Efterladte forældre gør det godt

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Efterladte forældre gør det godt"

Transkript

1 Efterladte forældre gør det godt Af cand.psych.aut. Eva Helweg, faglig rådgivningschef i Børn Unge & Sorg Når et barn mister sin mor eller far, så slår det sikre fundament i deres tilværelse revner, og i de revner bor utrygheden. Mange voksne i barnets liv kan være med til at lappe revnerne. Den efterladte forælder er den vigtigste. Opgaven er at genetablere tryghed og sikkerhed. Forældrene bærer børnenes sorg, børnene bærer forældrenes sorg, og på den måde er der dobbelt sorg i de familier, hvor en forælder falder bort. Trods disse vilkår har de allerfleste efterladte forældre en stor opmærksomhed på deres børn og formår at skabe et nyt livsfundament for et rigtigt godt liv for børnene. Børn skal hjælpes til at være børn Jeg har i 15 år arbejdet med børn og unge, der har mistet en forælder eller en søskende og har haft mindst børn til samtaler. Jeg gør det, fordi jeg brænder for børnene. Jeg elsker børn. De har på deres egen måde en livsvisdom, som giver mig meget. De har en umiddelbarhed og en kraft i deres tilgang til deres situation, som er imponerende. Kan man få det uspolerede frem i børnene, så er man nået langt i at hjælpe dem med at klare tabet af en forælder. Det er livsbekræftende at møde børn i meget vanskelige livssituationer og måske hjælpe dem til at bruge deres egne ressourcer til på trods af svære omstændigheder at få et godt liv. Børn ved ikke, hvad det vil sige at gå til psykolog, og når de møder os, tænker de ikke på os som psykologer men som personer. Selvom jeg har en faglighed som psykolog, så er mit primære redskab i forhold til børnene mig selv som person. Børnene er meget til stede, når de er her og vil gerne have hjælp til at få det bedre. Hos psykologen kan børnene få et rum, hvor de ikke skal passe på den voksne, og hvor de kan fortælle om de tanker, de gør sig. Forældre beskytter deres børn, men børn beskytter også deres forældre. Det ansvar kan de lægge fra sig hos mig. Opgaven er at give dem en tryghed, hvor de kan og vil fortælle, hvad de tænker og føler. De viser mig en enestående tillid. Den skal jeg leve op til ved at være meget nærværende. Hvert møde er intenst og enestående. Det er heldigvis sjældent, at der i familier, der mister, ikke er nogen til at tage sig af børnene. Jeg møder oftest børn med en tilbagebleven forælder, der har meget stor omsorg overfor børnene og en stor bekymring over, hvordan deres børn skal komme igennem tabet. Børn har udover familien voksenkontakt i dagsinstitutioner og skoler, og problematiske sorgreaktioner kan blive fanget her. Derfor er det ikke kun særligt ressourcestærke familier, der lægger mærke til børnenes problemer og hvis nødvendigt sørger for at de kommer i for eksempel sorggrupper etc. Dog er der stadig en overvægt af ressourcestærke familier blandt brugerne af Børn Unge & Sorgs tilbud. Børnene fortæller mig om det allersværeste i deres liv, og jeg skal kunne rumme alt, hvad de fortæller. Det er aldrig børnene som sådan, der er svære at kapere, men det kan deres livsomstændigheder eller omgivelsernes behandling af dem være. Det er for eksempel en helt urimelig situation at miste begge forældre, og det sker desværre somme tider. Det kan være svært at få myndighederne på banen i god tid, selvom man ved, at det kommer til at ske. 1

2 Uanset opmærksomhed fra myndigheder og professionelle, så er den efterladte forælder den vigtigste person i børnenes liv og nøglen til at de kommer videre i livet med så få ar på sjælen som muligt. Jeg får de efterladte forældres historier set med børnenes øjne, og jeg må sige, at de efterladte forældre generelt gør det godt! Børns sorg er for livet Døden er en naturlig følge af livet, men det er ikke naturligt, når børn mister en forælder. For børn er forældre det sikre fundament i tilværelsen. Det er meningen, at forældrene skal være der, indtil deres børn bliver voksne. Alle børn har på et eller tidspunkt været bange for at miste deres forældre, uden at det er blevet konkret. Når børn reelt mister en forælder, så kan alt, der før var sikkert i tilværelsen, blive usikkert. Man regner med, at forældrene er der, og pludselig er den ene af dem der ikke mere. Det er ikke alle børns sorg, der bliver kompliceret, og som kræver professionel hjælp. Alle børn, der mister, har brug for omsorg fra de nære omgivelser, og omkring halvdelen klarer sig med den omsorg procent har brug for begrænset støtte procent har brug for mere grundlæggende hjælp ved komplicerede omstændigheder. En række omstændigheder kan komplicere det sørgende barns liv: Faren eller moren er død efter et langt sygdomsforløb. Under sådan et forløb ændrer den syge sig som forælder, og det er svært for børnene. For eksempel kan hjernetumorer medføre personlighedsforandringer, eller den døende kan afvise børnene. Det er vigtigt, at børn får lov at være sammen med den døende, selvom vedkommende selv kan føle, at det er for smertefuldt for børnene at se ham/hende i den syge tilstand. Meget pludselige og traumatiserende dødsfald Selvmord Den efterladte forælder kan i sjældne tilfælde sørge så meget, at vedkommende har svært ved at tage sig af barnet. Det vil samtidig ofte få barnet til at bekymre sig meget om den forælder. Skilsmissebørn kan føle sig alene med deres sorg, da den tilbageblevne forælder og dennes familie sandsynligvis sørger mindre. Barnet mister også sit ene hjem og måske kontakten til den afdøde forælders familie. Nogle børn har en særlig sarthed, der gør, at de bliver mere påvirkede end andre. Der kan sagtens gå op til et halvt år, inden det reelt går op for barnet, at mor/far er død. De kan godt føle, at det er en slags drøm, eller at mor/far bare er ude at rejse og snart kommer hjem igen. Vi kender denne følelse af uvirkelighed som voksne, og den kan være endnu mere udtalt for børn. Reaktionerne på dødsfaldet kan derfor godt komme lang tid efter. Alle børn reagerer på at miste en forælder, og det er helt naturligt at være ked af det og at gå ind og ud af sorgen. Nogle reaktioner er problematiske, og børnene skal eventuelt have hjælp. Efterladte forældre skal holde øje med: 2

