7/2005 TIDSSKRIFT FOR ARKITEKTUR, DESIGN, BY OG LAND. Tema: DEN DANSKE FOLKESKOLE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "7/2005 TIDSSKRIFT FOR ARKITEKTUR, DESIGN, BY OG LAND. Tema: DEN DANSKE FOLKESKOLE"

Transkript

1 7/2005 TIDSSKRIFT FOR ARKITEKTUR, DESIGN, BY OG LAND Tema: DEN DANSKE FOLKESKOLE

2 #

3 indhold: Udgiver ARKITEKTFORBUNDET ved direktør Ulrik Linvald Strandgade 27A 1401 København K T (+45) F (+45) E Ekspedition Arkitektens Forlag Ovengaden oven Vandet 10, København K T (+45) F (+45) E Redaktion Ansv. redaktør: Anne-Marie Gregersen Redaktionssekretær: Cornelius Colding Redaktion: Stine Munch-Nielsen, informationsmedarbejder i ARKITEKTFORBUNDET Grafiker Jesper Jans Inspirationsgruppe Axel Bendtsen, Jette Birkeskov Mogensen, Nicolai Steinø, Niels von Buchwald, Mads Uldall, Mikkel Frost, Pernille Herzberg, Peter Kjær, Sidse Grangaard, Søren Risager, Thomas Dickson. Forsiden Sagsarkitekt Torsten Stephensen fra Vilhelm Lauritzen Arkitekter A/S PAR viser rundt i Kundskabens Have på Trekroner Skole. Foto: Søren Kuhn Annoncer Steffen Petersen, E Per Christensen, E Lone Andersen, E Repro og tryk PJ Schmidt Grafisk Produktion ISSN: Udkommer med 10 numre om året. Abonnement: 490 kr. årligt 2 DANSK ARKITEKTUR EN LUKKET FEST? De store tegnestuers monopol er gift for dansk arkitektur, mener arkitekt Christoffer Harlang i dette nummers ARKKLUMME. TEMA: DEN DANSKE FOLKESKOLE 4 FRI ARKITEKTUR ELLER FASTE RAMMER? Skolebyggeri fra den nyopførte Trekroner Skole ved Roskilde, til den hundrede år gamle Engelsborgskolen nord for København. Artikel af Dorthe la Cour og Marianne Hartz Thomas. 11 ARKITEKTUREN GÅR TIL GRÆNSEN Interview med skolehistoriker ved Danmarks Pædagogiske Universitet, Ning de Coninck-Smith. 12 BLOMSTER FRA BOONTJE Om det overraskende frugtbare sammenstød mellem designeren Tord Boontje og tekstilfabrikanten Kvadrat. Af Nanna Schacht. 16 MØDET MED KINA ARKITEKTFORBUNDETs formand Mette Carstad har været med Akademikernes Centralorganisation i Kina. Her fortæller hun om sine oplevelser. 20 JOB OG KARRIERE: ARKITEKTENS ARABISKE EVENTYR Han startede som tømrer i Gilleleje. Nu tegner Kim Højvang Nielsen pragtvillaer i Dubai! 24 DET BLOMSTRENDE RÅDHUS Fra kapitlet Stor dansk flora Jens Møller-Jensens snørkler i Billedborgen Københavns Rådhus , udgivet i anledning af Københavns Rådhus 100-års fødselsdag. 28 ZOOM Peter Olesens bog om butiksfacader i provinsen og udstillingen DIN på Dansk Arkitektur Center. 30 FORBUNDSNYT ARKITEKTFORBUNDETs budget Artiklerne i ARKFOKUS står for den enkelte forfatters egen regning og er ikke nødvendigvis udtryk for bladets eller ARKITEKTFORBUNDETs holdning. XX ARKFLASH Denne gang om det tilsandede fyrtårn ved Rubjerg Knude.

4 Dansk arkitektur en lukket fest? Af Christoffer Harlang Det går rigtig godt lige nu for dansk arkitektur. Der er tryk på kedlerne, og overalt meldes der om stigende beskæftigelse og travlhed. Ordrebøgerne svulmer og udviklingen af nye bydele, bolig- og erhvervsområder får fuld skrue. Og i tilgift til det hjemlige boom, henter landets største tegnestuer hovedparten af deres opgaver på det internationale marked. Det er ikke nemt at bevare pessimismen, og man skal vist ligefrem være fra landet for at kunne få armene ned i en tid hvor efterspørgslen efter arkitektonisk kompetence, og den politiske bevågenhed over for arkitekturen, er større end nogensinde før. Danish design, bredt forstået som værdiskabende problemløser i byggeri og produktion, er en eksportartikel der vil noget, og som nu for alvor nyder respekt, også på de bonede gulve: Byggeriet omsætter årligt for 400 mia. kr og hver fjerde privat ansatte dansker er beskæftiget inden for byggeriet! Samtidigt peger velfærdsrapporter på, at de samfundsøkonomier, der vil klare sig bedst i den globaliserede verden, er de samfund der netop er stærke inden for vore kerneområder: innovation og formgivning. Vi ser i stigende takt ens byggerier der er fortyndede udgaver af udenlandske trends, blanke og uden noget på hjerte. Men medaljen har også en bagside. Trods økonomisk højkonjuktur er dansk arkitektur blevet mere og mere profilløs, og mange af de positive træk og egenskaber, der gav dansk arkitektur internationalt omdømme, er udvisket til fordel for en lidenskabsløs mainstream. Vi ser i stigende takt ens byggerier der er fortyndede udgaver af udenlandske trends, blanke og uden noget på hjerte. Der falder barske ord fra såvel udenlandske og som hjemlige iagttagere, og det er nu snarere reglen end undtagelsen, at udenlandske arkitekter inviteres til danske konkurrencer, når bygherren ønsker at se fornyelse. Men kritikken kommer også fra egne rækker, bla fra selveste den administrerende direktør for supertankeren Arkitema, der selv mener at dansk arkitektur mangler innovationskraft. Derfor basler kulturminister Brian Mikkelsen nu også med en arkitekturpolitik, der skal medvirke til at optimere dansk arkitektur. Og der er en række oplagte steder at tage fat. Der skal investeres i international markedsføring af danske arkitekter og designere, i skarpere forskning og i bedre uddannelse, og så skal der strukturelle forandringer til, så kvaliteten af det offentlige byggeri kan blive bedre. For hovedårsagen til den manglende udvikling i dansk arkitektur kommer indefra og er af strukturel art. Stat og kommuner vælger arkitektur efter laveste honorar, og den danske fortolkning af EU s udbudsregler, det såkaldte TUD, favoriserer ensidigt en lille håndfuld arkitektvirksomheder, der har fået en slags monopol på at deltage i konkurrencer. Man får det indtryk, at konkurrenceafleveringer i flere af disse firmaer nærmest er en ugentlig, hvis ikke daglig foreteelse, og at al tid til reflektion og udvikling er skåret værk. Udvælgelsen til at deltage i disse konkurrencer foregår i et lukket system, hvor den afgørende parameter er kapacitet, ikke kvalitet. Det er gift for dansk arkitektur, også for de få firmaer der lige nu har en stor forretningsmæssig fordel ud af systemet. Før EU-

5 direktivets indførelse, udvikledes dansk arkitektur først og fremmest gennem de åbne konkurrencer, og baggrunden for dansk arkitekturs store succes, også i udlandet, har netop været det særlige forhold, at danske arkitekter konstant har skullet skærpe og udvikle sig gennem konkurrencer. Det gav ægte fornyelse, naturlige generationsskift og en sund kappestrid. Og det er nærmest ironisk, at de arkitektvirksomheder der idag klamrer sig til deres monopol, alle er etableret ved i sin tid at vinde åbne arkitektkonkurrencer. Udvælgelsen til at deltage i disse konkurrencer foregår i et lukket system, hvor den afgørende parameter er kapacitet, ikke kvalitet. Det er gift for dansk arkitektur. I filmens verden gives også debuterende instruktører en chance for at lave film, og det er som bekendt ikke Balling og Far til fire der har ført dansk film frem i de seneste par år. Det skal vi lære af i arkitekturen, så det store uudnyttede potentiale af talent kan være med til at forny og nuancere arkitekturen. Og det offentlige skal gå foran. På den måde bliver den højkonjunktur, vi lige nu oplever, ikke kun af økonomisk art, men også af kulturel art, og det kan vise sig, på længere sigt, at blive en rigtig god forretning. For dansk arkitektur har masser af talent som vi intet ser til, dansk arkitektur er lige nu en lukket fest og det er sgu for kedeligt! Christoffer Harlang Partner i arkitektfirmaet Harlang + Stephensen, lektor phd på Kunstakademiets Arkitektskole, formand for Statens Kunstfonds arkitekturudvalg ARKFOKUS 2006 Næste nummer af ARKFOKUS udkommer i begyndelsen af februar I det ny år vil ARKFOKUS fortsætte med at bringe små og store nyheder fra arkitekternes og designernes verden sammen med artikelserier og temaer, der tager fat på højaktuelle emner som globalisering og økonomisk vækst, arkitektuddannelsen, karrieren og de mange forskellige jobmuligheder, nye kontorhuse og genbrug af gamle industribygninger, det åbne land og landskabsarkitekterne, hospitaler og plejehjemsbyggeri, boliger og byrum. ARKFOKUS ønsker ARKITEKTFORBUNDETs medlemmer og alle andre læsere en dejlig jul og et forrygende nytår. På gensyn i 2006! Anne-Marie Gregersen, ansv. redaktør ARKKLUMMEN

6 Fri arkitektur eller faste rammer? Den danske folkeskole: Pædagogisk ånd og moderne arkitektur støder hovederne sammen både i nye skoleprojekter og på gamle skoler, der skal ombygges eller udvides. ARKFOKUS har set på to forskellige skoletyper, der hver på sin facon forsøger at bakke op omkring tidens pædagogiske ånd. Af Dorthe la Cour og Marianne Hartz Thomas, Deadline Press. Skolebygninger og undervisningslokaler forældes i takt med tidens strøm af nye krav til undervisning og pædagogik. Det handler om optimal læring og sociale færdigheder men også om begreber som erhvervslivets behov for omstillingsparathed, fleksibilitet og højteknologiske kompetencer. Vi har tårnhøje ambitioner på folkeskolens vegne, og der stilles stribevis af krav, til både lærere, elever og den arkitektur, der huser de yngste generationer af videbegærlige danskere. Traditionelle klasseværelser giver ikke længere den nødvendige fleksibilitet i undervisningen, så landet over er skoler blevet bygget om for milliarder af kroner, og helt nye er kommet til for at leve op til år 2005-kravene om selvbestemmelse og fleksibilitet i undervisningen. Og nye vinde i indholdet af folkeskolen blæser nyt liv i, hvordan børn og lærere kan og skal bruge bygninger og undervisningslokaler. I 1995 brugte kommunerne ca. 500 mio. kr. på de danske skoler, og i 2004 var tallet steget til over 3 mia. kr. I samme periode steg antallet af skolebørn fra til Hvis man regner med gennemsnitligt 500 elever pr. skole, svarer stigningen i børnetallet til ca. 235 nye skoler. Perspektiv af Engelsborgskolen i Lyngby nord for København. Om- og tilbygning, Nielsen & Rubow A/S.

