UDVIKLINGSAFDELINGEN. Hvidbog. Hvidbog

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "UDVIKLINGSAFDELINGEN. Hvidbog. Hvidbog"

Transkript

1 UDVIKLINGSAFDELINGEN Strategi og planlægning Politiske standpunkter Strategi og planlægning Temadag 6. marts

2 Indledning Norddjurs Fremtidens kommune Baggrunden for temamødet Kommunalbestyrelsen skal inden udgangen af den første halvdel af den kommunale valgperiode offentliggøre en strategi for kommuneplanlægningen. Ligeledes skal den offentliggøre en redegørelse for kommunalbestyrelsens strategi for kommunens bidrag til en bæredygtig udvikling i det 21. århundrede med oplysninger om, hvordan der skal arbejdes helhedsorienteret, tværfagligt og langsigtet, og hvordan befolkningen, virksomheder, organisationer og foreninger vil blive inddraget i arbejdet (lokal Agenda 21). Temamødet den 6. marts 2007 Kommunalbestyrelsen i Norddjurs Kommune tog det første skridt arbejdet med planstrategierne på et temamøde den 6. marts Her blev kommunalbestyrelsens medlemmer stillet en række spørgsmål og bedt om at komme med deres politiske udmeldinger og visioner for kommunens udvikling frem til år Spørgsmålene kan findes i det til lejligheden udarbejdede oplæg. Der blev arbejdet i grupper med fem forskellige temaer, nemlig levevilkår, infrastruktur, erhverv, by og land. Hvert kommunalbestyrelsesmedlem deltog i tre ud af de fem temaer. I denne gengives politikernes anonymiserede udmeldinger i stort set ubearbejdet form. Der er således ikke tale om vedtagne politikker, men alene om ønsker og visioner fra de enkelte medlemmer af kommunalbestyrelsen, og derfor forekommer der visse steder modsatrettede udmeldinger. Det videre arbejde Svarene skal danne baggrund for det videre arbejde med at udforme forslag til planstrategierne på de to områder. Politikernes visioner vil også danne grundlag for forslag til handleplaner og indsatsområder. Det er medarbejdere i Norddjurs Kommunes Udviklingsafdeling, der forestår det praktiske arbejde med strategierne. Den 6. juni 2007 vil indholdet i strategierne blive præsenteret for kommunalbestyrelsen på et nyt temamøde, og derefter vil udviklingsafdelingen udarbejde udkast til planstrategierne. Disse forelægges for politikerne i 4. kvartal 2007, hvorefter udkast til kommuneplanstrategier kan vedtages i december I 1. kvartal 2008 fremlægges strategierne for offentligheden, og en endelig vedtagelse af strategierne kan ske i april Herefter indleder Udviklingsafdelingen arbejdet med selve kommuneplanen, som skal være færdig med udgangen af Udarbejdet af Udviklingsafdelingen Kontaktperson Jesper Due Tlf Udsendt april 2007 Strategi og planlægning

3 - i 2021 På temamødet den 6. marts 2007 besvarede alle politikerne spørgsmålet: Hvad fortæller omverdenen om os i 2021? Her er en række bud på det. Naturen Vi fortæller, at vi har det store rum og nærhed til skov og strand. Vi bor i et bæredygtigt åbent land, som er i harmoni med omgivelserne. Vi vægter naturen højt, vi bor i et fristed en naturpark. Der er vand i Kolindsund, Jyllands største sø, og dermed skabt attraktive byggegrunde og en øget tilstrømning af turister. Tilgængelighed til stilhed vigtig at bevare de naturskønne områder. Omverdenen vil synes, det er attraktivt at bo i Norddjurs! Bygningsmassen er generelt forbedret i Norddjurs. I 2021 er Havets Hus i Grenaa etableret. Sammenlignet med de andre Kommunen tilbyder noget, der giver os en gennemsnitlig højere levealder i 2021, end de har alle andre steder! Yderområdestatus er forandret. Yderområde er vi også i Befolkningsmæssigt er det status quo, men det er godt at bo i et yderområde. Norddjurs og Syddjurs er sammenlagt, og rådhuset ligger i Tirstrup Omverdenen tror, der skal madpakke med. Udvikling I år 2021 er vi tidsmæssigt tæt på at være den spændende Guldkyst ligesom Nordsjælland. Vi rummer et stort efteruddannelsescenter. Der tilbydes uddannelser mange steder, centralt koordineret, men ude på virksomhederne. (Uddannelsen er rykket ud til borgerne). Vi har gratis telefoni (bredbånd). Vi har IKT på højt niveau i hele kommunen. Valgmulighed for det enkelte menneske med alsidige tilbud til alle inden for alt: kultur, natur, bomuligheder. Norddjurs kommune er en attraktiv kommune med plads til og mulighed for udvikling. Man skal kunne give og modtage. Man skal bidrage til fællesskabet med det, man kan, og man skal have forventninger til hinanden. Omvendt må man kunne forvente at få hjælp, hvis man har behov. Bo og bygge Der er etableret boliger omkring (med udsigt over) golfbanerne i Allingåbro og Grenaa. Strategi og planlægning

4 Levevilkår Introduktion Gode levevilkår er et vigtigt element for det gode liv for alle borgere i Norddjurs Kommune. Rygtet om det gode liv er et godt incitament der uvilkårligt vil tiltrække nye borgere og dermed øge bosætningen. Politiske standpunkter Det gode liv Sikre fritidstilbud, som fordrer, at man selv er aktiv. Lugtfri miljø. Afsætning af midler til landsbyforskønnelse. Tryghed for børn sikker skolevej med cykelstier (så man slipper for, at forældre kører deres børn i skole). At møde mennesker af forskellig slags. At gøre det godt for dem, der er her, i stedet for at gøre det godt for dem, der ikke er her. Understøt, hvor der er liv og gejst. Tilgængelighed til stilhed vi skal værne om naturen. Grimme huse og bygninger skal saneres. Vi har det hele og dermed mulighederne for det gode liv. Borgernes kultur- og oplevelsestilbud Vigtigt med kulturelle fyrtårne, men også at støtte op om forsamlingshusene. Gode kultur- og oplevelsestilbud. Vigtigt at holde balance mellem fyrtårnene og foreningslivet. Strategi og planlægning

5 Hvis noget nyt skal leve, må noget andet dø! Udvikle eksisterende forenings- og fritidstilbud. Måske skal vi på grund af den øgede mobilitet have færre forsamlingshuse? Hvor og hvordan uddanner vi os? Et elitetilbud som f.eks. et håndboldhold som løftestang for foreningsidrætten og finansieret ved sponsorstøtte. Filialer af uddannelsessteder rundt på Djursland, som kan højne uddannelsesniveauet. Vi vil have bedre skole end de andre til og med gymnasial uddannelse. Skabe et uddannelsesmiljø omkring en række uddannelsesinstitutioner. Der skal være bedre muligheder for at bygge i det åbne land. At være en yderkommune bør give større muligheder for dette. Ombygge de store stuehuse fra de nedlagte landbrug, evt. ved hjælp af byfornyelsesmidler. Der skal ske vækst i landsbyerne, men kun i en grad, så præget af landsby bevares. Nærheden til nabokommunerne og regionen Vi skal være gode venner med Århus og Randers og tilbyde bosætningsmuligheder og erhvervsgrunde. Den mentale afstand til Århus er blevet kortere. Kæmpe mod den regionale udvikling ved at støtte op om private initiativer og ved at stimulere udviklingen. Voksenuddannelse i samarbejde med virksomhederne. Tænk lidt frem og lyt til, hvad virksomhederne mangler. Ikke alle skal være pendlere. Lokale virksomheder er nødvendige, da de er gode sponsorer. Vi skal kunne tilbyde alle typer af arbejdspladser. Nicheproduktion et vigtigt element i Norddjurs Kommune. Hvordan bor vi? Vores nærhed til fjord og hav (Randers Fjord og Kattegat) bør udnyttes. Udvikle et boligområde med udsigtsvillaer ved Stensmark Grenaas svar på Egå! Placere boliger som en intergreret del af golfbanen i Grenaa - til velhavere. Byggeriets koncentration vil være størst omkring Auning/Allingåbro og Grenaa. Udlægge jordbrugsparceller, hvor det er muligt. Strategi og planlægning

