Det Grønne Råd Onsdag kl i grønt Idécenter

Transkript

1 GLADSAXE KOMMUNE By- og Miljøforvaltningen Referat fra Det Grønne Råd Onsdag kl i grønt Idécenter Medlemmer Tom Vang Knudsen - MB Ole Skrald Rasmussen MB - afbud Eva Nielsen MB Susanne Palsig MB - afbud Tilforordnede Pia Vendelholt Christensen BMF Christina Hoffer BMF Tine Sand Gybeck - BMF Gitte Normann BMF - referent Trine Henriksen MB Michele Fejø MB Kim Wessel-Tolvig MB - afbud Boligselskabernes Sammenslutning Jan Stapelfeldt Weberg - afbud Boligselskabernes Sammenslutning Leon Friis Jørgensen - afbud Danmarks Naturfredningsforening Kurt Loftkjær - afbud Cyklistforbundet Benedicte Leyssac Dansk Ornitologisk Forening Knud Flensted Friluftsrådet Anne Merete Palmgren Medlemmer Fagbevægelsen Kai E. Andersen - afbud Erhvervssammenslutningen - ingen Grundejerforeningernes Sammenslutning - Flemming Bruun - afbud Grundejerforeningernes Sammenslutning Torben Sønnichsen - afbud Lokal Agenda 21 - Kim Christiansen Jesper B. Larsen Lokal Agenda 21 Kirsten Ilkjær Medlemmer udpeget af Byrådet Claus Wachmann Anne Backlund J. nr G01 1

2 Nr. 1 Godkendelse af referat fra Referatet blev godkendt. Status på Grønt Danmarkskort. I juni 2017 vedtog Folketinget en ændring af planloven, som indebærer, at kommunerne skal foretage en samlet planlægning for naturbeskyttelsesinteresser og Grønt Danmarkskort. Vejledning om Grønt Danmarkskort, samt nedsættelse af Naturråd har været i høring hen over sommeren. Parallelt med høringen har der været en revision af Fingerplanen, som foregår i to spor. Fingerplanens spor 1, som er de afgrænsede ændringer af Fingerplanen, er trådt i kraft. Spor 2 skal afdække om der er behov for grundlæggende ændringer af Fingerplanens bestemmelser. Vi arbejder samtidig på den kommende Gladsaxestrategi, der ligeledes kommer til at være planstrategien. Drøftelserne om konkret indhold går i gang sidst på året. Nr. 2 Kommuneplan 2017 Hvad blev resultatet v/ Christina Hoffer, Byafdelingen Kommuneplan 2017 Kommuneplanen fastlægger overordnede mål og retningslinjer for, hvordan kommunen vil udvikle sig fysisk de næste 12 år, men planstrategien tager den op til revision hvert 4. år. Denne gang har det været en fuld revision af kommuneplanen, hvor vedtagne strategier blev indarbejdet. Kommuneplanen sætter rammerne for kommunens fysiske udvikling og arealanvendelse. Kommuneplanen er opbygget af: en hovedstruktur som er overordnede mål for udviklingen og arealanvendelsen, retningelinjer for arealanvendelsen og rammer for lokalplanens indhold. Forvaltningen har ved modtagelsen af høringssvar, kunne læse at hvad en kommuneplan og en lokalplan regulere bliver forvekslet, og derfor ridses forskellen mellem de to plantyper op. Hvor kommuneplanen giver det samlede overblik over udviklingen i kommunen, bestemmer lokalplaner detaljeret bebyggelsen og anvendelsen af et afgrænset J. nr G01 2

3 området. Byrådet skal arbejde for kommuneplanens gennemførelse, hvor lokalplaner er juridisk bindende for grundejerne fremadrettet. Grønne Gladsaxe er et af otte fokuspunkter i Kommuneplanens hovedstruktur og indeholder visionen for det grønne i Gladsaxe. Kommuneplanen fremhæver, at Gladsaxe Kommune er en grøn bykommune. Den grønne struktur består af de regionale friluftsområder, kolonihaveområder, forter og batterier og to grønne bykiler, der er udpeget på baggrund af Fingerplan 2013.De to nye grønne bykiler er Kagsåparken og Vandledningsstien. De friholdes for ydereligere byudvikling, men kan benyttes til natur og rekreative oplevelser, samt til klimasikring. Biofaktor, der er et redskab til dialog med grundejere og udviklere, introduceres i kommuneplanen Biofaktor er et mål for omfanget af grønne elementer set i forhold til et områdes størrelse. I erhvervs- og byomdannelsesområder kan Byrådet stille krav om en biofaktor på 0,3 i forbindelse med lokalplanlægningen. Kommuneplanen fastsætter også grønne retningslinjer indenfor bebygget områder. I områder til boligformål, må friarealer til ophold og leg ikke reduceres i væsentlig omfang. Forhaver skal have et grønt præg i åben-lav boliger og tæt-lav boliger. I etageboliger skal gårdrum have et grønt præg. Nr. 3 Vores Grønne Gladsaxe v/ Tine Sand Gybeck og Christina Hoffer, Byafdelingen Bilaget Vores Grønne Gladsaxe - Strategi for udviklingen af en grøn og levende forstad og Baggrundsanalyse har været vedhæftet dagsordenen. Det er første udkast til en grøn strategi, og det er den, som Det Grønne Råd meget gerne må komme med input til. Tidsplan og proces Tine gennemgik tidsplan og arbejdsproces. Udkastet har været til intern høring i fagforvaltningerne. Der er et par dage tilbage til at indarbejde de sidste bemærkninger og kommentarer herunder bemærkningerne fra Det Grønne Råd. Grøn Strategi skal forelægges på Direktørmødet, Trafik- og Teknikudvalget, Miljøudvalget og Økonomiudvalget. Drøftelse af visionen i tre grupper. Hvad er vigtigt, at en vision for Vores grønne Gladsaxe indeholder? Definition af grøn og natur Tine ridsede vigtige definitioner op i stategien. Det grønne det er en positiv betegnelse for rigtig mange ting som: Bæredygtighed, klima, miljø, økologi, grøn energi, genbrug, natur og parker, træer m.v. Udover det grønne er der grønne områder: Anvendes om en fællesbetegnelse for alt det levende og fysiske grønne. J. nr G01 3

