MITrack Dokumentation og transfer af den unges læring

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "MITrack Dokumentation og transfer af den unges læring"

Transkript

1 MITrack Dokumentation og transfer af den unges læring Et væsentligt parameter i MITrack er at kunne dokumentere den unges læring i særdeleshed overfor den unge selv for at bidrage til transfer, men ligeledes overfor jobcenter således de kan følge den unges progression. Det vigtigste succeskriterium for MITrack er, at den unge bliver i stand til at anvende det, der læres både i den konkrete kontekst og overførbart til anden kontekst. Læringen skal konkret blive til bedre handlinger. Dokumentationen og udviklingen af den unges læring, tager sit udgangspunkt i Bjarne Wahlgrens forståelse af, at et kompetenceforløb tilrettelægges med henblik på anvendelse af det lærte. MITrack skal derfor tilrettelægges med henblik på, at man overfører det, man lærer til en ny situation altså det der kaldes transfer. Det væsentligste omdrejningspunkt for forløbet er derfor, hvad der fremmer transfer? I tilrettelæggelsen af forløbet lægger vi derfor vægt på, hvad den unge skal gøre anderledes og bedre for at kunne forøge anvendelsen af det, der læres. Vi arbejder med tre hovedoverskrifter i vores dokumentation og tilrettelæggelse af forløbet: Transferfaktorer som knytter sig til den lærende Transferfaktorer som knytter sig til undervisningen Transferfaktorer der knytter sig til den situation, hvor man skal anvende det man har lært Det betyder, at en læringssituation tager udgangspunkt i følgende tre pointer, der alle er lige vigtige elementer for transfer af den unges læring: Læring begynder inden undervisningen Den systematiseres i undervisningen Den implementeres efter undervisningen Udgangspunktet for MITrack er, at man skal gøre noget andet. Man skal blive bedre til noget. Og vigtigst: at man vil blive bedre til noget. Man skal ville forandringen, og man skal kunne se meningen med den. Baggrunden for god kompetenceudvikling er et ønske om forandring og udvikling at ville blive bedre til noget! Det er væsentligt at den, der går ind i forløbet, ønsker at anvende den nye viden og de nye færdigheder. Man skal kort og godt være motiveret for transfer i et eller andet omfang. Motivation har rod i et erkendt behov og knyttes til mening og brud på rutiner. Hvis det, der læres skal anvendes, skal der være et behov for at anvende det, og det skal give mening at anvende det. Man skal kunne se en fordel ved at anvende det, og man skal have en forestilling om, at anvendelsen opfylder behovet. For nogle unge vil der allerede være et ønske om forandring, for andre unge vil de skulle trænes i at nå dertil. Undervisningen og de individuelle aktiviteter vil hele tiden have til formål at få de unge til at nærme sig et ønske om noget de gerne vil lære og blive bedre til. 1

2 Tra n sf e rf a k t o re r so m k n y t t e r sig t il d e n læ re n d e De tre følgende faktorer er alle knyttet til transferfaktorer i relation til den lærende. Første faktor: Jo mere klart den, der lærer, kan se behovet for at lære jo mere transfer En forudsætning er, at de unge ved, hvorfor de skal kompetenceudvikles. De skal vide, hvad det betyder for det, de gør til daglig, og de skal kunne se en mening med det. Medinddragelsen i planlægen af forløbet er stimulerende for transfer. Medinddragelsen sikrer en bedre tilpasning mellem behov og læring og dermed mere motivation. Medinddragelsen af den unge sikrer samtidig en bedre sammenhæng mellem det, man har behov for at lære, og det man lærer. Analyseredskab: begrundelser for kompetenceudvikling 1. Hvad skal jeg blive bedre til? a. Lav en liste over de opgaver, som du skal blive bedre til at løse. b. Hvor får du brug for nye kompetencer? 2. Hvorfor er det vigtigt at blive kompetenceudviklet? a. Hvorfor er det vigtigt for dig? b. Hvorfor er det vigtigt for samfundet? Anden faktor: Jo mere klart den unge har formuleret målet for læringen jo mere transfer Fastlæggelse af læringsmål er den proces, hvor den unge beskriver, hvad læringen skal føre til. Man gør sig klart, hvad man vil lære. Målforpligtigelsen er den proces, hvor man overfor sig selv vedtager, at man vil arbejde for at nå målene. Formulering af mål vil ofte ske i samarbejde med undervisere på MITrack, men det er vigtigt, at den unge forstår og gør læringsmålene til sine egne. Målene skal være passende høje, men realistiske. De skal være formulerede og konkrete. De skal formuleres på en måde, så den unge kan vurdere om målet nærmes, og hvordan målet er nået. Analyseredskab: Læringsmål 1. Hvad er mine læringsmål? a. Hvad kan jeg allerede? b. Hvad er det nødvendigt at lære nyt? 2. Hvordan kan jeg vide, om jeg når mine læringsmål? a. Hvad er kriterierne for, at jeg er blevet bedre? b. Hvordan kan jeg se, om jeg løser nye opgaver godt? 3. Hvor højt vil jeg prioritere de forskellige læringsmål? a. Hvad er de vigtigste mål? b. Hvor meget til vil jeg bruge på kompetenceudviklingen? 2

