RAPPORT. Danske droner - en nuancering af debatten om ubemandede fly. Af lektor Jens Ringsmose, ph.d., Center for War Studies, Syddansk Universitet.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "RAPPORT. Danske droner - en nuancering af debatten om ubemandede fly. Af lektor Jens Ringsmose, ph.d., Center for War Studies, Syddansk Universitet."

Transkript

1 RAPPORT Danske droner - en nuancering af debatten om ubemandede fly Af lektor Jens Ringsmose, ph.d., Center for War Studies, Syddansk Universitet. FORSVARSAKADEMIETS FORLAG

2 RAPPORT Danske droner - en nuancering af debatten om ubemandede fly Af lektor Jens Ringsmose, ph.d., Center for War Studies, Syddansk Universitet. Forfatteren vil gerne takke Kresten Høst Jensen, Peter Viggo Jakobsen, Anders Henriksen, Michael Linden- Vørnle og Jakob Barfoed for mange nyttige kommentarer.

3 Forsvarsakademiet Alle rettigheder forbeholdes. Mekanisk, fotografi sk eller anden gengivelse af eller kopiering fra denne publikation eller dele heraf er kun tilladt i overensstemmelse med aftaler mellem Forsvaret og Copy-Dan. Enhver anden udnyttelse uden Forsvarsakademiets skriftlige samtykke er forbudt i følge gældende lov om ophavsret. Undtaget herfra er korte uddrag til brug ved anmeldelser Forsvarsakademiet er Danmarks førende forskningsinstitution inden for militære studier. Vi forsker i et bredt felt af militære kerneområder såsom militære operationer, strategi, sikkerheds- og forsvarspolitik, militær ledelse, tværkulturel forståelse og militærhistorie. Akademiets fælles omdrejningspunkt er anvendt forskning i fremtidens konfl ikter. Forsvarsakademiets forskning og forskningsbaserede uddannelser skal være med til at sikre, at dansk forsvar kan kæmpe og vinde i morgendagens konfl ikter. Men den omfattende viden på akademiet skal ikke alene stilles til rådighed for forsvaret. Gennem publikationer bidrager akademiet også til at informere og nuancere den offentlige debat om danske og internationale forsvars- og sikkerhedspolitiske forhold. God fornøjelse ved læsning af Forsvarsakademiets publikationer! København november 2013 Forsvarsakademiet Svanemøllens Kaserne Ryvangs Allé København Ø Tlf.: Fax: Redaktør: Fg. Chef for Institut for Strategi Peter Kim Laustsen Layout: FAK ISBN: Forsvarsakademiets forlag

4 Forsvarsakademiet Fremtiden tilhører dronerne, konkluderede ugemagasinet The Economist i en stort opsat artikel i sommeren Ifølge artiklens forfattere medgiver selv de mest kampfly-begejstrede analytikere i dag, at såkaldte 5.-generations fl y (som eksempelvis Lockheed Martins F-35 Lightning II, det russiske Sukhoi T-50 og det kinesiske Shenyang J-31) meget vel kan gå hen og blive den sidste generation af bemandede kampfl y, som produceres i større antal. Pris, fl eksibilitet og manøvredygtighed samt fraværet af trusler mod pilotens liv og helbred vil presse de væbnede styrkers politiske chefer til at øge investeringerne i førerløse fl y markant på bekostning af de mere traditionelle kampfl y. 1 De ubemandede fl ys potentiale er ikke gået upåagtet hen i en dansk sammenhæng. Med Forsvarsforliget af 30. november 2012 besluttede et fl ertal i Folketinget således at bevilge op til 100 mio. kr. til en analyse af fremtidig opgaveløsning og forsøg med overvågning i Arktis ( ) herunder ved anvendelse af ubemandede fl y. Forligspartierne vedtog samtidig at afsætte yderligere 120 mio. kr. til praktisk opfølgning på de gennemførte analyser. Med andre ord: Skulle analysen vise, at det er hensigtsmæssigt at foretage overvågning med ubemandede fl y i de arktiske områder, har forsvaret mulighed for at gennemføre investeringer i droneteknologi inden for en ramme på 120 mio. kr. 2 Omtrent et halvt år tidligere i maj 2012 besluttede regeringen med en investering på 300 mio. kr. at genindtræde i NATO s multinationale droneprogram Alliance Ground Surveillance (AGS). 3 Ifølge tidligere forsvarsminister Nick Hækkerup er de danske forventninger til den fremtidige brug af ubemandede fl y da også ganske betydelige. I et interview med Information offentliggjort i sommeren 2012 udtalte han: Jeg kan sagtens få øje på en række opgaver, som det vil være oplagt at anvende droner til i stedet for kampfl y ( ) Droner er et relevant alternativ, især i sparetider, hvor de kan supplere kampfl yene. Den daværende forsvarsminister pegede endvidere på blandt andet overvågningen af de arktiske områder som en opgave, hvor dronerne på længere sigt kan erstatte bemandede løsninger. 4 Endelig har de gode danske erfaringer med brugen af små hånd- og rampeaffyrede opklaringsdroner i Afghanistan formentlig bidraget til at styrke interessen for yderligere investeringer i de ubemandede systemer. Siden 2007 har danske hærenheder i Helmand benyttet sig fl ittigt (1) The Economist (2011), The last manned fi ghter, 14. juli. For lignende konklusioner se Martin van Creveld (2011), The Age of Airpower, New York: Public Affairs, s ; Daniel Estrin (2013), Israeli offi cer says drones to replace manned aircraft, Associated Press, 21. april. (2) Forsvarsforliget, s. 15. (3) Ritzau (2012), Obama bad Thorning købe droner, 21. maj. (4) Charlotte Aagaard (2012), Hækkerup vil have kampdroner, Information, 28. juni. Offentlige udtalelser af chefen for Flyvertaktisk Kommando, generalmajor Henrik Røboe Dam, i februar 2013 tyder på, at man i fl yvevåbnets top ikke fuldstændigt deler den tidligere forsvarsministers begejstring for droner. Se Andreas Krogh (2013), Forsvarstop har ikke fi dus til ministerens drone-drømme, nytkampfl y.dk, y.dk/archives/

5 af den amerikanskproducerede minidrone Raven, og i 2012 underskrev Forsvarets Materieltjeneste en kontrakt til en værdi af 57 mio. kr. med fi rmaet AeroVironment om levering af en nyere og mere avanceret mini-uav (unmanned aerial vehicle), Puma, til erstatning for de efterhånden nedslidte Raven-droner. 5 I skrivende stund (oktober 2013) er Pumaen godt på vej mod at være fuldt indfaset. Denne rapport stiller skarpt på, hvordan det danske forsvar i større udstrækning end nu kan drage nytte af forskellige typer af droner. Det konkrete udgangspunkt for analysen er tre ofte fremførte påstande om fordelene forbundet med brugen af ubemandede fl y i den militære sfære: Droner er billigere end deres bemandede slægtninge. Droner har potentialet til at kunne erstatte og/eller supplere bemandede kampfl y. Droner er velegnede til overvågning i Grønland og i de arktiske områder. Rapportens hovedkonklusion er, at alle tre påstande har en vis sandhedsværdi men med væsentlige forbehold: Eksisterende dronesystemer kan være billigere (og bedre), når det gælder løsningen af helt bestemte og afgrænsede opgaver, men det er langtfra nogen universel regel; droner har potentialet til i et begrænset omfang at kunne supplere bemandede kampfl y, men de vil ikke kunne erstatte sidstnævnte inden for en periode på 15 til 20 år; og ja, der fi ndes droner, som i løbet af få år vil være særdeles velegnede til overvågning i Grønland og i de arktiske områder, men disse systemer hører til de absolut dyreste på markedet. Mere relevant i en dansk sammenhæng er billige skibsbaserede minidroner. Sådanne UAV-systemer er imidlertid betydeligt mere følsomme overfor de ekstreme vejrforhold i Arktis, samtidig med at deres operationsradius er meget begrænset. Rapporten er opdelt i fi re korte hovedafsnit: Første afsnit beskriver de væsentligste fordele og ulemper ved brugen af droner i almindelighed og kategoriserer de mange og meget forskelligartede systemer på markedet. I de efterfølgende tre afsnit bliver hver af de tre påstande sat under lup og diskuteret. Rapporten afsluttes med en kort konklusion. (5) Erik Holm (2012), Danmarks forsvar køber minidroner, Ingeniøren, danmarks-forsvar-kober-minidroner

6 Forsvarsakademiet Hvorfor droner? 6 Det er langtfra kun i Danmark, at de politiske beslutningstagere for alvor har fået øjnene op for de ubemandede fl y. Siden midten af 1990 erne og navnlig i perioden efter terrorangrebene i New York og Washington, D.C 11. september 2001 er antallet af militære droner på verdensplan nærmest eksploderet. I 2011 uddannede det amerikanske forsvar fl ere droneoperatører end almindelige piloter, og i årene fra 2005 til 2011 steg antallet af amerikanske patruljer gennemført med bevæbnede droner med hele procent. 7 Alligevel er fl ertallet af eksperter på området enige om, at vi endnu kun har set droneboomets begyndelse. Som formuleret af en amerikansk militæranalytiker, så er de ubemandede systemer i dag nogenlunde der, hvor de bemandede fl y var i begyndelsen af 1920 erne. Den teknologi, der udgør rygraden i de nye ubemandede systemer, er i det perspektiv endnu i sin spæde vorden. 8 Dronernes voksende popularitet er grundet i fl ere forskellige forhold. Sat lidt på spidsen kan fordelene forbundet med de ubemandede systemer imidlertid koges ned til to overordnede kategorier: større sikkerhed for piloterne samt det forhold, at dronerne i mindre udstrækning end deres bemandede slægtninge er begrænset af menneskets fysik. Den forøgede sikkerhed for piloterne hænger selvfølgelig sammen med den fysiske adskillelse mellem fl y og operatør. Droneoperatøren sidder ofte endog meget langt væk fra fl yet, hvilket bevirker, at de ubemandede systemer er særligt velegnede til løsning af opgaver, som, hvis de blev udført af et bemandet fl y, ville indebære en risiko for pilotens helbred eller for diplomatiske og politiske komplikationer som følge af en eventuel tilfangetagelse af piloten. Indsatser i forurenede miljøer og risikofyldte operationer over fjendtligt territorium er eksempler på sådanne opgavetyper. Afstanden mellem pilot og fl y er også ensbetydende med, at dronerne i mindre udstrækning end bemandede fl y er begrænset af den menneskelige fysik. Mens bemandede fl y nødvendigvis må lande med jævne mellemrum, for at man kan sikre, at der hele tiden sidder en nogenlunde udhvilet pilot i cockpittet, kan man med droner skifte mellem forskellige operatører, uden at dronerne behøver at sætte hjulene på landingsbanen i op til fl ere døgn. Når det i løbet af få år med al sandsynlighed bliver muligt at lufttanke de største og mest avancerede droner, (6) Dette afsnit bygger for en stor dels vedkommende på Anders Henriksen og Jens Ringsmose (2013), Dronerne er her! Strategiske, retlige og etiske konsekvenser, DIIS Report 2013:3 (København: Dansk Institut for Internationale Studier). (7) The Economist (2011b), Unmanned aerial warfare: Flight of the drones, October 8 th. (8) Prem Mahadevan (2010), The Military Utility of Drones, Analysis in Security Policy, Zürich: Center for Security Studies, ETHZ; Michael W. Pietrucha (2013), The Next Lightweight Fighter: Not Your Grandfather s Combat Aircraft, Air & Space Power Journal, July-August, s ; Peter W. Singer (2013), Lessons and Context of the Navy s First Carrier Drone Flight, brookings.edu, blogs/up-front/posts/2013/05/15-lessons-context-navy-fi rst-carrier-drone-fl ight-singer. Interviews og baggrundssamtaler med amerikanske fl yvevåbenoffi cerer samt militære analytikere i Washington, D.C, september og oktober

