Vejledning til prøverne i faget tysk

Transkript

1 Vejledning til prøverne i faget tysk Styrelsen for Undervisning Kvalitet, januar 2016

2 Vejledning til prøverne i faget tysk i 10. klasse 1.1. Faglige områder Tyskundervisningen er beskrevet ud fra de tre overordnede kompetenceområder: Mundtlig kommunikation Skriftlig kommunikation Kultur samfund de dertil hørende 11 færdigheds- vidensområder: - Lytning, Samtale, Redegørelse, Sprligt fokus (mundtligt) - Læsning, Skrivning, Tekster medier, Sprligt fokus (skriftligt) - Kulturforståelse, Kulturmødet Tysk som adgang til verden. Ved den mundtlige prøve vurderes elevens færdigheder inden for kompetenceområderne Mundtlig Kommunikation Kultur samfund, mens eleven ved den skriftlige prøve vurderes i færdigheder inden for Skriftlig kommunikation Kultur samfund Den mundtlige den skriftlige prøve i 10. klasse er prøver i kommunikative færdigheder. Hvor der i 9. klasse prøves specifikt i både receptive produktive kompetencer, prøves der i 10. klasse primært i produktive kompetencer 10. klasses indhold er afledt af kompetencemålene læseplanen for 10. klassetrin Prøverne Prøverne har som mål, at de skal afdække, hvor langt eleven er nået i sine færdigheder inden for fagets færdigheds- vidensområder. Målene for undervisningen skal leve op til de eksisterende kompetencemål, der følger bekendtgørelsen for Fælles Mål Prøven er en sprprøve, der tester, hvad eleverne kan udtrykke forstå på fremmedspret. Pejlemærker for dette arbejde er at finde i den Fælles Europæiske Referenceramme for Spr (CEFR - Common European Framework of Reference for Languages), som er en anerkendt rammebeskrivelse af niveauer inden for de forskellige sprlige kompetencer, hvor der angives, hvilket niveau den enkelte elev er nået til.

3 Grundskolen har i faget tysk hovedansvaret for, at eleverne mindst når de mål, der er beskrevet i niveauerne A1-A2 (Den Fælles Europæiske Referenceramme for Spr). Ud over at prøverne sætter fokus på kompetencemålene, der er opstillet for faget tysk, sigter de så på, at der opnås en positiv tilbagevirkende effekt på undervisningen, især hvad angår fordybelsen i de tyskfaglige kerneområder Prøvernes enkelte dele Skriftlig prøve Prøven består af en centralt stillet opgave til testning af den produktive skriftlige kompetence a) opgave i spr sprbrug (anbefalet ½ time) b) skriftlig fremstilling (anbefalet 2½ time) i alt 3 timer. Mundtlig prøve Prøven består af en decentralt stillet opgave til testning af mundtlige, produktive færdigheder: a) redegørelse (cirka 7 minutter) b) samtale (cirka 7 minutter).

4 2. Den skriftlige prøve 2.1. Prøvegrundlaget Grundlaget for prøven i skriftlig fremstilling er kompetencemålene for Skriftlig kommunikation: Eleven kan kommunikere på tysk skriftligt i et forståeligt sammenhængende spr Og for Kultur Samfund: Eleven kan forstå anvende forståelse for kultur 2.2. Den skriftlige prøves dele Den skriftlige prøve indeholder opgaver inden for: 1. spr sprbrug 2. skriftlig fremstilling Til besvarelsen af opgaven i skriftlig tysk er der afsat 3 timer. Eleverne kan selv disponere over tiden, men det anbefales, at der bruges ½ time på prøven i spr sprbrug. Der kan være indholdsmæssig sammenhæng mellem de to dele. Alle instruktioner gives på tysk. Opgavekommissionen for tysk producerer opgaver i spr sprbrug to opgaveoplæg til fri skriftlig fremstilling, Spr sprbrug For at leve op til det overordnede kompetencemål for skriftlig kommunikation: Eleven kan kommunikere på tysk skriftligt i et forståeligt sammenhængende spr skal der i undervisning bl.a. arbejdes inden for færdigheds- vidensområdet Sprligt fokus. Dette prøves eleven i ved denne del af den skriftlige prøve. Prøven i spr sprbrug lægger vægt på præcision i elevens spr ordforråd. Fokus er her på, i hvilken grad eleven er i stand til at løse målrettede opgaver i at anvende ordforråd, grammatik sprtilegnelsesstrategier. Hensigten er ikke, at eleverne lærer grammatiske regler udenad, men at de tilegner sig en funktionel grammatik til støtte for de kommunikative kompetencer.

5 Opgaverne i spr sprbrug kan fx bestå af opgaver, hvor eleven skal vise sin viden indenfor ordforråd indsætte et ord, så sætningen giver mening rette fejl i en tekst anvende ordb m.m. Opgaverne i spr sprbrug vil bl.a. omfatte opgaver, hvor eleven skal vise sin viden inden for ordforråd, idiomatiske vendinger, synonymer, homofoner, retstavning samt centrale grammatiske områder. Elevernes leksikalske kompetence er afgørende for, hvor præcist nuanceret de kan udtrykke sig. Derfor vil opgaver i anvendelse af ordforråd have en central placering i denne del af prøven. Eksempler på opgavetyper: Meine Mutter hat sich ein neues Kleid gekauft. (i går) Ich meine Schwester ziemlich anstrengend. finden finde findest - findet Ich lerne Deutsch, ich brauche es für meine Arbeit. denn als wann dann Skriftlig fremstilling I den frie opgave i skriftlig fremstilling prøves eleverne i det overordnede kompetencemål for Skriftlig kommunikation, trin 2: Eleven kan kommunikere på tysk skriftligt i et forståeligt sammenhængende spr Og i det overordnede kompetencemål for Kultur samfund, trin 2: Eleven kan forstå anvende forståelse for kultur Prøveoplæggene til den frie skriftlige fremstilling kan variere. Der indgår såvel tekst som billeder i oplæggene. Nle gange skal eleverne forholde sig til teksten, andre gange er teksten tænkt som inspirationsmateriale. Billeder indgår på samme måde i oplæggene. Oplæggets tekst billeder skal indgå i besvarelsen i overensstemmelse med opgaveformuleringen

