Teknisk uddannelses- og kompetenceopbygning til råstofudvinding i GRØNLAND. ATV anbefalingsrapport

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Teknisk uddannelses- og kompetenceopbygning til råstofudvinding i GRØNLAND. ATV anbefalingsrapport"

Transkript

1 Teknisk uddannelses- og kompetenceopbygning til råstofudvinding i GRØNLAND ATV anbefalingsrapport

2 INDHOLD Forord....3 Indledning....4 Anbefalinger angående uddannelse og kompetenceopbygning....5 To scenarier for råstofudvinding i Grønland....7 Status på råstofudvinding globalt og i Grønland....8 Hvordan kan råstofpotentialet foldes ud? Aktiviteter i direkte relation til råstofudvinding Behov for tekniske kompetencer i mineindustrien Rekruttering til mineindustrien blandt den lokale og internationale arbejdsstyrke Råstofudvinding som katalysator for vækst og omstilling Proaktiv strategisk sikring af rammebetingelser for råstofindustri i Grønland Interviewpanel Referencer ATV s faste økonomiske bidragydere ATV anbefalingsrapport, maj 2015 ARBEJDSGRUPPEN BAG RAPPORTEN Institutdirektør Michael Havbro Faber, DTU BYG (formand) Forskningskoordinator Hanne Thomasen, Polar DTU Chefkonsulent Sune Nordentoft Lauritsen, DTU SPACE Ekstern konsulentthomas Stengade Sønderskov ARBEJDSGRUPPEN BAG PROJEKTET Adm. dir. Henrik Garver, FRI Formand Niels Boserup, Oticon Fonden Direktør Charles Nielsen, TREFOR A/S Professor Anja Boisen, DTU Nanotech REVIEW Direktør Brian Buus Pedersen, Grønlands Erhverv Fuldmægtig Martin S. Jakobsen, Erhvervs- og Vækstministeriet ATV S SEKRETARIAT Chefkonsulent Dorthe Brander Pedersen Dialogmøde, interviews og udarbejdelse af rapport er udført med støtte fra COWIfonden og Knud Højgaards Fond Design og produktion: Westring kbh ISBN-nr.:

3 FORORD Grønland har store naturressourcer men begrænset viden om råstofudvinding og minedrift. Kan Danmark understøtte en bæredygtig vækst i Grønland ved at rådgive og fokusere på de teknologiske udfordringer? For mere end 40 år siden startede de første olieboringer i Nordsøen. Dengang havde Danmark ikke ekspertisen, men med stor politisk opbakning blev der uddannet danske olieingeniører, og Danmark fik et tiltrængt teknologiløft. Kan vi gøre det igen for Grønland og Rigsfællesskabet? Kan vi identificere uddannelsesbehov i relation til teknologi og markedsforståelse i Grønland og medvirke til uddannelse og kompetenceopbygning? Ovenstående overvejelser fik ATV s Tænketank til i 2014 at sætte fokus på problemstillingen om teknologisk kompetenceløft i Grønland først på et dialogmøde med inviterede deltagere og dernæst gennem interviews med centrale eksperter. Til at udvikle og afholde dialogmødet blev der nedsat en arbejdsgruppe med ATV-medlemmer. I forbindelse med udarbejdelsen af nærværende rapport kom der yderligere eksperter til gruppen, og en ekstern konsulent gennemførte interviews og udarbejdede en første udgave af rapporten. Dialogmødet blev holdt den 19. juni 2014, hvor 25 inviterede deltagere engageret drøftede uddannelse og kompetencer samt infrastruktur med baggrund i tre oplæg om råstofudvinding, energi infrastruktur og uddannelsesudfordringer. Interviewene blev gennemført november 2014 januar Rapportens formål er med baggrund i dialogmøde og interviews samt tilgængelig viden og littera tur at afdække behovet for uddannelses og kompetenceopbygning indenfor de tekniske uddan nelser og pege på relaterede indsatsområder, der kan virke som en løftestang for at sikre et substantielt grønlandsk udbytte af råstofudvinding. Rapporten forholder sig til to scenarier og kommer med 7 konkrete anbefalinger til uddannelse og kompetenceopbygning. ATV vil gerne takke medlemmerne af arbejdsgruppen for deres engagerede og konstruktive arbejde. Også mange tak til rapportens to reviewere. Arbejdsgruppe og reviewere fremgår af kolofonen. ATV vil desuden sige tak til de eksterne eksperter, der har medvirket ved interviews. Eksperterne fremgår af appendix til rapporten. Endelig vil ATV sige stor tak til COWIfonden og Knud Højgaards Fond, der har bidraget med finansiering af dialogmøde, interviews og rapport. Michael Havbro Faber Institutdirektør DTU BYG Formand for ATV s Grønlandsgruppe Carsten Orth Gaarn-Larsen Præsident, ATV AKADEMIET FOR DE TEKNISKE VIDENSKABER 3

4 INDLEDNING Rapportens formål er at afdække behovet for uddannelses og kompetenceopbygning indenfor de tekniske uddannelser og pege på relaterede indsatsområder, der kan virke som løftestang for at sikre et substantielt grønlandsk udbytte af råstofudvinding. ATV er i sagens natur mest optaget af kompetenceopbygning inden for de tekniske uddannelser. Vi er naturligvis opmærksomme på, at der er behov for mange andre kompetencer i det grønlandske samfund, og vi håber, at bidraget fra denne rapport kan indgå i en større samfundsanalyse. Potentialet for råstofudvinding i Grønland er betydeligt, men for at udnytte det fulde potentiale til størst mulig gavn for den grønlandske befolkning, vil det kræve en strategisk og proaktiv indsats. Dette dels for at etablere de markedsmæssige rammebetingelser, der er nødvendige for tiltrække råstofindustriens interesse og dels for at sikre, at kapaciteten i den grønlandske forvaltning er tilstrækkelig til at styre aktiviteterne på råstofområdet bæredygtigt. Inden for Rigsfællesskabet kan de nødvendige rammebetingelser understøttes gennem dannelse af et eller flere offentlig private partnerskaber (OPPer), der som projektorganisationer sikrer, at råstofaktiviteter i fremtidens Grønland understøtter den politiske målsætning for samfundsudviklingen i Grønland. Under hensyntagen til den grønlandske økonomis begrænsede bæreevne kan dette ske gennem finansiel risiko deling mellem stat og industri, udbygning af en faciliterende infrastruktur herunder energi, transport og kommunikation, samt uddannelse og kapacitetsopbygning til understøttelse af industri og offentlige sektorer. Med udgangspunkt i ovenstående perspektivering giver nærværende rapport konkrete anbefalinger til, hvordan råstofsektoren potentielt kan bidrage til et bæredygtigt grønlandsk samfund, ikke som et quick fix af økonomien, men som en varig grundpille i en selvstændig økonomi. Rapporten beskæftiger sig udelukkende med ikke energigivende råstoffer, idet offshore olie og gas udvinding har et så langsigtet perspektiv, at det ikke kan forventes, at branchen kan skabe erhvervsmuligheder indenfor en overskuelig fremtid. Rapporten inddrager 13 semi-strukturerede interviews med forskellige interessenter i Grønland, Danmark og Sverige. Desuden er der inddraget materiale i form af strategier og evalueringsrapporter om kompetence- og kapacitetsopbygning fra staten Western Australia, der har Australiens største mineindustri i den nordvestlige Pilbara region, og fra Nunavut i Canada. I begge regioner findes samfundsmæssige og infrastrukturelle forhold og udfordringer relateret til uddannelses- og kompetenceopbygning, der er sammen lignelige med de grønlandske. Endelig inkluderer rapporten relevante råstofdata til analysen af den nuværende situation samt tidligere rapporter, der behandler andre vinkler på Grønlands erhvervsudvikling. 4 Teknisk uddannelses- og kompetenceopbygning til råstofudvinding i Grønland

5 ANBEFALINGER ANGÅENDE UDDANNELSE OG KOMPETENCEOPBYGNING 1 Investering Det vurderes, at råstofudvinding i Grønland kan bidrage væsentligt til en bæredygtig erhvervs- og samfundsudvikling under forudsætning af, at der ydes en proaktiv, strategisk og struktureret politisk, folkelig og erhvervsmæssig indsats. Dette foreslås opnået ved, at Rigsfællesskabet sammen med erhvervslivet viser vejen til at skabe de rette rammebetingelser for en råstofindustri gennem investeringer i henholdsvis kompetenceopbygning og generel infrastruktur i Grønland. 2 OPP Det anbefales, at der etableres offentlige private partnerskaber (OPP) efter inspiration fra organisationer som f.eks. energiselskabet DONG, der kan sikre holistiske og langsigtede investeringer i infrastruktur som energiforsyning og transportnet, der har en varig samfundsværdi, og investering i konkret kompetenceopbygning på alle niveauer. Rigsfællesskabet kan understøtte denne model i form af et finansielt sikkerhedsnet for at minimere investeringsrisikoen og styrke investeringsvilligheden. 3 Uddannelse På uddannelsesområdet bør der etableres tætte OPP samarbejder om at udvikle målrettede uddannelsestilbud og understøtte en tæt forbindelse mellem uddannelse og arbejdsmarked blandt andet ved at sikre praktik pladser og lærerpladser til studerende og voksenlærlinge i Grønland og i form af et mere overordnet finansielt engagement fra erhvervslivet. Det bør desuden sikres, at uddan nelses tiltag indenfor selve råstofindustrien komplementeres af tilsvarende kompetenceopbygning indenfor erhvervslivet og offentlige myndigheder. Forslag til tiltag er eksem plifi ceret i rapporten. 4 Mineindustrien som karrierevej I tilknytning til uddannelsesområdet er det væsentligt, at der fokuseres på at informere unge grønlændere om mulighederne indenfor råstofsektoren, så det vil være attraktivt at søge en karriere i mineindustrien. Konkrete forslag til implementering er beskrevet i rapporten. Der bør ligeledes udformes en strategi for immigration af arbejdstagere i mineindustrien, der er koordineret og kompatibel med rekrutteringen af grønlandsk arbejdskraft. 5 Arktisk teknologiudvikling Det anbefales at opdyrke et tæt samarbejde mellem tekniske universiteter med forskning indenfor arktisk teknologi i henholdsvis Skandinavien, USA og Canada for at styrke arktisk teknologiudvikling. Denne forskning skal inddrages i uddannelserne på både universitets centrene og erhvervsskolerne. 6 Kompetenceopbygning Fokusområder for kompetenceopbygning i arktisk teknologi for både industri og offentlige myndigheder skal omfatte de fagområder, der relaterer direkte til råstofudvinding men også til de tekniske fagom råder, der er centrale for samfundsudviklingen i Grønland på lang sigt herunder infrastruktur og byggeri, energi, miljø og fiskeriteknologi. 7 Grønland som investeringsland Det bør tilstræbes, at de anbefalede aktiviteter indenfor kompetenceopbygning og investeringer bidrager til, at Grønland bliver mere attraktivt for internationale råstofoperatører blandt andet ved at eliminere politiske og samfundsmæssige faktorer, der kan have en negativ effekt på villigheden til at etablere sig i Grønland. Yderligere beskrivelser findes i rapporten. AKADEMIET FOR DE TEKNISKE VIDENSKABER 5

6 ØØGuldminen ved Nalunaq i Sydgrønland. Foto: Louise Josefine Belmonte, DTU Byg. 6 Teknisk uddannelses- og kompetenceopbygning til råstofudvinding i Grønland

