Carl R. Rogers og den signifikante læring

Transkript

1 Side 1 af 5 Carl R. Rogers og den signifikante læring De fire læringstyper For at forstå begreberne signifikant læring og transformativ læring skal de først ses i en større sammenhæng. Signifikant læring, der også går under betegnelsen transformativ læring, er en af de fire læringstyper, som består af den: Kumulative læringstype. Assimilative læringstype. Akkomodative læringstype. Transformative læringstype. Læringstyperne relaterer til læringens tilegnelsesproces og er karakteriseret ved deres forhold til de mentale skemaer, som organiserer vores viden, forståelse, tænkning og hukommelse. De fire læringstyper realiseres i forskellige sammenhænge og fører til læring af forskellig karakter og med forskellige anvendelses- eller transfer- muligheder, med andre ord, overførelse af læring fra en sammenhæng til en anden (Knud Illeris: Læring, s.63). Den transformative læringstype Den transformative læringstype er af mere kompliceret og vidtgående karakter end de andre nævnte læringstyper. Den tidligste betegnelse: Katarsis, som Freud udviklede i slutningen af 1800 tallet, benævnt for det psykiske gennembrud, en vellykket psykoanalyse kunne udløse. Historisk set er det en læringstype, der længe har været kendt inden for psykoterapien, men ikke forstået i relation til læringsbegrebet og noget, der har med skolegang og undervisning at gøre. (Illeris, 2007: Læring s. 58)

2 Carl R. Rogers UniversityCollege Syddanmark Side 2 af 5 Carl R. Rogers var en af de første der relaterede et sådant gennembrud til læringsforståelse og han er især kendt for hans begreb signifikant læring. Amerikaneren Carl Rogers ( ), professor ved University of Chicago, beskæftigede sig hovedsageligt med psykologi og psykoterapi. Han er en central skikkelse indenfor den humanistiske psykologi og beskæftigede sig bl.a. med sammenhængen mellem psykoterapi og læring, som er noget af hans mest omfattende arbejde. Han udviklede bl.a. fremgangsmåderne klient-centreret terapi og studenter-centreret undervisning. Det var også i denne sammenhæng han udviklede begrebet om signifikant læring (Illeris, 2007: Læring s. 58). Transformativ læring og signifikant læring Det skal nævnes, at der er flere tilgange til begrebet, transformativ læring, signifikant læring værende en af dem. Ifølge Illeris skal begreberne signifikant-, ekspansiv-, transitorisk- og transformativ læring forstås som udtryk, der fra forskellige perspektiver grundlæggende dækker den samme læringstype. (Illeris, 2007: Læring s. 60) Rogers signifikante læring Transformation mobiliseres i mere usædvanlige sammenhænge end de andre læringsformer. Læringstypen er af mere vidtgående og kompliceret art og den er derfor også mere krævende og belastende. Hvornår forekommer signifikant læring? Man engagerer sig kun i signifikant læring når man står overfor en krise. Ofte en krise af eksistentiel karakter som er uomgængelig. Kan kun finde sted når den lærende er kommet ud i en situation eller udfordring som rækker ud over hvad man på sit eksisterende personlige grundlag kan klare eller hvor der ikke findes nogen anden udvej der opleves som bæredygtig. Læringen kan forekomme som et pludseligt gennembrud eller gennem en længerevarende proces. Kan forekomme ved at man har en uddannelsesmæssig baggrund der modsvarer de krav som en læring af denne karakter indebærer. Ofte drevet af den lærendes egen indsats og stædighed, når voksenuddannelserne udløser en sådan læreproces.

