Studieordning for Maskinmesteruddannelsen ( professionsbachelor ) Fredericia Maskinmesterskole. Gældende for studiestart februar 2010 Revision nr.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Studieordning for Maskinmesteruddannelsen ( professionsbachelor ) Fredericia Maskinmesterskole. Gældende for studiestart februar 2010 Revision nr."

Transkript

1 Studieordning for Maskinmesteruddannelsen ( professionsbachelor ) Fredericia Maskinmesterskole. Gældende for studiestart februar 2010 Revision nr. 4 1

2 Denne studieordning beskriver maskinmesteruddannelsen på FMS Fredericia Maskinmesterskole og er gældende for studerende der påbegynder uddannelsen til maskinmester med studiestart August 2007 eller senere. Studieordningen er udarbejdet på baggrund af Søfartsstyrelsens Bekendtgørelse nr af 22/ om maskinmesteruddannelsen og Bekendtgørelse nr af 14. december 2009 om prøveafholdelse og bedømmelse af deltagere ved de maritime uddannelser. Andet regelgrundlag: Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor. ( Bekendtgørelse nr. 133 af 19. februar 2001 ) Bekendtgørelse om adgang, indskrivning og orlov m.v. ved visse videregående uddannelser. Undervisningsministeriets adgangsbekendtgørelse ( Bekendtgørelse nr. 167 af 22. februar 2007 ) Lov om maritime uddannelser LOV nr. 226 af 22/04/2004. Bekendtgørelse om godkendelse og kvalitetssikring m.v. af maritime uddannelser BEK nr 770 af 05/07/2006. Søfartsstyrelsens evt. gældende AU/AM rundskrivelser. Søfartsstyrelsens Uddannelsesplan for Kursus i Brandbekæmpelse for Skibsofficerer. Version 1.0 af 6. oktober Søfartsstyrelsens Uddannelsesplan for Kursus i betjening af redningsbåde, - flåder og mand-over-bord både (undtaget hurtiggående mand-over-bord både). Version 1.0 af 9. oktober Søfartsstyrelsens Uddannelsesplan for Kurset Orienteringskursus i Tankskibe (Tanker Familiazation, STCW V/1-1.2). Version 1.0 af 4. juni Søfartsstyrelsens Uddannelsesplan for Kursus i Maskinvagt i Juniorofficersuddannelsen. Version 1.0 af 13. oktober Søffartsstyrelsens uddannelsesplan for kurset Orienteringskursus i tankskibe version 1.0 af 4. juni 2002, tanker famillarization. Arbejdstilsynets bekendtgørelse om anvendelse af trykbærende udstyr bek. Nr. 100 af 31. maj 2007 Sikkerhedsstyrelsens bekendtgørelse om personlige og faglige kvalifikationer for den tekniske ansvarlige og dennes medarbejdere i autoriserede og godkendte virksomheder. Energistyrelsens bekendtgørelse om energimærkning af bygninger BEK nr af 21. december 2006 STCW 95 konventionens kapitel III/2 Søfartsstyrelsens skrivelse af 22. december 2005 Afskaffelse af Gruppeprøver I studieordningen anvendes European Credit Transfer System (ECTS). ECTS anvendes for at tilgodese sammenlignelighed og meritoverførselsmulighed mellem såvel danske som udenlandske uddannelser. Et studenterårsværk svarer til 60 ECTSpoint. 2

3 Indhold 1. Uddannelsens formål Formål Kvalifikationsramme Maskinuddannelsens overordnede mål for læringsudbytte Adgangskrav Uddannelses indhold mv Generelt Emner i Uddannelsen Mål med emnerne i uddannelsen Tidsbegrænsning Uddannelsesforløb på FMS Generelt Uddannelsesforløbsplaner Bedømmelse Regler for eksamen/prøver Bedømmelsesformer på FMS Bedømmelsesoversigt Beståelseskrav Reeksamen Interne prøver Meriteringsbestemmelser Titel og udstedelse af diplom Studieordningens ikrafttræden

4 1. Uddannelsens formål 1.1 Formål Uddannelsen til maskinmester ved Fredericia Maskinmesterskole ( FMS ) er en afrundet uddannelse. Maskinmesteruddannelsen (professionsbacheloruddannelsen i maskinteknisk ledelse og drift) har til formål at kvalificere de studerende til på ledelsesniveau i skibe og i virksomheder i land at varetage ansvaret for drift og vedligehold af tekniske anlæg og installationer og herunder forestå, at disse anlæg og installationer drives optimalt ud fra sikkerhedsmæssige, driftsøkonomiske og miljømæssige hensyn. ( 1 i BEK 1741 af 22/12/2006) Den studerende skal ifølge Bekendtgørelsens 1 Stk. 2. kvalificeres til at: 1) indgå i ledelses- og samarbejdsmæssige sammenhænge med mennesker med forskellig uddannelsesmæssig og kulturel baggrund, 2) varetage det økonomiske, tekniske og sikkerhedsmæssige ansvar og opgaver i forbindelse med tekniske anlæg og installationer, 3) kunne planlægge og være ansvarlig for arbejdsopgavers udførelse, 4) tilegne sig og vurdere ny viden inden for maskinmesterprofessionens arbejdsområder og 5) deltage i videreuddannelse. I Bekendtgørelsens 1 Stk. 3. specificeres det teoretiske grundlag, der fortæller om det faglige indhold: Efter endt uddannelse skal den studerende have opnået det teoretiske grundlag til at: 1) erhverve autorisation som elinstallatør, jf. bekendtgørelse om godkendte prøver og praktikkrav for autorisation af elinstallatører, 2) erhverve kedelpassercertifikater og køleautorisation, jf. bekendtgørelse om anvendelse af trykbærende udstyr, 3) indtræde på kompetencegivende kurser vedrørende indregulering og funktionsprøvning af gasfyrede anlæg over 135 kw, jf. bekendtgørelse om personlige faglige kvalifikationer for den teknisk ansvarlige og dennes medarbejdere i autoriserede og godkendte kompetente virksomheder, og 4) fungere som energikonsulent jf. bekendtgørelse om energimærkning af bygninger. Vælger den studerende den maritime linje svarende til 20 ECTS-point opfylder den studerende efter endt uddannelse STCW 95 konventionens kapitel III/2, således at der kan udstedes sønæringsbevis, når uddannelsen er gennemført, og betingelserne for udstedelse af sønæringsbevis som maskinofficer i henhold til lov om skibes besætning er opfyldt. 4

5 Målene i bekendtgørelsen om maskinmesteruddannelsen opnås ved at : - Der i undervisningen fagligt lægges vægt på naturvidenskabelige fag og traditionelle elektrotekniske og maskintekniske fag, samt at undervisningen tilrettelægges med en stigende sværhedsgrad og kompleksitet gennem forløbet. - Der i undervisningen anvendes praktisk relaterede muligheder såsom demonstrationsmodeller, laboratorieforsøg, virksomhedsbesøg, o.l., så der opnås en vekselvirkning mellem teori og praksis. - Anvendelsesorientering har en central placering via tværfaglighed, projektarbejde og samarbejde med andre skoler og virksomheder. - Der via en samarbejdsaftale med et universitet opnås at have let adgang til relevante forskningsresultater og mulighed for deltagelse i relevant forskning, som kan bidrage til undervisningen. 1.2 Kvalifikationsramme Der er i 2007 vedtaget en ny og revideret kvalifikationsramme for videregående uddannelser i Danmark. Hvad er en kvalifikationsramme? En kvalifikationsramme er en samlet og systematisk beskrivelse af de forskellige typer af grader som udbydes inden for et givent uddannelsessystem. I en kvalifikationsramme er graderne koblet til de niveauer der findes i uddannelsessystemet, og deres særlige karakteristika er beskrevet. Det kan dreje sig om en række formelle forhold, fx adgangsforudsætningerne, længden af den medgåede studie tid og mulighederne for efterfølgende videreuddannelse. Et særligt kendetegn for kvalifikationsrammer er desuden at niveauer og grader beskrives ud fra hvilket læringsudbytte en studerende typisk har opnået ved afgangen med fokus på den studerendes læring frem for det mere traditionelle fokus på pensum, undervisningsformer og medgået tid. Kvalifikationsrammens arkitektur og centrale begreber Kvalifikationsrammen er opbygget om en række elementer og begreber der tilsammen danner en struktur for beskrivelserne af de videregående uddannelser i Danmark. I det følgende præsenteres og defineres de vigtigste elementer i kvalifikationsrammens opbygning. Det drejer sig om: Læringsudbytte Niveaubeskrivelser Gradstypebeskrivelser Læringsudbytte De senere års studiebeskrivelser har på alle niveauer fra grundskolen til universiteterne gjort op med at beskrive eksamenskrav som forskellige former for pensum der skal være læst, og som eleven eller den studerende skal kunne redegøre for. Der arbejdes i stedet med formuleringer af mål. Således er uddannelsesmålene i den hidtidige kvalifikationsnøgle beskrevet som forskellige typer af kompetencer der beskriver hvad den studerende skal kunne ved opnåelse af de enkelte grader. Nøglen inddelte uddannelsesmålene i praktiske, akademiske og faglige kompetencer. Denne inddeling har vist sig ikke at være tilstrækkeligt klar og nuanceret når det gjaldt om at beskrive de enkelte uddannelsers mål og niveau i praksis. 5

6 I den nye kvalifikationsramme formuleres målene som det læringsudbytte færdiguddannede på forskellige uddannelsesniveauer skal have opnået. Læringsudbyttet opdeles i tre overordnede kategorier som skaber en større spændvidde i den taksonomiske beskrivelse af læringsudbyttet: Viden Færdigheder Kompetencer. Læringsudbyttet for professionsbachelor uddannelser: Personer der opnår professionsbachelorgraden: Viden : Skal have viden om professionens/ fagområdets anvendte teori og metode samt om praksis Skal kunne forstå teori og metoder samt kunne reflektere over professionens anvendelse af teori og metode Færdigheder: Skal kunne anvende metoder og redskaber til indsamling og analyse af information og skal mestre de færdigheder der knytter sig til beskæftigelse inden for professionen Skal kunne vurdere teoretiske og praksisnære problemstillinger og begrunde de valgte handlinger og løsninger Skal kunne formidle praksisnære og faglige problemstillinger og løsninger til samarbejdspartnere og brugere Kompetencer: Skal kunne håndtere komplekse og udviklingsorienterede situationer i arbejds- eller studiesammenhænge Skal selvstændigt kunne indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde og påtage sig ansvar inden for rammerne af en professionel etik Skal kunne identificere egne læringsbehov og i tilknytning til professionen udvikle egen viden og færdigheder 1.3 Maskinuddannelsens overordnede mål for læringsudbytte Viden 1) redegøre for metoder og teorier indenfor ledelse, sikkerhed, driftsoptimering og internationalisering, der anvendes i maskinmesterprofessionen, samt deres sammenhænge 2) beskrive principper for opbygning af maskin-, proces- og el-tekniske anlæg og installationer samt de sikkerhedsmæssige, optimeringsmæssige og ledelsesmæssige områder, der knytter sig til anlæggene og installationerne, og redegøre for samspillet mellem de disse 3) have viden om håndværksmæssige metoder for at drive og vedligeholde maskin-, proces- og el-tekniske anlæg og installationer 6

