BIOINVASIONER ET GLOBALT PROBLEM

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "BIOINVASIONER ET GLOBALT PROBLEM"

Transkript

1 NATURRÅDET / INVASIVE ARTER OG GMO ER NYE TRUSLER MOD NATUREN BIOINVASIONER ET GLOBALT PROBLEM Af Ole Hamann Centrale budskaber Bioinvasioner, dvs. introduktion og spredning af invasive, ikke-hjemmehørende arter, udgør et globalt problem af væsentlig betydning for natur og biodiversitet Bioinvasioner resulterer, på langt sigt, i homogenisering af fauna og flora, naturændringer, tab af biodiversitet og forringelse af naturkvalitet Der er behov for øget opmærksomhed omkring bioinvasioner som en snigende trussel mod den danske natur Danmark bør fortsætte deltagelsen i det internationale arbejde omkring udvikling af de videnskabelige, tekniske, politiske og retslige redskaber, som er nødvendige for at imødegå aktuelle og fremtidige bioinvasioner Med Rio-konventionen som grundlag bør overordnede retningslinier for håndtering af bioinvasioner indbygges i den nationale handlingsplan for naturbeskyttelse og biologisk mangfoldighed, som er under udarbejdelse. Miljø- og Energiministeriet bør tage initiativ til udarbejdelse af en national handlingsplan for håndtering af invasive arter, inklusive genetisk modificerede organismer (GMO'er). Indledning Invasioner i naturlige eller semi-naturlige økosystemer og habitater af ikke-hjemmehørende arter er en proces, hvor de invasive arter indføres eller indslæbes, etableres og spredes, oftest med betydelige negative effekter for natur og biodiversitet til følge. Sådanne bioinvasioner (eller biologiske invasioner) forløber som regel over en forholdsvis lang tidsskala og i nogle tilfælde endda i en evolutionær skala. Bioinvasioner er på én gang et aktuelt og væsentlig problem for bevaring af oprindelig natur og biodiversitet og et langsigtet problem af biologisk/evolutionær karakter, fordi bioinvasioner nedbryder klodens naturlige biogeografiske og økologiske barrierer. Bioinvasioner anses i dag af mange forskere for at være den største trussel, næst efter habitatødelæggelse, mod den globale biodiversitet (Sandlund et al., 1999, UNEP, 1995, Williamson, 1999). Bioinvasioner kan medføre betydelige ændringer i naturen, på såvel landskabs- og økosystemniveau som på arts- og genetisk niveau. Bioinvasioner kan forandre de naturlige økologiske processer, økosystemernes artsammensætning og den ge- 14

2 BIOINVASIONER ET GLOBALT PROBLEM / OLE HAMANN netiske sammensætning hos arter og populationer. Den kan i sidste ende resultere i uddøen af oprindeligt forekommende arter; uddøen på grund af bioinvasioner er veldokumenteret på oceaniske øer (Cronk & Fuller, 1995, MacDonald et al., 1989, UNEP, 1995, Williamson, 1996). Bioinvasioner er blevet kaldt for "biologisk forurening", men i modsætning til kemisk forurening kan de "biologiske forurenere" tilpasse sig, formere sig og sprede sig. Bioinvasioner medfører en langsom opblanding og forarmning af jordens flora og fauna, en homogenisering af biodiversiteten. Dette synes, lokalt set, at være et paradoks, fordi indførsel og indslæbning af arter umiddelbart øger den lokale biodiversitet, men i og med at det kan føre til at hjemmehørende arter uddør, bliver resultatet, at den samlede globale biodiversitet forringes. Desuden medfører det en homogenisering, fordi få vidtudbredte, invasive arter kommer til at dominere store områder på bekostning af de lokalt udbredte, hjemmehørende arter. De invasive arter bliver indført og spredt af mennesker, tilsigtet eller ikke. Invasive arter er ikkehjemmehørende organismer, som bringes til og spreder sig i naturlige eller semi-naturlige habitater udenfor deres naturlige geografiske udbredelsesområde (dvs. i habitater, hvor arterne ikke har en evolutionær historie) med betydelige negative effekter for den hjemmehørende natur og biodiversitet. Genetisk modicerede organismer (GMO'er) kan betragtes som "nye", ikke-hjemmehørende arter med potentiale for invasiv spredning, specielt på det genetiske niveau (gennem genspredning til beslægtede, hjemmehørende arter). Men det er vigtigt at bemærke, at mange af de vigtigste afgrøder og andre nytteplanter, husdyr og andre nyttige organismer hverken er hjemmehørende eller invasive. Bioinvasioner har i høj grad en samfundsdimension, som ikke blot vedrører natur og biodiversitet. Der har mere været fokus på de invasive arters betydning for menneskers og husdyrs sundhed, og for land- og skovbrug og andre økonomiske interesser, end på deres virkninger på naturen. Men truslerne mod natur og biodiversitet lapper ofte over med truslerne mod andre samfundsinteresser, som når Elmesyge (Ophiostoma novo-ulmi) dræber så godt som alle Elmetræer i Danmark. Og som det f.eks. ses i de store søer i USA, hvor den invasive Vandremusling (Dreissena polymorpha) udkonkurrerer de hjemmehørende arter og ændrer ferskvandsøkosystemerne. Samtidig koster denne bioinvasion enorme summer, fordi muslingerne både forårsager tilgroningsproblemer i vandledninger, på skibe og havneanlæg, og medfører faldende fiskeriudbytte, fordi muslingerne æder alt mikroplanktonet, så større organismer som zooplankton, larver og fiskeyngel sultes væk. Tilsvarende har den sydamerikanske Vand-hyacint (Eichornia crassipes) invaderet mange af verdens tropiske søer og vandløb og har med sin eksplosive vækst skabt store problemer for den lokale biodiversitet og for fiskeri og bådtrafik, ikke mindst i Afrika. Bioinvasioner har en lang historie, men omfanget er stærkt stigende. Sandsynligheden for nye og hyppigere bioinvasioner stiger på grund af befolkningsvækst, øget international samhandel og transport, hurtigere og hyppigere rejseaktivitet og civilisationens indtrængen i fjernere og tidligere utilgængelige egne af jorden. Klimaændringer, samt ændringer i anvendelse og drift af jorden vil også øge sandsynligheden. De enkelte landes håndtering af problemerne er i de fleste tilfælde utilstrækkelig til at forhindre yderligere skadevirkninger. Retlige, institutionelle og teknologiske forbedringer bliver ikke gennemført i samme takt som antallet af bioinvasioner øges verden over. Dertil kommer, at risikovurderinger i forbindelse med invasive arter oftest er særdeles usikre og sjældent langsigtede nok. Hvis jordens forskellige lande skal kunne sikre den naturlige, oprindelige biodiversitet indenfor deres grænser, er der behov for en koordineret, international indsats. Et væsentligt grundlag for en sådan indsats er "Konventionen om Biologisk Mangfoldighed" (Rio-konventionen). Den indeholder bestemmelser om både GMO'er og invasive arter i forhold til natur og biodiversitet. Konventionen opfordrer medlemslandene til så vidt muligt "at udvikle eller bevare midler til at regulere, forvalte eller styre risikoen ved anvendelse og udledning af levende, bioteknologisk modificerede organismer, som kan formodes at have negative miljøpåvirkninger til skade for bevaring og bæredygtig udnyttelse af den biologiske mangfoldighed, idet der tages hensyn til mennesker" (min 15

3 NATURRÅDET / INVASIVE ARTER OG GMO ER NYE TRUSLER MOD NATUREN fremhævning), og "at forhindre indførelse af, kontrollere eller udrydde fremmede arter, der truer økosystemer, levesteder eller arter" (artikel 8, afsnit g og h) (Miljø- og Energiministeriet, 1995). Bioinvasioner er et globalt problem Hvilke arter er invasive og hvorfor? Invasive arter findes blandt alle organismegrupper, dyr, planter og mikroorganismer, og nogle grupper synes at være mere invasive end andre. Blandt de bedst undersøgte "funktionelle" plantegrupper er ukrudt i landbruget. Der er omkring 8000 arter, som anses for at være ukrudt, heraf er ca. 250 alvorlige skadevoldere, og halvdelen af disse verdens værste ukrudtsarter er græsser. Ukrudtsplanter er gennemgående generalister, dvs. arter, der ikke har specielle krav til voksested, vokser hurtigt, har en stor formerings- og spredningsevne, kan klare sig i habitater som forstyrres af menneskelig aktivitet osv. Ligesom ukrudt er mange, måske de fleste, invasive plantearter generalister, men også planter, som er specialister (med specielle krav til voksested, langsom vækst, begrænset formeringsevne, osv.), kan optræde invasivt, hvilket især ses i mere uforstyrrede og komplekse habitater. Noget tilsvarende gør sig gældende for andre organismegrupper, der optræder invasivt, som f.eks. insekter. Invasive arter kan indtage forskellige roller i økosystemerne, og den invasive art kan f.eks. være gene- Boks 1 Definitioner Ved natur forstås i rapporten de spontane geogene og biogene processer og strukturer i landskabet. Disse er ofte påvirket eller ledsaget af menneskeskabte strukturer og processer. Ved biodiversitet forstås mangfoldigheden og variationen af alt liv på jorden, i alle dets former, niveauer og kombinationer, dvs. millioner af dyr, planter og mikroorganismer, de gener de indeholder og de økosystemer, de danner. Biodiversiteten omfatter således økosystem-diversitet, artsdiversitet og genetisk diversitet, eller med andre ord mangfoldigheden og variationen indenfor og mellem økosystemer, arter, populationer og gener. Ved bioinvasion eller biologisk invasion forstås introducerede arter, underarter eller gener som er invasive, dvs. breder sig på bekostning af hjemmehørende organismer eller lokale genetiske varianter. Dansk natur består af et antal hjemmehørende arter. Hjemmehørende arter er i sin tid indvandret og har etableret sig i selvreproducerende bestande. Begrebet hjemmehørende er ikke knyttet til tilfældige nationale grænser, men må anskues biologisk udfra populationsmæssige (genetiske) og biogeografiske betragtninger og omfatte arter, som forekommer i deres naturlige biogeografiske udbredelsesområde, d.v.s i det område som arterne findes i naturligt eller kunne findes i, uden indførsel eller indslæbning af mennesker. Nye arter i dansk natur kan indvandre ved egen hjælp som en del af de naturlige kolonisations processer. På den måde er størstedelen af de arter vi træffer i dansk natur kommet hertil efter sidste istid. Denne proces afsluttes aldrig, fordi naturen er under stadig ændring, f.eks. af klimatiske årsager. Nye arter kan også komme hertil ved menneskets hjælp. Der er så tale om ikke hjemmehørende arter. Sådanne introducerede arter kan enten være indført bevidst eller være indslæbt. Det siger sig selv, at det undertiden kan være vanskeligt afgøre, om en art for over hundrede år siden er blevet indslæbt ubevidst eller er kommet af sig selv. 16