6 Infrastruktur Introduktion til infrastruktur Infrastrukturen bliver altid indblandet i diskussionerne om kommunens udviklingsmuligheder og i hvilken retning, den skal udvikles. Vi har ingen motorveje og lufthavne i kommunen, men de er meget tæt på. De øvrige transportveje som statsveje, jernbane, færger og erhvervshavne findes i kommunen. Det forventes, at det sydlige hængsel (Søften-Løgten) åbner i 2008, og at det nordlige hængsel (Sdr. Borup-Assentoft) vil blive etableret umiddelbart efter Sammen med nabokommunerne Syddjurs, Randers og Favrskov arbejdes på en endnu bedre vejstruktur i fremtiden, blandt andet med etablering af en tunnel under Randers Fjord. Infrastruktur omfatter også IT, hvor der findes et delvis udbygget net i kommunen, men der er stadig store områder med begrænsede dækningsmuligheder. Ønskerne er ikke altid lige forenelige med mulighederne, når det gælder hurtig og direkte adgang til og fra kommunen, sikre skoleveje, fartdæmpning i byer, cykelstier, stiforbindelser, som er vigtige punkter under infrastrukturen. Det samme gælder den kollektive trafikbetjening i al almindelighed samt internt i kommunen mellem de overordnede knudepunkter som Grenaa, sommerhusområderne ved Fjellerup og Bønnerup samt Auning og Allingåbro mod vest. Politiske standpunkter Behov og bosætning Bedre interne vejforbindelser. Bedre muligheder for pendling begge veje (over kommunegrænsen). Bedre vejforbindelser internt i kommunen. De skjulte luksusboliger (nedlagte) skal fremelskes for at højne befolkningssammensætningen. Der skal skaffes trendfolk til Norddjurs. Det kan blive decentrale arbejdspladser både på land og i by, der skal have udvekslet arbejdskraft. Det, der laves, skal også vedligeholdes, øget drift. Fokus bør rettes mod Århus. Forskelligheden er vigtig/mangfoldigheden. Ikke kun en bosætningskommune, også en erhvervskommune. Kvalitet i service betyder centralisering og behov for tilgængelighed Muligheden for boliger i det åbne land skal undersøges. Natur og miljøhensyn skal varetages. Næste generation tager forhåbentlig ud for at blive uddannet og så hjem igen. Overnatningsmuligheder skal oprettes. Trafikregulering skal være med til at bestemme udbygning. Allemandsretten skal indføres i Danmark. Kollektiv Trafik Bedre forbindelser for busser specielt ud af kommunen. Brændstofmuligheder kan blive influerende. De interne kollektive transportlinier skal optimeres. Der skal være kollektiv trafik, specielt til de store større byer. Kollektiv trafik betyder meget, men ikke nær så meget som den individuelle. Der skal være to ben: Et med direkte og hurtige linier ud og ind af kommunen samt et internt net med varierede muligheder. Hurtigere gennemgående busser/tog med tilkoblingsmuligheder. Strategi og planlægning

7 Fri parkering skal bibeholdes. Gerne videre rammer for bilister m.v. Koblinger til landsforbindelser Mere direkte veje nord og syd på Djursland. Motortrafikvej fra Tirstrup til Grenaa. Motorvej til Tirstrup Motorveje gerne både til Århus og Randers Nord/syd forbindelse i den vestlige del Nordlige hængsel skal bygges Primære veje skal særligt fremskyndes. Bløde trafikanter Cykelstier kan være en løsning men er dyre. Hurtige adgangsforhold stier m.v. Naturstier for cyklister. Sikre skoleveje kombineret med cykelstier. Hurtigtog og letbane til Tirstrup lufthavn. Kollektiv trafik vil ikke udvikle sig. Det skal være billigere at bruge kollektiv trafik. Energibesparende brændsler transportform. IKT - informations- og kommunikationsteknologi Bosættere må selv afgøre, om stedet er sikker nok til IT-infrastruktur. Stiforbindelser adgang til naturen. Lufthavnen Et nyt Bellacenter ved Tirstrup. Flere centrale ting ved lufthavnen. Flere flyafgange. Lufthavnen skal forbindes bedre med omverdenen også i luften. Lufthavnen skal styrkes. Der bør være en mulighed for, at den enkelte bolig, uanset beliggenhed, kan få optimal IT-forbindelse. En IT-by vil være tiltrækkende (tiltrække bosættere). IT-infrastruktur skal som minimum frem til landsbyerne. IT-infrastruktur-muligheder til alle boliger i kommunen. er vigtig for al bosætning. Færgedrift Grenaa-Hundested genoprettes åben for alle typer. Sverigesforbindelsen er vigtig og skal opretholdes. Veje og p-pladser Flere p-pladser. Strategi og planlægning

8 Erhverv Introduktion I Norddjurs Kommune er der ca arbejdspladser. Kommunen har en del store virksomheder, specielt inden for håndværks-, forarbejdnings-, stål-, transport- og emballageindustri samt det grafiske område. Norddjurs Kommune er samtidig en stor land- og skovbrugskommune. Fiskerierhvervet er det største på den jyske østkyst. Cirka halvdelen af arbejdspladserne i kommunen er placeret i Grenaa, der som følge heraf er et væsentligt udviklingsområde ikke kun for Norddjurs Kommune, men for hele Djursland. Auning, Allingåbro, Ørsted og Vivild i den vestlige del af kommunen er de største byer efter Grenaa med den korteste afstand til motorvejen og Århus-/Randersområdet, og her ligger kommunens næststørste koncentration af arbejdspladser. Kommunen har to fiskerihavne i hhv. Grenaa og Bønnerup samt en stor erhvervshavn i Grenaa, hvor der er plads til udbygning. For begge havne foregår netop nu et udviklingsarbejde, der er igangsat for at udvikle og fremtidssikre mulighederne for brugerne af havnearealerne. I den hidtige planlægning er der åbnet mulighed for at opføre nye erhvervsvirksomheder i erhvervsområder med en geografisk spredning, der dækker de fire tidligere kommuner. De udlagte områder er ikke kun forskellige med hensyn til geografisk placering, men også i forhold til de virksomhedstyper, der kan etablere sig på områderne: For eksempel erhvervsområde til virksomheder med særlige beliggenhedskrav, erhvervsområde med mulighed for blandet bolig og erhverv, etc. Politiske standpunkter Erhvervsstruktur Det væsentligste erhverv i kommunen er, hvor produkterne sendes let og langt, og det endelige produkt produceres andre steder. Turismen i Norddjurs Kommune er stor. Norddjurs Kommune satser på biobrændstof. Landbruget er leverandør til industrien (biobrændstof-industrien). I 2021 har vi et golf-turist koncept i Norddjurs (Underforstået: Som Lübker golf-resort), det er godt for vores turister og naturen. Alternativ energi - Norddjurs Kommune skal være et område, hvor der er forsøgsmuligheder og muligheder for helt nye ideer. Glatved er et særligt område for deponi det skal dog ikke markedsføres. Endnu flere virksomheder på Djursland. Håndværkserhvervene og de små liberale erhverv er vigtige. Vi skal have fokus på udvikling af bygge- og anlægsvirksomhederne i Norddjurs Kommune. Vi skal have plads til mange mindre virksomheder. Strategi og planlægning

9 Arbejdsstyrken Vi har husket, at en del af vores borgere er arbejdere, ikke alle er akademikere. Kommunens erhvervspolitik Norddjurs Kommune har en særlig erhvervsservice: Hurtig sagsbehandling og parathed i det offentlige system. Priserne på erhvervsgrunde er gode (billige). Vi skal være fremme i skoene med efteruddannelse af vores arbejdskraft: Vi skal være fremsynede, i dialog med vores virksomheder osv. (eks. Terma der skal bruge mindst 200 nye medarbejdere, kan vi skaffe det?) Kommunen har en parathed og åbenhed over for nye ideer. Nye virksomheder skal ikke bruge en masse tid på at finde frem til hjælpen, når de ønsker at etablere sig i Norddjurs Kommune. Indsats omkring iværksættere Der skal gøres en indsats (markedsføring) for at tiltrække virksomheder. Erhvervsområdernes placering Auning som center for grafiske virksomheder. Tung industri skal placeres ved Grenaa. Virksomheder med særlige beliggenhedskrav skal placeres i Grenaa. Markedsføringen skal målrettes udvalgte virksomhedstyper. Der skal være en jobmesse - årligt. Vi skal satse bredt have mange muligheder (at byde på). Der skal være en enklere sagsbehandling og en Der skal være mulighed for udlæg af erhvervsarealer andre steder end Grenaa. Samspil mellem natur, turisme, bosætning og erhverv Der skal stadig være højt til loftet. Det er svært at ødelægge naturen i kommunen p.g.a. den store mængde. Den særlige industri i Grenaa skal fungere i samspil med turisme og bosætning. Vi skal have erhverv uden støj, røg og møg - virksomhederne må ikke være en hindring for udviklingen (bosætningen). Der skal være balance mellem erhverv og bosætning der skal være attraktiv mulighed for bosætning for medarbejderne i vores virksomheder. Der skal være gode levevilkår i kommunen: Daginstitutioner, skoler, musikskoler, kulturtilbud. Strategi og planlægning

10 bedre rådgivning en enkelt indgang til oplysninger, rådgivning og sagsbehandling, når der kommer nye iværksættere, virksomheder. Infrastruktur Infrastrukturen skal på alle områder være god til Århus og Randers. Vi skal sikre færgeruten til Sverige. Udfordringen består i at udnytte vores beliggenhed. Infrastrukturen skal udvikles: Bedre offentlig transport, udvikling af vore veje, udvikling af søtransporten. Eksternt erhvervssamarbejde Vi ser på Djursland samlet erhvervsmæssigt der er opbakning og samarbejde kommunerne imellem. Norddjurs Kommune støtter erhvervsudviklingen ved Tirstrup Lufthavn. Vi skal have et erhvervspolitisk samarbejde med Syddjurs Kommune. Auning skal være porten til nabokommunerne. Vi skal samarbejde med Halmstad og Varberg om erhvervs- og turistpolitik. Vi skal udføre lobbyisme i forhold til innovationsmiljøer som eks. Århus Universitet for at tiltrække nye initiativer til kommunen. Landbrugets vilkår Nye miljøteknologier inden for landbruget skal udnyttes (Underforstået: - til at mindske miljømæssige gener for mennesker og natur). Det skal være muligt at etablere virksomheder i de overflødige landbrugsbygninger, men det er vigtigt med en god dialog (med det offentlige), så virksomhederne også får mulighed for at flytte i tide, inden pladsen bliver for trang og udviklingsmulighederne begrænsede. Landbruget skal bevares for at sikre bl.a. bio-energien og leverancer hertil. Samspil mellem natur, turisme, bosætning og landbrug De store landbrug skal placeres i god afstand (mindst en km) fra byerne. Der skal være mulighed for bosætning i landsbyerne. Mindre virksomheder skal kunne etableres i de overflødiggjorte landbrugsbygninger. Virksomhederne i landområderne skal tilpasses landområderne. Bedre muligheder for etablering af erhverv i forbindelse med boliger. Strategi og planlægning

