FORBRUGERRÅDET. 1. Mediet skal have en ansvarshavende redaktør og minimum tre lønnede re daktionelle medarbejdere

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "FORBRUGERRÅDET. 1. Mediet skal have en ansvarshavende redaktør og minimum tre lønnede re daktionelle medarbejdere"

Transkript

1 så kan FORBRUGERRÅDET Kulturstyrel sen Att. chefkonsulenl Inge Frydenclahi i fr(aku Iturstyrelscn.dk 22. maj 2013 Høringssvar vedrørende forslag til lov om mediestotte Kulturstyrelsen har ved af 3. maj 2013 sendt udkast til forslag til lov om mediestotte i høring. Dok /cid ForbrugelTiidets magasiner Tænk og Tænk Penge er en del af interessenetværket Specialmedierne under Danske Medier, og vi er meget enige i høringssvaret fra Specialrnedicrne. Men Tænk og Tænk Penge har også en række ganske særlige forhold, som gør, at vi finder anledning til at lave et selvstændigt høringssvar også. Tænks hovedformål er at formidle test samt uafhængig og kritisk forbrugeijourna listik til medlemmer og samfundet generelt. Tænk læses hver måned af over danskere og udkommer i ca eksemplarer. Hvis Forbrugerrådet mister sin mediestøtte, vil det underminere muligheden for, at vi også i fremtiden i Danmark kan have et blad, der publicerer uafhængige test ledsaget af kritisk, uafhængig og undersøgende forbrugerjournalistik med stor sam fundsbetydning. Det vil betyde markant ringere forbrugerjournalistik i Danmark. Vi har da også forstået, at Tænk blev direkte nævnt under forhandlingerne om me diestøtten som et eksempel på et blad, som fortsat skulle kunne støttes. Forbrugerrådet er derfor stærkt betænkelige ved særligt to forhold i den nye lov om mediestøtte, der vidt vi kan tolke det betyde, at der kan stilles spørgs målstegn ved Forbrugerrådets muligheder for at få produktionsstotte til produktio nen af Tænk: 1. Mediet skal have en ansvarshavende redaktør og minimum tre lønnede re daktionelle medarbejdere Ad 1. Grundet medlemstilbagegang var Forbrugerrådet nødsaget til at outsource produktionen af Tænk og Tænk Penge i oktober 2012 Til Forlaget Benjamin AIS. Bladets eksistens har således i forvejen været truet, og et bortfald af mediestøtte (i fonu af produktions støtte) vil derfor kunne blive fatal. Fiolstræde 17 Forbrugerrådet har i dag internt en chefredaktør, en testchef samt syv testmedarbejdere og et par studenter ansat, som alle fuldtids arbejder med Tænk og Tænk DK-iO.7 Kbri,avn Penge. Vores researchere og testmedarbejdere er afgørende for at sikre en helt unik Tlf. (-45] kvalitet af vores indhold i medierne. Derudover har Forlaget Benjamin AIS, som F3x (-45] Malt br fhr.dk Udqbi&r Gf TIZNK 1/2 Web

2 Forbrugerrådet skal derfor opfordre til, at det præciseres, enten i selve lovteksten eller i lovbemærkningerne, at kravene til redaktionel bernanding skal forstås såle udgivelsen, skal medregnes. Eller ved at det fremgår, at alle medarbejdere medreg at også researchrnedarbejdere, der er beskæftiget på fuld tid med at levere stof til des, at. også den nævnte situation er omfattet. Det kan ske enten ved at tydeliggøre, vor opfattelse bør alle disse regnes som fuldtids redaktionelle medarbejdere. 2/2 Chefredaktør Tænk og Tænk Penge Kst. direktør Kornmunikationschef Vagn Jelsøe Claus Dithmer Med venlig hilsen og/eller kulturelle temaer ne, at ordet kultur skal Ibrstås i sin brede betydning, eller mere nærliggende der tilføjes et eller til lovteksten, således, at bestemmelsen kommer til at lyde: Det redaktionelle stof skal primært behandle politiske, samfundsrelaterede at Vi skal derfor opfordre til, at det enten kommer til at fremgå af lovbemærkninger føre, at vi til trods for, at vi beriger den danske debat med både politiske og sam Tænk og Tænk Penge vil være støtteberettiget. Rigidt fortolket vil det kunne med fundsmæssige vinkler på forbrugerstoffet publicistisk medie. fra at få støtte. Det er uhen sigtsmæssigt, at støtteordningen på denne måde kan få indflydelse på stofvalget i et afskæres Vi har svært ved at se, hvorfor den kulturelle vinkel skal indgå i et krav til, om udover i den brede betydning af dette ord, der også omfatter dagligliv, herunder vores forbrug og forbrugsmønster. enmer, men ingen af vores magasiner behandler i sagens natur kulturelle emner Ad. 2. Tænk og Tænk Penge behandler i høj grad politiske og samfundsrelaterede fundsrelaterede og kulturelle temaer stk. 5. 7: Det redaktionelle stof skal primært behandle politiske, sam selvom deres ansættelsesforhold er outsourcet. nes, der er fuldticis ansat med den eneste opgave til at levere stof til bladet, også fuldtids med produktion af vores to magasiner som eneste arbejdsopgave. Ifølge producerer magasinerne, to redaktionschefer og to art dircctors (layoutcrc) ansat

3 29. maj 2013 Til Kulturstyrelsen Att. Inger Frydendahl Ivlail: ifrkulturstyrelsen.dk Horingssvar vedrørende Forslag til Lov om mediestøtte Jeg takker for det tilsendte lovforslag med bemærkninger. Det giver mig anledning til at kommentere to forhold af principiel betydning. Medienævnets skonsbefojelse i forhold til projekter I bemærkningen til 2 nævnes først, at det er produktion af indholdet i et nyhedsmedie, der er afgørende for, om mediet kan opnå tilskud i medfør af denne lov. Ifølge 13 stk. i er det Medienævnet, som på baggrund af en ansøgning beslutte at yde støtte. Formålet med loven er ifølge 2 at fremme et alsidigt og mangfoldigt udbud af nyheder af samfundsmæssig og kulturel karakter med henblik på styrkelse af det danske demokrati og den demokratiske debat i Danmark. Medienævnet skal vurdere de indkomne ansøgninger om projektstøtte i forhold til ibrmålet. I bemærkningerne til 2 står der, at Medienævnet bla. [skal] lægge vægt på relevante parametre som antallet af nyhedsmedier på markedet og forskellene mellem nyhedsmedierne eksempelvis i relation til holdninger, emnemæssigt fokus og freinstillingsfonn [jeg fremhæver]. Hvis antallet af nyhedsmedier på markedet skal indgå, må det medføre, at visse projekter om at oprette nye, selvstændige nyhedsmedier kan udelukkes, fordi der allerede findes et medie med tilsvarende holdninger på markedet. En sådan indskrænkning synes ikke at kunne forenes med, at formålet også er at fremme et mangfoldigt udbud af nyheder. Her er to vanskeligheder, som gør Medienævnets afgørelse vilkårlig. Hvad skal forstås med et alsidigt udbud? Og hvad skal forstås ved et mangfoldigt udbud? Vilkårligheden i Medienævnets afgørelser øges, når det heller ikke er præciseret hvad bl.a. dækker over, dvs, hvilke andre parametre, der kan indgå. Det samme gælder ordet eksempelvis, der heller ikke har et klart indhold. Endvidere savnes kriterier for, hvordan et mediets holdning skal fastlægges. Helt principielt må jeg anholde, at mediets holdninger i det hele taget kan indgå i bedømmelsen af, om et medieprojekt i denne sammenhæng kan få statsstøtte. Statsstøtte til de trykte medier (og til skrevne internetbaserede nyhedsmedier) gives for at f en mangfoldighed af selvstændige medier, ildce for at få medier med et bestemt indhold. Statens støtte til medier med et bestemt indhold gives til public service-medier, der har en forpligtelse til at levere et alsidigt indhold af kvalitet. De trykte medier må være så ensidige, de vil, og det bør ikke spille nogen rolle hvor mange medier evt. med samme holdninger, der er på et givet marked, når mulighed for statsstøtten skal vurderes.

4 forekommer at Hvis Medienævnet skal træffe afgørelser ud fra skøn, bør skønskriterierne gøres tydelige for at undgå vilkårligheder og for, at det bliver muligt for tredjemand at vurdere lødigheden. Bestemmelsen om antallet af medier på et givet marked bør fjernes, og vurdering af hvilken holdning, et medie udtrykker, bør ligeledes udgå. Mindst 50% redaktionelt indhold 5, stk. 2, litra 6 kræver, at mindst halvdelen af indholdet skal være redaktionelt stof. Det gentages i bemærkningerne. I forhold til lovforslagets formål fremme et alsidigt og rnangfoldigt udbud af nyheder [...] dette ikke rimeligt, og det er unodigt diskriminerende. Målet er at skabe et større udbud af nyheder, og støtten gives til produktion af redaktionelt indhold. Hvorvidt det pågældende medie er mere eller mindre i stand til at sælge annoncer, angår ikke opfyldelse af forslagets formål. Bestemmelsen bør tages ud af lovforslaget. Med venlig hilsen Professor Frands Mortensen, Institut for æstetik og kommunikation - Aarhus Universitet, Helsingfors gade 14, 8200 Aarhus N. Telefon Mobil Medievidenskab,

5 iftäkuiturstyrelsen.dk www. ga. dk Kulturstyrelsen CVR : Tei HE:1gavEj 26 Fax Att.: Inger Frydendahl E-nai1 ya3a eneste trykte medie. når ud til en bred kreds af brugere. Ugeblade og magasiner lever i høj grad op til dette formål, da de når en meget bred kreds af danskere, og for mange er det Et af formålene med den nye mediestøtte er at sikre, at støtten går til medier, der er politisk valgt, at mediestøtten skal fokusere på. Det, mener vi, er kritisabelt. kår mellem dagblade og magasiner ikke engang udenfor de områder, som det Konsekvensen er, at lovforslaget ikke løser problemet med ulige konkurrencevil Samme problem gør sig gældende digitalt, hvor dagbladenes sites om eksempel samme indhold men en anden ejer ikke er støtteberettiget. vis bolig, have, mode, biler, rejser mv. kan opnå mediestøtte, mens sites med lerede dækkes af forskellige magasiner på almindelige markedsvilkår. fortsat vil modtage støtte til at producere artikler og tillæg på stofområder, som al Den nye støtteordning bør ikke føre til øget konkurrenceforvridning. de dagblade og magasiner. land, Finland og Storbritannien, der alle har fælles mediemoms, der er ens for bå I den forbindelse bør der blandt andet findes inspiration i Sverige, Tyskland, Hol I de trykte medier giver lovforslaget ikke lige konkurrencevilkår, fordi dagbladene Især stiller momsforskellen magasiner dårligere i konkurrencen med de magasinlignende udgivelser, som er en del at de landsdækkende dagblade. går ud over forbrugerne. Samtidig spildes skatteborgernes penge på at producere Mediemarkedet er præget af meget ulige konkurrencevilkår, hvilket i sidste ende eksempelvis avistillæg om mode, golf, bolig, rejser, livsstil mv. GA finder det skuffende, at konkurrenceforvridningen i den danske mediestøtte ikke er berørt i den politiske aftale. GA takker for fremsendte lovforslag, idet foreningen har følgende anbefalinger: Grafisk Arbejdsgiverforening repræsenterer grafiske produktionsvirksomheder. Grafisk Arbejdsgiverforenings høringsvar til forslag til lov om mediestøtte Dato: Odcr1sE

6 konkurrencevilkårene i branchen, herunder i forhold til momsfritagelsen. GA opfordrer desuden til, at der udarbejdes forslag til en generel udjævning at omkostninger til at dække politiske og samfundsrelevante temaer. forhold ikke kultur. Dels at mediestøtten udmåles på basis af de redaktionelle Grafisk Arbejdsgiverforening Lars ram hilsen dels at lovforslaget ændres ved at màlrette mediestøtten til politik og samfunds GA anbefaler konkrete løsningsforslag fremsat af blandt andre Aller Media AIS,

