RAPPORT. Danske droner - en nuancering af debatten om ubemandede fly. Af lektor Jens Ringsmose, ph.d., Center for War Studies, Syddansk Universitet.

Transkript

1 RAPPORT Danske droner - en nuancering af debatten om ubemandede fly Af lektor Jens Ringsmose, ph.d., Center for War Studies, Syddansk Universitet. FORSVARSAKADEMIETS FORLAG

2 RAPPORT Danske droner - en nuancering af debatten om ubemandede fly Af lektor Jens Ringsmose, ph.d., Center for War Studies, Syddansk Universitet. Forfatteren vil gerne takke Kresten Høst Jensen, Peter Viggo Jakobsen, Anders Henriksen, Michael Linden- Vørnle og Jakob Barfoed for mange nyttige kommentarer.

3 Forsvarsakademiet Alle rettigheder forbeholdes. Mekanisk, fotografi sk eller anden gengivelse af eller kopiering fra denne publikation eller dele heraf er kun tilladt i overensstemmelse med aftaler mellem Forsvaret og Copy-Dan. Enhver anden udnyttelse uden Forsvarsakademiets skriftlige samtykke er forbudt i følge gældende lov om ophavsret. Undtaget herfra er korte uddrag til brug ved anmeldelser Forsvarsakademiet er Danmarks førende forskningsinstitution inden for militære studier. Vi forsker i et bredt felt af militære kerneområder såsom militære operationer, strategi, sikkerheds- og forsvarspolitik, militær ledelse, tværkulturel forståelse og militærhistorie. Akademiets fælles omdrejningspunkt er anvendt forskning i fremtidens konfl ikter. Forsvarsakademiets forskning og forskningsbaserede uddannelser skal være med til at sikre, at dansk forsvar kan kæmpe og vinde i morgendagens konfl ikter. Men den omfattende viden på akademiet skal ikke alene stilles til rådighed for forsvaret. Gennem publikationer bidrager akademiet også til at informere og nuancere den offentlige debat om danske og internationale forsvars- og sikkerhedspolitiske forhold. God fornøjelse ved læsning af Forsvarsakademiets publikationer! København november 2013 Forsvarsakademiet Svanemøllens Kaserne Ryvangs Allé København Ø Tlf.: Fax: Redaktør: Fg. Chef for Institut for Strategi Peter Kim Laustsen Layout: FAK ISBN: Forsvarsakademiets forlag

4 Forsvarsakademiet Fremtiden tilhører dronerne, konkluderede ugemagasinet The Economist i en stort opsat artikel i sommeren Ifølge artiklens forfattere medgiver selv de mest kampfly-begejstrede analytikere i dag, at såkaldte 5.-generations fl y (som eksempelvis Lockheed Martins F-35 Lightning II, det russiske Sukhoi T-50 og det kinesiske Shenyang J-31) meget vel kan gå hen og blive den sidste generation af bemandede kampfl y, som produceres i større antal. Pris, fl eksibilitet og manøvredygtighed samt fraværet af trusler mod pilotens liv og helbred vil presse de væbnede styrkers politiske chefer til at øge investeringerne i førerløse fl y markant på bekostning af de mere traditionelle kampfl y. 1 De ubemandede fl ys potentiale er ikke gået upåagtet hen i en dansk sammenhæng. Med Forsvarsforliget af 30. november 2012 besluttede et fl ertal i Folketinget således at bevilge op til 100 mio. kr. til en analyse af fremtidig opgaveløsning og forsøg med overvågning i Arktis ( ) herunder ved anvendelse af ubemandede fl y. Forligspartierne vedtog samtidig at afsætte yderligere 120 mio. kr. til praktisk opfølgning på de gennemførte analyser. Med andre ord: Skulle analysen vise, at det er hensigtsmæssigt at foretage overvågning med ubemandede fl y i de arktiske områder, har forsvaret mulighed for at gennemføre investeringer i droneteknologi inden for en ramme på 120 mio. kr. 2 Omtrent et halvt år tidligere i maj 2012 besluttede regeringen med en investering på 300 mio. kr. at genindtræde i NATO s multinationale droneprogram Alliance Ground Surveillance (AGS). 3 Ifølge tidligere forsvarsminister Nick Hækkerup er de danske forventninger til den fremtidige brug af ubemandede fl y da også ganske betydelige. I et interview med Information offentliggjort i sommeren 2012 udtalte han: Jeg kan sagtens få øje på en række opgaver, som det vil være oplagt at anvende droner til i stedet for kampfl y ( ) Droner er et relevant alternativ, især i sparetider, hvor de kan supplere kampfl yene. Den daværende forsvarsminister pegede endvidere på blandt andet overvågningen af de arktiske områder som en opgave, hvor dronerne på længere sigt kan erstatte bemandede løsninger. 4 Endelig har de gode danske erfaringer med brugen af små hånd- og rampeaffyrede opklaringsdroner i Afghanistan formentlig bidraget til at styrke interessen for yderligere investeringer i de ubemandede systemer. Siden 2007 har danske hærenheder i Helmand benyttet sig fl ittigt (1) The Economist (2011), The last manned fi ghter, 14. juli. For lignende konklusioner se Martin van Creveld (2011), The Age of Airpower, New York: Public Affairs, s ; Daniel Estrin (2013), Israeli offi cer says drones to replace manned aircraft, Associated Press, 21. april. (2) Forsvarsforliget, s. 15. (3) Ritzau (2012), Obama bad Thorning købe droner, 21. maj. (4) Charlotte Aagaard (2012), Hækkerup vil have kampdroner, Information, 28. juni. Offentlige udtalelser af chefen for Flyvertaktisk Kommando, generalmajor Henrik Røboe Dam, i februar 2013 tyder på, at man i fl yvevåbnets top ikke fuldstændigt deler den tidligere forsvarsministers begejstring for droner. Se Andreas Krogh (2013), Forsvarstop har ikke fi dus til ministerens drone-drømme, nytkampfl y.dk, y.dk/archives/

