Forventninger og ambitioner i skriftlige projekter: erfaringer omkring to metaforer og en figur

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forventninger og ambitioner i skriftlige projekter: erfaringer omkring to metaforer og en figur"

Transkript

1 Forventninger og ambitioner i skriftlige projekter: erfaringer omkring to metaforer og en figur Anker Helms Jørgensen, lektor i forskningsgruppen Innovative Communication på IT-Universitetet i København. Anker Helms Jørgensen er lektor i forskningsgruppen Innovative Communication på IT-Universitetet i København. Hans forskningsområde er Human-Computer Interaction, hvor han gennem årene har arbejdet med en række områder: fra epistemologi over designpraksis til mental arbejdsbelastning. Hans nuværende forskningsfelt er brugergrænsefladernes historie. Han er uddannet datalog fra Københavns Universitet og har arbejdet som systemudvikler og selvstændig konsulent. Inden ansættelsen på IT-Universitetet i København var han i en årrække lektor i informationspsykologi ved Københavns Universitet. Reviewet artikel Undersøgelser viser, at der ofte er betydelige forskelle mellem de studerendes og vejledernes forventninger til niveauet i universitetsspecialer. Denne artikel præsenterer og diskuterer en række erfaringer med håndtering af forventninger og ambitionsniveau i vejledning i skriftlige universitetsopgaver, baseret på to metaforer og en enkel grafisk figur, som har vist sig meget nyttige. Artiklen argumenterer ydermere for, at feedback på studerendes rapportudkast tæt på aflevering kan være med til at bygge en bro mellem vejledning og bedømmelse. Artiklens hensigt er gennem identifikation af forskellene i forventninger og deres årsager at italesætte disse og derved bidrage til at reducere forskellene. Skriftlige universitetsprojekter er en væsentlig studieaktivitet, der gør det muligt for de studerende at sætte deres fingeraftryk indenfor et afgrænset område og opnå en dyb indsigt ikke mindst i specialer. Sådanne projekter foregår oftest under tæt vejledning, og der opstår som regel en tillidsfuld relation mellem de studerende og vejlederen. Imidlertid afsluttes alle skriftlige universitetsprojekter med en bedømmelse en karakter. Her træder forskelle mellem de studerendes og vejlederens forventninger til niveauet tydeligt frem: De studerende får ofte en lavere karakter end forventet. Dette kan være en kilde til vrede, skuffelse og frustration ja ligefrem oplevelse af krænkelse og svigt, som beskrevet i Rienecker, Harboe og Jørgensens bog Vejledning en brugsbog for opgave- og specialevejledere på videregående uddannelser (2005, 289). At der er forskel i forventninger dokumenteres af Thomas Harboes undersøgelse»de studerendes forventninger til specialevejledning en spørgeskemaundersøgelse«fra Københavns Universitet (2000). Gennemsnittet af de specialestuderendes forventede karakter var på humaniora og på samfundsfag Dette suppleres af Thomas Harboe og Rikke von Müllens nye undersøgelse fra 2006»De studerendes forventninger til specialevejledningen en spørgeskemaundersøgelse på Samfundsvidenskab og Jura«, hvor gennemsnitsforventningen var Til sammenligning var gennemsnittet 9.5 ifølge Rienecker mfl. (2005, 54), mens det er 9.6 på DPU iflg Thomas Harboes rapport»akademisk opgavevejledning en handlingsorienteret analyse af 51 udvalgte klagesager«(2005, 54), og 9.8 på IT-Universitetet i København. Til sammenligning 33

2 Forventninger og ambitioner i skriftlige projekter, Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift nr. 3, 2007 var gennemsnittet 9.3 i de specialer jeg har vejledt på IT-Universitetet. Blandt de tre væsentligste tiltag nævnt i litteraturen til at imødegå forskelle mellem de studerendes og vejleders forventninger er tidlig forventningsafstemning til både proces og niveau, eksplicitering af bedømmelseskriterier og konsekvent basering af vejledningen på skriftligt materiale (Harboe og von Müllen, 2006, 9; Rienecker mfl. 2005, 60, 293) og rapporten»skriftlige opgaver og vejledning«fra Danmarks Evalueringsinstitut (2000). Denne artikel følger denne tråd, idet den præsenterer og diskuterer erfaringer med håndtering af forventninger og ambitioner til niveau i skriftlige universitetsprojekter. Artiklens mål er gennem identifikation af forskellene i forventninger og deres årsager at italesætte disse og derved bidrage til at reducere forskellene. Artiklen er disponeret således: Først beskrives den teoretiske baggrund, hvorefter min vejledningspraksis præsenteres i nogen detalje, eftersom erfaringerne er meget kontekstbestemte. Dernæst opridses min metaforisk baserede begrebsliggørelse af projekters størrelse og kompleksitet som hovedelementer i ambitioner: at bygge en garage, et hus eller et palads og at gå på en vej. Illustreret omkring en enkel figur skitseres vejledningserfaringerne i tre faser i det samlede vejledningsforløb fra start til bedømmelse. Herpå følger en diskussion af feedback på rapportudkast tæt på aflevering, herunder»blåstemplingsfælden«, og der rundes af med en konklusion. Teoretisk baggrund Eftersom artiklen fokuserer på forventninger og ambitioner er det nærliggende at starte med at skyde sig ind på hvad dette egentlig er. En udmærket definition er»ambition: an earnest desire for some type of achievement or distinction, as power, honor, fame, or wealth, and the willingness to strive for its attainment.«(dictionary.reference.com, 2006). Den indfanger både målet, dets betydning og den indsats der skal til for at nå målet. En tilsvarende præcis definition af forventning er:»an expectation, which is a belief that is centred on the future, may or may not be realistic. A less advantageous result gives rise to the emotion of disappointment. If something happens that is not at all expected it is a surprise. An expectation about the behavior or performance of another person, expressed to that person, may have the nature of a strong request, or an order.«(www.reference.com). Denne definition indfanger fint forventningens realisme og konsekvenser ligesom en forventning kan påvirke andre til at tænke eller handle på bestemte måder. Hvad angår pædagogisk teori har jeg taget et pragmatisk teoretisk udgangspunkt: Rienecker, Harboe og Jørgensens ovennævnte bog Vejledning en brugsbog for opgave- og specialevejledere på videregående uddannelser (2005). Bogen er en guldgrube indenfor feltet: fra skrivepsykologi til institutionelle aspekter. Jeg trækker yderligere på bogen Forskningsveilederen af Handal og Lauvås (2006). Kapitel 9»Veiledning og studenters ambisjoner«indeholder en lang række relevante pointer vedrørende forventninger og ambitionsniveau, blandt andet baseret på empiriske undersøgelser i Norge. Handal og Lauvås understreger således forventningers og ambitioners vigtighed» forventninger er høyst reelle fenomener som preger og styrer både tanker og handlinger hos oss, og som det derfor er all grunn til å ta alvorlig.«(handal og Lauvås, 2006, 150). Deres undersøgelser viser, at på trods heraf har kun halvdelen af vejlederne talt om dette og bemærkelsesværdigt nok har kun en fjerdedel af studenterne oplevet det som et tema (Handal og Lauvås, 2006, 151). I indfrielse af ambitioner er kriterier for akademisk kvalitet om noget en afgørende faktor. Men her står det meget skidt til:»bare en tidel af veilederne i vår undersøkelse sier at de snakker med studentene om kriterier for vurdering av oppgaven. Studentenes opplevelse stemmer godt med dette.«(handal og Lauvås, 2006, 159). Så der synes at være god grund til at tage fat i disse emner, givetvis også i Danmark. Således beskriver Thomas Harboe i»akademisk opgavevejledning en handlingsorienteret analyse af 51 udvalgte klagesager«, at studerende klager alene for at få en begrundelse for bedømmelsen (2005, 48). Min vejledningspraksis i skriftlige projekter Artiklens specifikke omdrejningspunkt er mange års erfaring som vejleder i skriftlige projekter på Københavns Universitet i fagene datalogi og psykologi og siden på ITU, hvor jeg siden 1999 har vejledt 60 projekter på kandidatstudiet, 17 specialer og 9 ph.d.-projekter. På ITU vælger de studerende selv emne og så vidt muligt også vejleder. Projekterne administreres stramt med faste projektperioder og afleveringsfrister; således afsluttes 58% af specialerne indenfor det normerede halve år. Senest to uger inde i perioden skal de studerende aflevere en problemformulering og en metodebeskrivelse. I skriftlige projekter er der altid mundtlig eksamen, som afholdes senest en måned efter aflevering. Mængden af vejledning i mine projekter synes efter dagens standard generøs: ugentlige møder i de korte projekter og i begyndelsen af de lange, ellers typisk møder hver 2. uge. Jeg bruger ganske meget tid på vejledning i de enkelte projekter, men i gennemsnit ikke mere end normen på IT-Universitetet: 1.6 STÅ produceret pr. 100 arbejdstimer, som svarer til ca. 30 timer pr. studerende i et speciale. Vejledningsmøderne varer typisk en time og er altid baseret på skriftlige materialer, der afleveres pr. dagen før senest kl. 16. I vejledningsmøderne starter jeg altid med at karak- 34