7 ad: Chefkonsulent Inger Frydendahi ifr kulturstyrelsen.dk èdadk ai d dk DK- 780 København V I)A prioritering klæder dem på til netop dette. vores samfund bl.a. i forhold til miljø, energi og velfærdsspørgsmål. Ingeniørens dækning og en rolle alle steder i samfundet og er vigtige faktorer for hvordan vi fremadrettet vil indrette Dette skyldes formodentlig, at læserne er bevidste om at teknologi og naturvidenskab spiller være en samfundsengageret, videbegærlig og oplyst befolkningsgruppe - gere i gennemsnit. dersøgelse af Ingeniørens læserskare viser, at Ingeniørens læsere er kendetegnet ved at således markant mere interesserede i politik og samfundsøkonomi end erhvervsaktive bor Ingeniøren har faste abonnenter og læsere. Da Ingeniørforeningen har hvervsaktive teknologiinteresserede, herunder folkeskolelærere og sygeplejersker. En un teknologiske felt, men så sandelig også på et generelt samfundsplan. Ingeniørens læsere er både inden for det befolkning end til en afgrænset faggruppe af bladets læsere er eksempelvis er medlemmer, betyder det selvsagt, at bladet rækker langt længere ud i den danske tage aktivt i samfundet, samt at være et forum for offentlig debat. demokrati og samfund ved at understøtte borgernes mulighed for at søge oplysning og del hængig produktion og formidling af nyheder og anden information at bidrage til det danske De almindelige bemærkninger til forslaget indledes med Mediernes rolle er gennem uaf og den demokratiske debat i Danmark. Formålet med loven er netop, jf. 2 at fremme et alsidigt og mangfoldigt udbud af nyheder af samfundsmæssig og kulturel karakter med henblik på styrkelse af det danske demokrati indhold. Dette skal ses i sammenhæng med at, et salg ikke giver nogen som helst mening i med risiko for at medføre ændringer i Ingeniørens profil, identitet og ikke mindst faglige hvilket vil være en helt grundlæggende og stærkt forstyrrende indgriben i bladets ejerforhold veau vil ikke kunne opretholdes. Alternativt vil vi være nødt til at sælge en del af Ingeniøren, til at skabe egenproduceret, dybdeborende og unikt redaktionelt stof. Det høje kvalitet sni millioner kroner i støtte. Dette vil have voldsomme konsekvenser for mediets fremtidige evne forhold til at sikre et fremtidigt medielandskab, der bidrager til den demokratiske debat. Imidlertid er vi stærkt kritiske overfor 5, stk. 4, der betyder, at Ingeniøren vil miste over 4 mer, er der naturligvis stort fokus på mulighederne i digitalisering her i huset, både når det af kulturelle medier som film- og musikdownload. digitale medier spiller en stadig stigende rolle. Med godt 7000 IT-ingeniører som medlem tidssvarende ændringer. Set fra Ingeniørforeningens vinduer har vi stor forståelse for, at gælder at fremme digitalisering af den offentlige sektor eller finde en holdbar løsning på brug Overordnet er Ingeniørforeningen positiv overfor forslaget, der generelt indeholder gode og niørforeningen har følgende bemærkninger. Tak for muligheden for at komme med kommentarer til forslag til lov om mediestøtte. Inge- 29. maj 0i3 Høringssvar på udkast til forslag til lov om mediestøtte K;o: Br qqe Incninrfirenngen. uha

8 stor gruppe af den danske befolkning mulighed for at finde faktuel information, aktuel debat om kultur bare på en anden måde. Ingeniøren skriver også om politik men om dens om politikerne og taktikken bag. Med sit skarpe fokus på at finde løsninger, giver mediet en konkrete indhold i forhold til eksempelvis infrastruktur inden miljø, energi og transport ikke ligheden. Samme verden udvikling og på tilsvarende niveau krav om at blive afdækket, lagt frem og diskuteret i offent samfundsmæssig synsvinkel, med en teknologisk, som har afgørende betydning for verdens le skifergas. et konkret, videnskabeligt grundlag. Udover selve nyhedsmediet suppleres diskussionerne sit felt og er suverænt førende at sikre folkelig diskussion af den teknologiske udvikling på Ingeniøren er anerkendt og bliver ofte citeret for at sætte en kritisk, troværdig dagsorden på med offentlige debatarrangementer som eksempelvis den nylige debat om det kontroversiel Ingeniøren kompletterer de traditionelle mediers perspektiv, der ser verden fra en politisk og forskellige perspektiver. Det betyder, at Ingeniøren også skriver Adm. direktør Carl Aage Dahl (. ; - r ( f( ( Ingeniørforeningen, IDA Med venlig hilsen den er sikret gennem det redaktionelle frihedsbrev. fundsmæssige rolle, men udelukkende efter ejerskabsforhold, på trods af, at uafhængighe forventet frafald af et afgørende tilskud ikke sker på baggrund af mediets kvalitet eller sam På denne baggrund ser vi det som dybt uhensigtsmæssigt og ganske enkelt ærgerligt, at et cedækningen er som den skal være hvis man skal have mediestøtte under 50 %. relse. Ingeniøren har 56 fastansatte, men rummer alt i alt 80 lønnede medarbejdere. Annon mediet. Kommercielt er mediehuset etableret som et datterselskab med professionel besty Det er således redaktionen på Ingeniøren, der ubetinget og alene beslutter indholdet i Tværtimod hviler Ingeniørens udgivelser på 100 % redaktionel frihed, der blev udstukket i medie, der tegner moderorganisationens holdning og prioriteringer overfor medlemmerne. eningsmæssige og politiske interesser. Ingeniøren er derfor IKKE et traditionelt medlems IDA. Mediehuset er organiseret med en redaktion, som er uafhængig af økonomiske, for Ingeniøren udgives af Mediehuset Ingeniøren A/S, som ejes 100% aflngeniørforeningen eller mere af arbejdsgiver-, arbejdstager- eller brancheorganisationer. De øvrige krav lever Ingeniøren har indtil nu fået støtte og lever fuldt ud op til kravene for tilskud fra hovedordnin gen, jf. 5. i Eneste undtagelse er kravet stk. 4) om at mediet ikke er ejet med to tredjedele Ingeniøren til fulde op. andre samfundsaktører kan henvende sig til den teknologiske elite. diskuteres. Et medie der kan oplyse og udfordre på teknologiinteresse og et forum, hvor og udfylder rollen som et uafhængigt forum hvor teknologi og naturvidenskab behandles og Således opfylder Ingeniøren gennem sin publicistiske tradition en vigtig demokratisk funktion berøres i andre medier. og argumentation og ny viden om emner, der enten slet ikke eller kun ganske overfladisk Horingssvar pi udkast til forslag til lov om mediestotte Side 2

9 Søren F. Jensen Fra: Inger Frydendahi Sendt: 30. maj :07 Til: Susanne Mahier; Gitte Østergaard; Søren F. Jensen; Marie-Louise Helvang Emne: VS: Mediestøtte - høring Fra: Specialmediernes Sekretariat [mailto : Sendt: 30. maj :07 Til: Inger Frydendahl Emne: Mediestøtte - høring Kære Inger Frydendahl Interessenetværket Specialmedierne er, efter at vores høringssvar er afsendt, blevet kontaktet at et vores medlemmer Claus Theilgaard, DKnyt.dk. Han har henledt vores opmærksomhed på, at lovteksten omkring supplementspuljen for fritstående netmedier afviger fra aftaleteksten fra 18. januar Interessenetværket kan fuldt ud tilslutte sig bemærkningerne i høringssvaret fra DKnyt.dk, og vi ser frem til, at lovteksten bliver korrigeret, så lovteksten er i overensstemmelse med den politiske aftale. Med venlig hilsen Kristian Lund Formand for Interessenetværket Specialmedierne Denne mail er blevet scannet at htbx//www.comendo.com og indeholder ikke virus!

10 Om korrespondenterne.dk Høringssvar vedr, lovforslaget om en ny mediestøtteordning. netmedie, der efter at have lagt mange ulønnede arbejdstimer i vores projekt, befinder os midt en netmedie. Det ville virke i strid med lovens hensigt, hvis medier som vores ikke kan blive proces, hvor vi forsøger at tage skridtet videre til at blive et bæredygtigt, selvfinansierende gør det uklart for os, om et medie som korrespondenterne.dk, der er allerede er midt i en etableringsfase, kan blive berettiget til etableringsstøtte. Vi er næppe det eneste eksisterende beskrivelsen af støtten lægges der vægt på selve den fysiske etablering og opstartsfasen. Dette Det fremgår af lovteksten, at etableringsstøtten skal gå til nye, selvstændige nyhedsmedier, og i Et nyt medie disse problematikker. rygstød, der vil gøre det nemmere at løfte vores høje ambitioner. Men som lovteksten omkring komme i betragtning, og vi anmoder om, at der i den endelige lovtekst bliver taget hensyn til nærmeste fremtid kan blive berettiget til støtte. Der er en række forhold, som forhindrer os i at den nye mediestøtte er formuleret virker det imidlertid ikke sandsynligt, at korrespondenterne.dk i Omlægningen af mediestøtten ville potentielt kunne give korrespondenterne.dk et kærkommen kvalificeret udlandsjournalistik, der produceres af danske journalister, som er bosiddende i de anser det derfor som helt afgørende, at der blive gjort nye forsøg på at skabe en fremtid for økonomiske vanskeligheder i mediebranchen, da den oftest er krævende og omkostningsfuld. Vi regioner og lande, som de dækker. Udlandsjournalistikken er en af de typer af journalistik, som lider allerhårdest under de mediebranchen og sikre et fremtidigt bæredygtigt grundlag for de former for journalistik, som er afgørende for kvaliteten af den offentlige debat og den demokratiske udvikling. Vi anser os selv som et projekt, der i høj grad lever op til ønsket om at skabe innovation i løbet af relancering afsitet som betalt netmagasin, der vil blive gennemført i slutningen af 2013 eller i alt arbejde med projektet har været frivilligt. Vi har lagt en strategi og forretningspian for en bosiddende i udlandet. Vi har eksisteret som netværk og platform igennem mere end to år, hvor Korrespondenterne.dk er et onlinebaseret medie, som drives af danske freelance-journalister KORRESPONDENTERNE

11 støtteberettigede, fordi vi falder ned i mellem to stole - etableringsstøtten og produktionsstøtten. Vi har i korrespondenterne.dk allerede udarbejdet et koncept og en forretningsplan for de kommende år og kommer til at relancere mediet, inden vi kan søge mediestøtte. Det betyder, at når vii 2014 gerne vil søge støtte, vil det formentlig blive til en videreudvikling at vores koncept og især til en udvidelse af vores journalistiske produktion, sådan at vi kan sikre, at vores produkt har en høj nok kvalitet og bredde til at kunne blive en bæredygtig forretning. Støtteordningen til udvikling af projekter virker ikke møntet på et medie som vores, og støtten kan desuden ikke gå til drift. Vi håber derfor fortsat at kunne søge om etableringsstøtte, men som lovteksten er formuleret virker det for os uklart, om nyligt etablerede medier er berettiget til at ansøge, og om det er muligt under ordningen hovedsageligt at ansøge om støtte til produktion. Det nævnes i lovteksten at etableringsstøtten kan gives til den indledende produktion og kan tildeles over en periode på tre år. Vi håber, at dette betyder, at et allerede etableret netmedie godt kan modtage støtte til lønudgifter i en begrænset periode, inden det er i stand til at ansøge om produktionsstøtte. Og vi opfordrer derfor til, at det i lovteksten gøres mere klart, hvordan medienævnet skal forholde sig til netmedier, der allerede befinder sig midt i etableringsfasen. Risikovillighed Generelt er det vores opfattelse, at det fremlagte forslag til lov for etableringsstøtte bygger på et meget traditionelt syn på medier og forretningsmodeller. Det fremgår af de særlige bemærkninger til lovforslaget, at støtten gives til markedsundersøgelser, materialer, lokaler, fremstillingsanlæg/platforme, samt til lønudgifter. Ordvalget her lægger sig tæt op af, hvordan man hidtil har defineret etableringsstøtten til printmedier under Dagbladsnævnet og synes slet ikke at skelne til, at der kan være markante forskelle på, hvordan man bygger en forretning op omkring et print- og et netmedie. I den nye medievirkelighed på internettet er det ikke længere den fysiske etablering, som skaber basis for et nyt medie. Det er nemt at opstarte et nyt medie på nettet, og der er få omkostninger forbundet med det. Korrespondenterne.dk behøver ikke som udgangspunkt et kontor for at drive vores medie, og vi skal stort set ikke bruge andre maskiner end vores personlige computere for at kunne udgive vores indhold. Dette er præcis årsagen til, at små netmedier har så gode muligheder for at skabe fornyelse i mediebranchen, idet vi ikke er nødsaget til at foretage dyre investeringer fra starten. Det som skaber basis for et bæredygtigt onlinemedie er, at det formår at producere noget indhold, som har værdi for mediebrugere, der har adgang til uanede mængder af informationer, og samtidig lykkedes med at skabe et community omkring dette indhold, sådan at brugerne forbliver loyale til mediet. Potentialerne for den slags communities er vanskelige at måle sig frem til gennem markedsundersøgelser. Netbrugernes vaner er under konstant forandring i takt med, at onlineverdenen udvikler sig, og i takt med at nye medier præsenterer nyt indhold og nye former

