MILJØ, TEKNIK OG PLAN. Registrering af 33 Kulturmiljøer i Assens Kommune 2009

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "MILJØ, TEKNIK OG PLAN. Registrering af 33 Kulturmiljøer i Assens Kommune 2009"

Transkript

1 MILJØ, TEKNIK OG PLAN Registrering af 33 Kulturmiljøer i Assens Kommune 2009

2 Hårby Landsby Området består af de erkendbare dele af den oprindelige landsby, overlejret med villabebyggelse fra slutningen af 1800-tallet og frem mod Hårby er den eneste af de større byer i kommunen, hvor den oprindelige landsbystruktur for alvor kan mærkes. Området beskriver således landsbyens transformation til rural by. Tema: Landsbyer, boligbebyggelse i byerne Tid: Middelalder-1945 Afgrænsning: Områdeafgrænsningen følger landsbytoften som den ses på kort fra slutningen af 1800-tallet, men dog sådan at kun de dele af landsbyen der er bevaret strukturelt er medtaget. Mod nord og vest følger afgrænsningen med få undtagelser bebyggelsesgrænsen mod det åbne land. mod syd og øst følger afgrænsningen i hovedtræk Hårby Å og bagkanten af bebyggelsen ud mod Algade og Strandgade. Hovedtræk Af den oprindelige Hårby Landsby Þ ndes overraskende meget bevaret på bag - siden af byens hovedstrøg. Området omfatter ß ere bevaringsværdige gårde og i den centrale del bevarede engarealer ned mod Hårby Å. Landsbyen ligger som en slags ryg på Hårby mod nord og øst. Landsbybebyggelsen er fra slutningen af 1800-tallet overlejret af villabebyggelse fra den fremvoksende industri- og handelsby, dels langs hovedgaden, men også langs den slyngede Møllevej, der fremstår som et stemningsfuldt romantisk byområde. I den sydligste del af området ligger det gamle vanddrevne elværk, og i skoven vest for ses fundamentet af den vindmølle, der drev elværket fra omkring Målsætning Hårby Landsby skal udvikles som et attraktivt boligområde med udgangspunkt i den historiske struktur og byggeksik. I Hårby er betydelige dele af det oprindelige landsby miljø bevaret trods byens store vækst. Byrådet vil udnytte disse kvaliteter i den fremtidige udvikling. Blandt virkemidlerne kan være: En bevarende lokalplan for hele området med fokus på udviklingsmuligheder som understøtter den bevaringsværdige struktur. Lokalplanen skal suppleres med en bygningsregistrant og bevaringsvejledning. Støtte til projekter der udvikler nye boligformer eller erhverv i tidligere landbrugsbygninger. Historien om Haarby Elværk formidles i sin helhed med såvel vand- som vinddrevet kraftværk. Etablering af sammenhængende stiforløb igennem byen 66 - HÅRBY LANDSBY

3 Billedtekst 1: Samlet er området altså ganske komplekst, men rummer samtidig væsentlige fortællinger om byens udvikling. Bærende bevaringsværdier De bærende bevaringsværdier er: De bevarede dele af landsbystrukturen med gader, gyder og smøger Den bevarede landsbybebyggelse, herunder 10 bevarede gårde, af hvilke ß ere samtidig rummer væsentlige bygningsværdier. De åbne engarealer omkring Hårby Å Villabebyggelsen langs Algade og den nordlige del af Møllevej Elværket og fundamentet af vindmøllen. Naturgrundlag Området ligger omkring Hårby Å i ådalen. Jordbunden er dels ferskvandsaflejringer, dels ekstramarginale aß ejringer, dvs. aß ejringer fra afsmeltningen af istidens gletchere. Landsbyen ligger således tæt ved eng og å i ådalen, med HÅRBY LANDSBY - 67

4 agerens højere beliggende jorder i ryggen mod nord og vest. Landskab Landskabet er overvejende ß adt. Mod nordvest rejser terrænet sig op mod morænelandskabet udenfor ådalen. Hovedparten af bebyggelsen ligger indlejret i den omkringliggende by. Mod nord og nordvest er der dog adgang til og enkelte steder også udsyn til de åbne marker. Vest for området er området afgrænset af skovplantning, bortset fra et enkelt område som er under udvikling som parcelhusområde. Rester af byens enge er bevaret i områder ned mod Hårby Å, hvor de fremstår som en åbning i den bymæssige bebyggelse. Midt i Hårby kan man få udsigt til landsbyens gårde tværs over enge med græssende køer. Flere steder i byen ses allétræer, og enkelte markante træer er med til at give karakter, især langs Møllevej. Den velbevarede Tommerupgård i den østlige del af Hårby landsby. Gården omfatter også en række fine nyere længer. I den sydlige del af området ligger møllesøen. Åløbet nord for mølledammen er skovklædt, men den vestlige del er åbent græsareal. Ved mølledammen og langs åen Þ ndes ß ere store, ß otte piletræer. En nyetableret Þ sketrappe løber vest om møllesøen. Langs hele åløbet løber en stiforbindelse med forbindelse til Algade via en indkørsel. Syd for møllesøen løber åen i et slynget forløb gennem et lille skovområde HÅRBY LANDSBY

5 Kulturhistorie Hårby er en adelby, dvs at byen er anlagt på sin nuværende placering omkring overgangen fra vikingetid til middelalder. Byen hører til de større landsbyer, med 35 gårde ved udskiftningen i Af gårdene er bevaret i dag. En del af disse lå langs Algade, som gradvis er omdannet til bymidte i industri- og handelsbyen Hårby. I den del af landsbyen der er omfattet af områdeafgrænsningen er 10 af 17 gårde bevaret, sammen med en meget stor del af den oprindelige vejstruktur. I den sydlige del af området ligger enestegården Lindegård, som ikke var en del af driftsfællesskabet. Byen havde tidligt ganske mange huse. De ses i dag f.eks. på nordsiden af Landø. I løbet af 1800-tallet sætter en betydelig vækst ind, og landsbyen omdannes langsomt til en industri- og handelsby. Hovedparten af den nye bebyggelse sker langs Algade og Strandgade, som tidligere kun var spredt bebygget. I denne periode fortættes de centrale dele af landsbyen fra kirken mod øst med især villabebyggelse. I samme periode etableres det lille parkanlæg, som endnu ses hvor åen løber langs med Algade. I den sydlige del af området ligger Hårby Elværk. Elværket etableres i første omgang omkring med vindkraft som energikilde. Fundamentet af vindmøllen ses endnu i skoven sydvest for møllesøen. Senere etableres det nuværende, vanddrevne elværk omkring 1920 hvor den gamle vandmølle lå tidligere. Møllegården blev ved samme lejlighed erstattet med elværkets bygninger i bedre byggeskik fra Arkitektur og byggeskik Hårby rummer et overraskende velbevaret landsbymiljø, skjult bag den travle hovedgade. Gårdene ligger ret spredt, med enkelte ældre landsbyhuse imellem. Landø i den østlige del rummer en ret velbevaret række af huse, og afsluttes af den bevarede hovedbygning fra Jonsgård, byens østligste gård. Bevæger man sig herfra mod vest kommer man først til Bækkelundgård med den imposante historicistiske hovedbygning og de noget mere beskedne længer. Herefter følger den ligeledes meget velbevarede Tommerupgård. Stuehuset er bindingsværk fra 1700-tallet, mens længerne er klassicisme fra midten af 1800-tallet. Gården har ß ere senere tilbygninger, tilsyneladende brugt til et anseligt dyrehold. Et udmugningsanlæg vidner om den teknologiske udvikling op gennem 1900-tallet. Det samlede anlæg fremstår velbevaret og med stor fortælleværdi. Herfra slynger den lille vej sig ned mod Hårby Å forbi yderligere et par oprindelige landsbyhuse. På den anden side af åen ligger Pilegården igen med et pralende, historicistisk stuehus og Ågård, hvor dog kun stuehuset og en enkelt længe er bevaret. Ved Ågård ligger et lille parkanlæg fra slutningen af 1800-tallet med et muslingeformet springvand. Modsat ligger byens oprindelige apotek i en velproportioneret Bedre Byggeskik bygning fra Huset er det første og ß otteste i en række villaer og huse der ligger på begge sider af åen langs HÅRBY LANDSBY - 69

