Nordisk Konference 9 o. g og m. arts marts 2011

Transkript

1 Nordisk Konference 9. og 10. marts 2011

2 At udvikle en lytteerfaring At opbygge et 2 referencelydbillede Susanne Axø Aïda Regel Poulsen Dorte Skovgaard Hørepædagogisk perspektiv

3 historik Lyttemodenhed >< lytteerfaring/lyttebevidsthed. y Skolebørn fra lokalt regi udtaler sig Antallet af eksempler giver efterhånden et billede af et område, vi må interessere os for.. Problemfelt sprog >< oplevelser, erfaring, følelser Transferværdi til småbørnsområdet Målrettet pædagogisk indsats 3

4 Hvad går opgaven ud på? barn producenter og firmaer i øvrigt forældre Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Hvem involveres? Audiologisk afdeling 4 PPR aud. afd. pædagogisk personale

5 Viden om: Høreapparat(er) og/eller CI. Type af høreapparat/ci-model Betjening! Hvilke typer programmer er lagt ind/aktiveret i apparaterne? Hvilke programmer er der mulighed for at lægge ind? Hvad giver det af konsekvenser at slanke>< udvide programmulighederne i apparaterne? 5

6 BASIS! En masse faktuel viden om det tekniske udstyr, før man tilkobler andre typer af teknisk udstyr 6 Hvilken pædagogisk forventning har vi til dette barns udvikling?

7 Den 3-delte hjerne - en snak med Susan Hart, cand. psyk. Her arbejder vi og sprogliggør det at høre Tænke Det meningsbærende Sprogliggørelse gg Det limbiske system Fælles opmærksomhed Bunden af frontallapperne udvikler sig Barnet rejser sig op kommer ud i verden mdr Føle og Oplevelser mdr Synkronisere/ udvikle lyd sammen med ansigtsmimik og pegning Sansesystemet 2-8 mdr Autonome 2-3 mdr Nervesystem FORNEMME Prosodi rytme Stemning humør Et spørgsmål om, hvor mange kombinationsmuligheder, der er Ikke hvilket niveau, der kan opnås

8 Top down - Lavere tidsforbrug Strategier Her er 6 niveauer, som vi skal kunne bruge kvalitativt fleksibelt enten sammen flere ad gangen eller kvalitativt ti t udvalgt én ad gangen - alt efter hvad situationen byder. Kulturel strategi Kulturel strategi Kulturel strategi Semantisk strategi Semantisk Semantisk strategi strategi Syntaktisk Syntaktisk strategi Syntaktisk strategi strategi Morfem Morfem strategi Morfem strategi strategi Stavelses Stavelses strategi strategi Med et høretab får man pludselig flere end de 6 niveauer, fordi der opstår reparationsspor. Bottom up -Højere tidsforbrug Bogstavlyd strategi

9 Hvordan hjælper man barnet til at blive bevidst om sit lytteudbytte? y Lytter samtidig med barnet (låner det ene apparat) Skifter program samtidig (finder evt. uoverensstemmelser i indstilling af apparater) Mærker timingen i apparaterne, når der skiftes program Når man er i samme program samtidig, kan man sammen fornemme, hvad dette program er godt til 9 SAMTIDIGHED Zonen for nærmeste udvikling (ZNU) Parallel processing

10 Hukommelser Koncentration Opmærksomhed i flere tempi og bånd Sortere til og fra Koncentration 10 Herunder opmærksomhedsspændvidde Sortere til og fra Opmærksomhed Begyndende fokusering CFH, Skolerådgivningen, 2010

11 Lytteoplevelser l i forskellige situationer 1 Lyttevilkår i hjemmet Samtaler i køkken-alrum/stue Situationer med baggrundsstøj hvid støj/tale Fritidsaktiviteter iteter ude><inde 11 Tlf. TV/DVD Musik Forskellige programmer i HA/CI

12 Lytteoplevelser l i forskellige 0-6 år lyttevilkår situationer 2 6+ lyttevilkår På stuen Klasseværelse voksenstyret >< gruppeaktivitet Lærerstyret >< gruppeaktivitet Andre lokaler ændring af Andre lokaler ændring af akustik - udendørsaktiviteter akustik - udendørsaktiviteter 12 Forskellig stemmekvalitet, Forskellig stemmekvalitet, børnegruppe, voksne børnegruppe, lærere Ture: gå, bus, bil, tog Ture: gå, cykle, bil Putning, badning Putning, badning Oplæsning (én/mange) Oplæsning (én/mange) Biograf, foredrag Forskellige programmer i HA/CI

13 Hvem er denne viden vigtig for og hvorfor? Barn Forældre PPR Lærere Pædagoger g 13 Apparaterne kan mange ting features kan være en fordel for nogle en ulempe for andre. Hørepædagogisk opfølgning på audiologiassistentens og/eller teknikerens indsats. audiologisk afdeling leverandør

14 Hvad kan høreapparatet gøre? NedsatN d t følsomhed forhøjet høretærskel audiogram Unormal opfattelse af lydstyrke recruitment (begrænset dynamikområde) OK! Nedsat evne til at skelne mellem forskellige toneområder bredere filtre mere frekvensmaskering Nedsat evne til at skelne tidsmæssige forløb dårlig gap-detection, mere tidsmaskering Nedsat evne til at lokalisere lydkilder Ikke endnu! 14 Lektor ved institut tut for elektroteknologi,torben ee tote oog, obe Poulsen, DTU, 5/

