UDVIKLINGSAFDELINGEN. Hvidbog. Hvidbog

Transkript

1 UDVIKLINGSAFDELINGEN Strategi og planlægning Politiske standpunkter Strategi og planlægning Temadag 6. marts

2 Indledning Norddjurs Fremtidens kommune Baggrunden for temamødet Kommunalbestyrelsen skal inden udgangen af den første halvdel af den kommunale valgperiode offentliggøre en strategi for kommuneplanlægningen. Ligeledes skal den offentliggøre en redegørelse for kommunalbestyrelsens strategi for kommunens bidrag til en bæredygtig udvikling i det 21. århundrede med oplysninger om, hvordan der skal arbejdes helhedsorienteret, tværfagligt og langsigtet, og hvordan befolkningen, virksomheder, organisationer og foreninger vil blive inddraget i arbejdet (lokal Agenda 21). Temamødet den 6. marts 2007 Kommunalbestyrelsen i Norddjurs Kommune tog det første skridt arbejdet med planstrategierne på et temamøde den 6. marts Her blev kommunalbestyrelsens medlemmer stillet en række spørgsmål og bedt om at komme med deres politiske udmeldinger og visioner for kommunens udvikling frem til år Spørgsmålene kan findes i det til lejligheden udarbejdede oplæg. Der blev arbejdet i grupper med fem forskellige temaer, nemlig levevilkår, infrastruktur, erhverv, by og land. Hvert kommunalbestyrelsesmedlem deltog i tre ud af de fem temaer. I denne gengives politikernes anonymiserede udmeldinger i stort set ubearbejdet form. Der er således ikke tale om vedtagne politikker, men alene om ønsker og visioner fra de enkelte medlemmer af kommunalbestyrelsen, og derfor forekommer der visse steder modsatrettede udmeldinger. Det videre arbejde Svarene skal danne baggrund for det videre arbejde med at udforme forslag til planstrategierne på de to områder. Politikernes visioner vil også danne grundlag for forslag til handleplaner og indsatsområder. Det er medarbejdere i Norddjurs Kommunes Udviklingsafdeling, der forestår det praktiske arbejde med strategierne. Den 6. juni 2007 vil indholdet i strategierne blive præsenteret for kommunalbestyrelsen på et nyt temamøde, og derefter vil udviklingsafdelingen udarbejde udkast til planstrategierne. Disse forelægges for politikerne i 4. kvartal 2007, hvorefter udkast til kommuneplanstrategier kan vedtages i december I 1. kvartal 2008 fremlægges strategierne for offentligheden, og en endelig vedtagelse af strategierne kan ske i april Herefter indleder Udviklingsafdelingen arbejdet med selve kommuneplanen, som skal være færdig med udgangen af Udarbejdet af Udviklingsafdelingen Kontaktperson Jesper Due Tlf jesper.due@norddjurs.dk Udsendt april 2007 Strategi og planlægning

3 - i 2021 På temamødet den 6. marts 2007 besvarede alle politikerne spørgsmålet: Hvad fortæller omverdenen om os i 2021? Her er en række bud på det. Naturen Vi fortæller, at vi har det store rum og nærhed til skov og strand. Vi bor i et bæredygtigt åbent land, som er i harmoni med omgivelserne. Vi vægter naturen højt, vi bor i et fristed en naturpark. Der er vand i Kolindsund, Jyllands største sø, og dermed skabt attraktive byggegrunde og en øget tilstrømning af turister. Tilgængelighed til stilhed vigtig at bevare de naturskønne områder. Omverdenen vil synes, det er attraktivt at bo i Norddjurs! Bygningsmassen er generelt forbedret i Norddjurs. I 2021 er Havets Hus i Grenaa etableret. Sammenlignet med de andre Kommunen tilbyder noget, der giver os en gennemsnitlig højere levealder i 2021, end de har alle andre steder! Yderområdestatus er forandret. Yderområde er vi også i Befolkningsmæssigt er det status quo, men det er godt at bo i et yderområde. Norddjurs og Syddjurs er sammenlagt, og rådhuset ligger i Tirstrup Omverdenen tror, der skal madpakke med. Udvikling I år 2021 er vi tidsmæssigt tæt på at være den spændende Guldkyst ligesom Nordsjælland. Vi rummer et stort efteruddannelsescenter. Der tilbydes uddannelser mange steder, centralt koordineret, men ude på virksomhederne. (Uddannelsen er rykket ud til borgerne). Vi har gratis telefoni (bredbånd). Vi har IKT på højt niveau i hele kommunen. Valgmulighed for det enkelte menneske med alsidige tilbud til alle inden for alt: kultur, natur, bomuligheder. Norddjurs kommune er en attraktiv kommune med plads til og mulighed for udvikling. Man skal kunne give og modtage. Man skal bidrage til fællesskabet med det, man kan, og man skal have forventninger til hinanden. Omvendt må man kunne forvente at få hjælp, hvis man har behov. Bo og bygge Der er etableret boliger omkring (med udsigt over) golfbanerne i Allingåbro og Grenaa. Strategi og planlægning