6 sydsiden af Algade. På nordsiden af gaden ligger først bindingsværksgården Dalgård, og senere den historicistiske Højgård, som er karakteristisk med sit Þ ne, røde stuehus med længer i de billigere gule tegl. Vest for Højgård ligger en stor villa, der sikkert har tilhørt en af byens direktører. Nord for Algade afsluttes bebyggelsen af en række huse og villaer i mere enkel form. Syd for vejen ligge den korsformede kirke netop hvor vejen svinger. Foran kirken er forten bevaret, men anvendes i dag som parkeringsplads. Den tidligere forskole foran kirken er noget hårdhændet tilbygget, og fungerer som lægehus. Ellers præges området af et par Þ ne villaer fra omkring 1900, samt forsamlingshuset, der i stil minder om et tidligere missionshus. Ned mod åen bag bebyggelsen mod Møllegade ligger endnu et par delvis bevarede gårde. Lige syd for skolen ligger en meget Þ n bindingsværksgård med historicistisk stuehus. Præstegården er opført i Bedre Byggeksik, og ligger tilbagetrukket fra vejen lidt syd for kirken. Samlet set er der betydelige bygningsmæssige værdier i såvel gårde som villabyggeri i området. Bevaringstilstand Området består af de bevarede dele af Hårby Landsby, overlejret med tidlig villabebyggelse. De omfattede dele af landsbyens vejstruktur er ret velbevarede, ligesom huse og gårde er bevarede i stort omfang. Dog mangler ß ere gårde en eller ß ere længer af Jonsgård er kun stuehuset tilbage. Til gengæld Þ ndes også ß ere meget velbevarede gårde. Af villaerne er enkelte ret velbevarede, mens ß ere er tilbyggede og fornyede. Elværket i den sydlige del af området er i hovedtræk velbevaret, men selve møllehuset er dog forholdsvis nyt. Sårbarhed Gårdene i byen er sårbare overfor nedrivning af længer. Villaerne er i høj grad sårbare overfor til- og ombygninger, som kan ændre karakteren af området markant. Vej- og landskabsstruktur vurderes ikke umiddelbart truet. Engarealerne ned mod åen afgræsses af ejerens køer. Anbefalinger Der bør udformes en bevarende lokalplan med fokus på at bevare gårde og villaer. For de mindre bevaringsværdige villaer gælder, at de overordnede proportioner og bygningsformer bør sikres. Byens rum fremtræder i deres udstyr og inventar noget fragmenterede. En samlet plan for renovering og indretning af byrummet kunne medvirke til at formidle landsbyens karakter og fortælling HÅRBY LANDSBY

7 Midt i Hårby - en kampestenslænge, omgivet af enge med græssende køer. Hårby Å udgør et charmerende, men lidt skjult landskabstræk gennem byen. HÅRBY LANDSBY - 71

8 Hårby Skole Området omfatter Hårby Skole med idrætsanlæg, og i forlængelse heraf den grønne kile med offentlig park og legeplads. Tema: Skoler, byplanlægning Tid: 1950-nu Afgrænsning: Mod nord følger afgrænsningen Skolevej, men trækker sig bag om boligbebyggelsen i den østlige del. Mod øst følges matrikelskel bag villaerne, mens afgrænsningen mod vest medtager læplantningen ind mod Mosevejskvarteret. Hovedtræk Området udgør en central grøn kile som omfatter en bypark, sportsplads og endelig skolen i den nordlige del. Som helhed fortæller området således om den funktionalistiske byplanlægning som tog form i løbet af 1930 erne og 40 erne, og som inddelte byen i forskellige zoner til boliger, arbejde og fritid. Udover skolen omfatter området således byens sportshal og stadion, men også en nyere legeplads, så der samlet er tale om et væsentligt fritidsområde. Selve skolen er tegnet af Arne Jacobsen, men dog senere tilbygget i ß ere om - gange. De oprindelige bygninger er dog fortsat Þ ne og enkle eksempler på det bedste i den danske funktionelle tradition. Bærende bevaringsværdier De bærende bevaringsværdier er skolen og den grønne kile med rekreative funktioner. Målsætning Udviklingen af Hårby Skole skal respektere det oprindelige anlægs kvaliteter. Området rummer væsentlige bygningskulturelle værdier og udgør samtidig en vigtigt rekreativ ressource for byen. Blandt virkemidlerne kan være: En bevarende lokalplan, der beskriver hvordan videreudvikling af skolen kan ske i harmoni med Arne Jacobsens oprindelige bygninger HÅRBY SKOLE

9 Billedtekst 1:4.000 Naturgrundlag Området ligger i bunden af Hårby Ådal. Det ß ade terræn har været velegnet til at etablere boldbanerne. Landskab Terrænet i området er stort set ß adt. Bebyggelsen ligger en anelse højere end boldbaner og bypark. Skolen har sit eget indre landskab med skolegårde i to niveauer. De øvre niveauer er asfaltbelagte, men får et grønt islæt fra en hæk HÅRBY SKOLE - 181

10 der skiller friarealerne fra den gennemgående sti. De nedre niveauer er græsklædte. Den midterste del af området domineres af boldbanerne, hvor fodbold- og håndboldmål, opstregning af baner sam lysmaster er centrale landskabelige elementer. Området afgrænses af klippede hække mod syd og øst, en hegnsplantning mod vest og skolen mod nord. Øst for skolen ligger hovedbanen, Hårby Stadion, med reklameskilte fra lokale virksomheder, og en diminutiv publikumstribune. Syd herfor Þ ndes en bypark med en sø og enkelte træplantninger. Parken er holdt i en naturnær form, hvor dele af græsarealet klippes, mens resten står hen. Endnu længere mod syd Þ ndes tennisbaner i grus, omgivet af lægivende trærækker, samt en nyanlagt legeplads. Ved legepladsen er et jorddepot omdannet til en jordhøj, som udover at give adgang til forskellige legeredskaber også danner et udsigtspunkt, hvorfra man kan kigge videre ud over ådalen mod syd. Kulturhistorie I slutningen af 1940 erne oplevede Hårby en omfattende udvikling, drevet frem af en succesrig industri i byen. Herved opstod en række nye byområder, og også behov for en ny og større skole. Byvæksten medførte samtidig et behov for planlægning, som blev understøttet fra centralt hold gennem byplanloven af 1938, som betød at alle bysamfund over 1000 indbyggere skulle udarbejde en byplan inden fem år. Hårby skoles hovedbygning. Det er stadig muligt at fornemme det stramme modernistiske formsprog i Arne Jacobsens oprindelige anlæg. Området er et Þ nt eksempel på den modernistiske planlægningstanke som lå til grund for disse byplaner, idét den udlægger en grøn kile der strækker sig fra landskabet og helt ind til centrum, af byen, med mulighed for at placere HÅRBY SKOLE

