Teknisk uddannelses- og kompetenceopbygning til råstofudvinding i GRØNLAND. ATV anbefalingsrapport

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Teknisk uddannelses- og kompetenceopbygning til råstofudvinding i GRØNLAND. ATV anbefalingsrapport"

Transkript

1 Teknisk uddannelses- og kompetenceopbygning til råstofudvinding i GRØNLAND ATV anbefalingsrapport

2 INDHOLD Forord....3 Indledning....4 Anbefalinger angående uddannelse og kompetenceopbygning....5 To scenarier for råstofudvinding i Grønland....7 Status på råstofudvinding globalt og i Grønland....8 Hvordan kan råstofpotentialet foldes ud? Aktiviteter i direkte relation til råstofudvinding Behov for tekniske kompetencer i mineindustrien Rekruttering til mineindustrien blandt den lokale og internationale arbejdsstyrke Råstofudvinding som katalysator for vækst og omstilling Proaktiv strategisk sikring af rammebetingelser for råstofindustri i Grønland Interviewpanel Referencer ATV s faste økonomiske bidragydere ATV anbefalingsrapport, maj 2015 ARBEJDSGRUPPEN BAG RAPPORTEN Institutdirektør Michael Havbro Faber, DTU BYG (formand) Forskningskoordinator Hanne Thomasen, Polar DTU Chefkonsulent Sune Nordentoft Lauritsen, DTU SPACE Ekstern konsulentthomas Stengade Sønderskov ARBEJDSGRUPPEN BAG PROJEKTET Adm. dir. Henrik Garver, FRI Formand Niels Boserup, Oticon Fonden Direktør Charles Nielsen, TREFOR A/S Professor Anja Boisen, DTU Nanotech REVIEW Direktør Brian Buus Pedersen, Grønlands Erhverv Fuldmægtig Martin S. Jakobsen, Erhvervs- og Vækstministeriet ATV S SEKRETARIAT Chefkonsulent Dorthe Brander Pedersen Dialogmøde, interviews og udarbejdelse af rapport er udført med støtte fra COWIfonden og Knud Højgaards Fond Design og produktion: Westring kbh ISBN-nr.:

3 FORORD Grønland har store naturressourcer men begrænset viden om råstofudvinding og minedrift. Kan Danmark understøtte en bæredygtig vækst i Grønland ved at rådgive og fokusere på de teknologiske udfordringer? For mere end 40 år siden startede de første olieboringer i Nordsøen. Dengang havde Danmark ikke ekspertisen, men med stor politisk opbakning blev der uddannet danske olieingeniører, og Danmark fik et tiltrængt teknologiløft. Kan vi gøre det igen for Grønland og Rigsfællesskabet? Kan vi identificere uddannelsesbehov i relation til teknologi og markedsforståelse i Grønland og medvirke til uddannelse og kompetenceopbygning? Ovenstående overvejelser fik ATV s Tænketank til i 2014 at sætte fokus på problemstillingen om teknologisk kompetenceløft i Grønland først på et dialogmøde med inviterede deltagere og dernæst gennem interviews med centrale eksperter. Til at udvikle og afholde dialogmødet blev der nedsat en arbejdsgruppe med ATV-medlemmer. I forbindelse med udarbejdelsen af nærværende rapport kom der yderligere eksperter til gruppen, og en ekstern konsulent gennemførte interviews og udarbejdede en første udgave af rapporten. Dialogmødet blev holdt den 19. juni 2014, hvor 25 inviterede deltagere engageret drøftede uddannelse og kompetencer samt infrastruktur med baggrund i tre oplæg om råstofudvinding, energi infrastruktur og uddannelsesudfordringer. Interviewene blev gennemført november 2014 januar Rapportens formål er med baggrund i dialogmøde og interviews samt tilgængelig viden og littera tur at afdække behovet for uddannelses og kompetenceopbygning indenfor de tekniske uddan nelser og pege på relaterede indsatsområder, der kan virke som en løftestang for at sikre et substantielt grønlandsk udbytte af råstofudvinding. Rapporten forholder sig til to scenarier og kommer med 7 konkrete anbefalinger til uddannelse og kompetenceopbygning. ATV vil gerne takke medlemmerne af arbejdsgruppen for deres engagerede og konstruktive arbejde. Også mange tak til rapportens to reviewere. Arbejdsgruppe og reviewere fremgår af kolofonen. ATV vil desuden sige tak til de eksterne eksperter, der har medvirket ved interviews. Eksperterne fremgår af appendix til rapporten. Endelig vil ATV sige stor tak til COWIfonden og Knud Højgaards Fond, der har bidraget med finansiering af dialogmøde, interviews og rapport. Michael Havbro Faber Institutdirektør DTU BYG Formand for ATV s Grønlandsgruppe Carsten Orth Gaarn-Larsen Præsident, ATV AKADEMIET FOR DE TEKNISKE VIDENSKABER 3

4 INDLEDNING Rapportens formål er at afdække behovet for uddannelses og kompetenceopbygning indenfor de tekniske uddannelser og pege på relaterede indsatsområder, der kan virke som løftestang for at sikre et substantielt grønlandsk udbytte af råstofudvinding. ATV er i sagens natur mest optaget af kompetenceopbygning inden for de tekniske uddannelser. Vi er naturligvis opmærksomme på, at der er behov for mange andre kompetencer i det grønlandske samfund, og vi håber, at bidraget fra denne rapport kan indgå i en større samfundsanalyse. Potentialet for råstofudvinding i Grønland er betydeligt, men for at udnytte det fulde potentiale til størst mulig gavn for den grønlandske befolkning, vil det kræve en strategisk og proaktiv indsats. Dette dels for at etablere de markedsmæssige rammebetingelser, der er nødvendige for tiltrække råstofindustriens interesse og dels for at sikre, at kapaciteten i den grønlandske forvaltning er tilstrækkelig til at styre aktiviteterne på råstofområdet bæredygtigt. Inden for Rigsfællesskabet kan de nødvendige rammebetingelser understøttes gennem dannelse af et eller flere offentlig private partnerskaber (OPPer), der som projektorganisationer sikrer, at råstofaktiviteter i fremtidens Grønland understøtter den politiske målsætning for samfundsudviklingen i Grønland. Under hensyntagen til den grønlandske økonomis begrænsede bæreevne kan dette ske gennem finansiel risiko deling mellem stat og industri, udbygning af en faciliterende infrastruktur herunder energi, transport og kommunikation, samt uddannelse og kapacitetsopbygning til understøttelse af industri og offentlige sektorer. Med udgangspunkt i ovenstående perspektivering giver nærværende rapport konkrete anbefalinger til, hvordan råstofsektoren potentielt kan bidrage til et bæredygtigt grønlandsk samfund, ikke som et quick fix af økonomien, men som en varig grundpille i en selvstændig økonomi. Rapporten beskæftiger sig udelukkende med ikke energigivende råstoffer, idet offshore olie og gas udvinding har et så langsigtet perspektiv, at det ikke kan forventes, at branchen kan skabe erhvervsmuligheder indenfor en overskuelig fremtid. Rapporten inddrager 13 semi-strukturerede interviews med forskellige interessenter i Grønland, Danmark og Sverige. Desuden er der inddraget materiale i form af strategier og evalueringsrapporter om kompetence- og kapacitetsopbygning fra staten Western Australia, der har Australiens største mineindustri i den nordvestlige Pilbara region, og fra Nunavut i Canada. I begge regioner findes samfundsmæssige og infrastrukturelle forhold og udfordringer relateret til uddannelses- og kompetenceopbygning, der er sammen lignelige med de grønlandske. Endelig inkluderer rapporten relevante råstofdata til analysen af den nuværende situation samt tidligere rapporter, der behandler andre vinkler på Grønlands erhvervsudvikling. 4 Teknisk uddannelses- og kompetenceopbygning til råstofudvinding i Grønland

5 ANBEFALINGER ANGÅENDE UDDANNELSE OG KOMPETENCEOPBYGNING 1 Investering Det vurderes, at råstofudvinding i Grønland kan bidrage væsentligt til en bæredygtig erhvervs- og samfundsudvikling under forudsætning af, at der ydes en proaktiv, strategisk og struktureret politisk, folkelig og erhvervsmæssig indsats. Dette foreslås opnået ved, at Rigsfællesskabet sammen med erhvervslivet viser vejen til at skabe de rette rammebetingelser for en råstofindustri gennem investeringer i henholdsvis kompetenceopbygning og generel infrastruktur i Grønland. 2 OPP Det anbefales, at der etableres offentlige private partnerskaber (OPP) efter inspiration fra organisationer som f.eks. energiselskabet DONG, der kan sikre holistiske og langsigtede investeringer i infrastruktur som energiforsyning og transportnet, der har en varig samfundsværdi, og investering i konkret kompetenceopbygning på alle niveauer. Rigsfællesskabet kan understøtte denne model i form af et finansielt sikkerhedsnet for at minimere investeringsrisikoen og styrke investeringsvilligheden. 3 Uddannelse På uddannelsesområdet bør der etableres tætte OPP samarbejder om at udvikle målrettede uddannelsestilbud og understøtte en tæt forbindelse mellem uddannelse og arbejdsmarked blandt andet ved at sikre praktik pladser og lærerpladser til studerende og voksenlærlinge i Grønland og i form af et mere overordnet finansielt engagement fra erhvervslivet. Det bør desuden sikres, at uddan nelses tiltag indenfor selve råstofindustrien komplementeres af tilsvarende kompetenceopbygning indenfor erhvervslivet og offentlige myndigheder. Forslag til tiltag er eksem plifi ceret i rapporten. 4 Mineindustrien som karrierevej I tilknytning til uddannelsesområdet er det væsentligt, at der fokuseres på at informere unge grønlændere om mulighederne indenfor råstofsektoren, så det vil være attraktivt at søge en karriere i mineindustrien. Konkrete forslag til implementering er beskrevet i rapporten. Der bør ligeledes udformes en strategi for immigration af arbejdstagere i mineindustrien, der er koordineret og kompatibel med rekrutteringen af grønlandsk arbejdskraft. 5 Arktisk teknologiudvikling Det anbefales at opdyrke et tæt samarbejde mellem tekniske universiteter med forskning indenfor arktisk teknologi i henholdsvis Skandinavien, USA og Canada for at styrke arktisk teknologiudvikling. Denne forskning skal inddrages i uddannelserne på både universitets centrene og erhvervsskolerne. 6 Kompetenceopbygning Fokusområder for kompetenceopbygning i arktisk teknologi for både industri og offentlige myndigheder skal omfatte de fagområder, der relaterer direkte til råstofudvinding men også til de tekniske fagom råder, der er centrale for samfundsudviklingen i Grønland på lang sigt herunder infrastruktur og byggeri, energi, miljø og fiskeriteknologi. 7 Grønland som investeringsland Det bør tilstræbes, at de anbefalede aktiviteter indenfor kompetenceopbygning og investeringer bidrager til, at Grønland bliver mere attraktivt for internationale råstofoperatører blandt andet ved at eliminere politiske og samfundsmæssige faktorer, der kan have en negativ effekt på villigheden til at etablere sig i Grønland. Yderligere beskrivelser findes i rapporten. AKADEMIET FOR DE TEKNISKE VIDENSKABER 5

6 ØØGuldminen ved Nalunaq i Sydgrønland. Foto: Louise Josefine Belmonte, DTU Byg. 6 Teknisk uddannelses- og kompetenceopbygning til råstofudvinding i Grønland