3 Tredje faktor: Jo mere den unge tror på, at han kan anvende det, han lærer, jo større er sandsynligheden for, at han faktisk anvender det. Den lærendes tiltro på egne evner er væsentligt i forbindelse med transfer. Jo mere man tror man kan, jo mere kan man. Det kræver selvtillid at kunne handle på en ny måde i nye sammenhænge. Hvis det der er lært skal overføres til nye sammenhænge, betyder det, at der skal handles anderledes på en ny måde. Nye handlinger kan møde forskellige former for modstand. Det kan betyde, at man udsætter sig for en risiko og i værste fald et nederlag, hvis ikke handlingen kan gennemføres, eller hvis den fører til et uønsket resultat. Forestillingen herom hvad enten den er reel eller ej kan føre til manglende handling. Det kræver derfor et vist overskud, en vi selvtillid, hvis man vil handle anderledes. En væsentlig del af MITrack er derfor, at deltagerne, har en klar opfattelse af, at det kan nytte, og at den enkelte gør en forskel. Det bliver derfor et væsentligt sigte for forløbet at sikre, at denne kan ske. Tra n sf e rf a k t o re r so m k n y t t e r sig t il u n d e rv isn in g e n De næste 4 faktorer er alle transferfaktorer, der knytter sig til det, der sker i undervisningen. Fjerde faktor: Jo bedre den unge mestrer, det han har lært, jo større er sandsynligheden for, at han anvender det Læringen i MITrack tager udgangspunkt i, at det er bedre at lære i dybden end i bredden. Følgende spørgsmål skal løbende indgå i evlaueringen med de unge, således at det der sker opleves meningsfuldt og lærende for den unge. Analyseredskab: mestring af stoffet Har du lyst til at prøve det af i praksis og har nu kompetence til at gøre det? Har lyst til at prøve det af i praksis, men er usikker på om du kan gøre det? Emnet er gennemgået, men jeg har svært ved at se, hvad jeg lige skal bruge det til? Femte faktor: Jo flere identiske elementer, der er mellem læringssituationen og anvendelsessituationen, jo mere transfer Den unge skal kunne se en sammenhæng mellem læringssituation og anvendelsessituation. Der er to former for sammenhænge. Den ene er en indholdsmæssig sammenhæng at de to situationer ligner hinanden, og det man lærer svarer til det, man gør i praksis. Den anden er en begrebsmæssig sammenhæng at undervisningen omfatter begreber, som kan genfindes i anvendelsessituationen og omfatter derfor regler, retningslinjer eller teoretisk viden, der kan anvendes i forskellige situationer. Undervisningen skal så at sige pege på sammenhængene og skal oversættes til praksis. Med hensyn til den indholdsmæssige sammenhæng gælder det, at: jo mere læringssituationen ligner anvendelsessituationen, jo mere transfer. Jo flere elementer fra anvendelsessituationen, som indgår i undervisningen, jo mere transfer. Jo flere 3

4 eksempler fra praksis, jo mere transfer. Jo flere eksempler fra anvendelsessituationen, som deltagerne selv inddrager i undervisningen, jo mere transfer. Analyseredskab: identiske elementer Find eksempler på, at der er identiske elementer mellem undervisningssituationen og anvendelsessituationen I hvilke sammenhænge kan man anvende det lærte? Hvor identiske skal situationerne være for, at man kan anvende det? Sjette faktor: Jo bedre man er i stand til at reflektere over, hvordan sammenhængen mellem den teoretiske eller skolebaserede viden bliver og den praktiske anvendelsessituation, jo mere transfer. Jo bedre underviseren er i stand til at oversætte den teoretiske viden til forskellige praksissituationer, jo mere transfer. Jo bedre de unge er til at reflektere over mulige anvendelsessammenhænge, jo mere transfer. Jo bedre de unge selv er til at finde anvendelsesmuligheder, jo mere transfer. Refleksion over og innovativ anvendelse af den begrebsmæssige viden bidrager til en fremadrettet transfer. Analyseredskab: Teoretisk viden Hvilke andre sammenhænge kan den teoretiske viden anvendes i? Hvilke fordele har teoretisk viden sammenlignet med praksisbaseret viden? Syvende faktor: Jo mere man træner transfer i undervisningen, jo mere transfer MITrack ønsker at træne i transfer. Den unge trænes i at anvende det lærte. Den unge undervises i, hvordan han anvender det lærte. Træningen omfatter klargøring af vanskeligheder ved anvendelse og en undersøgelse af de forudsætninger, som skal være til stede, hvis man skal anvende det. Altså en undersøgelse af muligheder og begrænsninger for anvendelse. Efterfulgt at en diskussion af, hvordan man kan overvinde mulige begrænsninger gennem konkrete handlingsforslag. Træningen kan også omfatte en klargøring af, hvad der skal til for, at man gør noget andet, når man fortsætter i et videre forløb, evt. uddannelse. Analyseredskab: Træning i transfer Hvilke emner vil jeg følge op på i mit videre forløb? Hvad skal der være til stede det nye sted? Hvordan vil du undgå at have i de gamle rutiner og vaner? 4

5 Ottende faktor: Jo mere troværdig underviseren er, jo mere transfer Mere generelt kan man sige, at en god underviser skaber en relation til den unge, og at denne relation opleves som en forpligtigelse til at følge underviserens anvisninger. Følgende tre forhold ved underviseren har størst indflydelse på transfer: Samtale med underviseren om anvendelsen af det lærte Underviserens involvering og kendskab til den unges situation Positiv feedback fra underviseren Analyseredskab: feedback fra underviseren Hvad vil du gerne have feedback på fra underviseren? Hvad er du usikker om du har lært godt nok? Hvad vil du gerne vide mere om eller kunne bedre? Hvilke gode råd vil underviseren give, der kan styrke en korrekt anvendelse? Tra n sf e rf a k t o re r d e r k n y t t e r sig t il a n v e n d e lse ssit u a t io n e n De sidste tre faktorer knytter sig alle til transfer i anvendelsessituationen. Niende faktor: Jo bedre anvendelsessituationen er tilrettelagt i forhold til afprøvning og anvendelsen af det lærte, jo mere transfer Det understøttende miljø i forløbet, det der kaldes transferklimaet, omfatter både stimuleringer til at anvende det lærte og feedback på anvendelsen. Tovholder, undervisere og mentors rolle er at understøtte og opmuntre til anvendelsen af de nye færdigheder og den nye viden. På sigt vil en regelmæssig kontakt mellem den unge og MITrack være fordrende på den unges transfer i relation til en ny kontekst. Tiende faktor: Jo mere socialt understøttende anvendelsessituationen er, jo mere transfer En måde at systematisere den opfølgende læring er, at benytte personlige journaler, logbøger etc. De personlige journaler omfatter refleksioner over, hvad man anvender af det lærte, og hvordan man anvender det. Den personlige journal udfyldes på baggrund af en række på forhånd stillede spørgsmål, der relaterer sig til undervisningen. Analyseredskab. Din personlige logbog Hvordan anvender du det lærte i praksis i hverdagen? Gør status en gang om ugen: Hvad har jeg brugt af det, jeg har lært? Hvilke fordele har jeg haft ved at anvende det? Hvilke erfaringer har jeg gjort med henblik på den fremadrettede anvendelse? 5

