Pædagogisk læreplan for

Transkript

1 Pædagogisk læreplan for Børnehusene Team Høng Løve børnehave Bøstrupvej 5, 4270 Høng September

2 Udarbejdet efter fælles skabelon for pædagogiske læreplaner i Kalundborg Kommune SMTTE MODEL SAMMENHÆNG Hvad er vilkårene? TILTAG Hvilke handlinger/aktiviteter skal igangsættes for at nå målet MÅL Hvilke kompetencer vil vi gerne opnå, at børnene mestrer EVALUERING Nåede vi vores mål? Hvorfor/hvorfor ikke TEGN For at kunne vurdere om vi har opnået målet, vil vi gerne se efter om børnene har, kan, tør, gør osv. 2

3 TEMA: ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING Aldersgruppe sæt X 0-2 år 2½ år til skolealderen X Sammenhæng Vilkår/kontekst Her beskrives baggrund, forudsætninger og rammer som I må tage hensyn til når I skal sætte mål. I Løve børnehave arbejder vi ud fra Kalundborg kommunes KLAR pædagogik. Løve børnehave er normeret til 32 børn, fordelt på 2-3 primærpædagoger der følger barnet, fra start til det går ud og har det overordnede ansvar for barnets trivsel, udvikling og læring. Løve børnehaves medarbejdere pr teamleder - 3 pædagoger - 2 medhjælpere - samt i perioder PA elev, løntilskud, div. praktikanter Børnehavens rum er funktionsopdelt. Leg og læringsgrupperne planlægges til brug for de enkelte rum. - Fællesrummet : vi spiser morgenmad/frokost/frugt/holder fødselsdag. Så er det et spillerum, læserum og andre små aktiviteter. Her inde siger vi også goddag og farvel til alle børn. - Multirummet: puderum/motorik/musik/ klæde ud. - Dukkekrogen: lege far mor og børn, lege med dukker, lave mad til dem og lege købmand. - Byggerummet: Her leges der med forskelligt konstruktionslegetøj, biler, togbane, klodser, bondegård mm. - Værkstedet: Male, klippe,klistre, alle kreative udfoldelser. - Legepladsen: Fælles aktiviteter, bevægelse, bål, sand og vand, cykler mm. I vores pædagogiske arbejde bruger vi Ipads, med henblik på udvikling af barnets digitale kompetencer og som et redskab til udvikling af barnet. Via arbejdet med kompetencehjulet tager personalet udgangspunkt i barnets ressourcer og kompetencer, for at understøtte barnets nærmeste udviklingszone. Der arbejdes i strukturerede og planlagte pædagogiske leg og læringsgrupper. Børnene er opdelt ud fra alder og udviklingstrin, så alle bliver tilgodeset bedst muligt. 3

4 Målet for leg og læringsgrupperne er, at alle børn skal være en del af et børnefællesskab, hvor de kan opleve tryghed og nærvær. Hvor deres nysgerrighed vækkes og deres kompetencer udvikles. Det er pædagogerne der står for planlægningen af læringsgrupperne samt ansvarlige for afholdelsen. Vi har en struktureret hverdag med faste rutiner og synlige regler. Personalet arbejder målrettet med overgangen fra dagpleje til børnehave og fra børnehave til skole. I Løve børnehave vægter vi et tæt forældresamarbejde, den gode dialog i hverdagen, forældresamtaler, forældremøder, sociale arrangementer og et aktivt aktivitetsudvalg. Børnemiljøvurdering Hvis de problemstillinger I har afdækket i forhold til den BMV I har foretaget sammen med børnene, relaterer sig til dette tema, skrives de ind i her. Mål Her beskrives målene for den pædagogiske læreplan Målene skal udvælges fra kompetencehjulet og eventuelle problemstillinger I har fundet frem til i jeres BMV. Selvfølelse: At barnet er bevidst om egne følelser og bevidstheden om sit "selv". Der er bl.a. tale om barnets udvikling af selvværd, selvtillid, selvafgrænsning og selvbevidsthed. Tegn på læring Her henvises til kompetencehjulet: Alle dagtilbud i Kalundborg Kommune tager udgangspunkt i de tegn på læring, som fremgår af kompetencehjulets spørgeramme i forhold til de enkelte udviklingspunkter indenfor hvert af de 6 læreplanstemaer. 2-3 år: Barnet begynder selv at kunne afgøre, om det er en dreng eller en pige og kan spørge de andre, om det er en dreng eller en pige. Barnet viser interesse for det modsatte køn. 3-4 år: Barnet udtrykker også sine refleksioner sprogligt over hvordan "noget 4

5 kan lade sig gøre", hvordan ting kan påvirkes og bruges af barnet m.m. Barnet udtrykker sprogligt refleksioner over hvad der er rigtigt og forkert og kan tåle ris og ros. 4-5 år: Barnet leger med "drengeting" hhv "pigeting", og det viser interesse for forskelle mellem pige og dreng, og kan måske i perioder være optaget af hvordan "man får børn" 5-6 år: Barnet viser mere og mere i handlinger og tale at det forstår andres hensigter og kan skille dem fra egne hensigter f.eks. er barnet nu i stand til at begribe, at andre ved noget andet end det selv, som de andre så tilsyneladende handler ud fra. Barnet begynder a kunne skelne mellem om andre handler, som de gør, fordi de er forkert informeret (har en falsk viden), eller om de handler, fordi de har en moralsk set forkert mening om noget. Barnet begynder også at begribe, at mennesker kan have forskellige grundlag for og hensigter med at handle, som de gør. Mestring : At barnet udvikler sine mestringsområder, f.eks. dets egen del i skabelsen af en rutine, når det skal spise og sove. At barnet kan genkende og huske mønstrene i sine samhandlinger med andre, herunder f.eks. udviklingen i sin mestring af lege, hukommelse, forestillingsevne og handling. 2-3 år: Barnet bruger mere og mere sproget til at klare problemer med. Det kan håndtere frustrationer uden at skulle hele følelsesregistret igennem. Det kan f.eks. vente på tur. Barnet kan sætte ord på det, barnet husker fra tidligere. Når den voksne spørger ind og sætter ord på begivenheder, vil barnet kunne genkalde sig dem og i begyndelsen svare be- eller afkræftende. Barnet begynder at kunne fortælle om tidligere begivenheder. 3-4 år: Barnet har drømme og fantasier, som det udtrykker gennem sproget. De er ofte fantastiske og set med voksenøjne urealistiske. Barnet argumenterer for egne behov og bliver klar over, at det måske skal yde noget til gengæld for at opnå det, det vil. Barnet må derfor gå ud over stædige "jeg vil"-argumenter og appellerende "åh-må-jeg-ikke-nok"-argumenter. 4-5 år: Barnet har en positiv identitet. Det er glad for sig selv, sin familie og er samarbejdsvillig og fleksibelt når det gives mulighed for det. Det harmoniske barn bliver hele tiden bedre til at finde løsninger på problemer 5

