K K R H O V E D S T A D E N

Transkript

1 D AG SORDEN 2013 K K R H O V E D S T A D E N Dato: :00 Sted: Pharmakon, Milnersvej 42, Hillerød Mission KL bidrager til at udvikle og fastholde et stærkt lokalt demokrati. KL varetager kommunernes fælles interesser og er kommunernes samlede forhandlingsorganisation, videnscenter og forum for fælles initiativer og beslutninger. Vision KL opnår, med et helhedsperspektiv på opgaveløsningen, indflydelse og resultater på kommunernes vegne, til gavn for borgerne og samfundet.

2 1. Godkendelse af referat Godkendelse af referat Siden sidst Siden sidst Regionalpolitiske sager Oplæg om Offentligt Privat Partnerskab Oplæg om Trængselskommissionens arbejde Kommunalt alternativ på befordringsområdet Førtidspensionsreform: Forhandlinger med regionerne om sundhedsfaglig rådgivning og klinisk funktion Den sociale rammeaftale Udviklingsstrategi Takstaftale på det specialiserede socialområde og specialundervisning Opfølgning på etablering af Socialtilsyn Opfølgning på etablering af Børnehus Opfølgning på fælles rammepapir om udvikling af det nære sundhedsvæsen Regional Udviklingsplan godkendelse af handlingsplan KKR Hovedstadens indspil til nationale væksthusaftale KL s udspil: Udvikling gennem bedre uddannelser Dimensionering af pædagoguddannelsen Dimensionering af SOSU og PAU Fordeling af sygeplejestuderende på modul 11 og Udpegninger af suppleant til Det Regionale Beskæftigelsesråd Udpegning til SOPUs bestyrelse KKR Punkter til næste møde Punkter til næste møde Eventuelt Eventuelt SIDE 2

3 1. Godkendelse af referat 1.1. Godkendelse af referat MDR afp Referat fra KKR Hovedstadens møde den 4. februar 2013 blev udsendt til medlemmerne den 18. februar Det indstilles, at referat fra KKR Hovedstadens møde den 4. februar 2013 godkendes. SIDE 3

4 2. Siden sidst 2.1. Siden sidst MDR afp KKR Hovedstaden modtager orientering fra formandskabet og fra regionalt udpegede til diverse fora. Herunder meddelelser fra: Sundhedskoordinationsudvalget Vækstforum Væksthuset Det Regionale Beskæftigelsesråd Klimapolitisk Forum Movia Wonderful Copenhagen Copenhagen Capacity. Det indstilles, at KKR Hovedstaden tager orienteringen til efterretning. SIDE 4

5 3. Regionalpolitiske sager 3.1. Oplæg om Offentligt Privat Partnerskab MDR jpl Administrerende direktør i Pension Danmark, Torben Möger Pedersen, holder oplæg om anvendelsen af Offentligt Privat Partnerskab (OPP). Det indstilles, at KKR Hovedstaden tager oplægget til efterretning og drøfter anvendelsen af Offentligt Privat Partnerskab. Sagsfremstilling Administrerende direktør i Pension Danmark, Torben Möger Pedersen, holder oplæg om anvendelsen af Offentligt Privat Partnerskab. en er, at Pension Danmark sammen med en række andre pensionsselskaberne og MT Højgaard i januar 2013 bragte et debatindlæg i Danske Kommuner om OPP. Af indlægget fremgår, at der netop er etableret en OPP-organisation, der i de kommende år håber at kunne investere op mod fem milliarder kroner i OPP-projekter i tæt samarbejde med kommunerne. Torben Möger Pedersen vil fortælle om den nye organisation og om de muligheder, der ligger i øget brug af OPP Oplæg om Trængselskommissionens arbejde MDR afp Formand for Trængselskommissionen, direktør Leo Larsen, holder oplæg om kommissionens arbejde. Trængselskommissionen afleverede i februar 2013 et idekatalog til ministeren. Frem mod sommeren arbejder kommissionen med at prioritere mellem idekatalogets projekter og forslag. Til juni skal der foreligge et forslag til en samlet strategi til reduktion af trængsel og miljøpåvirkninger i hovedstadsregionen. Det indstilles, at KKR Hovedstaden tager oplægget til efterretning og drøfter Trængselskommissionens arbejde. SIDE 5

6 Sagsfremstilling Regeringen nedsatte i foråret 2012 Trængselskommissionen. Trængselskommissionen har til opgave at udarbejde grundlaget for en samlet strategi for at fremme mobilitet og reducere trængsel og luftforurening i hovedstaden, herunder at sikre større overgang til kollektive transportformer. Formand for Trængselskommissionen Leo Larsen holder oplæg om Trængselskommissionens arbejde. Trængselskommissionen afleverede sit idekatalog til ministeren i februar. Idekataloget er en bruttoliste, der samler en række nedsatte arbejdsgruppers input til reduktion af trængsel og miljøpåvirkninger i hovedstadsregionen. I idekataloget er der ikke prioriteret mellem indsatserne og heller ikke en gensidig vurdering heraf. Trængselskommissionens opgave er nu at foretage denne prioritering og komme med forslag til en samlet strategi. Der er etableret fem nye arbejdsgrupper med hvert sit tema: Indre bydele, Ringbyen, de store transportkorridorer, tværgående tiltag og landsdækkende roadpricing. KKR s formand Steen Christiansen er formand for arbejdsgruppen om Ringbyen. Arbejdsgruppens overordnede opgave er at prioritere i de tiltag, der hører under gruppen og indtænke tiltagene i de samlede scenarier, kommissionen udarbejder. Prioriteringen af tiltagene tager afsæt i en screening, som Incentive Partners har gennemført. Herudover har Trængselskommissionen nedsat en arbejdsgruppe, der skal udarbejde forslag til koncepter for sammenhængende scenarier. Der vil være en løbende dialog imellem denne arbejdsgruppe og de andre arbejdsgrupper, således at de pakker af tiltag arbejdsgrupperne udarbejder, vil være tilpasset til at kunne indgå i kommissions samlede scenarier. Idekatalog og rapport fra Incentive kan findes på Trængselskommissionens hjemmeside: Kommunalt alternativ på befordringsområdet MDR poe/jpl Det fremgår af økonomiaftalen for 2013, at der på befordringsområdet skal realiseres effektiviseringsgevinster på 430 mio. kr. årligt. Staten har fokus på at gøre brugen af trafikselskaber obligatorisk. Hvis obligatorisk SIDE 6

