Analyse af rammevilkår for den maritime udstyrsindustri

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Analyse af rammevilkår for den maritime udstyrsindustri"

Transkript

1 SEKRETARIATET VÆKSTTEAMET FOR DET BLÅ DANMARK Analyse af rammevilkår for den maritime udstyrsindustri 10. august 2012 Indhold 1. Indledning og resumé Den maritime udstyrsindustri i de udvalgte lande Udvikling af den maritime udstyrsindustri

2 1. Indledning og resumé Denne analyse gennemgår den maritime udstyrs- og tjenesteydelsesindustris rammevilkår, herefter blot kaldet udstyrsindustrien, i Holland, Norge, Storbritannien Tyskland. Landene er udvalgt, idet det er opfattelsen i den danske udstyrsindustri, at de væsentligste konkurrenter findes i disse lande 1. Udstyrsindustrien producerer udstyr, systemer og tjenesteydelser til skibe, offshore bore- og produktionsplatforme, undersøisk olie-, gas- og mineraludvinding, kabellægning, særligt udstyr til navigation i arktiske farvande samt produktion og nedlægning af fundamenter til offshore vindmøller. Produktionen af udstyr, systemer og tjenesteydelser omfatter endvidere licenser til produktion i såvel Danmark som i udlandet. Analysen fokuserer på de specifikke rammevilkår i de udvalgte lande. Det vil sige initiativer og indsatser, der er målrettet denne industri. Det ligger ikke inden for vækstteamets opgavebeskrivelse at analyse de generelle rammebetingelser i Danmark og de er derfor ikke behandlet i nærværende analyse. De generelle rammevilkår for Danmark som produktionsland har været behandlet af Danmarks Vækstråd, der har givet sine anbefalinger til Regeringen i juni Det er selvsagt en vanskelig balance at adskille de specifikke fra de generelle rammevilkår, da sidstnævnte kan indebære forskellige problematikker set i forhold til de enkelte industrier. Analysen hviler hovedsageligt på offentligt tilgængelige kilder i form at strategioplæg m.v. samt indberetninger fra ambassader i de pågældende lande. Ferieperioden har været et problem for ambassaderne, som ikke har været i stand til at indhente alle de ønskede oplysninger. Resumé Alle lande har stærke udstyrsindustrier, og følgende kan udledes af analysen: Politisk engagement i strategiudvikling og opfølgning Norge, Tyskland og senest Storbritannien har et stærkt direkte politisk engagement i udviklingen af udstyrsindustrien ved en minister og/eller en statssekretær. Holland synes at være i en overgangsfase, medens det politiske engagement i Danmark er mere indirekte. De politiske strategier omfatter generelt set mere end udstyrsindustrien og tankegangen omkring en maritim klyngetilgang er fremherskende. Samtidig er der en tydelig tendens til, at det maritime udvides med det marine, hvor havet og havbunden som ressource set i forhold til fødevarer, råstoffer og energi m.v. inddrages. Dette er i samklang med EU s strategi med en integreret tilgang på det 1 Det har ikke været muligt at finde sammenlignelige tal for branchen, hvorfor det ikke er muligt statistisk at underbygge valget af lande. Landevalget er baseret på vurderinger fra Danske Maritime. 2 Danmarks Vækstråds anbefalinger om Danmark som produktionsland. 2

3 maritime og marine område. Tyskland og Norge synes at være de lande som er mest fremme set i forhold til denne tankegang. Der er en helt klar forståelse af nødvendigheden for, at der er et godt udbygget samarbejde mellem regeringerne, industrien samt forsknings-, udviklings- og undervisningsinstitutioner. Strategierne lægger vægt på målrettede langsigtede og strukturelle tiltag. Regulering Norge, Storbritannien og Danmark fremhæver eksplicit betydningen af, at der udvikles reguleringer, som kan fremme innovative løsninger. Det er endvidere erfaringen fra det daglige samarbejde, at Holland og Tyskland også er aktive på området. Forskning, udvikling og innovation Norge og Tyskland har offentlige forsknings- og udviklingsprogrammer, som er direkte rettet mod den maritime udstyrsindustri, medens der er tale om en mere horisontal tilgang i de øvrige lande, hvor flere industrier kan søge set i forhold til et givet tema. Her synes der at være større muligheder i Danmark end i Holland og Storbritannien. Offentlige forsknings- udviklings- og innovationsprogrammer kræver selvsagt, at der ansøges fra industriens og universiteternes side, og at der kommer nogle spændende og perspektivrige projekter. Dette synes ikke at være et problem i Norge og Tyskland i modsætning til Danmark. Fra virksomhedsside kan dette i Danmark forklares ved, at innovationen finansieres selv/at der anvendes modne teknologier i modsætning til at arbejde med en pipeline fra forskning og udvikling til innovation. For Holland og Storbritannien synes mulighederne for offentlig bistand at være mere begrænsede. Innovationen i Norge, Storbritannien, Tyskland og Holland har en stærk teknisk pipeline fra universiteter og forskningsinstitutioner til industrien. Dette er ikke tilfældet i Danmark. Demonstrationsprojekter Kun Norge og Danmark gennem Fornyelsesfonden synes at have en klar positiv holdning hertil. Branding Set i forhold til branding af det maritime i forhold til omverdenen, er der ikke en klar konklusion, men det fremherskende synes dog at være, at der tænkes og handles i sådanne baner. 3

4 Bistand på eksportmarkeder Den service, som ydes fra de enkelte landes Udenrigsministerier, synes ikke at indeholde de store forskelle. Udenlandsk arbejdskraft For udstyrsindustrien synes der ikke at være særlige - lempelige - regler set i forhold til at tage udenlandsk arbejdskraft ind. Finansiering Fra hollandsk og britisk side peges på finansieringsproblemer i forbindelse med produktionen, men eksportkreditområdet er ikke berørt i det materiale, der er kommet ind fra ambassaderne i de pågældende lande. 4

5 2. Den maritime udstyrsindustri i de udvalgte lande I dette afsnit redegøres kort for omsætning, eksport og specialer i den maritime udstyrsindustri i de udvalgte lande. Idet der ikke findes en fælles international eller europæisk anerkendt definition af den maritime udstyrsindustri, varierer metoderne for at opgøre omsætning, eksport og beskæftigelse fra land til land. Tallene er derfor ikke direkte sammenlignelige landene imellem. Endvidere har Eksportforeningen og Danske Maritime bidraget med en vurdering af på hvilke områder, at danske maritime udstyrsvirksomheder har konkurrenter i de forskellige lande. Norge I Norge beskæftiger de maritime industrier omkring mennesker. Norske udstyrsproducenter har et tæt samarbejde med såvel de norske skibsværfter som rederivirksomheder, hvilket har betydning for norske udstyrsproducenters ordreindgang og omsætning. Norske maritime udstyrsproducenter har siden 2005 fordoblet den samlede omsætning, og den var i 2011 over 80 mia. n.kr. Norske skibsværfter leverer primært til offshore-industrien. Den store skibsbygningsgruppe STX Europa har sit hovedkontor og 6 værfter i Norge. Andre store skibsværftsgrupper er Bergen, Havyard, Kleven Maritime og Ulstein. De norske værfter har i alt omkring medarbejdere, heraf ca. 400 i reparation og vedligeholdelse. Den norske udstyrsindustri producerer blandt meget andet elektronik, mekanisk udstyr som kompressorer, kraner, hejs og davider, ventilation, maling, konsulentydelser, sikkerhedsudstyr og redningsmidler. Fremtrædende konkurrenter til danske producenter findes ifølge Danske Maritime inden for skibsbygning af specialskibe, coating, brandbekæmpelse og meget mere. Som eksempler kan nævnes STX, Kongsberg og Jotun. Norge har stærke tekniske forsknings- og udviklingsmiljøer på det maritime område, herunder universiteter, klassifikationsselskabet DNV (Det Norske Veritas) med store forsknings- og udviklingsaktiviteter samt forskningscentret Marintek. Hertil kommer stærke miljøer på det økonomiske område. Storbritannien Storbritannien har en lang maritim historie og har i dag en af de største maritime sektorer i Europa. Med en omsætning på over 7,6 mia. (ca. 70 mia. d.kr.) beskæftiges direkte ca mennesker på værfter, fritidssejlerområdet og maritimt udstyr ( ). Den britiske maritime udstyrsindustri er især førende inden for offshore olie- og gasudvinding. Derudover er de britiske virksomheder er også stærke indenfor marineprodukter (søværnet) og yachtdesign. Eksportforeningen og Danske Maritime vurderer, at de fremtrædende konkurrenter til danske producenter findes inden for motor og skibsdesign, pumper og andet udstyr. Som eksempler kan nævnes Rolls Royce og Hamworthy. 5