7 TO SCENARIER FOR RÅSTOFUDVINDING I GRØNLAND ATV-rapporten forholder sig til to fremtidsscenarier anno 2025 for råstofudvinding, som er beskrevet i rapporten Fremstidsscenarier for Grønland fra De kan kort opsummeres som repræsenterende to yderpunkter indenfor mulige scenarier, når det antages, at råstofudvinding indgår i Grønlands økonomiske fremtid: RÅSTOFSOVEPUDEN i denne fremtidsmodel har samfundet ikke forberedt sig på en råstofindustri. Indtægter fra mineindustrien kommer kun få til gode og skaber derfor ulighed i samfundet. På grund af mangel på kvalificeret arbejdskraft opstår flaskehalse og lønpres til skade for andre erhverv, og mineselskaberne indfører arbejdskraft udefra. Der er ikke incitament til at foretage samfundsmæssige reformer, eftersom Grønland får en her og nu indtægt, og der investeres ikke i kompetenceopbygning. Dette fremtidsperspektiv repræsenterer status quo, der opstår ud fra passiv afventen, hvor tilfældet får lov at råde. Manglende strategisk styring vil kunne føre til dette scenarie, hvor Grønland ikke formår at gribe de udviklingsmuligheder, der ligger i den øgede indtægt og arbejdsudbud fra råstofudvinding. Tendensen til at indtage en venteposition, som er udtalt i store dele af det grønlandske samfund, er et symptom på dette. En markant negativ konsekvens af dette scenarie vil videre være, at den industrielle aktivitet, der vil komme til at foregå i Grønland indenfor råstofsektoren, vil have minimal vedvarende positiv effekt for Grønlands samfunds udvikling både under og efter det tidsrum, hvor råstofudvindingen finder sted. GRØNLAND 2.0. i denne fremtidsmodel arbejder den politiske ledelse frem mod et økonomisk bæredygtigt og konkurrence dygtigt samfund ved at skabe konsensus om udnyttelse af de økonomiske muligheder, der bliver skabt gennem råstof ud vinding, ved at gennemføre nødvendige samfundsmæssige reformer og ved kompetenceopbygning til understøttelse af råstofsektoren i koordination med den generelle ønskede samfundsudvikling. I dette fremtidsperspektiv forudsættes det, at samfundet proaktivt forholder sig til de muligheder og udfordringer, som råstofudvinding giver. ATV-rapporten fremlægger hvilket potentiale, der kan være i råstofindustrien til at bidrage til et bæredygtigt samfund, og hvordan råstofudvinding kan indpasses i en strategisk udvikling af samfundet på flere parametre såsom infrastruktur, uddannelse og varig kapacitetsopbygning. Hvad vil potentialet være, hvis udviklingen foregår med udgangspunkt i en orkestreret indsats mellem Rigsfællesskabet, industrien og offentlige myndigheder? 1) Fremtidsscenarier for Grønland. Instituttet for Fremtidsforsknings scenariebeskrivelser for Grønland, september AKADEMIET FOR DE TEKNISKE VIDENSKABER 7

8 STATUS PÅ RÅSTOFUDVINDING GLOBALT OG I GRØNLAND I de seneste år har råstofsektoren oplevet en massiv investering i råstofudvinding, der bl.a. har medført, at flere mineprojekter er blevet realiseret. I 2013 og 2014 sås imidlertid en stagnerende produktion i den råstofforbrugende industri, og faldende priser på basale råstoffer har medført, at mange store mineselskaber har sat planlagte aktiviteter på hold, at de små juniorselskaber forsvinder, og at mineindustrien ikke kan tiltrække risikovillige investorer. Det er en velkendt situation for minebranchen, at råstofprisernes cyklus indeholder både opog nedture. De vanskelige vilkår er betinget af uforudsigeligheden af priserne på det finansielle råstofmarked (f.eks. stål og kobber) og strategiske prisreguleringer især på det ikke finansielle råstofmarked (f.eks. sjældne jordarter). De økonomiske prognoser peger på, at der i nær fremtid igen vil være et stigende behov for råstoffer, ikke mindst for at forsyne den voksende middelklasse i BRIK-landene, og at priserne på det finansielle råstofmarked derfor vil rette sig til et mere rentabelt niveau for råstofproducenterne. Dette gælder primært bulk-råstoffer som jern, nikkel og kobber, som Grønland er rig på. Hvad angår priserne på det ikke finansielle råstofmarked, er situationen en anden, da f.eks. sjældne jordarter næsten udelukkende udbydes på verdensmarkedet af Kina. Prissætningen af disse råstoffer kan fortsat forventes styret af den globale udenrigspolitik. Ser man på råstofaktiviteterne i Grønland, afspejler situationen markedet, og i globalt perspektiv er den aktuelle opbremsning i mineaktiviteter hverken uforklarlig eller enestående. Interessen har primært koncentreret sig om mineraler og metaller som guld, sølv, zink, bly, jern, nikkel, kobber, platin, palladium, rubin, safir, kromit, vanadium, titanium, sjældne jordarter og uran. Råstofstyrelsens tal for udviklingen af efterforsknings- og prospekteringslicenser over de seneste fem år samt udnyttelsestilladelser og ansøgninger om samme kan ses af Figur 1. Antallet af ansøgninger i alt inklusive off-shore til eksplorations- og prospekteringslicenser for 2015, der ikke er færdigbehandlede, beløber sig til fem. Der er i alt givet seks udnyttelsestilladelser i Grønland indenfor de sidste 15 år. Angel Mining (Gold) A/S har genåbnet den gamle Nalunaq guldmine ved Nanortalik. ØØFigur 1: Antal eksplorations- og udnyttelsestilladelser samt indgivne udnyttelsestilladelser under behandling fra marts Eksplorations- og prospekteringslicenser Udnyttelsestilladelser Ansøgninger om udnyttelsestilladelser Minelco A/S fik i 2005 tilladelse til at udvinde olivin ved Fiskefjorden i Vestgrønland, Black Angel Mining A/S har fået tilladelse til at genåbne en bly- og zinkmine ved Maarmorilik og Selskabet Malmbjerget Molybdenum A/S har fået tilladelse til at udnytte en molybdænforekomst ved Malmbjerget i Østgrønland. Projekterne er enten lukkede eller sat på hold. London Mining Greenland A/S har fået tilladelse til et storskalaprojekt for brydning af jern ved Isuafjorden nord for Nuuk, og True North Gems, til en rubinmine syd for Fiskenæsset på sydvestkysten syd for Nuuk. London Mining Plc har efter en konkurs overdraget licensen til General Nice Development Limited, der har base i Kina. 2 Jernminen forventes fortsat som planlagt og vil potentielt kunne skaffe omkring 3000 arbejdspladser i anlægsfasen. True North Gems (TNG) er det mineprojekt i Grønland, der er længst fremme og forventer at starte op i indeværende år I driftsfasen vil der være sæsonansatte ved minen og ca. 14 personer i Nuuk. 3 Andre planlagte projekter, der er i ansøgningsfasen om udnyttelsestilladelse er Greenland Minerals and Energy (GME), der vil udvinde sjældne jordarter og uran ved Kvanefjeld i Sydgrønland. Her forventes 735 arbejdspladser i driftsfasen. 4 IronBark undersøger mulighederne for en zink og blymine ved Citronen Fjord i Nordgrønland med en forventet arbejdsstyrke i driftsfasen på ca Tanbreez søger udnyttelsesrettigheder til en forekomst af sjældne jordarter ved Kringlerne i Sydgrønland og forventer en arbejdsstyrke på omkring 97 i driftsfasen. 6 Hudson Resources ansøger om udnyttelsestilladelse af en anorthosit-forekomst ved White Mountain sydøst for Sisimiut. Der forventes en arbejdsstyrke på omkring 57 i driftsfasen. 7 8 Teknisk uddannelses- og kompetenceopbygning til råstofudvinding i Grønland

9 Geologisk kort over Grønland med mineralforekomster (GEUS Geological Survey of Denmark and Greenland/MMR Ministry of Mineral Resources, Government of Greenland) Ice caps/lakes Quaternary rock Phanerozoic basins (<400Ma) Lower Palaezoic and Neoproterzoic basins Mesoproterozoic basin Palaeoproterozoic supracrustal rock Archaean supracrustal rock Palaeogene magmatic province Caledonian magmatic province Proterozoic magmatic province Proterozoic basement Reworked Archaean basement Archaean basement Fault, thrust Mine site 500 km 2) Nyheder/2015/01/ London-Mining 3) 4) 5) 6) 7) Offentligt høringsmateriale fra Råstofstyrelsens hjemmeside: Hudson Resources Inc White Mountain anothosite project Greenland property license Greenland Social Impact Assesment ØØMalm med rubiner og en sleben rubin fra Fiskenæsset i Østgrønland. Foto: True North Gems. AKADEMIET FOR DE TEKNISKE VIDENSKABER 9

10 HVORDAN KAN RÅSTOFPOTENTIALET FOLDES UD? Grønland regnes i råstofbranchen for et land med stort potentiale på grund af den store lødighed af dets forekomster, selvom det er alment anerkendt, at Grønland har en række faktorer imod sig, hvis landet skal indgå som succesfuld part i den globale råstofkonkurrence. 8 I det canadiske analyse institut Fraser Institute s årlige Investment Attractiveness Index for 2014, er Grønland røget fra en plads i top ti til en samlet vurdering som nr. 41 på verdensranglisten over attraktive minelande. 9 Dette skyldes primært de omskiftelige ramme betingelser eksemplificeret ved indførelse af royalties, hvor selskaber betaler en fast skat af den værdi, som råstofferne i jorden vurderes at have. Usystematisk adgang til geologiske data er et forhold, der er rettet ved introduktionen af en ny digital Grønlandsportal præsenteret ved den internationale minemesse PDAC i Toronto i marts Grønland adskiller sig ikke nævneværdigt fra andre regioner på flere parametre: de fleste aktive miner er placeret i fjerntliggende områder uden infrastruktur, med sparsom befolkning, mangel på kvalificeret arbejdskraft og store transportomkostninger med stor afstand til markederne. I henseende til investeringer er det en meromkostning at skulle etablere infrastruktur og drive produktionen. Det kolde klima er derimod en ekstra udfordring, hvor teknologi tilpasset klimaet kan være en del af løsningen. Klimaet er dog ikke en stopklods, hvis det vurderes i forhold til det arktiske Canadas placering i Fraser s Index, hvor samtlige regioner ligger i top ti. Fra et internationalt perspektiv synes tøven med at etablere råstofudvinding i Grønland at udspringe af usikkerhed overfor rammebetingelserne for minedrift, manglende infrastruktur på et overordnet plan og en sandsynligvis forbigående nedgang i råstofpriserne. Dertil kommer de nationale udfordringer med et samfund og en befolkning, der ikke er rustet til en råstofindustri, og at der ikke er sikret en politisk vilje til stabilitet på området. De planlagte mineprojekter vil have en ringe samfundsgavnlig effekt som enkeltstående indtægtskilder, hvis ikke der ØØOpen pit mine. Foto: Bigstock. 10 Teknisk uddannelses- og kompetenceopbygning til råstofudvinding i Grønland

11 gøres en aktiv indsats for strategisk at inddrage dem i en overordnet plan for en holdbar samfundsudvikling i koordination med en generel ønsket udvikling af uddan nelse, kapacitetsopbygning, erhverv, infrastruktur og bebyggelse. Et af de centrale spørgsmål er, hvordan råstofrelaterede aktiviteter kan bidrage som løftestang for denne udvikling. Udover de geologiske præmisser for råstofudvinding er der en række politiske og samfundsmæssige faktorer, der ligger til grund for mineselskabernes vurdering af et land som attraktivt at investere i. De mest væsentlige er: weffektiv og gennemskuelig administration af licenser, miljømæssige regulativer og lovgivning. winfrastruktur wsocioøkonomiske og lokale samfundsmæssige forhold for udvikling herunder IBA 10 wpolitisk stabilitet wsikkerhed wadgang til kompetent arbejdsstyrke Gøres der en proaktiv strategisk indsats for at forbedre disse faktorer, vil det samtidig styrke kapacitetsopbygningen i hele det grønlandske samfund. Et kompetenceløft på samfundsplan er dog ikke uden omkostninger økonomisk og tidsmæssigt. En af løsningsmodellerne kan være at tænke i stærke samarbejder på tværs af offentlige og private aktører og på tværs af uddannelse, praksis og innovation helt fra en overordnet strategi til regional og lokal implementering. En mulig model for fremme af dette foreslås sidst i rapporten. 8) Eksempelvis har internationale minetidsskrift Global Mining Finance i deres årsrapport for 2014 et portræt af Grønland som minenation i Europa og en profil af det amerikanske selskab North American Nickel, der har eksplorationslicens til Nikkelforekomsten ved Manitsoq. gmf-2014/gmf-2014-fullbook-v3-withlinks.pdf 9) Fraser Institute Annual Survey of Mining companies 2014: org/research-news/display.aspx?id= ) Impact Benefit Agreement aftaler, som stiller bindende mål for, hvad befolkeningen og erhvervslivet lokalt skal have ud af storskalaprojekterne AKADEMIET FOR DE TEKNISKE VIDENSKABER 11

