en ny vej En cykelguide til et anderledes København

Transkript

1 en ny vej En cykelguide til et anderledes København

2 en ny vej Indhold Forord s. 2 Grønne områder s. 3 Christianshavns Vold s. 4 Rådhushaven s. 5 Skydebanehaven s. 6 Rosenhaven s. 7 Det Kgl. Danske Haveselskabs Have s. 8 Universitetshaverne s. 9 Kildevældsparken s. 10 Svanemøllen Strand s. 11 Østre Anlæg s. 12 Det Kgl. Biblioteks Have s. 13 Boformer s. 14 Fiskerihavnen s. 15 Brumleby s. 16 Kartoffelrækkerne s. 17 Nyboder s. 18 Christiania s. 19 H/F Vennelyst s. 21 Ballonparken s. 22 HF Prøvestenen s. 23 Ved Slusen s. 24 Bådehavnsgade s. 25 Industri s. 26 Kedelhallen s. 27 Carlsberg s. 28 Kødbyen s. 29 Islands Brygge s. 31 Danisco s. 32 Knippelsbro s. 33 Palægaragerne s. 34 Frihavnen s. 35 Amerika Plads s. 36 Pumpehuset s. 37 Kilder s.38 Copyright fotos s.40 Side 1

3 en ny vej Forord Guiden en ny vej indeholder beskrivelser af de stop der er en del af de tre cykelruter; Grønne Områder, Boformer og Industri. Cykelruterne findes som kort og er planlagt som dagsture, hvis alle punkter følges på en rute. Ved gennemlæsning af stederne i denne guide, kan man selv vælge til og fra og eventuelt kombinere flere ruter. Guiden og ruterne er lavet ud fra en idé om at give både københavnere, danske turister og udenlandske turister en god oplevelse i byen med nogle anderledes steder, som man måske ikke ellers ville komme forbi. Ruterne er lavet til cykel, som er en populær transportform i København - her følges man med byens beboere - god tur. Side 2

4 Grønne områder Grønne områder - Laura Freyberg Petersen Byen er i konstant udvikling, dette gælder også de grønne områder der er i byen - parker, legepladser, lommeparker, skove, trægrupper og enkelte grønne elementer på vores vej. De grønne områder er en stor del af Københavnernes hverdag, her bliver frokosten spist, hunden luftet og picnicen afholdt. De følgende udvalgte steder, er både fra ældre og nyere tid og der er for så vidt muligt inddraget områder med forskellig karakter, men som afspejler den atmosfære der er i København - nyd turen en forårs- eller sommerdag med et tæppe i cykelkurven, så du kan slå dig ned hvis du falder for et af områderne og får lyst til at opholde dig lidt længere. Side 3

5 grønne områder Christianshavns Vold, Indre by Dette er det perfekte område til en spadseretur eller en lille picnictur. Fra de mange bænke er det muligt at nyde det blå og det grønne - vandet og beplantningen. Dette historiske område er godt besøgt af både Københavnere og turister. Stedet bruges nu som rekreativt område af byens indbyggere og det historiske element, som beskyttelsesvold på grænsen til København, tages mest i betragtning af turister eller andre førstegangsbesøgende. Volden blev anlagt i som en del af det militære forsvarsanlæg der omkransede København. Området har været offentligt tilgængeligt siden slutningen af 1900 tallet og indeholder både grill, legeplads, toiletter og hundeområde - det er ikke tilladt at cykle, sejle og fiske. E. Erstad Jørgensen har været landskabsarkitekt i samarbejde med Københavns Kommunes Parkafdeling. Torvegade, København K I nærheden kan anbefales: En gåtur igennem Christianshavns gader og langs kanalen, samt et besøg på Christiania. Side 4

6 grønne områder Rådhushaven, Indre by Haven inde i midten af Københavns Rådhus er et intimt haverum med springvand og bænke. Der er blandt andet indgang gennem Københavns Rådhus og fra HC Andersens Boulevard. Haven er en lille oase midt i den travleste og mest trafikerede del af København. Det kan betale sig at slå et smut gennem haven og nyde duften af roserne og lyden fra springvandet. Haven er anlagt af Edvard Glæsel Rådhuspladsen 1, København V I nærheden kan anbefales: En gåtur langs kanalen ved Nybrogade og Gammel Strand. Side 5

