HJÆLP! Jobber med job. Hvem er vi egentlig? Læring frem for alt

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "HJÆLP! Jobber med job. Hvem er vi egentlig? Læring frem for alt"

Transkript

1 8. november årgang Dansk Psykolog Forening 18 HJÆLP! Ulykken er ude, men den døve og falckredderen taler ikke samme sprog. Så er der risiko for et dybere traume. SIDE 4 Jobber med job Når Kathrine Egelund går på arbejde, er det for at hjælpe andre tilbage på arbejdsmarkedet. SIDE 8 Læring frem for alt Universitetspædagogik er i dobbelt forstand et fremmedord. Området rører imidlertid på sig. SIDE 12 Hvem er vi egentlig? Ny artikelserie: Hvem er de danske psykoterapeuter: Køn, alder, metode, erfaring, klientel. SIDE 16

2 LEDER Saglighed bliver hørt og efterspurgt. Ministeriet har nu inviteret os til at bidrage til en større analyse af adoptionsområdet Medlemsblad for Dansk Psykolog Forening Sagligt om børn Som samfund skal vi gøre alt for at sikre børn gode opvækstmiljøer, og det gælder naturligvis, hvad enten børnenes forældre er biologiske eller adoptivforældre. Systemer er sat i verden, og procedurer følges men alligevel går det galt i nogle tilfælde. En række alvorlige sager har sat fokus på netop dette spørgsmål. Gennem dagspressen er vi fx stødt på børne høstere i nogle oprindelseslande, altså personer, som under falske forudsætninger skaffer børn til børnehjem, som danske adoptionsbureauer samarbejder med. Når noget går skævt efter adoptionen, rettes blikket ofte bagud mod træk hos barnet og dets særlige historie. Med afsæt i de beskrevne sager bør vi dog udvide fokus og se også på adoptivforældrene og på hele den etablerede praksis omkring godkendelse af adoptanter. Dansk Psykolog Forening mødtes for nogle måneder siden med daværende socialminister Karen Hækkerup. Her pegede vi på en række områder, hvor en systematisk inddragelse af psykologers kompetencer kan bidrage til et markant kvalitetsløft. Adoptionsområdet var et af eksemplerne, og vi beskrev for ministeren, hvordan psykolog og socialrådgiver i samarbejde bør foretage en indledende screening af adoptanterne i den fase, hvor den indledende vurdering finder sted. I dag sidder socialrådgiveren alene med opgaven og skal selv vurdere, om der er brug for en undersøgelse af ansøgernes forældrekompetence. Socialrådgiveren mangler imidlertid fagligheden til at kunne få øje på mulige tegn på fx personlighedsforstyrrelse eller psykisk lidelse hos ansøgere. Resultatet er, at den psykologiske ekspertise inddrages for lidt, for sent og for tilfældigt. Vi foreslår altså en systematiseret indledende screening baseret på begge faggruppers kompetencer. Desuden bør psykologer både i børnenes, adoptanternes og i sidste ende samfundets interesse være en uomgængelig del af støtten til familierne i perioden efter adoptionen. Saglighed bliver hørt og efterspurgt. Ministeriet har nu inviteret os til at bidrage til en større analyse af adoptionsområdet med henblik på en mulig revision af bekendtgørelsen. Dansk Psykolog Forening Stockholmsgade 27, 2100 København Ø. Tlf Fax: Psykolog Nyt Stockholmsgade 27, 2100 København Ø. Tlf Redaktion: Claus Wennermark, ansv. redaktør Jørgen Carl, redaktør Heidi Strehmel, bladsekretær/annoncer DK ISSN: Layout og Tryk: Jørn Thomsen Elbo A/S Trykt med vegetabilske farver på miljøgodkendt papir Oplag: Kontrolleret oplag (FMK): 9744 ex. Trykoplag: ex. Medlem af Danske Specialmedier Indsendt stof: Indsendte artikler dæk ker ikke nødvendigvis redaktionens eller foreningens holdninger. Redaktionen forbeholder sig ret til at afvise, forkorte eller redigere indsendte artikler. Redaktionen påtager sig ikke ansvar for artikler, der indsendes uopfordret. Forside: Colourbox Annoncer 2013 Job- og tekstsideannoncer mv.: DG Media, tlf , Anfør Psykolog Nyt i emnefeltet Små rubrikannoncer (maks. 1/6 side): Psykolog Nyt, tlf > Psykolog Nyt > Annoncer Abonnement/2013: kr. + moms. Deadline (kl. 12) Nr. Deadline Udgivelse 20 18/11 6/12 1 9/12 10/ /1 24/1 Rie Rasmussen, Fg. formand for Dansk Psykolog Forening

3 Du REDAKTIONELT passer på mennesker i krise Når vi mennesker er i en personlig eller arbejdsmæssig krise, passer du på os. Du hjælper os til at håndtere problemer, der er svære at overskue. Det ligger i din uddannelse som psykolog. Men når du virkelig gør en forskel, er det ikke kun, fordi det har stået i pensum. Det sker, fordi du brænder for dit arbejde. Den forskel vi gør som forsikringsselskab, kan heller ikke kun beskrives i en police. Det handler om holdninger, og måden vi arbejder på. I Runa Forsikring er du medlem. Ikke kunde. Det betyder for eksempel, at overskud kommer medlemmerne til gode. Vi bygger på gensidig tillid, og ingen får større fordele end andre. Og så ligger vores priser for øvrigt i den lave ende. At vi har valgt at passe på dem, der passer på andre, gør os til et anderledes forsikringsselskab. Læs mere om hvad det betyder på runa.dk/psykolog eller ring JUNI 2013 AUG 2013 Vi klarer os bedst i Tænk Penges test om hus- og ulykkesforsikringer. Se runa.dk/taenkpenge Vi passer på dig Kontakt os for et tilbud RUNA FORSIKRING en del af LB Forsikring

4 SANSELØS Af Tina Jeppesen og Lotte Skøt NÅR SIRENERNE LYDER Hørelsen er en vigtig kommunikativ sans, ikke mindst når ulykken er ude. Døve og svært hørehæmmede risikerer alvorligere traumer end andre, fordi kommunikationen skaber usikkerhed. Et EU-projekt skal bedre tilstanden. F orestil dig, at du er døv og kører bil alene. Pludselig bliver du påkørt fra siden. Det næste, du registrerer, er, at du kommer til bevidsthed, og du opdager, at din bil er vendt rundt og er landet på taget. Du kan ikke komme ud af bilen. Du er i chok og kan ikke mærke dine ben. Du ved ikke, hvad der er sket med passagererne i den anden bil. En af redningsfolkene kigger ind af den smadrede bilrude. Han forsøger at sige noget vigtigt til dig, men du kan ikke mundaflæse, hvad han siger. Du prøver at fortælle gennem tegnsprog, at du er døv og ikke kan mærke dine ben. Falckredderen ser ud, som om han forstår, at du er døv, men ikke ved, hvordan han skal handle på det. Du prøver at fortælle, at du har brug for en tolk, men han forstår det tilsyneladende ikke. Panikken breder sig Alle risikerer at komme ud for alvorlige ulykker og kriser, men at være døv kan gøre oplevelsen endnu mere skræmmende og alvorlig. Der er i Danmark ca personer, der er døve med det danske tegnsprog som modersmål, og ca personer, der er svært hørehæmmede. De døves verden Når personer uanset graden af høretab identificerer sig med SIDE 4 PSYKOLOG NYT NR

5 MODELFOTO: SCANPIX Uden tolk kan den døve ikke kommunikere, hvor det gør ondt, og hvad han eller hun har brug for lige nu og her. Derfor kan redningsfolk og politi ikke få viden om vigtige symptomer, som skal guide dem videre til de næste trin i førstehjælpen. Endelig er det svært at give psykologisk krisehjælp på stedet, som meget forskning jo peger på kan være afgørende for at reducere risikoen for at udvikle traumerelaterede lidelser. I tiden efter ulykken eller krisen oplever en del døve, at det kan være vanskeligt at få tildelt en tolk, når der skal kommunikeres om svære budskaber, fx på hospitalet. Ofte antages det, at alle døve kan mundaflæse og læse og skrive det danske skriftsprog, men det er ikke altid tilfældet. Nogle gange bliver pårørende bedt om at overbringe dårlige nyheder som fx konstatering af varig invalidering eller livstruende sygdomme, og i nogle tilfælde bliver selv hørende børn, der kan tegnsprog, spurgt, om de vil tolke for deres døve forældre. Det er etisk uforsvarligt, at børn skal påtage sig denne voksne opgave. Derudover kan det ikke forventes, at pårørende er i stand til at udveksle informationer om sygdom og behandling korrekt og forståeligt mellem den døve og behandleren. Den begrænsede information øger uforudsigelighed, pludselighed og mangel på kontrol, der tilsammen kan have afgørende betydning for at blive traumatiseret. døvekulturen og kan tegnsprog, kalder de sig døve. Inden for gruppen er der stor forskel på, om de døve kan forstå og gøre sig forståelige på det danske skriftsprog, kan mundaflæsning og kan tegntil-tale. Nogle døve kan i dag have udbytte af et avanceret høreapparat, der omdanner lyden til elektriske signaler det såkaldte cochlear implant. Sker ulykken, som det her er beskrevet, er der i dag ingen procedure for, om redningsfolk og politi skal kontakte en tolk, når de opdager, at de skal give hjælp til en døv. Det kan skyldes, at de sjældent møder døve i deres daglige arbejde, og at der generelt er begrænset viden i det danske samfund om døve. Foreløbig forskning viser, at der er høj forekomst af traumer i den døve population (Tate, 2012). Der er dog meget ringe viden om, hvordan døve reagerer under og efter traumatiserende hændelser. Dette står i kontrast til den eksisterende viden om, hvordan hørende reagerer i lignende situationer. Ud over at udvikle præcis de samme traumesymptomer og såkaldte højrisiko-copingmekanismer som hørende personer udvikler nogle døve også en unik type trauma, benævnt Information Deprivation Trauma (Schild & Dalenberg, 2012). Det opstår på baggrund af en negativ hændelse, der opleves som traumatisk eller mere traumatisk netop fordi information eller viden om PSYKOLOG NYT NR SIDE 5

