Kofoeds Skole. Vi hjælper ikke for at hjælpe, men for at opbygge. Juni 20012

Transkript

1 Kofoeds Skole Vi hjælper ikke for at hjælpe, men for at opbygge 1 Juni 20012

2 Kofoeds Skole - netop nu Nye Kofoeds Skoler skyder op, og nye aktiviteter bliver sat i værk. Men metoden er gammel: Hjælp til selvhjælp og respekten for den enkeltes evner, muligheder og behov. Inden for samme uge i dette forår indviedes to nye Kofoeds Skoler. Den ene var en stor, ny afdeling af den eksisterende skole i Siedlce i Østpolen, og den anden var Kofoeds Skole i Aalborg, som allerede har været taget i brug i nogle måneder. I januar blev der endvidere indviet en ny Kofoeds Skole i Litauens hovedstad Vilnius. I Skolen på Amager er et nyt værksted netop taget i brug, mens et andet er nedlagt, sådan som vi altid har søgt at afpasse vores tilbud efter elevernes behov. De kurser, som Skolen igennem mange måneder har afholdt på foranledning af Socialministeriet om vores særlige pædagogik, har været fuldt udnyttede af kommunale medarbejdere fra hele aktiveringsområdet. Og kursusvirksomheden fortsætter i den kommende tid. Skolerne i Polen og de baltiske lande er vidt forskellige, ligesom der er stor forskel på Kofoeds Skoler i Aalborg og København. Det ligner ikke imperiebyggeri - og er det heller ikke! Det handler ikke om ensartede rammer, ensrettet pædagogik eller bestemte målgrupper, som man ofte har set, når en pædagogisk teori vinder udbredelse ud over sit oprindelsessted. Hjælp til selvhjælp i praksis Nej, med Kofoeds Skole forholder det sig anderledes. Vi skal ned under alle udenværkerne for at finde det, der binder alle initiativerne sammen, og det, socialarbejdere fra hele landet (og mange andre lande) kommer for at få en forklaring på. Kernen i Kofoeds Skoles arbejde skal findes i det princip, som har båret Skolen fra starten i 1928: Hjælp til selvhjælp og respekten for den enkelte elevs evner, muligheder og behov. Gennem mange år er der udviklet en virksomhedskultur på Skolen, som ikke umiddelbart kan overflyttes til nye skoler, men som helt åbenbart kan danne forbillede her i landet som under helt andre vilkår. Hjælp til selvhjælp er jo et såre banalt og ikke særligt epo- 2 Indvielsen af Kofoeds Skole i Aalborg d. 30/3-2001