11 rekreative og sundhedsfremmende funktioner som f.eks. boldbane og bypark. Skolen i bunden af den grønne kile blev opført i 1950 med Arne Jacobsen som arkitekt. Arkitektur og byggeskik Områdets bebyggelse omfatter skolen, Hårbyhallerne samt Hårby Mejeri. Al bebyggelse er opført i den stilart der benævnes funktionel tradition, en afdæmpet og enkel stil, hvor bygningernes form forenkles med tage og gavle uden udhæng, og det arkitektoniske spil først og fremmest består i sammensætningen af bygningskroppe. Alle bygninger er i gule tegl, mejeriet med helvalmet tag i røde tegl, de øvrige bygninger har mørke tage i form af skifer eller tilsvarende materialer. Arne Jacobsens oprindelige skoleanlæg fremviste det ypperste i tidens arkitektur, hvor sammensætningen af de enkelte bygningskroppe skabte en spændende og varieret bygning, som samtidig dannede en rumlig helhed. Lærerboligerne, der er bygget som kædehuse i forbindelse med skolen er et særkende ved byggeriet. Til- og ombygninger har gennem tiden delvis sløret det oprindelige anlæg, og særligt den store sydlige tilbygning forekommer dårligt indpasset. Mejeribygningen er ligeledes enkel og velproportioneret, mens hallerne med deres store størrelse savner en højere grad af arkitektonisk bearbejdning. Bevaringstilstand Områdets overordnede struktur er velbevaret. Skolen er gennem tiden om- og tilbygget ß ere gange, ligesom der er skiftet tagmateriale og vinduer på dele af bygningerne. Sårbarhed Den væsentligste trussel er det fortsatte pres for om- og tilbygninger på skolen. Anbefalinger Ved vedligeholdelse og tilbygninger på skolen bør der sigtes mod at overholde de oprindelige principper samt genskabe/bevare arkitektur og materialevalg. HÅRBY SKOLE - 183

Assens Kommune BEVARINGSVURDERING AF HAARBY MEJERI OG BØRNEHAVE BYGNINGERNES VÆRDI FOR KULTURMILJØET OG BEVARINGSVURDERING

Assens Kommune BEVARINGSVURDERING AF HAARBY MEJERI OG BØRNEHAVE BYGNINGERNES VÆRDI FOR KULTURMILJØET OG BEVARINGSVURDERING Notat Assens Kommune BEVARINGSVURDERING AF HAARBY MEJERI OG BØRNEHAVE 10. marts 2014 1 Projekt nr. 216629 Version 3 Dokument nr. 1210383404 Udarbejdet af LLU Kontrolleret af MLG Godkendt af LLU BAGGRUND

Læs mere

Hesselager Hotel (tv) og "porten til Østergade" (th).

Hesselager Hotel (tv) og porten til Østergade (th). kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 Hesselager Hotel (tv) og "porten til Østergade" (th). Bymiljø med lukkede butikker i Østergade (tv) og boliger i Langgade (th). Karakteristiske småboliger fra 1930

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY MIDTBYEN

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY MIDTBYEN KULTURMILJØER I HOLBÆK BY MIDTBYEN BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: MIDTBYEN, HOLBÆK Historie Da Sortebrødrene kom til Holbæk i slutningen af 1200-tallet, blev de henvist til at opføre deres kloster (Sct. Lucius)

Læs mere

Nielstrup. Infrastruktur. 1. Beliggenhed

Nielstrup. Infrastruktur. 1. Beliggenhed Nielstrup 1. Beliggenhed Nielstrup ligger cirka midt i kommunen i nær tilknytning til både Olstrup, Ulse og Gisselfeld Kloster. Nielstrup er bygget op omkring Nielstrupvej og Nielstrupstræde. Vejen ligger

Læs mere

Kvarteret ved Ellebjerg Skole 4.7

Kvarteret ved Ellebjerg Skole 4.7 VÆRDIFULDE Kulturmiljøer i København københavnernes velfærd Kvarteret ved Ellebjerg Skole 4.7 4.7 Kvarteret ved Ellebjerg Skole Stedet Kulturmiljøet omfatter boligområde, haveforening, skole og kirke.

Læs mere

Voldstedet, hvor Kærstrup lå, ses som en skovplantet forhøjning. I baggrunden ses den højtliggende Bregninge Kirke.

Voldstedet, hvor Kærstrup lå, ses som en skovplantet forhøjning. I baggrunden ses den højtliggende Bregninge Kirke. kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 Hovedbygningens facade ud mod det store gårdrum. Voldstedet, hvor Kærstrup lå, ses som en skovplantet forhøjning. I baggrunden ses den højtliggende Bregninge Kirke.

Læs mere

Vesterbølle. Tema Bosætning landet. Emne(-r) Landsby, græsningshaver. Sted/Topografi Vesterbølle sogn. Tid Middelalderen 1800-tallet.

Vesterbølle. Tema Bosætning landet. Emne(-r) Landsby, græsningshaver. Sted/Topografi Vesterbølle sogn. Tid Middelalderen 1800-tallet. Vesterbølle Tema Bosætning landet Emne(-r) Landsby, græsningshaver Sted/Topografi Vesterbølle sogn. Landsbyen Vesterbølle er beliggende ved Lilleås nordre smalle ådal kort øst for sammenløbet fra nordøst

Læs mere

Beskrivelse af kulturmijø

Beskrivelse af kulturmijø Beskrivelse af kulturmijø 341-4 Stationsbyen Mørkøv Beskrivelse Bærende elementer Byen er opstået på bar mark dels omkring stationen på Roskilde-Kalundborg-banen fra 1874, dels omkring landevejskrydset

Læs mere

KULTURMILJØER I ÅRHUS AMT

KULTURMILJØER I ÅRHUS AMT KULTURMILJØER I ÅRHUS AMT Kommune-nummer: 701 Kommune-navn: Ebeltoft Lokalitet: Femmøller Strand Emne: Egil Fishers Haveby Registreringsdato: April 2004 Registrant: Sven Allan Jensen as Eigil Fischers

Læs mere

Behandling af høringssvar lokalplan 4.2-4. Høringssvar 1 Grete og Georg Jørgensen, Svinget 6, Haarby

Behandling af høringssvar lokalplan 4.2-4. Høringssvar 1 Grete og Georg Jørgensen, Svinget 6, Haarby Behandling af høringssvar lokalplan 4.2-4 Høringssvar 1 Grete og Georg Jørgensen, Svinget 6, Haarby Indhold i bemærkninger Administrations bemærkninger Ændringsforslag Ønsker at der etableres en sti vest

Læs mere

Hvidkilde. Indgangsparti til hovedbygningen på Hvidkilde.

