Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand og forholdene i udviklingslandene

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand og forholdene i udviklingslandene"

Transkript

1 Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand og forholdene i udviklingslandene Rapport udarbejdet af Wilke for Danida Side 1

2 Indhold - Overblik Indledning Om undersøgelsen Sammendrag af rapporten l 1 Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand I denne del fokuseres på centrale spørgsmål i datamaterialet, som vedrører danskernes opbakning, holdning og overordnede kendskab til udviklingsbistand. Læseren får indblik i,hvad danskerne mener om udviklingsbistand og ikke mindst, hvordan holdningen har flyttet sig over tid. l 2 Danskernes kendskab til udviklingsbistand og forhold i udviklingslandene l 2 fokuserer på danskernes kendskab til og formodninger om forholdene i udviklingslandene og om udviklingsbistand generelt. Danskernes kendskab til organisationer, der arbejder med udviklingsbistand, præsenteres også. l 3 Segmenter I del 3 gennemgås de fem segmenter, som undersøgelsen inddeler danskerne i på baggrund af bl.a. demografi og en række holdnings- og kendskabsspørgsmål. Her kan man som læser se resultater for det enkelte segment og sammenholde disse med resultater for de øvrige segmenter samt for segmentets egne resultater fra r gives således viden om, hvordan de enkelte segmenter evt. har flyttet sig, og hvordan segmenterne adskiller sig fra hinanden. Appendiks Supplerende nedbrud af resultaterne Spørgeskema 2015 Side 2

3 Indhold Indledning Om undersøgelsen 4 Sammendrag af rapporten 5 l 1 Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 8 Befolkningens overordnede opbakning til udviklingsbistand 9 Danskernes holdning til forhold der vedrører udviklingsbistanden 12 l 2 Danskernes kendskab til udviklingsbistand og forhold i udviklingslandene 21 Kendskab til statens forbrug på udviklingsbistand 23 Uhjulpet kendskab til organisationer 31 Kendskabet til FN s nye verdensmål 35 l 3 Segmenter 40 overbeviste 48 positive 53 tillidsfulde 58 skeptiske 63 negative 68 Appendiks 73 Supplerende kryds på opbakning til udviklingsbistand 74 Spørgeskema Side 3

4 Indledning Om undersøgelsen Undersøgelsens formål t overordnede formål med undersøgelsen er at belyse danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand og forholdene i udviklingslandene. nne rapport indeholder således informationer om danskernes: 1) Overordnede holdninger til udviklingsbistand 2) Holdninger til en række udsagn vedrørende udviklingsbistand 3) Kendskab til udviklingsbistand og forholdene i udviklingslandene nne rapport ligger i forlængelse af tidligere års undersøgelser. Hvor det er muligt, er der inkluderet tal fra tidligere års undersøgelser. I de fleste tilfælde kigger vi på udvikling fra 2012 til Enkelte steder er der alene fokus på resultater fra 2014 for at skabe et så overskueligt billede som muligt. I lighed med tidligere år er der gennemført en segmentering på baggrund af kendskab og holdninger til udviklingsbistand. Disse segmenter er således belyst i forhold til særlige karakteristika for hvert segment samt udviklingen i disse karakteristika ift. resultaterne fra fem segmenter, der arbejdes med, er overbeviste, positive, tillidsfulde, skeptiske og negative. Metode Til at belyse undersøgelsens formål har der været anvendt et spørgeskema med ca. 30 spørgsmål. n gennemsnitlige interviewtid har været på ca. 12 minutter. r er gennemført interviews, hvilket skaber et særdeles robust statistisk grundlag for undersøgelsens resultater. n maksimale statistiske usikkerhed er således på +/- 1,6 procentpoint på totaler. I tilfælde, hvor summen af andele afviger fra 100%, skyldes dette afrundinger. n store mængde interviews betyder også, at det er muligt at dykke dybere ned i de enkelte segmenters holdning til og viden om udviklingsbistand. Data er indsamlet online gennem Wilkes onlinepanel, Wilke Wisdom. r er indsamlet data i perioden 15. april til 28. oktober n samlede indsamlingsperiode har været underopdelt i 7 indsamlingsperioder. tte er gjort for at sikre, at enkeltstående hændelser, og den opmærksomhed de har fået i medierne, ikke ville påvirke al data og således give et skævt øjebliksbillede af danskernes holdning til udviklingsbistand. Data er vejet, så dette er repræsentativt for Danmarks befolkning på køn, alder og 5 regioner. suden er data vejet, så fordelingen på uddannelse svarer til undersøgelsen for 2013 og tte er gjort, fordi uddannelsesniveau gennemsnitligt har betydning for holdning til udviklingsbistand, og derigennem skaber vi det bedste grundlag for at sammenligne resultaterne Side 4

5 Sammendrag af rapporten 2015 Side 5

6 Sammendrag af rapporten Nedenfor følger et sammendrag af de vigtigste resultater fra undersøgelsen om danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand og forholdene i udviklingslandene Befolkningens overordnede opbakning til udviklingsbistand n danske befolkning støtter fortsat op om udviklingsbistand. I forhold til sidste måling, i 2014, har der i 2015 endda været en stigning i andelen af tilhængere. tte er en udvikling, som kan spores i løbet af rmed er andelen af tilhængere større i andet halvår 2015 end i første halvår. Samlet set bakker 63 % af befolkningen op om udviklingsbistanden. Andelen har haft en faldende tendens siden 2010, og selvom der siden sidste år har været en stigning, er andelen alt i alt gået tilbage med 13 procentpoint siden Tilsvarende er andelen af danskere, som hverken er tilhængere eller modstandere, steget. Holdningen til udviklingsbistanden synes altså at udvikle sig gradvist i en negativ retning, men dog ikke så negativ, at andelen af direkte modstandere stiger. Holdning til hvorvidt Danmark bruger for mange eller for få penge på udviklingsbistand seneste 5 år har danskernes holdning til, hvorvidt Danmark bruger for mange eller for få penge på udviklingsbistanden ligget på et stabilt niveau. Andelen af danskere, der synes, at Danmark bruger en passende mængde penge (36 %) eller for få penge (20 %) på udviklingsbistanden, er på niveau med sidste år. I andet halvår 2015 angiver en større andel (end i første halvår), at det offentlige bruger for få penge på udviklingsbistand. Mere end en tredjedel af befolkningen mener, at Danmark bruger for mange penge, mens 9 % ikke kan tage stilling til spørgsmålet og svarer ved ikke. Sidstnævnte andel er faldet med 3 procentpoint i forhold til sidste år, hvilket kan indikere, at danskerne i højere grad end tidligere har en holdning til udviklingsbistanden og størrelsen på denne. Danskernes tro på hvorvidt udviklingsbistanden hjælper eller ej Om end der de seneste to år har været tendens til negativ udvikling i opfattelsen af, om udviklingsbistanden hjælper, så har målingen i år vist, at danskernes tro igen er oppe på niveau med I 2015 angiver 37 %, at udviklingsbistanden i nogen grad hjælper, og 12 % at den i høj grad hjælper. t er samlet set en stigning på 6 procentpoint i forhold til nne udvikling er endvidere mere udtalt, jo længere ind i 2015 man kigger. rmed angiver flere, i andet halvår 2015, at de mener, at udviklingsbistanden hjælper. Danskernes holdning til forhold der vedrører udviklingsbistanden Danskernes overordnede holdning til udviklingsbistanden følger tendensen fra sidste år men der er dog identificeret flere signifikante udviklinger. Danskerne er mest enige i udsagnene Vi har en moralsk forpligtelse til at hjælpe andre (71 %) og Udviklingsbistand kan være med til at begrænse antallet af flygtninge fra fattige lande (62 %), hvilket også var tilfældet i Udviklingen for de to udsagn er stabil, da begge opnår omtrent samme andel enige/uenige danskere som i I forhold til sidste år er det generelt set de samme udsagn, der giver anledning til størst uenighed. Udsagnene, som danskerne er mindst enige i, er Jeg har tillid til, at der bliver ført god kontrol med, at den danske statslige udviklingsbistand bliver anvendt korrekt (37 %) og Problemerne i udviklingslandene er så store, at bistanden er nytteløs (19 %). Danskernes holdninger til de underliggende forhold hænger i høj grad sammen med, hvorvidt man mener, at staten bruger for mange eller for få penge på udviklingsbistand. danskere, der mener, at staten bruger for mange penge på udviklingsbistand, mener i højere grad end resten af befolkningen også, at størstedelen af udviklingsbistanden ender i de forkerte lommer. På samme måde mener disse danskere i højere grad, at den danske velfærd skal sikres, før det offentlige bruger penge på udviklingsbistanden. Omvendt ses det, at de danskere, der mener, at staten bruger for få penge på udviklingsbistand, i højere grad har tillid til, at udviklingsbistanden kan være med til at begrænse konflikter og dermed skabe stabilitet i verden. I forlængelse af dette er der ligeledes stor sammenhæng med holdningerne til de underliggende forhold om udviklingsbistanden, og hvorvidt man er tilhænger eller modstander af, at Danmark giver udviklingsbistand Side 6

7 Sammendrag af rapporten r er generelt set store forskelle mellem danskernes opfattelse af forholdene i udviklingslandene og de faktiske forhold Resultaterne af denne undersøgelse viser, at der flere steder er tegn på øget optimisme blandt befolkningens opfattelse af forholdene i udviklingslandene. r er dog stadig langt mellem den reelle virkelighed og den formodede virkelighed. 30% af befolkningen kender til, at Danmark bruger 16 mia. kr./0,8% af BNI årligt på udviklingsbistand (2015)*. tte er på niveau med de foregående år, 2014 og I forhold til 2014 er der færre personer (3 procentpoint), der formoder, at Danmark bruger mere, end tilfældet reelt er. r er langt færre mennesker, der lever under FN s fattigdomsgrænse, end tilfældet var for 25 år siden. t er danskerne dog ikke overbeviste om. I lighed med både 2013 og 2014 er andelen, der mener, at der er blevet flere fattige, større end andelen, der angiver færre fattige. r er dog sket en udvikling ift Her var der 47%, der angav flere, hvorimod det i 2015 er faldet til 40%. Danskerne er heller ikke overbeviste om, at 90% af alle børn i udviklingslandene rent faktisk kommer i skole. Godt 55% af danskerne mener, at det kun er op til 30% af børnene i udviklingslandene, der kommer i skole. rmed er der et meget stort spænd imellem danskernes formodning og virkelighed. r er næsten lige så mange piger som drenge, der kommer i skole i udviklingslandene. Men danskerne vurderer, at antallet af piger, der går i skole, er langt mindre. Niveauet i 2015 for danskernes vurdering herom er på samme niveau som % af verdens befolkning (ikke kun udviklingslandene) har ikke adgang til rent drikkevand. Hovedparten af danskerne formoder, at denne andel er noget større (20-30%). nne forskel er således ikke så markant som ved de øvrige spørgsmål. Danskerne er meget delte i deres opfattelse af, hvorvidt myndighederne i de enkelte lande selv er med til at styre, hvordan udviklingsbistand og det danske bidrag anvendes. 36 % af befolkningen angiver, at de tror, at myndighederne i de enkelte lande selv er med til at styre anvendelse af bidraget. Omvendt mener 33 % kun i nogen grad eller slet ikke, at de enkelte myndigheder har medbestemmelse. Danskernes kendskab til udviklingsbistand og udviklingslandene Siden 2012 har der været en generel tendens til, at kendskabet til Danida har udviklet sig i en negativ retning. tte gælder for såvel det uhjulpne som hjulpne kendskab. I 2015 angiver 28 % uhjulpet, at de kender Danida. r er tale om et fald på 3 procentpoint i forhold til % af befolkningen angiver hjulpet, at de kender organisationen. Her er der ligeledes tale om et fald på 3 procentpoint i forhold til t skal dog nævnes, at Danida uhjulpet fortsat har det næsthøjeste kendskab blandt organisationer, der arbejder inden for bistandsområdet. Dansk Røde Kors er den mest kendte organisati0n i Danmark (både uhjulpet og hjulpet). FN's nye verdensmål FN har i 2015 vedtaget en række nye verdensmål. 10 % af den danske befolkning mener, at de kender til indholdet i disse mål. Til trods for denne beskedne kendskabsgrad kan ¾ af danskerne (73 %) angive, at FN s nye verdensmål går ud på at udrydde fattigdommen og sikre bæredygtig udvikling i verden (efter at være blevet præsenteret for en række forskellige mål, heriblandt ovenstående). Danmark har særligt arbejdet på at få fire nye mål med i FN s prioritering. Mellem 32% og 56 % af befolkningen kan nævne Danmarks fire prioriteter. Flest (56 %) angiver, at Danmark arbejder særligt på, at alle får mulighed for skole og uddannelse. *I 2015 blev udviklingsbistanden tilpasset og endte på en samlet tilsagnsramme på 0,73 % af BNI Side 7

8 l 1 Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2015 Side 8

9 l 1 Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand Befolkningens overordnede opbakning til udviklingsbistand Figur 1: Er du tilhænger eller modstander af, at Danmark giver udviklingsbistand? Side 9 Tilhænger Hverken tilhænger eller modstander Modstander Ved ikke Danskerne støtter fortsat op om udviklingsbistand, og i forhold til sidste måling, i 2014, har der i år været en stigning i andelen af tilhængere. tte er en udvikling, som kan spores i løbet af rmed er andelen af tilhængere større i andet halvår 2015 end i første halvår r er fortsat et flertal af danskerne, der bakker op om udviklingsbistanden (63%). Andelen har haft en faldende tendens siden 2010, og selvom der siden sidste år har været en stigning, er andelen alt i alt gået tilbage med 13 procentpoint siden Tilsvarende er udviklingen for andelen af dem, som hverken er tilhængere eller modstandere, steget. Holdningen til udviklingsbistanden synes altså at udvikle sig gradvist i en negativ retning men dog ikke så negativ, at andelen af direkte modstandere stiger. Modstanden til udviklingsbistanden er størst blandt mænd og de årige. danskere, der er enige i, at vi har en moralsk forpligtelse til at hjælpe andre, udgør den største gruppe af tilhængere til udviklingsbistanden. danskere, der mener, at udviklingsbistanden hjælper, udgør ligeledes en større del af tilhængerne til udviklingsbistanden end de danskere, der ikke mener, at bistanden hjælper. Jo længere uddannelse danskerne har, jo højere er andelen af tilhængere af udviklingsbistanden. Q16. Er du tilhænger eller modstander af, at Danmark giver udviklingsbistand? 2 2

10 l 1 Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand Holdning til hvorvidt Danmark bruger for mange eller for få penge på udviklingsbistand Figur 2: Mener du, at det offentlige bruger for mange penge, passende eller for få penge på udviklingsbistand? Ved ikke For få penge Passende For mange penge seneste 5 år har der været et stabilt niveau for holdningen til, hvorvidt Danmark bruger for mange eller for få penge på udviklingsbistanden. Andelen af danskere, der synes, at Danmark bruger en passende mængde penge eller for få penge på udviklingsbistanden, er på niveau med sidste år. I andet halvår 2015 angiver en større andel (end i første halvår), at det offentlige bruger for få penge på udviklingsbistand. t er i højere grad mænd, der mener, at det offentlige bruger for mange penge på udviklingsbistand. Ligeledes er det i højere grad danskere med en kort/mellemlang videregående uddannelse eller lavere, som mener, at det offentlige bruger for mange penge på udviklingsbistand. n andel af danskere, der synes, at det offentlige bruger for få penge, mener ligeledes i højere grad, at vi har en moralsk forpligtelse, og at udviklingsbistanden rent faktisk gør nytte. Q17. Mener du, at det offentlige bruger for mange penge, passende eller for få penge på udviklingsbistand? - For få penge = andel der svarer Alt for få penge eller For få penge - For mange penge = andel der svarer Alt for mange penge eller For mange penge 2015 Side 10

11 l 1 Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand Danskernes tro på hvorvidt udviklingsbistanden hjælper eller ej Figur 3: I hvilken grad mener du, at udviklingsbistanden hjælper? Udviklingsbistanden hjælper i høj grad Udviklingsbistanden hjælper i nogen grad Både og Udviklingsbistanden hjælper i lille grad Udviklingsbistanden hjælper slet ikke 4 5 Ved ikke Danskernes tro på, at udviklingsbistanden hjælper, er igen stigende. n negative udvikling fra de sidste par år er derved blevet vendt blandt danskerne. I andet halvår 2015 angiver flere ligeledes, at de mener, at udviklingsbistanden hjælper (i forhold til første halvår 2015). Niveauet af danskere, der mener, at udviklingsbistanden gør en forskel, faldt til hhv. 46% i 2013 og 43% i I år opfatter danskerne i højere grad, at udviklingsbistanden gør en forskel. Niveauet er steget til 49%, altså kun 1 procentpoint fra niveauet i år t er specielt de danske kvinder, der i 2015 mener, at udviklingsbistanden i større grad gør nytte sammenlignet med tidligere år. Ligeledes er det de 56+ årige, som udgør den største andel af danskere, der mener, at udviklingsbistanden hjælper. Også danskere med en lang videregående uddannelse mener, at udviklingsbistanden i højere grad gør nytte sammenlignet med danskere, der har en kort/mellemlang videregående uddannelse eller lavere. Q18. I hvilken grad mener du, at udviklingsbistanden hjælper? 2015 Side 11

