Forventninger og ambitioner i skriftlige projekter: erfaringer omkring to metaforer og en figur

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forventninger og ambitioner i skriftlige projekter: erfaringer omkring to metaforer og en figur"

Transkript

1 Forventninger og ambitioner i skriftlige projekter: erfaringer omkring to metaforer og en figur Anker Helms Jørgensen, lektor i forskningsgruppen Innovative Communication på IT-Universitetet i København. Anker Helms Jørgensen er lektor i forskningsgruppen Innovative Communication på IT-Universitetet i København. Hans forskningsområde er Human-Computer Interaction, hvor han gennem årene har arbejdet med en række områder: fra epistemologi over designpraksis til mental arbejdsbelastning. Hans nuværende forskningsfelt er brugergrænsefladernes historie. Han er uddannet datalog fra Københavns Universitet og har arbejdet som systemudvikler og selvstændig konsulent. Inden ansættelsen på IT-Universitetet i København var han i en årrække lektor i informationspsykologi ved Københavns Universitet. Reviewet artikel Undersøgelser viser, at der ofte er betydelige forskelle mellem de studerendes og vejledernes forventninger til niveauet i universitetsspecialer. Denne artikel præsenterer og diskuterer en række erfaringer med håndtering af forventninger og ambitionsniveau i vejledning i skriftlige universitetsopgaver, baseret på to metaforer og en enkel grafisk figur, som har vist sig meget nyttige. Artiklen argumenterer ydermere for, at feedback på studerendes rapportudkast tæt på aflevering kan være med til at bygge en bro mellem vejledning og bedømmelse. Artiklens hensigt er gennem identifikation af forskellene i forventninger og deres årsager at italesætte disse og derved bidrage til at reducere forskellene. Skriftlige universitetsprojekter er en væsentlig studieaktivitet, der gør det muligt for de studerende at sætte deres fingeraftryk indenfor et afgrænset område og opnå en dyb indsigt ikke mindst i specialer. Sådanne projekter foregår oftest under tæt vejledning, og der opstår som regel en tillidsfuld relation mellem de studerende og vejlederen. Imidlertid afsluttes alle skriftlige universitetsprojekter med en bedømmelse en karakter. Her træder forskelle mellem de studerendes og vejlederens forventninger til niveauet tydeligt frem: De studerende får ofte en lavere karakter end forventet. Dette kan være en kilde til vrede, skuffelse og frustration ja ligefrem oplevelse af krænkelse og svigt, som beskrevet i Rienecker, Harboe og Jørgensens bog Vejledning en brugsbog for opgave- og specialevejledere på videregående uddannelser (2005, 289). At der er forskel i forventninger dokumenteres af Thomas Harboes undersøgelse»de studerendes forventninger til specialevejledning en spørgeskemaundersøgelse«fra Københavns Universitet (2000). Gennemsnittet af de specialestuderendes forventede karakter var på humaniora og på samfundsfag Dette suppleres af Thomas Harboe og Rikke von Müllens nye undersøgelse fra 2006»De studerendes forventninger til specialevejledningen en spørgeskemaundersøgelse på Samfundsvidenskab og Jura«, hvor gennemsnitsforventningen var Til sammenligning var gennemsnittet 9.5 ifølge Rienecker mfl. (2005, 54), mens det er 9.6 på DPU iflg Thomas Harboes rapport»akademisk opgavevejledning en handlingsorienteret analyse af 51 udvalgte klagesager«(2005, 54), og 9.8 på IT-Universitetet i København. Til sammenligning 33

2 Forventninger og ambitioner i skriftlige projekter, Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift nr. 3, 2007 var gennemsnittet 9.3 i de specialer jeg har vejledt på IT-Universitetet. Blandt de tre væsentligste tiltag nævnt i litteraturen til at imødegå forskelle mellem de studerendes og vejleders forventninger er tidlig forventningsafstemning til både proces og niveau, eksplicitering af bedømmelseskriterier og konsekvent basering af vejledningen på skriftligt materiale (Harboe og von Müllen, 2006, 9; Rienecker mfl. 2005, 60, 293) og rapporten»skriftlige opgaver og vejledning«fra Danmarks Evalueringsinstitut (2000). Denne artikel følger denne tråd, idet den præsenterer og diskuterer erfaringer med håndtering af forventninger og ambitioner til niveau i skriftlige universitetsprojekter. Artiklens mål er gennem identifikation af forskellene i forventninger og deres årsager at italesætte disse og derved bidrage til at reducere forskellene. Artiklen er disponeret således: Først beskrives den teoretiske baggrund, hvorefter min vejledningspraksis præsenteres i nogen detalje, eftersom erfaringerne er meget kontekstbestemte. Dernæst opridses min metaforisk baserede begrebsliggørelse af projekters størrelse og kompleksitet som hovedelementer i ambitioner: at bygge en garage, et hus eller et palads og at gå på en vej. Illustreret omkring en enkel figur skitseres vejledningserfaringerne i tre faser i det samlede vejledningsforløb fra start til bedømmelse. Herpå følger en diskussion af feedback på rapportudkast tæt på aflevering, herunder»blåstemplingsfælden«, og der rundes af med en konklusion. Teoretisk baggrund Eftersom artiklen fokuserer på forventninger og ambitioner er det nærliggende at starte med at skyde sig ind på hvad dette egentlig er. En udmærket definition er»ambition: an earnest desire for some type of achievement or distinction, as power, honor, fame, or wealth, and the willingness to strive for its attainment.«(dictionary.reference.com, 2006). Den indfanger både målet, dets betydning og den indsats der skal til for at nå målet. En tilsvarende præcis definition af forventning er:»an expectation, which is a belief that is centred on the future, may or may not be realistic. A less advantageous result gives rise to the emotion of disappointment. If something happens that is not at all expected it is a surprise. An expectation about the behavior or performance of another person, expressed to that person, may have the nature of a strong request, or an order.«(www.reference.com). Denne definition indfanger fint forventningens realisme og konsekvenser ligesom en forventning kan påvirke andre til at tænke eller handle på bestemte måder. Hvad angår pædagogisk teori har jeg taget et pragmatisk teoretisk udgangspunkt: Rienecker, Harboe og Jørgensens ovennævnte bog Vejledning en brugsbog for opgave- og specialevejledere på videregående uddannelser (2005). Bogen er en guldgrube indenfor feltet: fra skrivepsykologi til institutionelle aspekter. Jeg trækker yderligere på bogen Forskningsveilederen af Handal og Lauvås (2006). Kapitel 9»Veiledning og studenters ambisjoner«indeholder en lang række relevante pointer vedrørende forventninger og ambitionsniveau, blandt andet baseret på empiriske undersøgelser i Norge. Handal og Lauvås understreger således forventningers og ambitioners vigtighed» forventninger er høyst reelle fenomener som preger og styrer både tanker og handlinger hos oss, og som det derfor er all grunn til å ta alvorlig.«(handal og Lauvås, 2006, 150). Deres undersøgelser viser, at på trods heraf har kun halvdelen af vejlederne talt om dette og bemærkelsesværdigt nok har kun en fjerdedel af studenterne oplevet det som et tema (Handal og Lauvås, 2006, 151). I indfrielse af ambitioner er kriterier for akademisk kvalitet om noget en afgørende faktor. Men her står det meget skidt til:»bare en tidel af veilederne i vår undersøkelse sier at de snakker med studentene om kriterier for vurdering av oppgaven. Studentenes opplevelse stemmer godt med dette.«(handal og Lauvås, 2006, 159). Så der synes at være god grund til at tage fat i disse emner, givetvis også i Danmark. Således beskriver Thomas Harboe i»akademisk opgavevejledning en handlingsorienteret analyse af 51 udvalgte klagesager«, at studerende klager alene for at få en begrundelse for bedømmelsen (2005, 48). Min vejledningspraksis i skriftlige projekter Artiklens specifikke omdrejningspunkt er mange års erfaring som vejleder i skriftlige projekter på Københavns Universitet i fagene datalogi og psykologi og siden på ITU, hvor jeg siden 1999 har vejledt 60 projekter på kandidatstudiet, 17 specialer og 9 ph.d.-projekter. På ITU vælger de studerende selv emne og så vidt muligt også vejleder. Projekterne administreres stramt med faste projektperioder og afleveringsfrister; således afsluttes 58% af specialerne indenfor det normerede halve år. Senest to uger inde i perioden skal de studerende aflevere en problemformulering og en metodebeskrivelse. I skriftlige projekter er der altid mundtlig eksamen, som afholdes senest en måned efter aflevering. Mængden af vejledning i mine projekter synes efter dagens standard generøs: ugentlige møder i de korte projekter og i begyndelsen af de lange, ellers typisk møder hver 2. uge. Jeg bruger ganske meget tid på vejledning i de enkelte projekter, men i gennemsnit ikke mere end normen på IT-Universitetet: 1.6 STÅ produceret pr. 100 arbejdstimer, som svarer til ca. 30 timer pr. studerende i et speciale. Vejledningsmøderne varer typisk en time og er altid baseret på skriftlige materialer, der afleveres pr. dagen før senest kl. 16. I vejledningsmøderne starter jeg altid med at karak- 34