6 og kan styre sine følelser mere og mere. Barnet kan også være frustreret og sur, men det viser det nu på en mere og mere forståelig måde. 5-6 år: Barnet fortæller historier og vil gerne synge og sige rim og remser. Barnet kan nu indgå i udvidede rollelege med temaer hvor rollerne er meget mere fleksible og hvor både temaer, lege og roller udvikles kraftigt. Barnet leger nu mere og mere regellege, hvor reglerne gælder for alle så som i skjul, tagfat m.m. Tiltag Her beskrives de metoder og aktiviteter I har valgt i forhold til de mål I har opstillet samt pædagogens rolle I kan hente inspiration til metoder og aktiviteter i kompetencehjulet. Metoder og aktiviteter: -Der arbejdes i spontane forløb og i strukturerede emneforløb. -Vi arbejder med materialet "fri for mobberi",hvor vi bl.a. snakker om, hvad der er rigtigt og forkert. Vi lærer også barnet, at alle mennesker ikke er ens og at forskellige mennesker, godt kan have forskellige meninger, uden det er forkert. Her lærer vi også børnene at sætte ord på følelser og tanker, og giver dem redskaber til at forstå og styre deres følelser. Dette gøres både visuelt ( f.eks. har vi dukker med forskellige ansigtsudtryk) og ved italesættelser. -Vi bruger barnets kuffert, og har emneforløb, bl.a. " kend dig selv", hvor vi arbejder med kropskendskab- er jeg dreng eller pige. -Barnet deltager i de daglige gøremål, så som at dække bord og rydde op osv. Lære at mærke - hvornår er jeg sulten, fryser jeg osv. -Barnet skal have mulighed for at udvikle sin kreativitet og fantasi i legene. -Give barnet oplevelser i naturen. -Lege med fingermaling, trylledej, biler og klodser. 6

7 -Pegebøger og dialogisk læsning, hvor der kan tages forskellige emner op, f.eks. følelser og stemninger -Læringsgrupperne starter hver dag med en sang, et rim og en historie fortælling. - Regellege for førskolebørnene Pædagogen skal: - være anerkendende, nærværende og lyttende over for barnet. -gå foran og acceptere barnets grænser og individualisme -være en god rollemodel -være motiverende, opmuntrende, støttende og stille relevante krav, men også være kritisk - så børnene får et realistisk syn på egen formåen (dvs at kunne tåle både ris og ros) - se barnet med et ressourcesyn. - skabe et inkluderende miljø. - følge barnets spor og interesser. - hjælpe børnene med en positiv konflikt håndtering. - være bevidst om sin rolle i forhold til udvikling af barnets leg. 1. Barnet leger alene. 2. pædagogen understøtter barnets leg. 3. pædagogen er aktiv i udviklingen af legen ud fra barnets nærmeste udviklingszone. Børn i vanskeligheder Sammenhæng for børn i vanskeligheder Her beskriver I baggrund, forudsætninger og rammer som I må tage hensyn til når I skal inkludere børn i vanskeligheder (jf. ovenstående definition). Børn i vanskeligheder defineres i denne sammenhæng som børn i forbigående vanskeligheder, hvor dagtilbuddets pædagogiske praksis skal tilpasses, for at sikre, at også disse børn inddrages og får udbytte af de pædagogiske aktiviteter. De børn hvor det vurderes, at der er behov for en særlig indsats, beskrives ikke i læreplanen. Her udarbejder alle dagtilbud en individuel handleplan. - Vi arbejder målrettet med inklusion og at alle børn er en del af fællesskabet. - Vi er opmærksomme på at barnet deltager på det niveau, som passer til barnets udvikling. -Vi arbejder i små leg og læringsgrupper. -Barnet er tilknyttet en fast voksen. 7

8 Pædagogiske mål, metoder og aktiviteter i forhold til børn i vanskeligheder Her beskriver I hvilke metoder og aktiviteter I har valgt i forhold til børn i forbigående vanskeligheder - De voksne er nærværende, anerkendende og viser omsorg. - De voksende er lyttende og hjælper barnet med at sætte ord på følelser og handlinger. -Pædagogerne støtter barnet ved enten at gå foran, ved siden af eller bagved, så vi tilstræber, at barnet er aktivt deltagende i samvær, leg og aktiviteter. Tegn på læring hos børn i vanskeligheder Her henvises til kompetencehjulet: Alle dagtilbud i Kalundborg Kommune tager udgangspunkt i de tegn på læring, som fremgår af kompetencehjulets spørgeramme i forhold til de enkelte udviklingspunkter indenfor hvert af de 6 læreplanstemaer. At barnet igennem en kortere periode med ekstra omsorg og støtte igen er motiveret og klar til nye udfordringer og aktiviteter på lige fod med de andre børn. Evaluering og dokumentation Evalueringsspørgsmål (hvad evaluerer vi) Sådan vil vi dokumentere og evaluere 8

9 Her henvises til kompetencehjulet: Alle dagtilbud i Kalundborg Kommune tager udgangspunkt i de evalueringsspørgsmål, som fremgår af kompetencehjulets spørgeramme i forhold til de enkelte udviklingspunkter indenfor hvert af de 6 læreplanstemaer. Her henvises til kompetencehjulet: Alle dagtilbud i Kalundborg Kommune dokumenterer og evaluerer via kompetencehjulet. Der tages udgangspunkt i grafer som udarbejdes via kompetencehjulet. Graferne er udarbejdet på baggrund af de kompetenceprofiler, der er udarbejdet på det enkelte barn. Graferne trækkes af ledelsen og anvendes til refleksion over den pædagogiske praksis, i personalegruppen. Evaluering i maj/juni på baggrund af året der er gået og nye udtræk fra kompetenceprofilerne. Konklusion på evalueringen Beskriv hvad graferne fra kompetencehjulet viste om jeres læringsmål. Hvad fik I med jer fra evalueringen og hvilke overvejelser har det givet anledning til. (hvad skal I gøre mere af / mindre af / blive bedre til / være opmærksomme på osv.) Første evaluering bliver i maj/juni 2015 TEMA: SOCIALE KOMPETENCER Aldersgruppe sæt X 0-2 år 2½ år til skolealder X Sammenhæng Vilkår/kontekst Her beskrives baggrund, forudsætninger og rammer som I må tage hensyn til når I skal sætte mål. I Løve børnehave arbejder vi ud fra Kalundborg kommunes KLAR pædagogik. Løve børnehave er normeret til 32 børn, fordelt på 2-3 primærpædagoger der følger barnet, fra start til det går ud og har det overordnede ansvar for barnets trivsel, udvikling og læring. 9