6 Besvarelsen skal opfylde opgaveformuleringens krav. Besvarelsen kan, afhængigt af oplægget, udformes for eksempel som fortælling, debatindlæg eller brev, hvor indhold stil er tilpasset situationen. Eleven skal i overensstemmelse med opgaven anvende et centralt ordforråd udviser en rimelig sikkerhed i anvendelse af den funktionelle, basale grammatik, således at eleven kan udtrykke sig forståeligt hensigtsmæssigt i en sammenhængende skriftlig fremstilling, hvor stilen søges afpasset i forhold til situation eller modtager. Afhængigt af oplægget forventes eleven at kunne udtrykke holdninger, erfaringer, viden, følelser eventuelt fantasi i sin besvarelse. Antal ord vil fremgå af prøveoplægget. I de seneste år har antallet været ord. Anvender eleven computer, anbefales det, at antallet af ord noteres til slut. Opgaverne vil inddrage kultur- samfundsforhold i tysktalende lande lægge op til, at eleverne i besvarelsen perspektiverer til egen kultur. Det er af største betydning, at eleverne i det daglige arbejde har lært at tømme såvel tekster som billeder for indhold, så disse kan indgå i elevbesvarelserne ikke som afskrift men som inspiration. Det er endvidere vigtigt, at eleverne forstår betydningen af at opfylde selve opgaveformuleringens krav, dvs. at de besvarer alle punkter i en opgaveformulering. Besvarelsen skal udformes som en sammenhængende tekst skal opfylde de i opgaveformuleringen stillede spørgsmål/opgaver i forhold til indhold stil, for eksempel skal brevformen benyttes, hvis dette kræves. Afskrivning af større dele af oplæggets tekst vil ofte vægtes negativt, hvor i mod anvendelse af enkelte centrale ord fra oplægget vidner om elevens forståelse af oplægget. Eleven skal i overensstemmelse med opgaven kunne udtrykke sig forståeligt hensigtsmæssigt i en sammenhængende skriftlig fremstilling, der i det væsentlige er sprligt korrekt Ordbøger grammatiske oversigter Eleven må ved prøven anvende alle slags ordbøger inklusive elektroniske, for eksempel dansk/tysk-, tysk/dansk- tysk/tysk-ordbøger. Tosprede elever må anvende ordbøger på deres modersmål. Ordbøgerne bør være af nyere dato af et vist omfang. Ved grammatiske oversigter forstås en grammatik, som indeholder oversigter, eksempler forklaringer af grammatiske områder. Den grammatiske oversigt må gerne være lærer- /elevproduceret. Grammatikken må ikke have form af en daglig øveb, hvori der forekommer længere tekststykker eller udfyldningsopgaver. Der må advares mod grammatiske oversigter, hvor omfanget er uoverskueligt i prøvesituationen. Kun grammatiske oversigter, som eleven er vant til at arbejde med

7 derfor let kan finde rundt i, kan forventes at blive udnyttet hensigtsmæssigt ved prøven Anvendelse af it På skoler, som giver eleverne adgang til internetbaserede hjælpemidler, bør det på forhånd afklares, hvilke internetadresser der må anvendes hvor link, som må benyttes ved prøven, er placeret på de enkelte computere. Det skal fremhæves, at ud over adgang til tekstbehandling grammatik- stavekontrol, omfatter adgang til elektroniske hjælpemidler, herunder internetbaserede hjælpemidler, alene ordbøger grammatiske oversigter, som disse er beskrevet i denne vejlednings afsnit Eleverne må ved prøven således ikke benytte andre materialer eller værktøjer, herunder tekster billeder fra internettet eller tekst, lyd eller billedfiler på computere. Adgangen til internettet kan foregå på computere, tablets eller smartphones. Det er på den baggrund vigtigt, at skolelederen informerer eleverne grundigt om såvel reglerne for adgang til hjælpemidler via internettet som konsekvenserne af snyd under prøverne. Adgangen til internettet forudsætter, at skolelederen gennem tilsyn it-foranstaltninger sikrer, at eleverne ikke overtræder reglerne. Det er ved brug af elektroniske ordbøger, herunder onlineordbøger, er det vigtigt at være opmærksom på, at eleverne ved nedbrud af deres computer kan få adgang til en trykt ordb. Skolen skal indrette prøvelokalet, så eleverne kan arbejde optimalt, uanset om de anvender computer eller skriver i hånden under hele prøven Information til eleven Eleverne skal inden prøven orienteres om prøvekravene, vurderingskriterierne, grundlaget for karaktergivningen, om hvordan prøvernes enkelte dele foregår. Eleverne bør kende vurderingskriterierne. Eleverne bør have kendskab til prøveformen prøvesættets udformning. Alle elever i 9. klasse bør have afprøvet et prøvesæt i løbet af det 9. skoleår. Prøvesættene fra 2010 frem ligger på hvor der er adgang for lærere med uni-lin 2.3 Vurderingen Det ministerielle censorkorps retter både opgaven i spr sprbrug den frie skriftlige fremstilling. Der gives en samlet karakter for den skriftlige prøve i tysk. Denne karakter sammensættes af 2 delkarakterer, som vægtes således:

8 spr sprbrug: 30% skriftlig fremstilling: 70% Spr sprbrug Vurderingen af prøven i spr sprbrug foregår ved at tælle antal korrekte items. På Styrelsen for Undervisning Kvalitets hjemmeside lægges der efter prøvens afholdelse en facitliste til spr sprbrugsopgaven. Efter forcensuren vil der ligeledes blive lagt en omsætningstabel, som skal anvendes til at fastsætte karakteren for denne del af prøven. Forcensuren består i, at opgavekommisionen læringskonsulenten for faget efter gennemgang af et tilstrækkeligt stort antal opgaver fastlægger omsætningstabellen Skriftlig fremstilling Det er vigtigt at understrege, at der er tale om en helhedsbedømmelse, hvor form indhold vægtes i en helhed hvor såvel positive som negative sider ved besvarelsen medtages. Karakteren gives på baggrund af denne helhedsbedømmelse, som sker ud fra evalueringssarket den vejledende karakterbeskrivelse.

9 Evalueringsskema FP10 fri skriftlig fremstilling Skemaet kan udfyldes under efter prøven af henholdsvis lærer censor danne udgangspunkt for den samlede vurdering. Bemærk, at vurderingskriterierne retter sig mod hhv. redegørelsen samtalen, at elevens præstation mht. ordforråd, faste vendinger, præcision i spret mv. i mange tilfælde vil være klarere i redegørelsen end i samtalen. Karakteren gives samlet ud fra en bedømmelse af begge områder. Bemærk, at der er tæt sammenhæng mellem evalueringsskemaet karakterbeskrivelserne. Elevens navn: Eleven besvarer opgaven. Eleven tilpasser indhold stil til situationen/genren, afsender modtager. Eleven bruger oplæggets tekst billeder relevant. Eleven udtrykker holdninger, viden, erfaringer /eller fantasi. Eleven inddrager relevant viden om kultur samfund i tysktalende lande i forhold til emnet. Eleven anvender relevant variereret ordforråd. Eleven anvender forbinderord, bindeord varieret sætningsopbygning. Eleven anvender relevante udtryk faste vendinger. Eleven udtrykker sig klart forståeligt. Eleven anvender grundlæggende sprbrugsregler, eksempelvis inden for områderne: - kongruens - sætningsopbygning - de mest anvendte verbers bøjning i nutid/præsens, datid/præteritum førnutid/perfektum - kasus - personlige pronominer, de henførende stedord ejestedordene - præpositionernes anvendelse så kommunikationen lykkes. Eleven har en sikker brug af ordklasser. Eleven sætter tegn, så kommunikationen lykkes.