Hvidkilde. Indgangsparti til hovedbygningen på Hvidkilde. Hvidkilde kulturmiljø beskrivelse og fotos 2011 Indgangsparti til hovedbygningen på Hvidkilde. Hvidkilde er opkaldt efter kilden, der udsprang tæt ved hovedbygningen (tv). Hovedbygningen er oprindeligt

Læs mere

Vigerslev Haveby 4.13

Vigerslev Haveby 4.13 VÆRDIFULDE Kulturmiljøer i København københavnernes velfærd Vigerslev Haveby 4.13 4.13 Vigerslev haveby Periode Moderne tid I første del af 1900-tallet opstod i kølvandet på industrialiseringens slum og

Læs mere

NOTAT: Fjordkilen Vest og Bygaden 28 Området Fjordkilen Vest

NOTAT: Fjordkilen Vest og Bygaden 28 Området Fjordkilen Vest By, Kultur og Miljø Plan og Byggesag Plan og Udvikling Sagsnr. 245175 Brevid. 1802368 Ref. PHF Dir. tlf. 46 31 35 67 pernillehf@roskilde.dk 23. maj 2014 NOTAT: Fjordkilen Vest og Bygaden 28 Området Fjordkilen

Læs mere

Beskrivelse af kulturmijø

Beskrivelse af kulturmijø Beskrivelse af kulturmijø 339-4 Landsbyen Hjembæk Beskrivelse Byen har kun 6-7 gårde liggende i byen (26 gårde i 1682), men mange gode eksempler på gadehuse langs gaden i en karakteristisk bebyggelse omkring

Læs mere

For deltaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Amtets Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området.

For deltaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Amtets Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området. LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 38 VEJLE-EGESKOV MORÆNEFLADE Vejle-Egeskov Moræneflade strækker sig på tværs af kommunens centrale dele fra Kværndrup i sydøst, op forbi Ringe og til Vejle og Nørre Lyndelse

Læs mere

Notat: Retningslinjer FAB boligbebyggelse, Plum-området

Notat: Retningslinjer FAB boligbebyggelse, Plum-området Notat: Retningslinjer FAB boligbebyggelse, Plum-området Til: Lars Møller Kopi til: Ann-Mett Sepstrup, Peter Rask Fra: Tamara Winkel Henriksen 03. juni 2016 Dette notat skitserer nogle retningslinjer som

Læs mere

Notat om planforhold og anvendelsesmuligheder for Vorup Skole

Notat om planforhold og anvendelsesmuligheder for Vorup Skole Notat om planforhold og anvendelsesmuligheder for Vorup Skole ers Rand Etageboliger Vorup Skole Villaer 45 E rup/ Pade Villaer og rækkehuse Vorup Kirke svej Århu Vorup Plejehjem Rekreativt område Villaer

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK KOMMUNE JYDERUP STATIONSBY

KULTURMILJØER I HOLBÆK KOMMUNE JYDERUP STATIONSBY KULTURMILJØER I HOLBÆK KOMMUNE JYDERUP STATIONSBY BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: JYDERUP STATIONSBY Historie Jyderup stationsby opstod på bar mark omkring en station på Roskilde-Kalundborg-banen fra 1874,

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Forslag til Kommuneplantillæg nr. 1 til Furesø Kommuneplan 2009

Forslag til Kommuneplantillæg nr. 1 til Furesø Kommuneplan 2009 Forslag til Kommuneplantillæg nr. 1 til Furesø Kommuneplan 2009 To alternative forslag til kommuneplantillæg for boligbebyggelse på Solhøjgårds (Skolelandbrugets) jord Byrådet vil gerne give borgere og

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY HOLBÆK SLOTS LADEGÅRD

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY HOLBÆK SLOTS LADEGÅRD KULTURMILJØER I HOLBÆK BY HOLBÆK SLOTS LADEGÅRD BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: HOLBÆK SLOTS LADEGÅRD Historie Holbæk Slots Ladegård er en tidligere avlsgård tilhørende Holbæk Slot. Ladegårdens historie rækker

Læs mere

Bygningskultur. Lyngby Taarbæk har i flere år haft en arkitekturpolitik beskrevet i kommuneplanen.

Bygningskultur. Lyngby Taarbæk har i flere år haft en arkitekturpolitik beskrevet i kommuneplanen. Bygningskultur Arkitekturpolitik Hvad er arkitektur? Hvad er kvalitet? Hvad kan kommunen gøre? Handlinger Fredede og bevaringsværdige bygninger Udpegede bevaringsværdige bygninger Kulturhistorie 2 3 4

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY SYGEHJEMMET, HOLBÆK

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY SYGEHJEMMET, HOLBÆK KULTURMILJØER I HOLBÆK BY SYGEHJEMMET, HOLBÆK BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: SYGEHJEMMET, HOLBÆK BESKRIVELSE Historie Syd for Holbæk Sygehus ligger Sygehjemmet, der i 1887-1889 opførtes som Holbæk Amts Tvangs-,

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY KALUNDBORGVEJ

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY KALUNDBORGVEJ KULTURMILJØER I HOLBÆK BY KALUNDBORGVEJ BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: KALUNDBORGVEJ, HOLBÆK Historie Omkring 1900 blev der opført en række større villaer langs den vestlige indfaldsvej til Holbæk, Villakvarteret

Læs mere

Bredsten Balle. Udvikling i fællesskab. Bredsten Balle. registrering af. september 2009. side

Bredsten Balle. Udvikling i fællesskab. Bredsten Balle. registrering af. september 2009. side Bredsten Balle Udvikling i fællesskab registrering af Bredsten Balle side Bredsten kirke Bredsten Balle registrering af side Bredsten Balle - INFO Indbyggertal 2008 Hjemmeside Bredsten og Balle 1622 pers

Læs mere

VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN KØBENHAVN SOM HOVEDSTAD. Valby Landsby 1.8

VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN KØBENHAVN SOM HOVEDSTAD. Valby Landsby 1.8 VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN KØBENHAVN SOM HOVEDSTAD Valby Landsby 1.8 1.8 VALBY LANDSBY Stedet Kulturmiljøet omfatter resterne af den gamle landsby Valby omkring Valby Langgade. Det afgrænses

Læs mere

"Centrum" i Troense med skolen og hotellet i baggrunden. Bymiljø i Grønnegade (tv). Bebyggelsen på Troense Strandvej (tv).

Centrum i Troense med skolen og hotellet i baggrunden. Bymiljø i Grønnegade (tv). Bebyggelsen på Troense Strandvej (tv). kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 "Centrum" i Troense med skolen og hotellet i baggrunden. Bymiljø i Grønnegade (tv). Bebyggelsen på Troense Strandvej (tv). 1 Række af Bedre Byggeskik på Badstuen

Læs mere

Pakhuset (tv) og fiskesalget (th) er blandt de bygninger, der dominerer havnen.