10 Løve børnehaves medarbejdere pr konstitueret teamleder - 2 pædagoger - 2 medhjælpere - samt i perioder PA elev, løntilskud, div. praktikanter Børnehavens rum er funktionsopdelt. Leg og læringsgrupperne planlægges til brug for de enkelte rum. - Fællesrummet : vi spiser morgenmad/frokost/frugt/holder fødselsdag. Så er det et spillerum, læserum og andre små aktiviteter. Her inde siger vi også goddag og farvel til alle børn. - Multirummet: puderum/motorik/musik/ klæde ud. - Dukkekrogen: lege far mor og børn, lege med dukker, lave mad til dem og lege købmand. - Byggerummet: Her leges der med forskelligt konstruktionslegetøj, biler, togbane, klodser, bondegård mm. - Værkstedet: Male, klippe,klistre, alle kreative udfoldelser. - Legepladsen: Fælles aktiviteter, bevægelse, bål, sand og vand, cykler mm. I vores pædagogiske arbejde bruger vi Ipads, med henblik på udvikling af barnets digitale kompetencer og som et redskab til udvikling af barnet. Via arbejdet med kompetencehjulet tager personalet udgangspunkt i barnets ressourcer og kompetencer, for at understøtte barnets nærmeste udviklingszone. Der arbejdes i strukturerede og planlagte pædagogiske leg og læringsgrupper. Børnene er opdelt ud fra alder og udviklingstrin, så alle bliver tilgodeset bedst muligt. Målet for leg og læringsgrupperne er at alle børn skal være en del af et børnefællesskab, hvor de kan opleve tryghed og nærvær. Hvor deres nysgerrighed vækkes og deres kompetencer udvikles. Det er pædagogerne der står for planlægningen af læringsgrupperne samt ansvarlige for afholdelsen. Vi har en struktureret hverdag med faste rutiner og synlige regler. Personalet arbejder målrettet med overgangen fra dagpleje til børnehave og fra børnehave til skole. I Løve børnehave vægter vi et tæt forældresamarbejde, den gode dialog i hverdagen, forældresamtaler, forældremøder, sociale arrangementer og et aktivt aktivitetsudvalg. 10

11 Børnemiljøvurdering Hvis de problemstillinger I har afdækket i forhold til den BMV I har foretaget sammen med børnene, relaterer sig til dette tema, skrives de ind i her. I forbindelse med BMV 2013 viste det sig, at ca 52 % af børnene, følte at de blev drillet i børnehaven. Mål Her beskrives målene for den pædagogiske læreplan Målene skal udvælges fra kompetencehjulet og eventuelle problemstillinger I har fundet frem til i jeres BMV. Social tænkning: At barnet udvikler sin abstraktionsevne til at opfatte, forstå og begribe andre mennesker, forholdet mellem mennesker og sig selv og indbyrdes sammenhænge mellem disse. Der er bl.a. her tale om udviklingen af barnets stigende forståelse af, at andre mennesker har hensigter, følelser og vilje. Dette er forudsætningen for evnen til empati og samarbejde. Tegn på læring Her henvises til kompetencehjulet: Alle dagtilbud i Kalundborg Kommune tager udgangspunkt i de tegn på læring, som fremgår af kompetencehjulets spørgeramme i forhold til de enkelte udviklingspunkter indenfor hvert af de 6 læreplanstemaer. 2-3 år: Barnet udvikler sine adfærdsnormer overfor andre f.eks. ved at vise deltagelse, trøste, drille, vise hjælpsomhed osv. I slutningen af anden leveår begynder barnet at kunne lade som om og spille komedie. Alle de nævnte handlinger forudsætter en vis forståelse for andre menneskers følelser og ønsker. 3-4 år: Barnet leger mange som om lege, som dokumenterer, at barnet er i stand til at sætte sig ind i andre menneskers sindstilstande og kan spille en rolle, der svarer til en bestemt tilstand. Legen far mor og børn kan bruges som eksempel på en leg, hvor børnene bruger en del af legen på at definere de enkelte figurer, der indgår i legen. Op mod tre-års alderen vil barnet hurtigere tolke dobbelttydige signaler, f.eks at far smiler, samtidig med at han hæver stemmen og siger, at NU gider han ikke mere vrøvl! Barnet vil være mere tilbøjeligt til at forstå, at far ikke er vred og gå med på fars spøg med at lege skæld ud, forudsat at modsætningerne - smil og skæld ud- vises tydeligt. Barnet er nu - i konkrete situationer - bedre i stand til at forestille sig, hvad andre tænker. F.eks er barnet nu i stand til at begribe, at andre ved noget andet end det selv, som de andre så tilsyneladende handler ud fra. Udadtil kan disse tankeprocesser normalt kun ses hvis barnet decideret udviser nysgerrighed og anerkendelse overfor andres viden og bevæggrunde, hvilket 11

12 selvfølgelig ligger sidst i udviklingen af denne evne. 4-5 år: Barnet er empatisk og begynder at udvise sympati for andre. Dette viser sig ved, at barnet virkelig synes, at det er synd for en anden. Barnet kan nemlig nu sætte sig ind i den andens tanker og følelser, og kan derfor være mere målrettet i sine handlinger, hvis det vil trøste det andet barn. 5-6 år: Barnet er i stand til at skelne mellem, om andre handler, som de gør, fordi de er forkert informeret (har en falsk viden), eller om de handler, fordi de har en moralsk set forkert mening om noget. Barnet begynder altså at begribe, at mennesker kan have forskellige grundlag for og hensigter med at handle, som de gør. Barnet begynder af og til at kunne udtrykke sig om disse indsigter, specielt hvis man indgår i samtaler med det om disse ting. Barnet kan adspurgt vise, at det er i stand til at forstå, at andre kan tænke no get om andre, det selv eller ikke selv tænker, og det kan tage hensyn til hvad der vil være godt for børnegruppen. BMV: At alle børn føler sig inkluderet i børnefællesskabet, dvs. at ingen føler sig drillet og holdt udenfor. Tiltag Her beskrives de metoder og aktiviteter I har valgt i forhold til de mål I har opstillet. I kan hente inspiration til metoder og aktiviteter i kompetencehjulet. Metoder og aktiviteter: - Vi holder "samling" med fokus på fællesskabet og de sociale relationer. -Vi arbejder dagligt med "fri for mobberi", hvor vi bl.a. snakker om at vi skal være gode mod hinanden, hvordan man er venner, hvad barnet kan bruge den voksne til og at vi ikke alle er ens - Vi lærer børnene at sige til og fra, vi lærer dem gensidig respekt. Vi støtter børnene i at vise følelser og aflæse kropssprog.. -Vi skaber muligheder for at børnene kan danne relationer til både hinanden og de voksne, ved at lave små læringsgrupper og legefællesskaber. -Pædagogerne skal indgå i relationer som er nærværende og imødekommende. -Vi gør meget ud af, at de store børn skal hjælpe de små, f.eks. med tøjet når de skal på legepladsen og holde en lille i hånden når vi går tur og lign. 12

