De vigtigste teknikker. Metode. Af Ulla Schade og Ebbe Lavendt

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "De vigtigste teknikker. Metode. Af Ulla Schade og Ebbe Lavendt"

Transkript

1 Fokus på sundhed og livsstil er med til at forstærke menneskers ønske om og behov for forandring. Men hvad med motivationen? Den motiverende samtale har som metode i coaching dokumenteret effekt i forhold til adfærdsændring. Metode Af Ulla Schade og Ebbe Lavendt Motivation er drivkraft for vores handlinger. Ikke blot er motivation afgørende for, om vi går i gang med en ændring, men også for om vi succesfuldt gennemfører ændringen. Men hvad er egentlig motivation? Er det noget, man har eller ikke har? Eller er det snarere noget, man finder, og i så fald hvordan? Motivation er ikke kun noget, vi finder i os selv, men en tilstand af parathed eller et ønske om forandring, der ændrer sig over tid og efter situationer og stemninger. Den opstår og styrkes i høj grad i samspil med andre mennesker. For eksempel kan det at tale med en ven, der er begyndt at ændre livsstil, være medvirkende til, at man selv får overvejelser om at gå i gang. Mange samtalemetoder arbejder med fokus på klienters problemer og fejlslagne forsøg på løsninger. Den motiverende samtale er en metode, som arbejder bevidst med fokus på løsninger og tager udgangspunkt i klientens positive forestillinger om en løsning. Samtalen orienteres omkring klientens ressourcer og succeser og stiller skarpt på, hvad klienten tidligere er lykkedes med. Klienten får dermed synliggjort sine styrker og kompetencer og styrkes i troen på egne evner. De vigtigste teknikker De vigtigste af de teknikker, der anvendes under samtalen, er: Åbne og lukkede spørgsmål. Anerkendelse. Reflekterende lytning. Opsummering. Åbne spørgsmål er velegnede til at få klienten til at fortælle mere. Typiske åbne spørgsmål er som bekendt sætninger, der begynder med: hvad, hvordan, hvornår, hvem, hvor osv. At møde klienten anerkendende handler om at give plads til den, man taler med. Som coach er det vigtigt at understøtte samtalen ved at være nærværende og signalere et åbent og imødekommende kropssprog. Dermed skabes den bedst mulige stemning for den, der fortæller. Det er også coachens opgave at skabe et rum, hvor klienten med sig selv kan diskutere, hvorvidt det vil være en god idé at ændre adfærd. Her er reflekterende lytning et velegnet redskab til at omformulere et andet menneskes udsagn. Det er hverken et spørgsmål eller en tolkning, men snarere en ny måde at udtrykke det, man har opfattet, at den anden har sagt. Endelig er det vigtigt jævnligt at give korte opsummeringer under samtalen. Ud over at skabe struktur og samle op tjener opsummeringer til at understrege såvel selvmotiverende udsagn dvs. de udsagn klienten, selv angiver til at ville ændre livsstil som ambivalens i form af klientens egen oplevelse af fordele og ulemper ved forandringen. En vigtig faktor for motivation er forventningen om og troen på at kunne ændre sin livsstil. Det hænger tæt sammen med de erfaringer, præstationer og succeser eller nederlag, vi har oplevet. Her spiller coachen en vigtig rolle som den, der kan øge klientens tro på, at ændring er mulig. Det sker ved at spørge ind til erfaring, egen succes, 10 Psykolog nyt

