Lea Wellejus, Anne Louise Madsen & Jens Christian Nielsen TILBUD TIL PSYKISK SÅRBARE UNGE I NORDJYLLAND

Transkript

1 Lea Wellejus, Anne Louise Madsen & Jens Christian Nielsen TILBUD TIL PSYKISK SÅRBARE UNGE I NORDJYLLAND 2013 Diversity, Culture and Change, Department of Education Aarhus University jjj j

2 Jens Christian Nielsen, Lea Wellejus & Anne Louise Madsen Tilbud til psykisk sårbare unge i Nordjylland Forfatterne 2013 Tilbud til psykisk sårbare unge er baseret på et forskningsprojekt støttet af Psykiatrifonden og TrygFonden. Forskningsprogrammet Diversitet, Kultur og Forandring Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Aarhus Universitet, Campus Emdrup Tuborgvej 164, 2400 København NV 2

3 Forord Tilbud til psykisk sårbare unge i Nordjylland er afrapporteringen af et forskningsprojekt, der kortlægger, hvilke tilbud, der eksisterer til psykisk sårbare unge mellem 15 og 24 år i Region Nordjylland. I nærværende rapport afdækkes forskellige tilbud i psykiatrien i Region Nordjylland, forskellige kommunale og private tilbud inden for regionens 11 kommuner og forskellige tilbud i regionens ungdomsuddannelser. Formålet med afdækningen er at få undersøgt, hvilke tilbud, der eksisterer til psykisk sårbare unge i Region Nordjylland, hvilke grupper af psykisk sårbare unge tilbuddene henvender sig til, og hvordan tilbuddene bliver benyttet. Der er desuden udarbejdet et særskilt appendiks, der beskriver hvert af de tilbud, vi har fundet i de 11 kommuner (se Madsen m.fl. 2013). Undersøgelsen baserer sig på data, som er tilvejebragt i perioden fra primo april 2013 til ultimo maj 2013 gennem rundringning til regionale, kommunale og private tilbud samt til ungdomsuddannelserne i Region Nordjylland, hvor respondenter fra de forskellige institutioner og tilbud har besvaret et spørgeskema. Der er desuden foretaget en række kvalitative interview med forskellige nøglepersoner i forskellige tilbud og institutioner, der er blevet anvendt til kvalificere og perspektivere den viden som spørgeskemaerne har givet. Det er Psykiatrifonden som i samarbejde med TrygFonden har taget initiativ til at iværksætte denne kortlægning af tilbud til psykisk sårbare unge i Nordjylland. TrygFonden har finansieret undersøgelsen. Undersøgelsen har været forankret på Institut for Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet, hvor et forskningsteam bestående af videnskabelig medarbejder Lea Wellejus og studentermedhjælp Anne Louise Madsen har udført forskningsprojektet i samarbejde med og under ledelse af lektor og ph.d., forskningsleder Jens Christian Nielsen. 3

4 Der skal lyde en stor tak til de respondenter fra tilbud, uddannelsesinstitutioner, forvaltninger og psykiatri i regionen, der har deltaget i undersøgelsens rundringning og besvaret vores spørgeskema. Ligeledes skal der lyde en særlig tak til de nøglepersoner, der gennem de kvalitative interview har bidraget til at kvalificere vores viden og forståelse af tilbuddene til psykisk sårbare unge i Region Nordjylland. I har alle en betydelig andel i tilblivelse af denne publikation. Vi håber, at undersøgelsen af de nuværende tilbud til psykisk sårbare unge i Region Nordjylland kan bidrage til at klargøre, hvor der er behov for at kvalificere eksisterende indsatser og hvor der er behov for at udvikle nye tiltag, der kan styrke den samlede indsats overfor psykisk sårbare unge. God læselyst Jens Christian Nielsen, d. 5. juli 2013 Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Aarhus Universitet 4

5 Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Indledning undersøgelsens fokus og metoder... 7 Indledning... 7 Definition af psykisk sårbare unge... 8 Undersøgelsens formål og baggrund... 9 Undersøgelsens design og metode Undersøgelsens faser Rapportens indhold Kapitel 2: Psykiatrien i Nordjyllands tilbud til psykisk sårbare unge Det børne- og ungdomspsykiatriske område i Region Nordjylland Samarbejdet med kommunens regioner Ungeindsatser inden for det voksenpsykiatriske område Psyk-Info Psykiatrien opsamling og nye indsatsområder Kapitel 3: Kommunale og private tilbud til psykisk sårbare unge Tilbuddene i regionens 11 kommuner Botilbud Skolebehandlingstilbud Rådgivende og opsøgende tilbud, inkl. samtaleterapi og støttekontaktpersonordning Væresteder, aktivitetscentre, caféer og klubber Idéer til fremtidige tiltag Videre overvejelser Kapitel 4: Ungdomsuddannelsernes tilbud til psykisk sårbare unge Ungdomsuddannelsernes tilbud De gymnasiale uddannelser i Nordjylland Erhvervsuddannelser i Nordjylland Produktionsskolerne Ungdomsuddannelser og produktionsskolerne opsamling og nye indsatsområder Ideer til nye tiltag for de unge på de gymnasiale uddannelser Ideer til nye tiltag for de unge på erhvervsuddannelserne Ideer til nye tiltag for de unge på produktionsskolerne

6 Kapitel 5: Sammenfatning af undersøgelsens resultater Undersøgelsens vidensgrundlag oversigt over og dataindsamling fra regionens tilbud Et område præget af konstante metodiske udfordringer Psykiatrien i Region Nordjyllands tilbud til psykisk sårbare unge sammenfatning af problemstillinger og forslag til tiltag Opmærksomhedspunkt 1: Overgange i psykiatrien mellem børne- og ungeområdet og voksenområdet Kommunale og private tilbud i Region Nordjylland Opmærksomhedspunkt 2: Psykisk sårbare unge, der ikke kan rummes i tilbud Opmærksomhedspunkt 3: Kønsforskelle i psykisk sårbare unges brug og behov for tilbud Ungdomsuddannelsernes og produktionsskolernes tilbud Hovedpointer på tværs af uddannelserne: Hovedpointer fra tilbud på de gymnasiale uddannelser: Hovedpointer fra tilbud på erhvervsuddannelserne Hovedpointer fra produktionsskolerne: Opmærksomhedspunkt 4: Behov for flere tilbud til psykisk sårbare unge især på produktionsskolerne Opmærksomhedspunkt 5: Kvalificering af lærere til at kunne spotte og støtte psykisk sårbare unge Tværgående opmærksomhedspunkter Opmærksomhedspunkt 6: Behov for at sikre kontinuitet og sammenhæng for psykisk sårbare unge før og efter de er fyldt 18 år Opmærksomhedspunkt 7: Behov for at skabe og facilitere netværk og koordination mellem de forskellige former for tilbud og indsatser Referencer Bilag A: Spørgeguide til tilbud i Region Nordjylland og dens 11 kommuner Bilag B: Spørgeguide til ungdomsuddannelser og produktionsskoler i Region Nordjylland Bilag C: Liste over navn og kontaktoplysninger på ungdomsuddannelser i Region Nordjylland