7 TO SCENARIER FOR RÅSTOFUDVINDING I GRØNLAND ATV-rapporten forholder sig til to fremtidsscenarier anno 2025 for råstofudvinding, som er beskrevet i rapporten Fremstidsscenarier for Grønland fra De kan kort opsummeres som repræsenterende to yderpunkter indenfor mulige scenarier, når det antages, at råstofudvinding indgår i Grønlands økonomiske fremtid: RÅSTOFSOVEPUDEN i denne fremtidsmodel har samfundet ikke forberedt sig på en råstofindustri. Indtægter fra mineindustrien kommer kun få til gode og skaber derfor ulighed i samfundet. På grund af mangel på kvalificeret arbejdskraft opstår flaskehalse og lønpres til skade for andre erhverv, og mineselskaberne indfører arbejdskraft udefra. Der er ikke incitament til at foretage samfundsmæssige reformer, eftersom Grønland får en her og nu indtægt, og der investeres ikke i kompetenceopbygning. Dette fremtidsperspektiv repræsenterer status quo, der opstår ud fra passiv afventen, hvor tilfældet får lov at råde. Manglende strategisk styring vil kunne føre til dette scenarie, hvor Grønland ikke formår at gribe de udviklingsmuligheder, der ligger i den øgede indtægt og arbejdsudbud fra råstofudvinding. Tendensen til at indtage en venteposition, som er udtalt i store dele af det grønlandske samfund, er et symptom på dette. En markant negativ konsekvens af dette scenarie vil videre være, at den industrielle aktivitet, der vil komme til at foregå i Grønland indenfor råstofsektoren, vil have minimal vedvarende positiv effekt for Grønlands samfunds udvikling både under og efter det tidsrum, hvor råstofudvindingen finder sted. GRØNLAND 2.0. i denne fremtidsmodel arbejder den politiske ledelse frem mod et økonomisk bæredygtigt og konkurrence dygtigt samfund ved at skabe konsensus om udnyttelse af de økonomiske muligheder, der bliver skabt gennem råstof ud vinding, ved at gennemføre nødvendige samfundsmæssige reformer og ved kompetenceopbygning til understøttelse af råstofsektoren i koordination med den generelle ønskede samfundsudvikling. I dette fremtidsperspektiv forudsættes det, at samfundet proaktivt forholder sig til de muligheder og udfordringer, som råstofudvinding giver. ATV-rapporten fremlægger hvilket potentiale, der kan være i råstofindustrien til at bidrage til et bæredygtigt samfund, og hvordan råstofudvinding kan indpasses i en strategisk udvikling af samfundet på flere parametre såsom infrastruktur, uddannelse og varig kapacitetsopbygning. Hvad vil potentialet være, hvis udviklingen foregår med udgangspunkt i en orkestreret indsats mellem Rigsfællesskabet, industrien og offentlige myndigheder? 1) Fremtidsscenarier for Grønland. Instituttet for Fremtidsforsknings scenariebeskrivelser for Grønland, september AKADEMIET FOR DE TEKNISKE VIDENSKABER 7

8 STATUS PÅ RÅSTOFUDVINDING GLOBALT OG I GRØNLAND I de seneste år har råstofsektoren oplevet en massiv investering i råstofudvinding, der bl.a. har medført, at flere mineprojekter er blevet realiseret. I 2013 og 2014 sås imidlertid en stagnerende produktion i den råstofforbrugende industri, og faldende priser på basale råstoffer har medført, at mange store mineselskaber har sat planlagte aktiviteter på hold, at de små juniorselskaber forsvinder, og at mineindustrien ikke kan tiltrække risikovillige investorer. Det er en velkendt situation for minebranchen, at råstofprisernes cyklus indeholder både opog nedture. De vanskelige vilkår er betinget af uforudsigeligheden af priserne på det finansielle råstofmarked (f.eks. stål og kobber) og strategiske prisreguleringer især på det ikke finansielle råstofmarked (f.eks. sjældne jordarter). De økonomiske prognoser peger på, at der i nær fremtid igen vil være et stigende behov for råstoffer, ikke mindst for at forsyne den voksende middelklasse i BRIK-landene, og at priserne på det finansielle råstofmarked derfor vil rette sig til et mere rentabelt niveau for råstofproducenterne. Dette gælder primært bulk-råstoffer som jern, nikkel og kobber, som Grønland er rig på. Hvad angår priserne på det ikke finansielle råstofmarked, er situationen en anden, da f.eks. sjældne jordarter næsten udelukkende udbydes på verdensmarkedet af Kina. Prissætningen af disse råstoffer kan fortsat forventes styret af den globale udenrigspolitik. Ser man på råstofaktiviteterne i Grønland, afspejler situationen markedet, og i globalt perspektiv er den aktuelle opbremsning i mineaktiviteter hverken uforklarlig eller enestående. Interessen har primært koncentreret sig om mineraler og metaller som guld, sølv, zink, bly, jern, nikkel, kobber, platin, palladium, rubin, safir, kromit, vanadium, titanium, sjældne jordarter og uran. Råstofstyrelsens tal for udviklingen af efterforsknings- og prospekteringslicenser over de seneste fem år samt udnyttelsestilladelser og ansøgninger om samme kan ses af Figur 1. Antallet af ansøgninger i alt inklusive off-shore til eksplorations- og prospekteringslicenser for 2015, der ikke er færdigbehandlede, beløber sig til fem. Der er i alt givet seks udnyttelsestilladelser i Grønland indenfor de sidste 15 år. Angel Mining (Gold) A/S har genåbnet den gamle Nalunaq guldmine ved Nanortalik. ØØFigur 1: Antal eksplorations- og udnyttelsestilladelser samt indgivne udnyttelsestilladelser under behandling fra marts Eksplorations- og prospekteringslicenser Udnyttelsestilladelser Ansøgninger om udnyttelsestilladelser Minelco A/S fik i 2005 tilladelse til at udvinde olivin ved Fiskefjorden i Vestgrønland, Black Angel Mining A/S har fået tilladelse til at genåbne en bly- og zinkmine ved Maarmorilik og Selskabet Malmbjerget Molybdenum A/S har fået tilladelse til at udnytte en molybdænforekomst ved Malmbjerget i Østgrønland. Projekterne er enten lukkede eller sat på hold. London Mining Greenland A/S har fået tilladelse til et storskalaprojekt for brydning af jern ved Isuafjorden nord for Nuuk, og True North Gems, til en rubinmine syd for Fiskenæsset på sydvestkysten syd for Nuuk. London Mining Plc har efter en konkurs overdraget licensen til General Nice Development Limited, der har base i Kina. 2 Jernminen forventes fortsat som planlagt og vil potentielt kunne skaffe omkring 3000 arbejdspladser i anlægsfasen. True North Gems (TNG) er det mineprojekt i Grønland, der er længst fremme og forventer at starte op i indeværende år I driftsfasen vil der være sæsonansatte ved minen og ca. 14 personer i Nuuk. 3 Andre planlagte projekter, der er i ansøgningsfasen om udnyttelsestilladelse er Greenland Minerals and Energy (GME), der vil udvinde sjældne jordarter og uran ved Kvanefjeld i Sydgrønland. Her forventes 735 arbejdspladser i driftsfasen. 4 IronBark undersøger mulighederne for en zink og blymine ved Citronen Fjord i Nordgrønland med en forventet arbejdsstyrke i driftsfasen på ca Tanbreez søger udnyttelsesrettigheder til en forekomst af sjældne jordarter ved Kringlerne i Sydgrønland og forventer en arbejdsstyrke på omkring 97 i driftsfasen. 6 Hudson Resources ansøger om udnyttelsestilladelse af en anorthosit-forekomst ved White Mountain sydøst for Sisimiut. Der forventes en arbejdsstyrke på omkring 57 i driftsfasen. 7 8 Teknisk uddannelses- og kompetenceopbygning til råstofudvinding i Grønland

9 Geologisk kort over Grønland med mineralforekomster (GEUS Geological Survey of Denmark and Greenland/MMR Ministry of Mineral Resources, Government of Greenland) Ice caps/lakes Quaternary rock Phanerozoic basins (<400Ma) Lower Palaezoic and Neoproterzoic basins Mesoproterozoic basin Palaeoproterozoic supracrustal rock Archaean supracrustal rock Palaeogene magmatic province Caledonian magmatic province Proterozoic magmatic province Proterozoic basement Reworked Archaean basement Archaean basement Fault, thrust Mine site 500 km 2) Nyheder/2015/01/ London-Mining 3) 4) 5) 6) 7) Offentligt høringsmateriale fra Råstofstyrelsens hjemmeside: Hudson Resources Inc White Mountain anothosite project Greenland property license Greenland Social Impact Assesment ØØMalm med rubiner og en sleben rubin fra Fiskenæsset i Østgrønland. Foto: True North Gems. AKADEMIET FOR DE TEKNISKE VIDENSKABER 9

10 HVORDAN KAN RÅSTOFPOTENTIALET FOLDES UD? Grønland regnes i råstofbranchen for et land med stort potentiale på grund af den store lødighed af dets forekomster, selvom det er alment anerkendt, at Grønland har en række faktorer imod sig, hvis landet skal indgå som succesfuld part i den globale råstofkonkurrence. 8 I det canadiske analyse institut Fraser Institute s årlige Investment Attractiveness Index for 2014, er Grønland røget fra en plads i top ti til en samlet vurdering som nr. 41 på verdensranglisten over attraktive minelande. 9 Dette skyldes primært de omskiftelige ramme betingelser eksemplificeret ved indførelse af royalties, hvor selskaber betaler en fast skat af den værdi, som råstofferne i jorden vurderes at have. Usystematisk adgang til geologiske data er et forhold, der er rettet ved introduktionen af en ny digital Grønlandsportal præsenteret ved den internationale minemesse PDAC i Toronto i marts Grønland adskiller sig ikke nævneværdigt fra andre regioner på flere parametre: de fleste aktive miner er placeret i fjerntliggende områder uden infrastruktur, med sparsom befolkning, mangel på kvalificeret arbejdskraft og store transportomkostninger med stor afstand til markederne. I henseende til investeringer er det en meromkostning at skulle etablere infrastruktur og drive produktionen. Det kolde klima er derimod en ekstra udfordring, hvor teknologi tilpasset klimaet kan være en del af løsningen. Klimaet er dog ikke en stopklods, hvis det vurderes i forhold til det arktiske Canadas placering i Fraser s Index, hvor samtlige regioner ligger i top ti. Fra et internationalt perspektiv synes tøven med at etablere råstofudvinding i Grønland at udspringe af usikkerhed overfor rammebetingelserne for minedrift, manglende infrastruktur på et overordnet plan og en sandsynligvis forbigående nedgang i råstofpriserne. Dertil kommer de nationale udfordringer med et samfund og en befolkning, der ikke er rustet til en råstofindustri, og at der ikke er sikret en politisk vilje til stabilitet på området. De planlagte mineprojekter vil have en ringe samfundsgavnlig effekt som enkeltstående indtægtskilder, hvis ikke der ØØOpen pit mine. Foto: Bigstock. 10 Teknisk uddannelses- og kompetenceopbygning til råstofudvinding i Grønland