7 brug af trafikselskaber skal undgås, kræver det som minimum, at den kommunale sektor kan præsentere et troværdigt alternativ, som kan realisere effektiviseringspotentialet. Der præsenteres her en række forslag til kommunale løsninger, som afhængig af KKR s tilbagemelding kan bringes ind i dialogen med staten. Det indstilles, at KKR Hovedstaden drøfter løsningsforslagene med henblik på at give en tilbagemelding til KL om, hvorvidt der er nogle af forpligtigelserne, som KKR Hovedstaden ikke kan bakke op om, at KL bringer ind i de kommende økonomiforhandlinger. Sagsfremstilling Staten har fortsat fokus på at realisere effektiviseringspotentialet på befordringsområdet ved at gøre det obligatorisk for kommunerne at anvende de regionale trafikselskaber. Argumentet for at bruge trafikselskaberne er, at de har levering af befordring som deres kerneopgave, og dermed kan forventes at have nogle fordele i forhold til det udbudstekniske, it-understøttelse til koordinering af kørslen m.v. Trafikselskaberne kan i mange tilfælde være med til at professionalisere opgavevaretagelsen. Der er dog en række forhold, der taler imod tvungen brug af trafikselskaber. Eksempelvis vil det føre til etablering af monopoler, der kan påvirke trafikselskabernes effektivitet negativt. Herudover opnås det mest frugtbare samarbejde mellem kommuner og trafikselskaber formentligt gennem frivillige partnerskaber. Tvungen samarbejde med trafikselskaberne giver en ganske anden leverandør-/kunderelation. Med henblik på at kunne præsentere et kommunalt alternativ til obligatorisk brug af trafikselskaber er der igangsat en proces i KKR. På mødet i KKR Hovedstaden i februar blev problemstillingen introduceret nemlig at hvis den kommunale sektor ikke kan præsentere et alternativ, kan det forventes, at der bliver indført tvungen brug af trafikselskaber. Derfor er der behov for, at den kommunale sektor formulerer en række fælles kommunale løsningsforslag, som kan udgøre alternativet til obligatorisk brug af trafikselskaber../. I vedlagte notat præsenteres de forslag til fælles kommunale løsninger, som KL s sekretariat har udarbejdet. Løsningsforslagene tager bl.a. udgangspunkt i de positive erfaringer, som en række kommuner har med SIDE 7

8 effektivisering af befordringsopgaven. KL har i den forbindelse udarbejdet et effektiviseringskatalog på befordringsområdet, som kan findes på Hvis den kommunale sektors fælles løsningsforslag skal være et troværdigt alternativ til obligatorisk brug af trafikselskaberne, forudsætter det, at kommunerne i en vis udstrækning forpligtiger sig på løsningerne. Hvert løsningsforslag indeholder derfor ræsonnementet for forslaget samt en eller to forpligtigelser, som kommunerne påtager sig. Samtidig er løsningerne (og dermed også forpligtigelserne) inddelt i primære og sekundære løsninger, hvor de primære løsninger er de vigtigste at tage stilling til. Der er ikke tale om gensidigt udelukkende modeller. Der er snarere tale om forskellige løsningsforslag, som hver især kan bringes ind i dialogen med staten, og som i en vis udstrækning også kan kombineres. Under indtryk af tilbagemeldingerne fra KKR vil KL s bestyrelse på mødet i maj måned tage stilling til, hvilke forslag der skal bringes ind i dialogen med staten op til og under de kommende økonomiforhandlinger, hvor der skal sættes endeligt punktum i sagen. De enkelte løsningsforslag og forpligtigelser er uddybet i vedlagte notat, men kan i overskriftsform sammenfattes således: Primære løsningsforslag Løsning: Optimering af den faste rutekørsel Forpligtigelse 1: Kommunerne forpligtiger sig til at udbyde den faste rutekørsel i et fælles udbud. Forpligtigelse 2: Kommunerne forpligtiger sig til at tage politisk stilling til, om man vil koordinere mødetider eller ej. Løsning: Optimering af den variable kørsel Forpligtigelse 3: Kommuner, der selv udbyder den variable kørsel, forpligtiger sig til at tilstræbe en koordinering af den faste og den variable kørsel (og understøtte dette i udbuddet). Sekundære løsningsforslag Løsning: Mere effektive udbud Forpligtigelse 4: Kommunerne forpligtiger sig til at indarbejde detaljerede oplysninger om kørselsomfanget i udbudsmaterialet. Forpligtigelse 5: Kommunerne forpligtiger sig til at varsle og SIDE 8

9 annoncere kommende udbud på befordringsområdet. Løsning: Bedre ledelsesinformation om befordring Forpligtigelse 6: Kommunerne forpligtiger sig til at fastsætte krav om, at vognmanden også skal sende udgifts- og aktivitetsoplysninger til trafikselskaberne, som så forpligtiges til at udarbejde ledelsesinformation, som kommunerne fx kan bruge til benchmarking. Løsning: Tværgående organisatorisk fokus Forpligtigelse 7: Kommunerne forpligtiger sig til at sikre en organisering, der understøtter et tværgående fokus på befordring. Herudover lægges der op til en særskilt forpligtigelse for kommuner, der selv udfører kørslen, fx ved brug af egne biler. Løsningsforslagene har været drøftet i K29 og Embedsmandsudvalget for Miljø og Infrastruktur. Der blev her ikke taget forbehold for løsningsforslagene, men Embedsmandsudvalget for Miljø og Infrastruktur anbefaler, at der arbejdes for frihed i metodevalg for de enkelte kommuner i forhold til at bringe besparelsen hjem. Det vil være at foretrække, at de fremsatte løsningsforslag primært fungerer som inspirationskatalog frem for en fast model alle kommuner skal følge. Udvalget anbefaler også, at der i forbindelse med en evt. implementering af løsninger skal være mulighed for at arbejde i klynger frem for at arbejde regionsinddelt. For kommuner i yderkanten af regionerne vil der være samarbejdsflader, som naturligt rækker ind over regionsgrænserne. KKR-sekretariatet har bedt regionens kommuner om en kort status for arbejdet med effektiviseringer på befordringsområdet. Svarene fra kommunerne viser, at mere end halvdelen har gennemført effektiviseringer i Et yderligere antal kommuner har planer om effektiviseringer i Førtidspensionsreform: Forhandlinger med regionerne om sundhedsfaglig rådgivning og klinisk funktion MDR isu/afp Som en del af reformen af førtidspension og fleksjob skal kommunerne pr. 1. juli 2013 indgå aftaler med regionerne om sundhedsfaglig rådgivning til beskæftigelsesområdet. Den sundhedsfaglige rådgivning skal va- SIDE 9