7 En kort folkeskolehistorie: 1950 erne 1950 ernes centralskoler består af tre bygningsfløje med spartansk indretning, gymnastiksal, faglokaler og alm. elevværelser, placeret langs den firkantede skolegårds tre sider, mens den sidste side åbner skolen ud mod omverdenen. Den enkelte elevklasse er i centrum som en lille familie i den store skoleorganisation erne I 1960 erne vokser skolerne i størrelse, og de får flere faglokaler, adskilte bygningsanlæg og funktionsopdelte sektioner med klasselokaler, faglokaler, idræt og administration. I perioden er antallet af skolebørn steget fra til Med gennemsnitligt 500 elever pr. skole, svarer stigningen i børnetallet til ca. 235 nye skoler erne 1970 ernes åben-plan skoler er inspireret af nye undervisnings former fra bla USA og Sverige. De bryder radikalt med det danske skolebyggeris 200-årige historie. Elever fra flere klasser organiseres sammen i større afdelinger, hvor skillevægge el. interne opdelinger er flytbare, sådan at lokaler og fællesrum kan ændres i takt med nye undervisningsformer erne 1980 ernes klyngeskoler er karakteristiske ved, at selve bygningsanlægget er organiseret i mindre enheder for at fremme samarbejdet mellem de enkelte fag, emneundervisningen og elevklasserne. Skolerne placeres helst som centrum i boligbebyggelser. Trekroner Skole ved Roskilde, nybygning, Vilhelm Lauritzen Arkitekter A/S. Foto: Thomas Schytt Poulsen. tema: skolebyggeri 5

8 ARKFOKUS har set på to skoler, der tager livtag med tidens pædagogiske ånd og de nye læreplaner. De to skolers udgangspunkter er forskellige, og resultaterne ligner slet ikke hinanden. Engelsborgskolen nord for København er en hundrede år gammel skole, der havde brug for mere plads, mens Trekroner Skole er en helt ny skole på en pløjemark uden for Roskilde. En funktionel udfordring Et stigende børnetal betyder, at Engelsborgskolen i Lyngby skal udbygges for tredje gang i sin næsten 100-årige levetid, så den kan rumme fire spor. Men i stedet for en traditionel tilbygning, valgte arkitektfirmaet Nielsen & Rubow at tænke anderledes. De startede med at lave en funktionel helhedsplan for skolen. Og resultatet blev en nytænkning af den gamle skole for 68 millioner kroner. Den gamle skole fra 1909 er en Lille Per-skole, og den blev rent faktisk også brugt som kulisse i filmen Far til fire i sneen. Dette område er en arkitektonisk og forståelig ramme for indskolingen, for den har en menneskelig dimension til de mindste unger. Det skaber en tryghed, fordi eleverne kan forholde sig til bygninger og friarealer og se, hvor de hører til. Der er sammenhæng mellem den indre og ydre pædagogiske dagligdag. Mellemtrinnet har vi valgt at placere i bygningen fra 1957, hvor vi med en mindre tilbygning kan integrere klasserne og faglokaler. De store elever, klasse, har ikke det samme behov for friarealer som de mindre klasser, de har nok mere brug for kyssekroge, og dem har vi placeret i den eksisterende 3-etages bygning fra 1937, siger Lars Hetland, arkitekt og partner hos Nielsen & Rubow. Den oprindelige skole blev i 1909 bygget på en bakketop uden for byen. Skolen er efterfølgende udbygget i 1937, 1970 og nu i Den består af mange bygninger fra hver sin udbygningsperiode, med gymnastiksalen placeret på den anden side af den stærkt befærdede Engelsborgvej. Når man udbygger eksisterende skoler, sker det ofte ved knopskydning, og Engelsborg skolen er ét eksempel ud af mange. Men man skal lave en strategi for, hvad det er, man vil. Man skal starte med en helhedsplan så får man en helt anden løsning, end den man troede, siger Lars Hetland. Han lægger vægt på, at de nye pædagogiske tiltag i folkeskoleloven bliver understøttet gennem klarhed om de enkelte årganges tilknytning til faglokaler, til friarealer og til hinanden. Vi gjorde faktisk det modsatte af det, kommunen lagde op til. Der var brug for kvm. til mellemtrinnet, og det ville man placere på den anden side af Engelsborgvej. Vi mente, at den løsning ville give en skole i skolen uden sammenhæng, især med tanke på at Engelsborgvej er starten på Motorring 4, forklarer Lars Hetland. I stedet lavede vi en analyse af, hvordan skolen er organiseret i dag. For eksempel er de store elevers fagklasser Denne og modstående side: Engelsborgskolen. Model: Nielsen & Rubow. 6

9 Skolen har altid fulgt udviklingen: I midten af 1800-tallet var skolernes udgangspunkt kirkebyggeri med adskillelse af drenge og piger under opsyn. I årene var udgangspunktet for skolebyggeri at skabe et andet og bedre hjem for arbejderklassens børn. Her skulle børnene beskyttes mod forældrene, som havde mere brug for børnenes arbejdskraft end for, at de gik i skole. Fra 1930 erne til 1960 erne var funktionalistiske aula-skoler sagen. Udgangspunktet var stadig renlighed og overvågning. Men tanken var også, at disse skoler skulle fungere som kulturcentre i de nye forstadskvarterer. I 1970 erne, hvor åben-plan skolerne var in, dukkede der også friluftsskoler op med undervisning både inde og ude. Det fysiske rum og læringen: Elever, der undervises i lokaler med masser af dagslys, lærer op til 26% mere end elever, der får mindre dagslys. Støj påvirker elevernes adfærd negativt. Et uroligt fysisk miljø med mange stærke farver skaber urolige børn. Sanser aktiveres af forskellighed. Der er mere mobning i triste, asfalterede skolegårde end i velindrettede, udfordrende og varierede områder. Der er sammenhæng mellem følelser og læring. En god stemning i rummet skaber bedre indlæring. Kilde: Dansk Center for Undervisningsmiljø tema: skolebyggeri 7

10 placeret ved siden af små elevers hjemmeområder. Brovtende 9.-klasses drenge går ved siden af bløde 2.-klasses piger, og friarealer til børnene ligger andre steder end der, hvor de er, fortæller arkitekten. På baggrund af analysen blev en ny plan for anvendelsen af bygningerne skabt. Hvordan inspirerer en pløjemark? På en tidligere pløjemark øst for Roskilde finder man det store nye boligområde Trekroner. Kvarterets nyopførte skole fylder i sig selv en mindre mark og huser over 700 elever. De mange bygninger, der danner en større firlænget gård, var tænkt realiseret for 125 millioner kroner, da projektet blev planlagt i I dag står skolen næsten helt færdig og regningen lyder på 212 millioner kroner. Vilhelm Lauritzen Arkitekter, der vandt det offentlige udbud om at bygge Trekroner Skole, forklater, at prisen er steget, fordi skolen er bygget i materialer, der kan tåle at blive slidt. Til gengæld håber tegnestuen, at man ikke skal bruge så mange penge på vedligeholdelse i fremtiden. Her er så gedigent, at den kan tåle børnene og års væren og tæren, siger Torsten Stephensen, arkitekt og partner hos Vilhelm Lauritzen Arkitekter. Skolen har en stor legeplads-have i midten, der indeholder både basketballbane, amfiteater og græs og asfalt, og som er et resultat af et samarbejde mellem arkitekterne, en landskabsarkitekt og en pædagogisk konsulent. Klasseværelserne har højt til loftet og store vinduer på begge sider. Der er ovenlys og naturlig udluftning, fleksible vægge og et væld af projektrum. Tanken er, at brugerne skal være med til at præge rummet. I nogle områder af gården er der lagt sten i stedet for asfalt, som med tiden kan flyttes, så skolen kan plante træer i fx biologitimerne. Vores princip var, at det skal være en lille skole i den store skole, hvor de små også skal føle sig hjemme. Terrænet falder Trekroner Skole er anlagt, så bygningerne omkranser et grønt rum Kundskabens Have, med boldbane, amfiteater, træer og legeplads.

11 Trekroner Skole. Vilhelm Lauritzen Arkitekter A/S. Fotos: Thomas Schytt Poulsen. tema: skolebyggeri

12 Ny skolearkitektur i Danmark 7 byggerier, som det er værd at kikke nærmere på: Asgård Skole, nord for Køge: Skole-by klyngebygninger omkring et skole-torv. Nøhr & Sigsgaard Arkitektfirma A/S Engstrandskolen i Hvidovre: Renovering og ombygning af 25-år gammel åben-plan skole. Nielsen & Rubow Arkitekter A/S, Hadsund Nye Skole: Indskoling, mellemtrin og udskoling tre små skoler i én stor. Jensen + Jørgensen + Wohlfeldt Arkitekter A/S sammen med Kjeld Bjerg Arkitekter. en hel etage, og for de store klasser er der så bygget i to etager, for de kan godt administrere at gå på trapper. Kundskabens Have er tænkt som en del af indlæringen i fx naturfag. Også i hjemmekundskab vi har lavet en urtehave, en køkkenhave, og der er frugttræer, så børnene kan lære årstidernes skiften og selv at høste maden. Jeg husker fra min egen skoletid, hvor dræbende kedsommeligt det var at sidde i de små gårde, der var helt asfalteret, siger Torsten Stephensen. Annette Carlsen er skoleleder på Trekroner Skole, og som foregangskvinde på skolen er hun glad for bygningen. Vi arbejder i projekter à seks uger ad gangen, hvor vi aldrig har et fast lokale. Vi hænger os ikke i timetal, men i om vi når målene. Derfor betyder det meget for os, at vi har de særlige holdrum, hvor vi blandt andet har specialundervisning som en integreret del af undervisningen. Meget af undervisningen foregår alligevel i grupper, og derfor kan lærerne nemmere differentiere undervisningen, uden at det går ud over nogle elever. Rummene er store, og de fleste vægge kan flyttes. Det betyder, at vi nemt kan samle klasserne, siger hun. Der er et par småting, som arkitekterne har justeret undervejs. Blandt andet er der ikke lagt garderobeplads nok ind til de små børn, der så må ud i gården og over til SFO en for at hente deres overtøj. De mange vinduer betyder, at lærerne ofte står og mangler ophængningsplads, og så har ventilationssystemet og solafskærmningen kaldt på lidt begynderentusiasme. Det har været småting, og alt i alt er vi meget tilfredse, især med alt lyset, der påvirker vores velbefindende, siger Annette Carlsen. Tredje etape af byggeriet blev færdigt til den 1. august, og der var indvielse af gymnastiksalen i starten af september. Hellerup Skole: Gentofte Kommunes bud på en nyfortolkning af rammerne for læring (projektet Skub ). Arkitema K/S, Munkegårdsskolen, Vangede: Renovering og underjordisk udbygning af Arne Jacobsens berømte skole. Dorte Mandrup Arkitekter Møllevangskolen i Århus: Grøn genopførelse af delvis nedbrændt byskole. Arkitema K/S Utterslev Skole: Bæredygtighed både ude og inde. Struktureret omkring et stiliseret vandløb. KHRAS Arkitekter Trekroner Skole. Vilhelm Lauritzen Arkitekter A/S. Fotos: Thomas Schytt Poulsen. 10

