Når hovedet bliver rystet

Størrelse: px

Starte visningen fra side:

Download "Når hovedet bliver rystet"

Ejnar Nielsen
5 år siden
Visninger:

1 Når hovedet bliver rystet Peter Christiansen, neuropsykolog Henriette Henriksen, fysioterapeut Kvalitet i Almen Praksis i Hovedstaden Store Praksisdag d. 31. januar 2019

2 (Multidisciplinær tilgang) Individuelle samtaler v. neuropsykolog Gruppeforløb v. neuropsykologer Fysisk træning og vejledning v. fysioterapeut Manuel behandling v. fysioterapeut IKT-vejledning v. audiologopæd Opfølgning på arbejdsplads eller virksomhedspraktik v. neuropsykolog Børn Synsudredning og træning v. neurooptometrist

Hvad er en hjernerystelse? Traume mod hovedet medførende en fysiologisk forstyrrelse af hjernefunktionen, der manifesterer sig ved mindst ét af følgende: 1. Tab af bevidsthed (< 30 min) 2.

3 Hvad er en hjernerystelse? Traume mod hovedet medførende en fysiologisk forstyrrelse af hjernefunktionen, der manifesterer sig ved mindst ét af følgende: 1. Tab af bevidsthed (< 30 min) 2. Tab af hukommelse umiddelbart før eller efter ulykken (< 24 t) 3. Bevidsthedsændring (konfusion, desorientering) (GCS > 13 efter 30 min.) 4. Eventuelt forbigående neurologiske udfald Kilde: Sundhedsstyrelsens anbefaling

4 Hvad er en hjernerystelse? (fortsat) Skade på nervebaner Skade på blodkar Neurokemiske og hormonelle ubalancer

5 Ca mennesker diagnosticeres årligt med hjernerystelse i DK på hospital (V. Eskesen; ugeskrift for læger, 2014) Normal heling : Voksne: 7-10 dage, men en betragtelig del oplever symptomer i op til 3 måneder Børn: op til 4 uger, en betragtelig del oplever symptomer i længere tid Commotiopatienter forbruger sundhedsydelser i almen praksis væsentligt mere end baggrundsbefolkningen de første 3 måneder efter skaden, formentligt forårsaget af følger efter skaden (Galili SF, Bech BH, Vestergaard C, et al. 2017) Ca. 25% oplever symptomer op til 6 måneder efter skaden Flere mænd end kvinder registreres med hjernerystelse

6 Typiske symptomer efter hjernerystelse FYSISK KOGNITIVT EMOTIONELT SØVN Hovedpine Svimmelhed Balance Kvalme/opkast Lyd- /lysfølsomhed Synsfunktion Ekstrem træthed Smerter Koncentration Hukommelse Hurtig udtrætning Opmærksomhed Indlæring Langsommere tænkning Tristhed Angst Irritabilitet Aggression Ændret personlighed Ændret søvn Insomni (svært ved at falde i søvn) Hypersomni (overdrevent søvnbehov)

7 Bio-psyko-socialt samspil - influerende faktorer Fysisk Den fysiske påvirkning: - Neuralt - Cervikalt - Okulomotorisk - Muskulært Reaktion på skaden og vanskelighederne: - Problemløsningsstrategier - Aktivitetsniveau - Personlighedsstil - Identitet Stress, angst, depression, misbrug Psykisk Socialt Livsomstændigheder: - Familie (krav, opgaver, støtte) - Netværk (forståelse, hjælp, isolation) - Arbejdssituation (arbejdspres, ledighed) - Økonomi og boligsituation - En usynlig skade (forståelse, mistro)

Postcommotionelt syndrom (PCS) PCS; post commotionelt/concussion syndrom, post concussion symptoms, prolonged concussion symptoms Langvarige følger efter hjernerystelse Posttraumatisk hjernesyndrom