7 4) have viden om de grundlæggende naturfaglige begreber, der anvendes i maskinmesterprofessionen 5) kan redegøre for det maritime erhvervs organisation, herunder ansvarsfordelingen mellem de forskellige sektorer, afdelinger og aktører 6) kan redegøre for lovgrundlaget for professionsudøvelsen 7) identificere og redegøre for udviklingsarbejde og forskningsresultater, der anvendes i maskinmesterprofessionen Færdigheder 1) analysere, hvordan teoretiske ledelsesmodeller kan anvendes i praksis og formidle resultatet til samarbejdspartnere og brugere 2) vurdere teoretiske økonomiske beregningsmodeller på tekniske anlæg og installationer og formidle resultatet til samarbejdspartnere og brugere 3) beregne og analysere driftsøkonomiske data med henblik på energi- og driftsoptimering 4) beregne og analysere data indenfor det miljømæssige område med henblik på energi- og driftsoptimering 5) udvælge og udføre relevante tekniske beregninger på maskin-, proces- og eltekniske anlæg og installationer 6) betjene, drive og vedligeholde maskin-, proces- og el-tekniske anlæg og installationer 7) foretage målinger på og fejlfinde på maskin-, proces- og el-tekniske anlæg og installationer 8) anvende tekniske tegninger, processkemaer, elektriske kredsskemaer og styringsdiagrammer 9) formidle skriftlig og mundtlig på engelsk for at kunne virke i et internationalt miljø 10) indsamle, vurdere og anvende ny viden indenfor maskinmesterprofessionen 11) anvende relevant videnskabelig metode til analyse af problemstillinger af betydning for professionen 12) håndtere og demonstrere projektorganiseret og udviklingsorienteret arbejdsmetode samt formidle resultatet af arbejdet til samarbejdspartnere og brugere Kompetencer 1) tage initiativ til og planlægge arbejdsopgaver, der er relevante for maskinmesterprofessionen, og samarbejde med andre om udførelsen og evalueringen af resultatet 2) tage ansvar for drift og vedligehold ud fra sikkerhedsmæssige, driftsøkonomiske og miljømæssige hensyn 3) udvikle løsninger til drifts- og energioptimering på maskin-, proces- og eltekniske anlæg og installationer 4) selvstændigt kunne indgå i ledelsesmæssige og samarbejdsmæssige sammenhænge med mennesker med forskellig uddannelsesmæssig og/eller kulturel baggrund 5) sammenholde erfaringer, praktiske færdigheder og teoretisk viden og formidle resultatet til samarbejdspartnere og brugere 7

8 6) selvstændigt tilegne sig en særlig indsigt i emner, områder og problemer, der er relevante for arbejdet i maskinmesterprofessionen 7) bedømme og anvende datamateriale, herunder relevante resultater fra forskningsog udviklingsarbejder, i forhold til konkrete og komplekse opgaver indenfor maskinmesterprofessionen 8) tage ansvar for - og arbejde selvstændigt med - egen læringsstil og læringsbehov for at udvikle sig i professionen som maskinmester 9) kunne medvirke aktivt i et demokratisk samfund, herunder at diskutere udøvelsen af professionen set i lyset af organisatoriske og administrative rammer og samfundsmæssige vilkår 2. Adgangskrav For at blive optaget på maskinmesteruddannelsen skal man enten: 1) have gennemført en af følgende gymnasiale uddannelser: a. studentereksamen (STX) b. HF (kursus) c. HTX d. HHX eller 2) have gennemført en erhvervsuddannelse suppleret med a. matematik, engelsk og dansk samt fysik eller kemi, hvoraf 2 fag skal være på mindst B-niveau og de resterende fag på mindst C-niveau, eller b. have adgangskursus til ingeniøruddannelserne eller tilsvarende, som opfylder kravene i punkt 2 a). Relevant erhvervserfaring af mindst 2 års varighed kan efter Fredericia Maskinmesterskoles afgørelse i det enkelte tilfælde ud fra en realkompetencevurdering træde i stedet for adgangskravet om en erhvervsuddannelse. Optagelse med baggrund i anden gymnasial uddannelse skal ske i henhold til kapitel 2 i Undervisningsministeriets bekendtgørelse om adgang, indskrivning og orlov m.v. ved visse videregående uddannelser. 3. Uddannelses indhold mv. 3.1 Generelt Der er optag af nye studerende hvert halve år i august og januar/februar måned. Uddannelsen er semesteropdelt og normeneret til 4 ½ studenterårsværk eller 270 ECTS-point. 1 ECTS-point repræsenterer på FMS 30 timers normeret studieaktivitet for en studerende, og der regnes med optjening af 60 ECTS-point pr. studieår i alt ca timers studieaktivitet. For studerende optaget efter punkt 2, kap. 2, er uddannelsen normeneret til 180 ECTS-point 8

9 3.2 Emner i Uddannelsen Følgende emner er jvf. Bekendtgørelsen indeholdt i maskinmesteruddannelsen : Obligatoriske emner, svarende til 17-point. Tilvalgsemner svarende til 20 ECTS-point. Praktik, svarende til 60 ECTS-point. Bachelorprojekt, svarende til 1-point. Obligatoriske emner omfatter følgende: Værkstedsskole 30 ECTS-point Værkstedsskoleprojekt 1-point Grundfag -point Termiske maskiner og anlæg 40 ECTS-point Elektriske og elektroniske maskiner, anlæg og udstyr 4-point Procesanalyse og automation 1-point Management-økonomi, ledelse og sikkerhed 1-point Administrativ ledelse ( kan erstattes af maritime tilvalgsfag ) -point Studerende optaget efter punkt 2, kap.2 får merit for Værkstedsskole og Værkstedsskoleprojekt = 4-point Simpel oversigt over uddannelsens forløb og indhold for studerende optaget efter punkt 1, kap.2: Semester Indhold ECTS V 1 Værkstedskurser 30 V 2 Værkstedsprojekt + Virksomhedspraktik V 3 Virksomhedspraktik 30 M 1 Obligatoriske moduler 30 M 2 Obligatoriske moduler 30 M 3 Obligatoriske moduler 30 M 4 Obligatoriske moduler og 30 tilvalg M 5 Obligatoriske moduler og 30 tilvalg M 6 Afsluttende virksomhedspraktik+ Professionsbachelor-projekt

10 Simpel oversigt over uddannelsens forløb og indhold for studerende optaget efter punkt 2, kap.2: Semester Indhold ECTS M 1 Obligatoriske moduler 30 M 2 Obligatoriske moduler 30 M 3 Obligatoriske moduler 30 M 4 Obligatoriske moduler og 30 tilvalg M 5 Obligatoriske moduler og 30 tilvalg M 6 Afsluttende virksomhedspraktik+ Professionsbachelor-projekt Mål med emnerne i uddannelsen Værkstedsskole, 30 ECTS-point: Den studerende skal gennem en faglig og teoretisk uddannelse opnå håndværksmæssige færdigheder, der har relevans for en maskinmester, således at vedkommende selvstændigt kan anvende disse færdigheder såvel i planlægning som ved udførelse af maskinteknisk, og elteknisk vedligehold og reparation. Den studerende skal udvikle sin forståelse og indsigt i maskinmester relevant håndværk samt kunne bedømme den håndværksmæssige kvalitet af et udført arbejde. Den studerende skal have forståelse for almene sikkerheds- og miljømæssige forhold. Endvidere skal vedkommende have forståelse for brugen af personlige værnemidler og kunne anvende disse værnemidler korrekt. Værkstedsskoleprojekt, 1-point: Den studerende skal i sammensatte opgaver indøve håndværksmæssige færdigheder i fremstilling, montage og fejlfinding i samarbejde med andre studerende. Grundfag, -point: Engelsk skal anvendes i undervisningen i alle relevante fag for at kvalificere den studerende til at kunne anvende engelsk som arbejdssprog. Herudover skal undervisning i engelsk give den studerende sådanne færdigheder i at kommunikere mundtligt og skriftligt på engelsk, der er nødvendige for at kunne virke i et internationalt miljø. Metodelære skal give den studerende færdigheder indenfor fagområderne kvalitativ og kvantitativ metodelære, projektstyring og ledelse samt informationssøgning. Førstehjælp skal give den studerende sådanne teoretiske og praktiske færdigheder, at vedkommende vil være i stand til at yde førstehjælp ved ulykker og pludselige sygdomme. 10

11 Termiske maskiner og anlæg, 40 ECTS-point: Viden om termiske maskiner og anlæg er centralt i arbejdet som maskinmester. Fagene indenfor emnet termiske maskiner og anlæg skal sætte den studerende i stand til at varetage driften og vedligehold af motor-, damp-, forbrændings- og køleanlæg med tilhørende systemer, således at disse anlæg fungerer driftsikkert og økonomisk optimalt uden fare for omgivelserne og uden skadevirkning på miljøet. Den studerende skal opnå en grundlæggende viden om de påvirkninger, som restprodukter og forureningsprodukter fra husholdninger, transportanlæg, skibsanlæg og industrielle procesanlæg forårsager på miljøet, samt opnå viden om foranstaltninger til minimering af disse. Endvidere skal den studerende opnå viden om materialers sammensætning, egenskaber og styrke, samt om maskinkomponenters tilstand på baggrund af materialeprøver. Centrale temaer: 1. forbrændingsmotorer og tilhørende systemer, 2. hydrauliske og pneumatiske systemer med tilhørende komponenter, 3. stationære dampkedler, 4. forbrændingsanlæg for fossile brændstoffer og bioaffald, 5. pumper, kompressorer og tilhørende rørsystemer, 6. klimateknik, 7. køleteknik og køleteknologi, 8. miljøteknik og 9. materiale og styrkelære. Elektriske og elektroniske maskiner, anlæg og udstyr, 4-point: Elektroteknik (2), hvor den studerende skal opnå en elektroteknisk viden i et sådant omfang, at vedkommende kan varetage drift og vedligehold af elektriske anlæg om bord i skibe og i land. Den studerende skal være i stand til at betjene det elektriske udstyr under såvel normale som under unormale forhold, samt kunne udføre simple fejlfindingsopgaver. El-autorisation (20 ECTS), hvor den studerende skal have erhvervet det teoretiske grundlag for at erhverve autorisation som el-installatør, når kravene til praktik i henhold til El-installatørloven er opfyldt. Den studerende skal være i stand til under hensyn til sikkerhed, brugerkrav og myndighedskrav at udføre projektering, forestå installation, idriftsættelse og vedligehold af el-forsyningsanlæg, elektriske installationer og forbrugsanlæg, udført for såvel høj- som lavspænding, i overensstemmelse med relevante bekendtgørelser, regulativer og direktiver. Procesanalyse og automation, 1-point: Den studerende skal opnå en sådan viden om dataopsamling, datalogning, regulerings- og styringsteknik, at vedkommende handler rationelt og korrekt ved overvågning og betjening af skibskontrolsystemer. Den studerende skal bibringes en sådan viden, at vedkommende kan varetage opgaver inden for området procesanalyse, optimering af drift, valg af udstyr, fejlfinding og vedligehold i forbindelse med automatisering af tekniske processer inden for transport-, forsynings-, produktions- og miljøområdet. Den studerende skal bibringes en sådan viden, at vedkommende kan sætte sig ind i kemiske processer omfattende: Vandrensning og vandbehandling, røggasrensning og 11

