Kommuneplan HELSINGE KOMMUNE HOVEDSTRUKTUR & FORUDSÆTNINGER

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kommuneplan 2005-2017 HELSINGE KOMMUNE HOVEDSTRUKTUR & FORUDSÆTNINGER"

Transkript

1 Kommuneplan HELSINGE KOMMUNE HOVEDSTRUKTUR & FORUDSÆTNINGER AUGUST 2005

2 2 Indhold Indledning 3 Visioner og mål 4 Kommuneplanen er udarbejdet af Helsinge Kommune, Teknisk Forvaltning, i samarbejde med Dybbro & Haastrup ApS og Møller og Grønborg AS. Fotos og kort: Helsinge Kommune. Enkelte kort er brugt efter aftale mellem Helsinge Kommune og Kort- og Matrikelstyrelsen. Tryk:... Helsinge Kommune 2005 Hovedstrukturen 6 Helsinge som bokommune 6 Helsinge som erhvervskommune 10 Helsinge som kultur-, fritids- og turistkommune 12 Helsinge som servicekommune 16 Helsinge som regionalt center 20 Miljø og forsyning 22 Trafikken 24 Kommuneplanens forudsætninger 26

3 3 Indledning Kommuneplanen er en plan for Helsinge Kommune Hermed præsenteres Byrådets kommuneplan for Helsinge Kommune. Det er Byrådets plan for, hvordan det, der i dag er Helsinge Kommune, bør udvikle sig frem til 2017 uanset den fremtidige kommunale struktur. Vi er på vej ind i en spændende fremtid, hvor Helsinge bliver en del af en ny storkommune i Nordsjælland. Den ny kommune skal med tiden have sin egen plan. Denne kommuneplan bliver derfor et vægtigt oplæg til en kommende storkommunes planlægning og udvikling. Fra Planstrategi til kommuneplan I foråret 2002 fremlagde Byrådet sin planstrategi. Den blev ivrigt debatteret på blandt andet tre borgermøder og et debatforum på kommunens hjemmeside. Debatten resulterede i omkring 100 indlæg fra myndigheder, organisationer, foreninger, institutioner, virksomheder, skoleklasser og enkeltpersoner. Efter at have vurderet de mange input besluttede Byrådet i januar 2004 at fastholde planstrategiens målsætninger og samtidig justere strategien på en række punkter. Planstrategien har været et vigtigt udgangspunkt for det forslag til ny kommuneplan, der var fremlagt til offentlig debat i marts og april Efter debatten er der foretaget en række mindre justeringer. Planen er herefter vedtaget af Byrådet den 16. august Kommuneplan i 6 hæfter Kommuneplanen består af 6 hæfter. Dette hæfte indeholder de overordnede visioner og mål, hovedstrukturen og kommuneplanens forudsætninger. De øvrige 5 hæfter omfatter hver sit geografiske område af Helsinge Kommune: Sommerlandet, Skovlandet, Smågårdslandet, Sølandet og Helsinge By. Her er en karakteristik og beskrivelse af det enkelte område, planer for fremtiden og rammer for den kommende planlægning.

4 4 Visioner og mål Helsinge en vigtig del af Nordsjælland kendt for De fantastiske landskaber Mange spændende bomuligheder Det stadigt stigende antal arbejdspladser Masser af kultur- og fritidstilbud, der bruges både af de fastboend og af de besøgende En hovedby, der markerer sig stærkere og stærkere Levende lokalsamfund med hver deres identitet Glade, sunde, engagerede og miljøbevidste borgere En offentlig service, der altid er på forkant inden for alle områder. Helsinge Kommune en vigtig del af Nordsjælland Helsinge Kommune står med særdeles gode kort på hånden til at få del i den positive udvikling, der forventes at præge Nordsjælland i de kommende år: Beliggenheden i Hillerødfingeren tæt ved både storbyen og vandet. En offentlig service, vi kan være stolte af. Mange forskellige fritidstilbud, der omfatter meget andet end idræt. Mange tilbud til de unge. Et godt ældreområde. Levende lokalsamfund og ikke mindst en helt vidunderlig natur og masser af plads til udvikling, uden at naturværdierne lider overlast. Vi skal spille vores kort, så udviklingen bliver bæredygtig og til gavn og glæde for både de fastboende og de besøgende, for det lokale erhvervsliv og for hele Hovedstadsregionen: Helsinge skal være en grøn kommune på alle niveauer, hvor der arbejdes for at miljøbelastningen til stadighed minimeres. Helsinge skal først og fremmest udbygges som bokommune. Vi skal have en god bid af Nordsjællands befolkningstilvækst. Det vil understøtte det serviceniveau, vi har både offentligt og privat, og de levende lokalsamfund. Vi regner med at huse indbyggere i Vi vil fremme en udbygning af det lokale erhvervsliv i pagt og gerne i takt med udviklingen omkring Hillerød. Nye virksomheder må ikke belaste miljøet. Erhvervsområderne skal være både attraktive og smukke. Helsinge skal udvikles som regionalt center. Kommunens borgere skal i stadig højere grad handle lokalt. Oplevelsesmulighederne i centerområdet og i hele byen skal blive bedre, og der skal være flere af dem. Blandt andet vil vi prøve at få flere regionale institutioner inden for kultur og undervisning til byen. Helsinge er den første by efter Hillerød. Den position skal styrkes ved forbedring af togdriften. S-tog med 20 minutters drift helt til Tisvilde er det langsigtede mål. Også de interne busforbindelser i kommunen skal styrkes. De bløde værdier skal udbygges. Børnepasningsgarantien skal fastholdes. Vi skal have et skole- og fritidsvæsen, der er på forkant med de nyeste pædagogiske tiltag. Kultur- og fritidstilbud er en vigtig del af at være en god bokommune. Der skal være endnu flere tilbud og endnu mere at komme efter både for tilflyttere og for de, der bor her allerede. Vi skal i det hele taget søge at komme på forkant inden for den offentlige service på alle områder, uden at det af den grund bliver dyrere at bo her i forhold til nabokommunerne. Det forebyggende arbejde på det miljømæssige og det sociale område skal sikre, at borgere, virksomheder m.fl. både bidrager til en bæredygtig udvikling og selv får de bedst mulige rammer for at udfolde sig.

5 5 Helsinge - én kommune, mange lokalsamfund Helsinge Kommune er præget af mange levende lokalsamfund med hver deres aktiviteter og særpræg. Det er en struktur vi vil fastholde og basere os på fremover. Levende lokalsamfund og glade, sunde, engagerede og miljøbevidste borgere er væsentlige succeskriterier for en bæredygtig udvikling. Det er vigtigt med vækst og nye boliger både i Helsinge by og i de fire lokalsamfund, der har skole, børneinstitution m.m. Det vil skabe den nødvendige basis for at de enkelte bysamfund fortsat kan udvikles. Der skal være mulighed for at bygge, købe eller leje nye, attraktive boliger i Tisvilde, Vejby, Ramløse og Annisse. De nye boligområder her skal i høj grad spille på den nære adgang til naturoplevelser. Den offentlige service i Tisvilde, Vejby, Ramløse og Annisse skal blandt andet omfatte skole, børnepasningsmuligheder inkl. vuggestuepladser, idrætshal samt muligheder for, at de ældre kan blive boende, hvis de ønsker det. I landsbyerne åbnes mulighed for enkelte boliger enten ved huludfyldninger eller ved mindre afrundinger. Landskab og byudvikling hånd i hånd En stor udfordring for kommuneplanen og de opfølgende lokalplaner er at få hensynene til landskabet og til byudviklingen til at gå hånd i hånd. Kommunen vil værne om det åbne land og den rige natur og styrke og udvikle den biologiske mangfoldighed. De fantastiske landskaber skal både beskyttes og benyttes. Analyser af de enkelte bysamfund og de omgivende landskaber skal sikre et optimalt samspil mellem byudviklingen og landskabet. De store landskabskiler og de særligt værdifulde landskaber må ikke antastes af den kommende byudvikling. Det skal sikres, at råstofgravning, opstilling af master til mobiltelefoni og andre større tekniske anlæg ikke ødelægger oplevelsen af det åbne land og naturen. En naturplan, udviklet sammen med borgerne, skal give overblik, forståelse, respekt og muligheder i det åbne land og sikre den rigtige balance mellem naturen, de fastboende, landliggerne og turisterne.

6 6 Helsinge som bokommune Helsinge skal først og fremmest udvikles som bokommune. De senere års omfattende boligbyggeri fortsætter i de kommende år. Vi satser på at bygge 100 boliger om året i gennemsnit. Nye boliger både i Helsinge og i lokalområderne. Ved udlæg af nye boligarealer, planlægning af nye boligområder og byggeri af nye boliger tilstræbes en høj grad af bæredygtighed. Et bredere boligudbud og flere valgmuligheder skal præge boligbyggeriet. Boligudbygningen tilrettelægges, så der tages hensyn til udbygningen af skoler og daginstitutioner. Plads til 1200 nye boliger Omkring Helsinge by udlægges en række arealer til nye boligområder. De to største er området ved Ammendrup med plads til omkring 200 boliger og det kommende store byudviklingsområde nord for Helsinge op mod Laugø med plads til ca. 700 boliger. I Tisvildeområdet, i Vejby, i Ramløse og i Annisse Nord udlægges mindre boligarealer, der tilgodeser lokalsamfundenes behov for udvikling og fastholdelse af levende og aktive miljøer. I flere landsbyer åbnes mulighed for enkelte boliger enten ved huludfyldning eller ved mindre afrundinger. Byrådet ønsker, at områderne Bækkegården og Bakkelandet overføres til byzone og dermed får status af helårsområder. Lige nu giver regionplanlægningen ikke mulighed for at ændre områdernes status, men Byrådet vil fortsat arbejde for at få gennemført de nødvendige ændringer, så områderne i kommuneplanlægningen kan overføres til byzone. Bæredygtig byudvikling De nye boligområder er udlagt med respekt for landskabet og de bysamfund, de bliver en del af. I den kommende detailplanlægning af boligområderne tages der særlige hensyn til naturværdierne og til den landskabelige skønhed og det eksisterende bysamfund. Der lægges stor vægt på samarbejde og dialog med lokalområderne om den lokale byudvikling. Der skal i forbindelse med planlægningen af ét af de større byudviklingsområder gennemføres et projekt med stor borgerinddragelse. De nye boligområder skal være åbne, venlige og grønne. I de større byudviklingsområder skal der være mulighed for lokale kultur- og fritidsaktiviteter og plads til kunst. Boligudbygningstakten skal tage hensyn til kapaciteten på skole- og daginstitutionsområdet. Ved selve byggeriet af de nye boliger skal der tilstræbes en høj grad af bæredygtighed. De fremtidige lokalplaner skal derfor fremme bæredygtighed og byøkologi. Bredere boligudbud og flere valgmuligheder Fremtidens boligbyggeri skal medvirke til et bredere boligudbud med flere valgmuligheder. Der er blandt andet brug for flere lejeboliger til unge, ældre, flygtninge m.fl. Også i de enkelte lokalsamfund skal der være flere muligheder. F.eks. kan der åbnes mulighed for flere ældreboliger og olle-koller, hvis der er behov og interesse for det. Der skal sættes fokus på især de ældre borgeres boligbehov. Samtidig skal der holdes

7 7 Arealudlæg til nye boliger

8 8 øje med efterspørgslen på boliger i Nordsjælland, så vi kan analysere os frem til hvor og hvornår, der er brug for forskellige boligtyper. Rækkefølge for boligbyggeriet Mellem de større byudviklingsområder i Helsinge by fastlægges følgende rækkefølge for, hvornår der tages fat på at udvikle de enkelte områder: 1. Skærød Øst Området ved Nejlinge syd for kolonihaverne 2. Området ved Ammendrup 3. Området nord for Helsinge. Der fastlægges ingen rækkefølge for udbygningen i de fire mindre bysamfund indbyggere i 2017 Med et årligt boligbyggeri på 100 boliger forventes indbyggertallet i 2017 at have passeret Den seneste befolkningsprognose rækker frem til Der forventes stigninger i de yngre og de ældre aldersgrupper. Antallet af 7-16 årige vil vokse fra godt til Antallet af årige vil vokse fra 1200 til Befolkningsprognose år år år Hele befolkningen