12 l 1 Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand Danskernes holdning til forhold, der vedrører udviklingsbistanden Figur 4: For hvert udsagn bedes du angive, hvor enig eller uenig du er Enig / Meget enig Uenig / Meget uenig Vi har en moralsk forpligtelse til at hjælpe andre Udviklingsbistand kan være med til at begrænse antallet af flygtninge fra fattige lande Udviklingsbistand kan være med til at begrænse konflikter og dermed skabe stabilitet i verden Størstedelen af udviklingsbistanden ender i de forkerte lommer Udviklingsbistand er med til at fremme menneskerettighederne i de pågældende lande Udviklingsbistanden kan medvirke til at skabe en klimavenlig udvikling, så klimaforandringerne begrænses Hvis udviklingsbistanden skal skabe resultater i meget fattige lande, må vi være villige til at risikere, at nogle projekter kan slå fejl, eller at nogle penge ender i korruption Udviklingsbistanden er med til at afskaffe fattigdom i verden I stedet for at bruge penge på udviklingsbistand, burde vi give udviklingslandene fri adgang til at sælge deres varer og produkter til os Udviklingsbistanden skal hjælpe de fattige lande til at blive rigere, så de med tiden kan købe varer hos os Jeg har tillid til, at den danske, statslige udviklingsbistand bliver anvendt til fornuftige formål Vi skal sikre velfærden i Danmark, før vi bruger penge på udviklingsbistand Jeg har tillid til, at der bliver ført god kontrol med, at den danske statslige udviklingsbistand bliver anvendt korrekt Problemerne i udviklingslandene er så store, at bistanden er nyttesløs grå markeringer indikerer signifikante forskelle ift. resultater fra Kilde: Q19. I det følgende nævnes en række udsagn om forskellige holdninger til udviklingsbistand og hvilken betydning, den har. For hvert udsagn bedes du angive, hvor enig eller uenig du er i det pågældende udsagn Enighed måles som Top2 = den samlede andel, der svarer enig eller helt enig Svarmuligheden Ved ikke har ikke været anvendt i undersøgelsen i Personer, der svarer Ved ikke i 2014, er derfor ikke inkluderet i tal for at skabe bedst mulig sammenlignelighed Side 12

13 l 1 Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand Danskernes holdning til forhold der vedrører udviklingsbistanden Danskernes overordnede holdninger til udviklingsbistanden følger sidste år, dog med enkelte signifikante forskelle. Ligesom tilfældet var sidste år, er danskerne mest enige i udsagnene Vi har en moralsk forpligtelse til at hjælpe andre, Udviklingsbistand kan være med til at begrænse antallet af flygtninge fra fattige lande og Udviklingsbistand kan være med til at begrænse konflikter og dermed skabe stabilitet i verden. Sidstnævnte er signifikant flere danskere enige i end sidste år. Danskernes opfattelse af og holdninger til udviklingsbistand udspringer fortsat af de samme områder som tidligere år. Stigningen i andelen af tilhængere (se tidligere) fornemmes også her, hvor flere danskere er enige i de udsagn, som støtter op om udviklingsbistanden. Ligesom der er en sammenhæng imellem de udsagn, som danskerne er mest enige i (fra 2014 til 2015), er der også en sammenhæng imellem de udsagn, der giver anledning til størst uenighed. Således er danskerne mindst enige i, at Jeg har tillid til, at der bliver ført god kontrol med, at den danske statslige udviklingsbistand bliver anvendt korrekt og Problemerne i udviklingslandene er så store, at bistanden er nytteløs Side 13

14 l 1 Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand Danskernes evne til at forholde sig til udviklingsbistand Figur 5: Er det svært for danskerne at forholde sig til udviklingsbistand? Slet ikke 2 I lille grad 7 Både og 12 I nogen grad 42 I høj grad 34 Ved ikke Danskerne mener overordnet set, at udviklingsbistand er et svært emne at forholde sig til. 66 % mener i nogen grad eller i høj grad, at det er svært for danskerne at forholde sig til. t er specielt de danske kvinder samt de årige, der mener, at det er svært for danskerne at forholde sig til udviklingsbistand. Q20. Du har nu svaret på en række spørgsmål om dine holdninger til udviklingsbistand. I hvilken grad tror du, at det er svært for danskerne at forholde sig til sådanne spørgsmål om udviklingsbistanden? 2015 Side 14

15 l 1 Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand Danskernes evne til at forholde sig til udviklingsbistand Figur 6: Hvorfor kan det være svært at forholde sig til udviklingsbistand? I tvivl om det gavner/hvad pengene går til 33 Manglende viden/information 23 Langt væk/fjernt fra hverdagen 23 Komplekst/uoverskueligt emne 12 Fokus på problemer i Danmark kommer først 11 Manglende interesse 2 Andet 14 Ved ikke Danskerne mener især, at det kan være svært at forholde sig til udviklingsbistand, fordi mange er i tvivl om støtten overhovedet gavner, og hvad pengene går til. tte gælder specielt blandt andet den yngre del af befolkningen. Kvinderne mener i højere grad også, at emnet ligger langt fra danskernes hverdag, hvorfor det kan være svært at forholde sig til (26 % mod 19 % blandt mænd). Q21. Vi ved fra andre undersøgelser, at danskerne har svært ved at forholde sig til udviklingsbistand. Hvorfor tror du, at det er svært? 2015 Side 15

16 l 1 Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand Opbakning til udviklingsbistand og underliggende holdninger, der vedrører udviklingsbistanden Figur 7: Opbakning vs. underliggende holdninger Q16. Er du tilhænger eller modstander af, at Danmark giver udviklingsbistand? Størstedelen af udviklingsbistanden ender i de forkerte lommer Udviklingsbistand kan være med til at begrænse antallet af flygtninge fra fattige lande Problemerne i udviklingslandene er så store, at bistanden er nyttesløs Udviklingsbistand er med til at fremme menneskerettighederne i de pågældende lande Udviklingsbistanden er med til at afskaffe fattigdom i verden Vi skal sikre velfærden i Danmark, før vi bruger penge på udviklingsbistand I stedet for at bruge penge på udviklingsbistand, burde vi give udviklingslandene fri adgang til at sælge deres varer og produkter til os Vi har en moralsk forpligtelse til at hjælpe andre Udviklingsbistand kan være med til at begrænse konflikter og dermed skabe stabilitet i verden Udviklingsbistanden skal hjælpe de fattige lande til at blive rigere, så de med tiden kan købe varer hos os Udviklingsbistanden kan medvirke til at skabe en klimavenlig udvikling, så klimaforandringerne begrænses Jeg har tillid til, at den danske, statslige udviklingsbistand bliver anvendt til fornuftige formål Jeg har tillid til, at der bliver ført god kontrol med, at den danske statslige udviklingsbistand bliver anvendt korrekt Hvis udviklingsbistanden skal skabe resultater i meget fattige lande, må vi være villige til at risikere, at nogle projekter kan slå fejl, eller at nogle penge ender i korruption Tilhænger Hverken tilhænger eller modstander Modstander n = 2282 n = 888 n = 372 Uenig Hverken eller Enig Uenig Hverken eller Enig Uenig Hverken eller Enig Uenig Hverken eller Enig Uenig Hverken eller Enig Uenig Hverken eller Enig Uenig Hverken eller Enig Uenig Hverken eller Enig Uenig Hverken eller Enig Uenig Hverken eller Enig Uenig Hverken eller Enig Uenig Hverken eller Enig Uenig Hverken eller Enig Uenig Hverken eller Enig Q16. Er du tilhænger eller modstander af, at Danmark giver udviklingsbistand? Q19. I det følgende nævnes en række udsagn om forskellige holdninger til udviklingsbistand og hvilken betydning, den har. For hvert udsagn bedes du angive, hvor enig eller uenig du er i det pågældende udsagn 2015 Side 16

17 l 1 Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand Holding til forbrug på udviklingsbistand og underliggende holdninger, der vedrører udviklingsbistanden Figur 8: Holdning til brug vs. Underliggende holdninger Q17. Mener du, at det offentlige bruger for mange penge, passende eller for få penge på udviklingsbistand? For få penge Passende For mange penge Ved ikke Størstedelen af udviklingsbistanden ender i de forkerte lommer n = 740 n = 1294 n = 1257 n = 328 Uenig Hverken eller Enig Udviklingsbistand kan være med til at begrænse antallet af flygtninge fra fattige lande Problemerne i udviklingslandene er så store, at bistanden er nyttesløs Udviklingsbistand er med til at fremme menneskerettighederne i de pågældende lande Udviklingsbistanden er med til at afskaffe fattigdom i verden Vi skal sikre velfærden i Danmark, før vi bruger penge på udviklingsbistand Uenig Hverken eller Enig Uenig Hverken eller Enig Uenig Hverken eller Enig Uenig Hverken eller Enig Uenig Hverken eller Enig I stedet for at bruge penge på udviklingsbistand, burde vi give Uenig udviklingslandene fri adgang til at sælge deres varer og produkter til Hverken eller os Enig Vi har en moralsk forpligtelse til at hjælpe andre Udviklingsbistand kan være med til at begrænse konflikter og dermed skabe stabilitet i verden Udviklingsbistanden skal hjælpe de fattige lande til at blive rigere, så de med tiden kan købe varer hos os Udviklingsbistanden kan medvirke til at skabe en klimavenlig udvikling, så klimaforandringerne begrænses Jeg har tillid til, at den danske, statslige udviklingsbistand bliver anvendt til fornuftige formål Jeg har tillid til, at der bliver ført god kontrol med, at den danske statslige udviklingsbistand bliver anvendt korrekt Hvis udviklingsbistanden skal skabe resultater i meget fattige lande, må vi være villige til at risikere, at nogle projekter kan slå fejl, eller at nogle penge ender i korruption Uenig Hverken eller Enig Uenig Hverken eller Enig Uenig Hverken eller Enig Uenig Hverken eller Enig Uenig Hverken eller Enig Uenig Hverken eller Enig Uenig Hverken eller Enig Q17. Mener du, at det offentlige bruger for mange penge, passende eller for få penge på udviklingsbistand? Q19. I det følgende nævnes en række udsagn om forskellige holdninger til udviklingsbistand og hvilken betydning, den har. For hvert udsagn bedes du angive, hvor enig eller uenig du er i det pågældende udsagn 2015 Side 17

18 l 1 Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand Opbakning, holdning til forbrug og holdning til forhold der vedrører udviklingsbistanden r er tendens til, at holdninger til de underliggende forhold i høj grad hænger sammen med holdningen til, hvorvidt staten bruger for mange eller for få penge på udviklingsbistand. Hvis man mener, at staten bruger for mange penge på udviklingsbistand, vil man i høj grad også mene, at størstedelen af udviklingsbistanden ender i de forkerte lommer. Ligeledes vil man i høj grad mene, at den danske velfærd skal sikres, før det offentlige bruger penge på udviklingsbistanden. Mener man omvendt, at staten bruger for få penge på udviklingsbistand, har man i høj grad tillid til, at udviklingsbistanden kan være med til at begrænse konflikter og dermed skabe stabilitet i verden, samt at udviklingsbistanden kan være med til at begrænse antallet af flygtninge fra fattige lande. r er ligeledes naturligt stor sammenhæng med holdningerne til de underliggende forhold, og hvorvidt man er tilhænger eller modstander af, at Danmark giver udviklingsbistand. Modstanderne mener således i høj grad, at størstedelen af udviklingsbistanden ender i de forkerte lommer, samt at vi skal sikre velfærden i Danmark, før vi bruger penge på udviklingsbistand. Tilhængerne mener derimod i høj grad, at vi har en moralsk forpligtelse til at hjælpe andre, og at udviklingsbistand kan være med til at begrænse antallet af flygtninge fra fattige lande. r er dog stor enighed blandt de forskellige grupper om, at udviklingsbistanden skal hjælpe de fattige lande til at blive rigere, så de med tiden kan købe varer hos os Side 18

19 l 1 Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand Danskernes subjektive viden om udviklingsbistand og forhold i udviklingslandene Figur 9: Hvordan vil du bedømme din egen viden om udviklingsbistand og forhold i udviklingslandene? Jeg synes, jeg ved meget Jeg synes ikke, jeg ved ret meget Ved ikke/vil ikke svare Godt 7 ud af 10 danskere synes ikke, at de ved ret meget om udviklingsbistanden og forholdene i udviklingslandene. Udviklingen i danskernes viden om udviklingsbistanden har ligget på et nogenlunde stabilt niveau de sidste fire år. Danskernes viden om udviklingsbistand og forholdene i udviklingslandene ligger i år på samme niveau som i Andelen af dem, der mener, at de ved meget om udviklingsbistand og forholdene i udviklingslandene, er større blandt de 56+ årige end blandt de øvrige aldersgrupper. Ligeledes er det mændene, der synes, at de ved meget om udviklingsbistanden og forholdende. Fordelingen af mænd og kvinder, som synes, at de ved meget om udviklingsbistanden og forholdende herved er det samme som sidste år; 28% mænd og 18% kvinder. r kan identificeres en sammenhæng mellem uddannelsesniveau og holdningen til, om man ved meget om udviklingsbistand og forholdende herved. Danskere med en lang videregående uddannelse mener i højere grad, at de ved meget om udviklingsbistand og forholdene i udviklingslandene end folk med en mellemlang videregående uddannelse eller lavere. Q1. Hvordan vil du bedømme din egen viden om udviklingsbistand og forholdene i udviklingslandene? 2015 Side 19

20 l 1 Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand r er generelt set store forskelle mellem danskernes opfattelse af forholdene i udviklingslandene og de faktiske forhold r er flere steder tegn på øget optimisme / forbedringer blandt befolkningens opfattelse af forholdene i udviklingslandene, men der er stadig langt mellem den reelle virkelighed og den formodede virkelighed. 30% kender til, at Danmark bruger 16 mia. kr./0,8% af BNI årligt på udviklingsbistand (2015)*. tte er på niveau med de foregående år, 2014 og I forhold til 2014 er der færre personer (3 procentpoint), der formoder, at Danmark bruger mere, end tilfældet reelt er. r er langt færre mennesker, der lever under FN s fattigdomsgrænse, end tilfældet var for 25 år siden. t er danskerne dog ikke overbeviste om. I lighed med både 2013 og 2014 er andelen, der mener, at der er blevet flere fattige, større end andelen, der angiver færre fattige. r er dog sket en udvikling ift Her var der 47%, der angav flere, hvorimod det i 2015 er faldet til 40%. Danskerne er heller ikke overbeviste om, at 90% af alle børn i udviklingslandene kommer i skole. Godt 55% af danskerne mener, at det kun er op til 30% af børn i udviklingslandene, der kommer i skole. rmed er der et meget stort spænd imellem formodning og virkelighed. r er næsten lige så mange piger som drenge, der kommer i skole. Også her vurderer danskerne, at tallet er langt mindre. Niveauet i 2015 for danskernes vurdering herom er på samme niveau som % af verdens befolkning (ikke kun udviklingslandene) har ikke adgang til rent drikkevand. Hovedparten af danskerne formoder, at dette er 20-30%. nne forskel er ikke så markant som ved de øvrige spørgsmål, om end der er sket et lille fald siden 2014 på 1 procentpoint af danskere, der formoder, at det er 10% af verdens befolkning. Danskerne er meget delte i deres opfattelse af, hvorvidt myndighederne i de enkelte lande selv er med til at styre, hvordan udviklingsbistand og det danske bidrag anvendes. Ses der på segmenternes holdning, så er det især negative og skeptiske, der ikke mener, at de lokale myndigheder er med til at styre, hvordan bidraget bliver anvendt. Komplette resultater findes i rapportens l2. * I 2015 blev udviklingsbistanden tilpasset og endte på en samlet tilsagnsramme på 0,73 % af BNI Side 20

21 l 2 Danskernes kendskab til udviklingsbistand og forhold i udviklingslandene 2015 Side 21

