BRIEF. SPECIALOPERATIONER - luftkapaciteters centrale rolle FORSVARSAKADEMIETS FORLAG. Af major Lars Henrik Ehrensvärd Jensen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "BRIEF. SPECIALOPERATIONER - luftkapaciteters centrale rolle FORSVARSAKADEMIETS FORLAG. Af major Lars Henrik Ehrensvärd Jensen"

Transkript

1 BRIEF SPECIALOPERATIONER - luftkapaciteters centrale rolle Af major Lars Henrik Ehrensvärd Jensen FORSVARSAKADEMIETS FORLAG

2 Forsvarsakademiet BRIEF SPECIALOPERATIONER - luftkapaciteters centrale rolle Af major Lars Henrik Ehrensvärd Jensen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ryvangs Allé København Ø

3 Forsvarsakademiet Alle rettigheder forbeholdes. Mekanisk, fotografi sk eller anden gengivelse af eller kopiering fra denne bog eller dele heraf er kun tilladt i overensstemmelse med aftaler mellem Forsvaret og Copy-Dan. Enhver anden udnyttelse uden Forsvarsakademiets skriftlige samtykke er forbudt i følge gældende lov om ophavsret. Undtaget herfra er korte uddrag til brug ved anmeldelser Forsvarsakademiet er Danmarks førende forskningsinstitution inden for militære studier. Vi forsker i et bredt felt af militære kerneområder såsom militære operationer, strategi, sikkerheds- og forsvarspolitik, militær ledelse, tværkulturel forståelse og militærhistorie. Akademiets fælles omdrejningspunkt er anvendt forskning i fremtidens konfl ikter. Forsvarsakademiets forskning og forskningsbaserede uddannelser skal være med til at sikre, at dansk forsvar kan kæmpe og vinde i morgendagens konfl ikter. Men den omfattende viden på akademiet skal ikke alene stilles til rådighed for forsvaret. Gennem publikationer bidrager akademiet også til at informere og nuancere den offentlige debat om danske og internationale forsvars- og sikkerhedspolitiske forhold. God fornøjelse ved læsning af Forsvarsakademiets publikationer! København maj 2012 Forsvarsakademiet Svanemøllens Kaserne Postboks København Ø Tlf.: Fax: Redaktør: Institutchef Ole Kværnø Layout: FAK ISBN: Udkommer kun i elektronisk form Forsvarsakademiets forlag

4 Forsvarsakademiet Indhold Specialoperationer luftkapaciteters centrale rolle... 4 Nuværende og mulige fremtidige danske specialoperationskapaciteter... 4 Flykapaciteter udfører specialoperationer de støtter ikke kun... 5 Udfordringer i forbindelse med styrkeprojicering... 6 Et praktisk eksempel... 7 Andre synergier, der kan opnås ved at integrere luftkapaciteter i specialoperationer... 9 Besætningen er afgørende i specialoperationer, ikke materiellet... 9 Sammenfatning...11 Slutnoter

5 Specialoperationer luftkapaciteters centrale rolle Af Lars H. Ehrensvärd Jensen, major, Forsvarsakademiet, Institut for Strategi Det første i Forsvarsakademiets serie af briefs om specialoperationer, Specialoperationer myter og fakta 1 beskrev og afl ivede en række myter, som kan hæmme en øget strategisk brug af specialoperationsstyrker. Briefet fremlagde også konkrete fakta om specialoperationer, som er nødvendige for at forstå specialoperationers strategiske muligheder i de alvorlige og diffuse sikkerhedspolitiske udfordringer, som Danmark og dets allierede står over for i fremtiden. Disse udfordringer omfatter ikke mindst besparelser inden for forsvaret på 2-3 mia. kr., som kan medføre væsentlige ændringer i brugen og sammensætningen af styrkerne. De massive besparelsers virkning på forsvaret forværres yderligere af forventelige fortsatte stigninger på procent om året på militært materiel. Der er en reel risiko for, at det uafbrudte fald i forsvarets kvantitative kapacitet inden for en overskuelig fremtid medfører, at Danmark kun kan levere en rent symbolsk effekt i internationale operationer. Én af mulighederne for at tvinge den nedadgående kurve opad igen er at søge væsentligt mere værnsfælles løsninger, end der hidtil har været tradition for i dansk forsvar. Et af formålene med dette brief er derfor at argumentere for, at Danmark faktisk allerede råder over i denne sammenhæng uudnyttede kapaciteter, som af natur er værnsfælles. Nuværende og mulige fremtidige danske specialoperationskapaciteter Danmark har hidtil kun haft to specialoperationsenheder, Jægerkorpset og Søværnets Frømandskorps, som af historiske årsager er placeret under hhv. hæren og søværnet. Denne historiske baggrund medfører, at mange tror, at specialoperationsstyrker udelukkende består af enheder som de to nævnte. 2 NATO opstiller en række krav til en såkaldt Special Operations Task Group (som kan omfatte mand), som en stat måtte ønske at bidrage med. Blandt andet kræves det, at task group en selvstændigt kan infi ltrere og eksfi ltrere (dvs. trænge uopdaget ind i fjendtligt territorium og trække sig ud derfra igen) med egne luftbårne, landbaserede og maritime infi ltrationsmidler. 3 Eksempler på sådanne midler er Hercules-fl y, helikoptere, faldskærme, skibe og både og køretøjer. På trods af at de to omtalte danske enheder har eksisteret i mere end 50 år, har Danmark ikke hidtil ønsket at opstille en komplet specialoperationsenhed. 4 Flyvevåbnet har hidtil ikke opstillet egne specialoperationsstyrker, som kunne indgå i et værnsfælles bidrag. Den historiske organisering af de eksisterende danske specialoperationsstyrker bidrager til, at fl yvevåbnets potentiale, når det gælder specialoperationer, ikke er bredt erkendt, hverken i eller uden for fl yvevåbnet. Dette brief, der udelukkende handler om fl ykapaciteters rolle i specialoperationer, skal derfor fuldstændiggøre billedet af Danmarks samlede muligheder inden for specialoperationsområdet. Hensigten er, at man i forbindelse med læsningen af de kommende briefs opfatter specialoperationer som et integreret værnsfælles anliggende, hvor luftbårne, landbaserede og maritime kapaciteter indgår i et ligeværdigt samarbejde. 4

6 Forsvarsakademiet Flykapaciteter udfører specialoperationer de støtter ikke kun Flyvevåbnet og det øvrige forsvar har i mange år opfattet sin rolle i forbindelse med specialoperationer som støttende. Denne opfattelse går igen f.eks. i forsvarsforlig , hvor fl yvevåbnets bidrag til de andre værns operationer beskrives som transport eller troppetransport, altså transport af andre værns enheder og forsyninger. Kun kampfl ys opgaver opfattes som en selvstændig levering af effekt: en effekt, der kan beskrives som fysisk (kinetisk) ødelæggelse og psykologisk påvirkning. Beslutningstagerne har hidtil ikke erkendt, at Danmarks eksisterende luftkapaciteter kan spille en selvstændig rolle i specialoperationer. I forhold til nutidige specialoperationer er det utidssvarende. Som beskrevet i det første brief omfatter specialoperationer mange andre mulige effekter end fysisk ødelæggelse. Specialoperationer er blandt andet egnede til at dække behov i det sikkerhedspolitiske spektrum mellem diplomatiets arbejde og beslutningen om indsættelse af (afgørende) konventionel militær magt. Dvs., at specialoperationer er velegnede til at løse opgaver inden for den samlede ramme af militære, politiske, økonomiske og civile aspekter, sådan som NATO s nye samtænkningsstrategi, Comprehensive Approach, beskriver det. 5 Dette aspekt uddybes i seriens næste brief. De eksisterende specialoperationsstyrker altså de landbaserede og maritime bidrager desværre til den utidssvarende opfattelse ved at bruge uklare eller meningsforstyrrende begreber om de meget vigtige fl ykapaciteter. Det hæmmer eller blokerer direkte for det nødvendige paradigmeskifte. Landbaserede og maritime specialoperationsstyrker har eksisteret i mere end 50 år, mens egentlige luft-specialoperationsstyrker kun har været kendt et par årtier. Derfor bruger de gamle specialoperationsstyrker ofte begrebet enablers (kan oversættes til kapaciteter, som muliggør ) om fl y og helikoptere. Ligeledes bruger de begrebet assets (kan oversættes til materielle eller ikkefysiske kapaciteter ), som kan støtte dét, som de opfatter som den egentlige specialoperation. Disse begreber er meningsforvridende, fordi de cementerer opfattelsen af, at fl ykapaciteter udelukkende støtter specialoperationer. Med de fremtidige komplekse globale udfordringer og de tidskrav, der er til hurtig og billig indsættelse, er det snarere fl ykapaciteterne som sætter grænserne for de samlede special operationskapaciteter, fremfor de landbaserede og maritime kapaciteter. Mange militære enheder kan sparke døre ind, men at kunne projicere den militære kapacitet i rette tid, på rette sted, i rette omfang og på rette måde er fremtidens globale strategiske udfordring. Flyenheder bør derfor opfatte sig som udførende frem for støttende i specialoperationer (på engelsk altså executing frem for supporting ). Hidtil har specialoperationsstyrkerne selv haft en tendens til at fokusere på den lokale effekt på selve målet, altså et fokus på de enheder, der sparker døren ind. Den slags aktiviteter er dog kun en del af den samlede specialoperation. NATO erkender i sin samtænkningsstrategi, Comprehensive Approach, at varige og stabile sikkerhedsløsninger kræver en pakke af samtænkte politiske, civile og militære midler. 6 Derfor kan 5

