MEYERS MAD. til små og store

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "MEYERS MAD. til små og store"

Transkript

1

2

3

4

5 MEYERS MAD til små og store

6

7 MEYERS MADHUS MEYERS MAD til små og store Lindhardt & Ringhof

8

9 Indhold Forord Madmod for børn og voksne Køkkenværktøjskasse Skema: De 4 grundsmage Skema: Årets gang Kræsenhed og hvad vi kan gøre ved den Opskrifter og aktiviteter, udflugter og lege Grød På jagt efter vilde råvarer året rundt Skema: Vilde råvarer Suppe Fra græsplæne til køkkenhave Dyrkning på et frimærke Grønt Gløder og glæde bålet som køkken Fisk Må man lege med maden? Kød og fjerkræ Monsterslim og turtlesuppe hvad må man kalde maden? Madder Bagværk Register Litteraturliste

10

11 FORORD 7 Bedre måltider kræver mod Siden jeg for snart 30 år siden begyndte at interessere mig for den danske madkultur, er der sket mange gode og opløftende ting. Men selvom der er meget at glæde sig over, står det desværre også bekymrende til på en række områder, f.eks. med vores sundhed, med miljøet og dyrevelfærden. Vi befinder os efter alt at dømme i begyndelsen af en diabetesepidemi af uoverskuelige dimensioner. 15% af samtlige omkostninger til sygdomsbekæmpelse i Danmark går allerede i dag til behandling af fedmerelaterede sygdomme. Den biologiske mangfoldighed er i tilbagegang, og vi smider hvert år mad ud for 16 milliarder. Det er en meget lille del af vores fødevareproduktion hvad enten det er grisene, kyllingerne eller køerne man har lyst til at vise frem til sine børn. Vi mennesker har imidlertid en særlig placering blandt de levende væsener på jorden. Vi er blevet gjort til ansvarlige medvirkende i skaberværket, og vi har den evne, at vi kan vise medfølelse. Derfor har vi også en særlig forpligtelse til at søge de bedste løsninger sammen. Måske skal der ikke så meget til. Jord under neglene, frisk fisk mellem hænderne, en afgrøde på terrassen og hyggelige måltider med god mad, lavet fra bunden. Måske skal vi lave mad sammen noget oftere. Og måske skal vi hente flere af de vilde råvarer, der vokser omkring os, hjem til vores køkkener. Jeg er selv far til fire dejlige unger, der trods min iver ikke altid har været lige begejstrede for min kogekunst. Jeg synes, det er voldsomt frustrerende, når den mad, jeg har lagt tid og kærlighed i, af en af ungerne bliver mødt med et adr, endda inden der er blevet smagt på maden. For et par år siden sendte jeg min mellemste datter på ni år på madskole i Meyers Madhus. Her, væk hjemmefra, og sammen med andre børn, var der ingen grænser for, hvad hun ville spise. Hun kunne slet ikke få armene ned, da hun kom hjem. Hun ville prøve retter, hun ikke kendte, og hun vil gå flere gange om ugen, også næste år. Madoplevelser som den, der fik noget til at flytte sig for min datter, er, hvad bogen her handler om. Dens opskrifter, ideer og råd er tænkt som inspiration til at styrke børns madmod dvs. deres lyst til at springe ud i nye madoplevelser, smage på ting, de ikke har prøvet før, eller nyde retter, vi normalt stempler som voksenmad. Det handler om at puste til børnenes naturlige nysgerrighed, om at møde naturen, og om at udfordre os selv og hinanden. Bogen er også skrevet i erkendelse af, at kræsenhed er en udfordring, som mange kæmper med hver eneste dag. Jeg kender ingen vidundermidler mod kræsenhed, men jeg håber, at bogen her kan give stof til en fornyet indsats, også hvis kræsenheden er blevet en mere permanent gæst ved middagsbordet. Jeg tror på, at hvis vi i en tidlig alder kan grundlægge interessen for råvarer og mad, fremme en sund måltidskultur og understøtte den omsorg for alt levende, som børnene fødes med, så kan vores børn blive ambassadører for en madkultur, der er smukkere, sjovere og mere ansvarsfuld end den, de fleste af os er vokset op med. God fornøjelse med bogen! Claus Meyer

12 8 MADMOD FOR BØRN OG VOKSNE Madmod for børn og voksne om bogens opskrifter Madmod lysten og modet til at springe ud i nye madoplevelser starter med os voksne og de ting, vi gør. Det kan f.eks. være at lade ungerne være med til at lave mad, selv om resultatet måske bliver mindre forudsigeligt. Eller servere rosenkål en gang til, selvom det var en fiasko de første tre gange. Bogens forskellige praktiske indspark fra madopskrifter til rødbededyrkning eller brændenældeplukning som er udviklet i tæt samarbejde med folkene fra Meyers Madhus, fagforeningen FOA og en masse børn og voksne, er vores forslag til at sætte skub i madmodet. I bogens opskrifter har vi gjort en dyd ud af at arbejde med de råvarer, som børn har det svært med. Det varierer selvfølgelig fra barn til barn, men der er nogle klare tendenser, som bekræftes af forskningen. Ikke overraskende er det grøntsagerne, som børn har flest kvaler med. I særlig grad selleri, rosenkål, broccoli, linser, spinat og bønner. Uden for grøntsags-kategorien er råvarer som sild og indmad blandt mange børns dødsfjender ved spisebordet. Måske genkender du nogle af disse aversioner fra dit eget barn? Vi har stillet os selv den udfordring ikke at gå uden om de sværeste råvarer, men at tilberede og præsentere dem, så de får den bedst mulige chance hos børnene. En anden interessant kategori er råvarer, som af forskellige grunde ikke serveres så ofte for små børn. Råvarer, som børnene dog kan have glæde af at lære at kende, mens de er små, så de får lettere ved at elske dem senere i livet. Her tænker vi f.eks. på græskar, rodfrugter som kålrabi, majroer og jordskokker, frisk peberrod og ingefær, friske blåmuslinger, friske bukser af torskerogn, polerede og knækkede kornprodukter, og vilde, men almindelige urter som brændenælder, ramsløg og skvalderkål. Du finder inspiration til at bruge disse råvarer her i bogen. Vi har også bestræbt os på at lave opskrifter med stor smag. Meget af den mad, der i dag betegnes som børnemad på restauranter eller af fødevareindustrien, smager næsten kun sødt, salt og en lille smule syrligt og så er den pakket godt ind i fedt. Vi mener, at børn skal møde mange forskellige smags- og duftindtryk, at de skal have lov at stikke næsen i friske, aromatiske krydderurter og smage stærke sager, bitre salater og sure bær. Måske bliver de spyttet ud de første gange, eller blot set an. Men indtrykket indskriver sig i erindringen, og næste gang går det måske anderledes. Ligesom vi kan udvikle vores motorik, kan vi træne smagsløgene, så vi kommer til at sætte pris på en større mangfoldighed af råvarer og smagsoplevelser. Det er aldrig for sent at starte, men jo tidligere i livet, vi begynder, jo nemmere går det. De fleste børn går igennem perioder med kræsenhed, næsten uanset hvad vi gør (læs også kapitlet Kræsenhed og hvad vi kan gøre ved den side 18). Men jo flere smagsindtryk børnene får, og jo flere råvarer de lærer at kende, inden det sker, jo lettere kommer de igennem deres kræsenhedsperioder. Det viser forskning i, hvordan børn udvikler de spisevaner, der følger dem gennem livet. Et godt princip, når man skal introducere ny mad

13 MADMOD FOR BØRN OG VOKSNE 9 for børn, er at tage udfordringerne lidt ad gangen. Hvis du f.eks. bruger en helt ny råvare, kan det være en god ide at introducere den i en velkendt ret. Og omvendt, når du kaster dig ud i nye retter og tilberedningsmåder, kan du med fordel starte med at bruge mere velkendte råvarer. Vi har udviklet opskrifterne ud fra samme ide: at hjælpe udfordringerne på vej med velkendte og trygge holdepunkter. De mest besværlige råvarer tilberedes derfor gennemgående enkelt og sammen med ingredienser, der fremhæver og balancerer råvarens smag. Der, hvor vi bruger de mere velkendte råvarer, er det f.eks. tilberednings- eller serveringsmåden, der giver udfordringen. En håndfuld opskrifter i bogen er helt enkle grundopskrifter uden de store dikkedarer. Dem kan du bruge til at introducere nye råvarer for børnene ved at variere ingredienserne. Vi giver ideer til variationer i de enkelte opskrifter. Ingen af madopskrifterne i bogen kræver, at du skal ud med tropehjelm og machete for at skaffe råvarerne. Men nogle steder giver vi råd til at bruge de vilde, spiselige råvarer, der vokser omkring os. Især de mange vilde urter, der står i enhver skoveller grøftekant eller på strandbredden, men også bær, frugter og spiselige blomster. Mange af de vilde råvarer er gledet næsten helt ud af vores kost, selvom flere af dem formodes at have oversete sundhedsfremmende kvaliteter. Frem for alt smager og dufter de spændende, og indsamlingen af dem kan være en naturoplevelse af de helt særlige. Vilde svampe er et kapitel for sig, som kræver et meget præcist kendskab og derfor mere plads, end vi har her i bogen. Det er vigtigt at understrege, at man kun skal samle svampe med børn, hvis man er 100% sikker i sin sag. råd om brug af rester, forslag til alternative råvarer, information om mere specielle råvarer og anden hjælp. BØRN I KØKKENET Rådet over alle råd, når det handler om kræsenhed og madmod, er efter vores mening følgende: Lad børnene være med, så ofte som muligt, til så meget, de kan. Omfattende forskning på området viser, at børn meget hellere spiser mad, de selv har været med til at lave, og meget hellere smager nye råvarer, som de først har haft mulighed for at røre, dufte og smage i rå tilstand, inden de møder dem på tallerkenen. Det er egentlig ikke nogen overraskende konklusion. Ikke desto mindre gør vi det i meget ringe grad! Det er klart, at de mindstes hjælp ikke altid gør det nemmere at komme fra A til B i køkkenet. Det er måske en af grundene til, at vi ikke laver mad sammen så ofte. Men meget tyder altså på, at den ekstra tid er en rigtig god investering i børns madvaner og så er det voldsomt hyggeligt. De enkleste opgaver er nok til, at børn oplever, og føler sig stolte over, at de er med. Prøv dig frem og start i det små, f.eks. ved at lade ungerne skylle grøntsager eller vaske salat, og lad det så udvikle sig derfra. Det er vores erfaring, at børn helt ned til 2-års alderen kan være med til at skære grøntsager med en lille urtekniv, der ikke er for skarp. I mange af bogens opskrifter giver vi ideer til, hvad børnene kunne være med til, og hvad der kunne være sjovt for dem. Det er bare at komme i gang! Vi har generelt tilstræbt, at opskrifterne ikke tager for lang tid, så de kan passe ind i en travl hverdag. Kig under Tip i opskrifterne, hvis du vil finde gode