13 - Vi lærer barnet at se de andre børns behov, ved at italesætte det (kan du se at.). Her bruger vi også situationskortene fra "fri for mobberi", til at snakke om hvad der sker, hvad tror du barnet på billedet føler, hvad ville du selv gøre. - Vi har dukker med forskellige udtryk, som vi bruger i leg og læringsgrupper, for at lære børnene om de forskellige følelser. - Vi laver samarbejdsøvelser, børnene skal tegne tegninger to og to eller lægge puslespil sammen. - For at lære børnene de forskellige perspektiver på en situation, går pædagogerne bla ind i konfliktløsning, og snakker om, at vi er forskellige og hvorfor man kan få et nej - så børnene kan forstå meningen med det. - Vi leger mange former for fangelege f.eks. politi og røvere, kom alle mine kyllinger. Her skal børnene lære at udvise tolerance og hensyn til hele gruppen. De lærer at tage ansvar sammen med andre og det at have brug for de andre børn. Børnene lærer noget om moral og regler. De får følelsesmæssige erfaringer, feks hvordan var det at blive hevet i, var der nogle der blev sure, kede af det, er det ok ikke at følge reglerne og hvordan reagerede du og dine kammerater på det. De lærer at vi ikke alle tænker og handler ens. Pædagogen skal: - være anerkendende, nærværende og lyttende overfor barnet. - gå foran og acceptere barnets grænser og individualisme. - være en god rollemodel. -være motiverende, opmuntrende, støttende og stille relevante krav, men også være kritisk - så børnene får et realistisk syn på egen formåen (dvs at kunne tåle både ris og ros) - se barnet med et ressourcesyn. - skabe et inkluderende miljø. - følge barnets spor og interesser. - hjælpe børnene med en positiv konflikt håndtering. - være bevidst om sin rolle i forhold til udvikling af barnets leg. 1. Barnet leger alene. 2. pædagogen understøtter barnets leg. 3. pædagogen er aktiv i udviklingen af legen ud fra barnets nærmeste udviklingszone. - være opmærksom på og arbejde målrettet med relationer, både barn/barn og barn/voksen. Børn i vanskeligheder Sammenhæng for børn i vanskeligheder Her beskriver I baggrund, forudsætninger og rammer som I må tage hensyn til når I skal inkludere børn i vanskeligheder (jf. ovenstående definition). 13

14 Børn i vanskeligheder defineres i denne sammenhæng som børn i forbigående vanskeligheder, hvor dagtilbuddets pædagogiske praksis skal tilpasses, for at sikre, at også disse børn inddrages og får udbytte af de pædagogiske aktiviteter. De børn hvor det vurderes, at der er behov for en særlig indsats, beskrives ikke i læreplanen. Her udarbejder alle dagtilbud en individuel handleplan. -Vi arbejder målrettet med inklusion og at alle børn er en del af fællesskabet. - Vi er opmærksomme på at barnet deltager på det niveau, som passer til barnets udvikling. -Vi arbejder i små leg og læringsgrupper. -Barnet er tilknyttet en fast voksen. Pædagogiske mål, metoder og aktiviteter i forhold til børn i vanskeligheder Her beskriver I hvilke metoder og aktiviteter I har valgt i forhold til børn i forbigående vanskeligheder - De voksne er nærværende, anerkendende og viser omsorg. - De voksende er lyttende og hjælper barnet med at sætte ord på følelser og handlinger. -Pædagogerne støtter barnet ved enten at gå foran, ved siden af eller bagved, så vi tilstræber, at barnet er aktivt deltagende i samvær, leg og aktiviteter Tegn på læring hos børn i vanskeligheder Her henvises til kompetencehjulet: Alle dagtilbud i Kalundborg Kommune tager udgangspunkt i de tegn på læring, som fremgår af kompetencehjulets spørgeramme i forhold til de enkelte udviklingspunkter indenfor hvert af de 6 læreplanstemaer. At barnet igennem en kortere periode med ekstra omsorg og støtte igen er motiveret og klar til nye udfordringer og aktiviteter på lige fod med de andre børn. Evaluering og dokumentation Evalueringsspørgsmål (hvad evaluerer vi) Her henvises til kompetencehjulet: Alle dagtilbud i Kalundborg Kommune tager udgangspunkt i de evalueringsspørgsmål, som fremgår af kompetencehjulets spørgeramme i forhold til de enkelte udviklingspunkter indenfor hvert af de 6 læreplanstemaer. Sådan vil vi dokumentere og evaluere Her henvises til kompetencehjulet: Alle dagtilbud i Kalundborg Kommune dokumenterer og evaluerer via kompetencehjulet. Der tages udgangspunkt i grafer som udarbejdes via kompetencehjulet. Graferne er udarbejdet på baggrund af de kompetenceprofiler, der er udarbejdet på det enkelte barn. Graferne trækkes af ledelsen og anvendes til refleksion over den pædagogiske praksis, i 14

15 personalegruppen. Evaluering i maj/juni på baggrund af året der er gået og nye udtræk fra kompetenceprofilerne. Konklusion på evalueringen Beskriv hvad graferne fra kompetencehjulet viste om jeres læringsmål. Hvad fik I med jer fra evalueringen og hvilke overvejelser har det givet anledning til. (hvad skal I gøre mere af / mindre af / blive bedre til / være opmærksomme på osv.) Første evaluering bliver i maj/juni 2015 TEMA: SPROG Aldersgruppe sæt X 0-2 år 2½ år til skolealder X Sammenhæng Vilkår/kontekst Her beskrives baggrund, forudsætninger og rammer som I må tage hensyn til når I skal sætte mål. I Løve børnehave arbejder vi ud fra Kalundborg kommunes KLAR pædagogik. Løve børnehave er normeret til 32 børn, fordelt på 2-3 primærpædagoger der følger barnet, fra start til det går ud og har det overordnede ansvar for barnets trivsel, udvikling og læring. Løve børnehaves medarbejdere pr konstitueret teamleder - 2 pædagoger 15

16 - 2 medhjælpere - samt i perioder PA elev, løntilskud, div. praktikanter Børnehavens rum er funktionsopdelt. Leg og læringsgrupperne planlægges til brug for de enkelte rum. - Fællesrummet : vi spiser morgenmad/frokost/frugt/holder fødselsdag. Så er det et spillerum, læserum og andre små aktiviteter. Her inde siger vi også goddag og farvel til alle børn. - Multirummet: puderum/motorik/musik/ klæde ud. - Dukkekrogen: lege far mor og børn, lege med dukker, lave mad til dem og lege købmand. - Byggerummet: Her leges der med forskelligt konstruktionslegetøj, biler, togbane, klodser, bondegård mm. - Værkstedet: Male, klippe,klistre, alle kreative udfoldelser. - Legepladsen: Fælles aktiviteter, bevægelse, bål, sand og vand, cykler mm. I vores pædagogiske arbejde bruger vi Ipads, med henblik på udvikling af barnets digitale kompetencer og som et redskab til udvikling af barnet. Via arbejdet med kompetencehjulet tager personalet udgangspunkt i barnets ressourcer og kompetencer, for at understøtte barnets nærmeste udviklingszone. Der arbejdes i strukturerede og planlagte pædagogiske leg og læringsgrupper. Børnene er opdelt ud fra alder og udviklingstrin, så alle bliver tilgodeset bedst muligt. Målet for leg og læringsgrupperne er at alle børn skal være en del af et børnefællesskab, hvor de kan opleve tryghed og nærvær. Hvor deres nysgerrighed vækkes og deres kompetencer udvikles. Det er pædagogerne der står for planlægningen af læringsgrupperne samt ansvarlige for afholdelsen. Vi har en struktureret hverdag med faste rutiner og synlige regler. Personalet arbejder målrettet med overgangen fra dagpleje til børnehave og fra børnehave til skole. I Løve børnehave vægter vi et tæt forældresamarbejde, den gode dialog i hverdagen, forældresamtaler, forældremøder, sociale arrangementer og et aktivt aktivitetsudvalg. Børnemiljøvurdering Hvis de problemstillinger I har afdækket i forhold til den BMV I har foretaget sammen med børnene, relaterer sig til dette tema, skrives de ind i her. 16

