Etablering af bofællesskaber for unge/voksne med Aspergers syndrom

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Etablering af bofællesskaber for unge/voksne med Aspergers syndrom"

Transkript

1 Etablering af bofællesskaber for unge/voksne med Aspergers syndrom Rapport fra en forældregruppe Forord Denne rapport er udarbejdet af en gruppe forældre til unge med Aspergers syndrom/normaltbegavede med autisme. Vi har modtaget økonomisk støtte til projektet fra Sofiefonden og konsulentbistand fra Center for Autisme, i særdeleshed fra Centerleder Demetrious Haracopos. Formålet med rapporten er at belyse behovet for bofællesskaber og mulighederne for at etablere sådanne for personer med Aspergers syndrom/normaltbegavede med autisme med henblik på: at synliggøre behovet for bofællesskaber for denne gruppe unge, at bidrage med vidensdeling om bofællesskaber til gruppen og at få opfyldt behovet for bofællesskaber til de unge, hvis forældre har medvirket i projektet. Det er vores forventning, at rapporten dels vil kunne anvendes som inspiration af andre forældre, der står i en lignende situation, dels at rapporten vil kunne anvendes af fagfolk og ansatte i kommunerne, der har med denne målgruppe at gøre. Vi håber, at rapporten som sådan kan tjene som inspiration til etablering af flere bofællesskaber til denne gruppe. Det er vores opfattelse, at der er hårdt brug for bofællesskaber til denne gruppe, og at de ikke alene vil kunne medvirke til en væsentlig forøget livskvalitet for de omfattede personer, men også vil kunne indebære en omkostningsbesparelse for samfundet. Vi vil samtidig benytte lejligheden til at udtrykke en stor tak for hjælpen til Sofiefonden, Center for Autisme, især centerleder Demetrious Haracopos, Solveij Steen, Jens Christensen, alle de personer, der velvilligt har stået til rådighed for interviews samt til de unge, der anvendte en weekend samt nogle aftener på at give udtryk for deres ønsker og tanker om bofællesskaber. Følgende personer fra forældregruppen kan kontaktes, såfremt der måtte være spørgsmål, kommentarer o.l. til rapporten eller projektet: Tine Heerup * tlf * Mail: Hugo von Linstow * tlf * Mail: Benny Majborn * tlf * Mail:

2 Sammenfatning Det konkluderes i rapporten, at unge med Aspergers syndrom er en gruppe med et særligt behov for bofællesskaber. De har dels behov for at få hjælp til at indgå i en social sammenhæng med andre for at undgå at blive meget ensomme, dels behov for særlig støtte til at klare en almindelig husholdning (åbne rudekuverter, håndtere almindelige praktiske problemer i dagligdagen m.v.). Unge med Aspergers syndrom kan umiddelbart virke rimeligt velfungerende, men har på en række områder store problemer med at overskue komplicerede sammensatte forløb, som eksempelvis det at få en normal husholdning til at fungere samt store problemer i relation til socialt samspil. Det er erfaringen, at disse unge uden den fornødne støtte har meget vanskeligt ved at få en almindelig normal tilværelse til at fungere. Uden den fornødne hjælp ender det ofte med, at en stor gruppe af disse unge får væsentlige psykiske og praktiske problemer ved at bo alene, og en stor del af dem ender med at flytte hjem til forældrene igen, eller klarer sig alene fordi forældrene jævnligt kommer og bistår med det praktiske. Der er derfor et stort behov for bofællesskaber til denne gruppe. Antalsmæssigt er der ifølge nyere forskning tale om, at 30 ud af personer har Aspergers syndrom. Det vurderes, at forekomsten af psykiatriske følgesygdomme vil kunne reduceres væsentligt, hvis de unge indgår i et velfungerende bofællesskab, med heraf følgende samfundsbesparende virkning. Hertil kommer, at det vurderes at være langt billigere og langt mere effektivt at etablere et støtteteam omkring unge, der bor i et bofællesskab frem for omkring unge, der bor forskellige steder. Et bofællesskab for denne gruppe bør efter såvel forældrenes som de unges egen vurdering etableres som et bofællesskab, hvor hver beboer har sin egen 2-værelsers lejlighed med bad og køkken, og hvor der samtidig er en eller anden form for fællesareal, hvor de unge eksempelvis kan etablere fællesspisning og være med i fællesaktiviteter. Note: For nemheds skyld anvendes betegnelsen Aspergers syndrom mange steder i rapporten selv om rapportens konklusioner og bemærkninger generelt omfatter den noget bredere gruppe normalt begavede med autisme Baggrunden herfor er, at det for mennesker med Aspergers syndrom er meget krævende og kan være meget belastende at være for tæt på andre i for lang tid af gangen. Det er derfor væsentligt, at der er tilstrækkelig plads til, at de kan trække sig tilbage til sig selv, herunder at de har eget toilet/bad og køkken, således at de ikke udsættes for unødig belastning ved daglige personlige aktiviteter som personlig hygiejne, brug af toilet og køkken m.v. I modsat fald kan mange mennesker med Aspergers syndrom blive meget stressede af for tæt og for dem krævende samvær med deraf følgende øget risiko for dårlig trivsel og konflikter.

3 Der vurderes som hovedregel ikke umiddelbart at være behov for fuldtidspersonale til størstedelen af denne gruppe, men alle de unge har i varierende omfang behov for en støtteperson /personlig rådgiver, der kan hjælpe dem med støttesamtaler, praktisk hjælp m.v. Det er væsentligt, dels at der foretages en grundig visitation af beboerne, dels at de tilknyttede medarbejdere har erfaring med, respekt for samt indlevelse og forståelse for denne gruppe særlige unge. Endvidere er det væsentligt at sikre, de unge har en økonomi, der gør det muligt for dem at bo i et bofællesskab. Det vil sige, at de unge som minimum skal have en indkomst på niveau med en pension. En stor del af de unge, der ikke har fået tildelt en pension, er i en ulykkelig situation, hvor de eksempelvis er på dagpenge på den lave ydelse for unge under 25 eller er på revalidering, som også er nedsat med 50 % for unge under 25 år. Regler som oprindeligt er udformet for at give unge et incitament til at få et arbejde eller påbegynde en uddannelse, men som rammer disse unge meget hårdt, dels fordi de ikke bare kan få et arbejde eller supplere den knebne økonomi under en uddannelse med et job, dels fordi de som følge af deres handicap har en række ekstra udgifter, som andre unge ikke har. Det er derfor væsentligt, at såvel politikere som kommuner indtænker denne problematik med henblik på at opnå løsninger i såvel lovgivning som praksis Ideelt kan et bofællesskab tænkes etableret ved nybyggeri. Et sådant bofællesskab kan tænkes indarbejdet som en del af et nybyggeri af almindelige boliger. Det kan eksempelvis nævnes, at forældregruppen har været i kontakt med Boligkontoret Danmark, der på baggrund af et møde med forældregruppen har søgt at indarbejde et sådant bofællesskab i et forslag til et nybyggeri af en blandet bebyggelse i Valby. Som en midlertidig løsning, indtil der er etableret mere sammenhængende bofællesskaber, kunne kommunerne også overveje at visitere denne gruppe af unge til lejligheder i samme eller tilstødende ejendomme og indrette fælleslokaler i en separat lejlighed samme sted. Da størstedelen af disse unge i forvejen som regel anvises lejlighed af kommunerne kan en sådan midlertidig løsning formentlig etableres uden de store omkostninger for kommunen. Endelig skal nævnes, at der formentlig vil være et stort behov for at kommunerne samarbejder hvad angår etableringen af sådanne bofællesskaber, da det herved vil blive væsentligt nemmere at sikre en passende visitation. Indholdet af de enkelte afsnit i rapporten er kort skitseret nedenfor: Afsnit 1 er skrevet af psykolog og centerleder for Center for Autisme, Demetrious Haracopos og indeholder en kort beskrivelse af, hvad Aspergers syndrom er, og hvad der kendetegner personer med Aspergers syndrom. Afsnit 2 er skrevet af Solveij Steen fra Center for Autisme og indeholder en beskrivelse af

4 behovet for bofællesskaber for gruppen af Aspergere / normalt begavede med autisme set i forhold til gruppens nedsatte evne til at organisere, overskue og udføre praktiske opgaver og set i forhold til gruppens vanskeligheder i forhold til socialt samspil. Afsnittet beskriver gruppens behov for særlig støtte til praktiske forhold samt hjælp til selv at organisere, overskue og udføre praktiske opgaver, og gruppens behov for bofællesskaber for at få hjælp til at blive fastholdt i sociale relationer og herved undgå ensomhed. Begge dele højner livskvaliteten hos gruppen og reducerer sandsynligheden for at gruppen får større psykiske følgesygdomme. Afsnit 3 er skrevet af forældregruppen og beskriver etableringen af forældregruppen, formålet med gruppen samt den bofællesskabsform, som forældregruppen anser som værende den mest velegnede for gruppen af unge med Aspergers syndrom / normalt begavede med autisme. Formålet med forældregruppen er at etablere bofællesskaber for de unge, da samtlige forældre vurderer, at en sådan boligform ville være hensigtsmæssig for deres barn. Formålet er yderligere at synliggøre behovet for bofællesskaber for den omhandlede gruppe og gøre det lettere for andre forældre/fagpersoner at finde/etablere sådanne tilbud. Det er forældregruppens vurdering, at et bofællesskab for disse unge bør etableres således, at hver beboer har egen lejlighed med bad og toilet, og hvor der samtidig er fællesarealer samt hjælp på nogle tidspunkter af døgnet. Et sådant bofællesskab vurderes, forudsat korrekt visitation, at kunne medføre en væsentlig øget livskvalitet for den omhandlede gruppe, samtidig med at det offentliges udgifter til denne gruppe på sigt kunne reduceres betydeligt. Det vurderes i den forbindelse væsentligt, at de unge sikres en økonomi, der gør det muligt for dem at bo i bofællesskab. Der peges på forskellige måder at etablere bofællesskaber på, og det pointeres, at det er vigtigt at kommunerne samarbejder om bofællesskaber med henblik på at opnå en passende visitation. Afsnit 4 er skrevet af psykolog og centerleder for Center for Autisme, Demetrious Haracopos. Det fastslås, at målgruppen i relation til nærværende rapport er de personer mellem 20 og 40 år, der har fået stillet diagnosen normalt begavede med autisme eller Aspergers syndrom, og som er indstillet på at indgå i dialog og samarbejde med ligestillede. Målgruppen kan både være de reserverede, indesluttede og sky typer samt de mere aktive, talende personer. Derimod udelukkes de personer, der udover at have autisme eller Aspergers syndrom er præget af alvorlige ledsagende psykiatriske komplikationer, såsom længerevarende psykose, svær depression og alvorlige adfærdsproblemer, hvor personen er til fare for sig selv og andre. Herudover indeholder afsnittet et eksempel på en konkret gruppe unge samt beskriver de unges egne ønsker. De unges behov og ønsker i relation til boligtype, personale, gruppesammensætning, visitation og geografisk placering beskrives. Afsnit 5 er skrevet af forældregruppen og indeholder en oversigt og et resumé af interviews foretaget af medlemmer af forældregruppen med personer med kendskab til bofællesskaber for unge / voksne med Aspergers syndrom, autisme eller unge / voksne med lignende behov. 1. Kort beskrivelse af Aspergers syndrom/normalt begavede med autisme. Ved Demetrious Haracopos, psykolog og leder af Center for Autisme