14 10 MADMOD FOR BØRN OG VOKSNE Køkkenværktøjskasse På disse sider finder du nogle gode, gammeldags køkkenråd, som vi håber, vil give dig mere ud af den tid, du bruger i køkkenet. Det er ikke en brugsanvisning til opskrifterne de skulle gerne være lige til at gå til. Slå op her i kapitlet, hvis du er nysgerrig på tilsmagning af maden, hvis du f.eks. vil tjekke, hvornår på året du kan få danske majs, eller se de kostprincipper, opskrifterne følger. SMAG PÅ MADEN At smage maden til er kokkenes hemmelige våben, og en teknik du vil få stor glæde af at blive fortrolig med. Og så er tilsmagningen et godt sted at få børnene på banen, allerede mens maden er i gang i køkkenet. At smage maden til er lige så enkelt, som det lyder: Du smager på maden og tilsætter lidt af det, du synes, der mangler. Det kan du så gøre flere gange, indtil du er tilfreds. Tilsmagning handler om balancen mellem de fire grundsmage: surt, sødt, salt og bittert. Vi får den søde smag fra sukker, men også fra sirup og honning, og vi finder den i frugt og rodfrugter. Syren får vi f.eks. fra citrussafter, eddiker og syrnede mælkeprodukter. Bitterheden kender vi fra kaffe, chokolade og øl, men den er også i peber, tørrede krydderier og friske krydderurter især de vilde. Mange salater har ligesom kål også en bitter tone. Og så er der saltet, som kan købes i alle mulige afskygninger eller tilføres gennem f.eks. sojasovs eller kapers. og gør smagen rundere f.eks. i sovse, supper, dressinger og dip. Modsat kan du bruge syren op imod det sødlige og det fede. Det giver friskhed og livlighed. F.eks. kan kogte grøntsager være noget flade i smagen uden lidt syre. Et strejf af bitterhed fra peber, tørrede krydderier eller krydderurter udligner ligesom syren det søde og det fede. Gryderetter og sovse kan have godt af justeringer i både den ene og den anden retning, og her er en såkaldt gastrik lidt af et tilsmagnings-vidundermiddel. Gastrik er en slags sirup indkogt af sukker og eddike, der bidrager med både sødme, syrlighed og bitterhed og samtidig giver kulør og konsistens til retten. Den er nemt lavet; kog blot lige dele eddike og sukker, til det får sirupskonsistens, og gem gastrikken i en flaske i køleskabet. Vi har givet forslag til, hvordan og med hvad du kan smage til i opskrifterne, men der er et stort spillerum for at eksperimentere ud over det, vi foreslår. Det er ikke noget, man kan skrive sig ud af. Prøv dig frem, gerne sammen med børnene. Når du smager til, justerer du grundsmagene i forhold til hinanden. Saltet, som du sikkert er vant til at smage til med, forstærker madens egen smag. Det søde holder syrligheden og bitterheden i skak

15 FÅ GLÆDE AF RESTERNE En del af de tip, du finder i bogens opskrifter, handler om, hvordan resterne fra ét måltid kan bruges i det næste. Det er bare en god genvej til en bedre økonomi i køkkenet og til måltider, der næsten opstår ud af det blå. Når du jonglerer med rester i dit køkken, så husk på følgende: SUND RESTE-FORNUFT: S æt varme retter i køleskabet inden for tre timer helst så snart maden holder op med at dampe. Sæt rester af kold mad i køleskabet med det samme. N år du genopvarmer mad, så vær omhyggelig. Rør godt rundt, så varmen fordeler sig, og alt er kogt igennem. Men vær stadig nænsom ingen retter har godt af at bulderkoge i længere tid, når de bliver varmet op igen. F riske krydderurter og bladgrøntsager kræver særlige hensyn. Større børn og voksne kan godt spise genopvarmet mad med friske krydderurter, hvis du varmer den grundigt op som beskrevet ovenfor. Men undgå at genopvarme mad med krydderurter og bladgrøntsager til børn under tre år.

16 DE 4 GRUNDSMAGE Her i skemaet finder du en række kilder til grundsmagene surt, sødt, salt og bittert. Brug skemaet, hvis du savner inspiration til ingredienser, der kan give masser af smag til din madlavning. SALT ANSJOSER er en lille sildefisk, der saltes og konserveres. Den er god i dressinger, saucer og salater. Når ansjoser bruges i saucer og lignende, giver de lige som fiskesovs en god smagsfylde, der ikke nødvendigvis kan genkendes som fiskesmag. FISKESOVS bruges i stor udstrækning i det sydøstasiatiske køkken, og giver ud over saltet en ekstra smagsfylde til f.eks. supper og gryderetter. Den laves på småfisk, der gærer længe i enorme trækar. Retter saltet med fiskesovs kommer ikke til at smage af fisk. KAPERS, der er saltede, uåbnede blomster fra kapersplanten, har en karakteristisk, lidt skarp og syrlig smag, og kan bruges til at salte for eksempel saucer eller salater med. Kapers er gode til fiskeretter og fjerkræ. OLIVEN er gode til at salte f.eks. salater og saucer med, og sammen med saltet får du den karakteristiske smag af oliven. SALT fås i utallige afskygninger. Fint og groft, som havsalt i pyramideformede krystaller eller tilsat urter og krydderier. Der findes også røget salt, der tilfører røgsmag sammen med det salte, hvilket f.eks. virker godt i marinader. SOJASOVS kaldes også Østens salt og giver en meget fyldig og salt, nærmest kød-agtig smag. Brug den ved bordet i stedet for salt, til asiatisk mad, eller i marinader, saucer og dip. STRANDPLANTER findes i forskellige spiselige varianter, f.eks. salturt, som er en saftfyldt og salt urt, der vokser i vandkanten, og især er god i salater. SØDT BÆR modne af slagsen er fulde af sødme og aroma, og kan bruges til at afrunde smagen i gryderetter. HONNING giver både sødme og aroma til maden, alt efter hvilken type honning, du bruger. Honning er god i marinader til kød og fjerkræ eller i dressinger og dip. Brug kun honning til børn over et år. KORN OG RODFRUGTER bidrager med sødme i de retter, de indgår i, og i bouilloner. Du får derfor næsten altid brug for eddikeflasken eller citrusfrugterne, når du laver retter med korn og rodfrugter. MÆLK virker neutraliserende, dvs. at den mildner smagen f.eks. i stærke retter. Mælk giver også lidt sødme. Når du laver opbagte saucer, så krydr dem godt, så du balancerer mælkens lidt fade og neutrale smag. SIRUP fås i utallige varianter, og giver sødme og aroma, alt efter hvilken type du bruger. Sirup er god i f.eks. dressinger, bagværk og marinader, og er en oplagt erstatning for honning, når du laver mad til børn under et år. SUKKER søder med en neutral sød smag. Et drys sukker er et godt tilsmagningsværktøj i f.eks. supper og saucer. Sukker fås i mange varianter. Brun farin og forskellige typer af rørsukker giver udover sødmen, en mørk, karamelliseret smag, der er skøn i f.eks. marinader, ketchup og bagværk. TØRREDE BÆR kan bruges til at give sødme til f.eks. sammenkogte retter, salater, kager eller boller. ÆBLER står både under surt og sødt, da der er stor variation alt efter modenhed og æblesort. Modne æbler kan give sødme og sprødhed i salater, eller sødme, hvis de serveres bagte som tilbehør til kød. ÆBLEMOST er velegnet til at give sødme og lidt syrlighed til supper og simreretter eller f.eks. dampede muslinger.

17 SURT BLOMMEEDDIKE er en mørk frugteddike, som går særligt godt til rødbeder, gryderetter og til frugt. Kirsebær- og rødvinseddike fungerer på samme måde. BÆR UMODNE ELLER LET MODNE som stikkelsbær eller ribs, kan tilføre syre til en salat, til desserter og andet. CITRONER giver en skøn og frisk syre, og den velkendte citronsmag i dressinger, supper, marinader, på bagt eller grillet fisk og masser af andre steder. Brug endelig den aromatiske skal fra usprøjtede citroner, og prøv evt. at grille citroner, inden du presser dem. Det giver dem en anderledes parfumeret aroma og en let bitterhed. CREMEFRAICHE er dejlig cremet og let syrlig. Perfekt til dip og til at give syre og fylde til supper og lignende. LIME er mere parfumeret i smagen og duften end citronen, og har en lidt mildere syrlighed. Kan bruges som citron, og er god i drikke. PÆREEDDIKE er god til salater, og er særlig oplagt, hvis der er pære i salaten. SKYR er et nordisk mælkeprodukt med en lidt tør karakter, som er god til at balancere fede dressinger. YOGHURT har en tør, frisk syre og kan give lethed til fede retter. Yoghurt kan også bruges til at balancere stærkt krydrede retter. ÆBLECIDEREDDIKE er en lys frugteddike med en frisk og livlig syre, lidt som citrussaft. ÆBLEEDDIKE er ligeledes en lys frugteddike med en god frugtig syre, som går godt sammen med det meste. ÆBLER, især umodne, kan give syre i varme retter og snittes rå til salater. BITTERT FRISKE KRYDDERURTER som persille, løvstikke, purløg og brøndkarse har en let bitterhed. De er derfor særligt gode i sødmefulde eller fede retter, der trænger til et mere skarpt pift. KÅL er let bitre i rå tilstand, men bliver sødlige ved tilberedning. Når kål spises rå, f.eks. i råkost, salater eller juice (se side xx), kalder de derfor på lidt sødme. Tilberedt trænger kål snarere til lidt syrlighed, som modspil til det sødlige. LØG har bitterhed, når de er rå, men bliver sødlige ved tilberedning. Rå, snittede løg giver et friskt, skarpt pift til salater eller i drys på simreretter sammen med krydderurter. PEBER giver varme, men som mange andre tørrede krydderier har peber også en let bitterhed. Lidt peber bruger vi traditionelt til at smage næsten al mad til med og så kan det også give kant til saft, syltesager mm (se side xx). PEBERROD tilfører lidt bitterhed sammen med sin stærke peberrodssmag. Er god i dressinger, saucer eller som drys på kød, grønt eller fisk. Når du laver peberrodssovs eller andre varme retter med peberrod, så kom den i som det sidste. Bliver peberrod kogt med i maden, bliver den voldsomt bitter. SALATER som julesalat, frisé, rucola, raddichio og rødbedeblade er forholdsvis bitre i rå tilstand. De er især gode i salater, der ledsager lidt tungere retter. SENNEPSFRØ har en let bitterhed, og tilfører først og fremmest varme. Brug dem i sammenkogte retter eller i syltelage. VILDE URTER fra strand og mark, f.eks. skvalderkål, brændenælde, mælkebøtte, løgkarse og strandsennep eller strandkarse, er ofte bitre, og som regel i lidt højere grad end de dyrkede krydderurter. Brug dem i salater eller supper eller som du ville bruge de dyrkede urter.