3 Side 3 af 5 Hvordan påvirker signifikant læring individet? Ved signifikant læring omstruktureres et større antal skemaer samtidigt (med relation til alle læringens 3 dimensioner: Indholds-, drivkraft- og samspilsdimensionen). Signifikant læring indebærer en ændring i selvets organisation, adfærd, holdninger og personlighed. Signifikant læring kan være smertefuld og indebære forstyrrelser både i individet og systemet. Signifikant læring kan medføre problemer i forbindelse med selve læringen eller med at opgive bestemte etablerede læringsskemaer. Denne slags læring, som indebærer ændringer i selvets organisation og i selvopfattelsen, kan virke truende og er tilbøjelig til at fremkalde indre modstand. Ifølge Eraut udvikles der gennem transformativ læring personligheds integreret viden, som der frit kan associeres til i alle subjekt relevante sammenhænge. Facilitering af signifikant læring en uddybning og diskussion Rogers ser mennesket som havende et naturligt potentiale for at lære, det er nysgerrigt af natur, medmindre denne nysgerrighed bliver dæmpet af dets oplevelser i uddannelsessystemet. Endvidere, postulerer han, at signifikant læring kun kan finde sted når indholdet af læringen bliver opfattet som havende en relevans for individets egne formål. Med andre ord lærer mennesket kun de ting, som opretholder eller forstærker samt forbedrer dets eget selv. ( Rogers teori om signifikant læring kan knyttes til eksistentialismens første princip, at mennesket først eksisterer, er til, viser sig i verden og, at det herefter defineres. Dersom mennesket, således som eksistentialisten opfatter det, ikke kan defineres, vil det sige, at det fra først af intet er (eksistensen går forud for essensen). Den humanistiske psykologi kan til en vis grad siges at bygge på eksistentialisme - og som Sartre siger: Eksistentialisme er humanisme (Jean-Paul Sartre 1946: Eksistentialisme er en humanisme). Man kan sige at Rogers teori om signifikant læring, knytter sig tæt op af dette princip ved, at læringstypen er med til at forme os, under de omstændigheder der er signifikante for os, dermed sagt, at vi har en fri vilje. Dette vil i teorien sige, at der for et individ, såfremt det behager individet, er åbne døre - hvis det behager individet, må det være signifikant og derved lærer det noget gennem det?

4 Side 4 af 5 I denne sammenhæng vil det være oplagt at stille spørgsmålet: Når børn ikke lærer, er det så fordi det ikke er signifikant for dem? Hvornår ved vi der er tale om signifikant læring frem for eksempelvis kumulativ læring, som Rogers ser som den anden vej? Selvom vi godt kan følge og forstå Rogers teori om signifikant læring kan den i praksis synes svær udførbar, og målbar, især fordi den har med drivkraftdimensionen at gøre (motivation, følelser og vilje). Teorien kan med andre ord fremstå kompliceret, fordi den ikke alene kan forklares på et grundlag af fornuft og erfaring. Signifikant læring i praksis Rogers mener at vi på størstedelen af vores skoler og på alle uddannelsesniveauer er låst fast i en traditionel, konventionel tilgang til læring, der gør signifikant læring usandsynlig, hvis ikke umulig (Illeris, 2012: 49 tekster om læring s. 154). Spørgsmålet er så, hvordan vi som lærere gør det muligt at få eleven til at stå overfor oplevelsen af den signifikante læring. Siden motivation og drivkraft kan ses som de bærende elementer i forhold til signifikant læring kunne man i praksis f.eks. vælge at sætte fokus på at udføre motivationsfremmende undervisning. Dette kan gøres på forskellige måder: Motivation er noget underviseren kan skabe eller tilføre eleven. Det kan opstå i mødet mellem nogle konkrete elever og et konkret undervisningsindhold/opgave. Det kan ske i en arbejdsproces, som eleven hen ad vejen bliver interesseret i hvis han eller hun bliver holdt til ilden. Og det kan være påvirket af hele forholdet mellem den konkrete skoles kultur, miljø, imødekommenhed osv. (Kristensen, 2011: Gyldendals Pædagogik Håndbog). Ud fra vores undersøgelser omkring Rogers teori, vurderer vi, at hans teori i sig selv ikke er tilstrækkelig i forhold til selve undervisningen. Processen for den signifikante læring er som sagt meget kompliceret og svær, både at måle og udføre. Den kræver et individ, der er i en situation eller sammenhæng, hvor det er åben for denne indre proces. Som lærer kan det derfor være svært at facilitere denne læring og overføre den til praksis. Rogers teori kan dog være et godt supplement til den almindelige undervisning og man kan søge inspiration i teorien omkring den signifikante læring.

5 Litteraturliste UniversityCollege Syddanmark Side 5 af 5 Illeris, K. (2007). Læring (2 udg.). Roskilde Universitetsforlag. Illeris, K. (2012). Hvad er læring. I K. Illeris, 49 Tekster om læring. Samfundslitteratur. Kristensen, H. J. (2011). Pædagogisk psykologi: Udvikling, læring og motivation. I H. J. Kristensen, & P. F. Laursen, Gyldendals Pædagogikhåndbog (1. udg.). København: Gyldendal A/S. Sartre, J.-P. (2005). Eksistentialisme er en humanisme (5. udg.). (A. Thuborg, Ovs.) Danmark: Gyldendals Akademisk.