17 Mål Her beskrives målene for den pædagogiske læreplan Målene skal udvælges fra kompetencehjulet og eventuelle problemstillinger I har fundet frem til i jeres BMV Ordforråd: At barnet udvikler antallet af ord som er til rådighed for det indenfor forskellige ordklasser. Tegn på læring Her henvises til kompetencehjulet: Alle dagtilbud i Kalundborg Kommune tager udgangspunkt i de tegn på læring, som fremgår af kompetencehjulets spørgeramme i forhold til de enkelte udviklingspunkter indenfor hvert af de 6 læreplanstemaer. 2-3 år: Barnet kender mange ord på nære og kære personer, men også på dagligdags begivenheder såsom at spise, sove, bade m.m. Barnet bruger mest navneord, når det snakker. Barnet er begyndt at sige udsagnsord som f.eks. hopper, spiser. Det gør det lettere for barnet at tale i egentlige sætninger. Barnet kan på opfordring eller eget initiativ være sproglig aktiv medfortæller, når det sammen med en voksen kigger i en billedbog, eller når der læses op af en bog med billeder i. 3-4 år: Barnet mestrer ord fra næsten alle ordklasserne, men der er stadig en overvægt af navne- og udsagnsord. Barnet bruger hv-spørgeord som hvad, hvem og hvor. Barnet bruger ord for farver. Barnet er begyndt at bruge overbegreber som f.eks. "dyr", "mad" og "legetøj". Produkter, konstruktioner, tegninger, malerier og melodier, som barnet selv har lavet, gives navne af barnet. 4-5 år: Barnet kan udtrykke sig med forståelige ord i leg og samvær. Barnet bruger ord for overbegreber som angiver form, størrelse og antal, når det konkret kan se de ting, det omtaler. 5-6 år: Barnet spørger til de begreber, det ikke kender. Barnet vil gerne forstå budskabet. Barnet kan ud fra hukommelsen fortælle om ting, som det har haft erfaringer 17

18 med, f.eks. hvordan bilen eller dukken ser ud. Grammatik: At barnet anvender regler/rutiner for hvordan betydninger er forbundet med udtryk og hvordan sprogdele kombineres til større helheder. 2-3 år: I 2-3 års-alderen tager barnets grammatiske kompetence fart. Barnet har nu tilegnet sig så mange navneord og udsagnsord, at det kan begynde at sætte dem sammen til egentlige sætninger med både et navneord og et udsagnsord. Barnet kan efterhånden sætte en og et foran navneordene. Barnet kan bruge flere af de normale flertalsendelser på navneord, f.eks " jeg vil have kager". De uregelmæssige flertalsendelser (som fod, der bliver til fødder) kommer først på plads i skolealderen. Barnet kan bruge stedord i sætninger, der henviser til barnet selv, dvs. stedord som "jeg", "mig", "min" og "mit". Men barnet er stadig tilbøjelig til at benævne sig selv med navn og kan tage fejl af "du" og "jeg". 3-4 år: Barnet bruger ofte flertalsendelserne "-e" og "-er" på navneord Barnet bruger ofte datidsendelserne "te" eller "-ede" i sit sprog. Det behøves dog ikke at være korrekt. Barnet er begyndt at bruge sætninger med forholdsord. Barnet prøver kreativt at bruge andre ord for de ord det ikke kan huske eller ikke kender. 4-5 år: Barnet kan nu bruge både datid og før nutid. Flertalsendelserne er oftest på plads. Barnet kan bruge tillægsord til at beskrive ting, og ved hjælp af gradbøjninger af tillægsord som "størst " og "mindre" kan det også sortere dem. 5-6 år: Barnet udtaler sig nu i endnu længere og mere komplekse sætninger med flere led, f.eks "skorstensfejeren kom hjem til mig i går. Han gik op af stigen og kravlede hen ad taget med et stort reb og en sort kugle". Tiltag Her beskrives de metoder og aktiviteter I har valgt i forhold til de mål I har opstillet. I kan hente inspiration til metoder og aktiviteter i kompetencehjulet. 18

19 Metoder og aktiviteter: - Vi holder samling hvor sproget er i fokus. - Pædagogerne har meget fokus på at sætte ord på alt, hvad de laver og alt hvad de bruger sammen med børnene - Vi har dialogisk læsning. Vi" læser" mange pegebøger. - Der er et bredt udvalg af børnebøger i børnehaven. - Vi laver rim og remser, musikforløb. - Pædagogerne er opmærksomme på at tale med børnene og ikke til børnene -Vi laver "kims lege", huske spil, snakker om farver, begreber og overbegreber, for at lære stor og lille, tynd og tyk osv.. Dette øver vi også meget ude i naturen (f.eks. med blade, sten og grene). -Vi er meget visuelle. - Dialoger omkring bordet ved måltider. - Vi har forskellige apps på Ipad til styrkelse af sproget. - Vi bruger børnenes kufferter, hvor der er billeder af deres familie, så de små lærer at sætte navne på nære og kære. - Vi spørger meget ind til barnets dagligdag og oplevelser, for at styrke barnets fortælle evne og hukommelse. - Vi styrker barnets grammatiske udvikling ved at bruge vendespil, pegebøger mm. - I legen styrkes flertal, datidsendelser og nye forholdsord læres, især i rollelegen, købmand, bondegård osv. Her får vi også tillært børnene brugen af tillægsord. - Vi sætter ord på det hedder jeg, mig, for at lære de 2-3 årige stedord. Pædagogen skal: - være anerkendende, nærværende og lyttende overfor barnet. - gå foran og acceptere barnets grænser og individualisme. - være en god rollemodel. -være motiverende, opmuntrende, støttende og stille relevante krav, men også være kritisk - så børnene får et realistisk syn på egen formåen (dvs at kunne tåle både ris og ros) - se barnet med et ressourcesyn. - skabe et inkluderende miljø. - følge barnets spor og interesser. - hjælpe børnene med en positiv konflikt håndtering. - være bevidst om sin rolle i forhold til udvikling af barnets leg. 1. Barnet leger alene. 2. pædagogen understøtter barnets leg. 3. pædagogen er aktiv i udviklingen af legen ud fra barnets nærmeste udviklingszone. - sørge for at alle børn får tid og rum til at blive hørt. 19

