Planlægning og projektering. Arbejdsbeskrivelser UDGAVE OKTOBER Side 1

Transkript

1 Planlægning og projektering Arbejdsbeskrivelser UDGAVE OKTOBER Side 1

2 Indholdsfortegnelse 1. Generelle betingelser Grundlag for arbejdet Arbejdsplads og arbejdsarealer Miljøforhold Sikkerhed og sundhed Myndighedskontakt Beboerorientering Færdselsregulerende foranstaltninger Materialeopbevaring Eksisterende ledninger og kabler Eksisterende afløb og dræn Jordarbejde Grundlag for arbejdet Rydning Opbrydning af befæstede arealer Muldafrømning Ledningsgrav Geotekniske undersøgelser Genanvendelig råjord Overskudsjord Forurenet jord Graveprofil Grundforstærkning Tørholdelse Generel tørholdelse Grundvandssænkning Afstivning Ledningszonen Tilfyldning Lægning af rør og sætning af brønde Grundlag for arbejdet Materialer Alment Side 2

3 3.2.2 Betonrør Plastrør Betonbrønde Plastbrønde Dæksler og karme Ledningsarbejde Hovedledninger Trykledninger Styret underboring Tilslutninger og overgange Stikledninger og skelbrønde Vejbrønde Brønde Sløjfning af eksisterende ledninger og brønde Vandledninger Ledninger Ledningszonen Retableringsarbejde Grundlag for arbejdet Materialer Retablering af ubefæstede arealer Retablering af befæstede arealer Generelt Bundsikring Stabilt grusbærelag Asfaltbelægninger Kantsten Flise- og betonstensbelægninger Chaussé og brostensbelægninger Skilte, hegn mv Kvalitetssikring og kontrol Grundlag for arbejdet Kontrolplan Kontrol af jordarbejder Kontrol af ledningsarbejder Side 3

4 6.4.1 Tæthedsprøvning TV-inspektion Kontrol af retableringer Bundsikring Stabile grusbærelag Asfaltbelægninger Private arealer Bilag 1 Udbudskontrolplan Bilag 2 Acceptkriterier for TV-inspektion Bilag 3 Materialekrav for rør og formstykker af PP Bilag 4 Materialekrav for rør og formstykker af PE Side 4

5 1. Generelle betingelser. 1.1 Grundlag for arbejdet. Ud over nærværende beskrivelse er følgende gældende: Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr af 15. oktober 2010 med senere ændringer Samarbejde om sikkerhed og sundhed Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr af 16. december 2010 med senere ændringer Bygge- og anlægsarbejde. Arbejdstilsynets meddelelse nr af september 1998 Velfærdsforanstaltninger ved skiftende arbejdssteder. Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 473 af 7. oktober 1983 med senere ændringer Kloakarbejde m.v. Arbejdstilsynets vejledning D2.13 af januar 2005 Gravearbejde. Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 110 af 5. februar 2013 Projekterendes og rådgiveres pligter m.v. efter lov om arbejdsmiljø. Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 117 af 5. februar 2013 Bygherrens pligter. Vejregler for afmærkning af vejarbejder. Vejdirektoratet november 2002, revideret april Arbejdsplads og arbejdsarealer. Arbejdsarealer skal påregnes at være vej- og stiarealer indenfor entrepriseområdet, samt afgrænsede private arealer i forbindelse etablering af stikledninger, skelbrønde m.v. Arbejdet skal udføres inden for de i entreprisen angivne arealer. Er der forhold, der efter entreprenørens skøn nødvendiggør et større arbejdsareal, skal spørgsmålet afklares inden licitationen. Arbejdsarealerne overtages af entreprenøren, som de henligger ved entreprisens overdragelse. Entreprenøren sørger for arealer til skurplads, oplagsplads m.v. I tilknytning til arbejdspladsen skal der være et mødeskur til rådighed for afholdelse af byggemøder o. lign. Anbringelse af skure, materialer og materiel skal ske efter aftale med tilsynet. Aftaler mellem entreprenøren og lodsejere om benyttelse af private arealer og private veje skal straks meddeles tilsynet, men er i øvrigt bygherren uvedkommende. Det påhviler entreprenøren at sørge for al nødvendig kloak-, vand-, og elforsyning til skurby, og arbejdspladsen. Entreprenøren skal indhente myndighedernes godkendelse i forbindelse med installationerne. Entreprenøren skal afhente og opsætte byggepladsskilt/firmaskilt for Skive Vand. Der er mulighed for entreprenøren at påsætte eget firmaskilt på byggepladsskiltet. Skilte skal afhentes hos: Skive Vand A/S Norgesvej Skive Side 5

6 Efter overdragelse af arbejdet, skal entreprenøren opsætte orienteringstavler ved entreprisegrænserne, således at trafikanter fra starten af projektet, er orienteret om, at der er veje der vil blive spærret for gennemkørsel. Ved arbejder i private arealer, som f.eks. indkørsler og/eller haver, skal arbejdet udføres og tilrettelægges således, at der sker mindst mulig skade/berøring på ejendommen, f.eks. ved anvendelse af plader til transport og oplæg af jord ved gravearbejder i græsplæne. Ved arbejdets afslutning rydder entreprenøren området fuldstændigt, og udbedrer eventuelle skader på omkringliggende arealer. Entreprenøren hæfter for skader på vejbefæstelser, stianlæg, fortove og ubefæstede arealer i det omfang skaderne skyldes forhold, der kan lægges entreprenøren til last. 1.3 Miljøforhold. Arbejdet skal tilrettelægges således, ar det udføres med mindst mulige gener, herunder støv og støj for de omkringboende. Støj. Al motoriseret materiel må først startes fra kl Entreprenøren skal tage hensyn til nedenstående grænseværdier ved valg af maskiner og arbejdsmetoder: Mandag-fredag, kl : Udenfor dette tidsrum: Støjspidser (nat): 70 db (A) 40 db (A) 55 db (A) Grænserne, bortset fra støjspidser, er angivet som det ækvivalente, korrigerede støjniveau og gælder ved de omkringliggende boliger og andre støjfølsomme bebyggelser. Vibrationer. Arbejdsprocesser som medfører vibrationer må kun gennemføres på hverdage, i dagtimerne kl For at sikre mod vibrationsskader på omkringliggende bygninger skal entreprenøren i hele entrepriseperioden levere, opsætte og flytte 1 stk. vibrationsmåler pr. arbejdshold. Måleudstyret skal leveres med øjeblikkelig alarmering, f.eks. ved SMS-besked. Entreprenøren er ansvarlig for at træffe aftale med ejerne omkring opsætning og evt. strømforsyning til vibrationsmåleren. Fotoregistrering Inden arbejdets påbegyndelse foretager Skive Vand A/S fotoregistrering af alle ejendomme indenfor arbejdsområdet, således at eventuelle skader og revnedannelser er registreret. Fotoregistrering foretages kun udvendig. Støv. Entreprenøren skal gennem sin arbejdstilrettelæggelse forebygge støvgener, f. eks. ved at vande vejene. Side 6