10 retages af en klinisk funktion i regionen, der skal stille sundhedskoordinatorer til rådighed. Sundhedskoordinatoren skal deltage i det kommunale rehabiliteringsteam og erstatter den kommunale lægekonsulent. Kommunen skal betale for den sundhedsfaglige rådgivning fra sundhedskoordinator og klinisk funktion. Det indstilles, at KKR Hovedstaden tager sagen til orientering. Sagsfremstilling Folketinget har den 19. december 2012 vedtaget loven om reform af førtidspension og fleksjob. Selve loven er trådt i kraft den 1. januar Den del af loven, der er særligt relevant for KKR nemlig samarbejdet mellem region og kommuner om sundhedskoordinator og andre rådgivningsydelser om sundhed fra regionen til de kommunale rehabiliteringsteams er udskudt til den 1. juli Kommunerne kan fra 1. juli ikke længere benytte sig af egne lægekonsulenter eller indhente speciallægeerklæringer til at belyse sager om førtidspension, fleksjob eller ressourceforløb på beskæftigelsesområdet. Kommunerne skal i stedet benytte sig af regionale sundhedskoordinatorer, der skal deltage i kommunens rehabiliteringsteam, som behandler denne type sager. I stedet for at indhente speciallægeerklæringer skal en klinisk funktion i regionen, fx en socialmedicinsk enhed, vurdere sagen. Klinisk funktion kan indhente speciallægeerklæringer, hvis ikke klinisk funktion selv kan vurdere sagen. Af lovgivningen om førtidspension fremgår det: at kommuner og regioner skal indgå en samarbejdsaftale om sundhedsfaglig rådgivning og vurdering varetaget af en klinisk funktion i regionen, at aftalen skal indgås med den region, hvor den enkelte kommune er beliggende, at de lokale rammer for, hvordan den kliniske funktion skal yde rådgivning og afgive vurdering til afklaring af sager på beskæftigelsesområdet, fastlægges i aftalen at det skal fremgå af samarbejdsaftalen, hvorledes kommunens rehabiliteringsteam får adgang til rådgivning og vurdering fra den kliniske funktion i regionen, herunder til en sundhedskoordinator, der skal deltage i det kommunale rehabiliteringsteam at kommunen betaler for de ydelser, der rekvireres fra den kliniske funktion i regionen, herunder for sundhedskoordinatorens deltagelse i rehabiliteringsteamet. SIDE 10

11 Der skal således indgås en samarbejdsaftale mellem region og de enkelte kommuner om sundhedsfaglig rådgivning. Der arbejdes for en fælles grundaftale for alle kommuner i regionen. Grundaftalen kan suppleres med tilkøbsydelser fra klinisk funktion, i fald den enkelte kommune måtte have ønske herom. Aftalen skal være politisk godkendt i de enkelte kommuner inden udgangen af juni 2013, da funktionen træder i kraft fra 1. juli Arbejdsmarkedsstyrelsen har udarbejdet et udkast til standardaftale, som drøftes med KL og Danske Regioner. Standardkontrakten kan anvendes som tilbagefaldsmulighed, hvis kommunen og regionen ikke kan blive enige. Standardkontrakten indeholder på nuværende tidspunkt et forslag til, hvordan prisen kan fastsættes for sundhedskoordinators ydelser og en gennemsnitlig pris for ydelser fra klinisk funktion, som således vil være vejledende, men ikke bindende. Kommunerne bør i forhandlingerne med regionen have særligt fokus på at sikre: at borgerenes sager behandles hurtigt og effektivt, fordi sundhedskoordinator er tilgængelig, og klinisk funktion leverer hurtig rådgivning at der opnås sikkerhed for, hvilke udgifter kommunerne kan forvente at få til sundhedsfaglig rådgivning i et kommende budgetår at den regionale kliniske funktion får adgang til oplysninger og kompetencer i det samlede regionale sundhedsvæsen for at udnytte ressourcerne bedst muligt at regionerne undersøger alle muligheder for at anvende udredninger og undersøgelser inden for egne rammer, før der udarbejdes vurderinger på kommunernes regning at der sker en kobling fra den sundhedsfaglige rådgivning til det behandlende sundhedsvæsen. KKR s Embedsmandsudvalg for Social og Uddannelse og Embedsmandsudvalg for Sundhed har nedsat en fælles arbejds- /forhandlingsgruppe sammensat af repræsentanter fra sundheds-, socialog beskæftigelsesområderne. Gruppens formål er dels at afsøge kommunale ønsker og behov til den kommende aftale med regionen, dels at forhandle med regionen om indholdet i en fælles grundaftale. Det forventes, at der udsendes en aftale til godkendelse i den enkelte kommune medio maj SIDE 11

12 3.5. Den sociale rammeaftale Udviklingsstrategi 2014 MDR jpl KKR Hovedstaden skal godkende Udviklingsstrategi for 2014 med henblik på at anbefale, at kommunalbestyrelserne i de 29 kommuner i hovedstadsregionen samt Regionsrådet godkender strategien. Udviklingsstrategien er den faglige del af den sociale rammeaftale, som også består af en styringsaftale. Udviklingsstrategien skal bl.a. sikre koordinationen i udviklingen af de særligt specialiserede tilbud og skabe synlighed om kapacitetsudviklingen. Det indstilles, at KKR Hovedstaden godkender Udviklingsstrategi 2014 på det specialiserede socialområde og specialundervisning anbefaler kommunalbestyrelserne i hovedstadsregionen samt Regionsrådet at godkende strategien inden 1. juni Sagsfremstilling Kommunerne har ansvaret for koordineringen af det specialiserede socialområde og specialundervisning, herunder ansvaret for udarbejdelse af en årlig rammeaftale for det specialiserede socialområde, der består af en udviklingsstrategi og en styringsaftale. Udviklingsstrategien indgås mellem kommunalbestyrelserne i hovedstadsregionens kommuner samt Regionsrådet i Region Hovedstaden og skal være godkendt af alle parter senest den 1. juni Styringsaftalen skal være godkendt af parterne den 15. oktober /. Udviklingsstrategi 2014 er vedlagt som bilag. Herudover er vedlagt en kort version med titlen Opsummering af konklusioner og fokusområder. Til strategien hører syv bilag, der fremgår af bilagsoversigten bagerst i strategien, og som kan findes på den fælleskommunale hjemmeside Vibeke Abel, direktør i Hillerød Kommune og formand for KKR s Embedsmandsudvalg for Social og Uddannelse, indleder punktet med en orientering om de væsentligste konklusioner i Udviklingsstrategi På baggrund af den dybdegående analyse foretaget som led i udarbejdelsen af Udviklingsstrategi 2014 vurderes der ikke at være behov for at indgå aftaler på tværs af kommunerne og/eller mellem SIDE 12