11 gøres en aktiv indsats for strategisk at inddrage dem i en overordnet plan for en holdbar samfundsudvikling i koordination med en generel ønsket udvikling af uddan nelse, kapacitetsopbygning, erhverv, infrastruktur og bebyggelse. Et af de centrale spørgsmål er, hvordan råstofrelaterede aktiviteter kan bidrage som løftestang for denne udvikling. Udover de geologiske præmisser for råstofudvinding er der en række politiske og samfundsmæssige faktorer, der ligger til grund for mineselskabernes vurdering af et land som attraktivt at investere i. De mest væsentlige er: weffektiv og gennemskuelig administration af licenser, miljømæssige regulativer og lovgivning. winfrastruktur wsocioøkonomiske og lokale samfundsmæssige forhold for udvikling herunder IBA 10 wpolitisk stabilitet wsikkerhed wadgang til kompetent arbejdsstyrke Gøres der en proaktiv strategisk indsats for at forbedre disse faktorer, vil det samtidig styrke kapacitetsopbygningen i hele det grønlandske samfund. Et kompetenceløft på samfundsplan er dog ikke uden omkostninger økonomisk og tidsmæssigt. En af løsningsmodellerne kan være at tænke i stærke samarbejder på tværs af offentlige og private aktører og på tværs af uddannelse, praksis og innovation helt fra en overordnet strategi til regional og lokal implementering. En mulig model for fremme af dette foreslås sidst i rapporten. 8) Eksempelvis har internationale minetidsskrift Global Mining Finance i deres årsrapport for 2014 et portræt af Grønland som minenation i Europa og en profil af det amerikanske selskab North American Nickel, der har eksplorationslicens til Nikkelforekomsten ved Manitsoq. gmf-2014/gmf-2014-fullbook-v3-withlinks.pdf 9) Fraser Institute Annual Survey of Mining companies 2014: org/research-news/display.aspx?id= ) Impact Benefit Agreement aftaler, som stiller bindende mål for, hvad befolkeningen og erhvervslivet lokalt skal have ud af storskalaprojekterne AKADEMIET FOR DE TEKNISKE VIDENSKABER 11

12 AKTIVITETER I DIREKTE RELATION TIL RÅSTOFUDVINDING Allerede inden en mine realiseres, er der foretaget et stort arbejde med at prospektere mineral- og metalforekomster og undersøge deres potentiale for kommerciel udnyttelse. Dernæst følger et stort arbejde med at udrede sikkerhedsmæssige, økonomiske, miljømæssige og samfundsmæssige faktorer i forhold til den planlagte mine. Selve opbygningen af minen, hvor der er mangelfuld eller oftest slet ingen infrastruktur, kræver ligeledes et stort planlægningsog bygningsarbejde, før man kan påbegynde selve driften af minen. Efter minens levetid vil der være oprydning og sikring af miljø og i nogle tilfælde opfyldning og naturgenopretning. Mange af de funktioner, der skal til for at etablere og drive en mine, bliver traditionelt varetaget via kontrakter med andre firmaer, der fungerer som underleverandører. Der vil derfor i hele minens livscyklus være rige muligheder for underleverandører til at varetage en del af de aktiviteter, som de er specialiseret i: Arktisk byggeri, logistik, catering, ren gøring, tolkning, sprogundervisning, sikkerhed, revision, jura og miljøvurderinger for blot at nævne de mere indlysende brancher. Nogle mineselskaber vælger underleverandører ud fra en liste af samarbejdspartnere, der er blevet screenet for kompetencer til at arbejde indenfor mineindustrien. Det kan indarbejdes i en overordnet politisk strategi for kapacitets opbygning, at så mange grønlandske underleverandører som muligt bliver kvalificeret til at stå på den godkendte liste, således at der kan opbygges en underleverandørvirksomhed, fremfor at mineselskaberne importerer ydelserne. IBA kan understøtte denne proces. Især vil det have en langsigtet positiv effekt, hvis IBA har et nationalt strategisk perspektiv fremfor som nu at være lokalt centrerede. Prospektering og efterforskningsundersøgelser Selve prospekteringen og undersøgelserne varetages ofte af specialiserede geologer og geofysikere. Derudover vil der være behov for logistiske tjenester som fly og helikopterflyvninger, camps, udstyr og proviantering. Det vil ofte være en fordel for prospekteringshold at have folk med lokalkendskab ansat som guides og konsulenter. Evaluering Evaluering af om forekomsten er rentabel at udnytte vil ofte blive foretaget af mineselskaber, der har egne specialister, men der vil også være jurister, økonomer og investorer involveret. Her starter forhandlinger med Råstofstyrelsen og Selvstyret om udnyttelseslicenser ofte. Det kan tage fem til ti år, fra man prospekterer, til man når dertil, at minen kan anlægges. Anlæg og minedrift I anlægsfasen vil der være behov for en stor anlægkyndig arbejdsstyrke, der tæller ingeniører, erhvervsuddannede teknikere som elektrikere, tømrere, murere og folk, der kan håndtere stort maskinel inklusiv truck- og kranførere med videre, idet der i de fleste tilfælde skal etableres en hel infrastruktur fra bunden af, anlæg til selve minen, strømforsyning, veje og i mange tilfælde havn og landingsbane. De fleste planlagte miner vil være såkaldte open pit mines fremfor miner under jorden. I driftsfasen vil der være færre ansatte ved selve minen end i anlægsfasen. Her kræves specialiseret arbejdskraft til at udvinde, sortere, transportere og til en vis grad processere malmen. Dertil kommer daglig vedligehold af maskinel, bygninger og energiforsyning. 12 Teknisk uddannelses- og kompetenceopbygning til råstofudvinding i Grønland

13 I både anlægs- og driftsfasen vil der være behov for personel, der er ansvarlig for sikkerhed og sundhed, kantine, forsyninger og andre service opgaver, logistik og transport samt miljøvurderinger. Processering I tilknytning til selve minedriften kan der være behov for raffinering af den brudte malm. Der er flere grader og stadier indenfor processering af metaller og mineraler, der med fornøden opbygning af procesanlæg kan foretages ved minen, eller råmalmen kan fragtes til eksisterende procesanlæg udenfor Grønland. En vis grad af økonomisk optimering vil kunne opnås, hvis behandling af malmen tænkes ind i mineanlægget ved at anvende vedvarende energikilder som vandkraft til den energikrævende procesering. Dette vil samtidig nedsætte transportomkostningerne ved en mere koncentreret last i form af raffineret malm. Lukning Når ressourcerne fra minen ikke længere er rentable at bryde, vil der være et stort arbejde med at lukke aktiviteterne ned og efterlade området i en stand, der både er sikkert og miljømæssigt forsvarligt. Her vil der være behov for miljøeksperter, ingeniører og teknikere. Minens eventuelle efterliv kan enten være forhandlet allerede i udvindingstilladelsen og/eller efterfølgende i dialog med de lokale myndigheder. Det kan eksempelvis være aftaler om, at infrastrukturen fra minen overdrages til den lokale befolkning. Funktionsbehov i minens faser og rammebetingelser for minedrift Geologer Mineeksperter Ingeniører Mine-arbejdere Teknikoperatører Miljøeksperter Geofysikere Økonomer Geologer Teknikoperatører Kemikere Bygnings- Air-service Jurister Biologer Ingeniører Laboratorie- arbejdere Logistik Biologer Bygnings- Geologer teknikere Ingeniører Proviant/udstyr Ingeniører arbejdere Catering Specialarbejdere Air-service Laboratorier Air-service Håmdværkere Sikkerhed Catering Lokale konsulenter Proviant/udstyr Sundhed Sundhed Rengøring Sikkerhed Kommunikation Indkvartering Håndværkere Catering Rekreation Air-service Air-service Rengøring Rengøring Prospektering Undersøgelse Evaluering Anlæg Minedrift Processering Lukning Rammebetingelser for råstofudvinding Eksplorationstilladelse Udnyttelsestilladelse Infrastruktur: Energiforsyning, vand, veje, havne, landingsbaner, boliger, kommunikationsinfrastruktur, transport, maskinel. Myndigheder: miljø- og arbejdstilsyn, regulativer, tilladelser, kompetent arbejdsstyrke AKADEMIET FOR DE TEKNISKE VIDENSKABER 13

14 BEHOV FOR TEKNISKE KOMPETENCER I MINEINDUSTRIEN I denne udredning er fokus lagt på anlægs- og drifts fasen, idet det vurderes, at der her vil være de største behov for tekniske kompetencer og de bedste muligheder for grønlandske arbejdspladser. Der kan bygges på de eksisterende anlægstekniske kompetencer hos lokale entreprenør- og ingeniør firmaer og de etablerede uddannelsestilbud i det grønlandske samfund til at kvalificere en del af arbejdsstyrken til at indgå i mineoperationer. Selvom der kan gå et udefineret antal år, før der vil være tilstrækkeligt mange mineoperatører, der kan tilbyde råstofrelaterede jobs, kan et strategisk kompetenceløft skabe erhvervsmuligheder både i og udenfor Grønland stort set med det samme, idet de erhvervede tekniske kompetencer kan anvendes i mange andre brancher. En lignende situation opstod i 1990 erne på Færøerne, der med intensive boringer i havet omkring Færøerne satsede på en olie-gas industri. Til trods for at en egentlig udvinding fortsat ikke er etableret og fortsat hviler på usikre resultater af analyser af undergrunden, har Færøerne formået at uddanne deres befolkning til jobs indenfor oliebranchen, ligesom der er opstået en del virksomheder, der arbejder som underleverandører til den internationale olie-gas industri i Nordsøen. 11 Det drejer sig primært om offshore services som forsyning, shipping, air-service og teknologiske løsninger. 11) Kilde: Færøernes Arbejdsgiverforening: 14 Teknisk uddannelses- og kompetenceopbygning til råstofudvinding i Grønland

15 ØØRåstofskolen KTI og Artek i Sisimiut. Foto: Artek. Fortsættes næste side u AKADEMIET FOR DE TEKNISKE VIDENSKABER 15

