Langvarige symptomer efter commotio cerebri

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Langvarige symptomer efter commotio cerebri"

Transkript

1 VIDENSKAB 2679 Langvarige symptomer efter commotio cerebri Reservelæge Mikkel Mylius Rasmussen, afdelingslæge Dorte Clemmensen & overlæge Steffen Skov Jensen RESUME INTRODUKTION: Commotio cerebri-patienter følges ikke konsekvent i Danmark, og risikofaktorer for langvarige gener er ikke fuldt ud erkendte. Formålet med denne undersøgelse var at belyse symptomvarigheden og sygefravær efter et commotio cerebri og søge at identificere risikofaktorer for langvarige symptomer. MATERIALER OG METODER: Patienter blev rekrutteret fra Regionshospitalet Viborgs skadestue. Initiale data blev registreret, og telefoninterview blev foretaget en måned og et år efter traumet RESULTATER: 60% blev symptomfrie inden for den første måned, herefter blev 11% symptomfri over det næste år efterladende 29% med fortsatte symptomer et år efter traume. 70% af havde et sygefravær på minimum to dage, 19% > en måned og 2% > et års sygemelding. Der blev ikke fundet sammenhæng mellem langtidssymptomer og køn, alder, blodtryk (BT), puls, Glasgow comascore (GCS), indlæggelse, bevidsthedstab, amnesi, alkoholpåvirkning traumepåvirkning eller tidspunkt for traume (døgnvariation, årstid). Den gennemsnitlige traume til skadestue-tid var 158 min (median 65 min). KONKLUSION: Selv patienter med mindre hovedtraumer risikerer langvarige gener, uafhængigt af køn, alder, BT, puls, GCS, indlæggelse, bevidsthedstab, amnesi, alkoholpåvirkning og tidspunkt samt påvirkning ved traume, men på trods heraf er der kun en lav risiko for langvarig sygemelding. Incidensen af commotio cerebri er i Danmark estimeret til 457/ [1] i overensstemmelse med tal fra en international undersøgelse [2]. I en nyere dansk undersøgelse rapporteredes indlæggelsesincidensen til 174/ [3] i 2002, og der ses en let faldende tendens [4-6]. Ofte angives, at 15% af patienterne vil have fortsatte betydende symptomer et år efter traume [7, 8]. Der er ingen konsekvent opfølgning af commotio cerebri-patienter i Danmark, og risikofaktorer for langvarige men er ikke fuldt ud erkendte. Formålet med denne undersøgelse er at belyse symptomvarighed og sygefravær efter commoti cerebri, som den diagnosticeres på en dansk skadestue, og søge at identificere risikofaktorer for fortsatte symptomer efter et år. Viborg i perioden fra 1. juli til 31. december Alle kontakter, hvad enten de førte til indlæggelse eller hjemsendelse fra skadestuen, blev registreret prospektivt og konsekutivt. Alle læger på afdelingen blev oplært i at undersøge og optage anamnese til brug for undersøgelsen. Vi definerede commotio cerebri efter de diagnostiske kriterier, der anbefales af Videnscenter for hjerneskade, som er en modificeret udgave af arbejdet fra The Mild Traumatic Brain Injury Committee of The Head Injury Interdisciplinary Special Interest Group of the American Congress of Rehabilitation Medicine [9]: et relevant hovedtraume med direkte kontakt mellem hoved og genstand, som medfører en påvirkning af hjernefunktionen, der manifesterer sig med mindst en af følgende: bevidsthed < 30 minutter, tab af hukommelse for begivenheder umiddelbart før eller efter ulykken (< 24 timer), bevidsthedsændring (konfusion, desorientering) med Glasgow comascore (GCS) 13 efter 30 minutter eller fokale, forbigående, neurologiske udfald. Patienter, der opfyldte definitionen, blev inkluderet. Ekskluderet blev de patienter, hvor der efter en klinisk vurdering af traumets sværhedsgrad og patientens kliniske tilstand blev udført computertomografi (CT) af cerebrum i den akutte fase med positive fund af intrakranielle traumatiske læsioner, patienter med ukendt telefonnummer, stumme, døve, demente patienter og patienter med dårlige danskkundskaber eller anden tilstand, som hindrede et telefoninterview. Data blev registreret på to præforarbejdede skemaer ( ). Det første blev brugt ved ankomst ORIGINALARTIKEL Regionshospital Viborg, Ortopædkirurgisk Afdeling MATERIALE OG METODER Patientmaterialet var de patienter, der henvendte sig/var henvist til/blev indbragt til enten traumecentret eller den åbne skadestue ved Regionshospitalet Mødet med commotiopatienten i skadestuen.

2 2680 VIDENSKAB Ugeskr Læger 172/ september 2010 TABEL 1 In- og ekskluderede patienter, epidemiologiske data og patienternes status ved ankomst til skadestuen. Patientkategori Patienter inkluderet, n 121 Ekskluderede patienter, n 11 Positive fund på computertomografi af cerebrum, n 8 Demente, kan ikke gennemføre telefoninterview, n 2 Manglende sprogkundskaber, kan ikke gennemføre telefoninterview, n 1 Patienter i undersøgelsen, n 110 Ønskede ikke at medvirke, n 1 Patienter tabt ved første followup (manglende kontakt, intet telefonnummer), n 10 Gennemfører interview ved første followup, n 99 Gennemsnitsalder, år 30 Aldersspredning, år 2-89 M/K-ratio, n 60/39 Traumekarakter Bil, n 11 Motorcykel/knallert, n 10 Fodgænger, n 2 Cykel, n 11 Vold, n 13 Fald, n 42 Andet, n 13 Alkoholpåvirkning ved traume, n 33 Medicinpåvirkning i forbindelse med traume, n 2 Nitrazepam, n 1 Uidentificeret præparat, n 1 Normal Glasgow comascore ved ankomst til skadestuen, n 77 Bevidsthedstab i forbindelse med traume, n 67 Amnesi ved traume, n 62 Konfusion ved traume, n 17 Blodtryk (gennemsnit) ved ankomst til skadestuen, mmhg, syst./diast. 131/78 Puls (gennemsnit) ved ankomst til skadestuen, pr. min 85 Indlagt i forbindelse med traume, n 75 Computertomografi gennemført i forbindelse med traume, n 12 Øvrige skader i forbindelse med traume, n 38 Frakturer, n 15 Whiplash, n 2 Skulderluksation, n 1 Sår, hæmatomer mv. A1, n 20 Traumetidspunkt Formiddag, n 16 Eftermiddag, n 32 Aften, n 28 Nat, n 23 Patienter tabt ved anden followup (manglende kontakt, intet telefonnummer), n 13 Gennemfører interview ved anden followup, n 86 Gennemsnitsalder, år 31 Aldersspredning, år 3-90 M/K-ratio, n 50/36 til skadestuen, hvor oplysninger om initiale symptomer (amnesi, bevidsthedsændring (konfusion, desorientering), bevidsthedstab, hovedpine, kvalme, opkastning, kramper ved traumet og personlige data (alder, køn mv.) samt objektive data (blodtryk (BT), puls, GCS) blev registreret. Ved mistanke om alkohol eller narkotikapåvirkning blev dette søgt konfirmeret med biokemiske blodanalyser. Det andet skema blev brugt ved de to followupundersøgelser, der blev gennemført henholdsvis en måned (første followup) og et år efter traume (anden followup). Til begge opfølgninger blev de samme spørgsmål stillet til alle patienter, og skemaerne blev udfyldt eksklusivt af de første to forfattere. Spørgsmålene omhandlede symptomer og varighed (spurgt til nedsat opmærksomhed, nedsat hukommelse, abnorm træthed, søvnforstyrrelse, hovedpine, vertigo, svimmelhed, irritabilitet, aggressivitet, angst, depressionsfølelse, affektlabilitet, personlighedsændring, apati, manglende spontanitet, støjoverfølsomhed, dobbeltsyn, flimren for øjnene, tab af lugtesans) og sygefravær fra arbejde, skole, dagpleje eller lignende. Ved patienter på 0-14 år blev en af deres forældre interviewet i stedet. Når patienterne havde dobbeltdiagnoser (piskesmæld, frakturer eller lignende), blev de bedt om at referere deres svar til commotio cerebri-diagnosen, f.eks.:»hvis du ikke havde brækket armen, ville du så være i stand til at gå på arbejde?«sygefravær blev registreret for alle patienter < 60 år. Alle patienter i denne undersøgelse på 60 år og derover var enten pensionister eller på efterløn. Børns sygefravær blev registreret ved manglende aflevering i dagpleje/børnehave eller skolegang. I alt 110 patienter indgik i undersøgelsen. Ved første followup var der en patient, som ikke ønskede at medvirke, og i de tilfælde, hvor der ikke kunne opnås kontakt telefonisk kontakt med patienterne, var der i seks ud af ti tilfælde tale om patienter uden fast adresse. Alle blev søgt efter i patientregisteret på Regionshospitalet Viborg og på internettets søgemaskiner google.dk, krak.dk og degulesider.dk. I alt blev 99 patienter interviewet ved første followup. Ved anden followup var der yderligere 13 patienter, som havde skiftet telefonnummer, hvor det nye ikke kunne fremskaffes med de samme virkemidler, som blev brugt ved første followup. I alt blev 86 patienter interviewet til sidste followup (Tabel 2). Samtykke blev indhentet mundtligt ved alle tre kontakter. Tiden mellem traume og undersøgelse i skadestuen blev ikke konsekvent registreret. Alle patienter blev set inden for 24 timer fra traumetidspunktet. For 38 af 99 patienter var der en præcis tidsangivelse med en gennemsnitlig traume til skadestue-tid på 158 minutter (median: 65 minutter). Symptomerne og sygefraværet blev delt i fem grupper: asymptomatisk/raskmeldt inden for to

