7/2005 TIDSSKRIFT FOR ARKITEKTUR, DESIGN, BY OG LAND. Tema: DEN DANSKE FOLKESKOLE

Transkript

1 7/2005 TIDSSKRIFT FOR ARKITEKTUR, DESIGN, BY OG LAND Tema: DEN DANSKE FOLKESKOLE

2 #

3 indhold: Udgiver ARKITEKTFORBUNDET ved direktør Ulrik Linvald Strandgade 27A 1401 København K T (+45) F (+45) E sekr@arkitektforbundet.dk Ekspedition Arkitektens Forlag Ovengaden oven Vandet 10, København K T (+45) F (+45) E eksp@arkfo.dk Redaktion Ansv. redaktør: Anne-Marie Gregersen Redaktionssekretær: Cornelius Colding Redaktion: Stine Munch-Nielsen, informationsmedarbejder i ARKITEKTFORBUNDET Grafiker Jesper Jans jesper@j-grafik.dk Inspirationsgruppe Axel Bendtsen, Jette Birkeskov Mogensen, Nicolai Steinø, Niels von Buchwald, Mads Uldall, Mikkel Frost, Pernille Herzberg, Peter Kjær, Sidse Grangaard, Søren Risager, Thomas Dickson. Forsiden Sagsarkitekt Torsten Stephensen fra Vilhelm Lauritzen Arkitekter A/S PAR viser rundt i Kundskabens Have på Trekroner Skole. Foto: Søren Kuhn Annoncer Steffen Petersen, E sp@arkfo.dk Per Christensen, E pc@arkfo.dk Lone Andersen, E la@arkfo.dk Repro og tryk PJ Schmidt Grafisk Produktion ISSN: Udkommer med 10 numre om året. Abonnement: 490 kr. årligt 2 DANSK ARKITEKTUR EN LUKKET FEST? De store tegnestuers monopol er gift for dansk arkitektur, mener arkitekt Christoffer Harlang i dette nummers ARKKLUMME. TEMA: DEN DANSKE FOLKESKOLE 4 FRI ARKITEKTUR ELLER FASTE RAMMER? Skolebyggeri fra den nyopførte Trekroner Skole ved Roskilde, til den hundrede år gamle Engelsborgskolen nord for København. Artikel af Dorthe la Cour og Marianne Hartz Thomas. 11 ARKITEKTUREN GÅR TIL GRÆNSEN Interview med skolehistoriker ved Danmarks Pædagogiske Universitet, Ning de Coninck-Smith. 12 BLOMSTER FRA BOONTJE Om det overraskende frugtbare sammenstød mellem designeren Tord Boontje og tekstilfabrikanten Kvadrat. Af Nanna Schacht. 16 MØDET MED KINA ARKITEKTFORBUNDETs formand Mette Carstad har været med Akademikernes Centralorganisation i Kina. Her fortæller hun om sine oplevelser. 20 JOB OG KARRIERE: ARKITEKTENS ARABISKE EVENTYR Han startede som tømrer i Gilleleje. Nu tegner Kim Højvang Nielsen pragtvillaer i Dubai! 24 DET BLOMSTRENDE RÅDHUS Fra kapitlet Stor dansk flora Jens Møller-Jensens snørkler i Billedborgen Københavns Rådhus , udgivet i anledning af Københavns Rådhus 100-års fødselsdag. 28 ZOOM Peter Olesens bog om butiksfacader i provinsen og udstillingen DIN på Dansk Arkitektur Center. 30 FORBUNDSNYT ARKITEKTFORBUNDETs budget Artiklerne i ARKFOKUS står for den enkelte forfatters egen regning og er ikke nødvendigvis udtryk for bladets eller ARKITEKTFORBUNDETs holdning. XX ARKFLASH Denne gang om det tilsandede fyrtårn ved Rubjerg Knude.

4 Dansk arkitektur en lukket fest? Af Christoffer Harlang Det går rigtig godt lige nu for dansk arkitektur. Der er tryk på kedlerne, og overalt meldes der om stigende beskæftigelse og travlhed. Ordrebøgerne svulmer og udviklingen af nye bydele, bolig- og erhvervsområder får fuld skrue. Og i tilgift til det hjemlige boom, henter landets største tegnestuer hovedparten af deres opgaver på det internationale marked. Det er ikke nemt at bevare pessimismen, og man skal vist ligefrem være fra landet for at kunne få armene ned i en tid hvor efterspørgslen efter arkitektonisk kompetence, og den politiske bevågenhed over for arkitekturen, er større end nogensinde før. Danish design, bredt forstået som værdiskabende problemløser i byggeri og produktion, er en eksportartikel der vil noget, og som nu for alvor nyder respekt, også på de bonede gulve: Byggeriet omsætter årligt for 400 mia. kr og hver fjerde privat ansatte dansker er beskæftiget inden for byggeriet! Samtidigt peger velfærdsrapporter på, at de samfundsøkonomier, der vil klare sig bedst i den globaliserede verden, er de samfund der netop er stærke inden for vore kerneområder: innovation og formgivning. Vi ser i stigende takt ens byggerier der er fortyndede udgaver af udenlandske trends, blanke og uden noget på hjerte. Men medaljen har også en bagside. Trods økonomisk højkonjuktur er dansk arkitektur blevet mere og mere profilløs, og mange af de positive træk og egenskaber, der gav dansk arkitektur internationalt omdømme, er udvisket til fordel for en lidenskabsløs mainstream. Vi ser i stigende takt ens byggerier der er fortyndede udgaver af udenlandske trends, blanke og uden noget på hjerte. Der falder barske ord fra såvel udenlandske og som hjemlige iagttagere, og det er nu snarere reglen end undtagelsen, at udenlandske arkitekter inviteres til danske konkurrencer, når bygherren ønsker at se fornyelse. Men kritikken kommer også fra egne rækker, bla fra selveste den administrerende direktør for supertankeren Arkitema, der selv mener at dansk arkitektur mangler innovationskraft. Derfor basler kulturminister Brian Mikkelsen nu også med en arkitekturpolitik, der skal medvirke til at optimere dansk arkitektur. Og der er en række oplagte steder at tage fat. Der skal investeres i international markedsføring af danske arkitekter og designere, i skarpere forskning og i bedre uddannelse, og så skal der strukturelle forandringer til, så kvaliteten af det offentlige byggeri kan blive bedre. For hovedårsagen til den manglende udvikling i dansk arkitektur kommer indefra og er af strukturel art. Stat og kommuner vælger arkitektur efter laveste honorar, og den danske fortolkning af EU s udbudsregler, det såkaldte TUD, favoriserer ensidigt en lille håndfuld arkitektvirksomheder, der har fået en slags monopol på at deltage i konkurrencer. Man får det indtryk, at konkurrenceafleveringer i flere af disse firmaer nærmest er en ugentlig, hvis ikke daglig foreteelse, og at al tid til reflektion og udvikling er skåret værk. Udvælgelsen til at deltage i disse konkurrencer foregår i et lukket system, hvor den afgørende parameter er kapacitet, ikke kvalitet. Det er gift for dansk arkitektur, også for de få firmaer der lige nu har en stor forretningsmæssig fordel ud af systemet. Før EU-

