FAGLIGHED OG FLEKSIBILITET. På sporet af administrationsbacheloruddannelsens professionsidentitet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "FAGLIGHED OG FLEKSIBILITET. På sporet af administrationsbacheloruddannelsens professionsidentitet"

Transkript

1 FAGLIGHED OG FLEKSIBILITET På sporet af administrationsbacheloruddannelsens professionsidentitet

2 Forord September 2008 blev en ny forvaltningsuddannelse oprettet med den officielle titel: Professionsbachelor i offentlig administration. Uddannelsen blev i starten udbudt ved flere professionshøjskoler i landet her under VIA University College og de første studerende dimitterede januar Uddannelsen lægger ifølge bekendtgørelsen op til at levere en kernemedarbejder, som fagligt og teoretisk kan håndtere kompleksiteten i den offentlige sektors opgaveløsning på et administrativt niveau, og henvender sig til store dele af den offentlige sektor, som f.eks. kommuner, regioner, folkeskoleområdet, sygehus- og sundhedsområdet. Studerende, undervisere og andre ansatte på Administrationsbacheloruddannelsen er dagligt optaget af professionsspørgsmål som f.eks.: Hvad er en administrationsbachelor? Hvilke særlige kendetegn har denne profession? Er det muligt at identificere en faglig kerne og har professionen nogle særlige fortrin i forhold til andre professioner? Artiklens hovedopgave er at besvare spørgsmålet: Hvad er en profession og hvad kendetegner professionsidentiten ved den nye administrationsbacheloruddannelse? Et spørgsmål der er yderst nærværende og aktuelt for uddannelsesinstitutionen, de studerende og for aftagerfeltet. Preben Rehr. Århus d

3 I n d h o l d INDLEDNING... 5 Fakta om den nye uddannelse Behovet for en ny forvaltningsuddannelse... 7 Marius Ibsen Udvalget... 8 Administrationsbacheloruddannelsen v/s Socialrådgiveruddannelsen Uddannelsens indhold og struktur Den nye profession og omverden PROFESSION OG IDENTITET Design og metode Hvad er en profession? Professionsforskningen Professionsidentitet hvad er det? På sporet af en professionsidentitet Identitet ifølge forarbejdet Identitet i forhold til andre Identiteten i følge Studieordningen Opsamling PROFESSIONSFAGLIGE PERSPEKTIVER LITTERATUR

4 Indledning I September 2008 blev der oprettet en ny mellemlang uddannelse med den officielle titel: Professionsbachelor i offentlig administration her efter kaldet administrationsbacheloruddannelsen 1, som i dag udbydes ved 5 professionshøjskoler i landet, her under VIA University College (VIA-UC). Uddannelsen kom forsigtig fra start og havde første år 53 studerende fordelt på udbudsstederne Århus, Odense og København. Tre år senere optog de samme 3 uddannelsessteder i alt 221 studerende og uddannelsen udbydes nu også i dag både i Viborg 2, Esbjerg og Aalborg. De første administrationsbachelorer er således efter 3 ½ år uddannelsesforløb blevet færdiguddannet januar Oprettelsen af den nye uddannelse er blandt andet begrundet i en mangeårig udvikling i store dele af den offentlige sektor, med øget krav om f.eks. kvalitetssikring, effektivisering og en tilpasning af service til borgernes ændrede behov. I det lys blev det anset for afgørende, at det nuværende uddannelsessystem på forvaltningsområdet blev udredt med henblik på oprettelsen af en ny uddannelse, der kunne imødekomme den aktuelle og fremadrettede efterspørgsel på kvalificeret arbejdskraft. 3 Ideen til at skrive denne artikel er opstået hos Administrationsbacheloruddannelsen VIA University College i Århus og Viborg. 4 Det er ikke overraskende, at interessen for den nye profession er opstået indefra; opstarten af en ny uddannelse har været en udfordring for alle involverede parter fra undervisere, studieadministration til uddannelsesledere og ikke mindst for de studerende. Udfordringerne med udviklingen af studiet har i høj grad pendlet mellem helt lavpraktiske opgaver som f.eks. indretning af undervisningslokaler og kontorer - til fortolkningen af studieordninger og en efterfølgende tilrettelæggelse af undervisning, eksamen og praktikforløb. Efterhånden som uddannelsen har fået mere substans, er der opstået en øget interesse og forventning udefra fra praksisfeltet ifm de studerendes praktik men også en øget interesse fra relevante faglige og politiske organisationer. 1 I forbindelse med udviklingen af studiet er der gjort flere forsøg på at finde en mere mundret titel til uddannelsens originale og meget lange titel. I daglig tale er der opnået udbredt konsensus om at anvende administrationsbachelor forkortet til PBOA. 2 Uddannelsen udbydes sammen med uddannelsen i Århus af VIA UC 3 Arbejdsgruppe om fremtidens videregående forvaltningsuddannelser. Rapport. UVM Støttet af VIA-UC forsknings- udviklingsmidler. 5

5 En tilbagevendende diskussion på uddannelsen har omhandlet det lidt uklare begreb professionsidentitet: Hvad er de specielle kendetegn ved en administrationsbachelor? Svaret på det spørgsmål bliver undersøgt i denne artikel, som er delt i tre dele og som har en ambition om at informere, undersøge og perspektivere identificerbare karaktertræk ved den nye forvaltningsuddannelse i offentlig administration. Det første skridt mod denne identificering, er en udredning af de faktuelle historiske forløb og bevæggrunde forud etableringen af uddannelsen. I forlængelse heraf beskrives uddannelsens studiemæssige indhold og struktur i henhold til studieordningens bestemmelser. Endelig gives der nogle bud på uddannelsen i forhold til aftagerfeltet og forholdet til omverdenen. Den første del af artiklen er tiltænkt som en faktuel del, der kan læses uafhængigt af de efterfølgende kapitler, men vil dog være en væsentlig forudsætning ved læsningsudbyttet af de to efterfølgende kapitler. Den anden del af artiklen redegør for relevante professionsrelaterede begreber - og i forlængelse her af, undersøger mulige spor af en professionsidentitet hos den nye administrationsbachelor. I den undersøgende del foretages der nedslag i udvalgte rapporter, som har bidraget til at udforme udannelsen, som den foreligger i nuværende form/i sin nuværende form Endelig vil den afsluttende del af artiklen anlægge et forsigtigt fremtidsrettet perspektiv på den nye profession og rejse nogle nye arbejdsspørgsmål, som forhåbentlig vil inspirere og kvalificere fremtidige diskussioner om professionens identitet og særlige kendetegn. Som repræsentant på undervisersiden har jeg været med i udviklingsarbejdet næsten helt fra begyndelsen. Det har været et meget lærerigt og udfordrende forløb og på tidspunkter også temmelig krævende. En oplevelse som jeg deler med såvel underviserkolleger, ledelse og studieadministration og ikke mindst med de studerende. I den forbindelse skal lejligheden benyttes til at takke for et inspirerende og støttende samarbejde med kolleger og ledelse - lige som jeg på vegne af uddannelsen skal rette en særlig tak til de tålmodige og engagerede studerende, som har været med i den tidlige udviklingsfase af studiet og hele vejen hen mod en uddannelse jeg tror vi sammen kan være stolte af. Fakta om den nye uddannelse. De seneste år har udviklingen på uddannelsesområdet her hjemme gennemgået store forandringer i forbindelse med diverse reformer, som blandt meget andet har medført et uddannelses løft for de mange mellemlange uddannelser. Siden 1990'erne blev flere af de mellemlange videregående uddannelser (MVU) gjort mere forskningsorienterede og i 2001 blev professionsbachelorgraden netop indført som en del af en større uddannelsesreform. Et helt 6

6 afgørende element ved reformen var et opgør med de lukkede uddannelsessystemer og etablering af fleksible meritordninger. Som uddannelsessøgende undgik man f.eks. at havne i en uddannelsesblindgyde, men kunne nu opnå videreuddannelse på kandidat og phd-niveau, uden at skulle begynde forfra på en uddannelse. Med indførelsen af professionsbachelorbegrebet opstod der en sproglig tydeliggørelse af uddannelsernes egentlige ærinde; nemlig koblingen mellem praksis (= profession) og det teoretiske eller akademiske (= bachelor). Når ordet profession forbindes med bachelor understreger det sprogligt ønsket om, at de mellemlange uddannelser måske kan gøre sig håb om, at blive opfattet som en ægte profession. Professionsbachelorbegrebet er således blevet kædet sammen med et kvalitetsløft og et begyndende opgør med universiteternes monopol på bachelorstatus 5 (Weicher. 2003). Senest har udviklingen på uddannelsesområdet medført, at næsten 100 studiesteder blev slået sammen til otte uddannelsesenheder i med betegnelsen professionshøjskoler/university colleges, der omfatter mere end studerende og over undervisere. (UVM:2008) Behovet for en ny forvaltningsuddannelse Store dele af nyere velfærdsforskning (Mogensen 2010, Greve 2005, Torfing 2004, Hood 1995) har i årenes løb beskrevet en udvikling i den offentlige forvaltning, der siden 1980 erne har været præget af en såkaldt New Public Management 7 (NPM) tænkning. NPM er i nogen grad inspireret af den private sektors organisations- og ledelsesprincipper med fokus på konkurrence og frit valg, effekter og resultater. NPM-begrebet er imidlertid ikke nogen præcis definition på, hvordan de offentlige virksomheder skal drives men er mere sammensat af mange forskellige ideer og strømninger hentet fra managementbevægelsen. 8 En ideologisk forandring fra en universalistisk til en liberalistisk inspireret velfærdsideologi om driften af offentlig forvaltning, som blandt andet har medført 9 : Indførelse af forskellige former for privatisering og udlicitering Omlægning af den måde det offentlige styres og organiseres 5 Der skelnes mellem den akademiske bachelortitel og professionsbachelortitlen som er en faglig titel for en mellemlang videregående uddannelse, der er målrettet et praksisfelt. 6 Fra 2012 reduceres enhederne til syv 7 Det var den britiske professor Hood, der første gang satte ord og begreber på den forandring af offentlige sektor og anvendte fællesbetegnelsen New Public Management (Hood, 1991). 9 Jensen, Per H. Social Kritik