3 VIDENSKAB 2681 dage, inden for en uge, inden for en måned, inden for et år og symptomer/sygemelding mere end et år efter traume. Risikofaktorer blev vurderet ved beregning af relativ risiko, statistisk signifikans ved brug af Fishers eksakte test. Et signifikansniveau på 95% blev anvendt. Frekvensfordeling anvendtes til beskrivelse af symptom- og sygefraværsforekomsten, øvrige data er opgjort deskriptivt. RESULTATER 17% blev symptomfri inden for to dage, 28% inden for en uge. 15% yderligere vendte tilbage til habitualtilstand inden for en måned, hvilket efterlod 40% med symptomer ud over en måneds varighed. Herefter blev 11% symptomfri over det næste år, og følgelig var der 29% med fortsatte symptomer et år efter traume. 70% rapporterede et sygefravær begrundet i deres commotio cerebri på minimum to dage. 62% havde et sygefravær på mere end to dage, 26% på mere end en uge, 19% havde et sygefravær på over en måned, og 2% havde mere end et års sygemelding. Vi beregnede en relativ risiko for køn, alder, BT, puls, GCS, indlæggelse, bevidsthedstab, amnesi, alkoholpåvirkning traumepåvirkning og tidspunkt for traume (døgnvariation, årstid) i forhold til langtidssymptomer uden at finde statistisk signifikant sammenhæng. DISKUSSION Vi præsenterer i dette arbejde et dansk materiale, der prospektivt beskriver konsekutive patienter med diagnosen commotio cerebri stillet på en skadestue. Undersøgelsen har flere begrænsninger. Der er tale om optag via et center, og undersøgelsen er derfor ikke nødvendigvis direkte sammenlignelig med forholdene for commotio-patienter på andre af landets skadestuer. Idet studiet er begrænset til skadestueoptag, bør der udvises forsigtighed med at ekstrapolere TABEL 2 Symptomer angivet af patienterne ved de tre kontakter henholdsvis ved skadestuekontakten (det initiale traume), en måned og et år efter traumet. Symptomer Initialt traume (n = 99) Første followup (n = 99) Anden followup (n = 86) Hovedpine 74 Bevidsthedstab (rapporteret af pårørende eller patienten selv) 67 Posttraumatisk amnesi 62 Anterograd 16 Retrograd 18 Begge 28 Kvalme 56 Bevidshedsændring (konfusion (forvirring), desorientering) 41 Opkastninger 26 Krampeanfald 0 Hovedpine Abnorm træthed Svimmelhed Nedsat hukommelse Nedsat opmærksomhed Hyperacusis Irritabilitet Søvnforstyrrelse 12 3 Affektlabilitet 11 8 Apati 10 6 Personlighedsændring 9 8 Flimren for øjnene 8 8 Dobbeltsyn 8 5 Aggressivitet 7 8 Depressionsfølelse 6 10 Angst 6 3 Manglende spontanitet 4 8 Tab af lugtesans 3 0 Vertigo 0 3

4 2682 VIDENSKAB Ugeskr Læger 172/ september 2010 resultaterne til primærsektoren. Et andet aspekt er det valgte setup med telefoninterview og dermed patientrapporterede gener uden objektiviserbare observationer. Metoden blev valgt for at sikre høj patientdeltagelse, som specielt for de asymptomatiske patienter formentlig ville være lavere ved krav om fremmøde. Det dominerende problem for deltagelse var patienter, der skiftede telefonnumre, specielt yngre patienter, som derfor ikke kunne lokaliseres til followup. Herved kan der tænkes at forekomme aldersbias i materialet. Diagnostiske kriterier for commotio cerebri har ikke en bredt accepteret standard. Vores diagnostiske kriterier er anbefalet af Videnscenter for Hjerneskade i Danmark og bruges internationalt [5, 9, 10]. Vores eksklusionskriterier er minimale, og er valgt for at kunne afspejle skadestuepopulationen bedst muligt. Derfor er også dobbelte diagnoser fravalgt som eksklusionskriterie, idet commotio cerebri-patienten ofte er kendetegnet ved flere diagnoser. Når patienter havde dobbeltdiagnoser, blev de bedt om kun at svare i relation til deres commotio cerebri-gener. Vi valgte ikke at gennemføre CT på alle patienter, da kapaciteten ikke var til rådighed på undersøgelsestidspunktet. Man valgte at gennemføre CT ud fra en klinisk vurdering af patientens klinik og traumets sværhedsgrad. På den baggrund mener vi at være komme tættest muligt på at finde de med positive skanningsfund uden at gennemføre CT af alle, omend det ikke kan afvises, at der kan være uopdagede intrakranielle traumatiske læsioner. Vi finder bedring af lidt over halvdelen af patienterne inden for den første måned, men herefter er der en overraskende beskeden remission over det næste år, hvilket efterlod 29% med restsymptomer. Inden for den første måned sås 81% at være tilbage som erhvervsaktive og de fleste heraf inden for den første uge. Trods de fortsatte symptomer fortsætter patienterne med at returnere til arbejdsmarkedet over det næste år, således at der kun var 2% med fortsat sygemelding et år efter traume. Diskrepansen mellem rapporterede restsymptomer og sygefravær er ubesvaret i denne undersøgelse. Der er formentlig tale om, at patienterne har sequelae efter deres traume, men i et sådant omfang at det ikke hindrer dem i at varetage deres erhverv. Der kan også tænkes at være en socioøkonomisk bias, idet evt. forsikringssager ikke nødvendigvis vil være afgjort på followup-tidspunktet. Herved kan der tænkes at være bias mod falsk forhøjet symptomvarighed. Symptomvarigheden er beskrevet i litteraturen, men kun få undersøgelser har beskæftiget sig med korttidssymptomer, og få er foretaget som followup. Sædvanligvis angives residualsymptomfrekvensen et år efter traume til 15% [11]. Tallet er behæftet med betydelig usikkerhed, som skyldes de vide rammer for definitionen af sygdommen [12]. I et studie med korttidsfollowup rapporterede man 49% med fortsatte symptomer tre måneder efter traume [13]. Disse resultater ligner vores. I et dansk langtidsfollowup [14] rapporterede man ligesom i det aktuelle studie længere symptomvarighed (57% ved followup 9-12 måneder efter traume) end de traditionelle 15%. Sygefraværet var på 2% ved langtidsfollowup i begge undersøgelser. Vi kunne ikke identificere statistisk signifikante risikofaktorer for langtidssymptomer på de valgte parametre: køn, alder, BT, puls, GCS, indlæggelse, bevidsthedstab, amnesi, alkoholpåvirkning, traumepåvirkning og tidspunkt for traume. Fra litteraturen er kvindeligt køn, ældre, patienter med tidligere hovedtraume, arteriosklerose, alkoholisme, personlighedsforstyrrelser, patienter med andre psykiatriske diagnoser og patienter med sociale problemer kendt som risikofaktorer til det postkommotionelle syndrom [15-17]. I de tilfælde, hvor der er overlap mellem vores parametre og disse kendte risikofaktorer (køn og alder), kan vi ikke genfinde parametrenes betydning. Det må påpeges, at vores patienter, som angav langtidssymptomer, ikke nødvendigvis var diagnosticeret med et postkommotionelt syndrom, som ligger uden for omfanget af denne undersøgelse. Årsagen kan også ligge i forskelle mellem undersøgelsernes in- og eksklusionskriterier, som varierer meget, ligesom undersøgelsens størrelse kunne være medvirkende. Sammenfattende må det konkluderes, at der i dette materiale findes prospektive data, der peger på, at patienter, der ses i skadestuen med selv mindre hovedtraumer, uafhængigt af køn, alder, puls, GCS, bevidsthedstab, amnesi, alkoholpåvirkning, traumepåvirkning, tidspunkt for traume og indlæggelse ved det initiale traume, har relativ stor risiko for langvarige gener, mens risikoen for langvarigt fravær fra arbejdsmarkedet er tilsvarende lav. KORRESPONDANCE: Mikkel Mylius Rasmussen, Århus Universitetshospital, Århus Sygehus, Afsnit NBG, Neurokirurgisk Afdeling NK, 8000 Århus C. ANTAGET: 14. december 2009 FØRST PÅ NETTET: 22. marts 2010 INTERESSEKONFLIKTER: Ingen TAKSIGELSER: Forfatterne ønsker at takke ledende overlæge Magne Juhl for hjælp, støtte og interesse i studiet. LITTERATUR 1. Stålnacke BM, Elgh E, Sojka P. One-year follow-up of mild traumatic brain injury: cognition, disability and life satisfaction of patients seeking consultation. J Rehabil Med 2007;39: Sundhedsstyrelsen. Behandling af traumatiske hjerneskader og tilgrænsende lidelser. Redegørelse. Nuværende og fremtidig organisation. København Sundhedsstyrelsen 1997: Kraus JF, Nourjah P. The epidemiology of mild, uncomplicated brain injury. J Trauma 1988;28:

5 VIDENSKAB Andersson EH, Björklund R, Emanuelson I et al. Epidemiology of traumatic brain injury: a population based study in western Sweden. Acta Neurol Scand 2003;107: Dahl E, von Wendt L, Emanuelson I. A prospective, population-based, follow-up study of mild traumatic brain injury in children. Injury 2006;37: Engberg AW, William T. Epidemiologi og behandling af hovedtraumer i Danmark , belyst ved sygehusstatistik. Ugeskr Læger 2007;169: Rutherford WH, Merrett JD, McDonald JR. Symptoms at one year following concussion from minor head injuries. Injury 1979;10: Middelboe T, Andersen HS, Birket-Smith M et al. Minor head injury: impact on general health after 1 year. A prospective follow-up study. Acta Neurol Scand 1992;85: Mild Traumatic Brain Injury Committee. Definition of mild traumatic brain injury. J Head Trauma. Rehabil 1993;8; Faux S, Sheedy J. A prospective controlled study in the prevalence of posttraumatic headache following mild traumatic brain injury. Pain Med 2008;9: Pinner M, Børgesen SE, Jensen R et al. Konsensusrapport om commotio cerebri (hjernerystelse) og det postcommoitonelle syndrom. Videnscenter for hjerneskade. Oktober default.asp (1. november 2009). 12. Iverson G. Outcome from mild traumatic brain injury. Curr Opin Psychiatry 2005;18: Lundin A, de Boussard C, Edman G et al. Symptoms and disability until 3 months after mild TBI. Brain Inj 2006;20: Jensen OK, Thulstrup AM. Kønsforskelle ved posttraumatisk hovedpine og andre postkommotionelle symptomer. Ugeskr Læger 2001;163: Binder LM. Persisting symptoms after mild head injury: a review of the post concussive syndrome. J Clin Exp Neuropsychol 1986;8: Lishman WA. Physiogenesis and psychogenesis in the post-concussional syndrome. Br J Psychiatry 1988;153: Alexander MP. Mild traumatic brain injury: pathophysiology, natural history, and clinical management. Neurology 1995;45: Obduktion og blodprøvetagning udføres sjældent ved trafikdrab Adjunkt Lars Uhrenholt, afdelingslæge Bente Schumacher & adjungeret lektor Michael Freeman RESUME INTRODUKTION: I en del trafikulykker med dødelig udgang fører politiets undersøgelser til, at en person sigtes og retsforfølges. Politiet kan begære retslægelig obduktion og retstoksikologiske undersøgelser, men i hvilket omfang disse rekvireres, og hvilken rolle oplysningerne har for et eventuelt retsligt efterspil er uvist. MATERIALE OG METODER: Oplysninger om trafikulykker med dødelig udgang i perioden i Århus Politikreds blev indhentet og sammenholdt, herunder ulykkesspecifikke og retslige oplysninger samt lægelige oplysninger vedrørende obduktion og retstoksikologi. RESULTATER: I alt 81 trafikulykker havde dødelig udgang for 92 personer, hvoraf 17 (18%) blev obduceret, 55 (60%) blev alkoholtestet, og fem (5%) blev undersøgt for euforiserende stoffer/medicin. Seksogtyve blev sigtet for uagtsomt manddrab, hvoraf 18 blev dømt. I fire af de 26 sager blev der foretaget obduktion, 19 sigtede blev alkoholtestet, og en blev undersøgt retstoksikologisk. KONKLUSION: Undersøgelsen viste, at politiet kun i begrænset omfang begærer retslægelig obduktion af trafikdræbte, og at alkoholtest samt undersøgelse for euforiserende stoffer/medicin ikke konsekvent udføres. I sager med sigtelse om uagtsomt manddrab kan dette medføre, at vigtig information ikke kommer til politiets kendskab. Vi anbefaler, at retslægelige obduktioner og retstoksikologiske undersøgelser udføres rutinemæssigt i forbindelse med trafikdrab for at sikre de bedste betingelser for en retslig vurdering. Desuden vil denne praksis kunne danne grundlag for sammenlignende undersøgelser samt forebyggende tiltag. Hvert år omkommer mellem 300 og 400 personer i trafikken i Danmark. I en del af disse trafikulykker vil politiets undersøgelser efterfølgende føre til, at en overlevende bliver draget til ansvar for ulykken og retsforfulgt efter straffelovens 241, uagtsomt manddrab (Tabel 1) [1]. De oplysninger, som politiet tilvejebringer efter en trafikulykke, skal kunne bidrage til at belyse hændelsesforløbet, så det kan afgøres, om implicerede parter skal sigtes. I forbindelse med politiets efterforskning indsamles oplysninger om selve ulykkesstedet, hvor politiet på gerningsstedet fastslår vej- og vejrforhold såsom kurver, bakker, tilladte hastighed, sigtbarhed, lysforhold, tåge eller regn. Undersøgelse af implicerede motorkøretøjer og genstande foretages af politiets teknikere og tilknyttede bilinspektører. Politiet har endvidere mulighed for at få foretaget en lægelig undersøgelse af de implicerede parter, den trafikdræbte og de overlevende personer. Dette består dels i at undersøge for alkohol, euforiserende stoffer og/ eller medicin, og dels ved registrering af personernes skader og eventuel forud bestående sygdom. Undersøgelser af den trafikdræbte foregår ved det lovpligtige retslægelige ligsyn og den eventuelt efterfølgende obduktion, som politiet ved ligsynet tager stilling til udførelse af. Politiets undersøgelser i Danmark medfører, at der i 20-25% af trafikulykkerne med dødelig udgang efterfølgende rejses sigtelse efter 241. Denne andel ORIGINALARTIKEL Aarhus Universitet, Retsmedicinsk Institut, og Oregon Health and Science University School of Medicine, USA, Department of Public Health and Preventive Medicine