5 direktivets indførelse, udvikledes dansk arkitektur først og fremmest gennem de åbne konkurrencer, og baggrunden for dansk arkitekturs store succes, også i udlandet, har netop været det særlige forhold, at danske arkitekter konstant har skullet skærpe og udvikle sig gennem konkurrencer. Det gav ægte fornyelse, naturlige generationsskift og en sund kappestrid. Og det er nærmest ironisk, at de arkitektvirksomheder der idag klamrer sig til deres monopol, alle er etableret ved i sin tid at vinde åbne arkitektkonkurrencer. Udvælgelsen til at deltage i disse konkurrencer foregår i et lukket system, hvor den afgørende parameter er kapacitet, ikke kvalitet. Det er gift for dansk arkitektur. I filmens verden gives også debuterende instruktører en chance for at lave film, og det er som bekendt ikke Balling og Far til fire der har ført dansk film frem i de seneste par år. Det skal vi lære af i arkitekturen, så det store uudnyttede potentiale af talent kan være med til at forny og nuancere arkitekturen. Og det offentlige skal gå foran. På den måde bliver den højkonjunktur, vi lige nu oplever, ikke kun af økonomisk art, men også af kulturel art, og det kan vise sig, på længere sigt, at blive en rigtig god forretning. For dansk arkitektur har masser af talent som vi intet ser til, dansk arkitektur er lige nu en lukket fest og det er sgu for kedeligt! Christoffer Harlang Partner i arkitektfirmaet Harlang + Stephensen, lektor phd på Kunstakademiets Arkitektskole, formand for Statens Kunstfonds arkitekturudvalg ARKFOKUS 2006 Næste nummer af ARKFOKUS udkommer i begyndelsen af februar I det ny år vil ARKFOKUS fortsætte med at bringe små og store nyheder fra arkitekternes og designernes verden sammen med artikelserier og temaer, der tager fat på højaktuelle emner som globalisering og økonomisk vækst, arkitektuddannelsen, karrieren og de mange forskellige jobmuligheder, nye kontorhuse og genbrug af gamle industribygninger, det åbne land og landskabsarkitekterne, hospitaler og plejehjemsbyggeri, boliger og byrum. ARKFOKUS ønsker ARKITEKTFORBUNDETs medlemmer og alle andre læsere en dejlig jul og et forrygende nytår. På gensyn i 2006! Anne-Marie Gregersen, ansv. redaktør ARKKLUMMEN

6 Fri arkitektur eller faste rammer? Den danske folkeskole: Pædagogisk ånd og moderne arkitektur støder hovederne sammen både i nye skoleprojekter og på gamle skoler, der skal ombygges eller udvides. ARKFOKUS har set på to forskellige skoletyper, der hver på sin facon forsøger at bakke op omkring tidens pædagogiske ånd. Af Dorthe la Cour og Marianne Hartz Thomas, Deadline Press. Skolebygninger og undervisningslokaler forældes i takt med tidens strøm af nye krav til undervisning og pædagogik. Det handler om optimal læring og sociale færdigheder men også om begreber som erhvervslivets behov for omstillingsparathed, fleksibilitet og højteknologiske kompetencer. Vi har tårnhøje ambitioner på folkeskolens vegne, og der stilles stribevis af krav, til både lærere, elever og den arkitektur, der huser de yngste generationer af videbegærlige danskere. Traditionelle klasseværelser giver ikke længere den nødvendige fleksibilitet i undervisningen, så landet over er skoler blevet bygget om for milliarder af kroner, og helt nye er kommet til for at leve op til år 2005-kravene om selvbestemmelse og fleksibilitet i undervisningen. Og nye vinde i indholdet af folkeskolen blæser nyt liv i, hvordan børn og lærere kan og skal bruge bygninger og undervisningslokaler. I 1995 brugte kommunerne ca. 500 mio. kr. på de danske skoler, og i 2004 var tallet steget til over 3 mia. kr. I samme periode steg antallet af skolebørn fra til Hvis man regner med gennemsnitligt 500 elever pr. skole, svarer stigningen i børnetallet til ca. 235 nye skoler. Perspektiv af Engelsborgskolen i Lyngby nord for København. Om- og tilbygning, Nielsen & Rubow A/S.

7 En kort folkeskolehistorie: 1950 erne 1950 ernes centralskoler består af tre bygningsfløje med spartansk indretning, gymnastiksal, faglokaler og alm. elevværelser, placeret langs den firkantede skolegårds tre sider, mens den sidste side åbner skolen ud mod omverdenen. Den enkelte elevklasse er i centrum som en lille familie i den store skoleorganisation erne I 1960 erne vokser skolerne i størrelse, og de får flere faglokaler, adskilte bygningsanlæg og funktionsopdelte sektioner med klasselokaler, faglokaler, idræt og administration. I perioden er antallet af skolebørn steget fra til Med gennemsnitligt 500 elever pr. skole, svarer stigningen i børnetallet til ca. 235 nye skoler erne 1970 ernes åben-plan skoler er inspireret af nye undervisnings former fra bla USA og Sverige. De bryder radikalt med det danske skolebyggeris 200-årige historie. Elever fra flere klasser organiseres sammen i større afdelinger, hvor skillevægge el. interne opdelinger er flytbare, sådan at lokaler og fællesrum kan ændres i takt med nye undervisningsformer erne 1980 ernes klyngeskoler er karakteristiske ved, at selve bygningsanlægget er organiseret i mindre enheder for at fremme samarbejdet mellem de enkelte fag, emneundervisningen og elevklasserne. Skolerne placeres helst som centrum i boligbebyggelser. Trekroner Skole ved Roskilde, nybygning, Vilhelm Lauritzen Arkitekter A/S. Foto: Thomas Schytt Poulsen. tema: skolebyggeri 5