7 Kapitel 1: Indledning undersøgelsens fokus og metoder Indledning Denne rapport Tilbud til psykisk sårbare unge i Nordjylland indeholder en kortlægning af kommunale og regionale tilbud i Nordjylland til årige psykisk sårbare unge. I undersøgelsen har der været fokus på bredt at afdække tilbud til psykisk sårbare unge i Region Nordjylland. Undersøgelsen afdækker både tilbud inden for psykiatrien i Region Nordjylland og tilbud inden for regionens 11 kommuner samt en række forskellige tilbud i regionen og dens kommuner drevet af fonde, selvejende institutioner og frivillige organisationer. Undersøgelsens afdækning spænder således over en stor variation af tilbud til psykisk sårbare unge: Behandlende tilbud, der rummer både medicinske og socialpædagogiske tilbud, der har til formål at behandle og bistå den unge. Mange af de behandlende medicinske tilbud er placeret inden for psykiatrien og hospitalssektoren, mens mange af de sociale behandlingstilbud er knyttet til forskellige former for botilbud med døgnstøtte. Omsorgs- og støtteprægede tilbud, fx væresteder, klubber og brugerforeninger, der har til hensigt at bistå og hjælpe psykisk sårbare unge. Rådgivende og formidlende tilbud, fx kommunale og frivillige rådgivninger for unge, hvor de eller deres pårørende kan få vejledning. Kvalificerende tilbud, fx specialskoler og arbejdsprøvning, der har til formål at få de unge i uddannelse eller arbejde. I undersøgelsen har der desuden været et særskilt fokus på at afdække, hvilke andre tilbud ungdomsuddannelserne i regionen tilbyder psykisk sårbare unge. Det drejer sig især om psykolog-, coach- og mentorordninger og en række lignende tiltag med fokus på elever med psykisk sårbarhed og psykosociale problemer. Ofte er tilbuddene tænkt som fastholdelsestiltag. Udover de gymnasiale ungdomsuddannelser og erhvervsuddannelser er produktionsskolerne i regionen også medtaget i undersøgelsen. Produktionsskolerne er en uddannelsesform, der arbejder med at kvalificere unge under 25 år efter grundskolen til en erhvervsuddannelse eller en anden ungdomsuddannelse. Produktionsskolerne er desuden kendetegnet ved at have en relativ stor andel af elever med faglige og/eller psykosociale vanskeligheder. 7

8 Definition af psykisk sårbare unge Undersøgelsen afdækker en meget bred vifte af tilbud og tiltag overfor psykisk sårbare unge, hvilket hænger sammen med, at de unge, der er i fokus for undersøgelsen de psykisk sårbare unge er en differentieret gruppe af unge med forskellige former for og grader af psykiske og personlige problemer. Undersøgelsens målgruppe er således ikke kun unge med en psykisk lidelse og psykiatrisk diagnose, men også unge der kan have andre former for psykosociale problemer, f.eks. generelle trivselsproblemer, tristhed, ensomhed, selvværdsproblemer, misbrugsproblemer, opvækstproblemer, problemer i familien og relationelle problemer. Dertil kommer, at de psykisk sårbare unge er karakteriseret ved at være i en transitionsfase af livet, der i forvejen kan være udfordrende ift. skole- og uddannelsesskift, skift og omrokeringer i kammeratskabsrelationer, nye krav fra voksenverdenen, kropslige forandringer og seksuelle erfaringer (Illeris m.fl. 2009). Vi har derfor anvendt en forholdsvis bred definition af psykisk sårbare unge, hvor vi har ladet os inspirere af beskrivelsen i publikationen Jeg kommer ikke i dag om støtte af sårbare unge i uddannelse (Thorsteinsson & Malmstrøm Jensen 2010): Når vi taler om sårbarhed her, så er der tale om en psykologisk og i nogle tilfælde også biologisk sårbarhed, som medfører, at ungdommens store udfordringer tager sig endnu større ud. Sårbarheden kan komme til udtryk som en følsomhed i forbindelse med følelsesmæssige, sociale og faglige krav. For nogle bunder sårbarheden i tidlige oplevelser. En del sårbare unge kommer fra hjem, hvor omsorgssvigt og overgreb har præget dagligdagen. Hjem, hvor mor eller far ikke har haft det fornødne overskud eller de evner, som det kræver, at være en nærværende og støttende forælder. Andre sårbare unge har oplevet faglige nederlag tidligt i deres skolegang eller social marginalisering og udstødelse i form af mobning og ensomhed. Ofte men ikke altid kan sårbarheden ses. Den kan ses i den unges adfærd, som for eksempel kan være udadreagerende eller selvdestruktiv. Den kan ses i den unges manglende tro på sig selv, i det nedslåede blik eller på den måde, den unge positionerer sig selv, for eksempel i klassefællesskabet. Udadreagerende adfærd er svær at overse. Det kan for eksempel være unge med opmærksomhedsforstyrrelsen ADHD, unge, som er impulsstyrede eller er aggressive i deres fremfærd. Ofte er der tale om unge mænd, som ud over følelsesmæssige og kognitive udfordringer for eksempel koncentrationsvanskeligheder også har sociale problemer såsom tidligere brudte uddannelsesforløb, stort hashforbrug og kriminalitet med i bagagen. Men det er ikke kun drenge, som bærer frustrationerne udenpå: De allerfleste, som arbejder med unge, kender piger, som håndterer det lave selvværd og manglende tro på sig selv ved at være opfarende, selviscenesættende og undertiden også gennem risikobetonet adfærd, for eksempel i form af et stort forbrug af alkohol, promiskuitet eller truende adfærd. Så er der de usynlige problembærere, de mange unge, som oplever tristhed, lavt selvværd, faglige udfordringer og stress-symptomer, men som bærer dem indeni. Det kan være unge, som har gennemført grundforløbet med lunkne resultater uden at gøre opmærksom på sig selv, eller unge med alt for højt fravær, som man næsten ikke lægger mærke til, når de endelig kommer i skole. Også disse unge kan ofte betegnes som sårbare og har somme tider lige så store trivselsproblemer som de mere udadreagerende unge, for eksempel i form af nedtrykthed, spisevægring eller selvskade procent af en ungdomsårgang mistrives og oplever trivselsproblemer i sådan en grad, at der kan tales om egentlige psykiske problemer. Men diversiteten er stor. Man kan tale om et såkaldt kontinuum fra lettere ubehag og mistrivsel over i egentlige psykiske problemer og sygdom. 8