10 Eleven staver, så kommunikationen lykkes.

11 Vejledende karakterbeskrivelser FP 10 fri skriftlig fremstilling Eleven besvarer de stillede opgaver udtømmende anvender billeder tekst fra oplægget på hensigtsmæssig vis Eleven besvarer de stillede opgaver præcist anvender billeder tekst fra oplægget Eleven besvarer de væsentligste elementer i de stillede opgaver anvender i nen grad billeder tekst fra oplægget Eleven besvarer en del af de stillede opgaver anvender evt. billeder tekst fra oplægget Eleven besvarer de stillede opgaver i minimalt acceptabel grad. Elevens besvarelse er utilstrækkelig Eleven har ikke besvaret de stillede opgaver Eleven formidler på fremragende vis sine holdninger, viden, erfaringer /eller fantasi. Eleven inddrager i høj grad relevant viden om kultur samfund Eleven anvender et stort nuanceret ordforråd med brug af mange relevante udtryk faste vendinger. Eleven skriver med varieret sætningsopbygning. Eleven demonstrerer et fyldestgørende kendskab til de grund- Eleven formidler sikkert sine holdninger, viden, erfaringer /eller fantasi, inddrager relevant viden om kultur samfund Eleven anvender et relativt stort ordforråd med brug af relevante udtryk faste vendinger. Eleven skriver med varieret sætningsopbygning. Eleven viser et godt kendskab til de grundlæggende sprbrugs- Eleven skriver nenlunde sikkert om sine holdninger, viden, erfaringer /eller fantasi inddrager viden om kultur samfund Eleven anvender et nenlunde dækkende ordforråd med brug af nle relevante udtryk faste vendinger. Eleven skriver med nen variation i sætningsopbygningen. Eleven viser en rimelig sikkerhed i anvendelsen af de grundlæggende Eleven giver i nen grad udtryk for sine holdninger, viden, følelser, erfaringer /eller fantasi inddrager evt. viden om kultur samfund Eleven anvender et mindre dækkende ordforråd, nle få relevante udtryk faste vendinger. Eleven skriver med begrænset variation i sætningsopygningen. Elevens anvendelse af grundlæggende sprbrugsregler er Eleven skriver i tilstrækkelig grad om sine holdninger, viden, erfaringer /eller fantasi Eleven anvender et begrænset ordforråd. Eleven skriver uden variation i sætningsopbygningen. Elevens anvendelse af grundlæggende sprbrugsregler er mangelfuld, i Eleven skriver i utilstrækkelig grad om sine holdninger, viden, følelser, erfaringer /eller fantasi Elevens ordforråd variation i sætningsopbygningen er utilstrækkeligt Elevens anvendelse af grundlæggende sprbrugsregler er mangel- Eleven giver ikke udtryk for sine holdninger, viden, følelser, erfaringer /eller fantasi, Elevens ordforråd variation i sætningsopbygningen er uacceptabelt Eleven anvender ikke grundlæggende sprbrugsregler kommuni-

12 læggende sprbrugsregler, således at kommunikationen er fuldstændig klar forståelig. Besvarelsen kan indeholde få, uvæsentlige fejl regler, således at kommunikationen er klar forståelig sprbrugsregler, således at kommunikationen er forholdsvis klar forståelig mangelfuld, men kommunikationen er nenlunde klar forståelig en grad der hæmmer forståelsen fuld, således at kommunikationen mislykkes kationen mislykkes

13 3. Den mundtlige prøve 3.1. Prøvegrundlaget Grundlaget for den mundtlige prøve i tysk (FP10-prøven) er kompetencemålet for Mundtlig kommunikation: Eleven kan kommunikere på tysk mundtligt i et forståeligt sammenhængende spr for Kultur samfund: Eleven kan forstå anvende forståelse for kultur I prøven adskilles afprøves færdighederne såvel enkeltvis som integreret. I en kommunikativ undervisning vil man oftest integrere færdighederne. Eksempelvis forudsætter interaktion, at man både kan lytte, forstå ytre sig. Den mundtlige prøve skal afspejle, at eleven er i stand til at anvende sit spr. Her er det centralt, at eleven kan få følgende kompetencer til at spille sammen: reception: at forstå, hvad man hører produktion: at gøre sig forståelig i mundtlig tysk (tale) interaktion: at kunne reagere spontant indgå i en samtale viden om kultur samfundsforhold: at kende til kultur i tysksprede lande kunne reflektere over ligheder forskelle i forhold til egen kultur Den mundtlige prøves dele Den mundtlige prøve består af en decentral opgave til testning af produktive, mundtlige færdigheder: 1. Redegørelse af elevens selvvalgte emne (cirka 7 minutter) 2. Samtale om det lodtrukne tema med udgangspunkt i elevens redegørelse (ca. 7 minutter) Første del af prøven består af elevens redegørelse af et selvvalgt emne på baggrund af en godkendt disposition. Eleven må medbringe dispositionen til prøven. Anden del af prøven består af en samtale mellem eleven eksaminator med udgangspunkt i elevens redegørelse af det selvvalgte emne, der udbredes til at omfatte det lodtrukne, overordnede tema.

