Kommuneplan HELSINGE KOMMUNE HOVEDSTRUKTUR & FORUDSÆTNINGER

Transkript

1 Kommuneplan HELSINGE KOMMUNE HOVEDSTRUKTUR & FORUDSÆTNINGER AUGUST 2005

2 2 Indhold Indledning 3 Visioner og mål 4 Kommuneplanen er udarbejdet af Helsinge Kommune, Teknisk Forvaltning, i samarbejde med Dybbro & Haastrup ApS og Møller og Grønborg AS. Fotos og kort: Helsinge Kommune. Enkelte kort er brugt efter aftale mellem Helsinge Kommune og Kort- og Matrikelstyrelsen. Tryk:... Helsinge Kommune 2005 Hovedstrukturen 6 Helsinge som bokommune 6 Helsinge som erhvervskommune 10 Helsinge som kultur-, fritids- og turistkommune 12 Helsinge som servicekommune 16 Helsinge som regionalt center 20 Miljø og forsyning 22 Trafikken 24 Kommuneplanens forudsætninger 26

3 3 Indledning Kommuneplanen er en plan for Helsinge Kommune Hermed præsenteres Byrådets kommuneplan for Helsinge Kommune. Det er Byrådets plan for, hvordan det, der i dag er Helsinge Kommune, bør udvikle sig frem til 2017 uanset den fremtidige kommunale struktur. Vi er på vej ind i en spændende fremtid, hvor Helsinge bliver en del af en ny storkommune i Nordsjælland. Den ny kommune skal med tiden have sin egen plan. Denne kommuneplan bliver derfor et vægtigt oplæg til en kommende storkommunes planlægning og udvikling. Fra Planstrategi til kommuneplan I foråret 2002 fremlagde Byrådet sin planstrategi. Den blev ivrigt debatteret på blandt andet tre borgermøder og et debatforum på kommunens hjemmeside. Debatten resulterede i omkring 100 indlæg fra myndigheder, organisationer, foreninger, institutioner, virksomheder, skoleklasser og enkeltpersoner. Efter at have vurderet de mange input besluttede Byrådet i januar 2004 at fastholde planstrategiens målsætninger og samtidig justere strategien på en række punkter. Planstrategien har været et vigtigt udgangspunkt for det forslag til ny kommuneplan, der var fremlagt til offentlig debat i marts og april Efter debatten er der foretaget en række mindre justeringer. Planen er herefter vedtaget af Byrådet den 16. august Kommuneplan i 6 hæfter Kommuneplanen består af 6 hæfter. Dette hæfte indeholder de overordnede visioner og mål, hovedstrukturen og kommuneplanens forudsætninger. De øvrige 5 hæfter omfatter hver sit geografiske område af Helsinge Kommune: Sommerlandet, Skovlandet, Smågårdslandet, Sølandet og Helsinge By. Her er en karakteristik og beskrivelse af det enkelte område, planer for fremtiden og rammer for den kommende planlægning.

4 4 Visioner og mål Helsinge en vigtig del af Nordsjælland kendt for De fantastiske landskaber Mange spændende bomuligheder Det stadigt stigende antal arbejdspladser Masser af kultur- og fritidstilbud, der bruges både af de fastboend og af de besøgende En hovedby, der markerer sig stærkere og stærkere Levende lokalsamfund med hver deres identitet Glade, sunde, engagerede og miljøbevidste borgere En offentlig service, der altid er på forkant inden for alle områder. Helsinge Kommune en vigtig del af Nordsjælland Helsinge Kommune står med særdeles gode kort på hånden til at få del i den positive udvikling, der forventes at præge Nordsjælland i de kommende år: Beliggenheden i Hillerødfingeren tæt ved både storbyen og vandet. En offentlig service, vi kan være stolte af. Mange forskellige fritidstilbud, der omfatter meget andet end idræt. Mange tilbud til de unge. Et godt ældreområde. Levende lokalsamfund og ikke mindst en helt vidunderlig natur og masser af plads til udvikling, uden at naturværdierne lider overlast. Vi skal spille vores kort, så udviklingen bliver bæredygtig og til gavn og glæde for både de fastboende og de besøgende, for det lokale erhvervsliv og for hele Hovedstadsregionen: Helsinge skal være en grøn kommune på alle niveauer, hvor der arbejdes for at miljøbelastningen til stadighed minimeres. Helsinge skal først og fremmest udbygges som bokommune. Vi skal have en god bid af Nordsjællands befolkningstilvækst. Det vil understøtte det serviceniveau, vi har både offentligt og privat, og de levende lokalsamfund. Vi regner med at huse indbyggere i Vi vil fremme en udbygning af det lokale erhvervsliv i pagt og gerne i takt med udviklingen omkring Hillerød. Nye virksomheder må ikke belaste miljøet. Erhvervsområderne skal være både attraktive og smukke. Helsinge skal udvikles som regionalt center. Kommunens borgere skal i stadig højere grad handle lokalt. Oplevelsesmulighederne i centerområdet og i hele byen skal blive bedre, og der skal være flere af dem. Blandt andet vil vi prøve at få flere regionale institutioner inden for kultur og undervisning til byen. Helsinge er den første by efter Hillerød. Den position skal styrkes ved forbedring af togdriften. S-tog med 20 minutters drift helt til Tisvilde er det langsigtede mål. Også de interne busforbindelser i kommunen skal styrkes. De bløde værdier skal udbygges. Børnepasningsgarantien skal fastholdes. Vi skal have et skole- og fritidsvæsen, der er på forkant med de nyeste pædagogiske tiltag. Kultur- og fritidstilbud er en vigtig del af at være en god bokommune. Der skal være endnu flere tilbud og endnu mere at komme efter både for tilflyttere og for de, der bor her allerede. Vi skal i det hele taget søge at komme på forkant inden for den offentlige service på alle områder, uden at det af den grund bliver dyrere at bo her i forhold til nabokommunerne. Det forebyggende arbejde på det miljømæssige og det sociale område skal sikre, at borgere, virksomheder m.fl. både bidrager til en bæredygtig udvikling og selv får de bedst mulige rammer for at udfolde sig.

5 5 Helsinge - én kommune, mange lokalsamfund Helsinge Kommune er præget af mange levende lokalsamfund med hver deres aktiviteter og særpræg. Det er en struktur vi vil fastholde og basere os på fremover. Levende lokalsamfund og glade, sunde, engagerede og miljøbevidste borgere er væsentlige succeskriterier for en bæredygtig udvikling. Det er vigtigt med vækst og nye boliger både i Helsinge by og i de fire lokalsamfund, der har skole, børneinstitution m.m. Det vil skabe den nødvendige basis for at de enkelte bysamfund fortsat kan udvikles. Der skal være mulighed for at bygge, købe eller leje nye, attraktive boliger i Tisvilde, Vejby, Ramløse og Annisse. De nye boligområder her skal i høj grad spille på den nære adgang til naturoplevelser. Den offentlige service i Tisvilde, Vejby, Ramløse og Annisse skal blandt andet omfatte skole, børnepasningsmuligheder inkl. vuggestuepladser, idrætshal samt muligheder for, at de ældre kan blive boende, hvis de ønsker det. I landsbyerne åbnes mulighed for enkelte boliger enten ved huludfyldninger eller ved mindre afrundinger. Landskab og byudvikling hånd i hånd En stor udfordring for kommuneplanen og de opfølgende lokalplaner er at få hensynene til landskabet og til byudviklingen til at gå hånd i hånd. Kommunen vil værne om det åbne land og den rige natur og styrke og udvikle den biologiske mangfoldighed. De fantastiske landskaber skal både beskyttes og benyttes. Analyser af de enkelte bysamfund og de omgivende landskaber skal sikre et optimalt samspil mellem byudviklingen og landskabet. De store landskabskiler og de særligt værdifulde landskaber må ikke antastes af den kommende byudvikling. Det skal sikres, at råstofgravning, opstilling af master til mobiltelefoni og andre større tekniske anlæg ikke ødelægger oplevelsen af det åbne land og naturen. En naturplan, udviklet sammen med borgerne, skal give overblik, forståelse, respekt og muligheder i det åbne land og sikre den rigtige balance mellem naturen, de fastboende, landliggerne og turisterne.

6 6 Helsinge som bokommune Helsinge skal først og fremmest udvikles som bokommune. De senere års omfattende boligbyggeri fortsætter i de kommende år. Vi satser på at bygge 100 boliger om året i gennemsnit. Nye boliger både i Helsinge og i lokalområderne. Ved udlæg af nye boligarealer, planlægning af nye boligområder og byggeri af nye boliger tilstræbes en høj grad af bæredygtighed. Et bredere boligudbud og flere valgmuligheder skal præge boligbyggeriet. Boligudbygningen tilrettelægges, så der tages hensyn til udbygningen af skoler og daginstitutioner. Plads til 1200 nye boliger Omkring Helsinge by udlægges en række arealer til nye boligområder. De to største er området ved Ammendrup med plads til omkring 200 boliger og det kommende store byudviklingsområde nord for Helsinge op mod Laugø med plads til ca. 700 boliger. I Tisvildeområdet, i Vejby, i Ramløse og i Annisse Nord udlægges mindre boligarealer, der tilgodeser lokalsamfundenes behov for udvikling og fastholdelse af levende og aktive miljøer. I flere landsbyer åbnes mulighed for enkelte boliger enten ved huludfyldning eller ved mindre afrundinger. Byrådet ønsker, at områderne Bækkegården og Bakkelandet overføres til byzone og dermed får status af helårsområder. Lige nu giver regionplanlægningen ikke mulighed for at ændre områdernes status, men Byrådet vil fortsat arbejde for at få gennemført de nødvendige ændringer, så områderne i kommuneplanlægningen kan overføres til byzone. Bæredygtig byudvikling De nye boligområder er udlagt med respekt for landskabet og de bysamfund, de bliver en del af. I den kommende detailplanlægning af boligområderne tages der særlige hensyn til naturværdierne og til den landskabelige skønhed og det eksisterende bysamfund. Der lægges stor vægt på samarbejde og dialog med lokalområderne om den lokale byudvikling. Der skal i forbindelse med planlægningen af ét af de større byudviklingsområder gennemføres et projekt med stor borgerinddragelse. De nye boligområder skal være åbne, venlige og grønne. I de større byudviklingsområder skal der være mulighed for lokale kultur- og fritidsaktiviteter og plads til kunst. Boligudbygningstakten skal tage hensyn til kapaciteten på skole- og daginstitutionsområdet. Ved selve byggeriet af de nye boliger skal der tilstræbes en høj grad af bæredygtighed. De fremtidige lokalplaner skal derfor fremme bæredygtighed og byøkologi. Bredere boligudbud og flere valgmuligheder Fremtidens boligbyggeri skal medvirke til et bredere boligudbud med flere valgmuligheder. Der er blandt andet brug for flere lejeboliger til unge, ældre, flygtninge m.fl. Også i de enkelte lokalsamfund skal der være flere muligheder. F.eks. kan der åbnes mulighed for flere ældreboliger og olle-koller, hvis der er behov og interesse for det. Der skal sættes fokus på især de ældre borgeres boligbehov. Samtidig skal der holdes

7 7 Arealudlæg til nye boliger

8 8 øje med efterspørgslen på boliger i Nordsjælland, så vi kan analysere os frem til hvor og hvornår, der er brug for forskellige boligtyper. Rækkefølge for boligbyggeriet Mellem de større byudviklingsområder i Helsinge by fastlægges følgende rækkefølge for, hvornår der tages fat på at udvikle de enkelte områder: 1. Skærød Øst Området ved Nejlinge syd for kolonihaverne 2. Området ved Ammendrup 3. Området nord for Helsinge. Der fastlægges ingen rækkefølge for udbygningen i de fire mindre bysamfund indbyggere i 2017 Med et årligt boligbyggeri på 100 boliger forventes indbyggertallet i 2017 at have passeret Den seneste befolkningsprognose rækker frem til Der forventes stigninger i de yngre og de ældre aldersgrupper. Antallet af 7-16 årige vil vokse fra godt til Antallet af årige vil vokse fra 1200 til Befolkningsprognose år år år Hele befolkningen

9 9 Befolkningsprognose år 3-6 år 7-16 år HANDLINGSPROGRAM Lægge stor vægt i detailplanlægningen af hvert af de nye boligområder på at opnå den bedst mulige sammenhæng og samspil mellem det nye område og omgivelserne både i form af den øvrige by og det åbne land Befolkningsprognose år år år Gennemføre et projekt med borgerinddragelse i forbindelse med den fremtidige byudvikling. Være med til at udvikle procedurer og standarder for offentligt (støttet) byggeri, som i stigende omfang tager hensyn til byggeriets langsigtede miljø- og samfundsmæssige bæredygtighed Tage initiativ til, at private bygherrer tilbydes rådgivning, som sætter dem i stand til at matche eller overstige kommunens standarder for bæredygtigt byggeri

10 10 Helsinge som erhvervskommune De overordnede mål for erhvervspolitikken er at fremme en robust og udviklingsdygtig erhvervsstruktur, at skabe muligheder i stedet for begrænsninger, at sikre eksisterende arbejdspladser og udvikle yderligere arbejdspladser og at sikre kommunaløkonomisk robusthed gennem et stort antal lokale arbejdspladser med baggrund i en god service og gode levevilkår. Det er afgørende, at de nye virksomheder ikke belaster miljøet. Erhvervsområderne skal være både attraktive og smukke. Stadig flere lokale arbejdspladser Helsinge Kommune har oplevet en pæn vækst i antallet af lokale arbejdspladser i de senere år, fra i 1997 til i Stadig flere lokale arbejdspladser skal også præge udviklingen i de kommende år. Væksten i antallet af arbejdspladser skal gerne mindst være på niveau med væksten i Nordsjælland som helhed. Vi satser på produktions- og servicevirksomheder Det lokale erhvervsliv skal udvikles i pagt og gerne i takt med den udvikling, der foregår omkring Hillerød. De senere år har vist, at Helsinge Kommune kan tilbyde mindre produktions- og servicevirksomheder optimale vilkår. I de kommende år imødeses en udvikling med flere fremstillingsvirksomheder som f.eks. plastindustri, elektronikindustri og anden ikke-forurenende industri, der blandt andet kan fungere som underleverandører til de nye virksomheder ved Hillerød. Hertil kommer en udvikling inden for service- og kontorerhverv, handel og turisme samt uddannelsesinstitutioner, der understøtter det øvrige erhvervsliv. Udviklingen i antallet af arbejdspladser Frederiksborg Amt Frederiksværk Græsted-Gilleleje Helsinge Hillerød Antallet af lokale arbejdspladser er steget med 13% siden En sådan stigning kan ingen af nabokommunerne hamle op med

11 11 HANDLINGSPROGRAM Ledige erhvervsarealer i Tofte-området og i Vejby Helsinge Kommune har med held arbejdet på at øge rummeligheden i Tofte-området. I dag er der plads til omkring etagemeter til forskellige nye virksomheder indenfor håndværk, lettere industri og lager- og værkstedsvirksomhed og som noget nyt også butikker med særligt pladskrævende varer. Hermed skulle der være tilstrækkeligt med erhvervsarealer i Helsinge by til de nærmeste år. Også i Vejby findes et erhvervsområde med plads til tilsvarende nye virksomheder. Efterspørgslen her har været begrænset, og en del af området ændres derfor til et boligområde. Ikke brug for flere erhvervsarealer lige nu I Kommuneplan er der udlagt et område til erhverv ved Skærød. Området ligger i en kildepladszone og er derfor uegnet som erhvervsområde. Hovedstadens Udviklingsråd (HUR) har lovet, at der kan findes plads til et areal til erstatning for området ved Skærød. I øjeblikket har HUR og kommunen ikke besluttet, hvor dette erstatningsareal skal placeres. Derfor må det forudses, at der inden for en kort årrække skal udarbejdes både et regionplantillæg og et tillæg til kommuneplanen, der fastlægger den nærmere placering af et nyt erhvervsområde ved Helsinge. Justere de foreliggende planer for Tofte-området, hvis der er behov for det. Arbejde med forskønnelse af erhvervsområdet ved Skærød og Skærød Sø. Løbende implementering af erhvervspolitikken De eksisterende erhvervsområder skal være smukkere Byrådet vil fortsat arbejde for, at de eksisterende erhvervsområder bliver pænere. Nye erhvervsområder skal planlægges og udbygges, så de bliver både attraktive for virksomhederne og smukke. En ny lokalplan åbner mulighed for at indrette erhvervshotel i det gamle Mårum Teglværk, hvor iværksættere og mindre nystartede virksomheder kan leje sig ind. Tofte er et attraktivt erhvervsområde for mindre produktions- og servicevirksomheder.

12 12 Helsinge som kultur-, fritids- og turistkommune Kultur- og fritidstilbud er en vigtig del af en god bokommune. Helsinge Kommune vil derfor tilbyde og udvikle endnu bedre kultur- og fritidsaktiviteter i samarbejde og i overensstemmelse med borgernes og erhvervslivets behov. Der skal være endnu mere at komme efter for de, der bor her allerede, for tilflyttere og for besøgende, for landliggere og for turister. De fremtidige tiltag på turistområdet skal også være til både gavn og glæde for de fastboende. Vi skal finde den rigtige balance mellem turismen, naturen, de fastboende og landliggerne. Afgørende med et spændende kultur- og fritidsliv Kultur- og fritidspolitikken skal Skabe et positivt image og signalere en attraktiv kommune Skabe trivsel, overskud og livskvalitet for kommunens borgere Sikre at borgernes behov og ønsker tilgodeses på kultur- og fritidsområdet Sikre lokalsamfundenes kulturelle profil Skabe rammer og udviklingsmuligheder for frivillige indenfor det kulturelle område Samarbejde med amt og kommune om kulturelle udviklingsprojekter og opgaver. Lokalhistorisk arkiv og de eksisterende museer bevarer og udbreder kendskabet til den lokale kulturhistorie. Nye kultur- og fritidsmagneter også for turisterne Som led i udbygningen af Helsinge Gymnasium etableres i samarbejde med Frederiksborg Amt en multisal. Salen kan blandt andet bruges til koncerter, teaterforestillinger og udstillinger. Salen får har plads til 500 siddende tilskuere. Et nyt kulturhus skal supplere multisalen. Kulturhuset skal blandt andet indeholde bibliotek, biograf, scene, konferencefaciliteter, mødelokaler, kunstudstillinger, stadsarkiv, cafeteria m.m. Kommuneplanen åbner mulighed for, at kulturhuset placeres i centerområdet og ved det eksisterende kulturhus. Det nærmere indhold og placering vil blive fastlagt i de nærmeste år. Bestræbelserne på at tiltrække flere regionale kulturinstitutioner fortsætter. Det kunne dreje sig om friluftsteater i Tisvilde hegn, egnsmuseum/sandflugtsmuseum og kunstmuseum. Børn og unge fortsat i fokus 2004 var børnekulturår i Helsinge Kommune. De mange erfaringer fra børnekulturåret lægges nu til grund for en børnekulturpolitik, der nu skal indarbejdes i den generelle børn- og ungepolitik. Børn og unge skal altid sikres gode vilkår i kulturinstitutionerne, i foreningslivet og inden for idræt og fritid. Børn og unge skal gives optimale muligheder for at udvikle og styrke deres selvværd og selvtillid gennem varierede kultur- og fritidstilbud. Ungdomsklubben og de andre klubaktiviteter for de lidt større børn skal fortsat være samlet i Helsinge, så børn fra hele kommunen lærer hinanden at kende. Planerne for Helsinge Bymidte skal afklare om der også bliver mulighed for en biograf og et bowlingcenter i Helsinge. Kunst i bybilledet Der arbejdes på, at kunsten blive en del af børn og unges hverdag. Det er med til at vække interessen for kunst både som udøver og tilskuer. De vilkår, kommunens kunstnere har for kreativ udfoldelse, skal udvikles. Gennem byplanlægningen skal der skabes

13 13 rum, hvor kunsten får sin platform og blive en naturlig del i udbygningen i kommunen. Derfor er kunst i byerne, i de nye, større boligområder og i nybyggeriet i øvrigt af stor betydning. Fortsat udvikling af bibliotekerne Biblioteksstrukturen med hovedbiblioteket og minibiblioteker føres videre i de kommende år. Udviklingen af det fælles system for folke- og skolebibliotekerne fortsætter med henblik på fortsat at skabe udvikling af bibliotekernes tilbud og service. Et vigtigt mål er det virtuelle skolebibliotek, hvor elever, lærere og andre brugere kan sidde hjemme og forberede og søge på de ønskede informationer. Idrætsanalyse og helhedsplan for området ved Helsinge Hallerne Helsinges attraktion som idrætsby skal styrkes. Det kan blandt andet ske ved etablering af en idrætshøjskole eller en idrætslinie på gymnasiet. Ungdomshuset, Helsinge Ungdomscenter med HUC Light og Helsinge Musikskole giver hver deres mange tilbud til børn og unge. Alle er også med til at opfylde Byrådets mål om at skabe et aktivt og kreativt musik og teatermiljø. En helhedsplan for området ved Helsinge Hallerne skal fastlægge de fremtidige aktiviteter i området og samtidig sikre, at området bliver pænere. Blandt de aktiviteter, der skal vurderes, er indendørs tennishal, svømmehal og japansk kulturhus og kampsportscenter. Det aktivitetsniveau og de tilbud, der i dag er indenfor idrætten, skal fastholdes og gerne udbygges i forhold til de krav og behov børn, unge og ældre har. Derfor udarbejdes en idrætsanalyse for hele kommunen, der tager stilling til de mange ønsker om flere idrætsfaciliteter. Også masser af kultur- og fritidsaktiviteter i lokalområderne Kultur- og fritidsaktiviteterne i lokalområderne skal udbygges sammen med borgerne. Skolerne udbygges fortsat som lokale kulturcentre. I områder uden skole kan der etableres kultursatelitter. I de nye boligområder i Ammendrup og i Helsinge Nord sættes plads af til lokale kultur-, forenings- og idrætsaktiviteter. I Mårum åbnes mulighed for en ny fodboldbane. Bænke, der også er skulpturer, skal gøre Helsinge til Bænkenes by. Den rigtige balance mellem natur, fastboende, landliggere og turister Det er i høj grad naturen, der trækker turister og andre besøgende til. De naturgivne værdier skal fortsat udnyttes i turistmæssig henseende, forudsat at naturen ikke ødelægges, og at det også bliver til glæde for de fastboende. De overordnede mål for kommunens turistpolitik er at fremme samarbejdet og skabe helhed mellem turisterhvervet, detailhandel, kultur og kommuner i hele vort område, at der etableres en samlet markedsføring for Kattegatkystens turisme, at turismen i hele området udvikles som et helårserhverv på et bæredygtigt grundlag og at der skabes et eller flere flagskibe, som kan understøtte helårsturismen. Mulighederne for en motocrossbane/ gokartbane tages op i idrætsanalysen.

14 14 Et friluftsteater, kunst i bybilledet, flere museer, et nyt kulturhus, en ny svømmehal med badeland, en ny golfbane ved Holløse og udvidelse af golfbanen ved Pibe Mølle med en Pay and Play -bane kunne blive sådanne flagskibe. Sommerhusområdernes karakter skal fastholdes De mange sommerhusområder med mere end sommerhuse er en væsentlig del af turismen i kommunen. Sommerhusområderne skal fastholdes som sådanne med undtagelse af Bækkekrogen og Bakkelandet ved Arresø. Der planlægges ingen større ændringer af sommerhusområderne. Bedre adgang til strand og skov Bestræbelserne på at skabe bedre adgang - også for dårligt gående - til hovedattraktionerne skov og strand fortsætter. Også adgangen til Arresø skal forbedres. Området ved den store p-plads i Tisvilde forbedres. Mindre områder med p-forhold, borde, bænke og grillpladser kan etableres rundt omkring, hvor naturen og forholdene i øvrigt tillader det. Oplevelsesstien og naturlegepladsen i Tisvilde Hegn, nye oplevelsesstier i Valby og Høbjerg Hegn samt en naturskole og legeplads i f.eks. Valby Hegn er eksempler på anlæg, der er til glæde både for turisterne, landliggerne og de fastboende. Det samme gælder sammenlægning af turistbureau og post- og biblioteksfunktioner i Tisvilde. Mulighederne for en ny campingplads med let adgang til stranden skal undersøges. I dag er der tre minibiblioteker. Med tiden bliver der måske flere med en kombination af folke- og skolebibliotek.