Obduktion og blodprøvetagning udføres sjældent ved trafikdrab

Obduktion og blodprøvetagning udføres sjældent ved trafikdrab VIDENSKAB 2683 4. Andersson EH, Björklund R, Emanuelson I et al. Epidemiology of traumatic brain injury: a population based study in western Sweden. Acta Neurol Scand 2003;107:256-9. 5. Dahl E, von Wendt

Læs mere

Hjernerystelse( commotiocerebri ) og post-commotionelle symptomer

Hjernerystelse( commotiocerebri ) og post-commotionelle symptomer Hjernerystelse( commotiocerebri ) og post-commotionelle symptomer Oplæg på symposium ved National TværfagligKonference Ålborgd. 17.6. 2015 Langvarige symptomer efter hjernerystelse: Mulige årsager og behandling

Læs mere

Bristededrømme: Behandlingaf15-30 årigemed senfølger efter commotio cerebri - en tidlig intervention

Bristededrømme: Behandlingaf15-30 årigemed senfølger efter commotio cerebri - en tidlig intervention Bristededrømme: Behandlingaf15-30 årigemed senfølger efter commotio cerebri - en tidlig intervention Et projekt i samarbejde mellem Regionshospitalet Hammel Neurocenter og, Aarhus Universitetshospital

Læs mere

Videnscenter for Hjerneskade

Videnscenter for Hjerneskade Konsensusrapport om commotio cerebri (hjernerystelse) og det postcommotionelle syndrom Mugge Pinner, direktør, neuropsykolog Svend Erik Børgesen, overlæge, dr.med. Rigmor Jensen, afdelingslæge, dr.med.

Læs mere

Senfølger efter FOTO: BILLEDHUSET

Senfølger efter FOTO: BILLEDHUSET Behandling Af Erik Blatt Lyon Senfølger efter hjernerystelse hjernerystelse hjernerystelse FOTO: BILLEDHUSET Der registreres ca. 25.000 patienter med hjernerystelse om året i Danmark. Heraf indlægges ca.

Læs mere

Posttraumatisk amnesi (PTA)

Posttraumatisk amnesi (PTA) Posttraumatisk amnesi (PTA) Leanne Langhorn Århus Universitetshospital Århus Sygehus Neurocenter Neurokirurgisk Afdeling Goddag Jonas jeg stiller dig nogle spørgsmål for at undersøge hvordan din hukommelse

Læs mere

Modtagelse af svært tilskadekomne.

Modtagelse af svært tilskadekomne. Modtagelse af svært tilskadekomne. Siden 1996 har vi på Odense Universitetshospital haft en særlig registrering af svært tilskadekomne, både fra trafikuheld og fra øvrige ulykker. Disse registreringer

Læs mere

Initial håndtering af minimale, lette og moderate hovedtraumer hos voksne

Initial håndtering af minimale, lette og moderate hovedtraumer hos voksne 2 Initial håndtering af minimale, lette og moderate hovedtraumer hos voksne Vagn Eskesen 1, Jacob Bertram Springborg 1, Johan Unden 2 & Bertil Romner 1 STATUSARTIKEL 1) Neurokirurgisk Klinik, Rigshospitalet

Læs mere

Center of Excellence Silkeborg

Center of Excellence Silkeborg Center of Excellence Silkeborg Fremtidens Diagnostik Diagnostisk Center i Silkeborg Ulrich Fredberg Lancet Neurol. 2009 Mar;8(3):235-43. Effect of urgent treatment of transient ischaemic attack and minor

Læs mere

Commotioprojektet Udvikling og afprøvning af en tidlig behandling til unge(15 30 år) med langvarigefølgerefter hjernerystelse

Commotioprojektet Udvikling og afprøvning af en tidlig behandling til unge(15 30 år) med langvarigefølgerefter hjernerystelse Commotioprojektet Udvikling og afprøvning af en tidlig behandling til unge(15 30 år) med langvarigefølgerefter hjernerystelse Oplæg på symposium ved National TværfagligKonference Ålborgd. 17.6. 2015 Langvarige

Læs mere

Hovedtraume. Bjarke Viberg

Hovedtraume. Bjarke Viberg Hovedtraume Bjarke Viberg Case 1 4 årig Mikkel har leget i børnehaven og slået sit hoved ca. kl. 15. Han græd stadig, da moren hentede ham ½ time efter, og har villet være hos hende lige siden. Du ser

Læs mere

En hjernerystelse der varer ved. en undersøgelse af effekten af et rehabiliteringsforløb for personer, der lider af postcommotionelt syndrom (PCS).

En hjernerystelse der varer ved. en undersøgelse af effekten af et rehabiliteringsforløb for personer, der lider af postcommotionelt syndrom (PCS). En hjernerystelse der varer ved en undersøgelse af effekten af et rehabiliteringsforløb for personer, der lider af postcommotionelt syndrom (PCS). De foreløbige tendenser Om postcommotionelt syndrom og

Læs mere

Posttraumatisk belastningsreaktion.

Posttraumatisk belastningsreaktion. Posttraumatisk belastningsreaktion. (Årsberetning 2005) Lov om patientforsikring (lovbkg. nr. 228 af 24. marts 1997 med senere ændringer), således som den var gældende frem til 1. januar 2004, definerede

Læs mere

Hvad gør alkohol for dig?

Hvad gør alkohol for dig? Hvad gør alkohol for dig? Bliver du klarere i hovedet og mere intelligent at høre på? Mere nærværende overfor dine venner? Får du mere energi? Bliver du bedre til at score? Lærer du at hvile i dig selv

Læs mere

KRISE I AKUTMODTAGELSEN- HAR VI DE RETTE LÆGER? Søren W Rasmussen Ledende overlæge. Akutafdelingen. Holbæk Sygehus

KRISE I AKUTMODTAGELSEN- HAR VI DE RETTE LÆGER? Søren W Rasmussen Ledende overlæge. Akutafdelingen. Holbæk Sygehus KRISE I AKUTMODTAGELSEN- HAR VI DE RETTE LÆGER? Søren W Rasmussen Ledende overlæge Akutafdelingen Holbæk Sygehus 1 CV: Søren W Rasmussen Cand. Med; KU 1984. Speciallæge i Ortopædkirurgi 1997. 2002-2007.

Læs mere

Anden etnisk baggrund og smertebehandling. Charlotte Rehling, overlæge indvandrermedicinsk klinik OUH

Anden etnisk baggrund og smertebehandling. Charlotte Rehling, overlæge indvandrermedicinsk klinik OUH Anden etnisk baggrund og smertebehandling Charlotte Rehling, overlæge indvandrermedicinsk klinik OUH Kroniske sygdom? Hjerte-kar sygdom Sukkersyge, overvægt og metabolisk syndrom (hyperlipidæmi og hypertension)

Læs mere

Utilsigtede hændelser hos patienter med sepsis

Utilsigtede hændelser hos patienter med sepsis Utilsigtede hændelser hos patienter med sepsis I 2008 og første halvdel af 2009 er der vedrørende patienter med sepsis (blodforgiftning) rapporteret nogle alvorlige utilsigtede hændelser (faktuel SAC-score

Læs mere

Yngre risikerer fejlagtig demensdiagnose

Yngre risikerer fejlagtig demensdiagnose Yngre risikerer fejlagtig demensdiagnose Læge, ph.d. Nationalt Videnscenter for Demens Rigshospitalet DKDK Årskursus 11/9-15 Publicerede artikler I. Salem, LC; Andersen, BB; Nielsen R; Jørgensen MB; Rasmussen,

