Vejledning til prøverne i faget tysk

Transkript

1 Vejledning til prøverne i faget tysk Styrelsen for Undervisning Kvalitet, marts 2016

2 Indhold Indledning... 5 NYT FRA PRØVETERMINEN 2016:... 5 Vejledning til prøverne i faget tysk i 9. klasse Faglige områder Prøverne Prøvernes enkelte dele Den skriftlige prøve Receptive kompetencer Lyttefærdighed Læsefærdighed Produktive kompetencer Spr sprbrug fri skriftlig fremstilling Ordbøger grammatiske oversigter Anvendelse af it Information til eleven Praktiske forhold vedr. prøven Vurdering karaktergivning Evalueringsskema FP 9 fri skriftlig fremstilling Vejledende karakterbeskrivelse FP 9 fri skriftlig fremstilling Den mundtlige prøve Den mundtlige prøves dele Tekstopgivelser Forløbet af den mundtlige prøve Disposition for det selvvalgte emne Forberedelse af det selvvalgte emne Prøven er individuel Samarbejdet mellem lærer censor Lærerens rolle Samtalen Eksempel på prøveoplæg/spørgsmål... 25

3 Prøveoplægget Information til eleven Information til censor Censors opgave Vurdering karaktergivning Evalueringsskema FP9 mundlig tysk karakterbeskrivelser fp9 mundtlig tysk Vejledning til prøverne i faget tysk i 10. klasse Faglige områder Prøverne Prøvernes enkelte dele Den skriftlige prøve Prøvegrundlaget Den skriftlige prøves dele Spr sprbrug Skriftlig fremstilling Ordbøger grammatiske oversigter Anvendelse af it Information til eleven Vurderingen Spr sprbrug Skriftlig fremstilling Evalueringsskema FP10 fri skriftlig fremstilling Vejledende karakterbeskrivelser FP 10 fri skriftlig fremstilling Den mundtlige prøve Prøvegrundlaget Den mundtlige prøves dele Tekstopgivelserne Prøven Dispositionen Eksempel på en disposition Forberedelse af prøven Prøven er individuel Lærerens rolle... 48

4 3.7. Samtale Lodtrækning Information til eleven Censors opgave Information til censor Vurdering karaktergivning Det selvvalgte emne Samtalen Vurderingskriterier Evalueringsskema FP 10 mundtlig tysk Vejledende karakterbeskrivelser FP10 mundtlig tysk Bekendtgørelser Folkeskolens prøve Prøvefag til udtræk Frivillige prøvefag (valgfag) Folkeskolens 10.- klasse-prøver... 59

5 Indledning Formålet med denne vejledning er at præcisere uddybe de prøvekrav, der stilles i prøvebekendtgørelsen, at tydeliggøre den sammenhæng, der er mellem prøvebekendtgørelsen folkeskolens formål, fagformålet, tyskfagets kompetencemål læseplanen. Ifølge folkeskolelovens 18, stk. 4, skal lærer elev løbende samarbejde om fastlæggelse af målene for elevens arbejde, undervisningsformer, metoder stofvalg skal i videst muligt omfang foregå i samarbejde mellem lærer elever. Denne paragraf skal naturligvis ses i lyset af såvel den overordnede formålsbestemmelse samt formålet for faget tysk kompetencemålene. Kravene i faget tysk, som de er beskrevet i Fælles Mål prøvebekendtgørelsen er grundlaget for tilrettelæggelsen af prøverne i tysk. Ifølge folkeskolelovens 18, stk. 3, skal undervisningens indhold fastlægges således, at kravene ved prøverne i de enkelte fag kan opfyldes. Eleverne skal inden prøven orienteres om prøvekravene vurderingskriterierne, om hvordan prøvernes enkelte dele foregår. NYT FRA PRØVETERMINEN 2016: De skriftlige prøver rettes udelukkende af den beskikkede censor. Faglæreren retter ikke. Eleverne er ved de skriftlige prøver anonymiserede. Kun deres nummer skrives på de afleverede ark. Der er i denne vejledning nye evalueringsskemaer vejledende karakterbeskrivelser, der indeholder alle karakterer fra 12 til -3. Kravet til tekstopgivelserne er ændret sideantallet for skrevet tekst er sat ned, samtidig med at kravet til ikke-skrevne tekster er sat op. I prøvebekendtgørelsen står nu følgende for 9. klasse: Opgivelserne inddeles i et passende antal temaer skal omfatte normalsider af passende sværhedsgrad, omfattende skønlitteratur sagprosa. Herudover opgives minimum 5 eksempler på æstetisk eller multimodal tekst. Ligeledes er opgivelserne for 10. klasse ændret til: Opgivelserne skal omfatte normalsider af passende sværhedsgrad, omfattende skønlitteratur sagprosa. Herudover opgives minimum 5 eksempler på æstetisk eller multimodal tekst. Begreberne æstetisk tekst multimodal tekst anvendes så inden for danskfaget. Det, der definerer æstetiske tekster er deres oplevelsesmæssige kvalitet i forhold til en modtager. Det er altså den æstetiske oplevelse, der både kan have kvalitet som sansning, stemning underholdning, der vægtes. Det har intet at gøre med, om det er smukt eller sandt eller andre begreber fra den romantiske periode at gøre. En æstetisk tekst kan fx være et maleri eller en sang. Multimodale tekster, er tekster med mere end én modalitet, altså fx en reklamefilm, der både består af en billed- en lydside, eller en hjemmeside med tekst, billeder grafer.

6 Vejledning til prøverne i faget tysk i 9. klasse 1.1. Faglige områder Tyskundervisningen er beskrevet ud fra de tre overordnede kompetenceområder: Mundtlig kommunikation Skriftlig kommunikation Kultur samfund de dertil hørende 11 færdigheds- vidensområder: - Lytning, Samtale, Præsentation, Sprligt fokus - Læsning, Skrivning, Tekster medier, Sprligt fokus - Kulturforståelse, Kulturmødet Tysk som adgang til verden. Ved den mundtlige prøve vurderes elevens kompetencer inden for områderne Mundtlig Kommunikation Kultur samfund, mens eleven ved den skriftlige prøve vurderes i kompetencerne inden for Skriftlig kommunikation Kultur samfund. Bemærk d at eleverne ved prøven i maj 2016 fortsat vurderes i området Lytning ved den skriftlige prøve. Den mundtlige den skriftlige prøve i tysk er først fremmest prøver i kommunikative færdigheder. Eleven prøves i både receptive produktive færdigheder Prøverne Prøverne har som mål, at de skal afdække, hvor langt eleven er nået i sine færdigheder inden for fagets færdigheds- vidensområder. Målene for undervisningen skal leve op til de eksisterende kompetencemål, der følger bekendtgørelsen for Fælles Mål Der prøves i kombinerede funktionelle færdigheder. Der er tale om prøver, der afspejler elevens henholdsvis receptive produktive færdigheder. Prøven er en sprprøve, der tester, hvad eleverne kan udtrykke forstå på fremmedspret. Pejlemærker for dette arbejde er at finde i den Fælles Europæiske Referenceramme for Spr (CEFR - Common European Framework of Reference for Languages), som er en anerkendt rammebeskrivelse af niveauer inden for de forskellige sprlige kompetencer, hvor der angives, hvilket niveau den enkelte elev er nået til. Grundskolen har i faget tysk hovedansvaret for, at eleverne mindst når de mål, der er beskrevet i niveauerne A1-A2 (Den Fælles Europæiske Referenceramme for Spr).

