Posttraumatisk amnesi (PTA)

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Posttraumatisk amnesi (PTA)"

Transkript

1 Posttraumatisk amnesi (PTA) Leanne Langhorn Århus Universitetshospital Århus Sygehus Neurocenter Neurokirurgisk Afdeling

2 Goddag Jonas jeg stiller dig nogle spørgsmål for at undersøge hvordan din hukommelse er i dag Hvad hedder du? Hvor bor du? Hvornår er du født? Hvor er du nu? Hvad hedder dette sted? Hvilket år er det? Hvilken måned er det? Hvilken ugedag er det? Hvad er klokken? Hvilken dato har vi i dag?

3 Post Traumatisk amnesi (PTA) Tidlig rehabilitering af patienter med post traumatisk amnesi Post traumatisk amnesi betyder manglende hukommelse som følge af slag mod hovedet En klinisk kontrolleret undersøgelse af effekten af et sygeplejeprogram i den tidlige pleje og behandling af patienter med traumatiske hjerneskader

4 Introduktion PTA er forbigående tilstand til en traumatisk hjerneskade og ofte diffus og afhængig af graden af hjerneskade PTA er en akut funktionel forstyrrelse med konfusion og desorientering efter hjerneskaden PTA karakteriseres som anterograd amnesi og andre intellektuelle funktionelle forstyrrelser PTA kan vare fra minutter til måneder PTA registreres fra skadetidspunkt til patienten igen er orienteret og har genvundet hukommelse Reference: Ahmed 2000.

5 Incidence patienter årligt i Danmark med traumatisk hjerneskade 70 % af patienter med traumatisk hjerneskade oplever PTA En tredjedel af disse har amnesi mere end 28 dage

6 Fakta Ca. 700 personer med svære hjernekvæstelser, interkranielle blødninger, kraniefrakturer og subarachnoidale blødninger i Danmark Ca. 250 vil befinde sig i gruppen af svært skadede med behov for specialiseret og centraliseret behandling Ca lever med følger af en traumatisk hjerneskade Sundhedsstyrelsen 2000

7 Risikogruppe Ofte ulykker i forbindelse med trafik Blandt de sværest skadede ses typisk unge mænd Gennemsnitsalder på 24 år

8 Prognostisk faktor Længden af PTA er en af de faktorer, som bedst kan forudsige kognitivt, neurologisk og funktionelt outcome efter hovedtraume, dvs. sværhedsgraden af blivende følger efter hjerneskaden Tate 2001, De Guise 2005 PTA kan medføre et ringere outcome Crea et al. 2002

9 Varighed af PTA som prediktor for outcome Mindre end 5 minutter: meget mild 5-60 minutter: mild 1-24 timer: moderat 1-7 dage: alvorlig 1-4 uger: meget alvorligt Mere end 4 uger: ekstremt alvorligt Marosszeky 1998

10 Indikation for at måle PTA Prognose Kliniske beslutninger Målrettet, individuel rehabilitering Ressource fordeling af pleje og behandling Samarbejde med pårørende

11 Formål med dette studie At undersøge, om effekten af et systematiseret sygeplejeprogram i den tidlige pleje og behandling af patienter med traumatiske hjerneskader, vil påvirke varighed af PTA og dermed forbedre prognose og outcome 1 år efter ulykken

12 Hypotese Tidlig intervention med et systematiseret sygeplejeprogram, vil reducere varigheden af PTA med minimum 5 dage hos patienter med traumatiske hjerneskader og dermed forbedre prognose og outcome 1 år efter ulykken Graden af hjerneskade vurderet ud fra CT scanning hænger ikke sammen med varigheden af PTA og outcome

13 Quasieksperimentelt studiedesign Interventionsgruppe på Århus Sygehus, Neurokirurgisk Afdeling Antal patienter 35 med traumatisk hjerneskade Inklusions- og eksklusionskriterier Ranchos Los Amigo Score RLAS Galveston Orientation and Amnesia Test GOAT Intervention Kontrolgruppe på Ålborg Sygehus, Neurokirurgisk Afdeling Antal patienter 50 med traumatisk hjerneskade Inklusions- og eksklusionskriterier Galveston Orientation and Amnesia test GOAT Sædvanlig sygepleje

14 Intervention Reality Orientation Ranchos Los Amigos Score, når patient er vågen Galveston Orientation Amnesia Test (GOAT) dagligt Hvis patient har PTA, anbringes en tavle på sengen Patient orienteres min. 2 gange dagligt med reality orienteringssekvens Døgnrytme skema med beskrivelse af aktiviteter og hvile Ingen TV Kommunikation med patient i korte sætninger Konkret ordvalg og ingen ironi Undgå konfrontationer og konflikter Afled ved konfabulationer Inddrag og samarbejd med pårørende

15 Orienteringssekvens Patientens navn Den pågældendes navn og relation Navnet på hospitalet og grunden til at patienten er indlagt Ugedag, dato, måned og årstal Klokkeslæt og angivelse af morgen, eftermiddag aften eller nat Årsagen til at man er kommet

16 Formål med Reality Orientation At øge patientens bevidsthed om tid, sted og egne data At øge relevansen af indtryk fra det omgivende miljø At lede patienten til at forstå, at viden om sig selv og omgivelser vil være til gavn for at blive rask igen

17 De tre koncepter i Reality Orientation Omgivelser med tavle til orientering og kontrol af sansestimuli Konsistens mellem de personer der er omkring patienten Standardisering af orienteringssekvens efter protokol

18 Forskning i rum og miljø Der er betydelig evidens for, at de fysiske miljøer kan påvirke det funktionelle resultat af hjerneskaden i både positiv og negativ retning. Påvist i dyreforsøg En vigtig bidragsyder til reorganisering i hjernens forskellige områder, er det miljø dyret opholder sig i, efter at hjerneskaden er sket Studier med apopleksipatienter viser, at indlagte patienter mangler miljømæssige stimuli, som resulterer i inaktivitet Det er nødvendigt med en progressiv og innovativ indretning af sygehusafdelinger Arkitekter, ingeniører og de sundhedsfaglige brugere og ledere bør overveje, hvordan miljø kan understøtte patienternes behov Rasmus Sylvest Mortensen 2010

19 Udfordring Udvikle omgivelser og et miljø der både kontrollerer, observerer og samtidig skærmer patienten Orientere og stimulere patienten (de fem sanser) syn, hørelse, lugte, smags og følesans Mulighed for individuelle løsninger og stimuli tilpasset den enkelte patient

20 Resultater Studiet forventes at dokumentere en reduceret PTA periode og et bedre outcome hos patienter, der har modtaget tidlig intervention Outcome vurderes ud fra patientens funktionsniveau, dagligt hjælpebehov, arbejdsstatus, sociale aktiviteter og fritidsaktiviteter, tilbagevenden til et normalt liv

