Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 344 Offentligt

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 344 Offentligt"

Transkript

1 Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 344 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Den 31. oktober 2016 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 344 af 9. juni 2016 stillet efter ønske fra Finansudvalget Spørgsmål Vil ministeren tilvejebringe en opdatering af figur 9.24 fra Finansredegørelse 2014 (Gennemsnitlig tilbagetrækningsalder, ) med den nyeste statistik samt forventningerne i Konvergensprogram 2016? Tallene for den faktiske pensionsalder og den gennemsnitlige pensionsalder ønskes ligeledes afrapporteret i en tabel år-for-år fra Svar Fremskrivningen til grundforløbet i Helhedsplan DK2025 (DK2025) bygger på nyere statistik og forventninger end fremskrivningen til Danmarks Konvergensprogram 2016 (KP16). For at basere opgørelsen på de nyeste forudsætninger er det valgt at anvende DK2025-grundforløbet til beregningen af den gennemsnitlige tilbagetrækningsalder for årene Figur 1 Gennemsnitlig tilbagetrækningsalder, Alder Alder salder salder Gennemsnitlig tilbagetrækningsalder Anm.: Den gennemsnitlige tilbagetrækningsalder er beregnet som et uvægtet gennemsnit af mænd og kvinders gennemsnitlige tilbagetrækningsalder efter samme metode som figur 9.24, Finansredegørelse 2014 (side ), idet der dog er foretaget en mindre ændring af periodiseringen ved beregning af den historiske opgørelse. Det indebærer bl.a., at tilbagetrækningsalderen når det laveste niveau i 1995 og ikke i 1996 som i figur 9.24 i Finansredegørelse Der er anvendt RAS-statistikken fra Danmarks Statistik frem til og med Fra 2015 og frem er anvendt fremskrivningen fra Finansministeriets Befolkningsregnskab med udgangspunkt i grundforløbet i Helhedsplan DK2025. Kilde: Danmarks Statistik, Helhedsplan DK2025 og egne beregninger. Finansministeriet Christiansborg Slotsplads København K T E

2 Side 2 af 6 Den gennemsnitlige tilbagetrækningsalder er steget siden 1990erne, jf. figur 1 og bilagstabel 1. I 1990 var den gennemsnitlige tilbagetrækningsalder ca. 62¼ år. Frem til 2014 (det seneste år med historiske data) er den gennemsnitlige tilbagetrækningsalder steget med ca. 3½ år til ca. 65¾ år, mens den i 2016 ventes at blive godt 65 år. Fra 1990 til 2014 er restlevetiden for 60-årige steget med 3¾ år, hvilket således er en smule mere end stigningen i tilbagetrækningsalderen. salderen er til gengæld nedsat med 2 år, så restlevetiden for 60-årige er steget med 5¾ år mere end folkepensionsalderen fra 1990 til Over perioden har der været betydelige udsving i tilbagetrækningsalderen, som i høj grad skyldes reformer, der har påvirket folks muligheder for tilbagetrækning på offentligt forsørgelse. I 1992 blev der givet mulighed for, at årige forsikrede langvarigt ledige kunne trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet på overgangsydelse. I 1994 blev ordningen udvidet til også at omfatte årige. Tilgangen til overgangsydelse førte til et betydeligt fald i erhvervsfrekvensen på disse alderstrin, og et kraftigt fald i den gennemsnitlige tilbagetrækningsalder. I 1995 faldt den gennemsnitlige tilbagetrækningsalder til ca. 58¾ år, hvilket er det laveste niveau for hele den opgjorte periode. Ved udgangen af 1995 blev der lukket for tilgangen til overgangsydelse (bortset fra personer der fyldte 50 år i 1996), hvilket fik den gennemsnitlige tilbagetrækningsalder til at stige igen, men frem til omkring 1998 lå den fortsat under niveauet fra før overgangsydelsen blev indført. sreformen 1. juli 1999 gav incitament til at udskyde overgangen fra beskæftigelse til efterløn til 62 år. Samtidig blev det vedtaget at reducere folkepensionsalderen fra 67 til 65 år med virkning for personer der fylder 65 år fra 1. juli 2004, og der blev indført opsat pension ved udskydelse af folkepensionsalderen. Den gennemsnitlige tilbagetrækningsalder steg imidlertid i årene umiddelbart efter nedsættelsen af folkepensionsalderen. Årsagen hertil er, at den gennemsnitlige tilbagetrækningsalder var lavere end folkepensionsalderen, hvilket bevirkede, at det fremrykkede tilbagetrækningstidspunkt fik den gennemsnitlige tilbagetrækningsalder til midlertidigt at stige. I årene efter 2006 faldt den gennemsnitlige tilbagetrækningsalder dog igen, bl.a. som følge af den lavere folkepensionsalder. 1 Som følge af Velfærdsreformen 2006 og justeringerne i Tilbagetrækningsreformen 2011 stiger aldersgrænsen for efterløn fra Det tilskynder til, at personer i efterlønsordningen bliver flere år på arbejdsmarkedet. Som følge heraf stiger den gennemsnitlige tilbagetrækningsalder i 2014, og den ventes at stige yderligere i de kommende år. 2 Forhøjelsen af efterlønsalderen og senere folkepensionsalderen skal bl.a. ses i lyset af de historiske og (ventede) fremtidige stigninger i levetiden. Den stigende levetid betyder, at personer, der går på folkepension i disse år, sær- 1 Da folkepensionsalderen sænkes med to år fra midten af 2004, har det først fuld effekt på erhvervsfrekvensen fra midten af Givet periodiseringen i data, ses det først som et fald i tilbagetrækningsalderen i At folk fortsætter i beskæftigelse frem mod de nye efterlønsaldre på 60½ og 61 år, er fx dokumenteret i en analyse af Danmarks Statistik fra 2016, jf. Hvordan påvirker forhøjelsen af efterlønsalderen beskæftigelsen for ufaglærte og faglærte, Danmarks Statistik Analyse (29. april 2016).