7 1.3. Prøvernes enkelte dele Skriftlig prøve (udtræksprøve frivillig prøve i valgfag) Prøven består af en centralt stillet opgave til testning af: a) receptive kompetencer (lytteforståelse: ca. 20 minutter, læseforståelse: ca. 40 minutter); i alt 1 time b) produktive skriftlige kompetencer (opgave i spr sprbrug samt skriftlig fremstilling); i alt 2 timer. Mundtlig prøve (udtræksprøve frivillig prøve i valgfag) Prøven består af en decentralt stillet opgave til testning af mundtlige, produktive færdigheder: a) redegørelse (cirka 5 minutter) b) samtale (cirka 8 minutter). Prøverne indeholder opgaver af forskellig karakter, hvilket giver eleven mulighed for at vise sin viden på mange forskellige måder. Eleverne skal både lytte, læse, skrive tale, herunder både redegøre for kendt stof indgå i en spontan samtale. Prøvematerialet er varieret med hensyn til teksttyper, stemmer temaer. Ligeledes indgår varierede svarformer i opgaverne til læsning, lytning spr sprbrug.

8 2. Den skriftlige prøve Styrelsen for Undervisning Kvalitet beskikker en opgavekommission for tysk, der producerer et prøveoplæg bestående af 2 hæfter. Efter prøverne lægges hæfterne på hvor der er adgang med uni-lin. Hæfte 1 består af lytte- læsetekst, der i niveau omfang svarer til prøvebekendtgørelsens krav med et indhold, som det skønnes, alle elever kan forholde sig til. Hæfte 2 bestående af et antal opgaver i spr- sprbrug én opgave i skriftlig fremstilling. Prøven afholdes samtidig over hele landet. Sættet rettes af det ministerielle censorkorps. Opgaverne i lytning, læsning spr sprbrug rettes efter en nøjere fastlagt rettenøgle Receptive kompetencer Hæfte 1 af den skriftlige prøve består af: En opgave i lytte- læsefærdighed: varighed én time Ved prøven i lytte- læsefærdigheder må der ikke anvendes hjælpemidler Lyttefærdighed Der prøves i færdigheds- vidensmålene under området Lytning. I lytteprøven skal eleven kunne: lytte for at forstå hovedindhold lytte efter specifik information uddrage ræsonnementer. Lytteprøven varer ca. 20 minutter, lige så lang tid som den medfølgende cd, der afspilles én gang. Hver lydsekvens er indspillet to gange, der er indlagt pause til besvarelse. Alle instruktioner til opgaverne er på tysk i et enkelt spr, det fremgår tydeligt, hvad eleven skal besvare. Følgende teksttyper kan forekomme:

9 Teksttype Opgavetype Opgavens fokus A korte sekvenser, fx kort multiple lytte efter hovedindhold reportage, kortere matching interview, radioklip, lytte efter specifik information i monoler etc. kortere tekster B en længere tekst, fx multiple lytte efter hovedindhold interview eller dial choice lytte efter specifik information i længere tekster C uddrage ræsonnementer Flere korte tekster Multiple Lytte efter hovedindhold matching Multiple choice er en fælles betegnelse for en række opgavetyper, hvor eleven skal vælge det rigtige svar blandt flere mulige. Multiple matching er en opgavetype, hvor eleven skal matche en overskrift med korte lyttesekvenser Læsefærdighed Der prøves i færdigheds- vidensmålene under området Læsning. I læseprøven skal eleven kunne: forstå hovedindholdet væsentlige detaljer i forskellige typer skrevet tekst inden for centrale nære emner vælge relevante læsestrategier. uddrage anvende informationer af forskellige typer tekster Læsetesten varer ca. 40 minutter består af forskellige dele, hvor én eller flere af nedenstående teksttyper opgavetyper kan indgå i prøven. Alle instruktioner til opgaverne er på tysk i et enkelt spr, det fremgår tydeligt, hvad eleven skal besvare. Teksttype Opgavetype Opgavens fokus A En længere tekst, fx en Multiple choice

10 artikel eller et brev Læse for at forstå hovedindhold Læse for at uddrage specifik information Læse for at kunne ræsonnere sig til svære ord i teksten ud fra sammenhængen B Korte sætninger vendinger, som fx beskeder, e- mails, instruktioner, anvisninger eller lignende Multiple matching Læse for at forstå hovedindholdet i korte beskeder C Korte tekster Multiple matching Læse for at forstå hovedindhold i en sammenhængende tekst 2.2 Produktive kompetencer Hæfte 2 af den skriftlige prøve består af En opgave i spr sprbrug samt en opgave i skriftlig fremstilling, varighed i alt to timer. Ved prøven i spr sprbrug skriftlig fremstilling må der anvendes hjælpemidler Spr sprbrug For at leve op til det overordnede kompetencemål for skriftlig kommunikation, trin 2: Eleven kan kommunikere på tysk skriftligt i et forståeligt sammenhængende spr skal der i undervisning bl.a. arbejdes inden for færdigheds- vidensområdet Sprligt fokus. Dette prøves eleven i ved denne del af den skriftlige prøve. Opgaven i spr sprbrug vil omfatte opgaver, hvor eleven skal vise sin viden inden for centrale grammatiske sprlige områder, for eksempel sætningens grundstruktur, de vigtigste sætningstyper ordforråd. Hensigten er ikke, at eleverne lærer grammatiske regler udenad, men at de tilegner sig en funktionel grammatik til støtte for de kommunikative kompetencer.