7 Renholdelse. Det påhviler entreprenøren i hele entrepriseperioden, at renholde arbejdsplads, skurplads, afspærringer, skilte, fortove, stier og veje efter behov. Herunder også tømning af rendestensbrønde. Entreprenøren skal holde berørte offentlige og private veje rene efter f.eks. jordkørsel. Hvis vejene ikke er rene efter arbejdstids ophør, er bygherren berettiget til at få dem rengjorte for entreprenørens regning. Hver dag, ved arbejdstids ophør, skal entreprenøren sørge for, at arbejdspladsen er ryddet og afmærket. 1.4 Sikkerhed og sundhed. Sikkerhedsarbejdet skal gennemføres jf. BEK nr. 117 af 5. februar 2013 bekendtgørelse om bygherrens forpligtelser, som omfatter ethvert bygge- og anlægsarbejde. I forbindelse med udførsel af entreprisen, skal entreprenøren påtage sig bygherrens forpligtelser i henhold til ovenstående. Den person der udpeges af entreprenøren, til at varetage koordineringsopgaven (sikkerhedskoordinatoren), skal opfylde kvalifikationskravene i BEK vedr. bygherrens pligter, herunder kravet om gennemført arbejdsmiljøuddannelse. Vaccinationer. Entreprenøren skal sikre, at de personer, der kommer i berøring med spildevand eller arbejder i bygværker osv., der har indeholdt spildevand, er vaccineret efter Arbejdstilsynets forskrifter. 1.5 Myndighedskontakt. Entreprenøren skal forestå kontakten til myndighederne f.eks. politi og vejmyndighed. Entreprenøren søger selv de nødvendige tilladelser som gravetilladelser, råden over vejareal, og godkendelse af afspærringsplaner m.v. Kopi af de modtagne tilladelser sendes til bygherre. 1.6 Beboerorientering. I forbindelse med projektet har Skive Vand A/S udsendt en standardinformationsfolder om arbejdet. Folderen indeholder bl.a. information om opstart, kontaktpersoner, forventet varighed og risikoen for gener. Entreprenøren skal deltage i eventuelle informationsmøder. Hvis tidspunktet er kendt, fremgår det af Entreprisebeskrivelsen. Inden en grundejer, som følge af arbejdet afskæres fra sin ejendom, skal entreprenøren senest 2 arbejdsdage før arbejdet påbegyndes, informere den pågældende grundejer. Efter arbejdets udførelse skal entreprenøren i samarbejde med den enkelte grundejer udfylde standardskema for tilfredshedserklæring for arbejderne udført på grundejers ejendom. 1.7 Færdselsregulerende foranstaltninger. Hvis det kan forventes, at arbejdet medfører hindringer for færdslen, skal entreprenøren i god tid inden arbejdet påbegyndes, aftale de nødvendige færdselsregulerende foranstaltninger med vejmyndigheden og politi. Tilsynet skal orienteres om planlægning og beslutning for omkørsel. Side 7

8 Entreprenøren leverer al afspærrings- og afmærkningsmateriel i forbindelse med entreprisen. Entreprenøren skal også fremføre og levere eventuel el til belysning af afspærring og afmærkning. Entreprenøren skal etablere, tilse, vedligeholde og ved arbejdets afslutning fjerne al afmærkning i tilknytning til entreprisen. Skilte der ikke er i brug, skal midlertidigt afdækkes. Arbejdspladsen skal være afmærket i henhold til vejdirektoratets Vejregler for afmærkning af vejarbejder. Arbejdet skal ledes af en person som har bestået Vejen som arbejdsplads trin 1. Der skal i hele entrepriseperioden opretholdes gående adgang til ejendommene i arbejdsområdet. Såfremt der er daglig lastbilkørsel med varer til f.eks. erhvervsdrivende, herunder udbringning af post, påhviler det entreprenøren at sikre, at denne kan finde sted på rimelig vis. Entreprenøren tager kontakt til de respektive erhvervsdrivende, og sørger for en koordination af arbejdet med ejers accept, således at arbejdet ikke generer deres virksomhed unødigt. Busser. Bygherren forestår kontakten til eventuelle busselskaber, som har rute gennem arbejdsområdet. Hvor normal busdrift ikke er muligt, kontaktes busselskaberne med henblik på at oprette alternativ drift, f.eks. ved ruteomlægning. Renovation. Hvor afhentning af renovation hindres eller besværliggøres, skal entreprenøren sikre tømning af beholdere, f.eks. ved at entreprenøren samler beholdere/sække til et opsamlingssted efter aftale med renovationsselskabet. Politi og redningstjeneste. Entreprenøren er ansvarlig for kontakten til politi og redningstjenester (brandvæsen, ambulance m.v.), herunder indhentning af nødvendige tilladelser og godkendelser i forbindelse med etablering af færdselsregulerende foranstaltninger. 1.8 Materialeopbevaring. Materialeoplæg skal ske på forsvarlig vis. Alle materialer skal behandles og oplagres efter producentens og leverandørens forskrifter. Der må ikke indbygges beskadigede materialer. Entreprenøren er ansvarlig for egen, underentreprenørers samt leverandørers oplagring af materialer på og materiel på arbejdspladsen, herunder også beskyttelse mod vejrlig, overlast og tyveri. Beskadigede og kasserede materialer vil blive mærket af tilsynet, og skal fjernes fra pladsen. Entreprenørens materialer, som vedrører andre projekter i området, f.eks. privat kloakering, skal holdes tydeligt adskilt fra de materialer der anvendes til projektet. 1.9 Eksisterende ledninger og kabler. Det er entreprenørens ansvar at indhente opdaterede ledningsoplysninger via LER. Entreprenøren er pligtig til at gøre sig bekendt med den nøjagtige placering af eksisterende ledninger, og skal selv indhente ledningsejernes præcise oplysninger herom og påvisning heraf. Der vil i entreprisebeskrivelsen blive oplyst, hvorvidt der er kendskab til eksisterende ledninger og kabler, som ikke vil fremgå af LER. Side 8

9 Tilsynet indkalder til ledningsejermøde inden arbejdet opstartes, hvor entreprenøren har pligt til at deltage. Opgravning i nærheden af eksisterende ledninger og kabler, skal udføres med forsigtighed og om nødvendigt ved håndgravning. Entreprenøren bærer det fulde ansvar for de skader, som han påfører ledninger og kabler, hvis tilstedeværelse er angivet enten på tegninger og/eller påvist i marken. Ingen ledninger eller kabler, herunder afløbs- og drænledninger, må afbrydes uden tilladelse fra pågældende ejer eller tilsynet. Eventuelle nødvendige driftsafbrydelser for udførelse af entreprisen, skal aftaler forud med den pågældende ledningsejer. Der påhviler entreprenøren at træffe de nødvendige aftaler med ledningsejerne inden afbrydelsen foretages Eksisterende afløb og dræn. Eventuelle afbrudte dræn- og afløbsledninger skal retableres, indmåles og efterfølgende godkendes af tilsynet, inden tildækning foretages. Drænsystemer, der ikke er vist på tegningerne, men hvis tilstedeværelse konstateres under arbejdets udførelse, skal straks afmærkes og anmeldes til tilsynet, som træffer afgørelsen om retableringsarbejdets omfang. Entreprenøren skal, eventuelt ved overpumpning, holde afløb intakte i et sådant omfang, at der ikke sker tilbagestuvning i kloakanlægget og hos tilsluttede lodsejere. Entreprenøren skal aflede og overpumpe tilstrømmende regn- og spildevand fra eksisterende ledninger. Til pumpning heraf skal entreprenøren til stadighed have 2 entreprenørpumper til rådighed, som hver kan pumpe 20 l/s ved en løftehøjde på 5 meter. I tilfælde af regn, kan der fra eksisterende ledninger strømme så store vandmængder til udgravningen, at pumpernes kapacitet er utilstrækkelig. I sådanne tilfælde skal der straks etableres en midlertidig ledningsforbindelse gennem ledningsgraven. Entreprenøren skal sikre, at sand- og jordmaterialer ikke skylles ind i afløbet. 2. Jordarbejde. 2.1 Grundlag for arbejdet. Ud over nærværende beskrivelse er følgende gældende: DS 475:2012. Norm for etablering af ledningsanlæg i jord. DS 430:1986. Norm for lægning af fleksible ledninger af plast i jord. DS 437:1986. Norm for lægning af stive ledninger af beton mv. i jord. 2.2 Rydning Alment. Eventuel bevoksning, affald, eksisterende vejudstyr, samt eventuelle fundamenter hertil, der hindrer arbejdets gennemførsel, skal ryddes. Side 9