12 Freelance at udvikle stærke communities, som ikke allerede eksisterede. samtidig meget kritiske læsergrupper, som til dagligt manøvrerer i en onlineverden med et som efterspørger kvalitetsjournalistik på nettet, og som også er villige til at betale. Men dette er arbejde i visse tilfælde godt kan. for kontrakter mellem brugere og udgivere. Vi ved fra undersøgelser, at der er brugergrupper, Vores forretningsplan bygger på, at alt indhold skal produceres af freelancere. Dette vil sikre os udviklingen af nye onlinebaserede medier, er den nødt til at være villig til også at satse på vores enormt fordelagtigt for et nyt netmedie, som skal forsøge at tilpasse sig stadigt forandrende enormt udbud af indhold. Hvis det var målbart, hvad der skal til for, at disse brugergrupper er vi en hel række skribenter tilknyttet, som det giver bedst mening at aflønne på freelance-basis. At være risikovillig. Men det er ikke risikovillighed kun at ville støtte netmedier, hvis de kan det er det ikke. Når nye netmedier lykkedes med at opbygge solide læserskarer, skyldes det ikke, beredte til at betale for indhold, ville det være enkelt at skabe nye succesfulde netmedier. Men disse freelancere ikke kan tælles med i et årsværk virker ikke logisk, cia slet ikke når frivilligt at de har haft gode markedsundersøgelser til hjælp. Det skyldes derimod, at de er lykkedes med betragtning til støtte. Men de færreste nye medier er en-mands- eller to-kvindes-hær, I stedet har en bredde i indholdet, fordi vi vil kunne have et højt antal af skribenter tilknyttet og dermed kunne Det afgørende for nye netmedier er derfor at have et visionært koncept og modet til at afprøve det starten er mindre afhængige af at skulle indfri hele vores kommercielle potentiale. på virkeligheden. Hvis den danske stat gennem etableringsstøtten vil være med til at kickstarte koncepter. Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at puljen til etableringsstøtte skal dække mange egne af verden. Samtidig gør det også vores forretningsmodel fleksibel, fordi vi støtte til produktion af journalistik. Udover udgifter til webdesign, udvikling af apps og til revisor brugervaner. kan afstemme vores produktion af indhold med, hvor godt forretningen udvikler sig. Dette er præsentere resultater af forundersøgelser, som demonstrerer et fremtidigt forretningsgrundlag. korrespondenterne.dk os selv i at producere nyskabende, journalistisk indhold og opbygge stærke communities undtagen under supplementsordningen. Dette udelukker reelt et medie som omkring vores sites. Dette tager tid og kræfter og vil have nemmest ved at lykkedes, hvis v i har vi få omkostninger forbundet med vores etablering, I stedet har vi brug for at kunne investere Det fremgår af de særlige bemærkninger, at freelancearbejde ikke kan tælles med i et årsværk, Risikovillighed er set fra vores synspunkt, at være beredt på fra starten hovedsageligt at give Det er positivt, at nye netmedier kun skal have ét årsværk sammenlagt for at komme i samt formentlig mange andre nystartede netmedier i at opnå støtte.

13 for andet end originalt stof, som tilføjer værdi til den allerede eksisterende nyhedsjournalistik. for medier med en særlig høj andel af selvstændig journalistik. Selvstændig journalistik journalistuddannelserne, som underviser i netjournalistik eller journalistisk entrepreneurship. repræsentanter fra den etablerede branche, der skal bedømme nye koncepter og ideer. Denne repræsentant kunne eksempelvis være en person fra DONA eller en professor fra en af og selvstændig journalistik få op imod 50 procent af dets omkostninger dækket af tilskuddet. Her Supplementsordningen i lovforslaget lader medier med særlig høj produktion af redaktionelt stof At kunne se potentialerne i nye netmedier kræver, at man følger tæt med i udviklingerne rundt om Medienævnet i verden og er bekendt med, hvilke nye modeller der har succes. Dette er der kun ganske få i (100 pct.) skal være egenproduceret og originalt. Vi tror ikke på, at vi kan få brugerne til at betale vil vi bemærke, at et koncept som det, korrespondenterne.dk vil følge, bygger på, at alt indhold har netmediernes udvikling som speciale, da vi ikke mener det er hensigtsmæssigt, at det kun er Derfor kunne man måske overveje om ikke, at etableringsstøtten også kunne have et forhøjet loft Danmark, som gør. Vi så derfor meget gerne, at der i medienævnet sad en repræsentant, der

14 (mail) København, 30. maj København V H.C. Andersens Boulevard 2 de øvrige erhvervsmedier, i radio og TV. Vi er med til at sætte vigtige AktieUgebrevet Privatinvestor om investering, pension og makroøkonomi til SMV med modtagere blandt SMV-virksomheder og gratispublikationen abonnementsbaserede nyhedsbreve udgiver vi gratis publikationerne Selskabsledelse omkring privatøkonomi og investering og pension. Ud over de tre samfundsmæssige dagsordener omkring samfundsøkonomi, erhvervspolitik, ledelse bestyrelser og ledelser til økonomi- og finansfunktioner, samt private danskere dækning, idet nyhedsbrevene henvender sig til alle dele af erhvervslivet, fra og omkring den finansielle sektor. Samlet set har de tre nyhedsbreve en meget bred økonomisk Ugebrev, Nyhedsbrev for Bestyrelser og Aktieugebrevet er bredt citeret i journalister. der lever stof til alle tre nyhedsbreve. Vores tre nyhedsbreve har én fælles chefredaktør, en fælles redaktion med gældende for Altinget med forskellige porta ler. opfattet som en enhed i relation til tildeling af støtte, ligesom det antageligt vil være for de to øvrige selskaber. Vi vil finde det hensigtsmæssigt at de tre enheder bliver er placeret i hver deres juridiske enhed, med økonomisk Ugebrev som holdingselskab Nyhedsbrev for Bestyrelser og Aktieugebrevet. Kendetegnet ved udgivelserne er. at de Langer Business Media udgiver i dag de 100 % ejede medier, økonomisk Ugebrev, forskellige prioriteringer af det redaktionelle stof indenfor erhverv, samfund, politik, lovgivning. Vores opfattelse baseret p det lovforberedende arbejde har været, at det uklarheder, som det vil være hensigtsmæssigt at f præciseret i den endelig var hensigten at anse i hvert fald økonomisk Ugebrev som støtteberettiget. Efter formelt, er tale om én udgivelse rettet mod forskellige separate mlgrupper med privatøkonomi, ledelse, samfundsøkonomi og investering. vores vurdering bør vores tre udgivelser ses som en enhed, da der reelt, men ikke Men det udsendte lovudkast indeholder i forhold til vores virksomhed række vi os overordnet til synspunkter i høringssvar fra Specialmedierne. begrænse konkurrence forvridningen i den danske medieverden. Desuden henholder Som udgangspunkt støtter vi stærkt op om intensionerne i lovudkastet, der vil statslige mediestøtte. Tak for muligheden for at afgive høringssvar vedr, lovforslag for omlægning af den Hpringssvar vedr, udkast til lov om fremtidens mediestøtte att. Inger Frydendahi Kulturstyrelsen

15 modtagere blandt private. Inden for vores fagområder møder vi massiv konkurrence fra de store erhvervsmedier, som i årevis har betydelig offentlig støtte. Vi ser som vores styrke at været helt uafhængige og kunne skære gennem gængse opfattelser, de fælies mediehistorier, hvor alle løber samme vej, og skabe Tny forståelse ved at udfordre gennem grundig analyse og research. 100 % af det redaktionelle stof i nyhedsbrevene er egenproduceret og unikt, hvilket gør det til en relativ omkostningstung produktion. Ikke desto mindre ser vi vores fleksible forretningsmodel med en høj andel af freelance journalister med mangerig specialisterfaring, som en af fremtidens forretningsmodeller i medieverdenen. Altså høj kvalitet, høj integritet til relativt lave omkostninger. fet I det videre lovforberedende arbejde kan det være afgørende for medier som vores at der tages hensyn til ovenstende forhold. Vedhæftet seneste udgaver af økonomisk Ugebrev og Nyhedsbrev for Bestyrelser. Med venlig hilsen I Best regards Morten W. Langer CEO I adm. direktør I Editor-in-Chief/ Chefredaktør Nyhedsbrev for Bestyrelser - økonomisk Ugebrev - AktieUgebrevet - økonomisk Ugebrev Partner Publications Selskabeledelse SMV Telefon: Mobil I Direkte I Reception + 4S I Privat Mai To: I Postadresse: økonomisk Ugebrev I Slagtehusgade 4-6 I DK-1715 København V.

16 Kulturstyrelsen I-IC. Andersens Boulevard København V Att.: Inger Frydcndahl 30. maj 2013 Horingssvar fra Licitationen Byggeriets Dagblad Vi har på Licitationen Byggeriets Dagblad med interesse fulgt den debat, der udspiller sig omkring den nye Mediestøtteordning. Tiden er nu inde til at komme med en respons i henhold til det foreslåede. Licitationen Byggeriets Dagblad er et 105-årigt gammelt dagblad, som beskæftiger sig med alt, der har relevans til byggeriet, anlæg og i forbindelse hermed, det politiske system og det omgivende samfund, herunder også kulturen. Med afsæt i bygge- og anlægsbranchen breder vi vores historier langt ud over det, der kan kaldes for en snæver kreds. Det er klart, at vi har afsæt i byggeriet, men byggeriet er så integreret en del af vort samfund, at det ikke har kontekst, hvis vi ikke stort set dagligt perspektiverer vores stof i forhold til det omgivende samfund. Dette er således også grunden til, at vi er et af de mest citerede skrevne medier i bl.a. DR s P3, DR Nyhederne og TV2 og generelt i såvel det skrevne som det elektroniske rnedieunivers. Det skyldes selvsagt, at vore historier har en bred og almen interesse. At der også kan anlægges en erhvervsfaglig vinkel, ser vi som et klart plus og som et kvalitetsstempel, fordi stoffet således i praksis anvendes som beslutningsgrundlag i virksomheder, organisationer og ikke mindst også i det politiske system. Vi mener dog, at forslagets element med krav om en bred kulturel dækning er at gå for vidt. Denne del af forslaget er malet med en så bred pensel, at der nødvendigvis må ske en tolkning at, hvad der er kultur og hvad der ikke er. Her er en efter vor mening ret stor risiko for, at det bliver smagsdornmeri, der kommer til at ligge til grund for en eventuel tildeling af støtte. Denne del af lovforslaget bærer præg at en lidt altmodisch holdning til Omnibus-princippet om bred almen appel. Vi beskæftiger os således på Licitationen med kultur i mange henseender. Det gælder naturligvis bygninger til kulturen, men det gælder også vores kultur generelt. Kultur er mange ting. Det er også hvordan vi indretter os og hvordan vi er sammen. Kulturen er også en stor del af den måde vort samfund er skruet sammen på, vores infrastruktur og vores adfærdskultur. Over to dage havde vi for ganske nylig en dækning af et dansk designet kulturhus, Harpa i Reykjavik, som den danske arkitekt Henning Larsens Tegnestue har ffiet den prestigefyldte Mies Van Der Rohe Pris for. Vi har skrevet om unges kunstudfoldelser i forbindelse med Metrobyggeriet, og landet over er en række kulturhuse under opførelse, eksisterende sportshaller og forsamlingshuse er under omdannelse til kulturelle formål. Alt sammen noget vi løbende dækker. Når vi taler om den samfundsmæssige relevans, som Lieitationen har, så gælder det blandt andet det faktum, at omkring 40 procent af alt energiforbrug går til opvarmning/køling og drift af bygninger, hvortil skal regnes al den energi, der går til fremstilling af materialer og transport m.v., som har direkte relation til byggeri og bygninger; for ikke at nævne den væsentlige del af den samlede beskæftigelse, som bygge- og anlægssektoren og de dertil relaterede erhverv oppebærer.