7 grønne områder Skydebanehaven, Vesterbro Dette er børnenes park. Her er legeplads, klatrestativ, græsplæne, fodboldbane alt hvad børnehjerter i alle aldre kan begære. Haven benyttes af områdets institutioner i dagtimerne, men aflåses først efter solnedgang, så om eftermiddagen benyttes den af områdets børnefamilier. Haven råder også over både soppebasin, rutsjebaner og kunst i børnehøjde. Til de voksne er der græsplæner og ved indgangen på Absalonsgade findes blomsterbede og bænke. Haven har tidligere været brugt som skydebane den høje borglignende mur for enden af haven er bygget da haven blev brugt til dette formål, for at beskytte forbipasserende ud mod Istedgade imod kugler fra skydningen. Absalonsgade 12, København V I nærheden kan anbefales: Et besøg på Københavns Museum og Planetariet. Side 6

8 grønne områder Grønne områder Rosenhaven, Frederiksberg På Pile Allé mellem nummer 20A og 20B er der indgang til denne lille have. Her er små rosenbede med forskellige arter, som kan nydes fra de mange bænke. Den lille have har belysning om aftenen og der er en lille legeplads til de mindste. Haven ligger mellem Pile Allés lejlighedskomplekser, hvilket gør at det føles som en baggård. De store træer sørger dog for at man ikke føler sig overvåget og heller ikke føler at man har taget ophold i en privat gård. Blandt de mange muligheder for at besøge rekreative områder på Frederiksberg, er dette en lille hemmelig have med få besøgende. Pile Allé, Frederiksberg I nærheden kan anbefales: En gåtur i Søndermarken Side 7

9 grønne områder Det Kgl. Danske Haveselskabs Have, Frederiksberg I forbindelse med Frederiksberg Have findes Det Kgl. Danske Haveselskabs have. Denne prydhave er for de botanisk interesserede da alle planterne er mærket med artsnavne. Græsset må ikke betrædes, men der er en masse små stier der fører gennem de forskellige områder i haven. Her er indgang fra Frederiksberg Runddel. Landskabsarkitekterne bag haven er H.A. Flindt, E. Erstad-Jørgensen, I.P. Andersen m.fl. Pile Allé 4, Frederiksberg I nærheden kan anbefales: En gåtur i Frederiksberg Have og et besøg i Københavns Zoologiske Have. Side 8

10 grønne områder Universitetshaverne, LIFE, Frederiksberg Denne have er oplagt til en romantisk gåtur, både for de botanisk interesserede og for andre. Haven blev anlagt samtidig med Den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole i 1858 og har til formål at understøtte undervisningen på fakultetet, samt at være et grønt rum for både studerende og andre besøgende. Haven byder på et varieret planteliv med stauder, løvtræer, nåletræer, løgplæne, en sø og så er der bænke placeret med god udsigt hvis benene trænger til et lille hvil. Græsset må gerne betrædes og bruges flittigt til afslapning, skitsetegning og læsning. Haven lukker ved solnedgang. Thorvaldsensvej, Frederiksberg I nærheden kan anbefales: En cykeltur på Den Grønne Sti Side 9

11 Kildevældsparken, Østerbro Denne lille park på Østerbro består hovedsageligt af Kildevældssøen. Rundt om søen er der en grussti, som bliver benyttet af alle fra nybagte mødre til motionister. Der er et fint springvand i den ene ende af søen og græsset rundt om bliver benyttet til afslapning, hvis bænkene er optaget. Kildevældgrønne områder sparken har også en tilhørende legeplads til områdets børn. Bellmannsgade, København Ø I nærheden kan anbefales: En cykel- eller gåtur ad Lersø Parkallé med de flotte allétræer i vejkanten. Side 10

12 grønne områder Svanemøllen Strand, Østerbro Denne nye bystrand er godt besøgt om sommeren af de mange Københavnere der trænger til lidt afkøling. Her er både hyggeligt på selve stranden og på det tilhørende havneareal, hvor der afholdes Sankt Hans bål og andre arrangementer. Den nye strand består af en fin sandstrand og en 130 meter lang bademole. På sandstranden kan der bygges sandslotte og solbades, mens bademolen bliver brugt flittigt til udspring og leg. Anlægget er tegnet af Thing og Wainø Landskab og White Arkitekter. Strandpromenaden, København Ø Side 11

13 grønne områder Østre Anlæg, Østerbro Dette store grønne åndehul midt i København rummer både legeplads og smukke grønne områder, f.eks. en rosenhave, grill og en stor sø. Området bruges til alt fra rollespil, leg, løbeture, hundeluftning og lektielæsning til romantiske vandreture. Anlægget blev bygget i etaper fra 1876 til 1917 uden en helt klar plan - den omkringliggende bys udvikling har derfor ført til den nuværende udformning af parken. Blandt disse kan nævnes Stockholmsgades anlæggelse der har defineret parkens grænse mod nordvest og Østerport Station, som blev opført i 1893 og har sørget for at parken nu ligger lige op af togbanen. Landskabsarkitekterne bag anlægget er O. Høegh Hansen, Sven-Ingvar Andersson og Svend Kirkegaard Stockholmsgade, København Ø Side 12