21 Præliminære resultater De præliminære resultater tyder på at patienter der er introduceret til den tidlige RO har en kortere PTA og et bedre outcome samt et kortere indlæggelsesforløb

22 Whiteboard med information til patient, personale og pårørende

23 Information til Patient

24

25 Interview med pårørende Tavlen var uundværlig for både min kone og jeg Tavlen var vores faste holdepunkt Vi brugte tavlen hver dag til at informere og kommunikere omkring Tavlen samlede vores opmærksomhed og virkede beskyttende for enden af sengen Jeg brugte tavlen hver dag til at orientere min kone efter Min kone var glad for tavlen. Den hjalp hende med at holde sig orienteret i tid og sted

26 Yderligere oplysninger om PTA projekt Projektansvarlig: Leanne Langhorn: Klinisk sygeplejespecialist, Cand.cur., PhD studerende Neurokirurgisk Afdeling, Århus Sygehus Vejledere: Preben Ulrich Pedersen, Lektor, PhD Institut for Folkesundhed, Afdelingen for Sygeplejevidenskab Jens C. Sørensen, Professor, ledende overlæge, PhD, dr. med Neurokirurgisk Afdeling, Århus Sygehus

27 Der ydes økonomisk støtte til projektet fra Århus Universitetshospitals Forskningsinitiativ Århus Sygehus Neurokirurgisk Afdeling Novo Nordisk Fonden Den Humanitære Fond ved Loge nr. 73 Svend Fælding i Odder

28 Tak for jeres opmærksomhed

Kranietraumer. Baggrund. Kranietraumer. Unge med erhvervet hjerneskade

Kranietraumer. Baggrund. Kranietraumer. Unge med erhvervet hjerneskade Unge med erhvervet hjerneskade Styrket indsats for unge med erhvervet hjerneskade Region Nordjylland D. 30. august 2017 Adfærdsforstyrrelser og agiteret adfærd i de tidlige faser efter hovedtraume v. Anders

Læs mere

Tove Lindhardt MScN, Dr.Med.Sc. Klinisk Forskningscenter, Hvidovre Hospital Tlf: Mobil:

Tove Lindhardt MScN, Dr.Med.Sc. Klinisk Forskningscenter, Hvidovre Hospital Tlf: Mobil: Medlemsliste for dasys Forskningsråd, august 2012 Indstillet af Navn, stilling og ansættelsessted Interessområde Formand udpeget af Dasys bestyrelse Tove Lindhardt MScN, Dr.Med.Sc. Klinisk Forskningscenter,

Læs mere

Baggrund. Neurocenter og kirurgisk center 1

Baggrund. Neurocenter og kirurgisk center 1 Evidensbaseret klinisk retningslinje for undersøgelse af dysfagi hos voksne patienter med traumatisk hjerneskade Klinisk sygeplejespecialist Leanne Langhorn Ergoterapeut Eva Eriksen Århus Universitetshospital

Læs mere

Fysioterapi til patienter med erhvervet hjerneskade i den akutte fase

Fysioterapi til patienter med erhvervet hjerneskade i den akutte fase Fysioterapi til patienter med erhvervet hjerneskade i den akutte fase Camilla Pedersen Fysioterapeut, Neurokirurgisk Team Aalborg Universitetshospital National konference Unge med erhvervet hjerneskade

Læs mere

Forskningsrådet DASYS 2013. Stilling og ansættelsessted. Mobil: +4523480748 / +4538684798 (fastnet)

Forskningsrådet DASYS 2013. Stilling og ansættelsessted. Mobil: +4523480748 / +4538684798 (fastnet) Forskningsrådet DASYS 2013 Tove.lindhardt.damsgaard@regionh.dk Mobil: +4523480748 / +4538684798 (fastnet) Patientinddragelse og empowerment Tove Lindhardt Formand, udpeget af DASYS bestyrelsen Klinisk

Læs mere

1 www.regionshospitalet-horsens.dk

1 www.regionshospitalet-horsens.dk 1 www.regionshospitalet-horsens.dk Arkitektur & Lindring, PAVI 2014 Hvorfor er omgivelserne vigtige? Projektet finansieres af: Familien Hede Nielsens Fond, Hospitalsenheden Horsens og Dansk Sygeplejeråd

Læs mere

Teknologiassisteret fysisk aktivitet hos indlagte patienter på lungemedicinsk afdeling

Teknologiassisteret fysisk aktivitet hos indlagte patienter på lungemedicinsk afdeling Teknologiassisteret fysisk aktivitet hos indlagte patienter på lungemedicinsk afdeling Et samarbejde mellem: Lungemedicinsk afdeling, Fysio- og ergoterapiafdelingen, Bispebjerg- og Frederiksberg Hospital

Læs mere

Fra projekt til program

Fra projekt til program Fra projekt til program Dansk Sygepleje Selskabs Forskningsråd Masterclass 2012 Forskningsrådet Marianne Eg, kl. spl. spec. Regionshospitalet Viborg Malene Terp, forskn.spl. Århus Univ.hosp. Riiskov Lena

Læs mere

Validering af en smertevurderingsskala- PAStil patienter med nedsat bevidsthedsniveau

Validering af en smertevurderingsskala- PAStil patienter med nedsat bevidsthedsniveau Validering af en smertevurderingsskala- PAStil patienter med nedsat Dansk Sygepleje Selskab (dasys) 16.november 2011 Forskning i sygepleje- resultater og krav Sygeplejerske Rikke Guldager, Afsnit for Højt

Læs mere

GENSTART TRIVSEL EFTER HJERNESKADEN

GENSTART TRIVSEL EFTER HJERNESKADEN GENSTART TRIVSEL EFTER HJERNESKADEN SÅDAN ER FORLØBET... Din kommune koordinerer et forløb, der skal hjælpe dig Du udskrives og skal have hjælp fra din kommune og pårørende tilbage til hverdagen Hospitalet

Læs mere

Information til patienten VELKOMMEN TIL NEUROLOGISK DAGKLINIK. Neurologisk Afdeling, Dagklinik TCI, N1 Hospitalsenheden Vest

Information til patienten VELKOMMEN TIL NEUROLOGISK DAGKLINIK. Neurologisk Afdeling, Dagklinik TCI, N1 Hospitalsenheden Vest Information til patienten VELKOMMEN TIL NEUROLOGISK DAGKLINIK Neurologisk Afdeling, Dagklinik TCI, N1 Hospitalsenheden Vest I Neurologisk Afdeling er patienter og pårørende i centrum. Vi lægger stor vægt

Læs mere

Patientens oplevelse af at blive indlagt med epistaxis i ØNHsengeafdelingen. Christina Rosenquist og Pernille Leth 4. Marts 2016 Vejle Sygehus