3 terisere og vurdere dagens skriftlige materialer i forhold til projektets overordnede sigte, gerne knyttet an til det sidste vejledningsmøde. Derudover giver jeg mange og specifikke kommentarer positive såvel som negative, præsenteret både mundtligt og skriftligt om indhold, relevans, disponering, argumentation, teori, metode, analyser, synteser, sprog, form, osv. I vejledningen er jeg direkte, kritisk og konstruktiv. Jeg får ros for denne form af mange af mine studerende, selv om det er hårdt for dem at få at vide, at det ikke er godt eller godt nok. Rienecker mfl. (2005, 89, 166) skitserer fire kategorier af feedback, som jeg forsøger at dække: problemmarkerende, spørgende, instruerende, og kvalificerende og ydermere tre vejlederroller: ekspert og mesterlære, som jeg anvender i nogen grad, samt coaching, som jeg dyrker udpræget. De vejledte projekter er primært i den empiriske genre og konstruktionsgenren, mens de rene teoretisk/analytiske projekter er ret sjældne. Blandt emnerne kan nævnes: mødet mellem æstetikken og user interfacet, synshandicappedes brug af internettet, udvikling af fleksibel grænseflade til PDA er, og udvikling af metoder til forbedring af user experience i computerspil. To metaforer for ambitionsniveau Jeg opfatter ambitionsniveau som baseret på projektets størrelse og dets kompleksitet. Størrelsen vedrører omfanget af det planlagte produkt, for eksempel smalt/ bredt teori- og metodevalg, bredde/dybde i empiriske undersøgelser, omfanget af et koncept eller en implementering, grundigheden i en evaluering, projektets effekt for andre parter, og graden af dokumentation. Kompleksiteten vedrører processen: hvor svært projektet er begrebsmæssigt, metodisk, empirisk og konstruktionsmæssigt hvor mange og hvilke kompetencer der skal i spil for at sejle skibet sikkert i havn. Jeg anvender metaforer til at begribe og italesætte dette 1. For størrelsen anvender jeg en bygning som metafor: Man kan bygge en garage, man kan bygge et hus, eller man kan bygge et palads svarende til noget beskedent, noget gedigent, og noget imponerende. De tre niveauer svarer ikke direkte til de tre beståede karaktergrupper på 13-skalaen men det kan være en nyttig tankefigur. Vedr. kompleksiteten anvender jeg metaforen at gå på en vej 2. Det kan gøres på tre måder. For det første kan man holde sig på midten af vejen og gå hvor andre har gået før. Det er sikkert at gå der, der er ingen særlige forhindringer, man farer ikke vild, hvis ellers man holder øjnene åbne og tænker sig om. For det andet kan man prøve at nærme sig kanten af vejen. Man falder måske i grøften og kommer nok op igen evt. ved vejleders hjælp og opnår derved større indsigt både i fagområdet og sig selv. Og endelig kan man driste sig væk fra vejen, ud i vildnisset og finde noget nyt i det uudforskede land. De to metaforer har vist sig nyttige til at skyde sig ind på de studerendes ambitioner, deres selvforståelse og deres forestillinger om processen og produktet. Metaforerne er enkle og har alligevel en betydelig dybde. Et afgørende aspekt ved de to metaforer er deres vekselvirkning: dels kræver det flere kompetencer at bygge et palads end en garage specielt et godt palads og dels har de studerende på den ene side mulighed for at lave en nyskabende garage eller et banebrydende hus, og på den anden side et palads med store huller, mangel på sammenhæng, dårlige overgange og elendig disponering (bemærk metaforernes analogi med elementer fra akademisk skrivning). Metaforernes nytte illustreres af, at jeg jævnligt har studerende, som uden blusel indledningsvis melder ud, at de går efter en tocifret karakter. Fint nok, men diskussionen kan let blive lidt forenklet og endda følelsesladet. For karakterskalaen er jo blot en-dimensional talrække, og mange af de studerende har en betydelig emotionelt ladet bagage med fra tidligere bedømmelser. De to metaforer er mere rummelige og indfanger både proces og produkt: Resultatet kædes sammen med processen i stedet for at fokusere snævert på en tal-angivelse for kvaliteten af et resultat, som ingen rigtig har nogen forestillinger om. En figur over vejleders forventninger til niveau I Figur 1 ses en enkel grafisk fremstilling af vejlederens forventninger til niveau i skriftlige universitetsprojekter i hele projektforløbet. Den vandrette dimension er tiden, der løber fra venstre mod højre, mens den lodrette dimension er niveau, her illustreret med 13-skalaen. Hen over projektet betragtes fire faser: 1. Startfase med etablering af projektet 2. produktionsfasen med det lange projektarbejde 3. færdiggørelsen af rapport op mod aflevering 4. bedømmelse. Figuren skal forstås således: Forventningsfeltet er helt åbent i starten, da man som vejleder som oftest ikke kender de studerende. Forventningsfeltet indsnævres efterhånden som projektet skrider frem. Ved færdiggørelse foreligger der et endeligt rapportudkast. Projektet afsluttes med en bedømmelse og en karakter, indikeret med karaktersymbolerne K1, K2 og K3. Modellen skal naturligvis ikke tages bogstaveligt med hensyn til, hvor hurtigt eller langsomt tragten indsnævres, hvor meget den indsnævres og hvordan den hælder; her er den vist vandret, men både stigende og faldende forventninger forekommer jævnligt. 35