5 af den amerikanskproducerede minidrone Raven, og i 2012 underskrev Forsvarets Materieltjeneste en kontrakt til en værdi af 57 mio. kr. med fi rmaet AeroVironment om levering af en nyere og mere avanceret mini-uav (unmanned aerial vehicle), Puma, til erstatning for de efterhånden nedslidte Raven-droner. 5 I skrivende stund (oktober 2013) er Pumaen godt på vej mod at være fuldt indfaset. Denne rapport stiller skarpt på, hvordan det danske forsvar i større udstrækning end nu kan drage nytte af forskellige typer af droner. Det konkrete udgangspunkt for analysen er tre ofte fremførte påstande om fordelene forbundet med brugen af ubemandede fl y i den militære sfære: Droner er billigere end deres bemandede slægtninge. Droner har potentialet til at kunne erstatte og/eller supplere bemandede kampfl y. Droner er velegnede til overvågning i Grønland og i de arktiske områder. Rapportens hovedkonklusion er, at alle tre påstande har en vis sandhedsværdi men med væsentlige forbehold: Eksisterende dronesystemer kan være billigere (og bedre), når det gælder løsningen af helt bestemte og afgrænsede opgaver, men det er langtfra nogen universel regel; droner har potentialet til i et begrænset omfang at kunne supplere bemandede kampfl y, men de vil ikke kunne erstatte sidstnævnte inden for en periode på 15 til 20 år; og ja, der fi ndes droner, som i løbet af få år vil være særdeles velegnede til overvågning i Grønland og i de arktiske områder, men disse systemer hører til de absolut dyreste på markedet. Mere relevant i en dansk sammenhæng er billige skibsbaserede minidroner. Sådanne UAV-systemer er imidlertid betydeligt mere følsomme overfor de ekstreme vejrforhold i Arktis, samtidig med at deres operationsradius er meget begrænset. Rapporten er opdelt i fi re korte hovedafsnit: Første afsnit beskriver de væsentligste fordele og ulemper ved brugen af droner i almindelighed og kategoriserer de mange og meget forskelligartede systemer på markedet. I de efterfølgende tre afsnit bliver hver af de tre påstande sat under lup og diskuteret. Rapporten afsluttes med en kort konklusion. (5) Erik Holm (2012), Danmarks forsvar køber minidroner, Ingeniøren, danmarks-forsvar-kober-minidroner

6 Forsvarsakademiet Hvorfor droner? 6 Det er langtfra kun i Danmark, at de politiske beslutningstagere for alvor har fået øjnene op for de ubemandede fl y. Siden midten af 1990 erne og navnlig i perioden efter terrorangrebene i New York og Washington, D.C 11. september 2001 er antallet af militære droner på verdensplan nærmest eksploderet. I 2011 uddannede det amerikanske forsvar fl ere droneoperatører end almindelige piloter, og i årene fra 2005 til 2011 steg antallet af amerikanske patruljer gennemført med bevæbnede droner med hele procent. 7 Alligevel er fl ertallet af eksperter på området enige om, at vi endnu kun har set droneboomets begyndelse. Som formuleret af en amerikansk militæranalytiker, så er de ubemandede systemer i dag nogenlunde der, hvor de bemandede fl y var i begyndelsen af 1920 erne. Den teknologi, der udgør rygraden i de nye ubemandede systemer, er i det perspektiv endnu i sin spæde vorden. 8 Dronernes voksende popularitet er grundet i fl ere forskellige forhold. Sat lidt på spidsen kan fordelene forbundet med de ubemandede systemer imidlertid koges ned til to overordnede kategorier: større sikkerhed for piloterne samt det forhold, at dronerne i mindre udstrækning end deres bemandede slægtninge er begrænset af menneskets fysik. Den forøgede sikkerhed for piloterne hænger selvfølgelig sammen med den fysiske adskillelse mellem fl y og operatør. Droneoperatøren sidder ofte endog meget langt væk fra fl yet, hvilket bevirker, at de ubemandede systemer er særligt velegnede til løsning af opgaver, som, hvis de blev udført af et bemandet fl y, ville indebære en risiko for pilotens helbred eller for diplomatiske og politiske komplikationer som følge af en eventuel tilfangetagelse af piloten. Indsatser i forurenede miljøer og risikofyldte operationer over fjendtligt territorium er eksempler på sådanne opgavetyper. Afstanden mellem pilot og fl y er også ensbetydende med, at dronerne i mindre udstrækning end bemandede fl y er begrænset af den menneskelige fysik. Mens bemandede fl y nødvendigvis må lande med jævne mellemrum, for at man kan sikre, at der hele tiden sidder en nogenlunde udhvilet pilot i cockpittet, kan man med droner skifte mellem forskellige operatører, uden at dronerne behøver at sætte hjulene på landingsbanen i op til fl ere døgn. Når det i løbet af få år med al sandsynlighed bliver muligt at lufttanke de største og mest avancerede droner, (6) Dette afsnit bygger for en stor dels vedkommende på Anders Henriksen og Jens Ringsmose (2013), Dronerne er her! Strategiske, retlige og etiske konsekvenser, DIIS Report 2013:3 (København: Dansk Institut for Internationale Studier). (7) The Economist (2011b), Unmanned aerial warfare: Flight of the drones, October 8 th. (8) Prem Mahadevan (2010), The Military Utility of Drones, Analysis in Security Policy, Zürich: Center for Security Studies, ETHZ; Michael W. Pietrucha (2013), The Next Lightweight Fighter: Not Your Grandfather s Combat Aircraft, Air & Space Power Journal, July-August, s ; Peter W. Singer (2013), Lessons and Context of the Navy s First Carrier Drone Flight, brookings.edu, blogs/up-front/posts/2013/05/15-lessons-context-navy-fi rst-carrier-drone-fl ight-singer. Interviews og baggrundssamtaler med amerikanske fl yvevåbenoffi cerer samt militære analytikere i Washington, D.C, september og oktober

7 kan det fjernbetjente fl y i princippet være på vingerne i ugevis eller sågar i månedsvis. Dertil kommer, at fremtidens mere sofi stikerede droner forventeligt vil kunne manøvrere på måder og med accelerationer, som vil umuliggøre tilstedeværelsen af en pilot i fl yet. Endelig tillader fraværet af en pilot i cockpittet, at dronerne kan produceres i endog meget små varianter. Det amerikanske forsvar eksperimenterer i øjeblikket med ubemandede systemer på størrelse med insekter, og der produceres allerede operative droner, som kan lette fra en håndfl ade. Britiske styrker har gennem snart et år anvendt sådanne små droner i Afghanistan. 9 De fl este vestlige lande samt NATO sondrer helt overordnet mellem tre forskellige typer af militære droner (se også tabel 1): Klasse I-droner er ubevæbnede, lette (mindre end 150 kg), typisk bærbare og hånd- eller rampeaffyrede taktiske rekognoscerings- og opklaringsdroner. Med deres sensorer i reglen elektrooptiske eller infrarøde kameraer giver de mindre enheder over the hill or around the corner type reconnaissance and surveillance. 10 Disse droner har i reglen en rækkevidde på mindre end 50 km. Klasse II-droner er primært katapultaffyrede UAV er på mellem 150 og 600 kg med fl ere sensorsystemer end klasse I-UAV er. Udover rekognoscerings- og overvågningsopgaver benyttes denne type fra tid til anden til måludpegning med laser for andre våbensystemer. En del af dronerne i denne kategori har behov for en landingsbane, andre ikke. De opererer i op til fods højde og med en radius på op til et par hundrede kilometer. Det nu afhændede danske dronesystem Tårnfalken (på engelsk Sperwer ) tilhører denne klasse af førerløse fl y. 11 Klasse III-droner er førerløse fl y på mere end 600 kg. En del af disse er bevæbnede, andre er udelukkende konfigureret til at kunne foretage overvågnings- og rekognosceringsopgaver. Sammenlignet med klasse I- og klasse II-droner er fl yene i denne kategori typisk mere komplekse og designet til at kunne operere højere oppe og i længere tid ad gangen uden at lande. De har en i princippet ubegrænset operationsradius. Foruden nogle af de samme sensorer, som klasse II-droner er udstyret med, er klasse III-droner ofte monteret med radarer, signalefterretningsudstyr, satellitlink og i nogle tilfælde våben i form af luft-til-jord-missiler eller bomber. (9) ArmyTimes (2013), UK Sends Hand-Held Drones to War Zone, 4. februar, com/article/ /news/ /u-k-sends-hand-held-drones-war-zone. (10) UK MoD (2011), The UK Approach to Unmanned Aircraft Systems (Shrivenham: The Development, Concepts and Doctrine Centre), s (11) Forsvarskommandoen (2005), Rapport vedr. undersøgelse af UAV Tårnfalken (København: Forsvarskommandoen). 6

