Efterladte forældre gør det godt

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Efterladte forældre gør det godt"

Transkript

1 Efterladte forældre gør det godt Af cand.psych.aut. Eva Helweg, faglig rådgivningschef i Børn Unge & Sorg Når et barn mister sin mor eller far, så slår det sikre fundament i deres tilværelse revner, og i de revner bor utrygheden. Mange voksne i barnets liv kan være med til at lappe revnerne. Den efterladte forælder er den vigtigste. Opgaven er at genetablere tryghed og sikkerhed. Forældrene bærer børnenes sorg, børnene bærer forældrenes sorg, og på den måde er der dobbelt sorg i de familier, hvor en forælder falder bort. Trods disse vilkår har de allerfleste efterladte forældre en stor opmærksomhed på deres børn og formår at skabe et nyt livsfundament for et rigtigt godt liv for børnene. Børn skal hjælpes til at være børn Jeg har i 15 år arbejdet med børn og unge, der har mistet en forælder eller en søskende og har haft mindst børn til samtaler. Jeg gør det, fordi jeg brænder for børnene. Jeg elsker børn. De har på deres egen måde en livsvisdom, som giver mig meget. De har en umiddelbarhed og en kraft i deres tilgang til deres situation, som er imponerende. Kan man få det uspolerede frem i børnene, så er man nået langt i at hjælpe dem med at klare tabet af en forælder. Det er livsbekræftende at møde børn i meget vanskelige livssituationer og måske hjælpe dem til at bruge deres egne ressourcer til på trods af svære omstændigheder at få et godt liv. Børn ved ikke, hvad det vil sige at gå til psykolog, og når de møder os, tænker de ikke på os som psykologer men som personer. Selvom jeg har en faglighed som psykolog, så er mit primære redskab i forhold til børnene mig selv som person. Børnene er meget til stede, når de er her og vil gerne have hjælp til at få det bedre. Hos psykologen kan børnene få et rum, hvor de ikke skal passe på den voksne, og hvor de kan fortælle om de tanker, de gør sig. Forældre beskytter deres børn, men børn beskytter også deres forældre. Det ansvar kan de lægge fra sig hos mig. Opgaven er at give dem en tryghed, hvor de kan og vil fortælle, hvad de tænker og føler. De viser mig en enestående tillid. Den skal jeg leve op til ved at være meget nærværende. Hvert møde er intenst og enestående. Det er heldigvis sjældent, at der i familier, der mister, ikke er nogen til at tage sig af børnene. Jeg møder oftest børn med en tilbagebleven forælder, der har meget stor omsorg overfor børnene og en stor bekymring over, hvordan deres børn skal komme igennem tabet. Børn har udover familien voksenkontakt i dagsinstitutioner og skoler, og problematiske sorgreaktioner kan blive fanget her. Derfor er det ikke kun særligt ressourcestærke familier, der lægger mærke til børnenes problemer og hvis nødvendigt sørger for at de kommer i for eksempel sorggrupper etc. Dog er der stadig en overvægt af ressourcestærke familier blandt brugerne af Børn Unge & Sorgs tilbud. Børnene fortæller mig om det allersværeste i deres liv, og jeg skal kunne rumme alt, hvad de fortæller. Det er aldrig børnene som sådan, der er svære at kapere, men det kan deres livsomstændigheder eller omgivelsernes behandling af dem være. Det er for eksempel en helt urimelig situation at miste begge forældre, og det sker desværre somme tider. Det kan være svært at få myndighederne på banen i god tid, selvom man ved, at det kommer til at ske. 1

2 Uanset opmærksomhed fra myndigheder og professionelle, så er den efterladte forælder den vigtigste person i børnenes liv og nøglen til at de kommer videre i livet med så få ar på sjælen som muligt. Jeg får de efterladte forældres historier set med børnenes øjne, og jeg må sige, at de efterladte forældre generelt gør det godt! Børns sorg er for livet Døden er en naturlig følge af livet, men det er ikke naturligt, når børn mister en forælder. For børn er forældre det sikre fundament i tilværelsen. Det er meningen, at forældrene skal være der, indtil deres børn bliver voksne. Alle børn har på et eller tidspunkt været bange for at miste deres forældre, uden at det er blevet konkret. Når børn reelt mister en forælder, så kan alt, der før var sikkert i tilværelsen, blive usikkert. Man regner med, at forældrene er der, og pludselig er den ene af dem der ikke mere. Det er ikke alle børns sorg, der bliver kompliceret, og som kræver professionel hjælp. Alle børn, der mister, har brug for omsorg fra de nære omgivelser, og omkring halvdelen klarer sig med den omsorg procent har brug for begrænset støtte procent har brug for mere grundlæggende hjælp ved komplicerede omstændigheder. En række omstændigheder kan komplicere det sørgende barns liv: Faren eller moren er død efter et langt sygdomsforløb. Under sådan et forløb ændrer den syge sig som forælder, og det er svært for børnene. For eksempel kan hjernetumorer medføre personlighedsforandringer, eller den døende kan afvise børnene. Det er vigtigt, at børn får lov at være sammen med den døende, selvom vedkommende selv kan føle, at det er for smertefuldt for børnene at se ham/hende i den syge tilstand. Meget pludselige og traumatiserende dødsfald Selvmord Den efterladte forælder kan i sjældne tilfælde sørge så meget, at vedkommende har svært ved at tage sig af barnet. Det vil samtidig ofte få barnet til at bekymre sig meget om den forælder. Skilsmissebørn kan føle sig alene med deres sorg, da den tilbageblevne forælder og dennes familie sandsynligvis sørger mindre. Barnet mister også sit ene hjem og måske kontakten til den afdøde forælders familie. Nogle børn har en særlig sarthed, der gør, at de bliver mere påvirkede end andre. Der kan sagtens gå op til et halvt år, inden det reelt går op for barnet, at mor/far er død. De kan godt føle, at det er en slags drøm, eller at mor/far bare er ude at rejse og snart kommer hjem igen. Vi kender denne følelse af uvirkelighed som voksne, og den kan være endnu mere udtalt for børn. Reaktionerne på dødsfaldet kan derfor godt komme lang tid efter. Alle børn reagerer på at miste en forælder, og det er helt naturligt at være ked af det og at gå ind og ud af sorgen. Nogle reaktioner er problematiske, og børnene skal eventuelt have hjælp. Efterladte forældre skal holde øje med: 2

