Kommuneplan HELSINGE KOMMUNE HOVEDSTRUKTUR & FORUDSÆTNINGER

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kommuneplan 2005-2017 HELSINGE KOMMUNE HOVEDSTRUKTUR & FORUDSÆTNINGER"

Transkript

1 Kommuneplan HELSINGE KOMMUNE HOVEDSTRUKTUR & FORUDSÆTNINGER AUGUST 2005

2 2 Indhold Indledning 3 Visioner og mål 4 Kommuneplanen er udarbejdet af Helsinge Kommune, Teknisk Forvaltning, i samarbejde med Dybbro & Haastrup ApS og Møller og Grønborg AS. Fotos og kort: Helsinge Kommune. Enkelte kort er brugt efter aftale mellem Helsinge Kommune og Kort- og Matrikelstyrelsen. Tryk:... Helsinge Kommune 2005 Hovedstrukturen 6 Helsinge som bokommune 6 Helsinge som erhvervskommune 10 Helsinge som kultur-, fritids- og turistkommune 12 Helsinge som servicekommune 16 Helsinge som regionalt center 20 Miljø og forsyning 22 Trafikken 24 Kommuneplanens forudsætninger 26

3 3 Indledning Kommuneplanen er en plan for Helsinge Kommune Hermed præsenteres Byrådets kommuneplan for Helsinge Kommune. Det er Byrådets plan for, hvordan det, der i dag er Helsinge Kommune, bør udvikle sig frem til 2017 uanset den fremtidige kommunale struktur. Vi er på vej ind i en spændende fremtid, hvor Helsinge bliver en del af en ny storkommune i Nordsjælland. Den ny kommune skal med tiden have sin egen plan. Denne kommuneplan bliver derfor et vægtigt oplæg til en kommende storkommunes planlægning og udvikling. Fra Planstrategi til kommuneplan I foråret 2002 fremlagde Byrådet sin planstrategi. Den blev ivrigt debatteret på blandt andet tre borgermøder og et debatforum på kommunens hjemmeside. Debatten resulterede i omkring 100 indlæg fra myndigheder, organisationer, foreninger, institutioner, virksomheder, skoleklasser og enkeltpersoner. Efter at have vurderet de mange input besluttede Byrådet i januar 2004 at fastholde planstrategiens målsætninger og samtidig justere strategien på en række punkter. Planstrategien har været et vigtigt udgangspunkt for det forslag til ny kommuneplan, der var fremlagt til offentlig debat i marts og april Efter debatten er der foretaget en række mindre justeringer. Planen er herefter vedtaget af Byrådet den 16. august Kommuneplan i 6 hæfter Kommuneplanen består af 6 hæfter. Dette hæfte indeholder de overordnede visioner og mål, hovedstrukturen og kommuneplanens forudsætninger. De øvrige 5 hæfter omfatter hver sit geografiske område af Helsinge Kommune: Sommerlandet, Skovlandet, Smågårdslandet, Sølandet og Helsinge By. Her er en karakteristik og beskrivelse af det enkelte område, planer for fremtiden og rammer for den kommende planlægning.

4 4 Visioner og mål Helsinge en vigtig del af Nordsjælland kendt for De fantastiske landskaber Mange spændende bomuligheder Det stadigt stigende antal arbejdspladser Masser af kultur- og fritidstilbud, der bruges både af de fastboend og af de besøgende En hovedby, der markerer sig stærkere og stærkere Levende lokalsamfund med hver deres identitet Glade, sunde, engagerede og miljøbevidste borgere En offentlig service, der altid er på forkant inden for alle områder. Helsinge Kommune en vigtig del af Nordsjælland Helsinge Kommune står med særdeles gode kort på hånden til at få del i den positive udvikling, der forventes at præge Nordsjælland i de kommende år: Beliggenheden i Hillerødfingeren tæt ved både storbyen og vandet. En offentlig service, vi kan være stolte af. Mange forskellige fritidstilbud, der omfatter meget andet end idræt. Mange tilbud til de unge. Et godt ældreområde. Levende lokalsamfund og ikke mindst en helt vidunderlig natur og masser af plads til udvikling, uden at naturværdierne lider overlast. Vi skal spille vores kort, så udviklingen bliver bæredygtig og til gavn og glæde for både de fastboende og de besøgende, for det lokale erhvervsliv og for hele Hovedstadsregionen: Helsinge skal være en grøn kommune på alle niveauer, hvor der arbejdes for at miljøbelastningen til stadighed minimeres. Helsinge skal først og fremmest udbygges som bokommune. Vi skal have en god bid af Nordsjællands befolkningstilvækst. Det vil understøtte det serviceniveau, vi har både offentligt og privat, og de levende lokalsamfund. Vi regner med at huse indbyggere i Vi vil fremme en udbygning af det lokale erhvervsliv i pagt og gerne i takt med udviklingen omkring Hillerød. Nye virksomheder må ikke belaste miljøet. Erhvervsområderne skal være både attraktive og smukke. Helsinge skal udvikles som regionalt center. Kommunens borgere skal i stadig højere grad handle lokalt. Oplevelsesmulighederne i centerområdet og i hele byen skal blive bedre, og der skal være flere af dem. Blandt andet vil vi prøve at få flere regionale institutioner inden for kultur og undervisning til byen. Helsinge er den første by efter Hillerød. Den position skal styrkes ved forbedring af togdriften. S-tog med 20 minutters drift helt til Tisvilde er det langsigtede mål. Også de interne busforbindelser i kommunen skal styrkes. De bløde værdier skal udbygges. Børnepasningsgarantien skal fastholdes. Vi skal have et skole- og fritidsvæsen, der er på forkant med de nyeste pædagogiske tiltag. Kultur- og fritidstilbud er en vigtig del af at være en god bokommune. Der skal være endnu flere tilbud og endnu mere at komme efter både for tilflyttere og for de, der bor her allerede. Vi skal i det hele taget søge at komme på forkant inden for den offentlige service på alle områder, uden at det af den grund bliver dyrere at bo her i forhold til nabokommunerne. Det forebyggende arbejde på det miljømæssige og det sociale område skal sikre, at borgere, virksomheder m.fl. både bidrager til en bæredygtig udvikling og selv får de bedst mulige rammer for at udfolde sig.

5 5 Helsinge - én kommune, mange lokalsamfund Helsinge Kommune er præget af mange levende lokalsamfund med hver deres aktiviteter og særpræg. Det er en struktur vi vil fastholde og basere os på fremover. Levende lokalsamfund og glade, sunde, engagerede og miljøbevidste borgere er væsentlige succeskriterier for en bæredygtig udvikling. Det er vigtigt med vækst og nye boliger både i Helsinge by og i de fire lokalsamfund, der har skole, børneinstitution m.m. Det vil skabe den nødvendige basis for at de enkelte bysamfund fortsat kan udvikles. Der skal være mulighed for at bygge, købe eller leje nye, attraktive boliger i Tisvilde, Vejby, Ramløse og Annisse. De nye boligområder her skal i høj grad spille på den nære adgang til naturoplevelser. Den offentlige service i Tisvilde, Vejby, Ramløse og Annisse skal blandt andet omfatte skole, børnepasningsmuligheder inkl. vuggestuepladser, idrætshal samt muligheder for, at de ældre kan blive boende, hvis de ønsker det. I landsbyerne åbnes mulighed for enkelte boliger enten ved huludfyldninger eller ved mindre afrundinger. Landskab og byudvikling hånd i hånd En stor udfordring for kommuneplanen og de opfølgende lokalplaner er at få hensynene til landskabet og til byudviklingen til at gå hånd i hånd. Kommunen vil værne om det åbne land og den rige natur og styrke og udvikle den biologiske mangfoldighed. De fantastiske landskaber skal både beskyttes og benyttes. Analyser af de enkelte bysamfund og de omgivende landskaber skal sikre et optimalt samspil mellem byudviklingen og landskabet. De store landskabskiler og de særligt værdifulde landskaber må ikke antastes af den kommende byudvikling. Det skal sikres, at råstofgravning, opstilling af master til mobiltelefoni og andre større tekniske anlæg ikke ødelægger oplevelsen af det åbne land og naturen. En naturplan, udviklet sammen med borgerne, skal give overblik, forståelse, respekt og muligheder i det åbne land og sikre den rigtige balance mellem naturen, de fastboende, landliggerne og turisterne.

6 6 Helsinge som bokommune Helsinge skal først og fremmest udvikles som bokommune. De senere års omfattende boligbyggeri fortsætter i de kommende år. Vi satser på at bygge 100 boliger om året i gennemsnit. Nye boliger både i Helsinge og i lokalområderne. Ved udlæg af nye boligarealer, planlægning af nye boligområder og byggeri af nye boliger tilstræbes en høj grad af bæredygtighed. Et bredere boligudbud og flere valgmuligheder skal præge boligbyggeriet. Boligudbygningen tilrettelægges, så der tages hensyn til udbygningen af skoler og daginstitutioner. Plads til 1200 nye boliger Omkring Helsinge by udlægges en række arealer til nye boligområder. De to største er området ved Ammendrup med plads til omkring 200 boliger og det kommende store byudviklingsområde nord for Helsinge op mod Laugø med plads til ca. 700 boliger. I Tisvildeområdet, i Vejby, i Ramløse og i Annisse Nord udlægges mindre boligarealer, der tilgodeser lokalsamfundenes behov for udvikling og fastholdelse af levende og aktive miljøer. I flere landsbyer åbnes mulighed for enkelte boliger enten ved huludfyldning eller ved mindre afrundinger. Byrådet ønsker, at områderne Bækkegården og Bakkelandet overføres til byzone og dermed får status af helårsområder. Lige nu giver regionplanlægningen ikke mulighed for at ændre områdernes status, men Byrådet vil fortsat arbejde for at få gennemført de nødvendige ændringer, så områderne i kommuneplanlægningen kan overføres til byzone. Bæredygtig byudvikling De nye boligområder er udlagt med respekt for landskabet og de bysamfund, de bliver en del af. I den kommende detailplanlægning af boligområderne tages der særlige hensyn til naturværdierne og til den landskabelige skønhed og det eksisterende bysamfund. Der lægges stor vægt på samarbejde og dialog med lokalområderne om den lokale byudvikling. Der skal i forbindelse med planlægningen af ét af de større byudviklingsområder gennemføres et projekt med stor borgerinddragelse. De nye boligområder skal være åbne, venlige og grønne. I de større byudviklingsområder skal der være mulighed for lokale kultur- og fritidsaktiviteter og plads til kunst. Boligudbygningstakten skal tage hensyn til kapaciteten på skole- og daginstitutionsområdet. Ved selve byggeriet af de nye boliger skal der tilstræbes en høj grad af bæredygtighed. De fremtidige lokalplaner skal derfor fremme bæredygtighed og byøkologi. Bredere boligudbud og flere valgmuligheder Fremtidens boligbyggeri skal medvirke til et bredere boligudbud med flere valgmuligheder. Der er blandt andet brug for flere lejeboliger til unge, ældre, flygtninge m.fl. Også i de enkelte lokalsamfund skal der være flere muligheder. F.eks. kan der åbnes mulighed for flere ældreboliger og olle-koller, hvis der er behov og interesse for det. Der skal sættes fokus på især de ældre borgeres boligbehov. Samtidig skal der holdes

7 7 Arealudlæg til nye boliger

8 8 øje med efterspørgslen på boliger i Nordsjælland, så vi kan analysere os frem til hvor og hvornår, der er brug for forskellige boligtyper. Rækkefølge for boligbyggeriet Mellem de større byudviklingsområder i Helsinge by fastlægges følgende rækkefølge for, hvornår der tages fat på at udvikle de enkelte områder: 1. Skærød Øst Området ved Nejlinge syd for kolonihaverne 2. Området ved Ammendrup 3. Området nord for Helsinge. Der fastlægges ingen rækkefølge for udbygningen i de fire mindre bysamfund indbyggere i 2017 Med et årligt boligbyggeri på 100 boliger forventes indbyggertallet i 2017 at have passeret Den seneste befolkningsprognose rækker frem til Der forventes stigninger i de yngre og de ældre aldersgrupper. Antallet af 7-16 årige vil vokse fra godt til Antallet af årige vil vokse fra 1200 til Befolkningsprognose år år år Hele befolkningen