7 kan det fjernbetjente fl y i princippet være på vingerne i ugevis eller sågar i månedsvis. Dertil kommer, at fremtidens mere sofi stikerede droner forventeligt vil kunne manøvrere på måder og med accelerationer, som vil umuliggøre tilstedeværelsen af en pilot i fl yet. Endelig tillader fraværet af en pilot i cockpittet, at dronerne kan produceres i endog meget små varianter. Det amerikanske forsvar eksperimenterer i øjeblikket med ubemandede systemer på størrelse med insekter, og der produceres allerede operative droner, som kan lette fra en håndfl ade. Britiske styrker har gennem snart et år anvendt sådanne små droner i Afghanistan. 9 De fl este vestlige lande samt NATO sondrer helt overordnet mellem tre forskellige typer af militære droner (se også tabel 1): Klasse I-droner er ubevæbnede, lette (mindre end 150 kg), typisk bærbare og hånd- eller rampeaffyrede taktiske rekognoscerings- og opklaringsdroner. Med deres sensorer i reglen elektrooptiske eller infrarøde kameraer giver de mindre enheder over the hill or around the corner type reconnaissance and surveillance. 10 Disse droner har i reglen en rækkevidde på mindre end 50 km. Klasse II-droner er primært katapultaffyrede UAV er på mellem 150 og 600 kg med fl ere sensorsystemer end klasse I-UAV er. Udover rekognoscerings- og overvågningsopgaver benyttes denne type fra tid til anden til måludpegning med laser for andre våbensystemer. En del af dronerne i denne kategori har behov for en landingsbane, andre ikke. De opererer i op til fods højde og med en radius på op til et par hundrede kilometer. Det nu afhændede danske dronesystem Tårnfalken (på engelsk Sperwer ) tilhører denne klasse af førerløse fl y. 11 Klasse III-droner er førerløse fl y på mere end 600 kg. En del af disse er bevæbnede, andre er udelukkende konfigureret til at kunne foretage overvågnings- og rekognosceringsopgaver. Sammenlignet med klasse I- og klasse II-droner er fl yene i denne kategori typisk mere komplekse og designet til at kunne operere højere oppe og i længere tid ad gangen uden at lande. De har en i princippet ubegrænset operationsradius. Foruden nogle af de samme sensorer, som klasse II-droner er udstyret med, er klasse III-droner ofte monteret med radarer, signalefterretningsudstyr, satellitlink og i nogle tilfælde våben i form af luft-til-jord-missiler eller bomber. (9) ArmyTimes (2013), UK Sends Hand-Held Drones to War Zone, 4. februar, com/article/ /news/ /u-k-sends-hand-held-drones-war-zone. (10) UK MoD (2011), The UK Approach to Unmanned Aircraft Systems (Shrivenham: The Development, Concepts and Doctrine Centre), s (11) Forsvarskommandoen (2005), Rapport vedr. undersøgelse af UAV Tårnfalken (København: Forsvarskommandoen). 6

8 Forsvarsakademiet Tabel 1: Drone-klassifi ceringsskema Klasse I < 150 kg Kategori Mikro < 2 kg Mini 2-20 kg Lille > 20 kg Normal operationshøjde Normal missionsradius Eksempel Op til 200 fod 5 km Black Widow Op til fod 25 km ScanEagle, Skylark, Raven, Puma Op til fod 50 km Luna, Hermes 90 II kg Taktisk Op til fod 200 km Sperwer (Tårnfalken), Hermes 450, Aerostar, Watchkeeper Medium Altitude, Long Endurance (MALE) Op til fod Ubegrænset Predator, Reaper, Heron, Hermes 900 III > 600 kg High Altitude, Long Endurance (HALE) Kampdrone/unmanned combat aerial vehicle (UCAV) Op til fod Ubegrænset Global Hawk Op til fod Ubegrænset X-47B Kilde: UK MoD (2011:2-7) 7

9 Droner er billigere end deres bemandede slægtninge Et hyppigt anvendt argument for en større satsning på fjernbetjente fl y lyder, at UAV erne er billigere med hensyn til både drift og anskaffelse end bemandede fl ytyper. 12 I den udlægning skal dronerne i stigende omfang betragtes som et forholdsvist billigt alternativ til blandt andet kampfl y på grund af et lavere brændstofforbrug, billigere pilotuddannelser samt en lavere stykpris. Og omkostningsreduktioner har da også været et af fl ere erklærede hovedmotiver bag det seneste årtis betydelige udbygning af blandt andet det amerikanske og britiske arsenal af droner. 13 En omkostningsbaseret sammenligning af større droner og bemandede fl y vanskeliggøres imidlertid af, at de to fl ytyper kun i meget sjældne tilfælde er i stand til at udføre nøjagtigt de samme sæt af opgaver. Både droner og bemandede militære fl y fi ndes i mange forskellige former. Pris- og effektivitetssammenligninger bliver derfor meget ofte som at sammenligne æbler med pærer. Det gælder også for sammenligninger mellem klasse III-dronetyper (som eksempelvis MQ-9 Reaper og RQ-4 Global Hawk) og forskellige typer af kampfl y. På den ene side viser erfaringerne fra Irak, Afghanistan og Libyen, at de store droner kan udføre en del af de opgaver, som traditionelt er blevet løst af kampfl y og i nogle tilfælde mere omkostningseffektivt. 14 På den anden side er det hævet over enhver tvivl, at de store droner (endnu) kun er i stand til at erstatte og/eller supplere de bemandede fl y i en mindre del af de indsatser, hvor der traditionelt har været anvendt kampfl y. De bemandede kampfl ys opgaveportefølje er ganske enkelt langt bredere end nogen eksisterende drones. 15 Eksempelvis vil der gå adskillige år, før fjernbetjente fl y vil kunne håndhæve statens magtmonopol i luften, ligesom der endnu ikke er udviklet bevæbnede UAV er, der er i stand til at operere i områder (12) Se fx Rosa Brooks (2012), Take Two Drones and Call Me in the Morning, Foreign Policy Blog, 12. september, the_morning; Dan Parson (2012), Air Force F-35s, Drones May Square Off in Budget Battle, National Defense Magazine, februar; Erik Holm (2012), Ekspert om droner til forsvaret: logik for burhøns, Ingeniøren, Bo Lidegaard (2013), Hvad skal vi bruge nye jagerbombefl y til, Politiken, 13. oktober. (13) Se fx Congressional Budget Offi ce (2011), Policy Options for Unmanned Aircraft Systems, Publication 4083, Washington, D.C; Gertler, Jeremiah (2012), U.S. Unmanned Aerial Systems, CRS Report for Congress, Congressional Research Service, 3. januar, samt UK MoD (2011), The UK Approach to Unmanned Aircraft Systems (Shrivenham: The Development, Concepts and Doctrine Centre). (14) Se fx Camille Grand (forthcoming), The French Experience: Sarkozy s War?, in Karl P. Mueller (ed.), Precision and Purpose: Airpower in the Libyan Civil War (Santa Monica, CA.: Rand Cooperation). Interviews og baggrundsamtaler med danske og amerikanske offi cerer. (15) Se fx Congressional Budget Offi ce (2011), Policy Options for Unmanned Aircraft Systems, Publication 4083, Washington, D.C, s

10 Forsvarsakademiet med mere end meget lav eller ingen trussel mod fl y. 16 I den forstand er indsættelsen af eksisterende dronesystemer fortsat helt afhængig af, at der er etableret luftherredømme i missionsområdet. Når det er sagt, er det også oplagt, at det kan være langt billigere at anvende droner til løsningen af helt bestemte opgavetyper. Det gælder ikke mindst overvågnings- og rekognosceringsopgaver i forbindelse med indsatser kendetegnet ved lav lufttrussel, hvor mindre UAV er som eksempelvis Raven (klasse I) og Hermes 450 (klasse II) kan bidrage med et efterretningsbillede, der ikke adskiller sig væsentligt fra det billede, en mange gange dyrere F-16-jager kan frembringe. På trods af de betydelige udfordringer, der er forbundet med at sammenligne droner med bemandede fl y for så vidt angår anskaffelsespriser og løbende omkostninger, er der gjort enkelte forsøg på systematisk at analysere udgifterne knyttet til brugen af hver af de to militære fl ytyper. Disse undtagelsesvise analyser har fremfor alt sigtet mod at sammenligne klasse III-droner med kampfl y. Resultaterne er langtfra entydige, men indikerer, at de største ubemandede systemer generelt er en anelse billigere end bemandede kampfl y. Det skal imidlertid holdes op imod, at kampfl yene overordnet set er i stand til at udføre langt fl ere opgavetyper end klasse III-droner. På trods af at droneteknologien i øjeblikket udvikler sig med stor hast, er det ikke sandsynligt, at UAV erne inden for de næste 15 til 20 år vil kunne løse de samme opgaver som moderne kampfl y. 17 I 2011 konkluderede den amerikanske kongres budgetkontor (Congressional Budget Offi ce) i en større analyse af USA s brug af droner, at UAV erne sammenfattende ikke havde indfriet 90 ernes og 00 ernes høje forventninger til omkostningsreduktioner. Med undtagelse af RQ-4 Global Hawk blev dronernes anskaffelsespriser ganske vist vurderet til at være lavere end stykprisen på kampfl y, men udgifterne til blandt andet logistik- og støttestruktur samt et relativt stort antal havarerede droner bidrog ifølge budgetkontoret til at reducere den samlede omkostningsforskel. 18 Rapporten udtrykte forsigtig optimisme med hensyn til en billigere opgaveløsning på længere sigt, men i 2011 var vurderingen endnu, at de største droner ikke er væsentligt billigere end traditionelle kampfl y: (16) Lufttrusler kan komme i form af fjendtlige fl y og (mere sandsynligt) luftmissilforsvarssystemer, som selv de fl este tredjeverdenslande råder over i dag. (17) Baggrundsinterviews i Washington, D.C, oktober Se også Defense Issues (2013), On drones, maj, (18) Nyere tal indikerer imidlertid, at det amerikanske forsvar har reduceret antallet af dronehavarier markant i de seneste år, Brendan McGarry (2013), Drones Most Accident-Prone U.S. Air Force Craft, Bloomsberg News, 18. juni, 9