7 Fokus på mål og resultater som dokumenteres gennem service-deklarationer og servicemål. I en AKF rapport 10 fra november 2006 opgøres et samlet billede af, hvorledes mønsteret for anvendelsen af uddannet arbejdskraft inden for offentlig forvaltning har udviklet sig gennem de senere år. Rapporten havde til opgave at indkredse den fremadrettede kvalifikationsefterspørgsel i den offentlige forvaltning og fastslår, at udviklingen har medført et ændret behov for rekruttering af den administrative arbejdskraft med et deraf øget behov for at kunne løse komplekse arbejdsopgaver, og for at kunne indgå i et fleksibelt og tværfagligt samarbejde. Der efterspørges f.eks. et behov for en tydeligere opdeling mellem de ledelsesmæssige opgaver og opgaver på frontlinje niveau, således at ledelsen kan fastholde mere fokus på styring, visioner og værdier, mens frontlinjemedarbejderen i højre grad specialiseres og overlades et stor råderum for beslutninger og detailfastlæggelse. Derfor vil akademisk arbejdskraft i fremtiden ifølge rapporten komme til at spille en langt større rolle inden for dansk offentlig forvaltning. Personale med et mellemlangt, men ikke akademisk, uddannelsesniveau vil fortsat spille en stor rolle, mens arbejdsfunktioner, der er kendetegnet ved begrænsede kvalifikationskrav, udfases ifm indførelse af mere effektive automatiseringer (AKF:2006:11). Udviklingen vil og har ganske givet fået betydning for den måde professioner opfattes på; professionsbegrebet er koblet til vores forestilling om at tilhøre et vidensamfund. Over for de øgede kvalifikationskrav har de professionelle omvendt også forventninger om, at deres kompetencer kan omsættes med mulighed for at sætte præg på de virksomheder som de ansættes i. Det bliver i den forbindelse interessant at følge udviklingen med indsættelsen af den nye Administrationsbachelor uddannelse i den offentlige sektor; har de offentlige arbejdsgivere det fornødne mod til at frigive et øget råderum for den nye forvaltningsprofession, og kan professionen leve op til de forventninger der stilles fra praksis? Marius Ibsen Udvalget Som et led i den daværende regerings strategi for Danmark i den globale økonomi samt Trepartsudvalget om livslang uddannelse om opkvalificering, nedsatte Undervisningsministeriet i maj 2006 i alt 8 arbejdsgrupper, som fik til opgave at drøfte og vurdere udækkede og fremtidsrettede kompetence- og uddannelsesbehov, samt formulere anbefalinger til justering af eksisterende- og nye videregående uddannelser. En af disse 8 arbejdsgrupper Arbejdsgruppe om fremtidens 10 Anvendelsen af uddannet arbejdskraft i dansk offentlig forvaltning. AKF-rapport

8 videregående forvaltningsuddannelser - også kaldet Marius Ibsen Udvalget 11 - udkom i december 2006 med en rapport, der havde til formål at afdække nuværende og fremtidige udfordringer på forvaltningsområdet, herunder behovet for en eventuel justering af de nuværende professions- og praksisrettede forvaltningsuddannelser, samt at fremkomme med forslag til nye uddannelser. Baggrunden for arbejdsgruppens kommissorium var den før omtalte erkendelse af udviklingen i den offentlige forvaltning med flere nye og mere komplekse opgaver, der stiller krav om stadig mere effektiv og professionel opgavevaretagelse. Arbejdsgruppen fremkom med flere anbefalinger, dog først og fremmest en anbefaling om, at der blev oprettet en ny professionsuddannelse inden for forvaltningsområdet; og som bliver en af de første byggestene til administrationsbacheloruddannelsen. Nedenfor er der skitseret nogle af de centrale anbefalinger, som arbejdsgruppen kom med 12 : At en ny professionsbacheloruddannelse inden for forvaltningsområdet skal være bred og fleksibel At uddannelsen skal indeholde en fællesmængde i form af forvaltningsmæssige kernekompetencer dvs med mulighed for, at de studerende kan tone deres uddannelse inde for et fag- eller funktionsområde At der tages højde for at der gives adgang til relevante efteruddannelser. Endvidere lagde arbejdsgruppen i konklusionen vægt på, at den nye uddannelse skulle tilgodese aktuelle arbejdsmarkedsbehov og samtidig være attraktivt over for ansøgerne til studiet. Arbejdsgruppen havde en forventning om, at der i fremtiden fortsat ville være brug for såvel akademiske bachelorer som professionsbachelorer i forvaltningen og peger på, at der vil være behov for en udredning af det fremtidige professionsbehov med f.eks. eventuelle berøringsflader til den eksisterende socialrådgiveruddannelse, navnlig under henvisning til mulige potentialer for synergi, samspil og eventuel tilpasning uddannelserne imellem. 11 Arbejdsgruppen var sammensat af forskellige repræsentanter fra 12 forskellige organisationer11 med relevans og interesser i uddannelser inden for forvaltningsområdet. Resultatet og de synspunkter som fremføres gennem udvalgets arbejde må antages at repræsentere en bred vifte af forventninger som vil være at finde hos uddannelsens aftagerfelt. 9

9 Det skal bemærkes, at udvalgets arbejde foregik på et tidspunkt, som var præget af en udbredt samfundsøkonomisk optimisme og ikke mindst af VK regerings beslutning om gennemførelsen af strukturreformen, der trådte i kraft i Forhold som ganske givet også har haft indflydelse på arbejdsgruppens ambitioner og forventninger. Den øgede decentralisering af ansvar og opgaver fra stat og amt til kommunerne og fra kommunerne til institutionerne og offentlige organisationer stiller nye krav til personalet, såvel ledelse som medarbejdere. Det medfører, at den overordnede ledelse i højere grad vil fokusere på målsætninger, værdier, visioner, strategi og analytiske opgaver og derved arbejde mere målog rammesættende. (UVM:2006:10) Administrationsbacheloruddannelsen v/s Socialrådgiveruddannelsen. I første halvår af 2008, blev der i forlængelse af anbefalingerne fra Marius Ibsen udvalget, udarbejdet en rapport 13 som havde til opgave at undersøge eventuelle snitflader mellem de to professioner. Rapporten skulle afdække forskelle og ligheder og samarbejdsmuligheder mellem de to uddannelser og de beskæftigelsesområder de retter sig mod, og konkluderer blandt andet: At de to uddannelser har en tydelig selvstændig faglig profil, der relaterer til det genstandsfelt, de retter sig imod men med et naturligt overlap inden for det juridiske og samfundsfaglige område. At de to professioner vil komme til at arbejde tæt sammen omkring en række opgaver f.eks. implementering af politiske indsatser, dokumentation, evaluering/måling, forskning og udvikling både indenfor beskæftigelsesområdet, børne- og familieområdet og det sociale område generelt. De beskrevne snitflader fik betydning for oprettelsen og driften af administrationsbacheloruddannelsen, da uddannelsen såvel i København, Odense og Århus kom til at dele adresse og/eller ledelse med socialrådgiveruddannelsen, ligesom der blev trukket på underviserkræfter, administration og andre driftmæssige ressourcer. Det er min erfaring fra uddannelsen i Århus, at det omtalte slægtskab med socialrådgiveruddannelsen under tiden har givet anledning til en del diskussioner blandt de studerende, navnlig i forhold til deres faglige identitet. De studerende har haft særlig opmærksomhed på, at deres undervisning og pensum klart repræsenterede en selvstændig faglig tilgang eller en faglig tilgang, som netop markerede en forskellighed fra socialrådgiveruddannelsen. Snitfladerne er måske i dag mest synlige ift de institutionelle rammer mens det sociale og kulturelle forhold mellem de studerende på henholdsvis socialrådgiveruddannelsen og Administrationsbacheloruddannelsen efter alt at dømme er ret beskeden. Et forhold, der måske kan kædes sammen med et behov for at kunne identificere en faglig identitet via en øget opmærksomhed på forskelligheder til 13 Udredning af snitflader mellem professionsbacheloruddanelserne i socialrådgivning og i offentlig administration. Intern Rapport. juni

10 andre professioner. Hvordan fremtidens samarbejde og fordeling af opgavevaretagelsen mellem de to professioner vil udforme sig vil tiden snart vise. Uddannelsens indhold og struktur Af uddannelsens studieordning (2010) fremgår det, at uddannelsens formål er at uddanne professionsbachelorer, der kan indgå som kernemedarbejdere i den offentlige forvaltning og opgavevaretagelse. Der findes ikke nogen leksikal definition af begrebet kernemedarbejder, men begrebet anvendes ofte af virksomheder, der beskæftiger sig med HR og rekruttering, og beskrives som ansatte der arbejder i nøglefunktioner centralt i organisationens særlige arbejdsområde 14. I studieordningen er der lagt vægt på, at den studerende gennem uddannelsen kvalificerer sig til en offentlig sektor, der er præget af en øget decentralisering, brugerinvolvering, mål-/rammestyring og ansvarsområder og opgaver som går på tværs af sektorer og faggrænser. Forhold som stiller særlige krav til, at den studerende opnår et indgående kendskab til den offentlige sektor og den politiske arena, samarbejde mellem den offentlige sektor og det private marked, fokus på mål, standarder samt opfølgning og kontrol gennem dokumentation og evaluering. Uddannelseskravet til denne kernemedarbejder er målrettet håndteringen af kompleksiteten i den offentlige sektor, på et administrativt niveau. Uddannelsen er bygget op om et grundforløb fra 1 4 semester, der svarer til en 2-årig basisdel og som herefter videreføres i 6 forskellige valgfrie studieretninger. 15 Studieretningerne er et særligt specialiseringselement i uddannelsen, der har til formål at give de studerende mulighed for at få en faglig og funktionsmæssig toning af uddannelsen. På 5 semester gennemføres studieretningerne på de forskellige uddannelsessteder, hvor de studerende fra hele landet samles om deres valgfrie studieretning. Undervisningen er indrettet som blended learning; en undervisningsform der kombinerer netbaseret undervisning med ansigt til ansigt undervisning. Studieretningernes popularitet blandt de studerende er fra semester til semester svingende og denne uforudsigelighed er en stor udfordring for uddannelserne både i forhold til planlægning og økonomi. De sidste 2 semestre af 14 Kernemedarbejderne beskrives ofte i private jobannoncer som de højtuddannede og de vellønnede, der arbejder i nøglefunktioner og i hjertet af virksomhedens særlige kompetencer, hvorimod de ad hoc ansatte rekrutteres efter behov til løsning af tidsbegrænsede (projekt)opgave. 15 Human ressource (HR), der giver viden om personaleadministration. Økonomi, der giver viden om økonomistyring og budgetlægning. Velfærd, der giver viden om lovgivning og administration af velfærdsområdet. Beskæftigelsesindsats, der giver viden om beskæftigelsespolitik og arbejdsmarkedets organisering og udvikling. Uddannelses- og erhvervsvejledning, der giver viden om vejledningens historie samt dens teorier og metoder. Skatte- og afgiftssystemet, der giver viden om relevant lovgivning i relation til skatte-, moms- og afgiftsområdet. 11

