Forsøg: Fingerlabyrint
|
|
- Helge Frederiksen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Forsøg: Fingerlabyrint Baggrund Fra den empirisk orienterede psykologis opståen i slutningen af 1800-tallet og frem til 1960 erne var forskning i indlæring fortrinsvis domineret af en behavioristisk tilgang. Behavioristerne ser indlæring som en gradvis forstærkning/svækkelse af associationer mellem stimulus og respons, som kommer til udtryk ved adfærdsændringer. Da disse ændringer er det eneste målbare bevis for, at indlæring har fundet sted, mener behavioristerne ikke, at det er hensigtsmæssigt at beskæftige sig med subjektets indsigt. Indenfor behaviorismen skelnes mellem Pavlovs klassiske betingning og Thorndikes instrumentelle betingning. Klassiske betingning beskæftiger sig primært med, hvordan indlæring via association (tilsyneladende) kan fremkalde samme respons ved hhv. betingede og ubetingede stimulus. Thorndikes effektlov forudsiger, at der via en trial&error-adfærd sker en gradvis udvælgelse af et bestemt respons, idet reinforcering bevirker, at korrekte respons forstærkes og uhensigtsmæssige opgives. Ved instrumentelle betingning forekommer i modsætning til ved klassisk betingning - mere end én responsmulighed. Endvidere er et respons i den klassiske betingning fremkaldt af en ydre stimulus, mens det ved instrumentel indlæring afhænger af dyrets aktive adfærd i form af en indre motivation fremkaldt og påvirket af reinforcering. Thorndike mente således, at instrumentel indlæring kan beskrives som en adfærdsændring i form af en kinæstetisk motorsekvens tilegnet gennem træning og reinforcering. Derfor betragtes et eventuelt vidensaspekt i indlæringsprocessen som irrelevant. Det har imidlertid vist sig, at de behavioristiske forklaringsmodeller ikke kan gøre rede for al form for indlæring. Et eksempel på det instrumentelle indlæringssyns manglende forklaringsværdi er et forsøg med rotter, som blev trukket gennem en labyrint i en transparent vogn. Ifølge behavioristerne skulle disse rotter i mangel på kinæstetisk indlæringsforløb ikke have haft en fordel i et efterfølgende gennemløb af labyrinten. Det viste sig dog, at rotterne kunne gennemføre med så stor sikkerhed, at indlæringen snarere måtte være baseret på en form for vidensrepræsentation end på et trial&error-forløb. Et kognitivt syn på indlæring, der kan redegøre for ovenstående resultater, blev præsenteret af Tolman, som postulerede, at der er kognition og ikke respons, der er essensen af det indlærte. Indlæring er ikke blot adfærdsmodifikationer, men derimod erhvervelse af ny viden, der optræder som en indskudt variabel mellem stimulus og respons fx i form af kognitive kort. Dette kognitive aspekt støttes Köhlers eksperimenter med aber, som uden mulighed for trial&error ved den blotte 1
2 iagttagelse af redskaber pludselig kunne gå fra ingen til fuld opgaveløsning. At aberne endvidere kunne overføre en succesfuld opgaveløsning til lignende situationer, er endnu et indicium for at de havde opnået en indsigt. Selvom behaviorismen og kognitivismen er ofte enige om udfaldet af eksperimenter, har de forskellige forklaringsmodeller, der lægger vægt på forskellige indlæringsformer hhv. en kinæstetisk/mekanisk og en indsigtsbaseret. I følgende fingerlabyrintforsøg vil vi se på, hvordan disse indlæringsformer gør sig gældende og ikke nødvendigvis udelukker hinanden. Setup Til forsøget anvendes: Én af to mulige fingerlabyrinter (C eller D), et klæde til at binde for FPs øjne, samt et stopur. Forsøget kræver følgende roller: Forsøgsleder (FL): Forsøgslederens rolle er at instruere forsøgspersonen i, hvad denne skal lave. Herudover agerer FL tidtager. Observatør (OB): Observatøren registrerer FPs fejl i de enkelte områder af labyrinten. Resultatet nedskrives. Husk endvidere at anføre hvilken labyrint, I anvender (C eller D). Forsøgsperson (FP): Forsøgspersonen bliver instrueret i, hvad forsøget går ud på af forsøgslederen, hvorfor det er vigtigt at følge forsøgslederens instruktion. Forsøgsvejledning Selve forsøget består af tre delforsøg: Forsøg 1: Labyrinten indlæres indgang udgang (I U) med højre hånds pegefinger (Tid og fejl opgøres individuelt for hver af de tre zoner samt for hvert gennemløb af hele labyrinten). Herefter skal FP angive den omtrentlig retning fra I til U og tegne den oplevede vej gennem labyrinten. Forsøg 2: I U med venstre hånds pegefinger (tid og fejl opgøres for hvert gennemløb af hele labyrinten). Forsøg 3: U I (baglæns gennem labyrinten), men højre hånds pegefinger (tid og fejl opgøres for hvert gennemløb af hele labyrinten). FP skal indlære labyrinten med bind for øjnene og må ikke se labyrinten før alle tre forsøg er gennemført. 2