16 Fortsat fra forrige side Det direkte behov for kapacitetsopbygning, hvor der i relation til den primære anlægs- og driftsfase kan defineres særlige kompetencer indenfor de tekniske uddannelser, er: Erhvervsuddannelser: wsprængningseksperter wbygningsarbejdere wprocesoperatører wminearbejdere wminesikkerhedspersonale wtekniske operatører i f.eks. kontrolrum woperatører af stort maskinel (trucks, kran etc.) wspecialiserede elektrikere wsemitekniske funktioner som lager- og logistikmedarbejdere, laboratorieteknikere og front line supervisors (miljøtilsyn). wmekanikere wnavigatører wskibsførere Råstofskolen i Sisimiut (KTI) udbyder kurser indenfor nogle af specialiseringerne. Tekniske kompetencer, der relaterer sig til underjordiske miner, er ikke medtaget, da der kun er planlagt åbne brud. Diplom- og kandidatuddannelser: wmineledere med kvalifikationer indenfor mineraler og metaller wmineingeniører wingeniører med specialer indenfor følgende områder: kemi, bygning, elektro, miljø, geoteknik, mekanik, produktion, projekt/mangement, geoinformatiksystemer wgeologer, geofysikere og geostatistikere whydrologer wmiljørelaterede uddannelser biologer m.m. weksperter i strålingssikkerhed (ved uranudvinding) De selskaber, der planlægger miner i Grønland, forventer efter egne udsagn at rekruttere størstedelen af deres akademiske medarbejdere fra udlandet. Der vil over en forholdsvis kort årrække være egnede grønlandske kandidater, der kan kvalificeres til at arbejde i mineindustrien indenfor ingeniørog miljø funktioner, ved udbygning af eksisterende uddannelsesplatforme. Erfaringer fra Vestaustralien viser, at nogle erhvervs uddannede har evner til at gå videre til en diplomud dan nelse og endda til en kandidatuddannelse med den rette vejledning. Det foreslås derfor, at der etableres et tæt sam arbejde mellem erhvervsskoler og tekniske universiteter med tilbud om tværgående kurser og efteruddannelse. Her vurderes det, at det eksisterende samarbejde mellem ARTEK (et sam arbejde mellem det grønlandske Selvstyre og den danske stat gennem DTU) og Råstofskolen i Sisimiut er en væsentlig løftestang. Af sikkerhedsmæssige årsager kræver industrien en praktisk træning foruden de uddannelsesmæssige kvalifikationer, der gives i både erhvervsuddannelser og akademiske uddannelser. Dertil kommer, at det vil kræve en stor investering at udbygge det grønlandske uddannelsessystem til at kunne imødekomme de varierede behov for specifikke kvalifikationer. Dette kan imødekommes ved, at der etableres et tæt samarbejde mellem uddannelsesinstitutioner, minevirksomheder og offentlige myndigheder med henblik på at udvikle og implementere målrettede uddannelsestilbud og sikre praktikpladser og lærepladser under og efter uddannelse. Det kan overvejes, om der kan stilles en form for fondsmidler til rådighed for at opbygge dette samarbejde. Mineselskaber er traditionelt interesseret i at investere i træning af medarbejdere til specifikke funktioner ikke i allround kvalifi kationer. I Canada har regeringen stillet en fond på 500 millioner dollars årligt til rådighed for at opbygge såkaldt skill training, og specifikt til Nunavut et beløb på 1,5 millioner dollars. 12 En mulighed for at investere i kompetenceopbygning kan desuden være gennem indtægter fra mineaktiviteterne i lighed med den foreslåede råstoffond i rapporten Til gavn for Grønland. 13 Hvis der gennem et sådan offentligt-privat samarbejde kan sikres den rette erfaring/grundtræning, vil certificering af uformelle kompetencer og træning være en naturlig følge. Det rette niveau for certificering vil kunne fastlægges blandt andet ved at se på andre minelandes krav til certificering. Det kan f.eks. dreje sig om akkrediteret træning hos mineselskaberne, således at de erhvervede kompetencer også kan anvendes internationalt. ØØTungt maskinel ved træningsmine, Sudbury, Canada Foto: DTU. 16 Teknisk uddannelses- og kompetenceopbygning til råstofudvinding i Grønland

17 ØØStudenter fra Artek på feltarbejde. Foto: DTU. 12) 13 ) Til gavn for Grønland, Udvalget for samfundsgavnlig udnyttelse af Grønlands naturressourcer, Ilisimatusarfik, Københavns Universitet, 2014 AKADEMIET FOR DE TEKNISKE VIDENSKABER 17

18 REKRUTTERING TIL MINEINDUSTRIEN BLANDT DEN LOKALE OG INTERNATIONALE ARBEJDSSTYRKE Mineindustrien kan have svært ved at tiltrække kvalificerede unge, idet arbejdspladserne ofte ligger langt fra byer eller opfattes som en farlig eller beskidt arbejdsplads. Hvis grønlandske unge skal motiveres til at søge en karriere indenfor minedrift kan man styrke bevidstheden om mulighederne ved at: wudforme en strategi for integration af nye medarbejdere i arbejdstyrken. woprette fag i skolen, der beskæftiger sig med minedrift i henholdsvis grønlandsk og globalt perspektiv her forudsættes, at skolelærere efteruddannes til opgaven. woprette bynære træningscentre og besøgscentre, hvor skoler og gymnasier kan få indsigt i minedrift. wklarlægge de internationale jobmuligheder i mineindustrien og opfordre og understøtte unge, der ønsker studieophold i udlandet. Det er ikke forventeligt, at Grønland alene kan mobilisere en tilstrækkelig arbejdsstyrke til mineindustrien, hvis alle planlagte projekter bliver realiseret. Det vil derfor være nødvendigt med en strategi for, hvordan ikke-grønlandsk arbejdskraft modtages og integreres i Grønland, under hensyntagen til de regler, der er defineret i den såkaldte Storskalalov for indførelse af udenlandsk arbejdskraft i anlægsfasen. 14 En af problemstillingerne, ved at miner ligger udenfor beboede områder og ofte uden tilstrækkelig infrastruktur, er spørgsmålet om indkvartering. Det har en indvirkning på folks valg af karriere, om de foretrækker at flytte til minebyer, hvor de kan medbringe familier, eller om de foretrækker den såkaldte fly-in fly-out struktur, hvor medarbejderne har en ude-hjemme cyklus. Fly-in fly-out strukturen vil have størst indflydelse på de større byer i Grønland, der forventes at fungere som hubs for minens ansatte. Der vil være behov for mere urban infrastruktur, der også vil kunne komme lokalsamfundet til gode og en lokal strategi for at integrere en international arbejdsstyrke. 14) Inatsisartutlov nr. 25 af 18. december 2012 om bygge- og anlægsarbejder ved storskalaprojekter kap Teknisk uddannelses- og kompetenceopbygning til råstofudvinding i Grønland

19 Den internationale lufthavn i Kangerlussuaq ØØFoto: Polar DTU. AKADEMIET FOR DE TEKNISKE VIDENSKABER 19

20 RÅSTOFUDVINDING SOM KATALYSATOR FOR VÆKST OG OMSTILLING ØØArktisk teknologi. Foto: Artek. Spillover effekt på jobmarkedet Udover de jobs, der skabes i selve driften af en mine, vil råstofudvinding kunne genere øget vækst i hele samfundet. Normalt estimat af en mines effekt på arbejdsmarkedet er, at et job i minen skaber 3-4 jobs i andre sektorer. Her peges fortrinsvis på jobs, der skabes ved et øget behov for sundhedsservices, pædagoger, lærere, revisorer,- forsikringsfolkog detailhandel, men det vil også give øgede mulig heder for at promovere iværksætteri indenfor en lang række andre brancher som kommunikation, kunst, kultur, turisme, restaurations- og fødevarebranchen med flere. Der vil dermed være behov for kapacitetsopbygning på en række felter, der ikke er direkte relateret til mineindustrien, men som kan indgå som et aktiv i en samlet strategi for samfundsudvikling. 15 Offentlig kapacitetsopbygning Grønland har et velargumenteret krav om, at minedrift skal foregå på forsvarlige miljømæssige, økonomiske og samfunds mæssige vilkår. For at understøtte dette er det nødvendigt at styrke kapacitets- og kompetenceopbygning hos de offentlige myndigheder. Dette kan sikres gennem efteruddannelse i fag som råstofpolitik og mineøkonomi, så offentligt ansatte opnår en generelt bedre forståelse af minedrift, men også ved at sikre, at offentlige myndigheder råder over ansatte, der er uddannede til at føre tilsyn med miner i form af såkaldte front line supervisors. Disse medarbejdere skal have en faglig viden om natur- og arbejdsmiljø, der svarer til bachelorniveau eller højere. Råstofudvinding kan være en katalysator for at hæve forvaltningsevnen og kontinuiteten i ansættelsen blandt offentligt ansatte blandt andet ved at gøre uddan nelse og efteruddannelse tilgængelig og attraktiv. Investering i og anvendelse af infrastruktur Der ligger et potentiale i at udnytte den omfattende infrastruktur, der vil være nødvendig, for at mineindustrien kan etablere sig i Grønland. Den vil med en langsigtet strategi for anvendelse kunne skabe varige erhvervsmuligheder også efter minens lukning. Navnlig vil der være store muligheder i at tænke vedvarende energiforsyning ind i en forretningsmodel, hvor Grønland også efter minens lukning vil have mulighed for en mere varig indtægtskilde ved at sælge energi til internationale selska ber. Grønland har gode betingelser for at etablere vandkraft, og der vil kunne udvikles på potentialet for at kombinere vandkraft med vindkraft og dermed have hundrede procent grøn energi. I forbindelse med minedriften kan der etableres procesanlæg til processering af malm, der kræver store mængder af energi. Det er blevet gjort med succes på Island til 20 Teknisk uddannelses- og kompetenceopbygning til råstofudvinding i Grønland

21 ØØGrønlands Selvstyre. Foto: privat. aluminiumsfremstilling fra bauxit, og der er tilsvarende potentiale i Grønland, eksempelvis ved White Mountain, hvor Hudson Resources har ansøgt om udnyttelses rettig he d- er ne til en anorthosit-forekomst, der anvendes til produktion af glasfiber og maling og til alumina fremstilling. 16 Minehavne og lufthavne skal anvendes som transporthubs for maskinel, personel og råstoffer i forbindelse med minedrift, men kan også fortsat anvendes ved energi- og processeringsindustri. De kan indgå i opbygningen af den nationale infrastruktur, hvor de potentielle anvendelsesmuligheder som udgangspunkt er meget brede eksempelvis turisme, handel, fiskeri, militære formål/søsikkerhed og forskning. Her kan især skeles til de potentialer, der ligger i, at en øget sæson for farbarhed i farvandene omkring Grønland kan skabe en forøgelse i international skibsfart. Udvikling af arktisk teknologi Det kolde klima i Arktis er en udfordring for operationer som miner, der skal operere 365 dage om året. Bygninger, maskinel, energiforsyning og transport har vanskelige kår ved meget lave temperaturer, vind, sne og is. Der er behov for teknologiudvikling for at imødekomme de udfordringer, der potentielt kan hæmme den sociale og økonomiske udvikling. Arktisk teknologiudvikling og specialisering på mine-, energi- og byggeområdet kan blive en af flere positive sideeffekter af mineindustrien i Grønland, hvor adgang til og kompetencer indenfor arktisk teknologi kan skabe en gunstig konkurrenceposition for Grønland. For at sikre dette kan kapacitetsopbygning baseres på allerede eksisterende internationale uddannelses- og forskningssamarbejder. Et tværdisciplinært og tværinstitutionelt samarbejde mellem de tekniske universiteter i Skandinavien er fornyligt blevet etableret gennem det formelle samarbejde Nordic Five Tech. Dette har resulteret i en fælles masteruddannelse i Cold Climate Engineering, der også inkluderer grønlandske studerende, samt et forskningsinfrastruktur-netværk, der fokuserer på Arktis. Artek planlægger at udvide deres uddannelsestilbud med en master i arktisk teknologi og danne et universitetscenter vision 125 for uddannelse og forskning i Grønland, der vil videreføre den internationale profil. Ligeledes kan der etableres et udvidet samarbejde med univer siteter fra andre arktiske stater som Canada og USA for at danne en stærk platform til udvikling af nye teknologiske løsninger af fælles cirkumpolare udfordringer. 15) Cf tilsvarende erfaringer i Western Australia: Government of Western Australia, Department of Training and Workforce Development: Skilling WA A workforce development plan for Western Australia default.aspx 16) index.html AKADEMIET FOR DE TEKNISKE VIDENSKABER 21

