Favrskov Spildevand A/S. Standard Betingelser 2013 Anlægsentreprise

Transkript

1 Favrskov Spildevand A/S Standard Betingelser 2013

2 Standard Betingelser 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Særlige betingelser (SB) Grundlag for arbejdet Arbejdsplads/- areal Forsyninger Eksternt miljø under arbejdets udførelse Mandskabs- og tilsynsfaciliteter Sikkerhed og sundhed Myndighedskontakt Beboer/lodsejerkontakt Færdselsregulerende foranstaltninger Materialeopbevaring Eksisterende ledninger og kabler Afløb og dræn Arbejdsbeskrivelse (AB) Jordarbejde Grundarbejde Rydning Muldafrømning Oplukning af befæstede arealer Ledningsgrav Jordbundsundersøgelser Indvundne materialer Overskudsjord Afmærkning mv Udgravning Forurenet jord Grundforstærkning Tørholdelse Generel tørholdelse Grundvandssænkning Afstivning Ledningszonen Tilfyldning Bassin Arbejdsbeskrivelse (AB) Lægning af rør og sætning af brønde Grundlag for arbejdet Materialer Generelt Betonrør Plastrør Brøndgods af beton Brønde af plast Dæksler og karme Minipumpestationer Ledningsarbejder Hovedledninger Trykledninger Styret underboring Tilslutninger/overgange Stikledninger og skelbrønde Brønde Nedføringer Dæksler... 19

3 Standard Betingelser Vejbrønde Minipumpestationer Arbejdsbeskrivelse (AB) Belægningsarbejde Grundlag for arbejdet Materialer Retablering af ubefæstede arealer Retablering af befæstede arealer Generelt Bundsikringslag (BS) Stabilt grusbærelag (SG) Asfaltbelægninger Kantsten Flisefortove, betonstensbelægninger Chaussé- og brostensbelægninger Græsarmering Skilte, hegn mv Kvalitetssikring og kontrol Grund for arbejdet Kontrolplan Kontrol af jordarbejder Kontrol af Dokumentation af udførelse og kontrol af jordarbejde Kontrol af ledningsarbejder Dokumentation af udførelse og kontrol af ledningsarbejder Kontrol af styret underboring Kontrol af belægningsarbejde Dokumentation af udførelse og kontrol af belægningsarbejder Bilag Bilag 1: Tilfredshedserklæring Bilag 2: Acceptkriterier ved TV-inspektion Bilag 3: Krav til betonrør og -brønde Bilag 4: Betonrør og brønde generelt Bilag 5: Krav til plastrør Bilag 6: Afløbsprodukter der skal CE-mærkes Bilag 7: Komprimeringskrav Bilag 8: Metoder til lukning af ledningsgrav Bilag 9: Kontroloversigt Bilag 10: Kontrolplan for belægningsarbejder Bilag 11: Tæthedsprøvning i henhold til SFS Bilag 12: Minipumpestation Bilag 13: Terrænskab TRIAX... 71

4 Standard Betingelser 2013 side 1 af 71 1 Særlige betingelser (SB) 1.1 Grundlag for arbejdet I det følgende forudsættes det, at entreprenøren er bekendt med og følger dansk lovgivning og retspraksis. Ud over nærværende beskrivelse er følgende regler gældende: Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 575 af 21. juni 2001 med senere ændringer om virksomhedens sikkerheds- og sundhedsarbejde Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 589 af 22. juni 2001 med senere ændring af om indretning af byggepladser og lignende arbejdssteder Arbejdstilsynets meddelelse nr fra september 1998 om velfærdsforanstaltninger ved skiftende arbejdspladser Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 473 af 7. oktober 1983 med senere ændringer om kloakarbejde mv. Arbejdstilsynets vejledning D.2.13 om gravearbejde Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 292 af 26. april 2001 med senere ændringer om arbejde med stoffer og materialer Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 574 af 21. juni 2001 med senere ændringer om projekterendes og rådgiveres pligter mv. efter lov om arbejdsmiljø Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr af 27. december 2008 om bygherrens pligter (populariseret i Arbejdstilsynets vejledning F.1.2 af marts Udgave juni 2008 om bygherrens ansvar og pligter) DS 475 Norm for etablering af ledningsanlæg i jord Vejregler for afmærkning af vejarbejder. Vejdirektoratet nov Arbejdsplads/- areal Vejledende tekst i normerne skal betragtes som krav. Skærpede krav i nærværende beskrivelse, gælder forud for krav anført i normerne Arbejdsarealer skal påregnes at være vej- og stiarealer indenfor entrepriseområdet samt afgrænsede private arealer i forbindelse med etablering af skelbrønde m.v.. Arbejdet skal udføres inden for de i udbudsmaterialet angivne arealer. Er der forhold, der efter entreprenørens skøn nødvendiggør et større arbejdsareal, skal spørgsmålet afklares inden licitationen. Tilvejebringelse af areal til skurplads, oplagsplads m.v. forestås af entreprenøren. I tilknytning til arbejdspladsen skal der være mødeskur til rådighed for afholdelse af byggemøder o.l.. Arealer overtages i den stand, det er i ved entreprisens overdragelse. Entreprenøren skal umiddelbart efter entreprisens overdragelse udarbejde en plan, der viser omfanget og indretningen af arbejdspladsen. Arbejdsskure og lignende opstilles efter aftale med tilsynet.

5 Standard Betingelser 2013 side 2 af 71 Ved arbejder i private arealer som f.eks. indkørsler, haver m.v. skal arbejdet udføres og tilrettelægges således, at der sker mindst mulig skade/berøring på ejendommen f.eks. ved anvendelse af plader til transport og oplæg af jord ved gravearbejder i græsplæne. Aftaler mellem entreprenøren og lodsejere om benyttelse af private arealer og private veje skal straks meddeles tilsynet, men er i øvrigt bygherren uvedkommende. Entreprenøren hæfter for skader på vejbefæstelser, fortove, ubefæstede arealer, stianlæg mv., såfremt skaderne skyldes forhold, der kan lægges entreprenøren til last. Afrigning Ved arbejdets afslutning rydder entreprenøren området fuldstændigt og udbedrer evt. skader på omkringliggende områder. 1.3 Forsyninger Det påhviler entreprenøren at sørge for al nødvendig kloak-, vand- og elforsyning til, skurby, og arbejdspladsen i øvrigt. Entreprenøren skal indhente myndighedernes godkendelse i forbindelse med installationerne. Alle installationer skal aftales med tilsynet. 1.4 Eksternt miljø under arbejdets udførelse Arbejdet skal tilrettelægges på en sådan måde, at det udføres med mindst mulige gener, herunder støj og støvplage for de omkringliggende og for færdslen, der skal opretholdes i videst muligt omfang. Al motoriseret materiel må først startes fra kl Med mindre andet er angivet i EB, skal entreprenøren tage hensyn til nedenstående grænseværdier ved valg af maskiner og arbejdsmetoder: Støjgrænseværdier: Mandag-fredag kl : Uden for dette tidsrum: Støjspidser (nat): 70 db (A) 40 db (A) 55 db (A) Grænserne - bortset fra støjspidser - er angivet som det ækvivalente, korrigerende støjniveau og gælder ved de omkringliggende boliger og andre støjfølsomme bebyggelser. For dagperioden kl gælder, at grænseværdien skal være overholdt for den mest støjende 8 timers periode. For aftenperioden kl skal grænseværdien være overholdt i den mest støjende 1/1 time og for natperioden kl i den mest støjende ½ time. Entreprenøren skal ved mistanke om, at støjkravene ikke overholdes, udføre støjmålinger. Entreprenøren skal betale alle støjmålinger, som viser, at grænseværdier er overskredet. Bygherren betaler støjmålinger, som viser at grænseværdierne er overholdt. Entreprenøren skal, hvis støjmålinger viser, at støjkravene ikke overholdes, uden beregning stoppe den støjende arbejdsproces, og først fortsætte efter at tilstrækkelige foranstaltninger er iværksat. Støjmålinger skal udføres jf. Miljøstyrelsens vejledning nr. 6, november 1984 "Måling af ekstern støj fra virksomheder". Vibrationer Arbejdsprocesser som medfører vibrationer må kun gennemføres på hverdage i dagtimerne kl For at sikre mod vibrationsskader på omkringliggende bygninger stilles følgende krav til rammearbejder:

6 Standard Betingelser 2013 side 3 af 71 Inden rammearbejdet påbegyndes godkendes en rammeplan og en beskrivelse af den praktiske gennemførelse. Godkendelsen gives af den til projektet knyttede rådgivende ingeniør Rammearbejdet holdes under konstant overvågning og standses straks, hvis der konstateres forhold af uventet eller uforudset karakter, der må antages at medføre forøget risiko for skade på omliggende bygninger Der udarbejdes en rammerapport visende faldhøjde, frekvens samt faldvægt Der foretages vibrationsmålinger i 3 på hinanden vinkelrette retninger på nærmest liggende bygningers fundamenter jf. DIN 4150, del 3: Kategori 1: Grænseværdier for svingningshastighed i mm/s (fundamenter) for erhvervs- og industribyggeri samt bygninger konstrueret tilsvarende. Ved frekvens < 10 Hz Ved frekvens Hz Ved frekvens Hz 20 mm/s mm/s mm/s Øverste etagedæk ved alle frekvenser: 40 mm/s. Kategori 2: Grænseværdier for svingningshastighed i mm/s (fundamenter) for boliger samt bygninger benyttet eller/og konstrueret tilsvarende. Ved frekvens < 10 Hz Ved frekvens Hz Ved frekvens Hz 5 mm/s 5 15 mm/s mm/s Øverste etagedæk ved alle frekvenser: 15 mm/s. Kategori 3: Grænseværdier for svingningshastighed i mm/s (fundamenter) for bygninger der er bevaringsværdige (eksempelvis fredede bygninger), eller som pga. særlige vibrationsfølsomhed ikke hører under bygningskategori (1) og (2). Ved frekvens < 10 Hz Ved frekvens Hz Ved frekvens Hz 3 mm/s 3 8 mm/s 8 10 mm/s Øverste etagedæk ved alle frekvenser: 8 mm/s. For alle kategorier med frekvenser over 100 Hz, må der som minimum anvendes grænseværdier, som gældende ved 100 Hz. Ovennævnte vibrationsmålinger skal kunne dokumenteres på forlangende. Til at imødegå vibrationsgener over for mennesker må de målte maksimalværdier i de omkringliggende boligbebyggelser ikke overstige 75 db (KB-vægtet accelerationsniveau) og 85 db i øvrige områder. Entreprenøren skal i tvivlstilfælde ved vibrationsmålinger dokumentere, at kravene er opfyldt. Entreprenøren skal betale for alle vibrationsmålinger, som viser, at grænseværdierne er overskredet. Bygherren betaler vibrationsmålinger, som viser, at grænseværdierne er overholdt. Skader på bygninger og anlæg Inden arbejdets påbegyndelse skal entreprenøren foretage en systematisk foto- og/eller videoregistrering af tilstødende og omkringliggende bygninger og anlæg inden for en afstand på 25 m fra arbejdssteder.

7 Standard Betingelser 2013 side 4 af 71 Der skal udarbejdes en oversigt over samtlige ejendomme med påtegning om, på hvilke ejendomme der er konstateret eksisterende skader og revnedannelser samt hvilke ejendomme, der er uden skader. Eventuelle revner skal beskrives og foto- og/eller videoregistreringerne skal suppleres med nærbilleder af de konstaterede revner i bygningen. Disse revner bør beskrives med revnevidde og dybde, samt med kommentar om revnerne er svind- eller sætningsskader. Med hensyn til udstrækningen af det område, der skal foto- og/eller videoregistreres, er det en opgave, som i hvert enkelt tilfælde må varetages af geotekniker og rådgivende ingeniør, da det er de lokale forhold, som er afgørende for vibrationers udbredelse. Forholdene skal kunne dokumenteres på forlangende. Støv Der skal udarbejdes effektiv støvbekæmpelse i forbindelse med arbejdet af hensyn til omgivelserne. Entreprenøren skal forebygge støvgener i sin arbejdstilrettelæggelse, fx ved at vande vejene. Ved mistanke om støvgener, skal entreprenøren sørge for at disse imødegås. Renholdelse mv. Det påhviler entreprenøren under arbejdet at renholde arbejdsplads, skurplads, afspærringer, skilte, fortove, stier og veje efter behov, dog mindst 1 gang dagligt. Pløredannelse skal forebygges ved anvendelse af køreplader, grusinterimsveje eller lignende, som er effektivt afvandet. Veje skal fejes efter behov. Entreprenøren er forpligtet til at sikre eksisterende ledninger med riste eller andet mod indtrængende materialerester. Hver dag efter arbejdstids ophør skal entreprenøren sørge for, at arbejdspladsen er behørigt ryddet og afmærket. Entreprenøren skal holde berørte offentlige og private veje rene efter fx jordkørsel. Hvis vejene ikke er rene efter arbejdstids ophør, er bygherren berettiget til at få dem rengjorte for entreprenørens regning. Entreprenøren er ansvarlig for alle skader, der er forårsaget af manglende renholdelse eller manglende udbedring af skader på vejene Mandskabs- og tilsynsfaciliteter Entreprenøren skal opstille skurvogne, der er indrettet i henhold til gældende love og bekendtgørelser. 1.5 Sikkerhed og sundhed Sikkerhedsarbejdet på projekterne skal gennemføres jf. BEK nr af Bekendtgørelse om bygherrens pligter, som omfatter ethvert bygge- og anlægsarbejde. I forbindelse med selve udførelsen af entreprisen, skal entreprenøren påtage sig bygherrens forpligtelser i henhold til ovenstående. Det betyder, at entreprenøren skal udpege en sikkerhedskoordinator til at koordinere sikkerheds- og sundhedsarbejdet på pladsen under udførelsen af entreprisen. Favrskov Forsyning A/S udarbejder og vedligeholder en Plan for Sikkerhed og Sundhed hvis denne skal udarbejdes i henhold til Arbejdsministeriets Bekendtgørelse om bygherrens pligter nr af 27. december 2008 eller i henhold til Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 589 af 22. juni 2001 Bekendtgørelse om indretning af byggepladser og lignende arbejdssteder. Entreprenøren skal være bekendt med de i 1.1 angivne bekendtgørelser og vejledninger, som skal følges under arbejdet.

8 Standard Betingelser 2013 side 5 af 71 Vaccinationer Entreprenøren skal sikre, at de personer, der kommer i berøring med spildevand eller arbejder i bygværker etc., der har indeholdt spildevand, er vaccineret efter Arbejdstilsynets forskrifter. 1.6 Myndighedskontakt Entreprenøren skal forestå kontakten til myndighederne f.eks. politi, vejmyndighed herunder indhentning af de nødvendige tilladelser som gravetilladelser og godkendelse af afspærringsplaner m.v.. Gravetilladelse/Råden over vejareal Entreprenøren skal sikre sig, at de fornødne tilladelser foreligger. 1.7 Beboer/lodsejerkontakt Bygherre/rådgiver varsler i henhold til byggelovens 12 samt indkalder til eventuelle borgermøder. Entreprenøren skal deltage i eventuelle borgermøder. Placering af skelbrønde er ikke anvist på projekttegningerne. Det påhviler entreprenøren, at tage kontakt til hver enkelt lodsejer og aftale placering af de nye skelbrønde. Derved sikres, at der ikke placeres skelbrønde som ikke er i overensstemmelse med lodsejerens behov. Aftaler indtegnes på parcelskitser. Inden en lodsejer, som følge af ledningsarbejdet, afskæres fra sin ejendom, skal entreprenøren kontakte lodsejeren. Efter arbejdets udførelse skal entreprenøren, i samarbejde med hver enkelt lodsejer, udfylde vedlagte standardskema (bilag 1) for tilfredshedserklæring for arbejderne udført på lodsejerens ejendom. 1.8 Færdselsregulerende foranstaltninger Hvis det kan forventes, at arbejdet medfører hindringer for færdslen, skal entreprenøren, i god tid inden arbejdet påbegyndes, aftale de nødvendige færdselsregulerende foranstaltninger med vejmyndigheden og politiet og tilsyn skal orienteres. Entreprenøren skal etablere, tilse, vedligeholde og ved arbejdets afslutning fjerne afmærkning i tilknytning til entreprisen (afspærring, afstribning og skiltning). Entreprenøren leverer al afspærringsog afmærkningsmateriel i forbindelse med entreprisen. Entreprenøren skal også fremføre og levere eventuel el til belysning af afspærring og afmærkning. Arbejdspladsen skal være afmærket i henhold til Vejdirektoratets Vejregler for afmærkning af vejarbejder. Entreprenørens afmærkning og skiltning skal forefindes og vedligeholdes indtil entreprisen er afsluttet. Entreprenøren skal tilrettelægge og udføre sit arbejde således, at gener i form af afspærring og omkørsel samt vanskelige adgangsforhold til ejendommene mindskes mest muligt. Kørende adgang til de enkelte ejendomme skal så vidt muligt opretholdes. Hver dag skal der dog, senest ved arbejdstids ophør, etableres adgang til ejendommene. Adgangene kan laves som gangeller kørebroer. Entreprenøren skal acceptere trafik til ejendommene. Såfremt der er daglig lastbilkørsel med varer til f.eks. erhvervsvirksomheder, herunder udbringning af post, påhviler det ligeledes entreprenøren at sikre, at denne kan finde sted på rimelig vis. Der skal løbende retableres midlertidigt, så det er muligt at opretholde kørende trafik på vejen. Dette kan eventuelt ske ved løbende udlægning af stabilt grus til top af eksisterende belægning.

