Notat vedr. bachelor-projekt (opdateret 30. maj 2012)

Transkript

1 Notat vedr. bachelor-projekt (opdateret 30. maj 2012) Nedenstående notat opsummerer kort en række forhold vedrørende bachelor-projektet. Det drejer sig om følgende: Studieordningens bestemmelser Typer af opgaver Valg af emne/genstandsfelt Valg af vejleder Vejlednings- og skriveprocessen Eksamen Studieordningens bestemmelser Formålet med bachelorprojektet er, at den studerende får lejlighed til - selvstændigt eller i mindre grupper (max. 3) - at fordybe sig i et nærmere afgrænset og aftalt emne inden for Idræt og Sundhed (se studieordningen). Det valgte emne kan belyses ud fra én eller flere af følgende 3 indfaldsvinkler: en humanistisk/samfundsvidenskabelig en humanbiologisk eller en praktisk-pædagogisk. Normalt vil man som studerende være bedst tjent med at begrænse sig til én indfaldsvinkel. Til udarbejdelse af bachelorprojektet knyttes en vejleder fra instituttet (undtagelsesvis kan der, når særlige grunde foreligger, tilknyttes en ekstern vejleder eller flere vejledere). Omfang og krav til opgaven Den skriftlige del af projektet skal have form af en afsluttet fremstilling på maksimalt 30 normalsider (normalside se studieordning). Ved gruppeopgaver: 30 normalsider + 15 sider for hver ekstra deltager. På forsiden anføres: Opgavens titel, forfatternavn(e), institution, semester samt navn(e) på vejleder(e). Opgaven skal indeholde noteapparat og litteraturliste efter gældende akademiske standarder (se nærmere i Rienecker & Stray Jørgensen, 2000). Der skal ligeledes vedlægges et dansk og et engelsk resume. Aflevering: Opgaven skal afleveres til instituttets sekretariat hhv. den første hverdag i juni, og den første hverdag i januar senest kl Ved én vejleder skal der afleveres 2 eksemplarer, og ved to vejledere skal der afleveres 3 eksemplarer. 1

2 Derudover skal du uploade ét eksemplar på E-learn. Dette gøres på courset Tilvalg Fysisk aktivitet og sundhed (hvis du ikke har adgang til dette course skal du sende en mail til Ulla Rytter, så jeg kan give dig adgang) Er opgaven ikke afleveret på dette tidspunkt, er den/de studerende ikke bestået (for nærmere formalia vedr. projektet se studieordningen). Typer af opgaver Almindeligvis forekommer 2 former for bacheloropgaver: 1. Deskriptive/teoretiske opgaver 2. Empiriske/eksperimentelle projekter Undtagelsesvis ses mere alternative projekter. Ved dette kan forstås, at den skriftlige del af projektet erstattes med en arbejdsrapport, som kombineres med et projekt. Projektet kan være en udstilling, en radio- eller videoudsendelse, en lyd-dias serie, en performance eller andet, der falder indenfor studieordningens bestemmelser. Valg af projektform betinger arbejdsrapportens indhold (se studieordningen). Overvej i øvrigt at arbejde sammen i mindre grupper og overvej også at være studierationel. Brug f.eks. en synopsis som forarbejde til bacheloropgaven og brug igen denne som et forstudie til specialet. Valg af emne/genstandsfelt Vælg et emne du brænder og er motiveret for. Når du har afgrænset/indkredset dit emne/genstandsfelt afleveres 1-2 A4-sider, med de overvejelser du har gjort dig, til den ansatte, du gerne vil have som vejleder. Overvejelserne bør forme sig som en problemorienteret introduktion til projektets genstandsfelt og munde ud i en foreløbig problemformulering: En "varedeklaration", der kort og rimeligt præcist fortæller vejlederen, hvilke spørgsmål der vil blive belyst i projektet. Det skal understreges, at problemformuleringsfasen er vigtig. Overvejelserne bør ligeledes indeholde en skitse til metode samt evt. en oversigt, hvilke teoretiske positioner, der påtænkes inddraget i opgaven. Efterhånden som projektet nærmer sig sin afslutning forfines problemformuleringen, således at ordlyden af den endelige problemformulering reelt skrives efter færdiggørelsen af projektet. Inden man kontakter vejleder er det også klogt at overveje følgende: Har emnet forbindelse med studiets indholdsflade dvs. Idræt og Sundhed (kombineret med ens interesser i øvrigt)? Ligger de metoder man vil benytte inden for ens materielle virkelighed (laboratoriekapacitet, økonomi, tidshorisont etc.)? Er de kilder, der påtænkes benyttet håndterbare (ligger de inden for ens faglige og kulturelle kompetencer)? Ligger projektets metodiske ramme inden for ens erfaringsmæssige kompetencer. Kort sagt: Lad være med, at "slå for store brød op" (afgræns og indkreds emnet til en håndterbar opgave). 2