18 ÅRETS GANG At have råvarernes sæsoner i tankerne, når du køber ind og laver mad, har mange fordele og få ulemper. Når råvarerne er i sæson, smager de bedre, de er billigst, og der er ikke brugt store mængder energi på at fragte dem hertil fra den anden side af kloden. I råvarekalenderen her på siden kan du se, hvornår nogle af de dejligste danske råvarer er i sæson om end de sagtens kan variere noget fra år til år. De vilde, spiselige råvarer er ikke med her de har fået deres egen kalender, som du finder på side Januarfebruar Grønkål Gulerod Jordskok Knoldselleri Kålrabi Løg Pastinak Persillerod Porre Rosenkål Rødbede Savojkål Torsk Torskerogn Sild Stenbiderrogn Marts-april Jordskok Knoldselleri Kørvel Løvstikke Pastinak Peberrod Persille Persillerod Purløg Rabarber Rødbede Blåmuslinger Rødspætte Slethvar Maj-juni Asparges Citronmelisse Dild Gulerod Jordbær Kartoffel Løg Løvstikke Majroe Persille Porrer Purløg Rabarber Radise Spidskål Spinat Ærter Fjordrejer H o r nfi sk Makrel Multe Sild Skrubbe

19 KØKKENVÆRKTØJSKASSE 15 Juli-august Agurk Basilikum Citronmelisse Dild Blomkål Broccoli Brombær Courgette Dild Fennikel Glaskål Grønne bønner Hindbær Hvidkål Kirsebær Løg Majroe Majs Mirabelle Porre Ribs Salat Skorzonerrod Solbær Stikkelsbær Tomat Makrel Multe Krabbe Ål Blomkål Blommer Broccoli Brombær Græskar Grønkål Grøn tomat Gulerod Hvidkål Knoldselleri Løg Majs Majroe Pastinak Persillerod Porre Pære Rødkål Skorzonerrod Spisekastanje Svampe Æble Fasan Hare Rådyr Vildand Fjæsing Havørred H o r nfi sk Septemberoktober Novemberdecember Græskar Grønkål Hvidkål Jordskok Knoldselleri Pastinak Peberrod Persillerod Rosenkål Rødbede Rødkål Savojkål Æble Fasan Hare Rådyr Vildand Kuller Rø d fi sk Sild Torsk

20 16 KØKKENVÆRKTØJSKASSE DE RIGTIGE BYGGESTEN Opskrifterne i denne bog følger naturligvis de gældende anbefalinger om kost til børn. For at sikre os, at de gør det, har vi fået alle bogens opskrifter næringsberegnet. Opskrifterne her i bogen har en samlet energiprocent fra fedt på 34,3, baseret på de forslag til tilbehør og sammensætning af måltider, der gives i opskrifterne. Energi fra mættet fedt udgør 8,4%. I opskrifter til kold frokost, som leverpostej side 153 eller hjemmelavet lakseguf side 159, er beregningerne baseret på, at de indgår i et koldt måltid med brød, samt råkost eller grøntsagsstænger. Fødevarestyrelsen anbefaler, at fedt udgør 30 35% af energien og mættet fedt under 10% til børn i alderen et til tre år. Til større børn og voksne anbefales et uge-gennemsnit på 30% energi fra fedt og ligeledes maks. 10% energi fra mættet fedt. Næringsberegningerne af opskrifterne her i bogen er foretaget af Viffos Nationalt videncenter for fødevarer og sundhed. Bogen er ikke en detaljeret kostplan. Det synes vi ikke, en kogebog skal være. En del steder giver vi inspiration til at supplere retterne med f.eks. råkost, grøntsagsstænger, rugbrød, o.a., så du får hele og varierede måltider ud af dine anstrengelser. Hvis du savner information om kostanbefalinger til børn, er der udgivet en række pjecer, hæfter og bøger herom (se herunder). Vi har også skrevet om emnet i kogebogen Meyers mad til de mindste, ḺITTERATUR OM BØRN, KOST OG SUNDHED Det fælles frokostmåltid anbefalinger og inspiration til sund mad til børn i daginstitutionen. Udgivet af Fødevarestyrelsen, Pjecen kan bestilles på Mad til spædbørn og småbørn fra skemad til familiemad. Udgivet af Sundhedsstyrelsen og Fødevarestyrelsen, Pjecen kan bestilles eller downloades på Fødevarestyrelsens hjemmeside: Meyers mad til de mindste, 2011, Meyers Madhus, Lindhardt og Ringhof Se også fødevarestyrelsens hjemmeside om mad og måltider:

21 KLUMME 17

22 18 KRÆSENHED OG HVAD KAN VI GØRE VED DEN Kræsenhed og hvad vi kan gøre ved den I Meyers Madhus, hvor vi har undervist børn på Kulinarisk Fritidsordning i snart 15 år, støder vores kokke og undervisere ofte på udfordringer med kræsenhed. Her i kapitlet får du nogle af Madhusfolkenes bedste råd og nogle betragtninger, som førende forskere i børns kræsenhed faktisk er ret enige om. Det skal siges, at hvis der findes endegyldige svar på, hvordan man håndterer børns kræsenhed, så kender vi dem ikke. Betragt rådene som forslag og oplæg til diskussion, og brug dem, hvor de giver mening for dig. Se også listen med bøger og hjemmesider om emnet (side 21), hvis din sult efter indsigt er større, end hvad vi kan tilfredsstille her. HVORFOR ER VI KRÆSNE? En bi spiser kun blomsternektar, og en panda spiser kun bambus. Mennesker, derimod, er næsten altædende. Vi spiser planter, fisk, skaldyr, svampe, pattedyr, insekter, snegle og urter. Stort set alt, hvad vi kan fordøje, er en del af kosten et sted på planeten. Nogle ting går vi udenom i vores kultur hunde og insekter f.eks. men de er delikatesser andre steder. Fordelen ved at være altædende er, at vi ikke er afhængige af et bestemt fødeemne. Slog høsten fejl, kunne vores forfædre gå på jagt eller samle bær; fangede man ingen fisk, kunne man leve af at samle muslinger og tang. Til gengæld er det en strategi, der kan være risikabel af andre grunde. For hvordan kan den altædende vide, at et potentielt fødeemne er sikkert at spise? Forskerne mener, at den madskepsis (også kaldet neofobi ), der viser sig hos næsten alle børn om- kring toårsalderen, er et levn fra en sådan fjern fortid. Fra dengang vi skulle være på vagt over for mad, der kunne være farlig for os. Når et barn lærer at gå og kan bevæge sig frit omkring, nytter det ikke, at det fortsætter med at putte hvad som helst i munden. Så er det sikrere, at barnet holder sig til nogle få ting, det har lært at kende! Det er altså næppe nogen tilfældighed, at mobilitet og madskepsis indfinder sig på ca. samme tidspunkt i et barns udvikling. Herfra stammer efter alt at dømme den forsigtighed, vi kæmper med, når vi serverer ny mad for små børn. Og det er på grund af den, man siger, at et barn skal smage nye ting op til 12 gange, før vi kan sige, om det kan lide det. I dag, hvor den mad, vi har omkring os for det meste er sikker at spise, er kræsenhed som forsvarsmekanisme på sin vis forældet. Men det er værd at huske på, at skepsis over for ukendt mad er noget helt naturligt. RETTEN TIL AT VÆRE KRÆSEN Kræsenhed kan være en fin ting. På en måde fortæller den noget om, hvem vi er. Vi skal have lov til at have vores små særheder i fred også selvom andre synes, det er frygteligt synd for os, at vi ikke kan dele deres glæde ved gorgonzola eller brændte mandler. Der er ingen, der siger, at vi skal kunne lide det hele alle sammen. Men der er også en kræsenhed, der giver grå hår i hovedet. Når børn i længere perioder kun vil spise pasta med ketchup, toastbrød med agurkeskiver, eller mad, der er brun. Det er en kræsenhed, der kan give skår i madglæden og bide sig fast som en hindring i lang tid fremover nogle gange gennem hele livet. I voksenlivet kan kræsenhed f.eks. betyde,