Pakhuset (tv) og fiskesalget (th) er blandt de bygninger, der dominerer havnen. kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 Pakhuset (tv) og fiskesalget (th) er blandt de bygninger, der dominerer havnen. Fra det grønne område ovenfor havnen (tv). Den centrale plads midt i byen (th). Den

Læs mere

S t o r e K r o Ombygning og nybygning

S t o r e K r o Ombygning og nybygning Dato: 2011-06-10 1 Store Kro Kroens historie Kong Frederik d. 4 opførte Store Kro i 1719-1722 som overnatingssted for slottets gæster. Kroen blev indviet ca. et halvt år efter Fredensborg Slot og hofbygmester

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Stilblade. Temaer. Enfamiliehuse. Garager og carporte

Stilblade. Temaer. Enfamiliehuse. Garager og carporte Stilblade Temaer Enfamiliehuse Garager og carporte Stilblade-temaer Som supplement til stilbladene for enfamiliehuse er der i dette hæfte lavet stilblade for tværgående temaer, der er relevante for enfamiliehuse

Læs mere

Boliger på Sauntevej i Hornbæk

Boliger på Sauntevej i Hornbæk Startredegørelse for kommende lokalplan Boliger på Sauntevej i Hornbæk Beliggenhed: Sauntevej 104 i Hornbæk Lokalplanområdet omfatter Stenstrupgård, matr.nr.1 a, 4 a og 4b, Stenstrup by, Hornbæk. Desuden

Læs mere

Kortlægning af kulturmiljøer 2014. 02: Asminderød

Kortlægning af kulturmiljøer 2014. 02: Asminderød Kortlægning af kulturmiljøer 2014 02: Asminderød Kolofon Udgivet november 2014 Udgivet af Fredensborg Kommune Center for Plan og Miljø Fredensborg Kommune Egevangen 3B 2980 Kokkedal www.fredensborg.dk

Læs mere

Bevaringsværdige bygninger

Bevaringsværdige bygninger 25. Årre 25.01 Årre By 25.02 Roust 25.03 Rousthøje 25.04 Hjortkær 25.10 Åbent land Årre Bevaringsværdige bygninger Rammer 25.01 Årre By Status Årre er en lokalby med udviklingspotentiale indenfor bosætning.

Læs mere

Havedrømme og afstemning af forventninger

Havedrømme og afstemning af forventninger og afstemning af forventninger Haveidealer barokhaven, landmandshaven og den engelske landskabshave De historiske idealer ses ofte i byens offentlige parker. Til gengæld er mange af vores boligområder

Læs mere

LYSHOLM SKOLE - Vurdering af bygningsbevaringskvalitet

LYSHOLM SKOLE - Vurdering af bygningsbevaringskvalitet BYPLANKONSULENT ARKITEKT M.A.A. CLAUS LORANGE CHRISTENSEN APS Registrant udarbejdet for Faxe Kommune - Maj 2013 LYSHOLM SKOLE - Vurdering af bygningsbevaringskvalitet STED: Lysholm Skolevej 10, 4690 Haslev

Læs mere

HVAD ER EN HELHEDSPLAN?

HVAD ER EN HELHEDSPLAN? AFTENENS PROGRAM Om baggrunden for Helhedsplanen Hvad er en helhedsplan og hvordan skal den bruges Mårslets første helhedsplan Præsentation af ny lokalsamfundsbeskrivelse Principper for byens udvikling

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation Kategori Arkitektoniske elementer der viser en historisk/social udvikling (3) Lokalitet Landområdet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 26 1 Sammenfatning Landsbyen

Læs mere

Miljørapport Lokalplan for et område til boligformål ved Langdalsvej i Sejs/Svejbæk

Miljørapport Lokalplan for et område til boligformål ved Langdalsvej i Sejs/Svejbæk Miljørapport Lokalplan 36-002 for et område til boligformål ved Langdalsvej i Sejs/Svejbæk 1. Indledning 2. Resumé af miljørapport Lokalplanen giver mulighed for boliger i et område nord for Sejs/Svejbæk

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Syltemade Ådal. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 16

Syltemade Ådal. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 16 Syltemade Ådal Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 16 LANDSKABSKARAKTERBESKRIVELSE Syltemade Ådal set fra registreringspunktet på den vestlige skråning. Nøglekarakter Smal smeltevandsdal

Læs mere

UDKAST PROJEKTKATALOG LANDSBYER PLANDISTRIKT 08 TIRSTRUP, BALLE. Juli 2012

UDKAST PROJEKTKATALOG LANDSBYER PLANDISTRIKT 08 TIRSTRUP, BALLE. Juli 2012 UDKAST 05 12 07 09 10 06 02 03 11 08 04 01 PROJEKTKATALOG LANDSBYER Juli 2012 PLANDISTRIKT 08 TIRSTRUP, BALLE INDHOLD Baggrund & Formål 3 Projekter i kataloget 3 LANDSBYER Drammelstrup 4 Rosmus 8 Gravlev

Læs mere

Skovby Landsby. Skovby Landsby

Skovby Landsby. Skovby Landsby KARAKTEROMRÅDER Skovby Landsby Skovby ligger på Syd Als i det gamle Lysabild sogn. Syd Als er bl.a. kendetegnet ved, at de lavt liggende områder langs kysten er ubeboede, de yderste landsbyer ligger nemlig

Læs mere

Kurvet forløb på Herluf Trollesvej i Willemoeskvarteret (tv.) og retlinet forløb på Strandvej i Lunden (th.)

Kurvet forløb på Herluf Trollesvej i Willemoeskvarteret (tv.) og retlinet forløb på Strandvej i Lunden (th.) kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 Strandvejskvarteret Kurvet forløb på Herluf Trollesvej i Willemoeskvarteret (tv.) og retlinet forløb på Strandvej i Lunden (th.) NATURGRUNDLAG OG LANDSKAB Betragter

Læs mere

Studietur til Århus/Odder

Studietur til Århus/Odder Studietur til Århus/Odder Teknik- og miljøudvalget onsdag d. 1. oktober 2003 kl. 8.30 - ca. 16 Århus: Emiliedalen Sandbakken Søsterhøj Ny Moesgårdvej Holme Parkvej Odder: Stampmølleparken Søkrogen Emiliedalen

Læs mere

Alslev 02. ALSLEV KOMMUNEPLAN 2013

Alslev 02. ALSLEV KOMMUNEPLAN 2013 Alslev 02. ALSLEV KOMMUNEPLAN 2013 VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013 Kommuneplanens opbygning og retsvirkninger Kommuneplanens opbygning Kommuneplan 2013 består af: Hovedstruktur der angiver de

Læs mere

kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 Lergrave i landskaberne omkring Stenstrup Ruin af teglværksovn ved Stenstrup Syd 1

kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 Lergrave i landskaberne omkring Stenstrup Ruin af teglværksovn ved Stenstrup Syd 1 kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 Lergrave i landskaberne omkring Stenstrup Ruin af teglværksovn ved Stenstrup Syd 1 Teglværksejervilla på Rødmevej (tv). Villa på Assensvej (th). Bebyggelsen ved

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Landskabsplan for Fjordkilen Vest. Området Fjordkilen Vest

Landskabsplan for Fjordkilen Vest. Området Fjordkilen Vest By, Kultur og Miljø Plan og Byggesag Plan og Udvikling Sagsnr. 245175 Brevid. Ref. PHF Dir. tlf. 46 31 35 67 pernillehf@roskilde.dk Landskabsplan for Fjordkilen Vest 18. august 2014 Området Fjordkilen

Læs mere

GARTNERLUNDEN Udbud af storparcel

GARTNERLUNDEN Udbud af storparcel GARTNERLUNDEN Udbud af storparcel INDLEDNING Struer Kommune udbyder et areal, som er beliggende i Bremdal, som ligger i tæt forbindelse med Struer. Området ligger i et kuperet landskab med udsigt over

Læs mere

Byggeri på landet 11 afgrænsede byer. Odder Kommune

Byggeri på landet 11 afgrænsede byer. Odder Kommune Byggeri på landet 11 afgrænsede byer Odder Kommune Der er udpeget 11 afgrænsede byer i landzone: Assedrup, Balle, Bovlstrup, Dyngby, Falling, Fensten, Neder Randlev, Nølev, Over Randlev, Oldrup og Torrild.

