PLANSTRATEGI 2011 Endeligt vedtaget af Assens Byråd den 27. juni 2012

Transkript

1 PLANSTRATEGI 2011 Endeligt vedtaget af Assens Byråd den 27. juni 2012

2 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 5 Proces... 5 VILJE TIL VÆKST... 6 Visionens baggrund og indhold... 6 STRATEGIENS VALG AF TEMAER... 7 Revision og genvedtagelse af temaer og emner i kommuneplanen... 7 OVERSIGT OVER REVISIONER I KOMMUNEPLANEN... 8 Hovedstruktur... 8 Temaplaner... 8 Rammer for lokalplanlægning... 9 DEN GODE INDDRAGELSE AF BORGERNE I KOMMUNEPLANLÆGNINGEN Reelle muligheder for deltagelse Et klart spillerum Byrådet varetager planlægningen BYERNES UDVIKLING Handlinger som ønskes gennemført REGIONAL UDVIKLING BYMØNSTER BYUDVIKLINGSPLANER Styrker og potentialer Byomdannelse Rekreative områder Prioritering af byudviklingsplaner Rammer og retningslinjer Beskæftigelse og medborgerskab Bymidter 17 Detailhandel Planlægning for større udvalgsvarebutikker UDVIKLING AF MINDRE BYER OG LANDSBYER LANDSKAB, NATUR OG KULTUR Handlinger som ønskes gennemført LANDSKABSPLANLÆGNING Fordele ved en landskabskortlægning af hele kommunen Implementering og udnyttelse af landskabskortlægningen NATURKVALITETSPLANLÆGNING KULTURARV FRILUFTSLIV SÆRLIGT VÆRDIFULDE LANDBRUGSOMRÅDER INFRASTRUKTUR Handlinger som ønskes gennemført INFRASTRUKTUR Offentlig transport IT-Infrastruktur STIFORBINDELSER Cykelstiplan 28 2

3 PLANSTRATEGI 2011 Sikring af strækningen Assens Tommerup 29 KLIMA OG ENERGI Handlinger som ønskes gennemført VINDMØLLER Handlinger der ønskes gennemført ANLÆG TIL PRODUKTION AF SOLENERGI PLANLÆGNING FOR VARMEPRODUKTION Handlinger der kan gennemføres BIOGASANLÆG KLIMATILPASNING BÆREDYGTIG UDVIKLING INITIATIVER FOR BÆREDYGTIGHED GENNEMFØRT PLANLÆGNING SIDEN KOMMUNEPLAN KOMMUNEPLANFAKTA I kommuneplanen fastlægger Byrådet politikken for byernes udvikling og for det åbne land, infrastrukturen og samspillet mellem de forskellige sektorer og geografiske områder. Byrådet planlægger arealanvendelsen i byerne og i det åbne land, inden for de rammer planloven og anden lovgivning sætter. Kommunerne varetager både beskyttelses- og benyttelsesinteresserne. Assens Kommuneplan kan ses på 3

4 VI SKABER BEDRE RAMMER Planstrategi 2011 medvirker til at skabe gode rammer for den langsigtede udvikling i Assens Kommune. Planstrategien beskriver hvilke dele af den eksisterende Kommuneplan , der skal revideres. Det sker med afsæt i den hidtidige planlægning samt i Byrådets Vision 2018, der angiver den overordnede ambition og retning for udviklingen af kommunen. Vision 2018 tegner et billede af, hvor Assens Kommune skal hen, og opstiller fælles mål for 3 vigtige retninger: at virksomhederne skaber vækst, at Assens Kommune udvikles som et godt sted at bo og leve i, og at flere får en uddannelse. Planstrategi 2011 skal fremme den ønskede vækst i erhvervsudvikling, bosætning og uddannelse, ved at medvirke til at skabe rammer, der understøtter udviklingsretningen. Samtidig skal Strategi 2011 også fremme udviklingen og beskyttelsen af vores natur, det åbne land og understøtte overgangen til mere bæredygtige energiformer. Derfor har Strategi 2011 fokus på disse 4 temaer: Byernes udvikling Landskab, natur og kultur Infrastruktur tilgængelighed og sammenhæng Klima og energi I de kommende år vil vi arbejde for at udvikle vores kommune i en positiv retning. Vi skal sammen med borgere, foreninger og erhvervslivet - sikre, at udviklingen sker på grundlag af de kvaliteter og potentialer, som Assens Kommune har. Med Strategi 2011 bliver denne udvikling hjulpet godt på vej. På byrådets vegne, Finn Brunse, Borgmester 4

5 PLANSTRATEGI 2011 INDLEDNING Assens Byråd har som led i forarbejdet til den kommende kommuneplanrevision, vedtaget denne strategi for kommuneplanlægningen. En planstrategi er i planlovens forstand en strategi for kommuneplanlægningen, som alle kommuner skal tilvejebringe inden udløb af 2. år i en valgperiode. I kommuneplanen fastlægger byrådet byernes og det åbne lands udvikling, infrastrukturen og samspillet mellem de forskellige sektorer og geografiske områder. Byrådet planlægger inden for de rammer planloven og anden lovgivning sætter. Kommunerne varetager både beskyttelses- og benyttelsesinteresserne. Strategien giver svar på, hvilke dele af kommuneplanen, der skal revideres. Det sker med afsæt i den hidtidige planlægning og i Byrådets Vision 2018 for vækst og udvikling i Assens Kommune. Proces Arbejdet med planstrategi 2011 er foregået gennem 3 faser: Udarbejdelse af hvidbog med analyser og vurdering af behov og muligheder: april-august 2011 Intern dialog og udarbejdelse af selve strategien: november-december 2011 Hvidbog Planlægningsmæssige forudsætninger og behov Vision 2018 Byrådets ønsker til kommunens udvikling Planstrategi Byrådets Vision Planlægningsmæssige behov 3. Angive revision af kommune-plan 2013 Proces mod ny kommune -plan i Strategien blev vedtaget af Assens Byråd den 25. januar 2012, og var i offentlig høring til den 17. april Der blev gennemført 3 offentlige møder som en del af høringen. Byrådet vedtog den 27. juni 2012 i forlængelse af den offentlige høring et antal tilføjelser til strategien, som er indarbejdet i den foreliggende udgave. Spørgsmål til strategien kan rettes til Plan- og kulturchef Peter Nielsen på tlf

