Analyse af rammevilkår for den maritime udstyrsindustri

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Analyse af rammevilkår for den maritime udstyrsindustri"

Transkript

1 SEKRETARIATET VÆKSTTEAMET FOR DET BLÅ DANMARK Analyse af rammevilkår for den maritime udstyrsindustri 10. august 2012 Indhold 1. Indledning og resumé Den maritime udstyrsindustri i de udvalgte lande Udvikling af den maritime udstyrsindustri

2 1. Indledning og resumé Denne analyse gennemgår den maritime udstyrs- og tjenesteydelsesindustris rammevilkår, herefter blot kaldet udstyrsindustrien, i Holland, Norge, Storbritannien Tyskland. Landene er udvalgt, idet det er opfattelsen i den danske udstyrsindustri, at de væsentligste konkurrenter findes i disse lande 1. Udstyrsindustrien producerer udstyr, systemer og tjenesteydelser til skibe, offshore bore- og produktionsplatforme, undersøisk olie-, gas- og mineraludvinding, kabellægning, særligt udstyr til navigation i arktiske farvande samt produktion og nedlægning af fundamenter til offshore vindmøller. Produktionen af udstyr, systemer og tjenesteydelser omfatter endvidere licenser til produktion i såvel Danmark som i udlandet. Analysen fokuserer på de specifikke rammevilkår i de udvalgte lande. Det vil sige initiativer og indsatser, der er målrettet denne industri. Det ligger ikke inden for vækstteamets opgavebeskrivelse at analyse de generelle rammebetingelser i Danmark og de er derfor ikke behandlet i nærværende analyse. De generelle rammevilkår for Danmark som produktionsland har været behandlet af Danmarks Vækstråd, der har givet sine anbefalinger til Regeringen i juni Det er selvsagt en vanskelig balance at adskille de specifikke fra de generelle rammevilkår, da sidstnævnte kan indebære forskellige problematikker set i forhold til de enkelte industrier. Analysen hviler hovedsageligt på offentligt tilgængelige kilder i form at strategioplæg m.v. samt indberetninger fra ambassader i de pågældende lande. Ferieperioden har været et problem for ambassaderne, som ikke har været i stand til at indhente alle de ønskede oplysninger. Resumé Alle lande har stærke udstyrsindustrier, og følgende kan udledes af analysen: Politisk engagement i strategiudvikling og opfølgning Norge, Tyskland og senest Storbritannien har et stærkt direkte politisk engagement i udviklingen af udstyrsindustrien ved en minister og/eller en statssekretær. Holland synes at være i en overgangsfase, medens det politiske engagement i Danmark er mere indirekte. De politiske strategier omfatter generelt set mere end udstyrsindustrien og tankegangen omkring en maritim klyngetilgang er fremherskende. Samtidig er der en tydelig tendens til, at det maritime udvides med det marine, hvor havet og havbunden som ressource set i forhold til fødevarer, råstoffer og energi m.v. inddrages. Dette er i samklang med EU s strategi med en integreret tilgang på det 1 Det har ikke været muligt at finde sammenlignelige tal for branchen, hvorfor det ikke er muligt statistisk at underbygge valget af lande. Landevalget er baseret på vurderinger fra Danske Maritime. 2 Danmarks Vækstråds anbefalinger om Danmark som produktionsland. 2

3 maritime og marine område. Tyskland og Norge synes at være de lande som er mest fremme set i forhold til denne tankegang. Der er en helt klar forståelse af nødvendigheden for, at der er et godt udbygget samarbejde mellem regeringerne, industrien samt forsknings-, udviklings- og undervisningsinstitutioner. Strategierne lægger vægt på målrettede langsigtede og strukturelle tiltag. Regulering Norge, Storbritannien og Danmark fremhæver eksplicit betydningen af, at der udvikles reguleringer, som kan fremme innovative løsninger. Det er endvidere erfaringen fra det daglige samarbejde, at Holland og Tyskland også er aktive på området. Forskning, udvikling og innovation Norge og Tyskland har offentlige forsknings- og udviklingsprogrammer, som er direkte rettet mod den maritime udstyrsindustri, medens der er tale om en mere horisontal tilgang i de øvrige lande, hvor flere industrier kan søge set i forhold til et givet tema. Her synes der at være større muligheder i Danmark end i Holland og Storbritannien. Offentlige forsknings- udviklings- og innovationsprogrammer kræver selvsagt, at der ansøges fra industriens og universiteternes side, og at der kommer nogle spændende og perspektivrige projekter. Dette synes ikke at være et problem i Norge og Tyskland i modsætning til Danmark. Fra virksomhedsside kan dette i Danmark forklares ved, at innovationen finansieres selv/at der anvendes modne teknologier i modsætning til at arbejde med en pipeline fra forskning og udvikling til innovation. For Holland og Storbritannien synes mulighederne for offentlig bistand at være mere begrænsede. Innovationen i Norge, Storbritannien, Tyskland og Holland har en stærk teknisk pipeline fra universiteter og forskningsinstitutioner til industrien. Dette er ikke tilfældet i Danmark. Demonstrationsprojekter Kun Norge og Danmark gennem Fornyelsesfonden synes at have en klar positiv holdning hertil. Branding Set i forhold til branding af det maritime i forhold til omverdenen, er der ikke en klar konklusion, men det fremherskende synes dog at være, at der tænkes og handles i sådanne baner. 3

4 Bistand på eksportmarkeder Den service, som ydes fra de enkelte landes Udenrigsministerier, synes ikke at indeholde de store forskelle. Udenlandsk arbejdskraft For udstyrsindustrien synes der ikke at være særlige - lempelige - regler set i forhold til at tage udenlandsk arbejdskraft ind. Finansiering Fra hollandsk og britisk side peges på finansieringsproblemer i forbindelse med produktionen, men eksportkreditområdet er ikke berørt i det materiale, der er kommet ind fra ambassaderne i de pågældende lande. 4

5 2. Den maritime udstyrsindustri i de udvalgte lande I dette afsnit redegøres kort for omsætning, eksport og specialer i den maritime udstyrsindustri i de udvalgte lande. Idet der ikke findes en fælles international eller europæisk anerkendt definition af den maritime udstyrsindustri, varierer metoderne for at opgøre omsætning, eksport og beskæftigelse fra land til land. Tallene er derfor ikke direkte sammenlignelige landene imellem. Endvidere har Eksportforeningen og Danske Maritime bidraget med en vurdering af på hvilke områder, at danske maritime udstyrsvirksomheder har konkurrenter i de forskellige lande. Norge I Norge beskæftiger de maritime industrier omkring mennesker. Norske udstyrsproducenter har et tæt samarbejde med såvel de norske skibsværfter som rederivirksomheder, hvilket har betydning for norske udstyrsproducenters ordreindgang og omsætning. Norske maritime udstyrsproducenter har siden 2005 fordoblet den samlede omsætning, og den var i 2011 over 80 mia. n.kr. Norske skibsværfter leverer primært til offshore-industrien. Den store skibsbygningsgruppe STX Europa har sit hovedkontor og 6 værfter i Norge. Andre store skibsværftsgrupper er Bergen, Havyard, Kleven Maritime og Ulstein. De norske værfter har i alt omkring medarbejdere, heraf ca. 400 i reparation og vedligeholdelse. Den norske udstyrsindustri producerer blandt meget andet elektronik, mekanisk udstyr som kompressorer, kraner, hejs og davider, ventilation, maling, konsulentydelser, sikkerhedsudstyr og redningsmidler. Fremtrædende konkurrenter til danske producenter findes ifølge Danske Maritime inden for skibsbygning af specialskibe, coating, brandbekæmpelse og meget mere. Som eksempler kan nævnes STX, Kongsberg og Jotun. Norge har stærke tekniske forsknings- og udviklingsmiljøer på det maritime område, herunder universiteter, klassifikationsselskabet DNV (Det Norske Veritas) med store forsknings- og udviklingsaktiviteter samt forskningscentret Marintek. Hertil kommer stærke miljøer på det økonomiske område. Storbritannien Storbritannien har en lang maritim historie og har i dag en af de største maritime sektorer i Europa. Med en omsætning på over 7,6 mia. (ca. 70 mia. d.kr.) beskæftiges direkte ca mennesker på værfter, fritidssejlerområdet og maritimt udstyr ( ). Den britiske maritime udstyrsindustri er især førende inden for offshore olie- og gasudvinding. Derudover er de britiske virksomheder er også stærke indenfor marineprodukter (søværnet) og yachtdesign. Eksportforeningen og Danske Maritime vurderer, at de fremtrædende konkurrenter til danske producenter findes inden for motor og skibsdesign, pumper og andet udstyr. Som eksempler kan nævnes Rolls Royce og Hamworthy. 5

