Det Grønne Råd Tirsdag kl i grønt Idécenter

Transkript

1 GLADSAXE KOMMUNE By- og Miljøforvaltningen Referat for Det Grønne Råd Tirsdag kl i grønt Idécenter Medlemmer Tom Vang Knudsen MB Ole Skrald Rasmussen MB - afbud Eva Nielsen MB Susanne Palsig MB - afbud Tilforordnede Philip Hartmann - BMF Carsten Sølyst BMF Pernille Dagskov Hummelmose - BMF Gitte Normann - BMF Trine Henriksen MB Michele Fejø MB Kim Wessel-Tolvig MB - afbud Boligselskabernes Sammenslutning Jan Stapelfeldt Weberg - afbud Boligselskabernes Sammenslutning Leon Friis Jørgensen - afbud Danmarks Naturfredningsforening Kurt Loftkjær - afbud Cyklistforbundet Benedicte Leyssac Dansk Ornitologisk Forening Knud Flensted Friluftsrådet Anne Merete Palmgren Medlemmer Fagbevægelsen Kai E. Andersen - afbud Erhvervssammenslutningen - ingen Grundejerforeningernes Sammenslutning - Flemming Bruun Grundejerforeningernes Sammenslutning Torben Sønnichsen - afbud Lokal Agende 21 - Kim Christiansen Lokal Agenda 21 Kirsten Ilkjær Medlemmer udpeget af Byrådet Claus Wachmann Anne Backlund - afbud J. nr G01 1

2 Nr. 1 Godkendelse af referat fra Godkendt Nr. 2 Planstrategi 2016 v/ Penille Dragskov Hummelmose, Byafdelingen Byrådet har vedtaget og sendt Planstrategi 2016 i offentlig høring i 8 uger i perioden Generelt er en planstrategi Byrådets strategi for den fremtidige fysiske udvikling. Den er lovpligtig og har en fast kadance i forhold til kommuneplanen, hvert fjerde år og rækker 12 år frem. Byrådet har valgt at integrere planstrategien og den lokale Agenda 21-strategi. Det giver god mening da begge skal forholde sig til en række ens emner (se vedlagte PP). Der er ikke en omfattende inddragelse forud for planstrategien, da den lægger sig meget op af Kommunestrategien og Vækststrategien og er en overordnet strategisk paraply for planer på det tekniske område. Planstrategien skal indeholde oplysninger om den planlægning, der er gennemført siden sidste revision af kommuneplanen, samt vurdering af og strategi for den kommende udvikling og beslutning om, hvordan kommuneplanen skal revideres. Planstrategi 2016 indeholder nogle overordnede rammer for arbejdet. Vi skal udnytte mulighederne for vækst for at opretholde velfærdsniveauet. Vi skal samarbejde, da vi ikke kan klare at løse det selv. Bl.a. Erhvervslivet, borgere, detailhandelen, regnvandshåndtering, butiksliv mv. Der er fire temaer i fokus i planperioden. Levende Gladsaxe: Kommunen tager udgangspunkt i Gladsaxe Liv som er en række principper vi arbejder ud fra. Livet inde og ude. Biblioteket har besøg af brugere om året. Dette vil helt sikkert stige efter åbningen af Bibliotekshaven og bedre adgang til børnebiblioteket. Bymidten. Skabe mere liv og understøtte det nuværende. Kvaliteten i byen. Bruge Arkitekturpolitiken. Aktiviteter i hverdagen. Byrum må gerne lægge op til et sundt byliv. Analyse af idrætsfaciliteter som gerne afspejles i byrummene. Social balance. Vedtaget strategi som handler om velfungerende bydele. Der er et fysisk spor, et social spor og et organisatorisk spor. Gladsaxe i forandring: Når vi intensiverer anvendelsen af byen skal det være omkring stationerne, både de nuværende og kommende J. nr G01 2