11 Elevernes leksikalske kompetence er afgørende for, at kommunikationen lykkes. Opgavetyperne i spr sprbrug kan derfor eksempelvis være korrekt indsættelse af betydningsbærende ord. I den forbindelse er det vigtigt, at eleverne er vant til at arbejde med ordbsopslag. I læseplanen for tysk står der bl.a. Det er vigtigt, at eleverne kan anvende digitale ordbøger papirordbøger, grammatiske oversigter stave- grammatikkontrol. Eleverne skal i den forbindelse lære de grammatiske betegnelser på latin, fx ordklasserne så i de forkortede, latinske ordbsformer: Navneord/sub., udsagnsord/vb., tillægsord/ adj., forholdsord/præp., stedord/ pron. hankøn/m., hunkøn/f., intetkøn/n flertal/pl. Et par eksempler: Meine Mutter hat sich ein neues Kleid gekauft. (i går) Ich meine Schwester ziemlich anstrengend. finden finde findest - findet Det anbefales, at eleven anvender cirka en halv time til løsningen af opgaven i spr sprbrug fri skriftlig fremstilling I den frie opgave i skriftlig fremstilling prøves eleverne i det overordnede kompetencemål for Skriftlig kommunikation, trin 2: Eleven kan kommunikere på tysk skriftligt i et forståeligt sammenhængende spr Og i det overordnede kompetencemål for Kultur samfund, trin 2: Eleven kan forstå anvende forståelse for kultur Prøveoplægget til den fri skriftlige fremstilling kan variere. Der indgår såvel tekst som billeder i oplægget. Besvarelsen skal opfylde opgaveformuleringens krav. Besvarelsen kan, afhængigt af oplægget, udformes for eksempel som fortælling, debatindlæg eller brev, hvor indhold stil er tilpasset situationen. Oplæggets tekst billeder skal indgå i besvarelsen i overensstemmelse med opgaveformuleringen. Afskrivning af større dele af oplæggets tekst vil ofte vægtes negativt, hvor i mod anvendelse af enkelte centrale ord fra oplægget vidner om elevens forståelse af oplægget. Eleven skal i overensstemmelse med opgaven anvende et centralt ordforråd udviser en rimelig sikkerhed i anvendelse af den funktionelle, basale grammatik, således at eleven kan udtrykke sig forståeligt hensigtsmæssigt i en sammenhængende skriftlig fremstilling, hvor stilen søges afpasset i forhold til situation eller modtager.

12 Afhængigt af oplægget forventes eleven at kunne udtrykke holdninger, erfaringer, viden fantasi i sin besvarelse. Antal ord vil fremgå af prøveoplægget. I de seneste år har antallet været ord. Anvender eleven computer, anbefales det, at antallet af ord noteres til slut Ordbøger grammatiske oversigter Ved prøven i lytte- læsefærdigheder må der ikke anvendes hjælpemidler. Ved prøven i spr sprbrug den frie skriftlige opgave må der anvendes ordbøger grammatiske oversigter. Ved brug af computer må der anvendes tekstbehandling med stave- grammatikkontrol samt elektroniske ordbøger elektroniske grammatiske oversigter. Eleven må ved prøven anvende alle slags ordbøger, for eksempel dansk/tysk-, tysk/dansk- tysk/tysk-ordbøger. Tosprede elever må anvende ordbøger på deres modersmål. Ordbøgerne bør være af nyere dato af et vist omfang. Ved grammatiske oversigter forstås en grammatik, som indeholder oversigter, eksempler forklaringer af grammatiske områder. Den grammatiske oversigt må gerne være lærer- /elevproduceret, men må ikke indeholde længere tekststykker eller udfyldningsopgaver. Der må advares mod grammatiske oversigter, hvor omfanget er uoverskueligt i prøvesituationen. Kun grammatiske oversigter, som eleven er vant til at arbejde med derfor let kan finde rundt i, kan forventes at blive udnyttet hensigtsmæssigt ved prøven Anvendelse af it På skoler, som giver eleverne adgang til internetbaserede hjælpemidler, bør det på forhånd afklares, hvilke internetadresser der må anvendes hvor link, som må benyttes ved prøven, er placeret på de enkelte computere. Det skal fremhæves, at ud over adgang til tekstbehandling grammatik- stavekontrol, omfatter adgang til elektroniske hjælpemidler, herunder internetbaserede hjælpemidler, alene ordbøger grammatiske oversigter, som disse er beskrevet i denne vejlednings afsnit Eleverne må ved prøven således ikke benytte andre materialer eller værktøjer, herunder tekster billeder fra internettet eller tekst, lyd eller billedfiler på computere Adgangen til internettet kan foregå på computere, tablets eller smartphones. Det er på den baggrund vigtigt, at skolelederen informerer eleverne grundigt om såvel reglerne for adgang til hjælpemidler via internettet som konsekvenserne af snyd under prøverne. Adgangen til internettet forudsætter, at skolelederen gennem tilsyn it-foranstaltninger sikrer, at eleverne ikke overtræder reglerne. Ved brug af elektroniske ordbøger, herunder onlineordbøger, er det vigtigt at være opmærksom på, at eleverne ved nedbrud af deres computer kan få adgang til en trykt ordb.

13 Information til eleven Eleverne skal inden prøven orienteres om prøvekravene, vurderingskriterierne, grundlaget for karaktergivningen, om hvordan prøvernes enkelte dele foregår. Eleverne bør kende vurderingskriterierne. Eleverne bør have kendskab til prøveformen prøvesættets udformning. Alle elever i 9. klasse bør have afprøvet et prøvesæt i løbet af det 9. skoleår. Prøvesættene fra 2010 frem ligger på hvor der er adgang for lærere med uni-lin. I sættet fra maj 2014 maj 2015 ligger så den anden skriftlige prøve prøven med adgang til internettet (se særskilt vejledning) Praktiske forhold vedr. prøven Til besvarelsen af den skriftlige prøve gives der 3 timer. Prøven aflægges i ét eller flere lokaler, hvor der er tilvejebragt gode afspilningsforhold. Instruksen om afspilningen medfølger opgaverne. Instruksen om afspilningen fremgår af hæftet Retningslinjer til brug ved de skriftlige prøver, som sendes sammen med opgaverne. Prøvens dele: lytning læsning spr sprbrug skriftlig fremstilling Besvarelsen af de tre første dele af prøven udfærdiges i hånden på et opgaveark. Den fjerde sidste del (den frie skriftlige fremstilling) kan enten udføres i hånden eller på computer. Hvis ikke prøvelokalet/prøvelokalerne kan indrettes, så elevgruppen kan gennemføre hele prøven i det samme lokale, er det tilladt at indlægge en kort pause, så eleverne eventuelt kan flytte fra et lokale med bordplads til et sted med computere. Dette kan skønnes nødvendigt, hvis ikke der er arbejdsplads ved computerne til at skrive i hånden ved prøvens første del (hæfte 1). Den skriftlige prøve udsendes til skolerne i god tid inden prøven åbnes på prøvedagen Vurdering karaktergivning Det ministerielle censorkorps retter både lytte- læsetesten, opgaven i spr sprbrug den skriftlige fremstilling. Der gives en samlet karakter for den skriftlige prøve i tysk. Denne karakter sammensættes af 4 delkarakterer, som vægtes således:

