Resultater og erfaringer med ukrudtsbekæmpelse i økologiske frilandsgrønsager Results and experiences with weed control in organic outdoor vegetables
|
|
- Hedvig Nielsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 16. Danske Planteværnskonference 1999 Ukrudt Resultater og erfaringer med ukrudtsbekæmpelse i økologiske frilandsgrønsager Results and experiences with weed control in organic outdoor vegetables Bo Melander Danmarks JordbrugsForskning Afdeling for Plantebeskyttelse Forskningscenter Flakkebjerg DK-42 Slagelse Maren Korsgaard Sjællandske Familielandbrug Maglehøjen 19 4 Roskilde Jens Willumsen Danmarks JordbrugsForskning Afdeling for Vegetabilske Fødevarer Forskningscenter Årslev DK-5792 Årslev Summary This paper summarises the major experiences and results achieved in recent years with physical weed control of intra-row weeds in organic vegetables. Transplanting vegetables instead of sowing them provides generally less weed problems. The demand for hand weeding is considerably lower, and it is possible to conduct post-emergence mechanical weed control in vegetables such as cabbage and celery. The benefits of transplantation in terms of weed control have also shown promise in other vegetables, such as leeks and onions, but more results are needed for practical implementation. Controlling intra-row weeds in sown vegetables, such as carrots, onions and leeks, is particularly demanding and expensive, because they have a high demand for weed control and much of the weed control has to be done by hand. The time consumption for hand weeding is typically 1-4 hours ha -1 depending on the weed density. Some effort has been put into the development of physical intra-row weed control methods in recent years, aiming at reducing the time for hand weeding significantly. So far, the best results have been achieved in seeded onions and leeks, where it has been possible to cut the time for hand weeding by 7-8 %. However, remaining weeds still have to be removed by hand and the time consumption for that may reach 5-1 hours ha -1 in particular weedy situations. Consequently, there is still a need for improving the weed control strategies based on known methods, as well as looking for new effective methods for intra-row weed control. Indledning Som al anden økologisk produktion er også grønsagsproduktionen steget op gennem 9 erne. Ifølge Plantedirektoratet (1995, 1998) var arealet med økologiske grønsager på 521 ha i 1997, hvilket er en stigning på knapt 3% i forhold til arealet i Stigningen i grønsagsarealet er dog mindre end stigningen i det øvrige økologiske areal, som er mere end fordoblet i samme periode. Men
2 grønsagsproduktionen er stadig den sektor af landbruget, hvor der totalt er sket den største overgang til økologisk dyrkning 7,4% af det samlede grønsagsareal er i dag økologisk. Ikke overraskende er gulerødder arealmæssigt den største økologiske grønsagsafgrøde med 37% af det samlede økologiske grønsagsareal i Løg følger efter med 1%, og porrer, rødbede og kål udgør hver især godt 2%. Ifølge 1997-tallene er hele 43% dyrket med det, som kaldes uspecificerede grønsager. Det er primært små producenter, der sandsynligvis har et meget varieret udbud af grønsager med henblik på lokalt salg. At gulerødder og løg tegner sig for de største arealer er bemærkelsesværdigt set i lyset af, at begge afgrøder er de mest problematiske at renholde for ukrudt. Her er det ukrudtet i rækkerne, som giver vanskelighederne, fordi det overvejende skal fjernes ved håndlugning. Ukrudt mellem rækkerne kan i dag bekæmpes med kendte redskaber som f. eks. den almindelige radrenser, børsterenseren med horisontal rotationsaksel eller rækkefræseren (Mattsson et al., 199; Weber, 1998). I de øvrige grønsagsarter er det også ukrudtet i rækkerne, som volder besvær, men problemet er som regel ikke så stort som i gulerødder og såløg, og her skal såporre også nævnes. Økonomisk er tidsforbruget til lugning meget afgørende for, hvor dyr ukrudtsbekæmpelsen bliver. I gulerødder og såløg ligger udgiften til lugning typisk på kr./ha, men ikke sjældent når udgiften op på 15. kr./ha i situationer med meget ukrudt. Dertil skal lægges udgifterne til mekanisk og evt. termisk ukrudtsbekæmpelse, som i de fleste tilfælde har underordnet betydning sammenlignet med udgifterne til lugning. Et andet forhold som ikke altid tages i betragtning er, at håndlugningen beslaglægger megen arbejdskraft i en periode af året, hvor de fleste grønsagsbedrifter i forvejen har travlt med en række andre arbejdsopgaver. I værste fald kan det betyde, at arealet med en ellers attraktiv afgrøde, eksempelvis såporre, begrænses, fordi det ikke er muligt at finde tid eller arbejdskraft til at klare renholdelsen for ukrudt. Formålet med denne fremstilling er at redegøre for de væsentligste erfaringer og resultater med bekæmpelse af ukrudt i rækken i økologiske frilandsgrønsager, som kendes fra praksis og fra de markforsøg, som i forskningsmæssigt regi er gennemført nationalt og i nærmeste udland. Desuden vil manglende viden og relevante perspektiver for ukrudtsbekæmpelsen i økologiske frilandsgrønsager også blive fremhævet. Materialer og metoder Spørgeundersøgelse Da grønsagsproduktionen er en lille sektor inden for jordbruget og den økologiske del om end endnu mindre, er mængden af forskningsresultater med fysisk bekæmpelse af ukrudt i rækken meget begrænset. Vi har derfor i denne fremstilling støttet os en del til den spørgeundersøgelse af økologiske grønsagsavlere, som vi har foretaget i forbindelse med et nyligt afsluttet konsulentudvalgsarbejde for grønsager under Pesticidudvalget. Undersøgelsen har til formål at vurdere konsekvenserne af pesticidfri planteproduktion i Danmark. Vi har udspurgt i alt 14 avlere om deres praksis for ukrudtsbekæmpelse i grønsager. Forsøg med udplantede roer Forsøget præsenteret i figur 1 er fra det økologiske værkstedsareal ved Forskningscenter Flakkebjerg og er en del af en større undersøgelse om mulighederne for at udplante bederoer med henblik på mekanisk bekæmpelse af ukrudt uden særligt behov for supplerende håndlugning. Forsøget blev udført i 1998, og kun hovedtrækkene fra forsøget vil blive præsenteret her. Roesmåplanter med 4-5 blivende blade blev udplantet og vandet den 14 maj med en Egedal type C plantemaskine udstyret med plantehjul 8 gr., type C jordbær, R8.DR. Roesmåplanterne var tiltrukket i cylindriske Bee-Matic speedlingpotter hos en professionel plantetiltrækker. I samme forsøg blev et udsået led sået den 5 maj. Hele forsøgsarealet blev opharvet til såbed medio april og
3 igen forud for såning af de såede roer. Såbedsopharvningen blev foretaget igen forud for udplantning, således at det udplantede areal var blevet harvet i alt 3 gange med 1-14 dages intervaller. Den mekaniske ukrudtsbekæmpelse efter plantning blev udført med en Einböck-strigle med ca. 4 cm lange tænder i ét forsøgsled, og i et andet blev der anvendt skrabepinde påmonteret en Uggerløse-radrenser. (Skrabepinde til ukrudtsbekæmpelse i roer er nærmere beskrevet i Anonym (1995, 1996)). I begge led blev den mekaniske ukrudtsbekæmpelse påbegyndt 5 dage efter udplantning. For ukrudtsharvning blev der udført i alt 5 behandlinger med 4-6 dage mellem hver behandling, og for skrabepindene blev der udført i alt 4 behandlinger med henholdsvis 4, 1 og 6 dage mellem hver behandling. Bekæmpelsesintensiteterne blev hver gang tilpasset ved prøvekørsel i øvebaner, og der blev hver gang tilstræbt så høj en intensitet som muligt, uden at roerne blev rykket op. Efter sidste behandling blev ukrudtet talt i 6 rammer (1 cm x 1 cm) pr. parcel. Rammerne placeret hen over roerækken. Desuden blev alle roeplanterne i hver parcel talt. Forsøget havde 3 gentagelser. Forsøg med udplantede løg Forsøgene 1 og 2 i figur 2 er forsøg med udplantning af løg, som er udført på det økologiske værkstedsareal ved Forskningscenter Årslev i henholdsvis 1997 og Løgplanterne blev udplantet manuelt den 6 maj 1997 (3 gentagelser) og den 12 maj 1998 (4 gentagelser), efter at de havde været tiltrukket i væksthus. Løgene