6 På universitetssiden er der såvel på det tekniske som det økonomiske område i UK maritime styrkepositioner. Hertil kommer klassifikationsselskabet Lloyds Register med en stor forsknings- og udviklingsaktivitet. I et samarbejde mellem Southampton University og Lloyds Register er der således truffet beslutning om at at etablere Southampton Marine and Maritime Institute. Dette ses som et offentligt privat partnerskab. Tyskland I Tyskland beskæftiger de maritime industrier mere end mennesker. Den største sektor er skibsfart (med en arbejdsstyrke på omkring og en omsætning på over 31 mia. euro i 2006). Herefter følger den maritime del af udstyrsindustrien (med en arbejdsstyrke på omkring og en omsætning på omkring 10,5 mia. euro) og skibsbygning (med en arbejdsstyrke på omkring og en omsætning på omkring 6,2 mia. euro). Det er Danske Maritime og Eksportforeningens vurdering, at fremtrædende konkurrenter til danske producenter f.eks. er ABB, Becker Marine Systems, SAM Electronics og MAN Diesel & Turbo. Klassifikationsselskabet Germanischer Lloyd har hjemme i Tyskland og har en stor betydning for kompetenceopbygningen i Tyskland. Hertil kommer, at der er stærke universitetsmiljøer på det maritime område, især på det tekniske. Holland De maritime industrier i Holland tegnede sig i 2010 for en direkte beskæftigelse på personer samt en direkte og indirekte del af bruttonationalproduktet på 3%. Skibsbygning og udstyrsproduktion i Holland udgør en tæt forbundet klynge med omkring 800 primært små og mellemstore virksomheder. Mange virksomheder er tilknyttet de større hollandske skibsbygningsgrupper, og andre er datterselskaber af internationale virksomheder. I 2010 var beskæftigelsen ca inden for skibsbygning og udstyrsproduktion. Hollandske udstyrsproducenter er ligesom de større hollandske værfter internationaliserede med globale kunder og outsourcet produktion til udenlandske faciliteter og har ofte etableret verdensomspændende servicenetværk. Produktion på udenlandske anlæg, der tilhører store og mindre hollandske værfts-grupper er stigende. Hollandske superyachtværfter leverede i skibe. Superyachtordrebogen i Holland er med en ordrebeholdning på 64 lystbåde til en samlet værdi på over 2 mia. euro planlagt til levering over de næste par år. Det er Danske Maritimes vurdering, at fremtrædende konkurrenter til danske producenter er f.eks. Damen, IMTECH og MARIN. Der er stærke universitetsmiljøer på det maritime område i Holland. Hertil kommer forsknings- og udviklingsinstitutionen MARIN. Danmark 6

7 I henhold til de nuværende opgørelseskriterier for de danske maritime industrier tegner de sig i 2006 for 8 % af bruttonationalproduktet, heraf olie- og gasudvindingen for halvdelen. Den direkte beskæftigelse var på , heraf i udstyrsindustrien. Danmark har en lang række førende virksomheder på udstyrsområdet, herunder MAN Diesel & Turbo, Viking samt OSK og Knud E. Hansen. Hertil kommer, at der er en lang række virksomheder, hvor det maritime kun er en del af produktporteføljen, herunder Thrane & Thrane, Grundfos og DESMI. Den maritime tekniske forskning og udvikling er præget af en nedadgående tendens, medens den økonomiske forskning er under opbygning. 7

8 3. Udvikling af den maritime udstyrsindustri I det følgende beskrives de seneste politiske strategier for udvikling af den maritime udstyrsindustri i de udvalgte landene. Norge Strategier Et væsentligt omdrejningspunkt for udviklingen af den norske maritime værdiskabelse er MARUT (Maritim Udvikling) fra MARUT Strategisk Råd med nærings- og handelsministeren som formand og 16 medlemmer fra industrien samt forsknings- og uddannelsesinstitutioner har været et væsentligt element i udviklingen af den maritime strategi Stø kurs fra 2007 og Maritim21, En Helhetlig Maritim Forsknings- og Innovasjonssatsing fra MARUT Strategisk Råd betjenes af et sekretariat i det norske Handels- og Næringsministerium. Arbejdet med Maritim21 blev iværksat af Nærings- og Handelsdepartementet i samarbejde med MARUT Strategisk Råd, og over 400 enkeltpersoner og 100 virksomheder har været inddraget. Resultatet beskriver de norske maritime industriers syn på behovene for at sikre, at Norge også i fremtiden kan være en ledende maritim nation. Maritim21 bygger på eksisterende initiativer, herunder Stø kurs med det ambitiøse mål at blive verdensledende inden for maritim forskning og innovation og MARUT s arbejde med at stimulere forskning og udvikling, kompetencer, viden og innovation ved at samle industriinteresser, akademisk viden og myndigheder. Den norske maritime industri er præget af meget forskellige virksomhedsstørrelser og dermed forudsætninger for at indgå i forsknings- og udviklingsprojekter. Samtidig bygger arbejdet på den erkendelse, at Norge er et lille land med høje omkostninger. Det overordnede mål med Maritim 21 er: Sikre at uddannelse og forskning direkte støtter op bag udfordringerne frem mod 2020 Styrke konkurrenceevnen gennem øget innovation med fokus på miljø, sikkerhed og nye forretningsmodeller Klargøre koblingen mellem miljøprofil og forretningsmodeller Udvikle nye og mere effektive samarbejdsmodeller indenfor industrien og mellem industrien og offentlige aktører For at udmønte disse overordnede mål, er der opstillet følgende indsatsområder og hovedmål: Vidensnav (Kunnskapsnav) og infrastruktur Norge skal være verdensledende på maritim viden og praktisk anvendelse af denne Maritim politik og rammebetingelser NIS (Norsk Internationalt Skibsregister) som førende register set ud fra 8

9 kvalitetsskibsfart og miljø Norge skal være ledende i udviklingen af internationale regler og rammebetingelser for at muliggøre effektive forretnings- og samhandelsmodeller. Maritim innovation og forretningsudvikling Øge norsks maritim industris systematiske innovationskapacitet og -takt, så Norge bliver en af de ledende nationer på området i OECD Effektiv og miljøvenlig energiudnyttelse Den norsk kontrollerede flåde skal på verdensplan være den mest miljøvenlige og foretrækkes af kunderne, da den opererer med et lavt forbrug af fossile olier LNG (flydende naturgas) 30 % af den norske nærskibsfart skal være gasdrevet LNG kompetencer og erfaring omkring udvikling, drift og distribution skal udvikles til at være en norsk eksportvare Krævende maritime operationer (skibsdesign, -udstyr, -produktion og - drift) Vedblive med at være verdensledende for leverancer til og gennemførelse af krævende maritime operationer Maritim transport og operation i de nordlige områder Verdensledende på planlægning og gennemførelse af sikker og miljøvenlig sejlads og operation Norske eksperter skal være en foretrukket ressource ved implementering af internationale regler, som sætter høje standarder for sundhed, sikkerhed og miljø For hvert indsatsområde er der opstillet overskrifterne for et forskningsprogram, aktivitets- eller forskningsområder, forventede resultater og 2020 mål. Hertil kommer, at forskningsdelen metodisk set ligger tæt op ad EU s Waterborne Technology Platform. Samtidig er det værd at bemærke, at det er hele den maritime industri og ikke kun udstyrsindustrien, der er omfattet af Maritim21. Det er et gennemgående tema, at norske udstyrsfabrikanter skal bane vejen for en norsk energi- og miljøvenlig kvalitetsskibsfart. De samlede årlige offentlige udgifter ved Maritim21 blev anslået til 500 mio. nkr. Herudover skulle industrien bidrage med 40 % 3. De samlede offentlige bevillinger til forskning og innovation var 212 mio. nkr. i Af de 500 mill. kr. er der afsat 100 mill. kr. årligt til demonstrationsprojekter. 3 Som eksempel på den norske maritime industris engagement har den igennem nogle år stillet gaveprofessorater til rådighed for universiteterne, såvel på det økonomiske, tekniske og human factorområdet. Disse professorater giver yderligere mulighed for uddannelse af en lang række PhD er og dermed en styrkelse af forsknings- og udviklingsaktiviteter. 9

10 Det er Søfartsstyrelsens opfattelse, at dokumentet har en stor betydning for arbejdet på området, men der er ikke tilført de penge, som der blev lagt op til i Maritim21. Ifølge omtalen i statsbudgettet for 2012 fremgår det: I tråd med «Stø kurs» og «Maritim 21» legges det opp til følgende hovedprioriteringer for de maritime virkemidlene: miljø og miljøvennlig energiutnyttelse, krevende maritime operasjoner og maritim transport i Nordområdene, avansert logistikk og forretningsutvikling og maritimt omdømme og profilering. Disse ses på som sentrale innovasjonsområder hvor norske bedrifter har særlige fortrinn. Offentlige virkemidler Innovation Norge tilbyder en række tjenester og virkemidler, som prioriterer de maritime industrier, herunder tilskud samt innovations- og lavrisikolån. Ifølge omtalen af statsbudgettet for 2012 har der de seneste år har der været afsat 20 mio. nkr. til det maritime område, herunder til udvikling af nærskibsfarten, og der foreslås en bevilling på samme niveau for Norges Forskningsråd har igennem flere år kørt programmet MAROFF (maritim og offshore), som skal bidrage til innovation og vækst i de maritime erhverv i Norge. Målgruppen er rederierhvervet, værftsindustrien samt tjeneste- og udstyrsleverandører til alle typer fartøjer og havbrugsanlæg, og der foreslås afsat 130,1 mill. nkr. I NOX fondens indtægter kommer fra en afgift på udledte kvælstoffer, herunder for søfarten ved sejlads mellem norske havne. Ved at tilslutte sig NOX ordningen sker der dels en nedsættelse af afgiften, dels kan der opnås investeringstilskud på op til 80 % for installering af udstyr, der reducerer NOX-udledningen, herunder til LNG. Denne ordning har været af stor betydning for udviklingen af LNG som fuel for skibe i Norge, hovedsagelig for færger, men andre skibstyper er også repræsenteret. Der er ingen tvivl om, at Norge via NOX Fonden har været i stand til at udvikle en styrkeposition på LNG området. Det afspejler sig flere steder i Maritim21 handlingsplanen. Samtidig har DNV spillet en stor rolle for denne udvikling. I Norge er der endvidere krav om brug af gas ved køb af færgetjenester, der betjener en bestemt rute, og regeringen arbejder med at styrke brugen af LNG som brændsel, såvel i Norge som internationalt. Der foreligger ikke oplysninger om det norske offentlige engagement set i forhold til eksportfremme, herunder bistand til virksomheder på de udenlandske markeder, fra ambassaden i Oslo. Men der er ikke noget, der tyder på, at den norske bistand ikke matcher den bistand, som andre lande yder. 10