4 Levevilkår Introduktion Gode levevilkår er et vigtigt element for det gode liv for alle borgere i Norddjurs Kommune. Rygtet om det gode liv er et godt incitament der uvilkårligt vil tiltrække nye borgere og dermed øge bosætningen. Politiske standpunkter Det gode liv Sikre fritidstilbud, som fordrer, at man selv er aktiv. Lugtfri miljø. Afsætning af midler til landsbyforskønnelse. Tryghed for børn sikker skolevej med cykelstier (så man slipper for, at forældre kører deres børn i skole). At møde mennesker af forskellig slags. At gøre det godt for dem, der er her, i stedet for at gøre det godt for dem, der ikke er her. Understøt, hvor der er liv og gejst. Tilgængelighed til stilhed vi skal værne om naturen. Grimme huse og bygninger skal saneres. Vi har det hele og dermed mulighederne for det gode liv. Borgernes kultur- og oplevelsestilbud Vigtigt med kulturelle fyrtårne, men også at støtte op om forsamlingshusene. Gode kultur- og oplevelsestilbud. Vigtigt at holde balance mellem fyrtårnene og foreningslivet. Strategi og planlægning

5 Hvis noget nyt skal leve, må noget andet dø! Udvikle eksisterende forenings- og fritidstilbud. Måske skal vi på grund af den øgede mobilitet have færre forsamlingshuse? Hvor og hvordan uddanner vi os? Et elitetilbud som f.eks. et håndboldhold som løftestang for foreningsidrætten og finansieret ved sponsorstøtte. Filialer af uddannelsessteder rundt på Djursland, som kan højne uddannelsesniveauet. Vi vil have bedre skole end de andre til og med gymnasial uddannelse. Skabe et uddannelsesmiljø omkring en række uddannelsesinstitutioner. Der skal være bedre muligheder for at bygge i det åbne land. At være en yderkommune bør give større muligheder for dette. Ombygge de store stuehuse fra de nedlagte landbrug, evt. ved hjælp af byfornyelsesmidler. Der skal ske vækst i landsbyerne, men kun i en grad, så præget af landsby bevares. Nærheden til nabokommunerne og regionen Vi skal være gode venner med Århus og Randers og tilbyde bosætningsmuligheder og erhvervsgrunde. Den mentale afstand til Århus er blevet kortere. Kæmpe mod den regionale udvikling ved at støtte op om private initiativer og ved at stimulere udviklingen. Voksenuddannelse i samarbejde med virksomhederne. Tænk lidt frem og lyt til, hvad virksomhederne mangler. Ikke alle skal være pendlere. Lokale virksomheder er nødvendige, da de er gode sponsorer. Vi skal kunne tilbyde alle typer af arbejdspladser. Nicheproduktion et vigtigt element i Norddjurs Kommune. Hvordan bor vi? Vores nærhed til fjord og hav (Randers Fjord og Kattegat) bør udnyttes. Udvikle et boligområde med udsigtsvillaer ved Stensmark Grenaas svar på Egå! Placere boliger som en intergreret del af golfbanen i Grenaa - til velhavere. Byggeriets koncentration vil være størst omkring Auning/Allingåbro og Grenaa. Udlægge jordbrugsparceller, hvor det er muligt. Strategi og planlægning