2 fotos: bam/scanpix som drivkraft Psykolog nyt

3 kendskab til andres succes og hjælpe klienten til at træne færdigheder. Forandringsudsagn Et af de punkter, hvor den motiverende samtale adskiller sig fra andre samtalemetoder, er i sit særlige fokus på det, der kaldes forandringsudsagn (engelsk: change talk). Forandringsudsagn er de af klientens egne udsagn, der taler for forandring. En del af den forskning, der i dag foretages på feltet, er rettet mod en øget forståelse for kategorisering af klientudsagn og fokuserer specifikt på sammenhængen mellem de udsagn, en klient giver under en samtale, og de forandringer klienten efterfølgende skaber. En række forsøg påviser en klar forbindelse mellem forandringsudsagn og konkrete forandringer. I den motiverende samtale inddeler man klientens udsagn i to hovedgrupper. I første hovedgruppe inddeler man forandringsudsagnene i klientudsagn, der udtrykker: Ønske om forandring (fx Jeg kunne godt tænke mig at holde op med at ryge.). Evne til at skabe forandring (fx Jeg tror godt, jeg vil kunne holde op med ryge.). fakta Mere om Hvad er den motiverende samtale? Den motiverende samtale er en coachende samtaleteknik, der ved at hjælpe en klient til at blive mere afklaret omkring sine værdier og livsstil søger at skabe motivation til at ændre adfærd eller livsstil. Metoden baserer sig på en række grundlæggende principper: At finde ressourcer til forandring hos klienten selv. At tage udgangspunkt i klientens egne holdninger. At undgå konfrontation og modstand. At hjælpe klienten med at afklare tvivl og ambivalens. At anerkende retten til selv at bestemme og udtrykke empati og accept. At styrke troen på, at forandring er mulig. Selskab for Evidensbaseret Coaching under Dansk Psykolog Forening afholder kurser i metoden. Evidensgrundlaget Læge Sune Rubak har præsenteret evidensgrundlaget i en artikel i Diætisten (2005). Heri gør han rede for metoden, der oprindelig er udviklet af de to amerikanske psykologer Miller og Rollnick i forbindelse med behandling af alkoholikere. Sune Rubak står også bag et review og en meta-analyse af Motivational Interviewing publiceret i British Journal of General Practice (2005). Heraf fremgår det, at tre ud af fire studier viser effekt af den motiverende samtale såvel over for psykologiske områder som fx misbrug som over for somatiske områder, fx diabetes og overvægt. Der henvises til litteraturlisten. 12 Psykolog nyt

4 Figur 1. Stages of Change Model Før overvejelsesstadiet Figur 2. Hvad er motivation? Et resultat af sammenhæng mellem vigtighed og tro på egne evner Vigtighed Vedligeholdelsesstadiet Tilbagefaldsstadiet Motivation Målet er nået Handlingsstadiet Forberedelsesstadiet Klientudsagn og ambivalens I den motiverende samtale ser man ambivalens som et helt normalt forhold ved det at være menneske. Vi er ambivalente omkring mange og ofte vigtige ting i tilværelsen: Vi ser fordele og ulemper ved de ting, vi foretager os i rela tion til vores livsstil, job, bolig, parforhold og meget andet; og det at være 100 procent afklaret om noget er nok snarere undtagelsen end reglen. Ambivalens er et udtryk for det at være motiveret i to uforenelige retninger samtidig. Ambivalens er derfor ikke er udtryk for, at man ikke er motiveret tværtimod er der så at sige dobbelt op på motivationen. Derfor er ambiva- Overvejelsesstadiet Tro på egne evner Grunde til forandring (fx Jeg ved at rygning er utroligt skadeligt for mit helbred.). Behov for forandring (fx Jeg er nødt til at holde op med at ryge af hensyn til mit helbred.) Denne form for udsagn kaldes før-forpligtelses-udsagn. De fører i retning af forandringen, men udløser ikke i sig selv forandring. I den anden hovedgruppe finder man klientudsagn, der udtrykker: Forpligtelse (fx Jeg kvitter smøgerne på fredag.). Allerede at tage et skridt (fx I går begyndte jeg at skære ned på cigaretterne.). Forskellen på disse to hovedgrupper er forskellen i styrken af udtrykkene. Sandsynligheden for reelle forandringer er størst for den klient, der udtrykker forpligtelsesudsagn. Bevidstgørelsen og forandringsprocessen begynder oftest med de såkaldte før-forpligtelses-udsagn. Klienten taler i en samtale om, hvad han vil (ønsker), hvorfor han vil skabe en forandring (grunde), hvordan han kan gøre det (evner), og hvor vigtig forandringen er (behov). Gradvis opbygges og styrkes forpligtelsen, og klienten begynder at tage små skridt i retning af forandringen. Forandringens led Den nævnte inddeling af klientudsagn i før-forpligtelse og forpligtelse kan sammenholdes med Prochaska og DiClimentes model for forandringens stadier (figur 1). Her vil før-forpligtelsesudsagn typisk komme på et tidspunkt, hvor klienten befinder sig tidligt i forløbet, fx overvejelsesstadiet til forberedelsesstadiet. Forpligtelsesudsagnene i en samtale vil typisk komme senere i forløbet, når klienten befinder sig et sted mellem forberedelsesstadiet og handlingsstadiet. Modellen kan bruges til at møde klienten der, hvor han er og matche samtalestrategierne til, hvor klar klienten er i forhold til en given forandring. Inddelingen i forandringsudsagn kan også sammenholdes med Miller og Rollnicks model om motivation, og hvor klar man er til forandring (figur 2). Modellen udtrykker, at der er to led i motivationsarbejdet, dels afklaring af vigtighed, dels udarbejdelse af en realistisk strategi for forandring, der styrker klientens tro på, at forandring er mulig. Hvis man kun hjælper klienten med at indse, hvor vigtig en forandring er, men ikke også har hjulpet ham til at se, at det er muligt, vil klienten ofte foretage en efterrationalisering, der risikerer at sætte forandringsprocessen i stå. Psykolog nyt

