Eksistentielle behov hos døende

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Eksistentielle behov hos døende"

Transkript

1 Eksistentielle behov hos døende E N K V A L I T A T I V U N D E R S Ø G E L S E A F E K S I S T E N T I E L L E O V E R V E J E L S E R O G B E H O V H O S D Ø E N D E O G D E R E S P Å R Ø R E N D E P Å D A N S K E H O S P I C E S. L e n e M o e s t r u p, s y g e p l e j e r s k e, c a n. s c i e n t. s a n., a d j u n k t p å U n i v e r s i t y C o l l e g e L i l l e b æ l t, p h. d. s t u d. v e d S y d d a n s k U n i v e r s i t e t

2 Organisatorisk indlejring 4-årigt deltids projekt. Påbegyndt afsluttes Udføres på SDU, Forskningsenheden Helbred, Menneske og Samfund, der er baseret på humanistiske og samfundsvidenskabelige forskningstraditioner. Tilknyttet Nordisk Netværk for forskning i Tro og Helbred Vejledere: Teolog, lektor ved HMS, SDU Niels Christian Hvidt Ph.d., psykolog ved Rigshospitalet Peter la Cour Antropolog, professor ved Statens Institut for Folkesundhed Tine Tjørnhøj-Thomsen Uddannelsesleder Sygeplejerskeuddannelsen i Svendborg, UCL Helle Majbritt Stryhn Finansiering: Syddansk Universitet University College Lillebælt Kræftens Bekæmpelse Novo Nordisk Fonden 2

3 Baggrund 3 Hidtidig forskning tyder på(1-7) At livstruende sygdom leder til en intensivering af den syges eksistentielle overvejelser At patienter og pårørende ikke oplever deres eksistentielle behov imødekommet At sundhedspersonalet har svært ved imødekomme behovene: Emnet er meget privat Personalet har usikker en viden på feltet Det er tidskrævende at spørge ind til eksistentielle problematikker Øget uddannelse og træning i eksistentiel omsorg øger personalets fokus på feltet og gør dem bedre i stand til at identificere og italesætte de eksistentielle behov.

4 The hole person care Total Pain (Cicely Saunders 1964) 4 Fysisk smerte Social smerte Eksistentiel og åndelig smerte/lidelse/afmagt Psykisk smerte

5 WHO s definition af den palliative indsats 5 At fremme livskvaliteten hos patienter og familier, som står over for de problemer, der er forbundet med livstruende sygdom, ved at forebygge og lindre lidelse gennem tidlig diagnosticering og umiddelbar vurdering og behandling af smerter og andre problemer af både fysisk, psykisk, psykosocial og åndelig art. (2002) Åndelig er oversat fra det engelske begreb spiritual

6 Indsats vedrørende eksistentielle / åndelige spørgsmål Sundhedsstyrelsens faglige retningslinjer for palliativ indsats 2011 (s.32): Der er en flydende overgang mellem holdning til almene eksistentielle / åndelige spørgsmål og tro. Eksistentiel / åndelig omsorg omfatter opmærksomhed på patienternes eksistentielle / åndelige spørgsmål og ressourcer, at lytte til den mening disse har i patientens livshistorie og at assistere patienten i arbejdet med eksistentielle / åndelige spørgsmål med udgangspunkt i patientens eget livssyn. 6 støtte til at opretholde tidligere holdninger og positioner.eller støtte til at anlægge helt nye perspektiver ud fra en ny situation.

7 Mål med projektet 1. At tilvejebringe forskningsbaseret og praksisrelevant viden om kompleksiteten af eksistentielle overvejelser og behov blandt kræftpatienter og deres pårørende under et terminalt forløb på et dansk hospice At undersøge hvordan behovene søges imødekommet i dag. 3. At undersøge om der er brug for nye tiltag eller andre måder at tilgodese dette område på ved for eksempel at styrke de sundhedsprofessionelles omsorgskompetencer.

8 Forskningsspørgsmål 1. Hvilke former for eksistentielle overvejelser og behov er centrale for kræftpatienter og deres pårørende under terminale forløb på et dansk hospice? 2.Hvordan imødekommes de eksistentielle behov i dag på hospice? 3.Hvordan oplever de døende patienter, de pårørende samt relevante ressourcepersoner, at varetagelsen af de eksistentielle behov kan optimeres på hospice?

9 3 delundersøgelser: Metode 1. Et litteratur review efterår dages feltobservationer på Hospice Djursland, Sct. Maria Hospice og Sct. Lucas Hospice i løbet af år Semistrukturerede interviews med 17 patienter og 9 pårørende. Kombineret i tid og sted med feltobservationer i år

10 Eksistentiel psykologi 10 Irvin Yalom fire eksistentielle grundvilkår (8-9) 1. At vi skal dø dødsangst 2. At vi i afgørende stunder er alene ensomhed / isolation 3. At vi har frihed til at vælge vores liv 4. At vi kæmper med at skabe mening i en verden, hvor vores livsmening ikke er givet på forhånd - en mening med livet, med døden Skaber dilemmaer, som har to poler, som mennesket er spændt ud ud i mellem og må balancere forhold til dilemmaer som bliver særlig tydelige hos den døende, som er tvunget til at forholde sig til det levede liv og døden

11 Den døendes eksistentielle spørgsmål Ifølge William Breitbart Hvor kommer jeg fra? Hvorfor er jeg her? Hvorfor mig? Hvor kommer jeg hen? Svaret kan findes i både teistiske og ateistiske livsanskuelser og kan hermed indeholde religiøse overvejelser spirituelle overvejelser sekulære / ateistiske overvejelser -afhængig af den enkeltes overbevisning og frie valg. 11

12 Begrebsafklaring: Eksistentielle overvejelser et overordnet begreb: 12 Sekulær eksistentiel orientering Spirituel orientering Religiøs orientering

13 The grid of concepts in meaning-making theory (Hvidt og la Cour 2010) (11) Uddrag og egen oversættelse 13 Eksistentiel meningsskabelse Knowing: Kognition Doing: Praksis Being: Betydning Sekulær/ateistisk - viden om sekulære eksistentielle begreber -sekulært syn på efterlivet -Tvivl eller søgen -Intervention ud fra naturvidenskabelige årsagssammenhænge -organiseret/aktiv deltagelse i sekulære organisationer -medlemskab af humanistiske organisationer -privat eksistentiel læsning, tv, radio, internet. -sekulære eksistentielle erfaringer -egne (humanistiske)værdinor mer -personlige historier har værdi Spirituel -spirituel viden -spirituelt syn på efterlivet -tvivl eller søgen -spirituel intervention -organiseret / aktiv deltagelse i spirituelle organisationer -meditation, bøn, læsning -rituel deltagelse -spirituelle erfaringer -spirituelle værdisæt -spirituelt velbefindende / kamp Religiøs -religiøse værdier -religiøs viden -religiøs tro på efterlivet -tvivl eller søgen -religiøs intervention -organiseret / aktivt medlemskab af religiøse samfund. - Bøn, læsning, sang, tv, alene eller med andre -religiøse erfaringer -religiøse værdisæt -religiøst velbefindende / kamp

14 Empirisk undersøgelse - Mange etiske overvejelser Projektet er godkendt af Datatilsynet, men ikke anmeldt til Etisk Komité. 14 Er det overhovedet etisk forsvarligt at arbejde med døende mennesker og deres pårørende? Risikerer jeg at åbner for mulig psykisk konflikt ved at spørge ind til eksistentielle forhold? Kan undersøgelserne risikere at fremme en særlig religiøs trosretning frem for andre? Risikerer jeg et etisk dilemma, hvis jeg oplever at patient og pårørende modarbejder hinanden eksempelvis misforstået hensyntagen?