9 9 Befolkningsprognose år 3-6 år 7-16 år HANDLINGSPROGRAM Lægge stor vægt i detailplanlægningen af hvert af de nye boligområder på at opnå den bedst mulige sammenhæng og samspil mellem det nye område og omgivelserne både i form af den øvrige by og det åbne land Befolkningsprognose år år år Gennemføre et projekt med borgerinddragelse i forbindelse med den fremtidige byudvikling. Være med til at udvikle procedurer og standarder for offentligt (støttet) byggeri, som i stigende omfang tager hensyn til byggeriets langsigtede miljø- og samfundsmæssige bæredygtighed Tage initiativ til, at private bygherrer tilbydes rådgivning, som sætter dem i stand til at matche eller overstige kommunens standarder for bæredygtigt byggeri

10 10 Helsinge som erhvervskommune De overordnede mål for erhvervspolitikken er at fremme en robust og udviklingsdygtig erhvervsstruktur, at skabe muligheder i stedet for begrænsninger, at sikre eksisterende arbejdspladser og udvikle yderligere arbejdspladser og at sikre kommunaløkonomisk robusthed gennem et stort antal lokale arbejdspladser med baggrund i en god service og gode levevilkår. Det er afgørende, at de nye virksomheder ikke belaster miljøet. Erhvervsområderne skal være både attraktive og smukke. Stadig flere lokale arbejdspladser Helsinge Kommune har oplevet en pæn vækst i antallet af lokale arbejdspladser i de senere år, fra i 1997 til i Stadig flere lokale arbejdspladser skal også præge udviklingen i de kommende år. Væksten i antallet af arbejdspladser skal gerne mindst være på niveau med væksten i Nordsjælland som helhed. Vi satser på produktions- og servicevirksomheder Det lokale erhvervsliv skal udvikles i pagt og gerne i takt med den udvikling, der foregår omkring Hillerød. De senere år har vist, at Helsinge Kommune kan tilbyde mindre produktions- og servicevirksomheder optimale vilkår. I de kommende år imødeses en udvikling med flere fremstillingsvirksomheder som f.eks. plastindustri, elektronikindustri og anden ikke-forurenende industri, der blandt andet kan fungere som underleverandører til de nye virksomheder ved Hillerød. Hertil kommer en udvikling inden for service- og kontorerhverv, handel og turisme samt uddannelsesinstitutioner, der understøtter det øvrige erhvervsliv. Udviklingen i antallet af arbejdspladser Frederiksborg Amt Frederiksværk Græsted-Gilleleje Helsinge Hillerød Antallet af lokale arbejdspladser er steget med 13% siden En sådan stigning kan ingen af nabokommunerne hamle op med

11 11 HANDLINGSPROGRAM Ledige erhvervsarealer i Tofte-området og i Vejby Helsinge Kommune har med held arbejdet på at øge rummeligheden i Tofte-området. I dag er der plads til omkring etagemeter til forskellige nye virksomheder indenfor håndværk, lettere industri og lager- og værkstedsvirksomhed og som noget nyt også butikker med særligt pladskrævende varer. Hermed skulle der være tilstrækkeligt med erhvervsarealer i Helsinge by til de nærmeste år. Også i Vejby findes et erhvervsområde med plads til tilsvarende nye virksomheder. Efterspørgslen her har været begrænset, og en del af området ændres derfor til et boligområde. Ikke brug for flere erhvervsarealer lige nu I Kommuneplan er der udlagt et område til erhverv ved Skærød. Området ligger i en kildepladszone og er derfor uegnet som erhvervsområde. Hovedstadens Udviklingsråd (HUR) har lovet, at der kan findes plads til et areal til erstatning for området ved Skærød. I øjeblikket har HUR og kommunen ikke besluttet, hvor dette erstatningsareal skal placeres. Derfor må det forudses, at der inden for en kort årrække skal udarbejdes både et regionplantillæg og et tillæg til kommuneplanen, der fastlægger den nærmere placering af et nyt erhvervsområde ved Helsinge. Justere de foreliggende planer for Tofte-området, hvis der er behov for det. Arbejde med forskønnelse af erhvervsområdet ved Skærød og Skærød Sø. Løbende implementering af erhvervspolitikken De eksisterende erhvervsområder skal være smukkere Byrådet vil fortsat arbejde for, at de eksisterende erhvervsområder bliver pænere. Nye erhvervsområder skal planlægges og udbygges, så de bliver både attraktive for virksomhederne og smukke. En ny lokalplan åbner mulighed for at indrette erhvervshotel i det gamle Mårum Teglværk, hvor iværksættere og mindre nystartede virksomheder kan leje sig ind. Tofte er et attraktivt erhvervsområde for mindre produktions- og servicevirksomheder.

12 12 Helsinge som kultur-, fritids- og turistkommune Kultur- og fritidstilbud er en vigtig del af en god bokommune. Helsinge Kommune vil derfor tilbyde og udvikle endnu bedre kultur- og fritidsaktiviteter i samarbejde og i overensstemmelse med borgernes og erhvervslivets behov. Der skal være endnu mere at komme efter for de, der bor her allerede, for tilflyttere og for besøgende, for landliggere og for turister. De fremtidige tiltag på turistområdet skal også være til både gavn og glæde for de fastboende. Vi skal finde den rigtige balance mellem turismen, naturen, de fastboende og landliggerne. Afgørende med et spændende kultur- og fritidsliv Kultur- og fritidspolitikken skal Skabe et positivt image og signalere en attraktiv kommune Skabe trivsel, overskud og livskvalitet for kommunens borgere Sikre at borgernes behov og ønsker tilgodeses på kultur- og fritidsområdet Sikre lokalsamfundenes kulturelle profil Skabe rammer og udviklingsmuligheder for frivillige indenfor det kulturelle område Samarbejde med amt og kommune om kulturelle udviklingsprojekter og opgaver. Lokalhistorisk arkiv og de eksisterende museer bevarer og udbreder kendskabet til den lokale kulturhistorie. Nye kultur- og fritidsmagneter også for turisterne Som led i udbygningen af Helsinge Gymnasium etableres i samarbejde med Frederiksborg Amt en multisal. Salen kan blandt andet bruges til koncerter, teaterforestillinger og udstillinger. Salen får har plads til 500 siddende tilskuere. Et nyt kulturhus skal supplere multisalen. Kulturhuset skal blandt andet indeholde bibliotek, biograf, scene, konferencefaciliteter, mødelokaler, kunstudstillinger, stadsarkiv, cafeteria m.m. Kommuneplanen åbner mulighed for, at kulturhuset placeres i centerområdet og ved det eksisterende kulturhus. Det nærmere indhold og placering vil blive fastlagt i de nærmeste år. Bestræbelserne på at tiltrække flere regionale kulturinstitutioner fortsætter. Det kunne dreje sig om friluftsteater i Tisvilde hegn, egnsmuseum/sandflugtsmuseum og kunstmuseum. Børn og unge fortsat i fokus 2004 var børnekulturår i Helsinge Kommune. De mange erfaringer fra børnekulturåret lægges nu til grund for en børnekulturpolitik, der nu skal indarbejdes i den generelle børn- og ungepolitik. Børn og unge skal altid sikres gode vilkår i kulturinstitutionerne, i foreningslivet og inden for idræt og fritid. Børn og unge skal gives optimale muligheder for at udvikle og styrke deres selvværd og selvtillid gennem varierede kultur- og fritidstilbud. Ungdomsklubben og de andre klubaktiviteter for de lidt større børn skal fortsat være samlet i Helsinge, så børn fra hele kommunen lærer hinanden at kende. Planerne for Helsinge Bymidte skal afklare om der også bliver mulighed for en biograf og et bowlingcenter i Helsinge. Kunst i bybilledet Der arbejdes på, at kunsten blive en del af børn og unges hverdag. Det er med til at vække interessen for kunst både som udøver og tilskuer. De vilkår, kommunens kunstnere har for kreativ udfoldelse, skal udvikles. Gennem byplanlægningen skal der skabes

13 13 rum, hvor kunsten får sin platform og blive en naturlig del i udbygningen i kommunen. Derfor er kunst i byerne, i de nye, større boligområder og i nybyggeriet i øvrigt af stor betydning. Fortsat udvikling af bibliotekerne Biblioteksstrukturen med hovedbiblioteket og minibiblioteker føres videre i de kommende år. Udviklingen af det fælles system for folke- og skolebibliotekerne fortsætter med henblik på fortsat at skabe udvikling af bibliotekernes tilbud og service. Et vigtigt mål er det virtuelle skolebibliotek, hvor elever, lærere og andre brugere kan sidde hjemme og forberede og søge på de ønskede informationer. Idrætsanalyse og helhedsplan for området ved Helsinge Hallerne Helsinges attraktion som idrætsby skal styrkes. Det kan blandt andet ske ved etablering af en idrætshøjskole eller en idrætslinie på gymnasiet. Ungdomshuset, Helsinge Ungdomscenter med HUC Light og Helsinge Musikskole giver hver deres mange tilbud til børn og unge. Alle er også med til at opfylde Byrådets mål om at skabe et aktivt og kreativt musik og teatermiljø. En helhedsplan for området ved Helsinge Hallerne skal fastlægge de fremtidige aktiviteter i området og samtidig sikre, at området bliver pænere. Blandt de aktiviteter, der skal vurderes, er indendørs tennishal, svømmehal og japansk kulturhus og kampsportscenter. Det aktivitetsniveau og de tilbud, der i dag er indenfor idrætten, skal fastholdes og gerne udbygges i forhold til de krav og behov børn, unge og ældre har. Derfor udarbejdes en idrætsanalyse for hele kommunen, der tager stilling til de mange ønsker om flere idrætsfaciliteter. Også masser af kultur- og fritidsaktiviteter i lokalområderne Kultur- og fritidsaktiviteterne i lokalområderne skal udbygges sammen med borgerne. Skolerne udbygges fortsat som lokale kulturcentre. I områder uden skole kan der etableres kultursatelitter. I de nye boligområder i Ammendrup og i Helsinge Nord sættes plads af til lokale kultur-, forenings- og idrætsaktiviteter. I Mårum åbnes mulighed for en ny fodboldbane. Bænke, der også er skulpturer, skal gøre Helsinge til Bænkenes by. Den rigtige balance mellem natur, fastboende, landliggere og turister Det er i høj grad naturen, der trækker turister og andre besøgende til. De naturgivne værdier skal fortsat udnyttes i turistmæssig henseende, forudsat at naturen ikke ødelægges, og at det også bliver til glæde for de fastboende. De overordnede mål for kommunens turistpolitik er at fremme samarbejdet og skabe helhed mellem turisterhvervet, detailhandel, kultur og kommuner i hele vort område, at der etableres en samlet markedsføring for Kattegatkystens turisme, at turismen i hele området udvikles som et helårserhverv på et bæredygtigt grundlag og at der skabes et eller flere flagskibe, som kan understøtte helårsturismen. Mulighederne for en motocrossbane/ gokartbane tages op i idrætsanalysen.

14 14 Et friluftsteater, kunst i bybilledet, flere museer, et nyt kulturhus, en ny svømmehal med badeland, en ny golfbane ved Holløse og udvidelse af golfbanen ved Pibe Mølle med en Pay and Play -bane kunne blive sådanne flagskibe. Sommerhusområdernes karakter skal fastholdes De mange sommerhusområder med mere end sommerhuse er en væsentlig del af turismen i kommunen. Sommerhusområderne skal fastholdes som sådanne med undtagelse af Bækkekrogen og Bakkelandet ved Arresø. Der planlægges ingen større ændringer af sommerhusområderne. Bedre adgang til strand og skov Bestræbelserne på at skabe bedre adgang - også for dårligt gående - til hovedattraktionerne skov og strand fortsætter. Også adgangen til Arresø skal forbedres. Området ved den store p-plads i Tisvilde forbedres. Mindre områder med p-forhold, borde, bænke og grillpladser kan etableres rundt omkring, hvor naturen og forholdene i øvrigt tillader det. Oplevelsesstien og naturlegepladsen i Tisvilde Hegn, nye oplevelsesstier i Valby og Høbjerg Hegn samt en naturskole og legeplads i f.eks. Valby Hegn er eksempler på anlæg, der er til glæde både for turisterne, landliggerne og de fastboende. Det samme gælder sammenlægning af turistbureau og post- og biblioteksfunktioner i Tisvilde. Mulighederne for en ny campingplads med let adgang til stranden skal undersøges. I dag er der tre minibiblioteker. Med tiden bliver der måske flere med en kombination af folke- og skolebibliotek.