3 Instruktion Forsøg 1 Instruktion: I dette forsøg er din opgave at lære at gennemføre fingerlabyrinten fejlfrit og så hurtigt som muligt. Jeg giver dig om lidt bind for øjnene og placerer din højre pegefinger ved indgangen til labyrinten. Du skal derefter prøve at finde hen til udgangen uden at løfte din finger fra labyrinten. Forsøget fortsætter til du kan gennemføre labyrinten minimum tre på hinanden følgende gange uden fejl, og der vil blive taget tid på hvert af dine forsøg. Du får nu lov at føle på et lille stykke prøvelabyrint, hvor du kan mærke et eksempel på både selve labyrinten og de møtrikker, der markerer ind- og udgang i den rigtige labyrint. [FP får bind for øjnene og vedkommendes pegefinger placeres på prøvemøtrikken. Her får FP kortvarigt mulighed for at afprøve den kinæstetiske fornemmelse af labyrinten. FL fortsætter med instruktionen]. Har du forstået, hvad du skal gøre? Når du er klar vil jeg flytte din finger til den møtrik, der markerer indgangen på labyrinten. Når indlæringskriteriet på tre fejlfri gennemførsler er nået placeres FPs højre pegefinger igen på indgangsmøtrikken og FP bedes stadig med bind for øjnene om at markere retningen for en ret linie fra indgang til udgang. Afvigelsen mellem den angivne og den korrekte retning noteres i grader. Inden forsøg 2 påbegyndes, afdækkes labyrinten og FP skal nu uden bind for øjnene - tegne en plan over den oplevede vej gennem labyrinten. Forsøg 2 FP gives igen bind for øjnene og får følgende instruktion: Du skal nu indlære labyrinten igen, men denne gang med venstre hånds pegefinger. Forsøget fortsætter til du kan gennemføre labyrinten minimum tre på hinanden følgende gange uden fejl, og der vil blive taget tid på hvert af dine forsøg. FPs venstre pegefinger placeres på indgangsmøtrikken, og forsøget gennemføres. Forsøg 3 Inden forsøg 3 får FP følgende instruktion: Du skal nu indlære labyrinten en sidste gang, men denne gang med højre hånds pegefinger og fra udgang til indgang. Forsøget fortsætter til du kan gennemføre labyrinten minimum tre på hinanden følgende gange uden fejl, og der vil blive taget tid på hvert af dine forsøg. FPs højre pegefinger placeres på udgangsmøtrikken, og forsøget gennemføres. Fejlregistrering 3
4 FP må ikke vide, hvornår han/hun begår fejl. OB noterer blot, hver gang FP går ind i en blindgyde eller bevæger sig bagud i labyrinten. Hvis FP har overskredet grænsen til den næste zone, men derefter vender tilbage (fx zone 3 zone 2) tælles fejl og tid som tilhørende den nyeste zone (her zone 3). Indlæringskriteriet er for alle tre forsøg, at FP gennemfører labyrinten fejlfrit tre gange. Som afslutning på forsøget adspørges FP om sin subjektive oplevelse af indlæringsforløbet, fx i form af spørgsmål som: Hvilke strategier anvendte du til indlæringen af labyrinten? Hvad tegnede du din oplevelse af labyrinten udfra? Hvad var din oplevelse af indlæringsforløbet i de forskellige forsøg? Databehandling Databehandling på de enkelte Ø-hold: 1) Dataark for alle tre forsøg skal udfyldes, og fejl og sekunder i alt udregnes. FL, FP (og evt. OB) skriver ikke navn, men derimod fødselsdato og måned. FPs introspektive kommentarer samles og nedskrives. Databehandling på det ansvarlige Ø-hold: Til databehandling af hele holdets resultater forefindes Excel-materiale, som henvises til af hjælpelæreren. Her kan alle FP-resultater indtastes, hvorefter gennemsnit og grafer for hhv. tid og fejl genereres automatisk. Til selve studenteroplægget anbefaler vi dog ud over de gennemsnitlige værdier for hele holdet at I tegner indlæringskurver for både tid og antal fejl mindst to enkelt FP, således at individuelle forskelle kan diskuteres. Indlæringskurverne fås ved at aftegne gennemløbsnummer på X-aksen og antal fejl/tid på Y-aksen. Herudover bør præsentationen af forsøget indeholde overvejelser om: 1) Korrelationen mellem tid og fejl, herunder antal fejl/tid i de forskellige zoner i labyrinten. 2) Kurvernes forløb set i forhold til FPs introspektive oplevelser. 3) Kan resultaterne sige noget om strategi og indlæringsform? Teoretiske Overvejelser Følgende emner kunne fx danne udgangspunkt for en diskussion af forsøget i en synopse: 4