6 VILJE TIL VÆKST Assens Kommunes Vision 2018 skal realiseres gennem Vilje til Vækst. Vilje handler om mod. At turde at gøre noget nyt. At stå sammen og tage medejerskab og fælles ansvar. Vækst handler om udvikling, fremgang og livskvalitet for alle borgere. Visionen skaber et overordnet grundlag for at arbejde med mål for den fysiske kommuneplanlægning, så borgerne kan bo og trives i attraktive byer og landsbyer alle aldersgrupper kan finde livskvalitet, arbejde og uddannelse vækst og udvikling i lokale virksomheder fremmes i byer og på landet. Visionens baggrund og indhold Vision 2018 er født på baggrund af input fra repræsentanter fra kultur og foreningslivet, interesseorganisationer, erhvervslivet, unge under uddannelse og borgere generelt. Visionen sætter en ramme og afspejler byrådets overordnede prioriteringer og udvalgte indsatsområder frem mod Vision 2018 skal sikre, at Assens Kommune opnår positiv vækst gennem tre udvalgte temaer: Vækst og udvikling Kommunen gør sit yderste for at medvirke til at skabe udvikling og vækst i de lokale virksomheder. Assens skaber udvikling. Flere vil bo her Vi vil gøre hele kommunen til et endnu mere attraktivt sted at bo og trives. Assens giver livskvalitet. Alle får en uddannelse Unge i alle aldre gennemfører en uddannelse. Assens støber fundamentet. 6

7 PLANSTRATEGI 2011 STRATEGIENS VALG AF TEMAER Strategien er opbygget omkring 4 hovedtemaer. Under temaerne angives de konkrete emner i kommuneplanen, som byrådet ønsker revideret. De fire temaer er: Byernes udvikling Landskab, natur og kultur Infrastruktur tilgængelighed og sammenhæng Klima og energi Som det fremgår af temaerne, gennemføres der en delvis temarevision af kommuneplanen i henhold til planlovens 23a stk. 2 pkt. 2. Kommuneplanen revideres dér, hvor der foreligger et behov herfor og/eller dér, hvor planstrategien kan understøtte Byrådets visioner og mål. På side 8 er der opstillet en oversigt over, hvordan kommuneplanen ønskes revideret. Kriterier for valg af temaer og revisionsemner er, at de skal understøtte realisering af Vision 2018 udnytte muligheder og potentialer i Assens Kommune styrke kommunens kvaliteter gennem kommuneplanlægningen. forbedre sammenhæng i planlægningen og af kommuneplanen som grundlag for administration og myndighedsbehandling. indarbejde ændret lovgivning eller anden national og regional udvikling, der nødvendiggør eller muliggør - en revision Revision og genvedtagelse af temaer og emner i kommuneplanen Temaer som strategien ikke redegør for er genvedtaget for en ny 4-årsperiode med byrådets godkendelse af strategien den 27. juni 2012, idet faktuelle oplysninger og redegørelser ajourføres løbende. Øvrige temaer og emner revideres løbende med tematillæg til kommuneplanen. 7

8 OVERSIGT OVER REVISIONER I KOMMUNEPLANEN Hovedstruktur Genvedtages Revideres Hvornår 2.1. Bymønster 2.2. Bosætning 2.3. Erhvervsudvikling 2.4. Arealer til byudvikling Byplaner Landdistrikter Udvikling af mindre byer og landsbyer 2.6. Detailhandel Iht. planlovsændring for større udvalgsvarebutikker Dagtilbud, skole, kultur og fritid 2.8. Sundhed, ældre og handicap 2.9. Miljø og bæredygtig udvikling Regional udvikling ift. Fynsprojekt 2013 Temaplaner 3. Trafik og transport ift. Trafiksikkerhed 3.1. Det overordnede vejnet 3.2. Den offentlige servicetransport 3.3. Jernbaner 3.4. Havne og søtransport 3.5 Stinet og forbindelser for lette trafikanter 4. Ferie og fritid 4.1. Friluftsområder, rekreative stier og opholdsarealer 8 Nyt tematillæg til kommeplanen. Koordineres ift Friluftsliv, rekreative forbindelser koordineres ift Turisme 4.3. Sommerhusområder 4.4. Placering af ferie- og fritidsanlæg 4.5. Støjende fritidsaktiviteter 4.6. Stilleområder 5. Større tekniske anlæg 5.1. Vindmøller Revision af vindmølleplanlægningen 5.2. Fiber bredbånd 5.3. El-nettet 5.4. Teleanlæg 5.5. Affaldsbehandling 5.6. Forsvarets anlæg 5.7. Naturgasanlæg 5.8 Biogasanlæg Nyt emne 6. Det åbne land 6.1 Planlægning, byggeri og anlæg i det åbne land 6.10 Skovrejsning

9 PLANSTRATEGI 2011 Hovedstruktur Genvedtages Revideres Hvornår 6.2 Planlægning i kystnærhedszonen 6.3 Landskab og geologi Landskabsplanlægning Kulturhistoriske værdier Kulturmiljøscreening Handlingsplan for kulturarv Bygninger med SAVEværdi 1 til Natur 6.6 Lavbundsarealer og vådområder 6.7 Landbrug Planlægning for landbrugsområder 6.8. Akvakultur 6.9. Råstoffer 7. Miljøbeskyttelse 7.1. Grundvandsbeskyttelse 7.2. Vandløb 7.3. Søer 7.4. Kystvande 7.5. Badevand 7.6. Spildevand 7.7. Udledning af miljøfarlige stoffer 7.8. Erhvervslokalisering og miljøbeskyttelse Rammer for lokalplanlægning ift. Klimatilpasning og By- og bymidteplaner Generelle rammer Sikring af Assens Tommerup Sandager / Salbrovad 1.2 Assens 1.3 Ebberup 2.1 Aarup 2.2 Vissenbjerg 3.1 Tommerup St. / Tommerup 3.2 Brylle / Verninge 4.1 Snave / Helnæs 4.2 Haarby 5.1 Ørsted / Frøbjerg / Orte 5.2 Glamsbjerg Genvedtages Revideres måske eller genvedtages Revideres Nødvendig revision Assens Kommuneplan kan ses på 9

10 DEN GODE INDDRAGELSE AF BORGERNE I KOMMUNEPLAN- LÆGNINGEN Strategien blev vedtaget af Assens Byråd den 25. januar 2012, og var i offentlig høring til den 17. april Inddragelse af offentligheden vil desuden ske som en del af den efterfølgende revision af kommuneplanen, som det er beskrevet i Planstrategi Inddragelse af borgerne, erhverv og interessenter i kommuneplanlægningen gennemføres, som formelle høringer, og i det omfang det i øvrigt giver mening for offentligheden og kommunen. Blandt andet er inddragelse af råd og brugergrupper et vigtigt middel til at skabe kvalitet i planlægning og projekter. De formelle høringer består af den lovpligtige 8 ugers høring af planforslag, som annonceres på kommunens hjemmeside og den efterfølgende stillingtagen til høringssvarene. Reelle muligheder for deltagelse Planforslag vil blive vurderet i forhold til, hvilke interesser offentligheden kan have i planlægningen. 10 Den mest hensigtsmæssige borgerinddragelse afhænger af de konkrete mål og omstændigheder eksempelvis, hvem og hvad der planlægges for, hvor og hvor stort, og om det er overordnet, generel planlægning eller mere konkrete planer for et mindre område. Eksempelvis vil planlægningen i forlængelse af Planstrategi 2011 ofte være mere overordnede planer, som måske ikke har direkte har betydning for konkrete borgere eller virksomheder. Overordnede planer kan derfor i højere grad være af interesser for foreninger og organisationer og drøftelser ved offentlige møder. Ud over høringen af Planstrategi 2011 kan der, inden der udarbejdes planforslag, gennemføres en yderligere foroffentlighed og interessentinddragelse. Både ved en foroffentlighed og formelle høringer kan inddragelsen ske gennem information, borgermøder, workshops og bruger- og interessentundersøgelser. Debatmateriale vil være forståeligt og let tilgængeligt for de relevante målgrupper. Der vil være særlig opmærksomhed omkring at forklare, hvis en gældende planlægning ønskes ændret. Et klart spillerum Spillerummet for borgernes, foreningernes og virksomhedernes indflydelse i forhold til planlægningen vil blive gjort tydeligt, så der er realistiske forventninger til processen.