3 Søvnbesvær Mareridt Problemer med at være væk fra den efterladte forælder Koncentrationsbesvær Problemer med kammerater Psykosomatiske symptomer som ondt i maven eller hovedet Tics og overdrevne ritualer Generel tristhed Børn har tendens til ikke at ville tænke på det, der er svært, og det som de bliver kede af. Det er der en slags fornuft i, men det er ikke holdbart i længden. Børn bliver ofte kede af det ved sengetid, for de kan godt flytte tankerne i løbet af dagen, men når de skal sove vender de tilbage. Det er godt at have denne evne, men den skal bare ikke bruges hele tiden. Alt det kan være med til at stoppe eller forsinke barnets udvikling i en periode. Min opgave er at minimere de reaktioner, der hæmmer deres udvikling og samtidig gøre plads til, at børnene har deres afdøde mor eller far med sig. Der skal også gives plads til glæden. Det er ikke forbudt at føle glæde og have det sjovt. Der kan opstå nye muligheder efter dødsfaldet. Barnet har måske altid ønsket sig en kat, men familien har ikke kunne have kat på grund af moderens allergi. Efter moderens død får familien en kat, som barnet bliver meget glad for. Det betyder ikke, at man glædes over, at moren er død, men der er opstået nogle muligheder som man er glad for. Det er svært for voksne og endnu mere for børn at rumme de dobbelte følelser. Man er både glad og ked af det, når man har mistet, og man kan ikke være ked af det hele tiden. Nogle børn bliver forskrækkede over de tanker, de gør sig, når de har mistet. De kan blive bange for mange ting, for eksempel mørke, at falde i søvn, at blive forladt eller at miste den tilbageblevne forælder. Bekymringer kan komme til at fylde for meget, så for eksempel angsten for at styrte ned i flyvemaskinen kan overskygge glæden ved at skulle på ferie. De kan få det svært ved at være sammen med deres venner, fordi de får en anden alvor ind i livet. De kan få skyldfølelse. Alle børn er uartige en gang imellem, og pludselig kan en sådan hændelse komme til at fylde utroligt meget hos barnet i tankerne om, at deres gerninger er skyld i farens eller morens død. Et barn kan for eksempel tænke, at det er dets skyld, at dets mor døde af kræft i maven, fordi barnet en gang kom til at sparke hende i maven under leg. Alle børn får på et eller andet tidspunkt nogle ideer om at ville op til den døde forælder i himlen, men de har også en forestilling om at kunne komme ned igen. Det er vigtigt at lade børnene vide, at det er den afdødes ønske, at børnene skal blive i livet og have det godt, samtidig med at man understreger, at den afdøde kæmpede for selv at blive i livet. Især de små børn skal have at vide, at den døde ville komme tilbage, hvis de kunne. På den måde minimerer man også det svigt, der ligger i at være blevet forladt af sin mor eller far. Nogle spørger, om det er mest skånsomt at miste, når man er et lille eller et stort barn. Mit svar er, at det er lige slemt, men følelserne og konsekvenserne kan være forskellige. Børn under fem år har ikke et abstraktionsniveau til at kunne forstå døden. Det er altid i barnets verden et svigt, når den ene forælder dør for de helt små er det et massivt svigt. Det kan ramme deres grundlæggende tryghed i livet. Selvom de små måske ikke kan huske den afdøde og dødsfaldet intellektuelt, så sætter erindringen sig i deres krop. Det sætter nogle følelser i gang, som de har svært ved at sætte ord på. Det er ubehageligt, og man kan blive 3

4 bange og ked af det. Jo ældre barnet bliver, jo mere genkendelige bliver disse følelser, og jo bedre et ordforråd får barnet til at udtrykke følelserne. Behovet for forudsigelighed og struktur i hverdagen er af særlig vigtighed for de små børn. Der kan resten af deres liv ske ting, der kan udløse denne erindring af at blive forladt og svigtet. Følelsen af utryghed er ikke blot en kortvarig reaktion på dødsfaldet, men et vilkår, som mennesker der har mistet som små lever med resten af livet. At miste sin far eller mor som barn er ikke en kortvarig krise men et livsvarigt tab. Over tid skal følelserne for den afdøde flyttes fra det smertefulde til, at de positive minder fylder mere og mere. Savnet vil altid være der og fylde forskelligt i perioder livet igennem. Man kan komme til at savne sin døde mor eller far, når man som voksen bliver gift, får børn eller kommer ud for en krise. Det kan også have konsekvenser i voksenlivet, at drenge har manglet en faderfigur eller piger en moderfigur i opvæksten. Det kan give usikkerhed på morrollen eller farrollen, når man selv bliver forældre. Det er typisk at tvivle på, om man sørger nok. Mit svar er, at alle sørger på sin egen måde, og børn springer mere ind og ud af sorgen end voksne. Der er ikke én rigtig måde. De sørgende er stadig de individer, de altid har været med alle de forskelle, der er på mennesker. Man er stadig fodboldspiller, kan lide vandmelon og kan lide at lege med veninderne for eksempel. Nu er sorgen blot kommet med som en del af identiteten ved siden af alle de andre karakteristika. Børn vil gerne i skole og til fritidsaktiviteter kort efter et dødsfald. De vil gerne bruge de sider af sig selv, som de plejer og have et normalt liv, og de er ofte hurtigere klar til det end voksne. Søren vil ikke bare være ham, hvis far er død. Søren vil være Søren! Efterladte forældre skal skabe tryghed Fælles for efterladte forældre er at være i tvivl om, hvorvidt deres børns adfærd er naturlig for alderen, eller om den er begrundet i deres tab. Det er godt, at forældrene har den opmærksomhed på børnene, men det er også vigtigt at kunne være rolig og lægge bekymringerne fra sig. Ved at tage for mange hensyn til børn på baggrund af sin nervøsitet, kan man som efterladt forælder komme til at bekræfte børnene i de ting, som de bekymrer sig om, for eksempel at den efterladte forælder kan dø. I Børn Unge og Sorgs telefonrådgivning får mange efterladte forældre bekræftet, at de klarer opgaven med børnene godt, og at de ikke har brug for professionel hjælp. Ofte er det tilstrækkeligt til at få fjernet usikkerheden. De får noget ro og klarer sig fremover uden at få behov for at komme hos os. Den efterladte forælder skal rumme barnets sorg og reaktionerne knyttet dertil. Hvis man hele tiden prøver at glatte ud og få barnets sorg til at gå væk, så lader man barnet alene med sin sorg. Man skal ikke sige til barnet, at man forstår, hvordan det har det, for det gør man ikke. Men man skal kunne rumme, at det i perioder er meget ked af det, og man skal være til stede. Det er en god erfaring for barnet at få lov til at være ked af det. Det giver mulighed for at opleve, at ked-af-det-heden faktisk går over igen. Nogle børn er bange for at give sig selv lov til at være kede af det, fordi de er bange for, at det aldrig stopper. Jeg husker en dreng, der havde mistet sin far. Jeg spurgte ham, hvorfor jeg aldrig havde set ham græde, når jeg nu kunne se, hvor ked af det han var. Hans svar var, at det turde han ikke, fordi at han så ville dø af væskemangel, for han ville aldrig holde op med at græde igen. Det er et godt billede på, hvor kede af det disse børn er, og hvor bange de kan være for at give los for følelserne. At miste er et kontroltab, og børnene har behov for at kontrollere det, de rent faktisk kan kontrollere, såsom gråden. Det er ikke barnets opgave at skabe kontrol. Den opgave skal den efterladte forælder tage ansvaret for, og det er faktisk denne forælders vigtigste opgave at vise, at barnet kan lægge det fra sig og leve som et barn. Børnene har behov for at se, at den efterladte forælder godt kan klare det, selvom han/hun er ked af det. 4