17 viden. værktøj. Licitationen Byggeriets Dagblad Alt iberegnet, tegner Licitationens ±hgligt funderede bagland sig for en ikke uvæsentlig del af det samlede samfundsøkonomiske og -økologiske potentiale. Licitationen vil gerne kunne bidrage endnu mere til denne formidling og vidensudveksling, og med Torben Sigh ansvaret for at skabe den vækst, der skal findes i de kommende år. qua Vækstplan.dk. Et ansvar Det interessante er, at bygge- og anlægssektoren af den nuværende regering tildeles en god del af Ansv. Chefredaktør tildelte byggeriet. For at det kan ske, skal der bruges værktøjer, og her er Licitationen et nødvendigt som økonomi- og Erhvervsminister, Margrethe Vestager forleden i sin økonomiske redegørelse, regeringen med sin vækstplan lægger på byggeriet, nemlig at formidle og udveksle viden, der kan Med venlig hilsen Licitationen er således at betragte som en faglig platform, hvor der formidles og udveksles viden mellem professionelle aktører, men så sandelig også en formidling videre ud i samfundet af de sarnfundsrelevante bredt appcllerendc nyheder, bygge- og anlægspolitiske strømninger og eksakt en mediestøtte i ryggen vil vi som et ansvarligt dagblad kunne påtage os en del af det ansvar, som skabe vækst og arbejdspladser i det danske samfund.

18 Bemærkninger til lovforslag om mediestotte Med udgangspunkt i lovforslag om mediestøtte af 1. maj 2013 ønsker Magasinet ATLAS at give sit synspunkt til kende. Adgangen til innovationspuljen bør begrænses til medier, der rent faktisk er repræsenterer nytænkning i det danske inediebillede. Derfor henstilles der til, at medier der har adgang til den almindelige produktionsstøtte ikke på samme tid kan få adgang til innovationspuljen. Det anses for en seriøs og reel bekymring, at mere etablerede spillere vil anskue innovationspuljen som en slags suppieringspulje. Hvis ikke adgangen til innovationspuljen begrænses, vil det blive umådeligt vanskeligt at leve op til lovens formål som udtryk i paragraf 2, om at fremme et alsidigt og mangfoldigt udbud.. Vi mener ikke det er et udtryk for innovativ tænkning at begrænse støtten til skrevne medier. Fremtidens medier vil med overvejende sandsynlighed være præget affiermedialitet. Der bør i tildelingen af midler indenfor innovationspuljen lægges vægt på et initiativs kvalitetsmæssige ambitioner således, at man så vidt muligt lever op til lovens hensigt om at tjene demokratiet. Det er af stor vigtighed, at det kommende medienævn vil blive sammensat således, at de uafhængige nyere netinitiativer også tilgodeses. Der henstilles derfor til, at der i nævnet vil være mindst én person med erfaring inden for innovation på medieområdet og tilsvarende kompetencer indenfor bedømmelse af den indholdsmæssige kvalitet i andre fortælleformer end de traditionelle dagbladsformater. Vi anbefaler at den procentvise egenfinansiering på 60% for projektstøtte sættes ned til 40%. Da innovationspulj ens primære fokus må være at sikre indhoidsmæssig innovation snarere end forretningsmæssig, anbefales det, at risikovilligheden nævnt i bemærkningerne til etableringsstøtte ligeledes bør gælde ved projektstøtten. Det er vores klare opfattelse, at det vil være hensigtsmæssigt at tilgodese projekter, der på den ene eller anden vis har vist bæredygtighed. Medieinitiativer der indtil lovens ikrafttræden har virket på frivillighed og pionerånd bør tilgodeses, da vedholdenhed må anses som altafgørende ved opstart af nye medier. Størrelsen af stotteportionerne til de enkelte projekter under innovationspuljen må være af et substantielt omfang for at sikre reel og blivende mulighed for at opnå den tilsigtede bæredygtighed efter de nævnte 3 år. Den altovervejende risiko ved at tildele mindre stotteportioner er, at støtten vil få karakter af symbolsk støtte snarere end understøtte den innovation og nytænkning som lovforslaget tilsigter. Med venlig hilsen, Magasinet ATLAS kg(iatlasmag.dk tlf

19 Til Kulturstyrelsen, Att: chefkonsulent Inger Frydendahl Ang: Udkast til forslag til lov om mediestøtte Høringssvar fra netavisen Modkraft.dk Som civilsamfundsmedie ser Modkraft.dk positivt på de grundlæggende træk i udkastet. Imidlertid bør nedenstående kommentarer og forslag indgå i de fortsatte overvejelser for at sikre, at ordningen i praksis kommer til at fungere efter hensigten. S,stk.4»Et nyhedsmedie kan maksimalt opnå redaktionel produktionsstøtte fra hovedordningen på 17,5 mio. kr. årligt.«bemærkning: Der er brug for et koncernioft - og ikke et titelloft - for at opnå målet om spredning af ytringsfrihed og demokratistøtte. Et titelloft kan medføre, at en større mediekoncern vil kunne tømme en stor del af kassen ved at opdele sig i et større antal titler, der passer til støtteordningen. 6»Der ydes fra supplementsordningen tilskud fra to puljer til:«stk. 2»Skrevne internetbaserede nyhedsmedier, som ikke har samme ejer eller udgiver som et andet nyhedsmedie...r< Bemærkning: Afgrænsningen er alt for bred til at opnå hensigten om en målrettet demokratistøtte. Det bør i stedet tydeliggøres, at formålet med supplementsordningen foruden at støtte trykte, små landsdækkende nyhedsmedier er at støtte ikke-kommercielle internetbaserede civilsamfundsmedier, hvis nyhedsformidling har særlig betydning for den politiske og demokratiske debat. I øvrigt er det afsatte beløb efter vores mening for småt til at opfylde hensigterne med puljen. Der kan med fordel overføres midler fra hovedordningen til supplementsordningen. 6, stk 5»Til skrevne internetbaserede nyhedsmedier, der er omfattet af stk. 1, nr. 2, ydes tilskud i forhold til nyhedsmediets redaktionelle omkostninger (...)< Bemærkning: Denne bestemmelse er umiddelbart udformet, så flere ikke-kommercielle civilsamfundsmedier med særlig betydning for den politiske og demokratiske debat i praksis ikke har mulighed for at få gavn af ordningen på trods af de gode intentioner. Det gælder for

20 omkostninger ligge tæt på 0 kroner. Dermed vil et tilskud udregnet som 35% [eller 50%) af redaktionen, typisk ved at der takket være støtte bliver muligt at ansætte en omkostninger i henhold til den gennemsnitlige journalistløn i området, udregnet efter Dansk Journalistforbunds statistikker. En nærliggende løsning er at indregne værdien af frivillig-årsværk i de redaktionelle redaktionssekretær. med den del af ordningen, der handler om civilsamfundsmedier må være at styrke disse ikke-eksisterende redaktionelle omkostninger være på omkring 0 kroner. Men formålet Der kan med fordel overføres midler fra hovedordningen til innovationspuljen. I øvrigt er det afsatte beløb efter vores mening for småt til at opfylde hensigterne med puljen. og innovationsproj ekter i ikke-kommercielle civilsamfundsmedier. Denne pulje fremstår som en rodekasse. Der bør indføres vandtætte skodder mellem de beløb, med mindst tre lønnede medarbejdere, 1/3 til etablering af nye medier og 1/3 til omlægning hensigtsmæssigt ville være at øremærke fx 1/3 til innovationsbehov hos eksisterende medier kunne tømme kassen for midler, der egentlig burde hentes gennem selvfinansiering. Mere der afsættes til de forskellige formål. I modsat fald vil en omlægning i et større mediehus Bemærkning: Projektstøtte - Innovationspuljen: 8-11 udelukkende con amore uden betalt arbejdskraft. I så fald vil de samlede redaktionelle redaktioner, hvor frivillige tilsammen udgør over 3 årsværk men som bliver drevet

21 typisk Sendt fra min ipad Gitte Østergaard Page I of Dato: 30. maj CEST Til: <i Inge Frydendal Emne: Fwd: høringssvar mediestøtte Til: Gitte Østergaard Sendt: 30. maj :47 Fra: Inger Frydendahi Chefkonsulent Emne: høringssvar mediestotte 31. maj 2013 Kulturstyrelsen Start på videresendt besked: føring vedr, forslag til lov om mediestotte: Fra: Michael Nørfelt <MN nskefagmçiiçldiç> medieverden, hvor omnibusmedier er dominerende. Det ser dog ud til, at der i lovteksten og nogle af bemærkningerne fortsat tænkes i en gennemføres en reform af mediestøtten. Jeg vil i den forbindelse gerne påpege følgende centrale elementer i lovforslaget og Som chefredaktør for Motor-magasinet glæder det mig, at der nu fra 1. januar 2014 bemærkningerne: Undersøgelser viser, at den enkelte mediebruger anno sammensætter sit medieforbrug ved at få informationer gennem mange kilder Det glæder mig, at den nye lov vægter demokrati, politik og samfundsforhold højt. Der Politik, kultur og samfund bor ses i en bred sammenhæng: bringer politik, kultur og samfund ind i en for mediebrugeren relevant kontekst. Det vil betydning for brugernes hverdag. Det oplever vii høj grad, som journalister på Motormagasinet. Vi vil derfor opfordre til, at man betragter det politiske, samfundsrelevante er i den forbindelse ingen tvivl om, at de politiske og sarnfundsrelevante forhold har og kulturelle stof på en sådan måde, at et medie ikke afskæres for mediestøtte, fordi det størst betydning for brugerne, når de sættes ind i en sammenhæng, hvor de har primært behandle politiske, samfundsrelaterede og kulturelle temaer i en bred derfor være min opfordring, at man betragter 5 stk. 5. 7: Det redaktionelle stof skal sammenhæng. portaler og nichemedier. Motor-magasinets navn, brand og behandling af stof kan derfor Opfattelsen af mågruppen bor ses ud fra mediets samfundsmæssige betydning: kulturel og samfundsmæssige indsigt i stof som gør dem til demokratiske medborgere. gøre, men som alene på grund afvoresjournalistiske behandling af et stof fr politisk, en meget bred rnålgruppe af læsere, som ikke nødvendigvis har noget med branchen at synes specialiseret og målrettet en bestemt branche. Der er dog ingen tvivl om, at vi når enmecentrerede

22 Page 2 of 2 Det vil derfor være min opfordring, at man betragter 5 stk.2. 3 på en sådan måde, at det ikke er mediets navn og primære rnålgruppe, som afgør, om det kan få mediestøtte, men medicts samfundsmæssige betydning. Jeg håber, at man vil have forståelse for dette i det videre politiske arbejde så Motormagasinet også fremover kan styrke den demokratiske proces. Med venlig hilsen Michael F. Nørfelt Ansv, chefredaktør Motor-magasinet mnmotormagasinet.dk tlf mob fax