11 PLANSTRATEGI 2011 Gode ideer og forslag til forbedringer er ligesom anerkendelse eller forbehold over for planlægningen, altid velkomne i forbindelse med høringer. Byrådet varetager planlægningen Uanset borgerinddragelsens omfang, karakter og resultater er det dog altid Assens Byråd, der har ansvaret for at varetage planlægningen og efter afvejning af de forskellige hensyn og interesser træffer de endelige beslutning. 11

12 BYERNES UDVIKLING Assens Kommune vil være en attraktiv kommune for bosætning og for spændende, fremtidsrettede erhverv. Udviklingen understøttes af kvaliteter som beliggenheden op mod Odense, god tilgængelighed med motorvej og togstationer i den nordøstlige del af kommunen, nærheden til Trekantsområdets arbejdsmarked, de attraktive naturområder og en spændende kyststrækning. Planlægningen kan medvirke til at sikre kvalitet og udvikling af kommunen, byerne og landsbyerne, som rammer for borgernes og erhvervets liv og virke. Handlinger som ønskes gennemført Kommuneplanlægningen vurderes i forhold til o at understøtte realiseringen af en fælles fynsk planlægning, og o at understøtte mål og handlinger i den Regionale Udviklingsplan Der udarbejdes byudviklingsplaner og bymidteplaner i de større byer. Planlægning for større udvalgsvarebutikker REGIONAL UDVIKLING Den fysiske og funktionelle indretning af Fyn er en vigtig rammebetingelse for vækst. Blandt andet gennem kommuneplanlægning kan Assens Kommune medvirke til at fremme på udviklingen af Fyn i samspil med de øvrige fynske kommuner. Fynsprojektet er et samarbejde om den fysiske planlægning mellem de fynske kommuner og Region Syddanmark. Det fysiske og funktionelle grundlag for en positiv vækst på Fyn kan fremmes ved at tage udgangspunkt i de særlige fynske vækstpotentialer og en rollefordeling mellem kommunerne på Fyn. 12

13 PLANSTRATEGI 2011 Den relative tilbagegang på Fyn i forhold til andre storbyområder skal vendes til en positiv og bæredygtig vækst. Fynsprojektet lægger linjerne for en fælles fynsk vækstdagsorden og for den fælles fremtidige fysiske udvikling med henblik på at fremme kvalificering og tiltrækning af arbejdskraft, virksomheder, kompetencer og investeringer. Samarbejdet er en del af Assens Kommunes udsyn i forhold til andre kommuner, hvor kommunen vil understøtte den fælles dagsorden og de fælles initiativer. Samtidig er formålet for Fynsprojektet at formulere et nyt fælles syn på den fysiske planlægning og en forpligtende fælles indsats mellem de 9 kommuner over længere tid. Det kræver at der udvikles fælles principper i planlægningen og en fælles byudviklings- og infrastruktur, der kan stimulere vigtige investeringer og sætte de fynske styrker og potentialer i spil. Et konkret behov kunne eksempelvis være en forbedret tilgængelighed til Odense blandt andet gennem indretning af busbaner gennem byen. BYMØNSTER Kommuneplanens mål og retningslinjer for kommunens bymønster ønskes revideret. I stedet for en opdeling af byerne i centerbyer og mindre byer ønskes byrådet, at kommuneplanlægningen tager udgangspunkt i en mere jævnbyrdig opdeling med 6 større byer bestående af Assens, Glamsbjerg, Haarby, Tommerup St. by og Tommerup, Vissenbjerg og Aarup, hvor Tommerup St. by og Tommerup ses og ønskes udbygget som et bysamfund. De øvrige byer er Brylle, Ebberup, Flemløse, Grønnemose, Jordløse, Køng/Gummerup, Sandager/Salbrovad, Skalbjerg, Skallebølle, Snave, Turup, Verninge og Ørsted. BYUDVIKLINGSPLANER Byerne skal følge med tiden og rustes til fremtidens udfordringer. Her kan planlægningen medvirke til at skabe og bevare levende og varierede bymidter og sikre de eksisterende erhverv i byzone gode udviklingsmuligheder. 13

14 Udvikling af byerne og deres bymiljøer ønskes fremmet gennem udarbejdelse af overordnet planlægning for de enkelte større byer. Byudviklingsplanerne kan fremme bæredygtig vækst, hensigtsmæssighed, kvalitet, identitet og stærke bymidter. Indsatsen vil fremme udvikling af byerne, prioritering af initiativer og projekter, og en effektiv og helhedsorienteret sagsbehandling. Byudviklingen kan ske i respekt for byernes strukturer, dimensioner, udpegede kulturmiljøer og bevaringsværdige bygninger og anlæg, som en vigtig del af vores kulturarv og lokale identitet. Erhvervslivets behov, attraktiv bosætning, mobilitet og tilgængelighed, og fremme af kultur og fritid er også temaer som kan indgå i planerne. Temaer som konkret kan beskrive hvorfor, hvor, hvordan og for hvem, byerne ønskes udviklet. Byudviklingsplaner Er overordnede strukturplaner, som kan have forskellige formål og indhold. Formål og indhold afhænger af den enkelte bys potentialer, behov og muligheder. Er behovet at skabe rammer for fremtidig vækst eller at bevare byens kvaliteter? Planlægningen kan kortlægge og fastlægge rammerne og tidligt beskrive, hvor der er muligheder og udfordringer. Med byudviklingsplaner kan hensigtsmæssighed og fokus i offentlige og private investeringer fremmes. 14 Helhedsvurderinger som inkluderer hensynet til infrastruktur, befolkningens rekreative muligheder, vandindvindingsområder, natur og landskab og den fynske udvikling. I den nordlige del af kommunen kan forskellige transportformer og byerne eksempelvis integreres i en sammenhængende infrastruktur og knudepunkter med cykelstier og pendlerparkering ved motorveje og stationer. Mod sydvest danner kysten, købstad og bymiljøerne attraktive rammer for erhverv og bosætning. Styrker og potentialer I følge kommuneplanen skal udviklingen af byerne ske med udgangspunkt i deres forskellige styrker og potentialer. Tommerup og Tommerup St. by betegnes som én by. Assens Kommune har 6 større byer bestående af Assens, Glamsbjerg, Haarby, Tommerup St. by og Tommerup, Vissenbjerg og Aarup og et større antal mindre byer og landsbyer. Byerne er forskellige i udformning, i struktur, i indhold, i arkitektur, og ligger i hver deres landskabsrum. Byerne har med andre ord hver deres identitet.

