BIOINVASIONER ET GLOBALT PROBLEM

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "BIOINVASIONER ET GLOBALT PROBLEM"

Transkript

1 NATURRÅDET / INVASIVE ARTER OG GMO ER NYE TRUSLER MOD NATUREN BIOINVASIONER ET GLOBALT PROBLEM Af Ole Hamann Centrale budskaber Bioinvasioner, dvs. introduktion og spredning af invasive, ikke-hjemmehørende arter, udgør et globalt problem af væsentlig betydning for natur og biodiversitet Bioinvasioner resulterer, på langt sigt, i homogenisering af fauna og flora, naturændringer, tab af biodiversitet og forringelse af naturkvalitet Der er behov for øget opmærksomhed omkring bioinvasioner som en snigende trussel mod den danske natur Danmark bør fortsætte deltagelsen i det internationale arbejde omkring udvikling af de videnskabelige, tekniske, politiske og retslige redskaber, som er nødvendige for at imødegå aktuelle og fremtidige bioinvasioner Med Rio-konventionen som grundlag bør overordnede retningslinier for håndtering af bioinvasioner indbygges i den nationale handlingsplan for naturbeskyttelse og biologisk mangfoldighed, som er under udarbejdelse. Miljø- og Energiministeriet bør tage initiativ til udarbejdelse af en national handlingsplan for håndtering af invasive arter, inklusive genetisk modificerede organismer (GMO'er). Indledning Invasioner i naturlige eller semi-naturlige økosystemer og habitater af ikke-hjemmehørende arter er en proces, hvor de invasive arter indføres eller indslæbes, etableres og spredes, oftest med betydelige negative effekter for natur og biodiversitet til følge. Sådanne bioinvasioner (eller biologiske invasioner) forløber som regel over en forholdsvis lang tidsskala og i nogle tilfælde endda i en evolutionær skala. Bioinvasioner er på én gang et aktuelt og væsentlig problem for bevaring af oprindelig natur og biodiversitet og et langsigtet problem af biologisk/evolutionær karakter, fordi bioinvasioner nedbryder klodens naturlige biogeografiske og økologiske barrierer. Bioinvasioner anses i dag af mange forskere for at være den største trussel, næst efter habitatødelæggelse, mod den globale biodiversitet (Sandlund et al., 1999, UNEP, 1995, Williamson, 1999). Bioinvasioner kan medføre betydelige ændringer i naturen, på såvel landskabs- og økosystemniveau som på arts- og genetisk niveau. Bioinvasioner kan forandre de naturlige økologiske processer, økosystemernes artsammensætning og den ge- 14

2 BIOINVASIONER ET GLOBALT PROBLEM / OLE HAMANN netiske sammensætning hos arter og populationer. Den kan i sidste ende resultere i uddøen af oprindeligt forekommende arter; uddøen på grund af bioinvasioner er veldokumenteret på oceaniske øer (Cronk & Fuller, 1995, MacDonald et al., 1989, UNEP, 1995, Williamson, 1996). Bioinvasioner er blevet kaldt for "biologisk forurening", men i modsætning til kemisk forurening kan de "biologiske forurenere" tilpasse sig, formere sig og sprede sig. Bioinvasioner medfører en langsom opblanding og forarmning af jordens flora og fauna, en homogenisering af biodiversiteten. Dette synes, lokalt set, at være et paradoks, fordi indførsel og indslæbning af arter umiddelbart øger den lokale biodiversitet, men i og med at det kan føre til at hjemmehørende arter uddør, bliver resultatet, at den samlede globale biodiversitet forringes. Desuden medfører det en homogenisering, fordi få vidtudbredte, invasive arter kommer til at dominere store områder på bekostning af de lokalt udbredte, hjemmehørende arter. De invasive arter bliver indført og spredt af mennesker, tilsigtet eller ikke. Invasive arter er ikkehjemmehørende organismer, som bringes til og spreder sig i naturlige eller semi-naturlige habitater udenfor deres naturlige geografiske udbredelsesområde (dvs. i habitater, hvor arterne ikke har en evolutionær historie) med betydelige negative effekter for den hjemmehørende natur og biodiversitet. Genetisk modicerede organismer (GMO'er) kan betragtes som "nye", ikke-hjemmehørende arter med potentiale for invasiv spredning, specielt på det genetiske niveau (gennem genspredning til beslægtede, hjemmehørende arter). Men det er vigtigt at bemærke, at mange af de vigtigste afgrøder og andre nytteplanter, husdyr og andre nyttige organismer hverken er hjemmehørende eller invasive. Bioinvasioner har i høj grad en samfundsdimension, som ikke blot vedrører natur og biodiversitet. Der har mere været fokus på de invasive arters betydning for menneskers og husdyrs sundhed, og for land- og skovbrug og andre økonomiske interesser, end på deres virkninger på naturen. Men truslerne mod natur og biodiversitet lapper ofte over med truslerne mod andre samfundsinteresser, som når Elmesyge (Ophiostoma novo-ulmi) dræber så godt som alle Elmetræer i Danmark. Og som det f.eks. ses i de store søer i USA, hvor den invasive Vandremusling (Dreissena polymorpha) udkonkurrerer de hjemmehørende arter og ændrer ferskvandsøkosystemerne. Samtidig koster denne bioinvasion enorme summer, fordi muslingerne både forårsager tilgroningsproblemer i vandledninger, på skibe og havneanlæg, og medfører faldende fiskeriudbytte, fordi muslingerne æder alt mikroplanktonet, så større organismer som zooplankton, larver og fiskeyngel sultes væk. Tilsvarende har den sydamerikanske Vand-hyacint (Eichornia crassipes) invaderet mange af verdens tropiske søer og vandløb og har med sin eksplosive vækst skabt store problemer for den lokale biodiversitet og for fiskeri og bådtrafik, ikke mindst i Afrika. Bioinvasioner har en lang historie, men omfanget er stærkt stigende. Sandsynligheden for nye og hyppigere bioinvasioner stiger på grund af befolkningsvækst, øget international samhandel og transport, hurtigere og hyppigere rejseaktivitet og civilisationens indtrængen i fjernere og tidligere utilgængelige egne af jorden. Klimaændringer, samt ændringer i anvendelse og drift af jorden vil også øge sandsynligheden. De enkelte landes håndtering af problemerne er i de fleste tilfælde utilstrækkelig til at forhindre yderligere skadevirkninger. Retlige, institutionelle og teknologiske forbedringer bliver ikke gennemført i samme takt som antallet af bioinvasioner øges verden over. Dertil kommer, at risikovurderinger i forbindelse med invasive arter oftest er særdeles usikre og sjældent langsigtede nok. Hvis jordens forskellige lande skal kunne sikre den naturlige, oprindelige biodiversitet indenfor deres grænser, er der behov for en koordineret, international indsats. Et væsentligt grundlag for en sådan indsats er "Konventionen om Biologisk Mangfoldighed" (Rio-konventionen). Den indeholder bestemmelser om både GMO'er og invasive arter i forhold til natur og biodiversitet. Konventionen opfordrer medlemslandene til så vidt muligt "at udvikle eller bevare midler til at regulere, forvalte eller styre risikoen ved anvendelse og udledning af levende, bioteknologisk modificerede organismer, som kan formodes at have negative miljøpåvirkninger til skade for bevaring og bæredygtig udnyttelse af den biologiske mangfoldighed, idet der tages hensyn til mennesker" (min 15

3 NATURRÅDET / INVASIVE ARTER OG GMO ER NYE TRUSLER MOD NATUREN fremhævning), og "at forhindre indførelse af, kontrollere eller udrydde fremmede arter, der truer økosystemer, levesteder eller arter" (artikel 8, afsnit g og h) (Miljø- og Energiministeriet, 1995). Bioinvasioner er et globalt problem Hvilke arter er invasive og hvorfor? Invasive arter findes blandt alle organismegrupper, dyr, planter og mikroorganismer, og nogle grupper synes at være mere invasive end andre. Blandt de bedst undersøgte "funktionelle" plantegrupper er ukrudt i landbruget. Der er omkring 8000 arter, som anses for at være ukrudt, heraf er ca. 250 alvorlige skadevoldere, og halvdelen af disse verdens værste ukrudtsarter er græsser. Ukrudtsplanter er gennemgående generalister, dvs. arter, der ikke har specielle krav til voksested, vokser hurtigt, har en stor formerings- og spredningsevne, kan klare sig i habitater som forstyrres af menneskelig aktivitet osv. Ligesom ukrudt er mange, måske de fleste, invasive plantearter generalister, men også planter, som er specialister (med specielle krav til voksested, langsom vækst, begrænset formeringsevne, osv.), kan optræde invasivt, hvilket især ses i mere uforstyrrede og komplekse habitater. Noget tilsvarende gør sig gældende for andre organismegrupper, der optræder invasivt, som f.eks. insekter. Invasive arter kan indtage forskellige roller i økosystemerne, og den invasive art kan f.eks. være gene- Boks 1 Definitioner Ved natur forstås i rapporten de spontane geogene og biogene processer og strukturer i landskabet. Disse er ofte påvirket eller ledsaget af menneskeskabte strukturer og processer. Ved biodiversitet forstås mangfoldigheden og variationen af alt liv på jorden, i alle dets former, niveauer og kombinationer, dvs. millioner af dyr, planter og mikroorganismer, de gener de indeholder og de økosystemer, de danner. Biodiversiteten omfatter således økosystem-diversitet, artsdiversitet og genetisk diversitet, eller med andre ord mangfoldigheden og variationen indenfor og mellem økosystemer, arter, populationer og gener. Ved bioinvasion eller biologisk invasion forstås introducerede arter, underarter eller gener som er invasive, dvs. breder sig på bekostning af hjemmehørende organismer eller lokale genetiske varianter. Dansk natur består af et antal hjemmehørende arter. Hjemmehørende arter er i sin tid indvandret og har etableret sig i selvreproducerende bestande. Begrebet hjemmehørende er ikke knyttet til tilfældige nationale grænser, men må anskues biologisk udfra populationsmæssige (genetiske) og biogeografiske betragtninger og omfatte arter, som forekommer i deres naturlige biogeografiske udbredelsesområde, d.v.s i det område som arterne findes i naturligt eller kunne findes i, uden indførsel eller indslæbning af mennesker. Nye arter i dansk natur kan indvandre ved egen hjælp som en del af de naturlige kolonisations processer. På den måde er størstedelen af de arter vi træffer i dansk natur kommet hertil efter sidste istid. Denne proces afsluttes aldrig, fordi naturen er under stadig ændring, f.eks. af klimatiske årsager. Nye arter kan også komme hertil ved menneskets hjælp. Der er så tale om ikke hjemmehørende arter. Sådanne introducerede arter kan enten være indført bevidst eller være indslæbt. Det siger sig selv, at det undertiden kan være vanskeligt afgøre, om en art for over hundrede år siden er blevet indslæbt ubevidst eller er kommet af sig selv. 16

