åffi :mj,:h"j:il'fr ',d;h,ij,"il,ffi:fi 11lll,?,ii1"1".1; mor får tidligl fri. Der ligger mangebrdvd i'i'eolen. Hendes mor ved ikke noget

Transkript

1

2 I I MIN ffi GJORDE MIG USIreR o PA MTT Do Christino Søgoord før iul sommen med den øvrige donske befolkning fulgte sogen omkring den forsvundne og siden bedrogerisigtede vældede borndommens skyld og skom op i hende igen:,,det er io min historie", siger den 32årige kvinde, hvis hemmeligheder og bedrog. Christina går i3. klasse og er lor lllle til at forstå den hemmelige aftale, hendes far har lavet med hende: Når hun kommer hjem fra skole til den store villa i Odenseforstaden Dyrup, skal hun tømme postkassen og ringe til sin far på arbejdet. Så bestemmer han, hvilke af brevene hun må lægge frem åffi :mj,:h"j:il'fr ',d;h,ij,"il,ffi:fi 11lll,?,ii1"1".1; mor får tidligl fri. Der ligger mangebrdvd i'i'eolen. Hendes mor ved ikke noget om dem. ør hun en dag gør rent på Christinas værelse og finder dem. Det var regninger, som min mor ikke måtte vide noget om. Der blev virkelig ballade. Og jeg var overbevist om, at min {ar ikke kunne lide mig, fordi jeg ikke kunne leve op til det, han havde forventet af mig. Og jeg troede, min mor hadede mig og syntes, jeg var et dårligt menneske, fordi jeg havde holdi det med brevene hemmeligt for hende. Jeg har altid været en pleaser var et iriiggl upikkert og bange barn. Det er kun et år siden, jeg fandt ud,f, d trfrfiiffiii[rkbtg ngtoer af mig. ; lkke sært at 32årige Christina Søgaard i mange år har kæmpet med en spiseforstyrrelse. Hendes opvækst og hendes fars nærmest Stein Bag ortsæftes næste srde r! E u oj E I O o 2 U = z. U E) u z tr

3 indblik D nelationen med, at der ville ske mig og min søster noget, hvis ikke min mor betalte dem. Min søster skulle konfirmeres 14 dage senere, og min mor gik grædende i banken og fik at det, der skete, var min skyld, men jeg klarer det fint, så er det mig, der er forkert. var overbevist om, at min far forlod os, Det er der ikke nogen, der må vide'. Og så lordijeg var forkert. begyndte jeg periodisk at holde op med at spise. er ieg egentlig?" lov at få nogle feriepenge, min far havde til,,i{rrem gode, så vi kunne holde festen. Men huset skulle på tvangsauktion, de tog også bilen, og efier konfirmationen fik vi 14 dage til at flytte. Christina, hendes llllesøster og deres mor flyttede fra den store villa og ind i en tovæ at være involveret i bordelvirksomhed. relses i Odense. aderen blev itanzania fik fri. Jeg tænkte bare,,nej, nej, nel..." Han kom hen til mig:,,hvordan går det, Chri Det blev værre endnu. aderen begyndte i mensbeviser. Min far havde forfalsket dem og sat sit eget navn på, åbenbart havde tre måneder, kom hjem og ville skilles. ttan komop i vores nyeteitigrhed og havde masser af gode unds ldninger. Jeg turde ikke spørge om noget, jeg var sinds hun fået bedre karakterer end ham, og han havde brugt dem i jobsøgninger. Så sygt bange for ham. Alt var trukket væk under mig. Min mor gav ham nogle gryder og Dafi pakkede,fuviminrnorseksa,,vå æx'x*'*æ Og en dag stod han i skolegården, dajeg overffi koppen. Jeg kunne ikke have, at mine kammerater kunne se min far, jeg var så flov. Han spurgte, om jeg kunne låne ham nogle penge. Så stina.?". Jegry ede sagde jeg:,,nej, hvad tror du selv? Jeg giver mor alle mine SUpenge, så vi kan bo i lejligheden". Nogle dage efter hørte Christina i radioen, at der var begået bankrøveri mod en bank ved siden af hendes sko{e. Hendes far var bankrøveren. Han kom i avisen med fuldt navn. fortalte min mor, at politiet, dengang min far havde,,problemer" på arbejdet, havde ransaget vores hus. De havde ledt efter en skrivemaskine, der var skrevet falske checks på. Jeg var