14 lytning: 25% læsning: 25% spr sprbrug: 15% skriftlig fremstilling: 35% Del 1-3 rettes ud fra en rettenøgle, hvor hvert rigtigt løst item giver ét point. Det samlede pointtal vægtes for hver delprøve til en karakter, der sammen med karakteren for den skriftlige fremstilling (del 4) udregnes til én samlet karakter. Efter afholdelsen af prøven lægges et facitark på Styrelsen for Undervisning Kvalitets hjemmeside ( ) umiddelbart efter forcensuren lægges der samme sted en omsætningstabel, som viser, hvordan et antal korrekt løste items omsættes til en karakter. Forcensuren består i, at opgavekommissionen læringskonsulenten for faget efter gennemgang af et tilstrækkeligt stort antal opgaver fastlægger omsætningstabellen. Prøverne i tysk er først fremmest prøver i kommunikative færdigheder. I prøven er det derfor væsentligt at fokusere på det positive, som eleven kan, frem for det, eleven ikke kan. Spret skal kunne bruges i en kommunikativ sammenhæng skal anvendes til kommunikation, snarere end det skal opfattes som et system, hvor der er fokus på fejl høje korrekthedskrav. I den skriftlige prøve i 9. klasse prøves eleven særskilt i viden om spr sprbrug, men denne afprøvning sker inden for en kommunikativ ramme. Formålet er ikke, at eleverne mekanisk lærer grammatiske regler udenad, men at de tilegner sig en funktionel grammatik for at kunne kommunikere så optimalt som muligt. I folkeskolen er det vigtigt at huske på, at elevens spr er et interspr, det vil sige et spr, der er på vej med hensyn til sprlig korrekthed. Eksempelvis vil mange indfødte sprbrugere så begå kongruens- stavefejl. De forstyrrer måske, men er ikke ødelæggende for forståelsen. Vi skal ikke ignorere de fejl, eleverne laver, men vurdere, om det er fejl, der forstyrrer kommunikationen. Sagt med andre ord skal grammatiksynet passe til sprsynet. I vurderingen er det vigtigt at medtage såvel positive som negative sider af besvarelsen i skriftlig fremstilling. Det er fx positivt, hvis eleven benytter sig af de vendinger det ordforråd, som prøveoplægget forærer. Direkte afskrivning af dele af tekstoplægget vil d ikke blive vægtet positivt. Det er vigtigt at understrege, at der er tale om en helhedsbedømmelse, hvor ordforråd, sprlig kunnen, genre indhold vægtes som en helhed. Karakteren gives på baggrund af denne helhedsbedømmelse, ved hjælp af evalueringssarket den vejledende karakterbeskrivelse. Efter at prøven er afholdt, kan Styrelsen for Undervisning Kvalitet, hvis det skønnes nødvendigt, udsende en speciel rettevejledning om forhold i opgavesættet, der kræver særlig hensyntagen ved vurderingen af besvarelserne.

15 2.3.1 Evalueringsskema FP 9 fri skriftlig fremstilling Bemærk, at der er tæt sammenhæng mellem evalueringsskemaet karakterbeskrivelserne. Elevens nummer: Eleven besvarer opgaven Eleven tilpasser indhold stil til situationen/genren, afsender modtager. Eleven bruger oplæggets tekst billeder relevant. Eleven udtrykker holdninger, viden, erfaringer /eller fantasi. Eleven inddrager relevant viden om kultur samfund i tysktalende lande, hvis prøveoplægget lægger op til det. Eleven anvender relevant variereret ordforråd. Eleven anvender forbinderord, bindeord varieret sætningsopbygning. Eleven anvender relevante udtryk faste vendinger. Eleven udtrykker sig klart forståeligt. Eleven anvender grundlæggende sprbrugsregler eksempelvis indenfor områderne: - kongruens - sætningsopbygning - de mest anvendte verbers bøjning i nutid/præsens førnutid/perfektum - kasus - personlige pronominer så kommunikationen lykkes. Eleven har en sikker brug af ordklasser. Eleven sætter tegn, så kommunikationen lykkes. Eleven staver, så kommunikationen lykkes.

16 2.3.2 Vejledende karakterbeskrivelse FP 9 fri skriftlig fremstilling Eleven besvarer de stillede opgaver udtømmende anvender billeder tekst fra oplægget på hensigtsmæssig vis Eleven besvarer de stillede opgaver præcist anvender billeder tekst fra oplægget Eleven besvarer de væsentligste elementer i de stillede opgaver anvender i nen grad billeder tekst fra oplægget Eleven besvarer en del af de stillede opgaver anvender evt. billeder tekst fra oplægget Eleven besvarer de stillede opgaver i minimalt acceptabel grad. Elevens besvarelse er utilstrækkelig Eleven har ikke besvaret de stillede opgaver Eleven formidler på fremragende vis sine holdninger, viden, erfaringer /eller fantasi. Eleven inddrager relevant viden om kultur samfund Eleven anvender et stort relevant ordforråd med brug af relevante udtryk faste vendinger. Eleven skriver med varieret sætningsopbygning. Eleven demonstrerer et fyldestgørende kendskab til de grundlæggende sprbrugsregler, således at kommunikationen er fuldstændig klar forståelig. Besvarelsen indeholder få, uvæsentlige fejl Eleven formidler sine holdninger, viden, erfaringer /eller fantasi sikkert, inddrager relevant viden om kultur samfund Eleven anvender et relativt stort ordforråd med brug af relevante udtryk faste vendinger. Eleven skriver med varieret sætningsopbygning. Eleven viser et godt kendskab til de grundlæggende sprbrugsregler, således at kommunikationen er klar forståelig Eleven skriver nenlunde sikkert om sine holdninger, viden, erfaringer /eller fantasi inddrager viden om kultur samfund Eleven anvender et nenlunde dækkende ordforråd med brug af nle relevante udtryk faste vendinger. Eleven skriver med nen variation i sætningsopbygningen. Eleven viser en rimelig sikkerhed i anvendelsen af de grundlæggende sprbrugsregler, således at kommunikationen er forholdsvis klar forståelig Eleven giver i nen grad udtryk for sine holdninger, viden, følelser, erfaringer /eller fantasi inddrager evt. viden om kultur samfund Eleven anvender et mindre dækkende ordforråd, nle få relevante udtryk faste vendinger. Eleven skriver med begrænset variation i sætningsopbygningen. Elevens anvendelse af grundlæggende sprbrugsregler er mangelfuld, men kommunikationen er nenlunde klar forståelig Eleven skriver i tilstrækkelig grad om sine holdninger, viden, erfaringer /eller fantasi Eleven anvender et begrænset ordforråd. Eleven skriver uden variation i sætningsopbygningen. Elevens anvendelse af grundlæggende sprbrugsregler er mangelfuld, i en grad der hæmmer forståelsen Eleven skriver i utilstrækkelig grad om sine holdninger, viden, følelser, erfaringer /eller fantasi Elevens ordforråd variation i sætningsopbygningen er utilstrækkeligt Elevens anvendelse af grundlæggende sprbrugsregler er mangelfuld, således at kommunikationen mislykkes Eleven giver ikke udtryk for sine holdninger, viden, følelser, erfaringer /eller fantasi, Elevens ordforråd variation i sætningsopbygningen er uacceptabelt Eleven anvender ikke grundlæggende sprbrugsregler kommunikationen mislykkes