3 Søvnbesvær Mareridt Problemer med at være væk fra den efterladte forælder Koncentrationsbesvær Problemer med kammerater Psykosomatiske symptomer som ondt i maven eller hovedet Tics og overdrevne ritualer Generel tristhed Børn har tendens til ikke at ville tænke på det, der er svært, og det som de bliver kede af. Det er der en slags fornuft i, men det er ikke holdbart i længden. Børn bliver ofte kede af det ved sengetid, for de kan godt flytte tankerne i løbet af dagen, men når de skal sove vender de tilbage. Det er godt at have denne evne, men den skal bare ikke bruges hele tiden. Alt det kan være med til at stoppe eller forsinke barnets udvikling i en periode. Min opgave er at minimere de reaktioner, der hæmmer deres udvikling og samtidig gøre plads til, at børnene har deres afdøde mor eller far med sig. Der skal også gives plads til glæden. Det er ikke forbudt at føle glæde og have det sjovt. Der kan opstå nye muligheder efter dødsfaldet. Barnet har måske altid ønsket sig en kat, men familien har ikke kunne have kat på grund af moderens allergi. Efter moderens død får familien en kat, som barnet bliver meget glad for. Det betyder ikke, at man glædes over, at moren er død, men der er opstået nogle muligheder som man er glad for. Det er svært for voksne og endnu mere for børn at rumme de dobbelte følelser. Man er både glad og ked af det, når man har mistet, og man kan ikke være ked af det hele tiden. Nogle børn bliver forskrækkede over de tanker, de gør sig, når de har mistet. De kan blive bange for mange ting, for eksempel mørke, at falde i søvn, at blive forladt eller at miste den tilbageblevne forælder. Bekymringer kan komme til at fylde for meget, så for eksempel angsten for at styrte ned i flyvemaskinen kan overskygge glæden ved at skulle på ferie. De kan få det svært ved at være sammen med deres venner, fordi de får en anden alvor ind i livet. De kan få skyldfølelse. Alle børn er uartige en gang imellem, og pludselig kan en sådan hændelse komme til at fylde utroligt meget hos barnet i tankerne om, at deres gerninger er skyld i farens eller morens død. Et barn kan for eksempel tænke, at det er dets skyld, at dets mor døde af kræft i maven, fordi barnet en gang kom til at sparke hende i maven under leg. Alle børn får på et eller andet tidspunkt nogle ideer om at ville op til den døde forælder i himlen, men de har også en forestilling om at kunne komme ned igen. Det er vigtigt at lade børnene vide, at det er den afdødes ønske, at børnene skal blive i livet og have det godt, samtidig med at man understreger, at den afdøde kæmpede for selv at blive i livet. Især de små børn skal have at vide, at den døde ville komme tilbage, hvis de kunne. På den måde minimerer man også det svigt, der ligger i at være blevet forladt af sin mor eller far. Nogle spørger, om det er mest skånsomt at miste, når man er et lille eller et stort barn. Mit svar er, at det er lige slemt, men følelserne og konsekvenserne kan være forskellige. Børn under fem år har ikke et abstraktionsniveau til at kunne forstå døden. Det er altid i barnets verden et svigt, når den ene forælder dør for de helt små er det et massivt svigt. Det kan ramme deres grundlæggende tryghed i livet. Selvom de små måske ikke kan huske den afdøde og dødsfaldet intellektuelt, så sætter erindringen sig i deres krop. Det sætter nogle følelser i gang, som de har svært ved at sætte ord på. Det er ubehageligt, og man kan blive 3

4 bange og ked af det. Jo ældre barnet bliver, jo mere genkendelige bliver disse følelser, og jo bedre et ordforråd får barnet til at udtrykke følelserne. Behovet for forudsigelighed og struktur i hverdagen er af særlig vigtighed for de små børn. Der kan resten af deres liv ske ting, der kan udløse denne erindring af at blive forladt og svigtet. Følelsen af utryghed er ikke blot en kortvarig reaktion på dødsfaldet, men et vilkår, som mennesker der har mistet som små lever med resten af livet. At miste sin far eller mor som barn er ikke en kortvarig krise men et livsvarigt tab. Over tid skal følelserne for den afdøde flyttes fra det smertefulde til, at de positive minder fylder mere og mere. Savnet vil altid være der og fylde forskelligt i perioder livet igennem. Man kan komme til at savne sin døde mor eller far, når man som voksen bliver gift, får børn eller kommer ud for en krise. Det kan også have konsekvenser i voksenlivet, at drenge har manglet en faderfigur eller piger en moderfigur i opvæksten. Det kan give usikkerhed på morrollen eller farrollen, når man selv bliver forældre. Det er typisk at tvivle på, om man sørger nok. Mit svar er, at alle sørger på sin egen måde, og børn springer mere ind og ud af sorgen end voksne. Der er ikke én rigtig måde. De sørgende er stadig de individer, de altid har været med alle de forskelle, der er på mennesker. Man er stadig fodboldspiller, kan lide vandmelon og kan lide at lege med veninderne for eksempel. Nu er sorgen blot kommet med som en del af identiteten ved siden af alle de andre karakteristika. Børn vil gerne i skole og til fritidsaktiviteter kort efter et dødsfald. De vil gerne bruge de sider af sig selv, som de plejer og have et normalt liv, og de er ofte hurtigere klar til det end voksne. Søren vil ikke bare være ham, hvis far er død. Søren vil være Søren! Efterladte forældre skal skabe tryghed Fælles for efterladte forældre er at være i tvivl om, hvorvidt deres børns adfærd er naturlig for alderen, eller om den er begrundet i deres tab. Det er godt, at forældrene har den opmærksomhed på børnene, men det er også vigtigt at kunne være rolig og lægge bekymringerne fra sig. Ved at tage for mange hensyn til børn på baggrund af sin nervøsitet, kan man som efterladt forælder komme til at bekræfte børnene i de ting, som de bekymrer sig om, for eksempel at den efterladte forælder kan dø. I Børn Unge og Sorgs telefonrådgivning får mange efterladte forældre bekræftet, at de klarer opgaven med børnene godt, og at de ikke har brug for professionel hjælp. Ofte er det tilstrækkeligt til at få fjernet usikkerheden. De får noget ro og klarer sig fremover uden at få behov for at komme hos os. Den efterladte forælder skal rumme barnets sorg og reaktionerne knyttet dertil. Hvis man hele tiden prøver at glatte ud og få barnets sorg til at gå væk, så lader man barnet alene med sin sorg. Man skal ikke sige til barnet, at man forstår, hvordan det har det, for det gør man ikke. Men man skal kunne rumme, at det i perioder er meget ked af det, og man skal være til stede. Det er en god erfaring for barnet at få lov til at være ked af det. Det giver mulighed for at opleve, at ked-af-det-heden faktisk går over igen. Nogle børn er bange for at give sig selv lov til at være kede af det, fordi de er bange for, at det aldrig stopper. Jeg husker en dreng, der havde mistet sin far. Jeg spurgte ham, hvorfor jeg aldrig havde set ham græde, når jeg nu kunne se, hvor ked af det han var. Hans svar var, at det turde han ikke, fordi at han så ville dø af væskemangel, for han ville aldrig holde op med at græde igen. Det er et godt billede på, hvor kede af det disse børn er, og hvor bange de kan være for at give los for følelserne. At miste er et kontroltab, og børnene har behov for at kontrollere det, de rent faktisk kan kontrollere, såsom gråden. Det er ikke barnets opgave at skabe kontrol. Den opgave skal den efterladte forælder tage ansvaret for, og det er faktisk denne forælders vigtigste opgave at vise, at barnet kan lægge det fra sig og leve som et barn. Børnene har behov for at se, at den efterladte forælder godt kan klare det, selvom han/hun er ked af det. 4

