GLADSAXE MILJØ- OG ENERGIRÅD

Transkript

1 GLADSAXE KOMMUNE By- og Miljøforvaltningen Referat for GLADSAXE MILJØ- OG ENERGIRÅD Onsdag den , kl i grønt IDÈcenter Medlemmer Trine Henriksen - MB Mette Marie Schmidt MB Trine Græse MB Ole Skrald Rasmussen MB - afbud Tilforordnede Philip Hartmann BMF Maj Green BMF Pia Vendelholt Christensen - BMF Gitte Normann - BMF Ebbe Skovsgaard MB - afbud Gunnar Svendsen MB Henning D. Stærmose MB - afbud Mette Lise Jensen udpeget af Byrådet Gitte Niebuhr udpeget af Byrådet - afbud Arne Hermann Gladsaxe Miljøforening - afbud Kurt Loftkjær Danmarks Naturfredningsforening - afbud Egil Dræger boligselskaber/-afd. - afbud Lars Brandt boligselskaber/-afd. Flemming Bruun GF/-sam.slutn. - afbud Michael Priess GF/-sam.slutn. - afbud Medlemmer Bo Abrahamsen Erhvervssammenslutn. - afbud Kai E. Andersen Fagbevægelsen - afbud Knud Flensted Dansk Ornitologisk Foren. Kim Christiansen Lokal Agenda 21 J. nr G01 1

2 Nr. 1 GODKENDELSE AF REFERAT FRA Godkendt. Nr. 2 CO 2 -HANDLINGSPLANEN Trine Henriksen: Sagen skulle have været behandlet på Miljøudvalgets novembermøde, men blev udskudt til decembermødet. Hovedlinjerne i sagen blev dog fremlagt til drøftelse på novembermødet. Dette punkt fra Miljøudvalget blev delt ud. Maj Green: Viste power point og orienterede om planens forløb. Power pointen vedlægges referatet. Knud Flensted: Fint at der tages fat i kommunens CO 2 -regnskab. Men der er ønske om klarer målsætninger, ikke bare idéer. Hvis der skal prioriteres, er det kommunens administration der skal gå foran. Der skal ikke kun lægges vægt på at reducerer, men der skal også kompenseres, for at kunne blive CO 2 -neutral. Vi når ikke hurtigt nok i mål, kun ved reduktion. Vi skal støtte eller investerer andre steder i landet. Maj Green: Investering i vindmøller m.v. er en politisk beslutning. Der var diskussion om, hvordan kommunen får fat i borgerne, men husejere og boligselskaber skal selv ønske at være med. Mette Lise Jensen: Kommunen skal turde komme med nye forslag og løsninger og inddrage organisationer der ønsker at være med. Et nyt mål på 40% vil være godt og ambitiøst. Sønderborg Kommune har et 100% mål. Vi skal være opmærksomme på hvad det er de gør. Erhvervslivet i Sønderborg støtter projektet økonomisk. Trine Henriksen: Der er flere potentialer end hvad der er i planen. Det er vigtigt at politikerne kommer med deres ønsker. Kommunen kan gøre flere ting selv, f.eks. ved nybyggeri at kræve lavenergiklasse 1. Der kan også gøres mere med trafikken, bedre fremkommelighed og generelt i erhvervsvirksomhederne end der står i planen. Med flere af disse tiltag kan vi nå længere end de 25% der lægges op til. Philip Hartmann: Når sagen forelægges Miljøudvalget, vil det være en god idé at forklare hvad det betyder, at være klimakommune og energiby. Det vil være hensigtsmæssigt med denne forklaring, når CO2-handlingsplanen skal besluttes. J. nr G01 2