10 I forbindelse med etablering af stikledninger og sætning af skelbrønde på private arealer skal eksisterende beplantninger og belægninger beskyttes bedst muligt og efterfølgende retableres. Dette skal være indeholdt i tilbudslistens enhedspriser for stikledninger/skelbrønde. Det påhviler entreprenøren at sætte sig ind i rydningsarbejdets omfang ved selvsyn. Det endelige omfang af rydningen skal aftales med tilsynet, før arbejdet påbegyndes. Materialer. Alle ved rydningen fremkomne overskudsmaterialer, som ikke skal tilfalde lodsejeren, er at betragte som entreprenørens, og skal derfor fjernes af denne. Udførelse. Ved rydning af træer og større buske skal stød og større rødder graves op og fjernes. Skilte, kantafmærkningspæle, autoværn, hegn og lignende, der skal retableres på samme sted og i samme højde, skal tages op på en sådan måde, at materialerne kan genanvendes. Hvis materialerne skades ved manglende agtpågivenhed, skal erstatningsmaterialer leveres af entreprenøren uden udgift for bygherren. Entreprenøren skal sikre faste genstande, træer, hegn mv., som ikke berøres af entreprisens gennemførelse, og beskytte dem forsvarligt mod overlast. 2.3 Opbrydning af befæstede arealer Alment. Oplukning af befæstede arealer omfatter optagning samt midlertidig deponering af optagne materialer (fortovsfliser, brostensbelægninger mv.) for senere retablering, samt opbrydning og bortkørsel af asfalt- og betonbelægninger. Før opbrydning påbegyndes, afholdes der vejsyn med de berørte vejmyndigheder. Bygherren indkalder til vejsyn. Materialer. Genanvendelige materialer, såsom kantsten, brosten og fliser, der ikke ønskes genanvendt, tilfalder entreprenøren. Opbrudte kantsten, brosten og fliser, som ønskes genanvendt, skal sorteres, renses og oplægges i depot. Entreprenøren bærer det fulde ansvar for de deponerede materialer. Eksisterende asfalt opbrydes kun i det omfang det er nødvendigt for arbejdets gennemførsel. Opbrydningen skal minimeres mest mulig. Eksisterende asfalt fræses og knuses. Asfalten skal sammen med det eksisterende stabile grus opbrydes og genbruges som bundsikring i den nye vejkasse. Opbrudt asfalt skal benyttes som køreunderlag i anlægsperioden. Øvrige materialer fra oplukningen skal bortskaffes af entreprenøren umiddelbart efter opbrydningen, i henhold til kommunens regulativ for affald. Side 10

11 Udførelse. Oplukning af asfaltbelægninger må kun finde sted efter forudgående gennemskæring eller fræsning i den fulde lagtykkelse. Asfaltkanter skal være lodrette og rene. Den blivende belægning må hverken være løftet eller undermineret ved oplukningen. 2.4 Muldafrømning. Udførelse. Arbejdsarealet skal muldafrømmes alle steder, hvor kørsel, opgravning og råjordsdeponering finder sted, og på alle arealer, hvor der skal indrettes arbejdsplads og lignende. Muld afrømmes i fuld lagtykkelse. Den afrømmede muld må ikke blandes med andre materialer. Mulddepoterne skal udføres på en sådan måde, at vandafledning er sikret, og med et så stort anlæg at skred undgås. Arbejdskørsel må ikke finde sted i mulddepoterne. 2.5 Ledningsgrav Geotekniske undersøgelser. Hvis der er foretaget geotekniske undersøgelser, fremgår det af Entreprisebeskrivelsen Genanvendelig råjord. Al råjord skal genindbygges i størst mulig omfang i den fremtidige ledningsgrav. Råjord, som skal genanvendes, beskyttes i fornødent omfang mod vejret, og genindbygges så hurtigt som muligt Overskudsjord. Materialer der ikke kan indbygges forskriftsmæssigt, f.eks. opblødt jord, frosset jord, sne, is, affald, træstød, tørvejord og sten større end 10 cm, må ikke indbygges. Jord som er uegnet til genindbygning flyttes først, herefter flyttes jorden, som er egnet til genindbygning. Alle bortkørte mængder skal registreres, evt. ved vejesedler. Der er udarbejdet en jordhåndteringsplan for entreprisen, således at jorden kan bortkøres direkte uden mellemdeponering. Jordhåndteringsplanen angiver hvordan jorden er klassificeret, og dermed hvordan jorden skal bortkøres. Entreprenøren finder egnede steder til bortskaffelse af Kl. 1 jorden. Når stedet/stederne er fundet, gives besked til tilsynet. Råjord kl. 2 og derover, skal forventes bortkørt indenfor en radius af 40 km. Hvis entreprenøren vælger at mellemdeponere jorden, er det entreprenørens ansvar at finde egnet depotplads Forurenet jord. Hvis entreprenøren har mistanke om, at jorden kan være forurenet, har han pligt til at gøre tilsynet opmærksom på dette. Evt. deponering af forurenet jord, skal håndteres efter tilsynets anvisninger. Side 11

12 2.5.5 Graveprofil. Graveprofilet i såvel afstivede, som uafstivede grave udføres som vist på figur 1 og figur 2. Bredden på arbejdsbæltet i asfaltarealerne fremgår af entreprisebeskrivelsen. Bruger entreprenøren et større arbejdsbælte end ovenstående, honoreres det ikke, med mindre andet er aftalt. Ved udgravning til ledninger i dobbeltgrav skal der udgraves svarende til den øverste ledning. Derefter udføres en smal udgravning til nederste ledning. Asfaltkanter må ikke beskadiges mekanisk som følge af maskiner eller håndtering af materiel. De enkelte ledningsstrækninger, skal udføres, gøres færdige og retableres hurtigst mulig. Der må ikke opgraves længere strækninger end nødvendigt af hensyn til arbejdets gang eller tilsynets kontrol af arbejdet. Figur 1. Graveprofil, uafstivet grav. Figur 2. Graveprofil, afstivet grav. Side 12