3 kegørende slagord. Skal man som udenforstående forstå dets kraft, må man nok interessere sig for de mennesker, som til daglig lever med slagordet som et arbejdsredskab. At yde hjælp til selvhjælp drejer sig ikke om at yde hjælp efter en eller anden paragraf. At yde hjælp til selvhjælp drejer sig ikke om at rubricere eleven i en eller anden kategori. At yde hjælp til selvhjælp drejer sig om at se eleven som et helt menneske med muligheder. At yde hjælp til selvhjælp kræver det helt særlige af hjælperen eller læreren, at han eller hun ikke kan eller skal forvente tak, for det er jo eleven, der har hjulpet sig selv. At yde hjælp til selvhjælp er at bevare og/eller genskabe elevens tro på sig selv og håb om et bedre liv. At yde hjælp til selvhjælp drejer sig om lærerens mod til at stikke eleven en fiskestang, når han beder om en fisk. Det er aldrig for sent Samme dag, som indvielsen af Kofoeds Skole i Ålborg fandt sted, kunne et stort dagblad bringe et af de efterhånden hyppige klageråb fra kommunerne: Kommunerne er trætte af at spilde kræfter på nytteløs aktivering af bistandsklienter, kunne man læse. Formanden for Kommunernes Landsforening havde følgende overvejelse: Måske skulle vi overveje at bringe dem over på en førtidspension og sige, at det er både de og samfundet bedst tjent med i stedet for at piske formålsløst rundt med dem. Det er nok muligt, at tildelingen af førtidspension er blevet strammet for meget, men hvad enten et menneske har fået en pension eller er på anden overførselsindkomst, er det aldrig for sent at give tilbud, der kan føre til en bedre tilværelse, også selv om det ikke fører til selvforsørgelse. Der burde ikke forekomme noget, der hedder nytteløs aktivering. Hvis der er nogle, der oplever det, er det den måde, aktivering gribes an på, ikke de pågældende elever eller aktiverede personer, der er noget galt med. Der er intet som helst i den nye sociallovgivning, der hindrer kommunerne i at behandle mennesker værdigt gennem social aktivering. Tværtimod forudså lovgiverne, at der var ledige, som havde andre og flere problemer end blot arbejdsløshed, og man tilskyndede kommunerne til at give sammenhængende og helhedsorienterede tilbud til denne gruppe. Der er ingen, der ikke kan hjælpes til at få et bedre liv. Der er ingen, der er overflødige. Metoden er gammel og gennemprøvet og hedder: Hjælp til selvhjælp! Sådan har vi nu gjort det i 73 år på Kofoeds Skole, eller med kordegn Kofoeds egne betegnelser: Skolen for Arbejdsledige og Byens Højskole. Aase Olesen, formand for Kofoeds Skoles bestyrelse Denne skole er blevet noget i retning af byens højskole. Skolen for livet for disse unge - idet den sætter ind på alle de punkter, hvor det kniber for disse. Kofoeds Skole prøver ikke alene at hjælpe dem over det døde punkt, men søger at føre dem videre ind i et indholdsrigt og muntert ungdomsliv, idet man bestandig søger at vække og dygtiggøre dem. Kofoeds Skole adskiller sig i mangt og meget fra den almindelige højskole, hvad midler angår, men målet er det samme. De elever, som besøger Skolen, er også en helt anden type, end dem, der besøger vore højskoler. Det er netop den klasse af vor byungdom, som højskolen ikke har formået at få fat i, og det kan vel i nogen grad også siges om vor frivillige ungdomsskole og de forskellige fritidsklubber. At dette er lykkedes for Kofoeds Skole, kan tilskrives forskellige årsager. Blandt de, som skal nævnes, er først og fremmest det væld af strenge, som skolen spiller på. Her findes noget for enhver smag, og særlig nøje hensyntagen til den enkeltes behov i livets forskellige tilskikkelser. Hans Chr. Kofoed i Ungdomskommissionens betænkning om den tilflyttede ungdoms særlige problemer,

4 Kofoeds Skole - dengang og nu Tiden bevæger sig, og de sociale problemer ændrer sig. Derfor har Kofoeds Skole også ændret sig gennem årene. Men helt fra Skolen blev grundlagt for 73 år siden, har princippet om Hjælp til selvhjælp og højskoletanken været i centrum. Hvor er vi på vej hen? Et naturligt spørgsmål for enhver virksomhed, og også et spørgsmål, der med jævne mellemrum popper op på Kofoeds Skole og sætter gang i debatten både på og uden for Skolen. På det seneste har der lydt kritiske røster om, at Skolen er blevet for meget højskole og for lidt varmestue, for nu at sige det lidt firkantet. Det er tankevækkende, eftersom skole- og højskoletanken altid har ligget Skolens stifter, kordegn Kofoed, stærkt på sinde. Hjælp til selvhjælp Da Hans Christian Kofoed i 1928 begyndte at hjælpe fattige og arbejdsløse familier på Christianshavn, oprettede han Christians Sogns Arbejdsstuer. Et værksted, hvor man i tilknytning til eget arbejde, og snart også undervisning, kunne få sin mad og bevare sin selvrespekt - som en retfærdighedshandling og ikke som en almisse. Kofoed ville møde de basale behov, men han ville mere end det. Derfor startede han ikke et suppekøkken, et herberg eller en varmestue, men en skole. Og der var noget, Kofoed ikke ville. Kofoeds Skole blev oprettet som en protest mod den tids sociale barmhjertighedsarbejde. Kofoed vidste fra sin egen erfaring som arbejdsløs, hvor ydmygende og ødelæggende den almisseprægede hjælp fra godhjertede hjælpere kan være. Derfor grundlagde han sit hjælpearbejde blandt den tids arbejds- løse, fattige og marginaliserede efter princippet om Hjælp til selvhjælp. Og derfor kaldte han det snart for en skole med elever, undervisning, arbejdstræning etc. 4 Kofoeds bog: Slået ud - Nej! blev genoptrykt i 1988 og kan købes ved henvendelse til Skolen. Pris 39,00 Tlf.:

5 Byens højskole I 1938 fik skolen navnet: Skolen for Arbejdsledige. I folkemunde hed den dog aldrig andet end Kofoeds Skole, og det blev det officielle navn i med tilføjelsen Socialpædagogisk Træningsskole. Vi modtager stadig en gang imellem post adresseret til Skolen for Arbejdsledige. Kofoed ville - og det er fortsat Skolens formål - hjælpe på en måde, som udviklede og styrkede elevernes personlige ressourcer, og han ville hjælpe dem tilbage til samfundet igen. Empowerment og integration hedder det i dag med begreber, som er hovedprincipper i moderne socialpolitik. Skoling, undervisning, træning var netop det, Kofoed ville og realiserede med en sammenfatning i begrebet: Hjælp til selvhjælp og med betegnelserne skole og elev. Det var sådan, han mente, socialt arbejde bedst kunne gennemføres, ikke som en modsætning til socialt arbejde, men som den frugtbare - pædagogisk baserede - form herfor. Skarp kritik af andre metoder i socialt arbejde veg han heller ikke tilbage for. At Skolen som den ser ud i dag er helt i tråd med stifterens ideer og arbejdsformer er veldokumenteret, først og fremmest gennem Kofoeds egen bog: Slået ud - nej! fra Men også i de film, der blev produceret i Kofoeds tid, i en lang række artikler fra hans hånd og i en række arkivoptagelser fra Danmarks Radio med Kofoed selv. At begrebet skole og især højskole skulle være negativt ladede begreber i Kofoeds Skoles sammenhæng, forekommer komplet uforståeligt. Disse betegnelser var netop centrale hos Kofoed, der selv var tidligere højskolelærer. De var hos ham basale betydningsbærere i forhold til Skolens identitet, mål og metode. Kofoed skabte en, med hans egen sprogbrug fra 1948, form for Byens højskole, en slags daghøjskole om man vil i moderne terminologi for de arbejdsledige, fattige og marginaliserede. Det er Skolen også i dag. Udvikling i tre faser Selve Skolens udvikling kan deles op i tre faser. Den første er den klassiske, som varer op til midten af 1960 erne. I denne periode arbejdede Skolen efter den pædagogiske linie, som Kofoed grundlagde med værksteder og undervisning som det centrale. Ved at deltage i Skolens aktiviteter kunne man optjene point eller senere Kofoed-penge, der kunne omsættes i f.eks. et sæt tøj fra depotet eller et måltid mad. I slutningen af 1960 erne skete der et skifte. Man gik væk fra den kravorienterede filosofi om Hjælp til selvhjælp og opbyggede en såkaldt udfoldelsesfremmende pædagogik. En udvikling, som var i samklang med tiden, og som blev oplevet som helt naturlig. Men det fungerede ikke i praksis, og det pædagogiske arbejde sandede til, så Skolen sidst i 70 erne endte med at have ubærlige problemer med druk og vold. Det var også en tidsperiode, hvor man i den offentlige debat i højere grad så sociale klienter 5