Patientens oplevelse af at blive indlagt med epistaxis i ØNHsengeafdelingen. Christina Rosenquist og Pernille Leth 4. Marts 2016 Vejle Sygehus Patientens oplevelse af at blive indlagt med epistaxis i ØNHsengeafdelingen Christina Rosenquist og Pernille Leth 4. Marts 2016 Vejle Sygehus Hvordan kom vi i gang Epistaxis patienter en sårbar gruppe

Læs mere

Forskningsrådet DASYS Udviklingschef, ph.d., cand.cur. Patientuddannelse i et hverdagslivsperspektiv. Psykiatrisk Center Glostrup

Forskningsrådet DASYS Udviklingschef, ph.d., cand.cur. Patientuddannelse i et hverdagslivsperspektiv. Psykiatrisk Center Glostrup Udviklingschef, ph.d., cand.cur Psykiatrisk Center Glostrup Patientuddannelse i et hverdagslivsperspektiv Helle Schnor Formand FS for Psykiatriske helle.schnor@regionh.dk Tlf: 38 64 05 03/ 2250 9837 Sundhedsfremme

Læs mere

Forskningsrådet DASYS Postdoc, ph.d., cand.cur. Patientuddannelse i et hverdagslivsperspektiv. Psykiatrisk Center Glostrup

Forskningsrådet DASYS Postdoc, ph.d., cand.cur. Patientuddannelse i et hverdagslivsperspektiv. Psykiatrisk Center Glostrup Postdoc, ph.d., cand.cur Psykiatrisk Center Glostrup Patientuddannelse i et hverdagslivsperspektiv Helle Schnor Formand FS for Psykiatriske helle.schnor@regionh.dk Tlf: 38 64 05 03/ 2250 9837 Sundhedsfremme

Læs mere

Effekten af et ventelistekontrolleret psykologisk behandlingsprogram for børn med juvenil idiopatisk artrit og deres forældre

Effekten af et ventelistekontrolleret psykologisk behandlingsprogram for børn med juvenil idiopatisk artrit og deres forældre Effekten af et ventelistekontrolleret psykologisk behandlingsprogram for børn med juvenil idiopatisk artrit og deres forældre v/ Johanne H. Jeppesen Cand. Psych. Ph.d. studerende Psykologisk Institut,

Læs mere

Børn med hjernerystelser

Børn med hjernerystelser Børn med hjernerystelser Hjernerystelsesteamet på Neurocenter for Børn og Unge V. Center for Hjerneskade www.cfh.ku.dk Denne pjece er udarbejdet af Hjernerystelsesteamet på Neurocenter for Børn og Unge,

Læs mere

GENSTART TRIVSEL EFTER HJERNESKADEN

GENSTART TRIVSEL EFTER HJERNESKADEN GENSTART TRIVSEL EFTER HJERNESKADEN SÅDAN ER FORLØBET... Du udskrives og skal have hjælp fra din kommune og pårørende Hospitalet informerer kommunen om dit behov for genoptræning Din fysiske og mentale

Læs mere

Jim Jensen Ergoterapeut Masteruddannelse i Rehabilitering Syddansk Universitet 2010. Baggrund Master opgave Perspektivering

Jim Jensen Ergoterapeut Masteruddannelse i Rehabilitering Syddansk Universitet 2010. Baggrund Master opgave Perspektivering Jim Jensen Ergoterapeut Masteruddannelse i Rehabilitering Syddansk Universitet 2010 Baggrund Master opgave Perspektivering Arbejdserfaring Reaktionen fra patienter i aktiviteter, som de tidligere havde

Læs mere

GENSTART TRIVSEL EFTER ERHVERVET HJERNESKADE

GENSTART TRIVSEL EFTER ERHVERVET HJERNESKADE GENSTART TRIVSEL EFTER ERHVERVET HJERNESKADE GENSTART I NORDDJURS KOMMUNE DU STÅR NU MED EN BROCHURE, DER BESKRIVER NORDDJURS KOMMUNES INDSATS I FORHOLD TIL ERHVERVET HJERNESKADE. VI VIL I NORDDJURS KOMMUNE

Læs mere

Nyt tilbud til hjerneskadede bilister

Nyt tilbud til hjerneskadede bilister Nyt tilbud til hjerneskadede bilister Annette Kjærsgaard og kollegaerne på Hammel Neurocenter leder efter forsøgspatienter til pilotprojektet i foråret 2014. FOTO: Simon Thinggaard Hjortkjær Et nyt tilbud

Læs mere

Ergoterapi til patienter med erhvervet hjerneskade i den akutte fase

Ergoterapi til patienter med erhvervet hjerneskade i den akutte fase Ergoterapi til patienter med erhvervet hjerneskade i den akutte fase Mette Schreiber Ørts Ergoterapeut, Neurokirurgisk Team Aalborg Universitetshospital National konference Unge med erhvervet hjerneskade

Læs mere

Sundhedsstyregruppen. Notat om den fremtidige neuro-rehabiliteringsindsats i Region Midtjylland

Sundhedsstyregruppen. Notat om den fremtidige neuro-rehabiliteringsindsats i Region Midtjylland Regionshuset Viborg Sundhedsstyregruppen Sundhedsplanlægning Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 8728 5000 kontakt@rm.dk www.rm.dk Notat om den fremtidige neuro-rehabiliteringsindsats i

Læs mere

ORGANISERINGEN AF AKUTMODTAGELSER OG RISIKO FOR DØD INDEN FOR 7 DAGE

ORGANISERINGEN AF AKUTMODTAGELSER OG RISIKO FOR DØD INDEN FOR 7 DAGE ORGANISERINGEN AF AKUTMODTAGELSER OG RISIKO FOR DØD INDEN FOR 7 DAGE Anders Brøns Møllekær, MD, MBA, PhD student Jacob Eskildsen professor, PhD Iben Duvald cand. scient. anth., PhD student Luca Giustiniano,

Læs mere

Neurorehabilitering Del 1 Rehabilitering generelt

Neurorehabilitering Del 1 Rehabilitering generelt Neurorehabilitering Del 1 Rehabilitering generelt Selma Marie 27. november 2017 Lektor Inge Wilms, PhD 1 Inge Wilms, Ph.D. Lektor og leder af BRATLab (Brain Rehabilitation, Advanced Technology and Learning

Læs mere

Baggrund. Mental træthed. Forskellige former for træthed 30-04-15

Baggrund. Mental træthed. Forskellige former for træthed 30-04-15 Baggrund Psykolog fra Århus Universitet Specialist i neuropsykologi Sundhedschef Vejlefjord Ledende neuropsykolog, Hammel Neurocenter Psykologisk Institut, Århus Universitet Århus Amt Neuroteamet Aalborg

Læs mere

Kompetenceudviklingskursus i

Kompetenceudviklingskursus i Kompetenceudviklingskursus i udvikling af kliniske retningslinjer 17-18 marts 2011 Hotel Niels Juel Toldbodvej 20, 4600 Køge Køge Projekt: INTERREG - PROHIP - sekretariatsleder Martin Skude Rasmussen:

Læs mere

Børn med hjernerystelser

Børn med hjernerystelser Informationsmateriale om hjernerystelse Børn med hjernerystelser Hjernerystelsesteamet på Neurocenter for Børn og Unge v. Center for Hjerneskade Denne folder er udarbejdet af børneneuropsykologer og fysioterapeuter

Læs mere

Forskningsrådet DASYS 2016. Stilling og ansættelsessted. Forskningsinteresse. Klinisk sygeplejespecialist, Lektor Cand.cur., ph.d.