23 KRÆSENHED OG HVAD KAN VI GØRE VED DEN 19 at vi får svært ved at glæde os over at blive inviteret til middag hos nogle venner. Eller at det bliver en kompliceret affære at stykke en sund og varieret kost sammen. Mange børn vokser heldigvis igennem deres kræsenhedsperioder helt af sig selv. Men der er måder, hvorpå vi kan gøre rejsen lettere og nogle gange kortere. SPIS, MIN GRIS Det er en stensikker kilde til bekymring, når børn nægter at spise den mad, vi serverer for dem især når det står på over længere tid. Man kan derfor dårligt bebrejde nogen for at prøve med alle kneb. Men her møder mange et paradoks. Nemlig, at jo mere vi prøver og jo flere anstrengte forsøg, vi gør os, jo sværere bliver det at få børnene til at spise. Eksperternes bud på at løsne op for denne hårdknude er, at vi skal prøve at dæmpe vores opmærksomhed på, om barnet spiser eller ej. Den amerikanske ernæringsterapeut, Ellyn Satter en af de helt store kapaciteter på området har et princip, der har vundet bred anerkendelse. Det går ud på følgende: Det er den voksnes ansvar at bestemme, hvad vi skal spise og hvornår. Men det er barnet selv, der bestemmer, om det vil spise og hvor meget. Humlen er altså, at vi skal undgå at presse, snyde, tvinge eller lege maden i barnet. Vi skal i stedet turde stole på, at børnene selv kan klare ærterne, uden at vi følger hver eneste bid med øjnene. Bliver maden ikke spist ved dette måltid, er det ikke nogen katastrofe. Vi kan i stedet lægge kræfterne i alt det, vi faktisk kan gøre noget ved. Som at fortsætte med at lave god og varieret mad, tage os tid til at snakke med hinanden ved bordet og lade børnene være med i køkkenet. Det kan være en svær justering i praksis, men mange forældre har faktisk oplevet, at det hjælper, så snart de formår at flytte opmærksomheden lidt væk fra, om barnet spiser eller ej. Mange oplever også måske som udtryk for samme mekanisme at børn lystigt spiser mad uden for hjemmet, som de aldrig ville røre derhjemme. En anden konsekvens af denne tilgang er, at vi må droppe nogle af de uheldige vaner, der ofte følger af vores frustration. Som at gå i køkkenet og lave ny mad, hvis børnene ikke vil spise det, vi havde planlagt. Eller opføre små teaterstykker ved bordet for at liste et par ekstra bidder indenbords. Og ikke mindst må vi lægge bebrejdelserne på hylden. Replikker som Den smule kan du da ikke blive mæt af eller Vis nu, at du er en stor pige, som Vi kan altså skabe rammerne ved at servere god, sund mad på fornuftige tidspunkter, i trygge omgivelser og med god tid til at spise. Men barnet vælger selv, om det på tallerknen ryger ned eller ej.

24 20 KRÆSENHED OG HVAD KAN VI GØRE VED DEN kan spise op kan være med til at gøre måltider til noget ubehageligt for et barn, der går igennem en periode med kræsenhed (se familieterapeut Jesper Juuls bog Smil, vi skal spise, som disse to eksempler på sprogbrug er taget fra). SMAG AF LYST Du skal i hvert fald smage, ellers kan du ikke sige, du ikke kan lide det. Dette udsagn udtrykker et ret almindeligt princip, som mange sværger til måske med god grund. Forskere i børns spisevaner holder dog på følgende: Børn får ikke smag for noget, når de smager modvilligt, føler sig presset eller af andre grunde virkelig ikke har lyst. Hvis man føler sig frastødt af noget, inden man smager på det, så får man ofte også en dårlig oplevelse, og det mindsker chancen for, at man kommer til at synes om det i fremtiden. Det betyder selvfølgelig ikke, at vi ikke skal opfordre børn til at smage. Men bliver det klart afvist, så lad evt. barnet nøjes med at se, dufte eller røre denne gang. Måske er noget af modviljen væk næste gang. HVIS DU SPISER DIN BROCCOLI Løfter om belønninger a la hvis du spiser halvdelen, kan du komme ud at lege har de fleste nok grebet til i en snæver vending. Efter en tidskrævende indsats i køkkenet er det nærliggende at prøve med en gulerod for at få barnet til at spise den kogte broccoli eller stuvede hvidkål. Denne metode er ikke i høj kurs hos eksperterne. Undersøgelser af børns spisevaner over længere tid viser, at mad, som børn har skullet spise for at få en belønning eller undgå en sanktion bliver stemplet som en sur pligt. Som noget, der blot skal overstås. Det betyder, at denne mad kan få en endnu dårligere status hos børnene, end den havde behøvet at få også på længere sigt. Når børnene en dag selv bestemmer, hvad der skal på bordet, er det sandsynligt, at pligt-maden ryger på den permanente sorte liste. VI ER ROLLEMODELLER Det med madmodet og kræsenheden starter med os voksne. Bogstavelig talt i den forstand, at madpræferencer og kræsenhed efter al sandsynlighed har et genetisk aspekt, men selvfølgelig også i alt det, vi gør. Som med så meget andet, så overtager børnene langt hen ad vejen det forhold, vi selv har til mad. Spiser vi selv kun få ting, er det svært at brokke sig over, at børnene gør det samme. Vil vi gerne have de små til at spise blomkål og spinat, ja, så må vi sørge for at have det i huset og i gryderne med jævne mellemrum. Og ikke give op, efter vi har serveret noget et par gange eller fem, og børnene stadig ikke vil spise det. Det kan ikke siges ofte nok, at en af de bedste og langt den sjoveste måde at påvirke vores børns madvaner er ved at lave mad sammen med dem ofte. Det er flintrende ligegyldigt, om vi selv er gode i et køkken det handler kun om at gøre det, og gøre det sammen. Udover at børnene ad denne vej lærer råvarer og smage at kende, som de kan tage til sig, så tilegner de sig også de allerførste redskaber til et rigt og sundt madliv. Det er værdifulde evner, som vi ikke kan regne med, at de får andre steder end hjemmefra.

25 KRÆSENHED OG HVAD KAN VI GØRE VED DEN 21 LÆSNING OM KRÆSENHED Hvis du har appetit på at læse mere om kræsenhed eller er blevet nysgerrig på noget af det, vi har nævnt her i kapitlet, er her nogle bøger og hjemmesider til inspiration. Der er ikke skrevet så meget om emnet på dansk, og vi har derfor taget nogle engelsksprogede udgivelser med på listen. Child of mine. Feeding with love and good sense af Ellyn Satter, Bull Publishing, Bogen giver en grundig vejledning til at håndtere kræsenhedsudfordringer på forskellige alderstrin. Satters anerkendte tilgang til børns spiseproblemer har fundet vej ind til de officielle sundhedsanbefalinger i USA. Skæld mindre ud af Erik Sigsgaard, Hans Reitzels Forlag, Bogen giver blandt meget andet råd til hvordan måltiderne kan gøres mindre konfliktfyldte. Smil, vi skal spise af Jesper Juul, Forlaget Apostrof, Jesper Juul giver sit perspektiv på familier og måltider herunder på kræsenhed og andre konfliktområder ved bordet. Top tips for fuzzy eaters af Gina Ford, Vermilion, Bogen er en bestseller fra England, der i en enkel, kort form giver tip til at tackle kræsenhed. Ælle bælle frikadelle af Camilla Plum, Gyldendal, Bogen indeholder udover en masse gode opskrifter på mad, man kan lave sammen med børn Camilla Plums personlige perspektiv på kræsenhed. Her finder du fødevarestyrelsens råd om kræsenhed. Her finder du en række temasider, der sætter fokus på kræsenhed.

26 22 KLUMME

27 KLUMME 23 Opskrifter og aktiviteter, udfluger og lege

28 24 KLUMME

29 KLUMME 25 Grød Grød af rug, havre og spelt Boghvedegrød med kokos, æbler, figner og gulerødder Øllebrød med krydderier, jordbær og ristede solsikkekerner Frugtgrød med vaniljeyoghurt og citronmelisse

Ved kick-off på Fiskedysten på Gaarden den 25. februar Opskrifter til 4 kuverter. v/kok Jens-Peter Jørgensen

Ved kick-off på Fiskedysten på Gaarden den 25. februar Opskrifter til 4 kuverter. v/kok Jens-Peter Jørgensen Ved kick-off på Fiskedysten på Gaarden den 25. februar 2017. Opskrifter til 4 kuverter. v/kok Jens-Peter Jørgensen Frisk stenbiderrogn på smørristet rugbrød, med Cremefraiche og rødløg. (8 stk. små startere)

Læs mere

Børn er ikke kræsne - det er de voksne

Børn er ikke kræsne - det er de voksne Børn er ikke kræsne - det er de voksne Nydelse og det at være tilstede er kodeordet. Kom nu prøv at smag salaten smag nu mors mad hun har stået i køkkenet hele dagen nej den kan du nok ikke lide De kære

Læs mere

ØL I MAD - LA CUISINE À LA BIÈRE

ØL I MAD - LA CUISINE À LA BIÈRE ØL I MAD SIDE 1 AF 5 ØL I MAD - LA CUISINE À LA BIÈRE I Danmark er der blevet brygget øl i tusindvis af år. Vores forfædre har anvendt øl flittigt, både i maden og til maden. Traditionen lever stadig,

Læs mere

Mandag; Fuldkorns spaghetti Carbonara og salat med ærter

Mandag; Fuldkorns spaghetti Carbonara og salat med ærter Mandag; Fuldkorns spaghetti Carbonara og salat med ærter Carbonara - Det skal du bruge: 1 ps fuldkornsspaghetti ca. 500 gram, koges 1 minut mindre end angivet på pakke 5 skiver bacon 2 stk. nye små gulerødder,

Læs mere

Smagens Dag 2011. Navn: Klasse:

Smagens Dag 2011. Navn: Klasse: Smagens Dag 2011 Smag på sæsonen Navn: Klasse: Intro Smag på fødevarer i sæson På Smagens Dag skal du opleve smagens 5 grundsmage: Sødt, surt, salt, bittert og umami. Du skal smage på forskellige råvarer

Læs mere

Kostfibre hvorfor. De tager plads for andre fødevarer. De hjælper med stabilt blodsukker De stjæler kalorier på deres vej

Kostfibre hvorfor. De tager plads for andre fødevarer. De hjælper med stabilt blodsukker De stjæler kalorier på deres vej Kostfibre hvorfor. De mætter De hjælper med stabilt blodsukker De stjæler kalorier på deres vej Maden flyttes hurtigere gennem kroppen De tager plads for andre fødevarer Tager lang tid at spise giver hurtigere

Læs mere

Bryndzové halusky slovakisk bolle ret

Bryndzové halusky slovakisk bolle ret Opskrift til 2-3 personer. Ingredienser: Bryndzové halusky slovakisk bolle ret - 750 g skrællet rå kartofler, fint revet. - salt - 250 g mel - 250 g gæret fåreost (i form af smøreost, kendt som bryndza)

Læs mere

OM DAGEN. Få gode ideer til frugt og grønt morgen, middag, aften og ind i mellem

OM DAGEN. Få gode ideer til frugt og grønt morgen, middag, aften og ind i mellem OM DAGEN 6 også når du flytter hjemmefra Få gode ideer til hvordan du får 6 om dagen morgen, middag og aften ind i mellem Få gode ideer til frugt og grønt morgen, middag, aften og ind i mellem Et af de