11 uddannelsen foregår på den uddannelsesinstitution, hvor den studerende oprindelig er indskrevet, med et halvt års praktik på 6 semester og et afsluttende bachelorprojekt 16 på 7 semester. Figur 1. Fra studieordningen 2010 Den nye profession og omverden Der er grund til at antage, at den nye professionsuddannelse vil indvirke på, hvordan den offentlige sektor fremover rekrutterer administrativt personale inden for en lang række nøgleområder 17 og administrative niveauer (fig. 2), og det må forventes at uddannelsen bliver en seriøs konkurrent eller supplement om man vil - til blandt andet HK og AC fagområderne og andet forvaltningsansat personale. 16 Se fig Eks.: økonomi controller, HR-konsulent, skattesagsbehandler, beskæftigelsesrådgiver og vejleder, socialfaglig sagsbehandler, uddannelses- og erhvervsvejleder, skolesekretær, borgerservicemedarbejder, toldkontrollør, trivselskonsulent, uddannelseskoordinator, udviklingskonsulent mv. 12

12 Figur 2. Administrative niveauer og funktioner i offentlig sektor. Antallet af forvaltningsuddannede personale er øget med 68% siden 1996, gældende for tilvæksten i de sociale institutioner. Akademikergruppen har haft den stærkeste stigningstakt; gruppen er mere end blevet fordoblet i løbet af den beskrevne periode. (AKF:2006) Tager man HK faggruppen som eksempel er der ansat, hvad der svarer til godt HK ere i kommuner og regioner (2008). Udviklingen for HK uddannet personale viser, at antallet af gruppens årsværk samlet set har været faldende, mens det samlede årsværk i kommuner har været stigende. 18 Den nye administrationsbacheloruddannelse vil uden tvivl på sigt udfordre den traditionelle opfattelse af hvad et HK fagområde er, og samtidig tilbyde HK muligheden for et professionsløft. HK har således også erhvervet retten til at forhandle overenskomsten for de nye administrationsbachelorer, og har på forskellig vis været en medvirkende aktør i forbindelse med oprettelsen af uddannelsen. I forhold til AC-ansat personale vil administrationsbachelorerne ganske givet også kunne konkurrere om jobfunktioner, men antagelig på en mere differentieret og måske knap så konkurrerende måde, som det vil være tilfældet for HK-området. Administrationsbacheloren beskrives i uddannelsens forarbejder som en administrativ generalist, der kan løse forvaltningens mangeartede opgaver på forskellige niveauer; fra det rutineprægede til det projekt- og implementeringsrettede, mens ACéren beskrives som en faggruppe, der i højere grad varetager specialiserede stabsfunktioner. 18 Kilde: Den nødvendige viden To analyser af HK ernes rolle i velfærdsproduktionen i kommuner og regioner. Hertz Bogtrykkergården a/s Udgivet i forbindelse med HK/Kommunals kongres, januar

13 Af andre konkurrerende faggrupper bør her også nævnes socialrådgiverne 19, hvor der som allerede nævnt ses funktionsmæssige snitflader det gælder f.eks. på beskæftigelsesområdet og velfærdsområdet, 20 og i nogen grad også i forhold til uddannelse- og erhvervsvejledning. 19 Af Dansk Socialrådgiverforenings hjemmeside fremgår det, den har cirka medlemmer (2007). Medlemsskaren i Dansk Socialrådgiverforening består primært af kvinder. Kun en sjettedel af alle socialrådgivere er mænd. Cirka halvdelen af medlemmerne er ansat i kommuner landet over, en anden stor andel er ansat på institutioner i amterne, mens resten fordeler sig på statslige og private arbejdspladser. 600 socialrådgivere har oplyst, at de sidder i ledende stillinger. 20 Velfærdsretningen har flere elementer af der peger i en retning, der også indeholder centrale uddannelses- og beskæftigelsesområder for socialrådgivere. Begrebsmæssigt er velfærd imidlertid et flertydigt og usikkert begreb til at identificere en særlig faglig funktion. Velfærdsretningen er i dag bygget op om 3 faglige søjler: velfærdsret, Offentlig projektledelse og praksisforskning, samt Profession, organisation og borger 14

14 Profession og identitet I dette kapitel vil jeg kort indlede med at introducere professionssociologiens opfattelser af professionsbegrebet og fremhæve nogle vigtige positioner og udviklings tendenser inden for professionsforskningen. I forlængelse heraf vil jeg diskutere begreberne profession og identitet i et forsøg på nå frem til en operationel syntese af det sammensatte ord professionsidentitet. Herefter følger en diskurskritisk analyse af udvalgte fortællinger, som kan læses ud af forarbejderne til oprettelsen af uddannelsen, og som leder hen mod særlige træk eller spor ved administrationsbachelorens professionsidentitet. Analysen bygger oven på den forudgående begrebsafklaring af profession og identitet og arbejder med følgende spørgsmål: Hvad er en profession og hvad kendetegner professionsidentiten ved den nye administrationsbacheloruddannelse? Professionsbegrebet er temmelig central for denne artikel, og det kunne næsten se ud som om der er taget forskud på en definition, når jeg konsekvent har omtalt administrationsbacheloren som en profession. Valget er først og fremmest truffet af hensyn til læsevenligheden, da ordet profession bekvemt kan anvendes synonymt med ordet erhverv eller fag. Jeg er i udgangspunktet åben over for, at professionsbegrebet defineres forskelligt afhængigt af konteksten, hvilket også understøttes i afsnittet profession og identiet. I faglige debatter og i forskningen ses under tiden forskellige forslag til at kalde mellemlange videregående uddannelsers professionsstatus, for f.eks. en semi-profession, en relationsprofession, en velfærdsprofession eller det endnu mindre attraktive en wannabe. Begreberne synliggør aktuelle kampe om retten til at de mellemlange uddannelser kan kalde sig for en profession. Den sproglige sammensmeltning af ordene profession og bachelor til ordet professionsbachelor er, som jeg også var inde på i forrige kapitel, i sig selv en ganske effektfuld måde at skrive professionsbegrebet ind i sproget på, og dermed et forsøg på at tiltvinge sig en begrebsmæssig ret til at identificere en professionsbachelor som en profession. Design og metode Det empiriske grundlag er her afgrænset til at omhandle 3 tekster; heraf 2 rapporter: "Arbejdsgruppe om fremtidens videregående forvaltningsuddannelser" (UVM 2006) og "Udredning af snitflader mellem professionsbacheloruddannelserne i socialrådgivning og i offentlig administration" (UVM 2008), samt den aktuelle studieordning (2010). Empirien er udvalgt under 2 hensyn dels som en afgrænsning af undersøgelsens omfang, og dels ud fra et relevanshensyn, da de udvalgte tekster indgår som et grundlæggende forarbejde og beslutningsgrundlag for oprettelsen af uddannelsen. De 15

15 to første rapporter bidrager således med at levere forskellige undersøgende og redegørende betragtninger, der til sammen definerer nogle begrebsmæssige essenser om den nye profession. Forarbejdet er på flere måder det frø uddannelsen er vokset ud af. Studieordningen anses for at være den instrumentelle omsætning af blandt andet rapporternes forarbejder og bidrager med definitioner om det formelle indhold gennem beskrivelser af uddannelsens moduler, fag, studieretninger og aktiviteter. Analysen af administrationsbachelorens identitetsprojekt undersøges med teoretisk og begrebsmæssig inspiration af Norman Faircloughs diskurs-kritiske tilgang, som jeg vil redegøre nærmere for på side 23*. Valget af den diskurskritiske tilgang er truffet ud fra et ønske om at undersøge og udfordre de eksisterende beskrivelser og opfattelser eller diskurser, som præger fortællingen om professionen. Den teoretiske tilgang leverer efter min vurdering det nødvendige brændstof og kan tilføre analysen mere kant. Undersøgelsen er ikke sandhedssøgende, men mere optaget af dekonstruktion af eksisterende sandheder, hvor jeg forholder mig nysgerrigt og kritisk- undersøgende over for teksten. Valg, som er betinget af min forforståelse, dvs. mine erfaringer og mit kendskab til uddannelsen gennem udviklingsarbejdet med at fortolke og omsætte studieordningen, udfærdige undervisningsplaner, deltagelse i forskellige faglige fora, og ikke mindst i den daglige dialog med kolleger og studerende. Hvad er en profession? Den leksikale definition af begrebet profession, forklares bredt som et arbejde, en person lever af eller er uddannet til at udføre. Professionsbegrebet anvendes i den forstand som et erhverv eller fag, hvis udøvere har baggrund i en bestemt formel uddannelse og faglig autoritet. En profession er i øvrigt kendetegnet ved faglige normer, etik og standarder, og har opnået en samfundsmæssig status 21. Imidlertid er der ved nærmere eftersyn tale om et omstridt begreb, som i det følgende skal udfoldes her. Professionsbegrebet blev introduceret i første halvdel af det 20 århundrede, 22 men har været under fremvækst siden tallet med oprettelsen af de første universiteter, som førte til en akademisering af f.eks. præsten, lægen og juristen. Med folkevandringen fra land mod by i slutningen 21 Den Store Danske. Gyldendals åbne encyklopædi Blandt andet Emilie Durkheim og Max Weber beskrev omkring år 1900 om professionerne og deres funktion i samfundet 16