6 hændelsen er begrænset eller utilgængelig, hvad der hindrer personen i helt og fuldt at vurdere truslen og reagere gennem selvbeskyttende adfærd. Den begrænsede information øger uforudsigelighed, pludselighed og mangel på kontrol, der tilsammen kan have afgørende betydning for at blive traumatiseret. Det er derfor vitalt, at den døve får tilstrækkelig informa tion under og efter en ulykke eller personlig krise. Mulige løsninger Men hvilke muligheder har vi så for at give døve personer den information, de har brug for på selve ulykkesstedet? Der er mulighed for, at døve kan sende en SMS direkte til alarmcentralen (112), hvis de har brug for akut hjælp. Døve, som ikke kan læse eller skrive kan alarmere politiet ved at anskaffe en smartphone med en app med GPS-funktion, der fortæller politiet, hvor den døve befinder sig. App en muliggør dog ikke kommunikation om, hvad der er sket, hvilken specifik hjælp den døve har brug for, og hvornår politiet kan komme til ulykkesstedet. Alternativet er, at den døve finder en hørende person i omgivelserne og gør denne opmærksom på, at der er brug for øjeblikkelig hjælp. Vi kunne måske lade os inspirere af tjenesten i Sverige, hvor der er en tegnsprogstolk, der døgnet rundt på alle ugens dage kan kontaktes med en smartphone og hjælpe gennem videotolkning. Eller sørge for, at der er en tolkeboble, der automatisk popper op med information som i fx Japan når der sker større nationale ulykker eller katastrofer. En anden mulighed er at benytte en letanvendelig ordbog, som kan oversætte fra dansk til tegnsprog og modsat. I Danmark er der netop etableret en elektronisk ordbog på hjemmesiden for Danske Døves Landsforbund. Ad den vej kan ord som fx tolk, smerte, ja og nej oversættes fra dansk til tegnsprog. Ligeledes kan der oversættes fra tegnsprog til dansk. Det er vigtigt at sprede budskabet om, at denne ordbog eksisterer, og at redningsfolk og politi udstyres med en smartphone eller tablet-computer med adgang til ordbogen, så den kan indgå som en naturlig del af deres arbejde. I situationer, hvor der er utilstrækkelig forbindelse til nettet, kan et alternativ være at kommunikere via et lille kort med billeder af tegnsprogsalfabetet eller en mini-parlør, som redningsfolk, politi og døve kunne have på sig i deres dagligdag. Mange døve oplever, at det vigtigste på ulykkesstedet er, at redningsfolk og politi kontakter tolk eller nære personer. Derfor kunne nogle vigtige fraser være: Er du okay?, Jeg kontakter en tolk. Er der andre, som jeg skal kontakte? Hvad er deres telefonnummer?. I et forsøg på at reducere Information Deprivation Trauma kunne andre sætninger med fordel være: Du har været med i en ulykke, og vi kører dig på hospitalet nu, Har du fulgtes med et familiemedlem? og Dit familiemedlem er OK. Endelig kunne redningsfolk og politi med fordel lære fx ti simple tryghedsskabende tegnsprogstegn i forbindelse med deres uddannelse og deltage i opfriskningskurser jævnligt. BAGGRUND Der eksisterer i dag ingen standardiserede europæiske retningslinjer for førstehjælp og krisebehandling til døve og blinde i tilfælde af katastrofer, ulykker eller kriser. Formålet med et igangværende EU-projekt er at udvikle og implementere sådanne retningslinjer. Videnscenter for Psykotraumatologi, Syddansk Universitet, samarbejder med Norge, Tyskland og Tjekkiet om dette projekt. Videnscentret beskæftiger sig primært med den døve population. EU-projektet begyndte januar 2013 og afsluttes december Videnscentret har tidligere i år afholdt en workshop om emnet med deltagelse af døve personer, læge og sygeplejersker fra døveteamet i psykiatrien, psykolog, psykoterapeut, falckreddere og politiet. Der er nu oprettet en dansk arbejdsgruppe. Nærmere information om projektet des på > Om SDU > Insti- fintutter og centre > Institut for Psykologi > Forskningsgrupper > Videnscenter for Psykotraumato-ologi. Mulighederne er mange, når det gælder om at udvikle og implementere retningslinjer for, hvordan der bedst muligt gives førstehjælp og krisebehandling til døve, der har været udsat for ulykke eller personlig krise. Med udgangspunkt i vurderinger fra både døve selv og fagpersoner indarbejder Videnscenter for Psykotraumatologi indsigt fra disse i kommende retningslinjer. Den endelige vision er at kunne integrere projektets retningslinjer i FN s menneskerettighedskonvention for personer med handicap, så døve kan tilbydes førstehjælp og krisebehandling på lige fod med hørende personer. REFERENCER: Tina Jeppesen, Lotte Skøt, Psykologer, Videnscenter for Psykotraumatologi Schild, S. & Dalenberg, C.J. (2012). Trauma Exposure and Traumatic Symptoms in Deaf Adults. Psychological Trauma: Theory, Research, Practice, and Policy, 4(1), Tate, C. (2012). Trauma in the Deaf Population: Definition, Experience, and Services. Alexandria, VA: National Association of State Mental Health Program Directors. SIDE 6 PSYKOLOG NYT NR

7 tid. KØBENHAVN GÖTTINGEN BERN WIEN PARIS OXFORD PRAG TORONTO CAMBRIDGE, MA AMSTERDAM STOCKHOLM FIRENZE CAARS Conners Adult ADHD Rating Scales Nu kommer Conners til voksne på dansk Conners Adult ADHD Rating Scales (CAARS) af C. Keith Conners repræsenterer en vigtig udvikling inden for undersøgelse af ADHD hos voksne. Skalaerne og delskalaerne i CAARS afspejler strukturen i de andre Conners produkter. Redskabet kan anvendes af en række forskellige professionelle i sundhedssektoren såsom psykologer og psykiatere, i ambulante klinikker, privat praksis og offentlige tilbud. CAARS er ideel, når man vil screene voksne for ADHD, følge ADHD symptomer hos voksne under behandling og indhente strukturerede oplysninger om ADHD hos voksne. CAARS er baseret på en stor normativ database på normale voksne i USA. Dette gør det til et af de bedst normerede instrumenter til undersøgelse af ADHD symptomer hos voksne. CAARS indeholder både en screeningsudgave og en lang udgave. Den lange udgave tager omkring 30 minutter at udfylde; screeningsudgaven tager omkring 10 minutter og bruges, når man skal foretage gentagen testning, opfølgning eller forskning. Scoringen er hurtig og nem og tager omkring 10 minutter. I vejledningen findes alders- og kønsbaserede normer, som man kan bruge som sammenligningsgrundlag ved undersøgelse af personer fra 18 år og opefter. CAARS rummer skemaer til både selvrapportering og informantvurderinger og kan derfor anvendes til voksne både i hjemmet, på arbejdet og i samvær med andre. Kontakt os på for mere information om priser og indhold, eller klik ind på CAARS Screeningsversion Selvrapportering Af C. K. Conners, ph.d., D. Erhardt, ph.d. og E. P. Sparrow, M.A. Navn (personen der beskrives): Alder (år/måneder): Køn (mand/kvinde): Dags dato (md./dag/år): Instruktioner: Nedenfor er en række udsagn om adfærd eller problemer, Sæt en ring om det tal, der passer bedst til dit valg. som voksne nogle gange har. Brug følgende skala: Læs hvert udsagn omhyggeligt, og bestem, hvor meget eller hvor ofte 0 = Slet ikke, aldrig 1 = Kun en smule, en gang imellem hvert udsagn beskriver dig inden for den seneste tid. 2 = Ret meget, ofte 3 = Meget eller meget ofte e blyanter, bøger, værktøj osv. et g, d a un n p yst r m ed a e ud nde r elle m i m ved a op ti å fart få ting oligt ( skefejl nd i an lide at øs eller ge er jeg bliver jeg distraheret af alt muligt. e konce på spør ært ved er andre gere fias distrahe vært ved a CAARS Screeningsversion Informant Af C. K. Conners, ph.d., D. Erhardt, ph.d. og E. P. Sparrow, M.A. Navn (personen der beskrives): Alder (år/måneder): Køn (mand/kvinde): Dags dato (md./dag/år): 1. Jeg mister ting, der er nødvendige for at udføre opgaver eller aktiviteter, som fx huskelister, Navn (informant): Alder (år/måneder): Køn (mand/kvinde): Jeg er denne persons: Partner Forælder Søskende Andet: 2. Jeg taler for meget Jeg er altid i gang, som om jeg er drevet af en indre motor Jeg har svært ved at udføre fritidsaktiviteter på en rolig måde Jeg har en kort lunte/et hidsigt temperament Jeg forlader min plads, når jeg burde blive siddende Jeg får stadig hysteriske anfald Det er svært for mig at stå i kø eller lade andre få deres tur Jeg har svært ved at bevare fokus, når jeg arbejder Jeg undgår nye udfordringer, fordi jeg mangler tiltro til mine egne evner Jeg er rastløs indeni, selv når jeg sidder stille Ting, jeg hører eller ser, forstyrrer mig i det, jeg foretager mig Jeg er glemsom i mine daglige aktiviteter Jeg har svært ved at høre efter, hvad andre mennesker siger Jeg lever ikke op til mit fulde potentiale Jeg er altid på farten Jeg kan ikke få ting gjort færdigt, medmindre der er en fast deadline Jeg sidder uroligt (vrider hænderne og sidder uroligt med fødderne) eller kører rundt på sædet Jeg laver sjuskefejl eller har svært ved at fastholde opmærksomheden på detaljer Jeg bryder ind i andres aktiviteter Jeg kan ikke lide at lave lektier eller aktiviteter, hvor jeg skal tænke for meget Jeg er rastløs eller overaktiv Nogle gange er jeg så optaget af en enkelt ting, at jeg ikke ænser andet; andre gange Instruktioner: Nedenfor er en række udsagn om adfærd eller problemer, som voksne nogle gange har. Læs hvert udsagn omhyggeligt, og bestem, hvor meget eller hvor ofte hvert udsagn beskriver dig inden for den seneste tid. for at udføre opgaver eller aktiviteter, som fx huskelister, blyanter, bøger, værktøj osv. 1. mister ting, der er nødvendige for at udføre opgaver eller aktiviteter, som fx 24. Jeg kan ikke koncentrere mig om noget, medmindre jeg synes, det er virkelig interessant Jeg svarer på spørgsmål, før de er stillet færdigt Jeg har svært ved at afslutte arbejdsopgaver eller skolearbejde Jeg afbryder andre, når de arbejder eller leger Mine tidligere fiaskoer gør det svært for mig at tro på mig selv Jeg bliver distraheret, når der foregår ting rundt om mig Jeg har svært ved at organisere mine opgaver og aktiviteter CAARS ARS Informant CAARS Selvrapportering Sæt en ring om det tal, der passer bedst til dit valg. Brug følgende skala: 0 = Slet ikke, aldrig 1 = Kun en smule, en gang imellem 2 = Ret meget, ofte 3 = Meget eller meget ofte C. Keith Conners, ph.d. D. Erhardt, ph.d taler for meget er altid i gang, som drevet af en indre motor bliver voldsom eller meget højlydt i forbindelse med fritidsaktiviteter har en kort lunte/et hidsigt temperament forlader sin plads, når han/hun burde blive siddende får hysteriske anfald har svært ved at stå i kø eller lade andre få deres tur har svært ved at bevare fokus, når han eller hun arbejder undgår nye udfordringer, fordi han eller hun mangler tiltro til sine egne evner lader til at være rastløs indeni, selv når han eller hun sidder stille bliver forstyrret i det, han eller hun foretager sig, af ting, han eller hun hører eller ser er glemsom i sine daglige aktiviteter har svært ved at høre efter, hvad andre mennesker siger lever ikke op til sit fulde potentiale er altid på farten kan ikke få ting gjort færdigt, medmindre der er en fast deadline sidder uroligt (vrider hænderne og sidder uroligt med fødderne) eller kører rundt på sædet laver sjuskefejl eller har svært ved at fastholde opmærksomheden på detaljer bryder ind i andres aktiviteter kan ikke lide at lave lektier eller aktiviteter, hvor han eller hun skal tænke for meget er rastløs eller overaktiv er nogle gange overfokuseret på detaljer; andre gange virker det, som om han en indre motor øjlydt i forbindelse med fritidsaktiviteter emperament un burde blive siddende E.P. Sparrow, M.A. r lade andre få deres tur s, når han eller hun arbejder rdi han eller hun mangler tiltro til sine egne evner eni, selv når han eller hun sidder stille er hun foretager sig, af ting, han eller hun hører eller ser ktiviteter hvad andre mennesker siger otentiale VEJLEDNING igt, medmindre der er en fast deadline derne og sidder uroligt med fødderne) eller kører rundt på sædet vært ved at fastholde opmærksomheden på detaljer teter r eller aktiviteter, hvor han eller hun skal tænke for meget seret på detaljer; andre gange virker det, som om han eller hun distraheres af alt muligt. om noget, medmindre det er virkelig interessant de er stillet færdigt e arbejdsopgaver eller skolearbejde arbejder eller leger elvtillid på grund af tidligere fiaskoer der foregår ting rundt om ham/hende isere opgaver og aktiviteter kan ikke koncentrere sig om noget, medmindre det er virkelig interessant svarer på spørgsmål, før de er stillet færdigt har svært ved at afslutte arbejdsopgaver eller skolearbejde afbryder andre, når de arbejder eller leger udtrykker mangel på selvtillid på grund af tidligere fiaskoer virker distraheret, når der foregår ting rundt om ham/hende har svært ved at organisere opgaver og aktiviteter ners, ph.d., D. Erhardt, ph.d. og E. P. Sparrow, M.A. r beskrives eder): nde): CAARS dag/år): Conners' Adult ADHD Rating Scales Partner Forælder Søskende Andet: e er en række udsagn om adfærd eller problemer, som voksne nogle gange har. ligt, og bestem, hvor meget eller hvor ofte hvert udsagn beskriver denne tid. asser bedst til dit valg. Brug følgende skala: lem Kongevejen 155 DK-2830 Virum Telefon