6 som ofre for samfundet, og mindre som personer, individer med ressourcer, der kan styrkes og udvikles. Den tredje fase indledtes i 1982, hvor vi påbegyndte en pædagogisk reform og igen satte aktivering - eller Hjælp til selvhjælp - i centrum. Målet var at vende tilbage til Skolens oprindelige grundtanke, i moderniseret form. Ud af Bermudatrekanten Det konkrete udgangspunkt for reformen var det helt uantageligt høje niveau for druk, vold og vandalisme, hvilket i høj grad udelukkede de svageste elever fra Skolen. Antallet af registrerede voldstilfælde og alvorlige trusler mod medarbejdere og blandt elever var på det tidspunkt knap 700 om året. Alkoholindtagelsen blandt eleverne var overvældende, både 6 i Skolens gård og inde på selve Skolen. Et af de første år i 80 erne blev der f.eks. indsamlet ca tomme vinflasker på Skolens område. Den årlige glarmesterregning for knuste ruder på Skolen var på samme tidspunkt ca kr. Kort tid før jeg tiltrådte som forstander den 1. november 1979 blev jeg inviteret til at deltage i et stort seminar for Skolens medarbejdere. Hovedtemaet var volden på Skolen, og frustrationen over situationen var udbredt. Den første reform, som blev indført i 1980 var derfor den, at man ikke mere måtte medbringe hele kasser af drikkevarer til Skolen, kun et mindre antal ad gangen. Hovedparten af købet af disse våde varer var i øvrigt finansieret gennem kontantudbetalinger fra Skolens interessekontorer. Løn for arbejdsopgaver blev også udbetalt kontant. Der var opstået en speciel Jeg ville så gerne give mine medarbejdere forståelsen af, hvad hjælp er. Hjælp er nemlig ikke altid en hjælp; man kan opstille hjælpens 3 bud: 1. Hjælp skal skabe tilfredshed, men samtidig den rette utilfredshed: Tilfredshed er noget meget værdifuldt, den er halvbroder til lyst og energi. Men den rette utilfredshed vækker trang til en anden livsførelse. 2. Hjælp skal give selvrespekt og opdragelse: Den hjælp giver mere i morgen end i dag, alt eftersom vedkommende benytter sig af hjælpen. Det gør måske ondt, men en indre stemme siger, at det er sundt. Det er den måde, en fornuftig mor hjælper sin søn på. 3. Hjælp skal varme: Der er ikke noget med at hjælpe fra oven og nedad. Det er ikke for at blive af med vedkommende, at man giver ham en håndsrækning, og selv den fattigste kan være med. Hans Chr. Kofoed: Slået ud - nej!, 1945 form for Bermudatrekant, som holdt sig selv i gang: Udbetalinger på interessekontorerne, typisk 50 eller 100 kr. som overlevelseshjælp, med efterfølgende besøg i en af kioskerne i Holmbladsgade. Dernæst indtagelse af de våde varer, hovedsagelig på Skolens område og i nabolaget. Til slut blev rusen så sovet ud på Alkohol-klinikken. Næste dag vågnede eleven ædru op på Alkohol-klinikken. Han var nu sulten og uden penge. Så gik han til interessekontorerne og fik overlevelseshjælp. For 50 kr. kunne han købe tre flasker billig frugtvin etc Kofoeds Skole i dag Siden er der sket meget både på Skolen og i omverdenen. De to store samfundsmæssige forandringer i dette arbejdsfelt i de seneste årtier er den store udbredelse af ny fattigdom og den generelle omlægning af socialpolitikken fra passiv hjælp til aktiv hjælp fra slutningen af 80 erne. Det har selvfølgelig afspejlet sig i Skolens dagligdag: i elevgruppens karakteristika og i Skolens arbejdsformer. Kofoeds Skole har derfor med sin mere end 70-årige erfaring med princippet om Hjælp til selvhjælp kunnet være på forkant med udviklingen. Men Kofoeds Skole har jo forandret sig, lyder det fra nogle sider. Javist, selvfølgelig har den det. Det gjorde den fra 1928 til 1979, og det har den gjort igen fra 1979 til 2001, mens jeg har været forstander. Tiden og dens problemer står ikke stille, og det skal Skolen heller ikke. Elevgruppen i dag er selvfølgelig ikke den samme som for 20 år siden. Den afspejler tidens problemer: Tæt ved 50 pct. af eleverne er nu fremmedsprogede og spreder sig på 80 nationaliteter, og 50 pct. er kvinder. Siden 1979 er elevtallet steget fra ca. 400 om dagen til ca Årligt er godt 4000 forskellige personer elev på