4 Natur: Anvendes om grønne områder, der er reserveret til natur og rekreativ anvendelse, og hvor der tilstræbes en drift på naturens præmisser samt mindre arealer som søer eller arter der er naturbeskyttet. Bynatur: Anvendes om alt det grønne i byen. Det vil sige arealer, som har en fastlagt hovedanvendelse f.eks. veje, torve, skoler, plejehjem, boliger mv. som har et større eller mindre indhold af grønne elementer. Definitionen af bynatur blev drøftet i plenum. Jesper understregede, at bynatur ikke er lige meget værd. Der er forskel på kvaliteten, og hvad folk har brug for. Det er vigtigt at understrege, at det både er på private og offentlige arealer. Figur om naturindhold og tilgængelighed Tine forklarende, at der i strategien er en figur, som skal illustere arealernes tilgængelighed og naturindhold. Den ene akse viser, at visse arealer indeholder mere natur end andre, mens den anden akse viser spændet fra offentlig tilgængeligt til det private. Knud forslog, at grafen deles ind i områder, så de er bedre defineret indbyrdes - i forhold til tilgængelighed og hvor grønne de er. Jesper nævnte, at grafen viser forskellighederne i det grønne Gladsaxe. Tine spurgte, om der mangler typer af grønt i grafen. Knud mente, at skove og søer burde opdeles, da de er meget forskellige naturtyper. Trine synes, ikke at det er et grønt område, når jorden er befæstet. Eksempelvis er arealet foran Bibliografen pænt, men det er ikke et grønt område. Danmarks Naturindeks Tine forklarede, hvorfor Danmarks naturindeks er med i strategien. Naturarealerne er baseret på vores biodeversitets kort og andre kategorier er anslåede. I Danmarks Naturindeks 2016 tildeles Gladsaxe 29 point ud af 100, hvilket placerer Gladsaxes naturkapital på en 26. plads blandt landets 98 kommuner. Gladsaxe Kommune kan ligge bedre. Det er begrænset, hvor meget mere Gladsaxe kan udlægge til værdifuld natur, da kommunen er fuldt udbygget. Men der hvor vi i forvejen har grønt, kan vi bevare og beskytte samt hæve kvaliteten. Jesper nævnte, det er fint, at ville udvide det grønne, men der er også kræfter, der vil det grønne mindre. Hvordan hænger det sammen? Forskellige aktører og forskellige virkemidler Der er forskellige indgange til at øge det grønne. Som kommunale grønne områder, vejarealer, ejendomme og idrætsarealer samt private arealer. Der er forskellige handlemuligheder alt efter ejerforhold og anvendelse. Jesper påpegede, at der skal kommunikeres på flere planer både internt og eksternt. Eksempelvis så kan Driften indimellem drifte de grønne områder lidt hårdhændet, da deres succeskritiere handler om græshøjde og ikke naturkvalitet. J. nr G01 4

5 Benedicte nævnte, at det er godt at bruge lokalavisen til mere information. Husejere lægger alt for mange fliser. Mere information med eksempler. Tine nævner, at regnhaver i Gedvad projektet er et godt eksempel på information og inddragelse. Knud nævnte, at strategi hovedsageligt omhandler det kommunale grønne. Gladsaxe skal også have fokus på grundejere, så de bliver obs på de private 3 områder. Strukturen i Grøn strategi Strategien er kort, og er holdt på et strategisk niveau. Strategien har følgende overskrifter: Hvad er grønne Gladsaxe, Natur og bynatur, Gladsaxes Naturkapital, Hvad gør det grønne for os, Borgerundersøgelse, Vores grønne identitet og en samlet grøn struktur. Strategien er opbygget i tre spor: Adgang og forbindelser: Det er vigtigt at de grønne områder hænger bedre sammen, for at flere bruger dem og der er mindre end 400 meter fra deres bolig. Natur og bynatur: Der er forskellige handle muligheder og målsætninger. Skal vi bevarer eller omdanne der er forskellige måder at arbejde på. Oplevelser og livskvalitet: Inspirere til aktivitet og bevægelse i både naturen og byens grønne rum samt ro for øjet og øret. Målene foldes ud i indsatsområderne. Rådet blev delt op i tre grupper, der på skift kiggede på målene for de tre spor. Alle forslag og bemærkninger samlede Tine sammen. Tine samler også op på helt generelle synspunkter. Skriv gerne en mail til tingyb@gladsaxe.dk Afsluttende bemærkninger og spørgsmål Knud havde nogle konkrete pointer. Bl.a. at der i figuren på side 11 er en sjov fordeling af områderne. Der er tre grupperinger, der er svære at finde rundt i. De private områder/små søer mod Hareskovby og Nydam er ikke indtegnet på kortet, og det er vigtigt at have fokus på dem. I den politiske behandling lægges op til, at der sker en opfølgning på Grøn Strategi i GladsaxeLiv styregruppen, hvor mange af forvaltningerne er repræsenteret. Nr. 4 Eventuelt Mødet aflyses. J. nr G01 5