Forskningsrådet DASYS 2016. Stilling og ansættelsessted. Forskningsinteresse. Klinisk sygeplejespecialist, Lektor Cand.cur., ph.d. Forskningsrådet DASYS 2016 Klinisk sygeplejespecialist, Lektor Cand.cur., ph.d. Anæstesiologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital Pia Dreyer Formand, udpeget af DASYS bestyrelsen Ole Toftdahl Sørensen

Læs mere

UDARBEJDELSE AF KOMPETENCEKORT TIL BØRNESYGEPLEJE. Marianne Strøh, sygeplejerske. Maj 2018 Neurokonference 1

UDARBEJDELSE AF KOMPETENCEKORT TIL BØRNESYGEPLEJE. Marianne Strøh, sygeplejerske. Maj 2018 Neurokonference 1 UDARBEJDELSE AF KOMPETENCEKORT TIL BØRNESYGEPLEJE 1 PATIENT HISTORIE - 10 årig Ida er indlagt på Klinik for Højt Specialiseret Neurorehabilitering 123, på Hvidovre Hospital, efter at være faldet ned fra

Læs mere

For at få punktopstillet teksten (flere niveauer findes) brug Forøg listeniveau. For at få venstrestillet

For at få punktopstillet teksten (flere niveauer findes) brug Forøg listeniveau. For at få venstrestillet Hvorfor lære hospitalspersonale neurologiske afdelinger samtalestøtte? Hvordan bruges Samtalestøttemetoden (SCA) i hospitalsfasen? Implementering af SCA-metoden Neurologisk Klinik, Rigshospitalet-Glostrup

Læs mere

TELEKAT- projektet hjælp til selvhjælp til patienter med kronisk obstruktiv lungelidelse (KOL)

TELEKAT- projektet hjælp til selvhjælp til patienter med kronisk obstruktiv lungelidelse (KOL) Nordisk Konference: Egenomsorg ved kronisk sygdom. 3. december 2010 København TELEKAT- projektet hjælp til selvhjælp til patienter med kronisk obstruktiv lungelidelse (KOL) Ved Birthe Dinesen, adjunkt,

Læs mere

Den involverende stuegang Efter IPLS princip (DIS)

Den involverende stuegang Efter IPLS princip (DIS) Den involverende stuegang Efter IPLS princip (DIS) Helle K. Iversen, Apopleksiansvarlig overlæge, forskningslektor, dr. med. Apopleksienheden, Neurologisk afdeling Glostrup Hospital, Københavns Universitet

Læs mere

Forskningsprogrammet kommunikation og etik

Forskningsprogrammet kommunikation og etik Forskningsprogrammet kommunikation og etik Ved programleder Forskningsprogrammet Fortællingen om et forskningsprogram Forskningsprogrammet kommunikation og etik Fortællingen Fra ph.d. spire til seniorforsker

Læs mere

Visioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020

Visioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020 Visioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020 Hjertecentrets forskningsstrategi for klinisk sygepleje har til formål at understøtte realiseringen af regionens og Rigshospitalets

Læs mere

Funktionelle Lidelser hos børn og unge nye veje at gå?

Funktionelle Lidelser hos børn og unge nye veje at gå? Funktionelle Lidelser hos børn og unge nye veje at gå? Debat om forebyggelse af psykiske lidelser hos børn og unge d. 18/1-2019 Charlotte Ulrikka Rask Klinisk professor, overlæge, ph.d. Hvad er en funktionel

Læs mere

DØGNRYTMELYS INVITERER DAGSLYSET INDENFOR

DØGNRYTMELYS INVITERER DAGSLYSET INDENFOR DØGNRYTMELYS INVITERER DAGSLYSET INDENFOR MOTO MUTO LYSER OP Døgnrytmelys skal skabe trivsel i et miljø i bevægelse og forandring. Sådan lyder filosofien i Moto Muto, der har designet og installeret lysstyring

Læs mere

Udvikling få viden til at virke!!!

Udvikling få viden til at virke!!! Udvikling få viden til at virke. Britta Hørdam, sygeplejerske, Cand.cur., ph.d.. Udvikling få viden til at virke!!! Stundom helbrede Ofte lindre.. Altid trøste Formål med sygepleje nu og fremover! Præsentation.

Læs mere

KANDIDATUDDANNELSEN I SYGEPLEJE

KANDIDATUDDANNELSEN I SYGEPLEJE KANDIDATUDDANNELSEN I SYGEPLEJE KANDIDATDAG 24. NOVEMBER 2016 præsen TATION PROGRAM FOR I DAG: 1) Introduktion ved studievejledningen 2) Lektor Hanne Kronborg om Cand.Cur. 3) Studievejledningen om optagelse

Læs mere

Bristededrømme: Behandlingaf15-30 årigemed senfølger efter commotio cerebri - en tidlig intervention

Bristededrømme: Behandlingaf15-30 årigemed senfølger efter commotio cerebri - en tidlig intervention Bristededrømme: Behandlingaf15-30 årigemed senfølger efter commotio cerebri - en tidlig intervention Et projekt i samarbejde mellem Regionshospitalet Hammel Neurocenter og, Aarhus Universitetshospital

Læs mere

Belastning hos kvinder i det kirurgiske forløb for brystkræft

Belastning hos kvinder i det kirurgiske forløb for brystkræft Belastning hos kvinder i det kirurgiske forløb for brystkræft Lone Jørgensen Klinisk Sygeplejespecialist, SD, cand.cur., ph.d. studerende Klinik Kirurgi og Kræftbehandling Aalborg Universitetshospital

Læs mere

SIG til! ved kvalme og opkastning

SIG til! ved kvalme og opkastning SIG til! ved kvalme og opkastning Forord Denne pjece er udarbejdet af SIG Emesis, en landsdækkende gruppe af sygeplejersker, der beskæftiger med problematikker indenfor kvalme og opkastning. Pjecens indhold

Læs mere

Livet med kræft - hvad kan jeg selv gøre? - hvor får jeg hjælp?