11 De norske maritime industrier og myndigheder kører en bevidst branding af den maritime industri. Der er ikke specifikke ordninger, som er målrettet den maritime sektors behov set i forhold til fremmed arbejdskraft. Storbritannien Strategier The Marine Industries Leadership Council er etableret som et forum, hvor industrien og regeringen kan diskutere forhold af fælles interesse og med det mål at udvikle og skabe vækst i de maritime industrier 4. Formandskabet varetages af industriministeren 5 og en repræsentant fra de maritime industrier, p.t. Lloyds Register. Sekretariatsbetjeningen foregår gennem Department of Business, Innovation and Skills, en strategi manager fra industrien og en lang række arbejdsgrupper. De maritime industrier omfatter værfter bredt set, maritime dele af vedvarende energi set i forhold til vind, bølge og strømforhold, udstyrsindustrien, marinaer, maritime sikringssystemer samt maritime teknologier. De er samlet i UK Maritime Industries Alliance under ledelse af the Marine Industries Leadership Council. Heri indgår hverken Maritime UK med rederier, havne og forretningsservice eller olieog gasområdet, men arbejdet i rådet har selvsagt betydning for disse. Målene med strategien er, at de maritime industrier skal blive i stand til at udnytte markedsmulighederne, udvikle deres markedsandele og give sit bidrag til udviklingen af den britiske økonomi. Dette hæmmes af en manglende fælles tilgang set i forhold til industrien og regeringsorganer, behov for kompetenceudvikling, lavt investeringsniveau og finansieringsproblemer samt en stærk og stigende international konkurrence. Strategien indeholder følgende tematiske områder: Fælles kommunikationsplatform såvel over for den brede offentlighed som regeringen Eksportorienteret vækst Identificere prioriteter for maritime teknologi- og innovationsinvesteringer set i forhold til virksomheder og regeringen samt opbygning af en køreplan herfor Opbygning af en køreplan for kompetencebehov med sigte på de langsigtede behov Udnyttelse af potentialet for offshore baserede industrier, herunder vind- og bølgeenergi Identifikation af risici og muligheder ved eksisterende og kommende (målbaseret) regulering for at skabe grundlag for innovation, herunder 4 Det har ikke været muligt at finde medlemskredsen. 5 Department for Business, Innovation and Skills 11

12 gennem en aktiv dialog mellem de regelfastsættende organer og virksomhederne Udvikling af de maritime forsynings- og værdikæder (fremtidigt område) Marine Industries Leadership Council vil monitorere fremskridt og tilpasse strategien for at nå målene. Offentlige virkemidler Efter at UK for næsten 10 år siden bevægede sig bort fra sektorbaseret bistand, har der ikke været specifikke maritime forsknings- og innovationsprogrammer. Det relevante sted at søge på det maritime område er Technology Strategy Board - Collaborative R&D Programme og regionalt. Set i forhold til universiteter er der yderligere muligheder gennem Engineering & Physical Sciences Research Council. I 2012 har der været et udbud under Collaborative R&D Programmes på 10,5 mio. vedrørende maritime vedvarende energiteknologier, og der planlægges et udbud i størrelsesordenen 10 mio. til effektive skibe, herunder fremdrivningsteknologier. Der er ikke ydet støtte til demonstrationsprojekter inden for de seneste 10 år. På markeds- og eksportfremmeområdet er der ikke specifikke offentlige programmer, men der kan ydes støtte omkring markedsinformation, markedsadgang, forretningsmuligheder og potentielle kontrakter. For små og mellemstore virksomheder er der finansiel støtte i forbindelse med deltagelse i oversøiske messer. Der ydes støtte til kollektive eksportfremstød, medens der betales for direkte bistand fra ambassader m.v. Der er ydet tilskud til en maritim branding af den maritime sektor i udlandet. Der er ikke specifikke ordninger, som er målrettet udstyrsindustriens behov set i forhold til fremmed arbejdskraft. Tyskland Strategier Den tyske regering har udnævnt en såkaldt regeringskoordinator på parlamentarisk statssekretærniveau for det maritime område; placeret i Økonomiministeriet(BMWi) 6. Opgaven er at koordinere og udvikle de maritime politikker mellem de forskellige ministerier. Ca. hvert andet år afholdes den såkaldte maritime konference ofte med deltagelse af Bundeskansleren, hvor alle med interesse for området møder op for at diskutere udfordringer og muligheder. Resultaterne har været en udvikling af samarbejdet i den maritime værdikæde samt øgede netværksaktiviteter og synergier. 6 Federal Ministry of Economics and Technology 12

13 I august 2011 fremlagde den tyske regering en national masterplan for maritime teknologier. Planen er udarbejdet af Økonomiministeriet i samarbejde med andre ministerier, Tysklands maritime delstater samt organisationer. Det anføres i forordet, at behovet for planen blev tydeliggjort af diskussionerne på de seneste to maritime konferencer. Fokusområderne er offshore olie og gas, offshore vindenergi, underwater engineering, maritim trafikkontrol og sikringsteknologier samt udvinding af maritime råmaterialer. Der er således tale om, at strategien delvist falder uden for udstyrsindustrien, som den er defineret her. Men under alle omstændigheder er der tale om, at der er behov for nye maritime teknologier, leveret af udstyrsindustrien. Dette gør, at strategien kan ses som skabende nye muligheder for udstyrsindustrien. Samtidig kan den ses som et eksempel på, hvordan arbejdet med nye vækstområder gribes an i et samarbejde mellem det offentlige, industrien og forskningen. Og under alle omstændigheder er området en del af den tyske maritime og marine virkelighed som defineret af regeringskoordinatorens arbejdsområde. Målet er at styrke den teknologiske ekspertise inden for tysk maritim/marine teknologier og sikre fortsat fremgang herfor, bl.a. gennem udvikling af nye nøgleteknologier for at sikre en langsigtet energi og råvareforsyning fra havet, styrket fokus på bæredygtig økonomisk udnyttelse og beskyttelse af havene samt international regulering. Samtidig skal samarbejdet mellem regeringen, erhvervsliv og forskningsinstitutioner styrkes. Følgende strategiske indsatsområder skal nævnes: Styrkelse af forskning og udvikling Eksportfremme og udvikling af markeder System integration, strategiske partnerskaber og netværk Uddannelse Rammerbetingelser Industri profil / offentlighedens opfattelse Som led i arbejdet med handlingsplanen er de vigtigste teknologier eller temaer for de forskellige anvendelsesområder fastlagt, og der er identificeret flagskibs- og demonstrationsprojekter. Implementeringen af masterplanen vil blive monitoreret af den maritime koordinator. Offentlige virkemidler Ministeriet for uddannelse og forskning (BMBF) oplyser i sin årlige opgørelse over den sektorspecifikke fordeling af forskningsmidler, at der i 2012 forventes anvendt 46 mio. euro i maritim forskning, hvilket svarer til 0,26 % af det samlede tyske forskningsbudget. 13

14 Økonomiministeriet opererer for tiden med to forskningsprogrammer, der begge er koblet op på forbundsregeringens hightech-strategi, der blev lanceret i Maritime Technologien für die nächste Generation ( maritime teknologier til den næste generation ) har en samlet volumen på 150 mio. euro og løber i tidsrummet og retter sig mod forskning i den maritime sektor i bredeste forstand. Programmet skal fremme forskning og innovation for virksomheder i skibsbygnings- og havteknologisektoren, ligesom der ydes støtte til universiteter og forskningsinstitutioner. Inden for skibsbygning fokuserer særligt på moderne fremstillingsteknologier samt innovative hightechskibe og komponenter hertil, mens der inden for havteknik særligt understøttes innovative systemløsninger til udvinding af olie, naturgas og metanhydrater. Innovativer Schiffbau sichert wettbewerbsfähige Arbeitsplätze ( innovation skibsbygning sikrer konkurrencedygtige arbejdspladser ) til i alt 47,5 mio. euro løber i tidsrummet Her fokuseres særligt på at fremme industriens anvendelse af forsknings- og udviklingsresultater mhp. at mindske de omfattende teknologiske og økonomiske risici, som virksomhederne arbejder under i fremstillingen af prototyper, der samtidig skal kunne bruges i kommercielt henseende. Der fokuseres særligt på nye skibstyper, nye skibskomponenter og -systemer samt innovative processer i skibsbygningen. Programmet understøtter værfter, der har deres hovedsæde og produktionsapparat i Tyskland. Værfterne kan få op til 20 % i økonomisk støtte til investeringer samt aktiviteter mhp. design, konstruktion og test af innovative produktion og processer. Fra forbundsregeringens side opereres der ikke med specifikke fonde målrettet den maritime sektor. Forbundsmiljøministeriet (BMU) arbejder dog for tiden på at starte et miljøorienteret innovationsprogram, hvor virksomheder med innovative ideer inden for fx clean shipping kunne søge støtte til større pilotprojekter. På trods af, at den tyske industri efterspørger demonstrationsprojekter, anvender Økonomiministeriet kun sjældent dette middel. Dette skyldes en opfattelse af, at det offentlig herved kommer for tæt på markedsaktørerne samt, at omkostningerne er for høje. BMWi er ikke aktive i forhold til etablering af PPP er, men dette sker på delstatsniveau. Ministeriet for uddannelse og forskning (BMBF) oplyser i sin årlige opgørelse over den sektorspecifikke fordeling af forskningsmidler, at der i 2012 forventes anvendt 46 mio. euro i maritim forskning, hvilket svarer til 0,26 % af det samlede tyske forskningsbudget. I Tyskland er der ikke iværksat særlige eksportfremmeordninger for den martime sektor, og det er heller ikke hensigten at forfølge sådanne tiltag. Ligesom alle andre eksportsøgende virksomheder kan virksomheder inden for den maritime sektor hente gratis markedsanalyser foretaget af forbundsregeringens selskab for 14