16 af 1700-tallet, blev de tidligere afgrænsede familie og samfundsstrukturer opløst og dermed også evnen til selvforvaltning og forsyning. Derved opstod der et behov for specialiserede fagpersoner, først og fremmest håndværkere, som solgte deres ekspertviden inden for områder som vareproduktion, service og forarbejdning. (Hjort:2004). Ved introduktionen af professionsbegrebet for hundrede år siden, blev professioner således anset for at være værdifulde erhverv, som leverede betydningsfulde ydelser til samfundet og modtog en udstrakt frihed og rimelig indkomst. Først i nyere tid, dvs efter Anden Verdenskrig i forbindelse med velfærdsstatens opblomstring, opstår der efterhånden et voksende behov for at løse velfærdstatens opgaver professionelt, navnlig inden for områder som behandling, pleje/omsorg og børnepasning, og der opstår nye faggrupper som f.eks. socialrådgiver og pædagog. (Hjort 2004). De nye faggrupper har hidtil ikke formået at legitimere deres professionsstatus på niveau med de traditionelle professioner og betegnes f.eks. ofte som semi-professioner. Men udviklingen det seneste 10-år på uddannelsesområdet, har måske fået de såkaldte semi-professioner til at vejre morgenluft og til at understrege deres professionsstatus: Det kan diskuteres og bliver det - hvilke fag, der kan definere sig som professioner. Det er der mange meninger om. Vi har besluttet, at vi definerer os som en profession, uanset hvad andre måtte mene om dette. Vi har en bestemt uddannelse, vores fag har en fælles kerne, vi har særlige kompetencer, arbejdsfunktioner, værdier og mission. Vi har et særligt brand, som gør, at når nogen siger socialrådgiver, så ved de fleste, hvad det er. Hertil kommer, at vores uddannelse er en professionsbachelor, og vore uddannelsesinstitutioner kommer til at indgå i de nye professionshøjskoler - (Dansk Socialrådgiverforening. 2008) Professionsforskningen De seneste 10 år har der været en stigende forskningsmæssig interesse for professioner og professionsbegrebet. (Molander: 2008, Weicher: 2003, Moos: 2004, Hjort:2004, Hansen Juul:2010). En interesse som de nye koncernledede professionshøjskoler i høj grad også har taget del i, blandt andet gennem organisering af udvikling- og forskningsafdelinger med fokus på positionering over for en konkurrende omverden i kampen om uddannelserne : Når viden gøres til en central produktivkraft bliver spørgsmålet om retten til at producere viden centralt. I Danmark er situationen ikke sammenlignelig med de øvrige lande i EU( ) og selvom billedet på europæisk plan er præget af stor forskellighed, så er der tale om at Danmark indtager en særstilling når det gælder organisering af bachelor, master og kandidatuddannelser, derved at professionsuddannelserne i Danmark er afskåret fra at være forskningsbaserede, forstået på den måde, at underviserne udover at udøve deres undervisningsopgaver også er ph.er der samtidig forsker som en naturlig del af deres samlede arbejdsforpligtigelse. (Søren Gytz Olesen. Forskningsdirektør VIAUC. 2010) 17

17 Professionsforskningen har vel først og fremmest været optaget af at identificere, hvad der kendetegner en profession og hvad der adskiller professioner fra andre erhverv eller fag. Men særlig 2 forsknings positioner skal indledningsvis fremhæves her: En funktionalistisk tilgang repræsenteret ved den amerikanske sociolog Talcot Parson, 23 som anså professioner for at være et absolut samfundsmæssigt gode, og en kritisk tilgang, repræsenteret ved blandt andet Andrew Abbott, Pierre Bourdieu, Donald Broady mfl.- med rødder tilbage til Max Weber. Kort sagt fokuserer den funktionalistiske tilgang på relationen mellem profession og klient mens den kritiske fokuserer på forholdet mellem professioner og andre sociale grupper. Den funktionalistiske tilgang fremstiller f.eks. den praktiserende læge, advokat eller ingeniør som prototypen på en profession, og udemærker sig ved en række afgørende kvaliteter: For det første er professionen fri af markedskræfternes profit og bureaukratiets magt og kontrol og i stedet præget af en fundamental serviceorientering med klienten i centrum. For det andet er professioner styret af en professionsetik, der indebærer flere specifikke træk, som f.eks. ikke at lade sig involvere følelsesmæssigt i klienten eller give særbehandling pga social status. For det tredje er professioner forpligtet i forhold til faglighed og er derfor ikke underlagt organisatoriske krav til regler og økonomiske interesser. For det fjerde handler professionen fornuftigt og effektivt, og for det femte, er relationen mellem klienten og professionen grundlæggende gensidigt tillidsforbundet. (Hjort:2004: 26) Den kritiske tilgang er et opgør med Parsons konsensusprægede opfattelse af professionsbegrebet en professionsopfattelse, som kan sammenfattes på følgende måde: Professionsdannelsen er en strategi for social udelukkelse og forbedring af konkurrenceposition. Udelukkelse finder sted ved at begrænse medlemskabet af professionen gennem krav om erhvervede kompetencer fra en formel uddannelse. Behovet for at professioner vil akkrediteres medfører imidlertid et pres på befolkningens almindelige uddannelsesniveau og dermed udvikling af uddannelsesinflation, hvor tidligere erhvervet uddannelse mister sin relative værdi. Det forhøjede uddannelsesniveau medfører endvidere et skel mellem de professionelles ekspertviden og almindelige menneskers livserfaringer og dermed lægmands afhængighed af eksperterne (Hjort:2004:24). Halvor Fauske 24 leverer en nyttig gennemgang af professionsforskningens historiske traditioner og konflikter med afsæt i Europæisk og navnlig Nordamerikansk sociologi (Molander:2008). Han inddeler professionsforskningens i 3 forskellige tidsperioder begyndende med den første og længste periode

18 der strækker sig fra begyndelsen af 1900-tallet til og som er optaget af at identificere særtræk ved professioner og deres samfundsposition. I den anden fase, som varede fra 1970 og frem til 1990, var forskningen præget af en kritisk tilgang med interesse for professionernes monopol- og magtudøvelse, og endelig en tredje periode, hvor elementer fra de forskellige forskningstraditioner ledes hen mod en helhedsforståelse eller nyfortolkning af professionsbegrebet. Med henvisning til Eliot Freidson m.fl. hævder Fauske, at professionsforskningen antagelig er på vej mod en mere åben og syntetiserende professionsopfattelse mellem på den ene side behovet for at forskningen fortsat definerer professionsbegrebet; og et behov for at lade definitionen stå som et åbent kontekstafhængigt forskningsspørgsmål. Freidson argumenterer f.eks. for, at professionerne efter alt at dømme har lidt skade under den kritiske professionsforskning og er følgelig blevet mindre modstandsdygtige over for markedet og bureaukratiet. Ifølge ham er samfundet helt afhængig af at professionen kan levere arbejdskraft af høj kvalitet, men kvaliteten er sammenfaldende med professionernes mulighed for autonomi og forventninger til egen etik og dømmekraft. Professionerne må derfor generobre og/eller af samfundet tildeles fornyet autonomi og repræsentere en tredje logik i forhold til markedets og bureaukratiets logik. Professioner defineres dermed som et erhverv der er organiseret på en måde, hvor medlemmerne ikke er underlagt arbejdsgivernes kontrol med hensyn til hvordan arbejdet skal udføres (Molander:2008:49). 26 Professionerne er på grundlag af deres moralske autoritet forpligtet til at garantere for kvaliteten af deres arbejde, men kan ikke gøre krav på faglig autoritet, når det drejer sig om den praktiske og tekniske side ved arbejdet. Det er altså gennem en høj grad af beslutning- og handlingsautonomi, at professionerne opnår professionsstatus og ikke blot fordi man besidder særlige håndværksmæssige kundskaber, der kan overtages af andre faggrupper. Fauske henviser endelig til David Sciuelli, der foreslår inkorporering af en strukturel og institutionel tilgang. For det første er professionen tildelt nogle positioner som magt, tillid og ret til skønsudøvelse, som indebærer at klienten indtager en afhængighed, sårbarhed og usikkerhed. For det andet er professionerne og deres organisationer et samfundsmæssigt ansvar for de virksomheder, som de indgår i. For det tredje er professionerne ansvarlig for udvikling og vedligehold af faglige kundskaber som er relevante i forhold til klienternes behov og for det fjerde skal professionen udøve deres virksomhed ud fra aktuelle faglige standarder, uden hensyn til egen magt og interesser (Molander: 2008:50). Andre professionsforskere anser det imidlertid for tidsspilde, at lede efter en definition på 25 Allerede Adam Smith ( ) og Herbert Spencer ( ) argumenterede for at professionerne havde en betydningsfuld og funktionelle rolle i et samfund der var præget urbanisering og industrialisering. 26 Min oversættelse. 19

