Principper for problem- og projektbaseret læring. PBL-Aalborgmodellen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Principper for problem- og projektbaseret læring. PBL-Aalborgmodellen"

Transkript

1 Principper for problem- og projektbaseret læring PBL-Aalborgmodellen AALBORG, MARTS 2011

2 2 PrinciPPer for Problem- og Projektbaseret læring

3 Indholdsfortegnelse Indledning 4 Centrale begreber Vision for uddannelse Studieordning Studerende Medarbejdere Evaluering Lokaler og udstyr Studienævn Samarbejdspartnere Forskning i PBL 16 Bilag 1: Litteraturliste 18 Principper for problem- og projektbaseret læring 3

4 Indledning Aalborg Universitets uddannelser er kendetegnet ved problemorienteret projektarbejde, ofte kaldet PBL-Aalborgmodellen. Modellen er internationalt anerkendt og er gennem tiden blevet mødt med stor interesse fra universiteter, forskere og studerende fra både ind- og udland. Studieformen har udgangspunkt i projektarbejde og er kendetegnet ved problemorientering, deltagerstyring, gruppearbejde, gensidig kritik, tværfaglighed og arbejde med autentiske problematikker. PBL-Aalborgmodellen giver de studerende mulighed for selvstændigt at tilegne sig viden og færdigheder på et højt fagligt niveau. Mange studerende får ligeledes under studiet mulighed for at samarbejde med erhvervslivet om løsning af faglige problemer. De studerende producerer egen viden. Og læringsmodellen er med til at udvikle de studerendes evne til teamwork og til at arbejde problemanalytisk og resultatorienteret. PBL-Aalborgmodellen udvikles og tilpasses løbende samfundsmæssige og uddannelsesmæssige krav og forandringer. I denne folder beskrives i kort form de ni principper, som karakteriserer hovedtrækkene i PBL-Aalborgmodellen. Principperne er på Aalborg Universitets initiativ blevet beskrevet af Dr. Scott Barge fra Harvard University i folderen: Principles of the Aalborg Model for Problem and Project Based Learning. 4 Principper for problem- og projektbaseret læring

5 Centrale begreber PBL-Aalborgmodellen inderholder følgende centrale begreber: Problem: Et problem er udgangspunkt og styrende for den studerendes læringsproces. Problemet kan være teoretisk, praktisk, socialt, teknisk, symbolskkulturelt og/eller videnskabeligt, men det skal være eksemplarisk. Projekt: Et projekt er en kompleks arbejdsindsats, i hvilken et problem formuleres, analyseres og bearbejdes. I forbindelse med projektarbejdet tilegner de studerende sig viden og færdigheder; et projekt er således en læreproces. Grupper: Problembaseret projektarbejde foregår i grupper af studerende. Gruppearbejdet er karakteriseret ved samarbejde, deltagerstyring, vidensudveksling, refleksion og gensidig kritik. Projektvejleder: Hver gruppe har en eller flere projektvejledere til rådighed under projektet. Kurser: Der udbydes kurser som et supplement til projekter. Principper for problem- og projektbaseret læring 5

6 01. VISION FOR UDDANNELSE har en klart 01Universitetet formuleret målsætning for implementering af problem- og projektbaseret læring i uddannelserne I målsætningen beskrives rammerne for eksamen, fagmoduler og VIP-ansattes 1 pædagogiske kompetencer Ved implementering af PBL- Aalborgmodellen vedgår universitetet sig følgende centrale principper: A) Problemorientering: et problem er et udgangspunkt for læreprocessen. B) Projektorganisering: læring tilegnes gennem projektarbejde. 1) Videnskabeligt ansat personale. 6 Principper for problem- og projektbaseret læring

7 C) Integration af teori og empiri: teori og empiri integreres i projektarbejdet. De studerende arbejder med deres projekt ud fra et bredt teoretisk perspektiv. d) Deltagerstyring: De studerende styrer projektet og tager beslutninger, der er relevante for udarbejdelsen af projekteret. e) Gruppearbejde: størstedelen af projektarbejdet udføres i grupper af tre eller flere studerende. F) Samarbejde og feedback: gennem projektvejledning og gensidig kritik opnås de bedste resultater. Samarbejde, feedback og refleksion er væsentlige kompetencer, som de studerende tilegner sig via PBL-Aalborgmodellen Universitetet har som mål at styrke de studerendes kompetencer inden for problemformulering, refleksion, meta-kognition og samarbejde De studerende opfordres til at integrere tværfaglighed i projektarbejdet PBL-Aalborgmodellen indføres på hele universitetet. Implementeringen sker inden for alle hovedområder på universitetet Universitetets ledelse støtter implementeringen af PBL- Aalborgmodellen De studerende har kendskab til PBL-Aalborgmodellen eksterne samarbejdspartnere har kendskab til PBL- Aalborgmodellen og står til rådighed i forbindelse med projektarbejde. Principper for problem- og projektbaseret læring 7

8 02. STUDIEORDNING fremgår af studieordninger, at 02Det studiet foregår i en PBL-kontekst Alle studieordninger indeholder karaktergivende problembaseret projektarbejde fra første semester studieordningerne beskriver såvel generelle læringsmål, der er baseret på PBLpædagogik, som uddannelsens specifikke læringsmål Hver studieordning indeholder obligatoriske moduler, valgmoduler og projektmoduler I de obligatoriske moduler præsenteres de studerende for eksempler, teorier, færdigheder og grundlæggende viden inden for faget På hvert semester vælges en overordnet temaramme, som udgør en kontekst, inden for hvilken problem og projektforslag formuleres På hvert semester udbydes kurser, der understøtter studiets læringsmål og semesterets overordnede temaramme Projektvejledere godkender de studerendes problemformulering Studieordningen giver de studerende mulighed for at koble relevante kurser og projektarbejde sammen med den generelle viden og de færdigheder, der hører til studiet. De studerende udvikler færdigheder i at organisere, sammenstille og konstruere viden således, at de er i stand til at vurdere, integrere og anvende viden, som ikke er eksplicit inkluderet i studieordningen. 8 Principper for problem- og projektbaseret læring

9 02.9 Studieordningen opdateres løbende med nyeste viden inden for studiet De studerendes problemformuleringer omhandler så vidt muligt autentiske problematikker. Universitetets samarbejde med eksterne samarbejdspartnere er med til at sikre nutidige og relevante problematikker inden for faget Universitetet opfordrer de studerende til at samarbejde med og/eller søge praktikophold i virksomheder eller organisationer. Principper for problem- og projektbaseret læring 9