14 Tidligst 10 skoledage før den skriftlige prøve trækker eleverne lod mellem de valgte, overordnede temaer. Lodtrækningen kan foregå enkeltvis eller i mindre grupper. Inden for det lodtrukne, overordnede tema vælger eleven i samråd med læreren et selvvalgt emne, som han/hun vil fordybe sig i, som danner grundlag for den mundtlige prøve. Prøven foregår på tysk varer 20 minutter inklusive votering. På baggrund af en helhedsbedømmelse gives der en karakter. Der er ingen forberedelsestid til prøven Tekstopgivelserne Til den mundtlige del af prøven opgives et alsidigt sammensat stof inden for de områder, som fagets kompetencemål vedrører. Opgivelserne skal omfatte normalsider af passende sværhedsgrad, omfattende skønlitteratur sagprosa. Herudover opgives minimum 5 eksempler på æstetisk eller multimodal tekst. Flere tysktalende lande skal være repræsenteret i tekstopgivelserne. Hertil kommer de kilder, som eleven baserer sin redegørelse på. Tekstopgivelser er vigtige, fordi de danner baggrund for prøven således er forbindelsen mellem den daglige undervisning den afsluttende prøve. Det er derfor væsentligt, at eleverne er med til at udvælge netop de tekster, der interesserer dem mest. Der stilles krav om alsidighed i tekstudvalget, hvilket vil sige, at tekstudbuddet skal være bredt dække de stofområder, som eleverne har arbejdet med i årets løb. Ved FP10 kan man fx så benytte tekster om uddannelse erhverv, sociale samfundsmæssige problemstillinger, miljøspørgsmål, minoriteter menneskerettigheder. Af passende sværhedsgrad vil sige, at teksterne skal ligge inden for rammerne af læseplanen for 10. klasse. Tekstopgivelserne skal endvidere dække genremæssigt bredt. Dette medfører krav om, at opgivelserne skal indeholde blandt andet teksttyperne skønlitteratur, sagprosa billedtekster. Teksterne kan hentes fra et alsidigt materialeudvalg, for eksempel romaner (uddrag), noveller, avisartikler, ungdomsblade, reklamer, stof fra tv, internet film/musik-dvd. Internettet er en vigtig kilde til aktuelle tekster. Fordelingen af normalsider genremæssigt afpasses i forhold til årets arbejde. Vigtige kriterier i valget af tekster er ikke mindst, om de motiverer engagerer eleverne om teksterne i øvrigt er gode at samtale argumentere ud fra. Elevernes egne, selvproducerede tekster må ikke opgives, men kan inddrages i samtalen. Tekstopgivelserne skal i forskelligt omfang afspejle kultur- samfundsforhold i tysktalende lande. Det brede alsidigt sammensatte tekstudvalg er et særdeles vigtigt kriterium ved sammensætningen af tekstopgivelserne. Endvidere vil det for mange elever være en stor fordel at kunne henvise/relatere til sete tekster i samtalen, for eksempel film, filmklip, billeder osv.

15 Tekstopgivelser samles i fire til seks overordnede temaer. Eleverne er med til at vælge blandt årets tekster har mulighed for individuelle tekstopgivelser. En oversigt over elever tekstopgivelser, for eksempel i form af et afkrydsningsskema, vedlægges opgivelserne til censor. Kopi af tekstopgivelserne udleveres til eleverne. En normalside er bstaver for prosa, herunder hører så poesi tegneserie-litteratur. I prøvebekendtgørelsen er der angivet 1300 bstaver for alle genrer. Ved æstetiske multimodale tekster angives ikke normalsidetal, men for eksempel titel/beskrivelse, forfatter/maler/producer, forlag samt eventuelt årstal. Hvis der opgives mange elektroniske kilder, er det en fordel for censor så at modtage opgivelserne elektronisk, således at linkene kan aktiveres Prøven Prøven består af elevens redegørelse af et selvvalgt emne ud fra det lodtrukne tema en samtale med udgangspunkt i redegørelsen. I samtalen inddrages hele det overordnede tema. Arbejdsgangen ved forberedelsen af prøven Læreren vælger sammen med eleverne, hvilke overordnede temaer tekster, der skal opgives. Tidligst ti skoledage før den skriftlige prøve trækker eleverne lod blandt de opgivne temaer. Lodtrækningen kan foregå individuelt eller i mindre grupper (2-3 elever). Hver elev definerer et emne inden for det lodtrukne tema. Dette godkendes af læreren. Elevens selvvalgte emne skal kunne perspektiveres til kulturforhold i tysktalende lande. Eleven udvælger stof ud over klassens fælles pensum fordyber sig i sit selvvalgte emne. Læreren er vejleder. Eleven udformer afleverer en disposition for sin redegørelse. Eleven læreren underskriver dispositionen. Dispositionen afleveres, så den kan være censor i hænde senest 14 dage før prøven afholdes.

16 Den mundtlige prøve afholdes karakter gives. Til selve prøven gives der ingen forberedelsestid, da eleverne er bekendte med tekstopgivelserne fra årets arbejde har forberedt det selvvalgte emne på forhånd. Prøven indledes med, at eleven redegør for det selvvalgte emne ud fra den godkendte disposition de indsendte statiske eller grafiske illustrationer, eleven evt. har fremstillet Eleverne skal være forberedt på, at de skal kunne løsrive sig fra deres disposition, at deres fremlæggelse ikke må bære præg af oplæsning eller udenadslære. Efter elevens redegørelse indleder eksaminator en samtale med eleven ud fra, hvad eleven har redegjort for i sin fremlæggelse. Samtalen udbredes gradvist til at omfatte hele det tema, som eleven har valgt sit emne ud fra. Samtalen foregår på tysk. Censor kan deltage i samtalen. Votering karaktergivning foregår som en helhedsbedømmelse ud fra vurderingskriterierne Dispositionen Til første del af den mundtlige prøve udarbejder eleven en disposition, som skal tjene som udgangspunkt for redegørelsen. Dispositionen skal indeholde: Elevens navn klasse Titel på det lodtrukne tema Titel på det selvvalgte emne Dispositionens punkter i form af stikord, herunder kort begrundelse for valg af emnet Kildefortegnelse over læste tekster andre oplysninger, der er anvendt i forberedelsen (mindst 2 teksttyper) Lærerens elevens underskrift. Dispositionen skal være på tysk tjene som oversigt for elev, lærer censor. Den skal ikke indgå i den endelige vurdering, idet den udelukkende er af orienterende karakter. Den er tænkt som en hjælp for eleven. Dispositionen skal være i stikordsform må højst være på en A4-side. Med stikord menes ét eller flere ord, hvis funktion er, at minde eleven om, hvad hun/han skal sige. Der må ikke forekomme længere sætninger i dispositionerne, da det evt. kunne foranledige en oplæsning fra dispositionen, men det kan d være hensigtsmæssigt, at formulere punkternes

17 overskrifter begrundelsen med korte sætninger. For omfanget af en disposition se eksemplet på næste side. Eleven kan derudover producere statistikker grafiske illustrationer til støtte ved fremlæggelsen. Disse skal afleveres sammen med dispositionen. Der er som udgangspunkt ingen billeder på dispositionen, med mindre eleven specifikt har valgt at redegøre for fx et billede. Alle elever skal aflevere en disposition. Det er lærerens opgave at sørge herfor. Fremstilling af dispositionen kan i nle tilfælde kræve megen hjælp fra lærerens side. Elever, der ikke har afleveret disposition, kan ikke aflægge den mundtlige prøve i tysk. Eleven skal aflevere dispositionen til læreren, når forberedelsesperioden er slut. Denne sender den videre til censor, som skal have den, senest 14 kalenderdage før prøven afholdes. Eleven anbefales at arbejde videre med dispositionen øve sin fremlæggelse vha. flere stikord, som d ikke må medbringes ved prøven. Dispositionen medbringes til prøven, kun dispositionen evt. statistiske eller grafiske illustrationer, som de er fremsendt til censor med lærerens elevens underskrift, må medbringes bruges af eleven ved fremlæggelsen.