5 Midt i kontroltabet skal den efterladte forælder vise, at selvom opvaskemaskinen ikke bliver tømt, og menuen i en periode står på købepizza, så skal man nok få styr på det. Man skal vise, at man godt kan passe på sine børn, og at de ikke behøver at passe på den voksne. Det er ekstra vigtigt, at forældre til børn, der har mistet, holder det de lover. Holder man ikke det man lover, så bidrager det til barnets følelse af utryghed. Den efterladte forælder skal skabe en forudsigelig struktur i hverdagen og sørge for at informere børnene om, hvad der skal ske, så de føler en sikkerhed i, hvem der henter dem, hvad de skal efter skole osv.. Fantasien er grænseløs, men viden har en kant. Ofte er det som børn forestiller sig værre end virkeligheden. Informer derfor børnene grundigt både under sygdom, døden og bagefter. Man skal ikke overbebyrde børnene med informationer men sørge for, at de forstår det, der sker i deres liv og hverdag. Kommuniker klart og ærligt, så der ikke er så stort et rum for fantasien. Børn gør sig umage for ikke at gøre sine forældre kede af det og kan derfor undlade at tale om visse tanker og følelser. Den efterladte forælder skal fortælle, at man er ked af, fordi moren eller faren er død, og at det ikke er det at tale om tabet, der udløser ked-af-det-heden. Man kan sige, at man er ked af det hele tiden, men at det blot kommer frem, når man taler om det. Man kan også gøre opmærksom på, at det faktisk hjælper en at tale om den døde. Efterladte forældre udtrykker, at det allervigtigste for dem er at bringe deres børn gennem tabet på den bedst mulige måde midt i deres egen sorg og i en situation, hvor tid og ressourcer er knappe, fordi man er den eneste voksne i husstanden. Det er en stor opgave. En død forælder er stadig forælder Børn kan blive bange for at glemme den døde forælder og får dårlig samvittighed, hvis de ikke føler, at de tænker nok på vedkommende. Mit svar er, at selvom vi ikke altid har en bevidst tanke om den døde, så ligger de hele tiden i underbevidstheden. De er altid med, og vi behøver ikke være bange for, at de forsvinder for os. Det er godt, for vi har brug for begge forældre resten af livet, også selvom den ene er død. Børn skal blive ved at kende den forælder, de har mistet og de værdier og normer, som deres mor eller far stod for. Det giver mulighed for gennem livet at have dem med ved store og små beslutninger. Man kan tænke, at det her ville min mor nok ikke have været så glad for, og så kan man vælge at undlade at gøre det eller gøre det alligevel. Pointen er, at den afdøde stadig skaber et fundament og en mur at spille bold op ad, selvom de ikke er i live mere. De mennesker, vi bliver som voksne, bliver vi i et samspil med begge forældre, hvad enten de er levende eller døde. Det er synd, hvis børnene ikke kan tænke på den døde forælder, fordi det er for hårdt. Jeg prøver at hjælpe børnene til at have den afdøde med i livet på en afbalanceret facon. De skal ikke fylde det hele, de skal ikke idealiseres, de skal være i et realistisk rum hos børnene. Den efterladte forælder har den største opgave i at tegne billedet af den afdøde og lade denne være en del af barnets liv. Der skal skabes en fortælling om den afdøde, uden at denne fortælling bliver dyrket for meget. Den efterladte forælder skal finde balancen og flette den afdøde naturligt ind i hverdagen. Fælles for de børn, jeg møder er, at de alle har en fornemmelse af, at den døde stadig er hos dem på en eller anden måde og kan følge med i deres liv. Det er typisk, at børnene føler, at den døde kommer til dem 5

6 om aftenen, når de ligger i deres seng. Det kan udløse frygt, for historier om ånder og spøgelser er uhyggelige. Jeg spørger børnene, hvorfor de tror, at deres døde mor eller far kommer til dem. De er aldrig i tvivl om, at den døde vil dem det godt og vil passe på dem. Den tanke kan fjerne deres frygt, og forestillingen om den dødes tilstedeværelse kan blive til noget rart. Det åbner op for at have en dialog med og om den døde. I mine samtaler med børnene kan vi forestille os, at afdøde er med i lokalet og sidder på en stol. Jeg understøtter børnene i denne tro, da ingen af os jo reelt kan vide, om det er rigtigt, og det er under alle omstændigheder rart for børnene at tænke på, at mor eller far lytter med. Det giver mulighed for at sige noget til den afdøde. Den efterladte forælder kan godt blive lidt overrasket, hvis vedkommende kommer ind og får at vide, at han/hun ikke må sidde i en bestemt stol, fordi den døde far/mor altså sidder der. At tale om de dødes tilstedeværelse hos de levende kræver stor tillid. Det er ikke noget børnene deler med mange, for ifølge normerne er man mærkelig, hvis man har disse tanker. Generelt er det svært for børn, når den efterladte forælder får en ny kæreste, fordi det udfordrer den døde forælders plads. Nogle børn glæder sig over det, fordi man bliver en mere hel og normal familie. Men mange oplever det som et svigt og kan blive i tvivl om, hvorvidt mor eller far stadig elsker den, der er død. Den forælder, der netop har mødt en ny kærlighed kan i forelskelsen ændre så megen adfærd, at det er et problem for barnet, der pga. sit tab har brug for forudsigelighed og opmærksomhed. Hvis barnet faktisk godt kan lide den nye kæreste, kan det også selv føle, at det svigter sin døde mor eller far. Det kan genopleve nogle af de følelser, det havde lige efter dødsfaldet, fordi livet igen ændres markant. Børn, der har mistet, skal forberedes ekstra grundigt på større forandringer, såsom at skulle flytte eller at få en stedfar/mor. Jeg oplever børn, der hverken taler til eller kigger på deres fars eller mors nye partner, og hele relationen kan være rigtig problematisk. Jeg prøver at give børnene et billede af, at menneskers hjerter gennem livet til stadighed kan rumme mere og mere kærlighed. Far eller mor kan godt både elske sin partner i himlen og sin partner på jorden, ligesom de kan elske flere søskende. Den efterladte forælder må gå til opgaven med at integrere den nye kæreste så naturligt som muligt og tale åbent med børnene om det. Man vil jo aldrig vælge en partner, der ikke er god for børnene, eller som ikke kan kapere, at den afdøde er en del af familien, og det skal man kommunikere til børnene. Man skal ikke præsentere for mange potentielle partnere for børnene, men møder man én, som man gerne vil have et længere forhold til, så er det vigtigt at være ærlig og fortælle det til børnene. Man skal som forælder vide, at ens børn er gode til at gennemskue en, og de ved altid, hvordan man har det. Uærlighed er et tillidsbrud, og børn, der har mistet er ekstra sårbare over for det. Det er en svær balance, for den nye må på ingen måde blive spillet på banen som en erstatning for den afdøde. Det vil føre til stor afvisning fra barnet. Hvis man som voksen selv føler, at det er lidt forkert, at man indgår i et nyt forhold, så vil man videregive denne følelse. Tilgangen skal være, at det er dejligt, at der kommer en voksen mere til, og man skal vise barnet, at man stadig ønsker og magter at give den afdøde en plads. 6