22 l 2 Danskernes kendskab til udviklingsbistand og forhold i udviklingslandene Danskernes kendskab til udviklingsbistand og udviklingslandene I dette afsnit fokuseres på de underliggende parametre vedrørende viden om forholdene i udviklingslandene og om udviklingsbistand generelt. I afsnittet præsenteres også danskernes kendskab til organisationer, der arbejder med udviklingsbistand. Når der spørges ind til kendskab og viden om de underliggende forhold, opnås et billede af befolkningens subjektive formodninger. t er således ikke nødvendigvis de korrekte tal eller præcise kendskab til fakta, der er interessante men i stedet formodningerne om forholdene, da disse hænger stærkt sammen med den overordnede holdning til udviklingsbistand Side 22

23 l 2 Danskernes kendskab til udviklingsbistand og forhold i udviklingslandene Kendskab til statens forbrug på udviklingsbistand Figur 10: Hvor mange penge tror du, at den danske stat brugte på udviklingsbistand sidste år? I 2015 blev udviklingsbistanden tilpasset og endte på en samlet tilsagnsramme på 0,73 % af BNI. Ca. 9 mia. kr., svarende til ca. 0,5 pct. af Danmarks BNI Ca. 11 mia. kr., svarende til ca. 0,6 pct. af Danmarks BNI Ca. 16 mia. kr., svarende til ca. 0,8 pct. af Danmarks BNI Ca. 22 mia. kr., svarende til ca. 1,1 pct. af Danmarks BNI Ca. 30 mia. kr., svarende til ca. 1,6 pct. af Danmarks BNI Ca. 37 mia. kr., svarende til ca. 2,0 pct. af Danmarks BNI Ca. 44 mia. kr., svarende til ca. 2,4 pct. af Danmarks BNI Ligesom målingerne fra de to foregående år viste, kender omkring 1/3 af den danske befolkning niveauet for, hvor stor en del af Danmarks BNI staten anvender på udviklingsbistand. I forhold til sidste år tror færre danskere, at bidraget er betydeligt større. Udviklingen fra sidste år er altså, at flere er tilhængere af udviklingsbistanden, mens færre opfatter niveauet for støtten over det faktiske niveau. Dog er det stadig over 47% af danskerne, som tror, at niveauet ligger over det faktiske niveau. t er især kvinder (50% mod 44 % blandt mænd), der har en opfattelse af, at bidraget er større, end det reelt set er. En markant større andel af de danskere, der mener, at det offentlige bruger for få penge på udviklingsbistand, er i stand til at angive det korrekte niveau (41 % mod 30 % for hele befolkningen). Omvendt kan kun 25 % af danskerne, der mener, at det offentlige bruger for mange penge på udviklingsbistand, angive det korrekte niveau. Q8. Hvor mange penge tror du, at den danske stat anvendte til udviklingsbistand sidste år? Grå markering angiver den korrekte svarværdi. I tilfælde af, at det er område, hvor opgørelse kan være vanskellig er det den svarværdi, der er konsensus omkring bedste tilnærmelse Side 23

24 l 2 Danskernes kendskab til udviklingsbistand og forhold i udviklingslandene Kendskab til antallet af ekstremt fattige i forhold til for 20 år siden Figur 11: Hvor mange færre eller flere ekstremt fattige mennesker tror du, at der er i dag i forhold til for 25 år siden? 900 millioner færre millioner færre millioner færre millioner færre millioner færre 5 8 Samme antal millioner flere millioner flere millioner flere millioner flere millioner flere Ved ikke I forhold til 2014 er der i 2015 færre danskere 7 procentpoint færre, der mener, at antallet af mennesker, der lever under FN s fattigdomsgrænse, er blevet højere i forhold til for 25 år siden. Overordnet set mener danskerne altså, at der er blevet flere fattige i forhold til for 25 år siden. Andelen af danskere, der mener, at der er blevet færre mennesker, der lever under fattigdomsgrænsen, falder i takt med alderen. Således mener 43% af de årige, at der er blevet færre fattige, mens andelen blandt de årige og de 56+ årige er på hhv. 27% og 26%. Mænd udgør ligeledes en større andel af dem, der mener, at der er blevet færre mennesker, der lever under fattigdomsgrænsen. Q9. For 25 år siden var der cirka 1,9 milliarder ekstremt fattige mennesker i verden (mennesker, der lever under FN's fattigdomsgrænse på 1,25 US Dollar - knap 7 kr. - om dagen). Hvor mange færre eller flere tror du, der er nu? Grå markering angiver den korrekte svarværdi. I tilfælde af at der er et område, hvor opgørelse kan være vanskelig, er det den svarværdi, der er konsensus omkring bedste tilnærmelse Side 24

25 l 2 Danskernes kendskab til udviklingsbistand og forhold i udviklingslandene Kendskab til andelen af mennesker der lever under FN s fattigdomsgrænse Figur 12: Hvor mange mennesker lever i dag under FN s fattigdomsgrænse? 400 millioner mennesker millioner mennesker ,2 milliarder mennesker ,8 milliarder mennesker ,6 milliarder mennesker Ved ikke Andelen af mennesker, der på verdensplan lever under FN s fattigdomsgrænse, er anslået til ca. 18% eller 1,2 milliarder mennesker. I forhold til 2014 er der en faldende opfattelse af, at dette antal er mindre. Fra 2013 til 2014 steg denne opfattelse med 9 procentpoint, men i år er den igen faldet med 6 procentpoint. 24% tror derved i 2015, at der er færre mennesker, der lever under den reelle fattigdomsgrænse. I forhold til 2014 er der sket en omvæltning i forhold til kønsfordelingen. I 2014 var det især kvinder, som undervurderede antallet af mennesker, der lever under fattigdomsgrænsen i år er det især mændene, der undervurderer antallet. Q15. Hvor mange mennesker i verden lever i dag under FN's fattigdomsgrænse på 1,25 US Dollar (knap 7 kr.) om dagen? Grå markering angiver den korrekte svarværdi. I tilfælde af at der er et område, hvor opgørelse kan være vanskelig, er det den svarværdi, der er konsensus omkring bedste tilnærmelse Side 25

26 l 2 Danskernes kendskab til udviklingsbistand og forhold i udviklingslandene Kendskab til andelen af børn i udviklingslandene der kommer i skole Figur 13: Hvor mange af børnene i udviklingslandene tror du, kommer i skole i dag? Cirka 10% Cirka 20% Cirka 30% Cirka 40% Cirka 50% Cirka 60% Cirka 70% Cirka 80% Cirka 90% Cirka 100% 0 0 Ved ikke Omkring 90% af børnene i udviklingslandene kommer i skole i dag. t er langt fra den opfattelse, den brede danske befolkning har. Andelen af danskere, der tror, at 90% af børnene i udviklingslandene kommer i skole i dag, er på niveau med sidste år. Q10. Hvor mange af børnene i udviklingslandene tror du, kommer i skole i dag? Grå markering angiver den korrekte svarværdi. I tilfælde af at der er et område, hvor opgørelse kan være vanskelig, er det den svarværdi, der er konsensus omkring bedste tilnærmelse Side 26

27 l 2 Danskernes kendskab til udviklingsbistand og forhold i udviklingslandene Kendskab til andelen af piger i forhold til drenge der går i skole i udviklingslandene Figur 14: Hvor mange piger i forhold til drenge, tror du, går i skole i udviklingslandene i dag? Cirka 97 piger pr. 100 drenge Cirka 82 piger pr. 100 drenge Cirka 66 piger pr. 100 drenge Cirka 51 piger pr. 100 drenge Cirka 35 piger pr. 100 drenge Cirka 20 piger pr. 100 drenge Ved ikke Opfattelsen af, hvordan fordelingen er blandt drenge og piger, der går i skole i udviklingslandene, er ligeledes langt fra det virkelige billede. Ca. 97 piger pr. 100 drenge går i skole, men halvdelen af danskerne (51%) tror, at antallet ligger imellem piger pr. 100 drenge. t er især kvinder, der angiver, at andelen af piger er mindre, end den reelt er. Ligeledes er der en tendens til, at danskerne med længerevarende uddannelser angiver, at andelen af piger er større end den gennemsnitlige opfattelse. Q11. Hvor mange piger i forhold til drenge tror du, går i skole i udviklingslandene i dag? Grå markering angiver den korrekte svarværdi. I tilfælde af at der er et område, hvor opgørelse kan være vanskelig, er det den svarværdi, der er konsensus omkring bedste tilnærmelse Side 27

28 l 2 Danskernes kendskab til udviklingsbistand og forhold i udviklingslandene Kendskab til andelen af mennesker på kloden der ikke har adgang til rent drikkevand Figur 15: Hvor stor en del af alle mennesker på kloden har ikke adgang til rent drikkevand i dag? Cirka 10% Cirka 20% Cirka 30% Cirka 40% Cirka 50% Cirka 60% Cirka 70% Cirka 80% Cirka 90% Cirka 100% Ved ikke Selvom kun 12% af den danske befolkning har en korrekt opfattelse af, hvor mange mennesker på kloden, der ikke har adgang til rent drikkevand (ca. 10%), så går udviklingen stadig i den rigtige retning. Personer i aldersgruppen år har i højere grad en retvisende opfattelse af, hvor mange mennesker der reelt set er uden rent drikkevand. r er en forskel blandt aldersgrupperne, hvor 17% af de årige svarer ca. 10% af verdens befolkning ikke har rent drikkevand, mens andelen der svarer 10% blandt de årige og de 56+ årige er hhv. 13% og 7%. Q12. For 25 år siden manglede 25% af alle mennesker på kloden adgang til rent drikkevand. Hvor mange tror du, ikke har adgang til rent drikkevand i dag? Grå markering angiver den korrekte svarværdi. I tilfælde af at der er et område, hvor opgørelse kan være vanskelig, er det den svarværdi, der er konsensus omkring bedste tilnærmelse Side 28

29 l 2 Danskernes kendskab til udviklingsbistand og forhold i udviklingslandene Kendskab til myndighederne i de enkelte landes medbestemmelse i brugen af udviklingsbistanden Figur 16: I hvilken grad tror du, at myndighederne i det enkelte udviklingsland selv er med til at styre, hvordan udviklingsbistanden anvendes? Slet ikke I nogen grad Både og I høj grad I meget høj grad Ved ikke % af befolkningen opfatter i høj grad eller i meget høj grad, at myndighederne i det enkelte udviklingsland har stor indflydelse på, hvordan udviklingsbistanden skal bruges. tte er på niveau med sidste år. Kvinder mener i lavere grad end mænd, at myndighederne har indflydelse på, hvor bistanden skal gøre nytte (33% mod 39% blandt mænd). t samme gør sig gældende blandt aldersgrupperne, hvor tendensen er, at jo yngre man er, des mindre grad mener man, at myndighederne har indflydelse på bistanden. Ligeledes er der en tendens til, at des længere uddannelse man har, des højere grad mener man, at myndighederne i de enkelte udviklingslande har indflydelse på bistanden. Q13. I hvilken grad tror du, at myndighederne i det enkelte udviklingsland selv er med til at styre, hvordan udviklingsbistanden til landet anvendes? 2015 Side 29

30 l 2 Danskernes kendskab til udviklingsbistand og forhold i udviklingslandene Kendskab til graden af samarbejde om udviklingsbistand på tværs af lande og organisationer Figur 17: I hvilken grad tror du, at den danske udviklingsbistand tilrettelægges og bruges i samarbejde med andre lande og organisationer? Slet ikke I nogen grad Både og I høj grad I meget høj grad Ved ikke Danskerne er splittede i forhold til, om de tror, at den danske udviklingsbistand i høj grad tilrettelægges og bruges i samarbejde med andre lande eller organisationer. Andelen af danskere, der tror, at der er en høj grad af samarbejde om udviklingsbistanden på tværs af lande og organisationer, er steget med 4 procentpoint i forhold til sidste år. Aldersgruppen af årige tror i højere grad, at samarbejdet finder sted end de 56+ årige. danske mænd tror ligeledes i højere grad, at samarbejdet finder sted end de danske kvinder, hhv. 34% mod 30%. Q14. I hvilken grad tror du, at den danske udviklingsbistand tilrettelægges og bruges i samarbejde med bistanden fra andre lande og organisationer? 2015 Side 30

31 l 2 Danskernes kendskab til udviklingsbistand og forhold i udviklingslandene Uhjulpet kendskab til organisationer Ved uhjulpet kendskab bliver respondenterne bedt om at nævne de organisationer, de har kendskab til, uden nogen form for forslag eller hjælp. Figur 18: Hvilke organisationer kender du, som arbejder med udviklingsbistand? Dansk Røde Kors Danida Folkekirkens Nødhjælp Unicef Red Barnet Læger uden Grænser Mellemfolkeligt Samvirke IBIS Care Danmark SOS børnebyerne Dansk flygtningehjælp Børnefonden FN WHO Staten/Folketinget Amnesty International Udenrigsministeriet Caritas Plan Danmark ADRA Udviklingsministeriet Andre Ingen/Kan ikke nævne nogen Q3. Hvilke organisationer private eller offentlige kender du, som arbejder med udviklingsbistand? 2015 Side 31

32 l 2 Danskernes kendskab til udviklingsbistand og forhold i udviklingslandene Udviklingen i uhjulpet kendskab til organisationer Tabel 1: Uhjulpet kendskab til organisationer fra Uhjulpet kendskab til organisationer på bistandsområdet fra Dansk Røde Kors Danida Folkekirkens Nødhjælp Unicef Red Barnet Læger uden Grænser Mellemfolkeligt Samvirke (MS) IBIS Care Danmark SOS børnebyerne Dansk flygtningehjælp Børnefonden FN WHO Staten/Folketinget Amnesty International Udenrigsministeriet Caritas Plan Danmark ADRA ,1 0,2 Udviklingsministeriet ,3 0,0 Andre Ingen/Kan ikke nævne nogen t uhjulpne kendskab til Danida er faldet gradvist hvert år siden Ligesom i 2014 ligger Danida på en andenplads, når det kommer til det uhjulpne kendskab blandt private og offentlige organisationer, som arbejder med udviklingsbistand. Dansk Røde Kors ligger igen i år placeret som den organisation med højest uhjulpet kendskab. t uhjulpne kendskab til Danida stiger i takt med alder. t er altså specielt de unge mellem 18 og 34 år, som i mindre grad uhjulpet kender til organisationen. t uhjulpne kendskab er ligeledes lavere blandt den kvindelige del af befolkningen. 23% af kvinderne kender Danida, mens denne andel er 32% for mænd. Q3. Hvilke organisationer private eller offentlige kender du, som arbejder med udviklingsbistand? 2015 Side 32

33 l 2 Danskernes kendskab til udviklingsbistand og forhold i udviklingslandene Hjulpet kendskab til organisationer Ved hjulpet kendskab bliver respondenterne præsenteret for en liste med organisationer, og de markerer herefter, hvilke organisationer de har kendskab til. Figur 19: Hvilke af følgende organisationer kender du eller har du hørt om i forbindelse med udviklingsbistand? Dansk Røde Kors Folkekirkens Nødhjælp Læger uden Grænser Red Barnet Dansk flygtningehjælp Danida Mellemfolkeligt Samvirke Udenrigsministeriet Care Danmark IBIS Caritas ADRA CISU Kender ingen af de ovenstående Andre Ved ikke Q4. Hvilke af følgende organisationer kender du eller har du hørt om i forbindelse med udviklingsbistand? 2015 Side 33

34 l 2 Danskernes kendskab til udviklingsbistand og forhold i udviklingslandene Udviklingen i hjulpet kendskab til organisationer Tabel 2: Hjulpet kendskab til organisationer fra Hjulpet kendskab til organisationer på bistandsområdet fra Dansk Røde Kors Folkekirkens Nødhjælp Læger uden Grænser Red Barnet Dansk flygtningehjælp Danida Mellemfolkeligt Samvirke (MS) Udenrigsministeriet Care Danmark IBIS Caritas ADRA CISU Kender ingen af de ovenstående Andre Ved ikke I forhold til de sidste to år synes der at være en generel tendens til, at det hjulpne kendskab har udviklet sig i en negativ retning (dog i flere tilfælde marginalt). Ligesom sidste år er Danida den organisation, der oplever største fald i kendskabet. Faldet er på 3 procentpoint. I forhold til forskelle på tværs af køn gør samme tendens sig gældende for det hjulpne kendskab som for det uhjulpne kendskab. n kvindelige del af befolkningen har et signifikant lavere kendskab til Danida end mændene (67% mod 76%). t bemærkes endvidere, at det hjulpne kendskab til Danida er højest blandt den ældre del af befolkningen. n yngste del af befolkningen, de årige, har kun en andel på 42%, som kender til Danida, mens de 56+ årige har en andel på 87%, som kender til Danida. Q4. Hvilke af følgende organisationer kender du eller har du hørt om i forbindelse med udviklingsbistand? 2015 Side 34