6 Elvte faktor: Jo mere systematisk opfølgning der er på læringen, jo mere transfer Rationalet ved at anvende sådanne opfølgende pædagogiske metoder er, at den systematiske (skriftlige) opfølgning sikrer en løbende refleksion over, hvad man bruger det lærte til. Den systematiske tvungne refleksion fremmer i sig selv transfer. Den fremkalder en øget bevidsthed om det lærte, som man så husker bedre. Den fremkalder en tankemæssig kobling af læring og anvendelse, som gør anvendelse lettere. Tra n sf e rk lim a I MItrack arbejder vi med at sikre et transferklima, således at vi organiserer et forløb, der giver mulighed for at anvende det lærte, og vi skaber et understøttende social miljø, som fremmer anvendelse. Faktaboks: transferklima At den lærende bringes i situationer, som minder om eller giver associationer til det lærte At der opstilles systematiske mål, der implicerer anvendelsen af det lærte At selve forløbet og tilrettelægges, så anvendelsen af det lærte er nødvendigt At fordelene ved at anvende det nye har positive konsekvenser, som er synlige for den unge At anvendelse opfattes som en del af læreprocessen, og at der derfor er åbenhed og tolerance overfor vanskeligheder og mulige fejl At der hersker en forandringskultur i forløbet, som fremmer nytænking og er positiv overfor ny viden At der skabes sociale fællesskaber, fx ved at flere har lært det samme, som fastholder anvendelsen af det lærte At der er gode muligheder for at drøfte det lærte med undervisere og de øvrige deltagere i forløbet At der gives mulighed for systematisk refleksion over anvendelsen, fx i form af blog 6

DELTAGERENS VÆRKTØJER TIL ET GODT KOMPETENCE- UDVIKLINGSFORLØB Anvendelse i praksis = effektiv læring

DELTAGERENS VÆRKTØJER TIL ET GODT KOMPETENCE- UDVIKLINGSFORLØB Anvendelse i praksis = effektiv læring DELTAGERENS VÆRKTØJER TIL ET GODT KOMPETENCE- UDVIKLINGSFORLØB Anvendelse i praksis = effektiv læring DELTAGERENS >> Værktøjer til et godt kompetenceudviklingsforløb Arbejdshæftet er udviklet i forbindelse

Læs mere

Kompetenceudvikling og optimering af effekter

Kompetenceudvikling og optimering af effekter UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Kompetenceudvikling og optimering af effekter Oplæg på temadag i partnerskabsregi, onsdag den 14.januar 2015 v. adjunkt, mag.art & stud. ph.d. Peter Sørensen UNIVERSITY COLLEGE

Læs mere

Mit indlæg omkring transfer

Mit indlæg omkring transfer Mit indlæg omkring transfer Hvad er det for faktorer, der påvirker en transfer? Hvordan kan vi reducere udfordringerne omkring en transfer? Hvad skal man overhovedet forstå ved transfer? Anvendelsesorienteret

Læs mere

Transfer - sammenhæng mellem uddannelse og anvendelse Oplæg på baggrund af flg. kilder:

Transfer - sammenhæng mellem uddannelse og anvendelse Oplæg på baggrund af flg. kilder: Transfer - sammenhæng mellem uddannelse og anvendelse Oplæg på baggrund af flg. kilder: Bjarne Wahlgren og Vibe Aarkrog (2012): Transfer Kompetence i en professionel sammenhæng. Aarhus Universitetsforlag

Læs mere

Velkommen til! Dagtilbud & Skole. Outro/Intro-møde Pædagogen i skolen d. 14.1.2015

Velkommen til! Dagtilbud & Skole. Outro/Intro-møde Pædagogen i skolen d. 14.1.2015 Velkommen til! Kl. 9.00-10.00: Deltagere på hold 1 samt relevante ledere (deltagere på hold 2 er velkomne - men det er ikke et must!) Fælles indblik i hold 1's læringsudbytte, samt forventningsafstemning

Læs mere

PÆDAGOGISKE PERSPEKTIVER PÅ ERHVERVSRETTET VOKSENUDDANNELSE

PÆDAGOGISKE PERSPEKTIVER PÅ ERHVERVSRETTET VOKSENUDDANNELSE PÆDAGOGISKE PERSPEKTIVER PÅ ERHVERVSRETTET VOKSENUDDANNELSE Et inspirationshæfte Udkast Marts 2013 Bjarne Wahlgren 1 Indhold Forord... 4 Indledning... 5 Forhold der fremmer motivation... 7 Motivation og

Læs mere

BJARNE WAHLGREN TRANSFER I VEU TOLV FAKTORER DER SIKRER, AT MAN ANVENDER DET, MAN LÆRER AARHUS UNIVERSITET

BJARNE WAHLGREN TRANSFER I VEU TOLV FAKTORER DER SIKRER, AT MAN ANVENDER DET, MAN LÆRER AARHUS UNIVERSITET BJARNE WAHLGREN TRANSFER I VEU TOLV FAKTORER DER SIKRER, AT MAN ANVENDER DET, MAN LÆRER au AARHUS UNIVERSITET Selvfølgelige forventninger Fontænehusene som psykosocial rehabiliteringsmodel er den afsluttende

Læs mere

Pædagogiske perspektiver på erhvervsrettet voksenuddannelse. Et inspirationshæfte

Pædagogiske perspektiver på erhvervsrettet voksenuddannelse. Et inspirationshæfte Pædagogiske perspektiver på erhvervsrettet voksenuddannelse Et inspirationshæfte Bjarne Wahlgren, 2015 Pædagogiske perspektiver på erhvervsrettet voksenuddannelse Bjarne Wahlgren, 2015 Foto: STIIL Grafisk

Læs mere

Transfer. Måske er det institutionens lod. at arbejde med fjern transfer. - hvilke faktorer sikrer hensigtsmæssig overførsel og anvendelse af viden

Transfer. Måske er det institutionens lod. at arbejde med fjern transfer. - hvilke faktorer sikrer hensigtsmæssig overførsel og anvendelse af viden Transfer - hvilke faktorer sikrer hensigtsmæssig overførsel og anvendelse af viden Peter Böhm Nielsen // udviklings- og uddannelsesbioanalytiker, Klinisk Biokemisk Afdeling, Rigshospitalet, pbn4111@rh.dk

Læs mere

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014 Definition af pædagogiske begreber I tekster om reformen af erhvervsuddannelserne anvendes en række pædagogiske begreber. Undervisningsministeriet beskriver i dette notat, hvordan ministeriet forstår og

Læs mere

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Hanne Dorthe Sørensen, hds@kompetenceudvikling.dk Eva Maria Mogensen, emm@kompetenceudvikling.