17 3. Den mundtlige prøve Den mundtlige prøve består af en decentral opgave til testning af kompetencemålet for mundtlig kommunikation: Eleverne kan kommunikere på tysk mundtligt i et forståeligt sammenhængende spr. De fire færdigheds- vidensområder der ligger under denne kompetence, Lytning, Samtale, Præsentation Sprligt fokus indgår i prøven, der prøves i relevant omfang i kompetencer fra Kultur Samfund: Eleverne kan forstå anvende forståelse for kultur 3.1 Den mundtlige prøves dele Prøven indeholder: redegørelse for selvvalgt emne (cirka fem minutter) samtale/interaktion ud fra et overordnet tema fra tekstopgivelserne (cirka otte minutter) Prøven er todelt varer 20 minutter inklusive votering. På baggrund af en helhedsvurdering gives der én karakter. Første del af prøven består af elevens redegørelse af et selvvalgt emne på baggrund af en godkendt disposition efterfulgt af eksaminators korte spørgsmål kommentarer. Elevens selvvalgte emne skal tage udgangspunkt i et af årets temaer. Anden del af prøven er en samtale/interaktion med eksaminator på baggrund af et igangsættende spørgsmål/oplæg, som eleven trækker. Spørgsmålet skal have indholdsmæssig sammenhæng med et af de andre overordnede temaer fra tekstopgivelserne. Censor kan stille afklarende spørgsmål under eksaminationen. Prøven foregår på tysk. I den mundtlige prøve skal eleverne vise, at de er i stand til at: bruge tysk som kommunikationsmiddel give udtryk for viden holdninger i både redegørelsen samtalen udtrykke sig klart, herunder med en tydelig udtale anvende et centralt ordforråd anvende faste vendinger på en relevant måde anvende strategier i forbindelse med kommunikation forholde sig til væsentlige sider af samfundsforhold, herunder vise grundlæggende viden om gerafi, historie levevilkår i tysktalende lande.

18 Her er det centralt, at eleven kan få følgende færdigheder til at spille sammen: reception: at forstå, hvad man hører produktion: at gøre sig forståelig i mundtlig tysk (tale) interaktion: at kunne reagere spontant indgå i en samtale viden om kultur samfundsforhold: at kende til kultur i tysktalende lande kunne reflektere over ligheder forskelle i forhold til egen kultur. 3.2 Tekstopgivelser Til den mundtlige prøve opgives et alsidigt sammensat stof inden for de områder, som fagets kompetencemål vedrører. Opgivelserne inddeles i et passende antal temaer, fx 4, skal omfatte normalsider af passende sværhedsgrad, omfattende skønlitteratur sagprosa. Herudover opgives minimum 5 eksempler på æstetisk eller multimodal tekst. Flere tysktalende lande skal være repræsenteret i tekstopgivelserne. Begrebet tekster i det følgende dækker både skrevne, multimodale æstetiske tekster. Bemærk, at det tema, hvorunder eleven har valgt sit emne, ikke må indgå i lodtrækningen af prøveoplæg til samtalen. For de skrevne tekster skal angives de opgivne teksters forfattere titler med kildeangivelse normalsideantal. Ved æstetiske multimodale tekster angives ikke normalsidetal, men for eksempel titel/beskrivelse, forfatter/maler/producer, forlag samt eventuelt årstal. Hvis der opgives mange elektroniske kilder, er det en fordel for censor så at modtage opgivelserne elektronisk, således at linkene kan aktiveres. Kopi af opgivelserne udleveres til eleverne. Opgivelserne kan være fælles for hele klassen eller individuelle for enkelte elever eller grupper af elever. En oversigt over elever tekstopgivelser, for eksempel i form af et afkrydsningsskema, vedlægges opgivelserne til censor. Tekstopgivelser er vigtige, fordi de danner baggrund for prøven er forbindelsen mellem den daglige undervisning den afsluttende prøve. Det forventes at eleverne kan tale om de opgivne tekster, at eleven kan genanvende nle af de ord udtryk, der knytter sig teksterne, men eleven afkræves ikke et referat af teksterne. Teksterne skal være en hjælp til elevens egen sprproduktion. Det er derfor så væsentligt, at eleverne er med til at udvælge netop de tekster, der interesserer dem mest. Vigtige kriterier i valget af tekster er ikke mindst, at de motiverer engagerer eleverne at teksterne i øvrigt er gode at samtale argumentere ud fra. Tekstopgivelserne skal i forskelligt omfang afspejle kultur- samfundsforhold i tysktalende lande. En normalside er bstaver for prosa, herunder hører så poesi tegneserielitteratur.

19 3.3. Forløbet af den mundtlige prøve Før prøven Læreren kortlægger sammen med eleverne, hvilke tekster temaer, der skal opgives til prøven ud fra årets bearbejdede tekster. Eleven vælger emne under et af de opgivne temaer. Eleven udvælger kilder på tysk fordyber sig i sit valgte emne (med læreren som vejleder). Eleven udformer afleverer disposition for sin redegørelse. Læreren godkender elevens disposition med sin underskrift. Dispositionen underskrives ligeledes af eleven. Den mundtlige prøve Prøven består af elevens redegørelse af et selvvalgt emne ud fra et tema fra tekstopgivelserne en samtale ud fra et overordnet tema fra tekstopgivelserne. Der gives ingen forberedelsestid, da eleven er bekendt med tekstopgivelserne fra årets arbejde. Eksaminationen indledes med, at eleven redegør for det selvvalgte emne. Eleven skal være forberedt på, at han eller hun skal kunne løsrive sig fra sit papir, at fremlæggelsen ikke må bære præg af oplæsning. Eksaminator kan stille korte, uddybende præciserende spørgsmål til eleven. Censor kan stille afklarende spørgsmål. Eleven trækker herefter et prøveoplæg til samtale inden for et andet tema end det, eleven har valgt sit emne under. Prøvespørgsmålet knytter an til de tekster, der er opgivet til prøven ifølge gældende prøvebestemmelser. Prøvespørgsmålet kan være ledsaget af et eller flere billeder, der hjælper eleven i gang med at tale om temaet. Elev, lærer evt. censor går herefter i dial. Votering karaktergivning foregår som en helhedsbedømmelse ud fra vurderingskriterierne. Der gives en karakter Disposition for det selvvalgte emne Til den første del af den mundtlige prøve udarbejder eleven en disposition, som skal tjene som udgangspunkt for redegørelsen. Dispositionen skal indeholde: elevens navn klasse