3 Valg af vejleder(e) I princippet kan alle VIP er ved instituttet benyttes som vejledere, selvom det vil være mest naturligt at benytte de undervisere, der underviser inden for de områder/genstandsfelter, du vil skrive sin opgave. I øjeblikket varetages en del af undervisningen af løst ansatte, og disse må formelt set ikke fungere som eneansvarlige for vejledning/eksamination. Hvis du vil benytte en løst ansat som vejleder kan dette godt lade sig gøre, men det skal altid foregå med en fastansat vejleder på sidelinjen. Hvordan vejledning og vejledningstimer reelt vil blive afviklet/fordelt aftales mellem de to vejledere og dig. Undtagelsesvis kan det komme på tale at benytte sig af flere fastansatte vejledere, men her bør du under alle omstændigheder gøre dig klar hvad dine krav og forventninger til vejlederne er. I forbindelse med problemstillinger, der kræver særlig ekspertise, kan du overveje at søge studielederen om tilladelse til at bruge en ekstern vejleder. Ved brug af ekstern vejleder skal der altid være tilknyttet en intern vejleder fra IOB. Den interne vejleder har det overordnede formelle ansvar for, at projektets indhold og omfang er i overensstemmelse med de gældende regler og bestemmelser for bachelorprojekter ved IOB. Den interne vejleder er endvidere medansvarlig for den faglige vejledning samtidig med at denne fungerer som eksaminator i forbindelse med den afsluttende eksamination. Inden projektarbejdet for alvor går i gang, er det således klogt, at få afklaret følgende med sin(e) vejleder(e): drøftelse af opgaven herunder tidsplaner (planlægning og udførelse) type af vejledning (fx først proces siden produkt) vejledningsform (face to face, telefonmøder, og/eller andet) hvad vejledningen skal omfatte, og hvad der især skal fokusere på disponering af vejledningstimer hvor lang tid, vejlederen skal have til at læse udkast samt formen og omfang af dette (almindeligvis forventes afrundede helheder ). Det kan være en idé at tage udgangspunkt i et fagområde, når du skal vælge din vejleder for at sikre, at vejlederen har kompetencer og interesser indenfor emnet. Hvis du er i tvivl om hvem, der vil egne sig bedst, kan du rette henvendelse til forskningslederne, der kan henvise videre indenfor deres område. Forskningsenheden for: Bevægelse, Idræt og Samfund Exercise Epidemiology Fysisk Aktivitet og Sundhed i arbejdslivet Muskuloskeletal Funktion og arbejdslivet Klinisk Biomekanik Muskelfysiologi og Biomekanik Forskningsleder: Bjarne Ibsen Lars Bo Andersen Gisela Sjøgaard Ewa Roos Jan Hartvigsen Per Aagaard Vejlednings- og skriveprocessen Den konkrete vejledning omfatter normalt følgende punkter: 1. Diskussion af emnets genstandsfelt 2. Problemformulering - herunder litteratursøgning og opstilling af eventuelle hypoteser 3

