Forsøg: GSR Galvanic Skin Response

Transkript

1 Forsøg: GSR Galvanic Skin Response Baggrund Du skal netop til at holde dit livs tale for en hel kongreshal fyldt med anerkendte forskere. Mens du prøver at samle tankerne om fremlæggelsen af de kontroversielle og banebrydende resultater, kan du mærke spændingen i hele din krop, dit hjerte galopperer, og du bliver klam i hænderne. Men hvordan hænger denne angstens sved sammen med din nervøsitet? Den sympatiske del af det autonome nervesystem er afgørende, når kroppen skal mobiliseres til flugt eller kamp-adfærd. Når den sympatiske del af nervesystemet kommer på overarbejde, ses bl.a. forøget hjerteaktivitet og svedafsondring. Sidstnævnte er kroppens måde at regulere og afsætte den overskudsvarme, som er resultatet af det øgede muskelarbejde. Svedkirtlerne i håndfladerne og visse andre steder på kroppen har dog ikke noget direkte forhold til temperaturreguleringen, men kan derimod lidt populært betegnes som emotionelle svedområder. Det vil sige, at kirtlerne først og fremmest stimuleres ved fx frygt eller nervøsitet. Sveden og i særdeleshed den præ-sekretoriske aktivitet i svedkirtlerne medvirker til at nedbringe den elektriske hudmodstand, således at huden så at sige leder bedre. Denne reaktion kaldes elektrodermal respons, hudkonduktant respons eller galvanisk hudreaktion, men alle betegnelserne dækker over samme fænomen (på engelsk Galvanic Skin Response, GSR). Med et såkaldt GSR-apparatur, der netop måler hudkonduktansen, kan selv forsvindende små ændringer i svedkirtel aktiviteten registreres. Dette udnyttes fx i løgnedetektor tests, hvor det antages at forsøgspersonen pga. skyldfølelse vil reagerer emotionelt ved usande besvarelse af spørgsmål. Der er imidlertid problemer med denne tilgang, da en øget hudkonduktans først og fremmest er udtryk for en fysiologisk arousal og ikke nødvendigvis for emotionel ophidselse eller skyldfølelse, samt at nogle forsøgspersoner viser mindre udslag end andre under de samme forudsætninger om man så må sige, lyver de bedre. Formålet med det følgende forsøg er at søge at vise, at den elektrodermale respons (GSR) målt under en fri associationstest kan anvendes som en fysiologisk indikator for emotionelle reaktioner fremkaldt af verbale stimuli. Derudover skal det søge at vise at der i forbindelse med følelsesladede stimulus ord (S-ord) ofte forekommer en lang reaktionstid (RT) før responsordet (R-ord) gives. Samt at vise, at RT og GSR-målingen korrelerer positivt. 1

2 Setup Til forsøget anvendes: GSR-Apparatur, elektroder, tape, stopur og datamateriale. Forsøget kræver følgende roller: Forsøgsleder (FL): Forsøgslederens rolle er at instruere forsøgspersonen i, hvad denne skal lave. Herudover læser FL stimulusmaterialet op for FP og registrerer tiden (RT) mellem stimulusord (Sord) og responsord (R-ord). Forsøgsperson (FP): Forsøgspersonen bliver instrueret i, hvad forsøget går ud på af forsøgslederen, hvorfor det er vigtigt at følge forsøgslederens instruktion. Observatør (OB): Observatøren noterer FPs respons (R-ord) samt GSR-udslag. Er der to observatører, overtager OB2 registreringen af GSR-udslag fra OB1. Forsøgsvejledning To GSR-elektroder sættes på pege- og langfingers yderste led på FPs skrivehånd. Hvis huden på disse fingre på skrivehånden er beskadiget, bør den anden hånd benyttes. Elektroderne fastgøres ikke for stramt med tape og tilsluttes input-stikket på GSR-apparatet (herefter meteret ). Sidstnævnte tændes, og funktionsknappen sættes i BSR (Basal Skin Resistance)-position. Der skulle nu gerne ses udslag på meteret, hvis ikke kontakt da underviseren. FP sætter sig ved bordet, således at han/hun vender væk fra FL, meteret og datamaterialet. Hånden med elektroderne lægges på bordet, således at elektroderne ikke rører bordet. Nu sættes meterets funktionsknap i GSR-position og indstilles på 5 kiloohm (kω) eller alternativt 10 kω, hvis der ikke ses udslag. Husk at anvende meterets øverste skala. FL oplæser følgende instruktion for FP: Jeg vil nu læse en række ord op for dig. Du skal forholde dig så afslappet og åbent som muligt over for ordene. Efter hvert ord, skal du sige det første ord, der impulsivt falder dig ind. Jeg vil læse i alt 60 ord op for dig. Vi starter med et forforsøg, så vi kan vænne os til situationen.. I forsøget anvendes ordliste 1. FL starter med ordlistens forforsøg, når FP slapper af. Samtidig med at S-ordet læses tydeligt op startes stopuret. Responsordet nedskrives og reaktionstiden (RT) fra S- ord til R-ord noteres i sekunder med to decimaler. GSR-målingen noteres ligeledes ud fra meterets 2