15 Empirisk undersøgelse - hvordan berørtes Hospice? 15 Mit studieophold forløb over ca. 5 uger (gennemsnit ca. 20 timer om ugen) på hvert hospice. Indledtes med ca. 1-2 ugers feltobservation med fokus på hospices struktur, kultur, tilbud, døgnrytme etc., ved bl.a. at følge en sygeplejerske. Herefter nærmere introduktion til patienterne eksempelvis ved deltagelse i livshistoriske samtaler og ved at følge enkelte patienter. Hermed skabtes kontakt til patienter og pårørende og interviews kunne påbegyndes. Løbende var der uformelle samtaler med patienter, pårørende, frivillige og personalet. Disse samtaler foregik i arbejdstiden og medførte ikke ekstraarbejde.

16 Interviews Patienter og pårørende til interviews blev udvalgt i samarbejde med leder /personale. Inklusionskriterier: Patienten er voksen og har cancer Er i en sådan fysisk og psykisk forfatning, at vedkommende af personalet skønnes i stand til at gennemføre et interview af ca. en times varighed. Taler og forstår dansk Pårørende skal være voksen. Desuden lægges vægt på - variation i informanternes eksistentielle behov på baggrund af ateistisk, spirituel eller religiøs eksistentiel livsanskuelse. - variation i informanterne alder, køn, uddannelse, erhverv. - variation i typen af kræftsygdom, informanterne lider af. 16

17 Interviewguide Endelig interviewguide er baseret på erfaring fra tidligere pilotundersøgelse, litteratur-reviewet, eksistens-psykologisk teori samt The Grid. Semistrukturerede interviews, hvor der spørges ind til eksempelvis: Indledende spørgsmål om patienten og canceren Hvad har du at trække på i den her svære situation? Hvad giver dig trøst og styrke? Hvad er sværest lige nu? Er der noget, der hjælper dig til at finde mening? Kan du beskrive din tro hvad eller hvem tror du på? Oplever du, at troen har ændret sig i forbindelse med sygdommen? Hvordan udlever du din tro? Beder du, hvordan, alene eller med andre? Gør du andet for at opleve en åndelig inspiration eller forbindelse til en højere magt? F.eks. være i / se på naturen? Tænde lys? Meditere? Hvad tænker du om liv efter døden? 17 Hvordan oplever du, at personalet støtter dig med disse overvejelser? Hvad er godt? Hvad kunne være bedre?

18 Hvad fortæller de døende og de pårørende? Fokus på 18 Tryghed angst for dødsprocessen frygt for at sendes bort fra hospice Familien (uafsluttede opgaver, konflikter og ansvar for børn / teenagere øger sorgen) Værdighed (en selv andre mennesker) gennem tid, berøring, omgivelser, god mad Altruisme være noget for andre Troen der sker noget godt, ikke noget ondt efter døden, det giver ro at bede. Naturen skaber ro, man indgår i naturens kredshjælp, der er en højere magt. 2011

19 Feltobservationer 38 dage svarende til 266 timers feltobservation: Observationer i de forskellige rum på hospice patientstuer, spisestuer, terapi-rum, badeværelser, kontorer etc. Observation af samtaler og daglige møder mellem patienter, pårørende og personale. Observation af teammøder, konferencer og skriftlig dokumentation med fokus på eksistentielle aspekter 19 Mere end 150 uformelle samtaler med patienter, pårørende, sygeplejersker, musikterapeut, fysioterapeuter, psykologer, læger, præster, rengøringspersonale, køkkenpersonale og frivillige.

20 Hvad er observeret? 20 Generelt meget lidt fokus på og italesætning af eksistentielle aspekter på de daglige konferencer. Fokus på symptomer som smerter, obstipation, konfusion, på sociale aspekter og på medicin. Eksistentielle aspekter dokumenteres i journal f.eks. som: Almindelig dansk kristen Ikke specielt troende, som almindelig dansker Tror på et eller andet mellem himmel og jord uvist hvad det er Er medlem af Folkekirken er ikke som sådan troende. Tro er desværre ikke noget, der betyder så meget. Har ikke et religiøst forhold, men er medlem af folkekirken. Er ikke religiøs, men medlem af Folkekirken - men disse udsagn kommenteres kun sjældent yderligere

21 Referencer [1] la Cour, P. (2008). Existential and religious issues when admitted to hospital in a secular society: Patterns of change. In: Mental Health, Religion & Culture.Vol.11, 8 [2] McClain-Jacobsen, C., Rosenfeld, B., Kosinski, A. Pessin, H., Cimino, J.E., Breitbart,W. (2004): Belief in an afterlife, spiritual well-being and end-of-life despair in patients with advanced cancer. In: General Hospital Psychiatry, 26 (2004) [3] Strang, S, Strang, P., Ternestedt, B-M. (2001): Existential support in brain tumour patients and their spouses. In: Supportive Care in Cancer, vol. 9, 8. [4] Murray et al. (2004): Exploring the spiritual needs of people dying of lung cancer or heart failure: a prospective qualitative interview study of patients and their carers. In: Palliative Medicine. Vol. 18, 1, [5] Cohen et al (1996):Existential well-being is an important determinant of quality of life. In Cancer. Vol 77, 3, [6] Kuin et al. (2006): Spiritual issues in palliative care consultations in the Netherlands In: Palliative Medicine. 20: [7] Yardley et al. (2009) Improving training in spiritual care: a qualitative study exploring patient perceptions. In: Palliative Medicine.; 23: [8] Yalom (1980) Existential Psychoherapi. [9] Yalom (2008) Starring at the Sun Overcoming the Terror of Death. [10] Breitbart, William: (2007/:Who needs the concept of spirituality? Human beings seem to! In: Palliative & Supportive Care. Vol 5, 2, [11] la Cour P, Hvidt NC. (2010):Research on meaning-making and health in secular society: Secular, spiritual and religious existential orientations. In: Social Science and Medicine;71(7): [12] Schnell, Tatjana (2010): Existential Indifference: Another Quality of Meaning in Life. In: Journal of Humanistic Psychology; 50(3)