22 PROAKTIV STRATEGISK SIKRING AF RAMMEBETINGELSER FOR RÅSTOFINDUSTRI I GRØNLAND Naturressourcer som mineraler, metaller, olie og gas er af strategisk vigtighed på nationalt niveau og kan hvis rigtigt udnyttet udgøre en væsentlig kilde til økonomisk vækst og bæredygtig samfundsudvikling. Industriel udvinding og eksport af olie og gas i Norge har eksempelvis transformeret det norske samfund fra i erne at være et fattigt fiskeribaseret samfund til nu at være et af verdens rigeste samfund med uovertruffen velfærd og total energiuafhængighed. Grønlands råstofressourcer hvad angår mineraler og metaller har næppe potentiale, der tåler sammenligning med den betydning, olie og gas har haft for Norge. Men minedrift og relaterede råstofudvindingsaktiviteter i Grønland har betyde ligt potentiale for at understøtte en ønsket samfundsudvikling i Grønland. Det er imidlertid afgørende, at Rigsfællesskabet anlægger et holistisk perspektiv. Hvis det antages, at der er politisk vilje i Rigsfællesskabet til bibeholdelse af en moderne levestandard for den grønlandske befolkning, er der på længere sigt stadig behov for at understøtte det grønlandske samfund enten direkte finansielt og/eller gennem garantiordninger, der kan udgøre et sikkerhedsnet under den grønlandske finansielle risikoportefølje. En fortsat finansiel støtte fra Danmark til Grønland vil være en sandsynlig model for dette. Erfaringer viser, at der er betydelige potentialer i at tænke holistisk i forbindelse med investeringer, der skal understøtte velfærd og samfundsudvikling. Det er afgørende, at der opnås størst mulig gearing / medfinansiering fra det frie marked, og at det sikres, at den samfundsudvikling, der er resultatet af investeringerne, svarer til demokratiets politiske målsætninger. Set over en årrække kan sådanne modeller, retfærdiggøre rentabiliteten af en betydelig samlet investering sammenlignet med en finansiel støtte, der ikke med fører gearing fra det frie marked. Hvis det derudover sikres, at en stor del af den direkte finansielle støtte anvendes til investeringer med meget lang levetid, såsom generel infrastruktur, vand-, vind- og solenergianlæg og ikke mindst opbygning af kompetencer, viden og kapacitet i industrien og den offentlige sektor, kan der opnås forretningsmekanismer, der vender passive omkostninger til aktive rentable investeringer. Endelig kan det sikre en sund samfundsøkonomisk mekanisme bag værdiskabelse, fremme beskæftigelse, skabe større velfærd og på den måde blive en selvforstærkende mekanisme, der fremmer en bæredygtig samfundsudvikling. En mulig model for aktive og rentable investeringer i aktiviteter af ovennævnte kategorier er større offentlige satsninger og offentlige private partnerskaber. Da de offentlige midler i Grønland er meget begrænsede, vil det være Rigsfællesskabet og danske pensionsfonde, der skal være de bærende kræfter. Etableringen af Statoil i Norge og DONG i Danmark er eksempler på offentlige satsninger med et langt tidsperspektiv og med en strategi for engagement og medfinansiering fra det frie marked. Efter samme model kunne man forestille sig, at der med finansiel støtte eller sikkerhedsnet fra Rigsfællesskabets side og med partnerskaber mellem industrier, der tilsammen spænder over flere led i råmaterialeværdikæden gennem OPPer, etableres rammebetingelser, der sikrer risikoudjævning mellem de bidragende partnere. Dermed kan der tiltrækkes industriengagement og finansiering af mere langfristet og lødig karakter. OPPer kunne i regi af Rigsfællesskabet også etableres omkring udbud af samfundsinfrastruktur-ydelser såsom som energi forsyning, transport og kommunikation og på samme måde også omkring energiproduktion. Endelig skal det bemærkes, at OPPer også kan anvendes i sammenhæng med opbygning af kompetencer og kapacitet i industrien og den offentlige sektor. ARTEK modellen, der er et samarbejde mellem det grønlandske Selvstyre og den danske stat gennem DTU, er et succesrigt eksempel på dette. Hvis sådanne fælles projekter skaleres op og åbnes for engagement og investering fra private aktører og industrien, kunne dette være med til at booste vidensopbygning i Grønland og dermed også konkurrenceevnen og velfærden i det grønlandske samfund. Vision 125 etableringen af et teknisk arktisk universitetscenter i Sisimiut i Grønland med en permanent forskerstab i Grønland og et totalt studenteroptag på 125 studerende årligt er et eksempel på en sådan OPP, som er under udvikling. 22 Teknisk uddannelses- og kompetenceopbygning til råstofudvinding i Grønland

23 ØØVandkraftværk, Foto: Colourbox. AKADEMIET FOR DE TEKNISKE VIDENSKABER 23

24 INTERVIEWPANEL Grønlands Erhverv Brian Buus Pedersen, adm. dir. Karsten Klausen, sekretariatschef, juridisk konsulent Thomas Tyt Mogensen, konsulent Inuplan Kristian Lennert. adm. dir. Rambøll Management Henrik Fenger Jeppesen, adm.dir. True North Gems Bent Olsvig Jensen, adm. dir. Nuna Minerals Ole Christiansen, direktør Kisserup International Pernille Fischer Boulter, CEO DTU Byg Michael Havbro Faber, institutdirektør Statens Naturhistoriske Museum, KU Minik Rosing, professor Luleå University Bertil I. Pålsson, docent, Mineral Processing, Dept. of Civil, Environmental & Natural Resources, Luleå University of Technology Naalakkersuisut, Departementet for Erhverv, Råstoff er og Arbejdsmarked Per Aksel Petersen, afdelingschef Sermersooq Business Council Ulla Lynge, direktør 24 Teknisk uddannelses- og kompetenceopbygning til råstofudvinding i Grønland

25 REFERENCER Canada s Economic Action Plan (2014): Northern Adult Basic Education Program northern-adult-basic-education-program Canadian Literacy and Learning Network (2012): Nunavut State of the Field Overview Nunavut-2012.pdf Canadian Northern Economic Development Agency (2014): Northern Adult Basic Education (NABE) Program eng/ / Department of Development & Transportation (2007): Nunavut Mineral Exploration and Mining Strategy, Exploration_and_Mining_Strategy.pdf Government of Canada (2014): Governments of Canada and Nunavut finalize agreements to help people in Nunavut get jobs Final agreement reached on creation of the Canada Job Grant Government of Western Australia, Department of Training and Workforce Development: Skilling WA A workforce development plan for Western Australia Government of Western Australia, Department of Training and Workforce Development: Skilling WA final report, Government of Western Australia, Department of Training and Workforce Development: Pilbara workforce development plan , executive summary Pilbara_ExecSummary_web.pdf MiHR s Portal for Aboriginal Engagement in Mining: Education & Training Aboriginal Minerals Training and Employment Program (AMTEP) EducationAndTrainingInExploration.asp NABE Northern Adult Basic Education Symposium (2014): NABE Background Skills Canada Nunavut: Jobs in Mining Our land. Our Possibilities, publiceret efter 2008, %20Mining_Eng.pdf Western Australian MINING Industry: WORKFORCE DEVELOPMENT PLAN, aspx?fileticket=mq_zlfrxst8%3d&tabid=133 Rapporter: Fremtidsscenarier for Grønland. Institut for Fremtidsforsknings scenariebeskrivelser for Grønland, September 2013 Til gavn for Grønland, Udvalget for samfundsgavnlig udnyttelse af Grønlands naturressourcer, Ilisimatusarfik, Københavns Universitet, 2014 Fremme af kommercielt erhvervssamarbejde mellem Grønland og Danmark, Erhvervs- og Vækstministeriet og Naalakkersuisut, Februar 2015 AKADEMIET FOR DE TEKNISKE VIDENSKABER 25

Siumut har ingen planer om at stemme imod denne finanslov. Vi står ved vores samarbejde med den nuværende danske regering og handler derefter.

Siumut har ingen planer om at stemme imod denne finanslov. Vi står ved vores samarbejde med den nuværende danske regering og handler derefter. SIUMUT Folketinget Finanslov 1. behandling d. 10/9-2013 Doris Jakobsen Siumut har ingen planer om at stemme imod denne finanslov. Vi står ved vores samarbejde med den nuværende danske regering og handler

Læs mere

Velkommen til Olie Gas Danmark

Velkommen til Olie Gas Danmark Vi vil skabe værdi Der er fortsat et betydeligt forretningspotentiale i Nordsøen, for alle led i værdi kæden. Med Olie Gas Danmark er der skabt en nødvendig fælles platform til at i mødegå fremtiden. VELKOMMEN

Læs mere

Mineralefterforskning i Grønland 2014

Mineralefterforskning i Grønland 2014 GRØNLANDS SELVSTYRE RÅSTOFSTYRELSEN Mineralefterforskning i Grønland 2014 Beskrivelse af aktiviteter Juli 2014 Folder Mineralefterforskning i Grønland 2014 beskrivelse af aktiviteter Version 1, juli 2014

Læs mere

Råstoffer. Råstoffer. Administration af råstofområdet

Råstoffer. Råstoffer. Administration af råstofområdet Råstoffer Råstoffer Administration af råstofområdet Administration af råstofområdet Råstofområdet reguleres af Inatsisartutlov nr. 7 af 7. december 2009 om mineralske råstoffer og aktiviteter af betydning

Læs mere

Borgermøde i Sisimiut

Borgermøde i Sisimiut Borgermøde i Sisimiut 10. maj 2015 kl. 19.00 22.00 Ca. 68 mødte op Spørgsmål fra salen Marius Olsen: Det siges, at der er planer om at overholde de gældende overenskomster for arbejderne, hvilke overenskomster

Læs mere

KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND

KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND Indlæg til Ad-Hoc Arbejdsgruppen om yderligere forpligtelser for parter opført i bilag I til Kyoto-protokollen (AWG-KP) Synspunkter og forslag vedrørende forhold

Læs mere

erhvervsstrategi 2015-2022 KORT VERSION

erhvervsstrategi 2015-2022 KORT VERSION KORT VERSION erhvervsstrategi 2015-2022 Den nye erhvervsstrategi 2022 er klar på businesskolding.dk/strategi2022 Vi er stærkere sammen, så lad os komme i gang. Du kan begynde ved at læse med her forord

Læs mere

Aktivitetskalender 2015 Dato Arrangement Tid Sted Lokale Tilmelding Arrangør Januar

Aktivitetskalender 2015 Dato Arrangement Tid Sted Lokale Tilmelding Arrangør Januar Aktivitetskalender 2015 Dato Arrangement Tid Sted Lokale Tilmelding Arrangør Januar 13. januar 2015 Mediebilledet i Grønland - set indefra og udefra 15-17 Nuuk Arctic Base Supply's mødelokale, ABN v/ Naimah

Læs mere

Tovholdergruppen for Internationalt Samarbejde

Tovholdergruppen for Internationalt Samarbejde Tovholdergruppen for Internationalt Samarbejde Navn og Kommune: Mariagerfjord Kommune Satsninger indenfor energi brint, brændselsceller og grønne gasser set i sammenhæng med en balanceret samlet energiforsyning

Læs mere

KOMMISSIONENS AFGØRELSE. om undertegnelse af en hensigtserklæring mellem Den Europæiske Union og Grønland om samarbejde vedrørende mineralressourcer