15 15 HANDLINGSPROGRAM Etablering af det virtuelle skolebibliotek og den virtuelle skole Helhedsplan for området ved Helsinge Hallerne inkl. afklaring af svømmehal Idrætsanalyse for hele kommunen Multisal på Helsinge Gymnasium Afklaring af kulturhus Flere oplevelsesstier er med til at give bedre adgang til naturen Moleområdet i Tisvildeleje med tjæreplads og stejlehus vedligeholdes både af hensyn til de fastboende og turisterne. Friluftsteater i Tisvilde Hegn Oplevelsesstier i Valby og Høbjerg Hegn Naturskole/lejrplads i f.eks. Valby Hegn Løbende implementering af turistpolitikken Løbende implementering af kultur- og fritidspolitikken Revision af kultur- og fritidspolitikken Revision af børn- og ungepolitikken inkl. børnekulturpolitik Strategi for at sikre bevaringsværdige bygninger

16 16 Helsinge som servicekommune Helsinge Kommune bestræber sig på at komme på forkant inden for den offentlige service. Vi er godt på vej med vores børn- og ungepolitik, med SCOPEprojektet, med de to sundhedscentre, det forebyggende arbejde og handicappolitikken. Fortsat fokus på børn og unge. Børnepasningsgarantien fastholdes. SCOPE-projektet fortsætter. Plads til ny skole i Helsinge Nord. Fokus på de ældres boligbehov og transport. Bedre adgangsmuligheder for de handicappede. Det hele barn Forældre, medarbejdere og andre relevante voksne samarbejder om at udvikle børn og unges fysiske, intellektuelle, følelsesmæssige og sociale kompetencer. Børn, unge og voksne skal være med til at skabe glæde og oplevelser og dermed bidrage til hinandens alsidige udvikling som hele mennesker. Børn og unge skal have optimal mulighed for at udvikle og styre selvværd og selvtillid. Børnepasningsgarantien fastholdes Dagpasningstilbudene er et socialt og pædagogisk pasningstilbud til børn mellem 0 år og 5. klasse samt HUC-light for elever i 6. klasse. Pasningstilbudene skal sikre optimale rammer for børnenes udfoldelser. Pasningsgarantien fastholdes, også hvad angår fritidshjem. Børnene skal så vidt muligt kunne passes i deres eget lokalområde. I Helsinge, Annisse, Vejby, Ramløse og Tisvilde skal der være både dagpleje- og vuggestuepladser, børnehavepladser og fritidshjem. Helsinge Kommune er i dag karakteriseret ved mange små og mellemstore børnehaver. For at sikre vuggestuepladser og den nødvendige fleksibilitet mellem børnehavepladser og vuggestuepladser vil der fremover blive arbejdet hen imod færre, større integrerede institutioner. I de nye byudviklingsområder i Ammendrup og i Helsinge Nord udlægges arealer til nye integrerede institutioner. Et skole- og fritidsvæsen på forkant Helsinge Kommune understøtter udviklingen af et skole- og fritidsvæsen, der er på forkant med de nyeste pædagogiske tiltag, især omkring den fleksible- og rummelige folkeskole og fritidshjem. Skole og fritidshjem skal af børn, forældre og ansatte opfattes som en sammenhængende helhed. Med udgangspunkt i den overordnede vision har de 6 folkeskoler og de tilhørende fritidshjem med SCOPE-projektet mulighed for at udvikle sig lokalt. SCOPE er Helsinge Kommunes udviklings- og udbygningsprojekt for det fælles skolevæsen. SCOPE står for Skole og fritid Center for udvikling Opnå fleksibilitet og rummelighed Pædagogiske udfordringer for alle Plads til den Enkelte

17 17 Kommunens skoler skal fortsat udvikles og kendes på god kvalitet og trygge rammer. Der foregår derfor en løbende vedligeholdelse og udbygning af skolerne. For at opfylde fremtidens behov skal skolerne blandt andet have fleksible lokaler og pædagogisk servicecenter. Plads til ny skole i Helsinge Nord Med den planlagte boligudbygning vil elevtallet specielt i Helsinge stige betragteligt i de kommende år. Det overvejes, hvordan skolekapaciteten skal udbygges. Der sættes plads af til offentlige servicefunktioner, herunder en ny skole med tilhørende fritidshjem, i det kommende byudviklingsområde i Helsinge Nord. Samtidig åbnes også mulighed for en udbygning af Helsinge Skole. Livskvalitet også for de ældre Ældrepolitikken i Helsinge Kommune fastlægger retningslinier for tilbud om aktiviteter, serviceydelser og bomuligheder med henblik på, at hver enkelt ældre har mulighed for at opretholde ønskede levevilkår og livskvalitet trods aldring og eventuelle handicaps. De ældre skal sikres størst mulig ligestilling med andre befolkningsgrupper. Kommunen har i dag 21 daginstitutioner, heraf er tre integrerede institutioner. Flere integrerede børneinstitutioner vil præge fremtiden.

18 18 De nye Gamle et Agenda 21 projekt Antallet af ældre stiger. Flere vil derfor stille krav til deres egen livskvalitet, til aktivitetstilbudene og til mulighederne for selv at holde sig sunde og raske. Der vil også blive flere med behov for hjælp. Samtidig vil de kommunale ressourcer være begrænsede. Der skal tænkes i nye baner, når hele ældreområdet skal udvikles i de kommende år. Derfor iværksætter kommunen nu et projekt, der skal skabe de forvaltningsmæssige og sociale betingelser for at de ældre kan styrke og udnytte deres egne ressourcer bedre end i dag udnytte ældre medborgeres ressourcer bedre, både på og udenfor arbejdsmarkedet der drages tilstrækkeligt målrettet omsorg for de ældre, som har behov for det. Projektet skal skabe de nødvendige muligheder og rammer for at den kommunale forvaltning, frivillige og andre aktører kan arbejde sammen. Projektet skal samtidig styrke de ældres muligheder for selv at yde en aktiv indsats lokalt og modtage hjælp og støtte ud over den rent kommunale indsats. Bedre muligheder for at tage del i aktiviteter også for handicappede For de ældre skal der være et bredt udvalg af aktivitetsmuligheder. Det skal samtidig være let at komme til de mange aktiviteter på sundhedscentrene og i lokalområderne. Derfor arbejdes på at give de ældre specielt i landområderne bedre transportmuligheder. Også handicappede skal kunne have gavn og glæde af de mange private og offentlige tilbud og aktiviteter i kommunen. Derfor har Helsinge Kommune en handicappolitik baseret på FN s standardregler om lige muligheder for alle. Det indebærer blandt andet, at lokalplaner og byggesagsbehandling skal medvirke til at sikre fuld tilgængelighed til offentlige rum og bygninger, offentligt nybyggeri, nyanlæg og renovering samt til den kollektive trafik. Flere boligmuligheder for de ældre Antallet af ældre mellem 67 og 74 år forventes at stige fra 1200 til 2100 i løbet af de næste 10 år. Det stiller krav til aktivitetstilbudene og ikke mindst til hele boligområdet. I løbet af de nærmeste år bygges i Ramløse, i Helsinge og i Vejby flere ældreegnede boliger. Fremover sættes fokus på de ældres boligønsker og boligbehov. F.eks. kan der åbnes mulighed for flere ældrevenlige boliger og olle-koller i lokalområderne, hvis der er interesse for det. Måske kan der også blive behov for nye boligtyper, der er en mellemting mellem olle-koller og boligerne på sundhedscentrene. Fortsat to sundhedscentre Helsinge Kommune råder i dag over Sundhedscenter Trongården i Vejby og Helsingegården i Helsinge. På centrene er foruden boliger en række servicetilbud og aktiviteter for de ældre i kommunen. Disse tilbud søges løbende udviklet. Det er forventningen, at de to sundhedscentre fortsat vil kunne løse opgaven med hensyn til servicetilbud, men det kan komme på tale at søge boligkapaciteten udvidet i tilknytning til begge centre. I det nye byudviklingsområde Helsinge Nord er der plads til offentlige servicefunktioner, herunder også nye ældre- og handicapvenlige boliger. Hjælp og forebyggelse blandt andet via familiehus og sundhedspolitik Helsinge Kommune har en række tilbud og foranstaltninger, der kan hjælpe kommunens borgere, når de har brug for det. Samtidig arbejdes der på en række områder for at forebygge, at borgerne på et tidspunkt får brug for hjælp. Derfor vil der fortsat være fokus på kvaliteten og indholdet af det forebyggende arbejde på både det miljømæssige og sociale område. Et familiehus i Helsinge er etableret og skal hjælpe børnefamilier, som har særlige behov eller er særligt udsatte. En ny sundhedspolitik skal fastlægge overordnede principper for blandt andet forebyggelse, sundhedsfremme og kostpolitik. Principperne skal bruges dels til at vurdere konkrete initiativer, dels til at sikre, at de forskellige fagudvalgs indsats med relation til sundhedsområdet trækker i samme retning.

19 19 HANDLINGSPROGRAM Arbejdsmarkedspolitikken sikrer, at borgernes erhvervsevne udnyttes fuldt ud Arbejdsmarkedspolitikken skaber et fælles værdigrundlag med tilhørende pejlemærker for arbejdsmarkedsindsatsen i Helsinge Kommune. Visionen er, at borgerne har ret og pligt til at udnytte deres erhvervsevne fuldt ud. Kommunens indsats overfor borgere uden for arbejdmarkedet sigter mod at skabe en varig tilknytning til arbejdsmarkedet. Indsatsen skal være hurtig, kontinuerlig og tage udgangspunkt i den enkeltes ressourcer. Aktiveringstilbudene skal opgradere eller som minimum vedligeholde den enkeltes arbejdsevne og tilpasses både den enkeltes og arbejdsmarkedets behov. Kommunen skal derfor tilbyde en bred vifte af aktiveringstilbud, også på private virksomheder. Kommunen og lokale virksomheder bør have et fælles socialt ansvar for at skabe et rummeligt arbejdsmarked. Kommunens tilbud skal være enkelt og entydigt at benytte for virksomhederne. Samarbejdet med virksomhederne skal fungere smidigt og hurtigt. Kontaktfladen til regionens virksomheder skal udvikles og intensiveres gennem jobnord. Der arbejdes på at skabe flere sociale partnerskaber mellem kommunen og private virksomheder. Ny integreret institution i Vejby Ny integreret institution i Helsinge Vuggestuepladser i Ramløse Planlægning af fremtidig skolestruktur Revision af børn- og ungepolitikken Flere ældrevenlige boliger Renovering af Trongåden Helsinge Kommune har vedtaget en række politikker på blandt andet serviceområdet. Du kan finde politikkerne på kommunens hjemmeside: Forsøg med kollektive transportordninger for de ældre Igangsætte initiativer, der styrker de ældres muligheder for at yde en aktiv indsats lokalt og modtage hjælp og støtte ud over den rent kommunale indsats. Familiehus i Helsinge by Ny sundhedspolitik Implementering af arbejdsmarkedspolitikken

20 20 Helsinge som regionalt center I løbet af 2005 og 2006 gennemføres en forskønnelse af gågaden. Helsinges position som det nordlige Sjællands handelscenter skal styrkes. Hillerødfingeren bør forlænges til Helsinge med S-togsforbindelse. Oplevelsesmulighederne i centerområdet og i hele byen skal blive bedre, og der skal være flere af dem. Nye muligheder for butikker med pladskrævende varer i Tofteområdet. I de fire lokalcentre skal der være mulighed for lokal handel og den daglige offentlige service. Helsinge kommunens og egnens hovedcenter Helsinge har på grund af sin geografiske placering altid fungeret som samlende midtpunkt for handel og regional service i området nord for Hillerød. I den gældende Regionplan 2001 er Helsinge da også udpeget som kommunecenter med regional betydning. I det første udspil til Regionplan 2005 har Helsinge status som kommunecenter med et særligt lokaliseringsområde, der svarer til centerområdet. Det er her byfunktioner, som på grund af arealudnyttelse, arbejdspladstæthed og besøgsmønster har en intensiv karakter, bør koncentreres. Her skal bebyggelsens udformning, tæthed og funktion være med til at skabe attraktive bymiljøer og understøtte de eksisterende, bevaringsværdige bymiljøer. I centerområdet er der omkring m 2 butiksareal, hvoraf godt halvdelen anvendes til udvalgsvarebutikker. Den årlige omsætning er af Retail Institute Scandinavia beregnet til 766 millioner kr., fordelt med ca. 360 millioner på dagligvarer og godt 400 millioner inden for udvalgsvarer. I de fire lokalcentre bruges omkring m 2 til butiksformål, først og fremmest til dagligvarer. Omsætningen kendes ikke. Byrådet fortsætter arbejdet med at gøre centerområdet og hele Helsinge by stadig mere spændende og indholdsrig. Blandt midlerne er byforskønnelse i gågaden, åbning af Bymidten ud mod ringgaderne, bedre sammenhæng mellem stationen og gågaden og de øvrige centerfunktioner i byen, kunst i bybilledet, flere regionale institutioner indenfor undervisning og kultur, samt flere kulturelle og idrætstilbud i byen. Fire lokalcentre De fire lokalcentre er Annisse, Ramløse, Vejby og Tisvilde. Boligbyggeri skal være med til at skabe den nødvendige basis for den offentlige og private service og for, at de enkelte lokalsamfund fortsat kan udvikles. Den offentlige service i lokalcentrene skal blandt andet omfatte skole, børnepasningsmuligheder inkl. vuggestuepladser, idrætsbaner og idrætshal samt mulighed for at de ældre kan blive boende i deres lokalsamfund, hvis de ønsker det. Samarbejdet mellem kommunen og lokalsamfundene om den lokale byudvikling og den omgivende natur skal styrkes. Handelslivet skal styrkes I lokalcentrene skal den lokale handel med dagligvarer gerne bevares og om muligt styrkes. Det skal i Tisvilde og Vejby først og fremmest ske indenfor de udlagte centerområder i tilknytning til stationerne. I Annisse og Annisse Nord og i Ramløse er der som i alle de andre boligområder mulighed for mindre dagligvarebutikker. Behovet for nybyggeri eller omdannelse til butikker i lokalcentrene er næppe særligt stort. Alle lokalcentrene har god tilgængelighed for alle typer af trafikanter. I centerområdet i Helsinge åbnes mulighed for en yderligere udvidelse af butiksarealerne på m 2. I dag er der her godt m 2 butiksareal. Centerområdet har en god trafikal beliggenhed for alle trafikarter.

21 21 HANDLINGSPROGRAM Samtidig åbnes i Helsinge i erhvervsområdet i Tofte mulighed for butikker til særligt pladskrævende varer som biler, campingvogne, trailere, lystbåde, landbrugsmaskiner, tømmerhandler, byggemarkeder, møbler, køkkenelementer, byggematerialer samt planter og havebrugsvarer. Sådanne butikker er en del af Helsinges rolle som regionalt center, men hører ikke naturligt hjemme i centerområdet. Tofteområdet er på alle måder trafikalt velbeliggende i forhold til det forventede opland, der rækker ud over Helsinge Kommune. I området åbnes mulighed for én butik på op til m 2 samt mindre butikker til pladskrævende varer på op til m 2. Det samlede nye butiksareal i området må ikke overstige m 2. Loft over butiksstørrelserne I overensstemmelse med regionplanen må butikkerne i Helsinge Bymidte ikke overstige m 2 bruttoetageareal for dagligvarebutikker og ikke m 2 for udvalgsvarebutikker. I Tofteområdet må butikker til særligt pladskrævende udvalgsvarer ikke overstige m 2, dog må én butik være op til m 2. I den øvrige del af kommunen fastsætter Byrådet grænserne for butiksstørrelsen til henholdsvis m 2 for dagligvarebutikker og 200 m 2 for udvalgsvarebutikker. Forskønnelse af gågaden Mere kunst i bybilledet Muligheder for butikker med særligt pladskrævende varer i Tofteområdet Multisal på Helsinge Gymnasium Vuggestuepladser i Ramløse Nye butikker skal ligge i centerområdet eller - hvis der er tale om særligt pladskrævende varer - i Tofteområdet.

22 22 Miljø og forsyning Helsinge kommune skal være en grøn kommune på alle niveauer, hvor der arbejdes for, at miljøbelastningen til stadighed minimeres. Helsinge Kommune vil værne om det åbne land og den rige natur og arbejde for, at den store artsrigdom (mangfoldigheden) bibeholdes. Kommunens miljøpolitik er at forebygge ved en tidlig indsats, blandt andet ved at fremme en miljømæssig bevidsthed hos borgere, virksomheder og kommunens ansatte. Helsinge Kommune vil især sætte fokus på børn og unge ved at arbejde for, at de vokser op med en miljømæssig sund baggrund og med bevidsthed om natur og miljø. Målene følges op Kommunen vil konkret arbejde for at efterleve nedenstående principper samt ved information og debat påvirke private erhvervsvirksomheder og kommunale virksomheder og institutioner til at gøre det samme: Begrænse ressourceforbruget og anvendelse af energi og råstoffer. Begrænse dannelsen af affald og fremme sortering og genanvendelse. Begrænse miljøbelastningen ved enhver bygge- og anlægsopgave og i den daglige drift. Ved indkøb af varer vægte miljø på højde med økonomi og kvalitet. Bevare og fremme naturrigdommen i kommunen. Integrere miljøhensynet i kommunens planlægning og udvikling i alle sektorer. Fremme og opmuntre økologiske og sundhedsfremmende initiativer. Udbrede kendskabet til miljøsammenhænge ved undervisning og oplysning. De kommende naturplaner skal både værne om værdierne i det åbne land og sikre nye oplevelsesmuligheder. Planerne kan give svar på spørgsmål som: Hvor skal vi især passe på landskaberne? Hvordan skal vi gøre det? Hvor kan der blive nye udflugtsmål? Hvor kan der deponeres jord? Tre store indsatsområder Miljøhandlingsplanen fra efteråret 2004 udstikker 3 indsatsområder, hvor der skal sættes ekstra fokus i de nærmeste år. Områderne er 1. Affald 2. Grundvand drikkevand 3. Miljø og sundhed, herunder kommunale institutioner. Status, handlinger og tids- og aktivitetsplaner for de tre indsatsområder kan ses på kommunens hjemmeside. Affald og genbrug Helsinge kommune er interessent i det fælleskommunale affaldsselskab I/S Vestforbrænding. På affaldsområdet findes tre regulativer: Et for husholdningsaffald, et for erhvervsaffald og et for kommunens genbrugsstation. Regulativerne giver retningslinjer for sortering og bortskaffelse af affald. Udover genbrugsstationen er der opstillet 10 minigenbrugsstationer forskellige steder i kommunen. Her kan private husstande aflevere aviser og glas. En ny affaldsplan trådte i kraft i marts Planen beskriver kommunens affaldsordninger og de tiltag, der vil blive gennemført i de kommende år.

23 23 Vandforsyning 7 almene vandværker tager sig af den fælles vandforsyning i Helsinge Kommune. Hertil kommer ca. 240 enkeltvandsforsyninger. Vandforsyningsplanen bestemmer, hvordan grundvandet indvindes og behandles til drikkevand på de syv vandværker. Det er afgørende at sikre indvinding af grundvand i tilstrækkelig mængde og kvalitet - også i fremtiden. Regionplanen lægger en række bindinger på arealanvendelsen, der skal beskytte grundvandet. Kommunen samarbejder med amtet og vandværkerne om en kommende handlingsplan for grundvandsbskyttelse. Spildevand Rensning af spildevandet sker for langt de fleste ejendommes vedkommende via ét af de 5 kommunale renseanlæg. I de moderniserede renseanlæg behandles spildevandet til den fastsatte kvalitet, inden det udledes i vandløbene. Slammet fra renseanlæggene bliver samlet på Helsinge Renseanlæg og herfra ledt til det biologiske slambehandlingsanlæg. Ca ejendomme i kommunen er ikke tilsluttet kommunalt renseanlæg af disse ejendomme er tilsluttet den kommunale tømningsordning for bundfældningstanke. Spildevandsplanen for indeholder ny kloakering og renovering af eksisterende ledninger. HANDLINGSPROGRAM Opfølgning af miljøhandlingsplanen Opfølgning af spildevandsplanen Udarbejdelse af naturplaner Planlægning for mobiltelefonmaster Undersøge muligheder for slutdeponering af jord Energi Store dele af kommunen har mulighed for at anvende naturgas til opvarmning. Det sker ved direkte tilslutning til naturgasnettet eller via de naturgasbaserede kraft-varmeværket i Helsinge og i Vejby-Tisvilde. De nye byudviklingsområder skal tilsluttes den kollektive energiforsyning. Byrådet har vedtaget en energi- og varmeplan. Målet er så vidt muligt at anvende miljøforbedrende energiformer og miljørigtige brændsler. Brug for naturplaner Regionplanlægningen fastlægger en række retningslinier, der skal beskytte naturværdierne i det åbne land. Disse beskyttelsesområder omfatter langt størstedelen af kommunen. Byrådet vil som led i arbejdet med på den ene side at værne om det åbne land, den rige natur og artsrigdommen og på den anden side at bruge det åbne land til nye aktiviteter udarbejde naturplaner. Planlægningen skal ske i tæt samarbejde med borgerne og give overblik, forståelse, respekt og muligheder i de åbne land. Planen skal medvirke til at sikre den rigtige balance mellem naturen, de fastboende og turisterne. Også brug for andre planer Opstilling af mobiltelefonmaster f.eks. i det åbne land kan virke ødelæggende på naturværdierne. Derfor arbejder kommunen på at få lavet en samlet planlægning på området i dialog med de implicerede telefonselskaber. Slutdeponering af ren jord er et stigende problem. Kommunen vil gerne sammen med andre kommuner og de overordnede myndigheder fremme en planlægning af, hvor deponering kan finde sted både lokalt og regionalt. Store dele af kommunen er i regionplanen udpeget som råstofgraveområdet. Der er imidlertid aldrig foretaget nærmere undersøgelser af råstofforekomsterne i kommunen. Helsinge Kommune opfordrer derfor de overordnende myndigheder til at undersøge de lokale råstofforekomster nærmere.

24 24 Trafikken Den fortsatte trafikplanlægning skal være med til at fremme en bæredygtig udvikling. Derfor skal mulighederne for at bruge cyklen som transportmiddel forbedres. Den kollektive trafik skal styrkes. Trafiksikkerheden skal fortsat prioriteres højt. De mange bysamfund skal knyttes bedre sammen Stisystemet mellem lokalsamfundene og Helsinge by skal udbygges og gøres færdigt til gavn og glæde først og fremmest for kommunens egne indbyggere og landliggere men også for turisterne. Det drejer sig om følgende større strækninger: - Vej 535 Helsinge-Valby-Rågeleje (regional sti) - Vej 537 Heatherhill-Gilleleje (regional sti) - Fra Ammendrup til Tofte - Skolesti fra Annisse mod Kagerup Hertil kommer amtets planlagte rekreative sti rundt om Arresø. HUR peger i Trafikplan 2003 på, at der bør planlægges regional stier fra Skærød langs rute 205 via Mårum til Esrum og fra Ramløse over Annisse og Nejede til rute 16 mellem Hillerød og Frederiksværk. Busforbindelserne mellem de enkelte bysamfund i kommunen bør forbedres, så det ikke nærmest er en forudsætning at have bil for at kunne bosætte sig i lokalsamfundene. Ingen større ændringer på vejnettet Der er ikke planlagt større ændringer af hverken det regionale eller det kommunale vejnet. Trafiksikkerhed fremfor alt Færdselssikkerhedsplanen fra 2000 sigter mod at øge trafiksikkerheden på kommunens veje og stinet. Den er et værktøj til at prioritere kommunens indsats og opnå den størst mulige forbedring af sikkerheden og trygheden ikke mindst på skolevejene. Planen vil fortsat præge arbejdet med de trafikale omlægninger og forbedringer i kommunen. Det vil også arbejdet med at forskønne de vigtigste indfaldsveje til Helsinge. S-tog helt til Tisvilde på langt sigt Helsinge er den første by efter Hillerød. Den position skal styrkes ved forbedringer af togdriften. Byrådets langsigtede mål er at få S-tog med 20 minutters drift helt til Tisvilde. I HUR s Trafikplan 2003 indgår anskaffelse af nye tog og en opgradering af privatbanerne i en 12 årig strategiplan. De regionale busruter, blandt andet ruten mellem Græsted Helsinge-Frederiksværk skal opgraderes. Byrådet arbejder for, at også den lokale busbetjening bliver opgraderet, f.eks. i form af telebusser.

25 25 HANDLINGSPROGRAM Fortsat opfølgning på færdselsikkerhedsplanen Udarbejdelse af en overordnet stiplan Konkrete stiplaner Arbejdet med at øge trafiksikkerheden fortsætter de kommende år. Det overordnede vejnet og stinet samt banenettet.