Eksistentielle overvejelser hos døende - et kvalitativt studie af døende kræftpatienter på danske hospices

Eksistentielle overvejelser hos døende - et kvalitativt studie af døende kræftpatienter på danske hospices Eksistentielle overvejelser hos døende - et kvalitativt studie af døende kræftpatienter på danske hospices Lene Moestrup, RN, cand. scient. san. PhD student, University of Southern Denmark Baggrund for

Læs mere

Eksistentielle aspekter af livet tæt på døden resultater fra en kvalitativ undersøgelse af døendes og pårørendes overvejelser om død, tro og efterliv

Eksistentielle aspekter af livet tæt på døden resultater fra en kvalitativ undersøgelse af døendes og pårørendes overvejelser om død, tro og efterliv Eksistentielle aspekter af livet tæt på døden resultater fra en kvalitativ undersøgelse af døendes og pårørendes overvejelser om død, tro og efterliv Lene Moestrup Maleri af Alireza Hamidavi Rasoulzadeh

Læs mere

Samtalen. Lotte Blicher Mørk. Anna Weibull. Hospitalspræst Rigshospitalet Palliativt afsnit. Praktiserende læge, Åbylægerne Grenaa

Samtalen. Lotte Blicher Mørk. Anna Weibull. Hospitalspræst Rigshospitalet Palliativt afsnit. Praktiserende læge, Åbylægerne Grenaa Samtalen. Anna Weibull Praktiserende læge, Åbylægerne Grenaa Diplom NSCPM 2007 Medforfatter DSAMs palliationsvejledning Lotte Blicher Mørk Hospitalspræst Rigshospitalet Palliativt afsnit Medforfatter SSTs

Læs mere

Mestring som perspektiv på samtalen - på vej fra ide til redskab

Mestring som perspektiv på samtalen - på vej fra ide til redskab Mestring som perspektiv på samtalen - på vej fra ide til redskab Thora Grothe Thomsen, klinisk sygeplejespecialist, post. doc., Roskilde og Køge sygehuse thst@regionsjaelland.dk http://www.house-of-solutions.dk/

Læs mere

Det eksistentielle i det religiøse Tro som fænomen blandt døende Hanne Bess Boelsbjerg

Det eksistentielle i det religiøse Tro som fænomen blandt døende Hanne Bess Boelsbjerg Det eksistentielle i det religiøse Tro som fænomen blandt døende Hanne Bess Boelsbjerg Spørgsmål Hvordan søges eksistentielle vilkår lindret gennem religiøs tro? Hvordan er det muligt at støtte en religiøs

Læs mere

Den eksistentielle samtale Det existentiella samtalet. Susann Strang Leg. sjuksköterska, docent Köpenhamn den 22 maj 2014

Den eksistentielle samtale Det existentiella samtalet. Susann Strang Leg. sjuksköterska, docent Köpenhamn den 22 maj 2014 Den eksistentielle samtale Det existentiella samtalet Susann Strang Leg. sjuksköterska, docent Köpenhamn den 22 maj 2014 Hurtig udvikling i forskning i eksistentielle / åndelige spørgsmål For mere end

Læs mere

Eksistentiel krise og åndelig omsorg

Eksistentiel krise og åndelig omsorg Eksistentiel krise og åndelig omsorg Ved Jens Rasmussen Se Livsanskuelser, 2012, s. 102-126. Jens Rasmussen Side 1 Sundhedsstyrelsens definition af åndelig omsorg: eksistentielle og religiøse problemstillinger.

Læs mere

Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark

Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark Palliation i Danmark - status og visioner National konference, Christiansborg, 3. februar 2010 Lone de Neergaard, Sundhedsstyrelsen Palliativ indsats, WHO

Læs mere

Sundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område

Sundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område Sundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område Kommunal palliativ indsats status og perspektiver Nyborg Strand 28. september 2010 Ole Andersen, Sundhedsstyrelsen Palliativ indsats

Læs mere

Helle M. Christensen

Helle M. Christensen Helle M. Christensen Ph.d.-student, sygeplejerske, Cand.scient. San. Klinisk Institut, SDU Odense Universitets Hospital Lungemedicinsk afdeling J Danmark 2013 KOL / Indlæggelse Behandling / NIV NIV /

Læs mere

Arkitektur, indretning og udsmykning

Arkitektur, indretning og udsmykning Landskursus for Palliationssygeplejersker, 2015 Arkitektur, indretning og udsmykning et lindrende aspekt under alvorlig livstruende sygdom Jorit Tellervo Connie Timmermann, Lisbeth Uhrenfeldt (medvejleder

Læs mere

Hospice et levende hus

Hospice et levende hus 78 Klinisk Sygepleje 28. årgang Nr. 1 2014 PH.D.-PRÆSENTATION Hospice et levende hus En analyse af levet liv og omsorg på hospice som bidrag til forståelse af åndelig omsorg Vibeke Østergaard Steenfeldt

Læs mere

Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats.

Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats. 08-04-2005 Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats. Chefsygeplejerske Holmegårdsparken. Projektansvarlig. Ulla Knudby Sygeplejerske Klinisk vejleder Holmegårdsparken.

Læs mere

Skal vi bare fordi vi kan? Udfordringer i det palliative felt Middelfart, 2 oktober 2015 Psykolog Bo Snedker Boman bsb@regionsjaelland.

Skal vi bare fordi vi kan? Udfordringer i det palliative felt Middelfart, 2 oktober 2015 Psykolog Bo Snedker Boman bsb@regionsjaelland. Skal vi bare fordi vi kan? Udfordringer i det palliative felt Middelfart, 2 oktober 2015 Psykolog Bo Snedker Boman bsb@regionsjaelland.dk Tror du, at jeg er blevet syg, fordi jeg forlod min kone og mit

Læs mere

Lindrende indsats - når vi er truet på livet af sygdom

Lindrende indsats - når vi er truet på livet af sygdom Lindrende indsats - når vi er truet på livet af sygdom PAVI/SIF/SDU og Folkeuniversitetet, Kommunehospitalet København 5 forårs tirsdage i marts 2014 Møderækken 1. Lindrende indsats historie, formål, muligheder

Læs mere

Gitte Juhl Overlæge Palliationsenheden Herlev Hospital

Gitte Juhl Overlæge Palliationsenheden Herlev Hospital Gitte Juhl Overlæge Palliationsenheden Herlev Hospital Palliationskonference- for det kan gøres bedre Onsdag d 21.april 2010 Definition på palliativ indsats Palliativ indsats virker den? Anbefalinger til

Læs mere

Patient- og pårørende centrering i sygeplejen

Patient- og pårørende centrering i sygeplejen Dilemma i kræftsygeplejen - fra kurativ til palliativ pleje og behandling Patient- og pårørende centrering i sygeplejen Landskursus 2013 Susanne Lauth, Oversygeplejerske, Programchef, Onkologisk Afdeling,

Læs mere

Dansk Palliativ Database

Dansk Palliativ Database Dansk Palliativ Database Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats Dansk Palliativ Database Forekomsten af symptomer og problemer ved påbegyndelse af specialiseret palliativ indsats v/maiken

Læs mere

Hvad er det gode donationsforløb for pårørende?