15 PLANSTRATEGI 2011 Ud fra hvad der kendetegner den enkelte by og den enkelte landsby kan den fysiske planlægning udvikle de særlige værdier. Byomdannelse Gennem omdannelse af udtjente erhvervsområder i eksempelvis Assens by til blandede byområder med boliger, erhverv, institutioner, centerfunktioner og rekreative arealer kan byerne revitaliseres og en væsentlig del af nybyggeriet ske på tidligere byarealer, så behovet for at inddrage nye arealer i byzonen reduceres. Rekreative områder Det er ofte svært at bevæge sig fra byerne ud i landskabet. Der kunne med fordel planlægges for rekreative aktiviteter og områder i byens kant. Stier omkring byerne er en del af attraktive lokale friluftsmuligheder og kan også fungere som sociale forbindelser mellem byer. Sammen kan stiforbindelser og rekreative aktiviteter indgå i samspil med planlægningen for byvækst, natur og landskab. Der arbejdes derfor fortsat for realisering af følgende målsætningerne fra Strategi 07: "Ved planlægning af nye boligområder planlægges for nødvendige grønne områder, stier og udendørsfaciliteter til sport og friluftsliv." "Der skal ske skovrejsning i nærheden af by og bosætningsmuligheder, så borgere kan udnytte skoven i dagligdagen til rekreation, motion og andre friluftsaktiviteter." "Med henblik på at øge tilgængeligheden til natur, kyster, skove og landskab planlægges for og etableres et sammenhængende rekreativt stisystem inden for kommunen i sammenhæng med regionale stisystemer." Prioritering af byudviklingsplaner Byudviklingsplaner udarbejdes for byerne følgende prioriterede rækkefølge: 1. Aarup, Tommerup, Glamsbjerg, 2. Haarby, Vissenbjerg og Assens. Skitse til byudviklingsplan mellem Tommerup og Tommerup St. Prioriteringen sker på baggrund af følgende kriterier: vækst-potentiale (bl.a. med henvisning til regionens analyse af de mindre byer), kendt efterspørgsel, behov for nye byvækstarealer og lokal opbakning. Tommerup og Tommerup Stationsby regnes i planstrategi-arbejdet for et byudviklingsområde. 15

16 Rammer og retningslinjer Planerne for udvikling af byerne og deres bymidter, forudsættes udarbejdet som temaplaner til kommuneplanen. Med byudviklingsplanerne opdateres og revideres kommuneplanens formelle rammer og retningslinjer for byerne. Beskæftigelse og medborgerskab Rekreative anlæg, aktiviteter, stier og byrum kan drives og vedligeholdes af kommunen. Der er dog et uudnyttet potentiale i gennem tværgående indsatser inden for kommunens virksomhed eller gennem frivilligt organiserede initiativer at udvikle byernes kvaliteter og friluftslivet. Initiativer som dels kan tage udgangspunkt i beskæftigelsesindsatser eller det Aktive medborgerskab. 16

17 PLANSTRATEGI 2011 Bymidter Parallelt med udarbejdelsen af byudviklingsplaner udvikles der planer for byernes bymidter. Bevarelse og udvikling af bymiljøer og kvaliteter ønskes fremmet gennem udarbejdelse af overordnet planlægning af bymidterne, som en del af byplanerne for kommunens større byer. Eksisterende byområder udvikler sig løbende eller kan omdannes til nye funktioner. Med planlægning for bymidterne og deres funktioner og miljø, kan private og offentlige investeringer være med til at skabe kvalitet, og understøtte at byerne følger med tiden. Der skal skabes attraktive bymidter og de bymidteplaner, der allerede eksisterer, skal anvendes. Der skal udarbejdes en synlig plan, som redegør for valg og prioriteringerne. Bymidteplanlægning Afhængig af behov og mål kan bymidteplaner tage fat i forskellige planlægningstemaer eksempelvis bykvalitet og bydesign, som en del af projekter for områdefornyelse og byforskønnelse. Omdrejningspunkter kan være idékataloger og design af byrum helt ned til egentlige designmanualer og kvalitetsprogrammer for byinventar, skiltning med videre. Med udgangspunkt i en fortolkning af omgivelserne og gennem den gode dialog med byens borgere og brugere findes den identitet og de kvaliteter, som planlægningen kan fremme i udviklingen af funktioner, pladser og gaderum, forbindelser og friarealer. Andre stikord i videreudviklingen af en bymidte kan være proces, detailhandel, landskabsplanlægning, anlæg og trafik. Inddragelsen omfatter også brugergrupper eksempelvis i forhold til handicapvenligt bydesign og Tilgængelighed for alle til handel, institutioner og byens øvrige tilbud. Planlægning som også kan være for kommunal service eller større institutioner og deres behov i samspil med bymiljøets kvaliteter i øvrigt. 17

18 Detailhandel En stærk detailhandel i midtbyerne med et varieret og bæredygtigt vareudbud er vigtig. Nyetablering af butikker medfører ændringer af byggeri, omgivelserne, flere handlende og øget trafik, og indpasses derfor til gavn for bymiljøet. Som en del af udarbejdelsen af byplaner for de enkelte byer vurderes og planlægges der for hensigtsmæssige lokalisering og indpasning af detailhandelen i byen blandt andet for at sikre tilgængelighed og styrke bymidternes kvalitet og tilbud. Planlægning for større udvalgsvarebutikker I forlængelse af ændringen af Én større butik i en større by planloven i gældende fra 1. september 2011 undersøges behov én ny udvalgsvarebutik på mere end Byrådet kan hvert fjerde år planlægge for og muligheder for at planlægge m2 bruttoetageareal, placeret i bymidten i for én ny større udvalgsvarebutik en af kommunens byer* med over på over m2 placeret i bymidten i en by med over Note:*Assens, Glamsbjerg, Vissenbjerg og Aarup har ifølge indbyggere. Danmarks Statistiks opgørelse pr. 1. januar 2011 et indbyggertal over indbyggere. Tommerup St. by og indbyggere. Tommerup er i planlovens forstand ikke én by. UDVIKLING AF MINDRE BYER OG LANDSBYER Med planer for de mindre byer og landsbyer vil udviklingen i højere grad kunne ske under hensyn til byernes kvaliteter og miljø. Planlægningen kan medvirke til at fremme en bæredygtig og realistiske udvikling. 18