8 BESKÆFTIGELSE Af Ditte Darkó På arbejde med VÆRDIGHED At være på job og at hjælpe andre i job. De to ting smelter sammen for Kathrine Egelund, der ser sine kompetencer som psykolog brugt alsidigt hos Incita. Her er målet at udvikle det rummelige arbejdsmarked. V i bliver til stadighed mindet om Dovne Robert, der foretrak at leve af kontanthjælp frem for at tage et lavtlønnet arbejde. Ligesom vi husker satireprogrammet A-Klassen på DR2, hvor seere kunne følge fem arbejdsløse, der skulle gennemføre et otte ugers aktiveringsprojekt på et jobcenter for at få deres dagpenge. Nævnte mediefortællinger har sat sindene i kog hos flere danskere og vidner om, at livet inden for eller uden for arbejdsmarkedet rører ved noget fundamentalt: menneskets værdighed. - Der er en diskurs om, at beskæftigelsesområdet er lidt noget værre noget, hvor man ikke behandler folk ordentligt, siger psykolog Kathrine Egelund. Som psykolog hos virksomheden Incita i Valby varetager hun til daglig individuelle samtaleforløb med borgere, som står uden for arbejdsmarkedet. Ofte har de andre og større problemer end ledighed. Og det er disse, Kathrine Egelund må tage højde for i processen med at hjælpe dem i beskæftigelse eller uddannelse igen. I kontrast til beskæftigelsesområdets ry for at være en beskidt branche føler hun lige modsat, at jobbet er meningsfuldt. For hendes opgave er at være med til at sikre, der ikke kræves noget af borgere, som er urealistisk. En skattet faggruppe Ifølge Kathrine Egelund kalder beskæftigelsesområdet på brede kliniske kompetencer, og som psykolog møder hun da også mange forskellige typer problemstillinger. Ud over individuelle samtaler med borgere får hun opgaver som supervision og undervisning ude på arbejdspladser eller i forhold til sagsbehandlere. Her er hun som psykolog med til at bidrage til forståelsen af, hvad det er, som er vanskeligt og hvad det realistiske næste skridt for det enkelte menneske er. - Vi oplever, at vi er en ret skattet faggruppe og har stor relevans for at skabe en meningsfuld og virksom indsats, som er præget af værdighed over for de borgere, vi arbejder med. Som psykologer har vi ofte stor autoritet, når vi løser opgaver. Når alvorlige hændelser som psykisk sygdom, stress, kræft eller hjerneskader rammer, bliver det svært for mange at vende tilbage til det arbejdsliv, der tidligere sikrede dem en værdig deltagelse. Her er kodeordet på Kathrine Egelunds job at danne bro mellem mennesker og arbejde at finde en vej og en sammenhæng, hvor den enkelte kan fungere. Her pointerer hun, at psykologer netop kan være med til at beskrive den enkeltes udfordringer mere indgående, så andre, herunder medarbejdere og sagsbehandlere, også forstår det. Særligt er det at være med til at holde kompleksiteten oppe en af psykologens store kompetencer. - Og det skal vi blive ved med, lyder hendes opfordring, for tingene er komplekse også i beskæftigelseslovgivningen. Når vi tænker, at Dovne Robert bare skal arbejde, er det er mere nuanceret end som så. Direktør i Incita, Niels Peter Pedersen, fremhæver, at psyko- SIDE 8 PSYKOLOG NYT NR

9 logens kompetencer er en vigtig brik i spillet om, hvordan sygemeldte bringes tilbage på arbejdsmarkedet igen. Især når det kommer til diskussioner om balancen mellem at passe på borgeren, og hvor meget man må presse på, kommer psykologien i spil. Sygemeldte var tidligere en fredet gruppe, men med de mange lovændringer og en presset samfundsøkonomi er der i dag fokus på hurtigst muligt at få folk gjort raske, så de kan komme tilbage til arbejdsmarkedet igen. Dette kastede TTA-indsatsen af sig (Tilbage Til Arbejde). Her blev det meget tydeligt, hvordan man kan bruge psykologer til andet end behandling. At befri folk fra skammen Kathrine Egelund pointerer, at fordi beskæftigelse handler om noget, der er tæt på menneskers eksistens og den betydning, vi har i det store fællesskab, er arbejdet som psykolog i beskæftigelsesindsatsen meget væsentligt. Fx varetager hun opgaver ved som mentor at støtte unge voksne, som på grund af psykiske problemstillinger er marginaliserede Kodeordet er at danne bro mellem mennesker og arbejde at finde en vej og en sammenhæng, hvor den enkelte kan fungere i forhold til uddannelse og arbejdsmarkedet. Sammen med den unge søger hun at identificere, hvordan de psykiske symptomer og vanskeligheder skaber udfordringer i en studie- og arbejdsmæssig sammenhæng, og i samarbejde med andre faggrupper finder hun finde måder at tage hensyn til udfordringerne på. Det handler også om at opsøge ressourcer og interesser og ad den vej finde en bæredygtig og realistisk vej videre. - Folks forsørgelse og økonomi er på spil. Det handler også om PSYKOLOG NYT NR SIDE 9

10 Et job i beskæftigelsesindsatsen er meget alsidigt og giver gode lærings- og udviklingsmuligheder som psykolog BAGGRUND Artiklen bringes i forbindelse med Psykologkampagnen, som retter opmærksomheden mod de jobmuligheder, psykologer ofte er mindre tilbøjelige til at rette blikket mod. Se Psykologkampagnen.dk. ver, hvad er det for nogle vanskeligheder, der er tale om. Hvis vi tager et tilfælde som Dovne Robert, så kan vi kvalificere det ved at oversætte det til livsvanskeligheder af en eller anden karakter. På den måde bliver det lettere at forstå, hvad der skal til, for at den enkelte kan nærme sig arbejdsmarkedet igen. Et springbræt til fremtiden Niels Peter Pedersen opfordrer derfor nyuddannede psykologer til at overveje beskæftigelsesindsatsen som arbejdsområde, da det er værdighed. Der er noget identitetsmæssigt på spil, som netop handler om, hvad jeg kan bidrage med. Derudover handler det også om at befri folk fra skammen til fordel for at forstå sig selv og sine udfordringer. Ifølge Incitas direktør er psykologerne ofte med i de lidt sværere forløb, fx udviklingsforløb, når en borger er truet, og spørgsmålet er, om han eller hun kan komme tilbage til arbejdsmarkedet. Eller der kan være tale om misbrug, hvad der både indeholder sundhedsmæssige og sociale problemstillinger, og hvor psykologens rolle også er at agere mentor. Når folk står uden for arbejdsmarkedet, er det ved lovgivning bestemt, at der skal gøres noget for at bringe dem nærmere arbejdsmarkedet. Og Katrine Egelund har den erfaring, at det er de færreste, der ikke ønsker at have et virke uden at have en god grund til det. - Det, vi kan hjælpe med, er at skabe en forståelse af, hvorfor et menneske står uden for arbejdsmarkedet. Vi går ind i og beskriudfordrende og dynamisk og kan føre én i mange retninger. Lovgivningsmæssigt sker der konstant noget nyt, det være sig pensionsreformer, kontanthjælpsreformer, uddannelsesreformer, sygedagpengereformer, der også indebærer nye opgaver og udviklingsmuligheder for psykologer. - Du kan få lov til at teste forskellige ting af og undersøge, hvad det er, der interesserer dig mest, og hvilke specialer og målgrupper det er du synes er mest spændende at arbejde med, påpeger han. Kathrine Egelund fremhæver, at et job i beskæftigelsesindsatsen er meget alsidigt og giver gode lærings- og udviklingsmuligheder som psykolog. - At arbejde under beskæftigelseslovgivningen betyder at arbejde under et område med stor politisk og samfundsmæssig bevågenhed, og hvor der forsøges med mange typer indsatser. Psykologer viser sig ofte at have en oplagt faglighed i forhold til fx metodeudvikling. - I forhold til mine opgaver kan jeg have faglige drøftelser med læger, fysioterapeuter, socialrådgivere, virksomhedskonsulenter det skaber en faglig dynamik med flere perspektiver og løsningsforslag. Jeg kan godt lide den kultur, det kaster af sig, at vi er forskellige faggrupper. - Jeg føler, at min udvikling hele tiden er i gang, fordi opgavernes karakter hele tiden er så skiftende. Hvis man er en ung psykolog, kan man virkelig lære meget ved en arbejdsplads som her det er selvfølgelig også en stor udfordring. Fra misbrug hen over psykiske lidelser til noget mere neuropsykologisk til sociale problemstillinger. Du får set og prøvet lidt at hvert. Du har individuelle forløb, hvor du er inde ganske kort mens andre følger du rigtig lang tid. Du skal lave korte udredninger og undervise grupper fx borgere med kroniske smerter, depressioner og stress. Undertiden kommer vi ud i virksomheder og underviser medarbejdere. Det er den form for alsidighed, jeg godt kan lide. Ditte Darkó, stud.psych. SIDE 10 PSYKOLOG NYT NR

11 I KORT FORM Hotline skal skabe fleksjob Tosomhed trods alle odds 97 procent af alle verdens pattedyr lever ikke monogamt. 90 procent af alle fuglearter lever monogamt. Den slags oplysninger er vel ikke helt uinteressante, når samtalen retter sig mod parfoldet og dets ydre former: åbne og lukkede. Selv om vi selvfølgelig ikke kan smøre al adfærd af på, om vi har pels eller fjer. Dagbladet Information havde 19. oktober en indsigtsfuld artikel, der på biologisk og ikke-biologisk grundlag leverede en forklaring på, at mennesket trods sin placering i dyreriget alligevel har valgt parforholdet. Som det udtrykkes: Der findes 37 officielle familieformer i Danmark, men de er alle monogame. Polyamorø- se, åbne parforhold, swingere og kollektiver med fælles bollerum er så få, at de ikke kan ses i statistikkerne, og normen det monogame parforhold er lige så altdominerende, som det altid har været. 1,5 millioner danske par valgte sidste år at blive sammen, og alle mulige fagfolk giver deres bud på det evolutionære mysterium: zoologer, primatologer, neurologer, biologer. Der forskes seriøst i området, som også menigmand har en mening om. Information.dk er frit tilgængelig for alle, også psykologer, der pusler med gåden eller møder nogle af dens aktører i klinikken. jc Hvert fjerde nye fleksjob i 2013 er gået til personer med psykiske lidelser. Det er for lidt, mener man i Psykiatrifonden, hvor man i oktober har åbnet en hotline med rådgivning til virksomheder, der overvejer at ansætte en person med en psykisk lidelse i et fleksjob. Som virksomhed kan man have mange spørgsmål og måske fordomme, når man overvejer at ansætte en person med en psykisk lidelse til et fleksjob. Kan personen klare jobbet? Har vi ressourcer til det besvær, det medfører? Hvad skal vi gøre, hvis personen bryder sammen midt i arbejdet? - Vi forventer ikke, at virksomhederne nødvendigvis har specifikke spørgsmål, de mangler svar på. Vores ønske er i lige så høj grad at hjælpe med nogle af de overvejelser, der helt naturligt er, hvis man vil ansætte en person med en psykisk sygdom, siger psykolog Michael Danielsen, teamleder i Psykiatrifonden. Rådgivningen udføres af erfarne psykologer og socialrådgivere og henvender sig direkte til små og store virksomheder. Behovet for rådgivning kan være forskelligt fra virksomhed til virksomhed og kan spænde fra lovmæssige forhold til fordomme og kultur på arbejdspladsen. jc Uha, Årsmødet! Hører du kolleger tale om Psykologforeningens kommende årsmøde og tænker: Hilfe! Jeg fik ikke tilmeldt mig. Ja, så rækker foreningen dig en hjælpende hånd. Tilmeldingsfristen er ganske vist overskredet, men da Psykolog Nyt gik i tryk- ken, kunne foreningen stadig holde nogle pladser åbne for senere tilmeldinger. Årsmødet finder sted mandag 18. november kl Stedet er denne gang København. Tema: Psykologers nye veje på arbejdsmarkedet. Tjek og følg linket fra forsiden. Og send så en mail til os på Den elektroniske tilmelding er lukket, men mailen fører til den dør, der står på klem. jc PSYKOLOG NYT NR SIDE 11