4 Forventninger og ambitioner i skriftlige projekter, Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift nr. 3, 2007 Karakter Start- Produktions- Færdig- Bedømfasen fasen gørelse melse Figur 1: Grafisk fremstilling af vejlederens forventninger til niveau i skriftlige universitetsprojekter Første fase: etablering af projektet Ved de første møder taler vi bredt om vores baggrunde, om det at lave projekt eller speciale, rammerne, ressourcerne, motivationen, ambitionerne, målene, osv. Drøftelserne om ambition tager udgangspunkt i metaforerne om at skabe en bygning og om at gå på vejen. Mere specifikt taler vi om emnet, tilgangen, problemformuleringen, teorirammen, metoderne, projektets genre (teoretisk/analytisk, empirisk eller konstruktion), arbejdsplan, disposition, titel, osv. I denne fase anvender jeg også ofte Blooms kognitive taksonomi, som ganske mange studerende kender (Bloom m.fl.: Taxonomy of educational objectives, 1956). Centralt på dette tidspunkt er afklaring af mine forestillinger om match et mellem de studerendes ambitioner, deres ressourcer og det planlagte produkt. Som vejleder er ens vigtigste opgave her at hjælpe de studerende med at afklare ambitionerne og matche dem til ressourcerne og produktet. Med andre ord: at få dem til at levere maksimalt, samtidig med at de føler, at de har ressourcer til at levere. I denne fase etableres hos mig det første billede af de studerendes ambitioner og hvad de faktisk magter, dels hvor meget potentiale de har, udover hvad de selv erkender, og endelig hvor meget man kan få frem af dette potentiale og hvordan. Anden fase: produktion Efter afklaringen i projektets første fase kører projektet mere eller mindre på skinner i anden fase,»produktionsfasen«. Der er sjældent behov for dybere diskussioner af sigte og hensigt; retning og ramme er fastlagt. De studerende afleverer rutinemæssigt skriftlige produkter: dispositioner, referater af litteratur, kapiteludkast, planer for empiriske studier, analyser, prototyper, osv. Jeg giver feedback på de studerendes materialer ud fra min forventning til niveau og ambition. Feedbacken 13 K 2 K 1 K 3 0 består både af positive og negative elementer. Typiske eksempler på positiv feedback for et hus er»fornuftig argumentation, relevant teori inddraget, fornuftige analyser, et godt grundlag for udvikling af koncept, velbegrundede designbeslutninger, rimeligt velskrevet.«med disse konkrete eksempler på feedback er det oplagt at standse og spørge: Hvordan kan det tænkes, at de studerende opfatter en sådan feedback? Det kan meget vel være, at de opfatter det positive i feedbacken som det primære og niveau-skabende for eksempel som pegende i retning af et palads, og at de kun opfatter det negative som nødvendige rettelser til det forestillede palads, som de så»bare«skal implementere mens meningen var at karakterisere et hus med ligestillede plusser og minusser? Undervejs betoner jeg sammenhængen mellem proces og produkt. Produktet vokser ud af processen, processen er ikke en del af produktet, men er basis for det. En tidlig skitse af produktet i form af en indholdsfortegnelse eller en disposition er nyttig, ligesom det undervejs er relevant at se på den fremvoksende helhed ved løbende at revidere dispositionen og indholdsfortegnelsen. Med hensyn til ansvarsfordeling understreger jeg undervejs, at de studerende ikke skal gøre noget, fordi jeg siger det de skal gøre det, fordi de synes, at argumenterne er gode. Dybest set handler vejledning om at udvikle de studerendes selvstændighed og deres evne til at træffe de rigtige beslutninger, baseret på god argumentation. Mine forventninger ændres sjældent væsentligt i denne fase om end det forekommer, både den ene vej og den anden vej. Et eksempel er Lasses speciale om mødet mellem æstetikken og user interfacet. Lasse var meget dygtig og meget ambitiøs. Jeg havde vejledt ham før, hvor han havde leveret fremragende opgaver. Det tegnede fint i starten, men efterhånden blev det for forsigtigt. Halvanden måned før aflevering fortalte jeg, at det fremtonende speciale ikke løftede sig og argumenterede for det. Lasse tog noget modstræbende kritikken til sig og gravede et par spadestik dybere. Resultatet blev et speciale til 11, som vi senere skrev en tidskriftsartikel om. I en procesevaluering efter specialets afslutning fortalte Lasse, at kritikken havde været meget hård at sluge, men erkendte også dens nødvendighed. Og det gik op for mig, at muligheden for et drop-out nok ikke havde været så langt væk, hvis ikke vi havde haft så god en personlig relation 3. Et andet eksempel er Steffen og Arne, der indledningsvis havde meldt ud, at de gik efter en tocifret karakter. De havde en original ide, og de var ambitiøse, men ikke særlig skrappe til at styre deres processer og bygge et helstøbt palads op. Så efter nogen tid fortalte jeg dem derfor flere gange, at det jeg hidtil havde set ikke pegede i retning af en tocifret karakter. Efterhån- 36

5 den accepterede de denne mulighed og satsede på et hus. Men det endte faktisk med karakteren 10, fordi de til sidst fik styr på de noget løse dele. Tredje fase: mod en afrundet helhed I denne fase nærmer projektet sig sin afslutning, kapiteludkastene er læst, bygningen begynder at træde klart frem, vekselvirkningen mellem del og helhed accentueres, den røde tråd ekspliciteres. Arbejdet er lavet, tankerne er tænkt det eneste væsentlige indsatsområde er fremstillingen. I denne fase har de studerende en unik mulighed for at lære noget om del-helhed og om læser-forfatter perspektiverne. Blandt andet derfor læser jeg konsekvent færdige rapportudkast uger før aflevering, afhængig af projektets længde. Blandt de spørgsmål, der dukker op her, som ikke har kunnet adresseres substantielt tidligere i forløbet er: Giver titel, forside, abstract, indholdsfortegnelse, indledning og konklusion et dækkende billede af rapportens indhold? Er der et godt flow, understøttet af god metakommunikation? Bliver problemformuleringen besvaret igennem rapporten og tages den op i konklusionen? Er terminologien konsekvent? Hvad angår del-helhed perspektivet er det først her, at de fleste studerende får et godt overblik over projektet og begriber det som en helhed. Det kan for eksempel udmønte sig i en skarpere titel, et mere præcist formuleret abstract, en mere dækkende indledning, udeladelse eller tilføjelse af tekstdele, et mere jævnt flow eller en skarpere konklusion. I denne fase har de studerende en unik mulighed for at lære om læser-forfatter-perspektivet: hvordan opfatter en læser deres rapport? Booth, Colomb og Willams betoner i bogen The Craft of Research (2003, 222) læserens forventninger som styrepind for læsningen og dermed læserens opfattelse af teksten. Denne forventning skabes primært i indledningen og tjener til, at læseren kan læse den hurtigt og forstå den bedre fordi de ved, hvad de kan forvente, og hvorfor de skal interessere sig for den. Først med et næsten færdigt rapportudkast kan man for alvor tage fat i det vigtige spørgsmål: Hvilke forventninger skabes hos læseren i indledningen? Og det endnu vigtigere spørgsmål: Indfrier rapporten disse forventninger? I slutningen af denne fase åbnes et stort potentiale men også en betydelig fare. Potentialet består i, at de studerendes og vejleders opfattelse af niveauet kan afstemmes mere præcist på grund af konvergensen mod det endelige produkt, mens faren består i»blåstemplingfælden«eller»godkendelsesfælden«hvor»vejleder presses til at formulere eller indikere noget, der minder om godkendelse, uden at præcist fagligt såvel som formelt kunne argumentere for denne godkendelse«(rienecker, Harboe og Jørgensen 2005, 291). Hvilken feedback skal man som vejleder give tæt på aflevering og på hvilket grundlag? Jeg giver en generel karakteriserende og vurderende melding, ledsaget af detaljeret skriftlig og mundtlig feedback både positiv og negativ. Men naturligvis centreret om hvad de studerende med rimelighed kan nå at forbedre i fremstillingen. Graden af»blåstempling«i min feedback afhænger af situationen. Jeg vil altid sige»jeg vil til enhver tid argumentere overfor censor for, at dette projekt skal bestå baseret på følgende argumenter: og bemærk i øvrigt at censor kan have en anden opfattelse!«(bemærk at jeg forudsætter, at projekter på vej mod ikke-bestået rettes op i god tid inden afleveringen nærmer sig.) De studerende bliver i øvrigt voldsomt forfærdede over denne melding, idet de tror at det tegner til 6! Det kræver en hel del uddybende forklaringer om det principielle i situationen, og alene af denne grund kræver sådanne udtalelser en betydelig omtanke. Det længste jeg vil gå med hensyn til specifikt niveau er at nævne karaktergruppen:»jeg vil argumentere overfor censor at rapporten ligger i midtergruppen, baseret på følgende argumenter:. og bemærk iøvrigt at censor kan have en anden opfattelse!«efter denne redegørelse for vejledningen gennem de tre faser i projektet vil jeg diskutere problemstillingen og fokusere specielt på den tredje fase og overgangen til den fjerde fase: bedømmelsen. Absolut/relativ feedback og formativ/summativ evaluering Kernen i problemstillingen er forskelle og variation i forventninger hen over projektforløbet og deres grundlag. Dette kan anskues ud fra begreberne absolut og relativt. I startfasen er spændvidden i forventningerne og ambitionerne absolutte, dvs. niveauet strækker sig over hele skalaen fra halvskidt, kedeligt og redegørende til nyskabende, dristigt og originalt alt er muligt, alle skal have mulighed for at lave et godt palads. I produktionsfasen tager bygningen form, og her opfatter jeg vejledningen som relativ, dvs. i forhold til den planlagte bygning. Skulle jeg som vejleder vurdere de studerendes arbejde absolut i produktionsfasen, dvs. i forhold til det rigtig gode, ville det i den yderste konsekvens betyde, at alle halvfærdige garager, halvfærdige huse og halvfærdige, dårlige paladser skulle kasseres, og der skulle startes forfra med at planlægge et godt palads. Så grundigere reorganisering af projektet er sjældent på dagsordenen de studerende må indstille sig på at operere indenfor den planlagte ramme. Men det udelukker naturligvis ikke, at man som vejleder undervejs skal være opmærksom på de studerendes uafdækkede potentialer for eksempel identificere og støtte»late bloomers«. 37