KOMMISSIONENS AFGØRELSE. om undertegnelse af en hensigtserklæring mellem Den Europæiske Union og Grønland om samarbejde vedrørende mineralressourcer EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den XXX [ ]( 2012) XXX draft KOMMISSIONENS AFGØRELSE af XXX om undertegnelse af en hensigtserklæring mellem Den Europæiske Union og Grønland om samarbejde vedrørende mineralressourcer

Læs mere

DTU Maritime Center. Om DTU Forøget fokus på det maritime område Den maritime ingeniøruddannelse ved DTU DTU Maritime Center

DTU Maritime Center. Om DTU Forøget fokus på det maritime område Den maritime ingeniøruddannelse ved DTU DTU Maritime Center DTU Maritime Center Jørgen Juncher Jensen Ingrid Marie Vincent Andersen Oversigt Om DTU Forøget fokus på det maritime område Den maritime ingeniøruddannelse ved DTU DTU Maritime Center 2/13/2014 DTU Historisk

Læs mere

Kampen om Arktis De strategiske interesser i Arktis

Kampen om Arktis De strategiske interesser i Arktis Kampen om Arktis De strategiske interesser i Arktis Jacob Petersen Atlantsammenslutningen, Svanemøllens Kaserne, den 15. november 2012 Hvem er jeg? Jacob Petersen Cand. scient. pol. Speciale om Kongeriget

Læs mere

Projekt Danmarks Maritime Klynge. - Et maritimt kompetenceudviklingsprojekt

Projekt Danmarks Maritime Klynge. - Et maritimt kompetenceudviklingsprojekt Projekt Danmarks Maritime Klynge - Et maritimt kompetenceudviklingsprojekt Om projektet Partnere i projektet Analyser og data: SWOT-analyse (Oxford Research og EMUC) Benchmarkinganalyse (CBS) Best practice-analyse

Læs mere

FM s betydning for samfundets udvikling. Jan Stiiskjær. 29. jan. 09 DFM KONFERENCEN 2009

FM s betydning for samfundets udvikling. Jan Stiiskjær. 29. jan. 09 DFM KONFERENCEN 2009 DFM KONFERENCEN 2009 Dette vil jeg tale om Kort om DI og DI Service Den samfundsmæssige udfordring Offentlig-privat samarbejde og FM Hvad gør DI 2 DI organisation for erhvervslivet DI er en privat arbejdsgiver-

Læs mere

Anbefalinger til. Renewables. hvordan Danmark sikrer udviklingen. AUianceforOffshon

Anbefalinger til. Renewables. hvordan Danmark sikrer udviklingen. AUianceforOffshon Det Politisk-Økonomiske Udvalg 2010-11 PØU alm. del Bilag 41 Offentligt ig til handlingaf en grøn offshore industri u Anbefalinger til hvordan Danmark sikrer udviklingen / I«*ili!isii*i*icS mm' mm } -o

Læs mere

Danmark tjener penge på det nordiske samarbejde Af minister for nordisk samarbejde Carsten Hansen (S)

Danmark tjener penge på det nordiske samarbejde Af minister for nordisk samarbejde Carsten Hansen (S) Danmark tjener penge på det nordiske samarbejde Af minister for nordisk samarbejde Carsten Hansen (S) Fem lande. Tre selvstyrende områder. 26 millioner indbyggere og verdens 12. største økonomi. Det er

Læs mere

Forord. Kritik af Transportkommissionens betænkning side 1

Forord. Kritik af Transportkommissionens betænkning side 1 Kritik af Transportkommissionens betænkning side 1 Forord Naalakkersuisut nedsatte i 2009 en Transportkommission, der skulle give forslag til billige, effektive og samfundsmæssigt ansvarlige transportmuligheder

Læs mere

Borgermøde i Sarfannguit

Borgermøde i Sarfannguit Borgermøde i Sarfannguit den 10. maj 2015 kl. 11.00 14.00 Ca. 18 mødte op Spørgsmål fra salen Bjarne Hauthøner: Når man ser globalt på minedrift, og råstoffer, ligger mange af dem i Afrika. Disse anvendes

Læs mere

Innovationsfonden DWF Temamøde om innovation og forskning 7. September 2015

Innovationsfonden DWF Temamøde om innovation og forskning 7. September 2015 Innovationsfonden DWF Temamøde om innovation og forskning 7. September 2015 Innovationsfonden Introduktion Innovationsfonden investerer i entreprenører, forskere og virksomheder for at opdyrke og omsætte

Læs mere

Nuuk d. 02. januar 2012. Departementet for Uddannelse og Forskning. Postboks 1029. 3900 Nuuk. Palle Christiansen, Naalakersuisoq

Nuuk d. 02. januar 2012. Departementet for Uddannelse og Forskning. Postboks 1029. 3900 Nuuk. Palle Christiansen, Naalakersuisoq Nuuk d. 02. januar 2012 Til: Departementet for Uddannelse og Forskning Postboks 1029 3900 Nuuk Att.: Cc.: Palle Christiansen, Naalakersuisoq Mikael Kristensen, Departementschef Jesper V. Nielsen, AC Fuldmægtig

Læs mere

Disposition for præsentation

Disposition for præsentation Analyse af udbuddet og behovet for kompetenceudvikling inden for offshore energisektoren i Danmark, Norge, England og Tyskland Ved Jakob Stoumann, Chefanalytiker Oxford Research Oxford Research A/S Falkoner

Læs mere

Lokalafdeling Skive Viborg & Omegn. Ansøgning

Lokalafdeling Skive Viborg & Omegn. Ansøgning Ansøgning Industriens uddannelser Fremtidens uddannelser Ansøgning på vegne af DS Håndværk og Industri Skive-Viborg & Omegn: Kasserer Jørgen Jacobsen, Vestermarken 25, Vester Jølby, 7950 Erslev. Tlf: 2363

Læs mere

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Varig og bæredygtig vækst i gartneriklyngen. Det er formålet med Den Grønne Vækstklynge. Projekt igangsat af Udvikling Odense og Dansk Gartneri, og bakkes op af en

Læs mere

Fremtidens Maritime Ingeniøruddannelse

Fremtidens Maritime Ingeniøruddannelse Fremtidens Maritime Ingeniøruddannelse Tiltag og visioner på Danmarks Tekniske Universitet Ulrik Dam Nielsen, lektor Ingrid Marie Vincent Andersen, projektkoordinator (Ph.D. studerende) Kick-off konference

Læs mere

Bilag til pkt. 5. Strategi- og handlingsplan for work-live-stay 2013 2015. Baggrund. Strategiske mål 2013 2015. Marts 2014 1. Forslag fra bestyrelsen

Bilag til pkt. 5. Strategi- og handlingsplan for work-live-stay 2013 2015. Baggrund. Strategiske mål 2013 2015. Marts 2014 1. Forslag fra bestyrelsen Bilag til pkt. 5 Forslag fra bestyrelsen Strategi- og handlingsplan for work-live-stay 2013 2015 Baggrund Mangel på højtuddannede hæmmer vækst og beskæftigelse på såvel kort som langt sigt og kan medføre

Læs mere

Samlevende med Pilunnguaq. Sammen har Nemo på 10 år og Paalu på 3 år.

Samlevende med Pilunnguaq. Sammen har Nemo på 10 år og Paalu på 3 år. C.V. Personlig information Navn: Niels Thomsen Adresse: Akinnguata Qaava 5 Telefon: +299 58 66 36 E-mail: nt@halibut.gl Fødselsdag: 18. August 1981. Familie: Interesser: Samlevende med Pilunnguaq. Sammen

Læs mere

FREMTIDENS MARITIME INGENIØRUDDANNELSE

FREMTIDENS MARITIME INGENIØRUDDANNELSE FREMTIDENS MARITIME INGENIØRUDDANNELSE Onsdag den 23. november kl. 12:30 til 16:00 Ny VÆKST V i Det Blå Danmark, Christiansborg Udredningsopgave for Den Danske Maritime Fond Ledet af ATV Akademimedlem

Læs mere

DM dit naturlige valg som cand.scient. www.dm.dk/naturvidenskab

DM dit naturlige valg som cand.scient. www.dm.dk/naturvidenskab DM dit naturlige valg som cand.scient. www.dm.dk/naturvidenskab DM dit naturlige valg som cand.scient. DM er en fagforening for højtuddannede og mødestedet for 36.000 kandidater og studerende inden for

Læs mere

IKT og digitalisering. - jobs og vækst i DK? Jørgen Bardenfleth

IKT og digitalisering. - jobs og vækst i DK? Jørgen Bardenfleth Jobs og vækst i DK? IKT og digitalisering - jobs og vækst i DK? Jørgen Bardenfleth Regeringens IKT vækstteam - hvad var opgaven og blev målsætningen? To hovedspor i opgaven på at skabe jobs og vækst ved:

Læs mere

Funktionelle erhvervsregioner

Funktionelle erhvervsregioner Funktionelle erhvervsregioner Når kommuner arbejder på tværs af grænser: International frem for sognebaseret vækstkultur KL s Erhvervstemadag 13. september 2013 v/ Gregers André Pilgaard og Jan Beyer Schmidt-Sørensen,

Læs mere

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser Den 24. september 213 Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser En undersøgelse blandt 15 europæiske lande viser, at der ikke outsources særlig mange job fra Europa målt

Læs mere

Midtvejsseminar for KANUKOKA-delegerede den 2.-3. juni 2015 Forelæggelse af tema

Midtvejsseminar for KANUKOKA-delegerede den 2.-3. juni 2015 Forelæggelse af tema Midtvejsseminar for KANUKOKA-delegerede den 2.-3. juni 2015 Forelæggelse af tema KANUKOKA s fremtidige struktur Forslag til ændret struktur I forbindelse med arbejdet omkring en ny struktur og strategi

Læs mere

RKV SOM SKRIDT PÅ VEJEN FRA UFAGLÆRT TIL FAGLÆRT

RKV SOM SKRIDT PÅ VEJEN FRA UFAGLÆRT TIL FAGLÆRT Workshop på lederseminar for VEU-Centrene region Midtjylland RKV SOM SKRIDT PÅ VEJEN FRA UFAGLÆRT TIL FAGLÆRT 27. november 2012 Ulla Nistrup 1 Program for workshoppen Introduktion til workshop 30 min.

Læs mere

OFFSHORE PÅ VINGERNE

OFFSHORE PÅ VINGERNE OFFSHORE PÅ VINGERNE Nyt projekt skal styrke og synliggøre dansk know how inden for havvindmølleteknologi Få adgang til markedet Opkvalificering af din virksomhed Få hjælp til at komme i gang Nyt, spændende

Læs mere

OPEN DAYS 2015 LOCAL EVENTS COUNTRY LEAFLET DANMARK

OPEN DAYS 2015 LOCAL EVENTS COUNTRY LEAFLET DANMARK OPEN DAYS 2015 LOCAL EVENTS COUNTRY LEAFLET DANMARK INDEX I. Regional Partnerships Official Partners of the OPEN DAYS 2015 Aalborg Kommune 3 Region Midtjylland 4 Nordjylland 5 Syddanmark 6 Region Sjælland

Læs mere

True North Gems: Projektresumé juni, 2011 Side 1

True North Gems: Projektresumé juni, 2011 Side 1 PROJEKTRESUME UDVINDING AF RUBINER OG PINK SAFIRER FRA AAPPALUTTOQ Dette resumé beskriver True North Gems Inc.s (TNG) mineprojekt om udvinding af rubiner og pink safirer 30 km sydøst for Qeqertarsuatsiaat

Læs mere

Analyse af fremtidens kompetencebehov i krydsfeltet mellem finans og it. Bilag til fremskrivninger

Analyse af fremtidens kompetencebehov i krydsfeltet mellem finans og it. Bilag til fremskrivninger Analyse af fremtidens kompetencebehov i krydsfeltet mellem finans og it Bilag til fremskrivninger Udarbejdet for Copenhagen Finance-IT Region (CFIR) af Teknologisk Institut Juni 2010 Fremskrivning af udbud

Læs mere

07. oktober 2008. Spørgeskemaundersøgelse blandt udenlandske virksomheder i Danmark

07. oktober 2008. Spørgeskemaundersøgelse blandt udenlandske virksomheder i Danmark 7. oktober 8 Spørgeskemaundersøgelse blandt udenlandske virksomheder i Danmark Om spørgeskemaundersøgelsen Undersøgelsen består af 19 spørgsmål om udenlandske virksomheders syn på Danmark som investeringsland.