8 Postcommotionelt syndrom (PCS) PCS; post commotionelt/concussion syndrom, post concussion symptoms, prolonged concussion symptoms Langvarige følger efter hjernerystelse Posttraumatisk hjernesyndrom Uenighed om diagnosen ICD-10 (Posttraumatisk hjernesyndrom) Symptomer indtræffer senest 4 uger efter traumet, ingen krav til neuropsykologisk testning, ingen specifikation af varighed DSM-IV (Postconcussional Disorder) Symptomer indtræffer kort efter traumet og er af mindst tre måneders varighed. Opmærksomheds- og/eller hukommelsesforstyrrelser skal være påvist ved neuropsykologisk udredning

9 Ved vi, hvem vi skal holde øje med? Prædiktorer: Grad af akutte og subakutte symptomer efter skaden Kvinder Unge Angst, depression Migræne Stress Tidligere hjernerystelser Børn: Piger Teenagere Tidligere hovedtraumer Familie stressorer Skaden: Ingen sammenhæng mellem skadens intensitet og udvikling af PCS Mulig sammenhæng mellem PCS og skadens karakter rotationsskader synes værre

11 Forskning i behandling Kun få solide studier med evidens ift. hvad der udgør den mest effektive behandling ift. patienter med langvarige følger efter hjernerystelse Seneste konsensus peger på: multidisciplinær behandlingstilgang har den bedste effekt (Cooper et al. 2016) der er behov for udvidet fokus på: Okulomotoriske vanskeligheder (syn) Cervikale vanskeligheder (nakken) Vestibulær dysfunktion (balance, svimmelhed) Emotionelle og adfærdsmæssige vanskeligheder (fx ved CBT) (McCrory P. et al. 2017) Tidlig indsats er vigtig (< 1-3 måneder) (Silverberg & Iverson 2011) Kognitiv testning & direkte kognitiv træning synes at have begrænset effekt

12 Information Den indledende rådgivning synes væsentlig o Beroligelse (reassurance) ift. symptomer o Mindske stress og uro o Mindske negative forventninger o Ro/hvile anbefales ikke ud over de første timer, herefter aktivitet i en grad så symptomer ikke øges markant (hvile/aktivitet) o Anbefales at man prøver at smertedække patienten, almindeligt håndkøbsmedicin, 3-5 dage - Obs effekt og medicinoverforbrug o Undgå deadlines Nelson S AL, Hammeke TA., (2014) Cassidy JD et al. (2014)

13 Energiforvaltning Overbelastning

14 Energiforvaltning (fortsat) Pacing

Energiforvaltning (fortsat) RØD: De anstrengende aktiviteter (fysisk/ mentalt) - sociale arrangementer - koncentrationskrævende arbejde - hård fysisk aktivitet GUL:

15 Energiforvaltning (fortsat) RØD: De anstrengende aktiviteter (fysisk/ mentalt) - sociale arrangementer - koncentrationskrævende arbejde - hård fysisk aktivitet GUL: Mindre anstrengende, afhængige af kontekst/dagsform - let fysisk aktivitet - indkøb - madlavning GRØN: ikke krævende, giver energi og/eller glæde - afspænding - gåture

Aktivitet vs hvile Absolut ro anbefales ikke ud over de første 48-72 timer Gradvis tilbagevenden til

En vis grad af symptomøgning er acceptabel bør kunne hviles væk Fysisk aktivitet synes væsentligt Fysiologiske

16 Aktivitet vs hvile Absolut ro anbefales ikke ud over de første timer Gradvis tilbagevenden til hverdagsaktiviteter med respekt for symptomerne Moderat aktivitet = aktivitet der ikke øger symptomer markant En vis grad af symptomøgning er acceptabel bør kunne hviles væk Fysisk aktivitet synes væsentligt Fysiologiske konsekvenser af inaktivitet er uhensigtsmæssige og er muligvis med til at vedligeholde tilstanden DiFazio M, et al., 2016