13 kommunerne og Region Hovedstaden om konkrete reguleringer af tilbud eller pladser i Analysen peger dog på en række områder, hvor der kan være behov for et tværkommunalt fokus. Derfor er der i Udviklingsstrategien udvalgt følgende to konkrete fokusområder for 2014: 1. Der sættes særligt fokus på den stigende tilgang inden for målgrupperne børn, unge og voksne med udviklingsforstyrrelser, stofmisbrug samt sindslidelse. Dette fokus vil blive udmøntet i behandlingen af det særlige tema for 2014 om ungeområdet (fokusområdet er godkendt af KKR Hovedstaden på møde den 4. februar 2013). 2. Der vil være en særlig tværkommunal opmærksomhed på, hvordan de højt specialiserede tilbud i Udviklingsstrategien udvikler sig, herunder tilbuddenes fleksibilitet og løbende tilpasning til udviklingen i målgruppernes behov samt kommunernes efterspørgsel. Denne særlige opmærksomhed vil blive udmøntet via et særligt fokus i analyserne i rammeaftaleregi samt i den løbende opfølgning på de mest specialiserede tilbud i Udviklingsstrategien. Derudover er der i Udviklingsstrategi 2014 indarbejdet konkrete ændringer i forhold til 2013 vedrørende definition og udvælgelse af de mest specialiserede tilbud. Endelig er det mellem kommunerne og Region Hovedstaden besluttet at igangsætte et arbejde med revision af retningslinjer for henvisning til kommunikationscentrene i hovedstadsregionen. Embedsmandsudvalget for Social og Uddannelse og K29 anbefaler, at KKR Hovedstaden godkender Udviklingsstrategi 2014, og at KKR anbefaler de enkelte kommunalbestyrelser at godkende strategien inden 1. juni Takstaftale på det specialiserede socialområde og specialundervisning 2014 MDR jpl Som led i styringsaftalen for det specialiserede socialområde og specialundervisningen 2014 skal KKR Hovedstaden indgå en aftale om takstudviklingen i Aftalen indgås endeligt på møde i KKR Hovedstaden den 21. juni 2013 i forbindelse med behandlingen af Styringsaftale 2014, men drøftes indledende på dette møde. SIDE 13

14 Det indstilles, at KKR Hovedstaden: indgår en aftale om, at driftsherrerne i 2014 reducerer taksterne med en procent i forhold til takstniveauet i 2013 efter p/l-regulering indgår en aftale om, at de driftsherrer, der fra 2010 til 2013 har hævet taksterne, reducerer taksterne med to procent i 2014 i forhold til takstniveauet i 2013 efter p/l-regulering. Sagsfremstilling I forbindelse med Styringsaftale i Rammeaftale 2014 skal kommunerne indgå en aftale om prisudviklingen i de takstbelagte tilbud på det specialiserede socialområde og specialundervisning. Aftalen indgås ved, at KKR Hovedstaden anbefaler en aftale, som indarbejdes i Styringsaftale 2014, der herefter skal godkendes af kommunalbestyrelserne i de enkelte kommuner og Regionsrådet. Kommunerne i hovedstadsregionen har siden 2011 indgået aftaler om prisudviklingen i de takstbelagte tilbud. I 2013 indgik kommunerne følgende aftale: At driftsherrerne i 2013 fastholder, at tilbuddenes budgetter maksimalt stiger i et omfang, så taksterne fastholdes på 2012-niveau, dog med p/l-fremskrivning../. Som opfølgning på aftalerne udarbejdes hvert år en analyse af den gennemsnitlige prisudvikling i de takstbelagte tilbud, som danner baggrund for KKR Hovedstadens drøftelse af en ny aftale. Analysen er vedlagt som bilag. Analysen af den gennemsnitlige prisudvikling i kommunerne for 2013 er beregnet med to forskellige vægte (hhv. antal pladser og det budgetterede takstgrundlag). Afhængigt af hvilken vægtning der anvendes, har kommunerne samlet set hhv. hævet eller sænket priserne en smule i Analysen vurderer på baggrund heraf, at kommunerne i hovedstadsregionen samlet set har levet op til takstaftalen for I alt har 20 kommuner reduceret priserne i tilbuddene og har dermed levet op til aftalen. Desuden viser analyse, at 18 kommuner har fastholdt en reduktion i priserne på to procent siden 2010 og dermed har levet op til de indgåede aftaler om prisudviklingen siden Analysen viser imidlertid også, at otte kommuner har hævet priserne i samme periode. Analysen af prisudviklingen har været behandlet i Embedsmandsudvalget for Social og Uddannelse og K29. K29 peger på behovet for større fokus SIDE 14

15 på at nedbringe udgifterne til det specialiserede socialområde og anbefaler på den baggrund følgende til KKR: at driftsherrerne i 2014 reducerer taksterne med 1 procent i forhold til takstniveauet i 2013 efter p/l-regulering at de driftsherrer, der fra 2010 til 2013 har hævet taksterne, reducerer taksterne med 2 procent i 2014 i forhold til takstniveauet i 2013 efter p/l-regulering. Herudover har K29 besluttet at igangsætte et analysearbejde, som skal munde ud i en flerårig strategi for reduktion af taksterne på området gældende for taksterne for 2015 og frem. Til gennemførelse af analysen nedsættes en arbejdsgruppe med deltagelse fra kommunaldirektørkredsen. Analysen skal bl.a. inddrage erfaringer med takstreduktioner i de øvrige regioner. I forbindelse med indgåelse af takstaftalen for 2013 blev der udarbejdet en sammenligning af udviklingen i budget og udgifter på det specialiserede socialområde mellem de fem regioner. De nationale regnskabstal for 2012 foreligger tidligst i maj 2013, hvorfor en lignende analyse først kan foreligge til KKR s møde den 21. juni Opfølgning på etablering af Socialtilsyn MDR jpl Frederiksberg Kommune er på baggrund af indstilling fra KKR Hovedstaden udpeget af Social- og Integrationsministeriet som hjemkommune for det nye Socialtilsyn for kommunerne i Region Hovedstaden. Socialtilsynet blev drøftet på møde i KKR Hovedstaden den 4. februar 2013, hvor KKR besluttede, at Frederiksberg Kommune skulle vende tilbage med principper for det gode samarbejde, en tids- og aktivitetsplan for etableringen samt oplæg til temaer det kan være relevant at drøfte i KKR-regi. Det indstilles, at KKR Hovedstaden drøfter Frederiksberg Kommunes principper for det gode samarbejde, tids- og aktivitetsplan for etableringen samt oplæg til temaer det kan være relevant at drøfte i KKR-regi. Sagsfremstilling Etableringen af det nye Socialtilsyn sker som et resultat af en bred aftale med alle Folketingets partier om en tilsynsreform. Med virkning fra den SIDE 15