blev tiltrukket i kubiske jordpotter, Vefi-speedlingpotter, paperpots (Lännen Ecopots, kun 1998) og Beekenkamp Bee-Matic speedlingpotter (kun 1998). Der blev sået 5 frø i hver potte. Ved udplantning i marken blev potterne plantet med en indbyrdes afstand af 2 cm i rækken og 5 cm mellem rækkerne. Halvdelen af parcellerne blev ukrudtsharvet med en Einböck strigel med 6 cm lange tænder. I 1997 blev løgene harvet 1 og 27 dage efter udplantning, og på hver dato blev der udført 2 træk. I 1998 blev harvningerne udført henholdsvis 8 (1 træk), 15 (1 træk), 22 (1 træk), 34 (2 træk) og 43 (2 træk) dage efter udplantning. Alle harvninger blev udført med en tilpasset harveintensitet, således at intensiteten var så høj som muligt uden at løgene blev rykket op i for høj grad helst ikke mere end 5 % af planterne. Nogle dage efter sidste harvning blev ukrudtet talt henholdsvis 2 (1997) og 4 (1998) steder i hver parcel i en 1 x 1 cm stor ramme, som blev placeret hen over løgrækkerne. Antallet af løgplanter i hele parcellen blev også talt, og løgene blev høstet primo september i,75 m 2 (1997) og 5 m 2 (1998) store flader. Salgbare løg blev defineret som løg med en diameter på mindst 4 cm. Resultater og erfaringer Udplantede grønsager kål, salat, selleri, porre og løg Udplantning fremfor udsåning af grønsager fører almindeligvis til færre ukrudtsproblemer (Dierauer & Stöppler-Zimmer, 1994; Rasmussen & Ascard, 1995). Det kendes fra praksis, men de gode erfaringer er næsten ikke dokumenteret i forsøgsmæssig sammenhæng, måske fordi der ikke har været noget større forskningsmæssigt behov. Udplantning har den fordel, at den første plantning først foregår senere på foråret, end udsåning af de samme kulturer almindeligvis vil gøre. Herved er der mulighed for at gennemføre et falsk såbed over en længere periode, således at en større del af ukrudtsfremspiringen allerede vil være bekæmpet på plantetidspunktet (figur 1). En anden væsentlig fordel er, at afgrødens konkurrenceevne over for ukrudt fremmes, fordi afgrøden vil have et stort vækstmæssigt forspring i forhold til ukrudtet, og fordi rækkerne i eksempelvis kål vil lukke hurtigere end ved udsåning. En tredje fordel er, at udplantning skaber betydeligt bedre selektivitetsforhold i forbindelse med mekanisk ukrudtsbekæmpelse i afgrøden. Udplantning på nyharvet jord medfører nemlig den gunstige situation, at mekanisk ukrudtsbekæmpelse kan foretages på småt ukrudt i en ellers stor og
4 veletableret afgrøde. Herved kan bekæmpelsen principielt gennemføres uden at skade afgrøden, fordi behandlingsintensiteten ikke behøver at være større, end at de små sårbare ukrudtsplanter lige netop dræbes. Et meget vigtigt punkt ved mekanisk ukrudtsbekæmpelse i udplantede afgrøder er starttidspunktet for bekæmpelsen efter udplantning. Ofte vil det være sådan, at desto tidligere der startes, desto bedre er chancen for at opnå en god ukrudtsbekæmpelse i rækken, og derved begrænses håndlugningsbehovet. En tidlig start betyder, at ukrudtet kan bekæmpes på meget tidlige udviklingstrin, hvilket er fra trådstadium og frem til begyndende fremspiring. Trådstadium er det stadium, hvor ukrudtskimplanterne er på vej op gennem jorden, men endnu ikke har nået jordoverfladen. I figur 1 er der vist 2 eksempler på en vel gennemført bekæmpelsesstrategi i udplantede bederoer. En tidlig start kræver imidlertid, at afgrøden hurtigt står godt fast i jorden. Ellers vil oprivningen af planter ved eksempelvis ukrudtsharvning blive alt for stor. En god rodfæstning af planterne opnås ved at anvende et sundt udplantningsmateriale med en hurtig rodvækst og så stor en roddel i forhold til topdelen som muligt. En anden væsentlig faktor er selve planteteknikken, som helst skal betyde, at planterne placeres og pakkes i jorden på en måde, så de står rimeligt godt fast. Vanding i forbindelse med eller efter plantning kan sikre, at planterne ikke går i stå pga. vandmangel (Kristensen & Jørgensen, 1998). Ukrudtsplanter m -2 a) Ukrudt i rækken før hakning b) Roebestand efter sidste behandling Roeplanter ha Figur 1. Ukrudtsbekæmpelse i såede og udplantede bederoer. 1: roer sået d. 5/5, kun hakket. 2: roer udplantet d. 14/5, kun hakket. 3: udplantede roer, ukrudtsharvet med start 5 dage efter udplantning, restukrudt hakket. 4: som 3, men mekanisk bekæmpelse med skrabepinde. Markørerne angiver spredningerne på middelværdierne. Weed control in sown and transplanted sugar beets. a): intra-row weed number before hand weeding. b): number of beet plants after the last mechanical treatment. 1: beets sown 5 May, only hand weeded. 2: beets transplanted 14 May, only hand weeded. 3: transplanted beets, weed harrowed (starting five days after transplantation). 4: as 3 but Torsion weeding. Vertical bars are standard deviations of the means. I praksis søger man da også at påbegynde den mekaniske bekæmpelse så tidligt efter udplantning som muligt. I kål forsøges det at starte med ukrudtsharvning 5-6 dage efter udplantning efterfulgt af yderligere 2-3 træk med ca. én uges mellemrum mellem hvert træk. Bekæmpelsen afsluttes med 1-2 radrensninger med hypning ind i rækken, som opnås ved en relativ høj kørehastighed. Anvendes der en udplantningsteknik, der efterlader en kam på hver side af planterækken, vælger mange kun at bruge radrenseren. I første træk skubbes kammene nemlig ind i rækken og dækker derved selv lidt større ukrudt. Bekæmpelsen følges op af yderligere radrensninger med hypning ind i rækken (Dierauer et al., 1997). Ofte er det muligt helt at undgå efterfølgende hakning af rækkerne efter en vel gennemført bekæmpelsesstrategi. Og er der et
5 lugebehov, vil det som regel være mindre end 2 timer / ha. I eksempelvis knoldselleri er det også muligt at gennemføre en harvestrategi helt uden efterfølgende behov for lugning, hvilket dog ikke er tilfældet for bladselleri. Især ukrudtsharvning kan medføre nogen skade på den udplantede afgrøde. I kål ses det ofte, at 3-5% af planterne rykkes op, og i nogle tilfælde kan plantebortfaldet være endnu større. I blomkål kan ukrudtsharvning øge høstomkostningerne med 1-15 % pga. en mere uensartet afgrøde. Også i salat kan harvningerne være problematiske, da bladene nemt kan beskadiges og udsættes for jordstænk. Og i udplantede porrer kan andelen af skæve porrer nå op på 25 % efter ukrudtsharvning. Udplantning af løg er meget lidt anvendt og foregår så vidt vides kun et enkelt sted i landet. På Forskningscenter Årslev har vi undersøgt dels egnede pottetyper til økologiske planteløg, dels mulighederne for ukrudtsharvning efter udplantning. Som det fremgår af figur 2, kan ukrudtsharvning fjerne en stor del af håndlugningsbehovet i udplantede løg, men som tallene for salgbart udbytte i forsøg 2 viser, kan harvningerne også hæmme løgene lidt. Forsøg 1 % - planter % - planter Oprivning af planter Ukrudt før håndlugning Salgbart udbytte 1 2 Planter m -2 Planter m t ha -1 t ha Forsøg Figur 2. To forsøg med ukrudtsharvning i udplantede løg. Hvide søjler er kun håndluget. Sorte søjler er først ukrudtsharvet og til sidst håndluget. Løgene blev udplantet som jordpotter (1), Vefi-speedlings (2), paperpots (Lännen Ecopots ) (3) og Beekenkamp Bee- Matic speedlings (4). Markørerne angiver spredningerne på middelværdierne. Two experiments with weed harrowing in transplanted onions. White columns are only hand weeded. Black columns are weed harrowed and finally hand weeded. The onions were transplanted as soil blocks (1), Vefi-plugs (2), paperpots ( Ecopots from Lännen) (3) and Beekenkamp Bee-Matic plugs. Vertical bars are standard deviations of the means Såede grønsager - gulerødder, såløg og -porre Ukrudtsbekæmpelsen i gulerødder, såløg og såporre er særlig krævende og dyr, fordi de 3 arter har et stort bekæmpelsesbehov, og fordi meget af bekæmpelsen er baseret på tidskrævende håndlugning. Det store bekæmpelsesbehov skyldes: 1) at såning fremfor udplantning giver flere problemer som tidligere omtalt; 2) at kulturerne er meget langsomtvoksende; og 3) at de har ingen eller ringe konkurrenceevne mod ukrudt (Baumann et al., 1993).
