Den motiverende samtale en kort introduktion

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Den motiverende samtale en kort introduktion"

Transkript

1 Den motiverende samtale en kort introduktion Den motiverende samtale har fokus på at finde ressourcer til forandring hos borgeren og støtte hans eller hendes indre motivation. Rådgiverens vigtigste rolle er at være refleksivt lyttende. Samtaleteknikkerne er åbne spørgsmål og spejling. Den motiverende samtale (Motivational Interviewing, MI) er en evidensbaseret samtalemetode, som bruges i forbindelse med sundhedsfremme og forebyggelse. For eksempel i sammenhænge, hvor personale i sundheds- og omsorgsinstitutioner ønsker at hjælpe borgere med at foretage livsstilsændringer i forhold til rygning, misbrug af alkohol og stoffer, overvægt og fysisk inaktivitet. Grundtanken i Den motiverende samtale er: at finde ressourcer til forandring hos borgeren selv (indre motivation) at tage udgangspunkt i borgerens egne holdninger, overvejelser og præferencer at undgå konfrontation og modstand i samtalen at frigøre borgeren nok fra ambivalens til at kunne påbegynde en forandringsproces at anerkende borgerens ret til selvbestemmelse. at starte tanker om, at forandring er mulig. Ressourcer til forandring Metoden er udviklet af de to amerikanske psykologer William R. Miller og Stephen Rollnick i 1980 erne. Den blev oprindelig brugt i samtaler med alkohol- og stofmisbrugere, men er siden videreudviklet, så den i dag bruges langt bredere. Millers definition på MI lyder: MI er en personorienteret, målrettet rådgivningsmetode til at løse ambivalens og anspore til en positiv forandring gennem at fremkalde og styrke personens egen motivation for en ændring. Den motiverende samtale tager udgangspunkt i en humanistisk psykologisk tankegang. Metoden er personorienteret, hvilket betyder, at det er borgerens syn på sin situation og livsstil som er i fokus under samtalen. MI har fokus på at finde ressourcer til forandring hos borgeren og på at støtte borgerens indre motivation til forandring. En grundantagelse i Den motiverende samtale er, at det er via arbejdet med at belyse ambivalens, at der skabes rum for et ønske om forandring.

2 At afdække ambivalens Rådgiveren styrer samtalen ved at stille åbne spørgsmål, som har fokus på at udforske en eventuel ambivalens ved forandringen og fokus på at forstærke forandringsudsagn (det positive ved forandring). Med ambivalens menes borgerens usikkerhed og uafklarethed i forhold til, om han eller hun ønsker livsstilsforandringen eller ej. Ambivalens er en normal og sund psykisk mekanisme i enhver beslutningsproces. Ambivalens defineres som modsatrettede holdninger, tanker og følelser over for samme adfærd. Stor ambivalens kan forhindre, at forandring sættes i gang. Derfor støtter rådgiveren borgeren i at afklare fordele og ulemper, så borgeren derudfra kan tage et begrundet valg. Motivation til forandring opstår via personlig afklaring og frigørelse fra ambivalens. Når beslutningen om forandring er begrundet hos borgeren selv, støtter rådgiveren borgeren i at sætte sig et mål og lægge en handlingsplan. Anerkendelse og respekt for borgeren Rådgiverens succes med at fremme borgerens motivation afhænger af, at rådgiveren er empatisk, respektfuld og ikke-moraliserende i samtalen. Anerkendelse og respekt for borgerens selvbestemmelse er vigtig, ligesom det er yderst vigtigt at vise empati og interesse, når det gælder om at fremme motivation og minimere modstand i samtalen om livsstilsændring. Det grundlæggende ved Den motiverende samtale er, at rådgiveren forsøger at forstå borgerens synspunkter og vurderinger. Samtaleteknikker, som fremmer motivation Samtaleteknikkerne i MI består af spejlinger og åbne spørgsmål. Rådgiveren vælger samtaleteknik ud fra en vurdering af, hvad der her og nu i samtalen vil være med til at mindske modstand, udforske ambivalens og dermed fremme motivation. Det handler om at stille spørgsmål til begge sider af ambivalensen fordele og ulemper ved den nuværende adfærd samt fordele og ulemper ved forandring. Spejling Spejling er den samtaleteknik, som er mest velegnet til at fremme udforskning af ambivalens. En spejling er en omformulering af et andet menneskes udsagn. Et kort resumé af det, som den anden har sagt. Rådgiveren gentager det, den anden har sagt, eventuelt med en lille omformulering, og uden fortolkning. Spejling fremmer samarbejde og motivation i samtalen og mindsker modstand. Åbne spørgsmål Åbne spørgsmål er velegnede til at få borgeren til at fortælle mere. Et åbent spørgsmål sætter fokus på borgerens holdninger og oplevelser. Det fremmer motivation, mindsker modstand samt fordrer udforskning af ambivalens. Typiske åbne spørgsmål begynder med: hvad, hvordan, hvornår, hvem og hvor. Spørgsmål, som begynder med: hvorfor bør undgås, da de nemt virker anklagende og vækker forsvar og modstand i samtalen.