9 Denne definition af psykisk sårbarhed blandt unge er anvendt, fordi den formår at dække over forskellige former for og grader af psykisk sårbarhed, der gør sig gældende for de unge, de forskelligartede tilbud i undersøgelsen har som målgrupper. Det betyder også, at det kan være svært at sammenligne unge på tværs af de forskellige typer af tilbud, da såvel problemkarakteren som problemoplevelsen vil variere fra subjekt til subjekt. Endelig betyder undersøgelsens fokus på unge i aldersgruppen år, at den både beskæftiger sig med unge under og over 18 år, hvilket kan have stor betydning for, hvilken hjælp af formel art de unge bliver tilbudt og har ret til at få, fx om de tilbydes børne- og ungepsykiatrisk behandlingstilbud på lige fod med andre voksne i den regionale psykiatri. Tilsvarende er der ofte forskel på de tilbud og den støtte man kan modtage kommunalt alt efter om det er børne- og ungeforvaltninger, som håndterer bestemmelserne på børne- og ungeområdet efter serviceloven eller om det er socialforvaltninger, som håndterer voksenbestemmelser. Der kan naturligvis være store forskelle på hhv. 15-årige og 24-årige psykisk sårbares behov, selvom det ikke altid er givet. Omvendt er det dog sjældent, at unges behov ændrer sig dramatisk fra den ene dag til den anden, den dag de fylder 18 år. Undersøgelsen har derfor også haft et fokus på om tilbuddene er til unge under 18 år, unge der er fyldt 18 år eller til begge grupper, og hvorvidt der i tilbuddene opleves udfordringer med at sikre de unge en sammenhængende støtte i overgangen til myndighedsalderen. Undersøgelsens formål og baggrund Psykiatrifonden har i samarbejde med TrygFonden taget initiativ til at iværksætte denne kortlægning af tilbud til psykisk sårbare unge i Nordjylland. TrygFonden har finansieret undersøgelsen. Undersøgelsen har været forankret på Institut for Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet. Et forskningsteam bestående af videnskabelig medarbejder Lea Wellejus og studentermedhjælp Anne Louise Madsen har udført forskningsprojektet i samarbejde med og under ledelse af lektor og ph.d., forskningsleder Jens Christian Nielsen. Arbejdet med forskningsprojektet har desuden foregået i løbende dialog mellem Psykiatrifonden og forskerteamet. Region Nordjylland består af 11 kommuner: Brønderslev Kommune, Frederikshavn Kommune, Hjørring Kommune, 9

10 Frederikshavn Kommune, Jammerbugt Kommune, Læsø Kommune, Mariagerfjord Kommune, Morsø Kommune, Rebild Kommune, Thisted Kommune, Vesthimmerlands Kommune og Aalborg Kommune, der er langt den største kommune i regionen. Det er en region med en stor befolkningsspredning og mange borgere har således relativ stor afstand til mange af regionens institutioner, fx uddannelses-, social- og sundhedsinstitutioner og -tilbud. En rapport om kapaciteten i psykiatrien (Deloitte 2012) viser, at en væsentlig mindre andel af børne- og ungepopulationen er i behandling i den regionale psykiatri i Nordjylland end i landets øvrige regioner. Der er dog ikke noget som umiddelbart tyder på, at mistrivsel, psykiske problemer og forstyrrelser blandt børn og unge skulle være mindre udbredt end i resten af landet. Det har skabt en interesse hos Psykiatrifonden for at afsøge, hvilke former for hjælp og tilbud, der eksisterer til børn og unge i regionen, og om der er behov for at udvikle nye tiltag. Denne undersøgelse har dog alene haft fokus på tilbud til unge mellem år. Psykiatrifonden har allerede etableret en forebyggelses- og informationsindsats på børne- og ungeområdet i Region Nordjylland. Siden 2011 har fonden i samarbejde med TrygFonden haft tilbud om at komme gratis ud på grundskoler og ungdomsuddannelser og tale med elever om psykiske sygdomme og problemer, tabuer og mental sundhed. Undervisningen foregår som workshops i Psykiatrifondens og TrygFondens Informationsbus, der fungerer som et mobilt undervisningslokale. Dette tilbud om undervisning af børn og unge i psykisk sårbarhed og psykisk sundhed har siden 2002 eksisteret i Region Hovedstaden, hvor Psykiatrifonden har en informationsbus drevet af satspuljemidler. Tilbuddet indeholder ligeledes en rådgivningsmulighed, hvor eleverne kan tale med Psykiatrifondens undervisere efter workshoppen. Desuden tilbydes der også opkvalificering af lærere og undervisere. Erfaringerne fra forebyggelses- og informationsindsatsen har bekræftet, at der er tale om en region, hvor små byer, befolkningsspredning, store afstande samt socioøkonomiske forhold både har betydning for hvilke behov, der er for tilbud hos målgruppen og tilgængeligheden til rådgivning og støttetilbud. Region Nordjylland anses derfor både som et relevant og interessant område for yderligere aktiviteter på børne- og ungeområdet. Nærværende kortlægning af de eksisterende tilbud til 10

11 psykisk sårbare unge tjener det formål at bidrage til et kvalificeret vidensgrundlag for et sådant udviklingsarbejde på ungeområdet. Undersøgelsens design og metode Undersøgelsen er metodisk designet, så den primært bygger på telefoniske besvarelser af hhv. et spørgeskema målrettet tilbud til psykisk sårbare unge i regionen og et spørgeskema målrettet ungdomsuddannelserne i regionen. Data er blevet indsamlet via rundringning til tilbud og uddannelsesinstitutioner. Desuden er der foretaget en række kvalitative interview med en række udvalgte nøglepersoner i regionens tilbud, uddannelsesinstitutioner og forvaltninger. Undersøgelsens design har været tilrettelagt med henblik på at kunne få besvaret tre grundlæggende spørgsmål: Hvilke tilbud eksisterer der i Region Nordjylland til psykisk sårbare unge? Hvilke grupper af psykisk sårbare unge henvender tilbuddene sig til? Hvordan bliver tilbuddene brugt? Disse tre forskningsspørgsmål har således dannet grundlag for de spørgeskemaer, der er blevet udviklet til hhv. tilbud og uddannelsesinstitutioner i regionen (se bilag A og bilag B). Undersøgelsens faser Undersøgelsesprojektet har været tilrettelagt i tre faser, hhv. en oversigtsfase, en dataindsamlingsfase og en analyse- og afrapporteringsfase. Eftersom undersøgelsen har skullet gennemføres i løbet af fire måneder (fra primo marts til ultimo juni 2013), har det været nødvendigt at have overlap mellem de forskellige faser. Dataindsamlingsfasen har på den baggrund været med til at kvalificere og på nogle punkter revidere oversigtfasens resultater. Oversigtfasen I den første fase af undersøgelsen, oversigtsfasen, bestod forskningsarbejdet i at finde frem til de forskellige relevante tilbud til psykisk sårbare unge i regionen, og hvordan disse tilbud kunne kontaktes, samt at få overblik over de forskellige ungdomsuddannelser i regionen og de tilbud de måtte have, og hvordan disse kunne kontaktes. Oversigten over tilbud til psykisk sårbare unge i Nordjylland er først og fremmest blevet oparbejdet ved gennemgang af eksisterende databaser, regionens 11 kommuners 11