15 15 HANDLINGSPROGRAM Etablering af det virtuelle skolebibliotek og den virtuelle skole Helhedsplan for området ved Helsinge Hallerne inkl. afklaring af svømmehal Idrætsanalyse for hele kommunen Multisal på Helsinge Gymnasium Afklaring af kulturhus Flere oplevelsesstier er med til at give bedre adgang til naturen Moleområdet i Tisvildeleje med tjæreplads og stejlehus vedligeholdes både af hensyn til de fastboende og turisterne. Friluftsteater i Tisvilde Hegn Oplevelsesstier i Valby og Høbjerg Hegn Naturskole/lejrplads i f.eks. Valby Hegn Løbende implementering af turistpolitikken Løbende implementering af kultur- og fritidspolitikken Revision af kultur- og fritidspolitikken Revision af børn- og ungepolitikken inkl. børnekulturpolitik Strategi for at sikre bevaringsværdige bygninger

16 16 Helsinge som servicekommune Helsinge Kommune bestræber sig på at komme på forkant inden for den offentlige service. Vi er godt på vej med vores børn- og ungepolitik, med SCOPEprojektet, med de to sundhedscentre, det forebyggende arbejde og handicappolitikken. Fortsat fokus på børn og unge. Børnepasningsgarantien fastholdes. SCOPE-projektet fortsætter. Plads til ny skole i Helsinge Nord. Fokus på de ældres boligbehov og transport. Bedre adgangsmuligheder for de handicappede. Det hele barn Forældre, medarbejdere og andre relevante voksne samarbejder om at udvikle børn og unges fysiske, intellektuelle, følelsesmæssige og sociale kompetencer. Børn, unge og voksne skal være med til at skabe glæde og oplevelser og dermed bidrage til hinandens alsidige udvikling som hele mennesker. Børn og unge skal have optimal mulighed for at udvikle og styre selvværd og selvtillid. Børnepasningsgarantien fastholdes Dagpasningstilbudene er et socialt og pædagogisk pasningstilbud til børn mellem 0 år og 5. klasse samt HUC-light for elever i 6. klasse. Pasningstilbudene skal sikre optimale rammer for børnenes udfoldelser. Pasningsgarantien fastholdes, også hvad angår fritidshjem. Børnene skal så vidt muligt kunne passes i deres eget lokalområde. I Helsinge, Annisse, Vejby, Ramløse og Tisvilde skal der være både dagpleje- og vuggestuepladser, børnehavepladser og fritidshjem. Helsinge Kommune er i dag karakteriseret ved mange små og mellemstore børnehaver. For at sikre vuggestuepladser og den nødvendige fleksibilitet mellem børnehavepladser og vuggestuepladser vil der fremover blive arbejdet hen imod færre, større integrerede institutioner. I de nye byudviklingsområder i Ammendrup og i Helsinge Nord udlægges arealer til nye integrerede institutioner. Et skole- og fritidsvæsen på forkant Helsinge Kommune understøtter udviklingen af et skole- og fritidsvæsen, der er på forkant med de nyeste pædagogiske tiltag, især omkring den fleksible- og rummelige folkeskole og fritidshjem. Skole og fritidshjem skal af børn, forældre og ansatte opfattes som en sammenhængende helhed. Med udgangspunkt i den overordnede vision har de 6 folkeskoler og de tilhørende fritidshjem med SCOPE-projektet mulighed for at udvikle sig lokalt. SCOPE er Helsinge Kommunes udviklings- og udbygningsprojekt for det fælles skolevæsen. SCOPE står for Skole og fritid Center for udvikling Opnå fleksibilitet og rummelighed Pædagogiske udfordringer for alle Plads til den Enkelte

17 17 Kommunens skoler skal fortsat udvikles og kendes på god kvalitet og trygge rammer. Der foregår derfor en løbende vedligeholdelse og udbygning af skolerne. For at opfylde fremtidens behov skal skolerne blandt andet have fleksible lokaler og pædagogisk servicecenter. Plads til ny skole i Helsinge Nord Med den planlagte boligudbygning vil elevtallet specielt i Helsinge stige betragteligt i de kommende år. Det overvejes, hvordan skolekapaciteten skal udbygges. Der sættes plads af til offentlige servicefunktioner, herunder en ny skole med tilhørende fritidshjem, i det kommende byudviklingsområde i Helsinge Nord. Samtidig åbnes også mulighed for en udbygning af Helsinge Skole. Livskvalitet også for de ældre Ældrepolitikken i Helsinge Kommune fastlægger retningslinier for tilbud om aktiviteter, serviceydelser og bomuligheder med henblik på, at hver enkelt ældre har mulighed for at opretholde ønskede levevilkår og livskvalitet trods aldring og eventuelle handicaps. De ældre skal sikres størst mulig ligestilling med andre befolkningsgrupper. Kommunen har i dag 21 daginstitutioner, heraf er tre integrerede institutioner. Flere integrerede børneinstitutioner vil præge fremtiden.

18 18 De nye Gamle et Agenda 21 projekt Antallet af ældre stiger. Flere vil derfor stille krav til deres egen livskvalitet, til aktivitetstilbudene og til mulighederne for selv at holde sig sunde og raske. Der vil også blive flere med behov for hjælp. Samtidig vil de kommunale ressourcer være begrænsede. Der skal tænkes i nye baner, når hele ældreområdet skal udvikles i de kommende år. Derfor iværksætter kommunen nu et projekt, der skal skabe de forvaltningsmæssige og sociale betingelser for at de ældre kan styrke og udnytte deres egne ressourcer bedre end i dag udnytte ældre medborgeres ressourcer bedre, både på og udenfor arbejdsmarkedet der drages tilstrækkeligt målrettet omsorg for de ældre, som har behov for det. Projektet skal skabe de nødvendige muligheder og rammer for at den kommunale forvaltning, frivillige og andre aktører kan arbejde sammen. Projektet skal samtidig styrke de ældres muligheder for selv at yde en aktiv indsats lokalt og modtage hjælp og støtte ud over den rent kommunale indsats. Bedre muligheder for at tage del i aktiviteter også for handicappede For de ældre skal der være et bredt udvalg af aktivitetsmuligheder. Det skal samtidig være let at komme til de mange aktiviteter på sundhedscentrene og i lokalområderne. Derfor arbejdes på at give de ældre specielt i landområderne bedre transportmuligheder. Også handicappede skal kunne have gavn og glæde af de mange private og offentlige tilbud og aktiviteter i kommunen. Derfor har Helsinge Kommune en handicappolitik baseret på FN s standardregler om lige muligheder for alle. Det indebærer blandt andet, at lokalplaner og byggesagsbehandling skal medvirke til at sikre fuld tilgængelighed til offentlige rum og bygninger, offentligt nybyggeri, nyanlæg og renovering samt til den kollektive trafik. Flere boligmuligheder for de ældre Antallet af ældre mellem 67 og 74 år forventes at stige fra 1200 til 2100 i løbet af de næste 10 år. Det stiller krav til aktivitetstilbudene og ikke mindst til hele boligområdet. I løbet af de nærmeste år bygges i Ramløse, i Helsinge og i Vejby flere ældreegnede boliger. Fremover sættes fokus på de ældres boligønsker og boligbehov. F.eks. kan der åbnes mulighed for flere ældrevenlige boliger og olle-koller i lokalområderne, hvis der er interesse for det. Måske kan der også blive behov for nye boligtyper, der er en mellemting mellem olle-koller og boligerne på sundhedscentrene. Fortsat to sundhedscentre Helsinge Kommune råder i dag over Sundhedscenter Trongården i Vejby og Helsingegården i Helsinge. På centrene er foruden boliger en række servicetilbud og aktiviteter for de ældre i kommunen. Disse tilbud søges løbende udviklet. Det er forventningen, at de to sundhedscentre fortsat vil kunne løse opgaven med hensyn til servicetilbud, men det kan komme på tale at søge boligkapaciteten udvidet i tilknytning til begge centre. I det nye byudviklingsområde Helsinge Nord er der plads til offentlige servicefunktioner, herunder også nye ældre- og handicapvenlige boliger. Hjælp og forebyggelse blandt andet via familiehus og sundhedspolitik Helsinge Kommune har en række tilbud og foranstaltninger, der kan hjælpe kommunens borgere, når de har brug for det. Samtidig arbejdes der på en række områder for at forebygge, at borgerne på et tidspunkt får brug for hjælp. Derfor vil der fortsat være fokus på kvaliteten og indholdet af det forebyggende arbejde på både det miljømæssige og sociale område. Et familiehus i Helsinge er etableret og skal hjælpe børnefamilier, som har særlige behov eller er særligt udsatte. En ny sundhedspolitik skal fastlægge overordnede principper for blandt andet forebyggelse, sundhedsfremme og kostpolitik. Principperne skal bruges dels til at vurdere konkrete initiativer, dels til at sikre, at de forskellige fagudvalgs indsats med relation til sundhedsområdet trækker i samme retning.

19 19 HANDLINGSPROGRAM Arbejdsmarkedspolitikken sikrer, at borgernes erhvervsevne udnyttes fuldt ud Arbejdsmarkedspolitikken skaber et fælles værdigrundlag med tilhørende pejlemærker for arbejdsmarkedsindsatsen i Helsinge Kommune. Visionen er, at borgerne har ret og pligt til at udnytte deres erhvervsevne fuldt ud. Kommunens indsats overfor borgere uden for arbejdmarkedet sigter mod at skabe en varig tilknytning til arbejdsmarkedet. Indsatsen skal være hurtig, kontinuerlig og tage udgangspunkt i den enkeltes ressourcer. Aktiveringstilbudene skal opgradere eller som minimum vedligeholde den enkeltes arbejdsevne og tilpasses både den enkeltes og arbejdsmarkedets behov. Kommunen skal derfor tilbyde en bred vifte af aktiveringstilbud, også på private virksomheder. Kommunen og lokale virksomheder bør have et fælles socialt ansvar for at skabe et rummeligt arbejdsmarked. Kommunens tilbud skal være enkelt og entydigt at benytte for virksomhederne. Samarbejdet med virksomhederne skal fungere smidigt og hurtigt. Kontaktfladen til regionens virksomheder skal udvikles og intensiveres gennem jobnord. Der arbejdes på at skabe flere sociale partnerskaber mellem kommunen og private virksomheder. Ny integreret institution i Vejby Ny integreret institution i Helsinge Vuggestuepladser i Ramløse Planlægning af fremtidig skolestruktur Revision af børn- og ungepolitikken Flere ældrevenlige boliger Renovering af Trongåden Helsinge Kommune har vedtaget en række politikker på blandt andet serviceområdet. Du kan finde politikkerne på kommunens hjemmeside: Forsøg med kollektive transportordninger for de ældre Igangsætte initiativer, der styrker de ældres muligheder for at yde en aktiv indsats lokalt og modtage hjælp og støtte ud over den rent kommunale indsats. Familiehus i Helsinge by Ny sundhedspolitik Implementering af arbejdsmarkedspolitikken