3 Side 3 af 6 ligt i årene frem mod 2019, kan forvente flere raske leveår på folkepension end både yngre og ældre generationer. 3,4 Den stigende tilbagetrækningsalder fra 2011 og frem er også et resultat af det store antal udmeldelser af efterlønsordningen i 2012, hvor Tilbagetrækningsreformen 2011 gav mulighed for skattefri tilbagebetaling af efterlønsbidrag. Udmeldingerne betyder, at færre har mulighed for at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet på efterløn før folkepensionsalderen. Fremadrettet ventes den gennemsnitlige tilbagetrækningsalder at stige yderligere i takt med, at de allerede vedtagne forhøjelser i aldersgrænserne for folkepension og efterløn træder i kraft. Hertil kommer fremtidig levetidsindeksering af aldersgrænserne, der forudsættes gennemført som følge af forventet stigende levetid. I 2026 ventes den gennemsnitlige tilbagetrækningsalder således at være steget med yderligere 2 år i forhold til i dag til ca. 66¾ år. På meget langt sigt ventes den gennemsnitlige tilbagetrækningsalder at være steget med ca. 9 år i forhold til i dag til ca. 73¾ år i Over perioden 1990 til 2080 ventes den gennemsnitlige tilbagetrækningsalder at være steget med ca. 11½ år. I samme periode ventes folkepensionsalderen at være steget med ca. 8½ år, mens den forventede restlevetid for 60-årige ventes at være steget med ca. 11¼ år. Den forventede levetid for 60-årige ventes således at stige med ca. 2¾ år mere end folkepensionsalderen fra 1990 til Stigningerne i folkepensionsalderen forventes ikke at slå fuldt ud igennem i en højere gennemsnitlig tilbagetrækningsalder. Fra 2020 til 2080, hvor der er lagt til grund, at folkepensionsalderen stiger med 9 år, stiger den gennemsnitlige tilbagetrækningsalder således kun med ca. 6¾ år. En stigning på 1 år i folkepensionsalderen giver dermed anledning til i gennemsnit ca. 0,7 års senere tilbagetrækning. Det skyldes en forventning om, at en stigende andel af de ældre trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet på anden offentlig forsørgelse (fx førtidspension, fleksydelse eller efterløn) eller som selvpensionister, før de når folkepensionsalderen. På langt sigt er den gennemsnitlige tilbagetrækningsalder beregnet på baggrund af DK2025-grundforløbet ca. 1 år højere (gennemsnit over ) end i Finansredegørelse 2014 (FR14). Det kan bl.a. henføres til, at folkepensionsalderen i DK2025 på langt sigt ventes at være ½ år højere end i fremskrivningen i FR14. Det følger af forventningen om større stigninger i levetiden, så restlevetiden for 60-årige på langt sigt nu ventes at blive ¼ år højere (gennemsnit over ) end forudsat i FR14. Hertil kommer, at der i den nuværende fremskrivning forventes et lavere antal personer i efterlønsordningen fremadrettet end i FR14, hvilket bidrager til at øge den gennemsnitlige tilbagetrækningsalder fremadrettet. 3 Der henvises i øvrigt til svar på Finansudvalgsspørgsmål 345 af 9. juni 2016, hvor den gennemsnitlige tilbagetrækningsalder er beregnet for nulevende generationer. 4 Der er en positiv sammenhæng mellem levetid og helbred, så faldende dødelighed ikke blot betyder flere leveår, men også flere gode leveår, jf. Bilag 6A. Sund aldring, Helhedsplan DK2025 (2016).

4 Side 4 af 6 Med venlig hilsen Claus Hjort Frederiksen Finansminister

5 Side 5 af 6 Bilag Tabel 1 Gennemsnitlig tilbagetrækningsalder, , , , , , , , , , , , ,5 65, , , , ,5 67, , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,5

6 Side 6 af 6 Tabel 1 (fortsat) Gennemsnitlig tilbagetrækningsalder, , , , , , , , , , , , , , , ,5 74,5 73, , ,5 74,5 72, , ,5 73, , ,5 72, , ,5 72, , , , , , , , , , , , , , , , , ,5 72,5 71, ,5 75,5 73, ,5 72,5 71, ,5 71, ,5 71, ,5 71, , , , , ,9 Anm.: Den gennemsnitlige tilbagetrækningsalder er beregnet som et uvægtet gennemsnit af mænd og kvinders gennemsnitlige tilbagetrækningsalder efter samme metode som figur 9.24, Finansredegørelse 2014 (side ), idet der dog er foretaget en mindre ændring af periodiseringen ved beregning af den historiske opgørelse. Det indebærer bl.a., at tilbagetrækningsalderen når det laveste niveau i 1995 og ikke i 1996 som i figur 9.24 i Finansredegørelse Der er anvendt RAS-statistikken fra Danmarks Statistik frem til og med Fra 2015 og frem er anvendt fremskrivningen fra Finansministeriets Befolkningsregnskab med udgangspunkt i grundforløbet i Helhedsplan DK2025. Kilde: Danmarks Statistik, Helhedsplan DK2025 og egne beregninger.

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 193 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 193 Offentligt Finansudvalget 256 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 93 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 3. juni 26 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 93 (Alm. del) af. marts 26 stillet efter

Læs mere

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 150(Alm. del) af 6. februar 2014

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 150(Alm. del) af 6. februar 2014 Finansudvalget 2013-14 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 150 Offentligt Folketingets Finansudvalg Finansministeren Christiansborg 29. april 2014 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 150(Alm. del)

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 215 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 215 Offentligt Finansudvalget 56 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 5 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 4. september 6 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 5 (Alm. del) af 4. april 6 stillet efter

Læs mere

Pct = Erhvervsfrekvens, pct.