12 MODELFOTO: COLOURBOX Det er ikke underviserens fremlæggelse og performance, der skal være i fokus, men hvad de studerende tilegner sig. Pædagogikken i universitetsundervisningen får et kvalitetsløft. Den gode UNDERVISNING SIDE 12 PSYKOLOG NYT NR

13 UNIVERSITETSPÆDAGOGIK Af Lotte Rienecker U niversitetsundervisning udvikler sig i disse år mange vil mene stadig for langsomt og efter mange års stagnation i et nu forældet paradigme med meget underviserstyret forelæsningspædagogik og individuel mesterlærevejledning. Den klassiske universitetspædagogik, som sikkert også psykologerne kender fra deres egen uddannelse, presses nu på retræte af en lang række faktorer og agenter. Det betyder, at underviserne på alle landets videregående uddannelser nu møder forventninger om at gøre noget andet og at udvikle deres egen undervisning og vejledning. Dette i overensstemmelse med masseuddannelsernes krav og med en hastigt voksende universitetspædagogisk forskning og med offentligheden, som også presser på for mere aktiverende undervisning, der er effektiv i forhold til en række interesser og interessenter. En sådan udvikling ligner psykologernes evidensbaseringsbølge, som man i en årrække har kunnet følge med i her i Psykolog Nyt. For også universitetslærerne møder ofte udviklingsforventningerne med krav om, at universitetspædagogerne, studielederne, akkrediteringsinstitutionen, dekanerne og ledelserne kan stille med evidens for, at mere aktiverende universitetsundervisning virker bedre: Hvis du virkelig kan vise evidens for bedre læring, så går jeg i aktion. Men først da. For jeg har for travlt i min hverdag til at omlægge driften. Så du skal have meget overbevisende forskningsresultater, der beviser, at bedre læring resulterer af x, y, z. Ét svar på udfordringen med evidensbaseringen af god universitetspædagogik er, at universitetsunderviserne selv løbende og systematisk kan undersøge deres egen undervisning, og hvad der virker i den, og dermed tilvejebringe evidensen og monitorere deres egen undervisningsudvikling løbende. Og det er en helt anden udgang på professionernes evidensdiskussioner end manualbaseret handlen på baggrund af effektmålinger og evidensbaseringer af forløb andre steder, med andre aktører, som vi har kunnet læse om i de seneste numre af Psykolog Nyt. Paradigmeskiftets hovedoverskrift er fra undervisning til læring. Det er ikke underviserens fremlæggelse og performance, der er i fokus, men hvad de studerende tilegner sig. Tilegne sig stof gør man bedst, når man er motiveret, er aktiv, når man træner og øver sig, når man bruger megen tid på at interagere med stof, underviser og medstuderende, når man selv opstiller spørgsmål og problemer og forholder sig problemløsende. Og videre: Når man får feedback, der fortæller én konkret, hvad man kan gøre bedre, når man giver feedback til andre, når det er tydeligt, hvad man skal gøre, og hvad der forventes af én, når man deltager i socialt fællesskab i forbindelse med undervisningen/uddannelsen. Og når man meget tidligt på en uddannelse inviteres ind i et professions- eller forskningsfællesskab og hurtigt kommer til at tale med en faglig stemme dvs. bevæger sig fra perifer til mere central deltager i diskursfællesskabet. De ideale fordringer Her er de vigtigste punkter i den læringsorienterede universitetspædagogik: - Den, der er aktiv, lærer noget. Studerende skal være meget mere aktive, end man er ved at læse og tage notater. De skal inter- PSYKOLOG NYT NR SIDE 13

14 agere med stof, cases, problemer så tidligt som muligt i studiet og i ethvert forløb. - Dybdetilgang til læring er mere værdifuld end overfladetilgang til læring. Det lærte skal kunne huskes og bruges, og det skal påvirke den studerendes handleberedskab i faglige situationer, derfor er breddeviden mindre interessant. Hellere lære mindre stof i dybden som ved projektarbejde end lære store stofmængder, som glemmes efter eksamen. - Kontekstualiserbar kunnen (kompetencer) hellere end blot viden og færdigheder. - Alignment i undervisningen, det vil sige overensstemmelse mellem kursusbeskrivelsernes læringsmål, undervisningens aktiviteter og eksamen. Det giver sammenhæng og transparens, noget, der viser at være meget vigtigt for studerendes afkodning af fokus for et kursus. - Feedback, som kommer hurtigt, er verbaliseret og giver retning for studiearbejdet. Hellere bruge kræfterne på mere feedback før end efter aflevering. - Læringstjek og feedback til underviseren på, hvad de studerende faktisk har forstået og lært. Underviseren må med små mellemrum sikre sig, at de studerende forstår og kan anvende læringsindholdets kernestof. - Eksamener, som er aktiverende og løbende og umuliggør udsættelse af studieaktivitet til semestrets slutning. Hvor man før havde en enkelt semesteropgave, som mange studerende skrev de sidste få uger, ser man nu mange steder to-fire deleksamensopga- Vi, der har arbejdet længe med universitetspædagogik, er ikke selv i tvivl om, at det globale paradigmeskifte i universitetsundervisningen er nødvendigt og velbegrundet ver med start få uger inde i kurset. Det sikrer løbende afleveringer og dermed studieaktivitet. - E-læring, dvs. som minimum at ethvert hold har et kursusrum på nettet, som der foregår noget dialog i. På mange fag foregår der nu rigtig meget i form af videoer af forelæsninger på nettet, opgaver, quizzer og meget andet materiale, som gør det muligt for de studerende at være fleksible. - Generiske kompetencer (fx samarbejde, innovation, skriftlig og mundtlig kommunikation og formidling) skal også indgå i kursernes læringsmål, og de generiske kompetencer skal både undervises, trænes og eksamineres. - Sociale fællesskaber på studiet, med og uden undervisere, støtter både fastholdelse på studiet og læring. De ideale fordringer Fra politisk hold, både dansk og internationalt, forventes bredt optag, hurtig gennemstrømning og høje gennemførselstal, uddannelse til stadig højere andele af ungdomsårgangene. Samtidig med årlige nedskæringer erklærer forskningsminister Morten Østergaard, at kvalitet i uddannelse er hans mærkesag. Det er alle disse mange og ideale fordringer, som møder især de unge universitetsundervisere. De bliver den generation, der skal udvikle universitetsundervisningen fra elite- til masse-, og deres egen rolle ændres fra at være underviser til at være læringsfacilitator, the guide on the side. Det kræver et stort engagement i de studerendes læring og et fokus på modtager frem for et fokus primært på stofområdet eller på sig selv. Vi, der har arbejdet længe med universitetspædagogik, er ikke selv i tvivl om, at det globale paradigmeskifte i universitetsundervisningen er nødvendigt og velbegrundet, og at der allerede er forsket så meget i hvert af disse temaer, at resultaterne af den forskning bør ændre handlinger. Mange temaer er der forsket rigtig meget i, fx den potentielt store betydning af feedback for læring [1]. Hvis man da ellers lader sig overbevise af pædagogisk forskning! Pædagogisk forskning kan, ligesom psykologisk forskning, være nem at skyde ned, hvis det er det, man vil. Og det kan vi opleve på de pædagogiske kurser. Kommer man med empiriske undersøgelser af universitetspædagogik, der virker, er de helt rimelige metodekritiske spørgsmål, hvilken transfer man kan tilskrive forskning fra andre lande, andre fag end ens eget, andre hold, andre studieforhold, studieordninger, andre uddannelsespolitiske forhold, andre studerende, andre undervisere, forskning fra tidligere år, og hvordan der kan etableres årsag-virknings-sammenhæng mellem undervisningen, og hvad de studerende kan. De kan jo have tilegnet sig et givet kursusindhold selv eller lært det andre steder end på uddannelsen. Dertil kommer diskussionen af, hvilke former for uafviselig evidens der findes for god/bedre/læringsfremmende undervisning. Der findes studieprodukter, eksamens- og testresultater, studenterevalueringer, akkrediteringer og kvalitetssikringer af kurser og studier, aftagerudsagn osv. osv. og det er de håndgribelige tegn på den svært målbare effekt, man søger evidens for: læring, og helst dybdelæring. Pædagogik er multifaktorielt, og kontekst spiller altid ind. Selv i nære lande som England er studieforhold radikalt anderledes end i Skandinavien, fordi de studerende i England betaler for uddannelse, og alene det giver store forskelle. Overalt er uddannelse skabt af traditioner og forventninger, som også har et lokalt islæt. Og der er altid tale om tendenser, gennemsnitstal osv. For selvfølgelig kan virkning, effekt og evidens aldrig garanteres. Den kan højst SIDE 14 PSYKOLOG NYT NR

15 UNIVERSITETSPÆDAGOGIK I DANMARK Alle universitetsundervisere skal gennemgå et ca. 200 timers pædagogisk kursus, adjunktpædagogikum. Det bliver stadig mere udbredt, at en undervisningsportfolio med dokumenta tion af ikke bare undervisning, men god og begrundet undervisningspraksis, er en betingelse for lektoransættelse. På danske universiteter er der i alt 12 centre eller enheder, der beskæftiger sig med universitetspædagogik, dækkende alle fag og alle universiteter. Her arbejder 75 VIP- og specialkonsulenter fra en lang række fag med undervisning og formidling af undervisere. Man kan læse mere om dansk universitetspædagogik i: - Det peer reviewede Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift, index.php/dut - Rienecker, L.; Stray Jørgensen, P.; Dolin, J. og Holten Ingerslev, G. (2013): Universitetspædagogik. Samfundslitteratur. - Foreningen Dansk Universitetspædagogisk Netværk, hjemmeside Foreningen holder en årlig konference om universitetspædagogik. Her kan alle universitetsundervisere deltage. sandsynliggøres, påvises i projekter, som måske ikke kan gøres efter. Som underviser i universitetspædagogik møder man undertiden forventninger og krav om at dynge evidens op i form af forskningsresultater. Men hvad andre har gjort andre steder, en anden gang, giver måske de andre deres manual. Egen undervisningsfilosofi og -drejebog på baggrund af egen evidens fra egen kontekst er netop ens egen. Undersøgelse af egen undervisning På DTU s universitetspædagogikum lærer alle deltagere en grundlæggende systematik i at tilvejebringe den evidens, de data om egne studerende og deres læring, under en selvvalgt udvikling af eget kursus, som kan give grundlag for at kvalificere, udvikle og ændre. Alle deltagere skal skrive en rapport på baggrund af et af deres kurser og en ændring/udvikling, de gennemfører som optakt til dokumentationen. Krav til rapporten er blandt andet opstilling af læringsmål, en undersøgelse af de studerendes vidensforudsætninger i forhold til kursets læringsmål, analyse af den påtænkte undervisningsudvikling og hvordan den måles og dokumenteres, redegørelse for eksamens sammenhæng med kursets læringsmål og aktiviteter og eksamensresultater, og et omfattende skema til studerende om deres læring i kurset. Underviserne får redskaber til at systematisere og målrette deres dataindsamling om egne kurser. Så har de prøvet en skabelon for det og kan siden udvikle og forfine deres arbejde med evidens for, om og hvordan deres forskellige undervisningstiltag virker. Det systematiske arbejde med at udvikle egen undervisning er kendt som the Scholarship of Teaching and Learning, SoTL. Mange universiteter i verden støtter bevidst og systematisk deres undervisere i selv at undersøge, forske i, dokumentere, publicere på og udvikle deres egen undervisning, bl.a. som DTU ved at lave portaler med ressourcer [2], ved at sponsorere underviseres deltagelse i pædagogiske konferencer og ved selv at foranstalte seminarer og pædagogiske udvekslinger. For der er et hastigt voksende behov for, at undervisere på videregående uddannelser ved siden af deres faglighed styrker deres pædagogiske kompetencer, viden og begrebsapparat, så de er i stand til at udvikle undervisning, deres egen og andres, og kvalificere god undervisning. Et mål for, om undervisere på videregående uddannelser deltager i den pædagogiske udveksling af undersøgelser, resultater og argumenter, er, om de publicerer deres universitetspædagogiske udviklingsarbejde. På DTU har underviserne alene i de sidste ti år publiceret over 50 peer reviewede artikler (med mange flere forfattere i alt) om deres egen undervisningsudvikling i pædagogiske tidsskrifter om Engineering education (som der er forbløffende mange af) og om universitetspædagogik generelt. Mon ikke det er mere motiverende selv at arbejde med, hvordan egne praksisser virker og kan udvikles, end at få udleveret en manual for evidensbaserede professionelle handlinger? NOTER: Lotte Rienecker, cand.psych., pædagogisk konsulent LearningLab, Danmarks Tekniske Universitet [1] Se fx portalen [2] PSYKOLOG NYT NR SIDE 15