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Hanne Dorthe Sørensen, hds@kompetenceudvikling.dk Eva Maria Mogensen, emm@kompetenceudvikling. Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Hanne Dorthe Sørensen, hds@kompetenceudvikling.dk Eva Maria Mogensen, emm@kompetenceudvikling.dk Kompetencestrategi Kurser Efteruddannelse Videreuddannelse Hvordan

Læs mere

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Diplomuddannelse er ikke en privat sag Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,

Læs mere

Guide og værktøjer til et godt kompetenceudviklingsforløb efter transfermetoden

Guide og værktøjer til et godt kompetenceudviklingsforløb efter transfermetoden TEAMLEDERE Et kompetenceudviklingsforløb der levendegør viden i handling Guide og værktøjer til et godt kompetenceudviklingsforløb efter transfermetoden 2 Indledning Mange medarbejdere oplever at komme

Læs mere

Fokus på læring. Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering

Fokus på læring. Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering Fokus på læring Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering Undervisningsdifferentiering og løbende evaluering i folkeskolen Undervisningsdifferentiering og løbende evaluering er centrale

Læs mere

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Afrapportering af to fokusgrupper med studerende der har deltaget i UDDX eksperiment 2.1.2 i sundhedsklinikken Professionshøjskolen

Læs mere

Forord. og fritidstilbud.

Forord. og fritidstilbud. 0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så

Læs mere

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, Brønnøysund 17. april Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, Brønnøysund 17. april Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse. Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, Brønnøysund 17. april Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk Kompetencestrategi Kurser Efteruddannelse Videreuddannelse Hvordan

Læs mere

Uddannelsesbog til den pædagogiske assistentuddannelse. Den røde tråd i din uddannelse

Uddannelsesbog til den pædagogiske assistentuddannelse. Den røde tråd i din uddannelse Uddannelsesbog til den pædagogiske assistentuddannelse Den røde tråd i din uddannelse Skole Praktik Praktik 1 Indholdsfortegnelse: 1. Sådan bruger du uddannelsesmappen side 3-5 2. Kontaktinformationer

Læs mere

jari@kea.dk Tlf: 2344 4682

jari@kea.dk Tlf: 2344 4682 jari@kea.dk Tlf: 2344 4682 STØRRELSE UDVÆLGELSE LEDELSE ARBEJDSSTIL TILGANG FORM TEAM Begrænset Afgørende Delt eller skiftende Dialog og vidensdeling Mangfoldighed Koordinering Dynamik og interaktion

Læs mere

Kompetanseutvikling av voksenlæreren *

Kompetanseutvikling av voksenlæreren * Kompetanseutvikling av voksenlæreren Nye tanker gjennom erfaringsdeling og gjensidig inspirasjon Oslo Militære Samfund 7. september 2011 Bjarne Wahlgren 1 Voksenlæreren hvem er det? Folkeoplyseren KOMVUX-læreren

Læs mere

Transfer mellem teori og praksis. Vibe Aarkrog 22. august, 2013

Transfer mellem teori og praksis. Vibe Aarkrog 22. august, 2013 Transfer mellem teori og praksis Vibe Aarkrog 22. august, 2013 Transfer defintion Fra latin at bære eller føre over ( translate ) Anvendelse af det, man lærer, i en ny situation anvendelse af det lærte

Læs mere

Tidlig opsporing af sygdomstegn hos borgere med demens

Tidlig opsporing af sygdomstegn hos borgere med demens TEAMLEDERE Et projekt der levendegør viden i handling Tidlig opsporing af sygdomstegn hos borgere med demens Guide og værktøjer til et godt kompetenceudviklingsforløb med fokus på anvendelse af viden i

Læs mere

Erfaringer med praksisnær pædagogisk ledelse, Hvad og hvordan? 3. December 2014

Erfaringer med praksisnær pædagogisk ledelse, Hvad og hvordan? 3. December 2014 Erfaringer med praksisnær pædagogisk ledelse, Hvad og hvordan? 3. December 2014 At gøre uddannelse til undervisning Strategi Kompetenceudvikling Undervisningen At skabe forudsætninger for at gøre undervisning

Læs mere

Udmøntningen af dogmerne i forhold til rammer for elever over og under 25 samt talentspor beskrives nedenfor.

Udmøntningen af dogmerne i forhold til rammer for elever over og under 25 samt talentspor beskrives nedenfor. Den pædagogiske erhvervsuddannelsesreform SOPU har valgt at fokusere på fire særlige indsatsområder i forbindelse med EUD reformen. Dogmerne har sit udgangspunkt i skolens fælles pædagogiske og didaktiske

Læs mere

Transfer. Vibe Aarkrog IUP, Aarhus Universitet 11. august, 2014

Transfer. Vibe Aarkrog IUP, Aarhus Universitet 11. august, 2014 Transfer Vibe Aarkrog IUP, Aarhus Universitet 11. august, 2014 Udgangspunkt for transfer 1. Man vil gerne gøre noget anderledes i sin praksis 2. Hvad skal der til, for at jeg kan komme til at gøre dette?

Læs mere

Tidlig opsporing af sygdomstegn

Tidlig opsporing af sygdomstegn Et kompetenceudviklingsforløb der levendegør viden i handling Tidlig opsporing af sygdomstegn Indledning Har du prøvet at komme hjem fra et kursus med rygsækken fuld af ny viden og lyst til at komme tilbage

Læs mere

Inspirationshæfte til workshop om strategisk kompetenceudvikling

Inspirationshæfte til workshop om strategisk kompetenceudvikling Inspirationshæfte til workshop om strategisk kompetenceudvikling Uddannelsesforbundets temakursus, Svendborg d. 23.04.15 Jens Henning Ravnsmed, jhr@kompetenceudvikling.dk Katja Munkholm Nielsen, kamni@kompetenceudvikling.dk

Læs mere

Skemaet udfyldes af den uddannelsesansvarlige / kliniske vejleder på praktikstedet. Praktikstedets navn: Kontaktperson: Navn: Stillingsbetegnelse : k

Skemaet udfyldes af den uddannelsesansvarlige / kliniske vejleder på praktikstedet. Praktikstedets navn: Kontaktperson: Navn: Stillingsbetegnelse : k P Æ D A G O G I S K G R U N D U D D A N N E L S E Skema til godkendelse af praktiksted for elever i de grundlæggende Social- og sundhedsuddannelser i København og Frederiksberg Kommune samt H:S. Skemaet

Læs mere

EUD-reformen og kompetenceudvikling af lærerne på EUD

EUD-reformen og kompetenceudvikling af lærerne på EUD EUD-reformen og kompetenceudvikling af lærerne på EUD Faglært til fremtiden Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser, 2013 Kompetenceudviklingen skal medvirke til at gøre undervisningen bedre og give

Læs mere

Lektiehjælp og faglig fordybelse

Lektiehjælp og faglig fordybelse Punkt 5. Lektiehjælp og faglig fordybelse 2015-056033 Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgets orientering, status på lektiehjælp og faglig fordybelse. Beslutning: Til orientering. Skoleudvalget

Læs mere

Tidlig opsporing af sygdomstegn hos borgere med demens

Tidlig opsporing af sygdomstegn hos borgere med demens UNDERVISERE Et projekt der levendegør viden i handling Tidlig opsporing af sygdomstegn hos borgere med demens Guide og værktøjer til et godt kompetenceudviklingsforløb med fokus på anvendelse af viden

Læs mere

Læringsarkitekten. På kurset arbejder du med: Undervisning målrettet organisation og deltagere. Del af uddannelse. Hvem deltager?