20 Børn i vanskeligheder Sammenhæng for børn i vanskeligheder Her beskriver I baggrund, forudsætninger og rammer som I må tage hensyn til når I skal inkludere børn i vanskeligheder (jf. ovenstående definition). Børn i vanskeligheder defineres i denne sammenhæng som børn i forbigående vanskeligheder, hvor dagtilbuddets pædagogiske praksis skal tilpasses, for at sikre, at også disse børn inddrages og får udbytte af de pædagogiske aktiviteter. De børn hvor det vurderes, at der er behov for en særlig indsats, beskrives ikke i læreplanen. Her udarbejder alle dagtilbud en individuel handleplan. Vi arbejder målrettet med inklusion og at alle børn er en del af fællesskabet. - Vi er opmærksomme på at barnet deltager på det niveau, som passer til barnets udvikling. -Vi arbejder i små leg og læringsgrupper. -Barnet er tilknyttet en fast voksen. Pædagogiske mål, metoder og aktiviteter i forhold til børn i vanskeligheder Her beskriver I hvilke metoder og aktiviteter I har valgt i forhold til børn i forbigående vanskeligheder - De voksne er nærværende, anerkendende og viser omsorg. - De voksende er lyttende og hjælper barnet med at sætte ord på følelser og handlinger. -Pædagogerne støtter barnet ved enten at gå foran, ved siden af eller bagved, så vi tilstræber, at barnet er aktivt deltagende i samvær, leg og aktiviteter. Tegn på læring hos børn i vanskeligheder 20

21 Her henvises til kompetencehjulet: Alle dagtilbud i Kalundborg Kommune tager udgangspunkt i de tegn på læring, som fremgår af kompetencehjulets spørgeramme i forhold til de enkelte udviklingspunkter indenfor hvert af de 6 læreplanstemaer. At barnet igennem en kortere periode med ekstra omsorg og støtte igen er motiveret og klar til nye udfordringer og aktiviteter på lige fod med de andre børn. Evaluering og dokumentation Evalueringsspørgsmål (hvad evaluerer vi) Her henvises til kompetencehjulet: Alle dagtilbud i Kalundborg Kommune tager udgangspunkt i de evalueringsspørgsmål, som fremgår af kompetencehjulets spørgeramme i forhold til de enkelte udviklingspunkter indenfor hvert af de 6 læreplanstemaer. Sådan vil vi dokumentere og evaluere Her henvises til kompetencehjulet: Alle dagtilbud i Kalundborg Kommune dokumenterer og evaluerer via kompetencehjulet. Der tages udgangspunkt i grafer som udarbejdes via kompetencehjulet. Graferne er udarbejdet på baggrund af de kompetenceprofiler, der er udarbejdet på det enkelte barn. Graferne trækkes af ledelsen og anvendes til refleksion over den pædagogiske praksis, i personalegruppen. Evaluering i maj/juni på baggrund af året der er gået og nye udtræk fra kompetenceprofilerne. Konklusion på evalueringen Beskriv hvad graferne fra kompetencehjulet viste om jeres læringsmål. Hvad fik I med jer fra evalueringen og hvilke overvejelser har det givet anledning til. (hvad skal I gøre mere af / mindre af / blive bedre til / være opmærksomme på osv.) Første evaluering bliver i maj/juni 2015 TEMA: KROP OG BEVÆGELSE 21

22 Aldersgruppe sæt X 0-2 år 2½ år til skolealder X Sammenhæng Vilkår/kontekst Her beskrives baggrund, forudsætninger og rammer som I må tage hensyn til når I skal sætte mål. I Løve børnehave arbejder vi ud fra Kalundborg kommunes KLAR pædagogik. Løve børnehave er normeret til 32 børn, fordelt på 2-3 primærpædagoger der følger barnet, fra start til det går ud og har det overordnede ansvar for barnets trivsel, udvikling og læring. Løve børnehaves medarbejdere pr konstitueret teamleder - 2 pædagoger - 2 medhjælpere - samt i perioder PA elev, løntilskud, div. praktikanter Børnehavens rum er funktionsopdelt. Leg og læringsgrupperne planlægges til brug for de enkelte rum. - Fællesrummet : vi spiser morgenmad/frokost/frugt/holder fødselsdag. Så er det et spillerum, læserum og andre små aktiviteter. Her inde siger vi også goddag og farvel til alle børn. - Multirummet: puderum/motorik/musik/ klæde ud. - Dukkekrogen: lege far mor og børn, lege med dukker, lave mad til dem og lege købmand. - Byggerummet: Her leges der med forskelligt konstruktionslegetøj, biler, togbane, klodser, bondegård mm. - Værkstedet: Male, klippe,klistre, alle kreative udfoldelser. - Legepladsen: Fælles aktiviteter, bevægelse, bål, sand og vand, cykler mm. I vores pædagogiske arbejde bruger vi Ipads, med henblik på udvikling af barnets digitale kompetencer og som et redskab til udvikling af barnet. Via arbejdet med kompetencehjulet tager personalet udgangspunkt i barnets ressourcer og kompetencer, for at understøtte barnets nærmeste udviklingszone. Der arbejdes i strukturerede og planlagte pædagogiske leg og læringsgrupper. Børnene er opdelt ud fra alder og udviklingstrin, så alle bliver tilgodeset bedst muligt. Målet for leg og læringsgrupperne er at alle børn skal være en del af et børnefællesskab, hvor de kan opleve tryghed og nærvær. Hvor deres nysgerrighed vækkes og deres kompetencer udvikles. 22

23 Det er pædagogerne der står for planlægningen af læringsgrupperne samt ansvarlige for afholdelsen. Vi har en struktureret hverdag med faste rutiner og synlige regler. Personalet arbejder målrettet med overgangen fra dagpleje til børnehave og fra børnehave til skole. I Løve børnehave vægter vi et tæt forældresamarbejde, den gode dialog i hverdagen, forældresamtaler, forældremøder, sociale arrangementer og et aktivt aktivitetsudvalg. Børnemiljøvurdering Hvis de problemstillinger I har afdækket i forhold til den BMV I har foretaget sammen med børnene, relaterer sig til dette tema, skrives de ind i her. Mål Her beskrives målene for den pædagogiske læreplan Målene skal udvælges fra kompetencehjulet og eventuelle problemstillinger I har fundet frem til i jeres BMV. Kroppen: At barnet opnår kropsbevidsthed og ved hvad det kan gøre med sin egen krop. Tegn på læring Her henvises til kompetencehjulet: Alle dagtilbud i Kalundborg Kommune tager udgangspunkt i de tegn på læring, som fremgår af kompetencehjulets spørgeramme i forhold til de enkelte udviklingspunkter indenfor hvert af de 6 læreplanstemaer. 2-3 år: Barnet kan med ord præcisere de fleste steder på kroppen det bliver rørt, f.eks. maven, benene, næsen osv. 3-4 år: Barnet har udviklet en dybere fornemmelse for, hvad der gemmer sig, og hvad der sker, under en genstands overflade. Således udvikler det også forståelse for, hvad vi som mennesker har af legemsdele, og hvad vi har inde i kroppen. Barnet er i stand til at beskrive sådanne legemsdele med flere ord og/eller tegne enkelte dele. Barnet ved f.eks. også, at dyreunger kommer indefra moderen, og derfor hører til samme slags som moderen. 4-5 år: Barnet tumler nu gerne i et mere bevidst samspil med de andre børn, leger "klæde ud" lege, bytter tøj og lign. Barnet vil gerne i kropslig kontakt med de andre børn og kan, når det har behov for det, også lide at have kropskontakt med de voksne, f.eks. ved at sidde på 23