11 Grenaa Havn Havnen i Grenaa skal være i fortsat vækst. Uddannelse Der skal være så bred en vifte af uddannelser til rådighed i Norddjurs Kommune, at vi kan servicere vores virksomheder. Det er vigtigt at bevare satellituddannelser, som f.eks. JCVU (også selvom det koster kommunen penge hvert år). Uddannelsesinstitutionerne i Grenaa skal støttes. Markedsføring af Norddjursland som attraktivt erhvervsområde Der skal være synligt, at der er mange små virksomheder i Norddjurs Kommune - og plads til flere (Eks. markedsføring med streamere på biler etc.) Lokal forsyning Landbrug og fiskeri skal bevares lokal forsyning. Muligheder for at udvikle de små virksomheder i landzonen hvem ved, om her ligger et nyt Grundfos! Fremtidens virksomheder er serviceerhverv, der kan indpasses i landzonen. Fremtidens detailhandel Detailhandlen skal udvikles og afvikles i takt med efterspørgslen. Der skal være bedre vilkår for at etablere detailhandel/butikker i landzone, men udbud og efterspørgsel må regulere antallet. Strategi og planlægning

12 By Introduktion I kommunen er der en større by, Grenaa, med ca indbyggere og et opland på ca indbyggere. Byen er center for overordnet offentlig og privat service (egnscenter), og byen har en del egnscenterfunktioner. Grenaa har store erhvervsarealer, herunder som noget særligt et område til virksomheder med særlige beliggenhedskrav og et område med trafik-, fiskeri- og færgehavn. Byens status som egnscenter betyder, at byen også i fremtiden i videst muligt omfang skal udbygges med egnscenterfunktioner på lige fod med egnscentre som Silkeborg og Randers, dog tilpasset et mindre opland end disse. Det er planlagt, at Grenaa skal kunne vokse sig større, såvel erhvervs- som indbyggermæssigt. De øvrige byer i kommunen er langt mindre end Grenaa. I den gældende planlægning skiller byerne Auning og Allingåbro sig ud ved at være kommunecentre med en vis grad af offentlig og privat service, industri samt dagligvare- og udvalgsvarebutikker. Auning har indbyggere, mens Allingåbro har indbyggere. Ørsted med indbyggere er kommunens 4. største by og er tidligere sygehusby. I dag rummer den flere regionale og kommunale specialinstitutioner samt har adskillige udvalgs- og dagligvarebutikker. Et større antal af kommunens byer har mellem 200 og indbyggere. Det er byer som Vivild, Glesborg, Fjellerup, Bønnerup og Trustrup, som hver rummer flere butikker. Byer som Holbæk, Nørager, Ørum, Gjerrild, Lyngby og Voldby har kun en dagligvarebutik. Byer som Fausing, Gjesing, Øster Alling og Ålsø har derimod ingen dagligvarebutikker. I alle byerne i gruppen indbyggere er det planlagt, at der kan ske en byvækst. Spredt i det åbne land ligger ud over de nævnte byer et større antal mindre bebyggelser. Det kommer hele kommunen til gode, at Grenaa er egnscenter. Det er vigtigt, at vi har byfyrtårne i Auning og Grenaa. Hvad der nærmere skal være tale om, må man finde ud af. Auning er en by, som med sin størrelse og beliggenhed kan komme til at betyde meget for kommunen. Byvækst Der skal være mulighed for at erhverve byggegrunde i alle byer i kommunen, også i de små byer. På denne måde får folk den største valgfrihed med hensyn til, hvor de vil bo. Det vil være spændende, hvis man kan planlægge særlige og anderledes boligområder rundt omkring i kommunen. Det er vigtigt, at kommunen kan tilbyde billige grunde. Der skal være alsidige boligtilbud i hele kommunen. Vi skal satse på at gøre Auning mere attraktiv, hvis vi vil have tilflyttere fra Randers. Der skal være mulighed for moderat vækst i landsbyerne. Det kan ske ved, at der skabes mulighed for udstykning af et mindre antal byggegrunde i hver landsby. Hvor meget de enkelte byer skal kunne vokse, skal afgøres af dem, der bor der. Der er mindre byer, hvor beboerne ikke ønsker, at deres by vokser. Politiske standpunkter Bystruktur Det er en fordel, at vi har en lidt større by som Grenaa i kommunen, og det skal vi benytte os af. Det giver mulighed for, at man kan tage ind til byen for at få en oplevelse. Landområderne skal have sit, og Grenaa skal have sit. Man skal finde ud af, hvordan man vil prioritere Grenaa i forhold til resten af kommunens byer. Strategi og planlægning

13 Der skal planlægges mulighed for at lave jordbrugsparceller i landsbyer, hvor det kan passes ind. Forskønnelse af byer Auning er indgangsportal til Norddjurs, og byen bør derfor forskønnes. Som det er nu, får de gennemkørende ikke noget godt indtryk. Skrammel skal væk, og kommunen skal i det hele taget arbejde med forskønnelse af landsbyerne. Der bør gøres mere for renholdelsen i byerne. Skolebørnene kan evt. hjælpe med at samle papir og affald op langs vejene. Måske er det en god idé, at der laves bysyn. Infrastruktur Skolebuskørsel er vigtig. Vi skal have så god en kollektiv trafik som muligt. Men der skal være forskel mellem serviceniveauet på landet og i byen. Den kollektive trafik er vigtig i forholdet mellem by og land. Telebusser kan være det helt rigtige. Auning et trafikalt knudepunkt, og det danner god basis for videre udvikling. En motorvej til lufthavnen i Tirstrup vil være en god ting. Måske bør der satses på en motorvej helt til Grenaa. Erhverv Vi skal tænke over, hvilke muligheder for udøvelse af erhverv vi vil kunne tilbyde i de mindre byer. Bl.a. skal kommunen se på mulighederne for at drive erhverv i tomme landbrugsbygninger. Vi skal være mere fleksible med hensyn til muligheden for at drive erhverv i de enkelte byer. Det er et ønske, at der er højere til loftet i de mindre byer med hensyn til vilkårene. Kommunen skal lægge vægt på servicere det lokale erhvervsliv. Kommunen skal bl.a. satse på erhverv, der kan forenes med turisme. F. eks. i Sydhavnen (Grenaa) og Bønnerup. Måske er der også et potentiale for erhvervsudvikling i Udbyhøj. Detailhandel Indkøbsmulighederne må ikke centraliseres for meget. Der skal være mulighed for købe ind i hele kommunen. Det er vigtigt, at kommunen har to byer som Grenaa og Auning med større butikscentre. Men der skal også være 2 3 steder mellem disse byer, hvor der er butikscentre. Der skal skabes mulighed i de små byer for, at der kan placeres en købmandsforretning. Om butikkerne så kommer, afgøres af de frie markedskræfter. Kulturtilbud Tilstedeværelsen af kultur og fritidstilbud er vigtigt for byernes mulighed for at udvikle sig. Strategi og planlægning

14 Kulturhuset i Grenaa er vigtig for kommunen, og folk kører dertil fra hele Djursland. Offentlig service Skoler og daginstitutioner er vigtige for byernes udvikling. Der er en gruppe af borgere, der bevidst har placeret sig uden for byerne, men som gerne vil bruge byernes tilbud. Uddannelsestilbud Rammer for udformning af byggeri i byerne Der skal skabes mulighed for, at der kan bygges højere i midten af Auning. Der skal generelt kunne bygges højere i byerne i kommunen. Landsbyer Det er vigtigt for landsbyerne, at kommunen støtter op om alle de mange forsamlingshuse. Man skal fastholde forskellen på by og land. Kommunen skal satse på, at der bliver flere uddannelsesmuligheder for de unge, så de i højere grad bliver i lokalområdet. Man skal lave et uddannelsesmiljø for unge i Grenaa, hvor der er mange uddannelser. Hvis man skal gøre sig håb om at få nye uddannelser til, kræver det, at der er byer af en vis størrelse i kommunen. Derfor skal man fortsat satse på, at Grenaa udvikler sig. Image/markedsføring/identitet Vi er kun en time fra Danmarks næststørste by Århus, hvor man kan tilbyde alt, og det skal bruges i markedsføringen. Det er vigtigt med en god markedsføring, så folk ved, hvad kommunen rummer og kan tilbyde. Rundkørslen ved Fausing bør udformes, så man får en oplevelse af, at man kører ind i fremtidens kommune. Grenaa og Auning er indgangsbyer til Norddjurs, og det er derfor vigtigt, at de præsenterer sig godt. Strategi og planlægning