6 På universitetssiden er der såvel på det tekniske som det økonomiske område i UK maritime styrkepositioner. Hertil kommer klassifikationsselskabet Lloyds Register med en stor forsknings- og udviklingsaktivitet. I et samarbejde mellem Southampton University og Lloyds Register er der således truffet beslutning om at at etablere Southampton Marine and Maritime Institute. Dette ses som et offentligt privat partnerskab. Tyskland I Tyskland beskæftiger de maritime industrier mere end mennesker. Den største sektor er skibsfart (med en arbejdsstyrke på omkring og en omsætning på over 31 mia. euro i 2006). Herefter følger den maritime del af udstyrsindustrien (med en arbejdsstyrke på omkring og en omsætning på omkring 10,5 mia. euro) og skibsbygning (med en arbejdsstyrke på omkring og en omsætning på omkring 6,2 mia. euro). Det er Danske Maritime og Eksportforeningens vurdering, at fremtrædende konkurrenter til danske producenter f.eks. er ABB, Becker Marine Systems, SAM Electronics og MAN Diesel & Turbo. Klassifikationsselskabet Germanischer Lloyd har hjemme i Tyskland og har en stor betydning for kompetenceopbygningen i Tyskland. Hertil kommer, at der er stærke universitetsmiljøer på det maritime område, især på det tekniske. Holland De maritime industrier i Holland tegnede sig i 2010 for en direkte beskæftigelse på personer samt en direkte og indirekte del af bruttonationalproduktet på 3%. Skibsbygning og udstyrsproduktion i Holland udgør en tæt forbundet klynge med omkring 800 primært små og mellemstore virksomheder. Mange virksomheder er tilknyttet de større hollandske skibsbygningsgrupper, og andre er datterselskaber af internationale virksomheder. I 2010 var beskæftigelsen ca inden for skibsbygning og udstyrsproduktion. Hollandske udstyrsproducenter er ligesom de større hollandske værfter internationaliserede med globale kunder og outsourcet produktion til udenlandske faciliteter og har ofte etableret verdensomspændende servicenetværk. Produktion på udenlandske anlæg, der tilhører store og mindre hollandske værfts-grupper er stigende. Hollandske superyachtværfter leverede i skibe. Superyachtordrebogen i Holland er med en ordrebeholdning på 64 lystbåde til en samlet værdi på over 2 mia. euro planlagt til levering over de næste par år. Det er Danske Maritimes vurdering, at fremtrædende konkurrenter til danske producenter er f.eks. Damen, IMTECH og MARIN. Der er stærke universitetsmiljøer på det maritime område i Holland. Hertil kommer forsknings- og udviklingsinstitutionen MARIN. Danmark 6

7 I henhold til de nuværende opgørelseskriterier for de danske maritime industrier tegner de sig i 2006 for 8 % af bruttonationalproduktet, heraf olie- og gasudvindingen for halvdelen. Den direkte beskæftigelse var på , heraf i udstyrsindustrien. Danmark har en lang række førende virksomheder på udstyrsområdet, herunder MAN Diesel & Turbo, Viking samt OSK og Knud E. Hansen. Hertil kommer, at der er en lang række virksomheder, hvor det maritime kun er en del af produktporteføljen, herunder Thrane & Thrane, Grundfos og DESMI. Den maritime tekniske forskning og udvikling er præget af en nedadgående tendens, medens den økonomiske forskning er under opbygning. 7

8 3. Udvikling af den maritime udstyrsindustri I det følgende beskrives de seneste politiske strategier for udvikling af den maritime udstyrsindustri i de udvalgte landene. Norge Strategier Et væsentligt omdrejningspunkt for udviklingen af den norske maritime værdiskabelse er MARUT (Maritim Udvikling) fra MARUT Strategisk Råd med nærings- og handelsministeren som formand og 16 medlemmer fra industrien samt forsknings- og uddannelsesinstitutioner har været et væsentligt element i udviklingen af den maritime strategi Stø kurs fra 2007 og Maritim21, En Helhetlig Maritim Forsknings- og Innovasjonssatsing fra MARUT Strategisk Råd betjenes af et sekretariat i det norske Handels- og Næringsministerium. Arbejdet med Maritim21 blev iværksat af Nærings- og Handelsdepartementet i samarbejde med MARUT Strategisk Råd, og over 400 enkeltpersoner og 100 virksomheder har været inddraget. Resultatet beskriver de norske maritime industriers syn på behovene for at sikre, at Norge også i fremtiden kan være en ledende maritim nation. Maritim21 bygger på eksisterende initiativer, herunder Stø kurs med det ambitiøse mål at blive verdensledende inden for maritim forskning og innovation og MARUT s arbejde med at stimulere forskning og udvikling, kompetencer, viden og innovation ved at samle industriinteresser, akademisk viden og myndigheder. Den norske maritime industri er præget af meget forskellige virksomhedsstørrelser og dermed forudsætninger for at indgå i forsknings- og udviklingsprojekter. Samtidig bygger arbejdet på den erkendelse, at Norge er et lille land med høje omkostninger. Det overordnede mål med Maritim 21 er: Sikre at uddannelse og forskning direkte støtter op bag udfordringerne frem mod 2020 Styrke konkurrenceevnen gennem øget innovation med fokus på miljø, sikkerhed og nye forretningsmodeller Klargøre koblingen mellem miljøprofil og forretningsmodeller Udvikle nye og mere effektive samarbejdsmodeller indenfor industrien og mellem industrien og offentlige aktører For at udmønte disse overordnede mål, er der opstillet følgende indsatsområder og hovedmål: Vidensnav (Kunnskapsnav) og infrastruktur Norge skal være verdensledende på maritim viden og praktisk anvendelse af denne Maritim politik og rammebetingelser NIS (Norsk Internationalt Skibsregister) som førende register set ud fra 8

9 kvalitetsskibsfart og miljø Norge skal være ledende i udviklingen af internationale regler og rammebetingelser for at muliggøre effektive forretnings- og samhandelsmodeller. Maritim innovation og forretningsudvikling Øge norsks maritim industris systematiske innovationskapacitet og -takt, så Norge bliver en af de ledende nationer på området i OECD Effektiv og miljøvenlig energiudnyttelse Den norsk kontrollerede flåde skal på verdensplan være den mest miljøvenlige og foretrækkes af kunderne, da den opererer med et lavt forbrug af fossile olier LNG (flydende naturgas) 30 % af den norske nærskibsfart skal være gasdrevet LNG kompetencer og erfaring omkring udvikling, drift og distribution skal udvikles til at være en norsk eksportvare Krævende maritime operationer (skibsdesign, -udstyr, -produktion og - drift) Vedblive med at være verdensledende for leverancer til og gennemførelse af krævende maritime operationer Maritim transport og operation i de nordlige områder Verdensledende på planlægning og gennemførelse af sikker og miljøvenlig sejlads og operation Norske eksperter skal være en foretrukket ressource ved implementering af internationale regler, som sætter høje standarder for sundhed, sikkerhed og miljø For hvert indsatsområde er der opstillet overskrifterne for et forskningsprogram, aktivitets- eller forskningsområder, forventede resultater og 2020 mål. Hertil kommer, at forskningsdelen metodisk set ligger tæt op ad EU s Waterborne Technology Platform. Samtidig er det værd at bemærke, at det er hele den maritime industri og ikke kun udstyrsindustrien, der er omfattet af Maritim21. Det er et gennemgående tema, at norske udstyrsfabrikanter skal bane vejen for en norsk energi- og miljøvenlig kvalitetsskibsfart. De samlede årlige offentlige udgifter ved Maritim21 blev anslået til 500 mio. nkr. Herudover skulle industrien bidrage med 40 % 3. De samlede offentlige bevillinger til forskning og innovation var 212 mio. nkr. i Af de 500 mill. kr. er der afsat 100 mill. kr. årligt til demonstrationsprojekter. 3 Som eksempel på den norske maritime industris engagement har den igennem nogle år stillet gaveprofessorater til rådighed for universiteterne, såvel på det økonomiske, tekniske og human factorområdet. Disse professorater giver yderligere mulighed for uddannelse af en lang række PhD er og dermed en styrkelse af forsknings- og udviklingsaktiviteter. 9

10 Det er Søfartsstyrelsens opfattelse, at dokumentet har en stor betydning for arbejdet på området, men der er ikke tilført de penge, som der blev lagt op til i Maritim21. Ifølge omtalen i statsbudgettet for 2012 fremgår det: I tråd med «Stø kurs» og «Maritim 21» legges det opp til følgende hovedprioriteringer for de maritime virkemidlene: miljø og miljøvennlig energiutnyttelse, krevende maritime operasjoner og maritim transport i Nordområdene, avansert logistikk og forretningsutvikling og maritimt omdømme og profilering. Disse ses på som sentrale innovasjonsområder hvor norske bedrifter har særlige fortrinn. Offentlige virkemidler Innovation Norge tilbyder en række tjenester og virkemidler, som prioriterer de maritime industrier, herunder tilskud samt innovations- og lavrisikolån. Ifølge omtalen af statsbudgettet for 2012 har der de seneste år har der været afsat 20 mio. nkr. til det maritime område, herunder til udvikling af nærskibsfarten, og der foreslås en bevilling på samme niveau for Norges Forskningsråd har igennem flere år kørt programmet MAROFF (maritim og offshore), som skal bidrage til innovation og vækst i de maritime erhverv i Norge. Målgruppen er rederierhvervet, værftsindustrien samt tjeneste- og udstyrsleverandører til alle typer fartøjer og havbrugsanlæg, og der foreslås afsat 130,1 mill. nkr. I NOX fondens indtægter kommer fra en afgift på udledte kvælstoffer, herunder for søfarten ved sejlads mellem norske havne. Ved at tilslutte sig NOX ordningen sker der dels en nedsættelse af afgiften, dels kan der opnås investeringstilskud på op til 80 % for installering af udstyr, der reducerer NOX-udledningen, herunder til LNG. Denne ordning har været af stor betydning for udviklingen af LNG som fuel for skibe i Norge, hovedsagelig for færger, men andre skibstyper er også repræsenteret. Der er ingen tvivl om, at Norge via NOX Fonden har været i stand til at udvikle en styrkeposition på LNG området. Det afspejler sig flere steder i Maritim21 handlingsplanen. Samtidig har DNV spillet en stor rolle for denne udvikling. I Norge er der endvidere krav om brug af gas ved køb af færgetjenester, der betjener en bestemt rute, og regeringen arbejder med at styrke brugen af LNG som brændsel, såvel i Norge som internationalt. Der foreligger ikke oplysninger om det norske offentlige engagement set i forhold til eksportfremme, herunder bistand til virksomheder på de udenlandske markeder, fra ambassaden i Oslo. Men der er ikke noget, der tyder på, at den norske bistand ikke matcher den bistand, som andre lande yder. 10