14 grønne områder Det Kgl. Biblioteks Have, Indre by Denne have bruges af Københavnere i frokostpausen, middagspausen og eftermiddagspausen. Her er en utrolig stilhed og en rolig stemning. De små græsarealer bliver brugt til middagslur eller madpakkespisning. Her er fine blomsterbede, store træer der skaber behagelig skygge, en vandskulptur samt en statue af Søren Kirkegaard. Haven er formel og der er en stemning som var man inde på selve biblioteket, hvor folk snakker sagte sammen. En rar og rolig have midt i Københavns højborg, her hvor der tidligere var havn. Landskabsarkitekterne bag haven er Thorvald Jørgensen, Johs. Magdahl Nielsen, I.P. Andersen. Ginman, Harboe og Borup. Slotsholmen, København I nærheden kan anbefales: En cykeltur over langebro fører til Ørestad Nord, hvor hele området og i særdeleshed Tietgenkollegiet er værd at tage et kig på. Side 13

15 Boformer Boformer - Lisbeth Feldskou Hjemmet og boligen har igennem historien ændret betydning fra at være en scene hvor livet udspilles til at være et sted, hvor man kan være sig selv. For mange er boligen med til at skabe den identitet vi som mennesker har og livsstilen er tæt knyttet dertil. De forskellige stop på denne rute, giver et indblik i forskellige boformer i København, der er skabt igennem den samfundsmæssige udvikling eller reaktioner på denne. Ruten giver blandt andet et indblik i Brumleby, Nyboder, Ballonparken og Haveforeningen Vennelyst - God tur. Side 14

16 boformer Fiskerihavnen, Nordhavn Cykelturen ud mod Fiskerihavnen er en speciel rejse gennem Nordhavnens tungindustrielle landskaber et wasteland. For enden af Kattegatvej erstattes industrien af hav og blæst et havnesamfund dukker op. En hel by af træskure i alle mulige farver omringer et lille havneindløb, hvor husbåde og forfaldne fiskekuttere ligger stille i vandet. Mænd i blå overalls holder livet kørende i blandt måger, både, hav og hytter. Engang var fiskerihavnen hjemsted for 50 bundgarnsfiskere, men kun 5-10 stykker er tilbage i dette Maritime Christiania Et minisamfund, der lever på sine egne præmisser. Fra havnens anden side er der udsigt over Øresund med Svanemølleværket, Tuborg Havn og kystforstædernes luksusboliger. Kontrasten mellem storby og udflyttersamfund bliver tydelig netop her. For enden af Østersøvej, Nordhavn, 2100 København Ø Side 15

17 boformer Brumleby, Østerbro Bebyggelsen blev anlagt på initiativ af lægerne Emil Hornemann og F.F. Ulrik efter koleraepidemien i København i Næsten 5000 mennesker mistede livet pga. de dårlige kår inden for de københavnske volde. Lys og luft skulle skabe et sundere liv i byen, der nu med voldenes fald gjorde det muligt at udvide København på landet. Betegnelsen Brumleby refererer til dengang boligerne endnu lå ude på landet og oksebremserne brumlede på markerne omkring bebyggelsen, der nu er fredet. Det er arkitekterne Michael Gottlieb Bindesbøll og Vilhelm Klein, der står bag bebyggelsen, der blev opført i årene Brumleby er nu et eftertragtet sted midt på stenbroen og gennemgik fra en gennemgribende renovering. I 2006 fik Brumleby en plads i den danske kulturkanon. Indgang til området fra Øster Allé, 2100 København Ø I nærheden kan anbefales: Tag en tur igennem Fælledparken - En af Københavns mange oaser. Side 16

18 boformer Kartoffelrækkerne, Østerbro Kartoffelrækkerne blev ligesom Brumleby anlagt på initiativ af lægerne Emil Hornemann og F.F. Ulrik som efter koleraepidemien i 1853 medvirkede til at skabe mere lys og luft i byens blokke. F.F.Ulrik var medvirkende til stiftelsen af den Byggeforening, der stod bag opførelsen af bl.a. Kartoffelrækkerne fra Frederik Bøttger er arkitekten bag. Byggeforeningshusene var tænkt som et alternativ, til de slumlejligheder proletariatet ellers boede i ved denne tid i København. Bebyggelsen dukker op mellem Øster Farimagsgade og Øster Søgade en idyllisk stemning præger de 11 gader med kvisthuse og haver, hvor kendisserne i dag holder til, når de søger mod byens pulserende liv. ombygget til eftertragtede enfamilieshuse for middel- og overklassen. Navnet skyldes, at området tidligere blev anvendt til kartoffeldyrkning, og at de lave, ens huse er placeret i snorlige rækker. Området afgrænses af Webersgade, Øster Søgade, Voldmestergade og Øster Farimags gade, 2100 Købehavn Ø I nærheden kan anbefales: Tag en tur omkring søerne, som bebyggelsen støder op til. Husene var oprindelig indrettet til to arbejderfamilier, men i dag er langt de fleste Side 17