Pct = Erhvervsfrekvens, pct. Danmarks velstand afhænger blandt andet af den samlede arbejdsindsats. Velstanden øges, hvis flere personer deltager på arbejdsmarkedet, eller arbejdstiden øges. I Danmark er erhvervsfrekvensen høj, men

Læs mere

Danskerne får et kort otium sammenlignet med andre EU-borgere

Danskerne får et kort otium sammenlignet med andre EU-borgere 9. april 2016 Danskerne får et kort otium sammenlignet med andre EU-borgere Med de nuværende regler kan danskerne se frem til at komme senest på pension, sammenlignet med andre EU-borgere. Det viser den

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 256 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 256 Offentligt Finansudvalget 2015-16 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 256 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 256 af 19. april 2016 stillet efter ønske fra

Læs mere

Oversigt over faktaark

Oversigt over faktaark Oversigt over faktaark Hovedlinjerne i Aftale om senere tilbagetrækning De tre hovedelementer i aftalen om tilbagetrækning Reformens virkninger på beskæftigelse, offentlige finanser og vækst Forbedring

Læs mere

Dansk pensionsalder vil sætte international rekord

Dansk pensionsalder vil sætte international rekord Tilbagetrækning Juni Dansk pensionsalder vil sætte international rekord Der er udsigt til en markant forhøjelse af de officielle tilbagetrækningsaldre i i de kommende årtier. Sammenlignet med andre europæiske

Læs mere

Befolkningsudvikling

Befolkningsudvikling ÆLDRE I TAL 2014 Befolkningsudvikling - 2014 Ældre Sagen December 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik,

Læs mere

Stor gevinst ved at hindre nedslidning

Stor gevinst ved at hindre nedslidning 21 217 219 221 223 22 227 229 231 233 23 237 239 241 243 24 247 249 21 23 2 27 29 Flere gode år på arbejdsmarkedet 23. december 216 Stor gevinst ved at hindre nedslidning Den kommende stigning i pensionsalderen

Læs mere

Befolkningsudvikling

Befolkningsudvikling ÆLDRE I TAL 2016 Befolkningsudvikling - 2016 Ældre Sagen November 2016 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik,

Læs mere

Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011

Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011 Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011 DANSK METAL Formandssekretariatet Nyropsgade 38 1780 København V Postboks 308 Tlf.: 3363 2000 Fax: 3363 2150 e-mail: metal@danskmetal.dk Fakta om efterlønnen

Læs mere

200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER

200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER 200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER Den økonomiske vækst bremses i de kommende år af mangel på arbejdskraft. Regeringen forventer således, at

Læs mere

... vi kan jo ikke låne os til velfærd! Regeringens forslag til tilbagetrækningsreform

... vi kan jo ikke låne os til velfærd! Regeringens forslag til tilbagetrækningsreform ... vi kan jo ikke låne os til velfærd! Regeringens forslag til tilbagetrækningsreform REGERINGEN Januar 2011 ... vi kan jo ikke låne os til velfærd! Regeringens forslag til tilbagetrækningsreform REGERINGEN

Læs mere

Demografiske udfordringer for pensionssystemet

Demografiske udfordringer for pensionssystemet Demografiske udfordringer for pensionssystemet Nordisk Forsikringskonference 17. September 2014 Peter Foxman Forsikring & Pension Det positive først vi bliver ældre! Middellevetid for 0-årige mænd 80 78

Læs mere

DØR-rapporten forår 2012 udvikling i strukturel beskæftigelse frem mod 2020 sammenlignet med FM s fremskrivning

DØR-rapporten forår 2012 udvikling i strukturel beskæftigelse frem mod 2020 sammenlignet med FM s fremskrivning Notat Udkast 2. maj 212 DØR-rapporten forår 212 udvikling i strukturel beskæftigelse frem mod 22 sammenlignet med FM s fremskrivning I DØR s forårsrapport 212 indgår en ny fremskrivning af dansk økonomi

Læs mere

Forudsætninger om antal efterlønsmodtagere i udspillet til tilbagetrækningsreform,

Forudsætninger om antal efterlønsmodtagere i udspillet til tilbagetrækningsreform, Notat 1. marts 2011 Forudsætninger om antal efterlønsmodtagere i udspillet til tilbagetrækningsreform, Vi kan jo ikke låne os til velfærd Til det udspil til en tilbagetrækningsreform, der blev præsenteret

Læs mere

Kender du din pensionsalder?

Kender du din pensionsalder? Det er de færreste i dag, som kender sin pensionsalder med de nye regler fra velfærdsaftalen fra 2006, der løfter både efterløns- og folkepensionsalderen fra 2019/2024. Aftalen er mere drastisk end en

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 166 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 166 Offentligt Finansudvalget 2015-16 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 166 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 31. maj 2016 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 166 (Alm. del) af 23. februar 2016

Læs mere

Nye regler for folkepensionister

Nye regler for folkepensionister Nye regler for folkepensionister Den 1. juli 2008 trådte der to nye regler i kraft, der gør det mere attraktivt for folkepensionister at arbejde. Ændringerne er blevet vedtaget som en del af den såkaldte

Læs mere

DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER FLERE END I 2001

DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER FLERE END I 2001 DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER - 101.000 FLERE END I 2001 I perioden 1970-2006 fordobles antallet af offentligt ansatte fra 405.000 til 833.000 personer, ligesom antallet af overførselsmodtagere

Læs mere

Dokumentation af beregningsmetode og kilder

Dokumentation af beregningsmetode og kilder Dokumentation af beregningsmetode og kilder Beregningerne er vejledende i forhold til, om Aftale om senere tilbagetrækning fra d. 13. maj 2011 mellem Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti og de Radikale

Læs mere

De økonomiske konsekvenser af lavere tilgang til førtidspensionsordningen 1

De økonomiske konsekvenser af lavere tilgang til førtidspensionsordningen 1 De økonomiske konsekvenser af lavere tilgang til førtidspensionsordningen 1 28. oktober 2016 Indledning Notatet opsummerer resultaterne af to marginaleksperimenter udført på den makroøkonomiske model DREAM.