11 De norske maritime industrier og myndigheder kører en bevidst branding af den maritime industri. Der er ikke specifikke ordninger, som er målrettet den maritime sektors behov set i forhold til fremmed arbejdskraft. Storbritannien Strategier The Marine Industries Leadership Council er etableret som et forum, hvor industrien og regeringen kan diskutere forhold af fælles interesse og med det mål at udvikle og skabe vækst i de maritime industrier 4. Formandskabet varetages af industriministeren 5 og en repræsentant fra de maritime industrier, p.t. Lloyds Register. Sekretariatsbetjeningen foregår gennem Department of Business, Innovation and Skills, en strategi manager fra industrien og en lang række arbejdsgrupper. De maritime industrier omfatter værfter bredt set, maritime dele af vedvarende energi set i forhold til vind, bølge og strømforhold, udstyrsindustrien, marinaer, maritime sikringssystemer samt maritime teknologier. De er samlet i UK Maritime Industries Alliance under ledelse af the Marine Industries Leadership Council. Heri indgår hverken Maritime UK med rederier, havne og forretningsservice eller olieog gasområdet, men arbejdet i rådet har selvsagt betydning for disse. Målene med strategien er, at de maritime industrier skal blive i stand til at udnytte markedsmulighederne, udvikle deres markedsandele og give sit bidrag til udviklingen af den britiske økonomi. Dette hæmmes af en manglende fælles tilgang set i forhold til industrien og regeringsorganer, behov for kompetenceudvikling, lavt investeringsniveau og finansieringsproblemer samt en stærk og stigende international konkurrence. Strategien indeholder følgende tematiske områder: Fælles kommunikationsplatform såvel over for den brede offentlighed som regeringen Eksportorienteret vækst Identificere prioriteter for maritime teknologi- og innovationsinvesteringer set i forhold til virksomheder og regeringen samt opbygning af en køreplan herfor Opbygning af en køreplan for kompetencebehov med sigte på de langsigtede behov Udnyttelse af potentialet for offshore baserede industrier, herunder vind- og bølgeenergi Identifikation af risici og muligheder ved eksisterende og kommende (målbaseret) regulering for at skabe grundlag for innovation, herunder 4 Det har ikke været muligt at finde medlemskredsen. 5 Department for Business, Innovation and Skills 11

12 gennem en aktiv dialog mellem de regelfastsættende organer og virksomhederne Udvikling af de maritime forsynings- og værdikæder (fremtidigt område) Marine Industries Leadership Council vil monitorere fremskridt og tilpasse strategien for at nå målene. Offentlige virkemidler Efter at UK for næsten 10 år siden bevægede sig bort fra sektorbaseret bistand, har der ikke været specifikke maritime forsknings- og innovationsprogrammer. Det relevante sted at søge på det maritime område er Technology Strategy Board - Collaborative R&D Programme og regionalt. Set i forhold til universiteter er der yderligere muligheder gennem Engineering & Physical Sciences Research Council. I 2012 har der været et udbud under Collaborative R&D Programmes på 10,5 mio. vedrørende maritime vedvarende energiteknologier, og der planlægges et udbud i størrelsesordenen 10 mio. til effektive skibe, herunder fremdrivningsteknologier. Der er ikke ydet støtte til demonstrationsprojekter inden for de seneste 10 år. På markeds- og eksportfremmeområdet er der ikke specifikke offentlige programmer, men der kan ydes støtte omkring markedsinformation, markedsadgang, forretningsmuligheder og potentielle kontrakter. For små og mellemstore virksomheder er der finansiel støtte i forbindelse med deltagelse i oversøiske messer. Der ydes støtte til kollektive eksportfremstød, medens der betales for direkte bistand fra ambassader m.v. Der er ydet tilskud til en maritim branding af den maritime sektor i udlandet. Der er ikke specifikke ordninger, som er målrettet udstyrsindustriens behov set i forhold til fremmed arbejdskraft. Tyskland Strategier Den tyske regering har udnævnt en såkaldt regeringskoordinator på parlamentarisk statssekretærniveau for det maritime område; placeret i Økonomiministeriet(BMWi) 6. Opgaven er at koordinere og udvikle de maritime politikker mellem de forskellige ministerier. Ca. hvert andet år afholdes den såkaldte maritime konference ofte med deltagelse af Bundeskansleren, hvor alle med interesse for området møder op for at diskutere udfordringer og muligheder. Resultaterne har været en udvikling af samarbejdet i den maritime værdikæde samt øgede netværksaktiviteter og synergier. 6 Federal Ministry of Economics and Technology 12

13 I august 2011 fremlagde den tyske regering en national masterplan for maritime teknologier. Planen er udarbejdet af Økonomiministeriet i samarbejde med andre ministerier, Tysklands maritime delstater samt organisationer. Det anføres i forordet, at behovet for planen blev tydeliggjort af diskussionerne på de seneste to maritime konferencer. Fokusområderne er offshore olie og gas, offshore vindenergi, underwater engineering, maritim trafikkontrol og sikringsteknologier samt udvinding af maritime råmaterialer. Der er således tale om, at strategien delvist falder uden for udstyrsindustrien, som den er defineret her. Men under alle omstændigheder er der tale om, at der er behov for nye maritime teknologier, leveret af udstyrsindustrien. Dette gør, at strategien kan ses som skabende nye muligheder for udstyrsindustrien. Samtidig kan den ses som et eksempel på, hvordan arbejdet med nye vækstområder gribes an i et samarbejde mellem det offentlige, industrien og forskningen. Og under alle omstændigheder er området en del af den tyske maritime og marine virkelighed som defineret af regeringskoordinatorens arbejdsområde. Målet er at styrke den teknologiske ekspertise inden for tysk maritim/marine teknologier og sikre fortsat fremgang herfor, bl.a. gennem udvikling af nye nøgleteknologier for at sikre en langsigtet energi og råvareforsyning fra havet, styrket fokus på bæredygtig økonomisk udnyttelse og beskyttelse af havene samt international regulering. Samtidig skal samarbejdet mellem regeringen, erhvervsliv og forskningsinstitutioner styrkes. Følgende strategiske indsatsområder skal nævnes: Styrkelse af forskning og udvikling Eksportfremme og udvikling af markeder System integration, strategiske partnerskaber og netværk Uddannelse Rammerbetingelser Industri profil / offentlighedens opfattelse Som led i arbejdet med handlingsplanen er de vigtigste teknologier eller temaer for de forskellige anvendelsesområder fastlagt, og der er identificeret flagskibs- og demonstrationsprojekter. Implementeringen af masterplanen vil blive monitoreret af den maritime koordinator. Offentlige virkemidler Ministeriet for uddannelse og forskning (BMBF) oplyser i sin årlige opgørelse over den sektorspecifikke fordeling af forskningsmidler, at der i 2012 forventes anvendt 46 mio. euro i maritim forskning, hvilket svarer til 0,26 % af det samlede tyske forskningsbudget. 13

14 Økonomiministeriet opererer for tiden med to forskningsprogrammer, der begge er koblet op på forbundsregeringens hightech-strategi, der blev lanceret i Maritime Technologien für die nächste Generation ( maritime teknologier til den næste generation ) har en samlet volumen på 150 mio. euro og løber i tidsrummet og retter sig mod forskning i den maritime sektor i bredeste forstand. Programmet skal fremme forskning og innovation for virksomheder i skibsbygnings- og havteknologisektoren, ligesom der ydes støtte til universiteter og forskningsinstitutioner. Inden for skibsbygning fokuserer særligt på moderne fremstillingsteknologier samt innovative hightechskibe og komponenter hertil, mens der inden for havteknik særligt understøttes innovative systemløsninger til udvinding af olie, naturgas og metanhydrater. Innovativer Schiffbau sichert wettbewerbsfähige Arbeitsplätze ( innovation skibsbygning sikrer konkurrencedygtige arbejdspladser ) til i alt 47,5 mio. euro løber i tidsrummet Her fokuseres særligt på at fremme industriens anvendelse af forsknings- og udviklingsresultater mhp. at mindske de omfattende teknologiske og økonomiske risici, som virksomhederne arbejder under i fremstillingen af prototyper, der samtidig skal kunne bruges i kommercielt henseende. Der fokuseres særligt på nye skibstyper, nye skibskomponenter og -systemer samt innovative processer i skibsbygningen. Programmet understøtter værfter, der har deres hovedsæde og produktionsapparat i Tyskland. Værfterne kan få op til 20 % i økonomisk støtte til investeringer samt aktiviteter mhp. design, konstruktion og test af innovative produktion og processer. Fra forbundsregeringens side opereres der ikke med specifikke fonde målrettet den maritime sektor. Forbundsmiljøministeriet (BMU) arbejder dog for tiden på at starte et miljøorienteret innovationsprogram, hvor virksomheder med innovative ideer inden for fx clean shipping kunne søge støtte til større pilotprojekter. På trods af, at den tyske industri efterspørger demonstrationsprojekter, anvender Økonomiministeriet kun sjældent dette middel. Dette skyldes en opfattelse af, at det offentlig herved kommer for tæt på markedsaktørerne samt, at omkostningerne er for høje. BMWi er ikke aktive i forhold til etablering af PPP er, men dette sker på delstatsniveau. Ministeriet for uddannelse og forskning (BMBF) oplyser i sin årlige opgørelse over den sektorspecifikke fordeling af forskningsmidler, at der i 2012 forventes anvendt 46 mio. euro i maritim forskning, hvilket svarer til 0,26 % af det samlede tyske forskningsbudget. I Tyskland er der ikke iværksat særlige eksportfremmeordninger for den martime sektor, og det er heller ikke hensigten at forfølge sådanne tiltag. Ligesom alle andre eksportsøgende virksomheder kan virksomheder inden for den maritime sektor hente gratis markedsanalyser foretaget af forbundsregeringens selskab for 14