13 Arkitekturen går til grænsen i nye skoler De nye skolers frie arkitektur er på grænsen af, hvad man kan gøre i et skoleregi, mener skolehistoriker. Af Dorthe la Cour og Marianne Hartz Thomas Foto: Søren Svendsen En skole skal have de rum og den form, man forventer, en skole skal have. Eller i hvert fald må elever og lærere ikke kunne blive forvirrede over, hvad de kan bruge de forskellige rum og bygninger til. Det mener skolehistoriker og lektor ved Danmarks Pædagogiske Universitet, Ning de Coninck-Smith. Hun arbejder i øjeblikket på et forskningsprojekt om, hvordan skoler og institutioners arkitektur afspejler forskellige perioders syn på børn og undervisning. Projektet har titlen Ej blot til lyst, idet pointen er, at bygningerne altid er blevet bygget op ud fra en bestemt pædagogisk hensigt ikke bare for sjov. I skolebyggeri har man gennem tiden haft et register af muligheder at spille på. Spørgsmålet er, hvor langt man kan gå i arkitekturen, og om man er gået ud over grænsen, påpeger Ning de Coninck-Smith. Det er særligt grænsen med hensyn til rummenes frie udformning, som Ning de Coninck-Smith er bekymret for. Den betyder nemlig noget for, hvordan vi opfører os på stedet og vores forhold til autoritet. Det skal tydeligt fremgå, hvad bygningerne skal bruges til. Vi ved alle, hvad der sker i en kirke, og derfor larmer vi ikke i kirken. Formålet med kirkebygningen er klart for os. Sådan skal det også være med en skole. I 1990 erne bliver det i Danmark uklart, hvad skolen skal bruges til. Der er uklarhed om målsætningen, og det afspejler sig nok i arkitekturen. Vi er fanget i en usikkerhed om, hvad skolen er nu og i fremtiden, vurderer hun. I de nye skoler kan det være svært at orientere sig mod autoriteterne, og eleverne har helt fra starten ansvaret for egen læring selvfølgelig med vejledning fra lærerne. (Ning de Coninck-Smith) Der er dog ikke uklarhed om anvendelsesmulighederne af Engelsborgskolen, der nu bliver udbygget for tredje gang. Det er helt i Engelsborgskolens ånd, at den nu udbygges igen. Skolen er en halvpavillonskole, som er bygget for at give arbejderbørnene luft og plads. Og tanken var, at skolen kunne udvides eller indskrænkes i takt med børnetallet. Så fleksibilitet i skolen er ikke noget nyt begreb. På de nye skoler som Trekroner og Hellerup er bygningernes funktion ikke så let at få øje på. Det er vigtigt at huske, at nye rammer ikke nødvendigvis skaber ny undervisning, meget hviler på lærerne, siger skolehistorikeren. Og netop dette ansvar bliver om noget nærmest større i den nye slags skoler, som Trekroner Skole, hvor arkitekturen ikke underbygger den gamle pædagogik og hierarkiet i undervisningen. Børn og forældre er opvokset med et andet billede af skolen, end det, som de nye skoler skaber. De nye skoler ligger op ad folkeskolelovens krav om ansvar for egen læring. Det gør det svært at identificere én autoritet i byggeriet, og der er vel snarere tale om huse, som forsøger at arbejde med respekt for læringen som proces, idet man forsøger at skabe de bedste rammer omkring børnenes egne læringsforløb. I de nye skoler kan det være svært at orientere sig mod autoriteterne, og eleverne har helt fra starten ansvaret for egen læring selvfølgelig med vejledning fra lærerne, siger Ning de Coninck- Smith. I Lov om elevers og studerendes undervisningsmiljø fra 2001 står der, at elever og studerende har krav på et godt miljø og et sted, der er sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt. tema: skolebyggeri 11

14 Blomster fra Boontje TORD BOONTJE OM Inspirationskilder: Mange mennesker inspirerer mig. Modedesignerne Vivienne Westwood og Alexander McQueen. Filmskaberne David Lynch og Tim Burton. En fotograf som Nick Knight. Møbeldesigneren Louise Campbell. Der var så meget sensualitet i både det 17., 18. og 19. århundredes mønstre og dekorationer, som vi på en måde har mistet i dag. Jeg vil gerne genskabe den sensualitet. Af Nanna Schacht. Foto: Casper Sejersen TORD BOONTJE OM Kvadrat: Jeg har altid kendt til den danske tekstilvirksomhed Kvadrat, som er verdensberømt og meget velanset blandt designere. De er solide og en lille smule konservative, men samtidig laver de en masse eksperimenter og prøver nye produkter. Uldstofferne er behandlet bæredygtigt, hvilket er en svær teknik. Men Kvadrat udfordrer de teknologiske muligheder, og det har jeg stor respekt for. Ordene er Tord Boontjes, og vi er til urpremiere i den provencalske idyl Bourg- Argental uden for Lyon på noget så traditionsrigt dansk som tekstilvirksomheden Kvadrats nye kollektion af gardinog møbelstoffer. Tord Boontje er designeren bag de nye dekorationer og mønstre. Han er født og uddannet i Holland og har boet i England, indtil han i 2005 tog turen over Kanalen og flyttede til Frankrig, nærmere bestemt Bourg-Argental, hvor han har indrettet sit værksted i byens gamle fabrik for spindespoler til silke. Klip i kvalitetsstofferne Boontje regnes i dag for en af Europas mest lovende yngre designere. Og det var også i international sammenhæng, nemlig på møbelmessen i Milano i 2004, at Kvadrat næsten på egen krop fik Boontjes kræfter at føle. På den italienske producent Morosos stand havde Boontje med skødesløs elegance draperet møblerne. Ikke med et hvilket som helst stof, men med Kvadrats møbelstof Divina, som tilmed var udklippet med eventyr- og fantasifigurer som gigantiske papirklip. Kvadrat var vilde af begejstring over det passionerede modspil og fandt det oplagt at gå sammen med Boontje for at udforske tekstilerne, og resultatet kan nu både ses, nydes og købes bla i Kvadrats ny butik i Illums Bolighus i København. Boontjes tilgang til Kvadrats stoffer er ikke alene en fascination af dekorationer på broderier og træsnit fra det århundrede, men også en dybfølt trang til at være tæt på naturen koblet sammen med den kendsgerning, at han for fem år siden blev far til Evelyn. Datteren fik tekstilkunstneren til med hans egne ord at tænke over, hvad der omgiver os, eller hvad vi omgiver os med, og det resulterede i, at hans arbejde gik fra at være modernistisk i udtrykket til at have en dekorativ sanselig æstetik. Flabet modspil Boontje fortsætter i den nye kollektion det flabede modspil til Kvadrats kvalitetsstoffer, som han demonstrerede sidste år i Milano. Som når han i Eternal Summer tager en af Kvadrats stoltheder, det kraftige, tætvævede mørklægningsgardin After Midnight, designet af Aggebo og Henriksen, og med laser skærer en hel blomsterfortælling af huller. Boontjes værksted ligger i udkanten af Bourg-Argental i den lille bys nedlagte fabrik for spindespoler til silke. 12

15 Inkjet og digitale print bruges efterhånden af hvem-som-helst til hvad-som-helst. Boontje skærer ind til benet og bruger kun sort. Resultatet er en naturtro, indtagende skyggeeffekt. design 13

16 Mønstrene appellerer til en længsel mod mere dekoration og sanselighed. Nu skal der ske noget andet end beige og hvidt. Boontje er helt unik, men spiller alligevel godt sammen med den danske designtraditions enkle, rene linjer og Kvadrats farveglæde. Eller når han på gardinstoffet Shadow bruger inkjet-teknik. Inkjet og digitale print bruges efterhånden af hvem-som-helst til hvad-som-helst. Men Boontje skærer ind til benet og bruger kun sort. Resultatet er en naturtro, indtagende skyggeeffekt. Dekorationerne på Wilderness er tydeligvis håndtegnede, inspireret af flora- og faunagengivelser fra det århundrede. Og alligevel er det ikke 100% naturalistisk og tegnet direkte af, men en twistet, romantiseret, perfektioneret natur: Vi vil gerne lave vores egne liljer, som han siger. I Sleeping Rose er blomstertegningens streg blæst op, så den fremstår grov og pixeleret. Man tænker på broderi, men også på en computer. Strategisk vendepunkt For Kvadrat er samarbejdet med Tord Boontje et vendepunkt, fordi det falder sammen med, at Kvadrat arbejder på at opnå mere synlighed på detailmarkedet, blandt andet med åbningen af en butik i Illums Bolighus i København, forklarer Dorthe Helm fra det verdenskendte danske tekstilfirma. Og så er blomstermotiverne også en satsning for en virksomhed, der sælger kilometervis af mere enkle tekstiler. For 10 år siden samarbejdede Kvadrat med den amerikanske maler Gary Bukovnic, der også benyttede blomster. Det var ikke en succes rent salgsmæssigt. Kvadrat har dog en stærk fornemmelse af, at markedet nu er klar til Tord Boontjes blomster, siger Dorthe Helm: Mønstrene appellerer til en længsel mod mere dekoration og sanselighed. Nu skal der ske noget andet end beige og hvidt. Boontje er helt unik, men spiller alligevel godt sammen med den danske designtraditions enkle, rene linjer og Kvadrats farveglæde. TORD BOONTJE OM Moderne hollandsk design: Jeg føler, at vi har samme meget stærke sans for at eksperimentere. Vi laver helst ikke noget, der passer ind i en trend, men har en trang til at udforske noget nyt og personligt. Jeg er sikker på, at mine produkter afspejler det miljø og den kultur, jeg er vokset op i. Det er tydeligt, at mit arbejde er europæisk. Det er ikke asiatisk, afrikansk eller islamisk. Men det betyder ikke, at jeg ikke er påvirket af mønstrene derfra tværtimod. Facts om Tord Boontje Født 1968 i Enschede, Holland. Uddannet fra designakademiet i Eindhoven og senere Royal College of Art, London. Udstillinger på bla Institute of Contemporary Arts og Tate Modern i London. Design for bla Moroso, Artecnica og Kvadrat. Har boet i London siden 1992, men flyttede i 2005 til Bourg-Argental, syd for Lyon. Gift med glasdesigner Emma Woffenden. Sammen har de datteren Evelyn, 5 år. Boontje regnes i dag for en af Europas mest lovende unge designere, der i høj grad repræsenterer den dekorative og sanselige æstetik. I december viser Paustian Århus en udstilling med møbelstoffer og gardiner af Tord Boontje. Her vil man bla kunne opleve de syv gardinstoffer, Boontje har designet for Kvadrat. I København kan tekstilerne ses i Kvadrats butik i Illums Bolighus. 14