19 boformer Nyboder, Indre by De karakteristiske bebyggelser er blandt verdens første rækkehusbebyggelse og inspireret af det endnu tidligere officerkvarter, Skipperboderne på gaden Bremerholm i København deraf navnet De nye boeder. Den 28. januar 1631 blev der udsendt et kongebrev, der opkrævede en afgift ved alle toldsteder, hvilket skulle være med til at betale byggeriet. Den ældste bebyggelse var på én etage med bl.a. Hans van Steenwinckel d.y. som arkitekt og omfattede i 1648 knap 600 boliger. Heraf er en fløj bevaret i Skt. Paulsgade, der i dag rummer Nyboders Mindestuer. Nyboder kom til at fylde meget i landskabet, men som årene gik, overtog byggespekulanter mere af arealet og bygning efter bygning faldt bort. Flere gange i historien har byggeriet været truet af nedrivning. Den toetagers bebyggelse, som siden har domineret bydelen, rejstes efter 1756 af Philip de Lange. Stemningen i Nyboder bar præg af søfolkets rå livsstil, hvilket også påvirkede det specielle sprog, der opstod mellem almuefolket og søens folk. Lovløshed og tyveri var almindeligt iblandt Nyboders folk. Husenes farve blev i 1860 forvandlet fra hvid til den hyggelige gule farve, der i dag er karakteristisk for bebyggelsen. Nyboder har med sin langstrakte, lyse og luftige karréform inspireret senere boligbyggeri og er i dag fredet. Krokodillegade, Delfingade, Elsdyrgade m.fl., 313 København K I nærheden kan anbefales: Tag en tur omkring Kastellet Side 18

20 boformer Christiania, Christianshavn Mens grafittivægge præger billedet udadtil, fyldes rummet af historier, kreativitet, farver og dufte når man træder indenfor i det lille selvgroede samfund. Eventyret starter så småt i 1969/70, hvor en gruppe christianshavnere flere gange vælter plankeværket på hjørnet af Prinsessegade og Refshalevej. De ønsker at bruge det grønne område ved kassernen rekreativt der skal lys og luft ind i brokvarteret. Plankeværket væltes sidste gang i 1971, hvor folk er begyndt at befolke Bådsmandsstrædes Kaserne. Samtidig udkommer den alternative avis Hovedbladet, der fortæller om de forladte militærbygninger og indeholder idéer til anvendelse af området - ikke mindst som boliger for de utallige unge, som ikke kan få noget at bo i Københavns boligsituation var kaotisk. Fortsættes Side 19

21 boformer En drøm er blevet til virkelighed for dem, der ønskede et sted at bo og at leve udenfor det reelle samfund, uden regler og krav. En udvikling, der var i tidens ånd efter 1960ernes mange oprør verden over. Christianias etablering var således et resultat af boligmangel og social utilpassethed, men må også ses som et ungdomsoprør mod 1960 ernes materielt baserede vækstfilosofi. På samme baggrund var en række sociale og politiske bevægelser allerede etableret, f.eks. Det Ny Samfund og Slumstormerne. Indflyttere fra disse bevægelser dannede grundstammen i Christiania, som socialt eksperiment. Boformen var kollektiv og holdningen frihed under ansvar. Christiania var i 1970 erne centralt placeret i det alternative og eksperimenterende københavnske kulturliv. Gennem hele sin historie har Christiania været truet af nedlæggelse, men Christianitterne kæmper for deres frie bydel. Tag en tur igennem den brogede, men skønne bydel og nyd alle de sanseindtryk, man bliver mødt af. Indgang fra Prinsessegade, Christianshavn, 1422 København K I nærheden kan anbefales: En tur langs Voldene, som Chritiania støder op til. Side 20