5 Midt i kontroltabet skal den efterladte forælder vise, at selvom opvaskemaskinen ikke bliver tømt, og menuen i en periode står på købepizza, så skal man nok få styr på det. Man skal vise, at man godt kan passe på sine børn, og at de ikke behøver at passe på den voksne. Det er ekstra vigtigt, at forældre til børn, der har mistet, holder det de lover. Holder man ikke det man lover, så bidrager det til barnets følelse af utryghed. Den efterladte forælder skal skabe en forudsigelig struktur i hverdagen og sørge for at informere børnene om, hvad der skal ske, så de føler en sikkerhed i, hvem der henter dem, hvad de skal efter skole osv.. Fantasien er grænseløs, men viden har en kant. Ofte er det som børn forestiller sig værre end virkeligheden. Informer derfor børnene grundigt både under sygdom, døden og bagefter. Man skal ikke overbebyrde børnene med informationer men sørge for, at de forstår det, der sker i deres liv og hverdag. Kommuniker klart og ærligt, så der ikke er så stort et rum for fantasien. Børn gør sig umage for ikke at gøre sine forældre kede af det og kan derfor undlade at tale om visse tanker og følelser. Den efterladte forælder skal fortælle, at man er ked af, fordi moren eller faren er død, og at det ikke er det at tale om tabet, der udløser ked-af-det-heden. Man kan sige, at man er ked af det hele tiden, men at det blot kommer frem, når man taler om det. Man kan også gøre opmærksom på, at det faktisk hjælper en at tale om den døde. Efterladte forældre udtrykker, at det allervigtigste for dem er at bringe deres børn gennem tabet på den bedst mulige måde midt i deres egen sorg og i en situation, hvor tid og ressourcer er knappe, fordi man er den eneste voksne i husstanden. Det er en stor opgave. En død forælder er stadig forælder Børn kan blive bange for at glemme den døde forælder og får dårlig samvittighed, hvis de ikke føler, at de tænker nok på vedkommende. Mit svar er, at selvom vi ikke altid har en bevidst tanke om den døde, så ligger de hele tiden i underbevidstheden. De er altid med, og vi behøver ikke være bange for, at de forsvinder for os. Det er godt, for vi har brug for begge forældre resten af livet, også selvom den ene er død. Børn skal blive ved at kende den forælder, de har mistet og de værdier og normer, som deres mor eller far stod for. Det giver mulighed for gennem livet at have dem med ved store og små beslutninger. Man kan tænke, at det her ville min mor nok ikke have været så glad for, og så kan man vælge at undlade at gøre det eller gøre det alligevel. Pointen er, at den afdøde stadig skaber et fundament og en mur at spille bold op ad, selvom de ikke er i live mere. De mennesker, vi bliver som voksne, bliver vi i et samspil med begge forældre, hvad enten de er levende eller døde. Det er synd, hvis børnene ikke kan tænke på den døde forælder, fordi det er for hårdt. Jeg prøver at hjælpe børnene til at have den afdøde med i livet på en afbalanceret facon. De skal ikke fylde det hele, de skal ikke idealiseres, de skal være i et realistisk rum hos børnene. Den efterladte forælder har den største opgave i at tegne billedet af den afdøde og lade denne være en del af barnets liv. Der skal skabes en fortælling om den afdøde, uden at denne fortælling bliver dyrket for meget. Den efterladte forælder skal finde balancen og flette den afdøde naturligt ind i hverdagen. Fælles for de børn, jeg møder er, at de alle har en fornemmelse af, at den døde stadig er hos dem på en eller anden måde og kan følge med i deres liv. Det er typisk, at børnene føler, at den døde kommer til dem 5