4 BIOINVASIONER ET GLOBALT PROBLEM / OLE HAMANN ralist eller specialist, planteæder eller rovdyr, vedplante eller urt, parasit eller en patogen organisme. Men der findes ikke et fælles globalt mønster, der kan karakterisere alle potentielt invasive organismer. Hvordan spredes de invasive arter og hvor kommer de fra? Nedbrydningen af de naturlige biogeografiske barrierer, som tidligere begrænsede spredning og udveksling af organismer og gener mellem verdensdelene, skyldes menneskets aktivitet og transport. Invasive arter bliver især spredt som blinde passagerer i skibe (f.eks. i ballastvand), fly, lastbiler, containere og pakkemateriale, eller de bliver transporteret med planteprodukter, frugt, grøntsager, frø og andre importvarer. For eksempel blev 81% af alle ikke-hjemmehørende arter (38 af 47), som kom ind i USA i perioden , indført utilsigtet i forbindelse med international handel (McNeely, 1999). I Nord- og Sydamerika kommer hovedparten af de invasive planter fra Middelhavsregionen og det vestlige Asien. Det kan der være flere grunde til. Arter fra en bestemt klimazone optræder hyppigere som invasive i den samme klimazone et andet sted på jorden, end de gør i andre klimazoner. Desuden har Middelhavsregionen og det vestlige Asien en lang historie med menneskelig aktivitet, og det var formentlig ét af de områder, hvor agerbruget opstod. Så det er ikke forbavsende, at arter, som har tilpasset sig agerbruget gennem tusinder af år, har udviklet træk, som gør dem invasive. Nye introducerede arter kan blot være på gæstevisit og forsvinde igen i løbet af kort tid. De bliver ikke naturaliserede, dvs. danner ikke selvreproducerende bestande i naturområder. Andre klarer sig kun i kortere eller længere tid i stærkt menneskepåvirkede habitater haver, parker, havneområder, jernbaneterræner etc; de bliver adventive. Nogle introducerede arter etablerer sig i dansk natur, de bliver naturaliserede. Størstedelen finder en stilfærdig placering i danske økosystemer og ændrer ikke disse væsentligt. De er ikke-invasive. Nogle arter vil imidlertid brede sig kraftigt og påvirke naturlige danske økosystemer afgørende. De bliver invasive. Det er ikke muligt på forhånd at skelne skarpt mellem invasive og ikke invasive arter. En art kan opføre sig stilfærdigt i lang tid og derefter brede sig invasivt i løbet af en kortere årrække. Nye gener kan blive introduceret fra nye genetiske former af hjemmehørende arter og populationer. Det sker ved genspredning i forbindelse med naturlige forplantningsprocesser (hybridisering). Herved kan planter eller dyr overføre gener som ikke er tilpassede de økologiske forhold i Danmark. De samme processer kan også medføre at fuldstændigt artsfremmede gener fra genetisk manipulerede organismer (GMO er) overføres til hjemmehørende arter. En væsentlig bevidst ændring af biodiversiteten sker med udsætning af arter. Hvis en art er nationalt udryddet pga. menneskelige aktiviteter kan man forestille sig at genindføre (reintroducere) arten. Genindførsel af en art indebærer ikke nødvendigvis etablering af en bestand, der er genetisk identisk med den oprindelige bestand.ved støtteudsætninger forekommer arterne stadig i landet, men forekommer i begrænset antal. Translokationer (flytning) af en allerede hjemmehørende art kan ske indenfor en arts udbredelsesområde. Hvis der er tale om genetiske forskelle indenfor udbredelsesområdet vil translokation kunne betragtes på linie med introduktion af arter. Ophjælpning (støtteudsætning) ved udsætning eller udplantning af opdrættede dyr eller planter kan ligeledes sidestilles med indførsel, med mindre der benyttes individer, der ikke genetisk afviger fra den population de tilføres. Boks 1 fortsat 17

5 NATURRÅDET / INVASIVE ARTER OG GMO ER NYE TRUSLER MOD NATUREN Geder og andre invasive arter har lagt store dele af Galápagosøerne øde. A) Alcedo-vulkanen på øen Isabela i 1972 før Geder invaderede denne del af øen. Kraterranden var dækket af tæt plantevækst, og der var masser af føde og drikkevand for de endemiske Kæmpeskildpadder, der er de eneste hjemmehørende planteædere på vulkanen. Klimaets betydning ses selv i arktiske og subarktiske egne. I Island indførte man i 1945 Alaskalupin (Lupinus nootkatensis) fra Nordamerika for at bekæmpe jorderosion; men den har siden vist sig at være særdeles invasiv og er i stand til at bortskygge hjemmehørende plantearter (Søgård, 1994). Samtidig afspejler udbredelsen og spredningen af invasive arter i høj grad globale handelsveje, måske mere end de biologiske træk hos arterne; f.eks. kommer de invasive insekter i den nye verden overvejende fra Europa, men de udviser ikke andre fælles træk. Hvor hurtigt sker bioinvasionerne? Forløbet af bioinvasioner kan opdeles i faser, som kan have meget forskellig varighed. Arten bliver introduceret, bevidst eller ubevidst, og derefter etablerer den sig, den naturaliseres. De fleste naturaliserede arter finder en placering i økosystemerne uden større ændringer af disse til følge, men nogle arter er invasive og koloniserer efterfølgende området. Der er ofte en kortere eller længere tidsperiode mellem de forskellige faser i et invasionsforløb. Det betyder, at det kan være vanskeligt at erkende en art som invasiv på et tidligt tidspunkt. Men artens forplantnings- og spredningsevne og dens populationers vækstrate er afgørende for, hvor hurtigt en invasion vil forløbe. Som regel er arters naturlige spredning, indvandring og etablering en langsom proces. For planterne på Galápagosøerne er det f.eks. blevet beregnet, at blot én vellykket naturlig indvandring og kolonisering for hver år er nok til at forklare forekomsten af alle øernes 600 hjemmehørende plantearter, når man tager øernes alder på nogle få millioner år og den evolution, som har fundet sted i øgruppen, i betragtning. Til sammenligning er der de sidste 30 år blevet indført omkring 500 ikke-hjemmehørende plantearter til Galápagos, hvoraf en håndfuld har vist sig at være invasive. Der finder altså en massiv indførsel af nye ikke-hjemmehørende arter sted i en langt 18

6 BIOINVASIONER ET GLOBALT PROBLEM / OLE HAMANN FOTOS:TUI DEROY B) Samme område på kraterranden i 1995, tre år efter at udsatte Geder havde invaderet området.vegetationen er ædt væk, og der er begyndende jorderosion. Uden plantevækst er der ingen føde til Kæmpeskildpadderne, og uden vegetation sker der ingen kondensering af vand fra de ofte lavthængende skyer. Dermed er Kæmpeskildpaddernes vandforsyning også forsvundet. På ganske få år har invasive Geder totalt ødelagt de hjemmehørende Kæmpeskildpadders levested. kortere tidsskala end den, der gør sig gældende for naturlige spredninger og koloniseringer. Dette er en væsentlig generel faktor for bioinvasioner, og ses ikke kun på oceaniske øer. I dag sker spredning af ikke-hjemmehørende arter på tværs af alle naturlige biogeografiske og økologiske barrierer i et omfang og i en hast, som er mange størrelsesordner højere end den naturlige spredning af arter. Erfaringer med økosystemers invasibilitet, bl.a. fra oceaniske øer Oceaniske øer, lavvandede kystområder og store søer er de områder i verden, som har de største problemer med invasive arter, men overalt i verden findes der eksempler på bioinvasioner. I Australien, Middelhavsområdet, Sydafrika og USA er der veldokumenterede eksempler på bioinvasioner, hvor skadevirkningerne betegnes som "massive ændringer på økosystemniveau". Biodiversiteten på oceaniske øer er gennemgående bedre kendt end i kontinentale områder, fordi øer er afgrænsede systemer med langt færre arter. Det betyder også, at de invasive arters biologi og økologi oftest er bedre dokumenteret på oceaniske øer end i kontinentale områder. Antallet af invasive arter er relativt større på øer, og f.eks. er der på visse øer i dag flere invasive end oprindeligt hjemmehørende plantearter. En vigtig faktor af generel betydning er konkurrence. Den lave eller manglende konkurrence er en væsentlig årsag til, at oceaniske øer er særligt invasible og sårbare over for bioinvasioner. Det er der flere grunde til. Antallet af hjemmehørende arter på oceaniske øer er lavere end i tilsvarende kontinentale områder, fordi øers flora og fauna kun består af de arter, hvis forfædre har formået at krydse havet og efterfølgende at etablere sig; evolutionen er foregået i isolation, og oftest uden tilpasninger til høj konkurrence om ressourcerne. Så introducerede, ikke-hjemmehørende arter udsættes ikke for en tilsvarende hård konkurrence som i tilsvarende kontinen- 19