3 terisere og vurdere dagens skriftlige materialer i forhold til projektets overordnede sigte, gerne knyttet an til det sidste vejledningsmøde. Derudover giver jeg mange og specifikke kommentarer positive såvel som negative, præsenteret både mundtligt og skriftligt om indhold, relevans, disponering, argumentation, teori, metode, analyser, synteser, sprog, form, osv. I vejledningen er jeg direkte, kritisk og konstruktiv. Jeg får ros for denne form af mange af mine studerende, selv om det er hårdt for dem at få at vide, at det ikke er godt eller godt nok. Rienecker mfl. (2005, 89, 166) skitserer fire kategorier af feedback, som jeg forsøger at dække: problemmarkerende, spørgende, instruerende, og kvalificerende og ydermere tre vejlederroller: ekspert og mesterlære, som jeg anvender i nogen grad, samt coaching, som jeg dyrker udpræget. De vejledte projekter er primært i den empiriske genre og konstruktionsgenren, mens de rene teoretisk/analytiske projekter er ret sjældne. Blandt emnerne kan nævnes: mødet mellem æstetikken og user interfacet, synshandicappedes brug af internettet, udvikling af fleksibel grænseflade til PDA er, og udvikling af metoder til forbedring af user experience i computerspil. To metaforer for ambitionsniveau Jeg opfatter ambitionsniveau som baseret på projektets størrelse og dets kompleksitet. Størrelsen vedrører omfanget af det planlagte produkt, for eksempel smalt/ bredt teori- og metodevalg, bredde/dybde i empiriske undersøgelser, omfanget af et koncept eller en implementering, grundigheden i en evaluering, projektets effekt for andre parter, og graden af dokumentation. Kompleksiteten vedrører processen: hvor svært projektet er begrebsmæssigt, metodisk, empirisk og konstruktionsmæssigt hvor mange og hvilke kompetencer der skal i spil for at sejle skibet sikkert i havn. Jeg anvender metaforer til at begribe og italesætte dette 1. For størrelsen anvender jeg en bygning som metafor: Man kan bygge en garage, man kan bygge et hus, eller man kan bygge et palads svarende til noget beskedent, noget gedigent, og noget imponerende. De tre niveauer svarer ikke direkte til de tre beståede karaktergrupper på 13-skalaen men det kan være en nyttig tankefigur. Vedr. kompleksiteten anvender jeg metaforen at gå på en vej 2. Det kan gøres på tre måder. For det første kan man holde sig på midten af vejen og gå hvor andre har gået før. Det er sikkert at gå der, der er ingen særlige forhindringer, man farer ikke vild, hvis ellers man holder øjnene åbne og tænker sig om. For det andet kan man prøve at nærme sig kanten af vejen. Man falder måske i grøften og kommer nok op igen evt. ved vejleders hjælp og opnår derved større indsigt både i fagområdet og sig selv. Og endelig kan man driste sig væk fra vejen, ud i vildnisset og finde noget nyt i det uudforskede land. De to metaforer har vist sig nyttige til at skyde sig ind på de studerendes ambitioner, deres selvforståelse og deres forestillinger om processen og produktet. Metaforerne er enkle og har alligevel en betydelig dybde. Et afgørende aspekt ved de to metaforer er deres vekselvirkning: dels kræver det flere kompetencer at bygge et palads end en garage specielt et godt palads og dels har de studerende på den ene side mulighed for at lave en nyskabende garage eller et banebrydende hus, og på den anden side et palads med store huller, mangel på sammenhæng, dårlige overgange og elendig disponering (bemærk metaforernes analogi med elementer fra akademisk skrivning). Metaforernes nytte illustreres af, at jeg jævnligt har studerende, som uden blusel indledningsvis melder ud, at de går efter en tocifret karakter. Fint nok, men diskussionen kan let blive lidt forenklet og endda følelsesladet. For karakterskalaen er jo blot en-dimensional talrække, og mange af de studerende har en betydelig emotionelt ladet bagage med fra tidligere bedømmelser. De to metaforer er mere rummelige og indfanger både proces og produkt: Resultatet kædes sammen med processen i stedet for at fokusere snævert på en tal-angivelse for kvaliteten af et resultat, som ingen rigtig har nogen forestillinger om. En figur over vejleders forventninger til niveau I Figur 1 ses en enkel grafisk fremstilling af vejlederens forventninger til niveau i skriftlige universitetsprojekter i hele projektforløbet. Den vandrette dimension er tiden, der løber fra venstre mod højre, mens den lodrette dimension er niveau, her illustreret med 13-skalaen. Hen over projektet betragtes fire faser: 1. Startfase med etablering af projektet 2. produktionsfasen med det lange projektarbejde 3. færdiggørelsen af rapport op mod aflevering 4. bedømmelse. Figuren skal forstås således: Forventningsfeltet er helt åbent i starten, da man som vejleder som oftest ikke kender de studerende. Forventningsfeltet indsnævres efterhånden som projektet skrider frem. Ved færdiggørelse foreligger der et endeligt rapportudkast. Projektet afsluttes med en bedømmelse og en karakter, indikeret med karaktersymbolerne K1, K2 og K3. Modellen skal naturligvis ikke tages bogstaveligt med hensyn til, hvor hurtigt eller langsomt tragten indsnævres, hvor meget den indsnævres og hvordan den hælder; her er den vist vandret, men både stigende og faldende forventninger forekommer jævnligt. 35