10 03. STUDERENDE 03Studerende har kendskab til PBL- Aalborgmodellen og fordelene ved denne læringsmodel De studerende integrerer den problembaserede, projektorienterede tilgang i deres akademiske arbejde. De udviser motivation og tager ansvar for egen læring De studerende styrer selv deres projekt Universitetet har fokus på konflikthåndtering og støtter de studerende i at forhandle og håndtere de konflikter, der måtte opstå i gruppearbejdet De studerende bidrager til en stærk samarbejdskultur på studiet. Strategier for projektsamarbejde præsenteres for de studerende i begyndelsen af studiet. De studerende bakker hinanden op i deres akademiske arbejde De studerende har indflydelse på udviklingen af uddannelserne ved systematiske evalueringer og repræsentation i studienævnene De studerende deltager aktivt i evaluering af uddannelserne. De studerende udviser engagement i forhold til forbedringer, kritisk analyse og konstruktiv feedback De studerende er løbende i uformel dialog med undervisere og projektvejledere om kurser og relevant teori i forbindelse med deres projekt. 10 Principper for problem- og projektbaseret læring

11 04. MEDARBEJDERE derne på 04Medarbej- universitetet kender og benytter PBL-Aalborgmodellen. VIP-ansatte er ansvarlige for at inddrage PBL-Aalborgmodellen på undervisningsniveau og sørge for, at modellen anvendes og tilpasses undervisningen Alle VIP-ansatte er blevet introduceret til PBL-Aalborgmodellen og dens anvendelse ved pædagogiske dage, efteruddannelseskurser og lignende VIP-ansatte vejleder de studerende i projektarbejde ud fra best practice. De vejleder også de studerende i samarbejde, konflikthåndtering, projektorganisering osv Universitetet har udarbejdet retningslinjer for projektvejledning herunder, hvad opgaven indebærer, og hvor mange projektgrupper en VIP-ansat kan være projektvejleder på VIP-ansatte er repræsenteret i studienævn og har indflydelse på såvel udvikling og opdatering af studieordninger som opfølgning på semesterevaluering. VIPansatte spiller en central rolle i udviklingen af semestertemaer, organiseringen af kurser og andre akademiske aktiviteter VIP-ansatte har kontakt til eksterne samarbejdspartnere, som bl.a. er med til at sikre studiets samfundsmæssige relevans. Principper for problem- og projektbaseret læring 11

12 05. EVALUERING sitetet 05Univer- bedømmer de studerendes individuelle præstationer i projektarbejdet i gruppearbejdskonteksten. Ligeledes bedømmes de studerendes præstationer i det selvstændige akademiske arbejde. Semesterevalueringer behandles i studienævnene. Der er tydelig sammenhæng mellem resultatet af semesterevaluering og forbedringer af eksisterende studieordninger De studerendes projektarbejde bedømmes ved gruppeeksamen eksaminator har ved eksamen fokus på kvaliteten af projektarbejdet, herunder om de studerende har tilegnet sig fagets læringsmål og vist forståelse for teori, begrebsanvendelse og relevant fagligt indhold i bedømmelsen af de studerendes kurser lægges der særlig vægt på de elementer af kurset, som eventuelt er relevante for de studerendes projektarbejde De studerendes individuelle akademiske arbejde bedømmes ud fra en fastlagt eksamenspolitik selv om projektarbejdet foregår i grupper, modtager de studerende individuelle bedømmelser for deres del af arbejdet studerende, VIP- og TAP 3 -ansatte deltager i opfølgningsarbejdet på semesterevalueringer semesterevalueringer og sammenfatningen af evalueringsdata offentliggøres på internettet. 2) Gruppeeksamen blev afskaffet i Det er derfor ikke pt. muligt at gennemføre gruppeeksamen i Danmark. 3) Teknisk- administrativt ansatte. 12 Principper for problem- og projektbaseret læring

13 06. LOKALER OG UDSTYR tet stiller 06Universite- lokaler og udstyr til rådighed med henblik på at støtte læring efter PBL- Aalborgmodellen. Det er vigtigt, at der er grupperum samt adgang til informationer og systemer, som de studerende kan bruge i projektarbejdet Hver projektgruppe har et grupperum til rådighed i deres projektperiode. Det kan være individuelle rum til hver gruppe eller større rum, som deles mellem flere grupper. Projektarbejdet kan også foregå i virtuelle rum klasselokaler og laboratorier er til rådighed ved forelæsninger og kurser et studie kan vælge at yde særlig støtte til studerende, hvis projekt kræver ekstraordinære tiltag for at kunne realiseres (fx særligt dyre materialer, rejser etc.) 06.4 Universitetets bibliotek abonnerer på fagblade og tidsskrifter (gerne online), således at de studerende har adgang til nyeste forskning. Og biblioteket er ansvarlig for, at universitetet har en relevant og opdateret samling af fagbøger Universitetet stiller computere, forskningsudstyr og software til rådighed for de studerende på kurser og i projektarbejde. Principper for problem- og projektbaseret læring 13

14 07. STUDIEORGANISATION OG ADMINISTRATIV STRUKTUR 07Universitetet har etableret organisatoriske og administrative strukturer, der muliggør en effektiv implementering af PBL-Aalborgmodellen Administrationen af uddannelserne varetages primært af skoler, studieråd og studienævn samt TAP-ansatte og foregår overvejende decentralt. Administrative beslutninger om uddannelserne tages i skoler og studienævn. Inden for hvert uddannelsesprogram udpeges semesterkoordinatorer, som har overblik over det samlede semesterprogram Der er mulighed for tværfagligt samarbejde i de studerendes projektarbejde. 14 Principper for problem- og projektbaseret læring

15 08. SAMARBEJDSPARTNERE tetet har 08Universi- eksterne samarbejdspartnere. De eksterne samarbejdspartnere har kendskab til PBL-Aalborgmodellen. Universitet faciliterer og undersøtter kontakten mellem universitetsansatte og studerende samt de eksterne samarbejdspartnere. Universitetets forsknings- og projektarbejder drager fordel af de eksterne samarbejdspartnere, som bl.a. inspirerer de studerende i deres problemformuleringer Gennem kontakten til eksterne samarbejdspartnere får de studerende indsigt i autentiske problemstillinger, som kan tages op i projektarbejdet Universitetet har en politik for forhandlingen af emner af immaterialretlig og fortrolig karakter Kontakter til eksterne organisationer varetages af universitetet med henblik på at sørge for praktikpladser og udstationeringsmuligheder for studerende og kandidater Ved kontakt til eksterne organisationer sikres forbindelse til eksperter, der bl.a. fungerer som eksterne censorer og bedømmer de studerendes projektarbejde Ved samarbejde med eksterne parter får universitetet feedback på uddannelser og kandidaternes færdigheder, som er med til at sikre uddannelsernes samfundsrelevans Eksterne samarbejdspartnere er bekendt med PBL-Aalborgmodellen og fordelene ved denne. Principper for problem- og projektbaseret læring 15