11 Unmanned aircraft systems are usually less expensive than manned aircraft. Initial concepts envisioned very low-cost, essentially expendable aircraft. As of 2011, however, whether substantially lower costs will be realized is unclear. Although a pilot may not be on board, the advanced sensors carried by unmanned aircraft systems are very expensive and cannot be viewed as expendable ( ) Moreover, excessively high losses of aircraft can negate costs advantages by requiring the services to purchase large numbers of replacement aircraft. 19 Nogenlunde samme konklusion nåede den tværpolitiske amerikanske tænketank American Security Project frem til i en rapport fra sommeren Med afsæt i en større analyse af anskaffelses- og driftsomkostninger for en række klasse III-droner samt forskellige typer af kampfl y argumenterede rapporten således for, at droner (med undtagelse af RQ-4 Global Hawk) overordnet betragtet present a slight cost-advantage over manned aircraft. 20 Ifølge rapporten skal den væsentligste årsag til de ret begrænsede omkostningsforskelle mellem UAV er og kampfl y søges i det forhold, at klasse III-droner kræver et større logistisk setup og et større ground-setup end bemandede fl y. 21 På den anden side af Atlanten vurderede det britiske forsvarsministerium i 2011, at der ikke er udsigt til betydelige besparelser gennem anskaffelsen af avancerede klasse III-droner. I den britiske optik er der tværtimod grund til at forvente, at priserne på store UAV er vil vokse hurtigere end priserne på kampfl y i de kommende år, således at de samlede omkostninger knyttet til henholdsvis bemandede og ubemandede fl y vil konvergere: If current trends continue, it is likely that the cost of complex unmanned aircraft will increase to converge rapidly with those of manned aircraft ( ) As the US and the UK now consider their future unmanned combat aircraft system requirement, there is a realistic possibility that platform costs will be on a par with those of fi fth generation fi ghters. 22 At de store ubemandede systemer lidt paradoksalt kræver en ganske omfattende bemanding (og ofte en større bemanding end moderne kampfl y), er blandt andet afspejlet i NATO s vurdering af, at alliancens multinationale AGS-projekt kommer til at lægge beslag på omkring (19) Congressional Budget Offi ce (2011), Policy Options for Unmanned Aircraft Systems, Publication 4083, Washington, D.C, s. 31. (20) Joshua Foust and Ashley S. Boyle (2012), The Strategic Context of Lethal Drones: A Framework for Discussion (Washington, D.C: American Security Project). (21) Se også Louisa Brooke-Holland (2013), Unmanned aerial vehicles (drones): An introduction, London: House of Commons Library. For en argumentation for, at eksempelvis MQ-9 Reaper rent faktisk er dyrere end kampfl y, se Winslow Wheeler (2012), The MQ-9 s Cost and Performance, Times Battleground Blog, 28. februar, (22) UK MoD (2011), The UK Approach to Unmanned Aircraft Systems (Shrivenham: The Development, Concepts and Doctrine Centre), paragraf

12 Forsvarsakademiet 500 årsværk for driften af fem RQ-4 Global Hawks i fredstid. 23 Strukturen tager dermed afsæt i en bemanding på ikke mindre end 100 årsværk pr. drone. Til sammenligning opererer det danske fl yvevåben med en struktur på i omegnen af årsværk pr. F-16-jager i fredstid. Endelig vidner en række europæiske landes faktiske indkøb af klasse III-dronesystemer om, at UAV erne ikke er helt så billige, som det fra tid til anden fremstilles i medierne. Det hænger fremfor alt sammen med de relativt omfattende udgifter til støttestruktur: I 2008 købte Storbritannien 10 bevæbnede Reaper-droner (inklusive støttestruktur) for 1 mia. dollars hos General Atomics samlet pris pr. stel: 100 mio. dollars; 24 i juni 2013 meddelte den franske forsvarsminister, Jean-Yves Le Drian, at Frankrig planlægger at købe 12 ubevæbnede Reapers til en samlet værdi af 874 mio. dollars samlet pris pr. stel: 73 mio. dollars; 25 og Italien bestilte 4 ubevæbnede Reapers samt støttestruktur og reservedele til en værdi af i alt 330 mio. dollars i august 2008 samlet pris pr. stel 82,5 mio. dollars. 26 Til sammenligning gav Norge 10 mia. dollars for 56 F-35 Lightning II (inklusive en større våbenpakke) i 2012 samlet pris pr. stel: 179 mio. dollars; 27 Australien indkøbte 24 F/A-18F Super Hornet-jagere (inklusive træning og støttestruktur i ti år) for 4,6 mia. dollars i 2007 samlet pris pr. stel: 191 mio. dollars; 28 og endelig har Schweiz for nylig besluttet at købe 22 SAAB JAS 39 Gripen-jagere for i alt 2,7 mia. dollars samlet pris pr. stel: 124 mio. dollars. 29 Alt i alt er der grund til at være varsom med at drage meget håndfaste konklusioner om, at droner er væsentligt billigere end bemandede fl y. Dels er bemandede fl y og ikke mindst kampfl y i stand til at løse langt fl ere opgaver end dronerne, dels er de ubemandede systemer ikke helt så billige, som det ofte fremstilles i den offentlige debat. Dronerne udgør utvivlsomt et billigere alternativ, når det gælder løsningen af helt bestemte og afgrænsede opgavetyper men det er langtfra nogen universel regel. (23) NATO s oprindelige oplæg var otte RQ-4 Global Hawks og 800 årsværk. Baggrundsinterviews i Washington, D.C, oktober (24) Craig Hoyle (2008), UK to buy 10 more General Atomics Reaper UAVs, Flight Global, fl ightglobal.com/news/articles/uk-to-buy-10-more-general-atomics-reaper-uavs /. (25) Huffi ngton Post (2013), U.S. Readies Sale of Reaper Drones to France, huffi ngtonpost.com, 15. juli, ngtonpost.com/2013/07/15/france-reaper-drone-us_n_ html. (26) Michael Fishpool (2008), Germany, Italy make initial requests for MQ-9 Reaper, Flight Global, 5. august, ightglobal.com/news/articles/germany-italy-make-initial-requests-for-mq-9-reaper /. (27) Reuters (2012), Norway fi nalizes fi rst F-35 order, reuters.com, 15. juni, article/2012/06/15/us-norway-f-idusbre85e0il (28) Australian Government (2007), Super Hornet Aquisition Contract Signed, Defence Media Release, (29) The Local (2013), Swedes to earn less on Swiss Gripen deal: report, thelocal.se, 9. oktober, 11

13 Droner har potentialet til at kunne erstatte og/eller supplere bemandede kampfly Som berørt i rapportens indledning vokser den militære brug af droner i disse år nærmest eksponentielt. Hvor der ved årtusindskiftet kun var en lille håndfuld vestlige lande, som udviklede og anvendte fjernbetjente fl y, vurderer militæranalytikere, at der i dag produceres UAV er i omtrent 50 lande. Mere end 70 lande råder i skrivende stund over en eller fl ere typer af ubemandede systemer. Dertil kommer, at en række ikkestatslige grupper som fx Hizbollah, Hamas og FARC har droner i deres arsenal, mens endnu fl ere blandt andet al-qaeda har vist interesse for de førerløse fl y. 30 I nogle sammenhænge bliver dronerne anvendt til løsningen af opgaver, som traditionelt er blevet løst af bemandede fl y (herunder kampfl y); i andre tilfælde er UAV erne blevet tildelt helt nye funktioner. NATO s aktuelle brug af luftmagt i Afghanistan rummer eksempler på begge dele. På den ene side anvender USA og Storbritannien i stigende omfang bevæbnede droner til Close Air Support (CAS) og luft-til-jord-angreb i stedet for kampfl y og jagerbombefl y som fx A-10 Thunderbolt II. Hvor 5 procent af alle luftangreb i Afghanistan blev udført af droner i 2011, var den samme andel 23 procent i januar Det amerikanske marineinfanteris brug af den ubemandede helikopter K-MAX til fremføringen af proviant og ammunition til fremskudte baser i Helmand og i den østlige del af Afghanistan er et andet eksempel på, at dronerne bliver tildelt opgaver, som traditionelt er blevet udført af bemandede platforme. 32 På den anden side har introduktionen af droner også ført til undfangelsen af helt nye opgavetyper. Den britiske hærs brug af den norskproducerede mikrohelikopter Black Hornet gør det eksempelvis muligt at gennemføre taktiske og subtaktiske rekognosceringsfl yvninger inden for murene i en compound. 33 På samme måde har den amerikanske brug af den såkaldte Switchblade-drone der i alt væsentligt fungerer som en engangs-/kamikaze-drone udstyret med en sprængladning på størrelse med en håndgranats ikke overtaget en funktion, der (30) Kristin Roberts (2013), When the Whole World has Drones, The National Journal Magazine, 21. marts, David Hastings Dunn (2013), Drones: disembodied aerial warfare and the unarticulated threat, International Affairs, vol. 89, No. 5, s ; Peter W. Singer, The proliferation of drones, IP Journal, 19. juni 2013, https://ip-journal.dgap.org/en/ip-journal/topics/proliferation-drones. (31) Alice K. Ross (2013), Erased US data shows 1 in 4 missiles in Afghan airstrikes now fi re by drone, The Bureau of Investigative Journalism, erased-us-data-shows-1-in-4-missiles-in-afghan-airstrikes-now-fi red-by-drone/. (32) Michael Hoffmann (2013), Army and Marine Corps Move to Add K-MAX to Fleets, military.com, eets. html. (33) Spencer Ackerman (2013), Palm-Sized Nano-Copter is the Afghanistan War s Latest Spy Drone, wired.com, 12

14 Forsvarsakademiet tidligere er blevet udført af bemandede fl y, men i stedet tilføjet et redskab til den militære værktøjskasse. 34 Meget tyder på, at bestræbelserne på at udvikle droner, der kan udføre stadig fl ere af de funktioner, som i de seneste årtier er blevet løst af bemandede kampfl y, vil fortsætte. Længst fremme i den sammenhæng er formentlig den amerikanske fl åde, der i foråret 2013 gennemførte de første af en række succesfulde testfl yvninger med den hangarskibsbaserede kampdrone X-47B (på længere sigt er det hensigten, at også det amerikanske fl yvevåben skal udrustes med en version af X-47B). 35 I modsætning til konventionelle kampfl y vil den færdigudviklede X-47B dog alene kunne anvendes til mindre omfattende luft-til-jord-angreb ikke til luft-til-luft-missioner. Flere europæiske lande satser ligeledes stort på at udvikle kampdroner, som i langt større udstrækning end de eksisterende bevæbnede droner vil minde om traditionelle kampfl y. 36 En alternativ tilgang til at udvikle slagkraftige og kampduelige UAV er tager afsæt i forsøg på at gøre eksisterende kampfl y førerløse. Ifølge denne fremgangsmåde erstattes piloten i cockpittet med et fjernbetjent styringssystem. I efteråret 2013 fl øj det amerikanske fl yvevåben for første gang med en ubemandet F-16 Fighting Falcon (med prædikatet QF-16), og såvel SAAB som Lockheed Martin har planer om at udvikle førerløse varianter af eksisterende fl y (JAS 39 Gripen og F-35 Lightning II). 37 Vil fremtidens kampdroner så komme til at erstatte de bemandede kampfl y? Næppe. I hvert fald ikke helt. Og slet ikke i løbet af de næste år. 38 For det første vil de færdigudviklede kampdroner som beskrevet af det britiske forsvarsministerium formentlig blive næsten lige så dyre som deres bemandede slægtninge. Ingen ved endnu, hvad X-47B kommer til at koste, når fl yet om år er klar til produktion, men det bliver med al sandsynlighed ikke (34) Spencer Ackermann (2013), Tiny Suicidal Drone/Missile Mashup is Part of U.S. Afghanistan Arsenal, wired.com, (35) Det amerikanske forsvars offi cielle navn for denne type droner er Unmanned Combat Air System (UCAS). (36) Se fx Søren Rask Petersen (2011), Ubemandet kampfl y fra Saab ruller nu ud af fabrikken, ingeniøren.dk, 28. januar, y-fra-saab-ruller-nu-ud-af-fabrikken (37) Det amerikanske fl yvevåben har dog ikke aktuelle planer om at bruge de ubemandede F-16-jagere til andet end måldroner i forbindelse med træning i dog-fi ght. Reuters (2013), Air Force s unmanned F-16 fi ghter jet completes fi rst fl igth, reuters.com, 26. september, ghter-fl ight-301/; Erik Holm (2012), Sverige overvejer ubemandet Gripen, ingeniøren.dk, 16. august, (38) Michael W. Pietrucha (2013), The Next Lightweight Fighter: Not Your Grandfather s Combat Aircraft, Air & Space Power Journal, July-August, s