20 20 Helsinge som regionalt center I løbet af 2005 og 2006 gennemføres en forskønnelse af gågaden. Helsinges position som det nordlige Sjællands handelscenter skal styrkes. Hillerødfingeren bør forlænges til Helsinge med S-togsforbindelse. Oplevelsesmulighederne i centerområdet og i hele byen skal blive bedre, og der skal være flere af dem. Nye muligheder for butikker med pladskrævende varer i Tofteområdet. I de fire lokalcentre skal der være mulighed for lokal handel og den daglige offentlige service. Helsinge kommunens og egnens hovedcenter Helsinge har på grund af sin geografiske placering altid fungeret som samlende midtpunkt for handel og regional service i området nord for Hillerød. I den gældende Regionplan 2001 er Helsinge da også udpeget som kommunecenter med regional betydning. I det første udspil til Regionplan 2005 har Helsinge status som kommunecenter med et særligt lokaliseringsområde, der svarer til centerområdet. Det er her byfunktioner, som på grund af arealudnyttelse, arbejdspladstæthed og besøgsmønster har en intensiv karakter, bør koncentreres. Her skal bebyggelsens udformning, tæthed og funktion være med til at skabe attraktive bymiljøer og understøtte de eksisterende, bevaringsværdige bymiljøer. I centerområdet er der omkring m 2 butiksareal, hvoraf godt halvdelen anvendes til udvalgsvarebutikker. Den årlige omsætning er af Retail Institute Scandinavia beregnet til 766 millioner kr., fordelt med ca. 360 millioner på dagligvarer og godt 400 millioner inden for udvalgsvarer. I de fire lokalcentre bruges omkring m 2 til butiksformål, først og fremmest til dagligvarer. Omsætningen kendes ikke. Byrådet fortsætter arbejdet med at gøre centerområdet og hele Helsinge by stadig mere spændende og indholdsrig. Blandt midlerne er byforskønnelse i gågaden, åbning af Bymidten ud mod ringgaderne, bedre sammenhæng mellem stationen og gågaden og de øvrige centerfunktioner i byen, kunst i bybilledet, flere regionale institutioner indenfor undervisning og kultur, samt flere kulturelle og idrætstilbud i byen. Fire lokalcentre De fire lokalcentre er Annisse, Ramløse, Vejby og Tisvilde. Boligbyggeri skal være med til at skabe den nødvendige basis for den offentlige og private service og for, at de enkelte lokalsamfund fortsat kan udvikles. Den offentlige service i lokalcentrene skal blandt andet omfatte skole, børnepasningsmuligheder inkl. vuggestuepladser, idrætsbaner og idrætshal samt mulighed for at de ældre kan blive boende i deres lokalsamfund, hvis de ønsker det. Samarbejdet mellem kommunen og lokalsamfundene om den lokale byudvikling og den omgivende natur skal styrkes. Handelslivet skal styrkes I lokalcentrene skal den lokale handel med dagligvarer gerne bevares og om muligt styrkes. Det skal i Tisvilde og Vejby først og fremmest ske indenfor de udlagte centerområder i tilknytning til stationerne. I Annisse og Annisse Nord og i Ramløse er der som i alle de andre boligområder mulighed for mindre dagligvarebutikker. Behovet for nybyggeri eller omdannelse til butikker i lokalcentrene er næppe særligt stort. Alle lokalcentrene har god tilgængelighed for alle typer af trafikanter. I centerområdet i Helsinge åbnes mulighed for en yderligere udvidelse af butiksarealerne på m 2. I dag er der her godt m 2 butiksareal. Centerområdet har en god trafikal beliggenhed for alle trafikarter.

21 21 HANDLINGSPROGRAM Samtidig åbnes i Helsinge i erhvervsområdet i Tofte mulighed for butikker til særligt pladskrævende varer som biler, campingvogne, trailere, lystbåde, landbrugsmaskiner, tømmerhandler, byggemarkeder, møbler, køkkenelementer, byggematerialer samt planter og havebrugsvarer. Sådanne butikker er en del af Helsinges rolle som regionalt center, men hører ikke naturligt hjemme i centerområdet. Tofteområdet er på alle måder trafikalt velbeliggende i forhold til det forventede opland, der rækker ud over Helsinge Kommune. I området åbnes mulighed for én butik på op til m 2 samt mindre butikker til pladskrævende varer på op til m 2. Det samlede nye butiksareal i området må ikke overstige m 2. Loft over butiksstørrelserne I overensstemmelse med regionplanen må butikkerne i Helsinge Bymidte ikke overstige m 2 bruttoetageareal for dagligvarebutikker og ikke m 2 for udvalgsvarebutikker. I Tofteområdet må butikker til særligt pladskrævende udvalgsvarer ikke overstige m 2, dog må én butik være op til m 2. I den øvrige del af kommunen fastsætter Byrådet grænserne for butiksstørrelsen til henholdsvis m 2 for dagligvarebutikker og 200 m 2 for udvalgsvarebutikker. Forskønnelse af gågaden Mere kunst i bybilledet Muligheder for butikker med særligt pladskrævende varer i Tofteområdet Multisal på Helsinge Gymnasium Vuggestuepladser i Ramløse Nye butikker skal ligge i centerområdet eller - hvis der er tale om særligt pladskrævende varer - i Tofteområdet.

22 22 Miljø og forsyning Helsinge kommune skal være en grøn kommune på alle niveauer, hvor der arbejdes for, at miljøbelastningen til stadighed minimeres. Helsinge Kommune vil værne om det åbne land og den rige natur og arbejde for, at den store artsrigdom (mangfoldigheden) bibeholdes. Kommunens miljøpolitik er at forebygge ved en tidlig indsats, blandt andet ved at fremme en miljømæssig bevidsthed hos borgere, virksomheder og kommunens ansatte. Helsinge Kommune vil især sætte fokus på børn og unge ved at arbejde for, at de vokser op med en miljømæssig sund baggrund og med bevidsthed om natur og miljø. Målene følges op Kommunen vil konkret arbejde for at efterleve nedenstående principper samt ved information og debat påvirke private erhvervsvirksomheder og kommunale virksomheder og institutioner til at gøre det samme: Begrænse ressourceforbruget og anvendelse af energi og råstoffer. Begrænse dannelsen af affald og fremme sortering og genanvendelse. Begrænse miljøbelastningen ved enhver bygge- og anlægsopgave og i den daglige drift. Ved indkøb af varer vægte miljø på højde med økonomi og kvalitet. Bevare og fremme naturrigdommen i kommunen. Integrere miljøhensynet i kommunens planlægning og udvikling i alle sektorer. Fremme og opmuntre økologiske og sundhedsfremmende initiativer. Udbrede kendskabet til miljøsammenhænge ved undervisning og oplysning. De kommende naturplaner skal både værne om værdierne i det åbne land og sikre nye oplevelsesmuligheder. Planerne kan give svar på spørgsmål som: Hvor skal vi især passe på landskaberne? Hvordan skal vi gøre det? Hvor kan der blive nye udflugtsmål? Hvor kan der deponeres jord? Tre store indsatsområder Miljøhandlingsplanen fra efteråret 2004 udstikker 3 indsatsområder, hvor der skal sættes ekstra fokus i de nærmeste år. Områderne er 1. Affald 2. Grundvand drikkevand 3. Miljø og sundhed, herunder kommunale institutioner. Status, handlinger og tids- og aktivitetsplaner for de tre indsatsområder kan ses på kommunens hjemmeside. Affald og genbrug Helsinge kommune er interessent i det fælleskommunale affaldsselskab I/S Vestforbrænding. På affaldsområdet findes tre regulativer: Et for husholdningsaffald, et for erhvervsaffald og et for kommunens genbrugsstation. Regulativerne giver retningslinjer for sortering og bortskaffelse af affald. Udover genbrugsstationen er der opstillet 10 minigenbrugsstationer forskellige steder i kommunen. Her kan private husstande aflevere aviser og glas. En ny affaldsplan trådte i kraft i marts Planen beskriver kommunens affaldsordninger og de tiltag, der vil blive gennemført i de kommende år.

23 23 Vandforsyning 7 almene vandværker tager sig af den fælles vandforsyning i Helsinge Kommune. Hertil kommer ca. 240 enkeltvandsforsyninger. Vandforsyningsplanen bestemmer, hvordan grundvandet indvindes og behandles til drikkevand på de syv vandværker. Det er afgørende at sikre indvinding af grundvand i tilstrækkelig mængde og kvalitet - også i fremtiden. Regionplanen lægger en række bindinger på arealanvendelsen, der skal beskytte grundvandet. Kommunen samarbejder med amtet og vandværkerne om en kommende handlingsplan for grundvandsbskyttelse. Spildevand Rensning af spildevandet sker for langt de fleste ejendommes vedkommende via ét af de 5 kommunale renseanlæg. I de moderniserede renseanlæg behandles spildevandet til den fastsatte kvalitet, inden det udledes i vandløbene. Slammet fra renseanlæggene bliver samlet på Helsinge Renseanlæg og herfra ledt til det biologiske slambehandlingsanlæg. Ca ejendomme i kommunen er ikke tilsluttet kommunalt renseanlæg af disse ejendomme er tilsluttet den kommunale tømningsordning for bundfældningstanke. Spildevandsplanen for indeholder ny kloakering og renovering af eksisterende ledninger. HANDLINGSPROGRAM Opfølgning af miljøhandlingsplanen Opfølgning af spildevandsplanen Udarbejdelse af naturplaner Planlægning for mobiltelefonmaster Undersøge muligheder for slutdeponering af jord Energi Store dele af kommunen har mulighed for at anvende naturgas til opvarmning. Det sker ved direkte tilslutning til naturgasnettet eller via de naturgasbaserede kraft-varmeværket i Helsinge og i Vejby-Tisvilde. De nye byudviklingsområder skal tilsluttes den kollektive energiforsyning. Byrådet har vedtaget en energi- og varmeplan. Målet er så vidt muligt at anvende miljøforbedrende energiformer og miljørigtige brændsler. Brug for naturplaner Regionplanlægningen fastlægger en række retningslinier, der skal beskytte naturværdierne i det åbne land. Disse beskyttelsesområder omfatter langt størstedelen af kommunen. Byrådet vil som led i arbejdet med på den ene side at værne om det åbne land, den rige natur og artsrigdommen og på den anden side at bruge det åbne land til nye aktiviteter udarbejde naturplaner. Planlægningen skal ske i tæt samarbejde med borgerne og give overblik, forståelse, respekt og muligheder i de åbne land. Planen skal medvirke til at sikre den rigtige balance mellem naturen, de fastboende og turisterne. Også brug for andre planer Opstilling af mobiltelefonmaster f.eks. i det åbne land kan virke ødelæggende på naturværdierne. Derfor arbejder kommunen på at få lavet en samlet planlægning på området i dialog med de implicerede telefonselskaber. Slutdeponering af ren jord er et stigende problem. Kommunen vil gerne sammen med andre kommuner og de overordnede myndigheder fremme en planlægning af, hvor deponering kan finde sted både lokalt og regionalt. Store dele af kommunen er i regionplanen udpeget som råstofgraveområdet. Der er imidlertid aldrig foretaget nærmere undersøgelser af råstofforekomsterne i kommunen. Helsinge Kommune opfordrer derfor de overordnende myndigheder til at undersøge de lokale råstofforekomster nærmere.

24 24 Trafikken Den fortsatte trafikplanlægning skal være med til at fremme en bæredygtig udvikling. Derfor skal mulighederne for at bruge cyklen som transportmiddel forbedres. Den kollektive trafik skal styrkes. Trafiksikkerheden skal fortsat prioriteres højt. De mange bysamfund skal knyttes bedre sammen Stisystemet mellem lokalsamfundene og Helsinge by skal udbygges og gøres færdigt til gavn og glæde først og fremmest for kommunens egne indbyggere og landliggere men også for turisterne. Det drejer sig om følgende større strækninger: - Vej 535 Helsinge-Valby-Rågeleje (regional sti) - Vej 537 Heatherhill-Gilleleje (regional sti) - Fra Ammendrup til Tofte - Skolesti fra Annisse mod Kagerup Hertil kommer amtets planlagte rekreative sti rundt om Arresø. HUR peger i Trafikplan 2003 på, at der bør planlægges regional stier fra Skærød langs rute 205 via Mårum til Esrum og fra Ramløse over Annisse og Nejede til rute 16 mellem Hillerød og Frederiksværk. Busforbindelserne mellem de enkelte bysamfund i kommunen bør forbedres, så det ikke nærmest er en forudsætning at have bil for at kunne bosætte sig i lokalsamfundene. Ingen større ændringer på vejnettet Der er ikke planlagt større ændringer af hverken det regionale eller det kommunale vejnet. Trafiksikkerhed fremfor alt Færdselssikkerhedsplanen fra 2000 sigter mod at øge trafiksikkerheden på kommunens veje og stinet. Den er et værktøj til at prioritere kommunens indsats og opnå den størst mulige forbedring af sikkerheden og trygheden ikke mindst på skolevejene. Planen vil fortsat præge arbejdet med de trafikale omlægninger og forbedringer i kommunen. Det vil også arbejdet med at forskønne de vigtigste indfaldsveje til Helsinge. S-tog helt til Tisvilde på langt sigt Helsinge er den første by efter Hillerød. Den position skal styrkes ved forbedringer af togdriften. Byrådets langsigtede mål er at få S-tog med 20 minutters drift helt til Tisvilde. I HUR s Trafikplan 2003 indgår anskaffelse af nye tog og en opgradering af privatbanerne i en 12 årig strategiplan. De regionale busruter, blandt andet ruten mellem Græsted Helsinge-Frederiksværk skal opgraderes. Byrådet arbejder for, at også den lokale busbetjening bliver opgraderet, f.eks. i form af telebusser.