16 09. FORSKNING I PBL tet forsker 09Universite- i problemog projektbaseret læring. Forskningen i PBL tager bl.a. udgangspunkt i universitetets evalueringsresultater, hvilket giver mulighed for at dokumentere resultater samt tilpasse og udvikle PBL-Aalborgmodellen. Universitetet indsamler data med henblik på at: A) dokumentere effekten af PBL- Aalborgmodellen både internt og eksternt B) udvikle et internt system til forbedring af PBL-Aalborgmodellen C) dokumentere effekten af aktuelle og nye måder at bruge PBL-Aalborgmodellen på D) sammenligne uddannelsespraksis med uddannelsesteori E) sammenligne indsamlede data og forskningsresultater med andre internationale studier. 16 Principper for problem- og projektbaseret læring

17 Principper for problem- og projektbaseret læring 17

18 Bilag 1: Litteraturliste adophsen, j.: Problemer i videnskab: en erkendelsesteoretisk begrundelse for problemorientering. aalborg Universitetsforlag algreen-ussing, H. fruensgaard, n. & skov-petersen b.: rapportskrivning i projektorienteret undervisning. aalborg Universitetscenter barrows, H. s., & tamblyn, r. m.: Problem-based learning - an approach to medical education. new York: springer barrows, H.s.: How to design a Problem-based curriculum for the Preclinical Years. new York: springer de graaff e, kolmos a., red.: management of change: implementation of problem-based and project-based learning in engineering. rotterdam: sense Publishers Dewey, j.: erfaring og opdragelse. københavn: christian ejlers forlag. 1974, opr Dewey, j.: How we think. boston: D.c. Health and company. 1933, opr Dewey, j.: Democracy and education. new York: the macmillan company. 1960, opr Dirckinck-Holmfeld, l. (red.), jones, c. (red.) & lindström, b. (red.): analysing networked learning Practices in Higher education and continuing Professional Development. rotterdam: sense Publishers Dirckinck-Holmfeld, l. nielsen, j., fibiger, b., riis, m., Danielsen, o., k. sorensen, e., Holm sørensen, b. & ritterbusch, W.: Problem and Project based networked learning: the mil case. rotterdam: sense Publishers Dirckinck-Holmfeld, l. & fibiger, b.: learning in Virtual environments, frederiksberg. samfundslitteratur Dirckinck-Holmfeld, l.: Problem oriented Project Pedagogy. frederiksberg. samfundslitteratur Hultengren e.w.: Problemorientering, projektarbejde og rapportskrivning. institut for Uddannelse og socialisering, aalborg Universitetscenter PrinciPPer for Problem- og Projektbaseret læring

19 illeris k.: Problemorientering og deltagerstyring. oplæg til en alternativ didaktik. københavn, munksgaard kjærsdam, finn, enemark, stig: the aalborg experiment. aalborg. aalborg University Press kolmos a.: characteristics of Problem-based learning. the international journal of engineering education. 19(5): kolmos, a. fink, f.k. & krogh, l. (eds.): the aalborg Pbl model. aalborg: aalborg University Press krogh, lone m.fl.(red) : Projektpædagogik. aalborg: aalborg Universitetsforlag krogh, l. m.fl. (red) : Projektpædagogik i udvikling. aalborg: aalborg Universitetsforlag kupferberg, f.: kreativt kaos i projektarbejdet. aalborg Universitetsforlag mills, c. Wright: the sociological imagination. oxford University Press. new York negt, o.: sociologisk fantasi og eksemplarisk indlæring. roskilde Universitetsforlag olsen, Henning salling, jensen, jens Højgaard (eds.): Project studies a late modern university reform. roskilde: roskilde University Press olsen P.b. & k. Pedersen: Problemorienteret projektarbejde en værktøjsbog. roskilde Universitetsforlag Ulriksen, lars : Projektpædagogik hvorfor det?. roskilde: roskilde Universitetscenter Vithal, r., christiansen, i.m. and skovsmose, o.: Project Work in University mathematics education. aalborg Universitetsforlag PrinciPPer for Problem- og Projektbaseret læring 19

20

PBL PROBLEMBASERET LÆRING

PBL PROBLEMBASERET LÆRING PBL PROBLEMBASERET LÆRING AALBORG UNIVERSITETS UDDANNELSER ER KENDETEGNET VED PROBLEMBASERET PROJEKTARBEJDE, SOM TAGER UDGANGSPUNKT I ET SÆT PRINCIPPER FOR UDDANNELSE, DER UDGØR AALBORGMODELLEN FOR PROBLEMBASERET

Læs mere

Modulansvarlig Elsebeth Korsgaard Sorensen (Dept. of Learning and Philosophy, Aalborg University)

Modulansvarlig Elsebeth Korsgaard Sorensen (Dept. of Learning and Philosophy, Aalborg University) Semesterbeskrivelse OID 4. semester. Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning for Bacheloruddannelsen i

Læs mere

1) Mennesker, computere og interaktion. Her er omdrejningspunktet basale forudsætninger for interaktion mellem mennesker og computere.

1) Mennesker, computere og interaktion. Her er omdrejningspunktet basale forudsætninger for interaktion mellem mennesker og computere. Semesterbeskrivelse OID 2. semester. Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning for Bacheloruddannelsen i

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt

Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Studienævnet for Sundhed, Teknologi og Idræt Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt Aalborg Universitet 2013 Dispensation januar 2015 Uddannelsen udbydes i Aalborg

Læs mere

Matematik og PBL. Ole Ravn

Matematik og PBL. Ole Ravn Matematik og PBL Ole Ravn Matematik og PBL Gabet Formel matematik Anvendt matematik PBL-modellen Aalborg-model (for ingeniørstudier) PBL Problem Baseret Læring Projekt Baseret Læring Gruppeorganiseret

Læs mere

Semesterbeskrivelse Socialrådgiveruddannelsen

Semesterbeskrivelse Socialrådgiveruddannelsen Semesterbeskrivelse Socialrådgiveruddannelsen 1. semester Oplysninger om semesteret Skole for Sociologi og Socialt Arbejde Studienævn for Socialrådgiveruddannelsen Studieordning Professionsbacheloruddannelsen

Læs mere

1. semester, kandidatuddannelsen i Politik og Administration ved Aalborg Universitet

1. semester, kandidatuddannelsen i Politik og Administration ved Aalborg Universitet , kandidatuddannelsen i Politik og Administration ved Aalborg Universitet Oplysninger om semesteret Skole: Skolen for Statskundskab Studienævn: Studienævnet for Politik & Administration og Samfundsfag

Læs mere

Semesterbeskrivelse OID 3. semester.