6 Tidsforbruget til håndlugning ligger typisk på 1-4 timer ha -1 alt afhængig af ukrudtstrykket (Ascard, 199; Hagelskjær & Korsgård, 1992; Nielsen & Larsen, 1991). I såporre kendes der eksempler på, at tidsforbruget kan nå op på 7 timer ha -1 i særligt ukrudtsfyldte situationer. Det store lugebehov opstår, fordi bekæmpelsesmetoderne anvendt i praksis kun bekæmper en begrænset mængde ukrudt, og fordi der pga. af den ringe konkurrenceevne er behov for bekæmpelse over en længere periode. I gulerødder og løg bliver lugearbejdet yderligere besværliggjort af etableringen på dobbelt- eller tripelrækker. Her står planterne så tæt og klumpet i rækkerne, at det er umuligt at bruge et hakkejern, hvorfor ukrudtet skal fjernes med fingrene. Mange avlere vælger at dyrke løg på enkeltrækker for at gøre ukrudtsbekæmpelsen nemmere, og i gulerødder er der også en stigende tendens til enkeltrækker. I gulerødder og såporre klares ukrudtsbekæmpelsen i praksis ved først at etablere et falsk såbed. Såningen foregår så vidt muligt uden yderligere opharvning, idet man ønsker at have så meget fremspiret ukrudt som muligt i forbindelse med den flammebehandling, de fleste avlere foretager umiddelbart før kulturens fremspiring. I såløg, som helst skal etableres tidligt på foråret, er det svært at etablere et falsk såbed pga. den korte tid, fra jorden er tjenlig, og til der skal sås. Nye undersøgelser har også vist, at selv en mindre udsættelse af såtidspunktet for løg med henblik på at gennemføre et falsk såbed ikke er nogen fordel (Melander, 1998a). Efter afgrødens fremspiring er radrensning tæt på rækken almindeligt anvendt i de 3 kulturer. Radrensningerne tæt på rækken begrænser det areal, som senere skal renholdes manuelt. Afstanden ind til planterne er ofte ikke mere end 2-3 cm, hvilket ifølge nyere undersøgelser ikke påvirker udbyttet hverken kvantitativt eller kvalitativt (Ascard & Mattsson, 1994; Melander & Hartvig, 1997; (Melander, 1997, 1998, upublicerede data for porre)). Ud over radrenseren anvender de fleste ikke andre bekæmpelsesmetoder efter afgrødens fremspiring end håndlugning. Der luges typisk 2 til 3 gange i løbet af vækstsæsonen. Mange avlere anvender i dag en lugevogn til lugning af 8-15 rækker ad gangen. Personerne ligger ned og fjerner ukrudtet samtidig med, at traktoren kører langsomt frem. Lugevognen betyder ikke, at arbejdet kan gøres hurtigere, men arbejdsmiljøet er betydeligt bedre end ved traditionelt lugearbejde. I de senere år er der fra forskningsmæssig side arbejdet en del på at forbedre den maskinelle bekæmpelse af ukrudt i rækken i de 3 kulturer. I Sverige har Fogelberg (1998) arbejdet med gulerødder, hvor han bl.a. har undersøgt kombinationen af natarbejde (såbedstilberedning og såning i mørke) og vertikal børsterensning i rækken. Kombinationen af de to metoder gav dog ikke mere end godt 5% s bekæmpelseseffekt, hvilket ikke tyder på at være bedre end falsk såbed og flammebehandling. Ved Danmarks JordbrugsForskning har vi arbejdet en del med forskellige bekæmpelsesstrategier til såløg og -porre. De undersøgte strategier til såløg er vist i tabel 1, og de nærmere detaljer vedrørende redskaberne og deres indstillinger er beskrevet i Melander (1997, 1998b) og Melander & Hartvig (1995, 1997). Det har været muligt at gennemføre strategierne uden skader på løgene, men ved blindharvning samt tidlig ukrudtsharvning, før løgene har nået en størrelse på ca. 1 cm s højde, har der været uventede skader og 1-15 % s nedgang i det salgbare udbytte. Udbyttedepressioner, som ikke alene kan forklares med forkert indstilling af redskabet eller forkert anvendelsesstidspunkt, men som også skyldes andre ukendte faktorer. Erfaringerne og resultaterne fra såporre har hidtil været gode, da det har været muligt at opnå godt 8 % s bekæmpelseseffekt mod ukrudt i rækken uden væsentlige afgrødeskader ved at anvende følgende strategi: 1) falsk såbed 2) flammebehandling før fremspiring 3) 2 x vertikal børsterensning eller 2 x radrensning tæt på rækken efter fremspiring 4) sene hypninger. Reduktionen i lugetid sammenlignet med ubehandlet var af samme størrelsesorden. Som tommelfingerregel kan man regne med, at reduktionen i lugetid procentuelt er næsten den samme som reduktionen i antal ukrudtsplanter.
7 Tabel 1. Forskellige strategier til bekæmpelse af ukrudt i rækken i økologiske såløg. Bekæmpelseseffekterne angiver den samlede effekt, som alene kan opnås ved de maskinelle metoder. Different strategies to control intra-row weeds in organic onions. The weed-control effects reflect the overall effects that can be obtained solely by machinery. Strategi 1 Løgenes udviklingstrin Lige før fremspiring Strategi 2 1. Flammebehandling eller blindharvning 1.Flammebehandling eller blindharvning Løgenes udviklingstrin Lige før fremspiring Strategi 3 1. Flammebehandling 2. Vertikal 6-8 cm høje 2. Radrensning 4-6 cm høje 2. Flammebehandling børsterensning tæt på rækken 3. Vertikal 8-1 cm høje 3. Håndlugning 3. Ukrudtsharvning børsterensning 4. Håndlugning 4. Radrensning 8-1 cm 4. Håndlugning tæt på rækken høje Ukrudtsharvninger Fra 1-12 cm 5. Håndlugning ukrudts- høje harvninger Fra 1-12 cm ukrudtsharvninger høje Løgenes udviklingstrin Lige før fremspiring Vimpelstadium 8-1 cm høje Fra 1-12 cm høje % bekæmpelseseffekt % bekæmpelseseffekt 7-8 % bekæmpelseseffekt Diskussion Selv om udplantning af grønsager fremfor såning fører til betydeligt færre ukrudtsproblemer, er det sjældent, at det er hensynet til ukrudtsbekæmpelsen, som er hovedargumentet for at plante. Her kommer andre faktorer ind som f.eks. ensartet høst, ønsket om levering på bestemte tidspunkter, højere udbytte, bedre kvalitet og muligheden for sygdomsregulering. Den væsentligste barriere for ikke at plante så meget som muligt er nok stadig udgifterne forbundet med tiltrækningsproceduren og selve udplantningen. En yderligere rationalisering af disse processer kan sandsynligvis motivere flere til at plante fremfor at så. For de kulturer, som allerede plantes i dag, er der generelt et behov for at optimere den mekaniske bekæmpelse. I øjeblikket foregår bekæmpelsen kun ud fra et erfaringsmæssigt grundlag. Eksempelvis er det en almindelig opfattelse, at starttidspunktet og bekæmpelsesintensiteten alene skal tilpasses det antal afgrødeplanter, der rives op. Men som det fremgår af figur 2, kan der være en dårlig sammenhæng mellem oprivning og det endelige salgbare udbytte. Derfor er der et behov for forskningsmæssigt at klarlægge sammenhængene mellem afgrødeskader og mekanisk ukrudtsbekæmpelse i relation til væsentlige faktorer som: formen og størrelsen på småplanternes potte; selve planteteknikken; starttidspunktet efter plantning og intensiteten for den mekaniske bekæmpelse. Ukrudtsbekæmpelsen i de såede kulturer er en betydelig økonomisk byrde for avlerne, og udgifterne til denne del af dyrkningen er med til at gøre de økologiske grønsager dyrere end de konventionelle. Både udgifterne og tidsforbruget til ukrudtsbekæmpelsen kan sandsynligvis være begrænsende for en større økologisk dyrkning lokalt, da det kan blive svært at skaffe den nødvendige arbejdskraft i lokalsamfundene. De bekæmpelsesstrategier, der er arbejdet med i forskningsmæssig sammenhæng, kan hjælpe en del, men de anvendes kun delvist eller i begrænset omfang i øjeblikket. Det kan bl.a. skyldes manglende kendskab til metoderne, men det kan også skyldes, at mange avlere er utrygge ved at anvende direkte mekanisk bekæmpelse i afgrøden pga. af