23 Fremtidens Bernhard maj 2013 Kulturstyrelsen Høringssvar - lov om mediestøtte kommunikationsform i forhold til det skrevne ord, og netop i en formidlingssammenhæng, hvor styrkelse af demokratiet og den demokratiske debat er bemærkninger: Producentf oreningen har læst forslaget til lov om mediestøtte og har følgende sammenhæng er det indlysende vigtigt, at den nye mediestøtte også kan støtte styrkelse af det danske demokrati og den demokratiske debat i Danmark. I den mangfoldigt udbud af nyheder af samfundsmæssig og kulturel karakter med henblik på Formålet med lov om mediestøtte er, ifølge paragraf 2, at fremme et alsidigt og medie. også vejen for at støtte medier, som publicerer indholdet på nettet, uafhængigt af et trykt internetbaserede nyhedsmedier og ikke blot trykte medier, og lovforslaget baner derfor vid eoindslag ikke alene kan udgøre det indhold, der er en forudsætning for at få tilskud. bemærkningerne til lovforslagets paragraf 1, stk. 1, er det anført, at billeder og lyd og internetbaserede medier, som formidler nyhederne via levende billeder. I Producentforeningen finder det uforståeligt, at tilskudsordningerne specifikt udelukker videoindslag. Etableringen af fritstående internetbaserede medier med udgangspunkt i overskriften, har de levende billeder en vigtig funktion, idet store og væsentlige Levende billeder betragtes i alle øvrige sammenhænge som en ligeværdig Producentforeningen må på det kraftigste protestere mod denne utidssvarende klausul. audiovisuelt indhold er desuden et potentielt forretningsområde for målgrupper i samfundet lettere kan relatere til nyhedsformidling og debat, der anvender Producentforeningens medlemmer. Demokratistøtte Forarbejdet til det foreliggende lovforslag er blandt andet mediestøtterapporten Producentforenngen offentlige mediestøtte fra september 2011, som har haft Bangs Aié Frederiksberg

24 grundige diskussion og undersøgelse allerede i første paragraf begrænser den udtryksform, som kan støttes, til det ski-evne ord. til formål at undersøge mediestøttens funktion og effekt samt at bane vejen for en I klf stemmeaftalen fra januar 2013 til kulturministerens svar til kulturudvalget i april 2013 er indført en klausul om, at med iestøtten kun kan gives til skrevne medier. medier, der anvender levende billeder til nyheds- og kulturformidlingen, omfattes af loven på linje med ski-evne internetbaserede nyhedsmedier. Foreningen foreslår derfor, gennemgribende reform af den støtte, der i dag er baseret på trykte medier og som derfor internetbaserede nyhedsmedier, der i øvrigt opfylder kriterierne i paragraffen, kan opnå at paragi-af 1, stk. i ændres, således at støtten ikke begrænses til skrevne medier. forskellige scenarier og støtteformer, der i varierende omfang åbner for at støtte medier ikke er i samkiang med dagens mediebillede. Mediestøtterapporten opererer med støtte fra henholdsvis hovedordningen, suppiementsordningen og innovationspuljen. på tværs af de eksisterende platforme. I den sammenhæng er det værd at bemærke, at Ligeledes skal paragrafferne 5, 6 og 8 ændres, således at også ikke-skrevne mediestøtterapporten ikke som udgangspunkt skelner mellem tekst og levende billeder. I Klaus Hansen, direktør, Producentforeningen rapporten omtales alene redaktionelt indhold. Forarbejdet til lovforslaget har været stemmeaftale indeholder dog ikke en skelnen mellem skrevne medier og audiovisuelle medieprojekter med helt eller delvist audiovisuelt indhold kan modtage støtte fra omfattende og tidskrævende, og det er nedslående at konstatere, at resultatet af den medier. Producentforeningen vil gerne have en forklaring på, at der i perioden fra Med venlig hilsen Producentforeningen vil derfor kraftigt opfordre til, at fritstående internetbaserede Kulturministeren har i sit sval- til kulturudvalget den 18. april 2013 om, hvorvidt innovationspuljen, henvist til stemmeaftalen mellem regeringen og Enhedslisten. Denne Producentforeningen Bernhard Bangs Allé Frederiksberg

25 1/1 ningen. w.rigsrevisionen.dk Fax København K RJGSREVISIONEN Rigsrevisionen forudsætter desuden, at Kulturstyrelsen etablerer de fornødne interne kontrofler til sikring af, at der kun udbetales tilskud til tilskudsmodtage Ved af 2. maj 2013 har Kulturstyrelsen fremsendt udkast til forslag til Kulturstyrelsen St. Kongensgade 45 gelse samt revision mv. Rigsrevisionen forudsætter, at vi får forelagt disse til Høring vedr, udkast til forslag til lov om med iestøtte 29. maj København V Tlf Jenny Kingbo H.C. Andersens Boulevard 2 Souschef, fuldmægtig Gennemgangen har ikke givet anledning til yderligere bemærkninger. samt 12 stk. 4, at Kulturministeren fastsætter nærmere regler for tilskudde ne herunder ansøgningernes indhold, udbetaling af tilskud, regnskabsaflæg revisionen skal udtale sig om i henhold til rigsrevisorlovens 7 eller 10. lov om med iestøtte til høring i Rigsrevisionen. Med venlig hilsen Rigsrevisionen har foretaget en gennemgang af det fremsendte lovforslag re, der er berettiget hertil, og at der kan aflægges et rigtigt regnskab for ord udtalelse inden ikrafttræden. Rigsrevisionen har konstateret, at det fremgår af 7, 9 stk. 6, 10 stk. 3 med henblik på at efterse, om udkastet indeholder bestemmelser, som Rigs J.nr.: Kontor: 2. Kontor

Kommenteret høringsnotat om udkast til bekendtgørelse om mediestøtte

Kommenteret høringsnotat om udkast til bekendtgørelse om mediestøtte 28. november 2013 Kommenteret høringsnotat om udkast til bekendtgørelse om mediestøtte Kulturstyrelsen sendte den 24. oktober 2013 et udkast til bekendtgørelse om mediestøtte i høring med frist til den

Læs mere

Kulturstyrelsen sendte den 2. maj 2013 et udkast til forslag til lov om mediestøtte i høring med frist til torsdag den 30. maj 2013.

Kulturstyrelsen sendte den 2. maj 2013 et udkast til forslag til lov om mediestøtte i høring med frist til torsdag den 30. maj 2013. NOTAT 20. juni 2013 Kommenteret høringsnotat om udkast til forslag om lov om mediestøtte Kulturstyrelsen sendte den 2. maj 2013 et udkast til forslag til lov om mediestøtte i høring med frist til torsdag

Læs mere

Forslag til lov om ændring af lov om mediestøtte

Forslag til lov om ændring af lov om mediestøtte Forslag til lov om ændring af lov om mediestøtte (Tilskud til nyhedsmedier i grænselandet) 1 I lov nr. 1604 af 26. december 2013 om mediestøtte foretages følgende ændringer: 1. I 2 indsættes efter el.lign.":

Læs mere

DRs VIRKSOMHEDSSTRATEGI 2015 2018

DRs VIRKSOMHEDSSTRATEGI 2015 2018 VÆRD AT DELE STADIG ORIGINAL. MERE DIGITAL DR er sat i verden for at skabe og formidle kultur og journalistik til hele befolkningen. Public service-opgaven har været den samme siden DRs første udsendelser

Læs mere

Bekendtgørelse om mediestøtte

Bekendtgørelse om mediestøtte BEK nr 1653 af 27/12/2013 (Gældende) Udskriftsdato: 27. januar 2017 Ministerium: Kulturministeriet Journalnummer: Kulturmin., Kulturstyrelsen, j.nr. 2013-015513 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Høring om den fremtidige offentlige mediestøtte

Høring om den fremtidige offentlige mediestøtte Høring om den fremtidige offentlige mediestøtte 16. maj 2011 Henning Dyremose Formand for Udvalget om den fremtidige offentlige mediestøtte Program for høringen Kl. 10.00-10.20 Velkomst Kl. 10.20-11.30

Læs mere

22 dec 11 Notat. Høringssvar fra Dansk Journalistforbund vedr. rapporten Demokratistøtte Fremtidens mediestøtte

22 dec 11 Notat. Høringssvar fra Dansk Journalistforbund vedr. rapporten Demokratistøtte Fremtidens mediestøtte 22 dec 11 Notat Høringssvar fra Dansk Journalistforbund vedr. rapporten Demokratistøtte Fremtidens mediestøtte Dansk Journalistforbund (DJ) har været repræsenteret direkte med forbundets formand Mogens

Læs mere

SPECIALRAPPORT Journalistiske kvaliteter 1999-2014

SPECIALRAPPORT Journalistiske kvaliteter 1999-2014 SPECIALRAPPORT Journalistiske kvaliteter 1999-2014 Kulturstyrelsen H. C. Andersens Boulevard 2 DK-1553 København V +45 3373 3373 www.kulturstyrelsen.dk medieudviklingen@kulturstyrelsen.dk www.kulturstyrelsen.dk/medieudviklingen

Læs mere

DRs VIRKSOMHEDSSTRATEGI

DRs VIRKSOMHEDSSTRATEGI 017-20 VÆRD AT DELE. STADIG ORIGINAL. MERE DIGITAL. MISSION DRs mission er, at DR samler, udfordrer og oplyser Danmark. VISION Det er DRs vision at tilbyde indhold, der er værd at dele originalt kvalitetsindhold

Læs mere

Flensborg Avis, redaktionel produktionsstøtte 2015 j.nr. MEST

Flensborg Avis, redaktionel produktionsstøtte 2015 j.nr. MEST Slots- og Kulturstyrelsen Flensborg Avis AG Thorsvej 8 6330 Padborg Att. Jørgen Møllekær jm@fla.de; tk@fla.de H.C. Andersens Boulevard 2 1553 København V Telefon 33 95 42 00 post@slks.dk www.slks.dk 29.

Læs mere

Høring om den fremtidige mediestøtte

Høring om den fremtidige mediestøtte Institution Gade By Att. Navn 9. marts 2011 Høring om den fremtidige mediestøtte Udvalget om den fremtidige offentlige mediestøtte er for øjeblikket i gang med at udarbejdet et grundlag for regeringens

Læs mere

Bekendtgørelse om forretningsorden for Medienævnet

Bekendtgørelse om forretningsorden for Medienævnet 20. december 2013 Bekendtgørelse om forretningsorden for Medienævnet I medfør af 13 i lov om mediestøtte, jf. lov nr. XXX af XXX, fastsættes: Medienævnets organisering 1. Medienævnet består af syv medlemmer,

Læs mere

Kravspecifikation. H.C. Andersens Boulevard 2 DK-1553 København V +45 3373 3373 www.kulturstyrelsen.dk post@kulturstyrelsen.dk EAN: 5798000793989

Kravspecifikation. H.C. Andersens Boulevard 2 DK-1553 København V +45 3373 3373 www.kulturstyrelsen.dk post@kulturstyrelsen.dk EAN: 5798000793989 Kravspecifikation (Kravspecifikation vedrørende Kulturstyrelsens rammeudbud af delaftaler vedrørende økonomiske og mediefaglige konsulentvurderinger til brug for behandling af ansøgninger i innovationspuljen,

Læs mere

selvstyrets bekendtgørelse nr. 19 af 8. oktober 2015 om medietilskud [medfør af 31 i landstingsforordning nr. 10 af 21. maj 2002 om kultur- og ñitidsvirksomhed, fastsættes: 3. Tilskud ydes til projekter,

Læs mere

Politik. Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune

Politik. Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune Politik Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune Indhold Hvad er en social økonomisk virksomhed? 3 Politikkens grundlæggende principper samt konkrete

Læs mere

Staten finansierer eller delfinansierer public service-radio og fjernsyn og dagblade gennem forskellige ordninger.