3 Rådgivning på baggrund af parathed Når ambivalensen er udforsket og klargjort, afsluttes det, man kan kalde for den første fase i den motiverende samtale. Dette arbejde lægger grunden for, at borgeren selv kan vurdere, hvad der er vigtigst i hans eller hendes liv, og hvad målet for fremtiden skal være. Herefter kan rådgivningen skifte karakter og gå ind i en ny fase, alt efter hvor parat borgeren er. Høj parathed (beslutnings-, handle- og vedligeholdelsesfasen) Hvis borgeren har høj parathed til forandring nu, støtter rådgiveren ham eller hende i at lægge en handlingsplan og giver faktuel rådgivning. Det kan for eksempel være at henvise til relevante tilbud om rygestop. Middelhøj parathed (overvejelsesfasen) Hvis borgerens parathed er middelhøj, er han eller hun endnu ikke parat til at gå ind i handlefasen. Ambivalensen er stadig for stor til, at borgeren kan tage et begrundet valg om forandring. Rådgiveren må derfor fortsat sætte fokus på at udforske den eksisterende ambivalens. Og særligt fokus på at fremme borgerens forandringsudsagn, altså fordelene ved forandring. Det gøres ved at spejle borgerens egne positive udsagn om forandring, og ved at stille åbne spørgsmål, som lægger op til refleksion og udsagn om fordele ved forandring. Lav parathed Hvis borgerens parathed er lav, er han eller hun langt fra parat til at gå ind i handlefasen. Borgeren oplever kun en ganske lille overvægt af fordele ved forandring. Rådgiveren må her fokusere på at skabe diskrepans ved at sætte fokus på de uoverensstemmelser, der er mellem borgerens mål for livet og den aktuelle adfærd. Borgerens refleksioner over denne diskrepans fremmer forandringsudsagn, det positive ved forandring og dermed motivation. Tekst: psykolog Lone Agerskov Læs mere om den motiverende samtale: Ivarsson, Barbro Holm: Det motiverande samtalet om tobaksvanor. Sverige, Statens Folkhälsoinstitut, Christiansen, I., Damkjær, H., Sonne, T.: Rygning eller rygestop. Inspiration til professionel samtale. Munksgaard, Mabeck, Carl Erik: Introduktion til den motiverende samtale. Munksgaard, 2008 Miller, William R. og Rollnick, Stephen: Motivationssamtalen. Hans Reitzel, 2004.