8 risikoen for skader. Radrensning tæt på rækken, vertikal børsterensning og ukrudtsharvning på tidlige udviklingstrin af afgrøden er alle metoder, som kræver stor præcision og et vist erfaringsgrundlag. Ganske vist er bekæmpelseseffekter på op til 8% i såløg og såporre relativt høje, men resten skal fjernes ved håndlugning, og tidsforbruget til det kan nemt løbe op i 5-1 timer ha -1 ved større ukrudtstryk. Der er derfor stadig behov for at udvikle og forfine bekæmpelsesstrategier, som bygger på kendte metoder, samt behov for at søge efter nye og mere effektive teknikker til maskinel bekæmpelse af ukrudt i rækkerne. På trods af den udbredte dyrkning af økologiske gulerødder her i landet er der ikke nationalt forsket i at forbedre ukrudtsbekæmpelsen i denne afgrøde. Resultater og erfaringer fra udlandet er også yderst sparsomme bortset fra Fogelberg (1998), som for nylig har afsluttet en række undersøgelser. Hans arbejde har bl.a. vist, at mekanisk bekæmpelse i rækken efter gulerøddernes fremspiring er mulig, fordi gulerødderne står langt bedre fast end de mest almindelige tokimbladede ukrudtsarter. Gulerødderne viser sig også at have god genvækstevne efter hård mekanisk bekæmpelse. Der er derfor basis for at foretage yderligere undersøgelser af mulighederne for at anvende forskellige mekaniske bekæmpelsesprincipper direkte i afgrøden både i relation til afgrødetolerance, ukrudtseffekt og strategisk anvendelse af metoderne. Gulerøddernes konkurrenceevne er et andet vigtigt aspekt, som i modsætning til såløg og porre kan have en betydning for hæmningen af sent fremspiret ukrudt. Toppens størrelse og dermed konkurrenceevne er meget forskellig sorterne imellem. Meget tyder på, at det kun er nødvendigt at fjerne det ukrudt, som rager op over gulerodstoppen. Hvis det er tilfældet, kan den sene lugning måske erstattes af maskinel oprykning af højt ragende ukrudt. Under alle omstændigheder er det et aspekt, som er værd at undersøge nærmere. Endelig skal det nævnes, at Danmarks JordbrugsForskning har arbejdet med et 2-årigt dyrkningsystem til ukrudtsregulering i rækkeafgrøder (Melander, 1996). Kort fortalt sigter systemet mod at udtømme det øverste jordlag for spiredygtige ukrudtsfrø gennem kultivering af jorden i afgrødefri bånd i korn (år 1). Året efter (år 2) dyrkes en rækkeafgrøde i båndene, uden at jorden har været pløjet mellem år 1 og år 2. Systemet rummer også nogle perspektiver for gulerodsdyrkningen på let jord, som vil være relevante at undersøge i forskningsmæssig sammenhæng. Sammendrag Nærværende artikel beskriver de senere års erfaringer og resultater med bekæmpelse af ukrudt i rækken i økologiske frilandsgrønsager, som kendes fra praksis og fra de markforsøg, som i forskningsmæssigt regi er gennemført nationalt og i nærmeste udland. Udplantning fremfor udsåning af grønsager fører almindeligvis til færre ukrudtsproblemer. Behovet for manuel lugning er betydeligt mindre, og det er i dag muligt at gennemføre mekanisk ukrudtsbekæmpelse med et rimeligt resultat i kulturer som kål og knoldselleri. I andre kulturer som f.eks. plantede porre og løg kan udplantning kombineret med ukrudtsharvning også føre til et meget lille håndlugningsbehov, men erfaringsgrundlaget stadig er ret begrænset. Ukrudtsbekæmpelsen i såede kulturer - og her tænkes der primært på gulerødder, såløg og såporre - er særlig krævende og dyr, fordi de 3 arter har et stort bekæmpelsesbehov, og fordi meget af bekæmpelsen er baseret på tidskrævende håndlugning. Tidsforbruget til lugning ligger typisk på 1-4 timer ha -1 alt afhængig af ukrudtstrykket. I de senere år er der fra forskningsmæssig side arbejdet en del på at forbedre den maskinelle bekæmpelse af ukrudt i rækken i de 3 kulturer. De bedste resultater er opnået i såløg og såporre, hvor flammebehandling kombineret med mekanisk ukrudtsbekæmpelse har kunnet reducere lugetiden med 7-8%. Det er relativt høje reduktioner, men resten af ukrudtet skal stadig fjernes ved håndlugning, og tidsforbruget til det kan nemt løbe op i 5-1 timer ha -1 ved større ukrudtstryk. Der er derfor stadig behov for at udvikle og forfine
9 bekæmpelsesstrategier, som bygger på kendte metoder, samt behov for at søge efter nye og mere effektive teknikker til maskinel bekæmpelse af ukrudt i rækkerne. Referencer Anonym Mekanisk ogräsbekämpning i raden med olika redskap. I: Försöksverksamhet i Sockerbetor 1995, 26:1-26:8. SockerNäringens SamarbetsKommitté, Arlöv, Sverige. Anonym Radrensning med skrappinnar och borstar. I: Försöksverksamhet i Sockerbetor 1996, 26:1-26:6. SockerNäringens SamarbetsKommitté, Arlöv, Sverige. Ascard J Weed control in ecological vegetable farming. In A. Granstedt (ed.), Proceedings of the Ecological Agriculture, Nordiske Jordbrugsforskeres Forening, Scandinavia, Seminar, 166, Ascard J. & Mattsson B Inter row cultivation in weed-free carrots: the effects on yield of hoeing and brush weeding. Biological Agriculture and Horticulture, 1, Baumann D.T., Potter C.A. & Müller-Schärer H Zeitbezogene Schadensschwellen bei der Integrierten Unkrautbekämpfung im Freilandgemüsebau. 8 th EWRS Symposium Quantitative approaches in weed and herbicide research and their practical application, Braunschweig, Dierauer, H.U. & Stöppler-Zimmer, H Unkrautregulierung ohne Chemie: pp E.U. verlag Eugen Ulmer, Stuttgart. Dierauer H.U., Peter M., Lichtenhahn M. & Baumann D Unkrautregulierung im Biogemüsebau. Merkblatt 1. Auflage Dezember 1997, Forschungsinstitut für biologischen Landbau, Schweiz, 8 pp. Fogelberg F Physical Weed Control Intra-row Brush Weeding and Photocontrol in Carrots (Daucus carota L.). Dissertation, Department of Agricultural Engineering, Swedish University of Agricultural Sciences, Alnarp, pp. 4. Hagelskjær L. & Korsgaard, M Økologisk gulerodsdyrkning. NJF-Utredning/Rapport nr. 84, pp 4. Kristensen E.F. & Jørgensen M.H Udplantning af roer. Forskningsnytt om økologisk landbruk i Norden, Nr. 1, januar 1998, 6-7. Mattsson B., Nylander, C. & Ascard J Comparison of seven inter-row weeders. Veröff. Bundesanst. Agrarbiol. Linz/Donau 2, Melander B First experiences with a 2-year growing system using non-inversion tillage for inrow weed control in row crops. Proceedings EU-Concerted Action - No-Tillage - Workshop III, Melander, B Optimization of the Adjustment of a Vertical Axis Rotary Brush Weeder for Intra- Row Weed Control in Row Crops. Journal of Agricultural Engeneering Research, 68, 39-5.
10 Melander B. 1998a. Anvendelse af falsk såbed, blindharvning og flammebehandling i højværdiafgrøder. 15. Danske Planteværnskonference / Ukrudt, Melander, B. 1998b. Interactions between Soil Cultivation in Darkness, Flaming, and Brush Weeding When Used for In-Row Weed Control in Vegetables. Biological Agriculture and Horticulture, 16 (1), Melander B. & Hartvig P Weed harrowing in seeded onions. 9th EWRS Symposium Budapest 1995, Challenges for Weed Science in a Changing Europe, Melander B. & Hartvig P Yield responses of weed-free seeded onions [Allium cepa (L.)] to hoeing close to the row. Crop Protection, 16 (7), Nielsen,V. & Larsen, E.K Mekanisk ukrudtsbekæmpelse i økologisk jordbrug. I. Litteraturstudier. Kortlægning. Foreløbige resultater. Statens Jordbrugstekniske Forsøg, Danmark. Orientering, 73. Rasmussen, J. & Ascard, J Weed Control in Organic Farming Systems. In: Ecology and Integrated Farming Systems. Edited by D.M. Glen, Greaves M.P. & Anderson H.M: Wiley Publishers, UK. Plantedirektoratet Autorisation og produktion på økologiske jordbrug 1993 og Plantedirektoratet Økologiske jordbrugsbedrifter 1997, Autorisation og Produktion. Weber, H Geräte- und verfahrentechnische Optimierung der mechanischen Unkrautregulierung in Beetkulturen. Dissertation, Institut für Landtechnik der Technischen Universität München, Germany, 21 pp.