8 Forsvarsakademiet Tabel 1: Drone-klassifi ceringsskema Klasse I < 150 kg Kategori Mikro < 2 kg Mini 2-20 kg Lille > 20 kg Normal operationshøjde Normal missionsradius Eksempel Op til 200 fod 5 km Black Widow Op til fod 25 km ScanEagle, Skylark, Raven, Puma Op til fod 50 km Luna, Hermes 90 II kg Taktisk Op til fod 200 km Sperwer (Tårnfalken), Hermes 450, Aerostar, Watchkeeper Medium Altitude, Long Endurance (MALE) Op til fod Ubegrænset Predator, Reaper, Heron, Hermes 900 III > 600 kg High Altitude, Long Endurance (HALE) Kampdrone/unmanned combat aerial vehicle (UCAV) Op til fod Ubegrænset Global Hawk Op til fod Ubegrænset X-47B Kilde: UK MoD (2011:2-7) 7

9 Droner er billigere end deres bemandede slægtninge Et hyppigt anvendt argument for en større satsning på fjernbetjente fl y lyder, at UAV erne er billigere med hensyn til både drift og anskaffelse end bemandede fl ytyper. 12 I den udlægning skal dronerne i stigende omfang betragtes som et forholdsvist billigt alternativ til blandt andet kampfl y på grund af et lavere brændstofforbrug, billigere pilotuddannelser samt en lavere stykpris. Og omkostningsreduktioner har da også været et af fl ere erklærede hovedmotiver bag det seneste årtis betydelige udbygning af blandt andet det amerikanske og britiske arsenal af droner. 13 En omkostningsbaseret sammenligning af større droner og bemandede fl y vanskeliggøres imidlertid af, at de to fl ytyper kun i meget sjældne tilfælde er i stand til at udføre nøjagtigt de samme sæt af opgaver. Både droner og bemandede militære fl y fi ndes i mange forskellige former. Pris- og effektivitetssammenligninger bliver derfor meget ofte som at sammenligne æbler med pærer. Det gælder også for sammenligninger mellem klasse III-dronetyper (som eksempelvis MQ-9 Reaper og RQ-4 Global Hawk) og forskellige typer af kampfl y. På den ene side viser erfaringerne fra Irak, Afghanistan og Libyen, at de store droner kan udføre en del af de opgaver, som traditionelt er blevet løst af kampfl y og i nogle tilfælde mere omkostningseffektivt. 14 På den anden side er det hævet over enhver tvivl, at de store droner (endnu) kun er i stand til at erstatte og/eller supplere de bemandede fl y i en mindre del af de indsatser, hvor der traditionelt har været anvendt kampfl y. De bemandede kampfl ys opgaveportefølje er ganske enkelt langt bredere end nogen eksisterende drones. 15 Eksempelvis vil der gå adskillige år, før fjernbetjente fl y vil kunne håndhæve statens magtmonopol i luften, ligesom der endnu ikke er udviklet bevæbnede UAV er, der er i stand til at operere i områder (12) Se fx Rosa Brooks (2012), Take Two Drones and Call Me in the Morning, Foreign Policy Blog, 12. september, the_morning; Dan Parson (2012), Air Force F-35s, Drones May Square Off in Budget Battle, National Defense Magazine, februar; Erik Holm (2012), Ekspert om droner til forsvaret: logik for burhøns, Ingeniøren, Bo Lidegaard (2013), Hvad skal vi bruge nye jagerbombefl y til, Politiken, 13. oktober. (13) Se fx Congressional Budget Offi ce (2011), Policy Options for Unmanned Aircraft Systems, Publication 4083, Washington, D.C; Gertler, Jeremiah (2012), U.S. Unmanned Aerial Systems, CRS Report for Congress, Congressional Research Service, 3. januar, samt UK MoD (2011), The UK Approach to Unmanned Aircraft Systems (Shrivenham: The Development, Concepts and Doctrine Centre). (14) Se fx Camille Grand (forthcoming), The French Experience: Sarkozy s War?, in Karl P. Mueller (ed.), Precision and Purpose: Airpower in the Libyan Civil War (Santa Monica, CA.: Rand Cooperation). Interviews og baggrundsamtaler med danske og amerikanske offi cerer. (15) Se fx Congressional Budget Offi ce (2011), Policy Options for Unmanned Aircraft Systems, Publication 4083, Washington, D.C, s

10 Forsvarsakademiet med mere end meget lav eller ingen trussel mod fl y. 16 I den forstand er indsættelsen af eksisterende dronesystemer fortsat helt afhængig af, at der er etableret luftherredømme i missionsområdet. Når det er sagt, er det også oplagt, at det kan være langt billigere at anvende droner til løsningen af helt bestemte opgavetyper. Det gælder ikke mindst overvågnings- og rekognosceringsopgaver i forbindelse med indsatser kendetegnet ved lav lufttrussel, hvor mindre UAV er som eksempelvis Raven (klasse I) og Hermes 450 (klasse II) kan bidrage med et efterretningsbillede, der ikke adskiller sig væsentligt fra det billede, en mange gange dyrere F-16-jager kan frembringe. På trods af de betydelige udfordringer, der er forbundet med at sammenligne droner med bemandede fl y for så vidt angår anskaffelsespriser og løbende omkostninger, er der gjort enkelte forsøg på systematisk at analysere udgifterne knyttet til brugen af hver af de to militære fl ytyper. Disse undtagelsesvise analyser har fremfor alt sigtet mod at sammenligne klasse III-droner med kampfl y. Resultaterne er langtfra entydige, men indikerer, at de største ubemandede systemer generelt er en anelse billigere end bemandede kampfl y. Det skal imidlertid holdes op imod, at kampfl yene overordnet set er i stand til at udføre langt fl ere opgavetyper end klasse III-droner. På trods af at droneteknologien i øjeblikket udvikler sig med stor hast, er det ikke sandsynligt, at UAV erne inden for de næste 15 til 20 år vil kunne løse de samme opgaver som moderne kampfl y. 17 I 2011 konkluderede den amerikanske kongres budgetkontor (Congressional Budget Offi ce) i en større analyse af USA s brug af droner, at UAV erne sammenfattende ikke havde indfriet 90 ernes og 00 ernes høje forventninger til omkostningsreduktioner. Med undtagelse af RQ-4 Global Hawk blev dronernes anskaffelsespriser ganske vist vurderet til at være lavere end stykprisen på kampfl y, men udgifterne til blandt andet logistik- og støttestruktur samt et relativt stort antal havarerede droner bidrog ifølge budgetkontoret til at reducere den samlede omkostningsforskel. 18 Rapporten udtrykte forsigtig optimisme med hensyn til en billigere opgaveløsning på længere sigt, men i 2011 var vurderingen endnu, at de største droner ikke er væsentligt billigere end traditionelle kampfl y: (16) Lufttrusler kan komme i form af fjendtlige fl y og (mere sandsynligt) luftmissilforsvarssystemer, som selv de fl este tredjeverdenslande råder over i dag. (17) Baggrundsinterviews i Washington, D.C, oktober Se også Defense Issues (2013), On drones, maj, (18) Nyere tal indikerer imidlertid, at det amerikanske forsvar har reduceret antallet af dronehavarier markant i de seneste år, Brendan McGarry (2013), Drones Most Accident-Prone U.S. Air Force Craft, Bloomsberg News, 18. juni, 9