5 Forskellige teoretiske perspektiver på indlæring, fx med udgangspunkt i en sammenligning af det behavioristiske versus det kognitive syn på indlæring. Neurobiologi og indlæring. Herunder Long-Term Potentiation (LTP). Mentale repræsentationer set teoretisk og neurobiologisk, fx med udgangspunkt i Tolmans begreb om kognitive kort. Problemløsning. Herunder fx løsningsstrategier, indsigt, ekspert-novice-begrebet. Litteratur Primær litteratur Gazzaniga 2 nd ed. side Eysenck og Keane 4 th ed Gleitmann 5 th ed. Kap 4. Sekundær litteratur Olton, D.S. (1979) Mazes, Maps, and Memory. American Psychologist. 34 (7), Tolman, E.C. (1948) Cognitive Maps in Rats and Men. Originalartikel in: Psychological Review. 55 (4), Woodworth, RS. & Schlosberg, H. (1954) Maze Learning. Chapter 21 in: Experimental Psychology (2 nd ed.). New York: Holt. Johnson-Laird, P.N & Wason, P.C. (1977) Introduction to Problem Solving. In: Readings in Cognitive Science. Cambridge: Cambridge University Press. Pp
Forsøg: Free Recall. Baggrund. Forsøgsvejledning til hjælpelærerholdøvelser
Forsøg: Free Recall Baggrund I årene 1875 1878 rejser Hermann Ebbinghaus rundt i Frankrig og England for at studere og undervise. En dag kommer han forbi et antikvariat, hvor han finder en kopi af Fechners
Læs mereForsøg: Stroopeffekten
Forsøg: Stroopeffekten Baggrund John Ridley Stroop rapporterede i 1935 et fænomen i Journal of Experimental Psychology, der blev kendt som Stroop-effekten. Stroops påpegning af fænomenet var motiveret
Læs mereForsøg: GSR Galvanic Skin Response
Forsøg: GSR Galvanic Skin Response Baggrund Du skal netop til at holde dit livs tale for en hel kongreshal fyldt med anerkendte forskere. Mens du prøver at samle tankerne om fremlæggelsen af de kontroversielle
Læs mereOperant indlæring 2017
Operant indlæring 2017 Operant betingning 1 Operant indlæring - grundprincipper Under klassisk indlæring er responsen udløst i hunden (refleks), forbinder to handlinger Under operant indlæring er responsen
Læs mereFolkeuniversitetet. Kognitionspsykologi. 24. September 2008 Købmagergade 44 Auditorium 1. FU Kognition. Hold 4106
Folkeuniversitetet Kognitionspsykologi ved Thomas Alrik Sørensen 24. September 2008 Købmagergade 44 Auditorium 1 Kursusplan 1) 10. september Introduktion 2) 17. september Hjernen og metoder 3) 24. september
Læs mereLÆRING HOS UNGE MED DYSLEKSI
LÆRING HOS UNGE MED DYSLEKSI Anne Leth Pedersen og Laura Kongskov Torsdag d. 20/04-17 1 PROGRAM 9.30 10.15 9.30 9.52: Anne Leth Pedersen: Den lektiologiske forståelse af læring hos elever med dysleksi
Læs mereKristine Kousholt, post doc, ph.d. Evalueret Deltagelse i folkeskolens evalueringspraksis
Kristine Kousholt, post doc, ph.d. Evalueret Deltagelse i folkeskolens evalueringspraksis Evalueringer mellem termometerhypotese og bivirkningshypotese (Kvale, 1980) Termometerhypotese den antagelse at
Læs mereKlassisk indlæring 2017
Klassisk indlæring 2017 Pavlov s hunde 1 Klassisk betingning (indlæring) Klassisk betingning bruges normalt ikke som en bevist indlæring. MEN så alligevel Operant betingning Klassisk betingning (tillært
Læs mereKlassisk indlæring 2019
Klassisk indlæring 2019 1 Pavlov s hunde 2 1 Klassisk betingning (indlæring) Klassisk indlæring bruges sjældent som en bevist indlæring. MEN så alligevel Operant betingning Klassisk betingning (tillært
Læs mereBUSØVELSE. Giv eleverne transporttiden til at lave øvelsen, eller hvis I skal langt 15 min. Mind dem om at være diskrete når de iagttager.
FORMÅL BUSØVELSE Formålet med øvelsen er en kort repetition af eller introduktion til de vigtigste begreber inden for adfærdsbiologien umiddelbart inden forløbet i ZOO. På denne måde kan man imødekomme
Læs mereKognitionspsykologi 2014 Forelæsning 1
Kognitionspsykologi 2014 Forelæsning 1 01.09.2014 Johan Trettvik Velkommen Dagsorden: Hvad skal I kunne og hvordan bliver I prøvet Den faglige repræsentation Hvad er kognitiv psykologi Slides kan findes
Læs mereAntecedent - A i adfærdens A-B-C
Læringsteori Antecedent - A i adfærdens A-B-C Adfærd er fantastisk spændende! Og jo mere man lærer om hvordan adfærd fungerer, desto mere interessant bliver det. Men for at kunne beskrive og diskutere
Læs mere13-09-2011. Sprogpakken. Nye teorier om børns sprogtilegnelse. Hvad er sprog? Hvad er sprog? Fonologi. Semantik. Grammatik.