5 Hvad er Aspergers syndrom? Aspergers syndrom blev først indført internationalt som særlig diagnose i Den adskiller sig fra infantil autisme ved, at der ikke ses generelle forsinkelser i den sproglige og kognitive udvikling. Aspergers syndrom betragtes almindeligvis som en mildere form for autisme. Lige som autisme er Aspergers syndrom en organisk betinget tilstand. I højere grad end tilfældet er ved infantil autisme, er Aspergers syndrom forårsaget af arvelige faktorer. I forbindelse med de arvelige faktorer bag syndromet, har mange fædre til børn med Aspergers syndrom en personlighedstype, der kan sidestilles med syndromet. Der er også en betydelig overvægt af drenge i forhold til piger, med en kønsfordeling på ca. 8 drenge til 1 pige. Aspergers syndrom er ofte noget, der viser sig tidligt i barndommen, sædvanligvis i 4-6- års-alderen. Afvigelserne fortsætter i ungdoms- og voksenalderen, og handicappet kan vare livet ud. Men med den nødvendige støtte kan mange dog med årene lære at tilpasse sig og leve godt med deres handicap. Aspergers syndrom ses hos mennesker, hvor sprog og begavelse har udviklet sig normalt eller nær det normale. Antalsmæssigt er der ifølge nyere forskning tale om, at 30 ud af personer har Aspergers syndrom. De særlige kendetegn ved Aspergers syndrom er: Samspil og sociale relationer I mange henseender er der en vis lighed med infantil autisme med hensyn til afvigelser i udvikling af evnen til gensidigt socialt samspil. Mennesker med Aspergers syndrom kan udvise mangel på eller begrænset samspil med jævnaldrende i forbindelse med deling af interesser og aktiviteter. Selvom de kan give udtryk for behovet for venskaber, er det vanskelig for dem at etablere og udvikle intime relationer. De kan mangle en spontan fornemmelse for, hvilke sociale former for adfærd, der er mere acceptable end andre, og de kan have vanskeligheder ved at anvende de sociale erfaringer, de får. De har vanskeligt ved at forstå, hvad andre mennesker føler og tænker, og samtidig har de svært ved at forudse andre menneskers handlinger. De kan have problemer med tilegnelse af gængse normer og regler i en sådan grad, at deres fremtræden kan virke grænseoverskridende og provokerende, uden at dette er tilsigtet. Kommunikation Selvom afvigelse i kommunikationsevnen ikke er en forudsætning for at få stillet diagnosen, er der tegn på en speciel fremtræden i forhold til kommunikation og brug af talesproget. Selv om de oftest har et veludviklet talesprog, præget af et stort ordforråd med korrekt grammatik, er deres måde at kommunikere på meget anderledes i forhold til det

6 såkaldt normale. En stor del af deres kommunikation kan afgrænses til deres yndlingsinteresser, som de kan tale om uafbrudt. De har vanskeligt ved at være i en reel gensidig samtale med andre mennesker og bygge videre på andre menneskers udsagn, synspunkter og følelser. Samtalen er oftest ensidig og foregår på den handicappede persons præmisser og først og fremmest med udgangspunkt i deres interesser og ikke i modpartens. Deres tale kan virke meget formel eller pedantisk. Deres begrænsede eller afvigende brug af ikke-verbale udtryksformer og problemer med at tolke andres kropssprog, kan yderligere vanskeliggøre deres kommunikation og samspil med andre. Indskrænkede adfærdsmønstre og interesseområder Også karakteristisk for mange personer med Aspergers syndrom er ensidige interesser eller ritualer, også kaldet særinteresser. Det er ikke usædvanligt, at personen har en eller flere specialinteresser, ofte relateret til for eksempel vejrforhold, en historisk epoke, musik, bestemte historiske figurer, krigshistorier, astronomi og lignende. Disse særinteresser kan dyrkes i påfaldende lang tid og med stor intensitet. Desuden kan de have snævre adfærdsmønstre, der kan ytre sig ved modstand mod forandringer, og trang til at indføre rutiner og ritualer. Forekommer Aspergers syndrom sammen med andre forstyrrelser? Aspergers syndrom kan optræde sammen med andre handicap og ledsagende psykiatriske komplikationer. Det kan ses i forbindelse med Tourettes syndrom, OCD (Obsessive Compulsive Disorder - tvangshandlinger og tvangstanker ), DAMP/hyperkinetisk syndrom, depression samt psykotiske episoder. Disse ledsagende komplikationer kan være meget omfattende og invaliderende. Mens mange personer med Aspergers syndrom efterhånden kan lære at kompensere for de symptomer, der karakteriserer syndromet, kan det til tider være yderst vanskeligt at behandle de ledsagende psykiatriske komplikationer. De foreløbige erfaringer viser, at psykofarmakologisk behandling ofte er nødvendig, og når den kombineres med kognitiv terapi, kan der opnås positive resultater. Kvaliteter og styrker I forbindelse med diagnosticering af personer med handicappet autisme og Aspergers syndrom er der tendenser til at sætte fokus på personens mangler, svagheder eller afvigelser. Man bør i lige så høj grad også rette opmærksomhed på de styrker og kvaliteter, som personen med Aspergers syndrom ofte er i besiddelse af. Som mennesker er de gennemgående hudløst ærlige over for andre de siger og viser, hvad de umiddelbart føler og mener. Det er sjældent nødvendigt at søge efter det skjulte budskab, fordi de er så åbne, direkte og ærlige over for andre. Og det kan for det meste betragtes som en overordentlig positiv kvalitet. Enkelte gange kan nogle mene, at de er grænseoverskridende og opfatte deres åbenhed og ærlighed som arrogance, selvom det sjældent er tilsigtet.

7 Da mange har interesser, som dyrkes i påfaldende langt tid og med stor intensitet, kan disse interesser udvikle sig til evner, der kan benyttes senere i livet i erhvervsmæssig sammenhæng og i fritidsinteresser, hvis de modtager den nødvendige hjælp til at udnytte deres interesser og ressourcer. Mange er også i besiddelse af en meget god hukommelse samt god opmærksomhed og sans for detaljer, som også her kan udnyttes med professionel støtte på en produktiv og kreativ måde. I forbindelse med nærværende projekt om etablering af bofællesskaber for normalt begavede med autisme og Aspergers syndrom, kan følgende kategorier af personlighedstyper bruges som retningsgivende for optagelse til boenheder: a) De reserverede, indesluttede og sky typer, der dog med støtte er indstillet på at kommunikere og indgå i dialog og samarbejde med ligestillede b) De mere aktive, talende personer, der også er indstillede på at indgå i dialog og samarbejde med ligestillede c) De personer, der udover at have autisme eller Aspergers syndrom er præget af alvorlige ledsagende psykiatriske komplikationer, såsom længerevarende psykose, svær depression og alvorlige adfærdsproblemer, hvor personen er til fare for sig selv og andre Det drejer sig om personer mellem 20 og 40 år der har fået stillet diagnosen normalt begavede med autisme eller Aspergers syndrom. Målgruppen for dette bofællesskabsprojekt er gruppe (a) og (b), dvs. der udelukkes personer der falder inden for kategori (c). 2. Behovet for bofællesskaber for gruppen af Aspergere / normalt begavede med autisme Ved Solveij Steen, Center fra Autisme Normaltbegavede unge med autisme eller Aspergers syndrom har som alle andre unge mange ressourcer og færdigheder, stærke og svage sider. Flere af de personlighedstræk som kendetegner mennesker med dette handicap er beskrevet ovenfor. I dette afsnit belyses nogle specifikke træk ved Aspergers syndrom, som er afgørende for vores opfattelse af, at der er et stort behov for bofællesskaber. Disse karakteristika vedrører hovedsagelig evne til at organisere, overskue og udføre praktiske opgaver og vanskeligheder i forhold til socialt samspil Behov for bofællesskaber i relation til den nedsatte evne til at organisere, overskue og udføre praktiske opgaver. De fleste unge har behov for støtte, når de flytter hjemmefra. Unge med Aspergers

8 syndrom har imidlertid ikke bare behovet i en kortere periode, men måske i store dele af deres liv. Og det selv om man kan opleve, at de er velbegavede og har styr på mange ting - studier, arbejde og verdenssituationen. Når man møder disse unge bliver man ofte overrasket over, hvor godt de klarer sig i mange sammenhænge. Lærer man dem nærmere at kende oplever man, hvor sårbare og skrøbelige de kan være når der sker noget uforudset, når der er mange krav til dem. Typisk for handicappet er problemer med at overskue mere komplicerede, sammensatte forløb og opgaver. Samtidig er der et stærkt behov for at få og fastholde et sådant overblik for at undgå oplevelse af kaos. Vi danner gennem opvæksten en slags erfarings-skemaer der kan tilpasses forskellige situationer og give bevidst eller ubevidst vejledning i at handle på en hensigtsmæssig måde. Hvis man har en udviklingsforstyrrelse inden for det autistiske spektrum er disse manualer for, hvordan man skal klare sig i mange situationer svagt udviklede, evt. tillærte og noget stive. Det er derfor svært for personen at tilpasse og overføre erfaringer fra en situation til den næste lignende. Også selv om vi mener at kunne se, at der er så mange ligheder, at det skulle være let nok. Mange for os ret banale - ting bliver ofte til nye udfordringer for den unge. Og for mange opgaver, krav, gøremål, arrangementer o. lign. stresser. Det bliver meget svært at danne overblik og holde sammen på alt det der skal gøres - og hvornår. De fleste oplever sig altså pressede og stressede, når de skal forholde sig til de mange aspekter af tilværelsen - specielt i perioder, hvor der er ekstra krav og belastninger som ex. eksaminer, nye arbejdsopgaver, nye kolleger, ændringer i familiesituationen o.l. For nogle kan presset blive for stort og vi ved, at en stor del af disse særlige unge og voksne i kortere eller længere perioder kommer i behandling for depressioner, angst og andre psykiske lidelser. At få åbnet rudekuverter, at forholde sig til indholdet og handle på det, at få vasket og gjort rent er altså ikke noget de unge med Aspergers syndrom skal have lært, og så er de derefter selvkørende. De kan - i større eller mindre grad - have behov for praktisk støtte samt støtte til organisering og strukturering igennem en stor del af deres liv. Men med denne hjælp kan man så også minimere stress i deres hjemmemiljø og gøre denne gruppe langt mindre sårbare overfor påvirkninger og krav udefra Behov for bofællesskaber i relation til vanskeligheder i forhold til socialt samspil De sociale vanskeligheder fylder meget. At have Aspergers syndrom eller lignende særpræg er ikke ensbetydende med, at man så ikke ønsker sig mange af de ting, som vi andre forbinder med et godt liv - uddannelse, arbejde, kæreste, en god bolig. Man er bare oppe imod svære odds.