Hvad er det gode donationsforløb for pårørende? Hvad er det gode donationsforløb for pårørende? Anja Marie Bornø Jensen Adjunkt, Antropolog, Ph.d. Center for Medical Science and Technology Studies Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns Universitet

Læs mere

UDVIKLING AF PALLIATION I DANMARK Hvad er PAVI og hvad er vi optaget af for tiden?

UDVIKLING AF PALLIATION I DANMARK Hvad er PAVI og hvad er vi optaget af for tiden? UDVIKLING AF PALLIATION I DANMARK Hvad er PAVI og hvad er vi optaget af for tiden? Kontaktsygeplejersker Region Sjælland og Region Hovedstaden, Kræftens Bekæmpelse 16. november 2011 Helle Timm Centerchef

Læs mere

Faglige visioner Palliation 04.10.2009

Faglige visioner Palliation 04.10.2009 Faglige visioner Palliation 04.10.2009 Lise Pedersen Speciallæge i onkologi, Diplomuddannlse i Palliativ Medicin fra GB Ledende overlæge dr. med. Palliativ medicinsk afd., BBH WHO Definition af Palliativ

Læs mere

Palliativ indsats og hjerteinsufficiens

Palliativ indsats og hjerteinsufficiens Palliativ indsats og hjerteinsufficiens Birgith Hasselkvist Udviklingssygeplejerske, MKS Regionshospitalet Randers Landskursus for hospice og palliationssygeplejersker, Vejle 2012 Pakkeforløb hjerteklap-

Læs mere

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Projektbeskrivelse. Projektets titel Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Baggrund/ problembeskrivelse Kommissionen om livskvalitet og selvbestemmelse i plejebolig og plejehjem fremlagde i sin

Læs mere

Identity and home when living with advanced cancer

Identity and home when living with advanced cancer Identity and home when living with advanced cancer Ved lektor ved UCSJ, ergoterapeut, cand. pæd. og ph.d. studerende ved Syddansk Universitet, Jesper Larsen Mærsk Disposition Præsentation af forskningsprojektet:

Læs mere

Sygdom som eksistentielt / åndeligt vendepunkt

Sygdom som eksistentielt / åndeligt vendepunkt Sygdom som eksistentielt / åndeligt vendepunkt Hospitalspræst Christian Juul Busch, Rigshospitalet. christian.busch@regionh.dk Palliationskursus, Praktiserende læger RegionH. Charlottehaven, den 28. oktober

Læs mere

Tidlig palliativ indsats - overvejelser ift. klinik og forskning

Tidlig palliativ indsats - overvejelser ift. klinik og forskning Tidlig palliativ indsats - overvejelser ift. klinik og forskning Forskerdag i palliationsnetværket 5. november, 2014 Karen Marie Dalgaard, spl., cand. scient. soc., ph.d. Forsker PAVI -Videncenter for

Læs mere

Når to bliver til en. - omsorg for ældre efterladte. Jorit Tellervo Projektleder, Palliativt Videncenter

Når to bliver til en. - omsorg for ældre efterladte. Jorit Tellervo Projektleder, Palliativt Videncenter Når to bliver til en - omsorg for ældre efterladte Jorit Tellervo Projektleder, Palliativt Videncenter Jorit Tellervo Projektleder, Palliativt Videncenter Fakta: 15.100 dansker over 65 år mistede

Læs mere

Palliativ indsats i den kommunale pleje en værdig død

Palliativ indsats i den kommunale pleje en værdig død Palliativ indsats i den kommunale pleje en værdig død Palliativt Videncenter/SIF/SDU Øster Farimagsgade 5 A, 1353 K, Mette Raunkiær ph.d., cand.scient.soc., sygeplejerske T: 2174 7482 E: raunkiaer@sdu.dk,

Læs mere

DMCG - seminar 30. nov. 1. dec. 2011 PALLIATION I GRUNDUDDANNELSEN TIL BACHELOR I SYGEPLEJE

DMCG - seminar 30. nov. 1. dec. 2011 PALLIATION I GRUNDUDDANNELSEN TIL BACHELOR I SYGEPLEJE DMCG - seminar 30. nov. 1. dec. 2011 PALLIATION I GRUNDUDDANNELSEN TIL BACHELOR I SYGEPLEJE Kirsten Halskov Madsen 2011 PALLIATION i VIOLA Udvikling af palliativ indsats med fokus på uddannelse Hvad er?

Læs mere

Interaktionen mellem de pårørende og sundhedspersonalet

Interaktionen mellem de pårørende og sundhedspersonalet Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler Interaktionen mellem de pårørende og sundhedspersonalet ifølge undersøgelsen At være pårørende til en kræftpatient Line Lund, Ph.D., cand.scient.san.publ. Mogens

Læs mere

Netværksfokuseret sygepleje - involvering af patientens sociale netværk. Pia Riis Olsen Klinisk Sygeplejespecialist, cand.cur., ph.d.

Netværksfokuseret sygepleje - involvering af patientens sociale netværk. Pia Riis Olsen Klinisk Sygeplejespecialist, cand.cur., ph.d. Netværksfokuseret sygepleje - involvering af patientens sociale netværk Pia Riis Olsen Klinisk Sygeplejespecialist, cand.cur., ph.d. Kræftafdelingen Plan Baggrundsbegreber (social støtte og socialt netværk)

Læs mere

Konference: Palliation - den døende i eget hjem (2 dage) (København)

Konference: Palliation - den døende i eget hjem (2 dage) (København) Konference: Palliation - den døende i eget hjem (2 dage) (København) Underviser Thomas Høg Nørager Hanne Heegaard Julie Kolbe Krøier Bliv klædt på til at håndtere palliativ behandling i hjemmet og ikke

Læs mere

Gabet mellem forskellige gruppers perspektiver på Beslutninger ved Livets Afslutning Dødshjælp (BLAD) Møde 23. januar 2014

Gabet mellem forskellige gruppers perspektiver på Beslutninger ved Livets Afslutning Dødshjælp (BLAD) Møde 23. januar 2014 Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del Bilag 250 Offentligt Gabet mellem forskellige gruppers perspektiver på Beslutninger ved Livets Afslutning Dødshjælp (BLAD) Møde 23. januar 2014 Folketingets

Læs mere

Status for samarbejdet med at udvikle kompetencer: Hvad sker der og er det (godt) nok?