Læs mere

Børnemadsvalget i Lejre Kommune. Udgives af: Center for Dagtilbud, Lejre Kommune

Børnemadsvalget i Lejre Kommune. Udgives af: Center for Dagtilbud, Lejre Kommune Børnemadsvalget i Lejre Kommune Udgives af: Center for Dagtilbud, Lejre Kommune Hvorfor skal jeg læse denne folder? Synes du at dit barn og de andre børn i børnehaven skal spise hjemmelavede madpakker

Læs mere

Kampen om madvanerne. Undersøgelse af Ny Nordisk Hverdagsmad lærervejledning

Kampen om madvanerne. Undersøgelse af Ny Nordisk Hverdagsmad lærervejledning Kampen om madvanerne Undersøgelse af Ny Nordisk Hverdagsmad lærervejledning Formålet: med dette materiale er at give eleverne indsigt i Ny Nordisk Hverdagsmad. Mål: Eleverne har til opgave at finde ud

Læs mere

LET S MEAT. Grillet svinelårtunge på urtekål SVINEKONGRES 2011

LET S MEAT. Grillet svinelårtunge på urtekål SVINEKONGRES 2011 Grillet svinelårtunge på urtekål Grillet svinelårtunge 3 tsk fennikelfrø 3 tsk fint salt 3 tsk fint rørsukker 3 svinelårtunger (1125 g) Urtekål 1200 g spidskål 1 bundt brøndkarse (150 g) eller 2 potter

Læs mere

Smag på grøntsager i sæson

Smag på grøntsager i sæson Smag på grøntsager i sæson Elevhæfte 2009 Mad - eller hvad? smag på grøntsager i sæson Grøntsager og frugter er modne på forskellige årstider. Det kalder man, at grøntsager og frugter har sæson. I sæsonen

Læs mere

Salat og dressing. Dressing. Regionshospitalet Viborg, Skive, Kjellerup Børneafdelingen. Vælg dressing med højst 5 g fedt pr. 100 g.

Salat og dressing. Dressing. Regionshospitalet Viborg, Skive, Kjellerup Børneafdelingen. Vælg dressing med højst 5 g fedt pr. 100 g. Salat og dressing Dressing Vælg dressing med højst 5 g fedt pr. 100 g. Færdigkøbt dressing Fedtfri dressing eller dressing med max. 5 % fedt. Dressingpulvere beregnet til omrøring med olie eller creme

Læs mere

Eriks Mad og Musik 25.6. 2011 Kogte nye kartofler med dild Ingredienser TEMA: Kar tofler Kogte nye kartofler Ingredienser

Eriks Mad og Musik 25.6. 2011 Kogte nye kartofler med dild Ingredienser TEMA: Kar tofler Kogte nye kartofler Ingredienser Eriks Mad og Musik.. 0 Kogte nye kartofler Kartofler Groft salt Smør Evt. persille eller dild TEMA: Kartofler Vask kartoflerne og kog dem men endelig ikke for længe. 0- minutter kan være nok, hvis de er

Læs mere

Mad i børnehøjde en eftermiddag med fisk

Mad i børnehøjde en eftermiddag med fisk Mad i børnehøjde en eftermiddag med fisk Indhold: Tips om fisk... 3 Hvor meget fisk spiser børn?... 3 Anbefalinger om fisk... 4 Opskrifter... 5 Torskesalat... 5 Bagt havørred... 5 Bønnefritter... 6 Mango-dadelsalsa...

Læs mere

Madpakker til unge unge

Madpakker til unge unge Hvorfor Madpakker til unge unge Ca. 1/3 af den daglige energi skal indtages mens man er i skole eller på arbejde. Når man spiser sundt gavner det helbredet, man får mere energi og en bedre koncentrationsevne

Læs mere

Kokkelærerens madplan

Kokkelærerens madplan Kokkelærerens madplan Aftensmad Madpakke - små forslag til hvordan vi kan bruge vores rester Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Kylling i karry Sur sød suppe med med ris og svinekødsstrimler salat og

Læs mere

Et fælles måltid Fordi dit barn fortjener det! Maddag 2015

Et fælles måltid Fordi dit barn fortjener det! Maddag 2015 Et fælles måltid Fordi dit barn fortjener det! Maddag 2015 Redaktion: Erik Kristansen, FOA og Karina K. Andersen, Kost & Ernæringsforbundet Politisk ansvarlig: Gina Liisborg, FOA og Ghita Parry, Kost &

Læs mere

Morgenmad og mellemmåltid

Morgenmad og mellemmåltid Morgenmad og mellemmåltid Morgenmad Vælg mellem Skyr med æblemost kanel og nødder Skyr med ingefær og rugbrød Ristet rugbrød med ost og et blødkogt æg Æggepandekage med skinke og ost Knækbrød med ost Spinat

Læs mere

1 pakke fuldkornsknækbrød (til alle 4 uger) 1 pakke rugbrød (til uge 1)

1 pakke fuldkornsknækbrød (til alle 4 uger) 1 pakke rugbrød (til uge 1) Indkøbslister til VBK 2.0 Vi har lavet indkøbslister til fase 1, hvor vi anbefaler, at du køber ind hver lørdag og tirsdag. Nogle af varerne vil du kunne bruge hele ugen, fx en pakke fuldkornsrugbrød,

Læs mere

Morgenmad og mellemmåltid

Morgenmad og mellemmåltid Morgenmad og mellemmåltid Morgenmad Vælg mellem Skyr med æblemost kanel og nødder Skyr med ingefær og rugbrød Ristet rugbrød med ost og et blødkogt æg Æggepandekage med skinke og ost Knækbrød med ost Spinat

Læs mere

Varekendskab. Grøntsager, frugt og krydderurter Friske spiselige plantedele kan man inddele i 3 kategorier: Grøntsager Frugt Krydderurter

Varekendskab. Grøntsager, frugt og krydderurter Friske spiselige plantedele kan man inddele i 3 kategorier: Grøntsager Frugt Krydderurter Varekendskab Grøntsager, frugt og krydderurter Friske spiselige plantedele kan man inddele i 3 kategorier: Grøntsager Frugt Krydderurter Majs Grøntsager: Grøntsager kan inddeles i følgende kategorier:

Læs mere

SÆSON PÅ SKOLE- SKEMAET SMAGFULD UNDER- VISNING GRØNT GØR LIVET LÆKKERT LÆS DIG SULTEN PÅ SÆSON.DK

SÆSON PÅ SKOLE- SKEMAET SMAGFULD UNDER- VISNING GRØNT GØR LIVET LÆKKERT LÆS DIG SULTEN PÅ SÆSON.DK SMAGFULD UNDER- VISNING SÆSON PÅ SKOLE- SKEMAET GRØNT GØR LIVET LÆKKERT LÆS DIG SULTEN PÅ SÆSON.DK VELKOMMEN TIL SÆSON PÅ SKOLESKEMAET Sæson på skoleskemaet er et undervisningsforløb bestående af to moduler.

Læs mere

Vinter 2013. De kliniske diætister 2013-01-02

Vinter 2013. De kliniske diætister 2013-01-02 Vinter 2013 - Blomkålssuppe - Torsk i øldej med urteremoulade - Kylling med kikærter - Linsesalat - Broccoli salat - Klatboller - Rødbedekage med skyr creme Blomkålssuppe - 4 personer 1 lille blomkålshoved

Læs mere

mad eller hvad? Et mellemmåltid

mad eller hvad? Et mellemmåltid mad eller hvad? Et mellemmåltid Elevhæfte 2010 m ad el re h va d? Hvad er et mellemmåltid? Et mellemmåltid er det måltid, du spiser mellem dagens tre hovedmåltider: Morgenmad, frokost og aftensmad. Du

Læs mere

SØFF- opskrifter, august 2014. Squashsalat med peberrod

SØFF- opskrifter, august 2014. Squashsalat med peberrod SØFF- opskrifter, august 2014 Squashsalat med peberrod 4 små squash på omkring 12-15 cm 1/2-1 tsk salt 3 spsk eddike (æblecidereddike kan også bruges) 2-3 spsk sukker kværnet peber 1 spsk revet peberrod

Læs mere

EAT på skemaet Opgaver/Mellemtrin. Frugt og grønsager

EAT på skemaet Opgaver/Mellemtrin. Frugt og grønsager Frugt og grønsager tema Frugt og grønsager Indhold Intro Frugt- og grøntbrikker Tænk og tegn dit kvarter Rabarber på syretrip Hør om og smag på asparges Kongegrøntbold Quiz Ord på spil Slå en streg få

Læs mere

MADSPIL FRUGT OG GRØNT

MADSPIL FRUGT OG GRØNT MADSPIL FRUGT OG GRØNT Champignon 120kj Protein 2,9g Kulhydrat 3,4g Fedt 0,3g Kostfibre 1,6g 1RE 2mg 9mg 0,8mg Agurk 51kj Protein 0,7g Kulhydrat 2,1g Fedt 0,1g Kostfibre 0,7g 5RE 14mg 21mg 0,3mg Nektarin

Læs mere

Uge 2 - aftensmåltider Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Lørdag Søndag Frikadeller med salat VBK2 s. 196. Fuldkornshotdogs. BDK s.

Uge 2 - aftensmåltider Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Lørdag Søndag Frikadeller med salat VBK2 s. 196. Fuldkornshotdogs. BDK s. Jeannette - Kampen mod kræsenheden Du får alle udleveret et eksemplar af Bitz bog Bitz dit køkken (BDK) og min nyeste bog VBK2 som pdf til inspiration. Bogens opskrifter vil også blive brugt i madplanerne.

Læs mere

KOSTPOLITIK I UGLEBO.

KOSTPOLITIK I UGLEBO. KOSTPOLITIK I UGLEBO. Baggrund for udarbejdelse af kostpolitik Det har længe været et fælles ønske fra bestyrelsen og personalegruppen at få revideret kostpolitikken. Derfor arrangerede vi(forældrebestyrelsen)

Læs mere

Vores forslag giver mulighed for at arbejde med flere elementer hentet fra bekendtgørelsen (her skrevet med kursiv):

Vores forslag giver mulighed for at arbejde med flere elementer hentet fra bekendtgørelsen (her skrevet med kursiv): Side 1 Sæson Til læreren Didaktisk model Temaet sæson berører områderne fødevarer og miljø. Sæson er grundlag for store dele af arbejdet i køkkenet: Tilgangen til råvarer og efterspørgslen efter måltider

Læs mere

Kostplan. Grøntsager Mos tilberedt af kogte kartofler, gulerødder, broccoli, blomkål, persillerod eller pastinak, squash eller ærter.