25 25 HANDLINGSPROGRAM Fortsat opfølgning på færdselsikkerhedsplanen Udarbejdelse af en overordnet stiplan Konkrete stiplaner Arbejdet med at øge trafiksikkerheden fortsætter de kommende år. Det overordnede vejnet og stinet samt banenettet.

26 26 Kommuneplanens forudsætninger I følge Lov om Planlægning skal kommuneplanen ledsages af en redegørelse for planens forudsætninger, herunder den forudsatte rækkefølge for planens gennemførelse samt den hidtil udførte planlægning og administration. Forudsætningerne fremgår for størstedelens vedkommende af selve kommuneplanen. Rækkefølgen for planens gennemførelse fremgår dels af den fastlagte rækkefølge for boligbyggeriet på side 8, dels af de handlingsprogrammer, der er knyttet til de enkelte afsnit i Hovedstrukturen. I det følgende redegøres for den hidtidige planlægning og administration, for forholdet til Regionplan 2005, Budget samt det videre arbejde. Nr. Navn KMP-tillæg nr. Vedtaget Kraftvarmeværk, Vejby-Tisvilde 17. juni Centerområde, Frederiksborgvej 17. juni Golfanlæg Pibemølle 16. december Boligområde B27-v. Gl. Fr.borgvej 11. november Erhvervsområde Skovgårdsvej 21. juli Boligområde ml. Gl. Fr.borgvej og Fr.borgvej 16. december Helsingegården oktober Søfryd juni Ramløse Bymidte november Daginstitution Annisse Nord marts Vestergade/Frederiksborgvej 18. maj Skilte/facader 12. oktober Gl. Annisse januar Ungdomsinst. og sommerhuse ved Godhavn oktober Daginstitution ved Godhavn januar Tisvildeleje september Helsinge-Hallerne august Mårum Teglværk august Bryggergården marts fi, Vejby 20. februar Helsinge Realskole april b, Holløse By, Vejby marts A Stenlandsgården november Bryggergården II 18. juni Offentligt område ved Helsinge Stadion 13. november Ørby Mejeri marts Boligområde ved Femgårdsvej i Vejby marts Boligområde ved Stuebjerggårdsvej maj Offentligt område, Frederiksborgvej januar Tisvilde gamle børnehave september Bryggergården III 17. august Helsinge Gymnasium maj Vejby Børnehave juni Tre ejendomme i Tisvilde august Syv boliger på Skt. Helenevej januar Rema 1000 i Vejby 15. februar boliger ved Kælderbjerg Park i Vejby 19. april Sommerhusområde ved Vibevænget i Tisvildeleje 21. juni 2005

27 27 HANDLINGSPROGRAM Den hidtidige planlægning og administration Den tidligere kommuneplan blev vedtaget i Den er blandt andet fulgt op af mere end 30 lokalplaner og en række kommuneplantillæg. Alle kommuneplantillæg er indarbejdet i Kommuneplan I foråret 2002 fremlagde Byrådet sin planstrategi som oplæg til denne kommuneplan. Efter en omfattende offentlig debat valgte Byrådet i januar 2004 at fastholde planstrategiens målsætninger og samtidig justere strategien på en række punkter. En række sektorplaner har tæt tilknytning til kommuneplanlægningen. Det har også Byrådets Strategi for Lokal Agenda 21. Kommuneplanen og Regionplan 2005 Kommuneplanen må ikke stride mod regionplanlægningen. Et forslag til Regionplan 2005 for Hovedstadsregionen var fremlagt til offentlig debat i foråret Efterfølgende forhandlinger med Hovedstadens Udviklingsråd har resulteret i enkelte ændringer i kommuneplanen i forhold til det oprindelige forslag til kommuneplan. Budget Kommunens budget indeholder en række anlæg og aktiviteter i relation til kommuneplanen. Det drejer sig blandt andet om Byforskønnelse, planlægning af fremtidig skolestruktur, familiehus, udbygning af integrerede institutioner, to nye integrerede institutioner, udbygning af Trongården, etablering af multisal på Helsinge Gymnasium, årlig implementering af kultur- og fritidspolitikken, Opfølgning af spildevandsplanen med ledningsrenovering, afløbsanlæg og kloakering i det åbne land samt nyt spildevandsanlæg, årlig opfølgning af trafikhandlingsplanen. Det videre arbejde Byrådet skal nu virke for kommuneplanens gennemførelse. Det vil ske gennem lokalplanlægningen, byggesagsbehandlingen, sektorplanlægningen, budgetlægningen m.m. Et vigtigt udgangspunkt for arbejdet i de nærmeste år er de handlingsprogrammer for årene , som fremgår af kommuneplanens hovedstruktur. Inden for byzoner kan Byrådet modsætte sig udstykning og bebyggelse, som er i strid med rækkefølgebestemmelserne på side 8, med mindre området er omfattet af en detaljeret byplanvedtægt eller lokalplan, der er vedtaget før Byrådets vedtagelse af kommuneplanen. I byzoner og sommerhusområder kan Byrådet modsætte sig ny bebyggelse eller ændret anvendelse af bebyggelse eller ubebyggede arealer, der er i strid med rammebestemmelserne. Det forudsætter dog, at det pågældende område ikke er udlagt til offentlige formål eller omfattet af lokalplan eller byplanvedtægt. Ny planstrategi og kommuneplan I 2007 lægges Helsinge sammen med Græsted-Gilleleje Kommune. En vigtig opgave for det nye Byråd bliver derfor at udarbejde først en planstrategi og herefter en kommuneplan for den nye, store kommune. Optimere samspillet mellem nye boligområder og omgivelserne Borgerinddragelse i byudviklingen Bæredygtige standarder for offentligt byggeri Rådgivning om bæredygtigt byggeri Justere planer for Tofteområdet Forskønne erhvervsområder i Skærød Implementere erhvervspolitikken Virtuel skole og skolebibliotek Helhedsplan for Helsinge Hallerne Idrætsanalyse for hele kommunen Multisal ved Helsinge Gymnasium Afklaring af kulturhus Friluftsteater i Tisvilde Hegn Nye oplevelsesstier Naturskole/lejrplads Implementering af turistpolitikken Implementering og revision af kulturog fritidspolitikken Revision af børn- og ungepolitikken Ny integreret institution i Vejby Ny integreret institution i Helsinge Vuggestuepladser i Ramløse Fremtidig skolestruktur Revision af børn- og ungepolitikken Flere ældrevenlige boliger Renovering af Trongåden Forsøg med kollektive transportordninger for de ældre Styrke de ældres muligheder for at yde en indsats og modtage hjælp og støtte Familiehus i Helsinge by Ny sundhedspolitik Implementering af arbejdsmarkedspolitikken Forskønnelse af gågaden Mere kunst i bybilledet Muligheder for butikker med særligt pladskrævende varer i Tofteområdet Opfølgning af miljøhandlingsplanen Opfølgning af spildevandsplanen Udarbejdelse af naturplaner Planlægning for mobiltelefonmaster Muligheder for slutdeponering af jord Opfølgning af færdselsikkerhedsplanen Konkrete stiplaner

Tillæg nr. 20. til Kommuneplanen for Odense Kommune

Tillæg nr. 20. til Kommuneplanen for Odense Kommune Tillæg nr. 20 til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune Odense Offentlige Slagtehuse Ændring af kommuneplanområde 0 0 3 2 1 4 6 7 11 10 8 5 9 Hvad er en Kommuneplan? I henhold til lov om planlægning

Læs mere

Tillæg nr. 11 til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune. Ændring af kommuneplanområde 10

Tillæg nr. 11 til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune. Ændring af kommuneplanområde 10 Tillæg nr. 11 til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune Thorslundsvej Ændring af kommuneplanområde 10 0 3 2 1 4 6 7 11 10 8 5 9 Hvad er en Kommuneplan? I henhold til lov om planlægning skal der for

Læs mere

Forslag til tillæg nr. 23. til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune

Forslag til tillæg nr. 23. til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune Forslag til tillæg nr. 23 til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune Sukkerkogeriet Ændring af kommuneplanområde 0 0 3 2 1 4 6 7 11 10 8 5 9 Hvad er en Kommuneplan? I henhold til lov om planlægning

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Indholdsfortegnelse

Indholdsfortegnelse. Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Forord 7 Indledning 8 Hovedstruktur 11 Vision 12 Overordnet struktur 13 Udvikling 21 Landskab 26 Bæredygtighed 28 Forudsætninger 32 Forhold til anden planlægning

Læs mere

Kommuneplan 2009. Vallensbæk - en levende by

Kommuneplan 2009. Vallensbæk - en levende by Kommuneplan 2009 Vallensbæk - en levende by Vallensbæk Kommune Marts 2010 Vallensbæk Kommune Høring Den 2. december 2009 blev Kommuneplan 2009 endeligt vedtaget af Vallensbæk Kommunes kommunalbestyrelse.

Læs mere

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 13. AGENDA 21 OG KLIMA RETNINGSLINJER FOR PLANLÆGNINGEN BYRÅDETS MÅL Byrådet ønsker at tage lokalt ansvar

Læs mere

FORSLAG TIL TILLÆG NR. 30 TIL KOMMUNEPLAN FOR ODENSE KOMMUNE

FORSLAG TIL TILLÆG NR. 30 TIL KOMMUNEPLAN FOR ODENSE KOMMUNE FORSLAG TIL TILLÆG NR. 30 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE KORUP BYDELSCENTER TILLÆG TIL HOVEDSTRUKTUR OG ÆNDRING AF KOMMUNEPLANOMRÅDE 9 KORUP HVAD ER EN KOMMUNEPLAN? I henhold til lov om planlægning

Læs mere

HOLMEGAARD KOMMUNE PLANSTRATEGI VÆKST TRYGHED. FORSLAG, den 17. december 2003.

HOLMEGAARD KOMMUNE PLANSTRATEGI VÆKST TRYGHED. FORSLAG, den 17. december 2003. HOLMEGAARD KOMMUNE PLANSTRATEGI TRYGHED VÆKST FORSLAG, den 17. december 2003. PLANSTRATEGI FOR HOLMEGAARD KOMMUNE. Indledning. I henhold til planlovens 23 a skal kommunalbestyrelsen offentliggøre en strategi

Læs mere

Vækst og Plan. Maj 2015. Kommuneplantillæg nr. 13 til

Vækst og Plan. Maj 2015. Kommuneplantillæg nr. 13 til Vækst og Plan Maj 2015 Nykøbing Landevej Ndr.Ringgade Pilegårdsvej Sorøvej Skovsøviadukten Kommuneplantillæg nr. 13 til Slagelse Kommuneplan 2013 Redegørelse jf. planlovens 11e, stk. 4 Kommuneplantillæggets

Læs mere

Skovlund 19. SKOVLUND KOMMUNEPLAN 2013

Skovlund 19. SKOVLUND KOMMUNEPLAN 2013 Skovlund 19. SKOVLUND KOMMUNEPLAN 2013 VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013 Kommuneplanens opbygning og retsvirkninger Kommuneplanens opbygning Kommuneplan 2013 består af: Hovedstruktur der angiver

Læs mere

Mindre lokal dagligvarebutik med postfunktion. Sådan administrerer vi Ved lokalplanlægning til butiksformål. krav om etablering af parkeringspladser.