7 forsvarets opgave i fremtiden også omfatte levering af andre typer af effekter end hårde og kinetiske effekter. I forbindelse med specialoperationer bør man derfor ikke opfatte fl y og helikoptere som transportkapaciteter, men som effektleverandører. 7 Hvor et kampfly kan ses som leverandør af ødelæggelse, kan Hercules-fl y, Challenger-fl y og EH-101-helikoptere levere andre effekter, f.eks. diplomatiske, humanitære, informationsmæssige eller psykologiske effekter. Derfor bør disse fl ytyper opfattes som effektleverandører på linje med kampfl y; de leverer bare en anden strategisk effekt. I forbindelse med specialoperationer er investeringer i sådanne fl y derfor ikke blot et spørgsmål om at investere i usexet transportkapacitet. Derimod er det en investering i operative kapaciteter, som kan levere et meget efterspurgt bidrag i form af en strategisk effekt, som ikke kun er symbolsk. Udfordringer i forbindelse med styrkeprojicering En af NATO s tre kerneopgaver er krisestyring. 8 Begrebet krise kan defi neres som et tidspunkt i et handlingsforløb, hvor der nås et afgørende vendepunkt, hvor man er nødt til at handle, fordi krisen ellers vil forværres markant. En krise har altså et stærkt element af tidpres. Hvis en stat ønsker at bruge konventionel militær magt, øges udfordringerne i forbindelse med deployering og logistik drastisk, jo større afstanden er til hjembasen, og af presset med hensyn til hurtig effektlevering. Klima og geografi kan medføre yderligere udfordringer. Igangværende opgaver kan desuden mindske de styrker, der er til rådighed, i en sådan grad, at man ikke har realistiske handlemuligheder. Risikoen bliver simpelthen for høj, hvis man ikke kan understøtte de udsendte styrker med uddannelse, deployering, logistik og redeployering. Afgørende konventionelle operationer bliver derfor ofte økonomisk og politisk kostbare så kostbare, at de ikke er et reelt alternativ til at undlade at handle. Men man kan ikke styre en krise uden at handle. Evnen til at gennemføre specialoperationer udvider en stats strategiske handlemuligheder og kan reducere risikoen ved indsættelse af militær magt til et håndterbart niveau. Det skyldes de operative karakteristika, som adskiller specialoperationsstyrker fra konventionelle styrker. Først og fremmest er specialoperationsstyrker så små, at selv små stater magter at udføre strategisk deployering over meget lange afstande. Det er alment erkendt, at Danmark har en meget begrænset evne til langt rækkende deployering af konventionelle styrker, som er tunge og kræver et stort logistisk støtteapparat. Specialoperationsstyrker har et operativt og organisatorisk design, som kun kræver en meget begrænset logistisk støtte. Eksempelvis har Danmark allerede ressourcer til at indsætte en fl åde af køretøjer, som kan operere i op til tre uger uden logistisk støtte, mange tusinde km fra Danmark f.eks. til undsætning af nødstedte danske borgere. Hæren og fl yvevåbnet udarbejdede i 2006 et studie, Anvendelse af Air Power i specialoperationer, som blandt andet undersøgte, om Danmark magter en sådan undsætning langt fra Danmark, hvis man bruger specialoperationsteknikker. Det 6

8 Forsvarsakademiet er netop en af specialoperationsstyrkernes kernekompetencer at klare sig i ukendt og risikofyldt terræn i lange perioder med meget begrænset støtte. Ved at indsætte de bedst uddannede og mest erfarne soldater og flybesætninger spredes og reduceres risikoen ved den samlede operation. Risikoen ved et eventuelt specialoperationsbidrag reduceres også af det operative design, hvor man altid stræber efter at udnytte overraskelsesmomentet for at opnå en lokal tidsbegrænset overlegenhed eller for at forblive uopdaget. 9 I specialoperationer bruges værnsfælles operative teknikker, som gør strategiske operationer med meget små ressourcer mulige. Normalt giver det ikke hverken politisk, økonomisk eller militær mening på et acceptabelt risikoniveau at lade en konventionel deling, et konventionelt kompagni eller en konventionel bataljon operere sammen med f.eks. et Hercules-fl y. Derimod giver det mening f.eks. at sammensætte en specialoperationspatrulje og et Hercules-fl y, fordi de sammen kan løse strategiske opgaver, der er forbundet med en kompleksitet og risiko, som konventionelle styrker ikke er uddannede og udrustede til. De anvendte special operationsteknikker kræver omfattende og langvarig uddannelse samt et højt erfaringsniveau. Operationerne har et højt risikoniveau (på kanten af det fysisk mulige), hvilket kræver et højt uddannelsesniveau hos de involverede for at sprede risikoen for fi asko: et uddannelsesniveau, som normalt ikke fi ndes blandt de konventionelle styrker. Det førnævnte studie viste blandt andet, at specialoperationsteknikker gør det muligt at projicere en betydelig større mængde kampkraft, end det almindeligvis antages, at Danmark magter. Det sker blandt andet ved at bruge luftbroteknikker. Et Hercules-fl y kan f.eks. med konventionelle teknikker projicere ca. 19 tons kampkraft til et givet sted km fra Danmark på et døgn. Hvis man i stedet anvender improviserede landingspladser (såkaldte Tactical Landing Sites), så den taktiske fl yveafstand reduceres til km, kan det samme fl y projicere omkring 95 tons kampkraft på en nat. 10 Med to-tre fl y kan Danmark således projicere tons specialoperationskapacitet på en nat, og det kan give en afgørende strategisk effekt i en krisesituation. Et praktisk eksempel Det følgende eksempel kan illustrere de praktiske muligheder: Et antal danske nødhjælpsarbejdere er forsvundet i en sammenbrudt stat, hvor anarki og kriminelle bander hærger, km fra Danmark. Ingen statsmagt hævder suverænitet. Den danske regering beslutter at iværksætte en evakuering. Det forudsætter, at man kan fi nde de nødstedte. Udenrigsministeriet går i gang med at skaffe brugstilladelse til en lufthavn i nærtliggende stater, og alle statens strategiske instrumenter bringes i spil: diplomatiske, politiske, økonomiske, juridiske, militære osv. Vi forudsætter, at det lykkes at få tilladelse til at benytte en lufthavn 500 km fra operationsområdet. Mens den lange og tunge transport udføres af civile luftfartsselskaber, afgår et Herculesfl y med en patrulje, som landsættes med faldskærm for at rekognoscere og indrette en taktisk 7

9 landingsplads et sted i ødemarken nær det sted, hvor man formoder, at de nødstedte befi nder sig. Samtidig afgår et andet Hercules-fl y med kommando- og kontrolelementer til lufthavnen, hvor man opretter en fremskudt operativ base. De civile fl y fl yver nu 15 specialoperationskøretøjer (ca. 5 tons pr. stk.), 60 specialoperatører, et infanterikompagni (ca. 120 infanterister) og soldater og civile specialister (juridiske rådgivere, tolke, elektronisk krigsførelsespersonel, militærpoliti, hundeførere, læger osv.) samt jordpersonel til fl yene til operationsområdet. Samtidig fl yver tre EH-101-helikoptere med skiftende besætninger de km til operationsområdet, hvilket tager ca. 1,5 døgn. (Søværnets fl eksible støtteskibe udgør en fremragende operativ og logistisk platform for specialoperationer, hvis der opstår behov for støtte nær kysten 11 ). Efter yderligere et døgn bringer to Hercules-fl y de 15 køretøjer og 60 specialoperatører til den nu operative taktiske landeplads. Der er tale om en afstand på ca. 300 km. De 15 køretøjer fortsætter derefter de 200 km til målområdet. De har forsyninger til tre uger, kan køre over km uden genoptankning og skal stedfæste de nødstedte. Samtidig opretter styrken en ny taktisk landingsplads ca. 15 km fra målet. Infanterikompagniet fl yves til denne landingsplads og marcherer til målet, hvor det deltager som angrebsstyrke, hvis det bliver nødvendigt. Landingspladsen skal også støtte de tre helikoptere, herunder med genoptankning, hvilket kan ske ved at indsætte et Hercules-fl y med en stor indenbordstank med brændstof eller ved at tanke direkte fra fl yets tanke. Scenariet beskrives ikke yderligere her. Ifølge en konventionel tankegang kan det måske virke umuligt, at en lille stat skulle kunne udføre den slags operationer. Men i 2000 udførte Storbritannien faktisk en lignende værnsfælles operation i Okra Hills nær Freetown i Sierra Leone (6.000 km fra Storbritannien) med kapaciteter, som ikke overstiger Danmarks. I Operation Barras befriede tre CH-47 Chinook-helikoptere, tre Lynx-helikoptere, specialoperationsstyrker, et infanterikompagni og fl ådeskibe seks britiske gidsler. 12 Israel befriede i en lignende operation i Entebbe i Uganda (4.000 km fra Israel) i 1976 over 100 israelske gidsler i en værnsfælles specialoperation med ca. 100 mand og fi re Hercules-fl y. 13 En tredje kendt operation med samme operative design var Operation Eagle Claw i 1980, hvor USA forsøgte at befri 53 amerikanske gidsler fra ambassaden i Teheran i Iran. 14 Operationen mislykkedes, blandt andet på grund af manglende samarbejdsvilje, integration og samtræning på tværs af værnene. Det medførte, at det amerikanske forsvar i 1986 fra politisk hold fi k ordre om at oprette en værnsfælles specialoperationskommando for at forhindre en gentagelse af fi askoen. 15 Denne kommando, USSOCOM, har siden været model for lignende specialoperationsstrukturer i mange andre lande, dog ikke Danmark. Formålet med det førnævnte eksempel er at vise, at Danmark med eksisterende midler faktisk kan gennemføre en sådan operation. 16 Det er klart, at en sådan opgave indebærer risici og kræver politisk mod, men det kan ikke udelukkes, at et sådant behov kan opstå. Opgaven ligger på kanten 8