Læs mere

Tilbagetrækningsalderen 1992-2008

Tilbagetrækningsalderen 1992-2008 MARKEDSUDVIKLING SKADESFORSIKRING FORSIKRING & PENSIONS ÅRSMØDE JANUAR 2008 SIDE 1 Jonas Zielke Schaarup Amaliegade 10 1256 København K Telefon 33 43 55 00 www. forsikringogpension.dk Indledning 1. Sammenfatning

Læs mere

FLO Nyhedsbrev nr. 1 2012

FLO Nyhedsbrev nr. 1 2012 FLO Nyhedsbrev nr. 1 2012 Hej alle, hermed udsendes første nyhedsbrev i 2012. Brevet fortæller kort omkring den nye tilbagetrækningsreform, samt ikke mindst påvirkningerne af din pension. Den nye efterlønsreform

Læs mere

Bliv klog på den nye efterløn

Bliv klog på den nye efterløn Ledernes Tour de Efterløn 2012 Bliv klog på den nye efterløn Efterlønsreform 2011 i hovedtræk Den gamle fleksible efterløn Hvad havde jeg ret til Den nye fleksible efterløn Hvad kan jeg nu få Udbetaling

Læs mere

Senere tilbagetrækning øger afkast af uddannelse

Senere tilbagetrækning øger afkast af uddannelse Senere tilbagetrækning øger afkast af uddannelse Samfundet har store økonomiske gevinster af uddannelse. Personer med en uddannelse har større arbejdsmarkedstilknytning og højere løn. Det betyder flere

Læs mere

OPLYSNINGER OG STATISTIK

OPLYSNINGER OG STATISTIK OPLYSNINGER OG STATISTIK Efterløn og statistiske oplysninger Efterlønsordningen er et af de politiske temaer, som hyppigst debatteres. Debatten er ofte præget af mangelfulde oplysninger om efterlønsordningen

Læs mere

ÆLDRE I TAL 2016. Folkepension. Ældre Sagen Juni 2016

ÆLDRE I TAL 2016. Folkepension. Ældre Sagen Juni 2016 ÆLDRE I TAL 2016 Folkepension Ældre Sagen Juni 2016 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken

Læs mere

Kroniske offentlige underskud efter 2020

Kroniske offentlige underskud efter 2020 13. november 2013 ANALYSE Af Christina Bjørnbak Hallstein Kroniske offentlige underskud efter 2020 En ny fremskrivning af de offentlige budgetter foretaget af den uafhængige modelgruppe DREAM for DA viser,

Læs mere

Oversigt over faktaark

Oversigt over faktaark Oversigt over faktaark 1. Gradvis afskaffelse af efterlønnen 2. Befolkningens fordeling på beskæftigede og ikke-beskæftigede 3. Befolkningsudviklingen 4. Udsigt til mangel på arbejdskraft i fravær af reform

Læs mere

Antallet af. Jonas Zangenberg Hansen DREAM workshop Onsdag 25. april 2012

Antallet af. Jonas Zangenberg Hansen DREAM workshop Onsdag 25. april 2012 Antallet af efterlønsmodtagere fremover Jonas Zangenberg Hansen DREAM workshop Onsdag 25. april 2012 Introduktion 1. DREAMs formodeller 2. Eksempel på stød i formodel: Effekten af muligheden for skattefri

Læs mere

Fremsat den {FREMSAT} af ministeren for ( ) UDKAST Forslag. til. Lov om ændring af lov om social pension. (Regulering af folkepensionsalderen)

Fremsat den {FREMSAT} af ministeren for ( ) UDKAST Forslag. til. Lov om ændring af lov om social pension. (Regulering af folkepensionsalderen) Version 10-09-2015 Fremsat den {FREMSAT} af ministeren for ( ) UDKAST Forslag til Lov om ændring af lov om social pension (Regulering af folkepensionsalderen) 1 I lov om social pension, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Efterløn eller ej? Vælg inden 1. oktober 2012

Efterløn eller ej? Vælg inden 1. oktober 2012 Efterløn eller ej? Vælg inden 1. oktober 2012 Efterløn eller ej Folketinget har vedtaget en ny treårig efterlønsordning. De vigtigste ændringer er, at efterlønsperioden gradvist bliver forkortet fra fem

Læs mere

Der er derfor udsigt til en meget lang årrække med store underskud og stigende offentlig gæld.

Der er derfor udsigt til en meget lang årrække med store underskud og stigende offentlig gæld. Aftale om senere tilbagetrækning Nyt kapitel Danmark står overfor betydelige udfordringer. Der er store underskud i den offentlige økonomi. Samtidig vil befolkningsudviklingen medføre et fald i arbejdsudbuddet

Læs mere

Prognose for udviklingen i brugen af efterløn. Notat. AK-Samvirke, 14. januar 2011

Prognose for udviklingen i brugen af efterløn. Notat. AK-Samvirke, 14. januar 2011 Prognose for udviklingen i brugen af efterløn Notat AK-Samvirke, 14. januar 2011 1 I den verserende efterlønsdebat har der været en del bud på, hvilke økonomiske konsekvenser en afskaffelse af efterlønnen

Læs mere

De længst uddannede lever 6 år mere end de ufaglærte

De længst uddannede lever 6 år mere end de ufaglærte De længst uddannede lever år mere end de ufaglærte Levetiden for de pct. af danskere med de længste uddannelser er mere end seks år længere end for de pct. af danskerne med mindst uddannelse. Tilsvarende

Læs mere

Loven medfører kommunale merudgifter til administration i forbindelse med behandling af ansøgninger om førtidspension.