4 BIOINVASIONER ET GLOBALT PROBLEM / OLE HAMANN ralist eller specialist, planteæder eller rovdyr, vedplante eller urt, parasit eller en patogen organisme. Men der findes ikke et fælles globalt mønster, der kan karakterisere alle potentielt invasive organismer. Hvordan spredes de invasive arter og hvor kommer de fra? Nedbrydningen af de naturlige biogeografiske barrierer, som tidligere begrænsede spredning og udveksling af organismer og gener mellem verdensdelene, skyldes menneskets aktivitet og transport. Invasive arter bliver især spredt som blinde passagerer i skibe (f.eks. i ballastvand), fly, lastbiler, containere og pakkemateriale, eller de bliver transporteret med planteprodukter, frugt, grøntsager, frø og andre importvarer. For eksempel blev 81% af alle ikke-hjemmehørende arter (38 af 47), som kom ind i USA i perioden , indført utilsigtet i forbindelse med international handel (McNeely, 1999). I Nord- og Sydamerika kommer hovedparten af de invasive planter fra Middelhavsregionen og det vestlige Asien. Det kan der være flere grunde til. Arter fra en bestemt klimazone optræder hyppigere som invasive i den samme klimazone et andet sted på jorden, end de gør i andre klimazoner. Desuden har Middelhavsregionen og det vestlige Asien en lang historie med menneskelig aktivitet, og det var formentlig ét af de områder, hvor agerbruget opstod. Så det er ikke forbavsende, at arter, som har tilpasset sig agerbruget gennem tusinder af år, har udviklet træk, som gør dem invasive. Nye introducerede arter kan blot være på gæstevisit og forsvinde igen i løbet af kort tid. De bliver ikke naturaliserede, dvs. danner ikke selvreproducerende bestande i naturområder. Andre klarer sig kun i kortere eller længere tid i stærkt menneskepåvirkede habitater haver, parker, havneområder, jernbaneterræner etc; de bliver adventive. Nogle introducerede arter etablerer sig i dansk natur, de bliver naturaliserede. Størstedelen finder en stilfærdig placering i danske økosystemer og ændrer ikke disse væsentligt. De er ikke-invasive. Nogle arter vil imidlertid brede sig kraftigt og påvirke naturlige danske økosystemer afgørende. De bliver invasive. Det er ikke muligt på forhånd at skelne skarpt mellem invasive og ikke invasive arter. En art kan opføre sig stilfærdigt i lang tid og derefter brede sig invasivt i løbet af en kortere årrække. Nye gener kan blive introduceret fra nye genetiske former af hjemmehørende arter og populationer. Det sker ved genspredning i forbindelse med naturlige forplantningsprocesser (hybridisering). Herved kan planter eller dyr overføre gener som ikke er tilpassede de økologiske forhold i Danmark. De samme processer kan også medføre at fuldstændigt artsfremmede gener fra genetisk manipulerede organismer (GMO er) overføres til hjemmehørende arter. En væsentlig bevidst ændring af biodiversiteten sker med udsætning af arter. Hvis en art er nationalt udryddet pga. menneskelige aktiviteter kan man forestille sig at genindføre (reintroducere) arten. Genindførsel af en art indebærer ikke nødvendigvis etablering af en bestand, der er genetisk identisk med den oprindelige bestand.ved støtteudsætninger forekommer arterne stadig i landet, men forekommer i begrænset antal. Translokationer (flytning) af en allerede hjemmehørende art kan ske indenfor en arts udbredelsesområde. Hvis der er tale om genetiske forskelle indenfor udbredelsesområdet vil translokation kunne betragtes på linie med introduktion af arter. Ophjælpning (støtteudsætning) ved udsætning eller udplantning af opdrættede dyr eller planter kan ligeledes sidestilles med indførsel, med mindre der benyttes individer, der ikke genetisk afviger fra den population de tilføres. Boks 1 fortsat 17

5 NATURRÅDET / INVASIVE ARTER OG GMO ER NYE TRUSLER MOD NATUREN Geder og andre invasive arter har lagt store dele af Galápagosøerne øde. A) Alcedo-vulkanen på øen Isabela i 1972 før Geder invaderede denne del af øen. Kraterranden var dækket af tæt plantevækst, og der var masser af føde og drikkevand for de endemiske Kæmpeskildpadder, der er de eneste hjemmehørende planteædere på vulkanen. Klimaets betydning ses selv i arktiske og subarktiske egne. I Island indførte man i 1945 Alaskalupin (Lupinus nootkatensis) fra Nordamerika for at bekæmpe jorderosion; men den har siden vist sig at være særdeles invasiv og er i stand til at bortskygge hjemmehørende plantearter (Søgård, 1994). Samtidig afspejler udbredelsen og spredningen af invasive arter i høj grad globale handelsveje, måske mere end de biologiske træk hos arterne; f.eks. kommer de invasive insekter i den nye verden overvejende fra Europa, men de udviser ikke andre fælles træk. Hvor hurtigt sker bioinvasionerne? Forløbet af bioinvasioner kan opdeles i faser, som kan have meget forskellig varighed. Arten bliver introduceret, bevidst eller ubevidst, og derefter etablerer den sig, den naturaliseres. De fleste naturaliserede arter finder en placering i økosystemerne uden større ændringer af disse til følge, men nogle arter er invasive og koloniserer efterfølgende området. Der er ofte en kortere eller længere tidsperiode mellem de forskellige faser i et invasionsforløb. Det betyder, at det kan være vanskeligt at erkende en art som invasiv på et tidligt tidspunkt. Men artens forplantnings- og spredningsevne og dens populationers vækstrate er afgørende for, hvor hurtigt en invasion vil forløbe. Som regel er arters naturlige spredning, indvandring og etablering en langsom proces. For planterne på Galápagosøerne er det f.eks. blevet beregnet, at blot én vellykket naturlig indvandring og kolonisering for hver år er nok til at forklare forekomsten af alle øernes 600 hjemmehørende plantearter, når man tager øernes alder på nogle få millioner år og den evolution, som har fundet sted i øgruppen, i betragtning. Til sammenligning er der de sidste 30 år blevet indført omkring 500 ikke-hjemmehørende plantearter til Galápagos, hvoraf en håndfuld har vist sig at være invasive. Der finder altså en massiv indførsel af nye ikke-hjemmehørende arter sted i en langt 18

6 BIOINVASIONER ET GLOBALT PROBLEM / OLE HAMANN FOTOS:TUI DEROY B) Samme område på kraterranden i 1995, tre år efter at udsatte Geder havde invaderet området.vegetationen er ædt væk, og der er begyndende jorderosion. Uden plantevækst er der ingen føde til Kæmpeskildpadderne, og uden vegetation sker der ingen kondensering af vand fra de ofte lavthængende skyer. Dermed er Kæmpeskildpaddernes vandforsyning også forsvundet. På ganske få år har invasive Geder totalt ødelagt de hjemmehørende Kæmpeskildpadders levested. kortere tidsskala end den, der gør sig gældende for naturlige spredninger og koloniseringer. Dette er en væsentlig generel faktor for bioinvasioner, og ses ikke kun på oceaniske øer. I dag sker spredning af ikke-hjemmehørende arter på tværs af alle naturlige biogeografiske og økologiske barrierer i et omfang og i en hast, som er mange størrelsesordner højere end den naturlige spredning af arter. Erfaringer med økosystemers invasibilitet, bl.a. fra oceaniske øer Oceaniske øer, lavvandede kystområder og store søer er de områder i verden, som har de største problemer med invasive arter, men overalt i verden findes der eksempler på bioinvasioner. I Australien, Middelhavsområdet, Sydafrika og USA er der veldokumenterede eksempler på bioinvasioner, hvor skadevirkningerne betegnes som "massive ændringer på økosystemniveau". Biodiversiteten på oceaniske øer er gennemgående bedre kendt end i kontinentale områder, fordi øer er afgrænsede systemer med langt færre arter. Det betyder også, at de invasive arters biologi og økologi oftest er bedre dokumenteret på oceaniske øer end i kontinentale områder. Antallet af invasive arter er relativt større på øer, og f.eks. er der på visse øer i dag flere invasive end oprindeligt hjemmehørende plantearter. En vigtig faktor af generel betydning er konkurrence. Den lave eller manglende konkurrence er en væsentlig årsag til, at oceaniske øer er særligt invasible og sårbare over for bioinvasioner. Det er der flere grunde til. Antallet af hjemmehørende arter på oceaniske øer er lavere end i tilsvarende kontinentale områder, fordi øers flora og fauna kun består af de arter, hvis forfædre har formået at krydse havet og efterfølgende at etablere sig; evolutionen er foregået i isolation, og oftest uden tilpasninger til høj konkurrence om ressourcerne. Så introducerede, ikke-hjemmehørende arter udsættes ikke for en tilsvarende hård konkurrence som i tilsvarende kontinen- 19