10 Forsvarsakademiet af Danmarks evne, men risikoen kan mindskes ved at indsætte en veluddannet og velkoordineret specialoperationsenhed med bidrag fra alle forsvarets komponenter. En sådan enhed kan anvendes i mange andre sammenhænge, blandt andet til NATO-bidrag, men også i forbindelse med humanitære opgaver, f.eks. i forbindelse med naturkatastrofer, som har ødelagt katastrofeområdets infrastruktur. Enheden kan også bruges i FN-opgaver til at dække tidsgabet mellem en fredstraktat bliver underskrevet og til den konventionelle fredsstyrke kan være plads og operativ. Sammensætningen af styrken afhænger helt af opgavens karakter, men fl ykapaciteterne er under alle omstændigheder afgørende. Andre synergier, der kan opnås ved at integrere luftkapaciteter i specialoperationer Luftmagt (air power) er et effektfuldt strategisk instrument. Det er hurtigt at indsætte, relativt risikofrit og kan operere over meget lange afstande. Under de rigtige forudsætninger er luftmagt meget egnet til at skabe teknologisk asymmetri i magtanvendelsen på en måde, som en modstander vanskeligt kan forsvare sig mod. Udfordringen i forbindelse med luftmagt er, at det ofte er vanskeligt at anvende denne magt med tilstrækkelig sikkerhed mod utilsigtede følgeskader. Med de store krav til overholdelse af krigens love, som Vesten stiller sig selv, kan en skruppelløs fjende ofte beskytte sig mod fl yangreb ved at skjule sig blandt civile. Udfordringen bliver da ikke så meget selve målbekæmpelsen, men snarere at fi nde og identifi cere målene og nedkæmpe dem med mindst mulig risiko for at skade uskyldige civile. Ved at anvende luftmagt inden for rammen af specialoperationer kan man ofte neutralisere mål, som ellers må udelukkes på grund af risikoen for utilsigtede følgeskader. I den forbindelse kan en bedre integration af luftmagt i specialoperationer ligeledes medføre en synergieffekt, som markant forbedrer muligheden for at anvende luftangreb. Man kan nemlig indsætte specialoperationsstyrker, som skjult observerer mål, og som kan dirigere fl yangreb til at foregå lige netop i det splitsekund, hvor forudsætningen for fl yangreb er opfyldt: altså når der er minimal risiko for at skade civile. Denne teknik har været anvendt med stor succes i de seneste krige. I Afghanistan i perioden organiserede ca. 300 specialoperatører landkomponenten (den nordlige alliance), og sammen med luftkomponenten fjernede de Taliban fra magten på kun 49 døgn. Det skete uden deltagelse af konventionelle vestlige landstyrker. En bedre integration af luftmagt i specialoperationer forbedrer således de strategiske kapaciteter ganske væsentligt. Besætningen er afgørende i specialoperationer, ikke materiellet I den begrænsede viden, som er udbredt om fl yoperationer som en del af specialoperationer, er der indbygget en myte om, at luftspecialoperationer kun kan udføres med særligt udviklede, højteknologiske og særdeles kostbare specialoperationsfl y. 17 Dette er ikke korrekt. Storbritanniens specialoperations-eskadriller har løst meget vanskelige opgaver med fl y, som ikke er væsentligt 9

11 mere sofi stikerede end Danmarks. Den førnævnte befrielse af gidsler i Sierra Leone i 2000 er et eksempel. Ser man på NATO s defi nition af specialoperationer i policydokumentet MC 437/1, er luft-specialoperationer omfattet af den generelle defi nition på specialoperationer, nemlig: aktiviteter, som udføres af særligt organiserede, uddannede og udrustede militære styrker for at opnå militære, politiske, økonomiske eller informationsmæssige mål med ukonventionelle militære midler i fjendtlige, utilgængelige eller politisk sensitive områder. 18 MC 437/1 uddyber dette ved at fastslå, at forskellen mellem konventionelle operationer og specialoperationerne især ligger i de anvendte operationelle teknikker og operationsmetoder og den markant højere grad af fysisk og politisk risiko ved specialoperationer. Det er bemærkelsesværdigt, at NATO netop ikke betragter højteknologi som en afgørende faktor for specialoperationer. De fl este specialoperationer kan i virkeligheden udføres af ganske almindelige fl y og helikoptere. 19 Det, som defi nerer luftkapaciteternes værdi og rolle i specialoperationer, er i stedet specialoperationsstyrkernes universelle sandhed : Mennesket er vigtigere end materiellet. 20 Specialoperationsbesætningen fl yver konventionelle fl y bedre end kollegerne fra de konventionelle styrker, dvs. mere præcist og i et barskere og farligere miljø. Denne besætning spreder desuden risikoen bedre og bruger konventionelt materiel på innovative måder. Det er internationalt anerkendt, at det er besætningen, ikke materiellet, som sætter grænserne for fl ykapaciteter i specialoperationer. 21 Men råder Danmark over sådanne besætninger? Som anført i Forsvarsakademiets brief, Specialoperationer myter og fakta, defi neres specialoperationsstyrker ved at være særligt udvalgte, særligt trænede, særligt udrustede og særligt designerede (til at udføre specialoperationer). 22 Danske piloter opfylder umiddelbart disse kriterier. Det er senest dokumenteret i forbindelse med Libyen-operationen i , hvor de fi re danske F-16-fl y leverede en mere præcis effekt i sværere opgaver og i et langt højere operationstempo, end selv store allierede stater magtede det. Danske piloter udvælges efter meget strenge kriterier og har altid været blandt de bedste internationalt. Som et resultat af den strenge udvælgelse er specielt vores piloters fl yvefærdigheder helt i top, hvilket netop er det, der kræves i forbindelse med specialoperationer. Flyvevåbnet har allerede erfaringer med specialoperationslignende missioner. Flyvevåbnets Hercules-fl y lander på interimistiske landingspladser i Afghanistan, kaster forsyninger ud fra stor højde til tropper på jorden og opererer regelmæssigt under vanskelige vejrforhold på Grønland. Flyvevåbnets helikopterpiloter samarbejder regelmæssigt med Rigspolitiets Aktionsstyrke i meget komplicerede helikopteroperationer. Flyvevåbnet træner jævnligt sammen med Jægerkorpsets og Søværnets Frømandskorpset. Flyvevåbnet kan derfor umiddelbart designere besætninger som specialoperationsbesætninger uden på nogen måde at ligge under den internationale standard tværtimod. Det vurderede en amerikansk ekspert i luftspecialoperationer på fl yvevåbnets årlige Air Power Seminar i