9 Standard Betingelser 2013 side 6 af 71 Busser og renovation Entreprenøren skal forestå kontakten til renovationsselskab og eventuelle busselskaber som har rute gennem arbejdsområdet. Hvor afhentning af renovation hindres eller besværliggøres, skal entreprenøren sikre udførelse af tømning af beholderne f.eks. ved at entreprenøren samler beholdere/sække til et opsamlingssted efter aftale med renovationsfirmaet. Hvor normal busdrift ikke er muligt, skal entreprenøren sikre at busselskabet kan oprette alternativ drift f.eks. ved ruteomlægning. Alternativ busdrift skal godkendes af bygherre. Politi og redningstjeneste m.v. Entreprenøren skal forestå kontakten til politi og redningstjenester (brandvæsen, ambulance m.v.) herunder indhentning af nødvendige tilladelser og godkendelser i forbindelse med etablering af trafikregulerende foranstaltninger. 1.9 Materialeopbevaring Materialeoplag skal ske på forsvarlig vis. Alle materialer skal mærkes, behandles og oplagres efter arbejdstilsynets, producentens og leverandørens forskrifter. Der må ikke indbygges beskadigede materialer. Entreprenøren er ansvarlig for egen, underentreprenørers samt leverandørers oplagring af materialer og materiel på arbejdspladsen, herunder også beskyttelse mod vejrlig, overlast og tyveri. Placering af materialer på arbejdspladsen foretages i samråd med tilsynet. Der må ikke oplagres materialer på adgangsveje Eksisterende ledninger og kabler Det er entreprenørens ansvar at indhente opdaterede ledningsoplysninger via LER og ledningsejerne. Entreprenøren er pligtig til at gøre sig bekendt med den nøjagtige placering af eksisterende ledninger og skal selv indhente ledningsejernes præcise oplysninger herom og påvisning heraf. Kvittering fra LER skal kunne fremvises til tilsynet. Der vil forinden opstart af entreprisen blive oplyst, hvorvidt der er kendskab til eksisterende ledninger og kabler som ikke vil fremgå af entreprenørens henvendelse til LER. Entreprenøren forestår kontakten og koordineringen af arbejdet med øvrige forsyningsselskaber. Opgravning i nærheden af eksisterende ledninger og kabler skal udføres med forsigtighed og om nødvendigt ved håndgravning. Entreprenøren bærer det fulde ansvar for de skader, som han påfører ledninger og kabler, hvis tilstedeværelse er angivet af ledningsejerne, enten på tegninger og/eller påvist i marken. Ved beskadigelse af ledninger og kabler skal entreprenøren straks kontakte ledningsejer samt tilsynet. Ledningsejernes anvisninger for søgning, krydsning, fri opgravning, sikring af ledning, eventuel afstivning og tilfyldning skal følges. Det samme gælder for eventuelle omlægninger af ledninger og kabler. Arbejde i nærheden af el-kabler og ledninger skal udføres i henhold til stærkstrømsreglementets bestemmelser, og efter aftale med elselskabet.

10 Standard Betingelser 2013 side 7 af 71 Hvis entreprenøren konstaterer ledninger og kabler, som ikke er vist på tegninger eller lokaliseret på anden måde, skal tilsynet kontaktes, og ledningerne/kablerne skal sikres efter ledningsejernes anvisninger. Ingen kabler eller ledninger, herunder afløbs- og drænledninger, må afbrydes uden tilladelse fra pågældende ejer og tilsynet. Eventuelle nødvendige driftsafbrydelser for udførelse af entreprisen etc. skal aftales forud med den pågældende ledningsejer. Det påhviler entreprenøren at og træffe alle nødvendige aftaler med ledningsejerne herom og at orientere tilsynet og de berørte forbrugere om de trufne aftaler, inden afbrydelsen foretages. Ved større afbrydelser, hvor mange forbrugere kan blive berørt, afgør entreprenøren og tilsynet i fællesskab, om disse skal annonceres i dagblad eller radio. Hvis ledningsejeren ikke selv vil foretage eventuelle afbrydelser, skal entreprenøren udføre disse efter ledningsejerens anvisning. Dette sker mod godtgørelse efter de for ekstraarbejder angivne regler. Arbejdet skal tilrettelægges, så eksisterende ledningsanlæg i videst mulig udstrækning er funktionsdygtige i hele anlægsperioden Afløb og dræn Der vil forinden opstart på entreprisen blive oplyst, hvorvidt der er kendskab til eksisterende afløb og dræn. Eventuelle afbrudte dræn- og afløbsledninger skal retableres, indmåles (registreres) og efterfølgende godkendes af tilsynet, inden tildækning foretages. Eksisterende kloakledninger, som omlægges i forbindelse med projektet, kan være en del af fællessystem, og vandføringen er således påvirket af evt. nedbør. Entreprenøren skal, eventuelt ved overpumpning, holde afløb intakte i et sådan omfang, at der ikke sker tilbagestuvning i kloakanlægget og hos tilsluttede lodsejere. Drænsystemer, der ikke er vist på tegningerne, men hvis tilstedeværelse konstateres under arbejdets udførelse, skal straks afmærkes og anmeldes til tilsynet, som træffer afgørelse om retableringsarbejdernes omfang.

11 Standard Betingelser 2013 side 8 af 71 2 Arbejdsbeskrivelse (AB) Jordarbejde 2.1 Grundarbejde Udover nærværende beskrivelse er følgende regler gældende: DS 475:2012 Norm for etablering af ledningsanlæg i jord DS 430:1986 Norm for lægning af fleksible ledninger i jord DS 437:1986 Norm for lægning af stive ledninger af beton mv. i jord Hvis intet andet er anført, skal ledningsarbejder udføres i: Normal sikkerhedsklasse Normal projektklasse Normalt kontrolniveau Som anført i DS 430, DS437 og DS Rydning Alment Eventuelle buske, krat, levende hegn og lignende, samt eventuelle fundamenter for skilte og master, der hindrer arbejdets gennemførelse, skal ryddes. Det påhviler entreprenøren at sætte sig ind i rydningsarbejdets omfang ved selvsyn. Det endelige omfang af rydning skal aftales med tilsynet, før arbejdet påbegyndes. Materialer Alle ved rydningen fremkomne overskudsmaterialer, som ikke skal tilfalde lodsejeren, er at betragte som entreprenørens, og skal derfor fjernes af denne. Udførelse Ved rydning af træer og større buske skal stød og større rødder graves op og fjernes. Skilte, kantafmærkningspæle, autoværn, hegn og lignende, der skal retableres på samme sted og i samme højde, skal tages op på en sådan måde, at materialerne kan genanvendes. Hvis materialerne skades ved manglende agtpågivenhed, skal erstatningsmaterialer leveres af entreprenøren uden udgift for bygherren. Entreprenøren skal sikre faste genstande, træer, hegn mv., som ikke må berøres af entreprisens gennemførelse, og beskytte dem forsvarligt mod overlast. 2.3 Muldafrømning Alment Arbejdsarealet skal muldafrømmes alle steder, hvor kørsel, opgravning og råjordsdeponering finder sted, og på alle arealer, hvor der skal indrettes arbejdsplads og lignende. Muld skal afrømmes i fuld lagtykkelse. Den afrømmede muld må ikke blandes med andre materialer. Depoterne skal udføres på en sådan måde, at vandafledning er sikret, og med et så stort anlæg at skred undgås. Arbejdskørsel må ikke finde sted i mulddepoterne.

12 Standard Betingelser 2013 side 9 af 71 Omfang af eventuel muldafrømning og nødvendigheden heraf aftales med tilsynet forinden arbejdet opstartes. 2.4 Oplukning af befæstede arealer Alment Oplukning af befæstede arealer omfatter optagning samt midlertidig deponering af optagne materialer (fortovsfliser, brostensbelægninger mv.) for senere retablering, samt opbrydning og bortkørsel af asfalt- og betonbelægninger. Materialer Alle opbrudte asfaltmaterialer skal køres til et af miljømyndighederne godkendt aflæsningssted. Aflæsningsstedet skal oplyses tilsynet. Genanvendelige materialer (ekskl. asfalt, overskudsjord o.l.), der ikke ønskes genanvendt, tilfalder bygherren. Materialerne skal transporteres til bygherrens depot. Opbrudte kantsten, brosten, fliser o. lign. skal sorteres, og de genanvendelige materialer renses og oplægges i depot. Entreprenøren bærer det fulde ansvar for de deponerede materialer. Øvrige materialer fra oplukningen skal bortskaffes af entreprenøren umiddelbart efter opbrydningen, i henhold til kommunens regulativ for affald. Overskydende råjord skal bortskaffes. Udførelse Oplukning af asfaltbelægninger må kun finde sted efter forudgående gennemskæring eller fræsning i den fulde lagtykkelse. Asfaltkanter skal være lodrette og rette. Den blivende belægning må hverken være løftet eller undermineret ved oplukningen. Asfaltbelægning må knuses på stedet og genindbygges under befæstet areal efter aftale med tilsynet. 2.5 Ledningsgrav Jordbundsundersøgelser Såfremt der er foretaget jordbundsundersøgelser fremgår dette af Entreprisebeskrivelsen Indvundne materialer Alle optagne materialer skal genanvendes i størst muligt omfang i det fremtidige anlæg. Opgravede materialer, som skal genanvendes, beskyttes i fornødent omfang mod vejret, og genindbygges så hurtigt som muligt. Genanvendelige materialer opmagasineres på arbejdspladsen efter aftale med tilsynet. Macadam og eksisterende bærelag lægges i depot for senere genanvendelse som bundsikringslag Overskudsjord Ved overskudsjord forstås den jordmængde, der skal bortkøres, da den er fortrængt af ledningsanlægget eller tilkørte materiale f.eks. SG eller ikke kan genanvendes som fyldjord på arbejdspladsen. Bortskaffelse af overskudsjord fra offentlige vejarealer er underlagt Bekendtgørelse nr af 12. december 2007, Bekendtgørelse om anmeldelse af flytning af forurenet jord og jord fra forureningskortlagte arealer og offentligt vejareal.

13 Standard Betingelser 2013 side 10 af 71 Den opgravede jord skal holdes adskilt i særskilte depoter efter type, sådan at evt. partier af jord der kan være forurenet ikke sammenblandes med ren jord. Dette indebærer at alt jord fra de øvre jordlag ikke må sammenblandes med jord opgravet fra dybere lag. Det kan forudsættes at grænsen mellem de øvre lag og nedre lag er ca. 0,75 meters dybde. Ligeledes må intakte jordlag ikke sammenblandes med fyldjord. Såfremt der forekommer en let forurening af jorden fra det øvre lag, og dette i øvrigt er indbygningsegnet, skal dette jord genindbygges, sådan at overskudsjord, der skal køres til eksternt deponi, er ren jord. Entreprenøren skal sikre sig tilstrækkelige arealer til at kunne håndtere overskudsjorden korrekt. Overskudsjord der skal prøvetages før bortskaffelse skal kunne oplægges i miler af maks 5m bredde og maks 2,5m højde. Såfremt ren overskudsjord forurenes af uren jord i depotet f.eks. asfalt o.lignende, skal entreprenøren for egen regning sortere jorden eller alternativt afholde alle udgifter til deponering m.m Afmærkning mv. Afmærkning m.v. skal ske i henhold til Vejdirektoratets Vejregler for afmærkning af vejarbejder samt i det omfang det kræves af vejmyndighed og politi Udgravning Alment Udgravningen skal foretages således, at den afsatte ledningstracé følges med hensyn til de foreskrevne koter og mål samt således, at de foreskrevne friafstande til ledningsgravsider samt til andre anlæg kan overholdes. Udførelse Graveprofilet i såvel afstivede som uafstivede grave udføres i overensstemmelse med DS 475, figur V 2.5a og V 2.5b, samt angivelser i Entreprisebeskrivelsen. Ved udgravning til ledninger i dobbeltgrav skal der først udgraves svarende til den øverste ledning. Derefter udføres en smal udgravning til nederste ledning. Såfremt udgravningens sider ikke er stabile med de i DS 475 foreskrevne anlæg, skal tilsynet tilkaldes, og det aftales, om der enten skal graves med større anlæg eller udføres afstivning. Hvis der konstateres forurenet jord eller forurenet vand, skal bygherrens tilsyn straks tilkaldes for en vurdering af det fortsatte arbejde. Asfaltkanter må ikke beskadiges mekanisk som følge af maskiner eller håndtering af materiel. De enkelte ledningstrækninger, der udføres, skal gøres færdige og retableres hurtigst muligt. Der må ikke opgraves længere strækninger end nødvendigt af hensyn til arbejdets gang eller tilsynets kontrol af arbejdet Forurenet jord Omfang af eventuel forurenet jord samt håndtering heraf fremgår af Entreprisebeskrivelsen Fastlæggelse af forureningsomfang, herunder udtagelse af prøver og analysering, samt procedure for håndtering af forurenet jord aftales parterne imellem i hvert enkelt tilfælde. Ekstra omkostninger til transport m.v. af forurenet jord, afgifter og analyser afholdes af bygherre. Bortskaffelse af forurenet jord fra offentlige vejarealer er underlagt Bekendtgørelse nr af 12. december 2007, Bekendtgørelse om anmeldelse af flytning af forurenet jord og jord fra forureningskortlagte arealer og offentligt vejareal.