13 2.6 Grundforstærkning. Alment. Grundforstærkning udføres, hvis bunden af ledningsgraven ikke har tilstrækkelig bæreevne for den pågældende ledning, eller hvis der fejlagtigt er gravet for dybt. Grundforstærkningslaget skal udgøre et tilstrækkeligt underlag for ovenliggende lag. Ved konstatering af uforudsete blødbundsforekomster, eller hvis de forventede forhold afviger væsentligt fra det beskrevne, skal tilsynet tilkaldes med henblik på aftale om nødvendige tiltag. Omfanget af grundforstærkningen skal gennemgås med -, og godkendes af tilsynet. Krydsning af blødbundsområder sker ved udskiftning af den bløde bund med egnet fyld. Hvis udstrækningen af blødbundsområder fremgår af de geotekniske rapporter skal disse oplysninger kontrolleres ved udgravning, og såfremt forholdene afviger fra det forudsatte, skal tilsynet underrettes, og projektet evt. korrigeres/ændres. Materialer. Grundforstærkninger udføres med er stabilt lag af egnet råjord eller bundsikringsgrus. Lagtykkelsen af det indbyggede materialer skal mindst være 30 cm. Hvis egnede materialer er tilgængelige i entrepriseområdet, kan disse efter nærmere aftale anvendes. Hvis forstærkningen udføres vådt, skal der anvendes enskornede grove materialer. Det skal forhindres, at et evt. udjævningslag forsvinder i hulrummene mellem de grove materialer, f. eks. ved hjælp af geotekstil eller ved at hulrummene udfyldes inden ledningen lægges. Udførelse. Grundforstærkning udføres lagvis og komprimeres i lag på max 30 cm tykkelse. 2.7 Tørholdelse Generel tørholdelse. Al tørholdelse påhviler entreprenøren, der i hele arbejdsperioden skal tørholde udgravningerne for såvel overfladevand som indsivende grundvand, således at opblødning af bunden undgås. Tørholdelse skal desuden sikre, at retableringen af ledningsgrav kan foregå, mens den er tørlagt. Foranstaltninger til tørholdelse skal iværksættes så tidligt, at der ikke opstår forsinkelser i arbejdet på grund af forudsigelige faktorer, såsom højtliggende grundvandsspejl mv. I Entreprisebeskrivelsen er det angivet, hvor det oppumpede drænvand kan afledes Grundvandssænkning. Hvis der er behov for grundvandssænkning, er det beskrevet i Entreprisebeskrivelsen. Forud for arbejdet bestemmes det aktuelle grundvandsspejl i arbejdsområdet ved pejling i pejlerør. Side 13

14 2.8 Afstivning. Alment. Afstivning udføres i overensstemmelse med Arbejdstilsynets vejledning D.2.13 om gravearbejde, og DS 475. Der skal etableres en belastningsfri zone på min. 1 meter fra udgravningen. Der skal ved oplukning i befæstede arealer anvendes gravekasse ved alle ledningsstræk, og alle udgifter til afstivningsarbejder skal være indeholdt i de enkelte poster for hvert ledningsstræk. Udførelse. Afstivning skal udføres i takt med udgravningens udførelse. Der skal ske tilfyldning med sand på bagsiden af afstivningen, for at sikre mod underminiring af befæstelser. Afstivninger skal udføres med en bredde, der muliggør den foreskrevne komprimering under og omkring ledningsanlægget. Afstivningen fjernes i takt med tilfyldningen med effektiv efterfyldning og komprimering af det volumen, der bliver efterladt af væggen. 2.9 Ledningszonen. Alment. Ledningszonen omfatter udjævningslag, evt. støttelag og omkringfyldning. Ledningszonen slutter i et vandret plan på tværs af udgravningen, 10 cm over rørtop ved paralleltløbende ledninger 10 cm over top af øverste afløbsledning. Udførelse. Omkringfyldningen skal ske omhyggeligt og i maksimalt 20 cm tykke lag, der enten vandes ned ved begrænset vandtilførsel eller komprimeres med egnet let komprimeringsmateriel ved det optimale vandindhold. Når komprimering udføres ved begrænset vandtilførsel kan det, hvis forholdene nødvendiggør det, komme på tale at træffe foranstaltninger til bortledning af overskydende vand Tilfyldning. Alment. De opgravede materialer skal i størst mulig omfang genbruges ved tilfyldning. Hvis opgravede materialer ikke kan genanvendes, skal der benyttes materialer, der har samme egenskaber, som den eksisterende vej med hensyn til bæreevne, deformation og frostfarlighed, med mindre andet aftales med tilsynet. Materialerne skal kunne arbejde sammen med de omkringliggende materialer. Hvis entreprenøren unødvendigt bortskaffer materialer, der er egnede til genindbygning, og der på et senere tidspunkt i entreprisen opstår mangel på sådanne, må entreprenøren for egen regning fremskaffe egnet tilfyldningsmateriale, svarende til den bortskaffede mængde. Side 14

15 Udførelse. Tilfyldningen indbygges normalt i max 20 cm tykke lag. Komprimeringen skal være ensartet, og udføres således, at komprimeringsgraden er som omgivelsernes, eller i overensstemmelse med kravene i kvalitetsplanen. Hvor de omkringliggende jordlag består af lerjord, skal der for hver 50 meter etableres en lerdæmning gående fra udgravningens bund til ca. 1 meter over rørtop, og 1 meter i længden. 3. Lægning af rør og sætning af brønde. 3.1 Grundlag for arbejdet. Ud over nærværende beskrivelse er følgende gældende: Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 473 af 7. oktober 1983 om kloakarbejde mv. DS/EN :2007 Geoteknik DS 430:1986. Norm for lægning af fleksible ledninger af plast i jord. DS 437:1986. Norm for lægning af stive ledninger af beton mv. i jord. DS 455:1985. Norm for tæthed af afløbssystemer i jord. DS 462:1995. Norm for registrering af ledninger. DS 475:2012. Norm for etablering af ledningsanlæg i jord. 3.2 Materialer Alment. For alle rør, brønde og formstykker gælder, at de skal opfylde kravene i henhold til bilag 3 og bilag 4 og være underlagt tredjeparts kontrol i form af et uvildigt akkrediteret prøveinstitut. Entreprenøren skal forinden indgåelse af kontrakt fremlægge skriftlig dokumentation på dansk, der garanterer, at de stillede krav er opfyldt. De materialer der leveres som bygherreleverance fremgår af Entreprisebeskrivelsen, og skal afhentes hos Skive Vand A/S, Norgesvej 5, 7800 Skive Betonrør. Betonrør tillades kun anvendt, hvor det fremgår af Entreprisebeskrivelsen. Betonrørene skal opfylde kravene i DS/EN 1916:2003 Betonrør og formstykker, og DS 2420:2003 Betonrør og brønde, samt være CE-mærkede Plastrør. Glatte rør af PP skal opfylde kravene i DS/EN :2009 Glatte rør af PE skal opfylde kravene i DS/EN :2006 Trykrør af PE skal opfylde kravene i DS/EN 13244:2003 Drænledninger skal opfylde kravene i DS 2077:1983 Alle rør og formstykker skal være INSTA-CERT-certificeret (mærket Nordic Poly Mark), og skal være mærket på dansk/engelsk. Der skal anvendes plastrør til alle nye anlæg, med mindre andet er beskrevet i Entreprisebeskrivelsen Side 15