9 Kommunikation er, som det også beskrives andetsteds i rapporten, et væsentligt element i ethvert socialt samspil. Mennesker med autisme / Aspergers syndrom kan være meget konkret tænkende og opfattende og har problemer med uskrevne regler, normer og nonverbal kommunikation. Ligeledes volder humor og ironi ofte besvær. Når det er vanskeligt at tolke sociale situationer kan misforståelser og konflikter naturligvis let opstå. At sætte grænser for andre eller at overskride andres grænser er også et problemfelt, da personlige grænser jo ikke er synligt markerede. Mange må f. eks. arbejde hårdt på at lære, hvad man kan sige til andre uden at være uhøflig eller overskride andre af vores sociale uskrevne - regler. Derudover er mange personer med autisme / Aspergers syndrom meget følsomme overfor sansepåvirkninger - støj, lugte, synsindtryk. Derfor er det vigtigt at tage højde for behovet for afskærmning at der er tilstrækkelig med plads, når der er flere, som skal være eller bo sammen. I modsat fald kan de unge blive stressede af for tæt og for dem krævende - samvær med deraf følgende øget risiko for dårlig trivsel og konflikter. Selv om de fleste gerne vil indgå i sociale fællesskaber, er det altså også ret krævende, og det kan være belastende at være for tæt på andre i for lang tid af gangen. Endvidere kan det være vanskeligt både at tage initiativer overfor og fastholde relationer til andre. Mange mennesker med autisme / Aspergers syndrom er eller bliver meget ensomme. Gennem opvæksten har det sociale område ofte været præget af nederlag, mindreværdsfølelser og frustrationer. Dilemmaet mellem at ønske fællesskabet og oplevelsen af ikke altid at forstå og magte det har sat spor hos disse unge. Mange normaltbegavede med autisme eller Aspergers syndrom oplever en stor frihed ved at være sammen med ligestillede. Her er der ingen skjulte dagsordener og en større rummelighed. Samtidig har de oplevelsen af at dele deres anderledeshed og kan støtte og styrke hinanden. Men heller ikke dette samvær er ukompliceret, da de unge jo også her møder deres begrænsninger hos hinanden. Derudover må der være opmærksomhed på, at en stor del af de unge er i gang med en måske livslang og svær erkendelsesproces. De må så vidt muligt lære at kompensere for, arbejde med eller acceptere deres begrænsninger. De må lære at fokusere på deres stærke sider og forsøge at udvikle og udnytte deres ressourcer bedst muligt. Også dette arbejde har de behov for støtte til. Den rette hjælp både praktisk og personligt og når behovet opstår - kan være medvirkende til at denne gruppe unge kan klare sig bedre og mere selvstændigt på længere sigt og opnå en større livskvalitet. Også derfor er det afgørende, at de unge møder forståelse og støtte i deres dagligdag - hvor de bor. Den øgede sansemæssige følsomhed og den skrøbelige sociale kompetence taler således for at et optimalt bofællesskab indrettes med separate boliger og fælles opholdsrum.

10 De unge har brug for rummelige fysiske rammer og individuel tilrettelagt praktisk og personlig kvalificeret støtte til at få et socialt fællesskab til at fungere. Omfanget af medarbejderstøtten bør tilpasses den enkeltes behov. I stabile perioder, hvor beboeren kan overskue sin tilværelse og de opgaver, der ligger i dagligdagen, vil støttebehovet ligge ret fast både i relation til indhold og omfang. Man skal dog også være klar over, at der kan opstå situationer og komme perioder, hvor den enkelte får brug for tættere støtte, og hvor der så må tilføres ekstra medarbejderressourcer. Herunder kan det tænkes, at nogle vil kunne få brug for, at der gennem kortere eller længere tid er en medarbejder på stedet om natten. Sidst men ikke mindst er det af afgørende betydning - for et bofællesskab som helhed og for de enkelte beboeres trivsel -, at tilknyttede medarbejdere har erfaring med, respekt for, indlevelse i og forståelse for denne gruppe særlige unge. 3. Forældregruppen. Ved forældregruppen 3.1. Etablering af forældregruppen I starten af 2000 blev der dannet en gruppe af forældre med henblik på at diskutere og undersøge mulighederne for at etablere bofællesskaber for unge/voksne med Aspergers syndrom. Forældregruppen er principielt en åben gruppe, som alle forældre til unge/voksne velfungerende autister, aspergere - fortolket forholdsvis bredt - vil kunne tilslutte sig. Gruppen har for tiden sit tyngdepunkt i hovedstadsområdet, men forældrene kommer fra en række forskellige kommuner. Gruppen har mødtes ca. en gang om måneden (bortset fra ferieperioder), i perioder hver anden måned. Gruppen får løbende tilgang af nye interesserede forældre. Gruppen har ved et par lejligheder holdt møder med de unge selv for at høre om deres ønsker og behov. I september 2001 søgte gruppen Sofiefonden om økonomisk støtte til et projekt om etablering af bofællesskaber for unge/voksne med Aspergers syndrom og fik bevilget kr. til gruppens arbejde. Der blev efterfølgende truffet aftale med Centerleder Demetrious Haracopos, Center for Autisme, om konsulentbistand. Gruppen har sendt statusrapporter til Sofiefonden i januar 2002 og i oktober I foråret og forsommeren 2002 gennemførte gruppen en række interviews med institutionsledere og bestyrelsesmedlemmer for at opsamle erfaringer i forbindelse med etablering af konkrete bofællesskaber. I forbindelse med statusrapporten i oktober 2002 søgte gruppen om yderligere støtte fra Sofiefonden til at gennemføre et weekend-arrangement for unge/voksne med Aspergers syndrom med Demetrious Haracopos som kursusleder. Fondens bestyrelse bevilgede kr. til formålet og arrangementet blev gennemført den 30/11-1/ med 7 deltagende unge og 2 kursusledere Hensigt med gruppen

11 Baggrunden for forældrenes deltagelse i gruppen er, at alle forældre vurderer, at deres barn/unge vil have vanskeligt ved at klare sig selv i egen separat lejlighed, og at forældrene derfor finder, at de har behov for at bo i et bofællesskab, hvor de har mulighed for at komme i kontakt med andre, og hvor der er nogen til at hjælpe, når forældrene ikke (mere) kan. Ønskerne til bofællesskabet er, at de unge kan have deres egen lejlighed med bad og køkken, og at der samtidig er fælleslokaler, således at de unge ikke bliver helt isolerede men inddrages i et fællesskab. Endvidere er der behov for støttepersoner, der dels kan hjælpe de unge med at organisere praktiske forhold dels bistå de unge med den sociale kontakt. Størstedelen af de unge er i alderen år. P.t. bor de fleste unge hjemme. Nogle har prøvet at bo alene, men er endt med igen at flytte tilbage til forældrene, fordi de blev for isolerede eller fik psykiske eller praktiske problemer ved at bo alene. Enkelte bor fortsat alene i lejlighed eller værelse, men klarer det primært fordi forældrene jævnligt kommer og bistår med det praktiske (opsamling af uåbnede rudekuverter, rengøring m.v.). Det er på baggrund heraf forældrenes opfattelse, at der er et stort behov for bofællesskaber til denne gruppe af unge. Det er vurderingen at bofællesskaber, hvor de unge dels får tilstrækkelig praktisk hjælp til at klare hverdagen og samtidig også hjælp til at være med i et fællesskab, vil højne livskvaliteten hos disse unge betydeligt samtidig med, at det offentliges udgifter i hvert fald på længere sigt (og formentlig også på kort sigt) vil kunne reduceres betydeligt. Det må umiddelbart vurderes, at forekomsten af psykiatriske følgesygdomme vil kunne reduceres væsentligt, hvis de unge indgår i et velfungerende bofællesskab, med heraf følgende samfundsbesparende virkning. Hertil kommer at det formentlig vil være langt billigere og mere effektivt at etablere et støtteteam omkring unge, der bor i et bofællesskab frem for omkring unge der bor forskellige steder. Hensigten med forældregruppen er naturligvis først og fremmest at få opfyldt behovet for et bofællesskab for forældrenes egne unge. Forældregruppen er imidlertid opmærksom på, at der næppe vil kunne etableres et bofællesskab, der omfatter hele gruppen. Hensigten er derfor også at synliggøre behovet for bofællesskaber for denne gruppe unge, og bidrage med vidensdeling om bofællesskaber for denne gruppe og hermed gøre det lettere for andre forældre/fagpersoner at finde/etablere tilbud til unge aspergere. Jo flere bofællesskaber der med tiden kan blive oprettet, jo mere præcist kan man målrette visiteringen af personer med aspergere til de pågældende bofællesskaber Bofællesskabsform Forældregruppen forestiller sig, at der bliver tale om et bofællesskab, hvor hver beboer har sin egen 2-værelsers lejlighed med bad og køkken, og hvor der samtidig er en eller anden form for fællesareal, hvor de unge eksempelvis kan etablere fællesspisning og være med i fælles aktiviteter. Der kan enten være tale om enetages boliger eller en form for opgangsfællesskab i fler-etages boligbyggeri. Det er dog væsentligt, at boligerne dels kan fungere som helt individuelle boliger med egen indgang, dels at der etableres fællesareal, der kan give mulighed for, at der etableres et praktisk og socialt fællesskab. Det skal i

12 forbindelse hermed tages i betragtning, at alle de unge har vanskeligt ved at bo meget tæt på andre, at de fleste unge er meget følsomme over for lyde o.l., og at de fleste unge har et meget stort behov for at have orden omkring sig, men at mange ikke selv kan overskue at etablere en sådan orden. Ved vurderingen af ovenstående skal der endvidere gøres opmærksom på, at der ikke er tale om ungdomsboliger, hvor det er tanken at de unge kun skal bo i kort tid, men at der formentlig for størstedelen af de unge/voksne er tale om varige boliger. Der er normalt ikke behov for fuldtidspersonale, men alle unge har i varierende omfang behov for en støtteperson/personlig rådgiver, der kan hjælpe dem med støttesamtaler, økonomi, organisering af praktiske ting i dagligdagen (hjælp til planlægning heraf) samt hjælp til deltagelse i sociale aktiviteter. Herudover kan der være behov for, at de unge kan tilkalde hjælp, eksempelvis telefonisk, i akutte situationer. Endelig kan der som nævnt i afsnit 2 for nogle kunne opstå yderligere behov i særlige tilfælde. Det forventes at alle unge har aktiviteter i dagtimerne, uddannelse, arbejde, herunder fleksjob o.l., hvorfor der primært er behov for personale i eftermiddags- og aftentimer. Det kunne derfor være en mulighed at etablere et team af støttepersoner, der dels efter de enkelte beboeres behov kunne indgå som individuel støtte til beboerne, dels at der med udgangspunkt i dette team kunne etableres en vis kollektiv støtte, der eksempelvis kunne hjælpe de unge med at arrangere fælles madlavning samt andre fælles sociale aktiviteter, som især nogle af de unge har stort behov for hjælp til. Væsentligt for alle de unge er, at det er vigtigt for dem at bo sammen med nogle de kender. At have deres eget i et eller andet omfang, men også noget fælles, så de har mulighed for at lave mad sammen og se fjernsyn sammen. De vil gerne bo i et forholdsvist roligt område med rimelig nærhed til offentlige transportmidler, hvor de kan føle sig trygge. De vil også gerne have hjælp og støtte på forskellige områder (både praktiske og mere psykologiske), hvor de føler sig usikre eller ikke magter opgaverne selvstændigt. Mange vil også gerne have støttesamtaler. Det er ved etablering af bofællesskab vigtigt, at der foretages en grundig visitation af beboerne. Forudsætningen for, at et bofællesskab som beskrevet ovenfor skal kunne fungere, er, at beboerne er forholdsvis selvhjulpne og ikke har væsentlige medfølgende psykiatriske problemer eller misbrugsproblemer. For sidstnævnte gruppe vil der være behov for bofællesskabsformer med væsentlig mere personalestøtte. Det er endvidere væsentligt, at de unge har en økonomi, der gør det muligt for dem at bo i et bofællesskab. Det vil sige, at de unge som minimum skal have en indkomst på niveau med en pension. Der henvises i den forbindelse til det på side 27 anførte om økonomi i forbindelse med interviewet af forstanderen af bofællesskabet på Bakkevej i Birkerød. En stor del af de unge, der ikke har fået tildelt en pension, er i en ulykkelig situation, hvor de eksempelvis er på dagpenge på den lave ydelse for unge under 25 eller er på revalidering, som også er nedsat med 50 % for unge under 25 år. Regler som oprindeligt er udformet for at give unge et incitament til at få et arbejde eller påbegynde en uddannelse, men som rammer disse unge meget hårdt, dels fordi de ikke bare kan få et arbejde eller supplere den knebne økonomi under en uddannelse med et job, dels fordi de som følge af deres handicap har en række ekstra udgifter, som andre unge ikke har.