Mindre lokal dagligvarebutik med postfunktion. Sådan administrerer vi Ved lokalplanlægning til butiksformål. krav om etablering af parkeringspladser. Mål At skabe levende handelscentre med et varieret udbud af butikker i kommunens bycentre. At alle har en nem, hurtig og kort vej til dagligvarebutikker, så afhængigheden af bil nedbringes. At der er mulighed

Læs mere

Furesø Kommune Borgermøde om budget Onsdag d.12. juni 2013

Furesø Kommune Borgermøde om budget Onsdag d.12. juni 2013 Furesø Kommune Borgermøde om budget 2014-17 Onsdag d.12. juni 2013 Prioriteringsdebat - program Lære hinanden at kende Præsentation af Vision Furesø Debat ved bordene om Vision Furesø og hvordan den skal

Læs mere

Politik for Nærdemokrati

Politik for Nærdemokrati Politik for Nærdemokrati oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Baggrund... 3 1.2 Formål... 3 2 Rammer for nærdemokratiet... 4 2.1 Definition af lokalområder... 4 2.2 Lokal repræsentation...

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Tillæg nr. 16 til. Kommuneplan 2009. Landsbyen Mejlby. Offentligt område O710, Mejlby

Tillæg nr. 16 til. Kommuneplan 2009. Landsbyen Mejlby. Offentligt område O710, Mejlby Tillæg nr. 16 til Kommuneplan 2009 Landsbyen Mejlby Offentligt område O710, Mejlby Rebild Kommune marts 2012 Indledning Rebild Kommune vedtog den 29. oktober 2009 Kommuneplan 2009 for Rebild Kommune endeligt.

Læs mere

ODENSE LETBANE 1. ETAPE

ODENSE LETBANE 1. ETAPE 1 TILLÆG NR. 18 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE ODENSE LETBANE 1. ETAPE 0 3 2 1 4 6 7 11 10 8 5 9 HVAD ER EN KOMMUNEPLAN? I henhold til lov om planlægning skal der for hver kommune foreligge

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Bevaringsværdige bygninger

Bevaringsværdige bygninger 18. Sig 18.01 Sig By 18.10 Åbent land Sig Bevaringsværdige bygninger Rammer 18.01 Sig By Status Sig er en lokalby med udviklingspotentiale indenfor bosætning og turisme. Byen ligger ca. 8 km nord for

Læs mere

Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016

Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016 Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016 1. Formål En meget stor del af Køge Kommunens areal udgøres af landdistrikter, og en betydelig del af kommunens borgere bor i landdistrikterne.

Læs mere

TILLÆG TIL KOMMUNEPLANEN

TILLÆG TIL KOMMUNEPLANEN 1 TILLÆG TIL KOMMUNEPLANEN Tillæg nr. 22 til Kommuneplan 2013 for Aarhus Kommune Kommuneplantillægget omhandler rammeområde 15.07.01 ER i Kommuneplan 2013 for Aarhus Kommune. Rammeområde 15.07.01 ER er

Læs mere

Radikal Politik i Skive Kommune

Radikal Politik i Skive Kommune Radikal Politik i Skive Kommune En gevinst for landskaberne i Salling, for fjordmiljøet ved vore kyster, for forebyggelse og sundhed for den enkelte, for et aktivt kultur og fritidsliv og for uddannelsesniveauet

Læs mere

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag

Læs mere

Zonestatus. Butiksforsyning. Lokalplaner. Strandparken. B: Transportsti C: Mulighed for Camping D: Rekreativ sti. By- og landzone

Zonestatus. Butiksforsyning. Lokalplaner. Strandparken. B: Transportsti C: Mulighed for Camping D: Rekreativ sti. By- og landzone Greve Kommuneplan 2005-2017 Vis byzone opdater 1B5, NORDLIGE DEL AF HUNDIGE STRANDOMRÅDE Åben/lav boligbebyggelse og grønne områder samt nærmere fastlagt butiks- og erhvervsformål. for delområde: 1: Butikker

Læs mere

TIL VEJLE KOMMUNEPLAN PLAN2012 VEJLE KOMMUNEPLAN PLAN2012

TIL VEJLE KOMMUNEPLAN PLAN2012 VEJLE KOMMUNEPLAN PLAN2012 K O M M U N E P L A N T I L L Æ G N R.21 TIL PLAN PLAN2012 V E J L E K O M M U N E PLAN PLAN2012 Endelig godkendt d. 10.10.2007 Offentliggjort d. 20.10.2007 BAGGRUND PLAN 2012-TILLÆG NR.21 I LOKALPLAN

Læs mere

Strukturbillede VIBY Sjælland

Strukturbillede VIBY Sjælland Strukturbillede VIBY Sjælland Indhold Forord 3 Visionen 4 Hovedstrukturen 5 Fra vision til plan 5 Boliger 5 Bymidten 6 Erhverv 7 Den grønne struktur 7 Trafikstruktur 7 Vedtaget af Roskilde Byråd den 18.

Læs mere

UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET 2014-2018

UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET 2014-2018 UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET 2014-2018 Fokusområder 2016-2017 UDVALGSPOLITIK FOR PLAN OG BOLIGUDVALGET 2014 BAGGRUND Denne udvalgspolitik for Plan- og Boligudvalget er skabt i fællesskab af

Læs mere

KOMMUNEPLAN 09 Tillæg nr. 20. Dagligvarebutik til lokalområdets daglige forsyning Skaboeshusevej 103, Nyborg samt naboarealer

KOMMUNEPLAN 09 Tillæg nr. 20. Dagligvarebutik til lokalområdets daglige forsyning Skaboeshusevej 103, Nyborg samt naboarealer KOMMUNEPLAN 09 Tillæg nr. 20 Dagligvarebutik til lokalområdets daglige forsyning Skaboeshusevej 103, Nyborg samt naboarealer Tillæg nr. 20 til KOMMUNEPLAN 09 Redegørelse Nyborg Byråd ønsker at skabe mulighed

Læs mere

Vision Visionen er formuleret med udgangspunkt i, at borgere i Herning Kommune skal sikres ligestilling og ligebehandling.

Vision Visionen er formuleret med udgangspunkt i, at borgere i Herning Kommune skal sikres ligestilling og ligebehandling. Handicappolitik for Herning Kommune December 2007 Indledning Med opgave- og strukturreformens ikrafttræden 1. januar 2007 overtog Herning Kommune en lang række nye opgaver på handicapområdet fra Ringkjøbing

Læs mere

Agerbæk 01. AGERBÆK KOMMUNEPLAN 2013

Agerbæk 01. AGERBÆK KOMMUNEPLAN 2013 Agerbæk 01. AGERBÆK KOMMUNEPLAN 2013 VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013 Kommuneplanens opbygning og retsvirkninger Kommuneplanens opbygning Kommuneplan 2013 består af: Hovedstruktur der angiver

Læs mere

Kommuneplan 2013-2025 for Langeland Kommune. Langeland Kommune Fredensvej 1, 5900 Rudkøbing Telefon 6351 6000 www.langelandkommune.

Kommuneplan 2013-2025 for Langeland Kommune. Langeland Kommune Fredensvej 1, 5900 Rudkøbing Telefon 6351 6000 www.langelandkommune. Kommuneplan 2013-2025 for Langeland Kommune Udarbejdet og udgivet af: Langeland Kommune Fredensvej 1, 5900 Rudkøbing Telefon 6351 6000 www.langelandkommune.dk Ikrafttrædelsesdato: 14. april 2014 2 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Forslag til Kommuneplantillæg nr. 35 til Holbæk Kommuneplan Udvidelse af Holbæks bymidteafgrænsning og ændring af rammeområde 3.R08.

Forslag til Kommuneplantillæg nr. 35 til Holbæk Kommuneplan Udvidelse af Holbæks bymidteafgrænsning og ændring af rammeområde 3.R08. Forslag til Kommuneplantillæg nr. 35 til Holbæk Kommuneplan 2007 2018 Udvidelse af Holbæks bymidteafgrænsning og ændring af rammeområde 3.R08. 1 Hvad er et kommuneplantillæg? Kommuneplantillæg: Kommuneplanen

Læs mere

Beliggenhed Ballerup Kommune ligger i Region Hovedstaden. Kommunen afgrænses af Egedal, Furesø, Herlev, Glostrup og Albertslund Kommuner.

Beliggenhed Ballerup Kommune ligger i Region Hovedstaden. Kommunen afgrænses af Egedal, Furesø, Herlev, Glostrup og Albertslund Kommuner. Overordnede rammer 1. Vision Ballerup Kommunes motto vi satser på mennesker dækker over kommunens vision frem mod 2020. Ballerup Kommune vil være en sund kommune, hvor det sociale ansvar involverer alle.

Læs mere

forslag til kommuneplan 2013

forslag til kommuneplan 2013 forslag til kommuneplan 2013 fornyet offentlig høring fornyet offentlig fremlæggelse af fire ændringer til det offentligt fremlagte forslag juli 2013 Ændring 1 kulturmiljøet; Skovvejen 21-51 På grund af

Læs mere

Kultur- og idrætspolitik

Kultur- og idrætspolitik Kultur- og idrætspolitik Fredensborg Kommune l Godkendt af Byrådet den XX 1 Forord Kultur- og idrætslivet binder hverdagen sammen for rigtig mange mennesker og er med til at gøre Fredensborg Kommune til

Læs mere

Forslag til Kommuneplan 2013

Forslag til Kommuneplan 2013 Bilag 4 Forslag til Kommuneplan 2013 Udkast til høringsmateriale. Fornyet offentlig høring. Bilag til indstilling: Kommuneplan 2013 Forslag til Kommuneplan 2013 Endelig vedtagelse og fornyet offentlig

Læs mere

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES VISION VEJEN Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES Byerne driver fremtidens vækst. Befolkningstilvæksten foregår fortrinsvis omkring de større byer. Her sker også den største vækst

Læs mere

IDÉhøring Kommuneplan

IDÉhøring Kommuneplan IDÉhøring Kommuneplan 2017-2029 Sønderborg Kommune ønsker at indsamle lokal viden og gode idéer til arealudlæg og andet, som kan gavne det videre arbejde med revisionen af kommuneplanen. Temaerne der skal

Læs mere

FORSLAG TIL KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 5

FORSLAG TIL KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 5 1 FORSLAG TIL KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 5 Tillæg til Kommuneplan 1998-2009 Ballerup Idrætsby Ballerup Kommunalbestyrelse juni 2004 Forslag til Tillæg nr. 5 til Kommuneplan 1998-2009 2 Dette forslag til Tillæg

Læs mere

Outrup 17. OUTRUP KOMMUNEPLAN 2013

Outrup 17. OUTRUP KOMMUNEPLAN 2013 Outrup 17. OUTRUP KOMMUNEPLAN 2013 VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013 Kommuneplanens opbygning og retsvirkninger Kommuneplanens opbygning Kommuneplan 2013 består af: Hovedstruktur der angiver de

Læs mere

Arkitekturstrategi for Odder Kommune September 2011

Arkitekturstrategi for Odder Kommune September 2011 Arkitekturstrategi 2011 1 Indhold Vision... 3 Arkitektur... 3 For byernes huse og rum vil byrådet:... 4 For nybyggeri vil byrådet:... 7 For bebyggelse i det åbne land vil byrådet:... 9 For erhvervsområder

Læs mere

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Sammen skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Med Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 ønsker Byrådet at sætte retningen for arbejdet

Læs mere

Tillæg nr. 10 til Kommuneplanen for Odense Kommune. Energivej - erhverv. Ændring af kommuneplanområde 5. Stige. Næsby.