15 økonomisk udvikling, German Trade and Invest (GTAI). Den anden relevante aktør på eksportfremmeområdet er det såkaldte udenrigshandelskammer (Außenhandelskammer - AHK), der som privat interessesammenslutning varetager tyske virksomheders interesser i relevante lande. AHK samarbejder i hovedreglen lokalt med tyske ambassader og konsulater. AHK tilbyder mod betaling fra interesserede virksomheder en række tjenesteydelser, herunder markedsanalyser og individuel etableringsrådgivning. AHK har ikke sektoreksperter inden for den maritime udstyrs- og tjenesteydelsesindustri. Tyskland har ikke iværksat en international branding af den maritime sektor, men henviser til at man gennem adskillige programmer generelt forsøger at fremme Tyskland som industrination. Der er ikke specifikke ordninger, som er målrettet udstyrsindustriens behov set i forhold til fremmed arbejdskraft. Visse dele af den maritime udstyrsindustri profiterer af den tyske positivliste, som indebærer, at bla. maskin-, fartøjs- og elektroingeniører fra tredjelande kan få arbejdstilladelse i Tyskland uden på forhånd at skulle igennem den såkaldte forrangsgodkendelse, som arbejdsformidlingen har ansvaret for. Holland Strategier Dutch Maritime Network blev etableret i 1990 erne og var med til at samle de hollandske maritime industrier og give dem en selvstændig klyngeprofil, og der blev bakket op fra politisk hold med ressourcer og politikudvikling. Politikudviklingen omfattede alle de forhold som er relevant for en klynges udvikling og et væsentligt element i udviklingen var en råd bestående af industrirepræsentanter fra de maritime industrier. Dette råd havde et tæt samarbejde med regeringen. Samtidig var der en række grupper, der behandlede spørgsmål som innovation, HR og klyngens branding. Netværket blev nedlagt i Dette skete delvist p.g.a. et hollandsk politikskifte, hvorefter regeringen ville omlægge erhvervsstøtte for 1½ mia. euro, herunder reducere erhvervsstøtte for 500 mio. euro og tilsvarende øge fradraget for F&U-udgifter i selskabsskatten. En vigtig sigtelinje i den nye sektorrettede erhvervspolitik er således at ændre tænkningen i forhold til erhvervsstøtte og regulering af virksomhederne med fokus på i højere grad at understøtte innovation og entrepreneurskab inden for de enkelte sektorer. Ideerne bag politikken er 1) færre subsidier til gengæld for lavere skatter, 2) færre og mindre komplicerede regler, 3) bredere adgang til finansiering for erhvervslivet, og 4) større erhvervsfokus i skattesystemet, uddannelsessektoren og diplomatiet. 15

16 Strategien fokuserer på ni topsektorer med stor betydning for Nederlandenes økonomi, og hvor der vurderes at være et udviklingspotentiale. Derudover har man igangsat en indsats for at tiltrække internationale hovedkvarterer. Sektorerne er udvalgte, fordi de alle er videnbaserede, eksportorienterede, har sektorregulering og kan bidrage til at løse væsentlige globale udfordringer (grundlæggende er de udvalg på baggrund af regeringsgrundlaget). I sidste ende er sektorerne udvalgt af regeringen baseret på tidligere arbejder med styrkepositioner mv. En af topsektorerne er vand, der er opdelt i tre underklynger, hvorunder det maritime indgår: Maritime forretningsområde Holland er Europas maritime hjerte. Vores maritime klynge rangerer blandt de stærkeste og mest komplette i verden. Vi skylder denne position til vores højt diversificerede flåde af søgående skibe, vores havne og indenlandske flåde, som er de største i Europa og vores all-round maritime industri. I tillæg har Holland en ledende verdensomspændende stilling inden for området offshore tjenester og udviklingen af komplekse maritime systemer. Inden for hver topsektor er der etableret såkaldte Top Teams. Hvert team er sammensat af en CEO fra en stor global orienteret virksomhed og en CEO fra en mindre gazellevirksomhed, der operere inden for sektoren. Endvidere indgår en forsker e.l. samt en embedsmand på højt niveau. Hver sektor er tilknyttet et ministerium og sekretariatsbetjenes af en embedsmand fra Økonomi-, Landbrugsog Innovationsministeriet. De forskellige Top Teams har til opgave at udarbejde en handlingsplan for den enkelte sektor. Fra centralt hold har man defineret en fælles skabelon for indsatsområder i handlingsplanerne, så de bliver relativt konsistente på tværs af sektorerne. Handlingsplanerne skal blandt andet forholde sig til følgende indsatsområder: Investering i viden og forskning. Inden for hver sektor vil der blive identificeret særlige emner, der ud fra en markedstankegang bør forskes i. Der foreslås bl.a. aftaler om øget forskningsbevillinger via offentligprivate partnerskaber. Særlige indsatsområder for udenrigspolitikken, der kan fremme Nederlandenes samhandel med udlandet. Det arbejdes bl.a. med en mere strategisk tilgang til ministrenes rejser, så erhvervsdagsordenen altid kommer med. Inden for uddannelse vil der blive fokuseret på mulighederne for at styrke kvaliteten af arbejdskraften gennem mere målrettet uddannelse og udvekslingsordninger mellem det private og det offentlige. Yderligere vil der blive set på muligheder for at tiltrække kvalificeret arbejdskraft fra udlandet. Inden for hver sektor vil der blive præsenteret konkrete forslag til lempelser i lovgivningen, der kan bidrage til at undgå flaksehalse og lette de administrative byrder. 16

17 Virksomhedernes muligheder for finansiering må styrkes, og der lægges op til bl.a. at samle og forenkle iværksætterstøtten i større ordninger. Lån skal fremmes på bekostning af tilskud. P.t. foreligger der ikke oplysninger om resultater på det maritime område. Offentlige virkemidler Der er ikke nogle specifikke instrumenter for den maritime sektor. I 2011 var der dog for skibsværfter en innovationsordning, der sigtede på konstruktion af skibe inden for en beløbsramme på 4,2 mio. EURO. I 2011 gav regeringen endvidere et beløb på 4,4 mio. kr. til forsknings- og udviklingsinstitutionen MARIN til udvikling af dens aktiviteter. Ved et EU besøg på MARIN sidste efterår, hvor Søfartsstyrelsen deltog, blev der redegjort for, at MARIN havde stor succes med såkaldte JIP (Joint Industry Projects) projekter, hvor MARIN samlede en række virksomheder omkring en konkret udviklings- og innovationsaktivitet og betalt af deltagerne selv. Der foreligger ikke oplysninger om demonstrationsprojekter, men MARIN s faciliteter og engagement har en stor betydning for den hollandske udstyrsindustri. På eksportområdet ydes bistand til virksomheder gennem Udenrigsministeriet og Ministeriet for Økonomi og Landbrug. Den hollandske regering har for nyligt truffet beslutning om, at der skal ydes betaling herfor, herunder for markedsstudier. Der er ikke specifikke ordninger, som er målrettet udstyrsindustriens behov set i forhold til fremmed arbejdskraft. Danmark Strategier Seneste støre strategiarbejde på området er Handlingsplanen opstillet i forbindelse med Danmark som Europas førende søfartsnation fra Det analytiske grundlag for handlingsplanen blev udarbejdet af Søfartsstyrelsen i samarbejde med organisationerne på området samt drøftelser med forsknings- og udviklingsinstitutioner. Set i forhold til udstyrsindustrien, var følgende indsatsområder af særlig interesse: Bedre uddannelse og øget adgang til Det Blå Danmark Forskning, udvikling og innovation i Det Blå Danmark De danske tilgang med udformning af regulering, så der skabes grundlag for innovation blev også omhandlet i arbejdet. Regeringens Erhvervsklimastrategi fra 2009, der blev udarbejdet i et samarbejde mellem en række ministerier og organisationer kommer også ind på det maritime 17