Læs mere

Neurologi Traumatiske læsioner Traumatiske læsioner i CNS n En traumatisk beskadigelse af hjernekassen, hjernen eler andre intrakraniele strukturer n Mere end ca. 50.000 danskere får et hovedtraum e om

Læs mere

PIGER MED ADHD NEUROPSYKOLOGISKE OG SOCIALE ASPEKTER. Dorte Damm

PIGER MED ADHD NEUROPSYKOLOGISKE OG SOCIALE ASPEKTER. Dorte Damm PIGER MED ADHD NEUROPSYKOLOGISKE OG SOCIALE ASPEKTER Dorte Damm Projekt deltagere Dorte Damm Per Hove Thomsen Ellen Stenderup Lisbeth Laursen Rikke Lambek Piger med ADHD Underdiagnosticeret gruppe Få studier

Læs mere

Program. Retslægelig obduktion ( 184) Dødsfald skyldes et strafbart forhold, eller muligheden heraf ikke kan udelukkes, eller hindre mistanke

Program. Retslægelig obduktion ( 184) Dødsfald skyldes et strafbart forhold, eller muligheden heraf ikke kan udelukkes, eller hindre mistanke Obduktion og transplantation A A R H U S U N I V E R S I T E T Retsmedicinsk Institut Afdeling for Retspatologi og Klinisk Retsmedicin Tilknyttede love og vejledn. LBK nr. 95 af 7/2-2008, Sundhedsloven,

Læs mere

Effects of Strattera (atomoxetine) on blood pressure and heart rate from review of MAH clinical trial database.

Effects of Strattera (atomoxetine) on blood pressure and heart rate from review of MAH clinical trial database. Effects of Strattera (atomoxetine) on blood pressure and heart rate from review of MAH clinical trial database. Final SmPC and PL wording agreed by PhVWP November 2011 PRODUKTRESUMÉ 4.2 Dosering og indgivelsesmåde

Læs mere

Pilottest af epilepsi proxy spørgeskema

Pilottest af epilepsi proxy spørgeskema Pilottest af epilepsi proxy spørgeskema AmbuFlex VestKronik Juni 2014 Baggrund og metode VestKronik har i samarbejde med klinikere fra Neurologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital udviklet et klinisk

Læs mere

WHIPLASH - PISKESMÆLD

WHIPLASH - PISKESMÆLD WHIPLASH - PISKESMÆLD Lars Uhrenholt lektor, ph.d., kiropraktor lu@retsmedicin.au.dk FOLKETINGETS SUNDHEDS-OG FOREBYGGELSESUDVALG - høring om funktionelle lidelser 19. marts 2014 EMNER Diagnosen placering

Læs mere

WHIPLASH - PISKESMÆLD

WHIPLASH - PISKESMÆLD Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del Bilag 324 Offentligt WHIPLASH - PISKESMÆLD Lars Uhrenholt lektor, ph.d., kiropraktor lu@retsmedicin.au.dk FOLKETINGETS SUNDHEDS- OG FOREBYGGELSESUDVALG

Læs mere

Navn: Dato: Egen læge: Hvilke(t) problemområde(r) ønsker du hjælp til at få klarhed over og forbedre?

Navn: Dato: Egen læge: Hvilke(t) problemområde(r) ønsker du hjælp til at få klarhed over og forbedre? Spørgeskema til individuel kostvejledning, hvor du bedes besvare spørgsmålene så godt du kan. Giv dig god tid og tilføj gerne yderligere forhold, du synes kan være relevante. På den sidste side skal du

Læs mere

pludselig uventet død hos patienter med psykisk sygdom

pludselig uventet død hos patienter med psykisk sygdom pludselig uventet død hos patienter med psykisk sygdom 2009 Pludselig uventet død hos patienter med psykisk sygdom Redaktion: Sundhedsstyrelsen, Tilsyn Islands Brygge 67 2300 København S URL: http://www.sst.dk

Læs mere

Komorbiditet og operation for tarmkræft

Komorbiditet og operation for tarmkræft Komorbiditet og operation for tarmkræft Mette Nørgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: m.noergaard@rn.dk Hvad er komorbiditet? Komorbiditet: Sygdom(me), som

Læs mere

og den kriminelle handling.

og den kriminelle handling. BERETNING VEDR. UNDERSØGELSE AF PSY- KISK SYGE KRIMINELLES FORLØB I DET PSY- KIATRISKE SYSTEM, 2005 I januar 2005 trådte Lov om undersøgelse af behandlingsforløb, hvor psykisk syge begår alvorlig personfarlig

Læs mere

Kapitel 14. Selvmordsadfærd

Kapitel 14. Selvmordsadfærd Kapitel 14 Selvmordsadfærd 14. Selvmordsadfærd Selvmordsadfærd er en fælles betegnelse for selvmordstanker, selvmordsforsøg og fuldbyrdede selvmord. Kapitlet omhandler alene forekomsten af selvmordstanker

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 7: Checkliste Campbell et.al. SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: E J Campbell, M D Baker. Subjective effects of humidification of oxygen for delivery by

Læs mere

4. Selvvurderet helbred

4. Selvvurderet helbred 4. Selvvurderet helbred Anni Brit Sternhagen Nielsen Befolkningens helbred er bl.a. belyst ud fra spørgsmål om forekomsten af langvarig sygdom og spørgsmål om interviewpersonernes vurdering af eget helbred.

Læs mere

Monitorering af danskernes rygevaner. Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004

Monitorering af danskernes rygevaner. Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004 Monitorering af danskernes rygevaner 2003 Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004 Monitorering af danskernes rygevaner 2003 Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004 Indhold Side 1.1. Indledning... 1 1.2. Baggrund

Læs mere

Multimorbiditet og geriatrisk screening

Multimorbiditet og geriatrisk screening Multimorbiditet og geriatrisk screening Ledende overlæge phd MPA Medicinsk afdeling O Multimorbiditet og geriatrisk screening Geriatri og diskussion Geriatri og dokumentation Geriatri og organisation Geriatri

Læs mere

Annette Lolk Specialeansvarlig overlæge, ph.d. klinisk lektor Psykiatrisk afd. P Odense

Annette Lolk Specialeansvarlig overlæge, ph.d. klinisk lektor Psykiatrisk afd. P Odense Annette Lolk Specialeansvarlig overlæge, ph.d. klinisk lektor Psykiatrisk afd. P Odense Historisk baggrund Meduna, Ungarsk neurolog, 1935. Kamfer-inducerede kramper hos patienter med katatoni. Cerletti

Læs mere

3. Personskader ved færdselsuheld belyst gennem skadestueregistreringer og politirapporter 1998

3. Personskader ved færdselsuheld belyst gennem skadestueregistreringer og politirapporter 1998 34 3. Personskader ved færdselsuheld belyst gennem skadestueregistreringer og politirapporter 1998 3.1 Baggrund Mørketal i uheldsstatistikken Den officielle færdselsuheldsstatistik har siden starten af

Læs mere

Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson

Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson www.socialmedicin.rm.dk De forskellige slags belastningsreaktioner Akut belastningsreaktion En forbigående reaktion på en svær belastning.