Sprogpakken Nye teorier om børns sprogtilegnelse 1 Charles Darwin (1809-1882) Hvad er sprog? On the Origin of Species (1859) Natural selection naturlig udvælgelse Tilpasning af en arts individer til omgivelserne
Læs mereADHD Konferencen 2016
ADHD Konferencen 2016 Temaspor 4: Voksne med ADHD at håndtere livet med diagnosen. Autoriseret psykolog Tina Gents, Ekkenberg & Larsen Netværk København, Ekkenberg Netværk Slagelse Neuro biologisk / psykologisk
Læs mereLektionsplan B (1 dag)
Lektionsplan B (1 dag) Formålet med en dags undervisning er at give deltagerne viden om og forståelse for hvordan forskellige former for adfærd påvirker kommunikationen. Desuden vil deltagerne afprøve
Læs mereCarl R. Rogers og den signifikante læring
Side 1 af 5 Carl R. Rogers og den signifikante læring De fire læringstyper For at forstå begreberne signifikant læring og transformativ læring skal de først ses i en større sammenhæng. Signifikant læring,
Læs mereEVALUERING EVALUERING PÅBEGYNDES INDEN TRÆNING!
EVALUERING Hvordan kan man vide, om træningen har nyttet? For at få svar på det kan en evaluering være til hjælp. En evaluering kan have flere formål. Et formål kan være at gå igennem, hvordan selve træningen
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2009 Institution Grenaa Handelsskole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Psykologi C Gitte Bjørn
Læs mere1. definere nogle dogmeregler for god læring og undervisning med ipad. 2. arbejde med udvikling af nye læringsog undervisningsformer med ipad.
Dogmegruppen skal 1. definere nogle dogmeregler for god læring og undervisning med ipad. 2. arbejde med udvikling af nye læringsog undervisningsformer med ipad. 3. vælge temaer og faglige områder, som
Læs mereKognitionspsykologi. Øvelseshold. Thomas Alrik Sørensen
Kognitionspsykologi Øvelseshold Program for i dag Introduktion Underviser Kurset Empiriske undersøgelser Praktiske informationer De næste tre gange Metode Frokost pause Forsøg Instruktion Forsøg A Instruktion
Læs mereIDA Personlig gennemslagskraft
IDA Personlig gennemslagskraft IDA Personlig gennemslagskraft - i samarbejde med Mannaz A/S Formål Formålet med dette forløb er at udvikle og styrke din evne til at trænge igennem med overbevisning samt
Læs mereAT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION
1 og kan bedres helt op til et halvt år efter, og der kan være attakfrie perioder på uger, måneder eller år. Attakkerne efterlader sig spor i hjernen i form af såkaldte plak, som er betændelseslignende
Læs mereAT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION
AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE 1 Kognition er et psykologisk begreb for de funktioner i hjernen, der styrer vores mulighed for at forstå, bearbejde, lagre og benytte information. Multipel sklerose er en
Læs mereRefleksion: Refleksionen i de sygeplejestuderendes kliniske undervisning. Refleksion i praksis:
Refleksion: Refleksionen i de sygeplejestuderendes kliniske undervisning. Refleksion i praksis Skriftlig refleksion Planlagt refleksion Refleksion i praksis: Klinisk vejleder stimulerer til refleksion
Læs mereWorkshop 2. Forhold mellem fysisk aktivitet og kognition. Fysiologiske og biologiske mekanismer
Workshop 2 Forhold mellem fysisk aktivitet og kognition. Fysiologiske og biologiske mekanismer Jesper Lundbye-Jensen, Københavns Universitet Anne Kær Thorsen, RICH, Syddansk Universitet Forsøg med læring
Læs merePsykologi B valgfag, juni 2010
Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.
Læs mereFGU Prøvevejledning for identitet og medborgerskab
FGU Prøvevejledning for identitet og medborgerskab Indhold 1. Indledning 2 2. Faglig dokumentation/afsluttende standpunkt 2 Faglig dokumentation 2 Afsluttende standpunktsbedømmelse 2 3. Afsluttende prøve
Læs mereSocialisering, tilvænning eller træning?