14 Standard Betingelser 2013 side 11 af Grundforstærkning Alment Grundforstærkning udføres, hvis bunden af ledningsgraven ikke har tilstrækkelig bæreevne for den pågældende ledning, eller hvis der fejlagtigt er gravet for dybt. Grundforstærkningslaget skal udgøre et tilstrækkeligt underlag for ovenfor liggende lag. Ved konstatering af uforudsete blødbundsforekomster, eller hvis de forventede forhold afviger væsentligt fra det beskrevne, skal tilsynet tilkaldes med henblik på aftale om nødvendige tiltag. Omfanget af grundforstærkning skal gennemgås med samt godkendes af - tilsynet. Krydsning af blødbundsområder sker ved udskiftning af den bløde bund med egnet fyld. Hvis udstrækningen af blødbundsområder fremgår af de geotekniske rapporter skal disse oplysninger kontrolleres ved udgravning, og såfremt forholdene afviger fra det forudsatte, skal tilsynet underrettes, og projektet evt. korrigeres/ændres. Materialer Grundforstærkninger udføres med et stabilt lag af egnet råjord eller fx bundsikringsgrus. Lagtykkelsen af det indbyggede materiale skal mindst være 300 mm. Hvis egnede materialer er tilgængelige i entrepriseområdet, kan disse efter nærmere aftale anvendes. Hvis forstærkningen udføres vådt, skal der anvendes enskornede, grove materialer. Det skal forhindres, at et eventuelt udjævningslag forsvinder i hulrummene mellem de grove materialer, fx ved hjælp af geotekstil eller ved at hulrummene udfyldes, inden ledningen lægges. Udførelse Grundforstærkning udføres lagvis og komprimeres i lag på maks. 300 mm tykkelse. 2.7 Tørholdelse Generel tørholdelse Al tørholdelse påhviler entreprenøren, der i hele arbejdsperioden skal tørholde udgravningerne, for såvel overfladevand som indsivende grundvand, således at opblødning af bunden udgås. Tørholdelsen skal desuden sikre, at retableringen af ledningsgraven kan foregå, mens den er tørlagt. Foranstaltninger til tørholdelse skal iværksættes så tidligt, at der ikke opstår forsinkelser i arbejdet på grund af forudsigelige faktorer, såsom højtliggende grundvandsspejl, mv. I Entreprisebeskrivelsen er det angivet, hvor det oppumpede drænvand kan afleveres Grundvandssænkning Hvis der er krav om grundvandssænkning, er det angivet i Entreprisebeskrivelsen. 2.8 Afstivning Alment Afstivning udføres i overensstemmelse med Arbejdstilsynets vejledning D.2.13 om gravearbejde og DS 475. Der skal etableres en belastningsfri zone på min. 1 m fra udgravning. Mht. afstand til bygninger henvises der til DS 415. Udførelse Afstivning skal udføres i takt med udgravningens udførelse.

15 Standard Betingelser 2013 side 12 af 71 Der skal ske tilfyldning af sand på bagsiden af afstivningen for at sikre mod underminering af befæstelser. Afstivninger skal udføres med en bredde, der muliggør den foreskrevne komprimering under og omkring ledningsanlægget. Afstivningen fjernes i takt med tilfyldningen med effektiv efterfyldning og komprimering af det volumen, der bliver efterladt af væggen. 2.9 Ledningszonen Ledningszonen omfatter udjævningslag, evt. støttelag og omkringfyldning. Ledningszonen slutter i et vandret plan på tværs af udgravningen 100 mm over rørtop ved paralleltløbende ledninger 100 mm over top af øverste afløbsledning. For ledninger beliggende under befæstede arealer skal ledningszonen udføres som angivet i DS 475. For ledninger beliggende under ubefæstede arealer skal ledningszonen udføres som angivet i DS 430/DS 437. Når paralleltløbende ledninger ikke udføres af samme materiale, skal omkringfyldningen udføres efter de respektive standarder DS 430/DS 437 til 100 mm over top af øverste ledning. Hvis øverste ledning er af plast, udføres omkringfyldningen efter DS 437 til 100 mm over dennes top. Udførelse Omkringfyldningen skal ske omhyggeligt og i maksimalt 200 mm tykke lag, der enten vandes ned ved begrænset vandtilførsel eller komprimeres med egnet let komprimeringsmateriel ved det optimale vandindhold. Når komprimering udføres ved begrænset vandtilførsel kan det, hvis forholdene nødvendiggør det, komme på tale at træffe foranstaltninger til bortledning af overskydende vand. Ved krydsende ledninger skal ledningsgraven i 2 meters afstand fra krydsningspunktet fyldes med grus til et niveau 0,2 meter over øverstliggende ledning. Tilfyldning omkring brønde skal ske med grus. Komprimering Hvis ikke ledningsfabrikanten foreskriver højere krav, så skal omkringfyldningen komprimeres til mindst 93 % standard proctor Tilfyldning Materialer De opgravede materialer skal i størst muligt omfang genbruges ved tilfyldning. Materialer, som skal genanvendes, skal i fornødent omfang beskyttes mod vejret og genindbygges så hurtigst som muligt. Opblødte eller frosne materialer, samt materialer der indeholder sne, is, affald eller større sten (større end 100 mm) må ikke anvendes. Hvis opgravede materialer ikke kan genanvendes, skal der benyttes materialer, der har samme egenskaber, som den eksisterende vej med hensyn til bæreevne, deformation og frostfarlighed, med mindre andet aftales med bygherrens tilsyn. Materialerne skal kunne arbejde sammen med de omkringliggende materialer. Hvis entreprenøren unødvendigt bortskaffer materialer, der er egnede til genindbygning, og der på et senere tidspunkt i entreprisen opstår mangel på sådanne, må entreprenøren for egen regning fremskaffe egnet tilfyldningsmateriale, svarende til den bortskaffede mængde.

16 Standard Betingelser 2013 side 13 af 71 Udførelse Tilfyldningen indbygges normalt i maks. 200 mm tykke lag. Komprimeringen skal være ensartet, og udføres således, at komprimeringsgraden er som omgivelsernes, eller i overensstemmelse med kravene i Entreprisebeskrivelsen. Såfremt entreprenøren kan påvise, at den krævede komprimering uden hans skyld ikke er teknisk mulig, skal han underrette tilsynet herom, før jorden tilfyldes. Efter anvisning fra tilsynet skal entreprenøren da: a) Komprimere fylden til det teknisk bedst mulige uden ekstrabetaling, eller b) mod betaling udskifte fylden med egnet råjord eller grus 2.11 Bassin Materialer Bassinerne skal tætnes ved udlægning af lermembran for at kunne opretholde et permanent vandspejl i bassinerne. Lermembran skal udføres iht. DS/Inf. 466; og etablering skal ske iht. Standardens afsnit Ler, der skal indbygges skal have en permaabilitetskoefficient k < m/s. Dette skønnes opfyldt ved ler med: Lerindhold L > 14 % Plasticitetsindeks l p > 5 % Marerialet må ikke indeholde spor eller partier af muld, gytje eller planterester. Udførelse Leret skal udlægges i 0,50 m tykkelse i bassinets bund og sider, op til niveau svarende til permanent vandspejl. Leret komprimeres til mindst 95 % SP og skal fremstå med en glat overflade. Såfremt lermaterialerne lægges i depot forinden og indbygning, skal depotet i nødvendigt omfang overdækkes for at beskytte leret mod opblødning og udtørring. De godkendte lag skal minimum udlægges i 2 lag af maksimalt 0,20 m (løst mål), som komprimeres til mindst 95 % SP (Standard Proktor) Alle lag komprimeres i fuld bredde. Overfladen af det færdige ler homogeniseres og komprimeres i bund og på skråninger. Konstateres der sprækker el. lign. i leret, skal der foretages en ny homogenisering og komprimering af laget. Der må ikke forefindes stenreder i den indbyggede ler. Entreprenøren skal ved sin arbejdsmetode sikre, at det færdigudlagte lermembran ikke ødelægges ved færdsel og efterfølgende arbejder på arealerne.

17 Standard Betingelser 2013 side 14 af 71 3 Arbejdsbeskrivelse (AB) Lægning af rør og sætning af brønde 3.1 Grundlag for arbejdet Udover nærværende beskrivelse er følgende regler gældende: Bekendtgørelse nr. 473 af. 7. oktober 1983 om kloakarbejde mv. DS 415:1998 Norm for fundering DS 430:1986 Lægning af fleksible ledninger af plast i jord DS 437:1986 Lægning af stive ledninger af beton mv. i jord DS 455:1985 Tæthed af afløbssystemer i jord DS 462:1995 Registreringer af ledninger DS 475:2012 Etablering af ledningsanlæg i jord 3.2 Materialer Denne arbejdsbeskrivelse skal betragtes som et supplement til ovenstående normer Vejledende tekst i normerne, skal betragtes som krav. Skærpede krav i nærværende beskrivelse gælder forud for krav anført i normerne Generelt Generelt For alle rør, brønde og formstykker gælder, at de skal opfylde kravene i henhold til bilag 3-5 og være underlagt tredjeparts kontrol i form et uvildigt akkrediteret prøveinstitut. Entreprenøren skal forinden indgåelse af kontrakt fremlægge skriftlig dokumentation på dansk, der garanterer, at de stillede krav er opfyldte. Dokumentationen skal godkendes af Bygherren. Rør, brønde og formstykker af beton, der er underlagt Betonvarekontrollen anses for at opfylde både de skærpede tekniske krav og krav til proces- og kvalitetsstyring, som er beskrevet i bilag 2.3. Det er således ikke nødvendigt at fremlægge yderligere dokumentation for rør, brønde og formstykker, der er mærket med Trekantmærket. Rør, brønde og formstykker af plast, der er INSTA-CERT-certificeret (mærket med Nordic Poly Mark) anses for at opfylde både de skærpede tekniske krav og krav til proces- og kvalitetsstyring, som er beskrevet i bilag 2.3. Det er således ikke nødvendigt at fremlægge yderligere dokumentation for rør, brønde og formstykker, der er mærket med Nordic Poly Mark Betonrør Betonrørene skal opfylde kravene i DS/EN 1916:2003 Betonrør og formstykker, og DS 2420:2003 Betonrør og -brønde - samt være CE-mærkede. Specifikke krav fremgår af bilag 3. Overensstemmelse med kravene i standarderne skal dokumenteres enten ved fremvisning af prøvningsrapporter fra anerkendt prøvningsinstitut, eller ved dokumentation af frivillig 3. parts kontrol. Dokumentationen skal være på dansk Plastrør Glatte rør af PVC skal opfylde kravene i DS/EN :2000 Glatte rør af PP skal opfylde kravene i DS/EN 1852:1997 Glatte rør af PE skal opfylde kravene i DS/EN 12666:2003 Strukturrør af PVC-U, PP eller PE skal opfylde kravene i (pren 13476) NPG/PS 103:2006

18 Standard Betingelser 2013 side 15 af 71 Trykrør af PVC-U skal opfylde kravene i DS/EN 1452:2000 Trykrør af PE skal opfylde kravene i DS/EN 13244:2003 Drænledninger skal opfylde kravene i DS 2077:1983 Specifikke krav fremgår af bilag 5. Overensstemmelse med kravene i standarderne skal dokumenteres enten ved fremvisning af prøvningsrapporter fra anerkendt prøvningsinstitut, eller ved dokumentation af frivillig 3. parts kontrol. Dokumentationen skal være på dansk. Hovedledninger Spildevandsledninger skal udføres med glatte rør af PVC-U eller PP klasse SN8 og rør-længder må ikke være over 3,0 m. Stikledninger Spildevandsstikledninger til ejendomme skal udføres med glatte Ø 110 mm PVC-U eller PP -rør, klasse SN8. Regnvandsstikledninger til ejendomme skal udføres med glatte Ø 160 mm PVC-U eller PP -rør, klasse SN8. Stikledninger til vejbrønde skal udføres med glatte Ø 160 mm PVC-U eller PP -rør, klasse SN8. Trykrør (og styrede boringer) Trykrør fra Ø 32 mm til og med Ø 50 mm udføres af sorte PE80 SDR11 (PN 10) rør med rødbrun stribe og vil primært finde anvendelse i forbindelse med tryksat spildevandsafledning. Rørene og fittings samles med eletrosvejsemuffer. Trykrør fra Ø 63 mm udføres med rødbrune PE100 SDR 17 (PN 10) kapperør, hvis ikke andet er anført i Entreprisebeskrivelsen Brøndgods af beton Betonbrønde skal opfylde kravene i DS/EN 1917:2003 Betonnedgangs- og inspektionsbrønde og DS 2420:2003 Betonrør og -brønde - samt være CE-mærkede. Specifikke krav fremgår af bilag 3 og 4. Overensstemmelse med kravene i standarderne skal dokumenteres enten ved fremvisning af prøvningsrapporter fra anerkendt prøvningsinstitut, eller ved dokumentation af frivillig 3. parts kontrol. Dokumentationen skal være på dansk. Nedgangsbrønde af beton skal være med præfabrikeret bund. Brøndene skal være min mm og afsluttes med skæv kegle og evt. topringe. Godstykkelsen skal være mindst 100 mm og brøndringe skal samles med gummiring. Alle tilslutninger til brønde skal ske med fleksible samlinger. Funktionen af dem skal være dokumenteret. Hvis tilslutninger foretages ved indstøbning, skal kravene i DS 437 overholdes. Ikke benyttede bundløb i betonbrønde skal tilstøbes. Eventuelle indvendige udsparinger for løftebolte skal udstøbes.

19 Standard Betingelser 2013 side 16 af Brønde af plast Alt brøndgods af plast skal opfylde kravene i: DS 2379:1990 Brønde af PVC-U, PE og PP til jordlagte ledninger for bortledning af spildevand og regnvand DS 2380:1990 Tagnedløbsbrønde af PVC-U, og PE og PP til jordlagte ledninger for bortledning af regnvand Overensstemmelse med kravene i standarderne skal dokumenteres enten ved fremvisning af prøvningsrapporter fra anerkendt prøvningsinstitut, eller ved dokumentation af frivillig 3. parts kontrol. Dokumentationen skal være på dansk. Der må ikke anvendes brøndbunde med ubenyttede tilløb, med mindre andet fremgår af Entreprisebeskrivelsen. Rense- og inspektionsbrønde Rense- og inspektionsbrønde udføres som PP brønde med fleksible muffer, Ø 600 mm opføringsrør samt betonkegle og afsluttes med fast eller flydende karm. I særlige tilfælde kan der efter aftale med bygherre anvendes brønde med Ø 425 mm opføringsrør. Skelbrønde Spildevandsskelbrønde udføres som Ø 425 mm plastbrønde med Ø 110 mm gennemløb. Regnvandsskelbrønde udføres som Ø 315 mm plastbrønde med Ø 160 mm gennemløb Dæksler og karme I ubefæstede arealer anvendes faste karme I befæstede arealer anvendes flydende karme Dæksler skal opfylde kravene i DS/EN 124:1994 Overensstemmelse med kravene i standarderne skal dokumenteres enten ved fremvisning af prøvningsrapporter fra anerkendt prøvningsinstitut, eller ved dokumentation af frivillig 3. parts kontrol. Dokumentationen skal være på dansk. På plastbrønde anvendes dæksler med skørt og tætningsring mod korrugeret opføringsrør og dæksler lægges på betonkegler omkring opføringsrør. Ø 600 støbejernesdæksler og tilhørende karme er bygherreleverance og kan afhentes på følgende adresse: Hammel Renseanlæg Vadstedvej Hammel Minipumpestationer Minipumpestationer er bygherreleverance, og kan afhentes hos Favrskov Forsyning efter aftale. Pumpebrønde er vist på bilag Ledningsarbejder Hovedledninger Håndtering, transport og lagring af rør og formstykker samt lægning og samling af disse skal udføres i overensstemmelse med DS 430/DS 437 og fabrikantens anvisninger. Ved lægning skal der anvendes laser, hvis dette er muligt.