Status for samarbejdet med at udvikle kompetencer: Hvad sker der og er det (godt) nok? Status for samarbejdet med at udvikle kompetencer: Hvad sker der og er det (godt) nok? DMCG-PAL Årsmøde 11. marts, 2015, Vejle Helle Timm, centerleder, professor Temaer i oplægget Refleksion over emne

Læs mere

Præsentation af ph.d.-projektet. Empiriske eksempler. Døden som realitet. Døden som tabu. Dødsangst og professionalisme

Præsentation af ph.d.-projektet. Empiriske eksempler. Døden som realitet. Døden som tabu. Dødsangst og professionalisme Præsentation af ph.d.-projektet Empiriske eksempler Døden som realitet Døden som tabu Dødsangst og professionalisme Afdække hvordan kristne og muslimske kræftpatienter anvender trosrelaterede erfaringer

Læs mere

At være pårørende til en kræftpatient

At være pårørende til en kræftpatient Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler At være pårørende til en kræftpatient Line Lund, Ph.D., cand.scient.san.publ. Mogens Grønvold, MD, Ph.D., DrMedSci Lone Ross Nylandsted, MD, Ph.D. Program Baggrund

Læs mere

Reviews 1997 1998 1999 2002 2002 2003 2008;

Reviews 1997 1998 1999 2002 2002 2003 2008; Reviews Rinck GC, van den Bos GA, Kleijnen J et al. Methodologic issues in effectiveness research on palliative cancer care: a systematic review. J Clin Oncol 1997; 15: 1697-1707. Smeenk FW, van Haastregt

Læs mere

Resultater fra spørgeskemaundersøgelse om teenagere som pårørende

Resultater fra spørgeskemaundersøgelse om teenagere som pårørende Bilag 6: Sammenfatning af resultater fra spørgeskemaundersøgelse Resultater fra spørgeskemaundersøgelse om teenagere som pårørende Nedenstående er en sammenfatning af resultater fra en spørgeskemaundersøgelse,

Læs mere

REHABILITERING af patienter med lungekræft

REHABILITERING af patienter med lungekræft REHABILITERING af patienter med lungekræft Arbejdsgruppen består af...2 Kommisorium...2 Arbejdsmetode...2 Lovgivning og opgaver...2 Formål med lungekræftrehabilitering...4 Rehabilitering starter den dag,

Læs mere

Rundt om en tidlig palliativ indsats

Rundt om en tidlig palliativ indsats Rundt om en tidlig palliativ indsats Udfordringer i det palliative felt Fagligt Selskab for Palliationssygeplejersker Landskursus 1. og 2. oktober 2015 Karen Marie Dalgaard, forsker PAVI, Videncenter for

Læs mere

Ulighed og kræftpatienter af anden etnisk herkomst end dansk. Vejle, 10.11.2012

Ulighed og kræftpatienter af anden etnisk herkomst end dansk. Vejle, 10.11.2012 Ulighed og kræftpatienter af anden etnisk herkomst end dansk Vejle, 10.11.2012 Etniske minoriteter Vi mener ikke-vestlige minoritetsgrupper Vi mener grupper, hvis sprog, kultur og religion adskiller sig

Læs mere

Den næste times tid. Disposition: Baggrund Kommunikation Relationer Familiemedlemmer

Den næste times tid. Disposition: Baggrund Kommunikation Relationer Familiemedlemmer Den tolkede samtale - udfordringer og muligheder Ph.d.-stud, antropolog Stina Lou Folkesundhed & Kvalitetsudvikling, Region Midt Den næste times tid Disposition: Baggrund Kommunikation Relationer Familiemedlemmer

Læs mere

Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014. Mogens Grønvold

Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014. Mogens Grønvold Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014 Mogens Grønvold Historien kort 2007 Bevilling, nedsat foreløbig bestyrelse 2008-2009 Høring 2009 Godkendt Sundhedsstyrelsen 3 år 2010 Start alle patienter

Læs mere

Palliation på tværs Silkeborg - et medarbejderdrevent innovationsprojekt mellem hospitalet, kommune og almen praksis

Palliation på tværs Silkeborg - et medarbejderdrevent innovationsprojekt mellem hospitalet, kommune og almen praksis Palliation på tværs Silkeborg - et medarbejderdrevent innovationsprojekt mellem hospitalet, kommune og almen praksis Anne Marie Kjærsgaard-Andersen Projektleder, sygeplejerske, MHH Silkeborg Kommune/ Regionshospitalet

Læs mere

Den nyansatte sygeplejerske Palliative felt

Den nyansatte sygeplejerske Palliative felt Palliative felt Definition: har erfaring med sygepleje på det generelle niveau eller kan være nyuddannet. Udføre Lede Formidle Udvikle Teoretiske Udfører sygepleje udfra et behov for at lære det palliative

Læs mere

Kræftrehabilitering 06-12-2011. Kræftens Bekæmpelses visioner med fokus på fysisk aktivitet

Kræftrehabilitering 06-12-2011. Kræftens Bekæmpelses visioner med fokus på fysisk aktivitet Kræftrehabilitering Kræftens Bekæmpelses visioner med fokus på fysisk aktivitet Temadage om kræftrehabilitering. Danske Fysioterapeuter 5.-6. december 2011 Hvorfor er kræftrehabilitering på dagsordenen?

Læs mere

Hospice Sydfyn. Den sidste tid, når døden nærmer sig. Vejledning til pårørende

Hospice Sydfyn. Den sidste tid, når døden nærmer sig. Vejledning til pårørende Hospice Sydfyn Den sidste tid, når døden nærmer sig. Vejledning til pårørende Døden er det eneste i livet der ikke er til forhandling. Af den lærer vi helt betingelsesløst, at vi er afmægtige overfor noget,

Læs mere

Den palliative indsats

Den palliative indsats Den palliative indsats En tværfaglig efteruddannelse i Region Midtjylland Region Midtjylland Koncern HR Center for Kompetenceudvikling Den palliative indsats En tværfaglig efteruddannelse i Region Midtjylland

Læs mere

Valgfri specialefag for SSH uddannelsen trin 1

Valgfri specialefag for SSH uddannelsen trin 1 Indhold Demens 1 Palliation 1 Velfærdsteknologi Rehabilitering 1 Borgere med psykisk sygdom. 1 Demens 1 På dette valgfri specialefag præsenteres eleverne for demens, inden for primærområdet. Der vil blive

Læs mere

Fortælling som palliativ kommunikation i ALS-rehabilitering

Fortælling som palliativ kommunikation i ALS-rehabilitering Fortælling som palliativ kommunikation i ALS-rehabilitering Temadag/dialogmøde om palliative tilbud til personer med ALS Musholm Bugt Feriecenter, 22.10. 2012 Jørgen Jeppesen, PhD-studerende, MPH, journalist