15 økonomisk udvikling, German Trade and Invest (GTAI). Den anden relevante aktør på eksportfremmeområdet er det såkaldte udenrigshandelskammer (Außenhandelskammer - AHK), der som privat interessesammenslutning varetager tyske virksomheders interesser i relevante lande. AHK samarbejder i hovedreglen lokalt med tyske ambassader og konsulater. AHK tilbyder mod betaling fra interesserede virksomheder en række tjenesteydelser, herunder markedsanalyser og individuel etableringsrådgivning. AHK har ikke sektoreksperter inden for den maritime udstyrs- og tjenesteydelsesindustri. Tyskland har ikke iværksat en international branding af den maritime sektor, men henviser til at man gennem adskillige programmer generelt forsøger at fremme Tyskland som industrination. Der er ikke specifikke ordninger, som er målrettet udstyrsindustriens behov set i forhold til fremmed arbejdskraft. Visse dele af den maritime udstyrsindustri profiterer af den tyske positivliste, som indebærer, at bla. maskin-, fartøjs- og elektroingeniører fra tredjelande kan få arbejdstilladelse i Tyskland uden på forhånd at skulle igennem den såkaldte forrangsgodkendelse, som arbejdsformidlingen har ansvaret for. Holland Strategier Dutch Maritime Network blev etableret i 1990 erne og var med til at samle de hollandske maritime industrier og give dem en selvstændig klyngeprofil, og der blev bakket op fra politisk hold med ressourcer og politikudvikling. Politikudviklingen omfattede alle de forhold som er relevant for en klynges udvikling og et væsentligt element i udviklingen var en råd bestående af industrirepræsentanter fra de maritime industrier. Dette råd havde et tæt samarbejde med regeringen. Samtidig var der en række grupper, der behandlede spørgsmål som innovation, HR og klyngens branding. Netværket blev nedlagt i Dette skete delvist p.g.a. et hollandsk politikskifte, hvorefter regeringen ville omlægge erhvervsstøtte for 1½ mia. euro, herunder reducere erhvervsstøtte for 500 mio. euro og tilsvarende øge fradraget for F&U-udgifter i selskabsskatten. En vigtig sigtelinje i den nye sektorrettede erhvervspolitik er således at ændre tænkningen i forhold til erhvervsstøtte og regulering af virksomhederne med fokus på i højere grad at understøtte innovation og entrepreneurskab inden for de enkelte sektorer. Ideerne bag politikken er 1) færre subsidier til gengæld for lavere skatter, 2) færre og mindre komplicerede regler, 3) bredere adgang til finansiering for erhvervslivet, og 4) større erhvervsfokus i skattesystemet, uddannelsessektoren og diplomatiet. 15

16 Strategien fokuserer på ni topsektorer med stor betydning for Nederlandenes økonomi, og hvor der vurderes at være et udviklingspotentiale. Derudover har man igangsat en indsats for at tiltrække internationale hovedkvarterer. Sektorerne er udvalgte, fordi de alle er videnbaserede, eksportorienterede, har sektorregulering og kan bidrage til at løse væsentlige globale udfordringer (grundlæggende er de udvalg på baggrund af regeringsgrundlaget). I sidste ende er sektorerne udvalgt af regeringen baseret på tidligere arbejder med styrkepositioner mv. En af topsektorerne er vand, der er opdelt i tre underklynger, hvorunder det maritime indgår: Maritime forretningsområde Holland er Europas maritime hjerte. Vores maritime klynge rangerer blandt de stærkeste og mest komplette i verden. Vi skylder denne position til vores højt diversificerede flåde af søgående skibe, vores havne og indenlandske flåde, som er de største i Europa og vores all-round maritime industri. I tillæg har Holland en ledende verdensomspændende stilling inden for området offshore tjenester og udviklingen af komplekse maritime systemer. Inden for hver topsektor er der etableret såkaldte Top Teams. Hvert team er sammensat af en CEO fra en stor global orienteret virksomhed og en CEO fra en mindre gazellevirksomhed, der operere inden for sektoren. Endvidere indgår en forsker e.l. samt en embedsmand på højt niveau. Hver sektor er tilknyttet et ministerium og sekretariatsbetjenes af en embedsmand fra Økonomi-, Landbrugsog Innovationsministeriet. De forskellige Top Teams har til opgave at udarbejde en handlingsplan for den enkelte sektor. Fra centralt hold har man defineret en fælles skabelon for indsatsområder i handlingsplanerne, så de bliver relativt konsistente på tværs af sektorerne. Handlingsplanerne skal blandt andet forholde sig til følgende indsatsområder: Investering i viden og forskning. Inden for hver sektor vil der blive identificeret særlige emner, der ud fra en markedstankegang bør forskes i. Der foreslås bl.a. aftaler om øget forskningsbevillinger via offentligprivate partnerskaber. Særlige indsatsområder for udenrigspolitikken, der kan fremme Nederlandenes samhandel med udlandet. Det arbejdes bl.a. med en mere strategisk tilgang til ministrenes rejser, så erhvervsdagsordenen altid kommer med. Inden for uddannelse vil der blive fokuseret på mulighederne for at styrke kvaliteten af arbejdskraften gennem mere målrettet uddannelse og udvekslingsordninger mellem det private og det offentlige. Yderligere vil der blive set på muligheder for at tiltrække kvalificeret arbejdskraft fra udlandet. Inden for hver sektor vil der blive præsenteret konkrete forslag til lempelser i lovgivningen, der kan bidrage til at undgå flaksehalse og lette de administrative byrder. 16

17 Virksomhedernes muligheder for finansiering må styrkes, og der lægges op til bl.a. at samle og forenkle iværksætterstøtten i større ordninger. Lån skal fremmes på bekostning af tilskud. P.t. foreligger der ikke oplysninger om resultater på det maritime område. Offentlige virkemidler Der er ikke nogle specifikke instrumenter for den maritime sektor. I 2011 var der dog for skibsværfter en innovationsordning, der sigtede på konstruktion af skibe inden for en beløbsramme på 4,2 mio. EURO. I 2011 gav regeringen endvidere et beløb på 4,4 mio. kr. til forsknings- og udviklingsinstitutionen MARIN til udvikling af dens aktiviteter. Ved et EU besøg på MARIN sidste efterår, hvor Søfartsstyrelsen deltog, blev der redegjort for, at MARIN havde stor succes med såkaldte JIP (Joint Industry Projects) projekter, hvor MARIN samlede en række virksomheder omkring en konkret udviklings- og innovationsaktivitet og betalt af deltagerne selv. Der foreligger ikke oplysninger om demonstrationsprojekter, men MARIN s faciliteter og engagement har en stor betydning for den hollandske udstyrsindustri. På eksportområdet ydes bistand til virksomheder gennem Udenrigsministeriet og Ministeriet for Økonomi og Landbrug. Den hollandske regering har for nyligt truffet beslutning om, at der skal ydes betaling herfor, herunder for markedsstudier. Der er ikke specifikke ordninger, som er målrettet udstyrsindustriens behov set i forhold til fremmed arbejdskraft. Danmark Strategier Seneste støre strategiarbejde på området er Handlingsplanen opstillet i forbindelse med Danmark som Europas førende søfartsnation fra Det analytiske grundlag for handlingsplanen blev udarbejdet af Søfartsstyrelsen i samarbejde med organisationerne på området samt drøftelser med forsknings- og udviklingsinstitutioner. Set i forhold til udstyrsindustrien, var følgende indsatsområder af særlig interesse: Bedre uddannelse og øget adgang til Det Blå Danmark Forskning, udvikling og innovation i Det Blå Danmark De danske tilgang med udformning af regulering, så der skabes grundlag for innovation blev også omhandlet i arbejdet. Regeringens Erhvervsklimastrategi fra 2009, der blev udarbejdet i et samarbejde mellem en række ministerier og organisationer kommer også ind på det maritime 17