7 De ufrivilliges klub Jeg vil på ingen måde forherlige situationen for børn og voksne, der mister, men man kan godt få en styrke med i livet. At miste som barn kan give en større modenhed og en klarere prioritering af, hvad der er vigtigt i livet. Mit budskab er, at man kan få et godt liv på trods af, at man som barn har lidt et meget stort tab. Mit budskab er også, at vi professionelle kun kan yde en del af hjælpen, men at den vigtigste omsorg for disse børn skal findes i deres nære omgivelser. Når unge mennesker dør, så er det skræmmende for omgangskredsen, og vi er ofte bange for at være i det rum sammen. På grund af vores angst og vores følelse af magtesløshed kan vi komme til at efterlade den, der har mistet, lidt alene. Min datters veninden blev for mange år siden kørt over og dræbt på vej hjem fra et besøg hos os. Det var naturligvis frygteligt traumatisk for alle, især for hendes forældre. Jeg var meget sammen med dem i tiden efter men oplevede nogle gange ikke at kunne rumme dem, fordi deres smerte var så stor. En dag da jeg så dem på gaden, flygtede jeg ind i en butik for ikke at skulle tale med dem om deres sorg. Det var et svigt. Det respektfulde ville være at kunne sige fra overfor hinanden, og for eksempel sig til, hvis man en dag ikke kan klare samværet med den sørgende. Det er ikke tilladt i vores samfund, hvor vi har svært ved både at sætte grænser overfor hinanden og at udholde andres smerte. Disse ting kræver et større mod, end de fleste af os har. Jeg håber i mit arbejde at bidrage til, at vi får en mere naturlig måde at være sammen i sorgen i vores helt almindelige medmenneskelige relationer. Når vi taler om børn, der mister en forælder og de efterladte forældre, så slår ord ikke til. Men de oplever, når de møder andre i samme situation, en fælles forståelse, der nærmere er usynligt i luften end i de konkrete ord. Der er en genkendelse, en viden og en tolerance blandt børn, der har mistet og blandt efterladte forældre, som ikke deles af de, der ikke har mistet. Jeg håber, at denne bog vil få læseren til at føle sig som et medlem af den klub, hvor forståelse, omsorg og fællesskab findes. 7

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Denne booklet er udviklet af Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte som en del af projektet

Læs mere

Sorgplan for Karlskov Friskole

Sorgplan for Karlskov Friskole Sorgplan for Karlskov Friskole Børn i sorg Når vi står overfor et menneske, der har lidt et alvorligt tab, føler vi os ofte utilstrækkelige. Vi kan ikke ændre på det, der er sket! Men sorg er en ufravigelig

Læs mere

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn 13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

STENSNÆSSKOLEN Omsorg ved sorg

STENSNÆSSKOLEN Omsorg ved sorg Syg i sjælen - Ondt i hjertet - Rod i det hele Gå på vej til døden Alle mennesker kommer til at opleve kriser i deres liv. Børn oplever også kriser og mange af disse er store og voldsomme for dem. Det

Læs mere

Når børn mister. (Kilde til nedenstående: www.cancer.dk)

Når børn mister. (Kilde til nedenstående: www.cancer.dk) Når børn mister Børn viser sorg på forskellige måder. Nogle reagerer med vrede, andre vender sorgen indad og bliver stille. Børns sorgproces er på flere måder længere og sejere end voksnes. (Kilde til

Læs mere

GUIDE TIL FAMILIER MED BØRN I SORG

GUIDE TIL FAMILIER MED BØRN I SORG GUIDE TIL FAMILIER MED BØRN I SORG SORG 1 Guide til familier med børn i sorg Når familien rammes af kritisk sygdom eller dødsfald, befinder de sig i en slags undtagelsestilstand. Der er ikke noget, der

Læs mere

En bombe i familien. Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos

En bombe i familien. Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos En bombe i familien Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos En ung, der laver et selvmordsforsøg, kan kalkulere med Det skal se ud, som om jeg dør, men jeg vil ikke dø. Men de tanker

Læs mere

Egegård Skole. OmSorg. Handleplan

Egegård Skole. OmSorg. Handleplan Egegård Skole OmSorg OmSorg Ved forældres død: 1. Får man viden om et dødsfald orienteres skolelederen. Man skal sikre at informationen er korrekt. 2. Klasseteamet, SFO en og evt. klubben (hvis der er

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Pårørende - reaktioner og gode råd

Pårørende - reaktioner og gode råd Pårørende - reaktioner og gode råd Når et menneske får kræft, rammes hele familien. Sygdommen påvirker ofte familiens liv, både praktisk og følelsesmæssigt. Det er hårdt for alle parter, også for de pårørende.

Læs mere

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig?

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig? Frivillig i børn unge & sorg - er det noget for dig? Dét, at jeg har kunnet bruge min sorg direkte til at hjælpe andre, det har givet mening Som frivillig i Børn, Unge & Sorg er du med til at vise unge

Læs mere

Gladsaxe Skole. OmSorg. Handleplaner om sorg

Gladsaxe Skole. OmSorg. Handleplaner om sorg Gladsaxe Skole OmSorg Handleplaner om sorg Indholdsfortegnelse: Børns forståelse af døden side 3 Handleplan ved forældres død side 4 Handleplan ved elevs død side 5 Handleplan ved medarbejders død side

Læs mere

SORG- OG KRISEPLAN. Side 1 af 16. Brumbassen. Skårup Vinkelvej Skårup Fyn Tlf

SORG- OG KRISEPLAN. Side 1 af 16. Brumbassen. Skårup Vinkelvej Skårup Fyn Tlf Side 1 af 16 Forord... 2 Vigtige telefonnumre... 3 Tilkaldeliste... 4 Hvad gør vi... Når et barn mister i nærmeste familie... 5 Skilsmisse... 6 Alvorlig sygdom blandt børn - personale... 7 Når Brumbassens

Læs mere

Handleplan for sorg og krise i Markusskolens Børnehave

Handleplan for sorg og krise i Markusskolens Børnehave Handleplan for sorg og krise i Markusskolens Børnehave At være i sorg og at være i krise kan være forårsaget af mange ting: - Alvorlig fysisk og psykisk sygdom - Dødsfald - Skilsmisse - Omsorgssvigt -

Læs mere

Trækronerne omsorgsplan september Når nogen mister

Trækronerne omsorgsplan september Når nogen mister Trækronerne omsorgsplan september 2006 Når nogen mister Når børn bearbejder sorg Børns sorgproces er anderledes end voksnes. Børn går ofte ind og ud af sorgen og har en naturlig evne til at fortrænge voldsomme

Læs mere

Børnehusene Syvstjernen. Handleplan vedrørende børn og sorg.