15 meget billigere end F-35 Lightning II hvis det overhovedet bliver billigere. 39 Det hænger naturligvis først og fremmest sammen med, at en kampdrone skal udstyres med nogenlunde samme skrog, motorer, sensorer, machine-to-pilot-interface og softwarelinjer som et bemandet kampfl y. Den besparelse, der følger af at fjerne piloten fra cockpittet, er alt i alt ganske beskeden. Dertil kommer, at alle større droner kræver adgang til satellitkommunikation og beskyttet båndbredde (medmindre UAV erne på et tidspunkt bliver fuldt autonome), hvilket udgør en anseelig ekstraomkostning. Dermed bortfalder det økonomiske om end ikke det politiske og operative rationale bag de førerløse kampfl y. For det andet vil kampdroner nøjagtig som eksisterende klasse III-droner altid være sårbare, når de styres via satellitkommunikation. Det skyldes, dels at dronerne reagerer på pilotens kommandoer med 1,2-2 sekunders forsinkelse, dels at datalinkforbindelsen jævnligt går tabt. Eksisterende systemer som eksempelvis MQ-1 Predator og MQ-9 Reaper slår i dag automatisk ind på en forprogrammeret rute over Afghanistan, når satellitforbindelsen forsvinder, hvilket ikke har de store konsekvenser, fordi NATO har det fulde luftherredømme. For en kampdrone konfronteret med fjendtlige fl y eller luftforsvarssystemer er det imidlertid langtfra nogen holdbar løsning at skulle reagere med et time-lap på et par sekunder eller at skulle slå ind på en forprogrammeret kurs, hvis linket til basen går tabt. Dertil kommer, at satellitforbindelser er sårbare overfor jamming og hacking. Analytikere vurderer, at blandt andet Rusland og Kina er langt fremme med hensyn til udviklingen af jammere, 40 og i december 2011 hævdede Iran at have hacket og landet en amerikansk stealth RQ-170 Sentinel-drone det formentlig mest avancerede førerløse fl y i det amerikanske dronearsenal. 41 Endelig vurderer adskillige eksperter i luftkrig, at et fjernbetjent fl y aldrig vil kunne operere helt så effektivt som et bemandet kampfl y uanset antallet af sensorer og kvaliteten af satellitforbindelsen. Det skyldes først og fremmest, at den særlige situational awareness, som (39) Lorenco Francheschi-Bicchierai (2012), Drone Hijacking? That s Just the Start of GPS Troubles, wired.com, 7. juni, Interviews i Washington, D.C, september og oktober (40) Interviews i Washington, D.C, september og oktober (41) Hvorvidt iranerne rent faktisk hackede sig vej til dronens styresystemer, eller amerikanerne ganske enkelt mistede kontrollen med den på grund af en teknisk fejl, er fortsat uklart. Men at dømme efter de fotografi er af det førerløse fl y, som iranerne offentliggjorde i 2011, styrtede fl yet ikke ned, hvilket taler for, at det lykkedes iranerne at hacke sig til kontrollen med styresystemet. Greg Jaffe and Thomas Erdbrink (2011), Iran says it downed U.S. stealth drone: Pentagon acknowledges downing, Washington Post, 5. december. 14

16 Forsvarsakademiet piloten i et kampfl y har, aldrig kan overføres fuldstændigt til en jordbaseret droneoperatør. 42 Som formuleret af en offi cer i det israelske fl yveåben: The direction is drones playing a bigger and bigger role ( ) But there are still certain things you cannot do without a piloted plane. 43 Men kan dronerne så ikke supplere de bemandede fl y på en måde, som gør det muligt at reducere antallet af kampfl y? Kan Danmark ikke bare nøjes med at købe eksempelvis 22 i stedet for 30 nye kampfl y og så supplere med droner, som enkelte eksperter og politikere har foreslået? 44 Logikken er besnærende, men langtfra uproblematisk. Det er ganske vist sandsynligt, at en beskæring i antallet af fremtidige kampfl y fra fx 30 til 22 fulgt op af investeringer i et mindre antal bestemte typer af klasse III-droner vil resultere i færre samlede udgifter til nye fl y (bemandede som ubemandede). I sidste ende afhænger det naturligvis af, hvilket eventuelt mix af kampfl y og droner et fl ertal i Folketinget beslutter sig for, men de fl este mulige kombinationer af kampfl y og UAV er vil formentlig være billigere end en ensidig investering i kampfl y (om end ikke nødvendigvis ret meget). Forslagets akilleshæl er fremfor alt knyttet til den samlede militære kapacitet eller evne til løsning af relevante opgaver, som et givent mix af kampfl y og droner vil medføre. Som beskrevet ovenfor er der åbenbare fordele knyttet til brugen af førerløse systemer i relation til løsningen af helt bestemte og afgrænsede opgavetyper. Men fordi kampfl y mange år ud i fremtiden vil kunne udføre langt fl ere opgaver end selv de mest avancerede klasse III-droner, vil den samlede kapacitet affødt af en investering i 30 kampfl y med overvejende sandsynlighed overstige den kapacitet, langt de fl este mix af kampfl y og droner vil kunne tilvejebringe. Eller formuleret anderledes: Et mix af kampfl y og UAV er vil måske nok give forsvaret evnen til at kunne løse en opgaveportefølje, der er en anelse bredere end ellers, men prisen vil være en reduceret kapacitet (22 i stedet for 30 fl y) til løsning af en lang række kernefunktioner (fx suverænitetshåndhævelse, Suppression of Enemy Air Defences (SEAD), Intelligence, Surveillance and Reconnaissance (ISR), luft-til-luft-kamp samt bombning af større mål). 45 (42) Efter NATO s intervention i Libyen i 2011 beskrev en fransk offi cer dronernes ufuldkommenhed (i relation til dynamic targetting ) således: And the notion that unmanned systems are going to replace the pilot is ludicrous in a dynamic targeting situation. We are reluctant to give a guy with SA (situational awareness, JRI) in the pilot s seat authority, why are we going to give some guy in Nevada or Paris looking through a soda straw the authority to do dynamic targeting. Robin Laird (2011), The Libyan Operation: Comparing the French and the USMC Experiences, sldinfo.com, 10. november, the-libyan-operation-comparing-the-french-and-usmc-experiences/. (43) Daniel Estrin (2013), Israeli offi cer says drones to replace manned aircraft, Associated Press, 21. april. Se også Michael W. Pietrucha (2013), The Next Lightweight Fighter: Not Your Grandfather s Combat Aircraft, Air & Space Power Journal, July-August, s Interviews i Washington, D.C, september og oktober (44) Se fx Lars Halskov og Morten Skærbæk (2013), Århundredets luftslag skal stå på jorden, Politiken, 26. august. (45) For en udtømmende oversigt over, hvad de funktioner kampfl y er i stand til at udføre, se NATO (2002), Joint Air & Space Operations Doctrine (AJP-3.3) (Bruxelles: NATO). 15

17 Hvorvidt nytteværdien af 30 kampfl y i sidste ende overstiger nytteværdien af eksempelvis 22 kampfl y + x antal droner, afhænger naturligvis af det politiske ambitionsniveau samt af, hvordan den ekstrakapacitet, som de førerløse fl y resulterer i, værdiansættes i forhold til 8 ekstra kampfl y. Når det gælder bevæbnede klasse III-droner (som fx MQ-9 Reaper), kan der dog ikke herske megen tvivl om, at 8 moderne kampfl y overordnet set trumfer den forøgede kapacitet frembragt af tilsvarende danske investeringer i bevæbnede UAV er.46 For mindre lande, der som udgangspunkt kun råder over relativt få kampfl y, er den marginale nytteværdi af en nichekapacitet som bevæbnede droner ganske enkelt klart mindre end den marginale nytteværdi af 8 nye kampfl y. 47 De bevæbnede førerløse fl ys alternative men meget snævrere opgaveportefølje kan således endnu ikke matche den kapacitet, moderne kampfl y kan føje til et dansk forsvar under økonomisk pres. En mulig undtagelse fra reglen om, at droner endnu ikke vil kunne erstatte en del af de bemandede platforme, udgøres af UAV er konfi gureret til overvågning i Grønland og i de arktiske områder. I takt med at forsvarets opgaveportefølje i denne region udvides på grund af klimaforandringer og den heraf forøgede menneskelige aktivitet er det muligt, at nytteværdien af et mindre antal store overvågningsdroner vil blive vurderet til at overstige nytteværdien af 8 kampfl y. Den større aktivitet i regionen kan med andre ord forøge værdien af et effektivt overvågningsredskab så meget, at det bliver hensigtsmæssigt at investere i et mix af kampfl y og arktiske overvågningsdroner fremfor i en ren kampfl yløsning. Også denne kombination er imidlertid behæftet med faldgruber mere herom i det følgende. Droner er velegnede til overvågning i Grønland og i de arktiske områder Parallelt med at globale klimaforandringer vil føre til øget skibstrafi k og et generelt højere aktivitetsniveau i Grønland og i de arktiske områder, vil der med al sandsynlighed opstå et større behov for farvands- og havmiljøovervågning, fi skeriinspektion, søredningsberedskab (46) Et meget forsigtigt bud er, at Danmark vil kunne frigøre et sted mellem 1 og 1,2 mia. dollars ved at skære antallet af kampfl y ned fra 30 til 22. Som beskrevet ovenfor gav Norge 179 mio. dollars pr. F-35 Lightning II i 2012 (inklusive support, træning, simulator, etc.), mens Schweiz for nylig betalte 124 mio. dollars for SAAB JAS-39 (der i reglen vurderes som det billigste af de fi re fl y, der indgår i den danske kampfl ykonkurrence). En eventuel dansk besparelse vil selvsagt afhænge af, hvilket fl y Danmark vælger. Det er i øvrigt sandsynligt, at Danmark vil kunne erhverve F-35 Lightning II til en lavere samlet stykpris end Norge, da prisen på fl yet vil falde en smule i de kommende år, se Bill Carey and Chris Pocock (2013), Lower-cost F-35s in Prospect as Deal Nears on Next Production Lots, aionline.com, 2. august, (47) Det gælder ikke mindst i en sammenligning med en MQ-9 Reaper, der formentlig er dyrere (i anskaffelse og drift) end de fl este kampfl y, se Winslow Wheeler (2012), The MQ-9 s Cost and Performance, Times Battleground Blog, 28. februar, 16