6 om aftenen, når de ligger i deres seng. Det kan udløse frygt, for historier om ånder og spøgelser er uhyggelige. Jeg spørger børnene, hvorfor de tror, at deres døde mor eller far kommer til dem. De er aldrig i tvivl om, at den døde vil dem det godt og vil passe på dem. Den tanke kan fjerne deres frygt, og forestillingen om den dødes tilstedeværelse kan blive til noget rart. Det åbner op for at have en dialog med og om den døde. I mine samtaler med børnene kan vi forestille os, at afdøde er med i lokalet og sidder på en stol. Jeg understøtter børnene i denne tro, da ingen af os jo reelt kan vide, om det er rigtigt, og det er under alle omstændigheder rart for børnene at tænke på, at mor eller far lytter med. Det giver mulighed for at sige noget til den afdøde. Den efterladte forælder kan godt blive lidt overrasket, hvis vedkommende kommer ind og får at vide, at han/hun ikke må sidde i en bestemt stol, fordi den døde far/mor altså sidder der. At tale om de dødes tilstedeværelse hos de levende kræver stor tillid. Det er ikke noget børnene deler med mange, for ifølge normerne er man mærkelig, hvis man har disse tanker. Generelt er det svært for børn, når den efterladte forælder får en ny kæreste, fordi det udfordrer den døde forælders plads. Nogle børn glæder sig over det, fordi man bliver en mere hel og normal familie. Men mange oplever det som et svigt og kan blive i tvivl om, hvorvidt mor eller far stadig elsker den, der er død. Den forælder, der netop har mødt en ny kærlighed kan i forelskelsen ændre så megen adfærd, at det er et problem for barnet, der pga. sit tab har brug for forudsigelighed og opmærksomhed. Hvis barnet faktisk godt kan lide den nye kæreste, kan det også selv føle, at det svigter sin døde mor eller far. Det kan genopleve nogle af de følelser, det havde lige efter dødsfaldet, fordi livet igen ændres markant. Børn, der har mistet, skal forberedes ekstra grundigt på større forandringer, såsom at skulle flytte eller at få en stedfar/mor. Jeg oplever børn, der hverken taler til eller kigger på deres fars eller mors nye partner, og hele relationen kan være rigtig problematisk. Jeg prøver at give børnene et billede af, at menneskers hjerter gennem livet til stadighed kan rumme mere og mere kærlighed. Far eller mor kan godt både elske sin partner i himlen og sin partner på jorden, ligesom de kan elske flere søskende. Den efterladte forælder må gå til opgaven med at integrere den nye kæreste så naturligt som muligt og tale åbent med børnene om det. Man vil jo aldrig vælge en partner, der ikke er god for børnene, eller som ikke kan kapere, at den afdøde er en del af familien, og det skal man kommunikere til børnene. Man skal ikke præsentere for mange potentielle partnere for børnene, men møder man én, som man gerne vil have et længere forhold til, så er det vigtigt at være ærlig og fortælle det til børnene. Man skal som forælder vide, at ens børn er gode til at gennemskue en, og de ved altid, hvordan man har det. Uærlighed er et tillidsbrud, og børn, der har mistet er ekstra sårbare over for det. Det er en svær balance, for den nye må på ingen måde blive spillet på banen som en erstatning for den afdøde. Det vil føre til stor afvisning fra barnet. Hvis man som voksen selv føler, at det er lidt forkert, at man indgår i et nyt forhold, så vil man videregive denne følelse. Tilgangen skal være, at det er dejligt, at der kommer en voksen mere til, og man skal vise barnet, at man stadig ønsker og magter at give den afdøde en plads. 6

7 De ufrivilliges klub Jeg vil på ingen måde forherlige situationen for børn og voksne, der mister, men man kan godt få en styrke med i livet. At miste som barn kan give en større modenhed og en klarere prioritering af, hvad der er vigtigt i livet. Mit budskab er, at man kan få et godt liv på trods af, at man som barn har lidt et meget stort tab. Mit budskab er også, at vi professionelle kun kan yde en del af hjælpen, men at den vigtigste omsorg for disse børn skal findes i deres nære omgivelser. Når unge mennesker dør, så er det skræmmende for omgangskredsen, og vi er ofte bange for at være i det rum sammen. På grund af vores angst og vores følelse af magtesløshed kan vi komme til at efterlade den, der har mistet, lidt alene. Min datters veninden blev for mange år siden kørt over og dræbt på vej hjem fra et besøg hos os. Det var naturligvis frygteligt traumatisk for alle, især for hendes forældre. Jeg var meget sammen med dem i tiden efter men oplevede nogle gange ikke at kunne rumme dem, fordi deres smerte var så stor. En dag da jeg så dem på gaden, flygtede jeg ind i en butik for ikke at skulle tale med dem om deres sorg. Det var et svigt. Det respektfulde ville være at kunne sige fra overfor hinanden, og for eksempel sig til, hvis man en dag ikke kan klare samværet med den sørgende. Det er ikke tilladt i vores samfund, hvor vi har svært ved både at sætte grænser overfor hinanden og at udholde andres smerte. Disse ting kræver et større mod, end de fleste af os har. Jeg håber i mit arbejde at bidrage til, at vi får en mere naturlig måde at være sammen i sorgen i vores helt almindelige medmenneskelige relationer. Når vi taler om børn, der mister en forælder og de efterladte forældre, så slår ord ikke til. Men de oplever, når de møder andre i samme situation, en fælles forståelse, der nærmere er usynligt i luften end i de konkrete ord. Der er en genkendelse, en viden og en tolerance blandt børn, der har mistet og blandt efterladte forældre, som ikke deles af de, der ikke har mistet. Jeg håber, at denne bog vil få læseren til at føle sig som et medlem af den klub, hvor forståelse, omsorg og fællesskab findes. 7

Sorgplan for Karlskov Friskole

Sorgplan for Karlskov Friskole Sorgplan for Karlskov Friskole Børn i sorg Når vi står overfor et menneske, der har lidt et alvorligt tab, føler vi os ofte utilstrækkelige. Vi kan ikke ændre på det, der er sket! Men sorg er en ufravigelig

Læs mere

GUIDE TIL FAMILIER MED BØRN I SORG

GUIDE TIL FAMILIER MED BØRN I SORG GUIDE TIL FAMILIER MED BØRN I SORG SORG 1 Guide til familier med børn i sorg Når familien rammes af kritisk sygdom eller dødsfald, befinder de sig i en slags undtagelsestilstand. Der er ikke noget, der

Læs mere

Omsorgsplan for. Gentofte Dagpleje 2014.

Omsorgsplan for. Gentofte Dagpleje 2014. Omsorgsplan for Gentofte Dagpleje 2014. 1 Omsorgsplan for Gentofte Dagpleje. Indhold: Side 2 Hvorfor en omsorgsplan? Side 3 Om at miste Side 3 Skilsmisse Side 4 Ulykker på tur med dagplejen Medbring altid

Læs mere

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital Gennem de seneste årtier er: opfattelser af kronisk sygdom forandret vores forventninger til behandling og til

Læs mere

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært Med barnet i centrum Pjece om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær, barnets rettigheder, børnesagkyndig rådgivning, konfliktmægling og parrådgivning Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af

Læs mere

Omsorgsplan for Hesselgården.

Omsorgsplan for Hesselgården. Omsorgsplan for Hesselgården. Denne plan skal opfattes som et beredskab, der kan bruges, når det, der sker ikke må ske, sker. Husk, for at tage del i kræves ikke et overmenneske kun et medmenneske. Vær

Læs mere

Patientinformation. Behandling af børn. der er gået for tidligt i pubertet. Børneambulatoriet 643

Patientinformation. Behandling af børn. der er gået for tidligt i pubertet. Børneambulatoriet 643 Patientinformation Behandling af børn der er gået for tidligt i pubertet Børneambulatoriet 643 Tidlig pubertet kan behandles Puberteten kan stoppes ved, at barnet hver 3. - 4. uge får en indsprøjtning,

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Udgivet af Psykologcentret Trekanten 1998 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 VORES REAKTIONER EFTER EN CHOKERENDE OPLEVELSE...3...3

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Når samarbejdet er svært

Når samarbejdet er svært Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af Statsforvaltningerne i samarbejde med Familiestyrelsen. Tekst: psykolog og børnesagkyndig rådgiver Jannie Kildested på vegne af Familiestyrelsen, juni 2005.