9 9 Befolkningsprognose år 3-6 år 7-16 år HANDLINGSPROGRAM Lægge stor vægt i detailplanlægningen af hvert af de nye boligområder på at opnå den bedst mulige sammenhæng og samspil mellem det nye område og omgivelserne både i form af den øvrige by og det åbne land Befolkningsprognose år år år Gennemføre et projekt med borgerinddragelse i forbindelse med den fremtidige byudvikling. Være med til at udvikle procedurer og standarder for offentligt (støttet) byggeri, som i stigende omfang tager hensyn til byggeriets langsigtede miljø- og samfundsmæssige bæredygtighed Tage initiativ til, at private bygherrer tilbydes rådgivning, som sætter dem i stand til at matche eller overstige kommunens standarder for bæredygtigt byggeri

10 10 Helsinge som erhvervskommune De overordnede mål for erhvervspolitikken er at fremme en robust og udviklingsdygtig erhvervsstruktur, at skabe muligheder i stedet for begrænsninger, at sikre eksisterende arbejdspladser og udvikle yderligere arbejdspladser og at sikre kommunaløkonomisk robusthed gennem et stort antal lokale arbejdspladser med baggrund i en god service og gode levevilkår. Det er afgørende, at de nye virksomheder ikke belaster miljøet. Erhvervsområderne skal være både attraktive og smukke. Stadig flere lokale arbejdspladser Helsinge Kommune har oplevet en pæn vækst i antallet af lokale arbejdspladser i de senere år, fra i 1997 til i Stadig flere lokale arbejdspladser skal også præge udviklingen i de kommende år. Væksten i antallet af arbejdspladser skal gerne mindst være på niveau med væksten i Nordsjælland som helhed. Vi satser på produktions- og servicevirksomheder Det lokale erhvervsliv skal udvikles i pagt og gerne i takt med den udvikling, der foregår omkring Hillerød. De senere år har vist, at Helsinge Kommune kan tilbyde mindre produktions- og servicevirksomheder optimale vilkår. I de kommende år imødeses en udvikling med flere fremstillingsvirksomheder som f.eks. plastindustri, elektronikindustri og anden ikke-forurenende industri, der blandt andet kan fungere som underleverandører til de nye virksomheder ved Hillerød. Hertil kommer en udvikling inden for service- og kontorerhverv, handel og turisme samt uddannelsesinstitutioner, der understøtter det øvrige erhvervsliv. Udviklingen i antallet af arbejdspladser Frederiksborg Amt Frederiksværk Græsted-Gilleleje Helsinge Hillerød Antallet af lokale arbejdspladser er steget med 13% siden En sådan stigning kan ingen af nabokommunerne hamle op med

11 11 HANDLINGSPROGRAM Ledige erhvervsarealer i Tofte-området og i Vejby Helsinge Kommune har med held arbejdet på at øge rummeligheden i Tofte-området. I dag er der plads til omkring etagemeter til forskellige nye virksomheder indenfor håndværk, lettere industri og lager- og værkstedsvirksomhed og som noget nyt også butikker med særligt pladskrævende varer. Hermed skulle der være tilstrækkeligt med erhvervsarealer i Helsinge by til de nærmeste år. Også i Vejby findes et erhvervsområde med plads til tilsvarende nye virksomheder. Efterspørgslen her har været begrænset, og en del af området ændres derfor til et boligområde. Ikke brug for flere erhvervsarealer lige nu I Kommuneplan er der udlagt et område til erhverv ved Skærød. Området ligger i en kildepladszone og er derfor uegnet som erhvervsområde. Hovedstadens Udviklingsråd (HUR) har lovet, at der kan findes plads til et areal til erstatning for området ved Skærød. I øjeblikket har HUR og kommunen ikke besluttet, hvor dette erstatningsareal skal placeres. Derfor må det forudses, at der inden for en kort årrække skal udarbejdes både et regionplantillæg og et tillæg til kommuneplanen, der fastlægger den nærmere placering af et nyt erhvervsområde ved Helsinge. Justere de foreliggende planer for Tofte-området, hvis der er behov for det. Arbejde med forskønnelse af erhvervsområdet ved Skærød og Skærød Sø. Løbende implementering af erhvervspolitikken De eksisterende erhvervsområder skal være smukkere Byrådet vil fortsat arbejde for, at de eksisterende erhvervsområder bliver pænere. Nye erhvervsområder skal planlægges og udbygges, så de bliver både attraktive for virksomhederne og smukke. En ny lokalplan åbner mulighed for at indrette erhvervshotel i det gamle Mårum Teglværk, hvor iværksættere og mindre nystartede virksomheder kan leje sig ind. Tofte er et attraktivt erhvervsområde for mindre produktions- og servicevirksomheder.

12 12 Helsinge som kultur-, fritids- og turistkommune Kultur- og fritidstilbud er en vigtig del af en god bokommune. Helsinge Kommune vil derfor tilbyde og udvikle endnu bedre kultur- og fritidsaktiviteter i samarbejde og i overensstemmelse med borgernes og erhvervslivets behov. Der skal være endnu mere at komme efter for de, der bor her allerede, for tilflyttere og for besøgende, for landliggere og for turister. De fremtidige tiltag på turistområdet skal også være til både gavn og glæde for de fastboende. Vi skal finde den rigtige balance mellem turismen, naturen, de fastboende og landliggerne. Afgørende med et spændende kultur- og fritidsliv Kultur- og fritidspolitikken skal Skabe et positivt image og signalere en attraktiv kommune Skabe trivsel, overskud og livskvalitet for kommunens borgere Sikre at borgernes behov og ønsker tilgodeses på kultur- og fritidsområdet Sikre lokalsamfundenes kulturelle profil Skabe rammer og udviklingsmuligheder for frivillige indenfor det kulturelle område Samarbejde med amt og kommune om kulturelle udviklingsprojekter og opgaver. Lokalhistorisk arkiv og de eksisterende museer bevarer og udbreder kendskabet til den lokale kulturhistorie. Nye kultur- og fritidsmagneter også for turisterne Som led i udbygningen af Helsinge Gymnasium etableres i samarbejde med Frederiksborg Amt en multisal. Salen kan blandt andet bruges til koncerter, teaterforestillinger og udstillinger. Salen får har plads til 500 siddende tilskuere. Et nyt kulturhus skal supplere multisalen. Kulturhuset skal blandt andet indeholde bibliotek, biograf, scene, konferencefaciliteter, mødelokaler, kunstudstillinger, stadsarkiv, cafeteria m.m. Kommuneplanen åbner mulighed for, at kulturhuset placeres i centerområdet og ved det eksisterende kulturhus. Det nærmere indhold og placering vil blive fastlagt i de nærmeste år. Bestræbelserne på at tiltrække flere regionale kulturinstitutioner fortsætter. Det kunne dreje sig om friluftsteater i Tisvilde hegn, egnsmuseum/sandflugtsmuseum og kunstmuseum. Børn og unge fortsat i fokus 2004 var børnekulturår i Helsinge Kommune. De mange erfaringer fra børnekulturåret lægges nu til grund for en børnekulturpolitik, der nu skal indarbejdes i den generelle børn- og ungepolitik. Børn og unge skal altid sikres gode vilkår i kulturinstitutionerne, i foreningslivet og inden for idræt og fritid. Børn og unge skal gives optimale muligheder for at udvikle og styrke deres selvværd og selvtillid gennem varierede kultur- og fritidstilbud. Ungdomsklubben og de andre klubaktiviteter for de lidt større børn skal fortsat være samlet i Helsinge, så børn fra hele kommunen lærer hinanden at kende. Planerne for Helsinge Bymidte skal afklare om der også bliver mulighed for en biograf og et bowlingcenter i Helsinge. Kunst i bybilledet Der arbejdes på, at kunsten blive en del af børn og unges hverdag. Det er med til at vække interessen for kunst både som udøver og tilskuer. De vilkår, kommunens kunstnere har for kreativ udfoldelse, skal udvikles. Gennem byplanlægningen skal der skabes

13 13 rum, hvor kunsten får sin platform og blive en naturlig del i udbygningen i kommunen. Derfor er kunst i byerne, i de nye, større boligområder og i nybyggeriet i øvrigt af stor betydning. Fortsat udvikling af bibliotekerne Biblioteksstrukturen med hovedbiblioteket og minibiblioteker føres videre i de kommende år. Udviklingen af det fælles system for folke- og skolebibliotekerne fortsætter med henblik på fortsat at skabe udvikling af bibliotekernes tilbud og service. Et vigtigt mål er det virtuelle skolebibliotek, hvor elever, lærere og andre brugere kan sidde hjemme og forberede og søge på de ønskede informationer. Idrætsanalyse og helhedsplan for området ved Helsinge Hallerne Helsinges attraktion som idrætsby skal styrkes. Det kan blandt andet ske ved etablering af en idrætshøjskole eller en idrætslinie på gymnasiet. Ungdomshuset, Helsinge Ungdomscenter med HUC Light og Helsinge Musikskole giver hver deres mange tilbud til børn og unge. Alle er også med til at opfylde Byrådets mål om at skabe et aktivt og kreativt musik og teatermiljø. En helhedsplan for området ved Helsinge Hallerne skal fastlægge de fremtidige aktiviteter i området og samtidig sikre, at området bliver pænere. Blandt de aktiviteter, der skal vurderes, er indendørs tennishal, svømmehal og japansk kulturhus og kampsportscenter. Det aktivitetsniveau og de tilbud, der i dag er indenfor idrætten, skal fastholdes og gerne udbygges i forhold til de krav og behov børn, unge og ældre har. Derfor udarbejdes en idrætsanalyse for hele kommunen, der tager stilling til de mange ønsker om flere idrætsfaciliteter. Også masser af kultur- og fritidsaktiviteter i lokalområderne Kultur- og fritidsaktiviteterne i lokalområderne skal udbygges sammen med borgerne. Skolerne udbygges fortsat som lokale kulturcentre. I områder uden skole kan der etableres kultursatelitter. I de nye boligområder i Ammendrup og i Helsinge Nord sættes plads af til lokale kultur-, forenings- og idrætsaktiviteter. I Mårum åbnes mulighed for en ny fodboldbane. Bænke, der også er skulpturer, skal gøre Helsinge til Bænkenes by. Den rigtige balance mellem natur, fastboende, landliggere og turister Det er i høj grad naturen, der trækker turister og andre besøgende til. De naturgivne værdier skal fortsat udnyttes i turistmæssig henseende, forudsat at naturen ikke ødelægges, og at det også bliver til glæde for de fastboende. De overordnede mål for kommunens turistpolitik er at fremme samarbejdet og skabe helhed mellem turisterhvervet, detailhandel, kultur og kommuner i hele vort område, at der etableres en samlet markedsføring for Kattegatkystens turisme, at turismen i hele området udvikles som et helårserhverv på et bæredygtigt grundlag og at der skabes et eller flere flagskibe, som kan understøtte helårsturismen. Mulighederne for en motocrossbane/ gokartbane tages op i idrætsanalysen.

14 14 Et friluftsteater, kunst i bybilledet, flere museer, et nyt kulturhus, en ny svømmehal med badeland, en ny golfbane ved Holløse og udvidelse af golfbanen ved Pibe Mølle med en Pay and Play -bane kunne blive sådanne flagskibe. Sommerhusområdernes karakter skal fastholdes De mange sommerhusområder med mere end sommerhuse er en væsentlig del af turismen i kommunen. Sommerhusområderne skal fastholdes som sådanne med undtagelse af Bækkekrogen og Bakkelandet ved Arresø. Der planlægges ingen større ændringer af sommerhusområderne. Bedre adgang til strand og skov Bestræbelserne på at skabe bedre adgang - også for dårligt gående - til hovedattraktionerne skov og strand fortsætter. Også adgangen til Arresø skal forbedres. Området ved den store p-plads i Tisvilde forbedres. Mindre områder med p-forhold, borde, bænke og grillpladser kan etableres rundt omkring, hvor naturen og forholdene i øvrigt tillader det. Oplevelsesstien og naturlegepladsen i Tisvilde Hegn, nye oplevelsesstier i Valby og Høbjerg Hegn samt en naturskole og legeplads i f.eks. Valby Hegn er eksempler på anlæg, der er til glæde både for turisterne, landliggerne og de fastboende. Det samme gælder sammenlægning af turistbureau og post- og biblioteksfunktioner i Tisvilde. Mulighederne for en ny campingplads med let adgang til stranden skal undersøges. I dag er der tre minibiblioteker. Med tiden bliver der måske flere med en kombination af folke- og skolebibliotek.