Læs mere

På hat med Gadbjerg. Gadbjerg side 21. registrering af. september 2009

På hat med Gadbjerg. Gadbjerg side 21. registrering af. september 2009 På hat med registrering af side 21 vartegn registrering af side 22 DTK Kort25 Trad. - INFO Indbyggertal 2008 by 630 pers sogn 1311 pers Hjemmeside www.gadbjerg.dk Afstande - Vejle 20 km - Give 12 km Offentlig

Læs mere

Stevns kommune. Lokalplan nr, 46, Magleby Alderdomshjem

Stevns kommune. Lokalplan nr, 46, Magleby Alderdomshjem Stevns kommune Lokalplan nr, 46, I I J Magleby Alderdomshjem STEVNS KOMMUNE LOKALPLAN NFt. 46. Lokalplan for ejendommen Magleby Alderdomshjem. INDHOLDSFORTEGNELSE Lokalplanens baggrund Lokalplanens område

Læs mere

Lokalplan for Solbjærget & Soldraget

Lokalplan for Solbjærget & Soldraget Lokalplan for Solbjærget & Soldraget Baggrunden for arbejdet med lokalplanen er at vi ønsker at kunne fastholde kvarterets helhedsindtryk. Dette fremgår også af vores servitut, men grundet de beslutninger

Læs mere

Thurø Moræneflade. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 31

Thurø Moræneflade. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 31 Thurø Moræneflade Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 31 LANDSKABSKARAKTERBESKRIVELSE Registreringspunkt. Sammensat jordbrugslandskab, med skrånende terræn, og rransparente hegn med varierende

Læs mere

For detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Amtets Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området.

For detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Amtets Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området. LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 22 SALLINGE DØDIS- OG ÅSLANDSKAB Sallinge dødis- og åslandskab ligger i den vestlige del af Faaborg- Midtfyn Kommune. Området strækker sig fra kommunens vestlige grænse ved

Læs mere

Indstilling. Offentlig fremlæggelse af forslag til lokalplan nr. 832, Lyseng Idrætsanlæg, Højbjerg. 1. Resume. Til Århus Byråd via Magistraten

Indstilling. Offentlig fremlæggelse af forslag til lokalplan nr. 832, Lyseng Idrætsanlæg, Højbjerg. 1. Resume. Til Århus Byråd via Magistraten Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 10. marts 2008 Offentlig fremlæggelse af forslag til lokalplan nr. 832, Lyseng Idrætsanlæg, Højbjerg Århus Kommune Planlægning og Byggeri

Læs mere

UDKAST PROJEKTKATALOG LANDSBYER PLANDISTRIKT 03 RØNDE. Juli 2012

UDKAST PROJEKTKATALOG LANDSBYER PLANDISTRIKT 03 RØNDE. Juli 2012 UDKAST 05 12 07 09 10 06 02 03 11 08 04 01 PROJEKTKATALOG LANDSBYER Juli 2012 PLANDISTRIKT 03 RØNDE INDHOLD D Baggrund & Formål 3 Projekter i kataloget 3 LANDSBYER Følle 4 Skrejrup 8 SAMMENFATNING FOR

Læs mere

UDKAST PROJEKTKATALOG LANDSBYER PLANDISTRIKT 05 RYOMGÅRD, PINDSTRUP. Juli 2012

UDKAST PROJEKTKATALOG LANDSBYER PLANDISTRIKT 05 RYOMGÅRD, PINDSTRUP. Juli 2012 UDKAST 05 12 07 09 10 06 02 03 11 08 04 01 PROJEKTKATALOG LANDSBYER Juli 2012 PLANDISTRIKT 05 RYOMGÅRD, PINDSTRUP INDHOLD Baggrund & Formål 3 Projekter i kataloget 3 LANDSBYER Attrup 4 Marie Magdalene

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation nr. Kategori Arkitektoniske elementer der viser en historisk/social udvikling (3) Lokalitet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 57 Sammenfatning nr. Efterkrigstidens

Læs mere

Bevaringsværdige bygninger

Bevaringsværdige bygninger 18. Sig 18.01 Sig By 18.10 Åbent land Sig Bevaringsværdige bygninger Rammer 18.01 Sig By Status Sig er en lokalby med udviklingspotentiale indenfor bosætning og turisme. Byen ligger ca. 8 km nord for

Læs mere

Kontornotits. Emne: Forslag til indpasning af boligbebyggelse i Bypark Øst. Plannotat. Forslag til ny boligbebyggelse

Kontornotits. Emne: Forslag til indpasning af boligbebyggelse i Bypark Øst. Plannotat. Forslag til ny boligbebyggelse Kontornotits By- og Udviklingsforvaltningen Dato 28. april 2014 Sagsnr. 14/5816 Løbenr. 58080/14 Sagsbehandler Georg Unna, Trine Essebo, Lars-Uffe Hansen Direkte telefon 79 79 16 13 E-mail geun@kolding.dk

Læs mere

PLANHÆFTE FOR TINGHØJ

PLANHÆFTE FOR TINGHØJ KOMMUNEPLAN 207 PLANHÆFTE FOR TINGHØJ Kommune 20. Tinghøj 20.0 Tinghøj By 20.02 Orten 20.03 Mejls 20.0 Åbent land Tinghøj Bevaringsværdige bygninger Rammer Kort materialet i dette planhæfte indeholder

Læs mere

Skitseprojekt. Oktober 2012 Dagligvarebutik i Slangerup

Skitseprojekt. Oktober 2012 Dagligvarebutik i Slangerup Skitseprojekt. Oktober 2012 Dagligvarebutik i Slangerup Ny dagligvarebutik i Slagerup. Skitseprojekt 1. oktober2012 Udviklingsselskab DPI Strandvejen 171, 2 Dk-2900 Hellerup www.dpi.dk Arkitekt Gottlieb

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY ØSTRE SKOLE OG ARBEJDERKVARTERET

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY ØSTRE SKOLE OG ARBEJDERKVARTERET KULTURMILJØER I HOLBÆK BY ØSTRE SKOLE OG ARBEJDERKVARTERET BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: ØSTRE SKOLE OG ARBEJDERKVARTERET, HOLBÆK Historie Fra 1887 kunne der gives billige lån til opførelse af arbejderboliger,

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation nr. Kategori Arkitektoniske elementer der viser en historisk/social udvikling (3) Lokalitet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 50 1 Sammenfatning nr. var en

Læs mere

LANDSAKBSKARAKTEROMRÅDE NR. 141 ODENSE SMELTEVANDSDAL Odense Smeltevandsdal ligger ved den nordvestlige grænse af Faaborg Midtfyn Kommune.