18 Eksempel på en disposition Thema: Reisen Mein Thema: Lübeck, eine Stadt i Schleswig Holstein Warum habe ich dieses Thema gewählt? Lübeck, eine spannende und interessante Stadt. Mit der Klasse in Lübeck Lübeck: 1195 gegründet Lübeck eine Insel Sehenswürdigkeiten: Rathaus mitten in der Stadt, Holstentor Lübecker Marzipan - Niederegger Touristen Lübeck, eine Hansestad Hanse Autokennzeichen: HL: Hansestadt Lübeck, HH: Hansestadt Hamburg, HB: Hansestadt Bremen, HRO: Hansestadt Rostock Dänemark und die Hanse Mein Besuch in Lübeck Unsere Klassentour Weihnachtsmarkt, Dekorationen Andere Weihnachtsmärkte Weihnachtsmarkt im Tivoli Quellen: Text; Meine Ferien in Lübeck. Text; Interview mit Martin Herold. Unterschrift des Lehrers Unterschrift der Schülerin

19 Forberedelse af prøven Det selvvalgte emne har rod i tekstopgivelserne. Baggrunden for at arbejde med et selvvalgt emne er blandt andet at forbedre prøven, så den opleves som meningsfuld relevant af eleverne, at den giver eleverne tilstrækkelig medbestemmelse mulighed for at vise initiativ, samt øger deres motivation. Derudover er det vigtigt, at prøven er repræsentativ for undervisningens indhold. Det betyder, at prøven, der tager udgangspunkt i et selvvalgt emne, stiller krav til, at det overordnede tema skal være bredt favne tilstrækkelig alsidige elementer, der er blevet arbejdet med i løbet af skoleåret. Her skal eleverne kunne demonstrere, at de kan belyse deres emne ved hjælp af forskellige typer tekster. Desuden er det vigtigt, at prøven måler den viden de færdigheder, den har til hensigt at måle. Endelig kan prøven vise net om, i hvilket omfang eleven vil kunne klare et kommende uddannelseskrav. Forberedelse af det selvvalgte emne kan forløbe således: Læreren eleverne foretager sammen en brainstorm over mulige emner inden for de forskellige temaer, der er arbejdet med i løbet af året. Læreren researcher på tysk materiale, der kan inspirere eleverne, herunder fx hjemmesider, kortfilm, ungdomsblade, reklamer, andre bsystemer. Der foretages lodtrækning blandt de 4-6 overordnede temaer, som opgives, tidligst 10 skoledage inden skriftlig prøve. Lodtrækningen kan foregå individuelt eller i mindre grupper (2-3 elever). Eleverne ser på materialet, lader sig inspirere ser, hvad de kan bruge. Denne fase handler om global læsning af materialet, udvælgelse sortering. Eleverne vælger emner. Det selvvalgte emne skal lægge op til en inddragelse af tysktalende landes kultur- samfundsforhold. Eleverne udarbejder en disposition. De vælger punkter, de vil uddybe i deres selvvalgte emne, de lægger sig fast på de kilder, de vil bruge. Kilderne skal bestå af tekster i forskellige genrer, som ikke indgår i klassens tekstopgivelser. Kilderne skal være på tysk. Derefter tilegner eleverne sig stoffet, så de er helt fortrolige med deres redegørelse. Der gives et passende antal lektioner - cirka 10 - til at arbejde med kilderne.

20 Dispositionen skal ifølge prøvebekendtgørelsen være censor i hænde senest 14 kalenderdage før den mundtlige prøve. Når arbejdsperioden er afsluttet, afleveres dispositionen. Eleverne kan vælge at arbejde videre med deres redegørelse på egen hånd. Såvel lærer som elev underskriver den endelige disposition, sådan at der ikke kan herske tvivl om, hvilken disposition der gælder Prøven er individuel Eleverne kan vælge at arbejde sammen 2-3 om et emne i forberedelsesfasen. De afleverer d hver sin disposition, de går til prøve hver for sig. Dispositioner, der er forholdsvis ens, vil derfor forekomme. Her vil det være en god idé ikke at lade disse elever gå op lige efter hinanden for at undgå en sammenligning i vurderingen. Opgivelserne kan være fælles for hele klassen eller individuelle for enkelte elever eller grupper af elever Lærerens rolle I fordybelsesperioden er tysklæreren vejleder. Det indebærer, at man støtter ( udfordrer) eleven i afsøgningen af fordybelsesområdet, i udvælgelsesprocessen i forhold til kilder i afgrænsningen af det selvvalgte emne. Læreren kan foreslå mulige tekster andre udtryksformer, som eleven så skaffer, undersøger vælger ud fra. Læreren sikrer, at prøveoplægget er af passende sværhedsgrad af passende omfang. Endelig kommer arbejdet med afpudsningen af det indsamlede materiale forberedelsen af den mundtlige fremlæggelse af emnet. Nle elever kan her arbejde meget selvstændigt, mens andre skal have flere mere præcise anvisninger. Der vil i mange klasser være nle svage elever, som kræver megen hjælp fra lærerens side. Det er lærerens opgave at hjælpe dem, så de så får afleveret en disposition 3.7. Samtale Anden del af den mundtlige prøve består af en samtale, primært mellem lærer elev, på baggrund af elevens redegørelse. Det vil være naturligt, at lærer censor spørger ind til områder fra redegørelsen, som de ønsker at få uddybet eller ønsker at diskutere. Herefter breder samtalen sig ud til det overordnede tema, som eleven trak ved lodtrækningen. Eleven skal her kunne perspektivere sit eget emne til det overordnede tema samt vise viden om hele temaet. Samtalen skal så fokusere på de kultur- samfundsforhold, som temaet indeholder de perspektiver, der kan inddrages i forbindelse hermed.

21 Der kan altså ikke tales om hvad som helst. Samtalen skal fortsættes inden for den ramme, som det lodtrukne tema omhandler, eller associerede emner, som eleven eller læreren bringer ind i samtalen. Kultur- samfundsforhold skal inddrages i samtalen, det forventes, at eleven, ud over at perspektivere til årets arbejde i tysktimerne, så kan inddrage sin viden sine personlige erfaringer om kultur- samfundsforhold. Eleven skal ikke levere længere referater, men inddrage et eller flere sagsforhold fra tekstopgivelserne, årets arbejde eller fra sit eget liv, som skønnes værdifulde at tale om forholde sig til Lodtrækning Lodtrækningen finder sted tidligst 10 skoledage før de skriftlige prøver i overværelse af skolens leder eller dennes stedfortræder. Eleverne trækker lod mellem de 4-6 temaer, som årets arbejde er opdelt i. Lodtrækningen kan foregå individuelt eller i mindre grupper. Temaerne er ligeligt repræsenteret i lodtrækningen. Der skal være mindst 4 lodder tilbage, når den sidste elev trækker sit tema Information til eleven Eleverne skal inden prøven orienteres om prøvekravene, vurderingskriterierne, om hvordan prøvernes enkelte dele foregår. Eleverne skal have en kopi af tekstopgivelserne. Det er så hensigtsmæssigt, at de får en oversigt med rækkefølge for, hvornår de skal op. I forbindelse med gennemgangen af prøvens form indhold er det vigtigt at minde eleverne om, at de ikke må medbringe notater eller andet fra årets arbejde. De må kun medbringe den godkendte disposition, de statistiske eller grafiske illustrationer, sådan som de er sendt til censor Censors opgave Reglerne for censors opgaver fremgår af 49 i prøvebekendtgørelsen: 49. Censor skal 3) påse, at prøverne er i overensstemmelse med målene øvrige krav i reglerne om de pågældende fag, 4) medvirke til at påse, at prøverne gennemføres i overensstemmelse med de gældende regler 3) medvirke til at påse, at eleverne får en ensartet retfærdig behandling, at deres præstationer får en pålidelig bedømmelse. Stk. 2. Censor kan stille uddybende spørgsmål til eleven.