15 15 HANDLINGSPROGRAM Etablering af det virtuelle skolebibliotek og den virtuelle skole Helhedsplan for området ved Helsinge Hallerne inkl. afklaring af svømmehal Idrætsanalyse for hele kommunen Multisal på Helsinge Gymnasium Afklaring af kulturhus Flere oplevelsesstier er med til at give bedre adgang til naturen Moleområdet i Tisvildeleje med tjæreplads og stejlehus vedligeholdes både af hensyn til de fastboende og turisterne. Friluftsteater i Tisvilde Hegn Oplevelsesstier i Valby og Høbjerg Hegn Naturskole/lejrplads i f.eks. Valby Hegn Løbende implementering af turistpolitikken Løbende implementering af kultur- og fritidspolitikken Revision af kultur- og fritidspolitikken Revision af børn- og ungepolitikken inkl. børnekulturpolitik Strategi for at sikre bevaringsværdige bygninger

16 16 Helsinge som servicekommune Helsinge Kommune bestræber sig på at komme på forkant inden for den offentlige service. Vi er godt på vej med vores børn- og ungepolitik, med SCOPEprojektet, med de to sundhedscentre, det forebyggende arbejde og handicappolitikken. Fortsat fokus på børn og unge. Børnepasningsgarantien fastholdes. SCOPE-projektet fortsætter. Plads til ny skole i Helsinge Nord. Fokus på de ældres boligbehov og transport. Bedre adgangsmuligheder for de handicappede. Det hele barn Forældre, medarbejdere og andre relevante voksne samarbejder om at udvikle børn og unges fysiske, intellektuelle, følelsesmæssige og sociale kompetencer. Børn, unge og voksne skal være med til at skabe glæde og oplevelser og dermed bidrage til hinandens alsidige udvikling som hele mennesker. Børn og unge skal have optimal mulighed for at udvikle og styre selvværd og selvtillid. Børnepasningsgarantien fastholdes Dagpasningstilbudene er et socialt og pædagogisk pasningstilbud til børn mellem 0 år og 5. klasse samt HUC-light for elever i 6. klasse. Pasningstilbudene skal sikre optimale rammer for børnenes udfoldelser. Pasningsgarantien fastholdes, også hvad angår fritidshjem. Børnene skal så vidt muligt kunne passes i deres eget lokalområde. I Helsinge, Annisse, Vejby, Ramløse og Tisvilde skal der være både dagpleje- og vuggestuepladser, børnehavepladser og fritidshjem. Helsinge Kommune er i dag karakteriseret ved mange små og mellemstore børnehaver. For at sikre vuggestuepladser og den nødvendige fleksibilitet mellem børnehavepladser og vuggestuepladser vil der fremover blive arbejdet hen imod færre, større integrerede institutioner. I de nye byudviklingsområder i Ammendrup og i Helsinge Nord udlægges arealer til nye integrerede institutioner. Et skole- og fritidsvæsen på forkant Helsinge Kommune understøtter udviklingen af et skole- og fritidsvæsen, der er på forkant med de nyeste pædagogiske tiltag, især omkring den fleksible- og rummelige folkeskole og fritidshjem. Skole og fritidshjem skal af børn, forældre og ansatte opfattes som en sammenhængende helhed. Med udgangspunkt i den overordnede vision har de 6 folkeskoler og de tilhørende fritidshjem med SCOPE-projektet mulighed for at udvikle sig lokalt. SCOPE er Helsinge Kommunes udviklings- og udbygningsprojekt for det fælles skolevæsen. SCOPE står for Skole og fritid Center for udvikling Opnå fleksibilitet og rummelighed Pædagogiske udfordringer for alle Plads til den Enkelte

17 17 Kommunens skoler skal fortsat udvikles og kendes på god kvalitet og trygge rammer. Der foregår derfor en løbende vedligeholdelse og udbygning af skolerne. For at opfylde fremtidens behov skal skolerne blandt andet have fleksible lokaler og pædagogisk servicecenter. Plads til ny skole i Helsinge Nord Med den planlagte boligudbygning vil elevtallet specielt i Helsinge stige betragteligt i de kommende år. Det overvejes, hvordan skolekapaciteten skal udbygges. Der sættes plads af til offentlige servicefunktioner, herunder en ny skole med tilhørende fritidshjem, i det kommende byudviklingsområde i Helsinge Nord. Samtidig åbnes også mulighed for en udbygning af Helsinge Skole. Livskvalitet også for de ældre Ældrepolitikken i Helsinge Kommune fastlægger retningslinier for tilbud om aktiviteter, serviceydelser og bomuligheder med henblik på, at hver enkelt ældre har mulighed for at opretholde ønskede levevilkår og livskvalitet trods aldring og eventuelle handicaps. De ældre skal sikres størst mulig ligestilling med andre befolkningsgrupper. Kommunen har i dag 21 daginstitutioner, heraf er tre integrerede institutioner. Flere integrerede børneinstitutioner vil præge fremtiden.

18 18 De nye Gamle et Agenda 21 projekt Antallet af ældre stiger. Flere vil derfor stille krav til deres egen livskvalitet, til aktivitetstilbudene og til mulighederne for selv at holde sig sunde og raske. Der vil også blive flere med behov for hjælp. Samtidig vil de kommunale ressourcer være begrænsede. Der skal tænkes i nye baner, når hele ældreområdet skal udvikles i de kommende år. Derfor iværksætter kommunen nu et projekt, der skal skabe de forvaltningsmæssige og sociale betingelser for at de ældre kan styrke og udnytte deres egne ressourcer bedre end i dag udnytte ældre medborgeres ressourcer bedre, både på og udenfor arbejdsmarkedet der drages tilstrækkeligt målrettet omsorg for de ældre, som har behov for det. Projektet skal skabe de nødvendige muligheder og rammer for at den kommunale forvaltning, frivillige og andre aktører kan arbejde sammen. Projektet skal samtidig styrke de ældres muligheder for selv at yde en aktiv indsats lokalt og modtage hjælp og støtte ud over den rent kommunale indsats. Bedre muligheder for at tage del i aktiviteter også for handicappede For de ældre skal der være et bredt udvalg af aktivitetsmuligheder. Det skal samtidig være let at komme til de mange aktiviteter på sundhedscentrene og i lokalområderne. Derfor arbejdes på at give de ældre specielt i landområderne bedre transportmuligheder. Også handicappede skal kunne have gavn og glæde af de mange private og offentlige tilbud og aktiviteter i kommunen. Derfor har Helsinge Kommune en handicappolitik baseret på FN s standardregler om lige muligheder for alle. Det indebærer blandt andet, at lokalplaner og byggesagsbehandling skal medvirke til at sikre fuld tilgængelighed til offentlige rum og bygninger, offentligt nybyggeri, nyanlæg og renovering samt til den kollektive trafik. Flere boligmuligheder for de ældre Antallet af ældre mellem 67 og 74 år forventes at stige fra 1200 til 2100 i løbet af de næste 10 år. Det stiller krav til aktivitetstilbudene og ikke mindst til hele boligområdet. I løbet af de nærmeste år bygges i Ramløse, i Helsinge og i Vejby flere ældreegnede boliger. Fremover sættes fokus på de ældres boligønsker og boligbehov. F.eks. kan der åbnes mulighed for flere ældrevenlige boliger og olle-koller i lokalområderne, hvis der er interesse for det. Måske kan der også blive behov for nye boligtyper, der er en mellemting mellem olle-koller og boligerne på sundhedscentrene. Fortsat to sundhedscentre Helsinge Kommune råder i dag over Sundhedscenter Trongården i Vejby og Helsingegården i Helsinge. På centrene er foruden boliger en række servicetilbud og aktiviteter for de ældre i kommunen. Disse tilbud søges løbende udviklet. Det er forventningen, at de to sundhedscentre fortsat vil kunne løse opgaven med hensyn til servicetilbud, men det kan komme på tale at søge boligkapaciteten udvidet i tilknytning til begge centre. I det nye byudviklingsområde Helsinge Nord er der plads til offentlige servicefunktioner, herunder også nye ældre- og handicapvenlige boliger. Hjælp og forebyggelse blandt andet via familiehus og sundhedspolitik Helsinge Kommune har en række tilbud og foranstaltninger, der kan hjælpe kommunens borgere, når de har brug for det. Samtidig arbejdes der på en række områder for at forebygge, at borgerne på et tidspunkt får brug for hjælp. Derfor vil der fortsat være fokus på kvaliteten og indholdet af det forebyggende arbejde på både det miljømæssige og sociale område. Et familiehus i Helsinge er etableret og skal hjælpe børnefamilier, som har særlige behov eller er særligt udsatte. En ny sundhedspolitik skal fastlægge overordnede principper for blandt andet forebyggelse, sundhedsfremme og kostpolitik. Principperne skal bruges dels til at vurdere konkrete initiativer, dels til at sikre, at de forskellige fagudvalgs indsats med relation til sundhedsområdet trækker i samme retning.

19 19 HANDLINGSPROGRAM Arbejdsmarkedspolitikken sikrer, at borgernes erhvervsevne udnyttes fuldt ud Arbejdsmarkedspolitikken skaber et fælles værdigrundlag med tilhørende pejlemærker for arbejdsmarkedsindsatsen i Helsinge Kommune. Visionen er, at borgerne har ret og pligt til at udnytte deres erhvervsevne fuldt ud. Kommunens indsats overfor borgere uden for arbejdmarkedet sigter mod at skabe en varig tilknytning til arbejdsmarkedet. Indsatsen skal være hurtig, kontinuerlig og tage udgangspunkt i den enkeltes ressourcer. Aktiveringstilbudene skal opgradere eller som minimum vedligeholde den enkeltes arbejdsevne og tilpasses både den enkeltes og arbejdsmarkedets behov. Kommunen skal derfor tilbyde en bred vifte af aktiveringstilbud, også på private virksomheder. Kommunen og lokale virksomheder bør have et fælles socialt ansvar for at skabe et rummeligt arbejdsmarked. Kommunens tilbud skal være enkelt og entydigt at benytte for virksomhederne. Samarbejdet med virksomhederne skal fungere smidigt og hurtigt. Kontaktfladen til regionens virksomheder skal udvikles og intensiveres gennem jobnord. Der arbejdes på at skabe flere sociale partnerskaber mellem kommunen og private virksomheder. Ny integreret institution i Vejby Ny integreret institution i Helsinge Vuggestuepladser i Ramløse Planlægning af fremtidig skolestruktur Revision af børn- og ungepolitikken Flere ældrevenlige boliger Renovering af Trongåden Helsinge Kommune har vedtaget en række politikker på blandt andet serviceområdet. Du kan finde politikkerne på kommunens hjemmeside: Forsøg med kollektive transportordninger for de ældre Igangsætte initiativer, der styrker de ældres muligheder for at yde en aktiv indsats lokalt og modtage hjælp og støtte ud over den rent kommunale indsats. Familiehus i Helsinge by Ny sundhedspolitik Implementering af arbejdsmarkedspolitikken