18 Forsvarsakademiet og suverænitetshåndhævelse i de nordligste dele af rigsfællesskabet. I efteråret 2013 vurderede statsrevisorerne, at forsvarets opgaveløsning i Grønland for øjeblikket ikke står mål med det reelle behov, 48 og afsættes der ikke fl ere ressourcer til området i løbet af kort tid, vil afstanden mellem behov og reel prioritering kun vokse. Det stigende behov for en militær og (ikke mindst) beredskabsmæssig tilstedeværelse i nord kombineret med en række logistiske udfordringer knyttet til de barske klimaforhold har bidraget til en øget interesse for brugen af droner til overvågning. Som beskrevet i indledningen er der afsat penge til en analyse af mulighederne i Forsvarsforliget af 2012, og i løbet af de kommende to-tre år vil en forskergruppe fra Danmarks Tekniske Universitet analysere en række mulige bemandede og ubemandede løsninger. 49 Ideen om at anvende droner til overvågning i Grønland har også vundet betydelig genklang blandt fl ere sikkerhedspolitiske eksperter. 50 En tilbundsgående analyse af forskellige muligheder for at imødekomme det voksende behov for en arktisk tilstedeværelse (med eller uden droner) ligger uden for rammerne af denne rapport. I sidste ende handler valget selvfølgelig først og fremmest om at tilvejebringe det bedste og billigste overvågningsbillede. Men fordi antallet af potentielle instrumenter og kombinationsmuligheder er så overvældende, kræver spørgsmålet en anderledes dybtgående undersøgelse (det er ikke uden grund, at forligspartierne har afsat op til 100 mio. kr. til en analyse). I princippet er det således muligt at forestille sig forskellige kombinationer af overvågning foretaget med bemandede og ubemandede fl y, satellitter, fl ådefartøjer, sonder og bøjer samt landbaseret personel. Dertil kommer, at alle disse potentielle kombinationer kan udformes som danske eller helt eller delvist multinationale modeller. Endelig bør den politisk valgte løsning ikke kun tage hensyn til de militære og beredskabsmæssige opgaver i regionen, men også til de civile behov (forskning og erhvervsliv). Den optimale infrastruktur skal således være dual-use og understøtte såvel forsvarets som den civile verdens behov. Nedenstående skal derfor ikke læses som et forsøg på at afklare spørgsmålet om dronernes anvendelighed i Arktis en gang for alle, men snarere som nogle helt overordnede overvejelser knyttet til brugen af forskellige typer af ubemandede fl y. (48) Statsrevisorerne (2013), Beretning om Danmarks indsats i Arktis (København: Statsrevisorerne/ Folketinget), (49) Torben R. Simonsen (2013), DTU hjælper forsvaret med at fi nde droner til overvåge Grønland med, Ingeniøren, 6. maj, nde-droner-til-overvaagegroenland (50) Se fx Erik Holm (2012), Ekspert om droner til forsvaret: logik for burhøns, Ingeniøren, 28. juni, Erik Holm (2013), Eksperter: Nye kampfl y er afgørende for dansk sikkerhed, Ingeniøren, 20. april, eksperter-nye-kampfl y-er-afgoerende-dansk-sikkerhed

19 På overfl aden virker det indlysende logisk at indkøbe danske droner til overvågnings- og dataindsamlingsopgaver i de arktiske områder: De førerløse fl ys store udholdenhed og avancerede sensorpakker gør dem alt andet lige ideelle til opgaven, samtidig med at den relativt begrænsede civile luftfartstrafi k i området med al sandsynlighed skaber færre udfordringer for så vidt angår certifi cering, end hvis dronerne skulle fl yve over eksempelvis Europa. 51 Dertil kommer, at der ved anvendelsen af ubemandede systemer ikke skal tages hensyn til, hvordan ekstreme vejrforhold samt meget lange og høje fl yvninger påvirker den menneskelige fysik. Brugen af droner vil blandt andet eliminere den risiko, som fx helikopterbesætninger udsættes for i de arktiske områder. At droner i Arktis måske alligevel ikke er helt så nærliggende et valg som antaget af mange, hænger mest af alt sammen med det meget høje prisniveau for den type førerløse fl y, som umiddelbart vil kunne løse opgaven på mest hensigtsmæssig vis. Der eksisterer rigtignok fl ere dronesystemer, som formentlig vil kunne konfi gureres til at operere under de særlige vejrforhold, som præger Arktis, men for øjeblikket er det kun Northrop Grummans jetdrevne og HALE (High Altitude, Long Endurance) rekognosceringsdrone RQ-4 Global Hawk, som fl yver højt nok til at undgå de ekstreme vejrforhold og med en tilstrækkelig høj marchhastighed til for alvor at kunne dække de enorme afstande, der kendetegner regionen. 52 Eftersom RQ-4 Global Hawk kan produceres i fl ere forskellige udgaver, er det vanskeligt at sige med sikkerhed, hvad den samlede anskaffelsespris (for slet ikke at tale om levetidsomkostningerne) for eksempelvis to-tre danske droner vil løbe op i. Men Tysklands og NATO s nylige ordrer på RQ-4 Global Hawk giver et fi ngerpeg om, at et presset dansk forsvarsbudget nok ikke slår helt til: Indtil foråret 2013 havde Tyskland fremskredne planer om at erhverve fi re Global Hawks (konfi gureret som såkaldte Euro Hawks) til en pris på i alt 1,2 mia. euro; 53 i 2012 bestilte NATO fem Global Hawks til AGS-projektet til en samlet pris på 1,3 mia. euro. 54 Selv om det danske forsvarsbudget således med al sandsynlighed ikke alene kan række til købet af de allermest oplagte droner til overvågning i de arktiske områder, er det ikke ensbe- (51) At certifi cering til dronefl yvning i områder med meget civil luftfart ikke er noget ligegyldigt emne, måtte det tyske forsvarsministerium sande i foråret 2013, da det stod klart, at fem såkaldte Euro Hawks ikke kunne få fl yvetilladelse i europæisk luftrum. På det tidspunkt havde Tyskland investeret mere end 500 mia. euro i projektet. Se Justyna Gotkowska (2013), The end of the German Euro Hawk Programme The Implications for Germany and NATO, (52) Flyvertaktisk Kommando (2012), Stabsnotat: Oplysning om Unmanned Aircraft Systems (Karup: Flyvertaktisk Kommando); Levon Bond (2011), JUSTAS and Project EPSILON: Integrated Intelligence, Survelliance, and Recconnaissance of the Canadian Arctic, Canadian Military Journal, Vol. 11, No. 4. (53) Jerin Mathew (2013), EADS Looks to Revive 1.2bn Euro Hawk Contract with Germany, International Business Times, 28. maj, (54) Craig Hoyle (2012), NATO inks $1,7 billion Global Hawk Order, Flight Global, 21. maj, fl ightglobal.com/news/articles/nato-inks-17-billion-global-hawk-order /. 18

20 Forsvarsakademiet tydende med, at Danmark ikke kan blive del af en effektiv HALE-droneløsning. Blandt andet overvejer Canada i øjeblikket at indkøbe et antal Global Hawks (under betegnelsen Polar Hawk) til overvågning i Arktis, 55 og set i lyset af, at også Norge og USA har interesser højt mod nord, er det langtfra utænkeligt, at der er grundlag for en bilateral eller multinational løsning, hvor de involverede stater deles om data, personel og udgifter knyttet til brugen af satellitter. På bare lidt længere sigt er det endvidere sandsynligt, at der vil være langt billigere HALEalternativer tilgængelige på markedet. General Atomics er angiveligt tæt på at kunne lancere en ny HALE-UAV (Avenger) med en marchhastighed, som er højere end Global Hawkens (741 km/t. mod Global Hawks 575 km/t.), og til en pris, der formentlig kommer til at minde om MQ-9 Reapers. Den færdigudviklede Avenger vil være udstyret med en særdeles avanceret sensorpakke. 56 Et andet fremtidigt alternativ er under udvikling hos det amerikanske fi rma Titan Aerospace, der sigter mod at have en ultralet, solcelledrevet overvågningsdrone parat i løbet af Flyet, som vil kunne løfte en sensorpakke på mellem 30 kg og 100 kg, bliver ifølge Titan Aerospace i stand til at holde sig på vingerne i op til fem år. Titan Aerospace har tildelt fl yet betegnelsen atmosfærisk satellit, og fi rmaet forventer ikke, at prisen kommer til at overstige 2 mio. dollars pr. stel. 57 På minussiden er det imidlertid værd at bemærke, at sådanne atmosfæriske satellitter ikke vil kunne operere i de arktiske egne i store dele af vinterhalvåret på grund af for få solskinstimer. Et langt billigere men også langt mindre effektfuldt alternativ til HALE-droner udgøres af mindre, skibsbaserede UAV er. Disse droner er mere begrænsede af vejrforholdene i Arktis end deres større slægtninge, som kan operere i stratosfæren, og deres operationsradius er væsentlig mindre end eksempelvis RQ-4 Global Hawks. Til gengæld er de mindre UAV er ikke afhængige af satellitlink og et stort ground-setup, hvilket i nogle henseender gør dem mere fl eksible. Et velafprøvet kandidatfl y kunne være ScanEagle fra Boeing og Insitu, der kan holde sig på vingerne i op til 16 timer ad gangen. Varianter af ScanEagle er blandt andet blevet indkøbt af den amerikanske, den britiske, den hollandske og den polske fl åde samt af et antal større kommercielle fi skerfartøjer. I 2006 var prisen for et komplet ScanEagle UAV-system inklusive katapult og ground control station beskedne 3,2 mio. dollars. 58 ScanEagles primære ulemper er den relativt lave marchhastighed (ca. 90 km/t.), den begrænsede maksimale fl yvehøjde (4.880 m) samt en operationsradius, der næppe overstiger (55) Canadian American Strategic Review (2013), DND s JUSTAS Project Candidates Northrop Grumman Polar Hawk, casr.ca, Paul Koring (2012), In the Arctic, drones could close the gap, The Globe and Mail, 9. juli. (56) Gary Robbins (2010), More drones, smaller NAVY, U-T San Diego, 4. maj. (57) Clay Dillow (2013), The drone that may never have to land, tech.fortune.cnn.com, 23. august, (58) U.S. Air Force (2011), ScanEagle: Fact Sheet, factsheet.asp?id=

Flyvevåbnets kampfly. - nu og i fremtiden

Flyvevåbnets kampfly. - nu og i fremtiden Flyvevåbnets kampfly - nu og i fremtiden Danmark skal have nyt kampfly for: fortsat at kunne udfylde rollen som luftens politi over Danmark og imødegå evt. terrortrusler. fortsat at råde over et højteknologisk

Læs mere

IDA Symposium Arktiske udfordringer. Chef for Arktisk Projektorganisation Forsvarsministeriet. Kim Jesper Jørgensen

IDA Symposium Arktiske udfordringer. Chef for Arktisk Projektorganisation Forsvarsministeriet. Kim Jesper Jørgensen IDA Symposium Arktiske udfordringer Chef for Arktisk Projektorganisation Forsvarsministeriet Kim Jesper Jørgensen Agenda Arktis set fra Rigsfællesskabet Muligheder og udfordringer Regeringens politik Forsvarsministeriets

Læs mere

EEAW. EPAF Expeditionary Air Wing. Europæisk kampflysamarbejde

EEAW. EPAF Expeditionary Air Wing. Europæisk kampflysamarbejde EEAW EPAF Expeditionary Air Wing Europæisk kampflysamarbejde Tekst: Georg Ask Lunden Jensen, Flyvertaktisk Kommando. Fotos: Flyvevåbnets Fototjeneste. EEAW i aktion Flyvertaktisk Kommando DK-7470 Karup

Læs mere

Den udenrigspolitiske aktivisme: Hvorfor? Hvordan? Og hvad så?

Den udenrigspolitiske aktivisme: Hvorfor? Hvordan? Og hvad så? Den udenrigspolitiske aktivisme: Hvorfor? Hvordan? Og hvad så? Lektor, Jens Ringsmose Institut for Statskundskab Syddansk Universitet INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB Plottet 1. Hvad er dansk udenrigspolitisk

Læs mere

Møde i Folketingets Erhvervsudvalg den 21. februar 2013 vedrørende samrådsspørgsmål Q stillet af Kim Andersen (V).