Læs mere

Oplæg om Prolonged Exposure Therapy for PTSD Heidi Mouritsen, Ringgården heidi@ringgaarden.dk

Oplæg om Prolonged Exposure Therapy for PTSD Heidi Mouritsen, Ringgården heidi@ringgaarden.dk Oplæg om Prolonged Exposure Therapy for PTSD Heidi Mouritsen, Ringgården heidi@ringgaarden.dk Prolonged Exposure Therapy! Kognitiv adfærdsterapeutisk metode udviklet af Edna Foa fra Center for Study of

Læs mere

Poul Videbech Professor, ledende overlæge, dr.med. Center for Psykiatrisk Forskning Århus Universitetshospital, Risskov

Poul Videbech Professor, ledende overlæge, dr.med. Center for Psykiatrisk Forskning Århus Universitetshospital, Risskov Poul Videbech Professor, ledende overlæge, dr.med. Center for Psykiatrisk Forskning Århus Universitetshospital, Risskov Hvad er neuropsykiatri? py Hvad kan det bidrage med mht. Udredning Behandling Nogle

Læs mere

FÆLLES FORBEDRINGSTEORI SELVMORDSFOREBYGGELSE

FÆLLES FORBEDRINGSTEORI SELVMORDSFOREBYGGELSE FÆLLES FORBEDRINGSTEORI SELVMORDSFOREBYGGELSE Udgivet af DANSK SELSKAB FOR PATIENTSIKKERHED November 2016 Hvidovre Hospital Afsnit P610 Kettegård Alle 30 2650 Hvidovre Tel. +45 3862 2171 info@patientsikkerhed.dk

Læs mere

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning december 2006 j.nr.1.2002.82 FKJ/UH Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning omfang, befolkningens vurderinger Af Finn Kamper-Jørgensen og Ulrik Hesse Der er

Læs mere

Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis

Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Mads Lind Ingeman & Peter Vedsted Mads Lind Ingeman Speciallæge i Almen Medicin, Ph.D.-studerende Center for Cancerdiagnostik i Praksis CaP

Læs mere

Information om BEHANDLING MED ECT

Information om BEHANDLING MED ECT Til voksne Information om BEHANDLING MED ECT Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er ECT? 03 Hvem kan behandles med ECT? 05 Hvordan virker ECT? 05 Hvem møder du i ECT-teamet? 06 Forundersøgelse

Læs mere

4 Godkendelse af hypnose forskningsprojekt

4 Godkendelse af hypnose forskningsprojekt 4 Godkendelse af hypnose forskningsprojekt 4.1 - Bilag: Beskrivelse af hypnose forskningsprojekt DokumentID: 4966770 Hypnoterapi for borgere med senhjerneskade eller hjernepåvirkning - Et forskningsprojekt

Læs mere

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Mediebomber om depression Læger overdiagnosticerer og overbehandler depression!

Læs mere

Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen Stress og sclerose. hvordan håndteres det af den enkelte og i familien?

Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen Stress og sclerose. hvordan håndteres det af den enkelte og i familien? Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen I SAMARBEJDE MED SCLEROSEFORENINGEN hvordan håndteres det af den enkelte og i familien? Henrik Lyng Cand.psych., autoriseret krise- og

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved panikangst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. panikangst i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

LOGBOG for kandidatuddannelsen i medicins 4. semester Forårssemesteret 2014

LOGBOG for kandidatuddannelsen i medicins 4. semester Forårssemesteret 2014 DET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET 1 LOGBOG for kandidatuddannelsen i medicins 4. semester Forårssemesteret 2014 Navn: Telefon: Hospital/Sygehus/ center: Afdelinger: Perioder: 1.

Læs mere

Kriser, traumer og sekundær traumatisering Metropol den 31.marts 2016 Maiken Lundgreen Rasmussen & Anja Weber Stendal, Center for Udsatte Flygtninge,

Kriser, traumer og sekundær traumatisering Metropol den 31.marts 2016 Maiken Lundgreen Rasmussen & Anja Weber Stendal, Center for Udsatte Flygtninge, Kriser, traumer og sekundær traumatisering Metropol den 31.marts 2016 Maiken Lundgreen Rasmussen & Anja Weber Stendal, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp Formiddagens program > Eksilstress

Læs mere

Hovedtraumer JANUAR 2016 VAGN ESKESEN NEUROKIRURGISK KLINIK RIGSHOSPITALET

Hovedtraumer JANUAR 2016 VAGN ESKESEN NEUROKIRURGISK KLINIK RIGSHOSPITALET Hovedtraumer JANUAR 2016 VAGN ESKESEN NEUROKIRURGISK KLINIK RIGSHOSPITALET Dagsorden Epidemiologi Primære hjernelæsioner Sekundære hjernelæsioner Patofysiologi Primær vurdering og behandling Neurointensiv

Læs mere

Målepunkter for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private neurologiske behandlingssteder

Målepunkter for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private neurologiske behandlingssteder Målepunkter for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private neurologiske behandlingssteder 16. januar 2015 1 Parkinsons sygdom 1.1 Journal: Udredning Det blev ved gennemgang af et antal journaler undersøgt,

Læs mere

MPH Introduktionsmodul: Epidemiologi og Biostatistik 23.09.2003

MPH Introduktionsmodul: Epidemiologi og Biostatistik 23.09.2003 Opgave 1 (mandag) Figuren nedenfor viser tilfælde af mononukleose i en lille population bestående af 20 personer. Start og slut på en sygdoms periode er angivet med. 20 15 person number 10 5 1 July 1970

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 4: Evidenstabel Rhondali et al. (50) 2012 Deskriptivt studie (III) ++ 118 uhelbredeligt syge kræftpatienter med akutte symptomer fra deres sygdom eller behandling på > 18 år indlagt på en akut palliativ

Læs mere

3. Personskader ved færdselsuheld belyst gennem skadestueregistreringer og politirapporter 2000

3. Personskader ved færdselsuheld belyst gennem skadestueregistreringer og politirapporter 2000 34 3. Personskader ved færdselsuheld belyst gennem skadestueregistreringer og politirapporter 2000 3.1 Baggrund Mørketal i uheldsstatistikken Den officielle færdselsuheldsstatistik har siden 1930 været

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI Behandlingsvejledning ved depression i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. social fobi i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Sundhedsstyregruppen. Notat om den fremtidige neuro-rehabiliteringsindsats i Region Midtjylland

Sundhedsstyregruppen. Notat om den fremtidige neuro-rehabiliteringsindsats i Region Midtjylland Regionshuset Viborg Sundhedsstyregruppen Sundhedsplanlægning Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 8728 5000 kontakt@rm.dk www.rm.dk Notat om den fremtidige neuro-rehabiliteringsindsats i

Læs mere

Screening i arbejdsmedicin Mulige gavnlige og skadelige virkninger. Karsten Juhl Jørgensen Det Nordiske Cochrane Center

Screening i arbejdsmedicin Mulige gavnlige og skadelige virkninger. Karsten Juhl Jørgensen Det Nordiske Cochrane Center Screening i arbejdsmedicin Mulige gavnlige og skadelige virkninger 1 Karsten Juhl Jørgensen Det Nordiske Cochrane Center Hvad er screening? Systematisk undersøgelse af en gruppe raske, symptomfrie individer

Læs mere

ARBEJDSFASTHOLDELSE HVAD VED VI, OG HVOR SKAL VI HEN. Institut for Sundhedsfaglig og Teknologisk Efter- og Videreuddannelse

ARBEJDSFASTHOLDELSE HVAD VED VI, OG HVOR SKAL VI HEN. Institut for Sundhedsfaglig og Teknologisk Efter- og Videreuddannelse ARBEJDSFASTHOLDELSE HVAD VED VI, OG HVOR SKAL VI HEN Institut for Sundhedsfaglig og Teknologisk Efter- og Videreuddannelse Hvad ved vi Omkring 200.000 danskere lever med iskæmisk hjertesygdom, og omkring

Læs mere

Veje til behandling for mennesker med førstegangspsykose -

Veje til behandling for mennesker med førstegangspsykose - Veje til behandling for mennesker med førstegangspsykose - Registerbaseret studier til TOP Lene Halling Hastrup, PhD Psykiatrisk Forskningsenhed 1 Baggrund Registerforskningen i TOP undersøger: 1) Varigheden

Læs mere

Velkommen til Lægedage

Velkommen til Lægedage Velkommen til HOVEDPINE PROGRAM, DEL 1 Anatomi Anamnese Hovedpinedagbog Primære hovedpinetyper PROGRAM, DEL 2 Sekundære hovedpineformer Medicinoverforbrug Blødninger Infektiøs meningit Tumor ANAMNESE Systematik

Læs mere

Kritisk læsning af kohorte studie Oversat efter: Critical Appraisal skills Programme (CASP) Making sense of evidence