15 Eksempler på børns sprogbrug omkring lyd i HA/CI: Udsagn fra 6 år gammel pige Stegepandelyd Så! Nu de slukket! Eller: nu der ikke mere e strøm på! Grusvej 15 Eller: nej.. Jeg vil ikke! Det gør ondt, når de skal af, og jeg kan ikke selv sætte dem i smiley

16 Hvordan kan den voksne guide? Hjælpe barnet med at tage apparatet af og sætte det på Hjælpe barnet med at navigere i apparatet, betjene apparatet SAMTIDIGHED med barnet, når man lytter i apparaterne og toggler rundt i programmerne. 16 understøtter barnets sikkerhed i oplevelsen af lyd understøtter, hvis der er opstået defekt i apparaterne hjælper til en fælles sprogbrug omkring funktioner i apparaterne Hjælpe barnet til et godt referencelydbillede hvilke krav har jeg til god lyd? og i hvilke situationer?

17 Camilla vælger lyd Camilla har CI på begge ører Vælger Camilla lyd, som giver Camilla er 3 år et budskab eller en stemning? Camilla tager coil af, når der Vælge lyd over længere tid for kommer jetjagegere at fastholde opmærksomhed? 17 Vælger nu behag/ubehag i lyd Der arbejdes fortsat på et komfortabelt og stabilt referencelydbillede

18 Hvad skal børn med høretab udvikle? Kendskab til høreapparater/ci De forskellige programmer, (auto../senso, adro, beam T MT M-FM+M FM) Udbytte af program-feature i forhold til betjening. Koblingen med det ekstra udstyr 18 At forvente at prøve de forskellige kombinationsmuligheder over tid At skelne og vælge en præference mellem teleslynge og FM/andet Ltt Lytteerfaring At lære at skelne, hvad man hører At lære at udtrykke sig sprogligt g om det, man hører

19 Gustav vælger lyd. I børnehaven har Gustav kun anvendt CI (og HA). Vi vurderer, ekstra udstyr bliver nødvendigt i skolen. ½ år før skolestart vil vi afprøve forskelligt kommunikationsteknisk t k i k udstyr i forhold til CI. Gustav prøver først med FM Gustav prøver halsslynge Gustav prøver andet fabrikat Gustav vurderer lyden Han tilkendegiver, er han kan høre i det hele. Gustavs mor spørger: Gustav, hvad er bedst? Gustav svarer uden tøven I skolen optræder udstyret en anelse anderledes. Leverandør servicerer, og Gustav bliver igen tilpas med kvaliteten. 19

20 Relevante situationer ti at starte t med ekstra udstyr Tv Længere tids lytning Bemærk rækkefølge/prioritering Telefon Barnets udvikling: 20 At høre og huske flere beskeder At kunne sætte sig i andres sted Den fysiske hørelse og samarbejdet med hjernen: Tildeling af ekstra udstyr skal kompensere for den funktionsnedsættelse, barnet har, og samtidig matche de styrker, barnet besidder.

21 Tildeling og brug af kommunikationsteknisk udstyr til Katrine (CI + HA): afprøvning af forskelligt udstyr i børnehave og hjemme Overgang fra børnehave til 0. klasse voksenerfaringer Overgang fra 0. klasse til 1. klasse voksenerfaringer Stille skarpt på betjening/brug af udstyr i undervisning Bemærke intensitet i samtale på tomandshånd i forhold til grupper/klassen Bemærke barnets reaktion på kommunikationsmarkører k Arbejder med: - Stabilt referencelydbillede - Lytteopgaver over tid - Gennem hørelsen samles information, som skal huskes og bruges i andre sammenhænge 21

22 pit-stop Servicering i - opfølgning Forventeligt dag til dag reperation/udlån af identisk udstyr Børn med høretab kommer i skole, selvom teknikken bryder ned Arbejdsgang lokalt skal være primær Besøg på stedet, sikker kommunikation, aflevering mm. Opmærksomhed på relationen til barnet omkring lytteerfaring og 22 sprogliggørelse omkring høre/lytte: Teknikere er dygtige til at høre/skelne tekniske fejltyper, men barnet har krav på snak i sin hverdag med nære voksne, for at lytteoplevelsen bliver lytteerfaring Evalueringsskema Pædagogisk nødplan, når udstyret fejler

23 Menneskesyn/behandlerpraksis Barn med høretab det hørehæmmede barn Forældre/ Pædagogisk personale 23 Behandlersystem/ Teknik/producent Når høretabet fylder hele barnets identitet for barn og omverden

24 Menneskesyn/behandlerpraksis y p teknik Barn med høretab 24 pædagogik Når høretabet bliver barnets eget problem

25 Menneskesyn/behandlerpraksis barn med høretab 25 teknik pædagogik Når høretabet bliver en del af barnets identitet for barn og omverden

26 Spørgsmål/kommentarer 26

27 3 hovedpunkter! Referencelydbillede kortlægges med respekt for barnets personlighedsudvikling Lyttebevidsthed er en proces: Gennem samtidighed udvikles lytteerfaring - såvel for barnet som for omgivelserne Pjecen på bordene er tænkt som en vejledning til, hvad man skal forholde sig til 27 Tak for opmærksomheden!