7 NATURRÅDET / INVASIVE ARTER OG GMO ER NYE TRUSLER MOD NATUREN tale områder (Cronk & Fuller, 1995). Det betyder f.eks., at indførsel af plantearter, som har en anden evolutionær historie, fordi de har udviklet sig i kontinentale områder under højt konkurrencetryk, kan være katastrofal for de hjemmehørende ø-arter (Macdonald et al., 1989). Dertil kommer, at naturlige fjender som f.eks. parasitter, patogener og prædatorer almindeligvis er stærkt medvirkende til at holde en art i balance med de øvrige organismer i artens naturlige habitat. Men indføres en sådan art til områder, hvor der ikke findes parasitter, patogener eller prædatorer, kan resultatet blive en eksplosiv invasion. I simple økosystemer, eller i økosystemer som er forstyrrede eller ændrede af menneskelig aktivitet, vil det ofte være generalister, der har succes som invasive arter. Desuden kan en art, som repræsenterer en ny funktion, eller kan rykke ind i en tom niche i økosystemet, forventes at være potentielt invasiv, sammenlignet med en art, som spredes til et økosystem, hvor funktionen allerede er optaget. F.eks. har en klatrende bregne (Lygodium japonicum), der stammer fra Japan, været i stand til at invadere naturskov i det sydøstlige USA, fordi der ikke forekommer hjemmehørende arter, der optager den specielle niche for klatrende underskovsplanter (Rejmánek, 1989). Mængden og tilgængeligheden af ressourcer i et økosystem synes også at være en væsentlig faktor for et økosystems invasibilitet. Økosystemer med mange og tilgængelige ressourcer, og som derfor huser mange hjemmehørende arter, kan iflg. Stohlgren et al. (1999) også forventes at kunne huse relativt mange ikke-hjemmehørende arter, og heriblandt nogle som er invasive. Dvs. at høj biodiversitet og kompleksitet i et økosystem ikke i sig selv forhindrer en invasion af ikke-hjemmehørende arter, hvilket ellers har været en gængs opfattelse. Bioinvasioner og klimaændringer Meget tyder på, at bioinvasioner vil blive et større problem i forbindelse med de globale ændringer, som finder sted i vore dage. Den stigende internationale handel og transport vil, som nævnt, fortsætte nedbrydningen af de naturlige biologiske isolationsbarrierer og øge antallet af arter, som flyttes fra deres naturlige udbredelsesområder til helt andre dele af verden. Den globale opvarmning vil sandsynligvis øge invasibiliteten i mange økosystemer. I Nordeuropa vil vi f.eks. i løbet af de næste 50 år kunne forvente at få et klima, som svarer til det, der i dag findes i Nordfrankrig og Sydøstengland (Vestergaard, 2000). Hastigheden hvormed denne ændring sker er mange gange større end arternes naturlige evne til at reagere på klimaændringer. I et fragmenteret landskab vil nogle hjemmehørende arter derfor hverken kunne nå at tilpasse sig de nye betingelser eller spredes til andre, mere passende levesteder længere mod nord. Det betyder, at den globale opvarmning kan medføre lokal uddøen af planter og dyr. Til gengæld åbnes nye muligheder for invasive arter, dels fordi de evolutionært er tilpasset et varmere klima, og dels fordi de kan blive indført/indslæbt, før nye sydligere udbredte arter af sig selv vil være i stand til at indvandre. Hvad er effekterne ved invasionen? Invasive arter, både mikroorganismer, dyr og planter, kan have indvirkning på stort set alle funktioner i et økosystem som f.eks. vand- og næringskredsløb, produktivitet og sårbarhed overfor brande og på dets struktur og successionsforløb. Der er mange eksempler på, at processerne i naturlige økosystemer, som har udviklet sig gennem årtusinder, er blevet gennemgribende forandret i løbet af få årtier på grund af bioinvasioner. På øerne ud for Californiens kyst og på Galápagos er der konstateret øget jorderosion på grund af introduktion af invasive pattedyr som svin og geder, som æder vegetationen og roder i jorden. På den nordamerikanske vestkyst har indførslen og den senere invasive spredning af græsset Sand-Hjælme (Ammophila arenaria) fuldstændigt ændret de geomorfologiske processer i kystens klitlandskaber. På Hawaii har to invasive vedplanter (Myrica faya og Leucaena leucophylla) ændret kvælstofbalancen i de ellers kvælstoffattige, vulkanske jorder, fordi disse træer har symbiose med kvælstoffikserende bakterier - hvad de hjemmehørende træarter i områderne ikke har. Desuden blev Hawaiis unikke græslandsområder totalt ødelagt af invasive europæiske græsarter, som var tolerante over for brande. I Sydvestaustralien har en introduceret, invasiv svampesygdom (Phytophtora cinnamoni) siden 1970 erne dræbt Eucalyptus-træerne i mindst ha skov, hvilket har ændret vandbalancen i jorden med øget afstrømning og saltudfældninger til følge (Drake et al., 1989). 20

8 BIOINVASIONER ET GLOBALT PROBLEM / OLE HAMANN Ændringer i den oprindelige biodiversitet er oftest de mest umiddelbart synlige effekter af bioinvasioner. De invasive arter æder, udkonkurrerer, krydses med, inficerer og udrydder de hjemmehørende arter. Invasive arter kan fortrænge og udkonkurrere de oprindelige arter, enten fuldstændigt med udryddelse af den oprindelige art til følge, eller delvist, med habitatfragmentering og stærkt reducerede bestande til følge. Det sidste medfører øget risiko for indavl og sårbarhed hos den oprindelige art. Eksemplerne på bioinvasioners effekt på den lokale biodiversitet er mange. Det nordamerikanske kastanjetræ blev så godt som udryddet i løbet af 50 år af en svampesygdom (Cryphonectria parasitica), der blev indført fra Asien i 1890 erne. Omkring 70% af den engang meget artsrige fiskebestand af endemiske cichlidearter i Victoriasøen blev næsten totalt ædt væk ved indførslen af Nil- Aborren (Lates niloticus). Galápagosøernes enestående flora og fauna er akut truet af indslæbte og indførte pattedyr, specielt geder, svin, hunde, katte og rotter. Øen Guams jordlevende fuglefauna er næsten totalt udryddet af en indført slangeart. I Sydafrika anses 900 hjemmehørende plantearter for truede, hovedsageligt af invasive australske vedplanter. I Irland skygger den invasive Rhododendron ponticum de hjemmehørende arter ihjel. I Danmark udgør Kæmpe-Bjørneklo (Heracleum mantegazzianum) et lignede problem, om end i mindre målestok, og i Island optræder Alaskalupinen (Lupinus nootkatensis) som tidligere nævnt på samme måde. I det sydvestlige USA er flere ørredarter forsvundet på grund af indførslen af ikke-hjemmehørende arter, som har hybridiseret med de oprindelige ørreder. I de tilfælde, hvor de faktorer, som truer den oprindelige flora og fauna, kan identificeres, viser det sig, at invasive arter udgør en meget væsentlig del af truslen. Invasive arter udgør således en trussel for 13% af de 647 kontinentale hvirveldyrarter, og 31% for de 294 ø-arter, som er registrerede som værende i fare (Tab. 1). I sammenhæng med ændringer i flora og fauna kan der ske ændringer i økosystemets modstandsdygtighed eller sårbarhed overfor yderligere invasioner, og samspillet mellem arter spiller også en rolle for forløbet af bioinvasioner. Et eksempel er Jordbær-Guavatræet (Psidium cattleyanum), som er en af de værste invasive arter i regnskov på tropiske øer. Den har invaderet store områder på Hawaii og Mauritius. Den er skyggetålende og har stor forplantningsevne, bl.a. i form af vegetative rodskud. Takket være de mange rodskud og den tætte krone forhindres hjemmehørende plantearter i at spire. På Hawaii æder forvildede svin frugterne og spreder frøene vidt omkring. Det betyder, at to invasive arter, Jordbær-Guavatræet og svin, i samspil er i stand til at invadere stedse nye områder og fuldstændigt fortrænge de hjemmehørende arter (Tunison, 1991). På Galápagosøerne sker det samme, blot er det dér et andet Guavatræ (Psidium guajava), som i samspil med svin invaderer store områder. Som tidligere anført kan genetisk modificerede organismer (GMO'er) betragtes som "nye" arter, der lige som alle andre introduktioner potentielt kan blive invasive; men derudover er der mere specifikke forhold, som knytter sig til spørgsmålet om GMO'er som invasive organismer. Ud Gruppe Kontinentale områder Øer Pattedyr 19,4% (283) 11,5% (61) Fugle 5,2% (250) 38,2% (144) Krybdyr 15,5% (84) 32,9% (76) Padder 3,3% (30) 30,8% (13) Total for alle grupper 12,7% (647) 31,0% (294) Tab. 1. Procentdelen af truede terrestriske hvirveldyr, der er truet helt eller delvist af introducerede arter. Opdelt på henholdsvis øer og kontinentale områder. I parentes er anført det samlede antal truede arter. Kilde: Macdonald et al. (1989). 21

9 NATURRÅDET / INVASIVE ARTER OG GMO ER NYE TRUSLER MOD NATUREN Vand-hyacinten (Eichornia crassipes), der stammer fra Sydamerika, invaderer mange af verdens tropiske søer og vandløb. Med sin eksplosive vækst dækker den vandoverfladen og udrydder lokale planter og dyr. Desuden skaber den store problemer for fiskeri og sejlads og tilstopper sluser, kraftværker mv. Kathmandu, Nepal. FOTO:BIOFOTO/KJELD OLESEN fra almindelig økologisk og biologisk viden og erfaringer med introduktion af ikke-hjemmehørende arter af mikroorganismer, dyr og planter, kan der opstilles en række mulige effekter på natur og biodiversitet ved introduktion og brug af GMO'er. Dels vil selve GMO'en få potentiale for at optræde invasivt, hvis modificeringen af organismens genetiske sammensætning bidrager til, at den får specielle konkurrencefortrin som f.eks. en planteart med indbygget resistens overfor skadelige insekter. Dels er der muligheder for spredning på det genetiske niveau, dvs. der kan ske en uønsket spredning af det indbyggede genmateriale til andre organismer. Dette vil f.eks. betyde, at de gener, som giver plantearten resistens mod skadelige insekter, kan overføres til andre, beslægtede arter, som er naturlige bestanddele af økosystemet. Dette kan resultere i ændringer i både økologiske forhold og biodiversitet (Søgård, 1994). Det er ikke usædvanligt, at nærtbeslægtede plantearter krydser sig med hinanden i naturen, og indenfor visse slægter er det endda hyppigt at støde på krydsninger. Det er derfor en naturlig proces, når der sker genspredning og genudveksling mellem dyrkede planter og vilde slægtninge. 12 af verdens 13 mest dyrkede landbrugsplanter vides at danne krydsninger med vilde slægtninge. Eksempelvis er krydsninger almindelige mellem den dyrkede Raps (Brassica napus) og de vilde slægtninge Agerkål (Brassica 22