Børnehusene Syvstjernen. Handleplan vedrørende børn og sorg. Børnehusene Syvstjernen. Handleplan vedrørende børn og sorg. SYVSTJERNEN Handleplan i forbindelse med Børn og Sorg Indledning: Handleplanen skal betragtes som en guide i forbindelse med, når børn mister

Læs mere

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE 120 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 2 I SORGSTØTTE 19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE For nogle efterladte kan fællesskabet i en sorggruppe få afgørende betydning og hjælpe til at

Læs mere

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital Gennem de seneste årtier er: opfattelser af kronisk sygdom forandret vores forventninger til behandling og til

Læs mere

At leve videre med sorg 2

At leve videre med sorg 2 At leve videre med sorg 2 Strandby kirkecenter d. 27. januar 2015 Ved psykolog, aut. Aida Hougaard Andersen, Agape 1. Hvordan leve og leve videre med sorg? 2. Hvad kan jeg selv gøre? 3. Hvordan stå ved

Læs mere

Psykologisk kriseintervention

Psykologisk kriseintervention Psykologisk kriseintervention i daginstitution og skole Psykologenheden Indhold Forord... 4 1. Struktur, omsorg og information...5 Struktur... 5 Omsorg... 5 Information... 6 2. Børns typiske krisereaktioner...7

Læs mere

Psykologisk kriseintervention

Psykologisk kriseintervention Psykologisk kriseintervention i daginstitution og skole Psykologenheden Lay out: Vejen Kommune Tekst: Psykologenheden Fotos: Colourbox.dk Ordrenr.: 639-16 Tryk: Vejen Kommune Udgivet: Januar 2016 Indhold

Læs mere

Omsorgsplan for. Gentofte Dagpleje 2014.

Omsorgsplan for. Gentofte Dagpleje 2014. Omsorgsplan for Gentofte Dagpleje 2014. 1 Omsorgsplan for Gentofte Dagpleje. Indhold: Side 2 Hvorfor en omsorgsplan? Side 3 Om at miste Side 3 Skilsmisse Side 4 Ulykker på tur med dagplejen Medbring altid

Læs mere

Når et barn et eller ungt menneske bliver ramt af OCD, påvirker det naturligvis hele familien.

Når et barn et eller ungt menneske bliver ramt af OCD, påvirker det naturligvis hele familien. Når et barn et eller ungt menneske bliver ramt af OCD, påvirker det naturligvis hele familien. Uanset om OCD en kommer snigende eller sætter mere pludseligt ind, giver barnets symptomer ofte anledning

Læs mere

Hvordan hjælper vi hinanden, når livet gør ondt

Hvordan hjælper vi hinanden, når livet gør ondt Hvordan hjælper vi hinanden, når livet gør ondt Sevel 2016 Ved autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen Agape 1. Hvordan reagerer mennesker når livet gør ondt? 2. Hvordan kan man leve og leve videre

Læs mere

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES 20 PSYKOLOG NYT Nr. 20. 2004 HISTORIE Marianne er kronisk anorektiker. I snart 30 år har hun kæmpet forgæves for at slippe fri af sin sygdom. Fire gange har hun

Læs mere

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært Med barnet i centrum Pjece om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær, barnets rettigheder, børnesagkyndig rådgivning, konfliktmægling og parrådgivning Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af

Læs mere

Information til unge om depression

Information til unge om depression Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Du har mistet en af dine kære!

Du har mistet en af dine kære! Du har mistet en af dine kære! Midt i den mest smertefulde og stærke oplevelse i dit liv, mangler du måske nogen at tale med om døden, om din sorg og dit savn. Familie og venner lader måske som ingenting,

Læs mere

Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd?

Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd? Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd? Psykolog, aut. Aida Hougaard Andersen Sædden kirke, aleneforældrenetværket 27. feb. 2015 Aftenens underemner 1. Definitioner

Læs mere

Hvad gør vi hvis et barn kommer ud for en ulykke:...2. Information til børnegruppen/forældre/personale...2. Hvad gør vi hvis et barn dør:...

Hvad gør vi hvis et barn kommer ud for en ulykke:...2. Information til børnegruppen/forældre/personale...2. Hvad gør vi hvis et barn dør:... Sorg og Krise 2009 Indholdsfortegnelse Hvad gør vi hvis et barn kommer ud for en ulykke:...2 Information til børnegruppen/forældre/personale...2 Hvad gør vi hvis et barn dør:...2 Hvad gør vi hvis et barn

Læs mere

Bedre Balance testen:

Bedre Balance testen: Bedre Balance testen: Sæt kryds på skalaen, hvor du umiddelbart tænker at det hører hjemme. prøv ikke at tænke så meget over hvad der står bare vælg det, der falder dig ind. Intet er rigtigt eller forkert

Læs mere

OMSORG. Omsorgsplan. Ved alvorlige ulykker eller dødsfald på Antvorskov Skole. (Februar 2010)

OMSORG. Omsorgsplan. Ved alvorlige ulykker eller dødsfald på Antvorskov Skole. (Februar 2010) . OMSORG Omsorgsplan Ved alvorlige ulykker eller dødsfald på Antvorskov Skole (Februar 2010) Indhold Indledning... side 3 Omsorgsgruppe... side 3 Kriser opstået uden for skoletiden... side 3 Om sorg og

Læs mere

om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1

om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1 om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1 KARL OG EMMAS MOR ER BLEVET RUNDTOSSET Forfatter: Susanna Gerstorff Thidemann ISBN: 87-89814-89-6 Tekstbearbejdning og layout: Qivi

Læs mere

Sorg/indsatsplan, for daginstitutionen, På Toppen, Hvinningdal,

Sorg/indsatsplan, for daginstitutionen, På Toppen, Hvinningdal, Sorg/indsatsplan, for daginstitutionen, På Toppen, Hvinningdal, i forbindelse med: skilsmisse, ulykke, alvorlig sygdom og død. (oktober 2016). Vi tænker som udgangspunkt, at det ikke er os eller vores

Læs mere

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt.