Anvendelse af falsk såbed, blindharvning og flammebehandling i højværdiafgrøder
Anvendelse af falsk såbed, blindharvning og flammebehandling i højværdiafgrøder Pre-emergence weed control in crops of high value by means of a false seedbed techniques, weed harrowing, and flaming Bo
Læs mereStrategier for ukrudtsbekæmpelse i økologisk dyrket vinterhvede. Ilse A. Rasmussen Danmarks JordbrugsForskning Afd. for Plantebeskyttelse
Strategier for ukrudtsbekæmpelse i økologisk dyrket vinterhvede Ilse A. Rasmussen Danmarks JordbrugsForskning Afd. for Plantebeskyttelse Strategier for ukrudtsbekæmpelse i økologisk dyrket vinterhvede
Læs mereRadrensning og lugning (del af Optimek-projektet)
968-216 Annual Report Radrensning og lugning (del af Optimek-projektet) Otto Nielsen on@nh.nu +45 23 61 7 57 NBR Nordic Beet Research Foundation (Fond) Højbygårdvej 14, DK-496 Holeby / Borgeby Slottsväg
Læs mereUkrudtsbekæmpelse i økologisk jordbrug
Ukrudtsbekæmpelse i økologisk jordbrug Ilse A. Rasmussen Afd. for Plantebeskyttelse og Skadedyr Forskningscenter Flakkebjerg Danmarks JordbrugsForskning Frøukrudt Mekanisk ukrudtsbekæmpelse Afgrøde/ ukrudt
Læs mereUgrasharving En generell vurdering av bekjempelsesmetoden. Jesper Rasmussen Det Biovidenskabelige Fakultet (LIFE Københavns Universitet)
Ugrasharving En generell vurdering av bekjempelsesmetoden Jesper Rasmussen Det Biovidenskabelige Fakultet (LIFE Københavns Universitet) jer@life.ku.dk Taastrup campus Main campus (Frederiksberg) Department
Læs mereNyt dyrkningssystem med øget rækkeafstand i kornafgrøder
8 juni, 2015 Økologiske feltdage, 8-9 juni, 2015 Nyt dyrkningssystem med øget rækkeafstand i kornafgrøder Factulty of Science and Technology Department of Agroecology Research Centre Flakkebjerg DK-4200
Læs mereFalsk såbed og blindbearbejdning False seed bed
942 2018 Annual Report Falsk såbed og blindbearbejdning False seed bed RAPPORT MED FORSØGSDATA OG RESULTATTABELLER REPORT WITH TRIAL DATA AND TABLES OF RESULT Otto Nielsen on@nbrf.nu +45 23 61 70 57 Nordic
Læs mereUkrudtsbekæmpelse i sukkerroer
Ukrudtsbekæmpelse i sukkerroer Produktion af sukker baseret på sukkerroer har en meget lille udbredelse. Alt overvejende anvendes importeret rørsukker i den økologiske fødevareproduktion. Dyrkning af økologiske
Læs mereUkrudtets udvikling i de økologiske sædskifteforsøg.
Ukrudtets udvikling i de økologiske sædskifteforsøg. Af Seniorforsker Ilse A. Rasmussen http://www.agrsci.dk/content/view/full/1554, Afd. for Plantebeskyttelse, og Seniorforsker Margrethe Askegaard http://www.agrsci.dk/content/view/full/298,
Læs merePlantebeskyttelse i økologisk jordbrug. Workshop på Forskningscenter Flakkebjerg 9. december 1998 i samarbejde med FØJO
Plantebeskyttelse i økologisk jordbrug Workshop på Forskningscenter Flakkebjerg 9. december 1998 i samarbejde med FØJO Program 9:00 Velkomst 9:15 Forskning i plantebeskyttelse Ilse A. Rasmussen 9:45 Problemer
Læs mereUNIVERSITY. Stål mod ukrudt i vårsæd er det nødvendigt og er det nok?
Økologisk inspirationsdag, Vkst, Sorø i vårsæd er det nødvendigt og er det nok?, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet, Forskningscenter Flakkebjerg UNIVERSITY Svar Nødvendigt - ja: > 20 planter
Læs mereÆndring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn
Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn Fordelingen og antal af planter i marken kan have betydning for planternes vækst. Nye forsøg har vist, at en høj afgrødetæthed
Læs mereMekanisk ukrudtsbekæmpelse i kartofler Mechanical weed control in potatoes. Summary. Indledning. 20. Danske Planteværnskonference 2003
20. Danske Planteværnskonference 2003 Mekanisk ukrudtsbekæmpelse i kartofler Mechanical weed control in potatoes Ilse A. Rasmussen & Karsten Rasmussen Danmarks JordbrugsForskning Afd. for Plantebeskyttelse
Læs mereUkrudt sen fremspiring
561-2014 Annual Report Ukrudt sen fremspiring Weed late emergence Jens Nyholm Thomsen jnt@nordicbeetresearch.nu +45 21 26 61 67 NBR Nordic Beet Research Foundation (Fond) Højbygårdvej 14, DK-4960 Holeby
Læs mereVedrørende miljøpositivliste for de af producentorganisationers driftsfonde, hvor investeringer kan støttes med 60 % fra EU
DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET NaturErhvervstyrelsen Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning Dato: 1. november 2013 Direkte tlf.: 8715 7685 E-mail: Susanne.Elmholt@agrsci.dk
Læs mereRadrensere med automatpilot er godt på vej
Radrensere med automatpilot er godt på vej Om få år er det automatpiloter, der luger ud mellem rækkerne af fx kål, løg, roer og graner. Det vurderer en projektgruppe, der har testet to automatiske styresystemer,
Læs mereDET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET
FødevareErhverv Vedrørende teknologier til reduktion af sprøjtemidler Fakultetssekretariatet Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning Dato: 13. august 2010 Direkte tlf.: 8999 1858 E-mail: Susanne.Elmholt@agrsci.dk
Læs mereUkrudt sen fremspiring
561-13-15 Report Weed late emergence Jens Nyholm Thomsen jnt@nbrf.nu +45 21 68 95 88 NBR Nordic Beet Research Foundation (Fond) Højbygårdvej 14, DK-496 Holeby Borgeby Slottsväg 11, SE-237 91 Bjärred Phone:
Læs mere5.1 Indledning. 5.2 Behovet for ukrudtsregulering
1 5. Regulering af ukrudt af Ilse A. Rasmussen, Bo Melander og Karsten Rasmussen Danmarks JordbrugsForskning Jesper Rasmussen Den Kgl. Veterinær - og Landbohøjskole 5.1 Indledning I økologisk plantedyrkning
Læs merehttps://www.landbrugsinfo.dk/oekologi/planteavl/ukrudt/sider/nyt_dyrkningssyste...