13 Det er derfor vigtigt at såvel politikere som kommuner indtænker denne problematik i såvel lovgivning som praksis. Ideelt kan et bofællesskab tænkes etableret ved nybyggeri. Et sådant bofællesskab kan tænkes indarbejdet som en del af et nybyggeri af almindelige boliger. Det kan eksempelvis nævnes, at forældregruppen har været i kontakt med Boligkontoret Danmark, der på baggrund af et møde med forældregruppen har søgt at indarbejde et sådant bofællesskab i et forslag til et nybyggeri af blandet bebyggelse i Valby. Der er dog en lang række andre muligheder for etablering af bofællesskaber, herunder ombygning af større villaer etc. Endelig kan det som en midlertidig løsning, indtil der er etableret mere sammenhængende bofællesskaber, overvejes at visitere denne gruppe af unge til lejligheder i samme eller tilstødende ejendomme og indrette fælleslokaler i en separat lejlighed samme sted. Da størstedelen af disse unge i forvejen som regel anvises lejlighed af kommunerne kan en sådan midlertidig løsning formentlig etableres uden de store omkostninger for kommunen. 4. Eksempel på en konkret gruppe og de unges egne ønsker. Ved Demetrious Haracopos Ultimo 2002 var der 7 unge og voksne, der var interesseret i at indgå i et bofællesskab med ligestillede. Disse personer har deltaget i et møde med centerleder Demetrious Haracopos ved Center for Autisme efterfulgt af et døgns ophold på en kursusejendom i Røsnæs i december 2002, hvor psykolog Jens Christensen samt centerleder Demetrious Haracopos, begge ansat på Center for Autisme var sammen med de 7 unge. Formålet med dette ophold var følgende: Deltagerne havde mulighed for at lære hinanden at kende, således at de enkelte havde et tilstrækkeligt grundlag for at vurdere, hvilke af de tilstedeværende de kunne forestille sig at bo sammen med. Samtidig blev de implicerede personer opfordret til at fremsende til undertegnede, en skriftlig vurdering af, hvilke personer de kunne forestille sig de kunne bo sammen med, hvilke personer de måske var indstillet på at bo sammen med og hvilke personer, de umiddelbart ville udelukke at bo sammen med Deltagerne var aktivt inddraget i at formulere deres ønsker ud fra følgende referenceramme: Boligtype, herunder: a) Opgangslejligheder: En samling af flere selvstændige lejligheder i nærheden af hinanden, enten i en fleretages ejendom eller etableret i flere forskellige ejendomme i nærheden af hinanden kombineret med lokaler til fællesaktiviteter. b) Bofællesskab: Denne type bolig er indrettet således, at den rummer flere lejligheder

14 (sædvanligvis ca. fire-fem lejligheder i et stort hus med fælles køkken, opholdsstue m.v.) c) Selvstændige lejligheder: Denne type bolig drejer sig om en selvstændig lejlighed uden tilknytning til andre lejligheder for denne handicapgruppe, dvs. personen har sin egen lejlighed uden tilknytning til et etableret socialt netværk og støttesystem. Evt. støtte etableres i samarbejde med personens bopælskommune Personale, herunder: a) Hvilke kvalifikationer bør personalet være i besiddelse af b) En vurdering af normeringsgrundlag, dvs. hvor meget personale bør være knyttet til hver enhed c) Om der bør være nattevagt d) Hvilke former for støtte har den enkelte brug for i dagligdagen Gruppesammensætning og visitation, herunder: a) Foretrækker man et bofællesskab med samme køn eller begge køn?) b) Hvordan og af hvem afgøres, hvilke personer, der skal bo sammen? c) Hvor mange personer bør der være i hver enhed? Geografisk placering, herunder: a) Beliggenhed: i by- eller landområde? b) Hvilken kommune/amt foretrækker du? Aktiviteter og beskæftigelsesmuligheder: a) Nuværende arbejde, uddannelse b) Nuværende fritidsaktiviteter og interesser c) Hvilke typer aktiviteter ønsker du at dyrke i bofællesskab og i fritiden Deltagernes baggrund Alle 7 personer har fået stillet diagnosen Aspergers syndrom / normaltbegavet med autisme. Hvad angår uddannelse, er to personer i gang med en Hf-uddannelse, en person har en færdig HF, en har et afbrudt studium på Handelshøjskolen, og en har et forløb på universitetet i spansk, tysk og italiensk, en person har en Vvs-uddannelse, og endelig har en person fuldført en uddannelse som bibliotekar. Med hensyn til nuværende arbejde er en pige ansat som bibliotekar i et fleksjob, en er p.t. arbejdsløs, men har tidligere haft et job som VVS tag- og facademontør og endelig en person er tilknyttet Erhvervstræningen og er i praktikophold i et supermarked. Boligtype På baggrund af ønsker indhentet fra deltagerne samt vores egen vurdering kan følgende boligtype anbefales i forhold til målgruppen: Flere af deltagerne foretrækker opgangslejlighedsmodellen med selvstændig lejlighed. Alle deltagerne er insisterende med hensyn til at have, eget køkken og bad. Men samtidig for at minimere sandsynligheden for selvisolation, ytrer flere af deltagerne, at der også bør

15 være fælleslokaler, såsom fælleskøkken og opholdsstue, således at der er mulighed for at lave nogle ting sammen. F.eks. lave mad og spise sammen engang imellem samt deltage i diverse fællesaktiviteter. En sådan model er i virkeligheden i overensstemmelse med nogle allerede eksisterende bofællesskaber oprettet efter boligbetingelserne ifølge serviceloven. Et sådant bofællesskab kan være bygget i et plan, hvor man har fælleslokalerne i midten og lejlighederne placeret udenom, eller det kan være et opgangsfællesskab. Personale Mange af deltagerne kom med præcise meldinger om personalets kvalifikationer. Personalet skal helst kende til kendetegnene hos mennesker med Aspergers syndrom, men alligevel behandle beboerne som almindelige unge mennesker, der har brug for hjælp. Mange ytrer, at der vil være brug for hjælp i forbindelse med praktiske gøremål såsom indkøb, madlavning, regnskab/økonomi/budgettering, planlægning af fællesarrangementer og af dagligdagens gøremål. I det hele taget stå til rådighed, når beboerne pludselig mangler eller mister overblik over diverse problemer, men samtidig skal personalet ikke være anmassende, men være parat til at vise forståelse og respekt når beboernes ønsker at være sig selv. Nogle mener, at personalet skal have kendskab til og indsigt i serviceloven, især med hensyn til selvbestemmelse. I denne sammenhæng bør personalet læse bogen Livskvalitet og etik skrevet af psykologer Demetrious Haracopos og Marianne Luckow fra Center for Autisme, som blandt andet skriver om betydningen af selvbestemmelse og medbestemmelse. Der er forskellige opfattelser med hensyn til nattevagt. Nogle foretrækker ingen nattevagt, andre anbefaler, at der i begyndelsesfasen bør være en nattevagtordning, og efterhånden kan den erstattes af en rådighedsvagt, som man kan tilkalde, hvis der sker noget. I denne sammenhæng bør personalet have deres eget rum, med en sovesofa og andre relevante møbler. Med hensyn til personalenormering anbefales to personer for hver 6 beboere i perioden fra kl. 15 til kl og én person i weekenden, da nogle af beboerne vil være hjemme hos deres forældre eller evt. andre slægtninge. Gruppesammensætning Stort set alle foretrækker et bofællesskab med en blanding af begge køn. Da der er betydelig flere mænd end piger med diagnosen Aspergers syndrom, bør der i hvert fald være to piger i en gruppe med 6 beboere. Ellers bør man fraråde en sammensætning med f.eks. 5 mænd og kun én kvinde. Med hensyn til beslutning om, hvem der skal bo sammen, mener flertallet, at det bør være en kombination af fagpersoner og de potentielle beboere selv, der skal afgøre, hvem der

16 skal bo sammen. En fagperson bør have det overordnede ansvar med hensyn til visitation og optagelse, og helst en, der kender alle beboerne. Men samtidig er det vigtigt, at beboerne skal have medbestemmelse omkring, hvem der bør bo sammen, og have lov til at sige til og fra. I hver enhed kan bo 6 personer. Denne gruppe ønsker ikke, at nærmiljøet skal vide, at de har særlige problemer. Det er vigtigt at respektere dette ønske, og ligeledes ønsker gruppen, at der bør udelukkes personer med alvorlige ledsagende psykiatriske komplikationer, da det vil have en alt for negativ indvirkning på de øvrige beboeres trivsel. I tilfælde af, at en ny beboer skal flytte ind, kan man evt. lave en prøveperiode, således at man kan vurdere af hensyn til ansøgeren og de øvrige beboere, om personen passer ind. I forbindelse med tilbagemeldinger om de personer, man var sammen med på weekendopholdet, har vi bedt alle om at komme med en skriftlig vurdering af, hvilke personer de kunne forestille sig de kunne bo sammen med. Flertallet ville ikke udelukke nogen på forhånd, men de gav tydeligt udtryk for, hvem de ville foretrække at bo sammen med. Da der nu er gået en længere periode, siden denne vurdering blev foretaget, er det vigtigt, at vurderingen foretages igen, når det endeligt besluttes at oprette et konkret bofællesskab. Visitationsudvalg Der bør nedsættes et visitationsudvalg med følgende medlemmer: en fagperson, der har kendskab til og erfaringer med personer med Aspergers syndrom, en repræsentant fra beboergruppen, en repræsentant fra forældregruppen, en repræsentant fra bestyrelsen og en repræsentant fra den kommune, som man har indgået aftalen sammen med. Optagelseskriterier Diagnosen normalt begavet med autisme eller Aspergers syndrom. Fra års-alderen. Dagbeskæftigelse i form af videreuddannelse, arbejde, jobtræning og lignende. Der udelukkes personer med alvorlige ledsagende psykiatriske komplikationer. 5. Resumé af interviews med personer med kendskab til bofællesskaber for unge/voksne med Aspergers syndrom eller unge/voksne med lignende behov Forældregruppen har med henblik på at søge at opsamle erfaringer fra blandt andet eksisterende bofællesskaber gennemført en række interviews. Nedenfor gives en oversigt over de gennemførte interviews og erfaringerne fra bofællesskaberne søges efterfølgende opsummeret.