6 Forventninger og ambitioner i skriftlige projekter, Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift nr. 3, 2007 Hen mod færdiggørelse træder bygningen frem, og perspektivet drejer væk fra det relative og hen imod det absolutte. Det kan derfor her være nyttigt at trække på begreberne formativ og summativ evaluering, som jeg kender fra mit forskningsområde Human-Computer Interaction. Her er evaluering af IT-produkter nødvendig, idet selv dygtige designere ikke kan gøre det rigtigt første gang. Tidligt i processen evalueres koncepter, senere prototyper, og til sidst færdige systemer. Formativ evaluering anvendes undervejs og har til formål at forbedre prototyperne og dermed produktet, mens summativ evaluering er en vurdering med henblik på at få et absolut niveau af det endelige produkt (Booth: An Introduction to Human Computer Interaction, 1989, 119). Om»blåstemplingsfælden«og ansvar Som nævnt tidligere læser jeg konsekvent endelige rapportudkast tæt på aflevering for at øge de studerendes læring på dette kritiske tidspunkt. Dette viser sig at være et følsomt område, ikke alene for de studerende, men også for vejlederne. Thomas Harboe præsenterer et eksempel på»blåstemplingsfælden«(2005, 38): En vejleder vurderede niveauet af et specialeudkast til 9, hvorefter den studerende trygt afleverede specialet, som senere bedømtes til 7. Den studerende var dybt skuffet og følte sig vildledt:»havde jeg vidst, at jeg ville få karakteren 7, havde jeg ALDRIG afleveret«. En konsekvens af dette er ifølge Thomas Harboe (2005, 42), at noget kan tyde på, at mange vejledere er tilbageholdende med at rose. Og det er jo meget uheldigt, eftersom vejledning i høj grad består i at mobilisere de studerendes ressourcer og styrke deres tro på, at de har potentiale til at levere et palads. Forsøg på at undgå»godkendelsesfælden«ses naturligvis også, her i et udsagn fra en studerende:»vejlederen holdt stejlt på ikke at læse mere end højst nødvendigt af specialet, inden det blev afleveret. På den måde var der ikke tale om en opgave, der i realiteten på forhånd var godkendt af vejleder.«(skriftlige opgaver og vejledning, Evalueringsinstituttet, 2000, 111). Og et udsagn fra en vejleder:»vejledning og afsluttende bedømmelse må holdes adskilte. Det er en ubekvem situation for begge parter.«(ibid., 118). At der på den anden side er et klart behov fra studenternes side illustreres af Thomas Harboe og Rikke von Müllens (2006, 12) undersøgelse, hvor 72% af de studerende på jura og samfundsfag mener, at vejleder skal godkende færdigt speciale før aflevering. Der er ikke overraskende betydelige forskelle i praksis. På visse fag kan den studerende kun aflevere 25 færdige specialesider til vejleder (Evalueringsinstituttet, 2000, 91), på andre fag læser vejleder højst 25% af det endelige udkast (Rienecker m.fl. 2005, 63), mens visse vejledere afviser af læse noget senere end 14 dage før aflevering (ibid., 75). En studerende fortæller»da jeg nærmede mig afslutningen på specialet havde vejleder læst ca. 1/3 af det skrevne.«(evalueringsinstituttet, 2000, 110). Argumentet er, at man skifter rolle fra vejleder til bedømmer som her illustreret af et udsagn fra en studerende»på et tidspunkt sagde vores vejleder, at han ikke ville vejlede os længere, fordi han ellers ville have problemer med at forholde sig objektivt til indholdet af sin endelige bedømmelse. Vi kunne faxe indledning og konklusion til ham «(Evalueringsinstituttet, 2000, 112). Endelig har jeg også hørt argumentet om, at vejleder bliver ansvarlig for rapporten ved at læse endelige udkast. Sådan ser jeg det ikke. Vejleder har ansvar hele vejen igennem: for gennem den bedste vejledning at sikre, at de studerende lærer så meget som muligt og leverer et så godt produkt som muligt. Den studerende har ansvar for rapporten, og vejleder har ansvar for vejledningen. Hvis vejleder havde ansvar for rapporten, ville det i den yderste konsekvens betyde, at vejleder skulle skrive dele af rapporten, hvis den studerende ikke gad eller kunne! Jeg medgiver, at der er et rolleskift i denne fase. Jeg er vejleder i projektperioden og bedømmer til eksamen. I vejlederrollen tilstræber jeg at få de studerende til at gøre det så godt som muligt, mens jeg i bedømmerrollen tilstræber at give så loyal en vurdering som muligt i henhold til bekendtgørelser, studieordninger, osv. (At man så som vejleder i almindelighed gerne ser de studerende få en god karakter, som de er tilfredse med, må man som bedømmer sætte sig ud over.) Sammenhængen mellem de to roller er, at jeg af al magt tilstræber at basere vejledning og bedømmelse på de samme ekspliciterede kriterier, så de studerende ikke føler, at der er forskellige grundlag for vejledning og bedømmelse. Det værste, der kan ske, er, at en studerende efter bedømmelsen siger»det kunne du godt have sagt under vejledningen!«det eneste væsentlige nye ved bedømmelsen bør komme fra censor, men som jo kan være uenig eller endda meget uenig med vejleder og i værste fald vælte læsset. En interessant tanke er at parallellisere til forholdet mellem censors og vejleders opfattelser ved bedømmelse en anden side af samme sag. Jeg synes, det er slående, så små forskelle der er i bedømmelserne og argumentationen bagved. Der er sjældent mere end et trins forskel 4. Jeg har kun en enkelt gang oplevet en censor, hvis bedømmelse afveg væsentligt fra min. Det er jo betryggende med så stor enighed her, men det sætter jo den til tider store forskel mellem de studerendes og vejleders opfattelse endnu mere i relief. Den er et vidnesbyrd om udviklingen af disse implicitte færdigheder, benævnt som»akademisk konsensus«af Elsa Schmidt i artiklen»bedømmelsens kompleksitet«(dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift nr. 1, 2006, 8). 38