11 Unmanned aircraft systems are usually less expensive than manned aircraft. Initial concepts envisioned very low-cost, essentially expendable aircraft. As of 2011, however, whether substantially lower costs will be realized is unclear. Although a pilot may not be on board, the advanced sensors carried by unmanned aircraft systems are very expensive and cannot be viewed as expendable ( ) Moreover, excessively high losses of aircraft can negate costs advantages by requiring the services to purchase large numbers of replacement aircraft. 19 Nogenlunde samme konklusion nåede den tværpolitiske amerikanske tænketank American Security Project frem til i en rapport fra sommeren Med afsæt i en større analyse af anskaffelses- og driftsomkostninger for en række klasse III-droner samt forskellige typer af kampfl y argumenterede rapporten således for, at droner (med undtagelse af RQ-4 Global Hawk) overordnet betragtet present a slight cost-advantage over manned aircraft. 20 Ifølge rapporten skal den væsentligste årsag til de ret begrænsede omkostningsforskelle mellem UAV er og kampfl y søges i det forhold, at klasse III-droner kræver et større logistisk setup og et større ground-setup end bemandede fl y. 21 På den anden side af Atlanten vurderede det britiske forsvarsministerium i 2011, at der ikke er udsigt til betydelige besparelser gennem anskaffelsen af avancerede klasse III-droner. I den britiske optik er der tværtimod grund til at forvente, at priserne på store UAV er vil vokse hurtigere end priserne på kampfl y i de kommende år, således at de samlede omkostninger knyttet til henholdsvis bemandede og ubemandede fl y vil konvergere: If current trends continue, it is likely that the cost of complex unmanned aircraft will increase to converge rapidly with those of manned aircraft ( ) As the US and the UK now consider their future unmanned combat aircraft system requirement, there is a realistic possibility that platform costs will be on a par with those of fi fth generation fi ghters. 22 At de store ubemandede systemer lidt paradoksalt kræver en ganske omfattende bemanding (og ofte en større bemanding end moderne kampfl y), er blandt andet afspejlet i NATO s vurdering af, at alliancens multinationale AGS-projekt kommer til at lægge beslag på omkring (19) Congressional Budget Offi ce (2011), Policy Options for Unmanned Aircraft Systems, Publication 4083, Washington, D.C, s. 31. (20) Joshua Foust and Ashley S. Boyle (2012), The Strategic Context of Lethal Drones: A Framework for Discussion (Washington, D.C: American Security Project). (21) Se også Louisa Brooke-Holland (2013), Unmanned aerial vehicles (drones): An introduction, London: House of Commons Library. For en argumentation for, at eksempelvis MQ-9 Reaper rent faktisk er dyrere end kampfl y, se Winslow Wheeler (2012), The MQ-9 s Cost and Performance, Times Battleground Blog, 28. februar, (22) UK MoD (2011), The UK Approach to Unmanned Aircraft Systems (Shrivenham: The Development, Concepts and Doctrine Centre), paragraf

12 Forsvarsakademiet 500 årsværk for driften af fem RQ-4 Global Hawks i fredstid. 23 Strukturen tager dermed afsæt i en bemanding på ikke mindre end 100 årsværk pr. drone. Til sammenligning opererer det danske fl yvevåben med en struktur på i omegnen af årsværk pr. F-16-jager i fredstid. Endelig vidner en række europæiske landes faktiske indkøb af klasse III-dronesystemer om, at UAV erne ikke er helt så billige, som det fra tid til anden fremstilles i medierne. Det hænger fremfor alt sammen med de relativt omfattende udgifter til støttestruktur: I 2008 købte Storbritannien 10 bevæbnede Reaper-droner (inklusive støttestruktur) for 1 mia. dollars hos General Atomics samlet pris pr. stel: 100 mio. dollars; 24 i juni 2013 meddelte den franske forsvarsminister, Jean-Yves Le Drian, at Frankrig planlægger at købe 12 ubevæbnede Reapers til en samlet værdi af 874 mio. dollars samlet pris pr. stel: 73 mio. dollars; 25 og Italien bestilte 4 ubevæbnede Reapers samt støttestruktur og reservedele til en værdi af i alt 330 mio. dollars i august 2008 samlet pris pr. stel 82,5 mio. dollars. 26 Til sammenligning gav Norge 10 mia. dollars for 56 F-35 Lightning II (inklusive en større våbenpakke) i 2012 samlet pris pr. stel: 179 mio. dollars; 27 Australien indkøbte 24 F/A-18F Super Hornet-jagere (inklusive træning og støttestruktur i ti år) for 4,6 mia. dollars i 2007 samlet pris pr. stel: 191 mio. dollars; 28 og endelig har Schweiz for nylig besluttet at købe 22 SAAB JAS 39 Gripen-jagere for i alt 2,7 mia. dollars samlet pris pr. stel: 124 mio. dollars. 29 Alt i alt er der grund til at være varsom med at drage meget håndfaste konklusioner om, at droner er væsentligt billigere end bemandede fl y. Dels er bemandede fl y og ikke mindst kampfl y i stand til at løse langt fl ere opgaver end dronerne, dels er de ubemandede systemer ikke helt så billige, som det ofte fremstilles i den offentlige debat. Dronerne udgør utvivlsomt et billigere alternativ, når det gælder løsningen af helt bestemte og afgrænsede opgavetyper men det er langtfra nogen universel regel. (23) NATO s oprindelige oplæg var otte RQ-4 Global Hawks og 800 årsværk. Baggrundsinterviews i Washington, D.C, oktober (24) Craig Hoyle (2008), UK to buy 10 more General Atomics Reaper UAVs, Flight Global, fl ightglobal.com/news/articles/uk-to-buy-10-more-general-atomics-reaper-uavs /. (25) Huffi ngton Post (2013), U.S. Readies Sale of Reaper Drones to France, huffi ngtonpost.com, 15. juli, ngtonpost.com/2013/07/15/france-reaper-drone-us_n_ html. (26) Michael Fishpool (2008), Germany, Italy make initial requests for MQ-9 Reaper, Flight Global, 5. august, ightglobal.com/news/articles/germany-italy-make-initial-requests-for-mq-9-reaper /. (27) Reuters (2012), Norway fi nalizes fi rst F-35 order, reuters.com, 15. juni, article/2012/06/15/us-norway-f-idusbre85e0il (28) Australian Government (2007), Super Hornet Aquisition Contract Signed, Defence Media Release, (29) The Local (2013), Swedes to earn less on Swiss Gripen deal: report, thelocal.se, 9. oktober, 11