3 Hvordan kan vi undersøtte omdannelsen af erhvervsrområderne. Mobilitet. Kollektiv trafik og cykeltrafik. Projekter der er sat i gang er verdens bedste cykelregion og lokale initiativer. Investere i infrastrukturen for at undgå stigende trængsel. Grønne Gladsaxe: Vi undersøtter grønne værdier hvordan kan vi arbejde med områder omkring letbanen så der kommer et grønt udtryk Fremme bæredygtig natur klimaforandringer, beskyttelse og udvikling af områder i kanten af kommunen Natur i byen - Styrke Gladsaxe som grøn kommune. Skabe rammer for Gladsaxe Liv. I gang med Grøn Strategi, alt det grønne i byen. Hvad er det for en type natur, hvis den skal være robust overfor vand mv. Vi udvikler et sundt og aktivt hverdagsliv. Klimabevidste valg: Energiforsyningen omlægning til fjernvarme mere affaldssortering. mange temaer hænger sammen så går igen flere steder. Klimavenlig transport. Klima- og enegihensyn i bydannelsen fra starten. Skabe plads til regnvand. Kommunale ejendomme - hvordan kan vi arbejde med dem. Vandledningsstien, idrætsanlæggende, daginstitutioner er gode eksempler. Beslutning: Vi skal lave en fuld revision af kommuneplanen. Alt skal ikke skrives om, men vi går alt igennem og ser hvor der skal justeres. Fokus på: Detailhandelen hvilken struktur. Afventer ny planlov. By- og boligpolitik Grøn struktur Klimatilpasning Giv mening din mening til kende inden på byplandinmening@gladsaxe.dk Planstrategien kan læses på planportalen. På hver side er der et hørings-ikon, hvor man kan kommenterer på hver side. Man kan også give et samlet svar. Kim Christiansen bemærkede, at hver gang man giver et svar skal man skrive navn m.v. Flemming Bruun bemærkede, at linket i afsnittet om Letbanen ikke virker ikke. Byafdelingen sørger for det kommer til at virke. Kim Christiansen: Da vi (Lokal Agenda 21) kommenterede på strategien i Var vi kede af indikatorer forklaringen var, at man droslede ned. Nu er der verdensmål, hvordan indgår de i planstrategien? J. nr G01 3

4 Firmaer som Chr. Hansen og Novo har undersøgt hvilke der kan være relevante. Verdensmål er en overordnet paraply. Hvordan kan Gladsaxe komme under den? Det vil være fornuftigt at bruge krudt på det. Jeg kender nogen der kan hjælpe jer! Nr. 3 VVM før udvidelse af genbrugsstationen v/carsten Sølyst, Miljøafdelingen VVM-redegørelsen har været til politisk behandling i Trafik- og Teknikudvalget og Miljøudvalget. Den skal nu videre til Økonomiudvalget og Byrådet, som beslutter at sende den i offentlig høring. Den nye skitsetegning blev gennemgået, og der har været forhandlinger med Vejdirektoratet og Slots- og Kulturstyrelsen. Der har længe været ønske om en ny genbrugsstation. Den nuværende er gammel og nedslidt. Der er nationale krav om hvordan vi skal sortere vores affald og der er ønske om, at skabe mere værdi af det affald der afleveres. Første fase i at kunne udvide genbrugsstationen er en VVM-redegørelse. Der blev vist samme power points som til de to udvalgsmøder. Skitser til ny genbrugsstation kan ses på vedhæftede power point. Den største udfordring har været de bindinger, der er på området pga. gravhøjen Sneglehøj. Slots- og Kulturstyrelsen, Vejdirektoratet og naboer har været inddraget i afklarende forhandlinger. Vejdirektoratet har en klausul på arealet langs rampen og motorvejen, hvis de vil udvide motorvejen, og de vil ikke have lys fra en ny genbrugsplads til at genere på motorvejen. Slots- og Kulturstyrelsen skal sikre fri indsigt til fortidsmindet, og det betyder, at der ikke må bygges huse i beskyttelseszonen. Kommunen kan give dispensation til, at der inden for beskyttelseszonen kan drives en genbrugsstation, hvis den ikke er til gene for fortidsmindet. Naboen Bording skal vi lave mageskifte med, da vi har brug for plads til en udkørsel. For at bevare indsigten til gravhøjen er der fundet en løsning, hvor containerne i det nye område er gravet ned. Containerne graves ca. 2 meter ned i jorden, så man kan stå på jorden og hælde affald ned i containerne. Flere kommuner har indrettet sig sådan, bl.a. Gentofte og Jægerspris. Der er i dag for lidt plads til ekstracontainere på genbrugspladsen. Når der sendes halvfulde containere afsted til Vestforbrænding får vi en bod, så det vil vi gerne undgå. Er en container halvfuld op til weekenden giver det problemer. Vi kan udnytte containerne bedre og opfylde krav til nye fraktioner, da vi får plads til at have tomme containere klar til weekenden. Når man ser arealet fra Ringvejen, foreslås det at anbringe det grønne affald nede i niveau og en pavillon til undervisning til venstre for gravhøjen. Til højre for gravhøjen anbringes mandskabsbygning, direkte genbrug og undervisning.containerne vil stå i en række (forskudt af hinanden) fra det grønne affald og langs den sydlige del og slutte omkring mandskabsbygningen mv. J. nr G01 4