22 boformer H/F Vennelyst, Amager En vandring gennem Haveforeningen Vennelyst er som en tur gennem et museum af kolonihaver heriblandt Danmarks mindste kolonihavehus Søtter og Rugbrødsbagerens Hus. Farver fra de små huse lyser op mellem blomster, blafrende dannebrogsvimpler og hvide stakitter et utal af spændende detaljer og finurligheder, vidner om de mange år, haven har været et yndet mål for Københavnernes fritidsliv. Vennelyst er en af de første kolonihaver i København, og blev grundlagt i 1892 af Det Kjøbenhavnske Haveselskab, på lejet jord af Københavns Kommune og Krigsministeriet. Ligesom andre kolonihaver var Vennelyst på lånt tid, men i 1961 blev foreningen fredet. Som andre kolonihaver i København, er lejekontrakten nu uopsigelig indtil Indgang fra Kløvermarksvej, 2300 København S I nærheden kan anbefales: Tag en tur langs Voldanlægget, hvor flere kolonihaveforeninger holder til Side 21

23 boformer Ballonparken, Islands Brygge Ballonparken er den ældste bebyggelse på Islands Brygge. Den opstod i sommeren 1872, hvor Hærens artilleriafdeling opstillede en teltlejr. Ti år senere kom de første af de nuværende barakker til indkvartering af artillerisoldater, som var under uddannelse. I 1889 fik artilleriet sin første ballon, der anvendtes til observation på Fælleden. I 1917 opførtes en ballonhangar. I 1932 overdrog artilleriet Ballonparken til Hærens Flyvetropper heraf navnet Ballonparken. I foråret 1945 blev Ballonparkens 30 bygninger anvendt til tyske flygtninge. Hæren bevarede kontrollen med Ballonparken frem til udgangen af Året efter blev den nødkollegium for boligløse, men gradvis blev den stille og roligt hjemsted for folk, der ønskede et alternativ til samfundets boformer. I 1971 blev lejren erklæret selvstændig, hvorved kvinder også fik adgang til at bo i lejren. Ballonparken rummer en mangfoldighed af små træhuse og andre skæve boformer - et helt unikt åndehul i byens ellers travle liv. Der bor i dag (2011) ca. 100 voksne og 50 børn i lejren, der siden 1971 har været en selvejende institution. I 2009 blev stedet til Fonden Ballonparken. Indgang fra Njalsgade, 2300 København S Side 22

24 boformer H/F Prøvestenen, Amager En forvirring af gammelt og nyt rammer ens blik - En gammel kolonihaveforening er blevet offer for Københavns Kommunes byudvikling, der i samarbejde med Skanska i 2010 har udviklet planer for kolonihavens jord. Til forskel fra mange andre haveforeninger før i tiden, har H/F Prøvestenen fået tildelt ny jord på Amager Fælled. Husene er blevet flyttet og gamle brædder og søm er slæbt med. Tag en tur gennem de nyanlagte lodder og fornem, hvordan en gammel haveforening bygges op på ny jord. De ellers så kendetegnende hække er endnu kun skud og grusstierne er blot ved at falde til. D.1.maj 2011 blev dannebrogsflaget hejst Haveforeningen indvies d.4.juni 2011 Indgang fra Lossepladsvej, 2300 København S Side 23

25 boformer Ved Slusen, Sydhavnen Røde træskure står på pæle i vandet og skaber rammen om det maritime liv på kanten af slusen. Dette lille selvbyggersamfund på den ene side af slusen, står i stor kontrast til Sluseholmens nybyggede luksuslejligheder. Et levende frirum spænder sig ud mellem rigmandslejligheder og pulserende byliv. En gæstfrihed og glæde over at fortælle om dette lille fristed, giver stedet en særlig karakter. Lidt længere henne ad havnebredden larmer Sjællandsbroen med sin tunge trafik, der har præget området siden fiskerne flyttede til slusen. En husbådkoloni holder til langs slusehavnen mellem Sjællandsbroen og selve slusen. Tag en tur ned langs de røde træskure, på begge sider af sluseløbet, og fornem dette selvbyggersamfund som endnu i dag dyrkes af båd- og havneelskere. For enden af Ved slusen, 2300 København S - grusvej på højre hånd inden sluseanlæget og foran byggeriet Sluseholmen på modsatte side af sluseløbet. Side 24

26 boformer Bådehavnsgade, Sydhavnen Under 2. Verdenskrig igangsatte staten forskellige større anlægsarbejder, hvor bl.a. havnevæsenet anlagde en ny kombineret fisker- og lystbådehavn på Sjællandssiden, syd for den gamle slusedæmning. Lystsejlerne tog den nye havn i brug i 1943, og i 1948 flyttede fiskerne ud til deres nye havneområde. Sjællandsbroen har ændret stedets karakter, og selve fiskerhavnen ligger ved en række sideveje til Bådehavnsgade, med front mod bådene og havnen det er jo det livet handler om her. Fiskerhavnen er blevet medtaget af historiens vingesus og manglende vedligeholdelse, men charmen fejler ikke noget en hyggelig stemning præger dette selvbyggersamfund. Der er ingen fiskerfamilier tilbage, men der drives fortsat erhvervsfiskeri fra havnen. Bådehavnsgade, 2300 Købehavn S Side 25