LANDSAKBSKARAKTEROMRÅDE NR. 141 ODENSE SMELTEVANDSDAL Odense Smeltevandsdal ligger ved den nordvestlige grænse af Faaborg Midtfyn Kommune. LANDSAKBSKARAKTEROMRÅDE NR. 141 ODENSE SMELTEVANDSDAL Odense Smeltevandsdal ligger ved den nordvestlige grænse af Faaborg Midtfyn Kommune. Kommunegrænsen gennemskærer selve dalstrøget i nordøst/sydvestgående

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation nr. Kategori Arkitektoniske elementer der viser en historisk/social udvikling (3) Lokalitet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 58 1 Sammenfatning nr. De 8

Læs mere

HERNING den levende by TINGHUSPLADSEN. Vurdering af gade- og byrum ved Tinghuspladsen ift. eksisterende mur

HERNING den levende by TINGHUSPLADSEN. Vurdering af gade- og byrum ved Tinghuspladsen ift. eksisterende mur HERNING den levende by TINGHUSPLADSEN Vurdering af gade- og byrum ved Tinghuspladsen ift. eksisterende mur. 08.04.2014 SØNDERGADE BAGGRUND for vurdering af park og mur NØRREGADE Politi Kousgaard Plads

Læs mere

Fosdal-Telling-Lerup. Sted/Topografi Lerup sogn. Tema Jernalder, oldtid generelt, bosætning

Fosdal-Telling-Lerup. Sted/Topografi Lerup sogn. Tema Jernalder, oldtid generelt, bosætning Fosdal-Telling-Lerup Kulturmiljø nr. 61 Tema Jernalder, oldtid generelt, bosætning landet Emner Højkoncentrationer, agersystemer, rejst sten, landsby, kirke Sted/Topografi Lerup sogn Kulturmiljøarealet

Læs mere

Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby

Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby Humleby Vi er 750 mennesker, der bor i 235 byggeforeningshuse, opført i perioden 1886-91 som arbejderboliger for B&W. Husene

Læs mere

2 Distrikt Holeby DISTRIKT HOLEBY

2 Distrikt Holeby DISTRIKT HOLEBY 2 Distrikt Holeby 17 2.1 Centerby - Holeby 18 Rammenr.: 355-C1 Rammenavn: Lokalcenter i Holeby Generelle anvendelsesbestemmelser: Lokalcenter - centerområde, butikker, boliger til helårsbeboelse, offentlige

Læs mere

Mejls. Orten. Tinghøj 20. TINGHØJ KOMMUNEPLAN 2013

Mejls. Orten. Tinghøj 20. TINGHØJ KOMMUNEPLAN 2013 Mejls Orten Tinghøj 20. TINGHØJ KOMMUNEPLAN 2013 VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013 Kommuneplanens opbygning og retsvirkninger Kommuneplanens opbygning Kommuneplan 2013 består af: Hovedstruktur

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Notat Landskabelige konsekvenser ved opstilling af vindmøller syd for Estrup Skov. 4. juni 2012

Notat Landskabelige konsekvenser ved opstilling af vindmøller syd for Estrup Skov. 4. juni 2012 Notat Landskabelige konsekvenser ved opstilling af vindmøller syd for Estrup Skov 4. juni 2012 1 Landskabelige konsekvenser ved opstilling af vindmøller syd for Estrup Skov PlanEnergi har som konsulent

Læs mere

Område 36 Ordrup. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.

Område 36 Ordrup. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst. Område 36 Ordrup Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Tekniske anlæg Rumlig

Læs mere

m. Højtliggende dyrket flade. Højtliggende dyrket flade. Højtliggende dyrket flade. Karakterområdets grænse ikke endeligt fastlagt.

m. Højtliggende dyrket flade. Højtliggende dyrket flade. Højtliggende dyrket flade. Karakterområdets grænse ikke endeligt fastlagt. Højtliggende dyrket flade Højtliggende dyrket flade 12 Højtliggende dyrket flade ikke endeligt fastlagt Grænse Nøglekarakter Store dyrkede flader inddelt af levende hegn. I landskabet ses også enkelte

Læs mere

København som havneby. Slusen / Bådklubben Valby 2.3

København som havneby. Slusen / Bådklubben Valby 2.3 VÆRDIFULDE Kulturmiljøer i København København som havneby Slusen / Bådklubben Valby 2.3 2.3 Slusen og bådklubben valby Stedet Kulturmiljøet er lokaliseret omkring Kalvebodløbet og omfatter Slusen ved

Læs mere

A9 hovedvejen. Købmanden i Dongs Højrup (tv) og skolen i Højslunde (th). Karakteristisk enkel l bebyggelse ved landevejen i Højslunde.

A9 hovedvejen. Købmanden i Dongs Højrup (tv) og skolen i Højslunde (th). Karakteristisk enkel l bebyggelse ved landevejen i Højslunde. kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 A9 hovedvejen Købmanden i Dongs Højrup (tv) og skolen i Højslunde (th). Karakteristisk enkel l bebyggelse ved landevejen i Højslunde. 1 Det sidste vejstykke ned

Læs mere

Arkitekturstrategi for Odder Kommune September 2011

Arkitekturstrategi for Odder Kommune September 2011 Arkitekturstrategi 2011 1 Indhold Vision... 3 Arkitektur... 3 For byernes huse og rum vil byrådet:... 4 For nybyggeri vil byrådet:... 7 For bebyggelse i det åbne land vil byrådet:... 9 For erhvervsområder

Læs mere

BOLIGBEBYGGELSE VED KORSHØJEN Udstykningsselskabet matr. nr. 22 A Egense ApS - Udvikling af boligområde og lokalplan / sags. nr

BOLIGBEBYGGELSE VED KORSHØJEN Udstykningsselskabet matr. nr. 22 A Egense ApS - Udvikling af boligområde og lokalplan / sags. nr BOLIGBEBYGGELSE VED KORSHØJEN 2 Rute over Egense Rantzausminde over Egense Lokalplanområde Rute over Rantzausminde OVERSIGTSKORT AF SVENDBORG BY OG RANTZAUSMINDE - 1:25000 3 Byggegrunden er afgrænset af

Læs mere

Indholdsfortegnelse Landsbyer...1/13

Indholdsfortegnelse Landsbyer...1/13 Indholdsfortegnelse Landsbyer...1/13 Mål og midler...3/13 Ishøj Landsby...4/13 Offentlige funktioner...5/13 Helhedsplan for Ishøj Landsby...6/13 En grønnere landsby...7/13 Tranegilde...9/13 Offentlige

Læs mere

Område 11 Gislinge. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.