16 Hovedledninger. Alle hovedledninger og fittings skal udføres som PP/PE/PEH-ledninger, SN8, som Wavin/ Uponor eller dermed konvertibel mht. indvendige dimensioner, indstikslængder mv. Stikledninger. Regn- og spildevandsstikledninger skal udføres med glatte Ø 160 mm PP-rør, SN8. Stikledninger til vejbrønde skal udføres med glatte Ø 110 PP-rør, SN8. Trykrør og styrede boringer. Trykrør udføres med rødbrune PE100 SDR17, PN10 kapperør, hvis ikke andet er anført i Entreprisebeskrivelsen. Rør og fittings samles ved el- eller stuksvejsning Betonbrønde. Betonbrønde skal opfylde kravene i DS/EN 1917: Betonnedgangs- og inspektionsbrønde. DS/EN 2420:2003 Betonrør og brønde. Betonbrønde skal være CE-mærkede. Nedgangsbrønde af beton skal være med præfabrikeret bund. Brøndene skal være min. Ø 1250 mm og afsluttes med skæv kegle og evt. topring. Godstykkelsen skal være min. 100 mm og brøndringe skal samles med gummiring. Alle tilslutninger til brønde skal ske med fleksible samlinger. Funktionen af dem skal være dokumenteret. Ikke benyttede bundløb i betonbrønde skal tilstøbes. Eventuelle indvendige udsparinger for løftebolte skal udstøbes Plastbrønde. Plastbrønde skal opfylde kravene i DS 2379:1990 Brønde af PVC-U, PE og PP til jordlagte ledninger for bortledning af spildevand og regnvand. DS 2380:1990 Tagnedløbsbrønde af PVC-U, PE og PP til jordlagte ledninger for bortledning af regnvand. Der må ikke anvendes brøndbunde med ubenyttede tilløb, med mindre andet fremgår af Entreprisebeskrivelsen. Rense-og inspektionsbrønde. Rense- og inspektionsbrønde udføres som PP brønde med fleksible muffer, Ø 600 mm opføringsrør samt betonkegle, og afsluttes med fast eller flydende karm. Nedgangsbrønde. Nedgangsbrønde udføres som PP/PE brønde, og afsluttes med Ø600 fast eller flydende karm. Skelbrønde. Spildevandsskelbrønde udføres som Ø425 mm plastbrønd med rottespærre, som er bygherreleverance. Regnvandsskelbrønde udføres som Ø 425 mm plastbrønde med Ø 160 mm gennemløb. Side 16

17 Tagnedløbsbrønde. Tagnedløbsbrønde skal udføres som Ø 200 mm plastbrønd med sandfang, drejelig top og Ø 110 mm afløb med vandlås. Vejbrønde. Vejbrønde skal udføres som Ø 315 mm plastbrønd med 70 l sandfang, vandlås og Ø 110 mm afløb. Vandspejlet skal ligge mindst 1,20 meter under terræn Dæksler og karme. I ubefæstede arealer anvendes beton- eller plastkarm og dæksel I befæstede arealer af betonsten eller grus anvendes fast karm og dæksel. I befæstede arealer af asfalt anvendes flydende karm og dæksel 3.3 Ledningsarbejde Hovedledninger. Håndtering, transport og lagring af rør og formstykker, samt lægning og samling af disse, skal udføres i overensstemmelse med DS 430/DS 437 og fabrikantens anvisninger. Ved lægning skal der anvendes laser, hvis dette er muligt. Hvis der ikke kan anvendes laser, nivelleres bundløbet i rør. Koteangivelse gælder forud for faldangivelse. Bundkoter er angivet til brøndmidte Hvis ikke andet er angivet i Entreprisebeskrivelsen, skal ledningerne lægges retlinet mellem brøndene. Retningsændringer ved gravitationsledninger skal foretages i eller umiddelbart i forbindelse med brønde. Evt. afvigelser må kun ske med tilsynets accept. Alle åbne ledningsender skal ved arbejdstids ophør, pauser m.v. afproppes forsvarligt, så sand og jordmaterialer ikke skylles ind i systemet. Det vil ikke kunne accepteres, at nye og eksisterende ledninger fyldes med sand og jord pga. manglende afpropning i anlægsperioden Trykledninger. Svejseren skal være i besiddelse af gyldigt certifikat for svejsning af plastrør. Certifikatet skal forevises tilsynet inden arbejdet opstartes. Der må ikke benyttes fittings til retningsændringer over 30, og samtlige knæk skal indmåles før tildækning. Leverandørens anvisninger skal følges med hensyn til max. retningsændring. Ved retningsændring på trykledningerne der ikke kan udføres ved drejning af røret, skal der etableres bøjning der er sammensvejst i segmenter, så der opnås en radius på 5 x rørdiameteren. Gravedybden skal være 1,30 meter til top af ledning. Hvis trykledningen etableres ved gravning/pløjning, skal der over trykledningen lægges et grønt advarselsbånd Pas på herunder kloakledning. Ved trækning af rør over grus eller asfalt skal der anvendes ruller, for ikke at beskadige rørene. Side 17

18 3.3.3 Styret underboring. De stillede kvalitetskrav til styret underboring vil af bygherren anses som opfyldt, hvis den bydende er tilsluttet Kontrolordning for styret underboring under Dansk Byggeri eller dermed ligestillet ordning, såfremt de opstillede krav i denne ordning overholdes. Ledninger der skal anvendes som gravitationsledning skal TV-inspiceres. Der må ikke være observationsklasser større end anført i afsnittet vedrørende ledningsarbejder ved opgravning. Entreprenøren bortskaffes selv boreslammet. Evt. deponeringsafgift for boreslam afholdes af entreprenøren Tilslutninger og overgange. Tilslutninger/overgange til gamle ledninger skal udføres efter aftale med tilsynet. Tilslutninger/overgange må kun udføres med produkter med dokumenteret funktion Stikledninger og skelbrønde. Det præciseres, at for plastledningerne til og med dimension Ø450, skal der bruges præfabrikeret grenrør, når stikledningerne føres fra hovedledningen og ind på ejendommene. I øvrige rørdimensioner anbores ledningen med en samling, som opfylder kravene i Nordic Poly Mark. Der må kun tilsluttes én stikledning pr. afgrening. Stikledninger udføres med et fald på minimum 15. Stikledninger skal så vidt muligt lægges retlinet mellem hovedledning og skelbrønd. Stikledninger fotoregistreres i åben grav, og indgår i entreprenørens KS. Skelbrønde placeres max. 1 meter inde på privat grund. Hvis ikke andet er angivet i Entreprisebeskrivelsen etableres der både regn- og spildevandsskelbrønde. Skelbrønden for regnvand skal som minimum etableres i samme dybde svarende til eksisterende spildevandsledning, og ny skelbrønd for spildevand minimum 40 cm dybere. Inden der udføres arbejde på privat ejendom, skal entreprenøren rette henvendelse til ejeren og aftale de praktiske forhold, herunder hvor og hvornår der kan etableres skelbrønde på grunden. Entreprenøren skal tegne skitser for hver enkelt ejendom, med angivelse af nye stikledningers placering, skelbrøndenes placering og bundkoter, inkl. bøjninger og evt. tilslutninger. Hvis en skelbrønd placeres på den eksisterende ledning skal tilslutningen udføres med godkendte overgangsstykker. Hvis en eksisterende skelbrønd på en ejendom er i acceptabel stand, skal stikledningen tilsluttes til denne. Afgørelsen om den eksisterende skelbrønd kan genanvendes aftales med tilsynet. Alle private afløbssystemer, hvor der er fællessystem, skal tilkobles spildevandsbrønden. Alle private afløbssystemer, hvor der er separeret, skal tilkobles henholdsvis regn- og spildevandsbrønden. Hvis der er nogle ejendomme der har flere stik tilkoblet den eksisterende fællesledning, skal der kun etableres ét stik til regnvand og ét stik til spildevand, når det nye afløbssystem etableres. Side 18