12 spildevandsrensning, gæringsprocesser og fremstilling af biobrændsel, brændselsceller og korrosion, cracking og dekomponering af stoffer samt elektrolyse. Management-økonomi, ledelse og sikkerhed, 1-point: Uddannelsen i ledelse skal danne grundlag for maskinmesterens virke som fremtidens leder. Fagene indenfor emnet Management skal give den studerende en grundlæggende viden om en række centrale områder inden for den økonomiske styring af en virksomhed samt kunne fremme den personlige udviklingsproces hos medarbejdere og ledere i en virksomhed. Den studerende skal opnå færdigheder, der er nødvendige for at kunne varetage sit miljø, sikkerheds- og kvalitetsansvar som arbejdsleder samt kunne varetage driftsledelse af miljøforurenende anlæg og tekniske anlæg for minimering af emissioner. Endvidere skal den studerende opnå de nødvendige praktiske færdigheder vedrørende tilstandskontrol og teoretisk viden om vedligehold såvel om bord på et skib som i en landbaseret virksomhed. Den studerende skal opnå viden indenfor entreprenørskab herunder undervisning i organisering og arbejdsformer. Centrale temaer: 1. økonomi, 2. organisation og personaleledelse, 3. sikkerheds- og kvalitetsledelse, 4. miljøteknik og ledelse og 5. vedligehold og ledelse. Administrativ ledelse, -point: Den studerende skal opnå sådanne praktiske og teoretiske færdigheder, som er nødvendige, for at den pågældende kan varetage sit sikkerheds- og miljøansvar i funktionen som maskinmester. Den studerende skal opnå et sådant kendskab til national og international lovgivning, samt administrative, sikkerheds- og miljømæssige forhold, der er nødvendige, for at vedkommende i sit virke som maskinmester har kendskab til pligter og ansvar i forbindelse med disse. Vælger man den maritime linje kan det obligatoriske emne administrativ ledelse fravælges. Er dette tilfældet tilbyder FMS valgfaget projektledelse på -point. Tilvalgsemner : Fredericia Maskinmesterskole tilbyder 2 forskellige studieretninger: Land-linje eller Maritim-linje, hvor forskellen ligger i hvilke tilvalgsfag der tilbydes. Land-linje : 20 ECTS-point På forårs semestrene tilbyder Fredericia Maskinmesterskole pt. offshore og vedligeholdsledelse ( begge på -point ). På efterårs semestrene tilbyder Fredericia Maskinmesterskole pt. energi- og miljøledelse samt gasmotorer ( begge på -point ). 12

13 Fredericia Maskinmesterskole har udviklet flere tilvalgsfag en ovennævnte og de studerende er medbestemmende i hvilke fag der udbydes Oversigt udviklede tilvalgsfag på FMS : Navn ECTS Offshore 5 Gasmotorer 5 Vedligeholdsledelse 5 Energi- og Miljøledelse 5 Projektledelse 5 Systemanalyse 3 Indregulering af klima anlæg 3 Indregulering af gaskedler 5 Målsætningen med nuværende tilvalgsemner på land-linjen er følgende: Offshore: -point Efter at have gennemført Offshore tilvalgsfaget er det målet, at den studerende skal: - have forståelse for den del af fysikken der vedrører flerfasediagrammer, især mht. carbon hydrid blandinger, med henblik på forståelse af separation af carbonhydrider - kunne forstå de processer der almindeligvis forekommer på produktionsplatforme i den danske del af Nordsøen, herunder: o separation af olie, gas og vand o vandbehandling o water injection o gas lift - kunne forstå de forskellige hjælpesystemers opbygning og funktion - have kendskab til processikkerhed (kvalitativ/kvantitativ risikovurdering) - kunne foretage en simpel HAZOP analyse på vilkårlig del af procesudstyr der findes på en produktionsplatform (f.eks. en inlet separator ) - kunne foretage en simpel risikoanalyse af vilkårlig del af procesudstyr der findes på en produktionsplatform (f.eks. en inlet separator ) - have kendskab til oliens opståen/tilblivelse - have kendskab til forskellige platformstyper - have kendskab til brøndboring, brøndopbygning og well service Vedligeholdsledelse : -point Den studerende skal opnå så store teoretiske færdigheder, at vedkommende ville kunne bestride et ledelses job indenfor generel vedligehold. De specielle krav til en vedligeholdsleder i fagområder som el, proces, mekanik og lign. er ikke indeholdt i dette modul, da det er dækket af andre fagområder i maskinmesteruddannelsen. Der undervises til et teoretisk niveau, der svarer til det af EFNMS (The European Federation of National Maintenance Societies) givne i The Requirements and Rules to achieve a Certificate as a European Expert in Maintenance Management. 13

14 Energi- og miljøledelse : -point Tilvalgsfaget skal bygge videre på den grundlæggende teori de studerende har tilegnet sig i faget management. Formålet med faget energi- og miljøledelse er at give den studerende erfaring med teorier, metoder og lovgivning, så han som miljøleder er i stand til at kunne forestå miljøledelse, herunder styre ressourceforbrug, affald, spildevand og andre miljøtiltag i en moderne miljøbevidst virksomhed. Efter at have gennemført modulet er det målet, at den studerende skal: - forstå den danske miljøpolitik. - have kendskab til grønne regnskaber. - kunne udarbejde ansøgning om miljøgodkendelser. - kunne bruge miljøledelsesstandarder, bl.a. ISO have kendskab til livscyklusvurderinger. - kunne analysere forhold omkring råmaterialer og hjælpestoffer, produkter, luftforurening, affald, spildevand, arbejdsmiljø, støj og vibrationer i miljøsammenhæng. - kunne kortlægge en virksomheds energiforbrug - kunne identificere mulige optimerings- og besparelsesmuligheder - kunne deltage i opbygningen af energiledelsessystemer - have kendskab til tilskudsordninger indenfor energioptimering Gasmotorer : -point Den studerende skal opnå sådanne praktiske og teoretiske færdigheder, som er nødvendige for, at den pågældende kan betjene og vedligeholde gasmotordrevne kraftvarmeanlæg i overensstemmelse med tilhørende manualer og gældende reglementer og bekendtgørelser. Den studerende skal efter vel gennemført kursus være at betragte som særlig kompetent person m.h.t. gasmotorer i.h.t. sikkerhedsstyrelsens definitioner, således at vedkommende umiddelbart kan tage ansættelse på et kraftvarmeværk med gasmotorer. Maritim-linje : 20 ECTS-point Med disse tilvalgsfag opfylder uddannelsen STCW 95 konvektionens kapitel III/2, så der kan udstedes sønæringsbevis som maskinofficer når betingelserne i lov om skibes besætning er opfyldt. Målsætningen med de maritime tilvalgsemner er følgende: Skibs- og driftsledelse: -point Den studerende skal opnå sådanne praktiske og teoretiske færdigheder, som er nødvendige for at den pågældende kan varetage sit sikkerheds- og miljøansvar i funktionen som maskinmester ombord på et skib. Den studerende skal opnå et sådant kendskab til maritim national og international lovgivning, samt administrative, sikkerheds- og miljømæssige forhold, der er nødvendige, for at vedkommende i sit virke som maskinmester har kendskab til pligter og ansvar i forbindelse med disse. Den studerende skal opnå viden om belastningsmæssige forhold for fremdrivningsmaskineriet og propelleren, således at sikker og økonomisk drift tilgodeses. Den studerende skal under såvel normale som under unormale driftsforhold være i stand til at betjene og vedligeholde tank- og lænsesystemer, sanitærsystemer, 14

15 brandslukningssystemer, inertgassystemer, stævnrørssystemer, ventilationssystemer, dampsystemer og ferskvandssystemer. Endvidere skal den studerende opnå de nødvendige færdigheder for selvstændigt at kunne varetage funktionen som vagthavende maskinofficer/driftsvagt. Maritim sikkerhed, sundhed og miljø: -point Den studerende skal opnå sådanne praktiske og teoretiske færdigheder, som er nødvendige for at den pågældende kan varetage sit sikkerheds, miljø- og sundhedsmæssige ansvar i funktionen som skibsofficer i et handelsskib Den studerende skal: opfylde kravene i STCW konventionens reglement V/1 ( Tanker Familiarization Course ) samt kravene i STCW konventionens reglement VI/2 paragraf 1, vedrørende redningsflåder og redningsbåde. opfylde kravene til uddannelse i brandbekæmpelse i henhold til STCW konventionens reglement VI/3, inklusiv røgdykning. Udover ovennævnte hovedemner indenfor de maritime tilvalgsfag skal de studerende opnå sådan teoretisk viden om energirigtig drift og reduktion af emissioner, at vedkommende som ansvarlig for skibets maskineri kan minimere emissionsbelastningen på omgivende miljø og klima. Vælger man den maritime linje kan det obligatoriske emne administrativ ledelse fravælges. Er dette tilfældet tilbyder FMS valgfaget projektledelse på -point. Projektledelse, -point: At give et kendskab til metoder og systematiske arbejdsformer ved projektarbejde og give det teoretiske grundlag for at arbejde effektivt som projektleder og -deltager. At give de studerende forståelse for projektarbejdsformen og ledelse af projekter samt at gøre de studerende i stand til at anvende planlægnings- og styringsværktøjer mht. projektets tidsplaner, ressourceforbrug og økonomi. At de studerende behersker værktøjer til analyse, strukturering, planlægning, styring og dokumentation af projekter og kan perspektivere disse i forhold til forskellige projekttyper. At de studerende gennemfører en HBDI test, således de bliver bevidste om deres styrker og svagheder i teamsamarbejde. Praktik: 60 ECTS-point Praktikforløbet er opdelt i tre dele, hvor første og anden del skal gennemføres umiddelbart efter værkstedsskoleprojektet, og den tredje del (afsluttende virksomhedspraktik) skal gennemføres i slutningen af uddannelsen. Virksomhedspraktik (total 4-point) skal give den studerende erfaring med den praktiske anvendelse af de håndværksmæssige færdigheder i et virksomhedsmiljø. Endvidere er formålet at kunne indgå i en virksomheds organisation med fokus på kommunikation, sikkerhed og samarbejde. Virksomhedspraktikken er opdelt i to dele på henholdsvis 30 ECTS-point og 1-point. Afsluttende virksomhedspraktik (1-point) skal lære den studerende at arbejde udviklingsorienteret og problemløsende med professionen som maskinmester. Den studerende skal ved at drage sammenhænge mellem erfaringer og teoretisk viden kunne identificere og analysere emner, områder og problemstillinger, der er centrale i forhold til professionen som maskinmester. Praktikken skal føre til udveksling af 15