20 20 Helsinge som regionalt center I løbet af 2005 og 2006 gennemføres en forskønnelse af gågaden. Helsinges position som det nordlige Sjællands handelscenter skal styrkes. Hillerødfingeren bør forlænges til Helsinge med S-togsforbindelse. Oplevelsesmulighederne i centerområdet og i hele byen skal blive bedre, og der skal være flere af dem. Nye muligheder for butikker med pladskrævende varer i Tofteområdet. I de fire lokalcentre skal der være mulighed for lokal handel og den daglige offentlige service. Helsinge kommunens og egnens hovedcenter Helsinge har på grund af sin geografiske placering altid fungeret som samlende midtpunkt for handel og regional service i området nord for Hillerød. I den gældende Regionplan 2001 er Helsinge da også udpeget som kommunecenter med regional betydning. I det første udspil til Regionplan 2005 har Helsinge status som kommunecenter med et særligt lokaliseringsområde, der svarer til centerområdet. Det er her byfunktioner, som på grund af arealudnyttelse, arbejdspladstæthed og besøgsmønster har en intensiv karakter, bør koncentreres. Her skal bebyggelsens udformning, tæthed og funktion være med til at skabe attraktive bymiljøer og understøtte de eksisterende, bevaringsværdige bymiljøer. I centerområdet er der omkring m 2 butiksareal, hvoraf godt halvdelen anvendes til udvalgsvarebutikker. Den årlige omsætning er af Retail Institute Scandinavia beregnet til 766 millioner kr., fordelt med ca. 360 millioner på dagligvarer og godt 400 millioner inden for udvalgsvarer. I de fire lokalcentre bruges omkring m 2 til butiksformål, først og fremmest til dagligvarer. Omsætningen kendes ikke. Byrådet fortsætter arbejdet med at gøre centerområdet og hele Helsinge by stadig mere spændende og indholdsrig. Blandt midlerne er byforskønnelse i gågaden, åbning af Bymidten ud mod ringgaderne, bedre sammenhæng mellem stationen og gågaden og de øvrige centerfunktioner i byen, kunst i bybilledet, flere regionale institutioner indenfor undervisning og kultur, samt flere kulturelle og idrætstilbud i byen. Fire lokalcentre De fire lokalcentre er Annisse, Ramløse, Vejby og Tisvilde. Boligbyggeri skal være med til at skabe den nødvendige basis for den offentlige og private service og for, at de enkelte lokalsamfund fortsat kan udvikles. Den offentlige service i lokalcentrene skal blandt andet omfatte skole, børnepasningsmuligheder inkl. vuggestuepladser, idrætsbaner og idrætshal samt mulighed for at de ældre kan blive boende i deres lokalsamfund, hvis de ønsker det. Samarbejdet mellem kommunen og lokalsamfundene om den lokale byudvikling og den omgivende natur skal styrkes. Handelslivet skal styrkes I lokalcentrene skal den lokale handel med dagligvarer gerne bevares og om muligt styrkes. Det skal i Tisvilde og Vejby først og fremmest ske indenfor de udlagte centerområder i tilknytning til stationerne. I Annisse og Annisse Nord og i Ramløse er der som i alle de andre boligområder mulighed for mindre dagligvarebutikker. Behovet for nybyggeri eller omdannelse til butikker i lokalcentrene er næppe særligt stort. Alle lokalcentrene har god tilgængelighed for alle typer af trafikanter. I centerområdet i Helsinge åbnes mulighed for en yderligere udvidelse af butiksarealerne på m 2. I dag er der her godt m 2 butiksareal. Centerområdet har en god trafikal beliggenhed for alle trafikarter.

21 21 HANDLINGSPROGRAM Samtidig åbnes i Helsinge i erhvervsområdet i Tofte mulighed for butikker til særligt pladskrævende varer som biler, campingvogne, trailere, lystbåde, landbrugsmaskiner, tømmerhandler, byggemarkeder, møbler, køkkenelementer, byggematerialer samt planter og havebrugsvarer. Sådanne butikker er en del af Helsinges rolle som regionalt center, men hører ikke naturligt hjemme i centerområdet. Tofteområdet er på alle måder trafikalt velbeliggende i forhold til det forventede opland, der rækker ud over Helsinge Kommune. I området åbnes mulighed for én butik på op til m 2 samt mindre butikker til pladskrævende varer på op til m 2. Det samlede nye butiksareal i området må ikke overstige m 2. Loft over butiksstørrelserne I overensstemmelse med regionplanen må butikkerne i Helsinge Bymidte ikke overstige m 2 bruttoetageareal for dagligvarebutikker og ikke m 2 for udvalgsvarebutikker. I Tofteområdet må butikker til særligt pladskrævende udvalgsvarer ikke overstige m 2, dog må én butik være op til m 2. I den øvrige del af kommunen fastsætter Byrådet grænserne for butiksstørrelsen til henholdsvis m 2 for dagligvarebutikker og 200 m 2 for udvalgsvarebutikker. Forskønnelse af gågaden Mere kunst i bybilledet Muligheder for butikker med særligt pladskrævende varer i Tofteområdet Multisal på Helsinge Gymnasium Vuggestuepladser i Ramløse Nye butikker skal ligge i centerområdet eller - hvis der er tale om særligt pladskrævende varer - i Tofteområdet.

22 22 Miljø og forsyning Helsinge kommune skal være en grøn kommune på alle niveauer, hvor der arbejdes for, at miljøbelastningen til stadighed minimeres. Helsinge Kommune vil værne om det åbne land og den rige natur og arbejde for, at den store artsrigdom (mangfoldigheden) bibeholdes. Kommunens miljøpolitik er at forebygge ved en tidlig indsats, blandt andet ved at fremme en miljømæssig bevidsthed hos borgere, virksomheder og kommunens ansatte. Helsinge Kommune vil især sætte fokus på børn og unge ved at arbejde for, at de vokser op med en miljømæssig sund baggrund og med bevidsthed om natur og miljø. Målene følges op Kommunen vil konkret arbejde for at efterleve nedenstående principper samt ved information og debat påvirke private erhvervsvirksomheder og kommunale virksomheder og institutioner til at gøre det samme: Begrænse ressourceforbruget og anvendelse af energi og råstoffer. Begrænse dannelsen af affald og fremme sortering og genanvendelse. Begrænse miljøbelastningen ved enhver bygge- og anlægsopgave og i den daglige drift. Ved indkøb af varer vægte miljø på højde med økonomi og kvalitet. Bevare og fremme naturrigdommen i kommunen. Integrere miljøhensynet i kommunens planlægning og udvikling i alle sektorer. Fremme og opmuntre økologiske og sundhedsfremmende initiativer. Udbrede kendskabet til miljøsammenhænge ved undervisning og oplysning. De kommende naturplaner skal både værne om værdierne i det åbne land og sikre nye oplevelsesmuligheder. Planerne kan give svar på spørgsmål som: Hvor skal vi især passe på landskaberne? Hvordan skal vi gøre det? Hvor kan der blive nye udflugtsmål? Hvor kan der deponeres jord? Tre store indsatsområder Miljøhandlingsplanen fra efteråret 2004 udstikker 3 indsatsområder, hvor der skal sættes ekstra fokus i de nærmeste år. Områderne er 1. Affald 2. Grundvand drikkevand 3. Miljø og sundhed, herunder kommunale institutioner. Status, handlinger og tids- og aktivitetsplaner for de tre indsatsområder kan ses på kommunens hjemmeside. Affald og genbrug Helsinge kommune er interessent i det fælleskommunale affaldsselskab I/S Vestforbrænding. På affaldsområdet findes tre regulativer: Et for husholdningsaffald, et for erhvervsaffald og et for kommunens genbrugsstation. Regulativerne giver retningslinjer for sortering og bortskaffelse af affald. Udover genbrugsstationen er der opstillet 10 minigenbrugsstationer forskellige steder i kommunen. Her kan private husstande aflevere aviser og glas. En ny affaldsplan trådte i kraft i marts Planen beskriver kommunens affaldsordninger og de tiltag, der vil blive gennemført i de kommende år.

23 23 Vandforsyning 7 almene vandværker tager sig af den fælles vandforsyning i Helsinge Kommune. Hertil kommer ca. 240 enkeltvandsforsyninger. Vandforsyningsplanen bestemmer, hvordan grundvandet indvindes og behandles til drikkevand på de syv vandværker. Det er afgørende at sikre indvinding af grundvand i tilstrækkelig mængde og kvalitet - også i fremtiden. Regionplanen lægger en række bindinger på arealanvendelsen, der skal beskytte grundvandet. Kommunen samarbejder med amtet og vandværkerne om en kommende handlingsplan for grundvandsbskyttelse. Spildevand Rensning af spildevandet sker for langt de fleste ejendommes vedkommende via ét af de 5 kommunale renseanlæg. I de moderniserede renseanlæg behandles spildevandet til den fastsatte kvalitet, inden det udledes i vandløbene. Slammet fra renseanlæggene bliver samlet på Helsinge Renseanlæg og herfra ledt til det biologiske slambehandlingsanlæg. Ca ejendomme i kommunen er ikke tilsluttet kommunalt renseanlæg af disse ejendomme er tilsluttet den kommunale tømningsordning for bundfældningstanke. Spildevandsplanen for indeholder ny kloakering og renovering af eksisterende ledninger. HANDLINGSPROGRAM Opfølgning af miljøhandlingsplanen Opfølgning af spildevandsplanen Udarbejdelse af naturplaner Planlægning for mobiltelefonmaster Undersøge muligheder for slutdeponering af jord Energi Store dele af kommunen har mulighed for at anvende naturgas til opvarmning. Det sker ved direkte tilslutning til naturgasnettet eller via de naturgasbaserede kraft-varmeværket i Helsinge og i Vejby-Tisvilde. De nye byudviklingsområder skal tilsluttes den kollektive energiforsyning. Byrådet har vedtaget en energi- og varmeplan. Målet er så vidt muligt at anvende miljøforbedrende energiformer og miljørigtige brændsler. Brug for naturplaner Regionplanlægningen fastlægger en række retningslinier, der skal beskytte naturværdierne i det åbne land. Disse beskyttelsesområder omfatter langt størstedelen af kommunen. Byrådet vil som led i arbejdet med på den ene side at værne om det åbne land, den rige natur og artsrigdommen og på den anden side at bruge det åbne land til nye aktiviteter udarbejde naturplaner. Planlægningen skal ske i tæt samarbejde med borgerne og give overblik, forståelse, respekt og muligheder i de åbne land. Planen skal medvirke til at sikre den rigtige balance mellem naturen, de fastboende og turisterne. Også brug for andre planer Opstilling af mobiltelefonmaster f.eks. i det åbne land kan virke ødelæggende på naturværdierne. Derfor arbejder kommunen på at få lavet en samlet planlægning på området i dialog med de implicerede telefonselskaber. Slutdeponering af ren jord er et stigende problem. Kommunen vil gerne sammen med andre kommuner og de overordnede myndigheder fremme en planlægning af, hvor deponering kan finde sted både lokalt og regionalt. Store dele af kommunen er i regionplanen udpeget som råstofgraveområdet. Der er imidlertid aldrig foretaget nærmere undersøgelser af råstofforekomsterne i kommunen. Helsinge Kommune opfordrer derfor de overordnende myndigheder til at undersøge de lokale råstofforekomster nærmere.

24 24 Trafikken Den fortsatte trafikplanlægning skal være med til at fremme en bæredygtig udvikling. Derfor skal mulighederne for at bruge cyklen som transportmiddel forbedres. Den kollektive trafik skal styrkes. Trafiksikkerheden skal fortsat prioriteres højt. De mange bysamfund skal knyttes bedre sammen Stisystemet mellem lokalsamfundene og Helsinge by skal udbygges og gøres færdigt til gavn og glæde først og fremmest for kommunens egne indbyggere og landliggere men også for turisterne. Det drejer sig om følgende større strækninger: - Vej 535 Helsinge-Valby-Rågeleje (regional sti) - Vej 537 Heatherhill-Gilleleje (regional sti) - Fra Ammendrup til Tofte - Skolesti fra Annisse mod Kagerup Hertil kommer amtets planlagte rekreative sti rundt om Arresø. HUR peger i Trafikplan 2003 på, at der bør planlægges regional stier fra Skærød langs rute 205 via Mårum til Esrum og fra Ramløse over Annisse og Nejede til rute 16 mellem Hillerød og Frederiksværk. Busforbindelserne mellem de enkelte bysamfund i kommunen bør forbedres, så det ikke nærmest er en forudsætning at have bil for at kunne bosætte sig i lokalsamfundene. Ingen større ændringer på vejnettet Der er ikke planlagt større ændringer af hverken det regionale eller det kommunale vejnet. Trafiksikkerhed fremfor alt Færdselssikkerhedsplanen fra 2000 sigter mod at øge trafiksikkerheden på kommunens veje og stinet. Den er et værktøj til at prioritere kommunens indsats og opnå den størst mulige forbedring af sikkerheden og trygheden ikke mindst på skolevejene. Planen vil fortsat præge arbejdet med de trafikale omlægninger og forbedringer i kommunen. Det vil også arbejdet med at forskønne de vigtigste indfaldsveje til Helsinge. S-tog helt til Tisvilde på langt sigt Helsinge er den første by efter Hillerød. Den position skal styrkes ved forbedringer af togdriften. Byrådets langsigtede mål er at få S-tog med 20 minutters drift helt til Tisvilde. I HUR s Trafikplan 2003 indgår anskaffelse af nye tog og en opgradering af privatbanerne i en 12 årig strategiplan. De regionale busruter, blandt andet ruten mellem Græsted Helsinge-Frederiksværk skal opgraderes. Byrådet arbejder for, at også den lokale busbetjening bliver opgraderet, f.eks. i form af telebusser.