Tilvænning Socialisering Socialisering, tilvænning eller træning? Træning Dorte Bratbo Sørensen Associate Professor, DVM, PhD Section of Experimental Animal Models Dorte Bratbo Sørensen/ Dyreforsøgstilsynets
Læs mere3D Didaktikken Facilitering af 3D cases og 3D aktiviteter
Facilitering af kreative processer på Den Kreative Platform Søren Hansen Research group for Unlimited Knowledge Application Aalborg University 3D Didaktikken Facilitering af 3D cases og 3D aktiviteter
Læs mereIntroduktion til perception Forelæsning 2
Introduktion til perception Forelæsning 2 02.09.2014 Johan Trettvik Dagens mål: At give en motivering af feltet At give en ultra kort historisk forståelse for hvorfor feltet ser ud som det gør, og hvorfor
Læs mereOKT 2015 TRÆNINGS BAROMETERET EN ANALYSE AF MEDLEMMERNES TILFREDSHED OG LOYALITET. Virksomhedens navn
OKT 2015 TRÆNINGS BAROMETERET EN ANALYSE AF MEDLEMMERNES TILFREDSHED OG LOYALITET Virksomhedens navn INDHOLD INDHOLD FORORD 1 SAMMENFATNING 2 INTRODUKTION Baggrund Hensigt og mål Udvælgelsen og indsamling
Læs mereMetoder til refleksion:
Metoder til refleksion: 1. Dagbogsskrivning En metode til at opøve fortrolighed med at skrive om sygepleje, hvor den kliniske vejleder ikke giver skriftlig feedback Dagbogsskrivning er en metode, hvor
Læs merePsykologi B valgfag, juni 2010
Bilag 33 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne
Læs mereElevvejledning HF Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2007 2. udgave
Vejledning, HF 1 NAVN: KLASSE: Elevvejledning HF Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2007 2. udgave Indholdsfortegnelse: 1. Placering af opgaverne s.1 2. Den større skriftlige opgave s.1 3. Generel
Læs mereSpørgeskema: Autism-Good-Feeling (udkast)
Spørgeskema: Autism-Good-Feeling (udkast) Peter Vermeulen, PhD Autisme Centraal, Gent, Belgium, 2014 Baggrund: Spørgeskemaet Autisme-Good-Feeling er et uformelt assessment værktøj. Formålet med værktøjet
Læs mereDato: Præsenteret af: e-stimate international. Powered by e-stimate
IQ test Navn: Demorapport Kristine Jørgensen Dato: 18.09.2018 Præsenteret af: e-stimate international Powered by e-stimate Indholdsfortegnelse Forside Side 01 Indholdsfortegnelse Side 02 Introtekst Side
Læs mereAutisme, motivation og skolevegring
Autisme, motivation og skolevegring Psykolog Karen Bøtkjær kab@centerforautisme.dk Program for 6. november 2014: Motivation og neuropsykologi Hvad er forklaringen på skolevegring hos børn og unge med en
Læs mereIntrospektion og Nonintrospektion: Et EEG studie
Introspektion og Nonintrospektion: Et EEG studie - ved Thomas Alrik Sørensen Center for Almenpsykologisk og Eksperimentel Bevidsthedsforskning Program Distinktion Overgaard, Kauffmann & Ramsøy 2001 Overgaard
Læs mereBACHELORPROJEKT FORÅR 2018
BACHELORPROJEKT FORÅR 2018 Orienteringsmøde for HA-studerende PROJEKTET Bachelorprojektet er den sidste studieaktivitet på HA-uddannelsen og bygger på den viden samt de færdigheder og kompetencer, den
Læs merePædagogisk vejledning til institutioner
Pædagogisk vejledning til institutioner Sikkerhedstemaerne: Brand, Skov, Vand, Vinter, Sol, Regnvejr og Trafik 1 Indholdsfortegnelse Introduktion... 3 Forberedelser op til Sikkerhedsugen... 3 Formål...
Læs mereAnalog Øvelser. Version. A.1 Afladning af kondensator. Opbyg følgende kredsløb: U TL = 70 % L TL = 50 %
A.1 Afladning af kondensator Opbyg følgende kredsløb: U TL = 70 % L TL = 50 % Når knappen har været aktiveret, ønskes lys i D1 i 30 sekunder. Brug formlen U C U start e t RC Beskriv kredsløbet Find komponenter.
Læs mereVejledning og beskrivelse til kørselsappen Min Kørsel
Kort beskrivelse Det er muligt via en ios, Android eller Windows baseret app, for medarbejderen at foretage indberetning af egen kørsel. Kørsel kan registreres direkte fra medarbejderens smartphone eller
Læs mereNeuropsykologiske tests i forskningsprojektet Metropolit - et aldringsstudie
Neuropsykologiske tests i forskningsprojektet Metropolit - et aldringsstudie Naja Liv Hansen, læge, Ph.d. Stud. Center for Sund Aldring, Kbh. Universitet Enhed for funktionel billeddiagnostik, Glostrup
Læs mereMålsætning. Se hovedmål for scenariet og hovedmål for færdighedslæring her. Økonomi
Målsætning Økonomiske beregninger som baggrund for vurdering af konkrete problemstillinger. Målsætningen for temaet Hvordan får jeg råd? er, at eleverne gennem arbejde med scenariet udvikler matematiske
Læs merePrincipper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland
Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver de sundhedspædagogiske principper, som Region Sjællands gruppebaserede
Læs mereSøvnløshed. Årsager og behandling fra et psykologisk perspektiv. Funktionelle Lidelser
Søvnløshed Årsager og behandling fra et psykologisk perspektiv Hvad er insomni? Indsovnings- og/eller gennemsovningsbesvær, som medfører en betydelig nedsættelse i vores daglige funktionsevne. Alle mennesker