17 Facts om Kvadrat Tekstilvirksomhed grundlagt i 1960 erne. Hovedsæde i Ebeltoft. Har samarbejdet med en lang række velestimerede designere, bla danskerne Nanna Ditzel og Finn Sködt, samt italienske Giulio Ridolfo og franske Jean Nouvel. Omsætning: 360 mio, og dermed en stigning på 50 % på fem år. En øget eksportandel fra 30 til 80 % på ti år. Blandt Kvadrats kunder er: Norman Foster, Jean Nouvel, Frank Gehry, Moroso, Ligne Roset, Vitra, Fritz Hansen, Jasper Morrison, Bouroullec, Piero Lissoni, Fredericia Furniture og Erik Jørgensen. Tord Boontje for Kvadrat: Shadow Kvadrat faldt med et brag for Boontje i 2004, da han klippede eventyr- og fantasifigurer ud af Kvadrat-stoffet Divina og draperede det ud over møblerne på Morosos stand på møbelmessen i Milano. (Foto: Tord Boontje) design 15

18 Kinesiske overraskelser ARKITEKTFORBUNDETs formand Mette Carstad var med, da forretningsudvalget i Akademikernes Centralorganisation var en tur i Kina for at bliver klogere på begreberne globalisering og økonomisk vækst. Der blev holdt en lang række møder med dansk diplomati, virksomheder, kinesiske myndigheder, universiteter og erhvervsorganisationer, og ARKFOKUS vil i 2006 bringe en række artikler om globaliseringen med fokus på bla Kina. Her fortæller Mette om sit møde med kinesisk kultur. Tekst og fotos: Mette Carstad AC s forretningsudvalg til møde i Undervisningsministeriet. Mette Carstad i Kina. 16

19 Den skandinaviske enkelhed og finesse har ikke fundet vej til kineserne. De vil have germansk arkitektur med granit, stål, glas. Og nej tak, det skal ikke være inspireret af den oprindelige kinesiske arkitektur, men stort, nyt og vestligt. Do you speak English? kom den unge kineser hen og spurgte mig. Jeg stod alene midt på den Himmelske Freds Plads i Beijing og forsøgte at forstå de store dramaer, pladsen havde lagt rum til. Yes, I do, svarede jeg, en anelse irriteret over at blive forstyrret men også nysgerrig efter, hvad han ville. Han lignede ikke en af de påtrængende sælgere, der om et øjeblik ville åbne en sæk fuld af Gucci-kopitasker eller falske Lacostebluser. I am studying English at the University, and I want to practice. Where are you from? Denmark, svarede jeg. Oh, Hans Christian Andersen, Carlsberg, sagde han og fortsætte til min store undren:... and Jack & Jones! Og vi snakkede videre, mens han viste mig rundt på den gigantiske plads. Senere var jeg sammen med Akademikernes Centralorganisation (AC) til middag med en gruppe danske erhvervsfolk, og jeg blev klar over, at modekoncernen Bestseller har mere end 800 tøjbutikker i Kina, hvor især mærkerne Only og Jack & Jones har godt fat i den nye store kinesiske over- og middelklasse. Andre danske virksomheder forsøger også at få gang i forretningen i Kina, men det er ikke en ubetinget succeshistorie. Den meget anderledes kultur er svær at forstå, forbindelser er uhyre vigtige, og i øvrigt er kineserne lærenemme, så de kan selv det meste. Det kan være sin sag at bo på hotel klos op ad en byggeplads. Men Shanghais larm kunne ikke nå op til mit hotelværelse på 23. etage. Og udsigten var formidabel byen strakte sig, så langt øjet rakte. Langt borte lå de endeløse kvarterer af triste forstadshøjhuse alle forbløffende ens etager høje, helt firkantede planer med skår ind mod midten af huset, så de inderste lejligheder i det mindste også kunne få et enkelt vindue. Granit, stål og glas Også danske arkitekter forsøger sig. Men de fleste har svært ved for alvor at slå igennem, selvom byggeaktiviteten er enorm. Arkitekter, ingeniører og især entreprenører har imidlertid gyldne tider, mens byggearbejdernes vilkår bestemt ikke er noget at råbe hurra for. Mange af dem kommer fra det vestlige Kina og bor 6-8 arbejdere i en container indrettet med køjesenge. Familien kan de kun besøge et par uger om året. Lønnen er ikke imponerende, i bedste fald 500 kr. om måneden, i værste fald ingenting. Sidste år sprang et byggesjak på 20 arbejdere ud fra et højt Gågade i Shanghai. globalisering 17

20 stillads i fælles selvmord for at gøre opmærksom på de usle forhold. Entreprenøren var gået fallit, og arbejderne havde netop fået at vide, at der efter 10 måneders umenneskeligt knoklearbejde desværre ikke var nogen løn til dem. De nye bygninger, der skyder i vejret, kunne ligge hvor som helst i en af verdens storbyer. Som en dansk/kinesisk arkitekt siger til mig, da jeg undrer mig over de mange klodsede og pralende byggerier: Jamen, den skandinaviske enkelhed og finesse har ikke fundet vej til kineserne. De vil have germansk arkitektur med granit, stål, glas. Og det skal ikke være inspireret af den oprindelige kinesiske arkitektur, nej tak, men stort, nyt og vestligt. Det er lykkedes at bevare ganske få oprindelige kinesiske bykvarterer i Beijing og Shanghai, der i løbet af få år vil stå tilbage som en slags museumsbydele i skyggen den nye skyline, der rejser sig flere hundrede meter over horisonten. Og så er der selvfølgelig Den Forbudte By, de mange smukke historiske bygninger og Den Kinesiske Mur. Det er man i fuld gang med at restaurere, så det hele kan være nymalet og forgyldt til Olympiaden i Beijing Ingen børn på gaden Man ser ingen børn på gaden i Beijing eller Shanghai. Da jeg endelig fik øje på en legeplads, viste det sig at være en gymnastikplads for voksne, placeret i en park med boldbaner, musik og cafeer. Men ingen børn! Forklaringen fik jeg om aftenen af en ung kineser, der sad ved siden af mig under middagen. Vi talte om familie og arbejdsliv. Han fortalte, at han og hans kone havde en lejlighed i en forstad til Beijing. Han sov der kun fra fredag til søndag. Nu var han netop blevet forfremmet til professor på universitetet, og det gav ham ret til en lejlighed på selve universitetet. Hidtil havde han kun haft ret til en seng. Hans kone, der var sekretær på et advokatkontor, havde også en seng på sit arbejde, og de kunne kun ses i weekenden. Jamen, hvad så med børn? spurgte jeg. Og blev forbløffet, da han fortalte, at de havde skam en datter på 4 år. Hun gik i børnehave. Fra mandag morgen til fredag eftermiddag, hvor de hentede pigen, så den lille familie kunne være sammen weekenden. Det var helt fint, sagde han de var meget priviligerede. Andre måtte lade deres familie på landet passe deres barn, som de kun så et par gange om året. Pludselig var det lettere at forstå, hvorfor der ingen børn er at se i byerne. Og hvorfor kineserne kan arbejde så meget. Alle siger, at ingen kinesere sulter. Ingen behøver at tigge, og alle har tag over hovedet, forlyder det. En lille notits i den engelsksprogede Shanghai News er dog tankevækkende: Hittebarn afleveret på hospital i forstad. En lille velskabt pige, viklet ind i et tæppe. Overlægen på hospitalet udtaler, at hospitalet hvert år får ca. 100 hittebørn især piger, men også en del handicappede. Den gode del af den historie for os danskere ses i flyet på vej hjem: to lykkelige danske ægtepar, der har været i Shanghai og hente hver deres lille kinesiske adoptivbarn. Shanghai-bymodel: Urban Planning Center. 18

21 Kort om Kina: Areal: ca km 2 (220 gange Danmark) Befolkning: (240 gange Danmark) Politisk system: Socialistisk republik Største byer: Chongqing, 30 mio. indbyggere Beijing, 14 mio. indbyggere (hovedstad) Shanghai, 14 mio. indbyggere Bruttonationalprodukt 2003: milliarder kr. / kr. pr. kineser. Vækst i BNP: 10 % årligt. Tempel-tagskæg ved Beijing-porten, Den Kinesiske Mur. Den Kinesiske Mur, Porten til Beijing globalisering Morgengymnastik for ansatte i butik i Shanghai 19

22 Danske paladser i Dubai Kunne du tænke dig at tegne luksushoteller, eksklusive domiciler og gigantiske privatvillaer? Eller drømmer du om at bygge et pragtpalads til en vaskeægte arabisk sheik? Så er Dubai i de Forenede Arabiske Emirater måske noget for dig et eventyrligt og stenrigt land fuldt af muligheder, men også begrænsninger: Fx er der ikke noget, der hedder fagforeninger i det lille emirat. Af Stine Munch-Nielsen Kim Højvang Nielsens projekter: The Godolphin Gallery: Museum for galopsporten i Dubai. Hilton Dubai Creek: Hotel med 20 etager og butikker. Al Bayan Newspaper: Tilbygning, renovering og indretning af hovedkvarter for Dubai-regeringens officielle avis. National Bank of Abu Dhabi: 32-etagers kontorbygning i Abu Dhabi. Han er hovedarkitekten bag the Millenium Grandstand, den imponerende væddeløbstribune, der benyttes under Dubai World Cup, det højst præmierede hestevæddeløb i verden. Han har opført paladser og pragtvillaer på over kvadratmeter til de kongelige i Dubai. I en alder af 45 år har arkitekten Kim Højvang Nielsen fået realiseret flere prestigeprojekter, end de fleste af hans danske kolleger tør drømme om. Eventyret begyndte tilbage i 80 erne, hvor Kim Højvang Nielsen var arbejdsløs tømrer i Gilleleje. Han tog springet til England og endte med at gennemgå en syvårig arkitektudddannelse derovre. Næste gigantiske karrierespring førte den nyuddannede arkitekt til Dubai, og her har han lige siden kastet sig ud i den ene arkitektoniske udfordring efter den anden som regel i den helt store skala. For i Dubai er der gang i byggeriet. Indbyggertallet er stærkt stigende, og Sheik Mohammad, der er kronprins af Dubai, arbejder ihærdigt for at gøre storbyen Dubai til et moderne centrum for erhverv og turisme. ARKFO- KUS tog kontakt til arkitekten og fik en spændende snak om hans projekter og et kig ind i en fjern og anderledes verden. I Dubai er magten samlet på ganske få hænder. Det er primært sheikfamilien Muslimske væddeløbsgæster bruger Nad al Sheba-tribunens glasplader som bedemåtter. 20