Læringsarkitekten. På kurset arbejder du med: Undervisning målrettet organisation og deltagere. Del af uddannelse. Hvem deltager? Læringsarkitekten Læringsarkitekten Lær at designe og tilrettelægge målrettede undervisnings- /læringsforløb Undervisning målrettet organisation og deltagere Læringsarkitekten er et kursus, hvor du får

Læs mere

Ledelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning

Ledelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning Ledelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning Leon Dalgas Jensen Lektor, ph.d. Program for Læring og Didaktik Professionshøjskolen UCC, Videreuddannelsen Fælles Mål 2014 indebærer: Der skal undervises

Læs mere

Progressiv læring handler om at arbejde med læringsmiljø, læringsfællesskaber, læringsmål, progression og feedback

Progressiv læring handler om at arbejde med læringsmiljø, læringsfællesskaber, læringsmål, progression og feedback Progressiv læring handler om at arbejde med læringsmiljø, læringsfællesskaber, læringsmål, progression og feedback 1 Progressiv læring er et værktøj til at løse følgende udfordringer: 1. Eleverne har vanskeligt

Læs mere

Elevcoaching Tænkningen bag Elevcoaching

Elevcoaching Tænkningen bag Elevcoaching Elevcoaching Elevcoaching er en indsats, der i 4 år har været afprøvet i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem Plan T og elevernes skoler. Vi oplever, at elever der har været på Plan T, kan

Læs mere

Gør vi det rigtige med praksisnær undervisning? Vibe Aarkrog Danmars Pædagogiske Universitetsskole 22.8.07

Gør vi det rigtige med praksisnær undervisning? Vibe Aarkrog Danmars Pædagogiske Universitetsskole 22.8.07 Gør vi det rigtige med praksisnær undervisning? Vibe Aarkrog Danmars Pædagogiske Universitetsskole 22.8.07 Formål og indhold Formålet er, at I finder inspiration til at diskutere og især videreudvikle

Læs mere

SUNDHEDSPÆDAGOGISK TEORI OG METODEUDVIKLING

SUNDHEDSPÆDAGOGISK TEORI OG METODEUDVIKLING 22-05-2014 Karen Wistoft maj 2014 1 SUNDHEDSPÆDAGOGISK TEORI OG METODEUDVIKLING På Ubberup højskole Karen Wistoft Lektor, Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) AU Professor (mso), Institut for Læring,

Læs mere

DIGITALE TEKNOLOGIER I ERHVERVSRETTEDE UDDANNELSER

DIGITALE TEKNOLOGIER I ERHVERVSRETTEDE UDDANNELSER PRÆSENTERER I SAMARBEJDE MED UNIVERSITY COLLEGE SJÆLLAND: - DIPLOMMODULET - DIGITALE TEKNOLOGIER I ERHVERVSRETTEDE UDDANNELSER 10 ECTS POINT Bestående af Tydelig læring i kombination med Digital forankring

Læs mere

UNDERVISERENS VÆRKTØJER TIL ET GODT KOMPETENCE- UDVIKLINGSFORLØB Anvendelse i praksis = effektiv læring

UNDERVISERENS VÆRKTØJER TIL ET GODT KOMPETENCE- UDVIKLINGSFORLØB Anvendelse i praksis = effektiv læring UNDERVISERENS VÆRKTØJER TIL ET GODT KOMPETENCE- UDVIKLINGSFORLØB Anvendelse i praksis = effektiv læring UNDERVISERENS >> Værktøjer til et godt kompetenceudviklingsforløb Arbejdshæftet er udviklet i forbindelse

Læs mere

SUNDHEDSPÆDAGOGIK OG PÆDAGOGISK LEDELSE

SUNDHEDSPÆDAGOGIK OG PÆDAGOGISK LEDELSE Karen Wistoft 2014 1 SUNDHEDSPÆDAGOGIK OG PÆDAGOGISK LEDELSE Lederudvikling Silkeborg 10. marts 2014 Karen Wistoft Professor (mso) Grønlands Universitet Lektor Institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU),

Læs mere

Forflytningspædagogik for forflytningsvejledere

Forflytningspædagogik for forflytningsvejledere U N V E R S T Y C O L L E G E L L L E B Æ L T Forflytningspædagogik for forflytningsvejledere Per Norup Pædagogisk konsulent BAR Social & Sundhed Fagligt træf 2015 UNVERSTY COLLEGE U N V E R S T Y C O

Læs mere

Transfer i praksisnær kompetenceudvikling, hvordan?

Transfer i praksisnær kompetenceudvikling, hvordan? Den 17.1-2013 Notat om: Transfer i praksisnær kompetenceudvikling, hvordan? Af lektor Albert Astrup Christensen Dette notat indeholder idéer til styrkelse af transfer i forbindelse med planlægning og gennemførelse

Læs mere

Notat. Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune

Notat. Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Notat Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Når læringsmiljøerne i folkeskolen skal udvikles, og elevernes faglige niveau skal hæves, kræver det blandt andet, at kommunerne og skolerne kan omsætte viden

Læs mere

Guide værktøjer til et godt kompetenceudviklingsforløb. Teamleder

Guide værktøjer til et godt kompetenceudviklingsforløb. Teamleder Guide værktøjer til et godt kompetenceudviklingsforløb Teamleder 1 2 Indledning Esbjerg Kommune, Sundhed & Omsorg samt UC Syd er gået sammen om dette kompetenceudviklingsforløb, hvor der er fokus på mestring

Læs mere

Sundhedspædagogik - viden og værdier

Sundhedspædagogik - viden og værdier Sundhedspædagogik - viden og værdier EPOS LÆRERKONFERENCE 26.01.2011 LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE, AU Forelæsningens indhold I. Viden og værdier hvorfor det? II. III.