Side 1 af 5 Du er her: LandbrugsInfo > Økologi > Planteavl - økologi > Ukrudt > Nyt dyrkningssystem til effektiv ukrudtsbekæmpelse og optimeret dyrkning af Oprettet: 20-04-2015 Nyt dyrkningssystem til
Læs mereEffekt af radrensning på udbytte og kvalitet af sukkerroer
999 553-2013 Annual Report Effekt af radrensning på udbytte og kvalitet af sukkerroer The effect of row-cleaning on yield and quality of sugar beets Otto Nielsen on@nordicbeetresearch.nu +45 23 61 70 57
Læs mereStrategier for ukrudtsbekæmpelse i økologisk vinterhvede Strategies for weed control in organic winter wheat
18. Danske Planteværnskonference 21 Strategier for ukrudtsbekæmpelse i økologisk vinterhvede Strategies for weed control in organic winter wheat Ilse A. Rasmussen Danmarks JordbrugsForskning Afdeling for
Læs mere4. Ikke-kemisk ukrudtsbekæmpelse mekanisk og termisk
4. Ikke-kemisk ukrudtsbekæmpelse mekanisk og termisk Bo Melander, Ilse Ankjær Rasmussen, Niels Holst og Inger Bertelsen Ikke-kemisk ukrudtsbekæmpelse omfatter forskellige metoder, som kan bekæmpe ukrudtet
Læs mereBasic statistics for experimental medical researchers
Basic statistics for experimental medical researchers Sample size calculations September 15th 2016 Christian Pipper Department of public health (IFSV) Faculty of Health and Medicinal Science (SUND) E-mail:
Læs mereUdvikling af teknik til bekæmpelse af ukrudt i rækken i forbindelse med radrensning
553-215 Annual Report Udvikling af teknik til bekæmpelse af ukrudt i rækken i forbindelse med radrensning - forsøg 213-215 Row cleaning 215 Otto Nielsen on@nordicbeetresearch.nu +45 23 61 7 57 NBR Nordic
Læs mereStribedampning og andre teknologiske nyheder til bekæmpelse af ukrudt i økologiske grønsager
Nasjonal kongress for økologisk landbruk, Hamar, Norge, 21 22 februar 2002 Stribedampning og andre teknologiske nyheder til bekæmpelse af ukrudt i økologiske grønsager af Bo Melander (forskningsleder),
Læs mereAutomatisk præcisionsstyring til mekanisk ukrudtsbekæmpelse i gartnerier og planteskoler
Bekæmpelsesmiddelforskning fra Miljøstyrelsen Nr. 77 23 Automatisk præcisionsstyring til mekanisk ukrudtsbekæmpelse i gartnerier og planteskoler Karsten Rasmussen, Bo Melander og Lillie Andersen Danmarks
Læs mereProducentsammenslutningen Det Økologiske Akademi. Mekanisk ukrudtsbekæmpelse. af Jesper Rasmussen
Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Mekanisk ukrudtsbekæmpelse af Jesper Rasmussen Department of Plant and Environmental Sciences Mekanisk ukrudtsbekæmpelse -med hovedvægt på en teoretisk
Læs mereRadrensning giver merudbytte i vårsæd
Radrensning giver merudbytte i vårsæd I 2016 alene er der opnået merudbytte på 3,1 hkg. pr. ha. ved radrensning i vårsæd med 25 cm rækkeafstand. Det samlede gennemsnitlige merudbytte for begge forsøgs
Læs mereMekanisk ukrudtsbekæmpelse
Mekanisk ukrudtsbekæmpelse Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Kathrine Hauge Madsen og Lars Egelund Olsen, Videncentret for Landbrug, Økologi, Højbakkegård d. 21. maj 2014 Mekanisk ukrudtsbekæmpelse
Læs mereVedrørende miljøpositivliste for de af producentorganisationers driftsfonde, hvor investeringer kan støttes med 60 % fra EU
DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET NaturErhvervstyrelsen Vedrørende miljøpositivliste for de af producentorganisationers driftsfonde, hvor investeringer kan støttes med
Læs mereREGULERING AF UKRUDT. Thor Bjørn Kjeldbjerg, Økologikonsulent Agri Nord, planteavl
REGULERING AF UKRUDT Thor Bjørn Kjeldbjerg, Økologikonsulent Agri Nord, planteavl Forebyg at ukrudtet tager overhånd Undgå at ukrudtet spredes fra pletter rundt på markerne ved f.eks. jordbearbejdning
Læs mereIntegreret ukrudtsbekæmpelse i landbrugsafgrøder
Integreret ukrudtsbekæmpelse i landbrugsafgrøder, Solvejg Kopp Mathiassen, Bo Melander, Peter Kryger Jensen & Niels Holst - Aarhus Universitet Poul Henning Petersen SEGES Otto Nielsen Nordic Beet Research
Læs mereErfaringer med nye teknologier i rækkeafgrøder Jesper Rasmussen
Erfaringer med nye teknologier i rækkeafgrøder Jesper Rasmussen http://www.agrobots.dk/paperclips/agrobots_ing_040305.pdf Fokus på praksis mekanisk ukrudtsbekæmpelse i rækkerne 1. Hvilke nye redskaber
Læs mereFaste kørespor, pløjefri dyrkning og radrensning
21. januar 16 Faste kørespor, pløjefri dyrkning og radrensning Michael Nørremark, Ph.d., Adjunkt, Aarhus Universitet Science and Technology Institut for ingeniørvidenskab præsen TATION Faste kørespor,
Læs mereKamdyrkning (drill) et økologisk alternativ
Kamdyrkning (drill) et økologisk alternativ Christian Bugge Henriksen (PhD-studerende), e-post: cbh@kvl.dk tlf 35 28 35 29 og Jesper Rasmussen (Lektor), e-post Jesper.Rasmussen@agsci.kvl.dk tlf: 35 28
Læs mereKl. Emne Titel Indlægsholder Intro Velkommen, program for dagen Otto Nielsen, NBR
Kl. Emne Titel Indlægsholder 09.30 Intro Velkommen, program for dagen Otto Nielsen, NBR 09.40 Dyrkning 2018 Hvordan gik dyrkningsåret 2018 Jørgen Jakobsen, Nordic Sugar 09.50 Roesorter Er nogle roesorter
Læs mereUdplantning af persillerod
Udplantning af persillerod Kan man plante gulerødder? I flere andre grønsagskulturer har man løst udfordringerne med ukrudtbekæmpelse i økologisk produktion ved at skifte fra såning til udplantning. Generelt
Læs mereKamme et alternativ til pløjning?
et alternativ til pløjning? Christian Bugge Henriksen og Jesper Rasmussen Institut for Jordbrugsvidenskab, Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole På Landbohøjskolen arbejder vi på at udvikle et jordbearbejdningssystem,
Læs mereEffekt af bredspredte og nedharvede faste gødninger samt placerede flydende gødninger fra Yara på udbytte og kvalitet i sukkerroer
307-2015 Annual Report Effekt af bredspredte og nedharvede faste gødninger samt placerede flydende gødninger fra Yara på udbytte og kvalitet i sukkerroer The effect of broadcasted and incorporated solid
Læs mereGræsrodsforskning. -mekanisk tidselbekæmpelse i rækkesået vårbyg med radrensning og klipning af tidseltoppe. Stenalt Land- og Skovbrug,
Græsrodsforskning -mekanisk tidselbekæmpelse i rækkesået vårbyg med radrensning og klipning af tidseltoppe. Stenalt Land- og Skovbrug, i samarbejde med Kronjysk Landboforening og Direktoratet for FødevareErhverv
Læs mereNye danske resultater med bekæmpelse af Kveke (Elytrigia repens), Hestehov (Tussilago farfara) og Åkertistel (Cirsium arvense) i økologisk jordbrug
8 februar 2011 National seminar, Flerårige ugras i eng og åker, Sarpsborg, d. 8 feb. 2011 Nye danske resultater med bekæmpelse af Kveke (Elytrigia repens), Hestehov (Tussilago farfara) og Åkertistel (Cirsium
Læs mereForskningscenter for Økologisk Jordbrug
Plantebeskyttelse i økologisk jordbrug - rapport fra en workshop Ilse A. Rasmussen (Red.) FØJO Forskningscenter for Økologisk Jordbrug Plantebeskyttelse i økologisk jordbrug - rapport fra en workshop
Læs mereDET NATIONALE CENTER FOR JORDBRUG OG FØDEVARER (DJF) AARHUS UNIVERSITET
DET NATIONALE CENTER FOR JORDBRUG OG FØDEVARER (DJF) Plantedirektoratet Vedrørende forbud mod jordbearbejdning ved dyrkning af gartneriafgrøder Seniorforsker Finn Pilgaard Vinther Dato:19-08-2011 Dir.:
Læs mereFokus på ukrudt i frøgræs - udfordringer og resultater
9. januar 2018 Fokus på ukrudt i frøgræs - udfordringer og resultater Solvejg K. Mathiassen, Institut for Agroøkologi Jubilæumskonference for frøavlerforeningerne, januar 2018 Mål for ukrudtsbekæmpelse
Læs mereØkologisk dyrkning af proteinafgrøder
Økologisk dyrkning af proteinafgrøder Peter Mejnertsen, - 74 - Økologisk dyrkning af proteinafgrøder v/ Peter Mejnertsen Produktionen af økologisk protein har hele tiden været interessant, men med indførelsen
Læs mereUkrudtsbekæmpelse - før, nu og i fremtiden
Ukrudtsbekæmpelse - før, nu og i fremtiden Aarhus Universitet Denmark Ukrudtsbekæmpelsens historie Forebyggelse og manuel bekæmpelse Kemiske æra fra lige før 2. verdenskrig og indtil nu (med et klimaks
Læs mereØkologiske sædskifter til KORNPRODUKTION
Forskningscenter for Økologisk Jordbrug Økologiske sædskifter til KORNPRODUKTION Økologisk jordbrug er afhængig af et frugtbart samspil mellem jord, afgrøder og husdyr. Sammensætningen af sædskiftet er
Læs mereAgertidsler - biologi og bekæmpelse
Agertidsler - biologi og bekæmpelse Ph.d. stud. og forsker Rikke Klith Jensen Forskningscenter Flakkebjerg E-mail: RikkeK.Jensen@.Jensen@agrsci.dk 100 Vinterhvede Vårhvede Vårbyg Havre Relativt udbytte
Læs mereUkrudt på fem nyomlagte økologiske plantebrug
Ukrudt på fem nyomlagte økologiske plantebrug 11-05-2005 Intern arbejdsnotat til senere publicering. Ib Sillebak Kristensen, Danmarks JordbrugsForskning, Afd. for Jordbrugsproduktion og Miljø, Forskningscenter
Læs mereDanske forskere tester sædskifter
Danske forskere tester sædskifter Jørgen E. Olesen, Ilse A. Rasmussen og Margrethe Askegaard, Danmarks Jordbrugsforskning Siden 1997 har fire forskellige sædskifter med forskellige andele af korn været
Læs mereVurdering af muligheder for forebyggelse og alternativ bekæmpelse i frilandsgrønsager
Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen Nr. 37 2003 Vurdering af muligheder for forebyggelse og alternativ bekæmpelse i frilandsgrønsager Bilag 3 til rapporten "Muligheder for forebyggelse og alternativ bekæmpelse
Læs mereRelevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen
Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Relevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen Hvordan adskiller afgrødevalget hos økologer sig fra det konventionelle? 2...