Staten finansierer eller delfinansierer public service-radio og fjernsyn og dagblade gennem forskellige ordninger. Danske Dagblades Forening DDF synspunkter på dagbladenes 0-moms Ebbe Dal, 14. maj 2008 En vigtig forudsætning for at opretholde og udvikle den samfundsprofil, som kendetegner Danmark, er bl.a. at skabe

Læs mere

nmlkji nmlkj Felter markeret med * skal udfyldes. Oplysninger om ansøger (juridisk ansvarlig) CVR-nummer Link til CVR Produktionsnummer

nmlkji nmlkj Felter markeret med * skal udfyldes. Oplysninger om ansøger (juridisk ansvarlig) CVR-nummer Link til CVR Produktionsnummer Medienævnet Felter markeret med skal udfyldes. Udviklingsstøtte Oplysninger om ansøger (juridisk ansvarlig) CVR-nummer Link til CVR Produktionsnummer Virksomhed/udgiver Afdeling Kontaktperson, fornavn

Læs mere

Vejledning til ansøgning om støtte fra Dagbladsnævnet

Vejledning til ansøgning om støtte fra Dagbladsnævnet August 2013 Vejledning til ansøgning om støtte fra Indledning Denne vejledning er gældende for ansøgning om støtte fra. I Lov om (Lov nr. 576 af 24. juni 2005) er det fastlagt, at staten kan yde støtte

Læs mere

Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger

Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger Bemærkninger til forslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning Inatsisartutlov nr. 20 af 3. december 2012 om erhvervsfremme til landbaserede erhverv har til formål at styrke udviklingen af det grønlandske

Læs mere

Finanstilsynet Århusgade 110 2100 København Ø. Att.: Fuldmægtig Christian Turley Pr. email: ministerbetjening@ftnet.dk, cht@ftnet.dk. 12.

Finanstilsynet Århusgade 110 2100 København Ø. Att.: Fuldmægtig Christian Turley Pr. email: ministerbetjening@ftnet.dk, cht@ftnet.dk. 12. Finanstilsynet Århusgade 110 2100 København Ø Att.: Fuldmægtig Christian Turley Pr. email: ministerbetjening@ftnet.dk, cht@ftnet.dk 12. august 2013 Høring af udkast til lovforslag om ændring af lov om

Læs mere

Bekendtgørelse om tilskud til distribution af dagblade

Bekendtgørelse om tilskud til distribution af dagblade Kulturudvalget (2. samling) KUU alm. del - Bilag 30 Offentligt BEK nr 1310 af 26/11/2007 Gældende (Dagsbladspuljen) Bekendtgørelse om tilskud til distribution af dagblade I medfør af 6, stk. 5, 7 og 12,

Læs mere

Vejledning om indberetning og dokumentation af redaktionelle omkostninger i forbindelse med produktionsstøtte

Vejledning om indberetning og dokumentation af redaktionelle omkostninger i forbindelse med produktionsstøtte 6. januar 2014 Vejledning om indberetning og dokumentation af redaktionelle omkostninger i forbindelse med produktionsstøtte Lov nr. 1604 af 26. december 2013 om mediestøtte omhandler tilskud til trykte

Læs mere

Bilag 3: Spørgeskemaundersøgelse, journalister

Bilag 3: Spørgeskemaundersøgelse, journalister Bilag 3: Spørgeskemaundersøgelse, journalister Hvilken platform er du primært tilknyttet? Print 538 0 0 0 0 0 0 51,3% TV 0 202 0 0 0 0 0 19,3% Radio 0 0 98 0 0 0 0 9,3% Net 0 0 0 130 0 0 0 12,4% Sociale

Læs mere

De indberettede redaktionelle omkostninger er grundlag for udregning af tilskud i næste tilskudsår.

De indberettede redaktionelle omkostninger er grundlag for udregning af tilskud i næste tilskudsår. UDKAST 24. oktober 2013 Vejledning om indberetning og dokumentation af redaktionelle omkostninger i forbindelse med produktionsstøtte Lov om mediestøtte af xx. december 2013 omhandler tilskud til trykte

Læs mere

Mini- opgave: Public service

Mini- opgave: Public service Mini- opgave: Public service Begrebet public service bruges inden for mediebranchen, når man taler om virksomheder. Public service - virksomheden, er en virksomhed der gennem offentlig finansiering, er

Læs mere

Fortolkninger til folkeoplysningsloven

Fortolkninger til folkeoplysningsloven Lederhåndbog side 2.3.1 Fortolkninger til folkeoplysningsloven Følgeskrivelse til folkeoplysningsbekendtgørelsen Uddrag af Undervisningsministeriets følgeskrivelse til BEK nr. 990 af 03/11/2000 Generelt

Læs mere

RATIONALET FOR PUBLIC SERVICE I DET 21. ÅRHUNDREDE

RATIONALET FOR PUBLIC SERVICE I DET 21. ÅRHUNDREDE RATIONALET FOR PUBLIC SERVICE I DET 21. ÅRHUNDREDE Debatoplæg til Public service-udvalgets temamøde den 10. september 2015 S I D E 2 AF 6 R A T I O N A L E T F O R P U B L I C S E R V I C E I D E T 2 1.

Læs mere

Vejledning for Pulje A

Vejledning for Pulje A Vejledning for Pulje A 2015-2017 Tilskud fra Pulje A søges ved at udfylde et elektronisk ansøgningsskema, der tilgås fra Europa-Nævnets hjemmeside http://www.europanaevnet.dk/soeg-tilskud/pulje-a/ Ansøgningsfristen

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget L 81 Bilag 1 Offentligt

Børne- og Undervisningsudvalget L 81 Bilag 1 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 L 81 Bilag 1 Offentligt Sagsnr.: 181.77M.351 Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling December 2015 Høringsnotat Forslag til lov om ændring af lov om Sydslesvigudvalget

Læs mere

Vejledning for Pulje B

Vejledning for Pulje B Vejledning for Pulje B 2015-2017 Tilskud fra Pulje B søges ved at udfylde et elektronisk ansøgningsskema, der tilgås fra Europa-Nævnets hjemmeside http://www.europanaevnet.dk/soeg-tilskud/pulje-a/ Ansøgningsfristen

Læs mere

Kommentar til Kulturministerens svar på Mogens Jensens (S) spørgsmål nr. 150 til Kulturministeren.

Kommentar til Kulturministerens svar på Mogens Jensens (S) spørgsmål nr. 150 til Kulturministeren. Kulturudvalget 2010-11 KUU alm. del Bilag 161 Offentligt Preben Sepstrup Kommunikation & Medier Kommentar til Kulturministerens svar på Mogens Jensens (S) spørgsmål nr. 150 til Kulturministeren. Baggrund

Læs mere

9. september 2014. Danske Medier Pressens Hus Skindergade 7 1159 København K. Att.: Administrerende direktør Ebbe Dal ed@danskemedier.

9. september 2014. Danske Medier Pressens Hus Skindergade 7 1159 København K. Att.: Administrerende direktør Ebbe Dal ed@danskemedier. 9. september 2014 Danske Medier Pressens Hus Skindergade 7 1159 København K Radio- og tv-nævnet Jette Fievé chefkonsulent, cand.jur. xjfi@kulturstyrelsen.dk www.kulturstyrelsen.dk Att.: Administrerende

Læs mere

Vækst og Forretningsudvikling

Vækst og Forretningsudvikling Vækst og Forretningsudvikling Uddrag af artikel trykt i Vækst og Forretningsudvikling. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Formand Christian Scherfig Radio- og tv-nævnet Styrelsen for Bibliotek og Medier H.C. Andersens Boulevard 2 1553 København V. Kære Christian Scherfig

Formand Christian Scherfig Radio- og tv-nævnet Styrelsen for Bibliotek og Medier H.C. Andersens Boulevard 2 1553 København V. Kære Christian Scherfig Formand Christian Scherfig Radio- og tv-nævnet Styrelsen for Bibliotek og Medier H.C. Andersens Boulevard 2 1553 København V BESTYRELSEN DR Byen Emil Holms Kanal 20 DK-0999 København C T +45 3520 3040

Læs mere

Vejledning om Dagbladspuljen for tilskudsåret 2012. - distributionstilskud til dagblade

Vejledning om Dagbladspuljen for tilskudsåret 2012. - distributionstilskud til dagblade Vejledning om Dagbladspuljen for tilskudsåret 2012 - distributionstilskud til dagblade Hvad er Dagbladspuljen? Kulturministeriets dagbladspulje giver tilskud til distribution af kommercielt udgivne dagblade,

Læs mere

Vejledning om indberetning og dokumentation af redaktionelle omkostninger i forbindelse med produktionsstøtte i 2016

Vejledning om indberetning og dokumentation af redaktionelle omkostninger i forbindelse med produktionsstøtte i 2016 31. august 2015 Vejledning om indberetning og dokumentation af redaktionelle omkostninger i forbindelse med produktionsstøtte i 2016 Lov nr. 1604 af 26. december 2013 om mediestøtte omhandler tilskud til

Læs mere

DANMARK. Att.: Mohammed Ahsan Odense, den 25. februar 2010. Vedr.: Høring om Offentlighedskommissionens betænkning om offentlighedsloven

DANMARK. Att.: Mohammed Ahsan Odense, den 25. februar 2010. Vedr.: Høring om Offentlighedskommissionens betænkning om offentlighedsloven li DANMARK Justitsministeriet Slotsholmsgade 10 1216 København K Att.: Mohammed Ahsan Odense, den 25. februar 2010 SAG 2010-00182 MeeljRibu Vedr.: Høring om Offentlighedskommissionens betænkning om offentlighedsloven

Læs mere

Til institutter og forskningsmiljøer på medieområdet. København den 1. november 2005

Til institutter og forskningsmiljøer på medieområdet. København den 1. november 2005 RADIO- OG TV-NÆVNET Til institutter og forskningsmiljøer på medieområdet København den 1. november 2005 Opslag om 50 % finansiering af to phd.-stipendier af forskningspuljen om public service-medier Regeringen

Læs mere

Forslag til lov om ændring af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed. (Ny ordning for udsendelse af ikkekommercielt tv)

Forslag til lov om ændring af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed. (Ny ordning for udsendelse af ikkekommercielt tv) Forslag til lov om ændring af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed (Ny ordning for udsendelse af ikkekommercielt tv) 1. I lov om radio- og fjernsynsvirksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 988 af 6. oktober

Læs mere

Retsudvalget L 90 Bilag 5 Offentligt

Retsudvalget L 90 Bilag 5 Offentligt Retsudvalget 2010-11 L 90 Bilag 5 Offentligt Folketingets Retsudvalg Christiansborg 1240 København K Vanløse d. 31. december 2010 Kære medlemmer af Folketingets Retsudvalg I forbindelse med Folketingets

Læs mere

Resumé fra informations- og spørgemødet den 17. februar 2014 kl 13.00 16.00

Resumé fra informations- og spørgemødet den 17. februar 2014 kl 13.00 16.00 20. februar 2014 Søren F. Jensen Juridisk specialkonsulent sfj@bibliotekogmedier.dk Direkte tlf.: 33 73 33 27 Resumé fra informations- og spørgemødet den 17. februar 2014 kl 13.00 16.00 I forbindelse med

Læs mere

BLIV MEDLEM AF FORUM FOR BÆREDYGTIG FORRETNING. Side 1

BLIV MEDLEM AF FORUM FOR BÆREDYGTIG FORRETNING. Side 1 BLIV MEDLEM AF FORUM FOR BÆREDYGTIG FORRETNING Side 1 Virksomheder mener: At CSR er relevant for forretning og bundlinje. At de gerne vil videre med deres CSR-arbejde. At de kan lære noget af andre virksomheders

Læs mere

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Det gode lokale samarbejde - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde Februar 2007 Øvrige publikationer/foldere i samme