16 UNDERSØGELSE Af C.H. Jacobsen, J. Nielsen & B.B. Mathiesen Hvem er de danske PSYKOTERAPEUTER? Hvad ved vi om de psykologer, der praktiserer som psykoterapeuter om deres alder, køn, erfaring, metodisk orientering, klientel osv. Derom fortæller en lille artikelserie, som vi tager hul på her. ILLUSTRATION: COLOURBOX? Denne artikel er den første i en lille serie, der afrapporterer resultater fra en stor empirisk undersøgelse om danske psykologer som psykoterapeuter. I det følgende præsenterer vi vores sample og dermed nogle demografiske data. På denne måde giver vi her en grundlæggende præsentation af den sample, som de følgende artikler tager udgangspunkt i. De senere artikler vil fokusere på a) terapeuternes teoretiske referenceramme og de ændringer, der gennem de senere år er sket i terapeutisk orientering, b) supervisoruddannelse, og c) modtagelse af supervision. Vi har ved hjælp af det omfattende spørgeskema, Development of Psychotherapists Common Core Questionnaire (DPCCQ), i perioden indsamlet data fra i alt 365 danske psykologer, som arbejder med psykoterapi. Der er tale om et i alt 16 siders langt selvrapporteringsskema, som kortlægger, hvad der har bidraget til psykoterapeuternes faglige udvikling eller stagnation, deres terapeutiske orientering, deres målgrupper, terapeutiske stil, omfanget af deres terapeutiske arbejde, deres trivsel og tilfredshed. Undersøgelsen er foretaget i regi af Center for supervision, et forsknings- og formidlingssamarbejde mellem Københavns Universitet og Aalborg Universitet. Foruden de få spørgsmål angående super- SIDE 16 PSYKOLOG NYT NR

17 BAGGRUND Forfatterne har tidligere beskrevet spørgeskemaet, dets udvikling og forankring i et stort internationalt forskningsnetværk (Jacobsen, Nielsen & Mathiesen 2009; 2010). Ønsker man at vide mere om spørgeskemaet og afrapportering af de interna tionale fund hvad angår psykoterapeuters faglige udvikling, henvises til Orlinsky og Rønnestad (2005). Undersøgelsen, som artiklerne hviler på, har modtaget økonomiske støtte fra Dansk Psykolog Forening. vision, som indgår i det internationale spørgeskema, har vi suppleret den danske version med en række spørgsmål vedrørende både at modtage og give supervision samt vedrørende supervisoruddannelse. Store dele af denne artikel baserer sig på Jacobsen, Nielsen og Orlinsky (2012), hvor man finder en mere omfattende præsentation af dataindsamling, sample og resultater samt finder en diskussion af undersøgelsens repræsentativitet. Dataindsamlingen Vi rundsendte i 2009 og 2010 spørgeskemaer med frankerede svarkuverter til danske psykologer, som vi forventede arbejdede psykoterapeutisk. Vi bestræbte os på at nå ud til så mange kolleger som muligt inden for den givne økonomiske ramme. Men hvordan finde kolleger, der beskæftiger sig Tabel 1. Fordeling af grunduddannelse, godkendelser, klientalder og behandlingsformater. GRUNDUDDANNELSE Cand.psych.: 85 % Cand.pæd.psych.: 14 % Mag.art.: 1 % Ph.d.: 2 % GODKENDELSER Autorisation: 91 % Specialist psykoterapi: 49 % Supervisor: 23 % ANCIENNITET SOM TERAPEUT 0-5 år = 13 % 5-10 år = 21 % år = 31 % år = 27 % år = 8 % ALDER PÅ KLIENTER 0-12 år: 25 % år: 66 % år: 95 % år: 76 % år: 35 % BEHANDLINGSFORMAT med psykoterapi uden at besvære dem, der ikke gør det, og dermed også spilde penge? Og hvordan nå begynderterapeuter såvel som erfarne, ansatte over hele landet, samt selvstændige? Og hvordan tilstræbe en brede i arbejdsområder (børn, unge, voksne, par, grupper etc.) samt i teoretisk referenceramme? Dansk Psykoterapeutisk Selskab for Psykologer (DPSP), et fagligt selskab under Psykologforeningen, var os behjælpelige med en medlemsliste. Således sendte vi i alt 1226 spørgeskemaer til medlemmerne af DPSP. For at sikre en tilstrækkelig god repræsentation af de yngre kandidater sendte vi med Psykologforeningens hjælp i alt 73 skemaer til praksiskandidater. Yderligere 71 skemaer blev administreret ved enten 1) rundsending til psykologer med ledende Individuel: 97 % Parterapi: 49 % Familie: 21 % Gruppe:21 % stillinger fx i psykiatrien som vi bad omdele skemaerne til deres kolleger; 2) udlevering ved kurser, vi holdt, eller 3) udsending til kolleger, der kontaktede os med et ønske om at medvirke i undersøgelsen efter at have læst vores præsentationsartikel af projektet (Jacobsen, Nielsen & Mathiesen, 2009) I denne artikel opfordrede vi kolleger til at henvende sig med henblik på deltagelse. I alt uddeltes 1370 spørgeskemaer. Vi har siden modtaget i alt 362 valide besvarelser fra psykologer, men denne og nogle af de følgende artiklers analyser er alene baseret på de 350 først indkomne besvarelser. Vores svarprocent er på 28, hvilket i sig selv ikke er imponerende tal. Men tager man spørgeskemaets omfang i betragtning, de personer, som returnerede tomme skemaer med besked om, at de ikke bedrev psykoterapi, samt fraregner dem, der har modtaget flere skemaer (fx hvis både medlem af DPSP og praksiskandidat eller i arbejde i en psykiatri, hvortil vi sendte skemaer), er vi ganske godt tilfredse med resultatet. Skønsmæssigt beskæftiger danske psykologer sig med psykoterapi (Jacobsen, 2009), hvilket betyder, at vores undersøgelse inkluderer ca. 10 % af denne gruppe. En sammenligning af demografiske data i vores sample, hvad angår alder og kønsfordeling, stemmer nøje overens med fordelingen blandt alle danske psyko- PSYKOLOG NYT NR SIDE 17

18 ? Der er en vis tendens til, at klienter finder sammen med terapeuter af samme køn. loger, hvilket også giver et fingerpeg om, at undersøgelsen har en tilfredsstillende repræsentativitet. Et ihærdigt forsøg på også at inddrage danske psykoterapeutiske arbejdende psykiatere resulterede i blot 25 besvarelser. Karakteristik af psykologerne I henhold til vores sample er den gennemsnitlige danske psykoterapeutisk arbejdende psykolog en 50-årig gift kvinde (kvindelige terapeuter udgør 80 %), som har arbejdet med psykoterapi i 16 år. Hendes klient er en kvinde i 30 erne, der modtager individuel psykoterapi. Majoriteten af terapeuterne er i parforhold (59 % er gift, og yderligere 14 % lever sammen med en partner). I alt 7 % har en eller anden form for minoritetsstatus, mens 92 % er indfødte danskere. I Tabel 1 ses samplets fordeling af grunduddannelse, godkendelser, hvilke aldre terapeuternes klienter har, samt hvilke behandlingsformater de tilbyder. Heraf fremgår det, at der er en god fordeling på terapeuters anciennitet, samtidig med at det bemærkes, at der indgår mange erfarne terapeuter. Ligeledes er alle klientaldre og behandlingsformater repræsenteret. Kun 6 terapeuter har en ph.d.-grad. Blandt disse er 5 specialistgodkendte i psykoterapi. Med andre ord er der ikke mange, der har såkaldt dobbeltkompetence som både forsker og praktiker. Ligesom de kvindelige terapeuter er i overtal, er de kvindelige klienter det også Tabel 2. Klienternes køn holdt op mod terapeuternes køn og alder. Klienter: Kvinder Mænd Total Behandlet af: Kvindelige terapeuter n=279 eller 80 % af sample Mandlige terapeuter n=71 eller 20 % af sample Alle terapeuter n=350 eller 100 % af sample 21,3 72 % 18,5 61 % 20,7 70 % 8,2 28 % 11,7 39 % 8,9 30 % 29,5 100 % 30,2 100 % 29,6 100 % (jf. Tabel 2). Her ses, at 70 % af de behandlede klienter er kvinder, hvilket ikke er overraskende. Mens der ikke er nogen forskel på, hvor mange klienter kvindelige, henholdsvis mandlige terapeuter har i behandling, viser tabellen en vis tendens til, at klienter finder sammen med terapeuter af samme køn. Med en p-værdi på 0,06 er forskellen ikke statistisk signifikant, om end den er tæt på. Psykoterapeuterne synes at trives, men mange oplever også belastninger. I alt oplyser 96 % at være moderat, meget eller i høj grad tilfredse med deres liv, mens 29 % har moderat stress og yderlige 21 % har stress i høj eller meget høj grad i deres nuværende liv. Vi vil i den næste artikel i serien om danske psykologer som psykoterapeuter ser nærmere på deres teoretiske orientering, herunder især forholdet mellem en psykoanalytisk og kognitiv referenceramme. Claus Haugaard Jacobsen, cand.psych., ph.d., Privat psykologpraksis, Jan Nielsen, cand.psych., ph.d., lektor, Institut for Psykologi, Københavns Universitet, Birgit Bork Mathiesen, cand.psych., ph.d., lektor, Institut for Psykologi, Københavns Universitet REFERENCER Jacobsen, C.H. (2009). The psychotherapeutic professions in Denmark. Society for Psychotherapy Research. Jacobsen, C.H., Nielsen, J., & Mathiesen, B.B. (2009). Nu skal danske psykoterapeuter undersøges. Psykolog Nyt, 63(20), Jacobsen, C.H., Nielsen, J., & Mathiesen, B.B. (2010). Faktorer i psykoterapeuters faglig udvikling. Psyke & Logos, 31, Jacobsen, C.H., Nielsen, J., & Orlinsky, D.E. (2012). Danish psychologists as psychotherapists: professional, demographic and personal characteristics, and change in theoretical orientations. Nordic Psychology, 64: Orlinsky, D.E. & Rønnestad, M.H. (2005). How psychothe rapists develop. Washington, DC: American Psychological Association. SIDE 18 PSYKOLOG NYT NR

19 Vi passer på dig i hele verden Kære medlem Du får fremover en endnu bedre rejseforsikring til samme lave pris. Fx får du dækket afbestilling i en lang række tilfælde ikke kun ved sygdom. Rejser du i Danmark, dækker vi allerede efter to overnatninger. Og tager du på aktiv ferie, kan du få erstatning for ødelagte feriedage, hvis du fx ikke kan løbe på ski i din skiferie eller vandre i din vandreferie. Rigtig god ferie! Hent vores app til hjælp på rejsen Medlem Medlemsvej Næstved RUNA FORSIKRING en del af LB Forsikring Du kan købe en rejseforsikring, hvis du har en indboforsikring hos os. JUNI 2013 AUG 2013 Vi er bedst i Tænk Penges test af hus- og ulykkesforsikringer. Vi passer på dig Kontakt os for et tilbud RUNA FORSIKRING en del af LB Forsikring