12 AKTIVITETER I DIREKTE RELATION TIL RÅSTOFUDVINDING Allerede inden en mine realiseres, er der foretaget et stort arbejde med at prospektere mineral- og metalforekomster og undersøge deres potentiale for kommerciel udnyttelse. Dernæst følger et stort arbejde med at udrede sikkerhedsmæssige, økonomiske, miljømæssige og samfundsmæssige faktorer i forhold til den planlagte mine. Selve opbygningen af minen, hvor der er mangelfuld eller oftest slet ingen infrastruktur, kræver ligeledes et stort planlægningsog bygningsarbejde, før man kan påbegynde selve driften af minen. Efter minens levetid vil der være oprydning og sikring af miljø og i nogle tilfælde opfyldning og naturgenopretning. Mange af de funktioner, der skal til for at etablere og drive en mine, bliver traditionelt varetaget via kontrakter med andre firmaer, der fungerer som underleverandører. Der vil derfor i hele minens livscyklus være rige muligheder for underleverandører til at varetage en del af de aktiviteter, som de er specialiseret i: Arktisk byggeri, logistik, catering, ren gøring, tolkning, sprogundervisning, sikkerhed, revision, jura og miljøvurderinger for blot at nævne de mere indlysende brancher. Nogle mineselskaber vælger underleverandører ud fra en liste af samarbejdspartnere, der er blevet screenet for kompetencer til at arbejde indenfor mineindustrien. Det kan indarbejdes i en overordnet politisk strategi for kapacitets opbygning, at så mange grønlandske underleverandører som muligt bliver kvalificeret til at stå på den godkendte liste, således at der kan opbygges en underleverandørvirksomhed, fremfor at mineselskaberne importerer ydelserne. IBA kan understøtte denne proces. Især vil det have en langsigtet positiv effekt, hvis IBA har et nationalt strategisk perspektiv fremfor som nu at være lokalt centrerede. Prospektering og efterforskningsundersøgelser Selve prospekteringen og undersøgelserne varetages ofte af specialiserede geologer og geofysikere. Derudover vil der være behov for logistiske tjenester som fly og helikopterflyvninger, camps, udstyr og proviantering. Det vil ofte være en fordel for prospekteringshold at have folk med lokalkendskab ansat som guides og konsulenter. Evaluering Evaluering af om forekomsten er rentabel at udnytte vil ofte blive foretaget af mineselskaber, der har egne specialister, men der vil også være jurister, økonomer og investorer involveret. Her starter forhandlinger med Råstofstyrelsen og Selvstyret om udnyttelseslicenser ofte. Det kan tage fem til ti år, fra man prospekterer, til man når dertil, at minen kan anlægges. Anlæg og minedrift I anlægsfasen vil der være behov for en stor anlægkyndig arbejdsstyrke, der tæller ingeniører, erhvervsuddannede teknikere som elektrikere, tømrere, murere og folk, der kan håndtere stort maskinel inklusiv truck- og kranførere med videre, idet der i de fleste tilfælde skal etableres en hel infrastruktur fra bunden af, anlæg til selve minen, strømforsyning, veje og i mange tilfælde havn og landingsbane. De fleste planlagte miner vil være såkaldte open pit mines fremfor miner under jorden. I driftsfasen vil der være færre ansatte ved selve minen end i anlægsfasen. Her kræves specialiseret arbejdskraft til at udvinde, sortere, transportere og til en vis grad processere malmen. Dertil kommer daglig vedligehold af maskinel, bygninger og energiforsyning. 12 Teknisk uddannelses- og kompetenceopbygning til råstofudvinding i Grønland

13 I både anlægs- og driftsfasen vil der være behov for personel, der er ansvarlig for sikkerhed og sundhed, kantine, forsyninger og andre service opgaver, logistik og transport samt miljøvurderinger. Processering I tilknytning til selve minedriften kan der være behov for raffinering af den brudte malm. Der er flere grader og stadier indenfor processering af metaller og mineraler, der med fornøden opbygning af procesanlæg kan foretages ved minen, eller råmalmen kan fragtes til eksisterende procesanlæg udenfor Grønland. En vis grad af økonomisk optimering vil kunne opnås, hvis behandling af malmen tænkes ind i mineanlægget ved at anvende vedvarende energikilder som vandkraft til den energikrævende procesering. Dette vil samtidig nedsætte transportomkostningerne ved en mere koncentreret last i form af raffineret malm. Lukning Når ressourcerne fra minen ikke længere er rentable at bryde, vil der være et stort arbejde med at lukke aktiviteterne ned og efterlade området i en stand, der både er sikkert og miljømæssigt forsvarligt. Her vil der være behov for miljøeksperter, ingeniører og teknikere. Minens eventuelle efterliv kan enten være forhandlet allerede i udvindingstilladelsen og/eller efterfølgende i dialog med de lokale myndigheder. Det kan eksempelvis være aftaler om, at infrastrukturen fra minen overdrages til den lokale befolkning. Funktionsbehov i minens faser og rammebetingelser for minedrift Geologer Mineeksperter Ingeniører Mine-arbejdere Teknikoperatører Miljøeksperter Geofysikere Økonomer Geologer Teknikoperatører Kemikere Bygnings- Air-service Jurister Biologer Ingeniører Laboratorie- arbejdere Logistik Biologer Bygnings- Geologer teknikere Ingeniører Proviant/udstyr Ingeniører arbejdere Catering Specialarbejdere Air-service Laboratorier Air-service Håmdværkere Sikkerhed Catering Lokale konsulenter Proviant/udstyr Sundhed Sundhed Rengøring Sikkerhed Kommunikation Indkvartering Håndværkere Catering Rekreation Air-service Air-service Rengøring Rengøring Prospektering Undersøgelse Evaluering Anlæg Minedrift Processering Lukning Rammebetingelser for råstofudvinding Eksplorationstilladelse Udnyttelsestilladelse Infrastruktur: Energiforsyning, vand, veje, havne, landingsbaner, boliger, kommunikationsinfrastruktur, transport, maskinel. Myndigheder: miljø- og arbejdstilsyn, regulativer, tilladelser, kompetent arbejdsstyrke AKADEMIET FOR DE TEKNISKE VIDENSKABER 13

14 BEHOV FOR TEKNISKE KOMPETENCER I MINEINDUSTRIEN I denne udredning er fokus lagt på anlægs- og drifts fasen, idet det vurderes, at der her vil være de største behov for tekniske kompetencer og de bedste muligheder for grønlandske arbejdspladser. Der kan bygges på de eksisterende anlægstekniske kompetencer hos lokale entreprenør- og ingeniør firmaer og de etablerede uddannelsestilbud i det grønlandske samfund til at kvalificere en del af arbejdsstyrken til at indgå i mineoperationer. Selvom der kan gå et udefineret antal år, før der vil være tilstrækkeligt mange mineoperatører, der kan tilbyde råstofrelaterede jobs, kan et strategisk kompetenceløft skabe erhvervsmuligheder både i og udenfor Grønland stort set med det samme, idet de erhvervede tekniske kompetencer kan anvendes i mange andre brancher. En lignende situation opstod i 1990 erne på Færøerne, der med intensive boringer i havet omkring Færøerne satsede på en olie-gas industri. Til trods for at en egentlig udvinding fortsat ikke er etableret og fortsat hviler på usikre resultater af analyser af undergrunden, har Færøerne formået at uddanne deres befolkning til jobs indenfor oliebranchen, ligesom der er opstået en del virksomheder, der arbejder som underleverandører til den internationale olie-gas industri i Nordsøen. 11 Det drejer sig primært om offshore services som forsyning, shipping, air-service og teknologiske løsninger. 11) Kilde: Færøernes Arbejdsgiverforening: 14 Teknisk uddannelses- og kompetenceopbygning til råstofudvinding i Grønland

15 ØØRåstofskolen KTI og Artek i Sisimiut. Foto: Artek. Fortsættes næste side u AKADEMIET FOR DE TEKNISKE VIDENSKABER 15

16 Fortsat fra forrige side Det direkte behov for kapacitetsopbygning, hvor der i relation til den primære anlægs- og driftsfase kan defineres særlige kompetencer indenfor de tekniske uddannelser, er: Erhvervsuddannelser: wsprængningseksperter wbygningsarbejdere wprocesoperatører wminearbejdere wminesikkerhedspersonale wtekniske operatører i f.eks. kontrolrum woperatører af stort maskinel (trucks, kran etc.) wspecialiserede elektrikere wsemitekniske funktioner som lager- og logistikmedarbejdere, laboratorieteknikere og front line supervisors (miljøtilsyn). wmekanikere wnavigatører wskibsførere Råstofskolen i Sisimiut (KTI) udbyder kurser indenfor nogle af specialiseringerne. Tekniske kompetencer, der relaterer sig til underjordiske miner, er ikke medtaget, da der kun er planlagt åbne brud. Diplom- og kandidatuddannelser: wmineledere med kvalifikationer indenfor mineraler og metaller wmineingeniører wingeniører med specialer indenfor følgende områder: kemi, bygning, elektro, miljø, geoteknik, mekanik, produktion, projekt/mangement, geoinformatiksystemer wgeologer, geofysikere og geostatistikere whydrologer wmiljørelaterede uddannelser biologer m.m. weksperter i strålingssikkerhed (ved uranudvinding) De selskaber, der planlægger miner i Grønland, forventer efter egne udsagn at rekruttere størstedelen af deres akademiske medarbejdere fra udlandet. Der vil over en forholdsvis kort årrække være egnede grønlandske kandidater, der kan kvalificeres til at arbejde i mineindustrien indenfor ingeniørog miljø funktioner, ved udbygning af eksisterende uddannelsesplatforme. Erfaringer fra Vestaustralien viser, at nogle erhvervs uddannede har evner til at gå videre til en diplomud dan nelse og endda til en kandidatuddannelse med den rette vejledning. Det foreslås derfor, at der etableres et tæt sam arbejde mellem erhvervsskoler og tekniske universiteter med tilbud om tværgående kurser og efteruddannelse. Her vurderes det, at det eksisterende samarbejde mellem ARTEK (et sam arbejde mellem det grønlandske Selvstyre og den danske stat gennem DTU) og Råstofskolen i Sisimiut er en væsentlig løftestang. Af sikkerhedsmæssige årsager kræver industrien en praktisk træning foruden de uddannelsesmæssige kvalifikationer, der gives i både erhvervsuddannelser og akademiske uddannelser. Dertil kommer, at det vil kræve en stor investering at udbygge det grønlandske uddannelsessystem til at kunne imødekomme de varierede behov for specifikke kvalifikationer. Dette kan imødekommes ved, at der etableres et tæt samarbejde mellem uddannelsesinstitutioner, minevirksomheder og offentlige myndigheder med henblik på at udvikle og implementere målrettede uddannelsestilbud og sikre praktikpladser og lærepladser under og efter uddannelse. Det kan overvejes, om der kan stilles en form for fondsmidler til rådighed for at opbygge dette samarbejde. Mineselskaber er traditionelt interesseret i at investere i træning af medarbejdere til specifikke funktioner ikke i allround kvalifi kationer. I Canada har regeringen stillet en fond på 500 millioner dollars årligt til rådighed for at opbygge såkaldt skill training, og specifikt til Nunavut et beløb på 1,5 millioner dollars. 12 En mulighed for at investere i kompetenceopbygning kan desuden være gennem indtægter fra mineaktiviteterne i lighed med den foreslåede råstoffond i rapporten Til gavn for Grønland. 13 Hvis der gennem et sådan offentligt-privat samarbejde kan sikres den rette erfaring/grundtræning, vil certificering af uformelle kompetencer og træning være en naturlig følge. Det rette niveau for certificering vil kunne fastlægges blandt andet ved at se på andre minelandes krav til certificering. Det kan f.eks. dreje sig om akkrediteret træning hos mineselskaberne, således at de erhvervede kompetencer også kan anvendes internationalt. ØØTungt maskinel ved træningsmine, Sudbury, Canada Foto: DTU. 16 Teknisk uddannelses- og kompetenceopbygning til råstofudvinding i Grønland