18 område. Her peges på behovet for en styrkelse af det forskningsmæssige grundlag for innovation i Det Blå Danmark og etablering af partnerskaber mellem virksomheder i Det Blå Danmark og værfter - hovedsageligt Østasiatiske - omkring udvikling af innovative skibe til støtte for processen mod grøn skibsfart. Generelt set må det siges, at forsknings- og udviklingsområdet samt tilgangen af kvalificeret personale på ingeniørsiden er et problem. Herom foreligger der oplæggene Fremtidens Maritime Ingeniøruddannelse og Vækst og beskæftigelse i Det Blå Danmark gennem uddannelse og forskning fra en ATV-arbejdsgruppe. Partnerskabet Green Ship of the Future, som blev etableret i 2008, har vist sig at være bæredygtig. I lyset af, at omfanget af den danske værftsindustri er blevet betydeligt reduceret i de sidste mange år, er der herved skabt en udviklingsplatform, som til en vis grad erstatter den, som værfterne repræsenterede. Dette i og med, at rederne indgår i samarbejdet og stiller skibe til rådighed for afprøvninger af nyt udstyr og løsninger. Offentlige virkemidler I Danmark finders der ikke offentlige tilskuds- og låneordninger, der specifikt adresserer udstyrsindustrien, da der generelt set er anvendt en horisontal tilgang på området. Sigtet hermed er, at projekter fra alle sektorer skal konkurrere med hinanden, således at de bedste projekter prioriteres, uanset sektor. Fornyelsesfonden blev etableret som opfølgning på Erhvervsklimastrategien. Af interesse for det maritime område medfinansierer Fonden innovations- og markedsmodningsprojekter på det grønne område. Grønne løsninger dækker over miljøvenlige serviceydelser og produkter, der er økonomisk rentable, og som samtidig fjerner negative effekter på miljøet. Der ydes medfinansiering til teknologiudvikling og demonstration, netværk til udviklingspartnere samt teknologi- og vidensoverførsel. Der har været en række udbud af midler, men interessen fra den maritime sektor har været begrænset til ca. 2-3 ansøgninger pr. udbud. Af maritim interesse er der givet tilskud til videnscenter for operation og drift (MARCOD) i Frederikshavn og til bæredygtig fjernelse af offshore anlæg, hvor sigtet er at udvikle et dansk koncept og konsortium hertil. Herudover kan nævnes EUDP - Energiteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram, samt MUDP - Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram. På forskningsområdet er det centrale Det Strategiske Forskningsråd og Højteknologifonden. Generelt set er det opfattelsen, at den maritime sektor kun i begrænset omfang er repræsenteret i ansøgninger til ovennævnte. 18

19 Den Danske Maritime Fond med sine brede muligheder for at yde støtte kan også nævnes i denne forbindelse. Det bemærkes, at fonden i sin levetid ikke har haft vanskeligheder ved at imødekomme kvalificerede ansøgninger. Partnerskabet Green Ship of the Future har efter en initial driftsbevilling modtaget projektfinansiering fra fonden. Udenrigsministeriet yder mod betaling ydelser til danske eksportvirksomheder gennem sit net af udenlandske poster. Samtidig ydes der tilskud til kollektive eksportfremstød. Der er ikke specifikke ordninger, som er målrettet udstyrsindustriens behov set i forhold til fremmed arbejdskraft. 19

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse snotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse Initiativerne er opdelt i fire fokusområder: Innovationsordningerne skal være nemt tilgængelige og effektive Innovationspakke Indsatsen skal

Læs mere

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Indhold Danske Fonde 3 Det Frie Forskningsråd

Læs mere

Offshore Wind Denmark den nye offshore vindklynge. v/ divisionsdirektør Morten Basse, Offshoreenergy.dk Renewables

Offshore Wind Denmark den nye offshore vindklynge. v/ divisionsdirektør Morten Basse, Offshoreenergy.dk Renewables Offshore Wind Denmark den nye offshore vindklynge v/ divisionsdirektør Morten Basse, Offshoreenergy.dk Renewables Grenaa, 21 maj 2013 Offshoreenergy.dk - formål At styrke og understøtte den danske offshore

Læs mere

Strategi og handlingsplan

Strategi og handlingsplan Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant

Læs mere

Hvordan får man del i midlerne? - Handlingsplan v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen

Hvordan får man del i midlerne? - Handlingsplan v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen Hvordan får man del i midlerne? - Handlingsplan 2012-13 v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen 1 Handlingsplan 2012-13 Sundheds- og velfærdsinnovation Sundheds- og velfærdsløsninger Vækstforums strategiske

Læs mere

Fødevareindustrien. et godt bud på vækstmuligheder for Danmark

Fødevareindustrien. et godt bud på vækstmuligheder for Danmark Fødevareindustrien et godt bud på vækstmuligheder for Danmark Vidste du at: Fødevarebranchen bidrager med 150.000 arbejdspladser. Det svarer til 5 6 pct. af den samlede arbejdsstyrke i Danmark. Fødevarebranchen

Læs mere

Styrkelse af vækstvilkårene for eksport af vandløsninger set fra et vandselskab

Styrkelse af vækstvilkårene for eksport af vandløsninger set fra et vandselskab Styrkelse af vækstvilkårene for eksport af vandløsninger set fra et vandselskab 21. November 2012 Anders Bækgaard Regeringen vil gøre en langt større indsats for at hjælpe virksomhederne med at få fodfæste

Læs mere

STRATEGIPLAN 2015 2020

STRATEGIPLAN 2015 2020 STRATEGIPLAN 2015 2020 DI Energi STRATEGIPLAN 2015 2020 2 Branchefællesskab for energibranchens virksomheder De sidste 40 år har den danske energiindustri omstillet sig fra at være afhængig af olie fra

Læs mere

Hub North. Den 30. November 2010

Hub North. Den 30. November 2010 Hub North Den 30. November 2010 AAU s Fundraising og Projektledelseskontor Jane Tymm-Andersen Jet@adm.aau.dk Fundraising & Projektledelseskontor Giver assistance i forbindelse med udarbejdelse af projektansøgninger,

Læs mere

NOTAT. Indsatsen sker under overskriften Green Ship of the Future.

NOTAT. Indsatsen sker under overskriften Green Ship of the Future. NOTAT 7. april 2008 Vores reference: Sag 200802581 Arkivkode Green Ship of the Future Skibsfart er en klimavenlig transportform, som løbende forbedres gennem udvikling af skibstyper, motorer og driftsformer.

Læs mere

STRATEGI FOR MUDP

STRATEGI FOR MUDP STRATEGI FOR MUDP 2016-2019 INTRO Et enigt Folketing vedtog i februar 2015 lov nr. 130 om Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP). Med loven og den tilhørende bekendtgørelse overtog

Læs mere

Strategi og handlingsplan

Strategi og handlingsplan Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant

Læs mere

FM s betydning for samfundets udvikling. Jan Stiiskjær. 29. jan. 09 DFM KONFERENCEN 2009

FM s betydning for samfundets udvikling. Jan Stiiskjær. 29. jan. 09 DFM KONFERENCEN 2009 DFM KONFERENCEN 2009 Dette vil jeg tale om Kort om DI og DI Service Den samfundsmæssige udfordring Offentlig-privat samarbejde og FM Hvad gør DI 2 DI organisation for erhvervslivet DI er en privat arbejdsgiver-

Læs mere

Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership. Indstilling

Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership. Indstilling WWW.DANISHSOIL.ORG Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership 19-08-2015 Sag.nr.: 14/170 Dokumentnr. 39659/15 Sagsbehandler Christian Andersen Tel. 35298175 Email: Can@regioner.dk Indstilling

Læs mere

AMBITIONEN. Et internationalt anerkendt maritimt miljø, der tiltrækker virksomheder, udvikler kompetencer og skaber erhvervsøkonomisk vækst

AMBITIONEN. Et internationalt anerkendt maritimt miljø, der tiltrækker virksomheder, udvikler kompetencer og skaber erhvervsøkonomisk vækst MARITIM FORSKNING AMBITIONEN Igennem tæt samarbejde med det maritime erhverv og universitetet er det hensigten at etablere maritim forskning på udvalgte områder. Nordjylland klarer sig godt i den internationale

Læs mere

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Varig og bæredygtig vækst i gartneriklyngen. Det er formålet med Den Grønne Vækstklynge. Projekt igangsat af Udvikling Odense og Dansk Gartneri, og bakkes op af en

Læs mere

SWOT-analyse af Danmarks maritime erhverv

SWOT-analyse af Danmarks maritime erhverv Danmarks Maritime Klynge SWOT-analyse af Danmarks maritime erhverv Seminar 22. november 2012 V/Oxford Research Oxford Research A/S Falkoner Allé 20, 4. sal 2000 Frederiksberg C Danmark Oxford Research

Læs mere

Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation

Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Marts 2013 En central indsats i regeringens innovationsstrategi er de nye store 360- graders Samfundspartnerskaber om innovation. Her skal

Læs mere

Store muligheder for eksportfremme til MMV er

Store muligheder for eksportfremme til MMV er Januar 2014 Store muligheder for eksportfremme til MMV er Af chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk og chefkonsulent Marie Gad, msh@di.dk De mindre og mellemstore virksomheder står for en begrænset del

Læs mere

Nyhedsbrev om de politiske aftaler med vækstinitiativer samlet i pakken Danmark som vækstnation

Nyhedsbrev om de politiske aftaler med vækstinitiativer samlet i pakken Danmark som vækstnation Den 27. maj 2011 Nyhedsbrev om de politiske aftaler med vækstinitiativer samlet i pakken Danmark som vækstnation 1. Indledning I dag har regeringen, Dansk Folkeparti og Pia Christmas- Møller indgået aftale

Læs mere

Aftale mellem regeringen og Socialdemokratiet,

Aftale mellem regeringen og Socialdemokratiet, Aftale mellem regeringen og Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Enhedslisten, Liberal Alliance, Alternativet, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti om: Fordeling af

Læs mere

Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up

Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up Accelerace har gennem de seneste 7 år arbejdet tæt sammen med mere end 250 af de mest lovende

Læs mere

Eksport skaber optimisme

Eksport skaber optimisme Januar 2013 Eksport skaber optimisme Af chefkonsulent Marie Gad, MSh@di.dk De mindre og mellemstore virksomheder, der er på eksport markederne, tror på fremgang i 2013. Men hvis flere virksomheder skal

Læs mere

Rotary Club i Esbjerg & Fanø: Offshore Center Danmark Vækst gennem viden og kompetence - Mandag d.14 juni 2004 i Musikhuset

Rotary Club i Esbjerg & Fanø: Offshore Center Danmark Vækst gennem viden og kompetence - Mandag d.14 juni 2004 i Musikhuset 1 Rotary Club i Esbjerg & Fanø: Offshore Center Danmark Vækst gennem viden og kompetence - Mandag d.14 juni 2004 i Musikhuset Præsentation 1. Offshore Center Danmark (OCD) Offshore : Overordnet Dansk Offshore