Kostplan. Grøntsager Mos tilberedt af kogte kartofler, gulerødder, broccoli, blomkål, persillerod eller pastinak, squash eller ærter. Kostplan 0 6 måneder 4-6 måneder 6-8 måneder Modermælk eller modermælkserstatning. D-vitamin dråber fra 14 dage til 2 år. www.sundhedstjenesten-egedal.dk www.altomkost.dk www.sst.dk Mad til spædbørn &

Læs mere

Årstidens Smag. Mad ud af huset. Forår, sommer, efterår og vinter

Årstidens Smag. Mad ud af huset. Forår, sommer, efterår og vinter Årstidens Smag Mad ud af huset Forår, sommer, efterår og vinter Årstidens Smag Gæstemad når det er bedst Menuerne er gældende fra juni 2014 t.o.m. april 2015. mad med mere har sammensat Et lækkert måltid

Læs mere

MADKUNDSKAB smag på skolehaven SIDE 1 MADKUNDSKAB. Smag på skolehaven

MADKUNDSKAB smag på skolehaven SIDE 1 MADKUNDSKAB. Smag på skolehaven SIDE 1 MADKUNDSKAB smag på skolehaven MADKUNDSKAB Smag på skolehaven SIDE 2 MADKUNDSKAB smag på skolehaven MADKUNDSKAB SMAG PÅ SKOLEHAVEN SIDE 3 MADKUNDSKAB SMAG PÅ SKOLEHAVEN INTRODUKTION Dette undervisningsforløb

Læs mere

Smagens Dag Smagens Kemi. Workshop 1: Oplev de fem grundsmage. Smag på sukker, citronsaft, salt, rucola og løvstikke.

Smagens Dag Smagens Kemi. Workshop 1: Oplev de fem grundsmage. Smag på sukker, citronsaft, salt, rucola og løvstikke. Smagens Dag 2008 Smagens Kemi Intro På Smagens Dag skal du træne din smagssans. Du smager med tungen og i mundhulen, hvor der sidder sanseceller, der kan registrere de fem grundsmage: Sødt, surt, salt,

Læs mere

KLASSISKE RETTER VINTERMAD PÅ NYE MÅDER

KLASSISKE RETTER VINTERMAD PÅ NYE MÅDER KLASSISKE RETTER VINTERMAD PÅ NYE MÅDER KLASSISKE RETTER PÅ NYE MÅDER Det er vinter. Det er koldt der derude, mens varmen breder sig lunt og trygt inden døre, enten fra en knitrende brændeovn eller buldrende

Læs mere

Gode Råd til kost & eksempler på måltider

Gode Råd til kost & eksempler på måltider Gode råd (l kost & eksempler på mål(der 2016 Gode Råd til kost & eksempler på måltider Udarbejdet af: Prof. Bachelor i ernæring & sundhed & personlig træner & Pia Skovhøj personlig træner Indhold: Hvad

Læs mere

Kokkelærens madplan Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag. Strimler af nakkekotelet. med. kartoffelskiver

Kokkelærens madplan Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag. Strimler af nakkekotelet. med. kartoffelskiver Aftensmad Madpakkeforslag Kokkelærens madplan Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Nakkekoteletter Klassisk med asparges æggekage med og kartofler bacon Laks fra i fredags med agurkedressing Strimler af

Læs mere

Velkommen. Mødegang 10 Dagens program. Velkomst og siden sidst. Mælk og mad til barnet. Pause kl. ca. 18.00 18.20. Syge børn.

Velkommen. Mødegang 10 Dagens program. Velkomst og siden sidst. Mælk og mad til barnet. Pause kl. ca. 18.00 18.20. Syge børn. Velkommen Mødegang 10 Dagens program Velkomst og siden sidst Mælk og mad til barnet Pause kl. ca. 18.00 18.20 Syge børn Evaluering Nu begynder øve perioden Overgangen fra mælk til skemad er en læringsproces

Læs mere

lidt honning, mild dijon sennep, lidt mild lys eddike

lidt honning, mild dijon sennep, lidt mild lys eddike Savojkål med rugbrød 1/2 kålhoved 50 gram frisk spinat 4 skiver groft rugbrød 6 skiver bacon (1 pakke) lidt honning, mild dijon sennep, lidt mild lys eddike oregano og salvie oliven olie. tænd ovnen på

Læs mere

SMAGENS DAG. Sundhedens Smag

SMAGENS DAG. Sundhedens Smag SMAGENS DAG SOS for smagsløgene! Sidste Onsdag i September Lærervejledning Materiale til Smagens Dag 2007 Sundhedens Smag Udarbejdet af Kirsten Marie Pedersen og Hanne Birkum Petersen Juni 2007 1 Indhold

Læs mere

Vinter i det Nordiske Køkken. Let, lødigt og lækkert

Vinter i det Nordiske Køkken. Let, lødigt og lækkert Vinter i det Nordiske Køkken Let, lødigt og lækkert 1 Vinter i det Nordiske Køkken Let, lødigt og lækkert Vegetar retter Grønkåls salat med korn, syltede rødløg, æble og ristet rugbrød Salat af mynte,

Læs mere

Mejeriprodukter og mere frugt

Mejeriprodukter og mere frugt Mejeriprodukter og mere frugt Bilag Side 1 Morgenfrisk Frugtyoghurt (4 pers.) 8 dl yoghurt naturel af letmælk eller skummetmælk 200 g frugt, fx banan, melon, appelsin, æble, bær 25 g. mandler Vælg én eller

Læs mere

E-vitamin. E-vitamin er en antioxidant og er derfor en af din krops bedste beskyttere

E-vitamin. E-vitamin er en antioxidant og er derfor en af din krops bedste beskyttere e-vitamin E-vitamin er en antioxidant og er derfor en af din krops bedste beskyttere E-vitamin beskytter dig mod røg og forurening i den luft, du indånder Pigen her har brug for mere E-vitamin, end da

Læs mere

1. Synes du, at du sidder godt når du spiser din mad i caféen? 40. 2. Synes du, at lyset er behageligt når du spiser din mad i cafeen?

1. Synes du, at du sidder godt når du spiser din mad i caféen? 40. 2. Synes du, at lyset er behageligt når du spiser din mad i cafeen? 4 1. Synes du, at du sidder godt når du spiser din mad i caféen? 4 2. Synes du, at lyset er behageligt når du spiser din mad i cafeen? 3 3 3 3 2 2 2 2 1 1 2 2 1 3. Synes du, at der er for meget larm når

Læs mere

Pocherede Limfjordsøsters

Pocherede Limfjordsøsters 5 personer Pocherede Limfjordsøsters af Jens Peter Skov, Sallingsund Færgekro 10 Limfjordsøsters medium størrelse 1 l. fiskefond ½ l. hvidvin ½ fennikel Finthakkede urter (gulerødder, porrer, selleri,

Læs mere

PER S LOV OM GRILL FÅ TJEK PÅ PARAGRAFFERNE

PER S LOV OM GRILL FÅ TJEK PÅ PARAGRAFFERNE PER S LOV OM GRILL FÅ TJEK PÅ PARAGRAFFERNE 1 2 PØLSER ER ET MUST HUSK HYGGEN Er der dømt grill, så er der også dømt pølser. Sådan ér det bare. Kig ind i din REMA 1000 og tjek vores aktuelle udvalg af

Læs mere

Gulerødder. Planter er også mad. Grøntsager, frugt og korn. MELLEMTRINNET: 4.-6. klasse

Gulerødder. Planter er også mad. Grøntsager, frugt og korn. MELLEMTRINNET: 4.-6. klasse Planter er også mad Grøntsager, frugt og korn Tema om rodfrugter Gulerødder MELLEMTRINNET: 4.-6. klasse Planter er også mad Tema om rodfrugter MELLEMTRINnet: 4.-6. klasse 1 Delemne 1: Plantekendskab Planter

Læs mere

Den økologiske. madpakke

Den økologiske. madpakke Den økologiske madpakke God smag God dag Den daglige madpakke skal ikke bare være sund, sjov, varieret og velsmagende den skal også være både nem at tilberede og nem at spise. Det er ikke nemt! I dette

Læs mere

Spise dem som snack, eller brug dem i din salater, eller tilbehør til fx fisk og kylling sammen med ris og grønt

Spise dem som snack, eller brug dem i din salater, eller tilbehør til fx fisk og kylling sammen med ris og grønt Banan chips Spise dem som snack, eller brug dem i din salater, eller tilbehør til fx fisk og kylling sammen med ris og grønt 2 store bananer (umodne) 1 tsk røget mild paprika 1 tsk groft salt 1 tsk sesamfrø

Læs mere

Henrik Nilaus Køkkenhaver for DUMMERNIKKER Forlaget Nordmaj

Henrik Nilaus Køkkenhaver for DUMMERNIKKER Forlaget Nordmaj 1 Henrik Nilaus Køkkenhaver for DUMMERNIKKER Forlaget Nordmaj 2 Kom godt i gang med at dyrke køkkenhaven Anmeldt af Maja Grønbæk, Idenyt.dk 2013 Er du nybegynder udi kunsten at dyrke køkkenhave og vil

Læs mere

KØD / GRØNSAGS SUPPER

KØD / GRØNSAGS SUPPER KØD / GRØNSAGS SUPPER (OPSKRIFTERNE ER TIL 4 PORTIONER) FRANSK LAMMESUPPE KINESISK KYLLINGSUPPE SPINAT SUPPE CHAMPIGNON SUPPE LØGSUPPE ASPARGSSUPPE BLOMKÅLS SUPPE JULIENNESUPPE KARTOFFELSUPPE TOMATSUPPE

Læs mere

Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik 2015-2017. Sund mad til børn på Bornholm

Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik 2015-2017. Sund mad til børn på Bornholm Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik 2015-2017 Sund mad til børn på Bornholm Godkendt af Børne- og Skoleudvalget 29. april 2014 Fokus på mad og måltider i Bornholms Regionskommune Bornholms Regionskommune

Læs mere

Smag for Kartoffel. Elevhæfte

Smag for Kartoffel. Elevhæfte Smag for Kartoffel Elevhæfte SMAGforLIVET Smag for Kartoffel, tilsmagning i madkundskabsundervisningen en eksperimenterende og dialogbaseret tilgang Ide og oplæg: Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed,

Læs mere

Pip i madkassen. Rose Poultry A/S Tværmosevej 10 7830 Vinderup Telefon 99 95 95 95 Fax 99 95 95 40. www.rosepoultry.dk, rose@rosepoultry.