totalt i chok: Hvorfor har jeg ikke hørt ofir dbt her tøfi Man undrer sig 6rfå; at Christinas mor ikke for længst havde sagt stop, men: Jeg tror, hun har haft fuldstændig blind tillid til ham og var afhængig af ham. Jeg ved, hun har bebrejdet sig selv. Men min lar var god til at manipulere, Når der skete et eller andet, var det altid de andress ld. Eller også var han sådan: Jeg har ssr på det. Han var også meget familieagtig. Vi tog på ferier. Jeg spillede tennis med ham. Alle syntes, vi var en kernefamilie. Men jeg fik altid kærlighed via materielle ting. Vi for lidt penge, han havde ingenting og boede lidt hist og pist. Kort efter giftede han sig med sin elskerin iyns Stiftstidende. de. Bryllupsbilledet var Udadtil var jeg den glade: Jeg har det godt. Det er tip top. Jeg ville ikke tale om det. Satte bare facaden på. Men jeg havde det så skidt, når jeg skulle i skole. Havde sindssygit ondt i maven. blev indlagt til observation for blindtarmsbetændelse. lngen prøvede at finde ud af, hvorfor hun lå og græd som pisket i hospi talssengen. mig *!*n* I ul*r*r*. irit rrar.i*?a *'i sr eft*ris dreirrii: : 1i,,,..i"ive*1 talte aldrig hinanden, at vi holdt af hinanden. Detlrar heller ikke legalt at være ked,:r ;*gq *6r;':triig! er!*g *v rh*:i*i t **i1! s ti'*ådc, 1*g rrar? *år r'lii: far ikl:* *r * *. ie$ tr****. h*r'l irxr"i illi&:":: er :;:it: :'.:*r? iii:*ir: er *1i* *xkrin* xig? r d* af det. Det skulle bare se pænt ud udadtil. *',,*i!t*"rsd*x **n:, Jeg hørte tit udtrykket,,hvad skal der dog blive af dig?". Jeg havde svært ved skolen, og når mine lorældre skulle hjælpe mig, endte det altid med, at jeg brød grædende sammen. Som yngre tænkte jeg tit, at de var bedre tjent uden mig, fordi jeg altid var forkert og dum. Jeg fik også altid at vide, at jeg misopfal tede virkeligheden:,,sådan er det jo ikke, Christina!". Hvis jeg havde fået ubetinget kærlighed, tror jeg ikke, jeg ville have følt, AT 6/ ** *iqe:'. e: *e *r?" Min søster var mere bare vred, så vi havde masser af skænderier derhlemme, hvad kunne jeg så ikke selv finde på? Jeg har altid fået at vide, at jeg lignede min far. Jeg var bange for at komme tll at gøre som ham, ende som ham. I rigtigt mange år har jeg f.eks. altid ødelagt mine egne forhold. or en sikkerheds s ld. lnden det nåede så langt, at jeg stak af fra mand og børn.,,uck, nu slår hon mig ihlel'lo En dag havde Christina så ondt, at hun *,ie; i*it* Hvordan skulle jeg kunne se folk i øln+ ne? Når min far kunne gøre sådan noget, Christinas far boede på gaden i Odense, da han begik røveriet. Han fik sekssyv års fængsel en sammenlagt dom,,,fordi han også havde lavet noget bedrageri". Hendes Iillesøster besøgte faderen en enkelt gang i fængslet, hvor han truede hende på livet: Jeg tror, han var kommet ud i noget sto[ misbrug. At det har slået klik i hjernen på ham. Og jeg selv udviklede en rroldsom angst for, at han ville slå os alle sammen ihjel.. Min mor prøvede vel bare at overleve. Men vi talte ikke rigtig sammen. Der var alligevel også så mange hemmelighedel hun ikke kunne give mig svar på. Min søster, min mor og jeg fik tilbudt en fælles psykologsamtale. Psykologen ville have flere samtaler med min søste( men til mig sagde hun: klarer det jo fint". Så tænkte jeg:,,hvis "Du jeg har det så slemt, og hun synes, at ieg Efter at have afsonet sin dom flyttede faderen sammen med sin kone i lejlighed i Vollsmose og lik to børn. Af og til ringede han til Christinas søster.ellers var.der stille i adskillige år. Christina varayftettil København. En dag skulle hun på lerie hos sin mor, der var flyttet i hus med sin nye kæreste. Jeg kom rundt i et sving, da der kom en bil kørende, og ieg tænkte bare: uck, det orfsæftes næste srde 59