7 NATURRÅDET / INVASIVE ARTER OG GMO ER NYE TRUSLER MOD NATUREN tale områder (Cronk & Fuller, 1995). Det betyder f.eks., at indførsel af plantearter, som har en anden evolutionær historie, fordi de har udviklet sig i kontinentale områder under højt konkurrencetryk, kan være katastrofal for de hjemmehørende ø-arter (Macdonald et al., 1989). Dertil kommer, at naturlige fjender som f.eks. parasitter, patogener og prædatorer almindeligvis er stærkt medvirkende til at holde en art i balance med de øvrige organismer i artens naturlige habitat. Men indføres en sådan art til områder, hvor der ikke findes parasitter, patogener eller prædatorer, kan resultatet blive en eksplosiv invasion. I simple økosystemer, eller i økosystemer som er forstyrrede eller ændrede af menneskelig aktivitet, vil det ofte være generalister, der har succes som invasive arter. Desuden kan en art, som repræsenterer en ny funktion, eller kan rykke ind i en tom niche i økosystemet, forventes at være potentielt invasiv, sammenlignet med en art, som spredes til et økosystem, hvor funktionen allerede er optaget. F.eks. har en klatrende bregne (Lygodium japonicum), der stammer fra Japan, været i stand til at invadere naturskov i det sydøstlige USA, fordi der ikke forekommer hjemmehørende arter, der optager den specielle niche for klatrende underskovsplanter (Rejmánek, 1989). Mængden og tilgængeligheden af ressourcer i et økosystem synes også at være en væsentlig faktor for et økosystems invasibilitet. Økosystemer med mange og tilgængelige ressourcer, og som derfor huser mange hjemmehørende arter, kan iflg. Stohlgren et al. (1999) også forventes at kunne huse relativt mange ikke-hjemmehørende arter, og heriblandt nogle som er invasive. Dvs. at høj biodiversitet og kompleksitet i et økosystem ikke i sig selv forhindrer en invasion af ikke-hjemmehørende arter, hvilket ellers har været en gængs opfattelse. Bioinvasioner og klimaændringer Meget tyder på, at bioinvasioner vil blive et større problem i forbindelse med de globale ændringer, som finder sted i vore dage. Den stigende internationale handel og transport vil, som nævnt, fortsætte nedbrydningen af de naturlige biologiske isolationsbarrierer og øge antallet af arter, som flyttes fra deres naturlige udbredelsesområder til helt andre dele af verden. Den globale opvarmning vil sandsynligvis øge invasibiliteten i mange økosystemer. I Nordeuropa vil vi f.eks. i løbet af de næste 50 år kunne forvente at få et klima, som svarer til det, der i dag findes i Nordfrankrig og Sydøstengland (Vestergaard, 2000). Hastigheden hvormed denne ændring sker er mange gange større end arternes naturlige evne til at reagere på klimaændringer. I et fragmenteret landskab vil nogle hjemmehørende arter derfor hverken kunne nå at tilpasse sig de nye betingelser eller spredes til andre, mere passende levesteder længere mod nord. Det betyder, at den globale opvarmning kan medføre lokal uddøen af planter og dyr. Til gengæld åbnes nye muligheder for invasive arter, dels fordi de evolutionært er tilpasset et varmere klima, og dels fordi de kan blive indført/indslæbt, før nye sydligere udbredte arter af sig selv vil være i stand til at indvandre. Hvad er effekterne ved invasionen? Invasive arter, både mikroorganismer, dyr og planter, kan have indvirkning på stort set alle funktioner i et økosystem som f.eks. vand- og næringskredsløb, produktivitet og sårbarhed overfor brande og på dets struktur og successionsforløb. Der er mange eksempler på, at processerne i naturlige økosystemer, som har udviklet sig gennem årtusinder, er blevet gennemgribende forandret i løbet af få årtier på grund af bioinvasioner. På øerne ud for Californiens kyst og på Galápagos er der konstateret øget jorderosion på grund af introduktion af invasive pattedyr som svin og geder, som æder vegetationen og roder i jorden. På den nordamerikanske vestkyst har indførslen og den senere invasive spredning af græsset Sand-Hjælme (Ammophila arenaria) fuldstændigt ændret de geomorfologiske processer i kystens klitlandskaber. På Hawaii har to invasive vedplanter (Myrica faya og Leucaena leucophylla) ændret kvælstofbalancen i de ellers kvælstoffattige, vulkanske jorder, fordi disse træer har symbiose med kvælstoffikserende bakterier - hvad de hjemmehørende træarter i områderne ikke har. Desuden blev Hawaiis unikke græslandsområder totalt ødelagt af invasive europæiske græsarter, som var tolerante over for brande. I Sydvestaustralien har en introduceret, invasiv svampesygdom (Phytophtora cinnamoni) siden 1970 erne dræbt Eucalyptus-træerne i mindst ha skov, hvilket har ændret vandbalancen i jorden med øget afstrømning og saltudfældninger til følge (Drake et al., 1989). 20

8 BIOINVASIONER ET GLOBALT PROBLEM / OLE HAMANN Ændringer i den oprindelige biodiversitet er oftest de mest umiddelbart synlige effekter af bioinvasioner. De invasive arter æder, udkonkurrerer, krydses med, inficerer og udrydder de hjemmehørende arter. Invasive arter kan fortrænge og udkonkurrere de oprindelige arter, enten fuldstændigt med udryddelse af den oprindelige art til følge, eller delvist, med habitatfragmentering og stærkt reducerede bestande til følge. Det sidste medfører øget risiko for indavl og sårbarhed hos den oprindelige art. Eksemplerne på bioinvasioners effekt på den lokale biodiversitet er mange. Det nordamerikanske kastanjetræ blev så godt som udryddet i løbet af 50 år af en svampesygdom (Cryphonectria parasitica), der blev indført fra Asien i 1890 erne. Omkring 70% af den engang meget artsrige fiskebestand af endemiske cichlidearter i Victoriasøen blev næsten totalt ædt væk ved indførslen af Nil- Aborren (Lates niloticus). Galápagosøernes enestående flora og fauna er akut truet af indslæbte og indførte pattedyr, specielt geder, svin, hunde, katte og rotter. Øen Guams jordlevende fuglefauna er næsten totalt udryddet af en indført slangeart. I Sydafrika anses 900 hjemmehørende plantearter for truede, hovedsageligt af invasive australske vedplanter. I Irland skygger den invasive Rhododendron ponticum de hjemmehørende arter ihjel. I Danmark udgør Kæmpe-Bjørneklo (Heracleum mantegazzianum) et lignede problem, om end i mindre målestok, og i Island optræder Alaskalupinen (Lupinus nootkatensis) som tidligere nævnt på samme måde. I det sydvestlige USA er flere ørredarter forsvundet på grund af indførslen af ikke-hjemmehørende arter, som har hybridiseret med de oprindelige ørreder. I de tilfælde, hvor de faktorer, som truer den oprindelige flora og fauna, kan identificeres, viser det sig, at invasive arter udgør en meget væsentlig del af truslen. Invasive arter udgør således en trussel for 13% af de 647 kontinentale hvirveldyrarter, og 31% for de 294 ø-arter, som er registrerede som værende i fare (Tab. 1). I sammenhæng med ændringer i flora og fauna kan der ske ændringer i økosystemets modstandsdygtighed eller sårbarhed overfor yderligere invasioner, og samspillet mellem arter spiller også en rolle for forløbet af bioinvasioner. Et eksempel er Jordbær-Guavatræet (Psidium cattleyanum), som er en af de værste invasive arter i regnskov på tropiske øer. Den har invaderet store områder på Hawaii og Mauritius. Den er skyggetålende og har stor forplantningsevne, bl.a. i form af vegetative rodskud. Takket være de mange rodskud og den tætte krone forhindres hjemmehørende plantearter i at spire. På Hawaii æder forvildede svin frugterne og spreder frøene vidt omkring. Det betyder, at to invasive arter, Jordbær-Guavatræet og svin, i samspil er i stand til at invadere stedse nye områder og fuldstændigt fortrænge de hjemmehørende arter (Tunison, 1991). På Galápagosøerne sker det samme, blot er det dér et andet Guavatræ (Psidium guajava), som i samspil med svin invaderer store områder. Som tidligere anført kan genetisk modificerede organismer (GMO'er) betragtes som "nye" arter, der lige som alle andre introduktioner potentielt kan blive invasive; men derudover er der mere specifikke forhold, som knytter sig til spørgsmålet om GMO'er som invasive organismer. Ud Gruppe Kontinentale områder Øer Pattedyr 19,4% (283) 11,5% (61) Fugle 5,2% (250) 38,2% (144) Krybdyr 15,5% (84) 32,9% (76) Padder 3,3% (30) 30,8% (13) Total for alle grupper 12,7% (647) 31,0% (294) Tab. 1. Procentdelen af truede terrestriske hvirveldyr, der er truet helt eller delvist af introducerede arter. Opdelt på henholdsvis øer og kontinentale områder. I parentes er anført det samlede antal truede arter. Kilde: Macdonald et al. (1989). 21

9 NATURRÅDET / INVASIVE ARTER OG GMO ER NYE TRUSLER MOD NATUREN Vand-hyacinten (Eichornia crassipes), der stammer fra Sydamerika, invaderer mange af verdens tropiske søer og vandløb. Med sin eksplosive vækst dækker den vandoverfladen og udrydder lokale planter og dyr. Desuden skaber den store problemer for fiskeri og sejlads og tilstopper sluser, kraftværker mv. Kathmandu, Nepal. FOTO:BIOFOTO/KJELD OLESEN fra almindelig økologisk og biologisk viden og erfaringer med introduktion af ikke-hjemmehørende arter af mikroorganismer, dyr og planter, kan der opstilles en række mulige effekter på natur og biodiversitet ved introduktion og brug af GMO'er. Dels vil selve GMO'en få potentiale for at optræde invasivt, hvis modificeringen af organismens genetiske sammensætning bidrager til, at den får specielle konkurrencefortrin som f.eks. en planteart med indbygget resistens overfor skadelige insekter. Dels er der muligheder for spredning på det genetiske niveau, dvs. der kan ske en uønsket spredning af det indbyggede genmateriale til andre organismer. Dette vil f.eks. betyde, at de gener, som giver plantearten resistens mod skadelige insekter, kan overføres til andre, beslægtede arter, som er naturlige bestanddele af økosystemet. Dette kan resultere i ændringer i både økologiske forhold og biodiversitet (Søgård, 1994). Det er ikke usædvanligt, at nærtbeslægtede plantearter krydser sig med hinanden i naturen, og indenfor visse slægter er det endda hyppigt at støde på krydsninger. Det er derfor en naturlig proces, når der sker genspredning og genudveksling mellem dyrkede planter og vilde slægtninge. 12 af verdens 13 mest dyrkede landbrugsplanter vides at danne krydsninger med vilde slægtninge. Eksempelvis er krydsninger almindelige mellem den dyrkede Raps (Brassica napus) og de vilde slægtninge Agerkål (Brassica 22