18 område. Her peges på behovet for en styrkelse af det forskningsmæssige grundlag for innovation i Det Blå Danmark og etablering af partnerskaber mellem virksomheder i Det Blå Danmark og værfter - hovedsageligt Østasiatiske - omkring udvikling af innovative skibe til støtte for processen mod grøn skibsfart. Generelt set må det siges, at forsknings- og udviklingsområdet samt tilgangen af kvalificeret personale på ingeniørsiden er et problem. Herom foreligger der oplæggene Fremtidens Maritime Ingeniøruddannelse og Vækst og beskæftigelse i Det Blå Danmark gennem uddannelse og forskning fra en ATV-arbejdsgruppe. Partnerskabet Green Ship of the Future, som blev etableret i 2008, har vist sig at være bæredygtig. I lyset af, at omfanget af den danske værftsindustri er blevet betydeligt reduceret i de sidste mange år, er der herved skabt en udviklingsplatform, som til en vis grad erstatter den, som værfterne repræsenterede. Dette i og med, at rederne indgår i samarbejdet og stiller skibe til rådighed for afprøvninger af nyt udstyr og løsninger. Offentlige virkemidler I Danmark finders der ikke offentlige tilskuds- og låneordninger, der specifikt adresserer udstyrsindustrien, da der generelt set er anvendt en horisontal tilgang på området. Sigtet hermed er, at projekter fra alle sektorer skal konkurrere med hinanden, således at de bedste projekter prioriteres, uanset sektor. Fornyelsesfonden blev etableret som opfølgning på Erhvervsklimastrategien. Af interesse for det maritime område medfinansierer Fonden innovations- og markedsmodningsprojekter på det grønne område. Grønne løsninger dækker over miljøvenlige serviceydelser og produkter, der er økonomisk rentable, og som samtidig fjerner negative effekter på miljøet. Der ydes medfinansiering til teknologiudvikling og demonstration, netværk til udviklingspartnere samt teknologi- og vidensoverførsel. Der har været en række udbud af midler, men interessen fra den maritime sektor har været begrænset til ca. 2-3 ansøgninger pr. udbud. Af maritim interesse er der givet tilskud til videnscenter for operation og drift (MARCOD) i Frederikshavn og til bæredygtig fjernelse af offshore anlæg, hvor sigtet er at udvikle et dansk koncept og konsortium hertil. Herudover kan nævnes EUDP - Energiteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram, samt MUDP - Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram. På forskningsområdet er det centrale Det Strategiske Forskningsråd og Højteknologifonden. Generelt set er det opfattelsen, at den maritime sektor kun i begrænset omfang er repræsenteret i ansøgninger til ovennævnte. 18

19 Den Danske Maritime Fond med sine brede muligheder for at yde støtte kan også nævnes i denne forbindelse. Det bemærkes, at fonden i sin levetid ikke har haft vanskeligheder ved at imødekomme kvalificerede ansøgninger. Partnerskabet Green Ship of the Future har efter en initial driftsbevilling modtaget projektfinansiering fra fonden. Udenrigsministeriet yder mod betaling ydelser til danske eksportvirksomheder gennem sit net af udenlandske poster. Samtidig ydes der tilskud til kollektive eksportfremstød. Der er ikke specifikke ordninger, som er målrettet udstyrsindustriens behov set i forhold til fremmed arbejdskraft. 19

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Indhold Danske Fonde 3 Det Frie Forskningsråd

Læs mere

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse snotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse Initiativerne er opdelt i fire fokusområder: Innovationsordningerne skal være nemt tilgængelige og effektive Innovationspakke Indsatsen skal

Læs mere

Hub North. Den 30. November 2010

Hub North. Den 30. November 2010 Hub North Den 30. November 2010 AAU s Fundraising og Projektledelseskontor Jane Tymm-Andersen Jet@adm.aau.dk Fundraising & Projektledelseskontor Giver assistance i forbindelse med udarbejdelse af projektansøgninger,

Læs mere

Styrkelse af vækstvilkårene for eksport af vandløsninger set fra et vandselskab

Styrkelse af vækstvilkårene for eksport af vandløsninger set fra et vandselskab Styrkelse af vækstvilkårene for eksport af vandløsninger set fra et vandselskab 21. November 2012 Anders Bækgaard Regeringen vil gøre en langt større indsats for at hjælpe virksomhederne med at få fodfæste

Læs mere

Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse

Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse Til: Fra: Bestyrelsen Administrationen Dato: 9. marts 2015 Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse På bestyrelsesmøde den 10. december 2014 udtrykte bestyrelsen ønske om at få oplyst

Læs mere

FM s betydning for samfundets udvikling. Jan Stiiskjær. 29. jan. 09 DFM KONFERENCEN 2009

FM s betydning for samfundets udvikling. Jan Stiiskjær. 29. jan. 09 DFM KONFERENCEN 2009 DFM KONFERENCEN 2009 Dette vil jeg tale om Kort om DI og DI Service Den samfundsmæssige udfordring Offentlig-privat samarbejde og FM Hvad gør DI 2 DI organisation for erhvervslivet DI er en privat arbejdsgiver-

Læs mere

Velkommen til Olie Gas Danmark

Velkommen til Olie Gas Danmark Vi vil skabe værdi Der er fortsat et betydeligt forretningspotentiale i Nordsøen, for alle led i værdi kæden. Med Olie Gas Danmark er der skabt en nødvendig fælles platform til at i mødegå fremtiden. VELKOMMEN

Læs mere

Hvorfor satse på den maritime klynge?

Hvorfor satse på den maritime klynge? Danmarks Maritime Klynge Københavns Rådhus, 10. maj 2012 Hvorfor satse på den maritime klynge? Henrik Sornn-Friese CBS, Centre for Shipping Economics and Innovation De nemme svar Vi skal satse på den maritime

Læs mere

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Varig og bæredygtig vækst i gartneriklyngen. Det er formålet med Den Grønne Vækstklynge. Projekt igangsat af Udvikling Odense og Dansk Gartneri, og bakkes op af en

Læs mere

Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet inden for privat forskning og videnspredning 1

Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet inden for privat forskning og videnspredning 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K. Telefon 33 92 33 00 Fax 33 11 16 65 19. december 2005 Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet

Læs mere

Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation

Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Marts 2013 En central indsats i regeringens innovationsstrategi er de nye store 360- graders Samfundspartnerskaber om innovation. Her skal

Læs mere

Forskning, udvikling, demonstration og innovation i Det Blå Danmark - Status

Forskning, udvikling, demonstration og innovation i Det Blå Danmark - Status Forskning, udvikling, demonstration og innovation i Det Blå Danmark - Status Den Blå Konference 4. december 2009 Ved Mogens Schrøder Bech Søfartsstyrelsen Disposition Maritim sundheds- og sikkerhedsforskning

Læs mere

Fremtidens Maritime Ingeniøruddannelse

Fremtidens Maritime Ingeniøruddannelse Fremtidens Maritime Ingeniøruddannelse Tiltag og visioner på Danmarks Tekniske Universitet Ulrik Dam Nielsen, lektor Ingrid Marie Vincent Andersen, projektkoordinator (Ph.D. studerende) Kick-off konference

Læs mere

Projekt Danmarks Maritime Klynge. - Et maritimt kompetenceudviklingsprojekt

Projekt Danmarks Maritime Klynge. - Et maritimt kompetenceudviklingsprojekt Projekt Danmarks Maritime Klynge - Et maritimt kompetenceudviklingsprojekt Om projektet Partnere i projektet Analyser og data: SWOT-analyse (Oxford Research og EMUC) Benchmarkinganalyse (CBS) Best practice-analyse

Læs mere

Støttemuligheder til test og demonstration af Cleantech løsninger

Støttemuligheder til test og demonstration af Cleantech løsninger Støttemuligheder til test og demonstration af Cleantech løsninger Gert S. Hansen Miljøstyrelsen Oplæg temadag om cleantech-løsninger 30. oktober 2012 Hvorfor interesserer MST sig for ETV? ETV passer godt

Læs mere

Hvordan sikrer vi en stærk og udviklingsorienteret lægemiddelindustri? og hvad er produktionens rolle heri?

Hvordan sikrer vi en stærk og udviklingsorienteret lægemiddelindustri? og hvad er produktionens rolle heri? Hvordan sikrer vi en stærk og udviklingsorienteret lægemiddelindustri? og hvad er produktionens rolle heri? Lars Nørby Johansen, formand for Danmarks Vækstråd Lægemiddelproduktion - en dansk styrkeposition

Læs mere

Skive Kommunes Erhvervspolitik 2013-2016

Skive Kommunes Erhvervspolitik 2013-2016 ENERGI ERHVERV UDVIKLING INNOVATION VÆKST Skive Kommunes Erhvervspolitik 2013-2016 på vej mod mere vækst og udvikling Skive - det er RENT LIV 2013-2016 Skive - det er RENT LIV Indhold Vi vil skabe mere

Læs mere

EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER

EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER De små virksomheder er rygraden i Europas økonomi. Det er her, jobbene skabes, og her forretningsidéerne udklækkes. Europas bestræbelser på at indføre den nye økonomi

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 19. marts 2015 Status på EU s store investeringsplan

Læs mere

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Hvordan går det med IKT-klyngen i Nordjylland? Hvilke forventninger har IKT-virksomheder til 2015? Få svarene

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

VÆKSTHUS SYDDANMARK. Gør udfordringer til muligheder. Peter Rosendahl

VÆKSTHUS SYDDANMARK. Gør udfordringer til muligheder. Peter Rosendahl VÆKSTHUS SYDDANMARK Gør udfordringer til muligheder Peter Rosendahl OPGAVE OG MÅLGRUPPE Målgruppen er virksomheder med høje vækstambitioner 20% Mindst 5 ansatte og ambition 20% årlig vækst 3 år i træk

Læs mere

CBS Maritime. Carsten Ørts Hansen/Henrik Sornn-Friese Skibsteknisk Selskab, 3. februar 2014

CBS Maritime. Carsten Ørts Hansen/Henrik Sornn-Friese Skibsteknisk Selskab, 3. februar 2014 CBS Maritime Carsten Ørts Hansen/Henrik Sornn-Friese Skibsteknisk Selskab, 3. februar 2014 CBS Overblik 20.000 studerende (3.100 internationale) 29 fuldtidsstudier (samt 17 linjer) 9 Executive master -programmer

Læs mere

Udmøntning af midlerne til offensiv global markedsføring af Danmark og Fonden til Markedsføring af Danmark

Udmøntning af midlerne til offensiv global markedsføring af Danmark og Fonden til Markedsføring af Danmark H A N D L I N G S P L A N O F F E N S I V G L O B A L M A R K E D S F Ø R I N G A F D A N M A R K Udmøntning af midlerne til offensiv global markedsføring af Danmark og Fonden til Markedsføring af Danmark