8 ARKFOKUS har set på to skoler, der tager livtag med tidens pædagogiske ånd og de nye læreplaner. De to skolers udgangspunkter er forskellige, og resultaterne ligner slet ikke hinanden. Engelsborgskolen nord for København er en hundrede år gammel skole, der havde brug for mere plads, mens Trekroner Skole er en helt ny skole på en pløjemark uden for Roskilde. En funktionel udfordring Et stigende børnetal betyder, at Engelsborgskolen i Lyngby skal udbygges for tredje gang i sin næsten 100-årige levetid, så den kan rumme fire spor. Men i stedet for en traditionel tilbygning, valgte arkitektfirmaet Nielsen & Rubow at tænke anderledes. De startede med at lave en funktionel helhedsplan for skolen. Og resultatet blev en nytænkning af den gamle skole for 68 millioner kroner. Den gamle skole fra 1909 er en Lille Per-skole, og den blev rent faktisk også brugt som kulisse i filmen Far til fire i sneen. Dette område er en arkitektonisk og forståelig ramme for indskolingen, for den har en menneskelig dimension til de mindste unger. Det skaber en tryghed, fordi eleverne kan forholde sig til bygninger og friarealer og se, hvor de hører til. Der er sammenhæng mellem den indre og ydre pædagogiske dagligdag. Mellemtrinnet har vi valgt at placere i bygningen fra 1957, hvor vi med en mindre tilbygning kan integrere klasserne og faglokaler. De store elever, klasse, har ikke det samme behov for friarealer som de mindre klasser, de har nok mere brug for kyssekroge, og dem har vi placeret i den eksisterende 3-etages bygning fra 1937, siger Lars Hetland, arkitekt og partner hos Nielsen & Rubow. Den oprindelige skole blev i 1909 bygget på en bakketop uden for byen. Skolen er efterfølgende udbygget i 1937, 1970 og nu i Den består af mange bygninger fra hver sin udbygningsperiode, med gymnastiksalen placeret på den anden side af den stærkt befærdede Engelsborgvej. Når man udbygger eksisterende skoler, sker det ofte ved knopskydning, og Engelsborg skolen er ét eksempel ud af mange. Men man skal lave en strategi for, hvad det er, man vil. Man skal starte med en helhedsplan så får man en helt anden løsning, end den man troede, siger Lars Hetland. Han lægger vægt på, at de nye pædagogiske tiltag i folkeskoleloven bliver understøttet gennem klarhed om de enkelte årganges tilknytning til faglokaler, til friarealer og til hinanden. Vi gjorde faktisk det modsatte af det, kommunen lagde op til. Der var brug for kvm. til mellemtrinnet, og det ville man placere på den anden side af Engelsborgvej. Vi mente, at den løsning ville give en skole i skolen uden sammenhæng, især med tanke på at Engelsborgvej er starten på Motorring 4, forklarer Lars Hetland. I stedet lavede vi en analyse af, hvordan skolen er organiseret i dag. For eksempel er de store elevers fagklasser Denne og modstående side: Engelsborgskolen. Model: Nielsen & Rubow. 6

9 Skolen har altid fulgt udviklingen: I midten af 1800-tallet var skolernes udgangspunkt kirkebyggeri med adskillelse af drenge og piger under opsyn. I årene var udgangspunktet for skolebyggeri at skabe et andet og bedre hjem for arbejderklassens børn. Her skulle børnene beskyttes mod forældrene, som havde mere brug for børnenes arbejdskraft end for, at de gik i skole. Fra 1930 erne til 1960 erne var funktionalistiske aula-skoler sagen. Udgangspunktet var stadig renlighed og overvågning. Men tanken var også, at disse skoler skulle fungere som kulturcentre i de nye forstadskvarterer. I 1970 erne, hvor åben-plan skolerne var in, dukkede der også friluftsskoler op med undervisning både inde og ude. Det fysiske rum og læringen: Elever, der undervises i lokaler med masser af dagslys, lærer op til 26% mere end elever, der får mindre dagslys. Støj påvirker elevernes adfærd negativt. Et uroligt fysisk miljø med mange stærke farver skaber urolige børn. Sanser aktiveres af forskellighed. Der er mere mobning i triste, asfalterede skolegårde end i velindrettede, udfordrende og varierede områder. Der er sammenhæng mellem følelser og læring. En god stemning i rummet skaber bedre indlæring. Kilde: Dansk Center for Undervisningsmiljø tema: skolebyggeri 7

10 placeret ved siden af små elevers hjemmeområder. Brovtende 9.-klasses drenge går ved siden af bløde 2.-klasses piger, og friarealer til børnene ligger andre steder end der, hvor de er, fortæller arkitekten. På baggrund af analysen blev en ny plan for anvendelsen af bygningerne skabt. Hvordan inspirerer en pløjemark? På en tidligere pløjemark øst for Roskilde finder man det store nye boligområde Trekroner. Kvarterets nyopførte skole fylder i sig selv en mindre mark og huser over 700 elever. De mange bygninger, der danner en større firlænget gård, var tænkt realiseret for 125 millioner kroner, da projektet blev planlagt i I dag står skolen næsten helt færdig og regningen lyder på 212 millioner kroner. Vilhelm Lauritzen Arkitekter, der vandt det offentlige udbud om at bygge Trekroner Skole, forklater, at prisen er steget, fordi skolen er bygget i materialer, der kan tåle at blive slidt. Til gengæld håber tegnestuen, at man ikke skal bruge så mange penge på vedligeholdelse i fremtiden. Her er så gedigent, at den kan tåle børnene og års væren og tæren, siger Torsten Stephensen, arkitekt og partner hos Vilhelm Lauritzen Arkitekter. Skolen har en stor legeplads-have i midten, der indeholder både basketballbane, amfiteater og græs og asfalt, og som er et resultat af et samarbejde mellem arkitekterne, en landskabsarkitekt og en pædagogisk konsulent. Klasseværelserne har højt til loftet og store vinduer på begge sider. Der er ovenlys og naturlig udluftning, fleksible vægge og et væld af projektrum. Tanken er, at brugerne skal være med til at præge rummet. I nogle områder af gården er der lagt sten i stedet for asfalt, som med tiden kan flyttes, så skolen kan plante træer i fx biologitimerne. Vores princip var, at det skal være en lille skole i den store skole, hvor de små også skal føle sig hjemme. Terrænet falder Trekroner Skole er anlagt, så bygningerne omkranser et grønt rum Kundskabens Have, med boldbane, amfiteater, træer og legeplads.