Kritisk læsning af kohorte studie Oversat efter: Critical Appraisal skills Programme (CASP) Making sense of evidence Kritisk læsning af kohorte studie Oversat efter: Critical Appraisal skills Programme (CASP) Making sense of evidence Public Health Resource Unit 2002 http://www.phru.nhs.uk/casp/critical_appraisal_tools.htm

Læs mere

Eksperimenter. Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Marts 2011

Eksperimenter. Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Marts 2011 Eksperimenter Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Marts 2011 Epidemiologiske studier Observerende studier beskrivende (populationer) regional variation migrations

Læs mere

Psykisk førstehjælp til din kollega

Psykisk førstehjælp til din kollega Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Projekt Udenfor I SAMARBEJDE MED PROJEKT UDENFOR 22. april 2015 I SAMARBEJDE MED PROJEKT UDENFOR Henrik Lyng Cand.psych., autoriseret krise- og beredskabspsykolog

Læs mere

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview World Health Organization 2010 All rights reserved. Based on the Composite International

Læs mere

Epilepsi er imidlertid en sygdom, det. Ikke godt nok rustet 48,2 procent af FOA-medlemmerne. føler sig ikke godt nok rustet

Epilepsi er imidlertid en sygdom, det. Ikke godt nok rustet 48,2 procent af FOA-medlemmerne. føler sig ikke godt nok rustet Epilepsi bliver nemt overset Halvdelen af FOAs medlemmer i hjemmeplejen føler sig ikke godt nok rustet til at opdage. Af Isabel Fluxá Rosado Hvert andet FOA-medlem i hjemmeplejen føler sig ikke godt nok

Læs mere

Børn og unge i flygtningefamilier

Børn og unge i flygtningefamilier Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, DFH Side 1 Børn og unge i flygtningefamilier Børn og unge i flygtningefamilier, Allerød Kommune, 29. august 2013 Mette Blauenfeldt, Leder af Center for

Læs mere

TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Åbent samråd om dødsfald på psykiatriske. bocentre på Amager. Sundhedsudvalget, tirsdag den 1.

TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Åbent samråd om dødsfald på psykiatriske. bocentre på Amager. Sundhedsudvalget, tirsdag den 1. Sundhedsudvalget SUU alm. del - Svar på Spørgsmål 57 Offentligt TALEPAPIR Det talte ord gælder Tilhørerkreds: Folketingets Sundhedsudvalg Anledning: Åbent samråd om dødsfald på psykiatriske bocentre på

Læs mere

Besvarelse af opgavesættet ved Reeksamen forår 2008

Besvarelse af opgavesættet ved Reeksamen forår 2008 Besvarelse af opgavesættet ved Reeksamen forår 2008 10. marts 2008 1. Angiv formål med undersøgelsen. Beskriv kort hvordan cases og kontroller er udvalgt. Vurder om kontrolgruppen i det aktuelle studie

Læs mere

Spørgeskema for patienter der lider af svimmelhed.

Spørgeskema for patienter der lider af svimmelhed. Spørgeskema for patienter der lider af svimmelhed. 1. Navn: 2. Cpr-nr. 3. Dato for besvarelse af spørgeskemaet: 4. Aktuelle Erhverv: 5. Har du været sygemeldt pga. svimmelhed? Hvis ja Hvor lang tid? Beskrivelse

Læs mere

DET 9. SYGEPLEJESYMPOSIUM 29. APRIL 2016

DET 9. SYGEPLEJESYMPOSIUM 29. APRIL 2016 DET 9. SYGEPLEJESYMPOSIUM 29. APRIL 2016 SEXOLOGISK BEHANDLING AF VULVODYNI SOM LED I MULTIDISCIPLINÆR BEHANDLINGSSTRATEGI Gitte Vittrup Sygeplejerske, Specialist i Sexologisk Counselling, Klinik Kirurgi

Læs mere

SKRIFTLIG EKSAMEN I BIOSTATISTIK OG EPIDEMIOLOGI Cand.Scient.San, 2. semester 20. februar 2015 (3 timer)

SKRIFTLIG EKSAMEN I BIOSTATISTIK OG EPIDEMIOLOGI Cand.Scient.San, 2. semester 20. februar 2015 (3 timer) D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T B l e g d a m s v e j 3 B 2 2 0 0 K ø b e n h a v n N SKRIFTLIG EKSAMEN I BIOSTATISTIK OG EPIDEMIOLOGI

Læs mere

Resume Future Patient ( lægmand) Telerehabilitering af patienter med hjertesvigt September 2015- august 2018

Resume Future Patient ( lægmand) Telerehabilitering af patienter med hjertesvigt September 2015- august 2018 Resume Future Patient ( lægmand) Telerehabilitering af patienter med hjertesvigt September 2015- august 2018 Resume Future Patient 1 1. Forsøgsansvarliges/sponsors navn Birthe Dinesen, Lektor, PhD, Cand.

Læs mere

Mixed-methods: Erfaringer fra et Tilbage til Arbejdet projekt. Maj Britt Dahl Nielsen, Ph.d.

Mixed-methods: Erfaringer fra et Tilbage til Arbejdet projekt. Maj Britt Dahl Nielsen, Ph.d. Mixed-methods: Erfaringer fra et Tilbage til Arbejdet projekt Maj Britt Dahl Nielsen, Ph.d. Tilbagevenden til arbejdet er multifaktorielt Tilbagevenden til arbejdet involverer ofte mange forskellige aktører

Læs mere

Åreknuder i spiserøret

Åreknuder i spiserøret Hillerød Hospital Kirurgisk afdeling Åreknuder i spiserøret Patient og pårørendeinformation Patientinformation Maj 2011 Forfatter: Afdelingslæge Gustav From Kirurgisk Afdeling Hillerød Hospital Kirurgisk

Læs mere

Sundhedsøkonomisk analyse af diagnostiske Strategier ved symptomer på ende- og tyktarmskræft en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning

Sundhedsøkonomisk analyse af diagnostiske Strategier ved symptomer på ende- og tyktarmskræft en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning Sundhedsøkonomisk analyse af diagnostiske Strategier ved symptomer på ende- og tyktarmskræft en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning 2009 Medicinsk Teknologivurdering 2009; 11(1) Sundhedsøkonomisk

Læs mere

Information om Lyrica (pregabalin)

Information om Lyrica (pregabalin) Information om Lyrica (pregabalin) Denne brochure er til dig, der er i behandling med lægemidlet Lyrica, og er et supplement til den information om din sygdom og medicin, som du har fået af din læge. Hvilke

Læs mere

Tilbage til fysisk krævende arbejde med dårlig ryg. Et prospektivt, kontrolleret interventionsstudie GoBack.

Tilbage til fysisk krævende arbejde med dårlig ryg. Et prospektivt, kontrolleret interventionsstudie GoBack. Protokolresumé: Tilbage til fysisk krævende arbejde med dårlig ryg. Et prospektivt, kontrolleret interventionsstudie GoBack. Forsøgsansvarlig: Forsøgskoordinerende: Klinisk ansvarlig: Biostatistiker: Ann

Læs mere

Børn med hovedtraume Akut behandling

Børn med hovedtraume Akut behandling Børn med hovedtraume Akut behandling Bo Bergholt Neurokirurgisk afdeling NK Herning august 2012 Århus University Hospital Århus Universitetshospital Neurocentret Neurokirurgisk Afdeling Traumer: Epidemiologi

Læs mere

Spørgeskema for patienter der lider af svimmelhed.