7 Konklusion At konkludere på erfaringer er ikke nødvendigvis relevant eller nødvendigt men jeg prøver. Jeg synes der er erfaringsmæssigt belæg for, at de to metaforer for ambitioner at bygge en bygning og at gå på en vej er nyttige. De er enkle, de fanger hver væsentlige elementer, og de udspænder vejledningsrummet gennem deres vekselvirkning. Metaforerne er ikke emotionelt belastede, så drøftelsen af ambitionsniveau med de studerende afmystificeres, fokus trækkes væk fra snævre karakterbetragtninger. Mange af de studerende tager metaforerne til sig, enkelte tager undervejs spørgsmålet om ambitioner op, og de bruger da metaforerne. Aflevering af rapportudkast tæt på aflevering giver mulighed for at give de studerende feedback på områder, som ellers kun vanskeligt kan dækkes: del-helhedsperspektivet og læser-forfatter-perspektivet. Dette er et følsomt område med meget varierende praksis, men mine erfaringer er gode og entydige. Det samlende perspektiv for vejledning af universitetsprojekter er, at vurdering er et underliggende aspekt af vejledning, som gennemsyrer alle facetter og faser af vejledning. Handal og Lauvås udtrykker det således:»i det meste av den forskningsveiledningen vi driver, ligger det også et element av vurdering«(2006, 157). Med andre ord: jeg opfatter vejledning som grundlæggende baseret på vurdering i forhold til kriterier: formativ under vejledningsprocessen og summativ under bedømmelsen. Det afgørende er dels, at kriterierne er ens under vejledning og bedømmelse, og dels at de er ekspliciterede. Om ikke denne artikel har givet anledning til andet, så har den resulteret i notatet»kvalitetskriterier i skriftlige universitetsopgaver«(jørgensen, 2006), som jeg i årevis har tænkt på at skrive. Tak til kolleger Jeg er taknemmelig for værdifuld feedback undervejs fra Jan Clausen, Peter Carstensen, Søren Lauesen, Rolf Molich og to anonyme reviewere. Tak til Lotte Rienecker for henvisningen til Gunnar Handal og Per Lauvås bog. Og tak til de mange studerende, der gennem årene har lyttet til mine mere eller mindre nyttige metaforer og refleksioner om vejledning. Litteratur Bloom, B., Englehart, M. Furst, E., Hill, W. og Krathwohl, D. (1956). Taxonomy of educational objectives: The classification of educational goals. Handbook I: Cognitive domain. New York, Toronto: Longmans, Green. Booth, Paul (1989): An Introduction to Human-Computer Interaction. Lawrence Erlbaum. Booth, Wayne, Colomb, Gregory G. og Williams, Joseph M. (2003): The Craft of Research. University of Chicago Press, 2. udgave. Handal, Gunnar og Lauvås, Per (2006): Forskningsveilederen. Oslo: Cappelen Akademisk Forlag. Harboe, Thomas (2000): De studerendes forventninger til specialevejledning en spørgeskemaundersøgelse. Københavns Universitet, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet. Harboe, Thomas (2005): Akademisk opgavevejledning en handlingsorienteret analyse af 51 udvalgte klagesager. Masterafhandling, Danmarks Pædagogiske Universitet. Harboe, Thomas og Müllen, Rikke von (2006): De studerendes forventninger til specialevejledningen en spørgeskemaundersøgelse på Samfundsvidenskab og Jura. Københavns Universitet, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet. Jørgensen, Anker Helms (2005): Forventningsafstemning i vejledning. Vejlederbrev, IT-Universitetet i København. Fås fra forfatteren. Jørgensen, Anker Helms (2006): Kvalitetskriterier i skriftlige universitetsopgaver. Notat, IT-Universitetet i København. Fås fra forfatteren. Rienecker, Lotte, Thomas Harboe og Jørgensen, Peter Stray (2005): Vejledning en brugsbog for opgave- og specialevejledere på videregående uddannelser. Samfundslitteratur. Schmidt, Elsa (2006) Bedømmelsens kompleksitet. Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift, nr. 1, Skriftlige opgaver og vejledning. Danmarks Evalueringsinstitut, København. (2000). og_notater.aspx?m=shop&pid=351&productid=67 Digitale kilder Tre udvalgte publikationer Udsen, Lars Erik og Jørgensen, Anker Helms (2005): The aesthetic turn: unraveling recent aesthetic approaches to human-computer interaction. Digital Creativity, vol 16, no. 4, Jørgensen, Anker Helms, Garde, Anne Helene, Laursen, Bjarne og Jensen, Bente Rona (2002): Using Mouse and Keyboard under Time Pressure: Preference, Strategies and Learning. Behaviour & Information Technology, vol. 21, no. 5, Jørgensen, Anker Helms (2006): Exploring the History of User Interfaces: The Myth of Xerox Parc and Other Oddities. Proc. 6th Danish HCI Research Symposium, Aarhus, Nov. 15, 2006, Noter 1 Disse er beskrevet i vejlederbrevet»forventningsafstemning i vejledning«(jørgensen, 2005). 2 Egentlig er metaforen misvisende den burde hedde gå i et landskab eftersom det at gå ud i vildnisset jo netop ikke er at gå på vejen. Men jeg har valgt at beholde den mere mundrette og forståelige vej-metafor. 3 Her må jeg tilstå, at mine egne ambitioner på Lasses vegne spillede ind. 4 Det er ikke fordi jeg har en stab af»vennecensorer«: Siden 1999 har jeg benyttet flere end 12 censorer på ITU. 39

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Projektarbejde AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Ønske for dagen Jeg håber, at i får et indblik i: Hvad studieprojekter er for noget Hvordan projektarbejdet

Læs mere

master projek workshop

master projek workshop UNIVERSITET Kom godt fra start med masterprojektrapporten master projek workshop TILBUD TIL MASTERSTUDERENDE PÅ IUP Undervisning - vi afholder workshops for kandidat- og masterstuderende. Vejledning -

Læs mere

Om at læse! en videnskabelig artikel! som diplomstudiestarter"

Om at læse! en videnskabelig artikel! som diplomstudiestarter Om at læse! en videnskabelig artikel! som diplomstudiestarter" Anker Helms Jørgensen! IT Universitetet i København! DUN Konferencen Maj 2010! Om at læse en artikel! 1! Baggrund: It-verdenen møder akademia!

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

PROBLEMFORMULERING. på videregående uddannelser LOTTE RIENECKER STUDIETEKNIKSERIEN 4. UDGAVE

PROBLEMFORMULERING. på videregående uddannelser LOTTE RIENECKER STUDIETEKNIKSERIEN 4. UDGAVE STUDIETEKNIKSERIEN 4. UDGAVE LOTTE RIENECKER PROBLEMFORMULERING på videregående uddannelser Her er hjælp til at problemformulere en opgave, et projekt eller speciale på en lang eller mellemlang videregående

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 7. Relationer og interaktioner. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 7. Relationer og interaktioner. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 7 Relationer og interaktioner Professionsbachelor i sygepleje sfortegnelse Introduktion til modul 7 beskrivelsen.3 Studieaktivitetsmodel for modul 7.5

Læs mere

AT SKRIVE SPECIALE Nordisk sprog og litteratur

AT SKRIVE SPECIALE Nordisk sprog og litteratur AT SKRIVE SPECIALE Nordisk sprog og litteratur Indhold Emnevalg Valg af vejleder Specialeplads Vejledningsprocessen Eksamenskontrakten Dispensation fra eksamenskontrakten Vejledningsplan Opgaveformulering

Læs mere

Eksamensvejledning. Diplomuddannelsen i ledelse

Eksamensvejledning. Diplomuddannelsen i ledelse Eksamensvejledning Diplomuddannelsen i ledelse Januar 2014 3 Eksamen på Diplomuddannelse i Ledelse Grundlaget for uddannelsens eksamensformer findes flere steder. Uddannelsens bekendtgørelse fastslår følgende:

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Eksamensvejledning. Diplomuddannelsen i ledelse

Eksamensvejledning. Diplomuddannelsen i ledelse Eksamensvejledning Diplomuddannelsen i ledelse August 2012 3 Eksamen på Diplomuddannelse i Ledelse Grundlaget for uddannelsens eksamensformer findes flere steder. Uddannelsens bekendtgørelse fastslår følgende:

Læs mere

Vejledning og Individ

Vejledning og Individ Vejledning for modulet Vejledning og Individ Obligatorisk modul 10 ECTS Diplomuddannelse i Uddannelses-, Erhvervs- og Karrierevejledning Efterår 2014-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet Vejledning

Læs mere

Vejledning og Samfund

Vejledning og Samfund Vejledning for modulet Vejledning og Samfund Obligatorisk modul 10 ECTS Diplomuddannelse i Uddannelses-, Erhvervs- og Karrierevejledning Efterår 2014-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet bygger på

Læs mere

Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF

Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF Til mundtlig eksamen i KS skal kursisterne udarbejde et eksamensprojekt i form af en synopsis. En synopsis er et skriftligt oplæg, der bruges i forbindelse med

Læs mere

Vejledning og Vejleder

Vejledning og Vejleder Vejledning for modulet Vejledning og Vejleder Obligatorisk modul 10 ECTS Diplomuddannelse i Uddannelses-, Erhvervs- og Karrierevejledning Efterår 2014-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet, bygger på

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse

Diplomuddannelsen i ledelse AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES AARHUS UNIVERSITET Fagmodulets navn Økonomisk Ledelse Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet uddannelse

Læs mere

Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester. Projekt plan

Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester. Projekt plan Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester Projekt plan Titel på projekt: TAKSONOM: PETER KRISTIANSENS ARKIV (SKRIVES MED BLOKBOGSTAVER) Projektsted: LARM AUDIO RESEARCH ARCHIVE (SKRIVES MED BLOKBOGSTAVER)

Læs mere

Pædagogisk viden og forskning

Pædagogisk viden og forskning PD studieordning, 1.8. 2014 Vejledning for modulet Pædagogisk viden og forskning Et obligatorisk modul i den Pædagogiske Diplomuddannelse (PD) Februar 2015-1 - 1. Indledning Vejledning for det obligatoriske

Læs mere

Eksamensvejledning. Akademiuddannelsen i ledelse. August 2014 juni 2015

Eksamensvejledning. Akademiuddannelsen i ledelse. August 2014 juni 2015 Eksamensvejledning Akademiuddannelsen i ledelse August 2014 juni 2015 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Grundlaget for eksamen... 3 Overblik over eksamensformerne... 4 Moduler... 5 Organisation og arbejdspsykologi

Læs mere

Brug din specialevejleder

Brug din specialevejleder Brug din specialevejleder Denne pjece er udarbejdet i dialog med fakultetets studieledere og er godkendt af fakultetets studienævn. Pjecen er således udtryk for studienævnenes politik på vejledningsområdet,

Læs mere

Den gode projektopgave

Den gode projektopgave Den gode projektopgave Rapporten er ikke projektet, men formidlingen af projektet Multimediedesigneruddannelsen Erhvervsakademi Aarhus Indhold Opgavens dele placeres således:... 3 Titelblad/ forside...