20 Standard Betingelser 2013 side 17 af 71 Hvis der ikke kan anvendes laser, nivelleres bundløbet i rør. Koteangivelse gælder forud for faldangivelse. Bundløbskoter er angivet til brøndmidte. Ledningens placering, både sideværts og i dybden må intetsteds afvige mere fra det projekterede end angivet i DS 430/DS 437. Hvis ikke andet er angivet i Entreprisebeskrivelsen, skal ledningerne lægges retlinet mellem brøndene. Retningsændringer ved gravitationsledninger skal fortages i eller umiddelbart i forbindelse med brønde. Evt. afvigelser må kun ske med tilsynets accept Trykledninger Eventuelle retningsændringer mellem brønde vil fremgå af det aktuelle projekt og må kun udføres efter aftale med tilsynet. Hvis trykledninger etableres ved gravning, skal der over trykledning lægges grønt advarselsbånd Pas på herunder kloakledning Styret underboring De stillede kvalitetskrav til styret underboring vil af bygherren anses som opfyldt, hvis den bydende er tilsluttet Kontrolordning for styret underboring under Dansk Byggeri eller dermed ligestillet ordning, såfremt de opstillede krav i denne ordning overholdes. Entreprenøren skal forinden arbejdets udførelse fremlægge følgende til tilsynets godkendelse: Skitse over boringens gennemførelse, der skal vise hvor registrering af rørets placering i x-, y- og z-koordinater foretages. Bindende koter kontrolleres inden arbejdets opstart. Oplysning om boreslammets bestanddele og egenskaber, herunder blandingsforhold og vægtfylde. Beskrivelse af, hvor stort et hul rimerhovedet ventes at skabe. Beregning af, hvor stort et max. træk røret må udsættes for under indføringen. Dokumentation for at der er indhentet oplysninger om andre forsyningsledninger i området. Rørene skal sammensvejses ved stuksvejsning efter leverandørens anvisninger. Tilsynet skal adviseres, når arbejdet opstartes. Boringen skal udføres med en maksimal afvigelse på 30mm vertikalt og 100mm horisontalt i forhold til de projekterede koter og koordinater. Ledninger der skal anvendes som gravitationsledning TV-inspiceres af bygherre. Der må ikke være observationersklasser større end anført i afsnittet vedrørende ledningsarbejder ved opgravning. Boreslammet skal deponeres på godkendt losseplads efter nærmere aftale med tilsynet. Evt. deponeringsafgift for boreslam afholdes af entreprenøren.

21 Standard Betingelser 2013 side 18 af Tilslutninger/overgange Tilslutninger/overgange til gamle ledninger skal udføres efter aftale med tilsynet. Tilslutninger/overgange må kun udføres med produkter med dokumenteret funktion Stikledninger og skelbrønde Stikledninger skal tilsluttes hovedledningen enten med et grenrør eller med en påboringstætning med dokumenterede egenskaber Stikledninger udføres med et fald på minimum 20 for spildevand og 15 for regnvand. Ledninger skal så vidt muligt lægges retlinet mellem hovedledning og skelbrønd. Skelbrønde udføres med betonkegle, tætningsring mellem korrugeret opføringsrør og betonkegle samt armeret betondæksel. Etableres der både regn- og spildevandsskelbrønde. Skal skelbrønden for regnvand som minimum etableres i med dybde svarende til eksisterende spildevandsstikledning og ny skelbrønd for spildevand minimum 40 cm dybere. Ubenyttet tilløb i skelbrønde afproppes med plastprop. Inden der udføres arbejde på privat ejendom, skal entreprenøren rette henvendelse til ejeren og aftale praktiske forhold, herunder hvor og hvornår der kan etableres skelbrønd på grunden. Entreprenøren skal tegne skitser for hver enkelt ejendom, med angivelse af nye stikledningers bundkoter, placering, incl. bøjninger, skelbrønde og eventuelle tilslutninger. Indmålingen skal ske i forhold til bygninger eller andre faste punkter. Hvis en skelbrønd placeres på den eksisterende ledning skal tilslutningen udføres med godkendte overgangsstykker. Der må ikke forekomme ubenyttede tilløb i skelbrønde. Hvis en eksisterende skelbrønd på en ejendom er i acceptabel stand, skal stikledningen sluttes til denne. Det er bygherrens tilsyn, der afgør om en eksisterende skelbrønd kan genanvendes. Etableres skelbrønde for både regn- og spildevand, skal skelbrønden for regnvand minimum etableres med dybde svarende til eksisterende stikledning (spildevand) og ny spildevandsledning minimum 0,4 m dybere, med mindre andet er anført/givet på tegningsmaterialet. Hvis der ikke etableres skelbrønde, skal nye stikledning etableres med tilslutningsdybder svarende til ovennævnte skelbrønde, med mindre andet er anført/givet på tegningerne eller i Entreprisebeskrivelsen. Hvor det ikke er muligt at afgøre, om en stikledning fører spildevand eller regnvand, kontaktes tilsynet Brønde Hvor det er teknisk muligt, skal der benyttes præfabrikerede brøndbunde. Hvor det ikke er muligt, må der efter aftale med tilsynet benyttes in-situ støbte brøndbunde. Disse skal udføres i overensstemmelse med anvisningerne i DS 437. Der kan også anvendes indstøbte plastbrøndbunde. Ved eventuelle vinkelændringer på ledningssystemet, som ikke passer til standard-ændringer i plastbrønde, skal vinkelændringen udlignes ens på begge sider af brønden så vidt muligt.

22 Standard Betingelser 2013 side 19 af Nedføringer Spildevandsledninger skal tilsluttes bundløbet i brønde. I særlige tilfælde kan det være hensigtsmæssigt at etablere en nedføring i brønden. Dette må kun ske efter aftale med tilsynet. Nedføringen skal udføres med et T-stykke, så nedføringen kan renses fra terræn. Nedføringen skal fastholdes til brøndvæggen med rørbøjler, der kan afmonteres, så ledningen kan renses fra brønden ved afmontering af nedføringsrøret. Bøjler og øvrige fastgørelsesbeslag skal være i syrefast rustfrit stål. Der skal ikke monteres stiger i brønde Dæksler Dækslerne bringes i korrekt højde ved at der anvendes top- eller reguleringsringe. Der må højst anvendes 3 top- eller reguleringsringe Vejbrønde Vejbrønde udføres med Ø 315 mm plastvejbrønd med 70 liters sandfang. Vandspejlet skal ligge min 0,75 m under terræn. Dimensionen på afløbet skal være Ø160 mm. Riste i vejbrønde skal vende, så de lukker i trafikretningen Minipumpestationer Ved sætning af minipumpestationer gælder samme retningslinjer som ved etablering af plastbrønde. Ved tilfyldning skal tilslutninger for trykledning samt el-kabler behandles med skærpet opmærksomhed. Pumpebrønd med normal pumpesump leveres med Ø110 mm in-situ muffe for tilslut-ning af tilløb. I forbindelse med sætning af pumpebrønden monteres der et kort rør-stykke (1 m) i muffen samt efterfølgende 45 graders bøjning (op ad), hvori der monteres et Ø 110 mm plastrør til over terræn. Tilslutning af el- og styrekabler udføres ved indføring af kablerne gennem kabeltrækrør. Tilslutning af el- og styrekabler til styringen er bygherreleverance. El-forsyning I forbindelse med pumpebrønden skal der etableres el-skab (lille terrænskab) til styring m.v. Sætning af el-skab og etablering af op til 1,5 m kabeltrækrør Ø110 PVC mellem el-tavle og pumpebrønd udføres under nærværende entreprise. El-montage, elkabler og el-skabe er bygherreleverance. Elforsyning etableres fra ejendommens el-tavle. Kabler kan lægges både som enkelt eller flere i samme grav og dækkes med dækbånd jf. gældende regler.

23 Standard Betingelser 2013 side 20 af 71 4 Arbejdsbeskrivelse (AB) Belægningsarbejde 4.1 Grundlag for arbejdet Udover nærværende beskrivelse er følgende normer og regler gældende: DS :1997 Betonvarer. Udstøbningsblokke. Prøvningsmetoder DS :1998 Betonvarer. Udstøbningsblokke DS 404:1993 Nomenklatur for sand-, grus- og stenmaterialer DS 475:2012 Norm fra etablering af ledningsanlæg i jord DS 1136:2003 Brolægning og belægningsarbejder DS/EN 933:2004 Prøvningsmetoder for geometriske egenskaber ved tilslag DS/EN 1338:2004 Betonbelægningssten, incl. rettelser DS/EN 1339:2004 Betonfliser, incl. rettelser DS/EN 1340:2004 Betonkantsten, incl. rettelser DS/EN 1341:2003 Fliser af natursten til udendørs belægninger DS/EN 1342:2003 Brosten af natursten til udendørs belægning. DS/EN 1343:2003 Kantsten af natursten til udendørs belægning DS/EN 13242:2004 Tilslag til ubundne og hydraulisk bundne materialer til vejbygning og andre anlægsarbejder DS/EN 13285:2011 Vejmaterialer ubundne blandinger specifikationer Vejdirektoratets udbuds- og anlægsforskrifter. Almindelig arbejdsbeskrivelse (AAB) for: - Stabilt grus, november Bundsikring af sand og grus, november Varmblandet asfalt, juni Brolægning, marts Overfladebehandling, november Vejdirektoratets Tilsynshåndbog for asfaltarbejder, marts Vejdirektoratet. Produktionsstyring for sand, grus og sten til vejbygning, december 2005 Vejledning i normerne skal betragtes som krav. Skærpede krav i nærværende beskrivelse gælder forud for krav anført i normerne.

24 Standard Betingelser 2013 side 21 af Materialer Generelt Leverede belægningssten, fliser, kantsten m.v. samt sten- og grus-materialer skal være i henhold til de europæiske standarder. Alle de nævnte DS/EN-standarder, bortset fra DS/EN 13285, stiller krav om CE-mærkning og alle disse produkter skal være CE-mærket. Leverandør/producent skal kunne dokumentere overensstemmelse med de europæiske standarder. Hvis producenten er tilmeldt en frivillig certificering (3. partskontrol) f.eks. Betonvarekontrollen (BVK) anses kravene for dokumentation at være opfyldt. DS/EN er en ikke mandateret standard og derfor kan stabilt grus og sand/grus til bundsikring ikke CE-mærkes. Producenten skal dokumentere produktets kvalitet i henhold til DS/EN Retablering af ubefæstede arealer Alment Inden retablering af muldarealer skal der udføres råjordsregulering. På dyrkningsarealer skal der grubes, før muldudlægning finder sted. Grubning skal ske i perioder, hvor jorden kan bearbejdes. Udlægning på dyrkningsarealer skal ske med maskine på larvebånd. Al afrømmet muld skal genudlægges i et jævnt lag uden lunker, og således at der ikke sker sammenblanding af muld og råjord. Grøfter, vandløb og dræn skal retableres i fuldt omfang. Vandløb skal oprenses efter vandløbsmyndighedernes anvisninger. Udførelse Græsarealer skal retableres med et muldlag af mægtighed og kvalitet som det eksisterende. Grus og fremmedlegemer > 20 mm, skal fjernes. Stensamlinger må ikke forefindes. Arealet tromles let og tilsås. Optagne græstørv genplaceres og lægges i forbandt. Samlinger skal være mindst mulige og lukkes med sand. Der skal være fuld kontakt med underlaget, som skal være fugtigt. Tørvene skal være fugtige, indtil genplacering har fundet sted. Græsarealer vedligeholdes ved græsslåning, afrensning af uønsket vækst samt gødning, indtil græsarealet er ensartet, sammenhængende og tæt. 4.4 Retablering af befæstede arealer Generelt Alment Efter opgravning og tilfyldning skal den tilstødende befæstelse være uforstyrret, kanterne skal være intakte, og der må ikke være underminering af befæstelsen. Hvis kravene ikke er opfyldt, og der ikke eksisterer en intakt, fri banket på mindst 50 mm, skal der skæres tilbage, således at kravet er opfyldt, inden ledningsgraven lukkes. Befæstelsen retableres med en opbygning svarene til den eksisterende. Materialer Som udgangspunkt skal eventuelle optagne fliser, belægningssten, kantsten o.l. genanvendes.

25 Standard Betingelser 2013 side 22 af 71 Materialer, der genanvendes, skal så vidt muligt have samme egenskaber som de eksisterende. Materialerne må ikke være forurenet med jord, beton og asfalt. Fliser og kantsten, der genanvendes, skal anvendes samlet således, at genanvendte og nye materialer ikke blandes. Optagne kantsten, fliser og belægningssten skal genanvendes, hvis de er intakte. Nye materialer skal have egenskaber og udseende, så tæt på de materialer de erstatter som muligt. Overensstemmelse med kravene i standarderne skal dokumenteres enten ved fremvisning af prøvningsrapporter fra anerkendt prøvningsinstitut, eller ved dokumentation af 3. parts kontrol. Dokumentationen skal være på dansk. Udførelse Brolægningsarbejde, herunder sætning af kantsten, lægning af fliser og belægningssten, skal udføres således, at det færdige arbejdes kvalitet fremstår håndværksmæssigt korrekt udført. Alle dæksler skal justeres i forbindelse med arbejdet. I arealer med fliser og belægningssten skal dækslernes overside være i niveau med færdig belægning. Ca. 2 mdr. efter udlægningen skal belægningsarealer renfejes, og vejbrønde skal oprenses Bundsikringslag (BS) Alment Almindelige arbejdsbeskrivelser (AAB) for bundsikring er gældende med følgende tilføjelser. Materialer Bundsikringsgrus skal opfylde de i DS/EN og DS/EN stillede krav til bundsikringsgrus. Udførelse Bundsikringslaget skal indbygges lagvis og komprimeres i lag på normalt maks. 200 mm tykkelse, og med optimalt vandindhold. Bundsikringslag skal komprimeres således, at komprimeringsgraden er i overensstemmelse med det i bilag 7 angivne. Efter regulering og komprimering skal overside af bundsikringslaget have det foreskrevne profil ± 20 mm. Afvigelser må ikke være ensidige Stabilt grusbærelag (SG) Alment Almindelig arbejdsbeskrivelse (AAB) for stabile grusbærelag er gældende med følgende tilføjelser. Materialer Stabilt grus skal opfylde de i DS/EN og DS/EN stillede krav til stabilt grus. Bærelaget skal udlægges snarest muligt efter, at bundsikringslaget er godkendt af tilsynet, så bundsikringslaget ikke trafikeres. Udførelse Stabilt gruslag skal indbygges lagvis og komprimeres i lag på normalt maks. 150 mm tykkelse og med optimalt vandindhold. Indbygningen skal udføres således, at komprimeringsgraden er i overensstemmelse med de i bilag 7 angivne Asfaltbelægninger Alment Almindelig arbejdsbeskrivelse (AAB) for varmblandet asfalt og overfladebehandling er gældende med følgende tilføjelser:

26 Standard Betingelser 2013 side 23 af 71 Materialer Tilslag og refleksionsfaktoren skal svare til den tilstødende eksisterende belægning (se Entreprisebeskrivelsen). Udførelse Jævnheden af den nye belægning skal svare til den tilstødende eksisterende belægning. Før klæbning skal asfaltkanterne være omhyggeligt rengjorte og tørre. Eventuelle materialerester på den frie banket langs asfaltkanten skal fjernes. Klæbemidlet skal fordeles jævnt over hele snitfladen og skal tilvejebringe fast forbindelse hertil. Asfaltarbejder må kun udføres ved temperaturer højere end 5 o C. Ved mindre arbejder skal der træffes foranstaltninger til konditionsmæssig udførelse fx ved benyttelse af opvarmet container. Afalten udlægges i profil som før opbrydning. Jævnheden skal overholde kravene i AAB. Asfaltarbejdet skal udføres med udlægningsmaskine, hvor det er teknisk muligt. Hvis håndudlægning skønnes nødvendigt, skal dette medregnes i tilbudsprisen. Komprimering skal udføres ensartet i hele bredden. Asfalten udlægges i højde med de tilstødende asfaltkanter således at der opnås en jævn overflade jf. metode 4 jf. vejdirektoratets anlægs- og udbudsforskrifter. De 4 metoder er illustreret i bilag 8. Ca. 1 år efter foretages en affræsning med en overbredde på min. 100 mm i hver side, hvorefter fræsearealet rengøres (støvsuges) og klæbes, og slidlaget udlægges Kantsten Alment Almindelig arbejdsbeskrivelse (AAB) for brolægningsarbejder er gældende med følgende tilføjelser: Materialer Nye betonkantsten skal være af samme type og farve som eksisterende kantsten og overholde DS/EN 1340 og DS/EN 1341 samt DS/EN 1338 og DS/EN Nye kløvede granitkantsten skal opfylde kravene i DS/EN Grusmaterialer skal opfylde de i DS/EN og DS/EN stillede krav til bundsikringsgrus. Til sætning af kantsten i beton samt til forstøbning og bagstøbning benyttes jordfugtig nødde- eller ærtestensbeton med min. styrke 120 Mpa/m 2. Beton skal være færdigblandet fra anlæg tilsluttet en anerkendt certificeringsordning Flisefortove, betonstensbelægninger Alment Almindelig arbejdsbeskrivelse (AAB) for brolægningsarbejder er gældende med følgende tilføjelser: Materialer Hvis oprindelige materialer ikke genanvendes, skal nye materialer svare til de eksisterende med hensyn til farve, form og størrelse og overholde DS/EN 1338 og DS/EN Grusmaterialer skal opfylde de i DS/EN og DS/EN stillede krav til afretningsgrus. Udførelse Nye og gamle materialer skal lægges i sammenhængende arealer.