27 Industri Industri - Katja Steen Sørensen Industrien har sat stærke bevaringsværdige spor i København. flere steder i byen findes store flotte bygninger, som afspejler den udvikling industrien medførte, da den kom til byen. Både Industri områder, bygninger og andre bevarings værdige industrille spor, er at finde på Cykelruten, Industri, som giver et godt perskektiveret syn på Københavnshistorie. Læg mærke til sammen sætningen af nyt og moderne, samt udviklingen af Københavns havn, som nu tiltrækker største delen af Københavns turister. Side 26

28 industri Kedelhallen, Frederiksberg Gennem det stille villaområde på Nyelandsvej, Frederiksberg dukker pludselig et stykke gammelt industrihistorie op mellem bygningerne. Den høje skorsten og gamle bygning er bygget i 1903 og var oprindeligt Frederiksberg forbrændning. Bygningen er tegnet af arkitekt Heinrich Wenck. I 1890 nedlægges driften af forbrændningen, men bygningerne bevares. I 2001 er anlæget blevet renoveret og åbner op som Kedelhallen, idræts- og kulturhus. Fra vejen ses blot den høje skorsten, men på tættere hold ses den flotte gamle facade, med den nye tilbygning af glas. Bevæger man sig ind i glasgangen og videre ind i hallerne, ses den oprindelige smukke bygning fra Nyelandsvej 57, Frederiksberg I nærheden kan anbefales: På den anden siden af vejen ligger endnu en bygning fra 1903, Frederiksberg hospital, med indgang fra Nordre Fasanvej. På Solbjergplads ligger den gamle stations bygning fra Frederiksberg Station, som nu er indrettet som typisk københavner café. Side 27

29 industri Carlsberg, Vesterbro Nede af Ny Carlsbergvej ligger et gammelt stykke Danmarkshistorie. Flere smukke, gamle bygninger danner det gamle bryggeri fra 1847, Carlsberg, der blev startet af J.C. Jacobsen og opkaldt efter hans søn Carl Jacobsen, som overtog bryggeriet efter faderens død i I 1867 brændte bryggeriet, som genåbnede renoveret igen i Stjerneporten på Pasteurvej er opført i 1883, som indgang til Gl. Carlsberg. Porten er udsmykket med stjernen, som er Gl. Carlsbergs varemærke. Ved stjerneporten står Gl. Carlsberg fyrtårn, som giver udtryk for den nye og på dette tidspunkt sjældne brug af elekticitet. I 1871 anlægger J. C. Jacobsen et nyt bryggeri ved siden af sit eget, til Carl Jacobsen. Denne nye del af bryggeriet kaldes Ny Carlsberg. Til den nye del bygges der i 1892 en indgang, dobbeltporten på Ny Carlsbergvej. I 1880 bygger Carl endnu et bryggeri ved siden af Ny Carlsberg, hvilket giver store problemer med faderen. Fortsættes. Side 28

30 industri Bryggeriet deles op og Carl Jacobsens bryggeri kører med forskellige navne gennem tiden, men med hagekorset som varemærke, som i denne tid betød lykke. Hagekorset bruges som varemærke for Carlsberg frem til Begge varemærker ses på Elefantporten, på Ny Carlsbergvej, som er bygget i Elefantere symbolisere trofasthed og styrke, som var to dominerende værdier i Carl Jacobsens tankegang. Initialerne på elefanternes dækkener står for Carl Jacobsens fire børn. Produktionen på Carlsberg stoppede i 2006, hvor produktionen flyttede til Fredercia. Herefter blev der udskrevet en arkitektkonkurrence om en ny bydel på Carlsberg. Mange af de gamle bygninger er fredet og skal sammen med nye bygninger, fremstå som ny bydel. På Carlsberg er der flere midlertidige byrum, dannet af forskellige iværksættere i byen. Ved en tur rundt i omgivelserne får man oplevelsen af de utrolig flotte bygninger og alle de nye pulserende, kreative ideer luften er fyldt af på Carlsberg. I nærheden kan anbefales: En gå tur i Søndermarken som blev anlagt i 1700 tallet som have til Frederiksberg slot bygget i Side 29