19 PLANSTRATEGI 2011 I landsbyerne kan planlægningen muliggøre en realisering af beboernes ønsker og drømme om deres egen landsby samt nybyggeri. Landsbyerne har særlige kvaliteter og udfordringer. De ligger tæt på naturen, har nogle særlige fordele ved den lille skala; Folk kender hinanden, landsbyerne har deres egne traditioner, og der er ofte potentiale for større sammenhold end i byerne. Renovering, et varieret udbud af boliger og større byggegrunde kan medvirke til at tiltrække tilflyttere. Overflødiggjorte landbrugsbygninger kan danne rammer om nye funktioner og erhverv, men skal også søges nedrevet, hvor bygninger er utidssvarende eller skæmmer. Adgangen fra landsbyerne via stier til rekreative områder og de større byer kan styrkes. En forbedret trafiksikkerhed vil også give befolkningen i landområderne bedre muligheder for at bruge cykel som transportmiddel. Mulige handlinger kan omfatte at der for kommunens mindre byer og landsbyer i samspil med de lokale borgere udarbejdes udviklingsplaner for o at fremme en hensigtsmæssig og realistiske udvikling, o at sikre byernes og landsbyernes kvaliteter herunder grønne fællesarealer, og o at eksisterende udviklingsplaner søges indarbejdet i kommuneplanen at udviklingsplanerne udarbejdes som tillæg til kommuneplanen med henblik på blandt andet at revidere kommuneplanens rammer, at behovet for revision af kommuneplanens generelle retningslinjer for erhverv og boliger i landsbyer vurderes, og fremme af initiativer i forhold til bæredygtige eller klimavenlige byggerier og landsbyer. 19

20 LANDSKAB, NATUR OG KULTUR Udvikling i og uden for byerne sker i samspil med bevaring og udvikling af landskab, natur, kultur og erhverv i det åbne land. Afvejningen mellem udviklingen af kommunen og beskyttelse af det åbne land er en hel central del af kommuneplanen. 20 Temaet medvirker til at fremme en hensigtsmæssig interesseafvejning ved planlægning af byudvikling og benyttelses- og beskyttelsesinteresser i det åbne land. Under temaet behandles emnerne landskabsplanlægning, naturkvalitetsplanlægning, kulturmiljø, friluftsliv samt planlægning af særligt værdifulde landbrugsområder i det åbne land etablering af biogasanlæg behandles dog under emnet Klima og energi. Handlinger som ønskes gennemført Der gennemføres i 2012 en landskabsanalyse for Assens Kommune med henblik på en revision af landskabstemaet i kommuneplanen. Kortlægning og retningslinjer for naturkvalitet opdateres i kommuneplanen og vurderes i forhold til planlægning for byvækst, infrastruktur, rekreative værdier og landbrug. Resultaterne af Kulturmiljøscreeningen fra 2009 implementeres i kommuneplanen SAVE-registreringen af bygninger med SAVE-værdi 1 til 3 implementeres som tidligere besluttet i kommuneplanen ved en temarevision. Der udarbejdes en handlingsplan for kommunens kulturarv.

21 PLANSTRATEGI 2011 Der planlægges for friluftslivets forbindelser, områder og aktiviteter for lokalbefolkning og turister. Der gennemføres en planlægning for landbrugsområder. LANDSKABSPLANLÆGNING Landskabsoplevelsen udgør en vigtig del af livskvaliteten for mennesker over alt, både i byer og på landet. Menneskelig aktivitet, virksomhed, byggeri og anlæg er arealforbrugende, og det er landskabet, der lægger areal til. Med en landskabsanalyse og planlægning kan værdifulde landskaber beskyttes og byvækst, nødvendige anlæg, landbrug med mere kan lokaliseres under hensyn til landskabet. I samspil med planlægning for naturen og friluftslivet har landskabet et stort rekreativt potentiale, og er en væsentlig del af de kvaliteter kommunen kan tilbyde borgere og turister. Ajourføring af landskabsplanlægning er en forudsætning for at kunne varetage landskabshensyn i den øvrige kommune- og lokalplanlægning samt ved sagsbehandling i landzone. Det er derfor hensigtsmæssigt, at landskabsanalysen foreligger tidligt i forhold til den øvrige kommuneplanlægning. Fordele ved en landskabskortlægning af hele kommunen En kortlægning af landskabet i hele kommunen vil tydeliggøre sammenhænge på tværs af landskabet, mellem byerne og landskabet, og vil give fuldt overblik over de landskabelige ressourcer og potentialer. En fuld landskabskortlægning vil fremme helhedsbetragtninger, og kunne give et kvalitetsløft til den fysiske planlægning ved at denne kan integreres i landskabet, og planlægges, hvor den skaber størst værdi. Implementering og udnyttelse af landskabskortlægningen En landskabskortlægning vil muliggøre en planlægning af landskabet med inddeling af kommunen i landskabsområder med forskellige målsætninger og retningslinjer, herunder også for udviklingen. Retningslinjer med tilhørende redegørelse vil give grundlag for den øvrige planlægning i et givent landskabsområde og sikre, at eksisterende kvaliteter og potentialer fra starten kan indtænkes. En planlægning af landskabet vil dermed fremme varetagelsen af både benyttelses- og beskyttelsesinteresser. NATURKVALITETSPLANLÆGNING Styrkelse af naturværdierne og udnyttelse af naturens potentialer er væsentlig i samspillet med udvikling af byerne, det åbne land og infrastrukturen. 21

22 Assens Kommune dækker geografisk over varierede landskaber, der blandt andet er med til at give en varieret natur med naturtyper, der rummer mange forskellige dyr og planter. Kommunerne har siden 2007 haft langt hovedparten af de myndighedsopgaver, som relaterer sig til beskyttelsen af vores naturområder. Naturkvalitetsplanlægningen er i dag indarbejdet i den nuværende kommuneplan, men på baggrund af data fra daværende Fyns Amt. Assens Kommune har siden 2007 løbende genregistreret den beskyttede natur, og et fornyet datagrundlag eksisterer derfor i dag, hvilket kan bruges til at opdatere kommuneplanens naturkvalitetsplanlægning. Naturkvalitetsplanlægningen tager udgangspunkt i områdernes aktuelle tilstand og potentialer for at kunne udvikle sig til mere værdifulde områder. Naturkvalitetsplanlægningen vurderes i forhold til planlægning for byvækst, infrastruktur, rekreative værdier og landbrug. Friluftsliv og rekreative forbindelser Undersøgelser viser, at naturområder herunder i særlig grad kyst og skov er et af danskernes foretrukne udflugtsmål. Adgangen til naturområder via stisystemer spiller en ikke uvæsentlig rolle i forbindelse med bosætning, idet mange boligkøbere lægger vægt på, at der ikke bør være for langt til nærmeste naturområde. Herudover er der sammenhæng mellem afstanden til naturområdet og det antal gange det besøges. Des mindre afstand des flere besøg, og dermed også øget folkesundhed lokalt i området, hvor blandt andet stress og stressrelaterede sygdomme kan modvirkes. Planlægningen for natur, friluftsliv og rekreative forbindelser kan derfor med fordel koordineres med udgangspunkt i en natur- og friluftspolitik. KULTURARV Kulturarven er et resultat af vores brug af landskabet og naturen, og er derfor ikke en statisk størrelse. Kulturarven fortæller historier og giver identitet, som det er værd at holde fast i som en ressource til udvikling af kommunen. 22