15 Land Introduktion Adgang til skov og til at færdes i frisk luft i grønt, indbydende landskab har en meget stor rekreativ betydning. Det er en ressource, som tiltrækker både turister og fastboende. Mere end 85 procent af Norddjurs Kommunes areal er landområde uden for bymæssig bebyggelse, det vil blandt andet sige skove, strande, udyrkede arealer og landbrugsland. Med et samlende ord kalder vi det for naturen. Turistorganisationerne fremhæver Djurslands natur som attraktion i deres markedsføring, ligesom naturen bruges som trækplaster for nye fastboende i kommunen. På den ene side ønsker vi, at naturen bevares uforandret og forbliver ren, på den anden side er naturen under stadig udnyttelse som erhvervsgrundlag for land- og skovbrugerne. Men især forandringer og menneskelige indgreb i naturen vurderes at kunne bruges i udviklingen og som trækplaster for nye borgere: Hvis vi udstykker flere smukt beliggende grunde med udsigt, vil der (måske) komme folk udefra og bosætte sig der. Hvis vi etablerer flere golfbaner og udstykker flere grunde omkring dem, vil endnu flere (måske) flytte til området. Hvis vi vælger at oversvømme inddæmmede arealer, vil det (måske) tiltrække endnu flere turister og nye bosættere. Der skal altså ske en afvejning imellem hensynet til arealernes nuværende status som natur eller produktionsjord og behovet for at øge befolkningstallet. Dertil kommer, at folk, der bor på landet, har foretaget et bevidst valg ved at bosætte sig der, men at de formentlig i stigende grad fremover vil udtrykke behov og stille krav om serviceydelser, IKT og infrastruktur, der svarer til dem, folk i byerne har eller kan få. Politiske standpunkter Hvordan det åbne land ser ud Landet skal bevare sit nuværende udseende åbent land med landsbyer, grønne marker med korn. Der skal være forskel på land og by. Der skal ikke være byting på landet. Landskabet skal bevares rent, flot og forskelligartet. Landskabet skal ses, formidles og passes. Kommunalpolitikere skal sammen med landspolitikerne tage et medansvar for landskabet. Luftledninger i det åbne land skal graves ned, så vidt muligt. Afliv myten: Det her er for langt ude på landet! Mere æstetik på landet. Tilgængelighed i naturen Standarden på vejene i det åbne land skal være rimelig. Vejnettet må gerne gradueres i A- og B-veje (nogle for de langsomme og nogle for de hurtigkørende). Udbyg stier og tilgængelighed til naturen og sæt skilte op. Strategi og planlægning

16 Der skal være p-pladser, hvor folk kan sætte bilen, inden de begiver sig ud i landskabet til fods. Flere stier i landskabet plus mere skovrejsning plus mere oplysning om tilgængelighed. Kommunen skal informere om regler for færdsel i det åbne land. Det åbne land skal ikke udlægges som lukket reservat, men der skal tages hensyn til naturen. Der skal etableres områder uden publikumstryk af hensyn til dyrelivet. Både jægere og publikum skal tilgodeses, der skal skabes balance. Måske skal områder lukkes af for færdsel i perioder. Hensyn til drikkevand skal kombineres med skovrejsning. Færdsel på Anholt skal fortsat reguleres. Norddjurs skal være foregangskommune inden for sundhed ved hjælp af naturen. Indfør allemandsretten. Strukturudviklingen Flere landbrug bliver nedlagt, og det giver færre, men rigtig store landbrug. Kommunen skal respektere, at landbruget centraliserer erhvervet. Grisefarme skal holdes i særlige områder. Nybyggeri skal placeres i afstand fra lugtgener. Strategien skal være, at kommunen er dialogpartner med erhvervene og borgerne på landet, og at interesseorganisationerne skal medvirke til at skabe balance mellem parterne. De tomme landbrugsbygninger Det åbne lands tomme bygninger skal saneres drifts- og beboelsesbygninger samt ejendomme, der ikke er i brug, skal fjernes. Riv de gamle faldefærdige huse ned og byg nye lavenergihuse. Overflødiggjorte landbrugsbygninger skal kunne ombygges til boliger eller rives ned og genopføres til erhverv eller bolig på samme grund. Der skal kunne etableres erhvervsvirksomheder i tomme landbrugsbygninger. Kommunen skal medvirke til motivation til sanering af forfaldne landbrug. Gamle bevaringsværdige stuehuse på landet skal bevares og saneres. Incl. evt. bevaringsværdige tomme landbrugsbygninger. Understøt, at folk flytter ind i de store stuehuse på nedlagte landbrug, de har kvaliteter, som kan rumme interessante boliger. Bosætning i landdistrikter Her er mulighed for mere plads og mere rum end i de andre kommuner. Vi er lidt anderledes end de andre. Vi skal sælge os på vores natur. Åben holdning til bosætning på landet. Strategi og planlægning

17 Lav et område kun til de rigtig dyre huse, hvor det nybyggede hus kan bevare sin værdi. Store, dyre huse tiltrækker særlige købere. Beboerne i landdistriktet og landbruget skal indrette sig efter hinanden. Tilflyttere skal kende betingelserne, inden de bosætter sig. Gennem dialog mellem beboere og landbrug på landet skal skabes gensidig respekt og rum for begge parters interesser. Der skal skabes plads til bosætning af borgere, der vil væk fra de store byer og ud på landet. Etablér flere golfcentre super- og helårs. Helårsboliger ved golfbaner vil tiltrække efterlønnere fra Århus. Nybyggeri på landet Der skal være plads til spændende nybyggeri i landsbyerne. Særligt kvalitetsbyggeri og bosætning skal placeres i udvalgte områder. Der skal bygges nye boliger i nyudlagte områder. Byg IT-superhuse med alt det nyeste elektronik indbygget og plads til hjemmearbejdsplads. Nybyggeri i naturnære rammer, det trækker århusianere til. Prioriter moderne nybyggeri, lav spræl i boligerne og erhvervsbyggeriet. Udnyt naturen ved udlæg af nye grunde og giv lidt videre rammer. Højere grad af frihed til nybyggeri knap så snævre grænser for arkitekturen. Overordnet for hele kommunen: Knap så snævre grænser for byggeri og lokalplaner. Der skal skabes øgede muligheder for yderligere nybyggeri til helårsbeboelse på landet. Overflødiggjorte landbrugsbygninger skal kunne bruges til liberale erhverv eller til produktion, der ikke skaber problemer for omgivelserne. Der må ikke bygges for tæt på naturområder. Skydeterrænet ved Hevring skal udlægges som turistområde, men uden sommerhuse. Skydeterrænet ved Hevring skal lukkes som skydeterræn, heden skal bevares, og der skal indrettes vandrehjem i bygningerne. Nye hoteller skal væk fra vandet (strandbeskyttelseslinien). Strategi og planlægning

18 Hav opmærksomhed på at forskønne og rydde op i landsbyerne. Sammen med omverdenen Tog til lufthavnen 40 minutter til Århus. Byg det sydlige hængsel. Bosætning i en naturpræget kommune, men der skal nem vej til arbejde (ex. Århus). Prioriter offentlige transportmidler. Norddjurs og Syddjurs skal rykke tættere sammen, forudsætter mere samarbejde. Nabokommunerne er også Sverige genopbygge og styrke samarbejdet. Samarbejde med turist- og kulturpolitik over for Sverige. Støtte forsøget med modulvogntog til Grenaa. Om Kolindsund Der skal vand i Kolindsund, og landsbyerne omkring sundet skal kunne vokse. Der er hav og vand nok omkring os, så der skal ikke vand i Kolindsund. Landsbyer - udvidelse Landsbyer er kulturmiljøer, som skal bevares. Landsbyerne skal kunne udvikle sig, og der skal skabes plads til, at flere kan bosætte sig der. Landsbyernes beboere skal tages med på råd vedrørende planer for udvikling i deres landsby. Landsbyerne skal have mulighed for vækst og udlæg af nye byggegrunde, men landsbyens beboere skal være medbestemmende. Bevar landbrugsjorden. Om økologi Der vil være øget bevågenhed på naturen, incl. hvad man fodrer dyrene med. Men der vil ikke være flere økologer i 2021 end i dag. Økologi hænger sammen med velfærd det svinger op og ned og styres af købekraft. Landsbyerne må gerne vokse med flere huse, det giver mere liv. Hvis man har stor tilknytning til sin landsby, skal der også være mulighed for at oprettet en lille virksomhed i landsbyen. Landsbyer sanering og udsmykning Politisk indsats for at støtteordninger for bysanering også kommer til at gælde på landet (Folketinget). Kommunen skal arbejde politisk for at opnå støttemidler til landsbysanering. Helhedssanering i landsbyer. Kommunen skal ikke yde kontant støtte til landsbyudvikling, men gerne moralsk støtte. Strategi og planlægning

19 Appendix Emner, som ikke omhandles af hvidbogen en beskæftiger sig fortrinsvis med de fem emner, - levevilkår, infrastruktur, erhverv, land og by - som grupperne blev anmodet om at komme med politiske standpunkter til på temamødet. Kommuneplanlægningen vedrører også emner som kulturmiljø, energi, grundvand, overfladevand miljøbeskyttelse m.m., ligesom Anholt indgår i planlægningen. Derfor skal der også arbejdes med disse emner i relation til planstrategien. Udviklingsafdelingen vil inddrage disse emner i det materiale, som kommer til at danne basis for det næste temamøde den 6. juni Strategi og planlægning

Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer Bosætning

Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer Bosætning Landdistriktspolitikken for Ikast-Brande Kommune Visioner og indsatsområder August 2011 Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune 4 Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer

Læs mere

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1 8600 Silkeborg Sendt via hjemmesiden under Din mening og pr. e-mail til teknikogmiljoe@silkeborg.dk Kirsten Kruckow Sorringvej 77, Voel 8600 Silkeborg

Læs mere

1. Bosætning. 2 stevns kommune

1. Bosætning. 2 stevns kommune Vision Stevns Kommune vil være kendt som et stærkt lokalsamfund i Øresundsregionen - i storslået natur, en alsidig kultur og med god plads til både at bo og leve i. 1 stevns kommune 1. Bosætning Stevns

Læs mere

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK INDLEDNING Vordingborg Kommunes erhvervspolitik danner den overordnede ramme for kommunens arbejde med erhvervsudvikling og skal medvirke til at virkeliggøre Kommunalbestyrelsens

Læs mere

Erhverv og beskæftigelse

Erhverv og beskæftigelse Erhverv og beskæftigelse Redegørelse - Erhverv og beskæftigelse Erhverv Vallensbæk Kommune har gennem de senere år satset på at kunne tilbyde et stort og varieret udbud af boliger. Dette har betydet, at

Læs mere

Indledning Syddjurs Byråd drøftede på en temadag den 1. marts 2007 emner og indhold i Planstrategi 2007 for Syddjurs Kommune.