17 ØØStudenter fra Artek på feltarbejde. Foto: DTU. 12) 13 ) Til gavn for Grønland, Udvalget for samfundsgavnlig udnyttelse af Grønlands naturressourcer, Ilisimatusarfik, Københavns Universitet, 2014 AKADEMIET FOR DE TEKNISKE VIDENSKABER 17

18 REKRUTTERING TIL MINEINDUSTRIEN BLANDT DEN LOKALE OG INTERNATIONALE ARBEJDSSTYRKE Mineindustrien kan have svært ved at tiltrække kvalificerede unge, idet arbejdspladserne ofte ligger langt fra byer eller opfattes som en farlig eller beskidt arbejdsplads. Hvis grønlandske unge skal motiveres til at søge en karriere indenfor minedrift kan man styrke bevidstheden om mulighederne ved at: wudforme en strategi for integration af nye medarbejdere i arbejdstyrken. woprette fag i skolen, der beskæftiger sig med minedrift i henholdsvis grønlandsk og globalt perspektiv her forudsættes, at skolelærere efteruddannes til opgaven. woprette bynære træningscentre og besøgscentre, hvor skoler og gymnasier kan få indsigt i minedrift. wklarlægge de internationale jobmuligheder i mineindustrien og opfordre og understøtte unge, der ønsker studieophold i udlandet. Det er ikke forventeligt, at Grønland alene kan mobilisere en tilstrækkelig arbejdsstyrke til mineindustrien, hvis alle planlagte projekter bliver realiseret. Det vil derfor være nødvendigt med en strategi for, hvordan ikke-grønlandsk arbejdskraft modtages og integreres i Grønland, under hensyntagen til de regler, der er defineret i den såkaldte Storskalalov for indførelse af udenlandsk arbejdskraft i anlægsfasen. 14 En af problemstillingerne, ved at miner ligger udenfor beboede områder og ofte uden tilstrækkelig infrastruktur, er spørgsmålet om indkvartering. Det har en indvirkning på folks valg af karriere, om de foretrækker at flytte til minebyer, hvor de kan medbringe familier, eller om de foretrækker den såkaldte fly-in fly-out struktur, hvor medarbejderne har en ude-hjemme cyklus. Fly-in fly-out strukturen vil have størst indflydelse på de større byer i Grønland, der forventes at fungere som hubs for minens ansatte. Der vil være behov for mere urban infrastruktur, der også vil kunne komme lokalsamfundet til gode og en lokal strategi for at integrere en international arbejdsstyrke. 14) Inatsisartutlov nr. 25 af 18. december 2012 om bygge- og anlægsarbejder ved storskalaprojekter kap Teknisk uddannelses- og kompetenceopbygning til råstofudvinding i Grønland

19 Den internationale lufthavn i Kangerlussuaq ØØFoto: Polar DTU. AKADEMIET FOR DE TEKNISKE VIDENSKABER 19

20 RÅSTOFUDVINDING SOM KATALYSATOR FOR VÆKST OG OMSTILLING ØØArktisk teknologi. Foto: Artek. Spillover effekt på jobmarkedet Udover de jobs, der skabes i selve driften af en mine, vil råstofudvinding kunne genere øget vækst i hele samfundet. Normalt estimat af en mines effekt på arbejdsmarkedet er, at et job i minen skaber 3-4 jobs i andre sektorer. Her peges fortrinsvis på jobs, der skabes ved et øget behov for sundhedsservices, pædagoger, lærere, revisorer,- forsikringsfolkog detailhandel, men det vil også give øgede mulig heder for at promovere iværksætteri indenfor en lang række andre brancher som kommunikation, kunst, kultur, turisme, restaurations- og fødevarebranchen med flere. Der vil dermed være behov for kapacitetsopbygning på en række felter, der ikke er direkte relateret til mineindustrien, men som kan indgå som et aktiv i en samlet strategi for samfundsudvikling. 15 Offentlig kapacitetsopbygning Grønland har et velargumenteret krav om, at minedrift skal foregå på forsvarlige miljømæssige, økonomiske og samfunds mæssige vilkår. For at understøtte dette er det nødvendigt at styrke kapacitets- og kompetenceopbygning hos de offentlige myndigheder. Dette kan sikres gennem efteruddannelse i fag som råstofpolitik og mineøkonomi, så offentligt ansatte opnår en generelt bedre forståelse af minedrift, men også ved at sikre, at offentlige myndigheder råder over ansatte, der er uddannede til at føre tilsyn med miner i form af såkaldte front line supervisors. Disse medarbejdere skal have en faglig viden om natur- og arbejdsmiljø, der svarer til bachelorniveau eller højere. Råstofudvinding kan være en katalysator for at hæve forvaltningsevnen og kontinuiteten i ansættelsen blandt offentligt ansatte blandt andet ved at gøre uddan nelse og efteruddannelse tilgængelig og attraktiv. Investering i og anvendelse af infrastruktur Der ligger et potentiale i at udnytte den omfattende infrastruktur, der vil være nødvendig, for at mineindustrien kan etablere sig i Grønland. Den vil med en langsigtet strategi for anvendelse kunne skabe varige erhvervsmuligheder også efter minens lukning. Navnlig vil der være store muligheder i at tænke vedvarende energiforsyning ind i en forretningsmodel, hvor Grønland også efter minens lukning vil have mulighed for en mere varig indtægtskilde ved at sælge energi til internationale selska ber. Grønland har gode betingelser for at etablere vandkraft, og der vil kunne udvikles på potentialet for at kombinere vandkraft med vindkraft og dermed have hundrede procent grøn energi. I forbindelse med minedriften kan der etableres procesanlæg til processering af malm, der kræver store mængder af energi. Det er blevet gjort med succes på Island til 20 Teknisk uddannelses- og kompetenceopbygning til råstofudvinding i Grønland

21 ØØGrønlands Selvstyre. Foto: privat. aluminiumsfremstilling fra bauxit, og der er tilsvarende potentiale i Grønland, eksempelvis ved White Mountain, hvor Hudson Resources har ansøgt om udnyttelses rettig he d- er ne til en anorthosit-forekomst, der anvendes til produktion af glasfiber og maling og til alumina fremstilling. 16 Minehavne og lufthavne skal anvendes som transporthubs for maskinel, personel og råstoffer i forbindelse med minedrift, men kan også fortsat anvendes ved energi- og processeringsindustri. De kan indgå i opbygningen af den nationale infrastruktur, hvor de potentielle anvendelsesmuligheder som udgangspunkt er meget brede eksempelvis turisme, handel, fiskeri, militære formål/søsikkerhed og forskning. Her kan især skeles til de potentialer, der ligger i, at en øget sæson for farbarhed i farvandene omkring Grønland kan skabe en forøgelse i international skibsfart. Udvikling af arktisk teknologi Det kolde klima i Arktis er en udfordring for operationer som miner, der skal operere 365 dage om året. Bygninger, maskinel, energiforsyning og transport har vanskelige kår ved meget lave temperaturer, vind, sne og is. Der er behov for teknologiudvikling for at imødekomme de udfordringer, der potentielt kan hæmme den sociale og økonomiske udvikling. Arktisk teknologiudvikling og specialisering på mine-, energi- og byggeområdet kan blive en af flere positive sideeffekter af mineindustrien i Grønland, hvor adgang til og kompetencer indenfor arktisk teknologi kan skabe en gunstig konkurrenceposition for Grønland. For at sikre dette kan kapacitetsopbygning baseres på allerede eksisterende internationale uddannelses- og forskningssamarbejder. Et tværdisciplinært og tværinstitutionelt samarbejde mellem de tekniske universiteter i Skandinavien er fornyligt blevet etableret gennem det formelle samarbejde Nordic Five Tech. Dette har resulteret i en fælles masteruddannelse i Cold Climate Engineering, der også inkluderer grønlandske studerende, samt et forskningsinfrastruktur-netværk, der fokuserer på Arktis. Artek planlægger at udvide deres uddannelsestilbud med en master i arktisk teknologi og danne et universitetscenter vision 125 for uddannelse og forskning i Grønland, der vil videreføre den internationale profil. Ligeledes kan der etableres et udvidet samarbejde med univer siteter fra andre arktiske stater som Canada og USA for at danne en stærk platform til udvikling af nye teknologiske løsninger af fælles cirkumpolare udfordringer. 15) Cf tilsvarende erfaringer i Western Australia: Government of Western Australia, Department of Training and Workforce Development: Skilling WA A workforce development plan for Western Australia default.aspx 16) index.html AKADEMIET FOR DE TEKNISKE VIDENSKABER 21