Loven medfører kommunale merudgifter til administration i forbindelse med behandling af ansøgninger om førtidspension. for Ruderdal Kommune af lov- og cirkulæreprogrammet på Erhvervsog Beskæftigelsesudvalgets område. Beskæftigelse har i samarbejde med Økonomi vurderet det lov- og cirkulæreprogram, der indgår i aftalen

Læs mere

Oversigt over faktaark

Oversigt over faktaark Oversigt over faktaark 1. De tre hovedelementer i regeringens tilbagetrækningsreform 2. Hvordan håndteres de finanspolitiske udfordringer frem til 22? 3. Forskellen mellem Velfærdsaftalen og regeringens

Læs mere

Konsekvenser for FOAs medlemmer af en fleksibel pensionsalder

Konsekvenser for FOAs medlemmer af en fleksibel pensionsalder 21. juni 2016 Konsekvenser for FOAs medlemmer af en fleksibel pensionsalder En stor del af FOAs medlemmer arbejder i fysisk krævende jobs og bliver hurtigere nedslidt end den gennemsnitlige dansker. Alligevel

Læs mere

BG Indsigt. Familieanalyse. Hvem kan alligevel nå at få efterløn med de nye regler? Pension. 24. januar 2007

BG Indsigt. Familieanalyse. Hvem kan alligevel nå at få efterløn med de nye regler? Pension. 24. januar 2007 24. januar 2007 Familieanalyse BG Indsigt Pension Hvis du har spørgsmål til analysen, er du velkommen til at kontakte: Anne Buchardt 39 14 43 03 abuc@bgbank.dk Hvem kan alligevel nå at få efterløn med

Læs mere

I 2012 havde de 68-årige (årgang 1944) samme beskæftigelsesfrekvens som de 67-årige (årgang 1941) havde i 2008.

I 2012 havde de 68-årige (årgang 1944) samme beskæftigelsesfrekvens som de 67-årige (årgang 1941) havde i 2008. A nalys e Udviklingen i beskæftigelsesfrekvensen for personer i pensionsalderen Af Nadja Christine Andersen En række politiske tiltag har de sidste ti år haft til hensigt at få flere ældre i pensionsalderen

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om efterlønnen

Det siger FOAs medlemmer om efterlønnen Det siger FOAs medlemmer om efterlønnen FOA Kampagne og analyse Februar 2010 FOA undersøgte i januar 2011, hvilke medlemmer, der vil benytte efterlønsordningen, hvorfor de betaler til den, og hvornår de

Læs mere

Efterlønsreformen - for dig, der er født i 1956. eller senere

Efterlønsreformen - for dig, der er født i 1956. eller senere Efterlønsreformen - for dig, der er født i 1956 eller senere Nye regler om efterløn - for dig, der er født i 1956 eller senere Folketinget har ændret reglerne om efterløn. Det betyder, at efterlønsalderen

Læs mere

Efterløn eller ej? Vælg inden 1. oktober 2012

Efterløn eller ej? Vælg inden 1. oktober 2012 Efterløn eller ej? Vælg inden 1. oktober 2012 Efterløn eller ej Folketinget har vedtaget en ny treårig efterlønsordning. De vigtigste ændringer er, at efterlønsperioden gradvist bliver forkortet fra fem

Læs mere

Ældre Sagen November 2014

Ældre Sagen November 2014 ÆLDRE I TAL Folkepension - 2014 Ældre Sagen November 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken

Læs mere

Ældre Sagen Juni/september 2015

Ældre Sagen Juni/september 2015 ÆLDRE I TAL 2015 Folkepension - 2015 Ældre Sagen Juni/september 2015 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten

Læs mere

Fremtidens velfærd. En undersøgelse af toplederes syn på efterlønsordningen

Fremtidens velfærd. En undersøgelse af toplederes syn på efterlønsordningen Fremtidens velfærd En undersøgelse af toplederes syn på efterlønsordningen Ledernes Hovedorganisation December 2005 Sammenfatning Denne rapport handler om hvilke forventninger danske virksomhedsledere

Læs mere

Udbetaling af efterlønsbidrag - kan det betale sig?

Udbetaling af efterlønsbidrag - kan det betale sig? Udbetaling af efterlønsbidrag - kan det betale sig? Udbetaling af efterlønsbidrag Folketinget har ændret reglerne om efterløn, og det betyder, at du kan få udbetalt dit efterlønsbidrag skattefrit. Om det

Læs mere

Økonomisk analyse: Reformer har styrket seniorers beskæftigelse. Januar 2017

Økonomisk analyse: Reformer har styrket seniorers beskæftigelse. Januar 2017 Økonomisk analyse: Reformer har styrket seniorers beskæftigelse Januar 217 Økonomisk analyse: Reformer har styrket seniorers beskæftigelse Januar 217 I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke

Læs mere

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel Indkomstfordelingen og virkningerne af ændringer i skatte- og overførselssystemet beskrives ofte med udgangspunkt i indkomstoplysninger

Læs mere

Hængekøjen. FTF/NetØk 20. august Af Frederik I. Pedersen - - acebook - twitter.com/taenketank. Af Frederik I.