Læs mere

Forelsket i den forkerte.

Forelsket i den forkerte. Forelsket i den forkerte. Guds gode gave Enhver der har prøvet at være forelsket véd, at det er en følelse og en stemning ud over det almindelige. Triste og grå dage bliver pludselig til dage med solskin.

Læs mere

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad

Læs mere

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Udgivet af www.trekanten.dk Udarbejdet af cand. psych. Tom Malling og cand. psych. Lise Myhre Lildholdt København 2009 Pjecen kan downloades

Læs mere

Billund Idrætsforening Omsorgsplan. Kontaktpersoner kan findes på BI hjemmeside www.billund-if.dk. 02. feruar 2011

Billund Idrætsforening Omsorgsplan. Kontaktpersoner kan findes på BI hjemmeside www.billund-if.dk. 02. feruar 2011 Billund Idrætsforening Omsorgsplan 02. feruar 2011 Kontaktpersoner kan findes på BI hjemmeside www.billund-if.dk En politik til BI Bestyrelser, ledere, trænere, hjælpere og medlemmer af BI. Baggrund: Hvert

Læs mere

Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd?

Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd? Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd? Psykolog, aut. Aida Hougaard Andersen Sædden kirke, aleneforældrenetværket 27. feb. 2015 Aftenens underemner 1. Definitioner

Læs mere

Sådan hjælper du dine børn bedst gennem skilsmissen

Sådan hjælper du dine børn bedst gennem skilsmissen Sådan hjælper du dine børn bedst gennem skilsmissen Når kærligheden mellem to voksne blegner, og forholdet bliver for problemfyldt, trist eller uoverskueligt, vælger mange at gå hver til sit og søge om

Læs mere

SCL - 90 -R. Navn: Eksempel på afkrydsning. Vejledning:

SCL - 90 -R. Navn: Eksempel på afkrydsning. Vejledning: SCL - 9 -R Navn: Vejledning: I skemaet er der anført en række problemer og gener, som man undertiden kan have. Læs punkterne igennem ét ad gangen og sæt derefter et kryds ved det tal, der bedst beskriver

Læs mere

Jeg dør en lille smule For hvert sekund der går. Jeg bærer døden med mig igennem livets år.

Jeg dør en lille smule For hvert sekund der går. Jeg bærer døden med mig igennem livets år. Jeg dør en lille smule For hvert sekund der går. Jeg bærer døden med mig igennem livets år. En nat måske en martsnat Så mild af regn og tø. Skal jeg gå bort i mørket og holde op at dø. Digt af Grethe Risbjerg

Læs mere

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE 120 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 2 I SORGSTØTTE 19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE For nogle efterladte kan fællesskabet i en sorggruppe få afgørende betydning og hjælpe til at

Læs mere

Bedre Balance testen:

Bedre Balance testen: Bedre Balance testen: Sæt kryds på skalaen, hvor du umiddelbart tænker at det hører hjemme. prøv ikke at tænke så meget over hvad der står bare vælg det, der falder dig ind. Intet er rigtigt eller forkert

Læs mere

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig?

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig? Frivillig i børn unge & sorg - er det noget for dig? Dét, at jeg har kunnet bruge min sorg direkte til at hjælpe andre, det har givet mening Som frivillig i Børn, Unge & Sorg er du med til at vise unge

Læs mere

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og

Læs mere

sammenbragte Guide Sådan får du den familie til at fungere sider Sådan kommunikerer i bedst med hinanden Gode råd og øvelser til jer som familie

sammenbragte Guide Sådan får du den familie til at fungere sider Sådan kommunikerer i bedst med hinanden Gode råd og øvelser til jer som familie 22Foto: Scanpix sider Guide Marts 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Sådan får du den sammenbragte familie til at fungere Sådan kommunikerer i bedst med hinanden Gode råd og øvelser til

Læs mere

ekspartner. Og det er lige præcis det, som skader og påvirker vores fælles børn i negativ retning.

ekspartner. Og det er lige præcis det, som skader og påvirker vores fælles børn i negativ retning. INDLEDNING Den gode skilsmisse De fleste mennesker vil nok påstå, at der ikke findes gode skilsmisser. For hvad er en god skilsmisse egentlig? Når den kærlighed, som vi engang nød godt af, pludselig bliver

Læs mere

6 grunde til at du skal tænke på dig selv

6 grunde til at du skal tænke på dig selv 6 grunde til at du skal tænke på dig selv Grund nr. 1 Ellers risikerer du at blive fysisk syg, få stress, blive udbrændt, deprimeret, komme til at lide af søvnløshed og miste sociale relationer Undersøgelser

Læs mere

SELVHJÆLP. Informationer til dig, der har været udsat for en voldsom oplevelse - og til dine pårørende.

SELVHJÆLP. Informationer til dig, der har været udsat for en voldsom oplevelse - og til dine pårørende. PSYKISK SELVHJÆLP Informationer til dig, der har været udsat for en voldsom oplevelse - og til dine pårørende. NORMALE, ALMINDELIGE MÅDER AT REAGERE PÅ EFTER EN VOLDSOM OPLEVELSE. Hvis du ikke kender til

Læs mere

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976)

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Roman: kom 1943 Sat musik til (Anne Linnet) + filmatisering af romanen 1986 Strofer: 7 a 4 vers ialt 28 vers/verslinjer Krydsrim: Jeg er din barndoms

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Krop og psyke hænger sammen, så du kan ikke lære at leve uden stress uden at fokusere og ændre på både det fysiske og psykiske element. I dette afsnit sætter

Læs mere

Handleplan. i forbindelse med SKILSMISSE

Handleplan. i forbindelse med SKILSMISSE Handleplan i forbindelse med SKILSMISSE Udarbejdet i januar 2011 1. Primærpersonen tager kontakt til forældrene i institutionen og stiller afklarende spørgsmål (se bilag 1) 2. Hvis/når skilsmissen er en

Læs mere

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15 om Stress hos unge Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge PsykiatriFonden Børn og Unge Unge og stress Stressniveau

Læs mere

Hvordan tager vi hånd om hinanden?