19 Er der tvivl om hvorvidt en stikledning eller anden ledning er i brug eller ej, påhviler det entreprenøren at undersøge dette, evt. i samarbejde med tilsynet Vejbrønde. Det præciseres, at for plastledningerne til og med dimension Ø450, skal der bruges præfabrikeret grenrør, når stikledningerne føres fra hovedledningen. I øvrige rørdimensioner anbores ledningen med en samling, som opfylder kravene i Nordic Poly Mark. Riste i vejbrønde skal vende, så de lukker i trafikretningen Brønde. Såfremt der må anvendes betonbrønde, er det beskrevet i Entreprisebeskrivelsen. Nedføringer. Spildevandsledninger skal tilsluttes i bundløbet i brønde. I særlige tilfælde kan det være hensigtsmæssigt at etablere en nedføring i brønden. Dette må kun ske efter aftale med tilsynet. Nedføringen skal udføres med et T-stykke, så nedføringen kan renses fra terræn. Nedføringen skal fastholdes til brøndvæggen med rørbøjler, der kan afmonteres, så ledningen kan renses fra brønden ved afmontering af nedføringsrøret. Bøjler og fastgørelsesbeslag skal være i syrefast rustfrit stål. Der skal ikke monteres stiger i brønde. 3.4 Sløjfning af eksisterende ledninger og brønde. Ledninger. De eksisterende hovedledninger, der ligger udenfor de nye ledningers tracé, skal betonfyldes, Dette er også gældende for trykledninger. De eksisterende hovedledninger, der ligger i samme tracé som de nye ledninger, skal opgraves og bortkøres som entreprenørens ejendom. Ved fyldning af ledninger etablerer entreprenøren påfyldningsstudser/ -punkter. Punkterne kan være eksisterende brønde, hvori der etableres et Ø160 mm PVC opføringsrør med 2 x 45 / 1 x 90 bøjning, som tætnes med skum, inkl. bagstøbning. Før betonfyldningen kan finde sted, skal samtlige stik afblændes/ afproppes. Entreprenøren har ansvar for afpropning af stik i offentlig areal, og grundejeren får ansvar for afpropning af stik i privat areal. Betonfyldningen må derfor forventes først at kunne finde sted 1½ - 2 år efter aflevering. Strækningerne, som er betonfyldt, skal indmåles. Entreprenøren skal i den forbidelse sørge for afmærkning af betonfyldte strækninger. Brønde. Ved sløjfning af eksisterende brønde, afproppes alle til- og fraløb med beton og bunden knuses. Herefter fjernes karm, dæksel og kegle, og opføringsrøret afkortes til minimum 1 meter under terræn. Brønden fyldes herefter med sand. Side 19

20 4. Vandledninger. 4.1 Ledninger. Dimension for hovedledninger fremgår af projektplan for vandledning. Alle stikledninger etableres som minimum 32 mm PE PN 10, hvor ikke andet er angivet. Der afsluttes med stophane, som sættes ca. 50 cm fra skel i offentlig vej eller i privat fællesvej. Ikke trækfaste formstykker, som f.eks. bøjninger, teer, reduktioner og slutmuffer forankres i henhold til Skive Vand A/S retningslinier. Ved jordfortrængning anvendes PVC-kabelrør eller lignende til beskyttelse af vandledningen, gældende for både forsyningsledninger og stikledninger. Ventiler og stophaner afsluttes med ventildæksel. Skive Vand A/S levere rør og fittings til vandledningsarbejdet og udfører svejse- og monteringsarbejde. 4.2 Ledningszonen. Forsynings- og stikledninger skal lægges i en dybde på 120 cm målt til overside af ledning. Der graves så dybt, at der er plads til minimum 5 cm udjævningslag. Omkringfyldningen skal være til minimum 10 cm over top af ledning, og skal komprimeres ved fodstampning eller lignende. Materialer til udjævningslag og omkringfyldning skal opfylde følgende krav: Kornstørrelse over 16 mm må ikke forekomme. Indholdet af korn mellem 8-16 mm må højst være 10 %. Materialet må ikke være frosset. Skarp flint eller andet knust materiale må ikke anvendes. 5. Retableringsarbejde. 5.1 Grundlag for arbejdet. Ud over nærværende beskrivelse er følgende gældende: DS 1136:2013. Brolægning og belægningsarbejder DS 1338:2004. Belægningssten af beton Krav og prøvningsmetoder. DS/EN 1339:2004. Betonfliser Krav og prøvningsmetoder. DS/EN 1340:2004. Kantsten af beton Krav og prøvningsmetoder. DS/EN 1341:2013. Fliser af natursten til udendørs belægninger Krav og prøvningsmetoder. DS/EN 1342:2013. Brosten af natursten til udendørs belægning Krav og prøvningsmetoder. DS/EN 1343:2013. Kantsten af natursten til udendørs belægning Krav og prøvningsmetoder. DS/EN 13242: Tilslag til ubundne og hydraulisk bundne materialer til vejbygning og andre anlægsarbejder. DS/EN 13285:2011. Vejmaterialer ubundne blandinger specifikationer. Vejdirektoratets udbuds- og anlægsforskrifter. Almindelige ArbejdsBeskrivelser (AAB) for: Side 20

21 Bundsikring af sand og grus, november Stabilt grus, november Brolægning, september Varmblandet asfalt, februar Overfladebehandling, februar Vejdirektoratets tilsynshåndbog for asfaltarbejder, september Vejdirektoratet. Produktionsstyring for sand, grus og sten til vejbygning, december Materialer. Leverede betonbelægningssten, fliser, kantsten mv. samt sten- og grusmaterialer, skal være i henhold til de europæiske standarder. Alle de nævnte DS/EN-standarder, bortset fra DS/EN 13285, stiller krav om CEmærkning, og dette skal være opfyldt. Hvis producenten er tilmeldt en frivillig certificering (3. parts kontrol), f.eks. betonvarekontrollen (BVK) anses kravene for dokumentation at være opfyldt. 5.3 Retablering af ubefæstede arealer. Alment. Inden retablering af muldarealer skal der udføres råjordsregulering. På dyrkningsarealer skal der grubes før muldudlægning finder sted. Grubning skal ske i perioder, hvor jorden kan bearbejdes. Udlægning på dyrkningsarealer skal ske med maskine på larvebånd. Ved fastkørt råjord skal der, inden muldjorden udlægges, ligeledes foretages grubning. Al afrømmet muld skal genudlægges i et jævnt lag uden lunker, og således at der ikke sker sammenblanding af muld og råjord. Grøfter, vandløb og dræn skal retableres i fuldt omfang. Vandløb skal oprenses efter vandløbsmyndighedens anvisninger. Udførelse. Græsarealer skal retableres med et muldlag af mægtighed og kvalitet som det eksisterende. Muldjord tages fra depot. Sten større end 3 cm, større rødder og affald må ikke forekomme i den udlagte muld. Stensamlinger må ikke forefindes. Arealet tromles let og tilsås. Optagne græstørv genplaceres og lægges i forbandt. Samlinger skal være mindst mulige og lukkes med sand. Der skal være fuld kontakt med underlaget, som skal være fugtigt. Tørvene skal være fugtige, indtil genplacering har fundet sted. 5.4 Retablering af befæstede arealer Generelt. Alment. Efter opgravning og tilfyldning skal den tilstødende befæstelse være uforstyrret, kanterne skal være intakte, og der må ikke være underminering af befæstelsen. Hvis kravene ikke er opfyldt, og der ikke Side 21