17 Følgende interviews er foretaget: 18. april 2002 Forstander Vibeke Holm Bofællesskabet F.B. Bakkevej, Bakkevej 59, 3460 Birkerød. (I det følgende kaldet Bakkevej). Taget i brug i Beboerne hører inden for målgruppen autisme eller Aspergers syndrom. (Interview ved Tine Heerup og Kirsten Mehnke) 30. april 2002 (med opfølgning 16. maj 2002) David Sansome (forælder til ung mand, som bor i F.B. Bakkevej) (Telefonisk interview ved Benny Majborn) Claus Oldrup Frederiksborgvej 210, 2400 København NV Opgangsfællesskab på Frederikssundsvej for sindslidende samt 3 med Aspergers syndrom (Interview ved Kirsten Worm og Edith Schreuder) April 2002 Arne Bjergfelt I bestyrelsen for Sofiefonden (Telefonisk interview ved Hugo von Linstow) Juni 2002 Socialpædagog Mariann Kølvraa Opgangsfællesskabet Niels Juelsgade 70, 8000 Århus C. (I det følgende kaldet SORAS). Taget i brug i april En del af SORAS, som hører under Hinnerup-Kollegiet. Opgangsfællesskab for voksne med Aspergers syndrom. (Telefonisk interview ved Bodil Majborn) 23. juni 2002 Conni Lyngroes Initiativtager til bofællesskab i Tørring-Uldum kommune. (I det følgende kaldet BTU). Forventes taget i brug i (Telefonisk interview ved Benny Majborn) Initiativ og tidsforløb Bofællesskaberne er blevet til på initiativ fra forældre. For Bakkevej og BTU var initiativtagerne enkeltpersoner. For både Bakkevej og BTU arbejdede man med projektet i ca. 4 år, inden boligerne kunne tages (bliver taget) i brug

18 Offentlig eller selvejende institution? SORAS og BTU er etableret i henholdsvis amtsligt og kommunalt regi. Bakkevej er en selvejende institution. I et tidligere interview ( ) med Jørgen Lindgreen, formand for Landsforeningen Autisme, anbefalede han at etablere bofællesskaber i kommunalt regi, hvilket efter hans opfattelse ville give den bedste sikring på langt sigt. En selvejende institution kan imidlertid være mere fleksibel. Bakkevej har en driftsaftale med Frederiksborg Amt. Interviewene giver ikke grundlag for at foretrække den ene model frem for den anden. Indretning SORAS er et opgangsfællesskab i Århus med 9 lejligheder samt fælleslokaler, afdelingslederkontor og møderum. SORAS fungerer endvidere som støttecenter for andre unge, der bor i egen bolig andetsteds. Bakkevej og BTU er begge i ét plan med hver 6 private boenheder og tilhørende fællesarealer. På Bakkevej har de 6 private boenheder opholdsstue, soverum og badeværelse, medens der er ca. 150 m2 fællesareal med køkken, spisestue, opholdsområder og personalerum samt ca. 75 m2 andre rum omfattende bryggers/vaskerum, hobbyrum, værksted og garage. På BTU får hver beboer en torums-lejlighed med eget tekøkken, toilet og bad. Hertil kommer et stort fælleskøkken og fællesareal. I alt ca. 85 m2 pr. person inklusive fællesrum. Beboergruppens sammensætning David Sansome og Arne Bjergfelt lagde stor vægt på beboergruppens sammensætning. På Bakkevej blev de unge udvalgt af personalet, som havde kendskab til dem i forvejen. Aldersspredningen (fra 23 til 43 år på Bakkevej) anses for at være uproblematisk. For SORAS foregår visitationen via kommune og amt. I BTU forventes de fleste beboere at komme fra Gudenå-kollegiet. (En uddybning vedr. beboersammensætning kan formentlig fås ved henvendelse til forstanderen for Gudenå-kollegiet). Beboernes økonomi Vi har p.t. kun en detaljeret redegørelse for beboernes økonomi for Bakkevej. For Bakkevej forventes beboerne at have højeste førtidspension (ca kr. pr. måned) eller tilsvarende indtægt. Når de faste ydelser er trukket, vil beboernes rådighedsbeløb blive ca kr. pr. måned. Heraf opspares 1700 kr. pr. måned til sundhed (medicin, tandlæge, frisør m.m.), tøj og ferier inkl. lommepenge. Til privatforbrug er der derefter ca kr. pr. måned. For BTU er der planlagt med, at det skal kunne bygge på mellemste førtidspension. Personale For SORAS udgør personalet tre fuldtidsansatte (3 x 37 timer pr. uge). Der er personale

19 dagligt fra kl til 21, dog minus søndage og helligdage. For Bakkevej er der to fuldtidsansatte og 5 assistenter på deltid. Der er nattevagt og altid mindst en ansat til stede, når beboerne er hjemme, og to ansatte alle hverdage fra kl. 15 til kl. 22. For BTU bliver der tale om dagpersonale, som ikke bor på stedet. Formentlig vil kommunen købe personale på Gudenå-kollegiet, som også vil være på tilkald. Vi har også referater af telefonsamtaler med David Sansome, Arne Bjergfelt og Conni Lyngroes, men de er i det væsentlige dækket af teksten i afsnit 4. Endelig har vi haft et interview med advokat Ture Lindgren om juridiske aspekter vedr. bofællesskaber.

PROBLEMADFÆRD OG LEDSAGENDE FORSTYRRELSER. Demetrious Haracopos Center for Autisme

PROBLEMADFÆRD OG LEDSAGENDE FORSTYRRELSER. Demetrious Haracopos Center for Autisme PROBLEMADFÆRD OG LEDSAGENDE FORSTYRRELSER Demetrious Haracopos Center for Autisme Håndtering af problemadfærd og ledsagende af forstyrrelser Hos mennesker med autisme, ADHD og andre psykiske lidelser Af

Læs mere

FAKTUELLE OPLYSNINGER. Virksomhedsleder Hanne Steen Tlf. 25363231 Mail: hst@cfd.dk. Stedfortræder Karina Milton Tlf. 51315343 Mail: kbn@cfd.

FAKTUELLE OPLYSNINGER. Virksomhedsleder Hanne Steen Tlf. 25363231 Mail: hst@cfd.dk. Stedfortræder Karina Milton Tlf. 51315343 Mail: kbn@cfd. Lovgrundlag: Serviceloven 85 FAKTUELLE OPLYSNINGER Kontaktoplysninger Støttecenter Hovedstaden Jernbanevej 10-12 2600 Glostrup Tlf. 44391310 Fax: 44391311 Mail: hst@cfd.dk Virksomhedsleder Hanne Steen

Læs mere

Målgruppe SUF Albertslund er et tilbud om støtte og behandling i egen bolig for:

Målgruppe SUF Albertslund er et tilbud om støtte og behandling i egen bolig for: Indledning SUF Albertslund er et socialpædagogisk støtte- og behandlingstilbud til unge mellem 18 og ca. 35 år med sociale, adfærds, personlige, psykiske og/eller psykiatriske problemer. SUF Albertslund

Læs mere

Virksomhedsbeskrivelse

Virksomhedsbeskrivelse Virksomhedsbeskrivelse Indhold 1. Virksomhedsbeskrivelse... Side 3 2. Grundlaget for Bofællesskabet Kirsten Marie... Side 4 3. Institutionens grundlæggende opgaver... Side 4 - Formål - Målgruppe 4. Institutionens

Læs mere

1. Præsentation I 1.1 og 1.2 beskrives institutionens/gruppens beliggenhed, antal brugere, personalenormeringer og belægning.

1. Præsentation I 1.1 og 1.2 beskrives institutionens/gruppens beliggenhed, antal brugere, personalenormeringer og belægning. Virksomhedsplan for Bofællesskabet Højbo 2014 1. Præsentation I 1.1 og 1.2 beskrives institutionens/gruppens beliggenhed, antal brugere, personalenormeringer og belægning. Til bofællesskabet er der tilknyttet

Læs mere

Serviceramme Støtte i eget hjem og botilbud til borgere med autisme og andre udviklingsforstyrrelser

Serviceramme Støtte i eget hjem og botilbud til borgere med autisme og andre udviklingsforstyrrelser Serviceramme Støtte i eget hjem og botilbud til borgere med autisme og andre udviklingsforstyrrelser Herning VHP Dokument VHP Sagsgange Dokumentansvarlig Hans Grarup Serviceramme Støtte i eget hjem Titel

Læs mere

Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie

Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie 1 Indledning. Socialministeriets krav om udarbejdelse af kvalitetsstandard for botilbud egnet til ophold er hjemlet i 139 i lov

Læs mere

Socialpædagogisk Vejledning

Socialpædagogisk Vejledning Til sagsbehandler og andre interessenter Socialpædagogisk Vejledning Støtte og vejledning i og uden for eget hjem 85 (Indeholder oversigt over ydelser) DAGTILBUD FOR VOKSNE UDVIKLINGSHÆMMEDE 1 2 Støtte

Læs mere

Bofællesskaberne 2013-2015

Bofællesskaberne 2013-2015 En beskrivelse af målgruppe, metoder, tilgange og ydelser, der understøtter borgernes behov og udvikling i Bofællesskaberne 2013-2015 Målgruppen Bofællesskaberne består af 5 teams, Team Vesterbro, Team

Læs mere

KVALITETSSTANDARD FOR fabos Hjørnet gruppe 1-2

KVALITETSSTANDARD FOR fabos Hjørnet gruppe 1-2 Odder Kommune KVALITETSSTANDARD FOR fabos Hjørnet gruppe 1-2 Overordnet formål med indsatsen: indgår i 85/83 i Serviceloven.Støtte til voksne, som har en varig betydelig nedsat funktionsevne, og som derfor

Læs mere

Årlig tilsynsredegørelse for kommunale institutioner og private tilbud i Esbjerg Kommune for børn og unge 2011.

Årlig tilsynsredegørelse for kommunale institutioner og private tilbud i Esbjerg Kommune for børn og unge 2011. Årlig tilsynsredegørelse for kommunale institutioner og private tilbud i Esbjerg Kommune for børn og unge 2011. Indhold Konklusion og sammenfatning Generelt vedr. tilsyn Uddybning af fokus i ft konkrete

Læs mere

Servicedeklaration for. Støttecenteret Egeparken 2 Bofællesskabet Egeparken 62

Servicedeklaration for. Støttecenteret Egeparken 2 Bofællesskabet Egeparken 62 Servicedeklaration for Støttecenteret Egeparken 2 Bofællesskabet Egeparken 62 BO & AKTIV Sekretariatet Pugesøvej 22 5600 Faaborg Telefon: 72530682 Mail: boaktiv@faaborgmidtfyn.dk Hjemmeside: www.bo-og-aktiv.dk

Læs mere

Amanda Kollegiet Ågerupvej 66 2750 Ballerup tlf.70272526

Amanda Kollegiet Ågerupvej 66 2750 Ballerup tlf.70272526 Juni 2011 Ungdomsproblemer.dk tilbyder et kollegielignende opholdssted efter servicelovens 142,6 tilbud. Der er plads til fire unge. Tilbuddet kan både benyttes af kommuner såvel som private. Indholdsfortegnelse:

Læs mere

Handicap-Psykiatriafdelingen har adresse på: Midtpunktet, Jernbanegade 77, 5500 Middelfart. Tlf. 8888 4680.

Handicap-Psykiatriafdelingen har adresse på: Midtpunktet, Jernbanegade 77, 5500 Middelfart. Tlf. 8888 4680. Indledning I Lov om Social Service 85, er det muligt at søge Handicap- og Psykiatriafdelingen om at få socialpædagogisk støtte i eget hjem. For at blive tildelt socialpædagogisk støtte, skal du have en

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 16-08-2012 02-10-2012 158-12 4300069-12

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 16-08-2012 02-10-2012 158-12 4300069-12 Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 16-08-2012 02-10-2012 158-12 4300069-12 Status: Gældende Principafgørelse om: anbragt uden for hjemmet - egenbetaling - fritagelse

Læs mere

Dækning af tabt arbejdsfortjeneste ifølge Lov om Social Service 42.