26 26 Kommuneplanens forudsætninger I følge Lov om Planlægning skal kommuneplanen ledsages af en redegørelse for planens forudsætninger, herunder den forudsatte rækkefølge for planens gennemførelse samt den hidtil udførte planlægning og administration. Forudsætningerne fremgår for størstedelens vedkommende af selve kommuneplanen. Rækkefølgen for planens gennemførelse fremgår dels af den fastlagte rækkefølge for boligbyggeriet på side 8, dels af de handlingsprogrammer, der er knyttet til de enkelte afsnit i Hovedstrukturen. I det følgende redegøres for den hidtidige planlægning og administration, for forholdet til Regionplan 2005, Budget samt det videre arbejde. Nr. Navn KMP-tillæg nr. Vedtaget Kraftvarmeværk, Vejby-Tisvilde 17. juni Centerområde, Frederiksborgvej 17. juni Golfanlæg Pibemølle 16. december Boligområde B27-v. Gl. Fr.borgvej 11. november Erhvervsområde Skovgårdsvej 21. juli Boligområde ml. Gl. Fr.borgvej og Fr.borgvej 16. december Helsingegården oktober Søfryd juni Ramløse Bymidte november Daginstitution Annisse Nord marts Vestergade/Frederiksborgvej 18. maj Skilte/facader 12. oktober Gl. Annisse januar Ungdomsinst. og sommerhuse ved Godhavn oktober Daginstitution ved Godhavn januar Tisvildeleje september Helsinge-Hallerne august Mårum Teglværk august Bryggergården marts fi, Vejby 20. februar Helsinge Realskole april b, Holløse By, Vejby marts A Stenlandsgården november Bryggergården II 18. juni Offentligt område ved Helsinge Stadion 13. november Ørby Mejeri marts Boligområde ved Femgårdsvej i Vejby marts Boligområde ved Stuebjerggårdsvej maj Offentligt område, Frederiksborgvej januar Tisvilde gamle børnehave september Bryggergården III 17. august Helsinge Gymnasium maj Vejby Børnehave juni Tre ejendomme i Tisvilde august Syv boliger på Skt. Helenevej januar Rema 1000 i Vejby 15. februar boliger ved Kælderbjerg Park i Vejby 19. april Sommerhusområde ved Vibevænget i Tisvildeleje 21. juni 2005

27 27 HANDLINGSPROGRAM Den hidtidige planlægning og administration Den tidligere kommuneplan blev vedtaget i Den er blandt andet fulgt op af mere end 30 lokalplaner og en række kommuneplantillæg. Alle kommuneplantillæg er indarbejdet i Kommuneplan I foråret 2002 fremlagde Byrådet sin planstrategi som oplæg til denne kommuneplan. Efter en omfattende offentlig debat valgte Byrådet i januar 2004 at fastholde planstrategiens målsætninger og samtidig justere strategien på en række punkter. En række sektorplaner har tæt tilknytning til kommuneplanlægningen. Det har også Byrådets Strategi for Lokal Agenda 21. Kommuneplanen og Regionplan 2005 Kommuneplanen må ikke stride mod regionplanlægningen. Et forslag til Regionplan 2005 for Hovedstadsregionen var fremlagt til offentlig debat i foråret Efterfølgende forhandlinger med Hovedstadens Udviklingsråd har resulteret i enkelte ændringer i kommuneplanen i forhold til det oprindelige forslag til kommuneplan. Budget Kommunens budget indeholder en række anlæg og aktiviteter i relation til kommuneplanen. Det drejer sig blandt andet om Byforskønnelse, planlægning af fremtidig skolestruktur, familiehus, udbygning af integrerede institutioner, to nye integrerede institutioner, udbygning af Trongården, etablering af multisal på Helsinge Gymnasium, årlig implementering af kultur- og fritidspolitikken, Opfølgning af spildevandsplanen med ledningsrenovering, afløbsanlæg og kloakering i det åbne land samt nyt spildevandsanlæg, årlig opfølgning af trafikhandlingsplanen. Det videre arbejde Byrådet skal nu virke for kommuneplanens gennemførelse. Det vil ske gennem lokalplanlægningen, byggesagsbehandlingen, sektorplanlægningen, budgetlægningen m.m. Et vigtigt udgangspunkt for arbejdet i de nærmeste år er de handlingsprogrammer for årene , som fremgår af kommuneplanens hovedstruktur. Inden for byzoner kan Byrådet modsætte sig udstykning og bebyggelse, som er i strid med rækkefølgebestemmelserne på side 8, med mindre området er omfattet af en detaljeret byplanvedtægt eller lokalplan, der er vedtaget før Byrådets vedtagelse af kommuneplanen. I byzoner og sommerhusområder kan Byrådet modsætte sig ny bebyggelse eller ændret anvendelse af bebyggelse eller ubebyggede arealer, der er i strid med rammebestemmelserne. Det forudsætter dog, at det pågældende område ikke er udlagt til offentlige formål eller omfattet af lokalplan eller byplanvedtægt. Ny planstrategi og kommuneplan I 2007 lægges Helsinge sammen med Græsted-Gilleleje Kommune. En vigtig opgave for det nye Byråd bliver derfor at udarbejde først en planstrategi og herefter en kommuneplan for den nye, store kommune. Optimere samspillet mellem nye boligområder og omgivelserne Borgerinddragelse i byudviklingen Bæredygtige standarder for offentligt byggeri Rådgivning om bæredygtigt byggeri Justere planer for Tofteområdet Forskønne erhvervsområder i Skærød Implementere erhvervspolitikken Virtuel skole og skolebibliotek Helhedsplan for Helsinge Hallerne Idrætsanalyse for hele kommunen Multisal ved Helsinge Gymnasium Afklaring af kulturhus Friluftsteater i Tisvilde Hegn Nye oplevelsesstier Naturskole/lejrplads Implementering af turistpolitikken Implementering og revision af kulturog fritidspolitikken Revision af børn- og ungepolitikken Ny integreret institution i Vejby Ny integreret institution i Helsinge Vuggestuepladser i Ramløse Fremtidig skolestruktur Revision af børn- og ungepolitikken Flere ældrevenlige boliger Renovering af Trongåden Forsøg med kollektive transportordninger for de ældre Styrke de ældres muligheder for at yde en indsats og modtage hjælp og støtte Familiehus i Helsinge by Ny sundhedspolitik Implementering af arbejdsmarkedspolitikken Forskønnelse af gågaden Mere kunst i bybilledet Muligheder for butikker med særligt pladskrævende varer i Tofteområdet Opfølgning af miljøhandlingsplanen Opfølgning af spildevandsplanen Udarbejdelse af naturplaner Planlægning for mobiltelefonmaster Muligheder for slutdeponering af jord Opfølgning af færdselsikkerhedsplanen Konkrete stiplaner

28 Helsinges nye kommuneplan består af 6 hæfter: Hovedstruktur og forudsætninger indeholder visioner og mål for udviklingen i de kommende år for Helsinge Kommune som helhed. Emnerne er blandt andet boligbyggeriet, erhvervsudviklingen, kultur, fritid og turisme, den offentlige og private service, miljø, forsyning og trafik. De øvrige 5 hæfter omfatter hver sin geografiske del af Helsinge Kommune med beskrivelse og karakteristik af det enkelte område, planer for fremtiden og rammer for den kommende planlægning: Sommerlandet med bebyggelserne og landskaberne langs Nordkysten Smågårdslandet, der omfatter området bag ved Sommerlandet med Vejby, Valby, Ørby, Mønge og Laugø Sølandet med blandt andet Ramløse og Annisse Skovlandet, der omfatter den østlige del af kommunen, og endelig Helsinge By inklusiv Skærød, Ammendrup og det nye byudviklingsområde nord for Helsingørvejen HELSINGE KOMMUNE RÅDHUSVEJ HELSINGE, TELEFON : [email protected]

29 Delområde 1 Sommerlandet

30 side 2 områdeinddeling En kommune - fem delområder Helsinge kommune spænder ud mellem Nordkysten og Grib Skov. I mod syd og nord har den sine absolutte landskabelige barrierer. Det samme gælder mod vest, hvor den store Arresø danner grænse. Selv om Helsinge kommune er en fuldt integreret del af hovedstadsregionen, er dens landskab og bebyggelsesmønster noget anderledes. Grib Skov, Arresø og Esrum sø er tre af de store landskabelige elementer, der deler regionen på tværs. Således er der på tværs af regionen en landskabelig barriere mellem fingerbyens sammenhængende byflade, der stråler ud i landskabet og nordegnen, hvor landskabet er mere åbent, og hvor bysamfundene ligger som øer i landskabet. Livlinen mellem det nordlige København og Nordkystens sommerhusbosætning er de kraftige infrastrukturer i form af højspændingsledning, veje og baner, der fører fra centrum og ud i landet Sommerlandet 2. Smågårdslandet 3. Sølandet 4. Skovlandet 5. Helsinge by 4 Det er i konsekvens af denne»fortælling«, at Helsinges geografi med lidt god vilje kan inddeles i 5 nogenlunde klart adskilte delområder, områder inden for hvilke de enkelte planlægningsbestemmelser beskrives. Nordligst findes»sommerhuslandet«, dvs. striben af bebyggelse langs nordkysten. Bagved er»smågårdslandet«, mod vest»sølandet«og mod syd»skovlandet«. I midten ligger ligger Helsinge by, som det urbane element. Det er denne opdeling af kommunen, der er grundlaget for den efterfølgende områdebeskrivelse og de dertil hørende rammer for lokalplanlægningen.

31 side 3 historisk rids»sommerlandet«betegner det område langs Nordkysten, som i dag rummer de ca sommerhuse og nogle få enklaver med helårsboliger, (Tisvilde og Tibirke). Til sommerlandet hører desuden Tisvilde Hegn og Heatherhill. Sommerlandet er fritidsbosætningens domæne præget af stor sommeraktivitet og en noget mere tilbagetrukket tilstand i vinterhalvåret. Historisk rids Områderne Ellemosen, Tisvilde mose og Holløse bredning var en gang sidearme til det fjordsystem, som forbandt Kattegat med Roskilde fjord for godt 5000 år siden - før landhævningen satte ind og gjorde Arresø til en sø og moserne til moseland. Stednavnene Tibirke og Tisvilde tyder på, at områderne i jernalderen og vikingetiden var vigtige hedenske kultsteder for dyrkelse af krigsguden Tyr. I tallet bestod de små fiskerlejer Tisvildeleje og Rågeleje bestod blot af en lille klynge fiskerhytter på stykker hver. I samme periode, dvs for godt 500 år siden, sendte nordkystens klitlandskab flyvesand ind over baglandet. Voldstedet og Ladegården ved Asserbo blev nedlagt og Tibirke kirke sandede til, mens landsbyen blev flyttet til sin nuværende placering. I 1700-tallet blev sandflugten effektivt stoppet blandt andet med plantning af de store skove, der i dag udgør Tisvilde Hegn, Asserbo plantage, Melby overdrev og Liseleje plantage. Det var Danmarks første klitplantage. I begyndelsen af 1900-tallet opførtes de første sommerboliger langs kysten og i 1917 etableres Danmarks første udstykningsplan for et sommerhusområde, Tibirke Bakker og Bækkebrovej.

32 side 4 historisk rids Udstykningerne fortsætter i mellemkrigsårene, men helt overvejende langs kystlinien. Jernbanen til Tisvildeleje bliver anlagt i 1924 og understreger denne udvikling. Byboere flytter til sommerlandet og de få fiskerfamilier skifter fiskeriet ud med betjening af sommergæsterne. I kølvandet på de toneangivende befolkningsgruppers sommerferievaner følger den store sommerhusbosætning, som først rigtig sætter ind efter krigen i 50- og 60-erne. Naturområdet Heatherhill Kysten med sine stejle skræntpartier har over tid været udsat for kraftige stomfloder, blandt andet i begyndelsen af det 20. århundrede, hvilket førte til anlæggelsen af de karakteristiske høfder på tværs af kystlinien. Naturområdet Heatherhill, som idag ligger omgivet af sommerbosætningen. Det blev fredet i 1958, hvilket betyder at området skal forblive nogenlunde uforandret både i udtryk og i afbenyttelse. Lidt specielt bliver Rågeleje delt ved kommunalreformen i Det lille bysamfund bliver således et yderområde både i Helsinge og Græsted-Gilleleje kommuner.

33 side 5 området idag Området idag Sommerlandet er helt domineret af fritidsbosætningen, som strækker sig langs hele Nordkysten i et stort set ubrudt bælte, kun afbrudt de steder, hvor landskabet yder bosætningen modstand fx. ved Tisvilde Hegn, hvor hegnet spærrer for den kontinuerte bebyggelse langs kysten. Et tilsvarende»hul«er der ved Heatherhill. Sommerlandet har forskellig dybde ind i landet, men er almindeligvis 1-1,5 km. dybt. Afgrænsningen bagud er nok præcis, men ikke særligt landskabelig begrundet. Det er gamle ejendomsforhold og en nedlagt banelinie, der tegner bagkanten. Sommerhusbeplantningen har efterhånden fået en sammenhængende karakter, der gør at overgangen til det åbne landskab fremstår som et gennemgående præcist hegn. Det synes vigtigt, at sommerlandet opnår en præcis afslutning, således at der ikke henligger løsrevne sommerhusenklaver vilkårligt i landskabet, men at bosætningsmønsteret udgør et hele. Sommerlandets overgang mod vandet er mere selvforklarende, fordi skrænten og forstranden forklarer, hvorfor bebyggelsen ligger lidt tilbagetrukket og dermed også giver en rimelig offentlig adgang til strand og vand. Havudsigten i den kystnære zone er det primære for Sommerlandet. Beplantningen er alligevel tæt omkring de første rækker af sommerhu-se, hvilket gør, at man blot 4-5 rækker tilbage nok har fornemmelse af vandet, men udsigten er fraværende. Omrids af sommerlandet Udsigt over Kattegat

34 side 6 området idag På landsiden af Kystvejen og syd for den gennemgående sti skifter sommerhusbebyggelsen karakter fra at være større og med meget individuelle og solistprægede huse til at blive mere almindelige udstykninger, hvor de private skelgrænser markeres tydeligt, hvor beplantningen bliver mindre stedsspecifik; det klippede træder i stedet for det mere naturprægede og al bebyggelse er i én etage og består overvejende af træhuse. Bebyggelserne har tendens til at være»indadvendte«, svarende til bosætningsmønsteret for parcelhuse. Typisk boligvej i sommerlandet I sommerlandet findes dog stadig enkelte enklaver, hvor landskab og bebyggelse afviger fra det typiske:»sandet«/tibirke Sand -med sit meget simple udstykningsprincip, ret store grunde og en beplantning, der nærmest viderefører hegnets karakter får på denne vis sit særpræg af»skovbebyggelse«. Sandet orienterer sig således både mod hegnet og Arresø. Tisvilde hegn Heatherhill Vej Bane Tibirke Bakker -er et velbevaret sommerhusområde præget af den stærkt bakkede landskabsprofil, hvorfra der af og til er lange kig til Arresø og den anden vej helt til Kullen. Grundstørrelsen er ekstraordinære, typisk m2, hvilket gør at bebyggelsen helt underordner sig landskabet med bevoksninger af skovfyr, enebær og lyng. Bebyggelsen er sporadisk på grund af de store grunde og hvert hus er noget for sig. Landskab og bebyggelse danner tilsammen et helt unikt område, hvis mage er svært at finde. Området nyder tillige godt af at være nabo til hegnet. Sandet Diagram over Sommerlandet -visende at Tisvilde hegn og Heatherhil bryder den kontinuerte sommerhusbebyggelse. Desuden vej og bane der fører mod kysten og hvorimellem den mere helårsprægede bebyggelse ligger.

35 side 7 området idag Tisvildeleje I sommerlandet indgår et enkelt område, som er beregnet for helårsbosætning: Tisvilde by og Tisvilde leje, fiskersamfundet og stationsbyen som er vokset sammen og idag udgør et hele, dvs. en langstrakt bebyggelse fra strandkanten op forbi stationen og på begge sider af hovedgaden. Byens kvalitet er nærheden til vandet, det individuelle præg (forskelligheden), atmosfæren af landliggeridyl, nærheden til hegnet og byen som»lands end«. Bebyggelsen omkring hovedgaden er mere»fast«forankret end den omliggende sommerhusbebyggelse. Det er grundmurede huse i 1½ til 2 etager, byhuse i sten og pudset samt med rejst tag. Bygningerne orienterer sig mod vejen, men de ligger langt fra på linie, men forskyder sig lidt ind og ud. Udseendet er også meget forskelligt; byggestil, farver, materialer og proportioner er ganske individuelt. Fællespræget er, at de alle er uens samt det forhold, at de indrammer vejen i sit kurvede forløb mod vandet, hvor den ender blindt i stejleplads og kyst. Dette forløb af uens huse, der kanter det snoede vejforløb og efterlader hjørner og umotiverede skævheder og åbne pladser hist og her, fortæller om byens tilblivelse. Og det er med til at give Tisvilde en egen charme. Byens individuelle arkitektur, Tisvilde Bio, gallerier, kunsthåndværk, antikvitetsforretninger, loppemarked om sommeren, cafeer, skiltningen og badebystemningen vidner om, at det er en by med to ansigter: Om vinteren er den lille, tilknappet og trykker sig mod Hegnet, mens den om sommeren åbner sig for et større opland og byder på aktiviteter og et forretningsliv, som kun et stort kundeunderlag gør muligt. Denne dobbelthed og denne»skævhed«i byens fysionomi kan man ikke bevare gennem en plan, men dog søge at planlægge for ved at understøtte byens særlige træk.

36 side 8 området idag Rågeleje Det lille leje er i modsætning til»storebroderen«i vest Tisvilde næsten gået i opløsning som byområde. Det fremstår i dag som en lidt spredt samling af huse uden noget egentligt midtpunkt før man er fremme ved kystlinien. Denne tilstand med en lidt nøgen og eksponeret sommerhus- og til dels helårsbebyggelse, hvor den vindblæste strandvegetationen kryber ind omkring de lave huse er en kvalitet og et udtryk, som bør fastholdes. På sin vis har Lejets bebyggelse således en vis autenticitet. Luftfoto af Rågeleje Tisvilde Hegn Hegnet er ikke en skov i vanlig forstand. Det har sine steder kratkarakter, fordi vegetationen er vejrbidt og meget udsat. Det er en blandet og artsrig vegetation hvor karakteren af kedsommelig granplantage ikke findes. Samtidig er skovbundens let bølgede profil med til at give variation til området. Hegnet er med sine ca 1304 ha et uforligneligt naturområde med offentligt stisystem, der leder direkte til strand og vand. Heatherhill Området er på i alt 26 ha og strækker sig fra kysten og ind i baglandet. Det udgør en grøn korridor mellem Vejby strand og Rågeleje. Det er et åbent, bakket naturpræget område med store lyngbakker og hedekarakter, der næsten møder Kattegat. Det er meget særegent og fremmed på disse kanter, men med stor rekreativ værdi.

37 side 9 planer for fremtiden Planer for fremtiden Kanten mod landskabet Væsentligst i sommerlandet er, at udstykningerne ikke fortsætter ind i baglandet, men at den nuværende bagkant fastholdes som en absolut grænse. Den tilvækst i sommerhusbosætningen som stadig sker i området ( enheder pr. år) baserer sig på tomme grunde og mindre fortætninger, hvorimod nye udstykninger ikke kommer til. Kortudsnit af Tisvildeleje hovedgade med den uregelmæssige bebyggelse. De gamle landbohuse/stuehuse. Som små og spredte punkter i sommerlandet ligger de ejendomme, hvorfra man i sin tid foretog udstykningerne. Disse lidt ekstraordinære bygninger bør ligeledes fastholdes som historiske reminiscenser. Bygningerne kan på et senere tidspunkt måske blive udgangspunkt for en anden anvendelse, afhængig af hvor mange af områdets sommerhuse, der med tiden får fastboende husstande. Denne problemstilling vil på sigt sandsynligvis lang sigt - kræve en ekstraordinær planlægningsindsats, fordi det befolkningsmæssige tyngdepunkt i kommunen vil rykke længere mod nord og medføre, at servicenettet skal korrigeres på forskellig vis. Selvom der planlægningsmæssigt ikke kan gøres meget, er det en ambition, at alle tilgængelige smutveje og stier fra baglandets sommerhuse mod kysten skal sikres, således at stranden gøres så tilgængelig og offentlig som vel muligt. Rågeleje Det nøgne og typiske kystlandskab som spiller sammen med den lave, retningsbestemte bebyggelse er særegent for Rågeleje og bør følges op af en bevarende lokalplanlægning, der sikrer dette bymiljø. Kortudsnit af typisk sommerhusområde, hvor de oprindelige udstykningsejendomme er markeret.

38 side 10 planer for fremtiden Tisvildeleje Den uformelle og lidt spraglede karakter som synes at kendetegne Tisvilde i dag betragtes som en kvalitet, som bør fastholdes igennem et lokalplanarbejde, gerne med borgerdeltagelse. En sådan planlægning skal blandt andet koncentrere sig om det fysiske billede langs hovedgaden, vejens landskabelige forløb mod kystlinien, det åbne rum omkring stationen, beplantningen og nærheden til strand og vand. Tisvilde skal fortsat bestå som lokalcenter, dvs. at området skal have et vist minimum af offentlig og privat service. Lokalcenteret skal fortsat rumme skole, børnepasning, idrætsanlæg, bibliotek, post, turistinfo og det kulturelle liv; nogle funktioner kan måske sammenlægges/kombineres. Den private service drejer sig primært om de daglige forbrugsvarer og dermed detailhandlen. Butiksforsyningen koncentreres omkring hovedgaden. For at styrke befolkningsunderlaget i byområdet udlægges mindre boligarealer, der alene har til formål at sikre en fortsat basis for lokalcenterets eksistens også i vinterhalvåret. Den samlede udbygning i planperioden vil maksimalt blive 50 boliger. Særlige sommerhusområder Hovedparten af sommerhusbosætningen er typisk og standardiseret, men som nævnt er enkelte udstykninger og enklaver af en særlig beskaffenhed. De karakteristika og de kvaliteter, der fx ligger i Tibirke Lunde, i Tibirke Bakker, i»sandet«og til dels omkring Tisvildeleje samt naturligvis bebyggelsen og grundene nærmest kystlinien skal i den kommende planlægning søges fastholdt og ikke undermineres af fortsatte frastykninger eller ved overgang til helårsbosætning, som en del sommerhusgrunde formentlig vil konvertere til. Heri ligger en ikke ubetydelig planlægningsindsats inden for de næste 5-8 år. Flere af disse områder er ikke eller kun delvis lokalplanlagt, hvilket betyder at områdernes specielle karakter kan være svære at fastholde. De særlige landskaber Tisvilde hegn og Heatherhill er som landskabelige domæner sikret gennem de nævnte fredninger. Problemet er på sigt mere, hvordan den fredede tilstand skal opretholdes. Hertil synes det nødvendigt at få udarbejdet såkaldte naturplejeplaner, som beskriver tilstanden og områdets følsomhed samt plejeformen på stedet. Tilgængelighed Tilgængeligheden til stranden søges i planperioden forbedret, blandt andet ved renovering af bygaden i Tisvilde. Også den store p-plads ved lejet indgår i disse planer.

39 side 11 rammer for lokalplanlægningen Rammer for lokalplanlægningen Sandet S9 ved Sandet Sandet består af Ramløse Sand og Tibirke og Tisvilde Sand. Afgrænsningen af Sandet følger sogne- og ejerlavsgrænserne. For Ramløse Sand gælder Byplanvedtægt nr. 9. Anvendelse Området er et sommerhusområde, d.v.s. fritliggende sommerhuse med kun 1 bolig på større grunde. Områdernes karakter af blandet bebyggelse i form af individuelle sommerhuse omgivet af grønne hække og smalle veje uden gadebelysning og med rabatter skal bevares. Der kan indrettes én mindre dagligvareforretning under hensyn til områdets lokale forsyning. De gamle gårde skal anvendes til formål der understøtter områdets anvendelse, d.v.s. turismebaserede erhverv og sommerboliger. Den eksisterende bebyggelses karakter, f.eks. bygningernes størrelse, udseende og placering på grunden og grundstørrelserne skal fastholdes. Områder, der i udstykningsplaner er udlagt til friarealer for sommerhusbebyggelsen skal, fortsat henligge som friarealer. Bebyggelsesregulerende bestemmelser På de almindelige sommerhusgrunde må bebyggelsesprocenten ikke overstige 10. På øvrige ejendomme fastsættes bebyggelsesprocenten på grundlag af områdets karakter, bebyggelsens påvirkning af omgivelserne og behovet for parkerings- og opholdsarealer, dog ikke over 25. Byggeriet må ikke være højere end 1 etage. Tilbygninger til eksisterende sommerhuse i 1½ etage kan dog opføres i samme højde under hensyn til naboernes udsigtsmuligheder. I den del af Ramløse Sand der ligger syd for Frederiksværkvejen må der bygges i 1½ etage. På øvrige ejendomme fastsættes bygningshøjder på grundlag af områdets karakter og bebyggelsens påvirkning af omgivelserne, dog ikke over 1½ etage. Grundstørrelse Nord for Frederiksværkvejen må der ikke udstykkes grunde mindre end m2. Syd for Frederiksværkvejen må der ikke udstykkes grunde mindre end m2 Arealerne omkring de gamle gårde og de øvrige større ejendomme må ikke udstykkes yderligere. Andet Faste hegn må kun anvendes omkring boligernes nære opholdsarealer. Øvrige hegn skal være levende. Kort over Sandet

40 side 12 rammer for lokalplanlægningen Tibirke S8 ved Tibirke Bakker Anvendelse Området er et sommerhusområde, d.v.s. fritliggende sommerhuse med kun 1 bolig på meget store grunde. Området er fredet og skal fremtræde som bestemt ved fredningen. Bebyggelsesregulerende bestemmelser Hver enkelt byggesag skal vurderes i forhold til områdets karakter og bebyggelsens påvirkning af omgivelserne. Ved vurderingen skal der lægges vægt på at byggeriet ikke ændrer betydende på den tilstand, der blev sikret med fredningen. Grundstørrelse Ingen grunde må udstykkes. B33 nord for Tibirke Anvendelse Området skal anvendes til ældreegnede boliger. Bebyggelsesregulerende bestemmelser Boligerne skal opføres som en samlet bebyggelse af tæt/lav. Der skal være et eller flere fælles friarealer for bebyggelsen. Arealerne skal udlægges og anlægges, så de ligger hensigtsmæssigt og naturligt i forhold til bebyggelsen og giver mulighed for leg og ophold. Bebyggelsesprocenten for rammeområdet som helhed må ikke overstige 30. Byggeriet må opføres i 1½ etage, og bygningshøjden skal iøvrigt fastsættes under hensyn til områdets karakter, hensyn til nabobebyggelse og det åbne land. Grundstørrelse Række- og dobbelthuse kan opføres på grunde hvor der er 100 m2 pr. bolig, ekslusive andel af fælles arealer. Andet Boligområdets kant mod det åbne land skal bearbejdes så der ikke opstår uheldige terrænspring og lignende, ligesom væsentlige sigtelinier bevares. Der må kun anvendes faste hegn omkring boligernes nære opholdsarealer. Øvrige hegn skal være levende. Der må ikke anvendes reflekterende tagmaterialer. Området skal overføres til byzone. Område B 33 kan først overføres til byzone, når arealet er indarbejdet i regionplanlægningen. Kort over området ved Tibirke Bakker

41 side 13 rammer for lokalplanlægningen B19 Tibirke Anvendelse Området er boligområde med hovedparten af bebyggelsen som fritliggende enfamiliehuse. De gamle gårde og andre større og atypiske bebyggelser i området skal anvendes til formål, der understøtter områdets anvendelse, d.v.s. turismebaserede erhverv og helårsboliger. Den eksisterende bebyggelses karakter, f.eks. bygningernes størrelse, udseende og placering på grunden og grundstørrelserne skal fastholdes. Områder der i udstykningsplaner er udlagt til friarealer for boligområderne skal fortsat henligge som friarealer. Andet Faste hegn må kun anvendes omkring boligernes nære opholdsarealer. Øvrige hegn skal være levende. På bygninger der kan ses fra det åbne land må der ikke anvendes reflekterende tagmaterialer. Arealet vist med skravering skal overføres til byzone Bebyggelsesregulerende bestemmelser På ejendomme med fritliggende enfamiliehuse må bebyggelsesprocenten ikke overstige 25. På øvrige ejendomme fastsættes bebyggelsesprocenten på grundlag af områdets karakter, bebyggelsens påvirkning af omgivelserne og behovet for parkerings- og opholdsarealer, dog ikke over 40. Fritliggende enfamiliehuse må opføres i 1½ etage. På øvrige ejendomme fastsættes bygningshøjder på grundlag af områdets karakter og bebyggelsens påvirkning af omgivelserne, dog ikke over 2 etager. Grundstørrelse Grunde til fritliggende enfamiliehuse må ikke udstykkes mindre end 700 m2. Kort over Tibirke

42 side 14 rammer for lokalplanlægningen Tibirke S2 fra Tisvilde til Vejby S3 ved Tisvilde Hegn S4 syd for banen S5 syd for Godhavn Anvendelse Områderne er sommerhusområder, d.v.s. fritliggende sommerhuse med kun 1 bolig på større grunde. Områdernes karakter af blandet bebyggelse i form af individuelle sommerhuse omgivet af grønne hække og smalle veje uden gadebelysning og med rabatter skal bevares. De gamle gårde skal anvendes til formål, der understøtter områdets anvendelse, d.v.s. turismebaserede erhverv, mindre dagligvareforretninger og sommerboliger. Den eksisterende bebyggelses karakter, f.eks. bygningernes størrelse, udseende og placering på grunden og grundstørrelserne skal fastholdes. Områder, der i udstykningsplaner er udlagt til friarealer for sommerhusbebyggelsen, skal fortsat henligge som friarealer. Bebyggelsesregulerende bestemmelser På de almindelige sommerhusgrunde må bebyggelsesprocenten ikke overstige 10. Kortudsnit over Tisvilde På øvrige ejendomme fastsættes bebyggelsesprocenten på grundlag af områdets karakter, bebyggelsens påvirkning af omgivelserne og behovet for parkerings- og opholdsarealer, dog ikke over 25. På de almindelige sommerhusgrunde må byggeriet ikke være højere end 1 etage. Tilbygninger til sommerhuse 1½ etage kan opføres i samme højde under hensyn til naboernes udsigtsmuligheder. På øvrige ejendomme fastsættes bygningshøjder på grundlag af områdets karakter og bebyggelsens påvirkning af omgivelserne, dog ikke over 1½ etage. Grundstørrelse De almindelige sommerhusgrunde må ikke udstykkes med mindre størrelse end m2. Arealerne omkring de gamle gårde og de øvrige større ejendomme må ikke udstykkes yderligere. Særlige bestemmelser for enkelte af områderne Karakteren af den del af området der ligger i 1. række mod kysten og af det ældre sommerhusområde nord for Tisvildeleje og vest for Slugtvej skal bevares, og grundene må ikke udstykkes yderligere. Der kan kun indrettes mindre dagligvareforretninger under hensyn til områdets lokale forsyning og kun i den vestlige del af S2 og i S1. Den oprindelige del af Helenekilde Badehotel skal bevares i sin ydre karakteristik. Karakteren af den del af området, der ligger nord for Rågelejevej, skal bevares, og grundene må ikke udstykkes yderligere. Arealet omkring Skt. Helenecentret (Vieholmgård) må ikke udstykkes yderligere. De ejendomme i S3, hvorpå der er skovbyggelinie, må ikke udstykkes yderligere. Faste hegn må kun anvendes omkring boligernes nære opholdsarealer. Øvrige hegn skal være levende.