Læs mere

Kvalitetsmodel. for praktik i de. grundlæggende. social- og. sundhedsuddannelser

Kvalitetsmodel. for praktik i de. grundlæggende. social- og. sundhedsuddannelser Kvalitetsmodel for praktik i de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser Projektgruppe Uddannelse Faaborg Midtfyn Kommune 1 Indhold Kriterier for praktik i de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser

Læs mere

Aktionslæring som metode

Aktionslæring som metode Tema 2: Teamsamarbejde om målstyret læring og undervisning dag 2 Udvikling af læringsmålsstyret undervisning ved brug af Aktionslæring som metode Ulla Kofoed, uk@ucc.dk Lisbeth Diernæs, lidi@ucc.dk Program

Læs mere

Evaluering i praksis. Sund By Temadag om dokumentation og evaluering den 2. november. Ineva Innovativ Evaluering ineva.dk

Evaluering i praksis. Sund By Temadag om dokumentation og evaluering den 2. november. Ineva Innovativ Evaluering ineva.dk Evaluering i praksis Sund By Temadag om dokumentation og evaluering den 2. november Hvad skal vi sammen de næste 1,5 time? Formål: Få viden om evaluering i hverdagen Få præsenteret og afprøvet et helt

Læs mere

Forbered dag. BOOST- Innovativ skole i Helsingør. Grundkursus dag 2

Forbered dag. BOOST- Innovativ skole i Helsingør. Grundkursus dag 2 Forbered dag BOOST- Innovativ skole i Helsingør Grundkursus dag 2 Læringsmål At deltagerne får kendskab til og øver handlinger i Forbered fasen, og hvordan de kan træne innovationskompetencer gennem disse

Læs mere

Fra PUSH til PULL. Efterspørgselsdrevet uddannelsesplanlægning

Fra PUSH til PULL. Efterspørgselsdrevet uddannelsesplanlægning Fra PUSH til PULL Artiklen handler om, hvordan mellemledere og deres organisationer kan få et større udbytte af deres lederuddannelser. En vej til dette er, at uddannelserne i højere grad tager afsæt i

Læs mere

Vejledning til tiltrædelse og udvikling Vejledning til tiltrædelsessamtalen og udviklingsdelen

Vejledning til tiltrædelse og udvikling Vejledning til tiltrædelsessamtalen og udviklingsdelen Vejledning til tiltrædelsessamtalen og udviklingsdelen Herunder kan du finde hjælp til tiltrædelsessamtalen og til udviklingssamtalen og udviklingskontrakten. 1 Vejledning til tiltrædelsessamtalen Denne

Læs mere

Din personlige uddannelsesplan

Din personlige uddannelsesplan Din personlige uddannelsesplan Uddannelsesplanen skal hjælpe dig til at få overblik over dit uddannelsesforløb. Uddannelsesplanen er et samarbejdsredskab mellem dig, din kontaktlærer og din praktikvejleder.

Læs mere

Projektledere: Skoleleder, Claus Grubak, og pædagogisk leder, Kamma Svensson

Projektledere: Skoleleder, Claus Grubak, og pædagogisk leder, Kamma Svensson Projekttitel Skole Projektleder og projektdeltagere Håndværk og design - nyt fag med ny didaktik Skolen ved Bülowsvej Projektledere: Skoleleder, Claus Grubak, og pædagogisk leder, Kamma Svensson Ekstern

Læs mere

Sådan får du anvendt dit kursus i praksis. - Guide til at maksimere dit udbytte så du får størst værdi ud af dit kursus

Sådan får du anvendt dit kursus i praksis. - Guide til at maksimere dit udbytte så du får størst værdi ud af dit kursus Sådan får du anvendt dit kursus i praksis - Guide til at maksimere dit udbytte så du får størst værdi ud af dit kursus Introduktion Ifølge Robert Brinkerhoffs, studier om effekten af læring på kurser,

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning

Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning Herning 3. november 2015 Indhold i reformen Målstyret undervisning Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Professor, ph.d. Jeppe Bundsgaard De nye Fælles Mål Hvordan skal de nye Fælles Mål læses? Folkeskolens

Læs mere

Skolens overordnede pædagogiske overvejelser

Skolens overordnede pædagogiske overvejelser Skolens overordnede pædagogiske overvejelser Skolens elev- og læringssyn 1. Læring opfattes som en proces og et resultat, der finder sted i et samspil mellem elevens individuelle konstruktioner og de sociale

Læs mere

Læring, trivsel og personlig mestring

Læring, trivsel og personlig mestring Læring, trivsel og personlig mestring sammenhæng i det pædagogiske arbejde TVÆRGÅENDE ENHED FOR LÆRING FORORD I Horsens kommune ønsker vi at give alle børn de bedste vækstmuligheder. Børn i dagtilbud og

Læs mere

Undervisning af frontpersonale i tidlig opsporende samtale om alkohol

Undervisning af frontpersonale i tidlig opsporende samtale om alkohol Undervisning af frontpersonale i tidlig opsporende samtale om alkohol Sund By Netværket Anne Mette Skovsen ams@promentum.dk Tel: 2093 3515 Formiddagens program Lidt om gode processer Nogle teknikker, der

Læs mere

SUNDHEDSFREMME OG FOREBYGGELSE I PÆDAGOGISK PERSPEKTIV

SUNDHEDSFREMME OG FOREBYGGELSE I PÆDAGOGISK PERSPEKTIV SUNDHEDSFREMME OG FOREBYGGELSE I PÆDAGOGISK PERSPEKTIV Konference Fuglsøcentret Aarhus Kommune den 25. maj 2016 Karen Wistoft Professor, Danmarks Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Aarhus Universitet

Læs mere

Kvalitetsinitiativer (FL 2013)

Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Til inspiration Regeringen indgik den 8. november 2012 en finanslovsaftale med Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti om: Bedre erhvervsuddannelser

Læs mere

Tilsyn - Område Nørrebro Bispebjerg - Københavns Kommune - 2014. Pædagogiske leder / institutionsleder: Arne Bo Nielsen. Klynge / netværk: Muffen

Tilsyn - Område Nørrebro Bispebjerg - Københavns Kommune - 2014. Pædagogiske leder / institutionsleder: Arne Bo Nielsen. Klynge / netværk: Muffen Tilsyn - Område Nørrebro Bispebjerg - Københavns Kommune - 2014 Institution: Stærevænget Pædagogiske leder / institutionsleder: Arne Bo Nielsen Klynge / netværk: Muffen Klyngeleder / netværkskoordinator:

Læs mere

Make it work! En Quick-guide til integration af virtuel mobilitet i internationale praktikophold

Make it work! En Quick-guide til integration af virtuel mobilitet i internationale praktikophold Make it work! En Quick-guide til integration af virtuel mobilitet i internationale praktikophold Hvad? Internationale praktikophold får større og større betydning i forbindelse med internationaliseringen

Læs mere

Sundhedspædagogik LÆRERKONFERENCE PASS LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE, AU

Sundhedspædagogik LÆRERKONFERENCE PASS LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE, AU Sundhedspædagogik LÆRERKONFERENCE PASS 10.03.2011 LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE, AU Oplæggets indhold I. Viden og værdier hvorfor det? II. III. IV. Sundhedspædagogik

Læs mere

Hvordan måler vi vores indsats?