6 Infrastruktur Introduktion til infrastruktur Infrastrukturen bliver altid indblandet i diskussionerne om kommunens udviklingsmuligheder og i hvilken retning, den skal udvikles. Vi har ingen motorveje og lufthavne i kommunen, men de er meget tæt på. De øvrige transportveje som statsveje, jernbane, færger og erhvervshavne findes i kommunen. Det forventes, at det sydlige hængsel (Søften-Løgten) åbner i 2008, og at det nordlige hængsel (Sdr. Borup-Assentoft) vil blive etableret umiddelbart efter Sammen med nabokommunerne Syddjurs, Randers og Favrskov arbejdes på en endnu bedre vejstruktur i fremtiden, blandt andet med etablering af en tunnel under Randers Fjord. Infrastruktur omfatter også IT, hvor der findes et delvis udbygget net i kommunen, men der er stadig store områder med begrænsede dækningsmuligheder. Ønskerne er ikke altid lige forenelige med mulighederne, når det gælder hurtig og direkte adgang til og fra kommunen, sikre skoleveje, fartdæmpning i byer, cykelstier, stiforbindelser, som er vigtige punkter under infrastrukturen. Det samme gælder den kollektive trafikbetjening i al almindelighed samt internt i kommunen mellem de overordnede knudepunkter som Grenaa, sommerhusområderne ved Fjellerup og Bønnerup samt Auning og Allingåbro mod vest. Politiske standpunkter Behov og bosætning Bedre interne vejforbindelser. Bedre muligheder for pendling begge veje (over kommunegrænsen). Bedre vejforbindelser internt i kommunen. De skjulte luksusboliger (nedlagte) skal fremelskes for at højne befolkningssammensætningen. Der skal skaffes trendfolk til Norddjurs. Det kan blive decentrale arbejdspladser både på land og i by, der skal have udvekslet arbejdskraft. Det, der laves, skal også vedligeholdes, øget drift. Fokus bør rettes mod Århus. Forskelligheden er vigtig/mangfoldigheden. Ikke kun en bosætningskommune, også en erhvervskommune. Kvalitet i service betyder centralisering og behov for tilgængelighed Muligheden for boliger i det åbne land skal undersøges. Natur og miljøhensyn skal varetages. Næste generation tager forhåbentlig ud for at blive uddannet og så hjem igen. Overnatningsmuligheder skal oprettes. Trafikregulering skal være med til at bestemme udbygning. Allemandsretten skal indføres i Danmark. Kollektiv Trafik Bedre forbindelser for busser specielt ud af kommunen. Brændstofmuligheder kan blive influerende. De interne kollektive transportlinier skal optimeres. Der skal være kollektiv trafik, specielt til de store større byer. Kollektiv trafik betyder meget, men ikke nær så meget som den individuelle. Der skal være to ben: Et med direkte og hurtige linier ud og ind af kommunen samt et internt net med varierede muligheder. Hurtigere gennemgående busser/tog med tilkoblingsmuligheder. Strategi og planlægning

7 Fri parkering skal bibeholdes. Gerne videre rammer for bilister m.v. Koblinger til landsforbindelser Mere direkte veje nord og syd på Djursland. Motortrafikvej fra Tirstrup til Grenaa. Motorvej til Tirstrup Motorveje gerne både til Århus og Randers Nord/syd forbindelse i den vestlige del Nordlige hængsel skal bygges Primære veje skal særligt fremskyndes. Bløde trafikanter Cykelstier kan være en løsning men er dyre. Hurtige adgangsforhold stier m.v. Naturstier for cyklister. Sikre skoleveje kombineret med cykelstier. Hurtigtog og letbane til Tirstrup lufthavn. Kollektiv trafik vil ikke udvikle sig. Det skal være billigere at bruge kollektiv trafik. Energibesparende brændsler transportform. IKT - informations- og kommunikationsteknologi Bosættere må selv afgøre, om stedet er sikker nok til IT-infrastruktur. Stiforbindelser adgang til naturen. Lufthavnen Et nyt Bellacenter ved Tirstrup. Flere centrale ting ved lufthavnen. Flere flyafgange. Lufthavnen skal forbindes bedre med omverdenen også i luften. Lufthavnen skal styrkes. Der bør være en mulighed for, at den enkelte bolig, uanset beliggenhed, kan få optimal IT-forbindelse. En IT-by vil være tiltrækkende (tiltrække bosættere). IT-infrastruktur skal som minimum frem til landsbyerne. IT-infrastruktur-muligheder til alle boliger i kommunen. er vigtig for al bosætning. Færgedrift Grenaa-Hundested genoprettes åben for alle typer. Sverigesforbindelsen er vigtig og skal opretholdes. Veje og p-pladser Flere p-pladser. Strategi og planlægning