16 1. januar 2014 flyttes godkendelse af og det driftsorienterede tilsyn med sociale døgntilbud fra 98 kommuner til 5 kommuner. I januar 2013 blev et samarbejde imellem de fem tilsynskommuner, KL og Socialstyrelsen igangsat med henblik på at tilvejebringe det grundlag, der skal til, for at kunne løfte opgaven. De fem tilsynskommuner har et ønske om at sikre en høj grad af en fælles tilgang til opgaven og til kvaliteten i tilsynene og har derfor i etableringsfasen organiseret sig i en styregruppe og en række projektgrupper, der hver især er ansvarlige for at tilvejebringe data og viden i relation til bestemte emner af relevans for opgaven. Tilsynskommunerne vil således bl.a. samarbejde om udvikling af en digital understøttelse af tilsynsarbejdet for at gøre arbejdet mest muligt e f- fektivt og ensartet. Samarbejde mellem Socialtilsynet og kommunerne i hovedstadsregionen Frederiksberg Kommune har fokus på at udføre et tilsyn af høj faglig kvalitet og lægger vægt på et godt og tillidsfuldt samarbejde med kommunerne og regionen og med en høj grad af information. Det er afgørende, at der indledes et godt samarbejde med de øvrige kommuner og regionen, så der kan skabes medejerskab og medansvar i opgaveløsningen for herigennem at kunne leve op til forventningerne med reformen. Der er derfor planlagt en møderække for alle regionens kommuner. Det første dialog- og orienteringsmøde med deltagelse af alle regionens kommuner blev afholdt den 22. februar 2013, hvor også Socialstyrelsen og KL deltog. Næste møde finder sted den 7. juni Der er desuden oprettet en hjemmeside for Socialtilsynet, hvor der løbende orienteres om fremdriften i etableringen, Endelig er der etableret et fast kontakt-netværk mellem nøglemedarbejdere i alle kommuner og projektlederen i Socialtilsynet i Frederiksberg. Samarbejdet mellem kommuner og Socialtilsynet er også udmeldt af Social- og Integrationsministeren som tema til udviklingsstrategien KKR Hovedstaden godkendte på møde den 4. februar 2013, at temaet indgår i det videre arbejde med Udviklingsstrategi Tids- og aktivitetsplan SIDE 16

17 Projektorganisationen i Frederiksberg Kommune er i gang med at beregne og dimensionere den nye tilsynsenhed til opgaven. Som et element i tilsynsreformen er der mulighed for, at alle kommuner kan virksomhedsoverdrage medarbejdere, der hidtil har været fuldt ud eller overvejende beskæftiget med tilsynsopgaver. På nuværende tidspunkt ser det ud til, at under 20 medarbejdere fra de øvrige kommuner vil blive virksomhedsoverdraget til Frederiksberg Kommune. I lovforslaget, som har været i høring, omtales en forventning om medarbejdere i hvert Socialtilsyn. Frederiksberg Kommune vil derfor have behov for at rekruttere et større antal medarbejdere. Det præcise antal vil afhænge af antallet af tilbud, lovens krav om antal tilsyn årligt, kompleksiteten i Socialstyrelsens kvalitetsmodel m.m. Dette kendes først, når lovgivningen endeligt foreligger forventeligt den 3. juni Forberedelsen af etableringen er således igangsat og tilrettelagt frem til driftsstart den 1. januar 2014 med følgende faser: Januar-marts: Kontakt til samarbejdsparter, afklaring lovgrundlag, erfaringsopbygning April-juni: Dimensionering af opgaven, normering, budgetlægning, lederrekruttering, metodeafklaring. Endelig lovgivning kendes. August-oktober: Fysisk lokalisering, planlægning virksomhedsoverdragelse, udvikling af administrativ platform 1. september: Selvstændig ledelse tilsynschef tiltræder Oktober-december: Endelig opgavetilrettelæggelse, rekruttering og virksomhedsoverdragelse 1. januar 2014: Driftsstart./. Der er vedlagt bilag om etablering af Socialtilsynet indeholdende bl.a. en detaljeret tids- og aktivitetsplan. Temaer Frederiksberg Kommuner peger på følgende temaer som relevante til senere drøftelse i KKR-regi: Finansieringsmodel for det ny Socialtilsyn Håndtering af/samarbejde om eventuelle kritiske sager Socialtilsynets årsrapportering Socialtilsynets virke hviler på en objektiv finansiering for så vidt angår tilsynet med familieplejerne, baseret på den enkelte kommunes andel af børn og unge i alderen 0-17 år. De øvrige tilsyn og godkendelser bliver finansieret af omkostningsbestemte takst, der forventes at tage afsæt i SIDE 17

18 fælles principper imellem de fem tilsynskommuner. Tilsynstaksten vil skulle afholdes af det enkelte tilbud og indgå i tilbuddets samlede budget og vil således få indflydelse på institutionens pladspris. I den hensigt at sikre råderum til finansiering af Socialtilsynet, bør de afgivende kommuner således nedjustere kommunens organisation og budget svarende til bortfald af tilsynsopgaven. Herudover vil alle kommuner få andel i den bloktilskudsforhøjelse/dut-kompensation, som må forventes på baggrund af lovgivningen om Socialtilsyn. Da regelgrundlaget endnu ikke er afklaret, kendes takster og budget for socialtilsynene ikke endnu. En drøftelse af finansieringsmodellen kan være relevant i KKRregi, når de lovgivningsmæssige rammer ligger fast. Det vil være hensigtsmæssigt, at kommunerne og Socialtilsynet aftaler en procedure for håndtering af kritiske sager herunder håndtering af den massive interesse fra pressen, som sagerne erfaringsmæssigt får. Når Socialtilsynet overgår til drift, vil Socialtilsynet være forpligtet til å r- ligt at afrapportere sit virke i en årsrapport. Denne rapport vil bl.a. indeholde statistiske oplysninger om socialtilsynets sagsbehandlingstider, gennemførte tilsyn herunder skærpede tilsyn, meddelte påbud, meddelte og tilbagekaldte godkendelser. I årsrapporten vil der også blive redegjort for kvaliteten og udviklingen i tilbuddene herunder de udvalgte fokusområder for det pågældende år. Årsrapporten forslås forelagt KKR Hovedstaden til orientering én gang årligt. Sagen indledes med kort oplæg af Frederiksberg Kommunes Børne- og Ungedirektør Inger Andersen Opfølgning på etablering af Børnehus MDR jpl Københavns Kommune blev i december 2012 udpeget af de øvrige kommuner i KKR Hovedstaden til at drive det kommende Børnehus i regionen. Status på etableringen af regionens Børnehus blev drøftet på møde i KKR Hovedstaden den 4. februar 2013, hvor KKR besluttede, at Københavns Kommune skulle vende tilbage med en tids- og aktivitetsplan for etableringen af Børnehuset frem til åbningen, indeholdende en beskrivelse af samarbejdet med de øvrige kommuner. SIDE 18