12 Forsvarsakademiet Det eneste, som kræves, for at fl yvevåbnet umiddelbart kan oprette en egentlig specialoperationskapacitet, er således, at man beslutter sig for det og begynder at udføre specialoperationer med de eksisterende fl y og besætninger. Sammenfatning Det er velkendt, at Danmark råder over en stærkt begrænset kapacitet inden for strategisk lufttransport i hvert fald så længe det drejer sig om projicering af konventionel militær kapacitet. Når det gælder projicering af en værnsfælles specialoperationskapacitet har Danmark imidlertid væsentligt større muligheder. Ved at benytte specialoperationsteknikker kan Danmarks kapacitet forøges betydeligt, både for så vidt angår hurtighed og reduktion af risikoen. Et af elementerne er i den forbindelse at benytte de nævnte taktiske landingspladsteknikker, hvorved man omgår det normale behov for at råde over en lufthavn. Danmark kan med eksisterende kapacitet opstille et meget efterspurgt internationalt bidrag. En sådan kapacitet vil udvide Danmarks strategiske handlemuligheder væsentligt. Man kunne endda sagtens forestille sig scenarier, hvor Danmarks specialoperationsbidrag udelukkende bestod af fl y og dertil knyttet planlægnings- og logistikkapacitet, men ingen jægersoldater eller frømænd. Et sådant bidrag ville være en såkaldt Special Operations Air Task Group. Dette brief har haft til formål at ændre den udbredte opfattelse af, at specialoperationer begrænser sig til at omfatte enheder som f.eks. Jægerkorpset og Søværnets Frømandskorps. I fremtidens specialoperationer vil luftkapaciteter i mange tilfælde være en dimensionerende faktor for et lands muligheder for at udføre specialoperationer. Det næste brief i Forsvarsakademiets serie om specialoperationer forventes publiceret primo oktober 2012, og det behandler de strategiske effekter af og muligheder med special operationer. Briefet forudsætter, at læseren forstår, at specialoperationer er et værnsfælles anliggende, som kan integrere Danmarks samlede kapaciteter, herunder Flyvevåbnet, men også andre strategiske instrumenter end rent militære. Derefter følger medio oktober 2012 et brief om danske specialoperationskapaciteters status og strategiske udviklingsmuligheder. Slutnoter 1 Lars H. Ehrensvärd Jensen (2012), Specialoperationer myter og fakta, København, Forsvarsakademiet. 2 Rick Newton (2006), NATO SOF aviation a vector to the future, Joint Special Operations University, Hurlburt Field, Florida, JSOU Report 06-8, side 2. 3 MC 437/1, NATO Special Operations Policy, April 2006, Annex D, side D-1. 4 Peter Viggo Jacobsen, Forsvarsakademiet, påpeger, at Danmarks hidtidige policy om, at større stater skal stille fl y til rådighed for danske specialoperationer, ikke er mulig i fremtiden. De store lande vil ikke fortsat støtte Danmark. Det har man set adskillige gange i Afghanistan i perioden Peter Viggo Jacobsen, Har Danmark råd til nye krige?, Tidskriftet Ræson, nr. 01/12, side Her anvendes NATO s forkortelse MPEC, som står for military, political, economical og civilian. Hver 11

13 12 især kan de politiske, økonomiske og civile omfatte et utal af individuelle og koordinerede instrumenter, men her er MPEC-rammen anvendt som et overordnet begreb. 6 Se NATO s Strategic Concept (2010), pkt publications/ _strategic-concept-2010-eng.pdf 7 Alene navnet på fl yvevåbnets transportenhed understreger dette uheldige transportparadigme: Air Transport Wing Aalborg. 8 Se NATO s Strategic Concept (2010), pkt. 4. publications/ _strategic-concept-2010-eng.pdf 9 Lars H. Ehrensvärd Jensen (2012), Specialoperationer myter og fakta, København, Forsvarsakademiet, side 10 f. 10 Forudsætninger: Det er mørkt i ca. ti timer, dvs. som nær ved Ækvator. Hvert fl y foretager fem vendinger på en nat. Lasten består af køretøjer og soldater, som er trænet i denne type operationer, så losningen varer højst femten min. 11 Faktisk er det amerikanske forsvar ved at anskaffe udrangerede civile handelsskibe, som skal indrettes som special operationsplatforme. Danmark har allerede lignende kapaciteter i form af de fl eksible støtteskibe Den såkaldte Goldwater-Nichols Act lovgav om det amerikanske forsvars reorganisering med det hovedformål at standse værnenes rivalisering. Herunder oprettedes ved lov USSO- COM som en værnsfælles komponent i det amerikanske forsvar. Goldwater%E2%80%93Nichols_Act 16 I det nævnte studie gennemregnede fl yvevåbnets operationsplanlæggere alle de vægt- og afstandsberegninger, som en sådan opgave omfatter. 17 Eksempler på sådanne specialoperationsfl y er HH-53 Pawe Low-helikopteren eller MC-130 Combat Talon-fl yet. 18 MC 437/1, NATO Special Operations Policy, April 2006, side 1-1, pkt. 4. Citatet er oversat af forfatteren. 19 Rick Newton (2006), NATO SOF aviation a vector to the future, Joint Special Operations University, Hurlburt Field, Florida, JSOU Report 06-8, side 6 ff. 20 Ibid., side vii, 21 Ibid. 22 Lars H. Ehrensvärd Jensen (2012), Specialoperationer myter og fakta, København, Forsvarsakademiet. aspx#publication_d68ec86b-f574-4a31-943b-6fd70e908cd9, side 5 f. 23 Rick Newton, udtalelse på fl yvevåbnets Air Power Seminar Udtalelsen faldt i forbindelse med, at Rick Newton gav sit bud på fl yvevåbnets muligheder ud fra sine argumenter i artiklen NATO SOF aviation a vector to the future, Joint Special Operations University, Hurlburt Field, Florida, JSOU Report 06-8.

14 Forsvarsakademiet 13

BRIEF. Specialoperationer kan gøre en forskel i samtænkt konfliktforebyggelse FORSVARSAKADEMIETS FORLAG

BRIEF. Specialoperationer kan gøre en forskel i samtænkt konfliktforebyggelse FORSVARSAKADEMIETS FORLAG BRIEF Specialoperationer kan gøre en forskel i samtænkt konfliktforebyggelse Af Lars H. Ehrensvärd Jensen, major, Institut for Strategi, Forsvarsakademiet FORSVARSAKADEMIETS FORLAG BRIEF Specialoperationer

Læs mere

BRIEF. Danske specialoperationer - omfattende reorganisering og nytænkning er nødvendig FORSVARSAKADEMIETS FORLAG

BRIEF. Danske specialoperationer - omfattende reorganisering og nytænkning er nødvendig FORSVARSAKADEMIETS FORLAG BRIEF Danske specialoperationer - omfattende reorganisering og nytænkning er nødvendig Af major Lars Henrik Ehrensvärd Jensen FORSVARSAKADEMIETS FORLAG Forsvarsakademiet BRIEF Danske specialoperationer

Læs mere

Hemmeligholdelse hæmmer strategisk anvendelse af danske specialoperationer

Hemmeligholdelse hæmmer strategisk anvendelse af danske specialoperationer BRIEF Hemmeligholdelse hæmmer strategisk anvendelse af danske specialoperationer Af Lars H. Ehrensvärd Jensen, major, Institut for Strategi, Forsvarsakademiet FORSVARSAKADEMIETS FORLAG BRIEF Hemmeligholdelse

Læs mere

BRIEF SPECIALOPERATIONER KAN FORØGE DANMARKS STRATEGISKE MULIGHEDER FORSVARSAKADEMIETS FORLAG. Af major Lars Henrik Ehrensvärd Jensen

BRIEF SPECIALOPERATIONER KAN FORØGE DANMARKS STRATEGISKE MULIGHEDER FORSVARSAKADEMIETS FORLAG. Af major Lars Henrik Ehrensvärd Jensen BRIEF SPECIALOPERATIONER KAN FORØGE DANMARKS STRATEGISKE MULIGHEDER Af major Lars Henrik Ehrensvärd Jensen FORSVARSAKADEMIETS FORLAG Forsvarsakademiet BRIEF SPECIALOPERATIONER KAN FORØGE DANMARKS STRATEGISKE

Læs mere

Flyvevåbnets kampfly. - nu og i fremtiden

Flyvevåbnets kampfly. - nu og i fremtiden Flyvevåbnets kampfly - nu og i fremtiden Danmark skal have nyt kampfly for: fortsat at kunne udfylde rollen som luftens politi over Danmark og imødegå evt. terrortrusler. fortsat at råde over et højteknologisk

Læs mere

Michael H Clemmesen 29.11.2010. Kommentar til situationen i Korea: Flugten fremad fra det endelige sammenbrud? 1

Michael H Clemmesen 29.11.2010. Kommentar til situationen i Korea: Flugten fremad fra det endelige sammenbrud? 1 Michael H Clemmesen 29.11.2010 Kommentar til situationen i Korea: Flugten fremad fra det endelige sammenbrud? 1 Der synes nu at være enighed i Vesten om, at regeringen eller de ledende generaler i Nordkorea

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Forsvarets understøttelse af sine militære operationer i Afghanistan. Marts 2010

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Forsvarets understøttelse af sine militære operationer i Afghanistan. Marts 2010 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Forsvarets understøttelse af sine militære operationer i Afghanistan Marts 2010 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK.

Læs mere

Tak for invitationen til at tale på denne konference. Det glæder mig at se det flotte fremmøde.