20 titel på det overordnede tema, som det selvvalgte emne er valgt i forbindelse med titel på det selvvalgte emne dispositionens punkter, herunder kort begrundelse for valg af emnet kildefortegnelse over det stof, der er anvendt i forberedelsen, mindst 2 teksttyper lærerens elevens underskrift Dispositionen skal være på tysk tjene som oversigt for elev, lærer censor. Den skal ikke indgå i den endelige vurdering, idet den udelukkende er af orienterende karakter. Den er tænkt som en hjælp for eleven. Dispositionen skal være i stikordsform må højst være på en A4-side. Med stikord menes ét eller flere ord, hvis funktion er at minde eleven om, hvad hun/han skal i gang med at sige. Der må ikke forekomme længere sætninger i dispositionerne, da det evt. kunne foranledige en oplæsning fra dispositionen, men det kan d være hensigtsmæssigt at formulere punkternes overskrifter begrundelsen med korte sætninger. For omfanget af en disposition se eksemplerne på de næste sider. Der må som udgangspunkt ikke være billeder på dispositionen, men mindre det underordnede emne specifikt drejer sig om et visuelt indtryk, fx et kunstværk. Alle elever skal aflevere en disposition. Det er lærerens opgave at sørge herfor. Fremstilling af dispositionen kan i nle tilfælde kræve megen hjælp fra lærerens side. Hvis en elev efter denne hjælp skulle undlade at aflevere sin disposition, kan eleven ikke aflægge den mundtlige prøve i tysk. Eleven skal aflevere dispositionen til læreren, når forberedelsesperioden er slut. Denne sender den videre til censor, som skal have den senest 14 dage før prøven afholdes. Eleven anbefales at arbejde videre med dispositionen øve sin fremlæggelse vha. flere stikord, som d ikke må medbringes ved prøven. Dispositionen, som den er fremsendt til censor med lærers elevs underskrift, medbringes til prøven, bruges af eleven ved fremlæggelsen. Redegørelsen skal vare cirka 5 minutter, det er eleven, der har ordet. Der stilles ikke krav om, at eleverne opgiver et bestemt antal normalsider på deres litteraturliste. Kildernes omfang skal svare til, at elevens redegørelse skal vare ca. 5 minutter. Der anføres ikke normalsidetal på elevernes kilder, da de ligger ud over de opgivende normalsider. Det er d tilladt, at inddrage nle af de fælles opgivne tekster som kilder på dispositionen.

21 Herunder vises to eksempler på dispositioner. Name: Klasse Unser Thema: Zukunft Mein Thema: Jugendliche und ihre Zukunftspläne und Träume 1. Warum habe ich dieses Thema gewählt: Ausbildung ist wichtig, ein gutes Leben, Reiseträume 2. Wovon träumen junge Leute von deutschsprachigen Ländern? Die Welt retten Geld Familie Arbeit 3. Nach der Schule Weltreisen Ein Unterschied machen Ausbildung 4. Meine Träume und Zukunftspläne Nächstes Jahr Arbeit Reise Ausbildung Literatur Zukunftspläne von Jugendlichen. Was will ich werden? Jugendlichen/!140803/ Sportsfreunde Stiller: Wie lange sollen wir noch warten (Musik) Du bist dran 3: Lust auf die Zukunft Unterschrift / SchülerIN Unterschrift/ LehrerIN

22 Eksempel 2 Name: Klasse Unser Thema: Freizeit Mein Thema: Tauchen 1. Warum habe ich dieses Thema gewählt: mein Sport eine interessante Sportart. 2. Was braucht man zum Tauchen Taucherkurs Mindestalter und Theorie Gesundheitszustand Taucherausrüstung Zertifikat Tauchclubs in Deutschland/ Dänemark und anderswo 3. Tauchen kann gefährlich sein Sicherheit beim Tauchen Taucherkrankheit Achtung Haie? 4. Wo kann man tauchen? Dänemark Deutschland Australien/Great Barrier Reef 5. Ein Taucherlebnis Eine Welt unter Wasser Im Kattegat Literatur Ein neugieriger Junge AK 2 Gyldendal Spiegel Unterschrift / Schüler/Schülerin Unterschrift/ Lehrer/Lehrerin

23 Forberedelse af det selvvalgte emne Valg forberedelse af emnet kan forløbe således: I marts/april brainstormer læreren eleverne sammen over mulige emner inden for de forskellige temaer, der er arbejdet med i løbet af året. Læreren researcher på tysk materiale, der kan inspirere eleverne, herunder fx hjemmesider, kortfilm, ungdomsblade, reklamer, bsystemer andre læremidler. Derefter ser eleverne på materialet, lader sig inspirere ser, hvad de kan bruge. Denne fase handler om læsning efter hovedindhold af materialet, om udvælgelse sortering. Eleverne vælger emner brainstormer individuelt over dette. Det selvvalgte emne skal lægge op til en inddragelse af kultur- samfundsforhold i tysktalende lande, så eleven har mulighed for at vise sit kendskab hertil. Eleverne udarbejder deres dispositioner. Eleverne vælger de punkter, som de vil uddybe i deres selvvalgte emne, de lægger sig fast på de kilder, som de vil basere deres selvvalgte emne på. Kilderne er på tysk. Der gives et passende antal lektioner til at arbejde med kilderne, fx 8-10 lektioner. Den færdige disposition underskrives både af lærer elev skal, ifølge prøvebekendtgørelsen, være censor i hænde senest 14 kalenderdage før prøven afholdes Prøven er individuel Eleverne kan vælge at arbejde sammen 2-3 om et emne i forberedelsesfasen. De afleverer d hver sin disposition, de går til prøve hver for sig. Dispositioner, der er forholdsvis ens, vil derfor forekomme. Her vil det være en god idé ikke at lade disse elever gå op lige efter hinanden for at undgå en sammenligning i vurderingen Samarbejdet mellem lærer censor Ved denne prøveform har censor ikke mulighed for at gøre sin indflydelse gældende før prøveaflæggelsen. Det er derfor i særlig grad lærerens ansvar, at de valgte prøveoplæg er fagligt forsvarlige, at omfanget kompleksiteten er passende i forhold til kompetencemålene prøveniveauet. Kontakten drøftelserne mellem lærer censor er vigtig, det vil være hensigtsmæssigt, at læreren sender oversigten over de udvalgte emner til lodtrækning til censor, så denne kan danne sig et overblik over de faglige områder. Efter modtagelsen af dispositionerne prøveoplæggene kontakter censor læreren, prøvens afholdelse drøftes.