12 hjemmesider, Region Nordjyllands hjemmesider og via systematiske søgninger på internettet samt et internt notat over tilbud i regionen udarbejdet af Psykiatrifonden. Særligt har hjemmesiden ungekompasset.dk været brugbar for at få et overblik over en meget stor del af regionens tilbud. Ungekompasset er en hjemmeside henvendt til sårbare unge og deres pårørende, der giver et overblik over relevante tilbud til sårbare unge. Ungekompasset er lavet i et samarbejde med Det Sociale Netværk og Videnscenter for Handicap og Socialpsykiatri. Gennem søgninger på databaser mv. havde vi i løbet af tre uger oparbejdet en liste med i alt 138 tilbud. Der viste sig dog flere komplikationer ved oversigtens basering på databaserne: For det første har langt fra alle tilbud i regionen været registreret i databaserne. For det andet har en stor del af databasernes tilbud, vist sig ikke at være korrekt registrerede og/eller længere eksisterende i den registrerede form. Det hænger især sammen med, at Børne- og Unge-området i Aalborg Kommune og Psykiatrien i Region Nordjylland siden årsskiftet begge har gennemgået og delvist stadig gennemgår organisatoriske omstruktureringer, hvorved tilbud dels har fået nye navne, dels er blevet eller er ved at blive placeret under nye strukturer. For det tredje har enkelte registrerede tilbud i dataindsamlingen vist sig ikke at være relevante for denne undersøgelse, fx hvis de har vist sig at være et tilbud udelukkende til børn og unge under 15 år eller udelukkende har vist sig at have en målgruppe over for voksne over 25 år. De kvalitative interview, der er blevet foretaget med en række udvalgte nøglepersoner, har været en vigtig kilde til at supplere og udbygge oversigten med tilbud, det ikke umiddelbart har været til at finde via de eksisterende databaser eller datasøgninger. Derfor er listen over tilbud løbende blevet revideret undervejs i projektet. Vi endte med at have registreret i alt 115 eksisterende tilbud, heraf 16 tilbud i Psykiatrien i Region Nordjylland. Tilsvarende er der blevet oparbejdet en oversigt over ungdomsuddannelserne i Region Nordjylland og via søgninger på disse institutioners hjemmesider blev der også udarbejdet en foreløbig oversigt over tilbud henvendt til psykisk sårbare unge på disse institutioner. Desuden blev produktionsskolerne i regionen også medtaget i undersøgelsen ud fra en formodning om, at de i særlig grad kunne forventes at have elever med psykosociale problemer. Oversigten oplister 55 uddannelsesinstitutioner fordelt på 30 gymnasier (stx, hhx, htx og hf), 2 VUC-centre (med hf) og 10 erhvervsskoler (inkl. sosu-, landsbrugs- og søfartsskole) samt 13 produktionsskoler. Flere af erhvervsskolerne i regionen har under samme institution dog både erhvervsuddannelser og gymnasiale uddannelser (hhx og htx) og 12

13 har ofte fælles tilbud til disse, så derfor udgør liste af institutioner samlet set 41 forskellige uddannelsesinstitutioner (se bilag C). Dataindsamlingsfasen I projektets anden fase, dataindsamlingsfasen, er der blevet udarbejdet spørgeskemaer til de registrerede tilbud og til uddannelsesinstitutionerne, og data er blevet indsamlet primært via telefoninterview. Spørgeskemaet til såvel tilbud som uddannelsesinstitutioner fokuserer på spørgsmål om, hvordan tilbuddene er organiseret, hvilke målgrupper de har, hvad karakteren af tilbuddene er og hvilken form for visitering tilbuddene har (se bilag A og bilag B). Datagrundlaget for undersøgelsen baserer sig især på telefonbesvarelserne af spørgeskemaet og dets spørgsmål. Telefoninterviewene har, såfremt respondenterne havde mulighed og viste interesse herfor, gjort det muligt for os at spørge uddybende og mere kvalitativt til forskellige forhold og problemstillinger. Denne viden indgår også i undersøgelsens datagrundlag. Telefoninterviewene med tilbud og uddannelsesinstitutioner: Via rundringning fra ultimo april til primo juni har vi opnået besvarelser fra: 83 ud af de 99 registrerede tilbud i de 11 kommuner, dvs. fra 84 pct. af de kontaktede tilbud. Bilag C indeholder en opgørelse over de typer af tilbud, der er udført interview med i hver af de 11 kommuner. Alle (16) registrerede tilbud i psykiatrien via rundringning til 5 psykiatriske afdelinger og centre og via kvalitative interview med lederen af børne- og ungdomspsykiatrien i regionen og med en medarbejder i Psyk-Info ud af de 41 forskellige uddannelsesinstitutioner, dvs. 93 pct. af de kontaktede uddannelsessteder. Kvalitative interview med nøglepersoner Der er endvidere foretaget en række kvalitative interview med forskellige nøglepersoner: 2 ledere af to kommunale tilbud til psykisk sårbare 2 ledere af private tilbud til psykisk sårbare 2 ledere af uddannelsesinstitutioner 2 ansatte i psykolog-, mentor- eller coachordninger på uddannelsesinstitutioner 1 Flere af disse tilbud har som tidligere nævnt fået nye navne og visse er også organisatorisk forandret som følge af de ændringer psykiatrien i Region Nordjylland har gennemgået siden årsskiftet. 13

14 Forebyggelseskonsulent Elisabeth Klit, Aalborg Kommune Teamleder for specialvejledning hos UU-Aalborg, Marian Kortegaard Leder af Klinik Børn og Unge i Psykiatrien i Region Nordjylland, Marianne Kryger Medarbejder i Psyk-Info i Psykiatrien i Region Nordjylland, Marianne Lundbye Honum Interviewene har været en væsentlig kilde til at supplere, kvalificere og perspektivere den viden som spørgeskemaerne har givet. Vi har valgt at anonymisere interviewene med ledere og ansatte på tilbuddene til de psykisk sårbare unge og på uddannelsesstederne for også at kunne anvende kritiske udsagn og synspunkter. Øvrige datakilder og ændringer i dataindsamlingsstrategi undervejs Dataindsamlingen er ikke forløbet fuldstændigt problemfrit. Indledningsvist var dataindsamlingen forsøgt organiseret via elektronisk udsendelse af spørgeskemaer til tilbud og uddannelsesinstitutioner, for at få data indsamlet så tidligt i projektforløbet som muligt. Tre uger inde i projektforløbet blev der udsendt spørgeskema til de på det daværende tidspunkt 138 registrerede tilbud (henvendt til psykisk sårbare unge) i regionen, og til alle uddannelsesinstitutionerne blev der udsendt spørgeskemaer til skolelederne og studievejlederne, der desuden blev bedt om at videresende et skema til kontaktpersoner på de eventuelle tilbud, der måtte være på institutionen. Endvidere blev der udsendt et mindre spørgeskema til de relevante kommunale forvaltninger i kommunerne (herunder PPR) og til UU-centrene i regionen, bl.a. med fokus på overgangsproblematikker for psykisk sårbare unge, når de fylder 18 år og/eller ved overgangen til ungdomsuddannelse. I alt blev der sendt 209 spørgeskemaer ud med svarfrist i løbet af 14 dage. Trods tidligere positive erfaringer med at indsamle data på dette område via udsendte spørgeskemaer, hvor der dog var længere svarfrist og mulighed for at rykke respondenterne (Ebsen & Gregersen 2007), viste der sig en række komplikationer med at afdække feltet på denne vis: For det første var en meget stor del af adresserne på tilbuddene ikke rigtigt registrerede og/eller ikke længere eksisterende. Vi fik omkring en tredjedel (fra 41 af de registrerede tilbud) af vores udsendelser retur. For det andet var det relativt få af respondenterne (14) som besvarede spørgeskemaet inden for den anvendte tidsfrist. For det tredje andet afviste en stor del af respondenterne at medvirke i undersøgelsen af tids- og ressourcemæssige årsager, bl.a. gav en stor del af 14