Læs mere

(Betaling for tilsyn med råstof- og vandkraftaktiviteter, ansattes ret til at forlade arbejdsstedet m.v.)

(Betaling for tilsyn med råstof- og vandkraftaktiviteter, ansattes ret til at forlade arbejdsstedet m.v.) udkast 2. juni 2014 høring Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsmiljø i Grønland (Betaling for tilsyn med råstof- og vandkraftaktiviteter, ansattes ret til at forlade arbejdsstedet m.v.) 1 I lov

Læs mere

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Indhold Danske Fonde 3 Det Frie Forskningsråd

Læs mere

FREMTIDENS ARBEJDSMARKED

FREMTIDENS ARBEJDSMARKED FREMTIDENS ARBEJDSMARKED En undersøgelse af projektdrevne virksomheders og organisationers erfaringer med krav til konsulentbemanding, effektivitet og specialisering. April 9 Interim Competence Jobmarkedets

Læs mere

Høringssvar vedr. forslag til Lov om Danmarks Grønne Investeringsfond

Høringssvar vedr. forslag til Lov om Danmarks Grønne Investeringsfond Erhvervs- og Vækstministeriet Slotsholmsgade 10-12 DK - 1216 København K NAH@evm.dk København, den 29. september 2014 Høringssvar vedr. forslag til Lov om Danmarks Grønne Investeringsfond Hermed følger

Læs mere

Job- og kravprofil i forbindelse med rekruttering og udvælgelse af afdelingschef til Orbicon I Leif Hansen A/S. Århus

Job- og kravprofil i forbindelse med rekruttering og udvælgelse af afdelingschef til Orbicon I Leif Hansen A/S. Århus Job- og kravprofil i forbindelse med rekruttering og udvælgelse af afdelingschef til Orbicon I Leif Hansen A/S Århus Dato: November 2010 Konsulent: Direktør Evald Eriksen 1 Indhold 1. Formål med notatet...3

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

NunaMinerals overfører efterforskningslicensen for PAATUSOQ projektet (kritiske metaller) til partner Greenland Rare Earth Projects Ltd

NunaMinerals overfører efterforskningslicensen for PAATUSOQ projektet (kritiske metaller) til partner Greenland Rare Earth Projects Ltd Nuuk, Greenland 27. januar 2015 Meddelelse nr. 04/2015 Side 1 of 5 NunaMinerals overfører efterforskningslicensen for PAATUSOQ projektet (kritiske metaller) til partner Greenland Rare Earth Projects Ltd

Læs mere

Geoforum og fremtiden. Strategi 2018

Geoforum og fremtiden. Strategi 2018 Geoforum og fremtiden Strategi 2018 Virkegrundlag Geoforum er det danske forum for geodata Geoforum er en bredt sammensat interessebaseret forening med medlemmer fra både offentlige institutioner, private

Læs mere

Greve Kommune. Job- og personprofil for erhvervschef

Greve Kommune. Job- og personprofil for erhvervschef Greve Kommune Job- og personprofil for erhvervschef Maj 2010 1 Baggrund Erhvervslivet og arbejdsmarkedet i Greve Kommune er i udpræget grad en del af regionale og nationale strukturer og kan vanskeligt

Læs mere

Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005

Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005 Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005 Del I: Registerbaseret statistik MARTS 2008 1 Baggrund De seneste 10-15 år har uddannelsestiltag været højt

Læs mere

Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling

Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling Præsentation Thy Erhvervsforum Marts 2015 Hvad er Business Region North Denmark? Nyt strategisk partnerskab i Nordjylland om vækst og udvikling:

Læs mere

Kortlægning af den danske. Offshorebranche. Beskæftigelse Omsætning Eksport Potentialer og barrierer. viden til handling analyse af forretningsområder

Kortlægning af den danske. Offshorebranche. Beskæftigelse Omsætning Eksport Potentialer og barrierer. viden til handling analyse af forretningsområder Kortlægning af den danske Offshorebranche Beskæftigelse Omsætning Eksport Potentialer og barrierer viden til handling analyse af forretningsområder Viden til vækst og til handling Med fokus på at etablere

Læs mere

Luftfart og turisme i Grønland

Luftfart og turisme i Grønland Luftfart og turisme i Grønland Polit Case Competition Copenhagen Economics 14. marts 2015 Introduktion I det følgende præsenteres tre cases. Alle handler om luftfart i Grønland, men adresserer forskellige

Læs mere

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

Stillings- og personprofil. Administrerende direktør FDC A/S

Stillings- og personprofil. Administrerende direktør FDC A/S Stillings- og personprofil Administrerende direktør FDC A/S Maj 2014 Opdragsgiver FDC A/S Adresse Lautrupvang 3A 2750 Ballerup Tlf.: 44 65 45 00 www.fdc.dk Stilling Administrerende direktør Refererer til

Læs mere

Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling

Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Af Chefanalytiker Klaus Jørgensen og cheføkonom Martin Kyed Analyse 7. juni 2015 Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Der ligger en udfordring i at tackle

Læs mere

SPRINGBOARD. D. 23. FEBRUAR 2010 v/ Jens Christian Foged. Platinsponsorer:

SPRINGBOARD. D. 23. FEBRUAR 2010 v/ Jens Christian Foged. Platinsponsorer: SPRINGBOARD D. 23. FEBRUAR 2010 v/ Jens Christian Foged Platinsponsorer: CONNECT Denmarks netværk består i dag af 800 personer i 320 virksomheder 7 pitch/15 feedback ALCORLAB DNA Building Blocks for Life

Læs mere

Erhvervsmuligheder i råstofsektoren. Mineraler

Erhvervsmuligheder i råstofsektoren. Mineraler Aatsitassanut Ikummatissanullu Pisortaqarfik Råstofdirektoratet Erhvervsmuligheder i råstofsektoren Mineraler Informationshæfte Marts 2009 Status pr. 1. januar 2009 2 Hæftet er udarbejdet af Råstofdirektoratet

Læs mere

Aftale mellem erhvervsilkeborg, Handelsskolen Silkeborg Business College, LO Silkeborg-Favrskov og Teknisk skole Silkeborg.

Aftale mellem erhvervsilkeborg, Handelsskolen Silkeborg Business College, LO Silkeborg-Favrskov og Teknisk skole Silkeborg. Aftale mellem erhvervsilkeborg, Handelsskolen Silkeborg Business College, LO Silkeborg-Favrskov og Teknisk skole Silkeborg. Krisen i verden og i Danmark har betydet, at det er nødvendigt med nogle fælles

Læs mere

Øget energieffektivitet og lavere FM-kostninger

Øget energieffektivitet og lavere FM-kostninger Øget energieffektivitet og lavere FM-kostninger 19. Oktober 2010 Susanne Balslev Nielsen Center for Facilities Management Danmarks Tekniske Universitet Hvem er jeg? Civilingeniør 1993, byplanlægning Ph.D.:

Læs mere

Overordnede udfordringer og sigtelinjer

Overordnede udfordringer og sigtelinjer Overordnede udfordringer og sigtelinjer Anda Uldum, Naalakkersuisoq for Finanser og Råstoffer Konference om udvikling af den offentlige sektor 4. juni 2015 Temaer De økonomiske rammer Bag om de økonomiske

Læs mere

Sermersooq Erhvervsråd. Erhvervsplan 2013. December 2012 Marie Fleischer

Sermersooq Erhvervsråd. Erhvervsplan 2013. December 2012 Marie Fleischer Aqqusinersuaq 48A, Postboks 1051 Nuuk, 3900, Grønland Telefon: 341080 Fax: 311554 E-mail: info@business.gl Web: www.business.gl Sermersooq Erhvervsråd Erhvervsplan 2013 December 2012 Marie Fleischer Side

Læs mere

strategi for samarbejde

strategi for samarbejde københavns universitet strategi for samarbejde med myndigheder og organisationer 2012-2016 Udgiver Københavns Universitet Nørregade 10 Postboks 2177 1017 København K www.ku.dk Kontakt Forskning & Innovation

Læs mere

Direktør Fagligt Center FSR danske revisorer

Direktør Fagligt Center FSR danske revisorer Direktør Fagligt Center FSR danske revisorer Kjerulf & Partnere A/S Executive search & selection 2 Præsentation Dette materiale er udarbejdet i forbindelse med Kjerulf & Partneres medvirken ved rekruttering

Læs mere

UDFORDRINGER OG DRIVKRÆFTER FOR VANDINNOVATION

UDFORDRINGER OG DRIVKRÆFTER FOR VANDINNOVATION side 1 UDFORDRINGER OG DRIVKRÆFTER FOR VANDINNOVATION 24. NOVEMBER 2014 Line Markert, advokat KAN VI BRUGE TAKSTFINANSIEREDE MIDLER TIL UDVIKLING AF VANDTEKNOLOGIER? side 2 DE JURIDISKE RAMMER I SKEMAFORM

Læs mere

Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark

Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark Organisation for erhvervslivet Maj 2010 Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark AF CHEFKONSULENT ANNETTE CHRISTENSEN, ANCH@DI.DK Flyforbindelserne ud af Danmark er under pres og det kan betyde lavere

Læs mere

TID TIL VÆksT. Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner.

TID TIL VÆksT. Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner. 12 Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner. Væksthus Syddanmark er etableret for at styrke syddanske virksomheders mulighed for at udfolde deres fulde potentiale. I Væksthus Syddanmark får

Læs mere

Forskning. For innovation og iværksætteri

Forskning. For innovation og iværksætteri Forskning For innovation og iværksætteri Viden er det fremmeste grundlag for civilisation, kultur, samfund og erhvervsliv. Grundlæggende, langsigtede vidensopbygning kræver en fri, uafhængig og kritisk

Læs mere

Innovationens Syv Cirkler

Innovationens Syv Cirkler Innovationens Syv Cirkler Med denne gennemgang får du en kort introduktion af Innovationens Syv Cirkler, en model for innovationsledelse. Dette er en beskrivelse af hvilke elementer der er betydende for

Læs mere

Direktørens beretning 2014

Direktørens beretning 2014 Jeg vil gerne starte med at sige, at jeg har glædet mig rigtig meget til denne dag. Glædet mig til igen at deltage i en generalforsamling, hvor mere end 200 lokale erhvervsfolk viser interesse og opbakning

Læs mere

Energistyrelsens klassifikationssystem for olie- og gasressourcer

Energistyrelsens klassifikationssystem for olie- og gasressourcer Senest revideret juni 2011 Energistyrelsens klassifikationssystem for olie- og gasressourcer Energistyrelsen benytter et klassifikationssystem for kulbrinter til at opgøre Danmarks olie- og gasressourcer,

Læs mere

Sociale medier b2b. nye veje til salg

Sociale medier b2b. nye veje til salg Sociale medier b2b nye veje til salg 1 FORORD VELKOMMEN TIL ANALYSEN De sociale medier får stigende betydning for vores kommunikation og deling af viden. Det smitter af på erhvervslivet og skaber nye forretningsmuligheder.