5 lens heller ikke noget, man nødvendigvis skal forsøge at undgå. Men når ambivalens fastholder en klient i en uholdbar situation i længere tid, vil afklaring af ambivalensen gå forud for ethvert forandringsarbejde med klienten. Et eksempel er den ambivalente arbejdsnarkoman, der på den ene side synes, det er fedt at arbejde, men på den anden side har bekymringer, der vedrører familien. Her handler motivationssamtalen om at hjælpe klienten til at blive afklaret omkring sit forhold til arbejde. Det handler om at afklare værdier, ønsker og behov, og om der eventuelt er diskrepans mellem holdninger og handlinger. Ved hjælp af metodens redskaber (åbne spørgsmål, anerkendende udsagn, reflekterende lytning og opsummering) er det muligt for coachen at hjælpe klienten til at blive klarere på egne værdier. Jo mere afklaret ambivalensen bliver, jo stærkere forandringsudsagn vil der fremkomme i samtalen. Ulla Schade, journalist, master i professionel kommunikation, certificeret kognitiv coach Ebbe Lavendt, cand.psych., erhvervspsykolog, formand for Selskab for Evidensbaseret Coaching litteratur Mabeck, Carl Erik. Introduktion til: Den motiverende samtale. Munksgaard Danmark Miller W.R., Rollnick S. Motivational Interviewing, preparing people to change addictive behaviour. New York. The Guildford press Rosdahl, Gregers. Temanummer om forandringsudsagn. Nyhedsbrev fra Den Motiverende Samtale. Implement A/S. Forår Rubak, Sune et al. Motivational interviewing: a systematic review and meta-analysis. Review article. British Journal of General Practice. April Rubak, Sune. Den Motiverende Samtale evidensgrundlaget. Diætisten nr Psykolog nyt

INTRODUKTION Den Motiverende Samtale

INTRODUKTION Den Motiverende Samtale Ofte antager man i motivationsarbejdet, at motivation er noget der skal fyldes på udefra. At man som rådgiver skal overbevise personen om, hvad han/hun skal gøre, og at man skal levere det gode argument,

