Systemskiftet 2001: Regeringen og den offentlige sektor

Transkript

1 Systemskiftet 2001: Regeringen og den offentlige sektor Jørgen Grønnegård Christensen præsen TATION

2 Fra Nyrup til Løkke Off. ansatte (1000 fuldtidsbekæftigede)

3 Systemskiftet 2001? Fogh har sagt det Hjort har gentaget det Søren Krarup har berømmet det Thorning siger det og Mette Frederiksen er indigneret enig Nu er systemskiftet for dem et meget vidt begreb Så vi tager et skridt tilbage 3

4 I nye rammer Det offentlige ikke reduceret til sin egen skygge Ikke ensbetydende med, at alt har stået stille HAR VK-REGERINGEN EFFEKTUERET ET SYSTEMSKIFTE I FORHOLD TIL DEN OFFENTLIGE SEKTORS ORGANISATION, STYRING OG PLACERING? 4

5 Fire spørgsmål til besvarelse 1.Hvad er der sket? 2.Realiserer det en bestemt og veldefineret model? 3.Hvordan skal vi forklare det? 4.Og hvor står statskundskaben? 5

6 Hvad er der sket? En ny opgavefordeling Nye organisationsformer Nye styre- og ledelsesformer Organisatorisk strømlining 6

7 Ny opgavefordeling: Staten tilbage Den har helt overtaget en række opgaver Al skatteadministration Det overordnede vejnet Store miljøopgaver Fødevarekontrollen Den deler andre opgaver med kommunerne Miljøforvaltning Arbejdsmarked Social indsats for særligt udsatte Der er en skjult nationalisering Sygehusene Gymnasierne 7

8 Ny organisation, nyt hierarki Grundstammerne er intakte Ministerstyre og borgmester-/udvalgsstyre Råd og nævn i statsligt regi Markant udvikling i driftsleddet Selveje i offentlig forvaltning gymnasier, universiteter, forskning Særlige offentlige virksomheder Banedanmark, Energinet Danmark, DSB Nye fondsdannelser: De fem nationalparker To markante træk Bestyrelsesledede med ministerudpegede bestyrelser Stramt internt hierarki kombineret med tæt statslig styring 8

9 Nye styre- og ledelsesformer Vægt på professionel ledelse direktion og bestyrelser Udpegning, headhunting og ansættelse snarere end valg Aftaler og kontrakter som hierarkisk styringsmiddel Tre markante eksempler: Gymnasierne formel selvstændiggørelse, fastholdt regulering og intern bureaukratisering Driften er decentraliseret Universiteterne formel selvstændiggørelse, professionel bestyrelse, tæt regulering og styring og igen intern bureaukratisering Sygehusene folkevalgt ledelse, men ingen finansiel autonomi, stærk styring på indhold, planlægning og udvikling 9

10 Organisatorisk strømlining Generel stordrift: Kommunerne, regionerne og staten Kommunesammenlægninger, regioner med få og store sygehuse Staten med konsekvent departements-styrelsesmodel Få store styrelser Alle på kontrakt Chefer på kontrakt Ingen i nåde og med pension, men med så længe du klarer mosten Et statsministerium som systematisk issue picker 10

11 Entydig model? Stort, strømlinet og professionaliseret Hierarki eller regulering/styring i faste rammer Men kombineret med en fritvalgs-tanke og taxameter-/kontrakttanke Folkeskolen, de frie skoler, gymnasierne Sygehusene: frit valg, ventetidsgaranti med privat leverandør/forsikring Plejeområdet: frit valg med stærk kommunal differentiering En integreret model? Nej! Undervisningsområdet stærkere reguleret end nogensinde trods frit valg, konkurrence og taxametre Sygehusstyring med stærke indbyggede modsætninger: Styret og reguleret stordrift i offentligt regi, privat blankomodel 11

12 Hvad er forklaringen? Liberal ideologi i skjult dagsorden? Umiddelbart svært at se økonomiske effektivitetsaspekt yderligere fraværende NPM i sublimeret form? Måske, men NPM ikke veldefineret i givet fald virkelig plukning Snarere styring til tiden præget af kontinuitet

13 Styring til tiden Dagsordenen i stigende grad national Ansvaret hos nationale politikere uanset model Derfor efterspørgsel efter organisations- og styringsmodel, der imødekommer det krav Udelukker ikke decentralisering af driftsherreansvar Men krav formuleret i centralt fastlagte standarder og/eller procedurer Prompte ministerunderstregning: I lever ikke op til vore krav til jer En liberal dagsorden: Nej, i så fald sat i 1990 erne, men sublimeret efter 2001 Frit valgs-konkurrencen i vælger- snarere end brugerrettet design Konsekvensorienteringen er valgdagsorienteret 13

14 Ja, et systemskifte Ja, et systemskifte med mere og mere systematisk styring Præget af politisk selektivitet Men kun af NPM, hvor det passer Og ikke i form af en konsistent liberal model Systemskiftet tjener politiske behov 14

15 Hvor er statskundskaben? Vi har altså på mange måder oplevet et systemskifte Men statskundskaben forblændet af tre ting: Alt det der ikke kan lade sig gøre Det kan ikke fungere Effektivitet og økonomi Selv om det der ikke kan ske, alligevel sker og fungerer Og selv om politikere og embedsmænd ikke er specielt effektivitetsfikserede Den beskrevne udvikling burde være en sand honningkrukke: Politisk dreven forandring mod alle odds Politiske og administrative entreprenører i fri dressur Politologer som rådgivere i forandringsprocesser på politiske præmisser 15