31 industri Kødbyen, Vesterbro Når man fra Halmtorvet bevæger sig ind i Kødbyen ankommer man først til Øksnehallen. Hallen er bygget i 1901 som et marked for levende kvæg, men bliver idag (2011) brugt som Konference- og udstillingscenter. Hallen er en del af den oprindelige kødby, Den Brune Kødby. Navnet Den Brune Kødby kommer fra bygningerne udseende. I 1991 foretages den sidste slagtning i Kødbyen og idag har Kødbyen funktion af kreativ frizone, hvor flere kunstnere og andre erhverv lejer sig ind i bygninger. I 1934 bliver et nyt område i Kødbyen opført, Den hvide Kødby. Dette var en nødvendighed på grund af hygiejnen. På Flæsketorvet ligger baren Jolene, som er værd at besøge i de sene timer. På arealet fra Den Brune Kødby ligger nu blandt andet DGI byen hvor der er mulighed for en omgang bowling, tennis eller andre spændende aktiviteter. Ved en tur rundt i Kødbyen fornemmer man den gamle atmosfærer og den moderne udvikling der stadig foregår i området. Halmtorvet 9-29, 1700 København V Side 30

32 industri Islands Brygge Når man fra Københavns livlige gader bevæger sig til kanalen, mødes man af en kombination af nyt og gammelt. Efter 1. verdens krig var området et fungerende industriområde. Da industien flyttede fra byen udløste den en tømning af Islands Brygges indsutrielle bygninger. Bevæger man sig langs havnekanten ses de bevarede kulturhistoriske spor, ved gamle bevarende jernbanespor, gamle kraner samt en bevaret væg fra de gamle kullagre. Zeppelinerhallen på Islandsbrygge 55 er oprindeligt industribygning og havde funktion som sojakagefabrik. I dag (2011) er hallen omdanet til kontormiljø. Som en del af sojakagefabrikken tilhørte tre siloer, som er omdannet til boliger. På den syd-østlige del af Islands Brygge ligger H.C.Ørstedsværket, som idag huser DONG. Værket er bygget i 1920 og er blevet udvidet nogle gange herefter. Islands Brygge, København S Side 31

33 industri Danisco, Islands Brygge Langs Københavns Havns gamle kaj ligger flere gamle bygninger, som er bevaret. Den gamle bygning på Langebrogade 1, blev bygget til sukkerrafinaderiet Phønix. Det er bygget i 1913, men blev i 2. verdenskrig bombet og brændt ned. Bygninger man bevæger sig forbi, når man følger kajen, er de gamle pakhuse. Bag vinduerne fornemmes den ombygning der har fundet sted, som gør at det i dag er Daniscos hovedsæde. På den store bygning, nærmest Langebro, ses Phønixfuglen. Langebrogade 1-3, København S Side 32

34 industri Knippelsbro, Christianshavn I 1618 blev den første udgave af Knippelsbro bygget af Christian IV. Da Chritianshavn i 1618 blev anlagt som ny bydel i København, blev Knippelsbro anlagt for at forbinde de to bydele. Broen er blevet udskiftet flere gange i trit med udvilklingen af konstruktionsmidler. De markante kobbertårne blev tilføjet i Fra Broen kan man mod syd se Langebro, hvor der også er tilføjet et kobbertårn. Alle tårne er lavet af samme arkitekt Kaj Gottlob. Tårnene på Knippelsbro ses på den nye danske 200 kroneseddel fra Knippelsbro, København S Side 33

35 industri Palægaragerne, Indre by Københavns gader er sammesat af mange gamle bevarede bygninger kombineret med nye arkitektoniske bygninger. Kører man af Dronningens Tværgade støder man på et parkeringskilt, der leder ind til det der mest ligner en gammel baggård. Derinde finder man dog Københavns første parkeringhus, som er bygget i 1934 og tegnet af arkitekt O. Gundlach-Pedersen. Med industrialiseringen kom bilen ind i byen, hvilket krævede en ny tilpasning af byen.ved parkeringshuset ligger en benzin station, som er bygget sammen med. Både parkeringshus og benzinstation er stadig i funktion. Droningen Tværgade 4, København K I nærheden kan anbefales: En tur til Marmorkirken og videre forbi Amalienborg er en hyggeligt tur igennem dele af Danmarkshistorien Side 34

36 industri Frihavnen, Østerbo Frihavnen er bygget i ved udbyggelse af Københavns havn. Som en del af havnens udvikling krævedes der sidst i 1800-tallet dybere havnebassiner og mere moderne havnefaciliteter. Frihavnen er den første danske havn hvor havnebygningerne blev skabt af beton. Havnen blev drevet ved elektrisk kraft som den første havn i verden. Langelinie Allé, 2100 Østerbro Side 35