4 indblik ) nelationen. tti, han havde haft? De boede meget arabisk med koranen og billeder at moskeer. Det med bordelvirksomheden havde bare været i en kort periode lor at lå det til at løbe rundt økonomisk. Det var meget underligt ai se billeder af min far klædt i muslimsk te. Selv om jeg havde hadet min far i en lang ( ortsat fra forrige side Så vendte han sig rundt var min far. Jeg rystede over det hele. Et par timer senere ringede telefonen:,,hej, blomster. det er din far". Han ville gerne mødes med mig. Jeg var pissebange, men jeg havde også brug for at tale med ham, så vi mødtes på en cafe i Odense. Hver gang, leg havde spist eller drukket, måtte jeg ud på toilettet og kaste op. Jeg blev ved med periode af mit liv, så havde jeg også været bekymret for ham. Det var faktisk en tryghed lor mig at se, at han havde lået skabt med en buket sig et hjem og en ny familie. Alligevel var jeg i lang tid efter bange for, at han skulle dukke op igen. Men i december fonige år tog yeg lor lørste gang over på hans,,endelig dør hon" Det blev sidste gang, de så hinanden. Da hun kom på lerie hos moderen igen, at spørge, hvad der egentlig skete, men han svarede ikke. Hev bare billeder op af sine børn:,,det er dine søskende". Efter to timer kunne jeg ikke mere, ieg var totalt fyldt op, havde ekko i hovedet. Så sagde han:,,du skal lige komme med over til min bil". Den holdt ien parkeringskælder, og jeg tænkte,,uck, nu slår han mig ihjel. Men der er overvågningskameraer, så folk vil få at vide, hvad der er sket". Han åbnede piidøren og lænede sig ind, og jeg tænkte:,,han har et oversavet jagtgevær!" gravplads og læste et brev op for ham. Jeg iilgav ham. ringede hun som aftalt til sin far, så de kunne mødes. Men han reagerede ikke. Tre dage itræk lagde hun vredere og vredere beskeder. På fjerdedagen ringede en lngen onden udvei overlæge fra Odense sygehus og sagde, at hendes far var erklæret hiernedød og lå i respirator, og den skulle slukkes. På hospitalet troede hun først meget pinligt berørt, hun var gået ind på den forkerte stue. Den var fyldl med tørklædeklædte kvinder og,,selyom JEG IIA'DE en imam, der læste op af koranen. Hun løb ud og fik at vide, at det yar hendes lars stue. Han var konverteret iil islam, da han giftede sig med sin tanzanianske kone. Så måtte jeg tilbage igen. Og kunne godt se, at det var min far, der lå i sengen. Hvad tænkte hun, da der blev slukket lor Men Christina havde endnu ikke iorliget sig med sig selv. I løbet af årene havde hun udviklet en spiseforstyrrelse så alvorlig, at hun bl.a. oplevede at finde sig selv besvimet al underernæring på sit toiletgulv. ørst for et år siden lykkedes det at bryde mønstret. Hun fik, hvad psykolog Sisse Sander Strange her i artiklen kalder,,en buddhistisk ørelæve"'. Christina sagde brat sit job som pædagog op efter at have læst Pernille Melsteds bog,,ind din passion på 4 uger", tog et lån i sin lejlighed og ka stede sig ud i en coachinguddannelse. respiratoren? HAfDE,,Endelig". Min krop rystede, da han åndede ud. Jeg var så lettet. Men jeg havde svært ved at tro på, at han virkelig var død. Jeg var sikker på, at det var endnu et af hans stunts. Bagefier tog Christina med sin fars kone BEI«]i'[RET 60 hjem. Jeg var nysgerrig: Hvad var det for et liv, Jeg arbejdede mig ud al min spiselorstyrrelse ved at lave ugeplaner for, hvor mange gange jeg måtte kaste op. Efter en periode glemte ieg at kaste op af og lil. Og en dag kastede jeg slet ikke op længere. Jeg fik ortsæftes næste slde