8 Erhverv Introduktion I Norddjurs Kommune er der ca arbejdspladser. Kommunen har en del store virksomheder, specielt inden for håndværks-, forarbejdnings-, stål-, transport- og emballageindustri samt det grafiske område. Norddjurs Kommune er samtidig en stor land- og skovbrugskommune. Fiskerierhvervet er det største på den jyske østkyst. Cirka halvdelen af arbejdspladserne i kommunen er placeret i Grenaa, der som følge heraf er et væsentligt udviklingsområde ikke kun for Norddjurs Kommune, men for hele Djursland. Auning, Allingåbro, Ørsted og Vivild i den vestlige del af kommunen er de største byer efter Grenaa med den korteste afstand til motorvejen og Århus-/Randersområdet, og her ligger kommunens næststørste koncentration af arbejdspladser. Kommunen har to fiskerihavne i hhv. Grenaa og Bønnerup samt en stor erhvervshavn i Grenaa, hvor der er plads til udbygning. For begge havne foregår netop nu et udviklingsarbejde, der er igangsat for at udvikle og fremtidssikre mulighederne for brugerne af havnearealerne. I den hidtige planlægning er der åbnet mulighed for at opføre nye erhvervsvirksomheder i erhvervsområder med en geografisk spredning, der dækker de fire tidligere kommuner. De udlagte områder er ikke kun forskellige med hensyn til geografisk placering, men også i forhold til de virksomhedstyper, der kan etablere sig på områderne: For eksempel erhvervsområde til virksomheder med særlige beliggenhedskrav, erhvervsområde med mulighed for blandet bolig og erhverv, etc. Politiske standpunkter Erhvervsstruktur Det væsentligste erhverv i kommunen er, hvor produkterne sendes let og langt, og det endelige produkt produceres andre steder. Turismen i Norddjurs Kommune er stor. Norddjurs Kommune satser på biobrændstof. Landbruget er leverandør til industrien (biobrændstof-industrien). I 2021 har vi et golf-turist koncept i Norddjurs (Underforstået: Som Lübker golf-resort), det er godt for vores turister og naturen. Alternativ energi - Norddjurs Kommune skal være et område, hvor der er forsøgsmuligheder og muligheder for helt nye ideer. Glatved er et særligt område for deponi det skal dog ikke markedsføres. Endnu flere virksomheder på Djursland. Håndværkserhvervene og de små liberale erhverv er vigtige. Vi skal have fokus på udvikling af bygge- og anlægsvirksomhederne i Norddjurs Kommune. Vi skal have plads til mange mindre virksomheder. Strategi og planlægning

9 Arbejdsstyrken Vi har husket, at en del af vores borgere er arbejdere, ikke alle er akademikere. Kommunens erhvervspolitik Norddjurs Kommune har en særlig erhvervsservice: Hurtig sagsbehandling og parathed i det offentlige system. Priserne på erhvervsgrunde er gode (billige). Vi skal være fremme i skoene med efteruddannelse af vores arbejdskraft: Vi skal være fremsynede, i dialog med vores virksomheder osv. (eks. Terma der skal bruge mindst 200 nye medarbejdere, kan vi skaffe det?) Kommunen har en parathed og åbenhed over for nye ideer. Nye virksomheder skal ikke bruge en masse tid på at finde frem til hjælpen, når de ønsker at etablere sig i Norddjurs Kommune. Indsats omkring iværksættere Der skal gøres en indsats (markedsføring) for at tiltrække virksomheder. Erhvervsområdernes placering Auning som center for grafiske virksomheder. Tung industri skal placeres ved Grenaa. Virksomheder med særlige beliggenhedskrav skal placeres i Grenaa. Markedsføringen skal målrettes udvalgte virksomhedstyper. Der skal være en jobmesse - årligt. Vi skal satse bredt have mange muligheder (at byde på). Der skal være en enklere sagsbehandling og en Der skal være mulighed for udlæg af erhvervsarealer andre steder end Grenaa. Samspil mellem natur, turisme, bosætning og erhverv Der skal stadig være højt til loftet. Det er svært at ødelægge naturen i kommunen p.g.a. den store mængde. Den særlige industri i Grenaa skal fungere i samspil med turisme og bosætning. Vi skal have erhverv uden støj, røg og møg - virksomhederne må ikke være en hindring for udviklingen (bosætningen). Der skal være balance mellem erhverv og bosætning der skal være attraktiv mulighed for bosætning for medarbejderne i vores virksomheder. Der skal være gode levevilkår i kommunen: Daginstitutioner, skoler, musikskoler, kulturtilbud. Strategi og planlægning

10 bedre rådgivning en enkelt indgang til oplysninger, rådgivning og sagsbehandling, når der kommer nye iværksættere, virksomheder. Infrastruktur Infrastrukturen skal på alle områder være god til Århus og Randers. Vi skal sikre færgeruten til Sverige. Udfordringen består i at udnytte vores beliggenhed. Infrastrukturen skal udvikles: Bedre offentlig transport, udvikling af vore veje, udvikling af søtransporten. Eksternt erhvervssamarbejde Vi ser på Djursland samlet erhvervsmæssigt der er opbakning og samarbejde kommunerne imellem. Norddjurs Kommune støtter erhvervsudviklingen ved Tirstrup Lufthavn. Vi skal have et erhvervspolitisk samarbejde med Syddjurs Kommune. Auning skal være porten til nabokommunerne. Vi skal samarbejde med Halmstad og Varberg om erhvervs- og turistpolitik. Vi skal udføre lobbyisme i forhold til innovationsmiljøer som eks. Århus Universitet for at tiltrække nye initiativer til kommunen. Landbrugets vilkår Nye miljøteknologier inden for landbruget skal udnyttes (Underforstået: - til at mindske miljømæssige gener for mennesker og natur). Det skal være muligt at etablere virksomheder i de overflødige landbrugsbygninger, men det er vigtigt med en god dialog (med det offentlige), så virksomhederne også får mulighed for at flytte i tide, inden pladsen bliver for trang og udviklingsmulighederne begrænsede. Landbruget skal bevares for at sikre bl.a. bio-energien og leverancer hertil. Samspil mellem natur, turisme, bosætning og landbrug De store landbrug skal placeres i god afstand (mindst en km) fra byerne. Der skal være mulighed for bosætning i landsbyerne. Mindre virksomheder skal kunne etableres i de overflødiggjorte landbrugsbygninger. Virksomhederne i landområderne skal tilpasses landområderne. Bedre muligheder for etablering af erhverv i forbindelse med boliger. Strategi og planlægning