Læs mere

Ansættelser 2012 - Forsker i Palliativt Videncenter

Ansættelser 2012 - Forsker i Palliativt Videncenter Karen Marie Dalgaard (f. 1954) Sygeplejerske (1977) Sygeplejefaglig Diplomeksamen med speciale i ledelse (1990) Sygeplejefaglig vejleder (1995) Cand.scient.soc. - Den Sociale Kandidatuddannelse (2002)

Læs mere

Såvel regioner som Sundhedsstyrelsen har fokus på de pårørende til alvorligt syge og døende. I hvert fald på papiret. Regionerne har udar-

Såvel regioner som Sundhedsstyrelsen har fokus på de pårørende til alvorligt syge og døende. I hvert fald på papiret. Regionerne har udar- 1 af 6 04-08-2014 11:39 Såvel regioner som Sundhedsstyrelsen har fokus på de pårørende til alvorligt syge og døende patienter. I hvert fald på papiret. Regionerne har udar- 2 af 6 04-08-2014 11:39 bejdet

Læs mere

POLITIKERSPØRGSMÅL. Spørgsmål nr.: 070 Dato: 12. maj 2012 Stillet af: Henrik Thorup (O) Besvarelse udsendt den: 1. juni.2012.

POLITIKERSPØRGSMÅL. Spørgsmål nr.: 070 Dato: 12. maj 2012 Stillet af: Henrik Thorup (O) Besvarelse udsendt den: 1. juni.2012. Koncern Plan, Udvikling og Kvalitet POLITIKERSPØRGSMÅL Enhed for Hospitals- og Psykiatriplanlægning Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang Blok B Telefon 3866 6000 Direkte 3866 6012 Web www.regionh.dk Spørgsmål

Læs mere

Sundhedsfaglig Diplomuddannelse

Sundhedsfaglig Diplomuddannelse Sundhedsfaglig Diplomuddannelse Metropol Efter og Videreuddannelse Side 1 Formålet med sundhedsfaglig diplomuddannelse er at kvalificere den enkelte til selvstændigt at varetage specialiserede funktioner

Læs mere

Status for palliativ indsats i Danmark

Status for palliativ indsats i Danmark Status for palliativ indsats i Danmark Lægedag Syd 2012 24.10.2012 Overlæge, MSc Tove Vejlgaard WHO definition 2002 Den palliative indsats fremmer livskvaliteten hos patienter og familier, som står over

Læs mere

Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital.

Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital. Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital. Palliativ Medicinsk afdeling tilbyder lindrende behandling til uhelbredeligt syge kræftpatienter bosiddende

Læs mere

Palliativ indsats i DK

Palliativ indsats i DK 1 Palliativ indsats i DK Palliativ indsats har i Danmark udviklet sig over de seneste 20 år og har primært været drevet af individuelle, faglige og politiske initiativer. Palliation er ikke et lægeligt

Læs mere

Når besøgsvenner indgår i en klinisk hverdag. Erfaringer og udfordringer fra Palliativ Medicinsk afdeling, Bispebjerg Hospital.

Når besøgsvenner indgår i en klinisk hverdag. Erfaringer og udfordringer fra Palliativ Medicinsk afdeling, Bispebjerg Hospital. Når besøgsvenner indgår i en klinisk hverdag. Erfaringer og udfordringer fra Palliativ Medicinsk afdeling, Bispebjerg Hospital. Spørgsmålet Kan og skal frivillige indgå som en ressource i en Hospitalsafdeling?

Læs mere

DEN PALLIATIVE INDSATS. Struer Kommune 2015 TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR

DEN PALLIATIVE INDSATS. Struer Kommune 2015 TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR DEN PALLIATIVE INDSATS Struer Kommune 2015 TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning...3 1.2 Styregruppe...3 2. Mål...3 3. Målgruppen for den palliative indsats...4 4. Definitioner

Læs mere

Hvad ved vi i dag om palliation og demens? Jorit Tellervo, projektleder PAVI November 2014

Hvad ved vi i dag om palliation og demens? Jorit Tellervo, projektleder PAVI November 2014 Hvad ved vi i dag om palliation og demens? Jorit Tellervo, projektleder PAVI November 2014 PAVI, Videncenter for Rehabilitering og Palliation - et nationalt center under SIF/SDU, Målet er at styrke den

Læs mere

Terminal palliativ indsats

Terminal palliativ indsats Terminal palliativ indsats Væsentlige retningslinier Connie Engelund WHO s definition af palliativ indsats (oktober 2002) Den palliative indsats tilbyder lindring af smerter og andre generende symptomer

Læs mere

Disposition. Fakta om KOL Dagligdagen med KOL Mestring ifølge Antonovsky KOL Kompetencecenter og Rådgivningstelefonen

Disposition. Fakta om KOL Dagligdagen med KOL Mestring ifølge Antonovsky KOL Kompetencecenter og Rådgivningstelefonen Hvordan kan en telefonisk rådgivning medvirke til at fremme mestring i dagligdagen for borgere med KOL? - borgeres og sundhedsprofessionelles perspektiv Mette Andresen, lektor og PhD University College

Læs mere

Pårørende til kræftsyge. Lone Ross Nylandsted Forskningsenheden ved Palliativ Afd.

Pårørende til kræftsyge. Lone Ross Nylandsted Forskningsenheden ved Palliativ Afd. Pårørende til kræftsyge Lone Ross Nylandsted Forskningsenheden ved Palliativ Afd. Kræftrejsen Patient og pårørende rammes sammen: Brud på livsfortællingen Forholde sig til kompleks information om sygdom

Læs mere

Hvordan hjælper vi det gode liv i et palliativt aspekt

Hvordan hjælper vi det gode liv i et palliativt aspekt Nordsjællands Hospital Hvordan hjælper vi det gode liv i et palliativt aspekt KOL på tværs - samarbejde og livskvalitet 24.november 2016 Sygeplejerske Marie Lavesen Lunge-og Infektionsmedicinsk Afdeling,

Læs mere

Anvendelse af forberedelsesskema til patienter og pårørende. - påvirker det dokumentationen?

Anvendelse af forberedelsesskema til patienter og pårørende. - påvirker det dokumentationen? Rigshospitalet Anvendelse af forberedelsesskema til patienter og pårørende - påvirker det dokumentationen? Dokumentationspraksis mellem faglighed og teknologi DASYS Kræftrehabilitering Lise Bjerrum Thisted

Læs mere

TALEPAPIR Det talte ord gælder [Christiansborg den 12. oktober 2016] Tale til samråd AG om aktiv dødshjælp og palliation

TALEPAPIR Det talte ord gælder [Christiansborg den 12. oktober 2016] Tale til samråd AG om aktiv dødshjælp og palliation Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 42 Offentligt Sundheds- og Ældreministeriet Enhed: Primær Sundhed, Ældrepolitik og Jura Sagsbeh.: DEPFRE Koordineret med: SPOK

Læs mere

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv Helle Schnor Hvilke udfordringer står mennesker med hjertesvigt, over for i hverdagslivet? Hvad har de behov for af viden?