Dækning af tabt arbejdsfortjeneste ifølge Lov om Social Service 42. Dækning af tabt arbejdsfortjeneste ifølge Lov om Social Service 42. Lov om social service s formål ifølge 1 er: - at tilbyde rådgivning og støtte for at forebygge sociale problemer - at tilbyde en række

Læs mere

Servicedeklaration for Bo- og aflastningstilbuddet Skelbakken 2015

Servicedeklaration for Bo- og aflastningstilbuddet Skelbakken 2015 Servicedeklaration for Bo- og aflastningstilbuddet Skelbakken 2015 Praktiske oplysninger Skelbakken 9, 2690 Karlslunde Tlf. 46 16 17 18 Forstander: Birthe Hansen Hjemmeside: www.skelbakken.dk E-mail: skelbakken@regionsjaelland.dk

Læs mere

Kvalitetsbeskrivelse for Socialpsykiatrisk Støtte i eget Hjem

Kvalitetsbeskrivelse for Socialpsykiatrisk Støtte i eget Hjem Kvalitetsbeskrivelse for Socialpsykiatrisk Støtte i eget Hjem efter Lov om Social Service 85 Socialpsykiatrisk Center Herning FEB 2014 Indholdsfortegnelse. 1. Indledning. side 3 2. Værdigrundlag for støtte

Læs mere

KVALITETSSTANDARD FOR fabos Krogen

KVALITETSSTANDARD FOR fabos Krogen Odder Kommune KVALITETSSTANDARD FOR fabos Krogen Overordnet formål med indsatsen: dækker ydelsen? med indgår i 85/83 i Serviceloven Støtte til voksne, som har en varig betydelig nedsat funktionsevne, og

Læs mere

Demenspolitik Jammerbugt Kommune

Demenspolitik Jammerbugt Kommune Demenspolitik Jammerbugt Kommune Udredning og diagnosticering - Der skal findes let tilgængelige informationer for alle borgere om demens og tidlige symptomer. - Alle borgere med demenssymptomer har ret

Læs mere

Servicedeklaration for Lundens Bofællesskab

Servicedeklaration for Lundens Bofællesskab Servicedeklaration for Lundens Bofællesskab Lovgrundlag: Lundens Bofællesskab drives i henhold til 107 i Serviceloven. 107, stk. 1: Kommunalbestyrelsen kan tilbyde midlertidigt ophold i boformer til personer,

Læs mere

Juli 2003. Et redskab til matchning af brugere og botilbud. Indflytningsparathedsskema IPAS. for evaluering

Juli 2003. Et redskab til matchning af brugere og botilbud. Indflytningsparathedsskema IPAS. for evaluering Juli 2003 Et redskab til matchning af brugere og botilbud Indflytningsparathedsskema IPAS for evaluering Forord Notatet om indflytningsparathedsskemaet IPAS er udarbejdet på baggrund af en evaluering af

Læs mere

Servicedeklaration/Kvalitetsstandard - Birkevangen

Servicedeklaration/Kvalitetsstandard - Birkevangen Page 1 of 5 Intranote / Forvaltninger / Borger & Arbejdsmarked / Social & Tilbud / Kvalitetsstandarder/Servicedeklarationer / Psykiatri Birkevangen Servicedeklaration/Kvalitetsstandard - Birkevangen Socialpsykiatrisk

Læs mere

Kvalitetsstandard for Borgerstyret Personlig Assistance (BPA)

Kvalitetsstandard for Borgerstyret Personlig Assistance (BPA) Kvalitetsstandard for Borgerstyret Personlig Assistance (BPA) Område Lovgrundlag Formål med indsatsen Målgruppe Borgerstyret Personlig Assistance for personer med betydelig nedsat fysisk eller psykisk

Læs mere

Børn med social-kognitive vanskeligheder

Børn med social-kognitive vanskeligheder Børn med social-kognitive vanskeligheder Hvordan håndterer vi dette i spejderarbejdet? 01-03-2013 LIMBIS / Mikala Lousdal Liemann 1 Model for diagnoserne ADHD 3-12 af 100 Aggressiv adfærd ASF 3-15 af 1000

Læs mere

Ydelsespakkerne skal ses som supplement til de godkendte kvalitetsstandarder for de tilsvarende i Serviceloven.

Ydelsespakkerne skal ses som supplement til de godkendte kvalitetsstandarder for de tilsvarende i Serviceloven. Ydelseskatalog Det specialiserede socialområde for voksne 1. januar 2015 Indledning Dette katalog beskriver de ydelsespakker og indsatser, som Handicap og Psykiatri i Haderslev Kommune tilbyder borgere

Læs mere

Serviceydelser i henhold til 85 i Lov om social service

Serviceydelser i henhold til 85 i Lov om social service Socialpædagogisk vejledning Dagtilbud for voksne udviklingshæmmede Serviceydelser i henhold til 85 i Lov om social service Lov om social service, 85, Kapitel 16, Personlig hjælp, omsorg og pleje samt plejetestamenter

Læs mere

Vejledningen indeholder først en oversigt over de 10 takstgruppers niveaudeling i venstre kolonne støtteniveauet og i højre kolonne typen af ydelse

Vejledningen indeholder først en oversigt over de 10 takstgruppers niveaudeling i venstre kolonne støtteniveauet og i højre kolonne typen af ydelse Vejledning til Ydelsesbeskrivelser Indhold Vejledningen indeholder først en oversigt over de 10 takstgruppers niveaudeling i venstre kolonne støtteniveauet og i højre kolonne typen af ydelse Herefter følger

Læs mere

Disse og andre emner, vi selv bestemmer os for, tager vi fædre op i netværksgruppen. Her kan vi tale tvangsfrit og gå i dybden - hvis vi vil!

Disse og andre emner, vi selv bestemmer os for, tager vi fædre op i netværksgruppen. Her kan vi tale tvangsfrit og gå i dybden - hvis vi vil! Søndag, 30/6 Fælles oplæg Autisme og familien - 2 brødre - én diagnose v/teit og Tore Bang Heerup Oplægget fokuserer på hvordan det er at leve med autisme i familien. Som overskriften siger, handler oplægget

Læs mere

Merudgiftsydelse til voksne efter Lov om social service 100.

Merudgiftsydelse til voksne efter Lov om social service 100. Merudgiftsydelse til voksne efter Lov om social service 100. Lov om social service s formål ifølge 1 er: - at tilbyde rådgivning og støtte for at forebygge sociale problemer - at tilbyde en række almene

Læs mere

Haugegaard. En del af

Haugegaard. En del af Haugegaard Et udviklingsorienteret bo-, arbejds- og aktivitetstilbud for unge voksne med neurologiske og psykosociale problemstillinger, fx autisme, ADHD, OCD, lettere hjerneskader og dysfunktioner En

Læs mere

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM TRÆTHED www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er

Læs mere

Tilsynsrapport for uanmeldt tilsyn

Tilsynsrapport for uanmeldt tilsyn Aarhus Kommune, Socialforvaltningen, Tilsynsenheden Tilsynsrapport for uanmeldt tilsyn 10. september 2012 Oplysninger om tilbuddet Tilbuddets navn Jobkollegiet Tilbudstype og form Privat botilbud, der

Læs mere

Serviceramme Støtte i eget hjem og botilbud til udviklingshæmmede

Serviceramme Støtte i eget hjem og botilbud til udviklingshæmmede Serviceramme Støtte i eget hjem og botilbud til udviklingshæmmede Herning VHP Dokument VHP Sagsgange Dokumentansvarlig Hans Grarup Titel Støtte i eget hjem og botilbud til udviklingshæmmede Socialpædagogisk

Læs mere

Anmeldt tilsyn 2010 Østervang Tematiseret tilsyn fritidsaktiviteter

Anmeldt tilsyn 2010 Østervang Tematiseret tilsyn fritidsaktiviteter Region Hovedstaden - Handicap Anmeldt tilsyn 2010 Østervang Tematiseret tilsyn fritidsaktiviteter Regionsgården Blok E-stuen Kongens Vænge 2 3400 Hillerød www.handicap-regionh.dk Dato for tilsyn: 1. november

Læs mere

Servicedeklaration for Forsorgshjemmet Roskildehjemmet 2015

Servicedeklaration for Forsorgshjemmet Roskildehjemmet 2015 Servicedeklaration for Forsorgshjemmet Roskildehjemmet 2015 Praktiske oplysninger Gammelgårdsvej 1 B, 4000 Roskilde Tlf. 46 36 90 00 Forstander: Per Hans Viinblad Thuesen Hjemmeside: www.roskildehjemmet.dk

Læs mere

Notat. Kvalitetsstandarder i bostøtte efter servicelovens 85 til voksne med handicap. Århus Kommune. Den 3. august 2010. Socialforvaltningen

Notat. Kvalitetsstandarder i bostøtte efter servicelovens 85 til voksne med handicap. Århus Kommune. Den 3. august 2010. Socialforvaltningen Notat Den 3. august 2010 Kvalitetsstandarder i bostøtte efter servicelovens 85 til voksne med handicap Århus Kommune Socialforvaltningen Dette notat beskriver socialpædagogisk støtte - bostøtte til voksne

Læs mere

Kvalitetsstandard for ophold i botilbud på handicap- og psykiatriområdet (Servicelovens 108)

Kvalitetsstandard for ophold i botilbud på handicap- og psykiatriområdet (Servicelovens 108) Myndighedsafdelingen Kvalitetsstandard for ophold i botilbud på handicap- og psykiatriområdet (Servicelovens 108) Godkendt i Kommunalbestyrelsen den 12. november 2013 Acadre doc. 150820-13 1. Indledning

Læs mere

Støttecentret. Fønix Humlebo Café Nebsager Bomiljø Marievænget Rehabilitering Aflastning Opsøgende pædagogisk arbejde Ledsagelse Kursus virksomhed m.

Støttecentret. Fønix Humlebo Café Nebsager Bomiljø Marievænget Rehabilitering Aflastning Opsøgende pædagogisk arbejde Ledsagelse Kursus virksomhed m. Støttecentret Fønix Humlebo Café Nebsager Bomiljø Marievænget Rehabilitering Aflastning Opsøgende pædagogisk arbejde Ledsagelse Kursus virksomhed m.m Indhold Støttecentret specialvejledere i 85...5 Værdigrundlag...

Læs mere

Administrationsgrundla

Administrationsgrundla Godkendt i Udvalget for Voksne 25. august 2014 Administrationsgrundlag for socialpædagogisk støtte til voksne med særlige behov 1. Indhold i administrationsgrundlaget Dette administrationsgrundlag beskriver

Læs mere

ADHD i et socialt perspektiv

ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv En livslang sårbarhed ikke nødvendigvis livslange problemer ADHD betegnes ofte som et livslangt handicap. Det betyder imidlertid ikke, at en person

Læs mere

Uanmeldt tilsyn i Boenheden Skipper Clementsvej, Jammerbugt Kommune. Torsdag den 27. oktober 2011 fra kl. 13.00

Uanmeldt tilsyn i Boenheden Skipper Clementsvej, Jammerbugt Kommune. Torsdag den 27. oktober 2011 fra kl. 13.00 TILSYNSRAPPORT Uanmeldt tilsyn i Boenheden Skipper Clementsvej, Jammerbugt Kommune Torsdag den 27. oktober 2011 fra kl. 13.00 Indledning Vi har på vegne af Jammerbugt Kommune aflagt tilsynsbesøg i Boenheden

Læs mere

Forslag til kvalitetsstandard. for socialpædagogisk støtte til borgere i eget hjem. 85 serviceloven

Forslag til kvalitetsstandard. for socialpædagogisk støtte til borgere i eget hjem. 85 serviceloven Forslag til kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte til borgere i eget hjem 85 serviceloven Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen 2011 1 Indledende 3 Principper 3 Socialpædagogisk støtte 4 Hvem

Læs mere

Vi har forud for dette tilsyn aflagt besøg på stedet for at hilse på og se rammerne.