25 25 HANDLINGSPROGRAM Fortsat opfølgning på færdselsikkerhedsplanen Udarbejdelse af en overordnet stiplan Konkrete stiplaner Arbejdet med at øge trafiksikkerheden fortsætter de kommende år. Det overordnede vejnet og stinet samt banenettet.

26 26 Kommuneplanens forudsætninger I følge Lov om Planlægning skal kommuneplanen ledsages af en redegørelse for planens forudsætninger, herunder den forudsatte rækkefølge for planens gennemførelse samt den hidtil udførte planlægning og administration. Forudsætningerne fremgår for størstedelens vedkommende af selve kommuneplanen. Rækkefølgen for planens gennemførelse fremgår dels af den fastlagte rækkefølge for boligbyggeriet på side 8, dels af de handlingsprogrammer, der er knyttet til de enkelte afsnit i Hovedstrukturen. I det følgende redegøres for den hidtidige planlægning og administration, for forholdet til Regionplan 2005, Budget samt det videre arbejde. Nr. Navn KMP-tillæg nr. Vedtaget Kraftvarmeværk, Vejby-Tisvilde 17. juni Centerområde, Frederiksborgvej 17. juni Golfanlæg Pibemølle 16. december Boligområde B27-v. Gl. Fr.borgvej 11. november Erhvervsområde Skovgårdsvej 21. juli Boligområde ml. Gl. Fr.borgvej og Fr.borgvej 16. december Helsingegården oktober Søfryd juni Ramløse Bymidte november Daginstitution Annisse Nord marts Vestergade/Frederiksborgvej 18. maj Skilte/facader 12. oktober Gl. Annisse januar Ungdomsinst. og sommerhuse ved Godhavn oktober Daginstitution ved Godhavn januar Tisvildeleje september Helsinge-Hallerne august Mårum Teglværk august Bryggergården marts fi, Vejby 20. februar Helsinge Realskole april b, Holløse By, Vejby marts A Stenlandsgården november Bryggergården II 18. juni Offentligt område ved Helsinge Stadion 13. november Ørby Mejeri marts Boligområde ved Femgårdsvej i Vejby marts Boligområde ved Stuebjerggårdsvej maj Offentligt område, Frederiksborgvej januar Tisvilde gamle børnehave september Bryggergården III 17. august Helsinge Gymnasium maj Vejby Børnehave juni Tre ejendomme i Tisvilde august Syv boliger på Skt. Helenevej januar Rema 1000 i Vejby 15. februar boliger ved Kælderbjerg Park i Vejby 19. april Sommerhusområde ved Vibevænget i Tisvildeleje 21. juni 2005

27 27 HANDLINGSPROGRAM Den hidtidige planlægning og administration Den tidligere kommuneplan blev vedtaget i Den er blandt andet fulgt op af mere end 30 lokalplaner og en række kommuneplantillæg. Alle kommuneplantillæg er indarbejdet i Kommuneplan I foråret 2002 fremlagde Byrådet sin planstrategi som oplæg til denne kommuneplan. Efter en omfattende offentlig debat valgte Byrådet i januar 2004 at fastholde planstrategiens målsætninger og samtidig justere strategien på en række punkter. En række sektorplaner har tæt tilknytning til kommuneplanlægningen. Det har også Byrådets Strategi for Lokal Agenda 21. Kommuneplanen og Regionplan 2005 Kommuneplanen må ikke stride mod regionplanlægningen. Et forslag til Regionplan 2005 for Hovedstadsregionen var fremlagt til offentlig debat i foråret Efterfølgende forhandlinger med Hovedstadens Udviklingsråd har resulteret i enkelte ændringer i kommuneplanen i forhold til det oprindelige forslag til kommuneplan. Budget Kommunens budget indeholder en række anlæg og aktiviteter i relation til kommuneplanen. Det drejer sig blandt andet om Byforskønnelse, planlægning af fremtidig skolestruktur, familiehus, udbygning af integrerede institutioner, to nye integrerede institutioner, udbygning af Trongården, etablering af multisal på Helsinge Gymnasium, årlig implementering af kultur- og fritidspolitikken, Opfølgning af spildevandsplanen med ledningsrenovering, afløbsanlæg og kloakering i det åbne land samt nyt spildevandsanlæg, årlig opfølgning af trafikhandlingsplanen. Det videre arbejde Byrådet skal nu virke for kommuneplanens gennemførelse. Det vil ske gennem lokalplanlægningen, byggesagsbehandlingen, sektorplanlægningen, budgetlægningen m.m. Et vigtigt udgangspunkt for arbejdet i de nærmeste år er de handlingsprogrammer for årene , som fremgår af kommuneplanens hovedstruktur. Inden for byzoner kan Byrådet modsætte sig udstykning og bebyggelse, som er i strid med rækkefølgebestemmelserne på side 8, med mindre området er omfattet af en detaljeret byplanvedtægt eller lokalplan, der er vedtaget før Byrådets vedtagelse af kommuneplanen. I byzoner og sommerhusområder kan Byrådet modsætte sig ny bebyggelse eller ændret anvendelse af bebyggelse eller ubebyggede arealer, der er i strid med rammebestemmelserne. Det forudsætter dog, at det pågældende område ikke er udlagt til offentlige formål eller omfattet af lokalplan eller byplanvedtægt. Ny planstrategi og kommuneplan I 2007 lægges Helsinge sammen med Græsted-Gilleleje Kommune. En vigtig opgave for det nye Byråd bliver derfor at udarbejde først en planstrategi og herefter en kommuneplan for den nye, store kommune. Optimere samspillet mellem nye boligområder og omgivelserne Borgerinddragelse i byudviklingen Bæredygtige standarder for offentligt byggeri Rådgivning om bæredygtigt byggeri Justere planer for Tofteområdet Forskønne erhvervsområder i Skærød Implementere erhvervspolitikken Virtuel skole og skolebibliotek Helhedsplan for Helsinge Hallerne Idrætsanalyse for hele kommunen Multisal ved Helsinge Gymnasium Afklaring af kulturhus Friluftsteater i Tisvilde Hegn Nye oplevelsesstier Naturskole/lejrplads Implementering af turistpolitikken Implementering og revision af kulturog fritidspolitikken Revision af børn- og ungepolitikken Ny integreret institution i Vejby Ny integreret institution i Helsinge Vuggestuepladser i Ramløse Fremtidig skolestruktur Revision af børn- og ungepolitikken Flere ældrevenlige boliger Renovering af Trongåden Forsøg med kollektive transportordninger for de ældre Styrke de ældres muligheder for at yde en indsats og modtage hjælp og støtte Familiehus i Helsinge by Ny sundhedspolitik Implementering af arbejdsmarkedspolitikken Forskønnelse af gågaden Mere kunst i bybilledet Muligheder for butikker med særligt pladskrævende varer i Tofteområdet Opfølgning af miljøhandlingsplanen Opfølgning af spildevandsplanen Udarbejdelse af naturplaner Planlægning for mobiltelefonmaster Muligheder for slutdeponering af jord Opfølgning af færdselsikkerhedsplanen Konkrete stiplaner

ODENSE LETBANE 1. ETAPE

ODENSE LETBANE 1. ETAPE 1 TILLÆG NR. 18 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE ODENSE LETBANE 1. ETAPE 0 3 2 1 4 6 7 11 10 8 5 9 HVAD ER EN KOMMUNEPLAN? I henhold til lov om planlægning skal der for hver kommune foreligge

Læs mere

KOMMUNEPLAN 09 Tillæg nr. 20. Dagligvarebutik til lokalområdets daglige forsyning Skaboeshusevej 103, Nyborg samt naboarealer

KOMMUNEPLAN 09 Tillæg nr. 20. Dagligvarebutik til lokalområdets daglige forsyning Skaboeshusevej 103, Nyborg samt naboarealer KOMMUNEPLAN 09 Tillæg nr. 20 Dagligvarebutik til lokalområdets daglige forsyning Skaboeshusevej 103, Nyborg samt naboarealer Tillæg nr. 20 til KOMMUNEPLAN 09 Redegørelse Nyborg Byråd ønsker at skabe mulighed

Læs mere

Bevaringsværdige bygninger

Bevaringsværdige bygninger 18. Sig 18.01 Sig By 18.10 Åbent land Sig Bevaringsværdige bygninger Rammer 18.01 Sig By Status Sig er en lokalby med udviklingspotentiale indenfor bosætning og turisme. Byen ligger ca. 8 km nord for

Læs mere

Kultur- og idrætspolitik

Kultur- og idrætspolitik Kultur- og idrætspolitik Fredensborg Kommune l Godkendt af Byrådet den XX 1 Forord Kultur- og idrætslivet binder hverdagen sammen for rigtig mange mennesker og er med til at gøre Fredensborg Kommune til

Læs mere

Centerstruktur og detailhandel

Centerstruktur og detailhandel Centerstruktur og detailhandel Redegørelse - Centerstruktur og detailhandel Detailhandelsstrukturen i Vallensbæk skal fremme en velfungerende bymidte med et varieret butiksudbud, der dækker de lokale behov.

Læs mere

TILLÆG NR. 29 TIL KOMMUNEPLAN 2011 KREATIVE ZONER. Vedtaget af Borgerrepræsentationen den 9. oktober 2014.

TILLÆG NR. 29 TIL KOMMUNEPLAN 2011 KREATIVE ZONER. Vedtaget af Borgerrepræsentationen den 9. oktober 2014. TILLÆG NR. 29 TIL KOMMUNEPLAN 2011 KREATIVE ZONER Vedtaget af Borgerrepræsentationen den 9. oktober 2014. HVAD ER ET KOMMUNEPLANTILLÆG? Kommuneplantillæg Kommuneplanen indeholder en hovedstruktur for den

Læs mere

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag

Læs mere

Status på indsatser fra forrige planstrategi (2011-2023)

Status på indsatser fra forrige planstrategi (2011-2023) Status på indsatser fra forrige planstrategi (2011-2023) Indsats Gennemført Under gennemførelse Passiv Kommentar I nærkontakt med verden Politisk og strategisk arbejde for beslutning om en fast HH-forbindelse

Læs mere

Tillæg nr. 21 til Kommuneplan 2001-2013. Bydelscenter ved Jyllandsvej og Bogensevej

Tillæg nr. 21 til Kommuneplan 2001-2013. Bydelscenter ved Jyllandsvej og Bogensevej Tillæg nr. 21 til Kommuneplan 2001-2013 Bydelscenter ved Jyllandsvej og Bogensevej 2007 Indholdsfortegnelse Vedtagelsespåtegning 3 Indledning 5 Tillæg nr. 21 til Kommuneplan 2001-2013 6 Rammebestemmelser

Læs mere

FORSLAG TIL TILLÆG NR. 25 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE

FORSLAG TIL TILLÆG NR. 25 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE FORSLAG TIL TILLÆG NR. 25 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE ØSTERBRO 21 OG ØSTERBRO 41 COOP-GRUNDEN ÆNDRING AF KOMMUNEPLANOMRÅDE 2 10 11 Stige 9 Korup 8 Næsby Tarup Bolbro 0 Bymidten 1 Seden

Læs mere

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Sammen skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Med Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 ønsker Byrådet at sætte retningen for arbejdet

Læs mere

SIKALEDDET. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser.