Læs mere

Kursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse. Kursus i social rådgivning af kræftpatienter

Kursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse. Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Kursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Fordi kommunikationen mellem kræftpatienterne og kommunen forbedres

Læs mere

Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet

Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet Bobby Professor, dr.med Enhed for Psykoonkologi og Sundhedspsykologi Onkologisk Afd. D Aarhus Universitetshospital Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet Årsmøde, 2015 Sundhedsvæsenet

Læs mere

Valgfri uddannelsesspecifikke fag social- og sundhedshjælperuddannelsen. Valgfri uddannelsesspecifikke fag

Valgfri uddannelsesspecifikke fag social- og sundhedshjælperuddannelsen. Valgfri uddannelsesspecifikke fag Valgfri uddannelsesspecifikke fag Social- og sundhedshjælperuddannelsen gældende fra januar 2017 1 Indholdsfortegnelse: Samarbejde med borgeren med demens og pårørende 3 Kost og motion til udsatte grupper

Læs mere

SPIRITUAL CARE FORSKNINGSMÆSSIGE UDFORDRINGER PH.D.-STIPENDIAT HANNE BESS BOELSBJERG

SPIRITUAL CARE FORSKNINGSMÆSSIGE UDFORDRINGER PH.D.-STIPENDIAT HANNE BESS BOELSBJERG SPIRITUAL CARE FORSKNINGSMÆSSIGE UDFORDRINGER PH.D.-STIPENDIAT HANNE BESS BOELSBJERG UDFORDRINGERNE Definitoriske: Hvad har vi med at gøre? Metodiske: Hvordan undersøger vi det? Etiske: Hvordan får vi

Læs mere

Mødestedet for patienter og pårørende på Hvidovre Hospital

Mødestedet for patienter og pårørende på Hvidovre Hospital Mødestedet for patienter og pårørende på Hvidovre Hospital Hensigten med Mødestedet er at give nogle rammer for at patienter kan mødes og snakke om tingene i mere rolige omgivelser end i en travl afdeling.

Læs mere

Lindrende behandling ved alvorlig sygdom. Når døden nærmer sig. Information til pårørende

Lindrende behandling ved alvorlig sygdom. Når døden nærmer sig. Information til pårørende Palliativt Team Vejle Lindrende behandling ved alvorlig sygdom Sct. Maria Hospice Center Når døden nærmer sig Information til pårørende rev. Marts 2009 De sidste levedøgn Når døden nærmer sig hos et alvorligt

Læs mere

Brugerinddragelse i rehabilitering En kvalitativ undersøgelse af borgerens perspektiv

Brugerinddragelse i rehabilitering En kvalitativ undersøgelse af borgerens perspektiv Brugerinddragelse i rehabilitering En kvalitativ undersøgelse af borgerens perspektiv Ph.d.- afhandling Vejledere: Kirsten Petersen Afd. for Klinisk Socialmedicin og Rehabilitering Institut for Folkesundhed

Læs mere

Involvering af kræftpatienter i patientsikkerhed. DSI: Helle Max Martin & Laura Navne Kræftens bekæmpelse: Henriette Lipczak

Involvering af kræftpatienter i patientsikkerhed. DSI: Helle Max Martin & Laura Navne Kræftens bekæmpelse: Henriette Lipczak Involvering af kræftpatienter i patientsikkerhed DSI: Helle Max Martin & Laura Navne Kræftens bekæmpelse: Henriette Lipczak 1 Præsentation Om projektet Viden fra litteraturen Resultater: Involvering i

Læs mere

Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark

Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark Notat, Nov. 2013 KH og HT I de senere år har der været en stigende opmærksomhed og debat omkring lægers beslutninger ved livets afslutning. Praksis

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper - gældende indtil 05.02.2012 Indhold 1 Indledning... 3 2 Modul 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte

Læs mere

Logbog til Fagområdespecialist uddannelse i palliativ medicin

Logbog til Fagområdespecialist uddannelse i palliativ medicin Logbog til Fagområdespecialist uddannelse i palliativ medicin Kliniske færdigheder De kliniske kompetencer der skal erhverves som led i din uddannelse til fagområdespecialist i palliativ medicin vil formelt

Læs mere

Indhold. Forord 9. 1. Hvad er eksistentiel psykologi? 13. 2. Lykke og lidelse 42. 3. Kærlighed og aleneværen 70

Indhold. Forord 9. 1. Hvad er eksistentiel psykologi? 13. 2. Lykke og lidelse 42. 3. Kærlighed og aleneværen 70 Indhold Forord 9 1. Hvad er eksistentiel psykologi? 13 Eksistentiel psykologi 13 Fænomenologi: mennesket bag kategorierne 14 Kan psykologi handle om selve livet? 17 Tre grundbegreber: livsfølelse, livsmod

Læs mere

Ny nationale anbefalinger: En revision af SST s faglige retningslinjer for den palliative indsats fra

Ny nationale anbefalinger: En revision af SST s faglige retningslinjer for den palliative indsats fra 1 Ny nationale anbefalinger: En revision af SST s faglige retningslinjer for den palliative indsats fra 1999. 2 Målgruppe: Patienter med livstruende sygdom og samtidig palliative behov samt deres pårørende.

Læs mere

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS Kommune X, enhed Z LOGO EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS FORMÅL Systematisk tidlig identificering, ved hjælp af selvvurderingsskema, af palliative problemer

Læs mere

THE LADY AND THE REAPER

THE LADY AND THE REAPER THE LADY AND THE REAPER Punkt 1 Se filmen Punkt 2 Tal om filmen i gruppen. Punkt 3 Læs de vedlagte tekster og diskutér dem ud fra de stillede spørgsmål. Fra The Lady and the Reaper, 2009 Side 1 af 5 TIL

Læs mere

Åndelige omsorg i arbejdet med uhelbredeligt syge og deres pårørende.

Åndelige omsorg i arbejdet med uhelbredeligt syge og deres pårørende. Åndelige omsorg i arbejdet med uhelbredeligt syge og deres pårørende. Hospitalspræst Christian Juul Busch, Rigshospitalet. christian.busch@rh.regionh.dk Sankt Lukas Hospice 20 års jubilæum, faglig temadag

Læs mere

Kompetencer for den professionelle palliative indsats. Marianne Mose Bentzen

Kompetencer for den professionelle palliative indsats. Marianne Mose Bentzen Kompetencer for den professionelle palliative indsats Marianne Mose Bentzen Disposition 1. Formål og organisering 2. Udfordringer 3. Kommunikatorrollen 4. Ideer til implementering WHO s mål for den palliative

Læs mere

Hvad er specialiseret palliativ indsats i Danmark?