5 indblik )l relationen,åeg IK BYCGET frfilg ffiu*v DE ER IKKE DT TNTSIT... Hverken Christinas far for den sags skyld OP IGEN" eller Stein Bagger er de første, der har kunnet snyde alt og alle fra hustruer og familier til revisorer og businesspartnere. oficattn forrigesifu bygget mig selv op igen. Dei kommer fra hiertet, når jeg siger: Det her år har været det bedste i mit liv. Min lremtid ser meget lovende ud. Min mor og ieg har fået talt om mange ting, og hun synes, det, jeg gør Blandt eksemplerne er Nordisk ierskan med min nye uddannelse, er fantastisk. Min søster og ieg har også fået snakkel så meget, at det har bragt os meget tættere (sagen lørte i øvrigt til, at virksomheder dalen med den manipulerende direkør og bestyrelsesformand Johannes Petersen efter dansk lovgivning ikke kan have så sammen. kaldte arbejdende bestyrelsesformænd) Og kærester? Jeg har brug for tid til mig selv. Men l,lej. lædæder mig til en dag at dele alt det, mafl gør, når man er to. Det år, jeg har giwt mig selv, har fået mig til at erkende, at derø noget godt i alle. Det ved jeg også, skrifter, der kostede den århusianske byg gematador Kurt Thorsen seks års fængsel. d der var i min far. rdeffi mfxlt$.å fl r f 4ftrlrr ffiffini'{ rs *å#}it PrivatpraKiserende psykolog Sisse Sander Strange møder ofte mennesker, der lever med lølgerne af problematiske opvækst' der har el stort medansvar og et ansvar lor at få stillet spøesmål som,,hvor kommer pengene fra?" og lå talt med børnene. vilkår, i sin praksis. #*,*d g*r sr f*ræj**lc f*r*vi;:d;r:g*;tumr* vs *f h,*r*? *r*# *;': f*r*id*r r** *i åcr;:? Skaber angst. /sær hvis der ikke bliver talt om det. år man Barnet kommer i et loyalitetsdilemma. Når el barn har hem ikke sat ord på virkeligheden og bearbeidet det traumatiske, i.lv*ri gør fo*n':m*j;gæ affai*n meligheder for den ene af sine forældre, skaber det en angst ibarnets liv, fordidet går med rædslen lor at blive opdaget. Angsten for alsløring bliver siddendeog gør dd svært at gå ind er kun lantasien tilbage. Børn har sig selv som udgangspunkt: Hvad er det, jeg ikke har giort godt nok? Børn tager altid meget via en skilsmisse. s ld også når forældre "forsvinder" rnii?*r * ec sfags fra {*ræ!cxr tii i.:t*t,i? orståeligt nok kan et barn tro, at det kan være arveligt: Hvad kan jeg så selv finde på? Så vil barnet forsøge at opnå kontrol. i nære relationersom voksen. Mennesker har også et basaft behovfor at forstå, hvordan verden hænger sammen. Men : det er uforståeligt, hvordan voksne kan have hemmeligheder for hinanden. Og som barn selv skulle være part i det. På den måde bliver verden uforståelig og utryg. Man ser den slags,,gidseltagningel' i mange dyslunkionelle familier, materielt eller alle mulige andre angstforstyrrelser, lavt selwærd, problemer med at sætte grænser og uopfyldelige krav til sig selv så velstillede familier bestemt ikke undtaget. {va* gær *r: r*ifi;;'rg*r*ttd* **rg*r t;j.r*;;'liii* *g fi;.acsr* Sræ *I? Man skal rumme en lorm for desperation, der gør, at man opgiver sin tidligere måde at være menneske på. At begynde at have hemmeligheder lor sin partner er tegn på følelsesmæssig kulde og afstumpethed. Når man er kommet ind på glidebanen, kan man lige så godt køre linen ud, lordi man vil tænke: Der er alligevel ingen vej tilbage, Men husk: Den anden foræl 62 og PAsagen med de forfalskede under Hvilket kan give sig udslag ispisefors rrelser, tvangsadfærd man gang på gang skaber beviser for, at man ikke er god nok. #y*rc,'*n g;.ær**r *:*rr u* p* d** ** e* sid*! Nogle oplever en slags buddhistisk Øretæve en brat opvågning, der tvinger personen til at forholde sig til sine opvækstvilkår. or andre kræver det længere tid og måske professionel hjælp at nå til at forstå, hvad opvæksten har glort ved en. Når man kan se sine egne mønstre, får man mulighed for at gøre op med dem. : ';:7:a :'; ' "" ' i ;r( a/' ' w.altfordamerne.dk