19 professionsbegrebet med henvisning til, at den empiriske professionsforskning baserer sig på casestudier og som enkeltstående eksempler derfor ikke er genererende for en stabil begrebsdannelse om professioner. Nogen præcis og sikker definition af hvad en profession er, vil ganske givet fortsat være usikkert og behæftet med mange diskussioner og præget af forskellige aktørers positioner og interesser. Begrebsdiskussionen vil derfor fortsætte, men bør så vidt mulig foregå på et kvalificeret grundlag, der netop inddrager forskellige teoretiske perspektiver og positioner og som kan udfordre mere eller mindre tilfældige common sense opfattelser af professionsbegrebet. Diskussion om professioner, der foregår på et kvalificeret grundlag, vil formentlig også bidrage til flere konstruktive erkendelser om egen profession. Professionerne må således forholde sig til de forskellige definitioner, og fortløbende træffe nogle bevidste valg der gør, at det er muligt at identificere forskellige dimensioner af egen profession, f.eks. i forhold til funktion, fag og etik. Professionsidentitet hvad er det? Når der ikke kan opnås helt enighed om professionsbegrebet hvordan skal man da så forholde sig til et begreb, der er sammensat af profession og identitet? Ens profession ser ud til at være en betydelig del af ens identitet; et pejlemærke man anvender, når man står over for en person, man ikke kender. Når vi f.eks. sidder til bords til en middag med folk vi ikke kender lyder et af de første spørgsmål ofte: "Nå, hvad laver du så? Vores beskæftigelsesmæssige status er blevet et stærkt varemærke; én ud af flere forskellige men vigtige identiteter, som man kan orientere sig efter. I forsøget på at komme begrebet professionsidentitet nærmere, vil jeg starte med at adskille begreberne og undersøge dem hver for sig. Herefter forbindes begreberne igen; forhåbentlig som et mere operationelt begreb. Professionen henviser som bekendt til erhverv altså til en person, som interagerer professionelt i nogle arbejdsrelaterede sammenhænge med andre professionelle. Denne interaktion bærer præg af at være fortløbende professionskvalificerende, dvs jo længere tid den professionelle har interageret professionelt, jo flere kvalificerende erfaringslag kan der lægges til professionen. Imidlertid finder adgangen til de arbejdsrelaterede sammenhænge først sted efter afslutningen af et bestemt uddannelsesforløb, der har et noget andet formål; nemlig at kvalificere til en erhvervsrettet praksis gennem opstillede målkrav til kundskaber og færdigheder. Formelt set er professionen således først virkeliggjort efter et endt uddannelsesforløb men professionsdannelsen eller identificering med professionen begynder formentlig allerede det øjeblik, hvor den studerende træder ind på uddannelsesinstitutionen i nogle tilfælde før. 20

20 Identitetsbegrebet møder stor interesse fra såvel praksis, uddannelse og forskning, og lader til at trække på forskellige teoretiske felter, fra f.eks. organisationsteori til psykologisk teori. Identitetsbegrebet har de sidste 100 år optaget filosofien, sociologien og psykologien og er normalt noget vi knytter til forståelsen af individet men anvendes også når vi f.eks. skal forsøge at forstå karakteristika ved grupper, institutioner og samfund. Forskningen om den menneskelige identitet vil man derfor kunne finde i grænselandet mellem det enkelte individ og samtidskulturen, mellem individualpsykologien og sociologien. Carsten Rene Jørgensen definerer 4 forskellige identitetsniveauer hos individet(jørgensen:2008:38-40).: En jeg-identitet, som blandt andet manifesteres ved en indre personlighedsstruktur; en fornemmelse af hvem man er og for egne behov og grænser. En personlig identitet, der vedrører bevidste livsholdninger og handlinger. En social identitet, der er rettet mod roller vi bevidst påtager En kollektiv identitet, som knytter sig til f.eks. vores kulturelle/nationale tilhørsforhold. Individet agerer således i forhold til omverden med afsæt i alle 4 identitetsniveauer, hvor en stabil og veludviklet jeg-identitet er en grundlæggende forudsætning for at man kan orientere sig i verden og blive til en (veludviklet) del af et socialt fællesskab med tilhørende social identitet. Den personlige identitet indtager en såkaldt midterposition og er i nogen grad foranderlig, mens den sociale identitet er karakteriseret ved en høj grad af foranderlighed og dynamisk assimilation. Den kollektive identitet (storgruppens identitet) henviser til en subjektiv oplevelse af, hvem man er (og ikke er), og som er fælles for mennesker, der bevidst eller ubevidst oplever at de tilhører samme etniske, religiøse eller nationale gruppe og som i kraft af dette tilhørsforhold kan opleve, at de har en række centrale karakteristika til fælles.(jørgensen:2008:50) I den forstand kan man argumentere for, at professionsidentitet formes som en del af både en social og kollektiv identiet(er), som individet selv kan påtage sig gennem bevidste (uddannelses)valg og derved opnå et distinkt fællesskab med en gruppe, der har nogle særegne karakteristika og kvaliteter. Den sociale identitet kan man opnå ved at tilhøre eller bekende sig til et socialt fællesskab, hvor man kan føle sig nogenlunde afgrænset og valideret af andre. Gruppen må løbende sammenligne sig selv (os) med andre lignende grupper (dem) og opbygge unikke træk, der udstiller gruppen over for omverden som særegen (Jørgensen:2008:49) 21

21 Kåre Heggen (Molander:2008) argumenterer for, at professionsidentiteten opstår og vedligeholdes alene gennem en kollektiv identiet. Når den studerende eller erhvervsudøveren indtræder som medlem af en profession vil personen tilslutte sig professionens/fagets arbejdsformer og formål, som tilsammen bidrager til professionsidentiteten. Heggen sondrer mellem gruppeidentitet som et produkt af en kollektiv indre definition, hvorved medlemmerne identificerer sig selv som en gruppe og en kollektiv ekstern definition, hvor fælles træk ved gruppen defineres som en kategori, der formår at differentiere fra andre kategorier. At definere noget fælles indebærer i begge tilfælde at man kan skelne mellem de andre og den gruppe man selv tilhører (Molander:2008:323). For eksempel kan de studerende på uddannelsen have en kollektiv følelse af at tilhøre den samme stamme ; en fælles identitetsfølelse, som tydeligst kommer til udryk gennem sætninger der begynder med vi. Som en ekstern definition vil de studerende f.eks. være eksplicit optaget af at positionere sig som forskellig fra studerende med andre fag, f.eks. socialrådgiverstuderende. Her hører man ofte sætninger med den bestemte form dem, over for det som er forskelligt: os. Endvidere foretager Heggen en begrebsmæssig skelnen mellem professionsidentitet og professionel identitet. Professionel identitet henviser til den personlige identitetsdannelse, som har med erhvervsudøvelsen at gøre. Det forklarer Heggen med, at professionel identitet kan forstås som en mere eller mindre erkendelse og opfattelse af mig selv i rollen som erhvervsudøver i forhold til de færdigheder og kundskaber, der konstituerer mig som en god udøver af mit erhverv. Herunder bevidsthed om faglige egenskaber, værdier, holdninger eller slet og ret om selvrepræsentation her og nu og i forhold til det skabte billede af mig selv i en faglig rolle. Professionel identitet er afhængig af kontekst og kan ikke afgrænses til bestemte formelle erhvervsmæssige funktioner, men favner bredere. Kvalificeringen af den professionelle identitet sker således i mødet mellem personen og hele hans sociale- og kulturelle baggrund uddannelsens kundskabsfelt og praksis. (Molander:2008:324) Mens professionel identitet kan siges at være et fagpersonligt anliggende er professionsidentitet ifølge Heggen et institutionelt anliggende, eller et projekt som har rettet sit identitetsfokus indad mod kundskabsgrundlaget for faget - og udad mod samfundets opfattelse af hvem denne profession kan siges at være. Professionsidentitet opstår således gennem professionens institutionelle selvforståelse og selvrepræsentation i forhold til omverden. Administrationsbacheloruddannelsens forhold til omverdenen, er ind til videre holdt på et beskedent niveau, da uddannelsen lige akkurat har færdiguddannet de første kandidater, som kan repræsentere faget i forhold tog udgøre faglige rollemodeller og en professionsfaglig organisering. Det medfører efter alt at dømme, at meget af identitetsprojektet hidtil er formet indadtil. Nogle vil måske indvende, at uddannelsesinstitutionen 22

22 faktisk korresponderer med en omverdenen, f.eks. i forbindelse med samarbejdet med aftagerfeltet mv., men disse aktiviteter betragtes i denne sammenhæng, som udløber af nogle institutionelle behov. Med Heggens definition af begrebet professionsidentitet, er det således muligt at nærme en mere sikker begrebsmæssig platform for det videre analysearbejde af administrationsbachelorens identitetsprojekt. Dermed kan artiklen med en vis ret bevæge sig over til den analyserende del af dette kapitel og forsøge at afkode eventuelle institutionelle spor af professionsidentitet ved administrationsbacheloruddannelsen. På sporet af en professionsidentitet Sprog og bevidsthed hænger sammen og det er ikke ligegyldigt hvad ting hedder eller hvordan de benævnes; det kan have stor betydning i den konkrete hverdag og for den faglige selvopfattelse. Fagets eller professionens selvforståelse bygger på afkodning eller værdiladning af de begreber der omkranser faget (Weicher 2003). Sprogets betydning for Administrationsbachelorens identitetsprojekt undersøges her med teoretisk og begrebsmæssig inspiration fra Norman Faircloughs diskurskritiske tilgang. Fairclough kritiske diskursanalyse korresponderer efter min vurdering bedst med min empiri, der som bekendt består af et afgrænset tekstkorpus. Når man analyserer diskurs, kan man fokusere på det som Fairclough kalder for den kommunikative begivenhed et tilfælde eller eksempel på anvendt sprogbrug som fx en avisartikel, en film, et interview eller en politisk tale (Jørgensen, Phillips:2005:79) Fairclough tilbyder en mængde redskaber til at analysere tekster og er optaget af hvordan identiteter konstrueres gennem sprog, metaforer og ordvalg; hvordan tekster behandler begivenheder og sociale relationer og dermed konstruerer bestemte versioner af virkeligheden, sociale identiteter og sociale relationer. Til denne opgave vil jeg dog nøjes med en mere afgrænset anvendelse af Faircloughs mange redskaber, men grundlæggende tilslutte den diskurskritiske præmis gennem begreberne transitivtet og modalitet (Jørgensen, Phillips:2005:95), som her anses for at være relevante til at kortlægge sproglige forhold, der bidrager til at forme professionsidentiteten. Når man analyserer for tekstens transitivtet undersøger man hvordan begivenheder og processer forbindes eller ikke forbindes med subjekter og objekter hen mod at kunne afdække eventuelle ideologiske konsekvenser i sætningskonstruktionerne. Et eksempel her på illustreres med en tekst i studieordningen: 23