Læs mere

Den motiverende samtale en kort introduktion

Den motiverende samtale en kort introduktion Den motiverende samtale en kort introduktion Den motiverende samtale har fokus på at finde ressourcer til forandring hos borgeren og støtte hans eller hendes indre motivation. Rådgiverens vigtigste rolle

Læs mere

I BALANCE MED KRONISK SYGDOM. Sundhedspædagogisk værktøjskasse til patientuddannelse

I BALANCE MED KRONISK SYGDOM. Sundhedspædagogisk værktøjskasse til patientuddannelse I BALANCE MED KRONISK SYGDOM Sundhedspædagogisk værktøjskasse til patientuddannelse I BALANCE MED KRONISK SYGDOM Sundhedspædagogisk værktøjskasse til patientuddannelse I Balance med kronisk sygdom Sundhedspædagogisk

Læs mere

Kort opsporende samtale om alkohol - et kursus til dig, der skal undervise frontpersonale

Kort opsporende samtale om alkohol - et kursus til dig, der skal undervise frontpersonale Kort opsporende samtale om alkohol - et kursus til dig, der skal undervise frontpersonale Af psykolog Anne Kimmer Jørgensen mail: Anne.Kimmer@gmail.com tlf.: 26701416 Indhold Barrierer hos frontpersonalet

Læs mere

vanskelige samtale trivselssamtale

vanskelige samtale trivselssamtale omsorgssamtale den nødvendige samtale den den svære samtale vanskelige samtale trivselssamtale Til ledere og personaleansvarlige Når samtaler med medarbejderne er svære Viden og værktøjer til at gøre de

Læs mere

Prokrastineringsformlen i praksis. Afviklet arbejde. Udnyttet tid

Prokrastineringsformlen i praksis. Afviklet arbejde. Udnyttet tid Figur fra Dansen på deadline side 52 slut Afviklet arbejde halvdelen Udnyttet tid om prokrastineringsformlen bliver det forhåbentlig lettere for dig at undersøge, hvad det er, der skaber problemer, når

Læs mere

DU ER IKKE ALENE. Tanker og følelsesmæssige reaktioner efter hjertekarsygdom

DU ER IKKE ALENE. Tanker og følelsesmæssige reaktioner efter hjertekarsygdom DU ER IKKE ALENE Tanker og følelsesmæssige reaktioner efter hjertekarsygdom Indhold DEL 1 Reaktioner 4 Nye tanker og følelser 4 Om oplevelser, tanker og følelser ved hjertekarsygdom At huske alt det praktiske

Læs mere

du er ikke alene Tanker og følelsesmæssige reaktioner efter hjertekarsygdom

du er ikke alene Tanker og følelsesmæssige reaktioner efter hjertekarsygdom du er ikke alene Tanker og følelsesmæssige reaktioner efter hjertekarsygdom Du er ikke alene Hjerteforeningen. 2009 Tekst: Helle Spindler, cand. psych., ph.d, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Grafisk

Læs mere

Forandringer og det psykiske arbejdsmiljø. Indsigt, redskaber og teknikker til AMO-medlemmerne

Forandringer og det psykiske arbejdsmiljø. Indsigt, redskaber og teknikker til AMO-medlemmerne Forandringer og det psykiske arbejdsmiljø Indsigt, redskaber og teknikker til AMO-medlemmerne Forandringer og deres indvirkning på det psykiske arbejdsmiljø Forandringer på arbejdspladsen I dag er forandringer

Læs mere

Hvordan skaber vi som ledere engagement? Hvordan anerkender vi, at medarbejderne tager imod forandringen i forskellige hastigheder?