11 Grenaa Havn Havnen i Grenaa skal være i fortsat vækst. Uddannelse Der skal være så bred en vifte af uddannelser til rådighed i Norddjurs Kommune, at vi kan servicere vores virksomheder. Det er vigtigt at bevare satellituddannelser, som f.eks. JCVU (også selvom det koster kommunen penge hvert år). Uddannelsesinstitutionerne i Grenaa skal støttes. Markedsføring af Norddjursland som attraktivt erhvervsområde Der skal være synligt, at der er mange små virksomheder i Norddjurs Kommune - og plads til flere (Eks. markedsføring med streamere på biler etc.) Lokal forsyning Landbrug og fiskeri skal bevares lokal forsyning. Muligheder for at udvikle de små virksomheder i landzonen hvem ved, om her ligger et nyt Grundfos! Fremtidens virksomheder er serviceerhverv, der kan indpasses i landzonen. Fremtidens detailhandel Detailhandlen skal udvikles og afvikles i takt med efterspørgslen. Der skal være bedre vilkår for at etablere detailhandel/butikker i landzone, men udbud og efterspørgsel må regulere antallet. Strategi og planlægning

12 By Introduktion I kommunen er der en større by, Grenaa, med ca indbyggere og et opland på ca indbyggere. Byen er center for overordnet offentlig og privat service (egnscenter), og byen har en del egnscenterfunktioner. Grenaa har store erhvervsarealer, herunder som noget særligt et område til virksomheder med særlige beliggenhedskrav og et område med trafik-, fiskeri- og færgehavn. Byens status som egnscenter betyder, at byen også i fremtiden i videst muligt omfang skal udbygges med egnscenterfunktioner på lige fod med egnscentre som Silkeborg og Randers, dog tilpasset et mindre opland end disse. Det er planlagt, at Grenaa skal kunne vokse sig større, såvel erhvervs- som indbyggermæssigt. De øvrige byer i kommunen er langt mindre end Grenaa. I den gældende planlægning skiller byerne Auning og Allingåbro sig ud ved at være kommunecentre med en vis grad af offentlig og privat service, industri samt dagligvare- og udvalgsvarebutikker. Auning har indbyggere, mens Allingåbro har indbyggere. Ørsted med indbyggere er kommunens 4. største by og er tidligere sygehusby. I dag rummer den flere regionale og kommunale specialinstitutioner samt har adskillige udvalgs- og dagligvarebutikker. Et større antal af kommunens byer har mellem 200 og indbyggere. Det er byer som Vivild, Glesborg, Fjellerup, Bønnerup og Trustrup, som hver rummer flere butikker. Byer som Holbæk, Nørager, Ørum, Gjerrild, Lyngby og Voldby har kun en dagligvarebutik. Byer som Fausing, Gjesing, Øster Alling og Ålsø har derimod ingen dagligvarebutikker. I alle byerne i gruppen indbyggere er det planlagt, at der kan ske en byvækst. Spredt i det åbne land ligger ud over de nævnte byer et større antal mindre bebyggelser. Det kommer hele kommunen til gode, at Grenaa er egnscenter. Det er vigtigt, at vi har byfyrtårne i Auning og Grenaa. Hvad der nærmere skal være tale om, må man finde ud af. Auning er en by, som med sin størrelse og beliggenhed kan komme til at betyde meget for kommunen. Byvækst Der skal være mulighed for at erhverve byggegrunde i alle byer i kommunen, også i de små byer. På denne måde får folk den største valgfrihed med hensyn til, hvor de vil bo. Det vil være spændende, hvis man kan planlægge særlige og anderledes boligområder rundt omkring i kommunen. Det er vigtigt, at kommunen kan tilbyde billige grunde. Der skal være alsidige boligtilbud i hele kommunen. Vi skal satse på at gøre Auning mere attraktiv, hvis vi vil have tilflyttere fra Randers. Der skal være mulighed for moderat vækst i landsbyerne. Det kan ske ved, at der skabes mulighed for udstykning af et mindre antal byggegrunde i hver landsby. Hvor meget de enkelte byer skal kunne vokse, skal afgøres af dem, der bor der. Der er mindre byer, hvor beboerne ikke ønsker, at deres by vokser. Politiske standpunkter Bystruktur Det er en fordel, at vi har en lidt større by som Grenaa i kommunen, og det skal vi benytte os af. Det giver mulighed for, at man kan tage ind til byen for at få en oplevelse. Landområderne skal have sit, og Grenaa skal have sit. Man skal finde ud af, hvordan man vil prioritere Grenaa i forhold til resten af kommunens byer. Strategi og planlægning