Læs mereForskellige slags samtaler
Samtalens kunst Helt intuitivt har vi mange sociale og kommunikative kompetencer til at skelne mellem forskellige slags samtaler med forskellige formål Forskellige slags samtaler Smalltalk Fortællinger
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2013 Institution VoksenUddannelsescenter Frederiksberg (VUF) Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold
Læs mereIntroduktion til faget psykologi og hukommelsesstudieteknik
Undervisningsbeskrivelse Termin Sommeren 2015 Institution VoksenUddannelsescentret Frederiksberg (VUF) Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF Psykologi C Allan Ramsnæs (ARA) 2G ps Grundbøger: Ole Schultz
Læs mereUNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GRUNDSKOLEN
UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING Udviklingsredskab Dette udviklingsredskab henvender sig til lærere og pæda goger i grundskolen. Redskabet guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Når I anvender redskabet
Læs mereWeekend seminar v. Kredsforening Nordjylland 4. Oktober 2014
Weekend seminar v. Kredsforening Nordjylland 4. Oktober 2014 At få skabt rum for en dialog der gør os klogere på de valg vi foretager os i opdragelsen af vore børn. At belyse nogle etiske aspekter ved
Læs mereBeskrivelse af forskellene mellem WISC-V og WISC-IV
Beskrivelse af forskellene mellem WISC-V og WISC-IV Nedenfor vises en oversigt over de forandringer, der er blevet gennemført i forbindelse med revideringen af WISC-IV til WISC-V. Først beskrives ændringer,
Læs mereFunktioner og ligninger
Eleverne har både i Kolorit på mellemtrinnet og i Kolorit 7 matematik grundbog arbejdet med funktioner. I 7. klasse blev funktionsbegrebet defineret, og eleverne arbejdede med forskellige måder at beskrive
Læs mereDarum skole 12. august. Kommunikation - og en coachende tilgang. Lære om - og træne kommunikation, der gør en forskel
Darum skole 12. august Kommunikation - og en coachende tilgang Lære om - og træne kommunikation, der gør en forskel Charlotte Christensen Selvstændig: CC-lotus.dk Proceskonsulent & underviser Mastercoach,
Læs mereSPROG OG ARBEJDSHUKOMMELSE
SPROG OG ARBEJDSHUKOMMELSE UCC 31. JANUAR 2019 STADIER Træning Sensorisk hukommelse Selektiv opmærksomhed Indkodning Genkaldelse Korttidshukommelse Langtidshukommelse Lagrer kortvarigt sensoriskeindtryk
Læs mereVejledning til 5 muligheder for brug af cases
Vejledning til 5 muligheder for brug af cases Case-kataloget kan bruges på en række forskellige måder og skabe bredde og dybde i din undervisning i Psykisk førstehjælp. Casene kan inddrages som erstatning
Læs mereDato: Præsenteret af: e-stimate international. Powered by e-stimate
IQ test Navn: Nihil Nomen Dato: 17.10.2019 Præsenteret af: e-stimate international Powered by e-stimate Indholdsfortegnelse Forside Side 01 Indholdsfortegnelse Side 02 Tolkning Side 03 Forklaring Side
Læs mereVarighed 1/2-1 time afhængig af den specifikke opgave ekskl. forberedelse og afrapportering.
Shadowing Designerne observerer real life situationer gennem et stykke tid for at få indsigt i brugeroplevelsen på biblioteket ( Discover ). Herunder forstå, hvordan brugerne reagerer i en given kontekst.
Læs mereFeedback Informed Treatment - Blå Kors d.23.okt.2014
- Blå Kors d.23.okt.2014 Feedback Informed Treatment Uddannet Cand.psych. fra Københavns Universitet 2007. Jeg har arbejdet med FIT siden 2008. I forhold til individuel terapi, familieterapi, gruppeterapi
Læs mereEl-Teknik A. Rasmus Kibsgaard Riehn-Kristensen & Jonas Pedersen. Klasse 3.4
El-Teknik A Rasmus Kibsgaard Riehn-Kristensen & Jonas Pedersen Klasse 3.4 12-08-2011 Strømstyrke i kredsløbet. Til at måle strømstyrken vil jeg bruge Ohms lov. I kredsløbet kender vi resistansen og spændingen.
Læs mereModellering med Målskytten
Modellering med Målskytten - Et undervisningsforløb i WeDo med udgangspunkt i matematiske emner og kompetencer Af Ralf Jøker Dohn Henrik Dagsberg Målskytten - et modelleringsprojekt i matematik ved hjælp
Læs mereAngst og angstbehandling
Angst og angstbehandling Psykiatrifonden 25. september 2013 Anders F. Løfting Psykolog Ambulatorium for angst og personlighedspsykiatri Team for angst- og tvangslidelser Dagsorden Jeg vil berøre tre overordnede
Læs mereLæservejledning til resultater og materiale fra
Læservejledning til resultater og materiale fra Forsknings- og udviklingsprojektet Potentielt udsatte børn en kvalificering af det forebyggende og tværfaglige samarbejde mellem daginstitution og socialforvaltning
Læs mereTips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF
Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De
Læs mere1. Hvad er det for en problemstilling eller et fænomen, du vil undersøge? 2. Undersøg, hvad der allerede findes af teori og andre undersøgelser.