De vigtigste teknikker. Metode. Af Ulla Schade og Ebbe Lavendt

De vigtigste teknikker. Metode. Af Ulla Schade og Ebbe Lavendt Fokus på sundhed og livsstil er med til at forstærke menneskers ønske om og behov for forandring. Men hvad med motivationen? Den motiverende samtale har som metode i coaching dokumenteret effekt i forhold

Læs mere

INTRODUKTION Den Motiverende Samtale

INTRODUKTION Den Motiverende Samtale Ofte antager man i motivationsarbejdet, at motivation er noget der skal fyldes på udefra. At man som rådgiver skal overbevise personen om, hvad han/hun skal gøre, og at man skal levere det gode argument,

Læs mere

Kort opsporende samtale om alkohol - et kursus til dig, der skal undervise frontpersonale

Kort opsporende samtale om alkohol - et kursus til dig, der skal undervise frontpersonale Kort opsporende samtale om alkohol - et kursus til dig, der skal undervise frontpersonale Af psykolog Anne Kimmer Jørgensen mail: Anne.Kimmer@gmail.com tlf.: 26701416 Indhold Barrierer hos frontpersonalet

Læs mere

I BALANCE MED KRONISK SYGDOM. Sundhedspædagogisk værktøjskasse til patientuddannelse

I BALANCE MED KRONISK SYGDOM. Sundhedspædagogisk værktøjskasse til patientuddannelse I BALANCE MED KRONISK SYGDOM Sundhedspædagogisk værktøjskasse til patientuddannelse I BALANCE MED KRONISK SYGDOM Sundhedspædagogisk værktøjskasse til patientuddannelse I Balance med kronisk sygdom Sundhedspædagogisk

Læs mere

Tid til refleksion. - at opdage dét du tror, du ikke ved...

Tid til refleksion. - at opdage dét du tror, du ikke ved... Tid til refleksion - at opdage dét du tror, du ikke ved... Refleksion er en aktiv vedvarende og omhyggelig granskning af den eksisterende viden, og af forholdet mellem det vi tænker og det der sker i virkeligheden

Læs mere

Konflikt- håndtering

Konflikt- håndtering Konflikthåndtering Forord 2 Denne pjece er fra BAR Kontor til medarbejdere og ledere i kontorog administrative virksomheder. Pjecen er en del af et større undervisningsmateriale, som du finder på BAR Kontors

Læs mere

FEEDBACK. - redskab for personlig og organisatorisk udvikling. www.mårup.dk. "Feedback er berøring. Mennesker behøver berøring" Guro Øiestad

FEEDBACK. - redskab for personlig og organisatorisk udvikling. www.mårup.dk. Feedback er berøring. Mennesker behøver berøring Guro Øiestad FEEDBACK - redskab for personlig og organisatorisk udvikling "Feedback er berøring. Mennesker behøver berøring" Guro Øiestad Notatets formål hvorfor give feedback etik hvordan give og modtage Hvorfor feedback

Læs mere

Find værdierne og prioriteringer i dit liv

Find værdierne og prioriteringer i dit liv værdierne og prioriteringer familie karriere oplevelser tryghed frihed nærvær venskaber kærlighed fritid balance - og skab det liv du drømmer om Værktøjet er udarbejdet af Institut for krisehåndtering

Læs mere

Hvordan skaber vi som ledere engagement? Hvordan anerkender vi, at medarbejderne tager imod forandringen i forskellige hastigheder?

Hvordan skaber vi som ledere engagement? Hvordan anerkender vi, at medarbejderne tager imod forandringen i forskellige hastigheder? 1 Hvilken forandring skal vi gennemføre? 1 Hvordan skaber vi som ledere engagement? 1 Hvordan får vi sat læringen i system? 2 3 Hvilke vilkår er der for forandringen? Hvordan gør vi? 2 3 Hvordan anerkender

Læs mere

Jeg kommer heller ikke i dag. om støtte af sårbare unge i uddannelse

Jeg kommer heller ikke i dag. om støtte af sårbare unge i uddannelse Jeg kommer heller ikke i dag om støtte af sårbare unge i uddannelse Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 3 2010 Jeg kommer heller ikke i dag om støtte af sårbare unge i uddannelse Hallur Gilstón

Læs mere

DIALOG # 1 ELEVERNE SLADRER OM EN LÆRER SKAL MAN GRIBE IND?