Tak for invitationen til at tale på denne konference. Det glæder mig at se det flotte fremmøde. Oplæg af forsvarsminister Søren Gade på Venstres antiterrorkonference Fredag d. 27. januar 2006 kl. 9.30-15.30 Fællessalen på Christiansborg Tak for invitationen til at tale på denne konference. Det glæder

Læs mere

Redegørelse til Folketinget om det nordiske samarbejde og om arktisk samarbejde Folketinget d. 17. november 2011

Redegørelse til Folketinget om det nordiske samarbejde og om arktisk samarbejde Folketinget d. 17. november 2011 SIUMUT ORDFØRERTALE Redegørelse til Folketinget om det nordiske samarbejde og om arktisk samarbejde Folketinget d. 17. november 2011 Doris Jakobsen På Siumuts vegne skal jeg starte med at takke den nye

Læs mere

Indkaldelse af forslag og idéer til planlægning for vindmøller

Indkaldelse af forslag og idéer til planlægning for vindmøller Indkaldelse af forslag og idéer til planlægning for vindmøller Hvordan planlægger vi med størst hensyntagen til omgivelserne? Offentlig høring 2. december 2015 til 13. januar 2016 Målsætning Kommunalbestyrelsen

Læs mere

l\jx;. Hændelsesforløb 'm ~ \~

l\jx;. Hændelsesforløb 'm ~ \~ Hændelsesforløb 2001 14. Folketingsbeslutning B37 om bl.a. danske specialoperationsstyrkers deltagelse i Operation december Enduring Freedom i Afghanistan. 2001 2002 9. januar - Tolken var udsendt med

Læs mere

Analyseinstitut for Forskning

Analyseinstitut for Forskning Analyseinstitut for Forskning Forskningssamarbejde og -kompetence blandt danske virksomheder med biotekforskning Michael Mark Ebbe Krogh Graversen Notat 2002/6 fra Analyseinstitut for Forskning The Danish

Læs mere

Jeg har nu modtaget en udtalelse fra Forsvarskommandoen, som har følgende ordlyd:

Jeg har nu modtaget en udtalelse fra Forsvarskommandoen, som har følgende ordlyd: Folketingets Forsvarsudvalg Christiansborg 2. maj 2012 Der blev den 20. april 2012 stillet to spørgsmål fra Forsvarsudvalget på foranledning af Nikolaj Villumsen fra Enhedslisten (spørgsmål 217 og 218).

Læs mere

Muslimen i medierne Af Nis Peter Nissen

Muslimen i medierne Af Nis Peter Nissen Muslimen i medierne Af Nis Peter Nissen Tonen overfor muslimer er hård især i medierne. Men tonen er ikke på nær et par markante undtagelser - blevet hårdere i de sidste ti år. Det viser en systematisk

Læs mere

Indkaldelse af forslag og idéer til planlægning for vindmøller

Indkaldelse af forslag og idéer til planlægning for vindmøller Indkaldelse af forslag og idéer til planlægning for vindmøller Hvordan planlægger vi med størst hensyntagen til omgivelserne? Offentlig høring 2. december 2015 til 13. januar 2016 Målsætning Kommunalbestyrelsen

Læs mere

Håndbog for pædagogstuderende

Håndbog for pædagogstuderende Erik Jappe Håndbog for pædagogstuderende 9. udgave Frydenlund Håndbog for pædagogstuderende Erik Jappe Håndbog for pædagogstuderende 9. udgave Frydenlund Håndbog for pædagogstuderende 9. udgave, 1. oplag,

Læs mere

EEAW. EPAF Expeditionary Air Wing. Europæisk kampflysamarbejde

EEAW. EPAF Expeditionary Air Wing. Europæisk kampflysamarbejde EEAW EPAF Expeditionary Air Wing Europæisk kampflysamarbejde Tekst: Georg Ask Lunden Jensen, Flyvertaktisk Kommando. Fotos: Flyvevåbnets Fototjeneste. EEAW i aktion Flyvertaktisk Kommando DK-7470 Karup

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0163 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0163 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0163 Bilag 1 Offentligt Grundnotat til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Videnskab og Teknologi Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet, Rådet,

Læs mere

DELTAGERE I EKSPERTPANELER ANVENDT AF NYT KAMPFLY PROGRAM

DELTAGERE I EKSPERTPANELER ANVENDT AF NYT KAMPFLY PROGRAM 17. august 2015 DELTAGERE I EKSPERTPANELER ANVENDT AF NYT KAMPFLY PROGRAM A) STRATEGISK EVALUERING I forbindelse med den strategiske evaluering er der anvendt tre ekspertpaneler. I de følgende oversigter

Læs mere

Udliciteringen af beskæftigelsespolitikken

Udliciteringen af beskæftigelsespolitikken Udliciteringen af beskæftigelsespolitikken Australien, Holland og Danmark This page intentionally left blank Thomas Bredgaard & Flemming Larsen Udliciteringen af beskæftigelsespolitikken Australien, Holland

Læs mere

IDA Symposium Arktiske udfordringer. Chef for Arktisk Projektorganisation Forsvarsministeriet. Kim Jesper Jørgensen

IDA Symposium Arktiske udfordringer. Chef for Arktisk Projektorganisation Forsvarsministeriet. Kim Jesper Jørgensen IDA Symposium Arktiske udfordringer Chef for Arktisk Projektorganisation Forsvarsministeriet Kim Jesper Jørgensen Agenda Arktis set fra Rigsfællesskabet Muligheder og udfordringer Regeringens politik Forsvarsministeriets

Læs mere

Fremtidens job KONTAKT FORFATTERE NOTAT. CITAT Frank Skov, analysechef. Frank Skov, analysechef. Tema: Arbejdsmarked Publiceret d. 30.01.

Fremtidens job KONTAKT FORFATTERE NOTAT. CITAT Frank Skov, analysechef. Frank Skov, analysechef. Tema: Arbejdsmarked Publiceret d. 30.01. 1 Fremtidens job Følgende notat belyser, på baggrund af data fra World Economic Forum, hvilke udviklingstendenser der i særlig grad forventes at præge fremtidens arbejdsmarked og hvor mange job der, som

Læs mere

1. Hvad er formålet med dit indlæg?

1. Hvad er formålet med dit indlæg? 1. Hvad er formålet med dit indlæg? 2. Forklaring af vort symbol, der bæres af alle i uniform ved ISK og i Sprogofficerskorpset. Faklen repræsenterer den viden vi har og leverer i form af oplysning og

Læs mere

Sikkerhedspolitisk barometer: CMS Survey 2014

Sikkerhedspolitisk barometer: CMS Survey 2014 C E N T E R F O R M I L I T Æ R E S T U D I E R K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Sikkerhedspolitisk barometer: CMS Survey 2014 Projektgruppe: Mikkel Vedby Rasmussen Kristian Søby Kristensen Henrik

Læs mere

Når ledelse sker - mellem viden og væren 1. udgave 1. oplag, 2015

Når ledelse sker - mellem viden og væren 1. udgave 1. oplag, 2015 1 Når ledelse sker - mellem viden og væren 1. udgave 1. oplag, 2015 2015 Nyt Perspektiv og forfatterne Alle rettigheder forbeholdes Mekanisk, elektronisk, fotografisk eller anden gengivelse af eller kopiering

Læs mere

Nyt lys på telemedicin og telesundhed i Danmark

Nyt lys på telemedicin og telesundhed i Danmark Nyt lys på og telesundhed i Danmark Whitepaper december 2015 OM NETPLAN CARE Netplan Care er en del af Netplan, som siden 1994 har ydet uafhængig rådgivning til offentlige og private kunder inden for kommunikationsnetværk

Læs mere

LEDELSE I SPÆNDINGSFELTET MELLEM OPLØSNING OG OPBYGNING

LEDELSE I SPÆNDINGSFELTET MELLEM OPLØSNING OG OPBYGNING LEDELSE I SPÆNDINGSFELTET MELLEM OPLØSNING OG OPBYGNING - et ledelsesværktøj til håndtering af en kaotisk situation Udarbejdet i et samarbejde mellem amterne i regi af Handleplan for udvikling af ledelse

Læs mere

Danmark og NATO. Kontorchef Joachim Finkielman Forsvarspolitisk Kontor

Danmark og NATO. Kontorchef Joachim Finkielman Forsvarspolitisk Kontor Danmark og NATO Kontorchef Joachim Finkielman Forsvarspolitisk Kontor Danmark og NATO NATO's ønsker til medlemslandenes. men er der reelt styrkemål det modsætningsforhold, og kapaciteter. som spørgsmålet

Læs mere

Europaudvalget 2015 Rådsmøde 3389 - udenrigsanliggender Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2015 Rådsmøde 3389 - udenrigsanliggender Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2015 Rådsmøde 3389 - udenrigsanliggender Bilag 2 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET EUK, sagsnr: 2015-214 FORSVARSMINISTERET Den 4. maj 2015 Rådsmøde (udenrigsanliggender, inkl. forsvar) den

Læs mere

1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigs og sikkerhedspolitiske prioriteter.