11 Trekroner Skole. Vilhelm Lauritzen Arkitekter A/S. Fotos: Thomas Schytt Poulsen. tema: skolebyggeri

12 Ny skolearkitektur i Danmark 7 byggerier, som det er værd at kikke nærmere på: Asgård Skole, nord for Køge: Skole-by klyngebygninger omkring et skole-torv. Nøhr & Sigsgaard Arkitektfirma A/S Engstrandskolen i Hvidovre: Renovering og ombygning af 25-år gammel åben-plan skole. Nielsen & Rubow Arkitekter A/S, Hadsund Nye Skole: Indskoling, mellemtrin og udskoling tre små skoler i én stor. Jensen + Jørgensen + Wohlfeldt Arkitekter A/S sammen med Kjeld Bjerg Arkitekter. en hel etage, og for de store klasser er der så bygget i to etager, for de kan godt administrere at gå på trapper. Kundskabens Have er tænkt som en del af indlæringen i fx naturfag. Også i hjemmekundskab vi har lavet en urtehave, en køkkenhave, og der er frugttræer, så børnene kan lære årstidernes skiften og selv at høste maden. Jeg husker fra min egen skoletid, hvor dræbende kedsommeligt det var at sidde i de små gårde, der var helt asfalteret, siger Torsten Stephensen. Annette Carlsen er skoleleder på Trekroner Skole, og som foregangskvinde på skolen er hun glad for bygningen. Vi arbejder i projekter à seks uger ad gangen, hvor vi aldrig har et fast lokale. Vi hænger os ikke i timetal, men i om vi når målene. Derfor betyder det meget for os, at vi har de særlige holdrum, hvor vi blandt andet har specialundervisning som en integreret del af undervisningen. Meget af undervisningen foregår alligevel i grupper, og derfor kan lærerne nemmere differentiere undervisningen, uden at det går ud over nogle elever. Rummene er store, og de fleste vægge kan flyttes. Det betyder, at vi nemt kan samle klasserne, siger hun. Der er et par småting, som arkitekterne har justeret undervejs. Blandt andet er der ikke lagt garderobeplads nok ind til de små børn, der så må ud i gården og over til SFO en for at hente deres overtøj. De mange vinduer betyder, at lærerne ofte står og mangler ophængningsplads, og så har ventilationssystemet og solafskærmningen kaldt på lidt begynderentusiasme. Det har været småting, og alt i alt er vi meget tilfredse, især med alt lyset, der påvirker vores velbefindende, siger Annette Carlsen. Tredje etape af byggeriet blev færdigt til den 1. august, og der var indvielse af gymnastiksalen i starten af september. Hellerup Skole: Gentofte Kommunes bud på en nyfortolkning af rammerne for læring (projektet Skub ). Arkitema K/S, Munkegårdsskolen, Vangede: Renovering og underjordisk udbygning af Arne Jacobsens berømte skole. Dorte Mandrup Arkitekter Møllevangskolen i Århus: Grøn genopførelse af delvis nedbrændt byskole. Arkitema K/S Utterslev Skole: Bæredygtighed både ude og inde. Struktureret omkring et stiliseret vandløb. KHRAS Arkitekter Trekroner Skole. Vilhelm Lauritzen Arkitekter A/S. Fotos: Thomas Schytt Poulsen. 10

13 Arkitekturen går til grænsen i nye skoler De nye skolers frie arkitektur er på grænsen af, hvad man kan gøre i et skoleregi, mener skolehistoriker. Af Dorthe la Cour og Marianne Hartz Thomas Foto: Søren Svendsen En skole skal have de rum og den form, man forventer, en skole skal have. Eller i hvert fald må elever og lærere ikke kunne blive forvirrede over, hvad de kan bruge de forskellige rum og bygninger til. Det mener skolehistoriker og lektor ved Danmarks Pædagogiske Universitet, Ning de Coninck-Smith. Hun arbejder i øjeblikket på et forskningsprojekt om, hvordan skoler og institutioners arkitektur afspejler forskellige perioders syn på børn og undervisning. Projektet har titlen Ej blot til lyst, idet pointen er, at bygningerne altid er blevet bygget op ud fra en bestemt pædagogisk hensigt ikke bare for sjov. I skolebyggeri har man gennem tiden haft et register af muligheder at spille på. Spørgsmålet er, hvor langt man kan gå i arkitekturen, og om man er gået ud over grænsen, påpeger Ning de Coninck-Smith. Det er særligt grænsen med hensyn til rummenes frie udformning, som Ning de Coninck-Smith er bekymret for. Den betyder nemlig noget for, hvordan vi opfører os på stedet og vores forhold til autoritet. Det skal tydeligt fremgå, hvad bygningerne skal bruges til. Vi ved alle, hvad der sker i en kirke, og derfor larmer vi ikke i kirken. Formålet med kirkebygningen er klart for os. Sådan skal det også være med en skole. I 1990 erne bliver det i Danmark uklart, hvad skolen skal bruges til. Der er uklarhed om målsætningen, og det afspejler sig nok i arkitekturen. Vi er fanget i en usikkerhed om, hvad skolen er nu og i fremtiden, vurderer hun. I de nye skoler kan det være svært at orientere sig mod autoriteterne, og eleverne har helt fra starten ansvaret for egen læring selvfølgelig med vejledning fra lærerne. (Ning de Coninck-Smith) Der er dog ikke uklarhed om anvendelsesmulighederne af Engelsborgskolen, der nu bliver udbygget for tredje gang. Det er helt i Engelsborgskolens ånd, at den nu udbygges igen. Skolen er en halvpavillonskole, som er bygget for at give arbejderbørnene luft og plads. Og tanken var, at skolen kunne udvides eller indskrænkes i takt med børnetallet. Så fleksibilitet i skolen er ikke noget nyt begreb. På de nye skoler som Trekroner og Hellerup er bygningernes funktion ikke så let at få øje på. Det er vigtigt at huske, at nye rammer ikke nødvendigvis skaber ny undervisning, meget hviler på lærerne, siger skolehistorikeren. Og netop dette ansvar bliver om noget nærmest større i den nye slags skoler, som Trekroner Skole, hvor arkitekturen ikke underbygger den gamle pædagogik og hierarkiet i undervisningen. Børn og forældre er opvokset med et andet billede af skolen, end det, som de nye skoler skaber. De nye skoler ligger op ad folkeskolelovens krav om ansvar for egen læring. Det gør det svært at identificere én autoritet i byggeriet, og der er vel snarere tale om huse, som forsøger at arbejde med respekt for læringen som proces, idet man forsøger at skabe de bedste rammer omkring børnenes egne læringsforløb. I de nye skoler kan det være svært at orientere sig mod autoriteterne, og eleverne har helt fra starten ansvaret for egen læring selvfølgelig med vejledning fra lærerne, siger Ning de Coninck- Smith. I Lov om elevers og studerendes undervisningsmiljø fra 2001 står der, at elever og studerende har krav på et godt miljø og et sted, der er sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt. tema: skolebyggeri 11