35 l 2 Danskernes kendskab til udviklingsbistand og forhold i udviklingslandene Kendskabet til FN's verdensmål Figur 20: Har du hørt om FN s nye verdensmål? Ja Nej Ved ikke 10 % af befolkningen har kendskab til FN s nye verdensmål. Kendskabet er højest (15%) i den yngre aldersgruppe (18-34 år) årige danskere er dem, som kender mindst til FN s verdensmål. Her kender kun 7% til målene. Kendskabet til FN s verdensmål er højere blandt de danske mænd end blandt de danske kvinder. Kendskabet er på hhv. 11% og 9%. På tværs af uddannelsesniveauer kender dem med lang videregående uddannelse mere til FN s verdensmål end dem med kort/mellemlang videregående eller lavere uddannelse. Q5. Har du hørt om FN s nye verdensmål? 2015 Side 35

36 l 2 Danskernes kendskab til udviklingsbistand og forhold i udviklingslandene Kendskabet til FN's verdensmål Figur 21: Hvad tror du, at FN s nye verdensmål går ud på? Udrydde fattigdommen og sikre en bæredygtig udvikling i verden 73 Indgå globale aftaler om våben-nedrustning Styrke adgangen til fri handel mellem alle verdens lande Skabe en FN-hær, der altid kan stå klar ved konflikter og medvirke til at sikre fred Reformere FN, så det kan træffe hurtigere beslutninger Fastlægge landegrænserne omkring Nordpolen Andet 1 2 Ved ikke t er bred enighed i befolkningen om, at FN s nye verdensmål er at udrydde fattigdommen og sikre en bæredygtig udvikling i verden. 73 % angiver dette. Blandt mænd er andelen, der nævner dette udsagn, højere end tilfældet er blandt kvinder (75 % vs. 71 %). Q6. Hvad tror du, at FN s nye verdensmål går ud på? 2015 Side 36

37 l 2 Danskernes kendskab til udviklingsbistand og forhold i udviklingslandene Kendskabet til FN's verdensmål Figur 22: Hvad tror du, at Danmark arbejder særligt på at få med i de nye mål? At alle får mulighed for skole og uddannelse 56 At alle får adgang til rent drikkevand At skabe en bæredygtig udvikling og grøn vækst i alle lande At alle får adgang til et rimelig godt sundhedsvæsen At alle mænd og kvinder får lige rettigheder At afskaffe hungersnød At skabe fred og stabilitet i alle lande At alle får fuld politisk og religiøs frihed At udrydde malaria At udviklingslandene får bedre transport og veje At slette de fattigste landes gæld At alle får adgang til telefon og internet Andet Ved ikke Danskerne mener især, at der er tre forhold, som Danmark arbejder særligt på at få med i de nye mål. t er skole/uddannelse, rent drikkevand samt bæredygtig udvikling og grøn vækst i alle lande. Specielt kvinderne mener, at Danmark arbejder særligt på skole/uddannelse og adgangen til rent drikkevand (hhv. 59 % vs. 52 % og 56 % vs. 51 %). Andelen af danskere i den øverste aldersgruppe, 56+ år, mener også i højere grad, at Danmark arbejder særligt på adgangen til rent drikkevand. Q7. I år skal alle lande mødes i FN og enes om en række nye verdensmål. Hvad tror du, at Danmark arbejder særligt på at få med i de nye mål? ( danske prioriteter er markeret med grå baggrund i figuren) Side 37

38 l 2 Danskernes kendskab til udviklingsbistand og forhold i udviklingslandene Hvor ofte hører danskerne om udviklingsbistand? Figur 23: Hvornår har du sidst set, hørt eller læst noget om udviklingsbistand? I løbet af den seneste uge I løbet af det seneste halve år I løbet af den seneste måned For over et halvt år siden Ved ikke/husker ikke Danida? Andelen af danskerne, der ikke ved/ikke kan huske, hvornår de sidst har hørt om udviklingsbistand, er steget fra 35% til 38% i r har været stigende tendens de sidste tre år til, at man ikke ved/ikke kan huske, hvornår man sidst har hørt om udviklingsbistand. t er dog stadig knap halvdelen af befolkningen, der har hørt om dette inden for den seneste måned. 12% af alle med kendskab til Danida har hørt om Danida inden for den seneste måned. tte er et fald på 3 procentpoint i forhold til % kan ikke huske, hvornår de sidst har hørt om Danida. Over halvdelen af de ældre (56+ år) og over halvdelen af mændene kan huske at have hørt om udviklingsbistand inden for den seneste måned, hvilket er over den gennemsnitlige opfattelse. For personer med kendskab til Danida, er det hovedsageligt de yngre (18-34 år) og mændene, der har hørt om Danida inden for den seneste måned, hhv. 16% og 14%. Q24. Hvornår har du sidst set, hørt eller læst noget om udviklingsbistand? Q25. Hvornår har du sidst set, hørt eller læst noget om Danida? (kun stillet til folk med kendskab til Danida) 2015 Side 38

39 l 2 Danskernes kendskab til udviklingsbistand og forhold i udviklingslandene Kendskab til Verdens Bedste Nyheder Figur 24: Har du hørt om Verdens Bedste Nyheder? Ja Nej Kan ikke huske Kendskabet til Verdens Bedste Nyheder er lavt, men billedet er det samme som sidste år. Kendskabet er højere blandt den yngre del af befolkningen (især år). 26% af de årige har kendskab til Verdens Bedste Nyheder, 17% af de årige og 8% blandt de 56+ årige. r kan ikke identificeres nogen forskelle i kendskabet til Verdens Bedste Nyheder blandt kvinder og mænd. m, som har hørt om Verdens Bedste Nyheder, har i større grad en længere videregående uddannelse. r er en tendens til, at jo kortere uddannelse man har, jo mindre sandsynligt er det, at man har hørt om Verdens Bedste Nyheder. Q26. Har du hørt om Verdens Bedste Nyheder? 2015 Side 39

40 l 3 Segmenter 2015 Side 40

41 l 3 Segmenter Segmentering finition af segmenter I lighed med tidligere år inddeles danskerne i fem segmenter. fem segmenter er dannet ud fra fokus på 2 dimensioner: 1) t subjektive kendskab til udviklingsbistand Hvordan vil du bedømme din egen viden om udviklingsbistand og forholdene i udviklingslandene? 2) n overordnede holdning til udviklingsbistand Er du tilhænger eller modstander af, at Danmark giver udviklingsbistand? Mener du, at det offentlige bruger for mange penge, passende eller for få penge på udviklingsbistand? Danskernes fordeling i segmenter (i parentes tal for 2014) tillidsfulde 12 % (2014: 10 %) Positiv overbeviste 16 % (2014: 16 %) Vidensniveau (oplevet) Lavt positive 33 % (2014: 31 %) Højt skeptiske 19 % (2014: 21 %) negative 6 % (2014: 6 %) Negativ Overordnet holdning Ikke klassificeret: 2015 = 13% / 2014 = 16% / 2013 = 13% Manglende klassificering skyldes, at man svarer ved ikke til de inkluderede spørgsmål i segmentnøglen. *Kilde: Segmentnøglen er lavet af UM og Epinion og anvendt i tidligere års undersøgelser Side 41

42 l 3 Segmenter Segmentering Figur 25: Segmenternes fordeling på anvendte segmenteringsspørgsmål Hele befolkningen overbeviste positive tillidsfulde skeptiske negative Q1. Hvordan vil du bedømme din egen viden om udviklingsbistand og forholdene i udviklingslandene? Jeg synes, jeg ved meget Jeg synes ikke, jeg ved ret meget Ved ikke/vil ikke svare Q16. Er du tilhænger eller modstander af, at Danmark giver udviklingsbistand? Tilhænger Hverken tilhænger eller modstander Modstander Ved ikke Q17. Mener du, at det offentlige bruger for mange penge, passende eller for få penge på udviklingsbistand? Alt for mange penge For mange penge Passende For få penge Alt for få penge Ved ikke Figuren herover viser segmenternes besvarelser på de spørgsmål, der anvendes til at klassificere svarpersonerne. Disse spørgsmål er således fundamentet for segmenterne. Da personerne placeres ud fra deres besvarelser, er forskellene imellem segmenter derfor udtalte. For alle segmenter gælder, at der er lavet tilstrækkeligt med interviews (se tabel herunder) til at kunne konkludere på det enkelte segments resultater med tilstrækkelig statistisk sikkerhed. Til trods for at der er kun er gennemført 218 interviews blandt negative, er denne gruppes besvarelser alligevel så karakteristiske, at dette segment adskiller sig signifikant fra andre segmenter på flere forhold. Tabel 3: Gennemførte interviews pr. segment Segment Antal interviews overbeviste 584 positive 1207 tillidsfulde 445 skeptiske 691 negative 218 grå markeringer til højre for hvert segment indikerer en statistisk signifikant afvigelse ift. resultat for hele befolkningen (altså inklusiv segmentet selv samt ikke klassificerede personer). *Kilde: segmentnøgle er lavet af UM og Epinion og anvendt i tidligere års undersøgelser Side 42

43 l 3 Segmenter Segmenterne - hovedtræk Segmentet overbeviste er kendetegnet ved, at det synes, at det ved meget om udviklingsbistand og er moderate eller stærke tilhængere af udviklingsbistand. Segmentet positive udgør en tredjedel af den danske befolkning og er dermed det største segment. positive er kendetegnet ved, at det ikke synes, at det ved meget om udviklingsbistand, samtidig med at det er moderate tilhængere af udviklingsbistand. Segmentet tillidsfulde er kendetegnet ved, at det ikke synes, at det ved meget om udviklingsbistand, samtidig med at det er stærke tilhængere af udviklingsbistand. Segmentet skeptiske er det næststørste segment. t er kendetegnet ved, at det ikke synes, det ved ret meget om udviklingsbistand og er generelt set modstandere af udviklingsbistand. Segmentet negative er det mindste segment og udgør 6 % af den danske befolkning. Segmentet er kendetegnet ved, at det synes, at det ved meget om området men er modstandere af udviklingsbistand. Segmenterne adskiller sig markant fra hinanden på deres demografiske profiler. Både overbeviste og negative er overrepræsenteret af mænd, hvilket blandt andet skyldes, at mænd oftere end kvinder angiver, at de ved meget om udviklingsbistand. Regionalt ses det, at skeptiske og negative oftere bor uden for Region Hovedstaden, end det er tilfældet for de segmenter, der er mere positive overfor udviklingsbistand. t bemærkes også, at både skeptiske og negative gennemsnitligt har en lavere uddannelsesgrad end tilfældet for de øvrige segmenter. Segmenternes demografiske profiler kan ses i figur 36. Segmenterne valideres i høj grad gennem fokus på de underliggende holdningsspørgsmål til udviklingsbistand, hvor markante forskelle identificeres. t ses, at overbeviste og tillidsfulde i høj grad følger hinanden og således primært adskilles af deres subjektive vurdering af vidensniveau. t samme er i nogen grad gældende for skeptiske og negative. største forskelle mellem segmenter findes ift., om udviklingsbistand i det hele taget hjælper. Segmenternes underliggende holdninger til udviklingsbistand kan ses i figur 37. Overordnet set har segmenterne de samme strukturer i deres medievaner (top og bund i forhold til anvendelse). t ses dog, at der er forskel i mængden af medier, der anvendes. Eksempelvis bruger overbeviste gennemsnitligt flere medier end f.eks. negative. overbeviste læser f.eks. også i højere grad landsdækkende aviser, hører radio, går til foredrag m.m. tte er altså mennesker, der i højere grad orienterer sig mod omverdenen via medier, hvor der ofte(re) er tid til dialog og fordybelse. Segmenternes medievaner kan ses i figur 38. t er blandt overbeviste og tillidsfulde, at hovedparten af medlemmer i organisationerne findes. 51% af negative og 49% af skeptiske støtter eller deltager ikke i nogen af de viste aktiviteter. Støtter disse segmenter, er det typisk ved indsamlinger eller gennem donation af brugte artikler. Segmenternes bidrag/støtte til udviklingslande kan ses i figur Side 43

44 l 3 Segmenter Segmenternes demografiske profil Figur 26: mografi Hele befolkningen overbeviste positive tillidsfulde skeptiske negative Køn Mænd Kvinder år Alder år år Region Hovedstaden Region Sjælland Region Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland Grundskole Uddannelse* Gymnasiel/Erhvervsfaglig uddannelse Kort/mellemlang videregående uddannelse Lang videregående uddannelse grå markeringer til højre for hvert segment indikerer en statistisk signifikant afvigelse ift. resultat for hele befolkningen (altså inklusiv segmentet selv samt ikke klassificerede personer) Side 44

45 l 3 Segmenter Segmenternes underliggende holdninger Figur 27: Holdninger til udviklingsbistand (Top2) Hele befolkningen overbeviste positive tillidsfulde skeptiske negative I hvilken grad synes du, det er interessant at høre om udviklingsbistand og forholdene i udviklingslandene? I hvilken grad mener du, at udviklingsbistanden hjælper? Enighed i udsagn om udviklingsbistand** Størstedelen af udviklingsbistanden ender i de forkerte lommer Udviklingsbistand kan være med til at begrænse antallet af flygtninge fra fattige lande Problemerne i udviklingslandene er så store, at bistanden er nyttesløs Udviklingsbistand er med til at fremme menneskerettighederne i de pågældende lande Udviklingsbistanden er med til at afskaffe fattigdom i verden Vi skal sikre velfærden i Danmark, før vi bruger penge på udviklingsbistand I stedet for at bruge penge på udviklingsbistand, burde vi give udviklingslandene fri adgang til at sælge deres varer og produkter til os Vi har en moralsk forpligtelse til at hjælpe andre Udviklingsbistand kan være med til at begrænse konflikter og dermed skabe stabilitet i verden Udviklingsbistanden skal hjælpe de fattige lande til at blive rigere, så de med tiden kan købe varer hos os Udviklingsbistanden kan medvirke til at skabe en klimavenlig udvikling, så klimaforandringerne begrænses Jeg har tillid til, at den danske, statslige udviklingsbistand bliver anvendt til fornuftige formål Jeg har tillid til, at der bliver ført god kontrol med, at den danske statslige udviklingsbistand bliver anvendt korrekt Hvis udviklingsbistanden skal skabe resultater i meget fattige lande, må vi være villige til at risikere, at nogle projekter kan slå fejl, eller at nogle penge ender i korruption Kilde: Q2. I hvilken grad synes du, det er interessant at høre om udviklingsbistand og forholdene i udviklingslandene? Top2 er her den samlede andel, der svarer i høj grad og i meget høj grad Q18. I hvilken grad mener du, at udviklingsbistanden hjælper? Top2 er her den samlede andel, der svarer i nogen grad og i høj grad **Kilde Q19. I det følgende nævnes en række udsagn om forskellige holdninger til udviklingsbistand og hvilken betydning den har. For hvert udsagn bedes du angive, hvor enig eller uenig du er i det pågældende udsagn. Top2 er her den samlede andel, der svarer enig eller helt enig grå markeringer til højre for hvert segment indikerer en statistisk signifikant afvigelse ift. resultat for hele befolkningen (altså inklusiv segmentet selv samt ikke klassificerede personer) Side 45

46 l 3 Segmenter Segmenternes medievaner Figur 28: Medievaner Hele befolkningen overbeviste positive tillidsfulde skeptiske negative Hvor får du generelt ny viden fra? Landsdækkende dagblade Gratisaviser Regionale dagblade Lokale ugeaviser Ugeblade (fx dameblade) Månedsmagasiner Fagblade (fx fagforeningsblade, øvrige foreningsblade, blade om særlige emner) TV: Nyhedsudsendelser, dokumentarer og debat Radio Internet: Avisers hjemmesider, faglige hjemmesider, web-leksika og lignende Internet: Sociale medier som Facebook, Twitter og lignende Foredrag, kulturbegivenheder og arrangementer Undervisning og undervisningsmaterialer Samtale med familie, venner og bekendte Film Bøger Andet Ved ikke Hvorfra får du i hverdagen viden om udviklingsbistand og forhold i udviklingslandene? Landsdækkende dagblade Gratisaviser Regionale dagblade Lokale ugeaviser Ugeblade (fx dameblade) Månedsmagasiner Fagblade (fx fagforeningsblade, øvrige foreningsblade, blade om særlige emner) Medlemsblade og lignende fra u-landsorganisationer TV: Nyhedsudsendelser, dokumentarer og debat TV: Indsamlingsshows og lignende Radio Internet: Avisers hjemmesider, faglige hjemmesider, web-leksika og lignende Internet: Hjemmesider om udviklingslande og lignende Internet: Sociale medier som Facebook, Twitter og lignende Reklamer eller kampagner om udviklingslande, fx plakater og annoncer Foredrag, kulturbegivenheder og arrangementer Undervisning og undervisningsmaterialer Samtale med familie, venner og bekendte Ved ikke Kilde: Q22. Hvor får du generelt ny viden fra? Her menes generelt - dvs. ikke kun om udviklingsbistand (Du må gerne markere flere svarmuligheder). Q23. Hvorfra får du i hverdagen viden om udviklingsbistand og forhold i udviklingslandene? (Du må gerne markere flere svarmuligheder) grå markeringer til højre for hvert segment indikerer en statistisk signifikant afvigelse ift. resultat for hele befolkningen (altså inklusiv segmentet selv samt ikke klassificerede personer) Side 46