4 Forventninger og ambitioner i skriftlige projekter, Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift nr. 3, 2007 Karakter Start- Produktions- Færdig- Bedømfasen fasen gørelse melse Figur 1: Grafisk fremstilling af vejlederens forventninger til niveau i skriftlige universitetsprojekter Første fase: etablering af projektet Ved de første møder taler vi bredt om vores baggrunde, om det at lave projekt eller speciale, rammerne, ressourcerne, motivationen, ambitionerne, målene, osv. Drøftelserne om ambition tager udgangspunkt i metaforerne om at skabe en bygning og om at gå på vejen. Mere specifikt taler vi om emnet, tilgangen, problemformuleringen, teorirammen, metoderne, projektets genre (teoretisk/analytisk, empirisk eller konstruktion), arbejdsplan, disposition, titel, osv. I denne fase anvender jeg også ofte Blooms kognitive taksonomi, som ganske mange studerende kender (Bloom m.fl.: Taxonomy of educational objectives, 1956). Centralt på dette tidspunkt er afklaring af mine forestillinger om match et mellem de studerendes ambitioner, deres ressourcer og det planlagte produkt. Som vejleder er ens vigtigste opgave her at hjælpe de studerende med at afklare ambitionerne og matche dem til ressourcerne og produktet. Med andre ord: at få dem til at levere maksimalt, samtidig med at de føler, at de har ressourcer til at levere. I denne fase etableres hos mig det første billede af de studerendes ambitioner og hvad de faktisk magter, dels hvor meget potentiale de har, udover hvad de selv erkender, og endelig hvor meget man kan få frem af dette potentiale og hvordan. Anden fase: produktion Efter afklaringen i projektets første fase kører projektet mere eller mindre på skinner i anden fase,»produktionsfasen«. Der er sjældent behov for dybere diskussioner af sigte og hensigt; retning og ramme er fastlagt. De studerende afleverer rutinemæssigt skriftlige produkter: dispositioner, referater af litteratur, kapiteludkast, planer for empiriske studier, analyser, prototyper, osv. Jeg giver feedback på de studerendes materialer ud fra min forventning til niveau og ambition. Feedbacken 13 K 2 K 1 K 3 0 består både af positive og negative elementer. Typiske eksempler på positiv feedback for et hus er»fornuftig argumentation, relevant teori inddraget, fornuftige analyser, et godt grundlag for udvikling af koncept, velbegrundede designbeslutninger, rimeligt velskrevet.«med disse konkrete eksempler på feedback er det oplagt at standse og spørge: Hvordan kan det tænkes, at de studerende opfatter en sådan feedback? Det kan meget vel være, at de opfatter det positive i feedbacken som det primære og niveau-skabende for eksempel som pegende i retning af et palads, og at de kun opfatter det negative som nødvendige rettelser til det forestillede palads, som de så»bare«skal implementere mens meningen var at karakterisere et hus med ligestillede plusser og minusser? Undervejs betoner jeg sammenhængen mellem proces og produkt. Produktet vokser ud af processen, processen er ikke en del af produktet, men er basis for det. En tidlig skitse af produktet i form af en indholdsfortegnelse eller en disposition er nyttig, ligesom det undervejs er relevant at se på den fremvoksende helhed ved løbende at revidere dispositionen og indholdsfortegnelsen. Med hensyn til ansvarsfordeling understreger jeg undervejs, at de studerende ikke skal gøre noget, fordi jeg siger det de skal gøre det, fordi de synes, at argumenterne er gode. Dybest set handler vejledning om at udvikle de studerendes selvstændighed og deres evne til at træffe de rigtige beslutninger, baseret på god argumentation. Mine forventninger ændres sjældent væsentligt i denne fase om end det forekommer, både den ene vej og den anden vej. Et eksempel er Lasses speciale om mødet mellem æstetikken og user interfacet. Lasse var meget dygtig og meget ambitiøs. Jeg havde vejledt ham før, hvor han havde leveret fremragende opgaver. Det tegnede fint i starten, men efterhånden blev det for forsigtigt. Halvanden måned før aflevering fortalte jeg, at det fremtonende speciale ikke løftede sig og argumenterede for det. Lasse tog noget modstræbende kritikken til sig og gravede et par spadestik dybere. Resultatet blev et speciale til 11, som vi senere skrev en tidskriftsartikel om. I en procesevaluering efter specialets afslutning fortalte Lasse, at kritikken havde været meget hård at sluge, men erkendte også dens nødvendighed. Og det gik op for mig, at muligheden for et drop-out nok ikke havde været så langt væk, hvis ikke vi havde haft så god en personlig relation 3. Et andet eksempel er Steffen og Arne, der indledningsvis havde meldt ud, at de gik efter en tocifret karakter. De havde en original ide, og de var ambitiøse, men ikke særlig skrappe til at styre deres processer og bygge et helstøbt palads op. Så efter nogen tid fortalte jeg dem derfor flere gange, at det jeg hidtil havde set ikke pegede i retning af en tocifret karakter. Efterhån- 36

5 den accepterede de denne mulighed og satsede på et hus. Men det endte faktisk med karakteren 10, fordi de til sidst fik styr på de noget løse dele. Tredje fase: mod en afrundet helhed I denne fase nærmer projektet sig sin afslutning, kapiteludkastene er læst, bygningen begynder at træde klart frem, vekselvirkningen mellem del og helhed accentueres, den røde tråd ekspliciteres. Arbejdet er lavet, tankerne er tænkt det eneste væsentlige indsatsområde er fremstillingen. I denne fase har de studerende en unik mulighed for at lære noget om del-helhed og om læser-forfatter perspektiverne. Blandt andet derfor læser jeg konsekvent færdige rapportudkast uger før aflevering, afhængig af projektets længde. Blandt de spørgsmål, der dukker op her, som ikke har kunnet adresseres substantielt tidligere i forløbet er: Giver titel, forside, abstract, indholdsfortegnelse, indledning og konklusion et dækkende billede af rapportens indhold? Er der et godt flow, understøttet af god metakommunikation? Bliver problemformuleringen besvaret igennem rapporten og tages den op i konklusionen? Er terminologien konsekvent? Hvad angår del-helhed perspektivet er det først her, at de fleste studerende får et godt overblik over projektet og begriber det som en helhed. Det kan for eksempel udmønte sig i en skarpere titel, et mere præcist formuleret abstract, en mere dækkende indledning, udeladelse eller tilføjelse af tekstdele, et mere jævnt flow eller en skarpere konklusion. I denne fase har de studerende en unik mulighed for at lære om læser-forfatter-perspektivet: hvordan opfatter en læser deres rapport? Booth, Colomb og Willams betoner i bogen The Craft of Research (2003, 222) læserens forventninger som styrepind for læsningen og dermed læserens opfattelse af teksten. Denne forventning skabes primært i indledningen og tjener til, at læseren kan læse den hurtigt og forstå den bedre fordi de ved, hvad de kan forvente, og hvorfor de skal interessere sig for den. Først med et næsten færdigt rapportudkast kan man for alvor tage fat i det vigtige spørgsmål: Hvilke forventninger skabes hos læseren i indledningen? Og det endnu vigtigere spørgsmål: Indfrier rapporten disse forventninger? I slutningen af denne fase åbnes et stort potentiale men også en betydelig fare. Potentialet består i, at de studerendes og vejleders opfattelse af niveauet kan afstemmes mere præcist på grund af konvergensen mod det endelige produkt, mens faren består i»blåstemplingfælden«eller»godkendelsesfælden«hvor»vejleder presses til at formulere eller indikere noget, der minder om godkendelse, uden at præcist fagligt såvel som formelt kunne argumentere for denne godkendelse«(rienecker, Harboe og Jørgensen 2005, 291). Hvilken feedback skal man som vejleder give tæt på aflevering og på hvilket grundlag? Jeg giver en generel karakteriserende og vurderende melding, ledsaget af detaljeret skriftlig og mundtlig feedback både positiv og negativ. Men naturligvis centreret om hvad de studerende med rimelighed kan nå at forbedre i fremstillingen. Graden af»blåstempling«i min feedback afhænger af situationen. Jeg vil altid sige»jeg vil til enhver tid argumentere overfor censor for, at dette projekt skal bestå baseret på følgende argumenter: og bemærk i øvrigt at censor kan have en anden opfattelse!«(bemærk at jeg forudsætter, at projekter på vej mod ikke-bestået rettes op i god tid inden afleveringen nærmer sig.) De studerende bliver i øvrigt voldsomt forfærdede over denne melding, idet de tror at det tegner til 6! Det kræver en hel del uddybende forklaringer om det principielle i situationen, og alene af denne grund kræver sådanne udtalelser en betydelig omtanke. Det længste jeg vil gå med hensyn til specifikt niveau er at nævne karaktergruppen:»jeg vil argumentere overfor censor at rapporten ligger i midtergruppen, baseret på følgende argumenter:. og bemærk iøvrigt at censor kan have en anden opfattelse!«efter denne redegørelse for vejledningen gennem de tre faser i projektet vil jeg diskutere problemstillingen og fokusere specielt på den tredje fase og overgangen til den fjerde fase: bedømmelsen. Absolut/relativ feedback og formativ/summativ evaluering Kernen i problemstillingen er forskelle og variation i forventninger hen over projektforløbet og deres grundlag. Dette kan anskues ud fra begreberne absolut og relativt. I startfasen er spændvidden i forventningerne og ambitionerne absolutte, dvs. niveauet strækker sig over hele skalaen fra halvskidt, kedeligt og redegørende til nyskabende, dristigt og originalt alt er muligt, alle skal have mulighed for at lave et godt palads. I produktionsfasen tager bygningen form, og her opfatter jeg vejledningen som relativ, dvs. i forhold til den planlagte bygning. Skulle jeg som vejleder vurdere de studerendes arbejde absolut i produktionsfasen, dvs. i forhold til det rigtig gode, ville det i den yderste konsekvens betyde, at alle halvfærdige garager, halvfærdige huse og halvfærdige, dårlige paladser skulle kasseres, og der skulle startes forfra med at planlægge et godt palads. Så grundigere reorganisering af projektet er sjældent på dagsordenen de studerende må indstille sig på at operere indenfor den planlagte ramme. Men det udelukker naturligvis ikke, at man som vejleder undervejs skal være opmærksom på de studerendes uafdækkede potentialer for eksempel identificere og støtte»late bloomers«. 37