15 uddannelsesinstitutionerne, herunder UU-centre, udtryk for, at de som følge af lockout ikke havde bemanding til at medvirke. 2 Endeligt gav enkelte via mails eller telefonopkald også udtryk for, at de fandt spørgsmålene vanskelige at svare fyldestgørende på, og at de derfor ville foretrække et telefoninterview. Der kom imidlertid også en række grundigt udfyldte skemaer tilbage, som har givet en stor indsigt i de beskrevne tilbud og indsatser. Ganske interessant har vi modtaget besvarelser fra både private og kommunale tilbud, erhvervsuddannelser og gymnasier og fra kommunale forvaltninger. Frem for at rykke tilbuddene og tidsfristen for besvarelse af spørgeskemaet blev det på baggrund af den lave svarprocent og tilbagemeldingerne fra tilbuddene vurderet, at det ville være mere hensigtsmæssigt at foretage telefoninterviews med samtlige registrerede tilbud og uddannelsesinstitutioner. Den indsamlede viden fra de indkomne spørgeskemaer valgte vi at bruge som pilot for den videre kortlægning og udarbejdelsen af rundringningens spørgeskema. De udfyldte spørgeskema indgår også som en datakilde i undersøgelsen. Telefoninterviewene har haft den fordel frem for de elektroniske spørgeskemaer, at det har været muligt at stille uddybende kvalitative spørgsmål til de respondenter, som har haft vist interesse for at dele deres viden og tanker med intervieweren. Som konsekvens af denne ændring i dataindsamlingsstrategi undervejs blev det besluttet at udgrænse de supplerende spørgeskemaer til de kommunale forvaltninger og UU-centre, og i stedet foretage en række kvalitative interview med udvalgte nøglepersoner fra disse institutioner. Desuden forsøgte vi at få etableret en rundbordssamtale med relevante ansatte og ledere i en af regionens kommuner om, hvordan man i de forskellige dele af en kommune samarbejder omkring målgruppen, og hvor man set fra kommunalt hold eventuelt kan styrke samarbejde på tværs omkring sårbare unge. Dette ønske var også begrundet i, at der var ansatte i kommunale forvaltninger, der havde påpeget, at de fandt det meget vanskeligt at besvare det tilsendte spørgeskema fyldestgørende, da det ville kræve viden fra mange forskellige afdelinger. Desværre lykkedes det ikke at få en aftale i stand med en kommune inden for projektets tidsramme. 2 Den 25 dage lange landsdækkende lockout af overenskomstansatte lærere i april 2013, ramte således ikke bare folkeskolen, men også ungdomsskoler, produktionsskoler, erhvervsuddannelser, sprogskoler, UU-centre mv. 15

16 Analyse- og afrapporteringsfase I projektets tredje fase, analyse- og afrapporteringsfase, er de indsamlede data fra spørgeskemaerne med hhv. tilbud og uddannelsesinstitutioner og fra de kvalitative interview blevet analyseret. Der er foretaget sammenligninger mellem forskellige former for tilbud til psykisk sårbare unge i kommunerne med henblik på at indkredse ligheder og forskelle. Ligesom der er blevet foretaget sammenligninger på tværs af uddannelserne og deres respektive tilbud med henblik på at indkredse ligheder og forskelle på tilbuddene. Nærværende rapport er det primære produkt i afrapporteringen af projektets kortlægning og analyser. Den sammenfatter undersøgelsens resultater og viden om tilbud til psykisk sårbare unge i Region Nordjylland. Udover rapporten er der udarbejdet et appendiks, der indeholder faktadata om hvert af de interviewede tilbuds art, målgruppe og visitering opdelt på de 11 kommuner i Region Nordjylland (Madsen m.fl. 2013). Rapportens indhold Rapporten indeholder 5 kapitler: Kapitel 1, der beskriver 1) projektet formål og baggrund, 2) de centrale afgrænsninger af målgruppen og tilbud og 3) forskningsdesign, -metoder og -proces. Kapitel 2, der indeholder kortlægningen af tilbud til psykisk sårbare unge i psykiatrien i Region Nordjylland. Kapitel 3, der indeholder kortlægningen af tilbud til psykisk sårbare unge i de 11 kommuner i Region Nordjylland. Der er afsnit om de forskellige typer af tilbud i regionen. Vi afsøger ligheder og forskelle på de forskellige tilbud, og vi ser nærmere på de udfordringer tilbuddene oplever ift. at hjælpe målgruppen, de psykisk sårbare unge. Kapitel 4, der behandler ungdomsuddannelsernes tilbud til og indsatser overfor psykisk sårbare elever. Ligheder og forskelle på tilbuddene på de forskellige ungdomsuddannelser beskrives. Afslutningsvist behandles ungdomsuddannelsernes vurdering af, hvorvidt deres tilbud er tilstrækkelige til at give psykisk sårbare unge den hjælp, de har brug for og deres forslag til nye tiltag på området. Kapitel 5, der sammenfatter undersøgelsens resultater og viden om tilbud til psykisk sårbare unge i Region Nordjylland. Der er fokus på de problemstillinger og dilemmaer, der knytter sig til tilbud og indsatser overfor de psykisk sårbare unge. Desuden indeholder rapporten en litteraturliste og en række bilag, bl.a. over de spørgsmål hhv. ungdomsuddannelser og tilbud i regionen er blevet stillet. 16