Læs mereFakta om regler for 1,7- og 2,3 DE/ha
Fakta om regler for 1,7- og 2,3 DE/ha Pligtige Efterafgrøder: 14% af korn, majs og raps-arealet Overskud af efterafgrøder kan gemmes Overskud kan konverteres til kvælstof Manglende efterafgrøder koster
Læs mereØkologisk dyrkningsvejledning Foderroe
Økologisk dyrkningsvejledning Foderroe 2002 Produktionsmål Produktionsmålet ved dyrkning af foderroer er et stort rodudbytte, der kan bidrage til en høj selvforsyningsgrad på bedrifter med malkekvæg. Fordelen
Læs mereØkonomiske konsekvenser ved et krav om ingen jordbearbejdning i efteråret før forårssåede afgrøder Jacobsen, Brian Højland; Vinther, Finn Pilgaard
university of copenhagen Københavns Universitet Økonomiske konsekvenser ved et krav om ingen jordbearbejdning i efteråret før forårssåede afgrøder Jacobsen, Brian Højland; Vinther, Finn Pilgaard Publication
Læs mereTabel 1. Udbytte og af afgrøderne i sædskiftet, og nitratindholdet i grønsagsprodukterne (gennemsnit for 1997 til 2000). - - -
NRORJLVNJU QVDJVV GVNLIWHXGHQNY OVWRILPSRUW ULVWLDQ7KRUXS ULVWHQVHQ 'DQPDUNV-RUGEUXJV)RUVNQLQJ $IGIRU3U\GSODQWHURJ9HJHWDELOVNH) GHYDUHU KWWSZZZDJUVFLGNSYI*URQVDJHUNWNLQGH[VKWPO Ved Danmarks JordbrugsForskning
Læs mereDyrkningsvejledning økologiske sukkerroer (UDKAST)
Dyrkningsvejledning økologiske sukkerroer (UDKAST) Formålet med "Økologiske Dyrkningsråd" (Organic Grower's Guidelines) er at optimere økonomien i økologisk sukkerroedyrkning ved grundlæggende at forbedre
Læs mereLÆRER-VEJLEDNING. Så-vejledning i skolehaven
Så-vejledning i skolehaven Haver til Mavers vejledning til såning i skolehaven Haver til Mavers så-vejledning er skrevet til eleverne og består af enkeltstående instruktionsark for en række udvalgte afgrøder,
Læs mereKorndyrkningsdag DLG/DLS
Korndyrkningsdag DLG/DLS v/ planteavlskonsulent Bent Buchwald bbu@dlsyd.dk - 54840984 Agerrævehale - kommet for at blive - værre? Program Resistent ukrudt hvor langt er vi? Tokimbladet ukrudt Græsukrudt
Læs mereSorten er afgørende for planters evne til at sætte gode rødder
Sorten er afgørende for planters evne til at sætte gode rødder Ny forskning viser, at evnen til at etablere et godt rodnet og til at optage næringsstoffer varierer meget fra sort til sort i vårhvede, salat
Læs mereMekanisk og Kemisk ukrudtsbekæmpelse Mechanical and Chemical Weed Control
509-2012-2015 Mekanisk og kemisk ukrudtsbekæmpelse 509 2012-2015 Mekanisk og Kemisk ukrudtsbekæmpelse Mechanical and Chemical Weed Control RAPPORT MED FORSØGSDATA OG RESULTATTABELLER REPORT WITH TRIAL
Læs mereSKEMA TIL AFRAPPORTERING EVALUERINGSRAPPORT
SKEMA TIL AFRAPPORTERING EVALUERINGSRAPPORT OBS! Excel-ark/oversigt over fagelementernes placering i A-, B- og C-kategorier skal vedlægges rapporten. - Følgende bedes udfyldt som del af den Offentliggjorte
Læs mereHØR HVORDAN DU UNDGÅR PLAGSOMME UKRUDTSARTER. NYE ARTER SOM EKSEMPELVIS VÆSELHALE SPREDER SIG VOLDSOMT I DISSE ÅR.
Webinar 4. december kl. 9.15 LANDSKONSULENT POUL HENNING PETERSEN HØR HVORDAN DU UNDGÅR PLAGSOMME UKRUDTSARTER. NYE ARTER SOM EKSEMPELVIS VÆSELHALE SPREDER SIG VOLDSOMT I DISSE ÅR. Integreret plantebeskyttelse
Læs mereFormål Formålet har været at vise effekten af biofumigation som et miljøvenligt alternativ til bekæmpelse af visnesyge i jordbærproduktionen.
Afrapportering vedr. GAU-projekt gennemført i 2008 Titel Jordbær bekæmpelse af visnesyge med biofumigation i jordbær Formål Formålet har været at vise effekten af biofumigation som et miljøvenligt alternativ
Læs mereSå- og høstkvalitet Sowing and harvest quality
64-07 Så- og høstkvalitet Sowing and harvest quality RAPPORT MED FORSØGSDATA OG RESULTATTABELLER REPORT WITH TRIAL DATA AND TABLES OF RESULTS Otto Nielsen on@nbrf.nu +45 6 57 Nordic Beet Reseach Foundation
Læs mereMekanisk ukrudtsbekæmpelse i kartofler
12 januar 2011, Herning Kongrescenter 11-13 januar Bo Melander 1, Jens Erik Ørum 2 og Henning C. Thomsen 1 1 Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet 2 Fødevareøkonomisk Institut, Københavns
Læs mereFinn P. Vinther, Seniorforsker, temakoordinator for Miljø og bioenergi
INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET Plantedirektoratet Spørgsmål vedr. dyrkningsmæssige, økonomiske og miljømæssige konsekvenser af ændringer i gødskningsloven
Læs mereSmall Autonomous Devices in civil Engineering. Uses and requirements. By Peter H. Møller Rambøll
Small Autonomous Devices in civil Engineering Uses and requirements By Peter H. Møller Rambøll BACKGROUND My Background 20+ years within evaluation of condition and renovation of concrete structures Last
Læs mereForslag til forsøgsdesign for WP og 2005 på Forskningscenter Flakkebjerg
Forslag til forsøgsdesign for WP og på Forskningscenter Flakkebjerg, Ilse A. Rasmussen, Kristian Kristensen, Jakob Willas, Afdeling for Plantebeskyttelse, Forskningscenter Flakkebjerg, DK- Slagelse, Afdeling
Læs mereVarsling mod bladsvampe
407-2013 Annual Report Leaf disease warning in sugar beet Anne Lisbet Hansen alh@nordicbeetresearch.nu +45 21 68 95 88 NBR Nordic Beet Research Foundation (Fond) Højbygårdvej 14, DK-4960 Holeby Borgeby
Læs mereMotorway effects on local population and labor market
Motorway effects on local population and labor market Per Homann Jespersen Associate Professor, Roskilde University Jean P. Endres phd student, Roskilde University Trafikdage 23-08-16 Motorways and the
Læs mereSlutrapport over GEP forsøg 408/13. UKRUDTSBEKÆMPELSE I SÅEDE LØG - Afprøvning af Matrigon 72 SG. Peter Hartvig. November 2013
AARHUS UNIVERSITET Slutrapport over GEP forsøg 408/13 UKRUDTSBEKÆMPELSE I SÅEDE LØG - Afprøvning af Matrigon 72 SG Peter Hartvig November 2013 Rapport til Gartnerirådgivningen 1 2 AARHUS UNIVERSITY INDHOLD
Læs mereWEEDS-projektet (Regulering af ukrudt i økologisk planteproduktion)
FØJO III Formidlings dag 4 oktober 2010, Scandic Bygholm Parkhotel (Regulering af ukrudt i økologisk planteproduktion) Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Institut for Plantebeskyttelse og Skadedyr Forskningscenter
Læs mereSåmængdeforsøg ved frøavl af almindelig rajgræs (Lolium perenne L.)