20 VALG Af Amanda Kusk Kjærgaard og Mikkel Hesselbæk Andreasen Klar til valg Tirsdag 19. november afholdes der valg til kommunalbestyrelser og regionsrådene. Der er meget på spil både for de borgere, der trækker på psykologydelser, og for psykologerne selv. STILLER DU OP? H ele det politiske Danmark er på banen i forbindelse med de valg til kommuner og regioner, der afvikles senere i denne måned. Det gælder også Psykologforeningen, som benytter de lokale og regionale valg til at sørge for, at menneskers psykiske velfærd og trivsel kommer højt på dagsordenen. Vi vil fremme bevidstheden om, at psykologer er med til at kvalitetssikre velfærden, og kan gøre en forskel for alle borgergrupper. I praksis sker det ved, at foreningen går i dialog med udvalgte kandidater og søger for, at de tager vores budskaber med i byrådssalene og regionrådssalene landet over i næste valgperiode. Og vi fortæller historier om hvordan psykologer hver dag bidrager positivt til at løfte kernevelfærdsopgaver i den offentlige sektor. Vi opfordrer også medlemmer af Dansk Psykolog Forening til at sætte menneskers psykiske velfærd og trivsel på dagsordenen frem mod valgdagen. Eksempelvis ved at stille spørgsmål til deres lokale kandidater eller ved at skrive læserbreve. Endelig fortæller vi om psykologer, der stiller op til valgene, og om hvordan de tager deres psykologfaglighed med i politik. På disse sider kan du læse om, hvad kommunalvalget og regionsvalget handler om i foreningens optik. Og du kan møde to af de psykologer, der stiller op til valgene. Er du psykolog eller psykologistuderende? Stiller du selv op? Og vil du gerne portrætteres i foreningens valgunivers? Det kan nås endnu. Vi hører meget gerne fra alle medlemmer, der har lyst til at blande sig i valgkampen og kan bruge hjælp eller inspiration fra Dansk Psykolog Forening. Send en mail til Der er naturligvis mange flere af dem så vi opfordrer til, at du går ind på > valguniverset. Her kan du møde en række kandidater og læse om, hvordan de vil arbejde for menneskers psykiske velfærd og trivsel. Du kan også læse historier om psykologer og specialpsykologer, der udgør et vigtigt element i behandlingen i psykiatrien, og om psykologer, der arbejder med blandt andet misbrugsbehandling i kommunerne. Amanda Kusk Kjærgaard og Mikkel Hesselbæk Andreasen, Psykologkampagnen SIDE 20 PSYKOLOG NYT NR

FLERE I JOB OG UDDANNELSE

FLERE I JOB OG UDDANNELSE FLERE I JOB OG UDDANNELSE Hjørring Kommune gør en historisk stor indsats for at bringe flere ledige og sygemeldte ind på arbejdsmarkedet Oktober 2014 Afdeling: Arbejdsmarkedsforvaltningen Initialer:TB

Læs mere

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview World Health Organization 2010 All rights reserved. Based on the Composite International

Læs mere

Intensive Interaction-koordinatorkursus MED KURSUSSTART I MARTS 2016

Intensive Interaction-koordinatorkursus MED KURSUSSTART I MARTS 2016 Intensive Interaction Danmark udbyder i samarbejde med Intensive Interaction Institute (UK) det første danske Intensive Interaction-koordinatorkursus MED KURSUSSTART I MARTS 2016 I Baggrund Kommunikation

Læs mere

også med titlen coach. Coaching har gennem de senere år vundet tiltagende udbredelse

også med titlen coach. Coaching har gennem de senere år vundet tiltagende udbredelse COACHING, PSYKOTERAPI OG ETIK FÆLLES ELEMENTER OG FORSKELLE Af JESPER SLOTH Fotos LIANNE ERVOLDER, MPF Ligesom enhver ustraffet kan kalde sig psykoterapeut (vel at mærke uden MPF!), således også med titlen

Læs mere

Vejledning til Dialogguide til Koordinators afklaringssamtale

Vejledning til Dialogguide til Koordinators afklaringssamtale Vejledning til Dialogguide til Koordinators afklaringssamtale - med sygemeldte ledige [Skriv tekst] 1 Vejledning til Dialogguide til Koordinators afklaringssamtale - med sygemeldte ledige Formål og forklaringer

Læs mere

Forstå hjernen. Fokus på teenagehjernen, kønsforskelle, psykisk sårbarhed og hjernevenlig undervisning. Konference Hotel Scandic Odense 23.09.

Forstå hjernen. Fokus på teenagehjernen, kønsforskelle, psykisk sårbarhed og hjernevenlig undervisning. Konference Hotel Scandic Odense 23.09. Forstå hjernen Fokus på teenagehjernen, kønsforskelle, psykisk sårbarhed og hjernevenlig undervisning Konference Hotel Scandic Odense 23.09.2013 Generator foredrag, kurser og konferencer www.foredragogkonferencer.dk

Læs mere

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition Trivselspolitik Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at

Læs mere

Trivselsrådgiver uddannelsen

Trivselsrådgiver uddannelsen Trivselsrådgiver uddannelsen En trivselsrådgiver er en resurseperson i organisationen, som kan udspørge, opsamle og formidle viden om trivsel. Rådgiveren er ikke behandler, terapeut eller proceskonsulent.

Læs mere

Facilitator uddannelsen. Lær at facilitere værdiskabende processer der giver energi og resultater

Facilitator uddannelsen. Lær at facilitere værdiskabende processer der giver energi og resultater Facilitator uddannelsen Lær at facilitere værdiskabende processer der giver energi og resultater Future Performance udbyder en af Danmarks bedste certifikatgivende uddannelser som facilitator. Uddannelsen

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

ACT og Unge. 2-dags kursus

ACT og Unge. 2-dags kursus ACT og Unge 2-dags kursus Dato 6.-7. oktober 2015 i Hillerød (Tilmeldingsfrist 6. september 2015) 11.-12. november 2015 i Ryomgård (Tilmeldingsfrist 11. oktober 2015) Pris Kr. 2.950,- ex. moms, inkl. en

Læs mere

LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM. Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI

LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM. Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI INDHOLD Side 4: Side 8: Side 9: Side 10: Side 11: Side 12: Side 13: Side

Læs mere

www.munkholm.cc PAS Kommunikation i praksis med PAS som redskab Uddannelsen lanceres i samarbejde mellem Munkholm og KEA

www.munkholm.cc PAS Kommunikation i praksis med PAS som redskab Uddannelsen lanceres i samarbejde mellem Munkholm og KEA www.munkholm.cc PAS Kommunikation i praksis med PAS som redskab Uddannelsen lanceres i samarbejde mellem Munkholm og KEA Analyse handleplan formidling Kommunikation i praksis med PAS som redskab er en

Læs mere

At give en særlig støtte til unge med psykisk sygdom giver god mening

At give en særlig støtte til unge med psykisk sygdom giver god mening At give en særlig støtte til unge med psykisk sygdom giver god mening CAFA har taget status på projekt På Vej et metodeudviklingsprojekt, der har til formål at støtte unge med psykisk sygdom i uddannelse

Læs mere

Studiebeskrivelse Kognitiv Coachinguddannelse

Studiebeskrivelse Kognitiv Coachinguddannelse Studiebeskrivelse Kognitiv Coachinguddannelse Wattar Gruppen, Kognitivt Psykologcenter 2014 Side 1 af 7 WATTAR GRUPPEN... 1 KOGNITIVT PSYKOLOGCENTER... 1 1. NAVN... 3 2. INTRODUKTION... 3 2.1 UDDANNELSENS

Læs mere

Velkommen til kurset:

Velkommen til kurset: Kurser - Konferencer - Klientforløb - Mentorer Afd. i: Ryomgård, Aarhus, Randers, Skanderborg, Ringe, Hillerød Velkommen til kurset: ACT og Unge 2-dags kursus Dato 6.-7. oktober 2015 i Hillerød (Tilmeldingsfrist

Læs mere

Fakta NLP Terapeuten NLP Terapeuten NLP Terapeuten

Fakta NLP Terapeuten NLP Terapeuten NLP Terapeuten Fakta Kommunikation er den afgørende faktor for, om du lykkes med dine mål og dit liv. Uddannelsen handler om, hvordan vores tanker udtrykkes gennem vores ord, og om hvordan vi kan påvirke egne tankemønstre

Læs mere

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Krop og psyke hænger sammen, så du kan ikke lære at leve uden stress uden at fokusere og ændre på både det fysiske og psykiske element. I dette afsnit sætter

Læs mere

VEJLE den 6. november 2014

VEJLE den 6. november 2014 VEJLE den 6. november 2014 Irene Oestrich, Psykolog., Ph.D. Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI 1 retten til at blive elsket uden at skulle gøre noget for

Læs mere

Den gode handleplan og borgerinddragelse hvad er gode mål for en indsats og hvordan får man borgeren inddraget?

Den gode handleplan og borgerinddragelse hvad er gode mål for en indsats og hvordan får man borgeren inddraget? Den gode handleplan og borgerinddragelse hvad er gode mål for en indsats og hvordan får man borgeren inddraget? VUM superbrugerseminar 2015 - Pia Laursen Pollard, Aalborg Kommune - Dorte From, Socialstyrelsen

Læs mere

Survey. Akademiker projektet. Forfatter: Søs Ammentorp. Publiceret: 07-11-2008 11:04:36. Beskrivelse: DS akdemiker projekt 2008. Forventet: Påbegyndt:

Survey. Akademiker projektet. Forfatter: Søs Ammentorp. Publiceret: 07-11-2008 11:04:36. Beskrivelse: DS akdemiker projekt 2008. Forventet: Påbegyndt: Survey Akademiker projektet Forfatter: Søs Ammentorp Publiceret: 07--008 :0:36 Beskrivelse: DS akdemiker projekt 008 Forventet: Påbegyndt: 66 Færdiggjort: Baggrundsoplysninger--Er du kvinde eller mand?.

Læs mere

Programbeskrivelse af Psykisk Førstehjælp 2015

Programbeskrivelse af Psykisk Førstehjælp 2015 Programbeskrivelse af Psykisk Førstehjælp 2015 Baggrund WHO forudser, at psykisk sygdom de kommende år vil rykke op på andenpladsen over de meste belastende sygdomme både for den enkelte og for samfundet.

Læs mere

Bliv MasterMentor i Motivation

Bliv MasterMentor i Motivation Er du klar til at skabe overskud, motivation og målbare resultater? Bliv MasterMentor i Motivation Praksisuddannelsen for dig, der vil gøre en forskel for mennesker! JobEdu s MasterMentor uddannelse i

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske

Læs mere

Sygeplejersken. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund

Sygeplejersken. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund Sygeplejersken Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund Den 22. september 2005 Udarbejdet af CATINÉT Research, september 2005 CATINÉT mere end tal og tabeller CATINÉT er en danskejet virksomhed,

Læs mere

Du arbejder med din personlige udvikling gennem indsigt og kontakt

Du arbejder med din personlige udvikling gennem indsigt og kontakt Du arbejder med din personlige udvikling gennem indsigt og kontakt Psykoterapeut Organisationskonsulent Personlig udvikling Intensive kurser Krisehjælp Parkurser Terapi GIS International Gestalt-psykoterapi

Læs mere

Screeningsmanual for projekt Tidlig opsporing af fødselsdepression hos vordende forældre

Screeningsmanual for projekt Tidlig opsporing af fødselsdepression hos vordende forældre Screeningsmanual for projekt Tidlig opsporing af fødselsdepression hos vordende forældre Det er op til den enkelte praksis at vælge hvilken procedure for udlevering af patientinformation og spørgeskemaer,

Læs mere

Professionsgrundlag for ergoterapi (www.etf.dk).

Professionsgrundlag for ergoterapi (www.etf.dk). lifeframing er opstartet i 2008, med selvstændig klinisk praksis indenfor fysisk og psykisk arbejdsmiljø. Den kliniske praksis har base i Viborg. Der udøves praksis i overensstemmelse med ergoterapi- fagets

Læs mere

Det da evident! Evidensbaserede indsatser har længe været på dagordenen. EVIDENS Af Sine Møller

Det da evident! Evidensbaserede indsatser har længe været på dagordenen. EVIDENS Af Sine Møller EVIDENS Af Sine Møller Det da evident! Uden dokumentation for effekten risikerer vi, at behandlingen enten ikke virker eller gør mere skade end gavn, påpeger psykolog i Socialstyrelsen. Vi får aldrig garantier,

Læs mere

Digital trivsel. Unges onlineliv og redskaber til det pædagogiske arbejde. Konference Scandic Odense, 23.05.2013. www.foredragogkonferencer.