7 pædagogik og syn på, hvordan Skolen skulle være. Et centralt hjælpemiddel i dette arbejde blev Kofoeds skrifter, herunder især hans bog: Slået ud - nej! Da jeg havde læst bogen grundigt, var min nærmest ahaprægede reaktion: Jamen det står jo her det hele. Hvordan kan de have glemt alt dette? At denne måde at udføre socialt arbejde på: Hjælp til selvhjælp på pædagogisk grundlag, så også skulle vise sig at vise vej til eller at være en parallel til fremtidens, dvs. nutidens, socialpolitik og metodevalg kunne ingen vide på det tidspunkt. Det var formentlig også grunden til, at der dengang opstod så stor modstand mod den nye linie. Skolen. Der er et stort udbud af aktiviteter, centreret om værkstedsophold og undervisning samt rådgivning og vejledning. klar over, at dette middel lå så snublende nær, at det næsten var grotesk: nemlig at genindføre eller genopfinde Kofoeds egen Opbevaring kontra pædagogik Hvis man ville vælge at lade opbevarings- og varmestuefunktionen være det centrale element i Skolens arbejde, har jeg følgende kommentar. Det kan man godt vælge, men: 1. Det vil være i modstrid med vedtægten. 2. Det vil være i direkte mod strid med Kofoeds intentioner. 3. Det vil sænke kvaliteten i arbejdet, fra socialt integrationsarbejde til opbevaring. Skolens linie Da jeg begyndte som forstander i 1979, fik jeg stillet tre opgaver som de vigtigste: 1. At genoprette normale ledelsesforhold. 2. At fjerne volden. 3. At nedbringe den rene opbevaringsfunktion meget væsentligt. Fjerne den passive varmestue. Opstillingen af disse mål skete i en række samtaler med bestyrelsens daværende formand, Robert Watt Boolsen. Midlet dertil stod imidlertid ikke klart for de implicerede. Efter et stykke tid blev jeg dog 7

8 4. Det vil kræve en fuldstændig omprofilering af Skolens model. Dette gælder stort set alle centrale arbejdsområder som værksteder, undervisning, akuthjælp, rådgivning/vejledning og døgnfunktioner. 5. Det vil kun være rimeligt at modtage et stærkt formindsket tilskud. Opbevaring og varmestuedrift er langt billigere end den kofoedske model. 6. Det kan næppe lade sig gøre uden at dele Skolen op i mange små skoler. En så stor centralenhed egner sig ikke til hyttefadsmodellen. Skolen f.eks. fået et vidnesbyrd om fra to beboere på forsorgshjemmet Østervang i Århus. De deltog i Hjemløsekonferencen Kultur fra anden side i september 1996 og besøgte i den anledning Skolen. Nedenstående er deres rapport om besøget i Østervangs beboerblad: Vi var MEGET imponerede!!! Kofoeds Skole fungerer som et gigantisk aktivitetscenter for mange slags mennesker. Betingelsen for at modtage (gratis) undervisning på skolen er, at man er på bistand eller dagpenge. Der var både nuværende og tidligere narkomaner, alkoholikere og alle mulige og umulige former for udstødte mennesker, og stedet fungerede tilsyneladende perfekt. Måske fordi arbejdet, undervisningen og aktiviteterne var frivillige og folk selv havde valgt sig ind på aktiviteter eller arbejde!! Faciliteterne var helt vildt gode med mange former for værksteder og tilbud. Dagligt kommer der 600 mennesker på skolen, som har m 2 bygninger. Specielt for skolen var, Kofoeds Skole og de marginaliserede Funktionen som døgninstitution har altid været af mindre betydning i Skolens helhed. Alkohol-klinikken blev først oprettet i 1967, 15 år efter Kofoeds død. I anden halvdel af 90 erne har vi valgt at fokusere på hjemløse unge i Skolens ungdomsafdeling. Samtidig er alkoholarbejdet blevet moderniseret. At også udstødte og hjemløse kan have en særdeles positiv oplevelse af Skolen som et meget brugbart sted for dem, har Vor indsats til fordel for mennesker, som er slået ud lige meget af hvilken grund, skal ikke blot være social, men socialpædagogisk. Indstasen skal ydes på en sådan måde, at det elementære behov ved egen hjælp ikke blot dækkes, men yderligere derigennem giver vedkommende i tilgift større og højere værdier. Selvtilfredshed, fordi han klarede det selv. Kraft, fordi man derigennem blev dygtigere til at overvinde den næste vanskelighed. Glæde, fordi den slumrende skabertrang, som bor i hvert menneske, blev tilfredsstillet. Hans Chr. Kofoed, 1948 Bomærket udtrykker det inderste i hele Skolens arbejde. - Vi skal være med til at lære mennesker at skærme om det værdifuldeste i menneskehjertet: Livsflammen! Den er som retfærdigheden: Den fornægter alt det uægte, som klæber ved menneskelivet! Den er som solen: Den varmer, giver liv og styrke! Den er som faklen: Den viser vej gennem menneskelivets mørke og ubegribeligheder. at de folk der arbejdede, tjente Kofoed-dollars i stedet for rigtige penge. Kofoed-dollaren kan kun bruges til køb af mad, cigaretter osv. på skolen, dvs. at det er et lukket pengesystem. Jens Aage Bjørkøe, forstander Hans Chr. Kofoed: Slået ud - nej!,