17 Kapitel 2: Psykiatrien i Nordjyllands tilbud til psykisk sa rbare unge Undersøgelsen har som led i kortlægningen af tilbud til psykisk sårbare unge afsøgt, hvilke tilbud, der eksisterer til psykisk sårbare unge mellem år i Psykiatrien i Region Nordjylland. Kapitel 2 beskriver disse tilbud inden for psykiatrien. I oversigtsfasen af denne undersøgelse fandt vi gennem databaser og søgninger på hjemmesider 16 tilbud i regi af Psykiatrien i Region Nordjylland. Hovedparten af disse tilbud (sengeafsnit og ambulante tilbud) viste sig at have fået nye navne og kontaktdata og i nogle tilfælde eksisterede de ikke længere som følge af en omfattende organisationsændring, som Psykiatrien i Region Nordjylland har gennemført fra januar Hovedparten af de tilbud, som vi har fundet frem til og de tilbud, som vi har været i kontakt med, er placeret inden for børne- og ungdomspsykiatrien. De børne- og ungdomspsykiatriske afdelinger kan dog have et behandlingsansvar for indbyggere over 18 år på enkelte specialfunktioner som for eksempel spiseforstyrrelser. Det gør sig også gældende i Region Nordjylland. Men eftersom psykiatriens udrednings- og behandlingstilbud oftest er organiseret sådan, at unge som er fyldt 18 år, hører til i den almene voksenpsykiatri, har vi primært haft kontakt med tilbud, der henvender sig til unge under 18 år. Psykiatriens tilbud til psykisk sårbare unge er målrettet udredning og behandling. Det drejer sig hovedsageligt om unge, der er så alvorligt syge og har så komplekse problemstillinger, at de ikke kan få tilstrækkeligt hjælp hos egen læge eller hos de børne- og ungesagkyndige i kommunerne. Vi har dog også haft kontakt til og interviewet medarbejdere i regionens Psyk- Info, som har formidlingstiltag og -samarbejder, der også retter sig bredt mod målgruppen af psykisk sårbare unge og som bl.a. har fokus på at informere og afhjælpe stigmatisering. Endeligt har vi foretaget interview med klinikchefen for det børne- og ungdomspsykiatriske område. 3 Organisationsændringen har betydet, at psykiatriens behandlingstilbud er blevet samlet i tre store klinikker: Klinik Syd, Klinik Nord og Klinik Børn og Unge. De har erstattet de hidtidige afdelinger: Afdeling Nord, Afdeling Syd, Afdeling Thy-Mors, Retspsykiatrisk afdeling og Børneog Ungdomspsykiatrisk afdeling. De relevante tilbud for denne undersøgelse er primært placeret under Klinik Børn og Unge og Klinik Syd. 3 Vi ville gerne have foretaget interview med psykiatridirektøren fra Region Nordjylland samt informanter fra voksenpsykiatrien, men dette har desværre ikke været muligt. 17

18 Det børne- og ungdomspsykiatriske område i Region Nordjylland Klinik Børn og Unge består af: Sengeafsnit for Børn og Unge, Dagafsnit for Børn og Unge, Ambulatorium for ADHD, herunder ADHD-kompetencecenter, Ambulatorium for Angst og Depressive Sygdomme, Ambulatorium for Autisme og Psykose, Ambulatorium for Spiseforstyrrelser, herunder telefonrådgivning om spiseforstyrrelser og Friklinik for Børn og Unge. Klinik Børn og Unge varetager udredning, observation, og hvad de benævner, komplicerede diagnostiske og behandlingsmæssige opgaver vedrørende børn og unge med psykiatriske lidelser til og med 17 år samt patienter med spiseforstyrrelse op til 30 år (i samarbejde med voksenpsykiatrien). Det drejer sig om børn og unge, der er så alvorligt syge, eller har så komplekse problemer, at de ikke kan få tilstrækkelig hjælp via instanserne i primærsektoren. I relation til vores definition af psykisk sårbare unge har psykiatrien således primært at gøre med unge med egentlige psykiske problemer og sygdomme. Børne- og Ungeklinikkens døgn- og dagafsnit samt ambulatorier Afdelingen har et sengeafsnit for Børn og Unge med 10 pladser, der benyttes, når børn og unge i en kortere periode har behov for at være indlagt hele døgnet. Sengeafsnittet har et tæt samarbejde med Dagafsnit for Børn og Unge, der har 7 pladser. Patienterne i afsnittene er børn og unge op til og med 17 år, og de kommer fra hele regionen. Patienterne i afsnittet kan have biologiske og organiske udviklingsforstyrrelser og dertil knyttede adfærdsforstyrrelser. Det kan fx dreje sig om børn og unge med ADHD, autismespektrum-forstyrrelser, NDL, Tourettes syndrom eller Aspergers syndrom. Også børn og unge med spiseforstyrrelser, OCD, depression og psykotiske symptomer kan blive indlagt. Målet med en indlæggelse er at foretage en grundig undersøgelse, udredning, vurdering og eventuel behandling af de problemstillinger, som den enkelte patient møder med. På den baggrund stilles en diagnose, og den relevante hjælp etableres. Det er ikke alle børn og unge, som har behov for døgnindlæggelse, hvorfor nogle børn og unge i stedet indlægges på dagafsnittet. Desuden fortsætter nogle børn og unge efterfølgende i behandlingsforløb i ét af klinikkens ambulatorier. 18

19 Børn og unge indlægges efter henvisning fra egen læge, PPR eller de fire børne- og ungdomspsykiatriske ambulatorier. I afsnittet er der personale fra flere forskellige faggrupper organiseret i behandlerteams bestående af en læge, en psykolog og en socialrådgiver. Hver af dem kan være sagsansvarlig for den enkelte patient. Foruden behandlerteamet er der plejepersonale - bestående af sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter og pædagoger på afsnittet. Der er desuden tilknyttet en intern skole, hvor patienter i den skolepligtige alder kan undervises af faguddannede lærere. Børne- og ungdomspsykiatrisk friklinik Friklinikken for børne- og ungdomspsykiatriske patienter blev etableret i 2011, og er et tiltag, der skal øge Region Nordjyllands samlede kapacitet for udredning og behandling af børn og unge med psykiske lidelser. At afdelingen er en friklinik betyder, at der er forskellige opgaver, som afdelingen er fritaget for b.la. de administrative, uddannelses- og undervisningsopgaver, som ellers finder sted på en sygehusafdeling. Klinikkens personale kan derfor i meget vid udstrækning anvende deres tid på udredning og behandling og dermed se flere patienter. Friklinikken ledes af en klinikchef og personalegruppen omfatter psykologer, sygeplejersker og lægesekretærer. Målgruppen er patienter, hvor udredning og behandling kan foregå ambulant efter planlagte forløb. Det er især patienter med ADHD, lidelser indenfor autismespektret og OCD, der henvises til Friklinikken. Der kan ikke henvises direkte, da alle henvisninger går gennem Klinik Børn og Unge, som står for viderehenvisning til Friklinikken, når det vurderes at være relevant. ADHD-Kompetencecenter I tilknytning til ambulatorium for ADHD på Klink Børn og Unge, er der oprettet et ADHDkompetencecenter (ADHD-KC). Dette tilbud henvender sig ikke direkte til psykisk sårbare unge, men til fagpersoner, der arbejder med børn og unge. Centret tilbyder telefonisk rådgivning og vejledning til kommunale samarbejdspartnere og praktiserende læger i Region Nordjylland. Telefonrådgivningen har faste telefontider og varetages af et tværfagligt team, bestående af en sygeplejerske, en psykolog og en socialrådgiver. Der er tale om rådgivning og vejledning vedr. børn og unge i alderen 0-17 år med opmærksomhedsforstyrrelse eller mistanke herom. Det vil sige, hvor der overvejes om ADHD er en komponent i det samlede billede af barnet eller den unges psykosociale problemer. Hensigten med tilbuddet er at skabe mulighed for let tilgængelighed til specialviden for derigennem at sikre kompetenceudvikling af fagpersoner i primær- og praksissektor. 19