Vi har forud for dette tilsyn aflagt besøg på stedet for at hilse på og se rammerne. TILSYNSRAPPORT 2008 Uanmeldt tilsyn i Bofællesskabet Jyllandsgade - Mejsevej, Skive Kommune (Hjalmar Kjems Allé og Mejsevej) Tirsdag den 14. oktober 2008 fra kl. 12.00 Indledning Vi har på vegne af Skive

Læs mere

Bogstaverne i N.A.B.O. står for:

Bogstaverne i N.A.B.O. står for: N.A.B.O. er et samværs- og aktivitetssted, samt en boenhed, for voksne psykisk sårbare, som er beliggende på Amager. N.A.B.O. er et tilbud til Københavns kommunes borgere, som kan komme frivilligt og uden

Læs mere

Tilsynsrapport for uanmeldt tilsyn på Jobkollegiet

Tilsynsrapport for uanmeldt tilsyn på Jobkollegiet Aarhus Kommune, Socialforvaltningen, Tilsynsenheden Tilsynsrapport for uanmeldt tilsyn på Jobkollegiet 7. oktober 2013 Oplysninger om tilbuddet Tilbuddets navn Jobkollegiet Tilbudstype og form Privat botilbud,

Læs mere

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre Sund psykisk udvikling hos børn til forældre Ingen enkle svar Alle forældre er optaget af, hvordan man bedst muligt ruster sit barn til at møde verdens udfordringer. Hvordan sikrer man barnet en sund,

Læs mere

RESSOURCE KONSULENTER

RESSOURCE KONSULENTER RESSOURCE KONSULENTER Projekt sundhed på arbejdsmarked Formål med projektet Projektets overordnede formål er at borgere som er sygdomsramte pga stress, angst, depression vender tilbage på arbejdsmarkedet

Læs mere

Servicedeklarationer for tilbud til udsatte borgere Godkendt i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget d. 28. oktober 2014

Servicedeklarationer for tilbud til udsatte borgere Godkendt i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget d. 28. oktober 2014 Servicedeklarationer for tilbud til udsatte borgere Godkendt i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget d. 28. oktober 2014 1 Servicedeklaration Viborg Krisecenter Tilbuddets navn og kontaktoplysninger: Viborg

Læs mere

TILBUD TIL BRUGERE AF SOCIALPSYKIATRIEN PÅ ÆRØ

TILBUD TIL BRUGERE AF SOCIALPSYKIATRIEN PÅ ÆRØ Ny udgave TILBUD TIL BRUGERE AF SOCIALPSYKIATRIEN PÅ ÆRØ Idegrundlag Det kommunale tilbud, til mennesker med en psykisk lidelse på Ærø, bygger på den opfattelse, at enhver har ret til at være og blive

Læs mere

"Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov

Klik her og indsæt billede eller slet teksten Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov "Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov En ny Sundhedspolitik I forbindelse med at Egedal Kommune er i gang med at udarbejde en

Læs mere

VELKOMMEN TIL VESTERBO... 3 FAKTA OM VESTERBO... 4 ADRESSE/TELEFON... 4 ANTAL BOLIGER... 5 KONTAKTPERSON... 5 LEJLIGHEDERNE... 6

VELKOMMEN TIL VESTERBO... 3 FAKTA OM VESTERBO... 4 ADRESSE/TELEFON... 4 ANTAL BOLIGER... 5 KONTAKTPERSON... 5 LEJLIGHEDERNE... 6 VESTERBO VELKOMMEN INDHOLDSFORTEGNELSE VELKOMMEN TIL VESTERBO... 3 FAKTA OM VESTERBO... 4 ADRESSE/TELEFON... 4 ANTAL BOLIGER... 5 KONTAKTPERSON... 5 LEJLIGHEDERNE... 6 STØRRELSE... 6 BOLIGSELSKAB/HUSLEJE...

Læs mere

Kvalitetsstandard Haderslev Krisecenter 1. januar 2013

Kvalitetsstandard Haderslev Krisecenter 1. januar 2013 Kvalitetsstandard Haderslev Krisecenter 1. januar 2013 1. Fysiske rammer Antallet af pladser og de fysiske rammer 1.1 Antal pladser og Haderslev Krisecenter har 4 pladser/værelser beliggende fysiske rammer

Læs mere

Kvalitetsstandard for bostøtte i henhold til Servicelovens 85 for støtte i eget hjem indenfor Socialområdet

Kvalitetsstandard for bostøtte i henhold til Servicelovens 85 for støtte i eget hjem indenfor Socialområdet Kvalitetsstandard for bostøtte i henhold til Servicelovens 85 for støtte i eget hjem indenfor Socialområdet Godkendt af Voksen- og Plejeudvalget på møde den 24.11.2011 Godkendt af Kommunalbestyrelsen på

Læs mere

Oplysninger om det aktuelle tilsyn: Der aflægges uanmeldt tilsynsbesøg d. 18. november 2013 i tidsrummet 14.30 16.30.

Oplysninger om det aktuelle tilsyn: Der aflægges uanmeldt tilsynsbesøg d. 18. november 2013 i tidsrummet 14.30 16.30. Tilsynsnotat af 18. november 2013. Uanmeldt tilsyn. Navn: C. Knaps Minde Lovgrundlag: SEL 66 stk. 1, nr. 6 Adresse: E-mail: Aldersrovej 1-3, 8600 Silkeborg km@silkeborg.dk Telefon: Tlf. 8970 5278 / Nattevagt

Læs mere

Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune Praktikstedsbeskrivelse

Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune Praktikstedsbeskrivelse Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune Praktikstedsbeskrivelse Praktikstedets navn og adresse Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune Bostøtten team Midtby Psykiatriens hus Falkevej 5 8600 Silkeborg www.socialpsykiatri-silkeborg.dk

Læs mere

Hermed fremsendes forslag til oprettelse af Aflastningstilbud på Ishøjgård.

Hermed fremsendes forslag til oprettelse af Aflastningstilbud på Ishøjgård. Kristelig Forening til Bistand for Børn og Unge Dronningensvej 4, 2 Postboks 169 2000 Frederiksberg Telefon 38 88 36 36 kfbu@kfbu.dk Telefax 38 88 03 13 www.kfbu.dk Postgiro 502-2878 Centerchef Charlotte

Læs mere

Tilsynsrapport Socialtilsyn Øst

Tilsynsrapport Socialtilsyn Øst Tilsynsrapport Socialtilsyn Øst Tilsynstype: Driftsorienteret tilsyn Område: Sociale tilbud Praktiske oplysninger Tilsynsrapporten indeholder socialtilsynets bedømmelse og vurdering af om tilbuddet fortsat

Læs mere

Kvalitetsstandard for hjælp og støtte efter Servicelovens 85 2015

Kvalitetsstandard for hjælp og støtte efter Servicelovens 85 2015 Kvalitetsstandard for hjælp og støtte efter Servicelovens 85 2015 21. april 2015 Center for Handicap & Psykiatri Torvegade 15 4200 Slagelse Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Lovgrundlag... 3 2.1.

Læs mere

Handicapfaggruppens Handicapkonference 2010. Workshop om Børnesamtalen - børn med udviklingsforstyrrelser. torsdag d.11.marts 2010

Handicapfaggruppens Handicapkonference 2010. Workshop om Børnesamtalen - børn med udviklingsforstyrrelser. torsdag d.11.marts 2010 Handicapfaggruppens Handicapkonference 2010 Workshop om Børnesamtalen - børn med torsdag d.11.marts 2010 Inge Louv Socialrådgiver handicapkonsulent www.ingelouv.dk Kort gennemgang af grundlæggende forstyrrelser

Læs mere

VELKOMMEN TIL SØBO PLEJECENTER... 3 FAKTA OM SØBO PLEJECENTER... 4 ADRESSE/TELEFON... 4 ANTAL BOLIGER... 4 PERSONALE... 4 KONTAKTPERSON...

VELKOMMEN TIL SØBO PLEJECENTER... 3 FAKTA OM SØBO PLEJECENTER... 4 ADRESSE/TELEFON... 4 ANTAL BOLIGER... 4 PERSONALE... 4 KONTAKTPERSON... SØBO VELKOMMEN INDHOLDSFORTEGNELSE VELKOMMEN TIL SØBO PLEJECENTER... 3 FAKTA OM SØBO PLEJECENTER... 4 ADRESSE/TELEFON... 4 ANTAL BOLIGER... 4 PERSONALE... 4 KONTAKTPERSON... 4 LEJLIGHEDERNE... 5 STØRRELSE...

Læs mere

Familieliv med ADHD ADHD KONFERENCE 2014. Cand. Psych. Dorte Damm Specialist i børneneuropsykologi og psykoterapi

Familieliv med ADHD ADHD KONFERENCE 2014. Cand. Psych. Dorte Damm Specialist i børneneuropsykologi og psykoterapi Familieliv med ADHD ADHD KONFERENCE 2014 Cand. Psych. Dorte Damm Specialist i børneneuropsykologi og psykoterapi Familier med ADHD Høj grad af arvelighed Familiens funktion Familiens forståelse af barnet

Læs mere

Checklisten indeholder spørgsmål om følgende emner:

Checklisten indeholder spørgsmål om følgende emner: 29 BILAG C CHECKLISTE Checkskema handlingsplan Checklisten indeholder en række spørgsmål, som tilsammen dækker en væsentlig del af det psykiske arbejdsmiljø. Spørgsmålene er tænkt som et oplæg til virksomhedens

Læs mere

Det skal gi` mening for Kristian

Det skal gi` mening for Kristian Kristian benytter sig af de muligheder, der er for at deltage i aktiviteter i Else Hus i det omfang han kan rumme det. Det går bedst i mindre doser som her på billedet, hvor Kristian er på sit ugentlige

Læs mere

Fonden Bo- og Beskæftigelse

Fonden Bo- og Beskæftigelse Fonden Bo- og Beskæftigelse (Selvejende institution) Et tilbud om bolig, beskyttet beskæftigelse, afklaringsforløb, ungdomsuddannelse og samvær til personer med en Autisme-Spektrum-Forstyrrelse (ASF) SL

Læs mere

SPECIALTILBUDDET NYSTED ET SPECIALISERET DAGTILBUD FOR BORGERE MED AUTISME SPEKTRUM FORSTYRRELSER OG LIGENDE PROBLEMATIKKER.

SPECIALTILBUDDET NYSTED ET SPECIALISERET DAGTILBUD FOR BORGERE MED AUTISME SPEKTRUM FORSTYRRELSER OG LIGENDE PROBLEMATIKKER. SPECIALTILBUDDET NYSTED ET SPECIALISERET DAGTILBUD FOR BORGERE MED AUTISME SPEKTRUM FORSTYRRELSER OG LIGENDE PROBLEMATIKKER. DEN SOCIALE VIRKSOMHED FALSTER JANUAR 2010 INDHOLDSFORTEGNELSE Beskrivelse af

Læs mere

Tilbudsdeklaration. Præstehaven Socialpsykiatrisk Støttecenter. Næstved Kommune

Tilbudsdeklaration. Præstehaven Socialpsykiatrisk Støttecenter. Næstved Kommune Tilbudsdeklaration Præstehaven Socialpsykiatrisk Støttecenter Næstved Kommune Indholdsfortegnelse: Tilbudsdeklaration... 1 Præstehaven... 1 Socialpsykiatrisk Støttecenter... 1 Næstved Kommune... 1 Indholdsfortegnelse:...