37 industri Amerika plads, Østerbro Den gamle stationsbygning på Amerika plads ligger blandt store, moderne bygninger, og springer frem som et stykke historie midt på pladsen. Stationsbygningen blev opført i 1895 for at betjene de færgerejsende og er tegnet af arkitekten Heinrich Wenck. Flere af de gamle bygninger i området er renoveret, men stationsbygningen er bevaret som oprindeligt opført. Bygningen har haft forskellige formål gennem tiderne både i form af cafe og andre små erhverv. Amerika Plads 28, København Ø I nærheden kan anbefales: Classens have som er en rest af den oprindelige Calssenshave det blev hærget i 1807 under englændernes angreb Side 36

38 industri Pumpehuset, Indre by Midt i København, tæt på Rådhuspladsen ligger det, der engang var Københavns første vandværk bygget i 1859 og tegnet af arkitekt N.S. Nebelong. Vandværket blev bygget grundet den dårlige kvalitet på byens drikkevand. I 1853 bredte der sig en koleraepidemi, som gav fokus på hygiejne og smittefare. Til vandværket var der en portnerbolig og en vagtstue bygget i 1887 og et kontor bygget i De andre gamle bygninger, er taget i brug som kontormiljøer. Disse bygninger er opført i en etage, i modsætning til maksinhuset. Pumpehuset bliver idag (2011) brugt som koncertsted for flere store navne. Axeltorv 12, København V I nærheden kan anbefales: Palads teatret fra 1918 på Axeltorv 9 og en tur over Københavns Rådhusplads er altid en fornøjelse. I 1940erne blev vandværket nedlagt og i 1972 blev den 43 meter høje skorsten kortet 10 meter ned pga. sikkerhedshensyn. I 1986 blev maskinhuset, bygget om til spillestedet Pumpehuset. Maskinhuset er den eneste bygninge i to etager. Side 37

39 en ny vej Kilder Kilder brugt til afsnittet Grønne Områder: Lund, A., 2000, Guide til dansk havekunst, Arkitektens forlag, 2. rev. udg. Københavns Kommune, 2011 (1-4), www. kk.dk Møller, J., 2004, Grønne ture I og omkring København, Aschehoug Olesen, P., 1993, København i haver og parker, Gyldendal Olsen, S., 2005, Oplev København og omegn, Forlaget Hovedland, 1. udgave, 1. oplag Slots- og Ejendomsstyrelsen, 2011 (1-3), Kilder brugt til afsnittet Boformer: Grundahl, J.,Politikken, 2006, Tag med ud og fisk, Knudsen, G. og Møller, J.N., 2008, Bolignød i Mellem borgerskab og boligfolk Historien om KAB , KAB Nørgaard, T., 2009, Turen går til København, Politikkens Forlag A/S, 7.udgave 1.oplag Brodersen, U., 2008, Nyboders historie, Husbådkolonien København, 2011, Historie, H/F Prøvestenen, 2011, Side 38

40 en ny vej Gyldendal, 2011, Ballonparken, Jensen, N., 1996, Kolonihaveguide København og Omegn, Idéværkstedet De Frie Fugle, udgivet af De Fri Fugles Forlag med støtte fra Kulturby 1996 og Kolonihaveforbundet for Danmark Lauritzen, P.W., 2002, Christiania kort fortalt guide og historie, Aschehoug Forlag A/S, 1.udgave, 1.oplag Kilde brugt til afsnittet Industri: Kulturarvstyrrelsen, 2011, Industrikulturens miljøarv, Kulturarv.dk Christensen, T., 2007, Industrienshuse, Gads forlag By&Havn, 2011, Historiske bygninger på Amerika Plads, Gyldendal, 2011, Knippelsbro, Carlsberg, 2011 (1-3), Carlsberg Danmarks Historie, Side 39

41 en ny vej Copyright fotos Forside: s.18: S. 1: S. 3-10: Laura Freyberg Petersen S. 11: S : Laura Freyberg Petersen s.14: s.15: s : Lisbeth Feldskou s : Katja Steen Sørensen s. 31: s : Katja Steen Sørensen s.16: og s.17: og Side 40

42

43

44 en ny vej en ny vej er guiden for dig som vil se København på en anderledes måde. Turister ser ofte København gennem turisbussernes ruder, mens Københavnerne selv kun ser byen på den daglige tur genenm byen. Denne guide viser turister og københavnere rundt i byen på en ny, spændende og anderledes måde. I kombination med guiden anbefales: Cykelkort: grønne områder Cykelkort: boformer Cykelkort: industri

45

46

47

48

49

50

51