SIKALEDDET. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser. Ledige boliggrunde tæt på by, indkøbsmuligheder, S-tog og med direkte adgang til fælleden. Dato 6.06.205 Version 0 Revideret - SIKALEDDET

Læs mere

Kommuneplantillæg 14 Ringe 2002-2013. Område til boliger, golfcenter og restaurant syd for Gestelevvej i Ringe. Gestelevvej FORSLAG

Kommuneplantillæg 14 Ringe 2002-2013. Område til boliger, golfcenter og restaurant syd for Gestelevvej i Ringe. Gestelevvej FORSLAG Kommuneplantillæg 14 Ringe 2002-2013 Område til boliger, golfcenter og restaurant syd for Gestelevvej i Ringe Gestelevvej FORSLAG Kommuneplantillægets retsvirkninger Kommunalbestyrelsen skal efter Planlovens

Læs mere

1. Bosætning. 2 stevns kommune

1. Bosætning. 2 stevns kommune Vision Stevns Kommune vil være kendt som et stærkt lokalsamfund i Øresundsregionen - i storslået natur, en alsidig kultur og med god plads til både at bo og leve i. 1 stevns kommune 1. Bosætning Stevns

Læs mere

2 Distrikt Holeby DISTRIKT HOLEBY

2 Distrikt Holeby DISTRIKT HOLEBY 2 Distrikt Holeby 17 2.1 Centerby - Holeby 18 Rammenr.: 355-C1 Rammenavn: Lokalcenter i Holeby Generelle anvendelsesbestemmelser: Lokalcenter - centerområde, butikker, boliger til helårsbeboelse, offentlige

Læs mere

Revision af kommuneplan

Revision af kommuneplan Revision af kommuneplan Arbejdet med at udarbejde en ny planstrategi for kommunen er i fuld gang, jf. den procesbeskrivelse Byrådet vedtog den 1. marts 2011. Der har i løbet af sommer og efteråret 2011

Læs mere

NOTAT: Placering af nye almene boliger.

NOTAT: Placering af nye almene boliger. Sagsnr. 246187 Brevid. 194019 12. august 2014 NOTAT: Placering af nye almene boliger. Indledning: Der er behov for flere almene boliger, for at kommunens kan løse boligbehovet for udsatte befolkningsgrupper.

Læs mere

306 - Snogebæk - Balka

306 - Snogebæk - Balka 306 - Snogebæk - Balka Mindre handels- og serviceby Fuglereservat Balkalyngen Balka havn Jollehavn Sandstrand Sommerhusområde i fyrreskov Hunsemyre Havnemiljø Byzone Afgrænset byområde Sandstrand Sommerhusområde

Læs mere

Strategi for detailhandlen i Lyngby-Taarbæk Kommune

Strategi for detailhandlen i Lyngby-Taarbæk Kommune Strategi for detailhandlen i Lyngby-Taarbæk Kommune Indhold Centrene i dag... 1 Gennemgang af centrene... 2 Strategi for detailhandlen... 8 Udarbejdet af Center for Miljø og Plan, godkendt i kommunalbestyrelsen

Læs mere

KOMMUNEPLAN 13 Tillæg nr. 5 - FORSLAG. Udvidelse af område 1.B.4 til boligformål, Skaboeshusevej 103, Nyborg

KOMMUNEPLAN 13 Tillæg nr. 5 - FORSLAG. Udvidelse af område 1.B.4 til boligformål, Skaboeshusevej 103, Nyborg KOMMUNEPLAN 13 Tillæg nr. 5 - FORSLAG Udvidelse af område 1.B.4 til boligformål, Skaboeshusevej 103, Nyborg Redegørelse Nyborg Byråd ønsker at lave en byomdannelse på den tidligere entreprenørgrund, beliggende

Læs mere

Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer Bosætning

Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer Bosætning Landdistriktspolitikken for Ikast-Brande Kommune Visioner og indsatsområder August 2011 Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune 4 Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer

Læs mere

LOKALPLANEN OG DEN ØVRIGE PLANLÆGNING

LOKALPLANEN OG DEN ØVRIGE PLANLÆGNING 2 LOKALPLANENS RETSVIRKNINGER Forandringer skal følge planen Efter Byrådets endelige vedtagelse og offentliggørelse af lokalplanen må ejendommene i følge Planlovens 18 kun udstykkes, bebygges eller i øvrigt

Læs mere

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1 8600 Silkeborg Sendt via hjemmesiden under Din mening og pr. e-mail til teknikogmiljoe@silkeborg.dk Kirsten Kruckow Sorringvej 77, Voel 8600 Silkeborg

Læs mere

Mål og indsatser for øget bosætning i Odder Kommune. Mål for bosætningsstrategi. Indsatser: Erhverv og jobskabelse. Indsatser: Kultur- og fritidsliv

Mål og indsatser for øget bosætning i Odder Kommune. Mål for bosætningsstrategi. Indsatser: Erhverv og jobskabelse. Indsatser: Kultur- og fritidsliv Mål og indsatser for øget bosætning i Odder Kommune Mål for bosætningsstrategi Indsatser: Bolig Indsatser: Erhverv og jobskabelse Indsatser: Kultur- og fritidsliv Indsatser: Handel og bymiljø Indsatser:

Læs mere

Kommuneplan 2009 - Introduktion

Kommuneplan 2009 - Introduktion Kommuneplan 2009 - Introduktion Disposition: Forudsætninger for kommuneplanen Trekantområdets planstrategi og hovedstruktur Koldings egen strategi og hovedstruktur Områdeplanlægning Udviklingsperspektiver

Læs mere

Miljøvurdering af planer og programmer

Miljøvurdering af planer og programmer Miljøvurdering af planer og programmer Forslag til Lokalplan 90 Et bevaringsværdigt sommerhusområde ved Sønderklit, Fanø Bad Fanø Kommune Udført efter lov nr. 316 af 5. maj 2004 om Miljøvurdering af planer

Læs mere

TILLÆG NR. 11 TIL KOMMUNEPLAN 2013

TILLÆG NR. 11 TIL KOMMUNEPLAN 2013 FORSLAG TIL TILLÆG NR. 11 TIL KOMMUNEPLAN 2013 FOR RAMMEOMRÅDE EO.E.11 HILLERØD KOMMUNE BY OG MILJØ Kommuneplantillæg Kommuneplanen indeholder en hovedstruktur for den fysiske udvikling i kommunen og fastlægger

Læs mere

Kommuneplan 2009 2021 for Langeland Kommune

Kommuneplan 2009 2021 for Langeland Kommune Kommuneplan 2009 2021 for Langeland Kommune 1. Rudkøbing Erhvervsområder Fremtidig anvendelse 1.E.1 Bellevue Erhvervsvirksomheder i miljøklasse 1-3, herunder lette produktionsvirksomheder, håndværks og

Læs mere

Kapitel 3 - Centerstruktur, detailhandel og privat service

Kapitel 3 - Centerstruktur, detailhandel og privat service Kapitel 3 - Centerstruktur, detailhandel og privat service Centerstruktur Centerstruktur Detailhandelsplanlægningen baserer sig i forslag til Kommuneplan 2009 på indholdet i detailhandelstillæg nr. 89

Læs mere

Dansk byplan laboratorium. den 10. marts 2015

Dansk byplan laboratorium. den 10. marts 2015 Dansk byplan laboratorium den 10. marts 2015 1 Kilde: Kontur, Svendborg, 2013 Vi er blevet færre befolkningsudvikling i procentvis ændring, 2008-13 Kilde: kontur, Svendborg, 2013 og vi bliver ældre: procentvis

Læs mere

til Kommuneplan Ringkøbing-Skjern 2013-2025, for to områder til centerformål i Søndervig

til Kommuneplan Ringkøbing-Skjern 2013-2025, for to områder til centerformål i Søndervig Revideret forslag til Tillæg nr. 34 til, for to områder til centerformål i Søndervig Ringkøbing-Skjern Kommune 12. maj 2014 1 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Forudgående offentlig høring... 3 Redegørelse...

Læs mere

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job - Lokal Agenda 21-strategi Dit liv, din fremtid, dit job Den kommunale Agenda 21 opgave Ifølge planlovens kapitel 6a, 33 a skal byrådet forklare og udgive deres strategi for kommunens bidrag til en bæredygtig

Læs mere

LOKALPLAN 11-9: Centerområde Rådhuscentret i Vojens LOKALPLANGRUNDLAG

LOKALPLAN 11-9: Centerområde Rådhuscentret i Vojens LOKALPLANGRUNDLAG Erhvervs- og Borgerservice Plan og Byg Dato: 28.11.2014 Sags nr.: 14/5340 Sagsbehandler: Anne Buur Ogilvie LOKALPLAN 11-9: Centerområde Rådhuscentret i Vojens LOKALPLANGRUNDLAG Indledning Haderslev Kommune

Læs mere

Harridslev. 14. Rammer, Harridslev. Harridslev set fra nordvest. Skolen ligger til venstre i billedet.

Harridslev. 14. Rammer, Harridslev. Harridslev set fra nordvest. Skolen ligger til venstre i billedet. 14. Rammer, set fra nordvest. Skolen ligger til venstre i billedet. set fra sydøst med byens nyeste boligområde ved Bækkevejen og Kildevældet i forgrunden. 101 14. Rammer, N Blandet bolig og erhverv Boligområde

Læs mere

Tillæg nr. 48 til Herning Kommuneplan 2009-2020

Tillæg nr. 48 til Herning Kommuneplan 2009-2020 Tillæg nr. 48 til Herning Kommuneplan 2009-2020 Rammeområde C2 Centerområde vest for Jyllandsgade 1. Tillæg nr. 48 til Herning Kommuneplan 2009-2020 Da lokalplanen for et område udlagt til centerformål

Læs mere

IDEOPLÆG. Foroffentlighed for planlægningen for et område til rideskole og gartneri ved Vestergade i Ikast VISION VESTERGADE

IDEOPLÆG. Foroffentlighed for planlægningen for et område til rideskole og gartneri ved Vestergade i Ikast VISION VESTERGADE IDEOPLÆG Foroffentlighed for planlægningen for et område til rideskole og gartneri ved Vestergade i Ikast VISION VESTERGADE Redegørelse Med dette idéoplæg indkalder byrådet i Ikast- Brande Kommune idéer

Læs mere

Forslag til Kommuneplantillæg - Ærø Kommune

Forslag til Kommuneplantillæg - Ærø Kommune Forslag til Kommuneplantillæg - Ærø Kommune Kommuneplantillæg nr. 8 Kommuneplanramme Ma. Bl3 2015 Offentlighedsperiode Forslag til Kommuneplantillæg nr. 8 var sammen med forslag til lokalplan 101-4 fremlagt

Læs mere

Xx Kommune - Skema til brug for ophævelse af regionplanretningslinjer

Xx Kommune - Skema til brug for ophævelse af regionplanretningslinjer Xx - Skema til brug for ophævelse af regionplanretningslinjer Svarene indlægges i Internetløsningen (hvis den ikke er klar, sendes skemaet elektronisk til Miljøcenter Odense) Amt 1 Regionplandokument 2

Læs mere

Bilag nr. 3: Notat med behandling af høringssvar Forslag til tillæg nr. 24 til Kommuneplan 2013-2025 - Udvidelse af Butiksområde i Viborg Bymidte

Bilag nr. 3: Notat med behandling af høringssvar Forslag til tillæg nr. 24 til Kommuneplan 2013-2025 - Udvidelse af Butiksområde i Viborg Bymidte Bilag nr. 3: Notat med behandling af høringssvar Forslag til tillæg nr. 24 til Kommuneplan 2013-2025 - Udvidelse af Butiksområde i Viborg Bymidte Forslag til tillæg nr. 24 har været i offentlig høring

Læs mere

LOKALPLANEN OG DEN ØVRIGE PLANLÆGNING

LOKALPLANEN OG DEN ØVRIGE PLANLÆGNING 2 LOKALPLANENS RETSVIRKNINGER Forandringer skal følge planen Efter byrådets endelige vedtagelse og offentliggørelse af lokalplanen må ejendommene i følge Planlovens 18 kun udstykkes, bebygges eller i øvrigt

Læs mere

Kend din byrådskandidat! Birgit Christensen (J)

Kend din byrådskandidat! Birgit Christensen (J) Kend din byrådskandidat! Birgit Christensen (J) Navn: Parti: Alder: Erhverv: Birgit Christensen Oplandslisten, liste J 63 år Uddannet socialrådgiver, er nu på efterløn Hvad har fået dig til at gå ind i

Læs mere

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Nyborg Kommune satser på at skabe attraktive bymiljøer og grønne og bæredygtige boligområder, så der skabes en positiv udvikling på bosætningsområdet

Læs mere

Indledning Syddjurs Byråd drøftede på en temadag den 1. marts 2007 emner og indhold i Planstrategi 2007 for Syddjurs Kommune.

