Hvorfor politisk styring af den offentlige sektor er skadelig. 10 syrlige teser

Transkript

1 Hvorfor politisk styring af den offentlige sektor er skadelig. 10 syrlige teser Tiltrædelsesforelæsning som adjungeret professor ved Copenhagen Business School Torben Beck Jørgensen

2 Oversigt Hvorfor politisk styring af den offentlige sektor er skadelig. 10 syrlige teser Nutiden: Det tabte politiske handlingsrum Fremtiden i dag: Den offentlige leder som helt

3 1. Der er en øvre grænse for hierarkisk styring Den parlamentariske styringskæde er det repræsentative demokratis kerne. Styringskæden er overbelastet pga. - den offentlige sektors størrelse og kompleksitet - styringsforventninger og styringsiver Mere styring gør ondt værre

4 Effektivitet

5 2. Politisk styring ødelægger effektivitet a. Politik er uberegnelig, politikkens puls er ikke og kan ikke synkroniseres med produktionens. b. Politik er særinteresser, der både ødelægger effektiv drift og faglig prioritering c. Politik skaber de mange formåls problem

6 Politik skaber de mange formåls problem Mange værdier Få værdier Tæt styring Let styring Meget hierarki Begrænset hierarki Mange regler Færre regler Komplekse omgivelser Enkle omgivelser Forandringstræghed Forandringsvillighed Lille ledelsesautonomi Stor ledelsesautonomi

7 Faglighed

8 3. Politisk styring ødelægger faglighed Politisk selvhævdelse spilder de professionelles tid Uvidenhed i almindelighed skaber forkerte rammer og prioriteringer Politik og faglig produktion er artsfremmede størrelser

9 4. Politisk styring underminerer demokratiet a. Politisk styring kan fortrænge saglige afgørelser og underminere retsstaten. b. Politisk styring kan ødelægge den åndsfrihed og ytringsfrihed, som er forudsætningen for en levende offentlig debat og oplyst politik c. Politisk styring kan ødelægge andre indflydelseskanaler

10 Politisk styring kan underminere retsstaten System

11 Politisk styring kan underminere retsstaten Ånd

12 Politisk styring kan underminere retsstaten Ideologi

13 Offentlige værdier som bolværk mod politisk styring ansvar over for samfundet generelt, offentligt indseende, retssikkerhed, uafhængige professionelle standarder, og ikke lytte til opinionen Man er hævet over andre for at tjene andre Magtudredningen. På sporet af en offentlig identitet. 2003

14 Offentlige værdier som bolværk mod politisk styring PERSONALEEGENSKABER SOM LEDERE UDTRYKKER SOM ØNSKVÆRDIGE FAGLIGHED PERSONLIG INTEGRITET EVNE TIL AT OMGÅS ANDRE MEN IKKE POLITISK FORNEMMELSE ØKONOMISK SANS Magtudredningen. På sporet af en offentlig identitet. 2003

15 Politisk styring er en trussel mod åndsfrihed b. Politisk styring kan ødelægge den åndsfrihed og ytringsfrihed som er forudsætningen for en levende offentlig debat og oplyst politik

16 Politisk styring er en trussel mod åndsfriheden Den skuer det himmelske lys

17 Politisk styring ødelægger andre indflydelseskanaler Den parlamentariske styringskæde/klassisk hierarkisk forvaltning: politisk loyalitet Professionaliseret forvaltning: uafhængige faglige standarder, retssikkerhed Netværksforvaltning: Høring og balancering af interesser, kompromis, konsensus Responsiv forvaltning: Service, fagligt definerede behov, klienter Selvforvaltning, medbestemmelse, borgere Marked, individuelle behov, produktivitet, kunder

18 Forvaltningens pervertering

19 Skadelig politisk styring - opsamling Hvad ved politisk styring er potentielt skadeligt? Styringsnarkomani Forkert puls Særinteresser Uvidenhed Fortrænger sine egne forudsætninger Forvaltningens ultimative pervertering Dosering med omtanke, tak! IKKE DESTOMINDRE har vi et ideal

20 Ingen over, ingen ved siden af

21 De blev færre Reduktion af kommuner, nedlæggelse af amtsråd, reduktion af regionalpolitikernes kompetence, nedlæggelse af ligningskommissioner, skatteråd, amtsskatteråd etc. Antallet af (lokal)politikere er reduceret voldsomt gennem årene Arenaer for socialisering og udvikling af politikere kraftigt reduceret

22 Borgerne blev kunder Det indre marked fortrænger politiske valg Velfærdsegoisten ønsker/kræver individualiserede ydelser, shopper rundt i servicestatens butikker Gymnasier, hospitaler, skoler, universiteter, plejehjem etc. brander, bench-marker, er på rankings, skaber spændende fortællinger om sig selv Markedstænkningen glider langt ind i det offentlige. Info-støj, fællesskabet undermineres, de svage lades tilbage, prioriteringer glider ud af politik. Johs. Andersen m.fl. Kunder i politikken, 2011