22 Stk. 3. Censor eksaminator skal gøre notater om præstationen karakterfastsættelsen til brug for skolens leders behandling af eventuelle klagesager, jf. 63. Notaterne skal opbevares i et år. Stk. 4. Konstaterer censor, at kravene efter stk. 1 ikke er opfyldt, eller giver forløbet af prøven censor anledning til at formode, at der har været mangler ved den forudgående undervisning eller vejledning, afgiver censor indberetning herom til skolens leder. Stk. 5. Skolens leder videresender indberetningen til Ministeriet for Børn, Undervisning Ligestilling vedlagt en udtalelse. Stk. 6. Censor afgiver efter anmodning fra Ministeriet for Børn, Undervisning Ligestilling indberetning om prøveafholdelse prøveresultater Information til censor Blanketten med tekstopgivelserne elevernes dispositioner sendes gennem lederen af skolen, så de er censor i hænde senest 14 kalenderdage før prøven. Sammen med opgivelserne dispositionerne skal der til censor medsendes en oversigt, der viser, hvilket overordnet tema selvvalgt emne den enkelte elev skal til prøve i. Skolen medsender bilag i fornødent omfang. Det vil sjældent tjene net formål at medsende samtlige opgivne tekster, lyd- billedmaterialer fra årets arbejde. Hvis censor ønsker at se nle af materialerne fra årets arbejde, for eksempel tekster der omhandler specielle emner, kan han eller hun anmode om det. Eleven skal ikke høres i tekstopgivelserne. Tekstopgivelserne er elevens sprlige emnemæssige sikkerhedsnet, de skal bruges til at perspektivere elevens selvvalgte emne i løbet af samtalen. Det er derfor ikke nødvendigt, at censor har læst, set hørt alle de tekster, der opgives, da han eller hun under prøven ikke skal kontrollere, om eleven kan huske eller gengive teksterne. Når censor har modtaget materialet, kontakter han eller hun læreren, lærer censor drøfter prøveaflæggelsen dispositionerne, så eventuelle tvivlsspørgsmål er afklaret inden prøvedagen. Det kan ligeledes være hensigtsmæssigt kort at præcisere vurderingskriterierne. Dispositionen skal tjene som et afsæt for prøven skal ikke vurderes som en del af den mundtlige prøve, men lærer censor må gerne bruge dispositionen som udgangspunkt for deres spørgsmål til eleven Vurdering karaktergivning Der gives én karakter. Når prøvetiden er slut, går eleven ud af lokalet, lærer censor drøfter præstationen giver én karakter. Lærer censor skal tage notater om elevens præstation, censor skal komme

23 med sit forslag til karakter først. Når lærer censor er enige om en karakter, kaldes eleven ind i prøvelokalet, hvor han eller hun modtager sin karakter sammen med en uddybende begrundelse. Den mundtlige prøve, hvor der er fokus på redegørelse samtale, bedømmes ud fra en helhedsvurdering. Der prøves i mundtlig sprfærdighed. Der lægges vægt på, at eleven kan udtrykke sig forholdsvist klart. Elevens mundtlige sprfærdighed prøves ved, at eleven redegør, fremlægger, tager del i samtalen, lytter, fremsætter synspunkter perspektiverer. Det er naturligt, at der forekommer uafsluttede sætninger, gentagelser, fyldord, spring i tankegang osv., da dette netop er karakteristisk for talespret. Eleven skal udtrykke sig med et ordforråd, der passer til situationen emnet. Netop ordforrådet er en vigtig forudsætning for, at kommunikationen lykkes. Det er værdifuldt, at eleven kan anvende forskellige kommunikationsstrategier, for eksempel at omskrive, understøtte det sprlige udtryk med mimik gestik samt bede om hjælp på tysk, hvis eleven mangler ord. Det er uhensigtsmæssigt, hvis eleven blander danske ord ind i samtalen eller beder om hjælp på dansk, når vedkommende mangler ord. Elevens udtale intonation skal være klar forståelig Det selvvalgte emne Det er positivt, hvis eleven er selvstændig i sin redegørelse anvender typisk tyske talemåder. Endvidere forventes det, at eleven anvender sprbrugsreglerne i en sådan grad, at kommunikationen lykkes. I vurderingen indgår desuden elevernes kendskab til kultur- samfundsforhold i tysktalende lande. Elevens kendskab hertil kommer til udtryk i løbet af redegørelsen, idet eleven relaterer til viden eventuelle personlige erfaringer Samtalen Det forventes, at eleven tager initiativer i samtalen, for eksempel ved at anvende typiske tyske talemåder, som benyttes, når man tager ordet eller fx udtrykker synspunkter. Endvidere forventes det, at eleven anvender sprbrugsreglerne i en sådan grad, at kommunikationen lykkes. I vurderingen indgår desuden elevens kendskab til kultur- samfundsforhold i tysktalende lande. Elevens kendskab til kultur- samfundsforhold i tysktalende lande kommer til udtryk i løbet af samtalen, idet eleven perspektiverer til emner fra årets arbejde eller til eventuelle personlige