Møde i Folketingets Erhvervsudvalg den 21. februar 2013 vedrørende samrådsspørgsmål Q stillet af Kim Andersen (V). Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13 ERU Alm.del Bilag 163 Offentligt TALEPUNKTER TIL FOLKETINGETS ERHVERVSUDVALG Det talte ord gælder Møde i Folketingets Erhvervsudvalg den 21. februar 2013 vedrørende

Læs mere

SAMMENFATNING. Kampflykandidaterne De tre kampflykandidater, der indgår i den danske typevalgsproces,

SAMMENFATNING. Kampflykandidaterne De tre kampflykandidater, der indgår i den danske typevalgsproces, Formål Formålet med dette beslutningsgrundlag er at præsentere Nyt Kampfly Programs evalueringsresultater for de tre kampflykandidater, der indgår i det danske typevalg. Det følger af den politiske aftale

Læs mere

Sikkerhedspolitisk barometer: CMS Survey 2014

Sikkerhedspolitisk barometer: CMS Survey 2014 C E N T E R F O R M I L I T Æ R E S T U D I E R K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Sikkerhedspolitisk barometer: CMS Survey 2014 Projektgruppe: Mikkel Vedby Rasmussen Kristian Søby Kristensen Henrik

Læs mere

Hvor er mine runde hjørner?

Hvor er mine runde hjørner? Hvor er mine runde hjørner? Ofte møder vi fortvivlelse blandt kunder, når de ser deres nye flotte site i deres browser og indser, at det ser anderledes ud, i forhold til det design, de godkendte i starten

Læs mere

BESLUTNINGSPROCESSEN OMKRING EVENTUEL ANSKAFFELSE AF NYE KAMPFLY

BESLUTNINGSPROCESSEN OMKRING EVENTUEL ANSKAFFELSE AF NYE KAMPFLY NOTAT BESLUTNINGSPROCESSEN OMKRING EVENTUEL ANSKAFFELSE AF NYE KAMPFLY Indledning De danske F-16 fly planlægges pt. anvendt indtil ca. 2020, hvorefter de knap 40 år gamle fly vil være nedslidte og teknologisk

Læs mere

MIG-21 Dette fly er et MIG-21. Dette fly er fra Rusland. Det er et kamp-fly. MIG-21 er med i krig. Det er et rus-sisk kamp-fly. Det før-ste MIG-21

MIG-21 Dette fly er et MIG-21. Dette fly er fra Rusland. Det er et kamp-fly. MIG-21 er med i krig. Det er et rus-sisk kamp-fly. Det før-ste MIG-21 MIG-21 Dette fly er et MIG-21. Dette fly er fra Rusland. Det er et kamp-fly. MIG-21 er med i krig. Det er et rus-sisk kamp-fly. Det før-ste MIG-21 fly blev lavet i 1956. I 1985 holdt man op med at lave

Læs mere

Hold nu op verden er ikke gået af lave efter Krim og flygtningebølgen!

Hold nu op verden er ikke gået af lave efter Krim og flygtningebølgen! Hold nu op verden er ikke gået af lave efter Krim og flygtningebølgen! Peter Viggo Jakobsen Forsvarsakademiet og Center for War Studies, Syddansk Universitet Ifs-12@fak.dk Sikkerhedspolitisk Seminar for

Læs mere

DRONERNE ER HER! STRATEGISKE, RETLIGE OG ETISKE KONSEKVENSER

DRONERNE ER HER! STRATEGISKE, RETLIGE OG ETISKE KONSEKVENSER DIIS 2013:03 DIIS REPORT DIIS REPORT DRONERNE ER HER! STRATEGISKE, RETLIGE OG ETISKE KONSEKVENSER Anders Henriksen og Jens Ringsmose DIIS REPORT 2013:03 DIIS. DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES

Læs mere

DELTAGERE I EKSPERTPANELER ANVENDT AF NYT KAMPFLY PROGRAM

DELTAGERE I EKSPERTPANELER ANVENDT AF NYT KAMPFLY PROGRAM 17. august 2015 DELTAGERE I EKSPERTPANELER ANVENDT AF NYT KAMPFLY PROGRAM A) STRATEGISK EVALUERING I forbindelse med den strategiske evaluering er der anvendt tre ekspertpaneler. I de følgende oversigter

Læs mere

11. september USA under angreb. Fakta. Osama bin Ladens død. Reaktion på angrebene. Krig. Vidste du, at... Krigen mod terror

11. september USA under angreb. Fakta. Osama bin Ladens død. Reaktion på angrebene. Krig. Vidste du, at... Krigen mod terror Historiefaget.dk: 11. september 2001 11. september 2001 Den 11. september 2001 udførte 19 terrorister fra gruppen Al-Qaeda et kæmpe terrorangreb på USA. Det blev starten på Vestens krig mod terror. Af

Læs mere

Vi har teknikken klar til roadpricing. Jespersen, Per Homann. Published in: Altinget. Publication date: 2014

Vi har teknikken klar til roadpricing. Jespersen, Per Homann. Published in: Altinget. Publication date: 2014 Vi har teknikken klar til roadpricing Jespersen, Per Homann Published in: Altinget Publication date: 2014 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published version (APA): Jespersen, P.

Læs mere

FORSVARSMINISTEREN. 15. marts 2012

FORSVARSMINISTEREN. 15. marts 2012 Folketingsmedlem Troels Lund Poulsen Folketingsmedlem Bjarne Laustsen Folketingsmedlem Marie Krarup Folketingsmedlem Zenia Stampe Folketingsmedlem Holger K. Nielsen Folketingsmedlem Villum Christensen

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Forsvarets EH-101 helikoptere (II) December 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Forsvarets EH-101 helikoptere (II) December 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Forsvarets EH-101 helikoptere (II) December 2014 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om Forsvarets EH-101 helikoptere (II) (beretning nr.

Læs mere

Stort, spændende, afvekslende, kompettetivt, udviklende, Grønt

Stort, spændende, afvekslende, kompettetivt, udviklende, Grønt Stort, spændende, afvekslende, kompettetivt, udviklende, Grønt Amerikanerne bruger mere end $500 mia. på energi årligt. $16,8 mia. blev afsat i ARRA til vedvarende energi området. osv. Obama administrationen

Læs mere

Udfordringer for cyber security globalt

Udfordringer for cyber security globalt Forsvarsudvalget 2013-14 FOU Alm.del Bilag 105 Offentligt Udfordringer for cyber security globalt Binbing Xiao, Landechef, Huawei Technologies Danmark Knud Kokborg, Cyber Security Officer, Huawei Technologies

Læs mere

Operative overvejelser i relation til forsvarets materielanskaffelser

Operative overvejelser i relation til forsvarets materielanskaffelser Operative overvejelser i relation til forsvarets materielanskaffelser KONTREADMIRAL FINN HANSEN CHEF FOR UDVIKLINGS- OG KOORDINATIONSSTABEN VÆRNSFÆLLES FORSVARSKOMMANDO IDA SYMPOSIUM 8-11-2016 PRÆSENTATION

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

DANSK SØMAGT I ET STRATEGISK PERSPEKTIV

DANSK SØMAGT I ET STRATEGISK PERSPEKTIV DANSK SØMAGT I ET STRATEGISK PERSPEKTIV Af Kontreadmiral Nils Wang Artiklen er skrevet med afsæt i den tale, som forfatteren holdt ved åbningen af konferencen Seapower.dk., som Søe-Lieutenant-Selskabet

Læs mere

Velfærd og velstand går hånd i hånd

Velfærd og velstand går hånd i hånd Velfærd og velstand går hånd i hånd Velfærdssamfundet har gjort os mere lige og øget danskernes tillid til hinanden. Og velfærden er blevet opbygget i en periode, hvor væksten i har været højere end i

Læs mere

Polar DTU Center for polare aktiviteter

Polar DTU Center for polare aktiviteter Downloaded from orbit.dtu.dk on: Jan 27, 2017 Polar DTU Center for polare aktiviteter Pedersen, Jens Olaf Pepke Publication date: 2014 Document Version Peer reviewed version Link to publication Citation

Læs mere

Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk

Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk 1 Krig historiens skraldespand? Antal krige mellem stater siden 1945 Stadig færre mennesker dør som

Læs mere

Idræt i skolen, på eliteniveau og i historisk perspektiv

Idræt i skolen, på eliteniveau og i historisk perspektiv Idræt i skolen, på eliteniveau og i historisk perspektiv FORUM FOR IDRÆT 31. ÅRGANG, NR. 1 2015 REDIGERET AF RASMUS K. STORM, SIGNE HØJBJERRE LARSEN, MORTEN MORTENSEN OG PETER JUL JACOBSEN SYDDANSK UNIVERSITETSFORLAG

Læs mere

Når storpolitik rammer bedriften

Når storpolitik rammer bedriften Når storpolitik rammer bedriften Peter Viggo Jakobsen Forsvarsakademiet og Center for War Studies, Syddansk Universitet Ifs-12@fak.dk Herning, 23. februar 2015 1 Nye markeder lokker 2 Nye markeder lokker

Læs mere

1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigs og sikkerhedspolitiske prioriteter.

1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigs og sikkerhedspolitiske prioriteter. Sikkerhedspolitisk Barometer: Center for Militære Studiers Survey 2016 Start din besvarelse ved at klikke på pilen til højre. 1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigs og sikkerhedspolitiske

Læs mere

PRODUKTIONS- OG YDELSESKONTRAKT FOR 2013 MELLEM FORSVARSMINISTERIET OG CENTER FOR MILITÆRE STUDIER, KØBENHAVNS UNIVERSITET

PRODUKTIONS- OG YDELSESKONTRAKT FOR 2013 MELLEM FORSVARSMINISTERIET OG CENTER FOR MILITÆRE STUDIER, KØBENHAVNS UNIVERSITET Forsvarsudvalget, Det Udenrigspolitiske Nævn 2012-13 FOU Alm.del Bilag 83, UPN Alm.del Bilag 113 Offentligt PRODUKTIONS- OG YDELSESKONTRAKT FOR 2013 MELLEM FORSVARSMINISTERIET OG CENTER FOR MILITÆRE STUDIER,

Læs mere

Shared space - mellem vision og realitet. - Lyngby Idrætsby som case

Shared space - mellem vision og realitet. - Lyngby Idrætsby som case Downloaded from orbit.dtu.dk on: Jan 27, 2017 Shared space - mellem vision og realitet. - Lyngby Idrætsby som case Brinkø, Rikke Publication date: 2015 Document Version Peer-review version Link to publication

Læs mere

ALEN SOM UDGANGSPUNKT

ALEN SOM UDGANGSPUNKT Akademisk Forlag Det kvalitative forskningsinterview MED SAMTALEN SOM UDGANGSPUNKT JETTE FOG Med samtalen som udgangspunkt 2 Jette Fog Med samtalen som udgangspunkt Det kvalitative forskningsinterview

Læs mere

BRIEF. SPECIALOPERATIONER - luftkapaciteters centrale rolle FORSVARSAKADEMIETS FORLAG. Af major Lars Henrik Ehrensvärd Jensen

BRIEF. SPECIALOPERATIONER - luftkapaciteters centrale rolle FORSVARSAKADEMIETS FORLAG. Af major Lars Henrik Ehrensvärd Jensen BRIEF SPECIALOPERATIONER - luftkapaciteters centrale rolle Af major Lars Henrik Ehrensvärd Jensen FORSVARSAKADEMIETS FORLAG Forsvarsakademiet BRIEF SPECIALOPERATIONER - luftkapaciteters centrale rolle

Læs mere

Analyse af PISA data fra 2006.