23 Markedet erstatter vælgerne Det ydre marked bestemmer, om politikerne har gjort det godt. Italiensk regeringsskifte kan ikke ses på markederne Markedet som selvstændiggjort politisk overdommer finansmarkederne skal tage stilling til den nye italienske regering ; markederne vil vurdere, om den nye regering

24 Medier og marionetter Iscenesættelsen af det politiske teater: hvad siger Qvortrup, Engell, Mogensen og alle de andre?? Kommentatorerne som dagsordenssættende, evaluerende, konkluderende Fokus på spillet, ikke substansen Kommentatorerne som en lille lukket kreds af selvbestaltede eksperter (politisk analytiker, politisk redaktør o.l.) Politikerne som statister i andres politiske teater

25 Hvem er de? Mange MF ere har ingen rigtig erhvervserfaring, de kommer fra snakkeerhverv (kommunalbestyrelser, medier, organisationer, højskoler, skoler). I 1999 var tallet 42 % Et stigende antal er friske kandidater eller studerende. I 1999 var 2 % arbejdere, 4 % byselvstændige og 7 % landmænd. Tallene fra Magtudredningen. Den danske elite. 2001

26 Politik er en profession, ikke repræsentation Politik er blevet sit eget erhverv man behøver ikke have rødder eller praktisk erhvervserfaring. Efterspurgte kompetencer er ikke substans og repræsentation Men derimod - At kunne spille spillet, finde sig i medierne og formulere alt i én sætning

27 Frit fald Den politiske kultur forfalder, politikernes prestige i frit fald. Overfladiskhed, one-liners, useriøsitet, spin, fokusgrupper, meningsmålinger, snagen i privatlivet (herunder private skatteforhold!) og politiske kommentatorer kan det blive værre? Hvem har fået for meget magt? Medierne, embedsmænd og djøfere, EU Hvad er der blevet for meget af? Politiske kommentatorer Politikens undersøgelse foråret 2011 (113 MF ere deltog)

28 Konsekvenser? Desperate politiske beslutningsprocesser? Mobning af modstanderen? Markeringspolitik? Hvem fylder tomrummet ud?

29 Fremtiden i dag: Den offentlige leder som helt Den nye offentlige leder er ved at fylde tomrummet ud Der er kommet flere og flere af dem, understøttet af djøffuldmægtige Lederne har hævet sig lønmæssigt De boltrer sig i fusioner, HR, omstruktureringer, akkrediteringer, nye kvalitetsstyringsredskaber og den allernyeste ledelsesteori Helte i deres eget organisatoriske teater, ikke statister

30 Her kommer de!

31 Hvad kræves af dem i dag? Tre klassiske rekrutteringskriterier: Merit udvælgelse efter en faglig kompetence Patronage udvælgelse efter politisk holdning Repræsentativitet udvælgelse således at medarbejderstaben afspejler brugerne

32 Stillingsannoncer Holland og Danmark Merit er det vigtigste kriterium i alle år. Men forståelsen af hvad der er merit forandres: juridisk embedseksamen med første karakter håndtere stress situationer, humoristisk sans, robusthed - beslutningskraft, resultatorienteret - fleksibel, innovativ - social intelligens

33 Stillingsannoncer Holland og Danmark Patronage spiller en stigende rolle i de senere år ikke som holdning men som - forståelse for politik - kendskab til det politiske maskinrum - erfaring med at arbejde i en politisk kontekst - evne til at skabe resultater i en politisk sammenhæng - evne til at kunne agere strategisk i et politisk rum, - mod på at sidde tæt på magten, - lyst til at påvirke politikudformning Eller er det en ny forståelse af merit?

34 Hvad kræves af dem i dag? Den allernyeste offentlige leder fra brænder - er en ildsjæl - ser udfordringer - har ambitioner - multi-tasker ud over alle grænser - er en politisk skikkelse

35 finder nye veje

36 er et visionært fyrtårn

37 sætter dagsordenen

38 En ny selvbevidsthed?? En institutionsleder: Vi betragter kommunen og politikerne som vore kollegaer. Politikerne er jo en naturlig del af den offentlige sektor

39 Har vi et problem? Er styre-forstanden flyttet fra politikere til offentlige ledere? Ligger magten i selvrefererende administrative diskussionspaladser? Er offentlige ledere blevet for gode til at spilde fagprofessionelles tid?

40 Spørgsmål til forskning i offentlig ledelse Er vi ved at forvente for meget af offentlige ledere? Kan de i grunden frelse verden? Gør de kun gavn? Er vort fokus ved at være forkert? En re-vitalisering af politisk ledelse? Hvordan gør vi det? En revurdering af politiske opgaver? Hvor skal balancen gå mellem politikere og offentlige ledere? En ny respekt for fag-professionelle

41 Tillid og social kapital Komparativt set stor tillid til danske offentlige organisationer. Større tillid til forvaltningen end til valgte forsamlinger, partier, medier og fagforeninger. Fravær af korruption. Lavt struktureringsbehov.

42 Institut for Statskundskab