Semesterbeskrivelse OID 3. semester. Semesterbeskrivelse OID 3. semester. Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning for Bacheloruddannelsen i

Læs mere

9. semester Kommunikation København Hvilket semester går du på? (hvis du har undervisning på mere end ét semester, så udvælg, det du følger mest)

9. semester Kommunikation København Hvilket semester går du på? (hvis du har undervisning på mere end ét semester, så udvælg, det du følger mest) Studienævnet for Humanistisk Informatik Semesterevaluering efterår 2013 9. semester Kommunikation København Hvilket semester går du på? (hvis du har undervisning på mere end ét semester, så udvælg, det

Læs mere

2. semester, bacheloruddannelsen i Politik og administration ved Aalborg Universitet

2. semester, bacheloruddannelsen i Politik og administration ved Aalborg Universitet , bacheloruddannelsen i Politik og administration ved Aalborg Universitet Oplysninger om semesteret Skole: Skolen for Statskundskab Studienævn: Studienævnet for Politik & Administration og Samfundsfag

Læs mere

3. semester, bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet

3. semester, bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet , bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Skolen for Statskundskab Studienævn: Studienævnet for Politik & Administration

Læs mere

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Forord Strategien for Det Teknisk- Naturvidenskabeli- Denne strategi skal give vores medarbejdere Forskning ge Fakultet, som

Læs mere

3. semester kandidatuddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet

3. semester kandidatuddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet kandidatuddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet Oplysninger om semesteret Skole: Skolen for Statskundskab Studienævn: Studienævnet for Politik & Administration og Samfundsfag

Læs mere

HVORDAN BEDØMMES OG KVALITETSSIKRES ET PROBLEMBASERET PROJEKTARBEJDE et eksempel fra Aalborg Universitet

HVORDAN BEDØMMES OG KVALITETSSIKRES ET PROBLEMBASERET PROJEKTARBEJDE et eksempel fra Aalborg Universitet HVORDAN BEDØMMES OG KVALITETSSIKRES ET PROBLEMBASERET PROJEKTARBEJDE et eksempel fra Aalborg Universitet Jette Egelund Holgaard Aalborg Universitet, Danmark Hvad nu? Aalborg modellen Anvendelsen af læringsmål

Læs mere

PROJEKTPÆDAGOGIK Perspektiver fra Aalborg Universitet

PROJEKTPÆDAGOGIK Perspektiver fra Aalborg Universitet PROJEKTPÆDAGOGIK Perspektiver fra Aalborg Universitet Redigeret af Lone Krogh Jan Brødslev Olsen Palle Rasmussen PROJEKTPÆDAGOGIK Perspektiver fra Aalborg Universitet Forfatterne og Aalborg Universitetsforlag

Læs mere

STUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach

STUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach STUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach 1. Indledning Nedenstående studieordning er udarbejdet af Pædagogisk Center, EA-Kolding, og fungerer således som intern kompetenceudvikling

Læs mere

Problembaseret læring som sin egen fagdidaktik

Problembaseret læring som sin egen fagdidaktik Problembaseret læring som sin egen fagdidaktik Mads Hovgaard, Enheden for Uddannelsesudvikling, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet; Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet. DUN Konference

Læs mere

Studieordning for master i Almen Pædagogik ved Institut for Læring

Studieordning for master i Almen Pædagogik ved Institut for Læring Studieordning for master i Almen Pædagogik ved Institut for Læring 1 Indholdsfortegnelse 2. Uddannelsens formelle grundlag 4 3. Formål 5 4. Læringsmål 6 5. Uddannelsens varighed 7 6. Studieforløb, progression

Læs mere

Sundhedsteknologi Første projektarbejde Efterår 2013

Sundhedsteknologi Første projektarbejde Efterår 2013 Sundhedsteknologi Første projektarbejde Efterår 2013 Velkommen til sundhedsteknologi! Denne lille skrivelse er ment som en hjælp til at komme hurtigt i gang med det første projektarbejde i de administrativt

Læs mere

Fagmodul i Pædagogik og Uddannelsesstudier

Fagmodul i Pædagogik og Uddannelsesstudier ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Pædagogik og Uddannelsesstudier Fagmodul i Pædagogik og Uddannelsesstudier DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-899 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse

Læs mere

Modul 2. Modulet består af i alt 3 fagområder, der afløses gennem et integreret problembaseret projektarbejde:

Modul 2. Modulet består af i alt 3 fagområder, der afløses gennem et integreret problembaseret projektarbejde: Modul 2 Formålet med undervisningen på modul 2 er at udvikle forståelse for og teoretisk viden om socialt arbejde fra forskellige aktørpositioner og organisatoriske perspektiver, samt disses betydning

Læs mere

Uddannelsesplan. Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse

Uddannelsesplan. Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse Uddannelsesplan Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse Undervisere: Jens Andersen, psykolog, Ledelses- og organisationskonsulent, act2learn, mail: jna@ucnact2learn.dk, mobil: 72690408 Ane Davidsen,

Læs mere

Studieordning for Adjunktuddannelsen

Studieordning for Adjunktuddannelsen Studieordning for Adjunktuddannelsen Adjunktuddannelsen udbydes af Dansk Center for Ingeniøruddannelse 1.0 Formål 1.1 Formål Formålene med Adjunktuddannelsen er, at adjunkten bliver bevidst om sit pædagogiske

Læs mere

5. semester, bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet

5. semester, bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet , bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Skolen for Statskundskab Studienævn: Studienævnet for Politik & Administration

Læs mere

Semesterevaluering SIV engelsk efterår 2014

Semesterevaluering SIV engelsk efterår 2014 Semesterevaluering SIV engelsk efterår 2014 Generelle oplysninger Hvilken uddannelse går du på på dette semester? Generelle oplysninger Hvilken uddannelse går du på på dette semester? - Andet (anfør fx

Læs mere

Hvor mange timer om ugen har du gennemsnitligt brugt på dit studie på dette semester?