10 BIOINVASIONER ET GLOBALT PROBLEM / OLE HAMANN campestris), Kiddike (Raphanus raphanistrum) og Agersennep (Sinapis arvensis). Det betyder, at egenskaber fra genetisk modificerede dyrkede planter (som f.eks. Raps) kan spredes til vilde slægtninge (Jørgensen, denne rapport). Genspredningen i sådanne tilfælde er afhængig af, at pollen kan spredes fra de dyrkede til de vilde planter, så afstanden mellem dem og pollenspredningsmåden (om der er tale om vindbestøvede eller insektbestøvede planter) har betydning for, om en genspredning vil kunne finde sted. Dette må tages i betragtning ved vurdering af de mulige effekter på natur og biodiversitet som følge af anvendelse og evt. spredning af selve GMO'erne eller deres gener. Derudover er det væsentligt, at det ofte kræver lang tid at undersøge og vurdere økologiske ændringer og deres årsager, og at en bioinvasion, også af GMO'er, kan have forskellige faser af forskellig varighed. Eksempelvis har flere nytteplanter fået øget deres kuldetolerance ved indsætning af genmateriale fra Helleflynder. Hvis denne egenskab spredes til andre planter, som i dag er harmløse, kunne de potentielt blive plagsomme ukrudtsplanter eller få netop den konkurrencefordel, som kunne gøre dem invasive (Søgård, 1994). Men der ville sandsynligvis gå en rum tid (svarende til f.eks. 25 plantegenerationer), før en sådan invasion blev erkendt som værende en følge af utilsigtet genspredning. Økonomiske fordele og ulemper ved bioinvasioner Mange ikke-hjemmehørende arter introduceres med et økonomisk formål, som f.eks. fisk til dambrug og lystfiskeri, planter til dyrkning af nye afgrøder, foder og energi, og insekter og andre invertebrater til biologisk bekæmpelse af skadedyr. F.eks. er et stort antal vedplanter, især fra Australien, blevet indført til Sydafrika, hvor mange er blevet invasive. Men træerne udnyttes til fremstilling af trækul og brænde, og alene i Cape Town området giver det en årlig millionomsætning. Det afrikanske træ Prosopis juliflora blev for 70 år siden indført til Thar ørkenområdet i Indien og er nu den helt dominerende planteart ved menneskelige beboelser. Prosopis-træerne bremser jorderosionen, giver ly og føde til mange af ørkenens dyr, producerer spiselige frugter og dækker omkring 70% af lokalbefolkningens behov for brænde. Fladormen Platydesmus manokwari fra New Guinea er blevet indført til mange øer i Stillehavet, hvor den angriber og kontrollerer den Afrikanske Kæmpesnegl (Achatina fulica), som anrettede store skader i afgrøderne. Den sydamerikanske Vandhyacint (Eichornia crassipes) blev indført til Kina i 1930 erne og blev spredt bevidst, fordi den anvendes til foder for husdyr og kan medvirke til forureningskontrol, idet den i særlig høj grad optager og akkumulerer tungmetaller. Men der er næsten altid omkostninger forbundet med bioinvasioner, selv de tilsyneladende økonomisk fordelagtige. De introducerede og invasive træer i Sydafrika truer den oprindelige, endemiske flora i Cap-regionen, og har desuden bevirket et fald i tilgængeligheden af vand, så vandpriserne er steget. Prosopis-træerne i Tharregionen udkonkurrerer de lokale plantearter, så den lokale biodiversitet reduceres, hvilket medfører, at lokalbefolkningens udvalg af nyttige planter mindskes. Fladormen Platydesmus, som viste sig effektiv til biologisk bekæmpelse, nøjes ikke med at angribe skadedyrene, men er en stor trussel mod den oprindelige sneglefauna på Stillehavsøerne. Og i Kina er Vandhyacinten blevet en af de værste invasive planter i ferskvandsøkosystemer med tab af både fiske- og plantearter til følge (McNeely, 1999). Der er gjort enkelte forsøg på at opregne, hvad bioinvasioner koster samfundet. F.eks. beregnede USA's Office of Technology Assessment (OTA) i 1993, at de direkte økonomiske tab forårsaget af USA s 79 værste invasive arter var omkring 97 milliarder dollars, beregnet for perioden Men dette beløb omfattede ikke alle de indirekte omkostninger ved bioinvasionerne: f.eks. er 40 fiskearter uddøde i USA indenfor de sidste hundrede år, og invasive arter har været medvirkende årsag til at omkring 2/3 af disse arter forsvandt (Stein & Flack, 1996). Den nyligt introducerede Vandremusling anses for at være den værste af alle invasive arter i USA. I 1996 blev det anslået, at ved år 2002 vil skadesomkostningerne være løbet op i ca. 5 milliarder dollars (Stein & Flack, 1996). Alene omkostningerne ved Vandremuslingernes skadevirkninger på elværker, vandledninger og filtreringsanlæg anslås at ligge på 100 millioner dollars om året (Pimentel et al., 2000). 23

11 NATURRÅDET / INVASIVE ARTER OG GMO ER NYE TRUSLER MOD NATUREN Status og udviklingstendenser I forhold til klodens samlede biologiske mangfoldighed er det et forholdsvist lille antal arter, som gennem bioinvasion spreder sig og bliver mere og mere udbredte. Men de invasive arter kan medføre dybtgående ændringer i økosystemernes funktion og struktur, de mangler lokal tilpasning, de underminerer den lokale økologiske variation og nedbryder den biologiske og biogeografiske isolation, som er af afgørende betydning for evolutionen. Den stigende globalisering og de klimaændringer, som kan forventes, vil medvirke til flere og hyppigere bioinvasioner. På langt sigt vil bioinvasionerne betyde, at jordens fauna og flora dels bliver homogeniseret, dels bliver fattigere. Det er vanskeligt at opstille generelle modeller for hvilke organismer, som vil optræde invasivt, og hvilke økosystemer, der vil blive ramt af bioinvasioner. Men invasive arter er oftere generalister end specialister, og sandsynligheden er stor for, at en art vil optræde invasivt og skabe alvorlige problemer, hvis introduktionen sker til habitater, hvor naturlige fjender (prædatorer, konkurrenter, parasitter, patogener) til den pågældende art ikke er til stede, specielt hvis der introduceres planteædende dyr med bredt fødevalg, og der mangler prædatorer. Endvidere viser erfaringerne, at en introduktion til relativt simple økosystemer med få hjemmehørende arter oftere resulterer i en invasion med negative effekter, end en introduktion til komplekse økosystemer med mange hjemmehørende arter. I forbindelse med vurdering af GMO'ers potentiale som invasive organismer er det vigtigt at konstatere, at effekterne på natur og biodiversitet omhandler de samme økologiske og biologiske problemstillinger, hvad enten de invasive, eller potentielt invasive, organismer er almindelige arter eller GMO'er. Ved første øjekast synes bioinvasioner ikke at være et stort problem i Danmark, men en stille homogenisering er allerede i gang. Af Danmarks godt 1800 plantearter er ca. halvdelen ikke oprindeligt hjemmehørende. De fleste af dem er indført eller indslæbt og har fundet en plads i den danske natur, de er blevet naturaliseret. Men enkelte af dem er invasive, og deres etablering og spredning har store omkostninger for den hjemmehørende flora, som f.eks. Kæmpe-Bjørneklo (Heracleum mantegazzianum) i enge og moser, Rynket Rose (Rosa rugosa) i kystområder og Glansbladet Hæg (Prunus serotina) i heder og klitplantager. Skov- og Naturstyrelsen betegner disse arter som "landskabsukrudt", fordi de mange steder i naturen er i stand til at udkonkurrere de oprindelige, hjemmehørende arter. Blandt de invasive dyr, som i dag er etableret i Danmark er Amerikansk Mink, som er undsluppet fra fangenskab. Bestanden af fritlevende Mink i Danmark er de seneste 15 år øget kraftigt. Mink har et potentiale for at gøre stor skade, idet den æder både fisk, fugle og mindre pattedyr (Baagøe, denne rapport). Svampen Ophiostoma novo-ulmi, som forårsager elmesyge, er en invasiv art, der på markant vis har ændret skovbilledet i Danmark ved at udrydde så godt som alle Elmetræer. Så også i Danmark er der meget synlige eksempler på, at invasive arter etablerer sig og breder sig på de hjemmehørende arters bekostning. Behovet for langsigtede strategier I Danmark vil bioinvasioner forstærke den ensrettende forarmningsproces, som i forvejen finder sted i naturen, bl.a. som følge af eutrofiering og fragmentering (Christensen, 2000), og vil derfor kunne bidrage til at forringe den naturkvalitet, som er forbundet med et varieret landskab og en mangfoldig biodiversitet. Skov- og Naturstyrelsen bekæmper landskabsukrudt som Kæmpe-Bjørneklo og gennemfører økologisk risikovurdering for genetisk modificerede organismer (GMO'er). Men en egentlig handlingsplan for håndtering af bioinvasioner mangler. En sådan plan bør grundlæggende bygge på forsigtighedsprincippet, idet der er brug for en forsigtig og langsigtet tilgang, som vægter forebyggelse i stedet for helbredelse. Med udgangspunkt i "Konventionen om Biologisk Mangfoldighed" (Rio-konventionen) og dens artikel om invasive arter og GMO'er har the World Conservation Union (IUCN) og the Scientific Commitee on Problems of the Environment (SCOPE) iværksat udarbejdelsen af et "Global Invasive Species Programme" (GISP, 2000). Sigtet er at skabe en global oversigt og et samlet vidensgrundlag om bioinvasioner for at kunne formulere en 24