27 Standard Betingelser 2013 side 24 af 71 Efter vibreringen skal belægningen fremtræde uden niveauspring mellem tilstødende fliser/belægningssten. Alle fuger fyldes med sand (0-1 mm) Chaussé- og brostensbelægninger Alment Almindelig arbejdsbeskrivelse (AAB) for brolægningsarbejder er gældende med følgende tilføjelser: Materialer Nye chausse- og brostensbelægninger skal opfylde kravene i DS/EN Udførelse Overkørsler, kantbegrænsninger og lign. af chaussesten eller brosten udføres på et 150 mm tykt vibreret betonbærelag. Kantbegrænsninger af en enkelt række brosten sættes som kantsten. Efter vibrering (jf. AAB) skal alle fuger mellem chausse- og brosten fyldes med afretningsgrus Græsarmering Alment Almindelig arbejdsbeskrivelse (AAB) for brolægningsarbejder er gældende. Materialer Hvis oprindelige materialer ikke genanvendes, skal nye græsarmeringssten overholde DS/EN 1338 og i øvrigt svare til de eksisterende med hensyn til farve og størrelse Skilte, hegn mv. Alment Skilte, autoværn, hegn, støttemure, skeldiger, master, spoler til trafiklys, skabe mv., som er ryddet, skal retableres til samme stand, om nødvendigt med anvendelse af nye materialer. Materialer Erstatningsmaterialer skal være i overensstemmelse med gældende regler. Udførelse Både deponerede og nye skilte mm placeres efter vejbestyrelsens anvisninger i henhold til gældende regler. Når mastefundamenter o. lign. støbes mod jord, skal dæklaget på eventuelle bolte og armeringsjern være mindst 80 mm, om nødvendigt ved at dimensionerne forøges.

28 Standard Betingelser 2013 side 25 af 71 5 Kvalitetssikring og kontrol 5.1 Grund for arbejdet Ud over nærværende beskrivelse er kontrolafsnittene i følgende normer gældende. DS 475:2012 Norm for etablering af ledningsanlæg i jord DS 430:1986 Norm for lægning af fleksible ledninger af plast i jord DS 437:1986 Norm for lægning af stive ledninger af beton mv. i jord 5.2 Kontrolplan Forud for arbejdets start skal entreprenøren fremlægge et kvalitetsstyringssystem (inklusive metodebeskrivelser) til godkendelse hos tilsynet. Det påhviler entreprenøren at udarbejde en sagsspecifik kontrolplan. De af bygherren krævede kontrolaktiviteter, som er knyttet til den enkelte arbejdsopgave, er nævnt i efterfølgende. Kontrolplanen skal for hver kontrolaktivitet oplyse om følgende: Reference til entreprenørens kvalitetsstyringssystem Kontrolmetode Frekvens og omfang Acceptkriterier Dokumentation (fx kontrolskema nr.) Ansvarshavende person Konsekvens af fejl Med hensyn til fejl og mangler, der udbedres i forbindelse med entreprisens udførelse, skal entreprenøren i en afvigerapport oplyse om fejlens/mangelens art og placering, samt beskrive den udbedringsmetode, der blev aftalt med tilsynet og anvendt. Alle kontrolaktiviteter skal dokumenteres på kontrolskemaer og prøvningsrapporter, der skal indsættes i entreprisens kvalitetsmappe. 5.3 Kontrol af jordarbejder Ledningsgrav Tilstanden af asfaltkanter og banket samt overholdelse af graveprofil skal kontrolleres under arbejdets udførelse. Grundforstærkning Kontrollen skal udføres som for tilfyldningen. Ledningszonen Overholdelse af materiale- og udførelseskrav kontrolleres på grundlag af den i bilag 9.1 viste kontroloversigt. Endvidere kontrolleres udlægningen af afdækning eller advarselsbånd. Tilfyldning Overholdelse af materiale- og udførelseskrav kontrolleres fortløbende på grundlag af den i bilag 9 viste kontroloversigt.

29 Standard Betingelser 2013 side 26 af 71 Overfladernes geometri skal kontrolleres ved nivellement eller nedstik, målt fra eksisterende belægning, i 10 m stationer og i minimum 3 punkter ved vejkrydsninger. For hvert kontrolafsnit skal udføres en komprimeringskontrol bestående af minimum 5 enkeltprøver udtaget tilfældigt i kontrolafsnittet. Der skal udføres en proctorindstampning eller en vibrationsindstampning for hvert kontrolafsnit. Komprimeringskravet anses for at være opfyldt, når gennemsnittet af mindst 5 på hinanden følgende komprimeringsgrader, målt ved tilfældig udtagning i kontrolafsnittet, er større end den krævede værdi, og ingen enkeltværdi er mere end 3 % under denne værdi Kontrol af Dokumentation af udførelse og kontrol af jordarbejde Entreprenøren skal til tilsynet aflevere dokumentation af udførelsen af jordarbejdet blandt andet i form af udfyldte kontrolskemaer, jf. entreprenørens kontrolplan. Hver kontrolaktivitet skal i kontrolplanen være beskrevet som nævnt i afsnit 10. Entreprenørens kontrolplan skal indeholde mindst følgende kontrolaktiviteter: Tilladelse til råden over vejareal Lokalisering og registrering af andre ledningsanlæg, hvor der skal graves Gravetilladelser Godkendelse og udførelse af trafikregulering og/skiltning Omdeling af beboerorientering Modtagekontrol af materialer Afsætning, linieføring og koter, andre anlæg og bygværker Graveprofil og udgravningsbredde Komprimering af bundsikringslag Retablering 5.4 Kontrol af ledningsarbejder Tæthedsprøvning Trykledninger fra Ø 40 mm til og med Ø 63 mm skal trykprøves i henhold til SFS Trykledninger større end Ø 63 trykprøves efter retningslinierne i DS 455. Beskrivelse af procedure i henhold til SFS 3115 er vedlagt som bilag 11. Tæthedsprøvnigen skal udføres af et af entreprenøren uafhængigt firma. Tilsynet skal varsles, inden en tæthedsprøvning foretages. Bygherre forbeholder sig ret til at foretage tæthedsprøvning af alle ledninger i h.h. til DS455. Hvis der ved tæthedsprøvningen findes ledningsstrækninger, hvor tæthedskravet ikke kan opfyldes, tillader bygherren, at entreprenøren for egen regning lader udføre en omprøvning, jf. DS 455, afsnit

30 Standard Betingelser 2013 side 27 af 71 Kan ledningssystemets tæthed ikke godkendes i forbindelse med omprøvningen, kræves utætheden/utæthederne udbedret uden omkostning for bygherren. Kasseres en ledning på grund af utæthed, skal entreprenøren for egen regning lade udføre en ny tæthedsprøvning efter udbedring af skaden. TV-inspektion TV-inspektion foretages af bygherre. Hvis TV-inspektionen viser observationer, som bygherren ikke kan acceptere, vil bygherren som minimum forlange en udbedring af den pågældende skade. Kasseres en ledning på grund af skader, skal entreprenøren for egen regning lade udføre en ny TVinspektion af hele strækningen efter udbedringen af skaden. Indmåling af udførte arbejder Entreprenøren skal til enhver tid kunne dokumentere, at det udførte arbejde opfylder de stillede krav med hensyn til plan- og højdeplacering samt afstande iht. bestemmelserne i udbudsmaterialet. Eventuelle afvigelser skal tydeligt fremgå af dokumentationen. Entreprenøren skal indmåle skjulte bygværker samt krydsende ledninger i ledningsgrav. Opmåling af rense- og inspektionsbrønde, synlige ind-og udløbsbygværker m.v. samt skelbrønde foretages af bygherre. Deformations- og faldmåling Bygherren udfører deformationsmåling og/eller faldmåling af ledninger, hvis han finder det nødvendigt for godkendelsen af entreprisen. Hvis deformationsmålingen viser deformationer større end tilladt i DS 430 eller faldmålingen viser uacceptable forhold, vil bygherren som minimum forlange en udbedring af den pågældende skade. I tilfælde af uacceptable forhold i en ledning, skal entreprenøren betale for kvalitetskontrollen, og for egen regning lade udføre en ny måling efter udbedringen Dokumentation af udførelse og kontrol af ledningsarbejder Entreprenøren skal til tilsynet aflevere dokumentation af udførelsen af ledningsarbejder blandt andet i form af udfyldte kontrolskemaer, jf. entreprenørens kontrolplan. Hver kontrolaktivitet skal i kontrolplanen være beskrevet som nævnt i afsnit 5.1. Entreprenørens kontrolplan skal som minimum indeholde følgende kontrolaktiviteter: Modtagekontrol af rør, formstykker og andre komponenter Kontrol af lægning af rør Kontrolnivelleringer af brønde Tæthedsprøvninger 5.5 Kontrol af styret underboring Entreprenøren skal som minimum aflevere dokumentation for følgende: Maksimalt træk i røret under installeringen Borerapporter Svejserapport Dokumentation for bortskaffet boremudder

31 Standard Betingelser 2013 side 28 af Kontrol af belægningsarbejde Retablering af befæstede arealer Entreprenøren skal kontrollere materialer og udførelse på grundlag af særlige forhold i Entreprisebeskrivelsen, Vejdirektoratets AAB for varmblandet asfalt og skal mindst dokumentere de kontroller, der er angivet i kontrolplan for belægningsarbejder, se bilag 10. Entreprenøren skal dokumentere, at foreskrevne tolerancekrav for brolægningsarbejder, herunder sætning af chaussé-, bro- og kantsten samt lægning af fliser og betonstensbelægninger er overholdt. Endvidere skal entreprenøren kontrollere, at det færdige arbejdes kvalitet fremstår håndværksmæssigt korrekt udført. Bundsikringslag Opgravede materialer, der anvendes som bundsikringslag, skal godkendes af tilsynet. Bygherre afholder omkostninger til eventuelle prøver for bestemmelse af egnethed. Der udføres en proctorindstampning eller vibrationsindstampning for hvert kontrolafsnit. Komprimeringskravet anses for at være opfyldt, når gennemsnittet af mindst 5 på hinanden følgende komprimeringsgrader, målt ved tilfældig udtagning i kontrolafsnittet, er større end den krævede værdi, og ingen enkeltværdi er mere end 3 % under denne værdi, jf. bilag 7. Ved vejkrydsninger skal en komprimeringskontrol bestå af minimum 3 enkeltprøver, der alle skal have en komprimeringsgrad på mindst den krævede værdi. Overfladens geometri skal kontrolleres ved nivellement eller nedstik, målt fra eksisterende belægning. Målingen skal ske pr. 10 m og ved vejkrydsninger minimum i 3 punkter. Stabilt grusbærelag Der udføres en proctorindstampning eller vibrationsstampning for hvert kontrolafsnit. Komprimeringskravet anses for at være opfyldt, når gennemsnittet af mindst fem på hinanden følgende komprimeringsgrader, målt ved tilfældig udtagning i kontrolafsnittet, er større end den krævede værdi og ingen enkeltværdi er mere end 3 % under denne værdi, jf. bilag 7. Ved vejkrydsninger skal en komprimeringskontrol bestå af minimum 3 enkeltprøver, der alle skal have en komprimeringsgrad på mindst den krævede værdi. Overfladens geometri skal kontrolleres ved nivellement eller nedstik, målt fra eksisterende belægning. Målingen skal ske pr. 10 m og ved vejkrydsninger i minimum 3 punkter. Asfaltbelægninger Før arbejdets påbegyndelse skal asfaltkanter og fri banket kontrolleres for beskadigelser. Rengøring og klæbning af asfaltkanter kontrolleres. Den udlagte belægning skal kontrolleres for jævnhed og lagtykkelse. Endvidere skal materialets sammensætning, komprimering og forbrug af asfaltmateriale og klæbemiddel dokumenteres. Afsnittet i Almindelig arbejdsbeskrivelse for varmblandet asfalt om kontrol med asfaltarbejder udgår og erstattes af:

32 Standard Betingelser 2013 side 29 af 71 Entreprenørens kontrol Det påhviler entreprenøren af føre kontrol med materialets sammensætning, udlægning og komprimering. Prøvemetoder skal være i overensstemmelse med de af Statens Vejlaboratorie godkendte. Entreprenøren skal sørge for vejning af hvert læs asfaltmateriale og føre kontrol med den anvendte mængde klæbemiddel. Til opgørelse og afregning i henhold til tolerancekrav anført i Almindelig arbejdsbeskrivelse for varmblandet asfalt, skal entreprenøren løbende fremsende dokumentation i form af dagrapport for forbrugte tons og dertil svarende udlægningsareal. Dokumentation af kontrol Entreprenøren skal dokumentere forbruget af asfaltmaterialer og klæbemiddel. Bygherren kan på forudgående forlangende få prøver af råmaterialer og færdig produktion stillet til disposition På forudgående forlangende skal entreprenøren for hver påbegyndt udlægning dokumentere bitumenprocent, sigtekurve og stendensitet, i overensstemmelse med det valgte kontrolniveau På forudgående forlangende skal entreprenøren på opborede prøver af bærelags- eller slidlagsmaterialer dokumentere kontrol af belægningens indbyggede hulrumsprocenter. Borekernerne udtages jævnt fordelt i længderetningen, idet kernerne udtages tæt på samlingen til den oprindelige belægning. Udtagningen foretages i overensstemmelse med det valgte kontrolniveau. Kantsten Det skal kontrolleres, at stillede krav til materialer og udførelse overholdes, se bilag 10. Flisefortov, betonstensbelægninger Det skal kontrolleres, at krav til materialer og udførelse er overholdt, se bilag 10. Græsarmering Det skal kontrolleres, at der anvendes de foreskrevne materialer, sorter og mængder Dokumentation af udførelse og kontrol af belægningsarbejder Entreprenøren skal til tilsynet aflevere dokumentation for udførelsen af belægningsarbejde blandt andet i form af udfyldte kontrolskemaer, jf. entreprenørens kontrolplan. Hver kontrolaktivitet skal i kontrolplanen være beskrevet som nævnt i afsnit 10. Entreprenørens kontrolplan skal indeholde mindst følgende kontrolaktivitet: Modtagekontrol af materialer Komprimeringskontrol Overfladens geometri Asfaltbelægninger Kantsten

33 Standard Betingelser 2013 side 30 af 71 6 Bilag 6.1 Bilag 1: Tilfredshedserklæring Tilfredshedserklæring Vedr. ejendommen Undertegnede ejer af ovennævnte ejendom erklærer mig hermed tilfreds med reetableringen af min grund efter etablering af stikledninger for Evt. aftaler med entreprenøren: Evt. andre bemærkninger: Navn:

34 Standard Betingelser 2013 side 31 af Bilag 2: Acceptkriterier ved TV-inspektion Vejledning Acceptkriterier skal altid fastlægges under hensyntagen til projektets sværhedsgrad. I det følgende er vist acceptkriterier for et nyanlæg, hvor der ikke er vanskelige lægningsforhold, eller andre forhold, der vil medføre, at lægningsarbejdet besværliggøres. 0 betyder, at ingen fejl/skader (observationer) accepteres. 1 betyder, at den aktuelle observation accepteres i klasse 1. Observation Kriterium VA 0 RB 0 OB 0 PF 1 DE 0 FS 1 IS 0 RØ 0 IN 0 * AF 0 BE 0 FO 0 GR 0 ** SG 1 PH 0 *** PB 0 OK 0 0 angiver at observationen ikke må forekomme * IN 1 accepteres evt. i betonrør ** Klasse 0 angiver her at grenrøret er ok *** Påhugninger må ikke forekomme

35 Standard Betingelser 2013 side 32 af Bilag 3: Krav til betonrør og -brønde Dette bilag indeholder tekniske krav til betonrør og brønde. Det er alle krav som bygherren bør henvise til for at sikre, at de anvendte materialer har en kvalitet som kan accepteres. Betonrør og brønde skal være CE-mærket Betonrør skal opfylde alle krav angivet i DS/EN 1916:2003 og DS 2420:2003 Betonbrønde skal opfylde alle krav angivet i DS/EN 1917:2003 og DS 2420:2003 Dokumentationen skal være resultatet af gennemførte prøvninger eller medlemskab af en frivillig kontrolordning fx Betonvarekontrollen. Dokumentationen skal være på dansk Standardernes fulde navn er: DS/EN 1916 Betonrør og formstykker uarmerede, armerede og med stålfibre DS/EN 1917 Betonnedgangs- og inspektionsbrønde, uarmerede, armerede og med stålfibre DS 2420 Betonrør og -brønde supplement til DS/EN 1916 og DS/EN 1917 De specifikke krav til betonrør fremgår af efterfølgende tabel.