Psykologiske feltundersøgelser kap. 28 (Kilde: Psykologiens veje ibog, Systime Ole Schultz Larsen) Når du skal i gang med at lave en undersøgelse, er der mange ting at tage stilling til. Det er indlysende,
Læs mereMatematik og mundtlige prøver 23. januar 2013
Matematik og mundtlige prøver 23. januar 2013 It i folkeskolen Drøm eller mareridt? Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU)/Aarhus Universitet Slides på www.jeppe.bundsgaard.net
Læs mereDM13-1. Obligatorisk opgave E.05. Jacob Aae Mikkelsen
DM13-1. Obligatorisk opgave E.05 Jacob Aae Mikkelsen - 191076 26. september 2005 Indhold Analyse af problemstillingen........................ 2 Spørgsmål 1................................. 3 Spørgsmål
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Årstid/årstal Institution Sommer 2015 VUF - Voksenuddannelsescenter Frederiksberg Uddannelse Hf/hfe/hhx/htx/stx/gsk
Læs mereOplæg og forberedelse
Pædagogik KUA Eksamensform: Mundtlig eksamen med forberedelse (Spørgsmålet trækkes 48 timer før eksamen) Underviser: Mie Plotnikof Censor: Signe Holm-Larsen Spørgsmål: Redegør for Piagets udviklingsteori
Læs mereSpilbaseret innovation
Master i Ikt og Læring (MIL) valgmodul forår 2014: Ikt, didaktisk design og naturfag Underviser: Lektor Rikke Magnussen, Aalborg Universitet Kursusperiode: 3. februar 13. juni 2014 (m. seminardage d. 3/2,
Læs mereMatema10k. Matematik for hhx C-niveau. Arbejdsark til kapitlerne i bogen
Matema10k Matematik for hhx C-niveau Arbejdsark til kapitlerne i bogen De følgende sider er arbejdsark og opgaver som kan bruges som introduktion til mange af bogens kapitler og underemner. De kan bruges
Læs mereVejledning til bedømmelsesdelen
Vejledning til bedømmelsesdelen Denne vejledning fungerer som et hjælpeværktøj til, hvordan du udfærdiger en bedømmelse og afholder en bedømmelsessamtale i FOKUS. Personelbedømmelsens formål FOKUS bedømmelsen
Læs mereOrdbog Biologi Samfundsfag Kemi: Se bilag 1 Matematik: Se bilag 2
Fremstillingsformer Fremstillingsformer Vurdere Konkludere Fortolke/tolke Diskutere Ordbog Biologi Samfundsfag Kemi: Se bilag 1 Matematik: Se bilag 2 Udtrykke eller Vurder: bestemme På baggrund af biologisk
Læs mereJævn cirkelbevægelse udført med udstyr fra Vernier
Fysikøvelse - Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk 1 Jævn cirkelbevægelse udført med udstyr fra Vernier Formål Formålet med denne øvelse er at eftervise følgende formel for centripetalkraften på et legeme,
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Skoleåret 2015-2016 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold EUC Vest HTX Engelsk A Johnny Reyes
Læs mereOmråde og Formål. Område og Formål
Område og Formål Christian Byrge 1 Område og Formål Område og/eller formål er det udgangspunkt som kreativitet starter fra. Det er ofte omtalt som problemet der skal løses eller udfordringes der skal håndteres.
Læs mereEVIDENSBASERET COACHING
EVIDENSBASERET COACHING - SAMTALER BASERET PÅ DEN BEDST TILGÆNGELIGE VIDEN VED FORMAND FOR SEBC, EBBE LAVENDT STIFTER@SEBC.DK, WWW.EVIDENSBASERETCOACHING.DK Der vil være en times forelæsning efterfulgt
Læs mereÅRSAG OG VIRKNING I ØKONOMIEN
ÅRSAG OG VIRKNING I ØKONOMIEN OM NOBELPRISMODTAGERNE I ØKONOMI 2011 Thomas J. Sargent og Christopher A. Sims Præsentation på Statens Naturhistoriske Museum Nobelkavalkade 2012 d. 25/1 2012 ved Professor
Læs mereMatematikken og naturens kræfter
INTRO Omdrejningspunktet for dette tema er matematikkens anvendelse som beskrivelsesmiddel i forbindelse med fysiske love. Temaet er inddelt i følgende fire emner: Pendulure Frit fald Bremselængder og
Læs mereTIL OPGAVESKRIVEREN. Før selve opgaveugen. Formål med opgaven.
TIL OPGAVESKRIVEREN Formål med opgaven. Den større skriftlige opgave i biologi er en eksamensopgave, hvor der gives en selvstændig karakter, som tæller med på eksamensbeviset på lige fod med de øvrige
Læs mereKognitiv terapi i almen praksis
Kognitiv terapi i almen praksis 2015 den 13. november 2015 Therese Lange, cand. psych. aut. Thomas Borgen Uhre, speciallæge i psykiatri & almen medicin Kognitiv adfærdsterapi - historie Aaron T. Beck,
Læs mereEleverne skal på en faglig baggrund og på baggrund af deres selv- og omverdensforståelse kunne navigere i en foranderlig og globaliseret verden.