6 Forventninger og ambitioner i skriftlige projekter, Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift nr. 3, 2007 Hen mod færdiggørelse træder bygningen frem, og perspektivet drejer væk fra det relative og hen imod det absolutte. Det kan derfor her være nyttigt at trække på begreberne formativ og summativ evaluering, som jeg kender fra mit forskningsområde Human-Computer Interaction. Her er evaluering af IT-produkter nødvendig, idet selv dygtige designere ikke kan gøre det rigtigt første gang. Tidligt i processen evalueres koncepter, senere prototyper, og til sidst færdige systemer. Formativ evaluering anvendes undervejs og har til formål at forbedre prototyperne og dermed produktet, mens summativ evaluering er en vurdering med henblik på at få et absolut niveau af det endelige produkt (Booth: An Introduction to Human Computer Interaction, 1989, 119). Om»blåstemplingsfælden«og ansvar Som nævnt tidligere læser jeg konsekvent endelige rapportudkast tæt på aflevering for at øge de studerendes læring på dette kritiske tidspunkt. Dette viser sig at være et følsomt område, ikke alene for de studerende, men også for vejlederne. Thomas Harboe præsenterer et eksempel på»blåstemplingsfælden«(2005, 38): En vejleder vurderede niveauet af et specialeudkast til 9, hvorefter den studerende trygt afleverede specialet, som senere bedømtes til 7. Den studerende var dybt skuffet og følte sig vildledt:»havde jeg vidst, at jeg ville få karakteren 7, havde jeg ALDRIG afleveret«. En konsekvens af dette er ifølge Thomas Harboe (2005, 42), at noget kan tyde på, at mange vejledere er tilbageholdende med at rose. Og det er jo meget uheldigt, eftersom vejledning i høj grad består i at mobilisere de studerendes ressourcer og styrke deres tro på, at de har potentiale til at levere et palads. Forsøg på at undgå»godkendelsesfælden«ses naturligvis også, her i et udsagn fra en studerende:»vejlederen holdt stejlt på ikke at læse mere end højst nødvendigt af specialet, inden det blev afleveret. På den måde var der ikke tale om en opgave, der i realiteten på forhånd var godkendt af vejleder.«(skriftlige opgaver og vejledning, Evalueringsinstituttet, 2000, 111). Og et udsagn fra en vejleder:»vejledning og afsluttende bedømmelse må holdes adskilte. Det er en ubekvem situation for begge parter.«(ibid., 118). At der på den anden side er et klart behov fra studenternes side illustreres af Thomas Harboe og Rikke von Müllens (2006, 12) undersøgelse, hvor 72% af de studerende på jura og samfundsfag mener, at vejleder skal godkende færdigt speciale før aflevering. Der er ikke overraskende betydelige forskelle i praksis. På visse fag kan den studerende kun aflevere 25 færdige specialesider til vejleder (Evalueringsinstituttet, 2000, 91), på andre fag læser vejleder højst 25% af det endelige udkast (Rienecker m.fl. 2005, 63), mens visse vejledere afviser af læse noget senere end 14 dage før aflevering (ibid., 75). En studerende fortæller»da jeg nærmede mig afslutningen på specialet havde vejleder læst ca. 1/3 af det skrevne.«(evalueringsinstituttet, 2000, 110). Argumentet er, at man skifter rolle fra vejleder til bedømmer som her illustreret af et udsagn fra en studerende»på et tidspunkt sagde vores vejleder, at han ikke ville vejlede os længere, fordi han ellers ville have problemer med at forholde sig objektivt til indholdet af sin endelige bedømmelse. Vi kunne faxe indledning og konklusion til ham «(Evalueringsinstituttet, 2000, 112). Endelig har jeg også hørt argumentet om, at vejleder bliver ansvarlig for rapporten ved at læse endelige udkast. Sådan ser jeg det ikke. Vejleder har ansvar hele vejen igennem: for gennem den bedste vejledning at sikre, at de studerende lærer så meget som muligt og leverer et så godt produkt som muligt. Den studerende har ansvar for rapporten, og vejleder har ansvar for vejledningen. Hvis vejleder havde ansvar for rapporten, ville det i den yderste konsekvens betyde, at vejleder skulle skrive dele af rapporten, hvis den studerende ikke gad eller kunne! Jeg medgiver, at der er et rolleskift i denne fase. Jeg er vejleder i projektperioden og bedømmer til eksamen. I vejlederrollen tilstræber jeg at få de studerende til at gøre det så godt som muligt, mens jeg i bedømmerrollen tilstræber at give så loyal en vurdering som muligt i henhold til bekendtgørelser, studieordninger, osv. (At man så som vejleder i almindelighed gerne ser de studerende få en god karakter, som de er tilfredse med, må man som bedømmer sætte sig ud over.) Sammenhængen mellem de to roller er, at jeg af al magt tilstræber at basere vejledning og bedømmelse på de samme ekspliciterede kriterier, så de studerende ikke føler, at der er forskellige grundlag for vejledning og bedømmelse. Det værste, der kan ske, er, at en studerende efter bedømmelsen siger»det kunne du godt have sagt under vejledningen!«det eneste væsentlige nye ved bedømmelsen bør komme fra censor, men som jo kan være uenig eller endda meget uenig med vejleder og i værste fald vælte læsset. En interessant tanke er at parallellisere til forholdet mellem censors og vejleders opfattelser ved bedømmelse en anden side af samme sag. Jeg synes, det er slående, så små forskelle der er i bedømmelserne og argumentationen bagved. Der er sjældent mere end et trins forskel 4. Jeg har kun en enkelt gang oplevet en censor, hvis bedømmelse afveg væsentligt fra min. Det er jo betryggende med så stor enighed her, men det sætter jo den til tider store forskel mellem de studerendes og vejleders opfattelse endnu mere i relief. Den er et vidnesbyrd om udviklingen af disse implicitte færdigheder, benævnt som»akademisk konsensus«af Elsa Schmidt i artiklen»bedømmelsens kompleksitet«(dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift nr. 1, 2006, 8). 38

7 Konklusion At konkludere på erfaringer er ikke nødvendigvis relevant eller nødvendigt men jeg prøver. Jeg synes der er erfaringsmæssigt belæg for, at de to metaforer for ambitioner at bygge en bygning og at gå på en vej er nyttige. De er enkle, de fanger hver væsentlige elementer, og de udspænder vejledningsrummet gennem deres vekselvirkning. Metaforerne er ikke emotionelt belastede, så drøftelsen af ambitionsniveau med de studerende afmystificeres, fokus trækkes væk fra snævre karakterbetragtninger. Mange af de studerende tager metaforerne til sig, enkelte tager undervejs spørgsmålet om ambitioner op, og de bruger da metaforerne. Aflevering af rapportudkast tæt på aflevering giver mulighed for at give de studerende feedback på områder, som ellers kun vanskeligt kan dækkes: del-helhedsperspektivet og læser-forfatter-perspektivet. Dette er et følsomt område med meget varierende praksis, men mine erfaringer er gode og entydige. Det samlende perspektiv for vejledning af universitetsprojekter er, at vurdering er et underliggende aspekt af vejledning, som gennemsyrer alle facetter og faser af vejledning. Handal og Lauvås udtrykker det således:»i det meste av den forskningsveiledningen vi driver, ligger det også et element av vurdering«(2006, 157). Med andre ord: jeg opfatter vejledning som grundlæggende baseret på vurdering i forhold til kriterier: formativ under vejledningsprocessen og summativ under bedømmelsen. Det afgørende er dels, at kriterierne er ens under vejledning og bedømmelse, og dels at de er ekspliciterede. Om ikke denne artikel har givet anledning til andet, så har den resulteret i notatet»kvalitetskriterier i skriftlige universitetsopgaver«(jørgensen, 2006), som jeg i årevis har tænkt på at skrive. Tak til kolleger Jeg er taknemmelig for værdifuld feedback undervejs fra Jan Clausen, Peter Carstensen, Søren Lauesen, Rolf Molich og to anonyme reviewere. Tak til Lotte Rienecker for henvisningen til Gunnar Handal og Per Lauvås bog. Og tak til de mange studerende, der gennem årene har lyttet til mine mere eller mindre nyttige metaforer og refleksioner om vejledning. Litteratur Bloom, B., Englehart, M. Furst, E., Hill, W. og Krathwohl, D. (1956). Taxonomy of educational objectives: The classification of educational goals. Handbook I: Cognitive domain. New York, Toronto: Longmans, Green. Booth, Paul (1989): An Introduction to Human-Computer Interaction. Lawrence Erlbaum. Booth, Wayne, Colomb, Gregory G. og Williams, Joseph M. (2003): The Craft of Research. University of Chicago Press, 2. udgave. Handal, Gunnar og Lauvås, Per (2006): Forskningsveilederen. Oslo: Cappelen Akademisk Forlag. Harboe, Thomas (2000): De studerendes forventninger til specialevejledning en spørgeskemaundersøgelse. Københavns Universitet, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet. Harboe, Thomas (2005): Akademisk opgavevejledning en handlingsorienteret analyse af 51 udvalgte klagesager. Masterafhandling, Danmarks Pædagogiske Universitet. Harboe, Thomas og Müllen, Rikke von (2006): De studerendes forventninger til specialevejledningen en spørgeskemaundersøgelse på Samfundsvidenskab og Jura. Københavns Universitet, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet. Jørgensen, Anker Helms (2005): Forventningsafstemning i vejledning. Vejlederbrev, IT-Universitetet i København. Fås fra forfatteren. Jørgensen, Anker Helms (2006): Kvalitetskriterier i skriftlige universitetsopgaver. Notat, IT-Universitetet i København. Fås fra forfatteren. Rienecker, Lotte, Thomas Harboe og Jørgensen, Peter Stray (2005): Vejledning en brugsbog for opgave- og specialevejledere på videregående uddannelser. Samfundslitteratur. Schmidt, Elsa (2006) Bedømmelsens kompleksitet. Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift, nr. 1, Skriftlige opgaver og vejledning. Danmarks Evalueringsinstitut, København. (2000). og_notater.aspx?m=shop&pid=351&productid=67 Digitale kilder Tre udvalgte publikationer Udsen, Lars Erik og Jørgensen, Anker Helms (2005): The aesthetic turn: unraveling recent aesthetic approaches to human-computer interaction. Digital Creativity, vol 16, no. 4, Jørgensen, Anker Helms, Garde, Anne Helene, Laursen, Bjarne og Jensen, Bente Rona (2002): Using Mouse and Keyboard under Time Pressure: Preference, Strategies and Learning. Behaviour & Information Technology, vol. 21, no. 5, Jørgensen, Anker Helms (2006): Exploring the History of User Interfaces: The Myth of Xerox Parc and Other Oddities. Proc. 6th Danish HCI Research Symposium, Aarhus, Nov. 15, 2006, Noter 1 Disse er beskrevet i vejlederbrevet»forventningsafstemning i vejledning«(jørgensen, 2005). 2 Egentlig er metaforen misvisende den burde hedde gå i et landskab eftersom det at gå ud i vildnisset jo netop ikke er at gå på vejen. Men jeg har valgt at beholde den mere mundrette og forståelige vej-metafor. 3 Her må jeg tilstå, at mine egne ambitioner på Lasses vegne spillede ind. 4 Det er ikke fordi jeg har en stab af»vennecensorer«: Siden 1999 har jeg benyttet flere end 12 censorer på ITU. 39