Livet med kræft - hvad kan jeg selv gøre? - hvor får jeg hjælp? Livet med kræft - hvad kan jeg selv gøre? - hvor får jeg hjælp? Maja Schick Sommer Fysioterapeut, cand.scient.san., Ph.d stud. Carina Nees Fysioterapeut, Master i Idræt og Velfærd Center for Kræft og Sundhed,

Læs mere

I samtlige fem fælles akutmodtagelser i Region Midtjylland vil følgende specialer være repræsenteret. $'!!%(

I samtlige fem fælles akutmodtagelser i Region Midtjylland vil følgende specialer være repræsenteret. $'!!%( !""# $ % $!&% Der vil som hidtil være én neurokirurgisk afdeling i regionen, som varetager de højt specialiserede funktioner inden for neurokirurgien. Afdelingen er placeret på Århus Universitetshospital,

Læs mere

Hvordan involveres ældre med multisygdom i behandlingsbeslutninger i almen praksis? Alexandra Brandt Ryborg Jönsson PhD Studerende

Hvordan involveres ældre med multisygdom i behandlingsbeslutninger i almen praksis? Alexandra Brandt Ryborg Jönsson PhD Studerende Hvordan involveres ældre med multisygdom i behandlingsbeslutninger i almen praksis? Alexandra Brandt Ryborg Jönsson PhD Studerende Hvorfor skal de overhovedet involveres? Sygdomsmønstre gør patienters

Læs mere

Hjerneskadekoordinationen. vi hjælper dig videre efter en hjerneskade

Hjerneskadekoordinationen. vi hjælper dig videre efter en hjerneskade Hjerneskadekoordinationen vi hjælper dig videre efter en hjerneskade ABC 2 Når en hjerneskade rammer Hvert år får ca. 1.000 københavnere genoptræning eller rehabilitering efter at være blevet ramt af en

Læs mere

Information om træthed

Information om træthed Information om træthed 1 ERHVERVET HJERNESKADE Hvad menes med? Apopleksi: Blodprop eller blødning i hjernen Kognitiv: Mentale processer vedrørende tænkning. Bl.a. opmærksomhed, koncentration, hukommelse,

Læs mere

for mennesker med Resultater efterår 2014 Vejen ind i Slagelse Kommune Vibeke Møller Lund vicecenterleder

for mennesker med Resultater efterår 2014 Vejen ind i Slagelse Kommune Vibeke Møller Lund vicecenterleder Erfaringer fra Indsats for mennesker med Medicinsk Uforklarede Symptomer Resultater efterår 2014 Vibeke Møller Lund vicecenterleder Helle Hardis mindfulness-instruktør kognitiv terapeut Rune S. Rasmussen

Læs mere

Dansk udgave af kognitiv stimulationsterapi (CST):

Dansk udgave af kognitiv stimulationsterapi (CST): Dansk udgave af kognitiv stimulationsterapi (CST): Erfaringer og effekter på kognition og livskvalitet for deltagere med mild-moderat demens! DemensDagene 24-5-2019 Rikke Gregersen, Docent, ph.d., MSc

Læs mere

Hjernetumorer & motion

Hjernetumorer & motion Hjernetumorer & motion Anders Hansen Fysioterapeut, MHS, PhD stud. Forskningsgruppe: Fysisk aktivitet og sundhed i arbejdslivet Institut for Idræt & Biomekanik Syddansk Universitet Rehabiliteringsafdeling

Læs mere

Søvnprojekt Ortopædkirurgisk Klinik 3161/2. Søvnprojekt Ortopædkirurgisk Klinik afsnit 3161/2, Line Holm Knudstrup

Søvnprojekt Ortopædkirurgisk Klinik 3161/2. Søvnprojekt Ortopædkirurgisk Klinik afsnit 3161/2, Line Holm Knudstrup Søvnprojekt Ortopædkirurgisk Klinik 3161/2 Baggrund Søvn er et grundlæggende behov hos mennesket. Manglende søvn bliver kritisk for patienten.. Fra TraumeCentret til Ortopædkirurgisk sengeafsnit Formål

Læs mere

Træthed efter apopleksi

Træthed efter apopleksi Træthed efter apopleksi, Apopleksiafsnit F2, Århus Universitetshospital, Århus Sygehus Træthed efter apopleksi Hyppigt problem, som er tilstede hos 39-72 % af patienterne (Colle 2006). Der er meget lidt

Læs mere

Kortlægning af patientdagbøger i danske intensivafdelinger

Kortlægning af patientdagbøger i danske intensivafdelinger Kortlægning af patientdagbøger i danske intensivafdelinger Ingrid Egerod Seniorforsker, PHD København, Danmark Patientdagbøger Ingrid Egerod 1 Projektgruppe Ingrid Egerod spl., cand.cur., PHD projektleder

Læs mere

Faldseminar på Rigshospitalet/Glostrop Af Lotte Evron sygeplejerske, faldforsker ph.d. og adjunkt, Professionshøjskolen Metropol

Faldseminar på Rigshospitalet/Glostrop Af Lotte Evron sygeplejerske, faldforsker ph.d. og adjunkt, Professionshøjskolen Metropol Faldseminar på Rigshospitalet/Glostrop Af Lotte Evron sygeplejerske, faldforsker ph.d. og adjunkt, Professionshøjskolen Metropol I april 2017 deltog jeg i et spændende faldseminar med Videncenter for hjælpemidler

Læs mere

Figur 1: Organisering af forskning, dokumentation og evidensbasering og monitorering af sygepleje, ergoterapi og fysioterapi på Århus Sygehus

Figur 1: Organisering af forskning, dokumentation og evidensbasering og monitorering af sygepleje, ergoterapi og fysioterapi på Århus Sygehus Indledning Etablering af en organisationsmodel for forskning, kvalitetsudvikling, kvalitetssikring, monitorering og dokumentation af ergoterapi, fysioterapi og sygepleje på Århus Sygehus har skabt rammerne

Læs mere

Dansk Apopleksiregister Landsdækkende REGISTRERINGSSKEMA (BASIS)

Dansk Apopleksiregister Landsdækkende REGISTRERINGSSKEMA (BASIS) Apopleksi; Side 1 af 7 Dansk Apopleksiregister Landsdækkende REGISTRERINGSSKEMA (BASIS) På hvilke patienter skal dette skema udfyldes? Alle patienter (alder 18+) med akut apopleksi(symptomdebut indenfor

Læs mere

Søvnkvaliteten hos akutte og elektive patienter indlagt på

Søvnkvaliteten hos akutte og elektive patienter indlagt på Søvnkvaliteten hos akutte og elektive patienter indlagt på Ortopædkirurgisk Afsnit Projektbeskrivelse Oktober 2016 Ortopædkirurgisk Afsnit Hospitalsenhed Midt, Viborg Løvendahl BE, Bitsch AM, Nielsen SN,

Læs mere

Hjernetræthed. Et skjult handicap efter skade i hjernen. Træningscentrene Februar 2017 Center for Velfærd & Omsorg

Hjernetræthed. Et skjult handicap efter skade i hjernen. Træningscentrene Februar 2017 Center for Velfærd & Omsorg Hjernetræthed Et skjult handicap efter skade i hjernen Træningscentrene Februar 2017 Center for Velfærd & Omsorg Symptomer på hjernetræthed Symptomerne kan være meget forskellige fra person til person,

Læs mere

Forskningsrådet DASYS Forskningsinteresse. Stilling og ansættelsessted. Klinisk sygeplejespecialist, Lektor Cand.cur., ph.d.