47 l 3 Segmenter Segmenternes anvendelse af sociale medier og bidrag/støtte til udviklingslande Figur 29: Segmenternes bidrag/støtte til udviklingslande Hele befolkningen overbeviste positive tillidsfulde skeptiske negative Støtter eller deltager du i en eller flere af de viste muligheder Giver penge, når der er husstandsindsamlinger Donerer tøj og andre genstande til indsamlinger eller til genbrugsbutikker, der donerer penge fra salg til udviklingslande Giver penge ved f.eks. tv-shows (f.eks. Danmarksindsamlingen) Giver penge, hvis jeg møder indsamlere på gaden eller i indsamlingsbøsser andre steder Er medlem af en organisation, der arbejder med udviklingsbistand Har et eller flere sponsorbørn ltager som indsamler hos foreninger, der giver penge til udviklingslande Arbejder som frivillig for en organisation, der arbejder med udviklingsbistand Andet Støtter eller deltager ikke i nogle disse Kilde: Q28. Udover den bistand, der gives via skatten, har du som borger også mulighed for selv at deltage og bidrage med støtte til udviklingslande. Støtter eller deltager du i en eller flere af de viste muligheder? grå markeringer til højre for hvert segment indikerer en statistisk signifikant afvigelse ift. resultat for hele befolkningen (altså inklusiv segmentet selv samt ikke klassificerede personer) Side 47

48 l 1 Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand Segmentprofiler overbeviste 16 % Synes selv at de ved meget om udviklingsbistand Tilhænger af at Danmark giver udviklingsbistand (95 %) Synes at Danmark bruger for få penge på udviklingsbistand (47 %) : 57 % : 43 % år: år: 56 år: 23 % 31 % 47 % Segmentet overbeviste er kendetegnet ved, at det synes, at det ved meget om udviklingsbistand og er moderate eller stærke tilhængere af udviklingsbistand. r er flere mænd end kvinder i segmentet, ligesom der er flere i den ældste aldersgruppe (56+ år) ift. hele befolkningen. overbeviste har ligeledes en længere uddannelse end gennemsnittet af den danske befolkning. tte gælder både for korte/mellemlange uddannelser og specielt for lange videregående uddannelser. overbeviste adskiller sig fra gennemsnittet af befolkningen på samtlige holdningsspørgsmål, når det kommer til udviklingsbistand. har f.eks. generelt en større interesse i at høre om udviklingsbistand og forholdene i udviklingslandene. Segmentet synes selv, at det ved meget om udviklingsbistand, og det er tilhænger. tte skinner i høj grad igennem i deres holdninger. overbeviste udgør nemlig det segment, som tror mest på udviklingsbistandens nytte og berettigelse. t mener både, at udviklingslandene og Danmark kan drage nytte af støtten. Generelt set er overbeviste også mere tillidsfulde end resten af befolkningen. F.eks. er 64% enige eller meget enige i udsagnet Jeg har tillid til, at den danske statslige udviklingsbistand bliver anvendt til fornuftige formål (gennemsnit for hele befolkningen er 42%). rudover mener 80 %, at udviklingsbistand kan være med til at begrænse antallet af flygtninge, og 89 % mener, at vi har en moralsk forpligtelse til at hjælpe andre. I 2014 udgjorde segmentet 16 % af befolkningen, og i 2013 var andelen 19 %. *Kilde: segmentnøgle er lavet af UM og Epinion og anvendt i tidligere års undersøgelser.½ 2015 Side 48

49 l 3 Segmenter Segmentprofil overbeviste En stor andel af segmentet bidrager også selv. F.eks. giver 70 % penge, når der er husstandsindsamlinger. Segmentets medievaner følger i store træk de samme vaner, som gør sig gældende på tværs af befolkningen. Således opnås der primært ny viden via TV (nyhedsudsendelser, dokumentarer og debat), internettet (avisers hjemmesider, faglige hjemmesider m.v.) og radio. Selvom overbevistes medievaner følger samme mønster som befolkningen, er segmentet kendetegnet ved, at det bruger flere forskellige medier til at opnå ny viden. F.eks. bruger segmentet i højere grad landsdækkende dagblade, fagblade og internettet end gennemsnittet. n samme tendens gør sig gældende i forhold til at opnå viden om udviklingsbistand og forholdene i udviklingslandene. TV og internet er her de mest anvendte kanaler. Segmentets brug af sociale medier (f.eks. Facebook) er steget ift. tidligere år. Da overbeviste i høj grad er tilhængere af udviklingsbistand, er det ikke overraskende, at segmentet i høj grad også selv er med til at støtte/bidrage til udviklingslandene. tte sker f.eks. ved at give penge, når der er husstandsindsamling, eller ved donation af tøj og andre genstande til indsamlinger eller genbrugsbutikker. På tværs af segmenter er disse to typer af støtte/bidrag de mest udbredte. Segmentet skiller sig ud ved i højere grad også at give penge ved f.eks. TVshows eller give penge til indsamlere, de møder på gaden eller som medlem af en organisation, der arbejder med udviklingsbistand. Figur 30: mografi Hele befolkningen overbeviste (2015) overbeviste (2014) positive tillidsfulde skeptiske negative Køn Mænd Kvinder år Alder år år Region Hovedstaden Region Sjælland Region Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland Grundskole Uddannelse* Gymnasiel/Erhvervsfaglig uddannelse Kort/mellemlang videregående uddannelse Lang videregående uddannelse Side 49

50 l 3 Segmenter Segmentprofil overbeviste Figur 31: Holdninger til udviklingsbistand (Top2) Hele befolkningen overbeviste (2015) overbeviste (2014) positive tillidsfulde skeptiske negative I hvilken grad synes du, det er interessant at høre om udviklingsbistand og forholdene i udviklingslandene? I hvilken grad mener du, at udviklingsbistanden hjælper? Enighed i udsagn om udviklingsbistand** Størstedelen af udviklingsbistanden ender i de forkerte lommer Udviklingsbistand kan være med til at begrænse antallet af flygtninge fra fattige lande Problemerne i udviklingslandene er så store, at bistanden er nyttesløs Udviklingsbistand er med til at fremme menneskerettighederne i de pågældende lande Udviklingsbistanden er med til at afskaffe fattigdom i verden Vi skal sikre velfærden i Danmark, før vi bruger penge på udviklingsbistand I stedet for at bruge penge på udviklingsbistand, burde vi give udviklingslandene fri adgang til at sælge deres varer og produkter til os Vi har en moralsk forpligtelse til at hjælpe andre Udviklingsbistand kan være med til at begrænse konflikter og dermed skabe stabilitet i verden Udviklingsbistanden skal hjælpe de fattige lande til at blive rigere, så de med tiden kan købe varer hos os Udviklingsbistanden kan medvirke til at skabe en klimavenlig udvikling, så klimaforandringerne begrænses Jeg har tillid til, at den danske, statslige udviklingsbistand bliver anvendt til fornuftige formål Jeg har tillid til, at der bliver ført god kontrol med, at den danske statslige udviklingsbistand bliver anvendt korrekt Hvis udviklingsbistanden skal skabe resultater i meget fattige lande, må vi være villige til at risikere, at nogle projekter kan slå fejl, eller at nogle penge ender i korruption Kilde: Q2. I hvilken grad synes du, det er interessant at høre om udviklingsbistand og forholdene i udviklingslandene? Top2 er her den samlede andel, der svarer i høj grad og i meget høj grad Q18. I hvilken grad mener du, at udviklingsbistanden hjælper? Top2 er her den samlede andel, der svarer i nogen grad og i høj grad **Kilde Q19. I det følgende nævnes en række udsagn om forskellige holdninger til udviklingsbistand og hvilken betydning, den har. For hvert udsagn bedes du angive, hvor enig eller uenig du er i det pågældende udsagn Top2 er her den samlede andel, der svarer enig eller helt enig 2015 Side 50

51 l 3 Segmenter Segmentprofil overbeviste Figur 32: Medievaner Hele befolkningen overbeviste (2015) overbeviste (2014) positive tillidsfulde skeptiske negative Hvor får du generelt ny viden fra? Landsdækkende dagblade Gratisaviser Regionale dagblade Lokale ugeaviser Ugeblade (fx dameblade) Månedsmagasiner Fagblade (fx fagforeningsblade, øvrige foreningsblade, blade om særlige emner) TV: Nyhedsudsendelser, dokumentarer og debat Radio Internet: Avisers hjemmesider, faglige hjemmesider, web-leksika og lignende Internet: Sociale medier som Facebook, Twitter og lignende Foredrag, kulturbegivenheder og arrangementer Undervisning og undervisningsmaterialer Samtale med familie, venner og bekendte Film Bøger Andet Ved ikke Hvorfra får du i hverdagen viden om udviklingsbistand og forhold i udviklingslandene? Landsdækkende dagblade Gratisaviser Regionale dagblade Lokale ugeaviser Ugeblade (fx dameblade) Månedsmagasiner Fagblade (fx fagforeningsblade, øvrige foreningsblade, blade om særlige emner) Medlemsblade og lignende fra u-landsorganisationer TV: Nyhedsudsendelser, dokumentarer og debat TV: Indsamlingsshows og lignende Radio Internet: Avisers hjemmesider, faglige hjemmesider, web-leksika og lignende Internet: Hjemmesider om udviklingslande og lignende Internet: Sociale medier som Facebook, Twitter og lignende Reklamer eller kampagner om udviklingslande, fx plakater og annoncer Foredrag, kulturbegivenheder og arrangementer Undervisning og undervisningsmaterialer Samtale med familie, venner og bekendte Ved ikke Kilde: Q22. Hvor får du generelt ny viden fra? Her menes generelt - dvs. ikke kun om udviklingsbistand (Du må gerne markere flere svarmuligheder). Q23. Hvorfra får du i hverdagen viden om udviklingsbistand og forhold i udviklingslandene? (Du må gerne markere flere svarmuligheder) 2015 Side 51

52 l 3 Segmenter Segmentprofil overbeviste Figur 33: Segmentets bidrag/støtte til udviklingslande Hele befolkningen overbeviste (2015) overbeviste (2014) positive tillidsfulde skeptiske negative Støtter eller deltager du i en eller flere af de viste muligheder Giver penge, når der er husstandsindsamlinger Donerer tøj og andre genstande til indsamlinger eller til genbrugsbutikker, der donerer penge fra salg til udviklingslande Giver penge ved f.eks. tv-shows (f.eks. Danmarksindsamlingen) Giver penge, hvis jeg møder indsamlere på gaden eller i indsamlingsbøsser andre steder Støtter eller deltager ikke i nogle disse Er medlem af en organisation, der arbejder med udviklingsbistand Har et eller flere sponsorbørn ltager som indsamler hos foreninger, der giver penge til udviklingslande Andet Arbejder som frivillig for en organisation, der arbejder med udviklingsbistand Kilde: Q28. Udover den bistand, der gives via skatten, har du som borger også mulighed for selv at deltage og bidrage med støtte til udviklingslande. Støtter eller deltager du i en eller flere af de viste muligheder? 2015 Side 52

53 l 1 Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand Segmentprofiler positive 33 % Synes ikke at de ved ret meget om udviklingsbistand Tilhænger af at Danmark giver udviklingsbistand (85 %) Synes at Danmark bruger en passende mængde penge på udviklingsbistand (83 %) : 45 % : 55 % år: år: 56 år: 24 % 38 % 37 % Segmentet positive udgør en tredjedel af den danske befolkning og er kendetegnet ved, at det ikke synes, at det ved meget om udviklingsbistand samtidig med, at det er moderat tilhænger af udviklingsbistand. Segmentet positive minder demografisk i store træk om den gennemsnitlige profil af befolkningen. Foruden fordelingen på køn, så svinder de demografiske forskelle ikke mere end mellem 1-3 procentpoint i forhold til gennemsnittet. t vigtigste for hele befolkningen og dermed også positive, når det kommer til udviklingsbistand, er, at støtten fungerer som hjælp til selvhjælp. positive har ikke et specielt bredt kendskab til udviklingsbistand, men det føler i høj grad, at vi har en moralsk forpligtelse til at hjælpe andre (84% mod 71% for hele befolkningen). Ligesom overbeviste mener positive, at vores bidrag til udviklingslandene kommer alle til gode. 62% er enige eller meget enige i, at udviklingsbistand kan være med til at begrænse konflikter og dermed skabe mere stabilitet i verden. Segmentet mener ligeledes i høj grad, at støtten gør nytte, og at den ender hos de rigtige modtagere. En stor andel af segmentet bidrager også selv. F.eks. giver 63 % penge, når der er husstandsindsamlinger. I 2014 udgjorde segmentet 31 % af befolkningen, og i 2013 var andelen 30 %. *Kilde: segmentnøgle er lavet af UM og Epinion og anvendt i tidligere års undersøgelser Side 53

54 l 3 Segmenter Segmentprofil positive Segmentets medievaner følger det samme mønster, som gør sig gældende på tværs af befolkningen. Således opnås der primært ny viden via TV (nyhedsudsendelser, dokumentarer og debat), internettet (avisers hjemmesider, faglige hjemmesider m.v.) og radio. Blandt øvrige medier adskiller segmentet sig mest fra gennemsnittet i deres brug af lokalaviser (32 % mod 29 % for hele befolkningen). Segmentets brug af sociale medier (f.eks. Facebook) er steget ift. tidligere år. Segmentet følger også det generelle billede for befolkningen, når det kommer til at få viden om udviklingsbistand og forholdene i udviklingslandene. TV og internet er de mest anvendte kanaler. Da positive er tilhængere af udviklingsbistand, er det ikke overraskende, at segmentet i høj grad også selv er med til at støtte/bidrage til udviklingslandene. tte sker f.eks. ved at give penge, når der er husstandsindsamling eller ved donation af tøj og andre genstande til indsamlinger eller genbrugsbutikker (som støtter udviklingslande). På tværs af segmenter er disse to typer af støtte/bidrag de mest udbredte. Segmentet skiller sig ud fra gennemsnittet ved i højere grad også at give penge ved f.eks. TV-shows (30 % mod 24 % for hele befolkningen). Figur 34: mografi Hele befolkningen overbeviste positive (2015) positive (2014) tillidsfulde skeptiske negative Køn Mænd Kvinder år Alder år år Region Hovedstaden Region Sjælland Region Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland Grundskole Uddannelse* Gymnasiel/Erhvervsfaglig uddannelse Kort/mellemlang videregående uddannelse Lang videregående uddannelse Side 54

55 l 3 Segmenter Segmentprofil positive Figur 35: Holdninger til udviklingsbistand (Top2) Hele befolkningen overbeviste positive (2015) positive (2014) tillidsfulde skeptiske negative I hvilken grad synes du, det er interessant at høre om udviklingsbistand og forholdene i udviklingslandene? I hvilken grad mener du, at udviklingsbistanden hjælper? Enighed i udsagn om udviklingsbistand** Størstedelen af udviklingsbistanden ender i de forkerte lommer Udviklingsbistand kan være med til at begrænse antallet af flygtninge fra fattige lande Problemerne i udviklingslandene er så store, at bistanden er nyttesløs Udviklingsbistand er med til at fremme menneskerettighederne i de pågældende lande Udviklingsbistanden er med til at afskaffe fattigdom i verden Vi skal sikre velfærden i Danmark, før vi bruger penge på udviklingsbistand I stedet for at bruge penge på udviklingsbistand, burde vi give udviklingslandene fri adgang til at sælge deres varer og produkter til os Vi har en moralsk forpligtelse til at hjælpe andre Udviklingsbistand kan være med til at begrænse konflikter og dermed skabe stabilitet i verden Udviklingsbistanden skal hjælpe de fattige lande til at blive rigere, så de med tiden kan købe varer hos os Udviklingsbistanden kan medvirke til at skabe en klimavenlig udvikling, så klimaforandringerne begrænses Jeg har tillid til, at den danske, statslige udviklingsbistand bliver anvendt til fornuftige formål Jeg har tillid til, at der bliver ført god kontrol med, at den danske statslige udviklingsbistand bliver anvendt korrekt Hvis udviklingsbistanden skal skabe resultater i meget fattige lande, må vi være villige til at risikere, at nogle projekter kan slå fejl, eller at nogle penge ender i korruption Kilde: Q2. I hvilken grad synes du, det er interessant at høre om udviklingsbistand og forholdene i udviklingslandene? Top2 er her den samlede andel, der svarer i høj grad og i meget høj grad Q18. I hvilken grad mener du, at udviklingsbistanden hjælper? Top2 er her den samlede andel, der svarer i nogen grad og i høj grad **Kilde Q19. I det følgende nævnes en række udsagn om forskellige holdninger til udviklingsbistand og hvilken betydning, den har. For hvert udsagn bedes du angive, hvor enig eller uenig du er i det pågældende udsagn Top2 er her den samlede andel, der svarer enig eller helt enig 2015 Side 55

