Kognitionspsykologi. Øvelseshold. Thomas Alrik Sørensen

Transkript

1 Kognitionspsykologi Øvelseshold

2 Program for i dag Introduktion Underviser Kurset Empiriske undersøgelser Praktiske informationer De næste tre gange Metode Frokost pause Forsøg Instruktion Forsøg A Instruktion Forsøg B

3 Uddannelse Klejnsmed BA studerende i Psykologi 2003 Informationspsykologi 2004 Forskningsophold, Turun Yliopisto MSc studerende i Psykologi studerende i Psykologi Aktuelt arbejde Hjælpelærer i Kognitionspsykologi, Åben Universitet ( ) Seniorunderviser i Kognitionspsykologi, KU (2006-) Konstitueret Linjestudieleder i Psykologi, Folkeuniversitetet (2005-) Anden erfaring Underviser i Hjernen og neuropsykologi, Folkeuniversitetet (2007-) Underviser i Kognitionspsykologi, Folkeuniversitetet ( ) Instruktor i Kognitionspsykologi, KU ( ) Underviser i Socialpsykologi, Folkeuniversitetet ( ) Instruktor i Kvantitativ Metode, KU (2005) Underviser i Eksperimentalpsykologi, KU (2004) Privatunderviser i Fysik ( ) Hjælpelærer i Eksperimental Metode, KU ( ) Studievejleder, ivuc (STORM) (2003)

4 Forskningsenheder og Centre Center for Visual Kognition (2001-) Enheden for Kognitiv Neurovidenskab (2002-) Bevidsthedsforskningsgruppen (2003-) Center for almenpsykologiske og eksperimentel bevidsthedsforskning (2003-) 5th Dimension København (2003) ReCBIR - Forskningscenter for hjerneskade (2004-) Publikationer Mogensen, J., Miskowiak, K., Sørensen, T.A., Lind, C.T., Olsen, N.V., Springborg, J.B. & Malá, H. (2004). Erythropoietin improves place learning in fimbria-fornix transected rats and modifies the search pattern of normal rats. Pharmacology, Biochemistry and Behavior, 77: Miskowiak, K. & Sørensen, T.A. (2004). Bevidsthed i Videnskaben. Psykologisk Set, 21, 53: Overgaard, M. & Sørensen, T.A. (2004). Introspection distinct from first-order experiences. Journal of Consciousness Studies, 11, 7-8: Sørensen, T.A., Vangkilde, S., Koivisto, M., Revonsuo, A. & Overgaard, M. (2004). Introspection and Non-Introspection: An EEG Study. Nordic Network for Consciousness Studies Abstract. Sørensen, T.A. (2004). Introspection and Non-Introspection: An EEG Study. CAEB Abstract. Sørensen, T.A. (2004). Hvorfor kan vi li gyserfilm. Psykologisk Set, 21, 56: Sørensen, T.A. (2005). Support for an Empirical Distinction between Non-Introspection and Introspection. Towards a Science of Consciousness: Overgaard, M., Koivisto, M., Sørensen, T.A., Vangkilde, S. & Revonsuo (2006). The electrophysiology of introspection. Consciousness and Cognition, 15: Sørensen, T.A., Granlund, R., Wiechmann, M., Vangkilde, S. & Kyllingsbæk, S. (2006). Visual Short-Term Memory: Is Capacity Dependent on Complexity or Familiarity? Perspectives on Memory and Cognition: 25. Sørensen, T.A. (2006/2007). Visual Short-Term Memory Complexity. The Nordic Center of Excellence network on Cognitive Control / Landsmødet I Dansk Forskerskole for Psykologi. Koivisto, M., Lähteenmäki, M., Sørensen, T.A., Vangkilde, S., Overgaard, M. & Revonsuo, A. (in press). The earliest electrophysiological correlate of visual consciousness? Brain and Cognition: xx-xx. Sørensen, T.A. (2007); Bridging Block and Bundesen, 23th to 26th July: Towards a Science of Consciousness. Budapest, Hungary. Sørensen, T.A. (2007); Visual Short-Term Memory - Is Capacity Dependent on Stimulus Complexity, 29th August to 1st September: ESCoP 2007, XV Conference. Marseille, France. Sørensen, T.A. (2007); Visual Short-Term Memory - The Role of Stimulus Complexity, 13th to 15th September: Brain and Mind Forum. Helsinge, Denmark

5 Holdet Nu har I hørt hvem vi er - hvem er I? Navneskilte Kort præsentation Navn Beskæftigelse / Interesse Forventninger til undervisningen

6 Undervisningsformerne ( Forelæsning ved Jesper Mogensen ) Forskningsperspektiverende Holdundervisning ved Arne Østergaard Pensumgennemgående Eksamenen Øvelseshold ved Empiriindsamling (1 eller 2 synopser) Databehandling Formidling af resultater Synopsis skrivningen Spørgsmål