Hængekøjen. FTF/NetØk 20. august Af Frederik I. Pedersen -  - acebook - twitter.com/taenketank. Af Frederik I. Hængekøjen FTF/NetØk 20. august 2015 Af Frederik I. Pedersen - fip@ae.dk www.ae.dk - acebook - twitter.com/taenketank Af Frederik I. Pedersen Agenda Den befolkningsmæssige udfordring Rammerne for den offentlige

Læs mere

Fakta om udviklingen i arbejdsstyrken frem mod 2040 i lyset af allerede besluttede reformer 1 April 2007

Fakta om udviklingen i arbejdsstyrken frem mod 2040 i lyset af allerede besluttede reformer 1 April 2007 KVALITET I DEN OFFENTLIGE SEKTOR SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Fakta om udviklingen i arbejdsstyrken frem mod 2040 i lyset

Læs mere

Bilag: Arbejdsstyrken i Vendsyssel

Bilag: Arbejdsstyrken i Vendsyssel Bilag: Arbejdsstyrken i I dette bilag opsummeres de væsentligste resultater fra arbejdsstyrkeanalysen for arbejdskraftområde. 1. Udvikling i arbejdsstyrken i har 93.800 personer i arbejdsstyrken i 2011,

Læs mere

Ufaglærte har færre år som pensionist end akademikere

Ufaglærte har færre år som pensionist end akademikere Tilbagetrækningsreformen Ufaglærte har færre år som pensionist end akademikere Ufaglærte har udsigt til færre år på folkepension end højtuddannede. Det skyldes, at ufaglærte har en relativt høj dødelighed,

Læs mere

Langsigtet økonomisk fremskrivning 2007

Langsigtet økonomisk fremskrivning 2007 Langsigtet økonomisk fremskrivning 27 December 27 1 Indholdsfortegnelse Kapitel 1 Indledning...4 1.1 Hovedelementerne i analysen...5 Kapitel 2 Den demografiske udvikling...7 2.1 Indledning...7 2.2 Antal

Læs mere

En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde

En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde safskaffelse: Ulighed i levetid mellem forskellige faggrupper En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde Nye beregninger viser, at der fortsat er stor forskel i levetiden blandt

Læs mere

Revision af demografimodellen ældreområdet

Revision af demografimodellen ældreområdet Velfærd og Sundhed Velfærds- og Sundhedsstaben Sagsbehandler: Keld Kjeldsmark Sagsnr. 00.30.00-S00-71-14 Delforløb Velfærd og Sundhed Dato:5.5.2015 BILAG Revision af demografimodellen ældreområdet I. Befolkningsudviklingen

Læs mere

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af 2. september 2010 (Alm. del - 7).

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af 2. september 2010 (Alm. del - 7). Finansudvalget 2009-10 FIU alm. del, endeligt svar på 7 spørgsmål 269 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Finansministeren 7. september 2010 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af

Læs mere

Notat. Skriftligt indlæg til DØRs rapport F2013. 28. maj 2013

Notat. Skriftligt indlæg til DØRs rapport F2013. 28. maj 2013 Notat 28. maj 2013 Skriftligt indlæg til DØRs rapport F2013 De Økonomiske Råds vurdering af konjunkturudsigterne er stort set på linje med ministeriernes. Både ministerierne og DØR forventer, at væksten

Læs mere

SAMMENLIGNING AF REFORMER UNDER FOGH, LØKKE OG THORNING

SAMMENLIGNING AF REFORMER UNDER FOGH, LØKKE OG THORNING Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 18. december 2013 SAMMENLIGNING AF REFORMER UNDER FOGH, LØKKE OG THORNING Dette notat sammenligner effekten på den strukturelle beskæftigelse

Læs mere

Kan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet

Kan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet Kan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet Udfordring 1 Andel af befolkningen i arbejde, pct. Kilde: Finansministeriet, 2011

Læs mere

Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø og sundhed

Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø og sundhed 19. april 2009 af senioranalytiker Jes Vilhelmsen Direkte tlf.: 33 55 77 21 / 30 68 70 95 Direktør Lars Andersen Direkte tlf.: 33 55 77 17 / 40 25 18 34 Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø

Læs mere

N O T A T. Opgørelse over a-kasse-medlemmer, der betaler efterlønsbidrag pr. 1. september 2014

N O T A T. Opgørelse over a-kasse-medlemmer, der betaler efterlønsbidrag pr. 1. september 2014 N O T A T Opgørelse over a-kasse-medlemmer, der betaler efterlønsbidrag pr. 1. september 2014 21. aug 2015 2014-2234 Viden og Analyse/Mad Statistik A-kasserne har til Styrelsen for Arbejdsmarked og rekruttering

Læs mere

Forslag om udvidet ungeindsats

Forslag om udvidet ungeindsats Sagsnr. 61.01-06-1 Ref. CSØ/kfr Den 7. april 006 Forslag om udvidet ungeindsats Regeringen vil nedsætte ydelserne for de 5-9-årige dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere. For kontanthjælpsmodtagerne gælder

Læs mere

Velfærdsreformer og tilpasningsstrategi 1

Velfærdsreformer og tilpasningsstrategi 1 Velfærdsreformer og tilpasningsstrategi 1 Torben M. Andersen 2, professor Aarhus Universitet, tandersen@econ.au.dk Lars Haagen Pedersen, forskningsleder DREAM, lhp@dreammodel.dk Resume: Regeringens forslag

Læs mere

Arbejdsstyrkefremskrivning til 2020 i Dansk Økonomi, forår 2012

Arbejdsstyrkefremskrivning til 2020 i Dansk Økonomi, forår 2012 UDKAST pr. 23.5.212 kl. 17. Arbejdsstyrkefremskrivning til 22 i Dansk Økonomi, forår 212 Arbejdsstyrkefremskrivningen i SMEC består af to dele: 1) Strukturel udvikling bestemt af demografisk udvikling

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 25 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Svagt positiv nettotilgang til ledighed Nettotilgangen til

Læs mere

Stadigt færre offentligt forsørgede

Stadigt færre offentligt forsørgede Fakta om økonomi 23. juni 2016 Ref.: Økonomi & Analyse, LO Stadigt færre offentligt forsørgede Tal for offentligt forsørgede for 1. kvartal 2016 viser, at den faldende tendens de senere år fortsætter.