Indledning Syddjurs Byråd drøftede på en temadag den 1. marts 2007 emner og indhold i Planstrategi 2007 for Syddjurs Kommune. Syddjurs Kommune, Planafdelingen 21. marts 2007, Ejvind Bak Oplæg til emner og indhold i Syddjurs Planstrategi 2007 - på et sundt og bæredygtigt grundlag Indledning Syddjurs Byråd drøftede på en temadag

Læs mere

Kend din byrådskandidat! Birgit Christensen (J)

Kend din byrådskandidat! Birgit Christensen (J) Kend din byrådskandidat! Birgit Christensen (J) Navn: Parti: Alder: Erhverv: Birgit Christensen Oplandslisten, liste J 63 år Uddannet socialrådgiver, er nu på efterløn Hvad har fået dig til at gå ind i

Læs mere

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job - Lokal Agenda 21-strategi Dit liv, din fremtid, dit job Den kommunale Agenda 21 opgave Ifølge planlovens kapitel 6a, 33 a skal byrådet forklare og udgive deres strategi for kommunens bidrag til en bæredygtig

Læs mere

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Erhvervsanalyse. Favrskov Kommune Erhvervskonference

Erhvervsanalyse. Favrskov Kommune Erhvervskonference Erhvervsanalyse Favrskov Kommune Erhvervskonference 17. juni 2015 Formål Analysen har til formål at: Supplere og nuancere de landsdækkende og tidligere lokale analyser Afdække de lokale rammer og vilkår

Læs mere

Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder

Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Få inspiration til de udfordringer, du står overfor lige nu: Læs om de 16 inspirerende projekter i vores publikationer Kom

Læs mere

LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i VOLDUM

LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i VOLDUM Indledning: LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i VOLDUM Landbyrådsrepræsentanten fra Voldum og Lokalrådet i Voldum inviterede

Læs mere

Regionplanretninglinjer der ønskes ophævet for Silkeborg Kommune

Regionplanretninglinjer der ønskes ophævet for Silkeborg Kommune Regionplanretninglinjer der ønskes ophævet for Silkeborg Kommune Regionplan Retningslinje Tekst Regionplan for 1.1 Centerstruktur Regionplan for 1.7 Detailhandel Regionplan for 1.2 Mulige byvækstområder

Læs mere

i Mariager Kommune gennem de senere år, har hovedsageligt været mindre håndværksvirksomheder etableret af lokale.

i Mariager Kommune gennem de senere år, har hovedsageligt været mindre håndværksvirksomheder etableret af lokale. Erhvervsudvikling Erhvervsprofil Sammenholdes Mariager Kommuamtsgennemsnittet, tegner der sig et overordnet billede af en typisk landkommune. Dette billede går til en vis grad igen når der sammenlignes

Læs mere

ODENSE LETBANE 1. ETAPE

ODENSE LETBANE 1. ETAPE 1 TILLÆG NR. 18 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE ODENSE LETBANE 1. ETAPE 0 3 2 1 4 6 7 11 10 8 5 9 HVAD ER EN KOMMUNEPLAN? I henhold til lov om planlægning skal der for hver kommune foreligge

Læs mere

Erhverv ved Silkeborgmotorvejen

Erhverv ved Silkeborgmotorvejen Erhverv ved Silkeborgmotorvejen Vi bevæger os fremad Silkeborgmotorvejen er ikke nogen almindelig motorvej. Den passerer gennem Silkeborg by og noget af det smukkeste landskab, Danmark har at byde på.

Læs mere

Opsamling fra workshop d. 16. april 2015

Opsamling fra workshop d. 16. april 2015 Opsamling fra workshop d. 16. april 2015 Gruppe 1 Borsætning! Gruppen fokuserer på bosætning i Nordfjends. Deres vision er, at det er bosætning, der skal styrke Nordfjends, samt at der skal satses på få,

Læs mere

Erhvervsudvikling på Samsø. Handlingsplan

Erhvervsudvikling på Samsø. Handlingsplan Erhvervsudvikling på Samsø Handlingsplan 2007-2008 1. Indledning Erhvervsudviklingsstrategien for Samsø 2007-2013 er godkendt af Samsø Kommunalbestyrelse den 23. januar 2007 og af Samsø Vækstudvalg den

Læs mere

SIKALEDDET. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser.

SIKALEDDET. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser. Ledige boliggrunde tæt på by, indkøbsmuligheder, S-tog og med direkte adgang til fælleden. Dato 6.06.205 Version 0 Revideret - SIKALEDDET

Læs mere

Bevaringsværdige bygninger

Bevaringsværdige bygninger 18. Sig 18.01 Sig By 18.10 Åbent land Sig Bevaringsværdige bygninger Rammer 18.01 Sig By Status Sig er en lokalby med udviklingspotentiale indenfor bosætning og turisme. Byen ligger ca. 8 km nord for

Læs mere

KOMMUNEPLAN 13 Tillæg nr. 5 - FORSLAG. Udvidelse af område 1.B.4 til boligformål, Skaboeshusevej 103, Nyborg

KOMMUNEPLAN 13 Tillæg nr. 5 - FORSLAG. Udvidelse af område 1.B.4 til boligformål, Skaboeshusevej 103, Nyborg KOMMUNEPLAN 13 Tillæg nr. 5 - FORSLAG Udvidelse af område 1.B.4 til boligformål, Skaboeshusevej 103, Nyborg Redegørelse Nyborg Byråd ønsker at lave en byomdannelse på den tidligere entreprenørgrund, beliggende

Læs mere

Du bor i din naboby Morsø kommune i fremtiden. Jesper Bo Jensen Ph.d., Fremtidsforsker

Du bor i din naboby Morsø kommune i fremtiden. Jesper Bo Jensen Ph.d., Fremtidsforsker Du bor i din naboby Morsø kommune i fremtiden Jesper Bo Jensen Ph.d., Fremtidsforsker Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,66% p.a.) Mængdeindeks 8000 7000 6000 5000 4000 3000 2000 1000 0 1846 1857

Læs mere

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035 Visioner for fremtidens Køge Nord Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035. The triangle of growth Befolkningsudviklingen 2012-2030 (prog. 2011) God infrastruktur ved Køge

Læs mere

TRAFIK OG INFRASTRUKTUR - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

TRAFIK OG INFRASTRUKTUR - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN TRAFIK OG INFRASTRUKTUR - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Region Midtjylland April 2007 Trafik og Infrastruktur I et regionalt udviklingsperspektiv

Læs mere

Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune

Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune LAG Nyborg Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune LAG Nyborg - kort fortalt Denne folder informerer om LAG Nyborg og vilkårene for at søge projektstøtte herfra. (LAG står iøvrigt for: Lokal AktionsGruppe).

Læs mere

Mere industri. Adgang til natur. (meget) bedre intergration = aktivt medborgerskab. Cykelstier til Bording, Herning + Harrild Hede

Mere industri. Adgang til natur. (meget) bedre intergration = aktivt medborgerskab. Cykelstier til Bording, Herning + Harrild Hede Kommunes største by 15.855 indbyggere *pr. 1. januar 2014 Ungdomsmiljø Bedre byplanlægning m.h.t. arkitektur Turister! Meget mere aktivt torv Mere industri (meget) bedre intergration = aktivt medborgerskab

Læs mere

Harridslev. 14. Rammer, Harridslev. Harridslev set fra nordvest. Skolen ligger til venstre i billedet.

Harridslev. 14. Rammer, Harridslev. Harridslev set fra nordvest. Skolen ligger til venstre i billedet. 14. Rammer, set fra nordvest. Skolen ligger til venstre i billedet. set fra sydøst med byens nyeste boligområde ved Bækkevejen og Kildevældet i forgrunden. 101 14. Rammer, N Blandet bolig og erhverv Boligområde

Læs mere

Stevns Kommunes Erhvervspolitik 2014 2020

Stevns Kommunes Erhvervspolitik 2014 2020 Stevns Kommunes Erhvervspolitik 2014 2020 Vedtaget af Kommunalbestyrelsen d. 19.12.2013 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Erhvervspolitikkens opbygning... 4 Kommunale rammevilkår Den fælles platform...

Læs mere

Tillæg nr. 8 Til Kommuneplan 2002-2013

Tillæg nr. 8 Til Kommuneplan 2002-2013 RINGE KOMMUNE Forslag til Tillæg nr. 8 Til Kommuneplan 2002-2013 For et område til boligformål nord for Hestehavevej i Ringe side 2 For et område til boligformål nord for Hestehavevej i Ringe Formål Formålet

Læs mere

Bemærkninger til Forslag til kommuneplan 2015 Aabenraa Kommune

Bemærkninger til Forslag til kommuneplan 2015 Aabenraa Kommune Bov Lokalråd 3. februar 2015 Til Aabenraa Kommune Bemærkninger til Forslag til kommuneplan 2015 Aabenraa Kommune Aabenraa Kommune har december 2014 offentliggjort Forslag til kommuneplan 2015, Aabenraa

Læs mere

Centerstruktur og detailhandel

Centerstruktur og detailhandel Centerstruktur og detailhandel Redegørelse - Centerstruktur og detailhandel Detailhandelsstrukturen i Vallensbæk skal fremme en velfungerende bymidte med et varieret butiksudbud, der dækker de lokale behov.