Læs mere

Konference. Fremtiden for det miljøteknologiske udviklings- og demonstrationsprogram (MUDP) En ny samlet strategi og retning for de kommende fire år

Konference. Fremtiden for det miljøteknologiske udviklings- og demonstrationsprogram (MUDP) En ny samlet strategi og retning for de kommende fire år Konference Fremtiden for det miljøteknologiske udviklings- og demonstrationsprogram (MUDP) En ny samlet strategi og retning for de kommende fire år MUDPKONFERENCE 2015 Konference: Fremtiden for det miljøteknologiske

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Lean Energy Cluster. Peter Gedbjerg direktør peter.gedbjerg@leanenergy.dk

Lean Energy Cluster. Peter Gedbjerg direktør peter.gedbjerg@leanenergy.dk Lean Energy Cluster Peter Gedbjerg direktør peter.gedbjerg@leanenergy.dk 1 Lean Energy er en forening Vores formål er vækst og nye arbejdspladser Vi samler interessenter/medlemmer, der kan se en forretning

Læs mere

Debatoplæg til dialogmøde om Det Blå Danmark

Debatoplæg til dialogmøde om Det Blå Danmark Erhvervs- og Vækstministeriet Ministeriet for forskning, innovation og videregående uddannelser Miljøministeriet Debatoplæg til dialogmøde om Det Blå Danmark 14. marts 2012 Det Blå Danmark er en af Danmarks

Læs mere

Anbefalinger til. Renewables. hvordan Danmark sikrer udviklingen. AUianceforOffshon

Anbefalinger til. Renewables. hvordan Danmark sikrer udviklingen. AUianceforOffshon Det Politisk-Økonomiske Udvalg 2010-11 PØU alm. del Bilag 41 Offentligt ig til handlingaf en grøn offshore industri u Anbefalinger til hvordan Danmark sikrer udviklingen / I«*ili!isii*i*icS mm' mm } -o

Læs mere

Kort introduktion til grøn innovation

Kort introduktion til grøn innovation Kort introduktion til grøn innovation Hvad kan der søges om, hvem kan søge, og hvordan søger man? Ansøgningsrunde juni 2011 vedr. innovation af serviceydelser, produkter og systemløsninger på det grønne

Læs mere

Forskning. For innovation og iværksætteri

Forskning. For innovation og iværksætteri Forskning For innovation og iværksætteri Viden er det fremmeste grundlag for civilisation, kultur, samfund og erhvervsliv. Grundlæggende, langsigtede vidensopbygning kræver en fri, uafhængig og kritisk

Læs mere

Kortlægning af den danske. Offshorebranche. Beskæftigelse Omsætning Eksport Potentialer og barrierer. viden til handling analyse af forretningsområder

Kortlægning af den danske. Offshorebranche. Beskæftigelse Omsætning Eksport Potentialer og barrierer. viden til handling analyse af forretningsområder Kortlægning af den danske Offshorebranche Beskæftigelse Omsætning Eksport Potentialer og barrierer viden til handling analyse af forretningsområder Viden til vækst og til handling Med fokus på at etablere

Læs mere

Bag om kampagnen World Careers. Kampagneleder Anne Bay Riisager Danmarks Rederiforening

Bag om kampagnen World Careers. Kampagneleder Anne Bay Riisager Danmarks Rederiforening Bag om kampagnen World Careers Kampagneleder Anne Bay Riisager Danmarks Rederiforening Agenda Det Blå Danmark World Careers Formål og strategi Aktiviteter Resultater Det Blå Danmark DET BLÅ DANMARK Hvem

Læs mere

FREMTIDENS MARITIME INGENIØRUDDANNELSE

FREMTIDENS MARITIME INGENIØRUDDANNELSE FREMTIDENS MARITIME INGENIØRUDDANNELSE Onsdag den 23. november kl. 12:30 til 16:00 Ny VÆKST V i Det Blå Danmark, Christiansborg Udredningsopgave for Den Danske Maritime Fond Ledet af ATV Akademimedlem

Læs mere

Kommunen som facilitator for erhvervsudvikling

Kommunen som facilitator for erhvervsudvikling Kommunen som facilitator for erhvervsudvikling hvilken rolle og organisering kan give den bedste effekt? FINN DISSING Afdelingschef 1 Energibesparende foranstaltninger kommunale bygninger i 30 år 2 Udnævnelse

Læs mere

DBDH samler energien

DBDH samler energien DBDH samler energien Strategi- og handlingsplan 2013 2015 Fjernvarmeindustrien DBDH Foreningens navn Foreningens navn er fortsat Danish Board of District Heating (DBDH). I Danmark skal brandet Fjernvarmeindustrien

Læs mere

Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020.

Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020. Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020. Formålet med gartneribrugets fonde er at etablere et finansielt grundlag for tilskud til rammeforbedrende aktiviteter for sektoren gartneri og frugtavl. Fondenes

Læs mere

Betydningen af intelligent klyngeledelse - for vækst, innovation og produktivitet

Betydningen af intelligent klyngeledelse - for vækst, innovation og produktivitet Betydningen af intelligent klyngeledelse - for vækst, innovation og produktivitet MSSM 2014 maritim sikkerhed sundhed og miljø Thomas Alslev Christensen Head of Operations, COO, Novo Nordisk Fonden 29.

Læs mere

Direktørens beretning 2014

Direktørens beretning 2014 Jeg vil gerne starte med at sige, at jeg har glædet mig rigtig meget til denne dag. Glædet mig til igen at deltage i en generalforsamling, hvor mere end 200 lokale erhvervsfolk viser interesse og opbakning

Læs mere

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

Vækstteamets SWOT-analyse

Vækstteamets SWOT-analyse SEKRETARIATET FOR VÆKSTTEAMET FOR DET BLÅ DANMARK Vækstteamets SWOT-analyse 12. juli 2012 Som udgangspunkt for arbejdet i vækstteamet for Det Blå Danmark har teamet udarbejdet en kort SWOT-analyse, der

Læs mere

Jeg vil derfor også sige mange tak for opbakningen til denne konference med temaet Visioner for vandkanten.

Jeg vil derfor også sige mange tak for opbakningen til denne konference med temaet Visioner for vandkanten. Det talte ord gælder [Åbningstale: Visioner for vandkanten] Først og fremmest vil jeg gerne sige tak til KU og VisitDenmark for, at vi i samarbejde har fået stablet denne konference på benene. Det er en

Læs mere

Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up

Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up Accelerace har gennem de seneste 7 år arbejdet tæt sammen med mere end 250 af de mest lovende

Læs mere

erhvervsstrategi 2015-2022 KORT VERSION

erhvervsstrategi 2015-2022 KORT VERSION KORT VERSION erhvervsstrategi 2015-2022 Den nye erhvervsstrategi 2022 er klar på businesskolding.dk/strategi2022 Vi er stærkere sammen, så lad os komme i gang. Du kan begynde ved at læse med her forord

Læs mere

Præsentation af resultater af spørgeskemaundersøgelse

Præsentation af resultater af spørgeskemaundersøgelse Præsentation af resultater af spørgeskemaundersøgelse Det Blå Danmark - analyse af arbejdskraft-, kompetence- og uddannelsesbehov i den maritime sektor Workshop den 22. november 2012 V/Oxford Research

Læs mere

OFFSHORE HVORDAN? Konference for små- og mellemstore virksomheder, der vil fokusere på offshore branchen. Velkommen

OFFSHORE HVORDAN? Konference for små- og mellemstore virksomheder, der vil fokusere på offshore branchen. Velkommen , Velkommen Dagsorden 1. Velkomst og præsentation. Offshore Center Danmark ved Allan Christensen 2. Historik og nøgletal. Fiskeri- og Søfartsmuseet ved Morten Hahn-Petersen 3. SMV og offshore. Syddansk

Læs mere

Aftale mellem regeringen og Enhedslisten om:

Aftale mellem regeringen og Enhedslisten om: Aftale mellem regeringen og Enhedslisten om: Udmøntning af grønne erhvervsrettede initiativer i 2013-2016 på Erhvervs- og Vækstministeriets område (27. juni 2013) 1 Udmøntning af grønne erhvervsrettede

Læs mere

Offshorebranchen fremtidens og mulighedernes marked Seminar på KursusCenter Vest Torsdag d.23 marts 2006

Offshorebranchen fremtidens og mulighedernes marked Seminar på KursusCenter Vest Torsdag d.23 marts 2006 Offshorebranchen fremtidens og mulighedernes marked Seminar på KursusCenter Vest Torsdag d.23 marts 2006 Velkomst: Status og perspektiver for dansk offshore - vurderet af Peter Blach fra kompetence centeret

Læs mere

Region Midtjylland i en international verden

Region Midtjylland i en international verden 20. februar 2008 Region Midtjylland i en international verden Engelsk som hovedsprog i virksomhederne, industrier, der flytter til Asien, virksomheder, der vinder markeder i udlandet. Små og mellemstore

Læs mere

Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder

Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder Organisation for erhvervslivet November 1 Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder AF CHEFKONSULENT LARS ZØFTING-LARSEN, LZL@DI.DK Danske fødevarevirksomheder vil vælge udlandet frem for Danmark

Læs mere

Sted: Aarhus Rådhus. Tyrkiet muligheder for eksport af sundhedsteknologi, dansk sundhedsdesign/konstruktion og evt. etablering af Tyrkisk produktion.