10 BIOINVASIONER ET GLOBALT PROBLEM / OLE HAMANN campestris), Kiddike (Raphanus raphanistrum) og Agersennep (Sinapis arvensis). Det betyder, at egenskaber fra genetisk modificerede dyrkede planter (som f.eks. Raps) kan spredes til vilde slægtninge (Jørgensen, denne rapport). Genspredningen i sådanne tilfælde er afhængig af, at pollen kan spredes fra de dyrkede til de vilde planter, så afstanden mellem dem og pollenspredningsmåden (om der er tale om vindbestøvede eller insektbestøvede planter) har betydning for, om en genspredning vil kunne finde sted. Dette må tages i betragtning ved vurdering af de mulige effekter på natur og biodiversitet som følge af anvendelse og evt. spredning af selve GMO'erne eller deres gener. Derudover er det væsentligt, at det ofte kræver lang tid at undersøge og vurdere økologiske ændringer og deres årsager, og at en bioinvasion, også af GMO'er, kan have forskellige faser af forskellig varighed. Eksempelvis har flere nytteplanter fået øget deres kuldetolerance ved indsætning af genmateriale fra Helleflynder. Hvis denne egenskab spredes til andre planter, som i dag er harmløse, kunne de potentielt blive plagsomme ukrudtsplanter eller få netop den konkurrencefordel, som kunne gøre dem invasive (Søgård, 1994). Men der ville sandsynligvis gå en rum tid (svarende til f.eks. 25 plantegenerationer), før en sådan invasion blev erkendt som værende en følge af utilsigtet genspredning. Økonomiske fordele og ulemper ved bioinvasioner Mange ikke-hjemmehørende arter introduceres med et økonomisk formål, som f.eks. fisk til dambrug og lystfiskeri, planter til dyrkning af nye afgrøder, foder og energi, og insekter og andre invertebrater til biologisk bekæmpelse af skadedyr. F.eks. er et stort antal vedplanter, især fra Australien, blevet indført til Sydafrika, hvor mange er blevet invasive. Men træerne udnyttes til fremstilling af trækul og brænde, og alene i Cape Town området giver det en årlig millionomsætning. Det afrikanske træ Prosopis juliflora blev for 70 år siden indført til Thar ørkenområdet i Indien og er nu den helt dominerende planteart ved menneskelige beboelser. Prosopis-træerne bremser jorderosionen, giver ly og føde til mange af ørkenens dyr, producerer spiselige frugter og dækker omkring 70% af lokalbefolkningens behov for brænde. Fladormen Platydesmus manokwari fra New Guinea er blevet indført til mange øer i Stillehavet, hvor den angriber og kontrollerer den Afrikanske Kæmpesnegl (Achatina fulica), som anrettede store skader i afgrøderne. Den sydamerikanske Vandhyacint (Eichornia crassipes) blev indført til Kina i 1930 erne og blev spredt bevidst, fordi den anvendes til foder for husdyr og kan medvirke til forureningskontrol, idet den i særlig høj grad optager og akkumulerer tungmetaller. Men der er næsten altid omkostninger forbundet med bioinvasioner, selv de tilsyneladende økonomisk fordelagtige. De introducerede og invasive træer i Sydafrika truer den oprindelige, endemiske flora i Cap-regionen, og har desuden bevirket et fald i tilgængeligheden af vand, så vandpriserne er steget. Prosopis-træerne i Tharregionen udkonkurrerer de lokale plantearter, så den lokale biodiversitet reduceres, hvilket medfører, at lokalbefolkningens udvalg af nyttige planter mindskes. Fladormen Platydesmus, som viste sig effektiv til biologisk bekæmpelse, nøjes ikke med at angribe skadedyrene, men er en stor trussel mod den oprindelige sneglefauna på Stillehavsøerne. Og i Kina er Vandhyacinten blevet en af de værste invasive planter i ferskvandsøkosystemer med tab af både fiske- og plantearter til følge (McNeely, 1999). Der er gjort enkelte forsøg på at opregne, hvad bioinvasioner koster samfundet. F.eks. beregnede USA's Office of Technology Assessment (OTA) i 1993, at de direkte økonomiske tab forårsaget af USA s 79 værste invasive arter var omkring 97 milliarder dollars, beregnet for perioden Men dette beløb omfattede ikke alle de indirekte omkostninger ved bioinvasionerne: f.eks. er 40 fiskearter uddøde i USA indenfor de sidste hundrede år, og invasive arter har været medvirkende årsag til at omkring 2/3 af disse arter forsvandt (Stein & Flack, 1996). Den nyligt introducerede Vandremusling anses for at være den værste af alle invasive arter i USA. I 1996 blev det anslået, at ved år 2002 vil skadesomkostningerne være løbet op i ca. 5 milliarder dollars (Stein & Flack, 1996). Alene omkostningerne ved Vandremuslingernes skadevirkninger på elværker, vandledninger og filtreringsanlæg anslås at ligge på 100 millioner dollars om året (Pimentel et al., 2000). 23

11 NATURRÅDET / INVASIVE ARTER OG GMO ER NYE TRUSLER MOD NATUREN Status og udviklingstendenser I forhold til klodens samlede biologiske mangfoldighed er det et forholdsvist lille antal arter, som gennem bioinvasion spreder sig og bliver mere og mere udbredte. Men de invasive arter kan medføre dybtgående ændringer i økosystemernes funktion og struktur, de mangler lokal tilpasning, de underminerer den lokale økologiske variation og nedbryder den biologiske og biogeografiske isolation, som er af afgørende betydning for evolutionen. Den stigende globalisering og de klimaændringer, som kan forventes, vil medvirke til flere og hyppigere bioinvasioner. På langt sigt vil bioinvasionerne betyde, at jordens fauna og flora dels bliver homogeniseret, dels bliver fattigere. Det er vanskeligt at opstille generelle modeller for hvilke organismer, som vil optræde invasivt, og hvilke økosystemer, der vil blive ramt af bioinvasioner. Men invasive arter er oftere generalister end specialister, og sandsynligheden er stor for, at en art vil optræde invasivt og skabe alvorlige problemer, hvis introduktionen sker til habitater, hvor naturlige fjender (prædatorer, konkurrenter, parasitter, patogener) til den pågældende art ikke er til stede, specielt hvis der introduceres planteædende dyr med bredt fødevalg, og der mangler prædatorer. Endvidere viser erfaringerne, at en introduktion til relativt simple økosystemer med få hjemmehørende arter oftere resulterer i en invasion med negative effekter, end en introduktion til komplekse økosystemer med mange hjemmehørende arter. I forbindelse med vurdering af GMO'ers potentiale som invasive organismer er det vigtigt at konstatere, at effekterne på natur og biodiversitet omhandler de samme økologiske og biologiske problemstillinger, hvad enten de invasive, eller potentielt invasive, organismer er almindelige arter eller GMO'er. Ved første øjekast synes bioinvasioner ikke at være et stort problem i Danmark, men en stille homogenisering er allerede i gang. Af Danmarks godt 1800 plantearter er ca. halvdelen ikke oprindeligt hjemmehørende. De fleste af dem er indført eller indslæbt og har fundet en plads i den danske natur, de er blevet naturaliseret. Men enkelte af dem er invasive, og deres etablering og spredning har store omkostninger for den hjemmehørende flora, som f.eks. Kæmpe-Bjørneklo (Heracleum mantegazzianum) i enge og moser, Rynket Rose (Rosa rugosa) i kystområder og Glansbladet Hæg (Prunus serotina) i heder og klitplantager. Skov- og Naturstyrelsen betegner disse arter som "landskabsukrudt", fordi de mange steder i naturen er i stand til at udkonkurrere de oprindelige, hjemmehørende arter. Blandt de invasive dyr, som i dag er etableret i Danmark er Amerikansk Mink, som er undsluppet fra fangenskab. Bestanden af fritlevende Mink i Danmark er de seneste 15 år øget kraftigt. Mink har et potentiale for at gøre stor skade, idet den æder både fisk, fugle og mindre pattedyr (Baagøe, denne rapport). Svampen Ophiostoma novo-ulmi, som forårsager elmesyge, er en invasiv art, der på markant vis har ændret skovbilledet i Danmark ved at udrydde så godt som alle Elmetræer. Så også i Danmark er der meget synlige eksempler på, at invasive arter etablerer sig og breder sig på de hjemmehørende arters bekostning. Behovet for langsigtede strategier I Danmark vil bioinvasioner forstærke den ensrettende forarmningsproces, som i forvejen finder sted i naturen, bl.a. som følge af eutrofiering og fragmentering (Christensen, 2000), og vil derfor kunne bidrage til at forringe den naturkvalitet, som er forbundet med et varieret landskab og en mangfoldig biodiversitet. Skov- og Naturstyrelsen bekæmper landskabsukrudt som Kæmpe-Bjørneklo og gennemfører økologisk risikovurdering for genetisk modificerede organismer (GMO'er). Men en egentlig handlingsplan for håndtering af bioinvasioner mangler. En sådan plan bør grundlæggende bygge på forsigtighedsprincippet, idet der er brug for en forsigtig og langsigtet tilgang, som vægter forebyggelse i stedet for helbredelse. Med udgangspunkt i "Konventionen om Biologisk Mangfoldighed" (Rio-konventionen) og dens artikel om invasive arter og GMO'er har the World Conservation Union (IUCN) og the Scientific Commitee on Problems of the Environment (SCOPE) iværksat udarbejdelsen af et "Global Invasive Species Programme" (GISP, 2000). Sigtet er at skabe en global oversigt og et samlet vidensgrundlag om bioinvasioner for at kunne formulere en 24