20 Tilbuddet omfatter: 1) konsultativ bistand mhp. at be- eller afkræfte udviklingsforstyrrelser i forbindelse med henvisning, 2) bistand mhp. at understøtte det dialogbaserede samarbejde mellem primærsektor og praksissektor i tvivlsager 3) kompetenceudvikling af rådgivende fagpersoner via konsultativ samarbejde/dialog, målrettet hhv. normalklasser og specialklasser 4) kompetenceudvikling af det fælles sprog, så dialogen om indsatsen og interventioner baseres på en fælles forståelse. ADHD-KC tilbyder desuden kompetenceudvikling af praktiserende læger og kommunale fagpersoner, psykologer, socialrådgivere, sundhedsplejersker, lærere og pædagoger, via ugentlige Åbent Hus arrangementer. På arrangementerne gives der afklaring og sparring i forhold til problemstillinger, der relaterer til den bio-psyko-sociale metode hos børn og unge med OBS ADHD i alderen 0-17 år. Telefonrådgivning om spiseforstyrrelser Området for spiseforstyrrelser er opdelt i et ambulatorium for børn og unge op til 18 år og et ambulatorium for patienter fra 18 år til 30 år. Afsnit for spiseforstyrrelser råder over døgnpladser til børn og unge og til voksne. Personalet består af psykologer, speciallæger, diætister og sygeplejersker. Ambulatoriet for børn og unge med spiseforstyrrelser arbejder med udredning og ambulante behandlingsforløb, der både inddrager den unge og forældrene. Derudover beskæftiger ambulatoriet sig med rådgivning om foranstaltninger og behandling ift. de unge patienter, familierne og eksterne samarbejdspartnere. Ambulatoriet for Spiseforstyrrelser under Klinik Børn og Unge har som et særligt tilbud en anonym telefonrådgivning. Telefonrådgivningen for spiseforstyrrelser er et professionelt rådgivningstilbud, som spænder over to forskellige typer brugere: Børn, unge og voksne, som har eller oplever, at de har en spiseforstyrrelse Forældre, familie og venner, som er bekymrede for eller som ved, at en af deres nærmeste er blevet ramt af en spiseforstyrrelse. Rådgivningen modtager især henvendelser fra pårørende, hvilket rådgivningen vurderer, hænger sammen med, at unge som lider af en spiseforstyrrelse ofte er prægede af ambivalens og manglende sygdomserkendelse. Hovedparten af henvendelserne drejer sig om risikoadfærd ift. udviklingen af spiseforstyrrelse, og ikke om spiseforstyrrelser i diagnostisk 20

21 forstand. I rådgivningen har man desuden mulighed for at ringe eller maile uden at blive registreret med navn og adresse. Det er sundhedsfaglige behandlere ved Ambulatoriet for Spiseforstyrrelser under Klink for Børn og Unge, som besvarer henvendelser. Rådgiveren har tavshedspligt. Hensigten med rådgivningen er, at både børn, unge og voksne, der selv er berørte af spiseforstyrrelsesproblematikker, samt pårørende til børn, unge og voksne, kan dele deres tanker og bekymringer med en fagperson, som har erfaring med spiseforstyrrelser. I rådgivningen kan de dels få information om spiseforstyrrelser, dels få rådgivning ift. hvor og hvordan, de kan få hjælp til dem selv eller deres nærmeste. Rådgivningen eksisteret siden 2004 og har åbent to dage for telefonisk henvendelser. Ventelister På det børne- og ungdomspsykiatriske område har man i regionen set en tendens til et generelt øget behandlingsbehov herunder også for behandling under indlæggelse. Der er store ventetider i børne- og ungdomspsykiatrien i Region Nordjylland, hvor henvisningsmønsteret aktuelt ikke er på niveau med landsgennemsnittet. Niveauet for henvisninger lå i pct. under landsgennemsnittet og pr. 1. april 2011 stod 110 børn og unge på venteliste til behandling i børne- og ungdomspsykiatrisk afdeling med en ventetid på mere end 60 dage (Region Nordjylland 2012). Samarbejdet med kommunens regioner I langt de fleste udredningsforløb i Klinik Børn og Unge er de kommunale instanser inddraget i udredningsforløbet. De fleste forløb afsluttes med et netværksmøde undervejs kan der også afholdes et midtvejsmøde hvor pårørende og relevante eksterne samarbejdspartnere (kommune, skole, uddannelsesinstitution osv.) kan drøfte og planlægge eventuelle støtteforanstaltninger. Klinikchefen for Børn og Unge Marianne Kryger beretter, at det er et område, der er højt prioriteret fra Psykiatriens side, da det er vigtigt, at de unge efter endt udredning og behandling får den nødvendige støtte. Klinik Børn og Unge kan dog kun give vejledende anbefalinger. Det er kommunens beslutning alene at afgøre, hvordan den unges støttebehov imødekommes efter endt udredning. Klinikchefen peger på, at der er store forskelle på kommunernes tilbud til de unge. Der er kommuner som gør rigtig meget for at sikre, at de unge efterfølgende får den nødvendige og rigtige støtte, mens der er andre kommuner, hvor det forekommer langt mindre systematisk 21

22 og sikkert, at de unge får den nødvendige støtte. Derfor oplever de på klinikken, at der er børn og unge, som ender med at blive henvist til dem igen. Disse unge har ikke behov for et nyt behandlingsforløb, men for et relevant kommunalt tilbud, hvor de får den nødvendige støtte. Marianne Kryger peger også på, at hun ser et behov for at kvalificere kommunernes viden om diagnoser samt hvilken form for hjælp børn og unge med psykiske lidelser og sygdomme har brug for, herunder hvilke kvalifikationer fagpersoner bør have. Ungeindsatser inden for det voksenpsykiatriske område Klinik Syd er en voksenpsykiatrisk afdeling med åbne samt intensive, lukkede sengeafsnit, en psykiatrisk skadestue med modtagelse og en omfattende ambulant funktion, herunder specialklinikker og distriktspsykiatri. Den psykiatriske skadestue tager både imod patienter i alle aldersgrupper, dvs. også børn og unge under 18 år. Det samme gælder for Enheden for Selvmordsforebyggelse. Unge over 18 år er en del af voksenpsykiatrien og patienterne på afdelingen og dens afsnit. Desuden er det opsøgende psykoseteam til årige unge skizofrene (OPUS) placeret under Klinik Syd. Psykiatrisk Skadestue Modtagelse og telefonrådgivning Psykiatrisk Skadestue er et døgntilbud til mennesker, der på grund af psykisk sygdom, har akut brug for hjælp. Den Psykiatriske Skadestue har også en rådgivningstelefon. Rådgivningstelefonen er et tilbud til psykisk syge mennesker, der er i en akut situation. De eller deres pårørende kan døgnet rundt ringe til skadestuen. Alle opkald besvares af sygeplejepersonale fra Psykiatrisk Skadestue. De yder råd og vejledning i den akutte situation. Også Psykiatriens samarbejdspartnere kan gøre brug af telefonrådgivningen. Egen læge eller vagtlæge skal kontaktes før man møder op i skadestuen. Såfremt lægen vurderer, at der er et akut behov for psykiatrisk hjælp, udarbejder lægen en kort skriftlig henvisning, der skal medbringes. Lægens henvisning hjælper med til, at skadestuens personale hurtigt kan få et overblik over den akutte situation. Den Psykiatriske Skadestue har også samarbejde med enkelte socialpsykiatriske kommunale tilbud med akutfunktion i regionen. Disse tilbud har også mulighed for at henvise til skadestuen. Hvis man møder op i Psykiatrisk Skadestue uden at være henvist af en læge, bliver man dog tilbudt en rådgivende samtale med en sygeplejerske, der bl.a. kan vejlede om, hvor man kan henvende sig for at få yderligere hjælp, og ved behov tilses den fremmødte af en læge/psykiater. Patienter, der i forvejen er i behandling i Psykiatrien, kan møde op i 22