4 3. Valg og anvendelse af metode(r) 4. Valg og anvendelse af teori(er) 5. Indsamling af empiri og behandling af data 6. Analyse, argumentation og diskussion 7. Afrunding af opgaven konklusion og perspektivering. I praksis overlapper de forskellige punkter hinanden. Generelt samler p. 1-4 sig om "førvejledning", p. 6-7 om "eftervejledning", mens p. 5 stort set indeholder lige store dele "før- og eftervejledning". Erfaringen viser, at det kan være nødvendigt at diskutere nogle punkter flere gange i løbet af vejledningen. Især er det vigtigt at få formuleret en rimelig præcis foreløbig problemformulering. Det er her opgavens "røde tråd" foldes ud, og det er den, der skal holde én på rette spor under opgavens arbejdsproces. De metodemæssige kompetencer, der knytter sig til arbejdet med de 7 faser skulle i øvrigt helst være etableret gennem undervisningen i Videnskabsteori og etik og Basal statistik samt de metodeinput, der gives i forbindelse med den generelle undervisning. I forbindelse med vejledning skal du være opmærksom på antallet af vejledningstimer og hvordan du som studerende mest optimalt disponerer disse. Konkret er der 10, 15 eller 20 vejledningstimer til rådighed for henholdsvis én, to eller tre studerende. For vejlederen inkluderer antallet af vejledningstimer læsning af opgaveudkast og den endelig opgave samt eksamination. Det betyder, at de nævnte vejledningstimer reduceres i et vist omfang. Som hovedregel skal du derfor ikke forvente at møde din vejleder face to face i mere end ca. halvdelen af de nævnte vejledningstimer. Brug tiden i starten af projektforløbet til at (gennem)diskutere problemformulering og evt. metode samt valg af teoretiske positioner. Når projektet er godt i gang kan du bede vejlederen om eksemplarisk at læse et afrundet afsnit fx. teoriafsnittet eller diskussionen grundigt igennem og efterfølgende diskutere dette. De fleste vejledere vil også foretrække at se opgaven i sin endelige udformning inden den afleveres. I forbindelse med at udarbejde og affatte universitetsopgaver kan du læse/søge på følgende kilder for yderligere råd og vejledning: Lotte Rienecker og Peter Stray Jørgensen. Den gode opgave opgaveskrivning på videregående uddannelser. Samfundslitteratur, (Nævnte forfattere har også skrevet kortere fremstillinger vedr. opgaveskrivning herunder fremstillinger rettet specifikt mod bachelorprojekter). www. hum.ku.dk/formidling Eksamen Eksamen er en skriftlig hjemmeopgave efterfulgt af et mundtligt forsvar. 4

5 Opgaven kan besvares i grupper af højst tre studerende. Ved gruppebesvarelser er hver enkelt studerende ansvarlige for hele opgaven. Det skal ikke angives hvem der har skrevet de forskellige dele. Forud for den mundtlige prøve skal den skriftlige opgave godkendes af eksaminator og censor. Hvis opgaven ikke godkendes, kan den studerende ikke afholde det mundtlige forsvar. Den studerende kan vælge enten at forbedre den ikke-godkendte opgave eller at udarbejde en ny opgave. Der fastsættes - i samarbejde med studieleder og vejleder - en ny afleveringsfrist inden for tre måneder fra det oprindelige eksamenstidspunkt. Den mundtlige prøve foregår individuelt. Den mundtlige prøve tager udgangspunkt i den skriftlige opgave. Prøven indledes med et kort oplæg fra den studerende, hvorefter eksaminationen foretages i hele opgaven og den angivne litteratur. Den mundtlige prøve er på 30 min. inkl. votering. Der gives én samlet karakter for den skriftlige opgave og det mundtlige forsvar. Hvis den studerende ikke består bacheloreksamen (afsluttende med den mundtlige prøve), fastsættes - i samarbejde med studieleder og vejleder - en ny dato for mundtligt forsvar inden for tre måneder fra det oprindelige eksamenstidspunkt. Opsummering Sæt jer ind i studieordningens bestemmelser Brug tid på at indkredse emne/genstandsfelt og især på at problemformulere Kontakt potentiel vejleder og forelæg vedkommende jeres ideer på skrift Lav konkrete aftaler med vejleder vedrørende vejledningsprocessen Afklar forhold vedrørende eksamen med vejleder 5