9 Et gammelt årsmærke viser Skolens selvopfattelse først i tresserne Kofoeds Skole møder disse forskellige unge i tusindvis, unge både fra by og land - ca. 65 % er fra provinsen. Den søger gennem sine mangeartede funktioner at skabe vilje og evne hos eleverne til på ny at indgå i samfundslivet som ordinære borgere. Et hovedprincip er hjælp til selvhjælp, gennemført fra de ydre ting til de egentlige mål. Gælder det at få noget at spise, gives det ikke som almisse, men den pågældende må skaffe sig ret dertil ved at præstere de fornødne points, som han får ved at tage bad, gøre gymnastik e. lign. Gælder det tøj, må han selv - under vejledning - reparere sit gamle eller tilpasse det, man eventuelt giver han. Men hvor nødvendigt det kan være med føde og klæder, drejer det sig for os om noget langt vigtigere. Eleverne - sådan kalder vi alle, som kommer til os - kommer med et utal af problemer. Disse problemer bliver Skolens vigtigste undervisningsmiddel. Men det er ikke løsningen af de sociale problemer, som for Skolen er det egentlige - hvorimod selve problemerne i langt højere grad bliver midlet til at sætte eleverne i gang med at nå højere mål. Ved at arbejde med problemerne kommer eleverne umærkeligt til at opbygge deres selvrespekt, sundhed og fremtidshåb. Fra pjecen: - han kan hjælpes på Kofoeds Skole, og De kan hjælpe den,

10 Kofoeds Skole Hans Christian Kofoed og hans kone Astrid opretter Christians Sogns Arbejdsstuer for arbejdsledige i menighedshuset på Christianshavn. I løbet af de første 20 år flytter skolen 5 gange Kofoeds Skole får sin første bestyrelse. Formanden bliver direktør Carl Petersen Kofoed indfører sit klippekort-system. Alle elever får uddelt et arbejdskort og kan ved at soignere sig, gå til gymnastik, vaske deres tøj osv. tjene point til forskellige goder Skolen opretter en Hjemmenes Afdeling, hvor familiefædre og -mødre kan lære de nødvendige ting for et hjems funktion Skolen ændrer navn til Skolen for Arbejdsledige Træningsskolen for unge mænd - en landbrugsejendom på Amager - indvies. Eleverne får tilbud praktisk arbejde i stald og mark kombineret med undervisning De svære efterkrigsår medfører stor tilstrømning af elever. Der oprettes et midlertidigt nødherberg for ca. 100 mænd Skolen skifter navn til Kofoeds Skole - med tilføjelsen Socialpædagogisk Træningsskole C.P. Lauritzen vælges til formand for bestyrelsen ( ). Han efterfølges af Robert Watt Boolsen ( ) og Aase Olesen Kofoeds Skole flytter ind i nyrenoverede lokaler i en 10 tidligere kommuneskole i Dronningensgade på Christianshavn Hans Christian Kofoed dør efter en bilulykke Erhard Jørgensen bliver ny forstander Der oprettes en række re-valideringsværksteder: Kofoeds Skoles Værkstedskursus Skolen bygger et beskyttet pensionat: Holger Nielsens Ungdomsbolig på Amager Skolens system ændres radikalt. Klippekortene udgår og erstattes af arbejdsopgaver eller undervisning Der oprettes en Afvænningsklinik for alkoholikere John Lange Jacobsen bliver ny forstander Der oprettes et refugium for elever, Louisestiftelsen ved Sorø Skolen flytter til den nuværende adresse i Nyrnberggade i Holmbladsgadekvarteret forrest på Amager Skolen indgår driftsover-enskomst med Socialstyrelsen. I 1984 kommer Skolen på Finansloven Jens Aage Bjørkøe bliver ny forstander Der iværksættes en pædagogisk reform med det formål at nedbringe volden og alkoholforbruget på skolen ved at aktivere eleverne. Produktionsværkstedet er et omdrejningspunkt i reformen. Klippekortsystemet indføres igen i form af Kofoed-dollaren. Undervisning og værkstedsaktiviteter udvides stærkt i de følgende år Naboejendommene til Hovedskolen i Nyrnberggade overtages og indrettes til værksteder og undervisning Centralindskrivningen af eleverne, som blev opgivet i 60 erne, genindføres. Skolen får foræret en gård, Haugegård, nord for København. Gården indrettes som bofællesskab for 6 unge Skolens nye Multihal indvies på Skolens 70 årsfødselsdag Kofoeds Skole åbner tre skoler i Polen og en i Estland Kofoeds Skole i Aalborg åbnes Den femte Kofoeds Skole i Øst- Klippekortet