Hvordan måler vi vores indsats? Hvordan måler vi vores indsats? Oplæg til netværksmøde for økonomiske rådgivere V/ Charlotte Holm 29.oktober 2014 Oplæg om at dokumentere socialt arbejde De næste to timer handler om at dokumentere socialt

Læs mere

U- koncept: Udvikling, planlægning, samarbejde og kompetence. U- konceptet erstatter MUS og GRUS. U- konceptet CSB

U- koncept: Udvikling, planlægning, samarbejde og kompetence. U- konceptet erstatter MUS og GRUS. U- konceptet CSB U- koncept: Udvikling, planlægning, samarbejde og kompetence. U- konceptet erstatter MUS og GRUS U- konceptet CSB bevægelse og sammenhæng - en forudsætning for udvikling CSB udvikler sig gennem sine medarbejdere.

Læs mere

Elevens mål Elevens mål vil afhænge af det eleven udfordres med og målene kan deles i følgende tre kategorier:

Elevens mål Elevens mål vil afhænge af det eleven udfordres med og målene kan deles i følgende tre kategorier: Den 19. januar 2015 Elevcoaching Elevcoaching er 1 af de 6 indsatser, som projektet Læring for alle afprøver i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem et intensivt læringsforløb og skolens almene

Læs mere

Pædagogisk Strategi. Mercantec Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag

Pædagogisk Strategi. Mercantec Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag Pædagogisk Strategi Mercantec 2016 Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag Vores pædagogiske mål er at udvikle unge og voksne mennesker fagligt, personligt og socialt,

Læs mere

Meementor & Mentorer. Fase 1 & Fase 2 Understøttende undervisning. Birkerød Skole

Meementor & Mentorer. Fase 1 & Fase 2 Understøttende undervisning. Birkerød Skole Meementor & Mentorer Fase 1 & Fase 2 Understøttende undervisning Birkerød Skole 2 MeeMentor og Mentorer Indledning: Mentorer, MeeMentor og Meebook hænger sammen og er alt sammen nye tiltag ved Birkerød

Læs mere

Masterplan for Rødovrevej 382

Masterplan for Rødovrevej 382 2011 Masterplan for Rødovrevej 382 Kompetenceudvikling i botilbud i Rødovre Kommune og Hvidovre Kommune Introduktion Denne masterplan er udarbejdet på baggrund af det kompetenceudviklingsforløb, som personalet

Læs mere

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det

Læs mere

Velkommen til et nyt og spændende skoleår. Det er året for 200 års folkeskole jubilæum og en ny folkeskolereform.

Velkommen til et nyt og spændende skoleår. Det er året for 200 års folkeskole jubilæum og en ny folkeskolereform. Velkommen til et nyt og spændende skoleår. Det er året for 200 års folkeskole jubilæum og en ny folkeskolereform. Vi har sunget skoleåret ind med Der er et yndigt land, Det var så ferien, så nu er det

Læs mere

KOPRA informationsmøde for ledere

KOPRA informationsmøde for ledere KOPRA informationsmøde for ledere 1. Velkomst og rammesætning v/ Dennis Møller Hansen, sektionsleder, Læring og Udvikling, Pædagogisk Afdeling. 2. Om KOPRA v/ Tine Nørregaard Jacobsen, konsulent 3. KOPRA

Læs mere

Målene for praktikken og hjælp til vejledning

Målene for praktikken og hjælp til vejledning Målene for praktikken og hjælp til vejledning Målene for praktikken 2 Det er vejlederens opgave i samarbejde med eleven at lave en handleplan for opfyldelse af praktikmålene. Refleksionsspørgsmålene, der

Læs mere

Aktionslæring som metode til at udvikle praksis. Eksperimenter, observation, refleksion Udvikling af praksis

Aktionslæring som metode til at udvikle praksis. Eksperimenter, observation, refleksion Udvikling af praksis Aktionslæring som metode til at udvikle praksis Eksperimenter, observation, refleksion Udvikling af praksis individuals learn only when they wish to do so Reg Revans, 1982 Hvad er AL? At udvikle sin kompetence

Læs mere

[REDSKABER i evalueringsarbejdet]

[REDSKABER i evalueringsarbejdet] [REDSKABER i evalueringsarbejdet] 1 [REDSKABER i evalueringsarbejdet] På de næste sider har vi indsat redskaber skabeloner, vejledninger og forklaringer som kan støtte dit arbejde med evaluering af elevers

Læs mere

Bryd implementeringsmuren. Evabeth Mønster

Bryd implementeringsmuren. Evabeth Mønster Bryd implementeringsmuren Evabeth Mønster Leder/nøgleperson og arbejdsmiljø Medarbejder og arbejdsmiljø Formålet med den næste gode time: Inspiration Dialog Erfaringsudveksling Værktøjer LMI Leadership

Læs mere

Kompetenceudviklings aktiviter og evaluering

Kompetenceudviklings aktiviter og evaluering Kompetenceudviklings aktiviter og evaluering Hvad er det vi taler om fokus på kurser: Transfer: Det begreb der beskriver den dynamiske proces, når læring på et kursus/uddannelses omdannes, forankres så

Læs mere

Sundhed og sundhedsfremme - i det pædagogiske arbejde

Sundhed og sundhedsfremme - i det pædagogiske arbejde Sundhed og sundhedsfremme - i det pædagogiske arbejde EPOS KONFERENCE FOR LOKALE UDDANNELSESUDVALG 26.10.2011 LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT, INSTITUT FOR PÆDAGOGIK OG UDDANNELSE (DPU) AU Disposition I. Hvad

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Tale-/hørekonsulenters bidrag til styrkelse af inklusionsprocesser. 17.september 2015

Tale-/hørekonsulenters bidrag til styrkelse af inklusionsprocesser. 17.september 2015 Tale-/hørekonsulenters bidrag til styrkelse af inklusionsprocesser 17.september 2015 Rammen for mit oplæg Fokus på jeres egen læring Inklusion: individet i fællesskabet Inklusion kræver en anderledes tænkning/praksis/kultur

Læs mere

Kompetenceprofil og udviklingsplan

Kompetenceprofil og udviklingsplan profil og udviklingsplan Lægesekretær (navn) Ubevidst inkompetence: En ny begyndelse Jeg har endnu ikke erkendt, at jeg ikke kan, og at der er brug for forandring Bevidst inkompetence: Man skal lære at

Læs mere

Praktik. i Den pædagogiske assistentuddannelse. Gældende for hold påbegyndt efter 1. august 2015