12 BIOINVASIONER ET GLOBALT PROBLEM / OLE HAMANN global strategi til imødegåelse og kontrol af invasive arter i fremtiden. Generelle retningslinier for forhindring af tab af biodiversitet på grund af ikke-hjemmehørende invasive arter er udarbejdet af IUCN's Species Survival Commission (IUCN, 2000). Nordisk Ministerråd har publiceret en oversigt over introducerede arter i Norden (Weidema, 2000), hvori der gives anbefalinger for håndteringen af invasive arter. Et nordisk netværk (NNIS) bestående af en lang række universiteter, interesseorganisationer og offentlige institutioner er oprettet for at udveksle erfaringer og information. Naturvårdsverket i Sverige har udarbejdet retningsliner for introduktion og spredning af ikke-hjemmehørende og genetisk modificerede organismer (Naturvårdsverket, 1997). Med Rio-konventionen og de ovennævnte initiativer og erfaringer som grundlag kan og bør overordnede retningslinier for håndtering af bioinvasioner indbygges i den nationale handlingsplan for naturbeskyttelse og biologisk mangfoldighed, som er under udarbejdelse. Endvidere bør Miljø- og Energiministeriet tage initiativ til udarbejdelse af en national handlingsplan for imødegåelse af bioinvasioner. Litteratur Christensen, H. Stensen Naturen - set på tværs. I: Holten- Andersen, J., Stensen Christensen, H., Pedersen, T.N. & Manninen, S. (eds.): Dansk Naturpolitik viden og vurderinger. Temarapport nr Naturrådet: Cronk, Q.C.B. & Fuller, J Plant invaders, the threat to natural ecosystems. Chapman & Hall, London. Drake, J.A., Mooney, H.A., di Castri, F., Groves, R.H., Kruger, F.J., Rejmánek, M. & Williamson, M. (eds.) Biological Invasions. A Global Perspective. Scope 37. John Wiley & Sons, Chichester. GISP Global Invasive Species Programme. IUCN IUCN guidelines for the prevention of biodiversity loss caused by alien invasive species. I: Aliens 11, Special Issue with 16 page lift-out. Invasive Species Specialist Group of the IUCN Species Survival Commission, Auckland, New Zealand. Macdonald, I.A.W., Loope, L.L., Usher, M.B. & Hamann, O Wildlife conservation and the Invasion of Nature Reserves by Introduced Species: a Global Perspective. I: Drake, J.A., Mooney, H.A., di Castri, F., Groves, R.H., Kruger, F.J., Rejmánek, M. & Williamson, M. (eds.): Biological Invasions. A Global Perspective. Scope 37: John Wiley & Sons, Chichester. McNeely, J.A The great reshuffling: how alien species help feed the global economy. I: 1999 Sandlund, O.T., Schei, P.J. & Viken, Å. (eds.). Invasive Species and Biodiversity Management: Kluwer Academic Publications, Dordrecht. Miljø- og Energiministeriet, Skov- og Naturstyrelsen Konventionen om den biologiske mangfoldighed, 5. juni Naturvårdsverket Naturvårdsverkets policy for Introduktion och spridning af främmande organismer. Naturvårdsverkets Förlag. Stockholm. Pimentel, D., Lach, L., Zuniga, R. & Morrison, D Environmental and Economic Costs of Nonindigenous species in the United States. - Bioscience 50, 1: Rejmánek, M Invasibility of Plant Communities. I: Drake, J.A., Mooney, H.A., di Castri, F., Groves, R.H., Kruger, F.J., Rejmánek, M. & Williamson, M. (eds.): Biological Invasions. A Global Perspective. Scope 37: John Wiley & Sons, Chichester. Sandlund, O.T., Schei, P.J. & Viken, Å. (eds.) Invasive Species and Biodiversity Management. Kluwer Academic Publications, Dordrecht. Stein, B.A. & Flack, S.R America's least Wanted: Alien Species Invasions of U.S. Ecosystems. The Nature Conservancy, Arlington, Virginia, USA. Stohlgren, T.J., Binkley, D., Chong, G.W., Kalkhan, M.A., Schell, L.D., Bull, K.A., Otsuki, Y., Newman, G., Bashkin, M. & Son, Y Exotic plant species invade hot spots of native plant diversity. Ecological Monographs 69, 1: Søgård, S Bevaring af genetisk diversitet i Norden. - TemaNord 1994:534. Nordisk Ministerråd, København. Tunison, T Element Stewardship Abstract for Psidium cattleianum, Strawberry Guava. The Nature Conservancy, Arlington, Virginia. davis.edu/esadocs/documents/psidcat.html UNEP Global Biodiversity Assessment. Cambridge University Press. Vestergaard, P Natur og klimaforandring. I: Holten- Andersen, J., Stensen Christensen, H., Pedersen, T.N. & Manninen, S. (eds.): Dansk Naturpolitik viden og vurderinger. Temarapport nr Naturrådet: Weidema, I.R (ed.) Introduced species in the Nordic Countries. Nord 2000:13. Nordisk Ministerråd, København. Williamson, M Biological invasions. Chapman & Hall, London. Williamson, M Invasions. Ecography 22:

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Dette modul fortæller om de begreber og principper, der er vigtige i økologisk landbrug i Danmark. Noter til dette afsnit ser du på sidste side.

Læs mere

Kortlægning og forvaltning af naturværdier

Kortlægning og forvaltning af naturværdier E 09 Kortlægning og forvaltning af naturværdier I det følgende vejledes kortfattet om, hvordan man lettest og enklest identificerer de vigtigste naturværdier på ejendommen. FSC stiller ikke krav om at

Læs mere

Lærervejledning. Introduktion side 1. Undervisningsmaterialet side 2. Faktakortene side 2. Vedligeholdelse side 3. Kontaktadresser side 4

Lærervejledning. Introduktion side 1. Undervisningsmaterialet side 2. Faktakortene side 2. Vedligeholdelse side 3. Kontaktadresser side 4 Lærervejledning - samt svar på spørgsmålene i hæftet De dyrebare dyr Introduktion side 1 Undervisningsmaterialet side 2 Faktakortene side 2 Vedligeholdelse side 3 Kontaktadresser side 4 Svar på spørgsmål

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve December 2012. Biologi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 B4

Folkeskolens afgangsprøve December 2012. Biologi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 B4 Folkeskolens afgangsprøve December 2012 B4 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/22 B4 afgangsprøver december 2012 Sæt 4 Evolution og udvikling Det er cirka

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2012. Biologi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 B3

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2012. Biologi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 B3 Folkeskolens afgangsprøve Maj 2012 B3 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/22 B3 afgangsprøver maj 2012 Sæt 3 Levende organismers udvikling og livsytringer

Læs mere

Modul 1. 1. a Hvad er økologi?

Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Se på øko-mærket herunder. Det henviser til økologisk mad fra økologisk dyrkning af jorden. Men økologisk betyder andet end det. Økologisk landbrug har lånt ordet økologisk

Læs mere

KAPITEL 16: FORVALTNING AF ARTER OG GENER

KAPITEL 16: FORVALTNING AF ARTER OG GENER - 226 - KAPITEL 16: FORVALTNING AF ARTER OG GENER 16.1 Anbefalinger om forvaltning og udsætning af plante- og dyrearter i Danmark og bevaring af genressourcer hos vilde plante- og dyrearter. For arter

Læs mere

Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål

Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål Side 1 af 6 Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål Det tværfaglige undervisningsforløb Klima og Klode bidrager i særlig grad til opfyldelse af trinmålene for fagene natur/teknik, biologi, geografi,

Læs mere

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12 3. De 5 lande Hæfte 3 De 5 lande Danmark... 3 Grønland... 5 USA... 7 Maldiverne... 9 Kina... 11 Side 2 af 12 Danmark Klimaet bliver som i Nordfrankrig. Det betyder, at der kan dyrkes vin m.m. Men voldsommere

Læs mere

Reintro af bæver i Danmark. Naturstyrelsen Nordsjælland. Ostrupgaard, Gillelejevej 2B, 3230 Græsted, Tlf. 72 54 30 00

Reintro af bæver i Danmark. Naturstyrelsen Nordsjælland. Ostrupgaard, Gillelejevej 2B, 3230 Græsted, Tlf. 72 54 30 00 Reintro af bæver i Danmark Udsætning af bævere i Danmark Bæverne på Klosterheden 1999 blev 18 bævere sat ud på Klosterheden i Vestjylland Bestanden tæller i dag ca. 185 dyr I Nordsjælland er der i alt

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING RAMMENOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Kommissionens forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om forebyggelse og håndtering af introduktion og spredning af invasive ikke hjemmehørende arter,

Læs mere

Fagårsplan 10/11 Fag: Biologi Klasse: 8.a Lærer: Susanne Stenholm Fagområde/ emne

Fagårsplan 10/11 Fag: Biologi Klasse: 8.a Lærer: Susanne Stenholm Fagområde/ emne Fagårsplan 10/11 Fag: Biologi Klasse: 8.a Lærer: Susanne Stenholm Fagområde/ emne Sommerfugle Livscyklus Artsbestemmelse Mikroorganismer Agaprøver Tidsberegning Virus og bakterier Immunforsvaret Vindmøller

Læs mere

ISBN: 978-87-7279-837-0 (print) ISBN: 978-87-7279-838-7 (web)

ISBN: 978-87-7279-837-0 (print) ISBN: 978-87-7279-838-7 (web) Billederne på forsiden er taget af: Gert Brovad (den invasive havemyre), Flemming Caspersen (dræbersnegl og rød skovsnegl i parring), Sten Christofferson (mink), Lars Gejl (rynket rose), Peder A. Jansen

Læs mere

Storvildt i dansk natur?