Spørgeskema for patienter der lider af svimmelhed. Spørgeskema for patienter der lider af svimmelhed. Spørgsmålene besvares med kryds i ud for valgte svar mulighed og ved uddybende tekst på linierne. 1. Navn: 2. Cpr-nr. 3. Dato for besvarelse af spørgeskemaet:

Læs mere

Audit for voksne med ADHD

Audit for voksne med ADHD Audit for voksne med ADHD Ligheder og forskelle mellem Region Syddanmark og Region Midtjylland 2015 Baggrund og formål Det er historisk forholdsvist nyt, at voksne patienter diagnosticeres og behandles

Læs mere

Undersøgelse af ofre og sigtede. Undersøgelse af ofre. Objektiv undersøgelse - 1. Beklædningen Hele personen afklædt

Undersøgelse af ofre og sigtede. Undersøgelse af ofre. Objektiv undersøgelse - 1. Beklædningen Hele personen afklædt Undersøgelse af ofre og sigtede A A R H U S U N I V E R S I T E T Retsmedicinsk Institut Afdeling for Retspatologi og Klinisk Retsmedicin Undersøgelse af ofre Oplysninger vedr. selve overgrebet Oplysninger

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED GENERALISERET ANGST I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED GENERALISERET ANGST I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED GENERALISERET ANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved generaliseret angst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. generaliseret angst i Collabri er udarbejdet med baggrund

Læs mere

Funktionelle lidelser. Audit af patientforløb i Region Syddanmark

Funktionelle lidelser. Audit af patientforløb i Region Syddanmark Funktionelle lidelser Audit af patientforløb i Region Syddanmark Funktionelle lidelser Audit af patientforløb i Region Syddanmark 2015 Center for Kvalitet Udarbejdet af: Peter Qvist Citat med kildeangivelse

Læs mere

Hospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning Knud Juel

Hospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning Knud Juel Hospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning 1995-2004 Knud Juel 18. November 2005 Hospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning 1995-2004 Dette notat beskriver hospitalskontakter i

Læs mere

Funktionsattest ASK 230 Nakke/hals

Funktionsattest ASK 230 Nakke/hals Funktionsattest ASK 230 Nakke/hals afgivet i henhold til Lov om arbejdsskadesikring 35 og 37 Udfyldes af rekvirenten Navn på tilskadekomne:........ Cpr.nr.:.. -. Adresse:.. Postnr.: By:.. Stilling eller

Læs mere

Læringsforudsætninger: Valgfaget er åbent for studerende fra de mellemlange videregående sundhedsuddannelser.

Læringsforudsætninger: Valgfaget er åbent for studerende fra de mellemlange videregående sundhedsuddannelser. Valgfagets titel (dansk/engelsk): Traumepatienten i den akutte fase / The traumatised patient ECTS-point: 3 1/3 ECTS Valgfaget afholdes: University College Nordjylland Selma Lagerlöfs Vej 2, 9220 Aalborg

Læs mere

BRUGERE AF OG INDBERETTEDE BIVIRKNINGER VED LÆGEMIDLER MED DESMOPRESSIN

BRUGERE AF OG INDBERETTEDE BIVIRKNINGER VED LÆGEMIDLER MED DESMOPRESSIN AUGUST 2015 BRUGERE AF OG INDBERETTEDE BIVIRKNINGER VED LÆGEMIDLER MED DESMOPRESSIN Med fokus på ældre brugere og hyponatriæmi BRUGERE AF OG INDBERETTEDE BIVIRKNINGER VED LÆGEMIDLER MED DESMOPRESSIN Med

Læs mere

Medicinsk behandling af depression hos demente

Medicinsk behandling af depression hos demente Medicinsk behandling af depression hos demente patienter Demensdagene 2012 Annette Lolk Specialeansvarlig overlæge ph.d. Demensklinikken, OUH og psykiatrisk afdeling Odense, Psykiatrien i Region Syddanmark

Læs mere

VEJLEDNING I DIAGNOSTIK AF TYPE 2 DIABETES DES, DSKB OG DSAM

VEJLEDNING I DIAGNOSTIK AF TYPE 2 DIABETES DES, DSKB OG DSAM Blodglukoserapportkbjo Page 1 23.08.2002. VEJLEDNING I DIAGNOSTIK AF TYPE 2 DIABETES DES, DSKB OG DSAM Baggrund: Type 2 diabetes er en folkesygdom i betydelig vækst, og der er i dag mere end 200.000 danskere

Læs mere

Retspsykiatriske patienter i Region Midtjylland - tendenser fra tværsnitsundersøgelsen 2017

Retspsykiatriske patienter i Region Midtjylland - tendenser fra tværsnitsundersøgelsen 2017 Psykiatri og Social Administrationen Planlægning Tingvej 15 Postboks 36 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 Psykiatrisocial@rm.dk www.ps.rm.dk Retspsykiatriske patienter i Region Midtjylland - tendenser

Læs mere

Alment praktiserende lægers kontakt med patienter med type-2 diabetes

Alment praktiserende lægers kontakt med patienter med type-2 diabetes Synlighed om resultater i sundhedsvæsenet ASU 27. feb. 21 Kort om: Alment praktiserende lægers kontakt med patienter med type-2 diabetes Hovedkonklusioner Almen praksis er hyppigt i kontakt med patienter

Læs mere

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Retsudvalget 2013-14 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 842 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 11. april 2014 Kontor: Politikontoret

Læs mere

Nakke-skuldersmerter og arbejdsliv

Nakke-skuldersmerter og arbejdsliv Afrapportering for projektet Nakke-skuldersmerter og erhvervstilknytning blandt tidligere syersker en opfølgningsundersøgelse. Projekt nr. 02-2015-0920150067117 Nakke-skuldersmerter og arbejdsliv Danske

Læs mere

Kvaliteten i behandlingen af skizofreni i perioden januar 2011 december 2011

Kvaliteten i behandlingen af skizofreni i perioden januar 2011 december 2011 Kvaliteten i behandlingen af skizofreni i perioden januar 2011 december 2011 Kvaliteten i behandlingen af skizofreni er i denne rapport opgjort i forhold til de følgende indikatorer: Udredning speciallæge

Læs mere

Notat om Krop og Kræft

Notat om Krop og Kræft Regionshuset Viborg Nære Sundhedstilbud Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 kontakt@rm.dk www.rm.dk Notat om Krop og Kræft Krop og kræft er et tilbud ved Onkologisk og Hæmatologisk

Læs mere

Psykiatri og søfart. - om lægeundersøgelse af søfolk og fiskere og psykiske lidelser

Psykiatri og søfart. - om lægeundersøgelse af søfolk og fiskere og psykiske lidelser Psykiatri og søfart - om lægeundersøgelse af søfolk og fiskere og psykiske lidelser Oplægeholder: Ledende embedslæge, Ph.D., Henrik L Hansen Lægefaglig sagkyndig i Ankenævnet for Søfartsanliggender MSSM

Læs mere

Hvordan navigerer man i F.O.T.T. en dynamisk model om terapeutisk proces og udførelse

Hvordan navigerer man i F.O.T.T. en dynamisk model om terapeutisk proces og udførelse Hvordan navigerer man i F.O.T.T. en dynamisk model om terapeutisk proces og udførelse PhD project Trine Hansen, OTR, MPH, PhD student Copenhagen University and Department of occcupational therapy/ Department

Læs mere

Forløbsprogram for demens. Den praktiserende læges rolle og opgaver

Forløbsprogram for demens. Den praktiserende læges rolle og opgaver Forløbsprogram for demens Den praktiserende læges rolle og opgaver 2013 Region Sjællands Forløbsprogram for demens er beskrevet i en samlet rapport, som er udsendt til alle involverede aktører i foråret

Læs mere

Hjertesvigtklinikken. Regionshospitalet Silkeborg. Medicinsk Afdeling M1

Hjertesvigtklinikken. Regionshospitalet Silkeborg. Medicinsk Afdeling M1 Hjertesvigtklinikken Regionshospitalet Silkeborg Medicinsk Afdeling M1 Velkommen til hjertesvigt-klinikken på M1 På hjerteafdelingen har vi specialuddannet en gruppe sygeplejersker, som i samarbejde med

Læs mere

Diabetes Impact Study

Diabetes Impact Study Diabetes Impact Study Pressemøde den 20. august 2015 Henrik Nedergaard Adm. direktør Baggrund 306.624 registreret med diabetes i Danmark (år 2011) Seneste økonomital er fra 2006 - beregnet på tal fra 2001

Læs mere