Sted: Aarhus Rådhus. Tyrkiet muligheder for eksport af sundhedsteknologi, dansk sundhedsdesign/konstruktion og evt. etablering af Tyrkisk produktion. Informationsmøde 29 April kl. 13-15. Mødet er gratis og helt uforpligtigende. Formålet er at afklare omfanget af branche interesse i Tyrkiet og diskutere hvorledes en markeds sondering kan gribes an. -

Læs mere

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod DI s strategi Et stærkere Danmark frem mod 2020 Forord Siden dannelsen af DI i 1992 har vi skabt et fællesskab, hvor både de allerstørste og de mange tusinde mindre og mellemstore virksomheder i Danmark

Læs mere

Europaudvalget 2007 2801 - konkurrenceevne Bilag 5 Offentligt

Europaudvalget 2007 2801 - konkurrenceevne Bilag 5 Offentligt Europaudvalget 2007 2801 - konkurrenceevne Bilag 5 Offentligt Notat Samlenotat til Folketingets Europaudvalg med henblik på møde i Rådet (Konkurrenceevne industri, indre marked, forskning) den 21. 22.

Læs mere

Open for Business Forsvarsministeriets strategi til støtte for fremme af dansk erhverv

Open for Business Forsvarsministeriets strategi til støtte for fremme af dansk erhverv Open for Business Forsvarsministeriets strategi til støtte for fremme af dansk erhverv Indholdsfortegnelse Forord Side 01 En strategi for støtte til fremme af danske virksomheder Side 02 Fokusområder Side

Læs mere

Statens strategi for overgang til IPv6

Statens strategi for overgang til IPv6 Notat Statens strategi for overgang til IPv6 Overgangen til en ny version af internetprotokollen skal koordineres såvel internationalt som nationalt. For at sikre en smidig overgang har OECD og EU anbefalet,

Læs mere

Vækstpotentialet i dansk landbrug hvor skal vi se mulighederne?

Vækstpotentialet i dansk landbrug hvor skal vi se mulighederne? Vækstpotentialet i dansk landbrug hvor skal vi se mulighederne? ved Henrik Zobbe, direktør/institutleder Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet

Læs mere

Stålcentrum-RTC. Teknologicenter for procesudstyr til fødevareindustrien. Anne R. Boye-Møller, seniorkonsulent

Stålcentrum-RTC. Teknologicenter for procesudstyr til fødevareindustrien. Anne R. Boye-Møller, seniorkonsulent Stålcentrum-RTC Teknologicenter for procesudstyr til fødevareindustrien Anne R. Boye-Møller, seniorkonsulent anne.boye-moller@teknologisk.dk info@staalcentrum.dk Stålcentrums åbningskonference Kolding,

Læs mere

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder Presseresumeer 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK 2. Lavere energiafgifter for virksomheder 3. Bedre adgang til finansiering og likviditet for virksomheder 4. Lavere selskabsskat 5. Løft af offentlige

Læs mere

Benchmarking Analyse DKMK Workshop 22. november 2012. Britta Gammelgaard, Henrik Sornn-Friese, Jens Hansen, Morten Larsen og Mads Jessen

Benchmarking Analyse DKMK Workshop 22. november 2012. Britta Gammelgaard, Henrik Sornn-Friese, Jens Hansen, Morten Larsen og Mads Jessen Benchmarking Analyse DKMK Workshop 22. november 2012 Britta Gammelgaard, Henrik Sornn-Friese, Jens Hansen, Morten Larsen og Mads Jessen Formål og metode En komparativ analyse, der skal identificere den

Læs mere

Årsplan 2011/2012. for samarbejdet mellem Region Syddanmark og delstaten Schleswig-Holstein

Årsplan 2011/2012. for samarbejdet mellem Region Syddanmark og delstaten Schleswig-Holstein Årsplan 2011/2012 for samarbejdet mellem Region Syddanmark og delstaten Schleswig-Holstein Strategiske grundlag Det grænseoverskridende samarbejde mellem Schleswig-Holstein og Region Syddanmark har i

Læs mere

Væksthus Syddanmark Ydelser Vækstkortlægning. Dansk eksport. Udenrigsministeriet/Eksportrådet Eksportassistance i markedet Global public Affairs (GPA)

Væksthus Syddanmark Ydelser Vækstkortlægning. Dansk eksport. Udenrigsministeriet/Eksportrådet Eksportassistance i markedet Global public Affairs (GPA) Vækst- og eksportambitioner i Agenda Væksthus Syddanmark Ydelser Vækstkortlægning Dansk eksport Eksportparathed og forberedelse Udenrigsministeriet/Eksportrådet Eksportassistance i markedet Global public

Læs mere

Innovationsfonden DWF Temamøde om innovation og forskning 7. September 2015

Innovationsfonden DWF Temamøde om innovation og forskning 7. September 2015 Innovationsfonden DWF Temamøde om innovation og forskning 7. September 2015 Innovationsfonden Introduktion Innovationsfonden investerer i entreprenører, forskere og virksomheder for at opdyrke og omsætte

Læs mere

Et blik på Den Europæiske Investeringsbank

Et blik på Den Europæiske Investeringsbank Et blik på Den Europæiske Investeringsbank Som EU s bank stiller vi finansiering og ekspertise til rådighed til sunde og bæredygtige investeringsprojekter i EU og den øvrige verden. Vi er ejet af EU s

Læs mere

Præsentation af Innovation Fur. Borgermøde den 27. oktober 2010 Fur Færgekro

Præsentation af Innovation Fur. Borgermøde den 27. oktober 2010 Fur Færgekro Præsentation af Innovation Fur Borgermøde den 27. oktober 2010 Fur Færgekro Dagsorden Ideen bag Innovation Fur Initiativtagere Igangsætning - projektsekretariat Betydning for borgere og virksomheder på

Læs mere

Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder

Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder 1. Baggrund Iværksættere og små og mellemstore virksomheder er centrale for, at vi igen får skabt vækst og nye

Læs mere

Årets Blå konference whats in it for you Maritim Forskning og Innovation.

Årets Blå konference whats in it for you Maritim Forskning og Innovation. Årets Blå konference whats in it for you Maritim Forskning og Innovation. Vi mødes den 3. december kl. 15.00 i Frederikshavn. Hovedtemaet: Maritim forskning og innovation - WHATS IN IT FOR YOU hvordan

Læs mere

Nye globale krav til virksomheder

Nye globale krav til virksomheder Nye globale krav til virksomheder og regional udvikling Jan Hylleberg Adm. direktør Vindmølleindustrien Omsætning mere end fordoblet fra 2005 2008 Bn Euro 12 10 8 6 4 2 0 2005 2006 2007 2008 Vindmølleindustriens

Læs mere

NOTAT. J.nr. MST-141-01103 Ref. Naroe/LKA/MTH Dato 23. januar 2015. Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP) 2014.

NOTAT. J.nr. MST-141-01103 Ref. Naroe/LKA/MTH Dato 23. januar 2015. Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP) 2014. NOTAT Faktaark Miljøteknologi J.nr. MST-141-01103 Ref. Naroe/LKA/MTH Dato 23. januar 2015 Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP) 2014 Indledning MUDP understøtter regeringens målsætninger

Læs mere

Workindenmarks. jobmesser i udlandet, efterår 2013

Workindenmarks. jobmesser i udlandet, efterår 2013 Workindenmarks jobmesser i udlandet, efterår 2013 Messeoversigt Efterår 2013 Workindenmarks jobmesser i udlandet, efterår 2013 Som arbejdsgiver har du mulighed for at deltage på jobmesser i udlandet. Her

Læs mere

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT

Læs mere

Tør du indrømme, du elsker den?

Tør du indrømme, du elsker den? Tør du indrømme, du elsker den? Om moderne dansk lægemiddelforskning Grundlaget for innovation og fremskridt i sygdomsbehandlingen. Forudsætning for et effektivt sundhedsvæsen. Fundamentet for vækst, velfærd

Læs mere

Advisory Board møde i

Advisory Board møde i Advisory Board møde i projekt Danmarks Maritime Klynge Merete Vestergaard, Project Manager & Lene Rasmussen, projektkoordinator, samt Jan Boyesen, Udviklingschef Europas Maritime Udviklingscenter København

Læs mere

Tovholdergruppen for Internationalt Samarbejde

Tovholdergruppen for Internationalt Samarbejde Tovholdergruppen for Internationalt Samarbejde Navn og Kommune: Carsten Christensen, Vesthimmerlands Kommune Kvalificeret Arbejdskraft Innovation og vækst Turisme og oplevelse Navn og Kommune: Jammerbugt

Læs mere

Ren luft til danskerne

Ren luft til danskerne Ren luft til danskerne Hvert år dør 3.400 danskere for tidligt på grund af luftforurening. Selvom luftforureningen er faldende, har luftforurening fortsat alvorlige konsekvenser for danskernes sundhed,

Læs mere

STRATEGI- OG HANDLINGSPLAN FOR DJURS WIND POWER 2014-2015

STRATEGI- OG HANDLINGSPLAN FOR DJURS WIND POWER 2014-2015 STRATEGI- OG HANDLINGSPLAN FOR DJURS WIND POWER 2014-2015 1. Vision Visionen for DJURS Wind Power er udviklet på baggrund af opnåede erfaringer, tillige med forventningerne til markedet indenfor energi

Læs mere

Baggrundsinformation og vejledning

Baggrundsinformation og vejledning Baggrundsinformation og vejledning KOM STÆRKT FRA START Kompetencer og startkapital til sociale iværksættere FÅ HJÆLP TIL BEDRE RESULTATER Forretningsudvikling for socialøkonomiske virksomheder Ansøgningsprocessen

Læs mere

Er akademisk kvalitet vejen til kundskabsbaseret vækst i næringslivet?