Psykologi C 1. Fagets rolle Psykologi handler om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt under givne livsomstændigheder. Den videnskabelige psykologi bruger
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Januar 2016 Institution VUC Vest Uddannelse Fag og niveau Lærer HF enkeltfag Psykologi C HF niveau Alice Nutzhorn
Læs mereForberedelse. Forberedelse. Forberedelse
Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du
Læs mereMatematik i stort format Udematematik med åbne sanser
17-09-2010 side 1 Matematik i stort format Udematematik med åbne sanser Fredag d. 17. september kl. 11.15-12.15 Næsbylund Kro, Odense Mette Hjelmborg 17-09-2010 side 2 Plan Hvad er matematik i stort format?
Læs mereLommeregnerkursus 2008
Mikkel Stouby Petersen Lommeregnerkursus 008 Med gennemregnede eksempler og øvelser Materialet er udarbejdet til et kursus i brug af TI-89 Titanium afholdt på Odder Gymnasium. april 008 1. Ligningsløsning
Læs mereVelkommen til WEBINAR PÅ ORGANISATIONSUDVIKLING I ET HR PERSPEKTIV EKSAMEN & SYNOPSIS
Velkommen til WEBINAR PÅ ORGANISATIONSUDVIKLING I ET HR PERSPEKTIV EKSAMEN & SYNOPSIS Hvad ligger der i kortene. Selvvalgt tema En praktisk organisationsanalyse i selvvalgt virksomhed. Herefter individuel
Læs mereJerome Bruner. Socialkonstruktivisme Kulturpsykologi
Jerome Bruner Socialkonstruktivisme Kulturpsykologi Jerome Bruner, 1915 - Psykolog, uddannet på Harvard Aktiv i den psykologiske diskurs siden 1947 Repræsentant for en historisk udvikling indenfor psykologien
Læs mereSkabelon for læreplan
Kompetencer Færdigheder Viden Skabelon for læreplan 1. Identitet og formål 1.1 Identitet 1.2 Formål 2. Faglige mål og fagligt indhold 2.1 Faglige mål Undervisningen på introducerende niveau tilrettelægges
Læs mereLive Score vejledning. Sådan benyttes livescore på holdkampe
Live Score vejledning Sådan benyttes livescore på holdkampe Åben for Live Score Arrangørklubben kan åbne for Live Score for en specifik holdkamp under Klubadministration -> Indberet resultat : 1. Klik
Læs mereHvordan påvirker internettet vores hjerne?
Hvordan påvirker internettet vores hjerne? Jens D. Mikkelsen, Neurobiolog Dr.med. Neurobiologisk Forskningsenhed Rigshospitalet København, Indhold: Hvordan internettet påvirker vores hjerne? Internettets
Læs mereFormålet med forvaltningsrevisionen er således at verificere, at ledelsen har taget skyldige økonomiske hensyn ved forvaltningen.
Forvaltningsrevision Inden for den offentlige administration i almindelighed og staten i særdeleshed er det et krav, at der som supplement til revisionen af regnskabet, den finansielle revision, foretages
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærere Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: december 2010 HTX
Læs mere2) foretage beregninger i sammenhæng med det naturfaglige arbejde, 4) arbejde sikkerhedsmæssigt korrekt med udstyr og kemikalier,
Formål Faget skal give eleverne indsigt i det naturfaglige grundlag for teknik, teknologi og sundhed, som relaterer sig til et erhvervsuddannelsesområde. For niveau E gælder endvidere, at faget skal bidrage
Læs mereMarkedsføringsplanlægning og -ledelse
Markedsføringsplanlægning og -ledelse Stig Ingebrigtsen & Otto Ottesen Markedsføringsplanlægning og -ledelse Hvordan bruge teori til at identificere, prioritere og løse praktiske markedsføringsproblemer?
Læs merePointen med Funktioner
Pointen med Funktioner Frank Nasser 0. april 0 c 0080. Dette dokument må kun anvendes til undervisning i klasser som abonnerer på MatBog.dk. Se yderligere betingelser for brug her. Bemærk: Dette er en
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 12/13 Institution Viden Djurs Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Psykologi C Gitte Bjørn
Læs mereTestplan Nordbyskolen 2014-2015. Testplan. 2015-2016 Matematik
Testplan 2015-2016 Matematik 1 Testplan matematik: Handleplan Forord Matematik er lige så vigtigt som læsning 1 - På erhvervsskolerne fortæller elever, at de bliver hæmmet lige så meget af ikke at kunne
Læs merePSYKIATRIFONDEN. Kognition: Opmærksomhed, hukommelse og tænkning. Aalborg, den 30. september 2014. ved cand.psych., Ph.d. Peter Jørgensen Krag
PSYKIATRIFONDEN Et godt liv til flere Kognition: Opmærksomhed, hukommelse og tænkning ved cand.psych., Ph.d. Peter Jørgensen Krag Aalborg, den 30. september 2014 Begrebet kognition Ordet kognition kommer
Læs mereKoncentration kræver krop. - Event for 3. klasse
Koncentration kræver krop - Event for 3. klasse Introduktion Eventen skal give 3. klasses elever fornemmelse for og en erfaring med det, at være fysisk aktiv lige inden en faglig test. Påvirker det den
Læs mere