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 2 Tjene penge og leve godt. Det var 10:01:14:00 10:01:20:0 min drøm.

Læs mere

Erfaringer er ikke det du oplever. -erfaring er det, du gør ved det, du oplever. (Shirley Maclain) Benthe Dandanell 2010

Erfaringer er ikke det du oplever. -erfaring er det, du gør ved det, du oplever. (Shirley Maclain) Benthe Dandanell 2010 Erfaringer er ikke det du oplever -erfaring er det, du gør ved det, du oplever. (Shirley Maclain) Temaeftermiddag Fødsler og Traumer 26.10. Arrangeret af Metropols Sundhedsfaglig Efter- og Videreuddannelser

Læs mere

Børneneuropsykolog Pia Stendevad. Søskende til børn med epilepsi

Børneneuropsykolog Pia Stendevad. Søskende til børn med epilepsi Børneneuropsykolog Pia Stendevad Søskende til børn med epilepsi 1 Emner Information Samtale Følelser Opmærksomhed Aflastning 2 At håndtere sygdom Stille Talende Usynlig Hjælper Flygter Nedtoner osv. 3

Læs mere

Evalueringsnotat: Efterladte børn i alderen 2-15 år

Evalueringsnotat: Efterladte børn i alderen 2-15 år : 1 Et kort overblik over efterladte børn i alderen 2-15 år Vi ønsker med dette notat at give et indblik i karakteristika og belastningsgrad hos de børn, som har modtaget et tilbud hos Børn, Unge & Sorg

Læs mere

6 grunde til at du skal tænke på dig selv

6 grunde til at du skal tænke på dig selv 6 grunde til at du skal tænke på dig selv Grund nr. 1 Ellers risikerer du at blive fysisk syg, få stress, blive udbrændt, deprimeret, komme til at lide af søvnløshed og miste sociale relationer Undersøgelser

Læs mere

Vadgård Skoles Omsorgsplan

Vadgård Skoles Omsorgsplan Vadgård Skoles Omsorgsplan Skolen fylder en meget stor del af et barns hverdag og må derfor medvirke til at ledsage børn gennem kriser. Det er vigtigt at understrege, at den hjælp, skolen umiddelbart kan

Læs mere

Omsorgskassen. omsorg for alle. - Hjælp til samtaler med børn

Omsorgskassen. omsorg for alle. - Hjælp til samtaler med børn Omsorgskassen omsorg for alle - Hjælp til samtaler med børn Forord ved Linda Bramsen Nogle gange rammes familier af tragedier som død eller alvorlig sygdom hos enten søskende eller forældre. Oftere bliver

Læs mere

Vi er en familie -4. Stå sammen i sorg

Vi er en familie -4. Stå sammen i sorg Vi er en familie -4 Stå sammen i sorg Mål: Børn lærer, at det er godt at stå sammen, når tingene er svære. De opmuntres til at tage hensyn, vise omsorg for og til at trøste andre. De opmuntres også til

Læs mere

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Tromsø, Tirsdag den 11. oktober 2011 John Marquardt Psykolog joma@rcfm.dk

Tromsø, Tirsdag den 11. oktober 2011 John Marquardt Psykolog joma@rcfm.dk Tromsø, Tirsdag den 11. oktober 2011 Psykolog joma@rcfm.dk Holdninger i familiearbejdet Handicaps/funktionsbegrænsninger påvirker hele familien Familien ses som en dynamisk helhed samtidig med, at der

Læs mere

NÅR FAR OG MOR SKAL SKILLES

NÅR FAR OG MOR SKAL SKILLES B Ø R N NÅR FAR OG MOR SKAL SKILLES Gode råd Du skal ikke vælge, hvor du vil bo, hvis du synes, det er for svært. Du skal ikke passe på din far og mor efter skilsmissen. Det ansvar er for stort for dig.

Læs mere

Kapitel 1: Begyndelsen

Kapitel 1: Begyndelsen Kapitel 1: Begyndelsen Da jeg var 21 år blev jeg syg. Jeg havde feber, var træt og tarmene fungerede ikke rigtigt. Jeg blev indlagt et par uger efter, og fik fjernet blindtarmen, men feberen og følelsen

Læs mere

Kirke for børn og unge afslutningsgudstjeneste for minikonfirmander og deres familier 22.06.14 kl. 17.00

Kirke for børn og unge afslutningsgudstjeneste for minikonfirmander og deres familier 22.06.14 kl. 17.00 1 Kirke for børn og unge afslutningsgudstjeneste for minikonfirmander og deres familier 22.06.14 kl. 17.00 Præludium 290 I al sin glans 46 Sorrig og glæde 70 Du kom til vor runde jord 42 I underværkers

Læs mere

Patientinformation. Behandling af børn. der er gået for tidligt i pubertet. Børneambulatoriet 643

Patientinformation. Behandling af børn. der er gået for tidligt i pubertet. Børneambulatoriet 643 Patientinformation Behandling af børn der er gået for tidligt i pubertet Børneambulatoriet 643 Tidlig pubertet kan behandles Puberteten kan stoppes ved, at barnet hver 3. - 4. uge får en indsprøjtning,

Læs mere

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Lad os alle rejse os og høre biblens tale om Guds omsorg

Læs mere

UNGE MÆNDS TRIVSEL OG SUNDHED

UNGE MÆNDS TRIVSEL OG SUNDHED UNGE MÆNDS TRIVSEL OG SUNDHED En helt ny undersøgelse af 1000 unge mænd og kvinders syn på sygdomme, sundhed og brug af sundhedsvæsnet Forum for Mænds Sundhed 30. maj 2015 Undersøgelsens resultater resume:

Læs mere

Sorg- og krisehandleplan for Gandrup Skole

Sorg- og krisehandleplan for Gandrup Skole Den største sorg i verden her, er dog at miste den man har kær. Steen Steensen Blicker At trøste kræver ikke et overmenneske kun et medmenneske. Det er ofte nok bare at lytte og være til stede. Denne omsorgsplan

Læs mere

Min mor eller far har ondt

Min mor eller far har ondt Min mor eller far har ondt En pjece til børn af smerteramte Når mor eller far har ondt Dette hæfte er til dig, der har en mor eller far, som har ondt i kroppen og har haft det i lang tid. Det kan være,

Læs mere

Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Udgivet af Psykologcentret Trekanten 1998 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 VORES REAKTIONER EFTER EN CHOKERENDE OPLEVELSE...3...3

Læs mere

Jeg dør en lille smule For hvert sekund der går. Jeg bærer døden med mig igennem livets år.