Indledning Syddjurs Byråd drøftede på en temadag den 1. marts 2007 emner og indhold i Planstrategi 2007 for Syddjurs Kommune. Syddjurs Kommune, Planafdelingen 21. marts 2007, Ejvind Bak Oplæg til emner og indhold i Syddjurs Planstrategi 2007 - på et sundt og bæredygtigt grundlag Indledning Syddjurs Byråd drøftede på en temadag

Læs mere

Tillæg nr. 20 til Herning Kommuneplan 2009-2020

Tillæg nr. 20 til Herning Kommuneplan 2009-2020 Forslag til Tillæg nr. 20 til Herning Kommuneplan 2009-2020 Rammeområde 14.C3 og 14.E20 Center og erhvervsområde ved Dæmningen i Herning Fremlægges fra xx. måned 201x til xx. måned 201x (begge dage incl.)

Læs mere

Vordingborg Kommune er storbyens sundeste og smukkeste forhave, summende af aktivitet, med internationalt udsyn og et blomstrende erhvervsliv.

Vordingborg Kommune er storbyens sundeste og smukkeste forhave, summende af aktivitet, med internationalt udsyn og et blomstrende erhvervsliv. Strategi for implementering af visionen Vordingborg Kommune er storbyens sundeste og smukkeste forhave, summende af aktivitet, med internationalt udsyn og et blomstrende erhvervsliv. Indhold Indledning...3

Læs mere

Erhvervsplanlægning i Holbæk Kommune. Planchef Kristian Nabe-Nielsen

Erhvervsplanlægning i Holbæk Kommune. Planchef Kristian Nabe-Nielsen Erhvervsplanlægning i Holbæk Kommune Planchef Kristian Nabe-Nielsen Kommuneplan 2013 Hvor er vi? 17. april: Byrådets holder temamøde 15. maj: Byrådet behandler forslag til Kommuneplan 2013 10 ugers offentlig

Læs mere

2012-2022. Gudbjerg et rart sted at bo!

2012-2022. Gudbjerg et rart sted at bo! 2012-2022 Gudbjerg et rart sted at bo! Denne udviklingsplan er en del af LAG Svendborgs projekt Udviklingsplaner for lokalsamfund i Svendborg Kommune også kendt under navnet Visionsplaner eller Hvor skal

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019

Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019 Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019 - Udkast - Foto: Thomas Petri København er tre gange kåret af et internationalt magasin som verdens bedste by at bo og leve i. Det er der mange gode grunde til. Blandt

Læs mere

FORSLAG. Fruerhøjvej. Stationsvej. Solbakkevej. Rugårdsvej TILLÆG NR. 13. til Kommuneplan 2009-2021. Nyt lokalcenter ved Stationsvej i Brenderup

FORSLAG. Fruerhøjvej. Stationsvej. Solbakkevej. Rugårdsvej TILLÆG NR. 13. til Kommuneplan 2009-2021. Nyt lokalcenter ved Stationsvej i Brenderup FORSLAG Fruerhøjvej Stationsvej Solbakkevej Rugårdsvej TILLÆG NR. 13 til Kommuneplan 2009-2021 Nyt lokalcenter ved Stationsvej i Brenderup Oktober 2012 PRAKTISKE OPLYSNINGER... Forslag til kommuneplantillæg

Læs mere

VEDTAGET. Tillæg 5. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025

VEDTAGET. Tillæg 5. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 VEDTAGET Tillæg 5 Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 Vedtaget af Silkeborg Byråd den 16. december 2013 Silkeborg Kommune offentliggør hermed Tillæg 5 til Kommuneplan 2013-2025. Silkeborg Byråd har 16. august

Læs mere

Regionplanretninglinjer der ønskes ophævet for Silkeborg Kommune

Regionplanretninglinjer der ønskes ophævet for Silkeborg Kommune Regionplanretninglinjer der ønskes ophævet for Silkeborg Kommune Regionplan Retningslinje Tekst Regionplan for 1.1 Centerstruktur Regionplan for 1.7 Detailhandel Regionplan for 1.2 Mulige byvækstområder

Læs mere

Tillæg nr. 8 Til Kommuneplan 2002-2013

Tillæg nr. 8 Til Kommuneplan 2002-2013 RINGE KOMMUNE Forslag til Tillæg nr. 8 Til Kommuneplan 2002-2013 For et område til boligformål nord for Hestehavevej i Ringe side 2 For et område til boligformål nord for Hestehavevej i Ringe Formål Formålet

Læs mere

Landsplandirektiv. Om beliggenheden af aflastningsområder i Århus, hvori der kan placeres udvalgsvarebutikker over 2.000 m 2

Landsplandirektiv. Om beliggenheden af aflastningsområder i Århus, hvori der kan placeres udvalgsvarebutikker over 2.000 m 2 Om beliggenheden af aflastningsområder i Århus, hvori der kan placeres udvalgsvarebutikker over 2.000 m 2 om beliggenheden af aflastningsområder i Århus, hvori der kan placeres udvalgsvarebutikker over

Læs mere

PARKPROGRAM FOR ÅRHUS Tæt på mennesker 2010-2019. Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune

PARKPROGRAM FOR ÅRHUS Tæt på mennesker 2010-2019. Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune PARKPROGRAM FOR ÅRHUS Tæt på mennesker 2010-2019 Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE Del 1: Århus Kommune Hvad vil vi? 3 Hvorfor udvikling? 4 Hvordan gør vi? 4 Hvad kan vi?

Læs mere

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035 Visioner for fremtidens Køge Nord Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035. The triangle of growth Befolkningsudviklingen 2012-2030 (prog. 2011) God infrastruktur ved Køge

Læs mere

Gruppe 1. Tog / Kollektiv trafik Yderligere butiksdød Lukning af Rådhus Urbanisering Manglende tilflytning Erhvervsvirksomhederne - lukning

Gruppe 1. Tog / Kollektiv trafik Yderligere butiksdød Lukning af Rådhus Urbanisering Manglende tilflytning Erhvervsvirksomhederne - lukning Gruppe 1 1. Ændring af planforhold i hovedgaden 2. Udvikling af Rådhus til kultur / Borgerhus 3. Søg prof. Hjælp - Studieprojekt Natcafe Medborgerhus Yderligere kulturliv Fibernet Velkomstpakke til tilflyttere

Læs mere

TILLÆG NR. 14 B.01.09 "Østre Hougvej, Færøvej" Hører til lokalplan 161 TIL KOMMUNEPLAN 2013 2025

TILLÆG NR. 14 B.01.09 Østre Hougvej, Færøvej Hører til lokalplan 161 TIL KOMMUNEPLAN 2013 2025 FORSLAG TILLÆG NR. 14 B.01.09 "Østre Hougvej, Færøvej" Hører til lokalplan 161 TIL KOMMUNEPLAN 2013 2025 KOMMUNEPLAN OG TILLÆG Kommuneplanen sammenfatter og konkretiserer de overordnede politiske mål for

Læs mere

K O M M U N E P L A N

K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Tillæg nr. 5.017 for boliger i Vestbjerg K O M M U N E P L A N Aalborg Byråd godkendte den 28. september 2015

Læs mere

DETAILHANDELSREDEGØRELSE FOR VESTHIMMERLANDS KOMMUNE

DETAILHANDELSREDEGØRELSE FOR VESTHIMMERLANDS KOMMUNE DETAILHANDELSREDEGØRELSE FOR VESTHIMMERLANDS KOMMUNE NOVEMBER 2009 DETAILHANDELSREDEGØRELSE Detailhandelsredegørelsen er udarbejdet med udgangspunkt i Planlovens bestemmelser om detailhandel. Planloven

Læs mere

Valgprogram ved kommunalvalg 09. Venstre på Nordfyn

Valgprogram ved kommunalvalg 09. Venstre på Nordfyn Valgprogram ved kommunalvalg 09. Venstre på Nordfyn 1 De fem punkter: Det grønne Nordfyn. Det sunde Nordfyn. Det lærende Nordfyn. Det professionelle Nordfyn Det erhvervsvenlige Nordfyn 1. Det Grønne Mærkesag:

Læs mere

Dialogmøder 19. og 26. januar 2015 Planstrategi 2015

Dialogmøder 19. og 26. januar 2015 Planstrategi 2015 Dialogmøder 19. og 26. januar 2015 Planstrategi 2015 Program 19.00 Velkomst v. borgmesteren 19.15 Oplæg om planstrategien v. Anders Rask og Jan Ipland 19.35 Afklarende spørgsmål 19.45 Kaffepause 20.00

Læs mere

Mødenotat fra dialogmøde i Ørslev

Mødenotat fra dialogmøde i Ørslev Anja Valhøj Dato 15. november 2007. Sagsnr: 28680 Inden mødet invitation og annoncering i lokalaviser Deltagere Knap 35 engagerede borgere deltog i mødet med følgende fra dialogudvalget: Henrik Holmer

Læs mere

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK INDLEDNING Vordingborg Kommunes erhvervspolitik danner den overordnede ramme for kommunens arbejde med erhvervsudvikling og skal medvirke til at virkeliggøre Kommunalbestyrelsens

Læs mere

Kommuneplantillæg 13/2009 for Kanalvejsområdet nord

Kommuneplantillæg 13/2009 for Kanalvejsområdet nord Kommuneplantillæg 13/2009 for Kanalvejsområdet nord Status Plannavn bydel Dato for forslagets vedtagelse i kommunalbestyrelsen Vedtaget Kommuneplantillæg 13/2009 for Kanalvejsområdet nord Kgs. Lyngby 3.

Læs mere

Kommuneplantillæg 30. Kommuneplan Faaborg 1996-2007 Faaborgegnens Efterskole FORSLAG

Kommuneplantillæg 30. Kommuneplan Faaborg 1996-2007 Faaborgegnens Efterskole FORSLAG Kommuneplantillæg 30 Kommuneplan Faaborg 1996-2007 Faaborgegnens Efterskole FORSLAG Kommunalbestyrelsen skal efter Planlovens 12 virke for kommuneplanens gennemførelse. Kommuneplanens bestemmelser er således

Læs mere

for ejendommen på hjørnet af Rosenvej og Hortensiavej

for ejendommen på hjørnet af Rosenvej og Hortensiavej Lokalplan GL 55 for ejendommen på hjørnet af Rosenvej og Hortensiavej Indholdsfortegnelse: PLANREDEGØRELSE Lokalplanens baggrund side 3 Lokalplanens område side 3 Lokalplanens formål side 4 Lokalplanens

Læs mere

LOKALPLAN 134. For Skovtofte Socialpædagogiske Seminarium, Hummeltoftevej 145 i Sorgenfri bydel. Lyngby-Taarbæk Kommune

LOKALPLAN 134. For Skovtofte Socialpædagogiske Seminarium, Hummeltoftevej 145 i Sorgenfri bydel. Lyngby-Taarbæk Kommune LOKALPLAN 134 For Skovtofte Socialpædagogiske Seminarium, Hummeltoftevej 145 i Sorgenfri bydel Lyngby-Taarbæk Kommune Indholdsfortegnelse Baggrunden for lokalplanen................... 1 Lokalplanens indhold........................