16 viden, færdigheder og værdier mellem uddannelse og profession/erhvervsliv samt etablering af netværk. Studerende optaget efter punkt 2, kap.2 får merit for første og andel del af praktikforløbet = 4-point. Bachelorprojekt: 1-point Den studerende skal lære at arbejde udviklingsorienteret med planlægning og gennemførelse af et projekt. Den studerende skal ved at drage sammenhænge mellem erfaringer, praktiske færdigheder og teoretisk viden kunne identificere og analysere problemstillinger, der er centrale i forhold til professionen som juniorofficer eller maskinmester. Den studerende skal tilegne sig en særlig indsigt i et emne, område eller problem og skal gennem projektarbejdet lære systematisk problemformulering og -behandling samt indsamling og analyse af datamateriale, herunder relevante resultater fra forskning og udvikling. 3.4 Tidsbegrænsning Uddannelsen skal være afsluttet inden for det antal år, der svarer til det dobbelte af den normerede uddannelsestid. Skolen kan, hvor særlige forhold betinger det, dispensere for ovenstående tidsfrister. 4. Uddannelsesforløb på FMS 4.1 Generelt Uddannelsen til maskinmester er på FMS opbygget i undervisningsemner, der hver for sig har som mål at give de studerende en helhed af faglige kvalifikationer inden for en nærmere fastsat tidsramme. Et undervisningsemne kan på FMS have et omfang af fra 5 til 30 ECTS-point. For hvert undervisningsemne er der udarbejdet en undervisningsvejledning, der oplyser om - undervisningsemnets formål og delmål - faglige emner i undervisningsemnet - forudsætninger for at følge undervisningsemnet - bedømmelsesform. Alle krav til forudsætninger, der er nævnt i undervisningsvejledningen af et undervisningsemne, skal være opfyldt, inden det pågældende undervisningsemne kan følges. De obligatoriske emner i bekendtgørelsen er på FMS opdelt i følgende undervisningsemner: Værkstedsskole 30 ECTS-point Værkstedsskoleprojekt 1-point Grundfag -point Termiske maskiner og anlæg er indeholdt i emnerne TM1-3 med en belastning på i alt 40 ECTS-point Elektriske og elektroniske maskiner, anlæg og udstyr er indeholdt i emnerne EL1 + EL2 + EL3AU med en belastning på i alt 4-point Procesanalyse og automation er indeholdt i emnerne PA1 + PA2 med en belastning på i alt 1-point 16

17 Management økonomi, ledelse og sikkerhed er indeholdt i emnet MAN med en belastning på i alt 1-point Administrativ ledelse ( AL ) på i alt -point ( dette undervisningsemne kan undlades hvis den studerende vælger de maritime valgfag ) 4.2 Uddannelsesforløbsplaner Fredericia Maskinmesterskole tilbyder 2 forskellige studieretninger: land-linje eller maritim-linje, hvor forskellen ligger i hvilke tilvalgsfag der tilbydes. 1. Maskinmester, land-linje. 2. Maskinmester, maritim-linje. 3. Aktiviteters normerede fordeling fremgår af efterfølgende Uddannelsesforløbsplaner: Semester V1 Uddannelsesforløbsplan for Maskinmester, land-linje Undervisningsemne og studiebelastning Værkstedsskole 30 ECTS (VS) V2 Værkstedsskole projekt (VSP) 1 Virksomhedspraktik (VP) 1 V3 Virksomhedspraktik (VP) 30 ECTS M1 EL1 TM1 Grundfag (GRF) M2 EL2 TM2 1 MAN PA1 M3 EL2 TM2 MAN PA1 M4 EL3AU TM3 VF PA2 M5 EL3AU TM3 VF AL M6 Virksomhedspraktik (AVP) 1 Bachelorprojekt (BCP) 1 Studerende optaget efter punkt 2, kap.2, får merit for V1, V2 og V3. 17

18 Semester V1 Uddannelsesforløbsplan for Maskinmester, maritim-linje Undervisningsemne og studiebelastning Værkstedsskole 30 ECTS (VS) V2 Værkstedsskole projekt (VSP) 1 Virksomhedspraktik (VP) 1 V3 Virksomhedspraktik (VP) 30 ECTS M1 EL1 TM1 Grundfag (GRF) M2 EL2 TM2 1 MAN PA1 M3 EL2 TM2 MAN PA1 M4 EL3AU TM3 MVF PA2 M5 EL3AU TM3 MVF +VF eller AL 1 M6 Virksomhedspraktik (AVP) 1 Bachelorprojekt (BCP) 1 Studerende optaget efter punkt 2, kap.2, får merit for V1, V2 og V3. Der er mellem maskinmesterskolerne i Danmark lavet aftale om, at det skal være muligt for en studerende at kunne fortage skoleskift efter følgende semestre: V1 V3 M1 M3 M5 5. Bedømmelse 5.1 Regler for eksamen/prøver Uddrag fra bekendtgørelsen : Ved bedømmelse forstås en absolut vurdering af, om deltageren har tilegnet sig den viden, de kompetencer og/eller færdigheder, der er fastlagt i uddannelsens formåls- og målbeskrivelser. 18

19 Ved en eksamen forstås en bedømmelse, der medregnes i det samlede og afsluttende eksamensresultat, og hvor der ved bedømmelsen medvirker censorer, som: 1) ikke er ansat af uddannelsesinstitutionen og 2) ikke har medvirket i uddannelsen af deltagerne til eksamen. Nedenstående er uddrag fra bekendtgørelse nr. 55 Stk. 3. Bachelorprojektet bedømmes ved en mundtlig eksamen, hvor der efterfølgende gives en samlet karakter for den skriftlige projektrapport samt den mundtlige præsentation. Stk. 4. Praktik bedømmes i fællesskab af en af uddannelsesinstitutionen udpeget vejleder og en af praktikvirksomheden udpeget kontaktperson eller vejleder. Der gives bedømmelsen godkendt/ikke godkendt. Stk. 5. I fagemnet Elektriske og elektroniske maskiner, anlæg og udstyr skal den studerende bestå en skriftlig og mundtlig eksamen samt en autorisationsprøve, hvor censor er beskikket af Sikkerhedsstyrelsen. Stk. 6. Ikke maritime valgfag og værkstedskoleundervisning kan bedømmes ved interne prøver. Stk. 7. Kurser, der indgår i et fagemne, skal bestås inden den afsluttende prøve i emnet. Der udstedes kursusbeviser i henhold til gældende bestemmelser for kurset. Stk. 8. Valgfag skal bedømmes i henhold til målbeskrivelsen for faget og fremgå af eksamensbeviset. Bedømmelsesmetoderne for undervisningsemnerne er valgt så det bedst muligt afspejler undervisningen og muliggør en bedømmelse af om og i hvilken grad de studerende opfylder undervisningsemnets formål og de, i den aktuelle situation, relevante mål. Desuden bedømmes det i hvilken grad de studerende opfylder de overordnede formål og mål for uddannelsen i forhold til det niveau, der kan forventes på det aktuelle uddannelsestrin. 5.2 Bedømmelsesformer på FMS Det skal sikres, at der foretages en individuel bedømmelse af de studerende. En eksamen/prøve skal derfor tilrettelægges som en individuel test. Der skal være sammenhæng mellem den valgte bedømmelsesform og mål for læringsudbytte for det enkelte fag/emne Bedømmelsesformer brugt på FMS: 1) skriftlig eksamen/prøve 2) mundtlig eksamen/prøve 3) projektrapport med mundtlig fremlæggelse og eksamination 4) Løbende bedømmelse, - godkendelse efter nærmere angivne kriterier for deltagelse i undervisningen 5) deltagelse i praktik med efterfølgende praktikrapport 6) kombinationer af ovenstående bedømmelsesformer (1 til 4). Bedømmelsesformen samt betingelser for at indstille sig til eksamen/prøve til det enkelte undervisningsemne fremgår af undervisningsvejledningen. Eventuel fælles bedømmelse med andre undervisningsemner fremgår af undervisningsvejledningen. Prøver/eksaminer bedømmes efter 7-trinsskallaen: 19

20 12: For den fremragende præstation, - denne karakter svarer til A på ECTS-skalaen. 10: For den fortrinlige præstation, - denne karakter svarer til B på ECTS-skalaen. 7: For den gode præstation, - denne karakter svarer til C på ECTS-skalaen. 4: For den jævne præstation, - denne karakter svarer til D på ECTS-skalaen. 02: For den tilstrækkelige præstation, - denne karakter svarer til E på ECTS-skalaen. 00: For den utilstrækkelige præstation, - denne karakter svarer til Fx på ECTSskalaen. -3: For den ringe præstation, - denne karakter svarer til F på ECTS-skalaen. Udover 7-trinsskalaen kan bedømmelsen Bestået/Ikke bestået (eller Godkendt/Ikke godkendt ) anvendes. På FMS benyttes bedømmelsen Bestået/Ikke bestået til alle interne prøver, og 7- trinsskalaen til alle eksamener. Der henvises i øvrigt til dokumentet : Eksamensvejledning på FMS som forefindes på skolens hjemmeside. Heri beskrives regler og retningslinjer omkring eksamensafholdelse herunder klagemuligheder. 5.3 Bedømmelsesoversigt Nedenstående viser i skemaform hvordan de enkelte undervisningsemner og fag bedømmes og hvor de ligger på studiet. Undervisnings Bedømmelsesform Bedømmelse Med Varighed Tilladte hjælpemidler Sem. Emne/Fag i snit V1 VS Intern praktisk Bestået/Ikke bestået Nej Ikke relevant prøve V2 VSP Intern prøve/ Skr. Bestået/Ikke bestået Nej Ikke relevant projekt V3 VP Intern prøve/ Godkendt/Ikke Nej Ikke relevant rapport, logbog godkendt TM1 Mdt. Eksamen Karakter Ja 30 min. forb. + Alle hjælpemidler 30 min. eks. Mdt. Eksamen + 30 min. forb. + Alle hjælpemidler GRFEN / Engelsk Skr. Eksamen Én gennemsnitskarakter på min. 02 Ja 30 min. eks. 3 timer Alle hjælpemidler, PC som skriveredskab M1 EL1 Skr. Intern prøve Bestået/Ikke bestået Nej 4 timer Alle hjælpemidler, PC som opslagsværk GRFME / Intern prøve / Bestået/Ikke bestået Nej Ikke relevant Metodelære rapport GRFFH / Skr. Intern prøve Bestået/Ikke bestået Nej Uden hjælpemidler Førstehjælp TM2 / Intern prøve / Bestået/Ikke bestået Nej Ikke relevant M2 Materialelære kursusarbejde EL2 Skr. Eksamen Karakter Ja 4 timer Alle hjælpemidler, PC som opslagsværk M3 TM2 Skr. Eksamen Karakter Ja 4 timer Alle hjælpemidler, PC som skriveredskab MAN Mdt. Eksamen, projekt Karakter Ja 20 min. fælles fremlæggelse, 15 Alle hjælpemidler, aktiv netværk min. individuel eks. PA1 Skr. Intern prøve Bestået/Ikke bestået Nej 4 timer Alle hjælpemidler minus PC TM2/ Vedligehold Intern prøve / rapporter Bestået/Ikke bestået Nej Ikke relevant 20

21 PA2 Mdt. Eksamen, projekt Karakter Ja 30 min. Alle hjælpemidler, aktiv netværk VF Afhængig af Afhængig af tilvalgsfag M4 tilvalgsfag MVF Mdt. Eksamen Karakter Ja Alle hjælpemidler, aktiv netværk MVF Skr. Eksamen Karakter Ja 4 timer Formelsamling, damptabeller og regnemaskine EL3AU Skr. Eksamen, Autorisation Karakter Ja 6 timer Alle hjælpemidler, PC som opslagsværk Mdt. Eksamen Karakter Ja 45 min., 24 t. forberedelse Alle hjælpemidler, aktiv netværk TM3 Skr. Eksamen Karakter Ja 3 timer Alle hjælpemidler, PC som skriveredskab M5 AL Skr. Eksamen Karakter Ja 3 timer Alle hjælpemidler, aktiv netværk VF Afhængig af Afhængig af tilvalgsfag tilvalgsfag MVF Mdt. Eksamen Karakter Ja Alle hjælpemidler, aktiv netværk MVF Skr. Eksamen Karakter Ja 4 timer Formelsamling, damptabeller og regnemaskine M6 BCP / Bachelorprojekt Mdt. Eksamen Karakter Ja Alle hjælpemidler, aktiv netværk Forklaring på forkortelser brugt i bedømmelsesoversigten : V1: VS (Værkstedsskole) V2: VSP (Værkstedsskoleprojekt) V3: VP (Virksomhedspraktik) M1: TM1 (Termiske maskiner og anlæg) GRFEN (Engelsk) GRFME (Metodelære) GRFFH (Førstehjælp) EL1 (Elektriske og elektroniske maskiner og udstyr) M2+M3: TM2 (Termiske maskiner og anlæg) MAN (Management) EL2 (Elektriske og elektroniske maskiner og udstyr) PA1 (Procesanalyse og automation) M4+5: 21 TM3 (Termiske maskiner og anlæg) EL3AU (Elektriske og elektroniske maskiner og udstyr - Autorisation) PA2 ( Procesanalyse og automation) VF (Tilvalgsfag land) AL (Administrativ ledelse) MVFSD (Maritim tilvalgsfag Skibs- og driftledelse) MVFMS (Maritim tilvalgsfag Sikkerhed, sundhed og miljø) M6: AVP (Afsluttende virksomhedspraktik) BCP (Bachelorprojekt) 5.4 Beståelseskrav Hvis der er beståelseskrav ved en eksamen, prøve eller en standpunktsbedømmelse, er kravet opfyldt, hvis den uddannelsessøgende opnår mindst karakteren 02 eller bedømmelsen Bestået.