Læs mere

Turismeområde. Stillinge Strand - nyt område til etablering af hotel. Planlægning

Turismeområde. Stillinge Strand - nyt område til etablering af hotel. Planlægning Turismeområde Stillinge Strand - nyt område til etablering af hotel Planlægning Januar 2013 Indledning Slagelse Kommune har i forbindelse med Kommuneplan 2013 udarbejdet Turismepolitiske overvejelser,

Læs mere

Erhvervspolitik for Norddjurs Kommune 2014-2017

Erhvervspolitik for Norddjurs Kommune 2014-2017 Erhvervspolitik for Norddjurs Kommune 2014-2017 Norddjurs Kommune er en del af det østjyske vækstcenter og arbejdskrafts-oplandet i og omkring Aarhus. Det giver Norddjurs Kommune nogle særlige muligheder,

Læs mere

Udbygning af den kollektive trafik i København

Udbygning af den kollektive trafik i København Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

AARHUS REGIONALE LUFTHAVN

AARHUS REGIONALE LUFTHAVN Aarhus og Østjylland har brug for en ny regional lufthavn REGIONALE LUFTHAVN En regional lufthavn tæt på Aarhus og centralt i Østjylland vil gavne hele Midtjylland markant. Forslaget indeholder to placeringer.

Læs mere

erhvervsstrategi 2015-2022 KORT VERSION

erhvervsstrategi 2015-2022 KORT VERSION KORT VERSION erhvervsstrategi 2015-2022 Den nye erhvervsstrategi 2022 er klar på businesskolding.dk/strategi2022 Vi er stærkere sammen, så lad os komme i gang. Du kan begynde ved at læse med her forord

Læs mere

306 - Snogebæk - Balka

306 - Snogebæk - Balka 306 - Snogebæk - Balka Mindre handels- og serviceby Fuglereservat Balkalyngen Balka havn Jollehavn Sandstrand Sommerhusområde i fyrreskov Hunsemyre Havnemiljø Byzone Afgrænset byområde Sandstrand Sommerhusområde

Læs mere

2012-2022. Gudbjerg et rart sted at bo!

2012-2022. Gudbjerg et rart sted at bo! 2012-2022 Gudbjerg et rart sted at bo! Denne udviklingsplan er en del af LAG Svendborgs projekt Udviklingsplaner for lokalsamfund i Svendborg Kommune også kendt under navnet Visionsplaner eller Hvor skal

Læs mere

2 Distrikt Holeby DISTRIKT HOLEBY

2 Distrikt Holeby DISTRIKT HOLEBY 2 Distrikt Holeby 17 2.1 Centerby - Holeby 18 Rammenr.: 355-C1 Rammenavn: Lokalcenter i Holeby Generelle anvendelsesbestemmelser: Lokalcenter - centerområde, butikker, boliger til helårsbeboelse, offentlige

Læs mere

Hvordan skal vi udvikle Haldum?

Hvordan skal vi udvikle Haldum? LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i HALDUM Indledning: Borgerforeningen i Halduminviterede i samarbejde med Landdistrikternes

Læs mere

Dialogmøder 19. og 26. januar 2015 Planstrategi 2015

Dialogmøder 19. og 26. januar 2015 Planstrategi 2015 Dialogmøder 19. og 26. januar 2015 Planstrategi 2015 Program 19.00 Velkomst v. borgmesteren 19.15 Oplæg om planstrategien v. Anders Rask og Jan Ipland 19.35 Afklarende spørgsmål 19.45 Kaffepause 20.00

Læs mere

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Fokuseret Vækstdagsorden er et interessefællesskab mellem de 46 kommuner og de to regioner i Østdanmark [og Region Skåne inkl. kommuner], der under

Læs mere

Gruppe 1. Tog / Kollektiv trafik Yderligere butiksdød Lukning af Rådhus Urbanisering Manglende tilflytning Erhvervsvirksomhederne - lukning

Gruppe 1. Tog / Kollektiv trafik Yderligere butiksdød Lukning af Rådhus Urbanisering Manglende tilflytning Erhvervsvirksomhederne - lukning Gruppe 1 1. Ændring af planforhold i hovedgaden 2. Udvikling af Rådhus til kultur / Borgerhus 3. Søg prof. Hjælp - Studieprojekt Natcafe Medborgerhus Yderligere kulturliv Fibernet Velkomstpakke til tilflyttere

Læs mere

Hvorfor er kommunal branding spild af penge & Hvad skal kommunerne gøre i stedet? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter,

Hvorfor er kommunal branding spild af penge & Hvad skal kommunerne gøre i stedet? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter, Hvorfor er kommunal branding spild af penge & Hvad skal kommunerne gøre i stedet? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter, Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,6% p.a.) 9000 Mængdeindeks

Læs mere

IDEOPLÆG. Foroffentlighed for planlægningen for et område til rideskole og gartneri ved Vestergade i Ikast VISION VESTERGADE

IDEOPLÆG. Foroffentlighed for planlægningen for et område til rideskole og gartneri ved Vestergade i Ikast VISION VESTERGADE IDEOPLÆG Foroffentlighed for planlægningen for et område til rideskole og gartneri ved Vestergade i Ikast VISION VESTERGADE Redegørelse Med dette idéoplæg indkalder byrådet i Ikast- Brande Kommune idéer

Læs mere

Norddjurs Kommune giver hermed landzonetilladelse efter planlovens 35, til på ejendommen:

Norddjurs Kommune giver hermed landzonetilladelse efter planlovens 35, til på ejendommen: Martin Maarup Hevring Møllevej 6, St. Sjørup 8950 Ørsted Plangruppen Dato: 27.01.2015 Reference: Annie Eggert-Hansen Direkte telefon: 8959 4055 E-mail: aeh@norddjurs.dk Journalnr.: 13-10281 Landzonetilladelse

Læs mere

Diskussionspapir 17. november 2014

Diskussionspapir 17. november 2014 Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 5: Tiltrækning af arbejdskraft og pendling Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konference Industrien til debat. Højtuddannede er en kilde

Læs mere

V I L I G S A T A L O G

V I L I G S A T A L O G 2 0 0 8 dviklingsrådet Hll Helle Øtd Øst dækker gerbæk ktorskoledistrikt t ikt. Heri ligger byerne Hjortkjær, Årre, Fåborg, gerbæk og tarup ofterup. er sidder i udviklingsråd dikli ådhll Helle Øt Øst:

Læs mere

Kommuneplan 2009 2021 for Langeland Kommune

Kommuneplan 2009 2021 for Langeland Kommune Kommuneplan 2009 2021 for Langeland Kommune 1. Rudkøbing Erhvervsområder Fremtidig anvendelse 1.E.1 Bellevue Erhvervsvirksomheder i miljøklasse 1-3, herunder lette produktionsvirksomheder, håndværks og

Læs mere

Tillæg nr. 14 til Kommuneplan 2013 2025 for Lemvig Kommune

Tillæg nr. 14 til Kommuneplan 2013 2025 for Lemvig Kommune Tillæg nr. 14 til Kommuneplan 2013 2025 for Lemvig Kommune Tillæg nr. 14 til Kommuneplan 2013 2025 er udarbejdet med henblik på: At foretage teknisk tilpasning af kortgrundlagene for retningslinjerne skovrejsning

Læs mere

Resume. Udarbejdelse. Adrian Maksymiuk. Center for Erhverv og Udvikling 8/1-2015 00.22.04-P05-5-15

Resume. Udarbejdelse. Adrian Maksymiuk. Center for Erhverv og Udvikling 8/1-2015 00.22.04-P05-5-15 11B 0BNabokommunernes erhvervsstrategier Resume Dette dokument er udarbejdet med henblik på, at danne et overblik over nærliggende kommuners erhvervsstrategier. Dette vil dokument udforske dybere og danne

Læs mere

NORDDJURSTRAFIK. Norddjurstrafik er et tilbud til kommunens borgere og gæster om kollektiv busbefordring indenfor kommunen.

NORDDJURSTRAFIK. Norddjurstrafik er et tilbud til kommunens borgere og gæster om kollektiv busbefordring indenfor kommunen. Norddjurstrafik Lokalkørsel Køreplan Gyldig 11. august 2008 til 26. juni 2009 1 2 NORDDJURSTRAFIK Norddjurstrafik er et tilbud til kommunens borgere og gæster om kollektiv busbefordring indenfor kommunen.

Læs mere

Strategi for Byernes Erhverv

Strategi for Byernes Erhverv Strategi for Byernes Erhverv Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø www.naturstyrelsen.dk/ Nye rammebetingelser for virksomheder kort fortalt Indhold Forord 5 Indledning 6 Ny metode til planlægning

Læs mere

Nr. 229, september 2001 - NATURKLAGENÆVNET ORIENTERER

Nr. 229, september 2001 - NATURKLAGENÆVNET ORIENTERER Nr. 229, september 2001 - NATURKLAGENÆVNET ORIENTERER ISSN 0909-1882 Tilbygning og udvidelse af aktivitet på virksomheder, der tidligere var etableret i overflødiggjorte landbrugsbygninger. Efter planlovens

Læs mere

Udkast og forslag til indhold, fokusområder og tidsplan. for. ErhvervsStrategi 2009 for Greve Kommune. Greve har værdierne"

Udkast og forslag til indhold, fokusområder og tidsplan. for. ErhvervsStrategi 2009 for Greve Kommune. Greve har værdierne Greve Kommune Udkast og forslag til indhold, fokusområder og tidsplan for ErhvervsStrategi 2009 for Greve Kommune Greve har værdierne" Indholdsfortegnelse Baggrund... 3 Erhvervsstrategiens opbygning...