7 Ansvarsområder Øvelsesholdet Sørge for at det ansvarlige ø-hold får data Ansvarlige øvelseshold Samle data sammen efter forsøget Behandle data, samt indskrive elektronisk Fremlægge forsøget i et studenteroplæg Forsøgsleder Læse forsøgsvejledningen inden undervisning Samle data og videregive dem til det ansvarlige øvelseshold

8 Studenteroplæg I Oplæg Maks. 30 minutter + feedback Feedback holdet Feedback undervisere (formidling) Feedback undervisere (fagligt) Handouts eller noter til oplæget Relevante oplysninger Hvem har lavet oplægget og hvornår Hvilke teorier bruges, hvordan er empirien anskaffet Evt. referencer De vigtigste dele af det mundtlige oplæg Elementer, der ville have været for meget i det mundtlige oplæg Længere citater Grundigere gennemgang af teorien Supplerende grafer

9 Studenteroplæg II Introduktion Hvad vil I tale om Struktur på oplæget Præsentation af empiri / resultater Hvilken empiri fremlægger I - Hvordan er den fremskaffet? Empirien betragtet systematisk: Hvilke - om nogle - overordnede tendenser kan I se i datamaterialet? Hvad ville være interessant, at undersøge nærmere set ud fra empirien? Husk at datamateriale ofte fremlægges bedst ved hjælp af grafiske fremstillingsformer, f.eks. grafer, tabeller, diagrammer, osv. Empiriske delkonklusioner: Hvad kan I sige ud fra empirien alene? Teoretisk analyse Relevante teorier: Er forsøget knyttet til én bestemt teori? Hvilke teorier er relevante for forståelsen/behandlingen af empirien? Teorierne præsenteres kort pas på tiden! Analyse: Empirien set i forhold til de inddragede teorier Afsluttende diskussion / konklusion Teoretiske delkonklusioner: Hvordan forholder empiri og teori sig til hinanden? Metodologisk kritik: Metodologiske overvejelser og forslag til eventuelle forbedringer af forsøget. Overvejelser angående fejlkilder, samt forsøgets reliabilitet og validitet Generel perspektivering: Hvad kan resultaterne bruges til? Hvordan kunne man arbejde videre med emnet? Hvilke kliniske/anvendelsesorienterede perspektiver synes at udspringe af forsøget?

10 Empiriske undersøgelser Introduktion til empiriske undersøgelser Holdinddeling (hvis vi er ca. 24 studerende) Ø-hold 1,2,3,4,5,6,7,8: 1+2, 3+4, 5+6 og 7+8 arbejder sammen 3 personer per hold Husk at roter rollerne mellem jer!!! Roller Forsøgsledere (FL) (forsøgsansvarlig) Observatører (OB) Forsøgspersoner (FP) (naiv) Forsøgssituationen Magt forskydning: FL > FP Ansvar & Tavshedspligt Forsøgsopsætning og rummet Anonymisering af FP Mere om eksperimental metode senere

11 Kort introduktion af de fire forsøg De fire forsøg (ansvarlige ø-hold): Opmærksomhed (hold 2) Stroop (hold 1) Hukommelse (hold 4) Fri genkaldelse (hold 3) Mentale repræsentationer (hold 6) Finger labyrint (hold 5) Emotioner (hold 8) GSR (hold 7) Holdinddeling efter oplæget husk de studerende der ikke kunne komme i dag!!!

12 Forsøgsvejledningen Baggrund Setup Materiale Rollefordeling (FL / OB / FP) Forsøgsvejledning Instruktion Databehandling Mindste bearbejdning der bør foretages Teoretiske overvejelser Litteratur Primær Sekundær

13 Praktiske informationer Efterlad ikke ting i lokalerne - tyveri Forsøgslokalerne skal efterlades i ordentlig stand se plan på indersiden af døren Optaget / Fri skilt Defekt udstyr meldes til mig Ekstra arrangementer: Satsningsområdet Krop og Bevidsthed Kognitionsfilm Hjemmeside for holdet:

14 De næste gange kl Opsamling fra sidst Studenteroplæg Forsøg ved Dan Barratt XX-XX-08 kl Forsøg #3: Indlæring - Fingerlabyrinten Forsøg #4: Emotioner - Galvanisk skin respons Synopsis XX-XX-08 kl Studenteroplæg Evaluering Evt. Ekstra forsøg

15 Øvelsesholdliste Hold 1 Stroop 1. Felix Becker 2. Gulla Hold 2 - Opmærksomhed 1. Elise 2. Lars Hold 3 - Fri genkaldelse 1. Ditte 2. Allan 3. Jesper Hold 4 - Hukommelse 1. Mian 2. Kerstin Hold 5 - Fingerlabyrint 1. Henrik 2. Vibeke Hold 6 Indlæring / M.K. 1. Mette 2. Sara 3. Anne-Marie Hold 7 - GSR 1. Nicolai 2. Jakob Hold 8 Emotioner / Arous. 1. Lone(*) 2. Thomas Krabben