24 skødet. 5-6 år. Barnet er mere bevidst om sine kropslige kompetencer. Mange børn kan alligevel ofte udfordre sig selv med forholdsvis kraftfulde opgaver, som de måske ikke altid magter fuldt ud, f.eks. tror barnet at det kan løfte en meget stor sten. De overvurderede tiltag hænger sammen med selvets udvikling, og de synes ikke at bekymre barnet særligt. Tiltag Her beskrives de metoder og aktiviteter I har valgt i forhold til de mål I har opstillet. I kan hente inspiration til metoder og aktiviteter i kompetencehjulet. Metoder og aktiviteter: - Børnene er ude på legepladsen hver dag, hvor de har mulighed for at styrke deres grov motorik. De kan cykle, løbe, grave i sandkassen, løbe op og ned af bakkerne, boldspil og meget andet. - Vi har emne forløb om kroppen, hvordan ser vi ud og hvad bruger vi de forskellige dele til. Her tegner børnene også sig selv, så de bliver opmærksomme på hvordan de ser ud. - Vi har et rum i børnehaven, hvor børnene kan tumle sig, slå kolbøtter, lege "klæde ud" lege m.m. - Vi har jævnligt gymnastik/rytmik forløb og årligt en motionsdag - Går ture i nærmiljøet. - Synger sange om kroppen, leger fangelege. Pædagogen skal: - være anerkendende, nærværende og lyttende overfor barnet. - gå foran og acceptere barnets grænser og individualisme. - være en god rollemodel og igangsætter. -være motiverende, opmuntrende, støttende og stille relevante krav, men også være kritisk - så børnene får et realistisk syn på egen formåen (dvs at kunne tåle både ris og ros) - se barnet med et ressourcesyn. - skabe et inkluderende miljø. - følge barnets spor og interesser. - hjælpe børnene med en positiv konflikt håndtering. - være bevidst om sin rolle i forhold til udvikling af barnets leg. 1. Barnet leger alene. 2. pædagogen understøtter barnets leg. 3. pædagogen er aktiv i udviklingen 24

25 af legen ud fra barnets nærmeste udviklingszone. Børn i vanskeligheder Sammenhæng for børn i vanskeligheder Her beskriver I baggrund, forudsætninger og rammer som I må tage hensyn til når I skal inkludere børn i vanskeligheder (jf. ovenstående definition). Børn i vanskeligheder defineres i denne sammenhæng som børn i forbigående vanskeligheder, hvor dagtilbuddets pædagogiske praksis skal tilpasses, for at sikre, at også disse børn inddrages og får udbytte af de pædagogiske aktiviteter. De børn hvor det vurderes, at der er behov for en særlig indsats, beskrives ikke i læreplanen. Her udarbejder alle dagtilbud en individuel handleplan. - Vi arbejder målrettet med inklusion og at alle børn er en del af fællesskabet. - Vi er opmærksomme på at barnet deltager på det niveau, som passer til barnets udvikling. -Vi arbejder i små leg og læringsgrupper. -Barnet er tilknyttet en fast voksen. Pædagogiske mål, metoder og aktiviteter i forhold til børn i vanskeligheder Her beskriver I hvilke metoder og aktiviteter I har valgt i forhold til børn i forbigående vanskeligheder. - De voksne er nærværende, anerkendende og viser omsorg. - De voksende er lyttende og hjælper barnet med at sætte ord på følelser og handlinger. -Pædagogerne støtter barnet ved enten at gå foran, ved siden af eller bagved, så vi tilstræber, at barnet er aktivt deltagende i samvær, leg og aktiviteter. Tegn på læring hos børn i vanskeligheder Her henvises til kompetencehjulet: Alle dagtilbud i Kalundborg Kommune tager udgangspunkt i de tegn på læring, som fremgår af kompetencehjulets spørgeramme i forhold 25

26 til de enkelte udviklingspunkter indenfor hvert af de 6 læreplanstemaer. At barnet igennem en kortere periode med ekstra omsorg og støtte igen er motiveret og klar til nye udfordringer og aktiviteter på lige fod med de andre børn. Evaluering og dokumentation Evalueringsspørgsmål (hvad evaluerer vi) Her henvises til kompetencehjulet: Alle dagtilbud i Kalundborg Kommune tager udgangspunkt i de evalueringsspørgsmål, som fremgår af kompetencehjulets spørgeramme i forhold til de enkelte udviklingspunkter indenfor hvert af de 6 læreplanstemaer. Sådan vil vi dokumentere og evaluere Her henvises til kompetencehjulet: Alle dagtilbud i Kalundborg Kommune dokumenterer og evaluerer via kompetencehjulet. Der tages udgangspunkt i grafer som udarbejdes via kompetencehjulet. Graferne er udarbejdet på baggrund af de kompetenceprofiler, der er udarbejdet på det enkelte barn. Graferne trækkes af ledelsen og anvendes til refleksion over den pædagogiske praksis, i personalegruppen. Evaluering i maj/juni på baggrund af året der er gået og nye udtræk fra kompetenceprofilerne Konklusion på evalueringen Beskriv hvad graferne fra kompetencehjulet viste om jeres læringsmål. Hvad fik I med jer fra evalueringen og hvilke overvejelser har det givet anledning til. (hvad skal I gøre mere af / mindre af / blive bedre til / være opmærksomme på osv.) Første evaluering bliver i maj/juni