13 Droner har potentialet til at kunne erstatte og/eller supplere bemandede kampfly Som berørt i rapportens indledning vokser den militære brug af droner i disse år nærmest eksponentielt. Hvor der ved årtusindskiftet kun var en lille håndfuld vestlige lande, som udviklede og anvendte fjernbetjente fl y, vurderer militæranalytikere, at der i dag produceres UAV er i omtrent 50 lande. Mere end 70 lande råder i skrivende stund over en eller fl ere typer af ubemandede systemer. Dertil kommer, at en række ikkestatslige grupper som fx Hizbollah, Hamas og FARC har droner i deres arsenal, mens endnu fl ere blandt andet al-qaeda har vist interesse for de førerløse fl y. 30 I nogle sammenhænge bliver dronerne anvendt til løsningen af opgaver, som traditionelt er blevet løst af bemandede fl y (herunder kampfl y); i andre tilfælde er UAV erne blevet tildelt helt nye funktioner. NATO s aktuelle brug af luftmagt i Afghanistan rummer eksempler på begge dele. På den ene side anvender USA og Storbritannien i stigende omfang bevæbnede droner til Close Air Support (CAS) og luft-til-jord-angreb i stedet for kampfl y og jagerbombefl y som fx A-10 Thunderbolt II. Hvor 5 procent af alle luftangreb i Afghanistan blev udført af droner i 2011, var den samme andel 23 procent i januar Det amerikanske marineinfanteris brug af den ubemandede helikopter K-MAX til fremføringen af proviant og ammunition til fremskudte baser i Helmand og i den østlige del af Afghanistan er et andet eksempel på, at dronerne bliver tildelt opgaver, som traditionelt er blevet udført af bemandede platforme. 32 På den anden side har introduktionen af droner også ført til undfangelsen af helt nye opgavetyper. Den britiske hærs brug af den norskproducerede mikrohelikopter Black Hornet gør det eksempelvis muligt at gennemføre taktiske og subtaktiske rekognosceringsfl yvninger inden for murene i en compound. 33 På samme måde har den amerikanske brug af den såkaldte Switchblade-drone der i alt væsentligt fungerer som en engangs-/kamikaze-drone udstyret med en sprængladning på størrelse med en håndgranats ikke overtaget en funktion, der (30) Kristin Roberts (2013), When the Whole World has Drones, The National Journal Magazine, 21. marts, David Hastings Dunn (2013), Drones: disembodied aerial warfare and the unarticulated threat, International Affairs, vol. 89, No. 5, s ; Peter W. Singer, The proliferation of drones, IP Journal, 19. juni 2013, (31) Alice K. Ross (2013), Erased US data shows 1 in 4 missiles in Afghan airstrikes now fi re by drone, The Bureau of Investigative Journalism, erased-us-data-shows-1-in-4-missiles-in-afghan-airstrikes-now-fi red-by-drone/. (32) Michael Hoffmann (2013), Army and Marine Corps Move to Add K-MAX to Fleets, military.com, eets. html. (33) Spencer Ackerman (2013), Palm-Sized Nano-Copter is the Afghanistan War s Latest Spy Drone, wired.com, 12

14 Forsvarsakademiet tidligere er blevet udført af bemandede fl y, men i stedet tilføjet et redskab til den militære værktøjskasse. 34 Meget tyder på, at bestræbelserne på at udvikle droner, der kan udføre stadig fl ere af de funktioner, som i de seneste årtier er blevet løst af bemandede kampfl y, vil fortsætte. Længst fremme i den sammenhæng er formentlig den amerikanske fl åde, der i foråret 2013 gennemførte de første af en række succesfulde testfl yvninger med den hangarskibsbaserede kampdrone X-47B (på længere sigt er det hensigten, at også det amerikanske fl yvevåben skal udrustes med en version af X-47B). 35 I modsætning til konventionelle kampfl y vil den færdigudviklede X-47B dog alene kunne anvendes til mindre omfattende luft-til-jord-angreb ikke til luft-til-luft-missioner. Flere europæiske lande satser ligeledes stort på at udvikle kampdroner, som i langt større udstrækning end de eksisterende bevæbnede droner vil minde om traditionelle kampfl y. 36 En alternativ tilgang til at udvikle slagkraftige og kampduelige UAV er tager afsæt i forsøg på at gøre eksisterende kampfl y førerløse. Ifølge denne fremgangsmåde erstattes piloten i cockpittet med et fjernbetjent styringssystem. I efteråret 2013 fl øj det amerikanske fl yvevåben for første gang med en ubemandet F-16 Fighting Falcon (med prædikatet QF-16), og såvel SAAB som Lockheed Martin har planer om at udvikle førerløse varianter af eksisterende fl y (JAS 39 Gripen og F-35 Lightning II). 37 Vil fremtidens kampdroner så komme til at erstatte de bemandede kampfl y? Næppe. I hvert fald ikke helt. Og slet ikke i løbet af de næste år. 38 For det første vil de færdigudviklede kampdroner som beskrevet af det britiske forsvarsministerium formentlig blive næsten lige så dyre som deres bemandede slægtninge. Ingen ved endnu, hvad X-47B kommer til at koste, når fl yet om år er klar til produktion, men det bliver med al sandsynlighed ikke (34) Spencer Ackermann (2013), Tiny Suicidal Drone/Missile Mashup is Part of U.S. Afghanistan Arsenal, wired.com, (35) Det amerikanske forsvars offi cielle navn for denne type droner er Unmanned Combat Air System (UCAS). (36) Se fx Søren Rask Petersen (2011), Ubemandet kampfl y fra Saab ruller nu ud af fabrikken, ingeniøren.dk, 28. januar, y-fra-saab-ruller-nu-ud-af-fabrikken (37) Det amerikanske fl yvevåben har dog ikke aktuelle planer om at bruge de ubemandede F-16-jagere til andet end måldroner i forbindelse med træning i dog-fi ght. Reuters (2013), Air Force s unmanned F-16 fi ghter jet completes fi rst fl igth, reuters.com, 26. september, ghter-fl ight-301/; Erik Holm (2012), Sverige overvejer ubemandet Gripen, ingeniøren.dk, 16. august, (38) Michael W. Pietrucha (2013), The Next Lightweight Fighter: Not Your Grandfather s Combat Aircraft, Air & Space Power Journal, July-August, s