Læs mere

Reformer har gjort Danmark 130 mia. kr. rigere

Reformer har gjort Danmark 130 mia. kr. rigere Af chefkonsulent Kirstine Flarup Tofthøj, kift@di.dk Maj 2017 Reformer har gjort Danmark 130 mia. kr. rigere De seneste 10 års politiske reformer, som er gennemført af skiftende regeringer og folketingsflertal,

Læs mere

Resumé. Ivan Erik Kragh (+45) Arbejdsudbud og beskæftigelse

Resumé. Ivan Erik Kragh (+45) Arbejdsudbud og beskæftigelse (+4) 6 68 13 Resumé Det er et grundlæggende resultat og forudsætning i den økonomiske litteratur, at et øget arbejdsudbud efter en tilpasningstid, også fører til øget beskæftigelse. Det er endvidere ikke

Læs mere

Agenda. Status på afkast i Nordea Pension

Agenda. Status på afkast i Nordea Pension Informationsmøde DMF DR Tilbagetrækningsreformen Marts 2012 Kai Jensen 1 Agenda Status på afkast i Nordea Pension Nyt rateloft på 50.000 kr. årligt Hvad sker der i praksis? Hvad hvis jeg indbetaler til

Læs mere

ÆLDRE OG ARBEJDSMARKEDET

ÆLDRE OG ARBEJDSMARKEDET ÆLDRE OG ARBEJDSMARKEDET Januar 212 ÆLDRE OG ARBEJDSMARKEDET Dansk Arbejdsgiverforening Redaktør: Erik Simonsen Grafisk produktion: DA Forlag Tryk: Dansk Arbejdsgiverforening Udgivet: Januar 212 Indhold

Læs mere

Aftale om senere tilbagetrækning

Aftale om senere tilbagetrækning 11-0518 - liss, - 16.05.2011 Kontakt: Lisbeth Sølvhøj - liss@ftf.dk, - Tlf: 33 36 88 00 Aftale om senere tilbagetrækning Regeringen indgik fredag den 13. maj en efterlønsaftale med Dansk Folkeparti og

Læs mere

Seniorer på arbejdsmarkedet

Seniorer på arbejdsmarkedet Tilbagetrækning 2.juni 216 Seniorer på arbejdsmarkedet Analysebureauet Epinion har undersøgt LO-medlemmernes holdninger til tilbagetrækning og ældres forhold på arbejdspladsen. LO-medlemmerne mener, at

Læs mere

Efterlønsordningen er kraftig forringet og fremadrettet reelt afskaffet.

Efterlønsordningen er kraftig forringet og fremadrettet reelt afskaffet. Salamimetoden: 04 11 2016 vsk Over de senere år er det gradvist blevet mindre og mindre attraktivt af forsikre sig mod ledighed i en a kasse. Og i Regeringens 2025 plan lægges der op til yderligere forringelser

Læs mere

Befolkningsudvikling - 2013

Befolkningsudvikling - 2013 Ældre Sagen september 2013 Befolkningsudvikling - 2013 Befolkningens alderssammensætning har ændret sig meget over de sidste 40 år, og den vil ændre sig yderligere i fremtiden. Den såkaldte befolkningspyramide

Læs mere

Seniorer på arbejdsmarkedet

Seniorer på arbejdsmarkedet Tilbagetrækning 29.juni 16 Seniorer på arbejdsmarkedet Analysebureauet Epinion har undersøgt LO-medlemmernes holdninger til tilbagetrækning og ældres forhold på arbejdspladsen. LO-medlemmerne mener, at:

Læs mere

KAPITEL II EFTERLØN OG PENSIONSALDER. II.1 Indledning

KAPITEL II EFTERLØN OG PENSIONSALDER. II.1 Indledning KAPITEL II EFTERLØN OG PENSIONSALDER II.1 Indledning Historisk høje stigninger i restlevetiden for ældre I alle vestlige lande stiger levetiden blandt ældre væsentligt hurtigere, end det tidligere er set.

Læs mere

VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE

VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE 1. kvartal 2015 VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE 1. kvartal 2015 87 23 VI udvikler I denne vækst- og beskæftigelsesredegørelse sammenfattes oplysninger om de

Læs mere

I det første indtastningsfelt indtastes fødselstidspunktet.

I det første indtastningsfelt indtastes fødselstidspunktet. Dokumentation vedr. HK s efterlønsberegner Notatet giver en beskrivelse af de forudsætninger, der ligger til grund for beregningerne foretaget på HK s efterlønsberegner. HK s efterlønsberegner er udviklet

Læs mere

Efterløn og tilbagetrækningsreform marts 2012

Efterløn og tilbagetrækningsreform marts 2012 Efterløn og tilbagetrækningsreform marts 2012 Efterlønsbevis For at få et efterlønsbevis, skal du have ret til efterløn have ret til dagpenge (1924 timer inden for de sidste 3 år) være til rådighed for

Læs mere

Arbejdskraft udfordringer og muligheder?