24 erfaringer viden. Eleven skal ikke høres i historiske eller gerafiske forhold, der har med tysktalende lande at gøre, men være i besiddelse af relevant viden i forhold til emnet. Det er positivt, hvis eleven kan påpege forskelle ligheder mellem de tysktalende landes kulturer egen kultur, først fremmest inden for de emneområder, som undervisningen har indeholdt. Der gives én karakter på baggrund af en helhedsbedømmelse, hvori både elevens færdigheder viden vurderes. Censor lærer er alene under karakterfastsættelsen. Der gives karakter efter hver enkelt elevpræstation. Eleven meddeles den fastsatte karakter i overværelse af censor, gerne efterfulgt af en uddybende begrundelse for karakteren Vurderingskriterier Vægtningen af de enkelte elementer skal bero på en omhyggelig afvejning af en elevpræstations kvaliteter mangler. Det er ikke kun manglerne, der skal lægges mærke til. Ligesom de skriftlige censorer arbejder med et vurderingsark, hvor både de positive de negative sider af besvarelsen noteres, kan det så ved de mundtlige prøver anbefales at notere begge sider i forbindelse med vurderingen. Vurderingsområderne, som er angivet på nedenstående hjælpeskema, kan for eksempel anvendes efter hver elevpræstation til at opsummere censors lærers indtryk af eleven danne grundlag for drøftelsen af præstationens stærke svage sider. De fire centrale kundskabs- færdighedsområder (kommunikative færdigheder, spr sprbrug, sprtilegnelse kultur- samfundsforhold) er brugt som overskrifter i hjælpeskemaet. Spr sprbrug samt sprtilegnelse er i denne sammenhæng ikke brugt som videnskategorier, da eleverne ikke skal høres i for eksempel grammatik. De to områder er elevens forudsætning for at kunne kommunikere hensigtsmæssigt, ved prøven skal eleven vise, at han eller hun er i stand til at anvende dem i praksis. Vægtningen af prøvens enkelte delelementer skal bero på en omhyggelig afvejning af elevpræstationens kvaliteter mangler. Det er således i høj grad præstationens kvaliteter, der skal lægges mærke til ikke kun manglerne. Bedømmelsen foretages efter 7-trins-skalaen. Karakteren er absolut viser, i hvor høj grad målene er opfyldt. Se nedenstående beskrivelser:

25 Evalueringsskema FP 10 mundtlig tysk Skemaet kan udfyldes under efter prøven af henholdsvis lærer censor danne udgangspunkt for den samlede vurdering. Bemærk, at vurderingskriterierne retter sig mod hhv. redegørelsen samtalen, at elevens præstation mht. ordforråd, faste vendinger, præcision i spret mv. i mange tilfælde vil være klarere i redegørelsen end i samtalen. Karakteren gives samlet ud fra en bedømmelse af begge områder. Redegørelsen Eleven redegør for det selvvalgte emne. Eleven fremsætter synspunkter. Eleven har en klar struktur for sin redegørelse. Eleven anvender et relevant ordforråd. Eleven benytter faste vendinger. Eleven anvender den relevante grammatik. Fx - kongruens - præsens perfektum - forbinderord - hel- ledsætninger. Eleven udtaler tysk klart forståeligt. Eleven inddrager relevant viden i forhold til emne kilder. Eleven udviser kendskab til kultur- samfundsforhold i tysktalende lande. Samtalen Eleven lytter reagerer i samtalen. Eleven tager initiativ i samtalen. Eleven anvender holdningsudtryk. Eleven bruger udtryk vendinger til at holde samtalen i gang. Eleven udtrykker sig klart. Eleven udtaler tysk klart forståeligt. Eleven inddrager relevant viden i forhold til tema tekstopgivelser. Eleven udviser kendskab til kultur- samfundsforhold i tysktalende lande

26 Vejledende karakterbeskrivelser FP10 mundtlig tysk Redegørelsen Eleven viser fremragende indsigt i det selvvalgte emne. Eleven fremlægger sine synspunkter på fremragende vis har en klar velovervejet struktur for redegørelsen. Eleven udtrykker sig sikkert klart i sin redegørelse i et sammenhængende spr, med et meget stort relevant ordforråd, varieret brug af faste vendinger sikker brug af den relevante grammatik. Eleven viser god indsigt i det selvvalgte emne. Eleven fremlægger sine synspunkter på fin vis har en klar struktur for redegørelsen. Eleven udtrykker sig relativt sikkert klart i sin redegørelse i et sammenhængende spr, med et stort relevant ordforråd, brug af faste vendinger brug af den relevante grammatik. Eleven viser forholdsvis god indsigt i det selvvalgte emne. Eleven fremlægger sine synspunkter godt har en klar struktur for redegørelsen. Eleven udtrykker sig nenlunde sikkert klart i sin redegørelse i et sammenhængende spr, med et nenlunde dækkende ordforråd, brug af nle faste vendinger brug af den relevante grammatik. Eleven viser i nen grad indsigt i det selvvalgte emne. Eleven fremlægger sine synspunkter med nen sikkerhed har en vis struktur for redegørelsen. Eleven udtrykker sig mindre sikkert klart i sin redegørelse i et mindre sammenhængende spr, med et mindre dækkende ordforråd, få faste vendinger net usikker brug af den relevante grammatik. Eleven viser tilstrækkelig indsigt i sit selvvalgte emne. Eleven fremlægger sine synspunkter usikkert med en mindre klar struktur for redegørelsen. Eleven udtrykker sig usikkert i sin redegørelse i et usammenhængende spr, med et begrænset ordforråd, meget få faste vendinger usikker brug af den relevante grammatik. Eleven viser utilstrækkelig indsigt i det selvvalgte emne. Eleven fremlægger sine synspunkter med megen usikkerhed med en utydelig struktur for redegørelsen. Eleven udtrykker sig i et usammenhængende spr, med et begrænset ordforråd, uden brug af faste vendinger meget usikker brug af den relevante grammatik. Eleven viser ikke indsigt i det selvvalgte emne. Eleven fremlægger ingen synspunkter har ingen struktur for redegørelsen. Eleven udtrykker sig i et usammenhængende spr med et utilstrækkeligt ordforråd, uden brug faste vendinger utilstrækkelig brug af den relevante grammatik. Samtalen Eleven viser god forståelse af prøveoplægget spørgsmål, tager naturligt initiativ, fører en velfunderet samtale Eleven viser god forståelse af prøveoplægget spørgsmål, tager initiativ, fører en fin samtale med god brug af Eleven viser nenlunde forståelse af prøveoplægget spørgsmål, tager net initiativ, fører en samtale Eleven viser i mindre grad forståelse af prøveoplægget spørgsmål, tager i mindre grad initiativ, fører samtale Eleven viser usikker forståelse af prøveoplægget spørgsmål, tager sparsomt initiativ, fører en til- Eleven viser utilstrækkelig forståelse af prøveoplægget spørgsmål, tager ikke initiativ fører en util- Eleven forstår ikke prøveoplægget spørgsmål, tager ikke initiativ fører ikke en samtale.