36 Standard Betingelser 2013 side 33 af 71 Emne Gældende krav jf. standarder Retlinethed Krav i dag: 0,005 x længde, DS 2420, tabel 2.9. Endefladeskævhed Krav i dag: 0,01 x Di + 2 og DS 2420, tabel 2.9. Endefladernes bidrag til bagspalten må ikke overstige 4a/3. Samlinger Producenten deklarerer, hvad samlingen kan under de forudsætninger, der er defineret i EN Bagspalte Producenten deklarerer, hvad samlingen kan under de forudsætninger, der er defineret i EN Tæthed af betonrør og brønde Reparation af rør og brønde Rørdele og samlinger prøves med vandtryk på 5 m. Der er i dag tilladt at reparere mindre fejl. Der kan ikke accepteres reparation på samlingsfladerne i hhv. muffe og spidsende. Reparation af øvrige fejl, herunder fejl på blærer mv. må kun udføres efter fastlagt procedure og efter aftale med tilsynet. Krav til størrelse på blærer i rør og brøndgods Krav til blærestørrelse jf. DS 2420, tabel 2.11, tværmål på blærer i mm: < ø500: ø600 ø1250: 30 / 20 ø1400 ø1750: 40 / 25 Første tal er udvendig, sidste tal er indvendig. Dybde af blærer er maks. 20 mm for uarmeret og 10 mm for armeret betonrør. Grater Krav til grater jf. DS 2420, tabel Udragende grater større end 5 mm må ikke forekomme. Kvalitetsstyringsystem Kvalitetsstyringssystem skal overholde kravene jf. EN Dokumentation af styrke af rør og lægningsdybder Styrkeklasser deklareres i dag iht. EN 1916 for de rør, der er underlagt denne standard. Ørvige rør dimensioneres iht. DS 437. Det defineres i udbuddet, hvilke styrkeklasse røret skal overholde. Alternativt defineres lægningsforhold i udbudsmaterialet.

37 Standard Betingelser 2013 side 34 af Bilag 4: Betonrør og brønde generelt Betonrør Krav til betonrør med en dimension op til ø1750 mm er angivet i DS/EN 1916 Betonrør og formstykker uarmerede, armerede og med stålfibre, samt i DS 2420 Betonrør og brønde supplement til DS/EN 1916 og DS/EN DS 2420 er et dansk tillæg, der er udarbejdet for at præcisere krav, som ikke er så tydeligt beskrevet i den europæiske standard. Armerede betonrør med styrkeklasse over 165 kn skal opfylde kvalitetskrav angivet i: DS Generelle krav og prøvningsmetoder samt vurdering af kvalitet DS Afløbsrør og krav DS Afvandingsrør, krav De egenskaber ved betonrør, der kontrolleres er: Mål/geometri Tæthed Vandopsugning Styrke Holdbarhed Krav til samlingerne Samlinger i betonrør skal være tætte ved 5 mvs. Ifølge DS/EN 1916 skal en samling uden tab af tæthed kunne klare: Vinkeldrejning Tværaksial belastning En kombination af vinkeldrejning og tværaksial belastning Fabrikanten skal deklarere, hvilken kombination af vinkeldrejning og belastning samlingerne kan klare. Betonbrønde Krav til betonbrønde i dimensionen ø1000 ø1250 mm er angivet i DS/EN 1917 Betonnedgangs- og inspektionsbrønde, uarmerede, armerede og med stålfibre, samt i DS 2420 Betonrør- og brønde supplement til DS/EN 1916 og DS/EN 1917 Brøndsamlinger Kravene til brøndsamlinger i DS/EN 1917 er, at inspektionsbrønde uden vinkeldrejninger eller belastning skal være tætte ved et indvendigt vandtryk på 3mVS, og nedgangsbrønde ved et vandtryk på 5 mvs. I DS/EN 1917 vises der eksempler på brøndsamlinger se figur 1. Brønde med en dimension under ø1000 mm og over ø1250 mm skal opfylde kravene i: DS Brønde, krav

38 Standard Betingelser 2013 side 35 af 71 Figur 1 Eksempler på brøndsamlinger fra DS/EN 1917 Mærkning af betonrør og brønde For betonrør- og brønde fremstillet efter DS/EN 1916 og 1917 er der krav om, at produkterne skal CE-mærkes. Vejledning De krav, der skal opfyldes for at opnå CE-mærkning, dækker de fleste, men ikke alle de krav til rør og brønde, der tidligere blev stillet i de danske standarder for betonrør- og brønde. Der er ikke krav om, at der skal foretages en 3. parts kontrol af produkterne. I Danmark er alle producenter blevet enige om, at deres produkter skal opfylde alle krav i standarderne, og at de frivilligt vil lade sig kontrollere af en anerkendt kontrolinstans. Den kontrolinstans, der foretager kontrollen, er Betonvarekontrollen. Fremtiden Betonindustrien arbejder på at få alle relevante krav til betonrør og brønde skrevet ind i DS 2420, således at der ikke i fremtiden er behov for at henvise både til DS/EN 1916 og 1917, samt til de gamle betonstandarder i DS 400-serien. Dette forventes at ske i 2007.

39 Standard Betingelser 2013 side 36 af Bilag 5: Krav til plastrør Dette bilag indeholder tekniske krav til fleksible rør, krav til producentens proces- og kvalitetsstyring samt krav til producentens miljøstyringssystem. Det er alle krav, som bygherren bør henvise til for at sikre, at de anvendte materialer har en kvalitet, som kan accepteres. Bygherren bør således stille følgende krav til materialeproducenternes proces- og kvalitetsstyring: Krav til proces og kvalitetsstyring. Nedenstående krav til rørproducentens proces og kvalitetsstyring skal være kontrolleret og dokumenteret ved trejdepartskontrol af et akkrediteret prøvningsinstitut. Ressourcer Kvalitetshåndbog, som opfylder kravene i henhold til ISO 9001 vedrørende dokumentstyring, og indeholder firmaets kvalitetspolitik, - målsætning og system Organisation. Der skal foreligge organisationsplan, der beskriver ansvarsfordeling og sikrer, at de nødvendige ressourcer til produktion og prøvning er til stede Uddannelse og træning af personer, der sikrer, at personalet har kendskab til rutiner for kvalitetssikringen og behersker brugen af det nødvendige produktions-, måle- og/eller prøvningsudstyr Materialer Indkøbsrutiner, der sikrer, at der kun købes godkendte råvarer og øvrigt tilbehør Modtagekontrol, der sikrer, at de modtagne varer opfylder aftalte krav Lagring af materialer og øvrigt tilbehør skal ske under styrede forhold, der sikrer, at varerne ikke skades under opbevaring, samt at eventuelle varer behæftet med fejl ikke anvendes i produktionen Materialekontrol, der sikrer, at kun de materialer, der er godkendt til produktion af det pågældende produkt, anvendes Udstyr Vedligehold af produktionsudstyr efter rutiner, som sikrer, at udstyret er af en beskaffenhed, som muliggør en kontinuerlig produktion af ensartede produkter Kontroludstyr/kalibrering. Der skal forefindes rutiner, som beskriver vedligeholdelse og kalibrering af kontrol- og måleudstyr, således at den nødvendige nøjagtighed på målinger og prøvningsparametre er til stede. For kalibrering skal der være sporbarhed til akkrediteret kalibreret måle- og kontroludstyr Produktionsproces Identifikation/mærkning, der entydigt identificerer råvarer, halvfabrikata og slutprodukter gennem processen og sikrer sporbarhed til dokumentation af egenkontrol og modtagekontrol Udtagning af prøveemner. Der skal forefindes rutiner for, hvorledes prøveemner til intern kontrol i henhold til standarden og kravene i tabellerne 1,2 og 3 udtages

40 Standard Betingelser 2013 side 37 af 71 Tekniske krav Afhængig af hvilket materiale bygherren/entreprenøren ønsker at anvende til den pågældende opgave, bør de efterfølgende tekniske krav stilles. PVC-U Såfremt der anvendes PVC-U rør og formstykker, skal de være produceret efter DS/EN : 2000 eller tilsvarende med skærpelser som angivet i tabellerne 1, 2, og 3. Produkt- og systemkrav til afløbssystemer i jord, PVC-U - Februar 2006 Tabel 1 Egenskaber - rør Egenskab K-værdi EN 922:1994 Reference til punkter og tabeller i DS/EN :2000 Eget krav Bemærkninger K-værdien for PVC skal være min. 65 PVC-indhold 4.1 Modstandsevne over for indvendigt tryk 4.2 tabel 1 Udseende 5.1 Farve 5.2 Dimensioner, rør diameter og godstykkelse, muffedybde, godstykkelse og diametre Slagstyrke (trappemetode; 10 C ) Vicat blødgøringstemperatur (VST) Dimensionsstabilitet (langsgående) Modstandsevne over for dichlormethan ved en specificeret temperatur 6.2 og 6.4 tabellerne 3, 4, 5, 6 og tabel tabel tabel tabel 12 Mærkning 12.2 tabel 16

41 Standard Betingelser 2013 side 38 af 71 Tabel 2 Egenskaber - formstykker Egenskab Reference til punkter og tabeller i DS/EN :2000 Bemærkninger K-værdi EN 922:1994 Eget krav K-værdien for PVC skal være min. 65 PVC-indhold 4.1 Modstandsevne over for indvendigt tryk 4.3 tabel 1 For PVC er kravet 10 MPa, 60C og 1000 t, gælder også for formstykkematerialet Udseende 5.1 Farve 5.2 Dimensioner, spidsendediameter og godstykkelse, muffedybde, godstykkelse og diametre Mekanisk styrke (bøjningsstyrke), fabrikerede formstykker 6.3 og 6.4 tabellerne 3, 4, 5, 6 og tabel 9 Dette krav er kun gældende for fabrikerede formstykker Slagstyrke (faldprøvning) 7. 2 tabel 11 Vicat blødgøringstemperatur (VST) 8.2 tabel 13 Varmepåvirkning 8.2 tabel 13 Mærkning 12.2 tabel 17

42 Standard Betingelser 2013 side 39 af 71 Tabel 3 Systemets egenskaber for brugsegnethed Egenskab Reference til punkter og tabeller i DS/EN :2000 Bemærkninger Tæthed af samlinger med elastomere tætningsringe 9 tabel 15 Der kræves 10 og 15% deformation af hhv. muffe og spidsende. EN 1277: Betingelser B og D skal opfyldes. Højtemperaturvekslinger 9 tabel 15 TPE-pakningers langtidsydeevne 9 tabel 15 For dimensioner til og med 200 mm Modstandsevne over for kombineret udvendig last og høj temperatur EN 1437:1998 Tætningsringe Eget krav Kun krævet for dimensioner til og med 400 mm. Krav: se 1) Skal være i overensstemmelse med EN eller 2 1) Følgende krav er gældende: - vertikal deformation: - afvigelse fra rethed i bundløb: - radius fra rethed i bundløb: - åbning på svejsesøm: - tæthed ved 0,35 bar/15 min: < 8 % < 3 mm > 80 % af oprindelig < 20 % af godstykkelse Der må ikke forekomme utæthed

43 Standard Betingelser 2013 side 40 af 71 PP Såfremt der anvendes rør og formstykker af PP, skal de være produceret efter DS/EN 1852:1997 eller tilsvarende med skærpelser som angivet i tabellerne 4, 5 og 6. Produkt- og systemkrav til afløbssystemer i jord, PP - Februar 2006 Tabel 4 Egenskaber rør Egenskab Smelteindeks 4.3 Reference til punkter og tabeller i DS/EN 1852:1997 Bemærkninger Termisk stabilitet 4.5 Kun krævet, hvis samling i marken er udført ved svejsning. Modstandsevne over for indvendigt tryk 4.4 Udseende 5.1 Farve 5.2 Dimensioner, rørdiameter og godstykkelse; muffedybde, godstykkelse og diametre Snæver tolerance Slagstyrke (trappemetode; 10 C ) Dimensionsstabilitet (langsgående) 6.2 og 6.4, tabellerne 2, 3, 5 og 6 Tabel 4 kræves tabel tabel 10 Smelteindeks 8.1 tabel 10 Mærkning 11.2 tabel 13

44 Standard Betingelser 2013 side 41 af 71 Tabel 5 Egenskaber formstykker Egenskab Smelteindeks 4.3 Reference til punkter og tabeller i DS/EN 1852:1997 Bemærkninger Termisk stabilitet 4.5 Kun krævet, hvis samling i marken er udført ved svejsning. Modstandsevne over for indvendigt tryk 4.4 tabel 1 Udseende 5.1 Farve 5.2 Dimensioner spidsendediameter, længde og godstykkelse; muffedybde, godstykkelse og diametre Snæver tolerance Mekanisk styrke (bøjningsstyrke), fabrikerede formstykker 6.3 og 6.4 tabellerne 2, 3, 4, 5 og 6 Tabel 4 kræves 7.2 tabel 9 Dette krav er kun gældende for fabrikerede formstykker. Slagstyrke (faldprøvning) 7.2 tabel 9 Varmepåvirkning 8.2 tabel 11 Mærkning 11.3 tabel 14

45 Standard Betingelser 2013 side 42 af 71 Tabel 6 Systemets egenskaber for brugsegnethed Egenskab Reference til punkter og tabeller i DS/EN 1852:1997 Bemærkninger Tæthed af samlinger med elastomere tætningsringe 9 tabel 12 Der kræves 10 og 15% deformation af hhv. muffe og spidsende. EN 1277: Betingelser B og D skal opfyldes. Højtemperaturvekslinger 9 tabel 12 TPE-pakningers langtidsydeevne 9 tabel 12 For dimensioner til og med 200 mm Modstandsevne over for kombineret udvendig last og kombineret høj temperatur EN 1437:1998 Tætningsringe Eget krav Kun krævet for dimensioner til og med 400 mm. Krav: se 1) Skal være i overensstemmelse med EN eller 2 1) Følgende krav er gældende: - vertikal deformation: - afvigelse fra rethed i bundløb: - radius fra rethed i bundløb: - åbning på svejsesøm: - tæthed ved 0,35 bar/15 min: < 8 % < 3 mm > 80 % af oprindelig < 20 % af godstykkelse Der må ikke forekomme utæthed