Læs mere

Gode råd til kommunalbestyrelsen sammenfatning af gruppearbejdet

Gode råd til kommunalbestyrelsen sammenfatning af gruppearbejdet Møde om borgerbudgetter den 16. marts 2015 Gode råd til kommunalbestyrelsen sammenfatning af gruppearbejdet Hvilke temaer, synes du er vigtigst, når vi samme skal udvikle kommunen med borgerbudgetter Hvem

Læs mere

Arkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden

Arkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden Arkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden Oplæg ved ARKITEKTURPOLITISK KONFERENCE Dansk Arkitektur Center 5. december 2008 v/ Helle Juul Kristensen Planlægger, cand. mag. Cittaslow-koordinator

Læs mere

LOKALPLAN NR. BE 51.13.01

LOKALPLAN NR. BE 51.13.01 LOKALPLAN NR. BE 51.13.01 BLANDET BOLIG- OG ERHVERVSOMRÅDE VED ØRBÆK TRÆLAST, NYBORGVEJ, ØRBÆK ØRBÆK KOMMUNE TEKNISK FORVALTNING 2003 1 Lokalplan nr. BE.51.13.01 Ændring af anvendelse af en del af matr.

Læs mere

Kultur- og fritidspolitik Handlinger 2011 10.11.10. Kultur- og udviklingsafdelingen 2010

Kultur- og fritidspolitik Handlinger 2011 10.11.10. Kultur- og udviklingsafdelingen 2010 Kultur- og fritidspolitik Handlinger 2011 10.11.10 Kultur- og udviklingsafdelingen 2010 Kultur- og fritidspolitikken for Norddjurs Kommune blev vedtaget af kommunalbestyrelsen den 1. juli 2008. Politikken

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

Dagligvarebutik, Hovedgaden, Svinninge

Dagligvarebutik, Hovedgaden, Svinninge Lokalplan nr. 10.07 Dagligvarebutik, Hovedgaden, Svinninge fra den 23. juli til den 19. september 2014. Plan Juli 2014 Baggrund Lokalplanens indhold Borgerinddragelse Kommuneplan 2013-2025 Eksisterende

Læs mere

Afgørelse i sagen om udvidelse af Føtex på Viby Ringvej i Århus Kommune

Afgørelse i sagen om udvidelse af Føtex på Viby Ringvej i Århus Kommune NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 X.400: S=nkn; P=sdn; A=dk400; C=dk E-mail: nkn@nkn.dk 19. september 2006 J.nr.:NKN-33-00580 (03-32/650-0003) SNI Afgørelse

Læs mere

Projekt Felding 2010. Mette Saaugaard Henrik Tønnesen Finn Lillelund fmd. Borgerforeningen fmd. IdrætsCenter Syd fmd.

Projekt Felding 2010. Mette Saaugaard Henrik Tønnesen Finn Lillelund fmd. Borgerforeningen fmd. IdrætsCenter Syd fmd. Projekt Felding 2010 Med Projekt Felding 2010, har borgerne i Nr. Felding skabt et projekt, der både rækker langt ind i fremtiden, og som også et godt bud på, hvordan landsbyerne globalt kan sikre vækst

Læs mere

K O M M U N E P L A N

K O M M U N E P L A N K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Tillæg 1-011 for området omkring Lindholm Brygge Den 26. april 2010 har byrådet vedtaget

Læs mere

Stor udvalgsvarebutik i aflastningscenter Skejby

Stor udvalgsvarebutik i aflastningscenter Skejby Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 23. maj 2014 Valg af placering af stor udvalgsvarebutik i aflastningscenter Skejby i henhold til Kommuneplan 2013. 1. Resumé I forbindelse

Læs mere

Indstilling. Endelig vedtagelse af forslag til lokalplan nr. 861. Boligområde ved Øster Kringelvej i Gl. Egå. Tillæg nr. 154 til Kommuneplan 2001

Indstilling. Endelig vedtagelse af forslag til lokalplan nr. 861. Boligområde ved Øster Kringelvej i Gl. Egå. Tillæg nr. 154 til Kommuneplan 2001 Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 11. maj 2009 Endelig vedtagelse af forslag til lokalplan nr. 861. Boligområde ved Øster Kringelvej i Gl. Egå. Tillæg nr. 154 til Kommuneplan

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 - Det lette valg bliver det gode og sunde valg - Mere lighed i sundhed - Et aktivt fritidsliv for alle - Arbejdspladsen, et godt sted at trives INDLEDNING Sundhed vedrører alle

Læs mere

Bornholms Regionskommune Teknik & Miljø Skovløkken 4, Tejn 3770 Allinge Att: Erik Schjeldal

Bornholms Regionskommune Teknik & Miljø Skovløkken 4, Tejn 3770 Allinge Att: Erik Schjeldal Bornholms Regionskommune Teknik & Miljø Skovløkken 4, Tejn 3770 Allinge Att: Erik Schjeldal Dato: 09-08-2013 J.nr.: 2013313 Bemærkning til debatoplæg vedrørende Detailhandel i Rønne (med fokus på etablering

Læs mere

Hvordan skal vi udvikle Haldum?

Hvordan skal vi udvikle Haldum? LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i HALDUM Indledning: Borgerforeningen i Halduminviterede i samarbejde med Landdistrikternes

Læs mere

KOMMUNEPLAN 09 TILLÆG NR. 09-04 SKANDERBORG KOMMUNE

KOMMUNEPLAN 09 TILLÆG NR. 09-04 SKANDERBORG KOMMUNE KOMMUNEPLAN 09 TILLÆG NR. 09-04 SKANDERBORG KOMMUNE ENDELIGT VEDTAGET AF SKANDERBORG BYRÅD DEN 25. maj 2011 EMNE: Ændring af: - Rammeområde LB.07.BE.01 - Brørup By, og - rammeområde LB.07.BE.02 - Brøruphus

Læs mere

Hadsten Kommune Lokalplan nr.

Hadsten Kommune Lokalplan nr. Hadsten Kommune Lokalplan nr. 135 For areal til åben- og tæt lav boligbebyggelse ved Solgårdsvænget i Voldum. December 2001 Hadsten Kommune Vesselbjergvej 18 8370 Hadsten Tlf.: 8761 4000 Fax: 8761 4040

Læs mere

Lokalplan nr. 108 for et område til erhverv ved Trøstrup

Lokalplan nr. 108 for et område til erhverv ved Trøstrup Videbæk i juni 2006 J.nr. 112098 Gravhøj SKJERNVEJ TRØSTRUPVEJ Områdegrænse Delområdegrænse Lokalplan nr. 108 for et område til erhverv ved Trøstrup Videbæk Kommune Lokalplan nr. 108 med tilhørende tillæg

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige kræfter

Læs mere

Tillæg nr. 14 til Kommuneplan 2013 2025 for Lemvig Kommune

Tillæg nr. 14 til Kommuneplan 2013 2025 for Lemvig Kommune Tillæg nr. 14 til Kommuneplan 2013 2025 for Lemvig Kommune Tillæg nr. 14 til Kommuneplan 2013 2025 er udarbejdet med henblik på: At foretage teknisk tilpasning af kortgrundlagene for retningslinjerne skovrejsning

Læs mere

Folkeoplysningspolitik

Folkeoplysningspolitik Folkeoplysningspolitik 1 Demokratiforståelse og aktivt medborgerskab Folkeoplysningsloven af 2011 forpligter alle kommuner til at udfærdige en politik for Folkeoplysningsområdet gældende fra 1. januar

Læs mere

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion.

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion. Sendes pr. e-mail: vusmidt@ru.rm.dk Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Side 1 af 5 Vækst- og udviklingsstrategi Aarhus Kommunes høringssvar Aarhus Kommune har modtaget forslag

Læs mere

Mål. På politikområdet er følgende politiske vedtagne politikker og helhedsplaner: Planstrategi Kommuneplan 2-1

Mål. På politikområdet er følgende politiske vedtagne politikker og helhedsplaner: Planstrategi Kommuneplan 2-1 Området Plan, erhverv og kollektiv trafik omfatter udarbejdelse af kommuneplaner og lokalplaner, boligog byudvikling, erhvervsstøtte samt medfinansiering af busdriften. På politikområdet er følgende politiske

Læs mere

Aalborg Byråd. Teknik- og Miljøudvalget. Mødet den 03.11.2010, kl. 13:00. Mødelokale 142, Stigsborg Brygge 5

Aalborg Byråd. Teknik- og Miljøudvalget. Mødet den 03.11.2010, kl. 13:00. Mødelokale 142, Stigsborg Brygge 5 Aalborg Byråd Teknik- og Miljøudvalget Mødet den 03.11.2010, kl. 13:00 Mødelokale 142, Stigsborg Brygge 5 Punkt 5. Opsamling på fordebatten vedrørende Nyt Universitetssygehus i Aalborg. 2009-50389. Teknik

Læs mere

Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk

Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk Status Plannavn Område bydel Dato for forslagets vedtagelse i kommunalbestyrelsen Vedtaget Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk Taarbæk Taarbæk bydel 6. september

Læs mere

Program. Hvad er en kommuneplan? Hvad er gældende for Fårvang? Ændringer siden sidst Ansøgninger

Program. Hvad er en kommuneplan? Hvad er gældende for Fårvang? Ændringer siden sidst Ansøgninger Program Hvad er en kommuneplan? Hvad er gældende for Fårvang? Ændringer siden sidst Ansøgninger Hvad gælder for MIN ejendom Frist for indsigelser og bemærkninger Kommuneplanen er: Byrådets mest omfattende

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 13 Ikast-Brande Kommuneplan 2013-2025 Blandet bolig og erhverv, Sverigesgade, Ikast

Kommuneplantillæg nr. 13 Ikast-Brande Kommuneplan 2013-2025 Blandet bolig og erhverv, Sverigesgade, Ikast Blandet bolig og erhverv, Sverigesgade, Ikast Hvad er et kommuneplantillæg? Byrådet skal udarbejde en kommuneplan, der bl.a. sammenfatter arealanvendelsen og bebyggelsesforholdene i kommunen. Ikast Brande

Læs mere

KOV1_Kvadrat_RØD BOLIGPOLITIK. Kolding Kommune 2010

KOV1_Kvadrat_RØD BOLIGPOLITIK. Kolding Kommune 2010 KOV1_Kvadrat_RØD BOLIGPOLITIK Kolding Kommune 2010 INDHOLD Indledning... 3 Boligudbuddet... 4 Politik... 4 Målsætninger og virkemidler... 4 Boligområder... 7 Politik... 7 Målsætninger og virkemidler...

Læs mere

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1 Introduktion til byen Vinge Levende by. Nærværende natur. 1 2 Vinge Levende by. Nærværende natur. 3 4 Vinge Introduktion til byen Vinge Udgivelsen er baseret på helhedsplanen for Vinge udviklet af et tværfagligt

Læs mere

LOKALPLAN 108. Buddinge Trælasthandel Gladsaxe kvarter

LOKALPLAN 108. Buddinge Trælasthandel Gladsaxe kvarter LOKALPLAN 108 Buddinge Trælasthandel Gladsaxe kvarter GLADSAXE KOMMUNE 1997 HVORFOR LOKALPLAN? I Gladsaxe Kommune skal der normalt laves en lokalplan når dele af kommuneplanen skal realiseres, når der

Læs mere

Lokalområde Holme-Olstrup / Toksværd

Lokalområde Holme-Olstrup / Toksværd Lokalråd og Toksværd Lokalområde / Toksværd Vi ønsker et stærkt lokalsamfund bygget på sammenhold, omsorg og gensidig respekt! Vi vil være synlige Lokalråd og Toksværd Forord: Hvad og hvorfor har vi sat

Læs mere

Den nye planstrategi. Middelfart 13. april 2010. Timing og Motivation??

Den nye planstrategi. Middelfart 13. april 2010. Timing og Motivation?? Den nye planstrategi Middelfart 13. april 2010 Timing og Motivation?? Fakta Landkommune 90.637 ha. og 63.000 borgere i sommerperioden mange flere (årligt ca. 1 mio. turisme -overnatninger). Sammenlægningskommune

Læs mere

Udbygning af den kollektive trafik i København

Udbygning af den kollektive trafik i København Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Forslag til kommuneplantillæg nr. 9 til Kommuneplan 2013 2025 for Holbæk Kommune

Forslag til kommuneplantillæg nr. 9 til Kommuneplan 2013 2025 for Holbæk Kommune Forslag til kommuneplantillæg nr. 9 til Kommuneplan 2013 2025 for Holbæk Kommune Ny detailhandelsramme for rammeområde 1.C14 Kirkestræde, Smedelundsgade og Jernbanevej i Holbæk Holbæk Kommune har den 6.

Læs mere