Hvor mange timer om ugen har du gennemsnitligt brugt på dit studie på dette semester? 7. semester, Kommunikation, Humanistisk Informatik, København Udsendt til: 41 Besvaret af: 10 + 5 med nogle svar Studienævnet for Humanistisk Informatik Semesterevaluering efterår 2014 Hvor mange timer

Læs mere

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk psykologi

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk psykologi Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk psykologi Danmarks Pædagogiske Universitet November 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...

Læs mere

Semesterevaluering SIV Engelsk forår 2015

Semesterevaluering SIV Engelsk forår 2015 Semesterevaluering SIV Engelsk forår 2015 Hvilken uddannelse går du på på dette semester? Hvilken uddannelse går du på på dette semester? - Andet (anfør specialisering, tomplads el.lign.) Kandidatuddannelsen

Læs mere

Semesterevaluering efteråret 2012 SIV Engelsk

Semesterevaluering efteråret 2012 SIV Engelsk Semesterevaluering efteråret 2012 SIV Engelsk Generelle oplysninger Hvilken uddannelse går du på på dette semester? På hvilket semester har du fulgt undervisningen? Praktikophold Har du været på praktikophold

Læs mere

Personlig og faglig udvikling. Vejen til et bedre studie og karrierer forløb

Personlig og faglig udvikling. Vejen til et bedre studie og karrierer forløb Personlig og faglig udvikling Vejen til et bedre studie og karrierer forløb Program for MM3 Supervision på studiejournaler og portofolier Hvilke kompetencegab er identificeret? Hvordan fyldes kompetencegabet

Læs mere

LEDELSE OG INFORMATIK I BYGGERIET

LEDELSE OG INFORMATIK I BYGGERIET LEDELSE OG INFORMATIK I BYGGERIET CAND.TECH. I 2-ÅRIG KANDIDATUDDANNELSE KØBENHAVN FÅ KOMPETENCER TIL AT LEDE FREMTIDENS BYGGERI Har du mod på at udvikle dine ledelseskompetencer, og brænder du samtidigt

Læs mere

ROSKILDE UNIVERSITET. Fagmodul i Historie. 1. september

ROSKILDE UNIVERSITET. Fagmodul i Historie. 1. september ROSKILDE UNIVERSITET Fagmodul i Historie DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2015 2012-904 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse udstedes i henhold til studieordningerne for Den Samfundsvidenskabelige

Læs mere

Fagmodul i Journalistik

Fagmodul i Journalistik ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Kommunikationsfagene Fagmodul i Journalistik DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 213 med ændringer af 1. februar 2016 2012-1166 Ændringerne af 1. februar 2016

Læs mere

Uddannelse i implementering af kliniske retningslinjer

Uddannelse i implementering af kliniske retningslinjer Uddannelse i implementering af kliniske retningslinjer Kursusbeskrivelse: Kliniske retningslinjer er et væsentligt element i den danske model for kvalitetsudvikling. Formålet med kliniske retningslinjer

Læs mere

VEJLEDNING GODKENDT 18.01.13; REVIDERET 12.08.15 SES STUDIEHÅNDBOG V1-1

VEJLEDNING GODKENDT 18.01.13; REVIDERET 12.08.15 SES STUDIEHÅNDBOG V1-1 Vejledning for semesterkoordinatorer, kursusholdere og vejledere på 1. studieår Nedenstående udgør TEKNAT-skolernes vejledning for semesterkoordinatorer m.fl. på 1. studieår. Vejledningen er opbygget som

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

Aftale om projektorienteret forløb i en virksomhed

Aftale om projektorienteret forløb i en virksomhed Aftale om projektorienteret forløb i en virksomhed Studienævn for elektronik og it, Aalborg Universitet Navn på studerende: Virksomhed: ver: 16. juni 2014 Forord Med denne vejledning ønsker Studienævn

Læs mere

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Projektarbejde AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Ønske for dagen Jeg håber, at i får et indblik i: Hvad studieprojekter er for noget Hvordan projektarbejdet

Læs mere

Valgmodul 2013/2014: Ikt, didaktisk design og matematik. Undervisere: Lektor Morten Misfeldt. Kursusperiode: 7. september 2013 21.

Valgmodul 2013/2014: Ikt, didaktisk design og matematik. Undervisere: Lektor Morten Misfeldt. Kursusperiode: 7. september 2013 21. Valgmodul 2013/2014: Ikt, didaktisk design og matematik Undervisere: Lektor Morten Misfeldt Kursusperiode: 7. september 2013 21. januar 2014 ECTS-points: 5 = 5 x 27,5 = 137,5 timers studenterbelastning

Læs mere

Kursusperiode: 21. januar 2015 11. juni 2015, med seminardage: 22/1, 12/3 og 7/5 2015

Kursusperiode: 21. januar 2015 11. juni 2015, med seminardage: 22/1, 12/3 og 7/5 2015 Valgmodul Forår 2015: It i matematikundervisning Underviser: Lektor Morten Misfeldt, Aalborg Universitet Kursusperiode: 21. januar 2015 11. juni 2015, med seminardage: 22/1, 12/3 og 7/5 2015 ECTS-points:

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

Bioanalytikeruddannelsen Odense. Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen

Bioanalytikeruddannelsen Odense. Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen Bioanalytikeruddannelsen Odense Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen ************* Kulturen i afdelingen skal understøtte medarbejdernes professions- og

Læs mere

STRATEGI FOR STUDIEMILJØ. Del af Aalborg Universitets strategi Viden for Verden

STRATEGI FOR STUDIEMILJØ. Del af Aalborg Universitets strategi Viden for Verden STRATEGI FOR STUDIEMILJØ Del af Aalborg Universitets strategi Viden for Verden 2016-2021 indledning Aalborg Universitets strategi for 2016-2021, Viden for Verden, beskriver studiemiljøet som et af sine

Læs mere

UniveRSitetS Pædagogik

UniveRSitetS Pædagogik RedigeRet af Lotte Rienecker Peter Stray Jørgensen Jens dolin gitte Holten ingerslev UniveRSitetS Pædagogik Universitetspædagogik KAPITEL 1.1. Udviklingstendenser i universitetets rolle Universitetspædagogik

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

Håndbog for net-studerende ved IT-Universitetet i København

Håndbog for net-studerende ved IT-Universitetet i København Håndbog for net-studerende ved IT-Universitetet i København Jane Andersen IT-Universitetet i København, Rued Langgaards Vej 7, 2300 København S, jane@itu.dk 31. januar 2005 1. Indledning IT-Universitetets

Læs mere

Semesterbeskrivelse cand. it uddannelsen i it-ledelse 2. semester.