56 l 3 Segmenter Segmentprofil positive Figur 36: Medievaner Hele befolkningen overbeviste (2014) positive (2015) positive (2014) tillidsfulde skeptiske negative Hvor får du generelt ny viden fra? Landsdækkende dagblade Gratisaviser Regionale dagblade Lokale ugeaviser Ugeblade (fx dameblade) Månedsmagasiner Fagblade (fx fagforeningsblade, øvrige foreningsblade, blade om særlige emner) TV: Nyhedsudsendelser, dokumentarer og debat Radio Internet: Avisers hjemmesider, faglige hjemmesider, web-leksika og lignende Internet: Sociale medier som Facebook, Twitter og lignende Foredrag, kulturbegivenheder og arrangementer Undervisning og undervisningsmaterialer Samtale med familie, venner og bekendte Film Bøger Andet Ved ikke Hvorfra får du i hverdagen viden om udviklingsbistand og forhold i udviklingslandene? Landsdækkende dagblade Gratisaviser Regionale dagblade Lokale ugeaviser Ugeblade (fx dameblade) Månedsmagasiner Fagblade (fx fagforeningsblade, øvrige foreningsblade, blade om særlige emner) Medlemsblade og lignende fra u-landsorganisationer TV: Nyhedsudsendelser, dokumentarer og debat TV: Indsamlingsshows og lignende Radio Internet: Avisers hjemmesider, faglige hjemmesider, web-leksika og lignende Internet: Hjemmesider om udviklingslande og lignende Internet: Sociale medier som Facebook, Twitter og lignende Reklamer eller kampagner om udviklingslande, fx plakater og annoncer Foredrag, kulturbegivenheder og arrangementer Undervisning og undervisningsmaterialer Samtale med familie, venner og bekendte Ved ikke Kilde: Q22. Hvor får du generelt ny viden fra? Her menes generelt - dvs. ikke kun om udviklingsbistand (Du må gerne markere flere svarmuligheder). Q23. Hvorfra får du i hverdagen viden om udviklingsbistand og forhold i udviklingslandene? (Du må gerne markere flere svarmuligheder) 2015 Side 56

57 l 3 Segmenter Segmentprofil positive Figur 37: Segmentets bidrag/støtte til udviklingslande Hele befolkningen overbeviste positive (2015) positive (2014) tillidsfulde skeptiske negative Støtter eller deltager du i en eller flere af de viste muligheder Giver penge, når der er husstandsindsamlinger Donerer tøj og andre genstande til indsamlinger eller til genbrugsbutikker, der donerer penge fra salg til udviklingslande Giver penge ved f.eks. tv-shows (f.eks. Danmarksindsamlingen) Giver penge, hvis jeg møder indsamlere på gaden eller i indsamlingsbøsser andre steder Støtter eller deltager ikke i nogle disse Er medlem af en organisation, der arbejder med udviklingsbistand Har et eller flere sponsorbørn ltager som indsamler hos foreninger, der giver penge til udviklingslande Andet Arbejder som frivillig for en organisation, der arbejder med udviklingsbistand Kilde: Q28. Udover den bistand, der gives via skatten, har du som borger også mulighed for selv at deltage og bidrage med støtte til udviklingslande. Støtter eller deltager du i en eller flere af de viste muligheder? 2015 Side 57

58 l 1 Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand Segmentprofiler tillidsfulde 12 % Synes ikke at de ved ret meget om udviklingsbistand Tilhænger af at Danmark giver udviklingsbistand (100 %) Synes at Danmark bruger for få penge på udviklingsbistand (100 %) : 46 % : 54 % år: år: 56 år: 24 % 35 % 41 % Segmentet tillidsfulde er kendetegnet ved, at det ikke synes, at det ved meget om udviklingsbistand samtidig med, at det er stærk tilhænger af udviklingsbistand. Fordelingen mellem kvinder og mænd i segmentet er rimelig balanceret med en lille overvægt af kvinder (54%). r er dog flere 56+ årige i dette segment, end tilfældet er i befolkningen generelt. r er ligeledes en overrepræsentation i hovedstadsområdet, og segmentet har generelt set en længere uddannelse end gennemsnittet af den danske befolkning. tte gælder både for korte/mellemlange uddannelser men specielt for lange videregående uddannelser. tillidsfulde er i høj grad tilhængere af udviklingsbistand, hvilket tydeligt afspejler sig i deres holdninger. Næsten alle personer i segmentet (94%) mener f.eks., at vi har en moralsk forpligtelse til at hjælpe andre. I forlængelse af navnet på segmentet har det naturligvis stor tillid til, at udviklingsbistanden bliver anvendt til fornuftige formål, ligesom det har tillid til, at der bliver ført god kontrol med, at støtten anvendes korrekt. Segmentet har også en fast tro på, at udviklingsbistanden er med til at fremme menneskerettighederne og afskaffe fattigdom i verden. Omvendt er tillidsfulde uenige eller meget uenige i, at problemerne i udviklingslandene er så store, at bistanden ikke nytter noget (2% enige mod 19% for hele befolkningen). I forlængelse af dette er segmentet ligeledes uenige i, at vi skal sikre velfærden i Danmark, før vi bruger penge på udviklingsbistand (8% enige mod 40% for hele befolkningen). I 2014 udgjorde segmentet 10 % af befolkningen, og i 2013 var andelen 13 %. *Kilde: segmentnøgle er lavet af UM og Epinion og anvendt i tidligere års undersøgelser Side 58

59 l 3 Segmenter Segmentprofil tillidsfulde Segmentets medievaner følger i store træk de samme vaner, som gør sig gældende på tværs af befolkningen. Således opnås der primært ny viden via TV (nyhedsudsendelser, dokumentarer og debat), internettet (avisers hjemmesider, faglige hjemmesider m.v.) og radio. Selvom segmentets medievaner følger samme mønster som befolkningen, er segmentet kendetegnet ved, at det i højere grad bruger landsdækkende dagblade og fagblade. Når det kommer til at opnå viden om udviklingsbistand og forholdene i udviklingslandene, adskiller segmentet sig ved i højere grad også at bruge landsdækkende dagblade, TV og internettet til inspiration. tillidsfuldes støtte til udviklingsbistand viser sig i den måde, det støtter og deltager i forskellige velgørende aktiviteter på. I forhold til hele befolkningen er der f.eks. en overrepræsentation i segmentet, der giver penge, når der er husstandsindsamling (75 %) eller ved donation af tøj og andre genstande til indsamlinger eller genbrugsbutikker (som støtter udviklingslande) 64 %. Segmentet skiller sig ud fra gennemsnittet ved i højere grad også at give penge ved f.eks. TV-shows, er medlem af en organisation, der arbejder med udviklingsbistand, har sponsorbørn eller deltager som indsamler. Figur 38: mografi Hele befolkningen overbeviste positive tillidsfulde (2015) tillidsfulde (2014) skeptiske negative Køn Mænd Kvinder år Alder år år Region Hovedstaden Region Sjælland Region Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland Grundskole Uddannelse* Gymnasiel/Erhvervsfaglig uddannelse Kort/mellemlang videregående uddannelse Lang videregående uddannelse Side 59

60 l 3 Segmenter Segmentprofil tillidsfulde Figur 39: Holdninger til udviklingsbistand (Top2) Hele befolkningen overbeviste positive tillidsfulde (2015) tillidsfulde (2014) skeptiske negative I hvilken grad synes du, det er interessant at høre om udviklingsbistand og forholdene i udviklingslandene? I hvilken grad mener du, at udviklingsbistanden hjælper? Enighed i udsagn om udviklingsbistand** Størstedelen af udviklingsbistanden ender i de forkerte lommer Udviklingsbistand kan være med til at begrænse antallet af flygtninge fra fattige lande Problemerne i udviklingslandene er så store, at bistanden er nyttesløs Udviklingsbistand er med til at fremme menneskerettighederne i de pågældende lande Udviklingsbistanden er med til at afskaffe fattigdom i verden Vi skal sikre velfærden i Danmark, før vi bruger penge på udviklingsbistand I stedet for at bruge penge på udviklingsbistand, burde vi give udviklingslandene fri adgang til at sælge deres varer og produkter til os Vi har en moralsk forpligtelse til at hjælpe andre Udviklingsbistand kan være med til at begrænse konflikter og dermed skabe stabilitet i verden Udviklingsbistanden skal hjælpe de fattige lande til at blive rigere, så de med tiden kan købe varer hos os Udviklingsbistanden kan medvirke til at skabe en klimavenlig udvikling, så klimaforandringerne begrænses Jeg har tillid til, at den danske, statslige udviklingsbistand bliver anvendt til fornuftige formål Jeg har tillid til, at der bliver ført god kontrol med, at den danske statslige udviklingsbistand bliver anvendt korrekt Hvis udviklingsbistanden skal skabe resultater i meget fattige lande, må vi være villige til at risikere, at nogle projekter kan slå fejl, eller at nogle penge ender i korruption Kilde: Q2. I hvilken grad synes du, det er interessant at høre om udviklingsbistand og forholdene i udviklingslandene? Top2 er her den samlede andel, der svarer i høj grad og i meget høj grad Q18. I hvilken grad mener du, at udviklingsbistanden hjælper? Top2 er her den samlede andel, der svarer i nogen grad og i høj grad **Kilde Q19. I det følgende nævnes en række udsagn om forskellige holdninger til udviklingsbistand og hvilken betydning, den har. For hvert udsagn bedes du angive, hvor enig eller uenig du er i det pågældende udsagn Top2 er her den samlede andel, der svarer enig eller helt enig 2015 Side 60

61 l 3 Segmenter Segmentprofil tillidsfulde Figur 40: Medievaner Hele befolkningen overbeviste positive tillidsfulde (2015) tillidsfulde (2014) skeptiske negative Hvor får du generelt ny viden fra? Landsdækkende dagblade Gratisaviser Regionale dagblade Lokale ugeaviser Ugeblade (fx dameblade) Månedsmagasiner Fagblade (fx fagforeningsblade, øvrige foreningsblade, blade om særlige emner) TV: Nyhedsudsendelser, dokumentarer og debat Radio Internet: Avisers hjemmesider, faglige hjemmesider, web-leksika og lignende Internet: Sociale medier som Facebook, Twitter og lignende Foredrag, kulturbegivenheder og arrangementer Undervisning og undervisningsmaterialer Samtale med familie, venner og bekendte Film Bøger Andet Ved ikke Hvorfra får du i hverdagen viden om udviklingsbistand og forhold i udviklingslandene? Landsdækkende dagblade Gratisaviser Regionale dagblade Lokale ugeaviser Ugeblade (fx dameblade) Månedsmagasiner Fagblade (fx fagforeningsblade, øvrige foreningsblade, blade om særlige emner) Medlemsblade og lignende fra u-landsorganisationer TV: Nyhedsudsendelser, dokumentarer og debat TV: Indsamlingsshows og lignende Radio Internet: Avisers hjemmesider, faglige hjemmesider, web-leksika og lignende Internet: Hjemmesider om udviklingslande og lignende Internet: Sociale medier som Facebook, Twitter og lignende Reklamer eller kampagner om udviklingslande, fx plakater og annoncer Foredrag, kulturbegivenheder og arrangementer Undervisning og undervisningsmaterialer Samtale med familie, venner og bekendte Ved ikke Kilde: Q22. Hvor får du generelt ny viden fra? Her menes generelt - dvs. ikke kun om udviklingsbistand (Du må gerne markere flere svarmuligheder). Q23. Hvorfra får du i hverdagen viden om udviklingsbistand og forhold i udviklingslandene? (Du må gerne markere flere svarmuligheder) 2015 Side 61

62 l 3 Segmenter Segmentprofil tillidsfulde Figur 41: Segmentets bidrag/støtte til udviklingslande Hele befolkningen overbeviste positive tillidsfulde (2015) tillidsfulde (2014) skeptiske negative Støtter eller deltager du i en eller flere af de viste muligheder Giver penge, når der er husstandsindsamlinger Donerer tøj og andre genstande til indsamlinger eller til genbrugsbutikker, der donerer penge fra salg til udviklingslande Giver penge ved f.eks. tv-shows (f.eks. Danmarksindsamlingen) Giver penge, hvis jeg møder indsamlere på gaden eller i indsamlingsbøsser andre steder Støtter eller deltager ikke i nogle disse Er medlem af en organisation, der arbejder med udviklingsbistand Har et eller flere sponsorbørn ltager som indsamler hos foreninger, der giver penge til udviklingslande Andet Arbejder som frivillig for en organisation, der arbejder med udviklingsbistand Kilde: Q28. Udover den bistand, der gives via skatten, har du som borger også mulighed for selv at deltage og bidrage med støtte til udviklingslande. Støtter eller deltager du i en eller flere af de viste muligheder? 2015 Side 62

63 l 1 Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand Segmentprofiler skeptiske 19 % Synes ikke at de ved ret meget om udviklingsbistand Modstandere af at Danmark giver udviklingsbistand (35 %) Synes at Danmark bruger for mange penge på udviklingsbistand (100 %) : 56 % : 44 % år: år: 56 år: 28 % 39 % 33 % Segmentet skeptiske er det næststørste segment. t er kendetegnet ved, at det ikke synes, det ved ret meget om udviklingsbistand og er generelt set modstander af udviklingsbistand. r er en lille overvægt af mænd i segmentet (hhv. 56% og 44%), ligesom fynboer og jyder er overrepræsenteret. Uddannelsesmæssigt har markant flere af skeptiske en gymnasial/ erhvervsfaglig uddannelse end gennemsnittet af den danske befolkning. skeptiske er modstandere af udviklingsbistand. tte grunder blandt andet i en forventning om, at størstedelen af støtten ender i de forkerte lommer (83% mod 52% for hele befolkningen). rudover opfatter segmentet (i højere grad end resten af befolkningen) også, at problemerne i udviklingslandene er så store, at bistanden er nytteløs. Modstanden til udviklingsbistanden er ligeledes begrundet med, at vi i højere grad bør sikre velfærden i Danmark, før pengene bruges andre steder. skeptiske mener også i højere grad, at vi burde give udviklingslandene fri adgang til at sælge deres varer og produkter til os, frem for at vi bruger penge på udviklingsbistand. Segmentets medievaner følger i store træk de samme vaner, som gør sig gældende på tværs af befolkningen. Således opnås der primært ny viden via TV (nyhedsudsendelser, dokumentarer og debat), internettet (avisers hjemmesider, faglige hjemmesider m.v.) og radio. I 2014 udgjorde segmentet 21 % af befolkningen og i 2013 var andelen 18 %. *Kilde: segmentnøgle er lavet af UM og Epinion og anvendt i tidligere års undersøgelser Side 63

Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand og forholdene i udviklingslandene

Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand og forholdene i udviklingslandene Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand og forholdene i udviklingslandene Rapport udarbejdet af Wilke for Danida 2014 2014 Side 1 Indhold Indledning Om undersøgelsen 3 Sammendrag af rapporten

Læs mere

Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2013

Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2013 Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2013 Danida RAPPORT KØBENHAVN JANUAR 2014 EPINION COPENHAGEN RYESGADE 3F 2200 COPENHAGEN DENMARK +45 70 23 14 23 EPINION AARHUS NORDHAVNSG ADE 1-3

Læs mere

Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2012

Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2012 Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2012 Danida, februar 2013 1 D INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Sammenfatning... 3 2. Indledning... 5 3. Danskernes syn på udviklingsbistand... 6 Den overordnede

Læs mere

Rapport September 2016

Rapport September 2016 Rapport September 2016 INDHOLDSFORTEGNELSE OM DE FEM SEGMENTER HOVEDKONKLUSIONER FN S VERDENSMÅL VERDENSTIMEN VERDENS BEDSTE NYHEDER UDVIKLINGSBISTAND METODE 3 4 6 18 20 28 44 2 Om de fem segmenter I rapporten

Læs mere

Danskernes holdninger og kendskab til udviklingssamarbejdet samt forholdene i udviklingslandene

Danskernes holdninger og kendskab til udviklingssamarbejdet samt forholdene i udviklingslandene anskernes holdninger og kendskab til udviklingssamarbejdet samt forholdene i udviklingslandene 2016 apport udarbejdet af Wilke for anida 1 HOL OVBLK ndledning Om undersøgelsen ammendrag af undersøgelsen