Analyse af PISA data fra 2006. Analyse af PISA data fra 2006. Svend Kreiner Indledning PISA undersøgelsernes gennemføres for OECD og de har det primære formål er at undersøge, herunder rangordne, en voksende række af lande med hensyn

Læs mere

Infrarød Screening. med Total Vision anatomi software

Infrarød Screening. med Total Vision anatomi software Infrarød Screening med Total Vision anatomi software Infrarød Screening med Total Vision anatomi software Der er ubegrænsede muligheder med vores høje kvalitetsinfrarød screeningssystem. Energetic Health

Læs mere

Forsvarets. mission og vision

Forsvarets. mission og vision Forsvarets mission og vision Forsvarets mission Ved at kunne kæmpe og vinde fremmer Forsvarets soldater en fredelig og demokratisk udvikling i verden og et sikkert samfund i Danmark Forsvaret Forsvarskommandoen

Læs mere

Beretning til Statsrevisorerne om beslutningsgrundlaget for et eventuelt køb af nye kampfly. Marts 2009

Beretning til Statsrevisorerne om beslutningsgrundlaget for et eventuelt køb af nye kampfly. Marts 2009 Beretning til Statsrevisorerne om beslutningsgrundlaget for et eventuelt køb af nye kampfly Marts 2009 BERETNING OM BESLUTNINGSGRUNDLAGET FOR ET EVENTUELT KØB AF NYE KAMPFLY i Indholdsfortegnelse I. Introduktion

Læs mere

University of Copenhagen Notat om det danske militære bidrag mod ISIL i Irak

University of Copenhagen Notat om det danske militære bidrag mod ISIL i Irak university of copenhagen University of Copenhagen Notat om det danske militære bidrag mod ISIL i Irak Henriksen, Anders; Rytter, Jens Elo; Schack, Marc Publication date: 2014 Citation for published version

Læs mere

Syddansk Universitet. Notat om Diabetes i Danmark Juel, Knud. Publication date: 2007. Document Version Også kaldet Forlagets PDF. Link to publication

Syddansk Universitet. Notat om Diabetes i Danmark Juel, Knud. Publication date: 2007. Document Version Også kaldet Forlagets PDF. Link to publication Syddansk Universitet Notat om Diabetes i Danmark Juel, Knud Publication date: 27 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link to publication Citation for pulished version (APA): Juel, K., (27). Notat

Læs mere

Lobbyismen boomer i Danmark

Lobbyismen boomer i Danmark N O V E M B E R 2 0 0 9 : Lobbyismen boomer i Danmark Holm Kommunikations PA-team: Adm. direktør Morten Holm e-mail: mh@holm.dk tlf.: 40 79 23 33 Partner Martin Barlebo e-mail: mb@holm.dk tlf.: 20 64 11

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2015

Trolling Master Bornholm 2015 Trolling Master Bornholm 2015 (English version further down) Panorama billede fra starten den første dag i 2014 Michael Koldtoft fra Trolling Centrum har brugt lidt tid på at arbejde med billederne fra

Læs mere

Sikkerhedspolitisk barometer: CMS Survey 2015

Sikkerhedspolitisk barometer: CMS Survey 2015 C E N T E R F O R M I L I T Æ R E S T U D I E R K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Sikkerhedspolitisk barometer: CMS Survey 2015 Projektgruppe: Kristian Søby Kristensen Henrik Ø. Breitenbauch Kristian

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2015

Trolling Master Bornholm 2015 Trolling Master Bornholm 2015 (English version further down) Sæsonen er ved at komme i omdrejninger. Her er det John Eriksen fra Nexø med 95 cm og en kontrolleret vægt på 11,8 kg fanget på østkysten af

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingerne til 2013 I dag nåede vi op på 77 tilmeldte både. Det er lidt lavere end samme tidspunkt sidste år. Til gengæld er det glædeligt,

Læs mere

Uforudsete forsinkelser i vej- og banetrafikken - Værdisætning

Uforudsete forsinkelser i vej- og banetrafikken - Værdisætning Downloaded from orbit.dtu.dk on: Dec 17, 2015 - Værdisætning Hjorth, Katrine Publication date: 2012 Link to publication Citation (APA): Hjorth, K. (2012). - Værdisætning [Lyd og/eller billed produktion

Læs mere

Sådan anvender man Straticator-funktionen Copy Trader Master

Sådan anvender man Straticator-funktionen Copy Trader Master 1 Sådan anvender man Straticator-funktionen Copy Trader Master I Straticator kan man på sin egen konto automatisk følge erfarne investorers handler, så når de handler, så handles der automatisk på ens

Læs mere

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Nyhedsbrev Kbh. 4. juli 2014 Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Juni måned blev igen en god måned for både aktier og obligationer med afkast på 0,4 % - 0,8 % i vores

Læs mere

Kina kan blive Danmarks tredjestørste

Kina kan blive Danmarks tredjestørste Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Kina kan blive Danmarks tredjestørste eksportmarked AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK OG ØKONOMISK KONSULENT TINA HONORÉ KONGSØ, TKG@DI.DK

Læs mere

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Jørgen Goul Andersen (email: goul@ps.au.dk) & Henrik Lolle (email: lolle@dps.aau.dk) Måling af lykke eksploderer!

Læs mere

Hjemmeopgave om AT: Holstebro gymnasium Mads Vistisen, Dennis Noe & Sarah Thayer

Hjemmeopgave om AT: Holstebro gymnasium Mads Vistisen, Dennis Noe & Sarah Thayer Gruppearbejde: Opgave A Pax Americana? det amerikanske missilskjold og verdensfred (AT eksamen: Fysik og samfundsfag) Problemformulering Denne opgave vil undersøge, hvordan opbyggelsen af et amerikansk

Læs mere

Økonomiske effekter af udbud af driftsopgaver på det kommunale vej- og parkområde Lindholst, Andrej Christian; Houlberg, Kurt; Helby Petersen, Ole

Økonomiske effekter af udbud af driftsopgaver på det kommunale vej- og parkområde Lindholst, Andrej Christian; Houlberg, Kurt; Helby Petersen, Ole Aalborg Universitet Økonomiske effekter af udbud af driftsopgaver på det kommunale vej- og parkområde Lindholst, Andrej Christian; Houlberg, Kurt; Helby Petersen, Ole Publication date: 2015 Link to publication

Læs mere

Experience. Knowledge. Business. Across media and regions.

Experience. Knowledge. Business. Across media and regions. Experience. Knowledge. Business. Across media and regions. 1 SPOT Music. Film. Interactive. Velkommen. Program. - Introduktion - Formål og muligheder - Målgruppen - Udfordringerne vi har identificeret

Læs mere

Bilag J - Beregning af forventet uheldstæthed på det tosporede vejnet i åbent land Andersen, Camilla Sloth

Bilag J - Beregning af forventet uheldstæthed på det tosporede vejnet i åbent land Andersen, Camilla Sloth Aalborg Universitet Bilag J - Beregning af forventet uheldstæthed på det tosporede vejnet i åbent land Andersen, Camilla Sloth Publication date: 2014 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link to

Læs mere

Subject to terms and conditions. WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR

Subject to terms and conditions. WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR ITSO SERVICE OFFICE Weeks for Sale 31/05/2015 m: +34 636 277 307 w: clublasanta-timeshare.com e: roger@clublasanta.com See colour key sheet news: rogercls.blogspot.com Subject to terms and conditions THURSDAY

Læs mere

Trends i pakkemarkedet med fokus påeu regulering

Trends i pakkemarkedet med fokus påeu regulering Trends i pakkemarkedet med fokus påeu regulering Transportøkonomisk Forening 25.01.2016 Agenda Pakkemarkedet i Europa Forbrugerkrav Trends EU regulering Global regulering 2 Pakkemarkedet i EU Traditionel

Læs mere

Aalborg Universitet. Banker i Danmark pr. 22/3-2012 Krull, Lars. Publication date: 2012. Document Version Pre-print (ofte en tidlig version)

Aalborg Universitet. Banker i Danmark pr. 22/3-2012 Krull, Lars. Publication date: 2012. Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Aalborg Universitet Banker i Danmark pr. 22/3-2012 Krull, Lars Publication date: 2012 Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Link to publication from Aalborg University Citation for published

Læs mere

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 735 Offentligt

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 735 Offentligt Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2013-14 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 735 Offentligt Udlændingeafdelingen Dato: 19. august 2014 Dok.: 1273016 UDKAST TIL TALE til brug for besvarelsen

Læs mere

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den

Læs mere

Hvad er en drone? Må jeg flyve med drone? Hvad skal jeg bruge en drone til? - og hvilken type drone skal jeg vælge? Hvad koster det?

Hvad er en drone? Må jeg flyve med drone? Hvad skal jeg bruge en drone til? - og hvilken type drone skal jeg vælge? Hvad koster det? Hvad er en drone? Må jeg flyve med drone? Hvad skal jeg bruge en drone til? - og hvilken type drone skal jeg vælge? Hvad koster det? Hvad er en drone? Med drone forstås en hanlig arbejdsbi - men er også

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Fra iværksætter til global markedsspiller. Kort virksomhedspræsentation michael.holm@systematic.com

Fra iværksætter til global markedsspiller. Kort virksomhedspræsentation michael.holm@systematic.com Fra iværksætter til global markedsspiller Michael Holm President Kort virksomhedspræsentation side 0 & CEO michael.holm@systematic.com Systematic Mission Critical Systems for Healthcare and Defence Etablerer

Læs mere

Vækstpotentialet i Østeuropa er stadigvæk stort

Vækstpotentialet i Østeuropa er stadigvæk stort BRIEF Vækstpotentialet i Østeuropa er stadigvæk stort Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +45 21 54 87 97 mhg@thinkeuropa.dk De østeuropæiske lande er Europas svar på de asiatiske tigerøkonomier. Siden deres

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Forsvarets understøttelse af sine militære operationer i Afghanistan. Marts 2010

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Forsvarets understøttelse af sine militære operationer i Afghanistan. Marts 2010 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Forsvarets understøttelse af sine militære operationer i Afghanistan Marts 2010 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK.

Læs mere

Fremtidsscenarie: Hvis Danmark skal leve af viden, hvem skal så købe den af os?