Område 11 Gislinge. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst. Område 11 Gislinge Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Kulturhistoriske helheder

Læs mere

Kortlægning af kulturmiljøer 2014. 16: Langstrup

Kortlægning af kulturmiljøer 2014. 16: Langstrup Kortlægning af kulturmiljøer 2014 16: Langstrup Kolofon Udgivet november 2014 Udgivet af Fredensborg Kommune Center for Plan og Miljø Fredensborg Kommune Egevangen 3B 2980 Kokkedal www.fredensborg.dk Udarbejdet

Læs mere

Bevaringsværdige bygninger

Bevaringsværdige bygninger 22. Tofterup 22.01 Starup-Tofterup By Bevaringsværdige bygninger Rammer 22.01 Starup-Tofterup By Status Starup-Tofterup er en lokalby med udviklingspotentiale indenfor bosætning og turisme. Byen ligger

Læs mere

HELHEDSPLAN BILLUND VILLABYER UDARBEJDET AF HASLØV & KJÆRSGAARD ARKITEKTER FOR BILLUND KOMMUNE 2009

HELHEDSPLAN BILLUND VILLABYER UDARBEJDET AF HASLØV & KJÆRSGAARD ARKITEKTER FOR BILLUND KOMMUNE 2009 UDARBEJDET AF HASLØV & KJÆRSGAARD ARKITEKTER FOR BILLUND KOMMUNE 2009 2 OVERSIGTSPLAN MÅLESTOK 1:20.000 Landskabsring Billund Lufthavn Stiforbindelse LEGOland Billund Bymidte Lalandia Ankelbo Villaby Ferieby

Læs mere

Hjarnø. Landsbykatalog. Generalstabskort udarbejdet 1842-1899. Hjarnø 1986-1997. Udarbejdet af Juelsminde Kommune - november 2005

Hjarnø. Landsbykatalog. Generalstabskort udarbejdet 1842-1899. Hjarnø 1986-1997. Udarbejdet af Juelsminde Kommune - november 2005 Kig fra færgen til Hjarnøs færgeleje. Landsbykatalog Hjarnø Hjarnø 1986-1997 Generalstabskort udarbejdet 1842-1899 Udarbejdet af Juelsminde Kommune - november 2005 Det gamle mejeri og forsamlingshus fortæller

Læs mere

SAVE - kortlægning og registrering af bevaringsværdier / 01 Bebyggede strukturer. Roskilde kommune. Vindinge. Vindinge målebordsblade 1:25.

SAVE - kortlægning og registrering af bevaringsværdier / 01 Bebyggede strukturer. Roskilde kommune. Vindinge. Vindinge målebordsblade 1:25. SAVE - kortlægning og registrering af bevaringsværdier / 01 Identifikation kommunenummer kommune Betegnelse (navn på bebygget struktur) Vindinge Roskilde kommune 1. Dominerende træk 2. Bebyggelsesmønster

Læs mere

NATURGRUNDLAG OG LANDSKAB

NATURGRUNDLAG OG LANDSKAB kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 De store terrænforskelle ses tydeligt. Forsorgsmuseet Viebæltegård og Social- og Sundhedsforvaltningen, det tidligere Svendborg Industriforenings Tekniske Skole,

Læs mere

5 Lystrup moræne- og herregårdslandskab

5 Lystrup moræne- og herregårdslandskab UDKAST TIL LANDSKABSANALYSE AF FAXE KOMMUNE 1 5 Lystrup moræne- og herregårdslandskab BESKRIVELSE Nøglekarakter Bølget morænelandskab med overvejende herregårdspræg, enkelte landsbyer og større infrastruktur

Læs mere

Høiriisgård bakker. - en ny grøn bydel. Volumenanalyse af d. 16.08.2011

Høiriisgård bakker. - en ny grøn bydel. Volumenanalyse af d. 16.08.2011 Høiriisgård bakker - en ny grøn bydel Volumenanalyse af d. 16.08.2011 Parcelhuskvarter Motorvej Jernbane Byggegrund Århus Midtby Indfaldsvej Rekreativt naturområde Situation Byggegrunden er karakteriseret

Læs mere

Den aktuelle bygning, som er opført for direktørboligen for Codan-fabrikken, er udpeget som arkitektonisk og kulturhistorisk værdifuld.

Den aktuelle bygning, som er opført for direktørboligen for Codan-fabrikken, er udpeget som arkitektonisk og kulturhistorisk værdifuld. NOTAT Dato Teknik- og Miljøforvaltningen Plan Vurdering af om der bør gives dispensation fra lokalplan 2-46 Plan har modtaget en ansøgning om udbygning af Villa Søvang, Galoche Allé 1, således at den oprindelige

Læs mere

Havndal - lokalplanrammer

Havndal - lokalplanrammer Havndal - lokalplanrammer Industriområde Sommerhusområde Teknisk anlæg Byudviklingsområde I.1 O.1 E.3 R.1 E.1 B.1 B.4 O.2 E.2 B.2 C.1 B.3 B.5 O.3 R.2 90 H.C.1 Centerområde Fra Jydestien til Vellinggårdsvej

Læs mere

Beliggenhed og afgrænsning Fjellerup Strand kystlandskab ligger på Norddjursland på strækningen omkring Fjellerup Strand.

Beliggenhed og afgrænsning Fjellerup Strand kystlandskab ligger på Norddjursland på strækningen omkring Fjellerup Strand. Karakterområde 14 Fjellerup Strand kystlandskab Norddjurs Kommunes Blå Flag Station/Naturcenter Fjellerup formidler kystens natur- og kulturhistorie, men er også selv en del af kystens historie. Her var

Læs mere

LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 12 HÅSTRUP MORÆNEFALDE Håstrup Moræneflade ligger langs kysten ud mod Helnæs bugt og strækker sig fra den nordvestlige

LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 12 HÅSTRUP MORÆNEFALDE Håstrup Moræneflade ligger langs kysten ud mod Helnæs bugt og strækker sig fra den nordvestlige LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 12 HÅSTRUP MORÆNEFALDE Håstrup Moræneflade ligger langs kysten ud mod Helnæs bugt og strækker sig fra den nordvestlige rand af Faaborg til hovedgården Damsbo mod nordvest, som

Læs mere

Skovlund 19. SKOVLUND KOMMUNEPLAN 2013

Skovlund 19. SKOVLUND KOMMUNEPLAN 2013 Skovlund 19. SKOVLUND KOMMUNEPLAN 2013 VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013 Kommuneplanens opbygning og retsvirkninger Kommuneplanens opbygning Kommuneplan 2013 består af: Hovedstruktur der angiver

Læs mere

m. Karakterområdets placering. Kystnært drænet område med vindmøller. Kystnært drænet område med vindmøller. Karakterområdets grænse

m. Karakterområdets placering. Kystnært drænet område med vindmøller. Kystnært drænet område med vindmøller. Karakterområdets grænse Karakterområdets placering. 28 Karakterområdets grænse Nøglekarakter: Åbent, fladt og drænet kystnært område med strandvolde og vindmøller. I området findes der også sommerhusområde og badestrand. Det

Læs mere

S k ive ko m m u n e. Lokalplan nr Daginstitution m. v. ved Skyttevej. Teknisk forvaltning 1996.

S k ive ko m m u n e. Lokalplan nr Daginstitution m. v. ved Skyttevej. Teknisk forvaltning 1996. S k ive ko m m u n e Lokalplan nr. 103 Daginstitution m. v. ved Skyttevej. Teknisk forvaltning 1996. lokalplan nr. 103 - Daginstitution m.v. ved Skyttevej.... Indledning... side I Lokalplanområdet... -

Læs mere