43 side 15 rammer for lokalplanlægningen F5 Bymosen ved Tisvilde Anvendelse Grønt område med egnstypisk og for naturtypen karakteristisk beplantning. Bebyggelsesregulerende bestemmelser Der må kun opføres bygninger som er nødvendige for områdets pleje. Bygningers areal, højde og udseende skal underordnes områdets beplantning og fremtræden. Grundstørrelse Området må ikke udstykkes. Andet Offentligheden skal sikres adgang til området på en måde, så området ikke lider overlast. Kort over Tisvilde Kortudsnit over Tisvilde og Sommerlandet

44 side 16 rammer for lokalplanlægningen C5 Tisvilde Anvendelse Området er centerområde og anvendelsen er helårsboliger, handel, service og mindre fremstillingsvirksom heder i tilknytning til butikkerne, samt offentlige formål som institutioner og lignende. Områdets karakter af blandet og uensartet bymæssig bebyggelse skal bevares. Området omkring stationen og banearealerne kan fortættes, dog må Birkepladsen kun tages i brug til andre formål hvis der findes erstatningsareal for de nuværende aktiviteter. Bebyggelsesregulerende bestemmelser Bebyggelsesprocenten for de enkelte ejendomme må ikke overstige 50. Byggeri kan opføres i 2½ etage. Ved ny bebyggelse skal der udlægges opholdsarealer i terræn og/eller som altaner og tagterrasser. Størrelsen fastlægges under hensyn til byggeriets størrelse og anvendelse. Ved ny bebyggelse skal der som udgangspunkt udlægges parkeringsarealer svarende til 1½ p- plads pr bolig og 1 p-plads pr. 50 m2 erhvervsareal. Grundstørrelse Der må ikke udstykkes grunde mindre end 500 m2. Den overordnede matrikulære struktur må ikke ødelægges ved sammenlægning af ejendomme. Andet Centerområdets kant mod de omgivende bolig- og sommerhusområder skal bestå af hække og anden beplantning. Faste hegn må kun opsættes omkring de nære opholdsarealer og mod andre naboer i centerområdet. Mod Hovedgaden kan der, for at afskærme forhaver, opsættes lave stakitter eller plantes lave hække. B18 Tisvilde B32 syd for stationen Anvendelse Områderne er boligområder med hovedparten af bebyggelsen som fritliggende enfamiliehuse. De gamle gårde og andre større og atypiske bebyggelser i områderne skal anvendes til formål, der understøtter områdets anvendelse, d.v.s. turismebaserede erhverv og helårsboliger. Den eksisterende bebyggelses karakter, f.eks. bygningernes størrelse, udseende og placering på grunden og grundstørrelserne skal fastholdes. Områder, der i udstykningsplaner er udlagt til friarealer for boligområderne skal fortsat henligge som friarealer. Bebyggelsesregulerende bestemmelser På ejendomme med fritliggende enfamiliehuse må bebyggelsesprocenten ikke overstige 25. På øvrige ejendomme fastsættes bebyggelsesprocenten på grundlag af områdets karakter, bebyggelsens påvirkning af omgivelserne og behovet for parkerings- og opholdsarealer, dog ikke over 40. Fritliggende enfamiliehuse må opføres i 1½ etage. På øvrige ejendomme fastsættes bygningshøjder på grundlag af områdets karakter og bebyggelsens påvirkning af omgivelserne, dog ikke over 2 etager. Grundstørrelse Grunde til fritliggende enfamiliehuse må ikke udstykkes mindre end 700 m2. Arealerne omkring de gamle gårde og de øvrige større ejendomme må ikke udstykkes yderligere. Andet Faste hegn må kun anvendes omkring boligernes nære opholdsarealer. Øvrige hegn skal være levende.

45 side 17 rammer for lokalplanlægningen D15 Institutionsområde, stationsparkering m.v. ved Godhavn Anvendelse Offentlige formål som skole, undervisning og institutioner, med eller uden tilhørende boliger, idrætsanlæg, samt station og stationsparkering. Bebyggelsesregulerende bestemmelser Bebyggelsesprocenten for de enkelte ejendomme må ikke overstige 25. Byggeri må opføres i 2 etager. Bygningshøjden må som udgangspunkt ikke overstige 8,5 m, dog må enkelte bygningsdele være højere under hensyn til bygningernes anvendelse. D17 Skole i Tisvilde D18 Pensionisthøjskole i Tisvilde Anvendelse Offentlige formål som skole og undervisning, højskole, kostskole og lignende samt aktiviteter under folkeoplysningsloven. Bebyggelsesregulerende bestemmelser Bebyggelsesprocenten for rammeområdet som helhed må ikke overstige 25. Byggeri må opføres i 2 etager. Bygningshøjden må ikke overstige 8,5 m. Grundstørrelse Området må ikke udstykkes. Andet Bebyggelsens karakter og væsentlige træk skal bevares. Anvendelse Offentlige formål som skole og undervisning, idræt og aktiviteter under folkeoplysningsloven. Bebyggelsesregulerende bestemmelser Bebyggelsesprocenten for rammeområdet som helhed må ikke overstige 25. Byggeri må opføres i 2 etager. Bygningshøjden må ikke overstige 8,5 m. Grundstørrelse Området må ikke udstykkes. Andet En del af området, vist med skravering på kortbilaget, skal overføres til byzone. Kortudsnit af Tisvilde

46 side 18 rammer for lokalplanlægningen Tisvildeleje B17 Lejet Anvendelse Området er boligområde med hovedparten af bebyggelsen som fritliggende enfamiliehuse. De gamle gårde og andre større og atypiske bebyggelser i området skal anvendes til formål, der understøtter områdets anvendelse, d.v.s. turismebaserede erhverv og helårsboliger. Den eksisterende bebyggelses karakter, f.eks. bygningernes størrelse, udseende og placering på grunden og grundstørrelserne skal fastholdes. Områder der i udstykningsplaner er udlagt til friarealer for boligområderne skal fortsat henligge som friarealer. Bebyggelsesregulerende bestemmelser På ejendomme med fritliggende enfamiliehuse må bebyggelsesprocenten ikke overstige 25. På øvrige ejendomme fastsættes bebyggelsesprocenten på grundlag af områdets karakter, bebyggelsens påvirkning af omgivelserne og behovet for parkerings- og opholdsarealer, dog ikke over 40. Fritliggende enfamiliehuse må opføres i 1½ etage. På øvrige ejendomme fastsættes bygningshøjder på grundlag af områdets karakter og bebyggelsens påvirkning af omgivelserne, dog ikke over 2 etager. Grundstørrelse Grunde til fritliggende enfamiliehuse må ikke udstykkes mindre end 700 m2. Arealerne omkring de gamle gårde og de øvrige større ejendomme må ikke udstykkes yderligere. Andet Faste hegn må kun anvendes omkring boligernes nære opholdsarealer. Øvrige hegn skal være levende. Kort over Tisvildeleje

47 side 19 rammer for lokalplanlægningen Holløselund B21 Holløselund Anvendelse Området er boligområde med hovedparten af bebyggelsen som fritliggende enfamiliehuse. Områder, der i udstykningsplaner er udlagt til friarealer for boligområderne skal fortsat henligge som friarealer. Bebyggelsesregulerende bestemmelser På ejendomme med fritliggende enfamiliehuse må bebyggelsesprocenten ikke overstige 25. Fritliggende enfamiliehuse må opføres i 1½ etage. Grundstørrelse Grunde til fritliggende enfamiliehuse må ikke udstykkes mindre end 700 m2. Arealerne omkring de gamle gårde og de øvrige større ejendomme må ikke udstykkes yderligere. D16 Offentligt område m.m. ved Holløselund Anvendelse Offentlige formål som lægehus og klinik, samt andre liberale erhverv. Der kan opføres enkelte boliger på uudnyttet erhvervsareal samt på ledigt areal indenfor områdets restrummelighed. Bebyggelsesregulerende bestemmelser Bebyggelsesprocenten for rammeområdet som helhed må ikke overstige 25. Byggeri må opføres i 2 etager. Bygningshøjden må ikke overstige 8,5 m. Grundstørrelse Grunde må ikke udstykkes mindre end 700 m2. Andet Faste hegn må kun anvendes omkring boligernes nære opholdsarealer. Øvrige hegn skal være levende. Kort over Holløselund

48 side 20 rammer for lokalplanlægningen Holløse B22 Holløse Anvendelse Området er boligområde med hovedparten af bebyggelsen som fritliggende enfamiliehuse. De gamle gårde og andre større og atypiske bebyggelser i områderne skal anvendes til formål der under-støtter områdets anvendelse, d.v.s. turismebaserede erhverv og helårsboliger. Den eksisterende bebyggelses karakter, f.eks. bygningernes størrelse, udseende og placering på grunden og grundstørrelserne skal fastholdes. Områder der i udstykningsplaner er udlagt til friarealer for boligområderne skal fortsat henligge som friarealer. Bebyggelsesregulerende bestemmelser På ejendomme med fritliggende enfamiliehuse må bebyggelsesprocenten ikke overstige 25. På øvrige ejendomme fastsættes bebyggelsesprocenten på grundlag af områdets karakter, bebyggelsens påvirkning af omgivelserne og behovet for parkerings- og opholdsarealer, dog ikke over 40. Fritliggende enfamiliehuse må opføres i 1½ etage. På øvrige ejendomme fastsættes bygningshøjder på grundlag af områdets karakter og bebyggelsens påvirkning af omgivelserne, dog ikke over 2 etager. B45 ved Holløsegård Anvendelse Området skal anvendes til boligformål. Der må opføres ialt 6 boliger. Bebyggelsesregulerende bestemmelser Der skal være et eller flere fælles friarealer for bebyggelsen. Arealerne skal udlægges og anlægges så de ligger hensigtsmæssigt og naturligt i forhold til bebyggelsen og giver mulighed for leg og ophold. Bebyggelsesprocenten for rammeområdet som helhed må ikke overstige 15. Byggeriet må opføres i maks. 2 etager. Grundstørrelse Række- og dobbelthuse kan opføres på grunde hvor der er 500 m2 pr. bolig, eksklusive andel af fællesarealer. Grunde til fritliggende enfamiliehuse må ikke udstykkes mindre end m2. Andet Boligområdets kant mod det åbne land skal bearbejdes så der ikke opstår uheldige terrænspring og lignende, ligesom væsentlige sigtelinier bevares. Der må kun anvendes faste hegn omkring boligernes nære opholdsarealer. Øvrige hegn skal være levende. Grundstørrelse Grunde til fritliggende enfamiliehuse må ikke udstykkes mindre end 700 m2. Arealerne omkring de gamle gårde og de øvrige større ejendomme må ikke udstykkes yderligere. Andet Faste hegn må kun anvendes omkring boligernes nære opholdsarealer. Øvrige hegn skal være levende. Karakteren af landsbygaden gennem Holløse skal bevares. Arealer vist med skravering skal overføres til byzone

49 side 21 rammer for lokalplanlægningen S6 Holløse Anvendelse: Området er sommerhusområde, d.v.s. fritliggende sommerhuse med kun 1 bolig på større grunde. Områdets karakter af blandet bebyggelse i form af individuelle sommerhuse omgivet af grønne hække og smalle veje uden gadebelysning og med rabatter skal bevares. Områder der i udstykningsplaner er udlagt til friarealer for sommerhusbebyggelsen skal fortsat henligge som friarealer. Bebyggelsesregulerende bestemmelser På de almindelige sommerhusgrunde må bebyggelsesprocenten ikke overstige 10. På de almindelige sommerhusgrunde må byggeriet ikke være højere end 1 etage. Tilbygninger til sommerhuse 1½ etage kan opføres i samme højde under hensyn til naboernes udsigtsmuligheder. Grundstørrelse De almindelige sommerhusgrunde må ikke udstykkes med mindre størrelse end m2. Kort over Holløselund

50 side 22 rammer for lokalplanlægningen Heatherhill S1 ved Heatherhill Anvendelse Området er sommerhusområde, d.v.s. fritliggende sommerhuse med kun 1 bolig på større grunde. Områdets karakter af blandet bebyggelse i form af individuelle sommerhuse omgivet af grønne hække og smalle veje uden gadebelysning og med rabatter skal bevares. De gamle gårde skal anvendes til formål der understøtter områdets anvendelse, d.v.s. turismebaserede erhverv, mindre dagligvareforretninger og sommerboliger. Den eksisterende bebyggelses karakter, f.eks. bygningernes størrelse, udseende og placering på grunden og grundstørrelserne skal fastholdes. Områder der i udstykningsplaner er udlagt til friarealer for sommerhusbebyggelsen skal fortsat henligge som friarealer. Bebyggelsesregulerende bestemmelser På de almindelige sommerhusgrunde må bebyggelsesprocenten ikke overstige 10. På øvrige ejendomme fastsættes bebyggelsesprocenten på grundlag af områdets karakter, bebyggelsens påvirkning af omgivelserne og behovet for parkerings- og opholdsarealer, dog ikke over 25. På de almindelige sommerhusgrunde må byggeriet ikke være højere end 1 etage. Tilbygninger til sommerhuse 1½ etage kan opføres i samme højde under hensyn til naboernes udsigtsmuligheder. På øvrige ejendomme fastsættes bygningshøjder på grundlag af områdets karakter og bebyggelsens påvirkning af omgivelserne, dog ikke over 1½ etage. Grundstørrelse De almindelige sommerhusgrunde må ikke udstykkes med mindre størrelse end m2. Arealerne omkring de gamle gårde og de øvrige større ejendomme må ikke udstykkes yderligere.

51 side 23 rammer for lokalplanlægningen F6 Heatherhill Anvendelse Grønt område med egnstypisk og for naturtypen karakteristisk beplantning. Bebyggelsesregulerende bestemmelser Der må kun opføres bygninger som er nødvendige for områdets pleje. Bygningers areal, højde og udseende skal underordnes områdets beplantning og fremtræden. Grundstørrelse Området må ikke udstykkes. Andet Offentligheden skal sikres adgang til området på en måde så dette ikke lider overlast. F7 Campingplads ved Heatherhill Anvendelse Området skal anvendes til campingplads. Bebyggelsesregulerende bestemmelser Der må kun opføres den nødvendige bebyggelse i form af drifts- og servicebygninger samt mindre grupper af campinghytter. Hovedparten af området skal forbeholdes campister med telte eller campingvogne. Byggeri og eventuelle faste hegn omkring pladsen skal afskærmes mod det åbne land med beplantning. Grundstørrelse Området må ikke udstykkes yderligere. Andet Området skal forblive i landzone. Kort over Heatherhill

52 side 20 kommuneplan / information Helsinges nye kommuneplan består af 6 hæfter: Hovedstruktur og forudsætninger indeholder visioner og mål for udviklingen i de kommende år for Helsinge Kommune som helhed. Emnerne er blandt andet boligbyggeriet, erhvervsudviklingen, kultur, fritid og turisme, den offentlige og private service, miljø, forsyning og trafik. De øvrige 5 hæfter omfatter hver sin geografiske del af Helsinge Kommune med beskrivelse og karakteristik af det enkelte område, planer for fremtiden og rammer for den kommende planlægning: Sommerlandet med bebyggelserne og landskaberne langs Nordkysten. Smågårdslandet, der omfatter området bag ved Sommerlandet med Vejby, Valby, Ørby, Mønge og Laugø. Sølandet med blandt andet Ramløse og Annisse. Skovlandet, der omfatter den østlige del af kommunen, og endelig Helsinge By. Kommuneplanen er udarbejdet af Helsinge Kommune, Teknisk Forvaltning i samarbejde med Dybbro & Haastrup ApS og Møller & Grønborg AS

53 Delområde 2 Smågårdslandet

54 side 2 områdeinddeling 1 2 En kommune - fem delområder Helsinge kommune spænder ud mellem Nordkysten og Grib Skov. I mod syd og nord har den sine absolutte landskabelige barrierer. Det samme gælder mod vest, hvor den store Arresø danner grænse. Selv om Helsinge kommune er en fuldt integreret del af hovedstadsregionen, er dens landskab og bebyggelsesmønster noget anderledes. Grib Skov, Arresø og Esrum sø er tre af de store landskabelige elementer, der deler regionen på tværs. Således er der på tværs af regionen en landskabelig barriere mellem fingerbyens sammenhængende byflade, der stråler ud i landskabet og nordegnen, hvor landskabet er mere åbent og hvor bebygge bysamfundene ligger som øer i landskabet. Livlinen mellem det nordlige København og Nordkystens sommerhusbosætning er de kraftige infrastrukturer i form af højspændingsledning, veje og baner, der fører fra centrum og ud i landet. Det er i konsekvens af denne»fortælling«, at Helsinges geografi med lidt god vilje kan inddeles i 5 nogenlunde klart adskilte delområder, områder inden for hvilke de enkelte planlægningsbestemmelser beskrives Nordligst findes»sommerlandet«, dvs. striben af bebyggelse langs nordkysten. Bagved er»smågårdslandet«, mod vest»sølandet«og mod syd»skovlandet«. I midten ligger Helsinge by, som det urbane element. 1. Sommerlandet 2. Smågårdslandet 3. Sølandet 4. Skovlandet 5. Helsinge by Det er denne opdeling af kommunen, der er grundlaget for den efterfølgende områdebeskrivelse og de dertil hørende rammer for lokalplanlægningen.

55 side 3 historisk rids Smågårdslandet er den store og lidt mere åbne landskabsflade, der strækker sig fra sommerhusområdet i nord til skovlandet i sydøst. Små isolerede bebyggelser og en spredt gårdstruktur præger dette landskab. Det er det typiske og gennemgående landskabsbillede i kommunen og det er den yderste landskabelige kant af hovedstadsregionen et landskab med meget»blåt«i form af små søer, vandhuller og moser. Historisk rids I smågårdslandet findes Helsinge Kommunes bedste landbrugsjord, et område som har været opdyrket siden oldtiden og hovedsagelig fremstået som et åbent, skovløst landskab præget af agrar bosætning. Ved Vejby, Ørby og Laugø vidner flere store broncealderhøje om områdets betydning i oldtiden. Stednavnene tyder på, at bebyggelserne har rødder i vikingetiden. I områdets sydvestlige hjørne op mod Tisvilde Hegn ligger terrænet lidt lavere. Dette moseområde var oprindelig en fjordarm, der forbandt den salte Arresø med Kattegat. Men den senere landhævning gjorde, at Arresø blev en sø og afskåret fra Kattegat, mens den nordlige fjordarm blev til moseog vådområde. Tværs over Ellemosen fører en brolagt oldtidsvej, som Nationalmuseet udgravede i Ved udskiftningen i slutningen af tallet flyttede flere af de gårde, som før havde ligget inde i landsbyerne, ud på landsbyernes jorder. Dette bebyggelsesmønster med landsbyer og udflyttede gårde præger stadig området og giver denne særlige karakter af åbent land med pletvis, spredt bebyggelse enten i form af en lille landsby eller blot en fritliggende gård. Landskabet blev så at sige befolket og alt foregik ikke længere kun omkring gadekæret. Gribskovbanen når frem til Helsinge i 1897 og videreføres til Tisvilde i Den blev en vigtig faktor for erhvervsudviklingen og sommerturismen omkring Vejby og Ørby og ligeledes porten til hele sommerlandet. Ørby er som bosætningeby ikke vokset, men et sommerhusområde blev etableret i 50-erne, dog uden kontakt til sommerlandet ved Nordkysten.

56 side 4 området idag Området idag Smågårdslandet er et landskab, vor bebyggelsesmønsteret efter udskiftningen stort set ikke er ændret. Kun de nye nord/sydgående infrastrukturer med bane, veje og højspændingsledning har påvirket landskabsbilledet. Landskabet er således mere fremkommeligt i retningen nord/syd end øst/vest. Landskabet er et typisk morænelandskab med en svagt bølget terrænform og med mange små dødishuller kranset af vegetation, som gør området varieret, trods dets lidt åbne karakter. Det er et både»grønt«og»blåt«landskab, tegnet af levende hegn, enklaver af skovlunde og et omfattende»tæppe«af småsøer, vandhuller og enkelte bække/ vandløb samt mosearealer. Omrids af smågårdslandet Ellemosen, den gamle tørlagte fjordarm, afviger ikke væsentligt fra det øvrige landskabsbillede. Mosens udtryk svarer udmærket til de andre vandlidende arealer i landskabet i øvrigt. I smågårdslandskabet ligger stadig de spredte landsbyer med Vejby, Ørby, Mønge, Valby og Laugø som knudepunkterne. Uafhængig af disse danner der sig et jævnt mønster af smågårde, hvis indbyrdes afstand fortæller om ejendommenes/brugenes størrelser og dermed jordens bonitet, som må betegnes som middel. Bygninger og landskab er i den lidt mindre skala; et land-skab med småbrug og et landskab, hvor influensen fra hovedstaden kan mærkes i form af hobbylandbrug. På den måde har landskabet efterhånden både en rekreativ og erhvervsmæssig betydning. Landskabet kan opfattes som det sidste pusterum inden man møder den tætte sommerhusbebyggelse langs kysten.

57 side 5 området idag Vejby Byen er vokset fra at være en lille klynge landsbyhuse til et bysamfund med 1000 indbyggere og ca. 360 boliger, overvejende parcelhuse fra 60-erne. Banesporet danner den sydlige kant og Tisvildevejen den nordlige akse. Her imellem spænder den lille bykerne med de små og lave landsbyhuse omkring Rågelejevejen. Øst for denne har vi kirken, parcelhusområdet og erhvervskvarteret, og mod vest samler de fleste offentlige institutioner sig med skole, plejecenter, fritidshjem og børnehave. Landsbykernen er typisk, men ikke speciel og derfor ikke egentlig bevaringsværdig. Området omkring kirken er pålagt en fredning, hvilket bevirker, at der er friholdt for bebyggelse i visse retninger. Kirkens frie og grønne beliggenhed er et særligt træk ved byen. Den nedlagte stationsbygning er et lille vartegn, som måske kan finde anvendelse. Idrætsområdet med idrætshal er også et særligt punkt i byen. Trafikalt set er stiforbindelserne mod Ørby og stranden gode. Vejby - diagram landsby Rågeleje boliger offentlige funktioner bane og station

58 side 6 området idag Valby Valby fastholder sin identitet og karakter af landsby. De 7 gårde med jord op til byen ligger der stadig, selv om den landbrugsmæssige drift er på retur. De små landsbyhuse har desuden bevaret deres præg af gadebebyggelse. Samlet set er det et autentisk landsbymiljø, fastholdt gennem restriktive byggeforskrifter. Trods sit præg af landsbymiljø, indeholder byen dog idrætsplads, forsamlingshus og kirke. Landskabsbilledet omkring byen er fladt, kun de spredt beliggende gårde markerer sig som punkter i horisonten. Ørby Landsbyen er kendetegnet ved at være en sammensat bebyggelse uden en tydelig bykerne. Dog er der en lille samling gamle landsbyhuse nord for Askemosevej. Byen har tre gårde og et lille antal byhuse, som har lagt sig som årringe uden om de gamle bygninger. Der er to granitværksteder i byen med en lille skulpturudstilling. Det tidligere mejeri er omdannet til boliger. Bymiljøet er dog mindre intakt end fx i Mønge og Valby. Til gengæld ligger Ørby landskabeligt meget smukt, omgivet af et varieret marklandskab med kulører efter årstiden. Hegn og markskel trækker tydelige streger i landskabet. I 50-erne kommer sommerhusudstykningen til. Bebyggelsen kiler sig helt ind mod bykernen, men er som sådan ikke en del af denne.

59 side 7 området idag Vej mod Rågeleje Vej mod Tisvilde Bane Ellemosen Landskabsbevægelse øst/vest Helsinge by Diagram over Smågårdslandet - visende at veje og bane udgår fra Helsinge og peger mod kysten. Infrastrukturen har retning nord/syd, mens landskabet snarere har retning øst/vest.

60 side 8 området idag Mønge Landsbyen er kun en lille klynge huse og en enkelt gård. Den liden størrelse til trods eller måske netop derfor er landsbykarakteren intakt og den lille skala præger stedet. Der er hobbylandbrug med heste, får og høns. Landsbyen har en»gennemsigtig«karakter med tydelige kig ud til landskabet, hvor de stjerneformede markskel stråler fra byen og ud over markerne. Samspillet mellem bebyggelse og landskab er her meget nærværende. Bymiljøet er stadig intakt og landsbystemningen tydelig. Laugø Landsbyen spænder ud mellem jernbanen i nordøst og Laugøvej mod sydvest. Øst for banen ligger et mindre område med nyere enfamiliehuse, som ikke besidder nogen landsbykarakter. Denne bebyggelse samt landsbykernen er omgivet af fire gårde, der igen danner overgang til et stort og ret fladt landskabsbillede. Landsbykernen rummer et hestevognsmuseum og et mindre smedejernsmuseum; begge dele tilfører stedet en hyggelig stemning.