3 Kommunen kan også satse hvor der er større potentialer, men vi ønsker flere erfaringer før vi gør mere. Vi har brugt en del kræfter på dokumentation, men nu er tiden til at føre ideerne videre, hvad har vi ressourcer til og hvad giver mest. Kim Christiansen: Det er meget vigtigt, at skelne mellem korte og langsigtede mål. Hvilke virkemidler har vi. Kan der gives en gulerod til virksomhederne. Flere busbaner og veje. Energiforsyningen afvikles. Fjernvarme, køre på at det ikke skal være fra affald. Maj Green: Målene kan godt sættes højere, men det er meget svært at styre. Sønderborg er god til at brande sig selv, og de er endnu ikke helt klar over hvordan de skal komme videre. Trine Græse: Med hensyn til klimakommune, laver DN aftaler med kommuner, men ikke med Gladsaxe. Hvor meget man kan sparer afhænger af udgangspunktet. Passivhusstandarden (opvarmning og el) kan måske nå de 25 %. Vedvarende energi er ikke med i planen. Små vindmøller kan være en mulighed. Philip Hartmann: Udstilling om bygninger og passivhuse hvor?? Kommunen søger puljer hos staten til fremkommeligheden for f.eks. busser. Kommunen kan overveje en klimapris til virksomheder. Knud Flensted: I bilaget er der lagt op til større CO2-besparelser ude i kommunen end hos kommunen selv. Det er nu rettet til i planen, det er godt. Kommunen skal være mere klar i målsætningerne og vise hvad vi vil. Gunnar Svendsen: Der er meget der gør, at det ikke kan betale sig at etablere vindmøller. Lars Brand: Boligselskaberne er begyndt at lave tilstandsrapporter. Det er svært at få beboerne involveret, for det er beboerne selv der skal betale, og det er der ikke den store motivation til i lejeboliger. CO2-handlingsplanen vedtages endligt i foråret. Trine Henriksen: Orienterede om, at Rådet skal have en ny struktur og et nyt navn. Bilag er vedlagt hvor GMER s bemærkninger og kommentarer om Rådets fremtid er samlet. J. nr G01 3

4 Nr. 3 ORIENTERING OM SKRALDEKONFLIKTEN Pia Vendelholt Christensen: Gav en status og en orientering om konflikten på affaldsområdet. I foråret og over sommeren 2009 har der været flere arbejdsnedlæggelser som har betydet, at der ikke er samlet affald ind i Gladsaxe Kommue. Udover konflikter hos HCS, har der været strejke på Vestforbrænding. Den seneste arbejdsnedlæggelse hos HCS startede 2. oktober og løb frem til 20. oktober hvorefter kommunen suspenderede kontrakten med HCS for en periode på 4 måneder. Samtidig lavede kommunen en aftale med firmaet Forvaltningsservice om, at indsamle affald i kommunen i perioden fra 20. oktober og frem til 1. februar. Arbejdsnedlæggelsen hos HCS betragtes som force majeure, hvorfor Gladsaxe Kommune ikke kan anvende bodssystemet. Bodssystemet er tænkt anvendt for at sikre, at antallet af glemmere holdes på et fornuftigt niveau. Stiger antallet af glemmere kan kommunen således opkræve en bod hos HCS. Skulle bodssystemet anvendes i forbindelse med en arbejdsnedlæggelse, skulle HCS tilbagebetale 2 mio. kr. om dagen i bod. Et helt urimeligt beløb. I kontrakten er angivet at kommunen først kan opsige kontrakten med HCS efter en periode med 30 dages force majeure. Kommunen har naturligvis overvejet mulighederne for at opsige kontrakten i konfliktperioden, men dette ville sandsynligvis udløse et ikke uvæsentligt erstatningskrav fra HCS. For at afhjælpe situationen for borgerne med de store affaldsmængder som blev ophobet, blev der sat containere op på kommunens materielgård på Turbinevej. Her kunne borgerne aflevere deres dagrenovation. Containerne stod der tre uger efter at Forvaltningsservice var startet op, så der var stadig mulighed for selv at komme af med affaldet. Borgerne kunne endvidere afhente affaldssække flere steder i kommunen. Der var løbende information på kommunens hjemmeside om situationen. Det at skulle indkøre et hold nye skraldemænd til at indsamle affald i kommunen, ville under normale omstændigheder kræve en forberedelse på 4-6 måneder. Det kræver gennemgang af tømmelister, information til borgere m.m. Kommunen og Forvaltningsservice skulle have styr på alt fra første dag, og det var selvfølgelig en vanskelig opgave, ikke mindst fordi der også var ophobet meget store affaldsmængder på alle adresser. Nogle steder var der ophobet affald fra helt op til 7 uger. By- og Miljøforvaltningen havde mange udfordringer og prøvede ihærdigt at svare borgerne ved at have seks telefonlinier åbne og besvarede rigtig mange mails. J. nr G01 4