27 TEMA: NATUREN OG NATURFÆNOMENER Aldersgruppe sæt X 0-2 år 2½ år til skolealder X Sammenhæng Vilkår/kontekst Her beskrives baggrund, forudsætninger og rammer som I må tage hensyn til når I skal sætte mål. I Løve børnehave arbejder vi ud fra Kalundborg kommunes KLAR pædagogik. Løve børnehave er normeret til 32 børn, fordelt på 2-3 primærpædagoger der følger barnet, fra start til det går ud og har det overordnede ansvar for barnets trivsel, udvikling og læring. Løve børnehaves medarbejdere pr konstitueret teamleder - 2 pædagoger - 2 medhjælpere - samt i perioder PA elev, løntilskud, div. praktikanter Børnehavens rum er funktionsopdelt. Leg og læringsgrupperne planlægges til brug for de enkelte rum. - Fællesrummet : vi spiser morgenmad/frokost/frugt/holder fødselsdag. Så er det et spillerum, læserum og andre små aktiviteter. Her inde siger vi også goddag og farvel til alle børn. - Multirummet: puderum/motorik/musik/ klæde ud. - Dukkekrogen: lege far mor og børn, lege med dukker, lave mad til dem og lege købmand. - Byggerummet: Her leges der med forskelligt konstruktionslegetøj, biler, togbane, klodser, bondegård mm. - Værkstedet: Male, klippe,klistre, alle kreative udfoldelser. - Legepladsen: Fælles aktiviteter, bevægelse, bål, sand og vand, cykler mm. I vores pædagogiske arbejde bruger vi Ipads, med henblik på udvikling af barnets digitale kompetencer og som et redskab til udvikling af barnet. Via arbejdet med kompetencehjulet tager personalet udgangspunkt i barnets ressourcer og kompetencer, for at understøtte barnets nærmeste udviklingszone. 27

28 Der arbejdes i strukturerede og planlagte pædagogiske leg og læringsgrupper. Børnene er opdelt ud fra alder og udviklingstrin, så alle bliver tilgodeset bedst muligt. Målet for leg og læringsgrupperne er at alle børn skal være en del af et børnefællesskab, hvor de kan opleve tryghed og nærvær. Hvor deres nysgerrighed vækkes og deres kompetencer udvikles. Det er pædagogerne der står for planlægningen af læringsgrupperne samt ansvarlige for afholdelsen. Vi har en struktureret hverdag med faste rutiner og synlige regler. Personalet arbejder målrettet med overgangen fra dagpleje til børnehave og fra børnehave til skole. I Løve børnehave vægter vi et tæt forældresamarbejde, den gode dialog i hverdagen, forældresamtaler, forældremøder, sociale arrangementer og et aktivt aktivitetsudvalg. Børnemiljøvurdering Hvis de problemstillinger I har afdækket i forhold til den BMV I har foretaget sammen med børnene, relaterer sig til dette tema, skrives de ind i her. Mål Her beskrives målene for den pædagogiske læreplan Målene skal udvælges fra kompetencehjulet og eventuelle problemstillinger I har fundet frem til i jeres BMV. Forhold til natur: At barnet undersøger og eksperimenterer med elementer i naturen, og udviklingen i barnets forståelse, viden og erfaringer med natur, dyr Tegn på læring Her henvises til kompetencehjulet: Alle dagtilbud i Kalundborg Kommune tager udgangspunkt i de tegn på læring, som fremgår af kompetencehjulets spørgeramme i forhold til de enkelte udviklingspunkter indenfor hvert af de 6 læreplanstemaer. 2-3 år: Barnet bruger så at sige fantasien til at udfylde huller i logikken - at forestille sig noget i det tilfælde barnets viden ikke slår til. Det kan derfor 28

29 og planter. komme med spøjse forklaringer. 3-4 år: Barnet eksperimenterer med dyr. Barnet er i denne periode meget optaget af, hvad der sker med et dyr, hvis det udsættes for forskellige påvirkninger. Barnet går i det hele taget i gang med naturlige eksperimenter. Barnets forhold til dyr udvikles, det bliver bedre til at håndtere dyr og barnet får efterhånden empati for dyrene. Barnet lærer hvordan man holder eller bærer et kæledyr og udvikler forståelse for, at kæledyr skal passes. 4-5 år: Barnet eksperimenterer i fællesskab med andre børn med mere fokus på hvad eksperimentet går ud på. Legen har stor betydning for at afprøve, hvad eksempelvis vand kan gøre, når det blandes med jord eller sand. Barnet begynder også at stille krav til sig selv og omverdenen om, at når der f.eks. skal laves en lille køkkenhave, skal der være de planter osv. som der er i en rigtig have. Barnet udtaler sig ofte når det forekommer naturligt, om sin viden om eller tro om naturen, f.eks. sammenhængen mellem, hvor dyrene findes i naturen og de livsbetingelser, der er for et enkelt dyr. Barnet leger ofte, at det er et dyr, som det er fascineret af. Gerne et farligt dyr. 5-6 år: Barnet har ofte en fornemmelse af, at dyr kan tænke, tale eller have samme følelser som barnet selv. Barnet udvikler derfor ofte en stærk sympati for nogle af dyrene. Tiltag Her beskrives de metoder og aktiviteter I har valgt i forhold til de mål I har opstillet I kan hente inspiration til metoder og aktiviteter i kompetencehjulet. Metoder og aktiviteter: - Vi er ude på legepladsen hver dag og går ofte ture i nærområdet, som er ude på landet. Vi tager jævnligt på skovture, hvor vi som pædagoger har fokus på dyr, planter og årstiden. - Vi laver bål, har lavet insekthotel, snakker om alle de små dyr vi kan finde på legepladsen. -Pædagogerne lærer børnene hvordan de skal begå sig i naturen og passe på den. 29

30 -Vi har urtehave, bærbuske og frugttræer, hvor børnene i fællesskab er med til at passe det og lave mad af det forskellige. Pædagogen skal: - være anerkendende, nærværende og lyttende overfor barnet. - gå foran og acceptere barnets grænser og individualisme. - være en god rollemodel og igangsætter. -være motiverende, opmuntrende, støttende og stille relevante krav, men også være kritisk - så børnene får et realistisk syn på egen formåen (dvs at kunne tåle både ris og ros) - se barnet med et ressourcesyn. - skabe et inkluderende miljø. - følge barnets spor og interesser. - hjælpe børnene med en positiv konflikt håndtering. - være bevidst om sin rolle i forhold til udvikling af barnets leg. 1. Barnet leger alene. 2. pædagogen understøtter barnets leg. 3. pædagogen er aktiv i udviklingen af legen ud fra barnets nærmeste udviklingszone. - skabe rum til fordybelse i naturen. Børn i vanskeligheder Sammenhæng for børn i vanskeligheder Her beskriver I baggrund, forudsætninger og rammer som I må tage hensyn til når I skal inkludere børn i vanskeligheder (jf. ovenstående definition). Børn i vanskeligheder defineres i denne sammenhæng som børn i forbigående vanskeligheder, hvor dagtilbuddets pædagogiske praksis skal tilpasses, for at sikre, at også disse børn inddrages og får udbytte af de pædagogiske aktiviteter. De børn hvor det vurderes, at der er behov for en særlig indsats, beskrives ikke i læreplanen. Her udarbejder alle dagtilbud en individuel handleplan. - Vi arbejder målrettet med inklusion og at alle børn er en del af fællesskabet. - Vi er opmærksomme på at barnet deltager på det niveau, som passer til barnets udvikling. -Vi arbejder i små leg og læringsgrupper. -Barnet er tilknyttet en fast voksen. Pædagogiske mål, metoder og aktiviteter i forhold til børn i vanskeligheder Her beskriver I hvilke metoder og aktiviteter I har valgt i forhold til børn i forbigående vanskeligheder 30