11 Vi har et meget stort motto, jeg siger slet ikke, vi når det. Det hedder: Alt hvad du vil, andre skal gøre mod dig, skal du også gøre mod dem. Det er et motto, som ville forandre verden, hvis vi kunne leve derefter Hans Chr. Kofoed i radioudsendelsen: Kofoed og hans mænd, 1943 Tøj er nemlig for os noget meget mere end den nødvendige beklædning; det er det værdifuldeste middel, vi ejer, til at sætte eleven i gang i gang med det vigtigste af alt: at arbejde på sig selv! Derfor giver vi ikke tøj for tøjets skyld, men for derigennem at sætte eleven i gang med at opbygge sin selvrespekt. På den måde bliver tøj noget meget værdifuldt og kan bære frugter med langtrækkende betydning. Jeg udtrykker det således, og det gælder for al den hjælp, vi yder: Vi hjælper ikke for at hjælpe, men for at opbygge. Hans Chr. Kofoed: Slået ud - nej!, 1945 TESTAMENTER Tak fordi De læser dette blad og udviser interesse for Kofoeds Skole De kan også vise Deres interesse og støtte det arbejde, der udføres på Kofoeds Skole ved at betænke skolen i Deres testamente. Kofoeds Skole er fritaget for at betale arveafgift, og vi stiller gratis advokatbistand til Deres rådighed. De kan blot henvende Dem til Kofoeds Skole, Nyrnberggade 1, 2300 København S - telefon De kan se mere om skolen på vores hjemmeside: Med venlig hilsen Kofoeds Skole 11

12 Postbesørget blad KHC. På forsiden ses: Astrid og Hans Christian Kofoed DEN POSITIVE JANTELOV Du skal vide, vi andre regner med dig. Du må indse, at nogle mennesker - dine nærmeste- er helt afhængige af dig. Du skal vide, at vi véd, at der er noget godt og værdifuldt i dig - noget som vi har brug for. Du skal vide, at du har nogle menneskelige egenskaber, som vi holder af. Du skal vide, at vi andre også kender til at føle sig betydningsløs, værdiløs, ensom og mislykket. Du skal vide, at du hører sammen med os. Du skal vide, at vi vil gøre meget for dig. Du skal tro, at dit eget liv og vort samfunds beståen er meget afhængig af din indsats. Vi - du og jeg - kan løse problemerne i fællesskab. KOFOEDS SKOLE Den selvejende institution Kofoeds Skole, der arbejder på et kristent og folkeligt grundlag, yder hjælp til selvhjælp til mennesker i sociale vanskeligheder. Formand for Skolens repræsentantskab: Professor Mogens Mellergaard Formand for Skolens bestyrelse: Fhv. socialminister Aase Olesen Forstander: Pastor, dr.phil. Jens Aage Bjørkøe Redaktion: Henrik Juhl (ansvar) Claus Clausen Karen Pedersen Marianne Bjørkøe Foto: Falk Bærentzen Sats og tryk: Kofoeds Skoles Trykkeri trykkeriet@kofoedsskole.dk ADRESSER: Kofoeds Skole Nyrnberggade København S Telefon: Telefax: Postgiro: Kofoeds Skole Aalborg Østre Allé Aalborg Telefon: Holger Nielsens Ungdomsbolig Peder Lykkesvej København S Telefon: Louisestiftelsen Feldskovvej 30 Frederiksberg 4180 Sorø Telefon: Haugegård Sandbjergvej Hørsholm Telefon Bladet er trykt i eksemplarer til Kofoeds Skoles støttekreds. Eftertryk er tilladt med kildeangivelse. ISSN