14 Blomster fra Boontje TORD BOONTJE OM Inspirationskilder: Mange mennesker inspirerer mig. Modedesignerne Vivienne Westwood og Alexander McQueen. Filmskaberne David Lynch og Tim Burton. En fotograf som Nick Knight. Møbeldesigneren Louise Campbell. Der var så meget sensualitet i både det 17., 18. og 19. århundredes mønstre og dekorationer, som vi på en måde har mistet i dag. Jeg vil gerne genskabe den sensualitet. Af Nanna Schacht. Foto: Casper Sejersen TORD BOONTJE OM Kvadrat: Jeg har altid kendt til den danske tekstilvirksomhed Kvadrat, som er verdensberømt og meget velanset blandt designere. De er solide og en lille smule konservative, men samtidig laver de en masse eksperimenter og prøver nye produkter. Uldstofferne er behandlet bæredygtigt, hvilket er en svær teknik. Men Kvadrat udfordrer de teknologiske muligheder, og det har jeg stor respekt for. Ordene er Tord Boontjes, og vi er til urpremiere i den provencalske idyl Bourg- Argental uden for Lyon på noget så traditionsrigt dansk som tekstilvirksomheden Kvadrats nye kollektion af gardinog møbelstoffer. Tord Boontje er designeren bag de nye dekorationer og mønstre. Han er født og uddannet i Holland og har boet i England, indtil han i 2005 tog turen over Kanalen og flyttede til Frankrig, nærmere bestemt Bourg-Argental, hvor han har indrettet sit værksted i byens gamle fabrik for spindespoler til silke. Klip i kvalitetsstofferne Boontje regnes i dag for en af Europas mest lovende yngre designere. Og det var også i international sammenhæng, nemlig på møbelmessen i Milano i 2004, at Kvadrat næsten på egen krop fik Boontjes kræfter at føle. På den italienske producent Morosos stand havde Boontje med skødesløs elegance draperet møblerne. Ikke med et hvilket som helst stof, men med Kvadrats møbelstof Divina, som tilmed var udklippet med eventyr- og fantasifigurer som gigantiske papirklip. Kvadrat var vilde af begejstring over det passionerede modspil og fandt det oplagt at gå sammen med Boontje for at udforske tekstilerne, og resultatet kan nu både ses, nydes og købes bla i Kvadrats ny butik i Illums Bolighus i København. Boontjes tilgang til Kvadrats stoffer er ikke alene en fascination af dekorationer på broderier og træsnit fra det århundrede, men også en dybfølt trang til at være tæt på naturen koblet sammen med den kendsgerning, at han for fem år siden blev far til Evelyn. Datteren fik tekstilkunstneren til med hans egne ord at tænke over, hvad der omgiver os, eller hvad vi omgiver os med, og det resulterede i, at hans arbejde gik fra at være modernistisk i udtrykket til at have en dekorativ sanselig æstetik. Flabet modspil Boontje fortsætter i den nye kollektion det flabede modspil til Kvadrats kvalitetsstoffer, som han demonstrerede sidste år i Milano. Som når han i Eternal Summer tager en af Kvadrats stoltheder, det kraftige, tætvævede mørklægningsgardin After Midnight, designet af Aggebo og Henriksen, og med laser skærer en hel blomsterfortælling af huller. Boontjes værksted ligger i udkanten af Bourg-Argental i den lille bys nedlagte fabrik for spindespoler til silke. 12

15 Inkjet og digitale print bruges efterhånden af hvem-som-helst til hvad-som-helst. Boontje skærer ind til benet og bruger kun sort. Resultatet er en naturtro, indtagende skyggeeffekt. design 13

16 Mønstrene appellerer til en længsel mod mere dekoration og sanselighed. Nu skal der ske noget andet end beige og hvidt. Boontje er helt unik, men spiller alligevel godt sammen med den danske designtraditions enkle, rene linjer og Kvadrats farveglæde. Eller når han på gardinstoffet Shadow bruger inkjet-teknik. Inkjet og digitale print bruges efterhånden af hvem-som-helst til hvad-som-helst. Men Boontje skærer ind til benet og bruger kun sort. Resultatet er en naturtro, indtagende skyggeeffekt. Dekorationerne på Wilderness er tydeligvis håndtegnede, inspireret af flora- og faunagengivelser fra det århundrede. Og alligevel er det ikke 100% naturalistisk og tegnet direkte af, men en twistet, romantiseret, perfektioneret natur: Vi vil gerne lave vores egne liljer, som han siger. I Sleeping Rose er blomstertegningens streg blæst op, så den fremstår grov og pixeleret. Man tænker på broderi, men også på en computer. Strategisk vendepunkt For Kvadrat er samarbejdet med Tord Boontje et vendepunkt, fordi det falder sammen med, at Kvadrat arbejder på at opnå mere synlighed på detailmarkedet, blandt andet med åbningen af en butik i Illums Bolighus i København, forklarer Dorthe Helm fra det verdenskendte danske tekstilfirma. Og så er blomstermotiverne også en satsning for en virksomhed, der sælger kilometervis af mere enkle tekstiler. For 10 år siden samarbejdede Kvadrat med den amerikanske maler Gary Bukovnic, der også benyttede blomster. Det var ikke en succes rent salgsmæssigt. Kvadrat har dog en stærk fornemmelse af, at markedet nu er klar til Tord Boontjes blomster, siger Dorthe Helm: Mønstrene appellerer til en længsel mod mere dekoration og sanselighed. Nu skal der ske noget andet end beige og hvidt. Boontje er helt unik, men spiller alligevel godt sammen med den danske designtraditions enkle, rene linjer og Kvadrats farveglæde. TORD BOONTJE OM Moderne hollandsk design: Jeg føler, at vi har samme meget stærke sans for at eksperimentere. Vi laver helst ikke noget, der passer ind i en trend, men har en trang til at udforske noget nyt og personligt. Jeg er sikker på, at mine produkter afspejler det miljø og den kultur, jeg er vokset op i. Det er tydeligt, at mit arbejde er europæisk. Det er ikke asiatisk, afrikansk eller islamisk. Men det betyder ikke, at jeg ikke er påvirket af mønstrene derfra tværtimod. Facts om Tord Boontje Født 1968 i Enschede, Holland. Uddannet fra designakademiet i Eindhoven og senere Royal College of Art, London. Udstillinger på bla Institute of Contemporary Arts og Tate Modern i London. Design for bla Moroso, Artecnica og Kvadrat. Har boet i London siden 1992, men flyttede i 2005 til Bourg-Argental, syd for Lyon. Gift med glasdesigner Emma Woffenden. Sammen har de datteren Evelyn, 5 år. Boontje regnes i dag for en af Europas mest lovende unge designere, der i høj grad repræsenterer den dekorative og sanselige æstetik. I december viser Paustian Århus en udstilling med møbelstoffer og gardiner af Tord Boontje. Her vil man bla kunne opleve de syv gardinstoffer, Boontje har designet for Kvadrat. I København kan tekstilerne ses i Kvadrats butik i Illums Bolighus. 14

17 Facts om Kvadrat Tekstilvirksomhed grundlagt i 1960 erne. Hovedsæde i Ebeltoft. Har samarbejdet med en lang række velestimerede designere, bla danskerne Nanna Ditzel og Finn Sködt, samt italienske Giulio Ridolfo og franske Jean Nouvel. Omsætning: 360 mio, og dermed en stigning på 50 % på fem år. En øget eksportandel fra 30 til 80 % på ti år. Blandt Kvadrats kunder er: Norman Foster, Jean Nouvel, Frank Gehry, Moroso, Ligne Roset, Vitra, Fritz Hansen, Jasper Morrison, Bouroullec, Piero Lissoni, Fredericia Furniture og Erik Jørgensen. Tord Boontje for Kvadrat: Shadow Kvadrat faldt med et brag for Boontje i 2004, da han klippede eventyr- og fantasifigurer ud af Kvadrat-stoffet Divina og draperede det ud over møblerne på Morosos stand på møbelmessen i Milano. (Foto: Tord Boontje) design 15

18 Kinesiske overraskelser ARKITEKTFORBUNDETs formand Mette Carstad var med, da forretningsudvalget i Akademikernes Centralorganisation var en tur i Kina for at bliver klogere på begreberne globalisering og økonomisk vækst. Der blev holdt en lang række møder med dansk diplomati, virksomheder, kinesiske myndigheder, universiteter og erhvervsorganisationer, og ARKFOKUS vil i 2006 bringe en række artikler om globaliseringen med fokus på bla Kina. Her fortæller Mette om sit møde med kinesisk kultur. Tekst og fotos: Mette Carstad AC s forretningsudvalg til møde i Undervisningsministeriet. Mette Carstad i Kina. 16