61 side 9 planer for fremtiden Planer for fremtiden Hvad der er by og hvad der er landskab forventes ikke ændret i planperioden. Bosætningen i og omkring de små bysamfund bliver minimal. Det er hensigten at bevare det»plettede«bebyggelsesmønster med isolerede små landsbysamfund. Hver af disse småsamfund kan stedvis suppleres med enkelte huludfyldninger eller i særlige tilfælde små afrundinger af landsbymiljøet. Men der er kun tale om et ganske beskedent antal boliger, idet den samlede udbygning primært skal foregå i Helsinge. Og egentlig erhvervsvirksomheder kommer heller ikke på tale. Kun Vejby forventer at få en tilvækst over de næste 5-10 år, men formodentlig kun en tilvækst, der stabiliserer befolkningsunderlaget, således at den nuværende private og offentlige service kan opretholdes. Nationalparkprojektet Hvor det er muligt, bør de blå landskabselementer styrkes på egnen; både for at tydeliggøre det landskabelige særpræg og medvirke til den vandkvalitetsforbedring, som tilløbene til Arresø skal sikre samt understøtte det Nationalparkprojekt, som er under planlægning i Hovedstadsregionen. For smågårdslandet betyder det blandt andet, at der forudsættes en bredere landskabskorridor (spredningskorridor for dyr og planter) fra Valby hegn mod Holløse Bredning, Ellemosen til Tisvilde Hegn. Projektet er pt. kun i en indledende fase. Vejbys erhvervsområde ved Rågelejevejen kan næppe udvikles over de kommende år (efterspørgslen har været begrænset), hvorfor der er planer om at konvertere dele af området til boligformål. En udbygningen nord for Vejby må ikke medføre, at campingpladsen smelter sammen med bykanten; landskabet omkring Vejby skal være frit. Det er en afgørende kvalitet. I takt med byudviklingen vil også den offentlige service følge med. Skolen udbygges, flere ældrevenlige boliger, renovering af sundhedscenteret og en ny integreret institution er nogle af de forestående planer. Inden for privat service/ handel åbnes der mulighed for at en enkelt større dagligvareforretning kan etableres i centerområdet omkring Krydset Rågelejevej/Tisvildevej. Skitse over spredningskorridor

62 side 10 rammer for lokalplanlægningen Rammer for lokalplanlægningen Vejby C4 Vejby Anvendelse: Området er centerområde og anvendelsen er helårsboliger, handel, service og mindre fremstillingsvirksomheder i tilknytning til butikkerne, samt offentlige formål som institutioner og lignende. Områdets karakter af blandet og uensartet landsbymæssig bebyggelse skal bevares. Bebyggelsesregulerende bestemmelser: Bebyggelsesprocenten for de enkelte ejendomme må ikke overstige 40. Byggeri kan opføres i 1½ etage. Ved ny bebyggelse skal der udlægges opholdsarealer i terræn og/eller som altaner og tagterrasser. Størrelsen fastlægges under hensyn til byggeriets størrelse og anvendelse. Ved ny bebyggelse skal der som udgangspunkt udlægges parkeringsarealer svarende til 1½ p-plads pr. bolig og 1 p-plads pr. 50 m 2 erhvervsareal. Grundstørrelse: Der må ikke udstykkes grunde mindre end 500 m 2. Den overordnede matrikulære struktur må ikke ødelægges ved sammenlægning af ejendomme. Andet: Centerområdets kant mod de omgivende boligområder skal bestå af hække og anden beplantning. Faste hegn må kun opsættes omkring de nære opholdsarealer og mod andre naboer i centerområdet. Mod Stationsvej og P. C. Skovgaardsvej kan der, for at afskærme forhaver, opsættes lave stakitter eller plantes lave hække. Området ved stationsbygningen, vist med skravering, skal overføres til byzone. B14 nord for Tisvildevej B15 syd for Vejby Skole B16 omkring Vejby Kirke B23 Enstensvej Anvendelse: Områderne er boligområder med hovedparten af bebyggelsen som fritliggende enfamiliehuse. Der er dog også enkelte grupper af række- og dobbelthuse. Eventuel fortætning i form af dobbelthuse skal ske i den del af B16, der ligger mellem Kirken og Lokalbanen. Områder, der i udstykningsplaner er udlagt til friarealer, skal fortsat henligge som friarealer. Bebyggelsesregulerende bestemmelser: På ejendomme med fritliggende enfamiliehuse må bebyggelsesprocenten ikke overstige 25. På ejendomme med række- og dobbelthuse fastsættes bebyggelsesprocenten på grundlag af områdets karakter, bebyggelsens påvirkning af omgivelserne og behovet for parkerings- og opholdsarealer, dog ikke over 40. Fritliggende enfamiliehuse må opføres i 1½ etage. På øvrige ejendomme fastsættes bygningshøjder på grundlag af områdets karakter og bebyggelsens påvirkning af omgivelserne, dog ikke over 2 etager. Grundstørrelse: Grunde til fritliggende enfamiliehuse må ikke udstykkes mindre end 700 m 2. Række- og dobbelthuse kan opføres på grunde hvor der er 500 m 2 pr. bolig. Andet: Der må kun anvendes faste hegn omkring boligernes nære opholdsarealer. Øvrige hegn skal være levende.

63 side 11 rammer for lokalplanlægningen B40 nord for Møngevej Anvendelse: Området er boligområde. Nye boliger skal opføres som samlede bebyggelser i form af række-, klynge-, kæde-, dobbelthuse og/eller mindre grupper af fritliggende enfamiliehuse Bebyggelsesregulerende bestemmelser: Bebyggelsesprocenten fastsættes på grundlag af områdets karakter, bebyggelsens påvirkning af omgivelserne og behovet for parkerings- og opholdsarealer, dog ikke over 40 %. Der skal være fælles friarealer for de enkelte grupper af bebyggelser. Arealerne skal udlægges og anlægges så de ligger hensigtsmæssigt og naturligt i forhold til bebyggelsen og giver mulighed for leg og ophold. Byggeri må opføres i max 2 etager under hensyntagen til områdets karakter, nabobebyggelse og det åbne land. Grundstørrelse: Række- og dobbelthuse kan opføres på grunde hvor der er 500 m 2 pr. bolig, eksklusive andel i fællesarealer. C4 område C4 Andet: Der må kun anvendes faste hegn omkring boligernes nære opholdsarealer. Øvrige hegn skal være levende. B40 E4 E10 Den del af området der er vist med skravering skal overføres til byzone. Resten af området overføres fra erhvervsområde til boligområde. D13 B14 C4 D14 B16 B15 Kort over Vejby

64 side 12 rammer for lokalplanlægningen E4 Erhvervsområde i Vejby Anvendelse: Erhvervsformål som håndværk, lettere industri og lager- og værkstedsvirksomhed. Der kan etableres detailsalg i relation til virksomheden. Bebyggelsesregulerende bestemmelser: Bebyggelsesprocenten for den enkelte ejendom må ikke overstige 40. Bygningshøjden må ikke oversige 2 etager og 8,5 m. Særlige bygningsdele som skorstene og ventilationsafkast kan opføres i større højde. Grundstørrelse: Der må ikke udstykkes grunde mindre end m 2. E10 Kraftvarmeværk i Vejby Anvendelse: Kraftvarmeværk med tilhørende administration. Bebyggelsesregulerende bestemmelser: Det bebyggede areal må højst udgøre 40% af grundarealet. Bygningshøjden må ikke overstige 8,5 m, tankanlæg 25 m og skorstene 30 m. Grundstørrelse: Området må ikke udstykkes. D13 Skole, idrætsplads, institutioner og sundhedscenter med plejeboliger Anvendelse: Offentlige formål som skole og undervisning, idræt og aktiviteter under folkeoplysningsloven, samt daginstitutioner og sundhedscenter med tilhørende plejeboliger. Bebyggelsesregulerende bestemmelser: Bebyggelsesprocenten for den del af rammeområdet der ligger nord for Tisvildevej må ikke overstige 40. For ejendomme syd for vejen må bebyggelsesprocenten ikke overstige 25. Byggeri må opføres i 2 etager. Bygningshøjden må ikke overstige 8,5 m, dog må enkelte bygningsdele være højere. Grundstørrelse: Området må ikke udstykkes. D14 Vejby Kirke Anvendelse: Kirke og kirkegård, præstegård, sognegård, menighedshus og lignende. Bebyggelsesregulerende bestemmelser: Bebyggelsens omfang, udseende og højde fastsættes ud fra områdets helhed og under hensyn til udsigten til kirken. Grundstørrelse: Området må ikke udstykkes yderligere.

65 side 13 rammer for lokalplanlægningen F8 Campingplads ved Vejby Anvendelse: Området skal anvendes til campingplads. Bebyggelsesregulerende bestemmelser: Der må kun opføres den nødvendige bebyggelse i form af drifts- og servicebygninger samt mindre grupper af campinghytter. Hovedparten af området skal forbeholdes campister med telte eller campingvogne. Byggeri og eventuelle faste hegn omkring pladsen skal afskærmes mod det åbne land med beplantning. Grundstørrelse: Området må ikke udstykkes yderligere. Kortudsnit ved campingplads Andet: Området skal forblive i landzone.

66 side 14 rammer for lokalplanlægningen Ørby L2 Ørby Anvendelse: Landsbyen er primært til helårsbeboelse i form af fritliggende enfamiliehuse. Der er desuden mulighed for at drive lokalt forankrede erhverv som mindre håndværks- og fremstillingsvirksomheder, kunsthåndværk og detailsalg i relation til de nævnte virksomhedsformer. Der kan opføres samlede bebyggelser på landsbyernes ældre gårde i takt med at jorden frastykkes til sammenlægning med andre landbrugsejendomme. Den eksisterende bebyggelses karakter, f.eks. bygningernes størrelse, udseende og placering på grunden og grundstørrelserne skal fastholdes. Andet: Ørby skal forblive i byzone. Faste hegn må kun anvendes omkring boligernes nære opholdsarealer. Øvrige hegn skal være levende. Landsbyens karakteristika i form af gadeforløb, bygningernes placering i forhold til gader og verdenshjørner og lignende skal understøttes og bevares. Bebyggelsesregulerende bestemmelser: Bebyggelsesprocenten for grunde til fritliggende enfamiliehuse må ikke overstige 25. På øvrige ejendomme fastsættes bebyggelsesprocenten på grundlag af områdets karakter, bebyggelsens påvirkning af omgivelserne og behovet for parkerings- og opholdsarealer, dog ikke over 40. Byggeri må opføres i 1½ etage. Bygningshøjden må som udgangspunkt ikke overstige 8,5 m, dog må enkelte bygningsdele være højere. Ved placering af ny bebyggelse skal der tages hensyn til udsigten til det omgivende landskab. Grundstørrelse: Grunde til fritliggende enfamiliehuse må ikke udstykkes mindre end 600 m 2. På de øvrige ejendomme fastsættes grundstørrelser ud fra en helhedsvurdering af ejendommens karakter, omgivelserne og byggeriets påvirkning af disse, dog ikke mindre end 100 m² eksklusive andel i fællesarealer.

67 side 15 rammer for lokalplanlægningen S7 ved Ørby Området er delt i to, da den vestlige del omkring Fyrrebakken, Skelbæksås og Englodsvej ligger i landzone. Anvendelse: Området er et sommerhusområde, d.v.s. fritliggende sommerhuse med kun 1 bolig på større grunde. Områdets karakter af blandet bebyggelse i form af individuelle sommerhuse omgivet af grønne hække og smalle veje uden gadebelysning og med rabatter skal bevares. Områder der i udstykningsplaner er udlagt til friarealer for sommerhusbebyggelsen skal fortsat henligge som friarealer. Bebyggelsesregulerende bestemmelser: På sommerhusgrundene i den østlige del må bebyggelsesprocenten ikke overstige 10. På sommerhusgrundene i den vestlige del må bebyggelsesprocenten ikke o- verstige 5, dog kan der bygges med et etageareal på min. 120 m 2. Byggeriet må ikke være højere end 1 etage. Tilbygninger til eksisterende sommerhuse i 1½ etage kan dog opføres i samme højde under hensyn til naboernes udsigtsmuligheder. S7 Kort over Ørby L2 Grundstørrelse: I den østlige del må der ikke udstykkes grunde mindre end m 2. I den vestlige del må der ikke udstykkes grunde mindre end m 2. Andet: Faste hegn må kun anvendes omkring boligernes nære opholdsarealer. Øvrige hegn skal være levende. Den vestlige del af området skal overføres til sommerhusområde.

68 side 16 rammer for lokalplanlægningen Mønge og Laugø L1 Mønge L4 Laugø Anvendelse: Landsbyerne er primært områder til helårsbeboelse i form af fritliggende enfamiliehuse. Der er desuden mulighed for at drive lokalt forankrede erhverv som mindre håndværks- og fremstillingsvirksomheder, kunsthåndværk og detailsalg i relation til de nævnte virksomhedsformer. Der kan opføres samlede bebyggelser på landsbyernes ældre gårde i takt med at jorden frastykkes til sammenlægning med andre landbrugsejendomme. Den eksisterende bebyggelses karakter, f.eks. bygningernes størrelse, udseende og placering på grunden og grundstørrelserne skal fastholdes. Kort over Mønge Bebyggelsesregulerende bestemmelser: Bebyggelsesprocenten for grunde til fritliggende enfamiliehuse må ikke overstige 25. På øvrige ejendomme fastsættes bebyggelsesprocenten på grundlag af områdets karakter, bebyggelsens påvirkning af omgivelserne og behovet for parkerings- og opholdsarealer, dog ikke over 40. Byggeri må opføres i 1½ etage. Bygningshøjden må som udgangspunkt ikke overstige 8,5 m, dog må enkelte bygningsdele være højere. Ved placering af ny bebyggelse skal der tages hensyn til udsigten til det omgivende landskab. Grundstørrelse: Grunde til fritliggende enfamiliehuse må ikke udstykkes mindre end 600 m 2. På de øvrige ejendomme fastsættes grundstørrelser ud fra en helhedsvurdering af ejendommens karakter, omgivelserne og byggeriets påvirkning af disse, dog ikke mindre end 100 m² eksklusive andel i fællesarealer. Andet: Landsbyerne skal forblive i landzone. Faste hegn må kun anvendes omkring boligernes nære opholdsarealer. Øvrige hegn skal være levende. Landsbyernes karakteristika i form af gadeforløb, bygningernes placering i forhold til gader og verdenshjørner og lignende skal understøttes og bevares. Kort over Laugø

69 side 17 rammer for lokalplanlægningen Valby L3 Valby Anvendelse: Landsbyen er primært til helårsbeboelse i form af fritliggende enfamiliehuse. Der er desuden mulighed for at drive lokalt forankrede erhverv som mindre håndværks- og fremstillingsvirksomheder, kunsthåndværk og detailsalg i relation til de nævnte virksomhedsformer. Der kan opføres samlede bebyggelser på landsbyernes ældre gårde i takt med at jorden frastykkes til sammenlægning med andre landbrugsejendomme. Den eksisterende bebyggelses karakter, f.eks. bygningernes størrelse, udseende og placering på grunden og grundstørrelserne skal fastholdes. Bebyggelsesregulerende bestemmelser: Bebyggelsesprocenten for grunde til fritliggende enfamiliehuse må ikke overstige 25. På øvrige ejendomme fastsættes bebyggelsesprocenten på grundlag af områdets karakter, bebyggelsens påvirkning af omgivelserne og behovet for parkerings- og opholdsarealer, dog ikke over 40. Byggeri må opføres i 1½ etage. Bygningshøjden må som udgangspunkt ikke overstige 7,5 m, dog må enkelte bygningsdele være højere. Ved placering af ny bebyggelse skal der tages hensyn til udsigten til det omgivende landskab. hegn skal være levende. Landsbyens karakteristika i form af gadeforløb, bygningernes placering i forhold til gader og verdenshjørner og lignende skal understøttes og bevares D23 Efterskole ved Valby Anvendelse: Offentlige formål som skole og undervisning, højskole, kostskole og lignende samt aktiviteter under folkeoplysningsoven. Bebyggelsesregulerende bestemmelser: Bebyggelsesprocenten for rammeområdet som helhed må ikke overstige 25. Byggeri må opføres i 2 etager. Bygningshøjden må ikke overstige 7,5 m. Grundstørrelse: Området må ikke udstykkes. Andet: Området skal fortsat ligge i landzone. Grundstørrelse: Grunde til fritliggende enfamiliehuse må ikke udstykkes mindre end 600 m 2. På de øvrige ejendomme fastsættes grundstørrelser ud fra en helhedsvurdering af ejendommens karakter, omgivelserne og byggeriets påvirkning af disse, dog ikke mindre end 100 m² eksklusive andel i fællesarealer. Andet: Landsbyer skal forblive i landzone. Faste hegn må kun anvendes omkring boligernes nære opholdsarealer. Øvrige hegn skal være levende. Kort over Valby

70 side 18 rammer for lokalplanlægningen Ved Helsinge og Holløse F9 Campingplads ved Helsinge Anvendelse: Området skal anvendes til campingplads. Kortudsnit ved campingplads Bebyggelsesregulerende bestemmelser: Der må kun opføres den nødvendige bebyggelse i form af drifts- og servicebygninger samt mindre grupper af campinghytter. Hovedparten af området skal forbeholdes campister med telte eller campingvogne. Byggeri og eventuelle faste hegn omkring pladsen skal afskærmes mod det åbne land med beplantning. Grundstørrelse: Området må ikke udstykkes yderligere. Andet: Området skal forblive i landzone. F10 Golfbane ved Holløse Anvendelse: Golfbane med tilhørende klubhus samt nødvendige driftsbygninger. Bebyggelsesregulerende bestemmelser: Der må kun opføres den nødvendige bebyggelse i form af drifts- og servicebygninger. Byggeri og eventuelle faste hegn omkring pladsen skal afskærmes mod det åbne land med beplantning. Der skal laves en samlet plan for beplantning og terrænreguleringer. Kortudsnit ved golfbane Grundstørrelse: Området må ikke udstykkes. Andet: Området skal fortsat ligge i landzone.

71 side 19 Landområderne Rammebestemmelser for landområderne Betegnelsen»landområder«omfatter alle de arealer i kommunen, som ligger u- den for Helsinge by, øvrige byområder (såsom Vejby og Anisse), landsbyerne, sommerhusområderne og fritidsområderne, dvs. alle de områder, som ikke er omfattet af andre rammebestemmelser. Rammebestemmelserne for landområderne er enslydende for de tre kommuneområder: Smågårdslandet, Sølandet og Skovlandet. Anvendelse: Områderne skal fortrinsvis anvendes til jordbrugsformål, d.v.s. landbrug, gartneri og skovbrug. Områderne kan anvendes til fritidsformål, som ved bygningsanlæg og/eller brugsmønster ikke forstyrrer det pågældende landskabsbillede, eksempelvis ridesport. Vindmøller må kun opstilles som husstandsmøller med en navhøjde på max. 15 m. Bebyggelse: Der må kun opføres ny bebyggelse, som er nødvendig for områdets anvendelse. Ved placering af ny bebyggelse og nye anlæg skal der tages hensyn til karakteren og påvirkningen af det omgivende landskab, specielt den landskabstype og de skalaforhold, som præger det stedlige landskabsbillede. Ny bebyggelse og nye anlæg må ikke genere for indblik til skove og udsigter over karakteristiske landskaber og vådområder eller virke dominerende i landskabet. Vindmøller skal placeres således, at de visuelt opfattes som tilhørende ejendommens bygningskompleks. Der skal fra møllen være en afstand på min. 300 m til byområde og anden beboelse, og møllen skal placeres under størst mulig hensyntagen til naboejendomme og landskab. Desuden skal vindmøller placeres mindst 200 m fra radiokæders sigtelinier. Andet: Faste hegn må kun anvendes omkring boligernes nære opholdsarealer. Øvrige hegn skal være fritvoksende og naturlige for stedet. Ridebaner og folde må hegnes med trådhegn, eller med åbne træhegn i mørke og afdæmpede farver. Belysning af ridebaner må højst placeres en 1 meter over terræn. Oplag i forbindelse med virksomheder/ aktiviteter indrettet i nedlagte driftsbygninger skal skjules bag levende hegn. Etablering af bebyggelse og anlæg i det åbne land skal i øvrigt ske i overensstemmelse med regionplanens retningslinier. Som hovedregel skal nye aktiviteter/virksomheder kunne betjenes af eksisterende vejanlæg uden ændring af disse. Områderne skal forblive i landzone.

72 side 20 kommuneplan / information Helsinges nye kommuneplan består af 6 hæfter: Hovedstruktur og forudsætninger indeholder visioner og mål for udviklingen i de kommende år for Helsinge Kommune som helhed. Emnerne er blandt andet boligbyggeriet, erhvervsudviklingen, kultur, fritid og turisme, den offentlige og private service, miljø, forsyning og trafik. De øvrige 5 hæfter omfatter hver sin geografiske del af Helsinge Kommune med beskrivelse og karakteristik af det enkelte område, planer for fremtiden og rammer for den kommende planlægning: Sommerlandet med bebyggelserne og landskaberne langs Nordkysten. Smågårdslandet, der omfatter området bag ved Sommerlandet med Vejby, Valby, Ørby, Mønge og Laugø. Sølandet med blandt andet Ramløse og Annisse. Skovlandet, der omfatter den østlige del af kommunen, og endelig Helsinge By. Kommuneplanen er udarbejdet af Helsinge Kommune, Teknisk Forvaltning i samarbejde med Dybbro & Haastrup ApS og Møller & Grønborg AS

73 Delområde 3 Sølandet

74 side 2 områdeinddeling 1 2 En kommune - fem delområder Helsinge kommune spænder ud mellem Nordkysten og Grib Skov. I mod syd og nord har den sine absolutte landskabelige barrierer. Det samme gælder mod vest, hvor den store Arresø danner grænse. Selv om Helsinge kommune er en fuldt integreret del af hovedstadsregionen, er dens landskab og bebyggelsesmønster noget anderledes. Grib Skov, Arresø og Esrum sø er tre af de store landskabelige elementer, der deler regionen på tværs. Således er der på tværs af regionen en landskabelig barriere mellem fingerbyens sammenhængende byflade, der stråler ud i landskabet og nordegnen, hvor landskabet er mere åbent, og hvor bysamfundene ligger som øer i landskabet. Livlinen mellem det nordlige København og Nordkystens sommerhusbosætning er de kraftige infrastrukturer i form af højspændingsledning, veje og baner, der fører fra centrum og ud i landet. Det er i konsekvens af denne»fortælling«, at Helsinges geografi med lidt god vilje kan inddeles i 5 nogenlunde klart adskilte delområder, områder inden for hvilke de enkelte planlægningsbestemmelser beskrives Nordligst findes»sommerlandet«, dvs. striben af bebyggelse langs nordkysten. Bagved er»smågårdslandet«, mod vest»sølandet«og mod syd»skovlandet«. I midten ligger ligger Helsinge by, som det urbane element. 1. Sommerlandet 2. Smågårdslandet 3. Sølandet 4. Skovlandet 5. Helsinge by Det er denne opdeling af kommunen, der er grundlaget for den efterfølgende områdebeskrivelse og de dertil hørende rammer for lokalplanlægningen.

75 side 3 historisk rids Arresøens kystlinie er sølandets promenade. Sølandet»vender ryggen til«helsinge by, idet terrænet skråner svagt mod Danmarks største sø Arresø. Det er et landskab, som ligger i læ af Tisvilde Hegn imod nord og putter sig bag skovlandet i syd. Områdets identitet er i høj grad præget af de to landsbyer Annisse og Ramløse. Historisk rids Arresøens kyst er sølandets promenade. Søen blev til i yngre stenalder for ca år siden, dannet som en afsnøring af et fjordsystem, der udmundede i Kattegat. Langs bredderne er der fundet mange stenalderbopladser, som viser at området på den tid var yndet til fiskeri og jagt. Morænebakker, der omgiver Arresø, krones stadig af broncealderhøje, og der er næppe være tvivl om at gårdene i broncealderen lå meget tæt ved Ramløse. I 60-erne fik begge landsbyer også deres sommerhusområder: Bakkelandet og Dalenborg ved Annisse og Bækkekrogen ved Ramløse. De udstykninger, der foretages i sølandet i efterkrigsperioden til såvel helårsbosætning som sommerhuse, ligger spredte og forekommer i dag uden planlægningsmæssige begrundelser. Det er dog ikke ensbetydende med, at bebyggelserne hver især ikke har kvalitet. Således ligger en stor del af parcellerne i Annisse Nord fx med et vidt udsyn til et meget smukt landskab. Landsbyerne Annisse og Ramløse har stednavne af meget gammel type,hvilket tyder på at disse bebyggelser kan have oprindelse i oldtiden. Middelalderkirkerne viser at bebyggelserne fra dette tidspunkt blev liggende på samme sted lidt tilbagetrukket fra Arresøen. Begge landsbyer er stadig velbevarede, men siden 50-erne har nye boligområder bredt sig i retning mod søen. Medens idrætsanlæg og skole ligger i tilknytning til landsbyen i Ramløse, valgte man i Annisse at lægge disse institutioner i tilknytning til en helt ny bebyggelse, Annisse Nord, nordøst for landsbyen.

76 side 4 området idag Området idag Landskabet er blidt og småbakket i Sølandet. Skalaen i landskabsrummene er mindre end i smågårdslandskabet og ved kysten også lidt mere bakket. Især i den sydlige del omkring Annisse er landskabet yderst sammensat med bakker, enge, mose og sø; et meget idyllisk og romantisk landskab, der kræver nænsomhed. Områdets to knudepunkter er fortsat Annisse og Ramløse, og Præstegårdsvejen imellem disse er nodelinien, som binder de enkelte bebyggelser sammen. Det er også herfra, der er en meget smuk udsigt over sølandet. Omrids af sølandet Vejbilledet i området er generelt karakteriseret ved smalle vejspor, der sirligt følger landskabets kurver og derfor indpasser sig fint. Hele kystlandskabet mod søen er varieret med en fin naturpræget beplantning og en ekstraordinær udsigt over søen, hvor aftensolen kommer ind. Som autentisk landsbybillede er Ramløse mindre intakt end Annisse på grund af den store udstykning, Søkrogen. Såvel Ramløse som Annisse har kirke, købmand og forsamlingshus. Herudover har Ramløse skole, børneinstitutioner, hal og lystbådehavn. Sommerhusudstykningerne Bækkekrogen og Bakkelandet fungerer i dag både som fritidsområde og helårsbosætning på lovlig vis.