1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigs og sikkerhedspolitiske prioriteter. Sikkerhedspolitisk Barometer: Center for Militære Studiers Survey 2016 Start din besvarelse ved at klikke på pilen til højre. 1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigs og sikkerhedspolitiske

Læs mere

Jorden placeres i centrum

Jorden placeres i centrum Arkimedes vægtstangsprincip. undgik konsekvent at anvende begreber om det uendeligt lille eller uendeligt store, og han udviklede en teori om proportioner, som overvandt forskellige problemer med de irrationale

Læs mere

Fejlagtige oplysninger om P1 Dokumentar på dmu.dk

Fejlagtige oplysninger om P1 Dokumentar på dmu.dk Fejlagtige oplysninger om P1 Dokumentar på dmu.dk To forskere ansat ved Danmarks Miljøundersøgelser har efter P1 dokumentaren PCB fra jord til bord lagt navn til en artikel på instituttets hjemmeside,

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

ADMINISTRATIONSPRAKSIS

ADMINISTRATIONSPRAKSIS ADMINISTRATIONSPRAKSIS FOR GRØN ORDNING HERNING KOMMUNE Udarbejdet af Planafdelingen, september 2012 INDHOLD Indledning 3 Hvilke projekter støttes? 3 Geografi sk fordeling af VE-midlerne 3 Hvordan ansøger

Læs mere

Udbudsbeskrivelse: analyse af erhvervsmæssige barrierer og potentialer i Arktis for maritime erhverv

Udbudsbeskrivelse: analyse af erhvervsmæssige barrierer og potentialer i Arktis for maritime erhverv Udbudsbeskrivelse: analyse af erhvervsmæssige barrierer og potentialer i Arktis for maritime erhverv Dette er en beskrivelse af en analyse, som Søfartsstyrelsen - med støtte fra Den Danske Maritime Fond

Læs mere

Vurdering for læring

Vurdering for læring Det ved vi om Vurdering for læring Af Thomas Nordahl, Anne Kostøl, Anne-Karin Sunnevåg, Ann Margareth Aasen, Gro Løken, Stephen Dobson og Hege Knudsmoen Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Oversat

Læs mere

Arbejdstilsynet succes eller fiasko?

Arbejdstilsynet succes eller fiasko? DEBATARTIKEL Tage Søndergård Kristensen Arbejdstilsynet succes eller fiasko? Har Arbejdstilsynet ingen effekt på arbejdsmiljøet eller er det kritikerne, der skyder ved siden af? I år 2000 udkom der to

Læs mere

Fra Krig og Fred. Dansk Militærhistorisk Kommissions Tidsskrift 2014/2

Fra Krig og Fred. Dansk Militærhistorisk Kommissions Tidsskrift 2014/2 Fra Krig og Fred Dansk Militærhistorisk Kommissions Tidsskrift 2014/2 Fra Krig og Fred Dansk Militærhistorisk Kommissions Tidsskrift 2014/2 Forfatterne og Syddansk Universitetsforlag 2014 Sat og tryk:

Læs mere

Metadon fortsat den modvillige hjælp?

Metadon fortsat den modvillige hjælp? STOF nr. 3, 2004 TEMA Modsætninger Metadon fortsat den modvillige hjælp? Narkotikapolitikkens og behandlingssystemets forhold til metadon og behandling er ikke uden indbyggede modsætninger. Metadonbrugeres

Læs mere

DFS forslag til regeringens folkeoplysningsudvalg

DFS forslag til regeringens folkeoplysningsudvalg D A N S K F O L K E O P L Y S N I N G S S A M R Å D DFS forslag til regeringens folkeoplysningsudvalg DFS ser fremtidens folkeoplysning inden for tre søjler: Søjle 1- Søjle 2- Søjle 3- Fri Folkeoplysning

Læs mere

Læreruddannelsen i kritisk belysning

Læreruddannelsen i kritisk belysning www.folkeskolen.dk januar 2007 1 / 5 Læreruddannelsen i kritisk belysning Hvad var mon meningen? Hvad kan give mening? Af Kirsten Krogh-Jespersen *) Den læreruddannelse, der var gældende 1 indtil 1. januar

Læs mere

Tænk grønt det betaler sig

Tænk grønt det betaler sig Tænk grønt det betaler sig I årtier er bygninger blevet opvarmet og ventileret uden hensyntagen til energiforbrug og CO2-udledning. I dag står verden over for klimaudfordringer, som gør, at måden, hvorpå

Læs mere

Den nationale forsvarsindustrielle strategi

Den nationale forsvarsindustrielle strategi 27. juni 2013 Arbejdsgruppen om en forsvarsindustriel strategi Den nationale forsvarsindustrielle strategi Indledning Truslerne mod Danmark kan opstå overalt i verden og er uforudsigelige og komplekse.

Læs mere

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 1 Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 Vi skaber vores egen skæbne Da jeg var dreng besøgte vi ofte mine bedsteforældre i deres hus i Stubberup på Lolland. Der havde

Læs mere

Det ved vi om. Skoleledelse. Af Lars Qvortrup. Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl

Det ved vi om. Skoleledelse. Af Lars Qvortrup. Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Det ved vi om Skoleledelse Af Lars Qvortrup Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Lars Qvortrup Det ved vi om Skoleledelse 1. udgave, 1. oplag, 2011 2011 Dafolo Forlag og forfatteren Ekstern redaktion:

Læs mere

Tyske troppebevægelser

Tyske troppebevægelser Opgaveformulering: På baggrund af en analyse af det udleverede materiale ønskes en diskussion af om krisen i dagene op til 22. maj 1938 udløstes af tyske troppebevægelser med henblik på invasion i Tjekkoslovakiet

Læs mere

Bilag. Interview. Interviewguide

Bilag. Interview. Interviewguide Bilag Interviewguide Introduktion: Interviewet vil blandt andet omhandle konsekvenser ved insourcing i forhold det danske marked, hvilke faktorer der ligger til grund for at virksomheders insourcing og

Læs mere

Varighed med optakt til interview: Fra start til 7:49 inde i udsendelsen.

Varighed med optakt til interview: Fra start til 7:49 inde i udsendelsen. Bilag 3 Udskrift af optakt plus Interview med udenrigsminister Martin Lidegaard i 21 Søndag den 20. juli. Hentet fra Mediestream http://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/tv/record/doms_radiotvcollection%3auuid%3a9dd

Læs mere

Er F-35 det rigtige valg til Danmarks forsvarspolitiske behov?

Er F-35 det rigtige valg til Danmarks forsvarspolitiske behov? Forsvarsudvalget 2015-16 FOU Alm.del Bilag 134 Offentligt Er F-35 det rigtige valg til Danmarks forsvarspolitiske behov? FOU-høring 25. maj 2016 Jacob Barfoed, PhD, major Forsvarsakademiet 1 Overblik Er

Læs mere

Folkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede?

Folkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede? Innleg på Fritt Nordens konferanse under Nordisk Råds sesjon i Oslo 31.10.2007 KOLBRÚN HALLDÓRSDÓTTIR: Folkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede? Vil

Læs mere

nikolaj stegeager Organisationer i bevægelse Læring UdvikLing intervention

nikolaj stegeager Organisationer i bevægelse Læring UdvikLing intervention nikolaj stegeager erik laursen (red.) Organisationer i bevægelse Læring UdvikLing intervention Nikolaj Stegeager og Erik Laursen (red.) Organisationer i bevægelse Læring udvikling intervention Nikolaj

Læs mere

Venstres dødsliste for dansk u- landsbistand

Venstres dødsliste for dansk u- landsbistand Venstres dødsliste for dansk u- landsbistand Policy Advice Maj 2015 Hvis meningsmålingerne holder, vil der efter folketingsvalget være et politisk flertal - bestående af Venstre, Liberal Alliance og Dansk

Læs mere

Udviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland

Udviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland 25. marts 2008 Udviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland Næsten en ud af ti er utilfreds med udviklingsmulighederne hvor de bor Nogle virksomheder mangler arbejdskraft,

Læs mere

Kommunal Rottebekæmpelse tal og tendenser

Kommunal Rottebekæmpelse tal og tendenser Kommunal Rottebekæmpelse tal og tendenser Siden 1938 har de danske kommuner haft pligt til årligt at indberette oplysninger om den kommunale rottebekæmpelse til de centrale myndigheder. Myndighederne anvender

Læs mere

Spil om LEDELSE. Rigtig god fornøjelse!

Spil om LEDELSE. Rigtig god fornøjelse! Alle virksomheder har medarbejdere, som ledes af ledere. Derfor spørger både ledere og medarbejdere sig selv, hvad effektiv ledelse egentlig er og hvad det består af. Undersøgelser har samtidig vist, at

Læs mere

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Marts 2015 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Indledning I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret

Læs mere

Ligestillingsrapport 2015 fra. Forsvarsministeriet

Ligestillingsrapport 2015 fra. Forsvarsministeriet Ligestillingsrapport 2015 fra Indledning Traditionelt forbindes s kerneydelser med fysisk orienteret arbejde, hvilket bl.a. afspejles i, at særligt det militære område er forholdsvist mandsdomineret. lægger

Læs mere

Denne udgave: HELDET GRÅ EMMINENCER.