22 Indgår der delkarakterer, er ovennævnte krav opfyldt, hvis gennemsnittet er mindst 02.. Kravet om et gennemsnit på mindst 2,0 kan ikke opfyldes ved afrunding. Den enkelte delkarakter skal være minimum 02. Der skal være opnået Bestået ved alle prøver mv., hvor bedømmelsen Bestået/Ikke bestået er anvendt. Der kan endvidere i reglerne for den enkelte uddannelse være fastsat krav om, at der ved en eller flere prøver mv., som indgår i gennemsnittet, skal være opnået mindst en bestemt karakter i skalaen. Bekendtgørelsens bestemmelser om bedømmelsen Bestået/Ikke bestået finder tilsvarende anvendelse ved bedømmelsen Godkendt/Ikke godkendt. 5.5 Reeksamen Retningslinjer for Reeksamen og tidsfrister på FMS. (Gældende fra eksamenstermin juni 2010) Der vil på FMS være mulighed for reeksamen i følgende Undervisningsemner: M1 M3 M4 M5 M6 TM1 TM2 PA2 EL3AU BCP GRFEN / Engelsk EL2 TM3 EL1 MAN AL PA1 Opnår en studerende karakteren 00 i èn eksamen på et semester gives der mulighed for en reeksamen. Opnår en studerende karakteren 00 i mere end én eksamen på et semester skal semesteret tages om. Opnår en studerende karakteren -03 i én eller flere eksamener på et semester skal semesteret tages om. Der arrangeres reeksamen i alle valgfag. Det er en betingelse for deltagelse i reeksaminationen at den studerende har deltaget i den ordinære eksamen og fået en bedømmelse eller, at man kan dokumentere sygdom. Den studerende skal senest ved afslutningen af den ordinære eksamensperiode søge vejledning hos skolens undervisningsansvarlige pt. rektor, med henblik på at afklare hvilke læringsaktiviteter, der er nødvendige for at det er sandsynligt at eksamen kan bestås ved reeksaminationen. Der ydes 2 timers vejledning fra en af skolens undervisere inden reeksamen. Tilmelding til en reeksamen skal være undervisningsansvarlig i hænde senest 2 dage efter den studerende har modtaget sin sidste karakter i den ordinære eksamensperiode. Skolen kan med begrundelse afslå en studerendes anmodning om deltagelse i en reeksamination. 22

23 Som hovedregel skal bedømmelsesformen ved en reeksamen være den samme som ved den ordinære prøve, men skolen har dog mulighed for at afholde mundtlige prøver i stedet for skriftlige. Reeksamen planlægges til at ligge ca. 14 dage inde i det næstfølgende semester. Består man ikke en reeksamen skal den studerende tage semesteret om. Undervisningsemner der er bestået kan ikke tages om. En Reeksamen tæller som et prøveforsøg. Der er ikke mulighed for reeksamen i interne prøver, undtagen i EL1 og PA1. Består man ikke en intern prøve skal det fremgå af Undervisningsvejledning og Undervisningsplan hvilken konsekvens dette har for den studerende. Skolen kan med begrundelse afvige fra ovenstående retningslinjer. En studerende kan højest gå til prøve i det samme undervisningsemne 3 gange. I tilfælde af usædvanlige forhold kan der dispenseres herfor. 5.6 Interne prøver Regler vedrørende interne prøver på FMS. Ved en intern prøve er der ikke krav om censor. Det skal fremgå af Undervisningsvejledning og Undervisningsplan om et undervisningsemne eller fag bedømmes vha. en intern prøve. Der er ikke mulighed for reeksamen i interne prøver, undtagen i EL1 og PA1. Bedømmelsen til en intern prøve skal altid være Bestået / Ikke bestået. Opnås standpunktet Ikke bestået skal konsekvensen heraf klart fremgå af Undervisningsvejledning og Undervisningsplan. På FMS er der indlagt følgende Interne prøver på den nye uddannelse efter juli Semester : GRFFH / Førstehjælp, GRFME / Metodelære og ELl 2. Semester : TM2 / Materiale og styrkelære 3. Semester : PA1 og TM2 / Vedligeholdsteknik Opnås standpunktet Ikke bestået i EL1 eller PA1 kan den studerende indstille sig til en reeksamen på samme vilkår som gælder for eksamener på FMS. 6. Meriteringsbestemmelser Nedenstående er kopieret direkte fra eksamensbekendtgørelsen.. 23 Merit 31. Søfartsstyrelsen kan fastsætte generelle regler om meritgodkendelse af uddannelser eller dele af uddannelser. 32. Studerende kan opnå merit efter ansøgning, hvor det godtgøres, at de krævede kvalifikationer er dokumenteret på baggrund af en anerkendt uddannelse. For at få merit skal

24 ansøgeren dokumentere, at vedkommende har opnået karakteren 02 eller derover eller karakteren»bestået«på samme eller højere niveau end den uddannelse eller dele af den uddannelse, der søges merit til. Stk. 2. Kvalifikationer, som er opnået ved andet end anerkendt uddannelse for eksempel ved erhvervserfaring, kan kun opnå meritgodkendelse gennem realkompetencevurdering, herunder evt. aflæggelse af prøve eller eksamen. 33. Meritgodkendelse af danske uddannelser eller dele heraf afgøres af uddannelsesinstitutionen. Stk. 2. Meritgodkendelse af udenlandske uddannelser eller dele heraf kan kun afgøres af Søfartsstyrelsen. 34. Merit medfører, at studerende bliver fritaget for undervisningen samt bedømmelse, herunder prøver og eksamener, i de uddannelsesmål, der gives merit til. Stk. 2. Uddannelsesinstitutionen kan bestemme, at en studerende skal deltage i undervisningen, selv om den pågældende opfylder visse af målene i undervisningsplanen. Dette kan kun ske, hvis det af institutionens undervisningsplanlægning fremgår, at målene indgår som en del af et tværfagligt fag, emne eller modul i uddannelsen, som har til formål at give den studerende en tværgående forståelse af uddannelsens teoretiske og praktiske dele. Stk. 3. Den studerende fritages for bedømmelse iht. stk. 2, med mindre der er tale om en integreret prøve, hvor det ikke er muligt at adskille mål fra hinanden. 35. Der kan ikke udstedes bevis for en maritim uddannelse på baggrund af uddannelse, der udelukkende er opnået fra undervisning eller eksamen i henhold til bestemmelserne om en anden uddannelse. Yderligere bestemmelser: Studerende, der har gennemført én af de i bekendtgørelse nr af 22. december 2006 bilag 1 nævnte uddannelser fritages for værkstedsskolen, værkstedsskoleprojekt samt virksomhedspraktik.. Øvrige personer, der har gennemført en erhvervsuddannelse eller har relevant erhvervserfaring af mindst 2 års varighed, kan efter skolens afgørelse ud fra en realkompetencevurdering tildeles merit for hele eller dele af værkstedsskoleundervisningen og virksomhedspraktikken. Den studerende skal dog under alle omstændigheder i praktik svarende til mindst 1-point, som skal gennemføres i slutningen af uddannelsen. Videregående tekniker- og ingeniøruddannelser Studerende med en videregående teknikeruddannelse eller ingeniøruddannelse, der opfylder studiets teoretiske adgangskrav, får meriteret deres uddannelse svarende til èt eller to semesters teorifag samt maskinmesterpraktikken, i alt 1 til 1½ års merit. Hvilke studieenheder og moduler, der meriteres, vurderes individuelt. Studerende fra andre læreanstalter Studerende, der har bestået studieemner ved en dansk videregående uddannelsesinstitution, kan efter individuel ansøgning til institutionen opnå merit for de studieemner, der er relevante for uddannelsen til maskinmester. 24

25 7. Titel og udstedelse af diplom. Dimittender, der har gennemført studiet efter denne studieordning, er berettiget til at anvende titlen Maskinmester, Professionsbachelor i maritim og maskinteknisk ledelse og drift. Betegnelsen på engelsk er Marine Engineer, Bachelor of Technology Management and Marine Engineering. FMS udsteder et diplom der indeholder følgende oplysninger: Den færdiguddannedes navn og cpr.nr. eller anden tilsvarende identifikation. Uddannelsens betegnelse og hjemmel. De enkelte uddannelseselementer, for videregående uddannelser angivet i ECTSpoint. De uddannelseselementer, der er aflagt eksamen i, med angivelse af de opnåede bedømmelser og for hver karakter efter 7-trinskalen tilføjes det bogstav fra ECTSskalaen, som svarer til den pågældende karakter. De på anden vis dokumenterede uddannelseselementer. Meritoverførte prøver, eventuelt med angivelse af de opnåede bedømmelser som Bestået, Godkendt eller en karakter efter 7-trinsskalaen. Eksamenssproget, hvis prøven er aflagt på et fremmedsprog bortset fra norsk og svensk. Den betegnelse uddannelsen giver den færdiguddannede ret til på dansk og engelsk. Ved afbrudt uddannelse udsteder FMS bevis for beståede studieenheder. 8. Studieordningens ikrafttræden Denne version 4 af studieordningen har virkning fra februar 2010 og er en opdatering af oprindelig studieordning fra august

Ny Studieordning for Maskinmesteruddannelsen (professionsbachelor) Fredericia Maskinmesterskole Frederica College of Marine and Technical Engineering.

Ny Studieordning for Maskinmesteruddannelsen (professionsbachelor) Fredericia Maskinmesterskole Frederica College of Marine and Technical Engineering. Ny Studieordning for Maskinmesteruddannelsen (professionsbachelor) Fredericia Maskinmesterskole Frederica College of Marine and Technical Engineering. Gældende for studerende på M1og M2 med studiestart

Læs mere

Udarbejdet af: PS-LJP-KMA

Udarbejdet af: PS-LJP-KMA Side1af 5 : 1. Formål Uddannelsen i Valgfaget, Energi- og vedligeholdsoptimering (OP) skal danne grundlag for maskinmesterens virke som fremtidens leder. Fagene indenfor valgfaget OP skal give den studerende

Læs mere

Kontrakt om Professionspraktik

Kontrakt om Professionspraktik Kontrakt om Professionspraktik Denne kontrakt er indgået mellem Fredericia Maskinmesterskole, den studerende og virksomheden, hvor den studerende er i bachelorpraktik. Fredericia Maskinmesterskole Købmagergade

Læs mere

Udarbejdet af: PS. Ingen specielle forudsætninger. Semestrene tages i rækkefølge.