77 side 5 området idag Annisse Nord, der i størrelse og indbyggere er større end gamle Annisse, er ikke et egentligt bysamfund, men snarere en attraktiv udstykning, hvortil der knytter sig skole, idrætsanlæg og institution. Det er en gennemfartsby mellem Annisse og Helsinge. Udstykningen er meget fliget i sin form, hvorved mange parceller har direkte landskabskontakt, hvilket er en udtalt kvalitet. Mod sydøst grænser Sølandet op til Skovlandet, og i denne overgangszone er der mulighed for råstofindvinding, jfr. regionplanens retningslinier. Indtil dato har der kun været udgravet i mindre områder, og det har ikke præget landskabsbilledet af betydning. Golfbanen ligger på grænsen til et af disse råstoffelter, jfr. hæftet om "Skovlandet".

78 side 6 planer for fremtiden Planer for fremtiden De to hovedbyer i området Annisse og Ramløse skal så vidt mulig i fremtiden fortsat kunne opretholde det serviceniveau, som byerne har i dag, dvs. fungere som lokalcentre. Derfor udlægges både i Ramløse og i Annisse Nord små boligområder, der tilgodeser lokalsamfundets behov for udvikling. Den offentlige service i disse små bysamfund søges udviklet og forbedret med udgangspunkt i skolerne og deres bygningsmæssige muligheder. Idrætsanlæg, hal og mulighed for børnepasning er basale offentlige ydelser i disse småbyer. Der er planer om flere vuggestuepladser og ældreboliger i Ramløse. Tilgængeligheden til diverse bymål er også en del af planlægningen, hvorfor en forbedret skolesti mellem Annisse Nord og Kagerup er aktuel. På amtsplan er der overvejelser om en rekreativ sti rundt om hele Arresø. Ramløse Annisse Nord Arresø Annisse Diagram - over Sølandet visende Præstegårdsvejen som forbindelselinien, hvortil alle bebyggelser og landsbyer knytter sig. Præstegårdsvej

79 side 7 planer for fremtiden Områderne Bakkelandet" og Bækkekrogen har i dag mere eller mindre karakter af helårsboligområder. Byrådet ønsker at overføre områderne til helårsstatus men der er ikke regionplanmæssig mulighed for dette. Derfor overføres områderne ikke til byzone i denne planperiode. Naturplejeplaner Som en del af Regionplanlægningens såkaldte Nationalparkprojekt er det under forberedelse at etablere en spredningskorridor for dyr og planter mellem Grib Skov, langs Pøle Å til Arresø. Luftfoto af Bækkekrog med Præstegårdsvejen til højre i billedet. Som led i samme planlægning forventes adgangen til søbredden at blive forbedret over tid. Desuden er der et igangværende naturgenopretningsprojekt for Pøle Å.

80 side 8 rammer for lokalplanlægningen Rammer for lokalplanlægningen Annisse Nord B11 Annisse Nord Anvendelse: Området er boligområde med hovedparten af bebyggelsen som fritliggende enfamiliehuse. Der er dog også enkelte grupper af række- og dobbelthuse. Områder, der i udstykningsplaner er udlagt til friarealer, skal fortsat henligge som friarealer. Bebyggelsesregulerende bestemmelser: På ejendomme med fritliggende enfamiliehuse må bebyggelsesprocenten ikke overstige 25. På ejendomme med række- og dobbelthuse fastsættes bebyggelsesprocenten på grundlag af områdets karakter, bebyggelsens påvirkning af omgivelserne og behovet for parkerings- og opholdsarealer, dog ikke over 40%. Fritliggende enfamiliehuse må opføres i 1½ etage. På øvrige ejendomme fastsættes bygningshøjder på grundlag af områdets karakter og bebyggelsens påvirkning af omgivelserne, dog ikke over 2 etager. Grundstørrelse: I Annisse Nord må der ikke udstykkes grunde mindre end m 2. Række- og dobbelthuse kan opføres på grunde hvor der er 500 m 2 pr. bolig. Andet: Faste hegn må kun anvendes omkring boligernes nære opholdsarealer. Øvrige hegn skal være levende. B41 nord for Bjørnehøjskolen Anvendelse: Området er boligområde,med ældreegnede boliger, der skal opføres som samlede bebyggelser i form af række-, klynge-, kædeeller dobbelthuse. Bebyggelsesregulerende bestemmelser: Bebyggelsesprocenten fastsættes på grundlag af områdets karakter, bebyggelsens påvirkning af omgivelserne og behovet for parkerings- og opholdsarealer, dog ikke over 40%. Den del af området, der ligger umiddelbart nord for børnehaven skal friholdes for bebyggelse. Der skal være fælles friarealer for de enkelte grupper af bebyggelser. Arealerne skal udlægges og anlægges, så de ligger hensigtsmæssigt og naturligt i forhold til bebyggelsen og giver mulighed for leg og ophold. Byggeri må opføres i 1½ etage. Grundstørrelse: Række- og dobbelthuse kan opføres på grunde hvor der er 500 m 2 pr. bolig. Andet: Faste hegn må kun anvendes omkring boligernes nære opholdsarealer. Øvrige hegn skal være levende. Området skal overføres til byzone, men først når arealet indgår i den regionale planlægning.

81 side 9 rammer for lokalplanlægningen D8 Skole og daginstitution i Annisse Nord Anvendelse: Offentlige formål som skole, undervisning og daginstitutioner, samt idræt og aktiviteter under folkeoplysningsloven. Bebyggelsesregulerende bestemmelser: Bebyggelsesprocenten for de enkelte ejendomme må ikke overstige 25. Byggeri må opføres i 2 etager. Bygningshøjden må som udgangspunkt ikke overstige 8,5 m, dog må enkelte bygningsdele være højere under hensyn til bygningernes anvendelse. Grundstørrelse: De enkelte ejendomme må ikke udstykkes yderligere. Kort over Annisse Nord

82 side 10 rammer for lokalplanlægningen Annisse B24 Annisse Anvendelse: Området er boligområde med hovedparten af bebyggelsen som fritliggende enfamiliehuse. Der er dog også enkelte grupper af række- og dobbelthuse. Der kan indrettes dagligvareforretninger af hensyn til områdets lokale forsyning Områder, der i udstykningsplaner er udlagt til friarealer, skal fortsat henligge som friarealer. Bebyggelsesregulerende bestemmelser: På ejendomme med fritliggende enfamiliehuse må bebyggelsesprocenten ikke overstige 25. På ejendomme med række- og dobbelthuse fastsættes bebyggelsesprocenten på grundlag af områdets karakter, bebyggelsens påvirkning af omgivelserne og behovet for parkerings- og opholdsarealer, dog ikke over 40%. Bruttoetagearealet for den enkelte forretning må ikke overstige 500 m2. Fritliggende enfamiliehuse må opføres i 1½ etage. Bygningshøjden må ikke overstige 7.5 m På øvrige ejendomme fastsættes bygningshøjder på grundlag af områdets karakter og bebyggelsens påvirkning af omgivelserne, dog ikke over 2 etager. Grundstørrelse: Grunde til fritliggende enfamiliehuse må ikke udstykkes mindre end 700 m 2. Andet: Faste hegn må kun anvendes omkring boligernes nære opholdsarealer. Øvrige hegn skal være levende. På bygninger, der kan se fra det åbne land, må der ikke anvendes reflekterende tagmaterialer. L10 Annisse Anvendelse: Landsbyen består af fritliggende enfamiliehuse, landbrugsejendomme, idrætsanlæg, forsamlingshus, vandværk og legestue. Eksisterende overflødiggjorte landbrugsbygninger på landsbyens ældre gårde kan anvendes til mindre boliger, f.eks. ældreboliger og lign. I hele området må der maksimalt indrettes 10 boliger i disse bygninger. Den eksisterende bebyggelses karakter, f.eks. bygningernes størrelse, udseende og placering på grunden samt grundstørrelser skal fastholdes. Bebyggelsesregulerende bestemmelser: Bebyggelsesprocenten for grunde til fritliggende enfamiliehuse må ikke overstige 25. På øvrige ejendomme fastsættes bebyggelsesprocenten på grundlag af områdets karakter, bebyggelsens påvirkning af omgivelserne og behovet for parkerings- og opholdsarealer, dog ikke over 40%. Byggeri må opføres i 1½ etage. Bygningshøjden må ikke overstige 7,5 m, dog må enkelte mindre bygningsdele være højere. Ved byggeri til erhverv og landbrug må bygningshøjden ikke overstige 8.5 m. Ved placering af ny bebyggelse skal der tages hensyn til udsigten til det omgivende landskab. Grundstørrelse: Grunde til fritliggende enfamiliehuse må ikke udstykkes mindre end 700 m 2. På de øvrige ejendomme fastsættes grundstørrelser ud fra en helhedsvurdering af ejendommens karakter, omgivelserne og byggeriets påvirkning af disse, dog ikke mindre end 500 m² eksklusive andel i fællesarealerne.

83 side 11 rammer for lokalplanlægningen Andet: Faste hegn må kun anvendes omkring boligernes nære opholdsarealer. Øvrige hegn skal være levende. På bygninger, der kan se fra det åbne land, må der ikke anvendes reflekterende tagmaterialer. Landsbyens karakteristika i form af gadeforløb, bygningernes placering i forhold til gader og verdenshjørner og lignende skal understøttes og bevares. Grunde må ikke sammenlægges og skel skal så vidt muligt være synlige ved levende hegn eller beplantning. B24 L10 Kort over Annisse

84 side 12 rammer for lokalplanlægningen Ramløse B12 Ramløse B13 Søkrogen B29 Søfryd Anvendelse: Områderne er boligområder med hovedparten af bebyggelsen som fritliggende enfamiliehuse. Der er dog også enkelte grupper af række- og dobbelthuse. Områder, der i udstykningsplaner er udlagt til friarealer, skal fortsat henligge som friarealer. Bebyggelsesregulerende bestemmelser: På ejendomme med fritliggende enfamiliehuse må bebyggelsesprocenten ikke overstige 25. På ejendomme med række- og dobbelthuse fastsættes bebyggelsesprocenten på grundlag af områdets karakter, bebyggelsens påvirkning af omgivelserne og behovet for parkerings- og opholdsarealer, dog ikke over 40%. Fritliggende enfamiliehuse må opføres i 1½ etage. På øvrige ejendomme fastsættes bygningshøjder på grundlag af områdets karakter og bebyggelsens påvirkning af omgivelserne, dog ikke over 2 etager. Grundstørrelse: Grunde til fritliggende enfamiliehuse må ikke udstykkes mindre end 700 m 2. Søkrogen må der ikke udstykkes grunde mindre end m 2. Række- og dobbelthuse kan opføres på grunde hvor der er 500 m 2 pr. bolig. Andet: Der må kun anvendes faste hegn omkring boligernes nære opholdsarealer. Øvrige hegn skal være levende. B39 ved Kirsebærvej B42 øst for Ramløse Kirke Anvendelse: Områderne er boligområder hvor boligerne skal opføres som samlede bebyggelser i form af række-, klynge-, kædeeller dobbelthuse. Bebyggelsesregulerende bestemmelser: Bebyggelsesprocenten fastsættes på grundlag af områdets karakter, bebyggelsens påvirkning af omgivelserne og behovet for parkerings- og opholdsarealer, dog ikke over 40%. Der skal være fælles friarealer for de enkelte grupper af bebyggelser. Arealerne skal udlægges og anlægges, så de ligger hensigtsmæssigt og naturligt i forhold til bebyggelsen og giver mulighed for leg og ophold. Byggeri må opføres i max.1½ etage. Grundstørrelse: Række- og dobbelthuse kan opføres på grunde hvor der er 500 m 2 pr. bolig. Andet: Faste hegn må kun anvendes omkring boligernes nære opholdsarealer. Øvrige hegn skal være levende. Bygningshøjden skal fastlægges under hensyntagen til områdets karakter, hensyn til nabobebyggelser og det åbne land. De skraverede arealer skal overføres til byzone. En del af B39 overføres fra det offentlige område ved Ramløse Hallen.

85 side 13 rammer for lokalplanlægningen E5 Håndværksparceller i Ramløse. Anvendelse: Bolig- og håndværksformål hvor der på hver ejendom kun må opføres 1 bolig for 1 familie og 1 virksomhed. Der kan etableres et mindre detailsalg i relation til virksomheden. Virksomheden skal drives af dem, der bor på ejendommen, og må ikke give anledning til gener for den omliggende bebyggelse. B13 B12 E5 B39 Bebyggelsesregulerende bestemmelser: Bebyggelsesprocenten for den enkelte e- jendom må ikke overstige 40. Bygningshøjden må ikke oversige 1½ etage og 8,5 m. Særlige bygningsdele som skorstene og ventilationsafkast kan opføres i større højde. B29 Grundstørrelse: Der må ikke udstykkes grunde mindre end m 2. B13 Andet: Området eller dele af dette kan med tiden overgå til rene boligformål. Kort over Ramløse

86 side 14 rammer for lokalplanlægningen Ramløse D9 Ramløse Mølle Anvendelse: Mølle og offentligt friareal. Bebyggelsesregulerende bestemmelser: Der må kun opføres den for driften nødvendige bebyggelse i form af klubhus, drifts- og servicebygninger. Grundstørrelse: Området må ikke udstykkes. Andet: Området skal være tilgængeligt for offentligheden. D10 Skole og daginstitution i Ramløse D11 Sportshal og idrætsanlæg i Ramløse D12 Bådehavn m.v. ved Søkrogen Anvendelse: Bådehavn samt oplagspladser for bådene. Bebyggelsesregulerende bestemmelser: Der må kun opføres den nødvendige bebyggelse i form af klubhus, drift- og servicebygninger. Byggeri og eventuelle faste hegn omkring pladsen skal afskærmes mod det åbne land med beplantning. Grundstørrelse: Området må ikke udstykkes. Andet: Området skal være tilgængeligt for offentligheden. Anvendelse: Offentlige formål som skole, undervisning og daginstitutioner, samt idræt og aktiviteter under folkeoplysningsloven. Bebyggelsesregulerende bestemmelser: Bebyggelsesprocenten for de enkelte ejendomme må ikke overstige 25. Byggeri må opføres i 2 etager. Bygningshøjden må som udgangspunkt ikke overstige 8,5 m, dog må enkelte bygningsdele være højere under hensyn til bygningernes anvendelse. Grundstørrelse: De enkelte ejendomme må ikke udstykkes yderligere.

87 side 15 rammer for lokalplanlægningen F3 Grønt område ved Søkrogen F4 Grønt område ved Søkrogen Anvendelse: Grønne områder. Bebyggelsesregulerende bestemmelser: Der må ikke opføres bebyggelse udover det der rimeligvis hører til den eksisterende bebyggelse i F3. D10 D9 Grundstørrelse: Områderne må ikke udstykkes. D11 F4 F3 D12 Kort over Ramløse

88 side 16 rammer for lokalplanlægningen Bækkekrogen, Ramløse Bakker, Bakkelandet og Dalenborg S10 Bækkekrogen S11 Ramløse Bakker S12 Bakkelandet S13 Dalenborg Anvendelse: Områderne er sommerhusområder, d.v.s. fritliggende sommerhuse med kun 1 bolig på større grunde. Områdernes karakter af blandet bebyggelse i form af individuelle sommerhuse omgivet af grønne hække og smalle veje uden gadebelysning og med rabatter skal bevares. Områder, der i udstykningsplaner er udlagt til friarealer for sommerhusbebyggelsen, skal fortsat henligge som friarealer. Bebyggelsesregulerende bestemmelser: Bebyggelsesprocenten må ikke overstige 10. Byggeriet må ikke være højere end 1 e- tage. Tilbygninger til eksisterende sommerhuse i 1½ etage kan dog opføres i samme højde under hensyn til naboernes udsigtsmuligheder. Kort over Bækkekrogen Grundstørrelse: I Ramløse Bakker må der ikke udstykkes grunde mindre end m 2. I Dalenborg må der ikke udstykkes yderligere. Andet: Faste hegn må kun anvendes omkring boligernes nære opholdsarealer. Øvrige hegn skal være levende. Der må ikke anvendes reflekterende tagmaterialer. Kort over Bakkelandet

89 side 17 rammer for lokalplanlægningen Kort over Ramløse Bakker Kort over Dalenborg

90 side 18 rammer for lokalplanlægningen Rammebestemmelser for landområderne Betegnelsen»landområder«omfatter alle de arealer i kommunen, som ligger u- den for Helsinge by, øvrige byområder (såsom Vejby og Anisse), landsbyerne, sommerhusområderne og fritidsområderne, dvs. alle de områder, som ikke er omfattet af andre rammebestemmelser. Rammebestemmelserne for landområderne er enslydende for de tre kommuneområder: Smågårdslandet, Sølandet og Skovlandet. Anvendelse: Områderne skal fortrinsvis anvendes til jordbrugsformål, d.v.s. landbrug, gartneri og skovbrug. Områderne kan anvendes til fritidsformål, som ved bygningsanlæg og/eller brugsmønster ikke forstyrrer det pågældende landskabsbillede, eksempelvis ridesport. Vindmøller må kun opstilles som husstandsmøller med en navhøjde på max. 15 m. Bebyggelse: Der må kun opføres ny bebyggelse, som er nødvendig for områdets anvendelse. Ved placering af ny bebyggelse og nye anlæg skal der tages hensyn til karakteren og påvirkningen af det omgivende landskab, specielt den landskabstype og de skalaforhold, som præger det stedlige landskabsbillede. Ny bebyggelse og nye anlæg må ikke genere for indblik til skove og udsigter over karakteristiske landskaber og vådområder, eller virke dominerende i landskabet. Vindmøller skal placeres således, at de visuelt opfattes som tilhørende ejendom mens bygningskompleks. Der skal fra møllen være en afstand på min. 300 m til byområde og anden beboelse, og møllen skal placeres under størst mulig hensyntagen til naboejendomme og landskab. Desuden skal vindmøller placeres min. 200 m fra radiokæders sigtelinier. Andet: Faste hegn må kun anvendes omkring boligernes nære opholdsarealer. Øvrige hegn skal være fritvoksende og naturlige for stedet. Ridebaner og folde må hegnes med trådhegn, eller med åbne træhegn i mørke og afdæmpede farver. Belysning af ridebaner må højst placeres en 1 meter over terræn. Oplag i forbindelse med virksomheder/ aktiviteter indrettet i nedlagte driftsbygninger skal skjules bag levende hegn. Etablering af bebyggelse og anlæg i det åbne land skal i øvrigt ske i overensstemmelse med regionplanens retningslinier. Som hovedregel skal nye aktiviteter/virksomheder kunne betjenes af eksisterende vejanlæg uden ændring af disse. Områderne skal forblive i landzone.

91 side 19

92 side 20 kommuneplan / information Helsinges nye kommuneplan består af 6 hæfter: Hovedstruktur og forudsætninger indeholder visioner og mål for udviklingen i de kommende år for Helsinge Kommune som helhed. Emnerne er blandt andet boligbyggeriet, erhvervsudviklingen, kultur, fritid og turisme, den offentlige og private service, miljø, forsyning og trafik. De øvrige 5 hæfter omfatter hver sin geografiske del af Helsinge Kommune med beskrivelse og karakteristik af det enkelte område, planer for fremtiden og rammer for den kommende planlægning: Sommerlandet med bebyggelserne og landskaberne langs Nordkysten. Smågårdslandet, der omfatter området bag ved Sommerlandet med Vejby, Valby, Ørby, Mønge og Laugø. Sølandet med blandt andet Ramløse og Annisse. Skovlandet, der omfatter den østlige del af kommunen, og endelig Helsinge By. Kommuneplanen er udarbejdet af Helsinge Kommune, Teknisk Forvaltning i samarbejde med Dybbro & Haastrup ApS og Møller & Grønborg AS

93 Delområde 4 Skovlandet

94 side 2 områdeinddeling 1 2 En kommune - fem delområder Helsinge kommune spænder ud mellem Nordkysten og Grib Skov. I mod syd og nord har den sine absolutte landskabelige barrierer. Det samme gælder mod vest, hvor den store Arresø danner grænse. Selv om Helsinge kommune er en fuldt integreret del af hovedstadsregionen, er dens landskab og bebyggelsesmønster noget anderledes. Grib Skov, Arresø og Esrum sø er tre af de store landskabelige elementer, der deler regionen på tværs. Således er der på tværs af regionen en landskabelig barriere mellem fingerbyens sammenhængende byflade, der stråler ud i landskabet og nordegnen, hvor landskabet er mere åbent, og hvor bysamfundene ligger som øer i landskabet. Livlinen mellem det nordlige København og Nordkystens sommerhusbosætning er de kraftige infrastrukturer i form af højspændingsledning, veje og baner, der fører fra centrum og ud i landet. Det er i konsekvens af denne»fortælling«, at Helsinges geografi med lidt god vilje kan inddeles i 5 nogenlunde klart adskilte delområder, områder inden for hvilke de enkelte planlægningsbestemmelser beskrives Nordligst findes»sommerlandet«, dvs. striben af bebyggelse langs nord-kysten. Bagved er»smågårdslandet«, mod vest»sølandet«og mod syd»skov-landet«. I midten ligger ligger Helsinge by, som det urbane element. 1. Sommerlandet 2. Smågårdslandet 3. Sølandet 4. Skovlandet 5. Helsinge by Det er denne opdeling af kommunen, der er grundlaget for den efterfølgende områdebeskrivelse og de dertil hørende rammer for lokalplanlægningen.

95 side 3 historisk rids»skovlandet«er det område, der ligger mellem Helsinge by og Grib Skov og som til dels griber fat i Helsinge by sydfra. Skovlandet er karakteriseret ved et svagt bølget landskab med store skovfelter og med enkelte områder, hvor landskabet er præget af råstofindvinding. I området er bosætningen tynd; den består kun af 5-6 mindre landsbyer. Historisk rids Området har i flere århundrede været rig på skovfelter. Skovene Høbjerg Hegn, Harager Hegn og Valby Hegn kan betragtes som»løsrevne«skovfragmenter fra Grib Skov-massivet. Oprindeligt strakte skovlandet sig vestover mod Arresø. Men i løbet af tallet blev hele området gradvist mere åbent. Først ved den såkaldte skovseparation i 1805 opstod de førnævnte hegn, og hermed fremkom dagens klare landskabsbillede med de smukke, præcise skovkanter og de mellemliggende landbrugsflader. Efterfølgende blev fredskoven markeret med stendiger, således at disse områder kunne forblive skov, idet andre skovfelter gradvist blev ryddet til fordel for græsningsland. Skovlandsbyerne var fra start små sammenlignet med kommunens andre landsbysamfund. Ofte bestod de kun af få eller en enkelt gård. Landsbyerne Mårum og Nejlinge er bebyggelser fra jernalderen ( e.kr.), mens Ejstrup og Kagerup er torpbebyggelser, dvs. udflyttergårde som blev anlagt på eksisterende landbrugsarealer og overdrev i tidlig middelalder. Skovlommer Solbjerg Engsø er en kunstig sø, anlagt i 1993, efter at råstofindvindingen ophørte i området. - og landsbymiljøer

96 side 4 området idag Området idag Områdets udprægede naturskønne beliggenhed, både tæt ved skov og sø samt let afsondret fra omverdenen og alligevel inden for storbyregionens mange muligheder, har tydeligvis tiltrukket beboere med rekreative interesser og blik for ridesport, hestepension og hobbylandbrug. Området har således fået en vis højprofileret status. Generelt om landsbyerne Området er præget af skovkanter til alle sider; ikke som lange lige forløb, men som store,»knækkede«skovbryn, der som kulisser i landskabet danner rum og skovlommer for de små bebyggelser, der ligger som øer på terrænfladen. Fælles for disse små bebyggelser er at vejadgangen er snørklet, kollektiv befordring beskeden, offentlige faciliteter få. Livet i samfundene er orienteret mod de rekreative omgivelser, og der findes næsten intet erhverv på disse kanter. Omrids af "Skovlandet" Interessen for fritidslandbrug præger området ved de mange opdelende hegn samt enkelte plantagefelter med nåletræer. Bebyggelsen er velholdt, beboet af familier, der værdsætter den isolerede beliggenhed og naturen omkring dem. Således er det typiske billede for de små landsbysamfund som Mårum, Ejlstrup, Kagerup og Kagerup stationsby. I mindre grad gælder det for Høbjerg og Nejlinge, der er tættere knyttet til Helsinge.

97 side 5 området idag Kagerup og stationsbyen Kagerup består af to små bebyggelser, den ene ligger omkring den gamle landevej og den anden nogle få hundrede meter derfra, op ad skoven med trinbræt og savværk. Begge småbyer ligger smukt placeret i skovlommer, men er ikke egentlige landsbyer, snarere småbebyggelser langs landevejen. Ejlstrup Ejlstrup består af ca 35 huse og et par gårdbygninger. Det er en blanding af stråtægte landsbyhuse, murermesterhuse og parcelhuse fra 70-, 80- og 90-erne. Byen er meget sammensat og uden egentlig bykerne. Det samlede beplantningsudtryk bærer også præg af, at hobbylandbruget har afløst det egentlige gårdbrug, idet arealerne er mere friserede end vanligt på landet. Der er et lille erhvervsområde i den sydvestlige del. Diagram over skovlommerne Som Kagerup er landsbyen frit placeret i landskabet, men tillige indrammet af skovkanter, som lukker for de lange landskabelige kig. Byen er nabo til et teglværk. Nejlinge Til trods for at den lille landsby næsten er vokset sammen med Helsinge, bør den opfattes som en bebyggelse for sig selv placeret i det landskabsområde, som betegnes skovlandet. Nejlinges præcise afgrænsning mod landskabet Landsbyen er klemt på tre sider af Østergade mod syd, af Græstedvej mod øst og Helsingørvejen mod nord. På den fjerde side er den næsten forbundet med Helsinge, men by-miljøet er dog stadig nogenlunde intakt. Landsbyens særpræg er blandingen af små gadehuse, et par mindre gårde med dyrehold, små grønninger, æblelunde og krogede veje.