Er akademisk kvalitet vejen til kundskabsbaseret vækst i næringslivet? Er akademisk kvalitet vejen til kundskabsbaseret vækst i næringslivet? Erfaringer fra Danmark Oplæg, NIFUs Årskonferanse, 23. maj 2014 ved Maria Theresa Norn, Analysechef, ph.d. i Tænketanken DEA Danmark

Læs mere

Udpluk af hovedbudskaber

Udpluk af hovedbudskaber Udenrigsministeriet den 14. januar 2015 Kick-off åbent dialogmøde vedrørende ny strategisk platform for innovative partnerskaber og nye erhvervsinstrumenter i Udenrigsministeriet den 16. december 2014

Læs mere

SDSD CLEAN. Innovating Green Solutions

SDSD CLEAN. Innovating Green Solutions SDSD CLEAN Innovating Green Solutions AGENDA 1. Hvem er CLEAN? 2. Hvad laver vi? 3. Hvordan arbejder vi? 2 STÆRKESTE CLEANTECH KLYNGE I DANMARK CLEAN er resultatet af en fusion mellem Lean Energy Cluster

Læs mere

Har dansk landbrug en fremtid og hvilken vej skal landbruget gå?

Har dansk landbrug en fremtid og hvilken vej skal landbruget gå? Har dansk landbrug en fremtid og hvilken vej skal landbruget gå? Henrik Zobbe, Institutleder Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Dias

Læs mere

BIO-VALUE bestyrelsesmøde. Den 11. oktober 2013 Erik Bisgaard Madsen

BIO-VALUE bestyrelsesmøde. Den 11. oktober 2013 Erik Bisgaard Madsen BIO-VALUE bestyrelsesmøde Den 11. oktober 2013 Erik Bisgaard Madsen Kriterier for udvælgelse 1) Markant samfundsudfordring, som kan være vækstdriver i Danmark 2) Bygge på et efterspørgselstræk 3) Bidrage

Læs mere

VELKOMMEN TIL. ØKOLOGI i

VELKOMMEN TIL. ØKOLOGI i VELKOMMEN TIL ØKOLOGI i Aftenens Program Velkomst Sådan styrker du din bundlinje Oplæg og debat Økologi i Landbrug & Fødevarer Politik Viden og Rådgivning Samarbejde Mere Økologi i Danmark hvad skal der

Læs mere

Netværk som løftestang til erhvervsudvikling. MEA d. 23. maj 2013. Kim Kofod Hansen Udviklingsdirektør Norddjurs Kommune

Netværk som løftestang til erhvervsudvikling. MEA d. 23. maj 2013. Kim Kofod Hansen Udviklingsdirektør Norddjurs Kommune Netværk som løftestang til erhvervsudvikling MEA d. 23. maj 2013 Kim Kofod Hansen Udviklingsdirektør Norddjurs Kommune Vækstudfordringer for Danmark - Demografisk pres Arbejdsstyrken reduceres de kommende

Læs mere

Akademikernes forslag til finansloven for 2015 vedr. forskning, uddannelse og innovation

Akademikernes forslag til finansloven for 2015 vedr. forskning, uddannelse og innovation Akademikernes forslag til finansloven for 2015 vedr. forskning, uddannelse og innovation Den 25. juni 2014 Sag.nr. Dok.nr. ks/ka De statslige bevillinger Den samlede bevilling på finansloven for 2014 til

Læs mere

Anbefalinger og strategi for

Anbefalinger og strategi for Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2011-12 ERU alm. del Bilag 105 Offentligt Dansk Mode Anbefalinger til en fremtidig erhvervsstrategi Eva Kruse, Direktør for Danish Fashion Institute Anbefalinger og

Læs mere

erhvervsilkeborg - Opfølgning på samarbejdsaftale 2011 pr. 15. november 2011

erhvervsilkeborg - Opfølgning på samarbejdsaftale 2011 pr. 15. november 2011 erhvervsilkeborg - Opfølgning på samarbejdsaftale 2011 pr. 15. november 2011 TV/PF 15.11. 2011 Silkeborg Welcome UDDANNELSE & KOMPETENCE At lette virksomhedernes modtagelse og integration af udenlandsk

Læs mere

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion.

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion. Sendes pr. e-mail: vusmidt@ru.rm.dk Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Side 1 af 5 Vækst- og udviklingsstrategi Aarhus Kommunes høringssvar Aarhus Kommune har modtaget forslag

Læs mere

Bilag til pkt. 5. Strategi- og handlingsplan for work-live-stay 2013 2015. Baggrund. Strategiske mål 2013 2015. Marts 2014 1. Forslag fra bestyrelsen

Bilag til pkt. 5. Strategi- og handlingsplan for work-live-stay 2013 2015. Baggrund. Strategiske mål 2013 2015. Marts 2014 1. Forslag fra bestyrelsen Bilag til pkt. 5 Forslag fra bestyrelsen Strategi- og handlingsplan for work-live-stay 2013 2015 Baggrund Mangel på højtuddannede hæmmer vækst og beskæftigelse på såvel kort som langt sigt og kan medføre

Læs mere

Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio. kr. bidraget til at alle ejerne har været involveret

Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio. kr. bidraget til at alle ejerne har været involveret Strategi 2015-18 1. Indledning... 3 2. Indsatsområder og mål... 4 3. Aktivitetsområder... 4 4. Organisering... 5 Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio.

Læs mere

Inspektion på Marine og Offshore kraner på skibe. By Ian Fleming McCurdie 20. November 2014, version 1

Inspektion på Marine og Offshore kraner på skibe. By Ian Fleming McCurdie 20. November 2014, version 1 Inspektion på Marine og Offshore kraner på skibe. By Ian Fleming McCurdie 20. November 2014, version 1 Alle skibe har kraner som skal kontrolleres årligt og re-certificeret hvert 5 år. Kraner er ikke underlagt

Læs mere

UDSPIL Strategi for digital læring

UDSPIL Strategi for digital læring UDSPIL Strategi for digital læring DI ITEK 1787 København V. 3377 3377 itek.di.dk itek@di.dk DI ITEK et branchefællesskab i Dansk Industri for virksomheder inden for it, tele, elektronik og kommunikation

Læs mere

Turismen i Region Syddanmark

Turismen i Region Syddanmark Turismen i Region Syddanmark Turismen i Danmark 2 Status 2013: De første syv måneder i plus + 1,9 pct. + 1,2 pct. Danske overnatninger 2012 2013 Udenlandske overnatninger 2012 2013 6.000.000 5.000.000

Læs mere

Bilag om det forskningsfinansierende system 1

Bilag om det forskningsfinansierende system 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 3 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 Fax 33 11 16 65 30. november 2005 Bilag om det forskningsfinansierende

Læs mere

Esbjerg Havn Strategi for Esbjerg Havn frem mod 2023. Årets Offentlige Bestyrelseskonference Flemming N. Enevoldsen, Bestyrelsesformand

Esbjerg Havn Strategi for Esbjerg Havn frem mod 2023. Årets Offentlige Bestyrelseskonference Flemming N. Enevoldsen, Bestyrelsesformand Esbjerg Havn Strategi for Esbjerg Havn frem mod 2023 Årets Offentlige Bestyrelseskonference Flemming N. Enevoldsen, Bestyrelsesformand Indhold Esbjerg Havn - En kommunal selvstyrehavn Lidt tal Forretningsområder

Læs mere

Hvorfor energieffektivisering?

Hvorfor energieffektivisering? Hvorfor energieffektivisering? Seminar om energieffektivisering i den 4. december 2010 Klimaudfordringen 70 60 Business as usual 62 Gt 9,2 mia. mennesker Højere levestandard 50 Gt CO2 40 30 Ny og eksisterende

Læs mere

Aftale mellem regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti om:

Aftale mellem regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti om: Aftale mellem regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti om: Fordeling af forskningsreserven i 2014 til tværgående forskningsinitiativer 31. oktober 2013 1 Aftale

Læs mere

PROJEKT LYSLYD. Spørgeskema. Projekt LysLyd støttes af: Et projekt ledet af Københavns Internationale Teater

PROJEKT LYSLYD. Spørgeskema. Projekt LysLyd støttes af: Et projekt ledet af Københavns Internationale Teater PROJEKT LYSLYD Spørgeskema Projekt LysLyd støttes af: Et projekt ledet af Københavns Internationale Teater Der gennemføres en kortlægning af omfanget af virksomheder, arbejdspladser, omsætning samt forskning

Læs mere

KICK-OFF-MØDE NY BORNHOLMSK INNOVATIONSPLATFORM BÆREDYGTIG FORRETNINGSUDVIKLING

KICK-OFF-MØDE NY BORNHOLMSK INNOVATIONSPLATFORM BÆREDYGTIG FORRETNINGSUDVIKLING NY BORNHOLMSK INNOVATIONSPLATFORM BÆREDYGTIG FORRETNINGSUDVIKLING FRA KL. 13-15 PÅ BRIGHT PARK SKIFT GEAR. KOM I GANG MED EN BÆREDYGTIG FORRETNINGSUDVIKLING. BLIV EN DEL AF BRIGHT GREEN ISLAND-VISIONEN.

Læs mere

Miljøteknologi til gavn for miljø og vækst. Indlæg med fokus på finansiering Gert Hansen/Miljøstyrelsen

Miljøteknologi til gavn for miljø og vækst. Indlæg med fokus på finansiering Gert Hansen/Miljøstyrelsen Miljøteknologi til gavn for miljø og vækst Indlæg med fokus på finansiering Gert Hansen/Miljøstyrelsen Baggrund Første handlingsplan for fremme af miljøeffektiv teknologi Danske løsninger på globale udfordringer:

Læs mere