Læs mere

Verdens Bedste Nyheder Befolkningsundersøgelse

Verdens Bedste Nyheder Befolkningsundersøgelse Verdens Bedste Nyheder Befolkningsundersøgelse Rapport September 2014 Om de fem segmenter I rapporten skelnes der mellem følgende fem segmenter: De overbeviste, som synes, de ved meget og er moderate eller

Læs mere

LIGE MANGE PIGER OG DRENGE STARTER I SKOLE HALVDELEN AF VERDENS FATTIGE ER FORSVUNDET. Verdens Bedste Nyheder, befolkningsundersøgelse

LIGE MANGE PIGER OG DRENGE STARTER I SKOLE HALVDELEN AF VERDENS FATTIGE ER FORSVUNDET. Verdens Bedste Nyheder, befolkningsundersøgelse HALVDELEN AF VERDENS FATTIGE ER FORSVUNDET LIGE MANGE PIGER OG DRENGE STARTER I SKOLE Verdens Bedste Nyheder, befolkningsundersøgelse NGO Forum Rapport, oktober 2013 1 De fem segmenter I rapporten skelnes

Læs mere

Markedsanalyse. Flere danskere lægger Fairtrade i indkøbskurven. Highlights

Markedsanalyse. Flere danskere lægger Fairtrade i indkøbskurven. Highlights Markedsanalyse 3. juli 2014 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Flere danskere lægger Fairtrade i indkøbskurven Highlights I de seneste tre år

Læs mere

Undersøgelse af danske skolebørns viden om menneskerettigheder og børnekonventionen

Undersøgelse af danske skolebørns viden om menneskerettigheder og børnekonventionen Undersøgelse af danske skolebørns viden om menneskerettigheder og børnekonventionen . Indledning. Baggrund for undersøgelsen TNS Gallup har for UNICEF Danmark og Institut for Menneskerettigheder gennemført

Læs mere

Verdens Bedste Nyheder, befolkningsundersøgelse. NGO Forum Rapport, oktober 2012

Verdens Bedste Nyheder, befolkningsundersøgelse. NGO Forum Rapport, oktober 2012 Verdens Bedste Nyheder, befolkningsundersøgelse NGO Forum Rapport, oktober 2012 1 De fire segmenter Vundne Alle dem, der allerede er medlem af en ulandsorganisation 2 60% 50% 49% 45% Motiverede Mulige

Læs mere

NEMID IMAGEMÅLING 2014 ANALYTICS & INSIGHTS - OKTOBER 2014

NEMID IMAGEMÅLING 2014 ANALYTICS & INSIGHTS - OKTOBER 2014 NEMID IMAGEMÅLING 2014 ANALYTICS & INSIGHTS - OKTOBER 2014 # METODE METODE Dataindsamling & Målgruppe Målgruppe Målgruppen er personer i aldersgruppen 18 år+, svarende til godt 4,4 millioner danskere.

Læs mere

Undersøgelse af danske skolebørns viden om menneskerettigheder og børnekonventionen

Undersøgelse af danske skolebørns viden om menneskerettigheder og børnekonventionen Undersøgelse af danske skolebørns viden om menneskerettigheder og børnekonventionen 1 Indledning Baggrund for undersøgelsen KANTAR Gallup har for UNICEF Danmark og Institut for Menneskerettigheder gennemført

Læs mere

Markedsanalyse. Danskernes forhold til naturen anno 2017

Markedsanalyse. Danskernes forhold til naturen anno 2017 Markedsanalyse 22. maj 2017 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskernes forhold til naturen anno 2017 I en ny undersøgelse har landbrug & Fødevarer

Læs mere

Analyse af dagpengesystemet

Analyse af dagpengesystemet Analyse af dagpengesystemet Udarbejdet september/oktober 2011 BD272 Indhold Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Dataindsamling fra... 2 Dataindsamling fra den øvrige befolkning... 2 Forventninger

Læs mere

Markedsanalyse. Flere danskere kender og køber Fairtrade. 30. juni 2016

Markedsanalyse. Flere danskere kender og køber Fairtrade. 30. juni 2016 Markedsanalyse 30. juni 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Flere danskere kender og køber Fairtrade Highlights: Fairtrade-mærket har en

Læs mere

Elektroniske netværk og online communities

Elektroniske netværk og online communities Elektroniske netværk og online communities BD272 Business Danmark juni 2010 Indholdsfortegnelse Hovedkonklusioner... 2 Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Medlemmernes kendskab til online netværk

Læs mere

Befolkningsundersøgelse NGO Forum

Befolkningsundersøgelse NGO Forum Befolkningsundersøgelse NGO Forum September 00 FN s 05 Mål Har du hørt om hørt om FN s 05 Mål? Hvad tror du, at FN s 05 Mål drejer sig om? Det er en målsætning for udviklingen i u-lande 85 Ja Sept. 00

Læs mere

Danmarks Indsamling 2011. Det nye Afrika

Danmarks Indsamling 2011. Det nye Afrika Danmarks Indsamling 2011 Det nye Afrika Fremtiden er de unges. Unge repræsenterer håb og mod. Men på et kontinent, hvor uddannelse er svær at få, arbejdsløsheden ekstrem og dødeligheden høj, har Afrikas

Læs mere

Danskerne vender sig mod skrappere krav over for dagpengemodtagere.

Danskerne vender sig mod skrappere krav over for dagpengemodtagere. Danskerne vender sig mod skrappere krav over for dagpengemodtagere. Resumé YouGov har på vegne af A kassernes brancheorganisation AK samvirke spurgt et repræsentativt udsnit af den danske befolkning om

Læs mere

HELSINGØR KOMMUNE Borgerundersøgelse af kommunens image 2017

HELSINGØR KOMMUNE Borgerundersøgelse af kommunens image 2017 HELSINGØR KOMMUNE Borgerundersøgelse af kommunens image 2017 Indhold Om 2017 undersøgelsen... 2 Undersøgelsens brug af indeks... 3 Læsning af grafik... 4 Overblik over kommunes image... 5 Udvikling af

Læs mere

Befolkningsundersøgelse NGO Forum

Befolkningsundersøgelse NGO Forum Befolkningsundersøgelse NGO Forum 11.-17. september 2011 1 Fire segmenter 1) Vundne er A) alle dem, der allerede er medlem af en u-landsorganisation (16 15 pct.) 2) Motiverede synes det er C) meget vigtigt,

Læs mere

Markedsanalyse. Danskerne har tillid til Fairtrade-mærket. 17. juli 2017

Markedsanalyse. Danskerne har tillid til Fairtrade-mærket. 17. juli 2017 Markedsanalyse 17. juli 2017 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskerne har tillid til Fairtrade-mærket Fairtrade-mærket er en af de bedst

Læs mere

Faggruppernes troværdighed 2015

Faggruppernes troværdighed 2015 Faggruppernes troværdighed 2015 Radius Kommunikation November 2015 Troværdighedsanalysen 2015 Radius Kommunikation har undersøgt den danske befolknings holdning til forskellige faggruppers troværdighed.

Læs mere

Økonomisk analyse. Danskerne vælger dansk dyrevelfærd. 13. marts 2014

Økonomisk analyse. Danskerne vælger dansk dyrevelfærd. 13. marts 2014 Økonomisk analyse 13. marts 2014 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskerne vælger dansk dyrevelfærd Dyrevelfærd er vigtig. Det er der ikke

Læs mere

4. Selvvurderet helbred

4. Selvvurderet helbred 4. Selvvurderet helbred Anni Brit Sternhagen Nielsen Befolkningens helbred er bl.a. belyst ud fra spørgsmål om forekomsten af langvarig sygdom og spørgsmål om interviewpersonernes vurdering af eget helbred.

Læs mere

Tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet

Tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet December 2016 Tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet Indhold Hovedresultater... 1 Forventet tilbagetrækningsalder... 2 Fastholdelse på arbejdsmarkedet... 4 Bekymringer på arbejdspladsen... 6 Arbejdsmarkedet...

Læs mere

Klimabarometeret. Februar 2010

Klimabarometeret. Februar 2010 Klimabarometeret Februar 2010 1 Indledning Fra februar 2010 vil CONCITO hver tredje måned måle den danske befolknings holdning til klimaet. Selve målingen vil blive foretaget blandt cirka 1200 repræsentativt

Læs mere

ª Humanitære organisationer henter rekordmange penge

ª Humanitære organisationer henter rekordmange penge Side 1 af 6 ª Humanitære organisationer henter rekordmange penge Af Simon Lessel 17. november 2017 kl. 6:40 Med en omsætning på næsten 2,9 milliarder indtager Dansk Flygtningehjælp førstepladsen på listen

Læs mere

METODE Dataindsamling & Målgruppe

METODE Dataindsamling & Målgruppe METODE Dataindsamling & Målgruppe Målgruppe Målgruppen er personer i aldersgruppen 18 år+, svarende til ca. 4,5 millioner danskere. Interviews 1500 interviews i målingen. Dataindsamling Dataindsamlingerne

Læs mere

BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014

BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER SLOTSHOLM A/S KØBMAGERGADE 28 1150 KØBENHAVN K WWW.SLOTSHOLM.DK UDARBEJDET FOR KL

Læs mere

Kendskab til Borger.dk December 2016

Kendskab til Borger.dk December 2016 Digitaliseringsstyrelsen Statistik for fordeling af renovationsaktiviteter Kendskab til Borger.dk December 2016 2016 Side 1 Indhold Formål 3 Summary 4 Kendskab og besøg 6 Kendskabskanal 10 Unge 15 17 år

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

GYMNASIEELEVER ØNSKER FÆLLES LØSNINGER PÅ FLYGTNINGEKRISEN

GYMNASIEELEVER ØNSKER FÆLLES LØSNINGER PÅ FLYGTNINGEKRISEN GYMNASIEELEVER ØNSKER FÆLLES LØSNINGER PÅ FLYGTNINGEKRISEN Kontakt: Analytiker, Sarah Vormsby +4 21 81 6 sav@thinkeuropa.dk RESUME Danske gymnasieelever ønsker fælles, europæiske løsninger på flygtningesituationen,

Læs mere

Borgernes holdning til trafik

Borgernes holdning til trafik Borgernes holdning til trafik Region Syddanmark Rapport Indholdsfortegnelse Indledning Side 3 Resumé af resultater Side 5 Borgerprioriteringer af trafikforbindelser Side 7 Kattegatbroens betydning Side

Læs mere

Voksne hjemmeboende børn i perioden Københavns Kommune Statistisk Kontor

Voksne hjemmeboende børn i perioden Københavns Kommune Statistisk Kontor Voksne i perioden 1997-21 Københavns Kommune Statistisk Kontor April 23 Voksne i perioden 1997-21 Baggrund I ierne er det blevet drøftet, om ene i Danmark i stigende grad bliver boende hjemme hos forældrene

Læs mere

Danskernes e-julehandel i 2013 Gang i e-julegavehandlen

Danskernes e-julehandel i 2013 Gang i e-julegavehandlen Notat Danskernes e-julehandel i 2013 Traditionen tro er julehandlen gået i gang, og danskerne bruger meget tid og mange penge på at købe julegaver til familie og venner. Dansk Erhverv har, på baggrund

Læs mere

Resultater fra Arbejdsliv 2016 (Tema: Ledelse)

Resultater fra Arbejdsliv 2016 (Tema: Ledelse) Resultater fra Arbejdsliv 2016 (Tema: Ledelse) Undersøgelsen er foretaget som en spørgeskemaundersøgelse sendt ud til et tilfældigt udtræk af Djøfs erhvervsaktive medlemmer i maj/juni måned 2016. Der er

Læs mere

Analyse 18. december 2014

Analyse 18. december 2014 18. december 214 Unge efterkommere med ikke-vestlig baggrund halter stadig efter danskere i uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Unge med ikke-vestlig baggrund klarer

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

FORBRUGERPANELET JUNI 2010. Forbrugerpanelet om brug af anprisninger på fødevareprodukter

FORBRUGERPANELET JUNI 2010. Forbrugerpanelet om brug af anprisninger på fødevareprodukter Forbrugerpanelet om brug af anprisninger på fødevareprodukter Forbrugerrådet har lavet en undersøgelse af forbrugernes viden om, og holdninger til, fødevareanprisninger, dvs. udsagn, som fremhæver en fødevares

Læs mere

Trafik og bil BD272. Business Danmark juli 2011

Trafik og bil BD272. Business Danmark juli 2011 Trafik og bil BD272 Business Danmark juli 2011 Indholdsfortegnelse Baggrund og analyseproblem... 2 Metode og validitet... 2 Medlemmernes kørselsmønstre og biler... 3 Årets temaer... 5 Afstand til forankørende...

Læs mere

Sociale medier. Undersøgelse om lederes og virksomheders brug af sociale medier

Sociale medier. Undersøgelse om lederes og virksomheders brug af sociale medier Sociale medier Undersøgelse om lederes og virksomheders brug af sociale medier Lederne April 2014 Indledning Undersøgelsen belyser i hvilket omfang ledere bruger de sociale medier, og hvilke sociale medier

Læs mere

Danskernes opfattelser af og holdninger til VBN og u-landsbistand

Danskernes opfattelser af og holdninger til VBN og u-landsbistand Danskernes opfattelser af og holdninger til VBN og u-landsbistand Startmøde for VBN-kampagnen 2012 15. marts 2012 1. Indtryk og opfattelse af VBN-kampagnen 2. Holdninger til u-lande og fremskridt 3. Segmentering

Læs mere

Pædagogisk personale i folkeskoler og frie grundskoler

Pædagogisk personale i folkeskoler og frie grundskoler Pædagogisk personale i folkeskoler og frie grundskoler Af Det pædagogiske personale i folkeskoler 1 og frie grundskoler talte godt 69.000 medarbejdere 2 i skoleåret 2009/10. Lærerne udgør langt den største

Læs mere

Analyseinstitut for Forskning

Analyseinstitut for Forskning Analyseinstitut for Forskning Bioteknologi Opfattelser og holdninger blandt danskere, 1989-2000 Notat 2001/3 ISSN: 1399-8897 Analyseinstitut for Forskning/ The Danish Institute for Studies in Research

Læs mere

BILAG 2. Status og udvikling på integrationsområdet

BILAG 2. Status og udvikling på integrationsområdet BILAG 2 Dato: 6.oktober 2010 Kontor: Analyseenheden Status og udvikling på integrationsområdet I dette notat beskrives status og udvikling i centrale nøgletal for nydanskeres integration i Danmark. Først

Læs mere

BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING. Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen

BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING. Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen Med udgangspunkt i SFI s survey fra 2006, som er indsamlet i forbindelse med rapporten Handicap

Læs mere

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Uafhængighed af andre og frihed til at tilrettelægge sit eget arbejde er de stærkeste drivkræfter for et flertal af Danmarks selvstændige erhvervdrivende. For

Læs mere

De sociale klasser i Danmark 2012

De sociale klasser i Danmark 2012 De sociale klasser i Danmark 2012 Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Her opdeles befolkningen i fem sociale klasser: Overklassen, den højere middelklasse, middelklassen,

Læs mere

Kendskabs- og læserundersøgelse

Kendskabs- og læserundersøgelse Kendskabs- og læserundersøgelse Magasinet Sammen om Rødovre Konsulent: Connie F. Larsen Konsulent: Asger H. Nielsen Gennemført d. 16. til 21. november, 2016 1 Om undersøgelsen Undersøgelsen er gennemført

Læs mere

Markedsanalyse. Udvikling: Nu køber mænd og kvinder økologisk lige ofte

Markedsanalyse. Udvikling: Nu køber mænd og kvinder økologisk lige ofte Markedsanalyse 22. november 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Udvikling: Nu køber mænd og kvinder økologisk lige ofte Landbrug & Fødevarer

Læs mere

Meningsmåling vedr. offentlig produktion i forbindelse med erhvervsuddannelser

Meningsmåling vedr. offentlig produktion i forbindelse med erhvervsuddannelser Meningsmåling vedr. offentlig produktion i forbindelse med erhvervsuddannelser LO har bedt om at få målt befolkningens holdning til reel produktion i det offentlige i form af praktikpladscentre som alternativ

Læs mere

Get Moving Evaluering af kampagnen Rapport. Get Moving 2016 TNS

Get Moving Evaluering af kampagnen Rapport. Get Moving 2016 TNS Evaluering af kampagnen Rapport Indholdsfortegnelse 1 Konklusioner 8 2 Hovedresultater 16 3 Demografi 58 4 Bilag 64 2 Formål og målsætning Sundhedsstyrelsen har i ugerne 21 og 22, 2016 gennemført kampagnen

Læs mere

Baggrundsnotat om 10. klasse: Søgemønstre, elevsammensætning og effekt

Baggrundsnotat om 10. klasse: Søgemønstre, elevsammensætning og effekt Baggrundsnotat om 10. klasse: Søgemønstre, elevsammensætning og effekt Side 1 af 11 I dette baggrundsnotat præsenteres et uddrag af analyser og fakta for 10. klasse i Aarhus Kommune: Udviklingen i søgningen