23 PLANSTRATEGI 2011 Kommuneplanen kan medvirke til at udvikling sker under hensyn til at sikre værdifulde kulturmiljøer eller kulturhistoriske helheder, kirker, markante fortidsminder og fredede bygningsanlæg. Assens Kommune er rig på kulturarv, og landskabet og byerne rummer mange særligt bevaringsværdige spor efter den samfundsmæssige udvikling. De særligt bevaringsværdige kulturmiljøer spænder fra det lille ydmyge fiskerleje til den store hovedgård med sine prangende bygninger. Herudover rummer landskabet mange øvrige og mindre spor efter den samfundsmæssige udvikling. For at fremme bevaring af vores kulturmiljøer revideres kommuneplanens rammer med udgangspunkt i registreringen fra 2009 og en SAVEregistreringen af bygninger. Der udarbejdes desuden en samlet handlingsplan for arbejdet med kommunens kulturarv, i sammenhæng med udmøntningen af Assens Kommunes Kultur- og Fritidspolitik. FRILUFTSLIV Rekreative forbindelser og faciliteter Mulighederne for at dyrke friluftslivet kan øges gennem den fysiske planlægning for rekreative forbindelser og faciliteter, til gavn for sundhed og livskvalitet. Udbygning af rekreative færdsels- og friluftsmuligheder i det åbne land kan tilbyde gode oplevelser for såvel lokalbefolkning som turister. Natur og landskab kan med respekt for naturværdierne, gøres mere tilgængelig, så flere får mulighed for at bruge den og opleve landskaberne. Sundhed kan inddrages i planlægningen, da det er en central motivationsfaktor for udøvelsen af et aktivt liv for nogle samt en væsentlig sekundær gevinst for andre. Planlægningen for rekreative stier kan desuden med fordel koordineres med planlægningen for cykelstier. En sammenfattende planlægningen for natur- og friluftsliv kan gennemføres som tematillæg til kommuneplanen og kan eventuelt basere sig på en egentlig politisk natur- og friluftspolitik. Planlægningen kan i forlængelse af friluftspolitikken omsættes til konkrete projekter. Natur- og friluftspolitik En Natur- og Friluftspolitik kan blandt andet indeholde visioner og målsætninger om: at sikre mere og bedre natur i Assens Kommune, at arbejde for en øget artsdiversitet af naturligt hjemmehørende arter, at sikre større og mere sammen- 23

24 hængende naturområder, at forbedre borgere og besøgendes adgangsmuligheder til forskellige landskabselementer i det åbne land at formidle kommunens særegne og værdifulde landskabs- og naturområder. SÆRLIGT VÆRDIFULDE LANDBRUGSOMRÅDER Udpegning af særligt værdifulde landbrugsområder og placeringsmuligheder for nye landbrugsbygninger kan understøtte udviklings- og investeringsmuligheder i landbruget og samtidigt forebygge konflikter til naboer og tage hensyn til landskabs-, natur- og miljøinteresser. I Assens Kommune udgør landbruget en stor og betydelig del af det åbne land og påvirker derfor i høj grad både landskab, natur og kultur. Landbruget i Assens Kommune er kulturbærende med placering overalt i kommunen og med betydning for alle vores mindre byer og landsbyer. Landbruget har betydning for lokalsamfundene og opretholdelse af servicefunktioner som skoler, infrastruktur, indkøbsmuligheder m.v.. Planlægningen for landbrugsområder skal sikre, at områderne primært anvendes til landbrugsmæssige formål. Ved nye miljøregler i forhold til eksisterende naturområder, nye naturdata om den omkringliggende måske følsomme natur eller ny national planlægning og lovgivning, skal der søges løsninger, så landbruget fortsat kan udvikle sig. Selve udpegningen af særligt værdifulde landbrugsområder er en planlægningsmæssig indsats, der kræver interesseafvejning og overblik over benyttelses- og beskyttelsesinteresser. Her vil forskellige analyser blive inddraget, blandt andet en landskabsanalyse og den nyeste jordbrugsanalyse. Udpegning af særlige værdifulde landbrugsområder vil være en del af tematillæg til Kommuneplanen for landbrug. Planlægning for landbrugsområder kan have betydning for lokalisering af biogasanlæg. 24

25 PLANSTRATEGI 2011 INFRASTRUKTUR TILGÆNGELIGHED OG SAMMENHÆNG Den fysiske planlægning kan medvirke til, at byerne udvikler sig, hvor infrastruktur, den kollektive trafik eller transportinvesteringer i øvrigt kan understøtte udviklingen. Planlægning af infrastrukturen kan understøtte arealplanlægning i kommunen samt forbedre og udbygge eksisterende infrastruktur med henblik på at skabe bedre sammenhæng mellem byområder i Assens, nabokommunerne og den overordnede infrastruktur. Planlægningen kan understøtte prioritering af større anlægsarbejder og cykelstier og vil belyse, hvilke projekter, der bør have bevågenhed, når fokus er på at tiltrække ny bosætning og sikre en bæredygtig udvikling med rummelighed til en fremtidig trafikvækst. Handlinger som ønskes gennemført Vurdering og udarbejdelse af en samlet planlægning af infrastruktur i forhold til byvækst og den overordnede infrastruktur Planlægning for udbygning af rekreative stier og cykelstier Planlægning for bløde trafikanter herunder cykelstier og kantudvidelser. Sikring af arealforløbet Assens-Tommerup (den nedlagte jernbanestrækning) INFRASTRUKTUR Der udarbejdes en samlet plan for infrastrukturen, som tager udgangspunkt i arealplanlægningen og de infrastruktur-problemer, som eksisterer i dag. I kommuneplanen kan infrastrukturen koordineres med byudvikling og andre benyttelsesinteresser og beskyttelsesinteresser som natur, miljø og landskab. Eksempelvis kan infrastrukturen vurderes i forhold til trafikbetjening af nye byområder. Et andet eksempel er udnyttelsen af lokalbanen Odense-Fredericia og stationsnærheden som et potentiale for byudvikling i Aarup, Vissenbjergområdet og Tommerup. 25