Læs mere

Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet inden for privat forskning og videnspredning 1

Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet inden for privat forskning og videnspredning 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K. Telefon 33 92 33 00 Fax 33 11 16 65 19. december 2005 Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet

Læs mere

Samråd i FIU den 23. maj 2013 Spørgsmål Z stillet efter ønske fra Jacob Jensen (V)

Samråd i FIU den 23. maj 2013 Spørgsmål Z stillet efter ønske fra Jacob Jensen (V) Finansudvalget 2012-13 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 315 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 23. maj 2013 13-434 / Samråd i FIU den 23. maj 2013 Spørgsmål Z stillet efter ønske fra Jacob Jensen (V)

Læs mere

Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse

Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse Til: Fra: Bestyrelsen Administrationen Dato: 9. marts 2015 Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse På bestyrelsesmøde den 10. december 2014 udtrykte bestyrelsen ønske om at få oplyst

Læs mere

Business Aarhus. Aarhus som vækstby. Styrkepositioner

Business Aarhus. Aarhus som vækstby. Styrkepositioner Business Aarhus Aarhus som vækstby Business Aarhus 2 i Aarhus Energi, Klima og Miljø Fødevarer Medico og Sundhed Arkitektur og Design Videnservice IT og Medier Business Aarhus 3 Aarhus er hjemsted for

Læs mere

Vedlagt er et for-projektoplæg til oprettelsen og udviklingen af Nordsjællands Maritime Klynge.

Vedlagt er et for-projektoplæg til oprettelsen og udviklingen af Nordsjællands Maritime Klynge. København, d. 19. november, 2014 Kære Byråd v/borgmesteren i Halsnæs, Gribskov og Helsingør kommune. Ansøgning om støtte i 1 år, til at udvikle projektet: Nordsjællands Maritime Klynge (Maritime Cluster

Læs mere

14. Eksportrådet og Europe Enterprise Network

14. Eksportrådet og Europe Enterprise Network 14. Eksportrådet og Europe Enterprise Network Åbent Forberedelsessekretariatet for Vækstforum Sjælland Brevid: 3087592 Resume Der søges om 700.000 kr. til projektet: Indstationering af en medarbejder fra

Læs mere

Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks

Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks Organisation for erhvervslivet September 2009 Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks velstand Danmark ligger helt fremme i feltet af europæiske lande, når det kommer til eksport af varer der indbringer

Læs mere

Velkommen til Olie Gas Danmark

Velkommen til Olie Gas Danmark Vi vil skabe værdi Der er fortsat et betydeligt forretningspotentiale i Nordsøen, for alle led i værdi kæden. Med Olie Gas Danmark er der skabt en nødvendig fælles platform til at i mødegå fremtiden. VELKOMMEN

Læs mere

Forskning. For innovation og iværksætteri

Forskning. For innovation og iværksætteri Forskning For innovation og iværksætteri Viden er det fremmeste grundlag for civilisation, kultur, samfund og erhvervsliv. Grundlæggende, langsigtede vidensopbygning kræver en fri, uafhængig og kritisk

Læs mere

Transportens dag 2011 Havnenes rolle i transportsystemet Orla Grøn Pedersen, formand for Havnelovudvalget

Transportens dag 2011 Havnenes rolle i transportsystemet Orla Grøn Pedersen, formand for Havnelovudvalget Transportens dag 2011 Havnenes rolle i transportsystemet Orla Grøn Pedersen, formand for Havnelovudvalget Disposition: Havnenes rolle i transportsystemet Havnenes udvikling siden år 2000 Havneloven i dag

Læs mere

Kriterier for projekter til formålsbestemt pulje til Offentlig-Privat Innovation (OPI)

Kriterier for projekter til formålsbestemt pulje til Offentlig-Privat Innovation (OPI) 19. august 2008 Kriterier for projekter til formålsbestemt pulje til Offentlig-Privat Innovation (OPI) Kriterier Vi har i dag kun begrænset viden om, hvilke ideer til innovative offentlig-private samarbejdsprojekter,

Læs mere

Regionens rådgiver- og konsulentrolle i forhold til EU-tilskud. Støttemuligheder for havne i EU

Regionens rådgiver- og konsulentrolle i forhold til EU-tilskud. Støttemuligheder for havne i EU Regionens rådgiver- og konsulentrolle i forhold til EU-tilskud Støttemuligheder for havne i EU Kort om Norddanmarks EU-Kontor Eksisteret siden 1990 med kontorer i Aalborg og Bruxelles En del af Business

Læs mere

Den nye Søfartsstyrelse. - hvem hvad - hvorfor

Den nye Søfartsstyrelse. - hvem hvad - hvorfor Den nye Søfartsstyrelse - hvem hvad - hvorfor Kgl. Resolution af 3. oktober 2011 Farvandsvæsenet nedlægges Opgaverne deles mellem 3 ministerier Det Statslige Lodsvæsen og Lodstilsynet med tilhørende sagsområder

Læs mere

Hovedelementer i erhvervsudviklingsstrategi 2020. Panorama Lillebælt biografen 18. november 2011

Hovedelementer i erhvervsudviklingsstrategi 2020. Panorama Lillebælt biografen 18. november 2011 Hovedelementer i erhvervsudviklingsstrategi 2020 Panorama Lillebælt biografen 18. november 2011 1 Vision for 2020 Syddanmark er i 2020 kendetegnet ved høj vækst drevet af høj produktivitet og beskæftigelse

Læs mere

Alliancen for Grøn Offshore Energi

Alliancen for Grøn Offshore Energi 18. december 2009 Alliancen for Grøn Offshore Energi 1. Danmark skal fortsat være nummer 1 på grøn offshore teknologi, men det kræver nytænkning og samarbejde I de seneste femten år har offshore industrien

Læs mere

Kort introduktion til grøn innovation

Kort introduktion til grøn innovation Kort introduktion til grøn innovation Hvad kan der søges om, hvem kan søge, og hvordan søger man? Ansøgningsrunde juni 2011 vedr. innovation af serviceydelser, produkter og systemløsninger på det grønne

Læs mere

Hvordan sikrer vi en stærk og udviklingsorienteret lægemiddelindustri? og hvad er produktionens rolle heri?

Hvordan sikrer vi en stærk og udviklingsorienteret lægemiddelindustri? og hvad er produktionens rolle heri? Hvordan sikrer vi en stærk og udviklingsorienteret lægemiddelindustri? og hvad er produktionens rolle heri? Lars Nørby Johansen, formand for Danmarks Vækstråd Lægemiddelproduktion - en dansk styrkeposition

Læs mere

Disruptionrådet Partnerskab for Danmarks fremtid. Udkast til temaer og formål samt arbejdsform

Disruptionrådet Partnerskab for Danmarks fremtid. Udkast til temaer og formål samt arbejdsform Disruptionrådet Partnerskab for Danmarks fremtid Udkast til temaer og formål samt arbejdsform Overordnede temaer til drøftelse i partnerskabet Nye teknologier og forretningsmodeller Fremtidens kompetencer

Læs mere

Hvorfor satse på den maritime klynge?

Hvorfor satse på den maritime klynge? Danmarks Maritime Klynge Københavns Rådhus, 10. maj 2012 Hvorfor satse på den maritime klynge? Henrik Sornn-Friese CBS, Centre for Shipping Economics and Innovation De nemme svar Vi skal satse på den maritime

Læs mere

Redegørelse til Danmarks Vækstråd i forbindelse med høring af Region Hovedstadens og Vækstforum Hovedstadens regionale vækst- og udviklingsstrategi

Redegørelse til Danmarks Vækstråd i forbindelse med høring af Region Hovedstadens og Vækstforum Hovedstadens regionale vækst- og udviklingsstrategi Center for Regional Udvikling Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Att. Danmarks Vækstråd Telefon 38 66 50 00 Direkte 38665566 Fax 38 66 58 50 Web www.regionh.dk Ref.: 15002338 Dato: 22. april 2015 Redegørelse

Læs mere

Støttemuligheder til test og demonstration af Cleantech løsninger

Støttemuligheder til test og demonstration af Cleantech løsninger Støttemuligheder til test og demonstration af Cleantech løsninger Gert S. Hansen Miljøstyrelsen Oplæg temadag om cleantech-løsninger 30. oktober 2012 Hvorfor interesserer MST sig for ETV? ETV passer godt

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Ønske: Ny fagligt stærk, dedikeret og effektiv lægemiddelmyndighed

Ønske: Ny fagligt stærk, dedikeret og effektiv lægemiddelmyndighed NOTAT 15. april 2015 Ønske: Ny fagligt stærk, dedikeret og effektiv lægemiddelmyndighed Både patienterne og lægemiddelindustrien har brug for en selvstændig, fagligt stærk og effektiv lægemiddelmyndighed

Læs mere

2. Danmark udvikler bedre muligheder for danske skibsofficerer og øvrige søfarende udenfor DIS og i udlandet.

2. Danmark udvikler bedre muligheder for danske skibsofficerer og øvrige søfarende udenfor DIS og i udlandet. Politisk oplæg fra Søfartens Ledere, Maskinmestrenes Forening og CO-Søfart om bedre jobmuligheder for danske skibsofficerer, søfarende, DIS og det Blå Danmark November 2009 Foreningerne har siden 1990

Læs mere

PENGE TIL UDVIKLING AF NYE ENERGITEKNOLOGIER

PENGE TIL UDVIKLING AF NYE ENERGITEKNOLOGIER Slide 1 PENGE TIL UDVIKLING AF NYE ENERGITEKNOLOGIER 22. januar 2015 Industriens Hus Flemming G. Nielsen, sekretariatschef EUDP Slide 2 DISPOSITION Energipolitikken sætter rammen Energiteknologi en dansk

Læs mere

Fremtidens Maritime Ingeniøruddannelse

Fremtidens Maritime Ingeniøruddannelse Fremtidens Maritime Ingeniøruddannelse Tiltag og visioner på Danmarks Tekniske Universitet Ulrik Dam Nielsen, lektor Ingrid Marie Vincent Andersen, projektkoordinator (Ph.D. studerende) Kick-off konference

Læs mere

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Hvordan går det med IKT-klyngen i Nordjylland? Hvilke forventninger har IKT-virksomheder til 2015? Få svarene

Læs mere

STRATEGIPLAN

STRATEGIPLAN STRATEGIPLAN 2014 2018 DI ITEKs strategiplan 2014 2018 3 Ny retning for DI ITEK Vision og mission DI ITEK er et branchefællesskab, der repræsenterer virksomheder inden for it, tele, elektronik og kommunikation.