Jeg dør en lille smule For hvert sekund der går. Jeg bærer døden med mig igennem livets år. Jeg dør en lille smule For hvert sekund der går. Jeg bærer døden med mig igennem livets år. En nat måske en martsnat Så mild af regn og tø. Skal jeg gå bort i mørket og holde op at dø. Digt af Grethe Risbjerg

Læs mere

8 Vi skal tale med børnene

8 Vi skal tale med børnene 8 Vi skal tale med børnene Af Karen Glistrup, socialrådgiver og familie- og psykoterapeut MPF Børn kan klare svære belastninger Vi bliver ramt, når et familiemedlem tæt på os bliver ramt. På hver vores

Læs mere

Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark

Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark Mennesket er et socialt væsen Hvad indebærer det? At vi alle har et grundlæggende behov for at opleve

Læs mere

NÅR TRIVSEL ER EN UDFORDRING. Når barnet ændrer adfærd

NÅR TRIVSEL ER EN UDFORDRING. Når barnet ændrer adfærd NÅR TRIVSEL ER EN UDFORDRING Når barnet ændrer adfærd Barnet med børnegigt 2 de basale behov Et barn med helt grundlæggende behov, ligesom andre børn. Ubetinget kærlighed og omsorg Blive set og anerkendt

Læs mere

Børn som pårørende Kræftens Bekæmpelse OmSorg

Børn som pårørende Kræftens Bekæmpelse OmSorg Børn som pårørende Kræftens Bekæmpelse: Hjemmesiden: Fagfolk =>køb i netbutikken =>information =>omsorg Her ligger masser af små bøger og pjecer OmSorg: Arbejder for at støtte voksne til at kunne hjælpe

Læs mere

Billund Idrætsforening Omsorgsplan. Kontaktpersoner kan findes på BI hjemmeside www.billund-if.dk. 02. feruar 2011

Billund Idrætsforening Omsorgsplan. Kontaktpersoner kan findes på BI hjemmeside www.billund-if.dk. 02. feruar 2011 Billund Idrætsforening Omsorgsplan 02. feruar 2011 Kontaktpersoner kan findes på BI hjemmeside www.billund-if.dk En politik til BI Bestyrelser, ledere, trænere, hjælpere og medlemmer af BI. Baggrund: Hvert

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Krise- og sorgplan for Korskildeskolen

Krise- og sorgplan for Korskildeskolen Krise- og sorgplan for Korskildeskolen Mistet: Sidder og kigger ud i den mørke nat, kigger op mod stjernerne. Tænker om du måske er deroppe et sted, måske kan du se mig? Tænker på dig hver dag, sorgen

Læs mere

4 NY FORSTÅELSE AF SORG

4 NY FORSTÅELSE AF SORG 32 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 1 I OM SORG 4 NY FORSTÅELSE AF SORG Vores forståelse af sorg har ændret sig de seneste år. Denne ændring vil både komme til at forandre vores viden om livet med sorg,

Læs mere

Sorg og kriseplan for Glumsø Børnehus

Sorg og kriseplan for Glumsø Børnehus Om regler for oplysningsret- og pligt. Om vigtigheden af, at barnet bevarer tilknytningen til begge forældre. Om vigtigheden af, at I oplyses om rammerne for samvær, ikke mindst hvis disse ændres. At barnet

Læs mere

SELVHJÆLP. Informationer til dig, der har været udsat for en voldsom oplevelse - og til dine pårørende.

SELVHJÆLP. Informationer til dig, der har været udsat for en voldsom oplevelse - og til dine pårørende. PSYKISK SELVHJÆLP Informationer til dig, der har været udsat for en voldsom oplevelse - og til dine pårørende. NORMALE, ALMINDELIGE MÅDER AT REAGERE PÅ EFTER EN VOLDSOM OPLEVELSE. Hvis du ikke kender til

Læs mere

Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog.

Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog. Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog. Kære statsforvaltning/ kære morogfarskalskilles.dk Jeg

Læs mere

REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT. Psykiatrifonden

REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT. Psykiatrifonden REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT Psykiatrifonden DET SUNDE SIND 10 BUD At fungere selvstændigt og tage ansvar for sit eget liv At have indre frihed til at tænke og føle At kunne

Læs mere

Omsorgsplan. Denne plan skal opfattes som et beredskab, der kan bruges, når det der ikke må ske, sker. Sorg

Omsorgsplan. Denne plan skal opfattes som et beredskab, der kan bruges, når det der ikke må ske, sker. Sorg Omsorgsplan Denne plan skal opfattes som et beredskab, der kan bruges, når det der ikke må ske, sker. 1. Skilsmisse, alvorlig sygdom o.l. 2. Når et barn mister i nærmeste familie 3. Når børnehaven Bakgården

Læs mere

Skilsmissebørn i Børnegården

Skilsmissebørn i Børnegården Skilsmissebørn i Børnegården Her i institutionen tager vi udgangspunkt i, hvordan vi hjælper og støtter barnet samt hjælper forældrene med at tackle barnets situation. Vores forældresamarbejde i forhold

Læs mere

Krise og sorgplan for Skolen i Ryparken

Krise og sorgplan for Skolen i Ryparken Krise og sorgplan for Skolen i Ryparken Skolen i Ryparkens krise- og sorgplan er udarbejdet med det formål, at vi på Skolen i Ryparken har et fælles grundlag at handle ud fra i situationer, hvor ulykken

Læs mere

Baggrund: I Danmark dør 1200 personer i alderen 20-54 år af kræft og nogle af dem er forældre.

Baggrund: I Danmark dør 1200 personer i alderen 20-54 år af kræft og nogle af dem er forældre. Omsorgsplan Sammenskrivning af Rødkilde Skoles omsorgsplan: Baggrund: I Danmark dør 1200 personer i alderen 20-54 år af kræft og nogle af dem er forældre. Hver dag oplever 10-20 børn at deres mor eller

Læs mere

Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle

Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle Dorthe Nielsen Sygeplejerske, Cand.scient.san, PhD Indvandrermedicinsk Klinik, OUH Center for Global Sundhed, SDU Indvandrermedicinsk

Læs mere

Indeni mig... og i de andre

Indeni mig... og i de andre KAREN GLISTRUP er forfatter, socialrådgiver, familie, par- og psyko t erapeut MPF. PIA OLSEN er freelance illustrator og tegner til bøger, web, magasiner, apps og reklame. Når børn får mulighed for at

Læs mere

Omsorg og sorgplan for Børnehusene i Assens by.

Omsorg og sorgplan for Børnehusene i Assens by. Omsorg og sorgplan for Børnehusene i Assens by. "Du kan ikke forhindre sorgens fugl i, at flyve over dit hoved - du kan forhindre den i at bygge rede i dit hår." - Kinesisk ordsprog Omsorg og omsorgshandleplan

Læs mere

Men lidt om de problematikker, vi vil møde i den nærmeste fremtid. Vi skal finde en løsning til hvordan hun kan komme frem og tilbage til skolen.