3 øverste skala (bemærk at udslaget kommer 1½-3 sekunder efter S-ordet andre udslag medtages ikke!!). FL venter nogle sekunder med at læse det næste S-ord op til meteret og FP er i ro. Forforsøget skal ikke indgå i den endelige beregning, men skriv alligevel R-ord, RT og GSR ned. Efter forforsøget fortsætter FL med oplæsning af ordlistens 60 ord. Hvis FP undervejs bliver forstyrret eller viser tegn på uro, noteres dette sammen med hvilke S-ord, der blev berørt af forstyrrelserne. Dette gælder ligeledes fejlkilder i form af fejloplæsning og forstyrrelser udefra. Når hele ordlisten er oplæst slukkes apparatet, og FP kan huske at have oplevet nogle emotionelle reaktioner på nogle af S-ordene. I bekræftende fald noteres de pågældende ord. Er der tilstrækkelig tid kan forsøget gentages med en anden FP og ordliste 2. Databehandling Databehandling på de enkelte Ø-hold: A. Behandling af GSR-resultater Da det er forholdet mellem GSR-udslagene mere end udslagene i sig selv, der er interessante, skal alle udslag omregnes. Udregningen foregår således: 1. Alle GSR lægges sammen (summen af GSR eller Σ GSR) 2. Σ GSR divideres med antallet af ord (60) = gennemsnits GSR-værdi ( gn GSR ) 3. Hver enkelt GSR-værdi divideres med gn GSR, og resultatet ( GSR ny ) noteres på ordlisten. I datamaterialet findes en oversigt over ordenes kategorier, hhv.: Kategori I ord, neutrale ord (40 ord) Kategori II ord, emotionelle ord (10 ord) Kategori III ord, seksuelle ord (10 ord) Gennemsnittet af GSR ny -værdierne i hver kategori udregnes: Σ GSR ny i kategorien divideret med antallet af ord i kategorien (hhv. 10, 10 eller 40). Når udregningen er gennemført for alle tre kategorier, kan du se hvordan udslagene har været i forhold til hinanden kategorierne i mellem. Ved at gange resultaterne med 100, får du udslagene i forhold til hinanden i procent. B. Behandling af RT Reaktionstiden skal omregnes på samme måde som GSR-værdierne. Brug fremgangsmåden beskrevet ovenfor, og navngiv gennemsnits RT = gn RT og den nye værdi = RT ny. Som ovenfor udregnes ligeledes RT i forhold til de enkelte kategorier set i procent. 3

4 C. Korrelation mellem GSR og RT Korrelationen mellem GSR og RT findes grafisk ved at gøre følgende: Hvert af de 60 ord har en GSR ny og en RT ny -værdi tilknyttet. Disse sæt af værdier plottet ind i et koordinat system som nedenstående, og med en linial tegnes den (lige streg), som passer bedst i forhold til alle prikkerne: GSR ny Y 2 Y 1 X 1 X 2 RT ny Korrelationens størrelse udregnes ved at vælge to punkter på x-aksen (X 1 og X 2 ) og finde de tilsvarende GSR ny værdier på y-aksen (Y 1 og Y 2 ). Dernæst udregnes følgende: Korrelationen (K) = (Y 2 - Y 1 ) / (X 2 - X 1 ) Er K lig 0, er der ingen korrelation. Er K større end 0, er der en positiv korrelation. Er K mindre end 0, er der en negativ korrelation. Databehandling for det ansvarlige Ø-hold: Det ansvarlige øvelseshold skal udregne holdets samlede resultater: 1. Ud fra GSR ny -værdierne udregnes det gennemsnitlige hold -udslag for hvert ord (= sum af GSR ny -værdier af ord nr. 1 divideret med antal FP, etc.). Ordene og deres udslag præsenteres på en liste med det ord med det største udslag først. 2. Gennemsnittet af GSR ny -værdierne i hver kategori beregnes som holdresultat. Dette resultat opstilles i en tabel og tegnes i et søjlediagram. 3. Ud fra RT ny -værdierne udregnes den gennemsnitlige hold-rt for hvert ord. (= sum af RT ny -værdier af ord nr. 1 divideret med antal FP, etc.). Ordene og deres gennemsnits hold-rt præsenteres på en liste med det ord med den længste gennemsnits hold-rt først. 4

5 4. Gennemsnittet af RT ny -værdierne i hver kategori beregnes som holdresultat. Dette resultat opstilles i en tabel og tegnes i et søjlediagram. 5. Som ved den udregningen på de enkelte Ø-hold, beregnes ligeledes korrelationen, blot med holdets gennemsnits RT ny og GSR ny -værdier. Teoretiske Overvejelser Følgende emner kunne fx danne udgangspunkt for en diskussion af forsøget i en synopse: Sammenhængen mellem emotion, stimulus, og reaktion fx James-Lange, Cannon-Bard og Schacter-Singer teorierne. Forskellige teoretiske perspektiver på emotioner, fx som repræsenteret ved Zajonc, Lazarus og Ledoux. Hvilket formål tjener emotioner set i et evolutionsteoretisk lys? Emotioner og neurobiologi. Litteratur Primær litteratur Gazzaniga 2 nd ed. kap. 13. Eysenck og Keane 4 th ed. kap. 18. Gleitmann 5 th ed. kap. 11. Sekundær litteratur Boller, F., Keefe, N. C. & Zoccolotti, P. (1989): Luigi Galvani, body electricity, and the galvanic skin responce. Neurology. 39, Siddle, D. A. T. & Lipp, O. V. (1995): Sweat Glands: Windows to Mind and Reflections of Emotion. Contemporary Psychology. 40 (12), Iacono, W. G. (1991): Lie Detection: Still Searching for the Truth. Contemporary Psychology. 36 (3) Simon, H. A. (1967): Motivational and Emotional Controls of Cognition. Psychological Review. 74, Schachter, S. & Singer, J. E. (1962): Cognitive, Social, and Physiological Determinants of Emotional State. Psychological Review. 69 (5), LeDoux, J. E. (1995): EMOTION: Clues from the Brain. Annu. Rev. Psychol.. 46,

6 LeDoux, J. E. (2000): Emotion Circuits in the Brain. Annu. Rev. Neurosci.. 23,