98 side 6 området idag De kraftige skovbryn som danner vægge i landskabet Mårum Mårum er ligeledes en lille bebyggelse på landskabsfladen, placeret i en skovlomme, der næsten omkranser bebyggelsen. Bebyggelsen grupperer sig omkring vejkrydset, hvilket gør rundkørslen mere betydningsfuld end godt er. Byen har både kirke og medborgerhus. Enkelte steder i byen er der ubebyggede grunde, hvor byfortætning muligvis kan komme på tale. Langs udfaldsvejene ligger lidt løs bebyggelse, der er med til at gøre byens afgrænsning mod landskabet mindre klar. Nellerød -er kun nogle få mindre, men smukke landbrugsejendomme samlet omkring et vejkryds. Bebyggelsens placering er analog med de andre skovbyers. Høbjerg Høbjerg har en lidt speciel placering ud til gennemfartsvej og er omgivet af fremtidige råstofindvindingsområder. Råstofindvinding Enkelte steder i Skovlandet er det fortsat muligt at foretage råstofindvinding, jfr. regionplanens retningslinier. Hidtil har indvindingen været spredt og i omfang beskeden. Området er kun svagt mærket af tidligere gravning. Golfbane I området omkring gården Petershvile er anlagt en golfbane med 18 huller. Anlægget ligger på "kanten" af de potentielle graveområder for råstof-udvinding. Anlægget er af ny dato og først kommet til i år 2000, hvorfor nyplantningen stadig er spæd og under opvækst.

99 side 7 området idag Luftfoto af golfbaneområdet

100 side 8 planer for fremtiden Planer for fremtiden Landsbyerne Som helhed tænkes ingen større byudvikling eller ny beboelse i dette landskabsområde. De små bysamfund har deres kvalitet i den afsondrede beliggenhed og de beskedne dimensioner. Trods dette er der i næsten alle landsbyerne flere ubebyggede grunde. De planmæssige overvejelser går på at vurdere by for by, hvorvidt det er hensigtsmæssigt at tillade visse såkaldte huludfyldninger og/ eller afrundinger af byens kant mod landskabet. Beslutning herom vil ske på baggrund af en lokalplanlægning for den enkelte landsby, en planlægning hvor de bevaringsværdige træk i byen søges fastholdt, og hvor det samtidig vurderes i hvilket omfang det lille samfund kan suppleres med nye boliger i form af fortætning. Men generelt vil byens ydre afgrænsning ikke blive udvidet. Den byfortætning/udstykning, som kan blive aktuel, vil primært have til formål at samle de ofte løse konturer af landsbymiljøerne. Således vil fortætning være mest hensigtsmæssig omkring vejforløbet, men fortætningen vil overalt ske inden for den enkelte landsbys afgrænsning. I det omfang der vil blive givet mulighed for ny udstykning i de enkelte landsbyer, vil det ske via en lokalplanlægning. Nejlinge Aktuelt er der overvejelser om en bevarende lokalplan for byen, idet det synes vigtigt at sikre, at det lille samfund fastholder en identitet og særegenhed i forhold til Helsinge by. Således skal blandt andet landskabskilen sikres. Desuden er byen stærkt influeret af de omliggende større veje, hvilket også kan indgå i en ny lokalplan. Syd for byen er der aktuelle planer om en mindre udstykning.

101 side 9 planer for fremtiden Kagerup/Hvidekilde Der udarbejdes for tiden nyt lokalplanforslag for Hvidekilde Lejrcenter, idet der ønskes en justeret anvendelse af området. Naturplaner Som i flere andre dele af kommunen er landskabet den væsentligste ressource i Skovlandet. Derfor gælder det om at udvikle de kvaliteter landskabet byder på. Miljøministeren har igangsat et Nationalparkprojekt, der berører Skovlandet i form af to såkaldte landskabskorridorer, hvis opgave er at skabe bedst mulige betingelser for dyrs og planters vandring/spredning. Landskabskorridorerne løber fra Grib Skov via Pøle Å mod Arresø og fra Høbjerg Hegn til Valby Hegn og videre mod Tisvilde. Andre anlæg For at gøre landskabet tilgængeligt foreslås det at udlægge oplevelsesstier i Valby og Høbjerg Hegn. Desuden gennemføre et nyt stianlæg fra Helsinge via Valby til Rågeleje og endvidere en skolesti fra Annisse Nord til Kagerup. De gamle og udtjente produktionsanlæg som savværk og teglværker forventes ikke revet ned. Bygningernes karakter giver området en vis historisk identitet samtidig med, at de klæder landskabsbilledet. Derfor søges bygningerne bevaret og anvendt til andre formål, helst af institutionel karakter, gerne i forbindelse med rekreative formål og Nationalparkprojektet. En sådan mulig anvendelse kunne blive aktuel for savværket ved Kagerup. Diagram over spredningskorridoren Golfbane Ved Pibe Mølle er det planen at udvide den eksisterende golfbane således, at anlægget kan opnå optimale forhold, hvilket kræver en betydelig baneudvidelse. I forbindelse hermed bør der udarbejdes en samlet beplantningsplan, der lader sig indpasse i det omliggende landskabs karakter. Eftersom der ikke foreligger konkrete baneprojekter for enten udvidelser eller væsentlige ændringer af det eksisterende anlæg, vil dette i givet fald blive gennemført ved hjælp af et kommuneplantillæg. I Mårum åbnes der mulighed for ny fodboldbane. Det gamle teglværk kan ombygges til erhvervshotel.

102 side 10 rammer for lokalplanlægningen Rammer for lokalplanlægningen Kagerup L9 Kagerup Anvendelse: Landsbyen er primært til helårs beboelse i form af fritliggende enfamiliehuse. Der er desuden mulighed for at drive lokalt forankrede erhverv som mindre håndværks- og fremstillingsvirksomheder, kunsthåndværk og detailsalg i relation til de nævnte virksomhedsformer. Der kan opføres samlede bebyggelser på landsbyens ældre gårde i takt med at jorden frastykkes til sammenlægning med andre landbrugsejendomme. Den eksisterende bebyggelses karakter, f.eks. bygningernes størrelse, udseende og placering på grunden samt grundstørrelserne skal fastholdes. Andet: Landsbyen skal forblive i landzone. Faste hegn må kun anvendes omkring boligernes nære opholdsarealer. Øvrige hegn skal være levende. Landsbyens karakteristika i form af gadeforløb, bygningernes placering i forhold til gader og verdenshjørner og lignende skal understøttes og bevares. Bebyggelsesregulerende bestemmelser: Bebyggelsesprocenten for grunde til fritliggende enfamiliehuse må ikke overstige 25. På øvrige ejendomme fastsættes bebyggelseprocenten på grundlag af områdets karakter, bebyggelsens påvirkning af omgivelserne og behovet for parkeringsog opholdsarealer. Byggeri må opføres i 1½ etage. Bygningshøjden må som udgangspunkt ikke overstige 8,5 m, dog må enkelte bygningsdele være højere. Ved placering af ny bebyggelse skal der tages hensyn til udsigten til det om givende landskab. Grundstørrelse: Grunde til fritliggende enfamiliehuse må ikke udstykkes mindre end 600 m 2. På de øvrige ejendomme fastsættes grundstørrelser ud fra en helhedsvurdering af ejendommens karakter, omgivelserne og byggeriets påvirkning af disse.

103 side 11 rammer for lokalplanlægningen D22 Kursuscenter, lejrskole og skovbørnehave i Kagerup Anvendelse: Kursuscenter, lejrskole samt skov- og udflytterbørnehave. Bebyggelsesregulerende bestemmelser: Bebyggelsesprocenten for rammeområdet som helhed må ikke overstige 25. Byggeri må kun opføres i 1 etage. Bygningshøjden må ikke overstige 8,5m. Der skal udarbejdes en samlet plan for området, herunder for lokalisering af de forskellige udendørs aktiviteter. Grundstørrelse: Området må ikke udstykkes. Kort over Kagerup Andet: Området skal fortsat ligge i landzone.

104 side 12 rammer for lokalplanlægningen Ejlstrup L7 Ejlstrup Anvendelse: Landsbyen er primært til helårs beboelse i form af fritliggende enfamiliehuse. Der er desuden mulighed for at drive lokalt forankrede erhverv som mindre håndværks- og fremstillingsvirksomheder, kunsthåndværk og detailsalg i relation til de nævnte virksomhedsformer. Der kan opføres samlede bebyggelser på landsbyens ældre gårde i takt med at jorden frastykkes til sammenlægning med andre landbrugsejendomme. Den eksisterende bebyggelses karakter, f.eks. bygningernes størrelse, udseende og placering på grunden og grundstørrelserne skal fastholdes. Andet: Landsbyen skal forblive i landzone. Faste hegn må kun anvendes omkring boligernes nære opholdsarealer. Øvrige hegn skal være levende. Landsbyens karakteristika i form af gadeforløb, bygningernes placering i forhold til gader og verdenshjørner og lignende skal understøttes og bevares. Bebyggelsesregulerende bestemmelser: Bebyggelsesprocenten for grunde til fritliggende enfamiliehuse må ikke overstige 25. På øvrige ejendomme fastsættes bebyggelseprocenten på grundlag af områdets karakter, bebyggelsens påvirkning af omgivelserne og behovet for parkeringsog opholdsarealer. Byggeri må opføres i 1½ etage. Bygnings-højden må som udgangspunkt ikke overstige 8,5 m, dog må enkelte bygningsdele være højere. Ved placering af ny bebyggelse skal der tages hensyn til udsigten til det omgivende landskab. Grundstørrelse: Grunde til fritliggende enfamiliehuse må ikke udstykkes mindre end 600 m 2. På de øvrige ejendomme fastsættes grund-størrelser ud fra en helhedsvurdering af ejendommens karakter, omgivelserne og byggeriets påvirkning af disse.

105 side 13 rammer for lokalplanlægningen E8 Fabrikken i Ejlstrup Anvendelse: Erhvervsformål som håndværk, lettere industri og lager- og værkstedsvirksomhed. Bebyggelsesregulerende bestemmelser: Bebyggelsesprocenten for den enkelte ejendom må ikke overstige 40. Bygningshøjden må ikke oversige 2 etager og 8,5 m. Særlige bygningsdele som skorstene og ventilationsafkast kan opføres i større højde. Grundstørrelse: Området må ikke udstykkes yderligere. Andet: Området skal forblive i landzone. Kort over Ejlstrup

106 side 14 rammer for lokalplanlægningen Nejlinge og Høbjerg L5 Nejlinge L8 Høbjerg Anvendelse: Landsbyerne er primært til helårs beboelse i form af fritliggende enfamiliehuse. Der er desuden mulighed for at drive lokalt forankrede erhverv som mindre håndværks- og fremstillingsvirksomheder, kunsthåndværk og detailsalg i relation til de nævnte virksomhedsformer. Der kan opføres samlede bebyggelser på landsbyernes ældre gårde i takt med at jorden frastykkes til sammenlægning med andre landbrugsejendomme. Den eksisterende bebyggelses karakter, f.eks. bygningernes størrelse, udseende og placering på grunden og grundstørrelserne skal fastholdes. Andet: Landsbyerne skal forblive i landzone. Faste hegn må kun anvendes omkring boligernes nære opholdsarealer. Øvrige hegn skal være levende. Landsbyernes karakteristika i form af gadeforløb, bygningernes placering i forhold til gader og verdenshjørner og lignende skal understøttes og bevares. Bebyggelsesregulerende bestemmelser: Bebyggelsesprocenten for grunde til fritliggende enfamiliehuse må ikke overstige 25. På øvrige ejendomme fastsættes bebyggelseprocenten på grundlag af områdets karakter, bebyggelsens påvirkning af omgivelserne og behovet for parkeringsog opholdsarealer. Byggeri må opføres i 1½ etage. Bygningshøjden må som udgangspunkt ikke overstige 8,5 m, dog må enkelte bygningsdele være højere. Ved placering af ny bebyggelse skal der tages hensyn til udsigten til det omgivende landskab. Grundstørrelse: Grunde til fritliggende enfamiliehuse må ikke udstykkes mindre end 600 m 2. På de øvrige ejendomme fastsættes grundstørrelser ud fra en helhedsvurdering af ejendommens karakter, omgivelserne og byggeriets påvirkning af disse.

107 side 15 rammer for lokalplanlægningen L5 F2 Kort over Nejlinge L8 Kort over Høbjerg

108 side 16 rammer for lokalplanlægningen Mårum L6 Mårum Anvendelse: Landsbyen er primært til heårs beboelse i form af fritliggende enfamiliehuse. Der er desuden mulighed for at drive lokalt forankrede erhverv som mindre håndværks- og fremstillingsvirksomheder, kunsthåndværk og detailsalg i relation til de nævnte virksomhedsformer. Der kan opføres samlede bebyggelser på landsbyernes ældre gårde i takt med at jorden frastykkes til sammenlægning med andre landbrugsejendomme. Den eksisterende bebyggelses karakter, f.eks. bygningernes størrelse, udseende og placering på grunden og grundstørrelserne skal fastholdes. Andet: Landsbyen skal forblive i landzone. Faste hegn må kun anvendes omkring boligernes nære opholdsarealer. Øvrige hegn skal være levende. Landsbyens karakteristika i form af gadeforløb, bygningernes placering i forhold til gader og verdenshjørner og lignende skal understøttes og bevares. Mårum og Mårum Tinghuse må ikke vokse sammen via bebyggelse, udlæg af haver og lignende. Bebyggelsesregulerende bestemmelser: Bebyggelsesprocenten for grunde til fritliggende enfamiliehuse må ikke overstige 25. På øvrige ejendomme fastsættes bebyggelseprocenten på grundlag af områdets karakter, bebyggelsens påvirkning af omgivelserne og behovet for parkeringsog opholdsarealer. Byggeri må opføres i 1½ etage. Bygningshøjden må som udgangspunkt ikke overstige 8,5 m, dog må enkelte bygningsdele være højere. Ved placering af ny bebyggelse skal der tages hensyn til udsigten til det omgivende landskab. Grundstørrelse: Grunde til fritliggende enfamiliehuse må ikke udstykkes mindre end 600 m 2. På de øvrige ejendomme fastsættes grundstørrelser ud fra en helhedsvurdering af ejendommens karakter, omgivelserne og byggeriets påvirkning af disse.

109 side 17 rammer for lokalplanlægningen E12 Erhvervshotel ved Mårum Anvendelse: Erhvervsformål som håndværk, industri og lager- og værkstedsvirksomhed. Bebyggelsesregulerende bestemmelser: Der må kun opføres bebyggelse i beskedent omfang, idet nye virksomheder skal lokaliseres i den eksisterende bebyggelse. Grundstørrelse: Området må ikke udstykkes yderligere. Kort over grund til erhvervshotel Kort over Mårum

110 side 18 rammer for lokalplanlægningen Pibe Mølle F11 Golfbane ved Pibe Mølle Anvendelse: Golfbane med tilhørende klubhus samt nødvendige driftsbygninger. Bebyggelsesregulerende bestemmelser: Der må kun opføres den nødvendige bebyggelse i form af drifts- og servicebygninger. Byggeri og eventuelle faste hegn omkring pladsen skal afskærmes mod det åbne land med beplantning. Der skal udarbejdes en samlet plan for beplantning og terrænreguleringer. Grundstørrelse: Området må ikke udstykkes. Andet: Området skal fortsat ligge i landzone. Kort over Pibe Mølle, den grå zone i område F11 viser udvidelsen

111 side 19 rammer for lokalplanlægningen Rammebestemmelser for landområderne Betegnelsen»landområder«omfatter alle de arealer i kommunen, som ligger uden for Helsinge by, øvrige byområder (såsom Vejby og Anisse), landsbyerne, sommerhusområderne og fritidsområderne, dvs. alle de områder, som ikke er omfattet af andre rammebestemmelser. Rammebestemmelserne for landområderne er enslydende for de tre kommuneområder: Smågårdslandet, Sølandet og Skovlandet. Anvendelse: Områderne skal fortrinsvis anvendes til jordbrugsformål, d.v.s. landbrug, gartneri og skovbrug. Områderne kan anvendes til fritidsformål, som ved bygningsanlæg og/eller brugsmønster ikke forstyrrer det pågældende landskabsbillede, eksempelvis ridesport. Vindmøller må kun opstilles som husstandsmøller med en navhøjde på max. 15 m. Bebyggelse: Der må kun opføres ny bebyggelse, som er nødvendig for områdets anvendelse. Ved placering af ny bebyggelse og nye anlæg skal der tages hensyn til karakteren og påvirkningen af det omgivende landskab, specielt den landskabstype og de skalaforhold, som præger det stedlige landskabsbillede. Ny bebyggelse og nye anlæg må ikke genere for indblik til skove og udsigter over karakteristiske landskaber og vådområder, eller virke dominerende i land- Vindmøller skal placeres således, at de visuelt opfattes som tilhørende jendommens bygningskompleks. Der skal fra møllen være en afstand på min. 300 m til byområde og anden beboelse, og møllen skal placeres under størst mulig hensyntagen til naboejendomme og landskab. Desuden skal vindmøller placeres mindst 200 m fra radiokæders sigteliniere. Andet: Faste hegn må kun anvendes omkring boligernes nære opholdsarealer. Øvrige hegn skal være fritvoksende og naturlige for stedet. Ridebaner og folde må hegnes med trådhegn, eller med åbne træhegn i mørke og afdæmpede farver. Belysning af ridebaner må højst placeres en 1 meter over terræn. Oplag i forbindelse med virksomheder/ aktiviteter indrettet i nedlagte driftsbygninger skal skjules bag levende hegn. Etablering af bebyggelse og anlæg i det åbne land skal i øvrigt ske i overensstemmelse med regionplanens retningslinier. Som hovedregel skal nye aktiviteter/virksomheder kunne betjenes af eksisterende vejanlæg uden ændring af disse. Områderne skal forblive i landzone.

112 side 20 kommuneplan / information Helsinges nye kommuneplan består af 6 hæfter: Hovedstruktur og forudsætninger indeholder visioner og mål for udviklingen i de kommende år for Helsinge Kommune som helhed. Emnerne er blandt andet boligbyggeriet, erhvervsudviklingen, kultur, fritid og turisme, den offentlige og private service, miljø, forsyning og trafik. De øvrige 5 hæfter omfatter hver sin geografiske del af Helsinge Kommune med beskrivelse og karakteristik af det enkelte område, planer for fremtiden og rammer for den kommende planlægning: Sommerlandet med bebyggelserne og landskaberne langs Nordkysten. Smågårdslandet, der omfatter området bag ved Sommerlandet med Vejby, Valby, Ørby, Mønge og Laugø. Sølandet med blandt andet Ramløse og Annisse. Skovlandet, der omfatter den østlige del af kommunen, og endelig Helsinge By. Kommuneplanen er udarbejdet af Helsinge Kommune, Teknisk Forvaltning i samarbejde med Dybbro & Haastrup Aps og Møller & Grønborg AS

113 Delområde 5 Helsinge by

114 side 2 områdeinddeling En kommune - fem delområder Helsinge kommune spænder ud mellem Nordkysten og Grib Skov. I mod syd og nord har den sine absolutte landskabelige barrierer. Det samme gælder mod vest, hvor den store Arresø danner grænse. Selv om Helsinge kommune er en fuldt integreret del af hovedstadsregionen, er dens landskab og bebyggelsesmønster noget anderledes. Grib Skov, Arresø og Esrum sø er tre af de store landskabelige elementer, der deler regionen på tværs. Således er der på tværs af regionen en landskabelig barriere mellem fingerbyens sammenhængende byflade, der stråler ud i landskabet og nordegnen, hvor landskabet er mere åbent, og hvor bysamfundene ligger som øer i landskabet. Livlinen mellem det nordlige København og Nordkystens sommerhusbosætning er de kraftige infrastrukturer i form af højspændingsledning, veje og baner, der fører fra centrum og ud i landet. 1 2 Det er i konsekvens af denne»fortælling«, at Helsinges geografi med lidt god vilje kan inddeles i 5 nogenlunde klart adskilte delområder, områder inden for hvilke de enkelte planlægningsbestemmelser beskrives Nordligst findes»sommerlandet«, dvs. striben af bebyggelse langs nordkysten. Bagved er»smågårdslandet«, mod vest»sølandet«og mod syd»skovlandet«. I midten ligger ligger Helsinge by, som det urbane element. 1. Sommerlandet 2. Smågårdslandet 3. Sølandet 4. Skovlandet 5. Helsinge by Det er denne opdeling af kommunen, der er grundlaget for den efterfølgende områdebeskrivelse og de dertil hørende rammer for lokalplanlægningen.

115 side 3 historisk rids Helsinge by ligger nogenlunde midt i kommunen og det er den regionale hovedby. Byens udvikling har fortsat første prioritet. Byen har et stort opland omkring sig. I dag strækker det sig helt til Nordkysten, til Arresø, et godt stykke vest for Valby samt til Grib Skov i syd. Det er det store opland og trækket af»strøgkunder«mellem København og sommerhuslandet, der i flere henseender gør Helsinge til en regional centerby, hvis befolkningsunderlag er noget større end kommunens eget opland. Historisk rids Navnet Helsinge tyder på at bebyggelsens oprindelse går tilbage til jernalderen ( e.kr.). Stedet blev kirkeby omkring 1100-tallet. I århundrederne efter udviklede stedet sig til en lille landsby med gårde omkring gadekæret. I sidste halvdel af 1800-tallet fik byen et par møller, et tinghus og man fik lov til at afholde handelsmarkeder ved Kirkegade. Gårdene ved gadekæret var da for længst flyttet ud og man gik fra at være landsby til handelsby. Jernbanen med station kom til i 1897, hvorved bebyggelsen de efterfølgende år bredte sig fra gadekæret og ned ad Østergade mod stationen. Byens første Brugs kom til i 1906 og var den tids største af sin art. Efter kommunesammenlægningen i 1970 bliver Helsinge den administrative hovedby og samtidig flytter Brugsen uden for bymidten til dens nuværende placering på kanten af centrum. I 1980 gennemføres centerringen, der stramt lægger sig omkring centrum, hvilket betyder at nogle huse må rives ned. Da Østergade få år senere bliver til gågade, har Helsinge»valgt side«og betjenes nu både fra gågaden og fra»bagsiden«. Byen omkring centrum i 1904 og 2004 Op gennem 60-, 70- og 80-erne vokser byen både mod øst, vest, nord og syd, hovedsagelig med almindelige parcelhusudstykninger. Byporten kommer til ved indgangen til år 2000, som en markering af handelsbyens 100 års jubilæum. Det gamle landsbymiljø omkring kirken

116 side 4 området idag Området idag Set ude fra ligger Helsinge i et delvist å- bent landskab og nogenlunde midt i kommunen. Men samtidig ligger byen på overgangen mellem flere forskellige landskabelige områder: Mod vest møder man Sølandet og Arresø, mod nord har man det åbne og svagt kuperede landskab med de større dyrkningslodder og mod øst og syd indrammes byen af de forskellige skovfelter, som peger i retning af Grib Skov. Omrids af Helsinge by Byens kant mod vest og syd er rimelig præcist bestemt af Kildevejen, bortset fra erhvervsområdet, som ligger på den modsatte side. Mod nord er grænsen ligeledes præcist defineret af Frederiksværk-/Helsingørvejen. Til gengæld er den østlige afgrænsning betydelig mere fliget, samtidig med at bykanten holder en pæn afstand til Høbjerg Hegn. smågårdslandet sølandet skovlandet Diagram for Helsinge by placeret mellem de tre landskabsområder

117 side 5 området idag Byens struktur Byens centrum har bevaret sin position i midten af byfladen. Centeret ligger som en mindre kerne ved gadekæret og den historiske midte. Centerringen definerer den centrale bymidte. Herfra stråler 5 udfaldsveje ud af byen i hver sin retning. Omkring disse primære veje ligger bebyggelserne. Derfor er byen vokset i flere retninger på en gang. Byens kvarterer Med udgangspunkt i byens vejstruktur kan byens sammenhængende flade inddeles i flere kvarterer, orienteret i forhold til byens "nav": Centeret. Foruden centerområdet som også indbefatter dele af kirkeområdet, rådhusområdet og stationsområdet, findes det østlige distrikt, nordkvarteret og vestkvarteret. Syd for centrum ligger Helsinge Midt og byfladen afsluttes i den sydlige trekant. Byens struktur Nord Hver især kan disse områder underdeles efter de enkelte bebyggelsesformer. Dette er byens strukturelle billede: Vest Midt Øst Centerområdet/bymidten -indeholder primært detailhandelen med de mange parkeringsarealer, gågaden, stationen og rådhusområdet. Syd Helsinge Øst -indeholder dele af stationsområdet, gymnasiet og blandt andet Stenlandsgården. Byens kvarterer Helsinge Nord -indeholder dele af den oprindelige by-kerne, byens sundhedscenter Helsingegården og etagebebyggelsen Kongensgave samt realskolen. Desuden en række offentlige bymål, blandt andet Helsinge skole, kulturhus med bibliotek, lokalhistorisk arkiv, Helsinge sportscenter med svømmehal. Helsinge Vest -rummer primært byens største industriområde ved Tofte, domineret af bilforhandlere og SIS som de store elementer.

118 side 6 området idag Helsinge Midt -indeholder typiske parcelhuskvarterer, et udbygget industriområde med blandede erhvervsvirksomheder i både stor og lille skala. Virksomheder der både retter sig mod engros- og detailhandel samt håndværksservice. Dele af området fremstår nedslidt og kunne måske på sigt konverteres til fx. boligformål. Desuden findes et markant grønt område, hvori den store kursusejendom Bymose Hegn ligger som en lille herregård. Helsinge Syd -afslutter byen med planteskole og nyere og ældre parcelhuskvarterer. Byens billede Byens billede er enkelt. Det er let at orientere sig langs de 5 indfaldsveje, der alle ender i centerringen. Denne ringgade er byens nav og etablerer en optimal tilgængelighed til bymidtens mange p-pladser, der igen understøtter den detailhandel, der har et kundeoplande, som er betydeligt større end byen selv. Bortset fra bymidten er der kun få punkter i den samlede byflade, der markerer sig. Det er kirken, siloerne (NAG), rådhus, station (til dels), og Bymose Hegn samt varmeværk. Ved "nærlæsning" af de enkelte kvarterer bliver det tillige tydeligt, at flere parcelhusområder er præget af de topografiske forhold og nærheden til moseområdet. Herved opnår disse områder en anden karakter end vanlige parcelhuskvarterer. Som helhed er byen en åben haveby med et meget veldefineret centerområde indrammet af Centerringen. En stærk landskabelig orientering mod øst og en mere rygpræget karakter mod trafikvejen i vest.