13 Der skal planlægges mulighed for at lave jordbrugsparceller i landsbyer, hvor det kan passes ind. Forskønnelse af byer Auning er indgangsportal til Norddjurs, og byen bør derfor forskønnes. Som det er nu, får de gennemkørende ikke noget godt indtryk. Skrammel skal væk, og kommunen skal i det hele taget arbejde med forskønnelse af landsbyerne. Der bør gøres mere for renholdelsen i byerne. Skolebørnene kan evt. hjælpe med at samle papir og affald op langs vejene. Måske er det en god idé, at der laves bysyn. Infrastruktur Skolebuskørsel er vigtig. Vi skal have så god en kollektiv trafik som muligt. Men der skal være forskel mellem serviceniveauet på landet og i byen. Den kollektive trafik er vigtig i forholdet mellem by og land. Telebusser kan være det helt rigtige. Auning et trafikalt knudepunkt, og det danner god basis for videre udvikling. En motorvej til lufthavnen i Tirstrup vil være en god ting. Måske bør der satses på en motorvej helt til Grenaa. Erhverv Vi skal tænke over, hvilke muligheder for udøvelse af erhverv vi vil kunne tilbyde i de mindre byer. Bl.a. skal kommunen se på mulighederne for at drive erhverv i tomme landbrugsbygninger. Vi skal være mere fleksible med hensyn til muligheden for at drive erhverv i de enkelte byer. Det er et ønske, at der er højere til loftet i de mindre byer med hensyn til vilkårene. Kommunen skal lægge vægt på servicere det lokale erhvervsliv. Kommunen skal bl.a. satse på erhverv, der kan forenes med turisme. F. eks. i Sydhavnen (Grenaa) og Bønnerup. Måske er der også et potentiale for erhvervsudvikling i Udbyhøj. Detailhandel Indkøbsmulighederne må ikke centraliseres for meget. Der skal være mulighed for købe ind i hele kommunen. Det er vigtigt, at kommunen har to byer som Grenaa og Auning med større butikscentre. Men der skal også være 2 3 steder mellem disse byer, hvor der er butikscentre. Der skal skabes mulighed i de små byer for, at der kan placeres en købmandsforretning. Om butikkerne så kommer, afgøres af de frie markedskræfter. Kulturtilbud Tilstedeværelsen af kultur og fritidstilbud er vigtigt for byernes mulighed for at udvikle sig. Strategi og planlægning

14 Kulturhuset i Grenaa er vigtig for kommunen, og folk kører dertil fra hele Djursland. Offentlig service Skoler og daginstitutioner er vigtige for byernes udvikling. Der er en gruppe af borgere, der bevidst har placeret sig uden for byerne, men som gerne vil bruge byernes tilbud. Uddannelsestilbud Rammer for udformning af byggeri i byerne Der skal skabes mulighed for, at der kan bygges højere i midten af Auning. Der skal generelt kunne bygges højere i byerne i kommunen. Landsbyer Det er vigtigt for landsbyerne, at kommunen støtter op om alle de mange forsamlingshuse. Man skal fastholde forskellen på by og land. Kommunen skal satse på, at der bliver flere uddannelsesmuligheder for de unge, så de i højere grad bliver i lokalområdet. Man skal lave et uddannelsesmiljø for unge i Grenaa, hvor der er mange uddannelser. Hvis man skal gøre sig håb om at få nye uddannelser til, kræver det, at der er byer af en vis størrelse i kommunen. Derfor skal man fortsat satse på, at Grenaa udvikler sig. Image/markedsføring/identitet Vi er kun en time fra Danmarks næststørste by Århus, hvor man kan tilbyde alt, og det skal bruges i markedsføringen. Det er vigtigt med en god markedsføring, så folk ved, hvad kommunen rummer og kan tilbyde. Rundkørslen ved Fausing bør udformes, så man får en oplevelse af, at man kører ind i fremtidens kommune. Grenaa og Auning er indgangsbyer til Norddjurs, og det er derfor vigtigt, at de præsenterer sig godt. Strategi og planlægning