5 I perioden hvor HCS var suspenderet fra kontrakten, var forvaltningen i dialog med med ledelsen fra HCS for, at undgå at en ny konflikt skulle opstå. Der har været mange henvendelser om ønske om tilbagebetaling af renovationsafgiften. Dette kan ikke lade sig gøre, det vil i givet fald være borgerne der skal betale til sig selv. Flere større boligselskaber har måtte betale deres ejendomsfunktionærer for ekstra arbejdstid. De har spurgt kommunen om kompensation, men det har Miljøudvalget afslået. Lars Brandt: Det har været en kedelig situiation. Det har ikke været muligt, at sociale boliger har kunne køre til genbrugsstationen med affald. Pia Vendelholt Christensen: Der må ikke afleveres dagrenovation på genbrugsstationen. Philip Hartmann: Set i bakspejlet, er der forhold i kontrakten som kommunen sandsynligvis vil rette når en ny kontrakt skal laves. Trine Henriksen: På Byrådets møde 11. november 2009, var der en sag på, om hjemtagelse af renovationsopgaven, dette blev ikke tiltrådt. Der bør aftales et andet bodssystem, der er mere realistisk. Trine Græse: Det er godt at I tager kontrakten op til revision. Fremadrettet kunne man forestille sig, at HCS ikke får alle kommuner tilbage 01. januar 2010, men starter op med nogle stykker, hvorefter resten kommer med senere. Gunnar Svendsen: Nogle kommuner sysler med at hjemtage renovationsopgaven. Det skal vi lige holde øje med, blandt andet om det giver en større sikkerhed og stabilitet. Vi har tiden indtil HCS kontrakt udløber i Knud Flensted: Foreslog at overveje at hjemtage renovationsopgaven, set ud fra et miljømæssigt synspunkt. Vognene kan udskiftes m.v. Kan man ikke fremover sikre sig, at renovationsfirmaet selv kan sætte containere op på udvalgte centrale steder. Philip Hartmann: Kommunen overvejede hver dag, om der skulle sættes containere op. De største problemer ville være det sundhedsmæssige og miljømæssige. Containerne ville hurtigt blive overfyldte. Kommunen prøvede at hjælpe etageejendommene. I villakvarterene kunne beboerne bedre opbevare egne sække. På Turbinevej stod en container med komprimator, hvor borgere selv kunne afleverer affaldet. Arbejdet med Affaldsplanen er sat i bero, da alle ressourcer er blevet brugt på renovationsstrejken.kommunen får eventuel mulighed for at ansætte en medarbejder til aflastning. Nr. 4 J. nr G01 5

6 KVALITETSSTYRINGSSYSTEM. BY- OG MILJØFORVALTNINGEN ER BLEVET CERTIFICERET Dette punkt nåede Rådet ikke, men der var en kort orientering på sidste møde 3. september By- og Miljøforvaltningens kvalitetsstyringssystem blev certificeret af Dansk Standard 7. juli Certificeringen er lovpligtig med udgangen af 2009, og Gladsaxe Kommune blev en af de første kommuner i landet, der nåede i mål. Nr. 5 MEDDELELSER Fjernvarmeprojketet i Bagsværd er ved at starte op. Naturplanen er i høring indtil Tilbagebetaling af 40 % af tilslutningsafgiften på ,- kr. er blevet principbesluttet i Miljøudvalget, men det skal undersøges hvad der skal gøres for de borgere der allerede har etableret faskiner. Nr. 6 EVENTUELT Intet. J. nr G01 6