17 Psykologiske mekanismer den kognitive model Situation: Gør rent. Har inviteret gæster til kl. 18. Kropslige reaktioner Hovedpine, tung, træt Leveregler Perfektionisme Alt-intet tænkning Behov for kontrol Adfærd Giver op og aflyser // Presser på, bliver ved med at støvsuge Tanker Jeg kan ingenting mere mit liv er på hold Følelser Tristhed // Vrede

18 Psykologiske mekanismer (fortsat) Stress / Bekymringer Oplevelse af kontrol Krav > Ressourcer Symptomer Funktionsniveau / Ressourcer Behov for at reducere kravene Nigel King (2015) Overcoming mild traumatic brain injury and post-concussive symptoms

19 Treat what you can treat - men ikke nødvendigvis på én gang Syn Lys- og lydfølsom Træthed Hovedpine Nakke Kognitivt Balance * Svimmel hed Coping Depress. Angst Søvn

Synet visuelt relaterede vanskeligheder Visuelt relateret udtrætning Intolerance for fx skærmarbejde (lys, scrolle), læsning (visuel skanning) og visuelt travle omgivelser Balance og

20 Synet visuelt relaterede vanskeligheder Visuelt relateret udtrætning Intolerance for fx skærmarbejde (lys, scrolle), læsning (visuel skanning) og visuelt travle omgivelser Balance og koordinationsproblemer Lysfølsomhed Visuelt betinget svimmelhed Sløret og/eller dobbeltsyn, hovedpine og anstrengte øjne efter korte perioder med nærarbejde Beskrives ofte at optræde ved fx: Skærmarbejde Visuel skanning (fx i supermarked) Læsning (nedsat tempo og hurtig udtrætning) Hurtige skift/klip i TV Passager i bil/tog

21 Nakke & ryg Hovedpine > 6 mdr. Generel, ensidig eller koncentreret omkring øjnene. Kan beskrives som spændebånd eller en stram badehætte Smerter eller spændinger i nakke, hals eller øvre ryg, ofte et meget specifikt punkt Kvalme, svimmelhed eller reaktioner fra det autonome nervesystem OBS: Selve skadeshændelsen kraft, rotation eller vrid/låsninger.

22 Tilbagevenden til arbejde/uddannelse Plan for optrapning Start med et lavt timetal (fx 2x2 t/uge eller 3x3 t/uge) Gradvis optrapning med få timer ad gangen (fx 2-3 t pr. trin) God tid på hvert trin mhp. tilvænning/symptomreduktion inden ny øgning (fx 4 uger pr. trin) God tid til optrapning/afklaring (26 uger anbefales) Den langsomme vej er ofte den hurtigste Langsom og gradvis optrapning synes væsentlig. For hurtig tilbagevenden kan føre til symptomøgning og gentagne sygemeldinger.

23 Lægen som tovholder

Børn med langvarige følger efter hjernerystelse Børn er generelt længere tid om at komme sig Børn har ind imellem svært ved at formulere sig præcist om, hvordan de har det Langvarige følger efter

24 Børn med langvarige følger efter hjernerystelse Børn er generelt længere tid om at komme sig Børn har ind imellem svært ved at formulere sig præcist om, hvordan de har det Langvarige følger efter hjernerystelse hos børn bliver ofte tydeligt gennem meget fravær fra skole Det anbefales, at barnet hurtigst muligt vender tilbage til skole, også selvom det er få timer o Lav plan for gradvis tilbagevenden o Inddrag skole (lærere, ledelse, PPR) o Prioriter skolegang frem for andre aktiviteter

25 Pjecer børn med hjernerystelse Hjernerystelse og hvad så? En håndbog for forældre og børn At starte i skolen igen efter en hjernerystelse Børn med hjernerystelser

26 Tak for i dag!

Relaterede dokumenter

Hjernerystelse( commotiocerebri ) og post-commotionelle symptomer

Hjernerystelse( commotiocerebri ) og post-commotionelle symptomer Oplæg på symposium ved National TværfagligKonference Ålborgd. 17.6. 2015 Langvarige symptomer efter hjernerystelse: Mulige årsager og behandling