Statens Planteavlsforsøg Frøavls- og Industriplanteforsøg (Asger Larsen) 1358. beretning Såmængdeforsøg ved frøavl af almindelig rajgræs (Lolium perenne L.) Seed rates of perennial rye grass (Loliumm perenne
Læs mereTrolling Master Bornholm 2014
Trolling Master Bornholm 2014 (English version further down) Den ny havn i Tejn Havn Bornholms Regionskommune er gået i gang med at udvide Tejn Havn, og det er med til at gøre det muligt, at vi kan være
Læs mereX M Y. What is mediation? Mediation analysis an introduction. Definition
What is mediation? an introduction Ulla Hvidtfeldt Section of Social Medicine - Investigate underlying mechanisms of an association Opening the black box - Strengthen/support the main effect hypothesis
Læs mereHvor er mine runde hjørner?
Hvor er mine runde hjørner? Ofte møder vi fortvivlelse blandt kunder, når de ser deres nye flotte site i deres browser og indser, at det ser anderledes ud, i forhold til det design, de godkendte i starten
Læs mere(Text with EEA relevance)
24.4.2015 EN Official Journal of the European Union L 106/79 COMMISSION IMPLEMENTING DECISION (EU) 2015/646 of 23 April 2015 pursuant to Article 3(3) of Regulation (EU) No 528/2012 of the European Parliament
Læs merePrivat-, statslig- eller regional institution m.v. Andet Added Bekaempelsesudfoerende: string No Label: Bekæmpelsesudførende
Changes for Rottedatabasen Web Service The coming version of Rottedatabasen Web Service will have several changes some of them breaking for the exposed methods. These changes and the business logic behind
Læs mereRevolutionerende ukrudtsbehandling Præcis såning Øget mineralisering og meget mere...
Effektivt landbrug Også uden bekæmpelsesmidler Revolutionerende ukrudtsbehandling Præcis såning Øget mineralisering og meget mere... Gothia Redskap System Cameleon System Cameleon er udviklet til at give
Læs mereNørbys Grøntsager www.norbysgrontsager.dk
Nørbys Grøntsager på Stevns, ca. 15 km. syd for Køge Mit navn: Ole Nørby Familien: Karen Nørby, Rasmus 14 år, Peter 11 år I familiens eje siden 1933. Nu tredje genration. Økologisk siden 2000 24 ha. alsidig
Læs mere5T Projektet Together To Twenty Ton in RAPPORT MED FORSØGSDATA OG RESULTATTABELLER REPORT WITH TRIAL DATA AND TABLES OF RESULTS
778-20 5T Projektet Together To Twenty Ton in 20-20 RAPPORT MED FORSØGSDATA OG RESULTATTABELLER REPORT WITH TRIAL DATA AND TABLES OF RESULTS Otto Nielsen on@nbrf.nu +45 61 76 23 34 Nordic Beet Reseach
Læs mereAfsætning af sprøjtevæske gennem fiberdug
Afsætning af sprøjtevæske gennem fiberdug Projekt: udvikling af nye teknikker i behandling af havebrugskulturer English summery Title: Deposition on small plants when spraying through fleece with conventional
Læs mereHavefrø. Specialiseret frøproduktion en niche i dansk fødevarenetværk. Specialized seed production a niche in the danish food network
Specialiseret frøproduktion en niche i dansk fødevarenetværk Specialized seed production a niche in the danish food network Lise C. Deleuran Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet Havefrø Research
Læs mereBlack Jack --- Review. Spring 2012
Black Jack --- Review Spring 2012 Simulation Simulation can solve real-world problems by modeling realworld processes to provide otherwise unobtainable information. Computer simulation is used to predict
Læs mereDemonstrationsforsøg med herbicider i grønsager og jordbær
Demonstrationsforsøg med herbicider i grønsager og jordbær Resultater af delprojekt 5 i LD-projektet Udvikling af nye teknikker i rækkeafgrøder, havebrug, med fokus på biologiske midler og sprøjteteknik
Læs mereRegler for jordbearbejdning
Regler for jordbearbejdning Juli 2012 vfl.dk Indhold Forbud mod jordbearbejdning forud for forårssåede afgrøder... 2 Stubbearbejdning og pløjetidspunkt... 2 Ukrudtsbekæmpelse... 2 Økologiske bedrifter...
Læs mereDyrkningsvejledning økologiske sukkerroer (justeres fortløbende)
Dyrkningsvejledning økologiske sukkerroer (justeres fortløbende) Formålet med "Økologiske Dyrkningsråd" (Organic Grower's Guidelines) er at optimere økonomien i økologisk sukkerroedyrkning ved grundlæggende
Læs mereEtablering Jordbundsforhold og klima Sædskifte Sorter
Side 1 af 5 Porre Porre dyrkes p.t. kun til frisk konsum. Det gennemsnitlige høstudbytte ligger på 100-150.000 stk. porre pr. ha. Specielt i perioden august-oktober kan man regne med høje hektarudbytter,
Læs mereUdvikling af et Økologisk Samdyrkningssystem for. fuldgødskning af vinterhvede og vårhvede med Perserkløver
Udvikling af et Økologisk Samdyrkningssystem for fuldgødskning af vinterhvede og vårhvede med Perserkløver Græsrodsforskningsprojekt 2001-2002 Billeslund A/S, Gram PERSERKLØVERPROJEKT Udvikling af økologisk
Læs mereØKOLOGISKE GRØNSAGER. dyrkningsdata
ØKOLOGISKE GRØNSAGER dyrkningsdata Landbrugets Rådgivningscenter Sektion for Økologi Juni 1998 Hæftet Økologiske grønsager - dyrkningsdata er udgivet af: Specialudvalget for Økologi Landbrugets Rådgivningscenter
Læs mereBestilling vedrørende etablering af efterafgrøder
Plantedirektoratet Susanne Elmholt Dato: 16. marts 2009 Bestilling vedrørende etablering af efterafgrøder Plantedirektoratet har i mail d. 2/2 2009 med vedhæftet dokument (Normale driftmæssige principper.doc)
Læs mereAlternative jordbearbejdningsmetoder. Hans Keminks idé - første gang demonstreret i 1976
Alternative jordbearbejdningsmetoder Indlæg af Jesper Rasmussen på seminaret Jordbearbejdning og jordfrugtbarhed Landsforeningen Økologisk Jordbrug, 19/9 2 Alternative jordbearbejdningsmetoder Arbejdsgruppe
Læs merePortal Registration. Check Junk Mail for activation . 1 Click the hyperlink to take you back to the portal to confirm your registration
Portal Registration Step 1 Provide the necessary information to create your user. Note: First Name, Last Name and Email have to match exactly to your profile in the Membership system. Step 2 Click on the
Læs mereKruset skræppe. FORSIDEN > Landmand > Projekter > Rodukrudt > Rodukrudt-typer : Fri for rodukrudt. Fri for rodukrudt BESKRIVELSE AF RODUKRUDT:
MENU - LANDMAND Landmandsforsiden Landmands nyheder Avisen Økologisk Jordbrug Fagligt Team OMLÆGNINGSTJEK Projekter Fokusområder Foderformidlingen Kalender FAGLIGE TEMAER Bliv medlem Politisk kommentar
Læs mereForslag til implementering af ResearcherID og ORCID på SCIENCE
SCIENCE Forskningsdokumentation Forslag til implementering af ResearcherID og ORCID på SCIENCE SFU 12.03.14 Forslag til implementering af ResearcherID og ORCID på SCIENCE Hvad er WoS s ResearcherID? Hvad
Læs mereSkriftlig Eksamen Kombinatorik, Sandsynlighed og Randomiserede Algoritmer (DM528)
Skriftlig Eksamen Kombinatorik, Sandsynlighed og Randomiserede Algoritmer (DM58) Institut for Matematik og Datalogi Syddansk Universitet, Odense Torsdag den 1. januar 01 kl. 9 13 Alle sædvanlige hjælpemidler
Læs mereTrolling Master Bornholm 2012
Trolling Master Bornholm 1 (English version further down) Tak for denne gang Det var en fornøjelse især jo også fordi vejret var med os. Så heldig har vi aldrig været før. Vi skal evaluere 1, og I må meget
Læs mereStribe-samdyrkning af biomasse i økologisk jordbrug
Stribe-samdyrkning af biomasse i økologisk jordbrug Henrik Hauggaard-Nielsen, Risø DTU hnie@risoe.dtu.dk Erik Steen Jensen, SLU Stribedyrkning En metode til fremtidens produktion af fødevarer og biomasse
Læs mere