Storvildt i dansk natur? Storvildt i dansk natur? Om samspillet mellem store planteædere og vegetationen i nordvesteuropæisk natur. Konference om den nordvesteuropæiske naturs indhold og udseende under indflydelse af store planteædere

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 Geografi Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 Geografi Facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 1/23 G3 Indledning På rejse fra Uganda til New Zealand Opgavesættet omhandler enkelte lande rundt om i verden. Rejsen begynder i Uganda i Afrika. Den fortsætter til Island

Læs mere

BIOINVASION EN EVOLUTIONÆR, ØKOLOGISK OG KULTUREL TRUSSEL

BIOINVASION EN EVOLUTIONÆR, ØKOLOGISK OG KULTUREL TRUSSEL NATURRÅDET / INVASIVE ARTER OG GMO ER NYE TRUSLER MOD NATUREN BIOINVASION EN EVOLUTIONÆR, ØKOLOGISK OG KULTUREL TRUSSEL Af Claus Emmeche Centrale budskaber Bioinvasion er ikke alene en trussel imod lokal

Læs mere

GMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER. GMO Genmodificerede fødevarer

GMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER. GMO Genmodificerede fødevarer GMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER 1 GMO Genmodificerede fødevarer 2 GMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER Hvad er GMO og genmodificering? Når man genmodificerer, arbejder man med de små dele af organismernes celler

Læs mere

Grundbegreber om bæredygtig udvikling

Grundbegreber om bæredygtig udvikling Grundbegreber om bæredygtig udvikling Begreber til forståelse af bæredygtig udvikling Bæredygtig udvikling handler om, hvordan vi gerne ser verden udvikle sig, og hvordan det skal være at leve for os nu

Læs mere

Danmark er et dejligt land

Danmark er et dejligt land Danmark er et dejligt land En radikal handlingsplan for Danmarks natur Danmarks natur skal bevares og forbedres. Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed skal stoppes. Planter og dyr skal have bedre

Læs mere

Global Opvarmning. Af: Jacob, Lucas & Peter. Vejleder: Thanja

Global Opvarmning. Af: Jacob, Lucas & Peter. Vejleder: Thanja Af: Jacob, Lucas & Peter Vejleder: Thanja Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Problemformulering... 2 Vores problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt dette emne?... 3 Afgrænsning... 3 Definition...

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Rammer for Friluftsrådets arbejde med vildtforvaltning Friluftsliv og oplevelser

Rammer for Friluftsrådets arbejde med vildtforvaltning Friluftsliv og oplevelser Dette papir fastlægger rammerne for Friluftsrådets arbejde med vildtforvaltning. Papiret udgør rammerne for Friluftsrådets arbejde i Vildtforvaltningsrådet og med andre vildtforvaltningsmæssige spørgsmål.

Læs mere

Hvad er drivhusgasser

Hvad er drivhusgasser Hvad er drivhusgasser Vanddamp: Den primære drivhusgas er vanddamp (H 2 O), som står for omkring to tredjedele af den naturlige drivhuseffekt. I atmosfæren opfanger vandmolekylerne den varme, som jorden

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 1/23 G4 Indledning Norden De nordiske lande Sverige, Norge, Finland, Island og Danmark - er små lande sammenlignet med andre lande i verden. Sverige er det største land

Læs mere

Flyt undervisningen ud af skolen

Flyt undervisningen ud af skolen Flyt undervisningen ud af skolen Odense ZOOs Skoletjeneste tilbyder i det nye skoleår, en unik mulighed for at flytte undervisningen ud i et eksternt læringsmiljø, i særudstillingen Planet Shark på Odense

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Evolution Fag: biologi Målgruppe: 7.-9. kl. Titel: Menneskets opståen del 1+2 Opgaver Elev Darwins Farlige Tanker del 1+2

www.cfufilmogtv.dk Tema: Evolution Fag: biologi Målgruppe: 7.-9. kl. Titel: Menneskets opståen del 1+2 Opgaver Elev Darwins Farlige Tanker del 1+2 Tema: Evolution Fag: biologi Målgruppe: 7.-9. kl. Menneskets opståen 1+2 Darwins farlige tanker del 1+2" Alle billeder i denne pædagogiske vejledning er fra tv-udsendelserne. Elevopgaver til del 1 Tv-udsendelserne

Læs mere

Skarver. Lars Seidelin, biolog Fjord&Bælt og Naturama

Skarver. Lars Seidelin, biolog Fjord&Bælt og Naturama Lars Seidelin, biolog Fjord&Bælt og Naturama Skarver Langt de fleste mennesker betragter sandsynligvis skarven som en fugl, der bør udryddes. Og da skarverne historisk set har været i konflikt med fiskerne,

Læs mere

Råd om fremgangsmåde ved miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre regeringsforslag

Råd om fremgangsmåde ved miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre regeringsforslag - jfr. Statsministeriets cirkulære nr. 31 af 26. februar 1993 Råd om fremgangsmåde ved miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre regeringsforslag 1. Indledning Den 26. februar 1993 udsendte Statsministeriet

Læs mere

Teknik og Miljø. Naturprojekt på Glænø 2009-2010. Opdræt og udsætning af klokkefrø, Bombina bombina i Slagelse Kommune

Teknik og Miljø. Naturprojekt på Glænø 2009-2010. Opdræt og udsætning af klokkefrø, Bombina bombina i Slagelse Kommune Teknik og Miljø Naturprojekt på Glænø 2009-2010 Opdræt og udsætning af klokkefrø, Bombina bombina i Slagelse Kommune Indholdsfortegnelse Oversigtskort s. 3 Baggrund for Glænø-Naturplejeprojektet s. 4

Læs mere

10. Lemminger frygter sommer

10. Lemminger frygter sommer 10. Lemminger frygter sommer Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Den grønlandske halsbåndlemming, Dicrostonyx groenlandicus, er den eneste gnaver i Grønland. Den er udbredt i Nordøstgrønland og

Læs mere

Island ligger i et område med aktive vulkaner og jordskælv. Der er varme kilder og store områder dækket af lava

Island ligger i et område med aktive vulkaner og jordskælv. Der er varme kilder og store områder dækket af lava Geografi Island Island er et lille ørige, der ligger i den nordlige del af Atlanterhavet. Skal du rejse fra Danmark til Island er det hurtigst at flyve. Men skibstransport er vigtig, når der skal transporteres

Læs mere

Bæredygtig. Spare og låne grupper. klima. Skov. skov vand køn. mad. AREs arbejde. Foto: Niger / CARE - Jonathan Bjerg Møller

Bæredygtig. Spare og låne grupper. klima. Skov. skov vand køn. mad. AREs arbejde. Foto: Niger / CARE - Jonathan Bjerg Møller AREs arbejde Spare og låne grupper Bæredygtig Skov klima landbrug skov vand køn mad Foto: Niger / CARE - Jonathan Bjerg Møller 1 sådan arbejder care Danmark Rettidig omsorg Op mod en milliard af verdens

Læs mere

Verdens fattige flytter til byen

Verdens fattige flytter til byen Verdens fattige flytter til byen Af Henrik Valeur, 2010 Om 20 år vil der være to milliarder flere byboere end i dag. Den udviklingsbistand, verden har brug for, er derfor byudviklingsbistand. FN forventer,

Læs mere

Spildevand. Dræn og vandløb. Ænder

Spildevand. Dræn og vandløb. Ænder Løsninger til vandmiljøet Normalt er det for megen næring, der er årsag til et dårligt vandmiljø med mange alger, mudder og iltsvind. Næringsstoffer kommer fra spildevand, drænvand, vand fra grøfter, ænder

Læs mere

Når WWF Verdensnaturfonden modtager en arv - er det en gave til Dyerne

Når WWF Verdensnaturfonden modtager en arv - er det en gave til Dyerne Når WWF Verdensnaturfonden modtager en arv - er det en gave til Dyerne Her kan du se nogle af dem vi hjælper: Koala Elefanter Pandaerne Den røde panda Rød panda Rød Panda Rød Panda (Ailurus fulgens) er

Læs mere

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring).

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring). FAQ OM VANDPLANERNE Hvor hurtigt virker planerne? Naturen i vandløbene vil hurtigt blive bedre, når indsatsen er sket. Andre steder kan der gå flere år. I mange søer er der akkumuleret mange næringsstoffer

Læs mere

BIOLOGISK BEKÆMPELSE NATURVENLIG INTRODUKTION?

BIOLOGISK BEKÆMPELSE NATURVENLIG INTRODUKTION? NAURRÅDE / INVASIVE ARER OG GMO ER NYE RUSLER MOD NAUREN BIOLOGISK BEKÆMPELSE NAURVENLIG INRODUKION? Af Jørgen Eilenberg Centrale budskaber Det anbefales at godkendelsesproceduren for mikrobiologiske bekæmpelsesmidler

Læs mere

KAPITEL 2 botanisk have som noahs ark for planter

KAPITEL 2 botanisk have som noahs ark for planter otanisk Have som Noahs ark for planter Jens I. Find, lektor, ph.d. Vævskulturlaboratoriet*, jensf@snm.ku.dk Peter Krogstrup, kurator, ph.d., otanisk Have og Museum*, peterk@snm.ku.dk *Statens Naturhistoriske

Læs mere

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse.

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse. Fakta om 2015-målene August 2015 I september 2000 mødtes verdens ledere til topmøde i New York for at diskutere FN s rolle i det 21. århundrede. Ud af mødet kom den såkaldte Millennium-erklæring og otte

Læs mere

Hyppigere udledninger til naturen fra kloak og landbrug. Øget udvaskning fra forurenede by grunde og landbruget. Oversvømmelse af infrastruktur

Hyppigere udledninger til naturen fra kloak og landbrug. Øget udvaskning fra forurenede by grunde og landbruget. Oversvømmelse af infrastruktur A1B- Globalt udviklings scenariet Udledninger topper i 2050 - En hurtig økonomisk vækst - Den global befolkning kulminerer i 2050 - Hurtigt nye og effektive teknologier - En blanding af fossile og ikke-fossile

Læs mere

Grundlæg fremtiden. vandigrunden.dk. Tips & tricks. Test dig selv! Læs mere på. Se filmen

Grundlæg fremtiden. vandigrunden.dk. Tips & tricks. Test dig selv! Læs mere på. Se filmen NORDISK MILJØMÆRKNING Grundlæg fremtiden Grundvand betyder meget i Danmark. I modsætning til andre lande er dansk drikkevand baseret på grundvand, der kun kræver en let rensning. Vi bor ovenpå vores drikkevand.

Læs mere

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Dato: 26-11-2009 Videnblad nr. 08.01-22 Emne: Træer Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Træer og grønne områder kan være med til at hjælpe os gennem en hverdag med et ændret klima.