15 meget billigere end F-35 Lightning II hvis det overhovedet bliver billigere. 39 Det hænger naturligvis først og fremmest sammen med, at en kampdrone skal udstyres med nogenlunde samme skrog, motorer, sensorer, machine-to-pilot-interface og softwarelinjer som et bemandet kampfl y. Den besparelse, der følger af at fjerne piloten fra cockpittet, er alt i alt ganske beskeden. Dertil kommer, at alle større droner kræver adgang til satellitkommunikation og beskyttet båndbredde (medmindre UAV erne på et tidspunkt bliver fuldt autonome), hvilket udgør en anseelig ekstraomkostning. Dermed bortfalder det økonomiske om end ikke det politiske og operative rationale bag de førerløse kampfl y. For det andet vil kampdroner nøjagtig som eksisterende klasse III-droner altid være sårbare, når de styres via satellitkommunikation. Det skyldes, dels at dronerne reagerer på pilotens kommandoer med 1,2-2 sekunders forsinkelse, dels at datalinkforbindelsen jævnligt går tabt. Eksisterende systemer som eksempelvis MQ-1 Predator og MQ-9 Reaper slår i dag automatisk ind på en forprogrammeret rute over Afghanistan, når satellitforbindelsen forsvinder, hvilket ikke har de store konsekvenser, fordi NATO har det fulde luftherredømme. For en kampdrone konfronteret med fjendtlige fl y eller luftforsvarssystemer er det imidlertid langtfra nogen holdbar løsning at skulle reagere med et time-lap på et par sekunder eller at skulle slå ind på en forprogrammeret kurs, hvis linket til basen går tabt. Dertil kommer, at satellitforbindelser er sårbare overfor jamming og hacking. Analytikere vurderer, at blandt andet Rusland og Kina er langt fremme med hensyn til udviklingen af jammere, 40 og i december 2011 hævdede Iran at have hacket og landet en amerikansk stealth RQ-170 Sentinel-drone det formentlig mest avancerede førerløse fl y i det amerikanske dronearsenal. 41 Endelig vurderer adskillige eksperter i luftkrig, at et fjernbetjent fl y aldrig vil kunne operere helt så effektivt som et bemandet kampfl y uanset antallet af sensorer og kvaliteten af satellitforbindelsen. Det skyldes først og fremmest, at den særlige situational awareness, som (39) Lorenco Francheschi-Bicchierai (2012), Drone Hijacking? That s Just the Start of GPS Troubles, wired.com, 7. juni, Interviews i Washington, D.C, september og oktober (40) Interviews i Washington, D.C, september og oktober (41) Hvorvidt iranerne rent faktisk hackede sig vej til dronens styresystemer, eller amerikanerne ganske enkelt mistede kontrollen med den på grund af en teknisk fejl, er fortsat uklart. Men at dømme efter de fotografi er af det førerløse fl y, som iranerne offentliggjorde i 2011, styrtede fl yet ikke ned, hvilket taler for, at det lykkedes iranerne at hacke sig til kontrollen med styresystemet. Greg Jaffe and Thomas Erdbrink (2011), Iran says it downed U.S. stealth drone: Pentagon acknowledges downing, Washington Post, 5. december. 14

16 Forsvarsakademiet piloten i et kampfl y har, aldrig kan overføres fuldstændigt til en jordbaseret droneoperatør. 42 Som formuleret af en offi cer i det israelske fl yveåben: The direction is drones playing a bigger and bigger role ( ) But there are still certain things you cannot do without a piloted plane. 43 Men kan dronerne så ikke supplere de bemandede fl y på en måde, som gør det muligt at reducere antallet af kampfl y? Kan Danmark ikke bare nøjes med at købe eksempelvis 22 i stedet for 30 nye kampfl y og så supplere med droner, som enkelte eksperter og politikere har foreslået? 44 Logikken er besnærende, men langtfra uproblematisk. Det er ganske vist sandsynligt, at en beskæring i antallet af fremtidige kampfl y fra fx 30 til 22 fulgt op af investeringer i et mindre antal bestemte typer af klasse III-droner vil resultere i færre samlede udgifter til nye fl y (bemandede som ubemandede). I sidste ende afhænger det naturligvis af, hvilket eventuelt mix af kampfl y og droner et fl ertal i Folketinget beslutter sig for, men de fl este mulige kombinationer af kampfl y og UAV er vil formentlig være billigere end en ensidig investering i kampfl y (om end ikke nødvendigvis ret meget). Forslagets akilleshæl er fremfor alt knyttet til den samlede militære kapacitet eller evne til løsning af relevante opgaver, som et givent mix af kampfl y og droner vil medføre. Som beskrevet ovenfor er der åbenbare fordele knyttet til brugen af førerløse systemer i relation til løsningen af helt bestemte og afgrænsede opgavetyper. Men fordi kampfl y mange år ud i fremtiden vil kunne udføre langt fl ere opgaver end selv de mest avancerede klasse III-droner, vil den samlede kapacitet affødt af en investering i 30 kampfl y med overvejende sandsynlighed overstige den kapacitet, langt de fl este mix af kampfl y og droner vil kunne tilvejebringe. Eller formuleret anderledes: Et mix af kampfl y og UAV er vil måske nok give forsvaret evnen til at kunne løse en opgaveportefølje, der er en anelse bredere end ellers, men prisen vil være en reduceret kapacitet (22 i stedet for 30 fl y) til løsning af en lang række kernefunktioner (fx suverænitetshåndhævelse, Suppression of Enemy Air Defences (SEAD), Intelligence, Surveillance and Reconnaissance (ISR), luft-til-luft-kamp samt bombning af større mål). 45 (42) Efter NATO s intervention i Libyen i 2011 beskrev en fransk offi cer dronernes ufuldkommenhed (i relation til dynamic targetting ) således: And the notion that unmanned systems are going to replace the pilot is ludicrous in a dynamic targeting situation. We are reluctant to give a guy with SA (situational awareness, JRI) in the pilot s seat authority, why are we going to give some guy in Nevada or Paris looking through a soda straw the authority to do dynamic targeting. Robin Laird (2011), The Libyan Operation: Comparing the French and the USMC Experiences, sldinfo.com, 10. november, the-libyan-operation-comparing-the-french-and-usmc-experiences/. (43) Daniel Estrin (2013), Israeli offi cer says drones to replace manned aircraft, Associated Press, 21. april. Se også Michael W. Pietrucha (2013), The Next Lightweight Fighter: Not Your Grandfather s Combat Aircraft, Air & Space Power Journal, July-August, s Interviews i Washington, D.C, september og oktober (44) Se fx Lars Halskov og Morten Skærbæk (2013), Århundredets luftslag skal stå på jorden, Politiken, 26. august. (45) For en udtømmende oversigt over, hvad de funktioner kampfl y er i stand til at udføre, se NATO (2002), Joint Air & Space Operations Doctrine (AJP-3.3) (Bruxelles: NATO). 15