Men lidt om de problematikker, vi vil møde i den nærmeste fremtid. Vi skal finde en løsning til hvordan hun kan komme frem og tilbage til skolen. Fra: Rita Vinter Emne: Sarah Dato: 7. okt. 2014 kl. 21.59.33 CEST Til: Janni Lærke Clausen Hej Janni. Jeg vil lige fortælle lidt om Sarah, inden du møder

Læs mere

Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie.

Sådan bliver du en god ekstramor Sig fra lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Af: Janne Førgaard, I lære som ekstramor At leve i en sammenbragt familie er

Læs mere

Relationer og fællesskaber: Hvordan hjælper vi hinanden, når livet gør ondt? Lunderskov 2016 v. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen, Agape

Relationer og fællesskaber: Hvordan hjælper vi hinanden, når livet gør ondt? Lunderskov 2016 v. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen, Agape Relationer og fællesskaber: Hvordan hjælper vi hinanden, når livet gør ondt? Lunderskov 2016 v. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen, Agape 1. Hvordan reagerer mennesker når livet gør ondt? 2. Hvordan

Læs mere

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976)

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Roman: kom 1943 Sat musik til (Anne Linnet) + filmatisering af romanen 1986 Strofer: 7 a 4 vers ialt 28 vers/verslinjer Krydsrim: Jeg er din barndoms

Læs mere

Du må være med! -2. Den, der ikke rigtig hører til

Du må være med! -2. Den, der ikke rigtig hører til Du må være med! -2 Den, der ikke rigtig hører til Mål: Det er ubehageligt at blive holdt udenfor. Men Jesus holder ingen udenfor. Han inkluderer hvert eneste menneske. Børnene må komme til den overbevisning,

Læs mere

Hvordan tager vi hånd om hinanden?

Hvordan tager vi hånd om hinanden? Hvordan tager vi hånd om hinanden? Nedenstående omsorgsplan er udarbejdet af i september 2008 af Dagplejens forældrebestyrelse i Ikast-Brande Kommune og tænkt som en vejledning i hvordan vi tager hånd

Læs mere

Sorghandleplan for Skovgårdsskolen

Sorghandleplan for Skovgårdsskolen Sorghandleplan for Skovgårdsskolen Sorghandleplan for Skovgårdsskolen Denne sorghandleplan er udarbejdet som en hjælp for lærere, GFO personale og ledelse på Skovgårdsskolen, så de i et samspil med forældre

Læs mere

Sebastian og Skytsånden

Sebastian og Skytsånden 1 Sebastian og Skytsånden af Jan Erhardt Jensen Sebastian lå i sin seng - for han var ikke rask og havde slet ikke lyst til at lege. Mor var blevet hjemme fra arbejde, og hun havde siddet længe hos ham,

Læs mere

OmSorg. Handleplan for GXU

OmSorg. Handleplan for GXU OmSorg for GXU Indhold: Ved forældres/søskendes død s. 2 Ved elevs alvorlig sygdom eller sygdom i nærmeste familie s. 2 Ved ulykke i skolen s. 3 Ved elevs død s. 3 Ved dødsfald blandt personalet s. 4 Ved

Læs mere

Løber du panden mod en mur? Dialog med sko ole og institution, venner og familie Sensitiv familie.dk

Løber du panden mod en mur? Dialog med sko ole og institution, venner og familie Sensitiv familie.dk Løber du panden mod en mur? Dialog med skole og institution, venner og familief e Inspiration og forslag til forældre med særligt sensitive børn fra Sensitiv familie.dk 1 Dialog med skole og institution,

Læs mere

KYS FRØEN. Kunsten at bruge utroskab positivt

KYS FRØEN. Kunsten at bruge utroskab positivt KYS FRØEN Kunsten at bruge utroskab positivt ALLE forhold oplever før eller siden utroskab eller optakten til det. Derfor er det vigtigt, at du kender kunsten at vende utroskab til noget positivt. Utroskab

Læs mere

Børnerapport 3 Juni 2007. Opdragelse 2007. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel

Børnerapport 3 Juni 2007. Opdragelse 2007. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Børnerapport 3 Juni 2007 Opdragelse 2007 En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Kære medlem af Børne- og Ungepanelet Her er den tredje børnerapport fra Børnerådet til dig. Rapporten handler

Læs mere

Børn i sorg og krise

Børn i sorg og krise Børn i sorg og krise Gå ikke foran mig - måske følger jeg ikke efter. Gå ikke bagved mig - måske viser jeg ikke vej. Gå ved min side - og vær blot min ven. Camus Udarbejdet af Kastrup Skole 2004 1 I 2002

Læs mere

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Case til punktet kl. 13.45: Det tværfaglige arbejde øves på baggrund af en fælles case, som fremlægges af ledelsen

Læs mere

Når udviklingshæmmede sørger

Når udviklingshæmmede sørger Når udviklingshæmmede sørger Af Susanne Hollund, konsulent og Line Rudbeck, præst begge Landsbyen Sølund Det kan for mange medarbejdere være svært at vide, hvordan de skal hjælpe deres udviklingshæmmede

Læs mere

Alle mennesker har ubevidste handlemønstre, som aktiveres når vi bliver ramt på et sår fra

Alle mennesker har ubevidste handlemønstre, som aktiveres når vi bliver ramt på et sår fra TRANSFORMATION UBEVIDSTE HANDLEMØNSTRE Alle mennesker har ubevidste handlemønstre, som aktiveres når vi bliver ramt på et sår fra vores barndom. De hjælper os til at overleve og få vores behov opfyldt.

Læs mere

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Ingen af os har lyst til, at vores partner er os utro. Det får os til at føle os fravalgt, nedprioriteret og svigtet og gør rigtig ondt. Alligevel er utroskab udbredt

Læs mere

Fra smerte til minde. Fra mig til dig. om mig og os

Fra smerte til minde. Fra mig til dig. om mig og os Fra smerte til minde Fra mig til dig om mig og os U - virkeligt Jeg kan ikke be gribe det Jeg kan ikke fatte det Jeg kan ikke hånd-tere det Jeg er ude af mig selv Du prøver at begribe det u-begribelige

Læs mere

som er blevet en del af min ånd og min krop og min sjæl

som er blevet en del af min ånd og min krop og min sjæl Appetizer: Tænk at få at vide at det menneske som jeg elsker som jeg deler liv med som er blevet en del af min ånd og min krop og min sjæl ikke skal være her mere.. vil forlade mig, fordi han eller hun

Læs mere

Omsorgsplan for. Gentofte Dagpleje 2016.

Omsorgsplan for. Gentofte Dagpleje 2016. Omsorgsplan for Gentofte Dagpleje 2016. 1 Omsorgsplan for Gentofte Dagpleje. Indhold: Side 3 Hvorfor en omsorgsplan? Side 4 Om at miste Side 4 Skilsmisse Side 4 Ulykker på tur med dagplejen Side 4 Forholdsregler

Læs mere