23 al-maktoum, der styrer landet. Sheikfamilien udlever sin passion for hestevæddeløb og store paladser, og det afspejler sig direkte i flere af de projekter, som Kim havde ansvaret for, da han arbejdede som tegnestuechef på kronprinsens private tegnestue, HH Sheikh Mohammad s Engineer s Office. The Millennium Grandstand Da Kim i år 2000 blev bedt om at aflægge visit hos kronprisen for at udarbejde et forslag til den ny tribune, kendte han endnu ikke baggrunden. Men det skulle han snart komme til. Kronprisen havde planer om at opføre en ny publikumstribune ved Nad al Sheba-galopbanen, der skulle være skueplads for Dubai World Cup og det kunne ikke gå hurtigt nok. Vi viste ham skitser i juli 2000, og bygningen skulle stå færdig i marts måned Vi havde altså 9 måneder til projektering og opførelse! Resultatet blev en tribune på m 2. Den består af en 7 etager høj bygning udformet som en gigantisk hestesko, der ligger på siden, med skiftevis åbne og lukkede etager. Her finder man tilskuerpladser, eksklusive suiter, restauranter, kontorer og køkkenfaciliteter. Bygningens form er med til at skærme for solen, og tribunen er hævet en etage over jorden, så hestene kan gå direkte fra staldene ind på væddeløbsbanen. Transparente glasplader i gulvet lader lyset passere mellem etagerne, der om natten oplyses af blå spots. Glasfladerne ligner tæpper og fungerer som bedemåtter for de mange muslimske tilskuere: Det er et rent tilfælde, at glaspladerne kom til at vende mod Mekka, siger arkitekten, der er glad for, at form og funktion gik op i en højere enhed. Da Kim i korte træk bekriver realiseringen af tribunen, står det klart, at man undervejs i processen blev stillet over for en række udfordringer. Væddeløbsbanen er anlagt på inddæmmet jord. Derfor måtte vi først pilotere hele området, hvor tribunen skulle stå. For at kunne få det hele til at fungere inden for den stramme tidsramme, fandt vi frem til et system, hvor vi byggede og tegnede sideløbende. Ved at opdele projektet i mindre bidder, kunne vi arbejde os frem skridt for skridt. Det betød selvfølgelig, at mange beslutninger så måtte træffes undervejs. Heldigvis nåede vi lige at blive færdige men jeg skal sent glemme de 24 timer op til åbningen, hvor vi arbejdede på fuldt tryk, siger Kim, der også har bygget en kamelvæddeløbsbane til kronprinsen. Vis mig din villa og jeg skal sige dig, hvor rig du er Man undres over den rigdom, som kommer til udtryk i Kims byggeprojekter. Men i Dubai er det okay at være velhavende og at vise det: Velstand er ikke noget, man viser gennem sin påklædning, som i Vesten. Alle mænd er iført en hvid dragt, en kandoura, og kvinderne går med en sort dragt, en abaya. Rigdom kommer i stedet til udtryk i store biler, kæmpe villaer og paladser og det giver jo nogle fantastiske muligheder for os arkitekter. Nogle af de huse, som jeg har tegnet til de kongelige, er på over m 2. Det skal dog siges, at kvadratmeterprisen her er en tredjedel af de danske priser, siger Kim. Mange villaer i de Forenede Arabiske Emirater har eget kontor, eget gymnastikrum og måske en decideret festafdeling. Kim Højvang Nielsen har sågar tegnet en villa med en vandrutschebane direkte fra soveværelset til den indendørs swimmingpool. Villaerne er som regel opdelt i tre enheder. En enhed til familien; en gæsteenhed, og separate bygninger til tjenestefolk og køkkensysler. En skarp opdeling mellem The Millenium Grandstand. Væddeløbstribune i Dubai m 2 fordelt på 7 etager. Indeholder bla restauranter, barer og selskabslokaler, en etage med offentlig adgang til udsigt over væddeløbsbanen og en etage med køkken, administrationskontorer og konferencelokaler. job og karriere 21

24 Fakta om Dubai Dubai indgår i de Forenede Arabiske Emirater (UAE) og ligger i det sydøstlige hjørne af den arabiske halvø. Føderationen består af 7 emirater, heriblandt Abu Dhabi og Dubai. Området er hovedsagelig ørken, med få spredte oaser. Dubai er dobbelt så stort som Danmark, og det næststørste og rigeste af emiraterne. I de Forenede Arabiske Emirater kan udlændinge ikke eje en forretning 100 %. Majoriteten af ejendomsretten skal kontrolleres af en person, som kommer fra Emiraterne eller en anden Golfstat. For at kunne arbejde i fx Dubai skal man have en sponsor, og det betyder, at man ikke på egen hånd kan skifte fra det ene job til det andet. Befolkningen: 25 % arabere, 75 % indvandrere, især fra Iran, Bangladesh, Indien, Pakistan og Sri Lanka. Statsform: Parlamentarisk republik. Det Nationale Forbundsråd, der er den lovgivende forsamling, består af 40 medlemmer, som udpeges af emirerne. Politiske partier og fagforeninger er forbudte. Forbundspræsident for Emiraterne: Sheik Khalifa bin Zayed al-nahyan, der overtog magten i 2004 efter sin far. Dubais emir: Sheik Maktoum bin Rashid al-maktoum, der også er føderationens vicepræsident og premierminister. Vigtigste storbyer: Abu Dhabi og Dubai. familie og omverden afspejler sig direkte i husenes indretning og arkitektur. Alle huse indeholder et gæsteområde, en såkaldt majlis, hvor mændene modtager besøg. Her har kvinder ikke adgang i besøgstiden. Om kvinderne slet ikke modtager besøgende, fik jeg ikke spurgt om, men nu skulle vi jo også primært tale om arkitektur og ikke nødvendigvis byde op til en større kulturdebat. AK Design I dag er Kim chef for tegnestuen AK Design, hvor det heller ikke skorter på opgaver for den velhavende elite i Dubai. Jeg startede tegnestuen i Dubai for 11/2 år siden. I begyndelsen var der kun mig og en teknisk tegner. I dag er vi 15 ansatte og vi regner med fortsat at udvide, siger Kim Højvang Nielsen. Ejeren af tegnestuen er Adel Al-Mojil. For ham er arkitektur blot én af mange interesser men for Kim er det et kald. Adel Al- Mojils erhvervsinteresser er primært olie og gas. Han leder et familieforetagende med ansatte, som har filialer i både Saudi Arabien og Emiraterne. Halvdelen af AK Designs projekter er direkte relateret til Adel Al-Mojils interesser eller til hans virksomhed. Den anden halvdel af opgaverne er eksterne og kommer primært fra kontakter, som Kim har opbygget i de 13 år, han har boet og arbejdet i Dubai. Kodeordet bag Kims succes er innovation. For at kunne klare sig i konkurrencen, skal man være innovativ i sin byggestil. Jeg står for den moderne, enkle arkitektur og det ønsker jeg ikke at gå på kompromis med. Ønsker en kunde et traditionelt arabisk hus med søjler og buegange, må jeg derfor sige pænt nej tak til opgaven. Det er også derfor, jeg gerne vil have danske arkitekter til tegnestuen. De kan nemlig være med til at udvikle det moderne formsprog, som AK Design står for. Udfordringerne som arkitekt i Dubai er ikke til at komme udenom: Kims kommende projekter tæller bla to privatvillaer, som hver især skal opføres på en øde ø i Golfen. Et tredje hus skal bygges i ørkenen på en 525 hektar stor grund med egen skov. Endelig ser tegnestuechefen i øjeblikket på mulighederne for at bygge et hotel i bjergene. Selv beskriver Kim det sådan her: Jeg har nok allerede fået lov til at bygge mere, end de fleste arkitekter kunne drømme om på et helt liv. Men jeg har endnu ikke prøvet at arbejde på en dansk tegnestue, og det ser jeg frem til at gøre en dag. Privat villa på øde ø i Golfen. Bygget for Kronprins HH. Sheik Mohammad. Privat villa til kronprinsens søn. Fireetages bygning på 2600 m2. 22

25 Fra Gilleleje via England til Arabien Kim Højvang Nielsen har en arkitektuddannelse fra England. Men uddannelsen var ikke en del af den oprindelige masterplan, da han i 80 erne drog til England. Dengang var det primære formål at finde et job som tømrer. Ledigheden i Danmark plagede alle i byggebranchen inklusiv ham selv. Det lykkedes da også Kim at finde et job i som tømrer i England men noget manglede... Da jeg en vinterdag stod på et snedkeri i Sydengland og lavede vinduer og døre, stoppede jeg op et øjeblik. Jeg så mig omkring og på mine kolleger; nogle var i års alderen og enkelte var ældre. Pludselig slog det mig, at sådan her ville jeg ikke arbejde resten af livet. Kim Højvang lod det ikke blive ved tanken. Han undersøgte, hvordan man kunne gå fra at være tømrer til at blive arkitekt. Og efter godt 7 år stod han med en arkitektuddannelse godkendt af RIBA, The Royal Institute of British Architects, arkitekternes standsorganisation i England. Den engelske arkitektuddannelses styrke Min engelske arkitektuddannelse har åbnet døre til en international arena. Engelskuddannet arbejdskraft er i høj kurs i mange oversøiske lande på grund af den tidligere tilknytning til the British Empire og det gælder også i Dubai. Den lokale befolkning hernede har ganske enkelt en større forståelse for det engelske uddannelsessystem. Men personligt har jeg også en stærk tilknytning til den danske byggetradition og stor respekt for danske arkitekters måde at arbejde på. Kim Højvang har også på andre måder været glad for sin engelske uddannelse. Især praktikopholdene ser han som en fordel. Når man på studiet så dem, der kom tilbage på skolebænken efter et praktikophold, skinnede det tydeligt igennem, at de havde fået en masse praktisk erfaring med sig. I England ser man også et bredere spektrum af uddannelsesretninger inden for arkitekturen. Der findes flere forskellige arkitektskoler, og de studerende specialiserer sig tidligere i forløbet, end man gør i Danmark. På nogle skoler specialiserer man sig i design, mens andre er mere teknisk orienteret. Trods de mange forskellige retninger er alle skolerne godkendt af The Royal Institute of British Architects, siger Kim, der selv har specialiseret sig i design. I 1992 stod han som færdiguddannet arkitekt med udsigt til et engelsk boligmarked i total stilstand. Noget måtte gøres, en familie skulle forsørges, og en række karrieremæssige ambitioner indfries. Efter 6 måneders intensiv jobsøgning, kom Kim Højvang til samtale hos WS Atkins & Partners Overseas, Dubai en tegnestue, der især er kendt som medansvarlig for tunnelen mellem Frankrig og England. Tippet om at søge job i Emiraterne fik Kim fra en ven, der netop selv var hjemvendt fra Arabien. Siden har Kim Højvang slået sine folder som arkitekt i Dubai. I dag kan han berette om et udfordrende og, set med danske øjne, ret usædvanligt karriereforløb. Kort om den engelske arkitektuddannelse En arkitektuddannelse, godkendt af The Royal Institute of British Architects, svarende til den danske titel Arkitekt MAA, varer minimum 7 år og inkluderer ud over teori en række praktikophold. Uddannelsen er opdelt således: En treårig bacheloruddannelse BA in architecture 1 års lønnet praktik på en tegnestue, hvor man læser det tekniske ved siden af. Under praktikopholdet udarbeajdes en logbog med de erfaringer, man gør sig i løbet af året. En toårig kandidatuddannelse Master degree in architecture 1 års praktik med lønnet praktikophold Skriftlig og mundtlig afgangsprøve i byggelovgivning og projektledelse job og karriere 23

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Kære kompagnon. Tænk det allerede er 10 år siden!

Kære kompagnon. Tænk det allerede er 10 år siden! Kære kompagnon Jeg kan godt sige dig, at denne tale har jeg glædet mig til i lang tid - for det er jo hele 10 år siden jeg sidst havde en festlig mulighed for at holde tale for dig - nemlig da du blev

Læs mere

Munkegårdsskolen Den moderne skole bliver digital

Munkegårdsskolen Den moderne skole bliver digital Munkegårdsskolen Den moderne skole bliver digital Byens Netværk 20.10.09 Tekst og foto: Christina Bennetzen Hvordan udvider man en skole, som er totalfredet? Det og meget mere får vi svar på, da vi tager

Læs mere

Det er mig, Anna! Indhold. 1. Facebook... side En ny ven... side En lille hilsen... side På Skype... side En god idé...