Digital trivsel. Unges onlineliv og redskaber til det pædagogiske arbejde. Konference Scandic Odense, 23.05.2013. www.foredragogkonferencer. Digital trivsel Unges onlineliv og redskaber til det pædagogiske arbejde Konference Scandic Odense, 23.05.2013 foredrag & konferencer www.foredragogkonferencer.dk DIGITAL TRIVSEL Unges onlineliv og redskaber

Læs mere

Kurser 2015. www.autismecenter.dk

Kurser 2015. www.autismecenter.dk Kurser 2015 www.autismecenter.dk Indhold s. 3 s. 4 Undervisere og priser s. 5 Kurser til din arbejdsplads s. 7 Grundlæggende viden om autisme og ADHD - Modul 1 s. 8 Grundlæggende viden om autisme og ADHD

Læs mere

Nationalt Videncenter for Læsning

Nationalt Videncenter for Læsning side 44 Det særlige ved at lave projekter i Nationalt Videncenter for Læsning Af: Henriette Romme Lund, kommunikationskonsulent i Nationalt Videncenter for Læsning Det store fokus på formidling og den

Læs mere

Bryd vanen, bøj fisken og få en uddannelse!

Bryd vanen, bøj fisken og få en uddannelse! Bryd vanen, bøj fisken og få en uddannelse! 2 dages top-motiverende seminar samt personligt coachingforløb, der giver dig energi, glæde, effektive værktøjer og nye indsigter, der vil bane vejen til din

Læs mere

Haverefugiet - naturen som ramme for helbredelse

Haverefugiet - naturen som ramme for helbredelse Haverefugiet - naturen som ramme for helbredelse Af Per Bach, formand for sociale entreprenører, Danmark og Anne Mette Hilker, bestyrelsesmedlem Haverefugiet Haverefugiet var oprindelig en stor projektide

Læs mere

2-årig Basisuddannelse i Gruppeanalytisk Psykoterapi (GAU-B)

2-årig Basisuddannelse i Gruppeanalytisk Psykoterapi (GAU-B) 2-årig Basisuddannelse i Gruppeanalytisk Psykoterapi (GAU-B) INSTITUT FOR GRUPPEANALYSE KØBENHAVN Institut for Gruppeanalyse, København (IGA-KBH), er en forening, hvis formål er at udvikle og udbrede kendskabet

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

Mentorgrundkursus. - for dig der arbejder med unge og unge voksne. 3-dags kursus fordelt over 3 mdr.

Mentorgrundkursus. - for dig der arbejder med unge og unge voksne. 3-dags kursus fordelt over 3 mdr. Mentorgrundkursus - for dig der arbejder med unge og unge voksne 3-dags kursus fordelt over 3 mdr. Dato Ryomgård Dag 1 d.11. februar Dag 2 d.17. marts Dag 3 d.14. april Tilmeldingsfrist d. 11. januar 2015)

Læs mere

Jobcentrenes virksomhedsindsats. skab de rette forventninger

Jobcentrenes virksomhedsindsats. skab de rette forventninger Jobcentrenes virksomhedsindsats skab de rette forventninger Arbejdsmarkedsstyrelsen Februar 2008 Jobcentrenes virksomhedsindsats skab de rette forventninger Denne pjece behandler spørgsmålet om, hvad

Læs mere

Akademi for Integrerende Psykoterapi (AIP) 2½ -årig uddannelse i psykoanalytisk terapi

Akademi for Integrerende Psykoterapi (AIP) 2½ -årig uddannelse i psykoanalytisk terapi Akademi for Integrerende Psykoterapi (AIP) 2½ -årig uddannelse i psykoanalytisk terapi AIP udbyder i samarbejde med Århus Universitetshospital, Risskov en 2½-årig videreuddannelse i psykoanalytisk terapi

Læs mere

WHODAS 2.0. 36-item version Interviewer-administreret. Introduktion. Page 1 of 21

WHODAS 2.0. 36-item version Interviewer-administreret. Introduktion. Page 1 of 21 WHODAS 2.0 36-item version Interviewer-administreret Introduktion Dette instrument er udviklet af WHOs enhed for Klassifikation, Terminologi og Standarder. Instrumentet er udviklet inden for de rammer

Læs mere

Voksenudredningsmetoden. Fastsættelse af formål og mål

Voksenudredningsmetoden. Fastsættelse af formål og mål Voksenudredningsmetoden. Fastsættelse af formål og mål VUM superbrugerseminar Maj 2014 Formål og mål i sagsbehandlingen Formål: At give indsigt i anvendelsen af formål og mål At give gode råd til hvordan

Læs mere

håndtere stress lær at og skab trivsel stress- og trivselsvejlederuddannelsen på organisationsledelsesafdelingsog individniveau

håndtere stress lær at og skab trivsel stress- og trivselsvejlederuddannelsen på organisationsledelsesafdelingsog individniveau [ fra stress til trivsel ] lær at håndtere stress og skab trivsel på organisationsledelsesafdelingsog individniveau stress- og trivselsvejlederuddannelsen center for stress og trivsel aps STRESS- OG TRIVSELSVEJLEDERUDDANNELSEN

Læs mere

DIGITAL TRIVSEL UNGES ONLINELIV OG REDSKABER TIL DET PÆDAGOGISKE ARBEJDE KONFERENCE SCANDIC HVIDOVRE 25.11.2013 SCANDIC KOLDING 26.11.

DIGITAL TRIVSEL UNGES ONLINELIV OG REDSKABER TIL DET PÆDAGOGISKE ARBEJDE KONFERENCE SCANDIC HVIDOVRE 25.11.2013 SCANDIC KOLDING 26.11. UNGES ONLINELIV OG REDSKABER TIL DET PÆDAGOGISKE ARBEJDE KONFERENCE SCANDIC HVIDOVRE 25.11.2013 SCANDIC KOLDING 26.11.2013 KURSER & KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK UNGES ONLINELIV OG REDSKABER TIL

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

Dimittendundersøgelse Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse Aarhus Universitet Vinter 2011

Dimittendundersøgelse Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse Aarhus Universitet Vinter 2011 AARHUS UNIVERSITET HEALTH Dimittendundersøgelse Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse Aarhus Universitet Vinter 2011 Dimittendundersøgelsen er udarbejdet af: Svend Sabroe, Professor, Studieleder for Den

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Din ambition. Samfundets fremtid.

Din ambition. Samfundets fremtid. Din ambition. Samfundets fremtid. Internationalt topakkrediteret. Den eneste i Danmark. MASTER OF PUBLIC ADMINISTRATION Er du leder i den offentlige sektor, i en faglig eller frivillig organisation eller

Læs mere

4. Hvordan er du primært involveret i projekter? Er det som:

4. Hvordan er du primært involveret i projekter? Er det som: Mannaz undersøgelse 2011 Rapporten er udarbejdet på baggrund af undersøgelsen gennemført i juni 2011 med svar fra 672 respondenter. Formålet med rapporten er at tage temperaturen på ProjektDanmark og afdække

Læs mere

De Sociale Indikatorprogrammer for unge

De Sociale Indikatorprogrammer for unge De Sociale Indikatorprogrammer for unge De Sociale Indkatorprogrammer for unge Udarbejdet af Center for Kvalitetsudvikling i Region Midtjylland. Konsulent Lise Marie Udsen - lise.udsen@stab.rm.dk eller

Læs mere

Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt

Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt [Skriv tekst] Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt Baggrund Rammen omkring TTA projektet udgøres af TTA-koordinatoren, TTA-teams

Læs mere

Nye vilkår for socialt arbejde i jobcentrene? - Når rehabilitering oversættes til beskæftigelsesfremme

Nye vilkår for socialt arbejde i jobcentrene? - Når rehabilitering oversættes til beskæftigelsesfremme Nye vilkår for socialt arbejde i jobcentrene? - Når rehabilitering oversættes til beskæftigelsesfremme FORS 2013 Workshop Dorte Caswell Tanja Dall Jensen Mikkel Bo Madsen Plan Rehabiliteringstiltag i de

Læs mere

Aabenraa Selvhjælp. et sundhedsfremmende alternativ

Aabenraa Selvhjælp. et sundhedsfremmende alternativ Aabenraa Selvhjælp et sundhedsfremmende alternativ 1 Kort om huset Aabenraa Selvhjælp er en frivilligdrevet institution, der tilbyder gratis hjælp til selvhjælp. Det være sig i form af individuelle samtaler,

Læs mere

Terapi med spædbørn? Børnepsykiatri. Artikel: 10773

Terapi med spædbørn? Børnepsykiatri. Artikel: 10773 Artikel: 10773 Børnepsykiatri Terapi med spædbørn? Af Gitte Retbøll Biografi Forfatter er speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri og arbejder i speciallægepraksis i Aarhus C, bl.a. med spædbarnsterapi

Læs mere

Instruktør i Psykisk Førstehjælp

Instruktør i Psykisk Førstehjælp Instruktør i Psykisk Førstehjælp Psykisk Førstehjælpsinstruktør Som uddannet instruktør i Psykisk Førstehjælp kan du udbyde Psykisk Førstehjælpskurser og være med til at udbrede kendskabet til psykisk

Læs mere

Facilitator uddannelsen. Lær at facilitere værdiskabende processer der giver energi og resultater

Facilitator uddannelsen. Lær at facilitere værdiskabende processer der giver energi og resultater Facilitator uddannelsen Lær at facilitere værdiskabende processer der giver energi og resultater Future Performance udbyder en af Danmarks bedste certifikatgivende uddannelser som facilitator. Uddannelsen

Læs mere

8 PRINCIPPER FOR GOD NET-ADFÆRD FOR PRIVATPERSONER

8 PRINCIPPER FOR GOD NET-ADFÆRD FOR PRIVATPERSONER 8 PRINCIPPER FOR GOD NET-ADFÆRD FOR PRIVATPERSONER 8 PRINCIPPER FOR GOD NET-ADFÆRD FOR PRIVATPERSONER 1 BESKYT DIN COMPUTER OG ANDRE ENHEDER 2 BESKYT DINE PERSONLIGE OPLYSNINGER 3 BESKYT DINE ELEKTRONISKE

Læs mere

Lederen. Den udsatte medarbejder. Fastholdelse. Kollegagruppen SR/TR

Lederen. Den udsatte medarbejder. Fastholdelse. Kollegagruppen SR/TR Faktorer ved Lederen Den udsatte medarbejder Fastholdelse Kollegagruppen F a k t o r e r v e d S u c c e s f u l d e f a s t h o l d e l s e s f o r l ø b Med udgangspunkt i interviews med ledere, udsatte

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 - Det lette valg bliver det gode og sunde valg - Mere lighed i sundhed - Et aktivt fritidsliv for alle - Arbejdspladsen, et godt sted at trives INDLEDNING Sundhed vedrører alle

Læs mere

Trivsel Pursuit. - på jagt efter trivsel. Find ud af, om I har de rette kompetencer i forhold til arbejdsbetinget stress

Trivsel Pursuit. - på jagt efter trivsel. Find ud af, om I har de rette kompetencer i forhold til arbejdsbetinget stress 1 Trivsel Pursuit - på jagt efter trivsel Find ud af, om I har de rette kompetencer i forhold til arbejdsbetinget stress Antal deltagere: 5-20 Tid: Ca. 80-110 minutter eks. forberedelse Målgruppe: MED-udvalg

Læs mere

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Kontaktoplysninger: BAR Jord til Bord Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Arbejdstagersekretariat Kampmannsgade 4 1790 København V Tel.: 88 920 991 Under

Læs mere

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Sammendrag af strategier Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Århus Sygehus 2005-2008 Forskning Evidensbasering og monitorering Dokumentation Århus Universitetshospital Århus Sygehus Virkeliggørelse af

Læs mere

DEN STRESSEDE UNGDOM

DEN STRESSEDE UNGDOM DEN STRESSEDE UNGDOM HVOR STORT ER PROBLEMET? OG HVAD KAN VI GØRE VED DET? KONFERENCE ODENSE MØDECENTER GENERATOR KURSER OG KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK DEN STRESSEDE UNGDOM Jeg begyndte for

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Hvem er målgruppen... 2 Redskabets anvendelsesmuligheder... 3 Fordele ved at anvende HPA-redskabet... 3 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af HPA-redskabet... 4 Rammer

Læs mere

LEDERVÆRKTØJ - AFSKEDIGELSE Når du skal afskedige en medarbejder, er der en række ting, du som leder bør være opmærksom på. Læs mere i denne folder.