Forskningsrådet DASYS Forskningsinteresse. Stilling og ansættelsessted. Klinisk sygeplejespecialist, Lektor Cand.cur., ph.d. Forskningsrådet DASYS 2016 Pia Dreyer Formand, udpeget af DASYS bestyrelsen Klinisk sygeplejespecialist, Lektor Cand.cur., ph.d. Operation og Intensiv Syd, Aarhus Universitetshospital samt Sektion for

Læs mere

Netværksmøde for indtastere i Dansk Hjerterehabiliteringsdatabase (DHRD) Klinisk Diætist Birgitte Møllegaard Bertelsen

Netværksmøde for indtastere i Dansk Hjerterehabiliteringsdatabase (DHRD) Klinisk Diætist Birgitte Møllegaard Bertelsen Netværksmøde for indtastere i Dansk Hjerterehabiliteringsdatabase (DHRD) Klinisk Diætist Birgitte Møllegaard Bertelsen HjerteKost-skema Program for de næste 29 min Hvad er HjerteKost-skemaet? Hvordan kan

Læs mere

Glasgow Outcome Scale (GOSE) GOSE. Glasgow Outcome Scale. Dansk manual. Hvidovre Oktober 2008

Glasgow Outcome Scale (GOSE) GOSE. Glasgow Outcome Scale. Dansk manual. Hvidovre Oktober 2008 GOSE Glasgow Outcome Scale Dansk manual Hvidovre Oktober 2008 Oversættelsen af DRS er foretaget efter standardiseret metode (1): Oversat til fra engelsk til dansk af Karin Spangsberg Kristensen, fysioterapeut,

Læs mere

Unge med erhvervet hjerneskade

Unge med erhvervet hjerneskade Unge med erhvervet hjerneskade sammen skaber vi udvikling Sygehus Egen læge Den unge Kommune Comwell Hvide Hus Aalborg den 30. august 2017 Arrangør: Styrket indsats for unge med erhvervet hjerneskade,

Læs mere

NEUROPSYKOLOGI - hvad kan den bruges til?

NEUROPSYKOLOGI - hvad kan den bruges til? NEUROPSYKOLOGI - hvad kan den bruges til? Lektor Hana Malá Rytter, cand.psych., Ph.D. The Unit for Cognitive Neuroscience (UCN) og Center for Integrative Cognitive Neuroscience (CInCoN), Københavns Universitet

Læs mere

Udskrivelse til hjemmet efter en hjernehindeblødning

Udskrivelse til hjemmet efter en hjernehindeblødning Udskrivelse til hjemmet efter en hjernehindeblødning Når man skal udskrives fra sygehuset efter man har haft en hjernehindeblødning, kan der i efterforløbet opstå nogle spørgsmål. Denne vejledning forsøger

Læs mere

Information til unge om depression

Information til unge om depression Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?

Læs mere

Har Døgnrytmelys effekt på plejepersonalets søvn, udhvilethed og døgnrytme?

Har Døgnrytmelys effekt på plejepersonalets søvn, udhvilethed og døgnrytme? Har Døgnrytmelys effekt på plejepersonalets søvn, udhvilethed og døgnrytme? Klinisk sygeplejespecialist Leanne Langhorn¹, udviklingssygeplejerske Lone Mathiesen², cand. med. Mikkel Filholm³, koordinatorer

Læs mere

Video som beslutningsstøtte

Video som beslutningsstøtte Video som beslutningsstøtte Hvad betyder det for patienten og hvilken effekt har video på patientens valg af behandling? Fælles beslutningstagning en dialog mellem sundhedsprofessionelle og patienter.

Læs mere

Klinisk beslutningstagen. Hvordan går det med evidens-baseret praksis? Evidens-baseret Praksis

Klinisk beslutningstagen. Hvordan går det med evidens-baseret praksis? Evidens-baseret Praksis Hvordan går det med evidens-baseret praksis? sygeplejerskers kliniske beslutninger Siri Lygum Voldbjerg Sygeplejerske, cand.cur., lektor, post.doc. Forskningsenhed for Klinisk Sygepleje, Aalborg Universitetshospital

Læs mere

Baggrund. Indlæring og hukommelse hjernefunktion, udredning og rehabilitering. Henry Molaison (HM) Scoville and Milner (1957)

Baggrund. Indlæring og hukommelse hjernefunktion, udredning og rehabilitering. Henry Molaison (HM) Scoville and Milner (1957) Indlæring og hukommelse hjernefunktion, udredning og rehabilitering Baggrund Psykolog fra Århus Universitet Specialist i neuropsykologi Neuropædagogik i neurorehabiliteringen En kompetenceuddannelse målrettet

Læs mere

Årsrapport 2012: second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling

Årsrapport 2012: second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Årsrapport 2012: second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling 2013 Årsrapport 2012: Second Opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København

Læs mere

FORÆLDRE OG NYFØDT SUNDHEDSVÆSENETS INDSATS DE FØRSTE 14 DAGE. Telemedicin en del af sundhedsvæsenets indsats til forældre og nyfødte?