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Brug din vejleder gode råd

Brug din vejleder gode råd Brug din vejleder gode råd Pædagogisk Center Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Københavns Universitet August 2005 Denne pjece uddeles gratis til studerende og undervisere ved Det Samfundsvidenskabelige

Læs mere

Lynkursus i problemformulering

Lynkursus i problemformulering Lynkursus i problemformulering TORSTEN BØGH THOMSEN, MAG. ART. HELLE HVASS, CAND.MAG. kursus lyn OM AKADEMISK SKRIVECENTER DE TRE SØJLER Undervisning - vi afholder workshops for opgave- og specialeskrivende

Læs mere

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Projektarbejde AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Ønske for dagen Jeg håber, at i får et indblik i: Hvad studieprojekter er for noget Hvordan projektarbejdet

Læs mere

Akademisk tænkning en introduktion

Akademisk tænkning en introduktion Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk

Læs mere

AkademiMerkonom VEJLEDNING I PROJEKTARBEJDE. Nordjyllands Erhvervsakademi

AkademiMerkonom VEJLEDNING I PROJEKTARBEJDE. Nordjyllands Erhvervsakademi AkademiMerkonom VEJLEDNING I PROJEKTARBEJDE Forord For at kunne indstille sig til eksamen i de enkelte fagmoduler på 1. del og det obligatoriske fagmodul på 2. del på AkademiMerkonom skal den studerende

Læs mere

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

master projek workshop

master projek workshop UNIVERSITET FORÅR 2016 Kom godt fra start med masterprojektrapporten master projek workshop TILBUD TIL MASTERSTUDERENDE PÅ DPU Undervisning - vi afholder workshops for kandidat- og masterstuderende. Vejledning

Læs mere

Feedback og vurdering for læring

Feedback og vurdering for læring Rune Andreassen, Helle Bjerresgaard, Ivar Bråten, John Hattie, Mads Hermansen, Therese Nerheim Hopfenbeck, Preben Olund Kirkegaard, Claus Madsen, Helen Timperley, Claire Ellen Weinstein og Trude Slemmen

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Vejledning af kandidatspecialer baseret på eksplicitte læringsmål og kvalitetskriterier

Vejledning af kandidatspecialer baseret på eksplicitte læringsmål og kvalitetskriterier Downloaded from orbit.dtu.dk on: Jul 03, 2016 Vejledning af kandidatspecialer baseret på eksplicitte læringsmål og kvalitetskriterier Hansen, Claus Thorp; Jørgensen, Anker Helms Published in: 17 ting,

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

PROBLEMFORMULERING. på videregående uddannelser LOTTE RIENECKER STUDIETEKNIKSERIEN 4. UDGAVE

PROBLEMFORMULERING. på videregående uddannelser LOTTE RIENECKER STUDIETEKNIKSERIEN 4. UDGAVE STUDIETEKNIKSERIEN 4. UDGAVE LOTTE RIENECKER PROBLEMFORMULERING på videregående uddannelser Her er hjælp til at problemformulere en opgave, et projekt eller speciale på en lang eller mellemlang videregående

Læs mere

Det Samfundsvidenskabelig Fakultet. Evalueringsskema MPA10, 3. semester, F11. Antal respondenter: 8 stk.

Det Samfundsvidenskabelig Fakultet. Evalueringsskema MPA10, 3. semester, F11. Antal respondenter: 8 stk. Det Samfundsvidenskabelig Fakultet Evalueringsskema MPA10, 3. semester, F11 Antal respondenter: 8 stk. Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af modulet i forhold til de opstillede formål? Jeg har været

Læs mere

Eksamensvejledning. Diplomuddannelsen i ledelse

Eksamensvejledning. Diplomuddannelsen i ledelse Eksamensvejledning Diplomuddannelsen i ledelse Januar 2014 3 Eksamen på Diplomuddannelse i Ledelse Grundlaget for uddannelsens eksamensformer findes flere steder. Uddannelsens bekendtgørelse fastslår følgende:

Læs mere

Introduktion for 6. semester d. 8. marts 2013. BA-opgaven. Kom godt i gang!

Introduktion for 6. semester d. 8. marts 2013. BA-opgaven. Kom godt i gang! Introduktion for 6. semester d. 8. marts 2013 BA-opgaven Kom godt i gang! Agenda 1. Kom godt i gang 2. Studieordningen, formalia og fagligt indhold 3. Sammenhæng på 6. semester 4. Progression og kompetencer

Læs mere

Opgavekriterier Bilag 4

Opgavekriterier Bilag 4 Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier Bilag 4 - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Workshop 5: Undervisning gennem vejledning

Workshop 5: Undervisning gennem vejledning Workshop 5: Undervisning gennem vejledning Hvilken læring kan ske/sker, når vi vejleder gymnasieelever/hf- kursister? Gymnasielærergerningen forudsætter, at vi kan indtage forskellige lærerroller. Lærerrollen

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS SEMESTERPLAN. 7. semester. Hold Februar 07. Gældende for perioden

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS SEMESTERPLAN. 7. semester. Hold Februar 07. Gældende for perioden SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS SEMESTERPLAN 7. semester Hold Februar 07 Gældende for perioden 01.02.10-30.06.10 Indholdsfortegnelse Forord...3 Semesterets hensigt, mål og tilrettelæggelse...4 Indhold...5

Læs mere

Modulbeskrivelse Pædagogisk viden og forskning

Modulbeskrivelse Pædagogisk viden og forskning Modulbeskrivelse Pædagogisk viden og forskning Den pædagogiske diplomuddannelse PD16-17 Ob1 Gennemgående underviser: Jens Skou Olsen (modulansvarlig) Studievejledning: Anders Holst Internater 9.-10. november

Læs mere

Forskningsprojekt og akademisk formidling Den videnskabelige artikel

Forskningsprojekt og akademisk formidling Den videnskabelige artikel + Forskningsprojekt og akademisk formidling - 18 Den videnskabelige artikel + Læringsmål Definere en videnskabelig artikel Redegøre for de vigtigste indholdselementer i en videnskabelig artikel Vurdere