12 BIOINVASIONER ET GLOBALT PROBLEM / OLE HAMANN global strategi til imødegåelse og kontrol af invasive arter i fremtiden. Generelle retningslinier for forhindring af tab af biodiversitet på grund af ikke-hjemmehørende invasive arter er udarbejdet af IUCN's Species Survival Commission (IUCN, 2000). Nordisk Ministerråd har publiceret en oversigt over introducerede arter i Norden (Weidema, 2000), hvori der gives anbefalinger for håndteringen af invasive arter. Et nordisk netværk (NNIS) bestående af en lang række universiteter, interesseorganisationer og offentlige institutioner er oprettet for at udveksle erfaringer og information. Naturvårdsverket i Sverige har udarbejdet retningsliner for introduktion og spredning af ikke-hjemmehørende og genetisk modificerede organismer (Naturvårdsverket, 1997). Med Rio-konventionen og de ovennævnte initiativer og erfaringer som grundlag kan og bør overordnede retningslinier for håndtering af bioinvasioner indbygges i den nationale handlingsplan for naturbeskyttelse og biologisk mangfoldighed, som er under udarbejdelse. Endvidere bør Miljø- og Energiministeriet tage initiativ til udarbejdelse af en national handlingsplan for imødegåelse af bioinvasioner. Litteratur Christensen, H. Stensen Naturen - set på tværs. I: Holten- Andersen, J., Stensen Christensen, H., Pedersen, T.N. & Manninen, S. (eds.): Dansk Naturpolitik viden og vurderinger. Temarapport nr Naturrådet: Cronk, Q.C.B. & Fuller, J Plant invaders, the threat to natural ecosystems. Chapman & Hall, London. Drake, J.A., Mooney, H.A., di Castri, F., Groves, R.H., Kruger, F.J., Rejmánek, M. & Williamson, M. (eds.) Biological Invasions. A Global Perspective. Scope 37. John Wiley & Sons, Chichester. GISP Global Invasive Species Programme. IUCN IUCN guidelines for the prevention of biodiversity loss caused by alien invasive species. I: Aliens 11, Special Issue with 16 page lift-out. Invasive Species Specialist Group of the IUCN Species Survival Commission, Auckland, New Zealand. Macdonald, I.A.W., Loope, L.L., Usher, M.B. & Hamann, O Wildlife conservation and the Invasion of Nature Reserves by Introduced Species: a Global Perspective. I: Drake, J.A., Mooney, H.A., di Castri, F., Groves, R.H., Kruger, F.J., Rejmánek, M. & Williamson, M. (eds.): Biological Invasions. A Global Perspective. Scope 37: John Wiley & Sons, Chichester. McNeely, J.A The great reshuffling: how alien species help feed the global economy. I: 1999 Sandlund, O.T., Schei, P.J. & Viken, Å. (eds.). Invasive Species and Biodiversity Management: Kluwer Academic Publications, Dordrecht. Miljø- og Energiministeriet, Skov- og Naturstyrelsen Konventionen om den biologiske mangfoldighed, 5. juni Naturvårdsverket Naturvårdsverkets policy for Introduktion och spridning af främmande organismer. Naturvårdsverkets Förlag. Stockholm. Pimentel, D., Lach, L., Zuniga, R. & Morrison, D Environmental and Economic Costs of Nonindigenous species in the United States. - Bioscience 50, 1: Rejmánek, M Invasibility of Plant Communities. I: Drake, J.A., Mooney, H.A., di Castri, F., Groves, R.H., Kruger, F.J., Rejmánek, M. & Williamson, M. (eds.): Biological Invasions. A Global Perspective. Scope 37: John Wiley & Sons, Chichester. Sandlund, O.T., Schei, P.J. & Viken, Å. (eds.) Invasive Species and Biodiversity Management. Kluwer Academic Publications, Dordrecht. Stein, B.A. & Flack, S.R America's least Wanted: Alien Species Invasions of U.S. Ecosystems. The Nature Conservancy, Arlington, Virginia, USA. Stohlgren, T.J., Binkley, D., Chong, G.W., Kalkhan, M.A., Schell, L.D., Bull, K.A., Otsuki, Y., Newman, G., Bashkin, M. & Son, Y Exotic plant species invade hot spots of native plant diversity. Ecological Monographs 69, 1: Søgård, S Bevaring af genetisk diversitet i Norden. - TemaNord 1994:534. Nordisk Ministerråd, København. Tunison, T Element Stewardship Abstract for Psidium cattleianum, Strawberry Guava. The Nature Conservancy, Arlington, Virginia. davis.edu/esadocs/documents/psidcat.html UNEP Global Biodiversity Assessment. Cambridge University Press. Vestergaard, P Natur og klimaforandring. I: Holten- Andersen, J., Stensen Christensen, H., Pedersen, T.N. & Manninen, S. (eds.): Dansk Naturpolitik viden og vurderinger. Temarapport nr Naturrådet: Weidema, I.R (ed.) Introduced species in the Nordic Countries. Nord 2000:13. Nordisk Ministerråd, København. Williamson, M Biological invasions. Chapman & Hall, London. Williamson, M Invasions. Ecography 22:

INVASIVE ARTER OG GMO ER NYE TRUSLER MOD NATUREN

INVASIVE ARTER OG GMO ER NYE TRUSLER MOD NATUREN INVASIVE ARTER OG GMO ER NYE TRUSLER MOD NATUREN TEMARAPPORT 1 2001 Kort om Naturrådet Naturrådet er en uafhængig institution nedsat af miljø- og energiministeren. Titel: Invasive arter og GMO er nye trusler

Læs mere

SAMMENFATNING. Bioinvasion et problem for biodiversiteten. Af John Holten-Andersen

SAMMENFATNING. Bioinvasion et problem for biodiversiteten. Af John Holten-Andersen NATURRÅDET / INVASIVE ARTER OG GMO ER NYE TRUSLER MOD NATUREN SAMMENFATNING Af John Holten-Andersen Igennem de sidste tre årtiers miljødebat er vi blevet opmærksomme på, at menneskets kontrol med natur

Læs mere

Dansk Akvakulturs politik til sikring af bæredygtig åleopdræt

Dansk Akvakulturs politik til sikring af bæredygtig åleopdræt Dansk Akvakulturs politik til sikring af bæredygtig åleopdræt Politik Dansk Akvakultur arbejder proaktivt for at sikre et bæredygtigt Dansk opdræt af ål. Det kræver tiltag på en række centrale områder,

Læs mere

1. 1,2 kg. 2. 1,8 kg

1. 1,2 kg. 2. 1,8 kg Hvor stammer Bisamrotten fra? 1. Asien 2. Nordamerika 3. Centraleuropa Du får et Forebyggelseskort, fordi der sættes fælder op i din by. Hvor høj en vægt kan en Bisamrotte opnå? (tre svarmuligheder) 1.

Læs mere

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi Eksempel på Naturfagsprøven Biologi Indledning Baggrund Der er en plan for, at vi i Danmark skal have fordoblet vores areal med skov. Om 100 år skal 25 % af Danmarks areal være dækket af skov. Der er flere

Læs mere

Faunaforurening i forbindelse med insektproduktion

Faunaforurening i forbindelse med insektproduktion Faunaforurening i forbindelse med insektproduktion Regulering af udsætning af dyr Natur & Miljø 2017 Kolding Lovgrundlag Naturbeskyttelsesloven 31 Dyr, der ikke findes naturligt vildtlevende i Danmark,

Læs mere

BIOLOGISK INVASION I DANMARK EN OVERSIGT

BIOLOGISK INVASION I DANMARK EN OVERSIGT NATURRÅDET / INVASIVE ARTER OG GMO ER NYE TRUSLER MOD NATUREN BIOLOGISK INVASION I DANMARK EN OVERSIGT Af Jette Baagøe og Inger Weidema Centrale budskaber I et givet geografisk område findes til enhver

Læs mere

Forvaltning af fremtidens natur og biodiversitet i Danmark i lyset af klimaforandringer

Forvaltning af fremtidens natur og biodiversitet i Danmark i lyset af klimaforandringer Forvaltning af fremtidens natur og biodiversitet i Danmark i lyset af klimaforandringer Carsten Rahbek Center for Makroøkologi, Evolution og Klima Center for Macroecology. Evolution and Climate Faculty

Læs mere

NATURSYN. Vi arbejder for RASKnatur

NATURSYN. Vi arbejder for RASKnatur NATURSYN Vi arbejder for RASKnatur RASKnatur 2 INDLEDNING Danmarks Jægerforbund er en interesseorganisation for jægere. Vi arbejder for vores vision MEST MULIG JAGT OG NATUR, hvor jagten er en del af naturforvaltningen,

Læs mere

PLANTE INVASIONER I LYSÅBNE NATURTYPER

PLANTE INVASIONER I LYSÅBNE NATURTYPER 2011 PLANTE INVASIONER I LYSÅBNE NATURTYPER Ph.d. projekt: Vegetationsændringer i danske lysåbne økosystemer Allan Timmermann 1,2, Christian Damgaard 2, Morten Strandberg 2 og Jens-Christian Svenning 1

Læs mere

Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo

Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo Aabenraa Kommune 2011-2021 Forord Denne indsatsplan er et vigtigt skridt mod en koordineret indsats for en effektiv bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Aabenraa

Læs mere

Naturkontrollen OM UNDERVISNINGSFORLØBET NATURKONTROLLEN. Lærervejledning. Fælles mål - Natur/teknik. Efter 6. klasse. Tidsforbrug.

Naturkontrollen OM UNDERVISNINGSFORLØBET NATURKONTROLLEN. Lærervejledning. Fælles mål - Natur/teknik. Efter 6. klasse. Tidsforbrug. Lærervejledning Tidsforbrug Klassetrin 4-6 timer 4.-9. klasse OM UNDERVISNINGSFORLØBET NATURKONTROLLEN Undervisningsforløbet kan tilpasses både til undervisningen i natur/teknik (fra 4. klassetrin) og

Læs mere

Regnskov. Verdens regnskove. Tempereret regnskov. Tropisk regnskov. Eksempler på tempererede regnskove

Regnskov. Verdens regnskove. Tempereret regnskov. Tropisk regnskov. Eksempler på tempererede regnskove Regnskov Verdens regnskove. En regnskov er en skov, der har sit tilnavn fra den daglige regn. Regnskove opstår overalt, hvor nedbørsmængden overstiger fordampningstabet måned for måned. Regnskoven producerer

Læs mere

Debatoplæg RASKnatur

Debatoplæg RASKnatur RASKnatur Danmarks Jægerforbunds natursyn 2016 1 Indledning Danmarks Jægerforbund er en interesseorganisation for jægere, og vi arbejder for vores vision MEST MULIG JAGT OG NATUR, hvor jagten er en del

Læs mere

1. Er jorden blevet varmere?

1. Er jorden blevet varmere? 1. Er jorden blevet varmere? 1. Kloden bliver varmere (figur 1.1) a. Hvornår siden 1850 ser vi de største stigninger i den globale middeltemperatur? b. Hvad angiver den gennemgående streg ved 0,0 C, og

Læs mere

Kortlægning og forvaltning af naturværdier

Kortlægning og forvaltning af naturværdier E 09 Kortlægning og forvaltning af naturværdier I det følgende vejledes kortfattet om, hvordan man lettest og enklest identificerer de vigtigste naturværdier på ejendommen. FSC stiller ikke krav om at

Læs mere

flodbølger Naturens værn mod

flodbølger Naturens værn mod FOTO: CARSTEN BRODER HANSEN Naturens værn mod flodbølger Af Carsten Broder Hansen, biolog og videnskabsjournalist Det nylige voldsomme jordskælv i Japan er blot det seneste i en række af meget store naturkatastrofer.

Læs mere

Naturpolitikken. 1556165 Sønderborg Kommune - Naturpolitik hæfte.indd 1

Naturpolitikken. 1556165 Sønderborg Kommune - Naturpolitik hæfte.indd 1 Naturpolitikken 1556165 Sønderborg Kommune - Naturpolitik hæfte.indd 1 30-06-2015 11:10:31 Forord Med denne naturpolitik ønsker Sønderborg Kommune at sætte scenen for en måde at bruge naturen på, der samtidig

Læs mere

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Dette modul fortæller om de begreber og principper, der er vigtige i økologisk landbrug i Danmark. Noter til dette afsnit ser du på sidste side.