Semesterbeskrivelse cand. it uddannelsen i it-ledelse 2. semester. Semesterbeskrivelse cand. it uddannelsen i it-ledelse 2. semester. Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning

Læs mere

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet Bilag 4: Professionsbachelorprojektet (Lokal modulbeskrivelse for BA-modulet på 8. semester er under udarbejdelse) BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen... 2 BA1: At undersøge

Læs mere

Gruppeeksamen The School of Law, AAU

Gruppeeksamen The School of Law, AAU Genindførelse af gruppeeksamen på AAU/ Den Juridiske Skole AAU s direktion besluttede den 9.juli 2012 at genindføre gruppeeksamen på Aalborg Universitet i forlængelse af udstedelse af ny eksamensbekendtgørelse,

Læs mere

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point)

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Studievejledning studiestart uge 5 2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Semesterbeskrivelse cand. it uddannelsen i it-ledelse 3. semester.

Semesterbeskrivelse cand. it uddannelsen i it-ledelse 3. semester. Semesterbeskrivelse cand. it uddannelsen i it-ledelse 3. semester. Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning

Læs mere

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau 5-årig læreruddannelse Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau Indledning Der er bred enighed om, at der er behov for at styrke lærernes kompetencer og vidensgrundlag markant. Kravene

Læs mere

MEDARBEJDERMØDE R E K T O R P E R M I C H A E L J O H A N S E N O G P R O R E K T O R I N G E R A S K E H AV E

MEDARBEJDERMØDE R E K T O R P E R M I C H A E L J O H A N S E N O G P R O R E K T O R I N G E R A S K E H AV E MEDARBEJDERMØDE DECEMBER 2015 R E K T O R P E R M I C H A E L J O H A N S E N O G P R O R E K T O R I N G E R A S K E H AV E O RIENTERING OM Finanslov 2016 AAU s budget for 2016 Præsentation af AAU s strategi

Læs mere

Modultitel: Evaluering i organisationer

Modultitel: Evaluering i organisationer Modultitel: Evaluering i organisationer Uddannelse PD (Pædagogisk Diplomuddannelse) Retning 17.3 Modul (Valgfrit) 3 Tidspunkter Alle undervisningsdage: 9:00-14:00 Undervisningssted Innovest, Ånumvej 28,

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS SEMESTERPLAN. 7. semester. Hold Februar 07. Gældende for perioden

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS SEMESTERPLAN. 7. semester. Hold Februar 07. Gældende for perioden SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS SEMESTERPLAN 7. semester Hold Februar 07 Gældende for perioden 01.02.10-30.06.10 Indholdsfortegnelse Forord...3 Semesterets hensigt, mål og tilrettelæggelse...4 Indhold...5

Læs mere

Sikkerhed og risikostyring

Sikkerhed og risikostyring Ny, international uddannelse Sikkerhed og risikostyring 2-årig Cand.scient.techn. uddannelse ESBJERG Bliv ekspert i sikkerhed og risikostyring Drømmer du om at blive ekspert i at rådgive virksomheder om

Læs mere

Gruppebaseret projekteksamen på SUND

Gruppebaseret projekteksamen på SUND Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Niels Jernes Vej 10 9220 Aalborg Øst Tlf. 9940 9940 Fax 9815 9757 www.sundhedsvidenskab.aau.dk Gruppebaseret projekteksamen på SUND Vejledning til studerende, projektvejledere,

Læs mere

STUDIEORDNING CAND.PHIL. OG CAND.MAG.

STUDIEORDNING CAND.PHIL. OG CAND.MAG. STUDIEORDNING FOR CAND.PHIL. OG CAND.MAG. I SAMFUNDSFAG VED AALBORG UNIVERSITET Gældende fra 1. september 1999 INDHOLDSFORTEGNELSE: Indledning... 3 1. Studienævns- og fakultetstilhørsforhold... 3 2. Adgangskrav

Læs mere

SIV Fransk - Hvilken uddannelse går du på på dette semester?

SIV Fransk - Hvilken uddannelse går du på på dette semester? Navn: SIV Fransk kursus F2012 Dato: 2012-05-30 09:45:33 SIV Fransk - Hvilken uddannelse går du på på dette semester? SIV Fransk - Hvilken uddannelse går du på på dette semester? - Andet (anfør fx specialisering,

Læs mere

Kinesiske områdestudier Semesterevaluering forår 2013

Kinesiske områdestudier Semesterevaluering forår 2013 Kinesiske områdestudier Semesterevaluering forår 2013 Generelle oplysninger: Hvilken uddannelse går du på dette semester? Praktikophold: Har du været på praktikophold på dette semester Studieophold: Har

Læs mere

7. semester, Informationsvidenskab, Humanistisk Informatik, København Udsendt til: 14 Besvaret af: 5

7. semester, Informationsvidenskab, Humanistisk Informatik, København Udsendt til: 14 Besvaret af: 5 7. semester, Informationsvidenskab, Humanistisk Informatik, København Udsendt til: 14 Besvaret af: 5 Hvor mange timer om ugen har du gennemsnitligt brugt på dit studie på dette semester? Vurdering af læringsmæssigt

Læs mere

Bedømmelse og eksamen, 24 nov. 2014, Københavns Universitet. Diskussionsgruppe. Simon Lex Institut for Antropologi 24.11.2014

Bedømmelse og eksamen, 24 nov. 2014, Københavns Universitet. Diskussionsgruppe. Simon Lex Institut for Antropologi 24.11.2014 Bedømmelse og eksamen, 24 nov. 2014, Københavns Universitet Diskussionsgruppe Simon Lex Institut for Antropologi 24.11.2014 Overblik Hvem evaluerer, når eksterne samarbejdspartnere stiller opgaven? Udgangspunkt

Læs mere

3. semester, kandidatuddannelsen i Politik og Administration ved Aalborg Universitet

3. semester, kandidatuddannelsen i Politik og Administration ved Aalborg Universitet 3. semester, kandidatuddannelsen i Politik og Administration ved Aalborg Universitet Semesterbeskrivelse 3. semester Oplysninger om semesteret Skole: Skolen for Statskundskab Studienævn: Studienævnet for

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

TILLÆG til Studieordning for bacheloruddannelsen i Politik & Administration Gældende fra februar 2010

TILLÆG til Studieordning for bacheloruddannelsen i Politik & Administration Gældende fra februar 2010 TILLÆG til Studieordning for bacheloruddannelsen i Politik & Administration Gældende fra februar 2010 Tillægget omfatter 2. semester af bacheloruddannelsen (modul 2) 2 Studienævn og fakultet Bacheloruddannelsens

Læs mere

Sprogpolitik for RUC

Sprogpolitik for RUC ROSKILDE UNIVERSITETSCENTER Rektoratet Notat Sprogpolitik for RUC DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 11. januar 2006/HTJ 2006-00-015/0001 I Roskilde Universitetscenters strategiplan for 2005-2010 fastslås det

Læs mere

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point)

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Studievejledning - studiestart uge 46 2010 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Learning by developing. Samarbejde mellem profession og uddannelse om udvikling af professionen. Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle

Learning by developing. Samarbejde mellem profession og uddannelse om udvikling af professionen. Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle Learning by developing Samarbejde mellem profession og uddannelse om udvikling af professionen 25-05-2011 side 2 Best practice Problem, fænomen Anbefalinger Problem formulering Next practice Past practice

Læs mere

Problemorientering, Læring og Vejledning. Opstilling af SLP-mål for P1. Problemorientering, Læring og Vejledning. En lille historie.