Læs mere

Projekt Danmarks Maritime Klynge. - Et maritimt kompetenceudviklingsprojekt

Projekt Danmarks Maritime Klynge. - Et maritimt kompetenceudviklingsprojekt Projekt Danmarks Maritime Klynge - Et maritimt kompetenceudviklingsprojekt Om projektet Partnere i projektet Analyser og data: SWOT-analyse (Oxford Research og EMUC) Benchmarkinganalyse (CBS) Best practice-analyse

Læs mere

Tak til Baltic Development Forum for invitationen til at komme her i dag. og fortælle om de danske prioriteter og indsatsområder i Østersøregionen.

Tak til Baltic Development Forum for invitationen til at komme her i dag. og fortælle om de danske prioriteter og indsatsområder i Østersøregionen. Det talte ord gælder Europaministerens tale ved seminar i Baltic Development Forum om Danmark og Østersøsamarbejdet den 10. juni 2013 Tak til Baltic Development Forum for invitationen til at komme her

Læs mere

Innovation i Danmark. - Udfordringer, muligheder og indsats. Hans Müller Pedersen Vicedirektør, Forsknings- og Innovationsstyrelsen

Innovation i Danmark. - Udfordringer, muligheder og indsats. Hans Müller Pedersen Vicedirektør, Forsknings- og Innovationsstyrelsen Innovation i Danmark - Udfordringer, muligheder og indsats Hans Müller Pedersen Vicedirektør, Forsknings- og Innovationsstyrelsen Danmarks udfordringer Lav produktivitetsudvikling: Årlig produktivitetsvækst

Læs mere

Overordnede formål med innovationsnetværk:

Overordnede formål med innovationsnetværk: De danske innovationsnetværk og partnerskaber hjælper virksomheder med at gøre en unik idé til et konkurrencedygtigt produkt eller serviceydelse. Overordnede formål med innovationsnetværk: 1. At styrke

Læs mere

UNDERSØGELSE OM CIRKULÆR ØKONOMI

UNDERSØGELSE OM CIRKULÆR ØKONOMI UNDERSØGELSE OM CIRKULÆR ØKONOMI Hill & Knowlton for Ekokem Rapport August 2016 SUMMARY Lavt kendskab, men stor interesse Det uhjulpede kendskab det vil sige andelen der kender til cirkulær økonomi uden

Læs mere

Maritimt Brancheudviklingscenter

Maritimt Brancheudviklingscenter 1(5) Projektrapport 2013-05-06 Anne Sofie Rønne Erhvervshus Nord Maritimt Brancheudviklingscenter Baggrund Etablering af det maritime brancheudviklingscenter udspringer af en række lokale forhold så som

Læs mere

J.nr.: 11/23888. Hyprovide Large-scale alkaline electrolyser (MW) Projektnavn: Green Hydrogen.dk. Ansøger: Finsensvej 3, 7430 Ikast.

J.nr.: 11/23888. Hyprovide Large-scale alkaline electrolyser (MW) Projektnavn: Green Hydrogen.dk. Ansøger: Finsensvej 3, 7430 Ikast. Bilag 26b Indstillingsskema til vækstforum Ansøgt beløb Indstillet beløb Ansøger om Mål 2 midler Socialfonden 0 kr. 0 kr. Ansøger om Mål 2 midler - Regionalfonden 0 kr. 0 kr. Ansøger om Regionale Udviklingsmidler

Læs mere

Køreplan for Vækstforums arbejde med klyngeudvikling i 2007

Køreplan for Vækstforums arbejde med klyngeudvikling i 2007 ARBEJDSNOTAT 4. UDKAST [15. november 2006] Køreplan for Vækstforums arbejde med klyngeudvikling i 2007 1. Klyngetyper Omdrejningspunktet for de kommende års prioritering af midlerne til erhvervsudvikling

Læs mere

Bilag. Region Midtjylland. Indstilling fra Vækstforum om bevilling til Virksomhedsnetværk for underleverandører til vindmølleindustrien

Bilag. Region Midtjylland. Indstilling fra Vækstforum om bevilling til Virksomhedsnetværk for underleverandører til vindmølleindustrien Region Midtjylland Indstilling fra Vækstforum om bevilling til Virksomhedsnetværk for underleverandører til vindmølleindustrien Bilag til Regionsrådets møde den 12. december 2007 Punkt nr. 29 Ansøgning

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0048 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0048 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0048 Bilag 2 Offentligt Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Folketingets Europaudvalg Kopi: Folketingets Udvalg for Videnskab og Teknologi Til orientering fremsendes

Læs mere

Aftale mellem regeringen og Enhedslisten om:

Aftale mellem regeringen og Enhedslisten om: Aftale mellem regeringen og Enhedslisten om: Udmøntning af grønne erhvervsrettede initiativer i 2013-2016 på Erhvervs- og Vækstministeriets område (27. juni 2013) 1 Udmøntning af grønne erhvervsrettede

Læs mere

fokus på Tyskland 2. juni 2015 v/ Thomas Jørgensen, ambassaden Berlin & helle Meinertz, konsulatet München

fokus på Tyskland 2. juni 2015 v/ Thomas Jørgensen, ambassaden Berlin & helle Meinertz, konsulatet München fokus på Tyskland 2. juni 2015 v/ Thomas Jørgensen, ambassaden Berlin & helle Meinertz, konsulatet München Forbundsstaten Tyskland 80,5 mio. indbyggere 16 delstater Hovedstad: Berlin Areal: 357.021

Læs mere

Lean Energy Cluster. Peter Gedbjerg direktør peter.gedbjerg@leanenergy.dk

Lean Energy Cluster. Peter Gedbjerg direktør peter.gedbjerg@leanenergy.dk Lean Energy Cluster Peter Gedbjerg direktør peter.gedbjerg@leanenergy.dk 1 Lean Energy er en forening Vores formål er vækst og nye arbejdspladser Vi samler interessenter/medlemmer, der kan se en forretning

Læs mere

Væksten i Thy - det regionale perspektiv. Morten Lemvigh, kontorchef Region Nordjylland

Væksten i Thy - det regionale perspektiv. Morten Lemvigh, kontorchef Region Nordjylland Væksten i Thy - det regionale perspektiv Morten Lemvigh, kontorchef Region Nordjylland Disposition Generelle og globale tendenser Væksten i Region Nordjylland Væksten i Thy Vækstforums tilbud Eksempler

Læs mere

Støttemuligheder 2014. Susanne Damgaard, srd@force.dk Mob: 2269 7615 18.09.14

Støttemuligheder 2014. Susanne Damgaard, srd@force.dk Mob: 2269 7615 18.09.14 Støttemuligheder 2014 Susanne Damgaard, srd@force.dk Mob: 2269 7615 18.09.14 Hvordan forstår vi innovation? OECD definerer innovation som: implementeringen af et nyt eller væsentligt forbedret produkt

Læs mere

Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder

Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder Organisation for erhvervslivet November 1 Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder AF CHEFKONSULENT LARS ZØFTING-LARSEN, LZL@DI.DK Danske fødevarevirksomheder vil vælge udlandet frem for Danmark

Læs mere

Forslag til fordeling af forskningsmidler 2007-2008

Forslag til fordeling af forskningsmidler 2007-2008 Akademikernes Centralorganisation Sekretariatet Den 11. maj 2006 Forslag til fordeling af forskningsmidler 2007-2008 Regeringens globaliseringsstrategi rummer en række nye initiativer på forskningsområdet

Læs mere

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0542 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0542 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0542 Bilag 1 Offentligt Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Enhed: Sundhedsjura og lægemiddelpolitik Sagsbeh.: DEPCHO Sags nr.: 1407039 Dok. Nr.: 1599068 Dato: 11. december

Læs mere

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0763 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0763 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0763 Bilag 1 Offentligt Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg Dato 20. december 2016 Kommissionens meddelelse om en fælles strategi for at fremme innovation

Læs mere

Konference. Fremtiden for det miljøteknologiske udviklings- og demonstrationsprogram (MUDP) En ny samlet strategi og retning for de kommende fire år

Konference. Fremtiden for det miljøteknologiske udviklings- og demonstrationsprogram (MUDP) En ny samlet strategi og retning for de kommende fire år Konference Fremtiden for det miljøteknologiske udviklings- og demonstrationsprogram (MUDP) En ny samlet strategi og retning for de kommende fire år MUDPKONFERENCE 2015 Konference: Fremtiden for det miljøteknologiske

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

Etablering af Business Region North Denmark.