Udarbejdet af: PS. Ingen specielle forudsætninger. Semestrene tages i rækkefølge. Ledelse, LED Side1af 8 1. Formål Uddannelsen i ledelse skal danne grundlag for maskinmesterens virke som fremtidens leder. Fagene indenfor fagemnet ledelse skal give den studerende de nødvendige kvalifikationer

Læs mere

Udarbejdet af: PS-JFM-HSP

Udarbejdet af: PS-JFM-HSP Management, MAN Side1af 6 1. Formål Uddannelsen i ledelse skal danne grundlag for maskinmesterens virke som fremtidens leder. Emnerne indenfor undervisningsemnet Management skal give den studerende en

Læs mere

Studieordning. for. Professionsbacheloruddannelsen i maskinteknisk ledelse og drift. (Maskinmesteruddannelsen) SIMAC

Studieordning. for. Professionsbacheloruddannelsen i maskinteknisk ledelse og drift. (Maskinmesteruddannelsen) SIMAC Studieordning for Professionsbacheloruddannelsen i maskinteknisk ledelse og drift (Maskinmesteruddannelsen) SIMAC Version 2.0, november 2009 Indhold: Formål:... 3 Grundlag:... 3 Adgangskrav:... 4 Undervisningsprincipper:...

Læs mere

STUDIEORDNING for. Maskinmesteruddannelsen

STUDIEORDNING for. Maskinmesteruddannelsen STUDIEORDNING for uddannelsen Professionsbacheloruddannelsen i maritim og maskinteknisk ledelse drift BTecMan & MarEng Version 1 (ny bekendtgørelse 22/12/2012) januar 2013 Indholdsfortegnelse FORORD...

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen i datalogi (eng. Computer Science)

Studieordning for bacheloruddannelsen i datalogi (eng. Computer Science) Studieordning for bacheloruddannelsen i datalogi (eng. Computer Science) Vedtaget af Datalogisk Studienævn 2004-09-21 De overordnede bestemmelser, der danner ramme for denne studieordning, er fastlagt

Læs mere

STUDIEORDNING. for. Skibsassistentuddannelsens afslutningskursus

STUDIEORDNING. for. Skibsassistentuddannelsens afslutningskursus STUDIEORDNING for Skibsassistentuddannelsens afslutningskursus Version 2 August 2013 Gældende for studerende med studiestart fra og med august 2013 Indhold Forord.... 3 Uddannelsens mål.... 3 Formål....

Læs mere

Maskinmester uddannelsen. Professionsbachelor i maritim og maskinteknisk ledelse og drift Bachelor of technology management and marine engineering

Maskinmester uddannelsen. Professionsbachelor i maritim og maskinteknisk ledelse og drift Bachelor of technology management and marine engineering Vil du have... En bred teknisk uddannelse Høj faglighed og fællesskab Klassebaseret undervisning Afprøve teorier i praksis Jobmuligheder hele livet Lav ledighed og god løn...så læs videre Det betaler sig!

Læs mere

PROFESSIONSBACHELOR I MASKINTEKNISK LEDELSE OG DRIFT

PROFESSIONSBACHELOR I MASKINTEKNISK LEDELSE OG DRIFT PROFESSIONSBACHELOR I MASKINTEKNISK LEDELSE OG DRIFT PROJEKTLEDER ENERGIRÅDGIVER MILJØKONSULENT UDVIKLINGSINGENIØR DRIFTSLEDER VEDLIGEHOLDELSESCHEF MASKINCHEF SALGSINGENIØR MASKINMESTERUDDANNELSEN F R

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

Bekendtgørelse om Forsvarets masteruddannelse i militære studier

Bekendtgørelse om Forsvarets masteruddannelse i militære studier Bekendtgørelse om Forsvarets masteruddannelse i militære studier I medfør af 8 a i lov nr. 122 af 27. februar 2001 om Forsvarets formål, opgaver og organisation m.v., som ændret ved lov nr. 568 af 9. juni

Læs mere

Studieordning for uddannelsen til professionsbachelor i tekstildesign, - håndværk og formidling

Studieordning for uddannelsen til professionsbachelor i tekstildesign, - håndværk og formidling Studieordning for uddannelsen til professionsbachelor i tekstildesign, - håndværk og formidling August 2011 Studieordning for uddannelsen til professionsbachelor i tekstildesign, - håndværk og formidling.

Læs mere

Studieordning for kandidattilvalg i Music/Arts Management, 2008-ordningen

Studieordning for kandidattilvalg i Music/Arts Management, 2008-ordningen Skabelon for Studieordning for kandidattilvalg i Music/Arts Management, 2008-ordningen Curriculum for Elective Studies within a Master s Programme in Music/Arts Management The 2008 Curriculum Det Humanistiske

Læs mere

Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse (AK) inden for kommunikationsteknik og elektronik

Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse (AK) inden for kommunikationsteknik og elektronik Side 1 af 9 Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse (AK) inden for kommunikationsteknik og elektronik BEK nr 643 af 30/06/2000 (Gældende) LOV Nr. 1115 af 29/12/1997 Lovgivning som forskriften vedrører

Læs mere

Studieordning for diplomuddannelse i informationssøgning og vidensorganiserende systemer indenfor ABM-området og offentlig forvaltning

Studieordning for diplomuddannelse i informationssøgning og vidensorganiserende systemer indenfor ABM-området og offentlig forvaltning Studieordning for diplomuddannelse i informationssøgning og vidensorganiserende systemer indenfor ABM-området og offentlig forvaltning København, december 2007 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Formål...

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 12 beskrivelsen... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

SEMESTERORIENTERING FOR 6. SEMESTER

SEMESTERORIENTERING FOR 6. SEMESTER SEMESTERORIENTERING FOR 6. SEMESTER Produktudvikling og Teknisk integration Uddannelsen til professionsbachelor Horsens August 2014 Indhold Uddannelsens formål...3 Uddannelsens indhold og forløb...3 Indhold

Læs mere

Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse (AK) inden for energiinstallation

Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse (AK) inden for energiinstallation Side 1 af 9 Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse (AK) inden for energiinstallation BEK nr 639 af 30/06/2000 (Gældende) LOV Nr. 1115 af 29/12/1997 Lovgivning som forskriften vedrører Senere ændringer

Læs mere

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til køletekniker

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til køletekniker BEK nr 328 af 27/03/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 24. juli 2015 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 007.65T.541 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i. It, Kommunikation og Organisation. cand.it. ITKO

Studieordning for kandidatuddannelsen i. It, Kommunikation og Organisation. cand.it. ITKO Studieordning for kandidatuddannelsen i It, Kommunikation og Organisation cand.it. ITKO Handelshøjskolen, Aarhus Universitet Syddansk Universitet i Odense Denne studieordning er udarbejdet på baggrund

Læs mere

Danskfagligt projektorienteret

Danskfagligt projektorienteret Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i Danskfagligt projektorienteret forløb 2014-ordningen Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold

Læs mere

11. Deltagelsespligt og modulrækkefølge Den studerende skal deltage i de fastlagte og målrettede teoretiske undervisnings- og vejledningsforløb rettet mod modulernes tema og centrale fagområder med henblik

Læs mere

Retningslinjer for praktikperioden på laborantuddannelsen - Laborant AK

Retningslinjer for praktikperioden på laborantuddannelsen - Laborant AK Side 1 af 11 Rammer Retningslinjer for praktikperioden på laborantuddannelsen - Laborant AK Efter laborantuddannelsens 3. semester skal den studerende i praktik. Praktikken foregår i en virksomhed jf.

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Kandidatuddannelsen cand.musicae (musiker) 1. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Kandidatuddannelsen

Læs mere

Bekendtgørelse om Forsvarets militære diplomuddannelse

Bekendtgørelse om Forsvarets militære diplomuddannelse Bekendtgørelse om Forsvarets militære diplomuddannelse I medfør af 8 a i lov nr. 122 af 27. februar 2001 om Forsvarets formål, opgaver og organisation m.v., som ændret ved lov nr. 568 af 9. juni 2006 og

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i Matematik-Økonomi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012)

Studieordning for kandidatuddannelsen i Matematik-Økonomi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) DET NATUR- OG BIOVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Studieordning for kandidatuddannelsen i Matematik-Økonomi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) De overordnede bestemmelser,

Læs mere

Studieordning for IT-Teknolog uddannelsen

Studieordning for IT-Teknolog uddannelsen ERHVERVSAKADEMI DANIA Studieordning for IT-Teknolog uddannelsen Fælles del 0 INDHOLD INDHOLD.... Uddannelsens struktur... 2 2. Uddannelsens kerneområder... 2 2. Kerneområdet Elektroniske systemer (fælles

Læs mere

Hold: 1. semester Forår 2011. 80 lektioner. En del af lektionerne vil foregå som selvstændigt projektarbejde.

Hold: 1. semester Forår 2011. 80 lektioner. En del af lektionerne vil foregå som selvstændigt projektarbejde. Fredericia Maskinmesterskole Undervisningsplan Side 1 af 6 Lektionsantal: 80 lektioner. En del af lektionerne vil foregå som selvstændigt projektarbejde. Uddannelsesmål: Den studerende skal vide hvordan

Læs mere

Lene Stampe Thomsen. 1999: Skibsofficersstuderende ved A.P. Møller Mærsk 2003: Juniorofficer 2006: Seniorofficer 2007: Studievejleder på SIMAC

Lene Stampe Thomsen. 1999: Skibsofficersstuderende ved A.P. Møller Mærsk 2003: Juniorofficer 2006: Seniorofficer 2007: Studievejleder på SIMAC Lene Stampe Thomsen 1999: Skibsofficersstuderende ved A.P. Møller Mærsk 2003: Juniorofficer 2006: Seniorofficer 2007: Studievejleder på SIMAC Uddannelser på SIMAC: Skibsofficersuddannelsen Maskinmesteruddannelsen

Læs mere

STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001. med korrektioner 2007

STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001. med korrektioner 2007 STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001 med korrektioner 2007 Indhold 1. Bekendtgørelsesgrundlag...2 2. Studienævns- og fakultetstilhørsforhold...2 3. Adgangskrav og forudsætninger...2

Læs mere

Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i. It og sprog, 2013-ordningen

Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i. It og sprog, 2013-ordningen Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i It og sprog, 2013-ordningen Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel,

Læs mere

Masteruddannelse ved Det Teologiske Fakultet. 2009 retningslinjer

Masteruddannelse ved Det Teologiske Fakultet. 2009 retningslinjer d e t t e o l o g i s k e f a k u lt e t kø b e n h av n s u n i v e r s i t e t Masteruddannelse ved Det Teologiske Fakultet 2009 retningslinjer Foto: Bettina Hovgaard-Schulze Layout: Grafisk Kommuniation/Det

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i Jura (Cand.jur.)