Pip i madkassen. Rose Poultry A/S Tværmosevej 10 7830 Vinderup Telefon 99 95 95 95 Fax 99 95 95 40. www.rosepoultry.dk, rose@rosepoultry. Pip i madkassen Rose Poultry A/S Tværmosevej 10 7830 Vinderup Telefon 99 95 95 95 Fax 99 95 95 40 www.rosepoultry.dk, rose@rosepoultry.dk Mere end bare madpakker! Vi har udviklet en håndfuld lækre og sunde

Læs mere

Hokkaidosuppe 1 hokkaido 1 løg 1spsk olivenolie 1l grøntsagsbouillion eller vand 1 rød peberfrugt 1 rød chili 1 spsk. spidskommen 2-3 dl kokosmælk

Hokkaidosuppe 1 hokkaido 1 løg 1spsk olivenolie 1l grøntsagsbouillion eller vand 1 rød peberfrugt 1 rød chili 1 spsk. spidskommen 2-3 dl kokosmælk Hokkaidosuppe 1 hokkaido 1 løg 1spsk olivenolie 1l grøntsagsbouillion eller vand 1 rød peberfrugt 1 rød chili 1 spsk. spidskommen 2-3 dl kokosmælk Skræl græskarret. Hvis skallen er tynd, behøver du ikke

Læs mere

Vask svampene og del dem i kvarte. Rist svampene og fennikel af på en pande med lidt olie.

Vask svampene og del dem i kvarte. Rist svampene og fennikel af på en pande med lidt olie. Mandag Omelet med friske svampe, ost og fennikel 8 stk. æg 0,5 dl mælk 10 gram smør 100 gram reven parmesan eller cheddar ost 1 stk. fennikel, delt i halve og skåret super tyndt 200 gram svampe, som Karl

Læs mere

Knasende sund Pizza. Forvarm ovnen til 220 grader C.

Knasende sund Pizza. Forvarm ovnen til 220 grader C. Sunde Opskrifter Knasende sund Pizza 2 dl Hvedemel 3 dl Fuldkornsmel 25 g Gær 1 spsk Olivenolie 2 dl Lunkent vand 1 2 tsk Sukker 1 tsk Salt Forvarm ovnen til 220 grader C. Opløs gæren i det lunkne vand,

Læs mere

5 GENVEJE TIL MODIGE BØRN HER ER FÆLDERNE BRUG HISTORIEFORTÆLLING AKTIVITETER & LEGE LÆS BOGEN Derfor bliver børn kræsne

5 GENVEJE TIL MODIGE BØRN HER ER FÆLDERNE BRUG HISTORIEFORTÆLLING AKTIVITETER & LEGE LÆS BOGEN Derfor bliver børn kræsne Er spisesituationen en udfordring, fordi et eller flere børn nægter at spise det, der bliver serveret? Vi giver jer tips og tricks til, hvordan I kan forebygge kræsenhed og udvikle børnene, så de bliver

Læs mere

Kokkelærens madplan mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag. Ovnbagt laks med squash og agurkedressing. kartofler. surt Kolde hasselbagte kartofler

Kokkelærens madplan mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag. Ovnbagt laks med squash og agurkedressing. kartofler. surt Kolde hasselbagte kartofler Aftensmad Madpakke - små forslag til hvordan vi kan bruge vores rester Kokkelærens madplan mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Nakkekotelet Broccoli og Espressostegt Spaghetti med stegte løgtærte med

Læs mere

Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik Sund mad til børn på Bornholm

Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik Sund mad til børn på Bornholm Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik 2017-2018 Sund mad til børn på Bornholm Godkendt af Børne- og Skoleudvalget 29. april 2014 Revideret april 2016 Fokus på mad og måltider i Bornholms Regionskommune

Læs mere

Mandag: Gratineret mash af kartofler og gulerødder med kødsovs med lakrids 4 personer

Mandag: Gratineret mash af kartofler og gulerødder med kødsovs med lakrids 4 personer Go mad med Holm: Madplan for uge 18 Mandag: Gratineret mash af kartofler og gulerødder med kødsovs med lakrids 700 g kartofler, kogte 250 g gulerødder, kogte 100 g smør 900 g hakket oksekød 2 løg, finthakket

Læs mere

Mad- og måltidspolitik. for Dagplejen

Mad- og måltidspolitik. for Dagplejen Mad- og måltidspolitik for Dagplejen Mål hvad vil vi? Vi vil så et frø hos børn i Dagplejen, så vi hjælper dem på vej med at udvikle sunde madvaner. Gennem en fælles mad og måltidspolitik tilføjer vi en

Læs mere

Vores værdier. Kvalitetsbevidst Professionalisme Ansvarlighed Brugerorienteret Faglig stolthed

Vores værdier. Kvalitetsbevidst Professionalisme Ansvarlighed Brugerorienteret Faglig stolthed Vores værdier Kvalitetsbevidst Professionalisme Ansvarlighed Brugerorienteret Faglig stolthed S: sæson I: intensitet M: måltidet R: rør ved os gennem smag E: elsk det, du gør Hvorfor skal vi kunne smage

Læs mere

Copyright 2012: Beate Mulvana Grandahl og Bogsnedkeren/BookWare

Copyright 2012: Beate Mulvana Grandahl og Bogsnedkeren/BookWare Spar penge Spar tid Skån miljøet Spis dine madrester Af Beate Mulvana Grandahl 1. udgave, maj 2012 Copyright 2012: Beate Mulvana Grandahl og Bogsnedkeren/BookWare Redaktør: Beate Mulvana Grandahl Dtp:

Læs mere

26.11. 2011. Gulerodssuppe. Agurkesuppe. TEMA: Nem mad

26.11. 2011. Gulerodssuppe. Agurkesuppe. TEMA: Nem mad Eriks Mad og Musik.. 0 Gulerodssuppe Agurkesuppe Tema: agurk ½ grøn peber ½ eller / lille chili lille løg ½ dl yoghurt fed hvidløg salt & peber evt. dl (eller ) hønsebouillon Skyl agurken, flæk den, skrab

Læs mere

Inspiration fra Pharmakons køkken

Inspiration fra Pharmakons køkken Inspiration fra Pharmakons køkken Maj 2014 Maj måneds inspiration fra køkkenet har overskriften Du skønne rabarber. Vi har lavet 4 dejlige opskrifter, hvor rabarber indgår. Rabarber-cava med ingefær Rugboller

Læs mere

Uhm, vi faster! Jerk W. Langer og Louise Bruun

Uhm, vi faster! Jerk W. Langer og Louise Bruun Der er skåret ned for kalorierne og op for smagen i Louise Bruuns retter på de næste sider. Du kan faktisk spise det hele og samtidig være på fastekur. Af Louise Bruun FOTO XX Jerk W. Langer og Louise

Læs mere

Sund og varieret kost

Sund og varieret kost Karrysuppe med ris 2 spsk. olie 1-2 løg 3 fed hvidløg 2 spsk. karry 1 tsk. chili 1 bouillonterninger 2 pakker hakkede tomater 1 l. vand 100 g. ris 2 porre i tynde ringe Der kan evt. tilsættes kylling i

Læs mere

Vejledning til skolemad

Vejledning til skolemad Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Vejledningen er en hjælp til at opfylde anbefalingerne og at gøre det sunde valg let for børnene. Udfordringerne er, at børn spiser for

Læs mere

Madens historier. Ruth og Rasmus opdager nyt om FRUGT, GRØNT OG KARTOFLER

Madens historier. Ruth og Rasmus opdager nyt om FRUGT, GRØNT OG KARTOFLER Madens historier Ruth og Rasmus opdager nyt om FRUGT, GRØNT OG KARTOFLER Frugter og grønsager Ruth og Rasmus er på besøg hos Ruths mormor. De sidder i haven og spiser rugbrødsmadder. Ruths mormor serverer

Læs mere

sommersalat bør indeholde spor af nødder Salatopskrifter i samarbejde med

sommersalat bør indeholde spor af nødder Salatopskrifter i samarbejde med sommersalat bør indeholde spor af nødder Salatopskrifter i samarbejde med Lad indeholde spor af nødder Salat og grøntsager kan både være det sunde, det sjove og det farverige indslag på middagsbordet.

Læs mere

Som hovedregel kasseres både iblødsætnings- og kogevandet. Undtagelserne er:

Som hovedregel kasseres både iblødsætnings- og kogevandet. Undtagelserne er: Øvelse 3 Øvelser med bælgfrugter, jævnemetoder og smag Gruppevis det aftales hvilke retter grupperne laver. Bælgfrugter Bælgfrugter er modne og tørrede frø af bælgplanters frugter som indeholder 20-30

Læs mere

SPRED SMAGEN UD MED PHILADELPHIA

SPRED SMAGEN UD MED PHILADELPHIA SPRED SMAGEN UD MED PHILADELPHIA DEN ALSIDIGE SMAGSGIVER BASIS FOR NYE SMAGSOPLEVELSER Den rigtige spread er afgørende for en god sandwichoplevelse! Selvom spreaden ikke er den mest synlige del af sandwichen,

Læs mere

Kokkelærerens madplan. Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag. Tortilla med oksekød, avocado, dressing og grøn salat

Kokkelærerens madplan. Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag. Tortilla med oksekød, avocado, dressing og grøn salat Kokkelærerens madplan Aftensmad Madpakke - små forslag til, hvordan vi kan bruge vores rester Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Pasta med asparges og parmaskinke Rester fra weekenden Fiskefrikadeller

Læs mere

Madpakker til børn. Huskelistens 5 punkter til madpakke-indkøb:

Madpakker til børn. Huskelistens 5 punkter til madpakke-indkøb: Hvorfor Madpakker til børn Ca. 1/3 af den daglige energi skal indtages mens man er i skole eller på arbejde. Derfor er en god og mættende madpakke og mellemmåltider vigtige. Når det man spiser er sundt

Læs mere

Når torskerognen har stegt ca. 1 minut, smuldres og vendes den med persille, saft af citron og salt og peber.