22 PROAKTIV STRATEGISK SIKRING AF RAMMEBETINGELSER FOR RÅSTOFINDUSTRI I GRØNLAND Naturressourcer som mineraler, metaller, olie og gas er af strategisk vigtighed på nationalt niveau og kan hvis rigtigt udnyttet udgøre en væsentlig kilde til økonomisk vækst og bæredygtig samfundsudvikling. Industriel udvinding og eksport af olie og gas i Norge har eksempelvis transformeret det norske samfund fra i erne at være et fattigt fiskeribaseret samfund til nu at være et af verdens rigeste samfund med uovertruffen velfærd og total energiuafhængighed. Grønlands råstofressourcer hvad angår mineraler og metaller har næppe potentiale, der tåler sammenligning med den betydning, olie og gas har haft for Norge. Men minedrift og relaterede råstofudvindingsaktiviteter i Grønland har betyde ligt potentiale for at understøtte en ønsket samfundsudvikling i Grønland. Det er imidlertid afgørende, at Rigsfællesskabet anlægger et holistisk perspektiv. Hvis det antages, at der er politisk vilje i Rigsfællesskabet til bibeholdelse af en moderne levestandard for den grønlandske befolkning, er der på længere sigt stadig behov for at understøtte det grønlandske samfund enten direkte finansielt og/eller gennem garantiordninger, der kan udgøre et sikkerhedsnet under den grønlandske finansielle risikoportefølje. En fortsat finansiel støtte fra Danmark til Grønland vil være en sandsynlig model for dette. Erfaringer viser, at der er betydelige potentialer i at tænke holistisk i forbindelse med investeringer, der skal understøtte velfærd og samfundsudvikling. Det er afgørende, at der opnås størst mulig gearing / medfinansiering fra det frie marked, og at det sikres, at den samfundsudvikling, der er resultatet af investeringerne, svarer til demokratiets politiske målsætninger. Set over en årrække kan sådanne modeller, retfærdiggøre rentabiliteten af en betydelig samlet investering sammenlignet med en finansiel støtte, der ikke med fører gearing fra det frie marked. Hvis det derudover sikres, at en stor del af den direkte finansielle støtte anvendes til investeringer med meget lang levetid, såsom generel infrastruktur, vand-, vind- og solenergianlæg og ikke mindst opbygning af kompetencer, viden og kapacitet i industrien og den offentlige sektor, kan der opnås forretningsmekanismer, der vender passive omkostninger til aktive rentable investeringer. Endelig kan det sikre en sund samfundsøkonomisk mekanisme bag værdiskabelse, fremme beskæftigelse, skabe større velfærd og på den måde blive en selvforstærkende mekanisme, der fremmer en bæredygtig samfundsudvikling. En mulig model for aktive og rentable investeringer i aktiviteter af ovennævnte kategorier er større offentlige satsninger og offentlige private partnerskaber. Da de offentlige midler i Grønland er meget begrænsede, vil det være Rigsfællesskabet og danske pensionsfonde, der skal være de bærende kræfter. Etableringen af Statoil i Norge og DONG i Danmark er eksempler på offentlige satsninger med et langt tidsperspektiv og med en strategi for engagement og medfinansiering fra det frie marked. Efter samme model kunne man forestille sig, at der med finansiel støtte eller sikkerhedsnet fra Rigsfællesskabets side og med partnerskaber mellem industrier, der tilsammen spænder over flere led i råmaterialeværdikæden gennem OPPer, etableres rammebetingelser, der sikrer risikoudjævning mellem de bidragende partnere. Dermed kan der tiltrækkes industriengagement og finansiering af mere langfristet og lødig karakter. OPPer kunne i regi af Rigsfællesskabet også etableres omkring udbud af samfundsinfrastruktur-ydelser såsom som energi forsyning, transport og kommunikation og på samme måde også omkring energiproduktion. Endelig skal det bemærkes, at OPPer også kan anvendes i sammenhæng med opbygning af kompetencer og kapacitet i industrien og den offentlige sektor. ARTEK modellen, der er et samarbejde mellem det grønlandske Selvstyre og den danske stat gennem DTU, er et succesrigt eksempel på dette. Hvis sådanne fælles projekter skaleres op og åbnes for engagement og investering fra private aktører og industrien, kunne dette være med til at booste vidensopbygning i Grønland og dermed også konkurrenceevnen og velfærden i det grønlandske samfund. Vision 125 etableringen af et teknisk arktisk universitetscenter i Sisimiut i Grønland med en permanent forskerstab i Grønland og et totalt studenteroptag på 125 studerende årligt er et eksempel på en sådan OPP, som er under udvikling. 22 Teknisk uddannelses- og kompetenceopbygning til råstofudvinding i Grønland

23 ØØVandkraftværk, Foto: Colourbox. AKADEMIET FOR DE TEKNISKE VIDENSKABER 23

24 INTERVIEWPANEL Grønlands Erhverv Brian Buus Pedersen, adm. dir. Karsten Klausen, sekretariatschef, juridisk konsulent Thomas Tyt Mogensen, konsulent Inuplan Kristian Lennert. adm. dir. Rambøll Management Henrik Fenger Jeppesen, adm.dir. True North Gems Bent Olsvig Jensen, adm. dir. Nuna Minerals Ole Christiansen, direktør Kisserup International Pernille Fischer Boulter, CEO DTU Byg Michael Havbro Faber, institutdirektør Statens Naturhistoriske Museum, KU Minik Rosing, professor Luleå University Bertil I. Pålsson, docent, Mineral Processing, Dept. of Civil, Environmental & Natural Resources, Luleå University of Technology Naalakkersuisut, Departementet for Erhverv, Råstoff er og Arbejdsmarked Per Aksel Petersen, afdelingschef Sermersooq Business Council Ulla Lynge, direktør 24 Teknisk uddannelses- og kompetenceopbygning til råstofudvinding i Grønland

25 REFERENCER Canada s Economic Action Plan (2014): Northern Adult Basic Education Program northern-adult-basic-education-program Canadian Literacy and Learning Network (2012): Nunavut State of the Field Overview Nunavut-2012.pdf Canadian Northern Economic Development Agency (2014): Northern Adult Basic Education (NABE) Program eng/ / Department of Development & Transportation (2007): Nunavut Mineral Exploration and Mining Strategy, Exploration_and_Mining_Strategy.pdf Government of Canada (2014): Governments of Canada and Nunavut finalize agreements to help people in Nunavut get jobs Final agreement reached on creation of the Canada Job Grant Government of Western Australia, Department of Training and Workforce Development: Skilling WA A workforce development plan for Western Australia Government of Western Australia, Department of Training and Workforce Development: Skilling WA final report, Government of Western Australia, Department of Training and Workforce Development: Pilbara workforce development plan , executive summary Pilbara_ExecSummary_web.pdf MiHR s Portal for Aboriginal Engagement in Mining: Education & Training Aboriginal Minerals Training and Employment Program (AMTEP) EducationAndTrainingInExploration.asp NABE Northern Adult Basic Education Symposium (2014): NABE Background Skills Canada Nunavut: Jobs in Mining Our land. Our Possibilities, publiceret efter 2008, %20Mining_Eng.pdf Western Australian MINING Industry: WORKFORCE DEVELOPMENT PLAN, aspx?fileticket=mq_zlfrxst8%3d&tabid=133 Rapporter: Fremtidsscenarier for Grønland. Institut for Fremtidsforsknings scenariebeskrivelser for Grønland, September 2013 Til gavn for Grønland, Udvalget for samfundsgavnlig udnyttelse af Grønlands naturressourcer, Ilisimatusarfik, Københavns Universitet, 2014 Fremme af kommercielt erhvervssamarbejde mellem Grønland og Danmark, Erhvervs- og Vækstministeriet og Naalakkersuisut, Februar 2015 AKADEMIET FOR DE TEKNISKE VIDENSKABER 25

TEKNISK UDDANNELSES- OG KOMPETENCEOPBYGNING TIL RÅSTOFUDVINDING I GRØNLAND Foretræde for Folketingets Grønlandsudvalg 17.

TEKNISK UDDANNELSES- OG KOMPETENCEOPBYGNING TIL RÅSTOFUDVINDING I GRØNLAND Foretræde for Folketingets Grønlandsudvalg 17. TEKNISK UDDANNELSES- OG KOMPETENCEOPBYGNING TIL RÅSTOFUDVINDING I GRØNLAND Foretræde for Folketingets Grønlandsudvalg 17. december 2015 1 Fremtidsscenarier for Grønland Antagelse: Råstofudvinding indgår

Læs mere

Leverandørseminar 19. januar 2011 Mineralefterforskning

Leverandørseminar 19. januar 2011 Mineralefterforskning Leverandørseminar 19. januar 2011 Mineralefterforskning Råstofdirektoratet Jørn Skov Nielsen www.bmp.gl bmp@nanoq.gl Telefon: +299 346 800 Fax: +299 324 302 Markedsafgrænsning Tidsprofil for et mineralprojekt

Læs mere

The municipality with the best experienced companies

The municipality with the best experienced companies The municipality with the best experienced companies Kommuneqarfik Sermersooqs strategi vedr. råstofsektoren FORORD På baggrund af den stigende internationale interesse for Grønlands ressourcer indenfor

Læs mere

Potentialer og udfordringer for uddannelser. Michael Havbro Faber Professor, Direktør DTU Byg Centerleder for ARTEK Danmarks Tekniske Universitet

Potentialer og udfordringer for uddannelser. Michael Havbro Faber Professor, Direktør DTU Byg Centerleder for ARTEK Danmarks Tekniske Universitet Potentialer og udfordringer for uddannelser Michael Havbro Faber Professor, Direktør DTU Byg Centerleder for ARTEK Indhold af præsentation Udfordringer, potentialer og instrumenter Udgangspunktet - ARTEK

Læs mere

Efterforskning og udnyttelse i Grønland

Efterforskning og udnyttelse i Grønland Aatsitassanut Ikummatissanullu Pisortaqarfik Råstofdirektoratet Efterforskning og udnyttelse i Grønland Jørgen T. Hammeken-Holm, Råstofdirektoratet Råstofdirektoratets opgaver Med udgangspunkt i Råstofloven:

Læs mere

Velkommen til Gå-hjem-møde

Velkommen til Gå-hjem-møde Velkommen til Gå-hjem-møde 15:00 15:30 Præsentation af GA s råstofstrategiske overvejelser og Råstofklynge 15:30 16:30 Introduktion til KIC Raw Materials 16:30 18:00 Muligheder for samarbejde Grl. Dk.

Læs mere

2015 statistisk årbog

2015 statistisk årbog 2015 statistisk årbog Råstoffer Administration af råstofområdet Administration af råstofområdet Råstofområdet reguleres af Inatsisartutlov nr. 7 af 7.december 2009 om mineralske råstoffer og aktiviteter

Læs mere

Vurdering af Samfundsmæssig Bæredygtighed (VSB) af Ironbark Zinc Limiteds projekt ved Citronen Fjord

Vurdering af Samfundsmæssig Bæredygtighed (VSB) af Ironbark Zinc Limiteds projekt ved Citronen Fjord Vurdering af Samfundsmæssig Bæredygtighed (VSB) af Ironbark Zinc Limiteds projekt ved Citronen Fjord Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel Januar 2016 Overblik over VSB-processen VSB Rapport

Læs mere

RÅSTOFUDNYTTELSE I GRØNLAND

RÅSTOFUDNYTTELSE I GRØNLAND RÅSTOFUDNYTTELSE I GRØNLAND MILJØSTYRELSE FOR RÅSTOFFER Myndighed for råstofområdet er Råstofstyrelsen one-door myndighed i forhold til industrien. Miljøstyrelsen for Råstofområdet (Miljøstyrelsen). Skal

Læs mere

Strategi og handlingsplan

Strategi og handlingsplan Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant

Læs mere

Siumut har ingen planer om at stemme imod denne finanslov. Vi står ved vores samarbejde med den nuværende danske regering og handler derefter.

Siumut har ingen planer om at stemme imod denne finanslov. Vi står ved vores samarbejde med den nuværende danske regering og handler derefter. SIUMUT Folketinget Finanslov 1. behandling d. 10/9-2013 Doris Jakobsen Siumut har ingen planer om at stemme imod denne finanslov. Vi står ved vores samarbejde med den nuværende danske regering og handler

Læs mere

I disse dage besøger Inatsisartuts finansudvalg og råstofudvalg Danmark.

I disse dage besøger Inatsisartuts finansudvalg og råstofudvalg Danmark. 1 DORIS JAKOBSEN SIUMUT INDLÆG VED FOLKETINGETS AFSLUTNINGSDEBAT ONSDAG D. 29 MAJ, 2013. ------------------------------------------------------------------------------------------ ------------------------------------------------------

Læs mere

Grønlands fremtid er et fælles ansvar Bæredygtig økonomisk aktivitet med investeringer udefra er nødvendig for Grønland.