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

Naturindhold og biodiversitet i skove

Naturindhold og biodiversitet i skove Det Grønne Råd i Aalborg Kommune Temamøde om skov 26.06.2014 Skov i Aalborg Kommune drift benyttelse, beskyttelse Naturindhold og biodiversitet i skove Peter Friis Møller Skov- og Naturrådgivning Naturen

Læs mere

Danmark tjener penge på det nordiske samarbejde Af minister for nordisk samarbejde Carsten Hansen (S)

Danmark tjener penge på det nordiske samarbejde Af minister for nordisk samarbejde Carsten Hansen (S) Danmark tjener penge på det nordiske samarbejde Af minister for nordisk samarbejde Carsten Hansen (S) Fem lande. Tre selvstyrende områder. 26 millioner indbyggere og verdens 12. største økonomi. Det er

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve August 2007 Biologi Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve August 2007 Biologi Facitliste Folkeskolens afgangsprøve August 2007 1/23 B5 Indledning Den danske skov Ca. 12 % af Danmarks areal er dækket af skov. Det mest almindelige skovtræ er rødgran. Det skyldes, at de danske skove er produktionsskove,

Læs mere

Økologisk planteforædling

Økologisk planteforædling Økologisk planteforædling Økologikongres Vingstedcenteret 24. november 2011 Anders Borgen Økologi-visionen...en støtteordning for økologisk sortsudvikling og -afprøvning......arbejde for, at EU s udsædslovgivning

Læs mere

Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander

Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander Grænser Global opvarmning lavet af: Kimmy Sander Indholdsfortegnelse Problemformulering: side 2 Begrundelse for valg af emne: side 2 Arbejdsspørgsmål: side 2 Hvad vi ved med sikkerhed: side 4 Teorier om

Læs mere

SKOVPOLITIK FOR FREDERIKSHAVN KOMMUNE

SKOVPOLITIK FOR FREDERIKSHAVN KOMMUNE SKOVPOLITIK FOR FREDERIKSHAVN KOMMUNE Foto: Henning Larsen Hvorfor en skovpolitik? Frederikshavn Kommune ejer 825 hektar skov fordelt på 16 områder (se bagside). Skovene har stor økonomisk såvel som rekreativ

Læs mere

MILJØGEVINSTER. SÅDAN giver dansk landbrugsjord store. uden at give køb på en høj produktion. Conservation Agriculture er fremtidens driftsform

MILJØGEVINSTER. SÅDAN giver dansk landbrugsjord store. uden at give køb på en høj produktion. Conservation Agriculture er fremtidens driftsform SÅDAN giver dansk landbrugsjord store MILJØGEVINSTER uden at give køb på en høj produktion Conservation Agriculture er fremtidens driftsform Det bedste fra økologisk og konventionelt landbrug Lagring af

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Geografi Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Geografi Facitliste Folkeskolens afgangsprøve December 2010 1/23 G4 Indledning På rejse fra Laos til Chile Opgavesættet omhandler enkelte lande rundt om i verden. Rejsen begynder i Laos i Sydøstasien. Den fortsætter til England

Læs mere

Diget på Vigelsø bør snarest renoveres - inden det er for sent!

Diget på Vigelsø bør snarest renoveres - inden det er for sent! Diget på Vigelsø bør snarest renoveres - inden det er for sent! - eller er 9 millioner kroner for meget for at beholde 5 udpegningsarter? Kronikøren mener, at Naturstyrelsen snarest bør sætte arbejdet

Læs mere

Trækfuglespillet. Introduktion

Trækfuglespillet. Introduktion Trækfuglespillet Introduktion 1. Spille felter fordeles under åben himmel fx i v- eller s-formation. Ca. 1-2 meter mellem hver felt. 2. Hvert hold har en terning. Terningens øjne bestemmer hvor hurtigt

Læs mere

Fordele og ulemper ved brug af kommercielle GMO-sorter

Fordele og ulemper ved brug af kommercielle GMO-sorter Fordele og ulemper ved brug af kommercielle GMO-sorter Kristofer Vamling, Plant Science Sweden AB 1 GMO Hvad mener vi? 2 Kommerciel brug af GMO i Europa Lӕgemiddler Tekstiler Foder Mad Dyrkning Sammenhӕngen

Læs mere

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Træning øger cellulært genbrug

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Træning øger cellulært genbrug Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Træning øger cellulært genbrug Træning øger genbrug i museceller. Er det derfor, at motion er

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2013. Geografi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 G2

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2013. Geografi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 G2 Folkeskolens afgangsprøve Maj 2013 G2 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/22 G2 Indledning Sukkerrør transporteres fra mark til sukkerfabrik, Fiji. Kaare

Læs mere

verden er STØRRE end eu

verden er STØRRE end eu verden er STØRRE end eu Gang på gang sætter EU egne økonomiske og storpolitiske interesser højere end fred og udvikling i verden. Det er et stort problem, især fordi en række af EU s egne politikker er

Læs mere

Eksport: Få hindringer på nærmarkederne

Eksport: Få hindringer på nærmarkederne Den 22. maj 2012 Eksport: Få hindringer på nærmarkederne Danske virksomheder oplever få udfordringer ved salg til nærmarkederne, mens salg til udviklingslan- de og emerging markets uden for Europa kan

Læs mere

Fremtidsscenarier. For fødevareerhvervet

Fremtidsscenarier. For fødevareerhvervet Fremtidsscenarier For fødevareerhvervet Metode Kombination af scenarie og Delphiteknik Scenarie-teknik opstille en eller flere sandsynlige fremtider ud fra nutidens tendenser Delphi-teknik. eksperter bliver

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve December 2013. Geografi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 G3

Folkeskolens afgangsprøve December 2013. Geografi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 G3 Folkeskolens afgangsprøve December 2013 G3 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/22 G3 Folkeskolens afgangsprøve 2013 Indledning Marked i Goa, Indien. Ditte

Læs mere

UNDERVISERARK / FACIT

UNDERVISERARK / FACIT Fantastiske dyr (blåhval, giraf, kolibri, søhest) Blåhval Giraf Kolibri Søhest Er verdens største dyr Lever på savannen i Afrika Er en fugl Er en fisk Kan blive op til 33 meter lang Er verdens højeste

Læs mere

Tilpasning til fremtidens klima i Danmark

Tilpasning til fremtidens klima i Danmark Tilpasning til fremtidens klima i Danmark Tilpasning til fremtidens klima i Danmark om regeringens strategi for klimatilpasning Oktober 2008 Henvendelse om publikationen kan i øvrigt ske til: Energistyrelsen

Læs mere

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Bliv klimakommune i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Det nytter at gøre noget lokalt. Du og din kommune kan gøre en positiv forskel for vores klima. Danmarks Naturfredningsforening kan hjælpe

Læs mere

musefangst NATUREN PÅ KROGERUP

musefangst NATUREN PÅ KROGERUP musefangst NATUREN PÅ KROGERUP På Krogerup lægger vi stor vægt på, at det økologiske landbrug arbejder sammen med naturen. Blandt andet derfor bruger vi i det økologiske landbrug ikke sprøjtegifte og kunstgødning.

Læs mere

FATTIGE LANDE Om serien attige lande en del af din verden Klik ind på www.emu.dk/tema/ulande

FATTIGE LANDE Om serien attige lande en del af din verden Klik ind på www.emu.dk/tema/ulande FATTIGE LANDE P E T E R B E J D E R & K A A R E Ø S T E R FATTIGE LANDE EN DEL AF DIN VERDEN Udsigt til U-lande Fattige lande en del af din verden Peter Bejder & Kaare Øster samt Meloni Serie: Udsigt til

Læs mere

SPREDNING AF GENER EN BIOLOGISK INVASION MED STORE NATURKONSEKVENSER

SPREDNING AF GENER EN BIOLOGISK INVASION MED STORE NATURKONSEKVENSER NATURRÅDET / INVASIVE ARTER OG GMO ER NYE TRUSLER MOD NATUREN SPREDNING AF GENER EN BIOLOGISK INVASION MED STORE NATURKONSEKVENSER Af Rikke Bagger Jørgensen Centrale budskaber I løbet af planternes udviklingshistorie

Læs mere

DET BEDSTE LAND FOR VERDEN

DET BEDSTE LAND FOR VERDEN DANMARK 1 DET BEDSTE LAND FOR VERDEN Alternativets ambition er at udvikle det danske samfund, så Danmark ikke bare er det bedste land i verden, men det bedste land for verden. ET BÆREDYGTIGT SAMFUND Alternativet

Læs mere

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE Forsvar for naturen Næstved Øvelsesplads Evaluering af drifts- og plejeplan 1996-2010 KoLOFON Titel Evaluering af Drifts- og plejeplan 1996-2010 for Næstved

Læs mere

Mad med mening. Lise Lykke Steffensen. Cand. Agro., HD

Mad med mening. Lise Lykke Steffensen. Cand. Agro., HD Mad med mening Lise Lykke Steffensen Cand. Agro., HD Ny Nordisk Mad -En succeshistorie om innovation og mad med mening En innovativ satsning baseret på værdier og sammenhængskraft Et innovationskryds mellem

Læs mere

Stærkt afkast comeback i Unit Link pensioner i år

Stærkt afkast comeback i Unit Link pensioner i år København, den 26. oktober 2009 Ny pensionsanalyse: Stærkt afkast comeback i Unit Link pensioner i år Morningstar analyserer nu som noget nyt pensionsselskabernes egne risikoprofil fonde fra Unit Link

Læs mere

Høringssvar: Landskabs og plejeplan for Maglemosen ved Vedbæk

Høringssvar: Landskabs og plejeplan for Maglemosen ved Vedbæk Høringssvar: Landskabs og plejeplan for Maglemosen ved Vedbæk Tak for den modtagne Landskabs og plejeplan for Maglemosen ved Vedbæk. Bestyrelsen for Vedbæk grundejer og beboerforenings høringssvar fremgår

Læs mere

Konferencens anbefalinger kan læses her: De præsenteres i tre grupper:

Konferencens anbefalinger kan læses her: De præsenteres i tre grupper: Konferencens anbefalinger kan læses her: De præsenteres i tre grupper: Konferencens favoritter. De forslag, som fik flest stemmer Anbefalinger fra indlægsholderne Alle deltagernes øvrige input til anbefalinger

Læs mere

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser?