15 Land Introduktion Adgang til skov og til at færdes i frisk luft i grønt, indbydende landskab har en meget stor rekreativ betydning. Det er en ressource, som tiltrækker både turister og fastboende. Mere end 85 procent af Norddjurs Kommunes areal er landområde uden for bymæssig bebyggelse, det vil blandt andet sige skove, strande, udyrkede arealer og landbrugsland. Med et samlende ord kalder vi det for naturen. Turistorganisationerne fremhæver Djurslands natur som attraktion i deres markedsføring, ligesom naturen bruges som trækplaster for nye fastboende i kommunen. På den ene side ønsker vi, at naturen bevares uforandret og forbliver ren, på den anden side er naturen under stadig udnyttelse som erhvervsgrundlag for land- og skovbrugerne. Men især forandringer og menneskelige indgreb i naturen vurderes at kunne bruges i udviklingen og som trækplaster for nye borgere: Hvis vi udstykker flere smukt beliggende grunde med udsigt, vil der (måske) komme folk udefra og bosætte sig der. Hvis vi etablerer flere golfbaner og udstykker flere grunde omkring dem, vil endnu flere (måske) flytte til området. Hvis vi vælger at oversvømme inddæmmede arealer, vil det (måske) tiltrække endnu flere turister og nye bosættere. Der skal altså ske en afvejning imellem hensynet til arealernes nuværende status som natur eller produktionsjord og behovet for at øge befolkningstallet. Dertil kommer, at folk, der bor på landet, har foretaget et bevidst valg ved at bosætte sig der, men at de formentlig i stigende grad fremover vil udtrykke behov og stille krav om serviceydelser, IKT og infrastruktur, der svarer til dem, folk i byerne har eller kan få. Politiske standpunkter Hvordan det åbne land ser ud Landet skal bevare sit nuværende udseende åbent land med landsbyer, grønne marker med korn. Der skal være forskel på land og by. Der skal ikke være byting på landet. Landskabet skal bevares rent, flot og forskelligartet. Landskabet skal ses, formidles og passes. Kommunalpolitikere skal sammen med landspolitikerne tage et medansvar for landskabet. Luftledninger i det åbne land skal graves ned, så vidt muligt. Afliv myten: Det her er for langt ude på landet! Mere æstetik på landet. Tilgængelighed i naturen Standarden på vejene i det åbne land skal være rimelig. Vejnettet må gerne gradueres i A- og B-veje (nogle for de langsomme og nogle for de hurtigkørende). Udbyg stier og tilgængelighed til naturen og sæt skilte op. Strategi og planlægning

16 Der skal være p-pladser, hvor folk kan sætte bilen, inden de begiver sig ud i landskabet til fods. Flere stier i landskabet plus mere skovrejsning plus mere oplysning om tilgængelighed. Kommunen skal informere om regler for færdsel i det åbne land. Det åbne land skal ikke udlægges som lukket reservat, men der skal tages hensyn til naturen. Der skal etableres områder uden publikumstryk af hensyn til dyrelivet. Både jægere og publikum skal tilgodeses, der skal skabes balance. Måske skal områder lukkes af for færdsel i perioder. Hensyn til drikkevand skal kombineres med skovrejsning. Færdsel på Anholt skal fortsat reguleres. Norddjurs skal være foregangskommune inden for sundhed ved hjælp af naturen. Indfør allemandsretten. Strukturudviklingen Flere landbrug bliver nedlagt, og det giver færre, men rigtig store landbrug. Kommunen skal respektere, at landbruget centraliserer erhvervet. Grisefarme skal holdes i særlige områder. Nybyggeri skal placeres i afstand fra lugtgener. Strategien skal være, at kommunen er dialogpartner med erhvervene og borgerne på landet, og at interesseorganisationerne skal medvirke til at skabe balance mellem parterne. De tomme landbrugsbygninger Det åbne lands tomme bygninger skal saneres drifts- og beboelsesbygninger samt ejendomme, der ikke er i brug, skal fjernes. Riv de gamle faldefærdige huse ned og byg nye lavenergihuse. Overflødiggjorte landbrugsbygninger skal kunne ombygges til boliger eller rives ned og genopføres til erhverv eller bolig på samme grund. Der skal kunne etableres erhvervsvirksomheder i tomme landbrugsbygninger. Kommunen skal medvirke til motivation til sanering af forfaldne landbrug. Gamle bevaringsværdige stuehuse på landet skal bevares og saneres. Incl. evt. bevaringsværdige tomme landbrugsbygninger. Understøt, at folk flytter ind i de store stuehuse på nedlagte landbrug, de har kvaliteter, som kan rumme interessante boliger. Bosætning i landdistrikter Her er mulighed for mere plads og mere rum end i de andre kommuner. Vi er lidt anderledes end de andre. Vi skal sælge os på vores natur. Åben holdning til bosætning på landet. Strategi og planlægning