Tillæg nr. 10 til Kommuneplanen for Odense Kommune. Energivej - erhverv. Ændring af kommuneplanområde 5. Stige. Næsby. Tillæg nr. 10 til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune Energivej - erhverv Ændring af kommuneplanområde 5 10 11 Stige 9 Korup 8 Næsby Tarup Bolbro 0 Bymidten 1 Seden 3 Vollsmose 7 6 Bellinge 2 Dalum

Læs mere

Starup - Tofterup 22. TOFTERUP KOMMUNEPLAN 2013

Starup - Tofterup 22. TOFTERUP KOMMUNEPLAN 2013 Starup - Tofterup 22. TOFTERUP KOMMUNEPLAN 2013 VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013 Kommuneplanens opbygning og retsvirkninger Kommuneplanens opbygning Kommuneplan 2013 består af: Hovedstruktur der

Læs mere

For at styrke eksisterende og allerede planlagte centerområder udlægges der ingen nye områder i forslag til Kommuneplan 2015.

For at styrke eksisterende og allerede planlagte centerområder udlægges der ingen nye områder i forslag til Kommuneplan 2015. KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Byudvikling NOTAT Bilag 9: Detailhandelsudviklingen i København 2008-2014 Udviklingen inden for den fysiske detailhandel har de seneste år været præget

Læs mere

gladsaxe.dk Justering af detailhandelsstrukturen Har du forslag og idéer?

gladsaxe.dk Justering af detailhandelsstrukturen Har du forslag og idéer? gladsaxe.dk Justering af detailhandelsstrukturen Har du forslag og idéer? Detailhandel i Gladsaxe Kommune Det er Byrådets ønske at styrke detailhandlen inden for kommunen, så flere borgere vælger at handle

Læs mere

SIKALEDDET. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser.

SIKALEDDET. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser. Ledige boliggrunde tæt på by, indkøbsmuligheder, S-tog og med direkte adgang til fælleden. Dato 6.06.205 Version 0 Revideret - SIKALEDDET

Læs mere

12. Nordenskov Nordenskov By Åbent land Nordenskov. Rammer

12. Nordenskov Nordenskov By Åbent land Nordenskov. Rammer 12. Nordenskov 12.01 Nordenskov By 12.10 Åbent land Nordenskov Rammer 12.01 Nordenskov By Status Nordenskov er en lokalby med udviklingspotentiale inden for bosætning. Byen er placeret ca. 13 km øst/nordøst

Læs mere

SUNDBY SOLBJERG OVTRUP RAKKEBY VILS REDSTED TISSINGHUSE ØRDING ØSTER ASSELS

SUNDBY SOLBJERG OVTRUP RAKKEBY VILS REDSTED TISSINGHUSE ØRDING ØSTER ASSELS HESSELBJERG SEJERSLEV EJERSLEV FLADE SØNDER DRÅBY SUNDBY BJERGBY SOLBJERG ØSTER JØLBY ERSLEV TØDSØ DRAGSTRUP ERSLEV INDUSTRI VODSTRUP FRØSLEV ELSØ TÆBRING OVTRUP MOLLERUP LØDDERUP NYKØBING FREDSØ RAKKEBY

Læs mere

Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune

Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune NORDDJURS KOMMUNE Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune Landdistriktspolitik 2013 2016 1. Indhold 2. Indledning...2 3. Fakta om Norddjurs Kommune...3 4. Mål og udviklingstemaer...4 4.1. Dialog, samarbejde

Læs mere

Forord. Anker Boye Borgmester

Forord. Anker Boye Borgmester Forord Byrådet vedtog den 2. februar 2005 Kommune- og Miljøplan 2004-2016. Planen består af denne hovedstruktur, som fastlægger de overordnede udviklingsmønstre samt en rammedel, som indeholder bestemmelser

Læs mere

Skal kommuneplanens rammer for detailhandelsareal i Rønne udvides?

Skal kommuneplanens rammer for detailhandelsareal i Rønne udvides? Indkaldelse af ideer og forslag Skal kommuneplanens rammer for detailhandelsareal i Rønne udvides? Høringsfrist 29. august Teknik & Miljø, 1. juli 2011 1 Indkaldelse af ideer og forslag Baggrund Bornholms

Læs mere

TILLÆG NR. 24 TIL KOMMUNEPLAN FOR ODENSE KOMMUNE

TILLÆG NR. 24 TIL KOMMUNEPLAN FOR ODENSE KOMMUNE TILLÆG NR. 24 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE STENFISKERKAJEN ÆNDRING AF KOMMUNEPLANOMRÅDE 1 SKIBHUSKVARTERET SKIBHUSENE VOLLSMOSE STIGE Ø HVAD ER EN KOMMUNEPLAN? I henhold til lov om planlægning

Læs mere

TILLÆG NR. 29 TIL KOMMUNEPLAN 2011 KREATIVE ZONER. Vedtaget af Borgerrepræsentationen den 9. oktober 2014.

TILLÆG NR. 29 TIL KOMMUNEPLAN 2011 KREATIVE ZONER. Vedtaget af Borgerrepræsentationen den 9. oktober 2014. TILLÆG NR. 29 TIL KOMMUNEPLAN 2011 KREATIVE ZONER Vedtaget af Borgerrepræsentationen den 9. oktober 2014. HVAD ER ET KOMMUNEPLANTILLÆG? Kommuneplantillæg Kommuneplanen indeholder en hovedstruktur for den

Læs mere

Tillæg nr. 13 til Kommuneplanen for Odense Kommune. Ændring af kommuneplanområde 0

Tillæg nr. 13 til Kommuneplanen for Odense Kommune. Ændring af kommuneplanområde 0 Tillæg nr. 13 til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune Rugårdsvej Ændring af kommuneplanområde 0 0 3 2 1 4 6 7 11 10 8 5 9 Hvad er en Kommuneplan? I henhold til lov om planlægning skal der for hver

Læs mere

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen VISION VEJEN Din holdning - Jeres By - Vores Vejen Byerne driver fremtidens vækst. Befolkningstilvæksten foregår fortrinsvis omkring de større byer. Her sker også den største vækst i arbejdspladser, service,

Læs mere

Ved større projekter skal der efter planlovens

Ved større projekter skal der efter planlovens Eksempelsamling for ændringsforslag af planloven (Opfølgning på Danmark i Balance) Flere lokale muligheder på planområdet og bedre vilkår for butikker Ændringer gældende for kommuner i yderområder: Erhverv

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 59. til Ebeltoft Kommuneplan 1997 Område til institutioner og offentlige formål, Ebeltoft by

Kommuneplantillæg nr. 59. til Ebeltoft Kommuneplan 1997 Område til institutioner og offentlige formål, Ebeltoft by til Ebeltoft Kommuneplan 1997 Område til institutioner og offentlige formål, Ebeltoft by Hvad er et Kommuneplantillæg? Yderligere information kan fås hos: SYDDJURS KOMMUNE Planafdelingen Hovedpostadresse:

Læs mere

Forslag til tillæg 39. til Silkeborg Kommuneplan

Forslag til tillæg 39. til Silkeborg Kommuneplan Forslag til tillæg 39 til Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 Fremlagt i offentlig høring fra 6. januar til 2. marts 2016 Silkeborg Kommune offentliggør hermed Forslag til Tillæg 39 til Silkeborg Kommuneplan

Læs mere

Kommuneplantillæg 14 Ringe 2002-2013. Område til boliger, golfcenter og restaurant syd for Gestelevvej i Ringe. Gestelevvej FORSLAG

Kommuneplantillæg 14 Ringe 2002-2013. Område til boliger, golfcenter og restaurant syd for Gestelevvej i Ringe. Gestelevvej FORSLAG Kommuneplantillæg 14 Ringe 2002-2013 Område til boliger, golfcenter og restaurant syd for Gestelevvej i Ringe Gestelevvej FORSLAG Kommuneplantillægets retsvirkninger Kommunalbestyrelsen skal efter Planlovens

Læs mere

DETAILHANDELSSTRATEGI. Strategi for udvikling i Vejen, Brørup, Rødding og Holsted

DETAILHANDELSSTRATEGI. Strategi for udvikling i Vejen, Brørup, Rødding og Holsted DETAILHANDELSSTRATEGI 2016 Strategi for udvikling i Vejen, Brørup, Rødding og Holsted Forord Denne detailhandelsstrategi er resultatet af den proces, som Byrådet i Vejen Kommune igangsatte i foråret 2015.

Læs mere

TILLÆG NR. 10 TIL KOMMUNEPLAN 2009

TILLÆG NR. 10 TIL KOMMUNEPLAN 2009 FORSLAG TIL TILLÆG NR. 10 TIL KOMMUNEPLAN 2009 FOR DE GENERELLE RAMMER OM LAVENERGIBYGGERI HILLERØD KOMMUNE BY OG MILJØ Kommuneplantillæg Kommuneplanen indeholder en hovedstruktur for den fysiske udvikling

Læs mere

HOVEDSTRUKTUR OG LANGTIDSSKITSE

HOVEDSTRUKTUR OG LANGTIDSSKITSE Kommuneplanens hovedstruktur og langtidsskitse er vist på kortene "Hovedstruktur og langtidsskitse i byområde" og "Hovedstruktur og langtidsskitse i landområde" samt på bilagskortet "Hovedstruktur" bagest

Læs mere

Status på indsatser fra forrige planstrategi (2011-2023)

Status på indsatser fra forrige planstrategi (2011-2023) Status på indsatser fra forrige planstrategi (2011-2023) Indsats Gennemført Under gennemførelse Passiv Kommentar I nærkontakt med verden Politisk og strategisk arbejde for beslutning om en fast HH-forbindelse

Læs mere

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier Vestegnen i udvikling byer i bevægelse Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier 15. oktober 2007 Vestegnen i udvikling byer i bevægelse På Vestegnen er der lang tradition

Læs mere

Forslag til Kommuneplantillæg nr. 018

Forslag til Kommuneplantillæg nr. 018 Forslag til Kommuneplantillæg nr. 018 Tillæg til Kommuneplan 2009 2021 for Frederikssund Kommune For rammeområde E 3.6 Offentligt fremlagt i perioden den xxx til og med den xxxx Rammeområde E 3.6 Redegørelse

Læs mere

Kalundborg kommune marts Handicappolitik

Kalundborg kommune marts Handicappolitik Kalundborg kommune marts 2009 Handicappolitik Grundlag og strategi: Kalundborg kommunes Handicappolitik opstiller en række prioriterede mål for udvalgte politikområder, hvilke tager udgangspunkt i FN s

Læs mere

Vision Greve - hvor livet er grønt

Vision Greve - hvor livet er grønt Vision 2020 Greve - hvor livet er grønt Vision 2020 Greve - hvor livet er grønt er udgivet af: Greve Kommune Greve Byråd Vedtaget af Greve Byråd december 2008 Henvendelse: Kontakt Ledelsessekretariatet

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 14 2005 Forslag. Butikker for særligt pladskrævende varegrupper. Ishøj Kommune

Kommuneplantillæg nr. 14 2005 Forslag. Butikker for særligt pladskrævende varegrupper. Ishøj Kommune Kommuneplantillæg nr. 14 2005 Forslag Butikker for særligt pladskrævende varegrupper Ishøj Kommune Kommuneplantillæg nr. 14 Forslag Butikker for særligt pladskrævende varegrupper Indhold 2 Formål 3 Redegørelse

Læs mere

Endelig vedtagelse af lokalplan nr. 1059 og kommuneplantillæg nr. 11

Endelig vedtagelse af lokalplan nr. 1059 og kommuneplantillæg nr. 11 Endelig vedtagelse af lokalplan nr. 1059 og kommuneplantillæg nr. 11 Lokalplan nr. 1059 for et offentlig område ved Vingsted og kommuneplantillæg nr. 11 er den 26. august 2009 vedtaget af Vejle Byråd.

Læs mere

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1 8600 Silkeborg Sendt via hjemmesiden under Din mening og pr. e-mail til teknikogmiljoe@silkeborg.dk Kirsten Kruckow Sorringvej 77, Voel 8600 Silkeborg

Læs mere

Overordnede rammer. Vision. Vi satser på viden, der vil frem.

Overordnede rammer. Vision. Vi satser på viden, der vil frem. Overordnede rammer Vision Ballerup Kommunes motto vi satser på mennesker dækker over kommunens vision frem mod 2020. Ballerup Kommune vil være en sund kommune, hvor det sociale ansvar involverer alle.