26 Infrastrukturprojekter fremmer væksten og tiltrækker virksomheder og bosætning ved at: bibringe kortere transporttid, forbedre de eksisterende sammenhænge i infrastrukturen, forbedre trafiksikkerhed. Planen afstemmes med det arbejde, der er i gang under Fynsprojektet, som nævnt i afsnit 1.1., således at den overordnede planlægning i Assens Kommune er koordineret med det fynske udviklingsperspektiv. Overordnet infrastruktur Infrastrukturen i Assens forgrener sig til vores nabokommuner, og derfor vil Assens Kommune i større eller mindre grad blive forpligtiget til at gennemføre udbygninger på baggrund af udvidelser af infrastrukturen udenfor kommunen. Ved en målrettet planlægning kan Assens Kommune være med til at sætte dagsordenen for, hvilke infrastrukturer udenfor kommunen, som Assens Kommune kan drage nytte af. Udvidelse af motorvejen med et tredje spor samt ombygning af motorvejs afog frakørsler vil medføre en øget fremkommelighed for trafikanter på selve motorvejen og ved de tilstødende veje til gavn for bosætning og erhverv i den nordlige del af kommunen. Offentlig transport Tilgængelighed blandt andet gennem offentlig transport er en væsentlig prioritet i forhold til arbejdspladser og uddannelse. Regional bustrafik De regionale ruter finansieres af Regionen, og Assens Kommune har derfor ingen direkte indflydelse på ruteplanlægningen eller køreplanerne til disse. Kommunen har dog mulighed for at forbedre de regionale ruter til kommunen ved at yde økonomiske støtte til de enkelte ruter og lave fælles kommunale/regionale ruter. Eksempelvis kunne der laves lynbus-afgange i myldretiden om morgenen og eftermiddagen mellem Odense og Assens, hvor der er mange pendlere, specielt efter rådhuset i Assens er etableret. Det der kendetegner en lynrute er, at den skal tage den direkte vej og have langt færre stop end den normale rute. Stoppestederne skal naturligvis placeres hvor der er flest pendlere, og der skal være gode muligheder for at parkere cykler og biler. 26

27 PLANSTRATEGI 2011 Et problem med de regionale ruter er tiden, det tager at komme ind gennem Odense by. Assens Kommune kan derfor opfordre Odense Kommune til at anlægge busbaner, som vil forkorte køretiden for de regionale ruter. Stoppesteder Stoppestederne i Assens Kommune er meget forskellige, og en samlet plan for indretning af stoppesteder i kommunen eller for Fyn kunne få den offentlige servicetrafik til at virke mere sammenhængende, og vil gavne markedsføringen af den kollektive trafik. I dag er det meget tilfældigt om der eksempelvis er læskure, fliser, cykelstativer, køreplantavle, skraldespande osv. ved stoppestedet. Lokale busser De lokale busser er i dag tilrettelagt efter skolernes ringetider, da kommunen er forpligtet til at befordre elever iht. folkeskoleloven. De fleste af lokalruterne betjener derfor hovedsageligt skoledistrikterne. En analyse af de lokale ruteforløb kan sikre en bedre udnyttelse af busmateriel og at ruterne muligvis kan strække sig længere end skoledistrikterne og binde kommunen bedre sammen. En ændring vil højst sandsynligt kræve ændring i ringetider for nogle berørte skoler. Teletaxa Teletaxaordningen skal sikre, at borgerne i kommunen kan komme rundt i kommunen, når der ikke er nogle afgange med de lokale eller regionale busser. Ordningen skal evalueres hvert år for konstant at sikre at den altid er tilpasset borgernes behov bedst muligt indenfor hvad der er økonomisk muligt. I dag er der etableret 6 kørselszoner, som stort set er placeret efter de gamle kommunegrænser. I dag er det ikke muligt at krydse zonegrænserne, men en ændring af dette, eller en sammenlægning af zoner, vil kunne binde kommunen bedre sammen. Man kan også overveje at tilbyde kørsel indenfor afgrænsede tidsrum i stedet for at have køreplanlagte afgange for teletaxaen som i dag. Det vil sikre borgerne en større fleksibilitet. I forbindelse med zonekrydsning kunne man evt. også undersøge økonomi og muligheder for at krydse zonegrænser til nabokommunerne, så Fyn kunne bindes bedre sammen, så opmærksomhed ikke kun rettes mod Odense. IT-Infrastruktur For at understøtte udviklingen i lokalsamfundene og mulighederne for at etablere erhverv over hele kommunen, er det vigtigt, at der eksisterer bredbåndsforbindelser med høj hastighed. Byrådet ser derfor frem til, at blandt andet muligheder for at blive koblet op på fiberbredbånd, udbredes til flest mulige brugere i kommunens byer, landsbyer og det åbne land. 27

28 STIFORBINDELSER En overordnet planlægning for stiforbindelser kan danne grundlag for prioritering af anlæggelse af cykelstier og kantbaner. 28 Hvordan binder vi vores landsbyer og byer sammen for de bløde trafikanter? Bystrukturen er koblet op på vejnettet, der tilgodeser de hårde trafikanter. Der er behov for en langsigtet plan for, hvordan byer og landsbyer kan kobles op på hinanden på de bløde trafikanters præmisser. Stiplanlægningen kan danne udgangspunkt for, at projekterne kan prioriteres i forhold til kommunale anlægsinvesteringer og drift. Der kan udpeges strækninger, hvor man med tiden ønsker etableret cykelstier samt strækninger, hvor brede kantbaner med fordel kan anlægges i forbindelse med sideudvidelse af vejen. Planlægningen kan desuden omfatte, at der udarbejdes retningslinjer for etablering af cykelstier og sikring af sammenhæng af disse ved byggemodninger og arealplanlægning, sammenhængende cykel- og gangstier i byerne at der planlægges for stiruter i sammenhæng med rekreative områder Den konkrete planlægning for anlæg kan følges op med initiativer, der styrker cyklismen til gavn for friluftsliv, sundhed og klima. Cykelstiplan Med anlæg af cykelstier og højnelse af kommunens cykelkultur, kan der etableres en bedre sammenhæng mellem de større og de mindre byer, der skabes høj fremkommelighed indenfor og på tværs af kommunegrænserne for lette trafikanter, og trafiksikkerheden forbedres herunder i forhold til skoleveje fremme pendling, motion, øget vandre- og cykelturisme samt energibesparelse. Der vurderes, at være behov for at se bredt på stier, og for at gøre mere for de bløde trafikanter, da kommunen her har et efterslæb. Ud fra stiplanen kan kommunen prioritere indsatser for at etablere de vigtigste manglende stiforbindelser og cykelfaciliteter langs kommunale trafikveje samt at gøre stiforbindelser ad lokalveje mere sikre herunder blandt andet ved at dæmpe bilernes hastighed, etablere kantbaner når vejen trænger til sideforstærkning, og ved

29 PLANSTRATEGI 2011 at etablerer cykelstier eller -baner mellem byerne. På linje med større anlægsarbejder kunne større stiprojekter undersøges nærmere med henblik på en prioritering. Med undersøgelsen kan det afdækkes hvor der er behov for cykelstier, hvad prisen for de enkelte projekter vil være og hvad nytteværdien være for borgerne og kommunen. Planlægningen for et overordnet stinet forudsættes gennemført som et tematillæg til kommuneplanen. Stiforbindelse på strækningen Assens Tommerup Strækningen kan indgå som et væsentligt element i en samlet plan for kommunens stier. Som en del af arbejdet med en stiplan vil det derfor blive vurderet, hvilke potentialer det gamle jernbaneterræn har ved etablering af cykel- og gangsti på strækningen. En vurdering, som også vil omfatte mulige løsningsmodeller, inddragelse af og samspil med eksisterende interessenter og brugere, herunder Lilleskov Teglværk. Sikring af strækningen Assens Tommerup Forløbet af den tidligere Assens-Tommerup bane har et stort fremtidigt potentiale til at binde kommunen sammen, hvis arealet bevares sammenhængende og ubrudt med henblik på fremtidige anvendelser og brugere. Vurderet ud fra hvad der er sket med andre tidligere banestrækninger, er der risiko for at forløbet af Assens-Tommerup banen om få år ikke længere er synligt i landskabet. Én enkelt inddragelse af et mindre stykke af banearealet til bebyggelse eller andre anlæg kan medføre, at passagen mellem de resterende banearealer besværliggøres eller helt forhindres. Som tillæg til den nye kommuneplan foreslås derfor en retningslinje i kommuneplanens generelle rammer for lokalplanlægning, der hindrer at arealet af strækningen Assens-Tommerup tages i anvendelse til formål, der deler strækningsarealet ved udstykning, byggeri eller anlæg eller på anden vis hindrer færdsel ad strækningen. 29