5 Knud Flensted mente, at det er at foretrække hegn mellem genbrugsstationen og gravhøj og ikke ude ved vejen, så adgang er fri når genbrugsstationen er lukket. De lange åbningstider på genbrugsstationen gør dog adgang mulig på de fleste af døgnets lys timer, selv om der hegnes. Til indhegningen af genbrugsstationen foreslås trådhegn, da det ikke hindrer indsigt/udsigt uden for genbrugsstationen. Michele Fejø bemærkede at når åbningstiden er 9-18 alle dage, hvor mange mon så besøger gravhøjen uden for dette tidsrum. Parkeringspladser skal der være, så besøgende kan komme af med bilen. Der blev spurgt om man må holde picnic på gravhøjen. Ja det må man meget gerne. Vi lægger op til at området skal kunne bruges rekreativt. Der vil helt sikkert komme flere besøgende til gravhøjen, når den bliver en central del af genbrugsstationen. Der blev spurgt til om der kommer noget information om højen og pladsen. Der kommer under alle omstændigheder en planche så koblingen mellem gravhøj og sortering af affald vises. Trine Henriksen bemærkede, at det vil være en god ting, at vi også får oprettet bedre faciliteter til direkte genbrug. Mange oplever det er svært at komme af med ting, som stadig kan bruges. Der kan laves et specielt rum for ting der afleveres og skal repareres, med henblik på videresalg. Philip Hartmann svarede Trine, at der lægges en sag til politisk behandling, når vi er nået længere. Hvad skal vi have på genbrugsstationen og hvad kunne være rart at have. Politikerne skal være med i diskussionen og tage beslutningen. Benedicte Leyssac fortalte, at spejderne har så lidt plads nu, så de bliver nød til at smide ting ud. Der skal tænkes i mere plads til dem. Carsten Sølyst svarede at den nye plads bliver trang, og at vi under alle omstændigheder skal tænke over, hvad vi vil prioriterer på den nye plads. Knud Flensted spurgte til, i hvilken grad der er sagt go fra Slot- og Kulturstyrelsen. Carsten svarede, at der ingen garantier var, men så længe vi holder os inde for den godkendte VVM, vil styrelsen ikke protestere. Politikerne skal blandt andet inddrages ved diskussion af erhvervslivets ønske om en døgnåben genbrugsstation. Det kan lade sig gøre med hjælp fra teknikken. Genbrugsstationen skal i et vist omfang være åben under udvidelsen, men vi kan henvise til Gentofte. Kim Christiansen bemærkede at de maskiner der komprimerer affald, vil rage op over kanten af containerne og vil derved hindre indsigten. Carsten Sølyst svarede, at det under alle omstændigheder ikke bliver fra en stationær placering, der kan skabe problemer for indsigten J. nr G01 5

6 Knud Flensted mente, at der skal være beskrevet andre alternativer. Carsten svarede, at kommunen har prøvet at se på hvor genbrugsstationen ellers kan placeres, bla. Grønnegården, den tidligere LIC grund og kommunens egen driftsafdeling. Alle disse løsninger vil ikke have samme fordele og være væsentlig dyrere end projektet, som indbefatter sneglehøj. Den rekreative værdi ved at bygge gravhøj og genbrugsstation sammen er stor, og ikke mange bruger gravhøjen som den ligger i dag. Nr. 4 Orientering om Værebro Sø v/carsten Sølyst Miljøafdelingen Nordvand har igangsat et projekt med at oprense Værebro Sø og udvide kapaciteten, så den kan tilbageholde mere regnvand. Se vedhæftede power points. Nordvand, afdelingsbestyrelsen i Værebro Park og Gladsaxe Kommune er dem der indtil videre er inddraget i projektet og der har været afholdt beboermøde 8. september 2016, hvor Værebros beboere kunne give deres mening til kende. Søen er i dag lukket og utilgængelig med mange træer og stejle brinker. Den blev kunstig anlagt i 1960 erne som regnvandsbassin med en dybde på ca. en meter. Søen opsamler regnvand fra tage og veje i hele Værebroparken, og leder det til Fedtmosen syd for Værebrovej. Søen renser vandet ved at bundfælde sand, støv og snavs fra veje og tage. Søen har aldrig været oprenset og er nu fuld af slam, ca ton. Der skal i forbindelse med udvidelsen af kapaciteten ske terrænregulering i omgivelserne, og områdets interessenter er inddraget i en dialog, så der tages hensyn til ønsker om mulig fremtidig anvendelse af arealerne omkring søen. Det der tænkes udført er, at søen skal oprenses til den oprindelige bund, så der bliver plads til mere nyt slam. Fremover skal søen oprenses hvert år, eller når slamlaget er cm tykt. Søen skal graves større over vandspejlet (på land), da søen er blevet for lille til at opstuve vand efter større nedbør og kraftigere skybrud. Der laves en skillevæg i søen for at vandet løber rundt i hele søen og derved bliver renset bedre. Søen bliver fremover mere åben og tilgængelig, den vil ikke længere ligge i et hul, som den gør nu. Hegnet skal væk. Når der graves jord væk, bliver der mulighed for at lave et flot og landskab omkring søen, som kan bruges rekreativt. Nogen vil tænke på, om det nu er sikkert, at hegnet fjernes, men søbunden laves flad uden stejle kanter eller huller, så det bliver nemt at komme op igen, hvis man falder i. Søbunden langs kanterne, vil blive lavet af sten, som man kan gå på. I dag er J. nr G01 6