23 De studerende skal gennem uddannelsens forskellige fag tilegne sig videnskabelig metode og teori, således at de studerende kan håndtere komplekse og udviklingsorienterede situationer i arbejds- eller studiesammenhænge, der knytter sig til beskæftigelse inden for professionen. I eksemplet ovenfor ses hvordan subjekter og objekter forbindes; agenten de studerende skal tilegne sig videnskabelig metode en egenskab hvor teksten konstruerer en (ideo)logisk forbindelse mellem videnskabelig metode og evnen til at håndtere komplekse og udviklingsorienterede sammenhænge. Modalitet betyder måde og analysen interesserer sig for forskellige måder teksten eller taleren kan forbinde sig med teksten på. Et eksempel her på: de to uddannelser supplerer med andre ord hinanden på den måde, at professionsbachelorerne i offentlig administration har primært fokus på forvaltningen og den overordnede styring af den social- og beskæftigelsespolitiske indsats, mens socialrådgiverne som en del af velfærdsstatens frontmedarbejdere står for den borgerrettede implementering af de politiske indsatser. Ovenfor afkodes konstruktionen af forskelle mellem professionsidentiteter Administrationsbachelor som en profession, der har et styringsperspektiv med blikket rettet ind i forvaltningen mens socialrådgiverne fremstilles som frontlinjemedarbejdere, der har fokus på kontakten med borgeren. Beskrivelsen er i måden mest optaget af den funktionelle tilgang for begge professioner mere end f.eks. beskrivelser af forskellige kvalitative måder professionerne kan handle på. Eksemplerne ovenfor viser hvordan man kan udføre en analyse af teksternes egenskaber med henblik på at kortlægge, hvordan diskurserne iværksættes tekstuelt og her igennem understøtte ens fortolkning. Der anvises i øvrigt ingen fast procedure for materialeindsamling og analyse; forskningsdesignet skal specialbygges til projektets særlige karakter (Jørgensen, Phillips:2005:88). I det følgende vil jeg foretage nogle analytiske nedslag i de udvalgte dokumenter, som indholdsmæssigt omhandler beskrivelser af karaktertræk og egenskaber ved uddannelsen som administrationsbachelor. De to første tekster analyseres samlet mens teksten i studieordningen behandles særskilt. Identitet ifølge forarbejdet. Den grundlæggende præmis for behovet for en ny videregående forvaltningsuddannelse er moderniseringsprocesser i samfundet, og ikke mindst til den forestående strukturreform i den offentlige forvaltning. Moderniseringsprocesser, som stiller nye krav til offentlige organisationer og deres ledelse og personale. Fortællingen om fornyelsen af den offentlige organisation trækker på 24

Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL

Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL Baggrunden for denne standard er krav til undervisningens kvalitet. Kravene er defineret i bekendtgørelse om akkreditering og godkendelse

Læs mere

Diplomuddannelser i et livslangt læringsperspektiv - Hvad handler det om?

Diplomuddannelser i et livslangt læringsperspektiv - Hvad handler det om? UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Diplomuddannelser i et livslangt læringsperspektiv - Hvad handler det om? Velkomstarrangement mandag d. 5. september 2016 UNIVERSITY COLLEGE Diplomuddannelser hvad er det?

Læs mere

Strategi for udvikling af fag og uddannelse

Strategi for udvikling af fag og uddannelse Vedtaget version november 2013 Strategi for udvikling af fag og uddannelse Uddannelse skal sikre, at HK eren får jobbet. Kompetenceudvikling skal sikre, at HK eren er attraktiv og udvikles i jobbet. Faget

Læs mere

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau 5-årig læreruddannelse Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau Indledning Der er bred enighed om, at der er behov for at styrke lærernes kompetencer og vidensgrundlag markant. Kravene

Læs mere

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 NOTAT Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 (version 4 2.1.2015) Dette er Esnords nye vision, mission og værdier, godkendt af bestyrelsen den 3. december 2014. Kapitlet vil indgå i

Læs mere

Playmakeruddannelsen et bud på uddannelse af fremtidens kommunale medarbejdere. lea@viauc.dk

Playmakeruddannelsen et bud på uddannelse af fremtidens kommunale medarbejdere. lea@viauc.dk I Playmakeruddannelsen et bud på uddannelse af fremtidens kommunale medarbejdere Dogmeudfordring Styring Medborgerskabelse Viden der virker Ledelse og engagement Mål og resultater Tillid og ansvar Innovation

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof"

Strategi-plan 2020: På vej mod Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Skolens VISION for 2020

Læs mere

Grønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk

Grønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk Grønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk Leder: Jørgen Madsen Institutionsbeskrivelse: Vi er en spændende, aldersintegreret

Læs mere

Semesterbeskrivelse Socialrådgiveruddannelsen

Semesterbeskrivelse Socialrådgiveruddannelsen Semesterbeskrivelse Socialrådgiveruddannelsen 1. semester Oplysninger om semesteret Skole for Sociologi og Socialt Arbejde Studienævn for Socialrådgiveruddannelsen Studieordning Professionsbacheloruddannelsen

Læs mere

Strategisk partnerskabsaftale

Strategisk partnerskabsaftale Version 28. februar 2017 Strategisk partnerskabsaftale 2017-2020 mellem VIA University College og En rammeaftale for samarbejdet mellem VIA University College og Januar 2017 1. Parterne i aftalen Den strategiske

Læs mere

Region Midtjyllands politik for grunduddannelser

Region Midtjyllands politik for grunduddannelser Region Midtjyllands politik for grunduddannelser Region Midtjylland Forord Missionen for Region Midtjylland er at bidrage til velfærd ved at fremme borgernes mulighed for sundhed, trivsel og velstand.

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

Service og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune

Service og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune Service og kvalitet Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune Indledning Service og kvalitet er nøgleordene i Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune.

Læs mere

Bekendtgørelse om socialrådgiveruddannelsen

Bekendtgørelse om socialrådgiveruddannelsen Page 1 of 5 BEK nr 536 af 28/06/2002 Gældende Offentliggørelsesdato: 09-07-2002 Undervisningsministeriet Oversigt (indholdsfortegnelse) Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel 5 Uddannelsens formål

Læs mere

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup Notat fra dialogforum Fremtidens Medarbejder mellem Fremtidens Plejehjem og nordjyske uddannelsesinstitutioner samt private udbydere af kompetenceudvikling inden for ældreområdet, Byrådssalen, Gandrup,

Læs mere

Dette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser.

Dette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser. Notat Fælles om udvikling af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser Uddannelses- og Forskningsministeriet igangsatte ultimo 2014 et udviklingsprojekt med henblik på at sikre, at de sundhedsfaglige

Læs mere

Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse.

Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse. 1 Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse. Af Ledende sygeplejersker og MOC-studerende Denne artikel udspringer

Læs mere

Forudsætninger for indgåelse af kontrakt

Forudsætninger for indgåelse af kontrakt Forudsætninger for indgåelse af kontrakt Forudsætninger for indgåelse af kontrakt om klinisk undervisning med Ergoterapeutuddannelsen ved University College Nordjylland (UCN). Målsætningen for klinisk

Læs mere

Administrationsbachelor. - katalog over valgmoduler. september 2015

Administrationsbachelor. - katalog over valgmoduler. september 2015 Administrationsbachelor - katalog over valgmoduler september 2015 Professionshøjskolen Metropol VIA University College (VIA UC) University College Lillebælt (UCL) University College Sjælland (UCSJ) University

Læs mere

Uddannelsesevaluering, Politik & Administration, 10. semester, fora r 2014

Uddannelsesevaluering, Politik & Administration, 10. semester, fora r 2014 Uddannelsesevaluering, Politik & Administration, 10. semester, fora r 2014 Indhold Indledning... 3 1) Hvordan vurderer du uddannelsens faglige niveau?... 3 1a) Er der områder, hvor du kunne have ønsket

Læs mere

KiU og professionsdidaktik

KiU og professionsdidaktik KiU og professionsdidaktik Forskningsprojektet KiU og professionsdidaktik har primært fokus på at undersøge, på hvilke måder læreres kompetenceløft i undervisningsfag (KiU) sætter sig spor i praksis i

Læs mere

Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen.

Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen. Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen. Klinisk undervisning på ergoterapeutuddannelsen tilrettelægges med progression fra det observerende til det reflekterende og

Læs mere

Uddannelsesevaluering (kandidat cand.it) i foråret 2012

Uddannelsesevaluering (kandidat cand.it) i foråret 2012 1) Hvordan vurderer du uddannelsens faglige niveau? 1a) Er der områder, hvor du kunne have ønsket et højere fagligt niveau? Middelscore = relativt lavt faglig niveau i starten af uddannelsen på visse områder,

Læs mere

Resumé Fysisk aktivitet som forebyggende og sundhedsfremmende strategi

Resumé Fysisk aktivitet som forebyggende og sundhedsfremmende strategi Resumé Fysisk aktivitet som forebyggende og sundhedsfremmende strategi En undersøgelse af fysisk aktivitet og idræt brugt som forebyggelse og sundhedsfremme i to udvalgte kommuner. Undersøgelsen tager

Læs mere

Ph.d. projektet ( )

Ph.d. projektet ( ) Det dér møde, der er så essentielt- Et studie af sundhedsplejerskers faglige selvforståelser Temadag for sundhedsplejersker i Region Syddanmark, d. 20.1 2016 Lektor, Ph.d., sundhedsplejerske Ph.d. projektet

Læs mere

Danske Regioners arbejdsgiverpolitik

Danske Regioners arbejdsgiverpolitik 05-12-2014 Danske Regioners arbejdsgiverpolitik Danske Regioners vision som arbejdsgiverorganisation er at: Understøtte opgavevaretagelsen Danske Regioner vil skabe de bedste rammer for regionernes opgavevaretagelse

Læs mere

Ny pædagoguddannelse

Ny pædagoguddannelse Ny pædagoguddannelse Generel introduktion til den ny uddannelse Generel introduktion til praktikstedernes nye opgaver 2007 loven Formål m.v. 1. Formålet med uddannelsen til pædagog er, at den studerende

Læs mere

Udkast til afslag på godkendelse

Udkast til afslag på godkendelse Aarhus Universitet au@au.dk Udkast til afslag på godkendelse Uddannelses- og forskningsministeren har på baggrund af gennemført prækvalifikation af Aarhus Universitets ansøgning om godkendelse af ny uddannelse,

Læs mere

Kompetencestrategi

Kompetencestrategi Kompetencestrategi 2017-2018 1 Indhold 1. Strategisk kompetenceudvikling i UCC 2. UCC s kerneopgave 3. Kompetenceudvikling af den enkelte medarbejder 4. Prioriterede kompetenceudfordringer og indsatsområder,

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

Finansbachelor i praktik. Tips og vink

Finansbachelor i praktik. Tips og vink Finansbachelor i praktik Tips og vink Finansbachelor i praktik tips og vink Denne vejledning er til dig, der ønsker at få en finansbachelor i praktik. Den giver et indblik i uddannelsens sammensætning

Læs mere

KORAs mission er at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor.