Læs mere

Projekt 9. klasse. Hvad er et projekt?

Projekt 9. klasse. Hvad er et projekt? Projekt 9. klasse Hvad er et projekt? Et projektarbejde handler om at finde forklaringer, tage stilling og finde løsninger på problemer. I skal ikke bare beskrive et emne eller fortælle om noget, som andre

Læs mere

Ny karakterskala nye mål?

Ny karakterskala nye mål? Ny karakterskala nye mål? Workshop Camilla Rump Lene Møller Madsen Mål for workshoppen Efter workshoppen skal deltagerne kunne Lave en operationel mål- og kriteriebeskrivelse af 12-tallet og 2-tallet for

Læs mere

Akademisk Arbejde & Formidling 2013

Akademisk Arbejde & Formidling 2013 Akademisk Arbejde & Formidling 2013 Tidsrum: 10.00-13.50 Lektioner: Aud 4 Øvelsestimer: 2A14, 2A56 Lektion 1: Introduktion til kurset 1. time Velkomst, præsentation af undervisere + TAs + studerende, gennemgang

Læs mere

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015 Prøvebestemmelser Grundforløb 1 Gældende for elever, der er påbegyndt uddannelse efter 1. august 2015 0 Indhold Generelt... 2 Prøver for elever på grundforløb 1... 2 Standpunktsbedømmelse... 2 Dansk, standpunktsbedømmelse...

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Specialeskrivning på seks måneder

Specialeskrivning på seks måneder Specialeskrivning på seks måneder De nye specialeregler belyst ved erfaringer fra Institut for Statskundskab, Københavns Universitet Henrik Jensen, professor (MSO), Institut for Statskundskab, Københavns

Læs mere

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87.

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. Side 1 af 10 Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. At skrive At skrive er en væsentlig del af både din uddannelse og eksamen. Når du har bestået din eksamen,

Læs mere

From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design

From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design ? VAD From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design? VEM Skrevet af Liam J. Bannon Director of the IDC and Professor of Computer Science,

Læs mere

EKSAMENSBESTEMMELSER FOR OBLIGATORISKE MODULER. Kommunomuddannelsen på akademiniveau. Gældende fra august 2015

EKSAMENSBESTEMMELSER FOR OBLIGATORISKE MODULER. Kommunomuddannelsen på akademiniveau. Gældende fra august 2015 EKSAMENSBESTEMMELSER FOR OBLIGATORISKE MODULER Kommunomuddannelsen på akademiniveau Gældende fra august 2015 Kommunomuddannelsen www.cok.dk 04-06-2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Eksamen på de obligatoriske

Læs mere

Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014

Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014 Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014 1. Bekendtgørelsesgrundlag Master of Business Administration (MBA), er tilrettelagt med udgangspunkt

Læs mere

Diplomuddannelse i Erhvervspædagogik Modulvejledning Afgangsprojektet. Afgangsprojektet

Diplomuddannelse i Erhvervspædagogik Modulvejledning Afgangsprojektet. Afgangsprojektet Vejledning for modulet Afsluttende obligatorisk modul i Diplomuddannelse i Erhvervspædagogik Februar 2015-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet på Diplomuddannelse i Erhvervspædagogik, bygger på følgende

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen. Opgavetyper og akademiske fremstillingsformer i opgaveskrivning.

Sygeplejerskeuddannelsen. Opgavetyper og akademiske fremstillingsformer i opgaveskrivning. Sygeplejerskeuddannelsen Opgavetyper og akademiske fremstillingsformer i opgaveskrivning. Teoretisk undervisning. August 2010 1 Indholdsfortegnelse 1.0 Indhold og formål... 3 2.0 Generelt om professionsbacheloruddannelsen...

Læs mere

Brugervenlighed på internettet

Brugervenlighed på internettet Brugervenlighed på internettet TIMME BISGAARD MUNK og KRISTIAN MØRK Brugervenlighed på internettet - en introduktion Samfundslitteratur Timme Bisgaard Munk og Kristian Mørk Brugervenlighed på internettet

Læs mere

Modul 5. Tværprofessionel virksomhed. August 2015. Udarbejdet af Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro VIA University College

Modul 5. Tværprofessionel virksomhed. August 2015. Udarbejdet af Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro VIA University College Modul 5 Tværprofessionel virksomhed August 2015 Udarbejdet af Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro VIA University College Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro Side 1 af 6 Modulets tema Den monofaglige

Læs mere

Vi har behov for en diagnose

Vi har behov for en diagnose Vi har behov for en diagnose Henrik Skovhus, konsulent ved Nordjysk Læse og Matematik Center hen@vuc.nordjylland.dk I artiklen beskrives et udviklingsprojekt i region Nordjylland, og der argumenteres for

Læs mere

Skolelederkursus efteråret 2012

Skolelederkursus efteråret 2012 Skolelederkursus efteråret 2012 Tema: Ledelse og coaching Vi fortsætter i sporet! Sidste års lederkursus om kvalitetsudvikling, kvalitetsstyring og evaluering blev et løft til en stor del af lederne på

Læs mere

Sådan undgår du at blive. taget for eksamenssnyd.

Sådan undgår du at blive. taget for eksamenssnyd. Studienævn for International Virksomhedskommunikation Sådan undgår du at blive taget for eksamenssnyd! Hver eneste eksamenstermin bliver nogle IVK-studerende indberettet til universitetets rektor for at

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Indhold. Dansk forord... 7

Indhold. Dansk forord... 7 Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til

Læs mere

Ny skriftlighed. Hjørring Gymnasium og HF-Kursus 3. marts 2011

Ny skriftlighed. Hjørring Gymnasium og HF-Kursus 3. marts 2011 Ny skriftlighed Hjørring Gymnasium og HF-Kursus 3. marts 2011 Bente Kristiansen Skrivekonsulent, ph.d. Det Humanistiske Fakultet, Københavns Universitet 1 I dag: Ny skriftlighed i de gymnasiale uddannelser

Læs mere

Tekstfeedbackspillet i brug

Tekstfeedbackspillet i brug Tekstfeedbackspillet i brug!? META- FEEDBACK 1 2 INDHOLDSFORTEGNELSE Læringsudbytte af peer-feedback...4 Peer-feedback bygger på følgende principper...5 Peer-feedback i undervisningen...6 Tekstfeedbackspillets

Læs mere

Formativ feedback med brug af Opgaveretteren

Formativ feedback med brug af Opgaveretteren Formativ feedback med brug af Opgaveretteren Lærerjobbet er et meningsfyldt arbejde! Udgangspunktet Men visse opgaver bør kunne udføres mere effektivt: Screeninger af elevernes niveauer i forskellige fag

Læs mere

Vejledning til studieretningsprojektet SRP i 3.g 2014

Vejledning til studieretningsprojektet SRP i 3.g 2014 Vejledning til studieretningsprojektet SRP i 3.g 2014 Køreplan: Fredag d. 12. september: Valg af fag og ønske til vejledere udfyld spørgeskema i Lectio Vejledning tider (15 minutter) tildeles og lægges

Læs mere

Undervisning. Verdens bedste investering

Undervisning. Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Lærerne har nøglen The principles show how important are design and the orchestration of learning rather than simply providing

Læs mere

Information om Større Skriftlig opgave (SSO) Køreplan 2015/16

Information om Større Skriftlig opgave (SSO) Køreplan 2015/16 Information om Større Skriftlig opgave (SSO) Køreplan 2015/16 Køreplan for SSO - 2015/16 Dato / tid Hvad Hvem 08/12 kl. 11:30 (senest) Valg af fag og område tilkendegives på Kursisterne spørgeskema i Lectio

Læs mere

Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler

Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler Indholdsfortegnelse 1. Introduktion 3 1.1 Medarbejderudviklingssamtalen 3 1.2 Formål og mål med medarbejderudviklingssamtaler 4 1.3 10 gode råd 4 2. Forberedelse

Læs mere

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen

Læs mere

IBC International Business College Hovedforløb Kolding Aabenraa. Den merkantile fagprøve

IBC International Business College Hovedforløb Kolding Aabenraa. Den merkantile fagprøve IBC International Business College Kolding Aabenraa Som afslutning på din elevuddannelse skal du op til en fagprøve. Fagprøven skal løses som en opgave, beskrives i et projekt/rapport og færdiggøres inden