46 Standard Betingelser 2013 side 43 af 71 PE Såfremt der anvendes rør og formstykker af PE, skal de være produceret efter DS/EN 12666:2003 eller tilsvarende med skærpelser som angivet i tabellerne 7, 8 og 9. Tabel 7 Egenskaber materialer Egenskab Smelteindeks 4.3 Reference til punkter og tabeller i DS/EN 12666:2006 Bemærkninger Termisk stabilitet 4.5 Densitet 4.1 Modstandsevne over for indvendigt tryk 4.4 Udseende 5.1 Farve 5.2 Dimensioner, rørdiameter og godstykkelse; muffedybde, godstykkelse og diametre Snæver tolerance 6.2 og 6.4, tabellerne 2, 3, 4, 5, 6 og 7 Tabel 4 kræves Slagstyrke (trappemetode; -10 C) Eget krav EN 1401, tabel 10 Dimensionsstabilitet (langsgående) 8.1, tabel 10 Smelteindeks 8.1, tabel 10 Mærkning 11.2, tabel 13

47 Standard Betingelser 2013 side 44 af 71 Tabel 8 Egenskaber rør Egenskab Smelteindeks 4.3 Reference til punkter og tabeller i DS/EN 12666:2006 Bemærkninger Termisk stabilitet 4.5 Densitet 4.1 Modstandsevne over for indvendigt tryk 4.4, tabel 1 Udseende 5.1 Farve 5.2 Dimensioner, rørdiameter og godstykkelse; muffedybde, godstykkelse og diametre Snæver tolerance Mekanisk styrke (bøjningsstyrke), fabrikerede formstykker 6.3 og 6.4, tabellerne 2, 3, 4, 5 og 6 Tabel 4 kræves 7.2, tabel 9 Dette krav er kun gældende for fabrikerede formstykker Slagstyrke (faldprøvning) 7.2, tabel 9 Varmepåvirkning 8.2, tabel 11

48 Standard Betingelser 2013 side 45 af 71 Tabel 9 Egenskaber - formstykker Egenskab Tæthed og samlinger med elastomere tætningsringe Reference til punkter og tabeller i DS/EN 12666:2006 Højtemperaturvekslinger 9, tabel 12 Bemærkninger 9, tabel 12 Der kræves 10 og 15% deformation af hhv. muffe og spidsende. EN 1277: Betingelser B og D skal opfyldes TPE-pakningers langtidsydeevne 9, tabel 12 For dimensioner til og med 200 mm Modstandsevne over for kombineret udvendig last og høj temperatur EN 1437:1998 Tætningsringe Eget krav Eget krav: EN 1437:1998. Kun krævet for dimensioner til og med 400 mm. Krav: se 1) Skal være i overensstemmelse med EN eller 2 1) Følgende krav er gældende: - vertikal deformation: - afvigelse fra rethed i bundløb: - radius fra rethed i bundløb: - åbning på svejsesøm: - tæthed ved 0,35 bar/15 min: < 8 % < 3 mm > 80 % af oprindelig < 20 % af godstykkelse Der må ikke forekomme utæthed

49 Standard Betingelser 2013 side 46 af 71 PVC-U strukturrør Såfremt der anvendes PVC-U strukturrør og formstykker, skal de være produceret efter (pren 13476) NPG/PS 103:2006 eller tilsvarende med skærpelser som angivet i tabellerne 10, 11 og 12. Produkt- og systemkrav til afløbssystemer i jord, PVC-U-strukturrør - Februar 2006 Tabel 10 Egenskaber rør Egenskab Reference til punkter og tabeller i (pren 13476/) NPG/PS 103:2006 Bemærkninger K-værdi EN 922: tabel 1 PVC K-værdien skal være min. 65 PVC-indhold Modstandsevne mod indvendigt tryk 4.2.1, Anneks A tabel 1 Udseende 6.1 Farve 6.2 Dimensioner, rørdiameter og godstykkelse, muffedybde, godstykkelse og diametre 7.2 Snæver tolerance Tabel 5 Kræves for Type A1 Slagstyrke (trappemetode; 10 C ) Vicat blødgøringstemperatur (VST) Dimensionsstabilitet (langsgående) Type A rør 9.2 tabel tabel tabel 8 Varmeprøve Type B rør tabel 8 Modstandsevne mod dichlormethan ved en specificeret temperatur tabel 8 Ringfleksibilitet 9.1 tabel 14 Krybeforhold 9.1 tabel 14 Trækstyrke af svejsesøm 9.1 tabel 14 Kun krævet for spiralformede rør. Mærkning tabel 19

50 Standard Betingelser 2013 side 47 af 71 Tabel 11 Egenskaber formstykker Egenskab Reference til punkter og tabeller i (pren 13476/) NPG/PS 103:2006 Bemærkninger K-værdi EN tabel 1 PVC K-værdien skal være min. 65 PVC-indhold Modstandsevne mod indvendigt tryk Udseende 6.1 Farve , Anneks A tabel 1 Kravet er 10 MPa, 60C og 1000 t, også for formstykkemateriale Dimensioner spidsendediameter, længde og godstykkelse; muffedybde, godstykkelse og diametre 7.2 Snæver tolerance Tabel 5 Kræves for Type A1 Stivhed 9.3 tabel 17 Mekanisk styrke (bøjningsstyrke), fabrikerede formstykker Slagstyrke (faldprøvning) 9.3 tabel tabel 17 Dette krav er kun gældende for fabrikerede formstykker. Vicat blødgøringstemperatur (VST) tabel 9 Kræves kun for PVC Varmepåvirikning tabel 9 Mærkning tabel 20

51 Standard Betingelser 2013 side 48 af 71 Tabel 12 Systemts egenskaber og brugsegnethed Egenskab Reference til punkter og tabeller i (pren 13476/) NPG/PS 103:2006 Bemærkninger Tæthed af samlinger med elastomere tætningsringe 10 tabel 18 Der kræves 10 og 15% deformation af hhv. muffe og spidsende. EN 1277: Betingelser B og D skal opfyldes. Højtemperaturvekslinger 10 tabel 18 TPE-pakningers langtidsydeevne Modstandsevne mod kombineret udvendig last og høj temperatur EN 1437:1998 Vandtæthed fabrikerede formstykker Trækprøve af svejste samlinger Tætningsringe 1) Følgende krav er gældende: - vertikal deformation: - afvigelse fra rethed i bundløb: - radius fra rethed i bundløb: - åbning på svejsesøm: - tæthed ved 0,35 bar/15 min: 10 tabel 18 For dimensioner til og med 200 mm 10 tabel 18 Kun krævet for dimensioner til og med 400 mm. Krav: se 1) 10 tabel tabel 18 < 8 % < 3 mm > 80 % af oprindelig < 20 % af godstykkelse Skal være i overensstemmelse med EN eller 2 Der må ikke forekomme utæthed

52 Standard Betingelser 2013 side 49 af 71 PP Strukturrør Såfremt der anvendes PP strukturrør og formstykker, skal de være produceret efter (pren 13476) NPG/PS 103:2006 eller tilsvarende med skærpelser som angivet i tabellerne 13, 14, og 15. Produkt- og systemkrav til afløbssystemer i jord, PP-strukturrør - Februar 2006 Tabel 13 Egenskaber rør Egenskab PP-indhold Reference til punkter og tabeller i (pren 13476/) NPG/PS 103: , Anneks C Smelteindeks tabel 2 Bemærkninger Termisk stabilitet tabel 2 Kun krævet, hvis samling i marken er udført ved svejsning. Modstandsevne mod indvendigt tryk tabel 2 Udseende 6.1 Farve 6.2 Dimensioner, rørdiameter og godstykkelse, muffedybde, godstykkelse og diametre 7.2 Snæver tolerance Tabel 5 Kræves for type A1 rør Slagstyrke (trappemetode; 10 C ) Dimensionsstabilitet (langsgående) Type A rør 9.2 tabel tabel 10 Varmeprøve Type B rør tabel 10 Ringfleksibilitet 9.1 tabel 14 Krybeforhold 9.1 tabel 14 Trækstyrke af svejsesøm 9.1 tabel 14 Kun krævet for spiralformede rør Mærkning tabel 19

53 Standard Betingelser 2013 side 50 af 71 Tabel 14 Egenskaber formstykker Egenskab PP-indhold Reference til punkter og tabeller i (pren 13476/) NPG/PS 103: , Anneks C Bemærkninger Smelteindeks tabel 2 Termisk stabilitet tabel 2 Kun krævet, hvis samling i marken er udført ved svejsning Modstandsevne mod indvendigt tryk tabel 2 Udseende 6.1 Farve 6.2 Dimensioner spidsendediameter, længde og godstykkelse; muffedybde, godstykkelse og diametre 7.2 Snæver tolerance Tabel 5 Kræves for Type A1 formstykker Stivhed 9.3 tabel 17 Mekanisk styrke (bøjningsstyrke), fabrikerede formstykker 9.3 tabel 17 Dette krav er kun gældende for fabrikerede formstykker Slagstyrke (faldprøvning) 9.3 tabel 17 Varmepåvirkning tabel 11 Mærkning tabel 20

54 Standard Betingelser 2013 side 51 af 71 Tabel 15 Systemets egenskaber for brugsegnethed Egenskab Reference til punkter og tabeller i (pren 13476/) NPG/PS 103:2006 Bemærkninger Tæthed af samlinger med elastomere tætningsringe 10 tabel 18 Der kræves 10 og 15% deformation af hhv. muffe og spidsende. EN 1277: Betingelser B og D skal opfyldes. Højtemperaturvekslinger 10 tabel 18 TPE-pakningers langtidsydeevne Modstandsevne mod kombineret udvendig last og høj temperatur EN 1437:1998 Vandtæthed fabrikerede formstykker Trækprøve af svejste samlinger Tætningsringe 1) Følgende krav er gældende: - vertikal deformation: - afvigelse fra rethed i bundløb: - radius fra rethed i bundløb: - åbning på svejsesøm: - tæthed ved 0,35 bar/15 min: 10 tabel 18 For dimensioner til og med 200 mm 10 tabel 18 Kun krævet for dimensioner til og med 400 mm. Krav: se 1) 10 tabel tabel 18 < 8 % < 3 mm > 80 % af oprindelig < 20 % af godstykkelse Skal være i overensstemmelse med EN eller 2 Der må ikke forekomme utæthed

55 Standard Betingelser 2013 side 52 af 71 PE Strukturrør. Såfremt der anvendes PE strukturrør og formstykker, skal de være produceret efter (pren 13476) NPG/PS 103:2006 eller tilsvarende med skærpelser som angiver i tabellerne 16, 17 og 18. Produkt- og systemkrav til afløbssystemer i jord, PE-strukturrør -Februar 2006 Tabel 16 Egenskaber rør Egenskab PE-indhold Smelteindeks Termisk stabilitet Densitet Modstandsevne mod indvendigt tryk Reference til punkter og tabeller i (pren 13476/) NPG/PS 103: , Anneks E tabel 3 PE tabel 3 PE tabel 3 PE tabel 3, PE Bemærkninger Udseende 6.1 Farve 6.2 Dimensioner, rørdiameter og godstykkelse, muffedybde, godstykkelse og diametre 7.2 Snæver tolerance Tabel 5 Kræves for Type A1 rør Slagstyrke (trappemetode; 10 C ) Dimensionsstabilitet (langsgående) Type A rør 9.2 tabel tabel 12 Varmeprøve Type B rør tabel 12 Ringfleksibilitet 9.1 tabel 14 Krybeforhold 9.1 tabel 14 Trækstyrke af svejsesøm 9.1 tabel 14 Kun krævet for spiralformede rør Mærkning tabel 19

56 Standard Betingelser 2013 side 53 af 71 Tabel 17 Egenskaber formstykker Egenskab PE-indhold Reference til punkter og tabeller (pren 13476/) NPG/PS 103: , Anneks E Bemærkninger Smelteindeks tabel tabel 4 for rotationsstøbte formstykker Termisk stabilitet tabel 3 Densitet tabel 3 Modstandsevne mod indvendigt tryk tabel 3 Udseende 6.1 Farve 6.2 Dimensioner spidsendediameter, længde og godstykkelse; muffedybde, godstykkelse og diametre 7.2 Snæver tolerance Tabel 5 Kræves for Type A1 formstykker Stivhed 9.3 tabel 17 Mekanisk styrke (bøjningsstyrke), fabrikerede formstykker Slagstyrke (faldprøvning) 9.3 tabel 17 Varmepåvirkning tabel 11 Mærkning tabel tabel 17 Dette krav er kun gældende for fabrikerede formstykker.

57 Standard Betingelser 2013 side 54 af 71 Tabel 18 Systemets egenskaber for brugsegnethed Egenskab Reference til punkter og tabeller i (pren 13476/) NPG/PS 103:2006 Bemærkninger Tæthed af samlinger med elastomere tætningsringe 10 tabel 18 Der kræves 10 og 15% deformation af hhv. muffe og spidsende. EN 1277: Betingelser B og D skal opfyldes. Højtemperaturvekslinger 10 tabel 18 TPE-pakningers langtidsydeevne Modstandsevne mod kombineret udvendig last og høj temperatur EN 1437:1998 Vandtæthed fabrikerede formstykker Trækprøve af svejste samlinger Tætningsringe 1) Følgende krav er gældende: - vertikal deformation: - afvigelse fra rethed i bundløb: - radius fra rethed i bundløb: - åbning på svejsesøm: - tæthed ved 0,35 bar/15 min: 10 tabel 18 For dimensioner til og med 200 mm 10 tabel 18 Kun krævet for dimensioner til og med 400 mm. Krav: se 1) 10 tabel tabel 18 < 8 % < 3 mm > 80 % af oprindelig < 20 % af godstykkelse Skal være i overensstemmelse med EN eller 2 Der må ikke forekomme utæthed

58 Standard Betingelser 2013 side 55 af Bilag 6: Afløbsprodukter der skal CE-mærkes Vejledning Afløbsområdet er dækket af europæiske standarder og dermed krav om CE-mærkning af produkter. Figur 1 viser en oversigt over, hvilke produkter der skal CE-mærkes, samt sidste frist for CE-mærkning. Det forventes ikke, at denne liste vil blive udvidet. Produkt Attestationsniveau Seneste mærkningsdato Betonrør Betonbrønde Fibercementrør Glaserede rør 4 Plastrør 4 Rustfri stålrør 4 Dæksler 1 Stigetrin til brønde Brøndstiger Afløbsrender Vakuumventiler Højvandslukker Pumpeanlæg m/u fækalier Septiktanke Minirenseanlæg Olieudskillere Fedtudskillere Figur 1 CE-mærket dækker ikke alle kravene i en europæisk standard, og er ikke et kvalitetsmærke, men en adgangsbillet til det åbne indre marked. De europæiske standarder angiver ved attesteringsniveau, om produktet skal kontrolleres af 3. part. Attesteringsniveau 1 angiver, at alt omkring produktion og produkt skal kontrolleres af 3. part. Attestationsniveau 3 angiver, at produktet skal igennem en 1. gangsprøvning på et akkrediteret laboratorium og attestationniveau 4 angiver, at fabrikanten må gennemføre alle prøvninger selv. For langt de fleste produkter på afløbssiden vil der ikke være krav om 3. parts kontrol på CEmærkningen. Det er således alene producenten/importøren, der er ansvarlig for, at produktet lever op til de krav, der stilles i en europæisk standard. Ved nyanlæg skal der foreligge dokumentation for, at de brugte materialer er tilstrækkelig stærke og holdbare til at holde i hele ledningsanlæggets levetid. Tidligere skulle disse krav dokumenteres gennem en VA-godkendelse (tvungen 3. parts kontrol).

59 Standard Betingelser 2013 side 56 af 71 Når attestationsniveauet er 4 kan producenten vælge at tilslutte sig en frivillig certificeringseller kontrolordning og på den måde dokumentere overensstemmelse med standardens krav samt måske, at produktet kan mere end standarden foreskriver. I udbudsbetingelser må der af konkurrencehensyn ikke stilles krav om medlemskab af frivillige ordninger. I stedet må bygherren stille en række krav, som produkterne skal opfylde. For ledningssystemer af plast og beton stilles kravene dels i form af overensstemmelse med en standard, dels i form af overensstemmelse med et antal krav, som er givet i et bilag. For andre produkter fx overgange og tilslutninger er der i eksemplerne angivet, at produktets egenskaber skal være dokumenterede. Hermed menes, at der skal foreligge en prøvningsrapport fra et anerkendt prøvningsinstitut. Rapporten skal dokumentere, at produktet kan bruges der, hvor det ønskes anvendt.