19 Den skandinaviske enkelhed og finesse har ikke fundet vej til kineserne. De vil have germansk arkitektur med granit, stål, glas. Og nej tak, det skal ikke være inspireret af den oprindelige kinesiske arkitektur, men stort, nyt og vestligt. Do you speak English? kom den unge kineser hen og spurgte mig. Jeg stod alene midt på den Himmelske Freds Plads i Beijing og forsøgte at forstå de store dramaer, pladsen havde lagt rum til. Yes, I do, svarede jeg, en anelse irriteret over at blive forstyrret men også nysgerrig efter, hvad han ville. Han lignede ikke en af de påtrængende sælgere, der om et øjeblik ville åbne en sæk fuld af Gucci-kopitasker eller falske Lacostebluser. I am studying English at the University, and I want to practice. Where are you from? Denmark, svarede jeg. Oh, Hans Christian Andersen, Carlsberg, sagde han og fortsætte til min store undren:... and Jack & Jones! Og vi snakkede videre, mens han viste mig rundt på den gigantiske plads. Senere var jeg sammen med Akademikernes Centralorganisation (AC) til middag med en gruppe danske erhvervsfolk, og jeg blev klar over, at modekoncernen Bestseller har mere end 800 tøjbutikker i Kina, hvor især mærkerne Only og Jack & Jones har godt fat i den nye store kinesiske over- og middelklasse. Andre danske virksomheder forsøger også at få gang i forretningen i Kina, men det er ikke en ubetinget succeshistorie. Den meget anderledes kultur er svær at forstå, forbindelser er uhyre vigtige, og i øvrigt er kineserne lærenemme, så de kan selv det meste. Det kan være sin sag at bo på hotel klos op ad en byggeplads. Men Shanghais larm kunne ikke nå op til mit hotelværelse på 23. etage. Og udsigten var formidabel byen strakte sig, så langt øjet rakte. Langt borte lå de endeløse kvarterer af triste forstadshøjhuse alle forbløffende ens etager høje, helt firkantede planer med skår ind mod midten af huset, så de inderste lejligheder i det mindste også kunne få et enkelt vindue. Granit, stål og glas Også danske arkitekter forsøger sig. Men de fleste har svært ved for alvor at slå igennem, selvom byggeaktiviteten er enorm. Arkitekter, ingeniører og især entreprenører har imidlertid gyldne tider, mens byggearbejdernes vilkår bestemt ikke er noget at råbe hurra for. Mange af dem kommer fra det vestlige Kina og bor 6-8 arbejdere i en container indrettet med køjesenge. Familien kan de kun besøge et par uger om året. Lønnen er ikke imponerende, i bedste fald 500 kr. om måneden, i værste fald ingenting. Sidste år sprang et byggesjak på 20 arbejdere ud fra et højt Gågade i Shanghai. globalisering 17

20 stillads i fælles selvmord for at gøre opmærksom på de usle forhold. Entreprenøren var gået fallit, og arbejderne havde netop fået at vide, at der efter 10 måneders umenneskeligt knoklearbejde desværre ikke var nogen løn til dem. De nye bygninger, der skyder i vejret, kunne ligge hvor som helst i en af verdens storbyer. Som en dansk/kinesisk arkitekt siger til mig, da jeg undrer mig over de mange klodsede og pralende byggerier: Jamen, den skandinaviske enkelhed og finesse har ikke fundet vej til kineserne. De vil have germansk arkitektur med granit, stål, glas. Og det skal ikke være inspireret af den oprindelige kinesiske arkitektur, nej tak, men stort, nyt og vestligt. Det er lykkedes at bevare ganske få oprindelige kinesiske bykvarterer i Beijing og Shanghai, der i løbet af få år vil stå tilbage som en slags museumsbydele i skyggen den nye skyline, der rejser sig flere hundrede meter over horisonten. Og så er der selvfølgelig Den Forbudte By, de mange smukke historiske bygninger og Den Kinesiske Mur. Det er man i fuld gang med at restaurere, så det hele kan være nymalet og forgyldt til Olympiaden i Beijing Ingen børn på gaden Man ser ingen børn på gaden i Beijing eller Shanghai. Da jeg endelig fik øje på en legeplads, viste det sig at være en gymnastikplads for voksne, placeret i en park med boldbaner, musik og cafeer. Men ingen børn! Forklaringen fik jeg om aftenen af en ung kineser, der sad ved siden af mig under middagen. Vi talte om familie og arbejdsliv. Han fortalte, at han og hans kone havde en lejlighed i en forstad til Beijing. Han sov der kun fra fredag til søndag. Nu var han netop blevet forfremmet til professor på universitetet, og det gav ham ret til en lejlighed på selve universitetet. Hidtil havde han kun haft ret til en seng. Hans kone, der var sekretær på et advokatkontor, havde også en seng på sit arbejde, og de kunne kun ses i weekenden. Jamen, hvad så med børn? spurgte jeg. Og blev forbløffet, da han fortalte, at de havde skam en datter på 4 år. Hun gik i børnehave. Fra mandag morgen til fredag eftermiddag, hvor de hentede pigen, så den lille familie kunne være sammen weekenden. Det var helt fint, sagde han de var meget priviligerede. Andre måtte lade deres familie på landet passe deres barn, som de kun så et par gange om året. Pludselig var det lettere at forstå, hvorfor der ingen børn er at se i byerne. Og hvorfor kineserne kan arbejde så meget. Alle siger, at ingen kinesere sulter. Ingen behøver at tigge, og alle har tag over hovedet, forlyder det. En lille notits i den engelsksprogede Shanghai News er dog tankevækkende: Hittebarn afleveret på hospital i forstad. En lille velskabt pige, viklet ind i et tæppe. Overlægen på hospitalet udtaler, at hospitalet hvert år får ca. 100 hittebørn især piger, men også en del handicappede. Den gode del af den historie for os danskere ses i flyet på vej hjem: to lykkelige danske ægtepar, der har været i Shanghai og hente hver deres lille kinesiske adoptivbarn. Shanghai-bymodel: Urban Planning Center. 18

21 Kort om Kina: Areal: ca km 2 (220 gange Danmark) Befolkning: (240 gange Danmark) Politisk system: Socialistisk republik Største byer: Chongqing, 30 mio. indbyggere Beijing, 14 mio. indbyggere (hovedstad) Shanghai, 14 mio. indbyggere Bruttonationalprodukt 2003: milliarder kr. / kr. pr. kineser. Vækst i BNP: 10 % årligt. Tempel-tagskæg ved Beijing-porten, Den Kinesiske Mur. Den Kinesiske Mur, Porten til Beijing globalisering Morgengymnastik for ansatte i butik i Shanghai 19