Læs mere

Høringssvar vedr. forslag til Lov om Danmarks Grønne Investeringsfond

Høringssvar vedr. forslag til Lov om Danmarks Grønne Investeringsfond Erhvervs- og Vækstministeriet Slotsholmsgade 10-12 DK - 1216 København K NAH@evm.dk København, den 29. september 2014 Høringssvar vedr. forslag til Lov om Danmarks Grønne Investeringsfond Hermed følger

Læs mere

Tilsted PR RÅDGIVNING JOURNALISTIK FOTO MULTIMEDIE STATISTIK VURDERING SELEKTERING HÅNDTERING TIMING

Tilsted PR RÅDGIVNING JOURNALISTIK FOTO MULTIMEDIE STATISTIK VURDERING SELEKTERING HÅNDTERING TIMING Tilsted PR RÅDGIVNING JOURNALISTIK FOTO MULTIMEDIE STATISTIK VURDERING SELEKTERING HÅNDTERING TIMING PR Målgruppe Officielt er PR en forkortelse af det engelske Public Relations, der fokuserer på forholdet

Læs mere

Public service. Medieudvikling Obligatorisk individuel opgave Victoria Als Klein Alternativ B

Public service. Medieudvikling Obligatorisk individuel opgave Victoria Als Klein Alternativ B Public service Public service er, i al sin enkelthed, en service tildelt den brede befolkning. Det vil sige tv og radioprogrammer, udbudt af virksomheder som DR og TV 2, med varierende og kvalitetsrigt

Læs mere

DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C. Att.: DR Jura Politik Strategi

DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C. Att.: DR Jura Politik Strategi DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C Att.: DR Jura Politik Strategi Radio- og tv-nævnet 22. november 2013 Sagsnr: 2013-010561 Grace Nguyen Suhadi Fuldmægtig, cand.jur. gns@kulturstyrelsen.dk Direkte

Læs mere

Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere

Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere Erik Albæk, Arjen van Dalen & Claes de Vreese Center for Journalistik Institut for Statskundskab Syddansk Universitet

Læs mere

Forslag. til. Bekendtgørelse om distributionstilskud til visse periodiske blade og tidsskrifter

Forslag. til. Bekendtgørelse om distributionstilskud til visse periodiske blade og tidsskrifter Forslag til Bekendtgørelse om distributionstilskud til visse periodiske blade og tidsskrifter I medfør af 1, stk. 2, 2 og 3, stk. 1, i lov nr. 1214 af 27. december 2003 om distributionstilskud til visse

Læs mere

Kommunikatørens. Guide til Platforme. lahme.dk

Kommunikatørens. Guide til Platforme. lahme.dk Kommunikatørens Guide til Platforme lahme.dk Kommunikatørens Guide til Platforme 2 Kære læser, Ja, måske ved du allerede alt det, jeg vil fortælle dig i det nedenstående. Måske har du slet ikke brug for

Læs mere

Sendesamvirket Hovedstaden har bedt om foretræde, da Sendesamvirkets medlemmer er bekymret for udviklingen for det ikkekommercielle lokal-tv.

Sendesamvirket Hovedstaden har bedt om foretræde, da Sendesamvirkets medlemmer er bekymret for udviklingen for det ikkekommercielle lokal-tv. Kulturudvalget 2016-17 KUU Alm.del Bilag 39 Offentligt www.kanalhovedstaden.dk Sendesamvirket Hovedstaden, Helgolandsgade 10, 1653 København V CVR 35561951 - Telefon 21 69 39 46 tv@tvkobenhavn.dk Den 16.november

Læs mere

Folkekirken.dk. Koncept for folkekirken.dk

Folkekirken.dk. Koncept for folkekirken.dk Folkekirken.dk Koncept for folkekirken.dk Udkast 27.08.0916.06.09 Koncept for folkekirken.dk 27.08.09 Folkekirken.dk er Den Danske Folkekirkes hjemmeside. For driften af folkekirken.dk gælder følgende:

Læs mere

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale:

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: KULTURAFTALE Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: 1. Indledning Aftalen tager udgangspunkt i Festugens formål jf. vedtægterne samt Kulturaftalen mellem Kulturministeriet

Læs mere

SOCIALE MEDIER De digitale dialogplatforme

SOCIALE MEDIER De digitale dialogplatforme SOCIALE MEDIER De digitale dialogplatforme Facebook, LinkedIn, The Sima, Twitter, My Space alle sociale medier - og der er nok at vælge imellem. De kan bruges til langt mere end at fortælle om den seneste

Læs mere

Vejledning til ansøgning om redaktionel produktionsstøtte i 2016

Vejledning til ansøgning om redaktionel produktionsstøtte i 2016 Vejledning til ansøgning om redaktionel produktionsstøtte i 2016 31. august 2015 Indhold Vejledning i udfyldelse af ansøgningsblanketten... 2 Fane 1: Oplysninger om ansøger... 2 Fane 2: Oplysninger om

Læs mere

Originalt dansk produceret indhold (tv, film, musik, nyhedsproduktion osv.) er en afgørende faktor for at opretholde dansk kultur og sprog.

Originalt dansk produceret indhold (tv, film, musik, nyhedsproduktion osv.) er en afgørende faktor for at opretholde dansk kultur og sprog. Notat Kommissorium for udvalg om den fremtidige finansiering af dansk, digital indholdsproduktion Problemstilling Den teknologiske udvikling og globaliseringen har stor indflydelse på medieudviklingen

Læs mere

14dvokatrådei ADVOKATfl

14dvokatrådei ADVOKATfl noksifunktdk / Med venlii hilsen -hring - I ) 4 nu 2G 3 1\\ 33 37 SAMFUNDET Kulturudvalget 2013-14 L 20 Bilag 1 Offentligt Ii).\ik 235Sl Adokatrdet har ikke bemærkninger til det fremsendte horingsmateriale.

Læs mere

Beskriv stridspunkterne i den aktuelle politiske diskussion om DRs rolle og public service tankegangen i Danmark i dag

Beskriv stridspunkterne i den aktuelle politiske diskussion om DRs rolle og public service tankegangen i Danmark i dag PUBLIC SERVICE Hvad er public service og hvilken betydning har public service forpligtelserne for DR og TV2? Public service. En simpelt oversættelse siger, at public service betyder i folkets tjeneste.

Læs mere

Finanstilsynet Vibeke Olesen Århusgade København Ø

Finanstilsynet Vibeke Olesen Århusgade København Ø Finanstilsynet Vibeke Olesen Århusgade 110 2100 København Ø Mæglere - ændringsforslag til god skik bekendtgørelsen for mæglere - høringssvar fra Finanstilsynet har den 30. marts 2012 sendt forslag til

Læs mere

Vejledning til ansøgning i Videncenter for. Velfærdsledelse. 1. Titel. 2. Ansøgt beløb. 3. Hovedansøger 17/03/11. Videncenter for.

Vejledning til ansøgning i Videncenter for. Velfærdsledelse. 1. Titel. 2. Ansøgt beløb. 3. Hovedansøger 17/03/11. Videncenter for. Vejledning til ansøgning i Videncenter for Velfærdsledelse Dette er en vejledning til udfyldelse af ansøgningsskemaet. For yderligere information henvises til www.velfaerdsledelse.dk. Mulige ansøgere opfordres

Læs mere

Høringssvar ændringer i serviceloven vedr. borgerrettet personlig assistance (BPA) mm.

Høringssvar ændringer i serviceloven vedr. borgerrettet personlig assistance (BPA) mm. Social-, børne- og integrationsministeriet Att.: Tina Hansen Holmens Kanal 22 1060 København k Høringssvar ændringer i serviceloven vedr. borgerrettet personlig assistance (BPA) mm. 20. januar 2014 Høringsbrevet

Læs mere

Vejledning til ansøgning om redaktionel produktionsstøtte i 2015

Vejledning til ansøgning om redaktionel produktionsstøtte i 2015 29. august 2014 Vejledning til ansøgning om redaktionel produktionsstøtte i 2015 Indhold Vejledning i udfyldelse af ansøgningsblanketten... 2 Fane 1: Oplysninger om ansøger... 2 Fane 2: Oplysninger om

Læs mere

DANSK ERHVERVS INNOVATIONSPOLITIK VIDEN, INNOVATION OG VÆKST ALLE IDEER SKAL HAVE EN FAIR CHANCE

DANSK ERHVERVS INNOVATIONSPOLITIK VIDEN, INNOVATION OG VÆKST ALLE IDEER SKAL HAVE EN FAIR CHANCE fremtiden starter her... DANSK ERHVERVS INNOVATIONSPOLITIK VIDEN, INNOVATION OG VÆKST ALLE IDEER SKAL HAVE EN FAIR CHANCE dansk erhvervs innovationspolitik / Dansk Erhverv 3 Innovation Innovation handler

Læs mere

INATSISARTUT. Selvstyrelovens sprogbestemmelse forbyder ikke anvendelsen af dansk i Inatsisartut

INATSISARTUT. Selvstyrelovens sprogbestemmelse forbyder ikke anvendelsen af dansk i Inatsisartut INATSISARTUT Medlemmerne af Inatsisartut Dato: 23. marts 2015 J.nr.: 01.82-00064 Selvstyrelovens sprogbestemmelse forbyder ikke anvendelsen af dansk i Inatsisartut Formandskabet har fået udarbejdet et

Læs mere

Ansøgningsvejledning til støtte til uddannelsesaktiviteter i. i forbindelse med ikkekommerciel lokalradio- og -tvvirksomhed.

Ansøgningsvejledning til støtte til uddannelsesaktiviteter i. i forbindelse med ikkekommerciel lokalradio- og -tvvirksomhed. Radio- og tv-nævnet Efteråret 2015 rtv@kulturstyrelsen.dk Ansøgningsvejledning til støtte til uddannelsesaktiviteter i forbindelse med ikkekommerciel lokalradio- og tvvirksomhed (uddannelsespuljen) Baggrund

Læs mere

Bemærkninger til forordningsforslaget. Almindelige bemærkninger

Bemærkninger til forordningsforslaget. Almindelige bemærkninger 17. marts 2006 FM 2006/21 Bemærkninger til forordningsforslaget 1. Baggrunden for forordningsforslaget Almindelige bemærkninger Landstingsforordning nr. 6 af 14. november 2004, der trådte i kraft den 1.

Læs mere

Høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af lov om aktie- og anpartsselskaber og forskellige love (Obligatorisk digital kommunikation)

Høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af lov om aktie- og anpartsselskaber og forskellige love (Obligatorisk digital kommunikation) Erhvervs- og Vækstministeriet Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Sendt til: om2@evm.dk Høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af lov om aktie- og anpartsselskaber og forskellige love (Obligatorisk

Læs mere

Samråd i ERU den 6. juni 2013 Spørgsmål AI stillet efter ønske fra Hans Christian Schmidt (V) og Peter Juel Jensen (V).

Samråd i ERU den 6. juni 2013 Spørgsmål AI stillet efter ønske fra Hans Christian Schmidt (V) og Peter Juel Jensen (V). Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13 ERU Alm.del Bilag 282 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 6. juni 2013 Samråd i ERU den 6. juni 2013 Spørgsmål AI stillet efter ønske fra Hans Christian Schmidt

Læs mere

KLF S KOMMUNIKATIONSPOLITIK

KLF S KOMMUNIKATIONSPOLITIK KLF S KOMMUNIKATIONSPOLITIK Københavns Lærerforening ønsker at sikre lettilgængelig og tidssvarende kommunikation til og fra medlemmer og omverdenen. Vores indsats skal være præget af åbenhed, professionalitet

Læs mere

DRs kommunikationspolitik gælder for alle i DR - kommunikation om DR er alles ansvar.