Læs mere

Citronbasens metalprojekt

Citronbasens metalprojekt BILAG 5 Citronbasens metalprojekt MPL - 001 Utilsigtede hændelser med spild/udslip (= LOC) og nødberedskabsplan April 2012 1 Dokumenttitel: Utilsigtede hændelser med spild og udslip (= LOC) og nødberedskabsplan

Læs mere

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere

work-live-stay southern denmark

work-live-stay southern denmark work-live-stay southern denmark Nærværende notat kan anvendes af den enkelte kommune til fremlæggelse i politiske udvalg i forbindelse med drøftelse af foreningen og dens aktiviteter herunder især Bosætningskoordinator-initiativet.

Læs mere

Produktion i Danmark. Robotter i global kamp

Produktion i Danmark. Robotter i global kamp Produktion i Danmark Robotter i global kamp Titel: Robotter i global kamp Udarbejdet af: Teknologisk Institut Analyse og Erhvervsfremme Gregersensvej 1 2630 Taastrup August 2015 Forfattere: Stig Yding

Læs mere

Brug Mannaz i dit journalistiske arbejde. Kildebrug De gode historier

Brug Mannaz i dit journalistiske arbejde. Kildebrug De gode historier Brug Mannaz i dit journalistiske arbejde Kildebrug De gode historier www.mannaz.com/presseservice Vi er en kilde til den nyeste viden inden for ledelse, projektledelse og personlig udvikling. Har du brug

Læs mere

UNDERSØGELSE AF UBESATTE LÆRE- OG ELEVPLADSER

UNDERSØGELSE AF UBESATTE LÆRE- OG ELEVPLADSER UNDERSØGELSE AF UBESATTE LÆRE- OG ELEVPLADSER INDLEDNING Den politiske målsætning om, at 95 % af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse i 2015, udfordres af manglen på lære- og elevpladser

Læs mere

Shells generelle forretningsprincipper

Shells generelle forretningsprincipper Shells generelle forretningsprincipper Royal Dutch Shell plc Indledning Shells generelle forretningsprincipper er grundlaget for den måde, hvorpå alle virksomheder i Shell Gruppen* driver forretning.

Læs mere

Offshorebranchen fremtidens og mulighedernes marked Seminar på KursusCenter Vest Torsdag d.23 marts 2006

Offshorebranchen fremtidens og mulighedernes marked Seminar på KursusCenter Vest Torsdag d.23 marts 2006 Offshorebranchen fremtidens og mulighedernes marked Seminar på KursusCenter Vest Torsdag d.23 marts 2006 Velkomst: Status og perspektiver for dansk offshore - vurderet af Peter Blach fra kompetence centeret

Læs mere

STRATEGI- OG HANDLINGSPLAN FOR DJURS WIND POWER 2014-2015

STRATEGI- OG HANDLINGSPLAN FOR DJURS WIND POWER 2014-2015 STRATEGI- OG HANDLINGSPLAN FOR DJURS WIND POWER 2014-2015 1. Vision Visionen for DJURS Wind Power er udviklet på baggrund af opnåede erfaringer, tillige med forventningerne til markedet indenfor energi

Læs mere

Styrkelse af vækstvilkårene for eksport af vandløsninger set fra et vandselskab

Styrkelse af vækstvilkårene for eksport af vandløsninger set fra et vandselskab Styrkelse af vækstvilkårene for eksport af vandløsninger set fra et vandselskab 21. November 2012 Anders Bækgaard Regeringen vil gøre en langt større indsats for at hjælpe virksomhederne med at få fodfæste

Læs mere

Udvinding af skifergas i Danmark

Udvinding af skifergas i Danmark Maj 2013 Udvinding af skifergas i Danmark Indledning: Vi vil i Danmark i de kommende år skulle tage stilling til, om vi vil udvinde den skifergasressource, der i et eller andet omfang findes i den danske

Læs mere

Bevilling til Internet Week Denmark 2015, 2016 og 2017

Bevilling til Internet Week Denmark 2015, 2016 og 2017 Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling Dato 6. august 2014 2015, 2016 og 2017 1. Resume Internet Week Denmark er en festival for hele Danmark med centrum i Aarhus og den

Læs mere

Baggrundsinformation og vejledning

Baggrundsinformation og vejledning Baggrundsinformation og vejledning KOM STÆRKT FRA START Kompetencer og startkapital til sociale iværksættere FÅ HJÆLP TIL BEDRE RESULTATER Forretningsudvikling for socialøkonomiske virksomheder Ansøgningsprocessen

Læs mere

Høringsudkast 6. juli 2012

Høringsudkast 6. juli 2012 Forslag til Lov om ændring af lov om offentlige forskningsinstitutioners kommercielle aktiviteter og samarbejde med fonde (Hjemmel for universiteterne til at formidle visse boliger og studielån i forbindelse

Læs mere

GRØN OMSTILLING INDEN FOR SPILDEVANDSBRANCHEN REGIONALT, NATIONALT OG INTERNATIONALT PERSPEKTIV

GRØN OMSTILLING INDEN FOR SPILDEVANDSBRANCHEN REGIONALT, NATIONALT OG INTERNATIONALT PERSPEKTIV GRØN OMSTILLING INDEN FOR SPILDEVANDSBRANCHEN REGIONALT, NATIONALT OG INTERNATIONALT PERSPEKTIV Thomas Jensen Ingeniør i Rambøll og ekstern lektor på DTU Diplom - Ballerup Baggrund: Ingeniør (BS. Eng.

Læs mere

Formandens beretning til generalforsamlingen for DI Service den 8. maj 2015. v/jesper Busk, Formand DI Service. Indledning

Formandens beretning til generalforsamlingen for DI Service den 8. maj 2015. v/jesper Busk, Formand DI Service. Indledning Side 1 af 14 Formandens beretning til generalforsamlingen for DI Service den 8. maj 2015 v/jesper Busk, Formand DI Service Indledning Velkommen til generalforsamling i DI Service. Jeg har glædet mig til

Læs mere

Sådan tiltrækker den offentlige sektor akademisk arbejdskraft

Sådan tiltrækker den offentlige sektor akademisk arbejdskraft Sådan tiltrækker den offentlige sektor akademisk arbejdskraft en undersøgelse af akademikeres præferencer Undersøgelsens hovedkonklusioner Moments undersøgelse viser, at den offentlige sektor generelt

Læs mere

FRI undersøgelse i forbindelse med Erhvervsskolereformen Udført i perioden d.03.09-12.092013.

FRI undersøgelse i forbindelse med Erhvervsskolereformen Udført i perioden d.03.09-12.092013. FRI undersøgelse i forbindelse med Erhvervsskolereformen Udført i perioden d.03.09-12.092013. Størstedelen er besvaret skriftligt, 3 er besvaret telefonisk. 16 respondenter som repræsenterer 79% af medarbejderstaben

Læs mere

Landets udfordringer: Hvilke udfordringer har samfundet og hvordan ønsker vi at løse dem? Hvordan ønsker vi at udvikle samfundet pejlemærker?

Landets udfordringer: Hvilke udfordringer har samfundet og hvordan ønsker vi at løse dem? Hvordan ønsker vi at udvikle samfundet pejlemærker? Landets udfordringer: Hvilke udfordringer har samfundet og hvordan ønsker vi at løse dem? Målsætninger: Hvordan ønsker vi at udvikle samfundet pejlemærker? Konkrete tiltag: Præsentation af tiltag, herunder

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

Politisk-økonomisk beretning 2007

Politisk-økonomisk beretning 2007 10. april 2007 FM 2007/36 Politisk-økonomisk beretning 2007 (Landsstyremedlemmet for Finanser og Udenrigsanliggender) Forelæggelsesnotat 1. Behandling Verdensøkonomien er inde i en rivende udvikling med

Læs mere

Mål og Midler Uddannelse, handel og innovation

Mål og Midler Uddannelse, handel og innovation Fokusområder i 2014 Udvalget er med konstitueringsaftalen for perioden 2014-2017 et nyt udvalg, og indsatsen i en større del af 2014 bærer præg af, at udvalget tilegner sig det nødvendige vidensfundament

Læs mere

Hanne Nybo Johansen, Atkins Formand for BaneBranchen. RailTech DTU

Hanne Nybo Johansen, Atkins Formand for BaneBranchen. RailTech DTU Hanne Nybo Johansen, Atkins Formand for BaneBranchen RailTech DTU Historie om BaneBranchen Tidligere stod DSB skole for uddannelse indenfor jernbanen. Situationen i slutningen af 2007: Spredning af kompetencer

Læs mere

MEA s vækstspor 27. februar og 12. marts. MEA konsulentuddannelse Modul 5 og 7 Ny Teknologi og nye innovationsformer

MEA s vækstspor 27. februar og 12. marts. MEA konsulentuddannelse Modul 5 og 7 Ny Teknologi og nye innovationsformer MEA s vækstspor 27. februar og 12. marts MEA konsulentuddannelse Modul 5 og 7 Ny Teknologi og nye innovationsformer Teknologisk Institut Erhvervsudvikling Center for Ide & Vækst Peter Lyngdrup Nedergaard

Læs mere

GCRC-projektorganisation og -samarbejde

GCRC-projektorganisation og -samarbejde Greenland Climate Research Centre c/o Greenland Institute of Natural Resources P.O. Box 570, DK-3900 Nuuk, Greenland Aftale GCRC-projektorganisation og -samarbejde mellem Greenland Climate Research Centre

Læs mere

Region Midtjylland - på vej mod en ny programperiode.

Region Midtjylland - på vej mod en ny programperiode. Region Midtjylland - på vej mod en ny programperiode. Bornholm, 19. juni 2014 v/ Bent Mikkelsen, Region Midtjylland www.vaekstforum.rm.dk En globalt konkurrencedygtig region - Erhvervsudviklingsstrategi

Læs mere

RYGAARDS SKOLE STRATEGISK PLAN 2013-2017

RYGAARDS SKOLE STRATEGISK PLAN 2013-2017 RYGAARDS SKOLE STRATEGISK PLAN 2013-2017 VISION FOR RYGAARDS SKOLE At sikre vores langsigtede fremtid som en enestående skole med kristne værdier, et højt fagligt niveau og en vision om, at uddannelse

Læs mere

Offshore Center Danmark Syddansk Universitet Odense den 28. september 2010. Muligheder i OCD regi

Offshore Center Danmark Syddansk Universitet Odense den 28. september 2010. Muligheder i OCD regi 2010 Offshore Center Danmark Syddansk Universitet Odense den 28. september 2010 Muligheder i OCD regi 1 Muligheder i OCD Oversigt over muligheder Innovation Netværk Projekter Kurser Foredrag/ gåhjemmøder

Læs mere

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Massive teknologiske forandringer inden for forskning,

Læs mere