Problemorientering, Læring og Vejledning. Opstilling af SLP-mål for P1. Problemorientering, Læring og Vejledning. En lille historie. Problemorientering, Læring og Vejledning Mål: At få startet P1 godt op ved at bygge ovenpå erfaringerne fra P0 omkring samarbejde, læring og projektstyring. opstilling af mål udarbejdelse af samarbejdsaftaler

Læs mere

Kandidatuddannelsen i Læring og forandringsprocesser med specialisering i

Kandidatuddannelsen i Læring og forandringsprocesser med specialisering i Kandidatuddannelsen i Læring og forandringsprocesser med specialisering i Uddannelse og kompetenceudvikling i internationale institutioner og organisationer Specialiseringslinjen Uddannelse og kompetenceudvikling

Læs mere

Studieordning for BSSc i. Socialvidenskab og samfundsplanlægning. Gestur Hovgaard

Studieordning for BSSc i. Socialvidenskab og samfundsplanlægning. Gestur Hovgaard Studieordning for BSSc i Socialvidenskab og samfundsplanlægning Gestur Hovgaard Slutversion 01. September 2012 1. Indledning Stk. 1. Denne studieordning beskriver de overordnede rammer og indhold for bachelorstudiet

Læs mere

SurveyXact Semesterevalueringsrapport Læring og Forandringsprocesser, Aalborg - 8. semester foråret 2014 (Kommentarer i rapporten er fjernet)

SurveyXact Semesterevalueringsrapport Læring og Forandringsprocesser, Aalborg - 8. semester foråret 2014 (Kommentarer i rapporten er fjernet) SurveyXact Semesterevalueringsrapport Læring og Forandringsprocesser, Aalborg - 8. semester foråret 2014 (Kommentarer i rapporten er fjernet) Om evalueringsundersøgelsen Evalueringsskemaet er udsendt til

Læs mere

Spilbaseret innovation

Spilbaseret innovation Master i Ikt og Læring (MIL) valgmodul forår 2014: Ikt, didaktisk design og naturfag Underviser: Lektor Rikke Magnussen, Aalborg Universitet Kursusperiode: 3. februar 13. juni 2014 (m. seminardage d. 3/2,

Læs mere

Projektstyring og projektledelse E

Projektstyring og projektledelse E 1: Hvilket studium er du optaget på: politik, administration og samfundsfag 25 14,9% erhvervsjura 16 9,5% erhvervsøkonomi 25 14,9% historie 10 6,0% Jura 28 16,7% samfundsøkonomi 7 4,2% socialrådgivning

Læs mere

STUDIEORDNING FOR GÆSTEPROGRAMMET I SCANDINAVIAN STUDIES DET HUMANISTISKE FAKULTET

STUDIEORDNING FOR GÆSTEPROGRAMMET I SCANDINAVIAN STUDIES DET HUMANISTISKE FAKULTET STUDIEORDNING FOR GÆSTEPROGRAMMET I SCANDINAVIAN STUDIES DET HUMANISTISKE FAKULTET SEPTEMBER 2013 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Kapitel 1 Indledende bestemmelser 1 Bekendtgørelsesgrundlag 2 Fakultetstilhørsforhold

Læs mere

Projektorienteret forløb - Praktik

Projektorienteret forløb - Praktik Projektorienteret forløb - Praktik 10, 20 eller 30 ECTS Selvvalgt modul på kandidatuddannelsen i uddannelsesvidenskab OBS: Nærværende papir henvender sig kun til studerende der ønsker at tage praktik som

Læs mere

Evaluering af Kandidaten i Politik og Administration F2013

Evaluering af Kandidaten i Politik og Administration F2013 1) Hvordan vurderer du uddannelsens faglige niveau? 1a) Er der områder, hvor du kunne have ønsket et højere fagligt niveau? Nej nej Nej Jeg synes generelt, at måden vi lærte på, ikke var særlig god. Det

Læs mere

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Filosofi og Videnskabsteori Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-906 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse

Læs mere

Master i Pædagogisk Ledelse. forskningsbaseret

Master i Pædagogisk Ledelse. forskningsbaseret Master i Pædagogisk Ledelse forskningsbaseret En moderne skole eller børnehave er en kompleks organisation, der stiller store krav til ledelse. Men al forskning peger på, at det, det drejer sig om, er

Læs mere

Arbejds- og Organisationspsykologi Læseplan

Arbejds- og Organisationspsykologi Læseplan Syddansk Universitet Master of Public Management Forårssemesteret 2008 Arbejds- og Organisationspsykologi Læseplan Underviser: Ekstern lektor, Cand.Psych. Aut. og MPM Hanne Klinge/Chefpsykolog LifeQuality

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1)

Studieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1) Studieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1) UDKAST Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Aalborg Universitet Forord: I medfør af lov 367 af 25. maj 2013 om universiteter (Universitetsloven) med

Læs mere

Semesterbeskrivelse for 2. semester på HA uddånnelser ved Aålborg Universitet

Semesterbeskrivelse for 2. semester på HA uddånnelser ved Aålborg Universitet Semesterbeskrivelse for 2. semester på HA uddånnelser ved Aålborg Universitet 2. semester HA Oplysninger om semesteret Skole: Økonomi og Ledelse Studienævn: erhvervsøkonomisk studienævn Studieordning:

Læs mere

Studieordning for uddannelsen. Master i Problem Baseret Læring og Ingeniørvidenskab (MPBL)

Studieordning for uddannelsen. Master i Problem Baseret Læring og Ingeniørvidenskab (MPBL) Studieordning for uddannelsen Master i Problem Baseret Læring og Ingeniørvidenskab (MPBL) Kapitel 1 Indledende bestemmelser 1 Bekendtgørelsesgrundlag Studieordningen for uddannelsen er fastlagt i henhold