Læs mere

Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0620 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0620 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0620 Bilag 2 Offentligt GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGET Kommissionens forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om forebyggelse og håndtering af introduktion

Læs mere

GBIF, biodiversiteten

GBIF, biodiversiteten Et kort over udbredelsen af de mere end 270 millioner fugledata i GBIF. Selvom datamængden er stor, er der stadig store områder med ret beskedne data. Kort: Jan Legind, GBIF. Af Finn Borchsenius, Isabel

Læs mere

miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre

miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre Checkliste til brug for stillingtagen til miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre regeringsforslag Checklisten har til formål at foretage en hurtig vurdering af, hvorvidt et forslag har væsentlige

Læs mere

December 2013, 22. årg, nr. 3. vejleder. Tema: Bynatur

December 2013, 22. årg, nr. 3. vejleder. Tema: Bynatur RNATURVEJLEDE December 2013, 22. årg, nr. 3 F FORENI NGEN vejleder Tema: Bynatur Send smådyrene af sted på en koloniseringsplade og illustrér flere af biodiversitetens basale aspekter. Vær opmærksom på

Læs mere

Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder

Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder PLAN, BYG OG ERHVERV Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder BAGGRUND FOR KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 1 I forbindelse med

Læs mere

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo i Ballerup Kommune

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo i Ballerup Kommune Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo i Ballerup Kommune 2017-2027 Forord Kæmpe-bjørneklo er den mest kendte af de invasive plantearter, hvilket desværre er et udtryk for, at den er vidt udbredt

Læs mere

Dato: 3. januar qweqwe. Nationalpark "Kongernes Nordsjælland"

Dato: 3. januar qweqwe. Nationalpark Kongernes Nordsjælland Dato: 3. januar 2017 qweqwe Nationalpark "Kongernes Nordsjælland" OBS! Zoom ind for at se naturbeskyttede områder og vandløb, eller se kortet i stort format. Der har været arbejdet med at etablere en nationalpark

Læs mere

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-planen for område nr. N7, Rubjerg Knude og Lønstrup Klit.

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-planen for område nr. N7, Rubjerg Knude og Lønstrup Klit. Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-planen for område nr. N7, Rubjerg Knude og Lønstrup Klit. Den enkelte naturplan skal ifølge lov nr. 1398 af 22. oktober 2007 om

Læs mere

Den danske Rødliste. Status 2003-2010 for rødlistevurdering af plante-, svampe- og dyrearter. Peter Wind. Vildtbiologi & Biodiversitet

Den danske Rødliste. Status 2003-2010 for rødlistevurdering af plante-, svampe- og dyrearter. Peter Wind. Vildtbiologi & Biodiversitet AARHUS UNIVERSITET Den danske Rødliste Status 2003-2010 for rødlistevurdering af plante-, svampe- og dyrearter Peter Wind Vildtbiologi & Biodiversitet Hvad er en rødlistevurdering? At foretage en vurdering

Læs mere

Spørgsmål og svar i forbindelse med ikrafttrædelse af EU-listen for invasive arter

Spørgsmål og svar i forbindelse med ikrafttrædelse af EU-listen for invasive arter Spørgsmål og svar i forbindelse med ikrafttrædelse af EU-listen for invasive arter Den følgende tekst er uofficielt oversat/redigeret fra Europa Kommissionens Questions and answers http://ec.europa.eu/environment/pdf/13_07_2016_qa_en.pdf

Læs mere

Gyldenrisbekæmpelse i testområde på Amager Fælled

Gyldenrisbekæmpelse i testområde på Amager Fælled Gyldenrisbekæmpelse i testområde på Amager Fælled Denne rapport indeholder en begrundelse for prioriteringen af testområdet for gyldenrisbekæmpelse på Amager Fælled, beskrivelse af metoden for den præcise

Læs mere

BIODIVERSITETEN I DET MARINE MILJØ I OG OMKRING DE DANSKE FARVANDE

BIODIVERSITETEN I DET MARINE MILJØ I OG OMKRING DE DANSKE FARVANDE HVORFOR BEKYMRE SIG OM INVASIVE ARTER? 1. Invasioner ændrer økosystemer globalt 2. Invasioner udrydder arter 3. Invasioner har mange uønskede effekter resurser, økonomi, helbred 4. Forekomst og fordeling

Læs mere

Ny viden om tamkattens oprindelse

Ny viden om tamkattens oprindelse Ny viden om tamkattens oprindelse Af Tommy Asferg Hvor stammer tamkatten fra? Det ligefremme svar er, at den stammer fra vildkatten. Men det er langtfra et udtømmende svar, for vildkatten findes i et antal

Læs mere

Naturkontrollen. Om undervisningsforløbet Naturkontrollen. Lærervejledning. Fælles mål - Natur/teknik. Efter 6. klasse. Tidsforbrug.

Naturkontrollen. Om undervisningsforløbet Naturkontrollen. Lærervejledning. Fælles mål - Natur/teknik. Efter 6. klasse. Tidsforbrug. Lærervejledning Tidsforbrug Klassetrin 4-6 timer 4.-9. klasse Om undervisningsforløbet Undervisningsforløbet kan tilpasses både til undervisningen i natur/teknik (fra 4. klassetrin) og biologi i 7. 9.

Læs mere

BRANCHEUDVALGET FOR FRØ Danish Seed Council Axeltorv 3, 1609 København V

BRANCHEUDVALGET FOR FRØ Danish Seed Council Axeltorv 3, 1609 København V BRANCHEUDVALGET FOR FRØ Danish Seed Council Axeltorv 3, 1609 København V 1. marts 2012 Den samlede danske frøbranches høringssvar på forslag til lov om ændring af lov om afgift af bekæmpelsesmidler Indsendes

Læs mere

UDKAST til Handlingsplan for invasive arter

UDKAST til Handlingsplan for invasive arter Miljø- og Planlægningsudvalget (2. samling) MPU alm. del - Bilag 397 Offentligt UDKAST til Handlingsplan for invasive arter OPSUMMERING AF ANBEFALINGERNE I HANDLINGSPLAN FOR INVASIVE ARTER 2 1. INDLEDNING

Læs mere

FYSIK/KEMI. Drikkevandsforsyning for fremtidige generationer. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. Stof og stofkredsløb

FYSIK/KEMI. Drikkevandsforsyning for fremtidige generationer. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. Stof og stofkredsløb FYSIK/KEMI Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Stof og stofkredsløb Eleven kan analysere dele af stofkredsløb Eleven kan med modeller forklare stofkredsløb i naturen Eleven kan

Læs mere

Dræbersnegl - alias Iberisk Skovsnegl

Dræbersnegl - alias Iberisk Skovsnegl Side 1 af 7 Dræbersnegl - alias Iberisk Skovsnegl Latin: Arion lusitanicus Engelsk: Killer slug Denne snegl har efterhånden fået mange navne. Den går under navne som Iberisk Skovsnegl, Iberiaskovsnegl,

Læs mere

Naturpleje og Invasive planter på Anholt:

Naturpleje og Invasive planter på Anholt: Naturpleje og Invasive planter på Anholt: Tanker omkring naturpleje og invasive planter på Anholt. Skrevet af: Steffen Kjeldgaard Ørkenvej 8 8592 Anholt E-mail: info@anholtpil.dk Marts 2008. Oplysningerne

Læs mere

STRATEGI FOR BIODIVERSITET

STRATEGI FOR BIODIVERSITET STRATEGI FOR BIODIVERSITET Vejen Kommune Teknik & Miljø Rådhuspassagen 3 6600 Vejen E-mail: teknik@vejen.dk Telefon: 7996 5000 Udgivet: November 2014 INDHOLD 1. Formål 3 2. Baggrund 3 3. Indhold 4 4. Forankring

Læs mere

Den danske Rødliste. Rødlistevurdering af plante-, svampe- og dyrearter v. Peter Wind. Seniorbiolog

Den danske Rødliste. Rødlistevurdering af plante-, svampe- og dyrearter v. Peter Wind. Seniorbiolog AARHUS UNIVERSITET Den danske Rødliste Rødlistevurdering af plante-, svampe- og dyrearter v. Peter Wind Seniorbiolog Danmarks Miljøundersøgelser, Vildtbiologi og Biodiversitet pwi@dmu.dk Hvad er en rødlistevurdering?

Læs mere

Modul 1. 1. a Hvad er økologi?

Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Se på øko-mærket herunder. Det henviser til økologisk mad fra økologisk dyrkning af jorden. Men økologisk betyder andet end det. Økologisk landbrug har lånt ordet økologisk

Læs mere

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-område nr. 180 Stege Nor. Habitatområde H179. Den enkelte naturplan skal ifølge lovbekendtgørelse nr. 1398 af 22. oktober 2007

Læs mere

Ringvej truer fredet natur ved Resenbro

Ringvej truer fredet natur ved Resenbro PRESSEMEDDELELSE 10. FEBRUAR 2011 Ringvej truer fredet natur ved Resenbro Silkeborg Kommune planlægger et nyt vejprojekt gennem det fredede og internationalt beskyttede landskab ved Resenbro. Danmarks

Læs mere

NYE DYR. i Danmark 2. I Nye dyr i Danmark 2 kan du læse om følgende dyr:

NYE DYR. i Danmark 2. I Nye dyr i Danmark 2 kan du læse om følgende dyr: Version 1 (Fuld farve) Version 2 (Metal) Version 3 (Pastel) 0-2 Du har sikkert hørt om den eller set den - rotten! Men rotten er ikke den eneste nye dyreart, der er kommet til Danmark. I denne bog kan

Læs mere

Kommentar til Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger

Kommentar til Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger Kommentar til Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger Af Peder Størup - Naturbeskyttelse.dk Så kom de længe ventede anbefalinger fra Natur- og Landbrugskommissionen endelig for dagens lys, og der

Læs mere

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo. Lemvig Kommune

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo. Lemvig Kommune Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo Lemvig Kommune Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Generelt om kæmpe-bjørneklo... 4 Formål... 4 Indsatsområde... 4 Lovgivning omkring bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo...

Læs mere

4. august 2016 EM 2016/126. Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger

4. august 2016 EM 2016/126. Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger 4. august 2016 EM 2016/126 Bemærkninger til forslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning Efter vedtagelsen af Inatsisartutlov om bekæmpelse af zoonoser og zoonotiske agens under forårssamlingen 2016,

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE. Statistik. Generelt om biodiversitet. Folks viden om biodiversitet. Eksempler på menneskers påvirkning.