DRs kommunikationspolitik gælder for alle i DR - kommunikation om DR er alles ansvar. DRs kommunikationspolitik 1. En klar profil blandt medarbejdere og i omverdenen DR arbejder for seerne, lytterne og netbrugerne og skal ikke varetage særinteresser, men sikre de grundlæggende public service-hensyn

Læs mere

Vejledende notat om Filmlovens 18 og Kulturministeriets bekendtgørelse om kommunalt tilskud til biografvirksomhed

Vejledende notat om Filmlovens 18 og Kulturministeriets bekendtgørelse om kommunalt tilskud til biografvirksomhed 1 of 7 20. januar 2015 Vejledende notat om Filmlovens 18 og Kulturministeriets bekendtgørelse om kommunalt tilskud til biografvirksomhed 2 of 7 1 Baggrund Foreningen af mindre og mellemstore biografer

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Undervisningsministeriets. tilskuddet til Sydslesvig. December 2010

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Undervisningsministeriets. tilskuddet til Sydslesvig. December 2010 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Undervisningsministeriets forvaltning af tilskuddet til Sydslesvig December 2010 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om Undervisningsministeriets

Læs mere

14dvokatrådei ADVOKATfl

14dvokatrådei ADVOKATfl / -hring - I ) 4 nu 2G 3 Ii).\ik 235Sl SAMFUNDET Adokatrdet har ikke bemærkninger til det fremsendte horingsmateriale. 14dvokatrådei ADVOKATfl heiturkninger til uvennævnie udkast. Ved e-rnaii af 02-05-2013

Læs mere

Redegørelse fra Aller Media A/S i forbindelse med SE og HØR-sagen

Redegørelse fra Aller Media A/S i forbindelse med SE og HØR-sagen Den 27. juni 2014 Redegørelse fra Aller Media A/S i forbindelse med SE og HØR-sagen Den eksterne uvildige undersøgelse, der har haft til formål at afdække omfanget af anvendelsen af ulovlige overvågningsmetoder

Læs mere

NOTAT Til Arbejdsgruppen vedrørende den fremtidige lokalradioog tv-ordning

NOTAT Til Arbejdsgruppen vedrørende den fremtidige lokalradioog tv-ordning RADIO- OG TV-NÆVNET NOTAT Til Arbejdsgruppen vedrørende den fremtidige lokalradioog tv-ordning 6. maj 2003 Referat af arbejdsgruppens 3. møde den 11. april 2003 MEDIE- OG TILSKUDSSEKRETARIATET Til stede:

Læs mere

Vejledning om tilskud til forsknings- og informationsprojekter fra Landdistriktspuljen 2015

Vejledning om tilskud til forsknings- og informationsprojekter fra Landdistriktspuljen 2015 Vejledning om tilskud til forsknings- og informationsprojekter fra Landdistriktspuljen 2015 Indhold 1. Forsknings- og informationsprojekternes formål og karakter... 3 1.1. Hvad kan der ydes tilskud til?...

Læs mere

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Retsudvalget L 65 - Svar på Spørgsmål 13 Offentligt Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Kontor: Civilkontoret Sagsnr.: 2006-156-0047 Dok.: JKA40191 Besvarelse af spørgsmål nr. 13 af 24. februar

Læs mere

Alternativ B: Public Service

Alternativ B: Public Service Alternativ B: Public Service Public service er til tider et uklart fænomen. På trods af enigheden om public service-mediernes betydning, er der til tider uenighed om den præcise definition af begrebet.

Læs mere

Efter klagenævnets opfattelse er det nu fremsatte lovforslag (L 204 af 29. april 2011) imidlertid ikke egnet til at sikre formålet.

Efter klagenævnets opfattelse er det nu fremsatte lovforslag (L 204 af 29. april 2011) imidlertid ikke egnet til at sikre formålet. Klagenævnet for Udbud Adresse: Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, Kampmannsgade 1, 1780 København V. Telefon: 33 30 77 00 - Telefax: 33 30 76 00 - mail: klfu@eogs.dk - Internet-adresse: www.klfu.dk moc@kfst.dk

Læs mere

Udkast til Bekendtgørelse om formidlingstilskud til nedbringelse af billetpriser

Udkast til Bekendtgørelse om formidlingstilskud til nedbringelse af billetpriser 10. oktober 2012 Udkast til Bekendtgørelse om formidlingstilskud til nedbringelse af billetpriser I medfør af 24, stk. 3, i lov om scenekunst, jf. lovbekendtgørelse nr. 529 af 4. juni 2012, fastsættes:

Læs mere

Vedr.: Høringssvar om regeringens forslag til en national demenshandlingsplan 2025 Et trygt og værdigt liv med demens.

Vedr.: Høringssvar om regeringens forslag til en national demenshandlingsplan 2025 Et trygt og værdigt liv med demens. Sundheds og ældreministeriet Holbergsgade 6 1057 København K København, den 17. oktober 2016 Vedr.: Høringssvar om regeringens forslag til en national demenshandlingsplan 2025 Et trygt og værdigt liv med

Læs mere

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Retsudvalget L 65 - Svar på Spørgsmål 7 Offentligt Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Kontor: Civilkontoret Sagsnr.: 2006-156-0041 Dok.: HTR40329 Besvarelse af spørgsmål nr. 7 af 12. januar

Læs mere

KOMMENTERET HØRINGSOVERSIGT vedrørende forslag til lov om jobordning for veteraner (Lovforslag L 80)

KOMMENTERET HØRINGSOVERSIGT vedrørende forslag til lov om jobordning for veteraner (Lovforslag L 80) November 2016 KOMMENTERET HØRINGSOVERSIGT vedrørende forslag til lov om jobordning for veteraner (Lovforslag L 80) Et udkast til lovforslag har i perioden 5. oktober 2016 til 26. oktober 2016 været sendt

Læs mere

FRI s høringssvar til udkast til forslag til en ny dansk udbudslov

FRI s høringssvar til udkast til forslag til en ny dansk udbudslov Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Carl Jakobsens Vej 35 2500 Valby Att. Signe Schmidt Ref.: HG/hg E-mail: hg@frinet.dk 7. januar 2015 Sendt pr. e-mail til rzn@kfst.dk FRI s høringssvar til udkast til

Læs mere

Redegørelse vedrørende Statsrevisorernes bemærkning til beretning nr. 1/2011 om tildelingen af individuel statsgaranti til Amagerbanken A/S

Redegørelse vedrørende Statsrevisorernes bemærkning til beretning nr. 1/2011 om tildelingen af individuel statsgaranti til Amagerbanken A/S Statsrevisorernes Sekretariat Christiansborg 1240 København K ERHVERVS- OG VÆKSTMINISTEREN Redegørelse vedrørende Statsrevisorernes bemærkning til beretning nr. 1/2011 om tildelingen af individuel statsgaranti

Læs mere

Ved skrivelse af 30. september 1997 spurgte advokat A på vegne af K pensionskasse Finanstilsynet:

Ved skrivelse af 30. september 1997 spurgte advokat A på vegne af K pensionskasse Finanstilsynet: Kendelse af 28. oktober 1998. 98-35.914. Spørgsmål om, hvorvidt en pensionskasse måtte være medejer af en nærmere bestemt erhvervsvirksomhed. Lov om tilsyn med firmapensionskasser 5. (Holger Dock, Suzanne

Læs mere

Folketingets Erhvervsudvalg

Folketingets Erhvervsudvalg Erhvervsudvalget 2010-11 L 181 Bilag 1 Offentligt Folketingets Erhvervsudvalg ØKONOMI- OG ERHVERVSMINISTEREN 30. marts 2011 ØKONOMI- OG Vedlagt fremsender jeg til udvalgets orientering høringsnotat samt

Læs mere

Filmaftale 2011-2014

Filmaftale 2011-2014 Filmaftale 2011-2014 Oktober 2010 Hovedoverskrifterne i regeringens udspil til filmaftalen er: 1. Et sundt og bæredygtigt filmproduktionsmiljø 2. Et fleksibelt og tilpasningsdygtigt støttesystem, der fremmer

Læs mere

DEMOKRATI OG DELTAGELSE

DEMOKRATI OG DELTAGELSE DEMOKRATI OG DELTAGELSE Arne Juul, Slagelse Boligselskab Ønsket om øget inddragelse Mange taler om det, men færre gør noget ved det. Mange har ønsket om det, men færre ved hvordan de skal gøre det. Hvordan

Læs mere

KOMMENTERET HØRINGSOVERSIGT

KOMMENTERET HØRINGSOVERSIGT Retsudvalget 2011-12 L 6 Bilag 1 Offentligt Lovafdelingen Dato: 24. oktober 2011 Kontor: Formueretskontoret Sagsbeh: Rasmus Linding Sagsnr.: 2011-7002-0002 Dok.: 228365 KOMMENTERET HØRINGSOVERSIGT om forslag

Læs mere

Bilag 1 Værditest af DR på skærme i det offentlige rum. Skærme på offentlige områder

Bilag 1 Værditest af DR på skærme i det offentlige rum. Skærme på offentlige områder Bilag 1 Værditest af DR på skærme i det offentlige rum Skærme på offentlige områder I det følgende værditestes tjenesten Skærme på offentlige områder. I Indledningen gøres der kort rede for den testede

Læs mere

Stillings- og profilbeskrivelse: Journalistisk redaktør for Fysioterapeuten

Stillings- og profilbeskrivelse: Journalistisk redaktør for Fysioterapeuten Stillings- og profilbeskrivelse: Journalistisk redaktør for Fysioterapeuten Stillingsbetegnelse Journalistisk redaktør Organisatorisk placering Danske Fysioterapeuters sekretariat, afdelingen Marketing

Læs mere

Retrokonverteringsbevilling

Retrokonverteringsbevilling Retrokonverteringsbevilling Vejledning Ansøgningstermin oktober 2015 Retrokonverterings-bevilling Vejledning Næste ansøgningsfrist 15. oktober 2015 Kulturstyrelsen Biblioteker H.C. Andersens Boulevard

Læs mere

HAR VI BRUG FOR OPHAVSRETTEN

HAR VI BRUG FOR OPHAVSRETTEN HAR VI BRUG FOR OPHAVSRETTEN HVAD ER OPHAVSRET? I Danmark og stort set resten af den øvrige verden har man en lovgivning om ophavsret. Ophavsretten beskytter værker såsom bøger, artikler, billedkunst,

Læs mere

- Der bør ikke ske en førtidig implementering af kravet om operationel revision

- Der bør ikke ske en førtidig implementering af kravet om operationel revision Finanstilsynet Att.: Helene Miris Møller Høringssvar på revisionsbekendtgørelsen 06.11.2014 har modtaget Finanstilsynets udkast til ændring af revisionsbekendtgørelsen og har følgende bemærkninger: Indledende

Læs mere

Den grafiske branche. hvor bevæger branchen sig hen, og er de grafiske virksomheder rustet til fremtiden? Rapport og resultater

Den grafiske branche. hvor bevæger branchen sig hen, og er de grafiske virksomheder rustet til fremtiden? Rapport og resultater Den grafiske branche hvor bevæger branchen sig hen, og er de grafiske virksomheder rustet til fremtiden? Rapport og resultater Marts 2014 Indhold Undersøgelsens hovedkonklusioner... 3 Baggrund... 3 Undersøgelsen...

Læs mere

1. Hvad skal Naturvejlederforeningen kommunikere? (hvilke budskaber) 25. marts 2014

1. Hvad skal Naturvejlederforeningen kommunikere? (hvilke budskaber) 25. marts 2014 25. marts 2014 Kommunikationsplan for Naturvejlederforeningen - udkast Forslag til konkrete tiltag, der kan sættes i værk for at føre kommunikationsstrategien ud i livet. Nedenstående tiltag skal løbende

Læs mere

Sådan får virksomheder succes med LinkedIn

Sådan får virksomheder succes med LinkedIn Sådan får virksomheder succes med LinkedIn Ny bog fyldt med præcise vejledninger giver tip til, hvordan virksomheder kan få noget kommercielt ud af LinkedIn. Af Ulla Bechsgaard, Ledersucces.dk Arbejd professionelt

Læs mere

Den direkte vej til offentlige beslutningstagere

Den direkte vej til offentlige beslutningstagere Den direkte vej til offentlige beslutningstagere Tre medier 150.000 læsere dk-medier er en fællesbetegnelse for en gruppe af medier og fagportaler, som alle stiller skarpt på politik og offentlig forvaltning

Læs mere