Læs mere

Tekstfeedbackspillet strukturering af peer feedbackprocessen

Tekstfeedbackspillet strukturering af peer feedbackprocessen Tekstfeedbackspillet strukturering af peer feedbackprocessen DUN konference 2012 Tine Wirenfeldt Jensen, Gry Sandholm Jensen, AU & Anker Helms Jørgensen, ITU. Program 1. Peer feedback: læringsudbytte og

Læs mere

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 18. Den videnskabelige artikel

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 18. Den videnskabelige artikel + Forskningsprojekt og akademisk formidling - 18 Den videnskabelige artikel + Læringsmål Definere en videnskabelig artikel Redegøre for de vigtigste indholdselementer i en videnskabelig artikel Vurdere

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

SPECIALESKRIVNING: ARBEJDSPROCESSER OG LÆSBARHED

SPECIALESKRIVNING: ARBEJDSPROCESSER OG LÆSBARHED SPECIALESKRIVNING: ARBEJDSPROCESSER OG LÆSBARHED TINE WIRENFELDT JENSEN CENTER FOR UNDERVISNINGSUDVIKLING DATALOGI E09 præsen TATION 1 PRÆSENTATION Ansat på Center for Undervisningsudvikling for HUM &

Læs mere

Eksamensvejledning. Diplomuddannelsen i ledelse

Eksamensvejledning. Diplomuddannelsen i ledelse Eksamensvejledning Diplomuddannelsen i ledelse August 2012 3 Eksamen på Diplomuddannelse i Ledelse Grundlaget for uddannelsens eksamensformer findes flere steder. Uddannelsens bekendtgørelse fastslår følgende:

Læs mere

PRØVE I PRAKTIKKEN FYRAFTENSMØDE OM PRØVEN I PRAKTIKKEN

PRØVE I PRAKTIKKEN FYRAFTENSMØDE OM PRØVEN I PRAKTIKKEN PRØVE I PRAKTIKKEN INDHOLD Status på prøveerfaringer Summegruppe Regler og rammer for prøven Forskelle på rollen som vejleder og som eksaminator Prøvens forløb DRØFT MED DEM SOM SIDDER VED SIDEN AF DIG.

Læs mere

Spilbaseret innovation

Spilbaseret innovation Master i Ikt og Læring (MIL) valgmodul forår 2014: Ikt, didaktisk design og naturfag Underviser: Lektor Rikke Magnussen, Aalborg Universitet Kursusperiode: 3. februar 13. juni 2014 (m. seminardage d. 3/2,

Læs mere

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015 Almen studieforberedelse - Synopsiseksamen 2015 - En vejledning Thisted Gymnasium - stx og hf Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488 - fax 97911352 REGLERNE

Læs mere

Vejledning for modulet

Vejledning for modulet Vejledning for modulet Et modul fra PD i psykologi Februar 2011-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet på PD i Psykologi, bygger på følgende forudsætninger: At indholdet på modulet skal leve op til studieordningens

Læs mere

Grundkursus: akademisk skriveproces

Grundkursus: akademisk skriveproces Grundkursus: akademisk skriveproces Gry Sandholm Jensen, cand.mag. skrivecenter.dpu.dk Om AKADEMISK SKRIVECENTER de tre søjler Undervisning - vi afholder workshops for opgave- og specialeskrivende studerende.

Læs mere

Lærerbacheloropgaven

Lærerbacheloropgaven Lærerbacheloropgaven Lotte Rienecker og Peter Stray Jørgensen Lærerbacheloropgaven DEN STUDERENDES BOG Forlaget Samfundslitteratur Lotte Rienecker og Peter Stray Jørgensen Lærerbacheloropgaven. Den studerendes

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

SLP 5 Projektdesign og Statusseminar. Søren Hansen

SLP 5 Projektdesign og Statusseminar. Søren Hansen SLP 5 Projektdesign og Statusseminar Søren Hansen Fremlæggelse af projektplaner 140 og 141 Peters verden Først noget om at være en gruppe Så noget om begrænsningers muligheder En lille historie. Hvad har

Læs mere

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Filosofi og Videnskabsteori Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-906 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse

Læs mere

Om at læse! en videnskabelig artikel! som diplomstudiestarter"

Om at læse! en videnskabelig artikel! som diplomstudiestarter Om at læse! en videnskabelig artikel! som diplomstudiestarter" Anker Helms Jørgensen! IT Universitetet i København! DUN Konferencen Maj 2010! Om at læse en artikel! 1! Baggrund: It-verdenen møder akademia!

Læs mere

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser BibDok En til at dokumentere effekt af bibliotekets er Guide til BibDok BibDok understøtter en systematisk refleksiv praksis. Det er derfor væsentligt, at I følger guiden trin for trin. 1. Sammenhæng mellem

Læs mere

Kognitions- og neuropsykologi

Kognitions- og neuropsykologi Vejledning for modulet Et modul fra PD i Psykologi August 2010-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet på PD i Psykologi, bygger på følgende forudsætninger: At indholdet på modulet skal leve op til studieordningens

Læs mere

5 råd til Effektiv specialeskrivning. v/ Christina Juul Jensen Pædagogisk Center Samfundsvidenskab. Institut for Psykologi

5 råd til Effektiv specialeskrivning. v/ Christina Juul Jensen Pædagogisk Center Samfundsvidenskab. Institut for Psykologi 5 råd til Effektiv specialeskrivning v/ Christina Juul Jensen Pædagogisk Center Samfundsvidenskab Institut for Psykologi Fredag 16. december 2011 Kl. 13:15-16:00 KU, CSS Dias 1 Effektiviser din søgning

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse 1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen

Læs mere

Eksamensvejledning. Akademiuddannelsen i ledelse. Forår 2016

Eksamensvejledning. Akademiuddannelsen i ledelse. Forår 2016 Eksamensvejledning Akademiuddannelsen i ledelse Forår 2016 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Grundlaget for eksamen... 3 Overblik over eksamensformerne... 4 Moduler... 5 Organisation og arbejdspsykologi

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse

Diplomuddannelsen i ledelse AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES AARHUS UNIVERSITET Fagmodulets navn Økonomisk Ledelse Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet uddannelse

Læs mere

master projek workshop

master projek workshop UNIVERSITET Kom godt fra start med masterprojektrapporten master projek workshop TILBUD TIL MASTERSTUDERENDE PÅ IUP Undervisning - vi afholder workshops for kandidat- og masterstuderende. Vejledning -

Læs mere

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje......... O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Mål med faget: At gøre jer klar til eksamen, der er en mundtlig prøve på baggrund af et langt projekt

Mål med faget: At gøre jer klar til eksamen, der er en mundtlig prøve på baggrund af et langt projekt Agenda for i dag: Krav til projekt. Problemformulering hvad er du nysgerrig på - Vennix? Brug af vejleder studiegruppe. Koncept for rapportskrivning gennemgang af rapportskabelon krav og kildekritik. Mål

Læs mere

Indhold. Dansk forord... 7

Indhold. Dansk forord... 7 Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til

Læs mere

Salgsuddannelse. Om eksamen i salg og projektrapport

Salgsuddannelse. Om eksamen i salg og projektrapport Salgsuddannelse Om eksamen i salg og projektrapport Formål med projektopgaven: Beskrive og bruge teorien fra pensum Anvende det i dit arbejde beskriver hvordan I opgaven skal du vise at du kan: Anvende

Læs mere

speciale workshop SPECIALEWORKSHOP 1/3 STINE HEGER, CAND.MAG. AARHUS UNIVERSITET CENTER FOR UNDERVISNINGSUDVIKLING OG DIGITALE MEDIER, EMDRUP

speciale workshop SPECIALEWORKSHOP 1/3 STINE HEGER, CAND.MAG. AARHUS UNIVERSITET CENTER FOR UNDERVISNINGSUDVIKLING OG DIGITALE MEDIER, EMDRUP SPECIALEWORKSHOP 1/3 STINE HEGER, CAND.MAG. speciale workshop VI TILBYDER Undervisning - vi afholder workshops for kandidat- og masterstuderende. Vejledning - vi tilbyder individuel og kollektiv vejledning

Læs mere

1. Om synopsis. Koncept bogens bærende ide. Målgruppe og anvendelse

1. Om synopsis. Koncept bogens bærende ide. Målgruppe og anvendelse Om denne folder Denne folder er henvendt til dig, der skal tilrettelægge og redigere en antologi til udgivelse hos Samfundslitteratur. Den skal ses som supplement til folderen Forfatter hos Samfundslitteratur,