Hvordan tager vi hånd om hinanden? Hvordan tager vi hånd om hinanden? Nedenstående omsorgsplan er udarbejdet af i september 2008 af Dagplejens forældrebestyrelse i Ikast-Brande Kommune og tænkt som en vejledning i hvordan vi tager hånd

Læs mere

21 NÅR ÉN IGEN BLIVER TIL TO

21 NÅR ÉN IGEN BLIVER TIL TO 135 21 NÅR ÉN IGEN BLIVER TIL TO I dag lever vi længere, og mister vi vores ægtefælle som 60-70 årig, kan vi sagtens forvente at have mange år tilbage. Derfor er forestillingen om at møde en ny kæreste

Læs mere

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Ingen af os har lyst til, at vores partner er os utro. Det får os til at føle os fravalgt, nedprioriteret og svigtet og gør rigtig ondt. Alligevel er utroskab udbredt

Læs mere

Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen

Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen 1 Introduktion Psykologerne Johansen, Kristoffersen & Pedersen ønsker at sætte fokus på OCD-behandling

Læs mere

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre?

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Af Søren Hertz, børne- og ungdomspsykiater PsykCentrum i Hillerød (Slotsgade 65 A, 3400 Hillerød,

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

NÅR FAR OG MOR SKAL SKILLES

NÅR FAR OG MOR SKAL SKILLES B Ø R N NÅR FAR OG MOR SKAL SKILLES Gode råd Du skal ikke vælge, hvor du vil bo, hvis du synes, det er for svært. Du skal ikke passe på din far og mor efter skilsmissen. Det ansvar er for stort for dig.

Læs mere

Det er derfor vigtigt, at du som forælder er i stand til at rumme barnets reaktioner uanset hvor lettet eller ked af det, du selv er.

Det er derfor vigtigt, at du som forælder er i stand til at rumme barnets reaktioner uanset hvor lettet eller ked af det, du selv er. Børn og skilsmisse Uddrag fra Børns vilkår Bruddet Som forældre skal I fortælle barnet om skilsmissen sammen. Det er bedst, hvis I kan fortælle barnet om skilsmissen sammen. Barnet har brug for at høre,

Læs mere

Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne

Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne Indkredsning, Hvad er psykisk stress? Psykisk stres er, når man føler, at omgivelserne stille krav til én, som man ikke umiddelbart

Læs mere

SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER

SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER VI SKAL HJÆLPE DEM, SÅ GODT VI KAN. DE ER BEBOERE LIGESOM ALLE ANDRE. CARSTEN, varmemester 2 NÅR EN BEBOER

Læs mere

om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1

om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1 om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1 KARL OG EMMAS MOR ER BLEVET RUNDTOSSET Forfatter: Susanna Gerstorff Thidemann ISBN: 87-89814-89-6 Tekstbearbejdning og layout: Qivi

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

Åben Anonym Rådgivning. www.dedrikkerderhjemme.dk. Viden om børn og unge i familier med alkoholproblemer

Åben Anonym Rådgivning. www.dedrikkerderhjemme.dk. Viden om børn og unge i familier med alkoholproblemer Viden om børn og unge i familier med alkoholproblemer Åben Anonym Rådgivning for børn og unge i familier med alkoholproblemer Ca. hvert tiende barn eller ung i Danmark vokser op i familier med alkoholproblemer.

Læs mere

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden Alma 82 år Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns Alma er ikke så god til at huske længere og hendes sygdom gør, at hun har svært ved at passe dagligdagens gøremål.

Læs mere

Når døden nærmer sig. Information til pårørende. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center

Når døden nærmer sig. Information til pårørende. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Når døden nærmer sig Information til pårørende Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center De sidste levedøgn Når døden nærmer sig hos et alvorligt sygt menneske, opstår der ofte usikkerhed og spørgsmål

Læs mere

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres.

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. En workbook dit kærlighedsliv vil elske. De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. 1 Om Christiane Jeg hjælper mennesker med at overkomme frygt og

Læs mere

Lyset peger på dig. Du kan gøre en forskel!

Lyset peger på dig. Du kan gøre en forskel! Lyset peger på dig Du kan gøre en forskel! Hvis I har brug for hjælp Børne- og ungetelefonen 134 Åbningstid: Alle ugens dage kl. 19.00-21.00. Som led i forebyggelsen af selvmord og seksuelt misbrug af

Læs mere

SORG - HANDLEPLAN. Det er ikke muligt eller ønskeligt at opliste alle de forskellige situationer, der kan opstå, for to tilfælde er ikke ens.

SORG - HANDLEPLAN. Det er ikke muligt eller ønskeligt at opliste alle de forskellige situationer, der kan opstå, for to tilfælde er ikke ens. SORG - HANDLEPLAN Forord: En omsorgsplan er et praktisk værktøj, man kan gribe til, i tilfælde af alvorlige ulykker og dødsfald blandt børn, forældre og ansatte. Hensigten er at hjælpe den eller de ansatte

Læs mere

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Bethesda, Aalborg D. 21. november 2014 Depression o Hyppighed o Hvad er en depression, og hvordan kan det opleves? o Hvorfor får man en depression? o Hvad

Læs mere

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og

Læs mere

Krise- og sorgplan for Korskildeskolen

Krise- og sorgplan for Korskildeskolen Krise- og sorgplan for Korskildeskolen Mistet: Sidder og kigger ud i den mørke nat, kigger op mod stjernerne. Tænker om du måske er deroppe et sted, måske kan du se mig? Tænker på dig hver dag, sorgen

Læs mere

Klubben s Ungdoms- og Kærestehåndbog

Klubben s Ungdoms- og Kærestehåndbog Klubben s Ungdoms- og Kærestehåndbog Ungdom: Når du starter i Klubben Holme Søndergård (Klubben), er du på vej til at blive ung. At være ung betyder at: - Du ikke er barn længere, og at du er på vej til

Læs mere

VEJLE den 6. november 2014

VEJLE den 6. november 2014 VEJLE den 6. november 2014 Irene Oestrich, Psykolog., Ph.D. Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI 1 retten til at blive elsket uden at skulle gøre noget for

Læs mere

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Afhjælp angst OG NERV Ø SI T E T 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te ANGSTTILSTANDE Man skelner

Læs mere

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre Sund psykisk udvikling hos børn til forældre Ingen enkle svar Alle forældre er optaget af, hvordan man bedst muligt ruster sit barn til at møde verdens udfordringer. Hvordan sikrer man barnet en sund,

Læs mere

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op

Læs mere

Et samvær med mor og far kan også være omsorgssvigt!

Et samvær med mor og far kan også være omsorgssvigt! Anna Rosenbeck Candy Psych.Klinisk Psykolog Specialist i børnepsykologi og supervision. Gl. Hareskovvej 329 Hareskovby 3500 Værløse Tel +45 24600942 annarosenbeck@gmail.com www.psykologannarosenbeck.dk

Læs mere

2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD

2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD 20 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 1 I OM SORG 2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD Livet, når vi bliver ældre, indeholder mange tab af forældre, søskende, ægtefælle, venner og børn. Set i forhold til alder sker

Læs mere

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig.