DIALOG # 1 ELEVERNE SLADRER OM EN LÆRER SKAL MAN GRIBE IND? DIALOG # 1 ELEVERNE SLADRER OM EN LÆRER SKAL MAN GRIBE IND? OM TRIVSEL PÅ SPIL EN GOD DIALOG De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt

Læs mere

DIALOG # 11 HVEM SKAL LÆREREN VÆRE MEST LOYAL OVER FOR ELEVERNE ELLER FORÆLDRENE?

DIALOG # 11 HVEM SKAL LÆREREN VÆRE MEST LOYAL OVER FOR ELEVERNE ELLER FORÆLDRENE? DIALOG # 11 HVEM SKAL LÆREREN VÆRE MEST LOYAL OVER FOR OM TRIVSEL PÅ SPIL EN GOD DIALOG De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt vanskelig

Læs mere

Web-håndbog om brugerinddragelse

Web-håndbog om brugerinddragelse Web-håndbog om brugerinddragelse Socialministeriet Finansministeriet www.moderniseringsprogram.dk Regeringen ønsker at skabe en åben og lydhør offentlig sektor. Ved at tage den enkelte med på råd skal

Læs mere

Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde

Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Den svære samtale er et begreb, der bliver brugt meget i institutioner

Læs mere

Når et medlem melder sig syg. nye muligheder og pligter for a-kasser Arbejdsmarkedsstyrelsen, maj 2010

Når et medlem melder sig syg. nye muligheder og pligter for a-kasser Arbejdsmarkedsstyrelsen, maj 2010 Når et medlem melder sig syg nye muligheder og pligter for a-kasser Arbejdsmarkedsstyrelsen, maj 2010 1 A-kassen er vigtig for den sygemeldtes fremtid Siden oktober 2009 har a-kasserne haft pligt til at

Læs mere

DIALOG # 3 ELEVERNE TALER GRIMT TIL HINANDEN HVORDAN TAKLER MAN DET?

DIALOG # 3 ELEVERNE TALER GRIMT TIL HINANDEN HVORDAN TAKLER MAN DET? DIALOG # 3 ELEVERNE TALER GRIMT TIL HINANDEN OM TRIVSEL PÅ SPIL EN GOD DIALOG De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt vanskelig situation,

Læs mere

Per spek ti ver p å sel v ledel se

Per spek ti ver p å sel v ledel se D A N I E L L E B J E R R E L Y N D G A A R D L E D E L S E A F D E T R E L A T I O N E L L E S E LV Per spek ti ver p å sel v ledel se D A N S K P S Y K O L O G I S K F O R L A G L E D E L S E A F D

Læs mere

Det Etiske Råds udtalelse om tvang i psykiatrien. Magt og afmagt i psykiatrien

Det Etiske Råds udtalelse om tvang i psykiatrien. Magt og afmagt i psykiatrien Det Etiske Råds udtalelse om tvang i psykiatrien Magt og afmagt i psykiatrien Det Etiske Råds udtalelse om tvang i psykiatrien Medlemmer af Det Etiske Råd pr. 1. juni 2012 Jacob Birkler formand Lillian

Læs mere

At være to om det - også når det gælder abort

At være to om det - også når det gælder abort At være to om det - også når det gælder abort Arbejdsopgave Tidsforbrug Cirka 1-2 timer Forberedelse Kopiering af artiklen At være to om det også når det gælder abort eller deling af denne pdf. Eleverne

Læs mere

Skab plads til det gode arbejdsliv!

Skab plads til det gode arbejdsliv! Skab plads til det gode arbejdsliv! Kære medlem! Vi ved det godt. Det talte ord har stor betydning. Vi ved også, at der findes gode og dårlige måder at håndtere for eksempel et problem eller travlhed på.

Læs mere

Af ergoterapeutstuderende Anja Christoffersen, Maria E. Hansen, Ann Christina Holm og Ditte Jakobsen.