Studieordning for kandidatuddannelsen i Jura (Cand.jur.) Årgang: 2005 Siden er sidst opdateret: 8. maj 2007 Side 1 af 9 sider Studieordning for kandidatuddannelsen i Jura (Cand.jur.) Årgang: 2005 Siden er sidst opdateret: 8. maj 2007 Side 2 af 9 sider Denne

Læs mere

Arkæologisk feltarbejde, dokumentation og analyse,

Arkæologisk feltarbejde, dokumentation og analyse, D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Studieordning for tilvalget på kandidatniveau i Arkæologisk feltarbejde, dokumentation og analyse, 2015-ordningen

Læs mere

Det Humanistiske Fakultetssekretariat Ledelsessekretariatet

Det Humanistiske Fakultetssekretariat Ledelsessekretariatet Det Humanistiske Fakultetssekretariat Ledelsessekretariatet OKJ J.nr. Dok. Ore\kult\fleksmasterkult Den 27. februar 2006 2. udkast skal vi undlade at kalde det stud.ordning FLEKSIBEL MASTER FRA DET HUMANISTISKE

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelse i Erhvervsøkonomi og Jura HA(jur.)

Studieordning for bacheloruddannelse i Erhvervsøkonomi og Jura HA(jur.) SYDDANSK UNIVERSITET DET SAMFUNDSVIDENSKABELIGE FAKULTET Studieordning for bacheloruddannelse i Erhvervsøkonomi og Jura HA(jur.) Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Ministeriet for Videnskab,

Læs mere

7-trinsskalaen. Indholdsfortegnelse. Introduktion

7-trinsskalaen. Indholdsfortegnelse. Introduktion 7-trinsskalaen Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...1 Introduktion...1 7-trinsskalaen...3 Anvendelsen af 7-trinsskalaen...4 Overgangsordningen...5 Referencer...6 Introduktion Regeringen har besluttet,

Læs mere

Studieordning. for. Professionsbacheloruddannelsen i maskinteknisk ledelse og drift. (Maskinmesteruddannelsen)

Studieordning. for. Professionsbacheloruddannelsen i maskinteknisk ledelse og drift. (Maskinmesteruddannelsen) Studieordning for Professionsbacheloruddannelsen i maskinteknisk ledelse og drift (Maskinmesteruddannelsen) Version 2.50 af 26. januar 2015 Version 2.50 af 26. januar 2015 Side 1 af 24 Studieordning for

Læs mere

Tillæg til studieordning for professionsbachelor i optometri. KEA, august 2014.

Tillæg til studieordning for professionsbachelor i optometri. KEA, august 2014. Tillæg til studieordning for professionsbachelor i optometri. KEA, august 2014. Indholdsfortegnelse 1. Rammer for tillægget til studieordningen... 3 1.1. Overgangsordninger... 3 2. Prøver og eksamen på

Læs mere

AFSNIT 9. Afsnit 9: Modulbeskrivelser og undervisningsplaner

AFSNIT 9. Afsnit 9: Modulbeskrivelser og undervisningsplaner AFSNIT 9 Afsnit 9: Modulbeskrivelser og undervisningsplaner 9.1.0 Studieordning aug 07 9.1.1 BM1 AS Autogen-svejs 9.1.2 BM1 DR Drejning 9.1.3 BM1 FR Fræsning 9.1.4 BM1 GS Grundlæg skruestiksarb 9.1.5 BM1

Læs mere

STUDIEORDNING for Teknologisk Diplomuddannelse i Operations og Supply Chain Management Gældende pr. 01.07.2015

STUDIEORDNING for Teknologisk Diplomuddannelse i Operations og Supply Chain Management Gældende pr. 01.07.2015 STUDIEORDNING for Teknologisk Diplomuddannelse i Operations og Supply Chain Management Gældende pr. 01.07.2015 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Uddannelsens formål 3. Uddannelsens varighed 4. Uddannelsens

Læs mere

Studieordning Diplomingeniør i Materialeteknologi

Studieordning Diplomingeniør i Materialeteknologi Studieordning Diplomingeniør i Materialeteknologi December 2011 Indholdsfortegnelse Indledning 1. Uddannelsens navn og dimittendernes titel 2. Uddannelsens formål 2.1 Målet med Uddannelsen 3. Uddannelsens

Læs mere

Fællesbestemmelser for uddannelserne ved Arkitektskolen Aarhus

Fællesbestemmelser for uddannelserne ved Arkitektskolen Aarhus Fællesbestemmelser for uddannelserne ved Arkitektskolen Aarhus Gældende fra 1. september 2014 Arkitektskolen Aarhus. Juni 2014 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Formål... 2 Adgang og indskrivning...

Læs mere

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til mediegrafiker

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til mediegrafiker BEK nr 462 af 14/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 21. april 2015 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 007.55T.541 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014

Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014 Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014 1. Bekendtgørelsesgrundlag Master of Business Administration (MBA), er tilrettelagt med udgangspunkt

Læs mere

Digital konceptudvikling PBA

Digital konceptudvikling PBA Erhvervsakademi Sjælland Studieordning Digital konceptudvikling PBA August 2015 Indhold Studieordningensfællesdel...4 Uddannelsensnavnogdimittendernestitel...4 Adgangtiluddannelsen...4 Fagligekriterierforudvælgelseafansøgere...4

Læs mere

Studieordning for tilvalg på bachelorniveau i Marketing, Branding og Kommunikation

Studieordning for tilvalg på bachelorniveau i Marketing, Branding og Kommunikation Studieordning for tilvalg på bachelorniveau i Marketing, Branding og Kommunikation Odense 2009, 1 af 20 Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings

Læs mere

Kapitel 8 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for den tekniske diplomuddannelse AUTOMATION

Kapitel 8 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for den tekniske diplomuddannelse AUTOMATION Kapitel 8 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for den tekniske diplomuddannelse i AUTOMATION Diploma of Engineering in Control Engineering Studiestart september 2010, Version 1.0 Studieordningen

Læs mere

ECTS-point. Hvad er ECTS? Betyder ECTS, at uddannelsen er godkendt? Giver ECTS-point merit?

ECTS-point. Hvad er ECTS? Betyder ECTS, at uddannelsen er godkendt? Giver ECTS-point merit? ECTS-point Hvad er ECTS? Betyder ECTS, at uddannelsen er godkendt? Giver ECTS-point merit? ECTS betyder European Credit Transfer and Accumulation System, og det er et internationalt pointsystem, som angiver

Læs mere

Lederens retorik - troværdig og overbevisende kommunikation

Lederens retorik - troværdig og overbevisende kommunikation Lederens retorik - troværdig og overbevisende kommunikation Efter- og Videreuddannelse 2012/2013 Lederens retorik troværdig og overbevisende kommunikation Mange mennesker opfatter kommunikation som en

Læs mere

Social- og Sundhedsskolen Esbjerg

Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Den lokale undervisningsplan for Grundforløbet Afsnit 2 og 3 Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Gældende fra den 1. januar 2013 Indhold 2.0 Indgangen Sundhed, omsorg og pædagogik... 1 2.1 Praktiske oplysninger...

Læs mere

Skagen Skipperskole maritim viden. Maritim Uddannelse

Skagen Skipperskole maritim viden. Maritim Uddannelse Skagen Skipperskole maritim viden Maritim Uddannelse Velkommen til Skagen Skipperskole På Skagen Skipperskole uddanner vi, som de eneste i landet, både navigatører til fiskeri- samt handelsflåden. I dette

Læs mere

<> STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT. Linjen i <<...>> VED <> i IT-VEST SAMARBEJDET

<<Institutionens logo>> STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT. Linjen i <<...>> VED <<INSTITUTIONENS NAVN>> i IT-VEST SAMARBEJDET STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT Linjen i VED i IT-VEST SAMARBEJDET FÆLLES SKABELON 1. april 2015 1 Generel del af studieordning for masteruddannelsen

Læs mere

VEJLEDNING FOR. Professionspraktik og Bachelorprojekt for 9. semester

VEJLEDNING FOR. Professionspraktik og Bachelorprojekt for 9. semester VEJLEDNING FOR Professionspraktik og Bachelorprojekt for 9. semester Side 1 af 19 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Definitioner... 3 3. Uddannelsesforløb... 4 3.1 Afsluttende praktikperiode (professionspraktik)...

Læs mere

Uddannelse til professionsbachelor inden for offshore

Uddannelse til professionsbachelor inden for offshore Uddannelse til professionsbachelor inden for offshore Akkreditering af ny uddannelse Journalnummer 2008-543/JBH DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Uddannelse til professionsbachelor inden for offshore Akkreditering

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 10. Akut og kritisk syge patienter/borgere. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 10. Akut og kritisk syge patienter/borgere. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 10 Akut og kritisk syge patienter/borgere Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 10 beskrivelsen... 3 Modul 10 Akut

Læs mere

Studieordning for uddannelse i musikalsk akkompagnement til dans MAD

Studieordning for uddannelse i musikalsk akkompagnement til dans MAD Studieordning for uddannelse i musikalsk akkompagnement til dans MAD Forsøgsordning 2008-2010 & 2010-2012 1 Indholdsfortegnelse Forord.side 3 Formål.side 4 Adgangskrav, ansøgning og optagelse.side 5 Uddannelsens

Læs mere

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point)

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Studievejledning studiestart uge 5 2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Bekendtgørelse om uddannelse ved Den Danske Scenekunstskole

Bekendtgørelse om uddannelse ved Den Danske Scenekunstskole Bekendtgørelse om uddannelse ved Den Danske Scenekunstskole I medfør af 9, stk. 2, 12, stk. 1 og 2, 17 stk. 4, 21, stk. 2 og 22, stk.1 i lov nr. 1362 af 16. december 2014 om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner

Læs mere

Gastekniske uddannelser Krav, kompetencer, muligheder

Gastekniske uddannelser Krav, kompetencer, muligheder Krav, kompetencer, muligheder ERFA-Konference gasfyrede anlæg Byggecentrum Middelfart Den 30. & 31. august 2007 Nils Lygaard TEKNIQ 1 Gastekniske uddannelser Oversigt» - Installatør AK / Gas-, vand- og

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til skorstensfejer

Uddannelsesordning for uddannelsen til skorstensfejer Uddannelsesordning for uddannelsen til skorstensfejer Udstedelsesdato: 19. juni 2008 Udstedt af det faglige udvalg for skorstensfejer-uddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr. 144 af 29. februar 2008

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013 UNI C Statistik & Analyse har opgjort årets eksamensresultater for de gymnasiale uddannelser i dette notat. Eksamensresultatgennemsnittene er desuden

Læs mere

Hvad kræves der for at undervise på EUX?

Hvad kræves der for at undervise på EUX? 27. marts 2014 Hvad kræves der for at undervise på EUX? Først til efteråret kender vi det præcise indhold af den nye EUX og hvilke krav, der stilles til at undervise på den. Derfor er det vanskeligt for

Læs mere

Uddannelsen til professionsbachelor i maskinteknisk ledelse og drift ved Århus Maskinmesterskole i Århus

Uddannelsen til professionsbachelor i maskinteknisk ledelse og drift ved Århus Maskinmesterskole i Århus Uddannelsen til professionsbachelor i maskinteknisk ledelse og drift ved Århus Maskinmesterskole i Århus Akkreditering af eksisterende uddannelsesudbud Indstilling til Akkrediteringsrådet Maj 2010 Journalnummer

Læs mere

1. Indledning. 2. Eksamensterminer. 3. Indstilling, genindstilling og framelding til prøver

1. Indledning. 2. Eksamensterminer. 3. Indstilling, genindstilling og framelding til prøver 18. Eksamensbestemmelser for læreruddannelsen ved UC Lillebælt - Læreruddannelsen i Jelling gældende for årgang 2006 og tidligere årgange (gammel læreruddannelse) 18. Eksamensbestemmelser for læreruddannelsen

Læs mere

Studieordning. HD 1. del

Studieordning. HD 1. del Studieordning HD 1. del Denne studieordning for 1. del af HD-uddannelsen er fastsat af Studieledelsen for HDuddannelsen ved Handelshøjskolen, Aarhus Universitet og godkendt af prodekan for uddannelse.