Denne udgave: HELDET GRÅ EMMINENCER. Denne udgave: HELDET GRÅ EMMINENCER. HELDET Expeditionary NEWS, LINE SPECIAL Ansvarshavende redaktør: Finn Hjortshøj, Presseofficer HELDET/IRAK Forsidebillede. Natlig helikoptervedligeholdelse i Bachmann

Læs mere

Talepunkt til brug ved samråd i Folketingets udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, onsdag den 16. marts 2005.

Talepunkt til brug ved samråd i Folketingets udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, onsdag den 16. marts 2005. Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FLF alm. del - Bilag 66 Offentlig MINISTEREN Talepunkt til brug ved samråd i Folketingets udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, onsdag den 16. marts 2005.

Læs mere

Operative overvejelser i relation til forsvarets materielanskaffelser

Operative overvejelser i relation til forsvarets materielanskaffelser Operative overvejelser i relation til forsvarets materielanskaffelser KONTREADMIRAL FINN HANSEN CHEF FOR UDVIKLINGS- OG KOORDINATIONSSTABEN VÆRNSFÆLLES FORSVARSKOMMANDO IDA SYMPOSIUM 8-11-2016 PRÆSENTATION

Læs mere

Vækst og Forretningsudvikling

Vækst og Forretningsudvikling Vækst og Forretningsudvikling Uddrag af artikel trykt i Vækst og Forretningsudvikling. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Kapitel 1. Kort og godt

Kapitel 1. Kort og godt Kapitel 1. Kort og godt 1.1 Ideen bag rusmiddelundersøgelserne En væsentlig grund til, at det er interessant at beskæftige sig med børn og unges brug af rusmidler, er, at det er her, det starter. Det betyder,

Læs mere

TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Samråd A-B om lungekræftbehandling og diagnostik. Torsdag den 4. november 2010 kl. 14.30 i SUU

TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Samråd A-B om lungekræftbehandling og diagnostik. Torsdag den 4. november 2010 kl. 14.30 i SUU Sundhedsudvalget 2010-11 (1. samling) SUU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 120 Offentligt TALEPAPIR Det talte ord gælder Tilhørerkreds: Anledning: Taletid: Tid og sted: SUU m.fl. Samråd A-B om lungekræftbehandling

Læs mere

Forskningsbaseret undervisning på MMS Hvad, hvorfor og hvordan?

Forskningsbaseret undervisning på MMS Hvad, hvorfor og hvordan? Forskningsbaseret undervisning på MMS Hvad, hvorfor og hvordan? OKTOBER 2015 Forsvarsakademiet Svanemøllens Kaserne Ryvangs Allé 1 2100 København Ø Kontakt: Dekanatet, Anne-Marie Sikker Sørensen de-03@fak.dk

Læs mere

STUDIER I DANSK POLITIK LARS BILLE BLÅ ELLER RØD ELLER...? DANSK PARTIPOLITIK 2005-2011 I PERSPEKTIV JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG

STUDIER I DANSK POLITIK LARS BILLE BLÅ ELLER RØD ELLER...? DANSK PARTIPOLITIK 2005-2011 I PERSPEKTIV JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG STUDIER I DANSK POLITIK LARS BILLE BLÅ ELLER RØD ELLER...? DANSK PARTIPOLITIK 2005-2011 I PERSPEKTIV JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG Blå eller rød eller...? Dansk partipolitik 2005-2011 i perspektiv

Læs mere

Salgsledelse og salgskultur

Salgsledelse og salgskultur Salgsledelse og salgskultur - en how-to-do bog for salgsledere Bog 1 Salgsplatform og segmentering af kunder 1 Udvikling af virksomhedens og den enkelte sælgers salgsplatform Inspire to exceed expectations

Læs mere

Lars Løkke Rasmussen, Folkemødet 2014 14. juni 2014 (Det talte ord gælder)

Lars Løkke Rasmussen, Folkemødet 2014 14. juni 2014 (Det talte ord gælder) Lars Løkke Rasmussen, Folkemødet 2014 14. juni 2014 (Det talte ord gælder) Tak for ordet. Og endnu engang tak til Allinge og Bornholm for at stable dette fantastiske folkemøde på benene. Det er nu fjerde

Læs mere

6. Politiet militariseret - et police force, der bekæmper befolkningen og beskytter magthavere

6. Politiet militariseret - et police force, der bekæmper befolkningen og beskytter magthavere 1. Velkomst / tak 2. Hvad I brug for, ved jeg jo ikke. Ikke lyde som Radioavisen: 3. Min verden - og så videre til militariseringen: 4. Guatemala - politi - 60-70 % af al tortur - i virkeligheden paramilitære

Læs mere

Regional udvikling i Danmark

Regional udvikling i Danmark Talenternes geografi Regional udvikling i Danmark Af lektor Høgni Kalsø Hansen og lektor Lars Winther, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning Talent og talenter er blevet afgørende faktorer for,

Læs mere

Anerkendende arbejde i skoler

Anerkendende arbejde i skoler Anerkendende arbejde i skoler E lspeth McAdam Pete r Lang Anerkendende arbejde i skoler At skabe fælles trivsel På dansk ved René Kristensen Anerkendende arbejde i skoler At skabe fælles trivsel Af Elspeth

Læs mere

Stabilitet hele vejen rundt

Stabilitet hele vejen rundt Stabilitet hele vejen rundt Intelligent stabilitet - hele vejen rundt Maksimalt udbytte af din kraninvestering En lastbilmonteret kran er en stor investering, og jo mere du kan bruge den til, jo bedre

Læs mere

Den automatiske sanseforventningsproces

Den automatiske sanseforventningsproces Den automatiske sanseforventningsproces Af forsknings- og institutleder Flemming Jensen Det kunne ikke gøres enklere. Jeg ved, at for nogle ser meget teoretisk ud, mens det for andre måske endda er for

Læs mere

Uddannelse kan løfte BNP med op til 96 mia. kr.

Uddannelse kan løfte BNP med op til 96 mia. kr. Uddannelse kan løfte BNP med op til 96 mia. kr. Fremskrivninger af arbejdsmarkedet viser, at der bliver stor mangel på uddannet arbejdskraft frem mod 225. Forskellen i BNP er op til 96 mia. kr. mellem

Læs mere

Arkitekturprincipper for Sundhedsområdet

Arkitekturprincipper for Sundhedsområdet Arkitekturprincipper for Sundhedsområdet - Ved anskaffelse af nye systemer Version 0.91 DIGITAL SUNDHED SAMMENHÆNGENDE DIGITAL SUNDHED I DANMARK Nationale principper ved anskaffelse af it-systemer At indføre

Læs mere

- dit unikke byggekoncept BRØNDBY STADION

- dit unikke byggekoncept BRØNDBY STADION - dit unikke byggekoncept BRØNDBY STADION Fakta om BRØNDBY STADION, gymnasiebygning Projekt: Multifunktionelt byggeri omfattende undervisning, træning, repræsentative formål og administration mv. Bebygget

Læs mere

Fremtidens Skole i Rudersdal Kommune Oplæg til gennemførelse af involverende Skolestrukturdebat

Fremtidens Skole i Rudersdal Kommune Oplæg til gennemførelse af involverende Skolestrukturdebat OPERATE/10.08.10 Side 1 af 1 Fremtidens Skole i Rudersdal Kommune Oplæg til gennemførelse af involverende Skolestrukturdebat 1. Udgangspunktet Kommunens visioner for skoleområdet er ambitiøse. Kommunen

Læs mere

Vidensbegreber vidensproduktion dokumentation, der er målrettet mod at frembringer viden

Vidensbegreber vidensproduktion dokumentation, der er målrettet mod at frembringer viden Mar 18 2011 12:42:04 - Helle Wittrup-Jensen 25 artikler. Generelle begreber dokumentation information, der indsamles og organiseres med henblik på nyttiggørelse eller bevisførelse Dokumentation af en sag,

Læs mere

Lær at elske af- og sporstikning

Lær at elske af- og sporstikning Lær at elske af- og sporstikning Og oplev en optimeret produktion med intelligente, pengebesparende løsninger Med sin mangfoldighed af bearbejdningsoperationer og talrige applikationstilpassede værktøjer

Læs mere

Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk

Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk 1 Krig historiens skraldespand? Antal krige mellem stater siden 1945 Stadig færre mennesker dør som

Læs mere

At-VEJLEDNING. Sikkerhedsgrupper og sikkehedsrepræsentanter GRØNLAND. September 2006

At-VEJLEDNING. Sikkerhedsgrupper og sikkehedsrepræsentanter GRØNLAND. September 2006 At-VEJLEDNING GL.6.2 Sikkerhedsgrupper og sikkehedsrepræsentanter September 2006 GRØNLAND 2 At-vejledningen oplyser om sikkerhedsgruppens opgaver, funktion og oprettelse. Vej ledningen informerer desuden

Læs mere

Nordisk Försäkringstidskrift 1/2012. Solvens II giv plads til tilpasning i pensionsbranchen

Nordisk Försäkringstidskrift 1/2012. Solvens II giv plads til tilpasning i pensionsbranchen Solvens II giv plads til tilpasning i pensionsbranchen Med Solvens II forøges i mange tilfælde kapitalkravene til de europæiske forsikringsselskaber. Hensigten er blandt andet bedre forbrugerbeskyttelser,

Læs mere

Rammerne for udvikling af lokalsamfund stedets betydning forskellige kapitalformer - integrerende entreprenører

Rammerne for udvikling af lokalsamfund stedets betydning forskellige kapitalformer - integrerende entreprenører Rammerne for udvikling af lokalsamfund stedets betydning forskellige kapitalformer - integrerende entreprenører Resume af Hanne Tanvig, Skov og Landskab, Københavns Universitet spændende oplæg på Ildsjælekonferencen

Læs mere

Analyse af PISA data fra 2006.