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? 9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I det højarktiske Nordøstgrønland ligger forsøgsstationen Zackenberg. Her undersøger danske forskere,

Læs mere

Fantastiske dyr (blåhval, giraf, kolibri, søhest)

Fantastiske dyr (blåhval, giraf, kolibri, søhest) Fantastiske dyr (blåhval, giraf, kolibri, søhest) Blåhval Giraf Kolibri Søhest Er verdens største dyr Lever på savannen i Afrika Er en fugl Er en fisk Kan blive op til 33 meter lang Er verdens højeste

Læs mere

Arbejdsblade til filmen: Kvælstof i naturen med fri kopieringsret. Oplysninger

Arbejdsblade til filmen: Kvælstof i naturen med fri kopieringsret. Oplysninger Arbejdsblade til filmen: Kvælstof i naturen med fri kopieringsret Oplysninger Kvælstof er en gas (luftart). Kvælstof kaldes også nitrogen. Kvælstof er i stand til at danne kemiske forbindelser med andre

Læs mere

Vedr. høring om ændring af bekendtgørelser om beskyttede naturtyper, bygge- og beskyttelseslinjer samt beskyttede sten- og jorddiger

Vedr. høring om ændring af bekendtgørelser om beskyttede naturtyper, bygge- og beskyttelseslinjer samt beskyttede sten- og jorddiger Anne-Marie Rasmussen Naturbeskyttelseskontoret Skov- og Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø Dato: 13-03-2001 Journ.nr.: 00-112-0012 Ref.: BAA, TNP Tel. dir.: 3395 5790 e-mail dir.: Vedr. høring

Læs mere

FSC er den eneste globale træmærkningsordning, som sikrer, at der ikke bliver fældet mere træ, end skoven kan nå at reproducere.

FSC er den eneste globale træmærkningsordning, som sikrer, at der ikke bliver fældet mere træ, end skoven kan nå at reproducere. FSC GØR EN FORSKEL Overalt i verden er ulovlig tømmerhugst og overudnyttelse af skovene et problem, der truer med at udrydde skovens dyr og planter. FSC gør noget ved problemerne. FSC er den eneste globale

Læs mere

KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ!

KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ! KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ! Mange mener ikke, at der er forskel på konventionelle og økologiske fødevarer, men det er ikke rigtigt. Økologi er det rigtige valg, hvis du også tænker

Læs mere

Spørgsmål nr.1. Evolutionsteorien fra Lamarck til Darwin. Spørgsmål nr.2. Menneskets evolution. Spørgsmål 3. Diabetes

Spørgsmål nr.1. Evolutionsteorien fra Lamarck til Darwin. Spørgsmål nr.2. Menneskets evolution. Spørgsmål 3. Diabetes Spørgsmål nr.1 Evolutionsteorien fra Lamarck til Darwin I din fremlæggelse skal du redegøre for Lamarck s og Darwins teori om livets udvikling. Fremhæv væsentlige forskelle imellem teorierne, nævn gerne

Læs mere

Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark

Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark Organisation for erhvervslivet Maj 2010 Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark AF CHEFKONSULENT ANNETTE CHRISTENSEN, ANCH@DI.DK Flyforbindelserne ud af Danmark er under pres og det kan betyde lavere

Læs mere

Naturhistorisk Museum. Lisbeth Jørgensen og Ida Marie Jensen, Naturhistorisk Museum

Naturhistorisk Museum. Lisbeth Jørgensen og Ida Marie Jensen, Naturhistorisk Museum EMNE SVÆRHEDSRAD HVOR LØSES OPAVEN? PRODUKTION O COPYRIHT TENINER Skovens fødekæder Svær 7.-10. klasse) Danmarkshallens skovafsnit Henrik Sell og Lisbeth Jørgensen, Naturhistorisk Museum Lisbeth Jørgensen

Læs mere

fremtid vækst balance Next step af erhvervets store kampagne

fremtid vækst balance Next step af erhvervets store kampagne fremtid vækst balance Next step af erhvervets store kampagne Next step af erhvervets store kampagne Fremtiden er ikke så sort, som den har været LANDBRUG & FØDEVARER MEDLEMMER: Budskabet fra første del

Læs mere

Karens Hus & Have Rapport vedr. projekt Karens Hus og Have

Karens Hus & Have Rapport vedr. projekt Karens Hus og Have Karens Hus & Have Rapport vedr. projekt Karens Hus og Have Baggrund Karens Hus og Have ligger placeret på en ca. 2000 m2 stor grund, på et aflukket og hegnet hjørne af Lersø Parken. Størstedelen af arealet

Læs mere

Registrering af 3 områder i Gentofte Kommune

Registrering af 3 områder i Gentofte Kommune Registrering af 3 områder i Gentofte Kommune Rekvirent: Gentofte Kommune Dato: 4. December 2008 Feltarbejde: Thomas Vikstrøm Tekst: Thomas Vikstrøm og Martin Hesselsøe GIS: Jakob Hassingboe Indhold: 1.

Læs mere

Alkohol set fra geografiske synsvinkler øl, vin og risvin. 1. Byg, vin og ris. Med disse opgaver kan du fordybe dig i:

Alkohol set fra geografiske synsvinkler øl, vin og risvin. 1. Byg, vin og ris. Med disse opgaver kan du fordybe dig i: Alkohol set fra geografiske synsvinkler øl, vin og risvin Med disse opgaver kan du fordybe dig i: 1. Byg, vin og ris 2. Hydrotermfigurer og dyrkning af byg, vin og ris 3. Råvarer, færdigvarer og tjenesteydelser

Læs mere

Hvordan kan Planteværn Online bruges til at planlægge indkøb af pesticider?

Hvordan kan Planteværn Online bruges til at planlægge indkøb af pesticider? Hvordan kan Planteværn Online bruges til at planlægge indkøb af pesticider? Januar 2011 Indhold Side: 1 Planlæg indkøb af herbicider 2 1.1 Forskelligt ukrudt kræver forskellige behandlinger 2 1.2 Hvilke

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2014. Geografi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 G1

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2014. Geografi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 G1 Folkeskolens afgangsprøve Maj 2014 G1 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/22 G1 Indledning Fattige og rige lande På globalt plan er der i dag mere kontakt

Læs mere

Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold:

Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Folkeskolens afgangsprøve Maj 2011 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/23 B3 Indledning Bioteknologi Teknikker som for eksempel gensplejsning anvendes i

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING. om fjernelse af hajfinner om bord på fartøjer. (forelagt af Kommissionen)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING. om fjernelse af hajfinner om bord på fartøjer. (forelagt af Kommissionen) KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 05.08.2002 KOM(2002) 449 endelig 2002/0198 (CNS) Forslag til RÅDETS FORORDNING om fjernelse af hajfinner om bord på fartøjer (forelagt af Kommissionen)

Læs mere

Læseplan for faget natur/teknik. 3. 6. klassetrin

Læseplan for faget natur/teknik. 3. 6. klassetrin Læseplan for faget natur/teknik 3. 6. klassetrin Nysgerrighed, arbejdsglæde og udforskning skal have plads og tid til at udvikle sig. Undervisningen baseres fortrinsvis på elevernes egne oplevelser, undersøgelser

Læs mere

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET Vedrørende notat om Klimaændringers betydning for udviklingen i arealet til vinproduktion i Danmark Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning Dato: 21. februar 212 Direkte tlf.: 8715 7685 E-mail:

Læs mere

Miljø. Du skal behandle jorden, som om du skulle leve evigt

Miljø. Du skal behandle jorden, som om du skulle leve evigt Miljø Du skal behandle jorden, som om du skulle leve evigt CenterPartiet vil beskytte naturen og miljøet mest muligt. Det kræver: - Øget internationalt miljøsamarbejde. - En formindskelse af den nationale

Læs mere

FORURENING MED FREMMEDE ARTER

FORURENING MED FREMMEDE ARTER 77 FORURENING MED FREMMEDE ARTER Transportskibe verden over sejler ofte med mange kubikmeter ballastvand indenbords for at holde skibet stabilt i vandet. Men hvis et skib tager vand ind nær en havn i f.eks.

Læs mere

Indhold. Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo 2008-2018 3 af 15

Indhold. Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo 2008-2018 3 af 15 Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo 2008-2018 Forord Med denne indsatsplan tages det første skridt mod en koordineret bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Stevns Kommune. Kæmpe-Bjørneklo kan vokse

Læs mere

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012 Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner 28. september 2012 Session 3 Potentielle nye virkemidler og indsatser for en styrket vand- og naturindsats. SIDE 2 Stenrev:

Læs mere

MINDRE PLADS - MERE MAD

MINDRE PLADS - MERE MAD LEKTION 5B MINDRE PLADS - MERE MAD DET SKAL I BRUGE Teksten: Det effektive landbrug Tegneredskaber Papir LÆRINGSMÅL 1. (4. klasse) Sundhed og levevilkår. I kan beskrive jeres egen liv og kost i forhold

Læs mere

Klima-aktivist. i Danmark og i Caribien. 9-måneders kursus på. Den Rejsende Højskole på Lindersvold. Bliv PIONÉR - start 1.

Klima-aktivist. i Danmark og i Caribien. 9-måneders kursus på. Den Rejsende Højskole på Lindersvold. Bliv PIONÉR - start 1. Klima-aktivist i Danmark og i Caribien 9-måneders kursus på Den Rejsende Højskole på Lindersvold Bliv PIONÉR - start 1. november 2015 info@lindersvold.dk 23674906 www.oneworldcenter.dk Det er nu, der skal

Læs mere

Avnø udeskole og science

Avnø udeskole og science www.nts-centeret.dk Avnø Avnø Avnø udeskole og science Hvad kan uderummet gøre for naturfagene?... og hvordan kan udeskolelærere bruge NTS centrene? 12.4.2011 Nationalt center for undervisning i natur,

Læs mere

1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen?

1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen? 1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen? Dette kapitel fortæller om, cellen, kroppens byggesten hvad der sker i cellen, når kræft opstår? årsager til kræft Alle levende organismer består af celler.

Læs mere