Grønlands fremtid er et fælles ansvar Bæredygtig økonomisk aktivitet med investeringer udefra er nødvendig for Grønland. Side 1 af 5 KRONIKEN 7. MAJ. 2014 KL. 00.01 Grønlands fremtid er et fælles ansvar Bæredygtig økonomisk aktivitet med investeringer udefra er nødvendig for Grønland. 2 RÅSTOFFER. Rapporten 'Til gavn for

Læs mere

Vision 125 Bæredygtig Samfundsudvikling understøttet af Teknisk Samfundsrelevant Viden

Vision 125 Bæredygtig Samfundsudvikling understøttet af Teknisk Samfundsrelevant Viden Vision 125 Bæredygtig Samfundsudvikling understøttet af Teknisk Samfundsrelevant Viden Ilulissat, 4. juni 2012 1 Oplæg til workshop Indledning Vision 125 sigter på at etablere et arktisk teknologisk universitetscenter

Læs mere

Strategi og handlingsplan

Strategi og handlingsplan Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant

Læs mere

Nye initiativer på råstof- og arbejdsmarkedsområdet

Nye initiativer på råstof- og arbejdsmarkedsområdet Pressemøde 21. maj 2013 Naalakkersuisoq for erhverv, råstoffer og arbejdsmarked Jens-Erik Kirkegaard Nye initiativer på råstof- og arbejdsmarkedsområdet Temaer til dagens pressemøde 1. Bekæmpelse af arbejdsløsheden,

Læs mere

Udenlandske investeringer i Grønland? IDA Global Development 12. september 2016

Udenlandske investeringer i Grønland? IDA Global Development 12. september 2016 Udenlandske investeringer i Grønland? IDA Global Development 12. september 2016 Målsætning: En selvbærende økonomi Indkomst per indbygger 1.000 DKK 600 400 200 0 5. Norge 16. Danmark Grønland 22. Island

Læs mere

STATUS PÅ RÅSTOFFER, BORGERINDDRAGELSE & MILJØARBEJDE I GRØNLAND

STATUS PÅ RÅSTOFFER, BORGERINDDRAGELSE & MILJØARBEJDE I GRØNLAND STATUS PÅ RÅSTOFFER, BORGERINDDRAGELSE & MILJØARBEJDE I GRØNLAND PARNUNA EGEDE, PH.D. STUDERENDE TEMADAG JYDSK NATURHISTORISK FORENING AARHUS, 14. NOVEMBER 2015 Oversigt Hvem er jeg? Status på Råstoffer

Læs mere

Velkommen til. Future Greenland 2013: Fra vision til virkeliggørelse februar 2013 Katuaq, Nuuk

Velkommen til. Future Greenland 2013: Fra vision til virkeliggørelse februar 2013 Katuaq, Nuuk Grønlandsudvalget, Nordisk Råd 2012-13 GRU Alm.del Bilag 14, NOR Alm.del Bilag 5 Offentligt Velkommen til Future Greenland 2013: Fra vision til virkeliggørelse 6. - 7. februar 2013 Katuaq, Nuuk Aldrig

Læs mere

Velkommen til Olie Gas Danmark

Velkommen til Olie Gas Danmark Vi vil skabe værdi Der er fortsat et betydeligt forretningspotentiale i Nordsøen, for alle led i værdi kæden. Med Olie Gas Danmark er der skabt en nødvendig fælles platform til at i mødegå fremtiden. VELKOMMEN

Læs mere

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Forord Strategien for Det Teknisk- Naturvidenskabeli- Denne strategi skal give vores medarbejdere Forskning ge Fakultet, som

Læs mere

Impact Benefit Agreement (IBA)

Impact Benefit Agreement (IBA) Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel v/ole Fjordgaard Kjær Impact Benefit Agreement (IBA) Grønlandske erfaringer med IBA`ere på råstofområdet Præsentationens temaer Hvad er en IBA og hvem

Læs mere

I medfør af 37 stk. 1 i forretningsorden for Inatsisartut fremsætter jeg følgende spørgsmål til Naalakkersuisut:

I medfør af 37 stk. 1 i forretningsorden for Inatsisartut fremsætter jeg følgende spørgsmål til Naalakkersuisut: 11. aug. 2015 I medfør af 37 stk. 1 i forretningsorden for Inatsisartut fremsætter jeg følgende spørgsmål til Naalakkersuisut: Spørgsmål: 1. Har Naalakkersuisut kendskab, analyse/analyser, som viser hvilke

Læs mere

KIC Project on Raw Materials

KIC Project on Raw Materials KIC Workshop, Grønlands Arbejdsgiverforening Nuuk, Greenland, May 1, 2013 KIC Project on Raw Materials Life expectancy HDI Education and training Sustainable Exploitation of Raw Materials in the Arctic

Læs mere

Råstoffer. Råstoffer. Administration af råstofområdet

Råstoffer. Råstoffer. Administration af råstofområdet Råstoffer Råstoffer Administration af råstofområdet Administration af råstofområdet Råstofområdet reguleres af Inatsisartutlov nr. 7 af 7. december 2009 om mineralske råstoffer og aktiviteter af betydning

Læs mere

Mineralefterforskning i Grønland 2014

Mineralefterforskning i Grønland 2014 GRØNLANDS SELVSTYRE RÅSTOFSTYRELSEN Mineralefterforskning i Grønland 2014 Beskrivelse af aktiviteter Juli 2014 Folder Mineralefterforskning i Grønland 2014 beskrivelse af aktiviteter Version 1, juli 2014

Læs mere

Borgermøde i Sisimiut

Borgermøde i Sisimiut Spørgsmål og svar fra borgermøder i Nuuk, Kangerlussuaq, Sisimiut og Ilulissat vedr. Ironbark Zinc Ltd. ansøgning om udnyttelse af zinkog blyforekomsten ved Citronen Fjord i november 2015 Borgermøde i

Læs mere

Sted og dato Dias 1. Udvalget for samfundsgavnlig udnyttelse af Grønlands naturressourcer

Sted og dato Dias 1. Udvalget for samfundsgavnlig udnyttelse af Grønlands naturressourcer Dias 1 Udvalget for samfundsgavnlig udnyttelse af Grønlands naturressourcer Opgaven stillet af Ilisimatusarfik og KU [ ] hvad parter i Grønland og Danmark i fællesskab kan gøre for at sikre en samfundsgavnlig

Læs mere

Referat af Råstof- og Infrastrukturudvalgets ordinære møde 2/2016, den 11. maj 2016

Referat af Råstof- og Infrastrukturudvalgets ordinære møde 2/2016, den 11. maj 2016 Oversigt åbent møde: Punkt 01 Godkendelse af dagsorden Punkt 02 Udnyttelse af muligheder ved Tasersiaq Punkt 03 Hudson Resources besøg til Qeqqata Kommunia sammen med Europæiske Investerings Bank (EIB)

Læs mere

Uddannelsespolitik Region Midtjylland. Regional Midtjylland Regional udvikling

Uddannelsespolitik Region Midtjylland. Regional Midtjylland Regional udvikling Uddannelsespolitik 2016-2020 Region Midtjylland Regional Midtjylland Regional udvikling Uddannelsespolitik udmøntning af den regionale vækst- og udviklingsstrategi Uddannelsespolitik 2016-2020 Kolofon

Læs mere

Råstoffer i Arktis. Flemming Getreuer Christiansen (med input fra Karen Hanghøj, Per Kalvig og Lars Lund Sørensen)

Råstoffer i Arktis. Flemming Getreuer Christiansen (med input fra Karen Hanghøj, Per Kalvig og Lars Lund Sørensen) Råstoffer i Arktis Lidt om olie i Arktis Hvad mineralske råstoffer og hvorfor interesserer vi os for dem? Hvad er potentialet og udfordringerne i Grønland for mineraler? Realistiske forventningerne til

Læs mere

Erhvervspolitik. Ballerup Kommune 2013-2018

Erhvervspolitik. Ballerup Kommune 2013-2018 Erhvervspolitik Ballerup Kommune 2013-2018 Erhvervspolitik 2013-2018 Ballerup Kommune Indhold Forord 3 Ballerup Kommunes erhvervspolitiske vision 4 Fra vision til handling 5 Fokusområde 1 Viden og innovation

Læs mere

FM s betydning for samfundets udvikling. Jan Stiiskjær. 29. jan. 09 DFM KONFERENCEN 2009

FM s betydning for samfundets udvikling. Jan Stiiskjær. 29. jan. 09 DFM KONFERENCEN 2009 DFM KONFERENCEN 2009 Dette vil jeg tale om Kort om DI og DI Service Den samfundsmæssige udfordring Offentlig-privat samarbejde og FM Hvad gør DI 2 DI organisation for erhvervslivet DI er en privat arbejdsgiver-

Læs mere

BRN. Strategi

BRN. Strategi BRN Strategi 2017-2018 Indholdsfortegnelse Introduktion til BRN...4 Status efter første strategiperiode.....7 Vision, mission og mål........8 Vores indsatsområder......9 Vores samarbejdsmodel.....10 Sådan

Læs mere

Høje omkostninger og mangel på medarbejdere holder Danmark tilbage

Høje omkostninger og mangel på medarbejdere holder Danmark tilbage Allan Sørensen, chefanalytiker als@di.dk, 2990 6323 MAJ 2017 Høje omkostninger og mangel på medarbejdere holder Danmark tilbage Danmark rykker en plads tilbage og indtager nu syvendepladsen på IMD s liste

Læs mere

Disruptionrådet Partnerskab for Danmarks fremtid. Udkast til temaer og formål samt arbejdsform

Disruptionrådet Partnerskab for Danmarks fremtid. Udkast til temaer og formål samt arbejdsform Disruptionrådet Partnerskab for Danmarks fremtid Udkast til temaer og formål samt arbejdsform Overordnede temaer til drøftelse i partnerskabet Nye teknologier og forretningsmodeller Fremtidens kompetencer

Læs mere

erhvervsstrategi 2015-2022 KORT VERSION

erhvervsstrategi 2015-2022 KORT VERSION KORT VERSION erhvervsstrategi 2015-2022 Den nye erhvervsstrategi 2022 er klar på businesskolding.dk/strategi2022 Vi er stærkere sammen, så lad os komme i gang. Du kan begynde ved at læse med her forord

Læs mere

Strategi for internationalt samarbejde 2020

Strategi for internationalt samarbejde 2020 Torvegade 74. 6700 Esbjerg Dato 6. junij 2016 Strategi for internationalt samarbejde 2020 Esbjerg Kommune 2016 I Vision 2020 og Vækststrategi 2020 er det et mål, at Esbjerg Kommune bliver mere international.

Læs mere

BilagKB_141216_pkt.19.01 ERHVERVSPOLITIK 2015-2018

BilagKB_141216_pkt.19.01 ERHVERVSPOLITIK 2015-2018 ERHVERVSPOLITIK 2015-2018 ERHVERVSKOMMUNEN HVIDOVRE I Hvidovre har vi mange virksomheder og arbejdspladser, både private og offentlige. Vi har et af Nordeuropas største erhvervsområder, Avedøre Holme,

Læs mere

Grønland på vej. november 2006. Ole Christiansen, NunaMinerals A/S. - Exploring the mineral potential of Greenland. Foto: Jakob Lautrup

Grønland på vej. november 2006. Ole Christiansen, NunaMinerals A/S. - Exploring the mineral potential of Greenland. Foto: Jakob Lautrup Grønland på vej november 2006 Ole Christiansen, NunaMinerals A/S Indhold Grønland på vej (12) Globale tendenser (7) Hvad kan Grønland tilbyde (5) NunaMinerals (6) 21 miner i Grønland de første 200 år (1778

Læs mere

KOMMUNERNE I REGION HOVEDSTADEN GRØN OMSTILLING OG VÆKST HENRIK ROSENBERG SEIDING SENIOR DIRECTOR HERS@RAMBOLL.COM 1

KOMMUNERNE I REGION HOVEDSTADEN GRØN OMSTILLING OG VÆKST HENRIK ROSENBERG SEIDING SENIOR DIRECTOR HERS@RAMBOLL.COM 1 KOMMUNERNE I REGION HOVEDSTADEN HENRIK ROSENBERG SEIDING SENIOR DIRECTOR HERS@RAMBOLL.COM 1 INDHOLD 1. Introduktion og proces 2. Et holistisk perspektiv på grøn omstilling og vækst 3. Eksempler på grøn

Læs mere

FREMTIDENS FLY OG SKIBSTRAFIK SKAL VÆRE OPTIMAL OG UNDERSTØTTE UDVIKLINGEN I GRØNLAND

FREMTIDENS FLY OG SKIBSTRAFIK SKAL VÆRE OPTIMAL OG UNDERSTØTTE UDVIKLINGEN I GRØNLAND FREMTIDENS FLY OG SKIBSTRAFIK SKAL VÆRE OPTIMAL OG UNDERSTØTTE UDVIKLINGEN I GRØNLAND Naalakkersuisoq for Bolig, Byggeri og Infrastruktur Knud Kristiansen Pressemøde 24. marts 2015 KOALITIONSAFTALEN Der