Det er mig, Anna! Indhold. 1. Facebook... side En ny ven... side En lille hilsen... side På Skype... side En god idé... Det er mig, Anna! Polfoto Maskot Indhold 1. Facebook....................... side 2 2. En ny ven....................... side 2 3. En lille hilsen................... side 2 4. På Skype.......................

Læs mere

Louisiana DET ARABISKE NU

Louisiana DET ARABISKE NU Louisiana DET ARABISKE NU Tekst: Dorthe Bendtsen, arkitekt MAA og journalist DJ Foto: Mathilde Schjerning Byens Netværk har været en tur i Arabien. Eller i hvert fald noget der ligner! D. 6. marts var

Læs mere

Det er jo ikke sikkert, at han kan huske mit nummer, sagde Charlotte og trak plaiden op over sine ben. Han var lidt fuld. Lidt? Han væltede da rundt

Det er jo ikke sikkert, at han kan huske mit nummer, sagde Charlotte og trak plaiden op over sine ben. Han var lidt fuld. Lidt? Han væltede da rundt 6. december Den store 8-værelses lejlighed lå lige ved Strøget. Meget centralt og meget støjende i weekender, hvor fulde mennesker bar deres brandert hjem. De 230 kvadratmeter lå øverst i bygningen på

Læs mere

Flot ydre og indre skønhed

Flot ydre og indre skønhed Flot ydre og indre skønhed Det første man lægger mærke til når man kører op ad alléen til Sydvestjyllands efterskole er den flotte hovedgård der lægger op til skolen. En smuk bygning med rustik murstensbelægning

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

Livet er for kort til at kede sig

Livet er for kort til at kede sig Artikel i Muskelkraft nr. 6, 2005 Livet er for kort til at kede sig Venner, bowling, chat jeg har et godt liv, fordi jeg gør de ting, jeg vil, siger Malene Christiansen Af Jane W. Schelde Engang imellem

Læs mere

Børnehave i Changzhou, Kina

Børnehave i Changzhou, Kina Nicolai Hjortnæs Madsen PS11315 Nicolaimadsen88@live.dk 3. Praktik 1. September 2014 23. Januar 2015 Institutionens navn: Soong Ching Ling International Kindergarten. Det er en børnehave med aldersgruppen

Læs mere

Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken

Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken BILAG H Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken Informanten var udvalgt af Sidesporets leder. Interviewet blev afholdt af afhandlingens forfattere. Interview gennemført d. 24.09.2015

Læs mere

Landskabsarkitektur. Tag en uddannelse i landskabsarkitektur og vær med til at forme fremtidens byer og landskaber

Landskabsarkitektur. Tag en uddannelse i landskabsarkitektur og vær med til at forme fremtidens byer og landskaber det natur- og biovidenskabelige fakultet københavns universitet Landskabsarkitektur Tag en uddannelse i landskabsarkitektur og vær med til at forme fremtidens byer og landskaber Landskabsarkitektur 1 2

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED I sidste uge var jeg ti dage i London for at besøge min datter. Hun har et rigtig godt job i et internationalt firma og et godt sted at bo. Hun har også en kæreste,

Læs mere

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt dem og sagde til dem:»fred være med jer!«da han havde

Læs mere

DTU-Compute. Institut for Matematik & Computer Science. Danmarks Teknisk Universitet

DTU-Compute. Institut for Matematik & Computer Science. Danmarks Teknisk Universitet DTU-Compute Institut for Matematik & Computer Science Danmarks Teknisk Universitet Danmarks Teknisk Universitet (DTU) Lyngby Campus På DTU nord for København har Christensen & Co arkitekter skabt en ny

Læs mere

Natasha Skov & Line Ehmsen Roskilde Tekniske Gymnasium Klasse 3.5 Design C Projekt Indretning 5/5-2013. Fysiske omgivelser

Natasha Skov & Line Ehmsen Roskilde Tekniske Gymnasium Klasse 3.5 Design C Projekt Indretning 5/5-2013. Fysiske omgivelser Fysiske omgivelser Indledning Ved Roskilde Tekniske Gymnasium overvejes pt. en bearbejdning af de fysiske rammer, således at disse i højere grad understøtter, afspejler og inspirerer et tidssvarende læringsmiljø.

Læs mere

BILAG 4. Interview med faglærer ved Glostrup tekniske skole Bjerring Nylandsted Andersen (inf) April 2011

BILAG 4. Interview med faglærer ved Glostrup tekniske skole Bjerring Nylandsted Andersen (inf) April 2011 BILAG 4. Interview med faglærer ved Glostrup tekniske skole Bjerring Nylandsted Andersen (inf) April 2011 Tilstede: Faglærer og Kristine Lodberg Madsen Kristine: Hvad er din baggrund, uddannelse og hvad

Læs mere

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn 1 De tre prinsesser i bjerget det blå Der var engang en konge og en dronning, som ikke kunne få børn. De havde alt, hvad de ellers ønskede sig, men

Læs mere

SOCIAL PRAKSIS. i byggeriet

SOCIAL PRAKSIS. i byggeriet social praksis _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ MAGASIN BENSPÆND _ s. 27 SOCIAL PRAKSIS i byggeriet INTERVIEW med forsker Erik Axel, Center for ledelse i byggeriet / RUC Selvfølgelig skal

Læs mere

box living Af Gitte Kjær Tekst Elisabeth Wille Foto Mikkel Mortensen

box living Af Gitte Kjær Tekst Elisabeth Wille Foto Mikkel Mortensen box living Udenfor Århus ligger en fantastisk villa fuld af kontraster og overraskelser. Hvor stuen er en varm og tryg kasse beklædt med egetræsfinér, mens resten af huset er holdt i ren hvid og rå beton.

Læs mere

Professoren. - flytter ind! Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til:

Professoren. - flytter ind! Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til: 1 Professoren - flytter ind! 2015 af Kim Christensen Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til: Shelley - for at bringe ideen på bane Professor - opdrætter - D. Materzok-Köppen

Læs mere

BØRNS GRAFISKE UDTRYK og TEGNESPROGLIGHED

BØRNS GRAFISKE UDTRYK og TEGNESPROGLIGHED BØRNS GRAFISKE UDTRYK og TEGNESPROGLIGHED I-tegnesættelse af børns kultur og symboler Projektforløb for ældstegruppen Sommerfuglen i Børnehuset Bagterp, Hjørring. Udformet og afviklet af Lina Franke Hedegaard

Læs mere

Nyt land i sigte vær åben for nye muligheder (kapitel 8)

Nyt land i sigte vær åben for nye muligheder (kapitel 8) Nyt land i sigte vær åben for nye muligheder (kapitel 8) Og nu står vi her på trappen på det øverste trin Nyorienteringsfasen, måske med den ene fod på trinnet lige under, nemlig i Bearbejdningsfasen.

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Global vækst i fremtiden -hvor og i hvilke brancher? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker www.fremforsk.dk

Global vækst i fremtiden -hvor og i hvilke brancher? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker www.fremforsk.dk Global vækst i fremtiden -hvor og i hvilke brancher? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker www.fremforsk.dk Byer i fremtiden Den flettede by funktionerne blandet Virksomheden uden hovedsæde De nye nomader

Læs mere

BUDGET. i byggeriet. INTERVIEW med professor Jan Mouritsen, Center for ledelse i byggeriet / CBS

BUDGET. i byggeriet. INTERVIEW med professor Jan Mouritsen, Center for ledelse i byggeriet / CBS s. 12 _ MAGASIN BENSPÆND _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ budget BUDGET i byggeriet INTERVIEW med professor Jan Mouritsen, Center for ledelse i byggeriet / CBS Der er en tendens til, at man

Læs mere

Michael Svennevigs Bag de blå bjerge

Michael Svennevigs Bag de blå bjerge Uddrag fra Michael Svennevigs Bag de blå bjerge Forlaget Epigraf 2011. 2. scene Jeg drømmer, at jeg er en fugl. En fugl, der får vingerne skåret af. Bid for bid. Tomme for tomme og langsomt. Vingerne bliver

Læs mere

Bårehold i felten. Uddrag af noter fra observationer

Bårehold i felten. Uddrag af noter fra observationer Bårehold i felten Uddrag af noter fra observationer 1: Vi får et kald til Holst Camping-området, og springer i bilen. Det er en ung pige, de har svært ved at komme i kontakt med. Vi får et fix-punkt at

Læs mere

Klaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer 2008. Ideer til undervisningen

Klaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer 2008. Ideer til undervisningen Ideer til undervisningen Læs bogen og brug den Lad eleverne sætte mere dialog til følgende passager: da Klaus gerne vil se kongen, og moderen siger nej da kongen stopper op og snakker med Klaus da kongen

Læs mere

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter Mandag d. 1/10 Vi tog fra Løgstør med bussen kl. 9.00 mod Aalborg, hvor vi steg på toget. Vi skulle skifte i både Fredericia og Padborg, men det gik fint, og det lykkedes os at få alle tingene med hele

Læs mere

Pas cu pas,- et skridt ad gangen.

Pas cu pas,- et skridt ad gangen. Pas cu pas,- et skridt ad gangen. Udlandspraktik er en fantastisk måde at opleve et andet land. Man møder landets kultur, normer og historie på en helt anden måde, og man oplever det hele på tæt hold Derudover

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Teknisk Forvaltning 2007 MUSICON

Teknisk Forvaltning 2007 MUSICON Teknisk Forvaltning 2007 MUSICON - strategi og spilleregler Dette er en strategi for udvikling af Musicon on. Strategien kan ses som et spil med spillere, spilleregler og en spilleplade. Spillerne er aktørerne

Læs mere

Byinnovation Baggrund, fakta og kompetencer

Byinnovation Baggrund, fakta og kompetencer Byinnovation Baggrund, fakta og kompetencer Den stigende urbanisering er en global tendens, som ikke er til at fornægte. Verdens befolkning er i en voldsom grad på vej mod byerne, hvilket i stigende grad

Læs mere

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Prøve i Dansk 2 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Hjælpemidler: ingen Tid: 65 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

Erhvervsdelegation til Kina med Erhverv og Udvikling, Randers Kommune Den 7. 15. april 2011

Erhvervsdelegation til Kina med Erhverv og Udvikling, Randers Kommune Den 7. 15. april 2011 Erhvervsdelegation til Kina med Erhverv og Udvikling, Randers Kommune Den 7. 15. april 2011 07. april - Afrejse Danmark Afrejse Billund, KL1346 kl. 14:25 Ankomst Amsterdam kl. 15:35 Afrejse Amsterdam,

Læs mere

Jeppe Hein 2.0. Jeppe Hein. fakta H

Jeppe Hein 2.0. Jeppe Hein. fakta H Jeppe Hein 2.0 Vendepunkt. Et af dansk nutidskunsts største navne er ved at restaurere sig selv. Den nye udgave af Jeppe Hein bruger sin tid nidkært og vil arbejde mere sammen med andre kunstnere for at