22 Danske paladser i Dubai Kunne du tænke dig at tegne luksushoteller, eksklusive domiciler og gigantiske privatvillaer? Eller drømmer du om at bygge et pragtpalads til en vaskeægte arabisk sheik? Så er Dubai i de Forenede Arabiske Emirater måske noget for dig et eventyrligt og stenrigt land fuldt af muligheder, men også begrænsninger: Fx er der ikke noget, der hedder fagforeninger i det lille emirat. Af Stine Munch-Nielsen Kim Højvang Nielsens projekter: The Godolphin Gallery: Museum for galopsporten i Dubai. Hilton Dubai Creek: Hotel med 20 etager og butikker. Al Bayan Newspaper: Tilbygning, renovering og indretning af hovedkvarter for Dubai-regeringens officielle avis. National Bank of Abu Dhabi: 32-etagers kontorbygning i Abu Dhabi. Han er hovedarkitekten bag the Millenium Grandstand, den imponerende væddeløbstribune, der benyttes under Dubai World Cup, det højst præmierede hestevæddeløb i verden. Han har opført paladser og pragtvillaer på over kvadratmeter til de kongelige i Dubai. I en alder af 45 år har arkitekten Kim Højvang Nielsen fået realiseret flere prestigeprojekter, end de fleste af hans danske kolleger tør drømme om. Eventyret begyndte tilbage i 80 erne, hvor Kim Højvang Nielsen var arbejdsløs tømrer i Gilleleje. Han tog springet til England og endte med at gennemgå en syvårig arkitektudddannelse derovre. Næste gigantiske karrierespring førte den nyuddannede arkitekt til Dubai, og her har han lige siden kastet sig ud i den ene arkitektoniske udfordring efter den anden som regel i den helt store skala. For i Dubai er der gang i byggeriet. Indbyggertallet er stærkt stigende, og Sheik Mohammad, der er kronprins af Dubai, arbejder ihærdigt for at gøre storbyen Dubai til et moderne centrum for erhverv og turisme. ARKFO- KUS tog kontakt til arkitekten og fik en spændende snak om hans projekter og et kig ind i en fjern og anderledes verden. I Dubai er magten samlet på ganske få hænder. Det er primært sheikfamilien Muslimske væddeløbsgæster bruger Nad al Sheba-tribunens glasplader som bedemåtter. 20

23 al-maktoum, der styrer landet. Sheikfamilien udlever sin passion for hestevæddeløb og store paladser, og det afspejler sig direkte i flere af de projekter, som Kim havde ansvaret for, da han arbejdede som tegnestuechef på kronprinsens private tegnestue, HH Sheikh Mohammad s Engineer s Office. The Millennium Grandstand Da Kim i år 2000 blev bedt om at aflægge visit hos kronprisen for at udarbejde et forslag til den ny tribune, kendte han endnu ikke baggrunden. Men det skulle han snart komme til. Kronprisen havde planer om at opføre en ny publikumstribune ved Nad al Sheba-galopbanen, der skulle være skueplads for Dubai World Cup og det kunne ikke gå hurtigt nok. Vi viste ham skitser i juli 2000, og bygningen skulle stå færdig i marts måned Vi havde altså 9 måneder til projektering og opførelse! Resultatet blev en tribune på m 2. Den består af en 7 etager høj bygning udformet som en gigantisk hestesko, der ligger på siden, med skiftevis åbne og lukkede etager. Her finder man tilskuerpladser, eksklusive suiter, restauranter, kontorer og køkkenfaciliteter. Bygningens form er med til at skærme for solen, og tribunen er hævet en etage over jorden, så hestene kan gå direkte fra staldene ind på væddeløbsbanen. Transparente glasplader i gulvet lader lyset passere mellem etagerne, der om natten oplyses af blå spots. Glasfladerne ligner tæpper og fungerer som bedemåtter for de mange muslimske tilskuere: Det er et rent tilfælde, at glaspladerne kom til at vende mod Mekka, siger arkitekten, der er glad for, at form og funktion gik op i en højere enhed. Da Kim i korte træk bekriver realiseringen af tribunen, står det klart, at man undervejs i processen blev stillet over for en række udfordringer. Væddeløbsbanen er anlagt på inddæmmet jord. Derfor måtte vi først pilotere hele området, hvor tribunen skulle stå. For at kunne få det hele til at fungere inden for den stramme tidsramme, fandt vi frem til et system, hvor vi byggede og tegnede sideløbende. Ved at opdele projektet i mindre bidder, kunne vi arbejde os frem skridt for skridt. Det betød selvfølgelig, at mange beslutninger så måtte træffes undervejs. Heldigvis nåede vi lige at blive færdige men jeg skal sent glemme de 24 timer op til åbningen, hvor vi arbejdede på fuldt tryk, siger Kim, der også har bygget en kamelvæddeløbsbane til kronprinsen. Vis mig din villa og jeg skal sige dig, hvor rig du er Man undres over den rigdom, som kommer til udtryk i Kims byggeprojekter. Men i Dubai er det okay at være velhavende og at vise det: Velstand er ikke noget, man viser gennem sin påklædning, som i Vesten. Alle mænd er iført en hvid dragt, en kandoura, og kvinderne går med en sort dragt, en abaya. Rigdom kommer i stedet til udtryk i store biler, kæmpe villaer og paladser og det giver jo nogle fantastiske muligheder for os arkitekter. Nogle af de huse, som jeg har tegnet til de kongelige, er på over m 2. Det skal dog siges, at kvadratmeterprisen her er en tredjedel af de danske priser, siger Kim. Mange villaer i de Forenede Arabiske Emirater har eget kontor, eget gymnastikrum og måske en decideret festafdeling. Kim Højvang Nielsen har sågar tegnet en villa med en vandrutschebane direkte fra soveværelset til den indendørs swimmingpool. Villaerne er som regel opdelt i tre enheder. En enhed til familien; en gæsteenhed, og separate bygninger til tjenestefolk og køkkensysler. En skarp opdeling mellem The Millenium Grandstand. Væddeløbstribune i Dubai m 2 fordelt på 7 etager. Indeholder bla restauranter, barer og selskabslokaler, en etage med offentlig adgang til udsigt over væddeløbsbanen og en etage med køkken, administrationskontorer og konferencelokaler. job og karriere 21