Læs mere

LOKALPLAN 11-9: Centerområde Rådhuscentret i Vojens LOKALPLANGRUNDLAG

LOKALPLAN 11-9: Centerområde Rådhuscentret i Vojens LOKALPLANGRUNDLAG Erhvervs- og Borgerservice Plan og Byg Dato: 28.11.2014 Sags nr.: 14/5340 Sagsbehandler: Anne Buur Ogilvie LOKALPLAN 11-9: Centerområde Rådhuscentret i Vojens LOKALPLANGRUNDLAG Indledning Haderslev Kommune

Læs mere

Mødenotat fra dialogmøde i Ørslev

Mødenotat fra dialogmøde i Ørslev Anja Valhøj Dato 15. november 2007. Sagsnr: 28680 Inden mødet invitation og annoncering i lokalaviser Deltagere Knap 35 engagerede borgere deltog i mødet med følgende fra dialogudvalget: Henrik Holmer

Læs mere

Dialog og lokal udvikling - redskaber, muligheder og løsninger. Trine Eide, SEGES Middelfart d. 10 marts 2015

Dialog og lokal udvikling - redskaber, muligheder og løsninger. Trine Eide, SEGES Middelfart d. 10 marts 2015 Dialog og lokal udvikling - redskaber, muligheder og løsninger Trine Eide, SEGES Middelfart d. 10 marts 2015 Ny praksis og proces Metode til udviklingsplan Dialog mellem landmand, kommune og lokalsamfund

Læs mere

Mål og indsatser for øget bosætning i Odder Kommune. Mål for bosætningsstrategi. Indsatser: Erhverv og jobskabelse. Indsatser: Kultur- og fritidsliv

Mål og indsatser for øget bosætning i Odder Kommune. Mål for bosætningsstrategi. Indsatser: Erhverv og jobskabelse. Indsatser: Kultur- og fritidsliv Mål og indsatser for øget bosætning i Odder Kommune Mål for bosætningsstrategi Indsatser: Bolig Indsatser: Erhverv og jobskabelse Indsatser: Kultur- og fritidsliv Indsatser: Handel og bymiljø Indsatser:

Læs mere

Erhvervspolitisk program

Erhvervspolitisk program Erhvervspolitisk program Indledning Gladsaxe Erhvervsråd blev stiftet i 1982, ud fra et ønske om at etablere et samarbejdsforum mellem Gladsaxe Byråd og det lokale erhvervsliv. Erhvervsrådet består af

Læs mere

Vordingborg Kommune er storbyens sundeste og smukkeste forhave, summende af aktivitet, med internationalt udsyn og et blomstrende erhvervsliv.

Vordingborg Kommune er storbyens sundeste og smukkeste forhave, summende af aktivitet, med internationalt udsyn og et blomstrende erhvervsliv. Strategi for implementering af visionen Vordingborg Kommune er storbyens sundeste og smukkeste forhave, summende af aktivitet, med internationalt udsyn og et blomstrende erhvervsliv. Indhold Indledning...3

Læs mere

TILLÆG NR. 29 TIL KOMMUNEPLAN 2011 KREATIVE ZONER. Vedtaget af Borgerrepræsentationen den 9. oktober 2014.

TILLÆG NR. 29 TIL KOMMUNEPLAN 2011 KREATIVE ZONER. Vedtaget af Borgerrepræsentationen den 9. oktober 2014. TILLÆG NR. 29 TIL KOMMUNEPLAN 2011 KREATIVE ZONER Vedtaget af Borgerrepræsentationen den 9. oktober 2014. HVAD ER ET KOMMUNEPLANTILLÆG? Kommuneplantillæg Kommuneplanen indeholder en hovedstruktur for den

Læs mere

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 5 argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 1. Regeringen bryder en klar aftale om Aalborg Letbane noget lignende er aldrig før set i Danmark 2. Aalborg Letbane

Læs mere

- Vækst og dynamik i Rønnede

- Vækst og dynamik i Rønnede - Vækst og dynamik i Rønnede Ny vitalitet i Rønnede Netop i disse år sker der rigtig meget i Rønnede. Et nyt stort erhvervsområde er på vej, et kommende servicecenter med benzintank, hotel og restauranter

Læs mere

Telenor dækningskort

Telenor dækningskort 3 s dækningskort TDC dækningskort Telenor dækningskort Telia dækningskort Faste bredbåndsforbindelser Downloadhastigheder Faste bredbåndsforbindelser Uploadhastigheder Notat vedr. analyse af bredba ndstilgængelighed

Læs mere

Status på indsatser fra forrige planstrategi (2011-2023)

Status på indsatser fra forrige planstrategi (2011-2023) Status på indsatser fra forrige planstrategi (2011-2023) Indsats Gennemført Under gennemførelse Passiv Kommentar I nærkontakt med verden Politisk og strategisk arbejde for beslutning om en fast HH-forbindelse

Læs mere

Ø. Tørslev. 14. Rammer, Ø. Tørslev. Ø. Tørslev set fra sydøst. Ø. Tørslev set fra nordvest med fjorden i baggrunden.

Ø. Tørslev. 14. Rammer, Ø. Tørslev. Ø. Tørslev set fra sydøst. Ø. Tørslev set fra nordvest med fjorden i baggrunden. 14. Rammer, set fra sydøst. set fra nordvest med fjorden i baggrunden. 93 14. Rammer, N Blandet bolig og erhverv Boligområde Butiksområde Erhvervsområde Landområde Rekreation /fritidsformål Sommerhusområde

Læs mere

Syddjurs Danmarks sundeste kommune. V/ Pernille Brinch

Syddjurs Danmarks sundeste kommune. V/ Pernille Brinch Syddjurs Danmarks sundeste kommune V/ Pernille Brinch Agenda Hvorfor fokusere på idræt og folkesundhed? Hvordan kan Syddjurs markere sig på landkortet? 2 Hvorfor fokusere på idræt og folkesundhed? Den

Læs mere

17 eksklusive grunde i fremtidens landsby

17 eksklusive grunde i fremtidens landsby Byg drømmehuset i Vindinge ved Roskilde Valgfrihed mellem alle byggefirmaer eller stå selv som bygherre Naturskøn beliggenhed i Stålmosen Priser fra kr. 1.195.000,- Salg og information: danbolig holbæk

Læs mere

Strategiske mål. Erhvervsudviklingsstrategien bygger på to strategiske mål og fire indsatsområder.

Strategiske mål. Erhvervsudviklingsstrategien bygger på to strategiske mål og fire indsatsområder. Næstved Kommune 2015-2018 1 Sammen om fremtiden Næstved er et af Danmarks største erhvervsområder øst for Storebælt. Sådan skal det også være i fremtiden. Næstved Kommune har derfor som mål, at virksomhederne

Læs mere

Kommuneplantillæg 14 Ringe 2002-2013. Område til boliger, golfcenter og restaurant syd for Gestelevvej i Ringe. Gestelevvej FORSLAG

Kommuneplantillæg 14 Ringe 2002-2013. Område til boliger, golfcenter og restaurant syd for Gestelevvej i Ringe. Gestelevvej FORSLAG Kommuneplantillæg 14 Ringe 2002-2013 Område til boliger, golfcenter og restaurant syd for Gestelevvej i Ringe Gestelevvej FORSLAG Kommuneplantillægets retsvirkninger Kommunalbestyrelsen skal efter Planlovens

Læs mere

Sammenfatning af fire motorvejes betydning for vækst.

Sammenfatning af fire motorvejes betydning for vækst. Side 1 Udgivelsesdato : September 2014 Udarbejdet : Muhamed Jamil Eid René Fåborg Kristensen Kontrolleret : Brian Gardner Mogensen Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 INDLEDNING OG FORMÅL 3 2 RESULTATER

Læs mere

Program. Hvad er en kommuneplan? Hvad er gældende for Fårvang? Ændringer siden sidst Ansøgninger

Program. Hvad er en kommuneplan? Hvad er gældende for Fårvang? Ændringer siden sidst Ansøgninger Program Hvad er en kommuneplan? Hvad er gældende for Fårvang? Ændringer siden sidst Ansøgninger Hvad gælder for MIN ejendom Frist for indsigelser og bemærkninger Kommuneplanen er: Byrådets mest omfattende

Læs mere

Projektejendom Nørrebrogade 109 Fredericia Mulighed for boliger og butik

Projektejendom Nørrebrogade 109 Fredericia Mulighed for boliger og butik Projektejendom Nørrebrogade 109 Fredericia Mulighed for boliger og butik Side Lynge Advice ApS, Lyngby Hovedgade 10, 2800 Kgs. Lyngby, T. +45 70 260 240, E. info@lyngeadvice.dk www.lyngeadvice.dk Kontaktperson

Læs mere

DREJEBOG FOR EN UDVIKLINGSPLAN

DREJEBOG FOR EN UDVIKLINGSPLAN DREJEBOG FOR EN UDVIKLINGSPLAN Udviklingsplaner I projektet Landbruget i Landskabet er der ud fra en bedriftsvinkel arbejdet med fremtidens planlægning for det åbne land. Projektet søger at synliggøre

Læs mere

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 DEPARTEMENTET Dato 8. april 2010 Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 Det fremgår af Aftalen om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009, at der skal gennemføres en strategisk analyse

Læs mere

Stevns kommune. Lokalplan nr, 46, Magleby Alderdomshjem

Stevns kommune. Lokalplan nr, 46, Magleby Alderdomshjem Stevns kommune Lokalplan nr, 46, I I J Magleby Alderdomshjem STEVNS KOMMUNE LOKALPLAN NFt. 46. Lokalplan for ejendommen Magleby Alderdomshjem. INDHOLDSFORTEGNELSE Lokalplanens baggrund Lokalplanens område

Læs mere

Esbjerg Kommune er ny energi

Esbjerg Kommune er ny energi for Esbjerg Kommune Esbjerg Kommune er ny energi Esbjerg Kommune har mange kvaliteter både indenfor kultur, erhvervsliv, sport og uddannelsesområdet, blot for at nævne nogle. Men vi skal videre det er