INDHOLDSFORTEGNELSE. Statistik. Generelt om biodiversitet. Folks viden om biodiversitet. Eksempler på menneskers påvirkning. RAPPORT OM BI ODI VERSI TET 2015 03 03 INDHOLDSFORTEGNELSE 03 Statistik 04 Generelt om biodiversitet 05 Folks viden om biodiversitet 06 Eksempler på menneskers påvirkning 07 Olieforurening 08 Vi rammes

Læs mere

Din REgnskov. Undervisningsforløb. biiodiversitet og evolution

Din REgnskov. Undervisningsforløb. biiodiversitet og evolution Din REgnskov Undervisningsforløb biiodiversitet og evolution BIO / NATGEO Side 2 DIN regnskov De tropiske regnskove udgør et enestående og fascinerende økosystem. Med deres kompleksitet og udbredelse samt

Læs mere

ZA5223. Flash Eurobarometer 290 (Attitudes of Europeans Towards the Issue of Biodiversity, wave 2) Country Specific Questionnaire Denmark

ZA5223. Flash Eurobarometer 290 (Attitudes of Europeans Towards the Issue of Biodiversity, wave 2) Country Specific Questionnaire Denmark ZA5223 Flash Eurobarometer 290 (Attitudes of Europeans Towards the Issue of Biodiversity, wave 2) Country Specific Questionnaire Denmark FLASH 290 BIODIVERSITY Q1. Har du nogensinde hørt om biodiversitet?

Læs mere

Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. Eleverne kan formulere en

Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. Eleverne kan formulere en FYSIK/KEMI Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Stof og stofkredsløb Eleverne kan formulere en 1. Eleven formulerer og belyser en problemstilling, der tager udgangspunkt problemstilling

Læs mere

Bekæmpelse af Rynket rose (Rosa rugosa) i sårbare naturtyper

Bekæmpelse af Rynket rose (Rosa rugosa) i sårbare naturtyper Bekæmpelse af Rynket rose (Rosa rugosa) i sårbare naturtyper Speciale rapport af Mathilde Boesen, Økoinformatik & Biodiversitet, Aarhus Universitet Maj 2011 Under vejledning af Finn Borchsenius, Økoinformatik

Læs mere

Klaus K. Nielsen Udviklingsdirektør. DLF-TRIFOLIUM har lagt udvikling af GM-produkter på hylden

Klaus K. Nielsen Udviklingsdirektør. DLF-TRIFOLIUM har lagt udvikling af GM-produkter på hylden Klaus K. Nielsen Udviklingsdirektør DLF-TRIFOLIUM har lagt udvikling af GM-produkter på hylden Fodergræs kvalitet Meget at vinde for landmand og miljø! Mere sukker Mere protein Bedre fiber sammensætning

Læs mere

Søerne er levested for mange plante- og dyrarter

Søerne er levested for mange plante- og dyrarter Martin Søndergaard Søernes biodiversitet status, udvikling og trusler Søerne er levested for mange plante- og dyrarter Vertebrater tilknyttet søer Antal arter 50 45 40 35 30 25 20 15 10 5 0 Pattedyr Padder

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2013/14 Biologi

Årsplan Skoleåret 2013/14 Biologi Årsplan Skoleåret 203/4 Biologi Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 3/4. Skolens del og slutmål følger folkeskolens fællesmål slut 2009. Årsplan FAG: Biologi KLASSE: 7 ÅR: 3/4

Læs mere

Formål for biologi. Tankegange og arbejdsmetoder

Formål for biologi. Tankegange og arbejdsmetoder Formål for biologi. I natur/biologi skal eleverne tilegne sig viden om det levende liv og dets omgivelser. De skal kende til miljøet og dets betydning for levende organismer. Undervisningen skal søge at

Læs mere

Risikovurdering af invasive arter - udbud af projektmidler 2015. EU-Udbudsnummer: 2015/S 074-130795

Risikovurdering af invasive arter - udbud af projektmidler 2015. EU-Udbudsnummer: 2015/S 074-130795 Risikovurdering af invasive arter - udbud af projektmidler 2015 EU-Udbudsnummer: 2015/S 074-130795 Ramme NST pulje: 500.000 kr. Projektet skal udføres, afrapporteres og afsluttes senest 15. november 2015

Læs mere

Invasive species in Denmark: Evaluation on perspectives, climate change and management

Invasive species in Denmark: Evaluation on perspectives, climate change and management Invasive species in Denmark: Evaluation on perspectives, climate change and management Rikke Juul Monberg & Maya Sepehri www.skovognatur.dk/natur/invasivearter/ Debat om invasive arter Kategorisering:

Læs mere

BIOLOGI KUNDSKABS- OG FÆRDIGHEDSOMRÅDER FOR FAGET BIOLOGI

BIOLOGI KUNDSKABS- OG FÆRDIGHEDSOMRÅDER FOR FAGET BIOLOGI BIOLOGI Formålet med undervisningen i biologi er, at eleverne tilegner sig viden om de levende organismer og den omgivende natur, om miljø og sundhed samt om anvendelse af biologi. Der skal lægges særlig

Læs mere

Forvaltning af fremtidens natur i Danmark Biologisk mangfoldighed

Forvaltning af fremtidens natur i Danmark Biologisk mangfoldighed Biologisk mangfoldighed Carsten Rahbek Professor i Makroøkologi, Biologisk Institut, Københavns Universitet Forskningschef for Center for Makroøkologi og Evolution (http://www.macroecology.ku.dk/) Klimas

Læs mere

Side 1 af 5 25. januar 2008. Biodiversitetsgruppens kommentarer til plejeplan for Bagsværd Søpark

Side 1 af 5 25. januar 2008. Biodiversitetsgruppens kommentarer til plejeplan for Bagsværd Søpark Side 1 af 5 25. januar 2008 Gladsaxe Kommune By- og Miljøforvaltningen Rosenkæret 39 2860 Søborg Att.: Vej- og Parkafdelingen Biodiversitetsgruppens kommentarer til plejeplan for Bagsværd Søpark Først

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve December 2012. Biologi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 B4

Folkeskolens afgangsprøve December 2012. Biologi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 B4 Folkeskolens afgangsprøve December 2012 B4 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/22 B4 afgangsprøver december 2012 Sæt 4 Evolution og udvikling Det er cirka

Læs mere

1. Forberedelse fremstilling. I kan få viden fra en tekst, I læser, og finde de vigtigste ord i teksten.

1. Forberedelse fremstilling. I kan få viden fra en tekst, I læser, og finde de vigtigste ord i teksten. LEKTION 3C MAD ELLER MILJØ LÆRINGSMÅL 1. Forberedelse fremstilling. I kan få viden fra en tekst, I læser, og finde de vigtigste ord i teksten. 2. Forberedelse fremstilling. I kan være med i en fælles idémylder

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

STRATEGI FOR BIODIVERSITET

STRATEGI FOR BIODIVERSITET STRATEGI FOR BIODIVERSITET Vejen Kommune Teknik & Miljø Rådhuspassagen 3 6600 Vejen E-mail: teknik@vejen.dk Telefon: 7996 5000 Udgivet: November 2014 INDHOLD 1. Formål 3 2. Baggrund 3 3. Indhold 4 4. Forankring

Læs mere

Hvordan skaffer man mad til ni milliarder?

Hvordan skaffer man mad til ni milliarder? Hvordan skaffer man mad til ni milliarder? Af: Kristin S. Grønli, forskning.no 3. december 2011 kl. 06:51 Vi kan fordoble mængden af afgrøder uden at ødelægge miljøet, hvis den rette landbrugsteknologi

Læs mere

Naturnær skovdrift i statsskovene

Naturnær skovdrift i statsskovene Naturnær skovdrift i statsskovene Hvad, Hvordan og Hvornår 2005 Titel: Naturnær skovdrift i statsskovene Hvad, Hvordan og Hvornår Udgivet af: Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen Fotos: Lars Gejl/Scanpix,

Læs mere

Natura 2000 områder i Vanddistrikt II Sjælland

Natura 2000 områder i Vanddistrikt II Sjælland Natura 2000 områder i Vanddistrikt II Sjælland I første planperiode, som løber fra 2009 til 2012, skal naturtilstanden af eksisterende naturtyper og arter sikres via en naturplan for de enkelte områder.

Læs mere

Dansk Ornitologisk Forening Lokalafdeling Nordjylland

Dansk Ornitologisk Forening Lokalafdeling Nordjylland Ploven fjerner 3 beskyttet natur Naturbeskyttelsesloven fra 1992 indeholder bestemmelser om beskyttelse af bestemte naturtyper. Disse bestemmelser er beskrevet i lovens 3. Mange naturområder er forsvundet

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 Geografi Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 Geografi Facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 1/23 G3 Indledning På rejse fra Uganda til New Zealand Opgavesættet omhandler enkelte lande rundt om i verden. Rejsen begynder i Uganda i Afrika. Den fortsætter til Island

Læs mere

PAPEGØJE SAVNES. 5. klasse. undervisningsmateriale. Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje

PAPEGØJE SAVNES. 5. klasse. undervisningsmateriale. Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje PAPEGØJE SAVNES 5. klasse. undervisningsmateriale Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje 1 Her ser I den grønne ara 4 3 1 1 5 5 3 5 Farv de rigtige numre 1. Sort 2. Rød 3. Lyserød 4. Grøn 5. Lyseblå

Læs mere

Miljørapport for Rosborg Sø (N37)

Miljørapport for Rosborg Sø (N37) Miljørapport for Rosborg Sø (N37) Den enkelte naturplan skal ifølge lov nr. 1398 af 22. oktober 2007 om miljøvurderinger af planer og programmer have sin egen miljørapport. Rapporten skal indeholde oplysninger,

Læs mere

Kortfattet redegørelse vedr. udlægning af sten i Flensborg Fjord

Kortfattet redegørelse vedr. udlægning af sten i Flensborg Fjord Kortfattet redegørelse vedr. udlægning af sten i Flensborg Fjord Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 26. juni 2012 Poul Nordemann Jensen Rekvirent: Naturstyrelsen Antal sider: 5

Læs mere

KAPITEL 16: FORVALTNING AF ARTER OG GENER

KAPITEL 16: FORVALTNING AF ARTER OG GENER - 226 - KAPITEL 16: FORVALTNING AF ARTER OG GENER 16.1 Anbefalinger om forvaltning og udsætning af plante- og dyrearter i Danmark og bevaring af genressourcer hos vilde plante- og dyrearter. For arter