19 Det indstilles, at KKR Hovedstaden drøfter Københavns Kommunes oplæg til en tids- og aktivitetsplan for etableringen af ørnehuset indeholdende en beskrivelse af samarbejdet med de øvrige kommuner. Sagsfremstilling Udviklingen af det faglige indhold og procedure i Børnehuset herunder samarbejdet mellem kommuner og Børnehuset er en fælles opgave mellem Københavns Kommune som driftskommune, de øvrige kommuner i regionen samt Børnehusets samarbejdspartnere, politiet, sundhedsvæsnet og retsmedicinerne. Københavns Kommune har derfor lavet et oplæg til organisering og proces for etableringen af det faglige indhold og procedurer i Børnehuset, der inddrager repræsentanter fra kommunerne i regionen, politiet, sundhedsvæsnet og retsmedicinerne. Rent organisatorisk er etableringen delt op med en styregruppe, der træffer de overordnede beslutninger i forhold til etableringen. En faglig a r- bejdsgruppe, der skal lave det faglige udviklingsarbejde samt en faglig følgegruppe, der skal bidrage med viden og kvalitetssikre arbejdsgruppens produkter. Kommunerne i regionen er blevet bedt om at udpege fire kommuner, der kan deltage i hhv. styre- arbejds- og følgegrupper. De udpegede kommuner er Brøndby, Ishøj, Hillerød og Halsnæs../. Udviklingsprocessen vil starte i april og løbe frem til sommerferien. En detaljeret tids- og aktivitetsplan er vedlagt som bilag Opfølgning på fælles rammepapir om udvikling af det nære sundhedsvæsen MDR afp På møde den 4. februar 2013 godkendte KKR Hovedstaden fælles strategiske målsætninger og indsatser for udviklingen af det nære sundhedsvæsen for kommunerne i hovedstadsregionen. Det blev samtidig besluttet, at målsætningerne skulle behandles politisk i kommunerne. Tilbagemelding fra den politiske behandling af målsætningerne i kommunerne viser, at der er en generel tilslutning til målsætningerne og til at arbejde videre med dem. SIDE 19

20 Det indstilles, at KKR Hovedstaden: tager tilbagemeldingerne fra den politiske behandling af målsætningerne i kommunerne til efterretning anmoder Embedsmandsudvalget for Sundhed om at arbejde videre med plan for den videre opfølgning og implementering af rammepapiret. Sagsfremstilling Kommunerne har en væsentlig rolle på sundhedsområdet og i den fortsatte udvikling af det nære sundhedsvæsen er det afgørende, at kommunerne sætter fælles rammer og målsætninger, der understøtter, at sundhedsområdet løftes som en samlet kommunesektor. På den baggrund er der udarbejdet et rammepapir, som opstiller målsætninger for de 29 kommuners arbejde med udviklingen af det nære sundhedsvæsen på kort og lang sigt. Initiativet skal ses i forlængelse af KL s udspil Det nære sundhedsvæsen og økonomiforhandlingerne med regeringen i 2012, hvor kommunerne fik tilført 300 mio. kr. til en styrkelse af det nære sundhedsvæsen. Målet er at nå frem til en fælles forpligtelse mellem kommunerne om, hvilke sundhedsydelser man leverer til borgerne og hvad man som samarbejdspart kan forvente, at alle kommuner i regionen kan løfte. Der peges i rammepapiret på følgende overordnede målsætninger. Det nære sundhedsvæsen skal udvikles så: Det fremmer alle borgeres sunde livsstil og forebygger sygdom. Det støtter borgerne i at tage hånd om egen livssituation og udøve egenomsorg. Borgeren er i centrum, og der er fokus på den samlede livssituation. Særligt fokus rettes mod følgende fire konkrete indsatsområder. Det nære sundhedsvæsen skal: Styrke forebyggelsesindsatsen med udgangspunkt i sundhedsprofilerne og de nationale forebyggelsespakker. Styrke indsatsen for aktivt at forebygge at borgerne (gen)indlægges og øget fokus på genoptræning. Styrke indsatsen overfor kronikergrupperne, ved at have tilbud til kronikergrupperne i alle kommuner. Styrke dokumentationen i forhold til de kommunale indsatser og den forventede effekt. SIDE 20

21 Rammepapir for udviklingen af det nære sundhedsvæsen har været sendt til behandling i alle kommuner med deadline den 19. marts Det har ikke været muligt for alle kommuner at besvare inden for tidsfristen, men på nuværende tidspunkt har 27 ud af 29 kommuner sendt svar eller foreløbigt svar (med forbehold for efterfølgende politisk behandling). Der er enighed om, at både målsætninger og indsatsområder giver gode rammer for kommunernes arbejde med at udvikle det nære sundhedsvæsen sammen. Der er blandt kommunerne opbakning til rammepapirets strategiske målsætninger og til de beskrevne forpligtigelser og udviklingsområder. Det fremgår af tilbagemeldingerne, at der inden for alle fire indsatsområder) er meget arbejde i gang både i de enkelte kommuner og i tværkommunale samarbejder. Ligesom der er stor interesse for at indgå i pilotprojekter, fx inden for hygiejneområdet, alkohol/misbrug, ulighed i sundhed og røg/tobak samt i at etablere tværkommunale samarbejder. Det er varierende, hvor meget kommunerne i dag arbejder tværkommunalt, og på hvilke områder der arbejdes. Der er to indgangsvinkler til det tværkommunale samarbejde. Dels en volumen-betragtning, hvor der sigtes mod at samarbejde med geografisk nærliggende kommuner, dels fokus på metodeudvikling og implementeringsstrategier, hvor der fx kan skabes fokus på særlige demografiske eller sociale grupper. Som et sidste punkt kan det fremhæves, at der i tilbagemeldingerne er et klart fokus på nødvendigheden af at inddrage både region/hospitaler og almen praksis i det fremadrettede arbejde. Rammepapiret ses som et godt udgangspunkt for de kommende forhandlinger om Sundhedsaftale 3. Det videre arbejde Embedsmandsudvalget for Sundhed har peget på følgende temaer for den videre opfølgning og implementering af rammepapiret: at understøtte kommunerne i udvikling og implementering af tværkommunale samarbejder og pilotprojekter at videreudvikle rammepapirets målsætninger til brug for de kommende forhandlinger om Sundhedsaftale 3 at udarbejde udkast til målsætninger for psykiatrien til inddragelse i rammepapiret at der primo 2014 gennemføres, dels en opfølgning på 2013 målenes implementering blandt kommunerne, og dels en videreudvikling af nye mål for det fælles kommunale arbejde med udvikling af sundhedsområdet. SIDE 21