7 kanterne stejle og bunden meget glat af mudder. Hegn forhindrer ikke risiko for ulykker, tværtimod. Nordvand har penge på budgettet til dette projekt nu, da andre projekter ikke kommer i gang som planlagt. Helt tilbage da man byggede svømmehallen lovede man en oprensning, så det bliver prioriteret nu. Søen ligger tæt på blok 8 i Værebro Parken, og beboerne herfra og fra den øvrige bebyggelse tages med på råd, så der fremadrettet bliver de bedste muligheder for at få noget rekreativt ud af terrænreguleringen. Der blev spurgt til, om det er klogt at fjerne alle træerne når der terrænreguleres. Der blev svaret, at ikke alle træer fjernes, og at der vil være en gruppe som vil gennemgå alle træerne med hensyn til sol, skygge mv. Fase 1: Nordvand har midler til fase 1 som er at lave terrænet og ellers lydhør over for ønsker. Fase 2: Sende ansøgninger til forskellige fonde, så der bliver råd til de rekreative ønsker. Denne fase kan godt vente, men vil være rar at komme i gang med. Nr. 5 Orientering om Gladsaxe Fort v/carsten Sølyst, Miljøafdelingen Træer og buske omkring fortet har vokset sig alt for store og området fremstår meget lukket og tæt og ikke spor indbydende. Driftsafdelingen vil gå i gang med en en kraftig rydning/beskæring her i efteråret/vinteren. Forsvarsværkerne vil generelt fremover blive langt mere synlige end i dag. Der kommer en sag på Trafik- og Teknikudvalget, hvor man foreslår at bruge kr. til rydning/beskæring. Nogle vil nok synes at en rydning er voldsom, men se Bagsværd Fort hvor meget mere indbydende det er blevet efter rydningen. Gladsaxe Fort skal ikke ryddes helt så meget, da man gerne vil skærme lidt af i forhold til motorvejen. Knud Flensted spurgte til, om der er en plan over plejen på Gladsaxe Fort så alt ikke bare fjernes. En egentlig plan findes ikke, men driften vil sammen med forvaltningen udpege de træer som skal bevares. Trine Henriksen syntes, at der er blevet fjernet alt for meget på Bagsværd Fort, det ser ikke pænt ud i dag. Det skal ikke ske for Gladsaxe Fort. J. nr G01 7

8 Nr. 6 Kampesten på grusparkering uden for Regattapavillonen v/ Knud Flensted Knud Flensted fortalte, at på grusparkeringen ud for Regattapavillonen har der tidligere ligget kampesten omkring de fire store egetræer. I forbindelse med det store stævne Master Regatta, flyttede kommunen stenene, for at give mere plads til biler og kørsel med både. Disse sten vil vi gerne have tilbage rundt om træerne, de ligger der for at beskytte træerne imod påkørsel, og det har der netop været brug for under stævnet. Det er mærkeligt kommunen har fjernet dem. Carsten Sølyst fortalte, at det ikke er kommunen der har fjernet stenene. Det har været OK-fonden, og da det er deres område har kommunen ikke blandet sig. Kommunens vurdering er, at træerne ikke lider overlast af at stenene ligger der midlertidigt. Der har været brug for alt den plads der har været mulighed for under stævnet. Knud Flensted mente, at det lige præcis er ved stævner der er brug for beskyttelse, der er dog ingen træer der har lidt overlast. Benedicte Leyssac spurgte til, hvordan der skal være plads til større stævner, når der allerede er pladsproblemer nu på f.eks. parkeringspladsen. Carsten Sølyst svarede, at det netop afholdte stævne Masters Regatta er det største stævne, der afholdes på Bagsværd Sø. Nr. 7 Eventuelt og tak for i dag Der hænger et billede i biblioteksforhallen over grønne områder i kommunen, det er værd at kigge og evt. nogle af stederne. J. nr G01 8