Praktik. i Den pædagogiske assistentuddannelse. Gældende for hold påbegyndt efter 1. august 2015 Praktik i Den pædagogiske assistentuddannelse Gældende for hold påbegyndt efter 1. august 2015 April 2016 Samarbejde mellem skole og praktiksted Skolen og praktikstedet samarbejder med henblik på at skabe

Læs mere

Inspiration til arbejdet med mål og tegn på læring

Inspiration til arbejdet med mål og tegn på læring Inspiration til arbejdet med mål og tegn på læring Denne tekst er tænkt som en inspiration til det pædagogiske personale i dagtilbud og deres fælles og systematiske arbejde med at sætte mål og identificere

Læs mere

PÆDAGOGISK KURSUS FOR INSTRUKTORER EFTERÅR GANG

PÆDAGOGISK KURSUS FOR INSTRUKTORER EFTERÅR GANG PÆDAGOGISK KURSUS FOR INSTRUKTORER EFTERÅR 2014 2. GANG SARAH ROBINSON SROBIN@TDM..DK PROGRAM GANG 1-3 1. torsdag den 21. aug. kl. 13.00-16.00 Instruktorrollen og læreprocesser 2. torsdag den 28. aug.

Læs mere

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål 1 Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål Dette skal hjælpe til at udstationeringer kan blive så målrettede som muligt. Vi definerer først begreberne kompetence og kompetenceudvikling. Derefter præsenterer

Læs mere

HVORDAN KAN STRATEGISK KOMPETENCEUDVIKLING

HVORDAN KAN STRATEGISK KOMPETENCEUDVIKLING Teksam Årsdag Onsdag, den 3. oktober 2012 i Odense Kongrescenter Veje til viden vilje til udvikling Samarbejde om kompetenceudvikling HVORDAN KAN STRATEGISK KOMPETENCEUDVIKLING ANGRIBES I PRAKSIS? Pia

Læs mere

Undersøgelse af professionshøjskolernes tilgang til og arbejde med det strategiske kompetenceløft af erhvervsskolelærerne

Undersøgelse af professionshøjskolernes tilgang til og arbejde med det strategiske kompetenceløft af erhvervsskolelærerne Projektbeskrivelse Undersøgelse af professionshøjskolernes tilgang til og arbejde med det strategiske kompetenceløft af erhvervsskolelærerne Undervisningsministeriet har bedt Danmarks Evalueringsinstitut

Læs mere

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, 27.9.13. Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, 27.9.13. Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, 27.9.13. Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk Hvem er jeg? En forandringsleder der igennem de seneste 18 år har arbejdet

Læs mere

DEN PÆDAGOGISKE VISION, MÅL OG STRATEGIER

DEN PÆDAGOGISKE VISION, MÅL OG STRATEGIER DEN PÆDAGOGISKE VISION, MÅL OG STRATEGIER Pædagogik SOSU Sjælland har en pædagogik der udfordrer, udvikler og uddanner Faglighed SOSU Sjælland har høj faglighed i undervisningen Undervisningsmiljø SOSU

Læs mere

Drejebog folkeskolereformen vs. 2

Drejebog folkeskolereformen vs. 2 Drejebog folkeskolereformen vs. 2 Skoleafdelingen oktober 2014 Folkeskolereform version 2 Folkeskolereformen er en realitet og mange af dens elementer er implementeret. Skolerne i Dragør har et højt ambitionsniveau,

Læs mere

Evalueringsplan Vordingborg Gymnasium & HF

Evalueringsplan Vordingborg Gymnasium & HF Evalueringsplan Vordingborg Gymnasium & HF Indhold 1. Indledning side 1 2. Evaluering af undervisningen 2.1. Evaluering af studieplanen. side 2 2.2. Evaluering af planlægning og gennemførelse af undervisningen

Læs mere

Tidlig opsporing af sygdomstegn hos borgere med demens

Tidlig opsporing af sygdomstegn hos borgere med demens Et projekt der levendegør viden i handling Tidlig opsporing af sygdomstegn hos borgere med demens Indledning Har du prøvet at komme hjem fra et kursus med rygsækken fuld af ny viden og lyst til at komme

Læs mere

Den læringsmålstyrede undervisning

Den læringsmålstyrede undervisning Den læringsmålstyrede undervisning Kravet i fremtiden er: 1. Diagnosticere læringsudbytte ud fra undervisningen. 2. Sætte mål for undervisningsforløb hvilke mål skal nås hvornår? 3. Opstille tegn for målopnåelse

Læs mere

Elevers læring i den åbne skole

Elevers læring i den åbne skole Elevers læring i den åbne skole - En forskningsbaseret erfaringsopsamling fra syv undervisningsforløb i samarbejde mellem ungdomsskole og folkeskole v. Mette Pless, Center for Ungdomsforskning, AAU Mette

Læs mere

Workshop 2.1 Kvalitetssikring af seksualundervisningen - Kompetenceudvikling af fagpersoner

Workshop 2.1 Kvalitetssikring af seksualundervisningen - Kompetenceudvikling af fagpersoner Workshop 2.1 Kvalitetssikring af seksualundervisningen - Kompetenceudvikling af fagpersoner Lone Smidt, ls@sexogsamfund.dk Projektleder, National afdeling, Sex & Samfund Formål og baggrund for workshoppen

Læs mere

MIN LÆRING - Observation og feedback på egen praksis.

MIN LÆRING - Observation og feedback på egen praksis. MIN LÆRING - Observation og feedback på egen praksis. SKOLEN VED NORDENS PLADS 2015 Frydendalsalle 8 3450 Allerød +45 3110 1441 nikolaj@trautner.nu www.trautner.nu VELKOMMEN side 1 Kære dig! Nu er der

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-

Læs mere

- når gymnasieskolens kode er ukendt for den unge, handler det om at eksplicitere krav og kriterier

- når gymnasieskolens kode er ukendt for den unge, handler det om at eksplicitere krav og kriterier 1 Projekt om gymnasiefremmede unge I danskgruppen på Langkær Gymnasium og HF har vi i forhold til projektet om gymnasiefremmede unge især fokuseret på ét initiativ: Stilladssering (model-læring) i forbindelse

Læs mere

Valg af metoder og didaktik sætter spot på undervisernes pædagogiske kompetencer

Valg af metoder og didaktik sætter spot på undervisernes pædagogiske kompetencer Valg af metoder og didaktik sætter spot på undervisernes pædagogiske kompetencer Sådan lød mit oplæg for i dag og pointen er, at effekten af de metoder vi bringer i spil, har en vidt forskellig effekt

Læs mere