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig. Krise Har du været udsat for en begivenhed, der har påvirket dit liv drastisk? Føler du dig overvældet af modsatrettede følelser, af magtesløshed og ude af stand til at finde hoved eller hale på det hele?

Læs mere

Sorg og krise. Chokfasen er forholdsvis kort, selvom det for den sorgramte kan føles som en evighed. Fasen er præget. Chokfasen.

Sorg og krise. Chokfasen er forholdsvis kort, selvom det for den sorgramte kan føles som en evighed. Fasen er præget. Chokfasen. Sorg og krise En traumatisk (akut) sorg er altid forbundet med en form for tab. Når en nærstående dør, udsættes man for en akut sorg og krise. Dette er en psykisk reaktion på en udefra kommende begivenhed

Læs mere

Kirke for børn og unge afslutningsgudstjeneste for minikonfirmander og deres familier 22.06.14 kl. 17.00

Kirke for børn og unge afslutningsgudstjeneste for minikonfirmander og deres familier 22.06.14 kl. 17.00 1 Kirke for børn og unge afslutningsgudstjeneste for minikonfirmander og deres familier 22.06.14 kl. 17.00 Præludium 290 I al sin glans 46 Sorrig og glæde 70 Du kom til vor runde jord 42 I underværkers

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Hjørring Gymnasium og HF-Kursus

Hjørring Gymnasium og HF-Kursus Hjørring Gymnasium og HF-Kursus Indhold Indledning... 2 Handleplan ved dødsfald blandt eleverne... 3 1. Når meddelelsen kommer... 3 2. Mindehøjtidelighed i festsalen... 3 3. De første timer efter mindehøjtideligheden...

Læs mere

hvordan støtter jeg bedst mine børn?

hvordan støtter jeg bedst mine børn? hvordan støtter jeg bedst mine børn? 1 Denne pjece er skrevet til dig, der har en alvorlig fysisk sygdom, og som har børn, der er teenagere eller i 20 erne. Den giver en række forslag til, hvad du kan

Læs mere

Portræt af en pårørende

Portræt af en pårørende SIND Portræt af en pårørende Når én rammes af psykisk sygdom, så rammes hele familien SINDs Pårørenderådgivning Skovagervej 2, indgang 76, 8240 Risskov Telefonrådgivning: 86 12 48 22, 11-17 Administration:

Læs mere

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker Foto: Ajs Nielsen Flere og flere børn vokser op hos deres enlige mor, og de har ingen eller kun en meget sparsom kontakt med deres far.

Læs mere

Den pårørende i fokus

Den pårørende i fokus Den pårørende i fokus 16. september 2015 Onkologisk Afdeling R Herlev Hospital Pårørende er noget man er til en anden Mig Os Pårørende Pårørende i dilemmaer Ændring af opgaver/roller/relation: Mulighed

Læs mere

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Maria Jensen blev banket, spærret inde og næsten slået ihjel af sin kæreste. Da hun forlod ham, tog han sit eget liv Af Jesper Vestergaard Larsen, 14. oktober

Læs mere

Frugtfaste. Fadervor. Jabes bøn

Frugtfaste. Fadervor. Jabes bøn Frugtfaste Faste er en vej til at rense ud i dit liv og åbne din ånd. Her finder du en frugtfaste, som varer 10 dage. Selve programmet, kræver ikke meget af dig, kun at du er frisk på at spise frugt morgen,

Læs mere

ÅDAN SKABER DU FORANDRING FOR DIT BARN

ÅDAN SKABER DU FORANDRING FOR DIT BARN LEKTIE-GUIDEN S ÅDAN SKABER DU FORANDRING FOR DIT BARN - når lektiesituationen er kørt af sporet BOOKLET TIL FORÆLDRE Af Susanne Gudmandsen Autoriseret psykolog 1 S iden du har downloadet denne lille booklet,

Læs mere

Hjemve. Din guide til, hvordan du kan hjælpe dit barn med at håndtere hjemve

Hjemve. Din guide til, hvordan du kan hjælpe dit barn med at håndtere hjemve FDF Ellevang-Risskov Tværmarksvej 20A 8240 Risskov FDF.dk/ellevang-risskov Hjemve Din guide til, hvordan du kan hjælpe dit barn med at håndtere hjemve Udarbejdet af Gitte Taasti på vegne af FDF Ellevang-Risskov

Læs mere

Børn og brud i hjemmet

Børn og brud i hjemmet Børn og brud i hjemmet af Psykoterapeut Steen Palmqvist, Asssentoft Brud og deres konsekvenser Når sætningen brudte hjem står I linjen, får det sikkert de fleste til at tænke på skilsmisse, hvor bruddet

Læs mere

Emotionel modtagelighedsanalyse

Emotionel modtagelighedsanalyse Emotionel modtagelighedsanalyse Denne analyse skal hjælpe dig til en erkendelse af din følelsesmæssige modtagelighed. Igennem dine egne svar, får du en indsigt i din modtagelighed for følelser - der er

Læs mere

Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog.

Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog. Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog. Kære statsforvaltning/ kære morogfarskalskilles.dk Jeg

Læs mere

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil.

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil. Post 1 Velkommen til... I skal nu på et dilemmaløb, hvor I vil opleve, hvordan det er at være dreng i Afrika. I får her starten på en historie. Læs den højt for hinanden og beslut derefter i fællesskab,

Læs mere

Når mor eller far har en rygmarvsskade

Når mor eller far har en rygmarvsskade Når mor eller far har en rygmarvsskade 2 når mor eller far har en rygmarvsskade Til mor og far Denne brochure er til børn mellem 6 og 10 år, som har en forælder med en rygmarvsskade. Kan dit barn læse,

Læs mere

FØVLING SKOLE. SORGPLAN ved ulykker eller dødsfald. ***************************** Om sorgplan ved ulykker eller dødsfald.

FØVLING SKOLE. SORGPLAN ved ulykker eller dødsfald. ***************************** Om sorgplan ved ulykker eller dødsfald. FØVLING SKOLE SORGPLAN ved ulykker eller dødsfald. ***************************** Om sorgplan ved ulykker eller dødsfald. Denne handleplan er tænkt som en vejledning for Føvling Skoles personale, hvis en

Læs mere

Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie.