17 Hvorvidt nytteværdien af 30 kampfl y i sidste ende overstiger nytteværdien af eksempelvis 22 kampfl y + x antal droner, afhænger naturligvis af det politiske ambitionsniveau samt af, hvordan den ekstrakapacitet, som de førerløse fl y resulterer i, værdiansættes i forhold til 8 ekstra kampfl y. Når det gælder bevæbnede klasse III-droner (som fx MQ-9 Reaper), kan der dog ikke herske megen tvivl om, at 8 moderne kampfl y overordnet set trumfer den forøgede kapacitet frembragt af tilsvarende danske investeringer i bevæbnede UAV er.46 For mindre lande, der som udgangspunkt kun råder over relativt få kampfl y, er den marginale nytteværdi af en nichekapacitet som bevæbnede droner ganske enkelt klart mindre end den marginale nytteværdi af 8 nye kampfl y. 47 De bevæbnede førerløse fl ys alternative men meget snævrere opgaveportefølje kan således endnu ikke matche den kapacitet, moderne kampfl y kan føje til et dansk forsvar under økonomisk pres. En mulig undtagelse fra reglen om, at droner endnu ikke vil kunne erstatte en del af de bemandede platforme, udgøres af UAV er konfi gureret til overvågning i Grønland og i de arktiske områder. I takt med at forsvarets opgaveportefølje i denne region udvides på grund af klimaforandringer og den heraf forøgede menneskelige aktivitet er det muligt, at nytteværdien af et mindre antal store overvågningsdroner vil blive vurderet til at overstige nytteværdien af 8 kampfl y. Den større aktivitet i regionen kan med andre ord forøge værdien af et effektivt overvågningsredskab så meget, at det bliver hensigtsmæssigt at investere i et mix af kampfl y og arktiske overvågningsdroner fremfor i en ren kampfl yløsning. Også denne kombination er imidlertid behæftet med faldgruber mere herom i det følgende. Droner er velegnede til overvågning i Grønland og i de arktiske områder Parallelt med at globale klimaforandringer vil føre til øget skibstrafi k og et generelt højere aktivitetsniveau i Grønland og i de arktiske områder, vil der med al sandsynlighed opstå et større behov for farvands- og havmiljøovervågning, fi skeriinspektion, søredningsberedskab (46) Et meget forsigtigt bud er, at Danmark vil kunne frigøre et sted mellem 1 og 1,2 mia. dollars ved at skære antallet af kampfl y ned fra 30 til 22. Som beskrevet ovenfor gav Norge 179 mio. dollars pr. F-35 Lightning II i 2012 (inklusive support, træning, simulator, etc.), mens Schweiz for nylig betalte 124 mio. dollars for SAAB JAS-39 (der i reglen vurderes som det billigste af de fi re fl y, der indgår i den danske kampfl ykonkurrence). En eventuel dansk besparelse vil selvsagt afhænge af, hvilket fl y Danmark vælger. Det er i øvrigt sandsynligt, at Danmark vil kunne erhverve F-35 Lightning II til en lavere samlet stykpris end Norge, da prisen på fl yet vil falde en smule i de kommende år, se Bill Carey and Chris Pocock (2013), Lower-cost F-35s in Prospect as Deal Nears on Next Production Lots, aionline.com, 2. august, (47) Det gælder ikke mindst i en sammenligning med en MQ-9 Reaper, der formentlig er dyrere (i anskaffelse og drift) end de fl este kampfl y, se Winslow Wheeler (2012), The MQ-9 s Cost and Performance, Times Battleground Blog, 28. februar, 16

18 Forsvarsakademiet og suverænitetshåndhævelse i de nordligste dele af rigsfællesskabet. I efteråret 2013 vurderede statsrevisorerne, at forsvarets opgaveløsning i Grønland for øjeblikket ikke står mål med det reelle behov, 48 og afsættes der ikke fl ere ressourcer til området i løbet af kort tid, vil afstanden mellem behov og reel prioritering kun vokse. Det stigende behov for en militær og (ikke mindst) beredskabsmæssig tilstedeværelse i nord kombineret med en række logistiske udfordringer knyttet til de barske klimaforhold har bidraget til en øget interesse for brugen af droner til overvågning. Som beskrevet i indledningen er der afsat penge til en analyse af mulighederne i Forsvarsforliget af 2012, og i løbet af de kommende to-tre år vil en forskergruppe fra Danmarks Tekniske Universitet analysere en række mulige bemandede og ubemandede løsninger. 49 Ideen om at anvende droner til overvågning i Grønland har også vundet betydelig genklang blandt fl ere sikkerhedspolitiske eksperter. 50 En tilbundsgående analyse af forskellige muligheder for at imødekomme det voksende behov for en arktisk tilstedeværelse (med eller uden droner) ligger uden for rammerne af denne rapport. I sidste ende handler valget selvfølgelig først og fremmest om at tilvejebringe det bedste og billigste overvågningsbillede. Men fordi antallet af potentielle instrumenter og kombinationsmuligheder er så overvældende, kræver spørgsmålet en anderledes dybtgående undersøgelse (det er ikke uden grund, at forligspartierne har afsat op til 100 mio. kr. til en analyse). I princippet er det således muligt at forestille sig forskellige kombinationer af overvågning foretaget med bemandede og ubemandede fl y, satellitter, fl ådefartøjer, sonder og bøjer samt landbaseret personel. Dertil kommer, at alle disse potentielle kombinationer kan udformes som danske eller helt eller delvist multinationale modeller. Endelig bør den politisk valgte løsning ikke kun tage hensyn til de militære og beredskabsmæssige opgaver i regionen, men også til de civile behov (forskning og erhvervsliv). Den optimale infrastruktur skal således være dual-use og understøtte såvel forsvarets som den civile verdens behov. Nedenstående skal derfor ikke læses som et forsøg på at afklare spørgsmålet om dronernes anvendelighed i Arktis en gang for alle, men snarere som nogle helt overordnede overvejelser knyttet til brugen af forskellige typer af ubemandede fl y. (48) Statsrevisorerne (2013), Beretning om Danmarks indsats i Arktis (København: Statsrevisorerne/ Folketinget), (49) Torben R. Simonsen (2013), DTU hjælper forsvaret med at fi nde droner til overvåge Grønland med, Ingeniøren, 6. maj, nde-droner-til-overvaagegroenland (50) Se fx Erik Holm (2012), Ekspert om droner til forsvaret: logik for burhøns, Ingeniøren, 28. juni, Erik Holm (2013), Eksperter: Nye kampfl y er afgørende for dansk sikkerhed, Ingeniøren, 20. april, eksperter-nye-kampfl y-er-afgoerende-dansk-sikkerhed