Læs mere

Uddannelsesretning: Sundhedsfaglig diplomuddannelse i sundhedsformidling og klinisk uddannelse

Uddannelsesretning: Sundhedsfaglig diplomuddannelse i sundhedsformidling og klinisk uddannelse Uddannelsesretning: Sundhedsfaglig diplomuddannelse i sundhedsformidling og klinisk uddannelse Fælles obligatoriske moduler 15 ECTS-point Praksis videnskabsteori og metode Undersøgelse af sundhedsfaglig

Læs mere

Vejledning og Individ

Vejledning og Individ Vejledning for modulet Vejledning og Individ Obligatorisk modul 10 ECTS Diplomuddannelse i Uddannelses-, Erhvervs- og Karrierevejledning Efterår 2014-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet Vejledning

Læs mere

Semesterbeskrivelse cand. it uddannelsen i it-ledelse 1. semester.

Semesterbeskrivelse cand. it uddannelsen i it-ledelse 1. semester. Semesterbeskrivelse cand. it uddannelsen i it-ledelse 1. semester. Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning

Læs mere

Mål og strategi for videnudvikling i UCN. Professions-

Mål og strategi for videnudvikling i UCN. Professions- Mål og strategi for videnudvikling i UCN. Professions- og udviklingsbasering samt forskningssamarbejde Dokumentdato: Dokumentansvarlig: bbc Godkendt af UCN s direktion den 27. oktober 2008 Senest revideret:

Læs mere

Retningslinjer for diplomingeniørpraktik

Retningslinjer for diplomingeniørpraktik Retningslinjer for diplomingeniørpraktik Alle diplomingeniørstuderende skal som et led i uddannelsen gennemføre et praktikophold af en varighed på 30 ECTS. Praktikken er placeret på den sidste del af 6.

Læs mere

Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL

Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL Baggrunden for denne standard er krav til undervisningens kvalitet. Kravene er defineret i bekendtgørelse om akkreditering og godkendelse

Læs mere

STUDIEBESKRIVELSE DESIGN TO IMPROVE LIFE EDUCATION FORÅR 2013

STUDIEBESKRIVELSE DESIGN TO IMPROVE LIFE EDUCATION FORÅR 2013 STUDIEBESKRIVELSE 1 Bredgade 66, stuen DK 1260 København K designtoimprovelifeeducation.dk The project is co-financed by: The European Regional Development Fund (ERDF) through the EU project Interreg IV

Læs mere

Forskningsbaseret undervisning på MMS Hvad, hvorfor og hvordan?

Forskningsbaseret undervisning på MMS Hvad, hvorfor og hvordan? Forskningsbaseret undervisning på MMS Hvad, hvorfor og hvordan? OKTOBER 2015 Forsvarsakademiet Svanemøllens Kaserne Ryvangs Allé 1 2100 København Ø Kontakt: Dekanatet, Anne-Marie Sikker Sørensen de-03@fak.dk

Læs mere

SurveyXact Semesterevalueringsrapport Læring og Forandringsprocesser, København - 7. semester efteråret 2014

SurveyXact Semesterevalueringsrapport Læring og Forandringsprocesser, København - 7. semester efteråret 2014 SurveyXact Semesterevalueringsrapport Læring og Forandringsprocesser, København - 7. semester efteråret 2014 Om evalueringsundersøgelsen Evalueringsskemaet er udsendt til 134 studerende den 22. januar

Læs mere

Undervisningsprogram: Anvendt Videnskabsteori

Undervisningsprogram: Anvendt Videnskabsteori Socialrådgiveruddannelsen Institut for Sociologi, Socialt arbejde og Organisation Undervisningsprogram: Anvendt Videnskabsteori Fagområdets/modulets titel: Videnskabsteori, projektarbejde og metode Semester:

Læs mere

Aftale om projektorienteret forløb i en virksomhed

Aftale om projektorienteret forløb i en virksomhed Aftale om projektorienteret forløb i en virksomhed School of ICT, Aalborg Universitet N a v n p å s t u d e r e n d e : V i r k s o m h e d : ver: april 2016 Forord Med denne vejledning ønsker School of

Læs mere

Modulbeskrivelse Pædagogisk viden og forskning

Modulbeskrivelse Pædagogisk viden og forskning Modulbeskrivelse Pædagogisk viden og forskning Den pædagogiske diplomuddannelse PD16-17 Ob1 Gennemgående underviser: Jens Skou Olsen (modulansvarlig) Studievejledning: Anders Holst Internater 9.-10. november

Læs mere

Bærende principper De bærende principper for uddannelse på SDU er aktiverende undervisning og aktiv læring.

Bærende principper De bærende principper for uddannelse på SDU er aktiverende undervisning og aktiv læring. Bærende principper De bærende principper for uddannelse på SDU er aktiverende undervisning og aktiv læring. De studerende, medarbejderne og ledelsen har i fællesskab ansvaret for at principperne realiseres

Læs mere

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier for Sygeplejerskeuddannelsen UCN Den pædagogiske praksis i Sygeplejerskeuddannelsen UCN tilrettelægges med udgangspunkt i fem

Læs mere

Undervisningen Der afholdes i forbindelse med praktikken et opstarts- og et midtvejsseminar se herom senere.

Undervisningen Der afholdes i forbindelse med praktikken et opstarts- og et midtvejsseminar se herom senere. Modul 3c - Praktik Formål Målet med praktikken er at give dig mulighed for at udbygge og afprøve din viden og kompetence i det sociale arbejdes praksis i institutionelle omgivelser på et tidspunkt, hvor

Læs mere

Midtvejsseminar d.7. juni 2012

Midtvejsseminar d.7. juni 2012 Midtvejsseminar d.7. juni 2012 UCC Campus Nordsjælland Carlsbergvej 14, 3400 Hillerød Program Kl.13.00-14.00: Introduktion og præsentation af projektet og de foreløbige resultater Kl.14.00-15.00: Drøftelse

Læs mere

Evaluering, 9. semester, Politik & Administration, efteråret 2015 Indholdsfortegnelse

Evaluering, 9. semester, Politik & Administration, efteråret 2015 Indholdsfortegnelse Evaluering, 9. semester, Politik & Administration, efteråret 2015 Indholdsfortegnelse Evaluering, 9. semester, Politik & Administration, efteråret 2015... 1 Status... 2 Hvor har du været i praktik?...

Læs mere