Analyse af PISA data fra 2006. Analyse af PISA data fra 2006. Svend Kreiner Indledning PISA undersøgelsernes gennemføres for OECD og de har det primære formål er at undersøge, herunder rangordne, en voksende række af lande med hensyn

Læs mere

Opsamling på Temadag 17. december 2014

Opsamling på Temadag 17. december 2014 Opsamling på Temadag 17. december 2014 Indledning Dette dokument er et forsøg på at indfange essensen af de emner, som de mange post-its beskriver under hvert af de fem temaer fra handlingsplanen. Dokumentet

Læs mere

DET TALTE ORD GÆLDER DET TALTE ORD GÆLDER 1/8. Forsvarsudvalget FOU alm. del Svar på Spørgsmål 158 Offentligt

DET TALTE ORD GÆLDER DET TALTE ORD GÆLDER 1/8. Forsvarsudvalget FOU alm. del Svar på Spørgsmål 158 Offentligt Forsvarsudvalget 2009-10 FOU alm. del Svar på Spørgsmål 158 Offentligt TALEPUNKTER SAMRÅD VEDR. LÆKAGE I 2007 Spørgsmål H Har ministeren eller Forsvarsministeriet iværksat en intern undersøgelse af den

Læs mere

Fællesrådet for Sakskøbing og Omegn. Indsigelse mod forslag til Vindmølleplan tillæg nr. 8 til Kommuneplan 2013 2015

Fællesrådet for Sakskøbing og Omegn. Indsigelse mod forslag til Vindmølleplan tillæg nr. 8 til Kommuneplan 2013 2015 Sakskøbing, den 11. maj 2015 Guldborgsund Kommune Teknik og Miljø Parkvej 37 4800 Nykøbing F. Kære Byrådsmedlemmer! Indsigelse mod forslag til Vindmølleplan tillæg nr. 8 til Kommuneplan 2013 2015 Fællesrådet

Læs mere

Afghanistan - et land i krig

Afghanistan - et land i krig Historiefaget.dk: Afghanistan - et land i krig Afghanistan - et land i krig Danmark og andre NATO-lande har i dag tropper i Afghanistan. Den nuværende konflikt i Afghanistan, der startede i 2001, er dog

Læs mere

Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud

Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud Nøglen til succes ligger i høj grad i de tidlige år af børns liv. Vi skal have et samfund, hvor alle børn trives og bliver så dygtige,

Læs mere

Studieordning for elementet. Helikopterpilot, transportpilot og jagerpilot. Version

Studieordning for elementet. Helikopterpilot, transportpilot og jagerpilot. Version Studieordning for elementet Helikopterpilot, transportpilot og jagerpilot Version 30112015 Indhold 1. Indledning... 3 2. Formål med Flyvning og Ledelse... 3 3. Mål for læringsudbytte for Flyvning og Ledelse...

Læs mere

DANSK SØMAGT I ET STRATEGISK PERSPEKTIV

DANSK SØMAGT I ET STRATEGISK PERSPEKTIV DANSK SØMAGT I ET STRATEGISK PERSPEKTIV Af Kontreadmiral Nils Wang Artiklen er skrevet med afsæt i den tale, som forfatteren holdt ved åbningen af konferencen Seapower.dk., som Søe-Lieutenant-Selskabet

Læs mere

Holdninger til socialt udsatte. - Svar fra 1.013 danskere

Holdninger til socialt udsatte. - Svar fra 1.013 danskere Holdninger til socialt udsatte - Svar fra 1.13 danskere Epinion for Rådet for Socialt Udsatte, februar 216 Introduktion Rådet for Socialt Udsatte fik i oktober 213 meningsmålingsinstituttet Epinion til

Læs mere

Det ved vi om. Inklusion. Af Peder Haug. Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Oversat af Kåre Dag Jensen

Det ved vi om. Inklusion. Af Peder Haug. Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Oversat af Kåre Dag Jensen Det ved vi om Inklusion Af Peder Haug Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Oversat af Kåre Dag Jensen 1 Peder Haug Det ved vi om Inklusion 1. udgave, 1. oplag, 2014 2014 Dafolo Forlag og forfatteren

Læs mere

EN VÆRKTØJSKASSE OM JOBUSIKKERHED. omstrukturering, udlicitering og nedskæringer

EN VÆRKTØJSKASSE OM JOBUSIKKERHED. omstrukturering, udlicitering og nedskæringer EN VÆRKTØJSKASSE OM JOBUSIKKERHED omstrukturering, udlicitering og nedskæringer Forord Branchearbejdsmiljørådet for service- og tjenesteydelser vil med denne værktøjskasse støtte virksomheden og dens ansatte

Læs mere

Positionspapir: Creating Shared Value (CSV)

Positionspapir: Creating Shared Value (CSV) 20. november 2014 Positionspapir: Creating Shared Value (CSV) Corporate Social Responsibility (CSR) eller samfundsansvar - er et begreb i konstant udvikling. Oprindeligt var CSR et frivilligt engagement

Læs mere

Redegørelse til Danmarks Vækstråd i forbindelse med høring af Region Hovedstadens og Vækstforum Hovedstadens regionale vækst- og udviklingsstrategi

Redegørelse til Danmarks Vækstråd i forbindelse med høring af Region Hovedstadens og Vækstforum Hovedstadens regionale vækst- og udviklingsstrategi Center for Regional Udvikling Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Att. Danmarks Vækstråd Telefon 38 66 50 00 Direkte 38665566 Fax 38 66 58 50 Web www.regionh.dk Ref.: 15002338 Dato: 22. april 2015 Redegørelse

Læs mere

4 Godt arbejde er centralt

4 Godt arbejde er centralt 4 Godt arbejde er centralt Medarbejdernes gode arbejde er det, der muliggør udvikling i virksomhederne. Cevea har i gentagende analyser påpeget, at gode virksomheder klarer sig bedre end deres konkurrenter

Læs mere

JØRGEN DALBERG-LARSEN. Retssociologiske og retsteoretiske artikler. Jurist- og Økonomforbundets Forlag

JØRGEN DALBERG-LARSEN. Retssociologiske og retsteoretiske artikler. Jurist- og Økonomforbundets Forlag JØRGEN DALBERG-LARSEN Retssociologiske og retsteoretiske artikler Jurist- og Økonomforbundets Forlag Jørgen Dalberg-Larsen Perspektiver på ret og retsvidenskab Retssociologiske og retsteoretiske artikler

Læs mere

Consumer Policy Toolkit. Forbrugerpolitisk toolkit. Summary in Danish. Sammendrag på dansk

Consumer Policy Toolkit. Forbrugerpolitisk toolkit. Summary in Danish. Sammendrag på dansk Consumer Policy Toolkit Summary in Danish Forbrugerpolitisk toolkit Sammendrag på dansk Markederne for varer og tjenester har været igennem betydelige forandringer i de sidste 20 år. Reformer af love og

Læs mere

Trusselsvurdering for pirateri og sørøveri ved Afrika inkl. Rødehavet marts 2014 til og med maj 2014

Trusselsvurdering for pirateri og sørøveri ved Afrika inkl. Rødehavet marts 2014 til og med maj 2014 Trusselsvurdering for pirateri og sørøveri ved Afrika inkl. Rødehavet marts 2014 til og med maj 2014 Afrikas Horn og Rødehavet Generelle forhold Med den aftagende nordøstmonsun kan de somaliske pirater

Læs mere

Den pårørende som partner

Den pårørende som partner Materialet skal støtte en mere aktiv inddragelse af de pårørende Vi har tænkt materialet som en støtte for de ledelser, der i højere grad ønsker at inddrage de pårørende i udredning og behandling. Vi har

Læs mere