22 eksisterer en intakt, fri banket på mindst 50 mm, skal der skæres tilbage, således at kravene er opfyldt, inden ledningsgraven lukkes. Befæstelsen retableres med en opbygning svarende til den eksisterende. Materialer. Som udgangspunkt skal eventuelle optagne fliser, belægningssten, kantsten mv. genanvendes. Fliser og kantsten, der genanvendes, skal anvendes samlet således, at genanvendte og nye materialer ikke blandes. Optagne kantsten, fliser og belægningssten skal genanvendes, hvis de er intakte. Nye materialer skal have egenskaber og udseende, så tæt på de materialer de erstatter som muligt. Udførelse. Brolægningsarbejde, herunder sætning af kantsten, lægning af fliser og belægningssten, skal udføres således, at det færdige arbejdets kvalitet fremstår håndværksmæssigt korrekt udført. Alle dæksler skal justeres i forbindelse med arbejdet. 1-2 måneder efter udlægningen skal belægningsarealer renfejes, og vejbrønde skal oprenses Bundsikring. Alment. Vejdirektoratets Almindelige arbejdsbeskrivelser (AAB) for bundsikring af sand og grus, er gældende med følgende tilføjelser. Materialer. Bundsikringgrus skal opfylde kravene i DS/EN og DS/EN Udførelse. Bundsikringslaget skal indbygges lagvis og komprimeres i lag på normalt max 20 cm tykkelse, og med et optimalt vandindhold. Bundsikringslag skal komprimeres således, at komprimeringsgraden overholder gennemsnit og mindsteværdi for 5 tilfældigt udtagne prøver: Gennemsnit > 95 % Mindsteværdi 92 % Efter regulering og komprimering skal overside af bundsikringslaget have det foreskrevne profil ±20 mm. Afvigelser må ikke være ensidige Stabilt grusbærelag. Alment. Vejdirektoratets Almindelige arbejdsbeskrivelser (AAB) for stabile grusbærelag er gældende med følgende tilføjelser. Materialer. Stabilt grus skal opfylde kravene i DS/EN og DS/EN Udførelse. Stabilt gruslag skal udlægges snarest mulig efter, at bundsikringslaget er godkendt af tilsynet, så bundsikringslaget ikke trafikeres. Side 22

23 Stabilt gruslag skal indbygges lagvis og komprimeres i lag på normalt max 15 cm tykkelse, og med et optimalt vandindhold. Stabilt gruslag skal komprimeres således, at komprimeringsgraden overholder gennemsnit og mindsteværdi for 5 tilfældigt udtagne prøver: Gennemsnit > 95% Mindsteværdi 92 % Efter regulering og komprimering skal overside af stablit gruslaget have det foreskrevne profil ±10 mm. Afvigelser må ikke være ensidige Asfaltbelægninger. Alment. Vejdirektoratets arbejdsbeskrivelse (AAB) for varmblandet asfalt og overfladebehandling er gældende med følgende tilføjelser. Materialer. De aktuelle asfaltbelægninger fremgår af Entreprisebeskrivelsen. Udførelse. Jævnhed af den nye belægning skal svare til den tilstødende eksisterende belægning. Før klæbning skal asfaltkanterne være omhyggeligt rengjorte og tørre. Eventuelle materialerester på den fri banket langs asfaltkanten skal fjernes. Klæbemidlet skal fordeles jævnt over hele snitfladen og skal tilvejebringe fast forbindelse hertil. Udlægning af GAB må ikke ske på frossen eller opblødt underbund, samt i regnvejr. Asfaltarbejdet skal udføres med udlægningsmaskine, hvor det er teknisk muligt. Hvis håndudlægning skønnes nødvendigt, skal dette medregnes i tilbudsprisen. Komprimering skal udføres i hele bredden. Asfalten udlægges i højde med de tilstødende asfaltkanter, således at der opstår en jævn overflade, jf. metode 4 i Vejdirektoratets anlægs- og udbudsforskrifter. Metode 4 kan ses på figur 3. Brønde og riste skal renses for nedfalden asfalt, slam og andet materiale, ligesom brønddæksler og riste skal renses til fuld funktionsdygtighed. Ca. 2 år efter foretages en affræsning med en overbredde på min. 10 cm i hver side, hvorefter fræsearealet rengøres og klæbes inden slidlaget udlægges. Side 23

24 5.4.5 Kantsten. Figur 3. Metoder til lukning af ledningsgrav med asfaltbelægning.. Alment. Vejdirektoratets Almindelige arbejdsbeskrivelser (AAB) for brolægningsarbejder er gældende med følgende tilføjelser. Materialer. Nye betonkantsten skal være af samme type og farve som eksisterende kantsten og overholde kravene i DS/EN Nye kløvede granitkantsten skal overholde kravene i DS/EN Til sætning af kantsten i beton, samt for- og bagstøbning, benyttes jordfugtig nødde- eller ærtestensbeton. Beton skal være færdigblandet fra anlæg tilsluttet anerkendt certificeringsordning. Udførelse. Kantsten sættes på et betonlag med en tykkelse på mindst 10 cm og en bredde på mindst 30 cm. Bagstøbning udføres af min. 15x15 cm trekantstøbning. Forstøbning udføres af 10x10 cm trekantstøbning, indtil underkant af asfalt- eller betonstensbelægning. For at undgå udflydende sand klines bagsidefugerne med beton. Ingen tilskåret kantsten må have en længde under 0,5 meter Flise- og betonstensbelægninger. Alment. Vejdirektoratets Almindelige arbejdsbeskrivelser (AAB) for brolægningsarbejder er gældende med følgende tilføjelser. Side 24

25 Materialer. Hvis oprindelige materialer ikke genanvendes, skal nye materialer svare til de eksisterende med hensyn til farve, form og størrelse og overholde kravene i DS/EN 1338 og DS/EN Udførelse. Nye og gamle materialer skal lægges i sammenhængende arealer. Efter vibreringen skal belægningen fremtræde uden niveauspring til tilstødende fliser/belægningssten. Alle fuger fyldes med sand Chaussé og brostensbelægninger. Alment. Vejdirektoratets Almindelige arbejdsbeskrivelser (AAB) for brolægningsarbejder er gældende med følgende tilføjelser. Materialer. Nye chaussé- og brostensbelægninger skal opfylde kravene i DS/EN Udførelse. Overkørsler, kantbegrænsninger og lignende af chaussésten eller brosten udføres på et 5-7 cm tykt vibreret betonbærelag. Kantbegrænsning af en enkelt række brosten sættes som kantsten. Efter vibreringen skal alle fuger mellem chaussésten og brosten fyldes med afretningsgrus. 5.5 Skilte, hegn mv. Alment. Skilte, autoværn, hegn, støttemure, skeldiger, master, spoler til trafiklys, skabe mv., som er ryddet, skal retableres til samme stand, om nødvendigt med anvendelse af nye materialer. Materialer. Erstatningsmaterialer skal være i overensstemmelse med gældende regler. Udførelse. Både deponerede og nye skilte mm. placeres efter vejbestyrelsens anvisninger i henhold til gældende regler. 6. Kvalitetssikring og kontrol. 6.1 Grundlag for arbejdet. Entreprenøren er forpligtiget til at kvalitetssikre sine arbejder. Kontrol udføres som normal kontrol. Hvis tilsynet konstaterer fejl ved entreprisen, kan denne forlange at kontrol fremover udføres i skærpet kontrol. Side 25