Læs mere

Selv-evalueringsrapport for Afdelingen for Social- og Sundhedsuddannelsen, forår 2014 Heldagsskolen juni 2014

Selv-evalueringsrapport for Afdelingen for Social- og Sundhedsuddannelsen, forår 2014 Heldagsskolen juni 2014 Selv-evalueringsrapport for Afdelingen for Social- og Sundhedsuddannelsen, forår 2014 Heldagsskolen juni 2014 1. Indledning Gennemførelsesprocenten på heldagsskoleholdene ligger i de fleste tilfælde højere

Læs mere

Rammer for synopsis og mundtlig eksamen i almen studieforberedelse (AT) Kalender for offentliggørelse, vejledning og udarbejdelse af synopsis

Rammer for synopsis og mundtlig eksamen i almen studieforberedelse (AT) Kalender for offentliggørelse, vejledning og udarbejdelse af synopsis Rammer for synopsis og mundtlig eksamen i almen studieforberedelse (AT) Det sidste AT-forløb i 3.g indebærer, at du skal udarbejde en synopsis, der skal være oplæg til den mundtlige eksamen i AT. Der er

Læs mere

Semesterevaluering for Politik & Administration og Samfundsfag 4. semester, fora ret 2014

Semesterevaluering for Politik & Administration og Samfundsfag 4. semester, fora ret 2014 Semesterevaluering for Politik & Administration og Samfundsfag 4. semester, fora ret 2014 Indhold Indledning... 3 Forretningsudvalget (FU)... 3 FU-møde den 25. marts 2014... 3 Elektronisk semesterevaluering...

Læs mere

prøven i almen studieforberedelse

prøven i almen studieforberedelse 2015 prøven i almen studieforberedelse Der er god mulighed for at få vejledning. Du skal blot selv være aktiv for at lave aftale med din vejleder. AT-eksamen 2015 Prøven i almen studieforberedelse er som

Læs mere

SPECIALESKRIVNING PÅ DDK

SPECIALESKRIVNING PÅ DDK SPECIALESKRIVNING PÅ DDK Specialet hvad er det Hjælp til processen Lidt om formalia Lidt om projektbasen Speciale til tiden! Skrive på engelsk? Lidt om studenter vejleder relation Eksempler Spørgsmål og

Læs mere

Synopsis og proces. Linda Greve Aabenraa Statsskole 7. dec. 2010

Synopsis og proces. Linda Greve Aabenraa Statsskole 7. dec. 2010 Synopsis og proces Linda Greve Aabenraa Statsskole 7. dec. 2010 Din største synopsisudfordring Synopsis og proces Struktur giver overblik I skal formidle jeres niveau af viden Dagsorden for i dag Lidt

Læs mere

Bilag 2. Studieforløbsbeskrivelsen: Det faglige indhold I projektet

Bilag 2. Studieforløbsbeskrivelsen: Det faglige indhold I projektet Bilag 2 Studieforløbsbeskrivelsen: Det faglige indhold I projektet I de følgende spørgsmål skal I som gruppe reflektere over, hvad I har gjort for at indfri de faglige krav til projektet. Hvordan har husets

Læs mere

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Diplomuddannelse er ikke en privat sag Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,

Læs mere

Organisation og ledelse Kursusevaluering efteråret 2014

Organisation og ledelse Kursusevaluering efteråret 2014 Organisation og ledelse Kursusevaluering efteråret 2014 55,8 % har besvaret skemaet om dette tilvalg. Hvilken uddannelse går du på på dette semester? Hvilken uddannelse går du på på dette semester? - Andet

Læs mere

Etvaerkto/j, flere vaerkto/jer,

Etvaerkto/j, flere vaerkto/jer, Vaerkto/jskasse Etvaerkto/j, flere vaerkto/jer, allevaerkto/jerne. Her finder I en samlet oversigt over værktøjerne til de forskellige faser i arbejdsprocessen. Værktøjerne kan bruges, når I laver opgaver

Læs mere

Af lektor Katrine Schumann og lektor Anni S. Pedersen, pædagoguddannelsen, UCN

Af lektor Katrine Schumann og lektor Anni S. Pedersen, pædagoguddannelsen, UCN Portfoliomodellen: - Læring mellem praksis og teori i diplomuddannelserne Af lektor Katrine Schumann og lektor Anni S. Pedersen, pædagoguddannelsen, UCN - Jeg forventer at få noget teori koblet på det,

Læs mere

K REATIVITET I NNOVATION E NTREPRENØRSKAB

K REATIVITET I NNOVATION E NTREPRENØRSKAB K REATIVITET I NNOVATION E NTREPRENØRSKAB MODELLEN HVAD ER KIE-MODELLEN? KIE-modellen er et pædagogisk, didaktisk redskab til planlægning af innovativ læring. Modellen kan bruges til at beskrive og styre

Læs mere

Ledelse i TDC. Casebeskrivelse Conmoto A/S Human Business Development. DMR Konsulentprisen 2006 TDC A/S

Ledelse i TDC. Casebeskrivelse Conmoto A/S Human Business Development. DMR Konsulentprisen 2006 TDC A/S Ledelse i TDC Casebeskrivelse Conmoto A/S Human Business Development DMR Konsulentprisen 2006 TDC A/S November 2005 Indledning Nedenstående case er en beskrivelse af samarbejdet mellem TDC Koncern HR og

Læs mere

INFORMATION OM den merkantile fagprøve på International Business College

INFORMATION OM den merkantile fagprøve på International Business College INFORMATION OM den merkantile fagprøve på International Business College Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 2. BEKENDTGØRELSE, FAGPRØVEN TRIN FOR TRIN M.M.... 4 2.1. Bekendtgørelsens krav til fagprøven...

Læs mere

Social kapital i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet?

Social kapital i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet? i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet? Resultater fra en undersøgelse af københavnske skoler Af Tage Søndergård Kristensen, arbejdsmiljøforsker, mag.scient.soc. & dr.med. Et nyt begreb er ved at

Læs mere

Opgavekriterier - for afsluttende skriftlige opgave ved Specialuddannelsen for sygeplejersker i anæstesiologisk sygepleje

Opgavekriterier - for afsluttende skriftlige opgave ved Specialuddannelsen for sygeplejersker i anæstesiologisk sygepleje O p g a v e k r i t e r i e r......... Opgavekriterier - for afsluttende skriftlige opgave ved Specialuddannelsen for sygeplejersker i anæstesiologisk sygepleje Udarbejdet af arbejdsgruppe nedsat af Landsudvalget

Læs mere

Den gode projektopgave til MDU

Den gode projektopgave til MDU Den gode projektopgave til MDU Rapporten er ikke projektet, men formidlingen af projektet Erhvervsakademi Aarhus, 2013 Opgavens dele placeres således: Titelblad/forside. Indholdsfortegnelse. Bilagsoversigt.

Læs mere

Studieordning del 5-2014

Studieordning del 5-2014 Studieordning del 5-2014 Afsluttende eksamensprojekt Datamatiker AP Graduate in Computer Science Version 1.1 Revideret august 2014 Side 0 af 8 Indhold del 5 Afsluttende eksamensprojekt 1. Formålet med

Læs mere

STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001. med korrektioner 2007

STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001. med korrektioner 2007 STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001 med korrektioner 2007 Indhold 1. Bekendtgørelsesgrundlag...2 2. Studienævns- og fakultetstilhørsforhold...2 3. Adgangskrav og forudsætninger...2

Læs mere

Konstruktiv Kritik tale & oplæg

Konstruktiv Kritik tale & oplæg Andres mundtlige kommunikation Når du skal lære at kommunikere mundtligt, er det vigtigt, at du åbner øjne og ører for andres mundtlige kommunikation. Du skal opbygge et forrådskammer fyldt med gode citater,

Læs mere

D E T S A M F U N D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T. Klage over eksamen

D E T S A M F U N D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T. Klage over eksamen D E T S A M F U N D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Klage over eksamen Fakultetssekretariatet Maj 2013 Indhold Regler om klage over eksamen 3 1.

Læs mere

Vejledning i opgaveskrivning

Vejledning i opgaveskrivning 1. Introduktion: Dette dokument er en vejledning til udarbejdelse af skriftlige opgaver ved IVA, og kan basalt set betragtes som en slags huskeliste vedr. forhold man som studerende skal være opmærksom

Læs mere

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen.