Hvordan skaber vi som ledere engagement? Hvordan anerkender vi, at medarbejderne tager imod forandringen i forskellige hastigheder? 1 Hvilken forandring skal vi gennemføre? 1 Hvordan skaber vi som ledere engagement? 1 Hvordan får vi sat læringen i system? 2 3 Hvilke vilkår er der for forandringen? Hvordan gør vi? 2 3 Hvordan anerkender

Læs mere

Konflikt- håndtering

Konflikt- håndtering Konflikthåndtering Forord 2 Denne pjece er fra BAR Kontor til medarbejdere og ledere i kontorog administrative virksomheder. Pjecen er en del af et større undervisningsmateriale, som du finder på BAR Kontors

Læs mere

Find din type. før du søger job. Find din type, før du søger job. Fredi Falk Vogelius

Find din type. før du søger job. Find din type, før du søger job. Fredi Falk Vogelius Find din type, før du søger job Fredi Falk Vogelius Find din type før du søger job > Kend dit talent og dine skjulte ressourcer > Vælg det job, der passer til dig > Prøv en personlighedstest på Facebook

Læs mere

ROLLEN SOM FACILITATOR

ROLLEN SOM FACILITATOR ROLLEN SOM FACILITATOR Hvad er facilitering? Ordet facilitering kommer af latin facilis og betyder let at gøre. Formålet med facilitering er, at få arbejdsprocesser blandt grupper af fagpersoner til at

Læs mere

COACH DIG SELV TIL EN BEDRE BALANCE

COACH DIG SELV TIL EN BEDRE BALANCE COACH DIG SELV TIL EN BEDRE BALANCE - et refleksions- og handlingsværktøj til at skabe bedre balance mellem arbejdsliv og privatliv VÆRKTØJET I en travl hverdag hvor det kan være svært at få arbejdsliv

Læs mere

Tid til refleksion. - at opdage dét du tror, du ikke ved...

Tid til refleksion. - at opdage dét du tror, du ikke ved... Tid til refleksion - at opdage dét du tror, du ikke ved... Refleksion er en aktiv vedvarende og omhyggelig granskning af den eksisterende viden, og af forholdet mellem det vi tænker og det der sker i virkeligheden

Læs mere

100 idéer til recovery-orienteret arbejde

100 idéer til recovery-orienteret arbejde 100 idéer til recovery-orienteret arbejde Et inspirationehæfte til medarbejdere i psykiatrien og socialpsykiatrien Rethinks recovery-serie, publikation 1 Videnscenter for Socialpsykiatri af Mike Slade

Læs mere

Hvad er det, vi gør? invitation til nye fællesskaber. Af Jørn Nielsen og Søren Hertz

Hvad er det, vi gør? invitation til nye fællesskaber. Af Jørn Nielsen og Søren Hertz Hvad er det, vi gør? invitation til nye fællesskaber Af Jørn Nielsen og Søren Hertz I dette kapitel ønsker vi at beskrive og konkretisere væsentlige dele af vores praksis. Artiklen kan læses som en forlængelse

Læs mere

Nye initiativer: Dialog, behandling eller social kontrol

Nye initiativer: Dialog, behandling eller social kontrol Nye initiativer: Dialog, behandling eller social kontrol Voldssekretariatets konference: Hvad gør vi - hvad virker og hvad mangler? 4/ 5. maj 2000 af Søren Hertz, børne- og ungdomspsykiater, medstifter

Læs mere

Jeg kommer heller ikke i dag. om støtte af sårbare unge i uddannelse

Jeg kommer heller ikke i dag. om støtte af sårbare unge i uddannelse Jeg kommer heller ikke i dag om støtte af sårbare unge i uddannelse Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 3 2010 Jeg kommer heller ikke i dag om støtte af sårbare unge i uddannelse Hallur Gilstón

Læs mere

Find værdierne og prioriteringer i dit liv

Find værdierne og prioriteringer i dit liv værdierne og prioriteringer familie karriere oplevelser tryghed frihed nærvær venskaber kærlighed fritid balance - og skab det liv du drømmer om Værktøjet er udarbejdet af Institut for krisehåndtering