FORÆLDRE OG NYFØDT SUNDHEDSVÆSENETS INDSATS DE FØRSTE 14 DAGE. Telemedicin en del af sundhedsvæsenets indsats til forældre og nyfødte? FORÆLDRE OG NYFØDT SUNDHEDSVÆSENETS INDSATS DE FØRSTE 14 DAGE Telemedicin en del af sundhedsvæsenets indsats til forældre og nyfødte? Ph.d.-studerende: Dorthe Boe Danbjørg, Enheden for Sygeplejeforskning,

Læs mere

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Workshop D. 9. jan. 2015 Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Sundhedsfremme og forebyggelse med særligt sigte på risikofaktorer Elisabeth Brix Westergaard Psykiatri og Social Den Nationale Sundhedsprofil

Læs mere

Den vellykkede patientforløbskoordinering på tværs af sektorer, relateret til ældre medicinske hjertepatienter

Den vellykkede patientforløbskoordinering på tværs af sektorer, relateret til ældre medicinske hjertepatienter Den vellykkede patientforløbskoordinering på tværs af sektorer, relateret til ældre medicinske hjertepatienter Vibeke Høgh Sygeplejerske, master i klinisk sygepleje, ph.d studerende, post doc Klinik Hjerte-Lunge,

Læs mere

Simple fysiske tests udført i akutmodtagelsen kan finde de svageste ældre

Simple fysiske tests udført i akutmodtagelsen kan finde de svageste ældre Simple fysiske tests udført i akutmodtagelsen kan finde de svageste ældre Ældre medicinsk patienter (+65 år) udgør den største patientgruppe på de medicinske afdelinger i Danmark. De er karakteriserede

Læs mere

Notat om Region Sjællands koncept "Patienten som partner" og arbejde for at undgå overnattende patienter på gangene

Notat om Region Sjællands koncept Patienten som partner og arbejde for at undgå overnattende patienter på gangene Dato: 7. november 2016 Brevid: 3089673 Notat om Region Sjællands koncept "Patienten som partner" og arbejde for at undgå overnattende patienter på gangene Et medlem af Regionsrådet har stillet 12 spørgsmål

Læs mere

RÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHANDLING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME

RÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHANDLING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME FEBRUAR 2015 RÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHANDLING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME Årsrapport 2014 RÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHAND- LING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME

Læs mere

Status. Center for kliniske retningslinjer. - Nationalt Clearinghouse for sygeplejefaglige kliniske retningslinjer

Status. Center for kliniske retningslinjer. - Nationalt Clearinghouse for sygeplejefaglige kliniske retningslinjer Status Center for kliniske retningslinjer - Nationalt Clearinghouse for sygeplejefaglige kliniske retningslinjer 2004: Etablere godkendelsesråd 2005: Vi vil have et Clearing house. Mål: Oktober 2007 2008

Læs mere

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2013. Afsnitsrapport for ambulante patienter på

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2013. Afsnitsrapport for ambulante patienter på REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2013 Afsnitsrapport for ambulante patienter på Hofte Amb ORTOPÆDKIRURGISK E Aarhus Universitetshospital 12-04-2014 Den Landsdækkende Undersøgelse af

Læs mere

Neurorehabiliterende sygepleje til patienter med kognitive funktionsforstyrrelser - baseret på praksis erfaringer

Neurorehabiliterende sygepleje til patienter med kognitive funktionsforstyrrelser - baseret på praksis erfaringer Neurorehabiliterende sygepleje til patienter med kognitive funktionsforstyrrelser - baseret på praksis erfaringer Kristine Vestergaard og Karen Jette Jensen Sygeplejersker afsnit H11, Kognitiv Klinik,

Læs mere

Plastikkirurgisk afdeling (Odense) OUH Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus

Plastikkirurgisk afdeling (Odense) OUH Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus Plastikkirurgisk afdeling (Odense) OUH Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus Spørgeskemaet er udsendt til 296 patienter udskrevet fra afdelingen i perioden 8. august til 31. oktober 2012. 71

Læs mere

F S O S K o n f e r e n c e 1 8 + 1 9 m a r t s T r i n i t y H o t e l. F r e d e r i c i a. M i r a S ø g a a r d J ø r g e n s e n

F S O S K o n f e r e n c e 1 8 + 1 9 m a r t s T r i n i t y H o t e l. F r e d e r i c i a. M i r a S ø g a a r d J ø r g e n s e n Sygeplejestudie: Hvorfor ringer patienterne efter udskrivelse? F S O S K o n f e r e n c e 1 8 + 1 9 m a r t s T r i n i t y H o t e l. F r e d e r i c i a. M i r a S ø g a a r d J ø r g e n s e n Overskrifter:

Læs mere

Stress, smerter i bevægeapparatet, astma, eksem og arbejde: Hvad kan Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik hjælpe din patient med?

Stress, smerter i bevægeapparatet, astma, eksem og arbejde: Hvad kan Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik hjælpe din patient med? Stress, smerter i bevægeapparatet, astma, eksem og arbejde: Hvad kan Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik hjælpe din patient med? Stort fællesmøde med almen praksis Christiansminde 19. april 2016 Lars Brandt

Læs mere

Hvad vil det sige at udarbejde en klinisk retningslinje?

Hvad vil det sige at udarbejde en klinisk retningslinje? Hvad vil det sige at udarbejde en klinisk retningslinje? Maiken Bang Hansen, Cand.scient.san.publ, akademisk medarbejder i DMCG-PAL og CKR Opstartsmøde for kliniske retningslinjer 2013 26. November 2012

Læs mere

Konditionstræning og forskningsprojektet Line Bjerre Sørensen og Hanne Pallesen Regionshospital Hammel Neurocenter

Konditionstræning og forskningsprojektet Line Bjerre Sørensen og Hanne Pallesen Regionshospital Hammel Neurocenter Konditionstræning og forskningsprojektet Line Bjerre Sørensen og Hanne Pallesen Regionshospital Hammel Neurocenter Indhold: I: Hvad siger litteraturen om kondition og apopleksi II: Konditionstræning- hvordan,

Læs mere

Rettidig diagnose hvorfor er det vigtigt? Steen Hasselbalch Professor, overlæge, dr. med.

Rettidig diagnose hvorfor er det vigtigt? Steen Hasselbalch Professor, overlæge, dr. med. Rettidig diagnose hvorfor er det vigtigt? Steen Hasselbalch Professor, overlæge, dr. med. Rettidig diagnose = rettidig indsats Lette kognitive problemer Let demens Moderat demens Svær demens Medicin Indsats

Læs mere

Bliv ikke væk. Gode råd i forbindelse med omsorgen for den demente patient

Bliv ikke væk. Gode råd i forbindelse med omsorgen for den demente patient Bliv ikke væk Gode råd i forbindelse med omsorgen for den demente patient Hvem henvender brochuren sig til? Plejepersonale og pårørende der er involveret i plejen af den demente patient. Udarbejdet af

Læs mere

Hjernerystelse( commotiocerebri ) og post-commotionelle symptomer

Hjernerystelse( commotiocerebri ) og post-commotionelle symptomer Hjernerystelse( commotiocerebri ) og post-commotionelle symptomer Oplæg på symposium ved National TværfagligKonference Ålborgd. 17.6. 2015 Langvarige symptomer efter hjernerystelse: Mulige årsager og behandling

Læs mere

Information til patienter og pårørende. Øjenafsnit E. Om ophold på Patienthotellet. Patienthotellet ved Odense Universitetshospital

Information til patienter og pårørende. Øjenafsnit E. Om ophold på Patienthotellet. Patienthotellet ved Odense Universitetshospital Information til patienter og pårørende Øjenafsnit E Om ophold på Patienthotellet Patienthotellet ved Odense Universitetshospital Fra Patient til gæst Velkommen til Øjenafsnit E på Patienthotellet. Med