Læs mere

Dansk/historie-opgaven

Dansk/historie-opgaven Dansk/historie-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 OPGAVENS OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.1 FORSIDE... 2 2.2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.3 INDLEDNING... 2 2.4

Læs mere

RÅD OG VINK OM EKSAMEN PÅ PSYKOLOGI B 2016

RÅD OG VINK OM EKSAMEN PÅ PSYKOLOGI B 2016 1 RÅD OG VINK OM EKSAMEN PÅ PSYKOLOGI B 2016 GENERELT VEDR. EKSAMEN PÅ PSYKOLOGI B Psykologi B har synopsisprøve, dvs. eksaminanderne får udleveret prøvematerialet mindst 24 timer før selve eksamen. Se

Læs mere

Opsummering af resultater af skriftlig slutevaluering af teoretisk undervisning i Sygeplejerskeuddannelsen i Holstebro

Opsummering af resultater af skriftlig slutevaluering af teoretisk undervisning i Sygeplejerskeuddannelsen i Holstebro VIA University College Opsummering af resultater af skriftlig slutevaluering af teoretisk undervisning i Sygeplejerskeuddannelsen i Holstebro. 2014. Resumé SIH s årlige opsummering for 2014 af skriftlig

Læs mere

STUDIEORDNING CAND.PHIL. OG CAND.MAG.

STUDIEORDNING CAND.PHIL. OG CAND.MAG. STUDIEORDNING FOR CAND.PHIL. OG CAND.MAG. I SAMFUNDSFAG VED AALBORG UNIVERSITET Gældende fra 1. september 1999 INDHOLDSFORTEGNELSE: Indledning... 3 1. Studienævns- og fakultetstilhørsforhold... 3 2. Adgangskrav

Læs mere

Gruppebaseret projekteksamen på SUND

Gruppebaseret projekteksamen på SUND Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Niels Jernes Vej 10 9220 Aalborg Øst Tlf. 9940 9940 Fax 9815 9757 www.sundhedsvidenskab.aau.dk Gruppebaseret projekteksamen på SUND Vejledning til studerende, projektvejledere,

Læs mere

master projek workshop

master projek workshop Kom godt fra start med masterprojektrapporten master projek workshop OM AKADEMISK SKRIVECENTER DE TRE SØJLER Undervisning - vi afholder workshops for opgave- og specialeskrivende studerende. Vejledning

Læs mere

Indholdsanalyse af opgaver

Indholdsanalyse af opgaver Indholdsanalyse af opgaver Den anden evalueringen af Det Refleksive Læringsmiljø består som nævnt af to ben. Det første ben er den kvalitative analyse med udgangspunkt i interview af interessenterne. Det

Læs mere

AT SKRIVE SPECIALE Nordisk sprog og litteratur

AT SKRIVE SPECIALE Nordisk sprog og litteratur AT SKRIVE SPECIALE Nordisk sprog og litteratur Indhold Emnevalg Valg af vejleder Specialeplads Vejledningsprocessen Eksamenskontrakten Dispensation fra eksamenskontrakten Vejledningsplan Opgaveformulering

Læs mere

6 råd om Effektiv Opgaveproces. Dias 1 Enhedens navn Sted og dato

6 råd om Effektiv Opgaveproces. Dias 1 Enhedens navn Sted og dato 6 råd om Effektiv Opgaveproces Dias 1 Enhedens navn Sted og dato Store opgaver er spændende! Fordybelse koncentreret forløb uden noget ved siden af Bliver klogere på faget og processen Faglig udfordring

Læs mere

Samarbejde og kommunikation

Samarbejde og kommunikation Avu karakterfordeling (Omsætning fra 13-skalaen til 7-trinskalaen) Fra prøveterminen maj-juni 2006 Samarbejde og kommunikation Ny skala 12 (10 %) 10 (25 %) 7 (30 %) 4 (25 %) 02 (10 %) 00 Trin 2 mundtlig

Læs mere

Anvendt videnskabsteori

Anvendt videnskabsteori Anvendt Reflekteret teoribrug i videnskabelige opgaver viden skabs teori Vanessa sonne-ragans Vanessa Sonne-Ragans Anvendt videnskabsteori reflekteret teoribrug i videnskabelige opgaver Vanessa Sonne-Ragans

Læs mere

Ledelse, kommunikation og organisation. Nej, det er et valgfag. Undervisningssprog Dele af litteraturen kan være på engelsk eller nordiske sprog.

Ledelse, kommunikation og organisation. Nej, det er et valgfag. Undervisningssprog Dele af litteraturen kan være på engelsk eller nordiske sprog. AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES AARHUS UNIVERSITET Fagmodulets navn Udbydende udd.retning samt kursuskode Ledelse, kommunikation og organisation Diplomuddannelse i ledelse Uddannelsen er en 2-årig

Læs mere

1: Hvilket studium er du optaget på: 2: Hvilke af nedenstående forelæsninger har du deltaget i?

1: Hvilket studium er du optaget på: 2: Hvilke af nedenstående forelæsninger har du deltaget i? 1: Hvilket studium er du optaget på: 2: Hvilke af nedenstående forelæsninger har du deltaget i? 3: Hvis du har deltaget i mindre end halvdelen af kursusgangene bedes du venligst begrunde hvorfor har deltaget

Læs mere

Kom godt fra start med opgaven

Kom godt fra start med opgaven oktober 2011 Kom godt fra start med opgaven Lis Hemmingsen, mag.art skrivecenter.dpu.dk Om de tre søjler Undervisning - vi afholder workshops for opgave- og specialeskrivende studerende. Vejledning - vi

Læs mere

Håndbog for net-studerende ved IT-Universitetet i København

Håndbog for net-studerende ved IT-Universitetet i København Håndbog for net-studerende ved IT-Universitetet i København Jane Andersen IT-Universitetet i København, Rued Langgaards Vej 7, 2300 København S, jane@itu.dk 31. januar 2005 1. Indledning IT-Universitetets

Læs mere

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda Skriftlige eksamener: I teori og praksis Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi Agenda 1. Hvad fortæller kursusbeskrivelsen os? Øvelse i at læse kursusbeskrivelse 2. Hvordan

Læs mere

Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF

Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF Til mundtlig eksamen i KS skal kursisterne udarbejde et eksamensprojekt i form af en synopsis. En synopsis er et skriftligt oplæg, der bruges i forbindelse med

Læs mere

EKSAMENSBESTEMMELSER FOR OBLIGATORISKE MODULER. Kommunomuddannelsen på akademiniveau. Gældende fra august 2015

EKSAMENSBESTEMMELSER FOR OBLIGATORISKE MODULER. Kommunomuddannelsen på akademiniveau. Gældende fra august 2015 EKSAMENSBESTEMMELSER FOR OBLIGATORISKE MODULER Kommunomuddannelsen på akademiniveau Gældende fra august 2015 Kommunomuddannelsen www.cok.dk 04-06-2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Eksamen på de obligatoriske

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation

Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation Studieordning af 19. august 2015 Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens

Læs mere

AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium

AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium Indhold af en synopsis (jvf. læreplanen)... 2 Synopsis med innovativt løsingsforslag... 3 Indhold af synopsis med innovativt løsningsforslag... 3 Lidt om synopsen...

Læs mere

Modul 5. Tværprofessionel virksomhed. August 2015. Udarbejdet af Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro VIA University College

Modul 5. Tværprofessionel virksomhed. August 2015. Udarbejdet af Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro VIA University College Modul 5 Tværprofessionel virksomhed August 2015 Udarbejdet af Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro VIA University College Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro Side 1 af 6 Modulets tema Den monofaglige

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

mundtlig fremstill ing

mundtlig fremstill ing FORÅR 2014 MUNDTLIG AKADEMISK FREMSTILLING HELLE HVASS, CAND.MAG. mundtlig fremstill ing TILBUD OG AKTIVITETER Undervisning - vi afholder workshops for opgave- og specialeskrivende studerende. Vejledning

Læs mere

Læring og læringsressourcer

Læring og læringsressourcer Vejledning for modulet Læring og læringsressourcer Et modul fra PD i Medier og kommunikation August 2010-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet på PD i Medier og kommunikation, bygger på følgende forudsætninger:

Læs mere

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder Professionsbachelor i Sygepleje Modulbeskrivelse Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder Hold BoSF13 foråret 2016 Revideret 5/2 2016 Indhold Tema: Sygeplejeprofession - kundskabsgrundlag

Læs mere

Helle Kryger Aggerholm, Mona Agerholm Andersen, Birte Asmuß, Gitte Skou Jørgensen og Christa Thomsen

Helle Kryger Aggerholm, Mona Agerholm Andersen, Birte Asmuß, Gitte Skou Jørgensen og Christa Thomsen RAPPORT Helle Kryger Aggerholm, Mona Agerholm Andersen, Birte Asmuß, Gitte Skou Jørgensen og Christa Thomsen Ledelsessamtaler: Resultater fra en dansk spørgeskemaundersøgelse Indholdsfortegnelse RESULTATER

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Lynkursus i analyse. Vejledning - vi tilbyder individuel vejledning i skriftlig akademisk fremstilling.