Læs mere

Runde 2: November 2014

Runde 2: November 2014 Runde 2: November 2014 INDHOLD Metode Forbrugeradfærd Mærkekendskab Mærkeevaluering Opsummering Målgruppestudie METODE Formål: At måle opfattelse og overvejelse af Cphbusiness, med hensigt på at kunne

Læs mere

Analyseinstitut for Forskning

Analyseinstitut for Forskning Analyseinstitut for Forskning Folk og forskning Forskningsformidling - Danskernes kilder til viden om forskning Notat 2001/2 ISSN: 1399-8897 Analyseinstitut for Forskning/ The Danish Institute for Studies

Læs mere

De forberedende tilbud og de udsatte

De forberedende tilbud og de udsatte April 2017 De forberedende tilbud og de udsatte unge - Region Hovedstaden i fokus I dette notat beskrives brugen af de forberedende tilbud i perioden 2008 til 2013 samt, hvordan de udsatte unge i samme

Læs mere

Notat. Danskeres normale og faktiske arbejdstider

Notat. Danskeres normale og faktiske arbejdstider R o c k w o o l F o n d e n s F o r s k n i n g s e n h e d Notat Danskeres normale og faktiske arbejdstider hvor store er forskellene mellem forskellige grupper? Af Jens Bonke Oktober 2012 1 1. Formål

Læs mere

Barselsfond for selvstændige Barrierer og muligheder

Barselsfond for selvstændige Barrierer og muligheder Barselsfond for selvstændige Barrierer og muligheder Indledning ASE har i december 2012 spurgt ca. 800 selvstændige erhvervsdrivende om deres holdning til en barselsfond for selvstændige. Undersøgelsen

Læs mere

KL Kompas 2008 Brugertilfredshedsundersøgelse blandt brugere af hjemmepleje, madservice og ældrebolig i Gladsaxe Kommune

KL Kompas 2008 Brugertilfredshedsundersøgelse blandt brugere af hjemmepleje, madservice og ældrebolig i Gladsaxe Kommune Gladsaxe Kommune Center for Personale og Udvikling Udviklingssekretariatet CSFAMR/DOBJJE Januar 2009 KL Kompas 2008 Brugertilfredshedsundersøgelse blandt brugere af hjemmepleje, madservice og ældrebolig

Læs mere

- Panelundersøgelse, Folkeskolen, februar 2013 FOLKESKOLEN. Undersøgelse om syn på kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg

- Panelundersøgelse, Folkeskolen, februar 2013 FOLKESKOLEN. Undersøgelse om syn på kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg FOLKESKOLEN Undersøgelse om syn på kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg 2013 Udarbejdet af Scharling Research for redaktionen af Folkeskolen, februar 2013 Formål Scharling.dk Side 1 af 14 Metode

Læs mere

Klimabarometeret. Juni 2010

Klimabarometeret. Juni 2010 Klimabarometeret Juni 2010 1 Indledning Klimabarometeret er CONCITOs måling af den danske befolknings holdning til klimaet. I februar 2010 publicerede CONCITO første udgave af Klimabarometeret, og fremover

Læs mere

Hovedresultater fra PISA Etnisk 2015

Hovedresultater fra PISA Etnisk 2015 Hovedresultater fra PISA Etnisk 2015 Baggrund I PISA-undersøgelserne fra 2009, 2012 og 2015 er der i forbindelse med den ordinære PISA-undersøgelse foretaget en oversampling af elever med anden etnisk

Læs mere

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Pigerne er generelt bedre end drengene til at bryde den sociale arv. Og mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste

Læs mere

ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV

ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV 14. december 2006 af Signe Hansen direkte tlf. 33557714 ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV 1995-2006 Der har været stigninger i arbejdstiden for lønmodtagere i samtlige erhverv fra 1995-2006. Det er erhvervene

Læs mere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere 1 Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Færre med ikke-vestlige oprindelse end dansk oprindelse er medlem af en forening. Men ikke-vestlige indvandrere og efterkommere

Læs mere

Unge afgiver rask væk personlige oplysninger for at få adgang til sociale medier

Unge afgiver rask væk personlige oplysninger for at få adgang til sociale medier Af: Juniorkonsulent Christoffer Thygesen og cheføkonom Martin Kyed Notat 6. februar 06 Unge afgiver rask væk personlige oplysninger for at få adgang til sociale medier Analysens hovedresultater Kun hver

Læs mere

DR Flygtninge. Danmarks Radio. 10. sep 2015

DR Flygtninge. Danmarks Radio. 10. sep 2015 t DR Flygtninge Danmarks Radio 10. sep 2015 AARHUS COPENHAGEN MALMÖ OSLO SAIGON STAVANGER VIENNA 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Frekvenser... 3 2. Kryds med alder... 13 3. Kryds med køn... 23 4. Kryds med Partivalg...

Læs mere

Det fri indland. 23. mar 2015

Det fri indland. 23. mar 2015 t Det fri indland Spørgsmål: Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn: De sociale medier betyder, at jeg er mindre nærværende, når jeg er sammen med andre mennesker DR 19160 23. mar 2015 AARHUS COPENHAGEN

Læs mere

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK OKTOBER 2014

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK OKTOBER 2014 TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK OKTOBER 2014 Center for Familiepleje / Videnscenter for Familiepleje Socialforvaltningen, Københavns Kommune Forord Denne kvartalsstatistik

Læs mere

Arbejdspladstyverier. Rapport

Arbejdspladstyverier. Rapport Arbejdspladstyverier Rapport Disposition 1. Om undersøgelsen 2. Resultater 3. Bivariate sammenhænge 4. De underliggende holdningsdimensioner 5. Multivariate analyser 2 Arbejdspladstyverier Om undersøgelsen

Læs mere

Adgangskrav og fordelingsnøgle. Rev. 2014

Adgangskrav og fordelingsnøgle. Rev. 2014 Adgangskrav og fordelingsnøgle 2014 2017 Rev. 2014 1. Tilskudskriterier For at kunne modtage penge fra Danmarks Indsamling skal en organisation opfylde følgende kriterier: 1.1. Organisationsform Organisationen

Læs mere

Elever i børnehaveklasse, skoleåret 2014/2015

Elever i børnehaveklasse, skoleåret 2014/2015 Elever i børnehaveklasse, skoleåret 2014/2015 Elevtallene for børnehaveklasse i grundskolen for skoleåret 2014/15 viser, at: I skoleåret 2014/2015 startede knap 67.600 elever i børnehaveklasse i grundskolen.

Læs mere

3 DANSKERNES ALKOHOLVANER

3 DANSKERNES ALKOHOLVANER 3 DANSKERNES ALKOHOLVANER Dette afsnit belyser danskernes alkoholvaner, herunder kønsforskelle og sociale forskelle i alkoholforbrug, gravides alkoholforbrug samt danskernes begrundelser for at drikke

Læs mere

Social arv i de sociale klasser

Social arv i de sociale klasser Det danske klassesamfund Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse undersøges det, om der er en sammenhæng mellem den

Læs mere

Advokatvirksomhederne i tal

Advokatvirksomhederne i tal Retsudvalget L 168 - Bilag 9 Offentligt Advokatvirksomhederne i tal Brancheanalyse maj 2005 ADVOKAT SAMFUNDET BRANCHEANALYSE 2005 Indholdsfortegnelse Advokatbranchens struktur...2 Advokatbranchens sammensætning...3

Læs mere

Analyse 27. marts 2014

Analyse 27. marts 2014 27. marts 214 Antallet af fattige i Danmark steg svagt i 212 Af Kristian Thor Jakobsen I 213 fremlagde et ekspertudvalg deres bud på en officiel fattigdomsgrænse i Danmark. Dette notat anvender denne fattigdomsgrænse

Læs mere

Danmarks Radio. 12. jan 2017

Danmarks Radio. 12. jan 2017 t Spørgsmål: Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn: Det er i orden, at man slår en indbrudstyv med et boldtræ for at jage vedkommende ud af ens hjem, uanset om indbrudstyven er truende eller ej

Læs mere

Det fri indland. 23. mar 2015

Det fri indland. 23. mar 2015 t Det fri indland Spørgsmål: Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn: Der bør indføres en grænse for, hvor mange børn der maksimalt må være pr. voksen ansat i daginstitutionerne? DR 19160 23. mar

Læs mere

F. Socialistisk Folkeparti. B. Radikale Venstre

F. Socialistisk Folkeparti. B. Radikale Venstre Danskerne vil af med mellem- og topskatten Danskerne er parate til at skrotte både mellem- og topskatten ved en kommende skattereform. Det viser en meningsmåling foretaget af Megafon. Således erklærer

Læs mere

Børn med diabetes. og deres trivsel i skolen

Børn med diabetes. og deres trivsel i skolen Børn med diabetes og deres trivsel i skolen Indholdsfortegnelse Indledning Hovedresultater Baggrund..... 3 Formål....... 4 Metode og gennemførelse.... 6 Udvalgets sammensætning.... 7 Kommunikation med

Læs mere

TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER

TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER NOTAT 24. november 2015 TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER Kontakt: Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk Kommunikationschef, Malte Kjems +45 39 56 57 mkj@thinkeuropa.dk

Læs mere

Retningslinjer for Tilskudspuljen for Danmarks Indsamling 2016

Retningslinjer for Tilskudspuljen for Danmarks Indsamling 2016 Retningslinjer for Tilskudspuljen for Danmarks Indsamling 2016 Baggrund I forbindelse med indgåelsen af aftale om Adgangskrav og Fordelingsnøgle for Danmarks Indsamling 2014 2017 er der etableret en tilskudspulje,

Læs mere

Danmarks Radio. 12. jan 2017

Danmarks Radio. 12. jan 2017 t Spørgsmål: Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn: Det bør være straffrit, at man slår en indbrudstyv med et boldtræ for at jage vedkommende ud af ens hjem, uanset om indbrudstyven er truende

Læs mere

&' ( & &'& % ( & &'&'& ))! & &'&'" ( * &'&'+, ( $ &'" - ( "" &'"'&! ))! "" &'"'"! ( ". &'"'+,! ( "/

&' ( & &'& % ( & &'&'& ))! & &'&' ( * &'&'+, ( $ &' - (  &''&! ))!  &''! ( . &''+,! ( / " $ % &' ( & &'& % ( & &'&'& & &'&'" ( * &'&', ( $ &'" - ( "" &'"'& "" &'"'" ( ". &'"', ( "/ &' ( Pendleranalyserne gennemføres forud for fire surveys med henholdsvis beboere i bycentre, beboere i landdistrikter,

Læs mere

Trafik og bil. Business Danmark august 2012 BD272

Trafik og bil. Business Danmark august 2012 BD272 Trafik og bil Business Danmark august 2012 BD272 Indholdsfortegnelse Baggrund og analyseproblem... 2 Metode og validitet... 2 Medlemmernes kørselsmønstre og biler... 3 Årets temaer... 5 Skattereformen...

Læs mere

E-handel runder 80 mia. kr. i 2014

E-handel runder 80 mia. kr. i 2014 3. KVARTAL NOVEMBER 2014 E-handel runder 80 mia. kr. i 2014 AF KONSULENT MALTHE MUNKØE, MA, CAND.SCIENT.POL OG POLITISK KONSULENT MARIE LOUISE THORSTENSEN, CAND. SCIENT. POL. E-handlen tegner i 2014 igen

Læs mere

det offentlige Hilsner fra sådan vil danskerne tiltales BJERG KOMMUNIKATION FLÆSKETORVET 68, 1 1711 KØBENHAVN V T: +45 33 25 33 27 KONTAKT@BJERGK.

det offentlige Hilsner fra sådan vil danskerne tiltales BJERG KOMMUNIKATION FLÆSKETORVET 68, 1 1711 KØBENHAVN V T: +45 33 25 33 27 KONTAKT@BJERGK. Hilsner fra det offentlige sådan vil danskerne tiltales BJERG KOMMUNIKATION FLÆSKETORVET 68, 1 1711 KØBENHAVN V T: +45 33 25 33 27 KONTAKT@BJERGK.DK INDHOLD RESULTATERNE KORT...3 Hvordan skal et digitalt

Læs mere

Udsagn fra FOA s medlemmer om aktuelle velfærdspolitiske spørgsmål

Udsagn fra FOA s medlemmer om aktuelle velfærdspolitiske spørgsmål Udsagn fra FOA s medlemmer om aktuelle velfærdspolitiske spørgsmål December 2005 Analysesektionen. Indholdsfortegnelse Baggrund og konklusioner s. 3 Spørgsmål om kompetenceudvikling og arbejdstilrettelæggelse

Læs mere

Markedsanalyse. Danskerne er stadig storforbrugere af naturen. 15. juni 2016

Markedsanalyse. Danskerne er stadig storforbrugere af naturen. 15. juni 2016 Markedsanalyse 15. juni 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskerne er stadig storforbrugere af naturen Hvad er danskernes holdning til

Læs mere

Seksualiserede medier

Seksualiserede medier Seksualiserede medier Generelt set giver besvarelserne i undersøgelsen udtryk for en meget homogen gruppe af unge på tværs af alder, geografi og uddannelsestype. Der er ingen af de nævnte faktorer, som

Læs mere

Evaluering af kampagnen Hudallergi, en partner for livet 2011

Evaluering af kampagnen Hudallergi, en partner for livet 2011 Evaluering af kampagnen Hudallergi, en partner for livet 2011 Notat Juli 2011 1. Indledning I foråret 2011 gennemførte Miljøstyrelsen for anden gang kampagnen Hudallergi en partner for livet. Kampagnen

Læs mere

Minedrift ved Kvanefjeld

Minedrift ved Kvanefjeld HS ANALYSE BOX 1430 3900 NUUK TLF/FAX 322285 SKYDS@GREENNET.GL Minedrift ved Kvanefjeld - en undersøgelse af befolkningens holdning til etablering af minen Undersøgelsen er gennemført på foranledning af

Læs mere

Der bliver kørt flere kilometer

Der bliver kørt flere kilometer Baggrund Business Danmark gennemfører hvert år en undersøgelse om medlemmernes kørselsmønstre og holdninger til adfærd i trafikken. Sælgere bruger generelt meget tid i deres biler. Derfor er det interessant

Læs mere

Kendskab til Borger.dk December 2014

Kendskab til Borger.dk December 2014 Digitaliseringsstyrelsen Statistik for fordeling af renovationsaktiviteter Kendskab til Borger.dk December 2014 2012 Side 1 Indhold Formål 3 Summary 4 Kendskab og besøg 6 - Uhjulpet kendskab - Hjulpet

Læs mere

Lederne og det psykiske arbejdsmiljø. Specialanalyse fra Det Danske Ledelsesbarometer 2005

Lederne og det psykiske arbejdsmiljø. Specialanalyse fra Det Danske Ledelsesbarometer 2005 Lederne og det Specialanalyse fra Det Danske Ledelsesbarometer 2005 Ledernes Hovedorganisation, december 2005 INDLEDNING Gennem de seneste 10-15 år har begrebet skiftet. I dag lægges der langt mere vægt

Læs mere

ANALYSENOTAT Danskerne: offentlig digitalisering, ja tak

ANALYSENOTAT Danskerne: offentlig digitalisering, ja tak ANALYSENOTAT Danskerne: offentlig digitalisering, ja tak AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE OG ANALYSEMEDARBEJDER RASMUS SAND Befolkningen støtter op om udrulning af digitale løsninger i det offentlige Der

Læs mere

Standard Eurobarometer 80. MENINGSMÅLING I EU Efterår 2013 NATIONAL RAPPORT DANMARK

Standard Eurobarometer 80. MENINGSMÅLING I EU Efterår 2013 NATIONAL RAPPORT DANMARK Standard Eurobarometer 80 MENINGSMÅLING I EU Efterår 2013 NATIONAL RAPPORT DANMARK Undersøgelsen er blevet bestilt og koordineret af den Europa Kommissionen, Generaldirektoratet for Kommunikation. Denne

Læs mere

Trivsel og social baggrund

Trivsel og social baggrund Trivsel og social baggrund Den nationale trivselsmåling i grundskolen, 2015 Elevernes trivsel præsenteres i fire indikatorer - social trivsel, faglig trivsel, støtte og inspiration samt ro og orden. Eleverne

Læs mere

Forbrug af økologiske fødevarer holdninger, værdier og faktisk købsadfærd

Forbrug af økologiske fødevarer holdninger, værdier og faktisk købsadfærd Forbrug af økologiske fødevarer holdninger, værdier og faktisk købsadfærd Af Mette Wier og Laura Mørch Andersen, AKF I et FØJO-projekt om forbrugernes interesse i økologiske fødevarer kortlægges danskernes

Læs mere