Når torskerognen har stegt ca. 1 minut, smuldres og vendes den med persille, saft af citron og salt og peber. Madplan for uge 8 Mandag: Omelet med persille, torskerogn og kartofler og porrer: Til 4 personer 8 æg 60 g mælk 20 g smør 300 g torskerogn, skåret i skiver og ristet 2 store håndfulde frisk persille, plukket

Læs mere

TAG FORSKUD PÅ FERIEN. med sommersalater

TAG FORSKUD PÅ FERIEN. med sommersalater TAG FORSKUD PÅ FERIEN med sommersalater tis opskrifter Gra Vi laver den lille, mega store forskel Bær, tørrede frugter og nødder kan bruges til meget mere, end du tror. Til hovedretter, desserter og til

Læs mere

falder dit blodtryk. Jo mere du sparer på saltet, jo lavere bliver dit blodtryk

falder dit blodtryk. Jo mere du sparer på saltet, jo lavere bliver dit blodtryk spis mad med spis mad med mindre salt morgenmad Brød med både ost og skinke 3 Cornflakes med mælk 2 Spis højest 5-6 g salt om dagen. Brød med en skive ost og marmelade 1,9 Spiser du brød, så brug kun en

Læs mere

FORKÆL DIN MAD ASIATISK KYLLINGESUPPE MED PEBERFRUGT, FORÅRSLØG & KARRY MED PHILADELPHIA

FORKÆL DIN MAD ASIATISK KYLLINGESUPPE MED PEBERFRUGT, FORÅRSLØG & KARRY MED PHILADELPHIA ELSKER SUPPER FORKÆL DIN MAD MED PHILADELPHIA TILBEREDNINGSTID ı 20 minutter SERVERINGSPORTION ı 325 g kj 1008, kcal 241, protein 20,9 g, fedt 15,49 g, kulhydrater 5,15 g De fleste forbinder Philadelphia

Læs mere

IndkØbslIste. Ugepakken inderholder kødet. UGe 40-41

IndkØbslIste. Ugepakken inderholder kødet. UGe 40-41 UGe 40-41 IndkØbslIste QR-koden for Ugepakken inderholder kødet 600 gr. friskhakket oksekød Hjemmelavet gullachsuppe 4 stk. skinkeschnitzler 1 stk. Lemvigsteak 600 gr. oksekød i tern Øvrige indkøb: 2 pk.

Læs mere

NEMME ÆG NU NEMME ÆG NU NEMME. Nix pille! Vi har klaret det for dig

NEMME ÆG NU NEMME ÆG NU NEMME. Nix pille! Vi har klaret det for dig NEMME NEMME ÆG ÆG NU NU NEMME ÆG NU Nix pille! 15/01/14 08.56 Vi Vi har har klaret klaret det det for for dig dig Vi har klaret det for dig Salade Nicoise med grillstegt tun 4 personer Ingredienser Grillstegt

Læs mere

Supper og sovse Kartoffelsuppe Grønærtesuppe

Supper og sovse Kartoffelsuppe Grønærtesuppe Supper og sovse Her er nogle ca.opskrifter på Lindehusets supper og sovse. Man kan sagtens udelade nogle af grøntsagerne og evt. bruge andre alt efter hvad man lige har ved hånden. Bare suppen/sovsen smager

Læs mere

SÆSONENS MENUFORSLAG. Torvet 9, 4990 Sakskøbing hotel-saxkjobing.dk +45 5470 4039

SÆSONENS MENUFORSLAG. Torvet 9, 4990 Sakskøbing hotel-saxkjobing.dk +45 5470 4039 SÆSONENS MENUFORSLAG Torvet 9, 4990 Sakskøbing hotel-saxkjobing.dk +45 5470 4039 Foråret er tiden hvor Lolland-Falster vågner op til en ny og spændende sæson. Markerne og landevejs- boderne bugner med

Læs mere

Julefrokost Næsten som vi plejer

Julefrokost Næsten som vi plejer Julefrokost Næsten som vi plejer Jule sild: 8 løg, i skiver Pynt 3 tomater og 1 bd. persille Jule sild med karry salat Sildene skæres i passende størrelse og anrettes i små glasskåle, oven på ligges løgringe

Læs mere

Kokkelærerens madplan. Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag. med. Rugbrød med kylling og agurkesalat

Kokkelærerens madplan. Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag. med. Rugbrød med kylling og agurkesalat Kokkelærerens madplan Aftensmad Madpakke - små forslag til, hvordan vi kan bruge vores rester Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Spaghetti Kylling med Lakseruller Ribbensteg med med urtekødboller nye

Læs mere

Kostplan - uge 40. 7 dage - 7 måltider. Opskrifter, indkøbsplan, hygge til weekenden Af Lene Hansson

Kostplan - uge 40. 7 dage - 7 måltider. Opskrifter, indkøbsplan, hygge til weekenden Af Lene Hansson Kostplan - uge 40 7 dage - 7 måltider Opskrifter, indkøbsplan, hygge til weekenden Af Lene Hansson BASISVARER DU ALTID HAR I DIT KØKKEN Agavesirup Brune ris eller fuldkornsris Chili (frisk og tørret) Citroner

Læs mere

BASIS FOR NYE SMAGSOPLEVELSER DEN ALSIDIGE SMAGSGIVER

BASIS FOR NYE SMAGSOPLEVELSER DEN ALSIDIGE SMAGSGIVER SPREDER SMAGEN UD DEN ALSIDIGE SMAGSGIVER BASIS FOR NYE SMAGSOPLEVELSER Den rigtige spread er afgørende for en god sandwichoplevelse! Selvom spreaden ikke er den mest synlige del af sandwichen, har den

Læs mere

Portionerne i Menuplanen

Portionerne i Menuplanen Portionerne i Menuplanen I nedenstående skemaer finder du en oversigt over portionsstørrelser til hhv. vuggestue- og børnehavebørnene til dagens måltider; morgenmad, formiddagsmad, frokost og eftermiddagsmad.

Læs mere

1. Klatkager af ris 2 dl kogte brune ris, 1-2 æg, rismel, kanel, 1 håndfuld mandler, vand

1. Klatkager af ris 2 dl kogte brune ris, 1-2 æg, rismel, kanel, 1 håndfuld mandler, vand Køb økologisk og biodynamisk eller fra områder tæt på dig - så meget din pengepung tillader det. Køb mad som får din krop til at smile, og dine sanser til at frydes. 1. Klatkager af ris 2 dl kogte brune

Læs mere

til vuggestuebørn Madplan 12 Forår Madplanen viser, hvilken type måltider der kan serveres for vuggestuebørn om foråret.

til vuggestuebørn Madplan 12 Forår Madplanen viser, hvilken type måltider der kan serveres for vuggestuebørn om foråret. Forår Brug forårets friske varer til at give kulør, smag og vitaminer til maden. På side 24 er der en oversigt over forårets billige og næringsrige sæsonvarer. Årstid 11 til vuggestuebørn Madplan Madplanen

Læs mere

CLAUS MEYER GASTRONOMISK IGANGSÆTTER

CLAUS MEYER GASTRONOMISK IGANGSÆTTER CLAUS MEYER GASTRONOMISK IGANGSÆTTER Claus Meyer har de senere år engageret sig i omfattende produktudviklingsprojekter, der hver for sig sigter mod at gøre velsmagende råvarer og forædlede produkter med

Læs mere

KOPIARK 1-12 2.-4. KLASSETRIN

KOPIARK 1-12 2.-4. KLASSETRIN KOPIARK 1-12 2.-4. KLASSETRIN PIA ROSENLUND & CHRISTINE BENDIX KONSULENTER FOR FØDEVARESTYRELSEN. UDDANNEDE FOLKESKOLELÆRERE MED BACHELOR I HJEMKUNDSKAB ET SUNDERE VALG MED NØGLEHULLET Kopiarkene kan hentes

Læs mere

Morgenmad. Hjemmelavet mysli med yoghurt eller A-38

Morgenmad. Hjemmelavet mysli med yoghurt eller A-38 Morgenmad Hjemmelavet mysli med yoghurt eller A-38 A-38, yoghurt naturel, havregryn, økologiske rosiner, mandler, nødder, bananer, solsikkekerner, hørfrøkerner, græskarkærner, æbler, appelsiner, pærer

Læs mere

VEGANSKE BURGERE MED ÅRSTIDENS GRØNTSAGER

VEGANSKE BURGERE MED ÅRSTIDENS GRØNTSAGER MADOPSKRIFT VEGANSKE BURGERE MED ÅRSTIDENS GRØNTSAGER MADOPSKRIFT Dette er en sund vegansk ret, da der er taget højde for vigtigheden af en varieret og næringsrig kost samtidig med, at der også er tænkt

Læs mere

Kostplan En uge fra Diva Light

Kostplan En uge fra Diva Light Kostplan En uge fra Diva Light Mandag 1 æg ½ avokado Peberfrugt 2 tsk pesto eller nøddeolie 20 gram mandler 1 tomat Kog ægget til det er blødkogt eller hårdkogt, vend peberfrugt og avokado i pesto eller

Læs mere

Opskrifterne indgår i Vikingeskibsmuseets event, Stormandens Fest, som afholdes den 8. og 9. august 2009.

Opskrifterne indgår i Vikingeskibsmuseets event, Stormandens Fest, som afholdes den 8. og 9. august 2009. Opskrifter fra vikingernes køkken Med særlig tilladelse fra Bi Skaarup. Opskrifterne indgår i Vikingeskibsmuseets event, Stormandens Fest, som afholdes den 8. og 9. august 2009.» Besøg Vikingeskibsmuseet:

Læs mere

Kokkelærens madplan Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Pitabrød med. Hakkebøf med nye kartofler og sommerdressing. med falafel groft brød

Kokkelærens madplan Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Pitabrød med. Hakkebøf med nye kartofler og sommerdressing. med falafel groft brød Aftensmad Madpakkeforslag Kokkelærens madplan Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Gullaschsuppe Pitabrød med med falafel groft brød og salat Rester fra weekenden Salat sandwich Kartoffelsalat med bøf

Læs mere

Forslag til dagens måltider

Forslag til dagens måltider Forslag til dagens måltider for en kvinde på 31 60 år med normal vægt og fysisk aktivitet, som ikke indtager mælkeprodukter 8300 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 900 kj/dag svarende til 10 % af energiindtaget

Læs mere

GRILL. AMA-tips.d. - så er der mere ros til kokken

GRILL. AMA-tips.d. - så er der mere ros til kokken GRILL Se mange opskrifter pflere å AMA-tips.d k - så er der mere ros til kokken SAFTIG GRILLMAD MED LÆKRE MARINADER Duften af grill hører sommeren til, og mange danskere byder den tidlige sommer velkommen

Læs mere