23 Psykiatrisk Skadestue uden henvisning. Også personer, der indenfor det seneste år har været i behandling i Psykiatrien kan møde op uden henvisning. Den Psykiatriske Skadestue var oprindeligt kun for voksne, men har siden 2009 også haft adgang for børn og unge under 18 år til skadestuen, der dermed også har fået mulighed for akut indlæggelse i psykiatrien. De modtager nogle unge, men dog sjældent børn. Som oftest har de kontakt med folk i få timer, men tilbuddet giver også mulighed for maksimalt tre overnatninger, hvor der arbejdes på at få patienterne videre til den rette behandling på det rette afsnit. Tilbuddet afviser i praksis ingen henvendelser, men hvis de vurderer, at det er det forkerte tilbud, søger de at få patienterne sendt videre til det rette tilbud og den rette hjælp. Den Psykiatriske Skadestue tilbyder både rådgivning og medicinsk behandling. Det er læger, sygeplejersker og psykologer, der forestår tilbuddet. Brugerne har mange forskellige psykiske problemer. Ofte er der tale om, at de har misbrug af alkohol eller stoffer, stærke humørsvingninger, tilbagevendende depression, hører stemmer, opfarende adfærd/voldelig adfærd, selvmordsadfærd, selvskadende adfærd eller angst, men det kan være alle former for psykiske problemer. Enhed for Selvmordsforebyggelse (førhen Center for Selvmordsforebyggelse) Center for Selvmordsforebyggelse har fra 2013 skiftet navn til Enhed for Selvmordsforebyggelse. Enheden tilbyder ambulant behandling til henviste patienter, der har forsøgt selvmord eller vedvarende har tanker om selvmord. Tilbuddet er forbeholdt mennesker, der ikke i forvejen er i psykiatrisk behandling. De henvises til ambulatoriet via egen læge, men også Psykiatrisk Skadestue kan henvise til ambulatoriet. Enhed for Selvmordsforebyggelse tilbyder behandlingssamtaler i Aalborg, Frederikshavn, Thisted og Hobro. Målgruppen for tilbuddet består bl.a. af mennesker, der er psykisk belastet af voldsomme hændelser eller forandringer i deres liv. Egen læge, Psykiatrisk skadestue og læger på andre sygehuse kan henvise direkte til behandling i Enhed for selvmordsforebyggelse. Det tilstræbes, at alle henviste patienter får en første samtale i ambulatoriet indenfor fem hverdage. Patienter, der henvises akut via Psykiatrisk skadestue, vil hurtigt (indenfor få timer eller dage) få tilbudt en første samtale i ambulatoriet. Akut hjælp og behandling af eventuelle fysiske skader efter selvmordsforsøg/selvskadende handlinger foregår på de somatiske sygehuse. Lægen på sygehuset kan efterfølgende henvise patienten til behandling i Enhed for Selvmordsforebyggelse. Mennesker med psykiske lidelser og diagnoser som fx skizofreni, mani, depression eller personlighedsforstyrrelser, hører ikke 23

24 til enhedens målgruppe. Ofte er de i forvejen i kontakt med det psykiatriske behandlingssystem og kan fortsætte denne behandling, eventuelt i intensiveret form. Er de ikke i behandling, forsøger man at henvise til et andet behandlingstilbud i Psykiatrien. Enhedens behandlingstilbud består af samtaleforløb af kortere eller længere varighed. Behandlingsforløbet indledes med 1-2 udredningssamtaler og på baggrund heraf udarbejdes der en individuel behandlingsplan. Pårørende opfordres til at deltage i den indledende samtale. Det typiske behandlingsforløb består herefter af 8-10 terapisessioner. Ambulatoriet benytter kognitive behandlingsformer, hvor der arbejdes målrettet med at ændre patientens tanke- og adfærdsmønstre, så der viser sig andre handlemuligheder for den pågældende person. Herudover tilbyder ambulatoriet undervisningsforløb, dvs. psyko-edukation i grupper til unge under 20 år, som sideløbende følger et individuelt forløb i ambulatoriet. Der tilbydes også gruppeforløb for pårørende til ambulatoriets patienter. Behandlingsforløb varetages af psykiater og psykologer. Når det planlagte forløb i ambulatoriet er gennemført, vurderes patientens tilstand på ny, bl.a. ved hjælp af standardiserede tests. Hvis det vurderes, at patienten har behov for et længerevarende terapeutisk forløb, kan ambulatoriet viderehenvise til andre behandlingstilbud i Psykiatrien. En del af patienterne er unge, både under og over 18 år, med selvmordstanker eller - handlinger. Hovedparten af de unge patienter er unge kvinder, omend de også har unge mænd i behandling. De oplever også at måtte afvise eller viderehenvise unge med psykiske sygdomme eller meget tunge sociale belastninger, fx stort misbrug. Det støttende og ledsagende princip Udover behandling er undervisning og netværk for fagpersonale med kompetencer inden for området selvmordsforebyggelse en central opgave for enheden. Både på sygehusene i Region Nordjylland og i plejesektoren i flere af regionens kommuner er der udpeget nøglepersoner med særlig kompetence indenfor området forebyggelse af selvmord. I Region Nordjylland arbejdes der ud fra et støttende og ledsagende princip, hvilket bl.a. indebærer, at sundheds- og plejepersonale har ansvar for en person, der har forsøgt selvmord eller går med vedvarende tanker om at tage sit eget liv, skal visiteres til et relevant behandlingstilbud. Formålet med såvel undervisningstilbud som netværkstiltag er at styrke personalets muligheder for at forebygge og håndtere selvmordsforsøg. Disse nøglepersoner undervises løbende af personale fra Psykiatriens Enhed for Selvmordsforebyggelse. Enheden tilbyder også undervisning til praktiserende læger. Desuden udbyder og afholder enheden også løbende temadage. En gang om året afholdes en temadag for Nordjysk Netværk 24