Af ergoterapeutstuderende Anja Christoffersen, Maria E. Hansen, Ann Christina Holm og Ditte Jakobsen. Ergoterapeuter kan hjælpe overvægtige børn Når børn skal tabe sig skal forældrene inddrages. En gruppe ergoterapeutstuderende har via deres bachelorprojekt fundet ud af, at ergoterapeuter kan gøre en indsats

Læs mere

Vurdering af elevernes personlige og sociale forudsætninger. Værktøj og inspiration

Vurdering af elevernes personlige og sociale forudsætninger. Værktøj og inspiration Vurdering af elevernes personlige og sociale forudsætninger Værktøj og inspiration Undervisningsministeriet 2014 Værktøj og inspiration til lærere: Vurdering af elevernes personlige og sociale forudsætninger

Læs mere

vanskelige samtale trivselssamtale

vanskelige samtale trivselssamtale omsorgssamtale den nødvendige samtale den den svære samtale vanskelige samtale trivselssamtale Til ledere og personaleansvarlige Når samtaler med medarbejderne er svære Viden og værktøjer til at gøre de

Læs mere

Gode råd om... at undgå mobning på arbejdspladsen

Gode råd om... at undgå mobning på arbejdspladsen Gode råd om... at undgå mobning på arbejdspladsen INDHOLD 1. Indledning 3 2. Hvad er mobning? 4 Tegn på mobning 4 3. Forebyg mobning 5 Gode råd til lederen om at forebygge mobning 5 Løs konflikter 5 Skab

Læs mere

Inddragende metoder brug børn og unges netværk

Inddragende metoder brug børn og unges netværk Inddragende metoder brug børn og unges netværk Inddragende metoder er anerkendte og velbeskrevne måder at arbejde systematisk med inddragelse af børn, unge og deres familier på Inddragende metoder Systematisk

Læs mere

DE SKAL VÆRE FORBEREDT PÅ, AT DERES LIV BLIVER ANDERLEDES

DE SKAL VÆRE FORBEREDT PÅ, AT DERES LIV BLIVER ANDERLEDES ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER BØRNERÅDETS EKSPERTGRUPPE BØRN OG UNGE I PLEJEFAMILIER DE SKAL VÆRE FORBEREDT PÅ, AT DERES LIV BLIVER ANDERLEDES Børn og unges erfaringer med at være anbragt i plejefamilie 1

Læs mere

RETNINGSLINJER FOR UDARBEJDELSE OG ANVENDELSE AF FORÆLDREKOMPETENCEUNDERSØGELSER

RETNINGSLINJER FOR UDARBEJDELSE OG ANVENDELSE AF FORÆLDREKOMPETENCEUNDERSØGELSER RETNINGSLINJER FOR UDARBEJDELSE OG ANVENDELSE AF FORÆLDREKOMPETENCEUNDERSØGELSER KOLOFON RETNINGSLINJER FOR UDARBEJDELSE OG ANVENDELSE AF FORÆLDREKOMPETENCEUNDERSØGELSER Retningslinjerne er udarbejdet

Læs mere

RAPPORT OM ETISK HÅNDTERING AF BEBOERMIDLER. - og udvikling af beboernes handlekompetence i forhold til økonomi

RAPPORT OM ETISK HÅNDTERING AF BEBOERMIDLER. - og udvikling af beboernes handlekompetence i forhold til økonomi RAPPORT OM ETISK HÅNDTERING AF BEBOERMIDLER - og udvikling af beboernes handlekompetence i forhold til økonomi KOLOFON Af en arbejdsgruppe nedsat af social- og integrationsministeren Med bidrag fra: KL,

Læs mere

Kom godt i gang TAG DEL. - den vellykkede inddragelse på TAGDEL.dk. vores samfund

Kom godt i gang TAG DEL. - den vellykkede inddragelse på TAGDEL.dk. vores samfund Kom godt i gang - den vellykkede inddragelse på TAGDEL.dk Denne manual er udformet til jer, som nu står foran at skulle bruge TAGDEL.dk som et værktøj til at inddrage jeres medlemmer, frivillige og andre

Læs mere