17 Lav et område kun til de rigtig dyre huse, hvor det nybyggede hus kan bevare sin værdi. Store, dyre huse tiltrækker særlige købere. Beboerne i landdistriktet og landbruget skal indrette sig efter hinanden. Tilflyttere skal kende betingelserne, inden de bosætter sig. Gennem dialog mellem beboere og landbrug på landet skal skabes gensidig respekt og rum for begge parters interesser. Der skal skabes plads til bosætning af borgere, der vil væk fra de store byer og ud på landet. Etablér flere golfcentre super- og helårs. Helårsboliger ved golfbaner vil tiltrække efterlønnere fra Århus. Nybyggeri på landet Der skal være plads til spændende nybyggeri i landsbyerne. Særligt kvalitetsbyggeri og bosætning skal placeres i udvalgte områder. Der skal bygges nye boliger i nyudlagte områder. Byg IT-superhuse med alt det nyeste elektronik indbygget og plads til hjemmearbejdsplads. Nybyggeri i naturnære rammer, det trækker århusianere til. Prioriter moderne nybyggeri, lav spræl i boligerne og erhvervsbyggeriet. Udnyt naturen ved udlæg af nye grunde og giv lidt videre rammer. Højere grad af frihed til nybyggeri knap så snævre grænser for arkitekturen. Overordnet for hele kommunen: Knap så snævre grænser for byggeri og lokalplaner. Der skal skabes øgede muligheder for yderligere nybyggeri til helårsbeboelse på landet. Overflødiggjorte landbrugsbygninger skal kunne bruges til liberale erhverv eller til produktion, der ikke skaber problemer for omgivelserne. Der må ikke bygges for tæt på naturområder. Skydeterrænet ved Hevring skal udlægges som turistområde, men uden sommerhuse. Skydeterrænet ved Hevring skal lukkes som skydeterræn, heden skal bevares, og der skal indrettes vandrehjem i bygningerne. Nye hoteller skal væk fra vandet (strandbeskyttelseslinien). Strategi og planlægning

18 Hav opmærksomhed på at forskønne og rydde op i landsbyerne. Sammen med omverdenen Tog til lufthavnen 40 minutter til Århus. Byg det sydlige hængsel. Bosætning i en naturpræget kommune, men der skal nem vej til arbejde (ex. Århus). Prioriter offentlige transportmidler. Norddjurs og Syddjurs skal rykke tættere sammen, forudsætter mere samarbejde. Nabokommunerne er også Sverige genopbygge og styrke samarbejdet. Samarbejde med turist- og kulturpolitik over for Sverige. Støtte forsøget med modulvogntog til Grenaa. Om Kolindsund Der skal vand i Kolindsund, og landsbyerne omkring sundet skal kunne vokse. Der er hav og vand nok omkring os, så der skal ikke vand i Kolindsund. Landsbyer - udvidelse Landsbyer er kulturmiljøer, som skal bevares. Landsbyerne skal kunne udvikle sig, og der skal skabes plads til, at flere kan bosætte sig der. Landsbyernes beboere skal tages med på råd vedrørende planer for udvikling i deres landsby. Landsbyerne skal have mulighed for vækst og udlæg af nye byggegrunde, men landsbyens beboere skal være medbestemmende. Bevar landbrugsjorden. Om økologi Der vil være øget bevågenhed på naturen, incl. hvad man fodrer dyrene med. Men der vil ikke være flere økologer i 2021 end i dag. Økologi hænger sammen med velfærd det svinger op og ned og styres af købekraft. Landsbyerne må gerne vokse med flere huse, det giver mere liv. Hvis man har stor tilknytning til sin landsby, skal der også være mulighed for at oprettet en lille virksomhed i landsbyen. Landsbyer sanering og udsmykning Politisk indsats for at støtteordninger for bysanering også kommer til at gælde på landet (Folketinget). Kommunen skal arbejde politisk for at opnå støttemidler til landsbysanering. Helhedssanering i landsbyer. Kommunen skal ikke yde kontant støtte til landsbyudvikling, men gerne moralsk støtte. Strategi og planlægning

19 Appendix Emner, som ikke omhandles af hvidbogen en beskæftiger sig fortrinsvis med de fem emner, - levevilkår, infrastruktur, erhverv, land og by - som grupperne blev anmodet om at komme med politiske standpunkter til på temamødet. Kommuneplanlægningen vedrører også emner som kulturmiljø, energi, grundvand, overfladevand miljøbeskyttelse m.m., ligesom Anholt indgår i planlægningen. Derfor skal der også arbejdes med disse emner i relation til planstrategien. Udviklingsafdelingen vil inddrage disse emner i det materiale, som kommer til at danne basis for det næste temamøde den 6. juni Strategi og planlægning