60 Standard Proctor Modificeret Proctor Standard Proctor Modificeret Proctor Vibrationsindstampning Vibrationsindstampning Standard Betingelser 2013 side 57 af Bilag 7: Komprimeringskrav Talmæssige komprimeringskrav, angivet som middelværdi i %. Mindsteværdi er 3 procentpoint mindre. Markforsøg Sandefterfyldning Isotopmåling Materiale Laboratoriereference Råjord Mere end 2 m under vejoverflade Mindre end 2 m under vejoverflade Ler Sand Ler Sand Bundsikringslag (BL) Stabilt grus (SG) Note 1 Tallene gælder ved kørebanearealer. Ved fortovs- og stiarealer samt i ubefæstede arealer reduceres tallene generelt 2 procentpoint. Note 2 For materialer, der indeholder mere end 25 vægtprocent større end 16 mm, skal laboratoriereferenceforsøg altid være vibrationsindstampning. Note 3 Ved anvendelse af proctorforsøg korrigeres målte værdier altid for indhold af materiale større end 16 mm (enten ved "nedkorrektion" af markmålinger eller "opkorrektion" af laboratoriereferencemålinger).

61 Standard Betingelser 2013 side 58 af Bilag 8: Metoder til lukning af ledningsgrav med asfaltbelægning

62 Standard Betingelser 2013 side 59 af Bilag 9: Kontroloversigt I de efterfølgende kontroloversigtsskemaer er angivet: Emne: Den genstand, der kontrolleres. Kontrolleres for: Egenskaber ved genstanden, som kontrolleres. Prøvemetode: Kontrolafsnit: Omfanget af prøvninger pr. kontrolafsnit. Hver genstand og egenskab samt hver dagsproduktion, dog højst den i skemaet angivne mængde, udgør et kontrolafsnit for sig. De enkelte kontrolafsnit skal dog altid afgrænses således, at der inden for et afsnit ikke forekommer systematiske variationer, der kan være af betydning for egenskaber, fx ændringer i metoder, materialekvaliteter el. lign. I tilfælde af små opgravninger (stikhuller, prøvehuller og lign.) - der normalt kontrolleres ved overholdelse af en beskrevet metodespecifikation - kan angives et antal af huller (angivelsen vil betyde, at der for en entreprise bestående af et antal små opgravninger vil blive kontrolleret for en angiven egenskab med en angiven prøvemængde pr. det angivne antal huller (fx 10). Acceptkriterier: Angivelse af kriterier for accept af kontrol. Det generelt om kontrolniveauer anførte bør betragtes som værende udgangssituationen (startsituationen). De i nedenstående figur (fra DS/ISO ) viste regler for skift af kontrolniveau er gældende. 10 på hinanden følgende prøvninger godkendt 2 ud af 5 på hinanden følgende prøvninger af- Arbejdsmetoden forbedres Lempet/ Normal Skærpet Stop 1 prøvning afvist 5 på hinanden følgende prøvninger godkendt 5 på hinanden følgende prøvninger afvist

63 Standard Betingelser 2013 side 60 af 71 Emne Kontrolleres for Prøvemetode Prøvemængde Kontrolafsnit Kontrol niveau Acceptkriterier Lednings ningsgrav Dybde Bundens dybde Visuelt og måling med fx tommestok 5 stk. 1 stk. 1 stk. 100 lbm 100 lbm 200 lbm S N L Ingen mål under minimum accepteres Anlæg Visuel evt. måling 100 % Hele entreprisen I henhold til det fastlagte graveprofil Afstivning Efterfyldning Måling med fx tommestok Visuel 100 % 100 % Pr. sted Pr. sted Ingen afvigelse fra projektet Ingen hulrum Banket ligger uforstyrret Visuel 100 % Hele entreprisen Ingen fejl accepteres Asfaltkant Henligger uden løft eller underminering Visuel 100 % Hele entreprisen Ingen fejl accepteres Henligger intakt Visuel 100 % Hele entreprisen Ingen fejl accepteres Rethed i længdeprofiler Visuel 100 % Hele entreprisen Skøn

64 Standard Betingelser 2013 side 61 af 71 Emne Kontrolleres for Prøvemetode Prøvemængde Kontrolafsnit Kontrol niveau Acceptkriterier Omkring kringfyldning Materialeegenskaber - kornkurve - vandindhold (Wopt) - sigteanalyse, DS/EN standardproctor, VD stk. 1 stk. 1 stk. 25 m 3 50 m m 3 1) S N L 2) Overholdelse af stillede materialekrav samt vandindhold Wopt + 2 % Komprimering Visuel efter forelæggelse af komprimeringsmetode 100 % Overholdelse af komprimeringsmetode Komprimering, hvis komprimeringsmåling er forskrevet og mulig VD 611 LP 16 1 stk. 1 stk. 1 stk. 100 m m m 2 S N L Overholdelse af stillede komprimeringskrav Lagtykkelse Måling med fx tommestok 5stk. 1 stk. 1 stk. 100 lbm 100 lbm 500 lbm S N L Ingen afvigelse fra min. krav accepteres Jævnhed Visuel 100 % Overholdelse af stillede jævnhedskrav ved skøn

65 Standard Betingelser 2013 side 62 af 71 Emne Tilfyldning Asfaltkant Kontrolleres for Kontrolafsnit Materialeegenskaber - kornkurve - optimalt vandindhold (Wopt) Komprimering Lagtykkelse Prøvemetode - optimal tørdensitet Sigteanalyse, DS/EN 933 Proctorforsøg, VD 611 eller Vibrationsindstampning, ASTM Prøvemetode: se note 4 Smalle grave: se note 5 Prøvemænde 1 stk. 1 stk. 1 stk. 1 stk. 6) 1 stk. 1 stk. 100 m m m m m m 2 Kontrol niveau S N L S N L Acceptkriterier Overholdelse af stillede materialekrav samt vandindhold Wopt + 2 % Overholdelse af stillede komprimeringskrav 5 stk. 100 lbm Overholdelse af stillede krav til maksimaltykkelse pr. indbygget lag Jævnhed Visuel 100 % Overholdelse af stillede niveaukrav ved skøn - optimalt vandindhold (Wopt) Komprimering Lagtykkelse Jævnhed Måling med fx tommestok Materialeegenskaber - kornkurve (incl. evt. uensform tal) - optimal tørdensitet Sigteanalyse, DS/EN 933 Proctorforsøg, VD 611 eller Vibrationsindstampning ASTM Prøvemetode: se note 4 Smalle grave: se note 5 Måling med fx tommestok Måling med fx tommestok 1 stk. 1 stk. 1 stk. 1 stk. 6) 1 stk. 1 stk. 100 m 3 2) 200 m m m m m 2 S N L S N L Overholdelse af stillede materialekrav samt vandindhold Wopt + 2 % Overholdelse af stillede komprimeringskrav 5 stk. 100 lbm Overholdelse af stillede krav til maksimaltykkelse pr. indbygget lag 100 % Overholdelse af stillede niveaukrav

66 Standard Betingelser 2013 side 63 af 71 Muldretablering Jævnhed Efterbehandling Visuel 100 % Hele entre-prisen I hendhold til aftale med vejmyndighed/lodsejer Betonstensbelægninger mv. Jævnhed Forbandt Visuel 100 % Hele entre-prisen I henhold til vejsyn

67 Standard Betingelser 2013 side 64 af 71 Emne Kontrolleres for Prøvemetode Prøvemænde Kontrolafsnit Kontrol niveau Acceptkriterier Stabilt grus Kornkurve Optimal tørdensitet Optimalt vandindhold Sigteanalyse, DS/EN 933 Proctorforsøg, VD 611 el. Vibrationsindstampning, ASTM 1 stk. 1 stk. 1 stk. 50 m m m 3 S N L Overholdelse af stillede materialekrav samt vandindhold Wopt + 2 % Komprimering Prøvemetode: se note 4 Smalle grave: 1 stk. 1 stk. 1 stk. 100 m m m 2 S N L Overholdelse af stillede komprimeringskrav se note 5 og 7 Lagtykkelse Måling med fx tommestok 5 stk. 100 lbm Overholdelse af stillede krav til maksimaltykkelse pr. indbygget lag Jævnhed Måling med fx tommestok 100 % Overholdelse af stillede jævnhedskrav (normal + 10 mm) Klæbning Oprensning langs kant Visuelt (evt. fx tommestok) 100 % dag Max. 5 mm løst matr. (- kravdannelse) accepters Asfaltkant henligger rengjort Visuel 100 % Hele entreprisen Ingen fejl accepteres Klæbeevne Visuelt/berøring 100 % / stikprøve dag Ingen fejl accepteres Mængde ved kant Visuelt eller beregning i kg pr. 2 x lbm grav 100 % dag Overholdelse af stillede krav Mængde mellem asfaltlag Beregning i kg 100 % dag Overholdelse af pr. m 2 stillede krav

68 Standard Betingelser 2013 side 65 af 71 Emne Kontrolleres for Prøvemetode Prøvemænde Kontrolafsnit Kontrol niveau Acceptkriterier Asfaltlag Materialeegenskaber - bitumenproc. - kornkurve - Stendensitet SV prøvningsmetoder 1 stk. 125 tons 8) 250 tons 500 tons S N L Materialeanalyse skal foreligge inden tilførsel samt ved leverandørskift. Ingen afvigelser fra vejregel for varmblandet asfalt Komprimering - hulrums procent SV prøvningsmetoder. Borekærner udtages langs kanten 6 stk. 6 stk. 6 stk. 400 m 2 8) 800 m m 2 S N L Ingen afvigelser fra vejregel for varmblandet asfalt, afsnit 2.2 (uanset udlægningsmetoder) Mængde Beregning af kg/m 2 vejning aflæg/opmåling 100 % dag Ingen afvigelser fra vejregel for varmblandet asfalt Tykkelse Måling af borekærne 6 stk. 6 stk. 6 stk. 400 m 2 8) 800 m m 2 S N L Vurderes ud fra udlægningsmængder jf. ovenfor Niveau Visuelt/måling med fx tommestok 100 % dag/ stikprøve Ingen afvigelser fra + 5 mm, - 0 mm Minimumstemperaur ved udlægning Temp, måling 1 stk. pr. læs Ingen afvigelser fra minimumskrav accepteres Jævnhed - længderetning Visuel 100 % Hele entreprisen Svarende til eksist. vej - tværprofil AAB for varmblandet asfalt 5 stk. 10 stk. 10 stk. 100 lbm 1000 lbm 2000 bm S N L Ingen afvigelse fra vejregel for varmblandet asfalt

69 Standard Betingelser 2013 side 66 af 71 Kontroloversigt, noter Note 1: Materialekontrol kan udgå, hvis der anvendes materialer, der er kontrollerede Note 2: Vandindholdskriteriet gælder kun, hvis kontrolleret nedvanding af enskornet sand ikke benyttes som komprimeringsmetode. Note 3: Prøvemetoden er, en ved entreprisestart, på grundlag af afprøvning på fx 20 m prøvestrækning, opstillet metodebeskrivelse. Herefter kontrolleres, at metoden overholdes og at dens forudsætninger ikke overskrides. Note 4: Mark: Sandefterfyldningsmetode VD 611 eller isotopmetode LP 16. Ref. værdi: Proctoranalyse VD 611 eller vibrationsindstampning, ASTM eller markmåling af omgivelser Note 5: Ved smalle grave, hvor de angivne metoder til komprimeringsmåling ikke må anvendes, er prøvemetoden, en ved entreprisestart, på grundlag af afprøvning på fx 20 m prøvestrækning, opstillet metodebeskrivelse. Det kontrolleres, at metoden overholdes og at dens forudsætninger ikke overskrides. Note 6: 1 stk. = 5 markmålinger og een referenceværdi Note 7: Som referenceværdi for komprimeringsmålingen på overfladen af stabilt grus kan evt. benyttes den ved sandefterfyldnings- eller isotopmetode på oprindelig eller omgivende stabilt grus målte tørdensitet (kan i flisebelagt fortovsareal fx måles efter optagelse af nærliggende flise (r)). Note 8: 1 fortovsarealer vælges altid lempet kontrol.

70 Standard Betingelser 2013 side 67 af Bilag 10: Kontrolplan for belægningsarbejder Kontrolaktivitet Materialekontrol Bundsikringsgrus, stabilt grus og afretningsgrus. Kontrolplan for belægningsarbejder Kontrolmetode Sigteanalyse med kornkurvebestemmelse. 1 stk. for hver materialetype Asfaltbelægning Kantsten, brolægningssten og fliser Udførelseskontrol Asfaltrecepter og beskrivelse af klæbemiddel. Visuel kontrol af materialer og følgesedler Bundsikringslag og stabilt grusbærelag. Komprimeringskontrol 1 sæt dokumentation (bitumen-%, sigtekurve og stendensitet for tilslagsmaterialer) for hver produktionssats på fabrik/asfaltværk, dog minimum 1 sæt pr dag. Alle leverancer og genanvendte materialer Udføres for hver materialetype Min. 5 enkeltprøver for hvert kontrolafsnit (hhv. ledningsstrækning, overkørsler og vejkrydsninger). Overfladegeometri. Asfaltmaterialer: Nivellement eller nedstik fra eksisterende belægning Vejning og opmåling. Ved vejkrydsninger måles min. i 5 punkter Udføres for hver materialetype: Vejning af hvert læs asfalt fra fabrik/asfaltværk. Forbrug af klæbemiddel. Opmåling af udlagt asfalt angivet i m 2. Kantsten, belægningssten og fliser Visuel kontrol Visuel kontrol Sammenligning med eksisterende belægninger. Registrering af evt. beskadigelse på asfaltkanter og fri banket Rengøring af asfaltkanter Jævnhed og lagtykkelse Kontrol af mønstre, farver og forbanter.

71 Standard Betingelser 2013 side 68 af Bilag 11: Tæthedsprøvning i henhold til SFS 3115 Princip: Et begrænset rørafsnit fyldes med vand og påføres et overtryk, som bibeholdes ved påfyldning af vand efter behov. Rørafsnittets tæthed afgøres ved tæthedsprøvningens slutning, når det konstateres hvor meget vand, der er nødvendigt for at opretholde trykket. Sikkerhedsforanstaltninger: Det høje tryk samt evt. luftlommer i ledningen kan udgøre en risiko, hvorefter særlige foranstaltninger kan være nødvendige. Det påhviler bygherren at sørge for de nødvendige sikkerhedsforanstaltninger. Udførelse: Vandtemperaturen bør være ca. 20 C. Rørender, bøjninger og afgreninger bør fikseres på forsvarlig vis med tanke på de kræfter, der fremkommer ved tæthedsprøvetrykket på 1,3 x rørets nominelle tryk. 1. Rørafsnittet påføres et indre overtryk, som modsvarer det nominelle tryk. Dette tryk skal vedligeholdes i 2 timer ved påfyldning af vand. 2. Trykket øges til 1,3 x det nominelle tryk og vedligeholdes i 2 timer ved påfyldning af vand. 3. Trykket sænkes til det nominelle tryk. Efter 1 time måles den vandmængde, som evt. behøves for at få trykket op på det nominelle tryk. Der må gerne anvendes nyere udstyr der automatisk påfylder vand efter behov. Der kræves blot et vandur som kan aflæse liter med 1 decimal. Godkendelse: Ud fra nedenstående værdier udregnes den tilladte vandmængde. Dimension udvendig [mm] Tilladt vandmændgde [liter/km] 32 0,5 40 0,6 50 0,8 63 1,0 Tæthedsprøvningen er godkendt, såfremt den forbrugte vandmængde er mindre end den tilladte vandmængde.

72 Standard Betingelser 2013 side 69 af Bilag 12: Minipumpestation

73 Standard Betingelser 2013 side 70 af 71

74 Standard Betingelser 2013 side 71 af Bilag 13: Terrænskab TRIAX