19 På overfl aden virker det indlysende logisk at indkøbe danske droner til overvågnings- og dataindsamlingsopgaver i de arktiske områder: De førerløse fl ys store udholdenhed og avancerede sensorpakker gør dem alt andet lige ideelle til opgaven, samtidig med at den relativt begrænsede civile luftfartstrafi k i området med al sandsynlighed skaber færre udfordringer for så vidt angår certifi cering, end hvis dronerne skulle fl yve over eksempelvis Europa. 51 Dertil kommer, at der ved anvendelsen af ubemandede systemer ikke skal tages hensyn til, hvordan ekstreme vejrforhold samt meget lange og høje fl yvninger påvirker den menneskelige fysik. Brugen af droner vil blandt andet eliminere den risiko, som fx helikopterbesætninger udsættes for i de arktiske områder. At droner i Arktis måske alligevel ikke er helt så nærliggende et valg som antaget af mange, hænger mest af alt sammen med det meget høje prisniveau for den type førerløse fl y, som umiddelbart vil kunne løse opgaven på mest hensigtsmæssig vis. Der eksisterer rigtignok fl ere dronesystemer, som formentlig vil kunne konfi gureres til at operere under de særlige vejrforhold, som præger Arktis, men for øjeblikket er det kun Northrop Grummans jetdrevne og HALE (High Altitude, Long Endurance) rekognosceringsdrone RQ-4 Global Hawk, som fl yver højt nok til at undgå de ekstreme vejrforhold og med en tilstrækkelig høj marchhastighed til for alvor at kunne dække de enorme afstande, der kendetegner regionen. 52 Eftersom RQ-4 Global Hawk kan produceres i fl ere forskellige udgaver, er det vanskeligt at sige med sikkerhed, hvad den samlede anskaffelsespris (for slet ikke at tale om levetidsomkostningerne) for eksempelvis to-tre danske droner vil løbe op i. Men Tysklands og NATO s nylige ordrer på RQ-4 Global Hawk giver et fi ngerpeg om, at et presset dansk forsvarsbudget nok ikke slår helt til: Indtil foråret 2013 havde Tyskland fremskredne planer om at erhverve fi re Global Hawks (konfi gureret som såkaldte Euro Hawks) til en pris på i alt 1,2 mia. euro; 53 i 2012 bestilte NATO fem Global Hawks til AGS-projektet til en samlet pris på 1,3 mia. euro. 54 Selv om det danske forsvarsbudget således med al sandsynlighed ikke alene kan række til købet af de allermest oplagte droner til overvågning i de arktiske områder, er det ikke ensbe- (51) At certifi cering til dronefl yvning i områder med meget civil luftfart ikke er noget ligegyldigt emne, måtte det tyske forsvarsministerium sande i foråret 2013, da det stod klart, at fem såkaldte Euro Hawks ikke kunne få fl yvetilladelse i europæisk luftrum. På det tidspunkt havde Tyskland investeret mere end 500 mia. euro i projektet. Se Justyna Gotkowska (2013), The end of the German Euro Hawk Programme The Implications for Germany and NATO, (52) Flyvertaktisk Kommando (2012), Stabsnotat: Oplysning om Unmanned Aircraft Systems (Karup: Flyvertaktisk Kommando); Levon Bond (2011), JUSTAS and Project EPSILON: Integrated Intelligence, Survelliance, and Recconnaissance of the Canadian Arctic, Canadian Military Journal, Vol. 11, No. 4. (53) Jerin Mathew (2013), EADS Looks to Revive 1.2bn Euro Hawk Contract with Germany, International Business Times, 28. maj, (54) Craig Hoyle (2012), NATO inks $1,7 billion Global Hawk Order, Flight Global, 21. maj, fl ightglobal.com/news/articles/nato-inks-17-billion-global-hawk-order /. 18

20 Forsvarsakademiet tydende med, at Danmark ikke kan blive del af en effektiv HALE-droneløsning. Blandt andet overvejer Canada i øjeblikket at indkøbe et antal Global Hawks (under betegnelsen Polar Hawk) til overvågning i Arktis, 55 og set i lyset af, at også Norge og USA har interesser højt mod nord, er det langtfra utænkeligt, at der er grundlag for en bilateral eller multinational løsning, hvor de involverede stater deles om data, personel og udgifter knyttet til brugen af satellitter. På bare lidt længere sigt er det endvidere sandsynligt, at der vil være langt billigere HALEalternativer tilgængelige på markedet. General Atomics er angiveligt tæt på at kunne lancere en ny HALE-UAV (Avenger) med en marchhastighed, som er højere end Global Hawkens (741 km/t. mod Global Hawks 575 km/t.), og til en pris, der formentlig kommer til at minde om MQ-9 Reapers. Den færdigudviklede Avenger vil være udstyret med en særdeles avanceret sensorpakke. 56 Et andet fremtidigt alternativ er under udvikling hos det amerikanske fi rma Titan Aerospace, der sigter mod at have en ultralet, solcelledrevet overvågningsdrone parat i løbet af Flyet, som vil kunne løfte en sensorpakke på mellem 30 kg og 100 kg, bliver ifølge Titan Aerospace i stand til at holde sig på vingerne i op til fem år. Titan Aerospace har tildelt fl yet betegnelsen atmosfærisk satellit, og fi rmaet forventer ikke, at prisen kommer til at overstige 2 mio. dollars pr. stel. 57 På minussiden er det imidlertid værd at bemærke, at sådanne atmosfæriske satellitter ikke vil kunne operere i de arktiske egne i store dele af vinterhalvåret på grund af for få solskinstimer. Et langt billigere men også langt mindre effektfuldt alternativ til HALE-droner udgøres af mindre, skibsbaserede UAV er. Disse droner er mere begrænsede af vejrforholdene i Arktis end deres større slægtninge, som kan operere i stratosfæren, og deres operationsradius er væsentlig mindre end eksempelvis RQ-4 Global Hawks. Til gengæld er de mindre UAV er ikke afhængige af satellitlink og et stort ground-setup, hvilket i nogle henseender gør dem mere fl eksible. Et velafprøvet kandidatfl y kunne være ScanEagle fra Boeing og Insitu, der kan holde sig på vingerne i op til 16 timer ad gangen. Varianter af ScanEagle er blandt andet blevet indkøbt af den amerikanske, den britiske, den hollandske og den polske fl åde samt af et antal større kommercielle fi skerfartøjer. I 2006 var prisen for et komplet ScanEagle UAV-system inklusive katapult og ground control station beskedne 3,2 mio. dollars. 58 ScanEagles primære ulemper er den relativt lave marchhastighed (ca. 90 km/t.), den begrænsede maksimale fl yvehøjde (4.880 m) samt en operationsradius, der næppe overstiger (55) Canadian American Strategic Review (2013), DND s JUSTAS Project Candidates Northrop Grumman Polar Hawk, casr.ca, Paul Koring (2012), In the Arctic, drones could close the gap, The Globe and Mail, 9. juli. (56) Gary Robbins (2010), More drones, smaller NAVY, U-T San Diego, 4. maj. (57) Clay Dillow (2013), The drone that may never have to land, tech.fortune.cnn.com, 23. august, (58) U.S. Air Force (2011), ScanEagle: Fact Sheet, factsheet.asp?id=