Etablering af Business Region North Denmark. Punkt 9. Etablering af Business Region North Denmark. 2014-33698. Magistraten indstiller, at byrådet godkender, at Aalborg Kommune tilslutter sig det nye forstærkede samarbejde mellem de nordjyske kommuner

Læs mere

Konference : REG LAB 05. Offshore Center Danmark Workshop - Torsdag d.10 februar 2005

Konference : REG LAB 05. Offshore Center Danmark Workshop - Torsdag d.10 februar 2005 1 Konference : REG LAB 05 Offshore Center Danmark Workshop - Torsdag d.10 februar 2005 Workshop 1. Offshore Center Danmark (OCD) Formål/mission Ydelse/koncept Organisations grundlag Resultater/målopfyldelse

Læs mere

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod DI s strategi Et stærkere Danmark frem mod 2020 Forord Siden dannelsen af DI i 1992 har vi skabt et fællesskab, hvor både de allerstørste og de mange tusinde mindre og mellemstore virksomheder i Danmark

Læs mere

Opdateres forud for bestyrelsesmødet og Generalforsamling den 18. maj med konkrete mål for klynger mm. samt årsplan/oversigt.

Opdateres forud for bestyrelsesmødet og Generalforsamling den 18. maj med konkrete mål for klynger mm. samt årsplan/oversigt. 1 ÅRSPLAN 2017 første udkast Opdateres forud for bestyrelsesmødet og Generalforsamling den 18. maj med konkrete mål for klynger mm. samt årsplan/oversigt. Foreningen IQ s a rsplan sætter mål og prioriteter

Læs mere

Viden viser vej til vækst

Viden viser vej til vækst Djøfs jobpakke Viden viser vej til vækst 26.02.2013 Virksomheder, der investerer i ny viden og ansætter højtuddannede medarbejdere, vokser hurtigere, ansætter derudover flere kortuddannede, ufaglærte og

Læs mere

Videnseminar om Olie og Gas. Ressourcer og Indvinding OLGAS: Status og perspektiver for dansk offshore ved Offshore Center Danmark Mandag, den 20. marts 2006 www.offshorecenter.dk 1 Program 1. Offshore

Læs mere

2011-2014 Erhvervsudviklingsstrategi

2011-2014 Erhvervsudviklingsstrategi 2011-2014 Erhvervsudviklingsstrategi Vækstforum Sjælland Region Sjælland Alléen 15 4180 Sorø Telefon 70 15 50 00 E-mail vaekstforum@regionsjaelland.dk www.regionsjaelland.dk Fotos: Jan Djenner Tryk: Glumsø

Læs mere

Miljøteknologisk Udviklings og Demonstrations Program 2015

Miljøteknologisk Udviklings og Demonstrations Program 2015 Miljøteknologisk Udviklings og Demonstrations Program 2015-7. September 2015 - Mathilde Aagaard Sørensen, Naturstyrelsen Miljøteknologisk Udviklings og Demonstrations Program (MUDP) Tilskud til fremme

Læs mere

Tyskland lokomotiv for vækst i Europa og dansk eksport 6. oktober 2015 v/ Thomas Jørgensen, ambassaden Berlin

Tyskland lokomotiv for vækst i Europa og dansk eksport 6. oktober 2015 v/ Thomas Jørgensen, ambassaden Berlin Tyskland lokomotiv for vækst i Europa og dansk eksport 6. oktober 2015 v/ Thomas Jørgensen, ambassaden Berlin Forbundsstaten Tyskland 80,5 mio. indbyggere 16 delstater Hovedstad: Berlin Areal: 357.021

Læs mere

VÆKSTHUS SYDDANMARK. Gør udfordringer til muligheder. Peter Rosendahl

VÆKSTHUS SYDDANMARK. Gør udfordringer til muligheder. Peter Rosendahl VÆKSTHUS SYDDANMARK Gør udfordringer til muligheder Peter Rosendahl OPGAVE OG MÅLGRUPPE Målgruppen er virksomheder med høje vækstambitioner 20% Mindst 5 ansatte og ambition 20% årlig vækst 3 år i træk

Læs mere

Informationsmøde om Grøn Innovationspulje, MUDP 2015

Informationsmøde om Grøn Innovationspulje, MUDP 2015 Informationsmøde om Grøn Innovationspulje, MUDP 2015 23. september 2015 Nanna Rørbech Dagsorden 1. Oplæg om MUDP og Grøn Innovationspulje 2. Dialog med repræsentanter fra Miljøstyrelsen og Naturstyrelsen

Læs mere

FREMTIDENS MARITIME INGENIØRUDDANNELSE

FREMTIDENS MARITIME INGENIØRUDDANNELSE FREMTIDENS MARITIME INGENIØRUDDANNELSE Onsdag den 23. november kl. 12:30 til 16:00 Ny VÆKST V i Det Blå Danmark, Christiansborg Udredningsopgave for Den Danske Maritime Fond Ledet af ATV Akademimedlem

Læs mere

Nye globale krav til virksomheder

Nye globale krav til virksomheder Nye globale krav til virksomheder og regional udvikling Jan Hylleberg Adm. direktør Vindmølleindustrien Omsætning mere end fordoblet fra 2005 2008 Bn Euro 12 10 8 6 4 2 0 2005 2006 2007 2008 Vindmølleindustriens

Læs mere

Export Steps Tyskland. 2. december 2014 v/ Thomas Jørgensen, ambassaden Berlin

Export Steps Tyskland. 2. december 2014 v/ Thomas Jørgensen, ambassaden Berlin Export Steps Tyskland 2. december 2014 v/ Thomas Jørgensen, ambassaden Berlin Forbundsstaten Tyskland 80,5 mio. indbyggere 16 delstater Hovedstad: Berlin Areal: 357.021 km 2 (Danmark 43.094 km 2 ) Regering:

Læs mere

> DI Energibranchen. Din platform til indflydelse

> DI Energibranchen. Din platform til indflydelse < > DI Energibranchen Din platform til indflydelse Velkommen til DI Energibranchen Dansk industri og dansk teknologi har alle dage stået stærkt og stået for kvalitet, når det kommer til udviklingen af

Læs mere

Erhvervs- Vækst- og Eksportudvalget udbeder sig besvarelse af følgende spørgsmål:

Erhvervs- Vækst- og Eksportudvalget udbeder sig besvarelse af følgende spørgsmål: Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2014-15 ERU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 200 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET Der er tale om et åbent samråd. Erhvervs- Vækst- og Eksportudvalget udbeder sig besvarelse

Læs mere

Danmark taber videnkapløbet

Danmark taber videnkapløbet Organisation for erhvervslivet 10. december 2008 Danmark taber videnkapløbet AF CHEFKONSULENT CLAUS THOMSEN, CLT@DI.DK OG KONSULENT MADS ERIKSEN, MAER@DI.DK Danske virksomheder flytter mere og mere forskning

Læs mere

Aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om:

Aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om: Aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om: Fordeling af globaliseringsreserven til innovation og iværksætteri mv.

Læs mere

Aftale mellem regeringen og Socialdemokratiet,

Aftale mellem regeringen og Socialdemokratiet, Aftale mellem regeringen og Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Enhedslisten, Liberal Alliance, Alternativet, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti om: Fordeling af

Læs mere

Annoncering efter operatør til initiativet Innovationsdrevet vækst hos virksomheder, der leverer til sundheds- og velfærdsområdet

Annoncering efter operatør til initiativet Innovationsdrevet vækst hos virksomheder, der leverer til sundheds- og velfærdsområdet Regionshuset Viborg Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 www.regionmidtjylland.dk Annoncering efter operatør til initiativet Innovationsdrevet vækst hos virksomheder, der leverer

Læs mere

Bæredygtig erhvervsudvikling

Bæredygtig erhvervsudvikling Erhverv i den nye kommune Kalundborg Kommunes erhvervsliv kendetegnes i dag af proces- og produktionsindustri koncentreret omkring Kalundborg by. Virksomheder som Statoil A/S, DONG Energy, NKT Flexibles

Læs mere

Har i forsknings ideen?

Har i forsknings ideen? Det strategiske forskningsråd Har i forsknings ideen? Det Strategiske Forskningsråd investerer over 1 milliard kr. i forskning i 2010 Bioressourcer, fødevarer og andre biologiske produkter EU netværksmidler

Læs mere

Fremtidige indsatser målrettet industrien. Pernille von Lillienskjold Erhvervsstyrelsen

Fremtidige indsatser målrettet industrien. Pernille von Lillienskjold Erhvervsstyrelsen Fremtidige indsatser målrettet industrien Pernille von Lillienskjold Erhvervsstyrelsen Regeringens vækstpakke 2014 Danmark helt ud af krisen Eksempler på initiativer: Vækstprogram for små og mellemstore

Læs mere

Vækstbarometer. Internationale medarbejdere. Region Hovedstaden

Vækstbarometer. Internationale medarbejdere. Region Hovedstaden Vækstbarometer Region Hovedstaden Internationale medarbejdere Region Hovedstadens Vækstbarometer er et repræsentativt panel af mere end 800 direktører for virksomheder i Region Hovedstaden. Region Hovedstaden

Læs mere

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN RESUMÉ DANMARK STYRKET UD AF KRISEN September 2009 REGERINGEN Resumé af Danmark styrket ud af krisen Danmark og resten af verden er blevet ramt af den kraftigste og mest synkrone lavkonjunktur i mange

Læs mere

Vækstpotentialet i dansk landbrug hvor skal vi se mulighederne?

Vækstpotentialet i dansk landbrug hvor skal vi se mulighederne? Vækstpotentialet i dansk landbrug hvor skal vi se mulighederne? ved Henrik Zobbe, direktør/institutleder Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet

Læs mere

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT

Læs mere