119 side 7 området idag Bymidten Bymidten er primært det bykvarter, der ligger inden for ringgaden, men området knytter sig tæt til stationen mod øst, kirkeområdet mod nord og rådhuset/ Kvickly mod syd. Disse tre»annexområder«er således også en del af bymidten/ centerområdet. Bymidten er kommunens knudepunkt, det har højeste tilgængelighed og rummer de fleste private og offentlige bymål. Området er velbetjent af fem indfaldsveje, en bane/station og flere busruter. Parkeringskapaciteten er meget tilfredsstillende. Desuden mødes byens stinet her. Stinettet fortsætter som passager fra p- områderne på tværs af gågaden og forbinder således nordbyen med sydbyen. Ringgaden adskiller bymidten fra de øvrige byområder. Men det er samtidig det vejanlæg, der giver optimal tilgængelighed og letter orienteringen i byen. Ringgaden efterlader dog det ene problem, at bymidten opleves fra bagsiden, mens forsiden vender mod gågaden. Centeret har således to ansigter. "Et behageligt torverum med et stort træ" "De små passager er genveje og giver centerområdet en tiltrækkende labyrintisk karakter" "Bagsidefornemmelsen er tydelig her og det er bymidtens achilleshæl" "Ringgaden adskiller by og bymidte, men giver samtidig en god orientering "

120 side 8 området idag Bebyggelsen inden for ringgaden er meget inhomogen, men der er dog et klart mønster med en traditionel gadebebyggelse i 1½-2 etager omkring gågaden. Nord for denne er der overvejende parkering og få sidehuse i en mellemskala, mens sydsiden rummer de store detailhandelsbutikker i stor bygningsskala samt det lille villakvarter ved Hammerichsvej. Den store bygningsskala fortsætter mod sydvest til rådhus og Kvickly. "Kirken er en del af bymidten. Men den ligger lidt yderligt i dag på grund af ringgaden og underføringen" "Der er betydelig mindre bagsidepræg på nordsiden af gågaden. Faktisk er bymiljøet her typisk og charmerende for en stationsby" Luftfoto - visualisering

121 side 9 området idag Bymidtens afgrænsning med tilhørende "byannexer"

122 side 10 planer for fremtiden Planer for fremtiden Hvor banen føres igennem byen er der i dag en form for sprække eller spalte i bymassen. Derfor forekommer stationen lidt yderligt placeret. Eftersom Helsinge by er kommunens geografiske og funktionelle midtpunkt og fortsat skal være det, må byens position som den centrale oplandsby befæstes. Derfor har byrådet sat en række mål for byens fremtid: Helsinge er planlagt for i det kommende årti at udvikle sig med nye boligområder samt en vis fortætning i bymidten. Rummeligheden er i de udlagte byggezoner henved 1000 boliger, hvilket svarer til en forøgelse på henved 25 % af det nuværende boligtal. De nye byggefelter disponeres både øst, vest og nord for byen. På sigt må byen indstille sig på at krybe over på den anden side af både Helsingørvej og Kildevej, men samtidig så tæt på banestrækningen som muligt for at opnå optimal adgang til station. Foruden nyudlæg påregnes der en vis fortætning inden for centerringen. Fortætningen vil dog overvejende blive anvendt til butikker, erhvervsformål og kulturelle aktiviteter. Kun i mindre omfang vil der blive plads til nye boliger. Grundene NAG og Fiat forventes at konvertere til boligbebyggelse. Mod øst og sydøst er udvidelsesmulighederne begrænsede, dels fordi afstanden til stationen vil blive for stor, tilgængeligheden er dårlig og dels fordi det skal sikres, at det smalle åbne landskab mellem bykanten og Hegnet fortsat kan være i frilagt. På samme vis er den lille åbne kile mellem Nejlinge og Helsinge helt afgørende. Nejlinge skal fortsat kunne opleves som selvstændig landsby, hvilket er ensbetydende med, at al ny bebyggelse tæt på byen må afvises. Det historiske spor gennem byen, som tegnes af Vestergade og Østergade, skal respekteres på den måde, at de gamle vejbyggelinier stadig skal være gældende, hvorved bygningerne langs de to udfaldsveje opnår en præcis og ensartet placering i vejrummet. De 3 fremtidige udbygningsområder, hvor Helsinge Nord kan rumme henved 700 boliger Indfaldsvejene Skolegade, Vestergade, Østergade, Frederiksborgvej og Rundinsvej skal trafiksaneres, specielt for at skabe bedre færdselsforhold for de bløde trafikanter.

123 side 11 planer for fremtiden Bymidten Bymidten udgør en selvstændig og væsentlig planlægningsindsats. Bymidten defineres som den bebyggelsen, der ligger inden for centerringen, dog med en forbindelse til rådhus-/ Kvickly-området og på sigt ligeledes til stationsområdet. I dette område samles kommunens vigtigste funktioner, fordi tilgængeligheden til dette punkt er størst og funktionerne kan nyde godt af hinanden. Derfor skal bymidten også gennemgå en mere gennemgribende planlægningsproces, en proces som byrådet har igangsat. Af samme grund rummer kommuneplanens rammer allerede nu visse reviderede bestemmelser for bymidten. Sigtet med bymidtens planlægning er: Bycenteret skal forstærkes og fastholde sin kommercielle profil. Samspillet mellem flere større dagligvarebutikker med storindkøb for øje er en kvalitet der skal udbygges, fortrinsvis på gågadens sydside. Den store bygningsskala kan indpasses her. Kirken, gadekær og grønt område mod Møllestien "Infill" (mellemskala) Gågade med kantbebyggelse Detailhandel (storskala) Rådhus og Kvickly (storskala) bymidtens logo Stationsområde m. gymnasium o. lign. aktiviteter Parkeringsdækningen og den i dag fine tilgængelighed bør ikke forringes. Følgelig skal parkeringsdækningen følge med et øget butiksareal, ca 1 p- plads pr 50 m2 butiksareal. Dette kan føre til at parkering på sigt skal etableres i flere planer/p-huse. De større og kommercielle bygningsanlæg placeres syd for gågaden. Nord for gågaden kan mindre enklaver af ny bebyggelse opføres, uden at det må forårsa-ge væsentlig tab af p-pladser. Bygningsskalaen skal her være lille til mellemstor Gågaden skal opgraderes til et behageligt forgængerstrøg med en ny gadebelægning, beplantning etc., men bygningernes forskellighed søges ikke ensrettet eller tilbageført som historisk "gammelby". skitse af arealanvendelse og bebyggelsesskala

124 side 12 planer for fremtiden Centerringen fastholdes i sin nuværende udformning, men der skal på sigt skabes tværgående forbindelse fra henholdsvis Rådhusområdet, stationsområdet og kirkeområdet til bykernen, således at centerringen ikke virker adskillende men samlende. "Set fra oven er der muligheder i det store p-areal - og flere andre steder i bymidten. Det kan indgå i en bymidteplan på længere sigt" Visualisering af gågade med forslag til nyt stationsområdet i baggrunden Der skal etableres et sammenhængende gang-og cykelstinet omkring centerringen, således at fremkommeligheden til stationen øges. Stationsområdet skal knyttes nærmere til bymidten, dels ved ny bebyggelse, dels ved en omformning af busterminal etc., således at Østergade får en passende afslutning i form af en mindre pladsdannelse. Møllesti-området bør overgå til boligområde med parkpræg. Områdets grønne træk kan forlænges mod nord til gadekær og kirkeområdet; tillige mod syd, på tværs af Centerringen via rådhusområdet til Kvickly. Således skabes på sigt en grøn korridor fra nord til syd. Funktionelt forbliver centerområdet med blandede funktioner til handel, privat og offentlig service samt boligformål. De kommerciale og meget besøgte bymål placeres i stueplan, mens liberale erhverv og bolig placeres på 1. og 2. sal. Trafikdiagram med overgangsfelter til henholdsvis kirke, rådhus og station

125 side 13 planer for fremtiden Byrådets målsætning for Helsinge by og især bymidtens udvikling betyder, at der i planperioden skal ske ændringer i det gældende plangrundlag, ligesom nye planer skal føjes til. Det forventes bl.a. at der udarbejdes en ny lokalplan for gågadeområdet, at centerbebyggelsen syd for gågaden kan omdisponeres, og at stationsområdet detailplanlægges. Kirke Gadekær Boliger Rådhus Kvickly Idéskitse til ny grøn forbindelse fra kirkeområdet via gadekæret og Møllestien til Kvickly

126 side 14 rammer for lokalplanlægningen Rammer for lokalplanlægningen Kort over Helsinge by B37 D1 B26 E7 E6 E3 B7 D21 E2 B5 D6 B6 D7 B34 B10

127 side 15 rammer for lokalplanlægningen F9 B38 B1 B28 B31 L5 B2 D24 D25 B25 B4 F2 D2 B3 B35 C1 B8 B7 F1 D4 E1 B27 B9 B36

128 side 16 rammer for lokalplanlægningen B1 Birkely B25 Kongensgave B26 Bryggergården B28 Haragergård B38 mellem Lokalbanen og Helsingørvej Anvendelse: Områderne er boligområder med hovedparten af bebyggelsen som grupper af række- og dobbelthuse. Der er enkelte grupper af fritliggende enfamiliehuse på mindre grunde. Ved Kongensgave er boligerne opført som etagebyggeri. Nye boliger skal opføres som samlede bebyggelser i form af række-, klynge-, kæde- eller dobbelthuse. Der kan opføres institutioner og lignende lokale serviceanlæg til brug for området. Områder, der i udstykningsplaner er udlagt til friarealer, skal fortsat henligge som friarealer. Bebyggelsesregulerende bestemmelser: Bebyggelsesprocenten fastsættes på grundlag af områdets karakter, bebyggelsens påvirkning af omgivelserne og behovet for parkerings- og opholdsarealer. Der skal være fælles friarealer for de enkelte grupper af bebyggelser. Arealerne skal udlægges og anlægges, så de ligger hensigtsmæssigt og naturligt i forhold til bebyggelsen og giver mulighed for leg og ophold. Byggeri må opføres i 2 etager, ved Kongensgave i 3. Grundstørrelse: Række- og dobbelthuse kan opføres på grunde hvor der er 200 m 2 pr. bolig. Grunde til fritliggende enfamiliehuse må ikke udstykkes mindre end 500 m 2. Andet: Der må kun anvendes faste hegn omkring boligernes nære opholdsarealer. Øvrige hegn skal være levende. B38 kan først overføres til byzone, når arealet er indarbejdet i B36 Ammendrup B37 Helsinge Nord Anvendelse: Områderne skal anvendes til boligformål. Der kan opføres institutioner og anlæg til lokal service. I B36 kan der opføres ca. 200 boliger. Bebyggelsesregulerende bestemmelser: Boliger skal opføres i forskellige grupper af tæt/lav og åben/lav. Begge boligformer skal være til stede i områderne. Der skal være fælles friarealer for de enkelte grupper af bebyggelser. Arealerne skal udlægges og anlægges, så de ligger hensigtsmæssigt og naturligt i forhold til bebyggelsen og giver mulighed for leg og ophold. I grupper af tæt/lav må bebyggelsesprocenten ikke overstige 50, og på grunde til åben/lav må den ikke overstige 30. Bebyggelsesprocenten for rammeområderne som helhed må ikke overstige 25. Boligbyggeriet må opføres i 2 etager. For andet byggeri fastsættes bygningshøjder på grundlag af områdets karakter og bebyggelsens påvirkning af omgivelserne samt anvendelsen af bygningerne. Grundstørrelse: Række- og dobbelthuse kan opføres på grunde hvor der er 100 m 2 pr. bolig. Grunde til fritliggende enfamiliehuse må ikke udstykkes mindre end 500 m 2. Andet: Boligområdernes kant mod det åbne land skal bearbejdes så der ikke opstår uheldige terrænspring og lignende, ligesom væsentlige sigtelinier bevares. Der må kun anvendes faste hegn omkring boligernes nære opholdsarealer. Øvrige hegn skal være levende. B36 skal overføres til byzone. B37 kan først overføres til byzone, når arealet er indarbejdet i regionplan-

129 side 17 rammer for lokalplanlægningen B2 nord for Kirken B3 øst for Kirken B4 Kongensgave B5 Tofte B6 Toftevangen B7 Bryderupgård B8 Engerødkvarteret B9 Planteskoletrekanten B10 Skærød B27 Gl. Frederiksborgvej B31 Stenlandsgården B34 Skærød B35 Anvendelse: Områderne er boligområder med hovedparten af bebyggelsen som fritliggende enfamiliehuse. Der er dog også enkelte grupper af række- og dobbelthuse. Der kan ved fortætning opføres flere række- og dobbelthuse. Områder, der i udstykningsplaner er udlagt til friarealer, skal fortsat henligge som friarealer. Grundstørrelse: Grunde til fritliggende enfamiliehuse må ikke udstykkes mindre end 700 m 2. Række- og dobbelthuse kan opføres på grunde hvor der er 500 m 2 pr. bolig. Andet: Der må kun anvendes faste hegn omkring boligernes nære opholdsarealer. Øvrige hegn skal være levende. Byggeri i B4, B5 og B7 langs Vestergade og Østergade skal respektere de gamle byggelinier fra dengang vejene var amtsveje. Områder der er vist med skravering skal overføres til byzone. Bebyggelsesregulerende bestemmelser: På ejendomme med fritliggende enfamiliehuse må bebyggelsesprocenten ikke overstige 25. På ejendomme med række- og dobbelthuse fastsættes bebyggelsesprocenten på grundlag af områdets karakter, bebyggelsens påvirkning af omgivelserne og behovet for parkerings- og opholdsarealer. Fritliggende enfamiliehuse må opføres i 1½ etage. På øvrige ejendomme fastsættes bygningshøjder på grundlag af områdets karakter og bebyggelsens påvirkning af omgivelserne. Se kort over Helsinge by side 14-15

130 side 18 rammer for lokalplanlægningen C1 Helsinge C1 Anvendelse: Området er centerområde og anvendelsen er helårsboliger, handel, service og mindre fremstillingsvirksomheder i tilknytning til butikkerne, samt offentlige formål, herunder større offentlige institutioner. Overordnet struktur, trafik m.m. Centerområdets trafikale struktur skal fastholdes. Der må ikke reduceres i antallet af parkeringspladser indenfor centerområdet. Området ved stationspladsen skal bearbejdes, så der opnås en bedre fysisk og visuel forbindelse mellem Gågaden og stationsområdet. Området fra Kirken over Gadekæret og Møllebakken til Rådhuset skal være centerområdets grønne element, og forbindelserne over centerringen skal bearbejdes, så der opnås gode fysiske og visuelle forbindelser. Mellemskala, f.eks.: boliger, kontorer, små klinikker, små udvalgsvareforretninger, parkering Parkbebyggelse, f.eks.: boliger, kontorer, små klinikker, små udvalgsvareforretninger, kunst og kunsthåndværk, Storskala, f.eks.: dagligvarer, større udvalgsvareforretninger, parkeringshuse, rådhus Uddannelsesområde, f.eks.: gymnasium, koncert- og teatersal, p arkering,uddannelsesins titutioner, ungdomshus, boliger Stationsområde, f.eks.: station for tog og bus, parkering, kulturhus, ungdomshus, dagligvarer,

131 side 19 rammer for lokalplanlægningen Placering og udformning af ny bebyggelse: På kortbilaget er vist de primære områder for ny bebyggelse samt bebyggelsens art og anvendelse. I de øvrige områder inden for centerringen kan der opføres ny bebyggelse ved fortætning af de enkelte ejendomme. I området ved Hammerichsvej og syd for Vestergade kan fortætning ske ved opførelse af nye enfamiliehuse eller ved opførelse og indretning af dobbelthuse og tofamiliehuse. I området ved NAG og bag Domhuset skal der primært opføres nye boliger i takt med udflytningen af virksomhederne. Ved ny bebyggelse skal byggeriet planlægges og udføres, så der stadig er passager og forbindelser mellem de overordnede vejforløb. Ved ny bebyggelse fastsættes vilkår for byggeriets udformning, højder og omfang på grundlag af karakteren af den omgivende bebyggelse og byggeriets anvendelse. Ved bebyggelse af de på kortbilaget viste områder skal bebyggelsesprocenten mindst være 50 for de enkelte områder som helhed. Ved ny bebyggelse skal der udlægges opholdsarealer i terræn og/eller som altaner og tagterrasser. Størrelsen fastlægges under hensyn til byggeriets størrelse og anvendelse. Inden for gymnasiets delområde reguleres bebyggelsen gennem udlæg af byggezoner og max. etageantal, således at bebyggelsesprocenten for dette område som helhed ikke overstiger 40. nden for gymnasiets delområde må bebyggelsen ikke opføres i mere end 3 etager og med en facadehøjde på max 11 m. Ved ny bebyggelse skal der som udgangspunkt udlægges parkeringsarealer svarende til 1½ p-plads pr bolig og 1 p-plads pr. 50 m 2 erhvervsareal. Ved ny bebyggelse på eksisterende parkeringsarealer skal der anlægges nye parkeringspladser indenfor området, f.eks. i form af parkeringshuse og kældre. Grundstørrelse: I området ved Hammerichsvej og syd for Vestergade må der ikke udstykkes grunde mindre end 500 m 2. Ved opførelse af dobbelthuse og tofamiliehuse skal der være 500 m 2 grund pr. bolig, uanset om grunden udstykkes eller ej. I de øvrige områder fastsættes grundstørrelser på grundlag af en samlet vurdering af områdets karakter og anvendelse. Andet: Bestemmelser for skilte, facader og byudstyr skal tage højde for delområdernes karakter. De forskellige anvendelsestyper lokaliseres alene efter principperne i kortbilaget indenfor de enkelte delområder. Der skal ikke udarbejdes bestemmelser om lokaliseringsprincipper på forskellige etager.

132 side 20 rammer for lokalplanlægningen D1 Skole og Kulturhus, sportsplads, cirkusplads m.v. Anvendelse: Offentlige formål som skole, undervisning og daginstitutioner, idræt og aktiviteter under folkeoplysningsloven, samt større arrangementer som cirkusforestillinger, messer og lignende. Bebyggelsesregulerende bestemmelser: Bebyggelsesprocenten for de enkelte e- jendomme må ikke overstige 25. Byggeri må opføres i 2 etager. Bygningshøjden må som udgangspunkt ikke o- verstige 8,5 m, dog må enkelte bygningsdele være højere under hensyn til bygningernes anvendelse. Grundstørrelse: De enkelte ejendomme må ikke udstykkes yderligere. D2 Helsinge Kirke Anvendelse: Kirke og kirkegård, præstegård, sognegård, menighedshus og lignende. Bebyggelsesregulerende bestemmelser: Bebyggelsens omfang, udseende og højde fastsættes ud fra områdets helhed og under hensyn til udsigten til kirken. Grundstørrelse: Området må ikke udstykkes yderligere. D4 Hotel og kursuscenter ved Bymosegård Anvendelse: Hotel og kursuscenter. Bebyggelsesregulerende bestemmelser: Bebyggelsesprocenten for området må ikke overstige 25. Byggeri må opføres i 2 etager. Bygningshøjden må som udgangspunkt ikke o- verstige 8,5 m, dog må enkelte bygningsdele være højere. Hovedparten af det ubebyggede areal mellem kursuscenteret og Frederiksborgvej skal ikke bebygges, men henligge som åbent grønt område. Grundstørrelse: Området må ikke udstykkes. Andet: En del af området skal overføres til byzone. D6 Skole ved Tofte Anvendelse: Offentlige formål som skole og undervisning, idræt og aktiviteter under folkeoplysningsloven. Bebyggelsesregulerende bestemmelser: Bebyggelsesprocenten for rammeområdet som helhed må ikke overstige 25. Byggeri må opføres i 1 etage. Bygningshøjden må ikke overstige 8,5 m. Grundstørrelse: Området må ikke udstykkes. D7 Institutionsområde ved Tofte Anvendelse: Offentlige formål som daginstitutioner, specialinstitutioner og lignende. Bebyggelsesregulerende bestemmelser: Bebyggelsesprocenten for området må ikke overstige 25. Byggeri må opføres i 1 etage. Bygningshøjden må som udgangspunkt ikke o- verstige 8,5 m, dog må enkelte bygningsdele være højere. Grundstørrelse: Området må ikke udstykkes.

133 side 21 rammer for lokalplanlægningen D21 HUC Anvendelse: Offentlige formål som ungdomscenter og knallertbane. Bebyggelsesregulerende bestemmelser: Bebyggelsesprocenten for området må ikke overstige 25. Byggeri må opføres i 2 etager. Bygningshøjden må som udgangspunkt ikke o- verstige 8,5 m, dog må enkelte bygningsdele være højere. Grundstørrelse: Området må ikke udstykkes. Andet: Området skal fortsat ligge i landzone. D24 Sundhedscenter med plejeboliger, Helsingegården Anvendelse: Offentlige formål som sundhedscenter med tilhørende plejeboliger. Bebyggelsesregulerende bestemmelser: Bebyggelsesprocenten for området må ikke overstige 50. Byggeri må opføres i 2 etager. Bygningshøjden må som udgangspunkt ikke o- verstige 8,5 m, dog må enkelte bygningsdele være højere. Grundstørrelse: Området må ikke udstykkes. D25 Helsinge Realskole Anvendelse: Offentlige formål som skole og undervisning, idræt og aktiviteter under folkeoplysningsloven. Bebyggelsesregulerende bestemmelser: Bebyggelsesprocenten for rammeområdet som helhed må ikke overstige 25. Byggeri må opføres i 2 etager. Bygningshøjden må ikke overstige 8,5 m. Grundstørrelse: Området må ikke udstykkes. D26 Bofællesskab m.v. Anvendelse: Boligformål med henblik på bofællesskab for pleje- og støttekrævende personer (institutionskarakter) samt offentlig formål, der støtter bofællesskabet. Bebyggelsesregulerende bestemmelser: Bebyggelsesprocenten for området som helhed må ikke overstige 10. Byggeri må ikke opføres i mere end 2 etager. Bygningshøjden må ikke overstige 8.5 m Ny bebyggelse skal ligge mindst 30 m fra Høbjerg Hegn Andet: Eksisterende overordnede stiforbindelser i området skal respekteres. Området skal forblive i landzone. Se rammekort over Helsinge by side 14-15

134 side 22 rammer for lokalplanlægningen F1 Grønt område og spejderområde ved Bymosegård Anvendelse: Åbne, grønne områder, spejderhytter og lignende fritidsaktiviteter. Eksisterende hytter kan desuden anvendes som udflugtsmål og aflastning for daginstitutioner. Bebyggelsesregulerende bestemmelser: Der må kun ikke opføres bebyggelse i tilknytning til den eksisterende bebyggelse. Grundstørrelse: Området må ikke udstykkes. Andet: Området skal fortsat ligge i landzone. F2 Nyttehaver ved Nejlinge Anvendelse: Nyttehaver. Bebyggelsesregulerende bestemmelser: Der må kun ikke opføres fælleshus og mindre hytter til redskaber og ophold, uden mulighed for overnatning. E1 Industriområde ved Rundinsvej Anvendelse: Erhvervsformål som industri og lager- og værkstedsvirksomhed, der kan etableres uden at medføre særlige gener. Bebyggelsesregulerende bestemmelser: Bebyggelsens rumfang på den enkelte ejendom må ikke overstige 3 m 3 pr. m 2. Det bebyggede areal må højst udgøre 40% af grundarealet. Bygningshøjden må ikke overstige 8,5 m. Særlige bygningsdele som skorstene og ventilationsafkast kan opføres i større højde. Grundstørrelse: Der må ikke udstykkes grunde mindre end m 2. Andet: Dele af området kan med tiden overgå til boligformål efter en samlet plan. Dette vil i så ske via et tillæg til nærværende kommuneplan. Grundstørrelse: Området må ikke udstykkes. Andet: Området skal fortsat ligge i landzone.

135 side 23 rammer for lokalplanlægningen E2 Erhvervsområde ved Skærød E3 Erhvervsområde ved Tofte E6 Erhvervsområde ved Skovgårdsvej E7 Erhvervsområde mellem Tofte og Skærød Anvendelse: Erhvervsformål som håndværk, lettere industri og lager- og værkstedsvirksomhed. Der kan etableres detailsalg i relation til virksomheden. I områderne E3 og E6 kan der etableres forretninger til særligt pladskrævende varegrupper. Én af disse forretninger må have et etageareal på max m 2. E9 Kraftvarmeværk ved Ammendrup Anvendelse: Kraftvarmeværk med tilhørende administration. Bebyggelsesregulerende bestemmelser: Det bebyggede areal må højst udgøre 40% af grundarealet. Bygningshøjden må ikke overstige 14 m, tankanlæg og skorstene 33 m. Grundstørrelse: Området må ikke udstykkes. Bebyggelsesregulerende bestemmelser: Bebyggelsesprocenten for den enkelte ejendom må ikke overstige 40. Bygningshøjden må ikke oversige 2 etager og 8,5 m. Særlige bygningsdele som skorstene og ventilationsafkast kan opføres i større højde. Grundstørrelse: I området E2 må der ikke udstykkes grunde mindre end m 2. I de øvrige områder må der ikke udstykkes grunde mindre end m 2. Se kort over Helsinge by side 14-15

136 side 24 kommuneplan / information Helsinges nye kommuneplan består af 6 hæfter: Hovedstruktur og forudsætninger indeholder visioner og mål for udviklingen i de kommende år for Helsinge Kommune som helhed. Emnerne er blandt andet boligbyggeriet, erhvervsudviklingen, kultur, fritid og turisme, den offentlige og private service, miljø, forsyning og trafik. De øvrige 5 hæfter omfatter hver sin geografiske del af Helsinge Kommune med beskrivelse og karakteristik af det enkelte område, planer for fremtiden og rammer for den kommende planlægning: Sommerlandet med bebyggelserne og landskaberne langs Nordkysten. Smågårdslandet, der omfatter området bag ved Sommerlandet med Vejby, Valby, Ørby, Mønge og Laugø. Sølandet med blandt andet Ramløse og Annisse. Skovlandet, der omfatter den østlige del af kommunen, og endelig Helsinge By. Kommuneplanen er udarbejdet af Helsinge Kommune, Teknisk Forvaltning i samarbejde med Dybbro & Haastrup ApS og Møller & Grønborg AS