Hvad er specialiseret palliativ indsats i Danmark? Hvad er specialiseret palliativ indsats i Danmark? Mogens Grønvold Forskningsenheden, Palliativ medicinsk afdeling, BBH Afdeling for Sundhedstjenesteforskning, IFSV, Københavns Universitet Spørgsmål Kan

Læs mere

FORVENTNINGER TIL FREMTIDENS SYGEPLEJERSKE

FORVENTNINGER TIL FREMTIDENS SYGEPLEJERSKE FORVENTNINGER TIL FREMTIDENS SYGEPLEJERSKE Oplæg f o r t i l l i d s r e p r æ s e n t a r e r, D a n s k S y g e p l e j e r å d, k r e d s N o r d j y l l a n d 2 3. 1 1. 1 5 L i s b e t h U h r e n

Læs mere

Notat Orientering om den palliative indsats mv. i Region Syddanmark

Notat Orientering om den palliative indsats mv. i Region Syddanmark Område: Sundhedsområdet Afdeling: Planlægning og Udvikling Journal nr.: Dato: 14. oktober 2009 Udarbejdet af: Morten Jakobsen E-mail: Morten.Jakobsen@regionsyddanmark.dk Telefon: 76631365 Notat Orientering

Læs mere

Fagligt Selskab for Palliationssygeplejersker. 9.Landskursus 1. og 2. oktober 2015

Fagligt Selskab for Palliationssygeplejersker. 9.Landskursus 1. og 2. oktober 2015 Fagligt Selskab for Palliationssygeplejersker 9.Landskursus 1. og 2. oktober 2015 Hvad kan stamafdelinger tilbyde livstruende syge patienter? Speciale ansvarlig i palliation Sygeplejerske Anette Stoklund

Læs mere

Kræftrehabilitering.

Kræftrehabilitering. Kræftrehabilitering Lektor, læge, ph.d. Nationalt Forskningscenter for Kræftrehabilitering Forskningsenheden for Almen Praksis Syddansk Universitet dgilsaa@health.sdu.dk Fem forskningsgrupper Rehabilitering

Læs mere

Tæt på langt fra. Metodologiske overvejelser om feltarbejde blandt kræftpatienter med anden etnisk baggrund i palliative forløb

Tæt på langt fra. Metodologiske overvejelser om feltarbejde blandt kræftpatienter med anden etnisk baggrund i palliative forløb Tæt på langt fra Metodologiske overvejelser om feltarbejde blandt kræftpatienter med anden etnisk baggrund i palliative forløb Heldagsseminar i Netværket for Etniske Minoriteters Sundhed d.7.maj 2012 Dagens

Læs mere

Brugerinddragelse hvad ved vi? Rehabiliteringsrambla Metropol, København

Brugerinddragelse hvad ved vi? Rehabiliteringsrambla Metropol, København Brugerinddragelse hvad ved vi? Rehabiliteringsrambla 15.9.16. Metropol, København Lene Falgaard Eplov, Forskningsoverlæge, Forskningsenheden, Psykiatrisk Center København Martin Lindhardt Nielsen, Overlæge,

Læs mere

Tværfaglig behandling og omsorg er vi i mål?

Tværfaglig behandling og omsorg er vi i mål? DER ER SØGT OM GODKENDELSE AF EFTERUDDANNELSES FONDEN FOR ALMEN PRAKSIS Palliation 2014 Tværfaglig behandling og omsorg er vi i mål? KONFERENCE DEN 23. og 24. april 2014 Scandic Aarhus City Hør talere

Læs mere

Hvordan bidrager lydoptagelse af patientsamtaler til bedre patientkommunikation?

Hvordan bidrager lydoptagelse af patientsamtaler til bedre patientkommunikation? Hvordan bidrager lydoptagelse af patientsamtaler til bedre patientkommunikation? MAIKEN WOLDERSLUND, POSTDOC, PHD ENHED FOR SUNDHEDSTJENESTEFORSKNING - SYGEHUS LILLEBÆLT INSTITUT FOR REGIONAL SUNDHEDSFORSKNING

Læs mere

En livline der forbinder nybagte forældre med hospitalet!

En livline der forbinder nybagte forældre med hospitalet! En livline der forbinder nybagte forældre med hospitalet! Udvikling og test af en app for forældre udskrevet tidligt efter fødsel, et Participatory Design projekt. 1 BAGGRUND FOR PROJEKTET 3 Problemstillingen

Læs mere

Kræftplan III indeholder en række emner og deraf afsatte midler. I bilag ses fordelte midler.

Kræftplan III indeholder en række emner og deraf afsatte midler. I bilag ses fordelte midler. Fakta om Kræftplan III Kræftplan III indeholder en række emner og deraf afsatte midler. I bilag ses fordelte midler. Diagnostisk pakke: Der skal udarbejdes en samlet diagnostisk pakke for patienter med

Læs mere

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper Professionsbachelor i Sygepleje Modulbeskrivelse Modul 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper Revideret 23.06.2015 Hold:bosF14 1 Indhold Studieaktivitetsmodel... 3 Modul 8 Psykisk syge patienter/borgere

Læs mere

Patienten I eget hjem anno 2025 Er teknikeren vigtigere end klinikeren?

Patienten I eget hjem anno 2025 Er teknikeren vigtigere end klinikeren? Patienten I eget hjem anno 2025 Er teknikeren vigtigere end klinikeren? Jane Clemensen Lektor, CIMT, Odense University Hospital, SDU, University College Lillebælt Agenda Bevægelser i sundhedssektoren.

Læs mere

Hverdagslivet med en partner med kronisk sygdom

Hverdagslivet med en partner med kronisk sygdom Hverdagslivet med en partner med kronisk sygdom Tirsdag d. 12. marts 2013 Tromsø Universitet Birthe D. Pedersen Lektor, ph.d. Exam. Art. filosofi Enheden for Sygeplejeforskning, Syddansk Universitet, Danmark

Læs mere

Palliativt Indsats i Region Syddanmark

Palliativt Indsats i Region Syddanmark Palliativt Indsats i Region Syddanmark Temadrøftelse 23.10.12: Når vi skal herfra Udvalget vedr. kvalitet, prioritering og sundhedsplan Anette Damkier Overlæge, ph.d. Palliativt Team Fyn SST 2011 Anbefalinger

Læs mere

Palliation på sygehuset

Palliation på sygehuset Palliation på sygehuset Kvalitetsudviklingsprojekt til forbedring af indsatsen for alvorligt syge og døende på en hospitalsafdeling National konference om palliativ indsats på danske sygehuse 6.11.2012

Læs mere