22 For at understøtte kommunernes arbejde med at udvikle og implementere tværkommunale samarbejder og pilotprojekter er der behov for at sikre fora for vidensdeling, hvor kommuner kan mødes for at drøfte interesse i og emner for samarbejder. Der kan eksempelvis på baggrund af tilbagemeldingerne udarbejdes oversigt/katalog over det igangværende arbejde og ønsker til samarbejde. Kataloget kan på sigt suppleres med, hvilke projekter og samarbejder der etableres. Kataloget kan være med til at give en konkret dokumentation for, hvordan der arbejdes med at udvikle sundhedsområdet. Klyngerne forventes at kunne spille en aktiv rolle heri. På det kommende møde for sundhedsudvalgspolitikere i juni bliver tværkommunale samarbejder hovedtemaet Regional Udviklingsplan godkendelse af handlingsplan MDR afp KKR Hovedstaden godkendte i september 2012 den Regionale Udviklingsplan (RUP). KKR og Region Hovedstaden har efterfølgende udarbejdet en handlingsplan for udmøntning af RUP en, som fremlægges til godkendelse. Det indstilles, at KKR Hovedstaden godkender handlingsplan for den Regionale Udviklingsplan. Sagsfremstilling KKR og Region Hovedstaden har sammen udarbejdet et forlag til handlingsplan for udmøntning af den Regionale Udviklingsplan. Den 25. februar 2013 blev handlingsplanen lanceret i forbindelse med en konference og den fremlægges her til godkendelse. Handlingsplanen er blevet til på baggrund af input fra arbejdsgrupper og workshop, hvor nye initiativer samt eksisterende initiativer og forslag er blevet kvalificeret. Handlingsplanen har også været sendt til administrativ kommentering i kommunerne. Handlingsplanen samler konkrete initiativer og indeholder forslag til en række initiativer, der tilsammen angiver, hvordan den regionale udviklingsplan tænkes udmøntet inden for tre af de fire indsatsområder i RUP en: Erhverv, uddannelse og klima. Trafiktemaet er ikke blevet be- SIDE 22

23 handlet i forbindelse med udarbejdelse af handlingsplanen, idet Trængselskommissionens anbefalinger afventes. Der har været stort fokus på at understrege tværgående elementer i initiativforslagene, idet høringen af den regionale udviklingsplan viste ønske om et øget tværgående fokus. Udkast til handlingsplanen kan findes her: Handler.aspx Én gang årligt vil der blive gjort status på udmøntningen af handlingsplanen og drøftet behov for justeringer mellem regionsrådsformanden og KKR Hovedstadens formandskab KKR Hovedstadens indspil til nationale væksthusaftale 2014 MDR jpl I forhandlingerne om den nationale væksthusaftale for 2014 skal KL sikre sig det bredest mulige mandat for at indgå aftalen med Erhvervs- og Vækstministeriet. Kommunernes krav til aftalen skal derfor formuleres via KKR og indarbejdes i et forhandlingsoplæg, som drøftes med væksthusenes formænd og endelig godkendes af KL s bestyrelse. Aftalen for 2014 indgås sammen med økonomiaftalen. Det indstilles, at KKR Hovedstaden anbefaler, at de skitserede temaer indgår i KL s forhandling om den nationale væksthusaftale Sagsfremstilling KL vurderer, at videreudvikling af en sammenhængende erhvervsservice og erfaringsudveksling mellem væksthusene vil være helt centralt for kommunerne. Der lægges derfor op til, at væksthusaftalen for 2014 skal sikre: at væksthusene bidrager yderligere til at skabe sammenhæng til den lokale indsats, og at den sikrer erfaringsudveksling på tværs af landet at kommunerne får maksimalt udbytte af den viden, væksthusene opbygger om virksomhederne og erhvervslivets udvikling generelt. KL peger på følgende fem emner som ønsket taget op i dialogen med staten. SIDE 23

24 1. Væksthusenes økonomi til Back Office systemer Som del af finansloven for 2013 spares der 2 mia. kr. på erhvervsstøtteordninger. Besparelserne rammer også de midler Erhvervs- og Vækstministeriet hidtil har haft til at understøtte væksthusenes driftssystemer, herunder deres kunderegistreringssystem (CRM), hjemmeside, brugerevaluering og øvrige værktøjer. Hvis disse driftssystemer og værktøjer fortsat skal være til rådighed for væksthusene i 2014, er det nødvendigt, at kommunerne får overført midler hertil. Dette bør tages op i forbindelse med økonomiaftalen for Resultater af ekstern evaluering 2012 Det er en del af aftalen af juni 2009 om væksthusene efter 2010, at der skal gennemføres en ekstern evaluering af væksthusene. Evalueringen blev igangsat ultimo 2012 og afsluttes april Væksthusene evalueres på deres evne til at skabe værdi, der kan omsættes i vækst for nye og mindre virksomheder og deres evne til at løfte opgaven som knudepunkt i et sammenhængende rådgivningssystem. Hertil kommer evaluering af deres funktion som programoperatør for bl.a. vækstfora, og om væksthusene har sikret et nationalt sammenhængende system og brand. Endelig evalueres væksthusene på deres evne til at samarbejde med kommunerne. Resultaterne af evalueringen kan give anledning til nye retningslinjer for væksthusenes arbejde i aftalen for Væksthusene efter 2015 Det er en del af aftalen af juni 2009, at aftalen skal drøftes igen i Det forventes, at evalueringen af væksthusene også vil pege i retning af, om der med væksthusene er fundet den rette formel for at få flere virksomheder i vækst. Skal væksthusene fastholdes som central fælleskommunal aktør i den erhvervspolitiske indsats, er der behov for at skabe sikkerhed for deres fortsættelse efter Dette både af hensyn til væksthusenes medarbejdere og samarbejdspartnere. Væksthusenes fortsættelse efter 2015 bør derfor også drøftes i forbindelse med væksthusa f- talen for Strukturfondsmidlerne i Danmark Det er en væsentlig opgave for væksthusene, at de fungerer som operatør for flere initiativer, som er igangsat via de regionale vækstfora. En del af midlerne til væksthusene kommer således fra EU s Strukturfonde. Budgetforhandlinger indikerer en reduceret indsats via EU s strukturfonde i Danmark efter En væsentligt reduceret strukturfondsindsats vil også påvirke væksthusene. Forventningerne til deres rolle som operatør skal derfor drøftes i forbindelse med væksthusaftalen for SIDE 24

25 5. Udmøntningen af en ny dansk erhvervs- og vækstpolitik Regeringen har i 2012 nedsat en række vækstteams, som skal give indspil til en ny dansk erhvervs- og vækstpolitik. Det ventes, at anbefalingerne til regeringen foreligger i løbet af foråret Det er en væsentlig opgave for væksthusene, at staten anvender dem som affyringsramper for nye nationale initiativer. Derfor bør væksthusene også tænkes ind i udmøntningen af en ny erhvervs- og vækstpolitik. K29 har drøftet sagen og anbefaler de fem temaer. K29 anbefaler desuden et sjette tema om effektmåling. Væksthusene evalueres årligt på deres evne til at skabe vækst. Der måles på, om de virksomheder væksthusene arbejder med vokser mere på omsætning, eksport og jobskabelse sammenlignet med en tilsvarende gruppe af virksomheder, som ikke har anvendt væksthusene. Det er væsentlig at dokumentere Væksthusenes værdiskabelse, og den nuværende metode har nogle mangler i forhold til måling af nyetablerede virksomheder, ligesom metoden kun fokuserer på vækst fra et år til året efter. Der er derfor behov for en metode, som dels kan håndtere nyetablerede virksomheder, og dels kan følge virksomhederne over flere år KL s udspil: Udvikling gennem bedre uddannelser MDR jsp/jpl KL besluttede i efteråret 2012 at igangsætte udarbejdelsen af et uddannelsespolitisk udspil. Udspillet blev lanceret på det Kommunalpolitiske Topmøde i marts Det indstilles, at KKR Hovedstaden tager KL s uddannelsespolitiske udspil Udvikling gennem bedre uddannelse til efterretning på et kommende møde får forelagt et oplæg til, hvordan KKR Hovedstadens rolle som forum for drøftelse af kommunernes uddannelsespolitiske strategier kan styrkes yderligere. SIDE 25