Læs mere

EN VÆRDIBASERET SKOLE

EN VÆRDIBASERET SKOLE Lyst og evne til at bidrage til fællesskab Glæde og ansvarlighed Nye tanker ført ud i livet Høj faglighed der kan anvendes Evne til at udtrykke sig At forstå sig selv og andre EN VÆRDIBASERET SKOLE Det

Læs mere

broch-lips@mail.dk / 53 58 09 88

broch-lips@mail.dk / 53 58 09 88 historier LOGO historier www.broch-lips.dk broch-lips@mail.dk 53 58 09 88 IDAS ENGEL 1 IDAS ENGEL historier www.broch-lips.dk broch-lips@mail.dk 53 58 09 88 2 3 Ida skulle i skole. For første gang. Det

Læs mere

Valgfag i UKC Halsnæs - rapport på baggrund af spørgeskemaundersøgelse

Valgfag i UKC Halsnæs - rapport på baggrund af spørgeskemaundersøgelse Valgfag i UKC Halsnæs - rapport på baggrund af spørgeskemaundersøgelse I forbindelse med udvikling af Unge- og Kulturcentrets valgfagstilbud til børn og unge i Halsnæs Kommunes 6. - 9. klasser, blev der

Læs mere

Sorø Kunstmuseum. Byens Netværk 15.06.12 Tekst: Mathilde Schjerning Foto: Nanna Jardorf

Sorø Kunstmuseum. Byens Netværk 15.06.12 Tekst: Mathilde Schjerning Foto: Nanna Jardorf Sorø Kunstmuseum Byens Netværk 15.06.12 Tekst: Mathilde Schjerning Foto: Nanna Jardorf På en flot sommerdag i juni drager Byens Netværk af sted til Sorø for at besøge Sorø Kunstmuseum, der for nylig har

Læs mere

Studentertale 2012. Denne tale handler om at sige ja. Ikke det store Yes we Can som vi lærte af Obama og

Studentertale 2012. Denne tale handler om at sige ja. Ikke det store Yes we Can som vi lærte af Obama og Studentertale 2012 Kære studenter. Denne tale handler om at sige ja. Ikke det store Yes we Can som vi lærte af Obama og som handler om at ændre samfund og måske historien - men en masse små ja er som er

Læs mere

På påskebesøg i Kairos Skraldeby

På påskebesøg i Kairos Skraldeby På påskebesøg i Kairos Skraldeby Forfatter og fotograf: Kirsten Graversen Rejser man til Kairo, bør man besøge den autentiske bydel Mokattam, som betyder Skraldebyen. Trods bynavnet er det ikke slum alt

Læs mere

Bilag 6. Transskription af interview med Emil

Bilag 6. Transskription af interview med Emil Bilag 6 Transskription af interview med Emil Alder? 18 år gammel Hvilket klassetrin? Jeg går i 2.g Dig med tre ord? Engageret målrettet, det ved jeg ikke hvad det tredje skulle være. Pligtopfyldende? Hvad

Læs mere

10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi

10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi 10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi -følg guiden trin for trin og kom i mål 1. Find ud af, hvor du befinder dig At kende sit udgangspunkt er en vigtig forudsætning for at igangsætte en succesfuld

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Kvarteret ved Ellebjerg Skole 4.7

Kvarteret ved Ellebjerg Skole 4.7 VÆRDIFULDE Kulturmiljøer i København københavnernes velfærd Kvarteret ved Ellebjerg Skole 4.7 4.7 Kvarteret ved Ellebjerg Skole Stedet Kulturmiljøet omfatter boligområde, haveforening, skole og kirke.

Læs mere

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES 20 PSYKOLOG NYT Nr. 20. 2004 HISTORIE Marianne er kronisk anorektiker. I snart 30 år har hun kæmpet forgæves for at slippe fri af sin sygdom. Fire gange har hun

Læs mere

Opgave 1. Modul 4 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvor mange voksne skal man minimum rejse for at få rabat? 1. Hvor høje skal kvinderne være?

Opgave 1. Modul 4 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvor mange voksne skal man minimum rejse for at få rabat? 1. Hvor høje skal kvinderne være? Modul 4 Lytte, Opgave 1 Navn: Kursistnr.: Opgave 1 Eksempel: Hvor mange voksne skal man minimum rejse for at få rabat? 15 2 3 1 X 1. Hvor høje skal kvinderne være? 160-180 165-190 160-170 165-180 2. Hvad

Læs mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere - Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere Michael Svendsen har besluttet sig for at sige ja til respirator. Men den dag han ikke længere kan tale eller skrive, vil han have den slukket

Læs mere

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk Trøjborg d. 29. maj 2009 Kære 9. og 10. klasse. Så er problemerne overstået i denne

Læs mere

KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL

KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL Kirsten Wandahl BLÅ ØJNE LÆSEPRØVE Forlaget Lixi Bestil trykt bog eller ebog på på www.lixi.dk 1. Kapitel TO BLÅ ØJNE Din mobil ringer. Anna hørte Felicias stemme. Den kom

Læs mere

Vi er en progressiv designvirksomhed, der konstant udforsker grænserne for tekstildesign og den kreative anvendelse af vores produkter.

Vi er en progressiv designvirksomhed, der konstant udforsker grænserne for tekstildesign og den kreative anvendelse af vores produkter. Vi er Kvadrat Vi er Kvadrat Kvadrat har været førende inden for tekstilinnovation siden 1968, da vores virksomhed blev grundlagt. Vi producerer moderne tekstiler og tekstilrelaterede produkter i høj kvalitet,

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan

Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan Beretningen om Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan 25. februar 2009-1. udgave Af Feltpræst Oral Shaw, ISAF 7 Tormod Trampeskjælver får en ny ven Det var tidlig morgen, og den danske viking

Læs mere

På egne veje og vegne

På egne veje og vegne På egne veje og vegne Af Louis Jensen Louis Jensen, f. 1943 Uddannet arkitekt, debuterede i 1970 med digte i tidsskriftet Hvedekorn. Derefter fulgte en række digtsamlinger på forlaget Jorinde & Joringel.

Læs mere

Hør mig! Et manus af. 8.a, Henriette Hørlücks Skole. (7. Udkast)

Hør mig! Et manus af. 8.a, Henriette Hørlücks Skole. (7. Udkast) Hør mig! Et manus af 8.a, Henriette Hørlücks Skole (7. Udkast) SCENE 1. INT. I KØKKENET HOS DAG/MORGEN Louise (14) kommer svedende ind i køkkenet, tørrer sig om munden som om hun har kastet op. Hun sætter

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Bygning, hjem, museum

Bygning, hjem, museum Bygning, hjem, museum arkitektur på Ordrupgaard Undervisningsmateriale til udskolingen Arkitektur er bygninger. Bygninger til at leve i, til at opleve, til at lære i eller til at arbejde i. Arkitektur

Læs mere

Checkliste: H.C.Andersen-emne på hele skolen 21 værksteder. Heraf vores om eventyrslotte. Kopiere Fyrtøjet. Mælkekartoner. Lim.

Checkliste: H.C.Andersen-emne på hele skolen 21 værksteder. Heraf vores om eventyrslotte. Kopiere Fyrtøjet. Mælkekartoner. Lim. H.C.Andersen-emne på hele skolen 21 værksteder. Heraf vores om eventyrslotte. Checkliste: Kopiere Fyrtøjet Mælkekartoner Lim Limstifter Store stykker rødt papir Forskellige farver karton Stofrester til

Læs mere

Pludselig kom dagen, hvor vi skulle af sted. Nu startede vores Chengdu-eventyr.

Pludselig kom dagen, hvor vi skulle af sted. Nu startede vores Chengdu-eventyr. 1 One a pouns a time, ja sådan starter alle eventyr. I 2009 startede et nyt kapitel i mit liv, jeg havde besluttet at udfordre mig selv (er en ung kvinde på 39) med at læse til lærer. Som mor til to små

Læs mere

PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM

PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM INDHOLD Introduktion til projektet DET AKTIVE BYRUM SIDE 1 Hvordan skaber man et sted for piger? SIDE 2 Min nye byrumsfacilitet

Læs mere

Ren minimalisme for ordensmennesker

Ren minimalisme for ordensmennesker Vibeke og Steffen von Monrath Bruun gik grundigt til værks, da de overtog et af de karakteri stiske Friis og Moltke-vinkelhuse på Tingstedet i Brabrand. Huset blev gennemrenoveret og fremstår i dag som

Læs mere

Kapitel 1. Det l a nge blik

Kapitel 1. Det l a nge blik Kapitel 1 Det l a nge blik Kirurgen sagde:»jeg vil foretage en nethindeoperation på dit venstre øje.«det var gode nyheder, men så fortsatte han med at sige, at jeg skulle rekreere mig efter operationen

Læs mere

Ledelsesteam Kulsbjerg Skole. Velkommen til skolestart 2012. Præsentation af ledelsesteamet. Skoleleder Anne-Marie Jacobsen

Ledelsesteam Kulsbjerg Skole. Velkommen til skolestart 2012. Præsentation af ledelsesteamet. Skoleleder Anne-Marie Jacobsen Ledelsesteam Kulsbjerg Skole Velkommen til skolestart 2012. Præsentation af ledelsesteamet. Skoleleder Anne-Marie Jacobsen Jeg har altid boet i Sydsjælland, født opvokset i Bakkebølle. Jeg blev lærer i

Læs mere

Hvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup. Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk

Hvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup. Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk Hvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk Forældrenetværk Forældrenetværk er grupper af forældre, der ønsker at sætte

Læs mere

Interviewer: Ej, vi skal lige gå en god tur i det dejlige vejr. Hvor bor du henne? I forhold til.

Interviewer: Ej, vi skal lige gå en god tur i det dejlige vejr. Hvor bor du henne? I forhold til. Samtalevandring d. 9. maj 2012. Sanne, 23 år. Studerende på KEA. Bor på Jagtvej. Interviewer: Så lad os gå den her vej. Sanne: Ja. Interviewer: Fedt, you re mine nej. Sanne: Ej fuck, Maria har jo ikke

Læs mere

INVESTER I ODENSE Følg Odenses udvikling på: Få løbende nyt om Odenses INFO byudviklingsprojekter i nyhedsbrevet:

INVESTER I ODENSE Følg Odenses udvikling på: Få løbende nyt om Odenses INFO byudviklingsprojekter i nyhedsbrevet: INVESTER I ODENSE ODENSE - Fra stor dansk by til dansk storby Odense er en by i rivende udvikling. Inden for de kommende 10-15 år vil investeringer for 24 mia. kr. transformere Odense fra stor dansk by

Læs mere

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Avisforside Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Vi vil meget gerne høre dine umiddelbare tanker om forsiden til avisen. Hvad forventer du dig af indholdet og giver den dig lyst til

Læs mere

Brorlil og søsterlil. Fra Grimms Eventyr

Brorlil og søsterlil. Fra Grimms Eventyr Brorlil og søsterlil Fra Grimms Eventyr Brorlil tog søsterlil i hånden og sagde:»siden mor er død, har vi ikke en lykkelig time mere. Vores stedmor slår os hver dag og sparker til os, når vi kommer hen

Læs mere

Portræt af to anerkendte danske glaspustere Der er en lille gruppe af meget talentfulde glaspustere i Danmark, der har potentiale til at udfordrer

Portræt af to anerkendte danske glaspustere Der er en lille gruppe af meget talentfulde glaspustere i Danmark, der har potentiale til at udfordrer Portræt af to anerkendte danske glaspustere Der er en lille gruppe af meget talentfulde glaspustere i Danmark, der har potentiale til at udfordrer markedet for internationalt glaskunst. På de næste sider

Læs mere

Hungerbarnet I. arbejde. derhen. selv. brænde. køerne. husbond. madmor. stalden. Ordene er stave-ord til næste gang.