KORAs mission er at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor. KORAs strategi Juni 2016 KORAs mission er at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor. KORA er en uafhængig statslig institution, som udfører sin faglige

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET

EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJERSKERS LØN- OG ARBEJDSVILKÅR En profession med høj værdi for samfundet Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejerskers

Læs mere

Den justerede ramme indebærer, at hver af de 9 sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser

Den justerede ramme indebærer, at hver af de 9 sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser Notat Juridisk ramme for de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser med virkning fra sommeren 2016 Uddannelses- og forskningsminister Sofie Carsten Nielsen har truffet beslutning om en justeret

Læs mere

Undervisningsplan 1617

Undervisningsplan 1617 Undervisningsplan 1617 Valgfag Samfundsfag Aktuel status Formål Politik Magt, beslutningsprocesser & demokrati Eleverne forventes fra 9. klasse at have gennemgået pensum og i tilstrækkelig grad have kompetencer

Læs mere

Høringssvar over udkast til lovforslag om bl.a. ophævelse af lov om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog

Høringssvar over udkast til lovforslag om bl.a. ophævelse af lov om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte Bredgade 43 1260 København K Att. Kirsten Lippert 27. august 2013 Høringssvar over udkast til lovforslag om bl.a. ophævelse af lov om uddannelsen

Læs mere

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted...

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted... POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE Vi sætter os i borgerens sted... Målsætninger for administration og service i Randers Kommune Helhed og Sammenhæng Mødet med borgeren

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation

Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation Studieordning af 19. august 2015 Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens

Læs mere

MISSION & VISION LANDSBYEN SØLUND

MISSION & VISION LANDSBYEN SØLUND Medarbejdere, ledere, stedfortrædere og Lokal MED har i 2014 i fællesskab udfærdiget organisationens mission og vision. Ikke uden udfordringer er der truffet valg og fravalg imellem de mange og til tider

Læs mere

Forord... 9 Indledning...11

Forord... 9 Indledning...11 Indhold Forord................................................ 9 Indledning.............................................11 Kapitel 1 At være pædagog At være studerende.................... 13 At være pædagog......................................14

Læs mere

Relevans, faglig kontekst og målgruppe

Relevans, faglig kontekst og målgruppe RESUMÉ Forskning og udvikling på professionshøjskolerne som vej til uddannelseskvalitet Denne rapport beskriver de erfaringer, som medarbejdere og ledere på professionshøjskoler har med at koble forskning

Læs mere

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11 Indhold Indledning... 11 Del 1 Kulturteorier 1. Kulturbegreber... 21 Ordet kultur har mange betydninger. Det kan både være en sektion i avisen og en beskrivelse af menneskers måder at leve. Hvordan kultur

Læs mere

HK Kommunals uddannelsespolitik Vedtaget på forbundssektorbestyrelsens møde den 28. januar 2014

HK Kommunals uddannelsespolitik Vedtaget på forbundssektorbestyrelsens møde den 28. januar 2014 HK Kommunals uddannelsespolitik Vedtaget på forbundssektorbestyrelsens møde den 28. januar 2014 Indledning Flere af HK Kommunals medlemmer skal have uddannelse på et højere niveau. Af hensyn til den enkelte

Læs mere

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk filosofi

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk filosofi Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk filosofi Danmarks Pædagogiske Universitet November 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...

Læs mere

Integrationsrepræsentant-uddannelsen

Integrationsrepræsentant-uddannelsen Integrationsrepræsentant-uddannelsen Baggrund: Det er formålet med Integrationsrepræsentant-uddannelsen at udvikle mulighederne i den del af funktionen hos tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter, der retter

Læs mere

FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område

FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område Forord...4 Den overordnede vision...6 Bærende principper...8 Understøttelse af frivilligheden...10 Mangfoldighed og respekt...12 Synliggørelse af det frivillige

Læs mere

Studieordning for Masteruddannelsen i Idræt og Velfærd (September 2005) (Revideret med virkning 1. sep. 2015)

Studieordning for Masteruddannelsen i Idræt og Velfærd (September 2005) (Revideret med virkning 1. sep. 2015) Studieordning for Masteruddannelsen i Idræt og Velfærd (September 2005) (Revideret med virkning 1. sep. 2015) Indholdsfortegnelse 1 Titel... 2 2 Uddannelsens varighed... 2 3 Faglig profil... 2 4 Adgangskrav...

Læs mere

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE Indhold Dialog, åbenhed og engagement - personalepolitik i Hvidovre Kommune Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for personalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Du sidder netop nu med

Læs mere

6. semester, bacheloruddannelsen i Politik og Administration ved Aalborg Universitet

6. semester, bacheloruddannelsen i Politik og Administration ved Aalborg Universitet , bacheloruddannelsen i Politik og Administration ved Aalborg Universitet Oplysninger om semesteret Skole: Skolen for Statskundskab Studienævn: Studienævnet for Politik & Administration og Samfundsfag

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser og lov om erhvervsrettet grunduddannelse og

Forslag. Lov om ændring af lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser og lov om erhvervsrettet grunduddannelse og Lovforslag nr. L 23 Folketinget 2011-12 Fremsat den 16. november 2011 af ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser (Morten Østergaard) Forslag til Lov om ændring af lov om erhvervsakademiuddannelser

Læs mere

BILAG 11 PROJEKTBESKRIVELSE

BILAG 11 PROJEKTBESKRIVELSE PROJEKTBESKRIVELSE 1. Indledning Med åben handel af varer og arbejdskraft over grænserne, skabes fremvækst af globale tendenser/globale konkurrencestrategier på de nationale og internationale arbejdsmarkeder.

Læs mere

FIP-kursus samfundsfag hhx Sukkertoppen, Aarhus handelsgymnasium marts 2017 Workshop: Hvordan kan det særlige ved hhxlæreplanen.

FIP-kursus samfundsfag hhx Sukkertoppen, Aarhus handelsgymnasium marts 2017 Workshop: Hvordan kan det særlige ved hhxlæreplanen. FIP-kursus samfundsfag hhx Sukkertoppen, Aarhus handelsgymnasium 15. 16. marts 2017 Workshop: Hvordan kan det særlige ved hhxlæreplanen udfoldes? 1 Jan Thykær Baggrund - Jan Thykær Statskundskab AU 1991

Læs mere

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i bioanalytisk diagnostik. Kapitel 2 Varighed, struktur og tilrettelæggelse

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i bioanalytisk diagnostik. Kapitel 2 Varighed, struktur og tilrettelæggelse Lovtidende A Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i bioanalytisk diagnostik I medfør af 22 i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13 Indhold Forord 9 1 At frembringe viden om praksis 13 Forholdet mellem teori og praksis 14 Viden som konstruktion 15 Teori om det sociale som analyseredskab 17 Forholdet mellem intention og handling 19

Læs mere

Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde

Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde Fremfærdsseminar D. 16. november 2015, professor Center for Industriel Produktion, Aalborg Universitet København Hvorfor al den snak om

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point)

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Studievejledning studiestart uge 5 2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

UCN Rammebeskrivelse. Ramme for kvalitetsarbejdet i relation til videngrundlaget

UCN Rammebeskrivelse. Ramme for kvalitetsarbejdet i relation til videngrundlaget UCN Rammebeskrivelse Ramme for kvalitetsarbejdet i relation til videngrundlaget 21-09-2016 Indholdsfortegnelse 1. Formål... 3 2. Indhold... 3 2.1 Videngrundlag... 3 2.2 Videngrundlag og de faglige miljøer...

Læs mere

Midtvejsseminar d.7. juni 2012

Midtvejsseminar d.7. juni 2012 Midtvejsseminar d.7. juni 2012 UCC Campus Nordsjælland Carlsbergvej 14, 3400 Hillerød Program Kl.13.00-14.00: Introduktion og præsentation af projektet og de foreløbige resultater Kl.14.00-15.00: Drøftelse

Læs mere

UCSJ revideret 4/11 2008.

UCSJ revideret 4/11 2008. UCSJ revideret 4/11 2008. Undervisningsministeriet Udviklingskontrakt 08-09 University College Sjælland Formelt: Periode: 1. September 2008 31.december 2009 Evaluering: juni 2009 Ressourceregnskab for

Læs mere

SDU Det Samfundsvidenskabelige Fakultet MPM og MiE-uddannelserne Efterårssemestret 2010 ORGANISATIONSTEORI

SDU Det Samfundsvidenskabelige Fakultet MPM og MiE-uddannelserne Efterårssemestret 2010 ORGANISATIONSTEORI SDU Det Samfundsvidenskabelige Fakultet MPM og MiE-uddannelserne Efterårssemestret 2010 ORGANISATIONSTEORI Fagansvarlig: Professor Kurt Klaudi Klausen, Institut for Statskundskab Underviser: Ekstern Lektor,

Læs mere

Pædagoger Pædagogernes professionsrelevante kompetencer er beskrevet i Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog.