26 Entreprenøren skal, på grundlag af udbudskontrolplanen, udarbejde et samlet kvalitetsstyringssystem for entreprisen. Kvalitetsstyringssystemet kan baseres på eksisterende procedurer hos entreprenøren i den udstrækning de kan finde anvendelse. 6.2 Kontrolplan. Entreprenøren skal fremlægge kvalitetsstyringssystem til godkendelse hos tilsynet senest ved opstartsmødet. Kvalitetssikring vil være et punkt på byggemøderne. Det påhviler entreprenøren at udarbejde en sagsspecifik kontrolplan. Kontrolplanen skal for hver kontrolaktivitet oplyse om følgende: Kontrolmetode Frekvens og omfang Acceptkriterier Dokumentation (f.eks. kontrolskema) Ansvarshavende person Konsekvens af fejl. Med hensyn til fejl og mangler, der udbedres i forbindelse med entreprisens udførelse, skal entreprenøren i en afvigerapport oplyse om fejlens/manglens art og placering, samt beskrive den udbedringsmetode, der blev aftalt med tilsynet og anvendt. Alle kontrolaktiviteter skal dokumenteres på kontrolskemaer og prøvningsrapporter, der skal indsættes i entreprenørens kvalitetsmappe. 6.3 Kontrol af jordarbejder. Tilstanden af asfaltkanter og banket, samt overholdelse af graveprofilet skal kontrolleres løbende under arbejdets udførelse. Der skal udføres proctorindstampning eller vibrationsindstampning for alle leverede materialer anvendt som tilfyldning i ledningsgraven. 6.4 Kontrol af ledningsarbejder Tæthedsprøvning. Alle trykledninger trykprøves efter retningslinjerne i DS 455. Et begrænset rørafsnit fyldes med vand og påføres et overtryk, som bibeholdes ved påfyldning af vand efter behov. Rørafsnittets tæthed afgøres ved tæthedsprøvningens slutning, når det konstateres hvor meget vand, der er nødvendigt for at opretholde trykket. Det høje tryk samt evt. luftlommer i ledningen udgør en risiko, hvorfor særlige foranstaltninger kan være nødvendige. Det påhviler entreprenøren at sørge for de nødvendige sikkerhedsforanstaltninger. Vandtemperaturen bør være ca. 20 C. Rørender, bøjninger og afgreninger bør fikseres på forsvarlig vis med tanke på de kræfter der fremkommer ved tæthedsprøvetryk på 1,3 x rørets nominelle tryk. Side 26

27 Tæthedsprøvningen skal udføres af et af entreprenøren uafhængigt firma. Tilsynet skal varsles, inden en tæthedsprøvning foretages. Hvis der ved tæthedsprøvningen findes ledningsstrækninger, hvor tæthedskravet ikke kan opfyldes, skal entreprenøren snarest udbedre fejlen og gennemføre fornyet tæthedsprævning TV-inspektion. Tv-inspektion foretages af entreprenøren inden aflevering. TV-inspektion kan foretages når ledningsanlægget er fuld etableret, forstået således at brønde og stikledninger er etableret. Tv-inspektionen skal fortages af firma med medlemskab af DTVK. TV-inspektionen skal køres i DANDASformat og alle ledningsdimensioner skal oplyses som handelsdimensionerne. Data afleveres i XML-format. Brøndrapporter udarbejdes af bygherren. Entreprenøren skal, inden TV-inspektion, sørge for at hele ledningsanlægget inkl. stikledninger og brønde er rengjort, herunder også rendestensbrønde. Efter rengøring skal ledningsnettet gennemskylles med vand fra alle topbrønde. Alle løse aflejringer skal oprenses. Spuling af ledninger må maksimalt foretages 2-4 dage inden der gennemføres TV-inspektion. TV-inspektion skal køres ud fra plantegningen som udført med de tilhørende brøndnumre. Har entreprenøren etableret flere brønde end, hvad der fremgår af plantegningen, skal entreprenøren få oplyst brøndnumre for disse hos bygherren, inden der udføres TV-inspektion. Hvis TV-inspektionen viser observationer, som bygherren ikke kan acceptere, vil bygherren som minimum forlange en udbedring af den pågældende skade. Herefter skal entreprenøren for egen regning lade udføre en ny TV-inspektion af hele strækningen, fra brønd til brønd, efter udbedring af skaden. Det fremgår af bilag 2, hvilke observationer der accepteres af bygeherren. 6.5 Kontrol af retableringer. Generelt skal entreprenøren kontrollere at de stillede krav til materialer og udførelse overholdes, og at der anvendes de foreskrevne materialer sorter og mængder Bundsikring. Der skal udføres proctorindstampning eller vibrationsindstampning for alle leverede materialer. Pkt viser de stillede krav til opfyldelse af komprimeringskravet Stabile grusbærelag. Der skal udføres proctorindstampning eller vibrationsindstampning for alle leverede materialer. For hvert kontrolafnit skal der udføres en komprimeringskontrol bestående af 5 enkeltprøver udtaget tilfældigt i kontrolafsnittet. Pkt viser de stillede krav til opfyldelse af komprimeringskravet. Side 27

28 6.5.3 Asfaltbelægninger. Før arbejdets påbegyndelse skal alle asfaltkanter og fri banket kontrolleres for beskadigelser. Rengøring ag klæbning af asfaltkanter kontrolleres Entreprenøren kontrollerer den udlagte belægnings jævnhed og lagtykkelse. Endvidere skal materialets sammensætning, komprimering og forbrug af asfaltmateriale og klæbemiddel dokumenteres. Kontrolprocedurer skal være i overensstemmelse med Tilsynshåndbog for asfaltarbejder Private arealer. Når entreprenøren har udført arbejder på privat ejendom, skal entreprenøren indhente tilfredshedserklæring fra ejeren på den pågældende ejendom. Tilfredshedserklæringen vedlægges, som dokumentation. Såfremt der efter gentagne forsøg ikke er muligt at få en skriftlig tilfredshedserklæring, skal entreprenøren påføre grundejerens forklaring på erklæringen. Side 28

29 Bilag 1 Udbudskontrolplan Nr. Emne Metode Omfang Tidspunkt Acceptkriterium/ dokumentation 2. Jordarbejde. Tilfyldning i Visuel Stikprøve Løbende ledningsgrav 3. Rør og brønde. 3.2 Materialer. Materiale- Visuel 100 % Løbende Følgesedler /modtagekontrol Opbevaring Visuel 100 % Løbende Foto 3.3 Udførelse. Brøndkoter Nivellement 100 % Løbende Skema Ledninger Visuel 100 % Løbende Foto 5. Retablering Bundsikring. Leverede materialer Vibrationsindstampning 1 stk. pr. leverandør Komprimering isotop AB pkt Inden levering Kornkurve og referenceværdi Skema Stabilt grus. Leverede materialer Vibrationsindstampning 1 stk. pr. leverandør Komprimering isotop AB pkt. Inden levering Slutkontrol Tæthedskontrol AB pkt % Før aflevering 100 % Før aflevering TV-inspektion alle nyetablerede hovedledninger Private arealer. Stikledninger Visuel 100 % Inden tildækning Skelbrønde, Nivellement 100 % Før bundkote aflevering Skelbrønde, Visuel 100 % Før placering aflevering Tilfredshed borgerkontakt 100 % Før aflevering Kornkurve og referenceværdi Skema DS 455 AB, bilag 2 Foto i åben grav Skema Skitse Underskreven tilfredshedserklæring Side 29

30 Bilag 2 Acceptkriterier for TV-inspektion. Der anvendes acceptkriterier iht. Danva vejledning nr. 92, januar Bemærkninger til betinget accept findes i ovennævnte vejledning. Side 30

31 Side 31