27 med sikker overbevisende brug af udtryk vendinger. Eleven får stort ingen hjælp. udtryk vendinger. Eleven får stort set ingen hjælp. med brug af nle udtryk vendinger. Eleven får lidt hjælp. med brug af nle få udtryk vendinger. Eleven får en del hjælp. strækkelig samtale med usikker brug af udtryk vendinger. Eleven får megen hjælp. strækkelig samtale, på trods af megen hjælp. Generelt Eleven har en god udtale intonation, der bruges sikkert til at understrege pointer. Eleven udviser et meget stort kendskab til relevante kultur samfundsforhold. Eleven anvender mange relevante ord udtryk fra tekstopgivelserne kilderne megen relevant viden fra temaerne i både redegørelsen samtalen Eleven har en god udtale intonation. Eleven udviser et stort kendskab til relevante kultur- samfundsforhold. Eleven anvender en del relevante ord udtryk fra tekstopgivelserne kilderne megen relevant viden fra temaerne i både redegørelsen samtalen Eleven har en forholdsvis god udtale intonation. Eleven udviser et forholdsvist stort kendskab til relevante kultur samfundsforhold. Eleven anvender nle relevante ord udtryk fra tekstopgivelserne kilderne relevant viden fra temaerne i både redegørelsen samtalen. Eleven har en mindre god udtale intonation, der d ikke er meningsforstyrrende. Eleven udviser kendskab til relevante kultur- samfundsforhold. Eleven anvender få relevante ord udtryk fra tekstopgivelserne kilderne lidt relevant viden fra temaerne i både redegørelsen samtalen Eleven har en tilstrækkelig god udtale intonation, d af til meningsforstyrrende. Eleven udviser et begrænset kendskab til relevante kultur samfundsforhold. Eleven anvender i tilstrækkelig grad relevante ord udtryk fra tekstopgivelserne kilderne tilstrækkelig viden fra temaerne i både redegørelsen samtalen Eleven har en til tider utydelig udtale intonation, der kan virke meningsforstyrrende. Eleven udviser næsten intet kendskab til relevante kultur samfundsforhold. Eleven anvender næsten ingen ord udtryk fra tekstopgivelserne kilderne næsten ingen relevant viden fra temaerne i hverken redegørelsen samtalen Eleven har en utydelig meningsforstyrrende udtale intonation. Eleven udviser intet kendskab til relevante kultur- samfundsforhold. Eleven anvender ingen ord udtryk fra tekstopgivelserne kilderne ingen relevant viden fra temaerne i hverken redegørelsen samtalen

28 4. Bekendtgørelser 4.1. Folkeskolens prøve Prøvefag til udtræk 7. Tysk 7.1. Prøven er skriftlig, jf. pkt , eller mundtlig, jf. pkt Den skriftlige prøve består af en opgave i lytte- læsefærdighed en friere skriftlig opgave, der omfatter en opgave i spr sprbrug samt en kortere opgave i skriftlig fremstilling Til besvarelsen af opgaven i lytte- læsefærdighed gives der 1 time, til den friere skriftlige opgave gives der 2 timer Der prøves i at læse forstå indholdet af forskellige typer af tekster, lytte læse efter hovedindhold, lytte læse efter specifik information, anvende viden om centrale grammatiske områder, udtrykke sig i en sammenhængende, skriftlig form, afpasse en skreven tekst i forhold til modtageren, anvende et centralt ordforråd anvende retstavning tegnsætning så præcist, at meningen i en tekst bliver tilstrækkelig tydelig Ved prøven i lytte- læsefærdighed må der ikke anvendes hjælpemidler. Ved prøven i den friere skriftlige opgave må der anvendes ordbøger grammatiske oversigter. Ved brug af computer må der anvendes tekstbehandling med stave- grammatikkontrol samt elektroniske ordbøger Der gives én karakter Den mundtlige prøve omfatter valg af emne, lærerens godkendelse af elevens valg af emne kilder,

29 elevens udarbejdelse af disposition forberedelse af redegørelse samt eksamination Til den mundtlige prøve opgives et alsidigt sammensat stof indenfor de områder, som fagets kompetencemål vedrører. Opgivelserne inddeles i et passende antal temaer skal omfatte normalsider af passende sværhedsgrad, omfattende skønlitteratur sagprosa. Herudover opgives minimum 5 eksempler på æstetisk eller multimodal tekst. Flere tysktalende lande skal være repræsenteret i tekstopgivelserne. Desuden anføres de kilder, som eleven baserer sin redegørelse på. Disse kilder kan helt eller delvist være fra et af temaerne i tekstopgivelserne Eleven udarbejder før prøvens begyndelse med vejledning fra tysklæreren en disposition for det selvvalgte emne. Eleverne kan udarbejde dispositionen enkeltvis eller i mindre grupper. Dispositionen skal indeholde stikord til, hvad eleven vil redegøre for ved eksaminationen, en oversigt over anvendte kilder samt elevens lærerens underskrifter Prøvens første del består af elevens redegørelse for et selvvalgt emne ud fra et tema fra tekstopgivelserne. Til brug for redegørelsen medbringer eleven sin godkendte disposition. Prøvens anden del består af en samtale ud fra et andet tema fra tekstopgivelserne. Som indgang til samtalen trækker eleven et oplæg/spørgsmål, som skal have indholdsmæssig sammenhæng med et tema fra tekstopgivelserne Prøven foregår på tysk Der prøves i at deltage i en samtale, redegøre for dokumentere indsigt i det selvvalgte emne, udtale tysk forståeligt, herunder med en udtale intonation, der ligner tysk sprtone, udtrykke sig forholdsvis klart i et enkelt spr udvise kendskab til kultur- samfundsforhold i tysktalende lande Redegørelsen varer ca. 5 minutter. Hele eksaminationen varer 20 minutter, inkl. karakterfastsættelse.

30 7.14. Der gives én karakter Frivillige prøvefag (valgfag) 7. Tysk Prøven består af en skriftlig en mundtlig del, som kan afsluttes hver for sig Den skriftlige prøve består af en opgave i lytte- læsefærdighed en friere skriftlig opgave, der omfatter en opgave i spr sprbrug samt en kortere opgave i skriftlig fremstilling Til besvarelsen af opgaven i lytte- læsefærdighed gives der 1 time, til den friere skriftlige opgave gives der 2 timer Der prøves i at læse forstå indholdet af forskellige typer af tekster, lytte læse efter hovedindhold, lytte læse efter specifik information, anvende viden om centrale grammatiske områder, udtrykke sig i en sammenhængende, skriftlig form, afpasse en skreven tekst i forhold til modtageren, anvende et centralt ordforråd anvende retstavning tegnsætning så præcist, at meningen i en tekst bliver tilstrækkelig tydelig Ved prøven i lytte- læsefærdighed må der ikke anvendes hjælpemidler. Ved prøven i den friere skriftlige opgave må der anvendes ordbøger grammatiske oversigter. Ved brug af computer må der anvendes tekstbehandling med stave- grammatikkontrol samt elektroniske ordbøger Der gives én karakter Den mundtlige prøve omfatter valg af emne, lærerens godkendelse af elevens valg af emne kilder, elevens udarbejdelse af disposition forberedelse af redegørelse samt eksamination.