Sådan bliver du en god ekstramor Sig fra lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Af: Janne Førgaard, I lære som ekstramor At leve i en sammenbragt familie er

Læs mere

Darum skoles omsorgsplan. April 2013.

Darum skoles omsorgsplan. April 2013. Forord: Denne omsorgsplan er tænkt som en vejledning for skolens personale, hvis en ulykke, alvorlig sygdom eller et dødsfald skulle finde sted blandt skolens elever, personale eller pårørende til disse.

Læs mere

Krise-sorgplan. Vi har i MED-udvalget vedtaget Gladsaxe Kommunes omsorgsplan, som vi regner med alle gør sig bekendt med.

Krise-sorgplan. Vi har i MED-udvalget vedtaget Gladsaxe Kommunes omsorgsplan, som vi regner med alle gør sig bekendt med. Krise-sorgplan Vi har i MED-udvalget vedtaget Gladsaxe Kommunes omsorgsplan, som vi regner med alle gør sig bekendt med. For overskuelighedens skyld har vi lavet denne pjece med hovedpunkterne. Der vil

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

Børn og internet brug! Forældre guide til sikker brug at internettet

Børn og internet brug! Forældre guide til sikker brug at internettet Børn og internet brug! Forældre guide til sikker brug at internettet Som forældre er det vigtigt at du: Accepterer at medierne er kommet for at blive og er en del af børn og unges virkelighed. Så vis dem

Læs mere

14 STØTTE OVER TID. Da det tager lang tid at erkende tabet og indrette sig i det nye liv, ønsker mange efterladte støtte over tid.

14 STØTTE OVER TID. Da det tager lang tid at erkende tabet og indrette sig i det nye liv, ønsker mange efterladte støtte over tid. 95 14 STØTTE OVER TID Det tager tid at erkende, at ægtefællen er død og indrette sig i det nye liv. Derfor ønsker efterladte støtte over tid, en vedholdende opmærksomhed og interesse fra omgangskredsen.

Læs mere

Samtaler med børn og unge som pårørende eller efterladte. Elene Fleischer Ph.d.

Samtaler med børn og unge som pårørende eller efterladte. Elene Fleischer Ph.d. Samtaler med børn og unge som pårørende eller efterladte Elene Fleischer Ph.d. Anders 5 år Morfar død af cancer - 1 år siden Storesøster på 15 snitter i sig selv og har lavet flere selvmordsforsøg (i behandling

Læs mere

Når livet gør ondt, er det hos vore nærmeste, vi henter den bedste støtte. Sådan er det for os voksne, og sådan bør det også være for vores børn.

Når livet gør ondt, er det hos vore nærmeste, vi henter den bedste støtte. Sådan er det for os voksne, og sådan bør det også være for vores børn. Når livet gør ondt, er det hos vore nærmeste, vi henter den bedste støtte. Sådan er det for os voksne, og sådan bør det også være for vores børn. En ofte anvendt, men ikke særlig anvendelig frase er: sig

Læs mere

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet 15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet Pengene eller livet det er det, det handler om i dag. Ingen kan tjene to herrer. Han vil enten hade den ene og elske den anden eller holde sig til den ene

Læs mere

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet Sådan styrker du samarbejdet med lægen - og får bedre behandling og livskvalitet Det handler om indsigt og kontrol I dette hæfte finder du vejledning og konkrete værktøjer til, hvordan du styrker samarbejdet

Læs mere

Krise- og sorgplan for Kristofferskolen

Krise- og sorgplan for Kristofferskolen 1 Krise- og sorgplan for Kristofferskolen Skolen udgør en stor del af børns og unges liv. Skolens elever, lærere og forældre tager i forskellig grad del i hinandens glæder, og mange festligheder fejres

Læs mere

Guide. hvordan du kommer videre. Læs her. sider. Se dit liv i et nyt perspektiv Sådan får du det godt med dig selv

Guide. hvordan du kommer videre. Læs her. sider. Se dit liv i et nyt perspektiv Sådan får du det godt med dig selv Guide MARTS 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Læs her 12 hvordan du kommer videre sider Se dit liv i et nyt perspektiv Sådan får du det godt med dig selv GUIDE INDHOLD I DETTE HÆFTE: Side

Læs mere

De sidste levedøgn Center for Velfærd & Omsorg Center for V

De sidste levedøgn Center for Velfærd & Omsorg Center for V De sidste levedøgn Center for Velfærd & Omsorg De sidste levedøgn De sidste levedøgn Når døden nærmer sig, opstår der tit usikkerhed og spørgsmål hos de nærmeste. Hvad kan man forvente i den sidste levetid?

Læs mere

?Ëc Uf dv_uvd fu :_dezefe W`c >Z]ZeÌcadj\`]`XZ #!!(

?Ëc Uf dv_uvd fu :_dezefe W`c >Z]ZeÌcadj\`]`XZ #!!( Indhold Forord.......................... 2 Udsendelsen betyder nye oplevelser......... 3 Hverdagen ændrer sig.................. 3 Den fremmede kultur.................. 3 Klima..........................

Læs mere

Et liv med Turners Syndrom

Et liv med Turners Syndrom Et liv med Turners Syndrom Hvordan er det at leve med Turner Syndrom, og hvordan det var at få det at vide dengang diagnosen blev stillet. Måske kan andre nikke genkendende til flere af tingene, og andre

Læs mere

Caspershus. Til den, der står over for at skulle miste en nærtstående.

Caspershus. Til den, der står over for at skulle miste en nærtstående. Caspershus Til den, der står over for at skulle miste en nærtstående. Ud over informationen i denne folder, står vi naturligvis altid til rådighed med støtte, råd og vejledning. Det er meget individuelt,

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Lindrende behandling ved alvorlig sygdom. Når døden nærmer sig. Information til pårørende

Lindrende behandling ved alvorlig sygdom. Når døden nærmer sig. Information til pårørende Palliativt Team Vejle Lindrende behandling ved alvorlig sygdom Sct. Maria Hospice Center Når døden nærmer sig Information til pårørende rev. Marts 2009 De sidste levedøgn Når døden nærmer sig hos et alvorligt

Læs mere

PÅRØRENDE Konsekvenser og hjælpe til pårørende

PÅRØRENDE Konsekvenser og hjælpe til pårørende PÅRØRENDE Konsekvenser og hjælpe til pårørende Indhold: Introduktion......side 3 Baggrund.....side 3 Udvikling.....side 4 Hvor mange?.side 5 Konsekvenser for pårørende.. side 5 Behandling..side 6 2 Introduktion:

Læs mere