Læs mere

Velkommen til Bøgen. Bøgemarksvej 5 9230 Svenstrup

Velkommen til Bøgen. Bøgemarksvej 5 9230 Svenstrup Velkommen til Bøgen Bøgemarksvej 5 9230 Svenstrup Velkommen til Bøgen Bøgen er et tilbud til aktive misbrugere, der på grund af et mangeårigt misbrug har behov for pleje og omsorg og desuden har: et svækket

Læs mere

Tilsynsrapport Socialtilsyn Øst

Tilsynsrapport Socialtilsyn Øst Tilsynsrapport Socialtilsyn Øst Tilsynstype: Driftsorienteret tilsyn Område: Sociale tilbud Praktiske oplysninger Tilsynsrapporten indeholder socialtilsynets bedømmelse og vurdering af om tilbuddet fortsat

Læs mere

Ydelseskatalog. Bofællesskabet Østersøen

Ydelseskatalog. Bofællesskabet Østersøen Ydelseskatalog Bofællesskabet Østersøen Juni 2013 Forord Bofællesskabet Østersøen er et bofællesskab for yngre mennesker med forskellige former for udfordringer, i form af udviklingshæmning, udviklingsforstyrrelser,

Læs mere

I Minibo får du en ny chance

I Minibo får du en ny chance I Minibo får du en ny chance Vi skaber nye muligheder for mennesker, hvis liv er skadet af alkohol og andre rusmidler, og hvis hverdag er præget af psykiske lidelser. Behov for ro og tryghed Minibo er

Læs mere

Guldborgsund Kommunes Kvalitetsstandard

Guldborgsund Kommunes Kvalitetsstandard Guldborgsund Kommunes Kvalitetsstandard For Lov om social service 108 Længerevarende botilbud Vedtaget af Byrådet, d. 22. marts 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. Forudsætninger... 3 1.1 Lovgrundlag for tilbud...

Læs mere

I projektet har der været fokus på individuelle tilrettelagte forløb for unge sygemeldte.

I projektet har der været fokus på individuelle tilrettelagte forløb for unge sygemeldte. NOTAT Møllebjergvej 4 433 Hvalsø F 4646 4615 Tove Wetche Jobcenter, Team SDP D 4664 E towe@lejre.dk Dato: 6. juni 213 J.nr.: 13/99 Evalueringsrapport for LBR projekt Beskæftigelses-/uddannelsesindsats

Læs mere

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen!

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental sundhed er langt fra er en selvfølge og desværre synes der at være en tendens til, at flere og flere danskere får vanskeligt ved selv at sikre

Læs mere

Boligforbedring for ældre - vision om et bofænesskab~~

Boligforbedring for ældre - vision om et bofænesskab~~ Boligforbedring for ældre - vision om et bofænesskab~~ En model i 1:1 på Byggeri for Milliarder 87 Mange boliger renoveres i disse år. De.fleste på den traditionelle måde. Men hvorfor iklæ gå '!)le vt[je

Læs mere

INDENRIGS- OG SUNDHEDSMINISTERIET Dato: 26. maj 2003 Kontor: Stabsenheden J. nr.: 2003-2117/515-2 Sagsbeh.: IKM Fil-navn: generel/vandrerhjem

INDENRIGS- OG SUNDHEDSMINISTERIET Dato: 26. maj 2003 Kontor: Stabsenheden J. nr.: 2003-2117/515-2 Sagsbeh.: IKM Fil-navn: generel/vandrerhjem INDENRIGS- OG SUNDHEDSMINISTERIET Dato: 26. maj 2003 Kontor: Stabsenheden J. nr.: 2003-2117/515-2 Sagsbeh.: IKM Fil-navn: generel/vandrerhjem Notat om kommunal støtte til vandrerhjem 1. Kommuners muligheder

Læs mere

Fremtidig organisering af Støttecenter Næsborgvej

Fremtidig organisering af Støttecenter Næsborgvej Fremtidig organisering af Støttecenter Næsborgvej Kommunalbestyrelsen har besluttet at samle tilbuddene til de psykisk sårbare borgere på Næsborgvej 90. Baggrunden er et ønske om at skabe et samlet miljø

Læs mere

Indflytning i plejebolig - et retssikkerhedsmæssigt perspektiv

Indflytning i plejebolig - et retssikkerhedsmæssigt perspektiv Indflytning i plejebolig - et retssikkerhedsmæssigt perspektiv - juridiske og praktiske udfordringer DemensKoordinatorer i DanmarK Årskursus 2015 Flytningen til et passende botilbud skal medføre en klar

Læs mere

Specialområde Udviklingshæmning og ADHD

Specialområde Udviklingshæmning og ADHD Ydelseskatalog 2015 Specialområde Udviklingshæmning og ADHD (SUA) Specialområde Udviklingshæmning og ADHD Psykiatri og Social Møgelkærvej 6, 8800 Viborg www.sua.rm.dk Indholdsfortegnelse 1. Takststruktur

Læs mere

Det har du ret til! til børn og unge 13-17 år, som skal anbringes er eller har været anbragt

Det har du ret til! til børn og unge 13-17 år, som skal anbringes er eller har været anbragt Det har du ret til! til børn og unge 13-17 år, som skal anbringes er eller har været anbragt Pjecen handler om dig! Du har fået denne pjece, fordi du ikke skal bo hjemme hos dine forældre i en periode.

Læs mere

Forstander: Bo Bertelsen Afd. leder: Jakob Skovbakke Tlf.: 9628 4728 E-mail: kobjs@herning.dk

Forstander: Bo Bertelsen Afd. leder: Jakob Skovbakke Tlf.: 9628 4728 E-mail: kobjs@herning.dk Adresse: BYTOFTEN Bo og Aktivitetscenter Bo og Genoptræning Bytoften 75, 7400 Herning Tlf.: 9628 4700 Vagtstuen: 9628 4727 Fax: 9628 4710 Web: www.bytoften.dk Forstander: Bo Bertelsen Afd. leder: Jakob

Læs mere

ANMELDT TILSYN 2013 RØNNEGÅRD

ANMELDT TILSYN 2013 RØNNEGÅRD Den Sociale Virksomhed ANMELDT TILSYN 2013 RØNNEGÅRD Regionsgården Blok E stuen Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Telefon 38 66 50 00 Direkte 38 66 69 59 Web www.densocialevirksomhed.dk Ref.: jasu Dato: 31.

Læs mere

Målsætning og Kvalitetsstandarder for

Målsætning og Kvalitetsstandarder for Målsætning og Kvalitetsstandarder for Støttecentret Skrænten Nyborg kommune Revideret April 2008 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning. 4 2. Målsætning for hjemmevejlederne. 5 2.1. Personalets ressourcer.

Læs mere

Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet

Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet Forskningsnotat 5 Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet Marianne Lyngmose Nielsen Peter Koudahl DPU juni 2011 Indhold Forskningsnotat... 3 Metode... 5 Elevernes nuværende uddannelses-,

Læs mere

Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte.

Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte. Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte. Lovgrundlag: Ydelser indenfor socialpædagogisk støtte 85 i Lov om Social Service (LSS). Hjælp til varetagelse af personlig hygiejne Strukturering af opgaver

Læs mere

Vejledning om ændring af vejledning om særlig støtte til voksne (vejledning nr. 5 til serviceloven)

Vejledning om ændring af vejledning om særlig støtte til voksne (vejledning nr. 5 til serviceloven) Socialudvalget SOU alm. del - Bilag 113 Offentligt Vejledning om ændring af vejledning om særlig støtte til voksne (vejledning nr. 5 til serviceloven) 1. I vejledning nr. 96 af 5. december 2006 om særlig

Læs mere

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks David Glasscock, Arbejds- og Miljømedicinsk Årsmøde Nyborg d. 17. marts 2011 Klinisk vejledning: Tilpasnings- og belastningsreaktioner

Læs mere

Tilsynsrapport 2013 Vejby Bo- og Beskæftigelse - Test af Socialstyrelsens kvalitetsmodel

Tilsynsrapport 2013 Vejby Bo- og Beskæftigelse - Test af Socialstyrelsens kvalitetsmodel Tilsynsrapport 2013 Vejby Bo- og Beskæftigelse - Test af Socialstyrelsens kvalitetsmodel 1. Faktuelle oplysninger Tilbuddets navn, adresse, tlf. samt e-mail Tilbud efter serviceloven Tilsynskonsulent/er

Læs mere

Støtte til unge/voksne med Prader-Willi syndrom

Støtte til unge/voksne med Prader-Willi syndrom Støtte til unge/voksne med Prader-Willi syndrom Severin d. 14. marts 2015 Gitte Madsen Socialrådgiver - handicapkonsulent 1 Boformer Nogle botilbud er oprettet efter serviceloven, enten som et midlertidigt

Læs mere

Veje til job for udsatte borgere: Hvordan gør vi, og hvad koster det? TYPOLOGIER bilag

Veje til job for udsatte borgere: Hvordan gør vi, og hvad koster det? TYPOLOGIER bilag Veje til job for udsatte borgere: Hvordan gør vi, og hvad koster det? TYPOLOGIER bilag Veje til job for udsatte borgere: Hvordan gør vi, og hvad koster det? Af Marianne Saxtoft, Kim Madsen og Uffe Bech

Læs mere

Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU)

Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU) Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU) Formålet med uddannelsen Fra 1. august 2007 er der et lovkrav om at alle kommuner skal tilbyde en ungdomsuddannelse til unge med særlige behov. Uddannelsen

Læs mere

Hans Jørgen Søgaard. Forskningsleder, Ph.D., Psykiatrisk Forskningsenhed Vest. Overlæge Regionspsykiatrien Herning

Hans Jørgen Søgaard. Forskningsleder, Ph.D., Psykiatrisk Forskningsenhed Vest. Overlæge Regionspsykiatrien Herning Hans Jørgen Søgaard Forskningsleder, Ph.D., Psykiatrisk Forskningsenhed Vest Overlæge Regionspsykiatrien Herning BAGGRUND Læge siden 1978 Arbejdet med psykiatri siden 1982/1978 Speciallæge i psykiatri

Læs mere

Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor?

Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor? Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor? ADHD konferencen 2014, Kolding Christina Mohr Jensen Psykolog Forskningsenheden for Børne- og Ungdomspsykiatri Aalborg Vi skal se på følgende emner:

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

1 års rapport Høreforeningens Projekt Netværksdannelse

1 års rapport Høreforeningens Projekt Netværksdannelse 0 1 års rapport 1 års rapport - Find vej i hørejunglen, med netværksgruppen som GPS http://www.hoereforeningen.dk/netvaerksgrupper Netværk kan give styrke til at klare de høremæssige udfordringer jobmæssigt

Læs mere

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt.

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. pårørende Still fra SOMETHING LIKE HAPPINESS Director: Bohdan Slama Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. AF ELSE CHRISTENSEN

Læs mere

LANDSFORENINGEN AUTISME. Forældrekurser

LANDSFORENINGEN AUTISME. Forældrekurser LANDSFORENINGEN AUTISME Forældrekurser Bl.a. Grønne aftener Etablering af netværksgrupper Søskendekurser Bedsteforældre- og pårørendekursus Kend serviceloven Teenage-ramte forældre Botilbud hvor flytter

Læs mere

Kvalitetsstandard for Omsorgstandpleje

Kvalitetsstandard for Omsorgstandpleje Bornholms Regionskommune Kvalitetsstandard for Omsorgstandpleje Godkendt i Socialudvalget, den 6. juni 2013 Lovgrundlag Indenrigs- og Sundhedsministeriet har med bekendtgørelse nr. 727 af 15. juni 2007

Læs mere

Forstander: Uwe Zink Afd. leder: Pernille Kloster Aalund E-mail: kobpa@herning.dk Tlf.nr. 9628 4727

Forstander: Uwe Zink Afd. leder: Pernille Kloster Aalund E-mail: kobpa@herning.dk Tlf.nr. 9628 4727 Adresse: BYTOFTEN Bo og Aktivitetscenter Bo og Genoptræning Bytoften 75, 7400 Herning Tlf.nr.: 9628 4700 Fax.nr.: 9628 4710 E-mail: kobbg@herning.dk www.bytoften.dk Forstander: Uwe Zink Afd. leder: Pernille

Læs mere