24 Censor modtager dispositioner, prøveoplæg samt tekstopgivelser, senest 14 dage før prøven skal afholdes, forbereder sig herudfra. Som nævnt tidligere skal dispositionen kun tjene som afsæt for prøven ikke vurderes som en del af den mundtlige prøve Lærerens rolle Lærerens rolle er at finde rigeligt relevant materiale til at inspirere eleverne. Læreren fungerer som vejleder giver input feedback. Det er lærerens opgave at vejlede den enkelte elev hjælpe vedkommende med at lave en disposition, der holder sig til emnet, men samtidig er fyldig nok til at eleven kan tale i 5 minutter Læreren vejleder i udvælgelsen af tekstopgivelserne til det selvvalgte emne. Det indebærer, at man støtter udfordrer eleven i afsøgningen af fordybelsesområdet i udvælgelsesprocessen. Læreren kan foreslå mulige tekster andre udtryksformer, som eleven så skaffer, undersøger vælger ud fra. Ikke-skrevet materiale billedmedier har stor værdi er kilde til inspiration, da det giver eleverne konkrete oplevelser stof til arbejdet med deres emne. Nle elever kan her arbejde meget selvstændigt, mens andre skal have flere mere præcise anvisninger, fx at dispositionen er af passende sværhedsgrad af passende omfang. Læreren må så stoppe eleverne i at køre ud ad en tangent, som er for svær eller for perifer i forhold til emnet. Der vil i mange klasser være svage elever, som kræver megen hjælp fra lærerens side. Det er lærerens opgave at hjælpe dem, så de så får afleveret en disposition. Det er vigtigt, at eleverne øver sig i at tale naturligt ud fra stikordene, ikke har lært sig en skriftlig tekst udenad Samtalen Den sidste del af den mundtlige prøve er en samtale/interaktion med eksaminator på baggrund af et igangsættende spørgsmål/oplæg, som eleven trækker. I prøven sættes der fokus på elevens evne til at reagere spontant i en samtale med et aktivt ordforråd på baggrund af tema- tekstopgivelser. Samtalen folder sig ud inden for temaet, for eksempel gennem perspektivering til en eller flere af de opgivne tekster. Samtalen skal forløbe inden for den ramme, som prøveoplægget omhandler, eventuelt associerede emner, som eleven eller læreren bringer ind i samtalen. Eleverne skal samtidig have mulighed for at inddrage egen viden personlige erfaringer. Der er ikke tale om at overhøre eleven i dele af det opgivne stof, det vil sige detaljeret eksaminere eleven i en eller flere af de tekster, der har været arbejdet med i årets løb. Eleverne skal under samtalen på intet tidspunkt levere længere referater eller genfortællinger

25 Eksempel på prøveoplæg/spørgsmål Tema Eksempel på et igangsættende Tekster der kan relateres Spørgsmål til Sport Leistungssport oder Sport zum Spaß? Andre eksempler på prøvespørgsmål: Sport: Arbeit oder Traumberuf? Sport: am besten individuell oder im Team? Was ist das Beste beim Sport, zuschauen oder aktiv sein? Sport ist Leistungssport gesund? Ist Bergsteigen Wahnsinn oder Sport? Sport in der Schule Sport in der Freizeit. Gibt es da Möglichkeiten und Begrenzungen? Tema Eksempel på et igangsættende Tekster der kan relateres Spørgsmål til Ferien/Reisen Was ist in den Ferien wichtig? Andre eksempler på prøvespørgsmål: In den Ferien arbeiten - warum oder warum nicht? Junge Leute arbeiten oft im Ausland, z.b. als Au-pair. Ist das eine gute Idee? Ferien und Reisen sind Abenteuer erleben oder? Ferien sind einfach nur am Strand liegen oder? Ferien und Reisen allein, mit Freunden oder mit der Familie?

26 Ferien einfach zu Hause bleiben oder verreisen? Ferien Geld verdienen oder Geld verbrauchen? Ferien mehr Zeit für Hobbys, oder? Prøveoplægget Det enkelte spørgsmål/oplæg skal: behandle emneområder, som ligger tæt på elevens dagligdag interesser være inden for et andet tema end det, som eleven har valgt sit eget emne under være formuleret i et forholdsvis enkelt spr være relativt enkelt at gå til, men så rumme udfordringer for de dygtige elever. Prøveoplægget skal være ukendt for eleven. Det må derfor kun anvendes to gange i løbet af prøven. Det gælder så, hvis prøven gennemføres over to eller flere dage. Der skal være mindst fire prøveoplæg at vælge imellem for den sidste elev. Prøveoplæggene til de mundtlige prøver skal alsidigt dække opgivelserne de emner, disse afspejler, uden hensyn til antallet af elever. Læreren skal sikre, at eleven ikke kommer op i det samme stofområde, som han eller hun har arbejdet med i det selvvalgte emne, dermed sikre, at tema-overlapning undgås for hver enkelt elevs vedkommende. Herved sikres, at eleven får mulighed for at demonstrere overblik over årets arbejde. Samtidig får eleven mulighed for at vise, i hvor høj grad han eller hun kan indgå i en mere fri spontan samtale. Prøvespørgsmålet skal være på et indholdsmæssigt sprligt niveau, der svarer til læseplanen for 9. klasse Information til eleven Eleverne skal inden prøven orienteres om prøvekravene, vurderingskriterierne, om hvordan prøvernes enkelte dele foregår. Eleverne skal have en kopi af tekstopgivelserne. Det er så hensigtsmæssigt, at de får en oversigt med rækkefølge for, hvornår de skal op. I forbindelse med gennemgangen af prøvens form indhold er det vigtigt at minde eleverne om, at de til prøven udelukkende må medbringe dispositionen som den er sendt til censor.

27 Information til censor Censor skal påse, at prøverne er i overensstemmelse med målene øvrige krav i reglerne om faget. Censor skal i øvrigt medvirke til påse, at prøverne gennemføres i overensstemmelse med de gældende regler, medvirke til påse, at eksaminanderne får en ensartet retfærdig behandling, at deres præstationer får en pålidelig bedømmelse. Blanketten med tekstopgivelserne, dispositionerne prøveoplæggene sendes, så de er censor i hænde senest 14 kalenderdage før prøven. Bilag medsendes i fornødent omfang fx hvis læreren ved, censor vil have svært ved at finde en tekst. Det kan være en fordel at sende dispositionerne elektronisk, hvis elevernes kilder i høj grad er fra internettet. Når censor har modtaget materialet, kontakter han eller hun læreren. Lærer censor drøfter derefter prøveaflæggelsen prøveopgaverne, så eventuelle tvivlsspørgsmål er afklaret inden prøvedagen. Det aftales for eksempel, hvordan lodtrækningen skal foregå ikke mindst, hvis der er tale om individuelle tekstopgivelser Censors opgave Reglerne for censors opgaver fremgår af 49 i prøvebekendtgørelsen: 49. Censor skal 1) påse, at prøverne er i overensstemmelse med målene øvrige krav i reglerne om de pågældende fag, 2) medvirke til at påse, at prøverne gennemføres i overensstemmelse med de gældende regler 3) medvirke til at påse, at eleverne får en ensartet retfærdig behandling, at deres præstationer får en pålidelig bedømmelse. Stk. 2. Censor kan stille uddybende spørgsmål til eleven. Stk. 3. Censor eksaminator skal gøre notater om præstationen karakterfastsættelsen til brug for skolens leders behandling af eventuelle klagesager, jf. 63. Notaterne skal opbevares i et år. Stk. 4. Konstaterer censor, at kravene efter stk. 1 ikke er opfyldt, eller giver forløbet af prøven censor anledning til at formode, at der har været mangler ved den forudgående undervisning eller vejledning, afgiver censor indberetning herom til skolens leder. Stk. 5. Skolens leder videresender indberetningen til Ministeriet for Børn, Undervisning Ligestilling vedlagt en udtalelse. Stk. 6. Censor afgiver efter anmodning fra Ministeriet for Børn, Undervisning Ligestilling indberetning om prøveafholdelse prøveresultater.