LEDERVÆRKTØJ - AFSKEDIGELSE Når du skal afskedige en medarbejder, er der en række ting, du som leder bør være opmærksom på. Læs mere i denne folder. FORSVARETS PERSONELTJENESTE LEDERVÆRKTØJ - AFSKEDIGELSE Når du skal afskedige en medarbejder, er der en række ting, du som leder bør være opmærksom på. Læs mere i denne folder. MARTS 2013 FØR SAMTALEN

Læs mere

Vi vil skabe nye muligheder for mennesker, hvis liv er skadet af alkohol og andre rusmidler

Vi vil skabe nye muligheder for mennesker, hvis liv er skadet af alkohol og andre rusmidler Vi vil skabe nye muligheder for mennesker, hvis liv er skadet af alkohol og andre rusmidler Vi tror på, at forandring er muligt for alle For at skabe en forandring i et liv præget af massivt misbrug har

Læs mere

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning Er du ledig og leder efter job? Eller trænger du bare til luftforandring på en anden arbejdsplads? Jobsøgningsprocessen kan være en lang ørkenvandring - uden

Læs mere

Du kan med fordel maksimere dette vindue med spørgeskemaet, for den bedste opsætning.

Du kan med fordel maksimere dette vindue med spørgeskemaet, for den bedste opsætning. Tak fordi du vil deltage. Instruktioner: Du bedes besvare skemaet ud fra dine egne erfaringer fra arbejdet med sygedagpengesager. Du bedes så vidt muligt tage udgangspunk i den nuværende situation i dit

Læs mere

Notat. Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune

Notat. Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune SOCIAL OG SUNDHED Sundhedshuset Dato: 17. marts 2014 Tlf. dir.: 4477 2271 E-mail: trk@balk.dk Kontakt: Tina Roikjer Køtter Notat Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune Baggrund

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

Test - er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning

Test - er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning Test - er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning Er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning? A B C Ja - på min arbejdsplads Det ved jeg ikke, om vi har på min arbejdsplads Nej, det har vi

Læs mere

Elevens mål Elevens mål vil afhænge af det eleven udfordres med og målene kan deles i følgende tre kategorier:

Elevens mål Elevens mål vil afhænge af det eleven udfordres med og målene kan deles i følgende tre kategorier: Den 19. januar 2015 Elevcoaching Elevcoaching er 1 af de 6 indsatser, som projektet Læring for alle afprøver i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem et intensivt læringsforløb og skolens almene

Læs mere

Mødereferat. Referat af møde for Selvstændige uden overenskomstl den 7-6-2010 For referat: Stefan Kragh/Jane Kiss Dato for udarbejdelse: 20.6.

Mødereferat. Referat af møde for Selvstændige uden overenskomstl den 7-6-2010 For referat: Stefan Kragh/Jane Kiss Dato for udarbejdelse: 20.6. Mødereferat Referat af møde for Selvstændige uden overenskomstl den 7-6-2010 For referat: Stefan Kragh/Jane Kiss Dato for udarbejdelse: 20.6.2010 Sted: DGI Huset, Vejle. Dagsorden Punkt 1: Foredrag WebAnalytic

Læs mere

Delpolitik for universitetspædagogik

Delpolitik for universitetspædagogik Godkendt i direktionen: 5. marts 2009 Senest opdateret: 25. marts 2011 Delpolitik for universitetspædagogik 1.0 Formål Formålet med denne delpolitik er at stimulere en professionalisering af uddannelsernes

Læs mere

PowerPoints i verdensklasse

PowerPoints i verdensklasse PowerPoints i verdensklasse PowerPoints i verdensklasse Lær at lave effektive og inspirerende præsentationer Effektiv formidling gennem PowerPointpræsentationer De fleste kan genkende, hvordan det føles

Læs mere

NLP Master Coach Practitioner 2012-13 Uddannelsesbeskrivelse

NLP Master Coach Practitioner 2012-13 Uddannelsesbeskrivelse NLP Master Coach Practitioner 2012-13 Uddannelsesbeskrivelse NLP Master Coach Practitioner Uddannelsesbeskrivelse Denne NLP Master Coach Practitioner uddannelse er en overbygning til Asiscos NLP Coach

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 SOCIALFORVALTNINGEN SVARPROCENT: 9% (8/99) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 8 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse, Nærmeste leder,

Læs mere

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM UNGE, MISTRIVSEL OG MENTAL SUNDHED MISTRIVSEL OG MENTAL SUNDHED 1 PROGRAM Fremme af Unges Mentale Sundhed Ung og mistrivsel Ung og mental sundhed

Læs mere

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Aarhus Universitetshospital Uddannelsesrådet Indholdsfortegnelse Politik for grunduddannelsesområdet Aarhus Universitetshospital... 1 Formål med

Læs mere

Bliv certificeret i Motivation Factor Job & Education

Bliv certificeret i Motivation Factor Job & Education Bliv certificeret i Motivation Factor Job & Education 19. 20. 21. maj 2015 Intensivt certificering-kursus / Max. 10 deltagere [Målgruppe] Motivation Factor Job & Education er for dig, der Arbejder med

Læs mere

Et indspark: Sindslidendes tilknytning til arbejdsmarkedet mennesker med sindslidelser - depression, angst, med mere.

Et indspark: Sindslidendes tilknytning til arbejdsmarkedet mennesker med sindslidelser - depression, angst, med mere. Michael Petterson Arbejdsmarkedschef/Vejle kommune Et indspark: Sindslidendes tilknytning til arbejdsmarkedet mennesker med sindslidelser - depression, angst, med mere. Kommer omkring. Ø Hvordan er billedet

Læs mere

STRESSCOACH BLIV CERTIFICERET STRESSCOACH. Stresscoachuddannelse for professionelle, der arbejder med rådgivning, coaching og behandling af stress.

STRESSCOACH BLIV CERTIFICERET STRESSCOACH. Stresscoachuddannelse for professionelle, der arbejder med rådgivning, coaching og behandling af stress. STRESSCOACH BLIV CERTIFICERET STRESSCOACH Stresscoachuddannelse for professionelle, der arbejder med rådgivning, coaching og behandling af stress. STRESSCOACH APRIL - OKTOBER 2015 For professionelle, der

Læs mere

Døvblindekonsulenter. Rådgivning til mennesker med erhvervet døvblindhed samt svært syns- og hørehæmmede

Døvblindekonsulenter. Rådgivning til mennesker med erhvervet døvblindhed samt svært syns- og hørehæmmede Døvblindekonsulenter Rådgivning til mennesker med erhvervet døvblindhed samt svært syns- og hørehæmmede Til kommunale rådgivere, sagsbehandlere og andre professionelle Hvem er døvblindekonsulenterne? Døvblindekonsulenterne

Læs mere

Attraktive og effektive

Attraktive og effektive Attraktive og effektive arbejdspladser ATTRAKTIVE OG EFFEKTIVE ARBEJDSPLADSER SIDE 1:6 Sæt arbejdspladsens sociale kapital på dagsordenen og opnå bedre resultater. Når I oplever en sammenhæng i det I gør,

Læs mere

DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN

DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN Baggrundsbeskrivelse DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN Introduktion Det psykiske arbejdsmiljø er det, der bestemmer, om man kan lide at gå på arbejde. Derfor er det et vigtigt emne både

Læs mere

Er du sygemeldt på grund af stress?

Er du sygemeldt på grund af stress? Er du sygemeldt på grund af stress? her er nogle råd om, hvad du kan gøre Vi samarbejder med PsykiatriFonden Denne pjece er blevet til i samarbejde med PsykiatriFonden. I pjecen finder du nogle råd om,

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

Præsentationsteknik med gennemslagskraft

Præsentationsteknik med gennemslagskraft Præsentationsteknik med gennemslagskraft Præsentationsteknik med gennemslagskraft Brænd igennem, og gør indtryk på dine tilhørere Kom igennem med dit budskab At få folk med sig og skabe opbakning er en

Læs mere

Mænd har også psykiske problemer: Hvordan har du det

Mænd har også psykiske problemer: Hvordan har du det Mænd har også psykiske problemer: Hvordan har du det? DK 2013 Mænds mentale sundhed fordi: Mange mænd med psykiske problemer får ikke behandling for det Kun halvdelen af de mænd, der har depression, er

Læs mere

Sådan håndterer du stress blandt medarbejderne

Sådan håndterer du stress blandt medarbejderne Sådan håndterer du stress blandt medarbejderne Vi samarbejder med PsykiatriFonden Denne pjece er blevet til i samarbejde med PsykiatriFonden, og den henvender sig til dig, der er leder. I pjecen finder

Læs mere

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015 Prøvebestemmelser Grundforløb 1 Gældende for elever, der er påbegyndt uddannelse efter 1. august 2015 0 Indhold Generelt... 2 Prøver for elever på grundforløb 1... 2 Standpunktsbedømmelse... 2 Dansk, standpunktsbedømmelse...

Læs mere

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere

HM Psykoterapeut. Heilesen & Mygind

HM Psykoterapeut. Heilesen & Mygind HM Psykoterapeut Heilesen & Mygind Uddannelsens formål De studerende på Heilesen & Myginds 4-årige psykoterapeutuddannelse HM Psykoterapeut undervises i Transbiologisk Psykoterapi. et med uddannelsen i

Læs mere

Information til virksomheden om praktik på datamatikeruddannelsen

Information til virksomheden om praktik på datamatikeruddannelsen Information til virksomheden om praktik på datamatikeruddannelsen Kære virksomhed, Tak fordi du sammen med Cphbusiness vil være med til at færdiguddanne vores datamatikere. Her har vi samlet information

Læs mere

Hvad er PIPELINE? 1. Nr. marts 2006. www.pipeline project.org

Hvad er PIPELINE? 1. Nr. marts 2006. www.pipeline project.org 225935 CP 1 2005 NO GRUNDTVIG G1 www.pipeline project.org 1. Nr. marts 2006 Introduktion Kære læser, Dette blad, du nu har I hånden eller læser på Internettet er det første nummer af det europæiske Pipeline

Læs mere

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Kontaktoplysninger: BAR Jord til Bord Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Arbejdstagersekretariat Kampmannsgade 4 1790 København V Tel.: 88 920 991 Under

Læs mere

HVORDAN KAN STRATEGISK KOMPETENCEUDVIKLING

HVORDAN KAN STRATEGISK KOMPETENCEUDVIKLING Teksam Årsdag Onsdag, den 3. oktober 2012 i Odense Kongrescenter Veje til viden vilje til udvikling Samarbejde om kompetenceudvikling HVORDAN KAN STRATEGISK KOMPETENCEUDVIKLING ANGRIBES I PRAKSIS? Pia

Læs mere

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Den fælles vision Denne personalepolitik er gældende fra den 1. januar 2008. Og da en personalepolitik aldrig må blive statisk, vil den blive evalueret og revurderet

Læs mere

Vidste du. Fysisk og psykisk vold. Så mange er udsat for vold

Vidste du. Fysisk og psykisk vold. Så mange er udsat for vold Vidste du Fysisk og psykisk vold Arbejdstilsynet skelner mellem fysisk og psykisk vold. Fysisk vold er fx bid, slag, spark, kvælningsforsøg og knivstik. Psykisk vold er fx verbale trusler, krænkelser og

Læs mere

Strategi for Jobcenter Rebilds virksomhedsservice

Strategi for Jobcenter Rebilds virksomhedsservice Strategi for Jobcenter Rebilds virksomhedsservice 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1. Baggrund... 2 2. Servicering og samarbejde med virksomheder... 3 2.1 Jobcenter Rebilds hensigtserklæring

Læs mere