Pædagoger Pædagogernes professionsrelevante kompetencer er beskrevet i Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog. 1 Kompetenceprofiler Sundhed og omsorg og Socialområdet handicap og psykiatri Pædagoger Pædagoger Pædagogernes professionsrelevante kompetencer er beskrevet i Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor

Læs mere

STYRING I VELFÆRDSSYSTEMET

STYRING I VELFÆRDSSYSTEMET Enkeltmodul på Diplomuddannelsen i offentlig forvaltning og administration, tilrettelagt for erfarne FTR/TR i den offentlige sektor - med særligt fokus på sundhedsområdet STYRING I VELFÆRDSSYSTEMET UDDANNELSESBESKRIVELSE

Læs mere

FTF-LO udspil om kvalitet, relevans og sammenhæng i de videregående uddannelser

FTF-LO udspil om kvalitet, relevans og sammenhæng i de videregående uddannelser Februar 2014 FTF-LO udspil om kvalitet, relevans og sammenhæng i de videregående uddannelser Indledning. Regeringen nedsatte i oktober 2013 Udvalget for kvalitet og relevans i de videregående uddannelser.

Læs mere

Beskrivelsesramme for uddannelsesfaglige medarbejderes kompetencer

Beskrivelsesramme for uddannelsesfaglige medarbejderes kompetencer Bilag 1 Beskrivelsesramme for uddannelsesfaglige medarbejderes kompetencer Indledning: University College Lillebælt nåede en vigtig milepæl, da HSU i juni 2009 vedtog Kompetencestrategi og politik og med

Læs mere

DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at:

DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at: Personalepolitik 1. FORMÅL DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at: - tiltrække og udvikle dygtige medarbejdere - sætte rammen for DTU som en

Læs mere

Uddannelsesudvikling i et professionsfagligt perspektiv

Uddannelsesudvikling i et professionsfagligt perspektiv Uddannelsesudvikling i et professionsfagligt perspektiv Uddannelsesudvikling i et professionsfagligt perspektiv Redigeret af Lene Storgaard Brok Forlaget UCC, 2011 1. udgave, 1. oplag Forlagsredaktion:

Læs mere

om psykologiuddannelserne. i Danmark.

om psykologiuddannelserne. i Danmark. 7 For godt en måned siden udkom Evalueringscentrets meget omtalte rapport om Psykologuddannelserne i Danmark. Rapportens vigtigste budskaber er sammenfattet i en pressemeddelelse, som Psykolog Nyt her

Læs mere

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL udkast Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL Forord Rebild Kommunes første personalepolitik er et vigtigt grundlag for det fremtidige samarbejde mellem ledelse og medarbejdere i kommunen.

Læs mere

Inkluderende pædagogik og specialundervisning

Inkluderende pædagogik og specialundervisning 2013 Centrale videnstemaer til Inkluderende pædagogik og specialundervisning Oplæg fra praksis- og videnspanelet under Ressourcecenter for Inklusion og Specialundervisning viden til praksis. Indholdsfortegnelse

Læs mere

STATUS MÅL. Flere skal fuldføre Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse (fuldførelsen skal stige til mindst 60 procent i 2020 og 67 procent i 2025).

STATUS MÅL. Flere skal fuldføre Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse (fuldførelsen skal stige til mindst 60 procent i 2020 og 67 procent i 2025). STRATEGI 2020 STATUS Strategi 2016 2020 udformes i en tid præget af mange forandringer på skolen og uddannelsesområdet. Erhvervsuddannelsesreformen (EUD-reformen) fra 2015 er under indfasning, den fremtidige

Læs mere

levende organisation samfundet Dansk Sygeplejeråds ogarbejdsvilkår

levende organisation samfundet Dansk Sygeplejeråds ogarbejdsvilkår EnEn profession levende organisation med høj værdi med et forstærkt samfundet demokrati Dansk Sygeplejeråds holdninger holdninger til til organisationens sygeplejerskers lønlivog ogarbejdsvilkår demokrati

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Sammenfatning af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelse om akademiske socialrådgivere

Sammenfatning af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelse om akademiske socialrådgivere Dansk Socialrådgiverforening 2009 Sekretariatet Pma Sammenfatning af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelse om akademiske socialrådgivere Om undersøgelsen I slutningen af 2008 gennemførte DS en spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Forord Strategien for Det Teknisk- Naturvidenskabeli- Denne strategi skal give vores medarbejdere Forskning ge Fakultet, som

Læs mere

Uddannelse under naturlig forandring

Uddannelse under naturlig forandring Uddannelse under naturlig forandring Uddannelse under naturlig forandring 2. udgave Finn Wiedemann Syddansk Universitetsforlag 2017 Forfatteren og Syddansk Universitetsforlag 2017 Sats og tryk: Specialtrykkeriet

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede

Læs mere

Lederstrategi. November 2002. Danske Fysioterapeuter

Lederstrategi. November 2002. Danske Fysioterapeuter Lederstrategi November 2002 Danske Fysioterapeuter DANSKE FYSIOTERAPEUTERS LEDERSTRATEGI 1. Politik...3 2. Lederens rolle og ansvar...3 3. Strategi...5 4. Mål og handling...6 5. Evaluering...8 Danske Fysioterapeuters

Læs mere

Dimittendundersøgelse Socialrådgiveruddannelsen

Dimittendundersøgelse Socialrådgiveruddannelsen Dimittendundersøgelse 2013 Socialrådgiveruddannelsen Indhold 1.0 Indledning 3 2.0 Dimittendernes jobsituation 3 3.0 Overordnet tilfredshed med uddannelse 4 4.0 Arbejdsbelastningen på uddannelsen 4 5.0

Læs mere

Sammenfatning af udvalgets konklusioner

Sammenfatning af udvalgets konklusioner KAPITEL 2 Sammenfatning af udvalgets konklusioner Kapitel 2. Sammenfatning af udvalgets konklusioner Danmark er et folkestyre og en retsstat. De politiske beslutninger på nationalt, regionalt og kommunalt

Læs mere

3. studieårs tema: Det tværprofessionelle arbejde og tværprofessionelle samarbejde

3. studieårs tema: Det tværprofessionelle arbejde og tværprofessionelle samarbejde Generel beskrivelse af Valgmodulerne 11 og 12 3. studieårs tema: Det tværprofessionelle arbejde og tværprofessionelle samarbejde Hold 3K 2013 Modulbeskrivelse Modul 11 og 12 Januar 2016 Udarbejdet i henhold

Læs mere

Bioanalytikeruddannelsen Odense. Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen

Bioanalytikeruddannelsen Odense. Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen Bioanalytikeruddannelsen Odense Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen ************* Kulturen i afdelingen skal understøtte medarbejdernes professions- og

Læs mere

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Datavej 16 3460 Birkerød Telefon 45 90 60 00 Email: brs@brs.dk www.brs.dk 2 Beredskabsstyrelsens Personalepolitik 3 Forord Velkommen

Læs mere

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016 Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016 Dagens program 1. Håndbogen i (videns-)kontekst 2. Præsentation af håndbogen 3. Spørgsmål

Læs mere

GOD LEDELSE. i Børne- og Ungdomsforvaltningen

GOD LEDELSE. i Børne- og Ungdomsforvaltningen GOD LEDELSE i Børne- og Ungdomsforvaltningen Forord Offentlig ledelse er på alles læber i disse år. På debatsiderne i enhver avis, på snart sagt alle konferencer om den offentlige sektor og sågar som et

Læs mere

Juridisk Institut Strategi

Juridisk Institut Strategi Juridisk Institut Strategi 2015-2020 Strategien i en nøddeskal Denne strategi er resultatet af en længere proces med inddragelse af instituttets medarbejdere. Strategien suppleres af en række bagvedliggende

Læs mere

AC s bidrag til Videnskabsministeriets Fremtidspanel om kvalitet og relevans af uddannelserne

AC s bidrag til Videnskabsministeriets Fremtidspanel om kvalitet og relevans af uddannelserne Akademikernes Centralorganisation Sekretariatet Den 2. oktober 2007 BBA/DINA AC s bidrag til Videnskabsministeriets Fremtidspanel om kvalitet og relevans af uddannelserne Arbejdsmarkedets kompetencebehov

Læs mere

LEDELSE I EN OMSKIFTELIG VERDEN

LEDELSE I EN OMSKIFTELIG VERDEN LEDELSE I EN OMSKIFTELIG VERDEN KENNETH MØLBJERG JØRGENSEN Nye krav, nye kompetencer, nye ledelsesformer Organisatorisk læring Samspillet mellem uddannelsesinstitutioner og virksomheder/organisationer

Læs mere

God ledelse i Haderslev Kommune

God ledelse i Haderslev Kommune God ledelse i Haderslev Kommune God ledelse i Haderslev Kommune God ledelse i Haderslev Kommune handler om at sikre en attraktiv arbejdsplads. En arbejdsplads, som nu og i fremtiden, giver den enkelte

Læs mere

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen?

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen? Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen Hænger det sammen? Kvalitet i børns og unges hverdag kræver helhed og sammenhæng. Er det bare noget, vi siger? November 2002 1 Hænger det sammen?

Læs mere

Uddannelsesevaluering (kandidat pol/adm) i foråret 2012

Uddannelsesevaluering (kandidat pol/adm) i foråret 2012 1) Hvordan vurderer du uddannelsens faglige niveau? 1a) Er der områder, hvor du kunne have ønsket et højere fagligt niveau? Politisk kommunikation. Ellers er der generelt alt for få lektioner på alle moduler.

Læs mere

DIPLOMUDDANNELSER for socialrådgivere. KL og Dansk Socialrådgiverforening, 2011

DIPLOMUDDANNELSER for socialrådgivere. KL og Dansk Socialrådgiverforening, 2011 DIPLOMUDDANNELSER for socialrådgivere KL og Dansk Socialrådgiverforening, 2011 1 DIPLOMUDDANNELSER for socialrådgivere KL og Dansk Socialrådgiverforening er enige om, at diplomuddannelser indenfor det

Læs mere

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008 Specialebeskrivelse Simon Stefansen Oktober 2008 1. Baggrund I mit speciale på kandidatuddannelsen i Kultur, Kommunikation og Globalisering har jeg valgt, at beskæftige mig med integration som et socialt

Læs mere

Fokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde 2016 11. og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle

Fokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde 2016 11. og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle Fokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde 2016 11. og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle, professor Center for Industriel Produktion, Aalborg Universitet

Læs mere