28 3.5. Vurdering karaktergivning Efter prøven forlader eleven lokalet, lærer censor drøfter præstationen giver én karakter. Lærer censor skal tage notater om elevens præstation, censor skal komme med sit forslag til karakter først. Når lærer censor er enige om en karakter, kaldes eleven ind i prøvelokalet, hvor han eller hun modtager sin karakter sammen med en uddybende forklaring, der begrunder karakteren. Der prøves i kommunikative færdigheder i form af mundtlig sprfærdighed. Der lægges vægt på, at eleven kan udtrykke sig forholdsvis klart i et enkelt spr kan udtale tysk forståeligt, herunder med en udtale intonation, der ligner tysk sprtone. I vurderingen indgår elevens kendskab til kultur- samfundsforhold i tysktalende lande. Der er først fremmest fokus på at vurdere elevens kommunikative kompetencer færdigheder. I folkeskolen er det som tidligere nævnt vigtigt at huske på, at elevens spr er et spr, der er på vej både med hensyn til sprlig korrekthed, ordforråd, intonation udtale. Det vægtes positivt, hvis eleven er i stand til at omskrive eller omformulere sig, når han eller hun mangler ord. D er det forstyrrende, hvis eleven anvender ord fra sit modersmål eller et andet spr, når ordforrådet ikke slår til. Eller hvis udtalen af enkelte ord/sætninger er så afvigende, at det ikke forstås eller misforstås. Vægtningen af prøvens enkelte delelementer skal bero på en omhyggelig afvejning af elevpræstationens kvaliteter mangler. Det er i høj grad præstationens kvaliteter, der skal lægges mærke til ikke manglerne. Karakterfastsættelsen foretages ud fra graden af målopfyldelse er en absolut karaktergivning. De vejledende karakterbeskrivelser ses herunder.

29 Evalueringsskema FP9 mundlig tysk Skemaet kan udfyldes under efter prøven af henholdsvis lærer censor danne udgangspunkt for den samlede vurdering. Bemærk, at vurderingskriterierne retter sig mod hhv. redegørelsen samtalen, at elevens præstation mht. ordforråd, faste vendinger, præcision i spret mv. i mange tilfælde vil være klarere i redegørelsen end i samtalen. Karakteren gives samlet ud fra en bedømmelse af begge områder. Redegørelsen Eleven redegør for det selvvalgte emne. Eleven fremsætter synspunkter. Eleven har en klar struktur for sin redegørelse. Eleven anvender et relevant ordforråd. Eleven benytter faste vendinger. Eleven anvender den relevante grammatik. Fx - kongruens - præsens perfektum - forbinderord - hel- ledsætninger. Eleven udtaler tysk klart forståeligt. Eleven inddrager relevant viden i forhold til emne kilder. Eleven udviser kendskab til kultur- samfundsforhold i tysktalende lande. Samtalen Eleven lytter reagerer i samtalen. Eleven tager initiativ i samtalen. Eleven anvender holdningsudtryk. Eleven bruger udtryk vendinger til at holde samtalen i gang. Eleven udtrykker sig klart. Eleven udtaler tysk klart forståeligt. Eleven inddrager relevant viden i forhold til tema tekstopgivelser. Eleven udviser kendskab til kultur- samfundsforhold i tysktalende lande

30 karakterbeskrivelser fp9 mundtlig tysk Redegørelsen Eleven viser fremragende indsigt i det selvvalgte emne. Eleven fremlægger sine synspunkter på fremragende vis har en klar velovervejet struktur for redegørelsen. Eleven udtrykker sig sikkert klart i sin redegørelse i et sammenhængende spr, med et meget stort relevant ordforråd, varieret brug af faste vendinger sikker brug af den relevante grammatik. Eleven viser god indsigt i det selvvalgte emne. Eleven fremlægger sine synspunkter på fin vis har en klar struktur for redegørelsen. Eleven udtrykker sig relativt sikkert klart i sin redegørelse i et sammenhængende spr, med et stort relevant ordforråd, brug af faste vendinger brug af den relevante grammatik. Eleven viser forholdsvis god indsigt i det selvvalgte emne. Eleven fremlægger sine synspunkter godt har en klar struktur for redegørelsen. Eleven udtrykker sig nenlunde sikkert klart i sin redegørelse i et sammenhængende spr, med et nenlunde dækkende ordforråd, brug af nle faste vendinger brug af den relevante grammatik. Eleven viser i nen grad indsigt i det selvvalgte emne. Eleven fremlægger sine synspunkter med nen sikkerhed har en vis struktur for redegørelsen. Eleven udtrykker sig mindre sikkert klart i sin redegørelse i et mindre sammenhængende spr, med et mindre dækkende ordforråd, få faste vendinger net usikker brug af den relevante grammatik. Eleven viser tilstrækkelig indsigt i sit selvvalgte emne. Eleven fremlægger sine synspunkter usikkert med en mindre klar struktur for redegørelsen. Eleven udtrykker sig usikkert i sin redegørelse i et usammenhængende spr, med et begrænset ordforråd, meget få faste vendinger usikker brug af den relevante grammatik. Eleven viser utilstrækkelig indsigt i det selvvalgte emne. Eleven fremlægger sine synspunkter med megen usikkerhed med en utydelig struktur for redegørelsen. Eleven udtrykker sig i et usammenhængende spr, med et begrænset ordforråd, uden brug af faste vendinger meget usikker brug af den relevante grammatik. Eleven viser ikke indsigt i det selvvalgte emne. Eleven fremlægger ingen synspunkter har ingen struktur for redegørelsen. Eleven udtrykker sig i et usammenhængende spr med et utilstrækkeligt ordforråd, uden brug faste vendinger utilstrækkelig brug af den relevante grammatik. Samtalen Eleven viser god forståelse af prøveoplægget spørgsmål, tager naturligt initiativ, fører en velfunderet samtale med sikker Eleven viser god forståelse af prøveoplægget spørgsmål, tager initiativ, fører en fin samtale med god brug af udtryk Eleven viser nenlunde forståelse af prøveoplægget spørgsmål, tager net initiativ, fører en samtale med brug af Eleven viser i mindre grad forståelse af prøveoplægget spørgsmål, tager i mindre grad initiativ, fører samtale med brug af Eleven viser usikker forståelse af prøveoplægget spørgsmål, tager sparsomt initiativ, fører en tilstrækkelig Eleven viser utilstrækkelig forståelse af prøveoplægget spørgsmål, tager ikke initiativ fører en utilstrækkelig Eleven forstår ikke prøveoplægget spørgsmål, tager ikke initiativ fører ikke en samtale.