Læs mere

Opsamling på spørgsmål fra euv-seminarer den 4. og 6. maj 2015

Opsamling på spørgsmål fra euv-seminarer den 4. og 6. maj 2015 Opsamling på spørgsmål fra euv-seminarer den 4. og 6. maj 2015 Det skal indledningsvist præciseres, at når en euv gennemføres med eux, så vil skoleundervisningen i hovedforløbet ikke være et afkortet for

Læs mere

Studieordning for finansbachelor 2012-2016. Professionsbacheloruddannelse i Finans Bachelor of Financial Management and Services

Studieordning for finansbachelor 2012-2016. Professionsbacheloruddannelse i Finans Bachelor of Financial Management and Services Studieordning for finansbachelor 2012-2016 Professionsbacheloruddannelse i Finans Bachelor of Financial Management and Services Version 1.1 Revideret 04. februar 2014 Studieordningen gælder for studerende

Læs mere

Velfærdsteknologi i praksis

Velfærdsteknologi i praksis AKADEMIUDDANNELSE Velfærdsteknologi i praksis En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik Uddannelsen henvender sig især til ansatte inden for social-og sundhedområdet og det

Læs mere

Ledelse Kompetencer i maskinmesteruddannelsen

Ledelse Kompetencer i maskinmesteruddannelsen Ledelse Kompetencer i maskinmesteruddannelsen Niels Haastrup, LMM, Skibsofficer Lektor, Fredericia Maskinmesterskole Ledelse i maskinmesteruddannelsen Ledelsesfag, samlet set, dækker 20 ECTS af i alt 180

Læs mere

Studieordning for Bacheloruddannelsen i billedkunst (BFA) ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne

Studieordning for Bacheloruddannelsen i billedkunst (BFA) ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne Studieordning for Bacheloruddannelsen i billedkunst (BFA) ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne Indhold Studieordning for Bacheloruddannelsen i billedkunst (BFA) ved Det Kongelige

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til Flymekaniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til Flymekaniker Uddannelsesordning for uddannelsen til Flymekaniker 1. Ikrafttrædelsesdato: 1. august 2015 Udstedt af Metalindustriens uddannelsesudvalg i henhold til bekendtgørelse nr. [x] af [dato] om uddannelsen til

Læs mere

For dig med mindst fem års erfaring med pædagogisk arbejde

For dig med mindst fem års erfaring med pædagogisk arbejde merituddannelsen til pædagog - færøerne MOD For dig med mindst fem års erfaring med pædagogisk arbejde WWW.UCC.DK/meritpædagog 1 merituddannelse til pædagog - på færøerne Vi har tilrettelagt en professionsbacheloruddannelse

Læs mere

Virksomhedspraktik (praktikophold) Professionsbachelor i Engelsk og IT-baseret markedskommunikation

Virksomhedspraktik (praktikophold) Professionsbachelor i Engelsk og IT-baseret markedskommunikation Virksomhedspraktik (praktikophold) Professionsbachelor i Engelsk og IT-baseret markedskommunikation marts 2011 S Y D D A N S K U N I V E R S I T E T INDLEDNING Professionsbacheloruddannelsen i Engelsk

Læs mere

Revisionsnummer: 4 15.06.2010. Udarbejdet af: SL/USJ. Efter at have gennemført modulet er det målet, at den studerende skal:

Revisionsnummer: 4 15.06.2010. Udarbejdet af: SL/USJ. Efter at have gennemført modulet er det målet, at den studerende skal: Side 1 af 5 Formål Den studerende skal bibringes de færdigheder der er nødvendige for at opnå effektivt udbytte af projektorganiseret undervisning, herunder informationssøgning, projektstyring og udarbejdelse

Læs mere

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015 Prøvebestemmelser Grundforløb 1 Gældende for elever, der er påbegyndt uddannelse efter 1. august 2015 0 Indhold Generelt... 2 Prøver for elever på grundforløb 1... 2 Standpunktsbedømmelse... 2 Dansk, standpunktsbedømmelse...

Læs mere

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point)

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Studievejledning - studiestart uge 46 2010 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Studieordning. For. Professionsbacheloruddannelsen i Maritim transport og skibsledelse. (Skibsføreruddannelsen) SIMAC

Studieordning. For. Professionsbacheloruddannelsen i Maritim transport og skibsledelse. (Skibsføreruddannelsen) SIMAC Studieordning For Professionsbacheloruddannelsen i Maritim transport og skibsledelse (Skibsføreruddannelsen) SIMAC Version 2.0, november 2009 Indhold: Formål:... 3 Grundlag:... 3 Adgangskrav:... 3 Undervisningsprincipper:...

Læs mere

Lokal Undervisningsplan GF2 PAU August 2015

Lokal Undervisningsplan GF2 PAU August 2015 Lokal Undervisningsplan GF2 PAU August 2015 INDHOLD Indledning... 2 Uddannelsen... 2 Uddannelsens formål og mål... 2 Uddannelsens varighed og struktur... 5 Overgangsordning... 5 Undervisningen... 5 Undervisnings-

Læs mere

Akkrediteringsrapport AKKREDITERING AF NY UDDANNELSE AKADEMIUDDANNELSE I AUTOMATION OG DRIFT ERHVERVSAKADEMI MIDTVEST

Akkrediteringsrapport AKKREDITERING AF NY UDDANNELSE AKADEMIUDDANNELSE I AUTOMATION OG DRIFT ERHVERVSAKADEMI MIDTVEST Akkrediteringsrapport 2015 AKKREDITERING AF NY UDDANNELSE AKADEMIUDDANNELSE I AUTOMATION OG DRIFT ERHVERVSAKADEMI MIDTVEST Akademiuddannelsen i automation og drift, Erhvervsakademi Midtvest 15/004459 Juni

Læs mere

Prøveallonge For Diplomuddannelsen i ledelse

Prøveallonge For Diplomuddannelsen i ledelse Prøveallonge For Diplomuddannelsen i ledelse Gældende fra 01.01.2013 for studieordningen for Diplomuddannelsen i Ledelse vedrørende prøveformer, bedømmelsesformer og bedømmelsesgrundlag. I henhold til

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014 I 2014 dimitterede i alt 48.100 studenter fra de gymnasiale uddannelser fordelt på hf 2-årig, hf enkeltfag, hhx, htx, studenterkursus og stx. Studenterne

Læs mere

Studieordning for kandidattilvalg i Innovation, Entrepreneurship og Kommunikation for humanister. 2010-ordningen

Studieordning for kandidattilvalg i Innovation, Entrepreneurship og Kommunikation for humanister. 2010-ordningen BbSkabelon for Studieordning for kandidattilvalg i Innovation, Entrepreneurship og Kommunikation for humanister 2010-ordningen Curriculum for Elective Studies within a Master s Programme in Innovation,

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til flymekaniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til flymekaniker Uddannelsesordning for uddannelsen til flymekaniker Udstedelsesdato: 15. juli 2014 Udstedt af Metalindustriens uddannelsesudvalg i henhold til bekendtgørelse nr. 567 af 02/06/2014 om uddannelserne i den

Læs mere

Kvalifikationsprofil for Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation

Kvalifikationsprofil for Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation Side 1 af 6 KVALIFIKATIONSPROFIL Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation med et fremmedsprog som hovedfag og international marketing som bifag Indholdsfortegnelse: 1.

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 11. Kompleks klinisk virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 11. Kompleks klinisk virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 11 beskrivelsen... 3 Modul 11 Kompleks klinisk

Læs mere

Formidling af kunst og kultur for børn og unge

Formidling af kunst og kultur for børn og unge STUDIEORDNING Diplomuddannelse i Formidling af kunst og kultur for børn og unge Revideret 01.07.11 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Uddannelsens formål 3. Uddannelsens varighed 4. Uddannelsens titel

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelsen i billedkunst (MFA) ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne

Studieordning for Kandidatuddannelsen i billedkunst (MFA) ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne Studieordning for Kandidatuddannelsen i billedkunst (MFA) ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne Indholdsfortegnelse Studieordning for Kandidatuddannelsen i billedkunst (MFA) ved Det

Læs mere

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen I henhold til 17, stk. 4, og 18, stk. 1-3, i landstingsforordning nr. 8 af 21. maj 2002 om folkeskolen,

Læs mere

Hold: 1. semester Forår 2010. 80 lektioner. En del af lektionerne vil foregå som selvstændigt projektarbejde.

Hold: 1. semester Forår 2010. 80 lektioner. En del af lektionerne vil foregå som selvstændigt projektarbejde. Fredericia Maskinmesterskole Undervisningsplan Side 1 af 7 Lektionsantal: 80 lektioner. En del af lektionerne vil foregå som selvstændigt projektarbejde. Uddannelsesmål: Den studerende skal bibringes de

Læs mere

Temaeftermiddag for praktikken

Temaeftermiddag for praktikken Temaeftermiddag for praktikken Social og sundhedsuddannelsen under erhvervsuddannelse lov og bekendtgørelse Oktober 2008 EUD lov og bek. v. Gitte B Jensen Side 1 Temaeftermiddag for praktikken Lov og indgangene

Læs mere

Lektionsantal: Uddannelsesmål: Fredericia Maskinmesterskole Undervisningsplan Side 1 af 5. Fag: VE Vedvarende energi Forår 2011.

Lektionsantal: Uddannelsesmål: Fredericia Maskinmesterskole Undervisningsplan Side 1 af 5. Fag: VE Vedvarende energi Forår 2011. Fredericia Maskinmesterskole Undervisningsplan Side 1 af 5 Lektionsantal: 5 ECTS Uddannelsesmål: De studerende skal opnå viden om vedvarende energi i et omfang, så de kan vurdere de nuværende muligheder

Læs mere

Uddannelsesplan for kursus i Dansk Søfartslovgivning, Skibsadministration, og Arbejdsmiljø for udenlandske fiskeskippere

Uddannelsesplan for kursus i Dansk Søfartslovgivning, Skibsadministration, og Arbejdsmiljø for udenlandske fiskeskippere Uddannelsesplan for kursus i Dansk Søfartslovgivning, Skibsadministration, og Arbejdsmiljø for udenlandske fiskeskippere Version 1.0 Dato: 27. juli 2006 Indhold: Forudsætninger... 2 Formål... 2 Varighed...

Læs mere

Professionsbachelor som diplomingeniør i forsyningsteknik inden for vand, spildevand og fjernvarme Professionshøjskolen VIA University College Ny

Professionsbachelor som diplomingeniør i forsyningsteknik inden for vand, spildevand og fjernvarme Professionshøjskolen VIA University College Ny Professionsbachelor som diplomingeniør i forsyningsteknik inden for vand, spildevand og fjernvarme Professionshøjskolen VIA University College Ny uddannelse Ny uddannelse 14/003427 Juni 2014 Publikationen

Læs mere

Har du spørgsmål til reformen kan du enten kontakte en studievejleder eller sende en mail til fremdriftsreformen@sdu.dk.

Har du spørgsmål til reformen kan du enten kontakte en studievejleder eller sende en mail til fremdriftsreformen@sdu.dk. Studiefremdriftsreformen på SDU I begyndelsen af 2013 præsenterede regeringen den nye SU-reform: Bedre igennem uddannelserne Reform af SU-systemet. Reformen blev senere på foråret 2013 vedtaget af folketinget,

Læs mere