Læs mere

Kapitel 3 - Centerstruktur, detailhandel og privat service

Kapitel 3 - Centerstruktur, detailhandel og privat service Kapitel 3 - Centerstruktur, detailhandel og privat service Centerstruktur Centerstruktur Detailhandelsplanlægningen baserer sig i forslag til Kommuneplan 2009 på indholdet i detailhandelstillæg nr. 89

Læs mere

Projektplan for Norddjurs Sundhedsportal Det sunde valg Det lette valg

Projektplan for Norddjurs Sundhedsportal Det sunde valg Det lette valg Projektplan for Norddjurs Sundhedsportal Det sunde valg Det lette valg 1. Baggrund Norddjurs Kommune er en fusion af Grenaa, Nørre Djurs, Rougsø og halvdelen af Sønderhald kommuner. Den nye kommune har

Læs mere

Forslag til Strategisk udviklingsplan for Fjordklyngen

Forslag til Strategisk udviklingsplan for Fjordklyngen Forslag til Baggrund I det nordvestlige hjørne af Viborg Kommune ligger landsbyerne Ulbjerg, Skringstrup, Sundstrup, Nr. Rind, Låstrup og Skals. Disse seks landsbyer, som igennem nedenstående forløb, er

Læs mere

Valgprogram ved kommunalvalg 09. Venstre på Nordfyn

Valgprogram ved kommunalvalg 09. Venstre på Nordfyn Valgprogram ved kommunalvalg 09. Venstre på Nordfyn 1 De fem punkter: Det grønne Nordfyn. Det sunde Nordfyn. Det lærende Nordfyn. Det professionelle Nordfyn Det erhvervsvenlige Nordfyn 1. Det Grønne Mærkesag:

Læs mere

Besøg Thisted, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder

Besøg Thisted, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Besøg Thisted, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Få inspiration til de udfordringer, du står overfor lige nu: Læs om de 16 inspirerende projekter i vores publikationer Kom

Læs mere

OVERSKRIFT RESEN LANDSKABSSTRATEGI

OVERSKRIFT RESEN LANDSKABSSTRATEGI OVERSKRIFT RESEN LANDSKABSSTRATEGI Resen ligger nord for Skive i umiddelbar forlængelse af Skive by. Området skiller sig således ud fra de andre caseområder ved ikke at være en landsby men en bydel på

Læs mere

Forvaltningens vurdering af indkomne høringssvar til Middelfart-delen af Planstrategi 2011

Forvaltningens vurdering af indkomne høringssvar til Middelfart-delen af Planstrategi 2011 Teknik- og Miljøforvaltningens sekretariat Middelfart Kommune Østergade 21 5580 Nørre Aaby www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte +45 8888 4798 Fax +45 8888 5501 Dato: 17. april 2012 Sagsnr.:

Læs mere

Netværk som løftestang til erhvervsudvikling. MEA d. 23. maj 2013. Kim Kofod Hansen Udviklingsdirektør Norddjurs Kommune

Netværk som løftestang til erhvervsudvikling. MEA d. 23. maj 2013. Kim Kofod Hansen Udviklingsdirektør Norddjurs Kommune Netværk som løftestang til erhvervsudvikling MEA d. 23. maj 2013 Kim Kofod Hansen Udviklingsdirektør Norddjurs Kommune Vækstudfordringer for Danmark - Demografisk pres Arbejdsstyrken reduceres de kommende

Læs mere

Projektbeskrivelse. Projekt nr. 2.2.1.1 Vejviserskilte til det overordnede stisystem

Projektbeskrivelse. Projekt nr. 2.2.1.1 Vejviserskilte til det overordnede stisystem Projekt nr. 2.2.1.1 Vejviserskilte til det overordnede stisystem Oplevelsen af Nationalpark Mols Bjerge til fods og på cykel giver den besøgende en helt unik og stærk oplevelse af områdets særegne landskab

Læs mere

Dansk byplan laboratorium. den 10. marts 2015

Dansk byplan laboratorium. den 10. marts 2015 Dansk byplan laboratorium den 10. marts 2015 1 Kilde: Kontur, Svendborg, 2013 Vi er blevet færre befolkningsudvikling i procentvis ændring, 2008-13 Kilde: kontur, Svendborg, 2013 og vi bliver ældre: procentvis

Læs mere

Greve Kommune. Job- og personprofil for erhvervschef

Greve Kommune. Job- og personprofil for erhvervschef Greve Kommune Job- og personprofil for erhvervschef Maj 2010 1 Baggrund Erhvervslivet og arbejdsmarkedet i Greve Kommune er i udpræget grad en del af regionale og nationale strukturer og kan vanskeligt

Læs mere

Norddjurstrafik. Lokalkørsel

Norddjurstrafik. Lokalkørsel Norddjurstrafik Lokalkørsel Køreplan Gyldig 11. august 2014 til 26. juni 2015 1 NORDDJURSTRAFIK Norddjurstrafik er et tilbud til kommunens borgere og gæster om kollektiv busbefordring indenfor kommunen.

Læs mere

Norddjurstrafik er et tilbud til kommunens borgere og gæster om kollektiv busbefordring indenfor kommunen.

Norddjurstrafik er et tilbud til kommunens borgere og gæster om kollektiv busbefordring indenfor kommunen. Norddjurstrafik Lokalkørsel Køreplan Gyldig 18. august 2011 til 29. juni 2012 1 NORDDJURSTRAFIK Norddjurstrafik er et tilbud til kommunens borgere og gæster om kollektiv busbefordring indenfor kommunen.

Læs mere

Århus og Østjylland i fremtiden Byggeri, udbygning og bolig. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker www.fremforsk.dk

Århus og Østjylland i fremtiden Byggeri, udbygning og bolig. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker www.fremforsk.dk Århus og Østjylland i fremtiden Byggeri, udbygning og bolig Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker www.fremforsk.dk Byer i fremtiden Den flettede by funktionerne blandet Virksomheden uden hovedsæde De

Læs mere

Præsentation af Innovation Fur. Nettemadag om fremtidens elsystem 25. november 2010

Præsentation af Innovation Fur. Nettemadag om fremtidens elsystem 25. november 2010 Præsentation af Innovation Fur Nettemadag om fremtidens elsystem 25. november 2010 Disposition o Hovedtal for Fur o Eksisterende net på Fur o Ideen bag Innovation Fur o Initiativtagere o Igangsætning -

Læs mere

Norddjurstrafik. Lokalkørsel

Norddjurstrafik. Lokalkørsel Norddjurstrafik Lokalkørsel Køreplan Gyldig 12. august 2013 til 27. juni 2014 1 NORDDJURSTRAFIK Norddjurstrafik er et tilbud til kommunens borgere og gæster om kollektiv busbefordring indenfor kommunen.

Læs mere

FORFALD og AFRAK. Manglende formåen økonomisk og socialt. Ligegyldighed. En blanding. 31-10-2012 Lektor Jørgen Møller. AAU. Tlf +045 2222 9811

FORFALD og AFRAK. Manglende formåen økonomisk og socialt. Ligegyldighed. En blanding. 31-10-2012 Lektor Jørgen Møller. AAU. Tlf +045 2222 9811 FORFALD og AFRAK Manglende formåen økonomisk og socialt Ligegyldighed En blanding 31-10-2012 Lektor Jørgen Møller. AAU. Tlf +045 2222 9811 1 31-10-2012 Lektor Jørgen Møller. AAU. Tlf +045 2222 9811 2 31-10-2012

Læs mere

Aalborg Byråd. Teknik- og Miljøudvalget. Mødet den 03.11.2010, kl. 13:00. Mødelokale 142, Stigsborg Brygge 5

Aalborg Byråd. Teknik- og Miljøudvalget. Mødet den 03.11.2010, kl. 13:00. Mødelokale 142, Stigsborg Brygge 5 Aalborg Byråd Teknik- og Miljøudvalget Mødet den 03.11.2010, kl. 13:00 Mødelokale 142, Stigsborg Brygge 5 Punkt 5. Opsamling på fordebatten vedrørende Nyt Universitetssygehus i Aalborg. 2009-50389. Teknik

Læs mere

Norddjurstrafik. Lokalkørsel

Norddjurstrafik. Lokalkørsel Norddjurstrafik Lokalkørsel Køreplan Gyldig 15. august 2012 til 28. juni 2013 1 NORDDJURSTRAFIK Norddjurstrafik er et tilbud til kommunens borgere og gæster om kollektiv busbefordring indenfor kommunen.

Læs mere

Lokalplan nr. 20-1 for et areal til golfbane ved Skjoldnæs.

Lokalplan nr. 20-1 for et areal til golfbane ved Skjoldnæs. Lokalplan nr. 20-1 for et areal til golfbane ved Skjoldnæs. Ærøskøbing kommune INDHOLDSFORTEGNELSE Redegørelse side 3 Kommuneplantillæg side 5 Lokalplan side 7 Kortbilag side 10 2 Redegørelse for Lokalplan

Læs mere

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Nyborg Kommune satser på at skabe attraktive bymiljøer og grønne og bæredygtige boligområder, så der skabes en positiv udvikling på bosætningsområdet

Læs mere

Når infrastruktur og udvikling går hånd i hånd GADBJERG-LØSNINGEN. Billundbanen

Når infrastruktur og udvikling går hånd i hånd GADBJERG-LØSNINGEN. Billundbanen Når infrastruktur og udvikling går hånd i hånd GADBJERG-LØSNINGEN Billundbanen BILLUNDBANE MED TOGSTOP I GADBJERG Gadbjerg Borgerforening og Lokalrådet anbefaler en løsning på Billundbanen, der omfatter

Læs mere