Læs mere

Når vi rammes af en voldsom hændelse

Når vi rammes af en voldsom hændelse Når vi rammes af en voldsom hændelse Håndbogen er udarbejdet som hjælp til dig, din famile og kollegaer. Når vi rammes af en voldsom hændelse En traumatisk hændelse er enhver begivenhed, der kan anses

Læs mere

Evaluering af D2i -Design to innovate

Evaluering af D2i -Design to innovate Evaluering af D2i -Design to innovate Udarbejdet af LB Analyse og SDU for for D2i - Design to innovate Februar 2015 Indhold 1 Indledning... 3 1.1 Formål og målgruppe... 3 1.2 Aktiviteter i projektet...

Læs mere

De første 100 dage. som leder af en fusioneret organisation

De første 100 dage. som leder af en fusioneret organisation De første 100 dage som leder af en fusioneret organisation De første 100 dage som leder af en fusioneret organisation 2 DE FØRSTE 100 DAGE Indhold Forord 5 Når fusioner fungerer 6 Fokus på medarbejdere

Læs mere

FEEDBACK. - redskab for personlig og organisatorisk udvikling. www.mårup.dk. "Feedback er berøring. Mennesker behøver berøring" Guro Øiestad

FEEDBACK. - redskab for personlig og organisatorisk udvikling. www.mårup.dk. Feedback er berøring. Mennesker behøver berøring Guro Øiestad FEEDBACK - redskab for personlig og organisatorisk udvikling "Feedback er berøring. Mennesker behøver berøring" Guro Øiestad Notatets formål hvorfor give feedback etik hvordan give og modtage Hvorfor feedback

Læs mere

Interessebaseret forhandling og gode resultater

Interessebaseret forhandling og gode resultater og gode resultater Af Poul Kristian Mouritsen, mindbiz Indledning Ofte anser vi forhandling for en hård og ubehagelig kommunikationsdisciplin. Faktisk behøver det ikke være sådan og hvis vi kigger os omkring,

Læs mere

INDLEDNING POSITIV PSYKOLOGI HVAD ER DET, HVORFOR VIRKER DET OG HVORDAN KAN VI BRUGE DET?

INDLEDNING POSITIV PSYKOLOGI HVAD ER DET, HVORFOR VIRKER DET OG HVORDAN KAN VI BRUGE DET? POSITIV PSYKOLOGI HVAD ER DET, HVORFOR VIRKER DET OG HVORDAN KAN VI BRUGE DET? CAND.PSYCH.AUT., MAPP, PH.D.-STUDERENDE EBBE LAVENDT CENTER FOR POSITIV PSYKOLOGI INDLEDNING 1 LÆRINGSMÅL Få en kort introduktion

Læs mere

Hvis din hest er død - så stå af

Hvis din hest er død - så stå af Roller Individuel øvelse 1. Hvilke roller har du på arbejdet? Jeg er den: 2. Hvilken rolle er du mest træt af, og hvorfor? 3. Er der roller, du føler, du er blevet påduttet af andre? 4. Hvilke roller sætter

Læs mere

Gruppevejledning i et systemisk perspektiv. en guide til en vejledningsmetode for unge med særlig behov for vejledning i ungdomsvejledningen.

Gruppevejledning i et systemisk perspektiv. en guide til en vejledningsmetode for unge med særlig behov for vejledning i ungdomsvejledningen. Gruppevejledning i et systemisk perspektiv en guide til en vejledningsmetode for unge med særlig behov for vejledning i ungdomsvejledningen. Trine Hinchely Harck JCVU, Århus Skole- & Ungdomsvejledning

Læs mere

Elevernes stemme i inklusion

Elevernes stemme i inklusion ELEVEVALUERING JUNI 2013 Elevernes stemme i inklusion Elevevaluering projekt Alle børn har lyst til at lære Udgiver: Udarbejdet af: Grafi sk kommunikation & design: Forlag: Tryk: Marselisborg Center for

Læs mere