Fremtidsscenarie: Hvis Danmark skal leve af viden, hvem skal så købe den af os? Fremtidsscenarie: Hvis Danmark skal leve af viden, hvem skal så købe den af os? SÆLG DIN VIDEN TIL NYE MARKEDER VÆKSTMØDE OM INTERNATIONALISERING AF VIDENVIRKSOMHEDER ONSDAG DEN 30. NOVEMBER V/ Axel Olesen,

Læs mere

DET TALTE ORD GÆLDER

DET TALTE ORD GÆLDER Forsvarsministerens tale ved Flagdagen den 5. september 2010 Kære veteraner, kære udsendte og kære pårørende. Det er mig en stor ære og glæde at stå her i dag. Jeg vil gerne begynde med at sige tusind

Læs mere

FRONTLINJER MED MEDIERNE OG MILITÆRET I KRIG

FRONTLINJER MED MEDIERNE OG MILITÆRET I KRIG STUDIER I GLOBAL POLITIK OG SIKKERHED FRONTLINJER MED MEDIERNE OG MILITÆRET I KRIG CHARLOTTE AAGAARD H.-C. MATHIESEN JENS RINGSMOSE JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG Studier i global politik og sikkerhed

Læs mere

Øjebliksbillede 4. kvartal 2014

Øjebliksbillede 4. kvartal 2014 Øjebliksbillede 4. kvartal 2014 DB Øjebliksbillede for 4. kvartal 2014 Introduktion 4. kvartal er ligesom de foregående kvartaler mest kendetegnet ved lav vækst, lave renter og nu, for første gang i mange

Læs mere

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Af Henrik Valeur, 2012 Når vi (danskere) skal beskrive resultaterne af den udviklingsbistand vi giver, kalder vi det Verdens bedste nyheder. 1 Flere uafhængige

Læs mere

make connections share ideas be inspired

make connections share ideas be inspired make connections share ideas be inspired Integration af prædiktive analyser og operationelle forretningsregler med SAS Decision Manager Kristina Birch, chefkonsulent Professional Services, Banking & Mortgage

Læs mere

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0207 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0207 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0207 Bilag 1 Offentligt Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon 41780351 Fax 7262 6790 njo@trafikstyrelsen.dk www.trafikstyrelsen.dk Notat Grund- og nærhedsnotat

Læs mere

SCS Data Manager. Release-bemærkninger. Version 3.00

SCS Data Manager. Release-bemærkninger. Version 3.00 SCS Data Manager Release-bemærkninger Version 3.00 Corporate Office Trimble Navigation Limited Engineering and Construction Division 5475 Kellenburger Road Dayton, Ohio 45424-1099 USA Tlf.: +1-937-233-8921

Læs mere

Engelsk. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September Casebaseret eksamen. og

Engelsk. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September Casebaseret eksamen.  og 052431_EngelskD 08/09/05 13:29 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Engelsk Niveau D www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Presentation

Læs mere

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten Historiefaget.dk: De allierede De allierede De lande, som bekæmpede Tyskland og Japan under 2. verdenskrig, kaldes de allierede. De allierede i 1939 De allierede gik sammen, fordi Tyskland i september

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 8

Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 8 Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 8 English version further down Der bliver landet fisk men ikke mange Her er det Johnny Nielsen, Søløven, fra Tejn, som i denne uge fangede 13,0 kg nord for

Læs mere

Multichannel Retail & Marketing

Multichannel Retail & Marketing Multichannel Retail & Marketing Fundamental anvendelse E-handel bruges til: Køb Prækvalificering Danske kunder researcher på nettet før køb (fra kædernes konkurrencekraft 2009) Kun 36% af danske detailkæder

Læs mere

FN KØBER STORT IND HOS DANSKE VIRKSOMHEDER

FN KØBER STORT IND HOS DANSKE VIRKSOMHEDER Juni 216 FN KØBER STORT IND HOS DANSKE VIRKSOMHEDER AF CHEFKONSULENT MARIE GAD, MSH@DI.DK OG ANALYTIKER STANISLAV STANCHEV, STAN@DI.DK Danske virksomheder er blandt de bedste i verden til at vinde FN-kontrakter

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks indsats i Arktis. Marts 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks indsats i Arktis. Marts 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks indsats i Arktis Marts 2014 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 16/2012 om Danmarks indsats i Arktis Ministeren

Læs mere

Kortfattet mødereferat fra medlemsmødet den 28. maj 2014 fra kl. 1600 til kl. 1815 i Eskadrille 723 og ESK 722.

Kortfattet mødereferat fra medlemsmødet den 28. maj 2014 fra kl. 1600 til kl. 1815 i Eskadrille 723 og ESK 722. 28. maj 2015. Foredrag om AGS og droner. 15. juni 2015 29. maj 2015. Briefing om ESK 723 og besigtigelse af Seahawk BRomeo. Kortfattet mødereferat fra medlemsmødet den 28. maj 2014 fra kl. 1600 til kl.

Læs mere

Effekt af offentlig intervention i lånemarkedet

Effekt af offentlig intervention i lånemarkedet VÆKSTFONDEN INDSIGT Effekt af offentlig intervention i lånemarkedet Resumé: Public intervention in UK small firm credit markets: Valuefor-money or waste of scarce resources? (Marc Cowling and Josh Siepel,

Læs mere

Tax Matters Udgave nr. 4, 18 September 2015

Tax Matters Udgave nr. 4, 18 September 2015 Tax Matters Udgave nr. 4, 18 September 2015 Vigtig deadline Mulighed for tilbagebetaling af frivillig acontoskat uden negativ rente Anmodning herom skal indsendes senest 1. oktober 2015 Den 26. august

Læs mere

Brød 1 Udgivet af: Turismen i Europa med fokus på Danmarks markedsandele. December 2011 ISBN:

Brød 1 Udgivet af: Turismen i Europa med fokus på Danmarks markedsandele. December 2011 ISBN: Turismen i 26 21 - med fokus på s markedsandele Udgivet af: VisitDenmark December 211 ISBN: 87-87393-79-4 Adresse: s Brygge 43, 3. 23 København S Tlf. +4 3288 99 Forside: DenmarkMediaCenter Forfatter:

Læs mere

Min redegørelses formål er derfor at danne basis for en diskussion af følgende problemstilling:

Min redegørelses formål er derfor at danne basis for en diskussion af følgende problemstilling: 1. Indledning: Relevans, problemstilling og synopsens opbygning Hvem er fjenden? Det er et af kernespørgsmålene indenfor I.P.-teori. I denne synopsis vil jeg redegøre for to forskellige fjendebilleder:

Læs mere

Redegørelse til Folketinget om det nordiske samarbejde og om arktisk samarbejde Folketinget d. 17. november 2011

Redegørelse til Folketinget om det nordiske samarbejde og om arktisk samarbejde Folketinget d. 17. november 2011 SIUMUT ORDFØRERTALE Redegørelse til Folketinget om det nordiske samarbejde og om arktisk samarbejde Folketinget d. 17. november 2011 Doris Jakobsen På Siumuts vegne skal jeg starte med at takke den nye

Læs mere

... en del af dit professionelle netværk

... en del af dit professionelle netværk TELEGRAFREGIMENTET Forsvarets Føringsstøttecenter... en del af dit professionelle netværk Hele verden som arbejdsplads Til vands, til lands og i luften - nationalt og internationalt Styrkebidrag Når Danmark

Læs mere

Forsvarschefens tale ved Flagdagen den 5. september 2013

Forsvarschefens tale ved Flagdagen den 5. september 2013 Forsvarschefens tale ved Flagdagen den 5. september 2013 Deres kongelige højheder, formand for Folketinget, ministre kære pårørende og ikke mindst kære hjemvendte! Hjemvendte denne flagdag er jeres dag.

Læs mere

Aarhus i vækst - Internationalisering. Temadrøftelse, Magistraten, 2. maj 2016

Aarhus i vækst - Internationalisering. Temadrøftelse, Magistraten, 2. maj 2016 Aarhus i vækst - Internationalisering Temadrøftelse, Magistraten, 2. maj 2016 1 Program for temadrøftelsen Temaet Internationalisering har afsæt i drøftelserne i Internationaliseringsudvalget samt endvidere

Læs mere

BRIEF. Specialoperationer kan gøre en forskel i samtænkt konfliktforebyggelse FORSVARSAKADEMIETS FORLAG

BRIEF. Specialoperationer kan gøre en forskel i samtænkt konfliktforebyggelse FORSVARSAKADEMIETS FORLAG BRIEF Specialoperationer kan gøre en forskel i samtænkt konfliktforebyggelse Af Lars H. Ehrensvärd Jensen, major, Institut for Strategi, Forsvarsakademiet FORSVARSAKADEMIETS FORLAG BRIEF Specialoperationer

Læs mere

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard Køn og Løn - En analyse af virksomhedskultur

Læs mere

Fig. 1 Internationale ankomster, hele verden, 2000-2007 (mio.)

Fig. 1 Internationale ankomster, hele verden, 2000-2007 (mio.) Bilag A - Turismen statistisk set Turismen i de europæiske lande har de seneste mange år har leveret særdeles flotte resultater. Udviklingen kan bl.a. aflæses på udviklingen i de udenlandske overnatninger

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Europaudvalget 2015 Rådsmøde 3389 - udenrigsanliggender Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2015 Rådsmøde 3389 - udenrigsanliggender Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2015 Rådsmøde 3389 - udenrigsanliggender Bilag 2 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET EUK, sagsnr: 2015-214 FORSVARSMINISTERET Den 4. maj 2015 Rådsmøde (udenrigsanliggender, inkl. forsvar) den

Læs mere

DK - Quick Text Translation. HEYYER Net Promoter System Magento extension

DK - Quick Text Translation. HEYYER Net Promoter System Magento extension DK - Quick Text Translation HEYYER Net Promoter System Magento extension Version 1.0 15-11-2013 HEYYER / Email Templates Invitation Email Template Invitation Email English Dansk Title Invitation Email

Læs mere

Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan

Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan Frem mod præsidentvalget i 2014 er det meget sandsynligt, at de indenrigspolitiske spændinger i Afghanistan

Læs mere

Erhvervslivets krav til fremtidens medarbejdere. Charlotte Kjeldsen Krarup, Kontorchef

Erhvervslivets krav til fremtidens medarbejdere. Charlotte Kjeldsen Krarup, Kontorchef Erhvervslivets krav til fremtidens medarbejdere Charlotte Kjeldsen Krarup, ckj@ebst.dk Kontorchef 1 Hvad er FORA? FORA er Erhvervs- og Byggestyrelsens enhed for erhvervsøkonomisk forskning og analyse Vi

Læs mere

GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER

GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER Juni 2002 Af Thomas V. Pedersen Resumé: GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER Notatet viser: USA er gået fra at være det syvende til det tredje vigtigste marked for industrieksporten i perioden 1995 til 2001.

Læs mere

Fritidslivet i bevægelse

Fritidslivet i bevægelse Downloaded from orbit.dtu.dk on: Feb 02, 2016 Fritidslivet i bevægelse Nielsen, Thomas Alexander Sick Published in: Byplan Publication date: 2011 Link to publication Citation (APA): Nielsen, T. A. S. (2011).

Læs mere

Hvor sporene krydses. Børge Obel. Formand for Forskningsnettets Styregruppe

Hvor sporene krydses. Børge Obel. Formand for Forskningsnettets Styregruppe Hvor sporene krydses Børge Obel Formand for Forskningsnettets Styregruppe Velkommen til Forskningsnettets 7. konference Styregruppe Evaluering af tjenester Nye strategiske mål Roadmap for forskningsinfrastruktur

Læs mere

Engelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com.

Engelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com. 052430_EngelskC 08/09/05 13:29 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Engelsk Niveau C www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Presentation

Læs mere

Mikkel Thrane Kommunikations- og Pressechef, VisitDenmark

Mikkel Thrane Kommunikations- og Pressechef, VisitDenmark Mikkel Thrane Kommunikations- og Pressechef, VisitDenmark VisitVestsjælland Turismekonference 25. september, 2014 Reersø Kro Kommunikationschef Mikkel Thrane VisitDenmark 2 Agenda National Geographic Traveller

Læs mere

Eksportrådet, USA. Søren Juul Jørgensen sorjor@um.dk 4173 3897

Eksportrådet, USA. Søren Juul Jørgensen sorjor@um.dk 4173 3897 Eksportrådet, USA Søren Juul Jørgensen sorjor@um.dk 4173 3897 Agenda Eksportrådet Det amerikanske marked Den typiske vej til marked Vores anbefalinger Konklusion Eksportrådet Eksportrådet er den del af

Læs mere

Fremtidens job KONTAKT FORFATTERE NOTAT. CITAT Frank Skov, analysechef. Frank Skov, analysechef. Tema: Arbejdsmarked Publiceret d. 30.01.

Fremtidens job KONTAKT FORFATTERE NOTAT. CITAT Frank Skov, analysechef. Frank Skov, analysechef. Tema: Arbejdsmarked Publiceret d. 30.01. 1 Fremtidens job Følgende notat belyser, på baggrund af data fra World Economic Forum, hvilke udviklingstendenser der i særlig grad forventes at præge fremtidens arbejdsmarked og hvor mange job der, som

Læs mere