30 KLIMA OG ENERGI CO 2 -reduktion og uafhængigheden af olie, gas og kul kan fremmes ved blandt andet at udbygge den vedvarende energi og bruge mere vind og mere biomasse. Assens Kommune har som landkommune med kyststrækning gode muligheder for at fremstille vedvarende energi. Handlinger som ønskes gennemført Revurdering af planlægning for land- og havvindmøller Fremme af projektforslag for omlægning til fjernvarme Analyse og planlægning for lokalisering af biogasanlæg Nye boligområder klimasikres i forhold til risiko for oversvømmelse Fremme af klima og energihensyn i kommune- og lokalplanlægning VINDMØLLER Gennem vedtagelsen af retningslinjer og ved udpegningen af vindmølleområder i kommuneplan kan planlægningen fremme opstillingen af vindmøller i kommunen forudsat, at konsekvenserne for eventuelle naboer på forhånd er vurderet og accepteret. Når konsekvenserne for eventuelle naboer så vidt muligt på forhånd er vurderet og accepteret, kan eventuelle investorer vurdere om et vindmølleprojekt er realistisk at gennemføre. Den eksisterende vindmølleplanlægning indeholdt i Kommuneplan er i overensstemmelse med overordnet lovgivning og indeholder udlæg af 8 lokaliseringsområder. 30 Planlægningen for vindmøller kan revideres, blandt andet for at vurdere kystnære havvindmøller og for at få indarbejdet eventuelle nye krav for landvindmøller, herunder i forhold til støj mv. En revideret vindmølleplanlægning er ikke påkrævet ud fra et lovgivningsmæssigt og fagligt perspektiv, men kan begrundes i ønsket om at afklare de

31 PLANSTRATEGI 2011 realistiske muligheder for opstilling af vindmøller og reducere usikkerhed som følge af hensyn til borgere i de berørte lokalområder. Alternativer til opstilling af landbaserede møller kunne være opstilling på havet, hvor Energistyrelsen er planlægningsmyndighed. At igangsætte en revision af vindmølleplanen vil kunne medføre en hensigtsmæssig belysning af, om de eksisterende lokaliseringsområder skal fastholdes, eller om der skal kigges på alternativer, eventuelt på havet. Handlinger der ønskes gennemført Der igangsættes politiske drøftelser af, hvordan man vil give mulighed for udnyttelsen af vindenergien i Assens Kommune. Såfremt den nuværende vindmølleplanlægning ikke realiseres, skal der laves en ny vindmølleplanlægning som tematillæg til kommuneplanen. Den nye plan kan indeholde en tidsplan for opsætning af vindmøller og lokaliseringsområder. Der udarbejdes en analyse af, hvor der er mulighed for at opstille vindmøller og hvad konsekvenserne ved de enkelte lokaliseringer vil være. Herudover beskrives processen og der udarbejdes risikovurderinger af planlægningsprocessen. Vurdering af områder for kystnære havvindmøller. ANLÆG TIL PRODUKTION AF SOLENERGI Solenergi kan spille en større rolle i fremtidens energiforsyning. Det gælder både solceller til at levere strøm eller anlæg til at levere solvarme. Storskala solvarmeanlæg kan være et konkurrencedygtigt supplement til den traditionelle fjernvarmeproduktion sammenlignet med de fleste alternative energikilder og naturgas. Solceller og solvarme skabes lokalt, og er ikke afhængig af input fra anden produktion, f.eks. gylle fra svineproduktion. Storskala anlæg kan opføres efter kommuneplanens retningslinjer, herunder skal landskabspåvirkningen fra anlæggene tages i betragtning i planlægningen. Blandt andet derfor kan det være en fordel, at større solcelle- og solvarmeanlæg etableres i tilknytning til eksisterende energiproduktionsanlæg, andre tekniske anlæg eller industri eksempelvis ved fjernvarmeanlæg. Små individuelle anlæg til forsyning af én eller få boliger eller til forsyning af andre mindre bygninger og anlæg kan opføres efter gældende regler og praksis. 31

32 PLANLÆGNING FOR VARMEPRODUKTION Der kan opnås store CO 2 reduktioner ved at opvarmning med olie, naturgas eller el erstattes med fjernvarme baseret på vedvarende energikilder. 32 Opvarmningen i Assens Kommune fordeler sig med ca fjernvarmeforsynede, 4600 naturgasforsynede og 5700 oliefyrede husstande. Derudover findes boliger, som er forsynet af elvarme, varmepumper, brændefyr mm. Der er vedtaget projektforslag for konvertering af naturgas til fjernvarme i Ebberup/Sønderby og to områder i Glamsbjerg. På nuværende tidspunkt er et projektforslag om konvertering af naturgas til fjernvarme i to område i Vissenbjerg i høring. Det forventes af fjernvarmeværkerne i fremtiden vil foreslå flere konverteringsprojekter, som vil kræve planlægningsressourcer. Den forøgede fjernvarmeforsyning bevirker samtidig øget el-produktion. Derfor vil behovet for vindmøller formindskes i takt med, at naturgasområder konverteres til fjernvarme. Produktionen på kraftvarmeværkerne i Assens Kommune baseres helt eller delvist på biomasse, primært flis. For at sikre fremtidig forsyning tilplanter Assens Fjernvarmeværk fortløbende arealer (pt. 300 Ha) med pil hos private landmænd. Der forventes fremover flere konverteringsprojekter fra naturgas til fjernvarme, hvor det er samfundsøkonomisk mest fordelagtigt. Der ønskes ikke tilslutningspligt til kollektiv forsyning for ejendomme, der forsynes med vedvarende energi. Bortset fra planlægning til konkrete varmeforsyningsværker og -anlæg er planlægning for varmeproduktion ikke direkte relateret til kommuneplanen. Handlinger der kan gennemføres På baggrund af initiativer fra forsyningsselskaber kan der udarbejdes og godkendes projekter med det formål at omlægge naturgasområder til fjernvarmeforsyning, og planlægges for tekniske anlæg i form af større solvarme eller solcelleanlæg. BIOGASANLÆG For at fremme at husdyrgødning kan anvendes til grøn energi, kan der gennemføres en planlægning for lokalisering af biogasanlæg.