Læs mere

DEBATOPLÆG. Kommuneplan Indkaldelse af ideer og forslag. til debat om Kommuneplan Høringsperiode fra 20. august til 3.

DEBATOPLÆG. Kommuneplan Indkaldelse af ideer og forslag. til debat om Kommuneplan Høringsperiode fra 20. august til 3. DEBATOPLÆG Kommuneplan 2013-25 Indkaldelse af ideer og forslag til debat om Kommuneplan 2013 Høringsperiode fra 20. august til 3. september 2013 Indledning Dette debatoplæg er opstarten til udarbejdelse

Læs mere

Ishøj, en sund kommune for alle

Ishøj, en sund kommune for alle 1 Vision Ishøj Kommunes Sundhedspolitik bygger på følgende vision: I Ishøj Kommune vil arbejde for at forbedre folkesundheden. I samarbejde med borgerne vil vi gøre det nemt at træffe det sunde valg og

Læs mere

2 Distrikt Holeby DISTRIKT HOLEBY

2 Distrikt Holeby DISTRIKT HOLEBY 2 Distrikt Holeby 17 2.1 Centerby - Holeby 18 Rammenr.: 355-C1 Rammenavn: Lokalcenter i Holeby Generelle anvendelsesbestemmelser: Lokalcenter - centerområde, butikker, boliger til helårsbeboelse, offentlige

Læs mere

Indstilling. Offentlig fremlæggelse, LP 925, Centerområde i Viby. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø.

Indstilling. Offentlig fremlæggelse, LP 925, Centerområde i Viby. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 28. juni 2012 Aarhus Kommune Planlægning og Byggeri Teknik og Miljø Offentlig fremlæggelse, LP 925, Centerområde i Viby 1. Resume Lokalplanen

Læs mere

Udkast til Frederikssund Kommunes Fritidspolitik 2015-2019

Udkast til Frederikssund Kommunes Fritidspolitik 2015-2019 Udkast til Frederikssund Kommunes Fritidspolitik 2015-2019 Forord Fritidspolitikken fastlægger retningen for fritids-, idræts- og kulturområdet. Fritidsudvalget ønsker at understøtte og udvikle byområder,

Læs mere

Hovedstadsområdet Samlet detailhandelsstruktur

Hovedstadsområdet Samlet detailhandelsstruktur Samlet detailhandelsstruktur Ved nedlæggelsen af Hovedstadsrådet i 1989 blev Regionplan 1989 for hovedstadsområdet fastlagt som en fælles ramme for de 5 amters videre regionplanlægning. Den trafikale og

Læs mere

Bilag 8 - Notat vedrørende behovet for ændrede parkeringsnormer

Bilag 8 - Notat vedrørende behovet for ændrede parkeringsnormer KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Byudvikling NOTAT Bilag 8 - Notat vedrørende behovet for ændrede parkeringsnormer Baggrund Der er fastsat normer for bilparkering i kommuneplanen. Kommuneplannormerne

Læs mere

Udvidelse af Skagen bymidte

Udvidelse af Skagen bymidte Debatoplæg Udvidelse af Skagen bymidte Foroffentlighedsfase Indkaldelse af idéer og synspunkter 09.09.2016-23.09.2016 Baggrund Ét af Frederikshavn Kommunes fire vækstspor er Oplevelser & Turisme. Hvert

Læs mere

KP Havneomdannelse - Hvalpsund Havn

KP Havneomdannelse - Hvalpsund Havn KP09-15-037 Havneomdannelse - Hvalpsund Havn Plannavn Titel Undertitel Dato for offentliggørelse af forslag KP09-15-037 Havneomdannelse - Hvalpsund Havn Havneomdannelse - Hvalpsund Havn 6. november 2013

Læs mere

Kort fortalt. Forslag til Landsplanredegørelse Layout_ indd :53:01

Kort fortalt. Forslag til Landsplanredegørelse Layout_ indd :53:01 Kort fortalt Forslag til Landsplanredegørelse 2013 Layout_20130819.indd 1 19-08-2013 12:53:01 Danmark i omstilling Hvordan kan byer og landdistrikter udvikles, så vi udnytter vores arealer bedst muligt

Læs mere

Bevaringsværdige bygninger

Bevaringsværdige bygninger 07. Henne 07.01 Henne Stationsby 07.02 Henne Strand 07.03 Henneby 07.04 Stausø 07.05 Henne Kirkeby 07.10 Åbent land Henne Bevaringsværdige bygninger Rammer 07.01 Henne Stationsby Status Henne Stationsby

Læs mere

Kommuneplan 2009 Udvidelse af bymidteafgrænsningen i Ringe med kolonihavegrunden

Kommuneplan 2009 Udvidelse af bymidteafgrænsningen i Ringe med kolonihavegrunden Kommuneplan 2009 Udvidelse af bymidteafgrænsningen i Ringe med kolonihavegrunden I forbindelse med revision af kommuneplanen i Faaborg-Midtfyn Kommune ønsker kommunen at udvide bymidten med et område,

Læs mere

1. Bosætning. 2 stevns kommune

1. Bosætning. 2 stevns kommune Vision Stevns Kommune vil være kendt som et stærkt lokalsamfund i Øresundsregionen - i storslået natur, en alsidig kultur og med god plads til både at bo og leve i. 1 stevns kommune 1. Bosætning Stevns

Læs mere

Notat. Furesø Kommune FARUM ERHVERVSOMRÅDE. Forslag til vision. 27. maj NIRAS Konsulenterne A/S Sortemosevej 2 DK-3450 Allerød

Notat. Furesø Kommune FARUM ERHVERVSOMRÅDE. Forslag til vision. 27. maj NIRAS Konsulenterne A/S Sortemosevej 2 DK-3450 Allerød Notat NIRAS Konsulenterne A/S Sortemosevej 2 DK-3450 Allerød Furesø Kommune Telefon 4810 4711 Fax 4810 4712 E-mail niraskon@niraskon.dk CVR-nr. 20940395 FARUM ERHVERVSOMRÅDE Forslag til vision 27. maj

Læs mere

4.10 Detailhandel HOVEDSTRUKTUR KOMMUNEPLAN 2009-2021 63. pladskrævende varegrupper

4.10 Detailhandel HOVEDSTRUKTUR KOMMUNEPLAN 2009-2021 63. pladskrævende varegrupper 4.10 Detailhandel pladskrævende varegrupper Kortbilag nr. 4.10.1 Beliggenhed af detailhandel i Sønderborg Kommune Analyse af detailhandlen Der er i forbindelse med kommuneplanen foretaget en analyse af

Læs mere

Bornholms Udviklingsstrategi (BUS) 2016. Proces- og tidsplan

Bornholms Udviklingsstrategi (BUS) 2016. Proces- og tidsplan Bornholms Udviklingsstrategi (BUS) 2016 Proces- og tidsplan September 2014 Baggrund Bornholms udviklingsplan(bup) bliver omdøbt til Bornholms udviklingsstrategi (BUS), Bornholms udviklingsstrategi skal

Læs mere

Bæredygtighedsskema. Sådan gør du:

Bæredygtighedsskema. Sådan gør du: Bæredygtighedsskema Skemaet skal udfyldes i forbindelse med ansøgning om lokalplan. I skemaet skal du beskrive, hvilke bæredygtige tiltag dit projekt indeholder. Beskrivelsen er opdelt i emner, som svarer

Læs mere

KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 13 FOR OMRÅDER TIL ERHVERV, OG BOLIGER VEST FOR GEDVED BY

KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 13 FOR OMRÅDER TIL ERHVERV, OG BOLIGER VEST FOR GEDVED BY KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 13 FOR OMRÅDER TIL ERHVERV, OG BOLIGER VEST FOR GEDVED BY TEKNISK FORVALTNING XXX 200X Tillæg nr. 13 til Kommuneplanen for Gedved Kommune. Områdets beliggenhed og status Området,

Læs mere

Visioner for Ny by ved St. Rørbæk

Visioner for Ny by ved St. Rørbæk Visioner for Ny by ved St. Rørbæk Regionplanen I den første regionplan for fra 1973, blev området ved Store Rørbæk udpeget som byvækstområde første gang. Regionplan 2005 Den nye by er nu udpeget som et

Læs mere

Glostrup Kommunalbestyrelse har på sit møde den 10. april 2013 endeligt vedtaget: Udviklingsstrategi 2012 Glostrup en sund by i bevægelse

Glostrup Kommunalbestyrelse har på sit møde den 10. april 2013 endeligt vedtaget: Udviklingsstrategi 2012 Glostrup en sund by i bevægelse Glostrup Kommunalbestyrelse har på sit møde den 10. april 2013 endeligt vedtaget: Udviklingsstrategi 2012 Glostrup en sund by i bevægelse Udviklingsstrategien er det øverste styringsdokument for den samlede

Læs mere

Bevaringsværdige bygninger

Bevaringsværdige bygninger 13. Nymindegab 13.01 Nymindegab 13.02 Houstrup 13.03 Lønne 13.10 Åbent land Nymindegab Bevaringsværdige bygninger Rammer 13.01 Nymindegab Status Nymindegab er en kystby med udviklingspotentiale indenfor

Læs mere

Politik for nærdemokrati i Esbjerg Kommune

Politik for nærdemokrati i Esbjerg Kommune Politik for nærdemokrati i Esbjerg Kommune Godkendt i Sammenlægningsudvalget den 6. december 2006 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Baggrund... 3 1.1.1 Beslutning om sammenlægning af Bramming,

Læs mere

Kultur- og fritidspolitik for Faxe Kommune

Kultur- og fritidspolitik for Faxe Kommune Kultur- og fritidspolitik for Faxe Kommune Indhold Indledning...3 Udgangspunkt...4 Pejlemærker...4 Værdier...7 Målgrupper...9 Afrunding...11 2 Indledning Kultur- og fritidslivet og de tilknyttede arrangementer,

Læs mere

Dansk byplan laboratorium. den 10. marts 2015

Dansk byplan laboratorium. den 10. marts 2015 Dansk byplan laboratorium den 10. marts 2015 1 Kilde: Kontur, Svendborg, 2013 Vi er blevet færre befolkningsudvikling i procentvis ændring, 2008-13 Kilde: kontur, Svendborg, 2013 og vi bliver ældre: procentvis

Læs mere

STRUER KOMMUNE. Visioner for den nye kommune. Planstrategi 07

STRUER KOMMUNE. Visioner for den nye kommune. Planstrategi 07 STRUER KOMMUNE Visioner for den nye kommune Planstrategi 07 1 2 KOM MED IDEERNE Vi er nu kommet godt i gang med den nye Struer Kommune. Det har været et stort arbejde at få Thyholm og Struer Kommune til

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik

Kultur- og Fritidspolitik Kultur- og Fritidspolitik Nordfyns Kommune Revideret den 15. august 2014 Dokument nr. 480-2014-852344 Sags nr. 480-2013-36230 Indhold FORORD... 2 INDLEDNING... 3 VISIONEN... 4 VÆRDIER... 5 NORDFYNS KOMMUNE

Læs mere

Tillæg nr. 35. Kommuneplan Område til boligformål, fritidsformål og centerformål vest for, og inden for Idrætscenter Vest, Holstebro

Tillæg nr. 35. Kommuneplan Område til boligformål, fritidsformål og centerformål vest for, og inden for Idrætscenter Vest, Holstebro Tillæg nr. 35 Kommuneplan 2009 Område til boligformål, fritidsformål og centerformål vest for, og inden for Idrætscenter Vest, Holstebro HOLSTEBRO KOMMUNE Redegørelse Forord til kommuneplantillægget Byrådet

Læs mere

Odense Kommune - LP 10-756 http://www.odense.dk/topmenu/borger/bolig%20og%20byggeri/byggeri/lokalplaner/l... Side 1 af 1 13-10-2014 Spring til indhold Lokalplanen giver mulighed for atindretning af bebyggelsen

Læs mere

H a n d i c a p p o l i t i k

H a n d i c a p p o l i t i k H a n d i c a p p o l i t i k LY N G B Y - T A A R B Æ K K O M M U N E F o r o r d a f B o r g m e s t e r R o l f A a g a a r d - S v e n d s e n Der er sket store ændringer på handicapområdet de seneste

Læs mere