Læs mere

Model for risikovurdering modul 4 og 6

Model for risikovurdering modul 4 og 6 Modul 4 Aktuelt sygeplejeproblem Teoretisk begrundelse for risici Aktuelt sygeplejeproblem Teoretiske begrundelser for risici Epidemiologiske belæg for risici og forhold, der forstærker risici Eksempelvis:

Læs mere

Moderne teknologi i rehabilitering - et kig ind i fremtiden for ergoterapi ved Hans Christian Skyggebjerg Pedersen, ergoterapeut,

Moderne teknologi i rehabilitering - et kig ind i fremtiden for ergoterapi ved Hans Christian Skyggebjerg Pedersen, ergoterapeut, Moderne teknologi i rehabilitering - et kig ind i fremtiden for ergoterapi ved Hans Christian Skyggebjerg Pedersen, ergoterapeut, Neurorehabiliteringen Grindsted Program Præsentation af Neurorehabilitering

Læs mere

Senfølger og mulig efterbehandling. Irene Wessel, overlæge, ph.d., klinisk lektor Øre-, næse-, halskirurgiske og aud. klinik, Rigshospitalet

Senfølger og mulig efterbehandling. Irene Wessel, overlæge, ph.d., klinisk lektor Øre-, næse-, halskirurgiske og aud. klinik, Rigshospitalet Senfølger og mulig efterbehandling Irene Wessel, overlæge, ph.d., klinisk lektor Øre-, næse-, halskirurgiske og aud. klinik, Rigshospitalet 20. Sept 2019 De 7 Sanser Synssansen Høre Smagssansen Lugtesansen

Læs mere

Arbejdsmiljø, stress og risikoen for demens

Arbejdsmiljø, stress og risikoen for demens Arbejdsmiljø, stress og risikoen for demens Kirsten Nabe-Nielsen, lektor Institut for folkesundhedsvidenskab Københavns Universitet 11.09.2018 Øvrige forskere i MEMORIA-projektet: Professor Åse Marie Hansen,

Læs mere

Hvem er vi? Ermela Dhimitri. Tine Kjøller Varmarken. Sygeplejerske 42 år Ortopædkirurgisk enhed nu Næstved, tidl. Ringsted Deltog med Ph.D.

Hvem er vi? Ermela Dhimitri. Tine Kjøller Varmarken. Sygeplejerske 42 år Ortopædkirurgisk enhed nu Næstved, tidl. Ringsted Deltog med Ph.D. Hvem er vi? Ermela Dhimitri Tine Kjøller Varmarken Sygeplejerske 42 år Ortopædkirurgisk enhed nu Næstved, tidl. Ringsted Deltog med Ph.D. projekt Klinisk Udviklings sygeplejerske 46 år Orto Geriatrien

Læs mere

Dansk Apopleksiregister Landsdækkende REGISTRERINGSSKEMA (BASIS)

Dansk Apopleksiregister Landsdækkende REGISTRERINGSSKEMA (BASIS) Apopleksi; Side 1 af 8 Dansk Apopleksiregister Landsdækkende REGISTRERINGSSKEMA (BASIS) På hvilke patienter skal dette skema udfyldes? Alle patienter (alder 18+) med akut apopleksi med følgende diagnosekoder:

Læs mere

SHARED ORAL CARE (SOC) FORBEDRING AF ÆLDRES TANDSUNDHED PÅ PLEJEHJEM I AALBORG KOMMUNE

SHARED ORAL CARE (SOC) FORBEDRING AF ÆLDRES TANDSUNDHED PÅ PLEJEHJEM I AALBORG KOMMUNE SHARED ORAL CARE (SOC) FORBEDRING AF ÆLDRES TANDSUNDHED PÅ PLEJEHJEM I AALBORG KOMMUNE SOC interventionens vej fra København til Aalborg SOC København Udvalgte plejehjem Kontrol/intervention Plejehjemsledelse,

Læs mere

SUPERSYGEHUSE. Chefsygeplejerske MPH Vibeke Krøll Århus Universitetshospital Skejby. www.dnu.rm.dk

SUPERSYGEHUSE. Chefsygeplejerske MPH Vibeke Krøll Århus Universitetshospital Skejby. www.dnu.rm.dk SUPERSYGEHUSE Chefsygeplejerske MPH Vibeke Krøll Århus Universitetshospital Skejby www.dnu.rm.dk Et sygehus, der giver behandling i verdensklasse En mulighed der er for at lukke de små sygehuse, så vi

Læs mere

Rehabiliterende rammer

Rehabiliterende rammer Rehabiliterende rammer Projekt i Specialområde Hjerneskade Psykiatri og Social Idéen med projektet Mulighed for at bygge ny rehabiliteringsafdeling Neurorehabilitering Midt 2 Psykiatri og Social Projektet

Læs mere

Demens og træning af opmærksomhedsfunktion

Demens og træning af opmærksomhedsfunktion Demens og træning af opmærksomhedsfunktion 1 Demens er fællesbetegnelsen for en række sygdomme, der alle har det til fælles, at de indebærer en svækkelse af hjernens funktioner. Demens kan ramme de intellektuelle

Læs mere

Behandling af nyopståede lænderygsmerter. Enhed for Kvalitet, Holmbladsgade 70, 2300 København S

Behandling af nyopståede lænderygsmerter. Enhed for Kvalitet, Holmbladsgade 70, 2300 København S Behandling af nyopståede lænderygsmerter Enhed for Kvalitet, Holmbladsgade 70, 2300 København S www.enhedforkvalitet.dk Om Enhed for Kvalitet Enhed for kvalitet har som formål at understøtte og koordinere

Læs mere

GENSTART TRIVSEL EFTER HJERNESKADEN

GENSTART TRIVSEL EFTER HJERNESKADEN GENSTART TRIVSEL EFTER HJERNESKADEN SÅDAN ER FORLØBET... Det handler om, på alle måder, at hjælpe dig tilbage til et godt og selvstændigt liv Du tilbydes hjælp til at få fritidsliv, familieliv og sociale

Læs mere

DD2 - Dansk center for strategisk forskning i type 2 diabetes. Godkendt af Den Videnskabsetiske Komité for Region Syddanmark, journal nr. S

DD2 - Dansk center for strategisk forskning i type 2 diabetes. Godkendt af Den Videnskabsetiske Komité for Region Syddanmark, journal nr. S Deltagerinformation Projekttitel: Godkendt af Den Videnskabsetiske Komité for Region Syddanmark, journal nr. S-20100082. Søger personer med nyopdaget type 2 diabetes til et nationalt videnskabeligt projekt.

Læs mere