Lynkursus i analyse. Vejledning - vi tilbyder individuel vejledning i skriftlig akademisk fremstilling. Stine Heger, cand.mag. skrivecenter.dpu.dk Om de tre søjler Undervisning - vi afholder workshops for opgave- og specialeskrivende studerende. Vejledning - vi tilbyder individuel vejledning i skriftlig

Læs mere

Christianshavns Gymnasium Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) januar- marts 2014 VEJLEDNING

Christianshavns Gymnasium Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) januar- marts 2014 VEJLEDNING Christianshavns Gymnasium Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) januar- marts 2014 VEJLEDNING Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) er andet trin i rækken af større, flerfaglige opgaver i gymnasiet. Den bygger

Læs mere

MUNDTLIG AKADEMISK FREMSTILLING

MUNDTLIG AKADEMISK FREMSTILLING EFTERÅR 2015 MUNDTLIG AKADEMISK FREMSTILLING HELLE HVASS, CAND.MAG. fremstilling mundtlig VI TILBYDER Undervisning - vi afholder workshops for kandidat- og masterstuderende. Vejledning - vi tilbyder individuel

Læs mere

Vejledning til at skrive bachelorafhandling på HA(jur.)

Vejledning til at skrive bachelorafhandling på HA(jur.) Oktober 2014 Vejledning til at skrive bachelorafhandling på HA(jur.) På 6. semester på HA(jur.)-studiet skal I skrive bachelorafhandling. Det er den største opgave, I skal skrive på jeres bachelorstudie,

Læs mere

GODE RÅD TIL SPECIALEPROCESSEN

GODE RÅD TIL SPECIALEPROCESSEN 5 trin i en god specialeproces: Den rigtige indstilling Tidlig start på forberedelsesfasen Planlægning af processen Gode arbejdsvaner Passende start på jobsøgningen Der er ingen universel løsning på, hvordan

Læs mere

Undervisning. Verdens bedste investering

Undervisning. Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Lærerne har nøglen The principles show how important are design and the orchestration of learning rather than simply providing

Læs mere

Meritgivende eksamen i salg. baseret på Nøglen til det gode salg

Meritgivende eksamen i salg. baseret på Nøglen til det gode salg Meritgivende eksamen i salg baseret på Nøglen til det gode salg Uddannelsesmatrix Webdag 1 + læse Webdag 2 + læse Webdag 3 + læse Webdag 4 + læse Kursusdag 1 Kursusdag 2 Kursusdag 3 Kursusdag 4 Eksamen

Læs mere

Peqqissaanermik Ilisimatusarfik/ Institut for Sygepleje og Sundhedsvidenskab Sygeplejerskeuddannelsen. Eksamenskatalog Teori undervisning

Peqqissaanermik Ilisimatusarfik/ Institut for Sygepleje og Sundhedsvidenskab Sygeplejerskeuddannelsen. Eksamenskatalog Teori undervisning Peqqissaanermik Ilisimatusarfik/ Institut for Sygepleje og Sundhedsvidenskab Sygeplejerskeuddannelsen Eksamenskatalog Teori undervisning 6. Semester 8.maj 2013 Inholdsfortegnelse Obligatoriske forhold,

Læs mere

Rammer og kriterier for ekstern teoretisk prøve. Radiografuddannelsen modul 7, overgangsordning University College Lillebælt

Rammer og kriterier for ekstern teoretisk prøve. Radiografuddannelsen modul 7, overgangsordning University College Lillebælt Rammer og kriterier for ekstern teoretisk prøve Radiografuddannelsen modul 7, overgangsordning University College Lillebælt Gældende efteråret 2016 Formål Formål med prøven er at bedømme i hvilken grad

Læs mere

Hvad er skriftlig samfundsfag. Redegør

Hvad er skriftlig samfundsfag. Redegør Hvad er skriftlig samfundsfag... 2 Redegør... 2 Angiv og argumenter... 2 Opstil hypoteser... 3 Opstil en model... 4 HV-ord, tabellæsning og beregninger... 5 Undersøg... 6 Sammenlign synspunkter... 7 Diskuter...

Læs mere

Feedback i erhvervsuddannelserne

Feedback i erhvervsuddannelserne Karin Hartje Jakobsen Bente Lausch Karsten Holm Sørensen Feedback i erhvervsuddannelserne Serieredaktion: Jens Ager Hansen og Claus Madsen Karin Hartje Jakobsen, Bente Lausch og Karsten Holm Sørensen Feedback

Læs mere

OVERVEJELSER OVER VEJLEDNING

OVERVEJELSER OVER VEJLEDNING OVERVEJELSER OVER VEJLEDNING Vejledning med udgangspunkt i praksis PÆDAGOGISK IT VEJLEDER 2012-2013 Tema 1 Udarbejdet af Stéphanie Tarif Kommentarer af Teit Würtz 01-10-2012 Overvejelser over VEJLEDNING

Læs mere

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Avisforside Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Vi vil meget gerne høre dine umiddelbare tanker om forsiden til avisen. Hvad forventer du dig af indholdet og giver den dig lyst til

Læs mere

Brug din specialevejleder

Brug din specialevejleder Brug din specialevejleder Denne pjece er udarbejdet i dialog med fakultetets studieledere og er godkendt af fakultetets dekan. Pjecen er således udtryk for fakultetets politik på vejledningsområdet, og

Læs mere

Sådan undgår du at blive. taget for eksamenssnyd.

Sådan undgår du at blive. taget for eksamenssnyd. Studienævn for International Virksomhedskommunikation Sådan undgår du at blive taget for eksamenssnyd! Hver eneste eksamenstermin bliver nogle IVK-studerende indberettet til universitetets rektor for at

Læs mere

Formidlingsartikel. Redegørelse. I det følgende vil vi redegøre for valget af medie, målgruppe, fokus, virkemidler, formidling og sprog i artiklen.

Formidlingsartikel. Redegørelse. I det følgende vil vi redegøre for valget af medie, målgruppe, fokus, virkemidler, formidling og sprog i artiklen. Formidlingsartikel Redegørelse I det følgende vil vi redegøre for valget af medie, målgruppe, fokus, virkemidler, formidling og sprog i artiklen. Målgruppe, medie og fokus Vores målgruppe er historielærere

Læs mere

Ressourcen: Projektstyring

Ressourcen: Projektstyring Ressourcen: Projektstyring Indhold Denne ressource giver konkrete redskaber til at lede et projekt, stort eller lille. Redskaber, der kan gøre planlægningsprocessen overskuelig og konstruktiv, og som hjælper

Læs mere

Bilag til AT-håndbog 2010/2011

Bilag til AT-håndbog 2010/2011 Bilag 1 - Uddybning af indholdet i AT-synopsen: a. Emne, fagkombination og niveau for de fag, der indgår i AT-synopsen b. Problemformulering En problemformulering skal være kort og præcis og fokusere på

Læs mere

At være censor på et bachelorprojekt. En kort introduktion til censorrollen.

At være censor på et bachelorprojekt. En kort introduktion til censorrollen. At være censor på et bachelorprojekt En kort introduktion til censorrollen. Hvad er bachelorprojektet og baggrunden for det? Den studerende er næsten færdig med uddannelsen til maskinmester, men kan være

Læs mere

Rapportens udformning Der henvises til»vejledning i udarbejdelse af projektrapport«, som udleveres særskilt.

Rapportens udformning Der henvises til»vejledning i udarbejdelse af projektrapport«, som udleveres særskilt. Til de studerende i store specialefag med projektarbejde. Vedr. Projektarbejde Projektarbejdet gennemføres som et gruppearbejde. De studerende er selv ansvarlige for ved fremmøde til undervisningen at

Læs mere