Læs mere

Fremmede fiskearter: Status og udvikling, betydning for vandmiljøet

Fremmede fiskearter: Status og udvikling, betydning for vandmiljøet Fremmede fiskearter: Status og udvikling, betydning for vandmiljøet Brun dværgmalle (Ameiurus nebolosus) Søren Berg, DTU Aqua, Silkeborg Fremmede fiskearter: Status og udvikling, betydning for vandmiljøet

Læs mere

Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål

Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål Side 1 af 6 Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål Det tværfaglige undervisningsforløb Klima og Klode bidrager i særlig grad til opfyldelse af trinmålene for fagene natur/teknik, biologi, geografi,

Læs mere

Lærervejledning. Introduktion side 1. Undervisningsmaterialet side 2. Faktakortene side 2. Vedligeholdelse side 3. Kontaktadresser side 4

Lærervejledning. Introduktion side 1. Undervisningsmaterialet side 2. Faktakortene side 2. Vedligeholdelse side 3. Kontaktadresser side 4 Lærervejledning - samt svar på spørgsmålene i hæftet De dyrebare dyr Introduktion side 1 Undervisningsmaterialet side 2 Faktakortene side 2 Vedligeholdelse side 3 Kontaktadresser side 4 Svar på spørgsmål

Læs mere

Elmesyge Udarbejdet af Jens Viby

Elmesyge Udarbejdet af Jens Viby Elmesyge Udarbejdet af AØ.2. Maj 1998 2 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE...1 FORORD...3 PROBLEMFORMULERING...4 SAMMENDRAG...5 ELMESYGENS HISTORIE...6 ELMESYGENS BIOLOGI...7 ELMETRÆET...7 ELMESYGESVAMPEN...7

Læs mere

Læseplan for faget biologi

Læseplan for faget biologi Læseplan for faget biologi Undervisningen i biologi bygger bl.a. på de kundskaber og færdigheder, som eleverne har erhvervet sig i natur/teknik. De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: De levende

Læs mere

Udsætning af geddeyngel som redskab i restaurering af uklare søer: To mulige årsager til ringe effekt

Udsætning af geddeyngel som redskab i restaurering af uklare søer: To mulige årsager til ringe effekt Udsætning af geddeyngel som redskab i restaurering af uklare søer: To mulige årsager til ringe effekt Christian Skov, Søren Berg & Lene Jacobsen Danmarks Fiskeriundersøgelser Afdeling for Ferskvandsfiskeri

Læs mere

Bilag 1 -Naturnotat. Besigtigelse af overdrev i Toftun Bjerge

Bilag 1 -Naturnotat. Besigtigelse af overdrev i Toftun Bjerge POSTBOKS 19 T: 96 84 84 84 WWW.STRUER.DK ØSTERGADE 11-15 F: 96 84 81 09 7600 STRUER E: STRUER@STRUER.DK DATO: 31-10-2012 JOURNALNUMMER 01.05.08-P19-5-12 Bilag 1 -Naturnotat RÅDHUSET, PLAN OG MILJØ ØSTERGADE

Læs mere

Biodiversitetsgårde i Danmark

Biodiversitetsgårde i Danmark NaturErhvervstyrelsen, Center for Planter & Landbrugslov, Nyropsgade 30 1780 København V Biodiversitetsgårde i Danmark Foreningen for bæredygtig udnyttelse af landbrugets ge Formand: Holger Jessen

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Miljø- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Miljø- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Miljø- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik 12. november 2002 PE 319.376/1-17 ÆNDRINGSFORSLAG 1-17 Udkast til udtalelse (PE 319.376) Patricia McKenna Akvakultur

Læs mere

Fagårsplan 10/11 Fag: Biologi Klasse: 8.a Lærer: Susanne Stenholm Fagområde/ emne

Fagårsplan 10/11 Fag: Biologi Klasse: 8.a Lærer: Susanne Stenholm Fagområde/ emne Fagårsplan 10/11 Fag: Biologi Klasse: 8.a Lærer: Susanne Stenholm Fagområde/ emne Sommerfugle Livscyklus Artsbestemmelse Mikroorganismer Agaprøver Tidsberegning Virus og bakterier Immunforsvaret Vindmøller

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2012. Biologi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 B3

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2012. Biologi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 B3 Folkeskolens afgangsprøve Maj 2012 B3 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/22 B3 afgangsprøver maj 2012 Sæt 3 Levende organismers udvikling og livsytringer

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Biologi Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger folkeskolens

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Biologi Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger folkeskolens Årsplan Skoleåret 2014/2015 Biologi Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger folkeskolens fællesmål slut 2009. 1 Årsplan FAG: Biologi KLASSE:

Læs mere

Økosystemer. Niveau: 9. klasse. Varighed: 5 lektioner. Præsentation: Forløbet Økosystemer handler generelt om, hvordan økosystemer fungerer.

Økosystemer. Niveau: 9. klasse. Varighed: 5 lektioner. Præsentation: Forløbet Økosystemer handler generelt om, hvordan økosystemer fungerer. Økosystemer Niveau: 9. klasse Varighed: 5 lektioner Præsentation: Forløbet Økosystemer handler generelt om, hvordan økosystemer fungerer. Der tages udgangspunkt i to meget forskellige økosystemer, regnskov

Læs mere

Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.1:04.09.2015) Gærdesmutte

Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.1:04.09.2015) Gærdesmutte Gærdesmutte Videnskabeligt navn: Troglodytes troglodytes (L) I Danmark yngler en art af slægten Troglodytes, der er en del af gærdesmuttefamilien. Gærdesmuttefamilien som omfatter godt 80 arter, fordelt

Læs mere

ØKOLOGISK RUM EN NY INDIKATOR FOR NATURTILSTAND

ØKOLOGISK RUM EN NY INDIKATOR FOR NATURTILSTAND 44 7 ØKOLOGISK RUM EN NY INDIKATOR FOR NATURTILSTAND Af ANE KIRSTINE BRUNBJERG PH.D. HAR MODTAGET STØTTE TIL AT ARBEJDE MED UDVIK- LINGEN AF KONCEPTET ØKOLOGISK RUM I EN POST- DOC-STILLING VED UNIVERSITY

Læs mere

Certificering af Aalborg Kommunes skove.

Certificering af Aalborg Kommunes skove. Punkt 12. Certificering af Aalborg Kommunes skove. 2012-1258. Teknik- og Miljøforvaltningen fremsender til Teknik- og Miljøudvalgets orientering sag om certificering af de kommunalt ejede skove i Aalborg

Læs mere

Rynket rose Den største trussel mod dansk kystnær natur

Rynket rose Den største trussel mod dansk kystnær natur Rynket rose Den største trussel mod dansk kystnær natur Du danske friske strand Temadag 18-03-2017 Naturhistorisk Museum, Århus Henrik Schjødt Kristensen klitplantør Naturstyrelsen, Thy Planten 2 / Naturstyrelsen

Læs mere

Arbejde hjemmefra opgave. Fredag d. 16. januar 2015

Arbejde hjemmefra opgave. Fredag d. 16. januar 2015 Arbejde hjemmefra opgave Fredag d. 16. januar 2015 Evolution og klassifikation 1. Naturlig variation Naturlig variation er at nogle er bedre tilpasset til miljøet vi lever i, end andre. Hvis miljøet blev

Læs mere

Biodiversitetseffekter af proteinafgrøder i danske dyrkningssystemer

Biodiversitetseffekter af proteinafgrøder i danske dyrkningssystemer Biodiversitetseffekter af proteinafgrøder i danske dyrkningssystemer Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11. april 2014 Morten T. Strandberg Beate Strandberg Institut for Bioscience

Læs mere

Årsplan for Marienlystskolen. Biologi i 7.e og 7.b. Udarbejdet af Sussi Harlev Sørensen og Michael Carl Esbensen Årgang 2015/2016

Årsplan for Marienlystskolen. Biologi i 7.e og 7.b. Udarbejdet af Sussi Harlev Sørensen og Michael Carl Esbensen Årgang 2015/2016 Årsplan for Marienlystskolen Biologi i 7.e og 7.b Udarbejdet af Sussi Harlev Sørensen og Michael Carl Esbensen Årgang 2015/2016 Forløb nr. 1. Ferskvand Eleven kan undersøge organismers livsbetingelser.

Læs mere

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Kemi og Fødevarekvalitet Sagsnr.: 2014-29-22-00221/ dep sagsnr:28109 Den 20. oktober 2014 FVM 329 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

Læs mere

Din REgnskov. Undervisningsforløb REGNSKOVEN SOM ØKOSYSTEM

Din REgnskov. Undervisningsforløb REGNSKOVEN SOM ØKOSYSTEM Din REgnskov Undervisningsforløb BIO / NATGEO / FYS Side 2 DIN regnskov De tropiske regnskove udgør et enestående og fascinerende økosystem. Med deres kompleksitet og udbredelse samt den kulturelle og

Læs mere

Eksport: Få hindringer på nærmarkederne

Eksport: Få hindringer på nærmarkederne Den 22. maj 2012 Eksport: Få hindringer på nærmarkederne Danske virksomheder oplever få udfordringer ved salg til nærmarkederne, mens salg til udviklingslan- de og emerging markets uden for Europa kan

Læs mere

ZA4735. Flash Eurobarometer 219 (Biodiversity) Country Specific Questionnaire Denmark

ZA4735. Flash Eurobarometer 219 (Biodiversity) Country Specific Questionnaire Denmark ZA4735 Flash Eurobarometer 219 (Biodiversity) Country Specific Questionnaire Denmark Flash Eurobarometer on biodiversity Flash 219 questionnaire Q1. Kender du til ordet biodiversitet? [KUN ET SVAR MULIGT]

Læs mere

Screening for forslag til: Tillæg nr 2 til Frederikshavn Kommunes Spildevandsplan 2012-2016 Golfparken II. (NATUR) Nej

Screening for forslag til: Tillæg nr 2 til Frederikshavn Kommunes Spildevandsplan 2012-2016 Golfparken II. (NATUR) Nej Bilag Skema til miljøscreening Miljøscreeningen skal præcisere, om der er brug for en nærmere vurdering af miljøkonsekvenserne. Hvis der svares ja til ét af de to indledende spørgsmål, skal planen miljøvurderes.

Læs mere

Undervisningen på trin 1 skal lede frem mod at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder der sætter dem i stand til at :

Undervisningen på trin 1 skal lede frem mod at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder der sætter dem i stand til at : Biologi I biologi arbejder eleverne med naturen i al dens mangfoldighed. Dyr, planter, svampe, mennesker og samspillet herimellem udgør fagets arbejdsområder. Praktiske og undersøgende aktiviteter, hvor

Læs mere