Læs mere

Politik. Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune

Politik. Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune Politik Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune Indhold Hvad er en social økonomisk virksomhed? 3 Politikkens grundlæggende principper samt konkrete

Læs mere

ET TRYGT ARBEJDSMARKED. Naalakkersuisuts bud på et trygt arbejdsmarked i årene frem

ET TRYGT ARBEJDSMARKED. Naalakkersuisuts bud på et trygt arbejdsmarked i årene frem ET TRYGT ARBEJDSMARKED Naalakkersuisuts bud på et trygt arbejdsmarked i årene frem 2015 1 Forord I denne folder kan du læse om 16 forslag fra Naalakkersuisut, som skal sikre Grønland en styrket fremtid

Læs mere

Tovholdergruppen for Internationalt Samarbejde

Tovholdergruppen for Internationalt Samarbejde Tovholdergruppen for Internationalt Samarbejde Navn og Kommune: Mariagerfjord Kommune Satsninger indenfor energi brint, brændselsceller og grønne gasser set i sammenhæng med en balanceret samlet energiforsyning

Læs mere

Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership. Indstilling

Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership. Indstilling WWW.DANISHSOIL.ORG Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership 19-08-2015 Sag.nr.: 14/170 Dokumentnr. 39659/15 Sagsbehandler Christian Andersen Tel. 35298175 Email: Can@regioner.dk Indstilling

Læs mere

KOMMISSIONENS AFGØRELSE. om undertegnelse af en hensigtserklæring mellem Den Europæiske Union og Grønland om samarbejde vedrørende mineralressourcer

KOMMISSIONENS AFGØRELSE. om undertegnelse af en hensigtserklæring mellem Den Europæiske Union og Grønland om samarbejde vedrørende mineralressourcer EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den XXX [ ]( 2012) XXX draft KOMMISSIONENS AFGØRELSE af XXX om undertegnelse af en hensigtserklæring mellem Den Europæiske Union og Grønland om samarbejde vedrørende mineralressourcer

Læs mere

Lokalafdeling Skive Viborg & Omegn. Ansøgning

Lokalafdeling Skive Viborg & Omegn. Ansøgning Ansøgning Industriens uddannelser Fremtidens uddannelser Ansøgning på vegne af DS Håndværk og Industri Skive-Viborg & Omegn: Kasserer Jørgen Jacobsen, Vestermarken 25, Vester Jølby, 7950 Erslev. Tlf: 2363

Læs mere

Renovering på Dagsordenen. Renoveringskompetencer gennem efteruddannelse. Michael H Faber

Renovering på Dagsordenen. Renoveringskompetencer gennem efteruddannelse. Michael H Faber Renovering på Dagsordenen Dialogmøde om renoveringskompetencer i relation til byggeriets uddannelser D. 6. februar, 2014. Renoveringskompetencer gennem efteruddannelse Michael H Faber Indhold Bygningsrenovering

Læs mere

Redegørelse til Danmarks Vækstråd i forbindelse med høring af Region Hovedstadens og Vækstforum Hovedstadens regionale vækst- og udviklingsstrategi

Redegørelse til Danmarks Vækstråd i forbindelse med høring af Region Hovedstadens og Vækstforum Hovedstadens regionale vækst- og udviklingsstrategi Center for Regional Udvikling Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Att. Danmarks Vækstråd Telefon 38 66 50 00 Direkte 38665566 Fax 38 66 58 50 Web www.regionh.dk Ref.: 15002338 Dato: 22. april 2015 Redegørelse

Læs mere

Høringsmøde for True North Gems rubin- og safirprojekt Aappaluttoq

Høringsmøde for True North Gems rubin- og safirprojekt Aappaluttoq Høringsmøde for True North Gems rubin- og safirprojekt Aappaluttoq Naalakkersuisuts målsætninger Hvorfor Råstofprojekter? Velfærd: For at sikre flere penge til vores sygehuse, alderdomshjem, daginstitutioner,

Læs mere

Borgermøde i Sisimiut

Borgermøde i Sisimiut Borgermøde i Sisimiut 10. maj 2015 kl. 19.00 22.00 Ca. 68 mødte op Spørgsmål fra salen Marius Olsen: Det siges, at der er planer om at overholde de gældende overenskomster for arbejderne, hvilke overenskomster

Læs mere

Opfølgning på workshop om bedre sammenhæng i det maritime uddannelsessystem den 25. september 2013

Opfølgning på workshop om bedre sammenhæng i det maritime uddannelsessystem den 25. september 2013 Opfølgning på workshop om bedre sammenhæng i det maritime uddannelsessystem den 25. september 2013 Projekt Danmarks Maritime Klynge og Transportens Innovationsnetværk inviterede den 25. september 2013

Læs mere

Holbæk Kommunes erhvervs- og turismepolitik

Holbæk Kommunes erhvervs- og turismepolitik Holbæk Kommunes erhvervs- og turismepolitik Indhold side 4 Forord side 6 Fremtidens udfordringer side 8 Udviklingsområder side 10 Etablerede virksomheder side 12 Turisme side 14 Iværksættere og iværksætterkultur

Læs mere

Notat vedrørende ISUA mineprojektet 1. Beskrivelse af væsentlige økonomiske aspekter af projektet Vi har som aftalt foretaget økonomiske konsekvensberegninger med udgangspunkt London Minings forudsætninger

Læs mere

GA bemærker, at Naalakkersuisut i sit koalitionsgrundlag for udviklingen på råstofområdet bl.a. planlægger at:

GA bemærker, at Naalakkersuisut i sit koalitionsgrundlag for udviklingen på råstofområdet bl.a. planlægger at: Kalaallit Nunaanni Sulisitsisut Peqatigiiffiat Grønlands Arbejdsgiverforening Jens Kreutzmannip Aqq. 3 Postboks 73 3900 Nuuk www.ga.gl Tlf. +299 32 15 00 Fax nr. +299 32 43 40 ga@ga.gl GER:25027248 Departementet

Læs mere

1. Formål. Erhvervs- og beskæftigelsesstrategi for Mariagerfjord Kommune

1. Formål. Erhvervs- og beskæftigelsesstrategi for Mariagerfjord Kommune Center for Plan, HR og Udvikling Postadresse: Nordre Kajgade 1 9500 Hobro Tlf. 97 11 30 00 raadhus@mariagerfjord.dk www.mariagerfjord.dk Journalnummer: 24.10.00-P22-1-15 Ref.: Michael Christiansen Direkte

Læs mere

Greenland Petroleum Services A/S

Greenland Petroleum Services A/S Greenland Petroleum Services A/S Workshop Offshore Center Danmarks Internationaliseringskonference 20. maj 2010 Martin Ben Shalmi, CEO martin@greenlandpetroleum.com www.greenlandpetroleum.com Hvem er jeg

Læs mere

Geologi og projekter facts i øjenhøjde

Geologi og projekter facts i øjenhøjde Geologi og projekter facts i øjenhøjde Af geolog. Projektchef ved Asiaq, Greenland Survey De første miner 1782 1833: Kul, Disko og Nuusuaq - Naarsuarsuk - Niagornat 1845: Grafit,Langø Nord for Upernavik

Læs mere

Projekt Danmarks Maritime Klynge. - Et maritimt kompetenceudviklingsprojekt

Projekt Danmarks Maritime Klynge. - Et maritimt kompetenceudviklingsprojekt Projekt Danmarks Maritime Klynge - Et maritimt kompetenceudviklingsprojekt Om projektet Partnere i projektet Analyser og data: SWOT-analyse (Oxford Research og EMUC) Benchmarkinganalyse (CBS) Best practice-analyse

Læs mere

Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling

Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Af Chefanalytiker Klaus Jørgensen og cheføkonom Martin Kyed Analyse 7. juni 2015 Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Der ligger en udfordring i at tackle

Læs mere

Sigtelinjer økonomisk holdbarhed og vækst i den private sektor kan vi sammen skabe fremgang

Sigtelinjer økonomisk holdbarhed og vækst i den private sektor kan vi sammen skabe fremgang Sigtelinjer økonomisk holdbarhed og vækst i den private sektor kan vi sammen skabe fremgang Peter Hansen, Finansdepartementet Tværoffentligt seminar, den 2. marts 2016 Transparent landsplanlægning og sektorplanlægning

Læs mere

Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer

Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer Døesvej 70-76 7500 Holstebro Telefon 99 122 222 Værdigrundlag for UCH Uddannelsescenter Holstebro indgår med sine uddannelser i en værdikæde og ønsker

Læs mere

Netværk for optimering af drift og vedligehold. Strategi 2016-2018. fordi vedligehold er mennesker

Netværk for optimering af drift og vedligehold. Strategi 2016-2018. fordi vedligehold er mennesker Netværk for optimering af drift og vedligehold Strategi 2016-2018 fordi vedligehold er mennesker Strategi 2016-2018 DDV strategien for 2016-2018 er en opdatering af strategien fra 2015. Den endelige udgave

Læs mere

Bedre borgerinddragelse

Bedre borgerinddragelse Bedre borgerinddragelse Anbefalinger til Naalakkersuisut NGO Koalitionen for Bedre Borgerinddragelse 11-03-2014 En redegørelse for hvad god borgerinddragelse er og en række anbefalinger til Naalakkersuisut

Læs mere

Strategiske muligheder og anbefalinger

Strategiske muligheder og anbefalinger Strategiske muligheder og anbefalinger Bilag 3, til Region Nordjyllands Regionale Vækst og Udviklingsstrategi (REVUS) - 2015 til 2018. Indledning I dette bilag gives anvisninger til erhvervspolitiske handlinger

Læs mere

Borgermøde i Maniitsoq

Borgermøde i Maniitsoq Borgermøde i Maniitsoq 8. maj 2015 kl. 19.00 22.00 Ca.50 mødte op Spørgsmål fra salen Morten Siegstad: Hvilken by vil Hudson Resources bruge som base, når minedriften starter. Skal der oprettes arbejdsplads

Læs mere

Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling. December 2014

Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling. December 2014 Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling December 2014 Hvad er Business Region North Denmark? Nyt samarbejde i Nordjylland om vækst og udvikling Etableres af de 11 nordjyske kommuner

Læs mere

Innovationsfonden DWF Temamøde om innovation og forskning 7. September 2015

Innovationsfonden DWF Temamøde om innovation og forskning 7. September 2015 Innovationsfonden DWF Temamøde om innovation og forskning 7. September 2015 Innovationsfonden Introduktion Innovationsfonden investerer i entreprenører, forskere og virksomheder for at opdyrke og omsætte

Læs mere

Høring ved borgermøde vedr. London Minings ansøgning om udnyttelse af jern ved Isua - første møde af 4 høringsmøder

Høring ved borgermøde vedr. London Minings ansøgning om udnyttelse af jern ved Isua - første møde af 4 høringsmøder Høring ved borgermøde vedr. London Minings ansøgning om udnyttelse af jern ved Isua - første møde af 4 høringsmøder Universitetet, Nuuk, d. 28. august 2012, kl. 19:00 22:00. Mødeledere ved høringsmødet:

Læs mere

Anbefalinger SAMFUNDSANSVAR I OFFENTLIGE INDKØB

Anbefalinger SAMFUNDSANSVAR I OFFENTLIGE INDKØB Anbefalinger SAMFUNDSANSVAR I OFFENTLIGE INDKØB Anbefalinger om samfundsansvar i offentlige indkøb Introduktion Hvad kan det offentlige gøre for at fremme gode rammer for, at samfundsansvar indgår som

Læs mere

Disposition for præsentation

Disposition for præsentation Analyse af udbuddet og behovet for kompetenceudvikling inden for offshore energisektoren i Danmark, Norge, England og Tyskland Ved Jakob Stoumann, Chefanalytiker Oxford Research Oxford Research A/S Falkoner