Arbejdskraft udfordringer og muligheder? Kim Graugaard Arbejdskraft udfordringer og Kim Graugaard, viceadm. direktør Erhvervstræf, DI Lolland-Falster Beskæftigelsen på vej op for hele landet men endnu ikke på Sydsjælland og LF Udvikling i samlet

Læs mere

Folketingets Finansudvalg

Folketingets Finansudvalg Finansministeren Folketingets Finansudvalg J.nr. 09/02256-14 Nedenfor fremsender jeg høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af lov om bemyndigelse til optagelse af statslån. Lovforslaget har

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt Europaudvalget og Finansudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: EU-note F Udvalgenes medlemmer 16. april 2015 Det Europæiske

Læs mere

Nøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Fyn. Bilag til pkt. 9.1

Nøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Fyn. Bilag til pkt. 9.1 Nøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Fyn Bilag til pkt. 9.1 Juni 2015 1 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1. Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted) på Fyn Fig. 2. Udvikling i beskæftigelsen

Læs mere

VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE

VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE 2. kvartal 2015 VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE 2. kvartal 2015 87 23 VI udvikler Redegørelsen sammenfatter oplysninger om de erhvervs- og beskæftigelsesmæssige

Læs mere

Danskerne undervurderer massivt deres folkepensionsalder

Danskerne undervurderer massivt deres folkepensionsalder Danskerne undervurderer massivt deres folkepensionsalder Med regeringens 2025-plan lægges der op til at forhøje danskernes efterløns- og folkepensionsalder med et halvt år fra 2025. Men kender danskerne

Læs mere

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelses Det foreslås, at efterlønnen bortfalder for alle under 40 år. Det indebærer, at efterlønnen afvikles i perioden

Læs mere

Socialudvalget L 58 - Bilag 1 Offentligt. Socialministeriet Pensionsenhed J.nr. 2006-1330 the 3. november 2006

Socialudvalget L 58 - Bilag 1 Offentligt. Socialministeriet Pensionsenhed J.nr. 2006-1330 the 3. november 2006 Socialudvalget L 58 - Bilag 1 Offentligt Socialministeriet Pensionsenhed J.nr. 2006-1330 the 3. november 2006 Høringsnotat Bemærkninger til høringssvar vedrørende udkast til: Forslag til lov om ændring

Læs mere

9. Langsigtede udfordringer og tilbagetrækning Nyt kapitel

9. Langsigtede udfordringer og tilbagetrækning Nyt kapitel 9. Langsigtede udfordringer og tilbagetrækning Nyt kapitel 9.1 Indledning Det danske velfærdssamfund er kendetegnet ved et højt omfang af skattefinansieret offentlig service og indkomstoverførsler, som

Læs mere

Efterløn - er det noget for dig?

Efterløn - er det noget for dig? Efterløn - er det noget for dig? Med denne pjece vil vi forsøge at klarlægge en række forhold, som du skal være opmærksom på omkring tilmelding til efterlønsordningen. Pjecen er ment som en hjælp til dig

Læs mere

Efterløn. En undersøgelse af hvordan ledere og virksomheder ser på tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet

Efterløn. En undersøgelse af hvordan ledere og virksomheder ser på tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet Efterløn En undersøgelse af hvordan ledere og virksomheder ser på tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet Ledernes Hovedorganisation Juni 2003 Indhold Indhold... 2 Sammenfatning... 2 Brug af efterlønsordningen...

Læs mere

Rapport fra Udvalget vedr. Længere tid på arbejdsmarkedet

Rapport fra Udvalget vedr. Længere tid på arbejdsmarkedet Rapport fra Udvalget vedr. Længere tid på arbejdsmarkedet Beskæftigelsesministeriet Socialministeriet Økonomi- og Erhvervsministeriet Finansministeriet Juni 23 1 Rapport fra Udvalget vedr. Længere tid

Læs mere

2,9 MILLIONER PERSONER ER ENTEN PÅ OVERFØRSELSINDKOMST ELLER OFFENTLIGT ANSAT

2,9 MILLIONER PERSONER ER ENTEN PÅ OVERFØRSELSINDKOMST ELLER OFFENTLIGT ANSAT Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 20. august 2013 2,9 MILLIONER PERSONER ER ENTEN PÅ OVERFØRSELSINDKOMST ELLER OFFENTLIGT ANSAT I 2013 udgør antallet af personer på overførselsindkomst

Læs mere

16. juni Af Peter Spliid. Resumé:

16. juni Af Peter Spliid. Resumé: 16. juni 2003 Af Peter Spliid Resumé: HØJERE PENSIONSALDER Et af tidens hede debatemner er den tidlige tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Baggrunden for interessen for dette emne er, at vi i de kommende

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik August 9 Folke- og førtidspensionister, 5-9 x Det samlede antal personer i Århus Kommune, der modtager sociale pensioner (inkl. beboere på plejehjem),

Læs mere

Det seneste årti har der kunnet konstateres en klar tendens til, at de ældre medlemmer bliver længere i job.

Det seneste årti har der kunnet konstateres en klar tendens til, at de ældre medlemmer bliver længere i job. Nr. 7 / Januar 2013 For hver ny årgang udskyder PensionDanmarks medlemmer tilbagetrækningen på trods af dårligere beskæftigelsesmuligheder under den seneste års kraftige økonomiske opbremsning. Medlemmerne

Læs mere

Information 76/12. Regeringens skattereform: "Danmark i arbejde" - orientering

Information 76/12. Regeringens skattereform: Danmark i arbejde - orientering Information 76/12 Regeringens skattereform: "Danmark i arbejde" - orientering 29.05.2012 Resume: Regeringen har i dag offentliggjort sit skatteudspil "Danmark i arbejde". Lettelserne har været annonceret

Læs mere

2011 Udgivet den 29. december 2011. 28. december 2011. Nr. 1365.

2011 Udgivet den 29. december 2011. 28. december 2011. Nr. 1365. Lovtidende A 2011 Udgivet den 29. december 2011 28. december 2011. Nr. 1365. Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og flere andre love (Forhøjelse af efterlønsalder, forkortelse af efterlønsperiode

Læs mere