26 Sagsfremstilling På det Kommunalpolitiske Topmøde i marts 2013 offentliggjorde KL et uddannelsespolitisk udspil under titlen Udvikling gennem bedre uddannelser. Udspillet kan læses på: Handler.aspx Udspillet har til formål at anvise en række kommunale veje til et samlet løft af uddannelsessystemet. Udspillet dækker hele uddannelsesområdet fra dagtilbudsområdet og folkeskolen over ungdomsuddannelserne og grunduddannelserne til voksen- og efteruddannelserne. Sigtet er at rejse en debat blandt alle involverede parter om, hvordan kvalitetsløftet realiseres. Uddannelsesinstitutionerne skal stille bedre og mere praksisnære grund-, voksen- og efteruddannelser, der giver de studerende de fornødne videns- og handlekompetencer, til rådighed. Regeringen og Folketinget skal skabe nogle bedre rammevilkår for uddannelsessystemet. De studerende må berede sig på, at uddannelse som udgangspunkt er en fuldtidsbeskæftigelse. Kommunerne skal generelt tage et tydeligere ejerskab til og medansvar for uddannelsernes udvikling. Uddannelsespolitikken skal forankres bedre i kommunerne, den kommunale kravspecifikation skal være tydeligere i den kommunale dialog med uddannelsesinstitutioner, og kommunerne kan komme til at indtage en mere central rolle i lokale og regionale erhvervs- og vækststrategier ved at koordinere indsatserne på tværs af erhvervs-, beskæftigelses- og uddannelsesområderne. I den forbindelse er KKR en central aktør og et vigtigt forum for drøftelser af kommunernes uddannelsespolitiske prioriteter og strategier. Udfordringen Kommunerne befinder sig i en rivende udvikling i disse år. Det pædagogiske personale skal eksempelvis i stigende udstrækning samarbejde med bl.a. lærerne om at tilrettelægge aktiviteter for børnene med læring som perspektiv. Digitaliseringen af kommunikationen mellem kommunerne og borgerne stiller nye krav til personalet i eksempelvis borgerservicecentrene. Og på sundhedsområdet arbejdes der med nye behandlingsformer, velfærdsteknologi og rehabilitering. SIDE 26

27 Sådanne eksempler rejser spørgsmålet, om uddannelserne er på forkant med, hvad der sker i kommunerne? Både, når det handler om grunduddannelserne og når det handler om voksen- og efteruddannelser. Kommunerne har endvidere ansvaret for folkeskolerne og overgangen til ungdomsuddannelserne. Kommunerne løfter her et stort ansvar for at realisere målsætningen om, at 95 procent af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse bl.a. ved at stille et stort antal praktikpladser til rådighed og ved at formulere ungepolitikker. Alligevel er der for mange, der forlader folkeskolen uden basale færdigheder i bl.a. at læse og skrive, og for mange mangler motivation til uddannelse og læring i udskolingen. KL foreslår i den forbindelse en ny udskoling med såkaldte toningsprofiler rettet mod ungdomsuddannelserne. Det indebærer, at ungdomsuddannelserne skal ind i et tæt forpligtende samarbejde med folkeskolen. KKR Hovedstaden udpeger på uddannelsesområdet bl.a. repræsentanter til professionshøjskolerne og erhvervsakademiernes bestyrelser. Herudover er uddannelse et element i Vækstforum og Det Regionale Beskæftigelsesråd. KKR Hovedstaden vil på et kommende møde få forelagt et oplæg til, hvordan KKR Hovedstadens rolle som forum for drøftelse af kommunernes uddannelsespolitiske strategier kan styrkes yderligere Dimensionering af pædagoguddannelsen MDR jpl KKR Hovedstaden skal afgive indstilling til Undervisningsministeriet om antallet af studiepladser på uddannelsen til pædagog for studieåret 2013/14. Det anbefales, at dimensioneringen fastholdes på samme niveau som sidste år. Det indstilles, at KKR Hovedstaden: afgiver indstilling til Undervisningsministeriet om, at antallet af studiepladser i 2013/14 på pædagoguddannelsen fastsættes til godkender justering af nøglen til fordeling af pladserne mellem kommunerne i hovedstadsregionen. SIDE 27

28 Sagsfremstilling KKR Hovedstaden har i samarbejde med regionen ansvaret for at afgive indstillingen til Undervisningsministeriet om antallet af studiepladser på pædagogområdet. en afgives med udgangspunkt i behovet for uddannet pædagogisk arbejdskraft på mellemlangt og langt sigt, set i forhold til den forventede afgang af uddannet personale. Der har været et stigende antal ansøgninger til pædagoguddannelsen i de senere år. Kommunerne har i modsætning til tidligere år oplevet, at uddannelsespladserne fyldes op, og at der er behov for et større antal praktikpladser. Kommunerne bidrager dermed til målsætningen om, at flere unge skal have en uddannelse. Samtidig har mange kommuner gennemført nedskæringer og omlægninger i dagtilbud på grund af økonomi og ændringer i befolkningssammensætningen. Det er derfor for nogle kommuner vanskeligt at leve op til forpligtelsen til at stille praktikpladser til rådighed. Andre kommuner med større afstand til studiestederne oplever dog stadig, at praktikpla d- serne ikke udnyttes. På den baggrund anbefales det, at dimensioneringen af studiepladser fastholdes på samme niveau som tidligere år, svarende til pladser. Efter sædvanlig praksis overbookes med 5 pct. herudover således, at der tages højde for det meget tidlige frafald i uddannelsens start. De pladser fordeles mellem kommunerne i regionen på baggrund af en fordelingsnøgle. Den nuværende fordelingsnøgle blev udviklet i 2007 og blev sidst opdateret i Der har fra kommuner været efterspurgt en større gennemsigtighed i kriterierne bag fordelingsnøglen. Derudover har mange kommuner de senere år haft et faldende børnetal, der har betydet, at institutioner er blevet lukket, sammenlagt m.v. På den baggrund anbefaler Embedsmandsudvalget for Social og Uddannelse, at justere fordelingsnøglen med henblik på anvendelse ved indberetning af praktikpladser for 2013/14. Den justerede fordelingsnøgle for 2014 bygger på følgende kriterier: Antal 0-14 år Antal indskrevne børn i alderen 0-10 år Antal stillinger Antal elever i børnehaveklasser Studerendes bopæl SIDE 28