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen. Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2013, 2. semester, foråret 2014 LEDELSE Læseplan 25. november 2014 Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef

Læs mere

Vejledningshæfte til Studieretningsprojektet HTG 2009

Vejledningshæfte til Studieretningsprojektet HTG 2009 Vejledningshæfte til Studieretningsprojektet HTG 2009 Indhold: Vigtige datoer Udlevering af opgaveformuleringen Opgaven skrives Opgaven afleveres Indhold i studieretningsprojektet Opbygning af studieretningsprojektet

Læs mere

Lærervejledning til naturfagligt projektforløb Bæredygtig udvikling

Lærervejledning til naturfagligt projektforløb Bæredygtig udvikling Lærervejledning til naturfagligt projektforløb Bæredygtig udvikling Indholdsfortegnelse Organisering og klassetrin Projektets problemstilling Formulering af læringsmål for projektforløbet Eksempler på

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 10. Akut og kritisk syge patienter/borgere. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 10. Akut og kritisk syge patienter/borgere. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 10 Akut og kritisk syge patienter/borgere Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 10 beskrivelsen... 3 Modul 10 Akut

Læs mere

SPECIALET PÅ TVÆRS AF UNIVERSITETSFAG

SPECIALET PÅ TVÆRS AF UNIVERSITETSFAG SPECIALET PÅ TVÆRS AF SFAG SØREN S. E. BENGTSEN, PH.D.-STUDERENDE, INSTITUT FOR DIDAKTIK, DPU, AU OG TINE WIRENFELDT JENSEN, PH.D.-STUDERENDE, CENTER FOR UNDERVISNINGSUDVIKLING FOR HUM & TEO, AU præsen

Læs mere

Dansk/historie-opgaven

Dansk/historie-opgaven Dansk/historie-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 OPGAVENS OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.1 FORSIDE... 2 2.2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.3 INDLEDNING... 2 2.4

Læs mere

Delaflevering FUA.4 Betina Korsbro, Mi Louise Hansen, Jesper Led Lauridsen og Knud Back

Delaflevering FUA.4 Betina Korsbro, Mi Louise Hansen, Jesper Led Lauridsen og Knud Back Delaflevering FUA.4 Betina Korsbro, Mi Louise Hansen, Jesper Led Lauridsen og Knud Back 1 Indhold 1.1 Generelt i forhold til projektet 1.1.1 Problemformulering Kalundborg kommune har gennem de senere år

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. Intern klinisk prøve Modul 11. Kompleks klinisk virksomhed

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. Intern klinisk prøve Modul 11. Kompleks klinisk virksomhed SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG Intern klinisk prøve Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed Titel: Intern klinisk prøve Fag: Sygepleje, filosofi, religion og etik, sygdomslære og farmakologi Opgavetype:

Læs mere

Opdateret Lederskab. Redskab og spørgeteknik til bedre udbytte af MUS. - et nyhedsbrev for ledere om lederskab og ledelse

Opdateret Lederskab. Redskab og spørgeteknik til bedre udbytte af MUS. - et nyhedsbrev for ledere om lederskab og ledelse ISSN 1901- Nr. 9 2008 Tema: MUS kom dybere i samtalen Redskab og spørgeteknik til bedre udbytte af MUS Vi har tidligere peget på Medarbejder- Udviklings-Samtaler (MUS) som et dynamisk og kreativt redskab

Læs mere

Evalueringsguide. Fase 1: Opstart af evalueringsindsats Indledningsvis kan man med fordel stille følgende spørgsmål til projektet:

Evalueringsguide. Fase 1: Opstart af evalueringsindsats Indledningsvis kan man med fordel stille følgende spørgsmål til projektet: Evalueringsguide Denne guide er udarbejdet af Region Sjælland, Regional Udvikling, som inspiration til at evaluere og effektmåle projekter gennemført med tilskud fra de regionale udviklingsmidler. Evalueringsguiden

Læs mere

Ledelse af frivillige

Ledelse af frivillige Køb bøgerne i dag Ledelse af frivillige V/ Sociolog og forfatter Foredragsholder og konsulent i Ledfrivillige.dk Grundlægger af bl.a. RETRO giver dig redskaber og inspiration til ledelsesopgaven baseret

Læs mere

Håndbog for net-studerende ved IT-Universitetet i København

Håndbog for net-studerende ved IT-Universitetet i København Håndbog for net-studerende ved IT-Universitetet i København Jane Andersen IT-Universitetet i København, Rued Langgaards Vej 7, 2300 København S, jane@itu.dk 31. januar 2005 1. Indledning IT-Universitetets

Læs mere

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion HEJ I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion M Hvem er vi og hvad er vores erfaring? Majken Mac Christiane Spangsberg Spørgsmål KRITISK? METODE? REFLEKSION? M KRITISK METODISK REFLEKSION

Læs mere

Uddannelsesplan. Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse

Uddannelsesplan. Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse Uddannelsesplan Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse Undervisere: Jens Andersen, psykolog, Ledelses- og organisationskonsulent, act2learn, mail: jna@ucnact2learn.dk, mobil: 72690408 Ane Davidsen,

Læs mere

EVALUERING VIA DELPHI-METODEN

EVALUERING VIA DELPHI-METODEN Evalueringsprojekt på CBS Projekt til styrkelse af CBS evalueringspraksis i relation til de pædagogiske målsætninger Det Pædagogiske Udvalg EVALUERING VIA DELPHI-METODEN Introduktion til Delphi-metoden

Læs mere

Novelleskrivning med IBog

Novelleskrivning med IBog Novelleskrivning med IBog AD-ugen 2013 Katrine Ellen Rasmussen 30110709 Josephine Lunøe 30110726 Anne Sonne Mortensen 30110715 Indholdsfortegnelse Lærervejledning... 3 Undervisningsforløb... 4 Dannelses-

Læs mere

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse Skriftligt dansk Taksonomiske niveauer og begreber Redegørelse En redegørelse er en fokuseret og forklarende gengivelse af noget, fx synspunkter i en tekst, fakta om en litteraturhistorisk periode eller

Læs mere

www.munkholm.cc PAS Kommunikation i praksis med PAS som redskab Uddannelsen lanceres i samarbejde mellem Munkholm og KEA

www.munkholm.cc PAS Kommunikation i praksis med PAS som redskab Uddannelsen lanceres i samarbejde mellem Munkholm og KEA www.munkholm.cc PAS Kommunikation i praksis med PAS som redskab Uddannelsen lanceres i samarbejde mellem Munkholm og KEA Analyse handleplan formidling Kommunikation i praksis med PAS som redskab er en

Læs mere

DEN STØRRE SKRIFTLIGE OPGAVE I HF - 2014

DEN STØRRE SKRIFTLIGE OPGAVE I HF - 2014 DEN STØRRE SKRIFTLIGE OPGAVE I HF - 2014 Thisted Gymnasium & HF-Kursus, Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium. dk Tlf. 97 92 34 88 Mail: post@thisted-gymnasium.dk Indholdsfortegnelse Reglerne

Læs mere

Jeg har samlet fire blogindlæg fra KommuniCares Facebookside, der handler om forskellige former for notatteknik.

Jeg har samlet fire blogindlæg fra KommuniCares Facebookside, der handler om forskellige former for notatteknik. 1 CVR nr.: 34837678 Kort om notatteknik Jeg har samlet fire blogindlæg fra KommuniCares Facebookside, der handler om forskellige former for notatteknik. Kapitel 1 handler om generelle forhold ved notetagning.

Læs mere

Specialemodul 15 ECTS. - Den offentlige lederuddannelse. Østjysk Ledelsesakademi Efteråret 2012

Specialemodul 15 ECTS. - Den offentlige lederuddannelse. Østjysk Ledelsesakademi Efteråret 2012 Specialemodul - Den offentlige lederuddannelse Østjysk Ledelsesakademi Efteråret 2012 15 ECTS 1 Indhold Specialemodulet (15 ECTS point)... 3 Indhold og læringsmål modulet... 3 Synopsis... 4 Vejledning...

Læs mere

Undervisningsassistenten som inklusionsmedarbejder

Undervisningsassistenten som inklusionsmedarbejder Undervisningsassistenten som inklusionsmedarbejder Af Mette Molbæk, lektor Denne artikel er skrevet på baggrund af et igangværende projekt; Pædagogen i skolen fritidslærer eller skolepædagog?, som griber

Læs mere