24 Fakta om Dubai Dubai indgår i de Forenede Arabiske Emirater (UAE) og ligger i det sydøstlige hjørne af den arabiske halvø. Føderationen består af 7 emirater, heriblandt Abu Dhabi og Dubai. Området er hovedsagelig ørken, med få spredte oaser. Dubai er dobbelt så stort som Danmark, og det næststørste og rigeste af emiraterne. I de Forenede Arabiske Emirater kan udlændinge ikke eje en forretning 100 %. Majoriteten af ejendomsretten skal kontrolleres af en person, som kommer fra Emiraterne eller en anden Golfstat. For at kunne arbejde i fx Dubai skal man have en sponsor, og det betyder, at man ikke på egen hånd kan skifte fra det ene job til det andet. Befolkningen: 25 % arabere, 75 % indvandrere, især fra Iran, Bangladesh, Indien, Pakistan og Sri Lanka. Statsform: Parlamentarisk republik. Det Nationale Forbundsråd, der er den lovgivende forsamling, består af 40 medlemmer, som udpeges af emirerne. Politiske partier og fagforeninger er forbudte. Forbundspræsident for Emiraterne: Sheik Khalifa bin Zayed al-nahyan, der overtog magten i 2004 efter sin far. Dubais emir: Sheik Maktoum bin Rashid al-maktoum, der også er føderationens vicepræsident og premierminister. Vigtigste storbyer: Abu Dhabi og Dubai. familie og omverden afspejler sig direkte i husenes indretning og arkitektur. Alle huse indeholder et gæsteområde, en såkaldt majlis, hvor mændene modtager besøg. Her har kvinder ikke adgang i besøgstiden. Om kvinderne slet ikke modtager besøgende, fik jeg ikke spurgt om, men nu skulle vi jo også primært tale om arkitektur og ikke nødvendigvis byde op til en større kulturdebat. AK Design I dag er Kim chef for tegnestuen AK Design, hvor det heller ikke skorter på opgaver for den velhavende elite i Dubai. Jeg startede tegnestuen i Dubai for 11/2 år siden. I begyndelsen var der kun mig og en teknisk tegner. I dag er vi 15 ansatte og vi regner med fortsat at udvide, siger Kim Højvang Nielsen. Ejeren af tegnestuen er Adel Al-Mojil. For ham er arkitektur blot én af mange interesser men for Kim er det et kald. Adel Al- Mojils erhvervsinteresser er primært olie og gas. Han leder et familieforetagende med ansatte, som har filialer i både Saudi Arabien og Emiraterne. Halvdelen af AK Designs projekter er direkte relateret til Adel Al-Mojils interesser eller til hans virksomhed. Den anden halvdel af opgaverne er eksterne og kommer primært fra kontakter, som Kim har opbygget i de 13 år, han har boet og arbejdet i Dubai. Kodeordet bag Kims succes er innovation. For at kunne klare sig i konkurrencen, skal man være innovativ i sin byggestil. Jeg står for den moderne, enkle arkitektur og det ønsker jeg ikke at gå på kompromis med. Ønsker en kunde et traditionelt arabisk hus med søjler og buegange, må jeg derfor sige pænt nej tak til opgaven. Det er også derfor, jeg gerne vil have danske arkitekter til tegnestuen. De kan nemlig være med til at udvikle det moderne formsprog, som AK Design står for. Udfordringerne som arkitekt i Dubai er ikke til at komme udenom: Kims kommende projekter tæller bla to privatvillaer, som hver især skal opføres på en øde ø i Golfen. Et tredje hus skal bygges i ørkenen på en 525 hektar stor grund med egen skov. Endelig ser tegnestuechefen i øjeblikket på mulighederne for at bygge et hotel i bjergene. Selv beskriver Kim det sådan her: Jeg har nok allerede fået lov til at bygge mere, end de fleste arkitekter kunne drømme om på et helt liv. Men jeg har endnu ikke prøvet at arbejde på en dansk tegnestue, og det ser jeg frem til at gøre en dag. Privat villa på øde ø i Golfen. Bygget for Kronprins HH. Sheik Mohammad. Privat villa til kronprinsens søn. Fireetages bygning på 2600 m2. 22

25 Fra Gilleleje via England til Arabien Kim Højvang Nielsen har en arkitektuddannelse fra England. Men uddannelsen var ikke en del af den oprindelige masterplan, da han i 80 erne drog til England. Dengang var det primære formål at finde et job som tømrer. Ledigheden i Danmark plagede alle i byggebranchen inklusiv ham selv. Det lykkedes da også Kim at finde et job i som tømrer i England men noget manglede... Da jeg en vinterdag stod på et snedkeri i Sydengland og lavede vinduer og døre, stoppede jeg op et øjeblik. Jeg så mig omkring og på mine kolleger; nogle var i års alderen og enkelte var ældre. Pludselig slog det mig, at sådan her ville jeg ikke arbejde resten af livet. Kim Højvang lod det ikke blive ved tanken. Han undersøgte, hvordan man kunne gå fra at være tømrer til at blive arkitekt. Og efter godt 7 år stod han med en arkitektuddannelse godkendt af RIBA, The Royal Institute of British Architects, arkitekternes standsorganisation i England. Den engelske arkitektuddannelses styrke Min engelske arkitektuddannelse har åbnet døre til en international arena. Engelskuddannet arbejdskraft er i høj kurs i mange oversøiske lande på grund af den tidligere tilknytning til the British Empire og det gælder også i Dubai. Den lokale befolkning hernede har ganske enkelt en større forståelse for det engelske uddannelsessystem. Men personligt har jeg også en stærk tilknytning til den danske byggetradition og stor respekt for danske arkitekters måde at arbejde på. Kim Højvang har også på andre måder været glad for sin engelske uddannelse. Især praktikopholdene ser han som en fordel. Når man på studiet så dem, der kom tilbage på skolebænken efter et praktikophold, skinnede det tydeligt igennem, at de havde fået en masse praktisk erfaring med sig. I England ser man også et bredere spektrum af uddannelsesretninger inden for arkitekturen. Der findes flere forskellige arkitektskoler, og de studerende specialiserer sig tidligere i forløbet, end man gør i Danmark. På nogle skoler specialiserer man sig i design, mens andre er mere teknisk orienteret. Trods de mange forskellige retninger er alle skolerne godkendt af The Royal Institute of British Architects, siger Kim, der selv har specialiseret sig i design. I 1992 stod han som færdiguddannet arkitekt med udsigt til et engelsk boligmarked i total stilstand. Noget måtte gøres, en familie skulle forsørges, og en række karrieremæssige ambitioner indfries. Efter 6 måneders intensiv jobsøgning, kom Kim Højvang til samtale hos WS Atkins & Partners Overseas, Dubai en tegnestue, der især er kendt som medansvarlig for tunnelen mellem Frankrig og England. Tippet om at søge job i Emiraterne fik Kim fra en ven, der netop selv var hjemvendt fra Arabien. Siden har Kim Højvang slået sine folder som arkitekt i Dubai. I dag kan han berette om et udfordrende og, set med danske øjne, ret usædvanligt karriereforløb. Kort om den engelske arkitektuddannelse En arkitektuddannelse, godkendt af The Royal Institute of British Architects, svarende til den danske titel Arkitekt MAA, varer minimum 7 år og inkluderer ud over teori en række praktikophold. Uddannelsen er opdelt således: En treårig bacheloruddannelse BA in architecture 1 års lønnet praktik på en tegnestue, hvor man læser det tekniske ved siden af. Under praktikopholdet udarbeajdes en logbog med de erfaringer, man gør sig i løbet af året. En toårig kandidatuddannelse Master degree in architecture 1 års praktik med lønnet praktikophold Skriftlig og mundtlig afgangsprøve i byggelovgivning og projektledelse job og karriere 23