Hungerbarnet I. arbejde. derhen. selv. brænde. køerne. husbond. madmor. stalden. Ordene er stave-ord til næste gang. Hungerbarnet I Da Larus var 11 år skulle han ud at arbejde. Hans far fik en plads til ham hos en bonde. Da de skulle gå derhen fik Larus en gave. Det var en kniv hans far havde lavet. Der var langt at

Læs mere

Kun den fattige ved hvad kærlighed er.

Kun den fattige ved hvad kærlighed er. Kun den fattige ved hvad kærlighed er. Prædiken til den 29. juni (som i kirkens kalenderår hedder 2. trinitatis) 2012 i Havdrup Kirke Salmer: 752,604,685,681,367 Prædikenteksten er taget fra Lukasevangeliet

Læs mere

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2013

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2013 CAFA Hovedvejen 3 4000 Roskilde Telefon 46 37 32 32 Web cafa.dk 11.marts 2013. Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2013 Institution/opholdssted Ungdomscentret Allégården Frederiksberg Allé 48, 1820 Frederiksberg

Læs mere

Sebastian og Skytsånden

Sebastian og Skytsånden 1 Sebastian og Skytsånden af Jan Erhardt Jensen Sebastian lå i sin seng - for han var ikke rask og havde slet ikke lyst til at lege. Mor var blevet hjemme fra arbejde, og hun havde siddet længe hos ham,

Læs mere

Indvandreren Ivan. Historien om et godt fællesskab

Indvandreren Ivan. Historien om et godt fællesskab Indvandreren Ivan Historien om et godt fællesskab Ih, hvor jeg føler mig underlig i denne her by!, tænkte jeg den første gang, jeg gik mig en tur i byen, da vi lige var ankommet. Mit hjemland, Argentina,

Læs mere

Side 3.. Håret. historien om Samson.

Side 3.. Håret. historien om Samson. Side 3 Håret historien om Samson 1 Englen 4 2 En stærk dreng 6 3 Løven 8 4 Hæren 12 5 Porten 14 6 Samsons styrke 16 7 Dalila 18 8 Et nyt reb 20 9 Flet håret 22 10 Skær håret af 24 11 Samson bliver slave

Læs mere

Beton-Oscar til Aalborg-arkitekt Fornem hæder for utraditionelt og energirigtigt plejehjem i Gistrup

Beton-Oscar til Aalborg-arkitekt Fornem hæder for utraditionelt og energirigtigt plejehjem i Gistrup PRESSEMEDDELELSE: Beton-Oscar til Aalborg-arkitekt Fornem hæder for utraditionelt og energirigtigt plejehjem i Gistrup Stor og bæredygtig arkitektur. Med den begrundelse får arkitekt Kim Flensborg og Arkitektfirmaet

Læs mere

Indledning. I sidste uge var jeg på barselsbesøg. Hos lille Erik. Bare 6 timer gammel. Og den stolte indehaver af titlen som københavner nr

Indledning. I sidste uge var jeg på barselsbesøg. Hos lille Erik. Bare 6 timer gammel. Og den stolte indehaver af titlen som københavner nr Overborgmesteren TALE TALE (Det talte ord gælder) Tale til Anledning Sted Titel Overborgmesteren Første behandling af budgettet BR salen Budgettale Dato 6. oktober, 2016 Klokken 17.30 Taletid Bemærkning

Læs mere

Rejsebrev. 3. praktikperiode forår 2010 Changzhou, Kina. Bianca Jakobsen og Alice Jensen S07B Rejsebrev

Rejsebrev. 3. praktikperiode forår 2010 Changzhou, Kina. Bianca Jakobsen og Alice Jensen S07B Rejsebrev Rejsebrev 3. praktikperiode forår 2010 Changzhou, Kina Bianca Jakobsen og Alice Jensen S07B Rejsebrev Changzhou Vi er to piger, som har valgt at tage vores 3 praktikperiode i Kina i byen Changzhou, som

Læs mere

Det er svært at nå halvvejs rundt om et springvand på de 10 sek. selvudløseren har

Det er svært at nå halvvejs rundt om et springvand på de 10 sek. selvudløseren har Efter en meget spændende og programfyldt uge i sidste uge, har vi fået skruet tempoet lidt ned denne her uge. Vi havde set så meget frem til den berømte sommerlejr, at det blev helt tomt bagefter. Der

Læs mere

Indvielse af ny indskolingsafdeling fredag den 17. august 2012

Indvielse af ny indskolingsafdeling fredag den 17. august 2012 Indvielse af ny indskolingsafdeling fredag den 17. august 2012 I fint vejr med blå himmel og høj sol kunne vi fredag den 17. august afvikle indvielsen af vores nye indskolingsbygning. Kl. 10.00 samledes

Læs mere

Men Mikkel sagde bare vi skal ud i den brand varme og tørre ørken Din idiot. efter vi havde spist morgen mad tog vi vores kameler Og red videre.

Men Mikkel sagde bare vi skal ud i den brand varme og tørre ørken Din idiot. efter vi havde spist morgen mad tog vi vores kameler Og red videre. Det var midt på formiddagen. vinden havde heldigvis lagt sig jeg Mikkel og min ven og hjælper Bjarke stod i stævnen og så ind mod Byen Mombasa hvor vi skulle ligge til vi skulle ligge til. vi skulle Møde

Læs mere

AUTISME OG ANIMATION Animationslæring på Krabbeshus Heldagsskole

AUTISME OG ANIMATION Animationslæring på Krabbeshus Heldagsskole AUTISME OG ANIMATION Animationslæring på Krabbeshus Heldagsskole Af Hanne Pedersen, animator Vi havde en ide om at animationsmediet ville være et godt medie for autistisk udfordrede børn at udtrykke sig

Læs mere

Ny skolegård efter påskeferien.

Ny skolegård efter påskeferien. FORDYBELSESUGE PÅ HELLIG KORS SKOLE 29. MATS 2. APRIL 2004 Ny skolegård efter påskeferien. Vi var ned i skolegården og der fortalte håndværkerne os at de bliver færdige om ti dage. De laver den nye skolegård

Læs mere

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Morgengry kommer fra skypaladset i himlen. Men hun vil hellere tage på eventyr med sine to venner nede på jorden. Aben Kókoro kan godt lide

Læs mere

Bonus fag/ Valgfag Emne: Legestue

Bonus fag/ Valgfag Emne: Legestue Bonus fag/ Valgfag Emne: Legestue Målgruppe: SFO alder 6-9 år Opgave/problembeskrivelse : Kevin og Christian Vores problemstilling er, at børn er for meget inden for og det er ikke sundt, fordi man skal

Læs mere

Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer

Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer Af Marie Sørensen, børnehaveklasseleder i samtale med Marianne Thrane - Det vigtigste er, at børn får en god og en glad skolestart, siger Marie Sørensen.

Læs mere

Medical Director. High-end klinik i Abu Dhabi

Medical Director. High-end klinik i Abu Dhabi Medical Director High-end klinik i Abu Dhabi Krav: - Speciallægeuddannelse inden for et af følgende områder: Pædiatri, obstetrik/gynækologi, dermatologi, intern medicin eller oftalmologi - Efteruddannelse

Læs mere

Historien om en håndværksvirksomhed

Historien om en håndværksvirksomhed Velkommen til historien om Solvang VVS At det blev Solvang VVS som skulle blive omdrejningspunktet i denne historie var på ingen måde planlagt, idet den ligesågodt kunne være skrevet med udgangspunkt i

Læs mere

julestemning www.in.dk 171

julestemning www.in.dk 171 Jul i Vedbæk I den smukke, hvide villa har familien Palm Svaneeng Mertz pyntet op til jul med julekugler, kogler og hjemmebag. Der er lagt op til en klassisk jul tilsat et moderne twist med turkise detaljer

Læs mere

Sct. Kjeld. Inden afsløringen:

Sct. Kjeld. Inden afsløringen: Sct. Kjeld Inden afsløringen: Når vi tænker på en ikon, så vil mange af os have et indre billede af, hvordan en ikon ser ud. Hvis vi kunne se disse billeder ville de være forskellige. Ud fra hvad vi tidligere

Læs mere

Energierichtiges Bauen muss geil sein

Energierichtiges Bauen muss geil sein 26 Hus & Håndværk Interview SØNDAG DEN 4. MAJ 2014 Passivhuset i Ebeltoft er det først af sin slags i Danmark og stod færdig i 2008. Foto: Langenkamp Energierichtiges Bauen muss geil sein Schweizisk-fødte

Læs mere

Kina i dag. Kina i dag

Kina i dag. Kina i dag Kina i dag Kina i dag I Kina bor der cirka 1,3 milliard indbyggere. 300 millioner af dem er lige så rige eller meget rigere end folk i Danmark. 1 milliard kinesere er fattige. Der er stor forskel på, hvordan

Læs mere

Stylet orden. Hun indretter med indføling: Side X NYT FRITIDSHUS. energivinduer. www.lilje-huset.dk

Stylet orden. Hun indretter med indføling: Side X NYT FRITIDSHUS. energivinduer. www.lilje-huset.dk Fyens Stiftstidende og Fyns Amts Avis fredag 13. juli 2012 Hun indretter med indføling: Stylet orden Side X 70 23 15 23 jna.dk energivinduer Spar op til 35% nu kontakt os for mere info udstilling: Kratholmvej

Læs mere

ærlighed gennem enkelhed

ærlighed gennem enkelhed Paustian Arkitekt ærlighed gennem enkelhed 2 Paustian Arkitekt arbejder ud fra et ønske om, at funktion, arkitektur og byggeøkonomi skal gå op i en højere enhed. Paustian Arkitekt, ærlighed gennem enkelhed

Læs mere

Det er det talte ord, der gælder. har lyst til at mødes og bakke op om vores 1. maj.

Det er det talte ord, der gælder. har lyst til at mødes og bakke op om vores 1. maj. 1. maj tale af LO s næstformand Lizette Risgaard. Det er det talte ord, der gælder God morgen. Godt at se Jer. Hvor er det dejligt, at så mange så tidligt har lyst til at mødes og bakke op om vores 1.

Læs mere

Se, opdag og SHAPE! af Amalie Mathilde Jacobsen (danseskribent) Foto: Andreas Danø

Se, opdag og SHAPE! af Amalie Mathilde Jacobsen (danseskribent) Foto: Andreas Danø Se, opdag og SHAPE! af Amalie Mathilde Jacobsen (danseskribent) Hej du, tag dig lige et ekstra kig omkring. Måske du får øje på noget nyt. Stop lige op et sekund. Din hverdagsvej vil altid være der, når

Læs mere