Læs mere

Ilisimatusarfik strategi 2015-2020

Ilisimatusarfik strategi 2015-2020 Forord Ilisimatusarfik strategi 2015-2020 Ilisimatusarfik Grønlands Universitet - er anerkendt som et arktisk universitet, der bedriver forskning og uddannelse med arktiske kultur-, sprog-, sundheds- og

Læs mere

Fremtidens Maritime Ingeniøruddannelse

Fremtidens Maritime Ingeniøruddannelse Fremtidens Maritime Ingeniøruddannelse Tiltag og visioner på Danmarks Tekniske Universitet Ulrik Dam Nielsen, lektor Ingrid Marie Vincent Andersen, projektkoordinator (Ph.D. studerende) Kick-off konference

Læs mere

FREMTIDENS ARBEJDSMARKED

FREMTIDENS ARBEJDSMARKED FREMTIDENS ARBEJDSMARKED En undersøgelse af projektdrevne virksomheders og organisationers erfaringer med krav til konsulentbemanding, effektivitet og specialisering. April 9 Interim Competence Jobmarkedets

Læs mere

11. november 2016 Verden investerer vedvarende i vedvarende energi Side 1 NOVEMBER Verden investerer vedvarende i vedvarende energi

11. november 2016 Verden investerer vedvarende i vedvarende energi Side 1 NOVEMBER Verden investerer vedvarende i vedvarende energi 11. november 2016 Verden investerer vedvarende i vedvarende energi Side 1 NOVEMBER 2016 Verden investerer vedvarende i vedvarende energi 11. november 2016 Verden investerer vedvarende i vedvarende energi

Læs mere

Strategi og handlingsplan

Strategi og handlingsplan Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant

Læs mere

Borgermøde i Sarfannguit

Borgermøde i Sarfannguit Borgermøde i Sarfannguit den 10. maj 2015 kl. 11.00 14.00 Ca. 18 mødte op Spørgsmål fra salen Bjarne Hauthøner: Når man ser globalt på minedrift, og råstoffer, ligger mange af dem i Afrika. Disse anvendes

Læs mere

NAALAKKERSUISUT. Medlem af Inatsisartut Sara Olsvig, Inuit Ataqatigiit HER. Svar på 37-spørgsmål 2014-088 Råstofprojekter

NAALAKKERSUISUT. Medlem af Inatsisartut Sara Olsvig, Inuit Ataqatigiit HER. Svar på 37-spørgsmål 2014-088 Råstofprojekter Inuussutlssarsiornermut Aatsitassarsiornermullu Naalakkersuisoq Medlem af Naalakkersuisut for Erhverv og Råstoffer NAALAKKERSUISUT GQVERNMENT QF GREEN LAND Medlem af Inatsisartut Sara Olsvig, Inuit Ataqatigiit

Læs mere

Fondens fokusområder indenfor energiforskning, -udvikling, -demonstration og -markedsmodning er følgende:

Fondens fokusområder indenfor energiforskning, -udvikling, -demonstration og -markedsmodning er følgende: Fase 1 opslag 2016: Energi Frist: 2. Maj 2016 kl. 19 Grand Solutions: Typisk 2-5 år; 5-30 mio. kr. Budgettet er i 2016 på ca. 70 mio. kr. Innovationsfondens investeringer inden for energiområdet skal understøtte

Læs mere

Udviklingsprojekt CENTER FOR ART+TECH COPENHAGEN HUB

Udviklingsprojekt CENTER FOR ART+TECH COPENHAGEN HUB Udviklingsprojekt CENTER FOR ART+TECH COPENHAGEN HUB Store potentialer i krydsfeltet mellem kunst og teknologi D.O.U.G. the drawing robot - Synkroniseret med menneskelig bevægelse Helsingør Kommunes Byråd

Læs mere

Muligheder og udfordringer i Grønland. Mulighed for meget store fund. Stor kommerciel usikkerhed. Miljømæssigt følsomt område

Muligheder og udfordringer i Grønland. Mulighed for meget store fund. Stor kommerciel usikkerhed. Miljømæssigt følsomt område DONGs engagement i Grønland Udfordringer og perspektiver Grønland Muligheder og udfordringer i Grønland Mulighed for meget store fund Stor kommerciel usikkerhed Miljømæssigt følsomt område Multi milliard

Læs mere

Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling

Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling Præsentation Thy Erhvervsforum Marts 2015 Hvad er Business Region North Denmark? Nyt strategisk partnerskab i Nordjylland om vækst og udvikling:

Læs mere

Planlægning i europæisk perspektiv. ESPON med en dansk vinkel

Planlægning i europæisk perspektiv. ESPON med en dansk vinkel Planlægning i europæisk perspektiv ESPON med en dansk vinkel Danmark i international sammenhæng Globaliseringen har stor betydning for Danmark, ikke mindst i form af en kraftig urbanisering. Når nogle

Læs mere

Høringssvar til forhøring af Kuannersuit (Kvanefjeld) projektet

Høringssvar til forhøring af Kuannersuit (Kvanefjeld) projektet WWF Verdensnaturfonden Svanevej 12 2400 København NV Tlf. 35363635 wwf@wwf.dk www.wwf.dk Grønlands Selvstyre Råstofstyrelsen Departementet for Erhverv og Råstoffer 3900 Nuuk Grønland mlsa@nanoq.gl København,

Læs mere

KORT VERSION GEUS STRATEGI 2016 GEOLOGI FOR SAMFUNDET VIDEN TIL VÆKST OG VELFÆRD

KORT VERSION GEUS STRATEGI 2016 GEOLOGI FOR SAMFUNDET VIDEN TIL VÆKST OG VELFÆRD KORT VERSION GEUS STRATEGI 2016 GEOLOGI FOR SAMFUNDET VIDEN TIL VÆKST OG VELFÆRD GEUS er en vidensorganisation De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) er en selvstændig og

Læs mere

RKV SOM SKRIDT PÅ VEJEN FRA UFAGLÆRT TIL FAGLÆRT

RKV SOM SKRIDT PÅ VEJEN FRA UFAGLÆRT TIL FAGLÆRT Workshop på lederseminar for VEU-Centrene region Midtjylland RKV SOM SKRIDT PÅ VEJEN FRA UFAGLÆRT TIL FAGLÆRT 27. november 2012 Ulla Nistrup 1 Program for workshoppen Introduktion til workshop 30 min.

Læs mere

Etablering af Business Region North Denmark.

Etablering af Business Region North Denmark. Punkt 9. Etablering af Business Region North Denmark. 2014-33698. Magistraten indstiller, at byrådet godkender, at Aalborg Kommune tilslutter sig det nye forstærkede samarbejde mellem de nordjyske kommuner

Læs mere

KKR HOVEDSTADEN VED BORGMESTER STEEN CHRISTIANSEN OG BORGMESTER JOHN ENGELHARDT, KKR HOVEDSTADENS FORMANDSKAB

KKR HOVEDSTADEN VED BORGMESTER STEEN CHRISTIANSEN OG BORGMESTER JOHN ENGELHARDT, KKR HOVEDSTADENS FORMANDSKAB KKR HOVEDSTADEN VED BORGMESTER STEEN CHRISTIANSEN OG BORGMESTER JOHN ENGELHARDT, KKR HOVEDSTADENS FORMANDSKAB KKR Nordjylland 11 kommuner De 5 KKR er KKR Midtjylland 19 kommuner KKR Hovedstaden 29 kommuner

Læs mere

Der skal nu fokus på implementering i den daglige drift, samt udvikling af udvalgte temaer og områder.

Der skal nu fokus på implementering i den daglige drift, samt udvikling af udvalgte temaer og områder. UDKAST Handlingsplan 2012-2013 - Videregående uddannelser Indledning Kompetenceparat 2020 er en langsigtet satsning med det formål at hæve kompetenceniveauet markant i regionen frem mod 2020, gennem en

Læs mere

Høringssvar vedrørende talentudvikling på de videregående uddannelser

Høringssvar vedrørende talentudvikling på de videregående uddannelser 28. august 2012 JW Styrelsen for Universiteter og Internationalisering Kontoret for uddannelsespolitik Att. fuldmægtig Torsten Asmund Sørensen Lundtoftevej 266 2800 Kgs. Lyngby Høringssvar vedrørende talentudvikling

Læs mere

VækstIndeks. VækstAnalyse. Center for. En del af Væksthus Sjælland

VækstIndeks. VækstAnalyse. Center for. En del af Væksthus Sjælland VækstIndeks 2014 Center for VækstAnalyse En del af Væksthus Sjælland FORORD VækstIndeks 2014 giver et indblik i, hvilke forventninger virksomhederne i Region Sjælland har til de kommende år. Indeksmålingen

Læs mere

Anbefalinger til. Renewables. hvordan Danmark sikrer udviklingen. AUianceforOffshon

Anbefalinger til. Renewables. hvordan Danmark sikrer udviklingen. AUianceforOffshon Det Politisk-Økonomiske Udvalg 2010-11 PØU alm. del Bilag 41 Offentligt ig til handlingaf en grøn offshore industri u Anbefalinger til hvordan Danmark sikrer udviklingen / I«*ili!isii*i*icS mm' mm } -o

Læs mere

socialøkonomiske virksomheder

socialøkonomiske virksomheder 10 STRATEGI socialøkonomiske virksomheder // SOCIAL ANSVARLIGHED SKAL GØRE EN FORSKEL København har vedtaget en strategi for socialøkonomiske virksomheder. København vil med strategien sætte fokus på dén

Læs mere

Mål og planer for det nationale olie/gas forskningscenter på DTU

Mål og planer for det nationale olie/gas forskningscenter på DTU Mål og planer for det nationale olie/gas forskningscenter på DTU Bo Cerup-Simonsen Direktør, Center for Olie og Gas DTU Baggrund Kilde: ENS, Quartz 2013 Baggrund Raison d etre The centre is part of the

Læs mere

TEKNIKIMIK ILINNIARFIK

TEKNIKIMIK ILINNIARFIK TEKNIKIMIK ILINNIARFIK 1. UDKAST TIL RESULTATKONTRAKT For perioden 2015-2018 Indledende bemærkninger fra bestyrelsen Bestyrelsen for Teknikimik Ilinniarfik ønsker indledningsvis at fremhæve sin højeste

Læs mere

Netværksmøde 2009 OCD går internationalt Offshore Center Danmark Aalborg Universitet, den 5. November 2009

Netværksmøde 2009 OCD går internationalt Offshore Center Danmark Aalborg Universitet, den 5. November 2009 2009 OCD går internationalt Offshore Center Danmark Aalborg Universitet, den 5. November 2009 1 Formål Formålet er at styrke opmærksomheden på spidskompetencerne i dansk offshore i udlandet samt at øge

Læs mere

Erhvervs- og turismestrategi

Erhvervs- og turismestrategi Januar 2016 Beskæftigelses- og Erhvervsudvalget Erhvervs- og turismestrategi Introduktion Beskæftigelses-og erhvervsudvalget har i 2015 indsamlet input til en ny erhvervs- og turismestrategi. Erhvervs-

Læs mere

Råstofudvinding i Grønland - Visioner og udfordringer (Rammebetingelser)

Råstofudvinding i Grønland - Visioner og udfordringer (Rammebetingelser) ATV Dialogmøde 19. juni 2014 Råstofstyrelsen på vegne af Departementet for Erhverv, Råstoffer og Arbejdsmarked v/ Jørgen T. Hammeken-Holm Råstofudvinding i Grønland - Visioner og udfordringer (Rammebetingelser)

Læs mere

07. oktober 2008. Spørgeskemaundersøgelse blandt udenlandske virksomheder i Danmark

07. oktober 2008. Spørgeskemaundersøgelse blandt udenlandske virksomheder i Danmark 7. oktober 8 Spørgeskemaundersøgelse blandt udenlandske virksomheder i Danmark Om spørgeskemaundersøgelsen Undersøgelsen består af 19 spørgsmål om udenlandske virksomheders syn på Danmark som investeringsland.

Læs mere