16 Kognitionspsykologi Lidt om Metode

17 Metodelære i Kognitionspsykologi Variable: Uafhængig De/-n variable FL påvirker Afhængig De/-n variable FL ikke har kontrol over Data Korrelation versus kausalitet Releibilitet Validitet

18 Kausalitet Logisk slutning mellem to fænomener X Y Kausaltforhold: X medfører Y Y X Kausaltforhold: Y medfører X X Z Y Kausaltforhold: X medfører Z og Z medfører Y Z X og Z Y Korrelation mellem X og Y, og kausal sammenhæng at Z medføre X og Y

19 Korrelation Korrelation ~ Regression (Sammenfald) Korrelation Kausalitet (Årsags sammenhæng) Eksempel: Skizofreni Global opvarmning

20 Metodiske begreber Reliabilitet Pålidlighed Altså, kan vi stole på de data vi har? Validitet Gyldighed Altså, måler vi det fænomen vi ønsker at måle?

21 Reliabilitet The reliability of a measure is defined as the extent to which it is free from random error (Hoyle, R. et al. 2002) Altså et mål for hvor rene vores data er og derved hvor meget vi kan stole på dem

22 Validitet validity is the extent to which a measure reflects only the desired construct without contamination from systematically varying constructs (Hoyle, R. et al. 2002) Vi kan tale om tre former for Validitet Begrebsvaliditet Indre validitet Ydre validitet

23 Begrebsvaliditet - To faktorer kan spille ind på begrebsvaliditeten Forsøgspersonen FP filosofere FP vil handle rigtigt - eks. Hawthorne Forsøg på at omgå problemerne: Blindt forsøg Dæk historie God afdækning ved Pilotforsøg Ensretning af forsøgssituationen Forsøgslederen FL kan uvildigt indvirke på forsøget Rosenthal effekten Forsøg på at omgå problemerne: Dobbeltblindt forsøg Medicin Undgåelse af Forsøgsleder Ensretning af forsøgssituationen

24 Begrebsvaliditet Teorien og begrebernes operationaliserbarhed IQ Bevidsthed Hukommelse Ved operationalisering bestemmes hvorledes vi kan undersøge fænomenet For at have en høj begrebsvaliditet, må der være; En sammenhæng mellem teorien og variablen Multioperationelisering

25 Ydre validitet To what extent can we generalize from the research sample and setting to the populations and settings specified in the research hypothesis (Hoyle, R. et al. 2002) Resultatets genrealiserbarhed eller gyldighed for andre grupper eller situationer end undersøgelsesgruppen og undersøgelsessituationen (Nyt Psykologisk Leksikon) Generalisering Ved generalisering forstås hvorvidt vi kan generalisere vores data med fænomener i verden

26 Indre validitet To what extent does the research design permit us to reach causal conclusions about the effect of the independent variable on the dependent variable (Hoyle, R. et al. 2002) den sikkerhed hvormed man kan drage konklusioner om kausalitet (årsagsvirkning) ud fra sammenhænge opnået ved et eksperiment (Nyt Psykologisk Leksikon) Randomisering Ved randomisering forstås at der opdeles tilfældigt, for herved at opnå en ensartet sammensætning

27 Indsigt Universel Ofte ifm. Teoretiske forudsigelser Hvad sker der når eller hvis Uafhængige variabler kan ofte manipuleres Kortvarige undersøgelser Deltagerne ved, at de skal undersøges Laboratoriesetting vælges ofte Partikulær Ofte forståelse af specifikke situationer Hvad sker der egentlig derude Uafhængige variable kan ofte ikke manipuleres Langvarige undersøgelser Deltagerne ved evt. ikke, at de skal undersøges Real-life setting vælges ofte

28 Generalisering af Laboratorieforsøg A Teori B Laboratorieforsøget C Virkelige Verden A Begrebsvaliditet B Økologiskvaliditet C Generalisering af partikulær indsigt A + B Generalisering af universel indsigt

29 Forsøget i Laboratoriet Styrke Høj kontrol af uafhængige variabler laboratorium Høj reliabilitet - grundet mindre kompleksitet Svagheder Langvarig effekter er svære at undersøge Rumfarts psykologi Lav Økologisk validitet Er det et virkeligt fænomen vi undersøger?

30 Reklame

31 Kognitionsfilm Uge 44 Onsdag Lokale Kl Perception: Visuel agnosi Brain Story afs. 4 Uge 45 Onsdag Lokale Kl Hukommelse: Clive Uge 46 Onsdag Lokale Kl Bevidsthed: BBC The Self Brain Story afs. 5 Uge 47 Onsdag Lokale Kl Brain Story afs. 6 Uge 48 Onsdag Lokale Kl Uge 49 Onsdag Lokale Kl